Rapportens bilag (pdf)
Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. Projekt Ortogeriatrisk afsnit Bilag til MTV-rapport - Et tværfagligt samarbejde imellem Geriatrisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling og Rehabiliteringsafdelingen OUH, Svendborg Sygehus April 2010 2 af 58 Bilagsfortegnelse 1. Spørgeskema udleveret til patienter i forbindelse med 4-måneders kontrol. 2. Indtastningsskema til database 3. Rapport om kvalitative interviews med patienter og pårørende 4. Konklusion på fokusgruppeinterview 5. Projektrapport 6. Patientforløbsprogram 7. Funktionsbeskrivelse for ”Klinisk Afdelingssygeplejerske” 8. Samarbejdsaftale 9. Normering i projektperioden 10. Kursusbevis 11. Instruks for Konsultationsstuegang 12. Informationspjece til patienter og pårørende 13. Pjece til patienterne ved udskrivelse om brudtype og operationsform 14. Ernæringspjece Bilag 1 Spørgeskema til patienter til 4-måneders kontrol. 1. Hvornår påbegyndte De genoptræningen efter udskrivelsen?(sæt kryds) a. 2 uger efter udskrivelsen: …. b. 3 uger efter udskrivelsen: …. c. 4 uger efter udskrivelsen: …. d. Mere end 4 uger efter udskrivelsen: …. 2. Er De stadig i gang med genoptræningen?: Nej… Ja… 3. Har De planer om at fortsætte med træning? Nej… Ja… 4. Har De været faldet efter udskrivelsen? Nej… Ja… Hvis ja hvor mange gange… 5. Er De svimmel? Nej… Ja… 6. Har De gang eller balanceproblemer? Nej… Ja… 7. Har De smerter i det opererede ben? Nej… Ja… 8. Har De haft problemer med hukommelsen efter udskrivelsen? Nej… Ja… 9. Har De tabt i vægt efter udskrivelsen?: Nej… Ja… 10.Er De påbegyndt ny medicin efter udskrivelsen? Nej … Ja… Hvis Ja, hvilken: 11.Er der problemer i tilknytning til ovenstående De specielt gerne vil drøfte ved det ambulante besøg? --------------------------------------------------------------------------------------------------12.Var de tilfreds med afdelingens behandling af Deres sygdom? Ja….. Både og... Nej…. Ved ikke …… 13.Fik De de informationer, som De havde brug for under indlæggelsen? Ja….. Både og… Nej…. Ved ikke…… 14.Fik De lov til at forblive indlagt på afdelingen, indtil De følte Dem klar til at blive udskrevet? Ja ….. Både og….. Nej….. Ved ikke ….. 15.Fik De den information, De havde brug for inden De blev udskrevet? Ja ….. Både og …. Nej….. Ved ikke …. 16.Var den aftalte hjemmehjælp ved udskrivelsen tilstrækkelig? Ja …. Både og …. Nej….. Ved ikke …. 17.Har De haft mere hjælp fra Deres familie efter hoftebruddet end før? Ja …. Både og …. Nej ….. Ved ikke …. Bilag 2 2 Bilag 3 PROJEKT: ORTOGERIATRISK AFSNIT INTERVIEW MED PATIENTER OG PÅRØRENDE En kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes oplevelse af og tilfredshed med indlæggelsesforløb i ortogeriatrisk afsnit. Interview og rapport ved: Irmgard Birkegaard Udviklingssygeplejerske Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus 13 Indholdsfortegnelse Projekt: Ortogeriatrisk afsnit................................................................................................................3 Forberedelse af interview af patienter og pårørende............................................................................3 Interviewområder .............................................................................................................................4 Afgrænsningen for interviewundersøgelse ......................................................................................4 Udarbejdelse af interviewspørgsmål ................................................................................................5 Interviewundersøgelsen .......................................................................................................................8 Interviewdeltagere............................................................................................................................8 Indledende indtryk ...........................................................................................................................8 Analyse af data.................................................................................................................................9 Resultat af interviewundersøgelse .....................................................................................................10 Patient domæne ..............................................................................................................................10 Patient-personale domæne .............................................................................................................12 Klinisk praksis domæne .................................................................................................................13 Kontekst domæne...........................................................................................................................15 Konklusion .........................................................................................................................................16 Anbefalinger.......................................................................................................................................17 Diskussion..........................................................................................................................................17 Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 2: Brev til interview deltagere Bilag 3: Interview, transskriberede og kondenserede Bilag 4: Kategorisering af interview Projekt: Ortogeriatrisk afsnit Projekt Ortogeriatrisk afsnit blev igangsat 16. april 2007 med opstart af afsnit pr 1. november 2007. Se Projektbeskrivelse i bilag 1. Projektets målgruppe er +70 årige med hoftenære frakturer. Af projektbeskrivelsen fremgår følgende formål: • At optimere patientforløbet for ovennævnte patientgruppe i et fælles orto-geriatrisk afsnit • Kompetenceudvikling af det tværfaglige personale Projektet er organiseret med styregruppe, projektgruppe og med sygeplejerske Bente Jensen som projektleder. De patientrettede leverancer er: • anvendelse af godkendt patientforløbsprogram og • informationspjece til patienter og pårørende. Under succeskriterier med patientfokus ønskes ”tilfredshed blandt interessenter”, afdækket ved patienttilfredshedsundersøgelse. Under metode angives fokusgruppeinterview blandt interessenter, hvilket rummer både patient, pårørende og personalerettet oplevelse af forløbet i ortogeriatrisk afsnit. Projektforløbet med funktion af et ortogeriatrisk afsnit angives fra 1. november 2007 til 1. november 2008. Forberedelse af interview af patienter og pårørende Efter afsluttet projektperiode går projektet ind i evalueringsfasen. Dette indbefatter dels databearbejdning på de opstillede kriterier ved kvantitative metoder og dels kvalitative undersøgelser af personale-, patient- og pårørendetilfredshed. Udviklingssygeplejerske ved Geriatrisk Afdeling, Irmgard Birkegaard, står for undersøgelse af patient- og pårørendetilfredshed. Der holdes projektgruppemøde den 14. august 2008, hvor forberedelse af interview af patienter og pårørende er på dagsordenen. 3 Interviewområder Projektgruppen ønsker patienter og pårørendes oplevelse af følgende områder belyst: • Information o Om indlæggelsen, forløbet, planer, hvad man må/kan som nyopereret hoftepatient, om den pjece, der udleveres. • Oplevelse af konsultationsstuegang1 o Blev ”jeg” hørt. o Mine forhold og ønsker. • Genoptræningsforløbet o I afdelingen. o Hjemme. • Kontakter i afdelingen o Er det trygt at henvende sig med spørgsmål. o Mange/få kontakter. Afgrænsningen for interviewundersøgelse Populationen fastsættes til deltagere i projektet, jf. projektets in- og eksklusionskriterier. Herudover er der følgende udvælgelseskriterier: • Patient og pårørende skal have deltaget i konsultationsstuegang. • 5 patienter med deres respektive pårørende. Heraf mindst 1 mandlig patient. • Primært patienter fra eget hjem. Heraf mindst 1 patient fra plejehjem. • Patienten må ikke være svært dement. Patienterne udvælges af sygeplejerske Merete Durbahn2 og personnumrene gives til intervieweren, Irmgard Birkegaard (IB), som aftaler med de udvalgte patienter, hvornår interviewene skal finde sted. Der sendes brev som bekræftelse. Se bilag 2. Interviewene foregår i patienternes hjem eller på plejehjem. Interviewundersøgelsen er kvalitativ og fokuserer på patienters og pårørendes oplevelser i forbindelse med indlæggelse i ortogeriatrisk afsnit. Interviewene optages og interviewdata transskriberes og analyseres3. IB udarbejder interviewspørgsmål jf. afsnit: interviewområder. 1 Konsultationsstuegang: samtale imellem patient og pårørende, læge, sygeplejerske og terapeut. Merete Durbahn: geriatrisk sygeplejerske; varetager ambulant opfølgning af orto-geriatriske patienter i Geriatrisk Klinik. 3 Referat fra projektgruppemøde. Ved projektleder Bente Jensen. 190808 2 4 Udarbejdelse af interviewspørgsmål For at give undersøgelsen et vidensbaseret fundament, gennemførtes et kort litteraturstudie. Da der allerede er lavet adskillige undersøgelser omkring betydningen af god information og kommunikation, betydning af kontinuitet, koordination og et sammenhængende patientforløb, blev studiet koncentreret omkring aftaler, kvalitetsstandarder, hensigtserklæringer og regler for disse områder, f.eks. Sundhedsloven og Den Danske Kvalitetsmodel. For at sikre undersøgelsens patientvinkel gennemførtes et ligeledes kort studie omkring kvalitative forskningsmetoder ved hjælp af personlige interviews. Ud fra denne research er interviewspørgsmålene opstillet. Se nedenstående skematiske oversigt. Indgangsspørgsmål Litteratur og referencer Interviewspørgsmål Kvalitative undersøgelser (interview) Forskeren søger viden på baseret på den udforskedes perspektiv. Den udforskedes subjektivitet indgår som det væsentlige datamateriale. Man søger at afdække menneskers meninger, vurderinger og holdninger i deres indbyrdes sammenhænge og specifikke kontekst4. Patienten: Hvad var det bedste ved din indlæggelse på afdeling G3 på Svendborg Sygehus? De processer og mekanismer hvormed en offentlig indsats frembringer effekter er uhyre komplekse og afhængige af mange aktørers handlemuligheder, ressourcer og deres opfattelse af indsatsen. Hvad kunne have været bedre ved din indlæggelse? (nævn 3-5 ting) Patientens oplevelse af indlæggelsen med fokus på: Patient og pårørendes oplevelse Nødvendigt at afdække de processer og kontekster, der antages at producere effekter5. (nævn fra 3-5 ting) Pårørende: Hvad var det bedste ved indlæggelsen – for dig som pårørende? Hvad kunne have været bedre – for dig som pårørende? 4 Launsø L og Rieper O. Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk 2000. s.38 5 Launsø L og Rieper O. Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk 2000 s.22 5 Indgangsspørgsmål Litteratur og referencer Interviewspørgsmål Information Sundhedslovens Paragraf 15: ”Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke..”6 Hvilken viden havde du og dine pårørende brug for under indlæggelsen? • Om indlæggelsen, forløbet, planer, hvad man må/kan som nyopereret hoftepatient, om den pjece, der udleveres Konsultationsstuegang • • Blev ”jeg” hørt mine forhold og ønsker Kontakter i afdelingen • Er det trygt at henvende sig med spørgsmål • Mange/få kontakter Herunder: Hvorfra fik du/I den viden? Patientinddragelse Hvem gav dig/jer den 2.1.1 Informeret samtykke til behandling viden? (1/4) Hvor/hvem gik du til med 2.1.2 Patientens inddragelse i beslutninger dine/jeres spørgsmål? vedrørende behandlingen (2/4) DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel): 2.1.3 Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen (3/4) Patientinformation og -kommunikation 2.2.1 Vigtige samtaler med patienten (1/2) 2.2.2 Skriftlig information i 7 behandlingsforløbet (2/2) Kontaktpersonordningen indebærer, at en indlagt patient eller en patient i et længerevarende ambulant forløb får tilknyttet én fast kontaktperson gennem behandlingsforløbet. Dette skal sikre, at patienten får en personlig indgang til sygehusvæsenet, en bedre koordination af behandlingsforløbet, og at patienten bliver bedre informeret om sin sygdom og behandling. Hvad gjorde afdelingen og personalet for at du kunne følge med i hvad der skete og skulle ske og under indlæggelsen? Kunne de have gjort andet? Mere? Kontaktpersonordningen blev aftalt med de daværende amter, men er ikke fuldt ud gennemført. Regionerne er fra 1. januar 2009 forpligtet til at tilbyde alle sygehuspatienter en kontaktperson8. Patienter får ret til en kontaktperson Fra 1. januar næste år er det ulovligt, hvis sygehuse undlader at stille en kontaktperson til rådighed for den enkelte patient9. 6 Lov nr.546 af 24.juni 2006. Sundhedslovens regler om patienters retsstilling i §§13-49. Den Danske Kvalitetsmodel. www.kvalitetsinstitut.dk/www.ikas.dk 8 Finansministeriet. www.fm.dk 9 Fagbladet ”Sygeplejersken”. Blad nr. 13/2008 7 6 Pt møde med sundhedsvæsenet – 20 anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet10. DDKM: Koordinering og kontinuitet 2.3.1 Pakkeforløb (1/3) 2.3.2 Sundhedsfaglig kontaktperson (2/3) 2.3.3 Forløbsansvar for patienter med kronisk sygdom Genoptræningsforløbet og udskrivelsen • I afdelingen • Hjemme Krav til sundhedsaftaler Som led i kommunalreformen skal regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i Region Syddanmark indgå sundhedsaftaler om deres samarbejde på sundhedsområdet. Hvad gjorde du selv og hvad gjorde personalet for, at du blev klar til udskrivelse? Hvorledes fungerede tingene, da du var kommet hjem? En sundhedsaftale er et formaliseret, forpligtende samarbejde mellem region og kommune. Aftalerne skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. De skal desuden bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Aftalerne skal som minimum beskrive samarbejdet på seks obligatoriske indsatsområder: Udskrivningsforløb for svage ældre patienter: • • • • • Indlæggelsesforløb. Genoptræningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Indsatsen for mennesker med sindslidelser. Region og kommuner har mulighed for at supplere med aftaler om frivillige indsatsområder11. 10 11 http://dev.patient-relationer.dk/site/1/files/File/folder.pdf Ref:www.regionsyddanmark.dk 7 Interviewundersøgelsen Gennemførelsen af interviewene bar præg af den skrøbelighed, der kendetegner geriatriske patienter. Af de første 5 personnumre, lykkedes det kun at få 2 aftaler. 1 patient nåede at falde igen og blev indlagt med en ny fraktur. 1 patient var så alment dårlig, at interviewet ikke lod sig gennemføre og 1 var indlagt på medicinsk afdeling. I alt 9 patienter og pårørende blev kontaktet, for at opnå 5 interviewaftaler. Interviewdeltagere 2 mænd og 3 kvinder blev interviewet. 2 var hjemme i eget hjem og 3 var stadig i ophold på aflastningsplads på plejehjem. Det lykkedes ikke at få aftale med patient, der var fast beboer på et plejehjem. Det skal bemærkes, at 4 ud af de 5 patienter havde været på aflastningsophold eller stadigvæk var der. En patient var stadig på aflastningsophold, fordi bruddet sad forkert og patienten ventede på indkaldelse til re-operation. En mand og en kvinde havde ægtefælle med ved interviewet. For den mandlige interviewdeltager viste det sig, at ægtefællen ikke havde været med ved konsultationsstuegang, det havde derimod en søn (som ikke deltog i interview). De øvrige 3 var enke/enkemand og havde børn med ved interviewet. Ved det sidste interview blev patientens søn forhindret og mødte således ikke op. Interviewet blev gennemført med patienten alene. Interviewpersoner er sikret anonymitet og der figurerer ikke navne og personnumre i denne rapport. Dokumentation kan forevises. Den geografiske fordeling var Gislev, Rudkøbing, Fåborg, Ringe, Svendborg. Indledende indtryk Indledende indtryk fra denne rundtur var en stor imødekommenhed. Ingen sagde nej af uvilje, alle der kunne, ville gerne deltage. Der var alle steder stor velvilje overfor at bidrage med egne oplevelser og erfaringer. 8 Det var ligeledes tydeligt, at et hoftebrud og en indlæggelse er en betydningsfuld begivenhed i ældre menneskers og deres pårørendes liv. Jeg mødte taknemmelighed og glæde blandet med tårer, vrede og frustrationer. At der er stærke følelse på spil, bekræfter vigtigheden af at inddrage patienters og pårørendes oplevelser i vurderingen og evalueringen af sundhedsvæsenets ydelser, som det med denne undersøgelse gøres for det ortogeriatriske afsnit på Svendborg Sygehus. Analyse af data Først er interviewene transskriberede (renskrivning af alt det sagte) og kondenserede (fjerne fyldordene) – se bilag 3. Herefter er Dahler-Larsen’s analysemodel12 anvendt som metode. Kvalitativ metode er mindre regelbundet end kvantitativ metode, og analysen er således i risiko for at blive for tilfældig Det er derfor væsentligt at bearbejde interviewdata så stringent og struktureret som muligt. Data ordnes i et display, for at kunne systematisere de mange udsagn. Et display er en grafisk og tabelmæssig fremstilling af kvalitative data13. Et display er en form for liste over temaer og fænomener, der falder inden for en bestemt kategori. På denne måde bliver datamængden anvendt systematisk og det er gennemskueligt for læseren, hvordan resultaterne af undersøgelsen er nået. Til opstilling af display, til at opstille ”tabellen”, har jeg anvendt sygeplejefaglig domæneteori. Disse lægger netop en ramme som grundlag for teoretisk analyse. De fire domæner er: • Patient • Patient-personale • Klinisk praksis • Kontekst Hvert domæne indeholder både begrebsmæssige og teoretiske problemstillinger og områder i sygeplejen14. I denne undersøgelse af patienters (og pårørendes) oplevelse af indlæggelse og forløb i ortogeriatrisk afsnit, giver disse 4 domæner mulighed for at systematisere udsagnene. I interview svarene kommer deltagerne ind på, hvordan de selv forholder sig til sygdom, indlæggelse, afhængighed af andre – altså patient domænet. 12 Dahler-Larsen, Peter. At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag. 2005. Dahler-Larsen, Peter. At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag. 2005. 14 White, William A. Conceptual Domains in Nursing: A framework for Theoretical Analysis. The nature of theoretical thinking in nursing. 