1. No category

Bergvesenet
X
Bergvesenet
Rapportarkivét
Posiboks 3021. N-744 I Trondheim
SVAW,...a.V.W.STAWA.W.»
rapport nr
Rapport lokalisering
Internt arkiv nr
Intern Journal nr
Gradering
6091
Kommer fra ..arkiv
Fortrolig pga
Oversendt fra
Ekstern rapport nr
Fortrolig fra dato:
13A
Tittel
BA-rapporter vedrørende Porsangerforekomstene
i Finnmark
Bedrift (oppdragsgiver
Dato
Forfatter
Kommune
Fylke
1: 50 000 kartblad
Bergdistrikt
Finnmark
Porsanger
20344 20352
20241
20353
Dokument type
Fagområde
Forekomster
Karinhaugen
Poikekuru
Råstoffgruppe
Råstofftype
Malm/metall
Cu, Py
Sorgusdalen
Tupajærvi
Russevann
Ørretvann
Sil'bacakka
Akkasvarre
kl:
Sammendrag,
innholdsfortegnelse
eller innholdsbeskrivelse
Rapportene er kopier av NGU's bergarkivrapporter
169
576
1770
170
577
2178
312
588
2220
313
589
2226
573
915
2424
574
1368
3943
(BA):
575
1369
1: 250 000 kartblad
Honningsvåg
Karasjok
(forekornst, gruvefelt, undersøkelsesfelt)
Porsangerfeltet=
Forekornstbesknvelser
og/eller oppdragstaker)
13 IL`
á
á
1
.
6-9
..
.2'..) c•
:
.. .
-Q ,.....Q7.e,,..
c.(0 e.
-,-1.,..,,-.33:e.
:i,....r.^1
;;-,1•/_•,,I,:•;
:
t.,.,,%
,:,
6.c.4%
92
4
9-9
1
/
93
I
1----
dito
:.,
•:
i(lit
o;rkut;
kobterlikko
:-.;tC:11.,iten.
:
:
:
r7I:.
Pt
•:-.,:t r-r.
-r-.).•
.
,),k.c-%
vn
e.v
, l.
•
:
:
______L
:nc.-.1 nr.3
idet:
0.70
e.
:
0.47
m.
:
: 10.03%
et,e rrver
er ‘1,-,In i...y...
: Ca;en t.-.1m eors Di
frk.t-ce-rtec."."t.....vo,;
nts:Qr. 92 , lt m.
, eft.een d.c%r,i. e.1-k
!
.
:
..
;;;,,I..-..n
;.t1.:•1.1,-,-.s
:fertcrAtellso
:,--..t
e•-.)
•
..
:
•
:
:
.
:
:
r
Q'i:'...,2C3',--,.'3
:1r.,,.t
r c-- r.r. 'i!).,•:•,1
t:, ,•,.
,P.,;',.,-.!0 i -,-... C.c•
:....,1“,
:r.t : -.,:z",;., ...-1
''''
:
1,-.7.1e.Y.
(7,...:
re,n1 .
..
k:',i1f,...kri.e.'-
á
á
á
á
á
á
á
á
á
á
.
•
vnr Scrat 1 1C,3/.
or blitt clrevc;',.
Lr ofter
lororo3
cotchnornor
av
IESI>
.4
,
rapport
'-:bonno
N-Ir•
11
kt=21c.
,•
> -fronloccor,
if
c;
h
o 1
"
:f4L4=0:
en fors-^"
liatello
utfornotvc(2.
tmro
_
to 4Avor,tc-:colvc_
vann,
innedc?
rjollotop
-
ac=
£jollaborcartc-...
Don ult ovo:valonf.°
ovectil
kalkatono.a.
no=
sparttalitt
Por3an;orfoLte
cruppor:
n:77-..‘lrfor
forho1devi4llto k1s, os nvovlkIn. KIncn
riataetkIoz
forokorstor:oz hnçdo anteul;:::-„;
aongdor.
Da formSlot=ad
zkal joz 1 dlt
torokonstone,
dlace.
e=
gie t3flOkvc.
(3 x 22
komstenevar1ortr=ozct.
standfra sj1ci,do fjc=nont:
tobberforel=ztencc: :
1 denno,
1=proznacjor.or
tod kvnrtc,delz
aar.non
1em crnnoton oz andro
forekorstono1 to
cleater proscotop z:ennen
art.norvoder dannot do
Do vod
ajonstalner.
råderInnen ot :,Lttfccr3c 2 jekrjonorav
;derforanta vil ho1d,,31z
CrnPpo2 bezttforekomztOno.
.
•
,soneretlacnnkt cnn dc
storktvannriko
VrrendocproU'or. Do
cot
av en Inproztacjonacon:
..
L
.
.
.
.
.
.
.
.
.
-
-
.
••••
wrdereos.colnonaLC-t
Arbeldr..t
16 dcaanber.
nd
T
.
For=flot
Kaflohauzon
_
oz
oc forsdkadrIttor
rinc oz zobalter,
adkt ondol av
bOrbullfør kuldanck;
_
ogailon atollcatt
::ovedvrf.ztcn.
loczeap4
3
en del forborod-n:..a
aportavratcralc: oz
L.
r ,
twakkoroc laccra:zuc__
ro avaluttot:a:
.
vod ansettolioav
Far
•.
brukbar
on etraknIrcav
cza
.
aatteai canz 21
virs toik vtr
triaksra1n1otirctr.,
kaa icans 21 ao2tc=bcr
13071ZZaa
.
.
e
pobon'in‘j
an råndre
den
folkena
elt
zed dinne
boret
det
sed exn ena bln
Let
ve:.tover
tet
dc'n
tfl
atollon
hvorl
dn lae,
.
23 novez:ber.
1
-
borhull nr.1 utenfo?,
u: en
14t)3 tåter
74,4
bortlå
tiva
r.
ay 0,343 n
lenede
til
flytnine
des
tratiden
.
ctn
oj
08 reinrusjo:t.:-.
• 70? :o;
nadvandiz
or dot
uttirt.
bla
e,
atemt
ved do apc
akaffet
•overon
fl
fz:
ast.t.to
intIdon
så
4. kizet
Zot.er..r
2,det
WITMOIMPCIzo
aeg at
denza
lunknen aca
aer.
Det blo
v:n
..
•••
VI badde
tolis
ov
c_ ,
mod kobborert;:c.c
maliamCo Lc
hont:
blo det de ntzte
av ZarldhwiTAn
kobbormals:,/:ondo
hvor mazmotor.otrct
holdet
mollan
roaultoter.
ovarertil
kobberce,talto::
-
••••
roopoktive0,73
alkolaeno
at
_
do
har under O, C. ;;
holutteattz,-;:pt.t
;.Dtto
karbonotor.
titt
,
vod
ovor Lar,?otcttQr.,,
blo 4ot, ocn 07=2::
triak.=a1.7.act:Ajt:..
nInc vod
noan h:ol,„13.tt
,_
magmotitt
vi hIttil
ovsr
"*!ifIr
toltcr
2:7=,
rlkat.Itrtsr1,-;
.
immonde.Orw.te:
ble
1
pilviat
1
aox 1.-olt
.
nL underkaatoo
ttl
Forvvric
dIrokte.
Pmrirrrmn.
Ze:
1
borincenaCcrIc7).tt
fra 13ronteiv.
-
•l •
ovoralktak:..?t
ar taka2-.au.2
Xalmlotircora
hvor
0,30 - 0,C.0 Oj 1pci3
eanlettil en
del anvendt,
1 kjerne:cAc,,-..).
rv
prievea
mindra atik:coz,
k
uter.:or
aom rezelllto
parkle
._
,
_
.
á
•.• • • 03 •.•
•••• •••• 11• • •
•••••.-0.-aer•
•
g,„„
It
•
n • •••••
IV
o
trop71:Gt
-
For ;;fl:
trt
ble tatt
et vc:zeiczthaw
tull1, otto
clvatra =WOL,
•
.---
trat:,
at bYrtc_c
viaelb
causL11 1=fltt;zt"..;2o
-t
ellor•alk1Porutca
borub1on3o,
talkapatollor
ct,rovcr
criDur
1.17 Camiral02
_
_
c.;:b
rut11,
pLvSzt
tiaIcan
tor,Do or I minz
ccn
Co borcurter
_
03 torn.tt:.
to os ta/D2^-to
_
17-btr2oc=
—
.rar
bf
t2.147nIatcc
kaa DO3 CV
I ymtil av bor11
amtibolitter.
Qranate7-Caaav eranatel=n41 62-..C,-J2
2,4 (oc3).
ccattaier
er
berr,.ull
7:Sresli&3tc
03 at fjelljruwaon
t
UlAria,gvil
-
trzrcca
tfl.
barv rt un.lcdt:tc
paratervizar
rentyltiacer
diractetesottrykk
i.;cttc
talisforatnett,
var
malzotc=orfaaon
c, dorZorutvflao=t
& t-s-ttv
Alt t7r-cs
cr troastQpp fra
rcl
aValotalinjei
L.cti4
følccr
fall
Ot CZAtIcro
t ra
1-navi4e
dotto
Arboiclot
ble påboWnt
k2v,:An
•
e
pztfor atolanl...-
z;tanav dot izsc
.6
O
—
a 3 rotorflr vi
lamzt:lict15 catt,
1,1koli;
Crtaa:zo
sta,et OZVEJLfl:-.J.,
=11,511 do lc, Lvo c.
tc, Skko
utc;Aaado,
tonav novc=bor
6,7=3to:
atollsaa abal
tommto 1 22rzte
zmu av.=:j.J
astlimartaltt
utoa
tZt:
7....~..1
i
1
1
Ltazter.:
tn:nutimon
i
c=
,-, --I c=n harvr.,..c...;:zt.,:-...-.:.:.,-..
I
=caemmtaaaD
cd= ble ,--:172::-7„,
-7 ,..._
I
:::-;;;--;-------_,
:::-:."..:i
aczorircoa
i
I
amvon4.01ze.
CI:472
I
"^
';"
+.lao
xmlic
tzrz-,art:cncc
DCZ7nrc underczkce
sp,-;;:„:.
kaorhoti clotte
htr
2.0r.tnrj.en
--
allobolc:er
rez32,
til
_
0910 Ca.
borhull72 cc=
22.2:C2
rzrzana p.U.ru22ot.
cz 8.
...
AnAl2...cr
c,rlkoroonn 410
_
ot kObberz.=,
_
or nozo'.
1t7=3 Ckjoon
Ct3eja4opizilor
tr.Z.,27:u7non
-tcra't,
ttCztr
buklovi on
1)a
0 CZ to
t:23ttnlic4
cc r
C7 £12kr.nnnal7zo
hor
tC7CrCC:r.
,7Od
1
41..
..bc7=3 22
n
•
s4lcdou
Don
c•••,;
bc•Lz.r.C.ot,
Cz
`C.:7ZZollc:
-
á
,
• 7-
-> N
-
I'LLEFO
,1
L';`-"
.
OLDS
W 1N
VIINEV3:-0
ARNE
31 310
a
TEI.EFON
5/1.1:40.
0.1390
Porean3er
An9.1^3nr.3rt
Eopperboatenmelaor
Slacznrave
merket
I pr3vc..-
16,3)
ao,
Borrkjerneprzre morket;
3,00 n
0,00
3:oo - O,00
op.po
9,50 - 12,03
e. 16,25
12,00
16,25 - 16,75
16,75 - 17,25
17,25 - 17,75 •
17,75 - 13,25
13,25 - 175
16,75 - 1L-d,25
19,25 - 1,75
19,75 - 20,25
20,25 - 20,75
20,75 - 21,n5
21,25 - 21,75
•
21,75 - 22,25
22,25 - 22,?5
22,75 - ›3,25
23,25 - 23,75
25,75 - 24,25.
24,25 24,75
j=5,o5 [25,i5 - 25,65 ,
23,6 5 -25,95
( 25 c›5
26 ,25
- 25,55
26,55 - 26,35
t:Al5It5
25 ,a5 - 27,15
27,45
27 , 15
( 27,L5 - 27,75
L-27,75 Ljs5,1
23,25 -
it
a
e
40,90
41,50
4.
41,5o - 42,o3 oL;
42,5o - 43,uo
43 2o - 43 70
43,7o -44, 2o
4.59c0
-•
- 43 , 3ou
1 '31 keyy”rboGta=15,0?.
á
á
_
_
'
.
••
-
•••
--------------
•• •
-
•••
•1.
••
r:
mo.
•••• •
•••
•
7z.
I
•••
•••
eir
.1
ffiNk.
MIP
--------------
-•
•••
a
•
•
,
á
á
-----------
•
-
Il•
=0
••
111
••
I
••••
I
.•
•••
t
lab
••
N
t)
-
••••
e
al•
r:
_
••
. atzrivetco
til
1
2AsnetIt1zo
Porotatt:10å
2,1
irter
frn "Borhull
WZiernepravbmrX.0,0,
-
6,ou -
-
11,3o .
frn "Borhull
3,00
Ilorkjernoprgrre
nrk.
."1
- 25,6o..1
.
"Borhull
\I -- r fret,
rk. C,00
torkjerneprne
a
- 16,25
- 26,55-
I
i
.-.-.rotr‘ "Zor:rill
- .,...;
Zult:eraoprøvemrk.
7,2o
. 18,7o- .,.....,..,
9.
. 28,10.eq
.
41,30 e
-
:",er
frs.
.
:,.7rX:e1'noprø1'o
=r.
33,7G
e
en
e
e
55,0366,cocti
•
slas12. Skrivolstoil
aoparaajot,
NaGnatiak
vek. 5,2cBorkjøraopramr
41,2o -
1*.
et
22 =agnetiake
Conernanalda av
n:W:31r-
2yremlese122
Syrelesoligkop?cr
fl
n11:1:01
.s.
fl
.".
.".
."-
iorn
• y4
,Zacne3Suzc::c
tira.O......
avovel
kuflcyre
rlatinaog sporav
2s1v
% na2, rJ.C.4c13 9,;c
'Zerbull
9
t*2hu114"
'uthull8'l
0,
.
Bkritrolse
til
erutrort
istskekontrollbc,:t;
stemtealle
tcAtrollbesternolg::
r.
:ru "Borhull
•19,75-20,254.
% Ca 1 full
4
c2221
0,05% Ou".1.1,-,nerLe
.u.r.amsLo
rosultat.
thkeitie
r.rover
holCt
tstrershcor,
:.2.;7,2,;Ziare
underhonsyutaea
C.21C.
_
auSdre platinzotalic:
Oslo
der.2.
oj
21g£
?2Rifjj4E-
.
••••~•••••••••-
•
.".4.7V(s;_
orittt.,
-•:;
,
e
0
••••
'.•
(1
re.,tits,j/f
•••
-
efli•
-•44,fifr
•2•7•V
•
•
€ • ••
'
r
ti•t"
*
1:74:c.nie„,:f71
i
•
• r 4 ie C e.,
Ir
riftfis
I
1;icfr:
4
Gke.,;),;;:r
It Serjat
k:ve
1<np:;ort.
rcr.:t3n:-;,7
1CO km.
•„j,„
•4
.
•
-•••••
•••••
••-•-•-•••••••••••
•. ' ,•••-•
-
•-•
•
e,
•••
•
,
••••••
••. : .••••••
;
T
beby.sg,cian
a Le1Lc,
.
>1
1...t.;7811
Stettut
•
f..
r."`on
1 1 ke:SraZata
•il,
tj
er et .listrikt
Paa doto
.4Z?V4C:ti' d .
•
t-
zte t14 hux ficw,
j;;"
.t4nbzivra.i..er.
1".:1 _
'harv.
:r.30E.
2nry.snier
'
v.zi•
•-
o?avaken::-:
J`7$r2-t-A
ir,m4?kapel;
-.1t
!1
lunce: mot
no krnit
4.';‘!rtirsL,A3
c:•_!!
1,*4-":flrv't
•
furn.;4rat
dA
pux wIlk!voi 7:izs
.
let
i.
7zi
_
.^
•
1
kuilo ce
. kl 3C1).R
&ratairst--
-
'
f
erg3irt,i.3C.68
attrittot.'11r..;
f;:s14ot
varierornot
i
I
.
•
O
SaDminii‘lh
aldfer,
,.;
1
oom viatnokbeztaarav
calv ItZT
-
arsoonac paa avata:Y,
•;:7
Uct aor.1
•
>baa;:on.
-
kan ikko for tiioz
at
41.taje
gjem.r.åz
"L‘ZA
tr.c.gt
12-it
1
.- ik
.i....
.......
..».
t.
: C.....
1.Z.L.....
•-''.
...iet
4.:....
f..,
.";
;:
...•
1
.,keia ciputi'r-k52..0
44tor.
itY9Tør qtD
•
-
%
• H...'
I
......4
2,..-...1„: . •••,•„.:l•-.:‘
....-..
.
•'
......~.;•••• ••:•••
_• _
'•
,
1
_
•
47rzils.i.;e:2
cry,,t2;:ers
2ggor
-
,zt,
4
o ":7
Guinvarre.
,,,,,,
'f
t.r.rzionen,
crentr4i;er.
L
,
L•rx-Gt
op
r.:1:2,C2O
et.c.ner
t.:-?>er,
uj
aeteneu
!
rz;;-.0
•
hi,17 w.1-e;
ikice
LL '2.edstraad.
ofter
_
:-.7torkacat
1
c
CIP:
tt,
•
nh7
.3.1"uen.r:
-
•••
"frz.rekczst..
•.;
,
--•
1
1
1 i
I
I
fl
% '..
% I
1 I.
i/ 'I
I
te- t.
.
"-
+
S
(; 1
:
‘
14
..ers
.7,-)
1. ;
r q ir,
1•7
$
4
it 4
i
4
1- ,4
i st
1
$ 4
$
$
4.
4
i
<„
4k 414
z.v7 --.cts:*
V icz
;
ct
-p3r
):C.r.:
uttat:zie
vc3:
..
i
' $
5. ., ,
?
4
14141.
er ott
C.1
1.,...;
,
f*4.
-
*
$
't
r
I
IS
ta1jg
;-...'
1
1' 1
it ,4
11.
14.14S +. 1%4::
SS
14
f
I# 4.
I
>
t
fr
?
Duir
hi
;.;,?
c›.
Lå
,
tktenstrø weL‘k,ii
;:i.•Lrw.d.:fle;
7rt
;
Inatt:
en
2Lftj
og rjltortc.:
fc,71Wa:a0tversici.g
-
;43tcus as d.louo
a.fl.i:id.sr,
;
..,
-.
ca. 5 -.=.c,74'crl'..--:
r“d.---svi-c-i.C.et
_.
-----____-...v-.:,.a.i..
neslia:
B.s.:-...r.;;
.;,:,;::::,)
1-5,
? :,-,-.2.4_..?rn.
cr
ic,7::ve::_ .--:c: .:.
siljtfl).-jt6
r.7,ns .:;:»CY)
LAzireas'
1----------..
;
iJkDsac,
spy2L40::et.::.,
Borsart:.,u.:.
- 5 eg
_s
Wter
“ioue;i aer.no
G.ptr=
1
bez.t.::
..J.-v
,tkvartseImpros:Aiti.:,ton
,.:rt..,.:r
os
jernglans,
t
vilkoca;=.0
_i
“v
;
re;:at
i
1
-
aprwASLiwaer i at37.-,(•
cfli
tt
noan
1 i4ifa1d.
cb4erverto
4)01;
r
r
k
br•i,
:.
i
i
Qg 1.)vor4c
falt, :3om
-_-_
web -,-_,.......,_».
•
1, cver impre41;ioråer.
rer :..vor
-..CL
L:
i
,,,,;92,1.,.
4 atalpri,ver, i'kerrrIgti_tz
mcri
_
1 heusister%r57146,
--......•_—.....,,,...—
.
,1
—
ks:
•:..--.,:fs4.
c.:1
L<:7-_,,L,;;L•
ituar
pat: zcz?...1:13E
9
-.-fl
re, -201,@'...e
.
-
,
1
V
'
.ti.tanarri
1 Guotkon7r.frn
Cf;
;
.-
3
.4kro
j
" orter-sug.
e
cs Cr.
H
ei
ses
•• •
Ri.ok
:
ZIyaste.4-4
t
.;..
4».;
j bor - og svov1k1s-1r:prei
;
wau liggeLero
grus,cttc::2s".
!/41.4ritl
hr. P
' liggorca. c:
1
at 30.
ront
•
liggondo
-2A)rre
bn
£8. Dot vfld.e
6 .4eitor-.
ania
Csia;r4kni::
t R'sknr 3.
t me& ,30.. 9 rå.d:rhir.)
_
á
1,7‘"
jtkket
er
UO
4
•ris
4et rustr,.‘rvo‘e
C=
1:Q .C2.35.1-tA.
oa.ciflr
.L-
av Lutørezet.
';..4vtro
r.sk nr.
(2,
1 it..t tc-c.
._c
i 46---tti ..:.::,
-
•..),;.^.. ..
blir
flrholdeno
-
csigCm,
tit;
:
-;.-
r 3.
vot
a,t‘bc
4
s.
-
.- -
.::.7 it•-• ,..:.• • .
1
'
:-:-Cne.
e;
-z-- •.-°
t“:.:..)...
-t '
.
...:
::
........
...
...
: 7.
-
:
•
'-....:• ' •••
•• •••••••••"""
•
3....':::::.....;..........i.:,::..::.......;
... .....iFe.r..-.T.
...'' .
..
Zez.^_s
.
—
:
zf.:=
_
Z•f.:
.
.
1
4 or o?,arkt
..',.,.:-.-.:.
..,..
a.,
k..
Dr:r,..r:.:arva
_
ar
agammo3
; a 1.1
.
‘,..:,..,
cu..
2..-1-1:malm r::::.
2ct
-,.
1
a:
..:c-•
'",1-3
.;:e...-:.-..
t Ejemuc3:a4:::.z
vil
macldri:e
aom
lator
r
3053
aa;:.
ouclnur;ozb.-7r
:r;å:zko
1
sk z
!toloks*Ikar
mo,:amluudo ;orzv.
4
era vil
.Jtaz
skjærpar,,
1
letat
3113..au
utovar
Chr. a:mker,oon aiar
orch
kaa v.e.ar.r.
a.::„.54a.Or.CC
,
.
.
Rappc)rt
I-dan dalgang, scm spdarut ferte4tter 2oraangerfjc2„,,
jaa, uts;?realen 1-.)rrsk2,:-A3
Carartcu ai on hornbl3nd3fpranle,ilaol19r '42.ndrg
Ski!frig tarrt
och dfr.ttQ dela 3n =e-
1),..1r8artan
aller vi3 dass kontt:ktaruprnlar
72.:01:17
a 13fva1,i3mzi.1.3.2.crekom3ter.
Hvad.
rninj
af do:;tacccaade framr;r allt faller i rp&onen .
-,11;r1ckning,c:enna1r &nna ingal=fl i ain
2aa
3en
4nra,
;
cantala. a2gcrlunda undsraata dolan
su arca.1af innont 100 kvadratkilcater
,J1sn,41,;t
ccE
n13tttn.
rf7aral1t
2.2.12ar1a
d6a rika
vifl.” I
af avatvelfsitingar: av22c1k13,
och hrzkig ko;»yirtn,
5.3ty.f.!:.cyle
m.171gdA:; ett
te
antraffae :kar:Jaa
CCC
hvarj3mte a en plata fritt
:Jhatyalig725L3d.
lnr vara 3.ntrnffadti aanaste
praktiskt hansoande viktigaste malmorna kvalna
indelaa i fljande tAmligen akarpt okilda hufvudtyper:
Gqr.Rfo=atar4
oftaat mad kvarts, stundom med kalkspat; samt
k1unrar allar kori:ar ko;parmin.ira1,
Jlior
'Srjulte
hotyJ.ande,men malmerna af dente
1r
onlarGrdnade,bade till utatrcknIng och
fr:72allandetill
t'alaf;qjunde grupterna:
af de olika kcpparmneralan, aarskildt koppar,r1r
,:u.;naten
af an aller ancv typ
oc:f.
;t:dra
P.43
:::‘,13
I .
cah i afeeendo
-a
d9 rlknre 2:Årtipriu.s.
/':..nr,'..1.-.:3(ir
oflar :-:.:
;-:31`2,tn.1.:1a
zaaJcr/
.:
,fr,e.̀
,
.1,3c1.rn_:
r;r;,:1.31:33,
csGeologiskoUndersoke:c3
keNj
---- .
,
.,
1.
3. La er at k4tna1me.c,hufvudsakligon svafelkie och magnetkis, mer
oller minåre koc,are/rande,af vAxlands mAktighet fi till 4 3 5
mater ellor annu betydligt meral och
fta msd lagiget
betydande
lInglutstrAckning/manga fall flare k—lometar/. De fleata malmer
aanna tyl)
7iout en? tlltfn ko:ttn3rfattis-a
att 14na brytning
just don aista tidaas arbaton ha aadzaltigtatt Afven bland
arun
nyeket utotrAokta malmel f,>rakomma,som til sin koT
i.7maavara fullt brytvArda och som synas lofva att var&
razolbundaa och upptrAla i mara samlade masser In malrLarnaaf tva frst nAmnla typerna,
Redan pa sitt narvarande stadium ha undarsøkning•arbetena adagalSgt nArvaran af myCkst betydande mAngder "ore in
som med fAltots g7asamma lAge
malmfrekomsterna ligga
mollan oa. 3 och oa. 20 km. fran lAtt tillgAnglighamn, och tar=
:1dgen dr delvia myckat frdelaktig - =a3t0 anses brytvIrda.
J7arighatsnligr
blott 1 fprekomsternasstarka kringspridning,
ilmgc man aj gcncm amfattanda undarsanizgar adagalagt, att
3
dtminstone
nagra af dam iga an den stora utstrAckningeb i dagen
motsvarande uthallighet mot djupet.
Det fremgår klart, tfven aRBOM reaultat af hittilla
utfflidaarbeten, att en aRdan undersøkning før at blifva afgprande
maate vara ganska omfattanda0 illtets stora utstrAckning,førekcmaternas kringspridning och dArjamte deras egen natur, till en
stor del ganske alika alla hittills i Skandinavien i større utstrIckning baarbetade koppermalmer,allt samverkar i detta hInseenda.
1
andra sidan synes mig, efter den kftnnedom jag
flnnit om flltat after tre Jomrars lAngre eller kortare verksani
adzstdass och M31
af, hvad jug inhintat genom studium af
arbe;sjcurnalerna,knappaat vara sannolikt, att en sadan grundlig
anders;kning icko skulle gifva ett tilfredestAllanderesultat,
attminstoasa ng.grapun'cteraf fAltet. Det aynea mig tillika
. _
r
OcoIGH.:ko
4-
r
ri?.
en oarvielign dvnndizhet att en sådan undersøkning blir
utf;,..rd,
framfr allt mei binsyn till den påtaglisa møjlighet,
. .!emhar førelisser,at detta fdlt skali kunna utveekla eig till
stt kopparprodu‘nrsndecmrade sf fprsts oter'r.etsordning.
itl4r1i6arapuorter.
t"
i anslutntag
flinsroaor inon fdltet,
jag frazrl.i iiizidsikter om detta cnå
.2.SICa3r likasom jag dIr 3.9-=-7.:!ta);t:
J?.-Itsateer,
acn kuna
dragaa ur utfpria alyser och and.3r.lA2ii4y:arbeten,oean
.
ikref nin a•rnastarapport, ht4-niu ;r-)pa laitats
• cr1-1/7.sre
bef4sa'ca1 alrakildt ssnom le, acm det seynes,Ety-anaunsom undarsøkninirarua
af den tredje typas malmor
jas vill da.rfOrnu sj ingZ pg
några
cRrnare detaljar
kert oem.Laufatta
hval jag aneer børa narmast at
flrtt
f§'.1e,ta
unders,ikning.
Ja?,-anzordg før dat
rata, att maimerna af deu
bra ,t121.1.1e-t
undersao
bgdoi. flit coh mot dju0.
alla
,iførokoner, 307/1E:d:lt)::
8in :op9erhalti
nvi.a
::g
r.gorlusidaindb.j.:;dandVidare
e.
torda dat vara nød-
att Ltaminst ott stRlle gøra en
rag
rofbr nin •1.at •z.re
oeh øfver 6ü atørre litstrackningaf malm af den andra
ibrekom3ten nå. Larinhausen synes mig i.detta.hanseende
O
lamplig, men møjlisen bør føreøk Ifven gpras sa nagon
"T.,711a
flera kanna valjae, Urldkni.ngBarbeteco. vil
ikuru
aom redan fortskridit ag lLgt, børa fortsattaso
`.>:;-11
torde afven vara, att ntirmareundersøka guldets førekomst
cnrcaleto aaruvida dia=antborrningarbøra utfpraa inom
oj
-aiet ir eu fraaa, som jag7u kan besvara; annu torde vara
ancrdna dyllka.
2=band
und=.knirrisarbotana bør ag ordnaa,
„9
k.trins
-)13
i.12.;,5rÅ
-r.anke.4n
arfsra
tdiare
r
a flIt.t_ I dot arotanas utfr-
37ara3 &
dan lgnsa tldo aon nu atgaro innan
en malm b.rbrytvIrd ellsr ickeo
far j. rørazie faitet hluvisa till ofvsn
afgifns rapporter.
Gt.-3bc-cd
den 2 X-ril 190?
B
:
2
4
•i.:L
Gbrz.untez-3u(11:u1..,.
Hstgerfelde
der.
.
ra b'irahe:tirmre”tri
rc;e.
wet
feldeauzel'{i'ar
t od.-Jr
rz vorrtss
..2eAcuVurc
t d unr
un
dce-teldei
PrGb.5n
zel
Zrn
zbl cer Tricistigste
Li‘c sit Lj
bcfe.zsc:;
Die 4-10..tS4,,4-n
Pim I-1,22.:::4^1
weit rccnbts
crr
±uptorgiartz
•
rX
occr
Grjirsti,1111
;KUL.X.Stal.tizlter
704 Cf.=Børsvand— zc
—
eateinlickeiLe Cire
ckm
keleuru.b1..Idenrdert
des ialks trer4n
zr dcc
vc
Dørylia;1d4r
gebunden ist.
F.
ttrzt
ei761 ele beetehtou,
(
rUr gen und Merr
bizndensint. DAs Erz
lich seiren Hrez:zunrt:.
T:T
w .flalagtun
den nci.xs
gusdalen,ich glaubf),
f
f
..4 ;
4
.f,1,....
..n
Vr,:
.1t.
niraendsgut geewr?..
.„4..
tneL:
itz
-:
nt
Ct
. ee Vcrkor..7.
''' rrstata."
