1. No category

Sygeplejerskers
kommunikation i
korttidssygepleje
Nurses´communication in
short term nursing
University College Nordjylland
Sygeplejerskeuddannelsen
Udarbejdet af:
Marianne Houmann Justesen
Daniella Lykke Fristrup
Hold:
S11S, Modul 14
Opgavens art:
Bachelorprojekt
Vejleder:
Merete Zesach Sørensen
Dato for aflevering:
02.01.2015
Antal tegn inkl. mellemrum:
64237
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse
Side 0 af 64
af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Resume.
Formålet med opgaven er, at undersøge hvordan sygeplejersken kan udvikle god
kommunikation i en kontekst med korttidssygepleje og hvordan rammerne i konteksten
påvirker muligheden for at opnå god kommunikation.
Opgaven er et litteraturstudie med en hermeneutisk tilgang, hvor de empiriske resultater
analyseres ud fra et tematisk analyseredskab.
Fem temaer opstod på baggrund af analysen: Sygeplejerskernes nonverbale kommunikation;
sygeplejerskernes verbale kommunikation; sygeplejerskernes opfattelse af kommunikation;
rammerne
for
kommunikationen;
patienternes
opfattelse
af
kommunikation
med
sygeplejerskerne.
Hovedtemaerne er diskuteret med forskellige teorier. Resultaterne viste, at information og
nonverbal kommunikation er nøgleelementer i god kommunikation. Ud fra dette kan det
konkluderes, at sygeplejerskerne skal være opmærksomme på egne og patienternes
nonverbale signaler samt videregivelse af information. Endvidere er god kommunikation
kompliceret pga. rammerne i denne kontekst.
Abstract.
The purpose of this project is to investigate how the nurse can develop good communication
in the context of short term nursing and how the settings in the context affects the opportunity
to achieve good communication.
The project is a literature study with a hermeneutic approach in which the empirical results
are analyzed with a thematic analysis tool.
Five themes emerged from the analysis: The nurses´ nonverbal communication; the nurses´
verbal communication; the nurses’ view on communication; the settings of the
communication; the patients´ view on communication with the nurses.
The main themes are discussed with various theories. The results showed that information and
nonverbal communication were key elements in good communication. By that it can be
concluded that the nurse should be aware of both her own and the patients´ nonverbal signals
and the passing of information. Furthermore good communication is complicated by the
settings in this context.
1
Indholdsfortegnelse.
1.0. Problembeskrivelse. ............................................................................................................. 4
1.1. Indledning. ....................................................................................................................... 4
1.2. Redegørelse. ..................................................................................................................... 4
1.2.1. Korttidssygepleje. ...................................................................................................... 5
1.2.2. Kommunikation......................................................................................................... 6
1.3. Afgrænsning til problemformulering. .............................................................................. 7
1.3.1. Problemformulering. ................................................................................................. 7
2.0. Metodologiske overvejelser. ................................................................................................ 7
2.1. Videnskabsteoretisk position. .......................................................................................... 7
2.2. Præsentation af og begrundelse for valgt teori. ............................................................... 8
2.3. Litteraturstudie. ................................................................................................................ 9
2.3.1. Litteratursøgning. .................................................................................................... 10
2.3.2. Søgeproces. ............................................................................................................. 11
2.4. Begrundelse for valg af empiri. ..................................................................................... 12
2.4.1. Artikel 1:”When time matters: The reality of patient care in acute care settings.” . 12
2.4.2. Artikel 2:”What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the
understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay.” ........................... 13
2.5. Analyseredskab. ............................................................................................................. 13
2.5.1. Analyseproces. ........................................................................................................ 14
3.0. Problembearbejdelse.......................................................................................................... 15
3.1. Analyse og fortolkning. ................................................................................................. 15
3.1.1. Sygeplejerskernes nonverbale kommunikation. ...................................................... 15
3.1.2. Sygeplejerskernes verbale kommunikation. ............................................................ 16
3.1.3. Sygeplejerskernes opfattelse af kommunikation. .................................................... 17
3.1.4. Rammerne for kommunikation. .............................................................................. 18
3.1.5. Patienternes oplevelse af kommunikation med sygeplejerskerne. .......................... 19
2
3.2. Teorianalyse og diskussion. ........................................................................................... 19
3.2.1. Sygeplejerskernes nonverbale kommunikation....................................................... 20
3.2.2. Sygeplejerskernes verbale kommunikation. ............................................................ 21
3.2.3. Sygeplejerskernes opfattelse af kommunikation. .................................................... 23
3.2.4. Rammerne for kommunikation. .............................................................................. 24
3.2.5. Patienternes oplevelse af kommunikation med sygeplejerskerne. .......................... 25
3.3. Diskussion af metode. .................................................................................................... 26
3.3.1. Diskussion af videnskabsteoretisk position............................................................. 26
3.3.2. Diskussion af litteraturstudie. .................................................................................. 27
3.3.3. Diskussion af litteratursøgning................................................................................ 27
3.3.4. Diskussion af analyseproces.................................................................................... 28
4.0. Konklusion. ....................................................................................................................... 29
5.0. Perspektivering. ................................................................................................................. 30
6.0. Referenceliste. ................................................................................................................... 32
7.0. Bilagsliste. ......................................................................................................................... 36
3
1.0. Problembeskrivelse.
1.1. Indledning.
Ifølge Danske Regioner forventes stigende sundhedsudgifter, der vil fortsætte med at vokse de
næste 20 år. Årsagerne hertil er blandt andet flere sygehuspatienter; nye, bedre og ofte dyrere
behandlingstilbud samt en velstående og oplyst fremtidig befolkning der stiller større krav og
forventninger til deres helbred (Danske Regioner 2010b, s. 4), (Zwinge 2014).
Løsningen på de stigende sundhedsudgifter er et sundhedsvæsen med fokus på kvalitet og
mindst mulige sundhedsudgifter pr. borger (ibid.). Danske Regioner forsøger bl.a. at
nedbringe den gennemsnitlige liggetid og øge andelen af dagkirurgi for at nedbringe
sundhedsudgifterne (ibid.). Målet er altså at nedbringe antallet af sygehusindlæggelser og
effektivisere driften gennem øget kvalitet og produktivitet (Danske Regioner 2010b, s. 5).
Den Danske Kvalitetsmodel er udviklet som et led i at fremme kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Foreløbig
er
bl.a.
sygehusene
omfattet
af
DDKM.
Modellen
omfatter
akkrediteringsstandarder, som sygeplejerskerne skal arbejde under (IKAS 2013. s. 8).
Sygeplejerskernes arbejde vil i fremtiden være præget af at yde sygepleje til patienterne i
kortere forløb og samtidig må de leve op til en række standarder.
1.2. Redegørelse.
Danske Regioner definerer kvalitet ud fra seks værdier, der tilsammen udgør et helhedssyn på
patienten, hvoraf kvalitet kan opstå; effekt, patientfokus, patientsikkerhed, lighed, rettighed
samt omkostningseffektivitet (Danske Regioner 2010a, s. 4). Patientfokus opnås ved at den
enkelte patients behov respekteres; ved at lytte til patienten samt fokusere på det hele
menneske - både på de fysiske, psykiske og sociale aspekter (ibid., s. 7).
Individualisering af patienterne anses som afgørende for kvaliteten i sygepleje. Graden af
individualisering afhænger i høj grad af den tid, der er til rådighed (Bundgaard & Sestoft
2014, s. 527). Tiden på et korttidsafsnit er sparsom til at lære patienterne at kende og det kan
derfor være svært at tilpasse sygeplejen til den enkelte patients behov og forventninger
(Bundgaard, Nielsen & Elgaard Sørensen 2011. s. 23).
Dette er ikke i overensstemmelse med kravene fra Sundhedsloven, hvor kapitel 1 §2 beskriver
de lovmæssige krav til sundhedsvæsenet. Det lovmæssige krav skal netop “sikre respekt for
det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse” (LBK nr. 913 af 13/07/2010). Ud
fra ovenstående kan man antage, at sygeplejerskerne bør yde en individualiseret sygepleje.
4
Ovenstående belyser, at det kan være svært at tilpasse sygeplejen til den enkelte patient i
korttidssygepleje. En dansk undersøgelse af patienternes oplevelser i et accelereret
patientforløb beskriver, at de oplevede, at sygeplejerskerne havde mere opmærksomhed på at
følge standarderne for forløbet end på patienternes tanker og bekymringer (Norlyk 2008, s.
59). Dette ses i følgende citat:
Det føles ligesom at være i et system, der klipper og syr, og nu er du rask. Du
kommer op på et samlebånd, og her er der afsat to dage, så stopper samlebåndet,
for så skal man hjem. Jeg sidder ikke og plæderer for, de skal have tid til lange
samtaler, men det er noget med mere menneskelig opmærksomhed, man skal
også opfattes som et menneske (ibid.).
Patienten oplevede at blive reduceret til en bestemt type patient i et bestemt standardforløb og
sygeplejerskerne så ikke de individuelle og følelsesmæssige aspekter (ibid.).
Denne oplevelse af korttidssygepleje deles af en anden gruppe patienter, der blev interviewet
om deres oplevelser af at være indlagt i korte patientforløb. Disse patienter udtaler en
overordnet tilfredshed med informationsniveauet, men det er på et generelt niveau, som giver
patienterne ansvaret for selv at tilpasse sig information. Patienterne efterlyser en
individualiseret sygepleje tilpasset den enkeltes behov for information (Støier et al. 2014, s.
63).
1.2.1. Korttidssygepleje.
Der er sket en stigning i korttidssygepleje i det danske sundhedsvæsen, da flere undersøgelser
og behandlinger i dag foregår ambulant, hvilket medfører, at sygeplejerskernes kontakt med
patienterne er blevet mindre (Bundgaard, Nielsen & Elgaard Sørensen 2011, s. 19). En
definition af korttidssygepleje er nødvendig for at konkretisere, hvad det betyder i denne
opgave.
Kontekster, kendetegnet ved mindre kontakt mellem sygeplejerskerne og patienterne,
betegnes som korttidsafsnit. Endvidere defineres korttidsafsnit som en samlet betegnelse for
ambulatorier, undersøgelses- og behandlingsafsnit samt skadestuer. Definitionen genfindes
ikke i senere udgivelser fra Sundhedsstyrelsen (ibid.).
Begrebet korttidssygepleje er ikke defineret hverken nationalt eller internationalt.
Korttidssygepleje beskrives som sygepleje, hvor sygeplejerskerne ofte kun har kortvarige
møder med patienterne. Hun har derfor begrænset tid til at afdække patienternes
forventninger; ønsker og behov; opbygge en relation; etablere et trygheds- og tillidsforhold;
formidle information og vejledning til patienterne om en forestående undersøgelse eller
5
behandling (Bundgaard & Sestoft 2014, s. 520). I denne opgave indkredses korttidssygepleje
til forløb, der varer 0-4 døgn.
Sygeplejerskernes opgaver i korttidssygepleje beskrives i artiklen “Kort og godt? om
korttidsafsnit og korttidssygepleje”, hvor sygeplejerskerne stræber efter tid og rum til at lære
patienterne at kende, så en omsorgsfuld, medmenneskelig og relationel sygepleje kan
tilrettelægges (Bundgaard, Nielsen & Elgaard Sørensen 2011, s. 16). Fokus opleves af
sygeplejerskerne overvejende at være på produktivitet, effektiv ressourceudnyttelse og
teknisk-instrumentelle opgaver, hvorfor tid til at lære patienterne at kende har vist sig at være
problematisk at opnå (ibid., s. 26). Endvidere forventes det, at der i sygeplejen i korttidsafsnit
arbejdes for høj professionalitet og høj kvalitet. Der stilles krav til sygeplejerskernes kliniske
og sygdomsfaglige kompetencer samt deres relationelle og kommunikative kompetencer
(Norlyk 2010, s. 39).
1.2.2. Kommunikation.
Kommunikation anses som en forudsætning for at klarlægge, hvad den enkelte
patientsituation kræver samt for at forebygge uhensigtsmæssige valg eller løsninger (Eide, T
& Eide, H 2011, s. 21). Samtidig anses verbal kommunikation som et centralt aspekt i at
identificere menneskers forventninger, behov og bekymringer (Bundgaard & Sestoft 2014, s.
524).
Ydermere kendetegnes god kommunikation ved at afdække patienternes problemer, behov,
ressourcer og tanker (Johnsen & Backer 2013, s. 124).
I korttidssygepleje medfører den korte tid til den verbale kommunikation, at sygeplejerskerne
skal være mere opmærksom på sine sproglige virkemidler i forhold til at identificere
patienternes behov, forventninger og bekymringer (Bundgaard & Sestoft 2014, s. 524).
Artiklen “Patienterne vil have os til at lytte” viser, at det er sygeplejerskernes ansvar, at
patienterne føler sig hørt. Patienterne ønsker en mere nærværende, personlig dialog og kræver
at blive lyttet til (Ravnsborg 2013, s. 16).
Dette underbygges endvidere af en undersøgelse fra Amager-Hvidovre Hospital, som netop
viser, at patienterne efterspørger mere nærvær i kommunikationen med sygeplejerskerne. Der
er en forventning om gensidig forståelse i relationen mellem sundhedspersonalet og
patienterne (Schifter Larsen, Toldam & Søe Jensen 2014, s. 72).
6
God kommunikation mellem sygeplejerskerne og patienterne kan anses som en central faktor
i at identificere den enkelte patients behov, forventninger og bekymringer. Vi ser et potentielt
problem i, at sygeplejerskerne skal forsøge at skabe god kommunikation med patienterne i
den korte tid, hun har til rådighed.
1.3. Afgrænsning til problemformulering.
Ud fra vores problembeskrivelse kan vi argumentere for, at sygepleje til patienterne i
korttidssygepleje er et relevant emne. Dette begrundes ud fra, at antallet af kontekster med
korttidssygepleje vil stige i fremtiden.
Der ses i ovenstående problembeskrivelse, at den korte tidsramme besværer sygeplejerskens
arbejde med at identificere patientens behov, hvilket hun ifølge De Sygeplejeetiske
Retningslinjer er forpligtet til. Sygeplejerskerne må arbejde for at “varetage patientens tarv, så
denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og
værdier” (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 8).
Kommunikation er essentielt for at kunne identificere patienternes behov og der efterspørges
ændringer i den nuværende kommunikation. Derfor ser vi det som relevant at undersøge,
hvordan sygeplejerskerne kan skabe god kommunikation i korttidssygepleje.
1.3.1. Problemformulering.
Hvordan kan sygeplejersken skabe god kommunikation i korttidssygepleje og hvilke rammer
har hun til at opnå dette?
2.0. Metodologiske overvejelser.
I det følgende afsnit vil vi beskrive og begrunde vores metodologiske overvejelser, der ligger
til grund for besvarelse af vores problemformulering. Først præsenteres og begrundes
opgavens videnskabsteoretiske position; herefter vores valg af teori; valg af litteraturstudie
samt den efterfølgende litteratursøgning, søgeproces og valg af empiri. Dernæst følger en
præsentation og begrundelse for valg af analyseredskab samt analyseproces.
2.1. Videnskabsteoretisk position.
I forhold til vores problemformulering vil en hermeneutisk tilgang være hensigtsmæssig, da
hermeneutikken forsøger at skabe forståelse. I hermeneutikken findes to grundlæggende
spørgsmål: Hvad er forståelse og hvilken metode bør vi anvende for at opnå forståelse
(Birkler 2005, s. 96). Vi tager udgangspunkt i den tyske filosof Hans-Georg Gardemars
hermeneutik.
7
Med vores problemformulering ønsker vi at opnå forståelse for kommunikation i
korttidssygepleje og vi kan kun forstå på baggrund af det, vi allerede forstår (ibid., s. 98).
Gardemars hermeneutik beskriver menneskets fordomme som vores forventninger og
formninger, der kendetegner vores måde at være til stede på (ibid., s. 96). Vi er ikke
nødvendigvis bevidste om, at vi har disse fordomme.
Ud fra vores problembeskrivelse har vi en fordom, forventning eller mening om hvilke
resultater vi vil få. Vi har altså en forforståelse, dvs. den forståelse der går forud for selve
forståelsen. Vi opstiller bevidst eller ubevidst hypoteser, som vil blive be- eller afkræftet.
Denne be- eller afkræftelse af vores forforståelse skaber selve forståelsen (ibid.).
Forforståelse er alt, hvad vi på forhånd ved eller tror om den anden eller det andet, vi skal
forstå (Dahlager & Fredslund 2011, s. 161). Forforståelse kan være forestillinger, antagelser
og viden, som vi benytter til at forstå (Friberg & Öhlén 2014, s. 341).
Vi gør os bevidste om vores forforståelse ved at beskrive den i problembeskrivelsen.
Gadamer beskriver, at denne forforståelse kan sammenlignes med en horisont (Friberg &
Öhlén 2014, s. 342). Sammen med alle sine fordomme skaber forforståelsen en horisont, som
alt fortolkes ud fra (Birkler 2005, s. 97).
Forforståelse og situationen bestemmer tilsammen, hvordan horisonten er – om den er snæver
eller vid. I forståelseshandlinger, dvs. i mødet med andre horisonter, sættes forforståelsen på
spil og vores horisonter rykkes (Dahlager & Fredslund 2011, s. 162).
Når vores forforståelse sættes på spil, benyttes den hermeneutiske cirkel, som er et cirkulært
forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Man forstår kun delene, hvis helheden
inddrages og samtidig forstås helheden kun i kraft af delene (Birkler 2005, s. 98). Når en ny
delforståelse reviderer helhedsforståelsen, er der, ifølge Gardemar, tale om en
horisontsammensmeltning (ibid., s. 101).
Gardemar adskiller sig fra den klassiske hermeneutik ved at hævde, at det udforskende
subjekt ikke kan adskilles fra det udforskede objekt og at subjektets fordomme er et aktivt
element i forståelsen af et fænomen (Dahlager & Fredslund 2011, s. 157). Vores forforståelse,
der udgør det udforskende subjekt, indgår i den hermeneutiske cirkel. Det udforskede objekt
er vores empiri og kan kun forstås i kraft af vores forforståelse.
2.2. Præsentation af og begrundelse for valgt teori.
Til bearbejdning af vores problemformulering anvender vi teori af den danske
sygeplejeteoretiker Merry Scheel (1929-2007). I hendes teori Interaktionel Sygeplejepraksis
8
anvender hun blandt andre Jürgen Habermas´ begreber systemverden og livsverden (Scheel
2013, s. 87) samt det sygeplejefaglige skøn, inspireret af henholdsvis Arendt og Løgstrup
(ibid., s. 180).
I denne opgave vil vi anvende begreberne system- og livsverden til at diskutere rammerne i
korttidssygepleje samt patienternes behov for kommunikation i denne kontekst. Det
sygeplejefaglige skøn anvendes til diskussion af sygeplejerskernes kommunikation.
I denne opgave vil vi fremover henvise til Merry Scheels teori med betegnelsen “Scheel”.
Professor i socialfilosofi Axel Honneth beskriver i sin anerkendelsesteori, at mennesker
møder hinanden med forventninger om anerkendelse (Frederiksen 2007, s. 8). Gensidig
anerkendelse er en forudsætning for, at individet kan handle og orientere sig succesfuldt og
opstår når et menneske synliggør en anden person (ibid., s. 9). Erkendelse opstår derimod, når
et menneske bliver usynliggjort (ibid., s. 8).