13 9 Patient og pårørende fortæller om, hvordan personalet behandlede dem, og hvordan de oplevede relationerne med personalet – altså patient-personale domænet. De forholder sig til den pleje, behandling og træning, de har modtaget – altså klinisk praksis domænet. Og de forholder sig til de fysiske omgivelser, maden, medpatienten og andre forhold omkring dem – altså kontekst domænet. Alle interviewdata er sat ind i dette domæne-display. Se bilag 4. Hvert interview har sin farve, så man har samlet overblik både over de enkelte interview og helheden. I højre kolonne er der sat overskrifter på de kategorier, der kan identificeres inden for hvert domæne. Resultat af interviewundersøgelse Patient domæne Patient domænet er karakteriseret ved fortællinger om mødet med sundhedsvæsenet. Eller det er mere præcist at sige: fortællingen, for i hvert interview kom en bestemt oplevelse frem, som virkelig satte sit præg på den samlede oplevelse af forløbet. I det første interview var det ”aldrig noget at kritisere på”. Lige meget, hvordan jeg formulerede spørgsmålene, var der kun positive meldinger samt en tilkendegivelse af, at enhver tale om noget, det kunne forbedres, ville være ensbetydende med kritik. Denne grundindstilling både fra patient og pårørende gik igennem hele interviewet. I det sidste interview blev dette vendt på en anden måde, idet patienten forholdt sig til sin afhængighed af andre, ”man ligger jo her og ingenting kan, så er man nødt til at nøjes med det, at andre kan og vil give os”. Hos begge patienter ses erkendelsen af afhængighed, og udfordringen for sundhedsvæsenet er til stadighed og altid at kunne forholde sig åbent til dette magtforhold. Interviewene bar præg af en fortælling, en oplevelse, der trængte sig på. En ændret ordination på patientens faste smertebehandling fyldte meget for både patient og pårørende (en datter). Der er et brud på tillidsforholdet i denne fortælling, ”for der regnede jeg med, jeg fik den bedste behandling, men jeg fik hele tiden at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle”. Patienten udtrykker sin forventning til, at når personalet siger, at der gives den korrekte medicin, så skal man som patient kunne regne med det. Pårørende udtrykker sin frustration i form af, at ”de må da kunne 10 se alt det, du fik i journalen”. Igen et udtryk for en forventning om, at sundhedssystemet har styr på oplysninger, som i dette tilfælde ikke blev indfriet. Udfordringen der vises her, er at tilliden kan ligge i forhold, der for personalet er småting, men for patient og pårørende er af afgørende betydning. Ventetid på operation fylder i flere interview. Især de pårørende oplever dette både forvirrende og frustrerende, ”så sagde de, nej, nu kommer hun for i morgen formiddag. Det gjorde hun heller ikke, heller ikke om eftermiddagen. Så snakkede jeg med en anden sygelejerske, så sagde hun, nej, men der kan godt gå tre døgn”. Udfordringen her er, at der reelt er ventetid for ældre patienter med hoftebrud. En anden udfordring er, at der kan være nok så mange forklaringer om mangel på operationslejer osv, men det er ikke noget, patient og pårørende kan bruge til noget. Indsatsen efter udskrivelse fylder ligeledes meget i interviewene. I det ene interview var der en klar tilkendegivelse af, at patienten ikke fik den indsats, der var behov for, ”Bakkegården fungerede ikke, som de havde lovet os”, ”hun blev sat i en kørestol. Vi kunne se, at det går slet ikke”, ”Mine børn var der hver dag og trænede med mig”. I et andet interview, hvor patienten ligeledes havde været på Bakkegården, var der samme oplevelse af stilstand og mangelfuld indsats, ”Det er da sådan et kedeligt sted, hvad skal vi lave der”. I et tredje var der stor tilfredshed med indsatsen (på Vindeby Pilevej), ”Ja, ja jeg kunne have fået meget mere træning”. Denne patient udtrykker, at ”jeg ville ønske, at alle mennesker, som var blevet opereret for et eller andet, kunne få det (=aflastningsophold) og have tid til at sunde sig”. Selv om denne patient boede i et-plans parcelhus og havde en rimelig rask ægtefælle, gav de klart udtryk for, at det ville have været uoverskueligt, at komme direkte hjem. Udfordringen her synes at være, at det effektive sygehusforløb giver behov for rammer efter udskrivelse, der både giver patienten tid til at komme sig og giver den nødvendige professionelle støtte – hjælp til mobilisering, træning, mad, pleje osv. Sundhedssystemet synes ikke alle steder, at være gearet til dette behov. Hos patienten, hvor det ikke var den forventede fremgang efter operationen, fyldte frygten for at være besværlig eller ”hysterisk” meget i fortællingen. Patienten så på medpatienterne og kunne se, at hendes tilfælde ikke var ”normalt”, ”er det normalt, at folk har det sådan” og ”og hvor længe er de om at komme sig, eller også for at man skal opdage – jamen, er du hysterisk med, at det gør ondt 11 eller hvad”. Det var patientens frygt, men ikke det, hun faktisk oplevede, ”når jeg sagde, det kan jeg altså ikke, det der, så en hånd under balden og så løftede de mig”. Denne patient viser den udfordring, det er for såvel plejepersonale som terapeuter i at kunne observere fremgang eller mangel på samme på tværs af alle individuelle forskelle. For at kunne observere dette, er der store krav til at kunne kommunikere, så patienten føler sig tryg ved at komme frem med egne ”observationer”. Patient-personale domæne Patienter og pårørende forholder sig her til relationen mellem patient/pårørende og personalet. Der er mange tilkendegivelser af, at personalet er flinke, hjælpsomme og venlige. Som en af patienterne siger, ”det betyder meget for patienten, at alle er flinke”. Hvad der så ligger i at være ”flink” gives der fingerpeg om, f.eks. ”ringede bare, så kom de og hjalp” og ”de havde tid til at svare os, når vi spurgte”. En af patienterne sammenfatter dette med, ”når vi spørger om noget og beder dem om noget, så får vi et ja og et ordentligt svar og så bliver vi hjulpen”. Udsagnene tyder på en forventning om, at der godt kunne være irritation eller uvilje fra personalet over for patienterne. En forventning, der enten kan stamme fra egne tidligere oplevelser, fra noget, der er hørt fra familie og venner eller en forventning, medierne spreder ved kun at bringe de kritiske forhold og de dårlige historier. I alle interviewene fremhæves, at ortogeriatrisk afsnit er karakteriseret ved positive og imødekommende relationer. At det betyder meget for patienten at blive hørt og ankerkendt bekræftes af de udsagn, hvor patient og pårørende ikke har følt sig hørt, ”de må have kunnet se alt det, du fik i journalen”. Datteren fortæller episoden, hvor faderens faste medicin var blevet ændret uden deres vidende, med tårer i øjnene og er dybt berørt under denne del af interviewet. En anden patient taklede den negative relation på anden vis, ”der var en, jeg var lidt fortørnet på, men så var man jo bare glad, når det ikke var hende, der kom”. Samtidig med at patient og pårørende var dybt berørte over ikke at blive hørt, var der ikke de store forventninger til information fra læger og plejepersonale, ”nej, altså, der var jo ikke så meget, vi snakkede jo ikke direkte med læge eller noget”. En af udfordringerne for relationer med patient og pårørende mht. kommunikation er, at alle er dybt afhængige af at blive mødt med respekt, blive informeret og snakket med hver på sin måde og på 12 forskellige niveauer. Nogle patienter og pårørende er selv opsøgende over for dette, og andre er dybt beskedne og kræver ikke noget på dette felt. Klinisk praksis domæne Som tidligere nævnt, fylder ventetid på operation en del i patient domænet. I klinisk praksis domænet viser patient og pårørende indsigt i den belastning et ældre menneske udsættes for ved at faste flere gange og ligge immobil i flere dage, ”hvis hun så skulle ligge 3 dage mere, det kunne vi se, at det går bare ikke”. Med hensyn til præ-operativ information, er der mange positive bemærkninger gennem interviewene, ”lægen fortalte, hvordan og hvorledes hoften og armen blev opereret”, ”de forklarede, hvordan det skulle foregå”, ”jeg vidste, hvad der skulle ske”. En 91-årig patient havde sin egen måde i at vide, hvad der foregik. På spørgsmålet om, hvorfra hun vidste besked om selve operationen, svarede hun med et stort smil, ”jeg hørte, de stod og hamrede”. Der var høj tilfredshed på dette område og tydelig tilkendegivelse af, hvor vigtigt dette er. Information omkring efterforløbet deler sig imellem, dels at have forstået og anvendt informationen og dels at have oplevet mangelfuld information. ”Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske efter operationen”, ”fik ikke noget på skrift” hører til under den del af informationen, der er standardiseret og lagt i faste rammer i afdelingen. De øvrige forhold hører til under den del af informationen, der skal varetages løbende alt efter, hvordan de enkelte forløb udvikler sig, ”fortalte ikke, at de havde ændret i medicinen”, ”de fortalte ikke, jeg skulle hjælpe selv”, ”udskrivelse – det skulle bare være”. For en afdeling, der gør et stort arbejde for at informere patienter og pårørende, kan disse bemærkninger være frustrerende, men også ses som en konstruktiv hjælp. Udfordringen er at ”lytte” til disse oplevelser og arbejde med egne processer i forhold til information, måden hvorpå denne gives og måden man holder styr på, at den er modtaget. Interviewene er først og fremmest præget af oplevelser af at have forstået og anvendt den givne information, ”vidste at de vil hjælpe mig ud af sengen”, ”så ved man også, hvad der skal ske og der måske kan blive smerter bagefter”, ”100 % sikkert at sygehuset informerer”. På spørgsmål om, hvorfor det var vigtigt, at komme ud af sengen, viste flere patienter, at informationen var forstået, ”jeg skulle prøve at komme ud af sengen så hurtigt som muligt, for at jeg ikke skulle komme til at blive fast, så jeg ikke kunne bevæge mig”. 13 Omdrejningspunktet for klinisk praksis i et postoperativt geriatrisk forløb, er at støtte, vejlede, motivere patienterne til at genvinde mobilitet og almindelige daglig funktioner. Her viser interviewene hen imod høj faglig kompetence, ”der kom to for at hjælpe mig”, ”de der hjalp, var ofte de samme”, ”vi blev passet og plejet i alle ender og kanter, så det var virkelig godt”, ”ja, vi fik at vide, at jeg skulle gå og så skulle jeg sidde – der var jo en fysioterapeut her og hjælpe mig”, ”fik at vide, at det var vigtigt, fik protein juice og sådan noget”, ”man skulle altså spise og drikke noget, der var sundt og energigivende og alt det der”. Afdelingen ville gerne have tilkendegivelser omkring konsultationsstuegang. Dette viste sig svært at opnå. I 3 af de 5 interview havde de pårørende deltaget, men den vigtigste forklaring på vanskeligheden ved at få tilkendegivelser skal nok hentes i, at patienter og pårørende opfatter forløbet mere i en helhed. At man som professionel starter nye tiltag op – som konsultationsstuegang – er noget specielt for personalet, men ikke for patienter og pårørende. Derfor er det svært at få dem til specifikt, at forholde sig til denne det af klinisk praksis. ”Der var et møde, så snakkede vi sammen, vi tre og så var det overstået”, ”jeg ved ikke, hvorfor min søn skulle til møde kl. 11 om formiddagen”, ”de snakkede om behandlingen og om hvordan jeg skulle komme videre”, er udsagn der viser, at en sådan enkelt del ikke tillægges særskilt betydning. Konsultationsstuegang har måske større effekt på roen i afdelingen, på at patientforløbet håndteres professionelt, på at alle – både personale, patient pårørende – ved hvad der skal ske og oplever at samarbejde om dette. For det tværfaglige personale er det en vigtig del af den planlagte proces, og for patienterne er det en del af det samlede resultat. Det vil være en udfordring at undersøge dette nærmere. En spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende kunne være en mulighed, selvom undersøgelsen her ikke giver meget input til formulering af relevante spørgsmål i skemaet. Det validerede spørgeskema omkring patienttilfredshed, udviklet af kvalitetsafdelingen i Århus og anvendt i det tidligere Fyns Amt, vil nok være at foretrække. Man kunne så opfordre patienter og pårørende til at udfylde det sammen. Udskrivelsesplanlægning og tiden efter udskrivelse, var ikke tænkt at skulle fylde så meget i interviewene, men det fyldte meget hos patienter og pårørende og der er således mange udsagn her. Den ene patient, der blev udskrevet direkte til hjemmet og var kendt af hjemmeplejen, oplevede at ”der var styr på tingene ved hjemkomst”. Han kunne ikke ”sige noget om, hvad sygehuset gjorde, for at det skulle gå godt efter udskrivelsen”. Han følte sig ”klar til at komme hjem” og hjælpen blev 14 genoptaget som før indlæggelsen, træningen startede dagen efter, ”fik træning da jeg kom hjem” og hustruen havde bagt kringle. Ikke alle var så klar til at komme hjem, ”der var ikke noget at gøre, jeg skulle hjem”. Kommunikationen omkring de kriterier, afdelingen sætter for, hvornår patienten er klar, kan skabe frustration, ”de havde lovet, at du ikke kom hjem, før du kunne gå på toilettet”, ”det var overlægen på afdelingen, der lovede os det. Hun kom hjem 3 dage før end han havde sagt”. De der kom på aflastning deler sig ift. at der var tale om et forløb, hvor a) alt var, som sygehuset havde lovet og hvor støtte og træning blev tilbudt og b) hvor det ikke var, som sygehuset havde lovet og støtte og træning blev tilbudt i ringe og mangelfuldt omfang. 2 patienter havde været på Bakkegården i Ringe og der var samstemmende kritik af, at såvel pleje som træning var mangelfuld. Dette er behandlet under afsnit: Patient domæne. Patienten, der kom til Vindeby Pilevej, oplevede fuld overensstemmelse, at ”tingene passede sammen” og modtog relevant og professionel pleje og træning (se afsnit: patient domæne). Kontekst domæne Resultaterne af denne undersøgelse vil kunne bortforklares ved, at patienterne er skrøbelige gamle med midlertidige eller varige kognitive svigt. Patienterne vedkender sig da også disse forhold, ”de første 8 dage var jeg ikke mig selv”, ”de første par dage vidste jeg jo ikke af noget”, ”jeg var ikke mig selv. Var på en lukket afdeling. Der sad en mandlig en og skrev noget”. Udfordringen er, at være loyal over for resultaterne, for patientgruppen er netop skrøbelige og syge ældre mennesker, og det er dem, pleje, behandling og træning skal tilrettelægges i forhold til. Interviewene viser tydeligt, at mennesker er forskellige og har forskellige vilkår. Vilkår der er medbestemmende for mestringsevnen. Hos det ene af ægteparrene, der begge er over 90, er det kun patienten, der får hjælp, for ”jeg er jo den ældste”, som han leende sagde. På spørgsmålet om hustruen fik hjælp, svarede hun at ”det skulle jeg da nødig have”. En anden patient, ligeledes over 90, ”gravede kartofler op i efteråret og så drattede jeg om på gulvet” og havde således aldrig været indlagt, ”nu har Mor jo aldrig ligget på sygehuset før, så hun har ikke rigtig noget at sammenligne med” og havde ikke været afhængig af hjælp. 15 Tabet af muligheden for at mestre et selvstændigt liv og være afhængig er et afgørende forhold i ældres liv, ”så er man pludselig så meget afhængig af andre mennesker. Det er svært”. At kunne tage afsæt i denne forskellighed samt afdække og opnå indsigt i patienternes mestringsevne, er nødvendige geriatriske kompetencer og vel en vigtig del af begrundelsen for at drive ortopædkirurgisk/geriatrisk afsnit. De fysiske rammer og relationer til medpatienter inddrages af de interviewede. Ikke overraskende er der høj tilfredshed med rammerne, ”vi synes, at det var en ualmindelig lækker afdeling”, ”jeg synes det var pragtfuldt”, ”lige op til Jul, hvor det hele var illumineret” (om udsigten), ”Var glad for, der kun var 2”, ”der var toilet og bad til hvert værelse”. Medpatienter havde betydning dels som spejl for den enkelte, ”hun var jo ældre end mig og hun burde, jeg burde have det bedre” og dels som støtte, ”En stor hjælp at Mor lå sammen med I” (medpatient). Ressourcerne i det private netværk har ligeledes betydning og en bemærkning fra et barnebarn til sin gamle Mormor afslutter denne del af rapporten, ”jeg har et barnebarn, der er læge, han siger, smid stokki væk Mommi, så kommer du til at dans’ igen”. Konklusion Denne kvalitative undersøgelse kan ikke tilføre en konklusion, der opmåler graden af tilfredshed eller hvor mange, der var tilfredse med hvad. Den kan give et nuanceret billede af patienters og pårørende oplevelser af og holdning til et forløb i ortogeriatrisk afsnit og kan udfolde enkeltområder, såsom information og koordination. I denne nuancering og udfoldelse, er der mange positive og konstruktive tilkendegivelser til afdelingen. Især på de felter, hvor patienter og pårørende viser, at de både har forstået og anvendt den information, støtte og vejledning, der er givet, er der grund til at løfte armene. Interessant har det været, at det at blive mødt venligt, ikke betragtes som en selvfølge, men noget, der gennem alle interviewene er fremhævet. At man altid får et ordentligt svar, når man spørger, at man bare skal rykke i den røde snor, så kommer personalet og at patienterne i det hele taget føler sig behandlet og set som mennesker, fortælles og fremhæves ved afdelingen. Som sygehusvæsen må vi tage til os, at dette fundamentale forhold ikke opleves som en selvfølge for ældre patienter og deres pårørende og ortogeriatrisk afsnit må tage til sig, at man fra alle tværfaglige sider og samlet yder en flot indsats her. 16 Patienters og pårørendes frustrationer samler sig om kommunikation/information og om koordination mellem primær og sekundær sektor. Disse to områder er på forhånd erkendte som vanskelige og krævende for sundhedsvæsenet som helhed og her har ortogeriatrisk afdeling også sine udfordringer. Anbefalinger Afdelingen har i sin struktur og i processerne allerede nu tiltag, der kan danne udgangspunkt for fortsat udvikling af den ortogeriatriske kvalitet: • Konsultationsstuegang: man kan yderligere stille skarpt på dette ”rum” ift vidensformidling og vidensdeling mellem patient/pårørende og de professionelle. Formål og funktion for patienten – for pårørende – for patientforløbet. • Organiseringen med udgangspunkt i klinisk mikrosystemtanken15, giver mulighed for konkrete kvalitetsforbedringer i den kliniske hverdag. • Samarbejdet med primærsektor er geriatrisk kerneområde. Med de nye sundhedsaftaler er der sat formaliserede og forpligtende rammer for begge parter. De gode kontakter til primærsektor bør yderligere udnyttes her til at forberede, planlægge og sikre den gode overgang mellem sektorerne. Diskussion I hvilken grad de ovennævnte aspekter kan tilskrives afdelingens specielle konstruktion af at være to sammenkoblede specialer, kan der ikke formuleres håndfaste udtalelser om. Konklusionen giver dog belæg for at pege på tendenser. Når ortogeriatrisk afsnit formår at få ældre, skrøbelige patienter til at føle sig set og respekteret, når afsnittet formår at give information og kommunikere, så ældre patienter og pårørende er trygge og både samarbejder og arbejder selvstændigt ift. egen helbredelse og rehabilitering, så peger dette på, at der mht. patientinddragelse og patienttilfredshed er opnået fordele og gode resultater ved netop denne ortogeriatriske konstruktion. 15 Klinisk Mikrosystem: Introduktion til kliniske mikrosystemer. Kvalitet med patienten i centrum. DSI og danske regioner 2008 17 De vanskelige og krævende områder, kommunikation/information og koordination mellem sektorer, peger ligeledes på, at det er en fælles ortogeriatrisk indsats, der er påkrævet, for at skabe forbedringer på disse områder. Ældre patienter med hoftebrud har behov for den generelle indsats ift mødet med sygehuset og sundhedsvæsenet. Samtidig har denne patientgruppe behov for en indsigt i, en forståelse for og en professionel håndtering af de specielle vilkår, der gør sig gældende for skrøbelige ældre. 18 Bilag 1: Projektbeskrivelse PROJEKTBESKRIVELSE Projekt Ortogeriatrisk afsnit Projektleder Sygeplejerske Bente Jensen Styregruppe Oversygeplejerske Hanne Borum, afd.G Ledende overlæge Søren Jakobsen, afd. G Oversygeplejerske Birgit Johansen, afd. O Ledende overlæge Jan Schultz Hansen, afd. O Konst. Chefterapeut Lena Olsen, Terapiafdelingen Specialeleder Winnie Clausen, Terapiafdelingen Kvalitetschef Peter Grøn Projektgruppe Projektleder og sygepl. Bente Jensen, afd. G Sygeplejerske Vicki Brandt Nellegård Overlæge Ahsan Al Maleh, afd. O Afdelingslæge Lars Lindø, afd. G Specialeansvarlig ergoterapeut Dodo Lundgaard, Terapiafdelingen Specialeansvarlig fysioterapeut Martin Nørgård, Terapiafdelingen Startdato 16. april 2007, afsnit starter 01. oktober 2007. 01. oktober 2008 Slutdato ORTOGERIATRISK AFSNIT Baggrund Siden 2000 har geriatrisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling Sygehus Fyn haft et tæt samarbejde. Samarbejdet er udviklet gennem årene. De første par år foretog geriatrisk afdeling regelmæssigt tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling. Tilsynene omfattede primært råd og vejledning. Senere overgik tilsynsfunktionen til at foregå mere regelmæssigt og de fleste patienter blev overflyttet til geriatrisk afdeling m.h.p. fortsat rehabilitering. De overflyttede patienter havde en geriatrisk problemstilling, typisk +65-årige patienter med collum femoris fraktur. Samarbejdsaftalen har 2005-2007 omfattet geriatrisk tilsynsfunktion på ortopædkirurgisk afdeling tre gange om ugen. Tilsynene er gennemført efter en markering i ortopædkirurgisk afdelingsliste og ikke efter en regelret henvisning. Der har også foreligget et oplæg i ortopædkirurgisk journal, typisk et journalnotat. Tilsvarende henvender ortopædkirurgisk læge sig to gange om ugen på geriatrisk afdeling om eventuelle ortopædkirurgiske problemstillinger på de overflyttede patienter. Patienter bliver typisk overflyttet i 3.-5. operationsdøgn og har efterfølgende typisk en indlæggelsestid på geriatrisk afdeling på 16 døgn. Fra 1. maj 2007 er geriatrisk tilsynsfunktion udvidet til daglige tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling. Historik: 1. fase: tilsynsfunktion på afd. O med råd og vejledning. 2. fase: tilsynsfunktion på afd. O med geriatrisk vurdering af patienter med geriatrisk problemstilling samt stillingtagen til overflytning. 3. fase: aktuelle projekt med etablering af fællesafdeling: Ortogeriatrisk afsnit. Nye data har vist, at en geriatrisk vurdering med intervention i 2. fase har øget funktionsniveauet og nedsat dødeligheden for patientkategorien +65-årige med collum femoris fraktur. I 2005 blev der i Sygehus Fyn indlagt i alt 326 +65-årige patienter med collum femoris fraktur I 2006 blev der opereret 276 +70-årige patienter med collum femoris fraktur. Målgruppe Målgruppen er +70-årige med hoftenære frakturer behandlet på ortopædkirurgisk afdeling Sygehus Fyn. Projektets indhold Formål Formålet er: • at optimere patientforløbet for ovennævnte patientgruppe i et fælles ortogeriatrisk afsnit. • kompetenceudvikling af den tværfaglige personalegruppe Leverancer Når projektet er gennemført har vi en klar vurdering af, om patienterne fra Sygehus Fyn kan profitere af et ortogeriatrisk afsnit. Leverancen foreligger i form af en rapport der beskriver vurdering af projektets første år. • afprøvet og godkendt patientforløbsprogram for ortogeriatriske patienter med hoftenær fraktur • afprøvet faldudredningsprogram • instrukser hørende til patientforløbsprogrammet • forslag til bemanding af et ortogeriatrisk afsnit • x antal kompetenceudviklet personale • kompetenceudviklingsprogram • informationspjece til patienter og pårørende • informationsmateriale til primær sektor • artikler til diverse tidsskrifter o.lign. • projektrapport Succeskriterier Forbedring af NIP-data: • 90 % af alle NIP-skemaer er udfyldt korrekt, og opfylder NIP-indikatorerne. • Dødeligheden måles 6 mdr. efter operationsdato • Liggetiden er forkortet med mindst 2 dage sammenlignet med pt. med samme diagnose før projektstart • Forbedring af funktionsniveau (Bartel) ved 4 mdr.´s kontrollen efter udskrivelse • Mere end 95% af patienterne udskrives til eget hjem • 95% af patienterne opereres indenfor 24 timer Kompetenceudvikling af afsnittets personale: • fokusgruppeinterview med personalet i GO Tilfredshed blandt interessenter (primær – personale): • der etableres fokusgruppeinterview med udvalgte interessenter • patienttilfredshedsundersøgelse Metode • • • interventionsstudie, NIP-data vil blive holdt op mod NIP-data fra foregående år. focusgruppeinterview af nogen af interessenterne kompetenceudviklingsmodel Opmærksomhedsområder (Risici) Der foretages en SWOT-analyse. SWOT-analysen tænkes udarbejdet i samarbejde mellem styregruppen, projektgruppen og udvalgte medarbejdere. Projektorganisation og projektets omgivelser Projektorganisation (bemanding) Projektorganisationen vil bestå af: • en styregruppe bestående af ortopædkirurgisk og geriatrisk afdelingsledelse, kvalitetschefen, to repræsentanter fra ledelsesniveauet i terapiafdelingen. • en projektgruppe bestående af repræsentanter fra afd. O, afd. G og Terapiafdelingen • projektgruppen har mulighed for at nedsætte ad. hoc. udvalg Den primære sekretariatsfunktion varetages af projektlederen. Såvel styregruppe som projektgruppe skal kunne benytte sig af såvel, sekretær fra Terapiafdelingen samt afdelingsledelsernes sekretærer. Kommunikation Projektgruppen vil være ansvarlig for at føre logbog. Det lægges op til projektgruppen at udarbejde en informationsstrategi internt og eksternt. Referater fra styregruppen sendes til SHL v/cheflæge Peder Jest Interessentanalyse (interessentanalyse) Interessenter: • patienter • pårørende til patienter • plejepersonale • læger • terapeuter • primærsektoren • sygehusledelsen • det politiske system i Region Syddanmark. • uddannelsesinstitutioner • patientforeninger Interessentanalysen vil blive uddybet senere af projektgruppen – informationsstrategi og SWOT-analyse. Tids/ milepælsplan (milepælsplan) For nuværende er vi allerede i erkendelsesfasen. Etableringsfasen er så småt trådt i kraft og forventes afsluttet pr. 1. oktober 2007 og herefter foregår selve projektfasen 1 år frem. Projektlederen refererer til styregruppen og hvert styregruppemøde betragtes som en milepæl. Projektlederen udarbejder en grafisk tidsplan og milepælsplan. Ressourcer (tid) Projektet forventes at løbe frem til 1. oktober 2008 og herefter gennemføres analysefasen som varer ca. 3 mdr. Budget (penge) Fra sygehusledelsen er det gjort klart, at man ønsker at etablering af ortogeriatrisk afsnit og dermed at projektet skal være udgiftsneutralt. D.v.s. ressourcerne skal tages fra såvel ortopædkirurgisk som geriatrisk afdeling. Vi vil bede planlægningsafdelingen være behjælpelig med udregning af fordelingsnøgle for ressourcefordeling under hensyntagen til at det forventes at ortogeriatrisk afsnit etableres i 8 senge, som udspares fra ortopædkirurgisk afdeling. Der skal også tages hensyn til DRG-fordeling. Implementerings- og driftsfasen Her beskrives det, hvordan man kommer fra projektfasen og over i implementerings- og/eller driftsfasen. Økonomiske konsekvenser for sygehuset Det forventes, at liggetiden kan nedsættes for den ortogeriatriske patient med i gennemsnit 3 dage svarende til kr. 9.000/patient, sv.t. 2,7 mio. på årsbasis som bør fordeles mellem Terapiafdelingen, afd. G og afd. O. Bilag Eventuelle bilag som f.eks. milepælsplanen, diagrammer m.m. Bilag 2: Brev til interview-deltagere Navn Adresse Kære Tak for jeres tilsagn om at deltage i vores undersøgelse af patienters og pårørendes tilfredshed med og oplevelse af at være indlagt i Ortogeriatrisk afsnit med brud på hoften. I telefonen blev det aftalt at I får besøg Xxxdag den xx.november kl. xx.xx Besøget varer ca. 1 time og interviewet vil blive udført af sygeplejerske Irmgard Birkegaard. Selve interviewet vil blive optaget på bånd. Vi har tavshedspligt og dine/jeres udtalelser vil kun blive brugt i anonymiseret form, d.v.s. uden navn. Vi ønsker at kunne give vores patienter de allerbedste betingelser og formålet med interviewet er at afdække vore patienters og deres pårørendes tilfredshed med behandling og pleje i afsnittet. Det har derfor stor værdi for os at få tilbagemeldinger fra tidligere patienter, som har været indlagt hos os. På forhånd tak for jeres medvirken. Med venlig hilsen Helle Schou-Hansen afdelingsledelsessekretær Bilag 3: Interview, transskriberet og kondenseret Interview 1 Mand _____år. Pårørende: ægtefælle. Udskrevet direkte til egen bolig. Parcelhus i mindre by, hvor parret har boet i mange år. Interviewer Patient Pårørende Kondensering Patient (Indledning med formål med interview og anonymitet). Det første jeg vil spørge om, det er netop det med, hvordan I og i første omgang, hvordan du har været tilfreds med at være indlagt på afdelingen. En ting er, hvad læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, gør det jo så godt, som vi mener. Men vi har jo også brug for at høre din mening, det er jo ikke sikkert det, vi synes er vigtigt, er det samme som du og I synes er vigtigt. Hvad har været godt ved din indlæggelse i afdelingen. Noget du vil fremhæve: det var godt Altså, da du kom på afdelingen? Hvad var det du syntes, der var rart ved den modtagelse? Ja, du var næsten hjemme med det samme.. Ja, det har du jo (griner Ja, det var modtagelsen hele vejen igennem. Modtagelsen var god Ja, det var godt Ja, jeg var næsten hjemme med det samme. Ja, Ja – selvom jeg jo har det godt herhjemme også (patienter ser grinende over på sin ægtefælleI Jeg følte mig hjemme. Det kan være jeg Kondensering Pårørende med) Det vil du fremhæve, du følte dig hjemme med det samme Var det at der kom en og snakkede med dig eller hvad tror du, der gjorde, at du følte dig hjemme? Det var dem alle sammen? Du følte dig hjemme og tryg ved at være der. Var der mere, hvor du synes, at det var godt ved den afdeling. Det var noget, du synes er vigtigt, at de er flinke alle sammen Hvordan er de flinke? Hvad er det du mener? Nu går jeg dig på klingen. Bare prøv så godt du kan. Er det noget med måden, de snakker med dig på Er der bare én ting til – jeg er lidt krævende – jeg vil gerne have 3 ting, hvor du synes: det var noget, der var godt. Er der en ting mere? Det er også vigtigt, du fik det, du kunne have at spise Og det blev serveret for dig Det gjorde jeg. skal gå ud og gemme mig, mens I snakker (grinende) Han er så tålmodig Ja, det var hele personalet og læger og sygeplejersker. Han er så tålmodig Læger og sygeplejersker snakkede med mig. Ja, det gjorde jeg. Ja, det var, at de var så flinke og tog godt imod mig. Det betyder meget for patienten Han har ikke nævnt en eneste, han ikke ku li. De var flinke og tog godt imod mig Ikke en eneste, han ikke ku’ li. Det betyder meget for patienten, at alle er flinke Det er jo svært at sige. Det var det, at jeg følte mig hjemme med det samme. Ja, begge dele. Og det var både læger og sygeplejersker Vi levede godt Jeg følte mig hjemme. Læger og sygeplejersker snakker med mig. Ja, de fik noget god mad Vi fik god mad De fik god mad Ja, det gjorde vi. Så lige pludselig i går. Der var ikke noget i vejen ved morgenmaden. I fik 2 retter mad derude – det gør du jo ikke hjemme. Der må have været % noget i hans hals % Men så da jeg skulle spise til middag – kunne ikke engang synke en dråbe vand. Men så heldigvis kom det da på plads igen Bare jeg havde. Så vil jeg gerne høre, om der var noget, du tænkte, at det savnede du eller det kunne være lidt bedre, eller det ville du gerne have mere af? Har du gode råd til dem i afdelingen? Prøv og tænk dig om. Jeg fik det lavet om fra havregrød til øllebrød Kan du sige nogen ting, Det ved jeg ikke hvor du tænkte, at der lige. var noget, der var lidt godt, det kunne være endnu mere godt, f.eks Så vil jeg spørge dig som pårørende, om det samme: Det er lige så vigtigt, at du er tryg ved indlæggelsen. Hvad tænkte du, at det var en god ting for dig som pårørende Var du med dernede? Når du kom og besøgte A., hvad tænkte du var godt – som pårørende Det er jo også en vigtig ting for dig Så du kunne se, han havde det godt – og det vil du fremhæve som godt Snakkede du med personalet Det har du det jo lidt med Det tror jeg ikke, at han har. Savnede ikke noget Han har ikke noget råd til forbedring (griner) ja, der var noget der. Ja, så blev der taget hånd om ham med det samme, ikk å. Nej. Det var om aftenen Han var jo så tilfreds og glad ved at være der. Der har aldrig været noget, når A han har været på sygehuset – og kritisere på – aldrig! Ja Nej Der blev taget hånd om ham med det samme. Han var glad og tilfreds ved at være der Der har aldrig været noget at kritisere Jeg kunne se han havde det godt. Snakkede ikke med personalet Du snakkede med A. Ja – ikk også A. Der var jo ikke noget at diskutere Nej. Var du på besøg nogle gange, mens han var indlagt Det er service! Ja, jeg var dernede hver dag. (griner) Var der nogen ting, du tænkte, som du godt kunne have tænkt dig Du var som pårørende tilfreds Det var godt. Noget af det hele sygehuset lægger meget vægt på og som betyder meget – det er information. Vi skal sørge for, at ptt ved god besked. Derfor vil jeg gerne spørge, hvad du synes, der var vigtigt for dig, at vide noget om under sådan en indlæggelse? Eller det var godt, at jeg fik noget at vide om det? Hvad så bagefter, da du vågnede op – vidste du så besked med, hvad der skulle ske? Var der nogen, der sagde, nu skal der ske det og det? Vidste du, hvad der skulle foregå Det vidste du ikke rigtig Snakkede med ægtefællen. Snakkede ikke med personalet Var på besøg hver dag Ja for jeg skal have nogen til at køre for mig, jeg kører jo ikke bil. Nej, neej, nej Ikke noget forslag til forbedring Der var skam ikke noget at kritisere Ja, uha, der var skam ikke noget at kritisere på. Jeg ved ikke, om det er noget, men altså…der var en læge og han stod lige som der (peger tæt på sig). Jeg spurgte, er det dig, der skal bedøve mig. Ja, sagde han, og så sov jeg (griner). Det er en behagelig bedøvelse – i rygmarven. Nej, det vidste jeg i grunden ikke rigtig. Talte med lægen der bedøvede. Det var en behagelig bedøvelse. Nej, for så blev klokken hen ad halv fem – fem og så tænkte jeg, at det bliver ikke i dag, jeg kommer af sted, men så kom portøren heldigvis: nu Klokken blev halv fem – så kom jeg heldigvis af sted (til operation) Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske efter operationen Ja, men så bagefter – efter operationen, da du kom tilbage – vidste du så besked med, hvad der skulle ske: at du skulle op at stå og du skulle træne De havde snakket om, at du skulle ud af sengen – du vidste, at de ville kommer og hjælpe dig ud Er der andre ting, du synes, at der var nyttige for dig, at vide besked med? Var det godt at vide, at du skulle op af sengen Ja, der er jo lidt hårdt lige til at starte med – når man er nyopereret Når de så kom for at hjælpe dig op.. Hvad gjorde de så? Prøv at fortæl skal vi af sted! Ja, det havde de snakket lidt om De havde snakket lidt om, hvad der skulle ske Ja. Ja, det en betryggelse. Vidste at de vil hjælpe mig ud af sengen Det har han ikke snakket om herhjemme heller. Han kom op Ja, det er det. Det er hurtigt. Så kom der som regel to Så fik jeg allerførst benene ud af sengen, så jeg kunne nå jorden. Og så tror jeg nok, at de tog mig under hver arm og gå hen til væggen og drej og så tilbage igen Ja, og så kom tilbage i I sengen – og det seng eller stol var helt rart alligevel Ja, det er lidt hårdt til at Ja, uha, der var starte med. Gik det så meget forskel. bedre næste dag? Var det så de samme Der kom nogle folk, der kom og hjalp enkelte nye. dig Sad du så oppe i stolen Ja næste dag? Hvad gjorde du så, når Så ringede vi du gerne ville tilbage bare efter dem. igen i sengen Og så kom de og hjalp mig. Jeg kan huske Det var en betryggelse % af vide, at jeg skulle op af sengen. % Der kom to for at hjælpe mig (Beskriver mobilisations processen) (griner) Det var rart at komme i seng bagefter Det gik bedre næste dag De der hjalp var ofte de samme – der kom enkelte nye Ringede bare og så kom de og hjalp mig (griner) Der var en, der gav dengang, jeg lige blev lagt ind og jeg havde været opereret, så sagde hun, at du skal sørme have et varmt tæppe om dig. Det var godt nok dejligt (griner) (griner) det var dejligt Fik du noget at vide om, at du skulle spise godt? Hvem fortalte dig det? Ja, at det var godt at spise godt, for at du kunne træne og komme dig. Hvad med træning, hvem fortalte dig noget om det? Ja, Sagde hun noget om, hvad for noget træning, du skulle have Det var øvelser og de kom og hjalp dig med dem? Der kommer en oppe fra plejehjemmet? Det var godt. Hvad med at holde maven i gang? Snakkede de også om det på sygehuset mig et varmt tæppe. Det var dejligt. Ja, du kan i hvert fald ikke klage over noget derude fra Kan ikke klage over noget derude Ja, jo, spise og drikke. % Det var en af sygeplejerskerne. Ja, det gjorde de jo alle sammen. Både læger og sygeplejersker. Ja Både læger og sygeplejersker sagde, at jeg skulle spise og drikke Det var nærmest sygeplejersken. Hun sagde, at nu skal du begynde at have noget træning. Inden du skal hjem Ja, jeg skulle ligge ned og så strække benene ud, bøje dem og lette halen. Ja, ja og samme øvelser har jeg fået herhjemme også. Der kommer en. Ja, Det var sygeplejersken, der fortalte om træning Det er gået nogenlunde. Ja. (Beskriver mobilisationsøvelser i seng) Jeg har fået de samme øvelser herhjemme. Ja – da skal han også strække ben og gøre de ting Ja Der kommer en fra plejehjemmet Det gik nogenlunde at holde maven i gang. Personalet snakkede om det. De træner med ham fra plejehjemmet. Du synes, at du fik det at vide, du havde brug for? Ja, sådan set. Var der andre måder, at personalet sørgede for, at du vidste god besked og var godt informeret? De snakkede med dig – gjorde de mere? Fik du noget på skrift også? Jo, det mener jeg, at de var flinke til. Med øvelser – ellers ikke noget. Det var mest, at de snakkede med dig Var I sammen til en samtale Var du til sådan en samtale, hvor lægen og sygeplejersken sidder der Så, B var med. Hvad foregik der til sådan en samtale? Hvad snakkede I om der? Sagde du noget under den samtale? Var der nogen, der spurgte dig, hvordan du og I bor, trapper Ja, det gør I. Sagde B noget, havde han noget at spørge om Var det svært for ham at få fri? Men du ved ikke helt, hvorfor han skulle være Nej, det tror jeg ikke (ser på hustru) Ja, jeg fik jo noget med hjem med øvelser Ja, ja. Han har aldrig snakket om, at der var noget, der ikke var i orden. Personalet var flinke til at snakke med mig (ryster på hovedet) Fik ikke noget på skrift. Fik øvelser på skrift Jeg var ikke med Var ikke med til fælles samtale Søn var med til samtale Ja, B (søn) var derned også. Ja, det var ikke så meget. Der foregik ikke så meget til samtalen Ja, de snakkede om behandlingen og noget og om, hvordan jeg skulle komme videre. Jeg synes, at de var meget flinke alle sammen Ja, det var der Vi bor jo dejligt her – nede ved jorden. (ser ud på terrassen og ud i haven) Nej, det havde han ikke. Jeg ved ikke, hvorfor han skulle være med til et møde kl.11. Nej, det var Nej.. såmænd ikke Nej De snakkede om behandlingen og om hvordan jeg skulle komme videre De var meget flinke allesammen De spurgte om, hvordan vi bor Jeg ved ikke, hvorfor min søn skulle til et møde kl.11 Vi bor dejligt nede ved jorden. med Var du enig med dem i det, de sagde Jaah Det tror jeg nok, at Jaah – jeg var enig i han har været, han det, de sagde til var godt tilpas. samtalen Nej. Vi kunne vælge mellem 2 retter mad hver dag – det er flot. Nu herovre på hjemmet (plejehjemmet), da får de fra Ringe. Kan det spare noget? Ja Flot at kunne vælge mellem 2 retter mad Man skulle ikke tro det. De har jo et køkken derovre % % Ja, de har et dejligt nyt køkken Det er dem ovre % på kommunekontoret, der bestemmer Griner % % Jeg ville have spurgt dig, men du har så ikke været med til en sådan samtale Jeg ved det ikke Ja, det er jo de politikere, vi stemmer på Jeg skal lige tilbage til. Noget både politikerne og patienterne synes, at vi skal være gode til: at vi sørger for, at tingene hænger sammmen. At du er klar over, hvordan du skal komme videre, hvad skal der ske, når man kommer hjem osv, fordi du jo ikke er rask efter de 8 dage. Hvad gjorde de på sygehuset, for at tingene skulle gå godt for dig fortsat? (Fortæller om en aften, hvor kateteret var stoppet og han selv kørte til det lokale plejehjem, for at få det ordnet. Da de hjalp ham frakken af, sagde han ”jeg skal jo hjem igen”.) griner Jeg kan ikke rigtig sige noget om det Kan ikke sige noget om, hvad sygehuset gjorde for at det skulle gå godt efter udskrivelse % Tror du de ringede til noget eller snakkede med nogen? Snakkede de med Ja hjemmesygeplejersken? Hvor ved du det fra? Så, du mener, at de har snakket sammen Hun ringede jo derned – ud på sygehusetJa Ja Ja, det havde det inden jeg sku hjem Ja, for du fik jo massage med det samme Ja, dem der træner må jo også have snakket sammen? Tror de har ringet? Det var ikke noget, de snakkede med dig om? Ja, det er muligt Da du kom hjem fik du træning Hvor mange dage gik der Hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske – kom de også, da du kom hjem Ja Skal du have hjælp til mere nu, end du skulle før Det er det samme? Og det gjorde de også før? Får du hjælp til noget rengøring Der var jo de øvelser ude på sygehuset Nej Der var jo de øvelser De snakkede med hjemmesygeplejersken (svar på forespørgsel) Hjemmesygeplejersken ringede jo på sygehuset De har snakket sammen De har snakket inden Ja, for du fik jeg skulle hjem. jo massage med det samme Det er muligt, de har ringet sammen Personalet snakkede ikke med mig om de snakkede med dem i kommunen Fik træning, da jeg kom hjem Der gik ikke ret mange dage Ikke ret mange Ikke lige den dag, du kom hjem. Der kommer jo en 2 gange om dagen. Morgen, hvor jeg får piller og så kommer de om eftermiddagen, da får jeg også to piller og så en til nat. Nej, Hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske kommer som de gjorde før Jeg skal ikke have mere hjælp nu. Ja Det er samme hjælp Så kommer der en og hjælper mig i bad hver tirsdag Ja. Nej, nej, nej, nej. Det skal jeg ikke Nej, nej, nej ingen hjælp have. Det er kun dig, der får hjælp Så I er oldeforældre Heller ikke til haven Ja (griner) jeg er jo den ældste (begge ægtefæller er omkring 90) Ja, til 3 eller 4 Var du klar til at A kom hjem Det lyder godt Hun havde bagt kringle Fik jeg ikke suppe? Var der noget, du var i tvivl om med, hvad han måtte og ikke måtte? Ved du, hvad du må og ikke må? Hvad skal du mere? Hvad med, når du skal have stømper og bukser på om morgenen? Så du kan godt bøje dig ned? Må du godt det? Er der noget, du ikke må? til rengøring Nej, det skulle jeg da nødig have. Hvis det skulle være noget, så skulle det da være til at grave have. Ellers kommer de jo hjem. Men nu vores datter har ikke været så flink til at komme hjem i den senere tid, for hun har lige fået 2 børnebørn, og så skal de jo ses til Ja, det er vi. Til 5 Kun pt får hjælp: Ja (griner) jeg er jo den ældste (begge ægtefæller er omkring 90) Hustru får ingen hjælp. Nej, det skulle jeg da nødig have. Hvis det skulle være noget, så skulle det da være til at grave have. Vi er oldeforældre til 3 eller 4. Vi er oldeforældre til 5 Ja, det var jeg Jeg var klar til at komme hjem Ægtefælle havde bagt kringle % Jo Nej.. Jeg må ikke rejse mig for tidligt eller for hurtigt. (Pause..) Ikke i tvivl om, hvad pt måtte/ikke måtte. Jeg må ikke rejse mig for hurtigt Så hjælper jeg ham Når du er derude – ellers kan jeg da nok selv Ja Hustru hjælper med strømper og bukser Jeg kan bøje mig ned. Ja Jeg må gerne bøje mig ned. Jeg ved ikke af, at der er noget, jeg ikke må. Nej, ikke at jeg ved. Han må ikke gå ud og grave have. Men det er han heller ikke så glad Han må ikke grave have. Men det er han heller Skal du gå med gangstativ Snakkede du med dem på sygehuset, om din svimmelhed? Fik du lavet undersøgelse med svimmelhed – blodtryk osv Du synes, at du havde styr på tingene, da du kom hjem? Og der var styr på piller osv, da du kom hjem? Ja, det er sikkerhed. Så skal jeg lige stå lidt og så trække vejret dybt Det tror jeg ikke, at jeg nåede, at få sagt Ja, det gjorde jeg. Det var også en gang i Nyborg. Da var jeg ikke bedøvet, det var streng. Det var første gang, jeg hørte en læge bande. Ja, det var der. Ja, det er en stor hjælp. Du kunne jo godt, men.. Går du til træning på hjemmet Så vil jeg sige mange tak, fordi jeg måtte komme og snakke med jer, om disse ting. Nej, jeg får træning hjemme. (fortæller om træning på hjemmet før indlæggelsen, som han er ophørt med, da de ikke kunne komme hjem lige efter træningen) ved, så det gør ikke noget (griner) Ja, det siger ham, Går med gangstativ, der kommer for det er sikkerhed (hjemmehjælpen). Ja, det er en mandlig ikke så glad ved. % Fik ikke snakket om svimmelhed % Ja, de kommer og hælder op. Der var styr på tingene ved hjemkomst Det er vist ikke godt, det er en god hjælp. Det er en stor hjælp at få hældt medicin op Får træning hjemme % Interview 2 Mand _____år. Pårørende: datter. Udskrevet direkte til aflastningsplads. Håber på permanent plads, da han ikke kan overskue at skulle klare sig i hidtidig bolig. Er kronisk medtaget og har konkurrerende lidelser til hoftebruddet. Interviewer (Indledning med formål med interview og anonymitet). Patient Det ved jeg ikke – det var jo at lægerne de kom og de fortalte, hvordan og På sygehuset – hvorledes og det gør læger og er noget med, sygeplejersker, først så blev os der er ansat på hoften opereret, sygehuset, vi gør det erindrer jeg det så godt som ikke. vi kan, men det Og så kom han er jo ud fra det, og forklarede vi mener er godt. mig, hvordan og Det er derfor jeg hvorledes med kommer og armen. Og jeg interviewer dig siger så, hvordan og din datter. foregår det? Det kunne jo Ja, det var jo været noget noget med, der andet, du synes blev stukket en er vigtigt, end ……(ikke høre) det, vi synes er ned gennem og vigtigt. så hæfter vi det sammen. Hvis du tænker Og forklare mig, tilbage på den hvordan det tid, du var skulle foregå. indlagt på G3, Det skulle så hvad vil du så tilses efter så og hente frem som så mange dage. noget af det Og det blev det. bedste ved den Og jeg fulgte indlæggelse? med hele tiden i, Hvad var rigtig hvordan det godt? forløb og så vidt muligt, så kunne jeg se, hvad der skete. Så det var godt, Ja, for det her at lægerne kom med, at de og du fik en god kommer ind og forklaring på, begynder at rode hvad der skulle i en og ikke siger Pårørende Kondensering patient Lægerne fortalte hvordan og hvorledes hoften og armen blev opereret. De forklarede, hvordan det skulle foregå Der var ikke noget med, at de begynder at rode i en uden at sige noget. Kondensering pårørende gøres og hvordan. noget. Men det var der ikke noget af. Og så var det – ja, det var vel 14 dages tid siden – da jeg sad og spiste til middag, så står der lige pludselig en ved siden af mig og siger så, ”hvordan går det? Kan du huske, hvad der skete?” Ja, det kan jeg da, sagde jeg. Da var det jo den læge, som havde opereret mig. Kom lægen her? Han var her og lige høre, hvordan det gik med mig. Du kender mig da – jeg det gør jeg, sagde jeg. Han ville sådan lige høre, hvor meget jeg kunne huske af det, der var sket der. Og det kunne jeg da udmærket huske. De første 8 dage, da var jeg ikke sådan helt mig selv. For det her med at blive opereret i hoften, det erindrer jeg ikke noget om. Og ligesådan det her med, at der bliver snakket om, det gjorde så ondt, når jeg skulle op at gå igen, det mærkede jeg Ja Da jeg sag og spiste middag, kom den læge, der havde opereret mig og spurgte: ”hvordan går det” Lægen ville lige høre, hvordan det gik med mig og om jeg kunne huske, hvad der var sket. De første 8 dage var jeg ikke helt mig selv. Jeg mærkede ikke noget til, at det gjorde så ondt, når jeg skulle op at gå igen. Fordi du ikke kan huske det eller ?? Jeg skal lige høre, når du siger, at du kunne følge med og du fik at vide, hvad der skulle ske. Hvad mener du med, at du kunne følge med? Fordi du vidste det Efterhånden som det skete, så kunne du ”nå, ja, det var det, de havde sagt og det var det, de havde sagt” – på den måde kunne du følge med, for du havde det inde i hovedet Det var to operationer? Men det var under samme indlæggelse og ikke noget til. Jamen, altså, jeg mener godt, at jeg kan huske det. Selvom jeg er lidt i tvivl. For det var jo så om tirsdag – var det ikke (ser på datteren) Jo, der var jo en 2 -3 dage, jeg fastede – og det er ikke noget, der står i min bevidsthed. Det er noget, jeg har fået at vide bagefter Jo, altså jeg vidste, hvad der blev gjort med min arm Jo, du blev opereret om tirsdagen, som du var kommet ind om lørdagen Jeg kan huske, at jeg blev opereret om tirsdagen Blev opereret om tirsdagen – var kommet om lørdagen Jeg fastede i 2 – 3 dage. Det er noget jeg har fået at vide bagefter. Jeg vidste, hvad der skulle ske Ja Ja. For det mener jeg, det er altså en god ting, at vide det. Nu har jeg, jeg kan ikke blive fuldt bedøvet mere, p gr a det gik galt sidste gang, men jeg ved ikke, hvordan jeg var bedøvet, men det har jo da været med rygmarvs, vil jeg ro Var jeg? Ja, det var det Nej, ved albuen var du fuldt bedøvet. Ja Nej Det er en god ting, at vide besked Var fuldt bedøvet du flyttede ikke afdeling Fuldbedøvelsen – det har altså ikke været så kraftigt Det har jo ikke taget så lang tid. Men selve det med nakken tilbage og alt det der, det er jo det samme Ja, men altså det var jo godt nok, at de skulle prøve, hvor langt jeg kunne komme tilbage med nakken Så siger du, at du Ja, det mener jeg ventede 3 dage, sådan, at jeg kan at der var 3 dage huske, at der fra du kom ind, blev snakket om, til du blev at jeg skulle faste opereret – og det er jo ikke lige mig. Er der flere ting, ….jeg ved ikke, du vil fremhæve om jeg kan som ”det var komme i tanker godt ved den om. Du har sådan afdeling”? ”Det aldrig været synes jeg var en utilfreds med god måde at gøre noget. det på”? Nej, det har jeg ikke, da fik jeg noget smertestillende, når jeg havde behov for det. De var altså længe om, at finde ud af det Det var de Det var den eneste ulempe, de må have kunnet se i journalen, alt det, du fik og så se, hvad reaktion, der ville blive, hvis de begynder at tage det væk Det synes ikke Bedøvelse har nok ikke været så kraftig Bedøvelsen har ikke taget så lang tid % Jeg mener, at jeg kan huske, at jeg skulle faste – og det er ikke lige mig. Har aldrig været utilfreds med noget. Nej, ikke når jeg fik smertestillende, når jeg havde behov for det Det var de længe om at finde ud af Det var den eneste ulempe. De må have kunnet se alt det, du fik i journalen. Synes ikke det var nødvendigt, at han skulle ligge der og var nødvendigt, at han skulle trækkes og ligge der og blive sur og arrig i den grad. Var der nogen – med hensyn til det med medicinen – og du måtte blive lidt vred over det og du havde det dårlig med det. Var der nogen, der snakkede med dig om, at der blev ændret ved det Jeg tænker, mens du var på sygehuset? Det er der, de har ændret i medicinen – var der nogen, der fortalte dig, hvorfor der blev ændret i medicinen? Ikke spor – du kunne bare se, at du fik noget andet? blive sur og arrig. De var jo også klar over – det har de jo – altså læger og sygeplejersker derhjemme, har jo sagt, jamen, du bliver nødt til at tage, hvad du har behov for, om det så indebærer, at der er 2 år kortere i den anden ende. Er det så ikke bedre end at ligge og have ondt. Neej – der vil jeg (Datter afbryder) % sige, der var en Det var jo her aften, jeg havde vagtlæge, for da havde jeg så nederdrægtig ondt Nej – ikke spor Fortalte ikke, at de havde ændret i medicinen Jeg fik jo ikke, hvad jeg skulle have. Om jeg fik de to, jeg skulle Jeg fik jo ikke, hvad jeg skulle have. Jeg blev snydt Læger og sygeplejersker derhjemme har jo sagt, at du bliver nødt til at tage, hvad du har behov for. Er det ikke bedre, end at ligge og have ondt % Du kunne mærke det, men det var ikke noget, du fik at vide af noget? Der var ikke nogen, der kom og sagde, nu har vi taget én væk, fordi vi er bange for….at du kommer til at falde af det. Hvis du selv skal sige, hvorfor de lavede de ændringer på sygehuset – hvad tror du så? Indtil det begynder at halte for dig og du kan mærke det. Er der noget ellers, du tænker, at det kunne du godt have ønsket dig anderledes under den indlæggelse på sygehuset have, kan jeg ikke sige, men den tredje, den blev jeg snydt for fra fredag før indlæggelsen og næsten 8 dage. Nej, da. Uha da, det var noget, jeg konstaterede selv for den tredje pille. Det var noget jeg selv konstaterede Nej, ikke spor, det var der ikke noget snak om Der var ikke nogen snak om det. Ja, hvad tror jeg. De har nok lige kommet i tanker om, hov, han ligger da vist på den øvre grænse, vi må trække ham lidt .. og det har jo egentlig gået godt fra fredag – hvis de har tænkt så langt. Og hvor jeg ikke fik nummer 3 og såellers fremdeles indtil det så begynder, at halte. Ja, Jeg tror, at de er kommet i tanker om, at ”vi må trække ham lidt” Neeej – det er det sådan set ikke. Og jeg tænkte heller ikke på det, den gang, det vil jeg godt være ved, for der regnede jeg med, jeg fik den bedste Jeg regnede med, at jeg fik den bedste behandling. Jeg fik at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle. Hvad du skulle.. Nu, spørger jeg lige din datter, om det samme. Du står jo også som pårørende – og det er lige så vigtigt for dig, at tingene omkring din far, går godt. Hvis du sådan skulle sige med den indlæggelse, hvad vil du som pårørende sige, ”det var nogen af de gode ting”? Var der nogen ting, du tænkte på, at det var rart, at det var i orden? Ja, det er jo også en god ting, at det gik som det skulle. Det var sådan som du forventede det. Det er noget med at blive opereret og så bagefter bliver man hjulpet, får smertestillende, bliver hjulpet op og får mad – er det sådan nogle ting? Var der noget, hvor du tænker, at det var rart at se, at det var i orden for din far? Det var i orden – behandling, men jeg fik hele tiden at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle Ja, der var ingen, der forklarede mig, at nu har vi taget den ene. Der var ingen der forklarede, at de havde taget den ene (pille). Jeg synes faktisk ikke vi sådan direkte kan sige, at der er noget, der var godt, altså decideret godt, fordi som sagt, vi har aldrig haft noget at klage over Jeg synes, at det gik som det skulle Kan ikke sige, at der var noget decideret godt. Vi har aldrig haft noget at klage over Det gik som det skulle Ja, jamen altså i det hele taget synes jeg for så vidt ikke, at der var noget at klage over. Der var for så vidt ikke noget at klage over Altså, det var jo i orden. Tingene var jo i orden (datter græder) (datter græder) lige på nær det, du har fortalt . Hvad så med dig – jeg kan se, at du er påvirket af det, når vi snakker om det. Du har været bekymret for din far. Hvordan følte du dig taget af som pårørende? Følte du dig velkommen og godt taget af? Fik du lov at lufte dine bekymringer i det her? Ja, de 3 dage må have været .. Jeg mener, at det godt, når lægerne de forklarer os Det er godt, at de Ja, og så ved forklarer, hvad man også, hvad der skal ske der kan ske og nå, ja, der kan måske blive smerter bagefter og det der. Og det er jo – jeg kan garantere dig for, at havde jeg fået de 3 ketogan hver dag, så havde der været noget så godt. Ja, ja – helt sikkert. Følte mig helt sikkert godt taget af Nej, altså, der var jo ikke så meget, vi snakkede jo ikke direkte med læge eller noget. Vi kunne jo se, at det gik jo, som det kunne, ikke osse. (stadig med tårer trillende ned ad kinderne) Vi synes jo også, at det var synd, at han skulle ligge og faste og vente og alt det der. Men, øh Vi snakkede jo ikke direkte med læge eller noget. Vi synes, det var synd, at han skulle ligge og faste og vente Det er godt når lægerne forklarer os Så ved man også, hvad der skal ske og der måske kan blive smerter bagefter. Havde jeg fået de 3 ketogan, så havde det været godt For derhjemme – det sidste halve år – har jeg fået lov at tage en ekstra ketogan, de 3 der. Og den 3. tog jeg hver anden dag og der var mange gange, jeg sådan trak det lidt ud – for og overholde fristen her. Og så man så lige pludselig holder den tilbage der, så begynder det altså at gøre ondt. Det er der ikke noget at sige til. De 3 dage, hvor der ikke skete noget, fik I nogen forklaring der? Og der var nogen, der kom og forklarede Jeg var da Gud ske lov så meget ved siden af mig selv, at jeg tænkte ikke så meget over det der. Ja.Det næste, jeg Ja, men det er i Når man lige pludselig holder den (ketogan) tilbage, så begynder det altså at gøre ondt Jamen det var simpelthen, fordi det var akut, der var kommet ind. Man kan sige, men altså han lå jo og havde det godt og det gjorde ikke så forfærdelig ondt. Ja, der kom lægerne og forklarede. Det var som regel der omkring kl.fem, at de tog beslutningen, at du var det ikke i dag. ”Så regner vi med i morgen” Ja, ja – og så gik det ikke sådan. Nej, bare du fik noget mad, når fasten var ophævet. Ventede fordi, det var akut, der var kommet ind. Han havde det godt og det gjorde ikke så forfærdelig ondt (ventetiden) Lægerne kom, ”så regner vi med i morgen” – og så gik det ikke sådan. Var så meget ved Nej, bare du fik siden af mig mad selv, at jeg ikke tænkte over det Det var det første han spurgte om. ”ka jæ så få nog`ma`” 100% sikkert at vil spørge om, hvert fald 100% har du næsten sikkert svaret på – det er det der med, at vi på sygehuset prøver på, at give god besked og at informere Det jeg spørge om, er, hvad er vigtigt for dig at vide noget om TEKNISK FEJL – IKKE MERE PÅ BÅND. sygehuset informerer Interview 3 Kvinde____år. Pårørende tilstede: 1 søn og en datter (deltaget i forløbet) samt 1 hjemmeboende søn (ikke deltaget i forløbet). Udskrevet til aflastning på Bakkegården i Espe. Kommet hjem til egen bolig lige før Jul. Mindre hus ude på landet, hvor pt har boet hele sit voksne liv og nu bor sammen med sin ene søn. Interviewer Patient (Indledning med formål med interview og anonymitet). De første par dage, da vidste jeg jo ikke af noget. Pårørende Kondensering patient De første dage vidste jeg ikke noget (om den nye afdeling og formålet med, at gøre det godt for patienter og pårørende) Hvis du skal tænke på din indlæggelse på den afdeling, du var med din brækkede hofte. Hvad vil sige, var godt? Hvad var godt ved hele forløbet? Det hele? Hvad da du kom lidt til hægterne. Ja, så blev de ved med at love mig, at jeg De blev ved med at love, at jeg nok skulle Kondensering pårørende Nå, okay ja, at blive opereret, der gik nogle dage? Fra torsdag middag til lørdag nat skulle nok komme for. Ja, indtil pigerne de sagde, at (søn) skruede bissen på Ellers så flyttede de mig et andet sted hen. Så blev jeg opereret lørdag nat kl.11 (søn) fra torsdag middag Ja, men det var vel fordi, at jeg havde ikke kunnet tåle det, fik vi at vide bagefter. (søn) nej, det sagde de med det samme på intensiv afdelingen, at din temperatur var kun 31 Så der var der altså en god forklaring på. Ja Ja, 31 – og de var nødt til at have din temperatur op på de 36, før de kunne foretage en forsvarlig operation. (datter) så blev du flyttet fra intensiv, og over på afdelingen og blev lovet, at næste formiddag, skulle hun opereres. (datter) og det blev de ved med at udsætte. Lige pludselig var det ikke akut mere, nu var hun kommet på venteliste. Så blev der om eftermiddagen, det gjorde det ikke, jamen , så blev det om aftenen, det gjorde det heller ikke. Så sagde de, nej, nu kommer hun for i morgen formiddag. Det gjorde hun heller ikke, heller ikke om eftermiddagen. Så komme for Indtil pigerne sagde, at så flyttede de mig et andet sted hen. Så blev jeg opereret Skruede bissen på Kunne ikke tåle operation med det samme (torsdag) De var nødt til at have din temperatur op først. Der blev lovet, at næste formiddag skulle hun opereres Det blev de ved med at udsætte. Lige pludselig var det ikke akut mere. Hun var kommet på venteliste Sygeplejerske sagde, at der kunne gå 3 døgn. Nej, det holder snakkede jeg med en anden sygepl, så sagde hun, nej men der kunne godt gå 3 døgn. Så sagde jeg, nej, mor har været indlagt 3 døgn. Det kunne godt gå 3 døgn endnu hun ikke ud, det klarer mor ikke. Så skete der noget. (søn) Det holder hun ikke ud (datter) det klarer mor ikke. Så lige pludselig, så skete der altså noget. Og så kom du så for lørdag aften. Ja. Hvad så efter, da det var overstået med operationen. Prøv at tænk på, hvad du sådan vil sige, det var noget, der var godt Ja, det var før operationen, men bagefter, da du kom tilbage til den almindelig afdeling og det var overstået. Da flyttede du stue på de dage, du var der Det var noget af det, du var træt af. Var der noget deroppe på den der nye afdeling, du synes, du var glad Det var at I kun Jamen, jeg var jo ikke helt ved mig selv. Jeg var jo i en lukket afdeling, hvor der sad en, en mandlig en, og skrev noget. Han fulgte med mig hele tiden. Han var inde og skulle se.. ja De har jo nok ikke kunnet andet. Det var, at der kun var 2. Ja, i stedet for, Jeg var jo ikke helt mig selv. Var på en lukket afdeling. Der sad en mandlig en og skrev noget. (datter) det du havde mest imod, det var, at du blev flyttet hele tiden. Jeg tror, du var på samtlige stuer oppe på den der nye afdeling. (søn) nej, det ved jeg nu ikke, men 3-4 gange blev du da flyttet stue (datter) du var da træt af det hver gang, at de havde flyttet dig igen. Mor blev flyttet hele tiden. Var på samtlige stuer oppe på den der nye afdeling De har nok ikke kunnet andet Var glad for, at der kun var 2 Du var træt af det hver gang de flyttede dig. var 2 – det var du glad for, det synes du var en rar ting Så det var en god ting – er der andre ting, du vil sige, at det synes du, var noget af det, der var godt? hvis vi havde ligget en 4-5 stykker. Ja, og begge to havde vi jo brækket lårbenet. Sygeplejerskern e de var ualmindelig søde, når vi kaldte på dem – et var de. (datter) du var jo først Da jeg først på, var det K3, ovre på kom derover. Ja, det gamle. det mener I da også? Ja, så de var søde Jamen, de havde Når du siger, de tid til at.. Når vi var søde, prøv spurgte om et sådan at.. eller andet, så havde de tid til at svare os Så havde de tid til Ja, da jeg først at svare, når du kom derover, så spurgte om noget synes jeg, det var upåklageligt Da du først kom Ja, og de kom, over i den nye når vi kaldte på afdeling. Der dem og de hjalp siger du, de os på toilet. havde tid til at snakke, til at svare på dine spørgsmål Så der kom også Ja, det gjorde nogen, når du der kaldte Det er også noget Jo, jeg synes af det, du vil godt nok, når vi fremhæve kaldte, så kunne vi være bange, de glemte at komme. Men vi skulle bare trække i den røde snor, så Så kom der nogen Dem jeg lå sammen med, det var ikke Ja og begge to havde brækket lårbenet Sygeplejerskern e var ualmindelig søde De havde tid til at svare os, når vi spurgte om et eller andet Da jeg først kom derover, var det upåklageligt De kom når vi kaldte på dem og hjalp os. Vi skulle bare trække i den røde snor. Nogen, der ikke kunne hitte den og så sagde altid nogen, der kunne hitte den og så sagde hun, ”trækker du K” Jamen, det gør jeg da. Så trak du i snoren. Er der andre ting, du synes, når du tænker på det, du vil putte på den gode side, at du var glad for, ved at være der? Ja, (datter)Det var nok en stor hjælp for mor, at hun blev lagt ind sammen med I. Vi kunne i hvert fald mærke, at det livede hende op, at det var en hun kunne snakke med. Det gjorde det også Ja, du flytted og Ja, det var det så blev du til sidst og det samme flyttet ind til en, sagde I også. du kunne snakke med – og det var dejligt for dig Det var hun også Det kan vi jo glad for. Er der så ikke, vi kan jo noget, du tænker, ikke ligge ude at det kunne jeg ved vinduet godt have tænkt begge to. (alle mig lidt mere af? griner) Så det er jo ikke noget at fremhæve. Ja, det er rigtigt, det er en dejlig plads, den vinduesplads. Det er det. Du har jo din almindelige sunde holdning til, hvordan mennesker skal være over for hinanden – og den må du gerne bruger her. hun, ”trækker du K” Jamen, det gør jeg da. En stor hjælp at Mor lå sammen med I (medpatient) Hun livede op, der var en at snakke med (spørgsmål om forbedring) Vi kunne jo ikke ligge ved vinduet begge to (griner) (datter) Nu har mor jo aldrig ligget på sygehuset før, så hun har jo ikke rigtig noget at sammenligne med. Hvad det kunne have været Ja, men vi havde det godt. Det havde vi. Selvom vi begge to var vågne flere gange om natten. Men vi kan jo bare sove, når vi bliver gamle Mor har aldrig ligget på sygehuset før og har ikke noget at sammenligne med Vi havde det godt Vi var vågne om natten, men vi kan jo sove, når vi bliver gamle (patienten er over 90) (datter) Det var nok Det var derfor Det skal jeg lige høre om. I forhold til at komme hjem, så siger du, at det blev lovet, at du skulle kunne gå på toilettet og gå i seng selv Det var en aftale? Hvad skete der så? Hvem fik I besked af også derfor, at det var så chokerende, at komme på Bakkegården. (søn) ja, det var noget du var ked af, at komme ud fra sygehuset og så blive flyttet på Bakkegården. Dig og I, i havde..(der tales i munden på hinanden) (datter) De havde jo faktisk lovet dig, at du kom ikke hjem før du kunne gå på toilettet selv og du kunne gå i seng selv. Lige pludselig fik vi jo bare besked på, at nu skulle hun hjem. Og da havde vi altså et hyr med, at Mor skulle ikke hjem, for det kunne hun altså ikke klare (datter) inden hun skulle hjem. (søn) inden hun blev udskrevet. det var så chokerende at komme på Bakkegården Det var overlægen på afdelingen, der lovede os det. Det var overlægen på afdelingen, der lovede os det. Vi besked om, at nu skulle Mor hjem. (datter) der gik lige et par dage, så fik vi besked på, nu skulle Mor altså hjem. (datter) det var overlægen (søn)afdelingssygeplej ersken. (datter) nej, det var også overlægen. (søn) han sagde det ikke direkte (datter) vi havde jo et Fra sygehuset og så blive flytte på Bakkegården De havde lovet, at du ikke kom hjem, før du kunne gå på toilettet. Lige pludselig fik vi besked, at nu skulle hun hjem. Vi havde møde om mandagen og igen om torsdagen. Hun kom hjem 3 dage før end han havde sagt. møde om mandagen og igen om torsdagen (søn) jamen, det var da i hvert fald sådan, at hun kom hjem 3 dage før, som han havde sagt, at hun skulle. Okay – I havde sat tid på i første omgang, at der ville nok gå en 5 dage endnu. Og så blev det 3 dage før, end I havde regnet med. Hvad sagde du til Det var ikke det, K? noget at gøre, når jeg skulle hjem så,… Fik du sagt det, fik du lejlighed til at sige det til nogen ude på sygehuset? At du ikke var tryg ved at komme hjem? Hvis du ville gå med til at komme på Bakkegården Så du blev bedt om, at sige ja tak til, at komme på Bakkegården Hvem havde gennemgået de ting med jer på sygehuset? (datter) du ville ikke hjem, for du kunne godt se, at du ikke klare det. (søn) det er fra sygehuset til Bakkegården, vi snakker om Jo – det snakkede vi om Det ville have mig over på Tingager, men der var ikke plads. Det eneste det var, hvis jeg ville gå med til at komme på Bakkegården Ja, det var det eneste, for de havde ikke plads i Ringe De havde jo så (datter) jeg synes i heller dårlig hvert fald ikke, at plads. Bakkegården fungerede, som de havde lovet os. (søn) overhovedet ikke. De havde sagt ja til mere, end de kunne holde (søn) det var en afdelingssygeplejerske , sådan en lille en. Det var ikke noget at gøre jeg skulle hjem Ja altså til Bakkegården Der var ikke plads på Tingager. Hvis jeg ville gå med til at komme på Bakkegården Bakkegården havde dårlig plads Bakkegården fungerede ikke, som de havde lovet os De havde sagt ja til mere, end de kunne holde Afdelingssygepl ejersken gennem udskrivelsen Det med, hvad der sker, når du kommer til Bakkegården Så fik I gennemgået, hvad det var. med os Ikke mig Og der ville kommer træning Så det blev noget af et chok for jer med Bakkegården Det gik slet ikke, som der var lovet Det må du gerne, for der er ikke nogen, der kan se det. Det var ikke lige sagen Det var bestyrerinden, som jo tilså, jo, jeg så hende én gang og så var hun der ikke. Hun var dagen efter, at jeg blev indlagt der, så kom hun én dag til. Jeg sagde, sig mig, var det ikke bestyrerinden, jeg vil godt snakke med hende. Jeg skal vist ikke sige mere.. Så, den jeg sagde det til: lad dog være at kalde på hende, hun er sur i dag Jeg kom ikke til at snakke med (søn) vi var dernede igen dagen efter. Så pointerede, at hun kunne ikke forstå vores holdning, for det var så godt, så godt. (søn) ja, ja. Hun ville blive trænet lige som på sygehuset. Og der kom én hver dag og det kom der jo ikke der. Efter 14 dage var der ikke engang en plan over det. (datter) ja, det gjorde det. Pointerede, at hun kunne ikke forstå vores holdning, for det var så godt, så godt. Hun ville blive trænet lige så godt som sygehuset. Efter 14 dage var der ikke engang en plan over det. (søn) Slet, slet ikke. (datter) der gik 14 dage, inden der kom en fysioterapeut Der gik 14 dage, inden der kom en fysioterapeut % Bestyrerinden så jeg en gang Jeg vil godt snakke med bestyrerinden. (datter) det gør ikke noget. ”Lad dog være med at kalde på hende – hun er sur i dag” Jeg kom ikke til at snakke med hende mere. Jamen, jeg ville jo have hørt om, hvornår der kom en og trænede med mig og sådan. Jeg mener jo, at bestyrerinden burde have snakket med de forskellige Ja, have ansvar Det hører vi da. for det Nu har jeg kørt taxa i mange år og jeg har været ude for lidt af hvert. Ja, så du ved Jamen, det var (datter) massere dine godt, hvem du de hver dag ben og op og træne. skal gå til Bare lige et par skridt, Og som I fortalte for hun blev jo sat i en mig, før vi tændte kørestol og vi kunne for se, at det her går slet båndoptageren, så ikke var I selv, så var (søn) vi kunne jo se, at dine børn oppe det gik fremad med det og være samme ”fysioterapeuter” og træne med dig Ja, da I først (datter) jeg var derovre begyndte at 3 gange og sige, at der var lovet. Jamen, det træne. kunne de slet ikke Og så var det jer, der trak i trådene forstå, de havde ikke med at sige, at nu fået nogen skulle der træningsplan fra kommer en sygehuset, og det fysioterapeut skulle hun ikke og det havde de ikke på Bakkegården. Hvad ville du gerne have snakket med hende, hvad ville du gerne have sagt Jeg sagde, at det passer ikke, for vi havde fået at vide, der kommer én. Og det gjorde der så også godt nok, men hun kom bare ikke til Mor de første 14 dage. (søn) man er 91 og bliver sat ude på et sidespor – færdig hende Jeg ville have hørt, hvornår der kom en og trænede mig Jeg har kørt taxa i mange år og har været ude for lidt af hvert Mine børn var der hver dag og trænede med mig Hun blev jo sat i en kørestol. Vi kunne se, at det går slet ikke. Vi kunne se, at det gik fremad med det samme (når vi trænede med Mor) Jeg var der 3 gange og sige, at det var lovet. Det kunne de ikke forstå og de havde ikke fået nogen træningsplan fra sygehuset. Jeg sagde, at det passer ikke. Hun kom bare ikke til Mor de første 14 dage. Man er 91 og bliver sat ude på et sidespor – arbejde. (datter) vi havde lidt indtryk af, at det kunne ikke betale sig, hun havde en alder og hun blev sat Men det var jo ikke sådan, at det var lagt op på sygehuset (datter) nej, det var det i hvert fald ikke. Vi havde bare sådan en ting – Mor havde jo sådan en skråskammel på sygehuset og hun havde sit dårlige ben i, ellers kunne hun ikke få ro i det. Sådan en fik hun ikke med på Bakkegården. Så gik vi ind og spurgte på Bakkegården, den første dag, da vi kom derop, om ikke de havde sådan en skammel, for Mor kunne ikke få ro i sit ben. Nej, det havde de ikke. (søn) de vidste slet ikke, hvad vi talte om. (datter) og hvis vi, så måtte vi selv finde ud af, at få sådan en. Nå, men vi fandt ud af, at få en skammel og en pude og fik hendes ben sat lidt op, så hun kunne får ro i det. Da hun så blev flyttet over på den anden afdeling på Bakkegården, så stod der sådan en skammel derovre. Nøjagtig dem samme, som nede på sygehuset. Så bad vi om, da Mor skulle sendes hjem her til Jul, om ikke vi kunne låne den skammel med hjem, til vi fandt en. Det kunne færdig arbejde. Indtryk af, at det kunne ikke betale sig i hendes alder og hun blev sat. (Fortæller om Bakkegårdens manglende støtte og hjælp til Moderen) (Igen et eksempel på ufleksibel adfærd og mangelfuld støtte fra Bakkegården) der ikke være tale om, fordi der kunne jo komme nogen, der skulle bruge den. Jamen kan I så ikke ringe og få den igen, bare Mor lige må låne, lige her i starten. Nej, det kunne det ikke. (datter) vi har jo måttet følge op og gøre noget, for vi har jo ikke kunnet finde sådan en skammel. Vi var også nede på sygehuset, om vi kunne låne en der nede fra, men de havde ikke nogen i depotet. (datter) vi synes, at det var en ualmindelig lækker afdeling, simpelthen. Også det, at der er toilet og bad til hvert værelse. Nu, skal jeg lige høre jer som pårørende – nu prøver lige at vende tilbage til ”hofteafdelingen” . Hvad vil I fremhæve som de gode ting Vi måtte følge op og gøre noget. Vi synes, det var en ualmindelig lækker afdeling (sygehuset G3) Der var toilet og bad til hvert værelse. Ja, til hver person Ja, til jer to (søn) ja, to personer om et. Jeg synes det var pragtfuldt (de fysiske rammer på G3) Jeg synes, det er pragtfuldt. Og skulle vi endelig af sted begge to, så var der et andet ledigt og så fik vi lov, at bruge det Er der andre ting I vil sige, som pårørende, fremhæve som noget, der var godt ved den % (datter) Jeg synes, at de var ualmindelig flinke også. Jeg synes, at de var ualmindelig flinke også. (personalet på G3) Det eneste, vi havde imod, det var, at de ikke kunne forstå, at vi ikke ville acceptere De kunne ikke forstå, at vi ikke ville acceptere Bakkegården. Bakkegården, for det var lige så godt og det var det i hvert fald ikke. Det synes jeg, at de bør vide, at de ikke får træning der. Og det synes jeg, at de bør vide, at det er i hvert fald ikke dertil, at de skal få træning De har jo også alle dem, de har boende der. Så skal de ikke tage nogen ind. Så I var skeptiske på forhånd Så det er omkring udskrivelse, at I kunne have ønsket jer noget bedre – og det med, hvad skal der ske bagefter. Det vi også meget gerne vil på sygehuset, der er, hvis man skal komme sig, når man har været syg, så skal man nødt til selv at gøre en masse. Så er det jo nødvendigt, at Ja Ja, jeg havde da aldrig regnet med at komme så ..(ikke høre). Gravede kartofler op i efteråret og så dratter jeg om på gulvet. (søn) slet ikke (datter) de skal ikke love os det. De skal ikke love os noget (Bakkegården) (datter) ja, for vi havde hørt, at der var ikke fysioterapeut tilknyttet til og derfor havde vi vores frygt for, at hun ville gå i stå. For vores bror kører taxa, og han har aldrig haft nogen kørt til fysioterapeut på Bakkegården, hvorimod han kører til Gislev og til Ringe. Så derfor vidste vi, at det måske kunne blive et problem, og det var så vigtigt, for at Mor kunne fortsætte, så hun kunne komme hjem Ja Ja, udskrivelse kunne være bedre Vi havde hørt, at der ikke var fysioterapeut, så vi havde vores frygt. Jeg gravede kartofler op i efteråret og så dratter jeg om på gulvet. det var jo nærmest os, de orienterede, for Mor var jo dopet meget hen med stærk medicin, Ja, udskrivelse kunne være bedre man ved noget, får god besked med, hvad der er sket Nej, det havde du slet ikke drømt om. Jeg skal lige høre dig ad, fik du noget at vide om, hvad der var sket med dig Da du så skulle til og op og træne, var der så nogen, der fortalte dig om, hvad har man gjort med sådan en hofte, der er brækket Det var lårbenet ja Var der nogen, der fortalte dig om det, at du skulle hjælpe til selv Der kom nogen og hjalp dig op. Ja, det… Det var lårbenet. Lårbenet var brækket Det ved jeg ikke. Folk de snakkede om, hvor meget, jeg skulle hjælpe til selv Nej, det var der ikke. Folk snakkede om, hvor meget jeg skulle hjælpe til selv. Ja, og støttede mig derude. De støttede mig, når jeg skulle op Fik du at vide, hvorfor du blev sat op i stolen, hvorfor øh? De fortalte ikke, at jeg skulle hjælpe selv (på sygehuset) (søn) sagde de ikke, at det var for at undgå blodpropper (datter) nej, det tror jeg ikke, at hun har fået noget at vide om. Det er noget I har fået noget at vide om. (søn)Sagde de ikke, at det var for at undgå blodpropper (datter) Nej, det tror jeg ikke, at hun har fået noget at vide om (søn) Det er noget jeg ved (søn) det er noget, jeg ved Nej, det har de ikke snakket noget om Hvorfor det var (datter) det var jo nærmest os, de orienterede, for Mor var jo dopet meget hen med stærk medicin, hun var meget fraværende i starten Det har jeg hørt Nej, det har de ikke snakket om (det med at undgå blodpropper) Det har jeg hørt vigtigt, at du kom op. så tit, at hvis de bliver opereret, de forskellige.. Så du har hørt det der med, at man bliver jaget ud af sengen. Ja, ja (datter) og det var jo også der, vi havde en frygt, at hvis Mor blev ved med at ligge med det brækkede ben og ikke kom op, hvis hun så skulle ligge 3 dage mere, det kunne vi se, at det går bare ikke. Jeg kan forstå, at du var jo meget frisk inden – når du gravede kartofler op og.. Det skal du da igen Det har jeg da været, ja (datter) til fest og til dans og Så det har du fået at vide, at det er sømmet sammen Det hørte du – hvem hørte du det af? (griner) nå, du hørte det, mens det skete. så tit, at hvis de bliver opereret, de forskellige..(fra naboer, bekendte etc) Har været meget frisk før faldet Nej! (griner). Men hun siger, at jeg skal til at prøve stokken (stokki’) også. Jeg har et barnebarn, der læge, han siger, smid stokki’ væk Mommi, så kommer du til at danse igen. Ja, nej, nej, skidt da med det Det holder nok, når det er sømmet sammen Det hørte jeg Jeg har et barnebarn, der læge, han siger, smid stokki’ væk Mommi, så kommer du til at danse igen. Ja, nej, nej, skidt da med det Da de stod og hamrede ned.(griner) Jeg hørte, at de stod og hamrede (griner) Nu har jeg jo hørt så tit, at de snakker om, at det var frygteligt, hvis det var uheldigt Det var en udlænding, vi kunne ikke snakke med ham. Ham der Det holder nok, når det er sømmet sammen Hvis Mor blev ved med at ligge med det brækkede ben og ikke kom op, hvis hun så skulle ligge 3 dage mere, det kunne vi se, at det går bare ikke. Ja, til fest og til dans bedøvede mig det var ham, at de havde sagt til, at nu gik det altså ikke længere, så kom han der da klokken var elleve. Og sygeplejerske og så sagde han så, ja og blev kørt hen, hvor jeg skulle være. Du mærkede ikke noget, det var en god oplevelse for dig – altså når det nu skulle være, med en rygmarvs – og tænkte, fy for pokker da også. Så mærkede jeg overhovedet ikke noget. Så gik der ikke ret længe, så kom han, det er mig, der skal bedøve dig. Hvordan? Nu har jeg jo hørt så tit, at de snakker om, at det var frygteligt, hvis det var uheldigt med en rygmarvs – og tænkte, fy for pokker da også. Så mærkede jeg overhovedet ikke noget. Ja, det var det. Jeg har altid hørt, at de sagde, at de kunne træffe og være uheldige, dem der skulle bedøve Ja, det gode ved det er jo så bagefter, så er du ikke så tummelumsk i hovedet, når du er bedøvet i rygmarven (Griner) Jeg har altid hørt, at de sagde, at de kunne træffe og være uheldige, dem der skulle bedøve (datter) det ved Mor jo ikke, for hun har jo aldrig prøvet det. det ved Mor jo ikke, for hun har jo aldrig prøvet det. (datter) bare det at komme på sygehuset for Mor, men der var Bare det at komme på sygehuset for Og det sidste spørgsmål – det er omkring udskrivelse – om du følte dig klar, men det har I jo egentlig svaret så godt på – du følte dig ikke klar og der var aftalt andet, end det, der skete Nå, det sagde I., ja. Men hun kom så ud på Bakkegården Så siger jeg mange tak. Det skulle bare være Åhr, kan du dog ikke lægge dig syg, bare i to dage, så kan vi følges ad Hun kom også – ja hun gjorde. jo altså ikke nogen tvivl om, hvad hun skulle (datter) ja, det var som, nu skulle du bare ud. Mor Udskrivelse – det skulle bare være % Medpatient kom også til Bakkegården. ja, det var som, nu skulle du bare ud. Interview 4 Kvinde____år. Pårørende tilstede: jævnaldrende ægtefælle. Udskrevet til aflastning på Vindeby Pilevej, Tåsinge. Stadig på aflastning, da stærke smerter og efterfølgende røntgenkontrol via e.læge har vist, at bruddet er skreddet. Afventer re-operation og er således stoppet med al træning. Interviewer Patient (Indledning med formål med interview og anonymitet). Jeg synes egentlig, at det har været meget godt. Jeg har været tilfreds med det. Pårørende Kondensering Kondensering patient pårørende Jeg synes det har været godt. Jeg har været tilfreds med det. (om den nye afdeling og formålet med, at gøre det godt for patienter og pårørende) Som læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, kan vi have en holdning til, hvad der er godt for patienten. Jeg er her jo for at spørge, hvad har du egentlig synes? Hvad har – hvis der er ting, du vil fremhæve, hvor du synes, at det var godt, det var en god ting Umiddelbart siger du, at det var godt Hvad er det så, der får dig til at sige det Jeg har jo ikke været på sygehuset ret mange gange i mit liv, så det har jeg ikke tænkt over sådan. Ja, det synes jeg Jaa – personalet var flinke og hjælpsomme og alt sådan noget og – læge så jeg jo ikke ret meget. Jeg tror der var en læge inde på stuen et par gange, mens jeg var der, det var det hele Jeg har jo ikke været på sygehuset ret mange gange i mit liv, så