1. No category

CENTER FOR
BYUDVIKLING OG MOBILITET
Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 1000
Blandet Byområde ved Bassin 7, Irma Pedersens Gade, Aarhus
Ø samt tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013.
Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxx20xx
Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 1000
Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte:
Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen
Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C
Tlf. 8940 2640
E-mail: [email protected]
Fristen for bemærkninger udløber den xx. xxxx 20xx
Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail.
Her ligger området
Miljørapporten er udarbejdet af
Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen
•
Indholdsfortegnelse
1.
Hvad er en miljøvurdering
2
2.
Ikke teknisk resume af miljørapport
3
3.
3.1
3.2
Beskrivelse af planernes formål og indhold
Baggrund
Indhold
5
5
6
4.
Forhold til andre planer
7
5.
Scoping
10
6.
Kort beskrivelse af 0-alternativet
11
7.
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping
Virksomhedsstøj
Luftforurening - lugt
Luftforurening - Skibstrafik
Støj fra hurtigfærger
Trafikstøj
Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold
12
12
16
18
19
23
25
Forslag til overvågningsprogram
Bilag
36
36
1
1.
Hvad er en miljøvurdering
0B
Formålet med en Strategisk Miljøvurdering (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling
ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program.
Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere ændringer hertil. Miljøvurderingen
tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske
faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det
indbyrdes forhold mellem disse parametre.
I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger.
Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt,
gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport.
Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr. 1000 og kommuneplantillæg nr. 53 til Kommuneplan
2013 er vedlagt som bilag.
Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering.
Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Aarhus
Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders
fremsendelse af bemærkninger.
Efter høringsperioden gennemgår Aarhus Kommune de indkomne forslag, bemærkninger
og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De
indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af
planen eller programmet.
Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en
sammenfattende redegørelse og et program for overvågning.
2
Ikke teknisk resume af miljørapport
2.
1B
I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse
om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet
planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges
offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø
har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten:
•
•
•
•
•
Virksomhedsstøj
Luftforurening
Støj fra hurtigfærger
Trafikstøj
Konsekvensvurdering og visualisering
Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold
hos andre berørte myndigheder.
Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor
planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 1000 og tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013.
Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer,
som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af
de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er
i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i store dele af området.
Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på
12 m.
Virksomhedsstøj
Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1200 m.
Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen.
Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten
vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på Pier 4.
Lokalplan 1000 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et
tilstrækkeligt indendørs støjniveau.
3
Luftforurening
Lokalplanområdet vil være påvirket af lugt fra to foderstofvirksomheder over den vejledende lugtgrænse i koter over 55 - 60. Det betyder, at luftindtag skal placeres i koter, hvor
lugtkravene overholdes.
Området vil endvidere være påvirket af luftforurening fra skibstrafik. Nærmeste kilde er
udstødning fra Molslinjens færger. En gennemført luftkvalitetsundersøgelse viser, at luftkvalitetskravene ikke overskrides. Færgerne vil desuden flytte væk fra lokalplanområdet i
2020.
Støj fra hurtigfærger
Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale
med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet
der senest vil ophøre i 2020.
Støjberegningerne af rederiets hurtigfærger viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er
langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt
når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen.
Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver
en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under
grænseværdien.
Trafikstøj
Der er blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet, som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser, at støjniveauet på bebyggelsens facader
nærmest Bernhard Jensens Boulevard vil overskride grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen
tages hensyn hertil. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette
område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen.
Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byggemulighed. I stedet forudsættes det, at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på letbanen og således at gældende grænseværdier
kan overholdes.
Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, idet
omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge
trafik vil reducere støjbelastningen.
Konsekvensvurdering og visualisering
Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for på-
4
virkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning.
Set fra kystområdet er det vurderet, at det planlagte byggeri, sammen med de øvrige nye
bebyggelser, vil fremstå som en sammenhængende helhed. Det nye bykvarter får sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by.
Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn,
vinter- og sommersolhverv. Ved jævndøgn er promenaden mod Bassin 7 fuldt eksponeret
for solen gennem hele dagen. Der vil forekomme slagskygge i gårdrummende, som dog
på grund af de varierede højdeprofiler på bygningerne, flytter sig hurtigt henover dagen.
Ved sommersolhverv er gaderummene fuldt eksponerede for solen fra morgenstunden
med en lille slagskygge på teaterets bagside. Skyggen flytter sig hurtigt gennem gårdrummende og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem. Ved vintersolhverv står solen lavt på himlen, men den sparsomme sol der er, vil have rig mulighed
for at oplyse gaderne orienteret mod sydvest i den lyse del af dagen og promenaden er
fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem
Vindforholdene er simuleret ud fra de mest dominerende vindretninger i området, nordvest, sydvest og sydøst. Generelt bliver vinden i alle opholdområderne reduceret. På promenaden vil der være et behageligt udeklima, hvor det altid vil være muligt, at finde læ ved
bylivsaktiviteterne. Der kan forekomme vind i gaderne mellem nogle få byggefelter, men
samtidig vil der også være god mulighed for at finde læ Karréernes gårdrum ligger altid i
læ. Ved kanalen mellem Ø3 og Ø4 og ved Nicoline Kochs Plads vil vinden fra en nordvestlig og sydøstlig retning kunne accelereres, grundet den fri passage.
3.
3.1
Beskrivelse af planernes formål og indhold
2B
Baggrund
7B
Lokalplan 1000 har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø,
der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn.
I 2013 indledte Aarhus Kommune udviklingen af området, der orienterer sig mod Bassin 7
og det kommende havnebad. Bassin 7 rummer et særligt potentiale som Aarhus Kommune har ønsket, at udnytte. Den centrale placering og markante orientering mod havnebassinet med det kommende havnebad kan rumme bylivsaktiviteter, der kan blive et samlingspunkt i Aarhus Ø.
Med overskriften Gentænk blev der sat fokus på den fysiske og funktionelle udvikling af
Bassin 7 samt på den økonomiske og organisatoriske tilrettelæggelse af udviklingsprojektet. Med Gentænk blev der åbnet mulighed for, at den eksisterende plan for området kunne fraviges.
5
Gentænk-processen blev udmøntet i et udbud. I efteråret 2013 blev et konsortium bestående af BIG, GEHL Architects, Kilden og Mortensen, CASA og MOE valgt til at udarbejde
udviklingsplanen.
I et samarbejde mellem konsortiet og Aarhus Kommune har der været afholdt en række
workshops, hvor analyser og fælles drøftelser har resulteret i Udviklingsplanen. I processen har der været involveret en række relevante interessenter.
Udarbejdelsen af denne lokalplan er sket på grundlag af Aarhus Byråds beslutning om at
gennemføre udviklingsplanen og et salg af en byggeret til ejendomsfirmaet Kilden og Mortensen.
Illustration fra Udviklingsplan for Bassin7
3.2
Indhold
8B
Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med udviklingsplanen. Her er det en
grundlæggende ambition, at skabe optimale betingelser for bylivet. Bylivsaktiviteterne,
som især havnebadet men også cafeer, restauranter og lignede offentlige funktioner er
samlet og placeret langs den første del af kajkanten mod Bernhardt Jensens Boulevard.
Længere ude langs kajen bliver der gradvist færre offentlige funktioner, men mulighed for
mere stille ophold og aktivitet.
Med henblik på at binde forløbet med bylivs funktioner langs kajkanten bedst muligt sammen med miljøet ved lystbådehavnen, er der placeret en plads ved de eksisterende ungdomsboliger.
En plads der bliver indrettet til idræts- og opholdsaktiviteter. Således er Nicoline Kochs
Plads blevet spejlvendt med det byggefelt, der tidligere var placeret her.
6
I placering og udformning af de forskellige aktiviteter er der taget hensyn til de klimatiske
betingelser, så der altid vil være steder med læ og gode solforhold.
Lokalplanens formål er at muliggøre opførelse af 73.000 m2 etageareal på Ø4. Byggemuligheden er fordelt på fire karréer til fortrinsvis boliger og til bylivsfunktioner langs kajkanten.
