1. No category

Varde Kommune
Referat
til
Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato:
Tirsdag den 12. maj 2015
Mødetidspunkt: 8:00 - 12:00
Mødested:
Mødelokale 9, BCV
Deltagere:
Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund,
Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina
Agergaard Hansen
Fraværende:
Ingen
Referent:
Lena Andersen
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Indholdsfortegnelse
Side
204. Godkendelse af dagsorden ..........................................................................459
205. Budgetopfølgning - Udvalget for Social og Sundhed pr. 30. april 2015 ..............460
206. Drøftelse af råderumskatalog 2016-2018 ......................................................463
207. Godkendelse af anlægsregnskab og Skema C for 5 ældreboliger ved Bo
Østervang. ...............................................................................................464
208. Orientering om afslutning på hjerneskaderehabiliteringsprojektet.....................466
209. Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitik .........................................................468
210. Godkendelse af kvalitetsstandard for støtte til køb af bil efter Servicelovens §
114 .........................................................................................................470
211. Godkendelse af kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter efter
Servicelovens § 100...................................................................................472
212. Godkendelse af kvalitetsstandard for klippekort - efter høring..........................474
213. Godkendelse af kvalitetsstandard for alarm og pejlesystemer - efter høring.......476
214. Godkendelse af strategier under Sundhedspolitikken ......................................478
215. Høring af Praksisplanen for almen praksis .....................................................480
216. Godkendelse af ansøgning til Satspuljen "En værdig død" ...............................483
217. Finansiering og medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2014 .................485
218. Orientering om aftalegrundlag for den regionale specialtandpleje .....................488
219. Status for velfærdsteknologiprojekters økonomiske potentiale .........................491
220. Lukket - Drøftelse om eventuel udtræden af Det danske Madhus Varde A/S tilkendegivelser inden forhandlingsforløb igangsættes.....................................494
221. Orientering til pressen................................................................................495
222. Gensidig orientering...................................................................................496
Bilagsliste ........................................................................................................497
Underskriftsblad ................................................................................................498
Side 458
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
204. Godkendelse af dagsorden
Dok.nr.: 8193
Sagsid.:
Initialer: LEAN
Åben sag
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Godkendt.
Side 459
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
205. Budgetopfølgning - Udvalget for Social og Sundhed pr. 30.
april 2015
Dok.nr.: 8142
Sagsid.: 14/15092
Initialer: sopo
Åben sag
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. april 2015 med udgangspunkt i
økonomirapport pr. 31. marts 2015. Forud for udvalgsmødet den 12. maj 2015 vil
forvaltningen foretage en supplerende vurdering med udgangspunkt i forbruget pr. 30.
april 2015.
Budgettet omfatter alle områder indenfor udvalgets budget.
Budgetopfølgningen pr. april 2015 viser følgende i mio. kr.
Mindre- og merudgifter
Sundhedsområdet:
Stigning i kommunal medfinansiering samlet
udgift på 176,9 kr. mod budget på 168,9 kr.
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus
hos Varde Fysioterapi
Vederlagsfri fysioterapi henset til forbrug 2014
Finansieringsforslag
Ældreområdet
Merforbrug på mellemkommunale betalinger
Mindre udgift til ressourcestyring plejecentre og
Frit Valg
Mindre udgift til tomgangshusleje
Merforbrug til ansættelse af personlige
hjælpere
Merforbrug på hjælpemidler
Finansieringsforslag
Det specialiserede socialområde
Udvalgets nettobehov for finansiering af
tillægsbevillinger
I alt
mio. kr.
9,3
8,0
0,8
0,5
0
10,8
9,7
-3,5
0
-0,8
2,7
2,7
-10,8
0
9,3
Medfinansiering af sundhedsudgifter
Efter at der gennem hele 2014 har været stigende udgifter til medfinansieringen af
sundhedsudgifter, er der såvel i afregningerne vedrørende 1. kvartal 2015 som i
opgørelser over indlæggelser og ambulante behandlinger fra SVS i Esbjerg en faldende
udvikling for Varde Kommune. Baggrunden herfor vurderes blandet andet at være det
fastlagte produktionsloft i sundhedsvæsenet. Den tidligere vurdering af merforbruget er
på den baggrund nedsat til 8 mio. kr.
Ældreområdet
De konkrete forslag til finansiering af merudgifterne på ældreområdet vil blive
gennemgået på udvalgsmødet.
Side 460
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Leverandørerne af pleje og omsorg er presset, idet forudsætningerne for effektiviseringer
ved budgetlægningen for 2015 endnu ikke har kunnet realiseres.
Bilag eftersendes fredag.
Forvaltningens vurdering
Det er vigtigt af hensyn til kommunens økonomi, at udvalget så vidt muligt selv
finansierer eventuelle merudgifter indenfor egne rammer, uanset om merforbruget
skyldes forhold udvalget ikke har indflydelse på. Det vil sige, at der kun undtagelsesvis
kan fremsendes anmodning om tillægsbevilling, hvor der ikke er anvist finansiering. Der
vil i så fald skulle findes finansiering indenfor det samlede budget.
Det er forvaltningens vurdering, at der på flere områder inden for udvalgets
budgetområde er behov for en meget tæt budgetopfølgning, herunder at udvalget følger
udviklingen og eventuel igangsætter initiativer og forebyggende indsatser, der kan sikre
en samlet overholdelse af budgettet.
Retsgrundlag
Varde Kommunes økonomiregulativ
Økonomi
--Høring
Ingen
Bilag:
1 Åben Økonomirapport pr. 31.03.2015.pdf
2 Åben Redegørelse for forslag vedr. besparelser i budget 2015
57745/15
63573/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at der gives en tillægsbevilling på 9,3 mio. kr. vedrørende medfinansiering af
sundhedsudgifter, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, der finansieres af
kassebeholdningen, og
at et forventet merforbrug på 10,8 mio. kr. vedrørende ældreområdet finansieres ved
budgetomplaceringer og besparelser inden for udvalgets samlede budget.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Byrådet anmodes om en tillægsbevilling på 9,3 mio. kr. vedrørende medfinansiering af
sundhedsudgifter, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, der finansieres af
kassebeholdningen.
For så vidt angår det forventede merforbrug på 8,3 mio. kr. (ikke som anført i
anbefalingen 10,8 mio.kr.) vedrørende ældreområdet finansieres dette ved
budgetomplaceringer og besparelser inden for udvalgets samlede budget jfr. doknr.
63573-15.
Side 461
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Socialdemokratiet og Konservative tager forbehold for de foreslåede besparelser.
Side 462
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
206. Drøftelse af råderumskatalog 2016-2018
Dok.nr.: 8266
Sagsid.: 15/1480
Initialer: LEAN
Åben sag
Sagsfremstilling
Direktionen har af Økonomiudvalget fået til opgave at udarbejde et råderumskatalog –
økonomihandlingsplan 2016-2019.
Råderumskataloget indeholder forskellige forslag, der samlet beløber sig til ca. 52,3
mio.kr.
Den 6. maj 2015 fremlagde Direktionen råderumskataloget for Byrådet. Nogle af
forslagene blev gennemgået af direktionen og andre af forslagene, blev der fra Byrådet
stillet afklarende spørgsmål til.
Forud for budgetforhandlingerne i august/september 2015 er processen, at fagudvalgene
i maj eller juni måned drøfter de enkelte forslag i råderumskataloget.
Formålet med denne drøftelse er at få afklaret eventuelle spørgsmål eller uddybet nogle
af Direktionens forslag.
Der er tillige mulighed for at, udvalget kan pege på yderligere spareforslag.
Retsgrundlag
Varde Kommunes Økonomiregulativ
Økonomi
Den 29. oktober 2014 godkendte Udvalget for Økonomi og Erhverv, at der skulle
udarbejdes et råderumskatalog på 40 mio. kr.
Høring
--Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at forslagene i råderumskataloget drøftes.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Råderumskataloget blev drøftet.
Vinkelvejscentrets fremtid undersøges.
Side 463
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
207. Godkendelse af anlægsregnskab og Skema C for 5
ældreboliger ved Bo Østervang.
Dok.nr.: 8155
Sagsid.: 12/11424
Initialer: kamn
Åben sag
Sagsfremstilling
Vedlagt fremsendes anlægsregnskab og Skema C for nybygning af 5 almene ældreboliger
samt serviceareal ved Bo Østervang til Byrådets godkendelse.
Anlægsregnskabet og Skema C er revideret og godkendt af BDO Kommunernes Revision
og påtegnet den 23. april 2015. Skema C er en indberetning til Landsbyggefonden af
anlægsregnskabet for støttet byggeri, der er opført i henhold til Lov om Almene Boliger.
Byrådets godkendelse indebærer, at det endelige anlægsregnskab og Skema C
godkendes, og at den endelige finansiering og lånefinansiering af boligarealer godkendes.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at projektet er gennemført i overensstemmelse med de
af Byrådet fastsatte krav, og inden for givne bevillinger.
Retsgrundlag
Projektet er gennemført som støttet byggeri i overensstemmelse med Lov om almene
Boliger og Støttebekendtgørelsen.
Økonomi
Oversigt og budget og anlægsregnskab.
Boligdelen
Skema B/budget
Anlægsregnskab/skema C
Grundkøb
562.500 kr.
562.500 kr.
Grundudg. & tilslutningsafg.
689.000 kr.
137.502 kr.
Håndværkerudgifter
5.816.000 kr.
6.124.694 kr.
Omkostn. + gebyrer i alt
1.102.460 kr.
725.121 kr.
I alt skema B og C
8.169.960 kr.
7.549.817 kr.
Det samlede projekt for boligdelen giver et mindreforbrug på 620.143 kr.
Servicedelen
Skema B/budget
Anlægsregnskab/skema C
Grundkøb
0 kr.
0 kr.
Grundudg. & tilslutningsafg.
89.658 kr.
56.837 kr.
Håndværkerudgifter
757.389 kr.
807.836 kr.
Omkostn. + gebyrer ialt
100.930 kr.
62.519 kr.
Inventar
50.000 kr.
37.187 kr.
I alt skema B og C
997.977 kr.
964.379 kr.
Det samlede projekt for servicedelen giver et mindreforbrug på 33.598 kr.
Projekter indeholder følgende økonomiske hovedtal og bevillinger:
5 Nye handicapboliger og 30 m2 servicearealer
Anlægsudgift
Finansiering
7.549.817 kr.
Side 464
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
Lån 88%
Beboerindskud 2%
Diverse indtægter – byggesagshonorar
Anlæg serviceareal excl. moms
Servicearealtilskud
Salg af byggegrund til projektet
Nettoudgift for kommunen
12-05-2015
-
6.643.839 kr.
150.996 kr.
163.000 kr.
964.379 kr.
200.000 kr.
562.500 kr.
793.861 kr.
Når anskaffelsesprisen for boligdelen bliver mindre end budgetteret, bliver
låneoptagelsen også mindre end budgetteret. Nettobesparelsen er herefter opgjort til
95.612, kr.
Høring
Ingen
Bilag:
1 Åben Boligareal byggeregnskab - Bo Østervang
2 Åben Byggeregnskab. - Bo Østervang
58530/15
58535/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at anlægsregnskab og Skema C for boligdelen med en samlet anskaffelsessum på
7.549.817 kr. godkendes,
at anlægsregnskab og Skema C for servicearealer med en samlet anskaffelsessum på
964.379 kr. godkendes,
at finansieringen og låneoptagelsen som anført under økonomi godkendes, og
at netto mindreforbruget på 95.612 kr. tilgår kassebeholdningen.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Anbefalingen blev godkendt.
Side 465
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
208. Orientering om afslutning på
hjerneskaderehabiliteringsprojektet
Dok.nr.: 8166
Sagsid.: 12/3559
Initialer: 42613
Åben sag
Sagsfremstilling
Varde Kommune fik den 22. marts 2012 godkendt sin ansøgning til Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse om kr. 1.323.000 til et hjerneskaderehabiliteringsprojekt.
Projektet forløb fra 1. august 2012, og blev afsluttet 31. marts 2015, efter 3 måneders
forlængelse.
Projektets målgruppe er voksne mellem 18 og 65 år med en erhvervet hjerneskade, som
er under rehabilitering.
Varde Kommunes indsats var opdelt i to hovedområder:
1.
Etablering af en Hjerneskadekoordineringsfunktion og forløbskoordinatorer
2.
Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og
uden for sundhedsområdet samt af patient og pårørende.
Forløbskoordinatorerne blev udpeget blandt rådgiverne i Social og Handicap, og der blev
etableret en rigtig god arbejdsgang i sagerne, hvor en forløbskoordinator tog sig af de
sværeste sager, mens en anden tog sig af de lettere. Det viste sig dog, at der ikke var så
stort behov for at mødes i en hjerneskadekoordineringsfunktion, som først antaget.
Forløbsledere, koordinatorer samt ansvarlige for patient- og pårørendeuddannelserne var
i februar 2013 på et tredages kursus i neuropædagogik. Kurset blev afviklet af
Hjerneskaderådgivningen på Fyn.
Forløbskoordinatorer og Bo- og Genoptræningscentret Lunden har i samarbejde
varetaget uddannelse af al øvrigt relevant fagpersonale på bl.a. plejecentre, Jobcentret
mv. Der blev udbudt forskellige niveauer af uddannelse og virksomhederne har selv
valgt, hvilket niveau af uddannelse deres personale skulle have.
Center for Sundhedsfremme har stået for udvikling og afholdelse af Patientuddannelsen
og Pårørendeuddannelsen. Begge dele er afholdt flere gange med succes.
I slutningen af projektet blev det aftalt med ministeriet, at vi kunne anvende uforbrugte
midler i projektet til andre formål end de først beskrevne. Der blev derfor pr. november
2014 etableret et tilbud til unge med senhjerneskade. Gruppen mødes fortsat, og de
unge giver udtryk for, at det er noget, de sætter stor pris på.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at projektet har givet et stort løft i medarbejdernes
faglige viden i forhold til neuropædagogik og senhjerneskadeområdet. Desuden har
projektet givet mulighed for, at også patienter og pårørende har kunnet få mere viden
om det at leve med en erhvervet hjerneskade.
Det er endvidere forvaltningens vurdering, at der har været en værdifuld læring i forhold
til koordinering af sagerne. Social og Handicap viderefører dette med visse tilpasninger.
Side 466
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Konsekvens i forhold til visionen
Ingen
Retsgrundlag
Ingen
Økonomi
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 22. marts 2012 bevilliget kr. 1.323.000
til projektet. Udgifterne til det samlede hjerneskaderehabiliteringsprojekt i Varde
Kommune er afholdt inden for denne økonomiske ramme.
Høring
Ikke relevant.
Bilag:
1 Åben Afslutningsrapport
161135/14
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Taget til efterretning.
Side 467
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
209. Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitik
Dok.nr.: 8011
Sagsid.: 13/13901
Initialer: 42613
Åben sag
Sagsfremstilling
Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken blev den 18. marts 2015 godkendt af
Direktionen til politisk behandling i udvalgene for Social og Sundhed, Børn og
Undervisning, Arbejdsmarked og Integration samt Plan og Teknik, idet politikken berører
områder inden for alle disse fire udvalg.
Direktionen godkendte desuden, at styregruppens forslag til strategier, som
styregruppen mener, bør udarbejdes i tilknytning til politikken, også sendes videre til
udvalgene til politisk behandling.
Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken er en af Varde Kommunes 12 overordnede
visionspolitikker. Politikken formulerer følgende vision for området er: ”Mennesket før
handicappet, sindslidelsen eller graden af udsathed”. Politikken beskriver 6 overordnede
politiske målsætninger for området:
·
Tilgængelighed og sammenhæng
·
Dagtilbud, skole, beskæftigelse og uddannelse
·
Bolig og hjemmeliv
·
Fritid, idræt og kultur
·
Forebyggelse og tidlig indsats
·
Sociale relationer
·
Velfærdsteknologi
For at omsætte de politiske målsætninger til handling udarbejdes strategier for
henholdsvis handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. Heri beskrives de enkelte
indsatsområder, og der opstilles konkrete succeskriterier og mål. Forvaltningen
anbefaler, at følgende strategier udarbejdes:
 Strategi for voksne indenfor psykiatriområdet
 Strategi for voksne udviklingshæmmede
 Strategi for voksne indenfor senhjerneskadeområdet
 Strategi for voksne indenfor udsatteområdet
 Strategi for børn og unge indenfor handicapområdet
 Strategi for tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri og udsatteområdet.
Desuden anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes et værdipapir for Varde Kommunes
møde med handicappede, sindslidende og udsatte borgere, samt disses pårørende.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken og de
underliggende strategier, som foreslås i udarbejdet i tilknytning til politikken, giver et
godt fundament for det videre arbejde med de tre områder, både i forhold til børn, unge
og voksne.
Det er desuden forvaltningens vurdering, at en bred politisk behandling af Handicap-,
Psykiatri- og Udsattepolitikken vil give det bedste afsæt for det videre arbejde med
strategier under politikken.
Side 468
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Konsekvens i forhold til visionen
Forvaltningen forventer, at arbejdet med en øget tilgængelighed vil føre til, at
handicappedes adgang til naturen lettes. Desuden tænkes visionen naturligt ind i
arbejdet med de øvrige strategier.
Retsgrundlag
Politikken dækker meget bredt handicap-, psykiatri- og udsatteområdet.
Økonomi
Ingen.
Høring
Der er blevet afholdt høring om politikken.
Bilag:
1 Åben Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik - endeligt udkast
2 Åben Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik
3 Åben Strategier under Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken
13007/15
38555/15
9992/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at udvalgene for Social og Sundhed, Børn og Undervisning, Arbejdsmarked og
Integration samt Plan og Teknik godkender Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken
samt forslag til strategier.
Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 14-04-2015
Fraværende: Ingen
Politikken og strategierne blev godkendt.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Politikken og strategierne blev godkendt.
Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 13-05-2015
Fraværende: Ingen
Politikken og strategierne blev godkendt.
Side 469
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
210. Godkendelse af kvalitetsstandard for støtte til køb af bil efter
Servicelovens § 114
Dok.nr.: 8177
Sagsid.: 15/5734
Initialer: gies
Åben sag
Sagsfremstilling
Team Administration har myndighedsopgaven i sager om støtte til køb af bil efter
Servicelovens § 114.
Der har ikke tidligere eksisteret en kvalitetsstandard for området.
Team Administration har derfor udarbejdet en kvalitetsstandard, som forholder sig til den
gældende lovgivning og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen.
Kvalitetsstandarden skal fremadrettet sikre et ensartet serviceniveau, og synliggøre den
politiske prioritering over for kommunens borgere, leverandører og andre interessenter.
Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk
godkendelse hvert 2. år.
I 2014 var der 42 ansøgninger i forhold til støtte til køb af bil i Varde Kommune, hvoraf
23 ansøgninger blev afgjort med tilsagn og 19 ansøgninger med afslag.
Dertil var der ca. 60 ansøgninger om støtte til særlig indretning og reparationer.
Forvaltningens vurdering
Sagsbehandlende terapeuter skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på
området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som
har betydning for området.
Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset
herefter.
Konsekvens i forhold til visionen
De relevante visioner for Varde Kommune på området er indskrevet i
kvalitetsstandarden.
Retsgrundlag
Serviceloven § 114
Bekendtgørelse nr. 719 af 19. juni 2013
Vejledning nr. 5 af 18/01/2012
Økonomi
Der blev i 2014 i alt udbetalt 5.217.000 kr. til støtte til køb af bil efter Servicelovens §
114.
Dertil kommer, at der blev tilbagebetalt 1.128.000 kr. i form af afdrag på lån.
Netto udgifterne for Varde Kommune udgjorde således i 2014 4.089.000 kr.
Høring
Ældrerådet
Side 470
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
Bilag:
1 Åben Kvalitetsstandard § 114
12-05-2015
58068/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at udvalget drøfter serviceniveauet for støtte til køb af bil, og
at kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Ældrerådet, forinden endelig godkendelse.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Fremsendes til høring Ældrerådet.
Side 471
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
211. Godkendelse af kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter
efter Servicelovens § 100
Dok.nr.: 8178
Sagsid.: 15/5731
Initialer: gies
Åben sag
Sagsfremstilling
Team Administration har myndighedsopgaven i sager om nødvendige merudgifter efter
Servicelovens § 100.
Der har ikke tidligere eksisteret en kvalitetsstandard for området.
Team Administration har derfor udarbejdet en kvalitetsstandard, som forholder sig til den
gældende lovgivning og afspejler det nuværende serviceniveau i sagsbehandlingen.
Kvalitetsstandarden skal fremadrettet sikre et ensartet serviceniveau og synliggøre den
politiske prioritering over for kommunens borgere og andre interessenter.
Kvalitetsstandarden vil fremadrettet blive revideret og fremlagt til efterfølgende politisk
godkendelse hvert 2. år.
Der er pt. 120 borgere i Varde Kommune, der modtager støtte til dækning af nødvendige
merudgifter.
Forvaltningens vurdering
Sagsbehandlende terapeuter skal til enhver tid følge med i den faglige udvikling på
området, heriblandt ændringer i lovgivningen og afgørelser truffet i Ankestyrelsen, som
har betydning for området.
Sker der væsentlige ændringer på området, vil kvalitetsstandarden blive tilpasset
herefter.
Konsekvens i forhold til visionen
De relevante visioner for Varde Kommune på området, er indskrevet i
kvalitetsstandarden.
Retsgrundlag
Serviceloven § 100.
Bekendtgørelse nr. 1434 af 23/12/2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige
livsførelse.
Økonomi
Der udbetales årligt ca. 1.500.000 kr. til dækning af nødvendige merudgifter efter
Servicelovens § 100.
Høring
Handicaprådet.
Side 472
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Bilag:
1 Åben Kvalitetsstandard § 100
58008/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at serviceniveauet for støtte til nødvendige merudgifter efter § 100 drøftes, og
at kvalitetsstandarden fremsendes til høring i Handicaprådet, forinden endelig
godkendelse.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Fremsendes til høring i Handicaprådet.
Side 473
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
212. Godkendelse af kvalitetsstandard for klippekort - efter høring
Dok.nr.: 8190
Sagsid.: 15/1829
Initialer: chrb
Åben sag
Sagsfremstilling
Udvalget for Social og Sundhed besluttede på udvalgsmødet den 17. februar 2015, at
Varde Kommune skulle ansøge om midler til klippekortsordningen.
Det blev besluttet, at de 140 klippekort, som midlerne jævnfør fordelingsnøglen rækker
til, skal tildeles de borgere, der timemæssigt får mest varig hjælp til personlig pleje, og
ikke er omfattet af ledsagerordning.
Det blev samtidig besluttet, at klippekortet skal kunne bruges til aktiviteter efter
borgerens eget valg, dog ikke havearbejde og rengøring.
På baggrund af udvalgets udmeldinger har myndigheden i samråd med leverandørerne af
praktisk hjælp udarbejdet en kvalitetsstandard for klippekortsordningen, som beskriver
rammerne for leveringen af indsatsen. Kvalitetsstandarden skal sikre sammenhæng
mellem det politisk fastsatte serviceniveau, som Udvalget for Social og Sundhed har
fastlagt, og indsatsen, der leveres til borgerne af de kommunale og private leverandører.
Kvalitetsstandarden vil være tilgængeligt for borgere, politikere og leverandører på
kommunens hjemmeside.
Klippekortet vil bestå af en halv times hjælp til aktiviteter i og udenfor hjemmet pr. uge,
og bliver tildelt til 140 borgere med virkning fra 1. juli 2015.
Målgruppen revurderes i udgangspunktet efter et år, borgerne kan således risikere, at de
ikke tildeles et klippekort det efterfølgende år.
Klippekortsordningen løber indtil videre til udgangen af 2016.
Forvaltningens vurdering
Mulighed for opsparing af klip
Forvaltningen anfører i kvalitetsstandarden at borgerne skal have mulighed for at spare
max. 6 klip op. Dette for både at imødekomme borgerens behov for hjælp til opgaver af
længere varighed, og leverandørens mulighed for at afvikle hjælpen under rimelige
forhold.
En begrænset mulighed for opsparing sikrer også, at ressourcerne i klippekortsordningen
gavner flest muligt. Opsparede klip ud over de maksimale 6 klip tilfalder en pulje, der
uddeles som klippekort til nye borgere. Hermed sikres det, at klippene ikke spildes hos
borgere, der bruger ordningen meget lidt.
Tidsrum for afvikling
Forvaltningen anfører i kvalitetsstandarden, at borgerne skal have mulighed for at afvikle
hjælpen på hverdage fra 10.30 og frem til kl. 15.30. Dette for at sikre bedst mulig
udnyttelse af ressourcerne, da der ikke skal betales tillæg. Samt for at understøtte en
smidig afvikling, da det er på dette tidspunkt, leverandørerne har de bedste muligheder
for at afsætte de personalemæssige ressourcer til afviklingen.
Ulempen er, at borgeren ikke vil kunne bruge klippekortet til f.eks. ledsagelse til
arrangementer om aftenen, og andre formål der ikke lader sig gøre indenfor det fastlagte
tidsrum.
Side 474
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Det er forvaltningens vurdering, at klippekortsordningen med fordel kan evalueres primo
2016.
Retsgrundlag
Ingen
Økonomi
Varde Kommune kan ifølge den udmeldte fordelingsnøgle få tildelt 742.000 kr. fra puljen
til klippekortordningen i 2015 og 1.482.000 kr. i 2016.
Herefter vil midlerne overgå til kommunernes bloktilskud.
Høring
Sagen har været til høring i Ældrerådet den 29. april. Ældrerådet støtter
kvalitetsstandarden, og anbefaler, at udvalget godkender kvalitetsstandarden.
Bilag:
1 Åben Kvalitetsstandard klippekortsordning
25779/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at kvalitetsstandarden godkendes.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Anbefalingen blev godkendt.
Side 475
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
213. Godkendelse af kvalitetsstandard for alarm og pejlesystemer
- efter høring
Dok.nr.: 8192
Sagsid.: 15/4858
Initialer: chrb
Åben sag
Sagsfremstilling
Der har ikke tidligere eksisteret en kvalitetsstandard for alarm og pejlesystemer såsom
GPS, døralarm, alarmchip, trædemåtte m.m. i Varde Kommune.
Alarm og pejlesystemer er tidligere blevet bevilget som hjælpemidler efter servicelovens
§ 112, i de tilfælde hvor borgerne har været i stand til at give et gyldigt samtykke.
De fleste systemer er dog blevet bevilget efter servicelovens § 124 om magtanvendelse,
da det sædvanligvis er demente borgere, der tildeles alarm og pejlesystemer, som ofte
ikke er i stand til aktivt at give et gyldigt samtykke til foranstaltningen eller direkte
modsætter sig foranstaltningen.
Kvalitetsstandarden der indstilles til godkendelse, lægger op til, at alarm og
pejlesystemer fremadrettet bevilges efter servicelovens § 82 om offentlig omsorgspligt.
Kun i de tilfælde, hvor borgeren modsætter sig foranstaltningen, vil systemet fortsat
bevilges servicelovens § 124 om magtanvendelse.
I forhold til tidligere praksis er det nyt, at der kan bevilges hjælp fra hjemmeplejen til at
varetage opladning, sikre at borgeren får den på og andre opgaver omkring systemet.
Tidligere kunne hjemmeboende borgere kun bevilges alarm og pejlesystemer, såfremt de
selv eller deres pårørende kunne stå for de praktiske opgaver omkring systemet.
Den nye kvalitetsstandard kommer til at indgå som en del af det allerede godkendte
indsatskatalog for personlig, praktisk bistand og træning.
Forvaltningens vurdering
Reduktion af brugen af magtanvendelse
Hvis alarm og pejlesystemer fremadrettet kan bevilges efter § 82, forventes det at
nedbringe brugen af magt og ansøgninger om tilladelse til magtanvendelser efter § 124.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt i videst muligt omfang, at undgå brugen af
magtanvendelsesparagraffen i forhold til den enkelte borger.
Det stigende antal demente borgere taget i betragtning, er det sandsynligt, at flere
borgere fremadrettet vil få behov for alarm og pejlesystemer.
Bedre sammenhæng mellem ydelserne
Det vurderes, at det vil skabe en bedre sammenhæng mellem ydelserne, hvis systemet
og den hjælp, der evt. skal tildeles i forbindelse med systemet, kan bevilges fra samme
myndighed. Dette vil ikke være tilfældet, hvis systemet skal bevilges som hjælpemiddel
efter § 112. Hvis systemet bevilges efter § 82, kan systemet og den nødvendige hjælp
bevilges fra visitationen.
Mulighed for bevilling af GPS og pejlesystemer til ny borgergruppe
Ved at muliggøre bevilling af GPS og pejlesystemer til hjemmeboende borgere, der ikke
selv kan, eller har pårørende, der kan varetage det praktiske arbejde omkring systemet
lever Varde Kommune i højere grad op til den offentlige omsorgsforpligtigelse jævnfør
servicelovens § 82, og borgernes, frihed, sikkerhed og tryghed øges.
Side 476
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Retsgrundlag
Serviceloven §§ 82, 87 + 124-127
Økonomi
Den hjælp der fremadrettet kan bevilges fra hjemmeplejen bevilges som indsatsen
”Struktur og sammenhæng”. Indsatsen finansieres af Ældrepuljen og er et ekstra tilbud
til borgere med demens.
De ekstraudgifter vil være en konsekvens af den ændrede bevillingspraksis, holdes
indenfor det nuværende budget.
Høring
Sagen har været til høring i Ældrerådet den 29. april. Ældrerådet støtter
kvalitetsstandarden, og anbefaler, at udvalget godkender kvalitetsstandarden.
Bilag:
1 Åben Kvalitetsstandard for alarm og pejlesystemer
48235/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at kvalitetsstandarden godkendes.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Anbefalingen blev godkendt.
Side 477
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
214. Godkendelse af strategier under Sundhedspolitikken
Dok.nr.: 7446
Sagsid.: 11/921
Initialer: 46010
Åben sag
Sagsfremstilling
Varde Kommunes Sundhedspolitik 2014-2018 blev vedtaget af Byrådet 1. april 2014.
Sundhedspolitikken har seks målsætninger:
 Bevægelse bliver naturligt for alle borgere (strategien er godkendt)
 Rusmidler: Forebyggelse, behandling og opfølgning (strategien er godkendt)
 Sund mad og drikke i hverdagen
 God hygiejne på alle områder
 En styrket rehabiliteringsindsats
 Røgfri kommune
For hver målsætning er udarbejdet en strategi. Strategierne er udarbejdet af
arbejdsgrupper sammensat af medarbejdere fra alle fagområder.
Mental sundhed og lighed i sundhed er overordnede fokusområder, som indgår i samtlige
strategier.
Programstyregruppen for sundhedspolitikken har godkendt strategierne. Endvidere har
strategierne været præsenteret for og drøftet af de øvrige fagudvalg.
For hver strategi udarbejdes et indsatskatalog med beskrivelse af målsætninger og
konkrete indsatser, der sikrer implementering af strategien i de enkelte fagområder og
på tværs af organisationen.
AC-medarbejder Sara Møller Olesen deltager under punktets behandling.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at strategierne er et godt redskab i det tværgående samarbejde,
der er nødvendigt for at omsætte de politiske målsætninger i Sundhedspolitikken til
konkrete forandringer i hverdagslivet og dermed fremme livskvaliteten og styrke
borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Konsekvens i forhold til visionen
Sundhedspolitikken og visionen supplerer hinanden, idet mange indsatser under
sundhedspolitikken vil kunne foregå i og udnytte mulighederne i naturen. Tilsvarende kan
ophold og aktiviteter i naturen være med til at fremme mental sundhed, rehabilitering og
bevægelse.
Retsgrundlag
Sundhedsloven § 119.
Økonomi
Implementeringen af strategierne finansieres indenfor den almindelige drift i de enkelte
afdelinger og fagområder.
Side 478
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Til enkelte indsatser kan det komme på tale at søge ekstern finansiering.
Høring
Da strategierne Sund mad og drikke, God hygiejne og Røgfri kommune også rummer
målsætninger og indsatser relateret til kommunens ansatte, har disse strategier været i
høring i Hoved-MED.
Strategierne har været præsenteret for og drøftet i de øvrige fagudvalg.
Bilag:
1 Åben
2 Åben
3 Åben
4 Åben
Hygiejne strategi 2014-2018
Strategi røgfri 2014-2018
Strategi rehabilitering 2014-2018
Strategi mad og drikke 2014-2018
45234/15
45235/15
45240/15
60606/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at Hygiejnestrategien 2014-2018 godkendes,
at Strategi for sund mad og drikke 2014-2018 godkendes,
at Rehabiliteringsstrategien 2014-2018 godkendes, og
at Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere 2014-2018 godkendes.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Anbefalingen blev godkendt.
Side 479
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
215. Høring af Praksisplanen for almen praksis
Dok.nr.: 8106
Sagsid.: 15/5446
Initialer: anfi
Åben sag
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i Sundhedsaftalen 2015-2018, som er endeligt godkendt af alle 22
syddanske kommuner og Region Syddanmark, er praksisplanudvalget nået til enighed
om et udkast til en praksisplan for almen praksis i Region Syddanmark. Planen skal
danne den ramme, der sikrer, at sundhedsaftalen gennemføres i forhold til almen
praksis. Praksisplanen er i høring frem til den 26. maj 2015.
Praksisplanudvalget skal efter høringsperioden indgå en underliggende aftale, hvor der
knyttes økonomi og ressourcer til indsatserne i planen. Hermed får udvalget også en
væsentlig rolle i forhold til implementering af planen. Høringssvaret til
praksisplanudvalget kan dermed med fordel også fremhæve væsentlige lokale erfaringer
og inputs til implementering af praksisplanen.
Overordnet set består planen af to dele – en politisk del og en mere beskrivende og
analytisk del.
De politiske visioner for planen tager afsæt i de tre politiske visioner fra Sundhedsaftalen
2015-2018.
1. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren: Visionen med
praksisplanen i forhold til dette punkt er at sikre, at almen praksis sammen med
region og kommuner har en nøglerolle i processen for at sikre borgeren en
rehabilitering, der kan betyde, at borgeren kan genvinde sin arbejdskapacitet.
2. Sundhed for alle: Den politiske vision i praksisplanen er, at alle borgere skal
sikres et godt og nært tilbud om almen lægehjælp, f.eks. i sundhedshuse, der er
tilpasset de lokale geografiske forhold. Derudover er det en del af visionen, at
almen praksis har fokus på fysisk tilgængelighed, særligt for borgere, der er
svage, og derfor ikke ved egen hjælp kan henvende sig til almen praksis.
3. Sundhed med sammenhæng: Dette skal sikres gennem fortsat og udvidet brug af
IT, velfærdsteknologi, datakodning og hjemmemonitorering samt
kompetenceudvikling af medarbejdere i regionen, almen praksis og kommunerne.
Med reformerne af sygedagpengeområdet og stigningen i antallet af demente
patienter vil de alment praktiserende læger få en styrket rolle i opsporingen af
patienter og samarbejdet med kommunerne om tidlig opsporing og forebyggelse.
I praksisplanen beskrives en række indsatsområder med konkrete indsatser, som
praksisplanudvalget er enige om at igangsætte i 2015-2018. I Varde Kommune
prioriteres særligt sundhedshuse og rekruttering, lægemiddelområdet, telemedicin og
velfærdsteknologi, DÆMP (Den Ældre Medicinske Patient), TOF (Tidlig Opsporing og
Forebyggelse), kommunens akutfunktion og sygemeldinger.
Vedhæftet er Varde Kommunes høringssvar. Varde Kommune stiller sig generelt positivt
over for resultatet af det arbejde, som ligger bag ved udarbejdelsen af høringsudkastet.
Særligt er det positivt, at der er en tydelig sammenhæng fra Sundhedsaftalen 2015-2018
til høringsversionen af praksisplanen. Der er enkelte mindre kommentarer, som fremgår
af høringssvaret.
Side 480
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at Praksisplanen danner et godt grundlag for implementeringen
af Sundhedsaftalen ved at indgå et forpligtende samarbejde med almen praksis gennem
Praksisplanen for almen praksis, og at der i regi af KLU Varde (Kommunalt Lægeligt
Udvalg) er bred enighed om, hvilke indsatser i Praksisplanen der skal og bør prioriteres i
Varde Kommune.
Konsekvens i forhold til visionen
Praksisplanen danner sammen med Sundhedsaftalen for 2015 – 2018 grundlaget for
samarbejdet omkring de tværsektorielle patientforløb. Et velfungerende samarbejde på
tværs af sektorer er afgørende for, at borgerne i Varde Kommune kan få de social- og
sundhedstilbud, som er nødvendige for at leve et sundt og godt liv med en høj grad af
bevægelsesfrihed og selvbestemmelse. Det har stor betydning for, at borgerne er i stand
til at bevæge sig derhen, hvor de har lyst – også ud i naturen.
Retsgrundlag
Sundhedslovens §206 og §206a
Økonomi
Når der er indgået aftale om en praksisplan, og en underliggende aftale for sygebesøg og
samtaleterapi, flyttes midlerne fra den centrale overenskomst til lokal udmøntning i
praksisplanudvalget i Region Syddanmark.
I 2014 var der derfor et forbrug på ca. 48 millioner kr. på ydelserne sygebesøg og
samtaleterapi i Region Syddanmark, heraf finansierer kommunerne 10 pct. gennem den
kommunale medfinansiering. Herudover tilføres der yderligere 44 millioner kroner i
overenskomstperioden til udmøntning af praksisplanen – 22 millioner kr. fra de
syddanske kommuner og 22 millioner kr. fra Region Syddanmark. Midlerne tilføres først,
når der er indgået aftale om sygebesøg og samtaleterapi.
Hvad angår disse nye tiltag, hvor kommunerne skal betale 22 mio., vil Varde Kommunes
andel af finansieringen være på 878.767 kr. fra 2016.
Dette beløb er allerede tilført Varde Kommune (tilført ældreområdet) i form af
økonomiaftalen på sundhedsområdet, hvor Varde Kommune har fået tildelt 3.1 mio. kr.
Der vil fra KL blive fulgt op på at de tilførte midler bruges på sundhedsområdet og
Praksisplanen. KL opfordrer derfor til at midlerne afsættes specifikt til arbejdet med
Praksisplanen. På denne baggrund bør beløbet indgå i budgettet fra 2016.
Derudover er det de lokale parters egen beslutning, om de ønsker lokalt at afsætte
yderligere midler til initiativer i forbindelse med praksisplanen.
Før der kan indgås en underliggende aftale, hvor der knyttes økonomi til de forskellige
indsatser, skal aftalen godkendes i alle kommuner i Syddanmark.
Ovenstående er afhængig af, at aftalen godkendes, og at der ikke aftales et yderligere
løft ud over de 2 * 22 mio.
Høring
Praksisplanen for almen praksis er i høring frem til den 26. maj 2015.
Side 481
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
Bilag:
1 Åben Varde Kommunes høringssvar på Praksisplanen
12-05-2015
57936/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at midlerne fra Økonomiaftalen afsættes til arbejdet med praksisplanen i budgettet fra
2016 og fremefter,
at Varde Kommunes høringssvar til Praksisplanen godkendes,
at udvalgets formand er medunderskriver på høringssvaret sammen med
sundhedschefen, og
at Praksisplanen behandles i udvalget igen, når aftalen er endelig godkendt med henblik
på økonomien.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Anbefalingen blev godkendt.
Side 482
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
216. Godkendelse af ansøgning til Satspuljen "En værdig død"
Dok.nr.: 8117
Sagsid.: 15/3164
Initialer: 44394
Åben sag
Sagsfremstilling
I samarbejde med Hospice Sydvestjylland, Palliativt Team SVS, almen praksis og frivillige
ansøger Varde Kommune Sundhedsstyrelsens satspulje ”En værdig død”. Formålet er, at
imødekomme borgernes ønske om at være længst muligt hjemme og dø hjemme med
bedst mulig livskvalitet og høj kvalitet i den faglige indsats.
Projektet skal styrke den basale palliative indsats i kommunen:
· Ved at afprøve forskellige metoder og indsatser, der sikrer:
o en tidlig opsporing af palliative borgere
o en tidlig afklaring af, hvor den enkelte ønsker at dø
o en kontinuerlig behovsvurdering for at kunne imødekomme borgerens
behov for støtte og omsorg
· Ved at udarbejde funktionsbeskrivelser og beskrivelse af arbejdsgange for
palliative forløb internt i kommunen men også for samarbejdet med almen
praksis, hospice og det palliative team.
Målgruppen er borgere med livstruende sygdom og deres pårørende.
Da der i kommunen allerede er igangsat kompetenceudvikling af kommunens social- og
sundhedsassistenter, vil der i projektet være fokus på at styrke og videreudvikle
hjemmesygeplejens viden og færdigheder inden for den palliative pleje og omsorg.
De frivillige vil spille en væsentlig rolle i projektet, da den kommunale palliative indsats
kan understøttes af de frivillige organisationers tilbud om fx social samvær og fælles
gøremål med den syge samt aflastning af pårørende ved at være hos den syge.
Der er ansøgningsfrist den 15. maj.
Projektet skal iværksættes senest 1. oktober 2015 og forløber over tre år.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at satspuljen er en god mulighed for at
videreudvikle den kommunale palliative indsats.
Varde Kommune har allerede et samarbejde med Hospice Sydvestjylland, der
afholder palliative kurser for kommunens social- og sundhedsassistenter.
Det forudsætter et tæt samarbejde mellem kommunale afdelinger, praktiserende
læger, det specialiserede palliative niveau, hvis palliativ pleje, omsorg og behandling
skal lykkes, ligesom frivillige kan have en væsentlig rolle. Projektet kan understøtte
dette samarbejde.
Konsekvens i forhold til visionen
Afhængig af borgerens situation og ønsker kan naturoplevelser, som en gåtur eller at få
sygesengen ud på terrassen, indtænkes som en del af den palliative indsats. Særligt den
supplerende frivillige indsats kan være med til at gøre dette muligt.
Side 483
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Retsgrundlag
Sundhedsloven
Økonomi
Puljens størrelse er 15 mio. kr. Der udvælges to til tre projekter. Beløbsstørrelsen på
Varde Kommunes endelige ansøgning kendes endnu ikke, men forventes at blive ca. 3-4
mio. kr.
Høring
Ingen
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at Sundhedsstyrelsens satspulje ”En værdig død” søges.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Anbefalingen blev godkendt.
Side 484
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
217. Finansiering og medfinansiering af regionale
sundhedsydelser 2014
Dok.nr.: 8195
Sagsid.: 15/3495
Initialer: 44141
Åben sag
Sagsfremstilling
Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden strukturreformen
den 1. januar 2007. Den kommunale medfinansiering udgør omkring 20 % af det
offentlige sundhedsbudget. Formålet med kommunernes medfinansiering er at øge
incitamentet til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og - genindlæggelser
gennem en effektiv forebyggelses- og plejeindsats. Det er dog kun i et vist omfang,
muligt for kommunerne at påvirke den regionale medfinansiering og finansiering.
Den aktivitetsbestemte medfinansiering udgør en bestemt andel pr. indlæggelse/ydelse
med et loft for den maksimale takst. Hvert år reguleres lofterne på baggrund af den
fastsatte regionale pris- og lønfremskrivningsprocent.
Overordnet kan stigningen forklares ved:
 Vækst i aktiviteten for borgere under 65 år.
 Færre fødsler men samlet set et lidt større aktivitetsniveau.
 Uændret niveau for børneområdet. Der ses en forskydning mellem SVS
(Sydvestjysk sygehus) og de øvrige børneafdelinger.
 Forholdsvis stor vækst i den ambulante aktivitet. Til gengæld et lavere niveau for
almen praksis og speciallægedækning.
 En stor del af væksten (1.6-2 mio. kr.) er sket indenfor kræftområdet (diagnostik,
udredning og behandling) Dette kan ses som en effekt af ”Krop og kræft”
(kræftrehabilitering) og tarmkræftscreening.
 Vækst i forhold til Hospice kan forklare en stigning på 1,1 mio. kr.
Opgørelsen fra 2014 viser at:
 Varde Kommune fra 2013 til 2014 har oplevet en væsentlig stigning i den
kommunale medfinansiering, samtidig er det dog vigtigt at bemærke, at vi stadig
placerer os under både regions- og landsgennemsnittet. Den væsentligste stigning
er sket for den stationære og ambulante somatik.
 Borgere i Varde Kommune i 2014 har haft 10.187 indlæggelser og 119.776
ambulante besøg.
 Kommunerne i Region Syddanmark ligger generelt lavere på den stationære
somatik, mens de ligger højere på den ambulante.
 For genoptræning under indlæggelse ses igen i år en stigning både i Varde
Kommune og på regions- og landsgennemsnittet.
 Der på sygesikringsområdet ses et lille fald i forhold til 2013. Varde Kommune
ligger fortsat lavt sammenlignet med andre kommuner og væsentligt under
regions- og landsgennemsnit.
 Varde Kommune ligger lavt i afregning til speciallæge men til gengæld over
regionsgennemsnittet på den alment praktiserende læge. Det er muligt, at disse
substituerer hinanden.
 I afregningen til fysioterapi er der sket et lille fald, trods det har Varde Kommune
en udgift, der er langt højere end de andre kommuner – til gengæld har Varde
Kommune en meget lille udgift til kiropraktik.
Side 485
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed


12-05-2015
Der er sket en lille stigning i udgiften til specialiseret ambulant genoptræning,
men udgifterne i Varde Kommune ligger fortsat væsentligt under regions- og
landsgennemsnittet.
Udgiften til færdigbehandlede somatiske patienter samt hospice er steget
væsentligt, om end der økonomisk er tale om små beløb.
Direktionen har drøftet sagen den 6. maj og anbefaler sagen til udvalgets behandling.
Sundhedsanalytiker Mai Sønderby deltager under sagens behandling.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at opgørelsen giver mulighed for at drøfte prioriteringen
af indsatserne på sundhedsområdet. Desuden danner rapporten grundlag for en dialog
med Region Syddanmark, herunder også Sydvestjysk Sygehus og de praktiserende
læger. Rapporten danner også baggrund for et videre analysearbejde af udviklingen.
Forvaltningen vurderer, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt at styrke indsatsen
omkring indlæggelserne – både forebyggelse af unødige indlæggelser samt en fokuseret
indsats efter udskrivning for at forebygge genindlæggelser.
Retsgrundlag
Lov om regionernes finansiering. Lovbekendtgørelse nr. 797 af 27.6 2011
Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet nr. 102
af 6.12 2011.
Økonomi
Udgifterne til finansiering og medfinansiering i Varde Kommune fordeler sig i henholdsvis
2013 og 2014 på følgende måde:
Område
Stationær somatik
Ambulant
Psykiatri samlet
Praksis samlet
Specialiseret
ambulant
genoptræning
Hospice
Færdigbehandlede
2013, mio. kr.
78,2
69,9
8,8
11,4
1,1
2014, mio. kr.
79,8
74,8
8,8
11,7
1,2
0,7
0,02
1,8
0,27
Difference
1,6
4,9
0
0,3
0,1
1,1
0,25
Det bemærkes, at den samlede medfinansiering og finansiering udgjorde 178,1 mio. kr. i
2014.
Høring
Ingen
Bilag:
1 Åben Kommunal medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2014
38199/15
Side 486
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning,
at der arbejdes videre med anbefalingerne i rapporten,
at indsatserne i Det nære Sundhedsvæsen samt generel forebyggelse målrettes de
områder, hvor der er de store udgifter, og hvor der er et forebyggelsespotentiale. Det
gælder særligt forebyggelse af unødige indlæggelser og genindlæggelser, og
at rapporten indgår i Byrådets temadrøftelse om sundhed den 2. juni 2015.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Anbefalingen blev godkendt.
Side 487
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
218. Orientering om aftalegrundlag for den regionale
specialtandpleje
Dok.nr.: 8175
Sagsid.: 14/9467
Initialer: 46010
Åben sag
Sagsfremstilling
Det nye aftalegrundlag for den regionale specialtandpleje er nu godkendt. Udvalget har
ønsket en redegørelse for det endelige aftalegrundlag.
Specialtandplejen fastlægges i § 133 i Sundhedsloven som en kommunal
myndighedsopgave, hvor det fulde finansieringsansvar påhviler kommunen. Regionen har
ansvaret for at stille de nødvendige behandlingstilbud til rådighed for de kommuner, der
ønsker at købe ydelsen.
Målgruppen for specialtandplejens ydelser er patienter, som er sindslidende, psykisk
udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børneog ungetandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen.
Udgangspunktet for aftalen er visionen om sundhed gennem et rehabiliterende
samarbejde med patienten og princippet om rehabilitering.
Ansvaret for visitationen til Den Regionale Specialtandpleje påhviler bopælskommunen.
Alle kommuner, der ønsker at få løst specialiseret tandpleje hos Den Regionale
Specialtandpleje, skal betale et årligt basisbidrag samt udgifter i forbindelse med
kommunens forbrug af ydelser. Basisbidraget dækker kvalitetssikring og
vidensopsamling, ledelse og administration samt telefonisk tandlægefaglig rådgivning.
Basisbidraget er et fastsat beløb pr. borger i kommunen.
Akut nødbehandling, diagnostisk udredning og behandlingsplanlægning, regelmæssig
forebyggende og behandlende tandpleje samt specielle enkeltopgaver afregnes pr.
påbegyndt halve time efter en fast takst. Der afregnes ud fra den tidsvarighed, hvor
patienten er til stede i klinikken (stoletid). Ved undersøgelse, forebyggelse eller
behandling udenfor specialtandplejeklinikken registreres tidsforbruget fra personalet
forlader Den Regionale Specialtandpleje til personalet igen er tilbage på klinikken.
Herudover afregnes pr. påbegyndt halve time efter en fast takst for behandling i narkose.
Modellen lever op til ønsket om større fleksibilitet, idet der er stor forskel på de behov,
som ses i målgruppen. Eksempelvis kan kommunerne i samarbejde med regionen løse
den forebyggende opgave, som netop for denne målgruppe er særlig vigtig, dels fordi
mange får meget medicin og dels fordi, det på alle måder er omkostningsfuldt at skulle
behandle i narkose – både for patienten og for samfundet. Herudover ønskes en model,
der i højere grad bygger på princippet om, at kommunerne betaler i forhold til
kommunens forbrug af ydelser.
I aftalegrundlaget er det skitseret, hvorledes det er muligt at følge dels forbruget af
ydelser på patienterne og dels i timeforbruget, idet der udsendes kvartalsvise opgørelser.
Leder af Tandplejen Berit Østergaard Nielsen deltager under punktets behandling.
Side 488
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at den foreslåede model til nyt samarbejdsgrundlag opfylder de
ønsker, som Varde Kommune har til en ny aftale.
Det nye aftalegrundlag ændrer ikke på den ydelse, som borgeren får tilbudt, idet
modellen fortsat er sundheds- og samarbejdsfremmende for tandplejebetjeningen for
den enkelte borger, modellen kan rumme en vifte af mulige tandplejeplaner/forløbsmuligheder i forhold til betjening af borgeren.
I forhold til tidligere får kommunen nu et incitament til at sætte øget fokus på
forebyggelse og rehabilitering, idet der fremadrettet afregnes pr. ydelse og ikke som en
abonnementsydelse. Hvis dette kommer til at ske, må det forventes at få en positiv
effekt på tand- og mundsundheden hos målgruppen.
Retsgrundlag
Sundhedslovens § 133
Økonomi
Det vides endnu ikke, hvilken betydning den ændrede aftale får for medfinansieringen i
Varde Kommune.
Kommunen får tilsendt opkrævning vedrørende kommunens faktiske forbrug af
behandlingstimer og anæstesiydelser kvartalsvis bagud. Afregning af over-/underforbrug
af behandlinger i generel anæstesi sker ved årets udgang.
Fra 2016: Såfremt en kommune ikke anvender alle de forudbestilte pladser (omregnet til
halve timer) samt tandbehandlinger i generel anæstesi, afregnes ubenyttede pladser og
behandlinger til 15 % af normaltaksten. Såfremt en kommune anvender et større antal
pladser eller tandbehandlinger i generel anæstesi end bestilt, afregnes de ekstra pladser
eller behandlinger til 115 % af normaltaksten.
Forvaltningen vil følge udviklingen i forbruget af ydelser, da der særligt i 2015 og 2016
vil være en budgetusikkerhed.
Høring
Udvalget for Social og Sundhed godkendte på mødet i december 2014 høringssvar i
forbindelse med udarbejdelsen af et nyt aftalegrundlag for den regionale
specialtandpleje.
Bilag:
1 Åben Kvalitetsstandard for specialtandplejen
301930/12
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at udvalget tager orienteringen til efterretning, og
at udvalget drøfter og tager stilling til en revision af serviceniveau og kvalitetsstandarder
i relation til aftalegrundlaget.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Side 489
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Fraværende: Ingen
Orienteringen blev taget til efterretning.
Der udarbejdes forslag til ny kvalitetsstandard i relation til aftalegrundlaget.
Side 490
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
219. Status for velfærdsteknologiprojekters økonomiske
potentiale
Dok.nr.: 8265
Sagsid.: 13/6262
Initialer: 48163
Åben sag
Sagsfremstilling
Direktionen har anmodet forvaltningen om en redegørelse af effekten af
Velfærdsteknologiprojekter i Varde Kommune.
Varde Kommune har haft som ambition at være blandt de førende med hensyn til
brug af velfærdsteknologi. Derfor er der afsat en velfærdsteknologipulje på
budgettet, og der er ansat en velfærdsteknologimedarbejder.
Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi hviler på nogle
væsentlige forudsætninger:
· Teknologiernes kvalitet og effektivitet
· Leverandørernes kompetencer
· Organisationens kompetencer, herunder evnen til at
o udfordre faglige og kulturelle holdninger,
o tilpasse arbejdsgange og
o fastholde og udvikle det etiske og æstetiske grundlag for levering af
velfærdsydelserne
· Borgernes (og evt. de pårørendes) accept og samarbejdsvilje
· Omkostninger til anskaffelse og drift af teknologierne
· Omkostninger til implementering og kompetenceudvikling
· Eventuelle omkostninger til organisatoriske forandringer.
Ovenstående punkter udgør en checkliste, for hvor bæredygtig anvendelsen af
velfærdsteknologi bliver.
Der er grund til at trække to projekter frem som projekter, der enten i sig selv
henter gevinster hjem, eller som gør det muligt for efterfølgende
forandringsprojekter at realisere konkrete gevinster.
Pilotprojektet ”Afprøvning af vaske-/tørre toiletter” har haft som mål at afdække,
hvilke borgere der kan blive selvhjulpne, og/eller som kan få væsentlig bedre
livskvalitet ved anvendelse af automatiske vaske-/skylle toiletter. ABT-fonden, hvis
midler er afsat til udbredelse af velfærdsteknologi i Danmark, har tidligere
udarbejdet en rapport, der peger på potentialerne i konkrete, modne teknologier der
kan udbredes i de danske kommuner. Pilotprojektet er et forsøg på at kvalificere
dette potentiale vedr. udbredelse af disse toiletter. Uagtet de usikkerheder der er
forbundet med rapporten, og med forbehold for den ledelsesmæssige opgave, der
bl.a. er forbundet med holdningsmæssige barrierer hos frontpersonalet, kan
besparelsespotentialet med denne teknologi anslås til i gennemsnit 5 minutter pr.
døgn pr. borger. Vores eget pilotprojekt peger på et potentiale på op til 50 toiletter.
Omregnet i timer giver dette et potentiale på ca. 1.500 timers besparelse pr. år. Her
skal fratrækkes medgået tid til introduktion og løbende vejledning.
Projektet ”Tracking af hjælpemidler” handler om intelligent mærkning af hjælpemidler,
som dels giver et troværdigt, løbende overblik over status for og placering af
hjælpemidlerne, og dels gør det muligt at hente målrettede, personlige vejledninger på
mobiltelefoner eller tablets ved ibrugtagning og anvendelse af hjælpemidlet. Potentialet
ligger i mindre tid for frontpersonalet ifm. vejledning til og leverancestatus for
hjælpemidlet, og et bedre overblik for medarbejderne på hjælpemiddeldepotet.
Side 491
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Leverandøren, Inteiro, har udviklet en business case, der peger på et konkret
gevinstpotentiale på 350.000 kr./år.
Forvaltningens vurdering
Forvaltninger finder, at erfaringerne fra de to projekter er værdifuldt input til
igangværende og kommende projekter med hensyn til at sikre en bæredygtig
implementering og pege på forudsætningerne for den nødvendige gevinstrealisering i
driften.
Forvaltningen vurderer, at de to nævnte projekters samlede potentiale er op til ca. 1 mio.
kroner/år, når teknologierne er fuldt implementeret.
Forvaltningen bemærker, at der allerede har været udmøntet besparelser som følge af
effektiviseringer. Effektiviseringer som delvis er begrundet i velfærdsteknologi.
Forvaltningen vurderer samtidig, at de nævnte projekter ikke henter besparelsen i sig
selv, men skaber grundlag for en effektivisering. Effekten kan blive udfordret af andre
forhold, som fx organisering og kompetencer.
Konsekvens i forhold til visionen
Der er ingen konsekvenser i forhold til visionen.
Retsgrundlag
Ingen.
Økonomi
Velfærdsteknologipuljen er på 2,074 mio. kr. årligt.
Høring
Ingen.
Bilag:
1 Åben Statusrapportering - VT-projekter
57426/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning, og oversendes til orientering i Udvalget for Social
og Sundhed.
Beslutning Direktionen den 06-05-2015
Fraværende: Ingen
Taget til efterretning.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Side 492
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Orienteringen blev taget til efterretning.
Side 493
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
220. Lukket - Drøftelse om eventuel udtræden af Det danske
Madhus Varde A/S - tilkendegivelser inden
forhandlingsforløb igangsættes
Dok.nr.: 8246
Sagsid.: 15/1269
Initialer: 44085
Lukket sag
Side 494
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
221. Orientering til pressen
Dok.nr.: 8263
Sagsid.: 14/51
Initialer: LEAN
Åben sag
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden orienterer pressen om følgende punkter.
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Taget til efterretning.
Side 495
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
222. Gensidig orientering
Dok.nr.: 8194
Sagsid.: 14/51
Initialer: LEAN
Åben sag
Sagsfremstilling
Orientering v/formanden
 Studieturen
 KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum den 28. og 29. maj.
 Tilsynsrapporter plejecentre - orientering
Orientering v/direktøren
Gensidig orientering
Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 12-05-2015
Fraværende: Ingen
Taget til efterretning.
Side 496
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Bilagsliste
205.
Budgetopfølgning - Udvalget for Social og Sundhed pr. 30. april 2015
1.
Økonomirapport pr. 31.03.2015.pdf (57745/15)
2.
Redegørelse for forslag vedr. besparelser i budget 2015 (63573/15)
207.
Godkendelse af anlægsregnskab og Skema C for 5 ældreboliger ved Bo Østervang.
1.
Boligareal byggeregnskab - Bo Østervang (58530/15)
2.
Byggeregnskab. - Bo Østervang (58535/15)
208.
Orientering om afslutning på hjerneskaderehabiliteringsprojektet
1.
Afslutningsrapport (161135/14)
209.
Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitik
1.
Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik - endeligt udkast (13007/15)
2.
Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik (38555/15)
3.
Strategier under Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken (9992/15)
210.
Godkendelse af kvalitetsstandard for støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114
1.
Kvalitetsstandard § 114 (58068/15)
211.
Godkendelse af kvalitetsstandard for nødvendige merudgifter efter Servicelovens § 100
1.
Kvalitetsstandard § 100 (58008/15)
212.
Godkendelse af kvalitetsstandard for klippekort - efter høring
1.
Kvalitetsstandard klippekortsordning (25779/15)
213.
Godkendelse af kvalitetsstandard for alarm og pejlesystemer - efter høring
1.
Kvalitetsstandard for alarm og pejlesystemer (48235/15)
214.
Godkendelse af strategier under Sundhedspolitikken
1.
Hygiejne strategi 2014-2018 (45234/15)
2.
Strategi røgfri 2014-2018 (45235/15)
3.
Strategi rehabilitering 2014-2018 (45240/15)
4.
Strategi mad og drikke 2014-2018 (60606/15)
215.
Høring af Praksisplanen for almen praksis
1.
Varde Kommunes høringssvar på Praksisplanen (57936/15)
217.
Finansiering og medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2014
1.
Kommunal medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2014 (38199/15)
218.
Orientering om aftalegrundlag for den regionale specialtandpleje
1.
Kvalitetsstandard for specialtandplejen (301930/12)
219.
Status for velfærdsteknologiprojekters økonomiske potentiale
1.
Statusrapportering - VT-projekter (57426/15)
Side 497
Varde Kommune
Udvalget for Social og Sundhed
12-05-2015
Underskriftsblad
Thyge Nielsen
Ingvard Ladefoged
Søren Laulund
Erhardt Jull
Niels Haahr Larsen
Connie Høj
Tina Agergaard Hansen
Side 498
Bilag: 205.1. Økonomirapport pr. 31.03.2015.pdf
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 57745/15
28­04­2015
09:41:42
1
Budgetopf. mdr. korr. budget
Tekst
Korrigeret
budget 2015
Forbrug
010115 ­ 311215
010115 ­ 310315
5 Udvalget for Social og Sundhed
784.461.131
176.650.321
607.810.810
22,5
04 Sundhedsområdet
212.336.277
37.607.560
174.728.717
17,7
62 Sundhedsudgifter m.v.
212.336.277
37.607.560
174.728.717
17,7
81 Aktivitetsbestemt medfinansiering
af sundshedsvæsenet
82 Kommunal genoptræning og
vedligeholdelsestræning
84 Vederlagsfri behandling hos en
fysioterapeut
85 Kommunal tandpleje
88 Sundhedsfremme og forebyggelse
90 Andre sundhedsudgifter
168.868.060
28.720.226
140.147.834
17,0
17.166.162
3.836.389
13.329.773
22,3
8.933.600
1.554.996
7.378.605
17,4
1.201.860
12.748.665
3.417.930
355.158
2.418.790
722.002
846.702
10.329.875
2.695.928
29,6
19,0
21,1
05 Sociale opgaver og beskæftigelse
572.124.854
139.042.761
433.082.093
24,3
22 Central refusionsordning
­5.546.990
­1.320.000
­4.226.990
23,8
07 Indtægter fra den centrale
refusionsordning
­5.546.990
­1.320.000
­4.226.990
23,8
28 Tilbud til børn og unge med
særlige behov
­3.690.636
2.850.615
­6.541.251
­77,2
23 Døgninstitutioner for børn og
unge
­3.690.636
2.850.615
­6.541.251
­77,2
32 Tilbud til ældre og handicappede
382.205.468
91.622.069
290.583.399
24,0
30 Ældreboliger
32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og
handicappede
33 Forebyggende indsats for ældre og
handicappede
34 Plejehjem og beskyttede boliger
35 Hjælpemidler, forbrugsgoder,
boligindretning og befordring
37 Plejevederlag og hjælp til
sygeartikler o.lign. ved pasning af
døende i eget hjem
­14.080.650
346.566.838
­7.178.827
87.421.116
­6.901.823
259.145.722
51,0
25,2
18.150.510
4.223.556
13.926.954
23,3
581.760
29.144.620
87.691
6.748.388
494.069
22.396.232
15,1
23,2
1.842.390
320.145
1.522.246
17,4
35 Rådgivning
15.115.738
3.333.452
11.782.286
22,1
40 Rådgivning og
rådgivningsinstitutioner
15.115.738
3.333.452
11.782.286
22,1
183.098.374
42.316.428
140.781.946
23,1
3.589.888
347.995
3.241.893
9,7
3.166.030
525.984
2.640.046
16,6
5.534.430
1.274.657
4.259.773
23,0
54.731.450
13.125.803
41.605.647
24,0
38 Tilbud til voksne med særlige
behov
42 Botilbud for personer med særlige
sociale problemer (§§109­110)
44 Alkoholbehandling og
behandlingshjem for alkoholskadede
(sundhedslovens § 141)
45 Behandling af stofmisbrugere
(efter servicelovens § 101 og
sundhedslovens § 142)
50 Botilbud til længerevarende
ophold (§ 108)
Restbudget Forbrugsp­
rocent
2015
28­04­2015
09:41:42
2
Budgetopf. mdr. korr. budget
Tekst
Korrigeret
budget 2015
Forbrug
010115 ­ 311215
010115 ­ 310315
76.052.700
18.267.262
57.785.438
24,0
7.705.625
2.379.901
5.325.724
30,9
13.306.640
19.011.611
2.233.853
4.160.974
11.072.787
14.850.638
16,8
21,9
57 Kontante ydelser
836.630
143.197
693.433
17,1
72 Sociale formål
836.630
143.197
693.433
17,1
72 Støtte til frivilligt socialt
arbejde og øvrige sociale formål
106.270
97.000
9.270
91,3
99 Øvrige sociale formål
106.270
97.000
9.270
91,3
784.461.131
176.650.321
607.810.810
22,5
52 Botilbud til midlertidigt ophold
(§ 107)
53 Kontaktperson­ og
ledsageordninger (§§ 45,97­99)
58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103)
59 Aktivitets­ og samværstilbud (§
104)
Total ('Netto')
Restbudget Forbrugsp­
rocent
2015
Bilag: 205.2. Redegørelse for forslag vedr. besparelser i budget 2015
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 63573/15
Dato
Dok.nr.
Sagsnr.
Ref.
07. maj 2015
Rev. 13. maj 2015
63573-15
14-15092
NIWI
Redegørelse for forslag vedr. besparelser i budget 2015
Besparelses behov, udvalg 2015
1. Reduktion af teknologi puljen
2. Tæt opfølgning på ydelsen
sygeplejen - afslutter flere ydelser fremfor delegation
visitation fokus målgruppe og opfølgning
Ændring af kvalitetsstandarder
3. Vedligeholdende træning ændring af målgruppe (herunder tilbud plejecentre)
4. Borgeren (dem der kan) skal møde ind i sygeplejeklinik
5. Mindre opstramning af kriterierne for praktisk bistand (individuel vurdering)
6. Nedlæggelse af 3 midlertidige pladser (netto beløb)
7. Revurdering af tryghedsbesøg - frivillige hvor det er muligt (ca. 30%)
Ældrepuljen
8. Dementdaghjem og overførsel
9. Afvikling af ydelsen træning af færden
10. Besparelser på det specialiserede område (herunder overførsler)
8,3
1.000.000
780.000
200.000
200.000*
240.000
290.000
400.000
2.100.000
190.000
1.000.000*
11. Kampagne i forhold til hjemtagelse af hjælpemidler der ikke anvendes
12. Rehabilitering af borgere der kun får hjælp til medicin + 2 timers hjemmehjælp
13. Ændre forudsætningerne for voksenelever
14. Overskudsdeling fra Det Danske Mad hus regnskab 2014 - ØK
300.000
100.000
500.000*
1.000.000
i alt forslag for
8.300.000
* Videreføres med helårseffekt i råderumskataloget.
1/2
Konsekvensbeskrivelse
Da det vurderes, at forslagene 3-7, 9 og 12 vil have konsekvenser for borgerens oplevede service, er
udarbejdet følgende, korte, beskrivelse af konsekvenserne af forslagene.
3. Vedligeholdende træning
Forslaget vil betyde en væsentlig ændring af kvalitetsstandarden på området, at målgruppen for træning
reduceres særligt på plejecentrene, og at plejepersonalet i større omfang skal arbejde med træning og
rehabilitering i hverdagen. Den berørte målgruppe forventes at falde i funktionsniveau. Målgruppen
omfatter ca. 100 borgere.
4. Sygeplejeklinikkerne gøres obligatoriske
Forslaget vil betyde, at borgere, som ud fra en konkret vurdering, selv evner at møde på klinikken
ikke bliver tilbudt hjemmesygepleje men en tid på sygeplejeklinikken. Det vurderes, at der vil blive
tale om ca. 100 borgere som fremover ikke vil blive tilbudt hjemmepleje men skal møde i klinikken.
Hjemmesygeplejen yder sygepleje til ca. 1000 borgere.
5. Opstramning i kriterierne for praktisk bistand
Ved en mindre opstramning i visitationskriterierne og målgruppe, vurderer visitationen, at der kan
spares ca. 500.000 kr. på årsplan. Forslaget vil berøre ca. 50 borgere.
7. Revurdering af tryghedsbesøg
Forslaget går ud på at gøre udføre flere tryghedsbesøg med frivillige. Hvis målsætningen på 30%
nås, vil ca. 20 personer opleve en ændring i service.
8. Ældrepuljen.
Demensdaghjem lukkes ned på grund af lav søgning.
9. Afvikling af ydelsen træning af færden
Træning til færden vil blive nedlagt.
2/2
Bilag: 207.1. Boligareal byggeregnskab - Bo Østervang
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 58530/15
Bilag: 207.2. Byggeregnskab. - Bo Østervang
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 58535/15
Bilag: 208.1. Afslutningsrapport
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 161135/14
Dato
Dok.nr.
Sagsnr.
Ref.
Februar 2015
161135-14
12/3559
Sanne Schroll
Hjerneskaderehabilitering – Afslutningsrapport
Indledning
Sundhedsministeriet godkendte d. 22. marts 2012 Varde Kommunes reviderede ansøgning på
1.323.000 kr. til Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet
hjerneskade. Projektet blev skudt i gang med første styregruppemøde d. 9. maj 2012.
I projektbeskrivelsen er Varde Kommunes indsats opdelt i to hovedområder:
1. Etablering af en Hjerneskadekoordineringsfunktion og forløbskoordinatorer
2. Styrke rehabiliteringen bl.a. via kompetenceudvikling af faggrupper både i og uden for
sundhedsområdet samt af patient og pårørende.
Hjerneskadekoordineringsfunktion og Forløbskoordinatorer
I Social og Handicap, Team Visitation blev der udpeget 4 forløbskoordinatorer (svarende til 2
fuldtidsstillinger), som samtidig fungerer som tovholdere i forhold til indkaldelse af
hjerneskadekoordineringsfunktionen, når dette er relevant.
Hjerneskadekoordineringsfunktionen består af de relevante medarbejdere (fra fx Jobcentret,
Træning og Rehabilitering, Børn og Unge, Hjemmeplejen og eksterne fysioterapeuter) i forhold til
den konkrete borger og skal kun indkaldes såfremt der er et behov for koordinering og/eller sparing
i forhold til den konkrete sag.
Derudover er der blevet nedsat et Hjerneskadeteam, bestående af en fysioterapeut (fra Lunden
eller Træning og rehabilitering) og en ergoterapeut (fra Lunden eller Træning og rehabilitering).
Formålet med Hjerneskadeteamet er at Forløbskoordinatoren kan få sparring omkring de mere
komplekse sager.
Forløbskoordinatorerne var klar til at registrere borgere med erhvervet hjerneskade til projektet d.
1. januar 2013.
Det er forløbskoordinatorerne der modtager sagerne, når de kommer til Varde Kommune. De lettere
sager, hvor der blot er tale om en genoptræningsplan der skal sættes i gang ligger hos
forløbskoordinatoren. Forløbskoordinatoren tager kontakt enten via hjemmebesøg eller via telefon
til borgeren for at vurdere borgerens situation. Herefter tager Forløbslederen kontakt til de
medarbejdere, som er relevante for borgerens sag. Både borger, pårørende og medarbejdere ved
hvem der er borgerens forløbsleder og at det er denne de kan kontakte. Kun meget sjældent
indkalder Forløbslederen medarbejderne til hjerneskadekoordineringsfunktionsmøde.
Ved mere komplekse sager er det en anden medarbejder, der er forløbsleder. Disse borgere kan
komme fra Hammel, sygehus eller Vejle Fjord. Forløbslederen tager på besøg hvor borgere er for at
få mere viden om borgerens sag – hvis det er meget komplekse sager deltager en af terapeuterne
fra hjerneskadeteamet. Forløbslederen sætter de ting i gang som er relevant for den enkelte borger
og taler med medarbejdere i de relevante institutioner/forvaltninger – så alle ved at det er hende
der er forløbsleder. Det samme får borgeren og dennes pårørende at vide. Hvis der er behov for det
indkalder Forløbslederen alle medarbejdere til hjerneskadekoordineringsfunktionsmøde.
Kompetenceudvikling
Forløbsledere og relevant fagpersonale
Forløbsledere, koordinatorer samt ansvarlige for patient- og pårørendeuddannelserne var i februar
2013 på et tredages kursus i neuropædagogik. Kurset blev afviklet af Hjerneskaderådgivningen på
Fyn.
Forløbskoordinatorer og Bo- og Genoptræningscentret Lunden har i samarbejde varetaget
uddannelse af al øvrigt relevant fagpersonale på bl.a. plejecentre, Jobcentre mv. Der er blevet
udbudt tre niveuer af uddannelse og virksomhederne har selv kunnet vælge, hvilket personale der
skulle have hvilken grad af uddannelse:
1/3
1. Orientering om projektet, samt hvor kan jeg henvende mig vedrørende konkret borger? (1
time) Orienteringen er ”gratis” og foreståes af forløbslederen og aftales med den enkelte
virksomhed.
2. Grundkursus, Generel introduktion til hjerneskadeområdet. (2 timer) Undervisningen
foreståes af Bo- og Genoptræningscentret Lunden.
3. Udvidet kursus, konkret håndtering af borgere med senhjerneskade. (3 timer)
Undervisningen foreståes af Bo- og Genoptræningscentret Lunden.
Der er desuden blevet udarbejdet en pjece som beskriver projektet, således at al personale kan
blive informeret.
Patientuddannelse og Pårørendeuddannelse
Center for Sundhedsfremme har stået for udvikling og afholdelse af Patientuddannelsen og
Pårørendeuddannelsen.
Patientuddannelsen ”At leve med en hjerneskade” blev afholdt to gange i 2013, begge gange med 5
deltagere. I 2014 har patientuddannelsen ligeledes været afholdt to gange, I foråret var 6 tilmeldt,
men 4 patienter endte med at gennemføre kurset. I efteråret deltog 5 patienter i kurset.
Evalueringerne har været meget positive ved alle fire forløb, bl.a. nævnes det at kurset har ”skabt
ro i kaos”, at man ”sover meget bedre efter kurset”, at man ”har fået nogle gode værktøjer til at
arbejde videre med” og at man er ”blevet meget klogere på sig selv efter det her kursus”.
Pårørendeuddannelsen var annonceret til at starte i efteråret 2013, men blev på grund af for få
tilmeldte flyttet til foråret 2014. På grund af for få tilmeldte besluttede Center for Sundhedsfremme
i stedet at udbyde tre temaarrangementer og et webinar for pårørende. Webinaret omhandlede
samliv og seksualitet. Første temaaften var med Julie Lindegaard, jounalist og forfatter, hvis
kæreste pludselig fik en hjerneskade. Anden temaaften var med Vita Hagelskjær som fortalte om
synlige og usynlige følger efter en hjerneskade og den tredje temaaften var en inspirations- og
debataften om, hvordan man lettere får hverdagen til at hænge sammen. Der deltog henholdsvis
30, 37 og 16 på de tre temaaftener, heraf flest ægtefæller til en med senhjerneskade men
derudover bl.a. også forældre og børn til en med senhjerneskade. Evalueringer fra alle har været
meget positive, fx ” Fantastisk oplevelse. …kan relatere til det meste” og ”Super informationsrigt
foredrag”. Webinaret blev desværre aflyst, da der kun var meget få tilmeldte.
I marts 2015 blev der udbudt yderligere to temaarrangementer. Første temaaften var om Samliv og
anden temaaften omhandlede Det Kommunale System, som mange af de pårørende havde
efterspurgt til tidligere temaarrangementer. Første temaaften blev desværre aflyst pga. for få
tilmeldte. Der deltog 9 pårørende til anden temaaften. Tilbagemeldingen fra deltagerne var positive
fx udtaler én ”Det har været godt at få en viden om de mange muligheder, der er i forbindelse med
hjerneskade og at kunne bevare livskvalitet”.
Det har været svært at få deltagere til emnet Samliv, emnet opleves meget relevant for de
pårørende, men måske er det for grænseoverskridende at deltage til. Derfor er der i stedet blevet
udviklet e-læring omkring Samliv henvendt til pårørende, som de selv kan klikke sig igennem, når
det passer dem.
Hjernetumorforeningen har forespurgt om deres patienter og pårørende må deltage på vores
patient- og pårørendekurser, hvilket vi sagde ja til.
Ungegruppe
Der er pr. november 2014 etableret tilbud til unge med senhjerneskade. Målet er at mødes ca. hver
anden uge. Indtil videre er der 4 deltagere i alderen 21-36 år ligelidt fordelt på køn. 3 er gående og
en sidder i elkørestol. En er i et uddannelsesforløb, en i et ressourceforløb og 2 har fået tilkendt
pension. Den ene bor på Lunden. Gruppestørrelsen er god, alle kan komme til orde, og gruppen er
ikke større end at de kan overskue det. Støttepersonen deltager i gruppen og hjælper med at få
altalt nye møder, sørge for at alle kommer med i snakken, guider så der kommer en positiv vinkel
på emnerne, skabe rammer og strukturer for gruppen. Gruppen mødes på Lunden men vil i
fremtiden også gerne gå ture, tage på cafe mv. De unge melder tilbage at de er meget glade for
gruppen og de glæder sig til de skal mødes igen. Det er trygt at der ikke er flere med men også
svært at forholde sig til nye ting. Der er behov for deltagelse fra støtteperson.
Forankring og videreførelse af projektet
Der blev søgt midler i Varde Kommunes budget 2015 til videreførelse af projektet, men dette blev
ikke imødekommet i budgettet. Den koordinerende funktion vil dog alligevel blive en del af den
2/3
almindelige sagsbehandling. Der er ikke ressourcer rent personalemæssigt til at yde ekstra
indsatser, men projektets resultater i form af samarbejde, netværk osv. vil blive brugt i det videre
arbejde.
Ungegruppen fortsætter efter projektets afslutning.
Patient- og pårørendeuddannelse fortsætter i det omfang Center for Sundhedsfremme vurderer at
der er et behov. I 2015 afholder vi to pårørendearrangementer med fokus på:

Samliv med en borger med en senhjerneskade (her må personale også gerne deltage).

De kommunale tilbud/muligheder til borgere med en senhjerneskade i Varde Kommune.
3/3
Bilag: 209.1. Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik - endeligt udkast
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 13007/15
Sagsnr. 13-13901, dok. nr. 13007-15
Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik
1. Indledning
Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv med høj livskvalitet – også når de
lever med et handicap, en psykisk sygdom eller forskellige grader af udsathed. Borgerne inden for de tre
områder har det tilfælles, at de oplever barrierer i forhold til at indgå i samfundslivet som resultat af fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse, hjemløshed, misbrug af alkohol og/eller andre rusmidler m.v. Det er
Varde Kommunes mål i samarbejde med det omgivende samfund at minimere disse barrierer, så de berørte
borgere får mulighed for at indgå i samfundslivet på lige fod med alle andre. Det kræver involvering fra
både politikere, medarbejdere og kommunens borgere – vi har alle et ansvar for, at det lykkes.
Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken er blevet til bl.a. på baggrund af en række kvalitative interview
med borgere fra målgruppen1. Interviewpersonerne er lige så forskellige som alle andre og har derfor lige
så forskellige ønsker og behov. Der er dog en gennemgående opfattelse af det gode liv som et aktivt liv,
hvor borgeren har gode relationer til familie, personale og andre. Denne opfattelse ses afspejlet i
nærværende politiks seks målsætninger.
1.1 Vision for området
Varde Kommune arbejder kontinuerligt på at sikre borgere med handicap, sindslidelse og/eller forskellige
grader af udsathed gode muligheder for at leve, bo, uddanne sig og arbejde på lige fod med andre borgere
og altid under hensyn til borgernes egne drømme og ressourcer – ud fra visionen:
Mennesket før handicappet, sindslidelsen eller graden af udsathed.
1.2 Afgrænsning af politikområdet
Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik er en af Varde Kommunes overordnede, tværgående politikker og
har en lang række snitflader til de øvrige. Det gælder fx Politik for Børn og Unge, Politik for Erhverv og
Beskæftigelse samt Sundhedspolitik, som sætter specielt fokus på temaerne mental sundhed og lighed i
sundhed.
Flere end 40 mennesker i alle aldre med forskellige handicap, psykiske lidelser og grader af udsathed er blevet
interviewet. Interviewene er foretaget af den samme person, har alle været kvalitative og taget udgangspunkt i den
samme interviewguide med fokus på det gode liv og på det, der kan gøre det svært at leve et godt liv.
1
Sagsnr. 13-13901, dok. nr. 13007-15
1.3 Målgruppe
Politikken gælder og gavner borgere i alle aldre med handicap, sindslidelse eller forskellige grader af
udsathed. Nedenfor ses definitioner af de tre områder:
1. Handicap
Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller
sensorisk funktionsnedsættelse, som kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet
på lige fod med andre.
(FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap, artikel 1)
2. Psykiatri
Sindslidelse2 er en psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i adfærd og
tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet.
(Socialstyrelsens begrebsdatabase)
3. Udsatte
Man kan opfatte begrebet socialt udsatte som rummende flere forskellige grader af udsathed. Det
rummer mennesker, som er i risiko for at blive udsatte, mennesker som er udsatte, og mennesker
som er socialt udstødte.
At være socialt udsat vil sige at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination,
uforståenhed og i visse tilfælde foragt.
(Socialpolitisk grundlag for Rådet for Socialt Udsatte)
2. Målsætninger
Mennesker er forskellige, og handicap, sindslidelser og grader af udsathed er forskellige. Det samme gælder
ønsker, behov og muligheder for selv at træffe valg. Det bærende princip i Varde Kommunes indsatser skal
altid være respekt for det enkelte menneskes værdighed, herunder inddragelse af borgeren i højest mulige
grad.
I perioden 2015-2018 vil Varde Byråd have særligt fokus på følgende politiske målsætninger:
2

Tilgængelighed og sammenhæng
Varde Kommunes tilbud skal være tilgængelige for den enkelte borger, både fysisk og digitalt. Det
vil sige, at de fysiske rammer skal give mulighed for deltagelse i samfundslivet på lige fod med
andre, og at information på fx kommunens hjemmeside skal være letforståelig og -tilgængelig.
Indsatserne over for borgeren skal opleves som helhedsorienterede og sammenhængende, også
selvom den udføres af flere afdelinger eller på tværs af sektorer (fx region og kommune).

Dagtilbud, skole, beskæftigelse og uddannelse
Borgere med handicap, sindslidelse eller forskellige grader af udsathed skal have adgang til
dagtilbud, skole, beskæftigelse og uddannelse med samme kvalitet som alle andre.
Under betegnelsen sindslidelse indgår både borgere med og uden diagnose.
Sagsnr. 13-13901, dok. nr. 13007-15
Varde Kommune vil selv tage ansvar for at skabe arbejdspladser til disse borgergrupper.

Bolig og hjemmeliv
Handicappede, sindslidende og udsatte skal have tilbud om boliger med fleksibel støtte tilpasset
den enkeltes behov og ønsker. Boligen skal respekteres som et menneskes hjem.

Fritid, idræt og kultur
Varde Kommune sikrer i samarbejde med det lokale foreningsliv, at alle borgere så vidt muligt kan
deltage i almene fritids-, idræts- og kulturaktiviteter, og at der tilrettelægges aktiviteter specielt for
målgruppen.

Forebyggelse og tidlig indsats
Handicappede, sindslidende og udsatte har indimellem brug for lidt ekstra hjælp til at deltage i fx
tilbud på sundhedsområdet. Varde Kommune vil gøre en ekstra indsat for at være opsøgende, når
det gælder disse målgrupper.

Sociale relationer
Varde Kommune vil samarbejde med omgivelserne om at understøtte trivsel og relationer på
borgernes præmisser. Varde Kommune medvirker til at etablere netværksgrupper både for
målgrupperne og pårørende, således at der skabes relationer, viden og venskaber.

Velfærdsteknologi
Der sættes fokus på velfærdsteknologi3 som en tværgående målsætning med henblik på at leve op
til visionen og de fem ovennævnte målsætninger.
For at omsætte de politiske målsætninger til handling udarbejdes strategier for henholdsvis
handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. Heri beskrives de enkelte indsatsområder, og der opstilles
konkrete succeskriterier og mål. Desuden udarbejdes et værdipapir for Varde Kommunes møde
med borgeren.
Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, som bidrager til øget tryghed, sikkerhed, social deltagelse,
mobilitet samt fysisk og kulturel aktivitet, og som styrker den enkelte borgers mestring af hverdagen til trods for
social, psykisk og/eller fysisk nedsat funktionsevne. Konkrete eksempler kan være rengørings- og spiserobotter,
integrerede alarmer og sociale robotter.
3
Bilag: 209.2. Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 38555/15
Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik
Dok.nr.: 7765
Sagsid.: 13/13901
Initialer: 42613
Åben sag
Sagsfremstilling
Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken er nu endeligt godkendt i styregruppen og klar
til politisk godkendelse. Direktionen bedes derfor tage stilling til, hvilke politiske udvalg
der skal behandle politikken. Styregruppen anbefaler, at politikken behandles i Udvalget
for Social og Sundhed, Udvalget for Børn og Undervisning, Udvalget for Arbejdsmarked
og Integration samt Udvalget for Plan og Teknik, idet politikken berører områder inden
for alle disse fire udvalg.
Styregruppen har desuden vedtaget et forslag til strategier, som Styregruppen mener,
bør udarbejdes i tilknytning til politikken, når denne er politisk godkendt.
Direktionen bedes derfor også tage stilling til, om forslaget til strategier kan sendes med
politikken videre til politisk behandling i udvalgene.
Forvaltningens vurdering
Det er Forvaltningens vurdering, at Handicap-, Psykaitri- og Udsattepolitikken giver et
godt fundament for det videre arbejde med de tre områder, både i forhold til børn, unge
og voksne.
Det er desuden Forvaltningens vurdering, at en bred politisk behandling af Handicap-,
psykiatri- og udsattepolitikken vil give det bedste afsæt for det videre arbejde med
strategier under politikken.
Konsekvens i forhold til visionen
Ingen.
Retsgrundlag
Politikken dækker meget bredt Handicap-, psykiatri- og udsatteområdet.
Økonomi
Ingen.
Høring
Der er blevet afholdt høring om politikken.
Bilag:
1 Åben Strategier under Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken
2 Åben Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik - endeligt udkast
9992/15
13007/15
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Direktionen godkender,
1
at Handicap-, Psykiatri- og Udsattepolitikken samt Forslag til strategier behandles politisk
i Udvalget for Social og Sundhed, Udvalget for Børn og Undervisning, Udvalget for
Arbejdsmarked og Integration samt Udvalget for Plan og Teknik.
Beslutning Direktionen den 11-03-2015
Fraværende: Ingen
Udsat.
Beslutning Direktionen den 18-03-2015
Fraværende: Ingen
Godkendt. Efter behandling i fagudvalgene fremsendes politikken med anbefaling til
Byrådet.
2
Bilag: 209.3. Strategier under Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikken
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 9992/15
Dato
Dok.nr.
Sagsnr.
Ref.
Februar 2015
9992/15
13/13901
Sanne Schroll
Strategier under Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik
Strategi
Strategi for voksne indenfor psykiatriområdet
Ansvarlig for det videre arbejde
Gitte Eskesen
Strategi for voksne udviklingshæmmede
Thorkild Sloth Pedersen
Strategi for voksne indenfor senhjerneskadeområdet
Thorkild Sloth Pedersen
Strategi for voksne indenfor udsatteområdet
Thorkild Sloth Pedersen
Strategi for børn og unge indenfor handicapområdet
Lotte Cortsen
Tværgående:
Strategi for tilgængelighed i forhold til handicap-, psykiatri
og udsatteområdet
Sanne Schroll i samarbejde med Tove Wolff
Varde Kommunes værdier for mødet med borgeren i forhold
til handicap-, psykaitri- og udsatteområdet
Gitte Eskesen, Thorkild Sloth Pedersen, Lotte Cortsen
1/1
Bilag: 210.1. Kvalitetsstandard § 114
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 58068/15
Kvalitetsstandard
Støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114
Indhold
1.
2.
3.
4.
Rammer
Indhold
Visitation og tildeling
levering af ydelsen
1. Rammer
1.1 Formål
1.2 Lovgrundlag
1.3 Lokale politiske
mål
1.4 Hvem kan
modtage støtten
Formålet med at yde støtte til bil og/eller særlig indretning heraf er, at
tilgodese et kørselsbehov hos borgere, som på grund af en varig
nedsat funktionsevne ikke kan, eller kun med betydelig vanskelighed
kan, fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil.
Lov om Social Service (SL) § 114
Bekendtgørelse nr. 719 af 19. juni 2013
Vejledning nr. 5 af 18/01/2012
Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende
visioner:

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune giver borgere med handicap gode muligheder
for at leve, uddanne sig og arbejde på lige fod med andre
borgere.

Varde Kommune ved, at for at blive behandlet ens, skal man
behandles forskelligt.

Varde Kommunes opgave er at bidrage til at kompensere for de
barrierer i samfundet, der hindrer mennesker med handicap i
fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet.
Personkredsen omfatter både børn og voksne.
Forældre eller værger kan søge om støtte til bil til deres barn med
handicap. Dette gælder også selvom barnet er anbragt udenfor
hjemmet. Børn under 3 år vil som udgangspunkt ikke opfylde
kriterierne for støtte til bil, da et barn med handicap før denne alder,
normalt ikke er væsentligt vanskeligere at transportere end andre
børn på samme alder.
Der er ikke fastsat nogen øvre aldersgrænse for bevilling af støtte til
bil.
Borgeren skal opfylde følgende kriterier, for at der kan bevilges støtte:



Borgeren skal have varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Der er ikke indenfor overskuelig fremtid udsigt
til bedring af de helbredsmæssige forhold.
Der er i lang tid fremover et behov for at afhjælpe følgerne af
den nedsatte funktionsevne.
For kørselsbehovet gælder det, at det ud fra en samlet vurdering ikke
på hensigtsmæssig vis, skal kunne tilgodeses ved hjælp af andre
1/7
kørselsordninger, herunder offentlig transport og individuel
handicapkørsel eller ved at benytte el-køretøj.
Derudover skal mindst ét af følgende tre kriterier være opfyldt:
1.5 Hvor længe kan
man modtage
støtten
1.6 Hvad koster
støtten

At der er et kørselsbehov til og fra arbejde, hvor ansøgeren
skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families
forsørgelse.

At der er et kørselsbehov til og fra uddannelse, hvor
uddannelsesforløbet sigter mod fremtidige arbejds- og
indtægtsmuligheder.

At borgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et
betydeligt behov for kørsel med bil.
Bevillingsperioden løber over seks år, det er dog et krav at de
forudsætninger der ligger til grund for afgørelsen om, at borgeren er
berettiget til støtte, skal være opfyldt i hele perioden.
Hvis bevillingen ophører i lånets løbetid, skal restgælden indfries af
både den afdragsfri og afdragspligtige andel.
Støtten ydes som et rentefrit lån. Lånerammen er maksimalt 177.000
kr. (2015-tal, satsen justeres årligt)
Udgangspunktet er, at borgeren tilbagebetaler 50 % af lånebeløbet
over seks år via månedlige afdrag, resten af beløbet afskrives over en
periode, også på seks år.
Overstiger borgerens indkomstgrundlag kr. 211.000 (2015-tal, satsen
justeres årligt), forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales med
20 % af den del, af indkomstgrundlaget der overstiger kr. 211.000.
Den del af lånet der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende.
Er borgeren under uddannelse kan der gives afdragsfrihed, så længe
uddannelsen varer.
1.7 Forudsætninger
og forventninger til
borgerne i
forbindelse med at
modtage støtten
Udgifter til drift, vedligeholdelse, kasko- og lovpligtig ansvarsforsikring
påhviler borgeren.
Borgeren er forpligtet til, at sørge for, at bilen er kaskoforsikret for
bilens fulde værdi. Bilens fulde værdi omfatter eventuel særlig
indretning.
Det forventes at borgeren samarbejder og hjælper med, at fremskaffe
de oplysninger der er nødvendige for sagsbehandlingen, samt deltager
i afprøvningen af forskellige biler og særlige indretninger.
Det er en forudsætning for støtten, at borgeren overholder vilkårene
for tilbagebetaling af lånet. Lånet vil i udgangspunktet blive opsagt,
hvis det misligholdes. Opsiges lånet skal hele lånet indfries, dette
gælder både den afdragsfri og afdragspligtige andel.
2. Indhold
2.1 Hvad er
ydelsens indhold
Der kan bevilges støtte til:
Støtte til køb af handicapbil
Der kan ydes støtte til bil, der som udgangspunkt er fabriksny. Dog
kan dette fraviges i det tilfælde, hvor bilen på ansøgningstidspunktet
er anskaffet inden for et år.
Brugte biler, som er under to år og tidligere er bevilget efter § 114
2/7
som handicapbil, kan desuden bevilges. Det er en betingelse, at bilen
sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt, er i forsvarlig stand og
samtidig kan forventes at holde i seks år. Demobiler kan købes under
betingelse af, at kilometerstanden er maksimalt 2.000 km og bilen kan
erhverves, til en fordelagtig pris.
I alle tilfælde skal bilen være tilbagebetalt, senest 72 måneder efter
første indregistrering. Støtten ydes som et rentefrit lån på optil kr.
177.000 inkl. moms (2015), dog højest bilens købesum.
Varde Kommune er berettiget til, at optage pant i bilen til sikkerhed
for det ydede lån.
Der kan dertil ydes et supplerende lån i form af et rente- og afdragsfrit
lån, til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme og en
større bil fx en kassebil eller bus, når der er tale om ganske særlige
helbredsbetingede forhold. Dette kan være behov for at medbringe
hjælpemidler, ud- og indstigningsproblemer og behov for særlig
indretning, som i visse bilmodeller bevilges som standardudstyr.
Tilskud til nødvendig indretning
Støtte til særlig indretning ydes i tilfælde hvor politiet har stillet krav
om det, hvis borgerens helbredsforhold taler for det, eller det letter
borgerens placering i bilen.
Der ydes støtte til billigst og bedst egnet særlig indretning af bil, dette
kan f.eks. være automatgear, ekstra spejle, eller bagagerumslift til
rollator eller kørestol.
Tilskud til nødvendig indretning kan ydes uanset om bilen er anskaffet
med støtte eller ej. Det er normalt en forudsætning, at løsningen
formodes at være brugbar i en 6-årig periode.
Der ydes hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af særlig
indretning efter behov, men ikke til vedligeholdelse.
Tilskud til kørekort
Der kan ydes støtte kørekort til den borger, der er bevilget støtte til
køb af bil, eller den person der godkendes som chauffør for en borger
under 18 år, hvis betingelser for støtte til køb af bil er opfyldt. Støtten
ydes til lægeerklæring, teoriundervisning og et rimeligt antal
køretimer.
Afgiftsfritagelse
Der kan bevilges fritagelse for grøn ejer afgift/vægtafgift når det
vurderes, at borgeren er berettiget til støtte til køb af handicapbil. Det
er ikke et krav, at der er ydet lån til anskaffelse af bilen.
Der kan bevilges fritagelse for registreringsafgift for nedstolede
busser, til brug for faste kørestolsbrugere.
2.2 Hvad er ikke
omfattet i ydelsen
2.3 Fleksibilitet og
bytteret