det har jeg ikke tænkt over sådan. De var også gode til at kommunikere, sådan med at snakke med dig Personalet var flinke og hjælpsomme. Læge så jeg jo ikke ret meget Jo, jeg snakkede jo meget med sygeplejersken Ja, fordi hun kom på benene Den måde, du blev mødt på og den måde personalet var på, det synes du var rart Nå du bad om noget, eller spurgte efter noget eller ringede.. Ja. Hvis du prøver at tænke på, var der nogen ting, hvor du synes, uh, det kunne have været dejligt, eller det savnede du eller det ville du gerne have haft mere af? Der var ikke nogen situationer, hvor du tænkte, jeg kunne lige Ja, hun kunne komme før – nej, ikke komme før hjem, for det var jo lige fedt. Men altså alt det, hun kunne, som jeg ikke kunne. Og jeg synes jo hun burde være – hun var jo ældre end mig og hun burde, jeg burde have det bedre Det synes jeg altså var pænt, de var venlige og hjælpsomme og alt sådan noget, det var de. Ja, så kom de. Og familien, de blev også godt behandlet, det gjorde de. Altså de var søde og flinke Ja, og du snakkede med den, der lå ved siden af dig – så var det, vi var lidt misundelige på hende Jeg snakkede meget med sygeplejersken du snakkede med den, der lå ved siden af dig. Vi var lidt misundelige på hende Alt det, hun kunne, som jeg ikke kunne. Hun var jo ældre end mig og hun burde, jeg burde have det bedre De var venlige og hjælpsomme. Jeg prøver sådan at holde trådene ude, for jeg har været indlagt 3 gange her hen over året – så kan jeg hurtigt sådan komme til at blande det lidt sammen. Familien blev også godt behandlet Det har jeg slet ikke tænkt over (forbedringer?) Det har jeg slet ikke tænkt over Det synes jeg ikke. Jeg var i det store og hele godt tilfreds. Både med Jeg var i det store og hele godt tilfreds. Både med personalet % have brugt… De havde ro med sig, når de var hos dig Ja, personalet og forplejning og det hele. Nej, jeg synes ikke, der var noget….ikke noget at, nej, det har jeg jo heller aldrig snakket om. Så kunne man jo godt have beklaget sig til sin familie, hvis der havde været noget. Man kan godt fornemme lidt på sygehuset – altså de har meget travlt, ikke Ja, det var der. Men Ja.. det er da ikke sådan, at man føler sig dårlig fordi man ringer efter dem, fordi, kan de nu nå det. Bestemt ikke. De var altid venlige. Ja, det havde de. Og jeg skulle bare tage den med ro. Og de kunne komme 2, hvis jeg ikke kunne komme op ved en’s hjælp og sådan noget. Og det er jo rart at mærke. Ja, og når man sådan er opereret i låret, man kommer ud at sidde på toilettet, altså. Hvis ikke en kunne få mig op, så kom der to. Og de var søde og flinke, når jeg sagde, det kan jeg altså ikke, det der, så en hånd under balden og så løftede de mig. Altså det synes jeg, og forplejning og det hele. Man kan godt fornemme, at de har meget travlt Man føler sig ikke dårlig fordi man ringer efter dem, bestemt ikke. De var altid venlige. Og jeg skulle bare tage den med ro. Og de kunne komme 2, hvis jeg ikke kunne komme op ved en’s hjælp og sådan noget. Og det er jo rart at mærke. Hvis ikke en kunne få mig op, så kom der to. Og de var søde og flinke, når jeg sagde, det kan jeg altså ikke, det der, så en hånd under balden og så løftede de mig. Når du siger, de var meget venlige, så er det, som jeg hører dig, så er det noget med at de lyttede til dig Når du sagde, det kan jeg ikke, så.. Grundlæggende blev der lyttet til dig Ja Nej, det er det ikke Det var en enkelt gang det gik.. de var meget venlige Ja, det gjorde de Så blev det hørt, der var ikke noget med, næh, det kan du godt, om bare. Så blev det hørt, der var ikke noget med, næh, det kan du godt. Der var jo en enkelt, jeg var lidt fortørnet på, men så var man jo bare glad, når det ikke var hende, der kom. Ja, det her med, lad være og skab dig og jeg vil ikke have dårlig ryg for din skyld - så sagde jeg, ved du hvad, gå din vej, sagde jeg, det skal du heller ikke have. Men hun blev selvfølgelig og vi fandt da også ud af det. Der var jo en enkelt, jeg var lidt fortørnet på, men så var man jo bare glad, når det ikke var hende, der kom. Ja, det her med, lad være og skab dig og jeg vil ikke have dårlig ryg for din skyld Men det er jo sådan et svar, der ikke er rart, når man sidder og har ondt Det kan du godt glemme om, det der, du kan bare rejse dig – det kan jeg altså ikke. Nå men, jeg vil ikke have dårlig ryg for din skyld. Det var sådan en enkelt gang Ja, så, ellers så synes jeg, at de stort set var flinke og søde alle Det skal du heller ikke have, så gå din vej. Men hun blev selvfølgelig og vi fandt da også ud af det. Men det er jo sådan et svar, der ikke er rart, når man sidder og har ondt Det kan du godt glemme om, det der, du kan bare rejse dig – det kan jeg altså ikke. (ikke høre det) Jeg synes, at de stort set var flinke og søde alle sammen. sammen. Og altid i godt humør, også, og man fik lidt historier og et grin indimellem – det var godt Hvis jeg nu spørger dig som pårørende, er der nogen ting, du gerne vil fremhæve, var godt ved at komme og besøge din kone på den afdeling? Noget du tænkte, det var godt de gjorde Ja, det var ikke så rart. Her kom du som pårørende. Følte du dig velkommen Nu, er det lige den afdeling. Det var..du blev da også budt kaffe en gang imellem, når du var der, gjorde du ikke? Nå, nej vi hentede det selv. Når der kom Røde Kors. De gjorde det godt, synes jeg Og der kom Røde Ja, og kunne skifte Kors damer, siger vand på vores du. blomster og også somme tider servere kaffe for os om eftermiddagen. Så det gik fint, synes jeg. De har da nok at se til, det er jeg godt klar over. Ja, det er jo det, vi er der for. Var der nogen ting, du savnede? Som pårørende Du følte dig også Og altid i godt humør, Ja, men altså. Det var jo, at A befandt sig så godt. Ellers så…jeg kender det jo ud og ind derovre, for jeg har ligget for sådan noget vandladningsbesvær – og det var ikke særlig vellykket. Det var om igen to gange. Ja, ja og og ..Jo i Synes at Svendborg det taget, synes jeg, sygehus er at Svendborg udmærket Sygehus, det er udmærket. Du blev da budt kaffe, når du var der. Ja, men altså. Det var jo, at A befandt sig så godt. Jo, det er jo også fint. Jo jo Det var jo også fint. (Røde Kors) Nå, nej vi hentede det selv. Når der kom Røde Kors Ja, og kunne skifte vand på vores blomster og også somme tider servere kaffe for os om eftermiddagen.(Røde Kors) Peronalet har da nok at se til, Det var der faktisk ikke. JA. Det er måske en Faktisk ikke noget, jeg savnede En mærkelig godt behandlet mærkelig ting, men der var jo også en dejlig udsigt, og A havde sådan en fin plads der. Det er ikke en mærkelig ting. Det er meget betydningsfuldt, det er godt, du fremhæver det, fordi det er også vigtigt. Min kone kunne følge meget med i – ja, vi har selv haft båd i mange år. Hun har ikke været særlig interesseret i at sejle, men fulgte meget med i det – i det, der foregik nede på Sundet Ja, det var jo lige op til Jul, hvor det hele var illumineret Ja, det er Ja, det er det, det er fantastisk et godt sted. Og så tænk hvis alt det der bliver spoleret, fordi det skal lukkes Nu må vi se. Men Ja, jeg blev det gør noget ved interviewet af én. Når man Fyens Stiftidende i igennem sådan en mandags, nej, omgang, skal tirsdag var det – man lige have ude på Svendborg mod på at Sygehus. Så er der komme i gang en nevø til mig, der igen og så er det har ringet, at det altså rart, at der var i i dag. Og det er gode var også med, omgivelser noget med sygehuset. Du er da vældig i Ja, så var det, da vælten jeg hørte, at du også skulle komme. Jamen du gode Gud, det bliver næsten for meget. Ja. Jamen det er jo at Noget af det man vide, hvordan det på denne afdeling ser ud for mig. Om det går som det og på sygehuset gerne vil lægge skal. Ikke. vægt på, det er jo Jeg har jo spurgt, at, der er en god dialog og især, at hver, ja, er det man informerer normalt, at folk har ting, men der var jo også en dejlig udsigt, og A havde sådan en fin plads der. Fulgte med i det, der foregik på sundet Lige op til Jul, hvor det hele var illumineret. Tænk hvis alt det der bliver spoleret, fordi det skal lukkes % % Det er godt at vide, hvordan det ser ud for mig. Om det går som det skal. Jeg har spurgt, om det er normalt, at folk har det sådan. godt. Det er vigtigt. Hvad tænker du med det forløb, du har været igennem. Hvad er vigtigt for dig som patient at vide? det sådan. Jeg kan jo ikke være det eneste menneske, der har brækket et lårhalsben, vel da. Og hvor længe er de om at komme sig, eller også for at man skal opdage – jamen, er du hysterisk med at det gør ondt eller hvad. Men det er jo individuelt, som de jo også siger Ja, ja det gjorde jeg faktisk Fik du svar på de ting, du har rejst meget relevante spørgsmål Hvem fortalte dig Ja, men hvad, nu om disse ting kan jeg dårligt huske navnene. Der var mange søde sygeplejersker Det var Ja, der var jo rigtige sygeplejerskerne? sygeplejersker og så var der SSA’er. Det var mest dem, der var der om aftenen Der fik du Ja, når jeg gerne forklaringer på, ville havde noget at hvad er normalt vide. Det synes jeg. osv Hvorfor jeg skulle have blodtransfusioner. Det fik du også besked om Jeg har jo mistet lidt, der under – og sådan noget – det var den slags. Ja, det gjrode jeg, det var der ikke noget med. At de synes, at det forstår du ikke alligevel. Den fornemmelse kan man godt sommetider få, at man bliver Om hvor længe er de om at komme sig. Er du hysterisk med at det gør ondt eller hvad. Men det er jo individuelt, som de siger Jeg fik svar på spørgsmålene. Der var mange søde sygeplejersker Rigtige sygeplejersker og så var der SSA’er. Det var mest dem, der var der om aftenen Jeg fik noget at vide, når jeg ville have det. Jeg fik besked. Man kan godt få fornemmelsen af at blive affærdiget. Det var der ikke noget med. Du fik forklaring på både, hvad der var sket med dig under operationen og hvorfor du skulle op og træne Var der nogen, der snakkede om kost, at man skulle have godt at spise affærdiget, ikke. Men det var der ikke noget med Ja, og alt det her og hvor vigtigt det var, at holde sig i gang og sådan noget. Det ved vi jo sådan set godt, men tænker jo ikke over det i dagligdagen. Da går man jo bare. Alt det med hvor vigtigt det var, at holde sig i gang og sådan noget. Så er man pludselig så meget afhængig af andre mennesker. Det er svært. Så er man pludselig så meget afhængig af andre mennesker. Det er svært. Ja, men det var der jo meget af, at man skulle altså spise og drikke noget, der var sundt og energigivende og alt det her. Man skulle altså spise og drikke noget, der var sundt og energigivende og alt det her. Men, jo jeg synes da også at maden og forplejningen, det var godt, ja. Fik du som pårørende – her har man også brug for at få noget at vide. Fik du det at vide, du havde brug for? Det var nok ikke så meget. Jeg havde måske heller ikke brug for så meget Det er jo det, men vi tror jo altid, når vi kommer på sygehuset, jamen så går det bare sin gang, ikke og så – skal man hjem og så er det hele i orden Fik ikke så meget at vide som pårørende. Havde nok heller ikke brug for så meget Man tror at det bare går sin gang, så skal man hjem og så er alt i orden. Ja, der er selvfølgelig pårørende, der ikke sådan kan snakke med deres og sådan, og så må de jo Jeg kunne jo snakke med min kone spørge personalet. Men jeg kunne jo snakke med min kone Ja, det gjorde jeg jo Ja, for du spurte din kone, har de sagt noget, er der noget nyt Ja, så snakker man jo med hinanden Havde I en samtale, med personalet, hvor I begge var der. Sådan en fælles snak? Jamen jeg har jo ikke sådan været væk, at jeg ikke har kunnet følge med i nogen ting Ja, det gør man jo De siger jo ikke noget, uden det er meget nære slægtninge. Men vi har jo ikke været alvorligt syge, det her er jo et hændeligt uheld, ikke Det var der jo et par gange med en læge – det var vel hvad der videre skulle ske med mig. Jeg har jo så en datter og en svigerdatter der er sosu assistenter – og min datter der, hun var med til den samtale. Og det var bl.a hende, der sørgede for, at jeg kom herover på aflastning. Og så kom der jo en visitator, så derfor kom jeg herover. Fordi hun mente, at det var for meget for mig at komme hjem og at min Jeg har jo ikke sådan været væk, at jeg ikke har kunnet følge med i nogen ting ….(ikke høre)Hvis det var nogen, der var alvorligt syge, så var det mere nødvendigt Hvis det alvorligt syge, så var det mere nødvendigt De siger jo ikke noget, uden det er meget nære slægtninge. Et par gange samtale med en læge om hvad der skulle ske. Min datter var med til den samtale. Det var hende, der sørgede for, at jeg kom på aflastning. Der kom en visitator, så derfor kom jeg herover (aflastning). Det var for meget for mig at komme hjem og at min mand han ikke kunne klare det mand han ikke kunne klare det helt alene. Nej, det er det ikke, det er ikke sjovt. Det var så din datter, der var med til sådan en samtale Selvfølgelig kan jeg få hjælp, men du ved jo, så skal man tisse i løbet af dagen og det er jo ikke sjovt at skulle ringe, bare for at skulle på WC og tisse. Ja, det var hende, der stod for det. Hun kunne nemlig ikke komme i dag. Det var min datter, der stod for det. Hun kunne ikke komme i dag. Men jeg synes at jeg har ikke diskuteret opholdet med dem bagefter. Andet end jeg synes, at det har da kørt godt. Jeg synes, at det har kørt godt. Børnene har fået det at vide, de ville, hvis de har snakket med en sygepl. Børnene har været søde til at komme og de har fået det, at vide, de ville, hvis de har snakket med en sygeplejerske (ikke høre – noget om aflastningsplads) Ja, det var jo om de kunne finde en aflastningsplads og hvor meget, jeg kunne selv. Det var jo netop det. Og så var det inden jeg skulle herover. Så var jeg jo nede og blive røntgenfotograferet. Der sagde de, at det sad ikke helt som det skulle, men det skulle jo være noget, der var godt Samtalen var om de kunne finde en aflastningsplads og hvor meget, jeg kunne selv. Røntgenfoto viste, at det sad ikke helt som det skulle, men det skulle være noget, der var godt nok og kunne holde. (pt venter på reoperation) Inden det er konstateret at nok og kunne holde. Jeg kan ikke huske, hvad den læge hed. Det er jo også lige fedt. I hvert fald, så er der så gået fra før Jul og så til nu At det ikke % En læge sagde jo egentlig, at om en 3-6 måneder, da ville det være i orden Ja, så var det hele OK. Altså om nogen uger, så gik det meget bedre. Og det er jo så bare det, det ikke gjorde. Der til samtalen, Der var jo noget hvor din datter med 3-6 uger og så var tilstede og var det meget bedre læge og dig – – og så skulle jeg talte I om ikke have været ind problemerne inden hen sidst i marts eller i april, nu kan jeg ikke huske det til kontrol Og det er jo så det at jeg har fået nu, fordi det ikke gik godt Til samtalen, Ja, det gjorde der. hvor din datter Ja. Og så kom hun ikke mente, at det også en der hed gik med at du Lene B – tror jeg – kom hjem og du og var med til skulle i aflastning samtalen. – det blev der Da ved jeg ikke om lyttet til du var med, eller det bare var L (datteren), der var der. Ja, hun er på alderro Der har i så Ja, det synes jeg, planlagt for jeg havde jo. De udskrivelsen, på gjorde jo ikke mere det møde der. ved mig, jeg lå der Var du klar, følte bare og var jo Læge sagde, at om 3-6 måneder ville det være i orden. Og det er jo så bare det, det ikke gjorde. Der var jo noget med 3-6 uger og så var det meget bedre. I marts eller april skulle jeg have været til kontrol Det gik ikke godt. Vores datter der, hun sidder og styrer dem, der kører ud der i, hvad hedder det, afdeling Vest. Der blev lyttet til min datter til samtalen. Jeg synes jeg var klar til udskrivelse, for de gjorde jo ikke mere ved mig. (fortæller at datteren arbejder inden for hjemmeplejen) du dig klar til at blive udskrevet Nej, det er kommunen. Så – du var tryg ved at skulle hjem? Ja, ved at skulle herover begyndt at gå. Jeg fik også den her talerstol med herover, men den kom retur 2 dage efter. Så er det, at jeg har brækket skulderen også jo, så jeg hang jo hele tiden på min venstre skulder – og det kan du godt se, har været hård ved de muskler her. Jeg havde jo ondt alle steder næsten. Men det går da bedre med skuldrene nu – men jeg kan ikke bruge den arm, som jeg kunne før. Det kommer vel nok, når det bliver helt groet ordentlig sammen og jeg kan begynde at tåle at få den op. Ja, jeg vil nok sige, at jeg synes, de er karrige, når man siger, at det er midlertidigt hjælp, så kan jeg f.eks ikke få håndtag op på badeværelset. Hvis jeg nu var – sådan var jeg nødt til at have det, for jeg kunne ikke klare mig uden, så må det jo op. Jeg kan ikke huske hvad mere der var. Men skidt med det, det går alligevel Ja, ved at skulle herover Ja, det var jeg. Nej, jeg tror ikke jeg havde været, jeg havde nok ikke Jeg fik den her talerstol. Så er det, at jeg har brækket skulderen også jo, så jeg hang jo hele tiden på min venstre skulder ….(ikke høre) sat i gang med at der skal komme en håndværker, men det er ikke noget, vi selv skal betale Det går bedre med skulderen nu De er karrige, når man siger, at det er midlertidigt hjælp, så kan jeg f.eks ikke få håndtag op på badeværelset. Jeg var nødt til at have det, for jeg kunne ikke klare mig uden. % Tryg ved at skulle herover (aflastning) Nok ikke været særlig tryg ved at skulle være hjemme i huset. % Følte du, at du var en del af den beslutning? Var du med i den? Det var den gode beslutning Ja, og det hospitalet sagde, at du ville få her (nu ved jeg godt, at tingene er gået anderledes), træning osv, er det også det, du har oplevet, at du har fået? Du kunne ikke, nej, men det de lovede dig – det var også det du fik Tingene passede sammen Så var det så bare en streg i regningen, at du ikke kunne Så dine forventninger. Ja, Så slukker vi. (så drak vi kaffe) været særlig tryg ved at skulle være hjemme i huset. Ja, det synes jeg. Jeg var glad for det, Det var jeg, så jo det var godt Ja, det mener jeg. Det ville jeg ønske, at alle mennesker kunne få, som var blevet opereret for et eller andet og så have tid til at sunde sig. De er meget søde og flinke herovre Ja, ja. Det kunne jeg have fået meget mere og jeg kunne være blevet kørt over på træningscenter og det, jeg kunne få meget mere. Det var bare, at jeg kunne mærke, jeg ikke kunne holde til det. Ja, det har jeg kunnet få – i hvert fald Ja, det gjorde det. Ja, at jeg ikke kunne tage nok imod, for de har kunnet give meget mere, end jeg har kunne få Ja, der er i hvert fald indfriet Vil du ikke have en kop kaffe. Kan du ikke lige hente en kop kaffe til os Synes jeg var en del af beslutningen, jeg var glad for det (udskrivelse) Ville ønske, at alle mennesker kunne få, som var blevet opereret for et eller andet og så have tid til at sunde sig ( få aflastningsophold) De er meget søde og flinke herovre (aflast) Ja, ja, jeg kunne have fået meget mere træning, kunne være kørt over på træningscenter. Jeg kunne ikke holde til det. Kunne i hvert fald få den lovede træning Tingene passede sammen De har kunnet give meget mere, end jeg har kunnet tage imod. Mine forventninger er i hvert fald indfriet % % Interview 5 Kvinde____år. Pårørende tilstede: lykkedes ikke. Udskrevet til aflastning på Bakkegården. Herfra til hjemmet kort før Jul. Indlægges i starten af januar på medicinsk afdeling med infektion. Udskrives nu atter til Bakkegården. Vil meget nødig hjem – ønsker en plejebolig. Interviewer Patient (Indledning med formål med interview og anonymitet). Hvad det angår, da blev vi passet og plejet i alle ender og kanter, så det var virkelig godt. Vi havde ikke noget at klage over. (om den nye afdeling og formålet med, at gøre det godt for patienter og pårørende) Pårørende Kondensering patient Vi blev passet og plejet i alle ender og kanter, så det var virkelig godt. Vi havde ikke noget at klage over. Det jeg gerne vil spørge om, det er, hvad du synes, der var godt, ved at ligge på den afdeling? Det var hverken med plejning eller med mad eller med noget som helst Du synes, at