1. No category

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015
Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i
et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem.
Statistikken omfatter månedslønnet personale og er baseret på sammenkøring af fraværsdata
med løn- og ansættelsesdata for året 2015.
Ændret fordeling af data på kommuner og regioner.
KRL har ændret fordelingen af data således, at fælleskommunale virksomheder, trafikselskaber
mv. vil optræde inden for det forhandlingsområde, de tilhører.
Der er alene tale om en ændret gruppering, som er gennemført bagud til år 2007, hvilket kan
medføre forskelle i tallene mellem aktuelle fraværsrapporter for årene 2007 - 2014 i forhold til
tidligere rapporter baseret på den tidligere gruppering.
Med baggrund i denne ændrede gruppering kan der i den efterfølgende gennemgang være
en mindre forskel på den udvalgte population og den samlede population for sektoreren.
For yderligere uddybning se Nyhedsbrevet til data for februar 2016, her
http://www.krl.dk/nyheder/news_files/682/Nyhed_februar_2016.pdf
Begreber er i teksten forsøgt forklaret i fodnoter. For uddybende gennemgang af metoder og
begreber, se her
http://www.krl.dk/nyheder/news_files/644/Begreber_og_metode_i_fraversstatistikken.pdf
Nøgletal
Efterfølgende er udvalgt en række nøgletal for at beskrive Sygefraværet1 i den komunale
henholdsvis regionale sektor.
Kommunerne
 Det samlede gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne var 12,2
dagsværk i 2015.
 Mænds gennemsnitlige sygefravær var ca. 3 dagsværk lavere end kvinders


Målt over en 5-års periode fra 2011 til 2014 falder det samlede gennemsnitlig sygefravær
pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne med 0,4 dagsværk svarende til 3,2%.
De 5% af de ansatte, som havde det højeste sygefravær stod for 42,7% af det samlede
sygefravær.
Regionerne
 Det samlede gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i regionerne var 10,7
dagsværk i 2015.
 Kvinders sygefravær er i alle årene højere (fra ca. 2,7 til 3 dagsværk) end mænds.


I perioden 2011til 2015 er det gennemsntlige sygefravær faldet med 0,9 dagsværk
svarende til 7,5%
De 5% af de ansatte, som havde det højeste sygefravær stod for 41,4% af det samlede
sygefravær.
Kategorien Sygefravær omfatter fraværsårsagerne ”egen sygdom”, ”arbejdsskade” og (fra og med
2012) ”fravær, der ikke udgør en hel arbejdsdag”. Sidstnævnte er fravær, hvor en person møder på
arbejde men melder sygdom før arbejdstids ophør. Denne fraværsårsag registreres kun selvstændigt hos
KMD og udgør ca. 0,5% af det samlede sygefravær i 2015. ”Fravær, der ikke udgør en hel arbejdsdag”
omfatter ikke aftalt fravær såsom ”nedsat tjeneste”.
1
1
Sygefraværet på det kommunale område 2015
Det gennemsnitlige samlede sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget2 på det kommunale område
for månedslønnede, opgjort for henholdsvis ”Alle ansatte” og ” Tjenestemands-/overenskomstansatte” og fordelt på køn ses i tabel 1.
Tabel 1. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på population og køn. Kommunerne 2015
Fravær pr. fuldtidsbesk. DagsAntal fuldtidsbeskæftigede
værk
Population
Mænd
Alle ansatte
92.577
Tjm. / Ovk-ansatte
84.453
Kvinder
299.897
272.865
Samlet
392.474
Mænd
Kvinder
Samlet
9,5
12,8
12,0
9,8
357.317
12,9
12,2
Det samlede gennemsnitlige sygefravær var 12,2 dagsværk for populationen ”Alle ansatte”
og 12,0 dagsværk for ”Tjenestemands- eller overenskomstansatte” en forskel på 0,2 dagsværk
eller ca. 1,7%.
Kvinders sygefravær er højest i begge populationer, henholdsvis 12,9 og 12,8 dagsværk mod
9,8 og 9,5 dagsværk for mændenes vedkommende.