•
'
'rW
lw
1•• litrite:Vgr14#31Bi
-;
v,
aziderlAlegenen;
I
UflgVOrdient. W.
a
'
iat r
Et..
vesentlic,:sn
:ur4ff; verdisrt.
tått•
der
(‘-yz.-12,Netrinterslic:-.t
gerset
run; des
„
r:,:4,,rsachtigen
Persari:erre).•-•es
- - :.•
*•-•Trreir,r.at2.0
:
- z±tSchtinfeflie,.;
Pelde
Lc
.•;,---•,•,;,.„;11arkcrinenontdealcen
.i.;;;Vorkeninen
ko-nte.
nen, CC.
reohnon
;-,k:fsetr.t..zhert Jacheb
r...rj7ecrdon,aA
sind.
ein
Tert
: -'•
zr.‘ -
i'sr:1!,2*
jle
:
Æ.
von Gar;sgaisa
-
Gito
;41ichtigaeit.
„.
erz
nech
Reauna:-.
crirafl
ab.•;er rat
eetrc
Sc'ilasforKia
^.1-jcv•
ns18
1% Cu gefunden,
'
Davo-
:,.•••••hier nicht
hat
,Rcstzoren
sind
thtersuchung
,
acsal.1
wird
jflicuh
,:arrn -133 betec...,rich
,
t
4.
hen.
et- cc.
jC-.
Es darr
„
de
57-ez.„ •:•.
-c
Ar.CCin
tt
hat.
;:r•
I
„...tir.,e3ehen
-1
s
,
••••
.
•
017.
ve-
Gcici
•
hattt
urd OG10
; ,:rz.:4-Arktrer
be:415.c1i'
.4
dea"Årir,
;7verden.
nient
-•
)11,.er keiu:.Lon.
-
. . .
-
Clenz
in cterKarteStuevan-.1
_
'Impregnation
jedoch
aur,
nir.;ends
----
wor.LL
:drstc
d5J,
- 3 ;,i;:
ganz din ReJtzer”
- 7 vcr.
Probn ttr: Gani, cnr
Tvo.".
in eiaDSti4c1Çtwo1n
auch n4cht
:
4erartdar.ich,
sT;;.,t:
2-'--
dnr vnrsprechenaten
StfnArbennn'ytrdendar2,(.1;'.3r;
:»gtrniiber
der ;:znzen
davon frrOben gnnorren
..u•L
"rut.
ervilhrte
Gehalteeln chrect.y...-...sc—
gosehenrerdenZønnnn,
blicklichrnrt;:nnotzt
.ArbaitspunXte
in
einerder in dnn '?r(ti-.2ter.
WOnr:
Baracken
und venn ran stoht
wahrondt;erletzt,nZcit
ran noch
liegen
Gnbif.nic..
dp.n
solen,
4. Vr,rn•
aleentlinhen
Erze
Foldnegenz t:rozsr...
ungefahru
23
waltrschef:.nlicfl
dr;&
Doltrrdt
te Persagrubn.
rir
Dr,r
nui
ez:/.1W"i53t,
7.0"—f!r.
—
Beistir.nlmg r4n3- ir 6"gsset1t
to
ajji, rusezw;:‘:
;:s;
Precchie;.nrgnrt
eungmit don Quarz
,
•
1
(
licher
Tort
"ebt.1
"ben
kcnnts,
Anc;;:e!ta,vien
auch
nicht
eclar.(1 .!tinn
iann
etilo:tc
•
> .":k"
4.;1•.;
tak=
honairfi
et.4"1/—:
• 1 ;
1.3firrtn v.t i•rol.rtn.
gleaulen
.
ai;
.
?nr
dp.rr
••••'
gn.!:-fer
c.11,41ireln
'zGh
r'w
us.„
rahr.fle—
')
Ac 81 r.
de,-4 Pe•reeran
!"nisa4;
tinso
cLJ.ØIA:eei.
fl
ir":11K1
hen knt.n,
rri
ri""
ar
r
•
t'.70
»r,
' :•and b1,1.11, frabrce':n
Zt.;. en-z.nr.tr±nran
ttgir."
'w-"*"."5"1"-Initisyrtiz=ng
esat Vc"::.9 07r.r.
:.-.'"t"r.5•744":•;:dess
~7;&.
.:.bfiztitenCh
*wzie,..,....;.411,,
;Ster.:(Strt
I
<ter
r
t•tr-
47:
,
nRCZ a&;:ir
dis
"Insisze
neck.
t•-eldfc
:za
-aen Tte
,
:.•
..SIUTCh
Airlo
"./stz".e.hrieen lisQ:fix:4n
ita
ør2nen,S
ati„.sse
74V:
;.z:Litt
telre11
behtt.tran
exSatisrsn
ist,
nry,
at
die
at--;"
ti
4e14,2 breczali„;swert..::
4. "71tar,g,~f'41.0ren.
seln.
:Atat
.t.'"en42
8:.et.
I I•
oderdaaarzn bal hrech,y
2;Cu ertai:o
Prcduktmit 2 - :1;
VaztaxmanVer~surconrj.oztir
-
Peldesrestalact.
Gewts5kann Ja rechdle
ditcLiart
Zupforglanzarse
protesalflglicnerycisa in
szweedesraain
. Y.c5tar.
Material,v‘zdie
auch
che Vorauozearorin
3 .
z 7s1d.tvcr
die Revrertundes
siat sin anderora. • eir
Inren
zeirankann,nnd
.
toranohurzen
Zuerst:ratzaz tciszende3
I. DurohSchZittobit ..tan
AnzaZivez bequemen
-
oppajtrviunterzuw.t
eur,farr,lanzcrzaz::
2. EittigX
Lavorreund evantual
dart
.
;:s
Tietetu untersuc2teu
o 1.
, grosseTaAezaohnitt7.1
Da'sdas ?aldnit der,j
cirewenizstensso
ttw
kf
trigar-4
;
;
irSAti
ent$
Di)
1114
_
Norges
Geologiske UndersgkelS4
r)f,
RAPPORT
over
undersid-elsoraf Forsa=r1;et
Bergarkint
I Rapport
sommeren19u8.
Da jeg sidst forl?One sommer fra midten af juld inati i1 ulgangen af eeptember hur vzoretbeekjærtiget med tuddere*gela
2i;2,:antprovetagning af2orsangerfeltets malme, skal jeg som resula •
:at sf mit arbeide tillade mig at afaive følgende rapport:
J.
feltata goologiske bygning, deta petrografi samt malmtyperne og
rsa geneada allerede tidligere er udforlig behandlet af professOr
smrlig i hans razport af 24de august 19(j7,er det
everfl*digt Per mig at gaa ind paa disse spg.rgsmaal.
o-/edo,)faven
for tx,it
har været i.st*rst mulig utstrmzning ved an
yr*vazegning at akaffe materiale til bedøcelsen af
ea::eltemalmes bryteværdighed inden dette vidstrakte felt,
Z .ttoretrmk kan
•
at maimerne ar knyttet til diordter og aræi-
oo1it1ks fsltspatfattigeskifre, der danner den aller vmsentligsta
lei af berggrunden.
oialmdahnendemineraller er kobberglans 1.overveiende maengde,desa
:cobberkiaog 'hernithamt pae enelte steder gedirent kobber
:szikhdmrdunnelaer
paa spaltar.
,
un
sainerne inddeles I rn.gedde 3 hevedtyper:
regstariouszeucr
af kobberglana, undertiden bernit og kobberzie
skifre.
C;erseer,trationsmalm
Iedioriter og skifre, hver de forskjelllae
ohrzder i veksLande 2eingdesom linser og hlumper
bes:;c3!--3
gansatr03c, Oftsat ledshes disse af icrarts
r•3;LIW.
:ughgde. JJ-.U:a
ere
magnotkla aamt keboerkla i underordne.t
3CM
regel dmkket ai mmgtige rustzoner, der gjfl
dem let k:iendoligog kan fOlges samrenhængendei.kilometervie.
1)eeptr7:darindan ana
dele af feltat og rer,rmsenterer,ifald de
kan cilaoaee:j*res;
,raktia'Ætalt abeRrmhdiedetilzange.
ongivende bergart, og da de tidligere "aars
prvatagninger af disos
baliteson regel har
et
sçt nedslanende resulzat, idet anars
1,:almernes
safla
fornede er
at noversze=olden ror
.3.rri7or
s
.:eanelmoregnation ar daa flerst
, at don sor,kobarairs irLin bstydning har.
e.ess
1ig at vmrs
d3 nntWe
ta,`,over rat store mmgtighodor
:7arzeor adskillig smaiere
.. :1dfra .z,nneanzaEelse, har jeg i almindelighed Indskrmnket
t!..1
-=ttago .prverne over den itaredefinerede del af gangena.
iel Fr;:veagningaf danne ralmtype nøder man irLdlertid egsaa
xn:7,on
artsornad klumpformige, Uregelcmsaige
til, t vanlig -prv3ta::ningi enkelte/tilfmldor
vt:“Jef.roderesul;auor,.idethalterne blivet for 141e
alt efter som nan paatrmffer flero ellor
fr,Tre
_
t'•
gjfl sig sterkast gjmldende, har jeg derfor til
heraf ladet ndbryde større partier,-fra
1 mg-
gr:E4-->vnts
over malmena megtigned, og af det.knnete godieudtaget
7:a.p.ver
k._
7aA-..asce
pr“drappert og ved
de
forskcseterhenvises til denne.
paa de forhaandy.,Irende
karter. Por de malmhvorover s;aeialkarter sr udarbeidet, or
Leac.;
hertil, nvor dette itze er tilfmlde, er prrierne
zepografiskekarter»
isen bek.akdlesfelterfloi -15)1gende
orden:
J.,3=e7arrJ.
.;-..uutsevsnd
ik2ararre
rn44t ildeJ.varredant de t3ra ioolereie og lidet undars sze
ved aev-rcrazeo.2jarevarra eg vedajok cg til sintnirg
••
J
3
orieatation 70: bod_rivol2ea hwaviaes til borr aelskogs
;
ov,;rj-cr,31a:;:!elt:st“I
nuales':;ck 25000.
:=1:±Jr
3:71
-
.1'i'9dd.Q0
1.:I.An
Cit3:3
- 2Jrckomstar0
•.
1j.cs
if
oesa8
mod 3 - 4 kn_
emraade Laler flare af .r'e1otsbetydesigsta
.0.511
71.:"Zti.:st.3
'..i,Y
ii39
er
li;;ou
/7aR. 1 1 pr-kver:.:p2orten/
L-ier
er ndfrt
,
betydelige
L3.;11.t:2insaLr-Jeider
hvc,rveddor er givot aniening til en ganske
_:satte..:de
:,.1?-7otscning.
.2-ILen
oproder som en imt2rsgtationi an masseformig amfibolit.
or -,-3en'.:11g
k.obborne,
og 110;:ret
broget kobber, 1 enkolta
p..avad:e i.,%rta'aaa;.cm
er ogsaa koborkis tilstede i
de~1,,_;:o 2:HalE:der-
ii-1-3
,
.i'li:.,en2
Tiryg
L:g
i
faid or ydsrat urogolmmasiz og det kan -1-z;ce
mad
'avorvidt:aanII4Xen enLzeltaamr.enhnes
lLzon.)for 21.=-,jennes erts4bring er 1 saafald adakillig variorende, idat der paa Ostre s,arinhaugfindes rige ansamlinger,til- ,
__ ...._,
dels over -itc.Nget
betydeligebredder. Paa partietmellem østre og
/s:.7-4,
16 - 36/ er impregnatioLen yderst.rattig;
733re
ri7eree 2a1mzonena kengde er
s:
aJre-:.sr.;1i6e
9 analyser fra forekoms:on er
:::a1mens
bredde i samtlige 45 blot-.
1
jlcur
,±onn:idlerebrodde beregnet til 3 meter.
r frj6IIr.c
I bugge de dravne synker er det imidlartid
t
sruLd for berogningenblir dan midlera
2,1 m.
a;;.rstin,:erasseos
;..v.Likao
vil fremgaa af 44seade
nalat
af 5
øi2
inr prver
tvormaa1 /Jkj. 1 - 15/ 5 mater
fma, gt,lodret feldot 3.5 w/
Jtf7.
'2C0m;
_7:•
,
SL:To
af tor4;faesor
vol
ttr.
Liordon3kj911
59r
dennelnalm
H d‘ioakjærtng hvorvad
- 3 kan
"
fcroJlaato:
benyttos
angribes
malmfront kan blot17
:et
for
3tprre
dybsaar,
' •nde driftar. Partiet ockring skjæring
2 /se kvartst3kitsen/vil
er min formoning vwre nest tjemlig for et.
.,;aadant
arbeids. Da fels
,
;at har an heldig belizsenad kun as. 5 km.
fra stbettn vil en
b:ryta
atil,,
"-
31-1
faar et heldLzt
Sorzoisen Butja /pag- 2 & 3 i er.>verappor
ten/.
ler optrwder en rwkke parallalle izange
M3a
meget rig
3rtsfring str,tg11-3og batyde
lig 1.-mgd3udstrækning.2,,:estighad
an
fra 0,2 - i m0 os kan 5 .ld1etswttas til
0,40 m.
er væsentlig kobbarglans og kobbarkis, der
optrwder som
ler og linser, hflot ursgeLzwaslg for
dolt i en
kvartarig
-
Dan Petlige ffLan1:-2 gangn ar ful
gt vel 700 m, og fre
maga.!7ak
: 3r malm.
"Johs PeratLne
har nozet
st?rre lamgdeutsiffl-teknintz,
istizhelan darimod snm ragel mindre,
:an .3die799tli3ta parallalzaug "Schjølba
rgs malmen
d.ann,naf flIre
amale
tve.l hinandan bellggende malmaarar
ikke langt
fra grzenaenmod kvartssiden.
. ,.
4dlet:af eamtilse-15-analyser-.fradet
te felt år 5,5i% on.
ver 0,50.m. mægtighed.t, 741 ikka :ranra a”-73f:'_ea
for aisse stora imnglor i rii
la .:.nkefla
a;r:e^;cnin:hun
jar f4rer fattig malm,
mare begrmnJake partier af zangane derimo
d kan man paarague
.3r.ne halt,
es diase vil la antagelig
med fordol lade sig afbryda:an ttl at afgji5rehvor store arealor man
kan gjøre regning paa
ikke de mdførte arbeidar tilstrwkkelig.
I .2altatss>ndra lei er malcan knyttot til
nog-lamindre kvarts, Aze, h7craf ar - ,:LntS2:oltseL J.7altj2
t9•e
2.af aen
3:araa3no :tang.'t
- har 713t
•••_•n, andodning har jog ta&st gn
række rrøvar for guldbe2i=n;elio
.
11530 tange. Vi38T dynne gu1d2-.a1t aig
gjennemgaaande
ril
lav,
log
don
kunne faa ad2.±11l1gbetydning for en pra
ktr:sk
Liatrekkalig2flrhed
0g3-:
It333 rer;:umuora
vil
kunne faa gjonnem prj,veor;tning
(3 la.
i • J';'::sca
Der sr forstagot 2 seenkninp;er
Pas disa
gange til'henholda-
- 5 og 10 m. nlvaa,
I begge fortsmttnr ,2a3monlinuefermig
.
, -
,
,
•
"2 og ;'"JI
annnar dan iydI
•
„
_
a?"
Der,3
Ueitutstrmkninger amt-rl-no.
:00 _ente-r.I syd avskjrres dan af
;:vartsit,men 1 nordlls ratn1ng vil den antagelig knnue
filere.
vil det herved vlaa sig at den ataar i ammaningmed den vostre parale1. 1..:dysigketen
er 30111
regel c-akr 0,50 m.
haltorne saa sode at arbeidat bør fortsættos.
;211;luur
ae4
/sie
1 1:r,,Overapportent.
:rindetmalmenes ureseimmssige 3g oftest usammenhamgende
forlob,
ict vanskelis at danne sig nogon beatemt mening om dores -2rak
fl
aka betyaning i iin helhet. Haltorne er sjennamsaaende
gcaa og
anke1te av malm rue vil vistuok kunne afbygges om man end
ikke
kan paaroane st ra tilsance.
1?aavestre Gamhaug er on av malmerne fulgt 1.300 m. lmnga
s
/prøverap.
no. 6 og 99/; den fører Vmsentlig gedigent kobber som impregnatlon i grønsten, men er gjennemguaende fattig.
3ydvest for vestre Gaml'auger en del endnu ikke unders#kte
malme,
der ser ganske lovenaa ut hrSverap. nag, 4 nr. 101 og 102/.
vil jeg ;:cgfaste 3p.norksom:note
:ol
n mulmerns paa kzarate
Gathaug, hvor der findea 2 paralelle
kobberkisfurende
nvartsgange, med regelmaasslsforl9p og rig ertsf9ring /pr27
erarp.
-
1,ag.4 nr. 7 og 118/ og som dat syaea mis hIttil har været
furlidet taaagtet. I 24st or derfor blotningaarbeidetforteat
og med
nidit utfald. Viser detta sis fortsat at vrre tilfrlde
bur
qa; tagas undar o7)rva-o1so at driva lad an stoll mod rna1m
on.
2orrJnet byder noroligsLrdeles gunst1se betngelser for
ot saadant
‘rbeide0ved hvilket man evontuelt val kunne naa ind paa
marrien
1 oa. 20 m. niveau. jieUvri-peapredte malmkoneentrattonerr
aa
.atre Gamh:..a;
pr_apatre aile VastrY "-arhaust1122pt.oriis
12rim3t 11-5,
Lanti 1nka - lattoiarre a
1nka icidu 5 i provurappe/har
el
dj:Tc
131es helaig boligendo kun ca. 2 km. tra ?stbottn. Malmo
n der er
en impresnation af kobberglans L sictfrigamfibolit, lanne
r cn
rukke paraloller med.s:,ert.n‘o
t.t4 o
..:mzziphetar
fra 0,5 - 1,5 m.
Bortset
.fra
,rn:relto
cter3
kenceatrationer,
forekomsan
I ain
helhet
dar
tid.lirtora
eaa
futtis.
or
at
.Jac;te
Xj.g.3r3 er
froct:aclat.-
be3t;rkst
ved
den
intrezna:icnan
lot
rigere
kunne
bringe
detta
sivas
."1.:unc3r inden
feltat,
2:2a t7ilOrit
D0'; sazme
dar
at
t;rek2m3t2re
D3r optrcdf,r
f;stbettn
/30 ill
vel
af
iir
til
fatti;e,
at
nr,
29 /
beida
50/,
at
arLatio
avn ca.
pag.
zoner
for
jeg ikke
5/
amfibolit.
betydelige
afdMicalla
beliggenbot.,
har
af
der
med beL:rwnIzet
i en porfyrisk
den beIdige
et
GC.O.
fundet
de
nosen
er
-
, •
1:j'enn
indgaaefile
ules:;nda
kun bekræfter
den'tidiigore
:ep=
.forokonsten.
lidet
- Aut e
vestre
undersiigt.
Der
loritisoret
grnsten,
side
er tildels
3 3or-osn.:Id
rige
er
impresnatloner
•
i
vil
kunno
forakomJ:drJ
43,
fra
tildela
gjanstand
grundet
Jaa
r:ogat
udrado;
mad neg•goaa
mal LautajInkafermaticen.
60 meter/
nærmest
kobbarg1,2zs
aj
p‘sxJ.^
konoeztraAot,
. Af2tanden
2id8 Urgolsen
orldnu
idet
samtliae
fra-raade
kobberglansfprende
er gjort
der
?atnirlg
rene,
vil
maima /pr;Svera7p.:-g05
ez lokal
on rtkke
2r27e
det
overt=e
vil
haugernes
2ra
oRee
kunne
bes:cmt
Rit:avanås
vel
nemgaaende
je
me[zot tilfællea
ndstrækning
paa
dlanantborier
mangn arbaidspnr,ktor
reantoror
i 2in :,s1hot
arbeider,
saa
og ved
fcrholl
o :1.11t,t
7 at
3r
udfald.
jæ1der
203/,
Malmerne
deg
or
Dot
moå dybet,
vil
Der
t•11,
zrveserie.
forholdsvis
lollar.
jerdensk
tawne
kan
.T.en nasat
ved
1::raf3ss3r
Jos
r=ros
,Jerior
vil
no.1 fleco
talor
deg
ik:ca
eo.t ftrmadontlIP:
f L9attflarro
CET2.
3S.1de
for
de
to
nærværande
tagne
distriktets
prflar
tilraade
nogot
ar-
hor.
Len=evarre
kflies
2tore
studareda
gruppe
zaa
af Ce todra
1Fr;i7arapp,
ta.,
ferekomet.
.:Zalmorne
Jkifre,
kv,iztsitartier
aiariket
der
der
danuer
3gsaa
vestre
sida
af 3randelv
felter
3r felt3ts Me3t Cipi2raa
6/
optraider
ber
02. '2odst
I grpneten
an iaoleret-kuppe,
tildols
cg omfatter
er malmførende.
ned
og
atora
Her
injloorade
optræder
-
.
••••
•
^
•••••••
,o
fl
"D.•••.!;,
••••4or
7'
P 17.
1-Eu1
4CCQ
kun betragtas
m.L.a
berning
k2:.1
p.l...3:7z35zsa
i.$).1:4aa
yderst
-
o3 1.jtk.
0
on enkelt er inågaaendaun1Jra.,:gt
efter fon:lag av
Jordensk14
vså oa r:skkaakj,Jringerover
11ar b:_ottet1 170 m.
,
c?,
maimens
hele
ncstIsfret.
fc?roran jevn impre:.fnaion
E
i grtaseen
däiot av den herfra tai7narpeaerie
Jver 1,10 m. ma•gtighat. Lga
ar 2,.30
disse faktorsr til gr,n4 '!orbars-
ningen faaes for denne na1n:rang
9
et areal : 170 x 1,10 = 187 m- nel
raagoda pr m. ”.fa7=4ng.
k.;:a airmera
10Ou, ellar
2,30
Jsaut.inopbrelor hor
vs1
som
5L00
:3n
n,Jvntflare
w-d3re2gte nalre, dor ana-Jidtdet for rarv_r)rdo kan
taged synes analoge nså denTle. Lus en enkelt a:
').1,143
1701 100
ost fur hovedinaJmener ota•saigt sa- ,
M.
_e tages. inr. III cag.7/ Denna main
er
blottot
50 n.
i ,na.-
2.J
.
_sstighe';,
41nr,
;,,,)
t fJr
20åke.kurn
I nr. 1G6,107,1C13/
ha7.
J
ot;it 1 100 m. lan.:ae.I'n1:lerittaartgrrndt-n ,:.,an
,:rtSti:ringen
er meget ujern, idet B0ralt optrmder
i sz rrra oz
mindre k1umper. Minet af de herfra fundne halter er 2,o %
over 0,80 m. mmgtighet, og den staar eaaledea paa grmndsen af de
brytv:erdigema12e. 2fter min afroiee er afdwkningsarbeiderne
fert3at saa
dsn
nu efter
st14or 01e30n3 rapport sr fzlgt 153 n.
?ra 11t njblo:tada pi.e.el
er •ifhan ory'verta,0c, t1.,:u
,
? ar
endnu ikkd k,:nmetmig ihmnde.
Poikaktra - Su. bag.
8,112,139,40,149/beliggendei a,d;oit
fer
Poikekuru. Her optrEederen rig kobberglansfrende kvartagang,
leddaget af impregnation 1 åon omgivende grønsten. De; pal denne
ulf;rte arbeidc ar .4.17,at
aupplaret mod forteatte avd.'mångdar'colar
7t,utdig
L:a1'.Wa
udatrkning.
Paa
eg dat frecar
daone
nalm
au har
3as7a1 zsf r•ti.n Len 2f da if»r X
Z
i 8 ••:s!;ard
Jyb,
.irbaida
nitter
dette somet
tt.t.1
11,5i
an
ar
tata
2,1t
n gen2ke bct7&11.1.:
komde natrmffe ma1man.
ie143on
CQf
Tor J.Jr!nct
"r•••-•ra
32 .1.r
iT3sir
.
ra:,?,':rteretter
cun
jag vfl dGis fliza
2renb;ivg
saa magtpaa1iggendeerbeide, at dat n#d7end1gvis
;.• ••7
o 10
,Unhallet ca: 2 km. nord
ir:ra
ttdli
jeg
f
3arz, tsgne
pitrer
da;
ibbergisns
tildeLs
s-
has
ikke
£Liu9
i
f.:“:verapp
ory:ræaer
»Jri
2oikektru0
vsge
huoskar
rera
for
-
her
findes
givet
bej,:rudeet
f..fl-ttg
;.11
91£1
nyeyor*ver herfra
ros.,
n't.
120/
e..71 for
Bjbrnohuilet
i grOnsten
knytet til kvartsjinser,
eom styrre
klmuper.
as mig d3g meget.:Iodslasende
en meget
no3'rin nævnenzerdig
c.
2rpveresu1tazet
og das forekemsten dertjl
utatnekaing.
kan
den neppe tilimgges v;...ere
daing,
r.,17and.
2aat..ordre
side
Jled. repelmnsig
har
a7
etr*g
t:eet
og fii
f&r,korrs
=:e
af
type
son
ritningen
ftsr
?r9ve
nr,
ca,
114,
800 n,
,)
pag.
eyd
-artsjauge.:e
endel
o
7a22ent1ig
de ligger
S at
dømffie,
ajnos
der
da terrenet
ogaaa
mwgtiRhe;er fn
1a:rsde
ca,
er nogen
er overdækket
at
stemzie
71 og 72/.
i
ined
0.7,-
1 m, Ja
har
en begrwn-
250 trister,
'..;j3nze...:snitsbalten
efie
;(1i
1,3
/2.d.»:t
r.t,:e.
f*.lbdr
1:a
ekifr3ne.3
h-±r•r .„carkfolået
h„Aninr;
çraf
ot
d:.erdelec
Dan
I?
t. der
ra
kunfleafb7-;.-earten
r store k”anti-
-
,2ancdppe paardd-ne
onraade,
:.2var,d
i;J:g10 og 11 pry)varapnortaaj,
isol:rct
.-rttes
i str0g-
haltsrne
2oikektru /.2ag,3 nr.
gange
at
af
ogeaa
uvorvidt
avgj*res,
antager
tstd,
ime. overena
malme
ikke
for
•ardet
.10-.F3
imprognivions
dg jeg
vii
800 m. eydligere0
bernitfrendo
,1,17n ctsfr1m
3r iiaala
o7trmder
dem kan
kobberkia
falt.
Rolmenvendemalmerne,
samme oa.
c,:nenhæng mellem
datte
vadkoetde
;;Lavelvand
Lille
for
en del
men ydarzitfattig ertsfOrntn,
end
veaten
eptrm;ler
vilfwiles ned.Jautajg.nkatyr.amzegt
n,
16'Leter22.e
•
-,
vsndot
a°
icialtet
grnetant.,arti
paa norleiden
en ";?nta"
kvarteit.
dannes
af
af Huseevand,
:ir*neSne,er.
?,1$-at
st
ca,
der.
af
-
v, endol
c.3d1c7a1str;:ko
1
og bornit,
3 a.
7florr
1-:srce-;;t:
af an
c-tc
Paa nitaza t.,..pudre
griitiensot kvartaite
on
2).
•
koll;:akt.::ar...7
nr,
ll/ I an Jvr
7e;7313Elaingdar ffl
tr:ed
:.±di1 afbiot:tat(r1.
-7
reEal
ue dog
brod.la,nia ?..a.nar
9vor
fr& 0910 - 1,5C)Es3tor flar.•Javne
:;i1300 mator, 03
.
i votn
ng stora ve.nakaligh,Jtar
l&sg2r
:r.".;2f.ør1
ur an
1 m3 o2 disrovarcs ;.,:o31,2.:a
aarf._rla..2,•s'; ut pr9vc.z.,
:Ins»?
d;.dtd
jar- :94.18
ud3kudta
;:ati:isrnsi.174
flas-r,
10 3 -
'ren; reatlist,
h,r gi;at et
r'e
vo&r.oc.:,
an lukal str-Jrninse2'cr3_a2 ;:rricial
,
v. fryir
bytta
tissaacm an basio for 3n be34r;main
for de flaste gangec ser er drevot ned en
br:itninga,Idaitorne
synker til et dyb Tra 5 - 20 meter, men malmen har som regel
y;7sr0
t
:tat
.uat cr iaiigt
ki
flt
rtia
kr:11
tod kr:jsuing af
jatta ar imi:flartidb.trean fL7rnedning, og taer man
:;:ts3to;J:ko,
rior , om ar ind,tet ve:1hidtil
o1
til de frikt.t.Jke
hc.tr.syll
::1-f3rta
lkze ta;:cotomers
b?r zar 1374hvcrtfa24f.Jra4/^:ig
t de har en
da
felt. 1 .,r?.31e,3ha
(3-et;e
.yL13
#
etnt aavr11g :1-dkomE„t
kn,
,n
.;',:r:.!.=r:cr...tat,
tred
ho nit ctc,ri.er
-
‘ 2GC
ti.r3
ct. Z5 klt,
.,:3t1:cY;rL
» pragriationi ,3x1
-
nrierer
fra
riELL-kif!
41
,r :itt3ra
•r
;a ::
-Trjar a's
1-
v:
12-
når‘rte •r'.2aidar
or
ds
Tt.ïblottads
r
rijsre malm,
sLg a: optasarb.n3.t1;aa. aette afsidaslic
-r
opfaras_ naar &rift ar aabnet paa de letzere
cs cera s2;m1ele1:.alm=astliver0
/-,
af
ds
h1dtil
jjorts
f.)rania25.jat
f.2r
idet a
arbaldar,
neddrift,
kuu ca. 4 ..-Letsra
ralm, vd
-
,
o- ,
/ 11cler 2 kn, s.o. for Larinhaur,An
9 nr.
u-
i dagf1.1';3n
st
par ,Cader ar
giorde danna foro.con: til
Lgg
at
paa
_
2ra
Tnkslt
nt,rmere
`ra
m3d de
e- b114—rs-,a t•aa-7aa'34den5.7 noztre
fra .2tbottn, jon er ikke ,:iparbeidat,
IÅTerJJ)r
.crfle-
7,122
udstr,.2kning
far nsrv.,,erenda
lkke_er mulig. iaizen
%e1
dala •Impregnation af kobbergians i en olo-
riga
fttf#rende gangmaeee. ben herskendebergartInden omraadeter en
dto-it.
'...;j2Y31;
t_enrtrzfag.
•'t•
7!„3;;Z? ".,:=Jten
ai
s
iiiionda,
7aTe
11 :r, 117/
hvilkat nu ifla
•
tr
dan til faltets tadate
end msgtigheten ar lidan,
va3t3Id3n af Laxclv findea sn kobberkiee4g.
sr
Lirar
iera
'13
tlgt
anal73s
Y7 ilL.;
kobter3L.In3f2Le
ltdet
7?3.
vel 200 moters længda. ?ra2oet
ra
9,32
eisaad9,n
tr_=) prOvo
haL(.