Honneths teori anvendes i denne opgave til diskussion af, hvorvidt sygeplejerskernes
nonverbale signaler har indflydelse på kommunikationen i korttidssygeplejen. I diskussionen
anvendes, udover anerkendelse og erkendelse, begrebet retssfæren.
I denne opgave vil vi fremover henvise til Axel Honneths teori med betegnelsen “Honneth”.
Ydermere anvender vi de norske teoretikere Hilde og Tom Eides kommunikationsteori, som
skal bidrage til forståelse af, hvad god kommunikation forudsætter og indebærer (Eide & Eide
2011, s. 5).
Til diskussion af vores resultater fra analysen vil vi anvende følgende begreber:
“Informerende færdigheder” til at diskutere sygeplejerskernes informationsgivning;
“udforskende færdigheder” til at diskutere spørgsmål fra sygeplejerskerne til patienterne samt
“perspektiver på kommunikation” til at diskutere dialog mellem sygeplejerskerne og
patienterne.
I denne opgave vil vi fremover henvise til Hilde og Tom Eides teori med betegnelsen “Eide”.
2.3. Litteraturstudie.
Vores valg af litteraturstudie baseres på en forventning om, at det kan svare på vores
problemformulering, da en kort indledende søgning viste, at der eksisterede litteratur om
emnet.
9
2.3.1. Litteratursøgning.
Formålet med systematisk litteratursøgning er at afdække forskningslitteratur, der omhandler
vores specifikke emne; hvordan sygeplejersken skaber god kommunikation i korttidssygepleje
(Rienecker & Stray Jørgensen 2010, s. 210).
Søgningen er foretaget i forskellige databaser, som muliggør en bred søgning af emnet (ibid.,
s. 214). De anvendte databaser er valgt ud fra, at de skal dække det sygeplejefaglige område
samt indeholde litteratur fra tidsskrifter, der enten er dansk-, norsk-, svensk- eller
engelsksproget.
På forhånd afgrænser vi vores søgning med inklusions- og eksklusionskriterier for at
begrænse antallet af irrelevante resultater. Inklusionskriterier og eksklusionskriterier kan ses i
figur 1.
Figur 1. Inklusionskriterier og eksklusionskriterier.
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier

Artikler, der har sygeplejefaglig relevans
eller kan perspektiveres til sygeplejefaget, da
vores problemformulering har et
sygeplejefagligt perspektiv.

Artikler, der ikke har sygeplejefaglig
relevans eller ikke kan perspektiveres til
sygeplejen.

Artikler publiceret i 2004 eller senere, da vi
ønsker at anvende nyeste viden om vores
emne.

Artikler publiceret i 2003 eller tidligere.

Artikler der er dansk-, norsk-, svensk- eller
engelsksproget, da disse sprog sikrer, at vi
opnår tilstrækkelig forståelse ved
oversættelse af artiklen.

Artikler der ikke er dansk-, norsk-, svenskeller engelsksproget.

Artikler fra lande, hvor sundhedsvæsenet kan
perspektiveres til danske forhold.

Artikler fra lande, hvor sundhedsvæsenet
ikke kan perspektiveres til danske forhold.
Søgeordene til den systematiske litteratursøgning er valgt ud fra, at de bliver bestemmende
for, hvilken litteratur vi opnår. Med en emneordssøgning vil vi få færre resultater, men
samtidig en mere præcis søgning (Hørmann 2011, s. 38). Vi er bevidste om, at vi med vores
valg af emneord kommer til at påvirke vinklingen af opgaven, da valget af disse påvirkes af
vores forforståelse (Rienecker & Stray Jørgensen 2010, s. 214). Derfor må vi forsøge at finde
alle relevante synonymer samt overveje om en fritekstsøgning kan frembringe flere relevante
resultater, hvis vi søger på et nyt ord, som endnu ikke er blevet til et emneord (Hørmann
2011, s. 38).
Vi har dokumenteret den systematiske litteratursøgning i DOSIS guiden, som er en oversigt
over søgeprocessen i de valgte databaser (bilag 1). Her er emneordene opdelt i fire temaer,
10
som vi mener kan afdække relevant litteratur: Korttidssygepleje, kommunikation,
sygeplejerske og Skandinavien. Vi har valgt temaet Skandinavien, da vi vil forsøge at
frembringe litteratur, som kan generaliseres til danske forhold.
2.3.2. Søgeproces.
Vi har valgt at søge empiri på den amerikanske database PubMed, der hovedsageligt dækker
det biomedicinske område, men også andre sundhedsfaglige områder, herunder sygeplejefaget
(Medicinsk Bibliotek 2014). PubMed indeholder over 23 mill. referencer til biomedicin og
sundhed (UCN Biblioteket 2014b).
På PubMed afgrænsede vi vores søgning med opsætning af følgende inklusionskriterier: “10
years”, så vi fik resultater, der var maks. 10 år gamle; “humans”, så vi kun fik resultater
omhandlende mennesker; “abstract”, da vi på denne måde hurtigt kunne orientere os i
artiklernes indhold (Rienecker & Stray Jørgensen 2010, s. 214).
Efter at have foretaget en systematisk søgning med alle fire temaer, i forskellige
kombinationer, fandt vi ingen relevante artikler.
Vi har endvidere søgt på Swemed+, som er en svensk sundhedsfaglig database.
Tidsskriftslitteraturen her er enten dansk-, norsk-, svensk- eller engelsksproget (UCN
Biblioteket 2014c). Her lavede vi en systematisk søgning ud fra vores DOSIS guide, men
denne søgning gav ingen relevante artikler (bilag 1).
Vi søgte på Cinahl, der er en engelsksproget, sundhedsfaglig database, der primært dækker
sygeplejefaget, men også andre beslægtede fagområder (UCN Biblioteket 2014a). Cinahl
indeholder mere end 3,6 mill. referencer og mere end 4900 tidsskrifter (UCL Biblioteket
2013).
Vi foretog en systematisk søgning med Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 3 AND Tema 4 og
søgningen blev afgrænset til at inddrage artikler, der var maks. 10 år gamle og omhandlede
mennesker, hvilket gav 49 resultater. Vi valgte ikke at opsætte flere afgrænsninger i
søgningen end de ovenstående, da vi med de få opnåede resultater ikke ville risikere at
udelukke eventuelle relevante artikler. I stedet har 49 artikler været et overskueligt antal
resultater at gennemgå ud fra abstracts og overskrifter, for herefter at udelukke de, der ikke
passede på vores inklusions- og eksklusionskriterier.
I ovenstående søgning viste nummer 15 på listen over søgeresultater at være relevant for
vores problemformulering: “What to know and how to get to know? A fieldwork study
11
outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay”
(Bundgaard et al. 2011).
I samme søgning viste nummer 21 på listen over søgeresultater sig også at være relevant for
vores problemformulering: “When time matters: The reality of patient care in acute care
setting” (Laitinen, Kaunonen & Åstedt-Kurki 2011).
2.4. Begrundelse for valg af empiri.
I følgende afsnit vil vi præsentere samt begrunde valg af empiri.
Til vurdering af artiklernes relevans for vores problemformulering har vi anvendt “Læseguide
til kvalitativ videnskabelig artikel” (bilag 2 og 3). Til vurdering af artiklernes validitet har vi
anvendt “Critical Appraisal Skills Programme” (bilag 4 og 5).
2.4.1. Artikel 1: ”When time matters: The reality of patient care in acute care settings”.
Vi har valgt artiklen ”When time matters: The reality of patient care in acute care settings”
som en del af vores empiri (Laitinen, Kaunonen & Åstedt-Kurki 2011). Artiklen opfylder
vores inklusions- og eksklusionskriterier og er udgivet i 2011 i tidsskriftet International
Journal of Nursing Practice. Dette tidsskrift omhandler sundhedsydelser, organisation, ledelse
og politik relateret til sygeplejefaget og andre sundhedsrelaterede fag (International Journal of
Nursing Practice 2013).
Forfatterne er Heleena Laitinen, sygeplejerske, Master of Nursing Science og PhDstuderende; Marja Kaunonen, sygeplejerske og PhD; Päivi Åstedt-Kurki, sygeplejerske og
PhD. Alle tre forfattere er tilknyttet University of Tampere i Finland (Laitinen, Kaunonen &
Åstedt-Kurki 2011).
Undersøgelsen foregår i Finland, der er en del af de nordiske lande, ligesom Danmark
(Norden).
Vi har valgt denne artikel som en del af vores samlede empiri, da vi mener, at den kan bidrage
til at svare på vores problemformulering, fordi den netop omhandler sygeplejerskernes
kommunikation med patienterne i korttidssygepleje. Artiklen kan give os et indblik i
patienternes behov for kommunikation med sygeplejerskerne og deres oplevelser af denne
kommunikation. Den kan derved medvirke til at fortælle os, hvordan sygeplejerskerne kan
skabe god kommunikation med patienterne i korttidssygepleje.
12
2.4.2. Artikel 2: ”What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the
understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay”.
Vores anden valgte artikel er “What to know and how to get to know? A fieldwork study
outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay”
(Bundgaard et al. 2011). Artiklen opfylder vores inklusions- og eksklusionskriterier og er
udgivet i 2012 i tidsskriftet Journal of Advanced Nursing, som er et engelsk
sygeplejetidsskrift. Tidsskriftets formål er at bidrage til udvikling samt forståelse af sygepleje
og sygeplejevidenskab (Sygeplejersken 2002).
Forfatterne er primær forsker i denne undersøgelse Karin Bundgaard, sygeplejerske og PhDstuderende; Karl Brian Nielsen, civilingenør og PhD; Charlotte Delmar, sygeplejerske og
PhD; Erik Elgaard Sørensen, sygeplejerske og PhD (Bundgaard et al. 2011).
Denne artikel er valgt som en del af vores samlede empiri, da vi mener, at den kan bidrage til
at svare på vores problemformulering, fordi den netop omhandler korttidssygepleje, herunder
kommunikation. Artiklens mål er at beskrive, hvad det vil sige at kende patienten og deraf
muligheden for at opnå individualiseret sygepleje. Desuden er undersøgelsen foretaget i
Danmark og den kan derfor bidrage til at fortælle os om danske forhold i korttidssygepleje.
2.5. Tematisk analyse.
I følgende afsnit præsenteres og begrundes vores valg af analyseredskab samt analyseproces
som tager udgangspunkt i Merete Bjerrums tematiske analyse.
2.5.1. Analyseredskab.
Til analyse af vores empiri tager vi udgangspunkt i Merete Bjerrums tematiske analyse, der
ligger indenfor hermeneutikken (Bjerrum 2005, s. 90). I tematisk analyse analyserer man
relation mellem problemformuleringens kategorier og dens begreber i forhold til vores empiri
(ibid., s. 92).
Analyseredskabet i tematisk analyse er bindeled mellem problemformuleringens emner og
diskussionen (ibid.). Analysen skaber fokus, som sikrer overensstemmelse mellem empiri og
problemformuleringen (ibid.).
Analyseredskabet udarbejdes ved at opdele problemformuleringen i kategorier, som i sig selv
er for ukonkrete til at kunne svare på vores problemformulering (ibid., s. 75). Derfor uddybes
kategorierne i begreber og på baggrund af disse udarbejdes yderligere forskningsspørgsmål,
som kan udlede svar af vores empiri (ibid., s. 76). Analyseredskabet ses i figur 2.
13
Figur 2. Analyseredskab.
Kategorier
Begreber
Forskningsspørgsmål
Sygeplejerskernes
kommunikation
Sygeplejerskernes nonverbale
kommunikation
Hvilke nonverbale midler gør
sygeplejerskerne brug af?
Sygeplejerskernes verbale
kommunikation
Hvilke verbale midler gør
sygeplejerskerne brug af?
Sygeplejerskernes opfattelse af
kommunikation
Hvilken opfattelse har
sygeplejerskerne af
kommunikation?
Rammerne for kommunikation
Hvilke rammer er der for
kommunikationen?
Kommunikation i
korttidssygepleje
Hvordan påvirker tid
kommunikationen?
Patienternes oplevelse af
kommunikation med
sygeplejerskerne
Hvad udtrykker patienten som
vigtigt i kommunikation med
sygeplejerskerne?
Hvad er patienternes behov for
kommunikation?
2.5.2. Analyseproces.
Den tematiske analyse består ifølge Merete Bjerrum af fem niveauer, som tilsammen udgør en
teknik til at analysere empirien (Bjerrum 2005, s. 94).
Første niveau er forståelsesniveauet, hvor vi danner os en helhedsforståelse af artiklerne ved
at læse dem igennem og forholde os til, om de er relevante i forhold til vores
problemformulering (ibid.).
Andet niveau er spørgeniveauet. Hver især stiller vi spørgsmål til artiklerne ud fra vores
forskningsspørgsmål, således relevante budskaber fremtræder (ibid., s. 96). Disse budskaber
noterer vi på et noteark (ibid., s. 97), (bilag 6 og 7).
Tredje niveau er synteseniveauet, hvor vi udleder generelle budskaber ud fra vores noteark og
analyserer og fortolker disse. Analysen er struktureret ud fra analyseredskabets fem begreber
(Bjerrum 2005, s. 101).
Fjerde niveau er valideringsniveauet, hvor vi læser artiklerne igennem med fokus på, om der
er overensstemmelse mellem budskaberne i artiklerne og de fundne budskaber fra notearket
for at sikre, at vi har opnået korrekt forståelse (ibid., s. 102).
14
Femte niveau er teoriniveauet. Her diskuteres vores resultater fra analysen med vores valgte
teori (ibid.). Dette niveau er samlet med diskussionen i afsnittet “Teorianalyse og diskussion”.
3.0. Problembearbejdelse.
3.1. Analyse og fortolkning.
I det følgende afsnit analyseres og fortolkes det kodede materiale ud fra begreberne i
analyseredskabet.
3.1.1. Sygeplejerskernes nonverbale kommunikation.
Ud fra vores empiri fremgår det, at patienterne observerede, hvilke signaler sygeplejerskerne
sendte. Patienterne opfattede personalets nonverbale signaler som venlige eller uvenlige tegn
på accept eller ikke-accept (Laitinen, Kaunonen & Åstedt-Kurki 2011, s. 391). En patient
udtalte således om sin oplevelse af personalets nonverbale signaler: “...On the morning of
discharge she was telling me how this morning the doctor smiled at her for the first time:
`Probably because I am leaving...” (ibid.).
Ud fra ovenstående kan det tolkes, at patienterne, i korttidssygepleje, aflæste
sygeplejerskernes nonverbale signaler og tolkede dette som enten en invitation til samtale
eller en afvisning.
Endvidere beskrives det, at kommunikation og sygeplejerskernes brug af sanser var centrale
for at afdække nyttig viden om patienterne, når de skulle lære en ny patient at kende
(Bundgaard et al. 2011, s. 2284). Både patienterne og sygeplejerskerne udtrykte, at sanserne
blev sat i spil ved at lytte og observere samt ved fysisk berøring (ibid., s. 2285).
Sygeplejerskernes sanser blev aktiveret, når de tog imod patienterne i venteværelset (ibid.).
Ved første øjekast kunne sygeplejerskerne samle meget information om patienterne, inden de
havde talt med hinanden (ibid.). En sygeplejerske beskrev hendes brug af synssansen og den
information hun derved fik: ”It starts in the waiting area, the mere way of sitting on the chair
reveals a lot. Often very tiny signals give away how they feel and tell me how to act. I might
be wrong, but I often I sense if this is going to be difficult or easy” (ibid.).
Ud fra citatet kan det tolkes, at selv små nonverbale signaler fra patienterne giver
sygeplejerskerne et indblik i deres tilstand.
En anden sygeplejerske beskrev, hvordan fysisk berøring kunne anvendes til at opnå
information om patienternes følelsesmæssige tilstand. Via håndtryk kunne hun få et indblik i
15
patienternes grad af ængstelighed eller andre følelsesmæssige tilstande (ibid.). En
sygeplejerske udtrykker det således: “...Their handshake makes me think, OK, this patient
needs a little extra information and reassurance while others waltz in here and clearly signal;
save your breath and let´s get on with it” (ibid.).
På baggrund af dette kan vi se, at sygeplejerskerne blot ved hjælp af deres sanser kan opnå
information om patienterne. Denne information kan sygeplejerskerne anvende, når hun
udfører sygepleje til den enkelte patient. Vi forstår sanser som en del af den nonverbale
kommunikation.
3.1.2. Sygeplejerskernes verbale kommunikation.
Vores empiri viste, at kommunikationen mellem sygeplejerskerne og patienterne både foregik
gennem dialog og monolog (Laitinen, Kaunonen & Åstedt-Kurki 2011, s. 391). En monolog
medførte, at sundhedspersonalet ikke inddrog patienternes synspunkter og at samtalen ikke
var rettet mod den viden, som den enkelte patient behøvede (ibid., s. 392).
En dialog var derimod en tovejs udveksling af information, der frembragte ny viden ved hjælp
af spørgsmål, lytning og refleksion (ibid., s. 391).
Kommunikationsformen mellem sygeplejerskerne og patienterne har altså indflydelse på,
hvorvidt patienterne inddrages i samtalen. Vi tolker monologer som værende potentielt
negative for patienterne, da deres individuelle behov ikke inddrages og monologer dermed
ikke er til deres fordel.
Det fremgik af empirien, at sygeplejerskerne videregav information til patienterne, der
omfattede oplysninger, forklaring og afklaring. Informationen skulle forberede patienterne til
undersøgelser og operationer samt hjælpe dem til at definere deres egen deltagelse i plejen
(ibid.). Sygeplejerskernes timing af videregivelse af information til patienterne spillede en
rolle, da dårlig timing kunne medføre, at selv god, detaljeret information blev mindre effektiv
(ibid., s. 392). Dette ses i følgende uddrag af citat: “...much happened in a short hospital stay
and there was a danger that patients were overloaded with new information. Even good and
detailed information was less effective if the timing was not correct” (ibid., s. 391).
Ud fra ovenstående kan vi tolke, at information er central for at opnå velforberedte patienter i
korttidssygepleje. Meget information gives på relativt kort tid, hvorfor sygeplejerskerne må
overveje timingen af denne for at undgå at overbebyrde patienterne med information.
Sygeplejerskerne benyttede verbal kommunikation til at lære patienterne at kende. De spurgte
direkte ind til patienternes erfaringer for at få oplysninger om dem; men smalltalk kunne også
16
være betydningsfuld i forhold til at opnå information om patienterne (Bundgaard et al. 2011,
s. 2284). En sygeplejerske beskriver hendes brug af smalltalk i følgende citat: ”In initial
contact, I small-talk. It´s not just to fill out time; but I use it. I may ask: How did you sleep
last night? If they tell me that they have twisted and turned the entire night, I realize, O.K.,
this patient is definitely scared and may need extra information” (ibid.). Sygeplejerskerne
anvendte altså bevidst smalltalk og direkte spørgsmål til at opnå information om patienterne.
Ydermere viste vores empiri, at sygeplejerskerne anvendte verbale kommunikative midler for
at få patienterne til at slappe af under samtalerne (ibid.). “Different tools like humour,
metaphors and pictures were employed and were experienced to aid and ease the line of
conversation. They were also intentionally used to take the heat out of the situation and to
make the patient relax” (ibid.).
Ud fra ovenstående kan vi se, at sygeplejerskerne bevidst anvender kommunikative
handlinger, herunder humor og metaforer, der får patienterne til at slappe af.
3.1.3. Sygeplejerskernes opfattelse af kommunikation.
Det fremgår af empirien, at sygeplejerskerne mente, at samtaler kombineret med
informationsformidling gav velforbedredte, trygge og selvsikre patienter (Bundgaard et al.
