Hent printklar pdf hér
Juni 2014 TEMA: BÆREDYGTIGHED Den Klæder skaber bæredygtige meget mere skole side 2 end folk side 3 Munden Mangfoldige fuld af mennesker side 6 læring side 4 Den bæredygtige skole På Kofoeds Skole har bæredygtighed traditionelt været betragtet som et spørgsmål om pædagogik og økonomi. Den bæredyg tige pædagogik er den pædagogik, som gør en forskel for eleverne, og den bæredygtige økonomi har hand let om at tilpasse aktiviteterne til de ressourcer, skolen har til rådighed. I de kommende år vil vi inddrage en tredje type bæredygtighed i udviklingen af skolen, nemlig den miljømæssige bæredygtighed. Det er efterhånden 28 år siden Brundtlandrapporten for alvor satte bæredygtighed på dagsorde nen og blandt andet påpegede behovet for at spare på klodens ressourcer og begrænse udledningen af CO2. Her har Kofoeds Skole en udfordring. Udslippet af CO2 fra skolens energiforbrug er på 856 tons om året, og skolen bruger over 7 millioner liter vand. Det er alt for meget – både set i forhold til de globale miljø udfordringer og helt jordnært i forhold til skolens omkostninger til energi og vand. Vi er allerede i gang med de nødvendige energi investeringer. Bostedet Haugegaard har fået et nyt jordvarmesystem, kursusejendommen Louisestiftelsen har fået et varmepumpeanlæg og Holger Nielsens Ungdomsboliger (HNU) er ved at blive ombygget til passivhus, der vil reducere energiforbruget med op til 90%. Men erkendelsen er, at det ikke er nok bare at bygge om. Det er lige så nødvendigt at omlægge og ændre vaner og kulturer på skolen. På Holger Nielsens Ungdomsboliger har vi fulgt ombygnings projektet op med et pædagogisk projekt, hvor elever LEDER og medarbejdere arbejder med fx affaldssortering, madspild, forbrugsmønstre og en større bevidsthed om miljø. Projektet har indledt et samarbejde med Fødevarebanken, som indsamler overskudsmad fra virksomheder og uddeler maden til bl.a. sociale projekter. I dag modtager ikke bare Holger Nielsens Ungdomsboliger, men også de andre ungdomsboliger mad fra Fødevarebanken, som bruges til fælles madlavning. Et godt eksempel på, at der kan være god økonomi i at tænke bæredygtighed ind i det pædagogiske arbejde. Skolen har i foråret indsamlet forslag fra medarbej derne til, hvordan vi kan blive mere bæredygtige, og masser af ideer står i kø for at blive realiseret: regn vand til vaskeriet, solenergi, indsamling af mælke kartonskapsler, bylandbrug, for bare at nævne nogle eksempler. I den kommende sommer vil Kofoeds Skole åbne en sommerskole for elever, hvor fælles nævneren er miljømæssig bæredygtighed. Håbet er, at vores fælles fokus på bæredygtighed på skolen vil påvirke elever og medarbejdere til også at være mere bæredygtige uden for skolen. Det fælles fokus på at skabe en miljømæssigt bære dygtig skole vil på den lange bane ikke bare være vores lille bidrag til at mindske det globale CO2 ud slip, men også bidrage til en bedre økonomi, som vi igen kan bruge til at øge kvaliteten i vores elevar bejde. Og sidst, men ikke mindst: skabe læring. Robert Olsen, forstander SIDEN SIDS T Kofoeds Kælder fik sidst i februar en ekstra udsmykning til at glæde de unge hjemløse med. Det var kunstneren Jakob Tolstrup, som udarbejdede et flot 2 Kofoeds Avis | juni 2014 vægmaleri, der forestiller en liggende mand. Jakob Tolstrup er tilknyttet webshoppen We are related, som du kan læse mere om på side 9. -thop Klæder skaber meget mere end folk Kofoeds Skoles tøjdepot sikrer genbrug af mange tons tøj hvert år. Intet går til spilde og så giver tøjdepotet arbejde til mange hænder. TEMA: BÆREDYGTIGHED Med et gyldigt elevkort i hånden har alle ret til at komme på tøjde potet to gange hver måned og hente pænt og rent genbrugstøj til sig selv og hjemmeboende børn under 18. På årsbasis