Center for Teknik, Miljø og Klima Jørgen Grumstrup Tegnestuen Hornbæk 3100 Hornbæk Erhvervsbyg Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf: : 49282584 [email protected] www.helsingor.dk Dato: 3. Februar 2015 Sagsnr.: 13/8092 Sagsbeh.: Jesper Marstrand Landzonetilladelse Adresse: HAVNEVEJ 34, 3100 Hornbæk Matrikel: 101, Hornbæk Fiskerleje, Hornbæk Ejendomsnr: 92 Landzonetilladelse til at opføre havnekontor i 1. sals niveau i Landzone. Kære Jørgen Grumstrup, Vi har nu behandlet jeres ansøgning om landzonetilladelse til at opføre havnekontor delen i 1. sals plan på ”Fiskehuset” Hornbæk Havn, Havnevej 34, 3100 Hornbæk. Vi giver landzonetilladelse til at udføre havnekontor på ca. 40 m² i 1. sals niveau på ”Fiskehuset”. Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk, at der er der kan dispenseres fra lokalplanens bestemmelser og at den ansøgte forhøjelse af havnekontoret ligger indenfor rammerne for respekten til bebyggelsens oprindelige arkitektur og byggetraditioner. Da bygningen bliver højere end det der er lokalplanlagt, forudsætter den del der er højere en landzonetilladelse. Bemærk Tilladelsen er omfattet af klageadgang – vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside d. 3. februar 2015 (se nedenfor). Du må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Tilladelsen er gyldig i 3 år. Hvis den ikke er udnyttet inden, bortfalder den (planlovens § 56). Du/I skal også have byggetilladelse til projektet. – Du/I skal være opmærksomme på, at byggetilladelsen kan indebære krav om at ændre bygningen. Så den blandt andet opfylder brand-, isolerings- og adgangskrav. Afgørelsen er truffet efter Skovbyggelinjebestemmelsen (naturbeskyttelseslovens § 17). Landzonebestemmelserne (planlovens § 35 stk. 1). Klageadgang er fastlagt i planlovens § 58 stk. 1, nr. 1 (se nedenfor). EU's habitatdirektiv, Bilag IV – listen over særlig sårbare og truede dyrearter. Lovgivningen Skovbyggelinjen En nylig lovændring (lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 med virkning fra 1. januar 2014) undtager landbrugsbygninger, småskure og andre bygninger, der opnår landzonetilladelse fra kravet om dispensation fra skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17 stk. 4-7). Derfor har vi ikke dispenseret fra skovbyggelinjen i denne sag. Strandbeskyttelseslinjen Naturstyrelsen har udtalt, at selv om en havn er omfattet af strandbeskyttelse, er ændringer eller udvidelser af selve havne-anlægget undtaget og kræver derfor ikke dispensation. Det samme gælder udnyttelsen til havnerelaterede formål af de tilgrænsende landarealer, såfremt de ved lokalplan er udlagt til havneformål. Det er på den baggrund Naturstyrelsens vurdering, at byggeriet ikke kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Landzonebestemmelserne og kommuneplanen Planlovens § 35, stk. 1 indebærer, at tiltag, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, kræver landzonetilladelse. Ved vurdering af om projekter kan opnå tilladelse afvejes formålet – nytten – nøje i forhold til især landskabspåvirkningen, men også i forhold til de generelle planmæssige aspekter. Ejendommen er placeret i lokalplanlagt område i landzone. Området er i lokalplan 5.39 udlagt til havneformål og bygningen er placeret i enhed 7. Før vi tillader projekter i landzonen skal vi også vurdere, om det har afgørende virkning på habitatområder og dyrearter, der er omfattet af beskyttelsen i EU's habitatdirektiv. Projektet, ejendommen og sagsforløbet I har søgt om at opføre ca. 40 m² havnekontor i 1. sals niveau inden for skovbyggelinjen og i landzonen. Den øvrige del af om- og tilbygningen til bebyggelsen ”Fiskehuset” på Hornbæk Havn er beliggende indenfor § 13.1 (Bonusvirkning) i lokalplan 5.39 Ansøgningen om til- og ombygning af ”Fiskehuset” med havnekontoret i 1. sals niveau, har været behandlet i kommunen hvor der meddeltes dispensation i forhold til lokalplan 5.39, som påklagedes til Natur- og Miljøklagenævnet. I nævnets afgørelse påtaltes det at havnekontoret lå uden for lokalplanens bonusvirkning. Høring Projektet har været i den lovpligtige nabohøring hos naboer. Vi har også sendt høringsbrevet til Danmarks Naturfredningsformening (Helsingør-afdeling) og Friluftsrådet for Nordsjælland til orientering. Naboerne har sendt os disse bemærkninger: Havnekontoret ligner et tårn Det overskrider bebyggelsesprocenten og strandbeskyttelseslinjen Det er et brud mod den lokale byggestil og kultur som har gjort Hornbæk til en vigtig del Kongernes Nordsjælland Det er en forringelse af de landskabelige værdier Ødelæggelse af historisk bevarende kurby Ødelæggelse af udsigtsforhold I har haft naboernes bemærkninger til udtalelse (partshøring), og henviser til, at benævne det hævede areal på tilbygningen, som indeholder et havnekontor på 6x6 meter, som ”meget dominerende i landskabet og udført som et tårn”, og at ”store landskabelige værdier går tabt” - er at fremstille bygningen meget karikeret. Som det fremgår af tegning 9.01 revideret den 17.12.2014, der er medsendt til de høringsberettigede, er facaden på havnekontoret hævet 110 cm over kippen på eks. fiskehus. Taget er udformet som et pyramidetag for at minimere at det spærrer for udsigten. Spidsen af dette pyramidetag er 240 cm over kippen på eks. fiskehus. At dette skulle være dominerende i landskabet er en beskrivelse som ikke har hold i virkeligheden. Og at udsigtsforholdene vil blive reduceret meget betydeligt, er ligeledes en fremstilling som er stærkt overdrevet. Pyramidetaget vil formindske udsigten ud over havet med mindre end 5%. At det hævede tagareal skulle ødelægge den historisk bevarende skurby er ligeledes ikke korrekt, idet det hævede tagareal vender væk fra skurbyen og ikke vil kunne ses fra skurbyen. Bygningen er således tilpasset skurbyens skala Det er primært fra moler og havnebassin man vil kunne se det hævede havnekontor, som en orientering til sejlerne om hvor det er man skal henvende sig når man ankommer til Hornbæk Havn. Og det er også herfra man ser de øvrige bygninger der vender gavlen mod nord; nemlig Bådeklubben og Skibsprovianteringen. Begge disse bygninger er opført i 1 ½ plan og er væsentlig højere end det fremtidige havnekontor. At Havnekontoret ikke er handicapvenligt er løst ved, at al indbetaling vedr. havnepenge samt turistinformation og infostander er placeret i direkte kontakt med adgang fra havnepladsen. Hvis en handicappet eller gangbesværet skal i kontakt med Havnefogeden, kan det enten ske via mail/mobil eller ved ringeklokke som er anbragt ved foden af den udvendige trappe. Og havnefogeden får nu oversigt over hele havnens område. Dette er utrolig værdifuldt for administrationen af havnen, også set i lyset af stigende hærværk og tyverier fra bådene. Baggrund og vurdering Vi vurderer at den ansøgte forhøjelse af havnekontoret ligger indenfor rammerne for respekten til bebyggelsens oprindelige arkitektur og byggetraditioner. Byggeriet er i overensstemmelse med lokalplanens formål om at udvikle og forbedre Hornbæk bymidte og havn i forhold til turisme og handel. Byggeriet vil ikke påvirke skoven/landskabet da bygningen ligger ca. 255 meter fra skoven Vi har også vurderet, at projektet – da det ligger uden for natura2000 område og da der er tale om udvidelse af en eksisterende bygning som ikke vil medføre nævneværdig ændring i aktiviteten i området - ikke vil have afgørende betydning for dyrearter, som er omfattet af beskyttelsen i habitatdirektivet. Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med dato. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside, borger.dk eller virk.dk. Tilladelsen må ikke udnyttes, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen. Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage får du besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. – Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Jesper Marstrand Byggesagsbehandler Kopi til orientering Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening – DN og DN-Helsingør: [email protected] og [email protected] Danmarks Ornitologiske Forening – DOF: [email protected] og [email protected] Dansk Botanisk Forening: [email protected] Friluftsrådet, Nordsjælland: [email protected] Myndigheder: Helsingør Kommunes Museer: [email protected] Kulturstyrelsen: [email protected] Naturstyrelsen [email protected]
© Copyright 2024