2011, s. 2284). Sygeplejerskerne var opmærksomme på, at patienterne var forskellige. Dette
fremgår af følgende citat: “Some patients are very talkative and you quickly get to know
them; others act more reserved and it´s difficult to get a sense of who they really are” (ibid.).
Nogle patienter var altså meget åbne overfor sygeplejerskerne, mens andre var mere
reserverede.
Sygeplejerskerne fremhævede, at det var vigtigt for dem at kende patienternes tidligere
erfaringer, da disse havde indflydelse på patienternes forløb (ibid.). Sygeplejerskerne havde
brug for, at patienterne fortalte deres historie med egne ord: “I need them to tell their story
using their words by this I find out what they already know and need to know” (ibid.).
Det var dog ikke nødvendigt at høre hele livshistorien, men hver en lille flig af information
syntes at være relevant for, at sygeplejerskerne kunne tilpasse sygepleje til den enkelte
patients behov (ibid.).
Ud fra ovenstående kan det tolkes, at sygeplejerskerne behøvede viden om patienternes
tidligere erfaringer for at kunne udføre sygepleje, der er tilpasset den enkelte patients behov.
17
3.1.4. Rammerne for kommunikation.
Ud fra vores empiri fremgår det, at de deltagende afdelinger var præget af travlhed, hvilket
skabte forvirring hos patienterne. Dette medførte, at patienterne var varsomme med at
henvende sig til sygeplejerskerne (Laitinen, Kaunonen & Åstedt-Kurki 2011, s. 391). Dette
kommer til udtryk i følgende citat: “I was helping a patient in the shower. She commented
about the itching underneath her wound dressing, which had started yesterday afternoon. She
did not immediately ask the nurse to remove it. `Why?´ I asked. `Because they were busy with
the patients” (ibid.).
Sygeplejerskerne må altså være opmærksomme på patienternes signaler om behov for
kontakt, da de travle rammer i denne kontekst kan hæmme patienternes lyst til at kontakte
sygeplejerskerne.
Den begrænsede tid i denne kontekst samt det høje patient-flow skabte dårlige betingelser for
sygeplejerskernes tid til at læse om patienterne og forberede sig til mødet med dem
(Bundgaard et al. 2011, s. 2284). Sygeplejerskerne oplevede at være stressede, når de talte
med en patient, fordi deres fokus allerede var på den næste patient, der ventede (ibid.).
Endvidere medførte den begrænsede tid, at varigheden af samtaler mellem sygeplejerskerne
og patienterne blev afgrænset (ibid.). Patienterne var opmærksomme på den begrænsede tid
og ifølge dem var det op til sundhedspersonalet at bestemme samtalens indhold: ”It´s up to
the physician and the nurse. They know the agenda, what they need to know, what I need to
know and so forth. There´s only so much time. In 10 minutes they have to get to know the
most important things about me” (ibid.).
Tidsrammen i denne kontekst medførte altså, at sygeplejerskerne havde dårlige muligheder
for at forberede sig til mødet med patienterne samt begrænsede samtalens varighed såvel som
øgede sygeplejerskernes stressniveau. Det tyder på, at patienterne er bevidste om den
begrænsede tid i denne kontekst.
Yderligere kom det frem, at der i disse korte, travle kontekster, kunne opleves en rutinepræget
kommunikation fra sygeplejerskerne, hvor patienterne blot lytter og modtager information,
men ikke altid forstår det sagte (Laitinen, Kaunonen & Åstedt-Kurki 2011, s. 392). Følgende
uddrag af citat viser, hvordan en sygeplejerske foretog en generel udskrivelsessamtale: “On
the day of discharge, the nurse took a stack of papers went to the patient´s room and started
presenting them to the patient...Patient had many questions, e.g., what to eat, how to take
laxatives and pain medication, etc. The nurse answered tersely” (ibid.).
18
Vi tolker dette, som at de rutineprægede informerende samtaler i denne kontekst ikke altid var
tilpasset den enkelte patients behov.
3.1.5. Patienternes oplevelse af kommunikation med sygeplejerskerne.
Ud fra empirien ser vi, at hvis patienterne oplevede travlhed hos sygeplejerskerne, følte de
ringe mulighed for at kommunikere med dem: ”If the participants felt that the nurses were
rushing, they felt no inclination to communicate” (Bundgaard et al. 2011, s. 2284). Samtidig
var patienterne opmærksomme på, om sygeplejerskerne virkede til at have tid til at lytte til
dem, før de begyndte at fortælle om dem selv: ”I´d like them to show me that they do have
time for me and listen to what I say. I have often experienced that they were too busy to hear
my complaints” (ibid.).
I ovenstående kan vi se, at patienterne havde en negativ opfattelse af kommunikationen med
sygeplejerskerne. Her var sygeplejerskernes nonverbale signaler vigtige i forhold til, om
patienterne henvendte sig til sygeplejerskerne.
Det var vigtigt for patienterne, at de løbende modtog information, så de var opdateret om
deres forløb (Laitinen, Kaunonen & Åstedt-Kurki 2011, s. 390). Patienterne værdsatte, at
informationen var individualiseret og at den enkelte patients livssituation blev inddraget
(ibid., s. 391). Patienterne kunne desuden opleve forvirring, hvis sygeplejerskerne anvendte
sygeplejefaglige termer (ibid., s. 392).
Ydermere kan vi se, at patienterne havde mange spørgsmål omkring deres fremtid, men havde
samtidig svært ved at vurdere hvilke spørgsmål, der var vigtige at stille til sygeplejerskerne:
”Sometimes, it was difficult for patients to focus on the right questions, which is why the
caregivers’ skills for dialogue were important” (ibid., s. 391).
Ud fra dette kan vi se, at patienterne havde et stort behov for, at de hele tiden var opdateret
omkring deres situation. Informationen skulle være forståelig og derfor ikke være præget af
fagsprog. Desuden havde patienterne svært ved at fokusere på at stille de vigtigste spørgsmål
om deres fremtid til sygeplejerskerne.
Vi kan derfor tolke, at patienterne havde et stort behov for kommunikation med
sygeplejerskerne og at dette indeholder mange faktorer. Dermed stilles der krav til
sygeplejerskernes kommunikative evner.
3.2. Teorianalyse og diskussion.
I følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i vores problemformulering diskutere vores
resultater fra analysen med vores teori. Dette udgør 5. niveau, teoriniveauet, i vores
19
analyseproces. De enkelte afsnit i diskussionen er opdelt ud fra begreberne i vores
analyseredskab.
3.2.1. Sygeplejerskernes nonverbale kommunikation.
Ud fra vores analyse kom det frem, at sygeplejerskernes nonverbale signaler, i
korttidssygepleje, kan tolkes af patienterne som enten en invitation til samtale eller en
afvisning.
Disse nonverbale signaler kan medføre, at sygeplejerskerne enten erkender eller anerkender
patienterne. Ifølge Honneth vil mennesket blive usynliggjort og føle sig krænket, hvis denne
blot erkendes. Dette indebærer, at en person blot går forbi den anden eller ignorerer dennes
behov for hjælp eller samtale. Personen erkender den anden rent kognitivt, men usynliggør
dog denne med sine nonverbale signaler (Frederiksen 2007, s. 8).
I andre tilfælde viste vores analyse, at patienterne kunne tolke sygeplejerskernes nonverbale
signaler som en invitation til samtale. Patienterne vil her, ifølge Honneth, føle sig socialt
synlig og dermed føle sig anerkendt. Denne form for anerkendelse finder sted i, hvad Honneth
beskriver som retssfæren, hvor patienterne anerkendes på baggrund af de uskrevne love, altså
de sociale spilleregler mennesker imellem (ibid., s. 9).
Man må derfor overveje, at når sygeplejerskerne i korttidssygepleje, vha. sine nonverbale
signaler, afviser patienterne, vil de muligvis føle, at de ikke får den hjælp, de er berettiget til
og dermed føle sig krænket. Hvis patienterne derimod tolkede sygeplejerskernes nonverbale
signaler, som den forventede invitation til samtale, ville de føle sig anerkendt.
Men hvad betyder det så for kommunikationen mellem sygeplejerske og patient, i denne
kontekst, når patienten føler sig enten krænket eller anerkendt?
Det, at patienterne kan føle sig krænkede, kan underbygges af den finske sygeplejeteoretiker
Katie Erikssons teori om plejelidelse, som er et resultat af utilstrækkelig pleje (Eriksson 2010,
s. 81). Ifølge Eriksson kan krænkelsen resultere i en følelse af skam, skyld og fortvivlelse,
som kan føre til en følelse af værdiløshed hos patienten (ibid., s. 82).
Man kan derfor overveje, om denne følelse hos patienterne kan have betydning for
kommunikationen i korttidssygepleje i en sådan grad, at der stilles større krav til
sygeplejerskerne om at udvise anerkendelse. Desuden kan man undre sig over, hvorfor
sygeplejerskerne ikke er mere opmærksomme på deres nonverbale signaler. Vi ved, at der i
korttidssygepleje opleves travlhed, men det kan overvejes, om det er mere tidskrævende for
sygeplejerskerne at udvise ro og imødekommenhed. Dette diskuteres i artiklen ”Effect of
20
sitting vs. standing on perception of provider time at bedside: A pilot study” (Swayden et al.
2012, s. 169), som viser, at lægerne ikke brugte længere tid på samtale, når de sad ned fremfor
at stå op. Desuden følte patienterne, at lægerne var hos dem i længere tid, end de faktisk var,
når lægerne sad ned fremfor at stå op (ibid., s. 168).
Endvidere kom det frem af vores analyse, at sygeplejerskernes brug af sanser i
korttidssygepleje medførte, at de kunne opnå information om patienterne.
Dette kan henføres til Scheels teori, der beskriver, at kropslighed er en del af det
sygeplejefaglige skøn (Merleau-Ponty 1976, Scheel 2013, s. 178). Herunder henviser hun til
den franske filosof Merleau-Ponty, som siger, at mennesket er i verden med sin kropslighed.
Kroppen gør kommunikation mulig, da det er med kroppen, at mennesket forstår et andet
menneske. Ifølge Merleau-Ponty har andre menneskers tale, mimik og gestikulation en
mening og fortæller noget (ibid., s. 179).
Det faktum, at sygeplejerskerne kan opnå information om patienterne ved brug af deres
sanser, kan diskuteres, da man ikke altid kan regne med at tolke et menneskes nonverbale
signaler korrekt. Man må overveje, om der altid er kongruens mellem patienternes indre
følelser og de nonverbalt udtrykte følelser.
3.2.2. Sygeplejerskernes verbale kommunikation.
Af vores analyse kom det frem, at samtalerne mellem sygeplejerskerne og patienterne i
korttidssygepleje både bestod af dialoger og monologer. Kommunikationsformen havde
indflydelse på, om patienterne blev inddraget i samtalen. Monologer blev anset som negativt
for patienterne, fordi deres individuelle behov ikke blev inddraget.
I Eides teori om “perspektiver på kommunikation” beskrives, at en god dialog indebærer, at
begge parter responderer og selv tager initiativ til at udvikle kontakten og dialogen (Eide, T &
Eide, H 2011, s. 71).
Endvidere påpeger artiklen ”Patienterne vil have os til at lytte”, at god kommunikation
indebærer, at sygeplejerskerne er åbne og villige til at indgå i en dialog. Desuden bør
sygeplejerskerne opfordre patienterne til at stille spørgsmål (Ravnsborg 2013, s. 19).
Ud fra ovenstående kan det tyde på, at en dialog er mest hensigtsmæssig. Man kan dog
overveje om monologen altid er negativ at anvende. Der kan stilles spørgsmål til, om en
monolog kan være hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor patienterne kun kræver lidt information.
Endvidere kan det diskuteres om sygeplejerskerne har mulighed for oftere at indgå i en dialog
med patienterne, da denne kommunikationsform umiddelbart synes mere tidskrævende end en
21
monolog. Dialoger er dog ikke nødvendigvis mere tidskrævende, da monologer efterfølgende
kan medføre flere spørgsmål, fordi den enkelte patients behov ikke medtænkes i monologen.
Endvidere kom det frem af vores analyse, at videregivelse af information fra sygeplejerskerne
til patienterne i denne kontekst var vigtig, for at patienterne følte sig velforberedte. Samtidig
så vi, at timingen af informationsgivning var vigtig for at undgå at overbebyrde patienterne
med information.
Sygeplejerskernes informationsgivning belyses i Eides teori omkring “informerende
færdigheder”. De påpeger, at det kræver omtanke og forberedelse at tilpasse informationen til
patienternes behov. Endvidere siger de, at god formidling kræver, at der føres en dialog (Eide,
T & Eide, H 2011, s. 292).
Ydermere
siger
De
Sygeplejeetiske
Retningslinjer
om
informationsgivning,
at
sygeplejerskerne skal “sikre at patienten modtager og forstår den information, der er
nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt
patientens livssituation” (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 7).
Forud for enhver sygeplejehandling foretages det sygeplejefaglige skøn, der er frigjort for
sygeplejerskernes private følelser og begrundet i deres viden, indsigt og forståelse i forhold til
situationens krav om at handle etisk korrekt (Scheel 2013, s. 177, s. 181). Til
informationsgivning kan sygeplejerskerne benytte det sygeplejefaglige skøn til at vælge,
hvilken information patienterne bør få samt hvilket tidspunkt, der er mest hensigtsmæssig til
videregivelse af denne.
Man kan diskutere, hvorledes sygeplejerskerne kan finde frem til det mest hensigtsmæssige
tidspunkt. Dette kan umiddelbart afhænge af den enkelte sygeplejerskes skøn af den enkelte
situation. Dog kan man stille spørgsmål til, om det overhovedet er muligt at finde frem til de
mest hensigtsmæssige tidspunkter til videregivelse af information, da denne kontekst er
præget af travlhed. Selvom sygeplejerskerne finder frem til hvilke tidspunkter, der er mest
hensigtsmæssige, er det ikke givet, at hun har tid til at benytte sig af disse.
Ud fra vores analyse så vi desuden, at sygeplejerskerne opnåede viden om patienterne ved
bevidst at benytte direkte spørgsmål og smalltalk.
Eide tydeliggør vigtigheden i at stille spørgsmål i deres teori omkring “udforskende
færdigheder”. De anser netop spørgsmål som vigtige for at kunne indsamle nødvendig
information for at yde den bedste hjælp. At stille de rette spørgsmål er centralt for at kunne
indlede og opbygge en relation til en anden person (Eide, T & Eide, H 2011, s. 266).
22
Den viden, som sygeplejerskerne opnår om patienterne, kan henføres til Scheels teori om
menneskets livsverden, dvs. patienternes behov, værdier, vaner og opdragelse, som er
essentielt for at opnå forståelse for andre (Scheel 2013, s. 88).
Man kan undre sig over, hvorledes sygeplejerskerne finder frem til, om det er direkte
spørgsmål eller smalltalk, der er mest hensigtsmæssig i den enkelte situation. På den ene side
kan smalltalk være hensigtsmæssig, da sygeplejerskerne kan opnå information om
patienterne. På den anden side må det overvejes, om nogle patienter kan opfatte smalltalk som
overfladisk eller irrelevant, da de ikke kender til sygeplejerskernes formål med dette.
Endvidere viste vores analyse, at sygeplejerskerne, i korttidssygepleje, bevidst benyttede
kommunikative midler, herunder humor og metaforer, for at få patienterne til at slappe af.
Her sker, ifølge Honneth, anerkendelse af patienterne, da sygeplejerskerne synliggør dem ved
at benytte disse kommunikative midler (Frederiksen 2007, s. 9).
Sygeplejerskerne anvender det sygeplejefaglige skøn til at afgøre, hvilke kommunikative
midler de skal anvende i den enkelte situation (Scheel 2013, s. 177).
Det, at sygeplejerskerne skal være bevidste om anvendelse af humor, underbygges af artiklen
“Sygeplejerskens brug af humor”, der netop påpeger, at sygeplejerskerne skal vurdere
patienternes tilstand samt deres mulige reaktion på humor, før de anvender det (Meng,
Steenfeldt-Jensen & Gillberg 2009, s. 52).
Det kan diskuteres, hvordan sygeplejerskerne kan vurdere, om det er positivt for patienterne,
at der anvendes disse kommunikative midler i sygeplejen. Man må formode, at
sygeplejerskerne skal være varsomme med anvendelse af humor, da nogle patienter
formentlig vil kunne misforstå dette.
3.2.3. Sygeplejerskernes opfattelse af kommunikation.
Det fremgår af vores analyse, at patienterne, i korttidssygepleje, var meget forskellige, da
nogle blev opfattet som værende åbne overfor sygeplejerskerne, mens andre var mere
reserverede. Endvidere kom det frem, at sygeplejerskerne havde brug for at kende til
patienternes tidligere erfaringer, så de kunne udføre sygepleje, der var tilpasset den enkelte
patients behov.
Patienternes tidligere erfaringer betegnes af Scheel som patienternes livsverden og på
baggrund af denne livsverden kan patienterne være forskellige (Scheel 2013, s. 88).
Det faktum, at sygeplejerskerne forsøger at tilpasse sygeplejen til patienternes behov, kommer
også til udtryk i De Sygeplejeetiske Retningslinjer; sygeplejerskerne skal ”varetage patientens
23
tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder,
behov og værdier” (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 8).
Man kan stille spørgsmål til, hvorledes sygeplejerskerne i praksis konkret tilpasser sygeplejen
og dermed kommunikationen til patienternes behov samt hvordan dette kommer til udtryk i
den måde, sygeplejersken kommunikerer på.
3.2.4. Rammerne for kommunikation.
Ud fra vores analyse kom det frem, at sygeplejerskerne måtte være opmærksomme på
patienternes signaler om behov for kontakt, da de travle rammer, i denne kontekst, kunne
hæmme patienternes lyst til at kontakte sygeplejerskerne. Det kom desuden frem, at
tidsrammen medførte dårlige muligheder for sygeplejerskerne til at forberede sig til mødet
med patienterne; begrænsede samtalernes varighed samt øgede sygeplejerskens stressniveau.
Ydermere var patienterne bevidste om den begrænsede tid.
Ovenstående kan forstås ud fra Scheels udlægning af Jürgen Habermas´ teori om
systemverden og livsverden. Habermas beskriver systemverdenens kolonisering af
livsverdenen som en måde, hvorpå interaktionen bliver underlagt den kognitivt-instrumentelle
fornuft, hvilket medfører, at mennesket kan betragtes som et objekt (Scheel 2013, s. 91).
Sygeplejerskerne bliver udfordret i at udføre sygepleje i et spændingsfelt mellem livs- og
systemverdenen. Det tyder på, at de travle rammer i korttidssygepleje, sat af systemverdenen,
påvirker sygeplejerskernes kommunikation med patienterne i negativ retning.
Sygeplejerskerne bør, ifølge Scheel, foretage et sygeplejefagligt skøn efter at have vurderet
både situationen, de influerende faktorer og de muligheder, der ligger i den. Skønnet kan gøre
situationen bedre eller værre, hvilket først kan bedømmes, når man ved, hvad konsekvensen
af skønnet er (ibid., s. 177).
Systemverdenen kan altså opfattes som værende negativt, da mennesker her kan betragtes
som et objekt. Spørgsmålet er, om systemverdenens indflydelse på sygeplejen altid er negativ.
Det kan overvejes, om sygeplejerskerne har brug for systemverdenen til at skabe overordnede
love, retningslinjer, standarder osv., som hun skal arbejde ud fra og som bidrager til at sikre
kvalitet.
Dog beskriver Honneth, at statens tiltagende styring af praksis kan indsnævre råderummet for
den, der udfører arbejdet. Det betyder altså, at sygeplejerskernes faglighed, moral og
professionalitet underlægges et hensyn til staten. Ud fra dette kan man overveje, at
sygeplejerskerne af staten anses for ikke at være i stand til at træffe gode selvstændige
beslutninger i forhold til sygeplejen. Dermed anses de ifølge Honneth som mindre moralsk
24
tilregnelige og kan derfor føle sig krænkede i denne kontekst som følge af statens styring
(Frederiksen 2007, s. 14).
Vores analyse viser endvidere, at den rutineprægede informerende samtale, i denne kontekst,
ikke altid var tilpasset den enkelte patients behov.
Som tidligere beskrevet er sygeplejen, ifølge Habermas, indlejret i systemverdenen (Scheel
2013, s. 87). I systemverdenen må sygeplejerskerne forsøge at tage hensyn til patienternes
livsverden. Habermas’ udlægning af begrebet “livsverden” beskriver, at denne verden danner
baggrund for netop den kommunikative handlen. I den kommunikative handlen drejer det sig
om gensidig forståelse; lige mulighed for at komme til orde samt en fri og åben
kommunikation (ibid., s. 88).
Spørgsmålet er, om valget af en rutinepræget informerende samtale er sygeplejerskernes eget
eller om det blot er uundgåeligt pga. tidsrammen i korttidssygepleje.
I artiklen “Sygeplejersker synes det er synd for patienterne” kritiseres netop den tid, der er
afsat til bl.a. at informere patienterne:
“Man skal være meget bevidst om, at de accelererede patientforløb stiller store
krav til informationen… Det store problem er, at den effektivitetsspiral, der
præger sygehusene, måler os på korte indlæggelser. Sundhedsvæsenet har ikke
afsat en takst til bløde værdier, som f.eks. at informere patienterne”
(Søndergaard 2007, s. 19).
Endvidere kan det påpeges, at vi lever i et moderne samfund, hvor mange patienter er bevidste
om at stille krav til sygeplejen, som ikke altid kan imødekommes i rammerne i denne
kontekst. Det må overvejes, om dette på sigt kan påvirke relationen mellem patient og
sygeplejerske i negativ retning.
3.2.5. Patienternes oplevelse af kommunikation med sygeplejerskerne.
Analysens resultater viste ydermere, at patienterne havde en negativ opfattelse af
kommunikationen med sygeplejerskerne i korttidssygepleje. Sygeplejerskernes nonverbale
signaler var vigtige i forhold til, om patienterne henvendte sig til dem.
Sygeplejerskernes signaler udviser, ifølge Honneth, erkendelse af patienterne, dvs. social
usynlighed, hvor den anden person bliver erfaret, men reaktionerne, på at han eller hun er
erfaret, udebliver (Frederiksen 2007, s. 8).
Det faktum, at patienterne ikke beder sygeplejerskerne om hjælp, påpeges også i artiklen
”Accelererede operationsforløb - patientens perspektiv”. Den viste, at patienterne ikke
nødvendigvis henvendte sig til personalet for at få hjælp på trods af, at de mærkede, at
manglende hjælp ville påvirke deres velbefindende i negativ retning (Norlyk & Harder 2010).
25
Det kan overvejes, om sygeplejerskerne reelt ikke har lyst til at tale med patienterne pga.
travlhed og derfor bevidst udviser nonverbale signaler, der signalerer, at de har travlt. Dermed
er der større chance for, at patienterne ikke henvender sig til dem. En anden mulighed er at
sygeplejerskerne blot ikke opmærksomme på, hvilke nonverbale signaler de ubevidst sender
til patienterne.
Endvidere fremgik det af analysen, at patienterne havde behov for, at de hele tiden var
opdateret om deres situation og at denne information skulle være forståelig og derfor ikke
præget af fagsprog. Desuden havde patienterne svært ved at fokusere på at stille de vigtigste
spørgsmål angående deres fremtid. Dermed blev der stillet krav til sygeplejerskernes
kommunikative evner.
Dette kan henføres til Eides teori om “informerende færdigheder”, der påpeger, at syge
mennesker har et stort behov for at blive informeret om deres situation. Endvidere er det
vigtigt, at patienterne hører, forstår og husker det nødvendige (Eide, T & Eide, H 2011, s.
292).
Derudover bør sygeplejerskerne, ifølge Scheel, benytte det sygeplejefaglige skøn, da hun hele
tiden bør foretage en vurdering af, hvilke behov patienterne har for information.
At der stilles krav til sygeplejerskernes evne til at informere patienterne påpeges i en artikel
omkring accelererede patientforløb ”Nyrepatienter udskrives et døgn efter operationen”, hvor
det beskrives, at sygeplejerskernes rolle i høj grad var at informere. Sygeplejerskernes
information til patienterne blev anset som afgørende for et godt patientforløb i denne kontekst
(Søndergaard 2007, s. 19).
3.3. Diskussion af metode.
I det følgende vil vi diskutere vores valg af videnskabsteoretisk position, litteraturstudie,
litteratursøgning samt analyseproces, herunder styrker og svagheder.
3.3.1. Diskussion af videnskabsteoretisk position.
Vi valgte en hermeneutisk tilgang til projektet, da vi mente, at denne var mest hensigtsmæssig
i forhold til vores problemformulering. Før vi begyndte på opgaven, havde vi en forforståelse
af problematikken og vi var bevidste om, at den var svær at udelade helt og altid ligger
implicit i os. Derfor var det vigtigt for os med en videnskabsteoretisk position, der tog højde
for vores forforståelse og kunne udfordre denne samt muliggøre en eventuel ny forståelse af
problematikken.
26
På trods af at vores forforståelse er brugt til at forstå empirien, er vi også opmærksomme på,
at den kan have farvet vores fortolkede resultater. Vores forforståelse af sygeplejerskernes
måde at kommunikere på i korttidssygepleje var udpræget negativ. Vi blev især
opmærksomme på denne negative forforståelse, når vi i empirien stødte på andre svar, end vi
havde forventet. Forforståelsen blev be- og afkræftet flere gange undervejs i processen.
Forforståelsen kan have påvirket vores analyse, da vi kan have overset relevante elementer.
Dette er dog forsøgt imødekommet ved gentagne gennemlæsninger af vores empiri.
3.3.2. Diskussion af litteraturstudie.
Vi valgte et litteraturstudie, da vi havde en forventning om, at dette kunne hjælpe os med at
finde svar på vores problemformulering vha. tidligere gennemførte undersøgelser.
I starten havde vi overvejelser om at lave interviews på en afdeling med korttidssygepleje.
Dette kunne muligvis have givet opgaven et andet udfald. Vi fravalgte dog dette, da vi ikke
ønskede at lave unødvendige interviews, når der i forvejen fandtes empiri, som kunne belyse
vores problemformulering. Desuden ville interviews muligvis give os knap så brede
resultater, da vi formentlig ikke ville kunne interviewe ligeså mange personer, som indgår i
undersøgelserne i vores empiri.
Det kan diskuteres, hvorvidt mængden af empiri er fyldestgørende nok i forhold til at svare på
problemformuleringen. Tidsrammen for opgaven har været medvirkende til at begrænse
mængden af empiri, som har været mulig at medtage i litteraturstudiet. På baggrund af dette
kan man overveje, hvorvidt vi får belyst problematikken tilstrækkeligt og nuanceret således
validiteten er høj nok. Dog mener vi ikke, at der i den givne tidsramme kunne have været et
anderledes udfald.
3.3.3. Diskussion af litteratursøgning.
Vi er bevidste om, at vi ikke var rutinerede i litteratursøgning. For at imødekomme denne
mangel har vi fået hjælp til litteratursøgningen af en bibliotekar.
Søgeordene
til
litteratursøgningen
blev
udarbejdet
med
udgangspunkt
i
vores
problemformulering. Vi var opmærksomme på, at søgeordene var præget af vores
forforståelse. Andre søgeord vil formentlig også kunne belyse problemformuleringen.
Vi blev udfordret, da søgeordet korttidssygepleje ikke kunne oversættes direkte til engelsk.
Der kan være andre måder at oversætte søgeordet på, som kan give andre resultater og dermed
kan vi have overset eventuel relevant litteratur. Desuden eksisterede søgeordet ”short term
27
nursing” ikke som emneord i vores udvalgte databaser. Dog kunne vi have valgt at medtage
dette søgeord i en fritekstsøgning, som muligvis havde givet os andre resultater.
Valget af søgeordet Skandinavien betød, at vi kunne formode, at mange af resultaterne i
litteratursøgningen var sammenlignelige med danske forhold. Dette betød dog, at vi skulle
være ekstra opmærksomme på, at dette søgeord kunne resultere i artikler, hvor skandinaviske
lande blot var nævnt i artiklen, men ikke nødvendigvis omhandlede disse lande. Søgeordet
Skandinavien kan dog også have begrænset vores søgning, da vi ikke fik så mange resultater
ved dette. Vi kunne desuden have valgt at søge på de skandinaviske lande enkeltvis. Dette
havde muligvis givet os andre resultater.
En anden gang kunne det overvejes at udvide søgningen til også at medtage lande udenfor
Skandinavien. Dette ville formentlig kræve mere arbejde med bedømmelse af empiriens
generaliserbarhed til danske forhold. Den ene valgte artikel er fra Danmark, hvilket kan øge
opgavens generaliserbarhed.
3.3.4. Diskussion af analyseproces.
Vi valgte Bjerrums analyseproces, da vi ønskede en analyseproces indenfor hermeneutikken,
der gav os mulighed for at gå frem og tilbage i processen og sætte vores forforståelse i spil.
Den har været med til at skabe en struktureret og stringent tilgang til analysen og dermed
medvirkende til at øge reliabilitet i opgaven.
Analyseredskabet sikrede, at opgaven blev stringent, da den har fungeret som bindeled
mellem problemformulering og diskussion. Det kan dog være et problem, at vi har ladet os
styre af forskningsspørgsmålene, fordi disse kan have begrænset os, da andre spørgsmål
formentlig også kunne være relevante.
Notearkene var med til at sikre, at det vigtigste i vores empiri kom frem. Samtidig sikrede de
en systematisk gennemgang af empirien. Der var ingen beskrivelse af, hvordan vi skulle
udvælge de mest relevante fund fra vores noteark til analysen. Derfor er det udelukkende
vores bedømmelse af, hvad vi finder mest relevant at inddrage i analysen. Dermed ville
analyse og fortolkning samt den resterende del af opgaven formentlig have formet sig
anderledes, hvis andre havde foretaget denne udvælgelse.
Analyseprocessen kunne til tider være svær at forstå helt konkret, da den ud fra Bjerrums
fremstilling kunne forstås på flere måder. Dette kan have medført misforståelser i forståelsen
af analyseprocessen. Andre ville muligvis have forstået processen anderledes og resultatet
ville formentlig have været anderledes.
28
4.0. Konklusion.
I dette afsnit konkluderes på baggrund af denne opgaves resultater, hvordan sygeplejersken
kan skabe god kommunikation i korttidssygepleje og hvilke rammer hun har til at opnå dette.
Ud fra denne opgaves resultater kan det konkluderes, at der i korttidssygepleje stilles krav til
sygeplejerskernes kommunikative færdigheder.
Informationsgivning ses som afgørende for et godt patientforløb i korttidssygepleje og er
dermed en central del af kommunikationen i denne kontekst. Sygeplejerskerne bør vurdere
den enkelte patients behov for information og hvilket tidspunkt, der er mest hensigtsmæssig
for videregivelse af denne. Desuden er det vigtigt, at informationen er forståelig for
patienterne og sygeplejerskerne skal derfor være opmærksomme på ikke at anvende fagsprog.
Sygeplejerskerne bør benytte dialoger, der generelt viser sig som den mest hensigtsmæssige
samtaleform. Dog kan monologer være hensigtsmæssige i visse situationer.
Endvidere bør sygeplejerskerne skønne om eksempelvis smalltalk og humor er anvendelig i
den enkelte situation, da der er risiko for, at patienterne kan misforstå disse kommunikative
midler.
Det kan konkluderes, at sygeplejerskernes nonverbale kommunikation også er centralt i
korttidssygepleje. Sygeplejerskerne bør være opmærksomme på deres nonverbale signaler, da
disse kan medføre, at patienterne ikke henvender sig for at få hjælp.
Endvidere viste det sig, at det ikke nødvendigvis er mere tidskrævende at udvise ro og
imødekommenhed vha. nonverbale signaler end at udvise travlhed.
Sygeplejerskerne kan bevidst benytte sanserne til at opnå information om patienterne ved at
tolke deres nonverbale signaler. Dog skal sygeplejerskerne være varsomme i denne tolkning,
da der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem det verbale og nonverbale, som
udtrykkes af patienterne.
Ydermere kan det konkluderes, at rammerne for kommunikation i korttidssygepleje er præget
af travlhed, hvilket kan påvirke sygeplejerskernes kommunikation med patienterne i negativ
retning. Rammerne er sat af systemverdenen, hvilket umiddelbart kan virke negativt for
kommunikationen i korttidssygepleje. Dog har systemverdenen en rolle i at sikre overordnede
standarder for sygeplejerskernes arbejde og kvaliteten af dette.
Samtalens varighed og sygeplejerskernes muligheder for at forberede sig til mødet med
patienterne begrænses af rammerne.
29
Den travle tidsramme i denne kontekst påvirker patienternes lyst til at kontakte
sygeplejerskerne og sygeplejerskerne kan derfor ikke regne med, at patienterne selv indleder
en samtale. Derfor må sygeplejerskerne tage initiativ til at indlede denne.
Vi kan derfor konkludere, at sygeplejerskerne kan skabe god kommunikation i
korttidssygepleje på trods af dennes begrænsede tidsramme. Dette kræver, at sygeplejerskerne
er bevidste om deres kommunikative handlinger; både verbale og nonverbale.
5.0. Perspektivering.
På baggrund af denne opgaves resultater kan vi konstatere, at der i korttidssygepleje er plads
til forbedringer i kommunikationen mellem sygeplejerskerne og patienterne, men at
tidsrammen udfordrer sygeplejerskernes muligheder for dette. Her tyder det på, at der er et
pres fra samfundets side, der påvirker tidsrammen for sygeplejen og dermed
kommunikationen mellem sygeplejerskerne og patienterne. Dette pres vil formentlig ikke
blive mindre i fremtiden, da de seneste år har vist stigninger i kontekster med
korttidssygepleje. Desuden lever vi i et samfund, hvor patienterne ved, hvad de kan og bør
kræve af sundhedsvæsenet. Endvidere kan man antage, at patienterne har andre forventninger
til sygeplejerskerne, end de havde for eksempelvis 50 år siden.
Derfor er det relevant at overveje, hvordan disse tiltag til forbedring af sygeplejerskernes
kommunikation i korttidssygepleje reelt kan implementeres i praksis.
Dette kræver, at sygeplejerskerne bliver bevidste om, at der eksisterer plads til forbedringer i
kommunikationen samt hvilken kommunikation, der er mest hensigtsmæssig.
Man kan formode, at undervisning til sygeplejerskerne om god kommunikation i denne
kontekst, vil være hensigtsmæssig.
Endvidere kan det overvejes at udarbejde en klinisk retningslinje omhandlende
sygeplejerskers kommunikation i korttidssygepleje. En klinisk retningslinje kan anvendes som
hjælp til sygeplejerskerne om at træffe den mest korrekte beslutning om, hvordan de skal
handle i en specifik situation (Sundhedsstyrelsen 2013).
Implementering af disse tiltag i praksis vil kræve, at samfundet bevidstgøres om disse. Både
undervisning af sygeplejersker og udarbejdelse af retningslinjer vil kræve økonomiske midler
fra samfundet.
Vi kan se, at der i finansloven for 2015 er afsat 300 millioner kr. til at forbedre kvaliteten ved
inddragelse af patienter og pårørende (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014.). Her
30
kan man forestille sig, at der kan indgå undervisning af sygeplejersker om kommunikation i
korttidssygepleje samt udarbejdelse af retningslinjer, der sikrer kvalitet af sygeplejerskers
kommunikation i denne kontekst.
31
6.0. Referenceliste.
Birkler, J., 2005. Videnskabsteori: en grundbog. 7. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Bjerrum, M., 2005. Fra problem til færdig opgave. Kbh.: Akademisk Forlag.
Bundgaard, K. et al., 2011. What to know and how to get to know? A fieldwork study
outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay, Journal of
advanced nursing, årg. 68, nr. 10, s. 2280-2288.
Bundgaard, K. & Sestoft, B., Sygepleje i det korte patientmøde. I S. Jastrup & D. Helving
Rasmussen red. 2014. Klinik: Grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard, s. 521-528.
Bundgaard, K., Nielsen, B.K. & Elgaard Sørensen, E., 2011. Kort & godt? Om korttidsafsnit
og korttidssygepleje, Klinisk sygepleje, årg. 25, nr. 3, s. 18-29.
Dahlager, L. & Fredslund, H., Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I S.
Vallgårda & L. Koch red. 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Kbh.:
Munksgaard Danmark, s. 157-181.
Danske Regioner, 2010a. Bedre resultater for patienten. [Online]. Kbh.: Danske Regioner.
Tilgængelig fra:
http://www.regioner.dk/~/media/Arrangementer/Bedre%20resultater%20for%20patienten.ash
x [Lokaliseret 05-11-2014].
Danske Regioner, 2010b. Styr på sygehusvæsenet - derfor stiger udgifterne. Sådan kan
væksten holdes nede. [Online]. Kbh.: Danske Regioner.
Tilgængelig fra:
http://www.regioner.dk/~/media/Publikationer/Økonomi/Styr%20på%20sygehusvæsenet.ashx
[Lokaliseret 30-10-2014].
Eide, H. & Eide, T., 2011. Kommunikasjon i relasjoner: samhandling, konfliktløsning, etikk.
2. udgave. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Eriksson, K., 2010. Det lidende menneske. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Frederiksen, L.L., 2007. Statsborgerskab – medborgerskab, et spørgsmål om gensidig
anerkendelse, KvaN, årg. 27, nr. 77, s. 7-18.
32
Friberg, F. & Öhlén, J., Fænomenologi og hermeneutik. I M. Henricson red. 2014.
Videnskabelig teori og metode: fra idé til eksamination. Kbh.: Munksgaard, s. 333-360.
Hørmann, E., Litteratursøgning. I S. Glasdam red. 2011. Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, s. 36-46.
IKAS, 2013. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2. version, 2. udgave. Aarhus: IKAS.
International Journal of Nursing Practice, 2013. International Journal of Nursing Practice
[Online]. India: International Journal of Nursing Practice.
Tilgængelig fra: http://www.ijnonline.com/index.php/ijn [Lokaliseret 20-11-2014].
Johnsen, S.K. & Backer, E.C., Holdning, handling og kommunikasjon - perspektiver på
kommunikasjon i sykepleien. I K. Johnsen & H.O. Engvold red. 2013. Klinisk kommunikasjon
i praksis. Oslo: Universitetsforlaget, s. 120-129.
Laitinen, H., Kaunonen, M. & Åstedt-Kurki, P., 2011. When time matters: The reality of
patient care in acute care settings, International Journal of Nursing Practice, årg. 17, nr. 4, s.
388-395.