11 nr.
er ertji",-i_12-en
i7t7
La7.Æ.197e1.
paa
,;at
gr
i
der
6a.-.g3ctor,nJ :r.-ryt:et
:11 k,:r:2:1a,ir
tudor5y.7.7.), 3Or
uS.
dar 4.:‘aeu.rackdot
hver-ifi)r
prve;s:3-,:!.1nj
7..1
3
dizJa
trmfl3
ri;"3
1e3 feltate andon atore gruppe af forekamd;ar,
7P.
lifr;•f:)4
:2-•
ptW--
•-• 14 1 p115v3T,....ppo/
fr,J.;
Di.cssa
2'ff
3ftnr
_
taF.3 or.Z3 icitL1..
,LBk
har
..lisse
un
Slt;
3"
-.1o.;_trtnat
-
:
.
. -, :',1 -. -_ ..-.,:,
.:::.-
.
..'1.-
2..i.,,,:-.k.
.-i :::.1..;i:
-,J1t;
t:1-1:1--`e
:.-t „•:,atnif..:".a
..•,;„;.-•:‘• -, •„:.;,,,:,..T:77,:„.
r
taat 3-»•::'ltd.1.3
-.Ler
•.:;ler t'A
,.:-..-Jt-v:raiic.e
Itirz,-,:tz
3,•,,r1;i3r,
-.2,C°..,;•-,.;:»1:36, •'sitaL'e.:r.;2".c.j.-9:rinn
.••2.1,
..3:C1
::.7 :r
i
-.7r.
:?;
- -
•....,,-••.
:l.d.lertil
1d..a1:
3.t.•:,
te ..pMetiat.S./
....,..:=.,
.pen
.t'ra
_-,:- ,.:.....:r
v‘!indn:a
overbtydwt;
mig
0.
..).:-:
.-..2r
f•
.itir
tg
--ilin
'.:.; ?bce Jir.s.
-0an ii-3.,-)
ar,
....r.
-fl.- rJyl.n1,..;
-`
dfir
:.. (.:5
i
4
:-:5°,
:.d
3
-1.i. L.2.-:
:.,
a:..);
..:
: . •.-.11.e..
-
-..uj.
:
z.:,...-. ..-...
irn
:-.7•
ci....;;:a ".-ci.sac.a..;e
Da
.."; b.:-.::.n63r.
E.q1i 3, :L,3.,.::::;:.i *-1.errns
7...-.
stdr.4
-:-.;.;czonar.
._,.,...,:
ar.ve
8$7,..n8
:L ...s.,,r....,
-3.;.i zsr
telae,
arbeiasmetoaii:.:,
7-.-16,3
ara
^‘'..,.r !,-- '
udrayt
=0a.
rH-CYT3
!
7..icaea
benyttoeo
:::;»._ '',1/
fl
i:::::::
yiraktisk
J.,-1-b-c.n,,,t
A.`.!
..;:.....-
S
..Y14.3-cr.
..:r «:-.)-•,
ci -,.-:4•-
-
i.).2 il::.
i
i.
7a.:-..c-.....:
.-P).: .:.r .::::;
, l; bikvi-‘..t....e-f:2
--.,z.,4::-.:?.:...t 2.1d
:-
.c.
3t
nit
r•:o11,3!in.r.,
.-::::
r..:.! .-2).:..
-,:-?:-
-•":}irt
_:. :
rige.til
-2re..-.131.40
*1::"..3.
i-,r
_IF.:5.--.,,-;
et),
a,
..1,,-.; -:c. •-nt.lrill.
t..t7.3_3,
indr845ge'l2en,mot..a‘
,
aa:c.:31.t.
utl-
7,..:.e.: ...1 :
zi.,:n...!
ki3gangei;i1Gr....ek'zalig
b.t.iort.2.63/4te•
-.:,3‘.1::: -_;
:.,3 ,..L., ci--.;:-. isit
.n.) i-.,.2-1
..r•••..,''
kisty..-..;
n; -_,.-8 1. ,-,-;r31.i..,-,..
-,-::: ,..): ,:*.l.i
C,
-,c,...c.=
ara7.-,:::s
- mud -rn
:::3-.. 3t t.7.bo-::1gt
'.:f '‘..")-;3." t-V.i,
-_:: :: -
og
.
-
.:-.......:.-.--.H.a
..._jtk.: .1..7....
2
$3.i9-E3o 1-11.-Ige
".-•.:r 3eg
-1..9::
,;].. .71:.:...:2.: ar.
1
1.nden
LA'ca
:2;:in pr.:»7-:-2,t, . 7.r.i...-,g a_
....-..);-.:“..):."..;),•:
,“.a,
b-sztie,
_;-!)-).......;:1k
201-:-.,,L.1;;C'..;.dfr..-2
.
.i'.'..,.•
..,:f.vt,,
23.-flic.
_:,.,..--:
s
r;r
en2r
i
z=ir
aan
.2
'
•
ovareigt.
med en gjennemenitahaitaf over
aroaler
-.».sret41w.onds
der
ar>tJrtr
udfflate
lod de hidtil
2,o
jb cu:
. . a 2,63 % .u,
sY:reKaricharin 7C0 meter2
1430
" 2
Langvand og Poikek,dru167 m2
.EstPoikekuru
. , .
. . .100 m2 .
" 2,00
.....
Cu.
2,40 ;-.6
a.
2467 m2
'
30
r en nwi;ketildoss Gdarniig rigera malm, hvor ;:rbeiman
7iiere .?,:a
at der kan s:Jgdros
dot log endnu ifle er sas 1s2zt frem2Isredet,
sifre,
ben:omze
area1ere 4eg vil &frLlg frerve
.ryrdize
1 .edvast
6
n vil kunne pseregne meget bi
men hvcr
Gamhaug",
"5:voruce
Larre?Jomterne*,
"SarPtion
"Poikekur
b3
a1ena i da her nHvnta forekcmater nad- man sas
malmti1gange 1 dsgen, at det vi1 være tilstrækkelig
13-Lt'L:;
e,
bryt;ing i stor sks1a, saafaamt don anden hovenbGtinFjelJ
stabilitet mot dybet, viser eig at være tile;eC.e0
borteet
af e=t1ige al mig tagne pr‘pver,
fra kiegangene,1 uum 114
wars/prre nr. 56 pag.10 ikke medregnet/er 3,30 % on, over middel
d i "metigbed 0,75:meter. Umsættes.detteZal.for.oversigtskyl
iKke
..2a$ ou. liettetal alene or
7:3.:?2,47
ter ;.;"
suemner overons med det fuLdsig,a:
7.1_,Jar
Ca
sf fel;:atsboat
for en .fler;:od
ne ,:jenirsita1t
opfarade
, mener jeg, at man nor rez til at paaregne
esa
k...)mszer
til 2,5 toon., tilstrwk2ollg
aresler inden reltet med fra 2,0 ;ti
supponereda
,forcn prod..utionsom den af professor Jordens.kjiild
g
rant,flddizetsbergning/raprbrt af E/9-07 side 9/ nemli
det da fere;iz..56n,;
Y:an,
1m pr aar,
50.000 ton c
47-12
mod 2,40
aL:uss
utille
t:ereg-1ng9n
M't.sholdez,
2r„:tningccurestnin.Rsr;
!'2.r42tl1:22;rr
de retrigefauct:orer
3017. f“j3r:
. dng,5,00 pr ton rw.maim
..
9.
.
ton rAamaim
ff
bot 20
smttes kobe..,,r-Jatil
man s,,,:aaa
7-,_1
crJ-1»..2
5.).000ton
tor,
a «r 2,00
a
2,00
10,c,o
o
kobber
80,00
1%
ved smeitningon
a-Zter:
af 50.000 tons raatrods a kr. 5,00 kr. 250.000,"
"
11
tnias af 12000 tons nalm
j
af 120•0 maLm '
af d40 ton koboor
nttrtg
n
"
200.000,-
2,co "
24.000,-
4,00
-ij000
" 80,00
Horae
120.000,"
67.200,-
.."
100,000y.
t
alen
t 5 % rener og 5 % amortisation af a.-.1:-Eg3kn
nttes
150.000,-
is 1,5 million kronar
Sum
kr. 911.200,-
en slagspria af kr: 911,200,- dividert med 840 faar man
kr. 1084,76 ellor oa. 2:60 - 0 - 0 pr ton bessemerkobber,vil
altsaa dr:ften Under disse fOrutamtninSr evare'regning.ogvod- L,Loro pris 1av3re ovorokud.
en:nomflere sar drevna 2orsgoattotder inen
den ene af de 2 novedopgaver, at blotlmsge
.:Itsaa151,st
kolig stors brytvmrdige arealer for en mesot betydelig srubodrift.
mange forspk der er gjort paa at fplge malmen mod dyet ihar
norimot for en uels vedkommende galdt mindre cidtg ud. .a
sf de manga forekomster, der har vmret at bearbeice ned en liten
arc.2avtok,kar man som regel vmrst nOduaget tiI at standae
ma1men nar af;a;;ori dis8e.
zakdsyniig,
den nrflelmssic?e iin3eLcrnise ar:r
for 7alron
r,:k;erantlsk
bere nivoauer,
fl1ar
i djdagon ogsaa vi1 gj,:roolz ;Amidea,.:a
at m:taved.fortsuttel2enat .
karode
7t1 pautrmffe nye rige ::cncentrationer,
unier
cL TCrliadenværellae
cmtendag:
paabedte
ikder
n'n
nna
drifier
. •
Onakeligheden
at at den foresluaedefortsmttelseaf Poikekurutr)r
tatollanrealiaerea. 2aar auLa arboidaat holdtgt
-
jeg,at de preliminmweundersøgelserdermedkan avsluttes.
B#di i November1908
Byvind Stoltz
Bergingeniør
Norg
"
8
Ge
°7•97
a0
arg
dorgarluv
rp;Rapport
nr:tr
3
,
3
: ti
L .3
r
zi
lan
clts
eLr-1-1,
Tra.
rofa,;3e2'
r
b :17
3hrf
Teb
'31.:C;h11, hat,
u;:d
arti
n
'rt„
;r
di
3ich
CL.1Ch-i_
—
unzn.:
„
1.3
,20-11c
,
v0 :
3r-
?!(-;
r
yc1'.3131.1
_
-4
r,:-,:--,nnn
H, P7 7.a .';.:.
!:I.
rt_t;;;:
.1 5
2.,,
S l'it
:3;.:'[.a.):'
.71.3
;3ht,',,,h.
't-li, 3:3 SOIC
L:-.:2--353..brf -1 rim
i.c.-...-)n
(1,-::: jahr-;
airci
-3..n ,-anz
betr
IPOT
(c.:-.t1ic.'23,1
13-t;
Alle -.1;M
3 Lit
33.-0.1
-_12-di
';'::, fan,
,
u..(1
',-..r.:rii
.;:.
,Li 2:31C:
)in
t:',2.
.,rmlehb•Ar
:3
---:,:fl :71--,1:-'43unn ,r-,
1 2.U3,i,!f;?..,-;rt
:yord.m,
dr.ly Vorhantt--ina:dn
;Troc.san
'r
a.1.1.)
-,rt
--itl.
Un'
d'.-,:ch
Anzahi.
I
C.D
i
i1ic»t
vca
,
r3:3.
— ;C:C.;
1 ao:::
3
ex beoin und derselben Lagerstgtt
fe
au
ng
du
il
lb
ra
ne
Mi
r
de
n
ide Arte
rn vorkotmen,
anzablagerungenin Quarzade
gl
er
pf
Ku
e
rb
de
,
pw
bs
Wo
n,
:
,chte
isb
i
gewissen Breite impregniert
r
ne
ei
f
au
in
te
ns
GA
e
nd
be
ghrend der umge
ngelan zwischen GAnstein und ei
te
ak
nt
Ko
n
de
g
un
hr
fI
zf
Er
e
ft folgt di
tfernuLg Im GAnstein oder
En
r
ge
ni
ei
in
er
ed
tw
en
n
se
:ertenQuarzitlin
t,
ischen Gr&stein und Quarzi
poh direct an der Grenze zw
nd
rkommen bestgndig entspreche
Vo
en
es
di
i
be
t
el
hs
ec
gw
ur
ie Streichricht
annsich
eren Untersucflgen kann ir
it
we
i
Be
.
ie
in
tl
ak
nt
Ko
r
de
lenVerlauf
n offenbar zu der Minerabe
el
es
di
da
,
en
ss
la
en
it
le
on diesen Kontakten
marn jedoch diese Beziehung
rf
da
n
ge
ri
gb
Im
.
im
eh
st
g
isation in Beziehun
rB, bei Aufsuchung neuer Lagm
z1
n,
he
se
an
d
en
lt
ge
n
mi
em
icht als allg
rschi.
dass eine Mineralisation ve
,
nn
ka
en
ht
ac
ob
be
ch
au
rn
tKtren - da ca
zgglich
ntakten stattgefundenhat, de
Ko
n
de
n
va
ig
ng
hC
ab
ur
nz
ga
entlich
z,
en, dass sie als Kupferglan
rk
mm
be
zu
t
is
ze
Er
en
nd
te
b'r Art der auftre
lanz vor
er, Schwefelkies und Eiseng
pf
Ku
en
eg
di
ge
s
e
ki
er
pf
Ku
Jntkupfer,
eser Mielnen Lagerståtten mehrere di
rm
ei
n
de
i
te
t
of
t
if
tr
nn
:ommen.Ma
ch einzeln getrennt fgr
do
je
e
si
en
et
tr
ns
te
is
ne
,
mralien zusammen an
nzelren Vorkommen hinsichtei
e
di
t
il
te
ld
jø
sk
en
rd
No
t
ich auf, Professo
:
in folgende Haupttypen ein
ich der Art ihres Auftretens
rerse•enthalten
Mineralien die reiche Ku fe
n Sorgoisen
n, zP. Poikekurul Das Tal vo
ke
gn
zb
ar
Qu
t
mi
n
de
un
rb
ve
I. Erze
Kup
iche lengen vun reinem
re
hr
se
ig
uf
ha
ch
si
n
ne
fi
Lind a.nd Im Quarz be
-
Di
herglanz,
n z.B.
massiven dioritischen Gestei
in
mn
or
ti
ra
eg
pr
Im
ge
si
ås
lm
2, Unrege
Karinhaug,
itischen Schief=1 ocir in
ol
ib
ph
Am
in
en
on
ti
ra
eg
pr
Im
3. Regelmgssige
and, Lautajgnka u.s,w.
Glimmeschief2rnz.B. Holnev
teinund anderem Gestein,z,B
ns
{i
Gr
n
he
sc
xi
zn
ze
en
Gr
n
4, Kontakterze an de
e.
obachtet flanin grosser Meng
be
n
pe
Ty
n
te
nn
na
ge
e
,s
di
Poi7dekuru, All
lba
at enthaltendeAdern, z.B. Si
sp
lk
Ka
d
un
z
ar
Qu
5.
e
rz
se
ScbetMfl-;_e
cc*Ica& Gotgo varre.
n Im
urd Quarz z.B. die Vorkotre
n,
ei
st
li
Gr
en
fl
ic
re
mr
rr
r A:
LagtsiffGI
.
: Lemmevarre und Lottevarre
gaisa.
Anke In Gneis, z.B. GaL:ya
chticten Vorkommen
Nghere Beschreibure.der hesi
1icho
eåohtigeit
eilem
eontakte
li:eieem
abgeeranztan
alloinstehanden
weiteeen
Untersuohueg
sehr
I.
reich3r
Lrzitrue.g,
tegkait
desselbon
von
.I
70C m.
dor
Die
Gargnasse
auf.
nieur
,e.suchuhR
i3t
Ablzes
/
schlaeo
ioh
;
eae.eau'r,
Ma—
Geseris
sl
Måchtigkeit.
Der
dri
te
Schj,;1berg—e,are;
setzt
soncUrn
Gargmasse
in
ge1aeser
wieweit
7/n_ch±ri
mit
Stollerge=ort
eiee
wird
Dic
Erzfdelnin
gq.
,
taue3
eefreon.
raohfol,
Taufe
ist
Berginga—
He rn
von
0,5
m, Dioser
Gehalt
ffir
die
einer
Aysdohnueg
dee
B3zgg1ich
oheo
•twa
weiteron
Un
Abnauw&di
eee
Strooka
spåtaren
vor.
brir.;en.
In
hier hehr uhLegalmåssig.
3C0 n.
Par
Untersuchung
woitorer
20 m,
je
gilt
d's
Steirug
streichondar
1:der
von
reiohhaltig3n
mehr
Aufgabe
Partion
von
raoh
Kupfergehalt
wolcher
in
eost—
eihon
Mittal.
taueon
an
re,;elmfissig
15
aus
grøssere
aus
sich
eerlauft
ergeobt
Probnn
f3stzu3tollon,
trd
eiherLånge
etwas
Mittel
einer
in
hat
und
zu *
im Mittel
gang
Person
Johan
Måch—
Dto
:ann
Konsulgang
sehr
z.T.
mit
auf
Das
der
ieetevarre
Linsenførmig
und
von
Aessohless
Dctr Sto11enquersch1ade
TII1
die
sowia
Kupforkies.
und
ne
I.
zusammen
gerommenan
hier
aufL)rteen
steeee
Tiefe
ist
e e-a
Erzadern
den garee
ueter
.eartien
IO m.
zum Pelde
und
sogenannte
Quarzitkontaktas.
s.z.
tI 3e, also
-
zur
hier
abgehauten
Gånge
Nester
treten
gorin
Para1131;aeg
einrs
fr
neeht
Erzzone
naohfolgenden
earirhaug
urd
0,2
ba 4 oirnr'rerchsriltsmeehtigkeit
deoh
de Cu.
sioh
Streionen
man mit
paraneller
mitlere
daeeneen
e floereo
Stoltz
zu
(Ls
eupferg1anz
Der
Der
rsohlrft.
Elte
2—enze
2,63
Da die
bis
t ds
Måohtigkeit
einer
15est
gonaue
das
wie
Reihe
Erze
eeeden.
zusamconljoenden
dtcht
im Streiohen
von
auftritt,
keiente
etwas
durohsnitt—
folgt
und
Taeesstrosse
sich
zwischen
variert
LAn. oh , rsereokung,
leceseon
eire,
angesetzt.
Sohfife
ebeneo
hauetsåchlioh
G15 aneonoemen
Querzreechen
hat
Durchsnittsgehaft
eiee
bildet
Verkoecen
geheee:de
urd
2G0 m.
von
eire
Spåter
Diese
— Autle
Screoisen
Kupr-r
unersuofern.
dfl -m Teufs
nach
und
eommen
Am restohhaltigsLen is
Hteel
richtige
dor
lassen.
konstateeren
tarials
•e.
ued
ligchteegkeit
wahre
Erze
Durchsnielsehalt
wflede
Areeit
diesa
Durch
ausfåhren.
Dio
urd
5C0 m.
Querzit.
45
leicht
Zona
te
vcr
eieou
Vorkoren
diesem
auf
sird
Im ganzen
Kuprarglarz
Lårge
einer
Analeson
die
zoigon
3 m.
zu
von
ued
Grårstoin
Zon3. Bei
der
Persarerrfjord3s.
Lårge
eine
m.
4.
zweachen
Teil,
østliche
e
von
des
imerngnie
Die
vcr.
im Grqrstein
Kepferkies
bis
Impeignation
t erische
nirs
hierals
.e
Buoht
— øst1iche
entfernt
Gatbottn
\r'(
,
1:tt.
VostroD rsolty,
vorlauSig
sind
Ggrgen
1 argetrofferen
genarnten
den
in
no0h
fibrii;-on
Dio
hren.
zu unterf
m,
20
von
Teufe
in
Garge
din
Långe
geringer
von
St.011en
eirem
mit
ue
ggnstig
oncUrs
ist
Torrain
Pas
fg}ren.
Kupferkiose
gnbu-dene
Quarzar!ern
an
d relohe
ur-.
ver1au-
rege1mgssig
sehr
die
ersohgrftslad,
Glinge
wo 2 parallelle
haug
ffiverste
ist
dagegen
Bemorensworter
arn•
durohgIngig
aber
ist
nstein,
im
.rr•gration
fe_Ine
:iup12ra_s
gadiegen
LauptsSchlioh
enthålt
Se1he
der
Ungeburg
von
woniger
ei
Inter
e.
In
mllssen.
den
. Kupfergeha1t,
ga
den
d3r
Nghe
firden
di3
ebenfalls
en Ggn;;an
einer
Lani;)
von
suf,
vcn
ras
aus
-
Poi&uru
Su
war8ohoinlich_di0
:render
,
Quarzgarg
Grgnstein.
. 9 m.
Teufe
.„-er.orr=ne
Auf
verlor
auf,
diesem
sich
von
beg1eitet
Gangenir
&i
eiLer
illor
Gru
oine
von
jo
und
reb;eleigaGe-
Xupfergehalt
von
tritt
wgbrend
auf
bis
der
Poikokuru
oin Kupferp.anz
in
I=egration
e e n G3sgnk
Erzfghrung
das
vco
1,10.
von dijsnm
Fortsatzun
eiron
m.
5L0
glimflerrøiehon
einem
Tin Adir.Stlioh
oinig
dar
untorsucht
filnrt
ergiebt
Proben
von
liegt
DiJaCS
in
Kupterg1anz
$0nr-
werden
eint:
Derselbe
ist.
sohpf-
n)ohein zweitas,
eingehend
einer
mit
zum letzton
Hier:trit
boreohtig,.
Durehsnittengchtig±eit
)ir3r
Å bei
sioh
treff'en
vorgetri.eben
wert,on.Erwa
ofah(an
finden
sohon
zu
Gånge
bis
;3
auf
aber
durohquert
Stollen
auf
besond.:rs
und
Sornit
3 parallelle
stroioherd
m• der
Grfinstein
Untersuchung
Vorko=n
denen
den
in
diesem
von 170 in. gbersohgrft
:e Imtregration
,In.
noch
Hoffnungen
besten
en
zu
nfalls
sich
weiteren
•enar_hton
von
bis
darn
ala
und
vcrgetrshen
Quarzit
adh
dah'ir.zur.
:rÆssto
D)rselo,)
,
durob
jedooh
derselbe
te
2,25
Gang
Um den
hatte.
erreioht
Kontakt
den
er
bevor
gestellt,
ist
wurdo
Derselbe
/.
zum SteniOhen
quer
vorgetrieben
LInge
auf
Gang
stollen
ein
wurdo
Toufe
15 m.
etwa
In
,4 Ou„
2,26
ohsnittsehalt
Mgohtigkoit
mitrfl.ie
Die
dbersohgrft„
m.
300
vun
Lgne
er
Der
beg1eitet.
im Grgnstain
Lnpregration
a ner
von
wird
an Kupftrglanz
reioh
ist
Quarzang
Dieser
durobsotzt.
Quarzit
mit
tes
Xon
einos
naho
ganz
Grgnstein
den
welche
gebunden,
Quarzader
eine
an
r
auoh
ist
Erzfghrung
Die
Vorko::men•
verspreohendsten
meist
urd
suchten
un-
am beston
dor
oins
und
entfornt,
Ostbotn
von
km.
5.
etyra
nd.f1uss-:s,
des
Westsoite
an d--:
Lenr.evw.re
Pelde
ii
lingt
Dieses
Poiknkuru.
11,5
Quarzgang
dem urgebenm.
ahgeteuft
regelmgs-
un.
:
das Gaserk abzuteuron.
Pusse7ard. Dieses Verko:..-en
e.acht,w.ceend's AuftroYus bosordrs
eirr grg!steir112s)voy
La 7,:e1one
r trl3un von Quarzsohiefer ail.ges
gefol.,?;
eahe
t an Porephorin dor GrgnstoinliTa
di
Liral
'
70H einor ganzen
Quarad rn di
-±t elf:andr v)rbu,ian sind, durchzon.
D:
H,D=orglanzund 3crnit urctt'eten in d-rben Klum
an
verbuden auf. Ioh bin dor Ansioht, dat
.orkor,2!en
cins
d:r rniohb3ltigstonist, urd .t„-‹chta
desbalb ein, we. ,ere Untersuchung des
solben angolegenlichtsbef4rworten und
vor, zuerst, das Gangratz
sohlai;a
d;:rohstreichendo17.,,sche
ann der Oberflgehe genau festzulagen und danaoh
Stollen, dr an vorschisdarenStellen senr leioht anzusetzon ia,
C:'13
garze ?eld zu d,irchquarenund spgter die
:;:rzadorstreichan
n
d aufzu-
fahren. Dos Feld ist z)iarsonon etwas ab,;elegen
/ 15 km• von Ostbottn / wu
durohalse die kcstnn
:,!aterialien
und lAbenematteltransportsohon erhsfnerArden. Wenn man aber diese Arbeit mi t einer kleinen Belegschaft ausfghrt, ffluitdicsdr Umstand nicht so sehr ins Gewicht,
heblioh
Akkasvarre. Diasasliegt etwa 25 km. von Ostbottn entt'nrntund bilde
das sd1oh,F);o1gresteVotdorT-apdes
n Porsanu:erfeldos.
Hier findet aioh Kupi
und Rcrnit zusa=nan mit ::agnetkiesals LT:prag, ation in oL,am Sye
De
Erzfit'rlu;lgsst s_oh auf ca 2,5 km. vorfolgen, ist aber
mit Aus-ahmo einig.erroicharor Partian durchggngig sehr arm, sodass
dieses
Verko=on auch scon wogon soiner rosseenAbelo,enheit fgr.r
eine weitere
Ucersuohurl; vcriaufia nloht in Frage ko:ce,en
durfta. Auss:r den bis jetzt
,enarnten gibt es i_IPorsan:;orrelde
ncoh eine
ganza
Anzabl
wniterer 411pioh aber aus ja.r.„;a1
an Zcit nicht befanran lionnta,ur
uhd (ther
7C.f:
einer iesobrcibui. Lerselber aosihen mus.
ivontuellen JnLersi chso)tres
i
lind sioh ja 3o1ogenheit btetan, all
eingehend Zu
ei Aufnahme einai
dor ngher
Feldestailan,
« domselboh auftretahdnn Vorko.men
rtchLa ich n.oh noch zu den von mir
cesichtigten3chwa4:olki:)8vnrko::re
aussern,
n
2s sind dios diajenigen von
r.,or,rajgrvi
urd Silbacckka. Leid,r konnte ish dia gr,iastentud mgchtigsten
C;_aslq-:Pnr
ninHt
r:AHT•
hflr'nhr.n
rIt
nh
..5.,.
von Russe
Diesas Vnrkommen lioct in nLhst-:r Alla
rernt. Bo-Janntsind 3 Sohwntalkas
vand, also nt..a15 km. von Pltbottn. ent
:nanRti
wRfrend das dri tte -)nalohes
sind,
t
charf
R)ars
as
dt
2
?.a,r, dovon
den dhornioht wniter unLar sucht ist. Von nen bei
O.i3 verfoLan 'ann,
auf Cu untnrsucht worden, Von u
und
en
opm
gen
bon
Pro
ice
oin
d
sin
en
rft
oh4
dem anderen 3,57 ;.Cu. In wie
em einon ergab die Analyse 1,39Å Cu, von
&rten
vnrvandbar ist, låsat sioh aus (!enausgef
eit d:r ::;ohwofelkics
zuviel in nisernen Hut stecken,
rbeiten nioht nr:ennen, da dia Schfirfe
Gårge sind jedoch so gRnstig
an also nur vnrwittarte Kiesn sieht. Die
ganz kurzen
steilen Hfigelgalegen, dass ran raiteirem
) an einem zinmlich
erbrincen Arde, die GR:gn mit ge! tollen, der eino betritchtlicheTiefe
schnell flarheit Rbor die 3rauel
s -ifl:nnKosten untorfahren und sioh 80 mit
to. Ln zuteenfonden Falle wilar:mit des Schwofalkiesesverschaffen krn
mit so honom Kupfrgehalt rocht
on diese Kiosla:nr, b sonders das-eine,
wRrr:a
von Russavand
pfarorzfald
caohtenswert.Auch das rahe ‘ellagena;:u
ko[nAnan Hedeutung noch geann in Verbindung nidtdiosem Schwafelkinsvor
*T'I. Trprailnrvi
:f: irnen,
tretenden Kieslager besiohtigt
Silbacokka. Hior habe ioh eine dor auf
Lsf!erhat sine Durortt e Anzahl SohRrfe freik;e1eLtwar, Has
v as dease?ein
km. bekannt,,von 3,5 m, und ist auf einn LRrgn von 2
sonnittaStigkeit
mit Kalkspat als Gangart vnrwnchsen.
v':Dii Ki-s ist Grobkrvstallinisch und
sioh nin hoohprozenties Produkt
::1Duroh Aufbnitung dor Gargmaase wird
nn la3 on, da Quarz nur in ganz
:m nil gnringnm Riselsåuren?ialtherstell
Lagers ist lei&
arsuohung diesns
Unt
e
tar
wei
e
Sin
tt,
tri
auf
ze
r
MeN
nge
ori
)7 J.;
und sohr anzuempfehlen.
igen.
1U durch Stollenbetrieb zu benverkstoll
elkieslanr im Ge,--;anaisagebirgermIss
;1 z, Ga.,tavaisa BezRglich dor Sohwef
habn, auf dia Aussagen des Steigers
)n ich rich da ch dinse niont a:esi7ion
n araar. -aun, stRtzen. Za sol...
n•.
“,q
aon
-nn
-a,
s,
(3a
auf
urd
n,
'm ula
"1"4 41.? .r),
enta.a,nenned.-nenn5:i.in'tårwii.
n lan 17 parrallelia Ia-or.
km, batrågt, vorhandan sein.
und da.nn 3t sioneidhtaxg Lårla vinle
ondiese Kiesaut
von Intmrfisseat
mitmameit
Aufa
n
cli
ors
ond
bes
n
cht
mil
leh
te
bawhs
salbst nur ain Teil 01,-.;rse1bn
d. laier lenken. Zalgt sich nRmlich daas
das gane finden 1.12-d
te *.tanrvor
wRrdig ist, so wRrden sich vast unbogronz
Untoran Hedoutung ,awi!nnn. r eira weitene
(...rhablieh
za Por3ane•t.N1-3_
e:,z
i
7.
Die
ko=men w&de.
L3san
2,
,zu
da u-r
Transport
.;r.
:
f21g3n
#
man ist
darften
ohwefelkiese
in Ga~±5a
n aagi;agaisa
rabo
g zu arm ist.
-usbautnn
a.
Karirhaug
b.
Poikekuru
700
:
Areal
N
187
ICO
2466
en Gurgtrassol
1
cLi spgteren
die
Abbau
Gånge
von
0,75
mit
hne Sohwierigkeit
inger
Teil
schon
nen Impregnationorze
. .•
bei
als
naoh
meinor
oinem
aus
nassom
Stackerz
und die
der
ganz
feinerr
Wege aufboreiton
gewmnen
f31nsten
Betriebe
sguntlichen
Anreich3rung
di3
wartan
Abgångo
dor
Ansioht
spgteren
und aif
mindestens
Mgohtigkeit
Erze.
der
werden
sih
3in nicht
ge-
InDrognationserze
laLsonlwobei
kan.
aud d3r
nr12r das
1
.(urrnr
Cb man die
nassen
nus
ganz
fei-
Alifbereitung
elesen
CU
CD
i
CD
Cu gehalt
114 von He=
nittlaren
einer
bà
Da man aber
aushalten,
Gruhe
-
d r gesam,
otadt
angeben.
d-r
jr
r aL 3 130 % Cu bel
Ausnah=
auf
schon
Das Mittel
Ueber
lla KUpfrerZe
Partien
kann,
m.