lægger et sted mellem 1400 og 1500 elever vejen forbi ’Butikken’, hvor tøjet bliver ’betalt’ med aktiv deltagelse i undervisning og værkstedsar bejde. At kunne levere denne service kræver en ganske stor ind sats fra mange sider og kaster gode elevopgaver af sig. Først skal tøjet hentes Først og fremmest er der jo alle jer venlige sjæle, som betænker skolen med tøj, og i det hele taget gør Tøjdepotet muligt. Mange afle verer tøj i receptionen eller i den container, som står ved porten i Holmbladsgade. Bor man længere væk, kan man ringe til kørsels afdelingen, som sender elever ud for at hente tøjet. Siden skal det sorteres Det tøj, der kommer ind, skal sorteres og ordnes. Er tøjet i god stand kommer det før eller siden på hylderne i ’Butikken’, som jævnligt skal genopfyldes, sorti mentet skal tilpasses årstiderne og ’kunderne’ serviceres og registre res. Tøj, der er snavset eller for slidt, bliver sorteret fra og sendt til genanvendelse fx som klude. Mellem 1400 og 1600 elever modtager hvert år tøj fra Tøjdepotet. Tekst: Thomas Pedersen Syes om eller sælges Samtidig giver Tøjdepotet også mulighed for en masse kreativt arbejde til elever og medarbejdere i det nyetablerede håndarbejds hus, hvor Syværkstedet, Skrot til Flot og Redesign har mulighed for at hente jakker, bukser, skjorter og trøjer, som eleverne syer om og dermed skaber noget helt unikt. Sidst, men ikke mindst, bliver der hen over året lagt lidt til side, så Tøjdepotet kan lave en bod på skolens jule- og sommermarkeder. Boden plejer at være velbesøgt og bidrager pænt til omsætningen på markederne. Foto: Daniel Vedsted Man siger, at klæder skaber folk, og det gælder ikke mindst på Kofoeds Skole. Men her skaber klæderne også mange gode timer med me ningsfuldt arbejde, og adgangen til godt genbrugstøj er en stor hjælp for mange af skolens elever. HAR DU PLADS TIL EN TØJCONTAINER? Kofoeds Skole vil gerne gøre det muligt for flere mennesker at donere genbrugstøj. Derfor har skolen indkøbt en række indsamlingscontainere, som vi nu er i gang med at prøve at finde plads til. Så har du et par kvadratmeter til overs på et centralt sted i Hovedstadsområdet, hvor der kunne stå en pæn og diskret blå tøjcontainer, må du gerne skrive til [email protected] med dine kontaktoplysninger. Vi er også åbne for gode forslag, hvis du kender et sted i dit nabolag, som kunne tænkes at kunne huse en tøjcontainer. -thop Foto: Daniel Vedsted Kofoeds Avis | juni 2014 3 Madleverancerne fra Fødevarebanken bliver brugt til fælles madlavning i HNU – eller Honolulu, som beboerne kalder deres fælles hjem. Munden fuld af Daniel Vedsted er projektkoordinator i KSU og skriver her om arbejdet med bæredygtighed i Holger Nielsens Ungdomsboliger – eller Honolulu, som projektet kærligt er blevet døbt. TEMA: BÆREDYGTIGHED Tekst: Daniel Vedsted | Foto: Daniel Vedsted og Steven Biccard I Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) får man hver uge leveret mad fra Fødevarebanken. Mad, som ellers ville være blevet smidt ud og gå til spilde. Maden bruges til én ugentlig fællesspisning og ét ugent ligt tilbud om madundervisning. På den måde lærer de unge beboere både om madlavning – og om bæredygtighed. I sidste nummer af Kofoeds Avis, fortalte vi historien om Holger Nielsens Ungdomsboliger, der er i færd med at blive klimarenoveret til et såkaldt passivhus. Sidenhen har huset fået navnet ’Honolulu’, op kaldt efter hovedstaden på Hawaii og som oversat til dansk betyder ’beskyttet bugt’. Men Honolulu er også navnet på det pædagogiske projekt, som vi er i 4 Kofoeds Avis | juni 2014 gang med på Holger Nielsens Ungdomsboliger, hvor vi udover at renovere huset til at være bære dygtigt, også har påtaget os opga ven at lære husets unge beboere om bæredygtighed. Projektet handler således om