For kvinder var det gennemsnitlige sygefravær for populationen ”alle ansatte” 0,1 dagsværk
eller 0,8% højere end populationen ”Tjm./Ovk.ansatte”.
For mændenes vedkommende var forskellen 0,3 dagsværk eller ca. 3,2%.
Tallene i tabel 1 er illustreret i figuren herunder
Figur 1. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på køn. Kommunerne 2015
12,9
9,8
12,2
12,8
9,5
12,0
Mænd
Kvinder
Alle
Alle ansatte
Tjm. / Ovk
Fraværet opgøres i dagsværk = 7,4 timer. 1 fuldtidsbeskæftiget = en person ansat hele året med beskæftigelses-graden 1000 svarende til årsnormen for overenskomsten (oftest 1924 timer). Det gennemsnitlige fravær beregnes således: antal dagsværk i fravær/antal fuldtidsbeskæftigede.
2
2
Sygefraværet fordelt på kommuner
I figur 2 ses fordelingen af de 98 kommuners gennemsnitlige sygefravær opstillet i stigende
orden med angivelse af 1. kvartil, median, 3. kvartil, dvs. det gennemsnitlige sygefravær som
henholdsvis 25%, 50% eller 75% af kommunerne ligger under3. Desuden vises middelværdien,
dvs. det gennemsnitlige sygefravær for alle kommunerne.
Figur 2 Spredning i det gennemsnitlig sygefravær. Kommunerne 2015
Gennemsnit
(12,2 dagsværk)
1. kvartil ( 11,4 dagsværk)
Median (12,4 dagsværk)
3. kvartil ( 13,1 dagsværk)
Det laveste sygefravær er målt til 9,3 dagsværk, det højeste til 15,5. En forskel på 6,2 dagsværk.
Forskellen på henholdvis det laveste og det højeste sygefravær i forhold til det gennemsnitlige
sygefravær var (12,2 - 9,3) = 2,9 dagsværk og (15,5-12,2) = 3,2 dagsværk
 25% af kommunerne havde et gennemsnitlig sygefravær lavere end 11,4 dagsværk
(1.kvartilen)
 50% af kommunerne havde et gennemsnitlig sygefravær lavere end 12,4 dagsværk
(medianen)
 75% af kommunerne 74 kommuner (75%) havde et sygefravær lavere end 13, dagsværk (3.
kvar-tilen)
 25% af kommunerne havde et sygefravær højere end 13,1 dagsværk (fra 3.kvartilen op til
højeste værdi)
3)
1. kvartil er målt som værdien mellem observation 24 og 25; 2. kvartil som værdien mellem observation
49 og 50 og 3. kvartil som værdien mellem observation 73 og 74.
3
I figur 3 ses de 98 kommuner fordelt på intervaller af gennemsnitlige sygefravær
Figur 3 Fordeling af kommuner på intervaller af gennemsnitlig sygefravær, 2015.
31
27
24
7
3
6
Antal kommuner
< 10 dagsværk 10 -11 dagsværk 11-12 dagsværk 12 - 13 dagsværk 13 - 14 dagsværk > 14 dagsværk
82 af kommunerne (ca. 84%) havde et gennemsnitlig sygefravær indenfor intervallerne ”11 –
12 dagsværk”, ”12-13 dagsværk” eller 13-14 dagsværk” fordelt med henholdsvis 31 (31,6%), 27
(27,6%) og 24 (24,5%) kommuner . 10 kommuner (ca. 10%) havde et gennemnsnitlig
sygefravær lavere end 11 dagsværk mens ca. 6 % af kommunerne havde et gennemsnitlig
sygefravær højere end 14 dags-værk.
Udvikling4 i sygefraværet 2010-2015.
I tabel 2 ses det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget for årene 2011 – 2015,
fordelt på mænd, kvinder og samlet.
Tabel 2: Udvikling i det gennemsnitlige sygefravær 2011 – 2015.
