Acrobat-fil - Kofoeds Skole
December 2014 Et nej til digital post er vel et nej? side 2 Ung, hjemløs, alene og hvad så? side 4-5 Gaden er mit hjem side 7 Bedre end at vinde i lotto side 10-11 Et NEJ til digital post er vel et nej? To uger før vi alle overgik til at modtage digital post fra det offentlige, havde 1,8 millioner danskere endnu ikke tilmeldt sig. Målet med den digitalisering og indførelsen af offentlig selvbetjening, som blev indført den 1. november, er at spare 12 milliarder kr. Derfor er ordningen blevet gjort obligatorisk for alle, medmindre man selv henvender sig til borgerservice for at afmelde sin digitale postkasse. LEDER Digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige vil ikke mindske de problemer, som mange ældre og socialt udsatte i forvejen har, når de skal i dialog med det offentlige. De nye tider betyder formentlig at vi, der er velfungerende og veluddannede, får en bedre og hurtigere service fra det offentlige. Omvendt vil de svagest stillede, der er mest afhængige af offentlig hjælp, opleve digitaliseringen som en serviceforringelse med indbygget risiko for at miste den hjælp de har ret til ifølge Serviceloven. Et par uger før 1. november havde 408.000 mennesker frameldt sig digital post. Det er i mine øjne en ganske stor andel af den voksne befolkning, der har indgivet et begrundet afslag på at kommunikere digitalt med det offentlige. Tallet skal desuden ses i lyset af en massiv oplysnings- og undervisningsindsats fx på Kofoeds Skole, hos Ældresagen, på landets biblioteker og sociale tilbud. Også Borgerservice i landets kommuner har været meget aktive i den forbindelse. Det er altså ikke en mangel på undervisning og oplysning, der ligger bag de 408.000 gange ’Nej tak til digital post’, der er afgivet. Uanset baggrunden for de enkelte DST SIDEN SI 2 nej’er er det store antal et tydeligt tegn på, at rigtig mange ikke evner, eller føler sig trygge ved at kommunikere digitalt med det offentlige. Men et nej til digital post er bare ikke et nej. For som udgangspunkt vil et nej til digital post kun gælde i to år, før man endnu engang skal frasige sig den obligatoriske digitale postkasse. Der bliver trods alt givet permanente fritagelser, men det skal der ansøges særligt om. Udgangspunktet i offentlig forvaltning er vel blandt andet at lytte til borgerne, og det burde være sådan, at når en borger har sagt nej til en digital service, så skal borgeren ikke forny sit nej hvert andet år. Det betyder, at nogle ældre og mange socialt udsatte borgere stille og roligt vil blive tvunget til at overgå til digital post, og dermed risikere at overse postgangen, og miste fx kontanthjælp, boligtilskud eller andre offentlige ydelser. Med tanke på at samfundet står til at spare 12 mia. kr., når digitaliseringen er gennemført, er det sørgeligt, at der ikke er større fokus på at sikre, at socialt udsatte og andre, der har det svært med it, ikke kommer i klemme og mister lovfæstede offentlige ydelser i den fagre nye digitale verden! Det er i forvejen dyrt at være fattig i et velfærdssamfund, og den kommende digitalisering rummer en risiko for at uddybe den allerede eksisterende sociale skævhed, som stiller dem, der ikke kan begå sig i den digitale verden, dårligere end andre. Robert Olsen, forstander Lørdag d. 1/11 afholdt Kofoeds Skole tøjmarked i Multihallen og der blev solgt tøj i massevis til både børn og voksne. Foyeren var i dagens anledning lavet om til café, hvor der var mulighed for at købe kaffe og kage. Her var der tid til gode snakke og afslapning i mellem indkøb. Omkring 300 mennesker kom forbi i løbet af lørdagen og flere gav udtryk for deres begejstring for arrangementet og håbede, at der ville komme flere af den slags i fremtiden. Kofoeds Skole tjente samlet 