Bachelorprojekt 2014/2015

Opgaveløsere
Katrine Lau Poulsen 163048
Trine Moss 164004
Mia Arielle Larsen 163906
Klasse/gruppe nummer
SA112A
Modul
Modul 14
Opgavetype
Bachelorprojekt
Antal tegn
78.982
Vejleder
Anette Bjerregaard Nielsen
cand.cur., Adjunkt
Afleveringsdato:
29-12-2014
Bachelorprojekt 2014/2015
- Hvordan oplever patienten med hyperemesis gravidarum det korte møde med
sygeplejersken på et svangreambulatorium, og hvad er betydningsfuldt for patienten i
dette møde?
VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Hedeager 2
8200 Aarhus N
Resumé
Sundhedsvæsenet er under udvikling og antallet af ambulante besøg er stigende. Et
uddannelsesforløb på et svangreambulatorium har givet interesse for sygepleje til
patienter med tilstanden hyperemesis gravidarum.
Bachelorprojektet er en kvalitativ interviewundersøgelse med fire patienter i
behandling for hyperemesis gravidarum på et svangreambulatorium. Det er erfaret,
at tiden er begrænset i ambulant regi, hvilket gør det relevant at undersøge
patientperspektivet i forhold til, hvordan patienten oplever det korte møde med
sygeplejersken, og hvad der er betydningsfuldt for patienten i dette møde. Tre
overordnede temaer gør sig gældende i bachelorprojektets fund herunder at blive
mødt med forståelse, sygeplejens rammer og sygeplejerskens egenskaber.
Til at analysere og diskutere fundene anvendes fire videnskabelige artikler og dele af
Kari Martinsens omsorgsfilosofi.
Abstract
The Danish health care system is under development and the number of outpatients
visits are increasing. The interest for nursing of patients with hyperemesis gravidarum
arose from a training programme at a Pregnancy Clinic.
This bachelor is a qualitative study containing four interviews with patients under
treatment for hyperemesis gravidarum at a Pregnancy Clinic. In outpatient settings
the time is limited, which makes it relevant to research the patients’ perspective in
relation to how the patients experience the brief meeting with the nurse and what is
important for a patient during this meeting. Findings were summarized into three
general themes including to be understood, nursing framework and the qualities of
the nurse.
The findings were analyzed and discussed using four scientific articles and parts of
Kari Martinsens philosophy of care.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ..................................................................................................................... 1
1.1 Baggrund ................................................................................................................... 1
1.2 Afgrænsning .............................................................................................................. 3
1.3 Problemformulering ................................................................................................. 4
2.0 Begrebsafklaring ........................................................................................................... 4
3.0 Metode ......................................................................................................................... 4
3.1 Systematisk litteratursøgning ................................................................................... 4
3.1.1 Den systematiske litteratursøgnings resultater................................................. 7
3.1.2 Præsentation af videnskabelige artikler ............................................................ 9
3.2 Kvalitativ forskningsmetode ................................................................................... 10
3.3 Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................... 10
3.4 Udvælgelse af informanter ..................................................................................... 11
3.5 Etiske overvejelser .................................................................................................. 12
3.6 Design og tematisering af interviewundersøgelsen ............................................... 12
3.7 Praktisk gennemførelse .......................................................................................... 14
3.8 Transskribering ....................................................................................................... 14
3.9 Teoretisk referenceramme ..................................................................................... 14
3.10 Analyse metode .................................................................................................... 15
4.0 Analyse og diskussion ................................................................................................. 16
4.1 Informanternes oplevelse af at blive mødt med forståelse ................................... 17
4.1.1 At blive mødt og taget alvorligt ....................................................................... 17
4.1.2 At blive medinddraget i egen tilstand og behandling...................................... 18
4.1.3 Delkonklusion .................................................................................................. 21
4.2 Informanternes oplevelse af sygeplejens rammer ................................................. 21
4.2.1 At opleve nærvær ............................................................................................ 21
4.2.2 At møde den samme sygeplejerske og vide hvem der kan kontaktes ............ 23
4.2.3 At opleve rummet ............................................................................................ 25
4.2.4 Delkonklusion .................................................................................................. 27
4.3 Informanterne opleves af sygeplejerskens egenskaber ......................................... 28
4.3.1 At sygeplejersken er en kvinde med en specialiseret faglig viden .................. 28
4.3.2 Delkonklusion .................................................................................................. 29
5.0 Diskussion af metode.................................................................................................. 29
5.1 Intern Validitet ........................................................................................................ 29
5.2 Ekstern Validitet...................................................................................................... 31
6.0 Konklusion .................................................................................................................. 32
7.0 Perspektivering ........................................................................................................... 34
8.0 Referenceliste ............................................................................................................. 36
9.0 Bilagsfortegnelse ........................................................................................................ 41
1.0 Indledning
Dette bachelorprojekt (projekt) beskæftiger sig med patienter med tilstanden
hyperemesis gravidarum (hyperemesis) i ambulant regi set ud fra et sygeplejefagligt
perspektiv. Projektet er en kvalitativ undersøgelse, hvor undersøgelsesformen er
semistrukturerede interviews med fire patienter i behandling for hyperemesis.
Interessen for ambulant sygepleje opstod i forbindelse med kliniske
uddannelsesforløb på tre forskellige ambulatorier med forskellige specialer og
patientgrupper, hvoraf ét uddannelsesforløb foregik på et svangreambulatorium.
Interessen blev forstærket af et nationalt, kvalitativt litteraturstudie (Bundgaard et al.
2011), som peger på, at sundhedsvæsenets organisatoriske rammer for tid og rum
har ændret sig væsentligt de seneste år. Dette ses ved færre behandlinger på
sengeafsnit og flere behandlinger i ambulant regi. Det påpeges yderligere, at det
øgede antal behandlinger i ambulant regi har indflydelse på behovet for sygepleje og
spørgsmålet stilles, om sygeplejen i ambulant regi grundlæggende kan forstås, som
værende den samme som på sengeafsnit blot med kortere tid til rådighed. Desuden
pointeres det, at der er begrænset videnskabelig forskning omhandlende, hvad der er
i fokus i patientperspektivet i ambulant regi (ibid. s. 26-27).
(Mia, Katrine og Trine)
1.1 Baggrund
Ifølge sundhedsstyrelsen er det, at være gravid og få et barn, en af de mest
omvæltende begivenheder kvinder og deres partner kommer ud for i livet både
fysiologisk, psykologisk og socialt. Kvindens muligheder for støtte og omsorg under
graviditeten påvirker i høj grad graviditetsforløbet (Sundhedsstyrelsen 2013 s.187189). I graviditetens fjerde til syvende uge rammes 70 til 85 procent af alle gravide i
varierende grad af emesis gravidarum. Hyperemesis rammer 0,5 til 2 procent af alle
gravide i Danmark, og 0,1 til 1 procent af gravide har behov for behandling af
tilstanden (Bergholt et al. 2014). Prognosen er i langt de fleste tilfælde god, men hvis
behandlingen af hyperemesis ikke lykkes, kan det i værste tilfælde blive nødvendigt
at udføre abortus provokatus (Ottesen 2001 s.119-121). Hyperemesis er
kendetegnet ved svær emesis og hyppige og kraftige opkastninger i en sådan grad, at
kvindens almentilstand er påvirket og medfører vægttab i første halvdel af
graviditeten. Opkastningerne kan forårsage ernæringsforstyrrelser, hvilket kan give
organskader eksempelvis af hepar og renes (Dessau et al. 2004 s.190-191).
Behandlingen af hyperemesis foregår ofte i ambulant regi og afhænger af
sværhedsgraden og kan bestå af små hyppige måltider, antiemetisk behandling,
parenteral ernæring og intravenøs væsketerapi (Wilken-Jensen, Bødker & Møller
Side 1 af 68
2014 s.116-117) (Region Midtjylland 2012). At vente barn ses af mange som en
lykkelig begivenhed, men når fysiologiske komplikationer bliver dominerende i
forløbet, kan det komplicere den psykologiske og sociale forberedelse til den
kommende forældrerolle (Sundhedsstyrelsen 2013 s.187-189). De fysiologiske
komplikationer sammenholdt med de psykologiske og sociale aspekter gør det
relevant at foretage en undersøgelse af, hvordan denne patientgruppe oplever
sygeplejen på et svangreambulatorium trods den lave prævalens af hyperemesis.
Strukturreformen i år 2007 medførte væsentlige omlægninger i sundhedsvæsenet,
her i blandt at så meget behandling som muligt skal omlægges til ambulant regi frem
for indlæggelser på sengeafsnit (Danske Regioner 2007 s.3) (Danske Regioner 2008
s.2-3). Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er den gennemsnitlige
indlæggelsestid faldet fra 4,4 dage i 2008 til 3,7 dage i 2012, hvilket vil sige et fald
på 0,7 dage på fire år (Danske Regioner 2013 s.7). Antallet af ambulante besøg på
somatiske sygehuse er derimod steget fra 6,1 millioner i år 2008 til 7,3 millioner i år
2012, hvilket svarer til en stigning på 19,7 procent (Ministeriet for sundhed og
forebyggelse 2013 s.4). En undersøgelse foretaget i år 2007 af Organisation for
Economic Co-operation and Development viser, at de danske sygehuse er blandt de
mest effektive i verden. Herunder er en af årsagerne, at den ambulante behandling
er af høj kvalitet. Derudover ligger Danmark i toppen blandt lande med den højeste
andel af ambulant behandling (Danske Regioner 2008 s.2).
For at sikre kvaliteten i de offentlige finansierede sundhedsydelser koordinerer
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) udviklingen af Den
Danske Kvalitetsmodel (DDKM) (IKAS 2014c). En af visionerne i DDKM er at skabe
sammenhæng i patientforløbet og fremme gode patientforløb således, at patienterne
oplever en forbedring af kvaliteten. DDKM bygger blandt andet på landsdækkende
patienttilfredshedsundersøgelser (IKAS 2014a). Patienttilfredshedsundersøgelser
anvendes til at vurdere kvaliteten af sygehusvæsenet for at imødekomme patienters
ønsker og behov (Bundgaard, Nielsen & Sørensen 2011 s.24). I Den Landsdækkende
Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) måles patienters tilfredshed af deres
undersøgelses- og behandlingsforløb. I en spørgeskemaundersøgelse fra år 2013
deltog 68.723 indlagte- og 167.538 ambulante patienter, hvoraf 96 procent af de
ambulante patienter var tilfredse med deres behandlingsforløb. Ud fra fundene fra
undersøgelsen er det muligt at forbedre arbejdsgange og udvikle kvaliteten på
danske sygehuse (Regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013 s.48). I forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode er formålet med
Side 2 af 68
sundhedsvæsenets indsats, at mor, partner og barn får så godt et forløb som muligt.
Indsatsen skal styrke og hjælpe kvinden og hendes partner under graviditetsforløbet
og skal være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. Hensigten er, at
perioden opleves som sammenhængende med mulighed for tryghed og naturlig
udvikling. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen skal sikre en
medinddragelse af den gravide og kvalitet i sundhedsvæsenets indsats. Derudover
skal den sikre, at der efter behov er mulighed for, at den gravide tilbydes
differentierede ydelser, eksempelvis i form af behandling på et svangreambulatorium
(Sundhedsstyrelsen 2013 s.16-17).
Sygepleje i ambulant regi er kendetegnet ved begrænset tid til hver enkelt patient
(Berg, Hertz 2007 s.44). Tidsperspektivet varierer dog i de forskellige korttidsafsnit
fra enkelte korte besøg til årelange forløb (Bundgaard et al. 2011 s.19). I ambulant
regi kan sygeplejersker opleve, at det grundet den begrænsede tid til den enkelte
patient og de mange praktisk-instrumentelle sygeplejeopgaver kan være
problematisk at lære patienten at kende og derved yde en tilstrækkelig
individualiseret og holistisk sygepleje (ibid. s.19,16). Et internationalt kvalitativt
studie (Mcilfatrick et al. 2006) finder frem til, at sygeplejersker oplever, at de ikke har
tid til at lære patienten at kende, og derved ikke kan udføre en tilstrækkelig holistisk
sygepleje (ibid. s.1173-1176). Ligeledes er et fund fra et andet internationalt
kvalitativt studie (Foy, Timmins 2004), at en af sygeplejerskernes største barrierer i
forhold til relationen mellem sygeplejersken og patienten i ambulant regi er
tidsbegrænsningen i mødet (ibid.37-38).
(Mia, Katrine og Trine)
1.2 Afgrænsning
Det er i strukturreformen bestemt at behandlinger i sundhedsvæsenet skal
omlægges til ambulant regi, hvor det er relevant. Det viser sig, at der mangler
undersøgelse af især patienternes oplevelser af sygeplejen i ambulant regi. Med
afsæt i projektets baggrund og egne erfaringer er det fundet relevant at sætte fokus
på patientperspektivet i projektet. I forhold til patientperspektivet er det væsentligt at
søge viden om, hvad patienten med hyperemesis oplever under behandlingsforløbet,
og hvad der opleves som værende betydningsfuldt for patienten i ambulant regi. Det
findes derfor relevant at foretage en kvalitativ undersøgelse omhandlende patienter
med hyperemesis’ subjektive oplevelser af sygeplejen i det ambulante regi.
(Mia, Katrine og Trine)
Side 3 af 68
1.3 Problemformulering
Hvordan oplever patienten med hyperemesis gravidarum det korte møde med
sygeplejersken på et svangreambulatorium, og hvad er betydningsfuldt for patienten i
dette møde?
(Mia, Katrine og Trine)
2.0 Begrebsafklaring
I projektet anvendes begrebet det korte møde, som refererer til mødet mellem
sygeplejerske og patient på et svangreambulatorium. I ambulant regi er kontakten
mellem patient og sundhedssystemet kortvarig og kan variere fra ti minutters forløb
til længerevarende forløb (Bundgaard et al. 2011 s.19). På et svangreambulatorium
spænder patientens møde med sygeplejersken fra cirka tyve minutter til flere timer
afhængig af behandling.
(Mia)
3.0 Metode
For at skabe transparens i projektet foretages der i følgende afsnit en redegørelse for
valg af metode til besvarelse af problemformuleringen. Den systematiske
litteratursøgning beskrives uddybende og derefter præsenteres de udvalgte
videnskabelige artikler, der anvendes i analyse og diskussion. Herefter beskrives valg
af projektets forskningsmetode samt videnskabsteoretisk tilgang. Projektets
udvælgelse af informanter, tematisering, etiske overvejelser, design og tematisering
af interviewguide, praktisk gennemførsel samt transskribering af projektets
interviews beskrives derefter kort. Afsluttende beskrives projektets valgte teoretiske
referenceramme samt valg af analysemetode.
(Katrine)
3.1 Systematisk litteratursøgning
Først blev der ud fra en fritekstsøgning foretaget en indledende søgning med henblik
på at inspirere til problemstillingen. Ved en bevidst tilfældig søgning (Hørmann 2013
s.36-37) blev der søgt bredt på databaser så som CINAHL Plus (CINAHL), PubMed og
SweMed, dsr.dk, bibliotek.dk, klinisksygepleje.dk og ugeskriftet.dk. Tilmed blev der
søgt bredt på søgemaskinen google.com. Søgetermerne anvendt i databaserne og
søgemaskinen præsenteres i tabel 1
Side 4 af 68
Tabel 1
Indledende søgetermer
korttidsafsnit, ambulante patienter, ambulant sygepleje, patientforløb,
korttidssygepleje og patientperspektiver og short-term, nursing, clinic, nurse-patientrelation og ambulatory care
Den indledende søgning viste, at der var omfattende forskningslitteratur indenfor
sygepleje på det ambulante område og gav videre inspiration til projektets
problemstilling og problemformulering.
Dernæst blev der foretaget en systematisk litteratursøgning for at søge svar til
problemformuleringen samt at sikre overblikket i litteratursøgningen. Den
systematiske litteratursøgning blev foretaget ved hjælp af bloksøgning og
kædesøgning i databaserne CINAHL, PubMed og SweMed.
Det blev valgt at søge videnskabelige artikler i databasen CINAHL, da hovedparten af
tidsskrifterne er indenfor sygepleje og beslægtede emner samt at databasen
indeholder adskillige kvalitative videnskabelige artikler omkring patientoplevelser og
patienterfaringer. Størstedelen af de videnskabelige artikler, der er at finde på
CINAHL, er peer-reviewed (Hørmann 2013 s.42). Ligeledes blev det valgt at søge i
PubMed, da databasen indeholder de nyeste videnskabelige artikler inden for blandt
andet medicin og sygepleje. Det er i denne database et krav, at artiklerne er peerreviewed, og at der er angivet etiske og moralske retningslinjer for forfatterne (ibid.
s.41). Endvidere blev der yderligere foretaget en systematisk litteratursøgning i den
skandinaviske database for det sundhedsvidenskabelige område, SweMed, da denne
database indeholder artikler fra skandinaviske lægeforenings- og
sygeplejetidsskrifter (ibid. s.43).
(Mia)
Samlet set blev disse databaser valgt, da databasernes forskellige indhold supplerer
hinanden samt at databaserne indeholder videnskabelige artikler inden for det
sundhedsvidenskabelige område (ibid. s.40).
