1. No category

Årsplan for 7. årgang 2009 – 2010
Lærere:
Klasselærere: RK og LV
Fagansvarlige:
Dansk: RK og LV
Matematik: RK og JK
Engelsk: JK og LV
Historie: JK og LV
Biologi: SD og BM
Geografi: JK og RK
Hjemkundskab: GH
Idræt: LV og KH
Fysik/kemi: RK og SD
Tysk: KI og HB
Øvrige funktioner i forhold timeløse fag:
Seksualundervisning /kend din krop: Fælles
Stoffer, alkohol: Fælles
Etik, moral, (næste)kærlighed: dansk: LV og RK
Elevens alsidige personlige udvikling, social læring: LV og RK
Uddannelsesorientering: LV og RK
Klassens tid: LV og RK
Fysiske rammer og undervisningsmiljø:
To klasseværelser med dør imellem i Blå 1 og 2. De er møblerede som et almindeligt klasseværelse
- hovedsageligt med enmandsborde. Der er mulighed for hensigtsmæssig bordopstilling efter
arbejdets art og formål. Det er muligt at gøre lokalerne til ét ved at åbne døren. Alt arbejde uden for
klasseværelserne skal afstemmes nøje med det øvrige personale.
Vigtige fælles instruktioner, beskeder og fremlæggelser foregår fælles. Eleverne på årgangen vil i
løbet af skoleåret skifte plads/lokale.
Desuden benyttes diverse faglokaler.
Mål og kompetencer:
Målene for dette skoleår afspejler den kontinuitet, der efter vores opfattelse bør være gennem
overbygningen. Dvs. at undervisning og læring er en langstrakt proces, hvor det er vigtigt, at såvel
lærere som elever er bevidste om både kortsigtede og langsigtede mål. Visse centrale mål
formuleres allerede før starten af 7. klasse – andre mål, afhængigt af blandt andet faglige
perspektiver og faktiske omstændigheder, vil blive konkretiseret i løbet af skoleåret.
I henhold til Folkeskoleloven vil vi bestræbe os på at medvirke til elevens personlige, alsidige
udvikling, at give eleven mod på at lære, tage stilling og handle samt lyst til at tage del i en
demokratisk hverdag, byggende på kulturelle forskelligheder, hvor ligeværd er fundamentalt.
Vi vægter højt, at den gensidige respekt for hinandens evner og forskelligheder er nøgleord for
samvær og undervisning på 7. årgang. Både børn og voksne bør kunne mødes med glæde og
forventninger.
Plads til forskellighed – rummelighed:
På årgangen er den faglige spredning stor. Der vil blive taget hensyn til dette gennem
undervisningsdifferentiering bl.a. samlæsning af 2 lektioner med 8. årgang både i dansk og
matematik - og i nogle timer med ekstra støtte.
Der arbejdes med elevernes respekt for hinandens forskelligheder, og vi vil tage udgangspunkt i den
enkelte elev i videst mulige omfang. Vi følger op på de af skolen fastsatte tiltag omkring
rummelighed. Rummeligheden må i første omgang bygge på gensidig respekt mellem de
involverede parter i klassen, elever og lærere. Vi forestiller os at fremme samtale og dialog og
operere med forskellige tværfaglige emner.
Fleksibelt skema / holddannelse:
Projektarbejde/tværfagligt arbejde prioriteres i et vist omfang: Tværfagligt arbejde bør kunne aftales
på kortere/længere sigt under hensyntagen til fagenes årsnorm.
Elevens kompetencer skal afspejle den hverdag, de finder på skolen, og hverdagen skal være
udviklende for elevens kompetencer. Væsentligt er f.eks. elevens lyst og evne til at:
• Involvere sig i det daglige arbejde
• Indgå i forskellige grupperinger
• Løse opgaver på forskellige niveauer
• Arbejde selvstændigt
• Tilrettelægge sin egen læring i samarbejde med læreren
Regler / holdninger:
Fælles klare regler for adfærd og faste rutiner vægtes højt og giver eleverne tryghed i deres hverdag.