Særlig indretning som borgeren selv har anskaffet inden
bevilling.
 Støtte til drift af bilen, herunder brændstof, vedligeholdelse og
forsikring.
 Støtte til reparationer, der ikke har med særlige indretninger at
gøre.
 Udligningsafgift, hvis bilen er dieseldrevet.
Lånet gives i henhold til tilbud på den billigst og bedst egnede bil fra
bilforhandler/-bilopbygger, hvor afprøvningen har fundet sted.
Ansøgeren kan vælge, at købe en dyrere bil, hvis denne vurderes
egnet af Varde Kommune, der vil her være tale om en egenbetaling af
forskellen.
3/7
2.4 Krav til
opfølgning
Køber borger en bil, der er billigere end den bevilgede, ydes der højest
lån til bilens købesum, under forudsætning, at bilen vurderes egnet.
Borgeren er i bevillingsperioden forpligtet til, at tage kontakt til
sagsbehandleren, hvis der sker ændringer i deres funktionsniveau og
transportbehov.
3. Visitation og tildeling
3.1 Hvordan søges
der om støtten
Der udfyldes digitalt ansøgningsskema på borger.dk med Nem ID.
Ansøgningsskemaet kan desuden udleveres ved at rette henvendelse
til:
Team administration, Social og Handicap, Frisvadvej 35, 6800 Varde.
Telefon 79 94 68 00.
I ansøgningen gives samtykke til, at sagsbehandleren kan indhente
relevante oplysninger med henblik på behandling af ansøgningen.
Dette kan være i form af statusattest fra læge, eller henvendelse til
kørekontoret m.m.
3.2 Hvordan
foregår visitationen
Borgeren indkaldes til en samtale hvor der foretages en konkret
vurdering af borgerens situation, hvori følgende forhold har betydning
for den samlede vurdering af, om borgeren er berettiget til støtte til
køb af bil:
Vurdering af nedsat funktionsevne
Der er ikke fastsat specielle krav til funktionsnedsættelsens art og
ligeledes kan funktionsnedsættelsens art eller omfang, i sig selv ikke
danne grundlag for støtten. Funktionsevnen skal dog være varigt
nedsat og behandlingsmulighederne udtømte, børn er dog ikke
omfattet af dette krav. Funktionsnedsættelsen skal i væsentligt
omfang hindre, at kørselsbehovet kan dækkes på anden måde end ved
at køre i egen bil.
Borgere uden bevægelseshandicap kan være berettigede til støtten,
hvis funktionsnedsættelsen i væsentlig grad har indflydelse på
borgerens evne til, at færdes og benytte offentlige transportmidler.
Dette kan f.eks. være tilfældet hvor massivt sindslidende borgere har
meget vanskeligt ved, at benytte offentlig transport.
Gangfunktion
Der gennemføres altid en gangtest, medmindre borgeren er
kørestolsbruger. Gangtesten er et vigtigt grundlag i vurderingen af om
funktionsnedsættelsen i væsentlig grad vanskeliggør evnen til, at
færdes.
Skånebehov
Indgår i vurderingen hvis borgerens funktionsnedsættelse medfører
væsentlig udtrætning, der vanskeliggør gennemførelse af andre
aktiviteter eller forværring af lidelsen hvis der ikke tages skånehensyn.
Kørselsbehov
Det skal afklares om borgeren har et kørselsbehov, der ikke kan
dækkes på anden måde i relation til:
 Transport til og fra uddannelse eller arbejde
 Trivselsmæssige forhold, her skal kørselsbehovet være af så
tilstrækkeligt et omfang til, at der reelt bliver tale om en
4/7
væsentlig afhjælpning af følgerne af den nedsatte
funktionsevne
Selvhjulpenhed
Det er en betingelse for støtten, at borgeren bliver selvhjulpen i
væsentlig grad ved bevillingen. Kan borgeren ikke selvstændigt bruge
bilen er det væsentligtm at der er familie eller hjælpere til rådighed i
et sådant omfang, at det samlede daglige kørselsbehov kan dækkes
herved.
Boligforhold
Heriblandt afstand til offentlig transport.
Familieforhold
Heriblandt ressourcer eller manglende ressourcer hos de øvrige
familiemedlemmer.
Alder
Alderen kan indgå i den samlede vurdering af kørselsbehov og evne til
at færdes, sammenholdt med en vurdering af en borger i samme alder
og samme livssituation som ikke har funktionsnedsættelsen.
Inddragelse af andre parter
Dokumentation for helbredsmæssige forhold
Der indhentes i de tilfælde hvor det vurderes nødvendigt,
lægeerklæring/speciallægeerklæring som objektiv dokumentation for
de helbredsmæssige forhold. Alle behandlingsmuligheder skal som
udgangspunkt være udtømte, førend funktionsnedsættelsen regnes
som varig.
Henvendelse til kørekortkontoret
Selvom borgeren har gyldigt kørekort, kan der rettes henvendelse til
kørekortkontoret i tilfælde hvor sagsbehandleren er i tvivl om, at en
borger kan køre bil sikkerhedsmæssigt forsvarligt, eller om der skal
være en påtegning i borgerens kørekort om særlige indretninger.
Der kan i denne forbindelse anmodes om en vejledende
helbredsmæssig køretest hos den motorsagkyndige.
Afprøvning
Sagsbehandler finder i samråd med borger og evt. bilopbygger frem til
billigste og bedst egnede bil, og der tages stilling til eventuelle særlige
indretninger.
3.3 Partshøring
3.4 Afgørelse
Når støtten er
bevilget
Funktionsevnebeskrivelsen fra samtalen med borgeren sendes i
partshøring hos borgeren.
Borgeren tilføjer evt. rettelser og underskriver dokumentet.
Sagsbehandleren udarbejder en afgørelse.
Afgørelsen vil beskrive omfang og art af den ydelse, som borgeren kan
få ud fra lovgivningen, kvalitetsstandarden og den konkrete
individuelle vurdering.
Borgeren vil herefter få tilsendt en skriftlig afgørelse indeholdende
begrundelse for tildeling/afslag på det ansøgte, målet med hjælpen
samt en klagevejledning.
Borgeren rettes henvendelse til forhandleren med henblik på køb.
5/7
Slutsedlen skal underskrives af borgeren og forhandleren.
Forhandleren sender slutsedlen til kommunen, som udfærdiger
gældsbrevet. Afdragsordningens størrelse fremgår af gældsbrevet.
3.5 Tidfrister
3.6
Klagemuligheder
Når en borger henvender sig til Social og Handicap med ønske om
støtte til bil skal Social og Handicap behandle sagen indenfor 16 uger.
Afgørelsen kan forsinkes ved behov for indhentning af f.eks. lægelige
oplysninger.
Der kan klages over den modtagne afgørelse inden 4 uger fra
modtagelsen.
Klagen indsendes til:
Varde Kommune
Social og Handicap
Frisvadvej 35
6800 Varde
Forvaltningen genvurderer klagen inden for 4 uger.
Såfremt Varde Kommune, Social og Handicap fastholder afgørelsen,
videresendes klagen til Ankestyrelsen Aalborg, 7998 Statsservice.
Du vil modtage kvittering fra Ankestyrelsen med besked om, at de har
modtaget sagen.
3.7 Revurdering
Der foretages ikke generel opfølgning, med mindre Varde Kommune
gøres opmærksom på forhold, der kan have betydning for fortsat
støtte til køb af bil.
I forhold til uddannelsesbiler, skal borgeren årligt dokumentere at de
stadig er under uddannelse.
Der kan normalt ydes støtte til ny bil, når den eksisterende bil er 6 år
gammel.
Undtaget herfra er:
1) når det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at
udskiftning af bilen er nødvendig.
2) når bilen er totalskadet.
3) når bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af
ansøgerens funktionsevne.
I forbindelse med genbevilling skal betingelserne for støtte til køb af
bil skal altid være opfyldt på det aktuelle afgørelsestidspunkt, det at
en borger tidligere er bevilliget støtte til køb af bil er ikke
tilstrækkeligt.
4.
Levering af ydelsen
4.1 Krav til
leverandøren
Varde Kommune og bilforhandler og/eller bilopbygger finder
frem til billigst og bedst egnede bil og eventuel særlig indretning, som
opfylder behovet.
4.2 Hvem leverer
ydelsen
Borgeren beslutter selv hvor den bevilgede bil indkøbes. Er der en
prisdifference mellem det tilbud Varde Kommune har indhentet på den
billigste og bedst egnede bil og den bil borgeren vælger at købe,
betaler borgeren selv prisforskellen.
Udarbejdelse
April 2015
Social og Handicap, Team
Administration
6/7
Godkendelse
Revidering
Acadre dokument
nr
Maj 2017
Social og Handicap, Team
Administration
58068-15
7/7
Bilag: 211.1. Kvalitetsstandard § 100
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 58008/15
Kvalitetsstandard
Nødvendige merudgifter Serviceloven § 100
1.
2.
3.
4.
Rammer
Indhold
Visitation og tildeling
levering af ydelsen
1. Rammer
1.1 Formål
1.2 Lovgrundlag
Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere med varigt nedsat
funktionsevne for de nødvendige merudgifter, som er en konsekvens
af funktionsnedsættelsen.
Formålet er endvidere at medvirke til, at borgeren og dennes familie
kan leve et almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat
funktionsevne, på samme alder og i samme livssituation.
Serviceloven § 100
1.3 Lokale politiske
mål
Bekendtgørelse nr. 1434 af 23/12/2012 om nødvendige merudgifter
ved den daglige livsførelse
Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende
visioner:
1.4 Hvem kan
modtage støtten

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune giver borgere med handicap gode muligheder
for at leve, uddanne sig og arbejde på lige fod med andre
borgere.

Varde Kommune ved, at for at blive behandlet ens, skal man
behandles forskelligt.

Varde Kommunes opgave er at bidrage til at kompensere for de
barrierer i samfundet, der hindrer mennesker med handicap i
fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet.
Støtte til dækning af nødvendige merudgifter kan gives til borgere
mellem 18 år og folkepensionsalderen, samt borgere der har opsat
udbetalingen af folkepension.
Borgere der er tildelt førtidspension før 1. januar 2003, er ikke
berettiget til ydelser efter Serviceloven § 100, medmindre de er
bevilget kontant tilskud efter Servicelovens § 95 eller borgerstyret
personlig assistance efter Servicelovens § 96 eller førtidspensionen er
gjort hvilende.
Borgere der modtager invaliditetsydelse, er berettiget til ydelser efter
Serviceloven § 100. Dette gælder dog kun i forhold til udgifter der ikke
dækkes af et evt. bistands- eller plejetillæg.
Ydelsen er ikke afhængig af personens økonomiske forhold, og
personen kan godt være erhvervsaktiv.
I forbindelse med vurderingen af om borgeren indgår i personkredsen,
lægges der vægt på at:


Borgeren har en varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.
Den varigt nedsatte funktionsevne har indgribende
1/8