År
Mænd
Kvinder
Samlet
2012
9,6
12,6
11,9
2011
2013
2014
2015
10,2
9,7
9,7
9,8
13,3
12,7
12,7
12,9
12,6
12,0
12,0
12,2
Kvinders sygefravær er i alle årene ca. 3 dagsværk højere end mænds. Set over hele den 5årige periode falder det samlede gennemsnitlige sygefravær 0,4 dagsværk svarende til 3%.
For mænd var tallene 0,6 dagsværk og 6%, for kvinder henholdsvis 0,4 dagsværk eller 3%.
Udviklingen er illustreret i figur 4
Udover kommentarerne i note 1) kan nævnes, at der ved beregning af fravær i 2013 er taget højde for
lockouten i foråret.
4
4
Figur 4: Udvikling i sygefravær 2010 – 2015
Samlet og fordelt på køn. Kommunerne
Dagsværk
14,0
Kvinder
Mænd
Samlet
13,0
12,0
11,0
10,0
9,0
2011
2012
2013
2014
2015
Fra 2011 til 2012 falder sygefraværet både for mænd og kvinder. Herefter stagnerer
udviklingen stort set for begge køn dog med en svag stignig for kvinderne fra 2014 til 2015.
Udviklingen for kvinder og mænd er vist indekseret i figur 5, hvor år 2011 er sat til 100.
Figur 5: Gennemsnitlig sygefravær i dagsværk pr. fuldtidsbesk. 2011 - 2015. Indekseret.
Kommunerne
100,0
95,7
94,7
95,1
93,8
2011
2012
2013
95,2
94,8
2014
Kvinder
Mænd
97,1
95,5
2015
Igen ses faldet i sygefraværet for såvel mænd som kvinder fra 2011 til 2012, hvorefter der er en
(næsten) parallel udvikling med en stigning fra 2012 til 2013, et fald fra 2013 til 2014 og sluttelig
en stigning fra 2014 til 2015. En stigning som er størst for kvinderne. Samlet over perioden er der
tale om et fald for både mænd (4,5%) og kvinder(2,9%).
I tabel 3 ses udvikling (mere detaljeret) beskrevet med angivelse den procentvise udvikling
mellem de enkelte år og samlet over hele perioden.
Tabel 3. Den procentvise udvikling i det gennemsnitlige
sygefravær 2011- 2015. Kommunerne
År
Mænd
Kvinder
Samlet
2012-2013
1,4%
1,0%
1,0%
2011-2012
-6,2%
-5,3%
-5,4%
2013-2014
-0,3%
-0,5%
-0,4%
2011-2015
-4,5%
-2,9%
-3,2%
2014-2015
0,7%
2,0%
1,7%
5
Sygefraværet fordelt på sektorer.
I tabel 4 og figur 6 ses antal fuldtidsbeskæftigede og det gennemsnitlige sygefravær fordelt
på sektorer5.
Tabel 4: Antal beskæftigede samt gennemsnitlig fravær fordelt på sektorer. Kommunerne 2015.
Samlet
Antal fuldDagsværk/
tidsbesk
fuldtids.
8.584
10,1
2.549
9,6
8.614
11,6
98.835
12,1
10.995
9,1
206.760
13,5
55.759
8,4
378
11,2
Sektor
Byudvikling og Miljøforanstaltninger
Forsyningsvirksomheder
Transport og Infrastruktur
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og Beskæftigelse
Fællesudgifter og administration
Fælleskommunale institutioner
Ialt
392.474
12,2
Figur 6. Gennemsnitlig sygefravær opgjort for sektorer. Kommunerne 2015
10,1
Byudvikling
9,6
Forsyning
11,6
12,1
13,5
11,2
9,1
Transport
Undervisning
Sundhed
8,4
Social
Adm.
Fæl.kom.
Det laveste sygefravær stod sektoren ”Fællesudgifter og administration” med 8,4 dagsværk
for. Det højeste sygefravær ses i sektoren ”Sociale opgaver og beskæftigelse” med 13,5
dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget.
Set i forhold til det samlede gennemsnit for det kommunale område (12,2 dagsværk) lå seks
sektorer under dette. En sektor (”Undervisning og kultur”) havde et gennemsnit tæt på.