at inddrage bæredygtig hed som et pædagogisk redskab i arbejdet med en gruppe udsatte unge, og dermed give dem viden og læring med videre i livet, som kun meget få mennesker besidder. Dét er Honolulu. Første led i denne pædagogiske læringsproces har været at lære de unge om, hvordan man reducerer madspild. Det er særligt vigtigt for dem, eftersom de ofte har et meget lille madbudget og derfor ikke har råd til alt for meget spild. Derfor passede Fødevarebankens koncept, der går ud på at levere overskuds mad til sociale tilbud for derved at bekæmpe madfattigdom, perfekt ind i Honolulus læringsgrundlag. Gastronomisk kreativitet Hver uge får vi testet den gastrono miske kreativitet, da vi aldrig ved, hvilke type varer, der er at vælge imellem næste gang. Men det er så også en af projektets fordele, for det Det er blevet et af ugens højdepunkter i KSU, når Fødevarebankens bil lander med endnu en leverance. læring giver en ganske god træning af de unges gastronomiske kreativitet, samtidig med at det svarer til at stå nede i supermarkedet og være nød saget til at købe tilbudsvarer sidst på måneden, hvor pengene som regel er små. Så må man lære at kombi nere tilbuddene med de varer og rester, som man ved man har der hjemme. Altså er man nødt til at tænke kreativt for at strikke en lækker menu sammen. En del af Kofoeds Skoles grund princip mht. ungdomsboligerne er, at de unge får botræning, så de kan lære at klare sig selv og lære hvad det vil sige at bo i egen bolig. De unge elever i KSU kommer nemlig med vidt forskellige baggrunde, og flere af dem har ikke lært basale ting som madlavning, rengøring – eller måske ligefrem personlig hygiejne. Derfor bliver der lavet en individuel opholdsplan, hvor man ser på hvilke ting, der er nødven dige at lære for den enkelte elev, så han eller hun på sigt kan blive erklæret egnet til egen bolig. FØDEVAREBANKEN Fødevarebanken startede i 2009 og er en non-profit, apolitisk forening, der bekæmper madspild og fattigdom Nødvendigt med afbræk i hverdagen Men for at det hele ikke skal drukne i undervisningsforløb og lærings processer, er det nødvendigt med et afbræk i ny og næ. Ellers bliver hverdagen simpelthen for sur. Noget, vi sikkert alle kan nikke genkendende til. Derfor blev husets unge i starten af april inviteret med ud at spise. Men restauranten vi besøgte, var ikke nogen helt almin delig restaurant. Det var nemlig Spisehuset Rub & Stub i Magstræde, som laver deres mad ud fra oversky dende mad fra fødevareindustrien. Altså en restaurant med fokus på madspild og bæredygtighed – nøjag tigt som på Honolulu, og dermed et oplagt valg. Vi vil selvfølgelig gerne give de unge lidt igen, når nu de havde engageret sig så flot i forhold til madspildstemaet. Men det var også vigtigt for dem at se, hvordan det at mindske madspild fungerer i en lidt større skala. Sidst, men ikke mindst, så var det en mulighed for at komme •Foreningen har mere end 50 frivillige tilknyttet, som 6 dage ugentligt hjælper til med at levere maden •Målgruppen er organisationer, der arbejder med socialt udsatte mennesker – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge •Maden leveres som udgangspunkt kun i Storkøbenhavn, men der arbejdes på at udvide området •Fødevarebanken er medlem af Federation of European Food Banks og Global Food Banking Network, som tæller over 1.000 fødevarebanker i mere end 50 lande. •På Kofoeds Skoles modtager fire ungdomsboliger, Café Himmelblå, og kontaktstedet Naapiffik mad fra Fødevarebanken og bruger maden som basis for madlavning og socialt samvær. lidt væk fra hverdagen og føle, hvordan det er at være ligesom alle andre unge, der går ud og spiser og hygger sig, uden nødvendigvis at skulle tænke på hvordan man fx. får sine madpenge til at strække sig over hele