9500 kr. på salg af tøj og kaffe/kage og pengene skal gå ubeskåret til skolens arbejde for socialt udsatte. Det var en super hyggelig dag, hvor ingen gik tomhændet hjem. De besøgende var rigtig glade og der var god stemning. Jeg var positivt overrasket over at alle aldersgrupper var repræsenteret i løbet af dagen og det, at vi kan tiltrække et så bredt publikum. Jeg håber vi kan afholde noget lignende igen. Nina Renée Larsen - projektmedarbejder Kofoeds Avis | december 2014 ikk e 1. november skabte panik Indtil videre ser det ikke ud til, at indførelsen af digital post har medført de store problemer for skolens elever. Overgangen til obligatorisk digital post og selvbetjening i kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, som trådte i kraft 1. november, ser ud til at være løbet af stablen uden de store problemer. I hvert fald indtil videre. For Kofoeds Skole og andre sociale tilbud har mange ekstra sejl været sat for at lære så mange som muligt at håndtere ’e-borgerskabet’, og samtidig sikre, at de, som er usikre over for digitaliseringen, får afmeldt den digitale postkasse. Operationen er lykkedes En lille måneds tid efter overgangen ser operationen umiddelbart ud til at være lykkedes for Kofoeds Skoles vedkommende. - Vi har endnu ikke oplevet, at elever er kommet i klemme eller har mistet ydelser på grund af indførelsen af digital post, men det er endnu for tidligt at konkludere noget, oplyser Ellen Christensen, der er teamleder for skolens socialrådgivere og vejledere. Over en kop morgenkaffe i personalekøkkenet på 1. sal opridser de et broget, digitalt landskab blandt skolens elever. Mange klarer det digitale uden problemer. Samtidig er der kommet en hel del nye e-borgere til i kraft af undervisning, hjælp og støtte. Det er svært at sætte tal på, hvor mange der har frameldt den digitale postkasse, men der gættes på, at et sted mellem 15 og 20 procent har måttet melde fra. Sprog, læseproblemer og indlæringshandicaps er de vigtigste barrierer for den gruppe, som har måtte melde den digitale postkasse fra. Men der er også nogle, som ser de nye tider som en fordel. -Der var en hjemløs elev, jeg hjalp med at få lavet nemid, han var jublende lykkelig, for nu kunne han jo faktisk modtage sin post. Det er jo svært, når man ikke har nogen adresse, fortæller Ellen Christensen. Med på toget En af dem, som hoppede på toget i sidste øjeblik, er Morten på 48. Han er tømrer, men arbejdsløs for tiden, og har i mange år gået i en bue uden om computere. –Jeg har ikke kunnet overskue det. På den skole, jeg arbejdede på, lod jeg mine kolleger klare computerarbejdet. Derhjemme brugte jeg ikke computeren, fordi jeg var bange for at ødelægge min kones arbejdsdokumenter. Jeg har prøvet at komme i gang mange gange, men ikke rigtigt fået hul på det, fortæller Morten, der besluttede sig for at tage et it-kursus på Kofoeds Skole, når han nu alligevel gik ledig. Og hér gik der hul på bylden. -Takket være kurset har jeg formået at få mig en email, tilsluttet mig digital post og fået lavet nem-id. At jeg er blevet digital, er nok så meget sagt, men jeg er da på vej. Egentlig overvejede jeg at melde min digitale postkasse fra, men nu føler jeg, at jeg har lært det. Og så er det jo fedt at kunne bruge en computer. Det kommer jeg til at bruge til meget mere, siger Morten. Foto: Roman Vladchynsky Internationalt seminar Fra 8.-11. september var 32 medarbejdere fra Kofoeds Skoler i 9 lande samlet til seminar på Louisestiftelsen i Sorø. Udover det faglige program var deltagerne også på besøg i Fjenneslev Kirke, hvor dette ’familiefoto’ blev taget på en smuk septembereftermiddag. (thop). Kofoeds Avis | december 2014 3 ? Ung, hjemløs, alene og hvad så HJEMLØSE 4 - Den første uge lavede jeg ikke andet end at sove. Jeg var helt udmattet og havde bare brug for at slappe af og falde til ro. At have et sted hvor jeg kunne lukke døren og være mig selv, fik virkelig en sten til at falde fra hjertet. Det gav rigtig meget overskud. 