1. No category

e
i
l
i
Fam
og hverdag
DEN MODERNE
FAMILIES UDFORDRINGER
APPS TIL DIG OG
DIN FAMILIE
FAMILIEN I OPBRUD
REPORTAGE
MED I BØRNEHAVEN
Leder
Indhold
Hvad er en familie?
Er man en familie, når man er mor, far og børn? Eller kan
det lige så godt være far, far og børn? Måske noget helt
tredje eller fjerde.
Helt sikkert er det, at familiebegrebet er i udvikling. Historisk er det for eksempel kvindebevægelsen og homoseksuelles ret til at adoptere, der har været med til at ændre
vores idé om familieliv.
For familierne betyder udviklingen i samfundet blandt andet, at man må finde på nye løsninger, for at få hverdagen til
at hænge sammen.
På side 11 kan du få et par forslag til apps der kan hjælpe
dig i dagligdagen og få inspiration til samværet med familien.
Du kan også læse om Maria som valgte at få sønnen Lucas som donorbarn, eller tage med på reportage i en børnehave.
06 Vi har mødt fire forskellige typer af familier.
12 Læs om udviklingen i familiemønstre i det 20. århundrede.
04 Den moderne families udfordringer
06 Familieliv på kryds og tværs
Vores børn har rekord i at opholde sig på institutioner og
mere end hver tredje par bliver skilt. Men er det et problem,
eller skal vi bare tænke mere kreativt, når vi definerer ordet
familie?
Nogle af svarene kan du finde her, og måske kan du genkende dig selv eller din nabo. Du kan også læse om hvordan
andre griber familielivet an, og måske få nogle ideer til din
egen hverdag.
10 Sådan samler du familien
11 Enkle og hjælpsomme apps til dig og din familie
14 Følg os, når vi besøger en børnehave på Vesterbro.
12 Familien i opbrud
14 Morgenstund på stuen stjerneskud
God læselyst,
Julie Hellum
Chefredaktør
Chefredaktør:
Skribenter:
Julie Hellum
Anitta Petersen
Redaktionssekretær:
Jonas Klestrup
Louise Kent
Benjamin Faurholt-Andersen
Den moderne
Institutionerne påtager sig ansvaret
families
udfordringer
Vores opfattelse af familien og hvilken form den bør have, har ændret sig de sidste
50 år. Familieformen har ændret sig, fra at bestå af en mor og far som er gift og har 3
børn, til mange andre former. I 2014 er der mange måder at være familie på, hvilket
udfordrer de enkelte familiemedlemmer og vores samfund på en ny måde
Af Jonas Klestrup
Familieformer kan ændre sig af mange grunde.
Det kan ske ved skilsmisser, eller når et parforhold
med børn ender. Det er også blevet muligt for enlige
mødre at stifte familie, uden en mand. Eller når nye
par finder sammen, med børn fra tidligere parforhold
eller ægteskab i bagagen. Det er heller ikke unormalt,
at børn skal forholde sig til at deres bedsteforældre
bliver skilt, og at de danner nye parforhold. Der er altså
mange måder at forstå hvad en familie er, og lige så
mange måder den kan ændre sig på. Den skiftende
familieform og fokus på den enkelte, er kendetegnende
for den måde vi opfatter familien i 2014.
Familien er stresset, Uanset hvilken form den har.
i
Det er ikke moderne at blive gift. Og dem som er gift,
vælger at lade sig skille. Flere mænd og kvinder vælger at forblive single end tidligere, samtidig med at dem
som vælger at bo sammen med deres partner, vælger
ikke at blive gift. Den manglende forpligtigelse på lang
sigt, er med til at familien ikke er en fast form, men noget
som kan ændre sig over tid.