På baggrund af problemformuleringen og den indledende litteratursøgning blev
søgetermerne afgrænset. Søgetermerne præsenteres i tabel 2
Side 5 af 68
Tabel 2
Søgetermer
short-term, ambulatory care nursing, ambulatory care, nurse-patient-relations, quality
of health care, patient attitudes, significant factors, patient experience, patient
perspectives, nursing
Følgende inklusions- og eksklusionskriterier blev opstillet på baggrund af
problemformuleringen. Kriterierne præsenteres i tabel 3
Tabel 3
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Sprog på dansk, svensk, norsk eller
Publiceringsår ældre end år 2000
engelsk
Studier der udelukkende omhandler
Studier omhandlende
sygeplejerskens perspektiv
patientperspektivet
Studier omhandlende ambulant
sygepleje
Ved bloksøgningen blev søgetermerne opdelt og kombineret med de boolske
operatorer AND og OR. Den boolske operator OR blev anvendt i hver blok for at
udvide søgningen. For igen at indsnævre søgningen blev den boolske operator AND
anvendt mellem de forskellige blokke (Buus et al. 2008 s.5).
Hvor det var relevant blev funktionen related citations i CINAHL anvendt på de
videnskabelige artikler, der fremkom ved bloksøgningen.
Bloksøgningens kombinationer med de boolske operatorer præsenteres i tabel 4
Side 6 af 68
Tabel 4
BLOK 1
Short-term
OR
Ambulatory care
nursing
OR
Ambulatory care
BLOK 2
AND
Nurse-patient-relations
OR
Quality of health care
OR
Patient attitudes
OR
Significant factors
OR
Patient experience
OR
Patient perspectives
BLOK 3
Nursing
AND
BLOK 4
AND
Pregnan*
OR
Hyperemesis
gravidarum
(Katrine)
3.1.1 Den systematiske litteratursøgnings resultater
Ved bloksøgningen i CINAHL blev der fundet én videnskabelig artikel (Bilag 1) Denne
videnskabelige artikel blev ekskluderet, da den ikke levede op til
inklusionskriterierne. Herefter blev der foretaget en ny bloksøgning med limits i
overensstemmelse med projektets inklusionskriterier. I denne søgning blev blok fire
udeladt, da denne begrænsede søgningen uhensigtsmæssigt. Denne søgning
resulterede i 108 videnskabelige artikler (bilag 1).
Grundet den uhensigtsmæssige begrænsning med blok fire i CINAHL blev der truffet
et valg om at foretage en bloksøgning med limits og uden blok fire i PubMed. Dette
resulterede i 591 videnskabelige artikler (bilag 1). Grundet de mange resultater blev
Side 7 af 68
der foretaget en ny søgning, medtaget blok fire. Herved fremkom 36 videnskabelige
artikler (bilag 1).
Ved bloksøgning med limits i SweMed blev der fundet en videnskabelig artikel, der
blev ekskluderet grundet inklusionskriterierne (bilag 1). Der blev af den årsag
foretaget en ny bloksøgning, hvor blok fire blev udeladt. Dette resulterede i 121
videnskabelige artikler (bilag 1).
Samlet set gav søgningerne i de tre udvalgte databaser 261 videnskabelige artikler.
I figur 1 præsenteres udvælgelsesprocessen af de videnskabelige artikler.
Figur 1
Ved en struktureret
bloksøgning, fremkom i alt
261 videnskabelige artikler i
de tre databaser.
Ud fra titlerne blev 40
videnskabelige artikler tilvalg
til gennemlæsning af
abstrakter.
21 videnskabelige artikler
blev valgt til nærmere
gennemlæsning.
4 videnskabelige artikler blev
inkluderet, da de levede op til
inklusionskriterierne.
17 videnskabelige artikler
blev ekskluderet, da de ikke
stemte over ens med
inklusionskriterierne.
I udvælgelsesprocessen af søgeresultaterne blev de videnskabelige artikler i første
omgang ekskluderet på baggrund af titler uden relevans for projektets
problemformulering. Hvor titler blev fundet relevante blev abstrakterne gennemlæst.
De videnskabelige artikler, der ved gennemlæsning af abstrakterne ikke levede op til
inklusionskriterierne og projektets problemformulering, blev ekskluderet. Herefter
blev 21 videnskabelige artikler gennemlæst, hvoraf 17 videnskabelige artikler blev
ekskluderet på baggrund af, at de udelukkende omhandlede sygeplejerskens
Side 8 af 68
perspektiv eller ikke bidrog til besvarelse af projektets problemformulering. Fire
videnskabelige artikler blev inkluderet, da de levede op til projektets
inklusionskriterier. De videnskabelige artikler blev vurderet ved hjælp af vurdering af
kvalitative videnskabelige artikler fra VIA's interne studieværktøjer (Bilag 2).
Hovedparten af de valgte videnskabelige artikler blev fundet ved bloksøgningen i
CINAHL her i blandt et nationalt kvalitativt studie (Bundgaard et al. 2012), som
referencenummer 2 ud af 108 (Bilag 1). Der blev ved hjælp af funktionen cited
references i CINAHL foretaget en kædesøgning på et kvalitativt studie (Bundgaard et
al. 2012), og herved fremkom et internationalt kvalitativt studie (Allan 2002), som
referencenummer 1 ud af 43 (Bilag 1).
De udvalgte videnskabelige artikler blev valgt som empirisk baggrund for projektet,
men kunne ikke svare fyldestgørende på problemformuleringen. Det var derfor ikke
muligt at foretage et litteraturstudie.
(Trine)
3.1.2 Præsentation af videnskabelige artikler
Nursing the clinic, being there and hovering: ways of caring in a British fertility unit.
Af H.T. Allan. Et engelsk kvalitativt studie publiceret i Journal of Advanced Nursing i
2002. Studiet undersøger forståelsen af omsorg på en engelsk fertilitetsklinik (Allan
2002).
What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding
of knowing the patient in facilities for short-term stay. Af K. Bundgaard, et al. Et
dansk kvalitativt studie publiceret i Journal of Advanced Nursing i 2012. Studiet
undersøger betydningen af, hvad knowing the patient indebærer på et endoskopisk
ambulatorium i Danmark (Bundgaard et al. 2012).
Continuity of Care in Ambulatory Surgery Critical Pathways: The Patients’
Perceptions. Af M. Renholm, et al. Et finsk kvalitativt studie publiceret i MEDSURG
Nursing i 2009. Studiet undersøger ambulante kirurgiske patienters opfattelse af
vigtige faktorer i det ambulante forløb samt diskuterer, hvordan critical pathways bør
udvikles for at forbedre kvaliteten af sygepleje (Renholm et al. 2009).
The Experience of Care at Nurse-Led Rheumatology Clinics Af S. Bala et al. Et svensk
kvalitativt studie, publiceret i Wiley Online Libery i 2012. Studiet undersøger hvordan
patienter med rheumatoid arthritis oplever sygeplejen på Reumatologiske
ambulatorier i Sverige (Bala et al. 2012).
(Trine)
Side 9 af 68
3.2 Kvalitativ forskningsmetode
Projektets problemformulering søger at afdække patienters oplevelse af, hvordan de
oplever det korte møde med sygeplejersken på et svangreambulatorium, og hvad der
er betydningsfuldt for patienterne i dette møde. Det er derfor fundet relevant at
anvende den kvalitative forskningsmetode, da denne metode søger at nå frem til
forståelse gennem et fortolkende perspektiv (Thisted 2010 s. 82).
De oftest anvendte forskningsteknikker i den kvalitative forskningsmetode er det
kvalitative forskningsinterview og litteraturstudie (ibid. s.60-64). Som nævnt i den
systematiske litteratursøgnings resultater, var det ikke muligt at foretage et
litteraturstudie, og det er fundet relevant at anvende det kvalitative interview som
undersøgelsesform. Ved at anvende det kvalitative interview som undersøgelsesform
i projektet har det været muligt at få en indsigt i informanternes oplevelser og opnå
en forståelse af deres livsverden (ibid. s. 92-94).
Den kvalitative metode søger ikke generaliserbar viden, men søger at fremstille
forskellige nuancer ved de personer og forhold, der undersøges. Ved at anvende den
kvalitative metode i projektet (ibid. s.96-102).
(Mia)
3.3 Videnskabsteoretisk tilgang
I projektet er der anvendt en humanvidenskabelig tilgang. Fænomenologien og
hermeneutikken er de væsentligste retninger inden for den humanvidenskabelige
tradition (Thisted 2010 s.48-51). I det følgende beskrives, hvordan disse tilgange
anvendes i projektet.
I fænomenologien betragtes den tyske filosof Edmund Husserl (Husserl) som
grundlægger. Husserl er optaget af at beskrive fænomenerne, som de viser sig i
erfaringen for subjektets umiddelbare bevidsthed (ibid. s.55). I projektets design og
tematisering af interviewguide anlægges en fænomenologisk tilgang, da vores
forforståelse sættes i parentes for at nå til en præcis beskrivelse af fænomener, som
de præsenterer sig (Birkler 2005 s.108-111). Under udførelsen af interviewene blev
der til dels anlagt en fænomenologisk tilgang. En fænomenologisk tilgang ses
ligeledes i analysens meningskondensering, da det er en nødvendighed for at åbne
op for nye fænomener (Kvale, Brinkmann 2009 s. 227-230).
(Trine)
I projektets analyse og diskussion anvendes overvejende en hermeneutisk tilgang, da
der søges besvarelse af problemformuleringen gennem fortolkning og forståelse af
informantens livsverden og de fænomener, der undersøges (Thisted 2010 s.48-51).
Side 10 af 68
Den tyske hermeneutiske filosof Hans-Georg Gadamers (Gadamer) hævder, at
forforståelse altid er tilstede og er en nødvendig betingelse for forståelse (Birkler
2005 s. 96). I den hermeneutiske cirkel, udviklet af Gadamer, er grundtanken, at der
består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. For at kunne
forstå helheden må delene forstås og for at forstå delene, må helheden kunne ses.
Det er væsentligt at klarlægge, hvad vores forståelseshorisont indeholder, førend
projektets undersøgelse udføres for senere at kunne udvide vores
forståelseshorisont og revurdere vores forforståelse (Gadamer 1997 s.18-19).
Vores forforståelse bygger blandt andet på den viden, vi har fra
sygeplejerskeuddannelsens teoretiske forløb samt fra teoretiske antagelser og fra
den systematiske litteratursøgning, som ligger til baggrund for tematisering af
interviewguiden. Vi har endvidere forskellige forforståelser fra kliniske
uddannelsesforløb på forskellige ambulatorier. Samlet set er vores forforståelse, at
patienter med hyperemesis oplever, at sygeplejerskerne har travlt, og at tiden
opleves begrænset i det korte møde. Trods den begrænsede tid, forestiller vi os, at
sygeplejerskerne formår at skabe gode relationer til patienterne, hvori
sygeplejerskerne formår at se patienternes mest presserende behov i den enkelte
situation. Fra en af projektets studerendes uddannelsesforløb på et
svangreambulatorium, ved vi, at der under sygeplejen ofte er flere patienter på
samme stue. Vi forestiller os, at dette for nogle patienter kan opleves som
hæmmende i forhold til valg af samtaleemner med sygeplejersken. Den ovenstående
forforståelse gør det muligt for læseren at forholde sig kritisk til
undersøgelsesprocessen og analysens fund (Thisted 2010 s.60-64). Under
udførelsen af interviewene og analysen blev vores forforståelse sat i spil i mødet med
informanternes forståelseshorisont og vores forståelse forudsatte, at vi satte os ind i
informanternes forståelseshorisont. Ifølge Gadamer resulterer dette i en ny horisont
en såkaldt horisontsammensmeltning (Gadamer 1997 s.18-19). I
horisontsammensmeltningen opstod vores efterforståelse, som var den erkendelse vi
opnåede ved undersøgelsen og i perspektiveringen til større og bredere
sammenhænge (Thisted 2010 s.62-63).
(Katrine)
3.4 Udvælgelse af informanter
Informanterne blev strategisk udvalgt efter, om de havde potentiale til at svare på
problemformuleringen. Antallet af informanter er valgt ud fra den tid og de
ressourcer, der har været til rådighed for projektet (Kvale, Brinkmann 2009 s.129137). Der blev til projektet udvalgt fire informanter af afdelingssygeplejersken på
svangreambulatoriet. I tabel 5 præsenteres inklusions- og eksklusionskriterierne for
Side 11 af 68
udvælgelse af informanter til projektet.
Tabel 5
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Gravide
Lider af kritisk sygdom
Forstår og taler flydende dansk
Fuldt af Sårbar Team
I et forløb på Svangreambulatoriet
Fuldt af Familieambulatoriet
Minimum haft to konsultationer på
sygeplejeprogrammet
(Katrine)
3.5 Etiske overvejelser
Ved indsamling af empiriske data til bachelorprojekter er det en forudsætning at
følge de gældende juridiske retningslinjer opstillet af VIA University College, Campus
N (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013). Afdelingssygeplejersken på
svangreambulatoriet blev skriftligt anmodet om tilladelse til at iværksætte en
dataindsamling i form af interviews til brug i projektet. Ved anmodningen blev der
vedlagt informationsmateriale til mulige informanter, der blandt andet indeholdt en
beskrivelse af projektets formål og foreløbige problemformulering, en præcisering af
at deltagelse er frivillig samt en beskrivelse af, hvordan fortrolighed og anonymitet
opretholdes før, under og efter projektet (Bilag 3) (Sygeplejerskeuddannelsens
ledernetværk 2013 s. 2).
Ved selve interviewene blev de fire udvalgte informanter ved en 'briefing' endnu
engang informeret om projektets formål, og om at deltagelsen var frivillig og til
enhver tid kunne trækkes tilbage. Informanterne underskrev i forbindelse med
interviewet en samtykkeerklæring (Bilag 4).
Gennem projektet er informanternes identitet blevet sløret for at opretholde
anonymiseringen (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013 s. 3). Dette er
eksempelvis gjort ved at sløre informationer, der kan føres tilbage til informanterne
eller sygeplejerskerne på svangreambulatoriet.
(Mia)
3.6 Design og tematisering af interviewundersøgelsen
Interviewguiden blev udarbejdet med inspiration fra Kvale og Brinkmanns afsnit om
tematisering og design af en interviewundersøgelse (Kvale, Brinkmann 2009 s.125136). Der blev til at begynde med foretaget en tematisering, der dannede grundlag
for planlægningen af selve interviewet. Tematiseringen indebar en teoretisk afklaring
Side 12 af 68
af emnet og formuleringen af forskningsspørgsmål (ibid. s.122,125,127). I projektet
blev der arbejdet deduktivt og teoristyret ved at interviewguidens temaer blev
identificeret ud fra de fire videnskabelige artikler. Der blev i alt identificeret fem
temaer, der kunne underbygge projektets problemformulering. I tabel 6 præsenteres
interviewguidens temaer.
Tabel 6
Interviewguidens temaer
Relation
Individualiseret sygepleje
Kontinuitet
Tid og rum
Information
Der blev udarbejdet to interviewguides, hvor af den ene indeholdt
forskningsspørgsmål og den anden indeholdt interviewspørgsmål. I følge Kvale og
Brinkmann undersøges forskningsspørgsmålet via flere interviewspørgsmål, som på
denne måde giver en mere nuanceret og varieret information (Kvale, Brinkmann
2009 s. 151-154). Forskningsspørgsmålene blev formuleret ud fra de identificerede
temaer fra de fire videnskabelige artikler. Herefter blev forskningsspørgsmålene
formuleret til interviewspørgsmål i dagligsprog for derved at generere spontane og
rige beskrivelser fra informanterne (Bilag 5).
(Mia)
Det semistrukturerede interview blev valgt som undersøgelsesform, da intentionen
med interviewet var at skabe en åben dialog samt at det gav mulighed for at berøre
de på forhånd fastlagte temaer og interviewspørgsmål. Samtidig gav det
intervieweren mulighed for at være udforskende i sine spørgsmål. Spørgsmålene blev
stillet som åbne spørgsmål for at åbne op for informantens oplevelse af det korte
møde og oplevelse af, hvad der var betydningsfuldt for patienten i dette møde. Denne
form for interview giver intervieweren mulighed for at tage de initiativer, der bedst
kan frembringe en dybdegående viden om problemstillingen idet der under
interviewet kan ændres i spørgsmålenes rækkefølge eller føjes nye til, hvis dette
skønnes hensigtsmæssigt (Thisted 2010 s.184).
Før udførelsen af interviewene blev interviewguiden pilottestet af udenforstående
neutrale parter. Formålet med dette var at afprøve, om spørgsmålene blev forstået og
opfattet som antaget samt udvikle spørgsmålene (Sivert, Chaiklin 2010 s.51-52).
Side 13 af 68
Under selve interviewene blev spørgsmålene, og dermed samtalen, fleksibelt justeret
undervejs både for at udvikle interviewkundskaben og for at opnå det rigest mulige
udbytte af empirisk data (Kvale, Brinkmann 2009 s.154-159).
(Trine)
3.7 Praktisk gennemførelse
For at skabe trygge rammer for informanterne blev de adspurgt, hvor de ønskede
interviewene foretaget. Tre af informanterne ønskede at blive interviewet i
forbindelse med en sygeplejekonsultation på svangreambulatoriet og en ønskede at
blive interviewet hjemme.
Interviewene blev foretaget af den samme studerende, da dette gav mulighed for at
udvikle interviewkundskaberne undervejs i processen. Ligeledes var observatøren
den samme under alle interviewene. Observatøren havde det overordnede overblik i
interviewene, nedskrev informantens non-verbale udtryk og stillede supplerende
spørgsmål i slutningen af interviewene.
