Inklusion: Hvad fremmer og hindrer?
Susan Tetler, Professor
Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
[email protected]
Susan Tetler, DPU, AU
1
Hvad inkludering IKKE er
Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Inkludering ER i stedet en grundlæggende værdi, kultur eller
måde at være i klasserummet på
Så hvad karakteriserer inkluderende læringsmiljøer … og hvordan
skabe gode vilkår for udvikling af dem?????
Susan Tetler, DPU, AU
2
Hvad inkludering så indebærer
Inklusion kan således IKKE have mål, der indbefatter succes, hvis
en bestemt procentandel af elever er placeret i almene klasser
(fx 96%)
Inklusion må i stedet ses som et ultimativt mål OG dermed en
udviklingsretning
Inkludering … som en aldrig afsluttet udviklingsproces
.
Susan Tetler, DPU, AU
3
Absurd at skulle forholde sig til, om man er for
eller imod inkludering
Det er IKKE et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt man er for
eller imod inkludering. Alle internationale konventioner er klare i
mælet.
MEN det er et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt de lokale
vilkår er tilstrækkelige for at kunne udvikle inkluderende
læringsmiljøer, så alle elever bliver så dygtige, de kan, og så de
trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra.
Set i et pædagogisk pragmatisk perspektiv giver det mere mening
at fokusere på vilkårene for, at inkluderende processer kan finde
sted.
Susan Tetler, DPU, AU
4
Inkluderet … på hvilke vilkår?
Susan Tetler, DPU, AU
5
Aktiv deltagelse / Delagtighed
I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter
Tilhørsforhold – Delagtighed
> <
På tålt ophold og tilskuer til det sociale liv (Usynlighedskappen)
For at være delagtig behøves:

En oplevelse af at være med

At aktivt agere i situationen

Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng
Susan Tetler, DPU, AU
6
Inklusion som et fælles projekt
Vi behøver at mure mange teglvægge, men samtidig
forstå at det er en katedral vi bygger – sammen
Susan Tetler, DPU, AU
7
Inklusionsberedskab på flere niveauer

På et nationalt niveau


På et kommunalt niveau





Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier
En skoleledelse og et ‘Ressourcecenter’ som understøtter
I det enkelte læringsfællesskab




Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen
Inklusionsfremmende styringsmodeller
Kompetenceudviklingsprogrammer
På et institutionsniveau


Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker)
Udvikling af differentieret undervisning
Forståelse hos forældregruppen
Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer
I forhold til det enkelte barn

Forpligtende skole/hjem samarbejde
Susan Tetler, DPU, AU
8
Centrale videntemaer
Et fælles skoletilbud – den tredje vej
a) Kommunens organisation, ledelse og styring
b) Specialiserede kompetencer og viden
Den lærende og videndelende organisation
c) Skoleledelse
d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik
Inkluderende pædagogik
e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø
f) Konflikter og uro i klassen
g) Elevperspektiver og -udvikling
h) Forældre som ressource
Specialundervisning og støtte
i) Støtte til elever med særlige behov
j) Inkluderende perspektiverSusan
i segregerede
undervisningstilbud
Tetler, DPU, AU
9
Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet

En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet



Social inklusion / ‘Faglig’ inklusion
Differentieret undervisning / fokus på det faglige
Inkluderende klasse- og læringsledelse

Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra

Metoder, redskaber og procedurer

Teamets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde
Susan Tetler, DPU, AU
10
Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis
‘støttende indsatser’

Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers
komplicerede læringssituationer

At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter

Fra andenregulering til selvregulering

Opbygning af et positivt selvbillede

Brug af feed forward og feed back - Forstærkning og respons

Brug af IT-kompenserende hjælpemidler
Susan Tetler, DPU, AU
11
Udvikling af positivt selvbillede (fagligt og personligt)
I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder

Et sekundært handicap: Den onde cirkel
Skolens perspektiv



Vi må som pædagogisk professionelle formå at møde børnene, så
de selv får mod på at deltage i ’nye’ sammenhænge
Vi må bestræbe os på at få blik for et barns potentialer
Vi må bestræbe os på at sammentænke skolens
kundskabsorienterede dimension og den sociale dimension, så de
understøtter hinanden
Susan Tetler, DPU, AU
12
Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis
‘i et elevperspektiv’

Stilladsering / nærmeste udviklingszone

Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer

Brug af kammeratstøtte og stilladsering

Elever som modeller for hinanden / peer support

At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser

Rum/nicher for aktiv deltagelse,
bidrag og samarbejdsrelationer
13
Susan Tetler, DPU, AU
Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis
‘i et fagligt/didaktisk perspektiv’

’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner / sparring

Tydelig struktur, mål og italesættelse af faglige pointer

Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis)

Forskelligheder accepteres – og ses helst som positivt

At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid

At udnytte IKT’ens varierede muligheder (digitale platforme)
Susan Tetler, DPU, AU
14
Princippet om undervisningsdifferentiering



Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende
pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med
inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede
didaktiske kompetence.
Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede
muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber,
som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i
skolen
Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres
elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens
fællesskab.
Susan Tetler, DPU, AU
15
Projekt ‘Undervisningsdifferentiering med fokus på
elever med særlige behov’
WWW.inklusionsudvikling.dk/uvd
http://konferencer.au.dk/undervisningsdifferentie
ring/praesentationer-og-oplaeg/
Susan Tetler, DPU, AU
16
Inkluderende klasse- og læringsledelse

Set i et organisatorisk perspektiv
 Er kollegial sparring og supervision en del af skolens kultur?

Set i et (fag)didaktisk perspektiv
 Hvordan arbejdes der med undervisningsdifferentiering og
holddannelse?

Set i et relationelt perspektiv
 Hvordan er kommunikationen til og om eleverne?

Set i et teknisk/færdighedsperspektiv
 Hvilke regler og rutiner er der på skolen, i teamet, hos den
enkelte lærer?
(Mette Molbæk 2015)
Susan Tetler, DPU, AU
17
Det inkluderende klasseværelse
Op til 8 forskellige læringszoner
Susan Tetler, DPU, AU
18
Vi hylder mangfoldigheden,
men hvor langt rækker tolerancen egentlig?
Fremmedhed
Afvigelse
Anderledeshed
Forskellighed
Mangfoldighed
Eller er det bare svært at løse opgaven pædagogisk?
Susan Tetler, DPU, AU
19
Et grundlæggende dilemma
Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov … og
altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene
virksomhed
OG
Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt
tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk
Susan Tetler, DPU, AU
20
Muligheder og faldgruber

Overføring af flere børn til almenområdet






Politisk beslutning
Besparelser
’Det går nok helt af sig selv’
Metodeudvikling
Reform af specialundervisningen
Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv





Samarbejdsprojekt
Udviklingsressourcer
Kompetenceudviklingsforløb
Værdigrundlag OG metodeudvikling
Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet
Susan Tetler, DPU, AU
21
Faldgruberne

At nogle børns særlige behov usynliggøres … og ikke bliver mødt
med en kvalificeret indsats

At de tilførte ressourcer ikke bliver ’øremærkede’ til en
inkluderende indsats … men blot ’fylder huller’

At der ikke foregår et systematisk, målrettet, differentieret
kompetenceløft, men bliver til korte metodekurser til alle

At skolens medarbejdere ikke oplever ejerskab til opgaven
Susan Tetler, DPU, AU
22
Udfordringer

Forældrenes inddragelse som medaktører

Elevernes inddragelse som medaktører

Vejleder- og sparringfunktionen

Undervisningsmæssig/faglig inklusion

Kompetenceudviklingsforløb i inkluderende klasse- og
læringsledelse

At (over)leve medSusan
dilemmaerne
Tetler, DPU, AU
23
Inkludering som pædagogisk pragmatisk princip
Selv den længste (inklusions)rejse begynder med det første skridt.
Tak for jeres opmærksomhed
Susan Tetler, DPU, AU
24