Vi forventer respekt i samvær og omgangstone (såvel elev/lærer, lærer/elev som elev/elev) og
ansvarlighed i både adfærd og arbejdsindsats.
Der skal være plads til forskelligheder, og eleverne skal kunne lytte til hinanden og samarbejde med
alle i klassen. Vi forventer, at eleverne ikke kun tænker på sig selv, men er parate til at yde deres til,
at klassen som helhed fungerer. Eventuelle konflikter, som eleverne ikke selv kan klare, søges løst
straks ellers kontaktes hjemmet. Drillerier/mobning tolereres ikke.
Lektier noteres på tavlen, og vi opfordrer og giver tid til, at lektier noteres i lektiebøgerne.
Hvis eleverne gentagne gange mangler bøger m.m. eller ikke har forberedt sig til undervisningen,
sendes der en ”glemmeseddel” med hjem til underskrivning. Mangler skal meddeles læreren i
starten af timen.
Vi opererer med få, men klare regler og rutiner i forhold til f.eks. mødetidspunkt, orden i
klasseværelset, dukseordning samt opførsel i timerne. I øvrigt henviser vi til de regler, der er fastsat
for Blå Lagune som helhed.
• Lærernes anvisninger er indiskutable (et ja er et ja og et nej er et nej!)
• Elevholdninger skal komme den enkelte i møde på en konstruktiv måde
• Skolen er elevens arbejdsplads
• Inventaret skal behandles med respekt
Pauser
Klasseværelserne skal have status af hyggeområde dvs.:
• ro til at indtage mad(pakke)
• fornuftig brug af computeren
• et område der ikke er skueplads for voldsom fysisk nærkontakt eleverne imellem.
Rengøring og affald
Klasserne opererer med dukse-ordning. Duksene har sammen med læreren ansvaret for, at
klasselokalet er pænt og ryddeligt efter sidste time.
Evaluering:
Vi arbejder med evaluering.
De faglige mål revurderes i løbet af skoleåret – blandt andet i forbindelse med
forældresamtalerne. Den enkelte elev vil bliver personligt inddraget (samtale) i forbindelse med
fastsættelsen af det videre skoleforløb. Eleverne vil blive evalueret i teamet, hvis det skønnes
nødvendigt pga. særlige omstændigheder.
Elevens alsidige personlige udvikling:
Den enkelte elevs velvære er afgørende for et godt skoleliv. Elever og lærere på 7. årgang
forpligtiger sig til at arbejde for en stadig fastholdelse af et sundt klima til gavn for alle på
årgangen.
Arbejdet bygger på:
• Principperne for den interne struktur på Ørum Fællesskole.
• Værdierne: engagement, ansvarlighed, samarbejde, trivsel og respekt.
Tre sæt udviklingsområder, der nødvendigvis skal afbalanceres i forhold til hinanden:
Oplevelser – udtryk
Færdigheder – kundskaber
Fællesskab - leg
Undervisningen bør således henvende sig direkte til den enkelte elevs formåen, interesser og behov,
men undervisningen skal også indeholde fælles oplevelser og erfaringsgivende situationer, der
forbereder eleverne til at samarbejde om at løse opgaver. Dette kan begrundes med, at elevernes
udviklingstrin er dels forskellige, dels foranderlige.
Lærer-og elevadfærd:
Igennem en målrettet indsats ønsker vi at fremme et godt klima, blandt andet ved at udnytte
forskelligheder og igennem undervisning at fremhæve elevens positive sider.
Opstår der konflikter, er det vores pligt at løse dem med det samme. Lærerens personlige
ansvar betyder altså:
At opdage, hvis nogle af børnene mistrives og har svært ved det indlæringsmæssige.
At gribe ind, hvis dette er tilfældet.
At bearbejde børnenes, forældrenes og kollegers holdninger til de opståede problemer.
