Fagkonsulent Sune Weile
#16 september 2015
Nyhedsbrev
Dansk stx/hf
Styrk faggruppesamarbejdet
Forrige år tog Undervisningsministeriet initiativ til at mødes med en
række faggrupper i forskellige fag for at høre, hvordan de arbejder
med faglig udvikling, videndeling m.v. I dansk blev det til et møde
med medlemmer fra 8-10 forskellige faggrupper på både STX og HF.
Møderne gav et indblik i, hvor mange lærere der mener, at faggruppesamarbejdet er særlig vigtigt i forhold til deres faglige udvikling og undervisning. Det er faggrupperne, at vi får mulighed for at vende faglige problemstillinger, idéer til at løse dem og opsamling på gennemførte projekter. Det gav samtidig et indblik i, hvor forskelligt skolerne
planlægger samarbejdet, og hvilken rolle det spiller for resten af skolens udvikling. På de kommende kurser ”Faglige udvikling i praksis”
(FIP) er faggruppesamarbejdet derfor på dagsordenen. Det betyder, at
de lærere der bliver sendt afsted på kurserne, har en opgave i at få
fulgt op, når de kommer hjem. Idéen er, at det vil sætte skub i en lang
række spændende udviklingsprojekter, som kan styrke elevernes kompetencer i danskfaget.
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om den skriftlige eksamen 2015,
det nye forsøg på hf med adgang til internet til den skriftlige eksamen
og om de kommende FIP-kurser.
God fornøjelse!
Sune Weile, fagkonsulent
Indhold
side 2 SRP-formidlingsopgaven
side 4 Faglig udvikling i praksis (FIP)
side 5 Digitalt forsøg på HF
side 6 Skriftlig eksamen 2015
side 7 Mød din fagkonsulent
side 8 Folkeskolens afgangsprøver
side 9 Kort nyt
side 10 Oftest stillede spørgsmål
SRP-formidlingsopgaven
Det er vigtigt, at der er tydelig sammenhæng mellem
de tre dele af opgaven, så eleven opfylder det faglige
mål om at ”demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og
metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse” (Læreplan for Studieretningsprojektet afsnit
2).
Følgende opklarende retningslinjer for SRP-formidlingsopgaven er udarbejdet som et samarbejde mellem fagkonsulenterne i de pågældende fag.
Et Studieretningsprojekt, der udarbejdes i et samarbejde mellem dansk og matematik eller dansk og
et af de naturvidenskabelige fag, giver mulighed
for at stille en opgave, hvor eleven skal behandle
og formidle et fagligt område eller en faglig problemstilling i en populærvidenskabelig artikel, en
såkaldt formidlingsopgave.
Udarbejdelsen af den populærvidenskabelige artikel sikrer, at eleven opfylder de faglige mål i SRP
herunder at ”beherske relevante faglige mål i de
indgående fag” og ”demonstrere evne til faglig
formidling.” (Læreplan for Studieretningsprojektet
afsnit 2).
Et centralt fagligt mål i danskfaget er at udarbejde
tekster med fokus på formidling. Som det fremgår
af læreplanen, skal eleven kunne ”anvende centrale
skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.” (Læreplan for Dansk A stx
afsnit 2.1)
Herunder følger tre eksempler på opgaveformuleringer til en formidlingsopgave.
DANSK - BIOLOGI
Kost, sundhed og fedme
I en formidlingsopgave, hvor eleven skal formidle
en konkret naturvidenskabelig eller matematisk
problemstilling eller et emne i en populærvidenskabelig artikel, bedømmes bl.a. elevens evne til
faglig formidling og formidlingsbevidsthed. Derfor kan de faglige mål i danskfaget ikke opfyldes
ved, at eleven udarbejder en reklame, kampagnefilm el.lign., hvor den faglige formidling ikke står
centralt.
Udarbejd en populærvidenskabelig artikel om
hvordan appetitregulering kan føre til udvikling
af overvægt hos mennesker. Artiklens målgruppe
skal være en typisk læser af tidsskriftet Helse, og
den skal være på 3-4 sider.