Antallet af etager varierer fra 2 til 21.
Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, havnebad og erhverv samt arealer til
færdsel, udendørs ophold, cykelparkering og stiforbindelser.
Lokalplanen indeholder ikke byggeretsgivende bestemmelser for byggemuligheden ved
Nikoline Kochs Plads, der omfatter 30.000 m2 etageareal.
Illustrationsplan fra Lokalplanen
4.
Forhold til andre planer
3B
Kommuneplanen
Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet
har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbe-
7
stemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse.
Kommuneplanen muliggør indenfor lokalplanområdet bebyggelse på op til 12 m i højden.
For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet
et tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune.
I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan 2013.
Anden fysisk planlægning
Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører
lokalplanområdet:
•
•
•
•
•
Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, 2001.
Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, 2003.
Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan
2001, 2006.
Dispositionsplan for de nordlige områder, 2006.
Udviklingsplan for Bassin 7, 2013.
Udviklingsplan, Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Aarhus Byråd. Dispositionsplanen er vedtaget af
Byrådet.
8
Illustration fra ”Udviklingsplan for Bassin 7”
9
5.
Scoping
4B
Aarhus Kommune har i december 2014 og januar 2015 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af
lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 7). Aarhus Kommunes screenings- og
scopingnotat er indsat som bilag 1. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 1000 samt kommuneplantillæg nr. 53 kan
medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til:
•
•
•
•
•
Støj fra Containerterminalen på Østhavnen (6.1)
Luftforurening (Lugt og emissioner fra Skibstrafikken) (6.3)
Støj fra hurtigfærger (6.5)
Støj fra veje og jernbaner (8.2)
Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (11.1, 11.2 og 11.4) samt visuel
vurdering af påvirkning kystnærhedszone (11.3)
Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1).
Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold.
10
6.
Kort beskrivelse af 0-alternativet
5B
0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at
sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er
muliggjort i Lokalplan nr. 1000 og Kommuneplantillæg nr. 53.
Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer,
som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af
de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af
Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggeri og byggemodning for dele af området,
nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Området er i den efterfølgende ”Kvalitetshåndbog”, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde
med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en
maksimal byggehøjde på 12 m.
”Udviklingsplan for Bassin 7” er rammen for lokalplanlægningen. Her er der valgt at satse
på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri i
højder på mellem 1 og 21 etager. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel,
der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde.
Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse
med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for
byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt.
Indholdet i vurderingen er efter § 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer
begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden.
11
7.
7.1
Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping
6B
Virksomhedsstøj
9B
Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde. Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og den nærmeste
kaj i containerhavnen er i en afstand på ca. 1200 m.
Det er vurderet, at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen.
Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten
vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier
4 nærmest på containerterminalen.
Lokalplan 1000 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et
tilstrækkeligt indendørs støjniveau.
Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag
Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og
de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen.
Der er minimum 700 m til oliehavnen og 1200 m til den nærmeste kaj i containerhavnen.
Beskrivelse af 0-alternativ
Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med, hvad de
gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet.
Regulerende lovgivning
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder – samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli 2007.
Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder.
Miljømål, internationale, nationale og lokale
Aarhus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledninger.
Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2013 angivet vejledende grænser
for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven.
12
Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området
Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke
må støje mere end 70 dB(A) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke
udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været
underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og
40 dB(A), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder.
Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn – på Mellemarmen, på Oliehavnen og i
Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og
ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj
fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet.
Containerterminalen
Miljøstyrelsen har udarbejdet VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen
(APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en støjkortlægning af
virksomhedens aktiviteter på terminalens område på Aarhus Havn (Grontmij rapport
P6.018.12 "APM Terminals Aarhus, Miljømåling – Ekstern Støj Støjkortlægning")
Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet, at repræsentere de mest belastede boliger i forskellige retninger set fra terminalen. På Nordhavnen er der valgt to
punkter et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Begge punkter er beliggende tættere på containerterminalen end området omfattet af Lokalplan 1000.
Støjkortlægningen viser at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige
driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig drift, imellem kl.
6–17 uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels
en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet
samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal
håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til 2020. Derfor er begge driftstilstande
undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af væsentligt mere gods.
I den normale daglige drift er støjbelastningerne i referencepunkterne på den østlige side
af Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig
situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 dB over
den vejledende grænseværdi om natten.
Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 dB(A) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A).
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 1000, har MOE A/S beregnet støjpåvirkningen fra containerterminalen på lokalplanområdet i notatet med projekt nr. 7014-002 dateret
den 28/10 2014 og revideret den 19/12 2014 samt suppleret med notat med projekt nr.:
1000786-003, fra den 16/4 2015.
13
Det fremgår, at det på flere facadestykker kan konstateres, at støjbelastningen fra APM
terminals overskrider den vejledende grænseværdi på 40 dB(A) i natperioden. Der er her i
blandt lejligheder på bagsiden, hvilket skyldes refleksioner fra de bagvedliggende bygninger.
For de udendørs opholdsarealer viser notatet, at for det meste af arealet – bortset fra områder ved de syd- og østlige facader – er støjniveauer fra APM betydeligt under grænseværdien.
Den beregnede natsituation for APM Terminals er en maksimal driftstilstand, som vil kunne forekomme, men som pt. kun yderst sjældent forekommer. Der kan ikke forventes en
støjdæmpning ved APM Terminals inden for en overskuelig årrække, og med de aktuelle
bygningshøjder er en skærmning af virksomhedsstøjen ikke realistisk.
Afværgeforanstaltninger
Lokalplan 1000 fastlægger, at der minimum skal udlægges 15 % af bebyggelsens boligetageareal til udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede. Dette kan lade sig gøre
ved at placere opholdsarealerne i karrébebyggelsernes gårdrum. På den måde er opholdsarealer skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus
Havn.
Altaner og tagterrasser, der er placeret i direkte tilknytning til en bolig, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere skal indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet.
Desuden fastlægger lokalplan 1000, at boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne, så der bliver sikret et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Det betyder at
facaden skal sikre den fornødne støjdæmpning samt at vindueskonstruktioner skal være
lydisolerende, således at det interne støjniveau kan overholdes samtidigt med at der udluftes med et åbningsareal 0,35 m².
I støjkortlægningen af containerterminalen fremgår det, at sluttidspunktet for natteperioden
er rykket en time fra 7 til 6. Tilsvarende er det derfor nødvendigt at natteperiodens slut
tidspunkt i lokalplanens bestemmelse om at overholde de vejledende støjgrænser, ændres
med en time fra 7 til 6.
Beskrivelse af kumulative effekter
Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca. 500 m. Som eksempel kan nævnes, at med
fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning
en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 dB, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl. 22.00 -07.00 (Lr ≤ 40 dB). Hertil kan komme andre
betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Aarhus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i
forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves
miljøgener fra skibe ved kaj.
14
Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden
Ingen.
Forslag til overvågning
Aarhus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne
i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter
Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side.
15
7.2
Luftforurening - lugt
10B
Lokalplanområdet vil være påvirket af lugt fra to foderstofvirksomheder over den vejledende lugtgrænse over kote 56 - 60 m. Det betyder, at luftindtag skal placeres i koter, hvor
lugtkravene overholdes.
Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag
Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og
de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen.
Der er minimum 700 m til oliehavnen og 1200 m til den nærmeste kaj i containerhavnen.
Foderstoffirmaerne er beliggende i en afstand på 14 – 1500 m.
Beskrivelse af alternativ
Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal
byggehøjde på 12 m, vil betyde at der ikke er påvirkning af området med lugt fra foderstofvirksomhederne.
Regulerende lovgivning
Lugtvejledningen.
Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har i ”Lugtundersøgelse
vedr. Ø4 i Aarhus Havn” dateret den 13. november 2014, belyst omfanget af lugtgener i
lokalplanområdet. Undersøgelsen er fulgt op af: ”Undersøgelse af miljømæssigt råderum
for to virksomheder i Aarhus Havn” fra den 28. maj 2015.