At praktisere nye handlemåder
Eleverne bør søge:
• At lytte, respektere og tale pænt til hinanden.
• At samarbejde og hjælpe hinanden både fagligt og socialt.
• At skabe rum således, at alle styrkes i deres selvværd.
• At kunne reflektere selv og løse konflikter gennem dialog.
• At lære om at vælge og konsekvenserne af valg.
• At udvikle et positivt livssyn.
Elevmedbestemmelse:
Det er vigtigt, at eleverne lærer, at de gennem konstruktive forslag og argumenter kan få
indflydelse. De skal opleve reel medbestemmelse på relevante områder.
Eleverne tages med på råd, når det er muligt. Vi forsøger at få dem til at udvise ansvarlighed.
Elevrådsrepræsentanterne vil både før og efter elevrådsmøderne få tid til at drøfte og videregive
informationer.
Forældresamarbejde:
Én gang årligt afholdes et forældremøde, hvor der bl.a. vælges et klasseforældreråd, som står for
nogle sociale arrangementer.
Én gang årligt inviteres til skole-/hjemsamtaler, hvor relevante medlemmer af teamet deltager. I
forbindelse med samtalen vil elevplanerne blive drøftet.
Følgende vil der løbende blive orienteret om, hvad der sker i skolens hverdag, det vil hovedsageligt
ske igennem månedsbreve.
Forældrene har mulighed for at deltage i skolens hverdag og kan da drages ind som ekstra hjælpere
- dog vil vi bede om at blive informeret i forvejen.
Eleverne har kontaktbøger, hvor forældre og lærere kan informere hinanden.
Forældre kontaktes af teamets lærere og indkaldes evt. til ekstra møde, hvis dette kræves i
forbindelse med situationer omkring barnets skolegang, indlæring eller adfærd.
Ved ekstraordinær kontakt med elever eller forældre, deltagelse i netværksmøder eller møder med
specialister og andre, orienteres hele lærerteamet og evt. aftaler skriftliggøres.
Lærerteamets interne dokumentationer udveksles og gemmes digitalt på skolenetværket.
Teamsamarbejdet:
Der vil med jævne mellemrum blive holdt teammøder. Teammødernes varighed er varierende. Der
vil op til mødet blive lavet en dagsorden og efter mødet blive lavet et referat.
Vi er stadig af den opfattelse, at det fungerer godt med en hel årgang sammen. Eleverne lærer
utrolig meget af hinanden socialt og fagligt, og årgangen fungerer som en helhed.
Derfor vil eleverne i løbet af skoleåret blive sat på forskellige hold og skifte lokale.
Undervisningen for hele 7. årgang planlægges og udføres fortsat i fællesskab af teamet.
Vi tager udgangspunkt i et ugentligt skema, men med mulighed for at ændre i forbindelse med
tværfaglige emner. I teamet udnytter vi hinandens resurser, superviserer og udviser fælles holdning
til bl.a. elevernes adfærd. Desuden kan vi både støtte hinanden i undervisningen og i kontakten med
børnene. Efter fuldførte forløb evaluerer vi og giver hinanden respons.
Specialaftaler og vigtig information skal gives til alle lærere på årgangen.
Mål og vision for teamsamarbejdet:
Teamsamarbejdet giver os et bredt syn på hvert enkelt barn, og det udnytter vi i det daglige arbejde.
Teamsamarbejdet vil være præget af ærlighed, anerkendelse og positivitet, og der skal i såvel
samarbejdet som undervisningen være plads til humor, spontanitet og fleksibilitet.
Vi opfatter fortsat årgangen som en samlet klasse. I praksis vil årgangen ofte være opdelt i
mindre hold, dels af hensyn til de faglige krav til lærerne og til elevernes forudsætninger, dels af
skematekniske årsager og endelig også af hensyn til max. antal elever i faglokaler.
Teamet har et udbredt samarbejde, både som et samlet team og som fagorienteret
team. Vi planlægger, gennemfører og evaluerer fortsat en del af undervisningen sammen.