måneden. Kofoeds Avis | juni 2014 5 Mangfoldige mennesker Mere end 600 elever bruger hver dag Kofoeds Skoles tilbud og repræsenterer i skrivende stund 97 forskellige nationaliteter. Det bliver alt i alt en fantastisk mangfoldighed af mennesker, som alle har deres egen historie. Senere på året lancerer Kofoeds Skole en kampagne, der skal vise denne mangfoldighed af mennesker, ved at fortælle de enkeltes historier. Hér kan du lige nu møde Corna Lisa og Susanne, som begge har bidraget til kampagnen med deres historier. INTERVIEW S Tekst: Jane Fogedby | Foto: Magnus Cederlund Corna-Lisas historie Corna-Lisa er 29 år. Hun er født og opvokset på Sydgrønland i Nanortalik – Isbjørnestedet. Det var en svær barndom. Begge forældre var misbrugere af alkohol og hash. Og mange gange forsøgte hun at hjælpe sin mor ud af misbruget. Da Corna-Lisa var 16 år gammel blev hun gravid. Hun følte sig alt for ung og ville gerne gøre gymna siet færdig. Hun bortadopterede derfor sønnen til Danmark for at give ham en bedre og tryggere barn dom. Corna-Lisa blev aldrig færdig med gymnasiet. En dag tog Corna-Lisa til Danmark. Hun ville finde sin bortadopterede halvsøster, som hun ikke havde set hele sit liv. Mødet med halvsøsteren blev ikke som Corna-Lisa havde håbet. Hun fortalte halvsøsteren, at deres fælles far var misbruger – det var for hårdt for hende. Corna-Lisa tog videre til Aalborg – hvor hun blev i 5 år. Her boede hun sammen med en kæreste som drak meget. Det var en svær tid med misbrug, ingen job og ingen kontanthjælp. I 2012 besluttede Corna-Lisa sig så for at tage til København. Her stod hun uden job, uden hjem og ingen kontanthjælp og stadig fanget i sit misbrug. Men fornylig er Corna-Lisa startet på Kofoeds Skole. Hun får nu kontanthjælp, og det sidste år har hun boet på Herbergscentret Sundholm på Amager. 6 Kofoeds Avis | juni 2014 ”Jeg skal bare tage mig sammen” Efter 7 år med misbrug, 2 års hjemløshed, af savn til sin søn og familie, og et følsomt sind til tider fyldt af de pression og selvmords tanker, har Corna-Lisa stadig en drøm om et bedre og tryggere liv. -Mit misbrug gør livet svæ rere, jeg taber mig og får mindre selvtillid. Jeg savner et trygt liv, siger hun. Corna-Lisa drømmer om at komme ud af sit misbrug. Få sin egen lejlighed. Gøre gymnasiet færdigt og begynde at studere. Hun vil gerne besøge Grønland og sin familie. Frem for alt vil hun gerne have mere kontakt til sin nu 13-årige søn og plejefamilien. Men først vil hun ud af sit misbrug. Det er første skridt på vejen til et bedre liv. Hun har brug for ro, brug for at snakke med nogen og komme væk fra misbrugsmiljøet. På Kofoeds Skoles kontaktsted for udsatte grønlændere, Naapiffik finder hun ro og støtte til at komme ud af misbruget. Her møder hun nye mennesker, og der er ingen som drikker alkohol eller ryger hash. -Jeg vil meget, meget, meget gerne ud af misbru get. Og heldigvis kan jeg få hjælp. Der findes stadig søde mennesker. Kofoeds Skole skal hjælpe mig ud af misbruget, og jeg skal bare tage mig sammen. Susannes historie Susanne er 57 år. Født i Nordjylland – Nørresundby tæt på Aalborg. Da hun var 1 år flyttede familien til Amager. Faren havde fået fast job som elektriker hos Kemp & Lauritzen og moren job som rengøringsassistent på Sundby Hospital. Susanne bor stadig på Amager. Det var en tryg barndom, men opdragelsen var hård. -Jeg har haft det fint! Ingen slinger i valsen, totalt trygge rammer, altid mad på bordet kl. 17.00 præcis. Der var ikke noget, som hed 5 min. over. Det var min mor, som stod for det. Men opdragelsen var for hård. Min far var skrap og meget kontant. Og Susanne turde ikke sige fra. Da moren døde, ville Susanne gerne hjælpe faren, som havde svært ved at overskue livet – hverdagen – huset. Men først måtte de tale sammen. Hun