2 1261
om.
tauber
so wird
Pron
:
#
don Durcnsniits,
Pere
mrreio:len.
geno
2,63
2,30 %
#
2•00#
2,40
Zahlen
reinen
und darfte
.sein
;'eber anzunehmen
1,
»,5Cu 5m Haufrerk
Einschluss
nit
also
mrsatwateria1benutzen
toltz
di3se
weru.3n 3 dass
% Cu
:
-
Langwand
Zwischen
urd Poi'rekm_ru
d. Po:I:caLurn ost
Zah-
fclgonde
qm. DurohsnittsRehalt
1480
0.
-/wg:nu
dio
ich
entnehme
mnn hat,
vergonon
:ahr13im Poraangerrelde
Prolm
eingehende
eirm
z.3.
der
Stcltz,
Bergingonieur
Ha:rn
des
)3n Angaben
Cu f-rerzvork.
wichti-eren
einimor
dTke Dyschsnittsehalte
aiier
;ebersieht
c(se
eine
far
dasselbe,
dass
eA
Lager,
sehxmgehtiges
ein
glaube,
ich
sedass
20,> Pa,
nur
aber
guto
sich
daas
baraohtigt
404
einiga
mindestens
Das 2isen4anzvcrrommen
zwar
Es ist
barahren.
ioh
Olsøn
Steiger
nrklårt.Der
Ansioht
Gehalt
Slo2
hohe
sich
vorrinden.
fehergm
genorn.
•.r
zu d r Annahma
dahar
23,a
-iodurch
meiner
naoh
81o2
28,22
agå
Sohwerelgehalt
die
Staoke
ij Cu
0,03
C,3T"
ddu Pro,,ag
niedrige
einzigt
mich
en
31,34
Verw4tt2rungszfrnm,
der
in
also
nthalten
,
2
na'o
nd vorhåltnissassig
nthglt
% S.
Zu t."-teri:en
izt
en sind,
eigte
33,18
Gaggagaisa
von
Analysenangaben
I.
zu
und billigmr
im Wintmr
ninige
an Ott
nms Wintmrs
in Laurm
am hosten
hier
lasse
Ich
ist.
ewerkstelligen
-
walrden
gebraent,
Stelle
nrd
Maschienen
durch
3,
Ion pere»nlich haua zU deelElmor•verfahren wenig Zutrau
e emittelt
en, stersechemit Pcreateererze ia Sulitjalra und dar Mntallurgisoehn00' sollsceaetin Sto'Ceolmsollen allerdings gutn Recultate erenben haben, da
ei:s eeeteiene ti Leeknnwerk ie Peerine befindliceeeApparata
icht ke,r.
Pall. Jedonfalls braucht bei eirem Aenlaugungsereeahren nicht
so eniteeennd zarleirert zu werden, /odurch sich dee entrenbskos-en
.anzeesnntlich vnrmindern.
Unbnr din endireunean flr die Gewi nune der ?rze
= urch Stollnnbetr inb erhAlt man nur ieerinenAhbaueennn katunileer20 ee
eEeynn enr 7.aufigknitder Vor'oemen und ihrnr erosean Lkrit;enerstrockunf;
.erdenjedooh din
ahra hinaus fr
fier
disom
Niveau ansteennden Zrnssen
aur vieln
nieen spAternn Produktionsentriebgendgen, spAter eass
Ilerdings ndt Tiefbau gerechnet wer en. eei cer g roGsen
Anzahl und Zar-
treutheit dar einzelieenLagnrståtten wird naturecelleadie Aus - und Vorechtune vnrhAltniesmAesigteurnr zu stneon koeeen, ala waen dersnlbn Erz
ehalt auf nur wonigen LaeerstAttnn konzentriert wArc,
ezelich Anlage von Trarsportwegen,Grubenbahnon und Seilbahren nte. bie
e et das Torrain keine Schwierigkeiten.Baumaterial wie Kiefetholz, Steine
and usw. find3n sich an verschiedenen Stellen in eenfigender
Grubenhølzer.Als Kraftauellen lassen sich 3 Waesert$1~SpMZens.
von :
ich diejnnigen
Brennfluss mit ca 1400 J.S.
32r0 "
Tsalgefluss
I600‘3
Luostajfl
eee•.
.
es WasservorrAte sind im SpAtsomner bei nicdrigen Waesorstand e'emassinn
nd die obign Zahlen daraoh berechnot wor-en. Das Klima in Poreaneeerist
Anentracht der nørtlichen Laee ala melde zu bezeiohnen. Der Winter wid
dcht so streng, dass er einen nventuellen Grubenbetriebe hinderlich snin
øente. Di
fr
ainem Betrinb nettignnArbeiter wird man zum grøsston Tsil
es d • einheielechandevølknrung/ QuAnnn / entnehmon kønn3n. Ich eabe
4on 't'y utan lin:trl
guten 3indruchk nrealtnn. Si3 achninen recht elink
1
nd auferieckt zu sein, und ich zweifln nicht dass dinsnlben, sobald sin
2
Arbeitern mincif,
ice an GrubanL4trieb
giwAnt haben,dun nerwogiacnon
-
tranagloichkoiren/ erden, Ice habe auoh Qufinonin Løkkonwerk leehabtund
ar sehr zueriednn mie eeneelben. Land fifrBauplAtze llast sich billig ven
m Staate nreerben.Der Bo en in dnr Niedarung des Talas eignet sioh vor
9,
Sedsutuni;ist. Ein gutar narn 1,6st sion leioht t
in Arhaitrschart
pstbuttn anack;tsiutiulton
fintlichenBucht dAs Porsant;erfjordes,
n
(34:3a- l
der vor:-eschl?ononUntersuchul darbeitan
r su
Zuse.flp..anfas
s
.tarinhauR. Streichende Tagesstrosse in vollnr Breite des Gange
mit nachrolgendemGeagrk.
is atwa IO m. Pewf.se
Stollen quer zum Streieen und stnelchendesAurfahre
I. serreismnaut 3
nr Args.
en und streichende Streca.
.
Stoll
II Cra:(„haug
ke
V. ,--oi:okuruPortsatzurg des alten Stollen und straicnonde Strac
tioikekuru- 3u
I Tussnrand.
Waitnrauteuvondes Gosgnkes
Streichonda Tagesrøschen um das Gargnetz genau festzulogn
påL,:r5to11,:nund nrelel:ends Aurfahron.
Strnior•-d-:;5to''nnort
zt nachhar st-eienende Strecke.
und
1:!tc.,10nquero
sr-ara-5eact.1d. tintorsuchungu‘r i,er dureh Diaantbohrung.
,wUnterauchunsarbeiten irrd s5_chdurc!,HatidscLaiei A”sf«nrnrK dins,sr
die
•1
St4cflerzgewirnen lassen, *.itdurch
rdraufhares
ung schon ein Te.2
T'T.
gedeokt werden Xønnen. Baraoken
osten-ffirdie Untersuchung
bren
die Arbeiter sind l'astan all'n frannten Rtellen vorkarden und
werden.
ben nnr et-7ashermriehtot
g
,18
•:enhishnr gr,3a?Lengmht, horvor :
a
in d-r Ane
;1.1eiren
ist sehr gilristig
rgs Porsan.:drrold
waLrend dos arifsstenTeils dos Winters eistei ist.
Dure
stellt, As
e
Schfrfarheitonvrarrtfeste
nis Jotzt ans;:effIhrten
el-e gros:o Anzahl, z.T1.reicho iZnpforerzeff4J-Lrende
vorl:andeasind, daron durchsniLulichanCu - •tehalt"qc”
aE,erstItLen
reta&r,lt
rarrsials Vnrsatraterial
fi*fte,
Te41 dnr
nrze
w-Irdsioh
auv
nrissum
Wage
aufbnrni-
Kurf^r ahS den feilAn Tmpregratiorsor4endoroh
oacr ein At:slaug=svarrah an '7onn,4n we-den !,rarn.
as Elr,c)re
7fenn
tds jrntztaudgefk-rtarAr!miten noch nicht genitzen,
en lassen,
das
re1,1
ti
Iy
nihr.oh~hint
IO.
-
yrtrd,
dans
so t-Prkockenden
::rattquellen
riwden
cit.nen
sien
F16s3ex.
eisem
riloh
tohtigstem
dargbaubetriebe
zweeke
und Leariravene
der
:haetzharns
Tiere
Stollen
(1,!, das
Untdet
re3
i>ohwierigkeiten
dea
nKohet
en Peldtej.lim
und Cisto
sowis
Tdryaina
entstol:en.
Ersohliessurg
gele,"
durohzie
Gebietss
attni.cftafidn
wingchat
itotte—
Steneken
untersue)len.
Untorsuckur,gsareitnn
stef1e:7 grz
cater
gednekt
wercen
• tne
risRdgen
Arbniter
erurg
entnornten
flallangen
dureh
den
racht
ctia : .;achteriMblit.
keinn
weiterer
ir
nur
:kasserrittln
sowin
La:.;erstatten
_n gryfaserer
uen
Aus den
kfinftigen
Es nmptiftlt
a re
6.
in
rardruck
wird
herstslinn
tleh
2e!tn
lessen,
dure::
:lInrrlas-heidin14?; ein
Teil
rv?)r Betriebs—
karn.
r-nn grØastenteils
au3
einneitisehen
werden.
dn,-; 13.Ser.ternb,!r
T9I2
gaz.
.Teuser
/
,NorgdsGeologiskeUndersekelso
Bergarkivot.
B3s-
1.
Ran oxt
över
befarl
erfEltet
en av Po
den
I=
24.7
£8..1
Mi7e m.m.:
:almfUrekomsterna
ligga
Porsangerfjordens
botten.
temligen
flat,
bestående
mar fast
fje11
fram,
havet.
Langs
an mindre
dtupt
till
till
Skoganvarxe
den blIr
framkomliga
bruk,
oth
på den tid
laopar
sydöver
DErifXån
fortsEtter
Men fEr
till
ar dalen
till
och
Invandrade
elvdalarne
vter
sig
Nere
oth
begge
I dalens
går
Laxelvens
Estsida
finnas
endast
hu
gångstigar,
Efter
ligga
tiro
fjordbottan,
en del
amå gårds-
som uppfEides
med undantag
av 2 styck
.1hefoucningen
I dalen
uppmot
i dalen
vtg'gen mot Karasjokk,dit
ellerhortnyttade.
fInnlEndare.
Evar
- midt
De barakker,
1 gång,
var
god bj3XJAsktg
strEhker
efter
kom-
Hamnebukt
malmfUlten.
obebygd.
htljd
och Sorgazelvarne,
Skoganvarre
helt
fErfallna
övrigt
de olika
undersakningsdriften
- Laxelvan
dampakibsanl8pstedet
från
1 dalen
med små sjEar.
och derlflån
havudvEgen
Uvrlgt
och hAllet
som sen
Från
sormnr.
den nya
men far
en helt
s fylda
upp
300 meters
elv
trånga
med klUvjahNst
Laxelven
an stor
sig
Er texxEngen
Ungme
till
Rittavands
kapell
nEsta
med myr.
dalen
dalar
strEcker
mot fjorden
- med bielvar
fffillstuga.
fErdig
över
rEttning
del
tacket
rinner
Xaxlnelven:
Laxelv
nedre
upp
vestsida
nerskurna,
rinner
vudvEg
I dalens
stigande
dalans
som 1 sydlig
av grus,
- Becennelven
bildande
Estsida
i dalan,
mot gjorden
Skoganvarwe
Er mest
samt
Wrjar
eftet
furuskogen,
syd6ver.
iE endomsrEtt.
All
grund
tilhErer
likaledes
bexg
all
med undantag
vattenkraft,
Samtliga
med broderns
- tilsamman
gar s tilhUranda
de hanz
staten
Chr.
Ankers
eger
oonsesslon
Schjalberg
till
gruvdx1ft
malmanvismIngar
arvingar
arvingar.
axvingarsinaxEttigheter
Vestbotn
av de av statan
ett
gårdsbrdk
egas
- med undantag
Vid Consul
till
sålda
av R.M.B.SchtBI-
avnågra
Perssons
anvisnIn-
dEd,
R.M.B.SchjUlberg.
på 49 mål.
gårdsbruken,
Vid
Det Er ikke
Sverlemna-
Ildskog
fErvErvadt
av staten.
sfExhållande:
Innerst
Apx11 ut
i fjorden
till
llgger
isan
Renöy s 25 km. ut
vanligen
1 fjorden.
från
sist
Året
i Januari
1929
var
till
dock
I
sist
trafikan
innstalldes.1913 blev av Ing. Neuser för Spinzigs rakaingttfardt andel
arbeten på Karinhaugent Toppajarvi och Silpa,nokka,1917blev för ett
norskt intresseselskaputfardt endel diamantborringarpå de stora rustzonerna omkrIng sjön Gagga. Arbetet leddes av nuvannde majOr Smith vid
Ofotens malmfelt og
och dr. BrRstad. 1930 befors faltet helt från Karas-
jakk ner till fjorden av docenterna Carstens och Böckman samt 2 inGeniorer
med elektrlskamalmlednIngsapparaterfar att saka efter guld och kopparfOrande qvartsmalmer till Orklas nya smalteprocess.
•
Provta
Det har blitt taget prover i stor utstrUkning, men med mycket varierande
tesultat, detta beroaude dels på malmkoncentrationernasojemna fördelning
På farekomsterna,dels på dan bredd som blitt provtagen. i ået följande
4) Tiberg (T) Olsson (0)
Er anmarkt, av hvem provan taGits: Nordenskjöld (I
Witt (W) Stoltz (S) undertecknad (C).
eolo
De bratta rJ&Llen på begge sider am dalen bestå av sedimentara bergarter,
huvudsakligen sandstenar och qvartsiter av przambrisk ålder, yngre En
dalans bergatter. I dessa yngre bergaxter har Ikke påtraffats malm. Den
dalen harskande bergart kr granstenar av olika typer - skiffrig amfi,
( bolit massformig gransten - massformig hornblendsten - klexotisert gransten m.m. Underordnet farchomma ccdimantgra ber6arter: qvartsit som starre
eller mindre linser samt oruna kalkstenar som smala inlatcringari grönstenarne. Vidare finnas glimmerfarande och gneisliknande skiffrar sart grafitskiffrar. Malmerna förekomma alltid i
anstenarne ofta i narheten av kon-
takten mot qvartsit och der granstenarne aro starkt veckade.
Malmförekomstt er:
armalmerna och kisfare.
komsterna eller rättare rostzonerna.De farra uppvisa åter olika typer:
Man har 2 helt olika typer av nalmförekomster:ko
regelbundna,lagerformiga Impregnationszoner,oregelbundna impregnatioaer-
zoner av fattig Impregnationszonermed lokalt rika men små concentrationer
qvartsgångermed klumpvis rik malm. Malmerna falja vanligen grönstenarnes
farskiffringsplan,men kunna gven.fflja
tvArsövergåendispricksystet,
Rostzonernaupptrfidasom lagerliknande impregnationszonerav betydande
langdutstrUckning.
.
1
Malmernasu
komstsfitt:
Rostzonernas lagerformigaupptrgdandel ofta ledsagade av kalk inne i en
eruptiv bergart kan fgrklaras på så vis, att de bildats vid sub-marina
eruptioner av laval senare omvandlad till grgnsten. De eruptionernaned-
fdljande exalationer av jernklorldha så av samtidig utveckling av vdtes,vavla eller genom organiska processer utfdlts som svavel- och magnetkis.
Efter att danna utfdllning av kiser och kalk, tillsamman med mekaniskt
utfdlld slamm, bildat en kisimpregnation, ha nya eruptioner bildat nya
klsimpregaationer.Vanligen har man 2 å 3 paralella rostzonsbgddar,vid
Gagga - fdltet kanske 9 skycken. Fdrekomsten av kalkstanslager inne
grgnsten kan likaledes fdrklaras som submarina utfdllningar av organisk
natur. De 1 lavorna upplgsta kopparhaltiga sulfider ha så vid avtagande
tryck och temperatur utdifferentierats och avsatts scm Impregnationer.
Sanare har vd1 lokalt egt rum en utlutning med efterfgljandeutfdllning,
hvarvid rikare concantrationeruppstått. Dette borde speciellt vera fallet der malmerna fdrekomma tilsamman med qvarts eller som typiska qvartsgångar med klumpvis rlk malm. Angåande malmernas uthMlighet m.m. kan
ikke dragas slutsatsen frånmalmigrakomsten av Sulitelmetypen,der malmen
utdifferentieratspå stort djup oeh sen Inpråssatsi eller i nlirheten
av
kontakten av aruptivenochdar maImernas huvuddimension Ar mot djupet.
•Lalmminaralsr:
Let oftast fUrekommonds ralmmineralet Ur kop ar7lans. Cu S - som teore2
2
tiskt skulle hAlla 79,8 % Cu och 20,2 % S, men en del Cu dr alltid ersatts av Fe. Ett prov av ren, utlockad Cu - glans från en qvartsgång (C)
visade:
Cu
Zn
Fe
74,3 %
5,6 "
2,5 "
1 6 "
Bornit - Cu S + Gu2 S + Fe S - med varlerande fgrhållande mellan de olika
sulfiderna, så Cu - halten kan varlera mellan 51,o och 71,o %.
ropparkis Cu S + Fe S - med 34.6 % Cu, 30,5 % Fe - 34,9 % S. Kopparglan-
sen oxiderasfort i lAften dels till gr3n malachit 2 Cu 6. 002 H20 med
57,3% Cu mera sållantill blå laznr 3 Cu 6 002 med 55,2 % Gu. Gedigen
koupar finnes dels sekundårt 1 dagen som små fiskijg11 men dven i skållor på flere kg. vigt - dels fint insprdngd 1 grönsten. Gedigen 7uld år
en enstaka gång påtrdffad. efagnetitfinnes fint fgrdelt vid de flesta
förekomster,hvilket fremgår av de higgaPe - halter, som de flesta anar1yser utvisa. Dessutom fgrekommer magnetit på ett par platser som små,
kompakta, Cu- fgrande linser och vld 0aggasj5n som en stor, men fattig
•
I
impregnation i hornblendesten.
Jeraslans lirmindre ofta att se. På kopparnalmsfnre
komsternaser man på
några platser svavelkis — Pe S2,men der
emot aldrig magnetkis, PeRS (n 1)
1 rostzonerna Mr deremot svavel och magnet
kis de dominerande mlneralen.
no bde rrlans,MO S2 — ser man vld några
fnrekomster, Zinkblende Mr ikke
synlig med blotta ngat, men malmerna hål
la dock i Cu — fattiga malmer
från spårupptill ett par tiondels % — i
rikare ma1mer upptill 1 % samt
i den rena kopparglansen och borniten
upptill 7,5 % zn. I rostzonerna nr
Zn — halten vanligen 0.2 — 0.4 %. Ros
tzanernas malmer hålla något Nickel
vanligen 0.10 %. Betrgffande malmernas
silverhalt fnreligjer endast några
få prov, visande från 0 till 11,67 gra
m per ton. IlSorjaiseni—antce —
i intet, der malmen upptrUder tilsam
man med qvarts, Ur gjordt en omfattanr
.
de provtagning, som visat en sauldhalt
av 1 mede1ta]j18ram
pr ton. I
ett prov från samma plats har funnits
en clatinahalt av 1,6 jram per ton.
I rostzonerna ha på ett par platser.e
rhållits2 gram Aulpr ton.
eskrivniar,
av de olika kocsarmalmfglten.
- nere i dalen nr malmerna samladepå
två fUt.
f
i
Laattevarreoch Lemmevarre
,
falten,1lingre
upp i dalen ligga de isoleradefUltenRus
sevand,Akkasvarre
Reforenfla,
samt på vestsidanav Laxelvenytterligar
enågra
ttevarreflutetliggar mellan hUgfjg1le
t 1 nst och Brennelven i vest,från
Cstbotn 7,5 km,mot syd till Aslakvand
et. :::almernas
stupning gr i stort
sett i den nordliga de1en mot syd, och
i den 3st1iga mot vest. LUngst i
nordvest 2 km. syd om Cstbotn ligga Laa
ttevarre ca Mnka walmerna 4 å
5
parallelar,rege1binden impregnation av
Cu— glans i amfibolitskiffer—
tzAktighet 0,6 — 1,20 m. — fall mot syd
. ImpregnationenUr ganomgående fat—
tig — med korta lokala, rikare partie
r. Strax syd hgrom kommer an rad pa—
:ra1leler av sanma typ — Rittavandsca
lmerna— IlinglutstrWcatag
er 1,5 km. —
•aMktighet0.5 — 1.5 meter — fgll
svagt not syd. På en plats ligger en
cr.
20 n. lång ivartsgång,mgktighet 0.1 - 0.3
m., f3rande gedigen koppar.
Syd hgrom kommer Rittavandshaujenesmai
mer— fIere parnlleler — fall mot
;ast — impregnationerav Cut-kis, Cu—
glans och bornit lokalt rika, men
nycket oreje1bundna.Det ser hgr ut att
vara nk;ot 1itet ma-la3ver hela
. 2rov från dessa 3 £Urnkomster ha get
t:
Pii
vtagon
1/441.
Laattevarre cajnnka (N):
0.65
4.94
- a
(n0):
1.00
0.4
4
Rittavand nord
(N):
1.25
0.7
2
syd
(T):
1.75
0.68
Rittavandshaugen
(S):
0.30
6.79
I•
6.
-
Cu. Zn.
Låttevarre paffinka)
( (C)
0.68 0.02
mSktighet 1.20 m. )
Rittavand
( (C) 0.31 0.00
rnktichet 0.6o r.
4
OlUs .
S.
Fe.
0.36
3.50 86.54
0.27
2.50 87.00
tegynna 1.5 km. SSO. om Rittahaugen och strncka sig cr.
Gambnus.renesmalner
2 km. 1 S- Ustlig rdttnin.g.Eår upntrnder en hel del paralieler av vexlande typer - t.ex. Impregnationer,delvis mycket rika - en Cu - glans fnrande magnetlins lnngd cr B m, stUrsta mnktighet 1.0 - lnngre syd en 300 m.
lång Zon, scarsamt impre3nert ned god. Cu - långre mot syd en gång, upp,
sprnngd i 90 m. långd, smal och fattig 1mpregnationmed an kort rik con
•
centration- mflktighetdar 0.80 m. impregnation av Cu- kis, Cu- glans och ;
bornit samt ikke så litet molybdenglans, hvarpå år neddrivet en synk. I
danna gångs fortsnttning mot n. kommer 3 paralleler, flnekvis ren Cudans, gående tvårsUver grnnstenens fnrskiffring.
Prov från Gamhaugene ha gett:
Gången med gedigen Cu. (N):
0.4 % Cu.
10 prov från olike platser (S):
ovtagen bredd: 0.10 - 0.70 medeltal 0.40 m
ø
: 0.34 -10.91
% Cu.
4.90 %
''rovfrån rikare platser till flotationsfUrsåk:
t
Cu.
Zn.
S.
Fe.
OlUst.
(C) 5.78
1.97
1.78
4.40
79.40
(C)14.16
(mMetighet1,o m.
UMolybdensynken"
)(C) 8.82
(mnktighet0.80 m.
Magnetit linsen (0) 4.39
0.57
4.82
8.10
62.22
0.00
5.54
7.70
66.46
0.77
1.45
35.90
59.90
(Nedre Gmhaug
(mnktighetllo m.
(Ovre Gamhaug
3I sydlig råttnimg från Gamhaugerne fortsntter Ater flere malmzoner S:
'Sorrnisenantca - nalnerna fall mot vest, typ som fnregåendel men mera
ofta ned gvarts son g:Ingmassa- mn:delghet0.2 - 1.o modeltal 0.40 m.
.iDen 3stligaste malmzonen Consul Perssons 2
På
Nr synlig i cr 900 m. lnngd.
en rikare plats nr drevet en synk - neddrift 8 m. - fall 450 S V -
'mnktighetenhffr0.70 m. qvarts med Cu- kis samt 0.70 m. fattig impregnat
Ition. Den mittre Joh:s Perssons r.7 = lnngd er. 700 m. smala rnnder av
rik malm, osammanhår7ande så att det ikke kan ses, om sa=
gång eller
.flera tnttliggande smågfingar.Den vestlija Sch 31bergs7å,?- llingdcr. 1
kn. typ lik Joh:s Perssons gång - anala, osammanhUngande ränder av rik
dessa 3 gångar ligga flera korta caralleler av samma typ.
I
Llingsti S.V. ligga liknledes vid laccetomternanågru korta malmer av
! sanna typ. Lnngst i S.O. - mUjligen samma gångzon som Joh:s Persson tråffa
7.
.
flera qvartsgångar, delvis utan mal
mnring. På en av dessa Ar neddrevet
en synk cr. 11.0 m. - Joh:s Persso
ns eller "guldsynken",följande an
qvartsgång av 0.15 - 0.50 m. mAktig
het, fbrande klunpvis Cu- kis, CuI
0 1,_4ns
och bornit aamt nagra cm. irpresnat
ion 3ver och under qvartsen. det
Ar i påhugget rivdenna synk, att msn
en gång tr=ade gedigen guld. Pro
ver från Sorgaisen antce fA1tet:
Consul Perssons synk (N): prevtagen
bredd: 0.8 m - 1.48 % (X.
Joh:s Perssons gång ( N):
fl
0.3
Prevt--.enbredd:
Consul Perssons gång)
. - .
m. - med 0.80
((S)
från 3 platser
% Gu: 1.81 - 8.26
Prevtagen bredd:
Joh:s Perssens gång)
0.18 - I.00 m. med 0.55
( (S)
från 8 platccr
% Cu: 0.12 -15.15 m. " 3.13
SchjA1ber3s gång
Provt-agenbredd.
)
0.21T- 07(U-E7 med 0.38
(
(S)
7 crov på 500 m. 1Mna'd)
Cu: 3.80 - 10.o3
" 6.16
Consul Perssons gång)
( (0)
rin-5-tighet
0.80 m.
)
"Guldsynken"
medelmAktighet 0.30 mf
provet taget i syn- ) (C)
kens hela
Cu.
Zn.
1.80
S.
Fe.
OlAst.
0.09 0.61
4.20
81.16
Cu.
Zn.
Pe.
OltSst.
5.49
0.50
5.20
78.50
5.30
17 prov från "guldsynken" tagna 190
8 och analyserada i 3u11te1n gav:
1 nrov (tagen i dan
) gav
75.6 gr. Au pr tcn.
1
"
9
4.40
"
3
" E.;a7
1.10 - 1.25 - medeltal
n
1.1
6
"
6
"
" o.15 - 0.33
9
9
ti
0.20
6
"
spår av Au.
2 prov frfinLappatomtarna gav:
Au - spår
- 3.17 och 11.67 gr. pr. ton.
1923 tojc,nja pwov av Ins
cni3r StUre, båda i syn:,can
och i dagen nordUver
till
2rovon
nu analyaerada av Se.!=elksKomiska
13ureauoch
MAktighet:
Au. gr.
. t.
15 prov - 0.15 - 0.50 med 0.30 1.3
-2.6
Joh:s Perssons gång )
med 1.
från synken till
( 10 prov 0.20 - 0.85 med. 0.47 1.1 - 2.6
mad 1.8
19)0 m. N.7. derom )prov
0cnsul Perssons gång)
från synken till
( , 6 prov 0,2 - 1,0 -med. 0.42: 0.3 - 2.4
med. 1.6
i*ju m 14Y.derifran )
Lappetomterna:
3 prov 0.25 - 0.30 " 0.27m 1.3 2.6
" 1.3
Ganhaugerne
från 4 paralleleri
6
" 0.20 - 1.50 " 0.70n 1.7 - 2.4
" 2.1
sydliga fAiLtet)
"Guldsynken"
av samtliga prov: (40 st.)
maktishat: 0.33 m - Au. 1.3 gr. pr.
ton.
3 prov ha blitt undersdka på Ag. Au och
Pt.
Måltighet. Au.
Pt. gr. pr. ton.
Guldsynken:
0.15m
17g
UJoh:s Perssons gång:
0.60"
ft
1.9 spår 1.6 "
Oversta Gamhaug:
0.50"
2.4
0 spår
Det kan temårkas, att vld galdvaskerie
rna i Karasjokk av och till trffffas
grå Pt-korn. 1 kn. syd om Juldsynken 7 km. SSO om Ustbotn kommer vid
Aslakvand åter en del malmer.
an plate år neddrevet en synk på en kor
t
lins av magnetit, førande svavelkis och
nAgot Cu-kis måktighet 0.2-0.5 maImen har dock gått ut i synkens bot
ten . På dstsidan av Laattevarreffilte
har man nere vid Ustbotn flere obetyd
liga malmer av kort utstråckning - 30
åC0 m.
Prov hårlfrån (S) provtagen bredd: 0.8
5 m. Cu. 0.68 %.
Vid Karine1ven strax dst hatum kommer
3 paralleler. På en av dem år neddre
et en syhk.-fall bratt mot syd, mdktighst
2.50 m. ft.tti3impregnation av Cu
och svavnlkis.
3 prov hAriftt.n(S) provtagen bredd:
0.36 - 1.50 med 0.85
% Cu.
: 1.17 - 3.23 " 1.82
prov från synken (C):
Ou.
Zn.
S. Fe.
013st.
Måktighet 2.50 m.
0.52 0.03 3.61 0.20
74.68
ord hgrom koilk:ler
4.5
, km. syd om Ostbotn
ne melm, som anses scon
Mtets mest lovRnde fdrekomst. Malmen
- 6vervågande Cu-glans med något bor$
ni; och Cu-kis samt temligen mycket mag
netit som imprez.nationi en nästan
nteslutande av hornbl,nde bastående ber
gart, underlagrad av qvartsit. I
a1meT1 nnrhet går ett band av ornn kal
k, denna nven delvis malmförande.
et Nr gjordt ett stort antal skUrninga
r - 45 st.- på malmens utgående,
ten att man dock fått klarhat Uver mal
mens upptrUdanda - om flera parallekr eller, som det ser ut av 2kgrningarne
slå:ge„ett S-formigt veck. Likale\desfallet o):1,r
t.I de två synker, som neddrivits cr.