1. februar 2014 flyttede Søren ind på et værelse i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, efter at have været hjemløs i lidt over to år. Søren hedder ikke Søren i virkeligheden, men han ønsker ikke at blive genkendt, og derfor har vi ændret hans navn i denne artikel. Søren blev hjemløs den 9. december 2011. Her fik han besøg af Kongens Foged, en betjent og en låsesmed. Han fik 15 minutter til at pakke sine ting og forlade sin lejlighed fordi han i nogle måneder ikke havde betalt sin husleje. dagen og vejen. Men beløbet rakte ikke til at betale husleje, og rudekuverterne begyndte at hobe sig op. - Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle henvende mig. Jeg vidste jo godt, at det var noget skidt, og at jeg skyldte penge. Jeg var bange for at gå ud og åbne min postkasse, og hvis jeg gjorde, var det kun for at smide det hele direkte i affaldsskakten. Jeg turde ikke kigge på det. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere min situation. Jeg havde ikke nogen tæt familie at gå til. At have mistet sin uddannelse, fordi du – i gåseøjne er ’for dum’, er jo ikke nogen særlig fed ting. Hvordan fortæller man sine forældre, at man har fejlet? Jeg fortalte heller ikke mine venner og bekendte om situationen, fordi jeg var bange for at blive mindre i deres øjne. Jeg låste mig selv væk, indtil dagen kom, hvor jeg blev tvunget udenfor og fik 15 minutter til at pakke mine ting. Uoverskuelig situation – Jeg var dumpet til en eksamen som betød, at jeg ikke kunne fortsætte på min uddannelse, og at jeg ikke længere kunne få SU. Så søgte jeg hjælp hos et socialcenter. Der fik jeg at vide, at det var op til mig selv – det var ikke deres problem. Jeg fik ingen råd om at søge kontanthjælp eller noget som helst, og det næste halve års tid levede jeg af penge, som min far sendte til mig og en lille opsparing. Den manglende faste indtægt betød, at de penge Søren fik fra sin far, der bor i udlandet, blev brugt til at klare Den første dag som hjemløs Inden Søren forlod sin lejlighed for sidste gang, spurgte han en af politibetjentene, hvor han kunne gå hen for at få hjælp. - Socialcentret i Matthæusgade, lød beskeden. I socialcentret udleverede personalet en liste på tre A4-sider med navne og adresser på forskellige herberger. Med den i hånden gik Søren hen på en internetcafé, og gav sig til at ringe rundt til de københavnske herberger. Der var ikke plads nogen steder, men i Hillerødgade var der mulighed for at tilbringe natten i et lokale. Efter at Kofoeds Avis | december 2014 have parkeret sin store kuffert i et af Hovedbanegårdens garderobeskabe, tog Søren til Nørrebro for at tilbringe sin første nat på et herberg. -Jeg kan huske, at jeg længe spekulerede over, om det at være hjemløs nu var mit lod i livet. Mange går rundt og tror, at hjemløse er farlige typer, men det eneste, jeg oplevede, var søde og venlige mennesker, der gerne ville hjælpe mig, selvom jeg var forskellig fra dem. Det var rart at mærke en eller anden form for omsorg. Sofasover Det var en af beboerne på herberget, der fortalte Søren, at han kunne søge kontanthjælp ved at henvende sig på et jobcenter. Det løste det umiddelbare pengeproblem, og han blev nu sendt ud i forskellige aktiveringsforløb, men fik ikke hjælp til at løse boligsituationen. -Hvis du ikke har en bolig, så har du ikke en jordisk chance for at kunne noget som helst andet. Jeg kan ikke gå i skole og lave lektier, hvis jeg ikke har en bolig. Du kan ikke modtage breve, når du ikke har en adresse, så du dukker ikke op til de