1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Termin
August 2013 - maj-juni 2016
Institution
Favrskov Gymnasium
Uddannelse
stx
Fag og niveau
Historie – A niveau
Lærer(e)
Svend Møller
Hold
3c
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Folkedrab
Titel 2
Danmarks tilblivelse og Danmarks historie i overblik frem til 1914
Titel 3
Danmark i krig (ca. 1814 til i dag)
Titel 4
Antikkens samfund og Europa i middelalderen
Titel 5
Danmarks modernisering 1848-1914, velfærdsstaten og Danmarks europæiske
integration
Titel 6
Nye verdensbilleder – renæssancen, reformationen og opdagelserne
Titel 7
Industrialisering og Englands globale dominans. Imperialismen
Titel 8
Kold krig og murens fald
Titel 9
Mellemøsten og Globalisering – tiden efter 1989
Side 1 af 11
Titel 1
Indhold
Folkedrab
1.g introforløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone:
1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof)
Politiken. Mandag 27. januar 2003: ”Folkedrab – og international ansvarlighed” (”Folkedrabsavisen”): forsidebilledet.
Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi
2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof)
”Folkedrabsavisen”: ”Den lige vej til Auschwitz”, s 4. ”Had gav ikke stemmer”, s 4, ”Fra lærebogen”, s 8,
Hofer: Nationalsocialismen: ”Wannsee-protokollen”. www.folkedrab.dk/holocaust/gerstein. „Øjenvidneberetninger om massegasninger” Fra Gerstein-rapporten.
3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia
(Kernestof)
http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/folkedrab/: FN’s konvention om folkedrab og Kritik af
definitionen.
Case: Armenioen 1915-1918. Cambodja 1975-1979. Rwanda 1994: http://folkdrab.dk:
Artiklerne: „Før folkemordet“. ”Folkemordet”. ”Efter folkemordet”.
4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter 1948. (Kernestof)
Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder.
Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen.
www.folkedrab.dk. Folkedrabet i Bosnien (fakta)
Poul Nyrup Rasmussens tale i TV-avisen om nødvendigheden af, at Danmark må tage sin del af ansvaret
Kluge: ”Et kort ophold”. Danske FN-tropper i Bosnien 1997-98.
”Folkedrabsavisen”. ”Massakren i Srebenica”, s 14.
5) Konsekvens af Holocaust 2: Kan man sammenligne jødeforfølgelserne under 2.verdenskrig med israelernes behandling af palæstinenserne i dag ? (Supplerende stof)
Faktalink: Israel-Palæstina-konflikten og de palæstinensiske modtandsgrupper.
Bryld og Haue: ”Hanan Ashrawi om Intifadaen, 1995”
Politiken 1.2.02: ”Fra frelser til dødsengel”
Information 5.2.04: ”En ny grædemur deler Jerusalem”
Jyllandsposten 24.08. 02: ”Hegn mod terror”
6) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? (Supplerende stof)
Uddrag af Orla Borg: ”Multi-Danmark” (JP. 30.08. 1999)
”Lovgivningen af 1736” i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003
Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964
F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s. 41-43 (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal)
7) Mindekultur: Hvordan mindes man folkedrab – og hvilken konsekvens har det på vores mindekultur.
(Supplerende stof)
Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog (http://www.folkedrab.dk/undervisning/undervisningsideer/ historieafsnittet
Side 2 af 11
s.4-10
Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s. 6-23
Den lille hornblæser og Frihedsstøtten.:
www.hampenbanko.dk/ billeder_fra_2005_i_hampen.htm, www.1jma.dk/articles/ 1jmafredericia.htm,
www.laer-it.dk/fag/ his/eks/museer/museer.htm, http://www.frihedsstoetten.dk/,
http://www.vejpark.kk.dk/monumenter/index.asp?mode=detalje&id=24&pane=3
Mahnmal i Berlin: www.berlin-tourist-information.de/bilder/sehenswuerdigkeiten,
http://www.theworldisnotenough.de/index.php?/archives/9-.html, http://www.berlin.citymap.de/city/db/070103050900.html, http://www.n24.de/phpbin/scripts/cgalerie/cgalerie.php?gal=n24_nachrichten_de_050512_mahnmal_besucher&bild=4&skin=510,
http://www.hagalil.com/archiv/2005/05/mahnmal.htm,
8) Evaluering af forløbet.
Kærnestof:
Menneskerettigheder
Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone
Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper
Materiale: Undervisningsavisen, www.folkedrab.dk , fakta-link samt andre relevante artikler
Omfang
18 blokke
Særlige fokuspunkter
Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik,
hensigtsmæssig forberedelse til timerne.
Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter
Generel introduktion til faget
Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh.
Analysere mentalitet i tid og rum
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid
Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale
Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper
Væsentligste
arbejdsformer
Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper.
Side 3 af 11
Titel 2
Danmarks tilblivelse og Danmarkshistorien i overblik frem til 1914
Indhold
Kernestof:
Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, 2. udg. s. 7-17.
J. Bek: Magtens billeder s. 35-50, 70-73.
Sup. Stof:
Kilder: Widukinds fortælling om Poppos jernbyrd og Harald Blåtands dåb +
teksten på Den store Jellingesten
http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/vikingetiden-ca-8001050/religionsskiftet/
Danmarks store vikingekonge (Svend Tveskæg) JP d. 2.2.2014.
Brev fra USA (Hans Madsen Rokjer), Danmark i tusind år.
Filmen: ”En kongelig affære”
Omfang
Særlige fokuspunkter
9 blokke
Danmarks tilblivelse:
Vikingetogterne – baggrund, forudsætninger og forløb.
Kongemagten udvikling og betydning under Harald Blåtand og Svend Tveskæg.
Forklaringen på Danmarks tilblivelse og hvordan Danmark bliver en del af den
europæiske kulturkreds.
Oplysningstiden og Danmark: Struense
National identitet 1776-1914:
Danmark. Begrebet Indfødsret fra 1776 & teorier om national identitet. Hvordan
søger enevælden (oplyst enevælde) at opbygge en national identitet? Hvordan
søger andre grupper i perioden frem til 1849 at anvende begrebet? Hvilken
sammenhæng er der mellem demokrati og nationalisme? Hvilken betydning har
de slesvigske krige for den nationale identitet? Estrup og provisorier-tiden kampen om magten i Danmark ml. Højre og Venstre. Fædrelandssange og deres
betydning. (1.g)
Faglige Mål og kompetencer:
Fokus på forskellige styreformer, kronologi og overblik.
Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund.
Reflektere over hvad det er der skaber national identitet.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde
Side 4 af 11
Titel 3
Danmark i krig (ca. 1814 til i dag)
Indhold
Kernestof:
Olaf Søndberg: Danmark i krig, Systime 2012, s. 22-39, 44-52, 75-82, 8994, 137-154
Sup. Stof: Kilder:
Olaf Søndberg: Danmark i krig, Systime 2012, s 108 kilde 17 Scavenius’
opfattelse af dansk udenrigspolitik.
Omfang
Særlige fokuspunkter
10 blokke
De slesvigske krige med fokus på 1864.
Dansk udenrigspolitik under 2. Verdenskrig
Samarbejdspolitik og bruddet med Tyskland i sommeren 1943 herunder
modstandsbevægelsen og dens betydning.
Dansk udenrigspolitik efter 1989.
Årsager til og konsekvenser af overgangen til den aktivistiske udenrigspolitik efter 1989. Jf. også om folkedrabet i Bosnien (titel 1)
Faglige Mål og kompetencer:
Analysere mentalitet i tid og rum.
Reflektere over hvad det er der skaber national identitet. Mindekultur.
Historiebevidsthed og brug af film og museumsbesøg.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
Ekskursion til Dybbøl og Sønderborg slot
DHO-opgave
Side 5 af 11
Titel 4
Antikkens samfund og Europa i middelalderen
Indhold
Kernestof:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik s. 13-66
Portal 1 Verden før 1914: Korstogene og islam, s. 62-73.
Supplerende stof:
Kilder: Herodot om pyramidebyggeriet, Gregor d. 7 (konger og hertuger skal
adlyde den hellige kirke, fra Friisberg: Kilder til verdenshistorie), pave Urban
d. II’s tale i Clermont 1095.
Filmen ”I rosens navn”
Omfang
9 blokke
Særlige fokuspunkter
Samfund i oldtiden:
Egypten, Grækenland og Rom. Levevilkår og sociale forskelle. Hvad bandt
samfundet sammen? Styreformer og starten til demokratiet.
Middelalder i Europa:
Middelaldersamfundet og den romersk-katolske kirkes magt og magtkampe
med kongen / fyrsten.
Mødet mellem islam og kristendommen:
Islams ekspansion (jf. Andalusiens historie i Titel 6) og kristendommens
modtræk – korstogene.
Redegøre for, samt analysere og vurdere indholdet af kilder. Historisk metode.
Kompetencer.
Undersøge og give eksempler på samspillet mellem natur og samfund.
Analysere mentalitet i tid og rum.