Der er gennemført beregninger med henblik på at belyse, i hvilket omfang der ved påtænkt
byggeri af højhuse kan forventes lugtgener som følge af lugtemissioner fra to nærliggende
virksomheder. Undersøgelsen bygger på en række beregninger med luftforureningsmodellen OML.
I undersøgelsen indgår emissioner fra to virksomheder, DLG og Himmerlands Grovvarer
(HG), der fra 112 meter høje skorstene udsender lugtende stoffer. De to skorstene har en
indbyrdes afstand på 90 m.
Ved beregningerne er fokuseret på et punkt i lokalplanens byggefelt 1 og et i byggefelt 2b.
Det er her lokalplanen giver mulighed for at bygge i op til henholdsvis kote 74 og kote
62,25. Beregningspunkterne benævnes her ”Punkt A” (byggefelt 1) og ”Punkt B” (byggefelt
2b). Afstanden fra én af kilderne (DLG) til Punkt A er ca. 1390 meter og til Punkt B ca.
1485 m. Lokalplanområdet ligger nordnordøst for kilderne.
Der er gennemført beregninger i henhold til Lugtvejledningens standardmetode, såvel som
nogle supplerende undersøgelser baseret på 10 års meteorologiske data.
Der er visse metodemæssige problemer, som indebærer, at resultaterne er konservative i
stor højde (overvurderer lugtproblemerne). Lugtvejledningen opererer med en grænse-
16
værdi på 5-10 LE/m3 (lugtenheder pr. kubikmeter). Grænseværdien benyttes i forbindelse
med enkeltvirksomheders bidrag, når der træffes afgørelser om miljøgodkendelse.
Der er foretaget beregninger med OML-modellen, både for virksomhederne hver for sig –
svarende til grundlaget for deres miljøgodkendelse – og for den situation, at begge virksomheder samtidig emitterer alt, hvad de har tilladelse til.
Det fremgår, at lugtkravet samlet set for begge foderstofvirksomheder (DLG og Himmerlands Grovvarer) kan overskrides i højder over ca. kote 60, når der tages udgangspunkt i
nogle konservative beregningsforudsætninger. I disse højder er den samlede immission
over 20 LE/m3. Virksomhederne må dog hver maksimalt have en immission på 10 LE/m3
jævnfør miljøgodkendelsen – og stadfæstet i NMK afgørelse. Beregningerne viser, at én
virksomhed (DLG) allerede overskrider lugtkravet på 10 LE/m3 i kote 56, for punktet i byggefelt 1. For punktet i byggefelt 2b er overskridelsen i kote 60.
Der er desuden gennemført en beregning af, hvorvidt bebyggelsen i Ø4 vil begrænse foderstofvirksomhedernes muligheder for at udnytte deres godkendte produktionsrater (såkaldt råderum), uden at lugtniveauerne overstiger acceptniveauet. Beregningerne viser, at
foderstofvirksomhederne reelt ikke har et råderum, hvorfor luftindtaget kan placeres umiddelbart under kote 56 i bygefelt og tilsvarende under kote 60 for byggefelt 2b.
Afværgeforanstaltninger
Det betyder, at luftindtaget til boligventilation skal ske i en højde under kote 60. Da beregningerne imidlertid indeholder store usikkerheder og bygger på nogle beregningsantagelser, og da værdierne i 60 højde ligger tæt på immissionsloftet, bør det sikres, at luftindtaget sker i en højde, hvor man med rimelig sikkerhed kan antage, at lugtvilkåret overholdes.
Beskrivelse af kumulative effekter
Ikke vurderet.
Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden
Ingen
Forslag til overvågning
Ingen.
17
7.3
Luftforurening - Skibstrafik
11B
Lokalplanområdet vil være påvirket af luftforurening fra skibstrafik. Nærmeste kilde er udstødning fra Molslinjens færger. En gennemført luftkvalitetsundersøgelse viser, at luftkvalitetskravene ikke overskrides. Færgerne vil flytte væk fra lokalplanområdet i 2019.
Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag
Skibstrafikken bidrager til luftforurening i lokalplanområdet. Nærmeste kilde til luftforurening i lokalplanområdet er Molslinjen, der ligger ved kaj ca. 300 m fra lokalplanområdet.
Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale
med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet
der senest vil ophøre i 2020.
Beskrivelse af alternativ
Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal
byggehøjde på 12 m, vil ikke gøre en væsentlig forskel.
Regulerende lovgivning
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
BEK nr. 1326 af 21. december 2011
Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området
Grontmij har gennemført en luftkvalitetsundersøgelse med udgangspunkt i Molslinjens bidrag til luftforurening samt baggrundsværdiens bidrag. Beregningerne viser, at de danske
mål og grænseværdier for luftkvalitet ikke overskrides selv med udgangspunkt i de mest
konservative beregningsforudsætninger (overvurderer resultatet). En igangværende planlægning for en ny færgehavn i Østhavnen fra 2020 betyder, at færgen flytter væk fra lokalplanområdet. Desuden forventes det, at luftforureningen fra skibstrafikken generelt set reduceres omkring Aarhus Havn, efter at der fra 1. januar 2015 er trådt nye EU-regler i kraft
om skibstrafikkens brændstofsammensætning.
Afværgeforanstaltninger
Ingen
Beskrivelse af kumulative effekter
Ikke vurderet.
Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden
Ingen
Forslag til overvågning
Ingen.
18
7.4
Støj fra hurtigfærger
12B
Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale
med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet
der senest vil ophøre i 2020.
Støjberegningerne af hurtigfærgerne viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt
under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og
Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en
faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen.
Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver
en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under
grænseværdien.
Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag
Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift til
og fra færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen som kan forventes at fortsætte indtil udgangen af
2019.
Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt Mols-Liniens hurtigfærgerute
en miljøgodkendelse om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række, af de på daværende tidspunkt beliggende boligområder, ikke må overstige grænseværdierne. Ligeledes
måtte den samlede udendørs støjbelastning og det maksimale støjniveau for almindelig
støj fra sejlads på ruten, ikke overstige grænseværdierne i boligområder og i støjfølsomme
bygninger til offentlige formål. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger.
Miljøstyrelsen har i august 2012 og maj 2013 meddelt miljøgodkendelser for Mols-Liniens
KatExpress færger. Miljøgodkendelserne fastlægger, at de vejledende grænseværdier i
forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4 bliver overholdt. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de
to byggerier bliver benyttet i beregningen.
Beskrivelse af alternativ
Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal
byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til hurtigfærgestøj i forhold til
lokalplanområdet.
Regulerende lovgivning
Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 1324 af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter (hurtigfærgebekendtgørelsen).
Støj fra hurtigfærger er reguleret gennem ”Bekendtgørelse nr. 821 af 23/10 1997 om Miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.
19
De vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj for de berørte områder på land er:
Anvendelse
Beboelsesrum (inden døre)
Beboelsesrum (inden døre)
Kontorer, undervisningslokaler
og andre støjfølsomme rum
Øvrige rum i virksomheder
Tidsrum
Dag, kl. 07-18
Aften og nat, kl. 18-07
Hele døgnet
LpA,LF
30 dB
25 dB
35 dB
Hele døgnet 40
40 dB
Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området
Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale
med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet
der senest vil ophøre i 2020.
Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med to Cat-Link- og to KatExpress- færger.
KAtExpress er af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen
Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol.
Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke
sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift
med Cat-Link færgen.
Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer.
Støjberegningerne af KatExpress færgerne er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august 2012 og maj 2013. Her er beskrevet, at de vejledende
grænseværdier for almindelig støj, LDEN og LAFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to allerede opførte byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog,
at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når der bliver regnet med en ude/indekorrektion, der er målt i de to byggerier.
Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den
støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne
ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er
typiske for åben lav bebyggelse.