10 m med fall 450 mot
Plresthar mal
m,n11 beegjeJ-J.tt
ut. 3ee
synker Lirnu fuUa av vatten - hvilet fUr dvr1t gUller samtltga uynker lno
m fUltet med indata3 av "guldsynfln".Malmzonens bredd i dpen nr 1 med
eltal av samtliga skUrningar 3.0 m.,
:rav fUr det Ustxa pextiet 5.0 m. Und
er antagande av ett fall av 450 skulle
den verkliga mgktigheten vara resp. 2
och 3.5 m. Maimzonens totall
Ungd Ur cr
E00 m., varav det Ubtra partiet på cr.
200 m. långd år det rikaste - midt Par4;ietcr. 250 m 11ngt år fattigt - och
på vestp rtiot cr. 100 m. långt
rinnes ett kort, rikt parti. Prov från
Karinhaugen ha gett9
OstRartiet: generalprov((11
% Cu: 5.30
(7L.0)
2.32
synken
(0) mgktighet 2.8 m 2.75
5 prov
(0)
provtagen bredd: 1.10 - 2.55 med 1.70
m.
7,Cu.
: 1.39 - 3.90 " 2.73 %.
fl
9.
(5):
4 prov
Vestpartiet:
0.18 - 1.67 " 0.63 %.
( % Cu.
2 prov
m.
med.1.30
- 1.80
1.10
bredd:
( provtagen
0.85 m.
oreud:
(N) provtagen
% Cu. 1.26 ech 2,05 >
1,60 n.
bredd:
vrovtagen
% Cu.
(0)
0.77 %. Malmen i sknrningarne
(0)
Kalklagret
dre
2 prov hgrifrån:
bredd:
provtagen
yend
malmernas
Lgngst
malmer.
sydliga
aima
ai
paraileler
. tij Cd
niiktigprovtageu
2.20 m.
het
hgrom
Strax
S.O.
Unga
qvartscar
11‹:ga
an.
0.26
0.o2
0.1
Karinhaugen
ansez
20 m. 3ver
3vervggunde
6 km. S.V.
som den nezt
lovande
f3rekomsten.
ongivninen
av Cu- glana.
uoptrgder
I kullens
rin
sUdra
hår
fot
har
(3):
som nåst
Oztbotn,
På en kulle,
4 paralleler,
man linser
av
klunpar
Kalikura
från
40 m.
upptill
korta,
- kurul
OlUst.
2.50 97.76
0.30
Boika
kommer
Pe.
S.
m. med lokalt
- 0.3
amfi-
i skiffrig
h.!.:rtfrr_a:
K1or2r och Kalfluru,flera
-
Syd om Bj3rnhå1an
ar.
Cu.
men fat-
Cu.
0.60 ;,;
Cu. Prov frfin
gven sedigen
vid Xnlikuru
Cu.
0.26 m. - 2.17 ;.4:.
bredd:
ProTtagan
Cu- glans,
sig
1.60 n.
par
ett
trgffas
- regelbunden,
jilnka
2rov
S.C.
bredd:
(N) provtagen
mot Laattevarrefåltots
mycket Lzgnetit
.n.ed
_pptill2.50
(C)
på
Ust-
från
syd
8 km.
(Carrog=u)
B33rnhålet
som Laattevaire
typ
1:_prvgnatiJn
St.u‘s
vid
i nord
% Cu.
% "
- 2.2
2.1
sfledes
U.,t,
met
år vanligtvis
fall
avtagit.
hastigt
Cu - halt
skårnIn-
flere
hvarpå
malmer,
3.5 km. 20. tifl
från
sig
strgoker
LemilevarrefålLet
paralleler,
nalner
Son=asdalens
si.de
m. - 1.8
".
1.0
1.0
!I
11
(a)
ClUst.
flere
V3st jertm
flere
åter
malmens
men i dessa har
csar år gjorda,
Prev hiårifran;
bredd:
(N) provtagen
2c,
m. % Cu: 1.37 och 2.83. 1 km. syd om
och 1.18
Kusavarre
man vid
har
Karinhaugen
(3)
1.04
min-
gav:
Zn.----5 1.
gstre
r=lrgndor
rika
med amala,
lokalt
som voro
-
nalihUgarne
nalnar
mindre
flere
ligga
bli
skulle
4.93 0.27 1.47 3.80 84.54
5.11 0.97 1.54 4.70 35,78
2.70 89.58
o.Tg
0.21
2.17
2:20 m.
gstprtiet:
plats:
Vestpart1et,r1kaste
platser
Fattig ri i från bee
irLs.aaen
nalm
Doesa prov
Cu.
em
på friek
att
(C).Den rikastemalmen var
utkastad.
var
fattigasto
den
ech
bortkj3rd
"grecinvittrad"
flotationsfUrsn
till
prov
togs
viltAade
gr nu så
liggande
skgrningarne
Av de runt
missvisande.
ner
spragning
fUregåenda
utan
en provtagning
Z.
1.20
a
som h3jer
impregnation
av qvartsit,
<
,;jort
-
I
sten.
,
nktighet
har Ou- halten
I synkens botten
vertikelt.
en synk - ar.
N:r 3 - gr neddrevet
gått
I:
"
"
"
2
3
(2)
(T)
i s'amra skgrning
bredd:
hgngandet
0.44
m.
5.0
1.60
3.79
1.20
4.0 m.
(B)
1.5 m.
(j)
2.0
(0)
(NEco)
2.10
m.
1.5 m.
2.0 m.skrgdm
hela massan
synkan:(N)
hnr
0.5 % Gn.
ner till
Provtaren
Parnllal
0.80
10 m. :Ialmen står
ha gett:
Prov ilgrifrån
100 m.
40 m. mgktighet
Iag - Inngd cr.
-5kt 1g1'et 1.60m. Ett nallanliggande
m. På parallel
- Igngd cr.
N:r 3 - den nordligaste
1.60m. Farallel
150 m. -
N:r 2 - lral c:d cr.
2.25 m. Paraliel
i 34 sknrningar
itedelbredd
ytter-
500 n. Igngd -
i cr.
nr synlig
parallelan
80 m. Den sydligaste
cr.
i grgn-
fortsnttas
ma1merna 1 dagen, må tvnrslaget
gvertvgra
Fgr att
liggare
impregnation
och sen kommit in i fattig
mnlmfgring
mel obetyde1ig
kvartsitlng
1gencm ett
har gått
450 S.O. Tvnrslaget
fall
i iTörskiffrinens
malmerna 1 dagen.
dvartvgra
33.0m. ftir att
indrift
tvgts1ag,
vet ett
nr dre-
sydstda
Från kullons
på ma1mens utgående.
en 50 skUrningar
Hnr Rr
jernglans.
ses något
malmfgrande - / qvartsiten
- dessa likaledes
1.24
1.48
0.48
1
(S):
platser
provtagen bredd: 0.50 - 1.75 med. 1.06 m.
: 0.10 - 6.69 " 2.19at.
% Cu.
9 prov från olika
Prov till
Zn.
Cu.
01Ust.
Fe.
S.
1(0)
malm, parallel
av uts-ornngd sorterad
tagen
flotationsf3rs5k,
72.36
4.10
;
%.:
1.03
3-70 0.0
tkura 11,:ga en mgngd ma1mer. HvaIncheugene - cr.500
‘ nundt omAring sd.une
1 0 15 m milktig
;
cr. 3 meters
Prov hgrifrån
som fört
, fattij
:Lipre t;nation
sgrdeles
rik
en civart3raud
to=
malm.
impregniiticdnen I synken - exal.
4.E0
% Fe.
flere
provtd,..an
- 69.39
paralleler,
1 km. mot syd och svaja
(S):
åt
med
0.10
:;lut
dock
vid
(S)
rrovtagen bredd: 0.00 m. - 7.56% Gu.
genera1prov av 15 ton pr±ma malm (S) 11.69 % Ca
27 " sekinda "
1.67 "
1.73
rxs
b2
( Porsejaure)
m.
djup.
23
0.62% S. -
800
cr.
fgra rtk malm. I en synk, nedrireven 11 m.
som klumpvis
har man i en 2.30 m. nkii
- su -
av 135 m. mot syd en impregnatienszen
Enr har man på cn strgekning
nnala qvartsgångar,
Polkokuru
impregnationer.
åt nord - små fattiga
m.
sen
"
,U
qvartsma1men
% ordst.
lokalt
mot s.
0.
(C) 0.57% Cu. - 0.co % Zn. -
Hnrlfrån
rika,
fortsntter
men oregelbundna,
ytterliare
bredd 0.7 m. - 1.25 % Cu.
cr.
vid BUrsvand
fUrst
cr.
1 km. Prov hgri-
I.
Ytterlisare2 km. mot S.0st har man i SlUtkedalen en del fattiga, smala
3mpregnat1oner.Det 5r hår, att Chr. Anker har sina autnin6ar.
Stwax Ust
_on Poike - knru lig;er flere obetydeliga,men lokalt rika malmar. Som
3.c.cm.001
kan anf3ras, att Seval L'orsfr3.21
en kcit qvartsgång hår drav ut
I och berttransporteradeflare lass ren Cu- glans, mea malmen tog slut vid
I
cr. 4 meters åjup. 1 km. syd om Poike- kuru tråf2as vid Langvand oeh sto-
1
ra dolnevund åter flere wlmer t.ax. en sång 170 m. lång
mAktighet 1.10 m.
1 en annan gång, Ulngl 50 m. MATictighet
0.80 m. I en synk vid Langvand 1.0 m.
imDregnationmed 0.05 m. ren malm.
Frov-:;a;z7en
Prov h Arifrån:
dst cm
nrov
0.7
kredd:
0.85.med.0.73 m.
c;
Cue
1400-3.66 med.
1.63
(S)
Poike-kuru till Larks-0.55- 1.50
and - 4 Prov (S)
"
0.C.3
0.92-4.24 "
2.63
vid Lanrd
2 prov (S)
"
0.23 "
1.44-2.30 "
1.31
0.70- 0.90
1.53 m.
(N)
Lajrnd
,m-dora
Kfl -na:4,
3 ;1atcer
3.30
(S):
provtagcn bredd: 3.I5 m. 17.71 % Cu. 1 km. 3st om Poike - kuru -3
km.
S.V. frtn Ustbotn kommer vld Lilla (nordra) HoImevand 4 paralleler, lUngd
flere 100 m. regelbundna men fattiga impregnationer,med kortare, rika
partier. F.B.r
Ar Ilere skånaingar och synkar - fUr Cansul Rerssons rilkning
LtfUrda cv InreniCr Svnnb.rg. Ett prov från "Svanbergs szink",der Ou-slansen ir si i±n
lupre-neradt,att det ar nAst,n cylUjligt,ett se den mcd
;lotta cirs,c
- således en tymisk "koppar" skiffer - gav (C):
Gu.
Za.
S •
Fe.
OlUst.
2.65
3.0 0.96
4.63
75.64
( I)
3.82
O
)rov frUn)
olica
( (3)
( provtagen brcdd: u.35 - 0.70 m. med 0.67
piasor
(
37
5,)1;
a
)
Cu.
--'S
-
: 0.3 - 3.35
1
.73
1.99
CU.
ocra nde
VL:A
"
pe den korta provtasna
hsen. Andra prof, ta_na på 1.3 - 2.0
hre,", viaa:
?iovtaren brd.:
7str9
ti
2:
3:dje
4:de
miielI
(T)
(0)
(T)
'(0)
4,Cu.
0.24
1.25
0.85
1.23
0.72
0.95
400 m. Uistom Lilla Kolmevand har man vid Alkaisen ondan åter några malmer
smala fattisa impregnationer.Prov hårifrån (S): provtagen bredd: 0.66 m.
;
% Cu : 1.33
Frånmalmerna1 SlUlkedalen- de sydligastemaImerna1 Lemmevarrefgltet,
f3ljerså en strTdkningav ar. 4 km. hvurpå inga kopparmalmergr funna,
t1Ilsman kommar till Russemandsfgltet 8.5 km. SSO. om Polke-kuru
13 km. syd från Östbotn.Hgr bar man på en strgekningav cr. 1 km. en rad
av paralleler,dessaWren f3rbundnamed tvgrgåendegåagar.Den vanliga
typen gr lanrqvartsgångarav upp till ett par dm. bredd, iblandomgivna
av impregnationer.
Falletmot syd. QvartsgAngarne
f3ra klumpvisren Cuglans,och nr det på de rikareplatsernaneddrivnaflere synker.
Prov hgrifkånha gett:
Frovt en bredd.
synk N:r 4 vid 6 m. djup (T) 1.50 m.
fl
1.04
" " 14 "
"
"
1.20 m.
0.80
" " 19 "
"
"
0.30 m.
0.40
n
6
7
(S)
1.00
m. (maIm
igrus
(gråberg
2.33
1.01
0.06
(0) 1.50 m.
1.80
(8) 1.0 m. (ma1m
(grus
(gråberg
4.02
0.24
0.04
(S)
{ åbe5 7
22.90
4.23
0.24
medeltal
4.06
0.87
m. (ma1m161
4 prov från )
) (S): 0.5 - 0.8 med. 0.64 m. 0.29-2.97med 1.44
ollka platser)
Cu.
Zn.
S.
.Fe.
013st.
Grus från synk 7 (C) 2.77
0.15
0.84
6.60
73.94
Straxsyd om dessa qvartsgångarhar Sundstr3mdrivit en synk på Cu- rlk
impregnationav kort lgngdutstrgokning
- ett stuffprovhlirifrån
(C) 11511
15 % Cu. Igngremot syd - har man i en synk en 0.15 m. mgktig qvartsgång,
zed rosor av Cur-kis, Cu- glans och bornit,falletmot öst. innu 1ghgre
syd mot Russevandet0.30 m. qvartsmed Clk-glans - fallethnr mot nord.
omkringStora Russevandetligga flere mindre malmat:Eiretvand
1Ru.ndt
t
;El3boh6jden- IngashUjden och Gåsvandsmplmerna.
Syd hgrom kommer så åter
!en strgekningav 4 km. fritt från 01.1malmer,tills man kommertill
-
l
Akkassrarrefill-tet21 till 23 km. syd om Ustbotn,den sydligasteCu-
ImalmfUrekomsteinom
n
hela fnitet.HAr har man en massformigbergartav
3 upptill70 m. bredd over hela sin massa sparsamt
impregnerat
med Cu- glans och magnetit,med oregelbundna,spridda,rikare
i2.5km.
och
från
partier,11Ingd
mast 1
fnitetssydliga,m
inst mnktlgaparti.
1 3.
Prov hgrifrån ha gett:
% Cu.
Provt en bredd:
3 prov från rikare partier (S) 0.55 - 1.02 med.0.71 m. 1.32-3.83 med.2.54
0.35
1.60 m.
(T)
0.37
1.50 m.
(T)
0.85
2.00 m.
(0)
I dalens vestsida ligga vid Reforsngsbdcken ett par paralleler, 10 km.
syd om Vestbotn. regelbundna, man fattiga Impregnationer,mliktighetuppt111 2.0 m.
Prov hgrifrån: (S) provtagan bredd: 0.43 m. % Ca. 3.95
(C) mgktighet 2.0 m.
Cu.
Zn.
S.
0.35
0.07
0.30
Fe.
01Ust.
5.4 76.38
På Laxelvens vastsida har man så vid Caopivarre - 15 km. syd från Vestbotn
impregnationerav Cut-glans med lokala rikare partier. Prov från ett rikt
part1 (S) provtagen bredd 0.50 m. 9.80 % Cu. Vondajokk - likaledes på
Laxelvans vestsida 11 km. S.S.V. från Vestbotn, an Cut-kis fUrekomst av
200 m. lgngd, med rikere partier. Prov hgrlfrån (S) xxxxtaggx txtefl
provtagen bredd 0.50 m.
m
1,
l'
2.26 % Cu.
9.32 % Ou.
Ute i fjorden på an holme Takte kilpa 28 km. ut från Hamnebukt liggar en
fUrekomst av helt annan typ. Holman Rr en cr. 1 km, lång och ett par 100 m
bred. StUrsta hÖjd 8ver havet cr. 30 m. Bergarten Riadolomit, yngre ffn
1
Porsangerda1ensbergarter, fallet f1att mot N.O. Dolomiten Uvertvgras av
flere zoner av qvartsrgnder, som 1 dagen bilda ett ngtverk, då dolomiten
dr bortfUrd och qvartsrgndarna stå kvar. I dessa qvartszoner som har an
bredd av ett par m. sitter klumpvis ren Cur-kis.
uthållitret mot d u
tptarmalmernas
t.
Som frumgår av beskrivelsen av de olika kopparmalmafgltenhar 1 flere synker Cu7shaltenfort avtagit mot djutet och till dels helt ouh hållet gått
bort. DA, som fUrut ngmt, samtliga synker, med undantag av "Guldsynken",
nu stå fulla av vatten, har jag ikke på något stg1le kunnat konstatera
detta. Uppgifterna hgrom gro tagna ur Professor Notdenskjblds rapporter,
/ som grO mycket nykternt avfattade. Det kan raturligtvis resoneras som så,
1
att då de rika concentrationernaha så liten utstrUckning i fdlt i dagen,
detta likaledes kan vara ti11f1llat i utstrUckningenmot djupet, och att
pan dgrfUr akalle traffa nya rika partier nerUver som ikke gå upp 1 dagen.
/
“UsfUrekomsterna.(Rostzonerna):Dessa ligga liksom Cu- malmernalsamlade
t
flere falt. De Inre rostzonerna börja vid Uversta Rittavand - 3 km. syd
• IPå
r
ifrån östbottn, gå fHrst mot N.V., svgnga så mot vest och gå nar 1 Laattetil-rara1leler
varre mvren — delviE.1.).
1 km, nvd Mgnrinm bliv
3fln
ter
aynllg
1 2 kmn.
;are
1 km.
utstrifekning
syd Mrom
2 a'3 paralloler.
åtar
fnrt
=lmtypon
- oftast
inclusive
- så
vld
5.3 n.
2 n.
derav
skulle
spritnjt
detta
13.nuden
sig
Uversta
frisk
ner
Ustbotn
ran
- avUnger
anta
3 kn.
- bestående
rostzoner
på grund
utgåande
man på hola
syd
rostzonen
kan Iconstateras
maln,
på
derp, likulades
av rostzonernas
h.:r
desza
tyder
ikke
på frisk
lattavand,
main
från
Ytterli-
i 3,5 km. lnngd
biZdd - fallat
fastUn
parulleler.
- rfttning
syd
23 km. ZT..mel1ertid
på 5 platser
• 1.rald:;ens
-
på två
Skulle
skflformig
oar9l-N1flr
?ndast
km.
fslr,ksj:Irne.
svavelkis
jerlbetifekning
1. 5.3.0.
- 9.5
fitrbt
en sammnnhngande
syd - delvis
synlig
EUrifrån
:.G.
hilja
mot
bli
denna
17 kn.,
strUckning
nonl1gen:
om Ustbotn
- dectigi.et
svavelkis,
med fall
av oren
cr.
not
W.
ir=nelven
-
2.5
km. vest
om Xnudzens
maktijieten
.rjerdt
2 når1L-ando
av svave1k1s
vid
uliteLTa.
sprntlgt
sig
några
del
ltr Irevot
an
;s72velkis
syd
ikko
kalk.
kenmit
2 km.
dook
On-kis,
Sta=
:ar-1tij,hot
tC)
:,'
cli,
c
.,
Pe
OlUst
2rovt;:s.n
1ångre
till
ikke
sett.
nalm.
~..
2.0
Frov
Sk:welvand
._
reval
Fors
i
synk
synk
(1)
hår
de insn
1.0
en stor
3.0n.
Asiaksynk.
0.16
0.45
0.57
0.:3
0.45
24.33
24.04
25.27
30.50
31.10
23.10
31.50
31.70
23.18
0.14
0.30
skårning
roat:zonerna
0.25
fl
cr.
m oren
håller
1.0
0.14
Fiske-
av rostmonerna
Gto1assan
ffån
FOT3
överste
1 Ust
drovet
na1n
nUktighet
br2d.:
(N)
(N)
man vid
3.0
Ou.
N.:rfldsons
Seval
synlig
måkti2;het
år
hår
hankabakkans
11.&:endet,
Lffngst
syd h:trom,
m. Typen
mot syd har
Skavelvflnd.
m.
k.
3.0
lik
mot
Lisi; om synicia
nrxr rå frisk
i boa7e
syd hUrom har
fallet
27"nd:;-r.s
provtaj3n
helt
3vervtrgande
- 2.5
tenlijen
om As1L-ukv:xn1 - nnlmans
syr.112;
nyekct
Något
men ej
som jag
ned nr:ot
doek
grundnassa,
magnetkis.
nri-aen
m. Vid Skavel=d
15o mot Ust.
skfirningar,
består
ri.4"ktiatatan
i entsig
i rostmenan,
stor
2.0
skrninL:ar,
i?allot
ner
1.5 m. t111
wnd
cr.
synk
25.0
0.15
22.10
0.09
0.11
ha
IL
15.
Provt -en bredd:
/.3
S.
Ni.
0.10
-
0.16
2.50
-
Ca.
. verste Piskevand (N)
.
"
(0)
1.40 m.
?
-
Ltt prcv taget av Ingnnidr Stdre friinKnudnens synk, provtagm bredd 1.50 m.
:,-)tt
2.2 Trr.Au pr. ton.-Ztt andrg rostzonsfUlt Toponjårvi 11gger Unt om
'toraRussevand. Långst i nord har man vid Stuevandet 3 paralleler. På dan
ord6st1igastecarallelan har man gått in på malmen med ett 20 m. långt
tvårslng,och sedan fUljt ma1men med fåltorter åt begge nidor tillsammans
i
,
ock endast 7.5 m. Fallet år 450 met S.O. - mdktigheten 2.30 m. oren kis
nd efter hångandet en 0.2 å 0.4 bred qvartsrand, h811ande något synlig Cat1m.I en skUrnine;strax :1.7.om tvårslaget år mAktigheten 3.0 m, ffvenhdr
.adsamma crvartsrand.På den sydvestra paralle1en år neddrevet en synk av
k.,r,:ner
- nu taIl med vatten.::åktigheten
uppe-avsvara cr. 1.80 m. Efter
t
f
1:::::ande
har
t man haft rik Cu-kis impregnation. Ett.prov (C) Rv den utortoradeCurimproationen
gav 2.77 $ Cu - ett annat prov (N) 3.57 7,;
Cu.
land alla de skårningar, som blitt gjorda på rostzonerna, år detta dan enda
lats, der Cu-malm varit synlig av någon betydelse. Om Cukisimpregnationarfortsåtter at begge sidor am synkan, år ikke undersdkt. Rostzonerna forb...
dtta sen fram till Stora Russevand, men på ingan plats år friak malm synl1g.1
I
'521j,den
av Toopajgrvi rostzonerna blir 4 km, inclusive paralleler 6 km.
rov från skårningen N.V. om tvdrslaget (C)
.;;-;
r'o. 7n.
?e.
S.
tovta6sn mnti•het 3.0 :1 0.32 3.22
17.06
24.10
rallel 1 (N) provta,sanbredd: 0.30 - 1;:>
Cu. 1.39
013st:.
46.50
-
st:Sratarostzenarna 1igca 53t och nord om sjdn Gagza - den 3yd11gaste
.rsilalen22 km. nyd fsTinUstbetn. Lalmern“ h:trh511n betyd/igt mer magnot.L.3
:77n
dt,tv?-,
ilireenie roctzonerns. I det brtittafjUlet på Jadaa Ustaida
L
r :n
att flertall - krflake9 st.- peralleler, den Uversta 450 m dver hav-
tt,På en 11ngd incm kartm av 6 kn. och fortsZttmndeutcm kartan, som minnt
_en på hela denna
bi,11er,
ra11
flere tiotals km. UntUver. strilckningår det
_
i
ÉiJst
på 2 platser, som mnn 'språngtsig ner på frisk mnlm. I skfirninTar
på 1 n Unrsta parillalin aes pa on pl;:,ts
1.0 m. oren kis
sch
-
3st darw: 3.00 m.
mot N.C. Ltt dir,:tantbcrdial
1.317ovrn desza ski-lrairYar,
visade on nåktighet av 1.20 u. I dm andra
PYuningen på en sydlijare
parallal1nt;rnner i elvan var måktighetm 2,5
m., nvuvel och magnetkin inpregnation.l'rovhdrifrM ha gett: (C)
-
Provtaren måkti het.
Cu.
Zn.
1.0 m.
0.22
0.09
30.66 29.80 27.88
" masnetkis "
0.8 m.
0.17
0.62
25.44 37.20 25.88
sknrningon
2.5 m.
0.19 0.09
19.35 25.90 40.66
vre kisskårningen
, 2(.1. 2
S.
Fe. Olbst.
Prov från alika platser:
Cu.
. (C)
(N)
Ni.
0.44
22.10 0.10
0.66
0.05 cr.33.0 0.10
(å)
I ett prov från 3 platser
S.
(N)
2 gr. Au pr.ton. Från norra nndan av Gagga-
4 paralleler, som strilekasig
nord bver fbrb1 Melkevandet fram mot Toppaffirvirostzonerna, på en låhgd
Ivandet har man åter rostzoner,
delvis på
':tv4 km. Hår år gjort flere skårningar, som dock nu delvis nro igennrasaGe. :3,ktigheten,a.upptill 4.0 m. kds och ma6netkis imoregnation.I ett
dmantborrhfl hnr skulle man ht gått genom 3 paralleler, hvardera på 10
ir,eters
bredd. Detta må vå1 bero på att hålen kommit att gå snedt oå fallat. I ett hål 1ångst i nord var milktigheten0.30 m. Prov från 2:dra
; parallelanfrån vest (C)
Cu.
provtagenmAktighet3.50 n. 0.07
(c)
In.
S.
Fe.
OlOst.
0.32
15.96
21.70
46.52
0.02 Cu.
20.80 S.
i
0.12 Ni.
-aghetitfUrekomstenvid Gawa: Vid nordbstra Undan av Gaggavand tråffas en
ci3l3randemagnetitimpregnationi en huvudsakligen av hornblende bestående
tergart.De prov som tagits på de farut omtalta rostzonerna vise
ett Overskott av Pe Over svavelkisens sammansåttning.Detta beror delvis på inblan-
dad magnetkls, men i de affall som erhållits vid framstållandeav kiscoi
r
centraterf3r guldanalyser Kr Fe- bverskottet st3rre nn som motsvarar magnotkisens sa-an.511ttnins
och må derfor bero på inblandad magnetit. Vid denr_af3rokomst har ::agnetitenblitt da-td=innrci*, minaralet. Enr nr på cr.
200 meters långd gjort ett stert antal sknrningar - malmzonene bredd antas
ara cr. 50 meter - fallet bratt mot vest. Prov av sorterad mnlm från en
1,
r
L3y111C(0)
rt
i
•
20.30
S
.
1.60
Gu.
0.12
7n
0.06
013st.
67.56
2å vestsidan on Laxelven - 20 km. syd om Vestbotn kommer det 4:de rostzor
flfl.tet:
Silpacokka och Guotkavarre. linrUr gjordt omfattandeundersbknings.iarbeteni hopp am att trnffa Cu. rikare partier, brytvUrda scm exportkls.
Yid Silpacokkahar man 2 paralleler, tillsammans med cr. 1700 meters längd -
fall mot Ust och vid Guotkavarre -,liggande 1300 m. vest hgrom ett par
rarallelerpå cr 400 meters långd, fallet hår mot vest. Malmen - svavel
G,3hmagnetkis-imoregnationmed någon gång synliga Cwa mlneral år hår bunden till kalk. I en synk på Silpacokka - gången, neddreven 27 mn har man
en Uredd av zer ån 2 m. rånder av kozpakt svavelkis. I en stor dagstross,
2-'srax
syd om denna synk, "Andreasskårningen"ses fattig kalk fårande 1m:ragnation.Jag kan hår lkke undlåta att beinårkalatt då jag i an del
rapperter över Silpacokka - dock ikke i NordenskjUldsrapporter- ser t.ex:
"rich copperore" - "sorted ore contalning mora than 10 % Cu "eller OM.
tndreasskårningen:"ualmindeligrikt utseende kobter och svavelkis i sto-
i
re klumper" eller vid Toppajårvi tvårslaget: "he supooses in the hanging
expertermi
sstaglt
på kopparkis
och
den fårgnyans,
tåt
svavelkis
Ilot,
rich in
coppersig
to have
2.5 - 3.0
% Cu"
så må jagsom
tro,
att
dessa
1
anTar nar den anlå,)esav sol. Sjolv har jag sett ytterst sparsamt med Cuaim
och Stiger Clsson kunde hellerikke nåvisa någon rikare plats, men
,
;Dustod
att nan 1 "Andreasskårningen"hade haft något Cu- kis, som dock nu
var bertsprångd.J:ingående
rostzonernas bredd och måktighet, vill jag berirka att breddeu kan vara betydligt stUrre Un nntigheten. Om såsom t.ex.
vid Skavelvand malmens utgående år i en bratt fjållvågg, så-ser man, att
(
rostzonenår obetydligt bredare gn dan verkliga måktigheten. Går an flatliggandemaIm ut i dagen på flat terrång, så kan bredden bli betydellgt •
atUrre ån mliktigheten.På en plats vid ToppajSrvi, dar bredden i rapporter uppgcs till 3.0 n. - har jag klinnatkonstatera, att måktigheten var
3.0 m. vid Aslakvand ser jag mUktighat ontil 23 meter", men i synken der
år mUktigheten 1.0 meter. Då det i en rapport talas om rostzonerna av 60
meters bredd - må datte vål fårstås inclusive, mellanliggarde, ofyndiga
lag. Prov från Silpacokka ha gett (C)
Provtagen måktighet.Cu.
Synken sorterad kis
Andreasskårningen
•••••
Zn.
0.11 0.08
S.
Fe. Olåst.
45.02 45.20 4.58
1.50 m.
0.33 0.07 21.39 27.30 17.90
..toir
(0): S:- 15 - 23 % - Cu: otetydligt - 1.29
Vid Reforsnå.)backen,
strax syd om Cu- malmsfårekoTsten derstådes, har man det 5:te rostzonsffltet.
Lar 1:anen7igt -yr
cr. 1 km. 1n
- 4 å 6 meter z±:ktig
skall vål vara bredd i dagen - med cr. 20 % S. och 0.6 % Cu (Lenra kunde
- vid mitt besåk ikke återfinnas på grund av tåt dizza). flndre rostzoner
!.!
finnas spridda på flere platser lnom låltet.
Resume 6ver malmfårekonsterna.
LT.Ze
rec-elbundnaiznre, ation=alzerna av typ Laattevarre pajUnka, Rittavand, I
I
o
1
3J;5rnhå1et,
Lilla Holmevand, ReforenUs Uro på grund av sin regelbundenhet,
ftast atora DingdutstrUckningoch en mnktighet av från 0,5 m. upptill mer
ua 2'm. de fdrokomster, som nro de mest inbiudande till en regullnr drift.
11 cr:denn-tmalmtyps uthålliget mot djupet har man dock ingen
erfaring. Men
Idessa malmer Uro genomgående allt fUr 0u- fattiga:
4
Medium.