Kun en sektor ”Sociale opgaver og beskæftigelse” havde et højere gennemsnitlig sygefravær
nemlig 13,5 dagsværk. Da beskæftigelsen (målt i fuldtidsbeskæftigede) i denne sektor imidlertid udgør 53% af samtlige, medfører dette at 59% af det samlede sygefravær er placeret på
denne sektor.
Den procentvise fordeling af beskæftigelse og sygefravær ses i figur 7
5
De syv sektorer består af de seks hovedkonti og en sektor med fælleskommunale institutioner.
6
Figur 7. Sektorernes procentvise andel af beskæftigelse henholdsvis sygefravær.
Kommunerne 2015
60%
Andel af
beskæftigelse
Andel af
fravær
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Byudvikling
Forsyning
Transport
Undervisning
Sundhed
Social
Adm.
Fæl.kom.
Sygefravær fordelt på aldersgrupper
I figur 8 ses det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget ligeledes fordelt på
aldersgrupper
Figur 8. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på aldersintervaller. Kommunerne 2015
11,1
< 20
11,9
12,0
12,5
12,2
12,1
Fravær pr
fuldtidsbesk.
Dagsværk
8,7
20-29
30-39
40-49
50-59
Aldersintervaller
60-69
> 70
Det gennemsnitlige sygefravær varierer fra 8,7 dagsværk i gruppen over 70 år til 12,5
dagsværk Det højeste gennemsnitlige sygefravær ligger i grupperne fra 40 til 69 år.
7
I tabel 5 er forsøgt en beskrivelse af strukturen i sygefraværet inden for de enkelte
aldersgrupper.
Tabel 5. Antal helårsansatte og antal fraværsperioder samt antal kalenderdage pr.
periode fordelt på aldersintervaller. Kommunerne 2015
Aldersintervaller
< 20
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
> 70
Antal helårsansatte
5.314
53.128
92.673
119.295
130.623
38.658
788
Antal perioder
20.313
193.098
280.346
333.749
324.818
79.544
719
Antal perioder
pr. helårsansat
3,8
3,6
3,0
2,8
2,5
2,1
0,9
Antal kalenderdage pr. periode
2,8
3,7
5,0
5,7
6,7
7,8
10,7
For så vidt angår ”Antal helårsansatte”6 er aldersgrupperne fra 30 til 59 år dominerende. Det
samme gælder for ”Antal perioder med sygefravær”.
Derimod ses et andet billede for så vidt angår ”Antal perioder pr, helårsansat” og ”Antal
kalenderdage pr. periode” . Det ses, at hyppigheden af sygefraværsperioder falder mens
periodelængden modsat stiger i takt med at alderen i aldersinterval stiger. Tendensen ses
illustreret herunder i figur 9.
Figur 9. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på aldersintervaller. Kommunerne 2015
Antal kalenderdage pr.
periode
Antal perioder pr.
helårsansat
2,8
3,8
< 20
3,7 3,6
20-29
10,7
5,0
5,7
3,0
30-39
7,8
6,7
2,8
2,5
40-49
Aldersinterval
50-59
2,1
60-69
0,9
> 70
En opgørelsesenhed hvor personers beskæftigelsestid (uanset beskæftigelsesgrad) omregnes til andel
af 365 dage (hele året 2015). En person ansat halvdelen af året 2015 = ½ helårsansat
6
8
Sygefravær fordelt på perioder7
Fordeligen af det samlede antal fræværsperioder i 2015 fordelt på intervaller af periodelængder er beskrevet i figur 10.
Figur 10. Procentvis andel af det samlede antal perioder fordelt på intervaller af
kalenderdage. Kommunerne 2015
51
41
4
2
2
1
0
1
1
Det ses, at 40,4% procent af det samlede antal perioder registreres i ”1 dag” og at halvdelen
af alle fraværsperioder ligger i intervallet ”2 – 7 dage”.
I figur 11 viser fordelingen af det samlede fravær opgjort i dagsværk på periodelængder.