møder, du bliver indkaldt til. Jeg blev sendt ud i mærkelige forløb, men fik ikke hjælp til at finde et sted at bo. I de næste par år var det en daglig udfordring for Søren at finde et sted at overnatte. Efterhånden som hans venner blev klar over situationen, kom der ofte invitationer til Efter lidt over to års hjemløshed fik Søren endelig fod under eget bord i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Tekst: Thomas Pedersen Illustration: Tini Segers pizza og computerspil og en plads på sofaen. Hænder blev rakt ud, og Søren blev bedre og bedre til at tage imod hjælpen. - Det var svært til at starte med. Det der med at du godt må be’ om hjælp, det er svært. Man vil jo ikke være en belastning. Springbrættet Ud over vennernes sofaer overnattede Søren på herberger og af og til på gaden. Vendepunktet i hans historie kom, da han kom ud i et forløb på et sted, der hedder Springbrættet. Her fik han en kontaktperson, der hjalp ham med at få lavet nem-id, så han kunne modtage post fra det offentlige, og der kom også gang i boligsøgningen. En ny kontaktperson fik arrangeret, at Søren kom i praktik i et advokatfirma, og sammen fandt de ud af, at han kunne komme ind på jurastudiet ved at tage et suppleringskursus i dansk. Men først og fremmest – og en anelse tilfældigt – kendte kontaktpersonen en socialrådgiver på Kofoeds Skole, der havde fortalt om Kofoeds Kælder, der på dét tidspunkt – efteråret 2013 – lige havde slået dørene op som kontaktsted for unge hjemløse. I Kofoeds Kælder mødte Søren teamleder Bent Kristensen, der arrangerede et møde med en af skolens socialrådgivere. Udfaldet af mødet var, at Søren levede op til optagelseskriterierne i Kofoeds Skoles Ungdoms boliger, og kunne flytte ind den 1. februar. For første gang i to år havde Søren nu et værelse, han kunne kalde sit eget. En ny hverdag Med boligsituationen på plads og i orden indtil videre, har Søren siden februar arbejdet på at etablere en ny hverdag. Den første tid gik med at få ro på og at lære de andre beboere i bofællesskabet at kende. Efter sommerferien er han startet på et gymnasialt suppleringskursus, der skal bringe ham videre til det jurastudie, som det er hans store drøm at gennemføre. Spørger man Søren, hvad der kunne have været gjort for at undgå, at han i sin tid endte på gaden, er svaret opsøgende arbejde: -Det kan godt være, det lyder ressourcekrævende, men man burde have en person, der tog ud og tog kontakt til de her unge. Jeg er sikker på, at jeg ville have sagt ’ja tak’, hvis nogen var kommet hjem til mig og sagt, at de kunne se, jeg stod i skidt til halsen. Jeg har selv et ansvar for min situation, men jeg føler, at systemet svigtede mig, da jeg kom i socialcentret første gang. Hvis jeg var blevet rådgivet om at søge kontanthjælp dér, var det ikke gået så galt. Kofoeds Avis | december 2014 5 Kofoeds Skole har fået 400.000 kr. i støtte fra Realdania til at undersøge, hvordan skolen kan gennemgå en bæredygtig omstilling og udvikle samspillet med den lokale bydel. Nye muligheder i Holmbladsgadekvarteret forstander Robert Olsen om baggrunden for projektet. Tekst: Mathilde Hulgård Illustration: Lesly Schlabs Projektet udspringer af en vision om, at Kofoeds Skole skal bidrage til at skabe mere liv og social sammenhængskraft i Holmbladsgade kvarteret. Kofoeds Skole har siden 1975 haft sin placering på Nyrnberggade i Amager Øst. Kofoeds Skoles formål er at inkludere og løfte socialt udstødte grupper gennem hjælp til selvhjælp. I dag kommer over 500 udsatte voksne dagligt på skolen. Skolens elever er mennesker med komplekse sociale problemer, men som også rummer mange ressourcer. Kofoeds Skole består af en række meget forskellige bygninger og byrum, som skolen står over for at skulle energirenovere og gennemtænkes, da flere bygninger i dag er nedslidte og utidssvarende. 