Medicinsk Bibliotek, 2014. Databaser og elektroniske ressourcer [Online]. Aalborg: Aalborg
Universitetshospital.
Tilgængelig fra: http://www.aalborguh.rn.dk/For-Sundhedsfaglige/MedicinskBibliotek/Databaser-og-ressourcer.aspx#h3_21 [Lokaliseret 06-11-2014].
Meng, L., Steenfeldt-Jensen, P. & Gillberg, A., 2009. Sygeplejerskens brug af humor,
Sygeplejersken, årg. 109, nr. 20, s. 52-55.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014. Ny finanslovsaftale: 6,5 miliarder kroner til
sundhed [Online]. Kbh.: Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Tilgængelig fra: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2014/November/Nyfinanslovaftale-6-5-milliarder-kroner-til-sundhed.aspx [Lokaliseret 15-12-2014].
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008. Bekendtgørelse af sundhedsloven. LBK nr.
913 af 13/07/2010.
33
Norden. De Nordiske lande og Færøerne, Grønland og Åland [Online]. Kbh.: Nordisk Råd.
Tilgængelig fra: http://www.norden.org/da/fakta-om-norden/de-nordiske-lande-ogfaeroeerne-groenland-og-aaland [Lokaliseret 20-11-2014].
Norlyk, A. & Harder, I., 2010. Accelererede operationsforløb - patientens perspektiv,
Sygeplejersken, årg. 110, nr. 8, s. 58-63.
Norlyk, A., 2010. Patienters oplevelse af deltagelse i et accelereret operationsforløb efter en
kolonoperation. En fænomenologisk undersøgelse, Klinisk sygepleje, årg. 24, nr. 3, s. 36-46.
Norlyk, A., 2008. At balancere på en knivsæg: kolonopererede patienters oplevelse af et
accelereret forløb, Klinisk sygepleje, årg. 22, nr. 2, s. 53-63.
Ravnsborg, S., 2013. Patienterne vil have os til at lytte. Kolleger underviser hinanden i
kommunikation, Sygeplejersken, årg. 113, nr. 2, s. 16-19.
Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P., 2010. Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. 3. udgave. Kbh.: Samfundslitteratur.
Scheel, M.E., 2013. Interaktionel sygeplejepraksis. 4. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Schifter Larsen, T., Toldam, M. & Søe Jensen, P., 2014. De er jo så søde allesammen Patienternes oplevelse af kommunikation i sygeplejen, Sygeplejersken, årg. 114, nr. 12, s. 7273.
Søndergaard, B., 2007. Sygeplejersker synes det er synd for patienterne, Sygeplejersken, årg.
107, nr. 24, s. 18-19.
Støier, L. et al., 2014. Vi skal ikke ha´ det samme!” - brugerinddragelse til forbedring af et
patientforløb, Klinisk sygepleje, årg. 28, nr. 2, s. 59-72.
Sundhedsstyrelsen, 2013. Hvad er en national retningslinje (NKR)? [Online]. Kbh.:
Sundhedsstyrelsen.
Tilgængelig fra:
https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/382DCD3C38B54200823EB20DFF6DBD0D.ashx
[Lokaliseret 15-12-2014].
Swayden, K.J. et al., 2012. Effect of sitting vs. standing on perception of provider time at
bedside: a pilot study, Patient Education and Counseling, årg. 86, nr. 2, s. 166-171.
34
Sygeplejeetisk Råd, 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd.
Sygeplejersken, 2002. Journal of Advanced Nursing [Online]. Kbh.: Sygeplejersken.
Tilgængelig fra: http://www2.dsr.dk/sygeplejersken/?intArticleID=1610 [Lokaliseret 20-112014].
UCL Biblioteket, 2013. CINAHL - tips til søgning. En vejledning fra UCL Biblioteket
[Online]. University College Lillebælt.
Tilgængelig fra: https://bib.ucl.dk/sites/default/files/cinahl.pdf [Lokaliseret 06-11-14].
UCN Biblioteket, 2014a. CINAHL Plus with Full Text [Online]. Aalborg: University College
Nordjylland.
Tilgængelig fra: https://www.ucnbib.dk/da/page/cinahl-plus-with-full-text [Lokaliseret 06-112014].
UCN Biblioteket, 2014b. PubMed [Online]. Aalborg: University College Nordjylland.
Tilgængelig fra: https://www.ucnbib.dk/da/page/pubmed [Lokaliseret 06-11-2014].
UCN Biblioteket, 2014c. SveMed+ [Online]. Aalborg: University College Nordjylland.
Tilgængelig fra: https://www.ucnbib.dk/da/page/swemed [Lokaliseret 06-11-2014].
Zwinge, A., 2014. Kvalitet i sundhedsvæsenet [Online]. Kbh.: Danske Regioner.
Tilgængelig fra:
http://www.regioner.dk/sundhed/kvalitet/kvalitet+i+sundhedsv%C3%A6senet [Lokaliseret
07-11-2014].
Anvendt referencesystem: Harvard.
35
7.0. Bilagsliste.
Bilag 1. DOSIS-guide………………………………………………………………………..s. 1
Bilag 2. Læseguide til kvalitativ videnskabelig artikel……………………………………...s. 5
Bilag 3. Læseguide til kvalitativ videnskabelig artikel…………………………………….. s. 9
Bilag 4. CASP (Critical Appraisal Skills Programme)…………………………………… s. 13
Bilag 5. CASP (Critical Appraisal Skills Programme)…………………………………….s. 16
Bilag 6. ”When time matters: The reality of patient care in acute care settings”…………..s. 19
Bilag 7. ”What to know and how to get to know. A fieldwork study outlining the
understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay”……………………s. 22
36
Bilag 1. DOSIS-guide.
Titel: Sygeplejerskers kommunikation i korttidssygepleje.
Problemstilling:
Hvordan kan sygeplejersken skabe god kommunikation i korttidssygepleje og hvilke rammer har hun til
at opnå dette?
Stikord på dansk: Sygeplejerske, kommunikation,
Stikord på engelsk: Nurse, communication, short-
korttidssygepleje.
term nursing.
Database eller
Begrundelse for valg af database eller informationskilde
Dato /
informationskilde
periode for
søgning
PubMed
Vi har valgt at søge efter empiri på PubMed, da den indeholder 23 mio.
3/11/14 til
referencer til biomedicin og sundhed, som giver os et stort grundlag for
18/11/14
søgning.
SveMed+
Vi har valgt at søge på SveMed+, da det er en svensk sundhedsfaglig
3/11/14 til
database, som blandt andet indeholder sygeplejefaglige artikler på dansk,
18/11/14
svensk, norsk og engelsk. Dette er relevant for vores søgning, fordi vi
gerne vil finde artikler, som kan perspektiveres til danske forhold. Vi
arbejder ud fra, at norske og svenske forhold kan perspektiveres til
danske forhold.
CINAHL Plus With
Vi har valgt at søge på CINAHL Plus With Full Text, da det er en
3/11/14 til
Full Text
sundhedsfaglig database, som primært dækker sygeplejefaget, hvilket
18/11/14
hjælper os i vores søgning efter artikler med et sygeplejefagligt
perspektiv. Derudover har databasen mere end 3,6 mio. referencer,
hvilket giver os et bredt udsnit af den udførte sygeplejeforskning.
PubMed
Tema 1 –
Tema 2 –
Tema 3 –
Tema 4 –
Korttidssygepleje
Kommunikation
Sygeplejerske
Skandinavien
Kontrollerede
emneord:
“Early
Ambulation”[Mesh]
Kontrollerede
emneord:
"Communication"[Mesh
]
Kontrollerede
emneord:
"Nurses"[Mesh]
Kontrollerede
emneord:
”Scandinavia”[Mesh]
”Length of
Stay”[Mesh]
"Nonverbal
Communication"[Mesh]
“Nursing Care”[Mesh]
”Subacute
Care”[Mesh]
"Health
Communication"[Mesh]
"Nurse-Patient
Relations"[Mesh]
“Time Factors”[Mesh]
"Hospital
Communication
“Professional-Patient
Relations”[Mesh]
“Nursing”[Mesh]
1
“Ambulatory
Care”[Mesh]
Systems"[Mesh]
“Surgicenters”[Mesh]
“Ambulatory Surgical
Procedures”[Mesh]
“Ambulatory Care
Facilities”[Mesh]
Fritekst:
”short term stay”
”FFSS”
”fast track
programme”
”fast-track”
”Ambulatory Care
Nursing”
SveMed+
Kontrollerede
emneord:
exp:”Early
Ambulation”
exp:”Length of Stay”
Kontrollerede
emneord:
exp:”Communication”
Kontrollerede
emneord:
exp:”Nurses”
exp:”Nonverbal
Communication”
exp:”Nursing”
exp:”Nursing Care”
exp:”Subacute Care”
exp:”Health
Communication”
exp:”Time Factors”
exp:“Ambulatory
Care”
exp:”Hospital
Communication
Systems”
exp:”Nurse-Patient
Relations”
exp:”ProfessionalPatient Relations”
exp:“Surgicenters”
exp:“Ambulatory
Surgical Procedures”
exp:“Ambulatory Care
Facilities”
Fritekst:
”short term stay”
”FFSS”
”fast track
programme*”
”fast-track”
”ambulatory care
nursing”
2
CINAHL
Plus With
Full Text
Kontrollerede
emneord:
MH “Early
Ambulation”
MH “Length of Stay”
MH “Acute Care”
MH “Time Factors”
Kontrollerede
emneord:
MH ”Communication+”
Kontrollerede
emneord:
MH “Nurses+”
Fritekst:
TX ”hospital
communication
systems”
MH “Nursing care+”
TX ”health
communication”
MH “ProfessionalPatient Relations+”
Kontrollerede
emneord:
MH “Scandinavia+”
MH “Nurse-Patient
Relations”
MH “Ambulatory
Care Nursing”
MH “Ambulatory
Care”
MH “Surgicenters”
MH “Ambulatory
Surgery”
MH “Ambulatory
Care Facilities+”
Fritekst:
TX “short term stay”
TX “FFSS”
TX “fast track
programme*”
TX “fast-track”
PubMed
Publikationsår
Sprog
Abstract
Humans
2004-2010
Dansk, norsk,
Abstract skal være
Resultat skal afgrænses til
svensk eller
tilgængeligt for at muliggøre
kun at omhandle mennesker
engelsk
et hurtigt overblik, når der er
(til dette
mange søgeresultater.
anvendes tema
4)
SveMed+
2004-2010
Dansk, norsk,
Abstract er ikke nødvendigt
Resultat skal afgrænses til
svensk eller
for at skabe overblik, da der
kun at omhandle mennesker
engelsk
ikke er så mange
(til dette
søgeresultater.
anvendes tema
4)
CINAHL
2004-2010
Dansk, norsk,
Abstract er ikke nødvendigt
Resultat skal afgrænses til
3
Plus With
svensk eller
for at skabe overblik, da der
Full Text
engelsk
ikke er så mange
(til dette
søgeresultater.
kun at omhandle mennesker
anvendes tema
4)
Tema 1 –
Tema 2 –
Tema 3 –
Tema 4 –
Korttidssygepleje
Kommunikation
Sygeplejerske
Skandinavien
4479 (uden
6051 (uden
9159 (uden
afgrænsning)
afgrænsning)
afgrænsning)
CINAHL Plus
153.457 (uden
167.233 (uden
428.032 (uden
43.965 (uden
With Full Text
afgrænsning)
afgrænsning)
afgrænsning)
afgrænsning)
Tema 1 AND Tema
Tema 1 AND Tema
Tema 1 AND
Tema 2 AND Tema
2
3
Tema 4
3
PubMed
6974 resultater
4313 resultater
3531 resultater
12794 resultater
SveMed+
137 resultater
327 resultater
PubMed
SveMed+
CINAHL Plus
With Full Text
Tema 1 AND
Tema 1 AND
Tema 1 AND
Tema 2 AND
Tema 1 AND
Tema 2 AND
Tema 2 AND
Tema 3 AND
Tema 3 AND
Tema 2 AND
Tema 3
Tema 4
Tema 4
Tema 4
Tema 3 AND
Tema 4
PubMed
740 resultater
105 resultater
160 resultater
499 resultater
37 resultater
SveMed+
CINAHL Plus
49 resultater
With Full Text
4
Bilag 2. Læseguide til kvalitativ videnskabelig artikel.
Indledende overvejelser
Hvad er artiklens titel?
When time matters: The reality of patient care in acute care settings.
Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted):
Heleena Laitinen, RN MNSc (registred nurse, Master of Nursing Science):
Researcher and Doctoral Student, Department of Nursing Science, University of Tampere, Department of
Musculoskeletal Diseases, Pirkanmaa Hospital District, and Science Centre, Pirkanmaa Hospital District,
Tampere, Finland.
Marja Kaunonen RN PhD (registred nurse, PhD):
Adjunct Professor, Vice Dean, School of Health Sciences, Nursing Science, University of Tampere, and
Science Centre, Pir kanmaa Hospital District, Tampere, Finland.
Päivi Åstedt-Kurki RN PhD (registred nurse, Phd):
Professor, Head of the Department, Department of Nursing Science, University of Tampere, Tampere, Finland;
and Science Centre, Pir kanmaa Hospital District, Tampere, Finland
Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift?
Marts 2011, i International Journal of Nursing Practice.
Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen?
Caregivers, hospitals, interaction, nursing, patient care.
Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)?
Dette tidsskrifts artikler er peer reviewed af mindst to af feltets eksperter.
Introduktion
Hvad er formålet med undersøgelsen?
Formålet med undersøgelsen er at beskrive plejen til patienter der er indlagt i kort tid og hvad der her muliggør
patientens sikkerhed og pleje af høj kvalitet samt barrierer for dette.
Hvordan begrundes undersøgelsens relevans?
Patienternes indlæggelsestid er blevet kortere og sygeplejen bliver mere rutinepræget. Travlhed påvirker
forholdet mellem patienterne og sygeplejerskerne. Patienterne kan opleve et travlt og kaotisk miljø, hvor de
føler sig som på et samlebånd.
Hvilke forskningsspørgsmål stilles?
Hvordan er patienternes virkelighed, når tiden spiller en rolle i sygeplejen.
Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen):
Williams AM, Irurita VF. Therapeutic and non-therapeutic interpersonal interactions: The patient’s perspective
- interpersonelle interaktioner har indflydelse på patientens potentielle ”heling”.
5
Metode og datakilder
Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige
kilder):
Der blev anvendt deltagerobservation som primær dataindsamlingsmetode for at forsøge at forstå virkeligheden.
Desuden undersøgte man de deltagende patienters elektroniske journaler for at opnå detaljerede oplysninger om
det specifikke forløb, der undersøges.
En integreret del af deltagerobservationen var også uformelle interviews med patienter og ”andre interesserede
parter”. Disse interviews skulle give observationerne fokus ved at skabe klarhed over en specifik situation.
I alt foretog den primære forsker 130 timers observation, fordelt på to perioder i 2007 og 2008.
Hvordan blev datakilderne udvalgt?
Data blev indsamlet i et sygehusdistrikt i det sydlige Finland.
Målrettede stikprøver blev anvendt til at udvælge afdelinger og deltagende patienter.
Alle deltagende afdelinger (to kirurgiske, en onkologisk og en medicinsk) repræsenterede en kontekst, hvor
patienter er indlagt i kort tid.
Ved interview/ deltagerobservation:
Hvem deltager? (udvælgelse):
43 voksne patienter deltog. Ingen af patienterne havde en livstruende sygdom. Gennemsnitsalderen var 61,4 år.
Alle deltagere var selv i stand til at træffe en beslutning om hvor vidt de ville deltage. Patienternes
indlæggelsestid varede fra 1-4 dage - enkelte op til 4 uger.
Hvilken etiske overvejelser er beskrevet i artiklen?
De deltagende patienter fik både skriftlig og mundtlig information om undersøgelsen og de
underskrev et informeret samtykke. De blev bl.a. informeret om at de kunne afslutte deres
deltagelse i undersøgelsen til enhver tid.
Afdelingernes personale og de pårørende fik også både skriftlig og mundtlig information om
undersøgelsen og deres ”præferencer” blev respekteret og alle deltagende patienter og personale
var sikret fortrolighed.
Dog er de opmærksomme på, at man i deltageobservation kan være i samspil med mange
mennesker og derfor er det ikke muligt at få informeret samtykke fra hver enkel deltager. Derfor
var det kun patienterne, som skulle underskrive skriftligt samtykke.
Resultaterne blev nedskrevet på en sådan måde, at deltagerne ikke kunne genkendes.
Undersøgelsen blev gennemført i overensstemmelse med forskningspolitikken samt kriterier i det
pågældende hospitalsdistrikt, med godkendelse af distriktets etiske komité.
Efter den etiske komité havde godkendt undersøgelsen, gav de administrative ledende læger på de
udvalgte afdelinger deres samtykke.
Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data?
Dataene blev analyseret vha. ”the grounded theory method”, hvorved indsamling og analyse af data
forekommer samtidig. Analysen omfatter åben, selektiv, aksial kodning vha. en konstant sammenlignende
metode. I aksial kodning fandt man sammenhænge mellem de kategorier, der opstod.
Ligheder og forskelle i kategorier, deres egenskaber og dimensioner blev sammenlignet.
Resultater/fund
Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater):
Resultaterne inddeles i 3 kategorier, med yderligere underkategorier:
1: Patienternes udholdenhed - patienternes evne til at klare sig under indlæggelse.
6
Usikkerhed producerer mange følelser. Når behandlingen/plejen var i et tidligt stadie, kunne uforudsete og
ukendte hændelser medføre spændinger og frygt.
Patienterne tænkte hele tiden på, at de gerne ville vide hvad der foregik og være velinformerede.
Gode nyheder gav tillid, håb og energi til at koncentrere sig om recovery.
Dårlige nyheder gav usikkerhed.
Patienterne var følsomme overfor fortravltet tempo og hospitalets obligatoriske tidsplaner, hvilket gjorde at
mange patienter var forsigtige med at tage kontakt til personalet. Patienterne observerede personalets
nonverbale signaler; var de sympatiske eller usympatiske.
Det var lettere for alle involverede i sygeplejen, hvis familiemedlemmer var der, f.eks. ved samtaler med
sygeplejersker, læger osv. Patienterne var ofte mere bekymrede for deres familiemedlemmer end dem selv.
2: Interface – forklarer forskellige måder hvorpå patienter og pårørende interagerer.
Dialog er en samtale mellem patient og sygeplejerske og er en to vejs udveksling af oplysninger, der bringer ny
viden ved at spørge, lytte og reflektere.
Patienterne havde mange spørgsmål omkring deres fremtid, men kunne have svært ved at fokusere på de rigtige
spørgsmål, hvilket er grunden til at sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder var vigtige.
Information til patienterne inkluderede information, forklaring og afklaring, hvilket skulle forberede patienterne
til operationer osv. Dette omfattede både instruktioner til pleje, men også hvordan patienten kunne forberede sig
på fremtiden.
Patienterne havde gavn af fokuseret og individuel information, hvor deres særlige livssituation blev overvejet.
Der skete meget i det korte hospitalsophold og der var fare for, at patienterne blev overbebyrdet med ny
information.
Det var vigtigt at sygeplejersken informerede patienterne på de rigtige tidspunkter, da selv gode og detaljerede
oplysninger var mindre effektive, hvis timingen ikke var korrekt.
Når patienterne blev udskrevet fra hospitalet, havde de brug for så mange færdigheder som muligt. Træningen
af færdigheder måtte starte så tidligt som muligt pga. den korte indlæggelsestid.