Figur 11: Det samlede sygefravær fordelt på periodeintervaller ,
opgjort i dagsværk. Kommunerne 2015
%-andel af samlet
volumen
32,4
9,4
6,6
6,3
9,0
17,6
6,9
4,5
7,2
Den største andel af det samlede sygefravær ligger i periodeintervallet ”2 - 7 dage” nemlig
32,4%
Det bemærkes, at de at ”lange” perioder i denne opgørelse vægter mere end i den forrige
opgørelse. Eksempelvis omfatter perioden ”> 120 dage” 17,6% af den samlede volumen.
Ca 55% af det samlede sygefravær målt i dagsværk registreres i kategorierne under 4 uger og
ca 38% af perioder over 4 uger. (Her bortses fra uafsluttede perioder).
Perioder afsluttet i 2015 optælles og kategoriseres efter antal sammenhængende kalenderdage. Alle
perioder der ikke er afsluttet i 2015 optælles under ”Uafsluttet”. Opgørelse af fraværet i perioderne sker i
kalenderdage eller dagsværk og omfatter kun fravær i selve statistikåret.
7
9
Spredning i sygefravær.
I tabel 5 og figur 12 ses spredningen (opgjort i fraktiler) i sygefraværet blandt alle de personer,
der har været ansat i den kommunele sektor i løbet af året8.
Tabel 6. Akkumuleret sygefravær på udvalgte fraktiler. Kommunerne 2015
Fraktil af population
25
30
Akkumuleret %-andel af det
samlede fravær
0,0%
0,4%
50
5,1%
75
21,0%
95
57,3%
Figur 12. Akkumuleret fravær på fraktiler af population. Kommunerne 2015
60%
50%
40%
30%
Akkumuleret fravær
20%
10%
0%
Fraktil
0
5
10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95
Af tabellen ses at omkring 25% af de ansatte (personer) ikke er registreret med noget sygefravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede udgjorde disse 80168 fuldtidsbeskæftigede svarende til 21% af alle fuldtidsbeskæftigede.
For 30 fraktilen, dvs. når sygefraværet for de 30% af de ansatte med lavest sygefravær er
optalt, er der samlet registreret ca. 0,4% af det samlede sygefravær.
Halvdelen af populationen (50-fraktilen) står for 5,1% af sygefraværet mens 75-fraktilen samlet
omfatter 21,0% af sygefraværet.
Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær. Fraværet er opgjort som
akkumuleret andel af det samlede fravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken
uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær , men
hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i
en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær (vægt).
8
10
Det ses også, at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 57,3% af det samlede
sygefravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet med det højeste sygefravær
tilsammen er registreret for 42,7% af det samlede sygefravær.
Fordeling geografisk.
Danmarkskortet herunder viser det samlede gennemsnitlige sygefravær i de enkelte
kommuner inden for de angivne intervaller.
Geografisk synes sygefraværet at være lavest i kommunerne i den vestlige del af Danmark.
11
SYGEFRAVÆRET i REGIONERNE
I tabel 1 og figur 1 ses en opgørelse af det gennemsnitlige sygefravær for månedslønnede
målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget9 i den regionale sektor fordelt på populationerne ”Alle
ansatte” og kun ”Tjm./Ovk-ansatte ” og på køn.
Tabel 1: Sygefravær fordelt på population og køn. Regionerne 2015
Antal fuldtidsbeskæftigede
Mænd
Kvinder
Samlet
Population
Gennemsnitlig fravær
Mænd Kvinder Samlet
Alle ansatte
24.795
93.738
118.533
8,4
11,4
10,7
Tjm. / Ovk-ansatte
23.858
88.104
111.962
8,3
11,3
10,7
Figur 1. Sygefravær 2015 målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget. Regionerne
10,7
11,4
8,4
11,3
10,7
8,3
Mænd
Kvinder
Samlet
Alle ansatte
Tjm. / Ovk-ansatte**
Fordelingen af kvinder og mænd var i begge populationer 79% og 21%. Forholdet mellem
antal kvinder og mænd var således næsten 4:1.