6 Kofoeds Avis | december 2014 Ressourcer skal i spil -Vi er glade for at vi, med støtte fra Realdania, nu kan få udarbejdet en helhedsplan for, hvad vi kan gøre ved vores bygninger og udeområder, så de kan komme til større gavn for vores elever samt for beboere og foreninger i lokalområdet. Vi har tænkt meget over, hvordan vi kan åbne skolen mere op, da vi tit oplever, at folk bliver overraskede over den mangfoldighed af tilbud, som gemmer sig bag skolens mure. Vi har fx keramikværksted, musiklokaler, vaskeri, sportshal og frisørsalon. På det menneskelige plan synes vi også, at vi har meget at byde ind med. Vi har rent faktisk over 80 forskellige nationaliteter repræsenteret på skolen. Bag kategorien ’socialt udsatte’ gemmer der sig et hav af forskellige personlige fortællinger, en stor idérigdom og også mange menneskelige ressourcer, som vi skal have sat i spil lokalt, forklarer Nye øjne Bystrategiske rådgivere fra carlberg/christensen og COBE Arkitekter har fået opgaven med at udarbejde et forslag til, hvordan Kofoeds Skole kan se ud i fremtiden. I projektet inddrages elever, medarbejdere fra Kofoeds Skole og repræsentanter fra lokale almene boligorganisationer, virksomheder og organisationer. -Det er positivt, at vi får set på Kofoeds Skole med nye øjne. Carlberg/christensen og COBE Arkitekter har erfaring med design af byrum, viden om hvordan indretningen af de fysiske rum har betydning for det sociale og måden, vi er sammen på. Vi glæder os til at se resultatet af projektet. Det kan være, vi skal have flere indgange og udgange til skolens område, at facaden skal forandres, eller at vi får mulighed for at indtænke helt nye funktioner, som kan gavne lokalområdet, siger Robert Olsen. Positiv forskel Projektet løber fra oktober 2014 til januar 2015. Efterfølgende skal Kofoeds Skole finde den samlede finansiering til at igangsætte de forandringer, som skal skabe positiv forskel for Kofoeds Skoles elever og for lokalmiljøet i fremtiden. Du kan følge med i projektet ved at blive venner med os på www.facebook. com/kofoeds.skole. Gaden er mit hjem! Flashmob på Københavns Hovedbanegård med mere end 100 deltagere satte fokus på hjemløshed i Danmark. Tekst: Thomas Pedersen Foto: Linda Kastrup HJEMLØSEDAG Fredag d. 17. oktober var en dag som alle andre på Hovedbanegården, hvor 80.000 mennesker dagligt har deres gang. Men omkring kl. 11.00 skete der noget ganske usædvanligt, da mere end 100 mennesker samtidigt lagde sig ned og trak et gråt ’flyttemandstæppe’ med teksten ’GADEN ER MIT HJEM’ påtrykt over sig, tilsyneladende for at lægge sig til at sove. Happeningen skabte stor undren og opmærksomhed blandt de forbipasserende, og det var helt efter arrangører- nes bog. Tæpperne var venligst blevet sponsoreret af JYSK, mens Trykfabrikken ligeså venligt leverede trykket. International fattigdomsdag Den 17. oktober er nemlig FN’s internationale fattigdomsdag, og det var lige præcis det, der var meningen med den tilsyneladende galskab på Hovedbanegården. I Danmark har dagen fået navnet Hjemløsedagen og bliver arrangeret af Foreningen Hjemløsedagen, hvis medlemmer er de organisationer, som arbejder med hjemløse (bl.a. Hus Forbi, Missionen Blandt Hjemløse, Projekt Udenfor, Kofoeds Skole m.fl.). Og hensigten med den flashmob, som de forbipasserende var vidner til, var netop at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at alt for mange mennesker i kongeriget lever og har hjemme på gaden. forsmag på Hjemløsedagens hovedarrangement på Rådhuspladsen. Her havde de respektive hjemløseorganisationer stillet scene, telte og hver deres bod op, så de kunne oplyse om deres arbejde med de hjemløse, uddele mad, tøj, kaffe og kage og skabe rum for taler, musik og overrækkelse af årets hjemløsepris. I år var de to nominerede Fødevarebanken og Ole Skou, der er formand for Hus Forbi og juridisk konsulent for hjemløseorganisationen SAND. Ole Skou endte med at få prisen for sin livslange indsats i arbejdet for hjemløse og socialt udsatte. Desværre var vejret ikke helt på samme side som arrangører og deltagere. Det øsede ned i stænger igennem hele arrangementet. I Kofoeds Skoles kampagnevogn var der helt naturligt stor efterspørgsel på både varme tæpper og de regnsæt, som skolen havde fået sponsoreret til de hjemløse af butikskæden T-Hansen. Arrangement på Rådhuspladsen Flashmobben var imidlertid kun en Kofoeds Avis | december 2014 7 Et nærværende lungetjek Røntgenbussen har igen været forbi Kofoeds Skole i forsøget på at skaffe Danmark af med kedelig nordisk rekord i antallet af tuberkulosetilfælde. INTERVIEW Tekst: Nicolai Callesen Foto: Nicolai Callesen og Gentofte Hospital -Jeg var her også sidst bussen var forbi. Det er dejligt at kunne få tjekket sine lunger uden at skulle bestille tid hos sin egen læge, men lige her på skolen, hvor jeg alligevel kommer forbi. Det giver en enorm tryghed. Ordene falder i den efterhånden støt voksende lille kø foran røntgenbussen ved skolens multihal. Og netop det at komme ud til mennesker, hvor de er, er meningen med Røntgenbussen. Det fortæller sygeplejerske Nete Wrona Olsen, som igennem næsten femten år har været frontkæmper i kampen mod tuberkulose, som desværre er en sygdom i vækst herhjemme. -Det er meget i udsatte miljøer, at vi ser en lille stigning i tilfælde af tuberkulose. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi kommer derhen, hvor de mennesker, der er i risiko, er, fortæller Nete. Det er ofte blandt netop hjemløse og stofmisbrugere, at tilfældene af tuberkulose registreres. Mange socialt udsatte har i forvejen helbredsmæssige udfordringer og får ikke kontaktet egen læge. Tuberkulosen rammer skævt - Vi ved fra opgørelser, at der foregår 8 Kofoeds Avis | december 2014 en aktiv smittespredning specielt blandt udsatte i samfundet. Det er mennesker, som har nok i at klare ”dagen og vejen” og som ikke altid er opmærksom på de signaler, deres krop udviser i forhold til sygdom, siger Nete. Det er primært tuberkulose der røntgenundersøges for, men som bussens chauffør, Jannick, fortæller, er det muligt for lægen, som gennemser de indsamlede røntgenbilleder, at se om der er tegn på andre problemer, som for eksempel lungekræft. Nordisk rekord Danmark har de seneste år set en lille stigning i tilfælde af tuberkuloseramte. Sidste år var der tale om ca. 400 tilfælde. Det giver os en kedelig rekord blandt de nordiske lande, i og med vi har flest tilfælde af tuberkulose. Skal den udvikling vendes, er det arbejde som det, Nete og de øvrige ansatte i røntgenbussen udfører, der tæller, og som gør forskellen for mange mennesker. Ud over Kofoeds Skole kommer bussen også forbi fx herberger og Christania, hvor der erfaringsmæssigt færdes mange mennesker i risikogruppen. Godt modtaget -Vi bliver taget rigtig godt imod, hvor vi kommer, og bruger også tid på at gå lidt rundt. Møder vi så nogen, der går og hoster eller spytter lidt, spørger vi gerne, om de ikke vil komme over til bussen og få et tjek, forklarer Jannick. Nete er enig. -Jeg møder aldrig vrede eller andre negative tilkendegivelser, når jeg befinder mig i gadebilledet med vores røntgenbus eller når jeg indsamler mine ”ophost” prøver. Det er en stor personlig glæde at udføre et arbejde, som giver rigtig god mening, og forhåbentlig kan vi over tid se, at antallet af tuberkulose tilfælde blandt udsatte falder. I løbet af de to dage, Røntgenbussen er på Kofoeds Skole, kommer i alt 259 personer forbi til et lungetjek. Af hensyn til tavshedspligten vil Nete ikke fortælle, om der blev fundet nye tuberkulosetilfælde under besøget på skolen, men siden 30. april har hun gennemført 781 lungetjek. Ud af disse er der konstateret 3 tilfælde af tuberkulose, to tilfælde af lungekræft og 11 personer er under observation for tuberkulose. JULEKONKURRENCE Send ind og vind: Løsningen på krydsordet skal sendes til: Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 Kbh. S eller på mail [email protected] Mærket „Krydsord“ Svaret skal være os i hænde senest den 16. december kl. 15. Vi udlodder 5 stk. Kofoeds Skoles helt nye julekogebog. Kofoeds Skoles ∙∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙∙ ∙∙ ∙ ∙ ∙ ∙∙ ∙ ∙∙ ∙ ∙ onsdag den 17. december kl. 12-16 DU KAN KØBE juledekorationer, julepynt, julegodter, UNIK GRØNLANDSK tøj, TASKER og meget, meget mere. Igen i år stort loppemarked salg af JULETRÆERog juletræsfødder Kofoeds Avis | december 2014 9 B-finalen mod Nordirland ender med et dansk nederlag på 10-6. Alligevel er der overskud til et smil og en hjælpende hånd til de sejrende, men udmattede nordirske spillere. VM I HJEMLØSEFODBOLD Hjemløselandsholdet er spillere, der er udvalgt mellem de ca. 1100 mennesker, der årligt deltager i Ombold’s stævner og mesterskaber. De spillere, som repræsenterede Danmark ved det nyligt overståede VM i hjemløsefodbold i Chile, kommer fra hele landet: Storkøbenhavn, Middelfart, Randers, Vordingborg og Esbjerg. For at kunne deltage ved VM skal spillerne have været hjemløse eller gennemført en eller anden form for misbrugsbehandling inden for de seneste 2 år. Og jo, man skal kunne spille fodbold for at komme med til VM, men man skal også være en god kammerat uden for banen. At rejse til Chile er dyrt, så for det danske landshold bestod en væsent- 10 Kofoeds Avis | december 2014 lig del af VM-spændingen i, om det i det hele taget ville lykkes at rejse de ca. 200.000 kr., det kostede at komme af sted. Det var sejt, men det lykkedes. Med hjælp fra mange sponsorer – blandt andet 18.000 kr. fra A-landsholdsspilleren Daniel Agger – kunne hjemløselandsholdet tage af sted til Chile d. 17. oktober. Hjemløsefodbold er gadefodbold – også ved VM. Så det var ikke noget prangende stadion, kampene skulle udkæmpes på, men på Plaza de la Ciudadania, der ligger centralt i Chiles hovedstad, Santiago. De 42 nationer, der deltog i mændenes rækker, blev delt op i puljer, hvor der blev konkurreret om at kvalificere sig til slutspillet, der blev afviklet i en A- og en B-pulje, alt afhængig af det enkelte holds resultater. I A-puljen konkurrerede holdene om det store VM-trofæ, mens der i B-puljen blev kæmpet om de sekundære placeringer. Hver kamp afvikles med to halvlege á 7 minutters varighed. Selvom Danmark kom godt fra start i turneringen og blev etter i deres pulje, gik det galt i mellemrunden. En tredjeplads ville have været tilstrækkeligt for at gå videre i A-rækken, hvor muligheden for VMtrofæet stadig var inden for teoretisk rækkevidde. Men med et nederlag i sidste kamp mod Peru, blev Danmark nr. 4 og skulle efterfølgende kæmpe om en B-finaleplads. Efter seriøs krisestemning og tårer oven på skuffelsen over at være røget ud af den bedste gruppe, var spillerne OMBOLD Efter hjemkomsten til Danmark blev hjemløselandsholdets flotte indsats ved VM i Chile fejret med et arrangement i Kofoeds Kælder for hjemløse, hvor overborgmester Frank Jensen deltog. Ombold er en forening, der arrangerer træning og stævner i gadefodbold for socialt udsatte i hele landet. Ombolds aktiviteter organiseres af et sekretariat med to fuldtidsmedarbejdere, en studentermedhjælper og en konsulent på deltid. Herudover er mange frivillige engageret i at organisere lokale turneringer og træning for socialt udsatte. Socialt udsatte deltager sjældent i idrætsaktiviteter i almindelige foreninger. Motionsfodbold virker sundhedsfremmende og forebygger mange af de livsstilssygdomme, der traditionelt rammer socialt udsatte. Tekst: Thomas Hye Knudsen | Foto: Ombold Bedre end at vinde i lotto VM i fodbold for hjemløse foregik uden den helt store mediedækning herhjemme. Det gjorde nu ikke den store forskel for de 7 spillere og staben fra Ombold, der deltog i VM for hjemløse, der blev afholdt i Chile fra 19. til 26. oktober. Det blev på alle måder en fantastisk oplevelse, som Thomas Hye Knudsen, der er udviklingskonsulent i Ombold, her fortæller om. som forvandlede efter en dags spillepause og en tur på sightseeing i Santiago. I første kamp i B-puljen fejede danskerne ærkerivalerne fra Sverige af banen med 5-0 og herefter gik det slag i slag med sejre over England, Cambodia, Sydkorea, Slovenien og Frankrig i de næste fem kampe. Dermed stod Danmark med begge ben i puljefinalen, hvor Nordirland var modstanderen. Her stoppede opturen desværre. Kampen mod Nordirland blev enden for Danmark. De nordirske spillere var ikke meget bedre i deres spil, men de var helt klart skarpere foran mål. Og så er der vist også noget med et nordirsk løbegen, som trods tynd luft, høj varme, trætte stænger og almin- delig udasethed kan aktiveres, hvis nødvendigt. Danmark hang på til stillingen 4-4, men så var det slut med kræfterne og benene holdt op med at lystre. Nordirerne sendte danskerne hjem med et nederlag på 10-6. At påstå at spillerne ligefrem smilede og huskede mundheldet om at tabe og vinde med samme sind er nok en journalistisk stramning. Nej, de dansede ikke under den efterfølgende pokaloverrækkelse og en ærefuld mindeplade fra VM med nr. 2 indgraveret er ikke det samme som en ægte vinderpokal. Og dog. Måske bliver det en dag det samme. Når tingene kommer lidt på afstand, fortoner øjeblikket sig, og andre kan træde frem: Et møde med alverdens folkeslag med fodboldbril- ler på, at blive mødt med respekt på banen og at blande sved i kærlige krammere, når slutfløjtet lyder. Tilskuernes beundring og begejstring, de smuttende øjne fra chilenske skønheder og varme – både fra mennesker og fra den strålende sol og 30 eksotiske varmegrader. 23 timers hjemrejse uden en smøg og endeligt langt om længe at kunne skylle en kold Faxe Kondi gennem halsen hjemme i Københavns grå oktobervejr. Og når overbormester Frank Jensen dukker op en mandag eftermiddag til et „velkommen-hjem“ arrangement i Kofoeds Kælder. Når alt det lægges sammen, så er VM i hjemløsefodbold bedre end at vinde i Lotto. Men øv, hvor var det ærgerligt med den kamp mod Nordirland. Kofoeds Avis | december 2014 11 Magasinpost – UMM ID nr.: 42416 Så husk at forny dit abonnement for 2015 på www.kofoedsskole.dk Bemærk! Dette gælder ikke for faste bidragsydere. Disse vil fortsat modtage Kofoeds Avis automatisk. REDAKTION: Thomas Pedersen, Daniel Vedsted, Nicolai Callesen, Nina Renée Larsen, Ane Brøgger , Steffen Dalsgaard og Mathilde Huldgård. LAYOUT: Gitte Bengtsson, Medieværkstedet Kofoeds Skole | Forside foto: Linda Kastrup TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 15.300 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 24. november 2014 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. Næste blad KONTAKT udkommer Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 marts [email protected] – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45 2015 SKRIV TIL REDAKTIONEN: [email protected] FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole på 41 73 32 80 eller [email protected] GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplyse medlemsnr. eller navn kr. Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S. VIL DU STADIG MODTAGE KOFOEDS AVIS?
© Copyright 2024