I din opgave skal der indgå en redegørelse for artiklens faglige baggrund, herunder appetitregulering, hvordan ændringer i appetitreguleringen
kan føre til udvikling af overvægt hos mennesker,
hvilken betydning kostens sammensætning og
energiindhold har for kroppens sundhed, særligt
fedtstoffernes betydning; inddrag herunder egne
eller andres kostundersøgelser.
En formidlingsopgave i SRP er for at sikre opfyldelsen af de faglige mål jf. ovenstående, opbygget i
en treleddet struktur. Én del indeholder elevens
uddybende faglige redegørelse for problemstillingen eller emnet indenfor matematik eller det naturvidenskabelige fag. Én anden del består af elevens populærvidenskabelige artikel, som formidler
problemstillingen eller emnet til en bestemt målgruppe. Og i en tredje del skriver eleven en såkaldt
metatekst, hvor eleven fremlægger de formidlingsmæssige valg, som er truffet ift. indhold, sprog
m.v. i udformningen af den populærvidenskabelige artikel. Rækkefølgen af de tre afsnit kan
fremgå af opgaveformuleringen eller være op til
eleven selv.
Opgaven skal enten inden eller efter din populærvidenskabelige artikel indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du redegør for dine
formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse
med artiklens indhold, argumentation, retorik,
layout og opbygning ift. målgruppen.
Du bestemmer selv, om dine formidlingsmæssige
overvejelser indleder eller afslutter opgaven.
2
DANSK - MATEMATIK
DANSK - FYSIK
Kryptologi og formidling
GPS-systemet og formidling
Redegør med udgangspunkt i vedlagte bilag for
Vigenères kryptosystem og dets brydning. Gør
rede for de første Enigmamaskiners anvendelse
og brydning.
Gør rede for, hvordan GPS-systemet til positionsbestemmelse fungerer. Forklar, hvilke elementer af GPS-systemet, der er afgørende for
nøjagtigheden af positionsbestemmelsen. Inddrag den viste figur, der illustrerer den betydning positionen af GPS-satellitterne har for
nøjagtigheden af positionsbestemmelsen.
Udarbejd med udgangspunkt i din besvarelse af
ovenstående en populærvidenskabelig artikel på
3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af tidsskriftet Illustreret Videnskab.
Udarbejd med udgangspunkt i din besvarelse af
ovenstående en populærvidenskabelig artikel
på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en
typisk læser af tidsskriftet Illustreret Videnskab.
Opgaven skal desuden indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med
artiklens indhold, argumentation, retorik, layout
og opbygning ift. målgruppen.
Opgaven skal desuden indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du redegør for dine
formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse
med artiklens indhold, argumentation, retorik,
layout og opbygning ift. målgruppen.
Du bestemmer selv, om dine formidlingsmæssige
overvejelser indleder eller afslutter opgaven.
Du bestemmer selv, om dine formidlingsmæssige overvejelser indleder eller afslutter opgaven.
3
Faglig udvikling i praksis
STX og HF (FIP)
Formål og indhold
Kursusforløbet skal understøtte skolernes arbejde med kvaliteten af kursister og elevers læring i danskfaget på STX og HF og har til formål
at styrke det lokale faggruppesamarbejde om at
øge kursister og elevers danskfaglige kompetencer.
Alle elever har dansk på A-niveau i de gymnasiale uddannelser. Det er et af de fag, der siden
2005 har gennemgået nogle af de største forandringer. Det gælder både i forhold til fagets
stofområder, hvor det sproglige og mediemæssige tilsammen fylder det samme som det litterære stofområde. Det gælder også nye prøveformer med indførelsen af prøveforsøg i skriftlig dansk på stx og hf med adgang til internettet og digitalt materiale. Samtidig oplever vi
med den øgede digitalisering, at danskfagets
genstandsområde ændrer sig. Sociale medier,
digitale udgivelser og online debatkulturer stiller spørgsmål om behovet for digital dannelse.
Hvis danskfaget skal løfte sit dannelsesmæssige
og studieforberedende formål, stiller det krav
til den enkelte lærer om at orientere sig i områder af faget, som tidligere har fyldt mindre.