Kvinders sygefravær var højest i begge grupperinger, nemlig henholdsvis 11,4 og 11,3 dagsværk mod mænds 8,4 og 8,3.
For så vidt angår det samlede gennemsnitlige sygefravær var dette ens i begge populationer.
For såvel mænd som kvinder var forskellen 0,1 dagsværk.
Efterfølgende tabeller og figurer er baseret på populationen ”Alle ansatte”
Fraværet opgøres i dagsværk = 7,4 timer. 1 fuldtidsbeskæftiget = en person ansat hele året med beskæftigelses-graden 1000 svarende til årsnormen for overenskomsten (oftest 1924 timer). Det gennemsnitlige fravær
beregnes således: antal dagsværk i fravær/antal fuldtidsbeskæftigede.
9
12
Udviklingen i sygefraværet i perioden 2011 - 2015.
I tabel 2 og illustreret i figur 2 ses udviklingen i sygefraværet for populationen ”alle ansatte” i 5års perioden 2011 – 2015
Tabel 2: Sygefravær 2011 – 2015, fordelt på køn. Regionerne
Gennemsnitlige fravær pr. fuldtidsbeskæftiget, dagsværk
År
2011
Mænd
Kvinder
Samlet
8,6
11,6
11,0
9,4
2012
2013
12,2
8,6
2014
11,4
8,4
2015
11,6
10,8
11,2
8,4
10,6
11,4
10,7
Figur 2: Udvikling i sygefraværet 2011 – 2015 fordelt på køn. Regionerne.
14,0
Kvinder
Dagsværk/fuldtids
Mænd
13,0
12,0
11,0
10,0
9,0
8,0
7,0
2011
2012
2013
2014
2015
Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds. Mænd har et samlet
fald i perioden på 1,0 dagsværk svarende til 10,7%. Tallene for kvinders gennemsnitlige sygefravær er henholdsvis 0,8 dagsværk eller 6,8%.
I Figur 3 er sygefraværstallene indekseret.
100
Figur 3: Udvikling i sygefravær 2011 - 2015. Indeks. Regionerne
År 2011 = 100
Kvinder
Mænd
95
90
85
2011
2012
2013
2014
2015
For begge køn ses et fald fra 2011 til 2012. Fra 2012 til 2013 stiger mænds gennemsnitlige sygefravær lidt (0,4%) mens kvinders fortsat falder. Fra 2013 til 2014 faldt det gennemsnitlige syge13
fravær for begge køn. Endelig ses at fra 2014 til 2015 stagenerede mænds gennemsnitlige
sygefravær hvorimod kvinders steg med 1,5%. For både kvinder og mænd er der tale om et
fald i det gennemsnitlige sygefravær for hele perioden på henholdvis 10,7% og 6,8%.
I tabel 3 ses udviklingen (mere detaljeret) beskrevet med angivelse den procentvise udvikling
mellem de enkelte år og samlet over hele perioden.
Tabel 3. Udviklingen i sygefravær i % de enkelte år. 2011 -2015, fordelt på køn.
Regionerne 2015
År
Mænd
Kvinder
Samlet
2012-2013
0,4%
-2,3%
-1,9%
2011-2012
-8,8%
2013-2014
-2,4%
2011-2015
-10,7%
2014-2015
-4,5%
-5,2%
-1,5%
0,0%
-1,7%
1,5%
1,2%
-6,8%
-7,5%
Sygefraværet fordelt på perioder10.
Figur 4 viser den procentvise andel af det samlede antal perioder af sygefravær fordelt på
intervaller af periodelængder.
Figur 4. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på
intervaller. Regionerne 2015
42,3
48,9
3,8
%-andel af
samlede antal
perioder
1,9
1,4
0,6
0,3
0,6
0,2
Periodelængden ”1 dagsværk” samt intervallet ”2 – 7 dagsværk” var tydeligt dominerende og
udgjorde henholdsvis 42,3% og 49,0% - i alt 91,3% af det samlede antal fraværsperioder.
Uafsluttede perioder
I figur 5 ses ligeledes en optælling af periodelængder, men her opgjort som andelen af den
samlede fraværsvolumen i dagsværk fordelt på periodelængderne.
Perioder afsluttet i 2015 optælles og kategoriseres efter antal sammenhængende kalenderdage. Alle
perioder der ikke er afsluttet i 2015 optælles under ”Uafsluttet”. Opgørelse af fravær i perioderne sker i
kalenderdage eller dagsværk. Fraværet omfatter kun fravær i selve statistikåret.
10
14
Figur 5. Procentvis andel af det samlede sygefraværfra målt i dagsværk, fordelt på
intervaller. Regionerne 2015
%-andel af
samlet
volumen
36,2
11,8
1 dag
7,3
2-7 dage
8-14 dage
9,3
6,9
15-28
dage
29-56
dage
6,9
4,6
57-90
dage
91-120
dage
15,2
1,8
> 120
dage
Uafsluttet
Periodeintervallet ”2 - 7 dage” er stadig markant, men i denne opgørelse er fordelingen på
intervallerne mere jævnt fordelt. Bemærk således, at intervallet ”1dag” kun omfatter 11,8% af
det samlede sygefravær målt i dagsværk, mens perioden ”>120 dage” omfatter 15,2%.
62% af fraværsvolumen udgøres af perioderne under 29 dage og 36% af perioder over 4 uger
(her bortses fra uafsluttede).
Fordeling på de enkelte regioner.
I tabel 4 ses antal fuldtidsbeskæftigede samt gennemsnitlige sygefravær fordelt på regioner.
Tabel 4. Antal fuldtidsbeskæftigede og gennemsnitlig sygefravær 2015 fordelt på regioner
Region
Region Nordjylland
Antal fuldtidsbeskæftigede
12.383
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Gnst. sygefravær i dagsværk
9,6
27.091
10,5
38.749
11,0
24.226
Region Hovedstaden
Region Sjælland
10,2
15.654
12,2
Det gennemsnitlig sygefravær for de enkelte regioner ses i figur 6
Figur 6. Gennemsnitlig sygefravær pr. fuldtidsbesk. pr. region
9,6
Region
Nordjylland
10,5
10,2
Region Midtjylland
Region
Syddanmark
11,0
Region
Hovedstaden
12,2
Region Sjælland
Det gennemsnitlige sygefravær var lavest i region Nordjylland højest i region Sjælland. Det
gennemsnitlige sygefravær ses at være lavest i de vestlige regioner.
15
Spredning i sygefravær.
I tabel 5 og figur 7 ses spredningen (fraktiler) i sygefraværet blandt alle de personer der har
været ansat i den regioneale sektor i løbet af 201411.
Tabel 5. Akkumuleret sygefravær på udvalgte fraktiler.
Regionerne 2015
Fraktil af population
20
30
Akkumuleret %-andel af det
samlede fravær
0,0%
0,6%
50
5,9%
75
22,8%
95
58,6%
Figur 7. Akkumuleret sygefravær på fraktiler af population. Regionerne 2015
60%
50%
40%
30%
Akkumuleret andel af samlet
fravær
20%
10%
0%
Fraktil
0
5
10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95
Omkring 25% af de ansatte er ikke er registreret med noget sygefravær overhovedet.
Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse)
udgjorde den an-del, der ikke var registreret med sygefravær i 2014, 24054 svarende til ca. 21%
af populationen.
For 30 fraktilen, dvs. når sygefraværet for de 30% af de ansatte med lavest sygefravær er
optalt, er der samlet registreret ca. 0,6% af det samlede sygefravær.
Halvdelen af populationen (50-fraktilen) omfatter akkumuleret 5,9% af sygefraværet mens 75fraktilen samlet omfatter 22,8% af sygefraværet.
95 fraktilen angiver at 95% af populationen samlet set står for 58,6% af det samlede
sygefravær, hvilket igen betyder, at de resterende 5%, som har det højeste sygefravær
tilsammen er registreret for 41,4% af sygefraværet.
Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær. Fraværet er opgjort som
akkumuleret andel af det samlede fravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken
uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær , men
hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i
en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær (vægt).
11
16