tog mod til sig – til at sige sin mening. -Jeg drak en snaps, og så tog jeg hjem til ham. Jeg sagde til ham: Ved du hvad, jeg holder utroligt meget af dig, men jeg synes vi har haft det så hårdt sammen, med mange misforståelser og ikke har lært hinanden ordentligt at kende. Skal vi ikke prøve at ændre det, så vi kan få det hyggeligt sammen? Faren gav Susanne ret – for første gang. Han var 71 år og levede et par år videre. Susanne var der og hjalp med alt – ordne have, vaske gardiner og tøj. Og de fik snakket sammen. -Jeg tog faktisk derhjem hver søndag, ofrede min weekend for at hjælpe ham. Det var han glad for. Han kaldte mig fars pige … Jeg svigtede ham ikke. Drømmen om mere Susanne har arbejdet som servitrice i mange år, men en dag sagde kroppen stop. Slidgigt i ryggen og stress tvang Susanne til at blive sygemeldt. Hendes læge hjalp hende med at få tilkendt invalidepension. Det tog lang tid. I ventetiden startede Susanne som elev på Kofoeds Skole. -Det gør ondt at slås med gigten, men jeg vil ikke gå i stå eller begynde at drikke. På Kofoeds Skole holder jeg mig i gang kunstnerisk, og jeg møder andre mennesker – dagen bliver ikke så lang, når man har nogle at snakke med – det er hyggeligt. Susanne er glad. Hun har sin egen lejlighed med en husleje, hun kan betale og god kontakt til sin søn, svigerdatter og hendes barnebarn. Og hun drømmer om mere. Om at møde kærlighed og opbygge venska ber med mennesker, man kan stole på. -Jeg har mødt nogle søde mennesker på Kofoeds Skole. Måske jeg skulle invitere dem hjem, men man skal passe lidt på, ik’? Jeg vil lige lære dem lidt bedre at kende. Men måske jeg kan bygge noget op der. Susanne kommer hver dag på Kofoeds Skole og bruger mange af værkstederne, undtagen tirsdag, hvor hun arbejder i en genbrugsforretning på Amager brogade. En gang om ugen kan ryggen godt klare. -Det giver mig en tilfredshed, at jeg kan hjælpe nogle, som har brug for det – min løn er glade kunder! Det giver selvværd – jeg har været der i 4 år. Det er hårdt, men det er kun den ene gang om ugen. Sådan får jeg mit liv til at hænge sammen. Jeg vil ikke sidde ovre i parken og have ondt af mig selv. Det er livet for smukt til. ”Livet er for smukt til at have ondt af sig selv” Kofoeds Avis | juni 2014 7 Kofoeds Skole vil gerne være lige så bæredygtige som bierne. Årets sommerskole skal hjælpe denne udvikling på vej. Sommeren summer af bæredygtighed Sommerskole skal øge bevidstheden om bæredygtighed og gøre Kofoeds Skole grønnere. TEMA: BÆREDYGTIGHED Tekst: Thomas Pedersen | Foto: Vibeke Katrina Jensen Sommerperioden er traditionelt en stille periode på Kofoeds Skole, men i år bliver formentlig anderledes. Skolen søsætter nemlig en sommerskole, som et alter nativ til den almindelige undervisning, der holder syv ugers sommerferie. På sommerskolen skal der både være undervisning, der kan hjælpe til at skabe en større bevidsthed om bæredygtighed og aktiviteter, der skal gøre Kofoeds Skole mere bæredygtig. Sommerskolen er åben for alle elever, men er rettet mod dem, som mangler noget at tage sig til, mens resten af København er på ferie. -Vi har mange elever, der efterspørger aktiviteter i løbet af sommeren, der jo godt kan føles lang for nogen. Med sommerskolen kan folk komme og være med til mange forskellige aktiviteter. Bæredygtighed er jo rigtig mange ting, og vi arbejder på at finde nogle temaer til de enkelte uger sommeren igennem. Det kan være økologi, genbrug, affaldssortering, vind og vejr, madspild, bylandbrug eller andet, der har med bæredyg tighed at gøre, fortæller Kirsten Kaas, der er leder i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund (KSO) og står for at koordinere sommerskoleaktiviteterne, som også vil om fatte studie- og oplevelsesture og mulighed for at