Kursets omdrejningspunkter er således kursister
og elevers motivation og udbytte, lærersamarbejde og videndeling, undervisningsformer og it
gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den
enkelte institution og i samarbejde med andre institutioner.
Målgruppe
Kurserne er rettet mod og forventes at omfatte
alle institutioner med gymnasiale uddannelser.
Institutionerne tilmelder to fagrepræsentanter for
dansk, og skolerne opfordres til også at tilmelde
en leder, som har kontakt med gruppen af lærere
i dansk. Disse skolerepræsentanter laver sammen
med faggruppen et forarbejde inden kursusdagen
og bringer efterfølgende faggruppen i dialog om
problemstillinger fra kurset til videre arbejde lokalt.
Men danskfaget udfordrer også eleverne. Nyere forskning viser, at elevernes overgang fra
grundskole til gymnasium ofte er en udfordring. Det er afgørende, at vi bliver opmærksomme på, hvordan vi kan gøre overgangen så
meningsfuld som muligt for eleverne. De skal
hverken opleve, at alt er nyt, eller at de mangler
udfordringer. Ny adgang til data for den enkelte skole om elevernes uddannelsesmæssige
baggrund, karakterniveau fra folkeskolen m.v.,
kan kvalificere spørgsmål og svar til de udfordringer, som vi møder i undervisningen.
Der må tillige påregnes en vis tid til netværkssamarbejde med faggrupperepræsentanter fra andre skoler inden kurset det følgende år, se bilaget
om netværksgrupper.
Dato og sted
FIP15-01: 26. oktober 2015 på KVUC,
FIP15-02: 27. oktober 2015 på VUC Århus
Ministeriet før Børn, Undervisning og Ligestilling har derfor besluttet at iværksætte et kursusforløb ”Faglig udvikling I Praksis” (FIP) for
de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Kursusforløbet har til formål at støtte skolernes
kvalitetsarbejde med faget. Kursusforløbet for
udvikling af danskfaget omfatter en kursusdag
arrangeret af ministeriet i efteråret 2015. Den
enkelte skole arbejder herefter videre med et
selvvalgt udviklingsområde.
FIP15-18: 3. november 2015 på Høje Taastrup
Gymnasium
FIP15-19: 9. november 2015 på Fredericia Gymnasium
FIP15-20: 10. november på Aarhus Statsgymnasium
Der er oprettet følgende blog, hvor man kan læse
mere om kurserne og følge med løbende:
www.fipdansk.wordpress.com
4
Konferencer om det digitale forsøg på HF
I sommeren 2015 var kursister for første gang til den nye skriftlige digitale prøve med netadgang i
dansk A på hf. Konferencen har som mål at dele erfaringer med at gøre kursisterne klar til at gå til
den nye digitale prøve. Derudover vil censorernes evalueringer samt relevant statistik for forsøget
blive præsenteret på konferencen.
Der afholdes to konferencer: 11. november 2015 på KVUC & 12. november 2015 på Fredericia
Gymnasium. På konferencen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til forsøgsordningen og få
inspiration til undervisningen.
Tilmelding sker via LMFK-sekretariatets hjemmeside www.lmfk.dk under ”kurser – eksterne”
Deltagergebyr: 350,Tilmeldingsfrist: 26. oktober
Program
9.30-10.00: Kaffe og morgenbrød
10.00-10.30: Velkomst, status på forsøget og statistik fra årets prøver v. fagkonsulent Sune Weile
10.30-11.30: Digitalt forsøg med internetadgang v. kommissionsformand Anders Østergaard
11.30-12.00: Spørgsmål og kommentarer til forsøget
12.15-13.00: Frokost
13.00-14.15: Workshop første runde
Workshop A: Den introducerende artikel – herunder metateksten v. Sune Weile
Workshop B: Internettet i undervisningen og til prøven v. Anders Østergaard (København) hhv. Nicolai R. Eriksen (Fredericia)
Workshop C: Analyse og fortolkning af levende billeder i undervisningen og til prøven
v. Michael Møller
14.15-14.30: Kaffepause
14.30-15.45: Workshop anden runde
Workshop A: Den introducerende artikel – herunder metateksten v. Sune Weile
Workshop B: Internettet i undervisningen og til prøven v. Anders Østergaard (København) hhv. Nicolai R. Eriksen (Fredericia)
Workshop C: Analyse og fortolkning af levende billeder i undervisningen og til prøven
v. Michael Møller
NB! Deltagerne skal ved tilmelding angive, hvilke to workshops de ønsker at deltage i.