Samarbejde mellem patienterne og sundhedspersonalet var vigtigt - omfattede deres fælles bevidsthed om
forskellige alternativer og løsninger. Når patienterne forstod den udførte pleje, kunne de tage beslutninger og
blev på den måde mere involveret i deres egen behandling.
3: Broken interface: Forklarer de måder hvorpå samspillet mellem patient og pårørende nedbrydes eller
hvor interaktionen ikke er til gavn for patienten.
Der opstod en monolog, hvis sygeplejerskerne stillede spørgsmål uden at patienterne forstod spørgsmålenes
formål. Brug af medicinske termer eller jargon var forvirrende.
I hastigt udførte handlinger - rutine for sygeplejersken, men ikke for patienten, var patienterne kun lyttere, der
modtog oplysninger, som de til tider ikke forstod.
”Marginaliserer” i patientpleje betyder tilfælde, hvor patienternes betydning minimeres eller forsømmes helt af
plejepersonalet.
Rutinemæssige handlinger forekom let uden fokus eller overvejelse, såsom at gå ind på patientstuen eller dreje
opmærksomheden væk fra patienten. Selv vigtige tiltag med patienterne blev afbrudt, hvis noget mere vigtigt
dukkede op. Hvis sundhedspersonalets opmærksomhed blev ført et andet sted, blev patienterne og deres
anliggender forsømt.
Der var situationer, hvor beslutninger ikke blev foretaget i samarbejde. Patienterne havde ikke lyst til at træffe
beslutninger, fordi de stolede på de professionelle til at træffe de rigtige beslutninger og var tilfredse med
resultatet.
Hvilke teorier/begreber er evt. anvendt i analyse og fortolkning?
Begreberne udholdenhed, viden, erfaring, dialog, samarbejde, monolog, umynddiggørelse og
beslutningstagning er anvendt i analysen.
7
Diskussion
Giv et resumé af diskussionen:
De fleste af patienterne oplevede radikale fysiske og følelsesmæssige ændringer pga. deres sygdom og
behandling. De følelsesmæssige ændringer afspejlede det informationsniveau som patienten besad. Patienternes
viden var vigtig for deres personlige kontrol og følelsesmæssige komfort.
Miljøet på hospitalet spiller en stor rolle i patienternes oplevelse af succes eller fiasko. Regler, rutiner og
konstant skiftende tidsplaner have indflydelse på, hvordan patienterne føler og handler. At føle sig sikker og
komfortabel i miljøet er centralt for pleje af høj kvalitet.
Undersøgelsen viser, at patienterne sætter pris på tiden med sygeplejerskerne. Dialog mellem patienterne og
sygeplejerskerne ses som en mulighed for at opnå viden om patienterne samt en større forståelse.
Når livssituationen ændres, er al information vigtig. Information er en forudsætning for patienternes deltagelse
og egenomsorg.
Det var vigtigt, at patienterne generhvervede sig mange praktiske færdigheder inden udskrivelse, da den korte
indlæggelse medfører, at patienterne ikke kunne genvinde sine fulde kræfter inden udskrivelse. Der er risiko
for, at patienterne bliver overbelastet med information, hvis det hele fortælles på en gang. Derfor må
informationen gives løbende i løbet af indlæggelsen.
Patienterne blev til tider ignoreret, når sygeplejerskerne var præget af hastigt udførte handlinger.
Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/ne på baggrund af undersøgelsen?
Observationer viste forekomster, hvor sygepleje af høj kvalitet blev givet, selv med kort tid til rådighed. Det
viste også faktorer, hvor der er plads til forbedring.
Resultaterne viste, at tid er af afgørende betydning. Det er vigtigt, at sygeplejersker og andet sundhedspersonale
er effektive i den tid, der er til rådighed og udfører de rigtige interventioner eller aktiviteter på de rigtige
tidspunkter for at opnå flest mulige fordele for patienterne.
8
Bilag 3. Læseguide til kvalitativ videnskabelig artikel.
Indledende overvejelser
Hvad er artiklens titel?
What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in
facilities for short-term stay.
Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted):
Karin Bundgaard; Karl Brian Nielsen; Charlotte Delmar; Erik Elgaard Sørensen.
Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift?
2012 - Journal of Advanced Nursing.
Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen?
Communication; Facilities for short-term stay; Individualized nursing; Knowing the patient; Sensing.
Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)?
Ja, alle artikler i Journal of Advanced Nursing er peer reviewed.
Introduktion
Hvad er formålet med undersøgelsen?
Formålet med undersøgelsen er at skitsere, hvad det indebærer at ”kende patienten” i et endoskopisk
ambulatorium.
Hvordan begrundes undersøgelsens relevans?
”At kende patienten” er uundværlig i bestræbelserne på at skræddersy sygepleje til den enkelte patients behov.
En ændret struktur i sundhedsvæsenet betyder, at sygeplejerskerne har mindre tid til at lære patienterne ”at
kende”. Der findes dog ikke en beskrivelse af, hvad det kræver ”at kende patienten” i kontekster med korte
patientforløb.
Hvilke forskningsspørgsmål stilles?
Der stilles ikke direkte forskningsspørgsmål.
Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen):
Radwin´s model for individualized nursing interventions (1995):
“At kende patienten” stammer fra en forståelse af patienters erfaringer, adfærd, følelser og/eller opfattelser.
Modellen udspringer af beskrivelsen af de fire plejestrategier:
1. Empati.
2. Matcher et mønster.
3. Udvikle det store billede.
4. Balancere præferencer med vanskeligheder.
Situationen afgør valget af strategi og strategierne kan interagere.
”At kende patienten” kan hjælpe sygeplejersken til at genkende og behandle patienten som et unikt individ;
lette sygeplejerskers beslutningsproces; vurdering og evaluering af patientens svar; fremkalde et positivt
udfald for patienten.
Processen er afhængig af, at der er tilstrækkelig tid til rådighed.
Metode og datakilder
Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder):
Data er indhentet ved feltarbejde, deltagerobservation og semistrukturerede interviews. Ved feltarbejde søges og
forskes der efter indsigt/årsager/overvejelser i menneskers handlinger i dagligdagen.
Feltarbejdet blev udført på et højteknologisk endoskopisk ambulatorium i perioden 2008-2010.
Feltobservationerne blev udført over 12 uger og varede ca. 4 timer hver dag.
I observationsperioderne blev forskeren i ambulatoriet; fulgte en sygeplejerske i hendes arbejde; talte med
patienter i hvile- og venteområdet samt talte med sygeplejersker, læger og andre i ambulatoriet.
Patienterne ankom til ambulatoriet fra eget hjem, gennemgik gastroskopi og tog derefter hjem igen. Deres
ophold i ambulatoriet varede mellem 20 minutter og 2 timer.
Hvordan blev datakilderne udvalgt?
Der er ikke beskrevet hvorfor netop det endoskopiske ambulatorium blev udvalgt som datakilde.
9
Ved interview/ deltagerobservation:
Interview med patienterne blev udført forud for gastroskopi.
Patienter der skulle gennemgå ”elektiv” gastroskopi på tilfældigt udvalgte dage, blev spurgt om de ville
deltage i et interview.
Sygeplejerskerne som blev interviewet arbejdede på det endoskopiske ambulatorium. Interview blev
gennemført efter forskeren havde fulgt den enkelte sygeplejerske en dag.
Hvem deltager? (udvælgelse):
Forskeren var i kontakt med 10 patienter, hvor af 9 accepterede. En mødte aldrig op til gastroskopi, hvilket
førte til, at 8 blev interviewet.
De interviewede patienter var både mænd og kvinder, over 18 år gamle og talte flydende dansk. De
deltagende patienter var mellem 25 og 91 år gammel. Forskeren ser aldersforskellen som en fordel, da unge
og ældre kan have forskellige forventninger til sygeplejen.
De udvalgte patienter var både patienter der skulle have foretaget gastroskopi for første gang samt patienter
der tidligere havde prøvet dette. Dette var et bevidst valg, da disse også kan have forskellige forventninger
til sygeplejen.
Fire sygeplejersker deltog frivilligt og de havde en sygeplejefaglig erfaring mellem 4 og 21 år.
Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen?
Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden
(SNN).
Skriftligt samtykke blev indhentet før hvert interview og fortrolighed blev sikret.
Mundtligt samtykke blev indhentet fra alle deltagende patienter, sygeplejersker, læger og andre før hver
observationssituation. Herunder informering om deltagernes ret til at trække sig fra undersøgelsen på et hvert
tidspunkt.
Forskeren har overvejet, at det kan forårsage unødig lidelse hos patienten og gøre patienten mere nervøs, når
interviewet bliver udført umiddelbart før gastroskopien. Der blev derfor lagt vægt på korrekt adfærd ift. syge og
sårbare personer.
Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data?
Hammersley og Atkinsons retningslinjer hjælper forskeren i at udføre forskningen:
Første trin:
En konceptudvikling som inkluderer en grundig gennemlæsning af empirien; identificere mønstre,
koncepter og kategorier; bearbejde kategorier som er centrale for analysen.
Andet trin:
Inddeling i typologi (inddeling i typer på grundlag af systematiske forskelle og ligheder).
Tredje trin:
Udvikling af teori samt afprøvning af teori.
Resultater/Fund
Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater):
What to know?
Sygeplejerskens handlinger var baseret på, hvad de vidste om patienten. Vigtig information havde en tæt
relation til praktiske spørgsmål knyttet til gastroskopi. Der var forskel på, hvor nemt sygeplejersken fik
informationen fra patienten.
Ængstelse:
Patienterne udtrykte sig forskelligt om deres nervøsitet og bekymring - de kunne være nervøse for selve
undersøgelsen, men også for resultatet af den.
Sygeplejerskerne oplevede patienternes nervøsitet som værende knyttet til selve proceduren, dens udfald,
patienternes tidligere oplevelser eller forestillinger. Sygeplejerskens evne til at afdække patientens
nervøsitet blev anset som vigtig for planlægningen af sygeplejen.
Medicin:
Nogle patienter var meget eksplicitte i deres ønsker for medicin og fandt medicin vigtig, for at gennemgå
gastroskopi. Andre var mere usikre på, om medicin overhovedet ville hjælpe.
Sygeplejerskerne tog patienternes ønsker om medicin alvorligt og fremhævede at alle patienter blev tilbudt
medicin.
10
-
Tidligere erfaring:
Patienternes tidligere erfaringer påvirkede den måde de interagerede med sygeplejerskerne. Nogle patienter
var hurtige til at få tillid til sygeplejersken og lod det være op til hende at bestemme, hvad patienten skulle
vide. Andre patienter udtrykte klart, hvad de havde brug for at vide.
Sygeplejerskerne var ikke altid gode til at lytte, når de var optaget af andre opgaver. I disse situationer
undskyldte patienten ofte for sygeplejersken og skyldte f.eks. skylden på den afgrænsede tid.
Sygeplejersker fremhævede det vigtige i at kende patientens tidligere erfaring og hvilken indvirkning denne
havde på patientens ophold i ambulatoriet. Sygeplejersken behøvede ikke at høre hele patientens
livshistorie, men hver en lille flig af information var relevant for at udføre sygepleje til den enkelte patients
behov.
Hvordan lærer man at kende?
Den primære kilde til information om patienten findes i journal ell. De deltagende patienter opfattede dette som
grundlag for sygeplejerskernes handling. Sygeplejerskerne fortalte dog, at de havde ringe mulighed for at læse
om patienten før mødet med patienten pga. begrænset tid og hurtigt patient flow. Sygeplejerskerne var stresset
over, at den næste patient allerede ventede på dem.
I stedet for at bruge den primære kilde til information brugte sygeplejerskerne deres kommunikationsevner og
sanser til at afdække de nødvendige oplysninger.
Kommunikation:
Patienterne satte pris på sygeplejersker der kunne lytte og forklare proceduren på en forståelig måde. Hvis
sygeplejerskerne virkelig lyttede var deres fokus på patienten som person. Der blev oplevet et manglende
fokus, når sygeplejersken var optaget af at dokumentere eller af andre opgaver.
Hvis patienten opfattede sygeplejersken som travl, følte de ikke at det var muligt at kommunikere.
Mødet mellem sygeplejersken og patienten blev indledt med en samtale, som skulle gøre patienten
forberedt og tryg samt give sygeplejersken mulighed for at lære patienten at kende, om end dette blev
afgrænset af tiden.
Humor, metaforer og billedlig tale blev set som en hjælp i samtalen og fik patienterne til at slappe mere af.
Sanser:
Sygeplejerskernes sanser blev brugt til at lære patienterne at kende.
Processen med at lære patienterne at kende startede allerede første gang sygeplejerskerne så patienterne i
venteværelset. Her kunne sygeplejerskerne med deres øjne se, om patienterne var nervøse ell.
Sygeplejerskerne lyttede til de talte ord, pauserne mv. Den fysiske berøring kunne fortælle dem om
patienternes tilstand - om de var nervøse eller afslappede.
Hvilke teorier/begreber er evt. anvendt i analyse og fortolkning?
Ingen, udover begreberne sansende sygepleje og kommunikation.
Diskussion
Giv et resumé af diskussionen:
Forskeren fremhæver, at hun konstant er opmærksom på hendes egen position og rolle for at udfordre hendes
forudfattede tanker, da hun forsker i sit eget felt/fagområde.
Man kan sætte spørgsmålstegn ved fundenes generaliserbarhed, da konteksten og plejen kan være meget
forskellig i andre faciliteter med korte patientforløb. Generaliserbarheden afhænger af genkendelighed og
hvordan resultaterne godkendes i de faciliteter, hvor de skal anvendes.
Det blev prioriteret at kende patienternes niveau af nervøsitet; ønske om medicin og tidligere erfaringer, hvilket
er i overensstemmelse med Radwins model. Her skal man have en grundlæggende viden om patienternes
erfaringer, adfærd, følelser og opfattelser.
Sygeplejerskerne var i stand til at bruge den opnåede viden og kunne forudse, forstå og læse patienternes
reaktioner på situationen.
Undersøgelsen viste, at det at kende patienternes medicinske, praktiske og instrumentelle bekymringer ikke kan
isoleres fra det at kende deres sociale og psykosociale bekymringer.
På endoskopisk ambulatorium bruges kommunikation og sansning til at forbedre det ”at kende patienten”.
Kommunikation og sansning blev aktiveret lige så snart sygeplejersken så patienterne første gang. Al
information blev taget i betragtning, når sygeplejen skulle tilpasses til den enkelte patient.
Normalt kan tonen, brug af stemmen og humor forbedre det at lære patienten at kende. På grund af den korte
tid, må man dog tage sanserne i brug. At sanse blev i denne undersøgelse fortolket som sygeplejerskernes brug
11
af syn, hørelse og berøring.
”At kende patienten” stopper ikke, selvom samtalen forkortes, da sygeplejersken stadig har mulighed for at
lytte, observere og sanse. Brug af kommunikation og sansning støtter sygeplejerskernes forståelse af
patienternes perspektiv og af unikke mønstre hos den individuelle patient.
Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/ne på baggrund af undersøgelsen?
”At kende patienten” er begrebsmæssigt den samme proces, uanset om det sker i faciliteter med korte
patientforløb eller i traditionel sygepleje kontekst. Dybden af processen med af at lære patienterne at kende er
dog forskellig i de to kontekster.
Undersøgelsen viser, at en bevidst brug af kommunikation og sansning hjælper til at ”kende patienten”. Dette
hjælper sygeplejersken til at fokusere på patienten og være tilstede i situationen.
Hvor godt sygeplejen er tilpasset den enkelte patient, afhænger af sygeplejerskernes evne til at bruge alle
instrumenter til at ”kende patienten”.
12
Bilag 4. CASP (Critical Appraisal Skills Programme).
Artikel: When time matters: The reality of patient care in acute care settings.
Screening Questions
1. Was there a clear statement of the aims of the research?
Consider:
- What was the goal of the research?
- Why it was thought important?
- Its relevance?
X Yes □ Can’t tell □ No
Svar:
Formålet med undersøgelsen er at beskrive plejen af patienter der er indlagt i kort tid og hvad der her muliggør patientens sikkerhed og pleje
af høj kvalitet samt barrierer for dette.
Tendensen er, at patienter er indlagt i kort tid. Samtidig er sygeplejen blevet mere rutinepræget og påvirket af andre ansvarsområder som
indirekte sygepleje og ikke-sygeplejefaglige opgaver. Travlheden i disse kontekster kan påvirke forholdet mellem patienterne og
sygeplejerskerne og patienterne kan få oplevelsen af et travlt og kaotisk miljø, hvor de føler sig som på et samlebånd.
Tidligere studier har vist, at det er vigtigt for patienternes følelse af tryghed at møde en respektfuld og accepterende attitude hos
sygeplejerskerne; at opleve en individualiseret sygepleje; at sygeplejerskerne er nærværende og troværdig. Mellem indlæggelse og
udskrivelse er der mange udfordringer, som må klares for, at man kan bibeholde og forbedre både patienternes sikkerhed og kontinuiteten i
deres pleje.
Ud fra ovenstående kan man konkludere, at der er mange faktorer på spil i plejen til den indlagte patient. Det er relevant at undersøge,
hvordan sygeplejen til patienten påvirkes, når tiden til dette forkortes.
2. Is a qualitative methodology appropriate?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the research seeks to interpret or illuminate the actions and/or subjective experiences of research participants.
- Is qualitative research the right methodology for addressing the research goal?
Svar:
Man ønskede at se og forstå virkeligheden i patientbehandlingen ved korte indlæggelser. Dermed er en kvalitativ metode hensigtsmæssig, da
forskeren vil kende de subjektive forhold ved patientplejen i det korte patientforløb.
Is it worth continuing? Svar: Ja.
Detailed questions
3. Was the research design appropriate to address the aims of the research?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the researcher has justified the research design (e.g. have they discussed how they decided which methods to use?).
Svar:
Deltagerobservation blev valgt som den primære datagenereringsmetode, da man ønskede at opleve og forstå virkeligheden hos de deltagende
parter. Herunder opstod også uformelle interviews med patienter og andre interesserede parter, som kunne skabe klarhed over en specifik
observeret situation.
Man undersøgte desuden elektroniske patientjournaler for de deltagende patienter for at opnå deltaljerede oplysninger om det specifikke
forløb.
4. Was the recruitment strategy appropriate to the aims of the research?
□ Yes □ Can’t tell X No
Consider:
- If the researcher has explained how the participants were selected.
- If they explained why the participants they selected were the most appropriate to provide access to the type of knowledge sought by the
study.
- If there are any discussions around recruitment (e.g. why some people chose not to take part).
Svar:
Forskeren har beskrevet, at de deltagende patienter var voksne, så de var i stand til at træffe en beslutning vedrørende deres deltagelse.
Samtidig måtte deres sygdom ikke være livstruende.
Det er ikke beskrevet, hvorfor de udvalgte patienter er de mest velegnede til undersøgelsen. Rekruttering af deltagere samt eventuelt frafald af
deltagere er ikke beskrevet.
5. Were the data collected in a way that addressed the research issue?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the setting for data collection was justified.
- If it is clear how data were collected (e.g. focus group, semi-structured interview etc).
- If the researcher has justified the methods chosen.
- If the researcher has made the methods explicit (e.g. for interview method, is there an indication of how interviews were conducted, did
they used a topic guide?).
- If methods were modified during the study. If so, has the researcher explained how and why?
- If the form of data is clear (e.g. tape recordings, video material, notes etc.).
13
- If the researcher has discussed saturation of data.
Svar:
Begrundelsen for at anvende de deltagende afdelinger (to kirurgiske; en onkologisk; en medicinsk) var, at de repræsenterede en kontekst, hvor
patienter er indlagt i kort tid.
Deltagerobservation blev anvendt som primær datagenereringsmetode for at kunne forstå virkeligheden. Herunder argumenterer forskeren for
at anvende uformelle interviews og indblik i patienternes elektroniske journaler for at skabe yderligere klarhed og en dybere forståelse af
situationer.
Observationerne foregik fortrinsvis i dagvagter og varede fra 10 min. til over 1 time.
I løbet af deltagerobservationerne blev der skrevet notater og senere på dagen blev notaterne transkriberet ind i en felt-dagbog på computeren.
6. Has the relationship between researcher and participants been adequately considered?
□ Yes □ Can’t tell X No
Consider whether it is clear:
- If the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during:
a. Formulation of research questions.
b. Data collection, including sample recruitment and choice of location.
- How the researcher responded to events during the study and whether they considered the implications of any changes in the research
design.
Svar:
Forholdet mellem forsker og deltagere er, ifølge artiklen, ikke overvejet tilstrækkeligt - dette fremgår ikke af artiklen.
7. Have ethical issues been taken into consideration?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If there are sufficient details of how the research was explained to participants for the reader to assess whether ethical standards were
maintained.
- If the researcher has discussed issues raised by the study (e. g. issues around informed consent or confidentiality or how they have handled
the effects of the study on the participants during and after the study).
- If approval has been sought from the ethics committee.
Svar:
Etiske spørgsmål er blevet taget i betragtning.
De deltagende patienter fik både skriftlig og mundtlig information om undersøgelsen og de underskrev et informeret samtykke. De blev bl.a.
informeret om, at de kunne afslutte deres deltagelse i undersøgelsen til enhver tid.
Afdelingernes personale og de pårørende fik også både skriftlig og mundtlig information om undersøgelsen og deres ”præferencer” blev
respekteret og alle deltagende patienter og sundhedspersonale var sikret fortrolighed.
Dog er forskeren opmærksom på, at man i deltagerobservation kan være i samspil med mange mennesker og derfor er det ikke muligt at få
informeret samtykke fra hver enkelt deltager.
Resultaterne blev nedskrevet på en sådan måde, at deltagerne ikke kunne genkendes.
Undersøgelsen blev gennemført i overensstemmelse med forskningspolitikken og kriterierne i det pågældende hospitalsdistrikt med
godkendelse af distriktets etiske komité.
Da den etiske komité havde godkendt undersøgelsen, gav de administrative ledende læger på de udvalgte afdelinger deres samtykke.
8. Was the data analysis sufficiently rigorous?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If there is an in-depth description of the analysis process.
- If thematic analysis is used. If so, is it clear how the categories/themes were derived from the data?
- Whether the researcher explains how the data presented were selected from the original sample to demonstrate the analysis process.
- If sufficient data are presented to support the findings.
- To what extent contradictory data are taken into account.
- Whether the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during analysis and selection of data for
presentation.
Svar:
Data blev analyseret med en “Grounded theory metode”, hvis formål er at udvikle en teori om sociale processer ud fra empiriske data.
Resultaterne af undersøgelsen bliver hermed ”grounded” i de indsamlede data.
Der er en detaljeret beskrivelse af selve analysemetoden og hvordan man har anvendt den.
Forskeren præsenterer en oversigt over de opståede kategorier og underkategorier.
9. Is there a clear statement of findings?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the findings are explicit.
- If there is adequate discussion of the evidence both for and against the researcher's arguments.
- If the researcher has discussed the credibility of their findings (e.g. triangulation, respondent validation, more than one analyst).
- If the findings are discussed in relation to the original research questions.
Svar:
Der er en klar redegørelse for undersøgelsens resultater.
Der diskuteres ikke beviser mod forskerens argumenter.
Data blev indsamlet og analyseret af en primær forsker. Under indsamlingen af data samt analyse blev der holdt møder mellem primær
forsker og med-forskere.
Notaterne, der blev skrevet løbende, skulle øge undersøgelsens troværdighed.
14
10. How valuable is the research?
Consider:
- If the researcher discusses the contribution the study makes to existing knowledge or understanding, e.g. do they consider the findings in
relation to current practice or policy, or relevant research-based literature?).
- If they identify new areas where research is necessary.
- If the researchers have discussed whether or how the findings can be transferred to other populations or considered other ways the research
may be used.
Svar:
De diskuterer, at undersøgelsens fund kan bidrage til at tydeliggøre tid som essentielt for sygeplejen. De fremhæver, hvordan sygeplejersker
og andet plejepersonale må bruge deres tid effektivt.
Der bliver ikke identificeret nye områder, hvor forskning er nødvendig.
Det bliver ikke beskrevet hvor vidt resultaterne fra undersøgelsen kan overføres til andre kontekster.
15
Bilag 5. CASP (Critical Appraisal Skills Programme).
Artikel: What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of
knowing the patient in facilities for short-term stay.
Screening Questions
1. Was there a clear statement of the aims of the research?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- What was the goal of the research?
- Why it was thought important?
- Its relevance?
Svar:
Formålet med undersøgelsen er at skitsere, hvad det indebærer at ”kende patienten” i et endoskopisk ambulatorium.
”At kende patienten” er uundværlig i bestræbelserne på at skræddersy sygepleje til den enkelte patients behov. Ændringerne i strukturen i
sundhedsvæsenet betyder mindre tid for sygeplejerskerne til at lære patienten ”at kende”. Tidligere undersøgelser har stillet spørgsmål til, om
det overhovedet er muligt at lære patienterne ”at kende” i en kontekst præget af kort tid, stor udskiftning af patienter, opgaveorienteret
sygepleje og højteknologisk niveau. Alt dette kan være medvirkende til, at der kun skabes overfladiske muligheder for ”at kende patienten”.
Man har ikke, i tidligere undersøgelser, set på hvad det vil sige ”at kende patienten” i en kontekst med kort tid, men der peges på, at det
måske er anderledes end i en traditionel sygepleje kontekst.
Ud fra ovenstående må vi altså konkludere, at det er en relevant undersøgelse, da der er en klar indikation for at undersøge problemstillingen.
X Yes □ Can’t tell □ No
2. Is a qualitative methodology appropriate?
Consider:
- If the research seeks to interpret or illuminate the actions and/or subjective experiences of research participants.
Is qualitative research the right methodology for addressing the research goal?
Svar:
Undersøgelsen søger at beskrive hvad det vil sige ”at kende patienten” og herunder undersøge patienter og sygeplejerskers oplevelser af
dette. Til dette formål er det relevant at anvende en kvalitativ metode, da forskeren vil kende deltagernes subjektive holdninger, som er
forhold, der er vanskelige at måle og iagttage uden at fortolke.
Is it worth continuing? Svar: Ja.
Detailed questions
3. Was the research design appropriate to address the aims of the research?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the researcher has justified the research design (e.g. have they discussed how they decided which method to use?).
Svar:
Forskeren har anvendt feltarbejde, da det har vist sig at være hensigtsmæssigt i sygeplejeforskning og kan medvirke til at kaste lys over
sygepleje i faciliteter med korte patientforløb, hvilket er en del af formålet med undersøgelsen. Ved feltarbejde søges og forskes der efter
indsigt/årsager/overvejelser i menneskers handlinger i dagligdagen.
4. Was the recruitment strategy appropriate to the aims of the research?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the researcher has explained how the participants were selected.
- If they explained why the participants they selected were the most appropriate to provide access to the type of knowledge sought by the
study.
- If there are any discussions around recruitment (e.g. why some people chose not to take part).
Svar:
De deltagende patienter skulle gennemgå ”elektiv” gastroskopi på tilfældigt udvalgte dage.
Forskeren var i kontakt med 10 patienter, hvoraf 9 indvilligede i at deltage. Der er ikke beskrevet hvorfor en patient ikke ønskede at deltage.
En patient mødte ikke op til sin gastroskopi, hvilket førte til, at det endelige antal deltagende patienter var 8.
Blandt de deltagende patienter var både mænd og kvinder. De var alle over 18 år og talte flydende dansk.
De deltagende patienter var mellem 25 og 91 år. Forskeren ser det som en fordel med den store aldersforskel, da unge og ældre kan have
forskellige forventninger til sygeplejen.
Der var udvalgt patienter som ikke havde erfaring med gastroskopi samt patienter der havde erfaring. Begge grupper var udvalgt, da
forskeren havde en forventning om, at disse kunne have forskellige forventninger til sygeplejen.
De deltagende sygeplejersker arbejdede på endoskopisk ambulatorium.
Sygeplejerskerne blev udvalgt efter frivilligt at have meldt sig til undersøgelsen.
Sygeplejerskerne havde en sygeplejefaglig erfaring mellem 4 og 21 år.
16
Der er altså beskrevet hvilke patienter der deltog i undersøgelsen og hvorfor netop disse patienter formodes at kunne styrke undersøgelsen.
5. Were the data collected in a way that addressed the research issue?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the setting for data collection was justified.
- If it is clear how data were collected (e.g. focus group, semi-structured interview etc).
- If the researcher has justified the methods chosen.
- If the researcher has made the methods explicit (e.g. for interview method, is there an indication of how interviews were conducted, did
they used a topic guide?).
- If methods were modified during the study. If so, has the researcher explained how and why?
- If the form of data is clear (e.g. tape recordings, video material, notes etc.).
- If the researcher has discussed saturation of data.
Svar:
Undersøgelsens formål er rettet mod et endoskopisk ambulatorium, hvilket er også er stedet for dataindsamling. Dette dataindsamlingssted er
relevant, da man ønsker at undersøge sygeplejen i korte patientforløb.
Data blev indsamlet via feltarbejde, deltagerobservation og semistrukturerede interviews. Feltarbejde blev valgt, da dette havde vist sig som
værende en hensigtsmæssig metode til sygeplejeforskning og til at belyse sygeplejen i korte patientforløb. Ved feltarbejde søges og forskes
der efter indsigt/årsager/overvejelser i menneskers handlinger i dagligdagen.
Interview af de deltagende patienter foregik umiddelbart før deres planlagte gastroskopi. Interview med sygeplejerskerne foregik efter, at
forskeren havde fulgt en sygeplejerske én dag. Der fremgår ikke en nærmere beskrivelse af hvordan interviewene blev gennemført.
Til observationerne blev der lavet feltnotater, mens det ikke er klart, hvordan data blev hentet fra interview. Der er blot beskrevet at
interviewene er transskriberet.
Antal deltagerobservationer og interviews var ikke bestemt på forhånd. Målet var at opnå en datamætning, hvor alt der var hørt, set og erfaret
synes at gentage sig selv i genkendelige mønstre.
6. Has the relationship between researcher and participants been adequately considered?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider whether it is clear:
- If the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during:
a. Formulation of research questions.
b. Data collection, including sample recruitment and choice of location.
- How the researcher responded to events during the study and whether they considered the implications of any changes in the research
design).
Svar:
Forskeren fremhæver, at hun forsker i sit eget felt, fagområde. Derfor er hun konstant opmærksom på hendes egen position og rolle, således at
hendes forudfattede tanker og forståelse udfordres.
Forskeren sætter spørgsmålstegn ved resultaternes generaliserbarhed, da sygeplejen i endoskopisk ambulatorium kan være meget forskellig
fra andre faciliteter med korte patientforløb. Derfor afhænger generaliserbarheden af genkendelighed. Altså hvordan resultaterne kan
genkendes, benyttes og accepteres i andre faciliteter, hvor de anvendes.
7. Have ethical issues been taken into consideration?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If there are sufficient details of how the research was explained to participants for the reader to assess whether ethical standards were
maintained.
- If the researcher has discussed issues raised by the study (e. g. issues around informed consent or confidentiality or how they have handled
the effects of the study on the participants during and after the study).
- If approval has been sought from the ethics committee.
Svar:
Der er ikke en tilstrækkelig detaljeret forklaring af, hvordan forskeren har forklaret formålet til deltagerne. Til gengæld beskrives det, hvordan
der indhentes skriftligt samtykke før hvert interview samt at deltagerne blev sikret fortrolighed. Mundtligt samtykke blev indhentet inden
observationer fra alle deltagende patienter, sygeplejersker, læger og andre. Dette inkluderede også information omkring, at deltagerne havde
mulighed for at trække sig fra undersøgelsen på hvert et tidspunkt.
Forskeren har overvejet, at det kan forårsage unødig lidelse hos patienterne og gøre patienterne mere nervøse, når interviewet bliver udført
umiddelbart før gastroskopien. Der blev derfor lagt vægt på korrekt adfærd ift. syge og sårbare personer. Ved en patient valgte forskeren at
afkorte interviewet pga. ubehaget det frembragte hos patienten.
Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (SNN).
17
8. Was the data analysis sufficiently rigorous?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If there is an in-depth description of the analysis process.
- If thematic analysis is used. If so, is it clear how the categories/themes were derived from the data?
- Whether the researcher explains how the data presented were selected from the original sample to demonstrate the analysis process.
- If sufficient data are presented to support the findings.
- To what extent contradictory data are taken into account.
- Whether the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during analysis and selection of data for
presentation.
Svar:
Der anvendes Hammersley og Atkinsons retningslinjer, som hjælper forskeren til at udføre forskningen. Disse beskrives grundigt nok til, at
man som læser kan opnå en forståelse af, hvad dette omhandler. Disse retningslinjer indebærer tre trin i analyseprocessen:
Første trin omhandler en konceptudvikling, som inkluderer en grundig gennemlæsning af empirien; identificere mønstre, koncepter og
kategorier; bearbejde kategorier som er centrale for analysen.
Andet trin omhandler inddeling i typologi (inddeling i typer på grundlag af systematiske forskelle og ligheder).
Tredje trin omhandler udvikling af teori samt afprøvning af teori.
Dette beskrives som en dynamisk proces, hvor man konstant bevægede sig frem og tilbage mellem de ovennævnte trin. Dog var der mest
opmærksomhed på det første trin i forhold til at beskrive og forstå hvad det vil sige at ”kende patienten”.
Forskeren modtog undervejs i undersøgelsen supervision, som skulle udfordre hendes analyse og fortolkning.
9. Is there a clear statement of findings?
X Yes □ Can’t tell □ No
Consider:
- If the findings are explicit.
- If there is adequate discussion of the evidence both for and against the researcher's arguments.
- If the researcher has discussed the credibility of their findings (e.g. triangulation, respondent validation, more than one analyst).
- If the findings are discussed in relation to the original research questions.
Svar:
Resultaterne er synliggjorte og eksplicitte og lette at forstå for læseren og er opdelt i kategorier.
Der fremhæves, hvad vi allerede vidste om emnet og hvad undersøgelsen tilføjer til vores viden omkring emnet.
Afsnittet omkring undersøgelsens resultater afsluttes med en kategori, der netop henviser til undersøgelsens formål: ”How to get to know”.
Her drøftes resultaterne af undersøgelsen netop i forhold til, hvordan sygeplejerskerne lærer patienterne at kende på den korte tid.
Der sættes spørgsmålstegn ved resultaternes generaliserbarhed, da sygeplejen i endoskopisk ambulatorium kan være meget forskellig fra
andre faciliteter med korte patientforløb. Derfor afhænger generaliserbarheden af genkendelighed. Altså hvordan resultaterne kan genkendes,
benyttes og accepteres i andre faciliteter, hvor de anvendes.
Resultaterne forstærkes ved i diskussionen at sammenlignes med tidligere forskning: Radwins model omkring individualiseret sygepleje samt
teori af Kari Martinsen.
Der diskuteres ikke beviser mod forskerens argumenter.
Samme forsker foretog både dataindsamling og analyse af indsamlet data. Hun modtog dog supervision fra de andre forfattere.
10. How valuable is the research?
Consider:
- If the researcher discusses the contribution the study makes to existing knowledge or understanding, e.g. do they consider the findings in
relation to current practice or policy?, or relevant research-based literature?.
- If they identify new areas where research is necessary.
- If the researchers have discussed whether or how the findings can be transferred to other populations or considered other ways the research
may be used.
Svar:
Undersøgelsen tilføjer til den eksisterende viden, at sygeplejersker må anvende kommunikation og sanser til at ”kende patienten” på den
korte tid.
Hvor vidt sygeplejen kan skræddersyes til den enkelte patient på den korte tid, afhænger af hvor succesfulde sygeplejersker er til at lære
patienten at kende.
Forskeren har beskrevet, hvordan undersøgelsen kan benyttes i andre kontekster med korte patientforløb, hvis disse kontekster kan
sammenlignes med det endoskopiske ambulatorium. Dermed afhænger undersøgelsens generaliserbarhed af, om andre kontekster kan
sammenlignes med det anvendte ambulatorium.
18
Bilag 6. ”When time matters: The reality of patient care in acute care settings”.
Begreb:
Tekstudsnit:
Hvem
(Handling/ytring)
handler/ytrer sig?
Sygeplejerskernes
”Patients observed,
usually quietly, the
staff´s non-verbal
signals. They
recognized
friendliness and
unfriendliness as
signs of acceptance
or non-acceptance
by the caregivers”.
“After 3 weeks in
the ward, a patient
was tranferred to
the health centre.
On the morning of
discharge she was
telling me how this
morning the doctor
smiled at her for the
first time: ‘Probably
because I am
leaving’ ”.
”A careful dialogue
was focused and
proceeded
purposefully in an
atmosphere of
confidentiality”.
nonverbale
kommunikation
(RØD)
Sygeplejerskernes
nonverbale
kommunikation
(RØD)
Sygeplejerskernes
verbale
kommunikation
(GUL)
Sygeplejerskernes
verbale
kommunikation
(GUL)
Sygeplejerskernes
verbale
kommunikation
(GUL)
Sygeplejerskernes
verbale
kommunikation
(GUL)
“The dialogue was a
conversation
between the patient
and caregiver,
including a two-way
exchange of
information,
bringing new
knowledge by
questioning,
listening and
reflecting”.
”Informing the
patients included
information,
explanation and
clarification; its
target was to
prepare patients for
their tests and
operations, and to
define their own
involvement in their
care”.
”Even good and
detailed information
was less effective if
the timing was not
correct”.
Sammenhæng:
Budskab:
Konsekvens af
Patienterne.
Patienternes
oplevelser af at
være indlagt.
Sundhedspersonalets
nonverbale signaler er
vigtige.
Patienterne føler sig
enten accepterede
eller ikkeaccepterede af
sundhedspersonalet.
Forskeren/
patienterne.
Patienternes
oplevelser af at
være indlagt.
Patienterne observerer
sundhedspersonalets
nonverbale signaler.
Patienterne føler sig
ikke-accepteret.
Sygeplejerskerne.
Dialog mellem
sygeplejerskerne
og patienterne.
En omhyggelig dialog
er fokuseret og
foregår i en
atmosfære af
fortrolighed.
En fortrolig
atmosfære.
Forskeren.
Dialog mellem
sygeplejerskerne
og patienterne.
Dialog er en to-vejs
udveksling af
information.
Bringer ny viden.
Sygeplejerskerne.
Sygeplejerskerne
informerer
patienterne.
Det er vigtigt at
informere patienterne,
så de er forberedte på
undersøgelser og
operationer.
At patienterne er
velforberedte.
Sygeplejerskerne.
Sygeplejerskerne
informerer
patienterne.
Effekten af
information afhænger
af timingen.