Kravet fra arbejdsmarkedet har sat et press på den
moderne families valg, om at kombinere arbejde og
familieansvar. Der bliver i langt højere grad krævet,
at vi er flexible på arbejdspladsen, så skællet mellem
arbejde og fritid blivwer mindre tydeligt. Varierende
arbejdstider, lange arbejdsdage og høje krav til familiens indkomst og arbejdsindsats for begge forældre,
kan være stressende og
er gennemsnittet for
skabe udfordringer for
førstegangsægteskaber for
børnefamilierne. Skifkvinder 32,4 år, og for mænd
tende afleverings- og
34,8 år i Danmark.
hentetidspunkter med
Gennemsnitsalderen for
daginstitutioner skaber
førstegangsfødende
en ustabil hverdag for
er 29 år.
børnene. Hvis forældrene
ikke har sluppet arbejdet
i
den tid de skal være sammen
med deres børn, får børnene ikke den opmærksomhed
og omsorg de har brug for. Det går ud over børnenes
udvikling og trivsel. I familien med en enlig mor og
barn, vil dette skabe endnu mere stress end i andre
familieformer, hvor ansvaret kan deles mellem familiens
medlemmer.
0
20
8
Afviklingen af den traditionelle familie og dens ansvar
har gjort, at institutioner i højere grad deler disse ansvar
med de nye familieformer. Hvor familien tidligere havde
det primære ansvar for deres børns opdragelse, har samfundet taget et større ansvar.
Der er på den ene side et stigende ønske fra familierne
om, at kunne sætte større fokus på deres børns opvækst,
og at være en større del af deres børns første år. På den
anden side mærker familierne kravet fra samfundet om,
at begge forældre skal have en indkomst, for at kunne
indfri deres ønsker om personlig frihed og levestandard.
Per Schultz Jørgensen, børne –og familieforsker siger:
“Vi ved godt, at vi overlader børnene
i deres vigtige dagtimer til masser
af professionelle personer – spændende fra pædagoger til reklamefolk,
medieunderholdere, popstjerner og
markedsøkonomer. Vi har affundet os
med tilstanden – og erkender, at der
er tale om en udstrakt uddelegering af
opdragelsen, der rækker ind i familiens
allerhelligste”.
Den moderne families fremtid
Den traditionelle familieform har ændret sig, og familiemedlemmer skal kunne tilpasse sig de ændrende
forhold. Udgangspunktet er ikke altid en fælles enhed,
men drejer sig mere om den enkelte og dennes behov.
Eller frihed for den enkelte, til selv at vælge hvordan den
moderne familie skal se ud. Samfundet går derefter ind
og tager de ansvar, som den moderne familie har valgt
ikke at fokusere på. Men behovet for nære relationer og
nogle at dele livet med, er gældende for alle mennesker.
På tværs af forskellige familieformer og forskelligt fokus
fra den enkelte. På denne måde vil den moderne familie
overleve, ved at familien tilpasser sig de enkelte familiemedlemmers behov og valg.
Familieliv på kryds og tværs
En familie kan være mange ting, her kan du møde fire forskellige familietyper
af Julie Hellum og Anitta Petersen
På en gård ved Odder i Jylland holder en kernefamilie til. Familien tæller mor, far og tre
døtre. Landbruget huser ingen dyr, men der er alligevel meget at se til, så familien har
altid gjort sig umage for at nyde de små ting i hverdagen. I dag går Gunhild sammen
med den sidste hjemmeboende datter og gør haven forårsklar
Conny er 53 år og biologisk mor til Ulrik på 21. Conny blev insemineret med en
ukendt donor, og fik Ulrik med sin daværende kone. De blev skilt, da Ulrik var 7-8 år
gammel, men familien havde sammenhold og rummelighed – og det har den
stadigvæk
Hvad er specielt ved jeres familie?
Egentlig så tror jeg ikke, der er noget specielt ved vores familie,
andet end selvfølgelig at vi har
været to kvinder omkring
Ulrik. Vi gik begge to på
arbejde, og den der kom
først hjem, som regel mig,
hentede Ulrik. I homoseksulle forhold finder man
bare de opgaver, som man
synes, at den ene eller den
anden er bedre til.
Hvad vil det sige at være en
familie for jer?
Foto: John Byrialsen
Hvad vil det sige at være en familie for jer?
At være hjemme alle sammen. Med to fuldtidsjobs og et
landbrug ved siden af har man ikke meget tid til sig selv.
Så det handler om at gøre tingene sammen, fx at være i
marken.
Der er også meget logistik. Pigerne har gået til ridning
og svømning, og når man bor på landet, skal der køres
en del.
Hvilke styrker og udfordringer har jeres
famlieform?