arbejde med egne idéer og projekter. I skrivende stund er planerne for sommerskolen stadig under udarbejdelse, men i løbet af juni måned vil KSO præsentere et program for sommerens aktiviteter, oplyser Kirsten Kaas. Forrygende koncert med Tina Dickow Tina Dickow og hendes band gav 1. maj koncert på Kofoeds Skole i Århus Tina Dickow og hendes band gav 1. maj en intim koncert på skolen i Århus, som led i et par opvarmnings koncerter, inden deres koncertturne for alvor går i gang. Det gav ele verne på Kofoeds Skole mulighed for at opleve hende live, hvad mange el lers ikke ville have haft mulighed for. Det var en fantastisk god koncert. 8 Kofoeds Avis | juni 2014 Tina Dickow var dejligt veloplagt og gav både nogle af sine gamle og nogle af sine nye numre. Blandt andet to af mine yndlingsnumre: “You wanna teach me to dance” og “Sacre Coeur”. Tak for en dejlig oplevelse til Tina Dickow og hendes band! -Lone Røndberg Foto: Peter Bruun Hjort Daphne Lynn var en af de mange elever, som sagde tak for musikken til Tina Dickow efter koncerten. Jacob Tolstrup i gang med at skabe sit ‚ vægmaleri i Kofoeds Kælder. Det færdige resultat kan ses på side 2 her i avisen. Kunst der gør en forskel Foto: Steven Biccard Kunst og støtte handler som regel om støtte til kunsten. We are related gør det omvendte og støtter gode formål gennem salg af kunst. Det nyder blandt andet Kofoeds Kælder godt af. Når man køber et maleri, et grafisk tryk eller andre kunstværker i webshoppen wearerelated.dk, vil en del af over skuddet gå til gode formål. Helt præcist donerer både We are related og de kunstnere, hvis værker de markedsfører, hver 22% af overskud det fra salget af værker til udvalgte projekter. -Vi udvælger selv projekter, som vi mener kan gøre en umiddelbar forskel for mennesker, der har det svært. Som kunde hos os køber man noget kunst man kan glæde sig over hjemme eller på arbejdspladsen, og samtidig kan man så glæde sig over, at noget af overskuddet går til gode formål, fortæller Rasmus Hammerich fra We are related. Et af det gode formål, We are related har valgt at støtte er Kofoeds Kælder. Støtten falder dog ikke i penge, men i kunst, for i vinter mod tog kælderen kunstværker fra We are related, som i øjeblikket prøver at rejse midler til en grillplads og en ny fodboldbane til beboerne i Sandholmlejren. Læs mere på: www.wearerelated.dk. -thop Skoleprojekt i Hamburg Med inspiration fra Kofoeds Skole åbner den tyske hjælpeorganisation Hoffnungsorte Hamburg i juni måned et undervisningstilbud til socialt udsatte brugere og beboere på herberg og væresteder. I mere end 165 år har Hoffnungsorte Hamburg udført socialt arbejde. Underafdelingen Bahnhofsmission har fokuseret på området omkring byens banegård, hvor mange men nesker igennem tiden er strandet med få penge og ringe muligheder for at forsørge sig selv. I disse år er det især flygtninge fra Afrika og im migranter fra Øst- og Centraleuropa, som ’lander’ i byen og frister en usikker tilværelse på gader og stræder. Hoffnungsortes tilbud til denne gruppe har hidtil været klassiske hjemløsetilbud som væresteder, her berg og bespisningsmuligheder. For et års tid siden var en gruppe medarbejdere fra Hoffningsorte på besøg på Kofoeds Skole i København, og blev her inspireret til at forsøge at starte et undervisningstilbud op i Hamborg. Det nye projekt har fået navnet Schulhafen – Skolehavn – og her vil brugerne af Hoffnungsortes øvrige tilbud i første omgang kunne lære tysk og it. Soenke Jansen åbner i juni et tilbud i Hamburg, der er inspireret af Kofoeds Skole. Foto: Thomas Pedersen Schulhafen får lokaler i en tidligere skolebygning centralt i Hamburg og i starten vil personalet bestå af en projektleder og timelønnede lærere. Projektleder Soenke Jansen håber, at projektet i løbet