Derved udnytter vi bedst de samlede lærerresurser og lærernes styrkesider og kan hele tiden støtte
hinanden i arbejdet med klassen.
Der er mange fagbestemte bindinger på 7. årgangs skema, men indimellem vil vi lave tværfaglige
forløb for at styrke samarbejdet og helheden.
Pædagogiske drøftelser vil ligeledes skriftliggøres i det omfang, der er tale om afgørende
og/eller konkrete fælles beslutninger.
Ret til ændringer i årsplanen forbeholdes.
Ungdomsuddannelsesvejledning:
I løbet af skoleåret vil skolens uu-vejleder holde samtaler med årgangen, og eleverne vil arbejde
videre på deres uddannelsesbog.
Mål og kompetencer for de forskellige fag:
På følgende adresse findes målene for samtlige fag:
http://www.faellesmaal.uvm.dk
Faglig læsning i alle fag
Læsning er en disciplin i alle fag. På 7. klassetrin skal eleverne have fire nye fag med hver deres
faglige tekster. I disse, som i alle andre fag, vil vi undervise i læsning og i læsestrategier, så
eleverne får de bedste muligheder for at forstå det faglige indhold, og så de kan klare de stadig
sværere tekster og videreudvikle deres læsefærdigheder.
Dansk:
Faglige mål for mundtlig dansk:
De grundlæggende færdigheder i faget er fortsat: at se, lytte, tale, læse og skrive.
Samtale, dialog og debat vil være en tilbagevendende undervisningsform.
I danskundervisningen ser vi det som vores opgave at skærpe elevernes interesse for sproget –
det være sig det talte såvel som det skrevne, elevernes eget og det sprog, de møder andre
steder. Vi ønsker at bevidstgøre sprogregler og – normer, men samtidig dyrke sprogets
mangfoldige nuancer og muligheder. Samtale om sprog vil indgå i arbejdet.
Vi vil lade retskrivningsordbøger, fremmedordbøger og andre opslagsbøger samt stavekontrol på
computeren være naturlige arbejdsredskaber.
Det er centralt for os, at eleverne får skrevet så meget som muligt og således får videreudviklet
et egentligt skriftsprog. Der vil blive arbejdet med individuelle større opgaver, men også med
fælles opgaver, og kravene mht. indhold og genre vil variere og stige løbende. I uge 11 skal
eleverne prøve at lave en projektopgave som den, de skal lave i 9. klasse.
Opgaverne vil veksle mellem øvelser, hele tekster og dele af en tekst, og de vil variere mellem
impulsiv skrivning og en grundigere gennembearbejdelse af teksterne, således at lysten til at
skrive bevares samtidig med, at evnen til at disponere og redigere udvikles.
Der vil ugentligt arbejdes med grammatik/ retstavning.
Eleverne skal i dansk arbejde med deres personlige håndskrift.
Læsning
På 7. årgang er næsten alle indholdslæsere, og vi vil i dette skoleår arbejde videre med
læsning både individuelt, i grupper og på hele årgangen, dog vil en stor del af læsningen være
hjemmearbejde.
Vi vil bruge skolens nye dansksystem: ”Vild med dansk” samt ”Dansk i syvende” som grundbøger
for undervisningen, men også supplere med andre materialer.
I løbet af året skal vi læse fælles romaner, og individuelt skal eleverne også læse bøger.
Da den faglige spredning i klassen er temmelig stor, vil ikke alle elever skulle/kunne læse de
samme bøger. Tidligt i skoleåret vil eleverne blive læsetestet, så undervisningen kan tilpasses
den enkelte.
Klassen får bibliotekstimer hver uge.
Eleverne skal kunne anvende og have kendskab til forskellige funktioner og færdigheder, som
angivet i skolens Medielæseplan, samt kunne anvende computeren hensigtsmæssigt.