Vi skal være her alle sammen og have det til at gå op i en
højere enhed. Vi er sammen altid og hele tiden i hverdagen. Det er nok noget andet end, hvis man er weekendbarn, for børnene skal tænkes ind i alt. Så det er både en
styrke og en udfordring.w
Hvilke værdier får jeres børn med hjemmefra?
Man skal klare nogle udfordringer og pligter, før man
kan tage fornøjelserne. Og man skal opføre sig ordentligt. Det er den kultur, vi selv er opvokset i, og det er der,
vi har vores værdier fra. Det har også at gøre med vores
familieform. Man kan ikke bare passe sig selv og tage på
kærestetur, men man skal derimod kunne give hinanden
plads.
Hvordan er i sammen som familie?
Vi har prioriteret at spise aftensmad sammen. Også selvom det nogen gange er blevet kl. otte eller ni. Det har
været vores anledning, til at tale om dagen der er gået,
og om den der kommer.
Ferier har oftest været brugt på arbejde herhjemme, og
det er et spørgsmål om at få enderne til at hænge sammen - også økonomisk. Så vi har forsøgt at lære vores
børn, at værdier ikke er noget man køber sig til. Værdier
kan være en stjerneklar aften i august, efter en lang dag
med arbejde, eller at sove i telt på græsplænen.
Villa, Volvo, vovse – er det ikke lidt kedeligt?
Nej, men det handler om at være realistisk. Vores måde
at være familie på, gør at man har en base. Man bliver
ikke rodløs.w
Hvad er det bedste ved jeres familie?
Børnene har hinanden, også nu hvor de er blevet store,
og de har ikke skullet prioritere den ene forældre frem
for den anden.
Vi har altid gerne ville have børn, og jeg tror det giver
meget at have søskende. Så vi har nummer ét, to og fire.
Min mand siger, at hver tredje barn der fødes er en kineser, og vi kan ikke tale kinesisk, så vi sprang nummer tre
over og fik den fjerde som en efternøler.
En familie betyder, at der er god plads
og stor åbenhed.
Det jeg godt kan lide ved familien, i hvert fald sammen med Ulrik, det er, at hans kammerater kommer her,
og at de føler sig tilpasse og velkomne. På den måde
holder du også kontakt med dine børn, og du kan snakke
med dem. De har frihed til at fortælle, hvad der egentlig
ligger på deres hjerter. Hvis du lukker af for kammeraterne, så lukker du også af for dit barn.
Hvilke styrker har jeres familieform?
Det tror jeg netop er, at jeg har en stor åbenhed overfor
hans kammerater.
Og udfordringer?
Altså Ulrik havde nogle småproblemer i folkeskolen, men
det var på grund af skilsmissen. Jeg tror egentlig, at alle
hans kammerater har accepteret, at han har homoseksuelle forældre.Jeg har heller aldrig hørt Ulrik kommentere noget om, at han manglede en far. Min ekskærestes
far har været meget med i Ulriks opvækst. Han har været
Ulriks maskuline forbillede. Du lærer jo også meget af
dine venner, når du er barn.
Da Ulrik skulle lære at stå op og tisse, var det min ekskærestes far, der skulle lære ham det. Og det mest morsomme var, at han faktisk lærte ham at sidde ned og
tisse. Men senere hen, formodentlig på grund af hans
kammerater, begyndte Ulrik altså at stå op, når han tissede.
Hvilke værdier får Ulrik med
hjemmefra?
At han skal passe sin skole og sin uddannelse.
Ulrik behøver ikke at få en høj uddannelse. Men igennem sin skoletid skal han have gjort det så godt
som muligt, så han kan vælge den
uddannelse, han vil. Jeg er ligeglad
med, hvad han vælger. Ulrik er
enormt dygtig, hvis bare han gider.
Jeg håber, at han får lært at sparke sig
selv i røven, når han skal. Jeg prøver i
hvert fald på at få ham til at gøre sit bedste.
Hvordan er i sammen som familie?
Da Ulrik var mindre, havde vi forholdsvis faste morgenmads- og aftensmadsspisetider og struktur omkring at
få lavet lektier. Vi var meget gode til, når vi havde fri i
weekenderne eller om aftenen, at være i haven og lege
sammen, så kom min ekskærestes forældre også tit forbi
til frokost. Vi legede sammen i haven bagefter.
Hvad er det bedste ved jeres familie?