I Ja, det gjorde vi. blev passet i alle Det blev jeg da i ender og kanter hvert fald og om andre, så synes det, det.. Nej, men nu Som jeg siger, siger du, hvad du det kan vi jo ikke synes blive enige om, Det er jo så forskelligt. De gør alt og det, Men når du synes, du bliver de gør, det er passet i alle virkelig godt. Og ender og kanter, når vi spørger hvad er det så for dem om noget og ting, personalet beder dem om gør? Som du noget, så får vi et synes er rart og ”ja” og et godt? ordentligt svar og så bliver vi hjulpen. Så, der det Ikke noget at klage over med plejning, mad eller noget som helst. Vi blev passet i alle ender og kanter. Det synes jeg. Det er jo forskelligt. Når vi spørger dem om noget og beder dem om noget, så får vi et ”ja” og et ordentligt svar og så bliver vi hjulpen. Sommetider siger de, at det Pårørende ikke tilstede. Ja Ja, der kommer mange forskellige mennesker Det du lægger vægt på, det er det, med at blive hjulpet og at der bliver talt pænt og ordentligt, som du siger sommetider, de siger, det varer lige et øjeblik. Men de kan jo ikke være allesteder på en gang jo. Der er jo også enkelte mennesker imellem, ikke sandt, det skal være, når de kalder Det kan nu engang ikke hjælpe. Der er jo flere end os selv, der skal hjælpes. Så meget har jeg dog. Hvad var det, der var en, der sagde, der lå her, ”jeg fejler ikk noget, men jeg har da min gode forstand” (griner) Jeg tænkte, hvad er det dog, hun siger. Så var hun ude af stuen. ”jeg fejler ikke noget, men jeg har min fulde forstand” Ja, det gør der, det gør der virkelig Ja, det gør der. Når vi spørger om noget, så får vi et ordentligt svar. Ikke sandt. Ja, og hvis det varer et øjeblik inden de kommer, så siger de, ”undskyld, det varer et varer et øjeblik. Men de kan jo ikke være alle steder på en gang. % Det kan nu engang ikke hjælpe. Der er jo flere end os selv, der skal hjælpes % (oplevelse med en medpt) % (kommenterer oplevelse om med patient) Der kommer virkelig mange forskellige mennesker Når vi spørger om noget, så får vi et ordentligt svar. Det er ikke sådan, at vi skal råbe og gale. Hvis det varer et øjeblik, så Så det var nogen gode ting Ja, det er klart, det er også vigtigt. Var der nogen ting, du tænkte, åh, det kunne du godt have brugt lidt mere af? Det skulle være bedre? øjeblik” og så kommer de godt nok igen. Det er ikke sådan, at vi skal råbe og gale. Det er altså gode ting Så vil jeg så også vende om og sige, det er ligesom man selv er indstillet Nej, det er ærlig og oprigtig talt. Som jeg siger, man ligger jo her og ingenting kan, så er man nødt til at nøjes med det, at andre kan og vil give os. Det kan ikke hjælpe, at vi siger, at det vil vi ikke have og det skal være sådan og sådan Nu havde du jo brækket lårbenet og så skal man jo nogen ting. Man skal ud af sengen, man skal træne og..hvordan gik det? Hvem hjalp dig? Ikke sådan med navne Fik du en forklaring på – med træning og hvorfor, du skulle ud af sengen så hurtigt Det gik godt. Nu kan jeg gå. Jeg kan selv gå ud af sengen. Ja, det kan jeg ikke svare på Det gjorde sygehjælperne eller hvem, der nu var, ikke sandt Ja, det var jo for at jeg ikke skulle komme til og, at vi skulle blive til at blive fast, så jeg ikke kunne kommer de igen. Det er altså gode ting Så vil jeg så også vende om og sige, det er ligesom man selv er indstillet Nej, det er ærlig og oprigtig talt. Som jeg siger, man ligger jo her og ingenting kan, så er man nødt til at nøjes med det, at andre kan og vil give os. Det kan ikke hjælpe, at vi siger, at det vil vi ikke have og det skal være sådan og sådan Det gik godt. Nu kan jeg gå. Jeg kan selv gå ud af sengen. Sygehjælperne hjalp mig Jeg skulle prøve at komme ud af sengen, så hurtigt som muligt. For at jeg ikke og..- var der nogen, der fortalte om, hvorfor det var vigtigt Så det var du forberedt på? bevæge mig, derfor skulle jeg jo prøve så hurtigt som muligt. De sagde godt nok, at det gør jo ondt at begynde med. Så siger jeg, jamen det er der jo ikke noget at gøre ved. Ja, det var jeg forberedt på Sådan noget, det skal forberedes Ja, så det fik du Ja, og det er det besked om, at det jo stadigvæk var lidt streng, men det var nødvendigt Ja, det er det Der er meget, jeg gerne vil, men jeg kan overhovedet ikke. Og træning, fik Ja, fik at vide, at du også at vide, jeg skulle gå og hvad der skulle så skulle jeg ske der – med sidde – der var jo træningen en fysioterapeut her og hjælpe mig. Og hjælpe dig Ja, sådan med forskellige ting. Finde en rollator og gå med og den har jeg stadigvæk. Ja, den er altså hjemme, men den regner jeg med, at sønnen kommer med – når jeg skal på Bakkegården Med din rollator Ja, med alt, hvad jeg skal bruge. Jeg har heller ikke noget overtøj Til det med, at Ja, det siger de jo skulle komme til at blive fast, så jeg ikke kunne bevæge mig. De sagde, at det gør ondt at begynde med. Så siger jeg, jamen det er der jo ikke noget at gøre ved. Det var jeg forberedt på Sådan noget, det skal forberedes Det er stadig lidt strengt. Der er meget, jeg gerne vil, men jeg kan overhovedet ikke. Ja, fik at vide, at jeg skulle gå og så skulle jeg sidde – der var jo en fysioterapeut her og hjælpe mig. De fandt en rollator at gå med og den har jeg stadigvæk. % Ja, det siger de jo det var vigtigt, at komme ud af sengen, at det var vigtigt at træne, var der også nogen, der snakkede om, at det var vigtigt at spise godt Og du fik at vide, at det var vigtigt Fik du protein juice og sådan noget Fik du noget på skrift. Fik du noget information? Ikke på skrift Hvad med din søn – fik han besked også? altid (griner) men vi kan jo ikke spise mere, end vi kan. Nu er jeg jo ikke storspisende og så. Men det vi får, det er godt altid (griner) men vi kan jo ikke spise mere, end vi kan. Ja Fik at vide, at det var vigtigt. Også det, ja Fik proterin juice og sådan noget. Nej Fik ikke noget på skrift. Nej Ja, det tror jeg nok, at han gjorde. Min søn fik besked. Kan du huske, om I var til sådan et møde, hvor der både var dig, din søn, læge og sygeplejerske Det var der, ja, hvad skete der på det møde? Ja, det var der Der var et møde. Kan du huske, hvad i snakkede om? Tror du I snakkede om udskrivelse? Ja, det eneste, der skete, jeg tror, sønnen han sat i vinduet og lænede sig ind på sengen. Hvor jeg selv var, det ved jeg ikke, men jeg var da i nærheden. Og så snakkede vi sammen, vi tre og så var det overstået Nej, det kan jeg ikke, for det er så længe siden (griner) Det ved jeg ikke, for det er så længe, længe siden, at de har Nu er jeg jo ikke storspisende Så snakkede vi sammen, vi tre og så var det overstået Kan ikke huske, hvad vi snakkede om % Da du så skulle udskrives – var du så klar til det? Og du kom til Bakkegården – fra sygehuset Hvem havde besluttet, at du skulle til Bakkegården? Hvem havde bestemt det? Var du enig Vi håber, din søn kommer med det. Ja, så kommer han først i aften Er der flere ting, du kan huske, om den afdeling, det vil du godt lige fortælle foretaget den Det vil jeg ikke sige, for jeg kan jo ikke klare mig selv, derhjemme. Og der er ikke nogen i nærheden Ja, det gjorde jeg –og det skal jeg jo så igen Mon ikke det er sygehuset, der har det. Ellers ved jeg ikke. Åhr – det er ikke et sted, jeg sådan, Det er da sådan et kedeligt sted – hvad skal vi lave der. Det er som jeg siger, jeg kan lige så godt sidde her i min stol og ligge i min seng, som det passer mig. Så det.. Nu ved jeg, at jeg skal derover i dag, men jeg har hverken strømper eller noget som helst. Jeg kommer jo til at fryse, som jeg ved ikke hvad Det gør han ikke før aften, for han har arbejde i Fredericia. Ja, så kommer han ud på Bakkegården. Det har han lige sagt. Jamen det er, at jeg havde det godt. Og dem, jeg lå sammen med var venlige (Klar til udskrivelse) Det vil jeg ikke sige, for jeg kan jo ikke klare mig selv, derhjemme. Jeg kom til Bakkegården Det har sygehuset nok besluttet Det er da sådan et kedeligt sted – hvad skal vi lave der. Jeg kan lige så godt sidde i min stol og ligge i min seng. % % Jeg havde det godt. Dem jeg lå sammen med var og til at snakke med . Det var ikke sådan, at ”nu går de, og så er der fred og ro”. Vi snakkede bare videre. Så vil jeg sige tak venlige og rare at snakke med. Bilag 4: Kategorisering af interview Patient domæne: Oplevelse af mødet med afdeling G3 - fortællinger om mødet: Der har aldrig været noget, når A han har været på sygehuset – og kritisere på – aldrig! Aldrig noget at kritisere på! Det var den eneste ulempe. Den faste (ordination fra egen læge) smertebehandling blev ændret/reduceret uden pt og pårørendes medvirken. De må have kunnet se alt det, du fik i journalen. Synes ikke det var nødvendigt, at han skulle ligge der og blive sur og arrig. Læger og sygeplejersker derhjemme har jo sagt, at du bliver nødt til at tage, hvad du har behov for. Er det ikke bedre, end at ligge og have ondt Nej, ikke når jeg fik smertestillende, når jeg havde behov for det Det var noget jeg selv konstaterede Når man lige pludselig holder den (ketogan) tilbage, så begynder det altså at gøre ondt Neeej – det er det sådan set ikke. Og jeg tænkte heller ikke på det, den gang, det vil jeg godt være ved, for der regnede jeg med, jeg fik den bedste behandling, men jeg fik hele tiden at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle Ventetid på operation De blev ved med at love, at jeg nok skulle komme for Indtil pigerne sagde, at så flyttede de mig et andet sted hen. Så blev jeg opereret Så blev der om eftermiddagen, det gjorde det ikke, jamen , så blev det om aftenen, det gjorde det heller ikke. Så sagde de, nej, nu kommer hun for i morgen formiddag. Det gjorde hun heller ikke, heller ikke om eftermiddagen. Så snakkede jeg med en anden sygepl, så sagde hun, nej men der kunne godt gå 3 døgn. Så sagde jeg, nej, mor har været indlagt 3 døgn. Det kunne godt gå 3 døgn endnu (søn) Det holder hun ikke ud (datter) det klarer mor ikke. Indsats efter udskrivelse. Det var derfor det var så chokerende at komme på Bakkegården Fra sygehuset og så blive flytte på Bakkegården Bakkegården fungerede ikke, som de havde lovet os Hun ville blive trænet lige så godt som sygehuset. Efter 14 dage var der ikke engang en plan over det. Mine børn var der hver dag og trænede med mig Hun blev jo sat i en kørestol. Vi kunne se, at det går slet ikke. Man er 91 og bliver sat ude på et sidespor – færdig arbejde. Indtryk af, at det kunne ikke betale sig i hendes alder og hun blev sat. Når det ikke går fremad efter operationen. (ovenstående suppleret med 2 større fortællinger om Bakkegårdens mangelfulde indsats) Jamen det er jo at vide, hvordan det ser ud for mig. Om det går som det skal. Ikke. Jeg har jo spurgt, hver, ja, er det normalt, at folk har det sådan. Jeg kan jo ikke være det eneste menneske, der har brækket et lårhalsben, vel da. Og hvor længe er de om at komme sig, eller også for at man skal opdage – jamen, er du hysterisk med at det gør ondt eller hvad. Men det er jo individuelt, som de jo også siger Der var jo noget med 3-6 uger og så var det meget bedre. Røntgenfoto viste, at det sad ikke helt som det skulle, men det skulle være noget, der var godt nok og kunne holde. Indsats efter udskrivelse (pt venter på re-operation) Og det er jo så bare det, det ikke gjorde I marts eller april skulle jeg have været til kontrol Ville ønske, at alle mennesker kunne få, som var blevet opereret for et eller andet og så have tid til at sunde sig ( få aflastningsophold) Ja, ja, jeg kunne have fået meget mere træning, kunne være kørt over på træningscenter. Jeg kunne ikke holde til det. Ja, ja, jeg kunne have fået meget mere træning, kunne være kørt over på træningscenter. Man er nødt til at nøjes med, hvad andre kan give en. Jeg kunne ikke holde til det. Det kan nu engang ikke hjælpe. Der er jo flere end os selv, der skal hjælpes Jeg synes det har været godt. Jeg har været tilfreds med det Nej, det er ærlig og oprigtig talt. Som jeg siger, man ligger jo her og ingenting kan, så er man nødt til at nøjes med det, at andre kan og vil give os. Det kan ikke hjælpe, at vi siger, at det vil vi ikke have og det skal være sådan og sådan Det er da sådan et kedeligt sted – hvad skal vi lave der. Jeg kan lige så godt sidde i min stol og ligge i min seng. Indsats efter udskrivelse. Patient-personale domæne: Forholdet/relationen mellem patient og personale. (Datter)Nej, altså, der var jo ikke så meget, vi snakkede jo ikke direkte med læge eller noget. Vi kunne jo se, at det gik jo, som det kunne, ikke osse. (stadig med tårer trillende ned ad kinderne) Vi synes jo også, at det var synd, at han skulle ligge og faste og vente og alt det der. Da jeg sad og spiste middag, kom den læge, der havde opereret mig og spurgte: ”hvordan går det” (datter) Følte mig helt sikkert godt taget af (datter)Vi snakkede jo ikke direkte med læge eller noget. Vi synes, det var synd, at han skulle ligge og faste og vente Læger og sygeplejersker snakkede med mig. Det betyder meget for patienten, at alle er flinke Savnede ikke noget Ringede bare og så kom de og hjalp mig Modtagelsen var god Jeg følte mig hjemme. Sygeplejerskerne var ualmindelig søde De havde tid til at svare os, når vi spurgte om et eller andet (søn)Jeg synes, at de var ualmindelig flinke også. De kunne ikke forstå, at vi ikke ville acceptere Bakkegården. Det synes jeg, at de bør vide, at de ikke får træning der. De var venlige og hjælpsomme. Familien blev også godt behandlet Relationer til plejepersonale og læger Ja, og kunne skifte vand på vores blomster og også somme tider servere kaffe for os om eftermiddagen.(Røde Kors) Man føler sig ikke dårlig fordi man ringer efter dem, bestemt ikke. De var altid venlige Personalet var flinke og hjælpsomme Jeg snakkede meget med sygeplejersken Så blev det hørt, der var ikke noget med, næh, det kan du godt. Der var jo en enkelt, jeg var lidt fortørnet på, men så var man jo bare glad, når det ikke var hende, der kom. Der var mange søde sygeplejersker Læge så jeg jo ikke ret meget Når vi spørger dem om noget og beder dem om noget, så får vi et ”ja” og et ordentligt svar og så bliver vi hjulpen. Klinisk praksis domæne: Forhold omkring behandlings og pleje praksis Talte med lægen der bedøvede. Det var en behagelig bedøvelse Information om operation Lægerne fortalte hvordan og hvorledes hoften og armen blev opereret. De forklarede, hvordan det skulle foregå Jeg vidste, hvad der skulle ske Jeg hørte, at de stod og hamrede (griner) Jeg mener, at jeg kan huske, at jeg skulle faste – og det er ikke lige mig. Ventetid på operation (se ”mødet mellem patienten og G3 – fortællinger) (datter og søn) Hvis Mor blev ved med at ligge med det brækkede ben og ikke kom op, hvis hun så skulle ligge 3 dage mere, det kunne vi se, at det går bare ikke. Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske efter Mangelfuld information under operationen efterforløbet i G3 Fik ikke noget på skrift. Fortalte ikke, at de havde ændret i medicinen Jeg regnede med, at jeg fik den bedste behandling. Jeg fik at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle. Der var ingen der forklarede, at de havde taget den ene (pille). De fortalte ikke, at jeg skulle hjælpe selv (på sygehuset) Nej, det har de ikke snakket om (det med at undgå blodpropper) Udskrivelse – det skulle bare være Læger og sygeplejersker snakker med mig. De havde snakket lidt om, hvad der skulle ske Vidste at de vil hjælpe mig ud af sengen Forstået og anvendt information under efterforløbet i G3 Både læger og sygeplejersker sagde, at jeg skulle spise og drikke Så ved man også, hvad der skal ske og der måske kan blive smerter bagefter. 100% sikkert at sygehuset informerer Det er en god ting, at vide besked Da jeg først kom derover (G3), var det upåklageligt Jeg har spurgt, om det er normalt, at folk har det sådan. Det er godt at vide, hvordan det ser ud for mig. Om det går som det skal. Om hvor længe er de om at komme sig. Jeg fik svar på spørgsmålene. Man kan godt få fornemmelsen af at blive affærdiget. Det var der ikke noget med. Børnene har fået det at vide, de ville, hvis de har snakket med en sygepl Jeg skulle prøve at komme ud af sengen, så hurtigt som muligt. For at jeg ikke skulle komme til at blive fast, så jeg ikke kunne bevæge mig. De sagde, at det gør ondt at begynde med. Så siger jeg, jamen det er der jo ikke noget at gøre ved. Vi fik god mad Der kom to for at hjælpe mig De der hjalp var ofte de samme – der kom enkelte nye Så fik jeg allerførst benene ud af sengen, så jeg kunne nå jorden. Og så tror jeg nok, at de tog mig under hver arm og gå hen til væggen og drej og så tilbage igen Jeg fik jo ikke, hvad jeg skulle have. Jeg blev snydt for den tredje pille. Jeg tror, at de er kommet i tanker om, at ”vi Støtte til: ernæring, mobilisation, træning, opretholdelse af kropsfunktioner, reaktioner på sygdom og behandling m.m. må trække ham lidt” Kan ikke sige, at der var noget decideret godt. Vi har aldrig haft noget at klage over Det gik som det skulle De kom når vi kaldte på dem og hjalp os. Vi skulle bare trække i den røde snor. De støttede mig, når jeg skulle op (spørgsmål om forbedring) Vi kunne jo ikke ligge ved vinduet begge to (griner) Jeg var i det store og hele godt tilfreds. Både med personalet og forplejning og det hele. Og jeg skulle bare tage den med ro. Og de kunne komme 2, hvis jeg ikke kunne komme op ved en’s hjælp og sådan noget. når jeg sagde, det kan jeg altså ikke, det der, så en hånd under balden og så løftede de mig. Man skulle altså spise og drikke noget, der var sundt og energigivende og alt det her. Vi blev passet og plejet i alle ender og kanter, så det var virkelig godt Ikke noget at klage over med plejning, mad eller noget som helst. Ja, fik at vide, at jeg skulle gå og så skulle jeg sidde – der var jo en fysioterapeut her og hjælpe mig. Det gik godt. Nu kan jeg gå. Jeg kan selv gå ud af sengen. Fik at vide, at det var vigtigt. Fik proterin juice og sådan noget. Der foregik ikke så meget til samtalen Jeg ved ikke, hvorfor min søn skulle til et møde kl.11 De snakkede om behandlingen og om hvordan jeg skulle komme videre Om konsultationsstuegang Et par gange samtale med en læge om hvad der skulle ske. Min datter var med til den samtale. Der var et møde. Så snakkede vi sammen, vi tre og så var det overstået Kan ikke sige noget om, hvad sygehuset gjorde for at det skulle gå godt efter udskrivelse Jeg var klar til at komme hjem Jeg har fået de samme øvelser herhjemme. Hjemmesygeplejersken ringede jo på sygehuset Personalet snakkede ikke med mig om de snakkede med dem i kommunen Der var styr på tingene ved hjemkomst Fik træning, da jeg kom hjem Der gik ikke ret mange dage De havde lovet, at du ikke kom hjem, før du kunne gå på toilettet. Det var overlægen på afdelingen, der lovede os det. Hun kom hjem 3 dage før end han havde sagt Lige pludselig fik vi besked, at nu skulle hun hjem. Det var ikke noget at gøre - jeg skulle hjem Jeg ville have hørt, hvornår der kom en og trænede mig (Bakkegården) Afdelingssygeplejersken gennemgik udskrivelsen med os Pointerede, at hun kunne ikke forstå vores holdning, for det var så godt, så godt. Jeg var der 3 gange og sige, at det var lovet. Det kunne de ikke forstå og de havde ikke fået nogen træningsplan fra sygehuset. Ja, udskrivelse kunne være bedre Plan for udskrivelse og om planerne føres ud i livet ved hjemkomst til hjem/aflastning Det var for meget for mig at komme hjem og at min mand han ikke kunne klare det Jeg synes jeg var klar til udskrivelse, for de gjorde jo ikke mere ved mig Tryg ved at skulle herover (aflastning Ja, ja, jeg kunne have fået meget mere træning, kunne være kørt over på træningscenter. Jeg kunne ikke holde til det. Tingene passede sammen Det vil jeg ikke sige, for jeg kan jo ikke klare mig selv, derhjemme Jeg kom til Bakkegården Det er da sådan et kedeligt sted – hvad skal vi lave der. Jeg kan lige så godt sidde i min stol og ligge i min seng. Kontekst domæne: a. som omgiver patient b. som har indflydelse på patient-personale forholdet De første 8 dage var jeg ikke helt mig selv. Patienten midlertidigt kognitivt/bevidsthedsmæssigt påvirket (b) De første par dage, da vidste jeg jo ikke af noget. Jeg var jo ikke helt mig selv. Var på en lukket afdeling. Der sad en mandlig en og skrev noget Nej, nej, nej ingen hjælp til rengøring (Hustru får ingen hjælp). Nej, det skulle jeg da nødig have. Hvis det skulle være noget, så skulle det da være til at grave have Patientens mestringsevne (b) Kun pt får hjælp: Ja (griner) jeg er jo den ældste (begge ægtefæller er over 90) Jeg mærkede ikke noget til, at det gjorde så ondt, når jeg skulle op at gå igen. Jeg kan huske, at jeg blev opereret om tirsdagen datter) Nu har mor jo aldrig ligget på sygehuset før, så hun har jo ikke rigtig noget at sammenligne med. Hvad det kunne have været Vi var vågne om natten, men vi kan jo sove, når vi bliver gamle (patienten er over 90) Jeg gravede kartofler op i efteråret og så dratter jeg om på gulvet. Har været meget frisk før faldet Så er man pludselig så meget afhængig af andre mennesker. Det er svært. En stor hjælp at Mor lå sammen med I (medpatient) Hun livede op, der var en at snakke med Relationer til medpatienter (a) Jeg har et barnebarn, der læge, han siger, smid stokki’ væk Mommi, så kommer du til at danse igen. Ja, nej, nej, skidt da med det Alt det, hun kunne, som jeg ikke kunne. Hun var jo ældre end mig og hun burde, jeg burde have det bedre Dem jeg lå sammen med var venlige og rare at snakke med. Var glad for, at der kun var 2 (Datter og søn) Vi synes, det var en ualmindelig lækker afdeling (sygehuset G3) Der var toilet og bad til hvert værelse. Jeg synes det var pragtfuldt (de fysiske rammer på G3) Lige op til Jul, hvor det hele var illumineret.