nyhedsbrev trørødskolen maj 2015

Nyhedsbrev Trørødskolen
Maj 2015
Skolelederen
0.-5. klasse
6.-9. klasse
Skolelederen
v/Suzanne Henningsen
Kristi Himmelfartsferien
Fredag d. 15. maj - dagen efter Kristi Himmelfartsdag, holder vi ferie, og hele skolen er
derfor lukket den dag.
Bemærk: Vi afholder møde om fagfordeling med personalet mandag den 18. maj kl. 8-10.
eleverne møder derfor kl. 10 den dag. SFO/klub har åben som sædvanligt
Fredag d. 5.juni
Grundlovsdag er skolen ligeledes lukket.
Velkommen til vores nye minibørn
Mandag den 4. maj kunne vi byde 109 nye elever velkommen på Trørødskolen, hvor de
nye børn havde deres første skoledag. Børnene skal frem til den 1. august gå i miniSFO i
Asgaard og Udgaard, hvor de sammen med deres pædagoger skal lave en masse
udviklende aktiviteter, der understøtter deres trivsel og lyst til at lære.
1
Trømiaden
Trømiaden blev gennemført med stor succes den 30. april 2015, og alle var medvirkende
til, at det blev endnu en traditionsrig og en helt fantastisk dag, hvor store og små nød
hinandens selskab. Børnene dystede dagen igennem i blandede hold på tværs af hele
skoleforløbet i alskens forskellige discipliner. Eleverne i 9. klasse var traditionen tro
holdkaptajner for hvert deres hold, og endnu engang var det en stor oplevelse at se den
omsorg, opmærksomhed og hjælp, som både de og de øvrige børn udviste overfor
hinanden. Det var eksemplarisk! Børnehaveklasserne gennemførte dagen med deres
respektive klasser og børnehaveklassepersonalet . Holdene blev bedømt på såvel
præstation og samarbejde, og de tre vindende hold i to puljer fik ved dagens afslutning
overrakt præmier i idrætssalen. En bedre optakt til Storebededagsferien kunne man ikke
ønske sig.
Elevernes trivselsmåling 2015
Trivselsmålingen blev gennemført i perioden 26. januar til 20. marts, hvor Trørødskolen
havde en svarprocent tæt på lige over 90%. Trivselsmålingen er en konsekvens af
folkeskolereformen og skal gennemføres hvert år. Vi har netop fået resultatet, der er
opgjort på landsbasis, kommunebasis, skolebasis 0.-3. klasse, skolebasis 4.-9. klasse,
årgangsbasis og klassebasis. Nu vil vi analysere resultaterne i samarbejde med eleverne,
men overordnet set kan vi sige, at vi ser en meget positiv elevtrivsel på Trørødskolen – i
hele skoleforløbet. Mere om dette senere.
Skoleårets planlægning og fagfordeling 2015-2016
Fagfordelingen er i fuld gang. Vi fastholder dette skoleårs teamorganisering også næste
skoleår med 0.-2. årgang, 3.-5. årgang, 6. årgang samt 7.-9. årgang. Vi arbejder med en
organisering af skoledagen, som i endnu højere grad vil kunne understøtte intentionerne i
folkeskoleloven herunder etablering af mulighed for sammenhængende forberedelse for
personalet til både individuel og fælles forberedelse. Fagfordelingen vil som tidligere år
blive offentliggjort i juni på forældreintra. Dette vil ske samtidigt for alle klasser.
Nationale Test
Nationale Test 2015 er gennemført. Afvikling af test for elever, der var syge til testen
gennemføres fra 26. maj til 12. juni. Testresultaterne for det enkelte barn tilgår barnets
forældre og indgår i arbejdet med det enkelte barns læring. Testresultaterne for
skolen/klassen er fortrolige og anvendes af de fagprofessionelle til udvikling af
undervisningen. Den enkelte elev og dennes forældre får en tilbagemelding om egne
resultater i de respektive test.
Der findes to former for tilbagemeldinger på elevernes testresultater.
2
1. De normbaserede tilbagemeldinger vurderer den enkelte elevs præstationer i forhold til
andre elever. Elevernes testresultater scores fra 0-100 og fordeles derefter på en 5-trins
skala.
2. De kriteriebaserede tilbagemeldinger er knyttet til de obligatoriske test og supplerer inden for testene i matematik og dansk/læsning med en kvalitativ viden om, i hvilken grad
eleven har nået det fornødne faglige niveau. Tilbagemeldingen finder sted vha. en
tilbagemeldingsskala med 6 niveauer.
Yderligere informationer om de to typer tilbagemeldinger findes på:
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Denationale-test?smarturl404=true
Skolebestyrelsen vil få en overordnet gennemgang af skolens resultater på et lukket
møde.
Status 4-K projektet
Trørødskolen var sammen med tre andre skoler i kommunen udvalgt til at deltage i en
baselineundersøgelse den18. marts. Undersøgelsen blev gennemført af Challenging
Learning, og formålet med undersøgelsen er at udarbejde en kommunal baseline for
hvilken grad kendetegnene for en synligt lærende skole er til stede. Der er udvalgt 16
skoler i alt. 4 fra hver kommune. Fokus var på fem områder:
 Synligt lærende elever
 Kend din indvirkning
 Inspirerende og lidenskabelige lærere
 Feedback
 Den synligt lærende skole
Ud over at indgå I den kommunale baseline, så får skolen en rapport til egen brug.
