Knæprotese Du er blevet tilbudt et ”nyt knæ” og i den forbindelse har du sikkert en del spørgsmål, som du kan finde svar på i informationsmaterialet her. I de første 3 måneder efter operationen er der en række særlige forhold, der gør, at du skal følge et bestemt forløb samt overholde nogle bestemte regler, som vi også vil beskrive her. Hvorfor knæprotese? • Hvad er der i vejen med knæet? • Hvornår kan man blive opereret? Årsagen til, at man skal have foretaget operation med indsættelse af en knæprotese er, at brusken er slidt ned, og samtidig kan der også være slidt noget af knoglen. Slidgigt Denne nedslidning medfører smerter og måske en forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. Forkert stilling viser sig ved hjulbenet knæ, hvis knæet slides mest på den indvendige side, og sjældnere kalveknæ, hvis knæet slides mest på den udvendige side. Den vigtigste grund til at indsætte en knæprotese er at fjerne smerterne. For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at du har smerter, som begrænser din gang eller din bevægelighed. Det er også vigtigt, at du inden operation har forsøgt behandling med smertestillende medicin eller gigtmedicin, uden at dette har virket tilstrækkeligt. Side 1 Knæprotesen En knæprotese består af 2 eller 3 dele: • En del, som sættes på lårbenet • En del, som sættes på skinnebenets ledflade • En del, som sættes på knæskallen Protesedelen på lårbenet er fremstillet af rustfrit stål. Protesedelen på skinnebenet er fremstillet af et materiale der hedder kromkobolt eller titanium, og består af en metalplade med en køl, som går ned i marvhulen på skinnebenet. Oven på metalpladen sidder hård plastik (polyethylen), som danner led med protesedelen på lårbenet. Protesedelen på knæskallen er af plastik. Protesen fastgøres til knoglerne med knoglecement. Cementen, som vi anvender, er af et fabrikat, der har været anvendt i mere end 25 år uden problemer. Et eksempel på en knæprotese set fra siden. Den del der gøres fast på lårbenet er vist øverst, og den del der gøres fast på underbenet er vist nederst. Side 2 Før operationen • Gode råd inden operationen Anskaf dig en ”frysepose”, fx en pose frosne ærter eller brun sæbe i en pose. Denne er god at bruge, når dit ben er hævet, når du lige har lavet øvelser eller du har smerter i benet. Fryseposen må ligge på benet i 20 min. ad gangen, og må gerne bruges flere gange dagligt. Generelt er det en god ide at drikke rigeligt med væske flere dage inden operationen, for at kroppen ikke er i væskeunderskud, gerne 1-3 liter dagligt. Vi anbefaler også, at du køber proteindrikke, som kan fås på apoteket og i velassorterede dagligvarebutikker. Dette vil give din krop ekstra energitilskud efter operationen. Den øgede mængde medicin du får efter operationen, gør tarmens bevægelser langsommere, så du kan få forstoppelse. Det vil være godt, at du forholder dig til, hvad der normalt holder din mave i gang, og har gjort dig tanker om hvad du selv kan gøre, for at komme forstoppelsen i forkøbet (fx sveskejuice, masser af vand, svesker, blommer, figner, fiberholdig kost, gåture, diverse medikamenter fra apoteket). Du får medicin med hjem efter operationen til det første døgn, og en recept, som du skal huske at indløse, så du har tilstrækkelig medicin til efterforløbet. Har du brug for, at der er nogen der henter medicinen for dig, kan det være godt at lave en aftale inden operationen. Side 3 Indlæggelsen • Hvad sker der på indlæggelsesdagen? • Må jeg ryge under indlæggelsen? • Er der mulighed for at pårørende eller en ledsager kan overnatte? På operationsdagen vil du blive modtaget af en sygeplejerske, der vil vise dig til rette på stuen, og fortælle dig hvordan og hvorledes dagen kommer til at forløbe. Anæstesilægen vil tale med dig angående bedøvelsen, endvidere vil fysioterapeuten bl.a. fortælle dig om genoptræningen, samt hvordan du ellers skal forholde dig efter din operation. Der må gerne ryges på vores matrikel, men det skal foregå udendørs. Et alternativ kan være selv at medbringe nikotinplastre eller lign. Det skal nævnes, at rygning til enhver tid er på eget ansvar. Det vil være forbundet med øget risiko, at gå på trapper samt at gå en uhensigtsmæssig lang distance, når man er nyopereret. Der er mulighed for, at pårørende eller en ledsager kan overnatte på afdelingen mod betaling, hvis der er ledige værelser. Det skal dog aftales med hospitalet på forhånd. Under operationen • Hvilken bedøvelse får jeg? • Hvordan foregår operationen? Operationen foregår enten i fuld bedøvelse eller i lokalbedøvelse i ryggen, kaldet rygmarvsbedøvelse. Du kan oftest sammen med narkoselægen bestemme, hvilken bedøvelse du ønsker. Ved rygmarvsbedøvelsen kan du følge lidt med i, hvad der sker. Du kan høre, at man anvender instrumenter, og du kan mærke slag op i kroppen, når protesedelen på lårbenet bankes fast. Side 4 Du kan få musik at lytte til under operationen eller medicin, så du døser. Under bedøvelsen lægger lægen et meget tyndt plastikrør ind i rygmarvshinden eller i operationsfeltet i knæleddet, og igennem dette rør vil du få smertestillende medicin efter operationen. Ved operationen åbner kirurgen knæleddet. Meniskerne og det forreste korsbånd fjernes. Hvis der er forkert stilling af knæet, løsner lægen et af sideledbåndene, så knæet kan rettes op. Den nedslidte brusk og lidt af knoglen fjernes. Herefter sætter kirurgen først protesedelen på skinnebenet, derefter på lårbenet og, hvis det er nødvendigt, en protesedel på knæskallen. Indvendigt bliver knæet lukket med tråde, som forsvinder af sig selv. Huden bliver lukket med metalclips, som skal fjernes hos din egen læge efter 10-12 dage. Når operationen er overstået, bliver du kørt ind på opvågningsstuen og senere tilbage til sengeafsnittet. Efter operationen • • • • • • Får jeg smerter? Hvornår må jeg komme ud af sengen igen? Må jeg støtte på benet? Får jeg medicin? Skal jeg have genoptræning? Hvornår må jeg hvad? Du vil have smerter efter operationen, hvorfor du vil få smertestillende medicin. Det er også helt naturligt, at du får hævelse i knæet. Du skal ud af sengen dagen efter operationen, og det vil fysioterapeuten og det øvrige plejepersonale hjælpe dig med. Du må støtte fuldt på det opererede ben samtidig med, at du anvender krykker eller et gangstativ med mindre du får andet at vide af lægen efter operationen. Side 5 Under indlæggelsen vil du dagligt få blodfortyndende medicin for at forhindre, at der udvikles dyb årebetændelse i benet. Du får medicinen ved en indsprøjtning i maveskindet en gang om dagen. Det kan forventes, at der vil opstå en blodansamling omkring det nyopererede efter operationen, som langsomt vil gå i sig selv. Dette kan også give let temperaturforøgelse. Dagen efter operationen begynder bevægetræningen, hvilket fysioterapeuten kommer og hjælper dig med. Øvelserne skal du lave flere gange hver dag. Derudover skal du træne i at gå med krykker og i at gå på trapper. For at få et godt resultat er det vigtigt, at du træner flittigt, især i de første uger efter operationen. Ved hævelse i benet er det ikke nødvendigt at bruge støttestrømper. Det er til gengæld meget vigtigt, at du laver dine øvelser for at holde gang i bevægeligheden og kredsløbet. Du kan evt. lave øvelser uden belastning og med færre gentagelser. Du får ikke tilbudt fysioterapi efter udskrivelsen, med mindre du har et særligt behov for det. Du må ikke cykle på en almindelig cykel i 3 måneder efter operationen, men du må gerne træne på en kondicykel. Bevægeligheden i knæet kan gradvist blive bedre i op til et år efter operationen. Hjemme igen • Hvornår kan jeg komme hjem? • Skal jeg til kontrol? Man er normalt indlagt i et par dage. Overordnet set kan du komme hjem, når: • du selv kan klare personlig hygiejne, evt. med en hjælpende hånd. • du kan gå og eventuelt gå på trapper med hjælpemidler. • du kan nøjes med tabletter som smertestillende medicin. Side 6 Når du kommer hjem, skal du på 10.-12. dagen gå til din egen læge for at få fjernet metalclipsene i huden. Vi arrangerer hjemmehjælp, hvis det er nødvendigt. Du skal til en kontrol her på stedet ved den opererende læge ca. 2 måneder efter din operation. Denne kontroltid skal du selv, ca. 1-2 uger før de 2 måneder er gået, ringe og bestille ved vores bookingchef. Komplikationer Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer, hvilket også gør sig gældende når der indsættes en knæprotese. Vi skelner mellem to typer komplikationer. • Tidlige komplikationer • Sene komplikationer De vigtigste tidlige komplikationer opstår i forbindelse med operationen, og er: • Betændelse • Dyb årebetændelse • Sårhelingsproblemer • Påvirkning af lægbensnerven Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved omkring 0,5% af operationerne, også selvom operationen foregår på en speciel operationsstue med et meget rent miljø. For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med operationen og i det første døgn derefter. Dyb årebetændelse forebygger vi ved at give dig indsprøjtninger med medicin, der fortynder blodet. Medicinen sprøjter vi ind i underhuden på maven en gang dagligt, så længe du er indlagt. Det vigtigste er dog, at du bevæger dig rundt så meget som muligt og også bevæger benene, når du ligger i sengen eller sidder i en stol. Side 7 Sårhelingsproblemer skyldes, at blodforsyningen i huden over knæet er dårlig, især omkring knæskallen. Langt oftest heler såret dog uden problemer. Enkelte gange er det nødvendigt at skære dele af såret bort og sy det sammen igen. Påvirkning af lægbensnerven ses sjældent, men kan opstå hvis knæet før operationen er meget kalveknæet. Påvirkningen medfører forstyrrelser af følesansen i foden og besvær med at bevæge foden opad, hvilket gør det besværligt at gå. Det er som regel en komplikation, der går over igen. De sene komplikationer er: • • Betændelse Løsning af knæprotesen Selv lang tid efter operationen kan der opstå betændelse omkring knæprotesen. Det skyldes som regel, at bakterier bliver ført hen til knæprotesen gennem blodet fra et sted, hvor der er betændelse i kroppen. Du bør derfor altid kontakte din egen læge for at blive behandlet med antibiotika, hvis der opstår en betændelse et sted i kroppen, så du undgår, at det spreder sig til protesen. Hvis du skal have lavet større indgreb hos din tandlæge (rodbehandling, tandudtrækning, svær paradentose), bør du også have antibiotika inden indgrebet. Ved betændelse omkring knæprotesen opstår der smerter i knæet, knæet hæver, bliver rødt eller du får feber. Knæprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved, at der opstår smerter i knæet. Der er sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen og risikoen for, at den løsner sig. Risikoen for, at protesen løsner sig, er dog lille. Side 8 Resultater og forholdsregler • Forsvinder mine smerter efter operationen? • Er der noget jeg ikke må eller jeg ikke kan efter operationen? • Hvor længe kan protesen holde? Ved operation med knæprotese opnår 85-90% et godt resultat med ingen eller få smerter i knæet, god bevægelighed og god stabilitet i knæet, også efter 10 år. Med en knæprotese, der fungerer godt, kan du føre en almindelig tilværelse, gå, cykle og svømme, men du kan ikke sidde på hug. Du bør ikke selv køre bil de første 6 uger efter operationen, fordi benets kraft og bevægelighed først herefter er tilstrækkelig god. Du bør undgå hop, løb og spring. Du kan forvente, at knæprotesen holder længe. Operationsmetoden har kun været kendt i de sidste 25 år, og man kan derfor strengt taget ikke vide, hvor længe proteserne kan holde. Vi ved dog, at sandsynligheden for, at knæprotesen holder i 10 år, er 95%, og den er formentlig omkring 90% for, at den holder i 20 år. Din sundhedsfaglige kontaktperson er den opererende kirurg, som kan kontaktes på tlf. 9839 2244. 15.02.01 vers. 4, revideret jan. 2015 af JE Revideres igen jan. 2016 Side 9