Generelt om organisationsformer i dansk:
Eleverne vil ofte skulle arbejde individuelt eller holdbaseret med materialer og opgaver tilpasset
deres faglige standpunkt, men der vil også være områder, der er fælles for alle.
Vi vil i undervisningen søge en vekselvirkning mellem enkeltelev, gruppe, hold og årgang, hvad
angår selve arbejdet og fremlæggelser. Der skal være god plads til fællesskab og samarbejde,
men den individuelle præstation og mulighed for at komme til orde er også vigtig.
Der vil være flere tværfaglige projekter i løbet af året.
Matematik:
Årsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Fælles mål for matematik, som kan ses på
Undervisningsministeriets hjemmeside – www.uvm.dk.
Bogsystem:
Der arbejdes med ”Matematrix 7” som grundbog, hvor følgende emner bearbejdes:
• Variable (Variable, konstanter, bogstavudtryk, grundmængder samt reduktion)
• Procent (procent, brøker og decimaltal, procent af samt promille)
• Ligninger (regneregler, omformning samt uligheder)
• Vægt og rumfang (formler: eks. rumfang, vægt og massefylde)
• Statistik (arbejde med forskellige matematiske begreber samt deskriptorer)
• Funktioner (pilebilleder, regneforskrifter, grafer samt proportionalitet)
• Geometri (konstruktion af geometriske figurer, beskrivelser af geometriske figurer
samt målestoksforhold)
• Sandsynlighed (tælletræer, mængdediagrammer)
Bogens emner vil blive suppleret med uddrag fra andre matematiksystemer og diverse ekstra
matematikbøger.
Nogle af emnerne behandles flere gange. Hver gang et emne behandles, tilføres der noget nyt.
Matematikbogen ”Matematrix 7” indeholder langt flere øvelser, end det er rimeligt at nå på et
skoleår, og idet der i matematiktimerne også indgår andre praktiske matematikopgaver og
tværfagligt samarbejde, vil der være opgaver, vi springer over.
Arbejdsformer:
Der veksles mellem følgende arbejdsformer i klassen:
• hele klassen sammen
• individuelt
• makkerarbejde
• samarbejde i grupper
og der lægges vægt på læring gennem samarbejde.
Test og afleveringer:
Der vil til hver uge (mandag) være afleveringsopgaver. Formålet med disse opgaver er at eleverne
skal øve sig i at læse opgaver, stille regnestykker hensigtsmæssigt op, øve sig i et skrive læseligt og
regne rigtig. Desuden er de til stor hjælp for læreren, da han/hun bedre kan se hvor den enkelte har
brug for hjælp. Opgaverne bliver returneret med en kommentar, som forventes efterkommet.
I slutningen af skoleåret vil eleverne blive testet med en diagnostisk matematiktest, som vil
danne grundlag for evaluering samt planlægning af næste skoleår.
Lektier:
Der er som hovedregel altid lektier for i matematik.
Integration af EDB:
EDB bruges som en integreret del af matematik, hvor det skønnes naturligt for at fremme
arbejdet med begreber, emner og metoder.
Evaluering:
Til evaluering af matematikundervisningen og elevernes indlæring benyttes:
• Forskellige typer tests, diagnosticerende samt hjemmelavede
• Iagttagelse,
• Kassesamtaler,
• Elev-/lærer-/forældresamtaler (samråd),
• Hjemmelavede tests.
Idræt:
Gennem oplevelser, erfaringer og refleksioner i idrætsundervisningen kan eleverne få mulighed
for at opnå færdigheder, der styrker deres kropslige udvikling og forståelse.
Formålet er, at eleverne opnår en glæde ved fysisk udfoldelse sammen med andre og udvikler en
forståelse for betydningen af at dyrke motion og bruge kroppen.
I idrætsundervisningen fokuseres der på at tage ansvar for sig selv, at respektere hinandens
forskellige forudsætninger og indgå i et forpligtende fællesskab.