af det første år vil blive så veletableret, at man kan begynde at tænke på at udvide akti viteterne. -thop Kofoeds Avis | juni 2014 9 KORSANG, BLUES OG BRUNCH Med korfødderne og Ready Steady Bluesband til brunchgudstjeneste i Alle Helgens Kirke REPOR T AGE Tekst og foto: Thomas Pedersen Der var ingen snak om tomme kir kebænke, da Alle Helgens Kirke 30. marts afholdt endnu en af sine populære brunchgudstjenester. Rigtig mange havde valgt at bruge en af årets første varme forårssøn dage til at følge sognepræst og arrangør Louise Britze Kijnes op fordring: ‚kom som du er‘. -Jesus sagde jo, at den, der kom mer til mig, vil jeg aldrig vise bort, og overskriften er en moderne ud gave af det budskab. Og som relativt nyankommet præst i sognet er brunchgudstjenesterne et spæn dende projekt, hvor jeg kan være med til at lave noget lokalt forankret, og samle folk i et mangfoldigt fælles skab, siger Louise Britze Kijne. Ved brunchgudstjenesterne optræ der Korfødderne under gudstjene sten i to omgange, hvor korleder Kajsa Darre sikkert fører det store kor igennem en række smukke for årssange og salmer, som giver en dejlig stemning i kirkerummet. Efter gudstjenesten samles alle, der har lyst, i krypten nede under kirken. Her bliver man mødt af liflige dufte fra frisklavet kaffe, bacon, æg, brød 10 Kofoeds Avis | juni 2014 og frugt. Bagerst i lokalet knokler en lille gruppe frivillige hårdt for at følge med efterspørgslen på mad og drikke. Forrest har de seks musikere i Ready Steady Bluesband stillet instrumenterne op og er klar til at gå i gang. Men først skal folk lige finde på plads. Det tager tid, for vi er mange, og snakken går på kryds og tværs, så der går en halv times tid før kapelmester Per ‘Chæg‘ Christensen tæller til fire, og bandet går i gang med at sende det ene swingende bluesnummer efter det andet ud mod publikum, som svarer igen med rungende bifald. -Det var rigtig dejligt at se, hvor dan alle brugte deres kræfter og gav noget af sig selv. Koret synger rigtig godt, og Ready Steady Blues Band fyrede den bare af. Der var ikke noget, der kunne slå dem ud af kurs, og de spillede rigtig godt og afveks lende. Både koret og bandet leverede superfin musik, fortæller Louise Britze Kijne, som allerede ser frem til den næste brunchgudstjeneste, som er programsat til at løbe af stabelen den 7. september. Sæt X i kalenderen 19. juni Torsdag 19. juni fra 12.00-17.00 løber endnu et sommermarked af stabelen på Kofoeds Skole. For tredje år i træk er Kofoeds Skole nemlig vært for det Sociale Sommermarked, hvor alle, der har lyst, kan komme og opleve hvad Københavns mange forskellige sociale tilbud har at byde på. Der vil være boder, musik, sang, dans, fod boldturnering, mad og drikke og et hav af andre aktiviteter. Alt sammen til priser, hvor alle kan være med. Så sæt kryds i kalenderen 19. juni og lad os ses til Det Sociale Sommermarked på Kofoeds Skole. Læs mere om dagens program på www.kofoedsskole.dk. - thop Ungdomsarbejdsløshed: EUROPAS STØRSTE SOCIALE PROBLEM Kofoeds Skole deltog i marts måned i en konference om ungdomsarbejdsløshed, som blev afholdt i Europa-parlamentet. INTERN A TION ALT - Ungdomsarbejdsløsheden er det største sociale problem i Europa for en enkelt gruppe. Udelukkelsen fra arbejdsmarkedet hindrer de unge i at få en naturlig placering i samfun det, og arbejdsløsheden blandt så mange unge vil kaste en skygge over Europa i mange år. Vi ved fra tidligere, at ungdoms arbejdsløshed påvirker de unge generationer ikke bare i dag, men i morgen, og det samfund, de lever i. De unge bærer en uforholdsmæssig stor del af krisens byrder. Europa må tage sig sammen og gøre mere for sine unge borgere og for sin egen fremtid. Det sagde Ole Meldgaard, Kofoeds Skoles chefkonsulent, på en konfe rence i marts i Europaparlamentet i Bruxelles om ungdomsarbejds Tekst: Thomas Pedersen | Foto: csc.ceceurope.org løshed. Konferencen var organiseret af Kommissionen for Kirke og Sam fund og havde samlet 60 deltagere fra 17 lande samt repræsentanter for EU-kommissionen og Europa parlamentet. 