Det blev forventet, at de nye boliger i Isbjerget (Lokalplan 858) og Lighthouse (Lokalplan
815) ville blive opført med en facade, der vil give en bedre lydisolation end den korrektion,
der ligger til grund for Miljøstyrelsens vejledning. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der
er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier
for ude-inde korrektion.
Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning fra KatExpress færgen ,
med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den
faktisk målte korrektion.
20
Krav LpA,LF
Isbjerget
LightHouse
Beregnet LpA,LF
efter bekendtgørelse
27,5 dB(A)
28,1 dB(A)
25 dB(A)
25 dB(A)
Beregnet LpA,LF
med målt korrektion
20,3 dB(A)
18,4 dB(A)
Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj
fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet.
Det planlagte byggeri er længere fra hurtigfærgeruten og ca. samme afstand fra færgernes
færgeleje.
Den målte ude/inde korrektion for Isbjerget og Lighthouse, er der ikke anvendt særligt lyddæmpende facader, og Isbjergets facade er udført med standard betonsandwichelementer.
Afværgeforanstaltninger
Med henvisning til beregningerne af Cat-Link færgerne vil den lavfrekvente støj indendørs i
beboelsesrum i bebyggelsen ikke overstige grænseværdierne. Sea-Jet færgen antages
kun, at ville blive benyttet meget begrænset som erstatningsfærge og sammenholdt med
den meget beskedne overskridelse af støjgrænsen tidligt om aftenen, er det vurderet, at
færgen ikke vil give anledning til uacceptable støjgener i lokalplanområdet.
I forhold til lavfrekvent støj fra KatExpress færgerne skal lokalplanen sikre, at byggeri med
boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/indekorrektion, der vil bringe
den lavfrekvente støj under grænseværdien.
Grænseværdien er fastsat på grundlag af: ”Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet
nr. 1324 af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter”.
Lokalplanens bestemmelser fastlægger derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet 10 - 160 Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier
indendørs i beboelsesrum:
dag (kl. 07-18)
aften/nat (kl. 18-07)
30 dB(A)
25 dB(A)
Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig
støj. Bliver grænserne for lavfrekvent støj overholdt vil grænserne for almindelig støj være
overholdt med en margen på mere end 10dB.
Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune planlægger en langsigtet løsning, der muliggør
en flytning af hurtigfærgerne.
Beskrivelse af kumulative effekter
21
Ingen.
Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden
Ingen
Forslag til overvågning
Ingen.
22
7.5
Trafikstøj
13B
Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering ved Bernhardt Jensens Boulevard kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige
byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af
de støjmæssige konsekvenser, hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne.
Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag
Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen,
især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvorved den lavfrekvente støj
reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af
flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen.
Beskrivelse af alternativ
Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde, med en maksimal
byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til trafikstøj i forhold til lokalplanområdet.
Regulerende lovgivning
Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, ”Støj fra Veje”, juli 2007.
Miljømål, internationale, nationale og lokale
Målene for Aarhus Kommunes trafikmiljø tager afsæt i Miljøministeriets Støjbekendtgørelse og EUs støjdirektiv. Grundlaget er desuden de kommunale handlingsplaner for trafikmiljø.
I Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i
overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne
for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til
bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer
og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Det tilstræbes at arealer til støjfølsom anvendelse overholder støjgrænserne i nedenstående tabel.
Anvendelse
Grænseværdi
Rekreative anvendelser i det åbne land – visse naturområLden = 53 dB
der, sommerhusområder, campingpladser o.l.
Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner,
Lden = 58 dB
hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l.
Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner
(i det omfang der er krav herom)
Rekreative anvendelser i byen – parker, kolonihaver,
campingpladser o.l.
Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l
Lden = 63 dB
Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Kommuneplan
2013.
23
Vurdering af støjkonsekvenserne af planerne i nærområdet
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 1000, har MOE A/S beregnet støjpåvirkningen fra containerterminalen på lokalplanområdet i notatet med projekt nr. 7014-002 dateret
den 28/10 2014 og revideret den 19/12 2014 samt suppleret med notat med projekt nr.:
1000786-003, fra den 16/4 2015. Vejtrafikdata er baseret på Aarhus Kommunes forventede trafiktal.
På baggrund af NORD2000 metoden for vejtrafikstøj er der på bebyggelsens facader mod
Bernhard Jensens Boulevard, beregnet støjniveauer på op til Lden 65,0 dB. Mod Irma Pedersens Gade er de største trafikstøjniveauer beregnet til henholdsvis Lden 62,4 dB og
Lden 59,8 dB på nordfacaderne af henholdsvis inderste og næstinderste bygning på Ø4.
Beregningerne er udført på en måde, hvor skærmning og refleksioner fra andre bygninger
er med-regnet, og resultaterne er således meget afhængig af placering og udformning af
alle de bygninger der ligger på og omkring Ø4.
I forbindelse med Lokalplan 816 (Z-huset), der omfatter et byggefelt, der grænser umiddelbart op til Bernhard Jensens Boulevard og den kommende letbane, blev der udarbejdet
en redegørelse vedrørende støj fra letbanen. Af den gennemførte støjredegørelse fremgår
det, at støjbelastningen fra letbanen på de nærmeste facader ligger på ca. 30 dB(A). Da
Zhuset ligger i mindre afstand fra letbanen end boligerne omfattet af lokalplan 1000 og da
de beregnede støjniveauer her ligger langt under grænseværdien, antages det at støjniveauet ved boligerne omfattet af lokalplan nr. 1000 også ligger under grænseværdien. På
baggrund af ovenstående vurderes det ikke nødvendigt at udføre yderligere beregninger af
støjen fra letbanen.
Afværgeforanstaltninger
Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at byggeriet skal dimensioneres under hensyntagen til trafikstøjniveauet, der på facaden forventes at overstige grænseværdien.
Endvidere kan arealet nærmest Bernhard Jensens Boulevard ikke indgå i beregningen af
udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen.
Beskrivelse af kumulative effekter
Ud over støj fra vej og bane er dele af området belastet af virksomhedsstøj og støj fra færgetrafik. De støjbelastede områder er dog ikke sammenfaldende.
Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden
For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de beregnede trafikmængder i 2023 bygger
på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning
- herunder udbygning af Nordhavnen. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig.
Forslag til overvågning
Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik.
Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt
gennem periodiske trafiktællinger.
24
7.6
Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold
14B
Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af
Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering
med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning.
Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag
Ingen påvirkning.
Beskrivelse af alternativ
Alternativet vil medføre, at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at kystzonen derfor
vil påvirkes i langt mindre omfang.
Regulerende lovgivning
Planlovens § 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen af den
bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og
angives en begrundelse for byggeri der overstiger 8,5 m i højden.
Miljømål, internationale, nationale og lokale
Aarhus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for byggeri i mere
end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, der skal indeholde en vurdering af:
• Visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet.
• Påvirkning af bylivet.
• Påvirkning af det lokale klima.
Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området
Visuel påvirkning
Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på
Nordhavnen i Aarhus Ø. Planlægningen af området har som vision og mål, at der ved
byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig
højde og tæthed. Højden nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og
mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen.
Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som flere karrébebyggelser.
Det er samlet vurderet, at byggeriet bliver en integreret del af bebyggelsen i området. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt indgå som en del af Nordhavnens samlede
byprofil. Med en markant afslutning mod sydøst.
Nedenfor og på de følgende sider er fotostandpunkter og visualiseringer vist. Visualiseringerne viser også projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og
Havnehusene. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og
933. På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 4 udvalgte standpunkter.
25
Fotostandpunkt 2 er set fra Havnepladsen:
Fra Havnepladsen kan man se bebyggelsen til højre og øst for Navitas. I den overordnede
planlægning er der en byggemulighed på Pier 2 øst for Navitas. Udsigten fra havnepladsen igennem indsejlingen til havnen mod Aarhusbugten og Mols, vil blive flankeret af den
høje del af bebyggelsen som lokalplanen indeholder. Den øvrige del af bebyggelsen vil i
skala blive som en del af det nye byområde.