Interviewene blev optaget på diktafon, da det gav intervieweren frihed til at
koncentrere sig om informantens udsagn og tonefald samt gav mulighed for den
mest nøjagtige gengivelse af interviewene til transskriberingen (Kvale, Brinkmann
2009 s.201).
(Trine)
3.8 Transskribering
Transskriberingerne af interviewene blev foretaget af den samme studerende for at
skabe ensartethed i konstruktionen og højne reliabiliteten i transskriberingen (Kvale,
Brinkmann 2009 s. 206-207). Der blev foretaget et valg om at transskribere ordret
og med medtagelse af eksempelvis pauser og følelsesudtryk. Dette for at give en så
korrekt genfortolkning af informanternes udsagn som muligt (ibid. s. 204-206) og for
at kunne medtage psykologiske fortolkninger som eksempelvis oplevelser af følelser
(ibid. s. 207-209). Dog blev der i visse tilfælde truffet valg om at lave om på
ordstilling i interviewene af etiske overvejelser (ibid. s. 210). Interviewene blev lyttet
igennem ad flere omgange for at sikre, at vigtige data ikke blev overhørt samt for at
være tro mod informanten. I transskriberingsprocessen blev interviewene opbevaret
fortroligt og de blev slettet umiddelbart efter transskriberingen for at beskytte
informanternes fortrolighed (ibid. s. 209).
(Mia)
3.9 Teoretisk referenceramme
Som projektets teoretiske referenceramme er dele af den norske sygeplejerske og
professor Kari Martinsens (Martinsen) fænomenologiske omsorgsfilosofi valgt til at
Side 14 af 68
undersøge og diskutere projektets problemformulering. Martinsen er en anerkendt
sygeplejeteoretiker i Norge og Danmark, og hendes værker diskuterer sygepleje som
fag og praksis. Martinsen stiller sig eksempelvis kritisk overfor, hvordan
sundhedsvæsenet kan yde den rette omsorg for de, der har behov for sygepleje, når
den er så tæt allieret med en videnskab, som kan gøre patienten til en genstand
(Alvsvåg 2011 s. 181-187). Martinsens filosofier går både på historisk empirisk
forskning og rene metafysiske fænomenologiske beskrivelser af sygeplejens praksis.
I Martinsens forfatterskab har hun lagt vægt på fænomenerne omsorg og moralsk
praksis i sine analyser af sygeplejen og der lægges i omsorgsfilosofien stor vægt på
betydningen af tillid i relationen mellem patient og sygeplejerske (ibid. s. 192-195).
Martinsen er i sin fænomenologiske omsorgsfilosofi, blandt andet inspireret af den
danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrup (Petersen 2013 s.1) og hendes filosofi er
placeret højt på sygeplejeteoriernes abstraktionsniveauer.
(Trine)
3.10 Analyse metode
Projektets analysemetode blev inspireret af Kvale og Brinkmanns Interviewanalyser
med fokus på mening (Kvale, Brinkmann 2009 s. 223-242). For at organisere
transskriberingerne, koncentrere meningsindholdet og udarbejde den implicitte
mening i informanternes udsagn blev Amedeo Giorgis meningskondensering anvendt
som analytisk værktøj, som den fremstilles af Kvale og Brinkmann (ibid. s. 223-229).
Meningskondenseringen indebærer, at meningerne i informanternes udsagn
formuleres kortere. Analysen omfatter fem trin (ibid. s. 228). Projektets analyse blev
inspireret af de fire første trin. Det femte trin er fravalgt, da det ikke blev fundet
anvendeligt at knytte de væsentligste temaer i interviewet sammen som helhed i
deskriptive udsagn. Ved første trin blev der skabt en fornemmelse af interviewenes
helhed ved at gennemlæse transskriberingerne. Ved andet trin blev de naturlige
meningsenheder bestemt, som de blev udtrykt af informanterne (Bilag 6). Ved tredje
trin blev det tema, der dominerede en naturlig meningsenhed, omformuleret så
enkelt som muligt. Dette blev gjort ud fra informanternes synspunkt, som det blev
opfattet. Temaerne anvendes i projektet, som overordnede temaer i analysen.
Temaerne er præsenteret i tabel 7
Side 15 af 68
Tabel 7
Overordnet temaer i analysen
Informanternes oplevelse af at blive mødt med forståelse,
Informanternes oplevelse af sygeplejens rammer
Informanternes oplevelse sygeplejerskens egenskaber
Ved fjerde trin blev der stillet spørgsmål til meningsenhederne ud fra
problemformuleringen. Ud fra de temaer, der fremkom ved analysens fjerde trin, blev
det vurderet, at der var behov for yderligere systematisering og struktur. Der blev af
denne grund også valgt at anvende undertemaer i projektets analyse.
Undertemaerne præsenteres i tabel 8
Tabel 8
Under temaer i analysen
At blive mødt og taget alvorligt.
At blive medinddraget i egen tilstand og behandling
At opleve nærvær
At møde den samme sygeplejerske og vide hvem der kan kontaktes.
At opleve rummet og at sygeplejersken er en kvinde med specialiseret faglig viden.
I analysen anvendes den britiske filosof Stephen Toulmins, Toulmins
argumentationsmodel som argumentationsteknik. Toulmins argumentationsmodel
indeholder tre argumentationselementer, påstand, belæg og hjemmel.
Argumentationen kan yderligere udvides med elementerne gendrivelse, rygdækning
og styrkemarkører (Lindahl, Juhl 2011 s.12-16) (Rienecker et al. 2012 s.300-303).
(Katrine)
4.0 Analyse og diskussion
I det følgende afsnit foretages en analyse og diskussion af de fire interviews.
Analysen opdeles i tre overordnede temaer med tilhørende undertemaer. Hvor det
bliver fundet relevant, analyseres og diskuteres temaerne ud fra udvalgte dele af
Martinsens omsorgsfilosofi, de fire videnskabelige artikler, Sundhedsloven, De
Sygeplejeetiske Retningslinjer, Sundhedsstyrelsen, DDKM og Danske Regioner. Hvert
tema afsluttes af en delkonklusion.
(Mia)
Side 16 af 68
4.1 Informanternes oplevelse af at blive mødt med forståelse
4.1.1 At blive mødt og taget alvorligt
Martinsen beskriver, at mennesker normalt møder hinanden med tillid, da tilliden er
fundamental og ikke skal begrundes. Denne tillid er ifølge Martinsen, som
udgangspunkt altid præget af en gensidig forbeholdenhed (Martinsen 2006 s.150156). Tillid kan nedbrydes både gennem individuelle og strukturelle forhold, og svigt
er grundlag for mistillid. Ifølge Martinsen kan svigt opstå ved, at den ene part stiller
sig som ligegyldig tilskuer til den anden, og derved kan tillidsforholdet blive nedbrudt.
Mødes en anden person med mistillid, skyldes det særlige omstændigheder og skal
begrundes (ibid. s. 152). Ydermere beskriver hun, at når der udvises tillid, udleverer
man sig selv med en sårbarhed i forventningen om at blive imødekommet (ibid. 150153).
Det tyder på, at det for flere af informanterne opleves, som værende betydningsfuldt
at blive imødekommet med forståelse i relationen til sygeplejersken i det korte møde.
Flere informanter udtrykker eksempelvis følgende, om første møde med
sygeplejersken på svangreambulatoriet
“Jeg troede ikke, jeg ville få noget hjælp, da jeg først kom herind, for
jeg havde kvalme alle ni måneder sidste gang. Men sygeplejerskerne
var meget søde, og de hjalp mig faktisk”.
“(...) Øh, jeg var helt på spanden. Såh, det var en lettelse (...) Fordi man
havde brug for noget støtte og hjælp (...) Fordi det jo er ikke alle steder
folk (egen læge og pårørende red.) forstår, hvordan man har det, og det
er også svært at forklare, hvor voldsom den kvalme kan være”.
“Men det betød sindssygt meget for mig, at få den der forståelse (...),
for den havde jeg svært ved at få andre steder (...) dem jeg snakkede
med, følte jeg ikke forstod, hvordan jeg egentlig havde
det. Det var rigtig rart at komme derud, for de vidste 100 procent,
hvordan jeg havde det, og havde jeg brug for at gå ud og kaste op,
mens vi snakkede, var der fuld forståelse for det”.
En informant beskriver følgende om en oplevelse med egen læge
“(...) de (egen læge red.) tænker bare, du skal spise lidt, du skal drikke
lidt, så slemt er det ikke. Det går jo over igen. Og så nemt er det jo ikke
helt. Ellers var jeg jo her ikke (...)”.
I de ovenstående udsagn kan det vurderes, at informanterne tidligere har oplevet, at
deres tilstand ikke er blevet forstået eller taget alvorligt af pårørende og egen læge.
Det kan tyde på, at deres udleverethed her ikke er imødekommet, og at dette svigt
muligvis har grundlagt en mistillid.
Det kan tolkes, at egen læge har stillet sig som en ligegyldig tilskuer til en informant,
Side 17 af 68
hvilket ifølge Martinsen kan resultere i, at tillidsforholdet kan nedbrydes. En
informant udtrykker, at hun ikke troede, hun kunne få hjælp til sin tilstand. Det kan
her tolkes, at hun tidligere har oplevet, at det ikke har været en mulighed at få hjælp,
og det kan derfor tyde på, at hun i den givne situation har mødt sygeplejersken med
en mistillid, om sygeplejersken reelt kan afhjælpe hendes tilstand. Informanten
oplevede, at sygeplejersken hjalp hende imod hendes forventninger. Herved kan det
tolkes, at mistilliden er vendt til en forbeholden tillid. Det skal dog påpeges, at der
kan være andre årsager til, at informanten ikke havde en oplevelse af, at det var
muligt at få hjælp til sin tilstand.
Fælles for informanterne kan det vurderes, at det opleves som værende
betydningsfuldt at blive imødekommet med forståelse og taget alvorligt af
sygeplejersken i det korte møde. Dette kan understøttes af et kvalitativt
internationalt studie (Bala et al. 2012), hvis fund viser, at de adspurgte patienter
oplever det som værende betydningsfuldt at blive imødekommet af sygeplejersken,
at blive mødt med interesse, og at deres behov tages alvorligt. Endvidere viser
studiet, at det for patienterne er af stor betydning at opleve, at sygeplejerskerne
oprigtigt har viljen til at hjælpe (ibid. s. 206).
(Katrine)
4.1.2 At blive medinddraget i egen tilstand og behandling
Ifølge Martinsen skal sygeplejersken handle ud fra Det Faglige Skøn og udvise Svag
Paternalisme i tilgangen til patienten for at kunne opbygge et tillidsfuldt forhold
mellem sygeplejersken og patienten. Martinsen påpeger at Det Faglige Skøn altid er
situationsbundet og anvendes af sygeplejersken til vurdering af handlingsalternativer
til det bedste for den enkelte patient. Det er gennem Det Faglige Skøn, at
sensitiviteten i relationen bevares og at sygeplejersken evner at udføre en forsvarlig
individualiseret sygepleje uden ureflekteret at være styret af regler (Martinsen 2006
s.160, 170). Det Faglige Skøn afhænger ligeledes af sygeplejerskens evne til at
sanse og tage imod indtryk fra patienten (Martinsen 1993 s. 151). Svag
Paternalisme forudsætter, at der i relationen mellem sygeplejerske og patient findes
en autoritetsstruktur, hvor sygeplejersken har en faglig viden, som patienten ikke har.
Patientens autonomi respekteres, og hun skal inddrages i beslutningsprocesser.
Sygeplejerske og patient er altså ligeværdige i relationen, men ikke ligestillede
(Martinsen 2006 s. 154-155).
Det kan tyde på, at flere af informanterne giver udtryk for, at de i det korte møde med
sygeplejersken oplever det som værende betydningsfuldt at blive medinddraget i
Side 18 af 68
egen behandling. Eksempelvis udtrykker en informant følgende om at sygeplejersken
tager hende med på råd omkring hendes behandling
“Altså de tager mig med på råd (...) Og det, som jeg har brug for, gør de
for mig. Og de hjælper mig meget. Bare for at jeg skal få det bedre”.
En anden informant udtrykker yderligere følgende om betydningen af at hendes
faglige baggrund som SOSU-assistent bliver inddraget i behandlingen på
svangreambulatoriet
“(...) For hvis hun snakkede med mig, som en, der ikke anede noget
som helst om det, ville jeg jo føle mig som en idiot. Ej, men det er jo
naturligt, at hun... at hun tager mig der, hvor jeg er (...)”.
En tredje udtrykker følgende om, at sygeplejersken i det korte møde tager
udgangspunkt i hendes behov i den givne situation
“(...) har du prøvet det og det her, nej det har jeg ikke, godt så prøver vi
det, og hvis ikke det virker, så finder vi noget andet. Jeg følte ikke, at
jeg fik peget en hat på, du skal spise broccoli, du skal spise mandler
(...) Men det var rart, den der følelse af, at jeg ikke gjorde noget forkert.
For det havde jeg virkelig haft forinden (...) og så spurgte hun meget ind
til, hvad der havde virket. Det betyder også rigtig meget, at det var
fuldstændig efter, hvad jeg havde behov for. Og det var så den vej vi gik
– det betød meget”.
Disse udsagn kan vurderes som eksempler på, hvor sygeplejersken udviser Svag
Paternalisme i tilgangen til patienterne. Dette kan tolkes ud fra informanternes
udsagn om, at sygeplejersken anvender Det Faglige Skøn, hvor hun sanser
informanternes behov og derved vurderer, hvordan hun skal imødekomme
informanterne i de givne situationer. Hun tager her udgangspunkt i informanternes
autonomi, og hvad de selv har erfaret i forhold til behandlingen for derved at finde
eventuelle handlingsalternativer. Det kan tyde på, at sygeplejersken altså har
formået at skabe et tillidsforhold mellem hende og informanten, hvor de er
ligeværdige i relationen. En informant udtrykker, at hun oplever det helt naturligt, at
sygeplejersken tager udgangspunkt i hendes faglige baggrund i forhold til
kommunikationen om behandlingen, og det tyder derfor på at informanten oplever at
blive medinddraget i behandlingen.
Et nationalt kvalitativt studie (Bundgaard et al. 2012) understøtter yderligere, at det
gavner relationen at patienten bliver medinddraget i beslutningsprocessen. Et af
studiets fund er, at individualiseret sygepleje forudsætter, at sygeplejersken kender
til og arbejder efter patientens behov for at kunne udføre en individualiseret
sygepleje (ibid. s. 2281). Patienterne i studiet udtrykker, at de oplever det som vigtigt,
at sygeplejerskerne kan individualisere informationen efter, hvad de individuelt har
Side 19 af 68
behov for at vide i deres behandling. Patienterne oplever yderligere, at hvis
sygeplejerskerne ikke evner dette, påvirker det relationen og kommunikationen på en
uhensigtsmæssig måde i deres behandling (ibid. s. 2284-2285).
Nogle informanter giver udtryk for, at sygeplejersken ikke formår at tilpasse
informationen om deres tilstand og behandling efter deres individuelle behov.
Eksempelvis udtrykker en informant følgende omkring informationen
”(...) jeg følte ikke, der var nogen fremgang, da jeg snakkede med
hende (sygeplejersken red.) (...) Jeg havde ikke behov for at vide, at det
(den fysiske tilstand red.) sagtens kunne blive ved til uge 16 på det
tidspunkt, eller at det sagtens kunne komme tilbage (…)”
I og med at informanten i ovenstående udsagn oplever, at sygeplejersken har en
bedrevidenhed i forhold til informantens behov for viden, kan det tolkes, at
informanten fratages mulighederne for selv at deltage i beslutningsprocessen, og
informantens autonomi ikke respekteres. Dette kan ifølge Martinsen ses som en
paternalistisk tilgang til patienten, hvor sygeplejersken ikke evner at anvende Det
Faglige Skøn, da det er sygeplejerskens faglige skøn, der er afgørende for, hvilken
information der er gavnlig for patienten i den enkelte situation (Martinsen 2006 s.
153-155). Ifølge en sygeplejeetisk retningslinje skal sygeplejersken sikre, at
patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg.
Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens
livssituation (Sygeplejeetisk Råd 2014). Endvidere skal den gravide, ifølge
sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen, tilbydes information efter
hendes behov og forudsætninger (Sundhedsstyrelsen 2013 s. 16-17). Det kan her
diskuteres, om sygeplejersken har formået at inddrage den sygeplejeetiske
retningslinje og Sundhedsstyrelsens anbefaling i situationen. Det kan tolkes, at
informanten oplever, at sygeplejersken ikke har formået at møde hende, hvor hun er,
og tage hensyn til hendes tilstand for at individualisere information efter hendes
behov for viden på det givne tidspunkt. Ligeledes kan det tyde på, at informanten i
den givne situation oplever, at relationen og kommunikationen påvirkes
uhensigtsmæssigt ved, at sygeplejersken ikke tager hensyn til og udgangspunkt i
hendes behov for information omkring det normale fremtidige forløb på ambulatoriet.
Et andet eksempel på, at informationen ikke er tilpasset informantens individuelle
behov, ses i følgende udsagn, hvor en informant beskriver, hvordan sygeplejersken
dataindsamler ved hjælp af en tjekliste
Side 20 af 68
“De har jo sådan et skema, som de udfylder. Med nogle åndssvage
spørgsmål. Hvor man skal sætte procenter på, hvor meget man drikker
og så videre. Det har virkelig været svært for mig at svare på (...) men
det har selvfølgelig en eller anden betydning i forhold til deres arbejde.