Elevernes oplevelser og erfaringer i idræt evalueres efter hvert modul, hvor elever og lærere vil
bruge tid på at sætte ord på især det fysiske aspekt, men også det psykiske, sociale og
kulturelle aspekt, som ofte kræver dialog for at synliggøres.
Undervisningen i idræt omhandler tre hovedområder:
1. Kroppen og dens muligheder
2. Idrættens værdier
3. Idrætstraditioner og – kulturer
I idrætsundervisningen kan årgangen være samlet i eller udenfor hallen, men kan også være
opdelt i hold, og da kan gymnastiksalen tages i anvendelse.
Omklædning og bad er en naturlig og obligatorisk del af idrætsfaget, og i det tilfælde hvor
eleven har glemt tøj/håndklæde, deltager eleven i sit almindelige skoletøj og låner evt.
håndklæde af en klassekammerat.
Piger deltager som normalt i idrætsundervisningen, når de har menstruation, men der kan laves
en aftale med idrætslæreren om badning.
Hjemmet kan skriftligt anmode om fritagelse ved at angive årsag og varighed. Fritagelse over en
længere periode kan kun ske ved aftale med skolens leder.
For elever, der er fritaget, gælder som almindelig regel, at de skal være til stede i
undervisningen, da skolen har tilsynspligten.
Fritagelse for bad alene kan af hygiejniske grunde normalt ikke finde sted.
Fysik:
Materiale: Ny Prisma 7, og relevante kopi ark.
Faglige mål:
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter
dem i stand til at anvende enkle fysiske og kemiske begreber til beskrivelse af hverdagens
fænomener.
-
Kendskab til fysikken og kemiens udstyr samt dets fagsprog.
Kendskab til stoffernes opbygning samt det periodiske system
Nogle hverdags stoffers fysiske og kemiske egenskaber.
Kendskab til nogle af naturens fænomener, samt deres fysiske og kemiske egenskaber.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdagen.
Anvendelse af IT-teknologi til informationssøgning , dataopsamling, kommunikation og
formidling.
Sociale mål:
Samarbejde på tværs af fagene.
At kunne samarbejde med hvem som helst, uanset niveau.
Indgå i et forpligtende samarbejde.
Undervisningsmetoder/arbejdsmetoder.
- gruppearbejde
- individuelt arbejde
- arbejde i laboratorium
- teoretisk undervisning
Der vil blive lagt vægt på samarbejde mellem teori og praksis, herunder skal der arbejdes med
faglig læsning, der gør eleverne i stand til at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold.
Biologi:
Status:
Tager udgangspunkt i eleverne og deres evner fra bl.a. N/T.
Materiale:
Ind i biologien – grundbog + arbejdsbog for 7. klasse
Bios-grundbog A + Bios Kopimappe A
Kopiark.
Video.
F a g l i g e m å l:
De levende organismer og deres omgivende natur:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at
-
kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres
livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse.
Beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters
tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med geografi)
Kende til levende cellers bygning og funktion.
Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning
i økosystemer (fælles med fysik/kemi)
Beskrive hovedtræk af vand og kulstof kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og
geografi
give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige
typer af levesteder og livsbetingelser.
kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau.
kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med
biologisk mangfoldighed
Miljø og sundhed:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at
-
beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem
give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed.
give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira.
redegøre for, hvordan forskellige erhverv er afhængige af naturgrundlaget.
Biologiens anvendelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at
-
forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri.
forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring,
fremstilling af mejeriprodukter, konservering
redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr
kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores
muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med fysik/kemi og geografi)
Arbejdsmåder og tankegange:
-
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at
-
skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn.
læse og forstå informationer i faglige tekster.
planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og
i laboratoriet.
anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet,
herunder
mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold
give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske
undersøgelser og tolkning af data.
-
Sociale mål:
Samarbejde på tværs af klasserne, at kunne samarbejde med hvem som helst uanset niveau,
at indgå i et forpligtende samarbejde.