26
Fotostandpunkt 2 er set fra Mellemarmen:
Bebyggelsen opleves i skala som en del af det nye byområde med en markant afslutning
mod vandet.
27
Fotostandpunkt 3 er set fra den kommende Nicoline Kochs Plads:
Fra Nicoline Kochs Plads er der forbindelse til promenaden ved havnebassinet. Der er
samtidig et kig mod bassinet og resten af havneområdet.
28
Fotostandpunkt 4 er set fra Bugtpromenaden yderst mod nordøst ved Lighthouse bebyggelsen:
Lokalplanens bebyggelse bliver en markant afslutning af promenadeforløbet.
Byliv
Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været
begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye
bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter.
29
Det planlagte byggeri er en del af en omfattende byomdannelse af Aarhus Ø, fra havneområde til bykvarter, der vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en
integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier,
promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere af de nye
bygninger.
Den fremtidige trafik, der genereres som følge af det planlagte byggeri vil være af samme
omfang som ved tilsvarende boligbyggerier i området.
Sol og skygge
Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn,
vinter- og sommer solhverv. Det svarer til datoerne 20. marts og 21. september samt 21.
juni og 22. december.
JÆVNDØGN / 20 marts: Skyggeanalysen viser at der kastes mindre slagskygge i morgentimerne hvilket dog opløses ved middags- og eftermiddagstid. Ved aftenstid er solen gået
ned. Der vil forekomme slagskygge i gårdrummene, som dog på grund af de varierede
højdeprofiler på bygningerne, flytter sig hurtigt henover dagen. Promenaden mod Bassin 7
er fuldt eksponeret for solens stråler gennem hele dagen.
30
SOMMERSOLVERV / 20. juni: Gaderummene er fuldt eksponeret for solen fra morgenstunden med en lille slagskygge på teaterets bagside. Skyggen flytter sig hurtigt gennem
gårdrummende og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem
VINTERSOLHVERV / 22. december: Solen står lavt på himlen, men den sparsomme sol
der er, vil have rig mulighed for at oplyse gaderne orienteret mod sydvest i den lyse del af
dagen og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem
Vind
For at kunne analysere vindpåvirkningen i lokalplanområdet er der foretaget en vindanalyse af Ø4. Vinden er simuleret ud fra de mest dominerende vindretninger i området, nordvest, sydvest og sydøst og testet med en simuleret vind på 15 meter/sekund hvilket fremstår som de orange områder i diagrammerne. De gule områder belyser hvor vindhastigheden bliver hurtigere og de blå områder illustrerer hvor vindhastigheden bliver sat ned.
31
NORDVEST:
Ved en simulering fra denne vindretning, fremstår det tydeligt at
vinden i gaderummene bliver sat ned som et resultat af bygningsvolumenernes form og orientering. Dette skaber et behageligt lokalt klima mellem husene. På promenaden vil vinden ikke opleves
stærkere end den aktuelle vindstyrke og der vil være mulighed for
at finde læ ved bylivsaktiviteterne. Ved kanalen mellem Ø3 og Ø4
og ved sportspladsen vil vinden kunne sætte hastigheden op,
grundet den fri passage. Grundet de sportsaktiviteter som planlægges her vurderes det ikke at en smule vind vil opleves ubehageligt. Gårdrummene ligger i læ ved denne vindretning.
32
SYDVEST: Ved en simulering fra denne vindretning, vil der som
udgangspunkt være vind i gaderne mellem nogle få byggefelter,
men samtidig vil der også være god mulighed for at finde læ. På
sportspladsen, områderne omkring bylivsaktiviteterne og i byrummet mod kanalen vil vindens hastighed sættes ned og skabe et behageligt udeklima. Gårdrummene ligger i læ ved denne vindretning.
33
SYDØST: Ved en simulering fra denne vindretning, vil vinden ikke
blive hurtigere i gaderne mellem byggefelterne. Der skabes læ lokalt ved bylivsaktiviteterne på promenaden og vindens hastighed
sættes ikke op her. Den yderste del af kanalen mod bugten ligger
eksponeret for vinden og her kan vindes hastighed blive forøget.
Gårdrummende ligger i læ ved denne vindretning.
Afværgeforanstaltninger
Det er den samlede bebyggelse, med den varierede skala og mange mindre enheder, der
giver et godt klima. Det er derfor ikke relevant at operere med afværgeforanstaltninger.
34
Beskrivelse af kumulative effekter
Ingen.
Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden
Ingen
Forslag til overvågning
Ingen.
35
Forslag til overvågningsprogram
På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge
udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen
allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er:
•
At følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder
for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for
at virksomheder og boliger kan eksistere side om side.
Bilag
Screening/scoping af lokalplanen er indsat på de følgende sider.
36
Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 23, 7. januar 2014
Step 3 – Planens indvirkning på miljøet (scoping)
Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den
udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten,
skal indgå i den videre miljøvurdering.
Step 2 – Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening):
•
Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder
mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på
miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3.
•
Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der
yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere
ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages.
•
Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige
indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det,
at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3.
Step 1 – Indledende screening:
•
Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå
til step 2.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil) indebærer, at
offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven
eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver
enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet ”bemærkninger”. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2.
Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke
miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte.
Vejledning
Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af Lokalplan 1000
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, den 3. november 2014. Rev. dato: 16. december 2014
samt 21. maj 2015
x
B. Bilag IV - arter
x
D. Andet,
f.eks. Højhuspolitik
Højhuse er omfattet af lovens § 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Aarhus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med
bebyggelse på mere end 6 etager eller 20 – 25 meter eller en
overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med
mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivelserne.
Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, krav der være
krav om VVM eller VVM screening.
Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning.
Den overordnede disposition er vist på illustrationsplanen.
Anvendelsen skal fortrinsvis være bolig, men der vil også være erhverv og offentlige funktioner bl.a. et havnebad.
Lokalplanen omfatter områder Aarhus Ø, som det fremgår af markeringen på luftfoto.
Beskrivelse af lokalplanens indhold
x
C. Planen er omfattet af lovens (nr.
316 af 2004) bilag 3 og/eller 4
Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til § 11 i bekendtgørelse nr. 408
af 1. maj 2007.
Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne.
I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter § 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007.
x
3B
A. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område
2B
Bemærkninger
Ja
1B
Nej
Indledende screening (step 1)
0B
CBA/cl
CBA/cl
CME
CBA via
konfliktsøgning
i GIS
CME
vurderer
Ansva
r
4B
Illustrationsplan
Ikke relevant
14B
x
x
Bilag IV-arter tilknyttet havet er Naturstyrelsen myndighed f.eks. sæl, marsvin
Der er ikke registreret bilag IV- arter inden for
lokalplanområdet eller i nærområdet til lokalplanområdet. En væsentlig påvirkning på Bilag
IV-arter kan afvises.
Nærmeste Natura 2000 område ”Brabrand Søer med omgivelser” ligger ca. 5 km sydvest for
lokalplanområdet. Udpegningsgrundlaget er
fem naturtyper: elle-/askeskov, bøg på muld,
ege-blandskov, rigkær og næringsrig sø samt
tre arter: stor vandsalamander, odder og
damflagermus. På grund af afstand til lokalplanområdet samt projektets karakter, kan en
væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget
afvises.
CME/mp
CME/mp
CME/mp
CME/mp
Eksisterende fredninger, inkl. Exner-fredninger
x
Uden § 3 vandløb, som vurderes under pkt.
1.19
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
1.5
REGISTRERING AF:
Habitatdirektivets bilag IV- arter
(artikel 12), rødliste- og fredede
arter
7B
1.4
12B
Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i
nærheden)
Væsentlig negativ
1.3
13B
NBL § 15, 16, 17, 18 og 19
Bygge- og beskyttelseslinjer
x
Uvæsentlig/neutral
1.2
Væsentlig positiv
CME/mp
15B
NBL. § 3- beskyttede naturtyper
Anlægsperiode
1.1
16B
CME
x
Periode
9B
11B
1. Natur- og naturbeskyttelse
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
x
x
x
x
1.11 Særlige terrænforhold
1.12 Skovrejsningsområde
1.13 Skovrejsning ikke ønsket
1.14 Bynære landskaber
1.15 Bevaringsværdige beplantningselementer
x
1.10 Særlige geologiske interesser og
værdier
Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet
x
Muligt naturområde
1.9
x
Spredningskorridorer
x
x
Spærringer
Biologisk mangfoldighed herunder
fauna og flora som ikke varetages
under pkt. 1.1 til 1.7
x
Økologiske forbindelser
1.8
x
Naturnetværk
REGISTRERING AF:
1.7
7B
Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov)
x
Ikke relevant
1.6
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
14B
Uvæsentlig/neutral
X
x
Periode
9B
Driftsperiode
16B
Anlægsperiode
13B
Væsentlig negativ
12B
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Det forudsættes at træer langs Bernhard
Jensens Boulevard skal bevares som beplantningselementer og beskyttes i an-
Der er tale om et fladt havneområde.
Det særlige er, at der er tale om havneområde.
Hav og flade havnearealer, der med tiden
bliver delt op af kanaler.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
11B
CBA/SUE
CME/LRM
CME/mp
CME/mp
CME/LRM
CME/ mp
CME/LRM
CME/mp
CME/mp
CME/mp
CME/mp
CME/mp
CME/LRM
CME/ mp
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
x
1.18 Okkerpotentielle områder
2.1
Afledning af spildevand
2. Overfladevand – Normal situation
1.19 Andet
x
REGISTRERING AF:
1.17 Lavbundsarealer (mulighed for at
genskabe el. etablere nye vådområder)
7B
x
Ikke relevant
1.16 Vandløb generelt
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
14B
Uvæsentlig/neutral
x
Periode
16B
Anlægsperiode
15B
Væsentlig positiv
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
lægsperioden. Der skal i anlægsperioden
opsættes byggepladshegn om eksisterende træer ved trækronernes drypzone.
Bemærkninger
10B
Lokalplanområdet ligger i kloakoplande
Spildevandet afleder til Marselisborg Renseanlæg
Den del af lokalplanområdet som ligger i
kloakopland P098 er spildevandskloakeret
og området i kloakopland P099 er planlagt
spildevandskloakeret.
Lokalplanområdet ligger delvist i spildevandsplanens kloakopland P098 og P099.
(10 års hændelse jf. Spildevandsplanen)
9B
Driftsperiode
13B
Væsentlig negativ
12B
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
11B
CME/ams
o
CME
CME/LS
CME/LS
CME/LS
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
Afledning af overfladevand
Tilslutning til spildevandsledning
2.2
2.3
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
14B
Uvæsentlig/neutral
x
x
Periode
9B
Driftsperiode
16B
Anlægsperiode
13B
Væsentlig negativ
12B
Ikke relevant
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Håndtering af spildevand skal ske i henhold
tillæg nr. 4 af 29. oktober 2007 til Spildevandsplanen 2006-2009.
Spildevand fra øen kan tilsluttes i Bernhard
Jensens Boulevard. Håndtering af spildevand
Regnvandet skal håndteres privat og udledes
via de eksisterende private udløb PU114,
PU120 og PU121(se kortskitse). Der skal ansøges herom hos CME, Vandmiljø & Landbrug
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
som er omfattet af udledningstilladelse for
Marselisborg Renseanlæg. Alt nybyggeri
skal spildevandskloakeres
Bemærkninger
10B
11B
AaV/MON
CME/ams
o
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
7B
REGISTRERING AF:
Tilslutning til regnvandsledning
Ikke relevant
15B
Væsentlig positiv
13B
Væsentlig negativ
12B
7B
REGISTRERING AF:
Håndtering af regnvand skal ske i henhold til
tillæg nr. 4 af 29. oktober 2007 til Spildevandsplanen 2006-2009. Dette indebærer, at
bygherre selv forestår håndtering af regnvand
og søger udledningstilladelse ved miljømyndigheden.
på øen skal koordineres såfremt der er flere
matrikler Der skal dannes et spildevandslaug
for matriklerne på øen. Denne skal godkendes
af miljømyndigheden.
Bygherre skal selv forestå etablering af spildevandsledning frem til den planlagte havneboulevard, herunder passage af kanal mellem
havneboulevarden og øen, hvor byggeriet
etableres. Der skal etableres én pumpestation
der løfter spildevandet til Aarhus Vands spildevandsbrønd i Bernhardt Jensens Boulevard.
Brønden, hvortil tilslutning skal ske, er placeret
ved broen over til øen.
Bebyggelsen mellem Dagmar Pedersens Gade
og Bernhardt Jensen Boulevard skal tilsluttes i
Dagmar Pedersens Gade til eksisterende stik.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
AavMON
AaV/MON
CME
Anlægsperiode
3. Overfladevand – Ekstrem situation
16B
CME
x
14B
Uvæsentlig/neutral
x
Periode
9B
11B
2.6. Andet
2.5. Regnvandsbassiner
2.4
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
Omgivelsernes følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra
planområdet (øgede nedbørsmængder)
3.2
3.3. Planområdets følsomhed/ robusthed overfor højere vandstand i
havet.
Planområdets følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra omgivelserne (øgede nedbørsmængder)
3.1
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
14B
Uvæsentlig/neutral
x
x
x
Periode
9B
Driftsperiode
16B
Anlægsperiode
13B
Væsentlig negativ
12B
Ikke relevant
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
CME/ams
o
CME/ams
o
Hvis der opstår stormflod fra havet vil området blive oversvømmet. Kortet viser en
100 års hændelse i år 2050 (vist med
CME/ams
o
11B
Afstrømning fra området vil ikke påvirke bebyggede arealer mod vest. Vandet vil strømme
mod øst i havet
Ved skybrud/ekstremregn er der risiko for
oversvømmelse i de områder der er markeret med blåt. Kortet viser en 100 års
regnhændelse i 2050.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
7B
REGISTRERING AF:
15B
Væsentlig positiv
13B
Væsentlig negativ
12B
Ikke relevant
7B
REGISTRERING AF:
Området er beliggende udenfor et Område
med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).
Det er forudsat at kajkanten hæves til kote
+2,50 (DVR) for at undgå virkninger/oversvømmelse af stormflod og ekstrem
højvande.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
pink)
Bemærkninger
10B
CME/KFV
Særlige drikkevandsinteresser
(OSD)
CME/AT
x
Anlægsperiode
4.1
16B
CME
Andet
14B
Uvæsentlig/neutral
x
Periode
9B
11B
4. Grundvand
3.5
3.4. Sikringsanlæg ift. Klimaændringer
herunder skybrud og havvandsstigninger (skal der anvendes arealer til beskyttelse mod oversvømmelse).
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
Ikke relevant
x
Væsentlig negativ
12B
7B
REGISTRERING AF:
CME/AT
CME/AT
CME/AT
x
Inden for en afstand af ca. 500 meter er der
dog bl.a. røgerier, fiskeforretninger mv. Det
kan ikke udelukkes at man vil kunne lugte
CMR/BKS
CME/CR
6.1
Virksomhedsstøj, afstand m.v.
CME
6. Virksomheder
I nærområdet er det ikke umiddelbart virksomheder der kan give anledning til støjproblemer. I større afstand kan
APM/containerterminalen medføre støj, der
skal tages højde for i lokalplanen. Der bør derfor foretages en nærmere vurdering heraf, baseret på støjberegninger.
Planområdet er beliggende i byzone og uden
nærhed til større husdyrbrug.
Ved grundvandssænkning kan der være krav
om tilladelse efter vandforsyningsloven.
Der forventes ikke særlig vandforbrugende aktiviteter.