Provtat-enbredd:m.
Laattevarrepajgnka:
n
(N & 0)
(0)
(N)
(17).
(T)
(C)
(N)
(0)
(W)
(C)
(S)
(T & 0)
(0)
(S)
Pttav.wid "
m
n
Dj3rnhålet
n
Lilla Ho1mevand synken
m
1r
m
6 prov
m
6 prov
i
Reforsnils:
ti
1.00
1.20
0.5
1.25
1.75
0.60
1.60
2.20
1.50
1.50
0.67
1.70
2.00
0.43
Cu %.
0.44
0.68
4.94
0.72
0.68
0.31
0.60
0.26
3.82
2.65
1.99
0.84
0.35
3.95
Visserltgenvill de rikare partierna btljaCu- halten något, men på andra
- sidan må erinras, att de rikare proven Uro tagna på mindre bredd, så att
. fattig impregnation ellar rent gråberg, sam må brytaa samtldigt, kommer
att nedzUtta Cu- haltan. De ore elbundna malm
erna, såsom Rittahaugen,
22haug,Sorgalsen antco, maimorna rundt ob Poikokuru och vil Russevand
6ro ju oftast mycket Cu- rika på de platser, der oroven gro tagna, men.
I-..gr
må arinras, dels att proven Sro tagna på langt avstånd från hvarandra
och på rikare platser samt dessutom på umå breddor, så att hSr vid en regUliår drift rAmaImens Cu halt kommer att bli betydligt mindre.
:!edeltal.
IGumhaugene:
I
(KonsulPersons gång:
m
m
i "
;JohannesPersons ging
m
ft
n
Sabergs
,
r,iisccvand
-
a
10 prov (S)
3 "
(S)
1 "
(N)
8 "
(S)
1
ri
(N)
7
5
1
1
1
"
1
"
n
"
(S)
(3)
(T)
(0)
(S)
rovt -.enbredd.
m.
0.40
0.80
0.80
0.55
0.30
0.38
0.64
1.50
1.50
0.87
Cu. %.
4.90
6.25
1.48
3.13
5.48
6.16
1.44
1.04
1.80
4.06
1
Medeltal.
Provtaaen bredd. m.
•
t
•
as
21.-Lt
-
4
2
"
"
(3)
0.39
1.63
2.63
(s)
1
"
(N)
0.80
1.50
1.31
3.80
3 prov
Polkekuru
-
(S)
0.78
;Det ar på malmer av denna typ, att det i korta synker visat slag,att Clr
haltan fort avtagit mot djuset, eller helt fUrsvunnit. Emellertid åro en
del av dessa malmer vårda att nårmare undersUkas. t.ex. en impragnation
Gamhaugene, der jag 1 ett prov scm skulle representera "god" impre&nav
tion fann 14.16 % Cu och på en annan nlats nå samma malm 1 ett srov på
,"fattig"impregnation fann 5,78 % Cu. på begge platser med en mifktighetav ,
1 m. Vid Kardnhaugen kan man med sikkerhet gå ut från att man i det Ustra
artiet har cr. 2.000 ton rhmalm med mInst 2.5 % Cu. motsvarande 50 ton
Gra.
bt
hvar meters ansånkring efter fallat, samt deswutom an del malm på
rikare aartiet i vest. ?Tåråter står dock att konstatera mnlmens fort-
mot djupet. Att man i de två syr4er, som drivits hår, har mistat
:Y-Ittn-Ing
kan bern på fUråndring av mnlmens fall. Vid Poikekuru får jag det
intayokatt den myeket fattiga impregnation, som tvUrslaget kommit In på,
år parallel N:r 1, odh skulle i så fall malmens Cu- halt på ett djup under dagen av cr. 15 meter ha n2stan gått bort men att det kan naturligvis
åven tånkas, att ma1mens fall fUr2ndrats så betydeligt, att den kan tr5ff - vid ytterligare indrift av tvårslaget. I wjenkenpå parallel N:r 3,
att Cu- halten vid 10 meters
er aan i dagen har vacker raaln,upaa,-es
Idjup 6ått ner till 0.5 %. Stoltz uppgar att man vid Poikekurul på en
"agd av 740 meter, och madelbradd av 2 m. skulla ha en Cu- % av 2.26.
Nr svårt att fUrstå, då medeltalat av hans 9 prov hNifrån vid en
brodd av 1.C6 m. visa 2.19
1 sarov(11
"
a
prov visa:
Ca. cch anc;.ra
srovtacen bredd
1.50 m.
3.79 % Cu.
1.24 "
2.10 "
(hång
It
2.00 m.(liga, 1.20 "
" (0)
1
Evad angår de inre rostzonerna, der man på ett utgående av 23 km. endast
1
(1
0)
11
1.50 n.
På 5 platser gått nor på frisk malm, så Nr det ju bmUjllgt att uttala
anta att dessa 5 platett medaltal av rostzonornas måktia!ht och 'avalitetoch
sig om, hvad man har att vånta hår. Skulle man v.a
air reroentera
1
a . aasau-L:om
rostzonerna ega uthållighet mot djupa
4-4.
.
gen erfaring har -
nvarnm man dock 1n-
sh skulle hår finnas avsevårda mångder av Cu - fatt1g
- impregnation som deswutom skulle vara temlig litet maanetkisfUrande.
kias
yUr var meters ansånkning efter fallet skulle då, under denna fUrutsått:
ning, kunna påraknas - 125.000 ton råmalm å ar. 24 % S. motsvarande ar.
50.000kisconcentrat. To Da arvirostzonernaskulle, ltkaledes under samca fUrutsattning,kunna leverara ar. 10.000 ton kisconcautrat, likaledes
ucffiligamaånetkis
n
fri. I G- --a2fltatsrostzoncr skn1 e, under samma f6rstsEttning,finnas ofantliga massor svavel och magnetkisimpregnationer,
men har Ur de llingstarostzonerna på Gaggas Ustsida andast underaUkta på
cvå platser odh dessutom aro malmerna så magnetkisfnrande, att ett kisconcantratharifrån, åtminstone fnr tiden, torde vara osalabart.
Silpacokkaoch Guotkavarre - rostzanerna liroav mindre betydning. Om kisInrekomsternakan val sagas att de ikke ha något aktuelt varde, med den
ravarande marknad fUr kis, men kan mnjligen få i en framtid. Jernmalmen
i. Gagga nro val varde1nsa. De Uvriga kopparmalmerna och rostzonerna nro
fnr litet undarsnkta, att uttala sig om.
Uoufaren mnin.
:e undersUkningsarbeten,som hittils utfUrts, 5±loikke nog omfattande fUr
att berakna hvilka mnngder av brytvnrd malm som finrefinneS.linrfbrerfordas ytterligare arbeten. FUr att konstatera malmerea och dan Cu- halt,
som ken påreknas 1 den brutna råmaImen, må det efter malmernas utgående
gjUras titttlIggandsalitrningermed an bredd av minst 1,60 m„ Då terrgh
gan eudast undantagvis passar fUr undersaknIng av malmernas djupgående
r..ed
tvt-slag, må datta ake gaaom reaarift nv ayakar odh faltorter i deesa. Skulle d±amantborringanyNndas, måtte hålen på grund av tialmernas
crege1bundanhetunttaa tomligen tatt knuske hUgst 20 m. mallan hvart
,
På rostzonerna sku110 deranot diamantborring vara att l'redruga.
av nAara capeator ajordt boritaniaaar ver uppfaren malm, som dock
snaas vara aldelas illuseriska. 2n bermling finnow for Kartnhaugan,
admhaRgene,Sorgaisen aace, aolaekuru och malmerna deramkring samt Rusaevand,ner till 30 meters avsilnkningefter faliet, 825.000 ton råmalm
å 2.; % eu., motsvarande 22.000 ton metallisk koptar uller 740 ton pr.
neters avsnkning. Denna berrsiening
framkoramerpå så satt, at han t.ex.
4for Johannes Perssons malm, på en 1nugd av 900 m. antar en ranktighetav
1.0 m. och en Cua halt av 5.11
då Stoltz:s provtagaing från 8 platser
endast visa på an Drovtagen bredd av 0.55m.
-
3.13% Cu. och från de
andra malmerna i snmma stil. 2n berN.kningav en annan extert, omfattande
endast Ustra Karinhaugan, Paakekuru och några av malmerna deramkriag,
fanner fcr hvar meters avunnkning efter fallet cr. 6.700 ton rans1m å
2.4 % Cu. motsvurande 160 ton metalliak koppar.
f
1 sventue1tadl1
:
skulle en gruvdrift komma ± gång, så måtte från de ollka ffiltenanlaggas
linbanortill ett centralt liggande flotationsverk nere mot Ustbotn och
derifrån linbana till lasteplatsen.Skulle concentratet småltas på plat-
sen,så kommer man i kollision med staten f5r skogens skull. Skeidning av
! Cu- glansimpregnationer&-•ikke mUjligt, Ett prov från Karinhaugen, hvari
liclappast
syntes Cu- glans, och som jag trodde kunna hålla någon tiondels
7% Cu, - h611 1 verkligheten 2.17 % Cu. Skulle någon av de qvartsfarande
malmer komma i drift, kunde deramot atskradas dels en Cu- rik smaitmalm,
*.;
dels en
fUrande qvartsma1m sow tillslag vld smaltningan.
fictationsfarsak.
Let blev på sin tid gjordt forsak med "Elmorisering"av malmerna både
! Sulitelmaoch vld Metal1ursiskaPatent A. B. 1 Stockholm, men med dåligt
t•-esultat.
De flotationsfårsak,som nu gjorts i Sulitelma visa att man
47,ed
malm av Karinhaagtypen,d.v.s. beståande av Cu- glans erhåller ett
concensat med 53 % Cu - med en utvinning av 92 % av Ma1mernas Cu - 1nneUåll.Plotationsfårsakpå malm från Gamhaagene, med till stor del Cukis har gett ett concentratmed 34 % Cu - med 93 % utvinning.
Emeller-
tid var det materialjag medbruktatill flotationsfUrs5fber
k liten. 1ngeni8rForfangmenar, att hade han haft mara material,Skulleresultatet
blittUndå bEttre.
7
:.Eventuel
undersUknin7.
Skulle nu Paris - kontoret vilja riskera an summa av t.ex. 100.000 kr.
vidara undersakningar, så skulle i fUrsta hand detta galla Karinf'raugen
och Poikekuru. Vid Karinhaugen skulle drivas djuptgående skarningar och synker aven på det fattiga mellanpartiet. Vid Poikekuru skulle
tvarslagetfortsattas, tills det overtvarat de i dagan liggande malmerna.
Skulle dessa undersMaiin_rarge ett gynsant resultat. Kan man aven underska n7igraav de mera lovande kopparnalmerna och kanske de inre rostzonerIna.
Sulitje1ma
Jan.1932.
Pr. Carlson.
I
Avskrift.
F- 0
Få :ilhasokka foren:irfor tiden 4 større indsk„H-rinTer og
avblotnin2er, dos har inen
av disse nået den f ste formation, da
rustzonen er av en overordentli2
er y:undo
t.
I den sndre
kommet så lån-t ind (8 mn lana-og 4 m. dyb) at man tør
udtale sig med nocenlunde beste2ithet. :(9.12.2assen
danner her et las på
mellen 3 os 4 meter med ualmindelis rik utseenda: kohherkis 02 svovlk4s(samt en del na2netkisl dels i store klunner dels rigt impre2nert.
.;.fter
h.vadman uden analyser kan bed;jmne, så er vistnok denne forekomst
-
feltennes n.est lovende.
er delvis av naturen og delvis av
orntalte shj,rinjer flottet i en lengde av ca. 2000 meter.syn til denne
fortettelse
ked hen-
1:od dybet kan oolyses, at der naa
Silbasokkas nordre skraaning findes en naturlig avslibting i faldretningen visende nalnzonen blotlast i dagen for kanske omkrin2 150 meter
eller mere.
•Stiger Olsson o2 jes,er blit enige om det tidli2ere telegraferede forsla2 nsmli2: hurtigst mulis at få konstatert malmens fortsettelse i d7bet ved en s'Hnknin::
paa foriten
Der bar saa samtidig tases prver
i vintnn:
i visse afstande (sis 1 meter),
saa nan kan faa en best nr ,r-rdi for hele dybden efters=arbeidet
skrider frem.
orslaets
en3:eltedetaljer vil blive forelast af Stiser
elsson.
EfcirjeiTforlader em.netom Silbasokka vil je:):
henvise til
Traf.
::51ds r,!.7Tort,
uder
:orenzkj3ld
elin: ri, et
':Wor
ford:;:merden evenfo-.;amtalte voration.
har ;:un set
:r.ed
lidt koberkis),
underlinde
da den overliende
den:an2;kuni te sees på 2rund av
Ferr
laT (en fattIH svoylkis.
del av formationen umulig
nTe
rustzone , der
- 2det hele. Det er først ved de senere dages arbeide blit mulig at
bedømme hovedmassen av malmen. - Nedenfor er en skisse af omtalte
$ arbeidsclads,der netoo er det sted som hr. Nordenskjöldbesøkte.
Ancrness
sftepeRiw*En
3/LB.9.70kAw
,b2.RtarZonew
Sni
no
OsTuNDERt/66.1„n
.3-ovl-
/t,";?,,
'V x X 91-X
X X
"" . ,::
.
-•
•
•••
4- X x X
XX
r •
-
ACZert,
X If
-
DETITlåsiVE
.3VOn.
LAG FIED
-
4 lerni•EMOJ
st-
eala.4
•
DErf:'/GESTE
Ot
•
2.
3
4
SM•
Få Akkeuvarre og Gotgonvarre blev jes desværre forhindret
1
1
fra nogen større prøvetagning eller befaring, da feltene her
var
sne-
dækkede. Dog toges enkelte prøver, som skal beskrives i min prøve-
- rapport.
Poikekure-suhar ogs.„:i
en tildels meget rigt uteeende malm af
kobberglans i amfibolitisk grønsten, der gjennemskjanisaf et kvartsbånd med store ansamlinger af ren kobberglans, At denne malm turde
være brytværdig fremgår af følgende beregning:
Snor
Kvartsbånd med renkobberglans f80 % Cu ) vil
antagelig holde ca 30 % Cu og grønstenenmed
impregnationmindst t % Cu.
Se fig. 15 cm.X 40%
250
265
'
•
GRØNSTEN
x1
2
- 450 cm%
125
bvb
tifSD
ICOMER614x1.5
Cu-halt:
400
- 2,2
hvor 265 cm. er den eventuelle udsprengningsvidde..
. 'Efter strøset er malmen blottet i ca 185 m.4 men der er ingen tvil
-] wa at man ved skjæringer vil kunne følge den langer. -Da stedet
.k
besøgtes kom en kvart4ang skydende ind i bunden av den senkning
som nu er under arbeide. Det er da en mulighet for, at der kan blive
1
(
en overskjæring eIler forskyvncing i formationen, eller kanske, at det
4
nye kvartsbaand bliver malmførende.
Med hensyn til Poikekure er jes enig med Prof. 0. Nordenskjbld og Stiger Olssons forslaz om stollens fortsettelse mod den
vertikale samkning på parallel 3; dog bør visstnok den ret overSEr
stollen værende skjæring ikke fortsettes, men sankning foregå oaa
malmen i nordre skjæring indtil samme dybde som stollen, hvortil saa
drives sideslag. - Den nordre skjæring bør foretrekkes, da faldretningen her er mere bestemt og malmen rigere og mere lovende. -
Antase-
lig vil findes at parallel 1 paa en eller anden måde er bøiet vestover, så man muligens ved stollens forlængelse ca. 80 m. vil overskjære både parallel 14(2 og 3.
POIKEKURE
adm
\et
4-4
sÆtIK
#2.
5
AleIVÆREHDE
acrier
4-.11
sroLL
--
51.
—
-
I I
•-
I i
1
I I
40.4
P
/
re/
N.R.
3%;511.1vE°
MoPolvonERsr
PIALM
iåR.17109L
yENK
- -
-------
Ga.ønsrsts
.5~
xte9 ars
MSkJÆRIN
•
f
•
•
-
-
--
Det var meget vanskelig fra slige malme som paa Poikekure at få
nozen enkel orøve, der kan ansees som retfærdig fra de nuværende
'arbeidsbladse. Foruden i en fin im2regnation optrær malmen i
an3am1inger og linser, som uforholdsmessig meget forriger en liden
.
prøve, hvis saadanne koncentrationer treffes.
Det bliver da nærmest
- 4 en skjønssag hvordan prøven skal tages.
ht
Først senere, naar arbeidet
er mere udviklet og en ,.elserie af nrcver kan tages, kan man sige
at nrøvetagningen vil vera bestemmende. - Fra Foikekure parallel 2
tc,:eJ en 2jennei_snitspr4ve
fra den nye s•n:ning
ca. 2 meter nede.
-
Paa Karinhaugen findes uden tvil en av de vigtigste forekomster inden feltet.
Da malmzonens bredde er fra 3 til 15 meter
og afdekning skeet i strøkretningen i flere 100 metere længde,
staar det tilbage at konstatere nalmens forhold i dybet. - Der er
mærket på østre Karinhaugen to pladse, hvor ingenizr Tiberg og
Direktør Knudsen har anbefalet at sætte ned diamantborehuller.
La disse pladee er valgt lige i det hængende af malmzonen, vil
borehullene kun være av lidet værd, thi trtffes eftersøgte formation
vil dette høist sandsynlig ske mellem 5 og 10 meter nede. - Paa den
.nden side taler forekonstens strøg i dagen absolut med benyttelsen
_
I
av diamantboring.
Rustzonen sees nemmlig tydelig at danne en hel
række af strzzforandringer: fra den ene retning kanske hele 1000
til den anden.
Faldretningen bliver da som oftest tilsvarende ube-
stent, så der kanske tranges en hel serie av borehul for at konstatere malmen.+)
- At strænge ud en større skjæring over hele malmens
bredde og derpå ved samkning følge malmen nedover er her, efter min
ening, at anbefale. -
Desverre var det ikke mulig at få nogen ny
przve fra Karinhaugen; doz er der ingen tvil on at malmen er brytv.rdig efter udseende og de nange tidligere tagne prøver at dømme.
Kisforekomsten på Øverste Ende Laatevarre
har i en længde
af ca. 3 km. en rustzone af betydelig nektighet, lige op til 23 meter.
:alnen viser sig endnu i dagen eom en tæt streglignende impregnation
i en skifrig bergart, og i det li7zende af denne danner kobberkisen
i en lzs kalka2tig kvarts stzrre koncentrationer.+)
•
;
).
Se fig. side 5.
*). Forekomsten har meget tilfælles
med fen paa Silbasokka.
Efter udseende at
ø
SIENK
På
MPLM
Mi9LM
M.PLM
aoRttius.
ANW3r5
X444y
v#940
..1KPLA
•t)
1
dette
retningen
er
vcrng
:fcrtsættes
^
forekomst
jevn,
endnu
taget,
ikke
kan
der.er,
stor
mulighed
synea
at
ikke
siges
lovende,
den
arbeidet
som nu
føres
gjennem
rustzonen,
.at
en
for
give
efter
malmens
i dybden
Mellem
Langvand
og Poikekura
i.rydsende
1. Smale
sprækker mellem
nution
i det
lig-rende
malmen
viser
sig
i denne
så atter ansamlinEer
at optrede
Istore
med hestemthed
for,
af
az
at
vil
striber
de
nan
udtale
i dybet
en
umfibolit
finde
samme
tid
dømme,
dyb,
blev
som at
at
impreg-
malrforekomst,
følgende
her
hver
sis om denne
vil
som her
nå
at
2 meter
rigere.
rig
og tillovende.
i dazen
et lidet - Det
fattigter
kunne
ca.
crøver
halt,
findes
for
og fald-
nogensomhelst
er
udseende
bør
Strøget
uden
så
- En sænk
veksle
absolut
scenk.
malmen,
blive
hornblcenderig
at
på
Og linSer
denne.
arbeidet
foregå
retferdig
hangende
optraede
at
nuværende
kan
i det
.
ri:lied
at
Suenken,
den
nationen
saa
igjennem'i
så
vanskelished.
er
en
vinteren
!
dog
ør,rsiwe
~UNN4£10
dømme er
--.
modif
kvartsholdige
oz med
er
meter
der
ført
lidt
ned
nedover
impreg-
til
5 meter;
fra
tEette,
derfor
bcelte meget
længer vanskelig
nede,
forekomst.
nalmimpreznationen
Det
er
jo
mere
tjennemgående.
På GoEga Gaisa
gjorde
jej et forsøgpå ornetagning;men
for
- 6 snenengder
prhver
var
og
blev
det
kunde
af
umulig
af
at
af
blev
kræve
en
en
de
af
vil
som ofte::t
engerfeltet
1
Lanskelig
er
bi.ytværdig
at
kunne
bygge
ved
tfØrte,
r
og
en
nzer
malmen
r
kan
or
rig,
disse
1
Jeg
tør
ildv‘;l.ges
et
malr.en
i
ellernrum.
•
i
r bred,
rar
angår
foretages
fra
på
et
de
skuffelser
et
1
sneafdækninger
!
ålinzen
Gosza
Gaisa
arbeide
som
store
rydninger,
mektige
og
rustzoner
feile
begreber
der
derfor
lovende
man kan
he1he4istiller
:,an
er
og
II
fra
afdækningene
til
vanskeliggjør
endvidere
nok
en
fattig,
et
hvorpa
brøver
der
tages
tazes
del
i
i
flere
av
denne
'av
ned
er
det
malmen
yed
sænk-
nosenlunde
er
gjør
de
forbigåes.
der
indtil
sa udføres
sectioner
sectionen,
på
for
snart
dele,
Om
som nu
dette
at
at
nok halt?
parten
når
forslag,
til
rig
orøvetazningen,
for
langt,
avgjøres
der
meget
i dagen.
arbeider,
udsigt.
og ansamlinger,
oz
den
hvor
resultat
forekonster,
har
dette
diattantboringer,
fremstille
dybt
største
måtte
så
malmen
den
Pors-
sig
skjæringerne
hvor
så
på
nu nået
de
og
rustzonen,
snart
avsjøre
sin
flgår
prøvetagning
linser
vintermånedene,
bør
til:
I,
prøvetagning
konstatert
skala
heldigt
træffes,
i
har
punkt
ved
små
Prøven
så
nå
denne
større
da
årsag
forekommer
at
gjenneM
stille
når
[
ved
eller
En anden
fte
i
II
Hvad
på
- Her
bestemmende
således
drift
er
større
skjæringer
en umulighed,
endnu-ikke
i kkerhed
dette
standpunkt.
henstår
borttæret.
er
kun
nr.
maimb1&/ke.
der
e
gang
små
så
til
øvre
Ejennem
Hvis
thi
size
nuværende
punkt
er
Den
udskudte
lede
en
få
afdækninzer
- At bestemme
este
til
jeg
det
iman
1
iden
kun
ufuldstandi
halt.
skal
på
os5.
3
jeg
3 måneder.
at
rette
så
kur enke1te
ufuldstærldig.
jordafkastninger;
prøver
1,
prøvetazning,
over
Med hensyn
l
også
og
tage
at
skjærinen
udspræflgninger
om malmens
.
til,
fra
større
tid
nr.
ned
derfor
foretaa.es
slig,
dette
kisgangene
komme
przve
bredden
vil
hindret
taget
taçe
skal
taage
at
malmen
prøven
videre
sænkniger
med bestemte
hvis
den
malmgangen
hængende,
.
r-llensteeller liggende, er den rigeste, og halten over det hele
elleYiover den eventuelle udsprængningsviddeudreEnes.
Skal diamantboring foregå oå feltet, må man tage i beregning de ofte overordentligevanskeligheder ved transportforholdene,
endoz til de nedre felter. Til de øvre felter anser jeg det for en
unulighed at transportere større materialer på sommerføre, og til de
nedre vil transporten have de største besværligheder. I tilfælde
nåtte alt ookjøres på vinterføre og maskindele og lignende dækkes
over i avVente af som=eren.
De forekomster, som jeg under mit besøk har fundet at være
de mest lovende for Porsangerfeltet,og hvor arbeider bør udføres
lirbetaf vinteren er :
I. Silbasokkal hvor der bør sænkes fra søndre skjæring
(andreasåkjæringen),II Karinhaugen, hvor sænkning bør foregå fra'den
f Stiger Olsson påtenkte store skjæring på Ø.haug samt III øverste
n4e Laatevarre hvor fortsettelse bør ske i den nu påbegynte sank.
(s) Sverre R. Holmsen
Novb.— Desbr. 1931.
Arne Porfang.
Ingenipir.
Rapport
over laboratorieundersøkelserav malm fra
Porsanger
oversandt maimrikningsverketslaboratorium
gjannem herr ingentør Carlson.
••••
••
4 01.
Rapport
IIIP
malr
labo
snder
rato
rlum
gjen
nemh
err
inge
iove
nl5r
r ilai
laboings
Carl
ratoverk
rien
siek
else
av
malm
fra
Pors
anTer,
overson.
sendtSulitjelma
1
A. Yalm fra " Knrinhaurren".
Malmen inneholdt iflg. ingeniNrCarlson,vesentligstkobb
erglans,
mullgenslitt bornitt,spor av molybdmnglans,antageliglit
t magna—
titt.
Laboratorietsonr,ave:Å fremstilleet kobberkonsentrat
og mullgans
et jernprodukt.
. ,todsan se:
Sekk
nr.
Vekt
20.40
2.134
4.93
0.27
3.e0
1.47
84.54
21.31
1.410
5.11
0.97
4.70
1.54
85.78
22
0. 4
1.17
0.21
2,70
0.6
8 •8
Cu.
Zn.
Fe.
S.
UlUst.
j.anitt
sum:
0.2
4.41
.8
4" 8
1.3
8
7
Mikroskopiskanalysevlste at malmenmitkuasesundar 150
masker.
I.
FlotaslcnsforsNk.
Nr. 1 blev foretattfor orienteringsskyld og ga:
Analysenr.1627Kobberkonasentrat
med
54.9 % eu
1628 Melle rodukt
1
CU.
Sum
med
50.8 % Cu.
85.8 % utvinning.
c‘,,t
"11(1L
-;›-C
E.J
Persanyer
0
VC.Ster-
•
1)1
(1.
Atit_stLeroi."-n
mnb/kr
o
D
8rennel,
r
v
,
.1,-.:,,,,:).4
'...:#:.»;,;;;.7'.;;4:41'
vv‘'
.i
.P.:'
•
"
•
0 en
,...
'
v
v
'
'
rv
.... •‘:-. "1: .:•-es.r"..,,,v“...t ,3
‘••St:St-<.:kti:S•
' v‘r...1/4.:
,....17y
...,
.
‘f
j.1?
zN
•
v
•• 34
v
• v
..A
o.triv• c 0 „
F;>
....... :J:, ;:åt,
"t v
v v v v
v •• v% ..){
IF; . N..;•-Y„,
„
v
,,)-,..: '•
v ,.;-- ' • •
..,
v ...
Y vt"lbse Y . y -•-•
-3
v v
v ---t-no
' c
••
-'•
v YL 1v
• ‘ --,`" ,i
y • v v
.:
v
v \v
v \v
v
v
v
V •
, V V
V
.
y
v
•1,7,7
(
9
'fa
- 4,,,
-
„
S .fida,
..,..:
'-„
v
s : kt!
(b.ii;:*:-.
.
: 't ',.•('
LI... '
i.,
9
Revt-e
.:;",s,S7.::::.
v v ,>-•
v.„,„;" •<,,,,)v ...,
v
v v v ,,,
v
v
,tv
y
\
ç.
'
,';
Lt te417;:
v
A". >-: •
.
1
L ••'
'—'ti. 4
„..124' • 4 4 • •
1
4
•
v
,,,.
„
v;s1t•
-...?
vvv
V •
v vV
rn
V
v v
S•beWvsv,
OFQCS
P
Pe
GeologiskeUnderso!<else
erg ark
(•••tt
rjsfrsone
ikotiherrnahn
Rapport
i v et
nr.:13/aL011,
1 Karinhaugen
[
e
Serpentin
og
2 Poicecaru
ta/k
Ga4,5ro,(satts.n.‘ritt-)
j++++,-
3 Soryusda/en
r;;;.—r9
A7Fibo/1"174",
Eneis
Por
johs.
,
kvar.±sitt
San9
Færden
0
i
erfei
be t
eq Knut
z
a
H eier
i
skm.
I
sommeren 1951-~J.Ferden:4
orges Geoloubiske Undersokelse
Josefinegt.
34
a
Oslo
/rn
Porsan erfeltkt.
Porsangerfeltet ligger i bunnen av PSrsang.erfjorden.
Det
fører kobbermalm og kismalm.
Våre undersøkelser i feltet foregikk i tiden 28/7-16/8 1951.
Det undersøkte område vil fremgå av det vedlagte kart. Undersøkelsene besto av befaringer med prøvetagning av malm samt
geologisk kartlegging.For befaringene engasjerte vi en kjentmann.
Om Porsangerfeltetforeligger det følgende rapporter:
O.Nordenskjøld:On the Copper-Ores in the District of Porsanger.
19o9.
I N.G.U.s bergarkiv:
Nr.
169
Prøverapport 19o8
E. Stoltz.
170
Porsangerfeltet 1937
A.O.Poulsen.
171
"
1938
B.Smol.
312
n
194o
A.O.Poulsen.
313
Analyserapport 194o
Windvolds kjem. lab.
314
Geofys. Unders. 1939 Geofysisk Malmleting.
573 Porsangerfeltet1911
W.C.J.Rasmussen.
574
"
19o8
O.Nordenskjøld.
575
576
577
578
579
587
588
589
915
»
1912
n
19o8
1912
1913
n
Il
"
Geofys.rapport 1938
Porsangerfeltet 1932
»
19o7
Flotasjonsrapp. 1931
"
E.Stoltz.
Ph. Neuser.
hunger.
S.Smith.
R.Geneslay.
F.Carlson.
S.Holmsen.
A. Forfang.
Kobbermalmen består av kobberglans» broget kobbera litt
malan t og o berkis. Den forkommer i amfibolitt.
Det er tidligere utført prøvetagnings+ sprengnings+ og diamantboringsarbeideri kocbermalmfeltene)særlig på Karinhaugen.
På Pchicecuruer det drevet en ca 40 m lang stoll (tverrslag)
og på Gullsynken er det drevet ned en synk. Dertil er det
foretatt endel geofysiske målinger på kobbermalmfeltene.
Våre befaringer av kobbermalmforekomsteromfattet Karinhaugen$ Gammehaugs Lautejgnk“Lnydejgngg). Poicecuru8 Rtittavannene og Gullsynken. Vi tok prøver av endel småskjerp
mellom Brennelv bro og Karinhaugen. På Karinhaugen ble det også
tatt noen prøver. Vi foretok en geologisk kartlegging for å
finne ut om amfibolitten er jeunt kobbermalmimpregnertekler
eller om malmen er begrenset til linser og ganger. Vi håbet å
finne store mengder fattignen drivbar malm(7ca 3 % Cu).
Det er mitt absolutte inntrykk at malmen er begrenset til
linser+ muligens ganger. Efter E. Stoltz prøverapport (169)
har malmgangene enten tilfredsstillendemektigheter men for
lav kobbergehalt,eller god kobbergehalt men for små mektigheter. A.O.Poulsens diamantboringsrapport(312) fra Karinhaugen viser at det samme er tilfelle mot dypet.
Jeg vil derforfrarådeat det leggesmerearbeidepå
Porsangerfeltetskobbermalmforekomster.
Kismalmen førerkismineralene svovelkis3 magnetkis og
2.kobberkis. Malmen finnes i noen lange rustsoner. De er lagt
inn på det vedlagte karts vesentlig efter 0.Nordenskjøld.
Rustsonene er omtalt av Nordenskjøld og i rapportene 5738
574» 576$ 577$ 578» 579» 5878 5883 5898 I disse repportene
er rustsonene tildels betegnet som meget lovende.
Det er tidligere utført endel røskings og sprengningsarbeide
på sonenes mmx men noe resultat kom en ikke til da det viste
seg å være vanskelig å komme gjennom rustforvitringenog ned
på uforvitret malm.
Av disse tidligere utførte arbeidenes fant vi bare noen som er
utført i Mordenden av Gaggavann. P.g.a. rustforvitringen er
det vanskelig å si noe sikkert om forekomsten* men det vi så
er bate fattig kisimpregnasjoni kvartsittisk skifer. Impregnasjonen er mest svovelkis+ noe magnetkis og lite kobberkis.
Efter rapportene å dømme+ synes de andre tidligere undersøkte
partiene av rustsonene å være av noenlunde samme beskaffenhetl
d.v.s. sterkere eller svakere impregnasjoner.Men mulgheten
for at det kan finnes partier med drivverdig malm i rustsonene kan ikke utelukkes.
Om en undersøkelse av rustsonene skulle være ønskeligs
ville jeg legge den til den nordre rustsone* fra nord for
Algasvouvdejavvre?til nord for Dalsvann og videre til syd
for og forbi Aslakvann. En slik undersøkelse bør efter min
mening skje ved et samarbeide mellom Geofysisk Malmleting
og Norges Geologiske Undersøkelse.Ved et slikt samarbeide
vil geologene kunne bruke G.M.s stikningsnettsom kartgrunnlag for en detaljert*geologiskkartlegging. En kan følge opp
med rasking3 spretting og kanskje diamantboringpå de mest
lovehde indikasjoner.Til røskings og sprettingsarbeidetbør
en ha en bensindrevet bormaskin. En slik maskin er lett å
transportere. arbeider relativt raskt og kan boew hull på
nesten 2 m. En ulempe er at maskinen ikke kan brukes om det
kommer vann i borhullene.
Oslo i september 1951.
Johs. Færden.
Undersøkelse
NwscsGeologisks
714A14i/
Bergarkiv(-.D.
udb-kki.
Rapport nr.:/77
,
on the
Report
(ri
PORSANGER
Copper-ore deposits
Ltuation.
The deposits of copper-ore which will be reported upon here
are situated in the neighbourhood of the river Laxeelven in
southern direction from the head of the Porsangerfjord at
69°50' to 700 northern latitude or at about the same latitude
as the Alten copper-mines. The distance of the different
ore-fields from the østerbotten harbour will be reported on
in the following.
Lterature
maps.
A treatise is contained in "Det nordli e Norcres eolocri" by
Dr.H. Reusch on page 51 and following pages on the Porsangerfjord. Purther there is a manuskript by the undersigned, of
August in 1901, by director Mr. Th. Witt, of 1904, by professor 0. Nordenskjöld, of Sept. 1905 and working reports by the
foreman Olsson, who has beenthemanager of the exploring-works
carried on there for the last two summers. Of maps the attention should be drawn to the following: Sea-map of the Porsangerfjord, etnographical map of the county of FinTarken, (No.2)
by professor J.A. Friis, of 1888, geological map of the northern Norway by the berg-master T. Dahll, besides these different
map-sketches by professor Nordenskjöld and Mr. Olsson and
others.
Lstory,.
The deposits have been known only 6 years ago or thereabout
and prospecting-works carried on to some extent in the spring
of 1901, and 1904 and 1905.
The predominating rocks in the ore-bearing districts consist of
so-called green-stones of different kinds such as gabbroes,
hornblende-schists, quartzite, feltspar-bearing rocks often
with layers of hornblende schist, further mica schist and
limestone. Those rocks according to T. Dahll and Dr. Reusch
belong to the azoic formation. Moreover there are here and
there masses of gravel and pebble/stone of glaciala origin
and postclaciala formations.
L
2.-
ineralogy. These ore-deposits are specially remarkable for the occurPence of high-grade solid copper-ore such as copper-glance
and bornite, which in pure state contain resp. 79.7 pct.
and 55.7 pct. of copper. Not a little native copper is met
with, partly as lumps and partly as impregnations in the
rock in many places. and on the whole there are many analogies between these occurrences and the occurrences of copperore ôf Lake Superior in North America. Other remarkable
minerals are copper- and iron-pyrites and nickel-bearing
magnetic pyrites. At several places the out-crop of the
deposits are covered with malachite (carbonate of copper)
and of gossan and there also appears occurrences of magnetite and hematite.
As gangue quartz and calc-spar and sometimes garnet are
met with. On the whole it can be said on the Porsanger
district that it is very well mineralized.
re-bearing The ores hitherto known are occurring within a tract from
the vicinity of the head of the Porsangerfjord traceable for
zones and
(fliaracter a distance of abt. 25 kilometers in southerly direction from
the same and having a width in east-westerly direction of toof
deposits. wards 10 kilometers thus including•an area of above 200
squarekilometers.
Por the sake of convenience the different ore-deposits will
be treated of separately. They are the following:
Ldttevarra,
Lemmevarra,
Russevand,
Akkasvarra,
Gaggagaisa
Silbasokka & Got onvarra and
T a oelvarra.
Professor Nordenskjöld remarks that "ore in considerable
quantities are found throughout the whole of this large
district".
The caracter of the ore can regarding the occurrence
suitably be classified in the following 3 heads:
3.ure
Lenses bi er and smaller masses of solid ver
COD er- lance and bornite. These lenses and masses which
ar4 very consDisuous mainly occur within the district nf
Lättevarra, Lemmevarra, Russevand, Akkasvarra and Tjappelvarra. These rich masses and lenses are probably formed
through concentration of
Imnre nations of co er-ore in rocks rich in hornblende and
partly in the before-named schists. These impregnations
are chiefly remarkable in thOse sub A)menioned ore-fields.
Veins. These chiefly carrying iron-and magnetic pyrites
which can profitably be used as flux by the smelting of the
copper-ores, are mainly met with in the districts of Gaggagaisa - and Silbasokka, and are also found in the Ldttevarra
- and Lemmevarra - ore - fields.
An occurrence of galena as yet not worked nor exactly known
but of rather considerable dimensions and situated about 10
kilometers in south-easterly direction of østerbotten, shall
only here be named.
elo ments.
I. LNttevarra denosit.
This deposit is situated 5 to 6 kilometers south of østerbotten between the rivers of Brendeelven and Caskilelven.
The rocks in this district have a striking direction now to
see by varying dippings - mostly abt. 350 - towards north
east. But the many different occurrences on the contrary
have not any decided striking direction, as also their
dipping is very varying. The most extensive vein in this
ore-field - Sor aisendalen - has a lenght.in the striking
direction of abt. 5 kilometers with varying width from 4
and up to abt. 2 meters. The ore is very rich copper-glance,
bornite and partly copper-pyrites. Besides this there are
zones of impregnations of copper-ore on both sides of the
vein reaching a total width of about 13 meters. The ore is
opened up in several places by trenches crossing the vein,
and moreover further explored by 12 shafts - the largest
one having a depth of 10 meters in the directionof the dip.
in total there are mined out in this ore-field: 100 tons
(coarsly sorted)
4.lst class ore containin at least 10 t of conner.
200 tons 2nd class ore with at least 2 5 % of co per and
200 tons waste.
II The Lemmevarra-de osits.
This deposit is situated to the west of the previous deposit and to the west of the river BrOnde-elven. The chief
occurrences are founu at
N.Holmenvand and to the southwest of the same at the Børsvand carrying chiefly copper-glance and bornite.
The ore-field (3 paralell deposits) at Holmenvand has a
north southerly striking direction with varying dipping to
The ore can with intervals be traced for a length
the east.
of abt. 1500 meters by a width of from * up to 1 meter.
In one of the deposits the ore is found in a solid greenish
schist lf 1 meters breadth, and cannot be seen by the naked
eye but still containing up to 4 pct. of copper.
The deposits are opened up with many trenches and 3 shafts.
At Børsvand where the vein can be traced for a lenth of abt.
300 meters paralell with the preceding an with a dipping
of 400 to the east having a width of from o.50 to 1 meter, thei
ore is very rich consisting of solid copper-glance and
bornite. The ore mined out comes up to abt. 20 tons of
sorted lst class ore.
We now treat of the group of deposits named the upper
field as against the lower field.
III
The Russevand-denosit.
This deposit is situated abt. 16 kilometers in southerly
direction of 0sterbotten. The extention of the ore-field
is not large, but the different occurrences carry rich
solid copper-glance and bornite. the ore-field, besides
several surface workings, has been opened up by 5 shafts,
the deepest of which has a depth of 14 meters, and the
width of the ore has proved to be from 0.30 to 5,2 meter.
Abt. 90 tonsof sortedore has beenworkedout.
5.IV Akkasvarra-de osit.
This deposit is situated abt. 9 kilometers in southerly
direction of the preceding. The veln, striking in northwesterly to south-easterly direction with north-easterly
dip of 35 to 40, can be traced for a length of 2000 meters
with a breadth varying between 0.3 and 9 meters, c4rrying
solid copper-glance, bornite and copper-pyrites. Besides
many surface workings the field has been opened up by 2
shafts (2 & 5 meters depth respectively) and an adit of
5.5 meters in length.
At Akkasvarra abt. 125 tons of lst class ore have been
mlned out.
V. Ga ca aisa-de osit.
This deposit seems to have an other character than the preceding fields. The copper-ore chiefly consisting of copperglance has magnetite for its matrix. The length hitherto
traceable of the vein which strikes north-west to south-east
is abt. 500 meters having a width of from 3.2 up to 50 meters,
on an average 28 m. The copper-more occurs in the magnetite,
partly as bigger and smaller masses, partly more finely impregnated. The out-crop of the ore is uncovered partly by mother I
nature and partly by trenches and can be followed in the
dipping direction at abt. 100 meters.
fl Silbasokka- & Gotconvarra-deposits
are situated abt. 7 kilometers to the south-east of Akkasvarra. The ore is copper-pyrites, occufring as masses and
impregnation in iron-pyrites, and is opened up with several
surface-openings and 2 small shafts. The striking direction
of the ore is north west to south east and the dipping abt.
400 to the northeast, the out-crop of the ore can be traced
for a length of abt. 300 m.
6.VII The T a
elvarra-de osit.
This deposit is situated on the western side of the lower
Laxelv-vand abt. 1 kilometer from this lake. The deposit
which has not yet been the object of closer examination
but carries copper-glance and bornite in pure solid masses.
The iron- and magnetic-pyrites-depositsoccurring as veins
are often remarkable through large masses of gossan and
have not yet been the object of closer examination.
roduce.
Adding the quantities of ore mined out by the prospecting
work excluding the ore which is to be concentrated in one
way or the other a quantity of 335 tons of first class and
200 t. of second class ore is obtained.
The proportion between ore-bearing material and waste in the
high-grade concentrations has been found to be as 2 to 1, or
thereabout.
roximaive estiation of
he orebearinc,
area
with the
xclusion
of the
inall
mnre nated
ore.
o
It has been previously mentioned that the ore-bearing zone
comprises a large territory - above 200 squarekilometers.
However, in order to closer determine the area of the different deposits an approximative astemation of the same
shall be here drawn up, - nothing that the minimum middlefigures have been used as a base for the calculation, and
that the large impregnations have been excluded. Thus the
areas of ore-bearing zones would be the fo1lowin viz. Lättevarra
Lemmevarra
Russevand
Akkasvarra
Gaggagaisa
Silbasokka & Gotgonvarra
Tjappelvarra
total
8200 square m.
1100
-"800
-"2000
11600
-"1200
-• II 500
25400
-"-
The mode of occurrence of the ore is previously noted and
according to this mode the lenses and masses of high-grade
copper-ore that are so richly to be met with within the
different ore-fields, might probably have originated through
cencentration
from the largeimpregnations,
and it is thus
7.evident that such linses and masses will be found throughout the whole length of the impregnated zones, and this important fact has also been oroved and stated through the exploring works. These impregnated zones may certainly continue
towards the depth, so far as, generally speaking, can be
reached by practical mining, wherefore the ore-supplies here
seem to be enourmous.
Inalyses.
Generally it has been considered-unnecessaryto make analyses on the pure
copper-glance, bornite and copperpyriteS, their contents of copper being known beforehand,
wherefor here only analyses of coarsly screened ore and
rather rich impregnations are given:
Samples from
Lattevarra have given the following contents of copper:
60, 68, 29,42, 23,73 - 20,66 - 16,10 - 15,50 - 15,50 14,19 - 11,42, 7,52 - 6,90, 6,90 - 6,37 - 6,05 - 4,81 4,46 - 4,46 - 4,27 - 4,20 - 2,62 - 2,62 - 2,44 - 2,38 2,36 - 2,12 - 2,08 - 2,08 - 2,04 - 1,92 - 1,92 - 1,50 -
1,25 - 1,21.
Lemmevarra: 41,62 - 27,42 - 14,23 - 10,95 - 8,92,
8,56 - 7,10 - 6,96 - 6,38 - 6,35 - 5,11 - 4,69 - 4,47 4,41 - 4,36 - 4,19 - 4,09 - 3,44 - 3.36 - 3,18 - 2,57 2,10 - 2,06.
Russevand: 21,80 - 8,28 - 6,28 - 5,64 - 4,65 - 4,62 2,79 - 2,60 - 1,03.
Akkasvafra: 13,74 - 5,26 - 3,31 - 3,08 - 1,84 - 1,84 1,81 - 1,77 - 1,77 - 1,38 - 1,38 - 1,19.
Silbasokka: 4,79 - 1,29.
a Delvarra: 12,75.
A great many of foreign high-grade copper-ores are silver
and go1dTbearing in such a quantity that these metals can
profitably be extracted.
The ores in the Porsangerdeposits have also proved to be
silver-and gold-bearing as f.i. ore from the LRttevarra orefield, which on assayinghas provedto carry116 grar=es
and another sample 32 grammes of silver and 2 grammes of
gold to the ton, and this in ore that onl contains 4,20 pct.
of copper.
Such percentages encourage to further assaying.
8.-
greatment
of
tha ore
The ricner copper-ores being proberly handpicked which
process generally is eastly carried out they are without
further treatment ready for exportation. The poorer ores
and impregnations are well suited for treatment after the
Elmorsprocess. The ores with magnetite for matrix are
best apted for magnetic separation, whereby also a very
rich iron ore is obtained according to assays made at the
metallurgical patent-aktiebolags laboratory, Stockholm.
They may also be concentrated by the Elmore's process which
-probably would be to be preferred.
For the iron and magnetic pyrites the pyritic smelting
method as done by Mr. Knudsen, Sulitjelma, would be most
suitable.
Be using 1 pct.fuel (coke) ore of this character may be
smelted with the cold air blast.
aternower
Such may be cheaply had from the following larger rivers
in the vicinity of the ore-field:
About 4 kilometers from østerbotten and between Mttevarra and Lemmevarra ore-fields this river forms two falls
with a distance of ca 50 m from each other and a total
height of abt. 12 meters, Where the water supply is the
lowest the effective power is calculated to be 180 horsepowers, but which can be cheaply increased up to 250. These
falls are very conveniently situated for use by the working
of Lättevarrq and the Lemmevarra deposits. The above calculated power is available the Nhole year around.
The Caakil-river forms a water-fall abt. 500 meters from
its outflow in the østerbotten. The power to be calculated
as available from this fall is inconsiderably less than
that mentioned in the preceding. The power from this fall
can be proberly used by the mining of the deposits at
Karinhaugene (Karin-hills) and neighbouring deposits of the
Lättevarra ore-field.
The u Der fields are trans-flown by many rivers. The largest of these are:
9.—
3) Louste okka-river which between the Gaggavand and
upper Laxelv-vand forms a fall having a height of abt.
12 meters. This fall can deliver as a minimum abt. 600
horsepowers all the year around.
;ans ortation.
By mining on a smaller scale the ore may conveniently be
transported by means of sledges to the harbour of østerbotten, on which further will be reported.
The ground being flat with a little sloping to the north
the transportation from the nearest ore-fields at Låttevarrq and Lemmevarra will be very cheap, amounting to on
an average kr. 1.50 per ton. The same method of transportation will also be suitable for ores from the upper fields,
the cost from there amounting to abt. kr. 5.— per ton. On
mining on a larger scale the transportation will most conveniently be made by serial rope-ways, the construction of
which will be met by no technical difficulties.
As will be seen by the sea-map the navigation in the
Porsangerfjord down to østerbotten is clear and eas
and
this branch of the fjord is well protected and deep, thereby very well fit for a good harbour.
On the enclosed sketch the projected loading place is
specially marked out.
The depth is 6 meters abt. 40 to 50 meters distant from
the shore. The østerbotten itself may be frozen abt. 3
months of every year. Regular steamboat-connection is now
established twice in the week to the Kolvik on the western
sj.deof the fjord and both hic,hway-and steamboat-connections are projected to the østerbotten.
Imate.
Owing to the influence of the Gulf-stream the climatic
condition of the Porsangerfjord and environs is very favourable. According to observations made during the last years
the medium temperatures are as follows:
January
- 6
July
+ 11,5
2ebruary -10
August
+ 9.- 5
March
September
+ 3,_
April
- 1,5
October
— 2
May
+ 4
November
- 3
June
+ 8
December
- 4
1 0.-
The land in the neighbourhood is not much populated.
However, the required working hands can be had without
difficulty to the extent needed. The day wages is on an
average from kr. 2,50 to kr. 3,- a day (10 hours). The
adits are paid with 45 kr. per running meter, for shafts
from 40 to 60 kr. per meter, for stoping 3 to 4 kr. a
gubic meter, explosives included.
Ioperties.
Negociations are being made with the Norwegian Government
to acquire ground necessary for the erection of barracks
(for dwelling) and plant needed atthe 1/ättevarraand Lemmevarra ore-fields, as well as at the projected harbour to a
total area of abt. 20 squarekilometers. Ground needed at
the upper ore-fields can without difficulty be had.
Prom the preceding short report can be derived:
That the ore-fields have a favourable situation near the
head of the Porsangerfjord that the many different deposits generally have a very
great extension, often with considerable width and occurring
in paralell veins that the ore consists of copper-glance, bornite and cOpperpyriteå occurring partly as more or less pure lenses and
massesy.partly qs impregnations that the area of the ore is very considerable and calculated to be at least 25000 sq.kilometers.that the climate is a temperated cold-climate that the transportation can without difficulty be carried
out to a good harbour at the østerbotten - and
that considerable water-power is availanle in the vicinity of the ore-fields.
Mo, Ranen, December 1905
John
Olsson.
Alfr•
Hasselbo
m.
AVSKRIF
I
.k.1 1
T.
'
;„,
Rapport
Gurroraissa bl rlansforekw:ater.
Disse anvisninger, som blev befart 14.7.1934, ligger tett ved Graselven i
Gurrogaissa's sydøstlige skråning på helifjelletmellem Porsangerfjorden og Tana-k.
dalen i Kistrand herred.
1
Malmen, som av malmmineraler holder kun blyglans, optrer innenfor et kjewd
område av ca. 18o/‘m. lengde. Den fins på en rekke spalter, der gjennemsetter
en kvartsitisk grunnfjellsbergart. Malmen er fordelt på to parallelle soner somk
ligger nær til hinnanen og stryker i NNV-SSO retning. Herav er den vestligste
sone, som samtidig danner den øverste del ay fjellet, kun kjent i ca. 3o m.
lengde, idet sonen i sydlig retning overdekkes av morenegrus. Bredden av sonen 1
kan dreie seg om et par meter og hele sonen holder muligens ca, lo
1
bly.
Den østligste og nederste sone er kjent i en lengde av ca. 8o m., men denne
sone fører kun ubetydelig malm. På begge soner er der tilsanmen anlagt 6 tverr-:
røsker der angir malm. Denne fins nær grensen av en grønlig, basisk eruptiv bergart. Gurrogaissamalmen fører kun ubatydelig sølv og gull (3o gram sølv og
o,35 gram gull pr. tonn).
(J.C.Torgersen).
.
5
L -
Avskrift.
B1 lansforekonstene
ved Gurrormisa.
Forekomsteneligger i Gurrogaisassyddstlige
skrånIngthvor maIm er påvistover en strekningav henimot
300 m fra Graselvenog oppover til henteotGaissans
hdiestepartier.
I elveldpetthvor elven skjærersig et par meter
ned i terrengatter enkelterike blyglansårersynlige
skimringenene3re del. Syd for elven er foretatten del
undersdkelsesarbeide
uten resultat. Da ertsfdrendesoner
liggerantageligi et nivau som 11.g:er
lavere enn de som
er blottlagt1 skjmringeneog gröftene.
På elvensandre side var blyglnnlpåtruffeti en
hel rekke skjmringertsmåsynkerog gröfter. Alle var fdrt
ned til det ertsfUrendelagt der som regel lå 1 a 1* m
under overflaten. Ertsfdringenvar noo ujevnt idet den
variertemellem massiv blyglansmed en zektighetav 2-5 cm
og blvglansi=pr:gn2rte
lag. Såviltdet kunde bestemmes
ved an kortfattetbefaring-t
•haddelsgene et strdkav henimot
NS med et fald av ca. 20 er. mot dst. Breddenav den ertsfdrendesone lot sig ikke bestene.e.
En analeg ertsfb:renla
sone va2 avblotteti fjellets
averste (ve3tli6e)del. Om dette var sam:Lesone eller en
parallellsonalot sig ikke bestene. Avstandenmellemde
to sonervar en 40-50 m.
I hengen til den ertsfurendesone optråtteen granatförendekvartsittlignende
bergart. En mikroskopiskundersdkelseviser at bergartenholder rikeligmed feltspat
(plagleklas)foritenkvarts og granat eant enkelteertskorn
(blyc;1ans?).
Forakcmsteneer anta;eligfundneved århundresklftety
ilet de fUrstenutinger er tatt ut i 1)05. Det eldsteundersJkelsesarbeider utfUrtav R.N.B. Sehjblberg,antagellg.
2.
r utvilsomt
ankring1905/07. En del undersdkelsesarbeideer
også foretatti do senereår, idet felteneer mutet påny i
årene 1923 og 33. BergmesterJ.C. Torgersensom foretoken
befaring± 1934, anslårat sonen muligenskan holde ca. 10 %
Pb, Han meddelerennvidereat malmenkun förer ubetydelig
sUlvog gull (30 gr. Ag og 0115 gr, Au pr. tonn).
Forekomsteneligger26 km sydastfor Porsangerfjorden
med kysten,
og i en haide av 500 m.o.h, En velforbindelse
ved Handelsbukta,vil ikke stöte på særligetekniskevanskeligheter,men på grune av de topografiskeforholdog store
myrer vil et veianleggantageligfå en lengdeav ca. 35-40 km.
d forbindelsemed
De vanskeligetransportforholi
feltetsisolertebeliggenhetvil til en viss grad stillesig
hvis
hindrende iveien for en regulærdrift av forekometene,
disse skuldevise sig å Være store nok.
opEt moment som også spillerinn, er forekomstenes
tredeni henimothorlsontalelag og i ringe dybde under overfleten. Dette vil, hvis man ikke skuldepåtreffeenaloge
forokomster/ starredyp, betingeen drift basertpå åpne
skjæringer. Men med feltetsutsattebeliggenhetvil vel det
fremtvingeat driftanmå nedleggesi visse månederutover
vinteren.
Forekonstener såvidtinteressantat den bar undersökesvidere.
(
-'2
,
,--,fit-,,,nr-r-i-t-r-7,1",..„--frrtf-oni--;;;
4,
---79-•t
-----s-t„--p---p-r_
4*-.%
&-4(
7
7
/.
--
',--- ---i_
.7
kis-forekonstiKietrand
Luostejokka
)
sogn,
1
:1j-:;::)GeOluska*~~
,
f :
g
,
n
i\apport
n
Forekonsten lieeer ved elven Luostejokka i nordvestlig
nin; fra
teleerafatue
Vaddavarre
retning fra
anv
Skog
fjeldetue.
arre
Skoganvarre fjeldetue er ca. 12 kn.
ogiøetlig
ret-
Afstanden fra
og fra østerbotten i Pore-
angen knapt 30 kn., opetukket efter kurt nver --?innarkensamt.
Porekonsten beetaar af to gange, som skjærer tvære
over elven Luostejokka, med etrøg syd til vøst, vest til syd,
fald ea. 300
eet til nord.
a lmen
bestaar af magnetkis, kobberkis og avovlkie.
Magnetkisen fore-
konner 1 etørst udetrækning, imidlertid forekom der ind i magnetkieee ganeke betydelige bredder af tmt impregnering af ren kobber
-kis (gulkobber).
Ligesaa forekon der ud mod gangens sidesten,
partiet nellen eaegene, pen
rig nok son ekeport-nalm.
inpregnering uf kobteekie, tileele
Svovikisen er antagelig af nindre
betydning.
Da ferekonsten var neget jc2dbedekket, og ruethate:n
nok3aa tyk, og jed desuden kun havde berghanneren som redekab,
var det nesten unuligt at faa friskt brud.
Paa grund heraf kan
jeg ikke •dtale noget bestent om nægtigheden eller gehalten af
den i nagnetkiaen tilstedeveorendekobberkis, dog fik jeg paa flere
ateder, hvor det lykkedes nig at fee nogen-lunde friukt brud,
eaneke pene prAver af kobberkie.
nordlig retein; fra elven
Luostejokka var forekon-
sten synlig, dele ved af jordiuget opotikkende nalnpartier og dele
ved okeideret, ruetfarvet joed, i en længde af ca. 1200 m.
Sand-
synlig var udstrækningen i felt i nordlig retning betydelig Vaeger)
I forekometene lænedeudetrækning nordover fandt jeg
-r I retnin
i.nordvestlig
Porekomsten ligger ved elven Luoatejokka
telegrafstue ogiøstlig retg fra Vaddavarre
ning fra Skoganvarre
fjeldotue.
Afstanden fra
fra ersterbotteni PorsSkoganvarre fjeldetue er ea. 12 km, og
t over Pinmarkens amt.
angen knapt 30 kn., oputukket efter kar
ærer tværs
Porekonsten bestaar af to gange, som skj
vaat, vest til syd,
over elven Luostejokka, med strøg syd til
fald oa. 80°
øst til nord.
a lmen
is. Magnetkisen forebestaar apimagnetkis, kobberkis og avovlk
d forekom der ind i magnetkommer 1 størst udstrækning, imidlerti
inpregnering af ren kobber
kisea ganoke betydelige bredder af tæt
ud mod gangene sideeten,
-kis (gulkobber). Ligeeaa forekom der
ing af kobberkis, tildels
partlet nellem gangene, pen impregner
Svovlkisen er antagelig af mindre
rig nok son eksport-malm.
betydning.
ruethatten
Da forekonstenvar meget jeddbedækket,og
ghanneren som redskab,
noksaa tyk, og jed desuden kun havde ber
d. Paa grund heraf kan
var det næsten umuligt at faa friskt bru
heden eller gehalten af
jeg ikke udtale noget beetent om mægtig
kis, dog fik jeg paa flere
den i magnetkisen tilstedeværendekobber
en-lunde friukt brud,
stediir,hvor det lykkedee nig at fua nog
ganske pene prøver af kobberkie.
var forekomI nordlig retning fra elven Luostejokka
kende malmpartier og dels
sten synlig, dels ved af jordlaget opotik
gde af oa, 1200 m. Sandved oksideret, rustfarvet jord, i en læn
g retning betydelig
synlig var,udstrækningeni felt i nordli
r
I forekomstens længdeudetrækningnordove
fandt jeg
flere oteder ganske pen kobberkle.
var forekomI sydlig retning fra elveu Luostejokka
riaOp til 10 m., at det
sten bed~ret af saa tykt jordlag, mulige
-
2 -
var intet at se til den.
Dog kunde Jeg i strAgretningeni en
afstand af mindat 3 km. se antydninger af gangen i jordlaget.
Imidlertid okulde den store bredde, gangen har ved elven Luostejokka, tyde paa, at den fremdeleo fortsætter med ator udetrekning i eydlig retning.
Ved elven Luostejokka maalte
0a. 8 m. bredde og den Astligc
gang
jeg
den vestlige gang til
til ca. 6 m. bredde. Mel-
lempartiet mellem gangene maalte jeg til ca.
20 n.
Dette ated
var det eneste, hvor gangene var nogenlunde blottet, dog var tusthatten ogsaa her noksaa tyk, eaa det var vanskelig at se grendsen
af gangen.
Det eneste, jeg ned sikkerhed kunde faa konstateret,
er, at gangen er af stor mægtighed, baade i bredde og længde.
Magnetkisen bAr unalyseres efter nikkel.
Yeltet ligger paa et fladt terræn, saa al drift naa
foregaa ved aynker.
Feltet er omgivet af birkeskog - der er
knapt nogen del af feltet, som gaar op mod grendsen af birkeskogen.
En linebane fra feltet og ned til østerbotten vil kun
paa et punkt østenfor fjeldet Gagagusak
komme nogIe
meter over skoggrendsen.
Finsieter,den 10. September 1915.
sign. Ole Holten.
CH/Di. 23/10-16.
NorgesGeuTT.
.
PoRsairnEary:LT37.
Rappo
LlteratUr:
RappOrtav professor
Drt OttoNordenskjol1‘2-1
d
909.
11
• Gesohw,7. 0. I. 2aimussan,13/9- 911.
'
Dettestoremalmfeltbestaarav en rake forokomster
merldgomkring3rmn4olven
vod Laksvandenog
e 1 fjeldstrikningen
Gagga- 0a1sat1 dot storedalföre somdannet:fortsmttolmot
sen
gydav denmmstigePorsangerfjord.Da1fr,rot
or nogatkupportog ovnrsaaet
mod 1ndsjöer.
Der
findensn rik vagetation
Luedstorefuru og bjarkeskoge.
POrøm,angnrfe1tahar
t 1 dan aidstatld vagten vissopmerksomnet,
0g der
er foretatmatattende
avriSakningeog sprmngningsarbelder.
rn ratkegjonnemsnitspröver
or uttatog analyaert.illmaeter ikkeugUnstigfor grubedrift
1 stOrrestlIt
Dan for bedriftenfornUne vandkrattfindes1 distriktetog
t navnen
ved C;43tbotn
er 1ofrloverdm störstadal av sarat.
Nodanskjolh
dent5rarforekomsterne
undarfftganda
typerog avdallnger:
I.
A.
Maimsom indeholder
r110kolikerartaashial
1 kyart
m
saarer.
(rks.lboikekurl
- sut
it Sorgendalos Andre)Evartsenindeholder
oftemegotrikeklumparav rankobbnrglans.
Uregelnnodg
imprognation
1 kompagttdiorlIdatbargart. .
( Mks. Karibaugen.)
Regul•r1:4prognation
1 hornblondeskdte
ellPr
r
glInmere-
3•
kitr. (
Rolmovandt
Lautej::mka
og andre)
Kont;kt-
kentaktsn
mnils grönstenog anden
bal%art
( 2k8, po2elc”ru,)
fl. 'Pyritisk
malm.
5.
••
I gangpav Xvart3og kalkspat( :k3.sibaso)ckat
Gotkonvare.)
Literatur:
1‘2-1909.
r, OttoRordonskjold
Rapportav Professor
• w GesehveV. D0.
13/9-911.
I. Rasuussen,
Detteetoremalmfeltbestaarav en rrkkeforekometer
eg 1 rjo1dströ1nixgen
merligomKringBswgda1van Laksvandene
not
Oagga- Ga1sa,1 det stozedalföresom 4arner:fortsmtto1sen
gydav den mmgt1gePorsangerfjordyDer
med indsjöer.
Da1fareter nogotkuppertog ovflrinet
Poremed storefuru os bjerkoskoge.
rindeeen rik vegetation
, der
har 1 dan sidstatld vagten Vissopmerksomhatog
angerreltet
- og sprmngningsarbelder.
avraekninge
er roretatomfattende
er uttatog analysertvEn rtkkegjennasnitSpröVer
1 etarrestil,
Klimaeter ikkeugunstigfor grubadr1ft
os havnen/
Den for bedriftenfornadnavanlkraftfindes1 dlstriktet,
ved Estbotner 1efrloverdan störstedol av aaret.
underra1gonda
henfarorforekomstorne
Nodenekjold
typerOg avdelinger:
/I.
kvartsaarer.
I a1Ia
rip kolt46rortoNilit
Malaeom 1ndeholder
(Eks.poikakur*so, Sorgenaalog Andre)Xiartsenindeholaor
A.
oftsnegetrikeklumperav renkobb•rglane.
bargart.
1 koapagt,dloritIsk
1.4rognation
Ur•golutssig
( fla.KarlhauL;ond
e12•rglintmersi hornblendoskifer
RogUlmrimprognation
og andre)
Lautejmnka
kItr. ( Zks.Holmavand,
monen grönstenog an,Yen
1 kontaxten
kontakt-i.alz,
bergart( EkeePolkekurU.)
S.
PyritlakmaIm.
Gotav kvartsog kalkapat( Eks,Slbasokka,
stsngo
konvare.)
rig paa glimmerog kverts.( Eks.
I leler1 grönsten,
og Laattevarre,)
1 Lea,.evarre
rore'ialatarne
1 leler1 gneis.( 2ke. Gagsaga1sa.)
—2 —
I.
av fornkometarne,-
1 a:ang,
er konstatarat
Jnrnglans
part-,rna
0,Å,
rnzi 1 .;J:).,
at vmre de vigtigste.
aynas
Wir113 morkes:
t
Karinhaug-foraketan
1;?,gtighet av 3 mater
.
;dadnn
kobbergehaltav 1.8 4. nat 83tt13e
sig
700 m2, dan
er 2.634.
kebbergehalit
oa,
Vgd Wirsoandet
har man
5 km, Tyd for Vestbotn
og Ras.tussen
Xordenskald
uttaler
Av disse
torakomater.
.nere
aV
wgtlilet
a1ades
T,.
blir
parti
av datt
Mal=realat
3.5 :,star,
Og nn Adlere
:/
partiar det vrardifuldeate.
har dnt gn slnnnali.snit11g
I en '_ww;da av 200 matar
Adlare
5Jrngde av o.ring
at ha en total
opgivns
Forekemstnn
500 motnr
gr%insten.
1. an gabbrolignende
og jarrglans
kobberkis
koboarglane„
av brogatkobbor,
an impragratlonszone
Man har hr
cpd havn vdd östbotn.
kun 4 km, fra
Por41:0Meten 11.ar
meget 10Vende mai
2olic3lcuru — fornkonsten,
arvi=lcr,
bastaar
4d1cra
rlks part1
det
gende mlndre
forekOmeter
dan ar mere end 2 metør
vil
lat
at opbroda
Rusevandfeltet
-ntvandfeltnt
2.1
og Polkeknru
av Earihangen
et malmarea1
der kunna
skarfes
ca.
mad nnrllg-
av ca,
7000 tons
2.4&
raagoda.
vad 21moro prcons2en.oa,
13 km, syd fOr östbotn.
*
14
•
meget loVonde
r
Eir litet
ut4,-
lfölga
aV 2500 m2. Ojennawsnitsbrad-
r4ad an kobb2rgeha1t
Dione torelcoter
Ranauseen
har
do forata t;na undgralsowrbaldler
Nordenskiold
avstinkning
1500 m2. Den
er 2.26 ry/J.-
kobergehalst
If5lge
e::kring
_alLarealet
ar 800 meter
1=gda
totale
•
undars6kt,
zan nnr
Pr,
mater
nr
at ‘mr2 do vigtigate.
eynes
•
3r-.09t3n
is
h-tvnvdd Ustbotn.
r.ra..o!1
11-
-
Exhnoten.
i 4/1ca'aeroll3nende
og jflrr2:lans
kobberMs
ar det TArd1f1desto.
Jarti
1.8 4. n3t 69tlice
-1:v
kobberj;enalt
har dyt en
27 200
I en
•
ot
Ved Dir,rsvandoa.5
athet
:iw.;tif;i
blir
s:n1odes700 m2, drn
cyd for
Vostbetnhar :uan
parti
av datt
3.5 :4,eter.
oc en midlere
av 3 meter
er ;jannmenit1ii;:.netighet
500
av oLring
3 an total
at ha
0::;;;;ive
7t,rnkost,:m
kcbeerUehaltor 2.63
sig
Av dicse
fonkciwtar.
flere
O Raw.ussen
Nordenkjt1(j
uttaler
meget 1oVondo om:
Polkekura- forekomsten.
bestaar
Denn
av rtarc
4«-
er 2.26
midlerekobbergehalt
de foretacnounderakelsesarbeldlør
Ir81ge
av Yarihangen
NordenskjolddeL riXe parti
forokcmator
7,enda m1•1r3
den er mera end 2 meter
alistnirg
lat
at
vil
dar kunno
Dores
arvinint:er.
oJcring1500 m2. ren
_nriarealc't
ar 600 muter
lwn;;;I)
totale
par2le11
et ma1karoa1
irölge
har
og pnikokurnmod
av 25e0
(,,Prai-Acnityc:?,;meter
av ca. 2.4.4. Pr.
med en kobbflrgehart
SIzaffee
ca.
7000 tons
ra2code.
Iri21flon •r
apbrede ved 21more processenr-
Rusnavandfeltet
oa.
heretvandfoltet•
Disse
13 km. ayd for
*
14- •
bstbotn,
*
er litet underskt,
forekom8ter
men ser 1f610
mecot lov&ndent..3.smussen
Eobbflrglans,
brogetkobber,kobberkis
o±r,
jerni-21ans
op-
I.sldestnnen,
iLprcjation
og.sou
trår1 kvart3gange
Mindre undersiikt
er forzomsterne
tiih8rondeda öVrice
3
typer
Rastriasen
GuotkoSadre
avtalor;
- 311baookka
- f'3Icot.
r
Dlese fore:::omet,)
\for
åkoganvarre
oa.
fjoldstue aaOe;$2,1
otdor
kisiliwregnation
dolvie 1 kvaflt
Lupragnataaaav kobborkis
Gagga- Njonras
5 km. i nordvestlig
av
lbarevandet.
retn!ng
Har hor
og srdronflneagtige
okifore/saukt
svoviktu1 kalkstflo.
foltet.
_Ca. 3 km. östIts
in hol dol
Zor 3vre Laxevand.Har *t.326
paralolloruonaand med avovrcisos ::c.t;rnotizio
ilifprosnatton
Win Ittot1:0I3berkiz.
Rasmnon
at
0:29.1
1 kflrtlt.
413e forflkollistor
:3,3r
ii4onerondo
Taktokilpa- ror,kousten.
ar tnsn praktisk
Intnros-Ja.
raa kalkc'en
2or1angar1'jordm
ser man litt kubenkis sitondo
av amaakmrartaaarerwe
Tai:topilpa
i Ot notVmrk
z
•
1
r
-+.
I
-4
-
•
k
•
Bk212_Æ
-
-
'
taton
Ins2oaop1u
irath al to 27.4nom ma,
as
of
tbo mc3t
worka
shanld
0000
tirst
It
thereot.
oan bo
o-rar
all
bothlt:ers
c.3 c..L.7.-
00W,LCC4:44
.
exfloratory
It
. .
Poroan t;c7.-::-..1c.
to one of
of
the
r1ca ,fou
tleld.
ttat
disoorrod,
ytu
w:11
dono in tno
ding lario3:03 vitzt
2t.13
Porsanørrflold
•-•
Itto
to tho a14.1.A; os
28 kn, fron
ot Dolonitalso
1, •alzo are'oltuate-fl
thezmeta
.1ippear
In n.
.oloosifiont.tc.
tt3
oad
ot quarz, In th:te
ioapsot
oeuploof
rwrir
_
.1ffi•
r•
think,
the
plugs
'
layers
trom the
v
lyirc
eszlo
Of oalculattig
tto
eo.s..00tJo4
.
.
16,
Tho ore—area
••••
c,
n.iti
with
ahouldbe uudertakcu
I suppose
tat to be truek4c:,
it ont
u1.2,1
Sa
there.
tto
oru
c
Co:rustallts
ror whlrh
oomoeutrated,
ooatento
cosparatively
exst.1.4ed,
ticare
to
or 1.3u,
au..i that
insurfaoe
bo
otk;ht
o ric:a rree
slble,
_
it
-
but that
on the
derafeelt,
Å
t
yct
sa
..
nlost
44g
or itar'...as;ez
•
4
Polkekuroare to be
portazt
.
_..•
or th,:„
or all
aa laoreased
I
u.Idertakeu
O•atizu•
!
la
the tics24
towarda
the dc»,...L,
; work ar.d sookets:
; ota
+
glve
s reltsble
.
5.-^
t
gueb outtlus
. the vsZue
loo
I
but
oxist
Ona :Ja
or the
trat
are
•
I
...
;,.;.,...:
:::.::
ratioaor gol.d.
; ,..
;L...
! aoug borlhgawill :.:t.:'...
,
mia.Lg or ttlatL7
L--
I
produotwith 2-3
ot the rieldnro
)
1
ccrt
.
,o;.e j1s.åcorca
the El=ora
r-:
abould be
hatorWe
tcr
OrCO On a 1arc:o
tho oro should bt.;
the fleii. It
ohealcul 11x1v14t:
to acelseyou,
takea,
•
Pirot
1, Thrtai›
or
shouldbe
2. To nati,ia LCZi.:
fl
“
.
L..aud oweatual1,7
det.p.It ls 1.:Ort
doy
,
atik
i.
•
•
I sz
prosia•..;&
•
411.••••
sia.;iti
st:
-
á
Nbrges
•
Undersøkelse
Gefflogiske
Sarsgt. 1
iate:34
Testintidics
osio 5. oktober 1959.
Sentralbord 69 57 SO
PFP/EFo
Til Direktdr Harald Bjdrlykke
Norges geologiske undersdkelse.
Undersekelse
NorgesGeologiske
Bergarkivc:
Rapport nra_
Rannort om befaring ved Gurro aissa bl glansforekomst.
Söndag den 9, august 1959 begynte jeg fra Lakselv på befarL
ing ved Gurrogaissa blyglansforekomst. Jeg kom frem til forekomsten om kvelden. Nesten hele dagen efter gikk med til
undersdkelsene og prdvetaking av forekomsten. Jeg kom tilbake
til Lakselv om morgenen tirsdag den 11. august.
,Jeg henviser til Bergarkivet, rapport nr. 2058 (ved Fuulsen)
og rapport nr. 1926 (ved Torgersen), som inneholder opplysninger
om forekomstens beliggenhet og historie.
Jeg gikk frn Handelsbukta til Graselven,(rettlinjeavstand
25-26 km.) og fulgte langs sydvestsiden av N.skeljokka, over
Veifjellet, langs nordvestsidenav Luostejokka, mellom Luostegaissa og Vobmoaivve, langs den dverste del av Bdrsielven, og
videre sydvest til Gurrogaissa (15°0' b Oslo og ca. 69°57' N)
og Graselven.
Fra Handelsbukta til tonp 531 ved Börsielvens överste ldn
. gikk jeg nå Porsangersandstein,som ligger med ganske svakt litt
'rZ.ites-eder er forldsvis uko::.no2.ot V
varierenje
nte ganske sterkt fo1det. Enke1te
tente lag wllom ko::.nr?.telag
steder sees tegn il sterke skimrbevegelserog små forkastninger.
Ve2 tosp 531 og i skrninRon nede!iforjen og topp 690 sees
hyolithussononsgrdnne og rbdbrune skifre (som er meget,oppsnuldret) oe dens basale konglomeratiskekvartsittlag.
Videre syd og sydvest ser man blottnineer av en granatfdrende gneis som varierer mellon ganske ndrk og ganske lys, meh
som alltid inneholder rikelig med rdde granater. Disse bergarter
er utvilsomme Prekambriskebergarter som hörer til den Laplandske
gr,nulittsonen (Eskola, 1952, Am. Jour. Sci., Bowen vol., s.13).
blyglansmineraliserineenonntrer som små sprekkefyllinger
forskjellige retninger men med omtrent loddrette fall.
r_ied
Sprekkene kan vmre opntil ca. 10-15 cm. 1ange og opptil ca. 5 cm.
er
ss sprekker
bredelmensL:Ipastore
sjeldne.Stortsett
er de meget tynne og uregelmessige. Sprekkene er fylt med kvarts,
kalkspat og blyglans. Enkelte steder er de ganske tallrike og
2.
da danner de et nettverk i granulitt-gneisen. De sees best i
de tverrgrdftenesom er blitt zravet, og ved hjelp av dem sees
det klart at mineraliseringener begrenset til en breksjiert
sone i gneisen. Den 7rinereliserte sonen er ca. 2 i bred og
ïen overst.i:or ikke et nnr hunirT,r:cr i a1, ien de,n er
ikke blottet i hele sin lengde. Mineraliseringener stort sett
nord for Graselven.
, Ust for den mineraliserte sonen er blotfet.en olivin-gabro.
Fra en av grdftene hvor mineraliseringensynes å være
sterkest ble prdver tatt i en profil over sonen. Profilen består
av elleve prdver, fem fra den miner-liserte sonen, to vest for
den og fire dst for den, fordelt som vist på skissen nedenfor.
Seks av disse prdver ble analysert for bly. De stykker som ble•
analysert inneholdt ikke synlige blyglansårer fordi meningen var
å aVgjdre om det kunne være en finfordelt blyglansmineralisering
i sidebergarten som ikke var synlig uten nærmere undersdkelse.
Resultatene av prdvene, samt spesifikk vektbestemmelserer gitt
i tabell 1.
Tabell 1.
Sp.vektx
Pb-vekt %
Prdve nr.
W 5-4
0.07
3.05
2.92
0.18
W 5-6
2.75
0.01
W 5-9
2.80
0.01
W 5-10
2.75
W 5-11
0.02
2.93
W 5-12
0.01
(Prdvene nr. 9 og 11 er feigst
å grahater og prdve nr. 4 -
er den rikeste n?:gr,-ne.ter.
Prin.
. sone
4
Z
3
x
7
s
4
x
5
0
8
x
x
x
9
/0
ca.
•
prøve
;nåleslokA
sted.
/
anayert
Forcie I
Fra Garrogaissa
12
ø
N
georkictrini
x
•
f/
ø
ø 0
prøve
prdvene
Forekomst
2
3
/neier
4
S
3.
Det går frem av an9lyseresultateneat det ikke er noe
nevneverdig disseminert blyglansmineraliseringi'gneisen. Det
samme går frem av den lave spesifikke vekt som ganske sikkert
varierer efter grgnatinnholdetsom alltid er hetydelig.
vmre
ved Gurrogissa kr‘
om Corekoffisten
•in
annet enn negativ. Den synlige mineralisering er ganske beskjeden
g,
og det er ingen grunn til å tro at en finfordelt, vrrnskeligsynli
disseminert mineraliseringer tilstede. Forekomsten ligger også
nokså vanskelig til og ville ikke være billig å drive.
,acd
Paul H. Reitan
Stgtsgeolog.
•
Norges Geologiske Undersøkelse
SRrsgt, 1
~~~34:
0310
,
9• oktober 1959.
Sentralbord 69 57 90
PER/EHo
Inngått
Ut2åzt:
Direktbr HarRld Bjdrlykke
Norges geologiske undersbkelse.
Bidra til ra nort om Gurro aissa bl
forekomst.
lans-.
Jeg har undersdkt et preparat av prbve W5-9 (tatt ca. 1 m
bst for den mineraliserte sonen). Bergarten har en granular
tekstur med en utpreget gneisstruktur. Hovedmineraleneer
kvarts og mikroklin (fin Dertitisk), med plagioklas, granat,
muskovitt og biotitt i mindre men betydelige mengder. Plagioklas er sterkt serisittisert, og granat og biotitt er en del
omvandlet til kloritt. I små mengder forekommer også erts
(sannsynligvisnesten bare jernglans), korund og rutil (?).
Preparatundersdkelsenviser at bergarten hdrer til den
Lpplandske granulittsonen,men viser også tegn til en sen
metamorfose i lavere metamorfosegrad.
ite
Paul H. Reitan Statsgeolog.
r1
AV
;:ERTRYKK
K JENII.
FOR
T1DSSKRIFT
BEROVESEN
S. T. nr.
OG
METALLURG1
/, (1952)
16-18
1148
..,.v
p;»at
3vrst
,
koppermalmforekoinster
Porsangerfeltets
av
Johs. Fcerden
D1C 553.4.3 Porsang»r
ihmnbaxt
o
Ves
A usteritotn
feart
p
S
(;" K
p
•
;:,--rp-ntin
og
ta:k
Fr;"
(,, e r Pc,rgq,11,
1.
rft Zt, t.
iiar.uha..ig
n
ru.
i
2. Sorg-tt+dn.
Greis.
kvartsitt.
••••
V
i
•
k
Vestre
•
gani
t•s`,
AmiZbol:t•
1:100
-
Fig,
1. Profil
030
Polcecuru—Karihaugen.
Gjennomsni
Som et ledd
i Norges
Geologiske
Undersøkelses
letingsarbeid
undersokte
jeg sommeren
med stud. real. Knul Heier Porsangerfeltets
f orekomster.
Porsangerfeltet
ligger
i bunnen
av
og er begrenset av denne mot nord,
av Gaggavatn
i syd og av Kufjelfet
Feltet,
eller
deler
av
det,
er
malm-
1951 sammen
koppermalmPorsangerfjorden
av Lakselva
mot øst.
tidligere
I bergarkivet
over
ved
N.G.U.
foreligger
malmforekomstene.
koppergehalter
av:
det en rekke
fra
i
dagen
0,18 %
til
er
500
kopperglans,
Poicecuru
(nr.
2 på
overveiende
i anifibolitt,
mektig
kvartsittbenk.
og fører
grønn
grunnfjellsbergarter
og
avtar
fra
opptil
500
glans
og
denne
meter.
i
(fig.
innleiret
broket
ertsmineraler:
og
kop-
perkis.
i
Fig.
2.
't •
Ertsimpregnasjon
ved
kontakter
komstmåtene
er
forekomstene,
nemlig
dalen. Malmen
lelle soner.
er
det
og
er
diarnantboret
På Karinhaugen
malmen
•
som
alle:steder
tidligere
og kvartsitt
Jor
eksempler
Karinhaugen,
geofysiske
en stoll (tverrs1ag)
drevet noen synker.
kmfibolitt
representanter
valgt
opptrer
Forekornstene
arbeider
mellom
Som
3 måter:
som båndofte paralIell
skifrig-
fra
på
de
gjerne
Poicecuru
på ca. 40 m.
På
er
fore-
viktigste
ved
undersakt
(merket
(nr.
med
er)
kopperkis
og kopperglans.
Det finnes
kopper.
Nedenfor
med
som
begrepet
en
noen
jeg
gedigent
i.
gull
tatt
beregnet.
Da
De
kopper,
skal
være
sammen
med
fra
Jeg har
strossebredde.,
arbeide
1 nt.
er broket
noe jernglans
analyser
har
aminste
kan
Litt
også
eltet var
ed den sti
malmen
enn
dvs.
forekomsten
E.
Stoltz's
1 fra Stoltz's
paral-
Østre
roskings-
Karinhaugen
det
slått
1 Sorgusdalen
inn
har
1 på kartet)
finnes
impregnasjoner
i
4.5
3.4
en
kopper-
amfibolitt.
B
1.2
1.5
0.7
Mektighet
Gohalt
C
8.24
8.26
_1.81
regnet
setninger
e opptrer
' Telemark
er
relativt
preverapport
olittenes
tr
(også
kalt
1908.
et
ve rofte
8O °bri.
C
vkjoling
'
igenitt
og
engig av c
er nærvær
. rnlisium
pzi
Minera)o;
n kan bar•
1.1 m.
23.55
—
4.5
fr
1,5 m,
B X C
9.89
12,39
1.27
for 1.5 m mektIghet
opper-fore
en være m
Hypogem
amfibolitter
minste
23.55
3.4
—
3
orekomstes
iktigste
hc
den
gangsone:
A
1.5
1,5
_ L5
oldeuhet
.
år, er avhirkulere.
her
steiltstående,
tilsvarer
her minste
strossebredde
regnet loddrett
på malmsonenes
plan:
ff
.4 = minste strosse-br edde
= malmens
mektighet
C = C12 I %
eller
nde overfla
4orekommer
på mindre
Ertsrnineralene
her
gjengis
osjon
i ligg av kvartsittbenk.
3 på kartet)
steili
en her ha,
enesis- av
pprinnelse
fl
mektigfieter
på 3 soner.
Gjennomsnitt:
•båndformete
For
I" A
og Sorgus-
som flere
Gjennoni.;nr
Det er pt
eller
tre
tre
Poicecuru
undersokelser.
og
de
I
S
I amlibolat
Polcecuru.
er fordelt
bredde
kvartsganger.
er
kopper-
I
proverapport
heten,
helt
/VW
Erts,'”,,orer
i kvartslinser
koppermatmlorekornstene.
Koppermalmen
forekommer
på
formet
impregnasjon
i amfibolitt
vesentlig
Iiir
/1 /
jiI
Sorgusdalen
magnetkis
malmen
II
med
svovelkis,
noe
feltutstrekning
er
20 rn.
Amfibolitt
funnet.
broket
fører
gan
oppermalf,
kopperglans,
broket
kopper
og kopperkis,
litt malakitt
og kopperlasur,
unntagelsesvis
opptrer
gedigent
kopper
og gull.
Litt jernglans
kan en også finne i forbindelse
Kisforekomstene
og
Midtre
kopper.
og
i to grupper:
følgende
kopper
finnes
Kjent
SE
i talk-magnesitt-bergart.
.Koppermalmforekomstene.forer
dypet.
i ligg av en opptil
10 m
er rikest
nær kontakten
2).
en
er alle skifrige.
og muskovitt.
Porsangerfeltets
malmforekomster
deles
koppermalmforekornster
og kisforekomster.
kartet)
Ertsmineralene
Nord for Fisklausa
opptrer
et parti masseformet
saussurittgabbro.
Nær denne er det to kupper med serpentinstrilstein
diamant-
mot
er:
noe epidot
litt plagioklas.
De kvartsittiske
bergartene
De forer
kvarts,
sur plagioklas,
mikrolin
er påvist
av
avtar
med
rap-
av dem
hornblende,
Det
Analyser
broket
særlig
Malmen
skålformet
synklinal
av anifibolitt
og kvartsittiske
bergarter
(gneis,
kvartsitt
og helleskifer).
Amfibolitten
er
skifrig
12 m
kopperkis.
I
gjerne
m.
ca.
Cu.
på at koppergehaltene
tyder
o
i
3,90%
borkjerner
<Porsanger, Proverapport
1908..
Cartsnn:
«Rapport
dver befaringen
av Porsangerfåltet
247-17 8 1931..
Å. 0. Peulsen:
cEapport
over undersøkelsesarbeldet
på Karinhaugen hesten 19g9..
ligger
opptil
på inntil
Stoltr:
Malmforekomstene
er
teltutstrekninger
På
beskrevet
De viktigste
mektighet
Ertsmineralene
mot vest,
Rsusch: Cagttagelser
fra en relse I Finmarkent,
N.G.U. 1892.
FI. Reusch:
<Fra det Indre af Finmarken•
N.G.U. 1903.
0. Nordenskjötd:
cOn the Copper-Ores in the DIstriet of Porsanger..
Goteborg 1909.
porter
Bandenes
6.23 % Cu
V-nre
gangaone:
13
A
1.5
1.5
1 5
1.5
1.5
1.5
1.5
0.2
0.2
0::
0.3
0.6
0.7
0.5
10.5
2.9
_
GJennornsnitt:
n med
påvist
amantdype.
1g noe
:n helt
10 m
itakten
ing er
opper-
Mektighet
C
B X C
5.56
4.09
3.36
1.71
0.52
1.61
1,:.3
262
2.66
5,02
6 04
1,Y1
10.0:1
17.33
2,9
7
= 0.4 rn.
_
17.33
Gehalt
for
1.5 rn mektigh
t
1.65
CU
10.5
Mhltre
gangeone:
B X C
1.5
Gjennomsnitt:
1.3
1.5
1.3
1.5
1.3
0,7
0.5
0.4
1.0
0.2
0.7
0.2
10.5
4,0
Mektighet
0.12
2.94
6.20
2.69
4,01
0.34
15.15
0.54
2.35
2.52
2.69
0.80
0.2:1
3.03
Fig.
12.46
4.0
-=
7
0.6 rn..
12.46
Gehalt
for
1.5 m mektighet
-
1.14 re CU
10.5
Det er påvist feltutstrekninger
Koppertnalmens
på opptil I km.
genesis.
For steiltstående kopperrrtalmforekomster av 'den art
en her har med å gjøre, er spørsmålet om malmens
enesis av stor betydning; om malmen er av hypogen
pprinnelse (avsatt av oppstigende vandige oppløsninfer) eller av supergen opprinnelse (avsatt av nedadgånde overflatevann). Om malmforekomstene i Porsangereltet var av hypogen opprinnelse, kunne en vente at de
dtbenk.
ed den store feltutstrekningen ville ha en betydelig ut•
oldenhet mot dypet. Hvor dypt supergene lorekomster
år, er avhengig av hvor dypt overflatevannet har kunnet
talmen irkulere. Som regel går de ikke til noe stort dyp. Om
n. De orekomstene er grunne eller ikke, er da også et av de
:opper, iktigste holdepunkter for å fastslå kopperglans- broket
i være opper-forekomsters genesis. Mineratogisk kan forskjeln med en være meget liten.
Hypogene kopperglans- broket kopper-forekomster
i
;toltz's reibulitter er vel kjent. Ue er oftest forklart søm avregnet etninger fra vandige oppløsninger fra granittmagma, idet
som f. eks.
minste e opptrer sammen med granittpegmatitter
ælativt Telemark. En har antatt at malmen er utfelt av amfi1,5 m, olittenes mineralselskap. Hvor koppermineralet digenitt
også kalt blå eller regulær kopperglans) finnes, kan
et ofte brukes som geologisk termometer. Er det dannet
ver 80 °C kan det holde Cu eller S i fast løsning. Ved
rt 1908.
vkjøling kan en derfor få erf avblanding til enten
igenitt og covellin eller digenitt og kopperglans, avhengig av om Cu eller S er i overskudd. Etter Bastin [I]
er nærvær av Ca-rike silikater som granat og epidot et
indisium på hypogen dannelse.
Mineralogiske bevis på supergen dannelse har en ikke,
en kan bare med forsiktighet bruke noen indisier. Super-
1% Cu
•
bø
3.
Kopperglana
(svart)
(lys).
som
Forst.
sprskkalylling
15 x.
1 amfibolitt
gene koppermalmforekomster
vil etter AteKinstry
[21
fortrinsvis avsettes i sprekker og som rammer rundt
eldre mineralkorn. Etter Limigren
[31 kan nærvær av
gedigne metaller som gull, søtv og kopper peke hen på
en oksydasjonssone.
For Porsangerfeltets
malinforekomster har en ingen
sikre bevis for malmens genesis. En har imidlertid noen
fndisier som peker hen på en supergen dannelse. Det
viktigste en har å støtte seg til, er at malmforingen
synes å avta mot dypet, til dels ganske sterkt. Dette
vises av resultatene fra diamantboringen på Karinhaugen
og av synkti6ften i Sorgusdalen.
I Carlsons rapport
og i NordenskjOlds skrift er det omtalt en rekke synker.
Disse viser at malmen gar tit ofte i mindre enn 10 m
dyp. I Carlsons rapport 4innes N. a. følgende resultat
fra en synk drevet på en kvartsgang:
Dyp
m
14 m
19 m
Cu I %
1.04
0.80
0.40
Dette sammen med resultatene fra diamantboringene
mener jeg viser at det ikke dreier seg om malmlinser
som en kan håpe vil ta seg opp igjen mot dypm.
I feltet ser det ut til at malmen har valgt skifrighetsflater og sprekker for sin avsetning. Det samme vises i
mikroskopiske preparater. Fig. 3 viser kopperglans som
sprekkefyllinger, også langs .hornblendenss spalteretninger. Da en må regne med at en her er under oksydasjons-sonens nivå, kan nærvær av gedigent gull og
kopper ikke tillegges noen betydning for forklaringen
av malmens genesis. Etter som epidot er et utbredt
mineral i amfibolitten her, også utenfor de mineraliserte
soner, kan dette mineral heller ikke bidra til forklaringen
av malmdannelsen.
Bastin,
of Am..
E. S.: InterprPtation
of
Mernoir
45. 1930.
Meleinstry,
Mining
Geology.
(33 Lindgren,
W.: Mineral
Deposits.
Ore
Textures.
Prentlee-Hall
MeGraw-11111,
Geol.
N.
N.
Y..
Y.,
Soe.
1949.
1928..