Det bedste er sammenhold og at have forståelse for hinanden. Og åbenhed og frihed.
Det var Marias gynækolog, der spurgte, om hun ikke snart skulle have børn. Tiden
løber jo. Nu, ca. 2½ år senere, sidder Maria på café, med Lucas på 5½ måned. Hun er
selvvalgt singlemor og glad for sit valg
og ikke bare siger:
”Du skal gøre det, du føler er bedst”.
Der er det lidt nemmere med en partner, fordi de fleste
beslutninger vil involvere begge parter.
Hvilke værdier får Lucas med hjemmefra?
Empati og tolerance overfor sine medmennesker. Selværd
og selvtillid. Jeg vil støtte ham i de ting, han vælger, men
også guide ham, hvis jeg føler, at han er ved at komme på
forkerte vej. Men jeg vil også give ham troen på, at han
selv kan vælge rigtigt.
Hvordan er i sammen som familie?
Hvad er specielt ved jeres familie?
Det er jo helt klart, at det er et donorbarn, men det kan
man jo ikke se, når man ser os gå på gaden. Når Lucas
bliver større, og man snakker ”hvad laver din far?” så bliver vi en speciel familie, men lige nu er jeg jo bare en singlemor.
Hvad vil det sige at være en familie for jer?
Da jeg blev mor, så blev jeg en familie.
Jeg tror også, selvom man er et par, at man først føler sig
som en familie, når man har fået et barn.
Hvilke styrker har jeres familieform?
Der er mange ting i hverdagen, som er lettere. Der er ikke
nogen, jeg skal gå på kompromis med. Jeg gør de ting,
jeg har lyst til med Lucas. Det er mig, der sætter dagsordenen.
Lucas er også skånet for at opleve forældrekonflikter, og
han fuldstændig midtpunkt. Der er er nok også lidt mere
babytid, når man er alene, end når man også har et parforhold, man skal nurse.
Og udfordringer?
Livet er jo lidt hårdere, når man er alene om det.
Når man er i tvivl om noget, er det jo tit, når man snakker
med nogen, at man kommer frem til den bedste løsning.
Jeg føler klart, at jeg kan mangle en, som er helt tæt på
Det er meget vigtigt for mig, at han ikke skal tro, at han
skal hjælpe mig, eller være sammen med mig, for at jeg
ikke er alene. Det er hans behov, der kommer først Man
ser jo desværre nogle enlige mødre, der bliver så omklamrende, at børnene nærmest skal udfylde en partnerrolle.
Det at spise aftensmad sammen, hvor man kan snakke
om dagens glæder og udfordringer, savnede jeg i min
egen familie. Hvis man sørger for at spise sammen hver
dag, tror jeg hurtigere, jeg vil kunne fornemme, hvis Lucas ikke har det godt.
Hvilke overvejelser har du haft?
Jeg har gjort mig mange overvejelser, for eksempel om
hvad der er etisk forsvarligt.
For ikke at blive et nummer i skilsmissestatistikken så synes jeg dog, det var mere etisk at gøre det på denne her
måde, selvom jeg godt ved, jeg har fravalgt en biologisk
far.
I starten synes jeg også, at kvinder der fik børn sådan
her, måtte være kvinder, som mændene ikke ville have.
Men faktisk havde de den sammen historie som mig,
med et langt mislykket forhold efterfulgt af desperat dating. Til sidst tænker man bare:
”Hvis jeg skal nå det her, så er jeg nødt til at tage sagen
i egen hånd.”
Martin er gift med Rigmor. Han har Miriam og Simon fra tidligere forhold, hun har
Daniel. Sammen har de fået Solvei, William og Alfred. Det er seks børn i alt, og selvom
ikke alle børn har de samme forældre, så er de lige meget søskende af den grund. Det
handler om at ville samhørigheden og hverdagen
Hvad er specielt ved
jeres familie?
Seks børn er jo mange
børn, og det koster,
når man skal på ferier
og i Disneyland med
hele flokken, men vi
har været så heldige
at have råd.
Det har også gjort,
at min kone nu går
hjemme, og at vi har
været mere frie end
andre familier. I forhold til det at være en
sammenbragt familie
er det nok, at de tre
ældste fra første dag
fik at vide, at ’vi holder
sammen her’. Så selvom jeg biologisk er
far til fem, så har jeg 6
børn.
Hvad vil det sige at
være en familie
for jer?
Samhørighed.
Helt
klart. Jeg voksede op
med en mor og en far, som stadig er sammen i dag. Da
jeg var barn, var en familie ’mor, far og børn. Slut’. Gennem livet er det gået op for mig, at det lige så godt kan
være noget andet. Jeg bliver jo lige så glad, når det går
Daniel godt, og lige så ked af det, når det ikke gør, som
med de børn jeg er biologisk far til. Det er samhørighed.
Vi har kærligheden og hverdagen til fælles. Det er familie
for os.
Hvilke styrker har jeres familieform?
Generelt har det også den styrke, at familiebegrebet bliver udvidet – også bogstaveligt. Man får et meget stærkere familiært netværk. Og det giver en masse
muligheder.
Hvilke udfordringer har
jeres familieform?
Jeg forstår godt, at mange
sammenbragte
familier
ender med at mislykkes.
Hvis ikke man har prøvet
det, drømmer man ikke
om, hvor svært det er. De
første år er de sværeste.
Der er så mange ting,
man skal acceptere, i den
pressede og mærkelige situation det er, når man ikke
bare får en ny kone, men
en ny familie som man skal
leve med hele tiden og
hver dag.
Hvilke værdier får jeres
børn med hjemmefra?
Alle vores børn har stor
selvtillid, de er dygtige
og har evnen til at tænkte
abstrakt og se ud over sig
selv. De er kærlige og har
empati.
De værdier handler nok
mere om os som forældre,
end de handler om familieformen – selvom det er klart, at når der er seks rundt
om bordet og to stykker pizza, så må man jo finde en
løsning.
Dine, mine, vores børn – er det ikke noget rod?
Måske mødte vi nogle fordomme i starten, men vores
måde at være familie på er mere almindelig nu.
Det kan godt være, at det er noget rod, hvis man ikke arbejder med sig selv. Men man kan virkelig blive beriget,
hvis man beslutter sig for at få det til at fungere Familiebegrebet er anderledes i dag, men det er lige så stærkt.
Enkle og hjælpsomme apps til dig og din familie
For at få familiepuslespillet til at gå op, kan man bruge nogle
af de mange applikationer der i dag er på markedet. De kan
bruges som hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.
Her er tre apps der kan gøre din hverdag nemmere
Sådan samler du
familien
Det kan være svært at få samlet familien. Tidspres og forskellige
interesser gør måske, at I ikke ses så ofte, som I gerne vil. Men det
behøver slet ikke at være så kompliceret, at få lidt familiehygge
presset ind i det travle skema. Her får du 3 bud på, hvad I kan lave
som familie, let og enkelt
Af: Anitta Petersen
Maddag – middag til hele familien, af hele
familien
Middagen onsdag aften behøver ikke være det helt
store gourmet-eventyr. Gør madlavningen til en hyggelig tid for hele familien, i stedet for en sur pligt for
mor eller far. Så længe det er simpelt kan alle være med.
Et bud på en let ret, er pitabrød.
Det skal I bruge (til 4 personer)
8 Pitabrød
Grøntsager efter eget valg, for eksempel salat, agurk,
tomat og majs
Hakket oksekød, kyllingefilet i små stykker, skinkestrimler, tun eller hvad fantasien ellers rækker til
Eventuelt dressing
Sådan gør I:
1) Snit grøntsagerne. Anret dem gerne i forskellige små
skåle, så alle kan fylde det i deres pitabrød, som de selv
har lyst til.
2) Svits kødet med krydderier, eller find tunen frem.
3) Lun pitabrødene i en forvamet ovn på 180 grader, i
ca. 4-5 min, eller indtil de er gyldne og luftige.
4) Server det hele og nyd tiden med familien. Opvasken
kan i slå om bagefter.
Brætspilaften
En aften dedikeret til ren hygge. Sluk tv’et, computeren
og mobilen, og find de gamle klassikere frem, eller test
jeres paratviden med trivia-spørgsmål.
Go’ Hverdag
Pris: Gratis
Smartphone og tablet: Alle
Neutral har lavet en app, som har fokus på at gøre de daglige pligter lidt mere overskuelige. App’en er lavet, så
man kan fordele ugens gøremål på forskellige personer i familien.
Den giver et klart og overskueligt overblik.
Man kan, hvis man tør, også lade app’en fordele opgaverne. For de der er mindre vant til de huslige pligter, giver
app’en en udførlig forklaring på hver enkelt opgave.
Den har også en motiverende funktion. Den husker nemlig, hvem der har gjort hvad, og uddeler point for hver
løst opgave. På den måde kan den altså bruges til at gøre en konkurrence ud af, hvem i familien, der løser flest
opgaver. Så kan pludselig der være rift om, hvem der først svinger støvsugeren i stuen!
Cozi Dinner Decider
Pris: Gratis
Smartphone og tablet: Alle
Når man skal lave mad til hele familien 7 dage om ugen, kan det være svært at opnå en varierende menu. Hvis
du fortæller Cozi Dinner Decider nogle retter jeres familie kan lide, kan den lave en madplan for hele uger ad
gangen. Den ser på hvilke typer mad jeres familie holder af, samtidig med at den tager højde for at I skal have
varieret kost. Den har fokus på lette og prisvenlige retter.
Jo længere tid I bruger app’en, jo bedre lærer den jer at kende. På den måde slipper i for at spise spaghetti bo-
Her får I 3 sjove spil:
1) Matador – en gammel klassiker, hvor det gælder om
at købe flest grunde og tjene flest penge
2) Tegn og gæt – udfold jeres kreative sider og kom
først i mål
3) Bezzerwizzer – Test jeres paratviden. Spillet fås i
mange specialudgaver, også nogle mere børnevenlige
af slagsen.
Picnic
En picnic er hyggelig, og kræver kun en smule forberedelse. Hvis vejret er godt, er det en oplagt mulighed for
at komme ud og nyde det. Er vejret dårligt, kan det være
ligeså hyggeligt at folde tæppet ud midt på stuegulvet.
Det skal du bruge:
Et picnictæppe
Madkurv, gerne en køletaske
Rigeligt med drikkevarer
Morning Kids
Pris: Gratis
Smartphone og tablet: Apple
Hvis man føler, at morgenstress kan ødelægge hele dagen, er der også hjælp at hente. Denne app er udviklet
af et dansk par med pædagogisk baggrund, og indeholder lister over hvad dit barn skal nå om morgenen. Her
appelleres også til belønningsmotivationen, og der bliver uddelt point til dit barn, når en given opgave er løst.
Jo hurtigere i tøjet, jo flere point. Den eneste opgave der giver point for længere tid er tandbørstningen. Her
bliver barnet belønnet for at tage sig god tid.
Det anbefales at man holder op med at bruge app’en, når opgaverne er blevet en fast del af de daglige rutiner.
Familien i opbrud
I det 20. århundrede gik det stærkt. Udviklingen accelererede og teknologien eksploderede. I familien blev normer og kønsroller brudt med det resultat, at vi i dag har
mange nye former for familier
Af Louise Kent
tem
får s
inder
Kv
res ik
et gø
sualit
t
mere
rt
afba
ke-str
1915
de
vin
des. K
ø
f
n
r
4 bø
sek
Homo
Kvind
e
r får a
g til d
et off
entlig
foren
i
ngen
e arbe
”Far, mor og børn” er en sætning, vi siger mange gange
livet. Som navnet på en leg, eller som definitionen på
den perfekte familie. Eller hvad? De seneste årtier er der
sket et opbrud i det traditionelle familiemønster, og i dag
er det lige så normalt at sige ”mor, mor og børn”, ”far, mor,
stedfar, stedmor og børn” eller ”mor og børn”.
I 2013 udgav Det Nationale Forskningsinstitut for
Velfærd (SFI) en rapport, der omhandler udfordringerne
for fremtidige familiepolitikker i de nordiske lande.
Rapporten ser blandt andet på udviklingen i familieformer siden 1970’erne.
Fra traditionel til moderne familie
sser, l
jdsma
Der er færre, der bliver gift, flere der bliver skilt, flere singlekvinder, der får børn, flere mænd, der vælger børn fra,
og flere børn der fødes ved hjælp af kunstig befrugtning.
Derudover er begge køn generelt ældre første gang,
de får et barn.
rked,
1967-1970
rs erh
vervs
d
esbisk
eltage
e og t
undta
ranss
e
gen m
omso
lse sti
ilitære
ksuel
t og k
prøre
t
Lov o
m
ger m
le opr
ettes
1989
1984
1976
Ungd
Kvind
e
for bø
es
ndfør
ort i
Fri ab
1973
1965
Lands
dgan
t
1966
1946
tede
ab”
efrug
nersk
t
b
r
t
a
g
i
p
t
kuns
treret
”regis
t blive
den få
å
a
n
l
g
a
i
t
d
M
t
n
ptere
r.
re
ti
4 uge
at ado
v til a
er får
2
l
o
d
i
l
l
t
i
n
r
t
i
t
å
v
s
e
f
r
lige k
dvide
le par
le får
og en
ven u
ksuel
ksuel
o
e
e
e
l
s
s
k
s
l
s
o
o
i
e
b
s
m
m
Bar
Ho
Les
Ho
el
il bars
ret t
r også
rkede
om
1947
1921
børn
å ma
mer p
nk
P-pille
91.71
1930
it 2,9
emsn
genn
r får i
er
lsmiss
8 ski
. 7.63
2006
1985
ligelø
n
Lov o
m
1999
fælles
arkan
t
2007
Homo
foræl
d
seksu
remyn
dighe
2010
64.08
elle p
d indf
øres
ar får
2 bør
juridi
sk ret
irken
De skandinaviske lande er førende, når det kommer
til udviklingen af nye familieformer. Det seneste årti
er blandt andet familier af samme køn blevet mere accepterede. Og flere og flere børn vokser op med to
mødre eller to fædre.
Ifølge rapporten begyndte opbruddet i den traditionelle familie så småt i starten af 1900-tallet.
”Før det moderne samfund var farens position som
familieoverhoved basis for besiddelser, magt og status. Faderskab var en social nødvendighed, og ugifte
mænd havde ingen status. (…) Børnene havde en økonomisk værdi for deres forældre, og de sikrede familiens
videreførsel, sociale status og tilhørsforhold. Skiftet i
børnenes værdi fra økonomisk til følelsesmæssig gjorde,
at der blev født meget færre børn fra starten af det 20.
århundrede…”.
Dette skift er en af grundene til den traditionelle families opbrud.
2011
Et historisk overblik
Industrialiseringen dannede grobunden for det moderne samfund, og det 20. århundrede bød på store samfundsforandringer på kort tid. Ikke mindst i forhold til
familie og kønsroller.
For at forstå den store sammenhæng, må vi se på det
danske samfunds udvikling i det 20. århundrede. Tidslinjen ovenfor viser et historisk overblik over udviklingen.
Nye familieformer kan udfordre samfundet
Efter 100 års opbrud har vi altså ikke længere kun ”far,
mor og børn”. De største forandringer har været kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og de stigende antal
skilsmisser og fødsler uden for ægteskabet. En af konsekvenserne er, at flere børn risikerer at blive økonomisk og
følelsesmæssigt udsatte, fx fordi deres forældre skilles.
Derudover er en konsekvens, at børn først prioriteres
til at b
n fød
Homo
es. Kv
live fo
inder
rældr
e
seksu
får i g
ennem
elle k
snit 1
an ind
,85 bø
gå æg
rn. 14
teska
b
.066 s
og bli
ve gif
t
kilsm
isser
senere i livet eller helt fra. Det kan resultere i fertilitetsproblemer og faldende fødselsrater. Altså har de nye
familiemønstre ikke kun skabt nye måder at være familie
på, men også udfordringer, som kan få konsekvenser for
hele samfundet.
Morgenstund på stuen stjerneskud
Danmark har nordisk rekord i antallet af
børn i institutioner, og deres dage er ofte
lange. Følg et morgenbesøg i børnehuset
Rudolf på Vesterbro
af Benjamin Faurholt-Andersen og Louise Kent
Alexander på fem år sidder alene på stjerneskud-stuen
med én voksen. Klokken er otte, og solen skinner ind ad
vinduerne. Alexander holder hånden op foran solen, så
den ikke blænder ham. Han har været i børnehaven siden
klokken syv, og han sidder og venter på en legekammerat.
Lyshårede Cecilie, der også er fem år, bliver afleveret af sin
mor. Cecilie er ikke glad for at skulle sige farvel. Hun holder
hårdt fast i sin mor og hulker, at hun ikke vil sige farvel.
Ifølge pædagogmedhjælperen Nina er over halvdelen af
børnene normalt ikke hentet før klokken 16.30. Det er en
halv time før børnehaven lukker. Forskere har i mange år
undersøgt børns trivsel i daginstitutioner. Og her er antallet af timer børnene opholder sig i institutionen også en
faktor.
“De
børn der er mange timer i
børnehaven, har større behov for
omsorg og ro.
”
Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd udgav i 2013
en rapport om nordisk familiepolitik. Ifølge den kommer
ni ud af ti børn i Danmark i institution, før de bliver tre år.
Det er det højeste tal i Skandinavien. Danmark er det land i
Norden, hvor flest børn kommer i daginstitution.
Søndagsavisen har lavet en undersøgelse, der viser, at en
tredjedel af de danske børnehavebørn opholder sig mere
end 37 timer om ugen i institution. Det er længere tid end
en fuldtidsansat forælder. De tre- til femårige børn opholder sig i gennemsnit 7,15 timer i børnehaven om dagen. De
lange dage i institutionen gør, at børnene har kortere tid til
samvær med deres forældre. Det er en problematik, man
er opmærksom på ude i institutionerne.
Børnehuset Rudolfs pædagogiske leder, Jørgen Seemholt,
sidder på sit kontor, koncentreret om papirarbejde. Han er
i 50’erne og har været pædagog i mange år. Kontoret
er stort med et skråvindue i loftet. Han mener, børnenes
lange dage i institutionerne kan have noget at gøre med
den økonomiske krise.
”Forældre er i højere grad tvunget til at prioritere deres arbejde højt, af frygt for at miste deres arbejde.”
Han er i tvivl, om det er et problem, at børn bruger længere
og længere tid i institutioner. Men han er ikke i tvivl om, at
de børn der er mange timer i børnehaven, har større behov
for omsorg og ro.
Tilbage på stuen skal Margit til at tage afsked med datteren
Ella. De kom for en halv time siden, og har brugt tiden på at
finde ud af, hvad Ella vil lave.
Margit kan ikke forestille sig at passe sine børn hjemme.
Heller ikke selvom det var en mulighed rent økonomisk.
Hun mener, at børnene får rigtig mange sociale kompetencer ved at være i institution.
For forældre med fuldtidsarbejde er det en nødvendighed,
at deres børn kan blive passet i en institution. Og hvis ikke
deres arbejdstider er fleksible, kan det også betyde, at barnet skal bruge en del timer i institutionen i løbet af dagen.
Undersøgelsen fra Søndagsavisen viser, at 68 % af forældrene til børn mellem tre og fem år mener, at børnene kan
være i børnehave mellem seks og otte timer om dagen.
Til gengæld viser en rundspørge fra Politiken, at halvdelen
af forældrene til børn i daginstitutioner mener, at de har for
lidt tid sammen med deres børn i hverdagen. Lidt under
halvdelen mener også, at børnene tilbringer for lang tid i
daginstitution. Så selvom forældrene er nødt til at sende
deres børn i institution, ville mange ønske, de havde mere
tid til samvær. Men den sociale fordel for børnene ved
at være i institution er meget vigtig. Det er den også for
børnene på stjerneskuds-stuen.
Tilbage på stuen er Cecilie blevet glad igen. Nu leger hun
med Svea.
De to piger ved godt, hvorfor de går i børnehave. De siger i
kor, at det er fordi deres forældre skal på arbejde.
Til spørgsmålet om de ville ønske, deres forældre var med i
børnehaven, svarer Svea:
“Ja, for så kan man gå hen til dem, når man er ked af det”.
Pigerne vil dog hellere gå i børnehaven end at blive passet derhjemme. Svea fortæller, hvorfor det ikke ville være
bedre at være derhjemme:
“Jeg savnede alle børnene i børnehaven, da jeg var syg og
var derhjemme”.
Så selvom der kan være ulemper ved at være mange timer
i institution om dagen, er der ifølge både børn og forældre
en social gevinst ved at gå i børnehave.
“En tredjedel af de danske børne-
havebørn opholder sig mere end
37 timer om ugen i institution.”