Undervisningsmetode/arbejdsmetode
Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem klasseundervisning, gruppearbejde og
individuelt arbejde. Ved at tillægge et konstruktivistisk læringssyn søges der at øge
muligheden for at den enkelte elev opnår en adaptation.
Der vil blive lagt vægt på et optimalt samarbejde mellem teori og praksis.
Evaluering:
Test, løbende evaluering samt afleveringer og fremlæggelse.
Geografi:
Status:
Der tages udgangspunktet i elevernes viden fra Natur/teknik,
Faglige mål:
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Globale mønstre.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse.
Kultur og levevilkår.
Arbejdsområder og tankegange.
Hvert af de fire områder udvikles som helhed på 7. 8. og til dels 9. årgang.
Eleverne skal opnå mulighed for at:
-
Forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og
menneskeskabte forhold
tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og
globalt overblik
-
forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle
ansvarlighed i forbindelse hermed
-
anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener,
kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger.
-
-
fastholde og stimulere til videre indlæring af de allerede indlærte basisfærdigheder
omkring
navnestof og atlasøvelser
få en oplevelse og fornemmelse for at geografiens kundskabsområder er et redskab/middel
til
at forstå deres omverden
Undervisningsmetoder:
Der vil i løbet af året blive arbejdet på tværs af fagene, afhængigt af emnerne, endvidere vil der
blive arbejdet med faglig læsning.
Holdinddelingen vil være såvel tematisk- som niveaudelt, kønsopdelt, lærerbestemte hold eller
holddannelse efter elevernes eget valg.
Hjemarbejdet vil bestå af læsning, rapporter og almindelige små træningsopgaver.
Mundtlig fremlæggelse forekommer i forbindelse med rapporter, samt ved gennemgang af
lektie.
Tysk
Formål:
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, således, at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt
og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og
sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen vil især lægge vægt på elevernes lyst, evne og mod til at udtrykke sig på
tysk om for dem relevante og nære emner. Undervisningen skal skabe rum for sproget,
således at så meget af kommunikationen – både mundtlig og skriftlig - som overhovedet
muligt vil foregå på tysk.
Undervisningsmidler:
”Super 7”, tekstbog samt arbejdsbog
Supplement: Alles klappt 1” tekstbog og elevbog.
”Flieg mit”
Temahæfter
Sange
Skuespil
Supplerende grammatik
Film
Internettet
Metode og indhold:
Ordforråd opbygges gennem anvendelse af tysk i varierende opgavetyper. Grammatik gennemgang
hver uge og træning v. ugentlige staveord.
I forbindelse med læsning af tekster vil vi arbejde med forforståelse og aktivering af
baggrundsviden og gøre meget ud af at guide eleverne inden læsningen, så de oplever, at de ved,
hvad de skal lægge mærke til og dermed får udbytte af teksten
Der arbejdes derudover individuelt, parvis og i grupper med både mundtlige og skriftlige
opgaver.
Emner i undervisningen er ”hverdagsagtige”, bl.a.:
1) Ich und du 2) Familie und Freunde 3) Essen 4) Märchen 5) Weihnachten 6) Freizeit 7) Tiere 8)
Mode und Kleider 9) Wohnen 10) Schule und Arbeit 11) Grafitti
Evaluering:
Der afleveres gradvist mindre skriftlige opgaver af forskellig karakter for at fremme
elevernes grammatiske og sproglige forståelse. Ligesom der også vil være mundtlige fremlæggelser
af gennemgåede emner.
Der laves løbende evaluering af elevernes faglige niveau, typisk efter afslutningen af et
emne.
Sociale mål:
Elevernes arbejde med faget skal gøre dem i stand til på en kvalificeret måde at
beskæftige sig med sprog, kultur og internationale forhold.
De skal lære at respektere fremmede normer og værdier og stifte bekendtskab med
traditioner, for at styrke deres internationale forståelse.