Derudover har vi gennemgået en baselineundersøgelse, som alle 52 skoler i de 4
kommuner har deltaget i (gennemført 13.-27. april). Det er lærere, pædagoger i
undervisningen, elever i 4.-9. klasse og ledelse, der har besvaret en
spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække den enkelte skoles praksis i dag i forhold til
de centrale elementer i synlig læring. Dette for at få det bedst mulige afsæt i udviklingen
med synlig læring på egen skole, der igangsættes næste skoleår.
Information om folkeskolereformen
kan findes på Skoleporten (skolens hjemmeside) under ledelse samt via disse link fra
henholdsvis Undervisningsministeriet og ”Skolespring”, Rudersdal Kommune, hvor der er
artikler og interviews – også fra hverdagen på Trørødskolen!
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole
http://skolespring.dk/
3
0.-5. Klasse
v/Bitten Schrøder, Lotte Reimer og Jesper Voss Jacobsen
Fyraftensmøde 2. klasse forældre
På forældreintra under arkiv/dokumentarkiv – Klubben kan man finde den Velkomstfolder ,
der blev uddelt til fyraftensmødet for 2.klasse forældre d. 22.april. Den beskriver al den
vigtige information der findes om Klubben, og det er godt at holde sig orienteret såvel der,
som i Klubbens månedlige Nyhedsbreve.
Hop og Rock
Torsdag d. 28. maj 2015 afvikles Hop og Rock for SFO/SFK. Vi glæder os til at deltage på
Rudegaard Idrætsanlæg i tidsrummet kl. 13-17/20. Vi lukker SFO og SFK fra kl. 13, hvor vi
iført lilla T-shirts bliver transporteret i busser til festpladsen. Vi medbringer
eftermiddagsmad og drikke. Børnene er velkomne til selv at medbringe penge til køb i
boderne, og vi anbefaler ca. 100 kroner.
De børn, der af den ene eller anden årsag ikke kan deltage, skal hentes kl. 13! Alle
deltagende SFO børn skal hentes på Rudegaard senest kl. 17! (vi kører ikke samlet
tilbage til Trørød). Bemærk der er meget trafik. Forældrene er velkomne til at komme og
blive og deltage i festlighederne.Mini SFO børn får også en lilla t-shirt, MEN skal hentes kl.
13 på SFO! De er velkomne til at komme og deltage i festivalen sammen med deres
forældre.
VIGTIGT!
Mandag d. 18.maj starter undervisningen kl. 10
Skolens personale holder møde om fagfordeling kl. 8-10
For de børn der har brug for det, er der morgenåbning kl. 7-7.45 i
Udgaard og pasningstilbud i SFO/ Klub kl. 7.45-10.
Husk -SFO lukker i dette skoleår kl. 17 om fredagen.
Venlig hilsen
Bitten Schrøder, Lotte Reimer og Jesper Voss Jacobsen
4
6. og 7.-9. Klasse
v/Rikke Lund Dragsted
Nyhederne i denne omgang omhandler vores 9. klasser
Sidste skoledag for 9. klasserne
Fredag den 29. maj 2015 afholdes sidste skoledag for 9. klasserne.
Vi glæder os til en festlig dag med Tour de karamel på hele skolen, show for 5.-8.
klasserne, og afsluttende grill og hygge.
Program for dagen er lagt på intra.
Afgangsprøver
9. klasses skriftlige afgangsprøver er nu i fuld gang og afsluttes den 13. maj 2015.
Alt forløber planmæssigt trods nervøsitet og en enkelt brandalarm.
De mundtlige afgangsprøver starter den 3. juni. Se endvidere tidligere fremsendt plan for
datoer for de enkelte klasser.
Afgangsprøve i idræt
Idrætseksamen skal afvikles for første gang på Trørødskolen 
Prøven i idræt skal afspejle elevens udbytte af undervisningen i idrætstimerne.
Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige
kompetencer. De skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse.
Prøven er praktisk/mundtlig og aflægges i grupper af 2-5 elever. Gruppen starter med
deres praksisprogram, og i forlængelse af det er den mundtlige del.
Hver gruppe trækker to indholdsområder og vælger et tema som er spændende og
relevant i forhold til deres indholdsområder. Grupperne udarbejder en disposition for et
praksisprogram, som afleveres til læreren. Praksisprogrammet baserer sig på
indholdsområderne og det valgte tema.
Læreren formulerer 2-4 uddybende spørgsmål til prøvens mundtlige del, ud fra gruppens
disposition.
Eksaminationstiden er inklusiv votering. Der foretages individuelle bedømmelser. Der
gives individuelle karakterer. Eleverne/gruppen bliver vurderet på deres personlige
kropslige færdigheder, deres samarbejdsevner, deres kreativitet i deres praksisprogram,
samt deres faglige viden til den mundtlige del.
5
v/ Undervisningsvejleder i idræt, Frank Schmidt
Dimission
Onsdag d. 24. juni 2013 kl. 17.00 – 18.00 afholdes dimission i Musisk Rum, hvor eleverne
vil modtage deres afgangsbeviser.
Invitation fremsendes.
Venlig hilsen
Rikke Lund Dragsted
6