5
Skriftlig eksamen 2015
Tusind tak til alle skriftlige censorer! På censordagen den
16. juni 2015 blev der givet næsten 45.000 karakterer i
skriftlig dansk fordelt på 10 opgavesæt.
For stx og hf er der på baggrund af censorernes tilbagemeldinger udarbejdes to rapporter med statistik fra prøverne. De kan findes her:
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Evaluering-afgymnasiale-eksaminer
Foreløbig karakterfordeling STX (ordinære sæt) 2012-2015
Derudover er de såkaldte Råd og vink, som indeholder evalueringer af årets sæt på baggrund af censorernes tilbagemeldinger, snart klar på EMUen. Tak
til alle de censorer, der evaluerer sættene. Det er
uvurderligt materiale, når årets Råd og vink skal udarbejdes!
Udover evaluering af årets eksamenssæt indeholder
de kommende evalueringer råd og vink til den daglige undervisning, når eleverne skal forberedes til
den skriftlige prøve. Jeg anbefaler, at alle lærere og censorer læser rapporterne.
Foreløbig karakterfordeling STX (digitale sæt) 2012-2015
Det foreløbige gennemsnit i skriftlig dansk på stx
(ordinær prøve) er i 2015 på 6,49. Det er på linje
med sidste års gennemsnit, som var på 6,4. På Hf
er gennemsnittet i år på 5,07. Det er på linje med
sidste års gennemsnit, som var på henholdsvis 5,1
for Hf 2-årig og 5,6 for Hf-enkeltfag.
Foreløbig karakterfordeling Hf 2012-2015
Vær opmærksom på, at der er tale om foreløbige
tal. De officielle tal findes på følgende hjemmeside:
http://uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-gymnasiale-uddannelVser/Karakterer-paa-de-gymnasiale-uddannelser
6
Foreløbig karakterfordeling Hf (digitale sæt) 2015
Mød din fagkonsulent
Traditionen tro deltager jeg på Dansklærerforeningens regionalmøder. Her vil jeg fortælle om nyt indenfor danskfaget, og der vil også
være sat god tid af til spørgsmål og kommentarer. Man kan med fordel stille spørgsmålene pr. mail inden mødet. Så vil jeg på mødet besvare spørgsmålet, som dermed kan have gavn for alle.
Derudover er der som noget nyt sat tid af til, at netværksgrupperne
fra FIP-kurserne får mulighed for at mødes med fagkonsulenten og
hinanden. Mere info følger på FIP-kurserne, som er omtalt i dette
nyhedsbrev.
Regionalmøder
26. januar 2016: Midtjylland
27. januar 2016: Nordjylland
3. februar 2016: København
24. februar 2016: Odense
25. februar 2016: Sydjylland
Læs mere og tilmeld dig på Dansklærerforeningens hjemmeside:
http://www.dansklf.dk/ungdomsuddannelse/kurser_og_aktiviteter/danskl%C3%A6rerforeningens_kurser/regionalkurser_2016
7
Folkeskolens afgangsprøver 2015
indgangsvinkler til den skriftlige dimension i
danskfaget, og dermed både få taget fat på det eleverne kan, og langsomt give dem redskaber til
mere.
De senere år har et større forskningsprojekt undersøgt gymnasieelevernes overgang fra grundskole til gymnasium i en række fag herunder
dansk. Konklusionen er, at de fleste elever har
forholdsvis nemt ved at tage springet fra grundskole til gymnasium. Som det fremgår af rapporten, så mener de fleste, at faget er nogenlunde
det samme, at de bliver udfordret tilstrækkeligt
og at de forstår de nye krav, der stilles. Men der
er også områder, hvor det ser lidt mindre positivt ud. Det gælder særligt på det skriftlige område, hvor eleverne ofte har svært ved at forstå
og honorere de nye krav. Det hænger bl.a. sammen med, at den form for skriftlighed, som eleverne udøver i grundskolen, er anderledes en
den de møder på gymnasiet.