Stille nye spørgsmål til kilderne og vurdere indholdets hensigt og troværdighed. Brug af ikke-skriftlige kilder som fx kirker.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde
Ekskursion til Århus domkirke og Vor Frue Kirke.
Elevoplæg.
Side 6 af 11
Titel 5
Danmarks modernisering 1848-1914, velfærdsstaten og Danmarks
europæiske integration.
Indhold
Kernestof:
Lars Andersen m.fl.: FOKUS bd. 3 Fra verdenskrig til velfærd, s. 48-62, 142150, 163-175.
Supplerende stof:
Billeder / DVD og arbejde med forskelligt materiale afhængig af valg af tema
under overskriften ”Danmarks modernisering ca. 1850-1914”.
Kilder:
Lars Andersen m.fl.: FOKUS Fra verdenskrig til velfærd, kilde 2 s.64 og kilde
6 s. 69.
Europæisk integration
Valgplakater til EF-afstemningen og Den franske avis Le Monde´s vurdering
af den danske afstemning d. 2. oktober 1972? http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/analyse-af-den-danske-ef-folkeafstemningen-i-le-monde-4-oktober-1972/
Omfang
Særlige fokuspunkter
9 blokke
Velfærdsstatens rødder og udvikling frem til 1960’erne
Få viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmark med fokus
på velfærdsstatens rødder i 1890’erne og udvikling i 1930’erne. Etableringen
af velfærdsstaten i 1960’erne og dens udvikling frem til i dag.
Få viden om Danmarks rolle i den europæiske integration.
Historisk metode og kildekritik i forbindelse med kilderne.
Mundtlighed: Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til
problemstillingerne
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
PP-oplæg om udvalgte temaer under overskriften ”Danmarks modernisering
ca. 1850-1914”.
Side 7 af 11
Titel 6
Nye verdensbilleder - renæssance, reformation og opdagelserne
Indhold
Kernestof:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik, s. 68-88, 90-97.
Sup. Stof:
Columbus’ brev til det spanske kongepar 1493 (Friisberg: Kilder til verdenshistorie 1). Montecuzomas opfattelse af de fremmede. (Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring kilde 2).
Portal 1 s. 62-67: Korstogene, islam og Spaniens samling (jf. titel 4).
Omfang
Særlige fokuspunkter
7 blokke
Få viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas, og
verdenshistorien i tiden o.1400-1600 med fokus på renæssancen og reformationen.
Opdagelserne og den spanske erobring og kolonisering af Amerika.
Den kristne erobring af Andalusien og Spaniens samling som optakt til Opdagelserne (jf. titel 4).
Vurdere betydningen af opdagelserne og kulturmødet mellem europæerne og
indianerne for Europa / Spanien og for de ny opdagede samfund, økonomisk,
politisk, befolkningsmæssigt og mentalitetsmæssig.
Kompetencer.
Redegøre for, samt analysere og vurdere i forhold til problemstillingerne.
Stille nye spørgsmål til emnerne.
Opstille historiske problemstillinger og relatere dem til egen samtid.
Mundtlighed: Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til
problemstillingerne.
Reflektere over individet som historieskabt og historieskabende.
Bearbejde forskelligartet historisk materiale metodisk-kritisk.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning kombineret med små paropgaver. Gruppearbejde.
Studietur til Malaga og Andalusien
Side 8 af 11
Titel 7
Industrialisering, Englands globale dominans og imperialismen
Indhold
Kernestof:
Ulrik Grub m.fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk, s. 104-107, 113119, 124-143.
Inge Adriansen m.fl.: FOKUS bd. 2 Fra oplysningstid til imperialisme, s.146160, 170-186.
Bryld: Verden før 1914, s. 241-249, 255-259
Sup. Stof:
Ditlevsen: Den første industrielle revolution, s. 164-65 (Hobsbawm: 1848:
Verdens værksted)
Kort over Afrika o. 1900
DVD om Royal Navy, Den industrielle revolution i England og Arven efter
Imperiet (om England og Mellemøsten ca. 1914-45)
Omfang
7 blokke à 95 min
Særlige fokuspunkter
Faglige Mål:
Den industrielle revolution i England og baggrunden for den.
At opnå indsigt i årsagerne til Englands vej mod en supermagtsposition via
arbejdet med følgende temaer: Trekanthandel, merkantilisme og handelskompagnier, industrielle revolution i England. Hvordan industrialiseringen breder
sig til resten af Europa og USA.
Imperialismen – årsager begrundelse og konsekvenser.
Hvad var fundamentet for Englands globale magt og hvilke konsekvenser fik
Englands magt og de europæiske landes konkurrence og tørst efter kolonier.