Historie
Formålet med undervisningen i historie er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres
viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres
hverdagsliv. I daglig tale vil det sige at de skal få en forståelse af, hvordan en episode i historien
leder til en anden. Intet opstår af intet og alt hænger sammen. De skal have et overordnet overblik
over hvornår (ca.) forskellige tidsepoker var (f.eks. Middelalderen) og kunne forklare almindeligt
brugte historiske begreber (f.eks. Den sorte Død).
Vi vil som grundbog arbejde med ”Ind i historien” for 7. klasse og de punkter fra historiekanonen,
der knytter sig dertil. Dvs. at vi starter med Valdemar Atterdags død i 1375 og slutter lige inden
Grundlovens indførelse i 1849. Rent tidsmæssigt er det en stor mundfuld og det da også kun de
store linier, vi gennemgår i fællesskab. Undervisningen bliver en blanding af fællesarbejde i
klassen, gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde.
Lektierne i historie vil oftest være læsning af allerede kendt stof eller færdiggørelse af det der er
arbejdet med i klassen.
Engelsk
Undervisning i engelsk i 7. klasse vil dreje sig om at udvikle elevernes evne til at tale og forstå
engelsk både i hverdagssammenhænge, men også i en sikker kommunikation inden for kendte
hovedemner.
Derfor vil undervisningen dreje sig om at udvide elevernes ordforråd, udvikle forskellige
udtryksformer på engelsk, udtaleøvelser, udvikling af viden om centrale grammatiske områder,
læsning og skrivning på engelsk og tilegnelse af viden om engelsksprogede kulturer.
Det er et vigtigt fokuspunkt i undervisningen, at der skal være plads til at lave fejl, og vi vil forsøge
at skabe et miljø, så alle tør at sige noget. At lære et nyt sprog kræver hårdt arbejde, og der vil
derfor, ud over det vi laver i undervisningen, også være en del hjemmearbejde.
Arbejdsformer og metoder:
Eleverne vil arbejde meget i grupper eller par. Begrundelsen for denne arbejdsform er, at eleverne
har brug for at tale sammen for at lære sproget. Der vil også være klasseundervisning, og eleverne
får også mulighed for at arbejde alene især i forbindelse med skrivning. Eleverne skal lære
forskellige kommunikationsstrategier, herunder kropssprog, mimik og omformulering. Eleverne
skal lære at bruge ordbøger og de skal lære gode gættestrategier til når de mangler et ord.
For, at eleverne kan udvikle deres skriftlige sprog og viden om kulturer vil vi læse skønlitteratur og
se film.
Evaluering:
Efter hvert emne reflekteres individuelt eller i fællesskab: Hvad kan jeg nu, som jeg ikke kunne før,
og hvordan har jeg lært det.
Materialer:
Vi har i år ikke et fast bogsystem og undervisningen tager derfor udgangspunkt i forskellige artikler
og bøger som jeg låner via CFU (Center for Undervisningsmidler).
Vi vil også beskæftige os med diverse computerprogrammer, forskellige spil, film samt andre af
skolens materialer. Jeg vil også inddrage tekster fra Internettet og en del materiale, som jeg selv
producerer.
Som overordnede emner kan vi arbejde med: Scotland, Christmas, Hobbies (herunder ”Bend it like
Beckham), Fantasy (herunder f.eks. Harry Potter), Canada, Environment (især op til
klimatopmødet).
Planlægningen tager udgangspunkt i Fælles Mål for engelsk. Fælles Mål for engelsk kan
downloades fra følgende adresse: http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Engelsk/formaal.html
Årsplan 7 a og b hjemkundskab 2009/2010.
Vedr. formål for faget, slutmål og trinmål henvises til undervisningsministeriets hjemmeside:
http://www.faellesmaal.uvm.dk
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
• Mad, måltider og livskvalitet
• Fødevarer og håndværk
• Forbrug, miljø og ressourcer
• Hygiejne og sundhed
I hjemkundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire
områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget hjemkundskab, og når
hjemkundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger.