MidtugeOpdatering
MidtugeOpdatering Uge 4 | 2014 Finanskrise i 2014? Af Hans Fink Konjunkturerne er i top, men arbejdsløsheden er massiv i flere lande, aktiemarkedet er i rekordniveau, men statsgælden stiger fortsat og pengemængden er steget markant, men inflationen falder. Den økonomiske situation er fyldt med paradokser og ekstremer. Når disse forhold normaliseres, kan det meget vel betyde, at vi allerede i år rammer ind i en ny finanskrise. Vi ser nærmere på hvorfor i renteanalysen på side 2 og konjunkturanalysen på siderne 3-4. Du kan desuden bl.a. læse følgende i denne udgave af MidtugeOpdateringen: Så sker der noget med kurserne på realkreditobligationerne. Vi undersøger, om det blot er en korrektion, eller om der er udsigt til en periode med lavere lange renter i renteanalysen på side 5. I England går det godt og pundet stiger i kurs. Arbejdsløsheden er for nedadgående og af den grund kan centralbanken finde belæg for at hæve renten, men gør den det? Valuta på side 6. Oksekødsprisen er startet svagt i år i Danmark. Men der er grund til optimisme, når man ser på tendenserne i udlandet. Læs om oksekød på side 7. Sojaskrå faldt markant i pris i går, for det ser bedre ud med høsten i Sydamerika. De fysiske priser i Danmark er også faldet og de kan sagtens falde yderligere. Læs om sojaskrå på side 8. Kornprisen er fortsat under pres, og vi er ekstremt tæt på et nyt salgssignal på årets høst. Husk at tilmelde dig SMS-service, så du får signalet med det samme. Læs om korn på siderne 9-10. Rapsfrøprisen er fortsat på vej nedad, men farten er dog mindsket. Læs om raps på side 11. Vigtige anbefalinger Trenden ML sigt Lang sigt Position Seneste anbefaling Kort rente (F1) 80-100 % Uge 50 2008: 80-100 % variabel rente, ingen Lang rente (dvs. kursen 0-20 % lange renteswaps Solgte positioner, gennemsnitspris 11-12-2013: Sælg 25-40 % af 2014-avlen 2013 høst (100 %) 300-303 kr. 08-01-2014: Sælg yderligere, så i alt 60 % af 2014-avlen 2014 høst (60 %) 255-258 kr. er solgt Købte positioner, gennemsnitspris 28-08-2013:Køb korn og færdigfoder til minimum 2013 høst (100 %) 135 kr. høst 2014. Solgte positioner, gennemsnitspris 09-01-2014 Sælg 25-40 % af 2014-avlen på 3,5 % 2044) Rapsfrø Foderhvede - køber Foderhvede – sælger 2013 høst (100 %) 141-145 kr. 2014 høst (25-40 %) 128-131 kr. Sojaskrå USD/DKK Købte positioner 20-08-2013: Køb sojaskrå og tilskudsfoder til og Aug. 2013 – feb. 2014: 304-307 kr. med juni 2014. Mar. – jun. 2014: 288-292 kr. 04-11-2013: Salgssignal sojaskrå, dvs. afvent nye køb Ingen 04-10-2013: Sælg i kurs 5,50, stop i 5,61, take profit i 5,40 kr. 24-10-2013: Profit taget ved kurs 5,40. Gevinst 2 %. CHF/DKK Ingen 23-5-2013: Sælg i kurs 5,97, stop loss i kurs 6,09 11-6-2013: Stoppet ud, tab 2 %. 1 MidtugeOpdatering Uge 4 | 2014 World Economic Forum: krisen er langt fra overstået Lav vækst, høj gæld og lav inflation Af Jan Terkelsen Den netop offentliggjorte rapport Global Risks 2014 fra World Economic Forum forklarer, at krisen ikke er overvundet endnu. Nye finanskriser er den største globale risiko i 2014, fastslår rapporten, som World Economic Forum netop har lanceret som optakt til årsmødet i Davos i denne uge. Siden finanskrisen brød ud i september 2008 med investeringsbanken Lehman Brothers’ krak, har regeringerne udfoldet store anstrengelser for at rydde op samt gennem ny lovgivning gøre det sværere for nye finanskriser at opstå. Kravene til bankernes kapitalgrundlag er styrket gennem de såkaldte Basel III-regler. EU har overført tilsynet med de systemisk vigtige banker til ECB og er på vej med en bankunion. Også på anden vis er der taget skridt til at inddæmme den risikovilje, der karakteriserede bank- og finansindustrien i årene op til finanskrisen. En risikovilje, der var så alvorlig, at den udløste den værste recession siden Depressionen i 1930’erne. Statsgældskrisen og arbejdsløshed Trods alle disse anstrengelser konstaterer World Economic Forum altså, at den største risiko, der truer verden, er nye finanskriser i globalt vigtige økonomier. Statsgældskrisen i Europa repræsenterer umiddelbart den største globale risiko, da den hænger uløseligt sammen med den næststørste globale risiko: Den høje strukturelle arbejdsløshed og især ungdomsarbejdsløsheden. Udviklingen betyder voksende indkomstulighed, hvilket på længere sigt fører til såvel politisk som social uro. »I årene op til krisen var uligheden på retur. I dag vokser uligheden, hvilket øger presset på de sociale og politiske strukturer,« siger World Economic Forums cheføkonom, Jennifer Blanke. »Da vores undersøgelse samtidig angiver manglende politisk lederskab som en væsentlig global risikofaktor, er der grund til bekymring,« føjer hun til. EU har i dag 26.553.000 arbejdsløse. Fælles for dem er, at de udgør en tung statsfinansiel byrde. Stort set alle industrilande har en høj offentlig bruttogæld, der finansieres gennem salg af statsobligationer, som for en stor dels vedkommende købes af banker, pensionskasser og andre institutionelle investorer. I samme øjeblik, der opstår tvivl om den statsfinansielle sundhed i et land, begynder investorerne at blive nervøse og sælge ud af statsobligationer, som derfor falder i kurs. Dermed forplanter mistilliden sig til de finansinstitutioner, der ejer store beholdninger af statsobligationer, og på den måde støbes fundamentet under en finanskrise, der kan udvikle sig til en systemisk krise. Lav vækst og stagnation Global Risks 2014 peger på, at borgerne i de sydeuropæiske EU-lande er ramt af statsgældskrisen, hvilket har medført offentlige besparelser for at få balance på de offentlige budgetter og gradvis nedbringelse af den offentlige bruttogæld. Processen er langsom og kritiseres for ikke at bidrage til at fremme økonomisk vækst eller jobskabelse. Resultatet er, at mange industrilande risikerer at være fanget i lav økonomisk vækst med lav inflation, høj arbejdsløshed og en høj offentlig bruttogæld. Arbejdsløsheden vil forblive høj og producerer stadig flere langtidsledige, hvis ikke den økonomiske vækst bliver genskabt, hvilket bl.a. forudsætter, at bankerne normaliserer långivningen til de små og mellemstore virksomheder, der i alle lande skaber de fleste nye job. Men bankerne har svært ved at normalisere kreditgivningen, samtidig med at regeringerne kræver, at de skal lægge flere penge til side for at kunne stå den næste finanskrise igennem. 2 MidtugeOpdatering Centralbanken i USA til eksamen i 2014 Uge 4 | 2014 Figur 1 Mission: Impossible Af Jens Schjerning Året 2013 har vist sig at være stort set smertefrit hvad angår større finansielle kriser. Udfordringen er nu at få nedtrappet de kvantitative månedlige stimuli på pt. 75 mia. dollars uden at slå økonomien ud af kurs. Det er måske en umulig opgave? Ingen rentestigning i 2013 Vi kan se tilbage på 2013, hvor centralbanker har pumpet masser af likviditet ud i økonomien. Det har indtil videre ikke medført inflation. Inflationen har endda været kraftigt faldende i 2013, og der har endda været en ny rekordlav refinansieringsrente på december-auktionen. Vi anser ikke den rigelige likviditet for at være sat i omløb men placeret i blandt andet aktiemarkedet. Det er overraskende, at optrenden er så stærk i aktiemarkedet. Aktiemarkedet har koblet sig direkte på centralbankers udpumpning af likviditet, illustreret ved figur 1, hvor pengemængden M0 i USA er sammenholdt med aktieindekset S&P500 i USA. Den europæiske centralbank, ECB, har i hele 2013 formået at holde den sydeuropæiske gældskrise nede. Men gældskrisen i Sydeuropa er på ingen måde løst, bare sat på hold. Sydeuropa kæmper fortsat med enorm høj arbejdsløshed og stigende statsgæld. Problemerne bekæmpes af landene med endnu strammere budgetter, hvilket selvfølgelig forværrer problemerne. Der føres ingen vækststrategi, hverken fra de sydeuropæiske lande selv eller fra f.eks. ECB. Det er ufatteligt, at det endnu ikke har medført større social uro i Sydeuropa, specielt når der kigges på den enormt høje ungdomsarbejdsløshed. Arbejds- og ungdomsarbejdsløsheden er vist for udvalgte lande i figur 2. På samme måde kæmper USA med over 47 mio. amerikanere på madprogrammet Foodstamps. Mange har opgi- Figur 2 Figur 3 3 MidtugeOpdatering vet at søge arbejde og er ikke længere registrerede som arbejdssøgende, hvorfor disse mennesker ikke længere statistisk indgår i arbejdsløshedsprocenten. Eksamen er begyndt for Fed Den enorme udpumpning af likviditet fra Fed via de såkaldte kvantitative lempelser (QE1, QE2 osv.) er et finansielt eksperiment, fremkommet på baggrund af centralbankens studie af 1930’erkrisen, hvor deflation var et alvorligt problem. I figur 3 ses udvalgte landes pengemængde M1 som indeks med indeks 100 i år 2000. Kunsten er at få nedtrappet udpumpning af likviditet uden at slå økonomien ud af kurs. En udfordring er, at nedtrapning af QE3 gør, at Fed ikke længere opkøber obligationer, hvilket kan medføre stigende renter, hvilket slår boligmarkedet i hovedet. En yderligere udfordring er, hvorvidt økonomien allerede er selvbærende til at absorbere nedtrapningen af QE3. Hvad så med aktiemarkedet, som siden starten af QE1 har udviklet sig i takt med den amerikanske centralbanks balance (se figur 1)? Ydermere har USA fortsat lav byggeaktivitet, hvor byggetilladelserne fortsat ligger omkring tidligere bundpunkter, selvom byggetilladelserne er steget i 2013. Det er næsten en umulig opgave at få trappet QE3 ned uden økonomiske påvirkninger. Uge 4 | 2014 Figur 4 i de sydeuropæiske lande og endelig Feds eksperiment med kæmpe hjælpepakker, som nu skal nedtrappes. Vil det lykkes at løse problemerne/udfordringerne, eller vil der opstå nye finansielle kriser? I figur 4 er vist vores sædvanlige økonomiske indikatorer fra USA. Både de ledende, coincident (BNP) og lagging (renten) ligger i yderste amplitude (topzone markeret med de grå, vandrette kasser), hvor en vending kan finde sted. Teoretisk har USA den bedste konjunktursituation pt. Der er dog tale om en højkonjunktur med historisk svage vækstprocenter. De viste indikatorer kan fortsat stige yderligere (mere vækst), men sandsynligheden for en snarlig top er stigende. Det betyder, at de økonomiske nøgletal på et tidspunkt igen vil blive ringere, hvilket kan drille Feds nedtrapning af QE3, som de fleste økonomer forventer at være udfaset i løbet af sommeren. Fokuspunkter for året 2014 bliver helt klart den faldende inflation, den fortsat stigende statsgæld 4 MidtugeOpdatering Uge 4 | 2014 Renteanalyse Faldende inflation Af Jens Schjerning Figur 5 Arbejdsløshed kontra QE3 Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for december viser, at arbejdsløsheden falder fra 7,0 % til 6,7 % trods en skuffende fremgang i beskæftigelsen på bare 74.000 personer. Det hænger sammen med, at 347.000 personer har opgivet at søge arbejde og derved ikke længere står registreret som arbejdssøgende. De udgår dermed af beregningen af arbejdsløshedsprocenten. Disse personer indgår efterfølgende i Food Stamps programmet. For at få et billede af den reelle beskæftigelsessituation er det langt bedre at bruge nøgletallet amerikanere i arbejde som andel af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. Hér er der tale om et fald fra 63,0 % til 62,8 %. Fed er i et kæmpe dilemma. Centralbanken er ved at drosle ned for stimuli og derved fjernes en meget stor køber af real- og statsobligationer. retning. Det bør derfor nu sende kursen mod 100,05 og senere kurs Umiddelbart burde det få renten til at stige. Men 100,65. modsat falder inflationen pga. manglende vækst, hvilket delvist kan forklares med ovenstående svage arbejdsmarked. Vi forventer klart, at væksten vil være svag i hele 2014, og vi forventer stadig en faldende inflation, hvor deflation på et tidspunkt i år 2014 bliver et hovedtema. Derfor kan renten heller ikke stige, hverken den korte eller den lange. Hvis inflationen fortsætter med at falde, så er der endda plads til yderligere rentefald på de lange renter, specielt på de lange stats- og swaprenter. Renten teknisk - realkredit Vi forventer, at den lange 30-årige realkreditrente ligger mellem 3 og 4 % i hele 2014. Det vil formentlig stå på endnu flere år. Derfor er det svært at påføre en trend på den 30-årige realkreditrente (og -kurs), når det mest af alt ligner én lang, sidelæns bevægelse. I sidste uge brød kursen på 3,5 % 2044 dog over kurs 99,15, hvorfor trenden på kort og mellemlang sigt (dvs. 1-5 måneder) peger i opadgående 5 MidtugeOpdatering USD Uge 4 | 2014 Figur 6 USD - Vækstskøn Af Jens Schjerning IMF IMF hæver deres vækstskøn for verdensøkonomien for i år til 3,7 % og for 2015 til 3,9 %. Ser vi på IMFs hitrate på deres vækstprognoser, er der ikke meget at prale af. Vi skal samtidig huske på, at de amerikanske indikatorer ligger i topzonen. IMF fremhæver dog, at væksten er skrøbelig blandt andet fordi de avancerede økonomier, herunder euroområdet og USA, risikerer at blive fastlåst i en lav-inflationsfælde. Denne kan besværliggøre opsvinget blandt andet fordi den reelle gældsbyrde i så fald risikerer at stige og fordi pengepolitikken bliver impotent, fordi der er en bundgrænse for renten på nul procent. Det er vi 100 % enige i, risikoen for deflation er overhængende og så er det ikke smart for et land at have en høj statsgæld. USD teknisk USD kæmper med at komme over 50 dages glidende gennemsnit. Lykkes det, og kommer dollaren over modstanden i 5,515 kr., lukkes nedsiden af. Der skal brud over modstanden i 5,585 kr., 200 dages snit og endelig modstanden i 5,69 kr. før den langsigtede optrend kommer tilbage. Modsat vil et brud under støtten i 5,40 kr. sende dollar ned til 5,25 kr., og det vil være en træls udvikling. GBP GBP - pæn optrend Af Jens Schjerning Centralbank / arbejdsløshed I dag kommer der arbejdsløshedstal for England. Centralbanken har udtalt, at renten ikke røres før arbejdsløsheden er under 7 %. Pt. er arbejdsløsheden 7,4 % og faldende, hvorfor der ikke er langt til 7 %. Betyder det, at renten skal hæves og er økonomien stærk nok hertil? Vi mener nej, Figur 7 så vi tror ikke på, at centralbanken hæver renten, selvom arbejdsløsheden skulle falde til 7,0 %. Centralbanken vil blot blive ramt at deres mere eller mindre tilfældige udmelding om et niveau for arbejdsløsheden på samme måde som centralbanken i USA. Teknisk set Bingo - kursen på GBP banker over modstanden i 9,035 kr. og bekræfter dermed den langsigtede optrend. Det peger videre op mod næste modstand i kurs 9,21 kr. Et brud på 9,21 kr. leder videre til 9,40 kr. Lykkes det virkelig at få gang i en langsigtet optrend, så hedder det +10 kr. Det er kun en uventet vending og et brud under 200 dages glidende gennemsnit, som kan ændre hele dette positive billede. 6 MidtugeOpdatering Uge 4 | 2014 Oksekød Figur 8 Svag start på året herhjemme Af Troels Schmidt Oksekødsmarkedet er ved at vågne op efter julemåneden, og der begynder igen at indfinde sig en efterspørgsel efter varer. Det er dog mere hverdagsprægede varer, dvs. de billige produkter mere end det er de dyre rygprodukter, der for øjeblikket ryger ned i de handlendes indkøbsvogne. Året begynder med et let pres på noteringerne på oksekød herhjemme. Især er priserne på køer og kvier fortsat under pres. Prisbevægelserne må dog stadig betegnes som mest sidelæns for ungtyre, men priserne ligger generelt stadigvæk 3-5 % under samme periode sidste år. Figur 9 Priserne trækker dog stille opad i Tyskland, men ligger også her omkring 3-4 % lavere for ungtyre end på samme tidspunkt sidste år. I Tyskland ser man en stigende bestand af kreaturer. Fra november 2012 til november 2013 er bestanden vokset med 1,4 % fordelt på 1,6 % flere køer og 5,1 % flere handyr (1-2 år). Forbedringer af produktionsøkonomien i både mælke- og oksekødsproduktionen får landmændene til igen at holde flere dyr. I USA forstætter priserne op. Vi har nu brudt det tidligere topniveau, og priserne fortsætter nu med at lave nye rekorder. Det kolde vejr kan dog også være medvirkende til at udskyde slagtningerne for øjeblikket, hvilket også kan give en positiv, midlertidig priseffekt. Vi har udskiftet januarterminen i graferne med futurekurven for april. Priserne i USA er generelt understøttet af lav produktion, men der ses også en chance for højere samhandel med andre lande. Kina ser igen ud til at vil åbne op for import af oksekød fra USA. Importen blev i sin tid stoppet efter fund af BSE i USA i 2003. Det er således gået 10 år med handelsrestriktioner på oksekød fra USA til Kina. Konkurrencen på de internationale markeder vil dog forventelig igen skærpes af et voksende udbud fra Sydamerika. Brasilien har i 2013 eksporteret 25 % mere oksekød end i 2012. Kunderne i den brasilianske butik er især Rusland og Hong Kong, men også Venezuela og Egypten. Mere end halvdelen af verdenshandlen med oksekød kommer fra Brasilien, Indien og Australien tilsammen med respektive markedsandele på 20 %, 19 % og 17 %. Verdenshandlen med oksekød er steget med mere end 9 % i 2013 sammenholdt med 2012. 7 MidtugeOpdatering Sojaskrå Uge 4 | 2014 Figur 10 Solide prisfald efter helligdag i USA Af John Jensen Nyheder fra sojamarkedet Priserne på sojabønner og -skrå faldt solidt i går efter børsen i forgårs var lukket på grund af helligdag. Sojaskråen faldt mest med mellem 4,04 og 4,14 %, og sojabønnerne fulgte godt efter med et fald i niveauet fra 2,58 til 2,73 %. I danske kroner er priserne også faldet, men holder det nuværende niveau i Chicago, vil vi forvente yderligere prisfald i de kommende dage. Det er de faldende temperaturer i Argentina, som nedsætter risikoen for skader på den nært forestående sojahøst, som fjerner presset fra markedet. De faldende priser tvang også flere professionelle investorer i markedet, idet mange af dem ligger solidt i markedet med en andel af købte kon- Priser på fysisk sojaskrå vi hører i markedet trakter på over 70 %. 01.14 335-346 kr. per 100 kilo 02.14 335-346 kr. per 100 kilo Når man har så mange købte kontrakter, er det 03.14-04-14 332-341 kr. per 100 kilo alvorligt, når priserne falder så meget. 05.14-07.14 299-306 kr. per 100 kilo 08.14-10.14 285-292 kr. per 100 kilo Teknisk set (ny høst) Prisen har kortvarigt været under 50 dages gli- 11.14-04.15 273-278 kr. per 100 kilo dende gennemsnit, og RSI-modellen har været under 40. Men støtten i 390,75 holdt, så optrenden er intakt. Når vi får en trendvending, vil den udløse et salgssignal, som selvfølgelig ikke betyder, at vi skal sælge vores købte sojapositioner nu, men blot være opmærksomme på at være meget tilbageholdende med at købe længere frem, så længe priserne falder. 8 MidtugeOpdatering Foderhvede Uge 4 | 2014 Figur 11 Støtte til prisen på foderhvede Af John Jensen Seneste nyt fra England og Vesteuropa Priserne på foderhvede på Londonbørsen har gennem en periode handlet markant i faldende retning. I går fandt prisen på kort sigt lidt støtte, hvilket betyder, at priserne lukkede i samme niveau samlet set. Markedet virker oversolgt for tiden, og det kan betyde, at vi kommer til at se et ophold i markedet eller en mindre korrektion i stigende retning. Seneste nyt fra USA og den øvrige verden På den amerikanske børs faldt prisen på hvede tilbage med mellem 0,22 og 0,26 %, hvorimod prisen på majs steg marginalt med mellem 0,12 og 0,24 %. Samlet set må konkluderes, at udviklingen overordnet set er uforandret. Årsagen til de svagt stigende hvedepriser er vejrmeldinger om yderligere kulde i Midtvesten i USA. Det kolde vejr betyder, at de investorer, som ønsker at sælge i markedet, lige trækker vejret to gange nu, og dermed vil køberne i markedet være i overtal, hvilket resulterer i de svagt stigende priser. Seneste nyt fra Østeuropa og Rusland Temperaturerne falder fortsat i Sortehavslandene. I Ukraine er temperaturen over hele landet faldet til mellem minus 10 og 15 grader. Positivt for afgrøderne er der faldet en del sne i langt de fleste regioner, hvilket betyder, at afgrøderne er bedre beskyttet. Eksporten den seneste uge har været på 15,6 Man forventer med det nuværende snedække og de lave temperatumio. tons mod forventet 17,50 mio. tons. De sva- rer kun marginale skader på afgrøderne. ge eksporttal var med til at begrænse prisudvikTeknisk set lingen på hvede. Priserne nærmer sig test af tidligere støttepunkter fra høst. Prisen For majsens vedkommende samler interessen i ligger under både 200 og 50 dages glidende gennemsnit, og markemarkedet sig om, hvordan det går i Sydamerika. det er således i fuld nedtrend på både kort og lang sigt. For Argentina er stressen om vejret aftaget en del, da der er kommet lavere temperaturer og mere regn. Vi står overfor høst inden for et par uger, og frygten har været, at de ekstreme temperaturer ville skade afgrøderne. Eksporten af majs forløber i et lidt bedre tempo end hveden, idet der er eksportret 29,8 mio. bushel mod forventet 28,6 mio. bushel. Sammenligner man eksporten i forhold til de seneste 5 år, er der i år solgt 36,1 % mod 35,8 % de seneste 5 år. Priser på færdigfoder svin Diegivningsfoder: 1,82-1,89 kr./FEso Drægtighedsfoder: 1,66-1,76 kr./FEso Poltefoder: 1,61-1,68 kr. pr. FEsv Smågrise 9-15 kg: 2,28-2,45 kr./FEsv Smågrise 15-30 kg: 2,14-2,24 kr./FEsv Slagtesvinefoder: God 1,87-1,92 kr./FEsv Slagtesvinefoder: OPTI 1,77-1,82 kr./FEsv 9 MidtugeOpdatering Priserne på fysisk korn Foderstofferne tilbyder følgende priser for korn leveret afdeling: Til afregning fra januar til marts 2014 I Jylland ses følgende priser til afregning 01.14-03.14: - 130 - 133 kr. frit på vogn for hvede - 120 - 123 kr. frit på vogn for byg - 115 - 118 kr. frit på vogn for rug - 131 - 134 kr. frit på vogn for triticale På Sjælland ses følgende priser til afregning 01.14-03.14: - 125 - 128 kr. frit på vogn for hvede - 115 - 118 kr. frit på vogn for byg - 110 - 113 kr. frit på vogn for rug - 124 - 127 kr. frit på vogn for triticale Møllehvede Uge 4 | 2014 I Jylland ses følgende priser til HØST 2014: - 125 - 129 kr. frit på vogn for hvede - 122 - 125 kr. frit på vogn for byg - 108 - 112 kr. frit på vogn for rug - 118 - 121 kr. frit på vogn for triticale På Sjælland ses følgende priser til HØST 2014: - 120 - 124 kr. frit på vogn for hvede - 117 - 120 kr. frit på vogn for byg - 103 - 107 kr. frit på vogn for rug - 107 - 110 kr. frit på vogn for triticale Alle priser er afhentet og afregnet på almindelige betingelser. Priserne kan variere regionalt og lokalt idet der er forskel på konkurrence situationen fra område til område, ligesom der er forskel på forsyningsgraden af korn. I områder hvor der er underskud af korn kan prisen være højere og i områder med overskud af korn kan prisen være lavere. Figur 12 Afvisning ved støtteniveau udsætter salgssignal Af John Jensen Seneste nyt fra Frankrig og Vesteuropa Prisen på ny høst er den seneste tid faldet ned mod den gamle bund tilbage fra august 2013. Vi har været utrolig tæt på et nyt salgssignal, men afvisningen i går betyder, at vi i første omgang afventer situationen. Nye prisfald og brud ned gennem støtteniveauet vil dog udløse et nyt salgssignal, som betyder, at vi skal have solgt yderligere en del af 2014 høsten. Vi har tidligere solgt 25-40 %. Stigningen på møllehvede var da også kun marginal og lå i niveauet 0,79 - 0,80 %, men det var nok til at et brud videre ned gennem den gamle bund blev undgået. Svækkelsen af prisen gennem en periode har været drevet af de store mængder let tilgængeligt korn fra eksportlandene, som pres- tige eksportlande for Europa ikke være interesserede på trods af de ser priserne ned. lavere priser. Derimod forventes det i markedet, at asiatiske lande vil være købere til de lavere priser. Som konkurrent til Europa ser vi Indien gå ud og underbyde priserne i Europa med omkring 15 - Teknisk 20 dollar pr. ton, svarende til ca. 8 til 11 kr. pr. Prisen er brudt under 200 og 50 dages glidende gennemsnit, og 100 kilo. Den indiske hvede er ikke af samme dermed er der igen etableret nedtrend i markedet. I faldende retning kvalitet som den europæiske, og dermed vil vig- er der støtte i 195,5-niveauet på marts-terminen. 10 MidtugeOpdatering Uge 4 | 2014 Rapsfrø Figur 13 Prisfald på rapsfrø Af John Jensen Seneste nyt fra rapsbørsen i Paris Først så vi prisen på rapsfrø stige med sojaen, så klingede prisstigningerne af, og i går så vi så reelle prisfald på rapsfrøene. Prisen faldt med mellem 0,14 og 0,62 % på de enkelte terminer på gammelhøst. Det var de solide prisfald på sojabønner og skrå, som trak priserne ned på rapsfrø. Meldinger fra Argentina om lavere temperaturer kombineret med en sandsynlighed på omkring 80 % for regn fik markedet for soja til at give efter. For de vegetabilske olier i øvrigt steg prisen i går på sojaolie med mellem 0,92 og 0,95 %, og prisen på palmeolie steg med mellem 0,27 og 0,35 % Priser vi hører i markedet Landmandspriser: Teknisk set Brud ned gennem den gamle bund i 357,50 åb- - Feb. 2014 251-254 kr. per 100 kg. - Maj. 2014 254-257 kr. per 100 kg. ner op for en ny række af prisfald. - Nov. 2014 249-252 kr. pr. 100 kg. - Feb. 2015 250-253 kr. per 100 kg. Kontaktpersoner John Jensen [email protected] Troels Schmidt [email protected] Jens Schjerning [email protected] Hans Fink [email protected] Jan Terkelsen [email protected] DISCLAIMER Investering på de finansielle markeder er forbundet med risici og kan medføre tab. AgroMarkets eller dens parter kan ikke gøres ansvarlige for eventuelt tab som følge af analyserne og kan ikke gøres ansvarlige for tab som følge af fejl i opdateringer, kommentarer og anbefalinger, eventuel manglende opdatering af kurser eller andre forhold. AgroMarkets påtager sig ikke ansvaret for dispositioner foretaget på baggrund af analysernes informationer eller vurderinger. AgroMarkets analyser er til personligt brug for tilmeldte kunder og må ikke kopieres uden tilladelse fra AgroMarkets. 11
© Copyright 2024