Det ved jeg jo ikke”.
Det kan tolkes, at informanten ikke kan se mening i sygeplejerskens spørgsmål og
dermed ikke oplever at blive medinddraget i egen behandling. I situationen kan det
diskuteres, om sygeplejersken enten ikke evner at anvende Det Faglige Skøn og
dermed ikke sanser at patienten mangler forståelse for proceduren, eller at
sygeplejersken grundet begrænset tid i det korte møde, forholder sig ureflekteret til
fagets procedurer.
(Mia)
4.1.3 Delkonklusion
Der danner sig et billede af, at informanterne oplever at blive imødekommet med
forståelse i det korte møde med sygeplejersken på svangreambulatoriet, hvilket
opleves som værende betydningsfuldt, da flere informanter tidligere har oplevet, at
deres tilstand ikke er blevet forstået og taget alvorligt af pårørende og egen læge.
Ligeledes kan det konkluderes, at det af flere informanter opleves som værende
betydningsfuldt, at deres autonomi bliver respekteret ved at de medinddrages i egen
behandling, samt at denne medinddragelse har positiv indflydelse på relationen
mellem informant og sygeplejerske. Det udledes, at informanterne i nogle situationer
oplever, at de ikke bliver medinddraget i deres tilstand og behandling ved at
informationen ikke tilpasses deres behov.
(Mia)
4.2 Informanternes oplevelse af sygeplejens rammer
4.2.1 At opleve nærvær
Ifølge Martinsen er sygeplejersken i sit arbejde styret af den objektive tid, som er
urets tid. Den objektive tid er en tid, som mennesket ikke kan påvirke, men påvirkes
af. Den objektive tid dominerer sundhedsvæsenet og idealet er, at opgaverne udføres
hurtigt og effektivt (Martinsen 2012 s. 131-132,141-142). Når sygeplejerske og
patient mødes i den tid, som Martinsen kalder plejens tid, må sygeplejersken kunne
fastholde tiden i det nuværende øjeblik i plejen og skabe en opstand mod den
objektive tid, således at sygeplejersken formår at være nærværende og bevæge sig
ind i patientens rum (ibid. 141-143). Martinsen fremhæver, at sygeplejersken skal
lære sig kunsten at være langsom i det korte møde, hvilket vil sige, at der gives tid til
samtale med patienten, selvom den objektive tid ikke er lang (Martinsen 2006 s.4554).
Side 21 af 68
Det tyder på, at flere af informanterne oplever, at sygeplejersken udviser god tid i det
korte møde på svangreambulatoriet. Dette ses eksempelvis i følgende udsagn
omhandlende informanternes oplevelse af sygeplejerskens tid
“Jeg føler, at de har god tid. Det indtryk har jeg i hvert fald (...) det ville
jo være knap så godt, hvis hun allerede var på vej ud af døren, inden vi
havde snakket sammen. Så det tænker jeg, er meget vigtigt, at man
har fornemmelsen af, at der er nogen der lytter og giver sig tid”.
“Jeg synes ikke, der var nogen, som virkede som om, de havde travlt
øhm. De tog sig altid tid til at snakke med en (…) mindede altid en om,
at man endelig kunne hive i snoren efter dem”.
I forhold til ovenstående udsagn giver informanterne udtryk for, at de oplever, at
sygeplejersken giver sig god tid i deres møde, uafhængigt af om sygeplejersken reelt
har god tid i det korte møde eller ikke. Det kan tolkes, at det er betydningsfuldt for en
informant, at sygeplejersken udviser god tid, trods at hun ikke er fysisk tilstede på
stuen i behandlingen. Dette ses i, at sygeplejersken påpeger, at hun endelig skal
benytte klokkesnoren, hvis behovet for hjælp opstår. Det kan vurderes, at det, trods
det korte møde, er lykkes sygeplejersken på svangreambulatoriet at skabe en
opstand mod den objektive tid, således at informanterne oplever sygeplejersken som
nærværende i det korte møde. Det kan tyde på, at informanterne oplever, som
Martinsen fremhæver, at det lykkes sygeplejerskerne at være langsomme i det korte
møde.
Et nationalt kvalitativt studie (Bundgaard et al. 2012) stiller spørgsmålstegn ved, om
det overhovedet er muligt for sygeplejerskerne at udføre individualiseret sygepleje
efter patienternes individuelle behov i ambulant regi, hvor begrænset tid og rum kan
tale imod dette (ibid.s.2281). Et af studiets fund viser, at det for patienterne er
betydningsfuldt, at sygeplejerskerne tager sig tid til at lytte og forklare procedurerne i
behandlingen på en forståelig måde, og patienterne oplever herved, at
sygeplejerskerne formår at være nærværende (ibid. 2284).
Det kan tyde på, at hvis sygeplejersken ikke formår at udvise god tid i det korte møde,
kan dette påvirke nærværet i relationen mellem sygeplejersken og informanten.
Dette ses i følgende udsagn, hvor en informant beskriver en situation, omhandlende
informantens oplevelse af travlhed på svangreambulatoriet
“(...) Jeg følte bare, at jeg var sådan en bold, der blev kastet videre. Og
der var ikke rigtig nogen, der lige havde tid, og så var det bare en
anden, der måtte gøre det (...) Ej nu skal jeg lige, og så skal jeg lige. Og
jeg tænkte, jamen jeg ligger bare her (Griner) (...) der følte jeg, at jeg
bare sådan var der øhh og bare blev overlappet af vagtskifte (...). Og så
Side 22 af 68
føler man sig lidt til besvær. Fordi man bare ligger. undskyld. Men jeg er
her også”.
I ovenstående udsagn kan det tolkes, at den objektive tid er dominerende i plejens
tid, da informanten oplever, at sygeplejersken er underlagt tidspresset på
svangreambulatoriet og ikke formår at være nærværende i relationen. Årsagen til at
informanten ikke oplever, at sygeplejersken er nærværende i relationen, kan skyldes,
at de sygeplejefaglige interventioner udføres hurtigt og effektivt. I denne situation kan
det tyde på, at patienten oplever, at det ikke lykkedes for sygeplejersken at være
langsom i det korte møde, hvilket resulterer i, at informanten føler sig til besvær og
overladt til sig.
Dette kan understøttes af et nationalt kvalitativt studie (Bundgaard et al. 2012), der
fremhæver, at hvis sygeplejerskerne på ambulatoriet udviser mangel på tid i
behandlingen, kan dette i høj grad påvirke relationen mellem hende og patienterne
på en uhensigtsmæssig måde, således at patienterne mister lysten til at interagere
med sygeplejersken (ibid. s. 2284).
(Trine)
4.2.2 At møde den samme sygeplejerske og vide hvem der kan kontaktes
Ifølge Sundhedsloven skal patienter, der modtages til ambulant behandling, tilbydes
en eller flere kontaktpersoner, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig
over mere end to dage, og kontaktpersonen skal være en del af patientens
behandling (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014). Endvidere findes der i
DDKM, en akkrediteringsstandard omhandlende, at der skal udpeges en
kontaktperson til patienten for at sikre sammenhæng i deres ambulante forløb (IKAS
2014b). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse beskriver, at kontaktpersonens
funktion er at skabe kvalitet og tryghed for patienter og dennes pårørende.
Kontaktpersonen kan yderligere være med til at informere og sikre kontinuitet i
patientforløbet, således at patienten ikke føler sig glemt (Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse 2014).
Det tyder på, at flere informanter oplever det som værende betydningsfuldt at blive
informeret om, hvem de kan kontakte på svangreambulatoriet, og hvor de kan
henvende sig uden for ambulatoriets åbningstider. En informant udtrykker følgende
om en bestemt situation omhandlende muligheden for at kunne kontakte en
sygeplejerske i løbet af weekenden
“(...) Jeg havde det så dårligt, og jeg tudede da jeg kom derud, og jeg
tænkte, at jeg falder fra hinanden, hvor sygeplejersken så gav mig et
telefonnummer, jeg kunne ringe til i weekenden, hvis det gik helt galt,
Side 23 af 68
og jeg tror bare det, at jeg fik telefonnummeret, gjorde, at weekenden
var meget nemmere at komme igennem”.
En anden informant udtrykker følgende om betydningen af hurtigt at kunne få en tid,
da hun havde behov for det
“Ja, jeg har ringet og sagt til dem, at jeg havde kvalme og var træt igen
og ikke kunne drikke og havde mange opkastninger, så de gav mig en
tid og sagde, at jeg skulle komme. Det var virkelig rart!”.
Ud fra de ovenstående udsagn vurderes det, at informanterne oplever det som
betydningsfuldt at blive tildelt en kontaktperson på svangreambulatoriet. Trods det at
en af informanterne udtrykker, at hun ikke nødvendigvis har behov for eller gør brug
af muligheden for at kontakte svangreambulatoriet, opleves det som en væsentlig
tryghed for hende. Det kan endvidere tyde på, at en anden informant oplever en
kontinuitet og tryghed i at have muligheden for at kunne kontakte en sygeplejerske
og få en ny tid efter behov, hvilket ses som værende betydningsfuldt for hende i det
korte møde med sygeplejersken.
To internationale kvalitative studier (Bala et al. 2012) (Renholm et al. 2009) kan
yderligere understøtte, at det er betydningsfuldt for patienterne at få tildelt en
kontaktperson, som de har mulighed for at kontakte hjemmefra efter det ambulante
besøg, hvis behovet opstår. Studierne påpeger yderligere, at det er vigtigt for
oplevelsen af kontinuitet at tale med og møde den samme sygeplejerske i det korte
møde (Bala et al. 2012 s. 208) (Renholm et al. 2009 s. 170-171). At det i studierne
har betydning for patienterne at møde den samme sygeplejerske i det korte møde,
stemmer overens med flere af informanternes udsagn. Eksempelvis udtrykker
informanterne følgende om at møde den samme sygeplejerske i forløbet
“Jeg synes, det havde været rart, hvis det havde været den samme
(sygeplejerske red.), der havde fulgt en til dørs hmm.. Det var helt vildt
rart, også når man kom tilbage, så kunne hun sige, nu ser du meget
bedre ud, nu kan vi se, at der sker noget. Ellers følte man hver gang, at
man skulle fortælle historien én gang til (...) det er ikke altid man orker
at skulle forklare så meget”.
”(...) Men øh, hvis der er en (sygeplejerske red.), der har den røde tråd,
så er det absolut rart. Fordi, ja hvis der kom en anden én hver eneste
gang, så var det jo lidt træls”.
Det kan tolkes, at det for informanterne kan være hensigtsmæssigt at møde den
samme sygeplejerske, da dette kan have en betydning i forhold til at give en rød tråd i
Side 24 af 68
forløbet og dermed i det korte møde med sygeplejersken. Det kan ligeledes tyde på,
at informanterne giver udtryk for, at hvis de mødte den samme sygeplejerske i
forløbet, ville sygeplejersken have haft mulighed for at anvende Det Faglige Skøn og
dermed kunne sanse informanternes fremgang eller tilbagegang i tilstanden
(Martinsen 2006 s. 160, 170) (Martinsen 1993 s. 151) og opnå en indsigt, som ikke
kan læses ud fra dokumentationssystemer. Det kan vurderes, at det for en informant
skaber kvalitet ikke unødigt at skulle forklare sig i situationer, hvor det fysiske og
psykiske overskud ikke er til det.
Der kan rejses den indvending at kontinuitet i form af at møde den samme
sygeplejerske i det korte møde ikke nødvendigvis opleves som værende
betydningsfuldt for alle informanterne. Flere informanter udtrykker følgende om
betydningen af at have forskellige sygeplejersker i det korte møde
“Men altså, lige præcis i det her forløb, er det ikke altafgørende, at det
er den samme (sygeplejerske red.) hver gang fordi de følger jo listerne
(dokumentationssystem red.) og hvad jeg ellers har oplevet. Det er
også rart, så ved de nogen gange noget forskelligt og har et fif eller et
andet godt råd. Så det er fint at der kommer en anden”.
“At have den samme sygeplejerske det har ingen betydning. Fordi de
alle sammen gør det samme. Bare de kan hjælpe mig”.
I disse tilfælde kan det vurderes, at det for informanterne ikke er betydningsfuldt at
møde den samme sygeplejerske. En informant giver udtryk for, at det skyldes, at
sygeplejerskerne handler ud fra det samme sygeplejefaglige udgangspunkt og derfor
kan give den oplevelse af tryghed og kontinuitet, som informanten efterspørger i
forløbet. Ligeledes giver en af informanterne udtryk for, at det er betydningsfuldt at
møde flere forskellige sygeplejersker, da informanterne derfor kan få gavn af
sygeplejerskens forskellige individuelle kompetencer i sygeplejen.
(Katrine)
4.2.3 At opleve rummet
Ifølge Martinsen har Det Faglige Skøn at gøre med, at sygeplejersken opnår
kundskab i at se den sygeplejeaktivitet hun står i i forhold til patienten og den
situation og det rum, de befinder sig i (Martinsen 2001 s.30). Martinsen påpeger, at
rummet kan have mange betydninger herunder sygeplejeplejerskens evne til at give
patienten rum omkring sig (ibid.s.30-31). Martinsen taler også om det fysiske rum,
hvori der findes et socialt rum, hvor sygeplejerske og patient mødes og hvori det er
muligt for de, der befinder sig i det, at få afstand og rum til at opleve tiden på
forskellige måder. I rummene har sygeplejersken mulighed for at kunne udtrykke og
Side 25 af 68
tydeliggøre det indtryk, hun får af patienten. Martinsen påpeger, at en forening af
disse rum betyder, at sygeplejen lykkes (Martinsen 2012 s.130-132).
Det tyder på, at nogle informanter oplever rammerne for deres behandling, som
værende af betydning.
En informant udtrykker følgende, om at blive taget hånd om i det korte møde med
sygeplejersken
“(...) det var så dejligt, at man fik en rigtig god stoleseng at ligge i, og de
kom med tæpper og om jeg vil have noget at drikke og spise (...) jeg
ville ønske, på det tidspunkt, at jeg måtte tage den seng med hjem. Og
de der små isterninger i mit saftevand. Så det var helt vildt positivt. Jeg
havde ingen problemer med at ligge derude i tre-fire timer”.
Ud fra informantens udsagn kan det tolkes, at det er betydningsfuldt, at
sygeplejersken formår at skabe et fysisk rum, hvori det er muligt for sygeplejersken
og informanten socialt at mødes, og hvor sygeplejersken giver informanten rum til at
være patient. Det kan tolkes, at det fysiske rum har givet informanten rum til at
opleve tiden i det korte møde positivt i og med, at hun ingen problemer har med at
ligge på stuen i tre-fire timer. Det kan tyde på, at informanten oplever det som
betydningsfuldt, at sygeplejersken formår at forene de forskellige rum og dermed at
sygeplejen i den givne situation lykkes.
Et eksempel på en situation, hvor de forskellige rum ikke er blevet forenet, ses i
følgende informants udsagn om, at der var andre patienter på stuen samtidig med
hende
“Det synes jeg ikke om, for man sidder og snakker om forstoppelse og
alle mulige ting, og det har jeg ikke lyst til at dele med nogen. Så det
syntes jeg ikke var rart. Bestemt ikke! ”.
Ud fra ovenstående udsagn kan det vurderes, at informanten i den givne situation
oplever, at sygeplejersken ikke formår at anvende Det Faglige Skøn og dermed at
forene de forskellige rum. Dette kan skyldes, at sygeplejersken har manglende
kendskab til patientens behov. Det vurderes, at det sociale rum er dominerende, da
rummet mellem sygeplejerske og informant skal deles med en anden patient. Dette
påvirker informantens mulighed for at være patient og at tale frit til sygeplejersken,
og det er derfor ikke muligt for sygeplejersken at tydeliggøre det indtryk, hun danner
sig af patienten. Det kan derfor tolkes, at sygeplejen i den givne situation ikke lykkes.
Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken i udøvelsen af god etisk
praksis udvise omhu for det sårbare liv. Det vil sige, at den enkelte patient sikres
Side 26 af 68
beskyttelse og omsorg (Sygeplejeetisk Råd 2014). Der kan sættes spørgsmålstegn
ved, om sygeplejersken i ovenstående situation medtænker denne retningslinje, når
hun vurderer, at flere patienter kan dele stuen. Det kan dog diskuteres, om
sygeplejersken i det hele taget har haft andre handlemuligheder givet de
begrænsninger, der sat for rammerne i det korte møde.
Der kan rejses den indvending, at flere informanter oplever, at de forskellige rum er
blevet forenet trods det, at der er andre patienter på stuen samtidig. I følgende
udsagn ses eksempler på, hvor informanter har delt stue med andre patienter i det
korte møde
“Der er tit andre (på stuen red.) på samme tid som mig. Det gør ikke
noget, fordi at jeg ved, at de også er her med det samme som mig. De
kommer her for at få hjælp og få væske”.
“(...) Jeg tænkte lige første gang, skal jeg ligge sammen med en anden?
Men det var egentlig ikke noget problem. For vi endte med at ligge og
snakke. Og det var helt vildt rart at ligge og snakke med en anden, som
havde det ligeså skidt som en selv”.
Det kan tyde på, at sygeplejen lykkes i ovenstående situationer, da sygeplejersken
har kendskab til patienten og anvender Det Faglige Skøn til at vurdere, at det i de
givne situationer ikke påvirker informantens valg af samtaleemner, at informanten
deler stue med en anden patient. Informanterne udtrykker i forhold til dette, at det
ikke har betydning for dem, da patienterne kommer på svangreambulatoriet med den
samme tilstand. I det sidste udsagn ses yderligere, at informanten oplever det som
værende positivt at dele stuen med en anden patient, da det er betydningsfuldt at
kunne relatere til en anden i samme situation.
(Trine)
4.2.4 Delkonklusion
Der danner sig et billede af at informanterne oplever det som værende
betydningsfuldt, at sygeplejersken formår at udvise tid og dermed nærvær i det korte
møde med dem. I flere tilfælde oplever informanterne, at det lykkes sygeplejersken at
være langsom i det korte møde. I de tilfælde, hvor sygeplejersken ikke formår at
udvise god tid i det korte møde, oplever informanten, at hun ikke formår at udvise
nærvær i relationen.
Der tegner sig endvidere et billede af, at det har stor betydning for informanterne at
være blevet tildelt en kontaktperson, som giver dem mulighed for at kontakte
sygeplejersken ved behov. Dette er for informanterne med til at give en oplevelse af
tryghed og kontinuitet i det korte møde med sygeplejersken. For en informant opleves
det hensigtsmæssigt at møde den samme sygeplejerske i forløbet, da det giver en
Side 27 af 68
rød tråd i forløbet. For nogle informanter opleves det ikke som værende
betydningsfuldt at møde den samme sygeplejerske, da de oplever, at
sygeplejerskerne handler ud fra det samme sygeplejefaglige udgangspunkt med
inddragelse af individuelle kompetencer, og dermed oplever informanterne den
tryghed og kontinuitet, som de efterspørger i forløbet.
For nogle informanter kan det at dele stue med andre patienter have en betydning for
valg af samtaleemner, hvilket derfor påvirker sygeplejerskens muligheder for at
kende informanten og hendes individuelle behov. For nogle informanter kan det at
dele stue med andre patienter derimod være en positiv oplevelse, da informanterne
herved oplever at kunne relatere til andre patienter i samme situation.
(Katrine)
4.3 Informanterne opleves af sygeplejerskens egenskaber
4.3.1 At sygeplejersken er en kvinde med en specialiseret faglig viden
Ifølge Martinsen er sygeplejersken ud fra Det Faglige Skøn i stand til at kunne
vurdere patientens behov for individualiseret sygepleje ved at anvende hendes
erfaring fra området. Sygeplejersken skal for at kunne anvende Det Faglige Skøn
ligeledes være opdateret inden for fagets regler, procedurer og faktaviden (Martinsen
2006 s. 160). Den sygeplejeetiske retningslinje omhandlende at sygeplejersken skal
vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger,
samt anvende Det Fagligt Skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke
(Sygeplejeetisk Råd 2014) understøtter Martinsens omsorgsfilosofi.
Det kan tyde på, at flere informanter oplever det som værende betydningsfuldt, at
sygeplejersken udviser erfaring, en specialiseret faglig viden samt at hun, som
kvinde, har indsigt i, hvad informanterne gennemgår under en graviditet.
Eksempelvis udtrykker flere informanter følgende
“(...) Jeg kan mærke, de ved jo virkelig, hvad de snakker om her. Sidste
gang var der rigtig mange sygeplejersker som sagde, de selv havde haft
rigtig meget kvalme i deres graviditet. Så ved de jo, hvad de snakker
om”.
“Der er nogle der har forstand på den her graviditetskvalme. Der er
nogle, der ved meget mere om det (end lægen red.) (...) min egen læge
er en mand på måske 45 år. Jeg tror ikke, han aner hvad
graviditetskvalme er, når man har det på det niveau, hvor man virkelig
ikke kan noget mere og er dehydreret og orker ingenting, bortset fra at
ligge i sengen, og her har de set det tusinde gange før, så det er noget
helt andet”.
Side 28 af 68
Det kan vurderes, at det er væsentligt for en informant, at sygeplejersken udviser en
stor erfaring og en specialiseret faglig viden omkring hyperemesis. Dette kan tolkes
som værende betydningsfuldt for informanten, da hun ikke har haft den opfattelse, at
egen læge har haft tilsvarende viden på området. Det kan endvidere tyde på, at
informantens tiltro til sygeplejersken styrkes af, at sygeplejersken er en kvinde med
egne erfaringer med graviditet. Det kan tolkes, at det har betydning for informanten,
at sygeplejersken deler sine egne personlige erfaringer og samtidig formår at være
professionel i relationen.
Dette understøttes af et internationalt kvalitativt studie (Allan 2002) der viser, at det
for patienterne i studiet er væsentligt, at sygeplejersken er en kvinde med enten
egne erfaringer med graviditet eller erfaringer i forhold til det at være kvinde (ibid. s.
88) I et andet internationalt kvalitativt studie (Bala et al. 2012) udtrykker
patienterne, at de oplever, at det er betydningsfuldt, at sygeplejersken har en
specialiseret og opdateret faglig viden (ibid. s.207-208).
(Mia)
4.3.2 Delkonklusion
Der danner sig et billede af, at informanterne oplever det som værende
betydningsfuldt, at sygeplejersken har en specialiseret faglig viden og udviser
erfaring omkring hyperemesis. Der kan yderligere udledes, at informanterne oplever
det som betydningsfuldt, at sygeplejersken er en kvinde med egne erfaringer om
graviditet og erfaringer relateret til det at være kvinde.
(Trine)
5.0 Diskussion af metode
I det følgende præsenteres en kritisk refleksion og diskussion af projektets metode
herunder styrker og svagheder ved projektets interne og eksterne validitet.
(Katrine)
5.1 Intern Validitet
Den interne validitet omhandler, hvorvidt det undersøgte stemmer overens med det
problemformuleringen søger svar på samt om dette blev gjort på en troværdig måde
(Lindahl, Juhl 2011 s.85-86). Den kvalitative forskningsmetode blev fundet relevant
at anvende i projektet, da det søges at finde frem til patientens livsverden ved at
undersøge patientens oplevelse af det korte møde med sygeplejersken, og hvad der
er betydningsfuldt i dette møde. Den kvantitative metode, der søger efter en
Side 29 af 68
årsagsforklaring mellem fænomenerne og en neutral beskrivelse af, hvordan tingene
opleves objektivt, ville derfor ikke være relevant for projektet (Thisted 2010 s.27-30).
Forforståelsen blev forsøgt sat i parentes i interviewene og i analysens
meningskondensering, hvilket er med til at styrke den interne validitet. Det kan være
en svaghed for den interne validitet, at projektets interviewer har haft et klinisk
uddannelsesforløb på svangreambulatoriet, og det kan derfor diskuteres, om det har
haft indflydelse på formuleringen af opfølgende interviewspørgsmål ved at det
muligvis ikke er lykkedes at sætte forforståelsen i parentes. Det kan diskuteres, om
det af denne årsag havde været hensigtsmæssigt, at en anden studerende fra
projektet udførte interviewene.
Som tidligere nævnt blev der anvendt semistrukturerede interviews til indsamling af
data til besvarelse af problemformuleringen, da det gav mulighed for at være
udforskende overfor nye temaer, der måtte opstå undervejs og at undersøge de
fastlagte temaer, hvilket styrker den interne validitet. Det semistrukturerede
interview som undersøgelsesform gav informanterne mulighed for at tale frit om
deres livsverden, hvilket ses som en styrke i forhold til analysens fund og dermed
styrkes den interne validitet. Det blev i nogle tilfælde dog erfaret, at det
semistrukturerede interview som undersøgelsesform var en svaghed for analysens
fund og dermed en svaghed for den interne validitet, da informanterne her beskrev
situationer, som ikke var relevante i forhold til besvarelse af projektets
problemformulering. I transskriberingen af interviewene blev det ligeledes vurderet,
at der ikke i alle tilfælde blev spurgt ind til de oplevelser, der syntes at have
betydning for informanterne, hvilket kan være en svaghed for den interne validitet.
Hvis projektets interviewer havde haft større erfaring i interviewudførelse, havde det
muligvis givet flere relevante udsagn fra informanternes livsverden. Ifølge Kvale og
Brinkmann er det desuden intervieweren, der har ansvaret for at markere over for
informanten, at et emne er udtømt. På den måde kunne lange og irrelevante udsagn
være undgået ved høfligt at afbryde informanten (Kvale, Brinkmann 2009 s.154159). Det kan være en svaghed for den interne validitet, at det for nogle af
informanterne blev oplevet vanskeligt at forstå betydningen af
interviewspørgsmålene. Dette selvom de undervejs i interviewene blev forsøgt
omformuleret. I disse tilfælde kan det diskuteres, om det ustrukturerede interview
havde været en styrke at anvende, da denne undersøgelsesform har en mere
uformel struktur, hvor der ikke er fastlagte spørgsmål, og intervieweren stiller
uddybende spørgsmål eller kommenterer på udsagnene i forhold til temaer, som er
relevante for problemstillingen (Thisted 2010 s.184). I denne undersøgelsesform ville
der dog være stor risiko for at miste overblik i forhold til temaer og derved få for
Side 30 af 68
mange irrelevante udsagn grundet uerfarenhed.
(Trine)
Ifølge Kvale og Brinkmann kan der udføres nye interviews, indtil mætningspunktet er
nået, hvor nye interview ikke tilføjer meget nyt til viden og forståelse, der allerede er
opnået (Kvale, Brinkmann 2009 s.129-137). Eftersom der opstod nye mønstre i de
udførte interviews i projektet, er mætningspunktet ikke nået. Det havde været en
fordel at interviewe flere informanter og derved komme nærmere et mætningspunkt,
men på baggrund af rammerne for projektet var dette ikke en mulighed. For at opnå
en grundigere analyse og sikre en kvalificeret indsigt i informanternes livsverden
kunne en metodetriangulering bestående af projektets undersøgelsesform, suppleret
med observationsstudier af det korte møde mellem sygeplejerske og patient, med
fordel have været anvendt. Grundet projektets begrænsninger i tid og omfang har
dette ikke været en mulighed.
For at skabe stringens i projektet og højne den interne validitet er projektets
fremgangsmåde i interviewguide og analysemetode inspireret af Kvale og
Brinkmanns afsnit om Tematisering og design af en interviewundersøgelse (ibid. s.
119-142) og Analysemetoder med fokus på mening (ibid. s. 223-242). I projektets
analyse og diskussion er det valgt at anvende Martinsens primære tekster, hvilket er
en styrke for den interne validitet. Der er til dels anvendt sekundærlitteratur i
projektets afsnit om videnskabsteoretisk tilgang, hvilket kan ses som en svaghed for
den interne validitet.
Det kan diskuteres, hvor overførbare projekts fund er, da fundene er opstået fra
patienters subjektive oplevelser angående dette enkeltstående problemfelt.
Derudover er der som nævnt ikke opnået et mætningspunkt i forhold til interviews.
Det kan diskuteres, om projektets fund er overførbare til andre ambulatorier, da
projektet belyser væsentlige perspektiver, der kan gøre sig gældende på andre
ambulatorier. Det skal dog medtænkes at projektets patientgruppe udelukkende
består af kvinder i den fødedygtige alder, og det kan derfor være relevant at
diskutere, om fundene primært er overførbare til ambulant regi med en
patientgruppe bestående kvinder.
(Mia)
5.2 Ekstern Validitet
Det vurderes, at projektet har en ekstern gyldighed, da analysens fund stemmer
overens med de fire videnskabelige artikler (Lindahl, Juhl 2011 s.83-84), dette på
trods af, at ingen af studierne i de videnskabelige artikler blev udført på et
svangreambulatorium og patientgrupperne derfor var forskellig fra projektets
Side 31 af 68
informanter. Der er opmærksomhed på, at projektets tematisering samt projektets
analyse og diskussion kan være påvirket af de fire videnskabelige artiklers validitet.
Hertil kan nævnes, at der i et nationalt, kvalitativt studie (Bundgaard et al. 2012)
påpeges, at studiets fund kan være påvirket af, at intervieweren har sin daglige gang
på ambulatoriet, hvor undersøgelsen er foretaget. I et internationalt, kvalitativt studie
(Renholm et al. 2009) diskuteres det, hvorvidt studiet er overførbart til andre
sammenlignelige kontekster i andre lande, da sundhedssystemerne kan være
forskellige.
Det er valgt udelukkende at anvende Martinsens omsorgsfilosofi i projektet for at
opnå en mere dybdegående analyse med dele af Martinsens filosofi som teoretisk
referenceramme, hvilket kan være en styrke for fundene i analysen. Det kan dog
diskuteres, om analysen af den grund kan blive for ensidig ved denne begrænsning. I
og med at Martinsens fænomenologiske omsorgsfilosofi er højt placeret på
sygeplejeteoriernes abstraktionsniveauer, kan der være en uklarhed i divergensen
mellem omsorgsfilosofien og den praktiserede virkelighed (Rydahl-Hansen 2007 s.
38-43). Denne divergens ses dog ikke som en svaghed i forhold til analysens fund,
da det er patientens oplevelse, der ønskes undersøgt og ikke en konkret
handlingsanvisning for sygeplejersken i sygeplejen.
(Katrine)
6.0 Konklusion
I det følgende konkluderes på projektets problemformulering, som var
Hvordan oplever patienten med hyperemesis gravidarum det korte møde med
sygeplejersken på et svangreambulatorium, og hvad er betydningsfuldt for patienten
i dette møde?
Gennem projektets afsnit analyse og diskussion tegnes der et billede af, at
patienterne oplever, at de i det korte møde med sygeplejersken bliver mødt med
forståelse og hjælp til deres hyperemesis, hvilket er betydningsfuldt for patienten.
Nogle patienter oplever at blive medinddraget i egen behandling af hyperemesis,
hvilket er betydningsfuldt for patienterne i det korte møde med sygeplejersken.
Patienterne oplever at medinddragelsen har en positiv indflydelse på relationen til
sygeplejersken. Andre patienter oplever, at sygeplejersken ikke tilpasser
informationen efter deres individuelle behov og derved ikke formår at medinddrage
Side 32 af 68
patienten i egen behandling.
(Trine)
Flere patienter oplever, at sygeplejersken udviser god tid og dermed nærvær i det
korte møde med sygeplejersken, hvilket opleves som værende betydningsfuldt for
patienterne. Nogle patienter oplever, at sygeplejersken formår at udvise god tid i det
korte møde, hvilket har den betydning, at patienterne oplever, at sygeplejersken ikke
formår at udvise nærvær i relationen.
Patienterne har en oplevelse af, at de har mulighed for ved behov at kontakte en
sygeplejerske i ambulatoriets åbningstid og ved hvem de kan kontakte efter
ambulatoriets åbningstid. Dette er betydningsfuldt for patienterne, da det giver en
oplevelse af tryghed og kontinuitet. Endvidere oplever en patient, at det er
betydningsfuldt at møde den samme sygeplejerske da dette kan have en betydning i
forhold til at det give en rød tråd i forløbet. For andre patienter opleves det ikke
nødvendigvis som værende betydningsfuldt at møde den samme sygeplejerske, da
de alligevel oplever den tryghed og kontinuitet, de efterspørger. De oplever, at
sygeplejerskerne handler ud fra det samme sygeplejefaglige udgangspunkt og
inddrager deres individuelle kompetencer i sygeplejen til patienterne.
(Mia)
Patienterne oplever, at de i nogle tilfælde skal dele stue med andre patienter under
deres behandling af hyperemesis. For flere informanter er det betydningsfuldt at dele
stue med andre, da de i disse tilfælde kan relatere til andre patienter i samme
situation. Dog opleves det af nogle, at det, at dele stue med andre patienter, har
betydning for valg af samtaleemner i det korte møde med sygeplejersken.
I det korte møde med sygeplejersken oplever patienterne, at sygeplejersken har en
specialiseret faglig viden og udviser erfaring omkring hyperemesis, hvilket er
betydningsfuldt for patienten. Det har derudover betydning for patienterne, at
sygeplejersken er en kvinde med egne erfaringer relateret til det at være kvinde.
(Katrine)
Side 33 af 68
7.0 Perspektivering
Sundhedsvæsenet er under udvikling mod en øget standardisering af patientforløb
og er i stigende grad konverteret til ambulant aktivitet. Denne udvikling medfører en
reduktion i sygeplejerskens faglige autonomi, da sygeplejen fremover i større grad vil
blive baseret på fastlagte procedurer, standarder og retningslinjer og i mindre grad
sygeplejerskens individuelle faglige skøn (Vinge 2010 s. 9-14).
Dette projekt bidrager med en kvalitativ undersøgelse, der giver viden om, hvordan
patienten med hyperemesis på et svangreambulatorium oplever det korte møde med
sygeplejersken samt hvad, der er betydningsfuldt for patienten i dette møde. For at
kunne optimere og udvikle sygeplejen, er det væsentligt at undersøge fundene fra
projektet yderligere fra sygeplejerskens perspektiv på et svangreambulatorium. Her
kunne der være tale om et andet kvalitativt studie med interviews med
sygeplejersker eller observationsstudier fra en dagligdag på et svangreambulatorium.
Dette er relevant i forhold til at vurdere, hvilke konkrete handlinger der eventuelt kan
implementeres i praksis på området.
(Mia)
I projektet tegnes der et billede af patientens oplevelse af, at sygeplejersken både
formår at udvise god tid i det korte møde, og at hun ikke formår at udvise god tid. I
forhold til dette kan det være relevant at undersøge, hvordan sygeplejersken oplever
tiden i det korte møde med patienten, og hvordan hun i sygeplejen formår at udvise
langsomhed i det korte møde. Hvis dette undersøges ud fra sygeplejerskens
perspektiv, kan det eventuelt medvirke til udvikling af sygeplejen og dermed forbedre
patientoplevelsen. Et andet fund i undersøgelsen viser, at det, at dele stue med
andre patienter, for nogle patienter opleves som hæmmende for valg af
samtaleemner i det korte møde med sygeplejersken. I forhold til dette kan det være
relevant at undersøge, om der er mulighed for mere privathed på stuen på
svangreambulatoriet ved eventuelt at afskærme eller finde et helt andet rum. Her er
der dog opmærksomhed på de organisatoriske og økonomiske rammer for sygepleje i
ambulant regi, som skal medtænkes i denne problemstilling.
(Trine)
Projektets undersøgelse viser, at patienterne i det korte møde med sygeplejersken
oplever det som værende betydningsfuldt, at hun har en specialiseret faglig viden og
udviser erfaring omkring hyperemesis. Det er væsentligt at overveje, om der på
svangreambulatoriet kan være behov for subspecialiseret uddannelse til fremtidige
nyansatte og eventuelt uerfarne sygeplejersker på obstetrik- og gynækologiområdet.
Side 34 af 68
Denne overvejelse stemmer overens med rapporten fra Dansk Sundhedsinstitut, hvor
det nævnes, at der i fremtiden i sundhedsvæsenet vil blive stillet øgede krav til
sygeplejerskens faglige kompetencer inden for et mere subspecialiseret område end
tidligere (ibid. s. 12).
(Katrine)
Side 35 af 68
8.0 Referenceliste
Allan, H.T. 2002, "Nursing the clinic, being there and hovering: ways of caring in a
British fertility unit", Journal of advanced nursing, vol. 38, no. 1, pp. 86-93. (7
sider)
Alvsvåg, H. 2011, "Kari Martinsen: Omsorgsfilosofi" in Sygeplejeteoretikere -Bidrag og
betydning i moderne sygepleje, eds. A.M. Tomey & R.A. Alligood, 1. udgave, 1.
oplag edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 181-205. (24 sider)
Bala, S., Samuelson, K., Hagell, P., Svensson, B., Fridlund, B. & Hesselgard, K. 2012,
"The Experience of Care at Nurse-Led Rheumatology Clinics", Musculoskeletal
Care, vol. 10, no. 4, pp. 202-211. (9 sider)
Berg, K.S. & Hertz, P.G. 2007, "Sådan etableres en ambulant sygeplejeklinik",
Sygeplejersken, vol. 4, pp. 44-47. (3 sider)
Bergholt, T., Møller, R.N., Hansen, L.B. & Pinborg, A. 2014, 30.06.2014-last update,
Hyperemesis gravidarum [Homepage of Sundhed.dk], [Online]. Available:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/obstetrik/tilstandeog-sygdomme/svangerskabsgener/hyperemesis-gravidarum/ [2014,
01.12.2014]. (10 sider)
Birkler, J. 2005, Videnskabsteori: En grundbog, 2. udgave, 9. oplag 2013 edn,
Munksgaard Danmark, Kbh. pp.93-116 (23 sider)
Bundgaard, K., Nielsen, K.B. & Sørensen, E.E. 2011, "Kort og godt? Om korttidsafsnit
og korttidssygepleje", Klinisk Sygepleje, vol. 25, no. 3, pp. 18-29. (11 sider)
Bundgaard, K., Nielsen, K.B., Delmar, C. & Sørensen, E.E. 2012, "What to know and
how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing
the patient in facilities for short-term stay", Journal of advanced nursing, vol. 68,
no. 10, pp. 2280-2288. (8 sider)
Buus, N., Kristiansen, H.M., Tingleff, B.E. & Rossen, B.C. 2008, "Litteratursøgning i
praksis", Sygeplejersken, vol. 10, pp. 1-8. (7 sider)
Side 36 af 68
Danske Regioner 2013, Øget fokus på gode resultater på sygehusene, Danske
Regioner - Ministeriet For Sundhed og Forebyggelse, København. pp.5-10 (5
sider)
Danske Regioner 2008, Strategi for fremtidens ambulante behandling, Danske
Regioner, København.(16 sider)
Danske Regioner 2007, Kvalitet i regionerne - Danske regioner mener: - En samlet
strategi for ambulant behandling, Danske Regioner, København. (12 sider)
Dessau, D., Bowall, H., Lenstrup, C. & Taxbøl, D. 2004, "Sygdomme og komplikationer
i svangerskabet" in Obstetrik og gynækologi, eds. J. Hertz & B. Scharff-Smith, 2.
udgave 2004 edn, Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S,
København, pp. 190-203 (13 sider)
Foy, C.R. & Timmins, F. 2004, "Improving communication in day surgery settings",
Nursing Standard, vol. 19, no. 7, pp. 37-42. (5 sider)
Gadamer, H.G. 1997, Sanning och metod i urval, Daidalos, Göteborg. pp.23-79 (56
sider)
Glasdam, S. 2013, Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område -indblik i
videnskabelige metoder, 1. udgave, 3. oplag 2013 edn, Dansk Sygplejeråd; Nyt
Nordisk Forlag, Kbh. (261 sider)
Hørmann, E. 2013, "Litteratursøgning" in Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder, ed. S. Glasdam, 1.
udgave, 3. oplag 2013 edn, Dansk Sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag, Kbh., pp. 3646.
IKAS 2014a, 19.05.2014-last update, Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM
[Homepage of Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS],
[Online]. Available: http://www.ikas.dk/DDKM.aspx [2014, 16.12.2014]. (1
side)
IKAS 2014b, 19.05.2014-last update, Sundhedsfaglig kontaktperson [Homepage
of Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS], [Online].
Available: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generelle-
Side 37 af 68
patientforløbsstandarder/Koordinering-og-kontinuitet-2.3.2.aspx [2014,
16.12.2014]. (1 side)
IKAS 2014c, 19.05.2014-last update, Virksomhedsgrundlag [Homepage of Institut
for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS], [Online]. Available:
http://www.ikas.dk/IKAS/Virksomhedsgrundlag.aspx [2014, 16.12.2014]. ( 1
side)
Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, Interview: introduktion til et håndværk, 2. udgave, 6.
oplag 2014 edn, Hans Reitzels Forlag, Kbh. (376 sider)
Lindahl, M. & Juhl, C. 2011, Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og
værktøjskasse, 2. udgave, 3. oplag edn, Munksgaard Danmark, København.
(217 sider)
Martinsen, K. 2012, Løgstrup og sygeplejen, 1. udgave, 1. oplag 2012 edn, Løgstrup
biblioteket Gyldendal, København. pp.124-149 ( 25 sider)
Martinsen, K. 2006, Samtalen skønnet og evidensen, 1. udgave, 4. oplag 2010 edn,
Gads Forlag, København. pp.27-54 ( 27 sider)pp. 143 -176 (33 sider)
Martinsen, K. 2001, Øjet og kaldet, 1.udgave, 3. oplag, 2006 edn, Munksgaard
Danmark, København. pp.11-49 (38 sider)
Martinsen, K. 1993, Fra Marx til Løgstrup - Om etik og sanselighed i sygeplejen,
1.udgave, 6. oplag, 2005 edn, Munksgaard Danmark, København. pp.143-166
(23 sider)
Mcilfatrick, S., Sullivan, K. & McKenna, H. 2006, "Nursing the clinic vs. nursing the
patient: nurses' experience of a day hospital chemotherapy service", Journal of
Clinical Nursing, vol. 15, no. 9, pp. 1170-1178. (8 sider)
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014, 01.01.2014-last update,
Kontaktpersonsordningen på sygehuse [Homepage of Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse], [Online]. Available:
https://www.sundhed.dk/borger/behandling-ogrettigheder/sygehusvalg/kontaktpersonordningen [2014, 21.12.2014]. (2 sider)
Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014, Sundhedsloven § 90a og § 90b kontaktpersoner, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, København. (1 side)
Side 38 af 68
Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013, Tal på sundhed, Ministeriet for
sundhed og forebyggelse, København. pp.1-5 (5 sider)
Ottesen, B. 2001, "Svangerskabsrelaterede gener/sygdomme hos moderen" in
Obstetrik, eds. J.F. Larsen, K. Skajaa & J.G. Westergaard, 2. udgave, 5. oplag
2009 edn, Munksgaard Danmark, København, pp. 219-226. (7 sider)
Petersen, K.A. 2013, "Kari Martinsen og dansk sygepleje, filosofi, forskning og
videnskab", Klinisk Sygepleje, vol. 27, no. 2, pp. 4-7. (3 sider)
Region Midtjylland 2012, 12.03.2012-last update, Svangreambulatoriet [Homepage
of Region Midtjylland], [Online]. Available:
http://www.auh.dk/om+auh/afdelinger/gyn%C3%A6kologiskobstetrisk++afdeling+y/skejbybaby/svangreambulatorium [2014, 01.12.2014].
(1 side)
Regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2013, LUP - Den
Landsdækkende Undersøgelse af Patientundersøgelser, Enhed for Evaluering
og Brugerinddragelse Regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Frederiksberg. (49 sider)
Renholm, M., Suominen, T., Turtiainen, A. & Leino-Kilpi, H. 2009, "Continuity of care
in ambulatory surgery critical pathways: the patients' perceptions", MEDSURG
Nursing, vol. 18, no. 3, pp. 169-173. (4 sider)
Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. 2012, Den gode opgave : håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave, 2. oplag 2014 edn,
Samfundslitteratur, Frederiksberg. pp.300-320 (20 sider)
Rydahl-Hansen, S. 2007, "Sygeplejeteoriers logiske abstraktionsniveauer,
udsagnskraft og betydning i professionsbacheloruddannelsen", Tidsskrift for
sygeplejeforskning, vol. 23, no. 1, pp. 38-43. ( 5 sider)
Sivert, A. & Chaiklin, S. 2010, "Betydning af sygeplejeteori i faglige undersøgelser:
belyst i et spørgsmål-metode-konklusion-perspektiv" in Med sygeplejeteori som
referenceramme - i forskning og udvikling, eds. B.B. Jørgensen & V.Ø. Steenfeldt,
1.udgave, 1. oplag edn, Gads Forlag, København, pp. 39-60. ( 21 sider)
Side 39 af 68
Sundhedsstyrelsen 2013, Anbefalinger for Svangreomsorgen, Center for
Forebyggelse Sundhedsstyrelsen, København. pp.16-25 ( 9 sider), pp.187-194 (
7 sider)
Sygeplejeetisk Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Dansk Sygepleje råd, 2.
udgave. ( 12 sider)
Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013, Juridiske retningslinjer for
indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter,
Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk. pp.1-6 ( 6 sider)
Thisted, J. 2010, Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik, 1. udgave, 4. oplag, 2013 edn, Munksgaard Danmark, Kbh.
pp.12-30 (18 sider), pp.48-64 (16 sider), pp.79-102 (23 sider), pp.168-193 (25
sider)
Vinge, S. 2010, Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsnet, Dansk Sundhedsinstitut,
København. pp.1-64 (64 sider)
Wilken-Jensen, C., Bødker, B. & Møller, M. 2014, "Svangerskabsrelaterede gener" in
Obstetrik: en grundbog, eds. N. Uldbjerg, P. Damm & J. Stener Jørgensen, 1.
udgave, 1. oplag 2014 edn, Munksgaard, Kbh., pp. 115-126. (11 sider)
(i alt: 1529 sider)
Side 40 af 68
9.0 Bilagsfortegnelse
Bilag 1 – Søgehistorie
Bilag 2 – Vurdering af videnskabelige artikler
Bilag 3 – Information om deltagelse i opgaver og projekter på
sygeplejerskeuddannelsen
Bilag 4 – Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter på
sygeplejerskeuddannelsen
Bilag 5 – Interviewguide
Bilag 6 - Meningskondensering
Side 41 af 68
Bilag 1 – søgehistorie
Side 42 af 68
Side 43 af 68
Side 44 af 68
Bilag 2 – Vurdering af videnskabelige artikler
Forfattere
(navn, uddannelse,
arbejdssted)
Continuity of Care in Ambulatory
Surgery Critical Pathways: The
Patients’ Perceptions
Nursing the clinic, being
there and hovering: ways of
caring in a British
fertility unit
Marja Renholm, MNSci, RN.
Nursing
Director, Helsinki University
Central
Hospital, Helsinki, Finland; and a
Doctoral Candidate, Department
of Nursing Science, University of
Turku,
Turku, Finland.
Helen T. Allan BSc PhD RN
RNT.
Research Fellow, European
Institute of Health and
Medical Sciences,
University of Surrey,
Guildford, Surrey, UK
Tarja Suominen, PhD, RN, is a
Professor,
University of Tampere,
Department of
Nursing Science, Tampere,
Finland; and
Docent, Department of Nursing
Science,
University of Turku, Turku,
Finland.
Ann-Marie Tu rtiainen, PhD, RN, is
Side 45 af 68
What to know and how to get to
know? A fieldwork study outlining
the understanding of knowing the
patient in facilities for short-term
stay.
Karin Bundgaard MScN RN
PhD
Student Department of Production,
The Faculties of
Engineering, Science and Medicine,
Aalborg
University og Department of
Gastroenterology, Aarhus
University Hospital, Denmark
Karl Brian Nielsen MScE PhD
Professor
Department of Production, The
Faculties of
Engineering, Science and Medicine,
Aalborg University, Denmark
Charlotte Delmar MScN PhD RN,
Associate Professor
Department of Nursing Science,
School of
Public Health and Institute of
The Experience of Care at Nurse-Led
Rheumatology Clinics
Sidona-Valentina Bala RN, MSc
Department of Health Sciences, Lund
University, Lund, Sweden Section of
Rheumatology og Department of
Medicine,Helsingborg’s Central
Hospital, Helsingborg, Sweden
Karin Samuelson RN, PhD.
Department of Health Sciences, Lund
University, Lund, Sweden Section of
Rheumatology
Peter Hagell RN, PhD,
The PRO-CARE Group, School of Health
and Society, Kristianstad University,
Kristianstad, Sweden
Björn Svensson MD, PhD
Section of Rheumatology at the
Institution of Clinical Science, Lund
University, Lund, Sweden
Quality Manager, Helsinki City
Health
Centre, Helsinki, Finland.
Clinical Medicine, Aarhus
University, Denmark
Helena Leino-Kilpi, PhD, RN, is a
Professor and Head of
Department,
University of Turku, Turku,
Finland.
Navn på tidsskrift
Publikationsår,
volume, nummer og
sider
Key words
Artiklens målgruppe
Er artiklen peer
reviewed
Formålet med
artiklen
Side 46 af 68
MEDSURG Nursing
2009, 18, 3, 6, p. 169-173
Ambulatory surgical procedures,
continuity of patient care and
critical pathways
Sygeplejersker og andet
sundhedsfagligt personale
Ja
Formålet er, at beskrive patienter
i operationsambulatoriums
oplevelse af de vigtige faktorer,
samt hvordan critical pathways
skal udvikles for at højne kvalitet
af sygeplejen.
Journal of Advanced
Nursing
2002, 38, 1, p. 86-93
Erik Elgaard Sørensen MScN PhD
RN
Postdoc, Clinical Research Unit
Science and Innovation Center,
Aalborg Hospital, Aarhus University
Hospital,
Denmark
Wiley Online Libery
2011, 68, 10 p. 2280-2288
Bengt Fridlund RNT, PhD
Department of Health Sciences, Lund
University, Lund, Sweden Section of
Rheumatology
School of Health Sciences, Jönköping
University, Jönköping, Sweden
Karin Hesselgard6 RN, PhD
Corpporate office, Skåne Regional
Council, Malmö, Sweden
Journal of Advanced Nursing
2012, 10, 4, p. 201-211
ethnography, fertility
nursing, nursing the clinic,
intimacy, being there,
hovering
Sygeplejersker og andet
sundhedsfagligt personale
Ja
communication, facilities for shortterm stay, individualized nursing,
knowing the patient, sensing
Nurse-led clinic; person-centred care;
rheumatoid arthritis; qualitative
content analysis
Sygeplejersker og andet
sundhedsfagligt personale
Ja
Sygeplejersker og andet
sundhedsfagligt personale
Ja
Formålet er, at udforske
erfaringerne med sygepleje
på en fertilitetsklinik.
At udforske betydningen af
omsorg i en fertilitets klinik
og at fremlægge
resultaterne og diskutere
deres konsekvenser for
Formålet er at rapportere et
deskriptivt studie af sygepleje i
ambulatoriekontekst. Dette for at
skitsere hvad at kende patienten
betyder i et endoskopisk
ambulatorium.
At beskrive hvordan patienter med
rheumatoid arthritis (RA) oplevede
sygeplejen udført af svenske
sygeplejersker på RA ambulatorier
Hvad er
fokus/hvilke
forskningsspørgsmå
l stilles
Hvilket teoretisk
afsæt har
forfatter/forfattere
evt. angivet i
artiklen
(forforståelse)
Side 47 af 68
1) Hvad er de vigtige faktorer for
patienter i det sammenhængende
patientforløb
2) Hvordan er det
sammenhængende patientforløb i
det kirurgiske ambulatorium
blevet forbedret?
3) Hvordan bør det
sammenhængende patientforløb i
det kirurgiske ambulatorium blive
forbedret?
Vigtige faktorer i det
sammenhængende patientforløb
er blevet identificeret i et
litteraturreview herunder fire
forskellige kategorier: time flow,
coordination flow, caring
relationship flow og information
flow. Patienter påpeger
vigtigheden af time flow, da deres
operationer ofte blev kompliceret
af lang ventetid. I forhold til Caring
relationship flow er det
identificeret, at det har betydning
for patienterne at møde de
samme sundhedspersonaler. I
forhold til information flow er det
betydningsfuldt at få sufficient
information af sygeplejerskerne i
forløbet for at kunne deltage i
praksis.
Hvilken betydning har
omsorg på en fertilitets
klinik
Fertilitetssygepleje er et
hurtigt voksende felt, da
flere og flere kvinder har
behov for
fertilitetsbehandling. Der
mangler i forhold til dette,
publiceret
forskningslitteratur
omhandlende hvilke krav
der stilles til rollen som
fertilitetssygeplejerske.
Hvordan man lærer patienten at
kende i en ambulatoriekontekst.
Hvordan opleves sygeplejen på
ambulatoriet
At kende patienten er uundværligt
for at kunne udføre individualiseret
sygepleje efter patientens behov.
Dog reducerer strukturelle
ændringer i den kliniske praksis
den tid sygeplejersker kan bruge på
at kende patienten. På trods af, der
de sidste år har været skærpet
fokus på dette problemfelt, er der
endnu ikke nogen ensrettet
beskrivelse af, hvordan dette skal
foregå i ambulatoriekontekst.
Gennem de sidste det årti, er
sygepleje faldet og det har resulteret i
et øget pres på de specialiserede
ambulatorier. Dette har resulteret i at
sygeplejerskens rolle under udvikling.
egen behandling.
Hvilken metode er
brugt til at generere
data
Kvalitativ studie med semistruktureret interviews. Der blev
identifiseret temaer til
interviewguiden udfra et litteratur
review.
Informanter (hvilke
og hvordan er de
udvalgt?)
Informanterne var patienter fra to
forskellige kirurgiske
ambulatorier.
En etnografisk tilgang, som
omfattede deltager
observation og
dybdegående fokuserede
interviews med personale
og patienter.
Data blev opsamlet under
anvendelse af en forskning
dagbog.
og semi-strukturerede
interviews.
20 personaler og 15
patienter på en
fertilitetsklinik
Forfatterens /
Overlæger, ledende
Etisk godkendelse af
Side 48 af 68
Kvalitativt studie, Data blev
indsamlet ved observationsstudie
af patienter og sundhedsfaglige
samt semistrukturerede interviews.
Kvalitativt studie med
Semi-strukturerede interviewes på tre
ambulatorier i Sverige
Patienter:
Ni Patienter som skulle have elektiv
gastroskopioperation blev tilfældigt
udvalgt og blev spurgt om de ville
deltage i interviews før deres
operation. Otte semistrukturerede
interviews blev udført.
Sygeplejersker: Sygeplejerskerne
som blev udvalgt til interview
arbejdede på endoskopiambulatoriet og deltagelsen
byggede på frivillig tilmeldelse.
Interviewene blev udført efter at
intervieweren havde fulgt
sygeplejersken én arbejdsdag. Fire
interviews blev udført
Studiet blev udført i
18 voksne patienter med en diagnose
af RA (17 kvinder og 1 mand) der
havde haft mindst tre dokumenterede
kontakt-sessioner med en
sygeplejerske-ledet klinik blev
interviewet.
Undersøgelsen blev gennemført i
forfatternes etiske
overvejelser
sygeplejersker samt hospitalets
etiske komité har givet tilladelse
til at foretage undersøgelsen.
Informanterne er blevet
informeret om at deltagelsen er
frivillig, samt har givet et skrevet
informeret samtykke
undersøgelsen var opnået
fra den lokale forskning og
etiske komité.
Hvor finder
datagenerering sted
Interviewene finder sted
derhjemme, på cafeer eller på
hospitaler. Længden af interview
varierede fra 25 min. til 1,5 time.
På en fertilitetsklinik
Hvordan er data
fastholdt
(feltnotater, video,
båndoptager,
transskribering)
Hvilken
analysestrategi er
anvendt og hvordan
præsenteres den?
Interviewene blev pilottestet,
hvorefter de rigtige interview blev
optaget på bånd, og dernæst de
blev transskriberet.
Data blev også opsamlet
under anvendelse af en
forskning dagbog
Der blev taget feltnotater og
interviewene blev optaget og siden
transskriberet.
Data blev induktivt analyseret ud
fra en kvalitativ indholdsanalyse.
Analysen kategoriserede data og
subkategoriserede derefter.
Subkategorier som relaterede til
hinandenblev kombineret til nye
Data blev analyseret ved
hjælp af en modificeret
tematisk analyse. Ved
hjælp af en refleksiv
dagbog blev temaer
identificeret. Temaerne
Der blev anvendt en
analysestrategi efter Hammersley
og Atkinson vejledinger.
Først blev transkriberingen læst
grundigt. Herefter blev mønstre og
kategorier i teksten indentificeret.
Side 49 af 68
overensstemmelse med de
juridiske retningslinjer SNN.
Skriftlig informeret samtykke blev
underskrevet af informanterne
inden interviewene blev udført.
Mundtligt informeret samtykke blev
indhentet fra alle deltagerne i
studiet samt information om, at
samtykket til enhver tid kunne
trækkes tilbage igen.
Studiets udførere var ydermere
opmærksomme på, at
informanterne som deltog i studiet
kunne være påvirket af stress
grundet deres snarlige operation.
Feltarbejdet blev udført i et
højteknologisk endoskopisk
ambulatorium i Danmark.
overensstemmelse med Helsinkierklæringen og blev revideret af den
lokale institutionelle forskningsetik
Advisory Committee. Alle deltagere
forudsat mundtlig og skriftlig
informeret samtykke.
Undersøgelsen finder sted over en
periode på to måneder. På tre svenske
sygeplejerske ledede RA ambulatorier,
på to universitetshospitaler og et
central-hospital.
En interviewguide blev udviklet og to
pilot interviews blev udført for at teste
dem. Interviewene varede ca. 40
minutter og blev optaget og derefter
transkriberet.
Et deskriptivt explorativt kvalitativt
design.
Interviewene blev analyseret inspireret
af ”tematiskindholdsanalyse”, baseret
på åbne semistrukturerede interviews,
der blev foretaget en detaljeret og
kategorier og derved til temaer i
studiet
Fund/resultater
Side 50 af 68
Følgende temaer blev fundet i
litteraturen; time flow,
coordination flow, caring
relationship flow og informations
flow
Time flow - patienter udtrykker
utilfredshed med planlægning af
tiden af deres operationer. Deres
forløb er ofte præget af lang
ventetid og utilstrækkelig
planlægning.
Coordination flow – De
deltagende i patient forløbet skal
have en overordet forståelse for
patientens forventninger.
Caring relationship flow –
patienterne skal have møde det
samme personale.
Information flow - Patienterne har
behov for information på
forskellige stadier i processen.
Informationen er vigtig for at
patienten kan deltage i sin egen
behandling.
omhandlende: omsorg og
sygepleje, erfaringer,
infertilitet og at forvalte
følelser.
Patienterne identificerer
”Omsorg” fra sygeplejersker
som en mere ”praktisk –
fokuseret- omsorg” end
følelsesmæssigt fokuseret
omsorg. Patienterne ønsker
denne ” praktiskfokuserede –omsorg” og
ønsker ikke en
følelsesmæssig intimitet.
Sygeplejeinterventionerne
der forbandt den praktisk
fokuserede omsorg var : at
være der, at tale patienten
gennem en procedure.
Der blev identificeret en
”følelsesmæssig
opmærksomhed” hos
sygeplejerskerne: at
sygeplejerskerne viste at de
var der for patienterne, og
at de var klar over hvad
patienterne skulle igennem.
Herefter blev mønstre og kategorier
inddelt systematisk efter forskelle
og ligheder. Til slut blev der udviklet
teori og denne blev afprøvet.
Sygeplejerskernes udførte
sygepleje ud fra hvad de vidste om
patienten. Nogle gange havde
sygeplejerskerne nemt ved at opnå
viden om patienten andre gange
fandt de det vanskeligt.
Patienterne oplevede ofte angst i
forhold til gastroskopien. Både for
selve proceduren og hvilken
diagnose de havde.
De fleste patienter fandt det
betydningsfuldt at sygeplejerskerne
accepterede deres behov for
sederende præparater under
proceduren.
Patienterne meddrog erfaringer til
proceduren. Enten erfaringer fra
tidligere gastroskopier og
sygdomsforløb, men også andre
erfaringer omkring gastroskopi.
Sygeplejerskerne ønskede at
meddrage patienternes erfaringer i
sygeplejen.
Sygeplejerskerne brugte
kommunikation og den
elektroniske journal til at komme til
at kende patienten, men de mente
systematisk analyse af temaer.
Temaerne blev forbundet i et kategorisystem inspireret af Burnard´s
analyse
Tre kategorier blev identificeret:
socialt miljø: hvordan blev de
modtaget i klinikken, hvad blev der
sagt og hvordan.
professionel tilgang: sygeplejerskerne
var karakteriseret med empati.
Sygeplejerskens store viden var
værdifuld for patienterne.
value-adding measures: fx det var
nemt at få kontakt til ambualtoriet
at de havde for lidt tid til at
forberede sig til hver patient.
Patienterne oplevede det som
betydningsfuldt at sygeplejerskerne
var gode til at lytte og forklare
proceduren på en forståelig måde.
Sygeplejerskerne brugte deres
sanser til at kende patienten
allerede fra første øjekast på
patienten.
Anvendesteorier/be
greber i analyse,
fortolkning og
diskussion. Hvis ja,
hvilke og hvordan er
de inddraget?
Hvilke væsentlige
pointer
fremkommer fra
diskussionen
Side 51 af 68
Der inddrages både teori i forhold til
opbygningen af analysemetoden samt
til at diskuterer fundene.
Burnard´s analyse, forskningsartikler
Artiklen diskuterer at de bestemte
temaer hver især bliver opfattet
som vigtige faktorer for patienten,
for at de oplever sammenhæng i
deres patientforløb.
Det diskuteres hvor overførbart til
andre ambulatorier i andre lande,
da sundhedsvæsner er
forskellige.
Desuden diskuteres det, at det, at
det er den samme som foretager
interviewene, gøres det mere
pålideligt.
Artiklen anvender
henvisning til anden teori i
diskussionen.
Undersøgelsens metode
diskuteres ikke.
Sygeplejerskens rolle i
ambulatoriet har brug for at
blive evalueres, og især
patienternes opfattelser
skal undersøges nærmere.
De centrale fund
omhandlende; at
patienterne ønsker
”praktisk –fokuseret-
Studiets forfattere påpeger at det
er vanskeligt at udføre et studie i
eget felt, da dette kan have
indflydelse på studiets fund. Det er
derfor vigtigt hele tiden at
reflektere over forforståelse.
Om studiet er overførbart til andre
ambulatorier kan diskuteres, da
sygeplejen, kultur og miljø er
forskellig
Artiklen diskuterer og finder at det var
en svaghed i metoden at der kun var
en mandelig informant mod 17
kvinder.
-at sygeplejerskens viden/ praktiske
færdigheder og undervisningsevner
var afgørende for om plejen blev
oplevet som positiv – dette var
overraskende og flere studier finder
det samme. Flere studier viser at
kvinder har større behov for
information og vejledning end mænd,
studiets informanter var alle, på nær
en, kvinder- dette kan influerer på
omsorg” mere end
følelsesmæssigt fokuseret
omsorg diskuteres.
Artiklens konklusion1. For at få den optimale
behandling, skal patienterne selv
være aktive- og motiveret i deres
behandlingsforløb. Patienterne
har ofte den opfattelse af at de
skal koordinere deres egen
behandling. Derudover er der
behov for yderligere forskning, for
at få flere oplysninger om vigtige
faktorer i kontinuiteten i kirurgisk
ambulant regi. Fundene hjælper
sygeplejersker og andet
sundhedsfagligt personale til at
være mere opmærksomme på
kritiske punkter som en helhed
hvor delmål er en del af den
overliggende tilgang, til at
administrer omsorg mere
ekffektivt.
Konkluderer at mens der
kan være andre faktorer,
der påvirker udøvelsen af
denne form for” ikke-intim
pleje”, kan sygepleje på
netop denne måde være
det patienterne ønsker og
kan være kongruent med
administrerende følelser.
Altså konkluderes det at
sygepleje på denne måde
(ikke intime pleje) kan være
det patienterne ønsker
Resultaterne har
konsekvenser for den
diskurs om intimitet og
omsorg indenfor fertilitet
sygepleje samt i forskellige
ambulante enheder.
At kende patienten er konceptuelt
den samme proces i
ambulatoriekontekst som i andre
sygeplejekontekster. Dog kan
dybden af at kende patienten være
forskellig.
Et af studiet fund var at
kommunikation og at sanse i
sygeplejen gav bedre muligheder
for at kende patienten.
Hvor godt det lykkes at udføre
individualiseret sygepleje i
ambulatoriekontest, kommer an
på, hvor stor succes
sygeplejerskerne har med at lære
patienten at kende.
Vurderer du, at
undersøgelsen er
relevant for klinisk
praksis i en dansk
kontekst
Ja
Ja
Side 52 af 68
Ja
fundene. Finder at kontinuitet i form af
at møde den samme sygeplejerske var
væsentlig for patienterne, dette
stemmer over ens med fundene fra
flere andre undersøgelser.
Konkluderer at patienternes
oplevelser understregede behovet for
en holistisk tilgang til pleje.
I denne proces bør organiseringen af
pleje, og sygeplejerskens rolle og
evner være fokuserede på den
enkeltes behov og perspektiver.
Det sociale miljø, professionel tilgang
og værdiskabende foranstaltninger er
især relevante for optimal pleje i
nurseled reumatologiske ambulatorier.
Ja
Vurderer du, at
undersøgelsen er
relevant i den
sammenhæng, du
overvejer at
inddrage den i?
Side 53 af 68
Ja, da studiet berører væsentlige
områder, er relevant i den
sammenhæng, der ønskes at
inddrage i bachelorprojektet.
Ja, da artiklen omhandler
Ja, da der undersøges i studiet har
patienternes oplevelse af
relevans for det problemfelt der
sygepleje på et
undersøges i bachelorprojektet.
ambulatorium, samt
patienterne er kvinder med
problemer relateret til det at
være kvinde
Ja, rammerne på RA ambulatorie kan
sidestilles med rammerne på det
ambulatorium bachelorprojektet
undersøger
Bilag 3 - Information om deltagelse i opgaver og projekter på
sygeplejerskeuddannelsen
Onsdag d. 29-10-14
Kære Gravide
Vi har brug for din hjælp!
Vi er tre studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. I forbindelse med vores
studie er vi i gang med at udarbejde et bachelorprojekt der omhandler følgende:
Hvordan den gravide med svær graviditetskvalme oplever det korte møde med
sygeplejersken på Svangreambulatoriet samt hvilke faktorer den gravide oplever som
betydningsfulde i mødet.
Vi ønsker at interviewe dig om blandt andet, dit forhold til sygeplejersken, information
i forbindelse med dit/dine besøg på Svangreambulatoriet og opfølgning af dine behov
som gravid.
Vi forventer at interviewet varer mellem 20-30 minutter.
Interviewet kan være i forbindelse med dit besøg på Svangreambulatoriet, hjemme
hos dig selv eller et helt tredje sted, såfremt du ønsker det.
Du skal vide
* Du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse.
* Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
* Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse kan du
kontakte
Katrine Lau Poulsen, [email protected], tlf. xx xx xx xx.
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil vi
medbringe på selve dagen og du får udleveret en kopi af denne.
Vi håber du vil deltage i projektet.
Med Venlig Hilsen
Katrine Lau Poulsen, Trine Moss og Mia Arielle Larsen
Side 54 af 68
Bilag 4 - Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter på
sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt.
Udarbejdet af: Mia Arielle Larsen, Trine Moss og Katrine Lau Poulsen
Formålet med opgaven/projektet: En kvalitativt interview undersøgelse af
patientoplevelser.
Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan oplever patienten med
hyperemesis gravidarum det korte møde med sygeplejersken på
Svangreambulatoriet og hvad er betydningsfuldt i dette møde for patienten?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan
genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn: __________________________________________________
Underskrift: _____________________________________________
Dato: __________________________________________________
Side 55 af 68
Bilag 5 – Interviewguide
Forskningsspørgsmål:
Relation: Hvordan opleves relationen mellem sygeplejerske og patient i det korte
møde, samt hvilken betydning har dette for patienten
Individualiseret sygepleje: Hvordan opleves individualiseret sygepleje i det korte
møde med sygeplejersken, samt hvilken betydning har dette for patienten.
Kontinuitet: Hvordan opleves kontinuitet i det samlede forløb, g derved i det korte
møde, samt hvilken betydning har dette for patienten.
Tid og Rum: Hvordan oplever patienten tid og rum som værende betydningsfuldt i det
korte møde med sygeplejersken.
Information: Hvordan oplever patienten informationen i det korte møde med
sygeplejersken, samt hvilken betydning har dette for patienten.
Briefing:
Som der stod i informationsbrevet, er vi tre studerende ved sygeplejeuddannelsen i
Århus og er i gang med at udarbejde vores bachelorprojekt.
Til projektet ønsker vi at undersøge hvordan gravide kvinder med svær
graviditetskvalme oplever det korte møde med sygeplejersken på
Svangreambulatoriet, og hvad den gravide oplever som betydningsfuldt i mødet.
Du må gerne tage dig god tid til at svare på spørgsmålene, undlade at svare hvis du
ikke har noget at sige eller sige til hvis du ikke forstår spørgsmålet.
Interviewet bliver optaget for at vi senere kan huske alt hvad der er blevet sagt, og
optagelserne bliver selvfølgelig slettet når vi er færdige med projektet.
Du skal vide at det selvfølgelig er 100% anonymt, dit navn kommer ikke til at stå
nogen steder, der er heller ingen sygeplejersker eller andre her på ambulatoriet der
får af vide hvad du har sagt.
-du kan til hver en tid uden konsekvenser trække dig ud at projektet og sige at vi ikke
må bruge det du har fortalt
Baggrund:
 Hvor gammel er du?
 Hvor langt er du i din graviditet?
Hvor mange gange har du cirka været på Svangreambulatoriet i dit forløb?
 Hvor mange gange har du født? Evt. Har du tidligere været i et forløb her på
Svangreambulatoriet?
 Har du haft pårørende med til dine besøg her på ambulatoriet.
 Hvad arbejder du med til hverdag?
 Er du, eller har du været sygemeldt i din graviditet
Relation:
1. Prøv at beskrive hvilke følelser der gik igennem dig, i det første møde med
sygeplejersken på ambulatoriet?
2.
Hvordan påvirkede relationen til sygeplejersken dit besøg?
- Hvilken betydning har tryghed i denne relation?
Side 56 af 68
-
Hvordan oplevede du tryghed i dine besøg her?
3. Hvordan oplevede du kommunikationen mellem dig og sygeplejersken i dine
besøg?
- Hvilken betydning havde det for dig?
Individualiseret sygepleje:
1. Hvad var det vigtigste for dig, at få hjælp til af sygeplejersken?
- Kan du fortælle mig noget om hvordan dette blev imødekommet af
sygeplejersken?
2. Prøv at beskriv hvilken betydning det havde for dig, at sygeplejersken tog
udgangspunkt i dine behov?
3. Hvordan oplevede du, at dine pårørende blev inddraget af sygeplejersken i
din behandling?
4. Hvordan oplevede du at dine erfaringer blev inddraget i din behandling?
Kontinuitet:
1. Hvordan oplevede du førstehåndsindtrykket da du blev modtaget på
ambulatoriet?
- Hvilken betydning havde det for dig?
2. Kan du prøve at beskrive hvilken betydning det har for dig, at møde den eller
de samme sygeplejersker i dine besøg?
- Havde du en fast sygeplejerske på ambulatoriet?
3. Hvordan oplevede du muligheden for, at kunne kontakte en sygeplejerske
med spørgsmål efter dine besøg?
- Har du haft behov for at kontakte sygeplejersken.
4. Prøv at beskrive hvordan du oplevede at sygeplejersken virkede informeret
om dig og din situation?
- Hvilken betydning havde det for dig?
Information:
1. Hvilken information fik du af din egen læge da du blev henvist til
ambulatoriet?
- Hvilken betydning havde det i forhold til, at forberede dig på dine
besøg på svangreambulatoriet?
Den information du fik af sygeplejersken i dit første besøg:
2. Hvordan oplevede du at den forberedte dig på hvad du kunne forvente dig af
dine andre besøg?
- Prøv at beskrive hvordan tidspunktet passede dig, at få information
på?
3. Hvilken betydning havde det for dig, om informationen var mundtligt, skriftligt
eller begge dele?
- Hvordan modtog du den information du fik i forløbet?
4. Prøv at beskrive hvordan du oplevede at sygeplejersken tog dig med på råd i
din behandling?
Side 57 af 68
-
Hvordan var det passende for dig og dine behov?
Tid og rum:
1. Hvordan oplevede du det, at der var andre patienter på sygepleje-stuen
samtidigt med dig?
- Hvordan påvirkede det dine spørgsmål til sygeplejersken og valg af
samtaleemner?
2.
Hvordan oplevede du sygeplejerskens tid i forhold til dit besøg?
- Hvordan påvirkede det din oplevelse af nærvær i den sygepleje du
modtog?
- Hvilken betydning har det for dig?
Debriefing:
Her til sidst er der ellers andet som du oplever betydningsfuldt i det korte møde med
sygeplejersken på ambulatoriet?
Side 58 af 68
Bilag 6 – Meningskondensering
Meningsenheder med inspiration fra Kvale og
Brinkmanns afsnit om meningskondensering
”Da jeg kom herned blev jeg meget glad for jeg
har fået meget hjælp. Og i starten fik jeg væske.
Jeg har fået det én gang her og én gang i
modtagelsen og jeg har fået medicin mod kvalme
fordi jeg har haft det dårligt, hvor jeg har kastet
op. Over 10 gange om dagen. Men efter jeg har
taget det medicin mod kvalme så, altså jeg tager
kun medicin én gang om dagen, hvor jeg får det
bedre. Der er ingen opkastning.”
”Altså, jeg kan ikke sige dig, hvordan det var,
men altså det har været meget godt. De har
prøvet at hjælpe mig med forskellige muligheder.
Altså hvad man kan gøre”
”Altså det betyder meget for mig. Når en person
prøver at hjælpe mig med muligheder.”
”De har spurgt, om jeg har taget medicin, eller
hvordan jeg har haft det i sidste graviditet. Jeg
har også prøvet stikpiller jeg har fået fra
vagtlægen og noget andet medicin som ikke har
hjulpet, men heroppefra har jeg fået medicin
mod kvalme. Så det har hjulpet meget.”
“Altså de tager mig med på råd, altså det som jeg
siger til dem, de vil gerne høre efter Og det som
jeg har brug for, gør de for mig. Og de hjælper
mig meget. Bare for at jeg skal få det bedre”
“Jeg troede ikke jeg ville få noget hjælp, da jeg
først kom herind, for jeg havde kvalme alle ni
måneder sidste gang. Men sygeplejerskerne var
meget søde og de hjalp mig faktisk.”
”Følelsen var sådan.. Jeg skulle få væske nu og
blive stukket. Og.. jeg blev meget træt af det.”
Jeg følte ikke der var nogen fremgang da jeg
snakkede med hende Og øhh hun fik det sådan
meget langtrukket, hvor jeg tænkte okay skal det
blive ved så længe? Jeg havde ikke behov for at
vide at det sagtens kunne blive ved til uge 16 på
det tidspunkt eller at det sagtens kunne komme
tilbage De gav mig lige præcis den information
jeg havde behov for. på det tidspunker hvor jeg
så fik det bedre fortalte de mig at det er godt det
går bedre, men jeg skal være klar over at det
godt kan komme tilbage igen. Men det var fint
nok at få det af vide der, i stedet for en dag hvor
Side 59 af 68
Temaer med
inspiration fra Kvale og
Brinkmanns afsnit om
meningskondensering:
Informanternes
oplevelse af at blive
mødt med forståelse
Undertemaer:
At opleve tillid til
sygeplejersken,
At blive medinddraget i egen
tilstand og behandling,
jeg havde det rigtig dårligt, og tænkte hvorfor skal
jeg vide det nu? Så det havde også et meget
positivt indtryk. At jeg fik informationerne på det
rigtige tidspunkt. Ellers ikke så meget andet ind
det jeg har sat.”
”Det kan jeg ikke huske. Det kan jeg jo ikke
huske. Men øh jeg var helt på spanden. Såh det
var en lettelse. Nu her anden gang vidste jeg jo
godt, at jeg skulle herud igen, fordi man havde
brug for noget støtte og hjælp. Fordi det er, jo
ikke alle steder folk forstår hvordan man har det
og det er også svært at forklare hvor voldsom
den kvalme kan være.”
“Men det betød sindssygt meget for mig, at få
den der forståelse, at den blev gennemgået, for
den havde jeg svært ved at få andre steder. Fordi
folk forstod ikke hvad det var at, eller folk det var
jo ikke mange man snakkede med på det
tidspunkt, for da var det jo stadigvæk hemmeligt,
og man siger det ikke til nogen. Men dem jeg
snakkede med følte jeg ikke forstod, hvordan jeg
egentlig havde det. Det var rigtig rart at komme
derud, for de vidste 100% hvordan jeg havde det,
og havde jeg brug for at gå ud og kaste op mens
vi snakkede, var der fuldt forståelse for det.”
“Der er nogen der har forstand på den her
graviditetskvalme. Der er nogen der ved noget
mere om det. Det ved egen læge langt fra. De
tænker bare, du skal spise lidt, du skal drikke
lidt, så slemt er det ikke. Det går jo over igen. Og
så nemt er det jo ikke helt. Ellers var jeg jo her
ikke. Såh der bliver virkelig taget hånd om én og
man bliver forstået. ”
“De har jo sådan et skema, som de udfylder. Med
nogle åndssvage spørgsmål. Hvor man skal
sætte procenter på, hvor meget man drikker og
så videre. Det har virkelig været svært for mig at
svare på, så jeg synes det var sådan lidt
ligegyldig (fniser) men det har selvfølgelig en eller
anden, betydning i forhold til deres arbejde”.
“Ja helt klart! For hvis hun snakkede med mig,
som én der ikke anede noget som helst om det,
ville jeg jo føle mig som en idiot. Ej, men det er jo
naturligt at hun.. at hun tager mig der hvor jeg
er.. så”
“altså igen var jeg meget imponeret over det, at
der ikke var noget jeg skulle gøre. har du prøvet
og det her, nej det har jeg ikke, godt så prøver vi
det, og hvis ikke det virker så finder vi noget
Side 60 af 68
andet. Jeg følte ikke at jeg fik peget en hat på, du
skal spise broccoli, du skal spise mandler…. Der
var rigtig mange af de der kvalmestilende som
ikke virkede på mig. Øhm, der var generelt
mange ting som ikke virkede. Men det var rart,
den der følelse, at jeg ikke gjorde noget forkert.
For det havde jeg virkelig haft forinden Øhh netop
fordi man læser alle de der råd og vejledninger
under graviditer, at man skal være så ihh og så
åhh. Og det kunne jeg bare overhovet ikke. Øhh
så det synes jeg var rigtig fint, og så spurgte hun
meget ind til hvad der havde virket. Det betyder
også rigtig meget, at det var fuldstændig efter
hvad jeg havde behov for. Og det var så den vej vi
gik – det betød meget.
“Jeg føler at de har god tid. Det indtryk har jeg i
hvert fald, jeg tror jeg ville synes øhh ja det ville jo
være knap så godt, hvis hun allerede var på vej
ud af døren inden vi havde snakket sammen. Så
det tænker jeg er meget vigtigt, at man har
fornemmelsen af, at der er nogen der lytter og
giver sig tid”
“ Jamen.. det var superpositivt. Lige ud over jeg
havde svært ved at finde det. øhm men altså det
var så dejlig at man fik en rigtig god stoleseng at
ligge i, det var så dejligt, at man fik en rigtig god
stoleseng at ligge i, og de kom med tæpper og
om jeg vil have noget at drikke og spise. med
tæpper, om jeg vil have noget at drikke og spise.
Altså det var meget positivt. Og jeg ville ønske på
det tidspunkt, at jeg måtte tage den seng med
hjem. Og de der små isterninger i min saftevand.
Så det var helt vildt positivt. Jeg havde ingen
problemer med at ligge derude i tre-fire timer”.
Altså, de kommer meget herind og spørger om
jeg har brug for noget. Hvis jeg nu ringer efter
dem så kommer de med det samme. Så.. det er
jeg glad for.
“Det var super fint. Og så var der også en enkelt,
altså jeg var derude mandag og torsdag, og så
var der en enkelt torsdag, hvor jeg kom derud kl.
10 eller 12 og der havde jeg bare kastet op 5
gange. Jeg havde det så dårligt, og jeg tudede da
jeg kom derud, og jeg tænkte at jeg falder fra
hinanden, hvor sygeplejersken så gav mig et
telefonnummer jeg kunne ringe til i weekenden
hvis det gik helt galt, og jeg tror bare det at jeg fik
telefonnummeret gjorde at weekenden var meget
nemmere at komme igennem.”
“Det synes jeg ikke om, for man sidder og
snakker om forstoppelse og alle mulige ting, og
Side 61 af 68
Informanternes
oplevelse af
sygeplejens rammer.
At opleve nærvær
At møde den samme
sygeplejersker/ at vide hvem
man skal kontakte.
At opleve rummet:
det har jeg ikke lyst til at dele med nogen. Så det
syntes jeg ikke var rart. Bestemt ikke!”.
“Jeg synes ikke der var nogen som virkede, som
om de havde travlt øhm. De tog sig altid tid til at
snakke med én, det vat var rart, og nåh ja så
mindede de altid én om at man endelig kunne
hive i snoren efter dem.”
“Jamen det ved jeg ikke. Jeg følte bare, at jeg var
sådan en bold der blev kastet videre. Og der var
ikke rigtig nogen der lige havde tid og så var det
bare en anden der måtte gøre det. øhm og de
havde faktisk travlt den dag. Ej nu skal jeg lige,
og så skal jeg lige. Og jeg tænkte jamen jeg ligger
bare her. (Griner) Ja og der var det sådan, der
følte jeg at jeg bare sådan var der. Øhh og bare
blev overlappet af vagtskifte, eller hvad man
kalder det. folk der skulle gå, eller et eller andet.
Og så føler man sig lidt til besvær. Fordi man
bare ligger.. undskyld. Men jeg er her også.”
“Ja jeg har ringet og sagt til dem, at jeg havde
kvalme og var træt igen og ikke kunne drikke og
havde mange opkastninger, så de gav mig en tid
og sagde at jeg skulle komme. Det var virkelig
rart!”
”Nej. Det var fint.. Hvis jeg har nogle spørgsmål
så siger jeg det til hende. Så vi har hun fin tid.”
“Jeg synes det havde været rart hvis det havde
været den samme, der havde fulgt en til dørs.
Det var helt vildt rart, også når man kom tilbage
så kunne hun sige, nu ser du meget bedre ud, nu
kan vi se at der sker noget. Ellers følte man hver
gang at man skulle fortælle historien én gang til.
Men jeg synes ikke det var så slemt, for jeg synes
virkelig det var nogen søde sygeplejersker. Men
det havde da helt klart, nu synes jeg. Jeg har
virkelig snakket positivt om det her sted, fordi jeg
synes, jeg har haft så god en oplevelse, og det
har betydet så meget. Men hvis man skulle gøre
noget anderledes, så havde det da været rart, at
det havde været den samme. Der sådan havde
fulgt en til dørs, øhh.. som ligesom vidste hvordan
man havde det, det er ikke altid man orker at
skulle det er ikke altid man orker at skulle
forklare så meget.”
”Jeg tænker faktisk at det både er godt med den
samme, men også godt der nogen gange
kommer en anden fordi de nogle gange har et
andet fif eller råd eller et eller andet de kan
komme med Men øh, hvis der er én der har den
røde tråd, så er det absolut rart. Fordi, ja hvis der
Side 62 af 68
kom en anden én hver eneste gang så var det jo
lidt træls”
”Der er tit andre på samme tid som mig. Det gør
ikke noget, fordi at jeg ved at de også er her med
det samme som mig. De kommer her for at få
hjælp og få væske.”
Ja. Der var.. en eller to gange. Der fik væske
samtidig med mig og det er okay.
”jamen altså… der var en som jeg stødte ind i et
par gange derude, hvor vi lå på stuen samtidigt.
Og det såjeg egentlig ikke som noget problem.
Jeg tænkte lige første gang, skal jeg ligge
sammen med én anden? Men det var egentlig
ikke noget problem. For vi endte med at ligge og
snakke. Og det var helt vildt rart at ligge og
snakke med en anden som havde det ligeså skidt
som én selv.”
“Men altså, lige præcis i det her forløb, er det
ikke altafgørende at det er den samme.) Hver
gang fordi de følger jo listerne og hvad jeg ellers
har oplevet. Det er også rart, så ved de nogen
gange noget forskelligt og har et fif eller et andet
godt råd. Så det er fint at der kommer en anden”.
“At have den samme sygeplejersker, det har
ingen betydning. Bare de kan hjælpe mig. Fordi
de alle sammen gør det samme.”
“Altsåååå… Jeg kan mærke de ved jo virkelig
hvad de snakker om her. Sidste gang var der
rigtig mange sygeplejersker som sagde de selv
havde haft rigtig meget kvalme i deres graviditet.
Så ved de jo hvad de snakker om”
“Der er nogen der har forstand på den her
graviditetskvalme. Der er nogen der ved meget
mere om det Det ved min egen læge langtfra,
min egen læge er en mand på måske 45 år. Jeg
tror ikke han aner hvad graviditetskvalme er, når
man har det på det niveau, hvor man virkelig ikke
kan noget mere og er dehydreret og orker
ingenting, bortset fra at ligge i sengen og her har
de set det 1000 gange før, så det er noget helt
andet”
Side 63 af 68
Informanterne
oplevelse
sygeplejerskens
egenskaber