Der er ingen nuværende eller fremtidige indvindingsinteresser i området, eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
Andet
13B
5.2
Væsentlig positiv
CME/KDH
X
15B
Landbrug/husdyr m.v.
x
Anlægsperiode
5.1
Andet
4.4
x
16B
CME
Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane)
4.3
14B
Uvæsentlig/neutral
x
Periode
9B
11B
5. Landbrug
Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk
4.2
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
Vibrationer
Luftforurening (støv og andre
emissioner)
6.2
6.3
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Væsentlig negativ
X
14B
Uvæsentlig/neutral
x
X
Periode
9B
Driftsperiode
16B
Anlægsperiode
13B
12B
Ikke relevant
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Støv:
Området kan være påvirket af støv dels fra
virksomheder dels fra anlægsarbejder på hav-
Lugt:
Lokalplanområdet vil være påvirket af lugt fra
to foderstofvirksomheder. En nærmere undersøgelse skal vise, om og i hvilken kote der kan
forekomme værdier over den vejledende lugtgrænse. Det betyder, at luftindtag til boligventilation skal placeres i kote, hvor lugtkravene
overholdes.
Der vurderes ikke at forekomme væsentlige
vibrationer fra forretninger og virksomheder
inden for eller umiddelbart op til planområdet
– det kan dog ikke udelukkes at der vil forekomme vibrationer fra det omfattende byggeog anlægsarbejde, der pt. foregår på havnen.
Molslinjen – der forudsættes flyttet i forbindelse med planens realisering er ikke medtaget i
overvejelserne.
især røgerierne, når vinden kommer der fra –
også selv om vejledende lugtgrænser er overholdt. Herudover forekommer træskibsbyggeri
og Aarhus Sejlklub ligger ligeledes inden for
en radius af 500 meter fra planområdet.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
11B
CME/BKS/
LSH
CME/LSH/
CME/BKS
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
7B
REGISTRERING AF:
Risikovirksomheder
Andet
6.4
6.5
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Væsentlig negativ
x
x
14B
Uvæsentlig/neutral
x
Periode
9B
Driftsperiode
16B
Anlægsperiode
13B
12B
Ikke relevant
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Molslinjen ligger ved kaj ca. 300 m fra lokalplanområdet. En igangværende planlægning
for en ny færgehavn i Østhavnen fra 2019 betyder, at færgen flytter væk fra lokalplanområdet.
Støj fra hurtigfærger:
Det bør nærmere undersøges om de gældende
grænseværdier for lavfrekvent støj fra hurtigfærgen kan overholdes i det planlagte boligbyggeri.
Der ligger ingen risikovirksomheder inden for
500 meter af planområdet. Der ligger dog risikovirksomheder på bl.a. Oliehavnen.
Skibstrafik:
Lokalplanområdet vil være påvirket af luftforurening fra skibstrafik. Nærmeste kilde er udstødning fra Molslinjens færger. En gennemført
luftkvalitetsundersøgelse viser, at luftkvalitetskravene ikke overskrides/overskrides marginalt. Færgerne vil flytte væk fra placering tæt
på lokalplanområdet i 2019.
nen. Største kilde til virksomhedsstøv i lokalplanområdet er 2 foderstofvirksomheder. Beregninger viser, at støvniveauet herfra overholdes med stor margen.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
11B
CME/LRM
CME/BKS
CME/LSH/
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
7B
REGISTRERING AF:
Jordforurening
Jordhåndtering/flytning
7.1
7.2
7. Jord
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
14B
Uvæsentlig/neutral
X
X
Periode
9B
Anlægsperiode
X
X
Driftsperiode
16B
13B
Væsentlig negativ
12B
Ikke relevant
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Genanvendelse/genindbygning og/eller
fjernelse af forurenet jord kræver særlig
tilladelse fra Center for Miljø og Energi,
Virksomheder og Jord.
Jordhåndteringen kræver miljøtilsyn på de
forurenede arealer på matr.nr. 2148a,
2148dh, 2148dl, 2212 2148ek og 2148do
Århus Bygrunde.
Der vil blive stillet særlige vilkår til forureningsfjernelse fra byggefelter og jordhåndteringen i forbindelse med byggeanlægsarbejdet på matr.nr. 2148a, 2148dh,
2148dl, 2212, 2148ek og 2148do Århus
Bygrunde.
Forureningsforholdene skal undersøges
nærmere i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne i området.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
11B
CME/NWL
CME/NWL
CME
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
7B
REGISTRERING AF:
14B
Uvæsentlig/neutral
15B
Væsentlig positiv
13B
Væsentlig negativ
12B
Ikke relevant
7B
REGISTRERING AF:
x
x
Trafikafvikling kørende trafik
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Eventuel jordflytning fra de kortlagte matrikler skal forudgående anmeldes til Virksomheder og Jord.
Bemærkninger
10B
Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen
Området på Ø4 vil fremadrettet blive vejbetjent fra Irma Pedersens Gade hvorfra
der via en bro er forbindelse til Bernhardt
Jensens Boulevard. Området ved Nikoline
Kochs Plads vil vejbetjent af en ny vej, der
forbinder Bernhardt Jensen Boulevard og
Dagmar Petersens Gade, der endnu ikke
er navngivet.
Trafikbelastningen søges begrænset ved at
etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening af området, på sigt i form af en
letbane.
Trafikbelastningen i Aarhus Ø forventes
samlet at stige som følge af byomdannelsen. Trafikmængden ved en fuld udbygning af arealerne forventes at ligge i stør-
MOB/BNi
x
Anlægsperiode
8.1
16B
CBM
Andet
Periode
9B
11B
8. Trafik
7.3
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Periode
9B
Driftsperiode
16B
Anlægsperiode
14B
Uvæsentlig/neutral
13B
Væsentlig negativ
12B
Ikke relevant
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Aarhus Ø tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreative forbindelse for lette trafikanter med
forbindelse til det øvrige sti- og gågadenet
Trafikbetjening - let trafik
Nordhavnsarealerne planlægges på sigt
betjent med en højklasset kollektiv trafik i form af letbane. Samtidig øges fremkommeligheden for den kollektive trafik på
havnegaderne. Den kollektive betjening af
Aarhus Ø sker i dag med buslinje 33, der
har stop flere steder i området.
Trafikbetjening - kollektivtrafik
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
relsesordenen 25.000 køretøjer pr. døgn. I
forhold til situationen hvor Nordhavnen
var erhvervshavn vil andelen af tunge køretøjer falde markant.
Samlet set forventes en udbygning af Aarhus Ø - sammenholdt med planlagte trafikdæmpninger på havnegaderne - at få en
neutral eller svagt positiv indvirkning på
trafiksituationen i området.
Trafikudviklingen følges gennem periodiske trafiktællinger. Herved kan udviklingen
følges over tid.
Bemærkninger
10B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
11B
15B
Væsentlig positiv
7B
REGISTRERING AF:
Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder
8.3
9. Klimatiske forhold
Støjgener fra veje og jernbaner
8.2
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Ikke relevant
x
Væsentlig negativ
x
Periode
9B
Anlægsperiode
x
x
x
x
Driftsperiode
16B
14B
Uvæsentlig/neutral
13B
12B
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
MOB/BNi
Området vurderes ikke at være belastet af
vibrationer.
CBM
MOB/BNi
11B
Lokalplanens placering forventes at medføre at den del af Ø4 der ligger nærmest
Bernhardt Jensens Boulevard og området
ved Nikoline Kochs Plads er belastet af
Trafikstøj. Der skal udarbejdes en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser
samt anvises løsninger til afhjælpning af
eventuelle støjproblemer.
Samlet vurderes støjforholdene i Aarhus Ø
at blive forbedret ved byomdannelsen især som følge af en markant reduktion af
den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes
støjforholdene dog at være neutrale, da
der sker en stigning i personbiltrafikken.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
i City udgør - sammen med stianlæg på
Bernhardt Jensens Boulevard - hovedadgangen til området. Der udover etableres
der mellem øer og på tværs af øerne forbindelse r for den lette trafik.
Bemærkninger
10B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
7B
REGISTRERING AF:
Ikke relevant
Uvæsentlig/neutral
13B
12B
7B
REGISTRERING AF:
Den eksisterende kajkant og et bagved liggende areal med en bredde på 8 m vil blive bevaret med den nuværende belægning.
Omfattet af højhuspolitikken, hvorfor der skal
redegøres nærmere for skyggeforhold.
Omfattet af højhuspolitikken, hvorfor der skal
redegøres nærmere for skyggeforhold.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
CBM/cl
CBM/cl
x
x
x
10.4 Beskyttede sten- og jorddiger og
beskyttede fortidsminder. Museumslovens § 29a og 29e
10.5 Kulturlandskaber
10.6 Kirkeindsigtsområder
CBM/cl
11.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse
Der skal udarbejdes en redegørelse for det aktuelle projekt jf. højhuspolitikken.
BYP
CME/mp
CME/LRM
CME/mp
CBM/cl
CBM/cl
11. Arkitektoniske forhold – ny bebyggelse
10.7 Andet
x
10.3 Fredede el. bevaringsværdige
bygninger
Moesgård orienteres
x
x
14B
10.2 Arkæologiske værdier
Væsentlig positiv
CBM/cl
15B
x
x
Anlægsperiode
10.1 Kulturhistoriske værdier
Andet
9.3
x
16B
BYP/NM
Vindforhold
9.2
Væsentlig negativ
x
Periode
9B
11B
10. Kulturarv
Sol/ skyggevirkning
9.1
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
Periode
14B
13B
Tæt og højt jf. Kommuneplanen
Der skal udarbejdes en redegørelse for det aktuelle projekt jf. højhuspolitikken.
Der skal redegøres for de visuelle påvirkninger
med visualisering.
Der skal udarbejdes en redegørelse for det aktuelle projekt jf. højhuspolitikken.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
x
x
x
12.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer
12.5 Genanvendelse af affald
12.6 Andet
CBM/cl
x
CBM/cl
12.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer
Krav om lavenergibyggeri
x
Uvæsentlig/neutral
12.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende
foranstaltninger)
Væsentlig positiv
CBM/cl
15B
x
Anlægsperiode
12.1 Arealforbrug
Jf. kommuneplanens målsætning
16B
BYP
9B
11B
12. Ressourcer og affald
11.6 Andet
11.5 Lys og/eller refleksioner
x
REGISTRERING AF:
11.4 Visuel påvirkning af skyline
7B
x
x
Ikke relevant
11.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov § 16 stk. 3 og 4)
12B
x
Væsentlig negativ
11.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
Ikke relevant
14B
REGISTRERING AF:
15. Tryghed
14.3 Andet
x
14.2 Påvirkning af erhvervsmæssige
interesser
CBM
CBM/cl
CBM/cl
Der skabes fleksible og gode fysiske rammer
og varierede bo- og livsformer jf. kommuneplanens målsætning.
x
14.1 Påvirkning af sociale forhold
CBM/cl
BYP/NM
x
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
14. Socioøkonomi / materielle goder
13.7 Andet
13.6 Skole- og institutionskapacitet
13.5 Begrænsninger og gener over for
befolkningen i øvrigt
Boligerne vil være tæt på både grønne områder, lystbådehavnen og bugten.
Minimums krav til opholdarealer er reduceret,
da der er nærhed til gode friarealer som promenade, pladser mv.
Ok
Et stort anlæg med offentlig adgang til havnebad, kajkant og en række offentlige funktioner
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
x
7B
13.4 Friluftsliv/rekreative interesser
- i omgivelserne i øvrigt
12B
x
Væsentlig negativ
13.3 Friluftsliv/rekreative interesser
- internt i planområdet
13B
x
Uvæsentlig/neutral
13.2 Tilgængelighed for handicappede
Væsentlig positiv
CBM/cl
15B
x
Anlægsperiode
13.1 Tilgængelighed for offentligheden
16B
BYP
x
Periode
9B
11B
13. Befolkning og sundhed
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
16.1 Brand, eksplosion
16. Sikkerhed
x
x
REGISTRERING AF:
15.4 Kontakt mellem mennesker
7B
x
Ikke relevant
15.3 Oversigtforhold
12B
x
Væsentlig negativ
15.2 Adgangsveje
13B
x
15.5. Andet
14B
Uvæsentlig/neutral
15.1 Indretning af området
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Periode
9B
Driftsperiode
16B
Anlægsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Aarhus Brandvæsen gør opmærksom på at arealet i nærværende bassin 7 er beliggende ca.
700 m fra nærmeste risikovirksomhed omfattet
af BEK nr. 1666 af 22/12/2006 Risikobekendtgørelsen. Det kan ikke afvises at arealet kan
blive påvirket af en trykstigning i forbindelse
med et større uheld på Oliehavnen. Det vurderes dog ikke at dette vil medføre kritiske trykstigninger for mennesker nord for bassin 7, men
det kan dog ikke afvises at der kan ske følgeskader som kan påvirke mennesker på området.
Der er en rig variation af egnede arealer, der
understøtter kontakt mellem beboere og brugere af området.
Der er godt udsyn fra bygninger til færdselsog opholdsarealer.
Der er overskuelige adgangsveje med godt udsyn tæt på bebyggelse og uden for mange nicher og beplantning.
Karrébebyggelse giver klare aflæselige enheder i bebyggelse og i udearealer, klar opdeling
(privat/offentlig). Mange facader mod offentlige områder.
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
11B
Aarhus
Brandvæsen/BJ
CBM/CM
E
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
CBM/cl
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
15B
Væsentlig positiv
14B
Uvæsentlig/neutral
x
Periode
9B
Det vurderes, at der ikke er risiko for giftpåvirkning
Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”.
Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives.
Bemærkninger
10B
CME/BKS
11B
16B
Anlægsperiode
15B
Væsentlig positiv
13B
Væsentlig negativ
12B
Ikke relevant
7B
REGISTRERING AF:
Det relevante 0-alternativ vurderes at være:
Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for Aarhus Ø, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes
en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført
byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej.
Krav om miljøvurdering:
Lokalplanen antages ud fra ovennævnte (6.1, 6.3, 6.5, 8.2 og 11.3) at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.
Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Miljøvurderingen vil omfatte
• Støj fra Containerterminalen på Østhavnen (6.1)
• Lugt fra foderstofvirksomheder samt luftforurening fra Skibstrafik (6.3)
• Støj fra hurtigfærger (6.5)
• Støj fra veje og jernbaner (8.2)
•
Konsekvensvurdering i henhold til Aarhus Kommunes højhuspolitik (11.1, 11.2 og 11.4) samt visuel vurdering af påvirkning
kystnærhedszone (11.3)
Konklusion
16.3 Andet
16.2 Giftpåvirkning
6B
Miljøparametre
(Planens indvirkning på miljøet)
Indvirkning
8B
Driftsperiode
Screening/scoping (step 2)
17B
5B
Ansvarlig forvaltning/
Signatur
KDH
BKS
LSH
NWL
MON
Landbrug
Virksomheder
Jord
Aarhus Vand
BJ
SUE
AT
Grundvand
Beplantning mm.
amso
Spildevand
Aarhus Brandvæsen
CBA
LS
Vandløb
LRM
Center for Miljø og Energi(CME):
MP
BNi
Mobilitet
Natur
cl
Initialer:
Planlægning
Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM)
Afdeling:
Screeningen er udført af:
Børge Juhl
Susanne Egelund
Morten Østergaard
Nanna Werner Loft
Birgitte Kloppenborg-Skrumsager
Lars Stenvang Hansen
Karen Damgaard Hansen
Aino Takanebe
Annemette Sørensen
Lars Spring
Marianne Popp
Lisbeth Roi Madsen
Birte Nielsen
Carsten Lützen
Navn:
Øvrige berørte myndigheder skal høres over miljøvurderingens indhold – dvs. om scopingens resultater i henhold til lovens § 7,
stk. 4.