Kompetencer:
At opnå viden om årsagerne til de enorme forskelle i levevilkår mellem Vesten
og Asien / Afrika i dag.
Via historisk metode at kunne gennemskue imperialisternes argumenter for det
”nødvendige” i at kolonierne skulle styres af de europæiske kolonimagter.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde af kortere varighed.
Side 9 af 11
Titel 8
Kold Krig og murens fald
Indhold
Kernestof / baggrundsstof:
U.Grubb m.fl.: ”Overblik”, s. 146-167
Portal 2 og Pdf ”Tysklands deling” og ”DDR grundlægges1949”,
http://historiskerejser.dk/den-tyske-deling/
Roslyng-Jensen m.fl. ”Overblik – det 20. århundredes hist.”, s.79-83, 141-145
Lars Andersen m.fl.: FOKUS bd. 3 Fra verdenskrig til velfærd, s. 23-32
Sup. Stof:
Kilder til Kold Krig, Bender og Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Khrustjovs andet brev).
Kan DDR reddes? FOKUS bd. 3 s. 44-46 kilde 10.
Omfang
Særlige fokuspunkter
9 blokke
Kold krigs start
1.Verdenskrig og mellemkrigstiden som optakt til 2.Verdenskrig. Krigskonferencerne, herunder forholdet mellem Roosevelt, Stalin og Churchill. Fra multipolaritet til bipolaritet.
Store økonomiske problemer i Vesteuropa og kommunistisk pres mod Grækenland og Tyrkiet, hvilket resulterer i en ny amerikansk udenrigspolitik (fra isolationisme til containment / inddæmning).
Truman-doktrin, Prag-kup, Berlin-blokade i februar og marts 1948 og dannelsen af Folkedemokratierne i Østeuropa. Konsekvenserne heraf?
Cuba-krisen og terrorbalancen.
Sovjets triumf med Sputnik og Khrusjtjovs nye trusler med Berlin og det mislykkede topmøde med den nyvalgte præsident Kennedy i Wien 1961. Berlinmuren og motiverne bag Sovjets opstilling af missiler på Cuba. Kennedys reaktion herunder beslutningsprocessen i Det hvide Hus. Cuba-krisens afslutning og
betydningen heraf.
Østeuropas sammenbrud og årsagerne til / konsekvenserne af murens fald.
Fra bipolaritet til unipolaritet og fra oprustning med kernevåben til afspænding.
Forklare måder at styre og forme samfund på i Øst og Vest og se konsekvenserne (levevilkår, frihed og demokrati) for borgerne i Vest og Øst.
Formulere sig klart, præcist og argumenterende i forhold til problemstillingerne
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg.
Berlin-tur
Side 10 af 11
Titel 9
Mellemøsten og Globalisering – tiden efter 1989
Indhold
Kernestof:
Bryld: Verden efter 1914, s. 311-337
Volmod m.fl.: Verdenshistorie 2, s. 173-196
Ulrik Grub m.fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk, s. 169-178 (baggrundsstof).
Sup. Stof:
JP. 12.12.2015 ”Alle er enige om …”
Kilder: Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattig? (FOKUS bd. 3 s.95-96)
DVD: Arven efter Imperiet (om England og Mellemøsten ca. 1914-45)
Omfang
Særlige fokuspunkter
8 blokke
Israels grundlæggelse i 1948 og konflikten mellem Israel og dets nabolande og palæstinenserne frem til 1967.
Udgangspunktet var de to aftaler, Balfour-erklæringen fra 1917 og SykesPicot-aftalen fra 1916. Jødernes ret til en stat i Palæstina og FN’s delingsplan.
Årsagerne til at Israel vandt seksdageskrigen i 1967.
Konflikterne i Mellemøsten ca. 1978 og frem til i dag og islamisk terror.
Iran-Irak-krigen og krigen om Kuwait. Al Qaeda og krigene i Afghanistan og
Irak, Det arabiske forår og borgerkrigen i Syrien og dens konsekvenser.
Mulighederne for fred i Mellemøsten / globalt?
Globalisering.
Fra bipolaritet til monopolaritet. Globaliseringens forudsætninger og følger
både for de rige lande i vesten og for udviklingslandene. Er vi på vej mod en
ny økonomisk verdensorden?
Kompetencer:
Skabe overblik over og forståelse for nutidens hovedproblemer set gennem
Vestens briller. Hvilke handlemuligheder har vi i bekæmpelsen af terrorismen
både internt og eksternt?
Har vestens tankesæt og normer (fx demokrati, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene (Fukuyama) sejret eller kan vi forvente nye sammenstød mellem civilisationerne (Huntington)?
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed.
Side 11 af 11