1.5 Hvor længe kan
man modtage
støtten
1.6 Forudsætninger
og forventninger til
borgerne i
forbindelse med at
modtage støtten
konsekvenser for borgerens dagligdag.
Den varigt nedsatte funktionsevnen medfører, at der oftest må
sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Undtaget herfra er:
 Borgere der følger diæt eller medicinsk behandling, hvor der
foreligger dokumentation for at ophør med behandlingen enten
vil være akut livstruende, eller medføre en umiddelbar risiko for
væsentlig og varig funktionsnedsættelse.
 Borgere som på grund af deformiteter, ganske særlig
legemsbygning eller lignende, har behov for specialbeklædning,
eller hvor der er merudgifter til beklædning pga. ekstraordinært
slid på tøj og sko.
Der kan modtages støtte til dækning af merudgifterne så længe
merudgifterne er nødvendige og sandsynlige, for borgere der indgår i
personkredsen.
Følgende betingelser skal være opfyldt inden borgeren kan få bevilget
støtte til dækning af merudgifter:
Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte
funktionsevne
Merudgiften kan ikke dækkes efter anden lovgivning
Merudgiften skal sandsynliggøres.
De årlige omkostninger skal overstige 6.204 kr. (2015-tal,
grænsen reguleres årligt)
Borgeren er forpligtet til at meddele om ændringer, der har betydning
for om borgeren fortsat opfylder betingelserne for støtte til
merudgifter og udmålinger heraf.
2. Indhold
2.1 Hvad er
ydelsens indhold
Indholdet i ydelsen er økonomisk kompensation til dækning af
nødvendige merudgifter.
Hvorvidt merudgifter, som der søges om dækning af, er nødvendige og
en følge af den nedsatte funktionsevne, vurderes i forhold til andre
borgere uden funktionsnedsættelse i samme alder og livssituation.
Borgeren skal således selv afholde udgifter på linje med, hvad andre
på samme alder og i samme livssituation har.
I udmålingen af merudgifter tages altid højde for om dele af opgaven
kan løses af en eventuel ægtefælle/samlever eller børn.
Hvis der er særlige behov for at dække engangsudgifter, kan der ydes
en enkeltstående udbetaling, dette gælder dog kun for borgere der i
forvejen er berettiget til dækning af merudgifter.
Engangsudgifter skal altid søges inden udgiften er afholdt.
Dækning af merudgifter efter Servicelovens § 100 er som
udgangspunkt subsidiær til anden lovgivning. Derfor kan en udgift ikke
dækkes som merudgift efter Servicelovens § 100 hvis der kan ydes
dækning for udgiften efter anden lovgivning. Dette gælder dog ikke
udgifter der kan dækkes gennem aktivlovens § 81 og 82.
2/8
Eksempler på nødvendige merudgifter
Listen er ikke udtømmende.
Merudgifter til diætkost
Borgere der følger en anvist diæt kan få dækket nødvendige
medudgifter til diætkost, hvis der foreligger dokumentation for at
ophør med diætkosten enten vil være akut livstruende, eller medføre
en umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse.
Dette gælder f.eks. for borgere med dokumenteret insulinkrævende
diabetes, cystisk fibrose, cøliaki, PKU og alcaptonuri.
Merudgifter til juice og druesukker
Udgifter til juice og druesukker, kan efter en konkret vurdering
medtages ved beregning af merudgifter til en person med
insulinkrævende diabetes.
Medicinudgifter
Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til hjælp til den del
af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes
efter sundhedslovens regler. Det er en betingelse, at den
tilskudsberettigede medicin er ordineret som følge af den nedsatte
funktionsevne.
Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af nødvendige merudgifter til
ikke-tilskudsberettiget medicin og apotekervarer, hvis udgifterne er en
følge af den nedsatte funktionsevne.
Desuden kan borgere der, når de er i løbende medicinsk behandling,
ikke er omfattet af personkredsen i forhold til vurderingen af
funktionsnedsættelsen, få dækket nødvendige merudgifter til
medicinsk behandling, hvis der foreligger dokumentation for at ophør
med behandlingen enten vil være akut livstruende, eller medføre en
umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse.
Befordring
Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til befordring kan ydes
uanset befordringsform, dvs. både offentlige transportmidler, handicap
befordring efter lov om trafikselskaber, egen, lånt eller lejet bil og taxi.
Merudgifterne kan forekomme hvis borgeren ikke er i stand til at gå,
cykle, tage offentlige transportmidler eller transportere sig i almindelig
personbil. Udmålingen af merudgifterne skal altid ske på baggrund af
en vurdering af, hvilke udgifter andre borgere på samme alder og i
samme livssituation ville have haft.
Transport i egen personbil og bil anskaffet med støtte efter
servicelovens § 114
Ved behov for bilkørsel, skelnes der mellem borgere hvor det vurderes
at de også ville have haft egen bil uden funktionsnedsættelsen, og
hvor det ikke vurderes, at de ville have haft egen bil uden
funktionsnedsættelsen.
For borgere hvor det vurderes at det ville have haft egen bil uden
funktionsnedsættelsen, kan der bevilges økonomisk tilskud efter Skats
laveste takst for befordringsfradrag, i forhold til det nødvendige
transportbehov der ligger udover, hvad ikke handicappede på samme
alder og i samme livssituation har. Det kan f.eks. være
hospitalskontrol, fysioterapibehandling og kørsel der foretages i
3/8
situationer hvor alternativet ville have været transport på cykel eller
gåben.
Har det som følge af den nedsatte funktionsevne været nødvendigt for
borgeren at anskaffe en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil
f.eks. en kassebil/MPV-bil, yder der herudover økonomisk tilskud til, at
dække differencen mellem udgifterne hertil og en almindelig bil.
Dette kan være forhøjede benzinudgifter, udligningsafgift og
forsikringsafgifter.
For borgere hvor det ikke vurderes at de ville have haft egen bil
uden funktionsnedsættelsen beregnes merudgiften med udgangspunkt
i hvor langt bilen kører pr. liter, prisen pr. liter brændstof og beregnet
kilometerantal. Derudover kan der efter en konkret vurdering ydes
hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring i
egen bil. Dette kan være f.eks. forsikring, vægtafgift, serviceeftersyn,
og bilsyn. Der kan ydes hjælp til almindelige reparationer efter
enkeltstående ansøgning, hjælpen skal altid bevilges inden
reparationen iværksættes.
Anden transport
Som udgangspunkt kan der bevilges økonomisk tilskud til den billigste
offentlige transportform ved øget transportbehov.
Såfremt borgeren ikke kan benytte offentlig transport på grund af
funktionsnedsættelsen, kan der kan der bevilges økonomisk tilskud til
egenbetaling for handicap-befordring efter lov om trafikselskaber. Der
kan i særlige tilfælde bevilges tilskud til dækning af befordringsudgifter
til taxakørsel, dette kan være i forbindelse med reparation af
handicapbil, eller i ventetiden indtil bevilling af støtte til køb af bil efter
servicelovens § 114 foreligger.
Handicaprettede kurser
Der kan bevilges økonomisk tilskud til borgerens og nære pårørendes
nødvendige deltagelse i kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i
stand til at leve et liv som ikke-handicappede på samme alder og i
samme livssituation. Hjælpen ydes efter enkeltstående ansøgning, og
skal altid bevilges på forhånd.
Beklædning
Der kan bevilges økonomisk tilskud beklædning til borgere som på
grund af deformiteter, ganske særlig legemsbygning eller lignende,
har behov for specialbeklædning, eller hvor der er merudgifter til
beklædning pga. ekstraordinært slid på tøj og sko. I forhold til
beklædning er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har
konsekvenser for den enkelte af indgribende karakter i den daglige
tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke
uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Særlige beklædningsgenstande som f.eks. regnslag til kørestol,
rygeforklæde m.m. ydes efter servicelovens § 112 om hjælpemidler.
Tøjvask
Der kan bevilges økonomisk tilskud til ekstra tøjvask. Der ydes kun
tilskud til tøjvask, som er en følge af funktionsnedsættelsen og som
ligger ud over det almindelige for en person i samme livssituation.
4/8
Varme
Der kan bevilges økonomisk tilskud til varme, hvor der er behov for
højere temperaturer i bade- og soveværelse, pga. at borgeren bruger
længere tid på toilettet samt af- og påklædning pga. den nedsatte
funktionsevne.
Håndsrækninger
Hvis en borger på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at
varetage opgaver, som er nødvendige for at få en almindelig dagligdag
til at fungere, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige
merudgifter i form af håndsrækninger. Dette kan være skift af
elpærer, vinduespudsning, gardinvask, græsslåning, snerydning, hjælp
til at yde omsorg for egne børn m.m.
I alle tilfælde gælder det, at der kun bevilges tilskud i de sager hvor
det vurderes sandsynligt, at borgeren selv ville have udført arbejdet,
hvis pågældende ikke havde haft en funktionsnedsættelse.
Der tages altid hensyn til, om håndsrækningen allerede ydes efter
andre bestemmelser i serviceloven.
I den samlede vurdering forudsættes det desuden at eventuelle øvrige
medlemmer af borgerens husstand deltager i opgaveudførelsen i
hjemmet.
Udgifter ved boligskifte
I tilfælde hvor borgerens funktionsnedsættelse nødvendiggør et
boligskifte, kan der bevilges økonomisk tilskud hertil. Dette kan være
til dækning af udgifter til indskud til lejebolig, hvor der ikke kan ydes
lån efter lov om boligstøtte, salgsomkostninger og flytteudgifter.
Forøgede boligudgifter
Der kan bevilges økonomisk tilskud i tilfælde, hvor borgerens
funktionsnedsættelse nødvendiggør merudgifter til forhøjet husleje ved
indflytning i en lejebolig.
Der kan desuden bevilges økonomisk tilskud til merudgifter i tilfælde
hvor borgerens funktionsnedsættelse nødvendiggør ombygning eller
flytning til en anden ejerbolig, som betyder at borgeren har øgede
udgifter til ejendomsskat og forsikring.
Fritidsaktiviteter
Der kan bevilges økonomisk tilskud til særlige handicaprettede
fritidsaktiviteter.
Hvis fritidsaktiviteten kan sammenlignes med en aktivitet inden for
normalområdet, bevilges økonomisk tilskud til forskellen mellem den
almindelige udgift og den faktiske udgift. Hvis fritidsaktiviteten
derimod ikke kan sammenlignes, skal borgeren selv betale et beløb,
svarende til de udgifter, borgere uden funktionsnedsættelser anslås at
have til fritidsinteresser.
Der kan desuden bevilges økonomisk tilskud til særligt udstyr, som
f.eks. sportskørestol, i de tilfælde hvor mulighederne for at dyrke
andre former for sport er meget begrænsede af den nedsatte
funktionsevne.
5/8
2.2 Hvad er ikke
omfattet i ydelsen
Borgeren skal selv afholde udgifter på linje med, hvad andre på
samme alder og i samme livssituation har. Der bevilges således ikke
støtte til udgifter der ikke er relateret til den pågældendes
funktionsnedsættelse.
Desuden bevilges der ikke økonomisk støtte til:
Udgifter der kan dækkes efter anden lovgivning
F.eks. §§ 83 og 85 i Lov om Social Service.
Merudgifter der dækkes af private forsikringer
F.eks. Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer som
borgeren har tegnet.
Egenbetaling, der er følger af en anden bevilling i den sociale
lovgivning
Jf. merudgiftsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, kan der ikke bevilges
økonomisk tilskud til dækning af egenbetaling, der er følger af en
anden bevilling i den sociale lovgivning. Dette kan f.eks. være i
forbindelse med køb af forbrugsgoder efter servicelovens § 113,
dækning af eventuel egenbetaling til hjælpemidler efter servicelovens
§ 112 eller opladning af og udgifter til batterier til hjælpemidler.
Frivillige forsikringer
Der bevilges i udgangspunktet ikke økonomisk tilskud til
Sygeforsikringen Danmark, Falck abonnement, ulykkesforsikring eller
andre private frivillige forsikringsordninger.
Behandlingsudgifter
Behandlingsudgifter dækkes ikke efter serviceloven, men derimod
efter sundhedslovgivningen. Heriblandt er omfattet fodpleje ad
diabetikere der har karakter af behandling, ekstra udgifter til
tandlægebehandling, fysioterapi, akupunktur m.m.
2.3 Krav til
dokumentation
Udgifterne skal være sandsynliggjorte.
Varde Kommune kan ikke forlange dokumentation for afholdte
udgifter, men borgeren opfordres til at medsende dokumentation for
udgifterne hvor dette er muligt, da dette letter sagsbehandlingen.
3. Visitation og tildeling
3.1 Hvordan søges
der om støtten
Der udfyldes digitalt ansøgningsskema på borger.dk med Nem ID.
Ansøgningsskemaet kan desuden udleveres ved henvendelse til:
Social og Handicap, Team Administration, Frisvadvej 35, 6800 Varde.
Telefon 79 94 68 00.
I ansøgningen gives samtykke til at sagsbehandleren kan indhente
relevante oplysninger med henblik på behandling af ansøgningen.
Dette kan være i form af statusattest fra læge, journaloplysninger fra
sygehus m.m.
3.2 Hvordan foregår visitationen
I forbindelse med ansøgningen indkaldes borgeren til en samtale, hvor
der jævnfor lovgivningen udarbejdes en funktionsevnevurdering.
Funktionsevnevurderingen foretages ud fra VUM
(voksenudredningsmetoden).
6/8
Det kan dog besluttes ikke at anvende metoden i sager hvor
funktionsevnenedsættelsen er ubetydelig, eller kompensationsbehovet
åbenbart, f.eks. i forhold til borgere diagnosticeret med cøliaki, PKU,
cystisk fibrose og insulinkrævende diabetes.
3.3 Partshøring
3.4 Afgørelse
Informationer om de nødvendige merudgifter samt en evt.
funktionsevnevurdering sendes i partshøring hos borgeren. Borgeren
tilføjer evt. rettelser og underskriver dokumentet.
Når dokumenterne fra partshøringen er kommet retur gennemfører
sagsbehandleren en beregning af de nødvendige merudgifter.
Der udarbejdes herpå en afgørelse som sendes skriftligt til borgeren
sammen med en klagevejledning.
Afgørelsen beskriver omfanget af et evt. bevilget hjælp, målet med
hjælpen samt begrundelse for tildeling/afslag på den ansøgte hjælp.
3.5 Tidsfrister
3.6
Klagemuligheder
Når en borger henvender sig til Social og Handicap med ønske om
støtte skal Social og Handicap, senest 6 uger fra ansøgningsdatoen
udarbejde en afgørelse.
Denne kan forsinkes ved behov for indhentning af f.eks. lægelige
oplysninger.
Der kan klages over den modtagne afgørelse inden 4 uger fra
modtagelsen.
Klagen indsendes til:
Varde Kommune
Social og Handicap
Frisvadvej 35
6800 Varde
Forvaltningen genvurderer klagen inden for 4 uger.
Såfremt Varde Kommune, Social og Handicap fastholder afgørelsen,
videresendes klagen til Ankestyrelsen Aalborg, 7998 Statsservice.
3.7 Revurdering
Borgeren har krav på at få revurderet tilskuddet når der er gået et år
siden den seneste fastsættelse.
Sker der ændringer i borgerens situation, som har betydning for
merudgifternes omfang, skal borgeren kontakte sagsbehandleren,
hvorefter der vil blive taget stilling til, om der skal ske en revurdering.
Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal ved stigninger ske
med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de
sandsynliggjorte merudgifter fandt sted.
4. Levering af ydelsen
4.0 Hvordan
leveres ydelsen
Der udbetales månedsvist forud støtte svarende til de faktiske udgifter,
rundet op til nærmeste 100,- kr.
Enkeltstående merudgifter udbetales i forbindelse med at de bevilges.
Støtten er skattefri.
7/8
Udarbejdelse
Godkendelse
Revidering
Acadre dokument nr
Støtten kan undtagelsesvist leveres ved at leverandøren sender
regningen direkte til kommunen, her modregnes beløbet i de månedlige
afregninger.
April 2015
Team Administration
maj 2017
Team Administration
58008-15
8/8
Bilag: 212.1. Kvalitetsstandard klippekortsordning
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 25779/15
Kvalitetsstandard
Klippekort
Lovgrundlag
Finansloven for 2015.
Klippekortordning udmøntes som puljemidler i 2015 og 2016.
Bevillingskompetencen til klippekortet ligger hos Team Visitation i
Social og Handicap.
Team Visitation tager kontakt til borgerne i målgruppen, med et
tilbud om at blive omfattet af ordningen.
Målgruppen er de svageste hjemmehjælpsmodtagere omfattet af
frit valgs ordningen.
Borgere i plejebolig samt borgere der har en ledsagerordning
efter § 97 eller støtte-kontaktpersonsordning efter § 85 er ikke
omfattet af ordningen.
Visitation
Målgruppe
Målgruppen identificeres konkret som de 140 borgere i Varde
Kommune modtager flest timer varig kompenserende hjælp i
form at personlig pleje og praktisk hjælp.
Målgruppen identificeres pr. 15/05 2015 år og klippekortet tildeles
for et år af gangen med virkning fra. 1/7 2015, hvorefter
målgruppen atter revurderes.
Formål
Indsatsområder
Er der borgere der udgår af ordningen, tildeles klippekortet til
den eller de borgere der ikke er omfattet af klippekortet, som på
det aktuelle tidspunkt er visiteret til flest timer varig
kompenserende hjælp.
Formålet et at øge livskvaliteten blandt de svageste
hjemmehjælpsmodtagere.
Der bevilges et klip a 30 minutter pr. uge.
beskrivelse
Borgeren disponerer over tiden efter eget ønske.
Indsatsen er at yde borgeren hjælp til aktiviteterne der bidrager til
at øge livskvaliteten.
Tiden kan f.eks. bruges til:
- Ledsagelse til dagligvareindkøb, tøjindkøb, gaveindløb
- Ledsagelse til cafe og restaurantbesøg
- Ledsagelse til frisør og fodpleje
- Ledsagelse til borgerservice
- Ledsagelse til tandlæge og læge
- Ledsagelse til besøg på kirkegården
- Ledsagelse til sociale arrangementer f.eks. foredrag og
aktivitetscenter
- Gåture i nærområdet
- Madlavning og bagning i hjemmet
- Højtlæsning, samtale eller spil i hjemmet.
- Håndtering af post
1
- Ekstra bad, hårvask, hjælp til makeup og hår.
- Let oprydning
- Op pyntning til højtider
Hvad indgår ikke i
indsatsen
Borgerens mulighed
for at bytte til anden
indsats
Levering af
indsatsen
Brugen af ordningen skal ligge inden for social- og
sundhedsmedarbejderes almene og faglige kompetencefelt,
således at indsatsen f.eks. ikke har håndværksmæssig karakter
og skal desuden være foreneligt med gældende regler for
hygiejne, arbejdsmiljø og uniformspligt for medarbejderen.
Ordningen kan ikke anvendes til rengøring, havearbejde og
snerydning.
Indsatsen kan ikke byttes til anden indsats.
Indsatsen leveres af borgeren sædvanlige leverandør af
personlig pleje.
Indsatsen leveres på hverdage fra 10:30 og frem til kl. 15:30.
Der er mulighed for at opspare tid. Der kan dog maksimalt spares
6 klip op, dvs. 3 timer. Spares der mere end 6 klip op, bortfalder
de overskydende klip til en pulje, som visiteres ud til nye
klippekortsmodtagere.
Klippene på det tildelte klippekort skal være brugt senest en
kalendermåned efter kortets udløb.
Indsatsen leveres altid i klip a 30 minutter. Dvs. at den som et
minimum kan leveres 30 minutter af gangen og at det samlede
minuttal skal være deleligt med 30.
Tiden kan ikke bruges forlods.
Er der behov for 2 hjælpere til at levere indsatsen, bruges der to
klip pr. 30 min.
Leveringen af hjælpen aftales mellem borgeren og leverandøren.
Hjælpen kan enten aftales så den afvikles i faste intervaller, f.eks.
en time hver anden torsdag, eller afviklingen kan aftale fra gang
til gang.
Borgeren skal varsle leverandøren at de ønsker at gøre brug af
klippekortet senest 3 dage før. I ferieperioder kan der være
begrænset mulighed for at gøre brug af klippekortsordningen.
Det er leverandørens ansvar at sikre, at leveringen af hjælpen
planlægges sammen med borgeren. Heri ligger også at
leverandøren skal bruge sin faglighed, til at støtte borgere der
ikke umiddelbart er i stand til at ønske bestemte aktiviteter, til at
2
planlægge hvordan hjælpen bedst muligt afvikles så den øger
livskvaliteten for borgeren.
Krav til leverancen
Ønsker en borger ikke at gøre brug af klippekortet, er det
leverandørens ansvar at melde tilbage til visitationen, så en
anden borger kan få glæde af klippekortet.
Aftale omkring opstart af indsatsen iværksættes af leverandøren
senest 14 dage efter at borger har fået bevilget klippekortet.
Hjælpen leveres indenfor +/- ½ time fra det aftalte tidsrum.
Særlige forhold
Der henvises til
følgende
supplerende
materialer
Dokumentationskrav
Der må ikke forekomme aflysninger fra leverandørens side.
Evt. udgifter til transport, indgang, forplejning, osv. Til både
borgeren selv og hjælperen skal afholdes af borgeren selv.
Klippekortsordningen – informationsmateriale til borgeren
Klippekortsordningen – informationsmateriale til medarbejdere i
hjemmeplejen
Dokumentationen foregår i Avaleo jævnfør
dokumentationsstandard.
Leverandør har notatpligt.
Opfølgning,
herunder justering
og revisitation
Klippekortet visiteres for 12 måneder af gangen, medmindre der
er tale om et klippekort der overdrages fra en anden borger.
Hele målgruppen revurderes årligt.
I det tilfælde at en borger er på midlertidigt ophold i plejebolig
med udsigt til at komme hjem igen, sættes klippekortsordningen i
bero. Dvs. at borgeren bevarer ordningen, men der opspares ikke
timer under opholdet.
Flytter en borger i plejebolig på permanent ophold, eller tildeles
der hjælp efter § 85 eller § 97 bortfalder klippekortet.
Udarbejdet
marts 2015
Team Visitation
Godkendt
11. maj 2015
Udvalget for Social og Sundhed
Revidering
januar 2017
Team Visitation
Udgave nr.
Acadre dok nr. 25779/15
3
Bilag: 213.1. Kvalitetsstandard for alarm og pejlesystemer
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 48235/15
Social og Sundhed
Varde Kommune
Indsatsområde
Indsatsområde
Lovgrundlag:
Hvem kan få?
Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko,
gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner,
trædemåtte
Servicelovens §§ 82, 87 +124-127
Funktionsniveau for bevilling af indsatsen:
1) Borgere med varigt nedsat psykisk/kognitiv
funktionsevne, som ikke kan orientere sig uden for
hjemmet, og som dermed ikke selvstændigt kan
foretage gå- eller cykelture og ærinder, da han flere
gange ikke har kunnet finde hjem. Borgere, som ikke
tør forlade boligen af angst for ikke at kunne finde
hjem – men som kan færdes forsvarligt i trafikken og
som kan give gyldigt samtykke til brug af alarm og
pejlesystemer.
a) Borgere i eget hjem: Bevilges jf SEL § 82 af
Visitator, der dokumenterer samtykke og afgørelse
i journal.
b) Borgere i plejebolig: Bevilges jf SEL § 82 af
Teamleder på plejecentret, der dokumenterer
samtykke og afgørelse i journal.
2) Borgere, som har betydelig og varigt nedsat
psykisk/kognitiv funktionsevne, som ikke kan
orientere sig uden for hjemmet og som evt ikke er
trafiksikre, - men som alligevel forlader hjemmet og er
til fare for sig selv og andre. Borgere, som IKKE kan
give gyldigt samtykke, men som IKKE modsætter sig
brugen.
a) Borgere i eget hjem: Bevilges jf SEL § 82 af
Visitator, der dokumenterer afgørelsen i journal.
b) Borgere i plejebolig: Bevilges jf SEL § 82 af
Teamleder på plejecentret, der dokumenterer
afgørelsen i journal.
3) Borgere i eget hjem eller i plejebolig, som har
betydelig og varigt nedsat psykisk/kognitiv
funktionsevne, som ikke kan orientere sig uden for
hjemmet og som evt ikke er trafiksikre, men som
alligevel forlader hjemmet og er til fare for sig selv og
andre. Borgere, som IKKE kan give gyldigt samtykke,
og som MODSÆTTER sig brugen af alarmsystemer.
a) Borgere i eget hjem: Visitator/demenskonsulent
søger om godkendelse til brug af magt jf SEL §
125 – Staben sagsbehandler denne – før visitator
bevilger indsats jf SEL § 124.
b) Borgere i plejebolig: Teamleder/demenskonsulent
søger om godkendelse til brug af magt jf SEL §
125 – Staben sagsbehandler denne – før
teamleder bevilger indsats jf SEL § 124 inkl
dokumentation.
Aktiviteter
Arbejde og uddannelse
Kontakt familie og venner
Interesser og hobbyer
At drikke
At lave mad
At spise
At bade
At klæde sig af og på
At pleje kroppen
At vaske sig
Toiletbesøg
At gøre rent
At sikre sammenhæng i hverdagens
aktiviteter
At vaske tøj/linned
Vedligeholdelse af bolig og have
Indkøb af hverdagens varer
At anvende kollektive transportmidler
At flytte sig
At færdes i egen bolig
At færdes udendørs
At forebygge sygdomstab af
funktionsevne
Mål
Indsatsområder
Beskrivelse
Funktionsniveauer
Borgere, der har behov for vedligeholdende og kompenserende indsats, som har
funktionsnedsættelse indenfor følgende skraverede områder:
Igen/ubeLette
Moderate
Svære
Totale
tydelige
begrænsninger begrænsninger begrænsninger begrænsninger
begrænsninger = 1
=3
=4
=2
=0
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
1
2
3
4
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
2
2
2
2
2
2
3
3
3
3
3
3
3
3
4
4
4
4
4
4
4
4
 At give borgeren mulighed for igen selv af kunne
færdes udenfor hjemmet – og dermed fastholde
en aktiv tilværelse.
 At borgeren kan blive i egen/egnet bolig længst
muligt
 At borgeren føler sig tryg ved at færdes udenfor
hjemmet og blive fulgt hjem, hvis han/hun ikke
kan finde vej.
 At drage omsorg, og sikre at borgeren ikke
udsættes for unødvendig risiko.
1. GPS kan bevilges til udendørsbrug – og består af
en brik (5,5x 4.0x 1,5 cm) eller et ur, som borger
hele tiden skal have på sig. Registreres på
smartphone, hvor det kan ses, hvor borger
befinder sig – og er velegnet til hjemmeboende
borgere. Den skal lades op hver dag, da den kun
kan holde strøm i 12 timer.
Borgeren låner GPS, og Varde Kommune betaler
abonnement.
2. Brik/chips i sko med censor i dør eller på et sted
borgeren med sikkerhed passerer når han
forlader boligen. Chippen må højst placeres i en
afstand på 45 cm fra sensor. Benyttes til borgere
der vil forlade centret, og ikke er i stand til at klare
sig selv. Viser i modsætning til GPS ikke, hvor
borger befinder sig.
3. Døralarm bruges, hvor der er behov for at kunne
guide borgeren tilbage, når han er på vej ud af
døren. Bruges fortrinsvis på centre. Personalet
får besked på mobil om at bruger er på vej ud af
døren. Hvis døralarmen er koblet op på nødkald,
betaler borgeren selv kaldene og tlf.
abonnementet, såfremt borger har en telefon.
Ellers opsættes en mobilboks, som Varde
Kommune betaler udgiften til.
4. Trædemåtter til brug for borgere med
faldtendens.
Kan registrere at borgeren er stået op af seng
eller stol og tilkalder personale over
nødkaldeanlæg.
Kan også registrere, hvis borger forlader et rum.
a. Hvor borger selv har givet samtykke til
eller ikke har modsat sig anvendelse af
trædemåtte, må denne placeres hvor det
måtte være hensigtsmæssigt.
b. Hvor trædemåtte anvendes i henhold til
magtanvendelsesreglerne, må denne
alene placeres ved yderdør på den
indvendige side af døren.
5. Rumføler velegnet som sengealarm som
registrerer når borgeren er på vej ud af sengen.
Benyttes hvor borgeren er urealistisk m.h.t.
gangfunktion, eller hvor borgeren træder udenfor
trædemåtten. Personalet får besked på mobil.
Note 2,3,4,5: Bruges primært på plejecentre. Kaldet går
til personalet på centret – og det er en del af
normeringen at agere på disse kald, hente/guide borger
hjem igen og at sørge for at borger har chips på, at
trædemåtten er på sin plads med videre.
Note 1: Bruges både på plejecentre og i borgers
fritliggende hjem. Kaldet går til den af borgeren valgte
hjemmeplejeleverandør ( se nedenfor), men kan efter
aftale med borger gå til pårørende .
Hyppighed
Efter behov
Vejledende tidsforbrug
Der kan bevilges indsats K.1.5 ”Struktur og
Sammenhæng” 10 min morgen og evt aften til at
sikre opladning, påtagning med videre. Går kaldet til
hjemmeplejen, kører de dette besøg akut – det
svarer til indsats K.1.5 ”Struktur og Sammenhæng”
10 min eller 30 min.
Indsatsen kan ikke byttes
Borgerens mulighed for
at bytte indsats
Krav til leverancen
Responstid
Frit valg:
20 min til borgere i ældreboligcentre
30 min til borgere boende i egen bolig.
Der henvises til
følgende supplerende
materialer
Kvalitetsstandard personlige opgaver.
Indsatserne K.1.5 Struktur og Sammenhæng.
Vejledning i Magtanvendelse
Dokumentationen foregår i Avaleo – samtykke,
nødvendighed og bevilling dokumenteres af bevilgende
instans med afsæt i nedenstående:
Husk altid mindst indgribende foranstaltning for
borgeren:
Proportionalitetsprincippet/
Mindsteindgrebsprincippet.
Proportionalitetsprincippet er et centralt
forvaltningsretligt princip, som indeholder to elementer:
 Nødvendighed – dvs indgreb overfor borgeren
må ikke være mere indgribende end hvad der er
nødvendigt
 Forholdsmæssighed – dvs, at et indgreb ikke må
være mere vidtgående end formålet siger
I forhold til magtanvendelse betyder
proportionalitetsprincippet, at magtanvendelse skal
begrænses til det absolut nødvendige og stå i forhold til
det der er opnået hermed.
I de tilfælde, hvor det anses for absolut påkrævet at
gennemføre en magtanvendelse, skal det ske så
skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til pågældende.
Nødvendigheden skal dokumenteres, ligesom der,
under henvisning til ovenstående, løbende skal følges
op på den igangsatte indsats.
Mindsteindgrebsprincippet angiver, at de mindst
indgribende foranstaltninger, der vurderes tilstrækkelige,
skal anvendes.
Det skal dokumenteres, at andre muligheder for at
indhente borgers samtykke og drage omsorg for borger,
har været forsøgt.
Opfølgning, herunder
justering og revisitation
Indsatser jf SEL § 124: Opfølgning 3 mdr. efter
bevilling.Visitator/Teamleder kan via smartphone der er
opsat til dette tjekke om GPS har været i brug.
Indsatser jf Magtanvendelsesreglerne: Løbende
opfølgning.
Leverandøren er forpligtet til at orientere Team Visitation
om væsentlige ændringer i borgerens helhedssituation,
og dermed gøre opmærksom på et eventuelt behov for
justering eller revisitation
Udarbejdet
december 2014
Godkendt
Social og Sundhed,
Team Visitation
Udvalget for Social og Sundhed
Revidering
Team Visitation
Maj 2017
Acadre dokument
nr.
48235-15
11. maj 2015
Bilag: 214.1. Hygiejne strategi 2014-2018
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45234/15
STRATEGI
2014-2018
VARDE KOMMUNE
STRATEGI
GOD HYGIEJNE
PÅ ALLE OMRÅDER
AF
MED
SMITTEN
Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede målsætninger.
Målsætningen for hygiejne lyder:
”God hygiejne på alle områder.
Hygiejne er en hjørnesten i den forebyggende indsats,
hvad enten det handler om tandbørstning og håndvask
eller rent grundvand og effektiv rottebekæmpelse.”
VISION
At hygiejneniveauet løftes og udgør en hjørnesten i den
forebyggende indsats på alle områder.
Definition af hygiejne
Strategien definerer hygiejne som en renhedstilstand, og
begrebet hygiejne signalerer fremme af renhed, forebyggelse af sygdom og forurening samt hindring af smitteoverførsel.
MÅLGRUPPE
• Alle borgere og ansatte i Varde Kommune
• Indsatser i strategien
• Strategien skal understøtte, at hygiejneniveauet i
kommunen løftes
Strategien tager udgangspunkt i evidensen på hygiejneområdet, der spænder bredt og omhandler:
• Håndhygiejne
• Pleje af syge og svækkede
• Værnemidler
• Syge- og raskmelding
• Hoste-etikette
• Rengøring, desinfektion og udluftning
• Anvendelse af arbejdsdragt i pleje- og sundhedsektoren
• Skadedyrsbekæmpelse
• Vandbårne infektionssygdomme
kommunen som følge af et stigende antal accelererede
patientforløb og en større andel borgere er over 65 år.
En udvikling, der er nødvendig at understøtte med en
styrket hygiejneindsats. Der er god videnskabelig dokumentation for effektive indsatser på hygiejneområdet, og
effekten øges, når flere indsatser supplerer hinanden, og
når indsatsen sker på tværs af forvaltningsområder.
Forskellighed, herunder i borgernes behov og ressourcer, betyder, at hygiejneindsatserne vil favne bredt. Alle
borgere skal have den fornødne viden, rammer og ikke
mindst ressourcer til at opnå god hygiejne, da smittespredning og infektionssygdomme for særligt sårbare
borgere kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Blandt andet indlægges socialt udsatte borgere
meget hyppigere med infektionssygdomme end befolkningen i øvrigt. Endvidere ved vi, at lighed i sundhed og
mental sundhed har stor indflydelse på trivsel og livskvalitet. I alle strategier under sundhedspolitikken er lighed
i sundhed og mental sundhed derfor opmærksomhedspunkter, hvorfor inklusion af udsatte grupper som kronisk
syge, handicappede, sindslidende og etniske minoriteter
m.m. tænkes ind i hygiejnestrategiens indsatsområder.
Implementering
På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog
med beskrivelse af målsætninger og konkrete indsatser,
der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers
ansvarsområder, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus
på det tværgående samarbejde. Foruden det interne
tværfaglige samarbejde understøttes hygiejneindsatsen
af en samarbejdsaftale med Sydvestjysk Sygehus, Infektionshygiejnisk Enhed. Samarbejdsaftalen sikrer, at der gøres brug af ekspertviden og erfaringer, som styrker Varde
Kommunes fremtidige tværgående hygiejneorganisation.
De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som
inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på
at tage medansvar for en styrket hygiejneindsats på alle
områder.
RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILJØER OG FÆR-
Derfor sætter Varde kommune fokus på hygiejne blandt
både borgere og ansatte. Mangelfuld hygiejne bidrager
til udbredelse af smitsomme sygdomme. Spredningen af
smitsomme sygdomme kan være en stor belastning for
den enkelte borger, men rammer også samfundet i form
af sygefravær og tabt arbejdsevne. Der er således et stort
forebyggelsespotentiale i at undgå smittespredning i
Varde kommune.
Der er de seneste år sket en øget forekomst af resistente mikroorganismer. Desuden er nye opgaver opstået i
2 // GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER
SUCCESKRITERIER
Succeskriterierne specificerer, hvilke overordnede mål,
der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområder
i perioden 2014-2018. Varde Kommune lever op til alle
anbefalingerne på grundniveau i Sundhedsstyrelsens
Forebyggelsespakke - Hygiejne samt flest mulige anbefalinger på udviklingsniveau. En oversigt over anbefalingerne i overskrifter kan ses nedenfor/i vedlagte bilag.
Hygiejneindsatsen på skoleområdet styrkes med udgangspunkt i kommunale data fra Skolesundhed.dk.
Der etableres en velfungerende hygiejneorganisation på
forvaltningsområdet Social og Sundhed primo 2015 med
efterfølgende inddragelse af Børn og Unge, Beskæftigelse samt Kultur- og Fritid.
Antallet af såvel overløb som rotter reduceres for at forebygge smittespredning.
Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig
for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til, at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser
på eget område, men også ved at samarbejde på tværs
af forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar,
hvor den samlede indsats både internt og på tværs af forvaltningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige
succeskriterier for bedre hygiejne i Varde Kommune.
Der er udarbejdet en række uddybende succeskriterier,
som kan ses nedenfor/i vedlagte bilag.
EVALUERING
Ovenstående succeskriterier evalureres i 2018 ved hjælp
af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Skolesundhed.
dk samt ved opfølgning på implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om
hygiejne. Endelig vil implementeringen af hygiejnestrategien blive evalueret med udgangspunkt i de specifikke
indsatser, der fremgår af indsatskataloget for hygiejnestrategien.
FAKTA
Sådan sikrer Hygiejneorganisationen i
Varde Kommune den gode hygiejne:
• Undervisning til medarbejderne i
god hygiejne
• Udpegede nøglepersoner i alle en
heder formidler viden og sikrer at hygiejne kommer på dagsordenen
• Alle skal følge retningslinjerne for god hygiejne (fx beklædning, hånddesinfektion og handsker)
• I faste intervaller tjekker personalet
deres håndhygiejne ved hjælp af
en særlig lyskasse og arbejdsgange
gennemgås
• Aktuelle indsatser planlægges
løbende
VISION //
At hygiejneniveauet løftes og udgør en hjørnesten
i den forebyggende indsats på alle områder
3
”
God hygiejne på alle områder. Hygiejne er en
hjørnesten i den forebyggende indsats, hvad enten
det handler om tandbørstning og håndvask eller rent
grundvand og effektiv rottebekæmpelse
”
RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILJØER OG FÆR-
4 // GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER
Rammer
Forebyggelsespakke – Hygiejne
(G) Hygiejnepolitik
(G) Handleplaner for kommunale institutioner og arbejdspladser
(G) Organisering af infektionshygiejne
(G) Samarbejdsaftaler mellem region og kommune
(G) Nødvendig viden om hygiejne hos personale i kommunale institutioner
(G) Gode fysiske rammer i kommunale institutioner
Akut Beredskab
(G) Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud
(G) Lokalovervågning af udbrud
Løbende opgaver
(G) Rengøring og håndhygiejne
(G) Pleje af særligt sårbare og svækkede borgere
(G) Hjælpemidler og udstyr
(G) Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler
(G) Hygiejnerutiner i dagtilbud og skoler
(G) Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler
(G) Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler
(G) Rådgivning vedr. god hygiejne
(U) Fleksible arbejdspladser
(U) Vejledning om tilrettelæggelse af hygiejne i private virksomheder
(U) Rådgivning til ungdomsuddannelser
(G) Forebyggelse af smitte
Information og undervisning
(G) Information til borgerne om håndhygiejne, raskmelding mv.
(G) Undervisning af børn og unge
(G) Nye familier og ældre informeres om god hygiejne ved henholdsvis sundhedspleje og forebyggende
hjemmebesøg
Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2014/01jan/forebygpkHygiejne.pdf
Uddybende succeskriterier for
Hygiejnestrategien
Det er et fælles ansvar, både internt og på tværs af forvaltningsområder, at bidrage til opfyldelsen af flest
mulige uddybende succeskriterier. For succeskriterierne på børneområdet betyder det, at selvom der måles
på lokale data fra Skolesundhed.dk, er det ikke alene de respektive skolers ansvar, at succeskriterierne
opfyldes, men et fælles ansvar for hele kommunen at understøtte opfyldelsen af disse.
Nedenstående beskriver den forventede forandring fra 2014 til 2018. Succeskriterierne er fastsat ud fra
fagområdernes vurdering af hvilke forventninger, Varde Kommune kan have til fremgangen på
hygiejneområdet i perioden 2014-2018. Tallene skal betragtes som et måleredskab til brug ved
evalueringen af strategien for sund mad og drikke, og vil være med til at synliggøre udviklingen på området.
Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk
Børn i 0. klasse
• Andelen, som ”børster/får børstet tænder mere end en gang dagligt”, er steget fra 80 % til 84 %
Børn i 5. klasse
• Andelen, som ”plejer at vaske hænder efter at have været på toilettet”, forbliver konstant 99 %
•
Andelen, som ”plejer at vaske hænder, før jeg spiser”, er steget fra 41 % til 50 %
•
Andelen, som ”plejer at vaske hænder, før jeg laver mad”, er steget fra 81 % til 85 %
•
Andelen, som ”sjældent eller aldrig vasker hænder”, forbliver konstant 0 %
•
Andelen, som ”børster tænder mere end en gang dagligt”, er steget fra 89 % til 90 %
•
Andelen, som har det hhv. godt og meget godt ”med at gå til tandlæge”, er steget fra 63 % til 70 %
Børn i 8. klasse
• Andelen, som ”plejer at vaske hænder efter at have været på toilettet”, forbliver konstant 100 %
•
Andelen, som ”plejer at vaske hænder, før jeg spiser”, er steget fra 35 % til 41 %
•
Andelen, som ”plejer at vaske hænder, før jeg laver mad”, er steget fra 74 % til 81 %
•
Andelen, som ”sjældent eller aldrig vasker hænder”, forbliver konstant 1 %
•
Andelen, som ”børster tænder mere end en gang dagligt”, er steget fra 82 % til 89 %
•
Andelen, som har det hhv. godt og meget godt ”med at gå til tandlæge”, er steget fra 55 % til 60 %
•
Andelen, som ”synes, at toiletforholdene på skolen er ok eller helt ok”, er steget fra 80 % til 85 %
•
Andelen, som ”synes, at rengøringen på skolen er ok eller helt ok”, forbliver konstant over 90 %
Side 1 af 2
Succeskriterier med udgangspunkt i fraværsdata
•
Sygefraværet blandt børn i SFO, daginstitutioner og dagpleje er reduceret med 20 % i perioden
2014-2018.
Succeskriterier med udgangspunkt i rottehandleplan og vandhandleplan
•
Forekomsten af rotter i kommunen kortlægges med henblik på aktiv forebyggelse og bekæmpelse.
•
Mængden af rotteanmeldelser skal reduceres med minimum 20 %. Rottebestanden skal holdes på
et niveau, så den giver mindst mulige gener.
•
Varde Kommune og Varde Forsyning A/S arbejder på, at separatkloakere flest mulige byområder
for at undgå oversvømmelser i kældre og lignende med spildevand opblandet i regnvand.
Succeskriterier i relation til hygiejneorganisationen
Den tværgående hygiejneorganisation har til formål at organisere, planlægge og udvikle hygiejneområdet i
Varde Kommune. For at opnå et samlet billede af hygiejneniveauet udføres evalueringen af
hygiejnestrategien derfor i sammenhæng med evalueringen af hygiejneorganisationen. Nedenfor
fremstilles succeskriterier i relation til etableringen af hygiejneorganisationen.
•
Der er udarbejdet hygiejniske retningslinjer på de relevante fagområder, som implementeres i
kommunen og opdateres løbende og minimum hvert 3. år.
•
Alle hygiejneansvarlige og hygiejnekontaktpersoner i kommunen har deltaget i et grundlæggende
hygiejnekursus.
•
Der udføres årligt hygiejneaudits på udvalgte/alle institutioner i Varde Kommune, hvorfor det
forventes at se en fremgang i udkommet af disse audits.
•
Ansatte på kommunens virksomheder oplever en naturlig italesættelse af hygiejniske udfordringer
for dermed at opnå læring og udvikling.
•
Rammer for telefonrådgivning ved Infektionshygiejnisk Enhed SVS følges, og der samles i
hygiejneorganisationens styregruppe op på eventuelle mønstre og tendenser i kommunens
henvendelser til SVS.
Side 2 af 2
Bilag: 214.2. Strategi røgfri 2014-2018
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45235/15
STRATEGI
2014-2018
VARDE KOMMUNE
STRATEGI
FLERE RØGFRIE
MILJØER OG
FÆRRE RYGERE
RØGFRI
KOMMUNE
2018
Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken
2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
opsat seks overordnede målsætninger.
gennem livet. At være rask og sund har stor betydning for
den enkeltes muligheder for at kunne arbejde og have et
godt familieliv – begge dele noget som er meget vigtigt i
forhold til menneskers livskvalitet.
Målsætningen for røgfri kommune lyder:
FREMME AF RØGFRI MILJØER
Loven om røgfri miljøer har til formål at skabe rammer,
der er røgfrie. Det er for at begrænse rygningen - særligt
de steder hvor børn og unge færdes. Ved at begrænse
rygningen indendørs forebygges de sundhedsskadelige
effekter, som passiv rygning er skyld i.
”Rygning har betydning for udviklingen af en lang række
sygdomme. Derfor skal antallet af rygere reduceres
gennem rygestop og ved at forebygge rygestart, særligt
blandt børn og unge”.
VISION
Varde Kommune vil være en røgfri kommune – for borgere såvel som medarbejdere.
DEFINITION AF RYGNING
Ved rygning forstås brugen af cigaretter, cigarer, cerutter,
pibe, vandpibe og e-cigaretter.
MÅLGRUPPE
Borgere og medarbejdere, der er :
•
•
Rygere i risiko for at starte med at ryge
Udsat for passiv rygning
INDSATSER I STRATEGIEN
Strategien skal understøtte en positiv udvikling, hvor
borgere og medarbejdere er røgfrie.
En røgfri kommune har en flerstrenget indsats:
• Sikre røgfrie kulturer, miljøer og fællesskaber
• Kommunen bakker op om nationale, kommunale
og private initiativer, der har til formål at forebygge
rygestart
•
• Kommunen bakker op om nationale, kommunale og
private initiativer, der har til formål at reducere
•
• Antallet af rygere. Kommunen har et øget fokus på
de borgere, som særligt har brug for hjælp og støtte
til rygestop.
Vi ved, at færre børn og unge starter med at ryge, når de
færdes i røgfrie miljøer, og vi har en helt særlig forpligtelse til at passe på vores børn og unge. Derfor skal vi
fortsat arbejde på at skabe flere røgfri miljøer, da det har
betydningsfulde gevinster.
FOREBYGGELSE AF RYGESTART
Andelen af borgere, der aldrig har røget er stigende i
Varde Kommune, og vi er den kommune i Region Syddanmark, hvor flest angiver, at de aldrig har røget. Varde
Kommune er ligeledes den kommune, der har færrest
daglige rygere. En placering, som vi ønsker at fastholde.
Forebyggelse af rygestart blandt børn og unge fremmer
sundhed og trivsel, men indsatserne skal tilrettelægges,
så der tages højde for hele familiens forudsætninger og
ressourcer.
FREMME AF RYGESTOP
Næsten alle, der ryger, har et ønske om at stoppe med
at ryge. Og mange vil gerne have hjælp til at stoppe.
Dog ser borgerne ikke kommunen som en aktør, der kan
hjælpe dem på vej til at blive røgfri.
Varde Kommune ønsker med denne strategi at tydeliggøre de kommunale tilbud og muligheder, der kan hjælpe
borgere, der ryger, til at blive røgfri.
RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILJØER OG FÆR-
Rygning er den livsstilsfaktor, der alene har størst betydning for sundheden og dødeligheden i Danmark. Omkring 14.000 mennesker dør hvert år af årsager relateret
til rygning. Det svarer til, at hvert fjerde dødsfald skyldes
rygning.
Mennesker, der ryger, er i gennemsnit også mere syge
2 // RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
Varde Kommune er godt på vej i den rigtige retning. Set
over en årrække vælger flere og flere borgere vælger at
kvitte tobakken, men der er en stor ulighed, når vi ser
nærmere på, hvem det lykkedes for at stoppe, og hvem
det ikke lykkedes for. Borgere, der oplever udfordringer
som eksempelvis arbejdsløshed og fysisk og psykisk
sygdom, har sværere ved at kvitte tobakken.
Derfor skal indsatserne målrettes, så de på bedste vis
imødekommer den enkeltes behov for hjælp og støtte.
Kommunen ønsker – i tråd med Sundhedspolitikkens fokus på lighed i sundhed og mentalt sundhed – at tilbyde
målrettet hjælp og støtte til dem, der har mest brug for
det.
Netop forskelligheden, herunder borgernes behov, ressourcer og interesser betyder, at kommunen må have en
flerstrenget indsats.
IMPLEMENTERING
På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog
med beskrivelse af målsætninger og konkrete indsatser,
der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers
ansvarsområder, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus
på det tværgående samarbejde. Udover det kommunale
tværfaglige samarbejde skal nationale indsatser og muligheder tænkes ind i indsatskataloget og implementeringen. Ved at skabe partnerskaber på tværs gøres brug af
forskellige kompetencer og viden, der styrker og supplerer eksisterende samarbejde, indsatser og initiativer.
De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som
inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på
at tage medansvar for at fremme røgfri miljøer og reducere antallet af rygere i Varde Kommune.
SUCCESKRITERIER
Succeskriterierne specificerer, hvilke overordnede mål,
der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområderne
i perioden 2014-2018:
Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på
grundniveau i Sundheds¬styrelsens Forebyggelsespakke
”Tobak” samt flest mulige anbefalin¬ger på udviklingsniveau. En oversigt over anbefalingerne i overskrifter kan
ses nedenfor/i vedlagte bilag.
Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig
for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser på
eget område, men også ved at samarbejde på tværs af
forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar, hvor
den samlede indsats både internt og på tværs af forvalt-
VISION // Varde Kommune
vil være en røgfri kommune
3
ningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige succeskriterier omkring flere røgfrie miljøer og færre rygere i
Varde Kommune.
Der er udarbejdet en række uddybende succeskriterier,
som kan ses nedenfor/i vedlagte bilag.
EVALUERING
Ovenstående succeskriterier evalueres i 2018 ved hjælp
af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Skolesundhed.dk
samt ved opfølgning på implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak.
Endelig vil implementeringen af strategien for Røgfri
Kommune blive evalueret med udgangspunkt i de specifikke målsætninger, der fremgår af indsatskataloget.
MÅLGRUPPE / /
Borgere og medarbejdere, der er rygere
I risiko for at starte med at ryge
Udsat for passiv rygning
RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILJØER OG FÆR-
4 // RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
Rammer
Forebyggelsespakke – Tobak
(G) Kommunal tobakspolitik
(G) Røgfri miljøer indendørs
(U) Røgfrihed i arbejdstiden
(G) Røgfri matrikler for børn og unge
(G) Udbredelse af røgfri miljøer gennem opsøgende indsats
(U) Røgfri miljøer på ikke- kommunale arbejdspladser
(U) Overholdelse af love og regler om salg af tobak
Tilbud
(G) Nationale rygestoptilbud
(G) Reaktive rygestoptilbud for alle borgere
(U) Opsøgende rekruttering på udvalgte uddannelsesinstitutioner
(U) Udbygning af samarbejde med praktiserende læger og sygehuse
(G) Iværksættelse af markedsføringsindsatser
(G) Rekruttering og målgruppetilpassede tilbud
(U) Opsøgende rekruttering i udvalgte boligområder
(U) Opsøgende rekruttering på udvalgte arbejdspladser
(U) Rygestop tilbud på væresteder
Information og undervisning
(G) Understøtte nationale kampagner og information
(U) Gennemføre selvstændige informationsindsatser
(G) Information om nationale rygestoptilbud
(G) Systematisk undervisning og forældremøder
(U) Udbygge samarbejdet med lokale foreninger
(G) Børn og unge informeres
(G) Information til fritidsmiljøer
(G) Information om love og regler
(G) Information til detailhandel
(U) Opsøgende informationsaktiviteter
Tidlig opsporing
(G) Udskolingssamtale om tobak
(G) Information og henvisning hos den kommunale tandpleje
(G) Særlig indsats i forhold til gravide og barslende
(G) Samarbejde med praktiserende læger
(U) Udbygget samarbejde med praktiserende læge og sygehuse
(U) Opsøgende indsatser i boligområder
Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/ForebyggPk/Tobak.pdf
Uddybende succeskriterier for
Strategien for
flere røgfrie miljøer og færre rygere
Det er et fælles ansvar, både internt og på tværs af forvaltningsområder, at bidrage til opfyldelsen af flest
mulige uddybende succeskriterier. For succeskriteriet på børneområdet betyder det, at selvom der måles
på lokale data fra skoleprofilundersøgelsen, er det ikke alene de respektive skolers ansvar, at
succeskriterierne opfyldes, men et fælles ansvar for hele kommunen at understøtte opfyldelsen af denne.
Succeskriterier med udgangspunkt i Den Nationale Sundhedsprofil
•
Antallet af borgere, der ryger dagligt reduceres fra 16,1 % til under 13 % i 2018
•
Antallet af borgere, der er storrygere reduceres fra 8,7 % til under 7 % i 2018
•
Antallet af borgere, der ikke er daglig-rygere, men som udsættes for passiv rygning reduceres fra
7,7 % til under 6 % i 2018
•
Antallet af borgere, der aldrig har røget stiger fra 53,4 % til over 56 %
Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk
•
Antallet af børn og unge der angiver, at de har prøvet at ryge ved 8. klasses undersøgelsen
reduceres fra 7 % til 5 %
Side 1 af 1
Bilag: 214.3. Strategi rehabilitering 2014-2018
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 45240/15
STRATEGI
2014-2018
VARDE KOMMUNE
STRATEGI
REHABILITERING
SOM TILGANG
AKTIV
I EGET
LIV
Rehabiliteringsstrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede målsætninger.
Målsætningen for rehabilitering lyder:
”Den enkelte borger skal have mulighed for at leve et
selvstændigt og meningsfyldt liv. Derfor ønsker Varde
Kommune en helhedsorienteret og sammenhængende
indsats”.
VISION
At mødet mellem borgere og fagprofessionelle er forankret i den rehabiliterende tilgang.
DEFINITION AF REHABILITERING
Rehabiliteringsstrategien er funderet på WHO´s definition af rehabilitering:
”Rehabilitering skal sætte borgere med nedsat funktionsevne i stand til at nå og opretholde deres bedst mulige
fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og
sociale funktionsevne. Det sker ved at give borgerne de
fornødne værktøjer til at opnå uafhængighed og selvbestemmelse”
WHO anser adgang til rehabilitering for at være en
grundlæggende menneskerettighed, der giver borgere,
med behov for rehabilitering, mulighed for medborgerskab på lige fod med andre borgere.
MÅLGRUPPE
Borgere i Varde Kommune med nedsat evne – eller i
særlig risiko for at få nedsat evne - til at mestre egen
hverdag.
positive fremtidsudsigter, selvbestemmelse og kontrol.
At være aktiv og deltagende indebærer blandt andet at
flest mulige borgere opnår og fastholder tilknytning til
arbejdsmarkedet. Rehabiliteringstrategien understøtter
således kommunens kerneopgaver i forhold til uddannelse og job.
BORGEREN I CENTRUM
Rehabilitering er en tidsafgrænset proces der styres af
fastsatte mål, der skal modsvare borgernes forskellige
behov og under hensyntagen til mental sundhed, uddannelse, køn og etnicitet. Derfor er der også løbende fokus
på borgerens progression.
Et vellykket rehabiliteringsforløb forudsætter, at borger
og fagprofessionelle i samarbejde udarbejder plan og
målsætning for rehabiliteringen, så den rehabiliterende
indsats ligger i forlængelse af borgerens hverdagslivsaktiviteter, interesser og kompetencer, samt de omgivelser
hvor i de indgår. Rehabilitering er et samarbejde mellem
borger og fagprofessionelle og borgerens pårørende eller
nærmeste netværk med borgeren i centrum.
Borgerens aktive deltagelse i planlægningen af rehabiliteringsforløbet er en væsentlig forudsætning for, at borgeren er motiveret til at gennemføre forløbet med størst
mulig udbytte og en øget livskvalitet.
IMPLEMENTERING
På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog
med beskrivelse af konkrete indsatser, der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder
elementer fra forskellige forvaltningers ansvarsområder,
skal der tages ansvar for implementeringen på eget
område samtidig med, at der er stor fokus på det tværgående samarbejde. Ved at skabe partnerskaber på tværs
gøres brug af forskellige kompetencer og viden, der
styrker og supplerer eksisterende samarbejde, indsatser
og initiativer.
RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILINDSATSER I STRATEGIEN
JØER OG FÆRRehabiliteringsstrategien sætter rammerne for den tværkommunale opgaveløsning i mødet med borgerne. Varde
Kommune vil arbejde systematisk og tværfagligt med
rehabilitering, så borgerne støttes i at klare sig selv længst
muligt i eget liv. En rehabiliterende tilgang bygger på en
flerstrenget indsats:
DEN REHABILITERENDE TILGANG
Forvaltningerne i Varde Kommune vil arbejde ud fra en
rehabiliterende tilgang, hvor borgeren støttes i at vedligeholde og udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag og hele livssituation. Den rehabiliterende tilgang har
fokus på, at borgeren trives og forbliver aktiv og deltagende ved at tage udgangspunkt i borgerens styrker,
2 //REHABILITERING
De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som
inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på
at tage medansvar for at fremme rehabiliteringen i Varde
Kommune. Herudover vil en del af implementeringen
bestå i, at den rehabiliterende tilgang er udgangspunktet for udarbejdelsen af drifts- og udviklingsaftaler samt
beskæftigelsesplaner.
SUCCESKRITERIER
Succeskriterierne specificerer de overordnede mål, der
ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområder I perioden 2014-2018.

At forvaltningerne møder borgerne ud fra en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang.

At forvaltningerne arbejder ud fra planlagte kon
krete rehabiliterende indsatser.

At der er etableret samarbejde på tværs af for
valtningerne om rehabiliterende indsatser.
hvor den samlede indsats både internt og på tværs af forvaltningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige
succeskriterier for rehabilitering i Varde Kommune.
EVALUERING
Ved udgangen af 2018 gennemføres evaluering af
ovenstående succeskriterier. Desuden vil implementeringen af rehabiliteringsstrategien blive evalueret med
udgangspunkt i de specifikke målsætninger, der fremgår
af indsatskataloget.
Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig
for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til, at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser
på eget område, men også ved at samarbejde på tværs
af forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar,
VISION //
Mødet mellem borgere og fagprofessionelle
er forankret i den rehabiliterende tilgang
3
MÅLGRUPPE / /
Borgere i Varde Kommune med nedsat evne eller i særlig risiko for at få nedsat evne til at mestre egen hverdag
RØGFRIE MIL- RØGFRIE MILJØER OG FÆR-
4 //REHABILITERING
Bilag: 214.4. Strategi mad og drikke 2014-2018
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 60606/15
STRATEGI
2014-2018
VARDE KOMMUNE
STRATEGI
SUND MAD
OG DRIKKE
I HVERDAGEN
DET
SUNDE
VALG
Strategien for sund mad og drikke er en strategi
under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i
sundhedspolitikken opsat seks overordnede målsætninger.
sætte fokus på sund mad og drikke gennem hele livet
ønsker Varde Kommune at skabe en generel bevidsthed
om kostens betydning for den enkeltes sundhed, trivsel
og velvære.
Målsætningen for sund mad og drikke lyder:
Dette kræver en flerstrenget indsats med fokus på sunde
vaner, rammer og tilgængelighed, vejledning, støtte,
kommunens ansatte som rollemodeller samt fællesskab
og ressourcebevidsthed.
”Sund mad og drikke i hverdagen.
Sunde mad- og drikkevaner fremmer et godt helbred og
forebygger overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. Varde Kommune har gennem kerneydelser på især børne-, special- og ældreområdet en særlig
mulighed for at gøre en indsats for sundere mad og
drikke.”
VISION
Sund mad og drikke hver dag.
DEFINITION AF SUND MAD OG DRIKKE
Sund mad og drikke defineres ud fra de officielle retningslinjer for sund kost: Fødevarestyrelsens 10 kostråd.
Ved at følge kostrådene, får man de næringsstoffer, man
har brug for i passende mængder, og har større chance
for at holde sig sund samt forebygge overvægt, underernæring og livsstilssygdomme.
DE 10 KOSTRÅD
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Spis frugt og mange grønsager
Spis mere fisk
Vælg fuldkorn
Vælg magert kød og kødpålæg
Vælg magre mejeriprodukter
Spis mindre mættet fedt
Spis mad med mindre salt
Spis mindre sukker
Drik vand
MADDANNELSE OG SUNDE VANER
Grundlaget for sunde mad og drikkevaner starter allerede
i barndommen og skabes i samspil mellem barnet og
omgivelserne. Forældrenes og hjemmets påvirkning er
den primære ramme, men tidligt øges indflydelsen fra
andre. Det er derfor vigtigt, at børn både i hjemmet men
også i dagtilbud og i skolen vokser op i en måltidskultur,
som skaber gode og sunde vaner, der varer hele livet.
Selvom både forældre, pædagoger og lærere alle er rollemodeller, vil det altid være forældrenes primære ansvarsområde. De har et ansvar for at servere sund og varieret
mad og drikke, der giver næring og trivsel samt forebygger overvægt, underernæring og livsstilssygdomme.
Maddannelse kan tænkes ind i hverdagen: Ved at
inddrage børnene i madlavningen udfordres deres
nysgerrighed, så de får en viden og erfaring med
fødevarer, måltider og forbrug.
For at støtte op om kostrådet Spis mindre sukker,
anbefaler vi i Varde Kommune, at børn normail ikke skal
have tomme kalorier som fx chokolade, slik og saftevand,
mens de er i kommunale institutioner.
MILRØGFRIE MIL- RØGFRIE
RAMMER OG TILGÆNGELIGHED
JØER Rammer
OG FÆRog tilgængelighed er centralt, når det handler
Udover de nationale kostråd henvises der til de officielle
anbefalinger, der tager hensyn til forskellige målgruppers
individuelle ernæringsbehov fx i forhold til spædbørn
eller ældre.
MÅLGRUPPE
Alle borgere og ansatte i Varde Kommune.
INDSATSER I STRATEGIEN
Strategien skal fremme sund mad og drikke blandt
borgerne, og herved understøtte sundhedspolitikkens
mission om, at gøre det sunde valg det lette valg. Ved at
2 // SUND MAD OG DRIKKE
om at gøre det sunde valg til det lette valg. Derfor skal
der være særlig opmærksomhed på de rammer barnet,
den unge, voksne eller ældre møder i kommunens institutioner, skoler, arbejdspladser, plejecentre og i fritiden.
Eleverne i kommunens skoler, har med den nye folkeskolereform, fået en længere skoledag, og flere skoler har
besluttet, at eleverne ikke må forlade skolens område i
skoletiden. Når eleverne ikke længere har mulighed for at
købe mad uden for skolens område, er det særligt vigtigt,
at børnene har en sund madpakke med. Og at skolen
overvejer, om der skal stilles et alternativ til rådighed, for
at sikre at eleverne har energi til den længere skoledag.
Scoremad i kommunens haller har fokus på at tilbyde
brugerne sunde alternativer inden for mad og drikke samt
på at skabe sammenhæng mellem sport og sund mad.
Erfaringerne kan med fordel udbredes til andre områder
i kommunen, og være med til at inspirere til at gøre det
sunde valg til det lette valg.
Arbejdspladsen er en velegnet arena for forebyggende
og sundhedsfremmende indsatser herunder at fremme
sunde mad og drikkevaner. Arbejdspladser med en kantine har mulighed for at tilbyde medarbejdere en sund
kost. Arbejdspladser uden kantine kan øge opmærksomheden omkring sund kost og skabe nogle gode rammer
for spisesituationer. Den enkelte arbejdsplads kan også
gennem mødekulturen være med til at sætte rammerne,
så det sunde valg bliver det lette valg.
psykisk syg guides i indkøb af fødevarer. Der skal være
opmærksomhed på, at Varde Kommune har et særligt
ansvar overfor de borgere, der er afhængige af hjælp.
Fællesskab og ressourcebevidsthed
Kostens ernæringsmæssige værdi er vigtig, men sund
mad og drikke handler om meget mere end det.
VEJLEDNING
Sund mad og drikke styrker den mentale og fysiske
sundhed og kan give overskud til at klare hverdagens
udfordringer. For borgere uden for arbejdsmarkedet kan
vejledning i kostens betydning for sundhed og trivsel
være et godt redskab til at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Rådgivning i sund mad og drikke er ligeledes et
vigtigt element i kommunens tilbud til sygdomsramte.
Det handler også om at være miljø- og ressourcebevidste
i valg af fødevarer. Der er både en økonomisk, smagsog ernæringsmæssig gevinst ved at variere maden efter
årstiderne. En øget opmærksomhed på at reducere
madspild, kræver en holdings- og handlingsændring i
kommunens institutioner, kantiner og hjem.
STØTTE TIL SÆRLIGE MÅLGRUPPER
Som hos alle andre er sund mad og drikke vigtig i forhold til at opretholde god livskvalitet, et sundt og aktivt
liv hos handicappede, psykisk syge, ældre og udsatte
borgere. Der skal være en generel opmærksomhed på at
undgå fejlernæring, om det så gælder over- eller undervægt. Hvor udfordringen hos handicappede og psykisk
syge borgere oftest er overvægt, er det hos ældre og
svækkede borgere oftest underernæring. Ved ikke kun at
have fokus på ernæringsdelen men også på eksempelvis
fællesskab og æstetik, kan appetitten vækkes – også på
livet.
Det handler om:
Måltidets sociale element
Madens æstetik som duft, smag og udseende
Rammerne hvor måltidet indtages
IMPLEMENTERING
På baggrund af strategien udarbejdes et indsatskatalog
med beskrivelse af målsætninger og konkrete indsatser,
der sikrer implementering af strategien. Da indsatsområderne indeholder elementer fra forskellige forvaltningers
ansvarsområde, skal der tages ansvar for implementeringen på eget område samtidig med, at der er stor fokus på
det tværgående samarbejde. Udover det interne tværfaglige samarbejde vil implementeringen ske i samarbejde
med foreningslivet og frivillige. Ved at skabe partnerskaber på tværs, gøres brug af forskellige kompetencer og
viden, der styrker og supplerer eksisterende samarbejde,
indsatser og initiativer.
De enkelte forvaltningsområder inkluderer strategien som
inspiration i de respektive aftalestyringer med henblik på
ROLLEMODELLER SOM INSPIRATION
Kommunens ansatte skal generelt møde
borgerne med en understøttende og motiverende tilgang med henblik på at fremme
en sund og nærende kost. I sammenhænge og situationer hvor det giver mening, er
de ansatte rollemodeller for borgerne. Det
gælder fx når pædagogen eller læreren
spiser madpakke med børnene eller når en
VISION //
Sund mad og drikke hver dag
3
at tage medansvar for at fremme sund mad og drikke for
borgerne hver dag.
SUCCESKRITERIER
Succeskriterierne specificerer hvilke overordnede mål,
der ønskes opfyldt på tværs af alle forvaltningsområder i
perioden 2014-2018.
Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på
grundniveau i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker
Mad og Måltider samt Overvægt og flest mulige anbefalinger på udviklingsniveau. En oversigt over anbefalingerne i overskrifter kan ses nedenfor/i vedlagte bilag.
SUND MAD OG DRIKKE HVER DAG BLIVER EN
NATURLIG DEL FOR FLERE BORGERE
Programstyregruppen for Sundhedspolitikken er ansvarlig
for målopfyldelsen af strategiens succeskriterier. Kommunens forvaltningsområder skal alle medvirke til at succeskriterierne opfyldes ved både at iværksætte indsatser på
DE 10 KOSTRÅD //
4 // SUND MAD OG DRIKKE
eget område, men også ved at samarbejde på tværs af
forvaltningsområder. Det er derfor et fælles ansvar, hvor
den samlede indsats både internt og på tværs af forvaltningsområder bidrager til opfyldelsen af flest mulige
succeskriterier for sund mad og drikke i Varde Kommune.
Der er udarbejdet en række uddybende succeskriterier,
som kan ses nedenfor/i vedlagte bilag.
EVALUERING
Ovenstående succeskriterier evalureres i 2018 ved hjælp
af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, Skolesundhed.
dk samt ved opfølgningen på implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om
Mad og Måltider samt Overvægt.
Endelig vil implementeringen af strategien blive evalueret med udgangspunkt i de specifikke målsætninger, der
fremgår af indsatskataloget.
Forebyggelsespakke – Mad og Måltider
Rammer
(G) Fokus på mad og måltider i kommunens sundhedspolitik
(G) Handleplan for mad- og måltider i daginstitutioner, dagpleje og SFO/klubber
(G) Handleplan for mad og måltider i skoler
(U) Etablering og kvalificering af skolemadsordninger
(U) Etablering af skolefrugt/grøntordninger
(U) Rådgivning om mad- og måltidspolitik på ungdomsuddannelser
(G) Handleplan for mad og måltider i kommunens kantiner
(U) Handleplan for mad og måltider i kommunale ejendomme, herunder idrætshaller
(G) Handleplan for mad og måltider i kommunale institutioner, botilbud og væresteder for borgere med
særlige behov
(G) Handleplan for mad og måltider i forbindelse med madservice til ældre borgere, inkl. madudbringning
Tilbud og tidlig opsporing
(G) Rådgivning til nye familier
(G) Sundhedspædagogiske samtaler med elever i skolen
(G) Forebyggende hjemmebesøg til ældre (75+årige)
Information og undervisning
(G) Undervisning om mad og måltider i skolen
(G) Information til borgerne om sund mad og måltider
Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2014/02feb/ForebygpkMadMaaltider.pdf
Forebyggelsespakke – Overvægt
Rammer
(G) Kommunal politik for overvægt
(G) Handleplaner på kommunens arbejdspladser og institutioner
(G) Forebyggelse af overvægt i dagtilbud
(G) Forebyggelse af overvægt i skoler og fritidsordninger
(G) Forebyggelse af overvægt på bosteder og –former samt på aktiverings- og samværstilbud
(G) Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i dagtilbud, skoler og
fritidsordninger
(G) Forebyggelse af mobning og stigmatisering relatereret til overvægt på kommunens arbejdspladser,
bosteder og samværstilbud
Tilbud
(G) Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn og i første leveår
(U) Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med 3-årige børn
(U) Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i førskolealderen
(G) Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt
(G) Vejledning om vægt ved den kommunale sundhedstjenestes skoleundersøgelser
(G) Tilbud til skolebørn med moderat overvægt
(G) Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt
(U) Tilbud til unge med moderat overvægt
(G) Rådgivning om overvægt ved rygestop
(U) Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning
(U) Vejledning om overvægt ved sundhedsplejerskens graviditetsbesøg
(G) Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg til ældre
(U) Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejens besøg i hjemmet
(U) Forebyggelse af overvægt hos ansatte på kommunale arbejdspladser
Information og undervisning
(G) Den kommunale sundhedstjenestes konsulent funktion i dagtilbud
(G) Sundhedsundervisning i skolen
(U) Sundhedssamtale på ungdomsuddannelser
(G) Oversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt
(G) Information til borgerne om vægt
Tidlig opsporing
(G) Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for overvægt
(G) Opsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for overvægt
(G) Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for overvægt
(G) Opsporing af børn og voksne med overvægt på bosteder og –former samt på aktiverings- og
samværstilbud
(G) Opsporing af ældre med overvægt ved forebyggende hjemmebesøg
Link til den fulde udgave af forebyggelsespakken
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/06jun/ForebygPk/Overvaegt.pdf
Uddybende succeskriterier for
Strategien for sund mad og drikke
Det er et fælles ansvar, både internt og på tværs af forvaltningsområder, at bidrage til opfyldelsen af flest
mulige uddybende succeskriterier. For succeskriterierne på børneområdet betyder det, at selvom der måles
på lokale data fra Skolesundhed.dk er det ikke alene de respektive skolers ansvar, at succeskriterierne
opfyldes, men et fælles ansvar for hele kommunen at understøtte opfyldelsen af disse.
Nedenstående beskriver den forventede procentvise forandring fra 2014 til 2018 beregnet ud fra de
Nationale sundhedsmål, hvor der forventes en forbedring på 10 % over de næste 10 år. Tallene skal
betragtes som et måleredskab til brug ved evalueringen af strategien for sund mad og drikke, og vil være
med til at synliggøre udviklingen på området.
Succeskriterier med udgangspunkt i Den Nationale Sundhedsprofil
x
Andelen med usundt kostmønster er faldet fra 18,5 % til 14,5 %
x
Andelen der spiser frugt dagligt er steget fra 61,4 % til 65,4 %
x
Andelen der drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gang om ugen er
faldet fra 14,1 % til 10,1 %
x
Andelen er spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen er
faldet fra 12,5 % til 8,5 %
x
Andelen der spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen er faldet fra 12,8 % til
8,8 %
x
Andelen der er undervægtige (BMI< 18,5) er faldet fra 2,1 % til 0 %
x
Andelen der er moderat overvægtig (BMI>25) er faldet fra 54,3 % til 50,3 %
x
Andelen der er svær overvægtige (BMI >30) er faldet fra 16,3 % til 12,3 %
Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk
Børn i 0. klasse
x Andelen der spiser frugt hver dag er steget fra 68 % til 72 %
x
Andelen der drikker mælk hver dag er steget fra 75 % til 79 %
x
Andelen der drikker sodavand, saft eller kakao 2-4 dage om ugen er faldet med 40 % til 36 %
x
Andelen af forældre der synes barnets vægt passer til højden er steget fra 84 % til 88 %
Side 1 af 2
x
Andelen der er overvægtige er faldet fra 8 % til 4 %
Børn i 5. klasse
x Andelen der drikker mælk hver dag er steget fra 66 % til 70 %
x
Andelen der spiser frugt hver dag er steget fra 48 % til 52 %
x
Andelen der spiser grøntsager hver dag er steget fra 47 % til 51 %
x
Andelen der spiser morgenmad på hverdage er steget fra 84 % til 90 %
x
Andelen der spiser frokost på hverdage er steget fra 89 % til 93 %
x
Andelen der spiser aftensmad på hverdage er steget fra 99 % til 100 %
x
Andelen der spiser mellemmåltider er på hverdage er steget fra 7 0% til 74 %
Børn i 8. klasse
x Andelen der drikker mælk hver dag er steget fra 54 % til 58 %
x
Andelen der spiser frugt hver dag er steget fra 44 % til 48 %
x
Andelen der spiser grøntsager hver dag er steget fra 43 % til 47 %
x
Andelen der spiser morgenmad på hverdage er steget fra 78 % til 82 %
x
Andelen der spiser frokost på hverdage er steget fra 77 % til 81 %
x
Andelen der spiser aftensmad på hverdage er steget fra 96 % til 100 %
x
Andelen der spiser mellemmåltider er på hverdage er steget fra 63 % til 71 %
x
Andelen der er overvægtige er faldet fra 15 % til 11 %
Side 2 af 2
Bilag: 215.1. Varde Kommunes høringssvar på Praksisplanen
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 57936/15
Region Syddanmark
Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
Tlf. 79 94 68 00
www.vardekommune.dk
[email protected]
Varde Kommunes høringssvar på Praksisplanen for almen praksis
Anette Filtenborg
Direkte tlf. 79 94 60 88
[email protected]
På møde d. 12. maj 2015 har Social og Sundhedsudvalget i Varde Kommune
54360-15
behandlet høringsversionen af Praksisplanen 2015-2018 for Region Syddanmark. Journalnr.
Sagsnr. 15-5446
Varde Kommune finder det positivt, at der er en tydelig sammenhæng fra
Sundhedsaftalen 2015-2018 til høringsversionen af praksisplanen.
I forbindelse med de konkrete initiativer i praksisplanen finder Varde Kommune
det afgørende, at der i praksisplanudvalget arbejdes fokuseret med en prioritering
af indsatserne, og at der er et stort fokus på implementeringen, hvis de mange
initiativer skal gennemføres i planperioden.
Varde Kommune er til dels enig i Praksisplansudvalgets prioritering af
indsatsområderne, som er beskrevet i kap. 6. I Varde Kommune prioriteres
følgende indsatser: sundhedshuse og rekruttering, lægemiddelområdet,
telemedicin og velfærdsteknologi, DÆMP, TOF, kommunens akutfunktion og
sygemeldinger. Varde Kommune er ikke uenig i de andre prioriteringer, men
finder, at de nævnte indsatser er dem, der har mest relevans i Varde Kommune. I
forhold til de nævnte indsatser ønsker Varde Kommune at følgende kommentar
overvejes i indarbejdelsen af høringssvarene.
I forhold til rekruttering og sundhedshuse så opfordrer Varde Kommune til at
denne indsats prioriteres højere. Hvis implementeringen af Praksisplanen skal
lykkes, er det nødvendigt at sikre en tilstrækkelig lægedækning. Sundhedshusene
er et af de tiltag, som kan være med til at rekruttere nye læger.
I forhold til telemedicin ser Varde Kommune det som positivt, at der er kommet
fokus på de praktiserende lægers inddragelse i telemedicin. Behovet for dette er til
stede. Særligt er det positivt, at der er opsat konkrete målsætninger på side 32 i del
1, målsætninger som Varde Kommune tilslutter sig.
På side 18 i del 1 henvises der til samarbejde omkring udskrivelse af den ældre
medicinske patient, hvor et øget samarbejde mellem almen praksis og
hjemmesygeplejen skal aftales. Varde Kommune oplever, at borgere udskrives til
plejecentrene uden at hjemmesygeplejen er med ind over. Der bør derfor også
fokuseres på samarbejdet mellem almen praksis og social- og
sundhedsassistenterne.
Postadresse: Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
2
Varde Kommune finder det positivt, at TOF er en af de prioriterede indsatser i Praksisplanen.
Varde har med udviklingen af kroniske sygdomme, det høje aldersgennemsnit hos de alment
praktiserende læger og befolkningsudviklingen særlige udfordringer foran sig. Med TOF kan vi
styrke samarbejdet omkring disse udfordringer.
Udviklingen af samarbejdet mellem almen praksis og kommunernes akutfunktioner bør
opprioriteres i forhold til den prioritering, der er fremlagt i høringsversionen af praksisplanen.
Varde Kommune finder det derfor også meget vigtigt, at man lykkes med at finde en aftale om
sygebesøg
I forhold til sygemeldinger ser Varde Kommune det som vigtigt, at der er særligt fokus på
sammenspillet mellem kommunens jobcentre og almen praksis i forhold til afklaringen af borgere
på sygedagpenge mv.
Varde Kommune har endvidere følgende kommentar til de andre prioriterede områder i
Praksisplanen.
Vedrørende indsatsen om samtaleterapi så foreslår Varde Kommune, at så længe lægemanglen er så
omfattende, så kan samtaleterapi fravælges og/eller nedprioriteres, idet den vil kunne give af andre
faggrupper, eks. psykologer.
Varde Kommune ser positivt på de opsatte målsætninger på side 33 i del 1 omkring telefonisk
tilgængelighed. Det er en mulighed der efterspørges.
Varde Kommune ser desuden et interessant potentiale i, at der på forsøgsbasis skal afprøves
modeller for fasttilknyttede læger på plejehjem og bosteder. Indsatsen forventes at kunne hjælpe til
at nedbringe omfanget af forebyggelige indlæggelser og indlæggelser generelt blandt ældre
mennesker.
Venlig hilsen
Thyge Nielsen
Formand for Social og Sundhedsudvalget
Kirsten Myrup
Sundhedschef
3
Bilag: 217.1. Kommunal medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2014
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 38199/15
Finansiering og medfinansiering
Sundhedsområdet
Varde Kommune
2014
Maj 2015
Inga Schmidt, Økonomi
Mai Sønderby, Social og Sundhed
Doknr. 38199-15
1/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING...................................................................................................................................................4
INDHOLD .........................................................................................................................................................5
RESUME ...........................................................................................................................................................6
AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING ..............................................................7
SOMATIK ..............................................................................................................................................................8
STATIONÆR SOMATIK ...........................................................................................................................................8
AMBULANT SOMATIK ............................................................................................................................................9
GENOPTRÆNING UNDER INDLÆGGELSE ..............................................................................................................10
PSYKIATRI ..........................................................................................................................................................11
STATIONÆR PSYKIATRI .......................................................................................................................................11
AMBULANT PSYKIATRI ........................................................................................................................................13
SYGESIKRINGSOMRÅDET (PRAKSISSEKTOREN) ..............................................................................................14
ALMEN LÆGEBESØG ............................................................................................................................................15
SPECIALLÆGE ......................................................................................................................................................16
FYSIOTERAPI .......................................................................................................................................................17
KIROPRAKTOR .....................................................................................................................................................18
PSYKOLOGHJÆLP ................................................................................................................................................19
TANDLÆGE ..........................................................................................................................................................20
FODTERAPI ..........................................................................................................................................................21
AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL FINANSIERING......................................................................22
AMBULANT GENOPTRÆNING ............................................................................................................................22
SPECIALISERET AMBULANT GENOPTRÆNING ................................................................................................22
PATIENTER INDLAGT PÅ HOSPICE OG FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER ....................................................23
FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER .......................................................................................................................23
HOSPICE ..............................................................................................................................................................23
KOMMUNAL UDGIFT (IKKE EN DEL AF MEDFINANSIERINGEN OG FINANSIERINGEN) ....24
VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI OG RIDEFYSIOTERAPI ......................................................................................24
OPSAMLING..................................................................................................................................................26
INDSATSEN FREMADRETTET .................................................................................................................28
SUNDHEDSAFTALEN ...........................................................................................................................................28
SUNDHEDSPOLITIKKEN .....................................................................................................................................28
DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN ...........................................................................................................................28
VIRTUEL KONSULTATION PÅ DØGNREHABILITERINGEN ...............................................................................29
PSYKIATRIEN .....................................................................................................................................................29
VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI ...........................................................................................................................30
DATA ...................................................................................................................................................................30
ANBEFALINGER FREMADRETTET........................................................................................................31
BILAG ...............................................................................................................................................................32
BILAG1: BEREGNING AF AKTIVITETSBESTEMT, KOMMUNAL MEDFINANSIERING ........................................32
2/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
BILAG 2: .............................................................................................................................................................33
3/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Indledning
Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden strukturreformen den 1. januar 2007.
Den kommunale medfinansiering udgør omkring 20 % af det offentlige sundhedsbudget. Det er Statens
Seruminstitut der administrerer opgaven, og hver måned opgøres størrelsen for den kommunale betaling, på
baggrund af indberetninger fra regionen, og betalingen opkræves hos kommunerne.
Pr. 1. januar 2012 blev der indført en ny afregningsmodel, som medførte, at der ikke længere blev opkrævet
et grundbidrag, men området blev i stedet alene aktivitetsbestemt medfinansieret. Det aktivitetsbestemte
bidrag for stationær og ambulant somatik samt speciallægetaksten blev hævet, med henblik på at øge
incitamentet i kommunerne til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser gennem en effektiv
forebyggelses- og plejeindsats. Der er dog bred enighed om, at det kun er i et vist omfang, vi i kommunerne
kan påvirke finansieringen og medfinansieringen af sundhedsvæsenet.
Den aktivitetsbestemte medfinansiering beregnes som et vist beløb pr. ydelse som leveres af det regionale
sundhedsvæsen, jfr. takstblad for kommunal (med)finansiering (se bilag 1). Hvert år reguleres lofterne for
den maksimale takst pr. indlæggelse/ydelse på baggrund af den fastsatte regionale pris- og
lønfremskrivningsprocent.
Derudover er der områder, hvor kommunen finansierer hele udgiften. Det drejer sig om specialiseret
genoptræning, indlæggelse på hospice samt udgiften til færdigbehandlede patienter.
I denne redegørelse indgår endvidere den vederlagsfri fysioterapi som siden 1.8.2008 har været et
kommunalt ansvar. Det er ikke en del af hverken medfinansieringen eller finansieringen.
4/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Indhold
Det efterfølgende indeholder korte beskrivelser og grafiske oversigter over:
 Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2013 og
2014 (opgjort i 2014-priser) samt regions- og landgennemsnittet for 2014. For psykiatrien indgår
desuden tal fra 2012, da der har været problemer med afregningen i 2013.
Der indgår en graf for den totale kommunale medfinansiering samt for hvert område. Graferne for
den totale kommunale medfinansiering samt for somatik og psykiatri viser udgiften pr. indbygger,
mens den for hele praksissektoren viser udgift pr. 100 indbyggere. Tilknyttet de fleste af graferne er
desuden en tabel over udviklingen i udskrivninger, besøg eller ydelser samt i nogle tilfælde
udviklingen i antal personer/individer.

Kommunal aktivitetsbestemt finansiering af hospiceindlæggelser, færdigbehandlede patienter og
specialiseret genoptræning (som udføres ambulant på sygehusene, idet det kræver lægefaglig
ekspertise) for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2013 og 2014 (opgjort i 2014-priser) samt
regions- og landgennemsnittet for 2014. Der indgår en graf for specialiseret genoptræning, der viser
udgiften pr. 100 indbyggere, samt en tabel over hospice-indlæggelser og færdigbehandlede
patienter.

Udgifter til vederlagsfri fysioterapi jf. Sundhedslovens § 140a for de 22 kommuner i Region
Syddanmark i 2013 og 2014 (opgjort i 2014-priser) samt regionsgennemsnittet for 2014.
Gennemsnitstal for hele landet er ikke tilgængelige. Grafen viser udgiften pr. 100 indbyggere. Den
vederlagsfri fysioterapi er ikke en del af den kommunale medfinansiering/finansiering af
sundhedsvæsenet, men alligevel interessant i denne sammenhæng.
Data er opgjort pr. 31.12.2014 og alle tal fra 2013 er omregnet til 2014 pris- og lønniveau (prisfremskrivning
på 1,1% er anvendt) - dermed er tallene direkte sammenlignelige.
Folketallet i Varde Kommunes var pr. 1.1.2014 på 49.958 borgere, og det er et fald på 11 borgere fra 2013 til
2014.
Andelen af borgere, der er over 65 år, udgør pr. 1.1.2015 i Varde kommune 20.29% (i 2013 udgjorde andelen
19,33%), hvor regionsgennemsnittet er på 19,90% (I 2013 udgjorde andelen 19,04%).
5/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Resume
Nedenfor ses en oversigt over den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering og finansiering i
2013 og 2014. Oversigten viser, hvor meget Varde Kommune er afregnet i 2013 (med og uden
prisfremskrivning) samt i 2014.
Område
Somatik stationær
Genoptræning stationær
Somatik ambulant
Somatik samlet
2013
Forskel 2013 til 2014
Forskel 2013 til 2014
2013 - prisfremskrevet 2014
(ikke prisfremskrevet) (prisfremskrevet)
77.340.937
78.191.687
79.681.496
2.340.559
1.489.809
2.967.808
3.000.454
3.337.462
369.654
337.008
69.078.333
69.838.195
74.705.050
5.626.717
4.866.855
149.387.078
151.030.336
157.724.008
8.336.930
6.693.672
Psykiatri stationær
Psykiatri ambulant
Psykiatri samlet
1.338.513
3.575.384
4.913.897
1.353.237
3.614.713
4.967.950
2.036.696
6.703.404
8.740.100
698.183
3.128.020
3.826.203
683.459
3.088.691
3.772.150
Speciallæge
Almen læge
Fysioterapi
Kiropraktik
Psykologhjælp
Fodterapeut
Tandlæge
Andet
Sygesikring samlet
5.756.185
3.724.784
442.041
63.794
154.471
62.646
1.038.248
0
11.242.169
5.819.503
3.765.757
446.903
64.496
156.170
63.335
1.049.669
0
11.365.833
6.000.448
3.888.879
442.421
65.426
134.357
66.010
1.070.785
0
11.668.326
244.263
164.095
380
1.632
-20.114
3.364
32.537
426.157
180.945
123.122
-4.482
930
-21.813
2.675
21.116
302.493
24.661
0
863.135
887.796
24.932
0
872.629
897.562
184.128
90.146
1.885.394
2.159.668
159.467
90.146
1.022.259
1.271.872
159.196
90.146
1.012.765
1.262.106
1.060.374
1.072.038
1.155.245
94.871
83.207
167.491.314
169.333.718
181.447.347
13.956.033
12.113.629
Færdigbehandlede somatik
Færdigbehandlede psykiatri
Hospice
Færdigbehandlede og hospice samlet
Ambulant specialiseret genopt.
I alt
Tabel 1: Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering og finansiering, 2013 (med og uden
prisfremskrivning) og 2014, opgjort for Varde Kommune.
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (eSundhed)
I det efterfølgende gennemgås hvert område for sig, herunder en benchmark med de øvrige
kommuner i regionen. I benchmark-analysen er der taget højde for manglende afregning i 2013,
hvilket ikke er tilfældet i tabel 1. Herudover kan der være en lille variation ift. udgiften i 2014, idet
data fra tabel 1 er trukket senere og der dermed vil være sket yderligere efterreguleringer.
6/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Af figur 1 ses, at Varde Kommune fra 2013 til 2014 har haft en stigning i den totale kommunale
medfinansiering. Hvor Varde Kommune tidligere var en af de kommuner i Region Syd med de laveste
udgifter pr. indbygger til medfinansiering af sundhedsvæsenet, så nærmere man sig nu hastigt regions- og
landsgennemsnittet. Tilbage i 2012 havde Varde Kommune de laveste udgifter i Region Syd.
Der har været stigninger i 10 ud af regionens 22 kommuner, resten har oplevet et fald.
På det psykiatriske område, mangler der for kommunerne Fanø, Esbjerg, Billund, Vejen og Varde en del
afregninger, som skulle være indberettet i 2013. For Varde kommune drejer det sig om ydelser for ca. 3 mio.
kr. I nedenstående opgørelse er der korrigeret for denne fejl, ved at udgiften til psykiatri er sat til samme
niveau som i 2012, og udgiften pr. indbygger er derfor til dels sammenlignelige, om end der ikke er tale om
faktuelle tal.
Den samlede udgift til aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering var i 2014 på 178 mio. kr. hvilket er en
stigning på 8,3 mio. kr. i forhold til 2013.
Figur 1: Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, totalt set i 2013 og 2014, opgjort for kommunerne i
Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
7/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Somatik
Varde Kommune har i 2014 haft 10.187 indlæggelser og 119.766 ambulante besøg på det somatiske område.
Stationær somatik
Kommunernes udgifter til stationær somatik ses af figur 2. Varde Kommune har i 2014 oplevet en stigning fra
1.565 kr. til 1.597 kr. pr. indbygger i udgiften til stationær somatik. Varde Kommunes udgift ligger dermed
over regionsgennemsnittet, og kun lige under landsgennemsnittet.
Gennemsnittet for Region Syd er faldet fra 1.537 i 2013 til 1.498 i 2014. Landsgennemsnittet er ligeledes
faldet fra 1.637 i 2013 til 1.620 i 2014. Kun 4 kommuner i Region Syd har, foruden Varde Kommune, oplevet
en stigning.
Antallet af indlæggelser er steget med ca. 500 fra 2013 til 2014. Antallet af personer, der har været indlagt er
ikke steget tilsvarende, så det skyldes flere indlæggelser pr. person. Stigningen kan ikke tilskrives flere
indlæggelser som følge af fødsler idet fødselstallet er faldet fra 471 fødsler i 2013 til 456 fødsler i 2014 (se
udvikling i bilag 2).
Den samlede udgift til stationær somatik var i 2014 på 79,8 mio. kr., hvilket er en stigning på 1,6 mio. kr. i
forhold til 2013.
Figur 2: Stationær somatik i 2013 og 2014, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
Antal
personer
Antal
Gennemsnitligt antal udskrivninger
År
udskrivninger
pr. person
2010
6.247
10.053
1,61
2011
6.008
9.787
1,63
2012
5.915
9.478
1,60
2013
5.944
9.682
1,63
2014
6.136
10.187
1,66
Tabel 2: Udvikling i antal personer og antal udskrivninger – stationær somatik (eSundhed)
8/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Ambulant somatik
Det fremgår af figur 3, at der på den ambulante somatik i Varde Kommune har været en stigning fra 2013 til
2014, men Varde kommune er stadig den kommune i Regionen, der har den laveste udgift pr. indbygger.
Der er en tendens til, at flere sygehusydelser afvikles som ambulante ydelser. Udgiften pr. indbygger var i
2013 på 1.398 kr. og er i 2014 steget til 1.497 kr. Både på landsplan og i Region Syddanmark har der været en
stigning i antallet af ambulante besøg. Det er endvidere værd at bemærke, at gennemsnittet i Region
Syddanmark generelt ligger højt i forhold til landsgennemsnittet. Det modsatte gør sig gældende på den
stationære somatik.
Antallet af personer, der har haft et ambulant besøg, er steget med 3.000 personer fra 2013 til 2014,
samtidig med at antallet af besøg er steget med godt 15.000. Det medfører derfor, at antallet af besøg pr.
patient er stort set uændret.
Den samlede udgift til ambulant somatik var i 2014 på 74,8 mio. kr., hvilket er en stigning på 4,9 mio. kr. i
forhold til 2013.
Figur 3: Ambulant somatik i 2013 og 2014 opgjort på kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal besøg
2010
21.242
87.899
2011
21.686
93.109
2012
24.160
104.208
2013
22.159
104.211
2014
25.140
119.766
Tabel 3: Udvikling i antal personer og antal besøg – ambulant somatik (eSundhed)
Gennemsnitlig antal
besøg pr. person
4,14
4,29
4,31
4,70
4,76
9/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Genoptræning under indlæggelse
Figur 4 viser udgifterne til genoptræning under indlæggelse. Heraf ses det, at de kommuner, der er tilknyttet
Sydvestjysk Sygehus, foruden Vejle kommune, generelt har den laveste udgift.
For 18 af kommunerne i Region Syddanmark har der været en stigning fra 2013 til 2014, og både
regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet har været stigende. Også i Varde kommune har der været en
stigning fra 2013 til 2014.
Udgiften til genoptræning under indlæggelse på sygehus var i 2014 på 3,3 mio. kr., hvilket er en stigning på
0,3 mio. kr. i forhold til 2013.
Figur 4: Genoptræning under indlæggelse i 2013 og 2014 opgjort for kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
10/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Psykiatri
Varde Kommune har i 2014 haft 307 udskrivninger og 13.015 ambulante besøg i psykiatrien.
I den grafiske fremstilling er tallene for 2013 anført til samme niveau som 2012, for kommunerne omkring
SVS, da der i denne periode mangler en del registreringer. Data for disse kommuner for 2013 er derfor ikke
faktuelle tal.
Den samlede udgift i 2014 for psykiatrien var på 8,8 mio. kr., hvor der i 2013 var afregnet for 4,9 mio. kr. (lav
som følge af manglende afregninger).
Stationær psykiatri
Udgifterne til stationær psykiatri ses af figur 5.
For Billund, Esbjerg, Fanø, Vejen og Varde kommune er udgiften for 2013 sat til samme niveau som i 2012,
på grund af manglende afregninger for 2013.
I mange af kommunerne har der været en stigning i udgiften og den gennemsnitlige udgift for Region
Syddanmark ligger kun lige under landsgennemsnittet. 8 af regionens kommuner har oplevet et fald. For
Varde Kommune ser det ud til, at der er sket et fald når der sammenlignes med 2012-niveau.
Udgiften i 2014 var 2,0 mio. kr., hvor der i 2013 var afregnet for 1,3 mio. kr.
Figur 5: Stationær psykiatri i 2013 og 2014, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
11/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
:
År
Antal personer
2010
2011
2012
2013
2014
Antal udskrivninger
161
145
183
119
208
Gennemsnitligt antal
udskrivninger pr. person
268
227
273
170
307
1,66
1,57
1,49
1,43
1,48
Tabel 4: Udvikling i antal personer og antal besøg - stationær psykiatri (eSundhed)
12/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Ambulant psykiatri
Udgifterne til ambulant psykiatri ses af figur 6.
For Billund, Esbjerg, Fanø, Vejen og Varde kommune er udgiften for 2013 sat til samme niveau som i 2012,
på grund af manglende afregninger for 2013.
Lidt over halvdelen af kommunerne i Region Syddanmark har oplevet en stigning fra 2013 til 2014. Varde
Kommune har en væsentlig stigning sammenlignet med 2012-niveau, hvilket giver god mening i forhold at
mange kommuner i hele landet oplevede en stigning fra 2012 til 2013. Gennemsnittet for Region
Syddanmark ligger lige over landsgennemsnittet.
Udgiften i 2014 var 6,8 mio. kr., hvor der i 2013 var afregnet for 3,6 mio. kr.
Figur 6: Ambulant psykiatri i 2013 og 2014, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal
personer
Antal besøg
2010
1.188
9.691
2011
1.197
9.756
2012
1.311
10.896
2013
1.179
6.956
2014
1.448
13.015
Tabel 5: Udvikling i antal personer og antal besøg – ambulant psykiatri (eSundhed)
Gennemsnitlig antal
besøg pr. person
8,16
8,15
8,31
5,90
8,99
13/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Sygesikringsområdet (Praksissektoren)
Sygesikringsudgifterne fordeler sig på udgifter til ydelser hos den praktiserende læge (alm. læge),
speciallæge, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, psykologhjælp og fodterapi. Af figur 7 ses de samlede
udgifter til praksissektoren i 2014, opgjort pr. 100 indbyggere.
Det ses, at Region Syddanmarks gennemsnitlige udgifter pr. indbygger ligger væsentligt under
landsgennemsnittet, og at Varde kommunes udgifter endvidere ligger væsentligt under
regionsgennemsnittet. Der er sket en stigning i Varde kommunes udgifter fra 2013 til 2014.
Varde Kommunes samlede udgift til sygesikringsområdet var i 2014 på 11,7 mio. kr., hvilket er en stigning på
0,3 mio. kr. i forhold til 2013. En opdeling på specialer følger nedenfor.
Figur 7: Udgiften til Praksissektoren (sygesikring) totalt set i 2013 og 2014, opgjort for kommunerne i
Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
Nedenfor gennemgås udviklingen i antal ydelser. Antallet af ydelser omfatter alle prissatte ydelser såsom
konsultationer, kørsel, fotos, tolkebistand, email- og telefonkonsultation, møder mv. Antal ydelser følger.
År
Antal Personer
Antal ydelser
2010
48.455
631.636
2011
48.525
651.608
2012
48.044
637.845
2013
47.730
606.196
2014
47.974
615.524
Tabel 6: Udvikling i antal ydelser – sygesikringsområdet total (eSundhed)
Antal ydelser pr.
person
13,0
13,4
13,3
12,7
12,8
14/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Almen lægebesøg
Figur 8 viser udgiften til almen praktiserende læger, hvor Varde Kommunes udgifter ligger over både regionsog landsgennemsnittet.
Stor set alle kommuner har oplevet en stigning i udgiften fra 2013 til 2014, hvilket også gælder for Varde
kommune.
Fra 2012 til 2013 ses et fald i ydelser. Antallet af ydelser er fra 2013 til 2014 steget med 7.373 ydelser, mens
antallet af ydelser pr. person er relativt stabil.
Varde Kommunes samlede udgift til almen læge var i 2014 på knap 3,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,1
mio. kr. i forhold til 2013.
Figur 8: Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til Almen læge i 2013 og 2014, opgjort for
kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal ydelser
2010
45.242
393.750
2011
45.493
402.813
2012
44.932
390.577
2013
44.645
374.304
2014
44.848
381.677
Tabel 7: Udvikling i antal ydelser – almen læge (eSundhed)
Antal ydelser pr. person
8,7
8,9
8,7
8,4
8,5
15/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Speciallæge
Udgifterne til speciallægebesøg ses af figur 9.
Varde Kommunes udgift til speciallæge ligger væsentligt under gennemsnittet for Region Syddanmark og for
hele landet. Kommunen har i lighed med godt halvdelen af de andre kommuner i Region Syddanmark
oplevet en lille stigning i udgiften fra 2013 til 2014.
Alle kommunerne i regionen ligger under landsgennemsnittet. Dette kan hænge sammen med, at der er lidt
længere imellem speciallægerne i denne del af landet. Dette faktum kan muligvis også være en af
forklaringerne på, at vi ligger lidt højere på den almene læge, men også på de ambulante besøg idet
speciallægebesøg og ambulante sygehusbesøg ofte substituerer hinanden. Den lave udgift til speciallæge kan
forklare en del af udgifterne til ambulante sygehusbesøg. De største udgifter i forbindelse med
speciallægebesøg er hos hudlæge, ørelæge og øjenlæge.
Fra 2013 til 2014 har der været en stigning i antal ydelser på 2722 ydelser, mens antal ydelser pr. person har
været relativt stabil.
Den samlede sygesikringsudgift til speciallæge var i 2014 på 6 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,2 mio. kr. i
forhold til 2013.
Figur 9: Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til speciallæger i 2012 og 2013 for kommunerne i
Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal ydelser
2010
12.270
65.936
2011
12.879
69.355
2012
12.468
66.220
2013
12.455
66.930
2014
12.537
69.652
Tabel 8: Udvikling i antal ydelser – speciallæge (eSundhed)
Antal ydelser pr. person
5,4
5,4
5,3
5,4
5,6
16/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Fysioterapi
Figur 10 viser, at Varde Kommune har den højeste udgift til fysioterapi i Regionen, samt at udgiften også er
væsentlig højere end landsgennemsnittet. Generelt ligger gennemsnittet for Regionen noget lavere end
landsgennemsnittet.
Udgiften til kiropraktik er til gengæld meget lav i Varde kommune, og disse to udgifter kan godt ses under et,
da de leverede ydelser ofte substituerer hinanden.
I Varde Kommune er udgiften faldet fra 894 kr. til 886 kr. pr. 100 indbyggere. Der er kun tre af de øvrige
kommuner i Region Syddanmark, der har oplevet et fald.
Det er de praktiserende læger der henviser til fysioterapeutisk behandling. Borgeren betaler selv 40 % af
udgiften og Regionen betaler 60 % (hvoraf Varde kommune er medfinansierende med 10 %).
Fra 2013 til 2014 har der været et fald på 1460 ydelser, men samtidig er der sket et fald i antal personer,
hvilket betyder at antal ydelser pr. person er relativt konstant.
Varde Kommunes udgift til fysioterapi via. sygesikringen var i 2014 på 0,4 mio. kr., hvilket er stort set
uændret sammenlignet med 2013.
Figur 10: Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til fysioterapi 2013 og 2014 for kommunerne i
Region Syddanmark.
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal ydelser
2010
4.628
45.698
2011
4.721
46.718
2012
4.776
48.938
2013
4.751
47.762
2014
4.709
46.302
Tabel 9: Udvikling i antal ydelser – fysioterapi (eSundhed)
Antal ydelser pr. person
9,9
9,9
10,2
10,1
9,8
17/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Kiropraktor
Figur 11 viser, at Varde Kommunes udgifter til kiropraktor er de laveste i Regionen. Udgiften bør dog
sammenholdes med udgiften til fysioterapi, da disse ydelser på flere områder substituerer hinanden. Den
lave udgift til kiropraktor er dermed også med til at forklare en del af den høje udgift til fysioterapi.
Der har været en lille stigning i Varde kommunes udgift til kiropraktor fra 2013 til 2014. Antallet af ydelser er
steget fra 2013 til 2014 med knap 300, samtidig er antal ydelser pr. person faldet en smule.
Varde kommunes udgift var i 2014 på ca. 65.000 kr., hvilket er stort set uændret sammenlignet med 2013.
Figur 11: Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til kiropraktik i 2013 og 2014, opgjort for
kommunerne i Region Syddanmark.
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal ydelser
2010
1.924
12.334
2011
1.977
12.912
2012
1.890
12.531
2013
1.913
12.341
2014
1.993
12.630
Tabel 10: Udvikling i antal ydelser – kiropraktik (eSundhed)
Antal ydelser pr. person
6,4
6,5
6,6
6,5
6,3
18/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Psykologhjælp
Figur 12 viser udgifterne til psykologhjælp, hvoraf ses, at Varde Kommunes udgifter ligger lavest
sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen og desuden ligger væsentligt under landsgennemsnittet.
Der har været et fald i udgiften i 2014 i forhold til 2013, hvilket også ses i hos halvdelen af regionens
kommuner.
Antal ydelser er faldet med 477 fra 2013 til 2014, mens antal ydelser pr. person har været relativt stabil.
Varde kommunes udgift til psykologhjælp var i 2014 på ca. 134.000 kr., hvilket er et lille fald på 20.000 kr.
sammenlignet med 2013.
Figur 12: Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til psykologhjælp i 2013 og 2014, opgjort for
kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal ydelser
2010
434
1.996
2011
500
2.442
2012
576
2.976
2013
613
3.097
2014
539
2.620
Tabel 11: Udvikling i antal ydelser – psykologhjælp (eSundhed)
Antal ydelser pr. person
4,6
4,9
5,2
5,1
4,9
19/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Tandlæge
Figur 13 viser, at Varde Kommunes udgifter til tandlægebesøg ligger noget under gennemsnittet for regionen
og for hele landet. Varde Kommune har oplevet en stigning i udgiften fra 2013 til 2014, hvilket også gælder
for 8 ud af de 21 øvrige kommuner i Region Syddanmark.
Lave udgifter til tandlægebesøg er ikke nødvendigvis et udtryk for sund tandstatus, idet en stor del af
tandlægebehandlingen er forebyggende arbejde.
Antal ydelser er faldet med 670 ydelser samtidig med, at antal ydelser pr. person har været stabil.
Varde kommunes udgift til tandlæge var i 2014 på ca. 1 mio. kr., hvilket er stort set uændret sammenlignet
med 2013.
Figur 13: Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til tandlæge i 2013 og 2014, opgjort for
kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal ydelser
2010
24.387
111.413
2011
24.757
114.689
2012
24.593
112.395
2013
24.335
97.076
2014
24.335
97.746
Tabel 12: Udvikling i antal ydelser – tandlæge (eSundhed)
Antal ydelser pr. person
4,6
4,6
4,6
4,0
4,0
20/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Fodterapi
Regionernes Lønnings- og takstnævn har indgået aftale om overenskomst med Landsforeningen af
Statsautoriserede Fodterapeuter pr. 1. juni 2011. Tidligere er afregningen ikke foregået elektronisk.
Der har været en lille stigning i udgiften for samtlige kommuner, men Varde Kommune ligger stadig under
både regions- og landsgennemsnittet.
Antal ydelser er steget med 244 ydelser, mens antal ydelser pr. person har været stabil.
Varde kommunes udgift til fodterapi var i 2014 på ca. 66.000 kr., hvilket er stort set uændret sammenlignet
med 2013.
Figur 14: Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til fodterapi i 2013 og 2014, opgjort for
kommunerne i Region Syddanmark.
Kilde: Data fra sundhedsstyrelsen (esundhed)
År
Antal personer
Antal ydelser
2012
832
4.208
2013
883
4.686
2014
942
4.930
Tabel 13: Udvikling i antal ydelser – fodterapi (eSundhed)
Antal ydelser pr. person
5,1
5,3
5,2
21/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Aktivitetsbestemt kommunal finansiering
Ambulant genoptræning
Der skelnes imellem specialiseret ambulant genoptræning og almen ambulant genoptræning. Den
specialiserede ambulante genoptræning foregår på sygehusene, idet den kræver særligt udstyr eller
lægefaglig ekspertise.
Den almene genoptræning overgik pr. 1.1.2007 til kommunerne. I Varde kommune udføres opgaven dels af
Træning & Rehabilitering og dels af Varde Fysioterapi. Den almene genoptræning er en ren kommunal udgift
og er ikke med i denne opgørelse.
Specialiseret Ambulant Genoptræning
Figur 15 viser den kommunale finansiering af specialiseret genoptræning for de 22 kommuner i Region
Syddanmark. Varde kommune har oplevet en stigning i udgiften fra 2013 til 2014, men ligger stadig
væsentligt under Regionens gennemsnit og landsgennemsnittet.
Varde kommunes udgift til specialiseret ambulant genoptræning var i 2014 på ca. 1,2 mio. kr., hvilket er en
mindre stigning på 0,1 mio. kr. i forhold til 2013.
Figur 15 Specialiseret ambulant genoptræning i 2012 og 2013, opgjort for kommunerne i Region
Syddanmark.
Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed)
22/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Patienter indlagt på Hospice og færdigbehandlede patienter
Tabel 1 viser en oversigt over udgiften til færdigbehandlede patienter i henholdsvis somatikken og
psykiatrien, fordelt på antal personer, antal dage og udgifter i årene 2007-2014.
Tabel 1 viser ligeledes borgere indlagt på hospice, fordelt på antal personer, antal dage og udgifter i årene
2007 til 2014.
Færdigbehandlede patienter
Somatik 2013
Antal
personer
Antal
dage Pris
Færdigbehandlede patienter
Psykiatri 2013
Antal
personer
Antal
dage Pris
Hospice
Antal
Antal
personer dage
Pris
2007
7 23
37.950
2 120
198.000
24
552
910.800
2008
2
9
15.309
3 131
222.831
24
421
716.121
2009
4 15
26.565
1
3
5.313
33
754 1.335.334
2010
10 42
76.398
2 158
287.402
38
712 1.295.128
2011
3
5
9.170
1 146
267.764
35
568 1.041.712
2012
3
9
16.839
1 47
87.937
21
416
778.336
2013
7 13
24.661
0
0
0
28
455
863.135
2014
15 96 184.128
2 47
90.146
45
983 1.885.394
Tabel 14: Oversigt over færdigbehandlede patienter og patienter indlagt på hospice 2007-2014.
Kilde: data fra sundhedsstyrelsen (esundhed)
Færdigbehandlede patienter
Det tilstræbes, at udgiften til færdigbehandlede patienter helt undgås, men af forskellige årsager er det dog
ikke altid muligt.
Antallet af færdigbehandlede på det somatiske område er fordoblet fra 2013 til 2014. Samtidig er antallet af
dage og dermed udgiften hertil mangedoblet.
I somatikken drejer det sig ofte om 1 eller 2 dage, hvor en patient venter på en plejehjemsplads, og hvor det
ikke er hensigtsmæssigt, at borgeren skal flyttes flere gange. I 2014 drejer det sig dog om væsentlig flere
dage pr. borger, end det har været tilfældet de seneste år. Det dækker bl.a. over 5 borgere med
senhjerneskade, der har ventet flere dage. Heraf har 1 ventet i 29 dage på et tilbud til Lunden, 3 har ventet
på en træningsplads på Carolineparken og 1 har ønsket at komme hjem, med massivt hjælp, hvor alt skulle
koordinere inden udskrivelsen.
I psykiatrien kan det dreje sig om en længere periode, hvor borgeren efter en indlæggelse ikke kan flytte
hjem igen, men hvor der skal findes en plads til beboeren på det rigtige botilbud.
I 2014 er der betalt for 15 personer i somatikken og 2 i psykiatrien.
Hospice
De svingende udgifter kan til dels tilskrives begrænset kapacitet på hospice. Der er 12 pladser på Hospice
Sydvestjylland. Det er derfor forskelligt fra år til år, hvor mange borgere fra Varde Kommune, der får tildelt
en plads. Det er sygehuslægerne, der henviser til hospice.
Varde Kommune har fra 2013 til 2014 oplevet en fordobling i udgiften til hospice. Denne fordobling skyldes
ikke en udvidelse i antallet af pladser men derimod, at fordelingen af pladser i væsentlig højere grad har
fundet sted mellem kommunerne i SVS’ optageområde, hvor der tidligere i højere grad indgik borgere fra
øvrige kommuner. En stigning i udgiften til hospice må afspejle en mindre besparelse i hjemmeplejen og
omvendt.
23/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Kommunal udgift (ikke en del af medfinansieringen og
finansieringen)
Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi
Vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi overgik til kommunerne pr. 1.8.2008. Samtidig blev
gruppen af borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi udvidet.
Personkredsen, der er omfattet af vederlagsfri fysioterapi, er svært fysisk handicappede, hvor tilstanden er
varig og hvor diagnosen er omfattet af sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Det er de praktiserende læger, der
henviser til ordningen, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften.
Pr. 1.8.2008 blev det tilladt for kommunerne selv at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi. I Varde
kommune har man oprettet sådanne tilbud i PPR, til svært fysisk handicappede børn, i Træning &
Rehabilitering og på Lunden. De 2 sidstnævnte udbyder fysioterapi til en nærmere afgrænset målgruppe og
Træning & Rehabilitering udbyder kun holdtræning. Der kræves også lægehenvisning, for at deltage i
kommunens tilbud.
Varde Kommunes udgift til Vederlagsfri fysioterapi hos private klinikker er svagt faldende i forhold til 2013.
Fra 2013 til 2014 er sket en stigning i antallet af patienter (fra 655 patienter i 2013 til 679 patienter i 2014),
men det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient er faldet fra 66 ydelser til 62 ydelser. Varde kommunes
udgift ligger stadig væsentligt over regionsgennemsnittet. Der foreligger ikke tal for landsgennemsnittet.
Figur 16 Udgiften til vederlagsfri fysioterapi i 2013 og 2014, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark
Kilde: Data fra ’Det kommunale vindue’ på Regionens hjemmeside.
* Denne figur indeholder alene udgiften til behandlinger hos privat praktiserende fysioterapeut og ikke de
ordninger, kommunerne selv har etableret.
24/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Varde kommunes udgift til Vederlagsfri ridefysioterapi har været faldende i forhold til 2013. Udgiften har i
2013 og 2014 været præget af lukning af Vestjysk Rideklub i Varde. I 2014 er der 49 personer, der har
modtaget ridefysioterapi.
Figur 17 Udgiften til vederlagsfri ridefysioterapi i 2013 og 2014, opgjort for kommunerne i Region
Syddanmark
Kilde: Data fra ’Det kommunale vindue’ på Regionens hjemmeside.
* Denne figur indeholder alene udgiften til behandlinger hos privat praktiserende fysioterapeut og ikke de
ordninger, kommunerne selv har etableret.
25/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Opsamling
Varde Kommune har fra 2013 til 2014 oplevet en stigning i den kommunale medfinansiering, samtidig er det
dog vigtigt at bemærke, at vi stadig placerer os under både regions- og landsgennemsnittet. Stigningen fra
2013 til 2014 i medfinansiering udgør på det somatiske område 8,3 mio. kr., på det psykiatriske område 3,8
mio. kr. (heraf skyldes en stor del manglende afregning) og på sygesikringsområdet 0,4 mio. kr. Stigningen
skyldes overvejende, at flere borgere har sygehusaktivitet og ikke at hver enkelt borger genererer flere
besøg/indlæggelser.
Ligeledes er Varde Kommune steget i den kommunale finansiering (hospice, færdigbehandlede patienter og
specialiseret genoptræning). Stigningen fra 2013 til 2014 udgør 1,4 mio. kr.
Samlet set udgør det en stigning på ca. 14 mio. kr. – heraf gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget
prisfremskrivning på 2013 tallene samt at der ikke er korrigeret for manglende afregning på det psykiatriske
område, som det er tilfældet i resten af rapporten. Korrigeres for disse udgør den samlede stigning 9,4 mio.
kr.
Varde Kommunes Socioøkonomiske indeks er steget væsentligt fra 2013 til 2014, hvilket muligvis kan
medvirke til at forklare en øget sygehusaktivitet.
Der er flere områder vi ikke har mulighed for at påvirke. Det drejer sig blandt andet om:
 Udviklingen i andelen af ældre borgere
 Socioøkonomisk udvikling
 Regional økonomistyring
 Folketingets garantiforpligtelse f.eks. ventelistegarantier
 Nationale økonomiforhandlinger (DUT)
 Borgernes frie valg
Foreløbige tal for 1. kvartal 2015 kunne tyde på, at udgiften til medfinansieringen for Varde Kommune
stagnerer - muligvis med antydningen af et lille fald. Det er dog med et stort forbehold for, at der stadig
kommer en del efterregistreringer, som vi ikke kender størrelsen af. En opbremsning ville dog harmonere
godt med den nye afregningsform på sygehusene, der lægger op til en opbremsning i aktiviteten og en
begyndende effekt af de tiltag Varde Kommune har igangsat.
I efteråret 2014 er der udarbejdet en analyse af stigningen i medfinansiering fra 2013 til 2014 mhp. at
kvalificere drøftelsen vedr. stigningen i udgifter til medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter (dokknr.
149773-14). Analysen er primært foretaget for indlæggelser blandt borgere under 65 år – dels fordi der var
en undren over at stigningen primært var sket for yngre borgere og dels fordi en vis stigning i den ambulante
aktivitet var forventelig (om end den har været voldsom). Analysearbejdet bygger på data fra første halvår af
2014 og blev afsluttet med følgende hovedresultater:
Analyse henvisningspraksis
 Stigningen i indlæggelser sker for de planlagte indlæggelser – for de akutte er sket et fald.
 Stigningen i henvisning til ambulante besøg sker fra både sygehus og almen praksis – størst stigning
for almen praksis. Dette skal ses i forhold til aktiviteten i almen praksis.
 Stigning i henvisning til indlæggelser sker primært fra sygehuset, det vil sige ved flytning mellem
sygehusene.
26/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby

Der er ikke sket en udvikling inden for almen praksis eller speciallægepraksis i området, der kan
forklare stigningen i medfinansieringen.
 Stigning i besøg uden henvisning stammer primært fra diagnosegruppe ”DS-Læsioner, forgiftninger
og visse andre følger af ydre påvirkninger”. Heri ligger bl.a. brud.
Analyse af indlæggelser for borgere under 65 år
 Varde Kommune oplever en stigning på 2 ud af 3 diagnosegrupper for borgere under 65 år
 Der ses primært stigning i indlæggelserne fra mave-tarm-kirurgisk afsnit, børneafdelingen og ørenæse-hals afsnittet på SVS.
 Når der fordeles på speciale, ses en stigning på specialerne kirurgi og neurologi (neurologien
omfatter sygdomme i relation til nervesystemet eks. demens, dissemineret sklerose, epilepsi, hoved
pine mv.)
 Det ser ikke ud som om, der i højere grad overflyttes patienter mellem sygehusene, i det der ikke er
mange fornyede kontakter udenfor SVS – eller en stor stigning i genindlæggelser generelt.
Øvrig analyse
 Indlæggelseslængde er steget for Varde Kommune, mens den har været nogenlunde stabil for
Region Syddanmark og er faldet for hele landet. Varde Kommune ligger stadig under
regionsgennemsnittet.
 Indlæggelser blandt børn er faldet – både hvad angår unikke børn, der indlægges, og det samlede
antal indlæggelser. Dog ses en stigning på 24 indlæggelser på børneafdelingen på SVS. Det betyder
formentlig, at børn i højere grad indlægges på børneafdelingen på SVS, mens der må være et fald i
indlæggelser af børn på øvrige afdelinger.
 Det ser ikke ud som om, at stigningen er en konsekvens af fødeplanen
 En del af stigningen på ambulante besøg på diagnosegruppen ”DC-svulster”, og kan primært skyldes
”Krop og Kræft” (kræftrehabilitering).
Analyse fra Regionen
 Opgørelse over de 10 dyreste patienter fra Varde Kommune i 2013 og 2014 viser 4 gengangere.
Diagnosegruppen er primært DN18, hvilket formentlig dækker over borgere i dialyse, som har
ambulante besøg flere gange om ugen, og dermed er dyre set i forhold til den kommunale
medfinansiering.
 Udgiften til kontakter med skopier og CT-scanninger er steget med ca. 1,4 mio. kr. for Varde
kommune mellem 2013 og 2014, hvilket må formodes primært at skyldes tarmkræftscreeningen.
Den største del af stigningen falder på mave-tarm-kirurgisk sengeafsnit.
 Der kan ikke umiddelbart findes et mønster i stigningen på børneafdelingen.
Analyse af borgere i botilbud på specialområdet
 Borgere i faste tilbud på Krogen har en høj sygehusaktivitet, men der er ikke sket væsentlige
stigninger fra 2013 til 2014.
 Der ses en mindre stigning i indlæggelser og ambulante besøg blandt borgere i aflastning på Krogen.
 Varde Kommune medfinansierer ikke sygehusaktivitet for borgere, der kommer fra andre kommuner
– uanset om det er faste eller borgere i aflastning.
 Der er sket en beskeden stigning i indlæggelser og ambulante besøg på de øvrige botilbud.
Det antages på baggrund af analysen, at der på den ene sige ikke kan gives nogen entydig forklaring på
stigningen i medfinansiering og ej heller hvorfor det primært er Varde Kommune, der har oplevet en
voldsom stigning, på den anden side er nogle områder, hvor en del af forklaringen findes f.eks.
27/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
tarmkraftscreeningen og Hospice. Det bemærkes desuden, at stigningen i det socioøkonomiske indeks også
har udløst en stigning i Varde Kommunes generelle bloktilskud.
Indsatsen fremadrettet
Sundhedsaftalen
Varde Kommune kan via sundhedsindsatsen til en vis grad påvirke den kommunale medfinansiering.
Indsatserne kan have et langsigtet mål om at forbedre borgernes sundhedstilstand eller de kan have et
kortsigtet mål om at forebygge et aktuelt sundhedsforbrug f.eks. ved at tilbyde en kommunal ydelse, der kan
træde i stedet for. Kommunen er dog ikke eneste spiller på banen og et stykke af vejen er det ude af
kommunens hænder, hvorvidt en borger indlægges, besøger praktiserende læge mv. Derfor er samarbejdet
mellem kommune, region og praksissektoren vigtigt. En del af samarbejdet foregår gennem
sundhedsaftalerne og herunder i de politiske og administrative fora fx Sundhedskoordinationsudvalget, Det
Administrative Kontaktforum og det Lokale Samordningsforum. Men ikke mindst er samarbejdet vigtig med
almen praksis formaliseret gennem Kommunalt Lægeligt Udvalg og praksiskonsulenten.
Pr 1. januar er en ny Sundhedsaftale trådt i kraft. Heri er rammerne for samarbejdet mellem kommunerne og
Regionen de følgende fire år beskrevet. Der er tale om tredje generation siden kommunalreformen.
Aftalerne har fokus på realisering og understøttelse af den fælles vision om udvikling af ”det nære
sundhedsvæsen”. I de tidligere sundhedsaftaler har hver enkelt kommune haft hver deres aftale, det vil sige,
at der har været udarbejdet 98 sundhedsaftaler, dette er ændret, så der denne gang kun er udarbejdet én
for hver region. Det betyder, at alle kommunerne i Region Syddanmark er nået til enighed med Regionen om
en fælles sundhedsaftale.
Praksisplanen for almen praksis gældende for 1. maj 2014-2017 er blevet revideret primo 2015 med henblik
på at understøtte sundhedsaftalens gennemførelse på praksisområdet. Praksisplanen, der er udarbejdet i et
fællesskab mellem Region Syddanmark, de 22 kommuner og PLO Syd, er dermed et vigtigt redskab i
forbindelse med udmøntningen af de aftaler, der indgår i sundhedsaftalen.
Sundhedspolitikken
Byrådet har i april 2014 godkendt en ny sundhedspolitik. I sundhedspolitikken er opsat en ambitiøs vision om
at Varde Kommune vil være Danmarks sundeste kommune. En vision som skal realiseres gennem arbejdet
med seks forskellige strategier inden for bevægelse, sund mad og drikke, god hygiejne, styrket
rehabiliteringsindsats, røgfri kommune samt forebyggelse af misbrug. På tværs af de 6 strategier arbejdes
med lighed i sundhed og mental sundhed, som skal tænkes ind i forbindelse med alle indsatser.
Sundhedspolitikken italesætter, hvordan Varde Kommune de kommende år skal arbejde sundhedsfremme i
hverdagen og med at styrke borgernes handlekompetencer, mestring og mulighed for egenomsorg –
faktorer som alle kan spille ind på borgernes brug af det regionale sundhedsvæsen og dermed kommunens
medfinansiering.
Det Nære Sundhedsvæsen
Arbejdet med at implementere Det Nære Sundhedsvæsen har været i gang siden 2012/2013. I 2013 er
Akutfunktionen og Døgnrehabiliteringen startet op, ligesom der er arbejdet med en styrket indsats på KOL
området. Herudover er der implementeret terapeut- og sygeplejefaglig indsats på plejecentrene og i
hjemmeplejen. Indsatserne er så småt startet op i 2013, men med midlerne fra Ældrepuljen 2014 har det
været muligt at prioritere disse indsatser endnu højere, således at der i 2014-2015 er ansat en terapeut i
28/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
hvert af de tre plejecenterområder og i hvert af de to hjemmeplejeområder. Formålet med disse konkrete
indsatser har i store træk været at sikre kvalitet i opgaveløsningen, udvikling og opkvalificering af
medarbejdere, håndtering af komplekse borgerforløb, fokus på rehabilitering mv.
Evaluering af Akutfunktionen har vist, at akutsygeplejerskerne vurderer, at der er forhindret en indlæggelse
for hver femte borger, der har modtaget indsatser fra akutfunktionen. Samtidig anbefales det, at der også
fremadrettet arbejdes på at udbrede kendskabet til akutfunktionen, da der fortsat er et uudnyttet
potentiale. Økonomiaftalen for 2013, der i sin tid finansierede akutfunktionen, lagde op til, at kommunerne i
højere grad skulle aflaste sygehusene. Erfaringerne viser, at der løses mere og mere komplekse opgaver i
kommunerne og det tegner ikke til at stoppe her. Derfor giver det god mening, at have en enhed af
specialiserede sygeplejersker, der er klædt på til at påtage sig nye og komplekse opgaver og evt. på sigt
overdrage opgaveløsningen til den øvrige organisation.
Evalueringen af Døgnrehabilitering har vist, at borgerne i højere grad forbedrer deres funktionsniveau under
opholdet sammenlignet med kontrolgruppen (træningspladserne i Ølgod) samt at medarbejderne, der er
involveret i Døgnrehabiliteringen vurderer, at indsatsen er værdifuld og har en god effekt. Samtidig viser den
dog at borgerne falder tilbage efter forløbets afslutning, hvilket bekræfter en formodning om, at der skal
øgte fokus på overgangen til eget hjem.
Sideløbende med dette er der overordnet igangsat en proces med henblik på at styrke den
organisatoriske sammenhængskraft. Det skal gerne medvirke til at opkvalificere hele organisationen, så
vi fortsat kan løfte opgaven trods stigende kompleksitet - og i sidste ende styrke den borgeroplevede
kvalitet. Der er igangsat en proces med at løfte kompetenceniveauet fra social- og sundhedshjælpere til
social- og sundhedsassistenter i forhold til at løse sundhedslovsopgaver. Det er afgørende at vores
frontpersonale rustes til at opspore en forværring i en borgers tilstand tidligt i forløbet, hvis vi for alvor
skal kunne få fuld effekt af en indsats som akutfunktionen og dermed forhindre indlæggelser på
mærkbar vis. Derfor sættes der målrettet ind med tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), som
involverer ikke mindst de medarbejdere der er tættest på borgerne i hverdagen – og at der til gavn for
borgerne handles tidligere på deres observationer og fund.
Virtuel konsultation på Døgnrehabiliteringen
Borgerne på Døgnrehabiliteringen har generelt mange ambulante besøg og kontakter med både
sygehusvæsenet og almen praksis. Det samme gør sig formentlig gældende for en del af de borgere, der
opholder sig på vores plejecentre – specielt på de midlertidige pladser. Derfor etablerer man, i samarbejde
med et af kommunens lægehuse og udvalgte afdelinger på SVS, et forsøg, hvor ambulante besøg erstattes af
virtuelle konsultationer. Projektet er en del af den Digitale Landevej.
Psykiatrien
Et andet fokuspunkt er det psykiatriske område. Det psykiatriske område er ikke direkte forbundet med
store økonomiske udgifter til medfinansiering. Alligevel er det værd at tage med, da det ofte drejer sig om
den yngre del af befolkningen, der stadig indgår i arbejdsstyrken. En effektiv indsats på dette område kan
potentielt spare en række afledte udgifter f.eks. sygedagpenge, førtidspension mv. Herudover kan psykisk
sygdom være en alvorlig indgriben i en familie og kan derfor have store menneskelige omkostninger.
29/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Vederlagsfri fysioterapi
Vederlagsfri fysioterapi er et område som kommunen ikke med de nuværende rammer kan styre, da
borgerne henvises fra almen praktiserende læge til praktiserende fysioterapeuter. Varde Kommune indgår
sammen med seks andre kommuner og Regionen i et samordningsprojekt, der har til formål at styrke
samarbejdet og reducerer udgifter på området. I arbejdet indgår også privat praktiserende læger og
fysioterapeuter. Projektet afsluttes i juni 2015. herefter vil der blive peget på konkret tiltag i forhold til at
arbejde målrettet med at nedbringe udgifterne til området.
Data
I økonomiaftalen for 2011 forpligtede regeringen sig til at give kommunerne data om forbrug af regionale
sundhedsydelser på individniveau. Det er endnu ikke afklaret hvornår og under hvilke betingelser kommuner
får adgang til sundhedsdata på individniveau. Adgangen vil give kommunerne en række nye
analysemuligheder, bl.a. analyse af patientforløb på tværs af sektorer og sammenhæng mellem
sundhedsydelser og omfanget af hjemmehjælp og ydelser indenfor beskæftigelsesområdet.
30/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Anbefalinger fremadrettet
Forvaltningen anbefaler;

At der udarbejdes en rapport over forebyggelige indlæggelser og -genindlæggelser.

At der udarbejdes et overblik over hvilke borgergrupper som har det største træk på social- og
sundhedsydelserne. Således at der ikke kun fokuseres på medfinansieringen men også på
finansieringen af andre kommunale ydelser.

At der udarbejdes en analyse af praksisområdet

At der foretages en analyse af udviklingen fra 2013 til 2014 på baggrund af data for hele 2013 og
2014 mhp. at understøtte analysen af stigningen i medfinansiering udarbejdet i efteråret 2014.

At der arbejdes målrettet på at sikre tilstrækkelig lægedækning

At indsatserne i Det nære Sundhedsvæsen samt generel forebyggelse målrettes de områder, hvor
der er de store udgifter, og hvor der er et forebyggelsespotentiale. Det gælder særligt forebyggelse
af unødige indlæggelser og genindlæggelser,

At den palliative indsats styrkes

At Akutfunktionen/-tilbuddet løbende tilpasses krav og forventninger fra det regionale
sundhedsvæsen

En fortsat sundhedsdagsordenen, der har fokus på sundhed på både kort og lang sigt dvs.
sundhedsindsatser i hverdagslivet og gode rammer med henblik på, på længere sigt, at skabe flere
gode leveår.
31/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Bilag
Bilag1: Beregning af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering
(2014-pris- og lønniveau)
Somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse
Stationær behandling
34 pct. af DRG-taksten (ekskl. langliggertakst)
Max. 14.377 kr. pr. indlæggelse
Ambulant behandling
34 pct. af DAGS-taksten. Max. 1.418 kr. pr.
besøg. Det maksimale beløb for
gråzonepatienter er 14.377 kr.
Genoptræning under indlæggelse
70 pct. af genoptræningstaksten
Færdigbehandlede og hospice patienter
Obligatorisk plejetakst på 1.918 kr. pr. døgn.
Psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse
Stationær behandling
60 pct. af sengedagstakst.
Max. 8.317 kr. pr. indlæggelse.
Ambulant behandling
30 pct. af besøgstakst, dvs. 520 kr. pr. besøg
Færdigbehandlede patienter
Obligatorisk plejetakst på 1.918 kr. pr. døgn.
Aktivitet i praksissektoren
Almen læge
10 pct. af honorar på grundydelser
Speciallæge
34 pct. af honorar. Max. 1.418 kr. pr. ydelse.
Øvrig sygesikring
10 pct. af honorar pr. ydelse (tandlæge,
fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp,
fodterapeut samt anden behandling).
32/33
5.maj 2015
Sagsnr. 15-3495
Doknr. 38199-15
Mai Sønderby
Bilag 2:
Antallet af fødsler er faldet fra 471 fødsler i 2013 til 456 fødsler i 2014. I nedenstående tabel ses udviklingen i
indlæggelser og ambulante besøg med aktionsdiagnose indenfor diagnosekapitlet ”DO – Svangerskab, fødsel
og barsel”.
Antal indlæggelser
Medfinansiering
Antal ambulante
Medfinansiering
indlæggelser
besøg
ambulante besøg
2013
585
4.242.610 kr.
1.436
788.004 kr.
2014
570
4.285.320 kr.
1.544
1.001.139 kr.
Tabel 15: Indlæggelser, ambulante besøg og kommunal medfinansiering indenfor diagnosekapitlet ”DO –
Svangerskab, fødsel og barsel” 2013-14 (eSundhed)
Antallet af indlæggelser er faldet, her ser årsagen ud til at være selve nedgangen i fødsler. Til gengæld er der
flere ambulante besøg. Nogle af de større stigninger er psykiske komplikationer ifm. Graviditet/fødsel samt
graviditetssukkersyge, men der er også områder med store fald, så der er nok også tale om en generel
stigning over hele diagnosekapitlet. Samlet set er medfinansieringen til dette diagnosekapitel steget.
33/33
Bilag: 218.1. Kvalitetsstandard for specialtandplejen
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 301930/12
Sag# 344318
Dok# 344335
Kvalitetsstandard
Specialtandpleje
1. Overordnede rammer
1.1. Formål
1.2. Lovgrundlag
1.3. Definition af
specialtandpleje
1.4. Specialtandplejen
omfatter
Formålet med specialtandplejen er
 at sikre, at borgeren har den bedst mulige tyggeevne,
 at undgå smertefulde tilstande i mundhulen og dermed fremme den
enkelte borgers samlede sundhed og trivsel.
 at borgeren har god tandstatus.



Sundhedsloven § 133
Bekendtgørelse nr. 727 af 15.6.2007 om tandpleje, Kapitel 3
Vejledning: Omfanget af og kravene til den kommunale og
regionale tandpleje, juni 2006
Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje til sindslidende,
udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige
tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i
omsorgstandplejen.




Regelmæssig undersøgelse af tand-, mund-, og kæberegionens
sundhedstilstand svarende til den enkeltes behov.
Forebyggende hjælp via instruktion og oplysning vedrørende
tandpleje til borgere, plejepersonale og evt. pårørende.
Behandling af symptomer, læsioner, sygdom og
funktionsforstyrrelse under hensyntagen til den enkelte borgers
samlede tilstand.
Borgeren skal selv sørge for transport, såfremt der er behov herfor.
1/3
1.5. Kriterier for
visitering til
specialtandpleje






Specialtandplejetilbuddet ydes til personer med betydelig og varig
nedsat funktionsevne.
Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte
fysiske tillægshandicaps.
Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov
for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand.
En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler,
tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/boformer eller regionale
almene ældreboliger.
På grund af målgruppens adfærd og sygdom vurderes denne at
have særlige problemer med at benytte de sædvanlige
tandplejetilbud og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner.
Målgruppen har derfor behov for særlig behandlingsmæssig støtte,
f.eks. generel anæstesi for at gennemføre behandling. Endvidere er
der behov for et mere specialiseret behandlingstilbud, end
omsorgstandplejen kan tilbyde.
2. Visitation til specialtandpleje
2.1. Leverandører af Region Syddanmark (Varde Kommune har finansieringsansvaret).
ydelsen
2.2. Visiteringen

For hjemmeboende er den ansvarlige for visiteringen en fagperson
med kendskab til borgeren.
 For beboere på plejecentre eller i kommunale eller regionale
boenheder er den ansvarlige for visiteringen den sygeplejefaglige
eller pædagogiske leder.
 For patienter indlagt på eller tilknyttet psykiatriske
hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatri, er den ansvarlige for
visiteringen hospitalsafdelingen eller lederen af distriktspsykiatrien.
 For børn og unge omfattet af Servicelovens § 32 og/eller
Folkeskolelovens § 20 er den visiteringsansvarlige den kommunale
tandpleje, når patientens behandlingsbehov ikke kan tilgodeses i den
almindelige tandpleje.
Der kan visiteres til enkeltbehandlinger eller til en abonnementsordning.
Alle visiteringer sker i samarbejde med lederen af specialtandplejen.
Den ansvarlige for specialtandplejen kan, på baggrund af en tandlægefaglig
vurdering af patientens tandstatus, omvisitere patienter til et lavere
behandlingsniveau.
Det bør regelmæssigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises
til et andet niveau i tandplejen, således at princippet om, at patienten
behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau, tilgodeses.
2.3. Afgørelse
Afgørelse inkl. begrundelse sendes til borgeren.
Afgørelse inkl. begrundelse sendes til den pågældende tandlæge.
2/3
2.4. Klagemuligheder Der er ingen klagemulighed over visitationsafgørelsen.
2.5 Egenbetaling
Der er egenbetaling for brugere af specialtandplejen over 18 år. Der
opkræves dog maksimalt det beløb, som specialtandplejens ydelser ville
have kostet i patientandel i praksistandplejen. Egenbetalingen fastsættes af
Sundhedsministeriet og reguleres 1 gang årligt til den 1. januar. I 2008
udgør den maksimale egenbetaling 1560 kr. Beløbet opkræves på følgende
måder:
 Efter afslutningen af et konkret behandlingsforløb,
 eller 1 gang årligt, ultimo december måned.
Betalingen sker via træk i pensionen eller ved fremsendelse af regning til
brugeren.
Visiteres en borger under omsorgstandplejeordningen til en
enkeltbehandling i specialtandplejen, betaler borgeren stadig kun
egenbetalingsdelen svarende til reglerne for egenbetaling i
omsorgstandplejen.
Godkendt den 6. februar 2008.
3/3
Bilag: 219.1. Statusrapportering - VT-projekter
Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed
Mødedato: 12. maj 2015 - Kl. 8:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 57426/15
Dato
24. april 2015
Dok.nr.
Sagsnr.
Ref.
57426/15
13/6262
OLAE
Afrapportering – velfærdsteknologiprojekter
Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i


dels en generel status for projektporteføljen, og
dels en konkret beskrivelse af enkelte projekters positive effekt ift. besparelser
Arbejde med udvikling og implementering af velfærdsteknologi hviler på nogle væsentlige
forudsætninger:




Teknologiernes kvalitet og effektivitet
Leverandørernes kompetencer
Organisationens kompetencer, herunder evnen til at
o udfordre faglige og kulturelle holdninger,
o tilpasse arbejdsgange og
o fastholde og udvikle det etiske og æstetiske grundlag for levering af
velfærdsydelserne
Borgernes (og evt. de pårørendes) accept og samarbejdsvilje
Ovenstående punkter udgør, sammen med det økonomiske aspekt, en checkliste for hvor bæredygtigt
anvendelsen af velfærdsteknologi bliver.
Der vedlægges en liste over effektstatus for afsluttede/afbrudte, aktuelle og planlagte pilot- og
implementerings-projekter for velfærdsteknologi.
Projekter med særlige effektiviseringspotentialer
Der er grund til at trække disse projekter frem som projekter der enten i sig selv henter gevinster
hjem, eller som gør det muligt for efterfølgende forandringsprojekter at realisere konkrete gevinster.
Pilotprojektet ”Afprøvning af vaske-/tørre toiletter” har haft som mål at afdække hvilke borgere
der kan blive selvhjulpne og/eller som kan få væsentlig bedre livskvalitet ved anvendelse af
automatiske vaske-/skylle toiletter. Projektet er et forsøg på at kvalificere ABT-fondens rapport der
anslår potentialet vedr. anvendelse af denne teknologi. Uagtet de usikkerheder der er forbundet med
rapporten, og med forbehold for holdningsmæssige barrierer hos frontpersonalet, kan
besparelsespotentialet med denne teknologi anslås til i gennemsnit 5 minutter pr. døgn pr. borger.
Vores eget pilotprojekt peger på et potentiale på optil 50 toiletter. Omregnet i timer giver dette ca.
1500 timers besparelse pr. år. Her skal fratrækkes medgået tid til introduktion og løbende vejledning.
Projektet ”Tracking af hjælpemidler” handler om intelligent mærkning af hjælpemidler, som dels
giver et troværdigt, løbende overblik over status for og placering af hjælpemidlerne, og dels gør det
muligt at hente målrettede, personlige vejledninger på mobile devices ved ibrugtagning og
anvendelse af hjælpemidlet. Potentialet ligger i mindre tid for frontpersonalet at finde status for
hjælpemidler, og et bedre overblik for medarbejderne på hjælpemiddeldepotet. Leverandøren,
Inteiro, har udviklet en business case der peger på et konkret gevinstpotentiale på kr. 350.000/år.
Projektet ”Fra 2 til 1” omfatter dels en bred etablering af loftlifte i plejeboliger, og dels
kompetenceudvikling af medarbejderne ift. løft (”Virtuel Forflytning”). Disse to indsatsområder har
1/6
samlet set et positivt effektiviseringspotentiale med afsæt i, at udgifterne til indkøb og installering af
loftlifte, samt licenser til og ressourceforbruget ved undervisningen af medarbejderne i hvordan de
kan klare vende- og løfteopgaverne alene sammen med borgeren er meget mindre end
besparelsespotentialet. Ifølge ABT-fondens rapport er potentialet at tre ud af fire forflytninger kan
klares med én medarbejder. Det er forvaltningens vurdering, at potentialet stort set er høstet i Varde
Kommune, idet anbefalingen fra ABT-fondens rapport om, at der så vidt muligt kun er én
medarbejder til forflytning, er indarbejdet i Varde Kommunes retningslinjer for forflytning, hvorfor
personalet også undervises i dette.
Projektet ”Sensorgulve” handler om etablering af smartgulve i to nybyggede plejecentre i
kommunen (Ansager og Tistrup). Den lokale effekt på de to steder er begrænset af de to
institutioners størrelse, men det har haft en stor holdningsbearbejdende effekt, at medarbejderne de
to steder i høj grad har omfavnet teknologien, og gået fra at betragte det som overvågning, til at
betragte det som en ekstra kollega, specielt i ydertimerne.
Projektet ”Platform for telesundhed” omfatter udvikling, indkøb og implementering af en bred,
åben infrastruktur, der, udover at tilbyde dataopsamling fra standardiserede
velfærdsteknologiløsninger, også i bred forstand understøtter en effektiv og faglig målrettet
digitalisering af frontmedarbejdernes arbejdsgange og informationsstøtte på sundheds- og
socialområdet. Et godt eksempel herpå er tidlig opsporing.
2/6
Bilag: Effektstatus for velfærdsteknologiske projekter, april 2015:
Projekt
Virtuel Genoptræning
Beskrivelse
Træningsvejledning og feedback til
borgeren vha. skærm og kinect kamera.
Status
Afsluttet
iPads på Krogen
Anvendelse af iPads til borgere med
medfødte handicaps, med værktøjer til
understøttelse af struktur, daglige gøremål
og kommunikation.
Afsluttet og i drift.
Virtuel Forflytning
Anvendelse af e-læringsværktøj til
kompetenceudvikling af
frontmedarbejdere med det formål, at
forbedre arbejdsmiljøet samt kunne hjælpe
borgere uden yderligere assistance (fra 2
til 1).
Under implementering.
Tracking af hjælpemidler
Intelligent mærkning af hjælpemidler, som
dels giver et troværdigt, løbende overblik
over status for og placering af
hjælpemidlerne, og dels gør det muligt at
hente målrettede, personlige vejledninger
ifm. ibrugtagning og anvendelse af
hjælpemidlet på mobile devices.
Afsluttet, og i drift.
3/6
Effekter
Business casen var ikke holdbar pga.
høje omkostninger til licenser og udstyr,
samt massivt behov for
medarbejderstøtte til borgerne.
En positiv sideeffekt er, at
medarbejderne på området både er
kompetenceudviklet og motiveret til at
tage alternative teknologier i
anvendelse.
Effekten har været positiv ift. bedre
struktur, bedre kommunikation og en
ikke uvæsentlig forbedring af social
inklusion. Herudover kan
teknologianvendelsen bidrage til en
mere selvstændig boform for borgeren.
Effektens størrelse er uafklaret, da der
dels ikke er lavet en
baselineundersøgelse, og dels at der
ingen evaluering er foretaget ifm.
projektgennemførelsen. Det skønnes
dog, at der for den lokale ledelse er et
ikke ubetydeligt potentiale for en
optimering af arbejdsgange.
Effektens størrelse er uafklaret, da der
ikke er lavet en baselineundersøgelse.
Potentialet ligger i mindre tid for
frontpersonalet ifm. vejledning til og
leverancestatus for hjælpemidlet, og et
bedre overblik for medarbejderne på
hjælpemiddeldepotet. Leverandøren,
Inteiro, har udviklet en business case,
Sensorgulve
Smartgulve, som er etableret på
nybyggede plejecentre i Ansager og
Tistrup, gør det muligt at registrere fald og
utilsigtet fravær i borgerens bolig.
Platform for telesundhed
Etablering af en teknologisk platform,
hvortil konkrete, standardiserede
teknologiske løsninger kan integreres, og
derved kunne kommunikere og udveksle
data med fx kommunens EOJ og eksterne
parters systemer.
Borgerrettede infoskærme
Der er på plejecentrene etableret
infoskærme med touchteknologi som
borgere, besøgende/pårørende og alle
andre kan benytte til at hente information
om centrets dagligdag og lokal ’geografi’.
Vaske-/tørretoiletter (VTT)
Der er etableret ca. 40 VTT i kommunen.
De 30 af dem i forbindelse med en
piotafprøvning.
der peger på et konkret gevinstpotentiale
på 350.000 kr/år.
Afsluttet, og i drift.
På grund af organisationens størrelse
kan besparelsen ikke realiseres direkte,
men projektet har banet vej for en
holdningsændring hos frontpersonalet
fra at betragte denne type teknologi som
overvågning til at se det som en ekstra
kollega.
I projektfasen.
Der er ikke endnu været muligt at
anvende platformen i konkrete
situationer, men det forventes at
platformen i bred forstand understøtter
en effektiv og faglig målrettet
digitalisering af frontmedarbejdernes
arbejdsgange og informationsstøtte på
sundheds- og socialområdet.
I drift.
Effektens størrelse er uafklaret, da der
dels ikke er lavet en
baselineundersøgelse, og dels ingen
evaluering er foretaget ifm.
projektgennemførelsen. Der er et
potentielt mindre tidsforbrug ifm.
vejledning og information til
besøgende/pårørende.
Pilotdrift er afsluttet, og ABT-fonden, hvis midler er afsat til
slutevaluering er i gang. udbredelse af velfærdsteknologi i
Danmark, har tidligere udarbejdet en
rapport der peger på potentialerne i
konkrete, modne teknologier der kan
udbredes i de danske kommuner. Uagtet
de usikkerheder der er forbundet med
rapporten, og med forbehold for den
ledelsesmæssige opgave, der bl.a. er
forbundet med holdningsmæssige
4/6
Tidlig opsporing
Tryg i eget hjem
Spiseteknologi
Intelligente bleer
Digital understøttelse af triagering og
Pilotfase under opstart
tidlig opsporing som metode.
Understøttelsen består af
1. Anvendelse af apps på mobile devices
til registrering af hændelser og
observationer
2. Anvendelse af storskærmsløsning ifm.
lokale og tværfaglige møder
3. Aflevering af systematisk input til EOJ
(Avaleo)
Etablering af sensorsystem inkl.
Under opstart.
videokommunikation som kan skabe større
tryghed for demente borgere i eget hjem
og på plejecentre.
Et pilotprojekt med to forskellige
spiseteknologier er under etablering.
Anvendelse af sensorer i bleer, som, via
kommunens tekniske platform for VT, kan
opsamle, gemme og bearbejde borgerens
personlige mønster ifm. vandladning mv.
Under opstart.
Under opstart.
barrierer hos frontpersonalet, kan
besparelsespotentialet med denne
teknologi anslås til i gennemsnit 5
minutter pr. døgn pr. borger. Vores eget
pilotprojekt peger på et potentiale på op
til 50 toiletter. Omregnet i timer giver
dette et potentiale på ca. 1500 timers
besparelse pr. år. Her skal fratrækkes
medgået tid til introduktion og løbende
vejledning.
Effekten skal i høj grad findes dels ift.
en bedre og mere målrettet
forebyggelsesindsats, og dels ift. en
mere effektiv dokumentationsindsats for
frontpersonalet.
Effekten er primært den samme som for
sensorgulve, og med mulighed for at
supplere/erstatte nogle tryghedsbesøg
med videomøder. Der skal dog
gennemføres en baselineundersøgelse i
den indledende fase for at sikre, at
potentialet bliver realistisk.
Ukendt.
Både hjemmeplejen og plejecentre har
et ikke uvæsentligt tidsforbrug ifm.
kontrol og skift af bleer. Bleskift kan
med tunge borgere også være en
belastning for arbejdsmiljøet. Sidst men
ikke mindst er der et betydeligt
5/6
kvalitetspotentiale for den berørte
borger, hvis bleanvendelsen vha.
intelligent dataopsamling fra bleen, kan
optimeres/minimeres. Da intelligente
bleer er væsentlig dyrere end det
nuværende sortiment, skal der
gennemføres en baselineundersøgelse i
den indledende fase for at sikre, at
potentialet bliver realistisk.
6/6