Mindre effektiv
information.
handling/ytring:
19
Sygeplejerskernes
verbale
kommunikation
(GUL)
Sygeplejerskernes
verbale
kommunikation
(GUL)
Sygeplejerskernes
verbale
“In didactic
monologue, the
caregivers did not
consider patients´
viewpoints. It was
limited or not
targeted to the real
facts that an
individual patient
actually needed”.
Forskeren.
Monolog mellem
sygeplejerskerne
og patienterne.
I en monolog
inddrages patienternes
synspunkter ikke.
Patienternes
synspunkter
inddrages ikke.
“Even though
patients were
grateful for every
piece of new
knowledge, much
happened in a short
hospital stay and
there was a danger
that patients were
overloaded with
new information”.
Forskeren.
Sygeplejerskerne
informerer
patienterne.
Patienterne
værdsætter ny viden.
Patienterne blev
overbebyrdet med ny
information.
“The use of medical
terms or jargon was
confusing”.
Forskeren.
Monolog mellem
sygeplejerskerne
og patienterne.
Sygeplejefaglige
termer skaber
forvirring hos
patienterne.
Patienterne bliver
forvirrede.
”In such hurriedly
performed actions –
routine for the nurse
but not for the
patient – patients
were only listeners,
receiving
information, but
sometime not
understanding what
they heard”.
“On the day of
discharge, the nurse
took a stack of
papers went to the
patient´s room and
started presenting
them to the patient.
The papers were for
practical issues
such as insurance
policy, prescriptions
and sick leave.
Patient had many
questions, e.g., what
to eat, how to take
laxatives and pain
medication, etc. The
nurse answered
tersely”.
”All four wards
were unable to
avoid haste or rush
situations and
Sygeplejerskerne/
patienterne.
Monolog mellem
sygeplejerskerne
og patienterne.
Rutinepræget
kommunikation
medfører, at
patienterne kun var
modtagere af
informationen.
Patienterne forstår
ikke altid den givne
information.
Sygeplejerskerne/
patienterne.
Monolog mellem
sygeplejerskerne
og patienterne.
Rutinepræget
information medfører,
at patienterne har
mange spørgsmål.
Patienterne har
mange spørgsmål og
sygeplejerskerne
svarer kortfattet.
Forskeren.
Rammerne på de
deltagende
afdelinger.
Travlhed på
afdelingen kan skabe
forvirring hos
patienterne.
Patienterne bliver
forvirrede.
kommunikation
(GUL)
Rammerne for
kommunikation
(GRØN)
Rammerne for
kommunikation
(GRØN)
Rammerne for
kommunikation
(GRØN)
20
Rammerne for
kommunikation
(GRØN)
Patienternes
oplevelse af
kommunikation
med
sygeplejerskerne
sometimes being
overloaded. The
internal order was
sometimes
vulnerable, causing
unexplained or
unexpected waiting
or confusion in
patients´ minds”.
”I was helping a
patient in the
shower. She
commented about
the itching
underneath her
wound dressing,
which had started
yesterday afternoon.
She did not
immediately ask the
nurse to remove it.
Why? I asked.
Because they were
busy with the
patients”.
”Being aware and
having up-to-date
information were
important as the
puzzling questions
were constantly in
the patient’s mind”.
Sygeplejerskerne.
Patienternes
oplevelser af at
være indlagt.
Travlhed medfører, at
patienterne tøver med
at tage kontakt til
sygeplejerskerne.
Patienterne tøver
med at henvende sig
til sygeplejerskerne.
Patienterne.
Patienternes
oplevelser af at
være indlagt.
Patienterne har brug
for løbende at
modtage information,
der holder dem
opdateret om eget
forløb.
Patienterne tænkte
meget på at være
opdateret med
information.
”Sometimes, it was
difficult for patients
to focus on the right
questions, which is
why the caregivers’
skills for dialogue
were important”.
Patienterne/
sygeplejerskerne.
Dialog mellem
sygeplejerskerne
og patienterne.
Sygeplejerskernes
kommunikative evner
er vigtige.
Det er svært for
patienterne at
fokusere på de rigtige
spørgsmål.
“Patients benefited
from focused and
individualized
information, in
which their
particular life
situation was also
considered”.
Patienterne.
Sygeplejerskerne
informerer
patienterne.
Patienterne
værdsætter sygepleje,
der er tilpasset deres
behov.
Information der er
tilpasset deres
livssituation.
(BLÅ)
Patienternes
oplevelse af
kommunikation
med
sygeplejerskerne
(BLÅ)
Patienternes
oplevelse af
kommunikation
med
sygeplejerskerne
(BLÅ)
21
Bilag 7. ”What to know and how to get to know. A fieldwork study outlining the
understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay”.
Begreb:
Tekstudsnit:
Hvem
(Handling/ytring)
handler/ytrer
Sammenhæng:
Budskab:
Konsekvens af
handling/ytring:
sig?
Sygeplejerskernes
“Rather than relying
Hvordan
Sygeplejerskerne
Sygeplejerskerne
nonverbale
on available sources
sygeplejerskerne
benytter sine
opnår information
kommunikation
of basic information,
lærer patienterne
kommunikationsevner
om patienterne.
(RØD)
the nurses used their
at kende.
og sanser.
Sygeplejerskerne.
communication
skills and their
senses to uncover
the needed
information”.
Sygeplejerskernes
”Both the
Sygeplejerskerne
Sygeplejerskernes
Sanserne bliver
Sanserne bliver
nonverbale
participants and the
og patienterne.
nonverbale
aktiveret ved at lytte
aktiveret.
kommunikation
nurses expressed
kommunikation.
og observere samt
(RØD)
how senses were
fysisk berøring.
activated by
listening and
observing in
combination with
physical touch”.
Sygeplejerskernes
”Much information
Sygeplejerskernes
Mange informationer
Sygeplejerskerne
nonverbale
was gathered
nonverbale
indsamles ved
kan opnå
kommunikation
through the use of
kommunikation.
observation af
information om
(RØD)
their eyes, by
patienternes
patienterne vha.
observing how the
kropssprog.
observation.
Sygeplejerskerne.
patient sat on the
chair, where his eyes
were looking and
how he held his
hands”.
Sygeplejerskernes
”Touch served to
Sygeplejerskernes
Det kan være positivt
Sygeplejerskerne
nonverbale
communicate
nonverbale
at anvende berøring i
opnår informationer
kommunikation
information about
kommunikation.
sygeplejen.
om patienternes
(RØD)
Sygeplejerskerne.
the patient´s
tilstand.
condition in the
sense that it held
information about
patient´s reaction
whether one of
anxiousness,
shakiness,
feverishness or,
alternatively, calmly
and relaxation”.
Sygeplejerskernes
”Sometimes, if they
nonverbale
are anxious, I feel it
Sygeplejerskerne.
Hvordan
Håndtryk kan være
Sygeplejerskerne
sygeplejerskerne
positivt at anvende i
kan opnå
22
kommunikation
in their handshake.
lærer patienterne
(RØD)
Their handshake
at kende.
sygeplejen.
information omkring
patienterne vha.
makes me think, OK,
håndtryk.
this patient needs a
little extra
information and
reassurance while
others waltz in here
and clearly signal;
save your breath
and let´s get on with
it”.
Sygeplejerskernes
“…Meanwhile, the
nonverbale
nurse is hasting
kommunikation
around busy at
(RØD)
Patienterne.
Sygeplejerskernes
Patienterne kan blive
Patienterne bliver
nonverbale
forvirrede, når
forvirrede.
kommunikation.
sygeplejerskerne
cleaning and
virker travle.
preparing the room
for him. For a few
minutes the patient
is watching the
nurse with confusion
before asking: Am I
in the right room?”
Sygeplejerskernes
”It starts in the
Sygeplejerskerne.
Den indledende
Sygeplejerskerne
Sygeplejerskerne
nonverbale
waiting area, the
kontakt mellem
aktiverer allerede
opnår information
kommunikation
mere way of sitting
sygeplejerskerne
deres sanser, da de så
om patienterne.
on the chair reveals
og patienterne.
(RØD)
a lot. Often very tiny
patienterne i
venteværelset.
signals give away
how they feel and
tell me how to act. I
might be wrong, but
I often I sense if this
is going to be
difficult or easy”.
Sygeplejerskernes
“Within the first
Den indledende
Sygeplejerskerne
Sygeplejerskerne
nonverbale
couple of minutes, I
kontakt mellem
benytter sine sanser til
opnår information
kommunikation
get an idea of what
sygeplejerskerne
at opnå information
om patienternes
(RØD)
they need by reading
og patienterne.
om patienternes
behov.
Sygeplejerskerne.
their body language
behov.
and by listening to
what they tell me”.
Sygeplejerskernes
“A vocal
Sygeplejerskerne.
Kommunikation
Information til
Sygeplejerskerne
verbale
explanation of how
mellem
patienterne gives før
giver information til
kommunikation
medication could
sygeplejerskerne
procedurer.
patienterne før
(GUL)
ease the discomfort
og patienterne.
procedurer.
was delivered as
part of the standard
information given to
patients before the
23
procedure”.
Sygeplejerskernes
“Nurse: You sound
Sygeplejerskerne.
Kommunikation
Sygeplejerskerne kan
Sygeplejerskerne får
verbale
like you know the
mellem
benytte verbal
bekræftet om
kommunikation
drill so I need to not
sygeplejerskerne
kommunikation til at
patienterne har
(GUL)
tell you much?”
og patienterne.
opnå information om
erfaring.
patienterne.
Sygeplejerskernes
”In initial contact, I
Hvordan
Small-talk kan
Sygeplejerskerne
verbale
small-talk. It´s not
sygeplejerskerne
benyttes som kilde til
opnår information
kommunikation
just to fill out time;
lærer patienterne
information om
om patienterne.
(GUL)
but I use it. I may
at kende.
patienterne.
Kommunikation
Sygeplejerskerne kan
Patienterne bliver
mere afslappede.
Sygeplejerskerne.
ask: How did you
sleep last night? If
they tell me that they
have twisted and
turned the entire
night, I realize,
O.K., this patient is
definitely scared and
may need extra
information”.
Sygeplejerskernes
“Different tools like
Sygeplejerskerne.
verbale
humour, metaphors
mellem
få patienterne til at
kommunikation
and pictures were
sygeplejerskerne
blive mere afslappede
(GUL)
employed and were
og patienterne.
vha. kommunikative
experienced to aid
midler.
and ease the line of
conversation. They
were also
intentionally used to
the heat out of the
situation and to
make the patient
relax”.
Rammerne for
“Nurses, on the
kommunikation
(GRØN)
Sygeplejerskerne.
Hvordan
Begrænset tid og et
Sygeplejerskerne
other hand, said they
sygeplejerskerne
højt patient-flow
har dårlige
had little
lærer patienterne
medfører, at
muligheder for at
opportunity to read
at kende.
sygeplejerskerne har
forberede sig til
about the
dårlige muligheder for
mødet med
patienterne.
participants before
at forberede sig til
the encounter due to
mødet med
limited time and
patienterne.
high turn-over”.
Rammerne for
“It´s up to the
kommunikation
physician and the
(GRØN)
Patienterne.
Patienternes
Sundhedspersonalet
Der er kort tid til, at
oplevelser.
har kort tid til at opnå
sundhedspersonalet
nurse. They know
information om
kan lære patienterne
the agenda, what
patienterne.
at kende.
they need to know,
what I need to know
and so forth. There´s
24
only so much time.
In 10 minutes they
have to get to know
the most important
things about me”.
Rammerne for
”Occasionally
kommunikation
(GRØN)
Sygeplejerskerne.
Sygeplejerskerne
Kort tid til patienterne
Sygeplejerskerne
nurses had to cut a
taler med
betyder kortere tid til
kan være nødsaget
conversation short
patienterne inden
samtaler mellem
til at forkorte
because of limits on
procedurer.
sygeplejerskerne og
samtalerne pga.
patienterne.
tidsmangel.
Kommunikation
Tidsrammen
Der er kortere tid til
samtaler.
time”.
Rammerne for
“The conversation
Sygeplejerskerne.
kommunikation
also served the
mellem
begrænser tiden til
(GRØN)
purpose of learning
sygeplejerskerne
samtaler.
to know the patient
og patienterne.
as a person;
however, limits on
time and space were
found to restrict the
scope of this
conversation”.
Rammerne for
”Nurses experienced
kommunikation
to be stressed by the
(GRØN)
fact that the next
patient was already
at kende.
Sygeplejerskerne.
Hvordan
Det hurtige patient-
Sygeplejerskerne
sygeplejerskerne
flow stresser
kan føle sig
lærer patienterne
sygeplejerskerne.
stressede.
awaiting their
attention”.
Patienternes
”If the participants
Kommunikation
Travlhed kan medføre,
Dårligere
oplevelse af
felt that the nurses
mellem
at patienterne føler, at
muligheder for
kommunikation
were rushing, they
sygeplejerskerne
der er dårlige
kommunikation.
med
felt no inclination to
og patienterne.
muligheder for at
sygeplejerskerne
communicate”.
Patienterne.
kommunikere med
sygeplejerskerne.
(BLÅ)
Patienternes
”I´d like them to
Patienterne.
Kommunikation
Sygeplejerskerne kan
Patienterne føler, at
oplevelse af
show me that they
mellem
virke for travle til at
sygeplejerskerne har
kommunikation
do have time for me
sygeplejerskerne
lytte til patienterne.
for travlt til at lytte
og patienterne.
med
and listen to what I
sygeplejerskerne
say. I have often
(BLÅ)
experienced that
til dem.
they were too busy
to hear my
complaints. If they
really are there for
me they don´t do
anything else while
talking to me”.
Patienternes
”Some very quickly
Patienterne.
Patienternes
Patienterne har
Patienterne har
erfaringer.
forskellige behov for
forskellige behov.
oplevelse af
put their trust in the
kommunikation
nurses and left it
sygepleje og
med
entirely up to them
kommunikation med
25
sygeplejerskerne
to decide what they
(BLÅ)
needed to know.
sygeplejerskerne.
Other participants
expressed very
clearly what they
needed to know”.
Patienternes
”The nurses were
oplevelse af
not always able to
kommunikation
Sygeplejerskerne.
Patienternes
Når sygeplejerskerne
Sygeplejerskerne er
erfaringer.
er optaget af andre
ikke gode til at lytte
listen well for
opgaver, er hun ikke
til patienterne.
med
example when they
god til at lytte til
sygeplejerskerne
seemed preoccupied
patienten.
(BLÅ)
by other tasks”.
Patienternes
”The participants
Patienternes syn
Patienterne værdsætter
Patienterne
oplevelse af
highly valued nurses
på
sygeplejersker, der er i
værdsætter disse
kommunikation
who were able to
kommunikation.
stand til at lytte og
sygeplejersker.
med
listen and explain
forklare procedurer
sygeplejerskerne
the procedure in an
forståeligt.
(BLÅ)
understandable way.
Patienterne.
If the nurse truly
listened, their main
focus was
experienced to be on
the patient as a
person”.
Patienternes
”A lack of focus was
oplevelse af
kommunikation
Kommunikation
Når sygeplejerskerne
Patienterne føler et
felt when the nurse
mellem
er optaget af andre
manglende fokus.
was preoccupied
sygeplejerskerne
opgaver, oplever
og patienterne.
med
with the
sygeplejerskerne
documenting or with
(BLÅ)
other tasks”.
Patienterne.
patienterne et
manglende fokus.
Patienternes
”I think it´s very
Hvordan
Patienterne synes det
oplevelse af
important that they
sygeplejerskerne
er vigtigt, at
forstår hvem
kommunikation
understand where I
lærer patienterne
sygeplejerskerne
patienterne er.
at kende.
kender dem.
med
come from and to be
sygeplejerskerne
addressed as the
(BLÅ)
person I am”.
Patienterne.
Sygeplejerskerne
Patienternes
“I always see how
Kommunikation
Patienterne er
Patienterne er
oplevelse af
the land lies before I
mellem
opmærksomme på, om
opmærksomme på,
kommunikation
start telling about
sygeplejerskerne
sygeplejerskerne
om sygeplejerskerne
med
myself. I quickly
og patienterne.
virker til at have tid til
har tid til at lytte.
Patienterne.
sygeplejerskerne
detect if they are
at lytte, før de
(BLÅ)
ready to listen or
begynder at fortælle
Sygeplejerskernes
”The ability to
not”.
om dem selv.
Forskeren.
Patienternes angst.
Det anses som vigtigt,
Viden om
patienternes angst
opfattelse af
uncover the origin
at sygeplejerskerne har
kommunikation
of participants´
evnen til at afdække
bliver anvendt i
(LILLA)
anxiety was
patienternes angst.
planlægningen af
26
recognized as an
sygepleje.
important aspect of
nursing and this
knowledge was
deployed when
planning nursing”.
Sygeplejerskernes
“I need them to tell
Kommunikation
Sygeplejerskerne har
Patienterne skal
opfattelse af
their story using
mellem
brug for, at patienterne
fortælle om dem
kommunikation
their words by this I
sygeplejerskerne
fortæller om dem selv.
selv.
(LILLA)
find out what they
og patienterne.
Samtale og god
Patienterne bliver
Sygeplejerskerne.
already know and
need to know”.
Sygeplejerskernes
”Nurses agreed on
Sygeplejerskerne.
Den indledende
opfattelse af
the importance of
kontakt mellem
information medfører,
trygge og
kommunikation
such conversation
sygeplejerskerne
at patienterne er trygge
velforberedte.
(LILLA)
and in combination
og patienterne.
og velforberedte.
Den indledende
Processen med at lære
Sygeplejerskerne
with proper
information
dissemination it was
instrumental to
having well
prepared, safe and
confident patients”.
Sygeplejerskernes
”The nurses agreed
opfattelse af
that knowing started
kontakt mellem
patienterne at kende
starter processen
kommunikation
the minute they laid
sygeplejerskerne
starter i venteværelset.
med at lære
eyes on the patient
og patienterne.
(LILLA)
Sygeplejerskerne.
patienterne at kende
in the waiting area”.
i venteværelset.
Sygeplejerskernes
”Some patients are
Kommunikation
Patienterne kan være
Nogle patienter er
opfattelse af
very talkative and
mellem
meget forskellige.
lette at lære at
kommunikation
you quickly get to
sygeplejerskerne
kende, mens andre
(LILLA)
know them; others
og patienterne.
er svære at lære at
Sygeplejerskerne.
act more reserved
kende.
and it´s difficult to
get a sense of who
they really are”.
Sygeplejerskernes
”The nurses did not
Kommunikation
Sygeplejerskerne har
opfattelse af
need to hear the
mellem
ikke brug for at høre
tilpasset til den
kommunikation
participants´ entire
sygeplejerskerne
patienternes hele
enkelte patients
(LILLA)
life stories, but each
og patienterne.
livshistorie, men blot
behov.
Sygeplejerskerne.
little piece of
små relevante
information seemed
informationer.
Sygeplejen bliver
relevant when they
adjusted their
information and
nursing to the
individual patient´s
needs”.
Sygeplejerskernes
”Nurses emphasized
opfattelse af
the relevance of
Sygeplejerskerne.
Kommunikation
Det er vigtigt, at kende
Patienternes
mellem
patienterne, da det kan
tidligere erfaringer
27
kommunikation
knowing the
sygeplejerskerne
have indflydelse på
kan få indvirkning
(LILLA)
participants´
og patienterne.
patienternes forløb.
på patienternes
previous
forløb.
experiences and
appreciated the
important impact
these could have on
the course of the
patient´s stay in the
clinic”.
28