STATISTIK Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2013 og budgettal for 2014. Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase. Husleje- og udgiftsstatistikken er en fast årlig udgivelse fra Landsbyggefonden, som bl.a. har til hensigt at hjælpe boligorganisationerne i budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning og benchmark samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. Huslejestatistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der nogle almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. Huslejen er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og sammensætningen heraf. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2013, ligesom der indgår en oversigt over udviklingen i udgifterne fra 2009 og frem. Udgifterne er i lighed med huslejen opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Denne gang indgår desuden et særligt tema med fokus på, hvor meget afdelingernes karakteristika, fx ibrugtagelsesår, geografiske placering og gennemsnitlige boligstørrelse, påvirker huslejen og en række af udgiftsposterne i regnskaberne. LANDSBYGGEFONDEN Juni 2015 1 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Indhold Indhold...................................................................................................................................................................................... 2 Datagrundlag ........................................................................................................................................................................... 3 Sammenfatning ....................................................................................................................................................................... 6 1. Huslejen 2014 ...................................................................................................................................................................... 8 2. De almene afdelingers udgifter - budget 2014 .............................................................................................................. 29 3. De almene afdelingers udgifter - regnskab 2013 .......................................................................................................... 39 4. Udviklingen i huslejen: 2010-2014 .................................................................................................................................. 52 Tema: Analyse af afdelingernes karakteristika .................................................................................................................. 55 2 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Datagrundlag Dette afsnit redegør for husleje- og udgiftsstatistikkens datagrundlag samt de metodiske overvejelser og definitioner, som benyttes i publikationen. Betegnelsen ”husleje 2014” dækker over den budgetterede husleje for 2014. Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for 2013. Det er de budgetterede lejeindtægter for 2014 (konto 201.1, 201.2, 201.3), som - sammen med de indberettede boligarealer - udgør fundamentet i huslejestatistikken. Huslejen beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. Af nedenstående tabel A fremgår, at huslejestatistikken er opgjort på baggrund af regnskaber for boligafdelinger, som repræsenterer 551.687 almene boliger svarende til ca. 96 % af den almene boligmasse, som var i drift pr. 1. januar 2014. Regnskaberne for de resterende boligafdelinger, som består af ca. 4 % af alle almene boliger, indgår ikke i statistikken af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift. 2013. Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens Stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende eller fejlbehæftede indberetninger af regnskabs- og budgettal. Der er dermed risiko for, at fordelingen af boliger på regioner og ibrugtagelsesår ikke nødvendigvis afspejler den samlede boligmasses. Det vurderes dog, at evt. forskelle i fordelingen er små, og ikke påvirker de opgjorte huslejeniveauer væsentligt. Tabel A: Datagrundlag for husleje- og udgiftsstatistikken 2014 pr. 1/1-2014 I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Boliger i alt 572.176 389.671 32.750 21.293 Boliger i huslejestatistikken 551.687 370.318 27.780 17.608 96% 95% 85% 83% Dækningsgrad Kilde: Landsbyggefondens stamdata- og regnskabsdatabase Note: Tabellen summer ikke, da boliger beliggende i afdelinger med blandede boligtyper kun indgår i den samlede sum (”I alt”). Opgørelsen af boligtype på henholdsvis familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra ”rene” afdelinger. Dvs. hvor afdelingen kun består af én boligtype. Dermed sikres, at udgiftsstrukturen og huslejen er sammenlignelig på tværs af afdelinger. Enkeltværelser betragtes i denne henseende som familieboliger. I opgørelse af alle boliger medtages derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. I nogle afdelinger betaler lejeren – foruden husleje - en individuel vandregning. Dette vanskeliggør sammenligninger af huslejeniveauet på tværs af afdelinger. I enkelte tabeller er det dog angivet, at huslejen er ”inkl. vandtillæg”. I Husleje og udgiftsstatistikken 2014 regnes med et årligt forbrug på mindst 45 kr. pr. m². Er forbruget lavere end 45 kr. pr. m², påføres et vandtillæg, der bringer omkostningerne op på dette niveau. Dette sikrer sammenlignelighed trods 3 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik forskellige forbrugsafregningsprincipper. Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Center for Særlig Driftsstøt2 te. I 2013 var vandtillægget 40 kr. pr. m . Før 1.1.1998 blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har pligt til at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. På baggrund af data fra Landsbyggefondens Stamdata er det beregnet, at en gennemsnitlig familiebolig i 2014 var 78 m² (jævnfør tabel 16 på side 46). Opdelingen på ibrugtagelsesår afspejler overgangen mellem lånetyper og støtteordninger. Tabel B: Finansieringsformer over tid År Lånetyper - 1957 Lavtforrentede statslån 1958 - 1967 Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud 1968 - 1982 Nominallån med statslig rentesikring 1983 - 1999 Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte 2000 - Nominallån; fastforrentede eller rentetilpasningslån For afdelinger, som indeholder byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, er ibrugtagelsesåret beregnet som et vægtet gennemsnit ud fra de enkelte byggeafsnits boligantal og ibrugtagelsesår. Før ”Husleje- og udgiftsstatistik 2006” var ibrugtagelsesåret defineret som ibrugtagelsesåret for det ældste byggeafsnit. Denne ændring påvirker afdelinger med mere end et byggeafsnit. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Det skyldes, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller, at boligerne er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller, at der er tale om byggeregnskaber. Der tages forbehold for definitionsændringen ved sammenligning over tid. Afdelingens alder er defineret som årene fra ibrugtagelsesår til og med regnskabsåret 2013. Husleje- og udgiftsstatistikken er fra og med 2008 opdelt i 5 regioner. Tidligere var statistikken opdelt i hhv. ”Hovedstadsregionen” og ”det øvrige land”. Betegnelsen ”Hovedstadsregionen” omfattede kommunerne København og Frederiksberg samt de tidligere amter København, Frederiksborg og Roskilde. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de geografisk opdelte husleje- og udgiftsstatistikker før og efter 2008. Fra regnskabsåret 2010 er det statistiske opgørelsesprincip ændret fra primo til ultimo regnskabsåret, jf. LBF orienterer nr. 510 af 1. oktober 2010. Det betyder, at regnskaberne fra og med 2009/2010 henregnes til det kalenderår, hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet bliver ændret fra primo til ultimo. Den ændrede regionsopdeling og opdelingen på ibrugtagelsesår kan give mindre forskelle i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker. Desuden vurderes det, at ændringen af opgørelsesprincippet fra primo til ultimo året, bevirker, at husleje- og udgiftsniveauet er undervurderet fra budgetår 2010-2011 og regnskabsår 2009-2010. 4 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Ved sammenligninger af husleje- og udgiftsniveauet over tid, bør der desuden tages højde for, at beregninger udført på baggrund af relativt få boliger er meget følsomme over for enkelte observationer hvorfor, at niveauerne kan udvise store årlige udsving. Alle beløb er opgjort i løbende priser. Der tages forbehold for mindre afvigelser som følge af afrundinger. 5 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Sammenfatning Huslejen 2014 belyser huslejeniveauet i den almene boligsektor. Kvadratmeterhuslejen varierer betydeligt mellem afdelinger, hvilket bl.a. skyldes forskelle i boligernes alder, størrelse og type samt geografisk placering. 2 2 I 2014 var den gennemsnitlige husleje 755 kr. pr. m mod 737 kr. pr. m i 2013, hvilket svarer til en stigning på 2,4 %. 2 For familieboliger var huslejen i gennemsnit lidt lavere, 722 kr. pr. m . Den årlige husleje for en gennemsnitlig fami2 liebolig på 78 m kr. 56.346 eller kr. 4.696 pr. måned. Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje steget 10,0 %, svarende til i gennemsnit 2,4 % årligt. For familieboliger har den gennemsnitlige årlige stigning været mindre (2,3 %). 2 Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er højere for ældreboliger (1.045 kr. pr. m ) og ungdomsboliger (916 kr. pr. 2 m ) end for familieboliger. Det skyldes bl.a., at disse boligtyper er mindre og oftest også nyere end familieboliger. Figur A: Kvadratmeterhusleje for familieboliger fordelt på størrelse og region, 2014 Husleje, kr. pr. m 2 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 0 - 50 51 - 60 61- 70 71 - 80 81 - 90 91 - 100 101 - 110 111 m2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur A illustrerer variationen i den gennemsnitlige husleje for familieboliger på tværs af boligstørrelser og regioner. Af figuren kan det ses, at kvadratmeterhuslejen generelt er lavere for større boliger ligesom, at der er en betydelig 2 2 variation på tværs af regioner. I to regioner: Region Hovedstaden (803 kr. pr. m ) og Region Sjælland (753 kr. pr. m ), er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje højere end landsgennemsnittet, mens det forholder sig modsat i de 2 øvrige tre regioner. Region Syddanmark (626 kr. pr. m ) har landets laveste gennemsnitlige kvadratmeterhusleje. De almene afdelingers udgifter – budget 2014 redegør for afdelingernes budgetterede udgifter for 2014, som ligger til grund for huslejedannelsen. 6 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik I budgetterne for 2014 kan det konstateres, at 91 % af udgifterne til familieboliger blev dækket af huslejen. Resten dækkes af indtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter samt driftssikring. Udgifterne i de almene afdelinger fordeles på fem hovedposter. Den tungeste af disse poster er ”offentlige samt andre faste udgifter”, som andrager 28 % af de samlede budgetterede udgifter, efterfulgt af ”nettokapitaludgifter” (21 %), ”henlæggelser” (20 %), ”variable udgifter” (17 %) og ”ekstraordinære udgifter” (14 %). Der er dog variationer i fordelingen af budgetterede udgifter på tværs af regioner og afdelinger ibrugtaget på forskellige tidspunkter. Desuden er udgiftsstrukturen væsentlig anderledes i både ældre- og ungdomsboliger. Gennemgangen af afdelingernes udgifter bidrager til at belyse nogle af de sammenhænge, der blev vist i afsnittet om huslejen 2014. De almene afdelingers udgifter – regnskab 2013 redegør for sektorens faktiske udgifter i 2013 samt udviklingen over de seneste 5 år. 2 Fra 2009 - 2013 er udgifterne pr. m steget med 11 % i den almene sektor eller 2,5 % i gennemsnit pr. år. Udviklingen kan især tilskrives øgede udgifter til forbedringer af boligafdelingerne, øgede henlæggelser, samt indførslen af moms på ejendomsadministration fra 1. januar 2011. Derudover er der mindre bidrag fra renholdelse og øgede ejendomsskatter. Udviklingen i huslejen 2010-2014 belyser, hvorledes renteniveauet, den generelle prisudvikling i samfundet og andre økonomiske forhold, der har betydning for udgifterne i den almene sektor, har udviklet sig de seneste fem år. De seneste år har især den stigende grundskyld bidraget til at øge de almene afdelingers faste udgifter. Temaet om afdelingernes karakteristika bygger videre på de tre første afsnit i Husleje- og udgiftsstatistikken, og 2 beskriver hvor meget, dvs. i kr. pr. m , huslejen og en række af udgifterne i regnskaberne påvirkes af afdelingernes karakteristika. 2 Afsnittet viser, at især afdelingernes ibrugtagelsesår har betydning. Huslejen er således ca. 5 kr. lavere pr. m , jo 2 ældre boligafdelingen er. Tilsvarende er nettokapitaludgifterne ca. 9 kr. pr. m lavere, jo ældre afdelingen er. Sidstnævnte forhold opvejes dog delvist af, at udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt 2 forbedringsarbejder og afskrivninger stiger ca. 3 kr. pr. m , jo ældre afdelingen er. For to boligafdelinger ibrugtaget med 10 års mellemrum betyder det, at kvadratmeterhuslejen for to tilsvarende boliger er ca. 50 kr. højere i boligen, som ligger i den senest ibrugtagne af de to afdelinger. Tilsvarende er de samme to afdelingers nettokapitaludgifter og udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger samlet set ca. 60 kr. højere i den nyeste af de to. Derudover påvirkes udgifterne og huslejen især af, om en boligafdeling ligger i Region Hovedstaden eller Sjælland samt af boligtypen. 7 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 1. Huslejen 2014 2 2 I 2014 var den gennemsnitlige husleje for almene boliger 755 kr. pr. m mod 737 kr. pr. m i 2013, jævnfør tabel 1, side 12. Det svarer til, at huslejen i gennemsnit steg 2,4 % fra 2013 til 2014. Huslejen steg mindst i Region Syddanmark (2,0 %) og mest i Region Nordjylland (3,6 %). For almene familieboliger er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje lavere end gennemsnittet af alle boliger: 722 2 kr. pr. m , hvilket fremgår af tabel 2A (side 13). Ligesom, at stigningen i huslejen fra 2013 til 2014 var mindre end for 2 alle boliger (2,2 %). For en gennemsnitlig familiebolig på 78 m var den årlige husleje i 2014 kr. 56.346 svarende til kr. 4.696 pr. måned. Der er betydelig variation i huslejen på tværs af afdelinger, som bl.a. kan forklares med forskelle i afdelingernes alder, boligtype, størrelse og geografiske placering. I gennemsnit er huslejen højest i Region Hovedstaden (837 kr. 2 2 pr. m ) og lavest i Region Syddanmark (661 kr. pr. m ). Boligernes størrelse påvirker ligeledes kvadratmeterhuslejen, jævnfør tabel 3A og tabel 3B (siderne 17 og 18) samt 2 2 figur A (side 6). For familieboliger på 71-80 m , dvs. intervallet med gennemsnitlige familiebolig størrelse (78 m ), var 2 den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje 716 kr. pr. m , mens kvadratmeterhuslejen for familieboliger over 111 m 2 2 var 581 kr. pr. m . Af tabel 1 fremgår det, at den gennemsnitlige husleje er lavere i ældre end nyere boligafdelinger. Huslejen er såle2 des i gennemsnit kr. 257 lavere pr. m for afdelinger ibrugtaget i perioden 1958-1967, som har den laveste 2 kvadratmeterhusleje (675 kr. pr. m ), end afdelinger ibrugtaget i perioden 2000-2012, hvor huslejen er højest (932 2 kr. pr. m ). Huslejen steg relativt mere fra 2013 til 2014 i ældre afdelinger (over 2 % for afdelinger ibrugtaget før 1983) end nyere afdelinger (ca. 1,8 % for afdelinger ibrugtaget fra 1983). Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er noget højere for både ældre- og ungdomsboliger end for familieboliger 2 2 (henholdsvis 1.045 og 916 kr. pr. m mod føromtalte 722 kr. pr. m for familieboliger), jævnfør tabel 2B og tabel 2C på siderne 14 og 15. Det skyldes bl.a., at de to boligtyper er mindre end familieboliger og oftest også nyere. Af figur E, side 24 fremgår spredningen i den årlige kvadratmeterhusleje for familieboliger. Den midterste halvdel af boliger (dvs. afgrænset ved 25- og 75 % fraktilerne), havde en gennemsnitlig husleje på mellem 621 og 840 kr. pr. 2 2 m . I 2013 var det tilsvarende interval fra 601 til 800 kr. pr. m , hvilket indikerer, at der er større spredning i huslejerne i 2014 sammenlignet med 2013. 2 I perioden 2010-2014 er den gennemsnitlige husleje i hele landet (uanset boligtype) steget fra 686 til 755 kr. pr. m , jævnfør tabel 4A, side 19. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,4 %. Stigningen har været størst i Region Sjælland og Region Nordjylland (henholdsvis 2,7 og 2,8 % årligt) og mindst i Region Syddanmark og Region Midtjylland (hhv. 2,2 og 2,3 % årligt). Over perioden 2010-2014 har huslejestigningerne været større for ældre end nyere afdelinger, hvilket har medvirket til at mindske forskellene i kvadratmeterhuslejen mellem de ældre og nyere afdelinger. Samme konklusioner fremkommer, når der udelukkende betragtes familieboliger (tabel 4B, side 20). 8 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Af tabel 7 – tabel 8C (siderne 25 -28) fremgår huslejen inkl. vandforbrug. Heraf ses, at den gennemsnitlige husleje for 2 alle boligtyper er 22 kr. højere pr. m eller 2,9 %, når der tages højde for individuel vandmåling. Det gennemsnitlige vandtillæg er desuden højere for nye boligafdelinger svarende til, at der i højere grad er individuelle vandmålinger i 2 nyere boliger. Tillægget er således i gennemsnittet blot 15 kr. pr. m for afdelinger opført i perioden før 1958 og fra 2 1958 til 1967, mens tillægget overstiger 35 kr. pr. m for boliger opført efter 2000. Derudover er der små forskelle i størrelsen af vandtillægget mellem de forskellige regioner og boligtyper, som primært relaterer sig til ibrugtagelsesåret. I afsnittet om datagrundlaget (fra side 3) beskrives metoden bag udregningen af vandtillægget. 9 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 1.1 Figur og tabeloversigt 2 Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje 2014 fordelt efter kommuner, kr. pr. m ........................................ 11 Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår ......................................................................... 12 Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger ................................................................................................................................................... 13 2B. Ældreboliger ..................................................................................................................................................... 14 2C. Ungdomsboliger ............................................................................................................................................... 15 Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i 2014 - familieboliger ..................................................................................... 16 2 Tabel 3A: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse – kr. pr. m ............................................. 17 Tabel 3B: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² ............ 18 Tabel 4A: Huslejeudviklingen 2010-2014 – alle almene boliger (kr. pr. m²) ................................................................... 19 Tabel 4B: Huslejeudviklingen 2010-2014 – familieboliger (kr. pr. m²) ............................................................................. 20 Tabel 5A: Den årlige huslejestigning 2010-2014 - alle almene boliger ........................................................................... 21 Tabel 5B: Den årlige huslejestigning 2010-2014 – familieboliger .................................................................................... 22 Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger 2010-2014 – opgjort på regioner .............................................. 22 Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar 2014 fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² ......................... 23 Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau .................................................................................................. 24 Tabel 7: Husleje 2014 for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²) ....................................................................................................................................... 25 Tabel 8: Husleje 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner – inklusiv tillæg ved individuel 2 vandmåling (kr. pr. m ) Tabel 8A. Familieboliger ......................................................................................................................................... 26 Tabel 8B. Ældreboliger ........................................................................................................................................... 27 Tabel 8C. Ungdomsboliger .................................................................................................................................... 28 10 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje 2014 fordelt efter kommuner, kr. pr. m Note: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen Intervallerne har samme størrelse 11 2 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår Alle almene boliger Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1957 113.166 672 690 2,6% 59.057 752 770 2,4% 1958-1967 89.492 660 675 2,3% 43.218 737 752 2,0% 1968-1982 156.201 714 729 2,1% 55.728 815 831 2,0% 1983-1989 72.108 787 801 1,8% 16.928 921 929 0,8% 1990-1999 74.385 855 871 1,9% 19.295 1.016 1.038 2,1% 2000-2012 44.605 916 932 1,7% 10.207 1.102 1.109 0,6% 2013 1.730 - 887 - 215 - 1.123 - 551.687 737 755 2,4% 204.648 820 837 2,1% Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1957 8.098 655 681 3,9% 19.918 560 573 2,3% 1958-1967 8.614 651 670 2,9% 14.980 543 558 2,7% 1968-1982 23.507 737 760 3,1% 32.093 622 630 1,4% 1983-1989 13.556 835 857 2,6% 20.098 702 716 2,0% 1990-1999 12.255 884 896 1,4% 17.252 757 770 1,7% 2000-2012 6.563 965 989 2,5% 9.488 822 832 1,3% 2013 20 - 944 - 462 - 818 - 72.613 777 799 2,9% 114.291 648 661 2,0% Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1957 18.231 601 611 1,7% 7.862 564 588 4,2% 1958-1967 15.622 604 619 2,5% 7.058 568 583 2,6% 1968-1982 30.177 648 664 2,5% 14.696 637 650 2,0% 1983-1989 13.147 739 751 1,6% 8.379 725 739 1,9% 1990-1999 19.579 792 805 1,7% 6.004 761 797 4,7% 2000-2012 12.147 830 850 2,4% 6.200 894 907 1,5% 2013 527 - 836 - 506 - 865 - 109.430 685 702 2,6% 50.705 669 693 3,6% Samlet Note: Den 1.1.2014 var der i alt 572.176 almene boliger i Danmark. Huslejestatistikkens 551.687 boliger udgør dermed 96 % af den samlede almene boligmasse. 12 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1957 101.526 673 688 2,2% 51.051 751 767 2,2% 1958-1967 76.674 654 666 1,8% 36.503 732 742 1,4% 1968-1982 117.257 702 721 2,7% 36.031 818 832 1,7% 1983-1989 29.389 777 795 2,3% 8.880 910 916 0,6% 1990-1999 23.848 805 811 0,8% 5.028 972 955 -1,8% 2000-2012 20.563 863 876 1,6% 4.213 1.022 1.018 -0,4% 2013 1.061 - 859 - 56 - 1.055 - 370.318 707 722 2,2% 141.762 791 803 1,5% Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1957 8.043 655 680 3,9% 18.247 558 571 2,4% 1958-1967 8.614 651 670 2,9% 13.642 537 551 2,6% 1968-1982 19.835 727 753 3,5% 27.686 614 622 1,2% 1983-1989 5.208 796 817 2,7% 7.919 693 702 1,3% 1990-1999 3.736 829 840 1,3% 6.492 730 738 1,1% 2000-2012 3.360 909 932 2,6% 4.477 770 782 1,5% 2013 20 - 944 - 308 - 818 - 48.816 730 753 3,2% 78.771 614 626 1,9% Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1957 16.745 598 608 1,7% 7.440 563 585 3,9% 1958-1967 11.883 596 612 2,7% 6.032 559 572 2,3% 1968-1982 22.678 641 660 2,9% 11.027 626 643 2,8% 1983-1989 5.506 712 728 2,2% 1.876 729 728 -0,1% 1990-1999 6.488 754 766 1,6% 2.104 722 753 4,3% 2000-2012 5.844 802 822 2,5% 2.669 855 874 2,2% 2013 392 - 838 - 285 - 840 - 69.536 651 671 3,0% 31.433 632 650 2,9% Samlet Note: Den 1.1.2014 var der i alt 389.671 familieboliger i Danmark. Huslejestatistikkens 370.318 familieboliger udgør 95 % af de samlede familieboliger. 13 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1980 683 859 1.001 16,5% 241 836 1.095 30,9% 1981-1990 3.545 950 963 1,4% 478 1.085 1.100 1,4% 1991-1995 7.483 1.026 1.067 4,0% 4.600 1.110 1.160 4,5% 1996-1999 3.808 1.002 1.022 2,0% 1.289 1.195 1.227 2,7% 2000-2012 12.106 1.048 1.068 1,9% 3.908 1.235 1.237 0,2% 2013 155 - 1.201 - 109 - 1.222 - 27.780 1.018 1.045 2,7% 10.625 1.152 1.194 3,7% Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1980 27 1.015 944 -7,0% 262 857 857 0,0% 1981-1990 1.188 1.010 995 -1,5% 927 872 879 0,8% 1991-1995 805 942 962 2,1% 698 799 824 3,1% 1996-1999 517 883 894 1,2% 794 879 915 4,1% 2000-2012 1.906 1.061 1.089 2,6% 2.619 935 950 1,6% 2013 0 - - - 0 - - - 4.443 1.003 1.018 1,5% 5.300 896 913 1,9% Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1980 52 729 851 16,8% 101 957 1.071 11,9% 1981-1990 513 929 961 3,5% 439 873 938 7,4% 1991-1995 1.132 917 928 1,2% 248 865 900 4,0% 1996-1999 817 898 889 -1,0% 391 963 1.006 4,5% 2000-2012 2.134 948 961 1,3% 1.539 1.003 1.008 0,5% 2013 0 - - - 46 - 1.155 - 4.648 929 939 1,1% 2.764 971 993 2,3% Samlet Note: Den 1.1.2014 var der i alt 32.750 ældreboliger i Danmark. Huslejestatistikkens 27.780 ældreboliger udgør 85 % af de samlede ældreboliger. 14 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1980 2.560 822 863 5,0% 1.105 831 877 5,5% 1981-1990 3.063 884 870 -1,7% 485 980 936 -4,5% 1991-1995 3.603 932 967 3,8% 410 1.099 1.104 0,5% 1996-1999 2.857 925 932 0,7% 479 991 1.025 3,5% 2000-2012 5.309 923 932 0,9% 839 1.126 1.142 1,5% 2013 216 - 840 - 0 - - - 17.608 901 916 1,6% 3.318 984 1.000 1,6% Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1980 133 820 836 1,9% 793 827 838 1,4% 1981-1990 323 1.054 1.113 5,6% 1.221 805 780 -3,1% 1991-1995 575 1.166 1.202 3,1% 1.521 806 845 4,8% 1996-1999 504 1.116 1.130 1,3% 506 766 753 -1,7% 2000-2012 587 1.142 1.156 1,2% 886 835 843 1,0% 2013 0 - - - 0 - - - 2.122 1.108 1.133 2,2% 4.927 805 817 1,5% Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning Boliger 1/1 2014 Husleje 2013 Husleje 2014 Stigning -1980 372 800 903 12,9% 157 749 788 5,3% 1981-1990 872 873 867 -0,6% 162 790 732 -7,3% 1991-1995 1.068 923 954 3,3% 29 841 871 3,6% 1996-1999 1.147 925 924 -0,1% 221 794 793 -0,2% 2000-2012 2.377 823 867 5,4% 620 770 858 11,4% 2013 41 - 909 - 175 - 828 - 5.877 872 894 2,5% 1.364 780 825 5,8% Samlet Note: Den 1.1.2014 var der i alt 21.293 ungdomsboliger i Danmark. Huslejestatistikkens 17.608 ungdomsboliger udgør 83 % af de samlede ungdomsboliger. I forbindelse med Husleje- og udgiftsstatistik 2014 er der sket en revision af beregningerne af gennemsnitshuslejen for ungdomsboliger ibrugtaget før 1991 for hele landet, som bevirker et databrud i forhold til tidligere års udgivelser. 15 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i 2014 - familieboliger Kr. pr. m 2 1.200 1.000 800 600 400 200 0 -1957 1958-1967 Hovedstaden 16 1968-1982 Sjælland 1983-1989 Syddanmark 1990-1999 2000-2012 Midtjylland 2013 Ibrugtagelsesår Nordjylland Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 3A: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse – kr. pr. m Hele landet 2 Hovedstaden 2 Boliger 1/1 2014 Husleje 2014 Boliger 1/1 2014 Husleje 2014 0- 50 1.382 878 324 1.158 51- 60 9.452 801 5.218 828 61- 70 62.392 751 27.965 804 71- 80 161.740 716 62.991 790 81- 90 94.188 720 32.299 828 91-100 29.306 695 8.933 798 101-110 8.926 685 2.996 777 111- 2.932 581 1.036 753 370.318 722 141.762 803 M Samlet Sjælland Syddanmark 2 Boliger 1/1 2014 Husleje 2014 Boliger 1/1 2014 Husleje 2014 0- 50 202 905 214 821 51- 60 1.874 815 1.048 675 61- 70 10.514 774 10.118 681 71- 80 23.083 743 33.644 627 81- 90 9.906 760 23.960 622 91-100 2.674 744 7.519 594 101-110 461 661 1.546 615 111- 102 595 722 473 48.816 753 78.771 626 M Samlet Midtjylland Nordjylland 2 Boliger 1/1 2014 Husleje 2014 Boliger 1/1 2014 Husleje 2014 0- 50 447 726 195 829 51- 60 918 786 394 755 61- 70 9.054 677 4.741 680 71- 80 28.165 674 13.857 641 81- 90 20.762 673 7.261 637 91-100 7.130 659 3.050 687 101-110 2.085 661 1.838 625 975 561 97 452 69.536 671 31.433 650 M 111Samlet 17 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 3B: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² Ibrugtagelsesår 2 -1968 1968-1982 1983-1999 2000-2013 Samlet 0- 50 697 961 862 1.014 878 51- 60 763 861 885 1.212 801 61- 70 711 802 819 990 751 71- 80 672 744 791 890 716 81- 90 667 706 807 854 720 91-100 627 670 759 869 695 101-110 594 637 723 858 685 111- 521 584 660 927 581 Samlet gns. 678 721 802 874 722 M 18 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 4A: Huslejeudviklingen 2010-2014 – alle almene boliger (kr. pr. m²) 2010 2011 2012 2013 2014 Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden 761 773 800 820 837 2,4% Sjælland 718 736 757 777 799 2,7% Syddanmark 605 613 638 648 661 2,2% Midtjylland 642 645 671 685 702 2,3% Nordjylland 620 633 658 669 693 2,8% Samlet gns. 686 697 722 737 755 2,4% før 1968 616 629 652 667 683 2,6% 1968-1982 667 681 698 714 729 2,3% 1983-1999 770 781 808 821 836 2,1% 2000-2013 860 871 902 914 930 2,0% Samlet gns. 686 697 722 737 755 2,4% Familieboliger 659 669 693 707 722 2,3% Ældreboliger 949 967 999 1.018 1.045 2,4% Ungdomsboliger 833 855 874 901 916 2,4% Samlet gns. 686 697 722 737 755 2,4% Region Ibrugtagelsesår Boligtype 19 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 4B: Huslejeudviklingen 2010-2014 – familieboliger (kr. pr. m²) 2010 2011 2012 2013 2014 Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden 733 747 774 791 803 2,3% Sjælland 679 696 712 730 753 2,6% Syddanmark 576 583 603 614 626 2,1% Midtjylland 614 614 639 651 671 2,2% Nordjylland 593 602 624 632 650 2,3% Samlet gns. 659 669 693 707 722 2,3% før 1968 614 626 650 665 678 2,5% 1968-1982 653 665 686 702 721 2,5% 1983-1999 745 755 779 790 802 1,9% 2000-2013 796 807 842 845 874 2,4% Samlet gns. 659 669 693 707 722 2,3% Region Ibrugtagelsesår 20 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 5A: Den årlige huslejestigning 2010-2014 - alle almene boliger 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden 1,6% 3,4% 2,5% 2,1% 2,4% Sjælland 2,6% 2,8% 2,7% 2,8% 2,7% Syddanmark 1,2% 4,1% 1,6% 2,1% 2,2% Midtjylland 0,4% 3,9% 2,1% 2,6% 2,3% Nordjylland 2,1% 3,9% 1,7% 3,5% 2,8% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,2% 2,4% 2,4% før 1968 2,1% 3,7% 2,2% 2,4% 2,6% 1968-1982 2,2% 2,4% 2,3% 2,1% 2,3% 1983-1999 1,4% 3,4% 1,6% 1,8% 2,1% 2000-2013 1,3% 3,6% 1,4% 1,7% 2,0% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,2% 2,4% 2,4% Familieboliger 1,5% 3,6% 2,0% 2,2% 2,3% Ældreboliger 1,9% 3,2% 1,9% 2,7% 2,4% Ungdomsboliger 2,6% 2,2% 3,1% 1,6% 2,4% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,2% 2,4% 2,4% Region Ibrugtagelsesår Boligtype 21 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 5B: Den årlige huslejestigning 2010-2014 – familieboliger 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden 1,9% 3,6% 2,2% 1,5% 2,3% Sjælland 2,6% 2,3% 2,5% 3,1% 2,6% Syddanmark 1,3% 3,4% 1,8% 1,9% 2,1% Midtjylland 0,0% 4,0% 2,0% 3,0% 2,2% Nordjylland 1,4% 3,7% 1,4% 2,9% 2,3% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,0% 2,2% 2,3% før 1968 2,1% 3,8% 2,2% 2,0% 2,5% 1968-1982 1,9% 3,1% 2,4% 2,7% 2,5% 1983-1999 1,4% 3,2% 1,4% 1,5% 1,9% 2000-2013 1,3% 4,3% 0,4% 3,3% 2,3% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,0% 2,2% 2,3% Region Ibrugtagelsesår Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger 2010-2014 – opgjort på regioner Årlig ændring i procent 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 2010-2011 Hovedstaden 22 2011-2012 Sjælland 2012-2013 Syddanmark Midtjylland 2013-2014 Nordjylland Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar 2014 fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² Husleje Kr. pr. m 2 -300 301-320 321-340 341-360 361-380 381-400 401-420 421-440 441-460 461-480 481-500 501-520 521-540 541-560 561-580 581-600 601-620 621-640 641-660 661-680 681-700 701-720 721-740 741-760 761-780 781-800 801-820 821-840 841-860 861-880 881-900 901-920 921-940 941-960 961-980 981-999 1.000Samlet Andel boliger Antal familieboliger -1957 1958-1967 1968-1982 1983-1989 1990-1999 2000-2012 2013 I alt 20 46 32 49 95 260 752 819 1.270 1.268 2.317 4.682 2.532 3.189 3.816 4.851 5.763 7.165 5.811 5.122 5.757 4.827 5.439 3.260 6.042 3.873 5.180 3.910 4.208 1.819 1.618 2.087 316 2.124 606 116 485 0 92 6 10 420 66 174 839 950 762 1.817 3.100 2.577 4.246 2.744 4.374 4.701 6.102 3.351 4.618 5.501 4.888 5.203 3.695 4.008 2.826 2.519 2.461 560 968 1.479 445 235 537 95 0 305 0 0 0 333 148 90 92 170 138 492 682 3.500 3.335 3.475 4.206 4.285 4.595 6.577 7.544 7.419 7.775 5.912 8.376 8.677 4.556 5.462 2.117 3.673 3.593 2.647 2.471 4.829 3.549 2.654 1.002 1.501 1.382 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 179 2 212 168 289 444 524 1.781 1.088 1.132 1.706 1.111 1.603 2.632 1.333 1.787 1.704 764 1.971 1.905 1.350 439 833 698 999 488 2.246 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 36 69 18 256 484 376 816 1.193 1.446 1.014 805 2.031 1.340 1.465 1.257 1.150 1.571 1.005 1.212 423 447 1.020 455 389 1.675 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 25 0 111 78 78 387 308 648 434 910 1.108 1.295 1.334 2.048 1.669 1.466 1.134 849 1.340 1.253 694 535 1.030 3.723 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 67 23 0 75 163 78 93 262 188 0 0 0 20 0 0 92 <0,1% <0,1% <0,1% 0,1% 0,2% 0,1% 0,3% 0,5% 0,6% 0,7% 1,3% 3,0% 2,3% 3,0% 3,0% 3,9% 4,4% 6,0% 5,1% 5,3% 6,2% 4,9% 6,0% 5,8% 5,0% 4,6% 4,0% 3,7% 3,7% 2,6% 2,4% 2,6% 1,8% 2,1% 1,0% 1,0% 2,7% 101.526 76.674 117.257 29.389 21.954 22.457 1.061 100,0% Note: Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i hver af kategorierne er markeret med fed skrift. Andelen af boliger er beregnet på baggrund af 370.318 familieboliger 23 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau Andel af alle familieboliger 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% -300 301-320 321-340 341-360 361-380 381-400 401-420 421-440 441-460 461-480 481-500 501-520 521-540 541-560 561-580 581-600 601-620 621-640 641-660 661-680 681-700 701-720 721-740 741-760 761-780 781-800 801-820 821-840 841-860 861-880 881-900 901-920 921-940 941-960 961-980 981-999 1000- 0,0% Kr. pr. m2 Note: Den mørkere del af figuren angiver intervallet fra 25 til 75 % fraktilerne, dvs. at halvdelen af alle familieboliger havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje på mellem ca. 621 og 840 kr. pr m2. 24 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 7: Husleje 2014 for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²) Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1957 113.166 690 705 15 59.057 770 777 7 1958-1967 89.492 675 690 16 43.218 752 760 8 1968-1982 156.201 729 753 24 55.728 831 846 15 1983-1989 72.108 801 827 26 16.928 929 947 19 1990-1999 74.385 871 897 26 19.295 1.038 1.054 17 2000-2012 44.605 932 969 36 10.207 1.109 1.141 32 2013 1.730 887 929 42 215 1.123 1.164 41 551.687 755 777 22 204.648 837 850 13 Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1957 8.098 681 699 18 19.918 573 602 29 1958-1967 8.614 670 689 20 14.980 558 587 30 1968-1982 23.507 760 781 22 32.093 630 664 34 1983-1989 13.556 857 879 22 20.098 716 751 35 1990-1999 12.255 896 922 25 17.252 770 803 33 2000-2012 6.563 989 1.026 37 9.488 832 873 41 2013 20 944 989 45 462 818 863 45 72.613 799 822 23 114.291 661 694 33 Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1957 18.231 611 634 23 7.862 588 609 21 1958-1967 15.622 619 639 20 7.058 583 602 19 1968-1982 30.177 664 694 30 14.696 650 677 27 1983-1989 13.147 751 777 26 8.379 739 765 27 1990-1999 19.579 805 835 29 6.004 797 821 24 2000-2012 12.147 850 887 37 6.200 907 942 35 2013 527 836 877 41 506 865 906 41 109.430 702 730 28 50.705 693 718 26 Samlet 25 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 8: Husleje 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner – inklusiv tillæg ved 2 individuel vandmåling (kr. pr. m ) Tabel 8A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1957 101.526 688 703 16 51.051 767 775 8 1958-1967 76.674 666 682 16 36.503 742 751 9 1968-1982 117.257 721 745 24 36.031 832 847 15 1983-1989 29.389 795 822 28 8.880 916 937 21 1990-1999 23.848 811 840 29 5.028 955 972 18 2000-2012 20.563 876 916 40 4.213 1.018 1.054 37 2013 1.061 847 888 42 56 1.055 1.099 44 370.318 722 744 22 141.762 803 815 12 Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1957 8.043 680 698 18 18.247 571 600 29 1958-1967 8.614 670 689 20 13.642 551 580 29 1968-1982 19.835 753 775 22 27.686 622 656 34 1983-1989 5.208 817 842 25 7.919 702 737 35 1990-1999 3.736 840 870 30 6.492 738 775 37 2000-2012 3.360 932 973 41 4.477 782 825 43 2013 20 944 989 45 308 818 863 45 48.816 753 777 23 78.771 626 659 33 Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1957 16.745 608 631 23 7.440 585 606 21 1958-1967 11.883 612 632 21 6.032 572 592 20 1968-1982 22.678 660 691 31 11.027 643 666 23 1983-1989 5.506 728 756 29 1.876 728 761 33 1990-1999 6.488 766 798 32 2.104 753 774 21 2000-2012 5.844 822 864 42 2.669 874 907 33 2013 392 838 879 40 285 840 879 39 69.536 671 699 29 31.433 650 674 23 Samlet 26 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 8: Husleje 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner – inklusiv tillæg ved 2 individuel vandmåling (kr. pr. m ) Tabel 8B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1980 683 1.001 1.013 13 241 1.095 1.095 0 1981-1990 3.545 963 978 15 478 1.100 1.107 7 1991-1995 7.483 1.067 1.080 13 4.600 1.160 1.171 12 1996-1999 3.808 1.022 1.041 19 1.289 1.227 1.235 7 2000-2012 12.106 1.068 1.099 31 3.908 1.237 1.262 25 2013 155 1.201 1.239 38 109 1.222 1.258 35 27.780 1.045 1.067 22 10.625 1.194 1.210 16 Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1980 27 944 944 0 262 857 879 22 1981-1990 1.188 995 1.005 10 927 879 901 22 1991-1995 805 962 977 16 698 824 840 16 1996-1999 517 894 919 25 794 915 945 30 2000-2012 1.906 1.089 1.117 29 2.619 950 989 39 2013 0 - - - 0 - - - 4.443 1.018 1.040 21 5.300 913 944 31 Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1980 52 851 867 16 101 1.071 1.101 31 1981-1990 513 961 979 18 439 938 953 15 1991-1995 1.132 928 941 13 248 900 907 7 1996-1999 817 889 910 21 391 1.006 1.026 20 2000-2012 2.134 961 990 29 1.539 1.008 1.041 33 2013 0 - - - 46 1.155 1.200 45 4.648 939 962 23 2.764 993 1.020 27 Samlet 27 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 8: Husleje 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner – inklusiv tillæg ved 2 individuel vandmåling (kr. pr. m ) Tabel 8C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1980 2.560 830 839 9 1.105 877 877 0 1981-1990 3.063 870 878 9 485 936 942 7 1991-1995 3.603 967 973 6 410 1.104 1.104 0 1996-1999 2.857 932 947 15 479 1.025 1.028 3 2000-2012 5.309 932 962 30 839 1.142 1.164 21 2013 216 840 885 45 0 - - - 17.608 916 933 17 3.318 1.000 1.006 7 Samlet Sjælland Syddanmark Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1980 133 836 881 45 793 838 858 20 1981-1990 323 1.113 1.114 1 1.221 780 790 10 1991-1995 575 1.202 1.210 8 1.521 845 851 7 1996-1999 504 1.130 1.130 0 506 753 784 31 2000-2012 587 1.156 1.190 34 886 843 876 33 2013 0 - - - 0 - - - 2.122 1.133 1.149 16 4.927 817 835 17 Samlet Midtjylland Nordjylland Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg Boliger 1/1 2014 Husleje u. tillæg Husleje m. tillæg Tillæg -1980 372 903 903 0 157 788 831 43 1981-1990 872 867 879 12 162 732 737 5 1991-1995 1.068 954 960 6 29 871 873 1 1996-1999 1.147 924 942 18 221 793 809 16 2000-2012 2.377 867 895 27 620 858 898 40 2013 41 909 954 45 175 828 873 45 5.877 894 913 18 1.364 825 859 33 Samlet 28 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2. De almene afdelingers udgifter - budget 2014 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes budgetter for 2014. Da huslejen bliver fastsat med udgangspunkt i budgetterne, giver disse tabeller et indblik i huslejedannelsen i den almene boligsektor. 2 I 2014 budgetterede de almene boligafdelinger med en udgift på 790 kr. pr. m for en gennemsnitlig familiebolig på 2 78 m , svarende til en årlig udgift på kr. 61.639. Dette fremgår af tabel 9 (side 31). Over en fjerdedel af budgettet (28 % - kr. 17.369) var afsat til offentlige og andre faste udgifter, 21 % (kr. 12.916) blev afsat til kapitaludgifter, 20 % (kr. 12.132) til henlæggelser – primært til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse, 17 % (kr. 10.493) blev afsat til variable udgifter, mens de resterende 14 % (kr. 8.727) var ekstraordinære udgifter. 2 Den budgetterede husleje for en familiebolig i 2014 var 722 kr. pr. m , eller kr. 56.346 pr. år for en gennemsnitlig 2 familiebolig (78 m ). Dermed dækkes 91 % af afdelingernes udgifter af huslejen. Resten finansieres via lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv., samt især øvrige indtægter. 2 Afdelingerne i Region Hovedstaden har de højeste budgetterede udgifter (885 kr. pr m ), jævnfør tabel 10 (side 32). Dette er på trods af, at nettokapitaludgifterne er 16 % lavere end landsgennemsnittet (140 kr. pr. m² mod 166 kr. pr. m² på landsplan), hvilket bl.a. skyldes, at afdelingerne i Hovedstaden i gennemsnit er ca. 6 år ældre end i resten af landet. Det højere udgiftsniveau kan i stedet tilskrives, at de budgetterede udgifter til især ejendomsskat, vandafgift, renholdelse, andre variable udgifter og henlæggelser er markant højere end landsgennemsnittet. Afdelingerne i Region Sjælland har de næsthøjeste budgetterede udgifter, som følge af de relativt højeste nettokapitaludgifter blandt landets regioner, samt relativt høje udgifter til en række af posterne under offentlige og andre faste udgifter. I de tre øvrige regioner (Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) er de budgetterede udgifter relativt ens. Afdelin2 gerne i Syddanmark, som har de laveste budgetterede udgifter (pr. m ), skiller sig dog ud i forhold til de øvrige ved 2 at have de laveste variable udgifter, samt et relativt lavt niveau for henlæggelser (122 kr. pr. m ). Endeligt skal det 2 bemærkes, at afdelingerne i Nordjylland i gennemsnit afsætter færrest midler til henlæggelser (121 kr. pr. m ). Af tabel 11, side 33 fremgår, at de budgetterede udgifter er højere, jo nyere en afdeling er. Det er især de større nettokapitaludgifter som er årsag til dette. Til gengæld har ældre afdelinger generelt relativt højere udgifter til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt ekstraordinære udgifter til forbedringsarbejde og afskrivninger. Endeligt fremgår det af tabel 12 samt figurerne G1-G3 (siderne 36-38), at de budgetterede udgifter for de tre bolig2 typer varierer. I gennemsnit budgetteres der 790 kr. pr. m i udgifter for familieboliger, mens der tilsvarende 2 budgetteres hhv. 1.094 og 983 kr. pr. m for ældre- og ungdomsboliger. For ældreboliger skyldes de højere budgetterede udgifter sammenlignet med familieboliger, at nettokapitaludgifterne er markant højere. For ungdomsboliger kan en stor del af det højere udgiftsniveau tilskrives højere nettokapitaludgifter. Men også på andre poster har boligtypen et højere udgiftsniveau. For familieboliger er 21 % af de budgetterede udgifter til nettokapitaludgifter, mens det er henholdsvis 49 % og 32 % for ældre- og ungdomsboliger. 29 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2.1 Figur og tabeloversigt Tabel 9: Udgifter - budget 2014 for familieboliger fordelt på hovedposter ................................................................... 31 2 Tabel 10: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m fordelt på regioner og hovedposter......................... 32 2 Tabel 11: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter ........................................................................................................................................................................... 33 Figur F: Udgifter - budget 2014 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968 ........................................................................................................................ 34 Figur F2. Ibrugtagelsesår 1968-1982 .................................................................................................................... 34 Figur F3. Ibrugtagelsesår 1983-1999 .................................................................................................................... 35 Figur F4. Ibrugtagelsesår 2000-2013 .................................................................................................................... 35 2 Tabel 12: Udgifter - budget 2014 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter ............................................. 36 Figur G: Udgifter - budget 2014 fordelt på afdelingstyper og hovedposter - i procent Figur G1. Familieboliger ......................................................................................................................................... 37 Figur G2. Ældreboliger ........................................................................................................................................... 37 Figur G3. Ungdomsboliger..................................................................................................................................... 38 30 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 9: Udgifter - budget 2014 for familieboliger fordelt på hovedposter Udgifter pr. m 2 (i kr.) Fordeling Årlig udgift for 2 78 m (i kr.) Budgetterede udgifter Nettokapitaludgifter 166 21% 12.916 Offentlige og andre faste udgifter 223 28% 17.369 Ejendomsskatter 50 6% 3.865 Vandafgifter 29 4% 2.226 Renovation 27 3% 2.120 Forsikringer 15 2% 1.199 Energiforbrug 20 3% 1.586 Bidrag til Landsbyggefonden 26 3% 2.041 Administrationsbidrag 51 6% 3.956 5 1% 377 1 Andet Variable udgifter 135 17% 10.493 Renholdelse 79 10% 6.178 Almindelig vedligeholdelse 34 4% 2.645 Andet 21 3% 1.670 Henlæggelser 156 20% 12.132 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 125 16% 9.716 Istandsættelse ved fraflytning 22 3% 1.687 Tab ved lejeledighed og fraflytning 7 1% 537 Andet 2 0% 191 Ekstraordinære udgifter 112 14% 8.727 Forbedringsarbejder og afskrivning 82 10% 6.416 Bygningsrenovering og ombygning 22 3% 1.704 Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt 8 1% 607 790 100% 61.637 0 0% 2 790 100% 61.639 722 91% 56.346 11 1% 882 Budgetterede indtægter Husleje 2 Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter 8 1% 630 Driftssikring mm. 15 2% 1.153 Øvrige indtægter 34 4% 2.627 790 100% 61.639 I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 31 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2 Tabel 10: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m fordelt på regioner og hovedposter Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nettokapitaludgifter 140 206 175 174 178 Offentlige og andre faste udgifter Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 284 213 172 184 183 Ejendomsskatter 77 36 30 36 30 Vandafgifter 43 32 13 18 23 Renovation 30 30 26 21 26 Forsikringer 19 18 12 11 13 Energiforbrug 24 22 16 18 18 Bidrag til Landsbyggefonden 34 16 23 23 23 Administrationsbidrag 54 51 47 50 45 4 7 5 4 7 1 Andet Variable udgifter 157 139 106 124 126 Renholdelse 94 84 60 72 72 Almindelig vedligeholdelse 35 34 30 34 38 Andet 28 21 15 18 16 Henlæggelser 185 156 122 152 121 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 152 120 97 120 89 Istandsættelse ved fraflytning 21 26 17 25 19 Tab ved lejeledighed og fraflytning 8 8 7 4 6 Andet 3 1 1 2 7 Ekstraordinære udgifter 119 106 109 104 115 Forbedringsarbejder og afskrivning 84 58 78 73 93 Bygningsrenovering og ombygning 24 35 19 18 9 Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Husleje 11 7 5 5 8 885 820 683 736 723 0 0 0 0 0 885 820 683 737 723 803 753 626 671 650 21 6 6 6 5 2 2 Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter 8 6 8 11 10 Driftssikring mm. 16 16 13 11 26 Øvrige indtægter 37 38 30 37 33 885 820 683 737 723 I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 32 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2 Tabel 11: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter Før 1968 1968-1982 1983-1999 2000-2013 Budgetterede udgifter i kr. pr. m2 Nettokapitaludgifter 38 183 372 553 267 194 178 147 Ejendomsskatter 57 45 41 36 Vandafgifter 35 28 20 5 Renovation 28 27 29 24 Forsikringer 16 16 14 13 Energiforbrug 20 22 18 17 Bidrag til Landsbyggefonden 54 4 0 0 Administrationsbidrag 53 48 51 48 5 5 5 4 Offentlige og andre faste udgifter 1 Andet Variable udgifter 141 136 125 102 Renholdelse 83 80 74 59 Almindelig vedligeholdelse 36 33 31 24 Andet 21 22 20 19 Henlæggelser 173 149 140 97 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 142 115 111 76 24 21 20 15 6 8 7 5 Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet 1 5 2 0 Ekstraordinære udgifter 128 142 34 11 Forbedringsarbejder og afskrivning 108 86 24 6 Bygningsrenovering og ombygning 12 47 4 0 8 9 6 5 747 803 849 910 0 0 0 0 747 803 849 910 678 721 802 874 16 10 2 2 Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Husleje 2 2 Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter 9 7 9 7 Driftssikring mm. 7 31 7 4 Øvrige indtægter 37 33 29 24 747 803 849 910 I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4B 33 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur F: Udgifter - budget 2014 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968 l alt 747 kr. pr. m2 fordelt på: 5% 17% 8% Nettokapitaludgifter 7% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) 23% 21% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 19% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F2. Ibrugtagelsesår 1968-1982 I alt 803 kr. pr. m2 fordelt på: 18% 23% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 6% 19% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter 6% Henlæggelser 13% Ekstraordinære udgifter 17% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 34 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur F3. Ibrugtagelsesår 1983-1999 I alt 849 kr. pr. m2 fordelt på: 4% Nettokapitaludgifter 16% Ejendomsskatter 44% Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) 15% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 10% 6% 5% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F4. Ibrugtagelsesår 2000-2013 I alt 910 kr. pr. m2 fordelt på: 11% 1% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 11% Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) 7% 61% 5% Variable udgifter Henlæggelser 4% Ekstraordinære udgifter Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 35 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2 Tabel 12: Udgifter - budget 2014 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Nettokapitaludgifter 166 541 327 Offentlige og andre faste udgifter Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 223 224 273 Ejendomsskatter 50 40 12 Vandafgifter 29 24 41 Renovation 27 28 33 Forsikringer 15 15 14 Energiforbrug 20 47 68 Bidrag til Landsbyggefonden 26 0 1 Administrationsbidrag 51 62 94 5 6 10 1 Andet Variable udgifter 135 162 173 Renholdelse 79 106 100 Almindelig vedligeholdelse 34 34 42 Andet 21 22 31 Henlæggelser 156 142 155 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 125 119 127 Istandsættelse ved fraflytning 22 19 20 Tab ved lejeledighed og fraflytning 7 4 9 Andet 2 0 0 Ekstraordinære udgifter 112 25 55 Forbedringsarbejder og afskrivning 82 17 24 Bygningsrenovering og ombygning 22 0 14 Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Husleje 8 8 16 790 1.094 983 0 0 0 790 1.094 983 722 1.045 916 11 8 1 2 2 Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter 8 10 10 Driftssikring mm. 15 1 12 Øvrige indtægter 34 30 44 790 1.095 983 I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4A. 36 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur G: Udgifter - budget 2014 fordelt på afdelingstyper og hovedposter - i procent Figur G1. Familieboliger I alt 790 kr. pr. m2 fordelt på: 14% 21% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 20% 6% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter 6% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 15% 17% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur G2. Ældreboliger I alt 1.094 kr. pr. m2 fordelt på: 2% 13% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 15% 49% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter Henlæggelser 11% Ekstraordinære udgifter 6% 4% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 37 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur G3. Ungdomsboliger I alt 983 kr. pr. m2 fordelt på: 6% Nettokapitaludgifter 16% 33% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter 18% 1% 10% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 17% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 38 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 3. De almene afdelingers udgifter - regnskab 2013 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes regnskaber for 2013. 2 I 2013 var de samlede udgifter til familieboliger i gennemsnit 792 kr. pr. m , jævnfør tabel 13, side 41. Det svarede til 2 kr. 61.752 på årsbasis for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m eller kr. 5.146 pr. måned. Heraf blev 89 % finansieret via huslejen (kr. 55.139 pr. år / kr. 4.595 pr. måned). Over en fjerdedel (27 %) af afdelingernes udgifter blev anvendt til offentlige og andre faste udgifter, hvoraf de to største poster var administrationsbidrag og ejendomsskatter (hhv. 6 % for begge). Nettokapitaludgifter udgjorde 20 %, mens de variable- og ekstraordinære udgifter samt henlæggelser var af størrelsesordenen 15-19 %. De sidste 2 % var uforudsete udgifter. Afdelingerne i Hovedstaden havde relativt lavere nettokapitaludgifter end i resten af landet, mens der til gengæld var markant højere offentlige og andre faste udgifter, henlæggelser samt variable- og ekstraordinære udgifter. Det resulterede i, at det gennemsnitlige udgiftsniveau i Hovedstaden i 2013 var 12 % højere end landsgennemsnittet 2 2 (887 kr. pr. m mod 792 kr. pr. m i hele landet), jævnfør tabel 14 på side 42. 2 Nettokapitaludgifterne var højest i Region Sjælland (203 kr. pr. m ). Det kan bl.a. tilskrives, at en række store nyere afdelinger i regionen trækker gennemsnittet op. Gennemsnitsalderen for afdelingerne i Region Sjælland adskiller sig dog ikke fra landsgennemsnittet. Af afdelingernes regnskaber fremgår desuden en klar sammenhæng mellem afdelingernes alder og udgiftsniveauet: Nyere afdelinger har højere samlede udgifter end ældre afdelinger, hvilket især kan tilskrives forskelle i nettokapitaludgifterne, jævnfør tabel 15, side 43. Til gengæld har nyere afdelinger færre udgifter til vedligeholdelse. 2 2 Afdelinger oprettet før 1968 havde således nettokapitaludgifter på 38 kr. pr. m men 237 kr. pr. m på hhv. planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger, mens afdelinger oprettet efter 2 2 2000 brugte 531 kr. pr. m på nettokapitaludgifter og 78 kr. pr. m på vedligeholdelse og forbedringsarbejde. 2 2 Tabel 16 (side 46) viser, at de samlede udgifter varierer fra 792 kr. pr. m for familieboliger til 1.083 kr. pr. m for ældreboliger. Variationen i udgifterne mellem de forskellige boligtyper kan overvejende forklares ved forskelle i nettokapitaludgifterne. Derudover adskiller afdelinger med ungdomsboliger sig ved at have højere udgifter til ad2 2 ministration: Henholdsvis 99 kr. pr. m mod 50 kr. pr. m i familieboliger. Tilsvarende er udgifterne til energiforbrug i 2 2 ungdomsboliger højere end i de øvrige boligtyper (66 kr. pr. m mod 19 kr. pr. m i familieboliger). Set over perioden 2009-2013 er de samlede udgifter til familieboliger steget 11 % i løbende priser, jævnfør tabel 17A - 17C (side 49 - 51), svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,5 %. Udviklingen kan især tilskrives øgede udgifter til forbedringer af boligafdelingerne, øgede henlæggelser, samt indførslen af moms på ejendomsadministration fra 1. januar 2011. Derudover er der mindre bidrag fra renholdelse og øgede ejendomsskatter. 39 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 3.1 Figur og tabeloversigt Tabel 13: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på hovedposter .......................................... 41 Tabel 14: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m² fordelt på regioner og hovedposter ..................... 42 2 Tabel 15: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter ........................................................................................................................................................................... 43 Figur H: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter – i procent Figur H1. Ibrugtagelsesår før 1968 ....................................................................................................................... 44 Figur H2. Ibrugtagelsesår 1968-1982 ................................................................................................................... 44 Figur H3. Ibrugtagelsesår 1983-1999 ................................................................................................................... 45 Figur H4. Ibrugtagelsesår 2000-2013 ................................................................................................................... 45 2 Tabel 16: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter .......................................... 46 Figur I: Udgifter - regnskab 2013 fordelt på afdelingstyper og hovedposter Figur I1. Familieboliger ........................................................................................................................................... 47 Figur I2. Ældreboliger ............................................................................................................................................. 47 Figur I3. Ungdomsboliger ...................................................................................................................................... 48 2 Tabel 17A: Udgifter 2009-2013 i kr. pr. m for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter ................................. 49 Tabel 17B: Indekstal for udgifter 2009-2013 for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter .............................. 50 Tabel 17C: Den procentvise stigning i udgifterne for familieboliger 2009-2013 ........................................................... 51 40 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 13: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på hovedposter Udgifter pr. m 2 (i kr.) Fordeling Årlig udgift for 78 2 m (i kr.) Udgifter Nettokapitaludgifter 161 20% 12.549 Offentlige og andre faste udgifter 212 27% 16.501 Ejendomsskatter 47 6% 3.649 Vandafgifter 28 3% 2.150 Renovation 26 3% 1.990 Forsikringer 14 2% 1.119 Energiforbrug 19 2% 1.488 Bidrag til Landsbyggefonden 25 3% 1.974 Administrationsbidrag 50 6% 3.878 3 0% 252 1 Andet Variable udgifter 130 16% 10.110 Renholdelse 76 10% 5.923 Almindelig vedligeholdelse 33 4% 2.594 Andet 20 3% 1.593 Henlæggelser 152 19% 11.852 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 116 15% 9.010 Istandsættelse ved fraflytning 21 3% 1.654 Tab ved lejeledighed og fraflytning 9 1% 675 Andet 7 1% 513 Ekstraordinære udgifter 119 15% 9.261 Forbedringsarbejder og afskrivning 79 10% 6.197 Bygningsrenovering og ombygning 23 3% 1.780 Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt 16 2% 1.284 773 98% 60.272 19 2% 1.480 792 100% 61.752 707 89% 55.139 85 11% 6.613 792 100% 61.752 Indtægter Husleje Øvrige indtægter og tilskud I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 41 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 14: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m² fordelt på regioner og hovedposter Hovedstaden Sjælland Nettokapitaludgifter 135 Offentlige og andre faste udgifter Udgifter i kr. pr. m Syddanmark Midtjylland Nordjylland 203 170 166 181 2 269 199 165 176 169 Ejendomsskatter 72 34 29 34 28 Vandafgifter 41 31 13 18 20 Renovation 28 28 25 20 24 Forsikringer 18 16 12 11 11 Energiforbrug 22 20 16 17 16 Bidrag til Landsbyggefonden 32 15 22 23 21 Administrationsbidrag 53 50 46 49 45 1 Andet 2 5 4 3 4 150 131 103 122 119 Renholdelse 90 79 58 70 66 Almindelig vedligeholdelse 34 31 30 35 37 Andet 25 21 15 18 16 Variable udgifter Henlæggelser 183 155 118 144 112 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 143 112 90 109 76 Istandsættelse ved fraflytning 21 24 17 25 18 Tab ved lejeledighed og fraflytning 10 13 7 6 7 Andet 8 6 4 5 11 127 114 120 106 117 Forbedringsarbejder og afskrivning 84 63 83 74 86 Bygningsrenovering og ombygning 25 34 20 18 14 Andet 18 16 17 13 17 864 802 675 713 698 23 19 14 20 11 887 821 689 733 709 791 730 614 651 632 96 90 75 82 77 887 821 689 733 709 43 37 37 36 34 77 76 80 80 80 Ekstraordinære udgifter Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter I alt Boligforhold Gennemsnitlig alder Gennemsnitlig størrelse i m 2 Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 42 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2 Tabel 15: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter Udgifter i kr. pr. m Før 1968 1968-1982 1983-1999 2000-2013 2 Nettokapitaludgifter 38 180 364 531 254 184 169 137 Ejendomsskatter 54 42 38 32 Vandafgifter 34 27 20 5 Renovation 26 25 27 23 Forsikringer 15 15 13 12 Energiforbrug 19 21 17 15 Bidrag til Landsbyggefonden 52 3 0 0 Administrationsbidrag 52 47 50 47 Offentlige og andre faste udgifter 1 Andet 3 4 3 3 136 130 121 100 Renholdelse 80 76 71 57 Almindelig vedligeholdelse 36 32 31 24 Andet 20 22 19 19 Variable udgifter Henlæggelser 168 149 132 94 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 132 107 100 70 23 20 19 15 7 11 8 6 Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet 5 10 5 2 Ekstraordinære udgifter 131 151 40 32 Forbedringsarbejder og afskrivning 105 81 22 8 Bygningsrenovering og ombygning 13 48 4 0 Andet 13 21 14 25 727 793 825 894 16 19 27 26 743 811 852 920 665 702 790 845 78 109 62 75 743 811 852 920 76 82 76 85 Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter I alt Boligforhold Gennemsnitlig størrelse i m 2 Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 43 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur H: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter – i procent Figur H1. Ibrugtagelsesår før 1968 I alt 743 kr. pr. m2 fordelt på: 2% 5% 7% 18% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 7% Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter 20% 23% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter 18% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur H2. Ibrugtagelsesår 1968-1982 I alt 811 kr. pr. m2 fordelt på: 2% Nettokapitaludgifter 22% 19% Ejendomsskatter Administrationsbidrag 5% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter 18% 6% Henlæggelser 12% 16% Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 44 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur H3. Ibrugtagelsesår 1983-1999 I alt 852 kr. pr. m2 fordelt på: 5% 3% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 15% Administrationsbidrag 43% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter 14% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 9% 6% Afsat til uforudsete udgifter 4% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur H4. Ibrugtagelsesår 2000-2013 I alt 920 kr. pr. m2 fordelt på: 4% 3% Nettokapitaludgifter 10% Ejendomsskatter Administrationsbidrag 11% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) 58% Variable udgifter 6% Henlæggelser 5% Ekstraordinære udgifter 3% Afsat til uforudsete udgifter Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 45 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2 Tabel 16: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Nettokapitaludgifter 161 518 305 Offentlige og andre faste udgifter 212 212 261 Ejendomsskatter 47 37 12 Vandafgifter 28 24 41 Renovation 26 26 31 Forsikringer 14 15 13 Energiforbrug 19 45 66 Bidrag til Landsbyggefonden 25 0 1 Administrationsbidrag 50 61 92 3 5 6 130 154 169 Renholdelse 76 101 95 Almindelig vedligeholdelse 33 33 44 Udgifter i kr. pr. m 2 1 Andet Variable udgifter Andet 20 20 31 Henlæggelser 152 132 152 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 116 109 121 21 19 17 Tab ved lejeledighed og fraflytning 9 4 13 Andet 7 0 0 Istandsættelse ved fraflytning Ekstraordinære udgifter 119 35 68 Forbedringsarbejder og afskrivning 79 17 22 Bygningsrenovering og ombygning 23 0 15 Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Indtægter i kr. pr. m 16 18 32 773 1.051 955 19 31 21 792 1.083 976 707 1.018 901 85 65 75 792 1.083 976 38 15 20 78 67 37 2 Husleje Øvrige indtægter I alt Boligforhold Gennemsnitlig alder Gennemsnitlig størrelse i m 2 Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 46 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur I: Udgifter - regnskab 2013 fordelt på afdelingstyper og hovedposter Figur I1. Familieboliger I alt 792 kr. pr. m2 fordelt på: 2% 15% Nettokapitaludgifter 20% Ejendomsskatter Administrationsbidrag 6% 19% 6% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 15% Afsat til uforudsete udgifter 16% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur I2. Ældreboliger I alt 1.083 kr. pr. m2 fordelt på: 3% 3% Nettokapitaludgifter 12% Ejendomsskatter Administrationsbidrag 48% 14% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 11% 6% 3% Afsat til uforudsete udgifter Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 47 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Figur I3. Ungdomsboliger I alt 976 kr. pr. m2 fordelt på: 7% 2% Nettokapitaludgifter 31% 16% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter 1% 17% 9% 16% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 48 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 2 Tabel 17A: Udgifter 2009-2013 i kr. pr. m for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter 2009 2010 2011 2012 2013 Nettokapitaludgifter 162 156 160 157 161 Offentlige og andre faste udgifter 194 199 201 208 212 Ejendomsskatter 39 41 44 45 47 Vandafgifter 31 31 28 28 28 Renovation 25 25 26 25 26 Forsikringer 12 12 12 14 14 Energiforbrug 18 18 19 19 19 Bidrag til Landsbyggefonden 24 25 25 25 25 Udgifter i kr. pr. m 2 Administrationsbidrag Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse 43 43 46 49 50 122 130 133 131 130 70 74 74 75 76 33 36 39 35 33 125 131 139 143 152 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 95 99 105 110 116 Istandsættelse ved fraflytning 20 20 20 21 21 Ekstraordinære udgifter 97 102 108 115 119 Forbedringsarbejder og afskrivning 59 59 61 67 71 701 718 742 754 773 15 16 18 22 19 716 734 760 776 792 Henlæggelser Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Note: Kun udvalgte poster indgår hvorfor, at tabellen ikke summer. 49 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 17B: Indekstal for udgifter 2009-2013 for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter 2009 Udgifter i kr. pr. m 2010 2011 2012 2013 2 Nettokapitaludgifter 100 96 99 97 99 Offentlige og andre faste udgifter 100 103 104 107 109 Ejendomsskatter 100 107 113 116 121 Vandafgifter 100 101 91 90 89 Renovation 100 101 102 101 102 Forsikringer 100 102 101 113 118 Energiforbrug 100 101 103 106 104 Bidrag til Landsbyggefonden 100 102 102 104 105 Administrationsbidrag 100 102 109 114 117 Variable udgifter 100 106 109 107 106 Renholdelse 100 106 105 107 108 Almindelig vedligeholdelse 100 107 118 106 100 Henlæggelser 100 105 111 114 121 Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 100 105 111 116 122 Istandsættelse ved fraflytning 100 101 100 104 106 Ekstraordinære udgifter 100 105 111 118 122 Forbedringsarbejder og afskrivning 100 99 103 113 119 Udgifter i alt 100 102 106 108 110 Afsat til uforudsete udgifter 100 106 118 143 124 I alt 100 102 106 108 111 50 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tabel 17C: Den procentvise stigning i udgifterne for familieboliger 2009-2013 2009-2010 Udgifter i kr. pr. m 2010-2011 2011- 2012 2012-2013 Gns. årlig stigning 2 Nettokapitaludgifter -3,9% 2,9% -1,7% 2,3% -0,2% Offentlige og andre faste udgifter 2,5% 1,3% 3,0% 1,9% 2,2% Ejendomsskatter 6,5% 6,1% 3,1% 3,9% 4,9% Vandafgifter 1,3% -9,9% -1,6% -0,4% -2,8% Renovation 1,3% 1,1% -1,6% 1,1% 0,5% Forsikringer 2,1% -1,0% 11,5% 4,9% 4,3% Energiforbrug 1,2% 2,3% 2,1% -1,3% 1,1% Bidrag til Landsbyggefonden 2,1% -0,4% 2,4% 0,8% 1,2% Administrationsbidrag 1,7% 6,8% 5,1% 2,1% 3,9% Variable udgifter 5,8% 2,8% -1,8% -0,9% 1,4% Renholdelse 5,7% -0,5% 1,8% 1,2% 2,0% Almindelig vedligeholdelse 7,3% 9,9% -10,2% -5,4% 0,0% Henlæggelser 4,9% 5,6% 3,3% 6,0% 5,0% Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 4,9% 5,9% 4,4% 5,2% 5,1% Istandsættelse ved fraflytning 0,9% -0,7% 3,9% 1,9% 1,5% 4,9% 5,7% 6,4% 3,3% 5,1% -0,8% 4,0% 9,5% 5,5% 4,5% Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Udgifter i alt 2,4% 3,3% 1,7% 2,5% 2,5% Afsat til uforudsete udgifter 6,2% 11,1% 21,0% -13,1% 5,5% I alt 2,5% 3,5% 2,1% 2,0% 2,5% 51 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 4. Udviklingen i huslejen: 2010-2014 En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, som er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og andre boligafdelinger. Afdelingens husleje er omkostningsbestemt, det vil sige, at udgifter ved drift af afdelingen skal dækkes af tilsvarende indtægter. Nogle af afdelingens udgifter har beboerne indflydelse på. Det drejer sig især om niveauet for renholdelse, vedligeholdelse samt forbedringsarbejder mv., mens beboerne ingen indflydelse har på den generelle prisudvikling i samfundet, skatter og afgifter, eventuelle bidrag til Landsbyggefonden og udgifter i forbindelse med afdelingens finansiering. Nedenfor er forløbet i de nævnte udefra givende udgiftsposter belyst. 4.1 Den generelle prisudvikling i samfundet Priserne på varer og tjenesteydelser er generelt stigende over tid, hvilket har en afsmittende effekt på udgifterne i den almene sektor. Det kan således være hensigtsmæssigt at have den generelle prisudvikling i samfundet in mente, når man betragter udviklingen i den almene sektors udgifter. Stiger forbrugerpriserne kraftigere end en given udgiftspost, er realvæksten i den pågældende udgift negativ. Nedenfor vises den årlige stigningstakt i forbrugerprisindekset; inflationen. 2010: 2,3 % 2011: 2,8 % 2012: 2,4 % 2013: 0,8 % 2014: 0,6 % Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk/pris8. 4.2 Ejendomsskatter Ejendomsskatten (grundskylden) til kommunen beregnes af grundværdien (minus eventuelle fradrag for forbedringer). Det er den enkelte kommune, der fastsætter ejendomsskatten, og derfor kan den variere fra kommune til kommune. Lejere betaler ejendomsskatten via huslejen. Med virkning fra og med 2003 har der været et loft over stigningen i ejendomsskatten (grundskylden), der sætter grænser for, hvor meget den årlige stigning i grundværdien må være. Grænsen bliver fastsat hvert år i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Siden 2010 har den årlige stigning i grundskatteloftsværdien været som følger: 2010: 7,0 % 2011: 7,0 % 2012: 4,3 % 2013: 7,0 % 2014: 6,3 % 2015: 6,4 % Kilde: Skatteministeriet, Grundværdiregulering – reguleringsprocent for 2015. Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end de angive procenter. 52 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik 4.3 Pligtmæssige bidrag I henhold til lov om almene boliger betaler afdelinger, som er ibrugtaget før 1970 bidrag til Landsbyggefonden, de såkaldte A- og G-indskud. A-indskuddene reguleres i modsætning til G-indskuddene ikke. Fra 2010 er G-indskuddene pr. kvadratmeter blevet forhøjet som vist nedenfor: 2010: 0,0 % 2011: 0,6 % 2012: 3,9 % 2013: 2,6 % 2014: 1,5 % 2015: 1,3 % Kilde: LBF Orienterer. 4.4 Nominallån med rentesikring Afdelinger fra perioden 1968 – 1981 er typisk finansieret med nominallån, hvortil staten har betalt en del af ydelsen i form af rentesikring. Rentesikringen blev almindeligvis givet med et fast beløb de første 4 år af bebyggelsens levetid, hvorefter støtten årligt bliver aftrappet på den måde, at beboernes andel af ydelsen på realkreditlånene (beboerbetalingen) gradvist øges med ¾ af laveste stigning i enten priser eller lønninger. I perioden 2010 – 2015 er beboerbetalingen steget således: 2010: 1,31 % 2011: 1,35 % 2012: 1,46 % 2013: 1,17 % 2014: 0,63 % 2015: 0,69 % Kilde: BL-informerer - Aftrapning af rentesikring. 4.5 Fleksibel finansiering Ved finansieringsændringen primo 1999 er kapitaludgifterne blevet løsrevet fra det underliggende lån (nominallån) og udgør for byggerier med tilsagn i 1999 det første år 3,6 % af anskaffelsessummen og for byggerier med tilsagn i 2000 – 2007 3,4 % det første år, dog med tillæg af bidrag til reserve og administrationsfond. Indekseringen af kapitaludgifterne er blevet videreført som under rentesikrings-systemet. I tidsrummet 2010 – 2015 har kapitaludgifterne for disse byggerier bevæget sig således: 2010: 1,51 % 2011: 1,07 % 2012: 1,31 % 2013: 1,21 % 2014: 0,72 % 2015: 0,63 % Kilde: Statens Administration, Reguleringsindeks (IR 75) og Landsbyggefondens beregninger. 53 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Med virkning fra 1. juli 2009 blev finansieringen af det almene byggeri ændret således, at første års beboerbetaling blev nedsat til 2,8 %. Til gengæld hæves den årlige regulering af kapitaludgifterne fra ¾ til fuld regulering og disse byggerier har derfor haft en justering af beboerbetalingen på: 2010: 1,98 % 2011: 1,47 % 2012: 1,76 % 2013: 1,58 % 2014: 1,04 % 2015: 0,81 % Kilde: Statens Administration, Reguleringsindeks (IR 100) og Landsbyggefondens beregninger. 54 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Tema: Analyse af afdelingernes karakteristika I de tre første afsnit i Husleje- og udgiftsstatistikken 2014 beskrives en række sammenhænge mellem afdelingernes karakteristika og henholdsvis huslejen og diverse udgiftsposter. For eksempel: ”Den gennemsnitlige husleje er lavere i ældre end nyere boligafdelinger”. Dette afsnit undersøger, hvor meget seks af afdelingernes overordnede karakteristika (ibrugtagelsesår, geografi, boligtype, byggeriart samt gennemsnitlig boligstørrelse) påvirker henholdsvis kvadratmeterhuslejen, nettokapital2 udgifterne pr. m og udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og 2 afskrivninger pr. m . Resultaterne i afsnittet bygger på den statistiske metode kendt som ”lineær regression”. I boks 1 på side 61 og 62, fremgår en nærmere beskrivelse af metoden, mens resultaterne kan ses af bilagstabellerne 1 til 3 fra side 58. 2 Til regressionsanalysen har Landsbyggefonden defineret en standardbolig som en familiebolig på 78 m , beliggende i et etagebyggeri i Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013. Standardboligen har dermed den gennemsnitlige boligstørrelse samt en række af de mest hyppige karakteristika for boliger i den almene boligsektor. Ibrugtagelsesåret er dog valgt ud fra regnskabsåret. Endeligt er Region Syddanmark basis for standardboligen, idet regionen har den laveste kvadratmeterhusleje. Det skal bemærkes, at definitionen af standardboligen har ren teknisk karakter, hvorfor konklusionerne ikke påvirkes heraf. Huslejen Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje påvirkes især af boligafdelingerne ibrugtagelsesår og geografiske placering. Der er desuden anderledes udgiftsstrukturer i ældre- og ungdomsboliger end i familieboliger. Til gengæld er huslejen for afdelinger i tæt/lavt byggeri ikke væsentligt anderledes end for afdelinger med standardboliger. Landsbyggefondens regressionsanalyse viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for en standardbolig er ca. 831 kr., jævnfør bilagstabel 1 på side 58. For boliger beliggende i boligafdelinger ibrugtaget før 2013 er huslejen ca. 5 kr. lavere, jo tidligere afdelingen er ibrugtaget. Det svarer til, at en bolig beliggende i en afdeling ibrugtaget i 2000 i gennemsnit har en kvadratmeter2 husleje, som er ca. 65 kr. lavere pr. m end en tilsvarende bolig beliggende i en afdeling ibrugtaget i 2013. 2 Tilsvarende har boliger, som størrelsesmæssigt afviger fra gennemsnitsstørrelsen på 78 m , en kvadratmeterhusle2 je som er ca. 4 kr. lavere, jo større arealet er (og modsat for boliger, som er mindre end 78 m ). En bolig på 70 m 2 2 2 har således en kvadratmeterhusleje, som er ca. 32 kr. højere pr. m end en bolig på 78 m , mens en bolig på 86 m 2 tilsvarende har en ca. 32 kr. lavere kvadratmeterhusleje. Afdelinger beliggende i Region Sjælland og Region Hovedstaden har kvadratmeterhuslejer, som er henholdsvis ca. 106 og 223 kr. højere end i Region Syddanmark. For afdelinger i hhv. Region Nord- eller Midtjylland er forskellen 2 mindre, ca. 37-48 kr. pr. m . 2 Kvadratmeterhuslejen i både ungdoms- og ældreboliger er henholdsvis ca. 140 og 177 kr. pr. m højere end i fami2 lieboliger, hvis der tages højde for, at disse boligtyper i gennemsnit er henholdsvis 11 og 41 m mindre, jævnfør 1 tabel 16 på side 46 . 1 I bilagstabel 1 fremgår, at huslejen i ungdomsboliger er ca. 24 kr. lavere pr. m2 end i familieboliger. Det tager dog ikke højde for, at boligtypen i gennemsnit er 41 m2 mindre end familieboliger, svarende til en forskel på ca. 164 kr. i kvadratmeterhusleje. Samlet set giver det en forskel i kvadratmeterhuslejen på ca. 140 kr. 55 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Til gengæld afviger kvadratmeterhuslejen for tæt/lavt byggeri ikke væsentligt fra standardboligen. Nettokapitaludgifter Nettokapitaludgifterne styres især af, hvornår afdelingen er ibrugtaget samt boligtypen. Desuden har det betydning om afdelingen ligger i de to regioner på Sjælland. Afdelingernes øvrige forhold, gennemsnitlige boligstørrelse og byggeriart, har til gengæld mindre betydning. Nettokapitaludgifterne afhænger især af afdelingernes ibrugtagelsesår. Udgiften hertil er således i gennemsnit ca. 9 2 kr. lavere, jo ældre afdelingen er svarende til, at nettokapitaludgifterne er ca. 36 kr. pr. m højere for den nyeste af to afdelinger ibrugtaget med fire års mellemrum. Dette fremgår af bilagstabel 2 på side 58. Afdelingernes gennemsnitlige boligstørrelse har kun begrænset betydning for nettokapitaludgifterne. Udgiften 2 2 reduceres således med under 1 kr. pr. m for boliger over 78 m og modsat for mindre boliger. Nettokapitaludgifterne er dermed forholdsvis ens, undtagen i afdelinger, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse er væsentligt 2 forskellig fra 78 m (fx afdelinger med ungdomsboliger). Boligafdelingernes geografiske placering har indflydelse på nettokapitaludgifterne, hvis den enkelte afdeling ligger i Region Hovedstaden eller Region Sjælland. Udgifterne hertil er således henholdsvis ca. 42 og 19 kr. højere pr. m 2 end i det øvrige land. Derimod er nettokapitaludgifterne nogenlunde ens i de øvrige tre regioner. Endvidere har boligtypen væsentlig betydning for nettokapitaludgifterne. I ældreboliger er nettokapitaludgifterne 2 ca. 71 kr. højere pr. m , mens ungdomsboliger har ca. 113 kr. lavere kvadratmeterudgifter end familieboliger. Endeligt har afdelingernes byggeriart kun begrænset betydning for nettokapitaludgifterne. Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger Udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger påvirkes bl.a. af afdelingernes ibrugtagelsesår, geografiske placering samt boligtypen. Den gennemsnitlige boligstørrelse, og byggeriart har til gengæld begrænset betydning for udgifternes størrelse. Kvadratmeterudgiften til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskriv2 ninger øges med ca. 3 kr. pr. m , jo tidligere boligafdelingen er ibrugtaget, jævnfør bilagstabel 3, side 59. Dvs. afdelinger ibrugtaget i fx 2010 i gennemsnit har ca. 9 kr. højere kvadratmeterudgifter end afdelinger ibrugtaget i 2013. Den gennemsnitlige boligstørrelse påvirker udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse mv. yderst begræn2 2 2 set. Udgiften pr. m i en boligafdeling, hvor gennemsnitsboligen er 31 m , er således ca. 8 kr. pr. m højere end i standardboligen. 2 Boligafdelinger i Hovedstadsregionen har noget højere udgifter end i de øvrige regioner (ca. 45 kr. pr. m sammen2 lignet med Region Syddanmark). I Region Sjælland og Midtjylland er udgifterne ca. 10-146kr. pr. m højere, mens 2 der i gennemsnit er ca. 9 kr. lavere udgifter pr. m i Region Nordjylland. Kvadratmeterudgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse mv. i ældre- og ungdomsboliger er desuden henholdsvis ca. 14 og 16 kr. højere end i familieboliger. Endeligt er udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse mv. i tæt/lavt byggeri ikke væsentligt forskellig fra de tilsvarende udgifter i afdelinger med standardboliger. 56 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Bilagstabel 1: Regressionsanalyse 1 – betydningen af boligafdelingernes karakteristika for kvadratmeterhuslejen Kvadratmeterhusleje i kr. pr. m Variabel Estimat 2 afvigelse p-værdi Signifikans på 5% niveau? Skæring (=”standardbolig”) 830,9 4,8 0,00 Ja Alder i 2013 -4,7 0,1 0,00 Ja Region Hovedstaden 222,5 4,4 0,00 Ja Region Sjælland 105,7 4,8 0,00 Ja Region Midtjylland 47,5 4,2 0,00 Ja Region Nordjylland 37,0 5,6 0,00 Ja Ældrebolig 133,2 5,1 0,00 Ja Ungdomsbolig -23,7 9,0 0,01 Ja Tæt/lav -0,6 3,1 0,84 Nej Justeret areal -3,8 0,1 0,00 Ja Forklaringsgrad R Standard 2 Værdi 0,664 Kilde: Landsbyggefondens Regnskabsdatabase og Stamdata pr. 18.03.2015. Note: Regressionen er udført på baggrund af regnskaber fra 5.805 boligafdelinger. Skæringen angiver huslejen for en standardbolig i regressionsanalysen, dvs. en familiebolig på 78 m2, beliggende i et etagebyggeri i Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013 (dvs. med en alder på 0 år). Estimatet angiver hvor meget kvadratmeterhuslejen ændres ved en ændring på én enhed i den enkelte variabel. Fx reduceres kvadratmeterhuslejen med 4,7 kr. pr. m2, jo ældre en boligafdeling er. I teksten på side 55 er dette angivet som ca. 5 kr. pr. m2. Standard afvigelsen, p-værdien og signifikans på 5 % niveau er statistiske betegnelser, som bruges til at vurdere, hvorvidt det enkelte estimat med overvejende sandsynlighed (som standard 95 % sandsynlighed) er forskelligt fra 0. Variable med angivelsen ”nej” i sidste kolonne er statistisk set ikke forskellige fra 0. 57 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Bilagstabel 2: Regressionsanalyse 2 - betydningen af boligafdelingernes karakteristika for netto2 kapitaludgifterne i kr. pr. m Nettokapitaludgifter i kr. pr. m Variabel Estimat Standard afvigelse 2 p-værdi Signifikans på 5% niveau? 560,4 3,5 0,00 Ja Alder i 2013 -9,0 0,1 0,00 Ja Region Hovedstaden 42,4 3,3 0,00 Ja Region Sjælland 18,8 3,6 0,00 Ja Region Midtjylland -6,4 3,2 0,04 Ja Region Nordjylland -1,5 4,2 0,73 Nej Ældrebolig 71,0 4,0 0,00 Ja -112,9 6,9 0,00 Ja Tæt/lav 11,7 2,4 0,00 Ja Justeret areal -0,7 0,1 0,00 Ja Skæring (=”standardbolig”) Ungdomsbolig Forklaringsgrad 2 R Værdi 0,806 Kilde: Landsbyggefonden på baggrund af Landsbyggefondens Regnskabsdatabase og Stamdata pr. 18.03.2015. Note: Regressionen er udført på baggrund af regnskaber fra 5.670 boligafdelinger. Skæringen angiver udgiften for en standardbolig i regressionsanalysen, dvs. en familiebolig på 78 m2, beliggende i et etagebyggeri i Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013 (dvs. med en alder på 0 år). Estimatet angiver hvor meget kvadratmeterhuslejen ændres ved en ændring på én enhed i den enkelte variabel. Fx øges nettokapitaludgifterne med 39,3 kr. pr. m2, hvis en boligafdeling ligger i Region Hovedstaden frem for Region Syddanmark. I teksten på side 56 er dette angivet som ca. 39 kr. pr. m2. Standard afvigelsen, p-værdien og signifikans på 5 % niveau er statistiske betegnelser, som bruges til at vurdere, hvorvidt det enkelte estimat med overvejende sandsynlighed (som standard 95 % sandsynlighed) er forskelligt fra 0. Variable med angivelsen ”nej” i sidste kolonne er statistisk set ikke forskellige fra 0. 58 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Bilagstabel 3: Regression 3 - betydningen af boligafdelingernes karakteristika for planlagt og pe2 riodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger i kr. pr. m Udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 2 samt forbedringsarbejder og afskrivninger i kr. pr. m Variabel Estimat Standard afvigelse p-værdi Signifikans på 5% niveau? 45,4 2,9 0,00 Ja 2,9 0,1 0,00 Ja Region Hovedstaden 44,8 2,6 0,00 Ja Region Sjælland 16,2 2,9 0,00 Ja Region Midtjylland 10,3 2,5 0,00 Ja Region Nordjylland -8,6 3,4 0,01 Ja Ældrebolig 13,6 3,2 0,00 Ja Ungdomsbolig 19,2 5,6 0,00 Ja 3,4 1,9 0,07 Nej -0,2 0,1 0,04 Ja Skæring (=”standardbolig”) Alder i 2013 Tæt/lav Justeret areal Forklaringsgrad 2 R Værdi 0,388 Kilde: Landsbyggefonden på baggrund af Landsbyggefondens Regnskabsdatabase og Stamdata pr.18.03.2015. Note: Regressionen er udført på baggrund af regnskaber fra 5.670 boligafdelinger. Skæringen angiver udgiften for en standardbolig i regressionsanalysen, dvs. en familiebolig på 78 m2, beliggende i et etagebyggeri i Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013 (dvs. med en alder på 0 år). Estimatet angiver hvor meget kvadratmeterhuslejen ændres ved en ændring på én enhed i den enkelte variabel. Fx reduceres udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger med 0,2 kr. pr. m2 for hver m2 gennemsnitsboligareal over standardboligens 78 m2. Dette tal er anvendt til at udregne forskellen i udgiften mellem en gennemsnitlig boligstørrelse på 78 m2 og 37 m2, som er angivet på side 56. Standard afvigelsen, p-værdien og signifikans på 5 % niveau er statistiske betegnelser, som bruges til at vurdere, hvorvidt det enkelte estimat med overvejende sandsynlighed (som standard 95 % sandsynlighed) er forskelligt fra 0. Variable med angivelsen ”nej” i sidste kolonne er statistisk set ikke forskellige fra 0. 59 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Boks 1: Teknisk beskrivelse af regressionsmodellen Analysen er udført ved hjælp af tre separate regressionsanalyser på henholdsvis kvadratmeterhuslejen, nettokapitaludgifterne pr. m 2 og udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt 2 forbedringsarbejder og afskrivninger pr. m . I hver af regressionerne beregnes én værdi (kaldet et estimat), for betydningen af afdelingernes karakteristika, som beskriver, hvor meget udgiften eller huslejen ændres ved en ”lille” ændring i det pågældende karakteristika, fx at afdelingen er ét år ældre (ibrugtaget ét år tidligere), eller er beliggende i en anden region. Et estimat af effekten af afdelingens alder på kvadratmeterhuslejen på ”-5”, betyder således, at kvadratmeterhuslejen er ca. 5 kr. lavere, jo ældre afdelingen er. Dvs. to ens boliger beliggende i forskellige afdelinger ibrugtaget med 5 års mellemrum, har en forskel i kvadratmeterhuslejen på ca. 25 kr. Den anvendte regressionsmodel har formen: 𝑦𝑗 = 𝛽0 + ∑ 𝛽𝑖 ∙ 𝑥𝑖 + 𝑒𝑖 Hvor yj er udgiften/huslejen som ønskes forklaret, β0 er et konstantled βi, xi og ei er vektorer, hvor: xi = (x1, x2,…, x9) er de objektive karakteristika, som anvendes til at ”forklare” huslejen/udgiften, jævnfør bilagstabel 4. βi = (β1, β2,…, β9) er estimaterne for betydningen af det enkelte karakteristika. e = (e1, e2,…, e9) er normalfordelte fejlled med konstant varians, som beskriver den del af data, som ikke forklares af modellen. De tre regressionsmodeller beskriver afdelingernes udgifter og huslejen i varierende grad. I regressionsanalysen af kvadratmeterhuslejen forklarer modellen ca. 2/3-dele af variationen i afdelingernes husleje. Det er forholdsvis højt, men udelukker ikke at andre faktorer, som ikke indgår i modellen, også påvirker huslejen. Tilsvarende forklarer modellen over 80 % af variationen i nettokapitaludgifterne. Modellen giver dermed en god beskrivelse af afdelingernes nettokapitaludgifter. Endelig forklares ca. 40 % af variationen i afdelingernes udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger ved modellen. Dette er acceptabelt, men samtidigt også en indikation af, at modellen udelader væsentlige forhold. Det vil fx være logisk at antage, at beboersammensætningen påvirker udgifterne hertil ligesom, at prioriteringer og beslutninger i de enkelte afdelinger har indflydelse på udgiftens størrelse. Det skal bemærkes, at den anvendte model bl.a. udviser spor af heteroskedasticitet. Landsbyggefonden vurderer, at dette ikke påvirker de overordnede konklusioner af analysen væsentligt. Dog medvirker det til, at parameterestimaterne er forbundet med noget usikkerhed. 60 Husleje- og udgiftsstatistik 2014 Statistik Boks 1 fortsat I regressionen indgår følgende objektive karakteristika, benævnt variable: Bilagstabel 4: Anvendte variable i regressionerne Forklarende variabel Kategori Variabel Variabeltype Ibrugtagelsesår Alder i 2013 Numerisk Geografi Region Syddanmark Standard for dummy Region Sjælland Dummy Region Hovedstaden Dummy Region Midtjylland Dummy Region Nordjylland Dummy Familiebolig Standard for dummy Ældrebolig Dummy Ungdomsbolig Dummy Etagebyggeri Standard for dummy Tæt/lav Dummy Justeret areal Numerisk Boligtype Afdelingstype Gennemsnitsareal pr. bolig Kommentar Areal – 78 m 2 2 Regressionsanalysen tager dermed udgangspunkt i en familiebolig på 78 m , beliggende i et etagebyggeri i Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013 (dvs. med en alder på 0 år). Dette betegnes som en standardbolig. Valget af standardbolig har ren teknisk karakter, og påvirker derfor ikke konklusionerne. Boligafdelinger med blandede boligtyper indgår ikke i regressionerne. Forside: Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro, afd. 24. Foto: Jørgen Jørgensen 61 Studiestræde 50 1554 København V Telefon 33 76 20 00 Telefax 33 76 20 05 E-post [email protected] www.lbf.dk [Fotograf/Motiv]
© Copyright 2024