5,5 mio. arbejdsløse unge Der er 5,5 mio. unge arbejdsløse i EU-landene. Det svarer til indbyg gertallet i Danmark. Værst er situati onen i de sydeuropæiske lande med arbejdsløshedsprocenter på 60. Situationen påvirker de unge, som får sværere og sværere ved at se en fremtid for sig. - Jeg er veluddannet, jeg er kvali ficeret, og jeg har gode evner, men jeg er arbejdsløs, og jeg føler mig mere og mere værdiløs, sagde en ung arbejdsløs fra Storbritannien. Lignende udsagn kom fra veluddan nede unge fra Italien og Ungarn, som også kunne berette om, hvordan de fortsat var afhængige af deres for ældre i en fase af deres liv, hvor de formodes at skulle klare sig selv og stifte familie, fortæller Ole Meld gaard. Konferencen udarbejdede en række ideer til handlinger mod ung domsarbejdsløshed lige fra en bedre lokal koordinering af beskæftigelses indsatsen til flere investeringer i ar bejdspladser for unge. Konferencen så også på kirkesamfundenes mulig heder for at støtte beskæftigelsen af de unge, f.eks. med projekttilskud. Ideerne bliver efterfølgende brugt til udarbejdelse af handleplaner. Mindeord om Palle Simonsen Forhenværende social- og finansmi nister Palle Simonsen døde den 16. april, 80 år gammel. Palle Simonsen var i en årrække formand for Kofoeds Skoles repræsentantskab og næstformand for bestyrelsen. Det var en gave at have Palle Simonsen i bestyrelsen. Ikke blot havde han styr på dagsordenerne. Han var et beha geligt menneske at være sammen med, og han interesserede sig le vende for skolens arbejde og for ele verne. Socialpolitikken og det so ciale engagement var en væsentlig del af Palle Simonsens offentlige liv. Han tilførte værdidebatten emner som social retfærdighed og solidari tet. For ham var menneskers ansvar for hinanden en naturlig værdi. Altid var han en energisk forkæm per for værdige vilkår for socialt ud satte grupper i et samfund, hvor middelklassen har fået så rigeligt. Palle Simonsen stod for borgerlig anstændighed, og han udfyldte en vigtig funktion for at skabe social forståelse i samfundets brede kredse. Æret være Palle Simonsens minde. - Ole Meldgaard Kofoeds Avis | juni 2014 11 Magasinpost – UMM ID nr.: 42416 Hjælp socialt udsatte mennesker i Danmark med at finde vejen til et bedre liv. Bliv Kofoed Ven med et fast bidrag på 300 kr. om året og få bogen ”Vejen fra Hjertet” om Kofoeds Skoles sociale arbejde i gave. Som fast bidragsyder får du også Kofoeds Avis 4 gange om året. Din støtte er fradragsberettiget og kan tilmeldes betalingsservice. Send en mail til: [email protected] GIV DIT BIDRAG NU SMS ’KOFOED’ TIL 1245 OG STØT SOCIALT UDSATTE MED 100 KR. STØT ONLINE PÅ WWW.KOFOEDSSKOLE.DK BRUG GIROKORTET PÅ AVISEN REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Mathilde Hulgård, Daniel Vedsted, Jane Fogedby og Steffen Dalsgaard. LAYOUT: Rikke Saabye, www.saabye.nu | FORSIDEFOTO: Daniel Vedsted TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 15.300 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 22. maj 2014 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 [email protected] – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45 Næste blad udkommer 1. september 2014 SKRIV TIL REDAKTIONEN: [email protected] FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole på 41 73 32 80 eller [email protected] GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplyse medlemsnr. eller navn kr. Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S. Vil du være Kofoeds Ven?
© Copyright 2024