Uddrag fra folkeskolens afgangsprøver 2015
Bemærk, at nedenstående er uddrag fra sættene dvs. de enkelte opgaver indeholder videoer, tekst eller billeder, som eleverne skal inddrage eller tage udgangspunkt i.
Digital prøve med adgang til internettet:
Klumme: Skriv en klumme om, hvordan man gør
en almindelig dag til noget særligt. Brug reklamefilmen som afsæt.
Reportage: Forestil dig, at du er journalist på en
netavis. Skriv en reportage om begivenheden. I din
reportage skal indgå et eller flere interviews med fx
deltagere, tilskuere eller arrangører.
Debatindlæg: Skriv et debatindlæg om unges forskellige betingelser til særtillægget, Ung i alle
hjørner af Danmark.
Som gymnasielærer kan det være svært at vide,
hvad eleverne har med i bagagen fra grundskolen. Men et sted at starte er dels at se på folkeskolelovens formålsparagraf herunder danskfaget. Dels at undersøge de afgangsprøver, som
eleverne bliver målt på til den afsluttende prøve.
Ser man på førstnævnte, så er det værd at være
opmærksom på, at der i de nye fagformål for
danskfaget står at: ”Eleverne skal i faget dansk
styrke deres beherskelse af sproget og fremme
deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle
en åben og analytisk indstilling til samtidens og
andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og
læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.” Det er ord som
udtryksglæde, lyst til at bruge sproget personligt
og indlevelse, der går igen. Det ligger ofte langt
fra de krav, som de bliver mødt med i 1.g. Det
bliver også tydeligt i de afgangsprøver, som eleverne sidder med i maj. Her er der tale om opgaver, hvor de skal skrive en novelle, reportage eller debatartikel. Dvs. skriftlige genrer, hvor de
kan få lov til at udfolde deres kreative sprogbrug.
De er fx ikke vant til at skrive en analyse og fortolkning af en novelle (men har arbejdet med det
mundtligt mange, mange gange). Der kan derfor
være en pointe i at begynde med flere kreative
Novelle: Du har besluttet dig for at deltage i en
novellekonkurrence for unge. Temaet for konkurrencen er identitetstyveri. For at få inspiration til
din novelle søger du oplysninger om identitetstyveri på nettet. Kravene til novellen er, at den skal:
- handle om et ungt menneske, der bliver udsat for
identitetstyveri
- foregå i Danmark
- være realistisk
- have en fængende titel
- være på mellem 800 og 1200 ord.
Prøve uden adgang til internettet:
Essay
I 2014 og 2015 har man markeret årsdage for krigen i 1864, for Første Verdenskrigs udbrud og for
afslutningen af Anden Verdenskrig. Også i vor tid
er der en række krige og konflikter, som præger
den verden, vi lever i.
Hvordan påvirker krig dig? Hvordan påvirker krig
den tid, vi lever i? Skriv et essay om krig.
8
Læse om forskningsprojektet her:
http://www.ind.ku.dk/publikationer/inds_skriftserie/2014-37/Rapportudkast__Endelig__v2_web2.pdf
Kort nyt
Skriftlig censor?
Fagdidaktisk forskning
Vil du være skriftlig censor i dansk til sommer eller SRP til vinter?
Savner du at kunne læse ny forskning om
danskfaget?
Som censor gør du et stort arbejde for danskfaget,
og får samtidig den bedste form for efteruddannelse.
Ikke alle er opmærksomme på, at der findes et stort
arkiv med nyeste forskning indenfor det gymnasiale
felt på www.gymnasieforskning.dk.
Hvis du vil være skriftlig censor, er det den eksamensansvarlige på din skole, der skal indstille dig
til Undervisningsministeriet, som herefter beskikker dig.
En stor del af artiklerne omhandler danskfagets didaktik, og er således uvurderlig viden i arbejdet med
faget.
Adgang til eksamenssæt
Få adgang til alle skriftlige eksamenssæt
Undervisningsministeriet har nu lagt alle eksamenssæt på internettet. De kan hentes på Materialeplatformen: http://goo.gl/PdBMgH
Din skole har fået tilsendt login-oplysninger, som
skal anvendes for at få adgang. Login ændres
jævnligt, så vær sikker på at få det rigtige.
Digitalt forsøg på stx/hf
Vil du med på it-forsøget?
Ønsker din klasse at gå til eksamen i it-forsøget på
stx eller hf, så skal du blot kontakte den eksamensansvarlige på din skole. Forsøget kræver ikke
særlig ansøgning.
9
Oftest stillede spørgsmål
Hvor mange spørgsmål skal jeg udarbejde ved
få elever?
Spørgsmålene skal afspejle det, der er arbejdet
med gennem de tre år. Der er intet krav om, at der
skal stilles spørgsmål i alle forløb. I vejledningen
står bl.a. følgende:
"Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at
prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til
væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene inden for hvert af de tre stofområder skal fordeles passende over de læste emner/delområder med en vægt, der svarer til emnernes/delområdernes vægt i undervisningsbeskrivelsen."
med i de 8 normalsider, som materialet må bestå af.
Selvom det er en kendt tekst, vil det være naturligt,
at teksten er vedlagt, så eleven ikke selv skal til at
finde den frem.
Kan jeg til mundtlig eksamen anvende et uddrag fra et værk, som en elev har læst som selvvalgt værk?
Hvis elever har anvendt teksterne i en undervisningssammenhæng med dansk, kan de ikke længere
anvendes som ulæst tekst til eksamen. Den vil netop
ikke være ulæst af den elev, som trækker det pågældende spørgsmål. Hvis kun en del af eleverne har arbejdet med teksten fx som selvvalgt værk, kan den
hverken anvendes som læst eller ulæst tekst. Det
gælder både, hvis elever i dansk har skrevet skriftlige
opgaver om dem eller læst dem som selvvalgte værker.
De faglige forløb og emner vil ikke kunne dækkes
af færre end seks spørgsmål. Det vil samtidig sikre
fordelingen mellem stofområderne 3:2:1 på stx.
Kan eleverne arbejde med en ikke-oversat tekst
i SRP?
Dansk kan indgå i et Studieretningsprojekt med en
udenlandsk tekst som ikke er oversat, såfremt det
pågældende fremmedsprogsfag også indgår. Der kan
således arbejdes med en engelsksproget tekst, så
længe engelsk er med i samarbejdet. Hvis teksten er
oversat, i en autoriseret oversættelse, kan dansk fint
arbejde med teksten (og her tæller undertekster
ikke som en oversættelse), idet verdenslitteratur
stadig er en del af kernestoffet jf. 2.2 i læreplanen.
Det er dog en mulighed at arbejde med en fremmedsproget film uden det pågældende fremmedsprog er med, hvis eleven udelukkende fokuserer på
de filmiske virkemidler, fakta-fiktionskoder m.v.
Læs i øvrigt dokumentet her:
http://www.emu.dk/sites/default/files/Udenlandske%20tekster%20i%20dansk_0.pdf Må man anvende et andet uddrag fra fx en roman som ukendt tekst?
Der er intet i vejen for at anvende et andet uddrag,
end det der er arbejdet med i undervisningen. Eleven må dog ikke kunne overføre de væsentligste
pointer fra det kendte til det ukendte uddrag. Det
vil sige, at der skal være rum til, at eleven selvstændigt skal analysere og fortolke/vurdere.
Må eleven have adgang til internettet til
mundtlig eksamen?
Det er den enkelte skoles rektor, der fastlægger
reglerne for anvendelse af computer til eksamen.
Det fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, som
gælder for alle uddannelser og ikke kun for dansk.
Må man bede om perspektivering til en bestemt tekst?
Der er intet i vejen for, at eleven skal perspektivere til en bestemt tekst. Det vil ofte være en
tekst, der er arbejdet med i undervisningen. Men
man skal være opmærksom på, at teksten tæller
10