(om udsigten over sundet) De fysiske rammer (a) Bilag 4 Bilag 5 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for projektet .....................................................................................................................3 2. Ledelse af projektet ..........................................................................................................................3 3. Projektets formål, succeskriterier og leverancer. .............................................................................4 3.2 Projektets formål. .......................................................................................................................4 3.2 Succeskriterier............................................................................................................................4 3.3 Leverancer..................................................................................................................................4 4. Organisering.....................................................................................................................................5 5. Planlægning af projektet ..................................................................................................................5 6. Projektets forløb i korte træk ...........................................................................................................6 7. Gevinster og udfordringer................................................................................................................7 7.1 Gevinster ....................................................................................................................................7 7.2 Udfordringer...............................................................................................................................8 8. Kompetenceudvikling ......................................................................................................................9 9. Udvalgte resultater .........................................................................................................................10 9.1. Data, som beskriver patientgruppen........................................................................................10 9.2 Resultater fra 4 måneders kontrollerne ....................................................................................13 9.3 Ydelser i forbindelse med 4-måneders kontrollen. ..................................................................15 10. Delkonklusioner ...........................................................................................................................16 10.1. Konklusioner på baggrund succeskriterier:...........................................................................16 10.2. Konklusioner ud over det som er beskrevet i succeskriterier ...............................................17 10.2.1. Patientrelateret. .......................................................................................................................... 17 10.2.2. Personalerelateret....................................................................................................................... 17 10.2.3. Organisationsrelateret................................................................................................................. 17 11. Hovedkonklusion .........................................................................................................................18 12. Visioner........................................................................................................................................18 13. Afslutning.....................................................................................................................................19 2 Projektrapport Projekt Ortogeriatrisk Afsnit 1. Baggrund for projektet Ældre mennesker med hoftebrud er den patientgruppe, der forbruger flest sengedage i det danske sygehusvæsen. Det er derfor en patientgruppe, som både fagpersoner, politikere og sygehusledelser har fokus på. Men også en patientgruppe, der hidtil ikke har været stor prestige i at arbejde med, da det er ældre mennesker, som ofte har flere konkurrerende lidelser som lungesygdomme, hjertesygdomme, neurologiske lidelser eller demens med deraf følgende funktionstab. Ud over det har de fleste patienter sociale problemer i form af behov for hjælp i hjemmet eller plejeboligen. I det tidligere Sygehus Fyn (nu OUH Svendborg Sygehus) har der i flere år været et formaliseret samarbejde mellem ortopædkirurgisk afdeling og geriatrisk afdeling. I begyndelsen bestod samarbejdet i geriatriske tilsyn, som blev udført på patienter indlagt i ortopædkirurgisk afdeling og som havde geriatriske problemstillinger. Det udekørende team fra geriatrisk afdeling i Rudkøbing udførte tilsynene en gang om ugen. Mange af disse patienter havde hoftenære brud. Tilsynene gik primært ud på at give gode råd og vejledning til personalet i ortopædkirurgisk afdeling. I 2002, da det lille geriatriske afsnit i Svendborg ledelsesmæssigt blev lagt ind under geriatrisk afdeling i Rudkøbing ændredes samarbejdet med ortopædkirurgisk afdeling til at geriaterne to gange ugentlig gik tilsyn på patienter indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. Plejepersonalet i ortopædkirurgisk afdeling vurderede hvilke patienter der havde behov for tilsyn. Der blev ikke skrevet henvisninger. Tilsynene blev gennemført af et tværfagligt team bestående af en læge og en sygeplejerske, ved behov også en terapeut. Næsten alle disse patienter blev overflyttet til geriatrisk afdeling. Da den geriatriske afdeling i Rudkøbing flyttede til Svendborg øgedes tilsynsaktiviteten først til tre gange ugentlig, senere til daglige tilsyn på hverdage. På NIP-data16 kunne vi konstatere, at der var en dokumenteret lavere dødelighed hos patienterne når de modtog geriatrisk intervention i forbindelse med genoptræningen efter deres hoftebrud. Dette er baggrunden for, at der i foråret 2007 blev taget beslutning om at starte et projekt hvor vi samlede +70-årige patienter med hoftenære brud i ET afsnit, som både havde ortopædkirurgisk og geriatrisk personale, og hvor patienterne således ikke skulle flyttes til en anden afdeling. 2. Ledelse af projektet I foråret 2007 blev der nedsat en styregruppe, bestående af de tre afdelingsledelser for henholdsvis ortopædkirurgisk afdeling, terapiafdelingen og geriatrisk afdeling, samt en administrativ medarbejder (se bilag 1.) Styregruppen udarbejdede en foreløbig projektbeskrivelse (bilag 2.) og nedsatte efterfølgende en projektgruppe til at sørge for projektets praktiske gennemførelse. Projektgruppen består af 2 læger, en fra hver afdeling, 2 sygeplejersker, en fra hver afdeling, hvoraf den ene er projektleder, samt 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut (se bilag 1.) 16 NIP: Det Nationale Indikatorprojekt i forhold til hoftenære frakturer. 3 3. Projektets formål, succeskriterier og leverancer. 3.2 Projektets formål. ”At optimere patientforløbet for +70-årige patienter med hoftenære brud i et fælles ortogeriatrisk afsnit” Samt ”Kompetenceudvikling af den tværfaglige personalegruppe” I den foreløbige projektbeskrivelse var succeskriterierne beskrevet. Disse blev efterfølgende konkretiseret af projektgruppen, og er som følger: 3.2 Succeskriterier Forbedring af NIP-data: 90 % af alle NIP-skemaer er udfyldt korrekt, og opfylder NIP-indikatorerne. Dødeligheden måles 30 dage og 3 mdr. efter operationsdato. Liggetiden er forkortet med mindst 2 dage sammenlignet med pt. med samme diagnose før projektstart. Forbedring af funktionsniveau (Bartel) ved 4 mdr.´s kontrollen efter udskrivelse. Mere end 95% af patienterne udskrives til eget hjem. 95% af patienterne opereres indenfor 24 timer. Kompetenceudvikling af afsnittets personale: Når der er gennemført i alt to fokusgruppeinterviews med personalet i GO, med det formål at afdække personalets tilfredshed med arbejde og læring i projektafsnittet, samt at få tilbagemeldinger på effekten af kompetenceudviklingsprogrammet. Tilfredshed blandt interessenter (patienter og pårørende): Når der er gennemført i alt 5 kvalitative interviews med 5 udvalgte patienter og deres pårørende. Både patient og pårørende skal have deltaget i konsultationsstuegang. Formålet er at afdække patienters og pårørendes erfaringer og oplevelser i afsnittet i forbindelse med indlæggelsen. 3.3 Leverancer. afprøvet og godkendt patientforløbsprogram for ortogeriatriske patienter med hoftenær fraktur afprøvet faldudredningsprogram instrukser hørende til patientforløbsprogrammet forslag til bemanding af et ortogeriatrisk afsnit x antal kompetenceudviklet personale kompetenceudviklingsprogram informationspjece til patienter og pårørende informationsmateriale til primær sektor artikler til diverse tidsskrifter o.lign. projektrapport 4 4. Organisering Ortogeriatrisk afsnit er fysisk placeret med 8 senge i ortopædkirurgisk akutafsnit. Afsnittet er bemandet med tværfagligt personale fra både ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling. Med hensyn til plejepersonalet er dagvagterne fast tilknyttet projektafsnittet og har selv valgt at arbejde der, hvorimod aften- og nattevagterne er fælles med resten af ortopædkirurgisk afdeling O2. Der blev dog ansat 2 SSA’er til at varetage en ekstra aftenvagt p.g.a. de komplekse17 patienter. Terapeutgruppen er sammensat sådan, at der er terapeuter fra begge afdelinger, til gengæld har de funktioner i begge afdelinger, dvs. både i ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling. Projektet skal kunne rumme max. 10 patienter, hvilket betyder at vi har måttet ”låne” senge i den øvrige afdeling og af og til også personale til at hjælpe med at varetage plejen. I de situationer hvor der ikke har været 8 patienter i projektet, har der været placeret andre ortopædkirurgiske patienter i sengene. Det betyder at plejepersonalet altid er ansvarlige for plejen af minimum 8 patienter og på den måde fungerer det ortogeriatriske afsnit som en slags buffer i det akutte O-afsnit. 5. Planlægning af projektet Fra midt i juni 2007 blev projektets gennemførelse planlagt – primært af projektlederen i samarbejde med projektgruppen og styregruppen. Projektlederen deltog indledningsvis i et 3-dages kursus i projektledelse, hvorefter der blev udarbejdet en foreløbig grafisk projektplan, som i hele forløbet har været vores ”guideline”. Projektgruppen holdt deres første møde d. 6. juli 2007 og arbejdede derefter intensivt med at udarbejde succeskriterier, leverancer, SWOT-analyse(bilag 3), interessentanalyse(bilag 4), risikoanalyse og en informationsstrategi (bilag 5) Sammen med en lille ad hoc gruppe bestående af 2 sygeplejersker, afdelingssygeplejersken på afsnit O2, samt de 2 oversygeplejersker blev der udarbejdet en minimumsbemanding for afsnittet og søgt personale, som ønskede at arbejde der. I månederne inden projektstart udarbejdede projektlederen i samarbejde med projektgruppen et foreløbigt patientforløbsprogram(bilag 6) et kompetenceudviklingsprogram for personalet(bilag 7), vejledning til konsultationsstuegang (bilag 8) informationspjece til patienter og pårørende (vedlægges), informationsbreve til primær sektor (bilag 9) og eksklusionskriterier (bilag 10). Der blev planlagt og gennemført en temadag for hele den kommende personalegruppe i afsnittet. Formålet med temadagen var at samle det tværfaglige personale i GO-afsnittet til en dag, hvor vi kunne møde hinanden og blive rystet sammen, men også en dag, hvor vi i projektgruppen modtog tilbagemeldinger på vores foreløbige planlægning. Det var en god og meget konstruktiv dag præget af personalets engagement, hvilket gav projektgruppen mange input, som vi efterfølgende tog med i vores arbejde. 17 Ved komplekse patienter forstår vi patienter: med multimorbiditet - som ofte har sociale problemer - som har brug for en koordineret tværfaglig indsats - der er i stor risiko for at udvikle delir under indlæggelsen - der ofte har cognitive problemer i forbindelse med f.eks. demens - der har fysiske eller psykiske funktionstab 5 Fremtidige samarbejdspartnere som f.eks. Klinisk Biokemisk Afdeling, røntgenafdeling og skadestue blev informeret om projektet. Der blev udsendt informationsbreve til praktiserende læger og alle hjemmeplejeordninger i optageområdet. Styregruppen stod for at få bl.a. den elektroniske patientjournal og lønindberetningssystemet til at kunne håndtere det nye afsnit, et problem som først blev løst efter at projektperioden var slut. I september blev det, p.g.a. praktiske problemer besluttet at udskyde projektstart en måned til d. 1. november i stedet for d. 1. oktober. Hele projektgruppen deltog i oktober 2007 i et 2-dages projektdeltagerkursus i Regionsregi. 6. Projektets forløb i korte træk Projektet fik en flyvende start 1. november 2007 med rigtig mange patienter. Det færdige patientforløbsprogram, vejledninger og især personalets engagement og positive indstilling medvirkede til at det gik godt. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning som sikrede, at der ikke er mere end max. 10 patienter i projektet (bilag 11). Patienter ud over dette antal bliver ekskluderet, i alt har vi ekskluderet 4 patienter, 2 i april og 2 i juli. 4-måneders kontrollerne blev tidligere varetaget af ortopædkirurgisk afdeling og bestod i at patienterne fik røntgenfotograferet deres hofte, hvorefter de blev set af en terapeut, som vurderede deres funktionsniveau. Lægernes opgave bestod i at se røntgenbilledet. I starten af 2008 blev det besluttet, at 4-måneders kontrollerne skulle varetages af den geriatriske klinik, og vi udarbejdede derfor et forløbsprogram til denne aktivitet. Det betød, at patienterne ikke, som tidligere bliver røntgenfotograferet, og heller ikke automatisk ses af en læge. Til gengæld gås der mere i dybden med hvordan patienterne klarer sig og hvordan de har det både fysisk og psykisk. Der blev også udarbejdet indkaldelsesbreve til patienterne og et spørgeskema, som patienterne svarer på ved kontrollen. I hele forløbet har vi afholdt regelmæssige projektgruppemøder, flere fællesmøder med både styregruppen og projektgruppen og personalemøder i afsnittet. Alt sammen med henblik på løbende at evaluere og korrigere. I foråret 2008 var der konflikt på plejeområdet, hvilket havde den konsekvens, at en del opgaver blev betragtet som konfliktramt arbejde. Da medarbejderne i ortogeriatrisk afsnit var omfattet af beredskabet, var der derfor en del opgaver, som f.eks. udførelsen af de mange tests i projektet, som ikke blev gennemført i den periode. Det har betydet, at der er færre data om bl.a. højde, vægt og Barthel. I perioden har vi haft besøg af journalister og fotografer fra henholdsvis Ældresagens medlemsblad og FOA’s medlemsblad. Der har været bragt artikler om projektet i disse to blade. Vi har også haft en del henvendelser fra andre sygehuse, som er interesserede i projektet. Sidst i projektperioden havde vi studiebesøg fra sygehusene i henholdsvis Horsens og Slagelse, og lige efter var der besøg fra Esbjerg og Herlev Hospital. Ca. ½ år efter projektets afslutning fik vi tilbud, om at en professor ved SDU, ville hjælpe os med at gennemgå vores patientforløbsprogram m.h.p. at finde evt. ”flaskehalse”. Patientforløbsprogrammet skulle bruges som eksempel i den nye masteruddannelse for ledere i Region Syddanmark. Arbejdet med dette blev dog aldrig helt færdiggjort. 6 7. Gevinster og udfordringer 7.1 Gevinster At arbejde tæt sammen i et tværfagligt team, som går både på tværs af faggrupper og på tværs af specialer og hvortil vi også regner patienten og dennes pårørende har bl.a betydet at: o Patienten har en eller to faste kontaktpersoner, som rent faktisk er omkring patienten o Patienter og pårørende bliver medinddraget og har indflydelse på forløbet. o Det er som oftest den samme terapeut, der træner med patienten o Det er nemt at få fat i en læge, uanset om det drejer sig om en ortopædkirurg eller en geriater, hvilket er resourcebesparende f.eks. i forbindelse med skrivning af henvisning til tilsyn, som ikke behøves her. Der er derfor heller ingen ventetid på tilsyn. o Vi har indført ”Konsultationsstuegang”(bilag 8), som gennemføres ganske få dage efter at patienten er opereret og har til formål at afdække patientens egne mål og forventninger til indlæggelsen og udskrivelsen, samt at planlægge vores fælles mål med indlæggelsen. Under konsultationsstuegangen tales der om patientens tidligere funktionsniveau og der planlægges udskrivelse og genoptræning derefter. I stuegangen deltager læge, plejepersonale og de relevante terapeuter, patienten og dennes pårørende, i enkelte tilfælde også repræsentanter fra hjemmeplejen. o Der bliver ikke gået almindelig stuegang, men patienterne kan altid komme til at tale med en læge. Hver morgen mødes alle i det tværfaglige team et kvarter hvor dagens program gennemgås og der planlægges forskellige aktiviteter, såsom konsultationsstuegang, træning af patienter, møder og forskellige akutte problemer med patienterne bliver drøftet. o Nye måder at arbejde sammen på, især i forbindelse med dokumentation af arbejdet. Der dokumenteres både monofagligt og tværfagligt. Det er en løbende proces, hvor alle har budt ind med nye ideer til dokumentation. o Vi har arbejdet med et tværfagligt udarbejdet patientforløbsprogram og diverse vejledninger til tests, hvilket har den effekt, at alle ved hvad de skal fra start. Det giver tryghed og arbejdsglæde, fordi det er håndterbart, selv om det er en ny måde at arbejde sammen på. 7 o Ortogeriatrisk afsnit er organiseret som et”Kliniske Mikrosystemer”18. Formålet med en mikrosystemisk tilgang er løbende at udvikle og forbedre arbejdet i sundhedssektoren og tager afsæt i at det er de mennesker, der arbejder med patienterne, som bedst kan udvikle og forbedre arbejdet. I et klinisk mikrosystem er det specialisterne der kommer til patienterne og ikke omvendt. Udviklingen skal være integreret i arbejdet, sådan at alle tager ansvar for det. Al udvikling tager udgangspunkt i patienterne og de ansattes faglige kvalitetskriterier. I et klinisk mikrosystem måles der på effektmål og der meldes tilbage til personalet. Der er fokus på personalets kompetencer og kompetenceudvikling, især som læring på arbejdspladsen. Endelig er der fokus på arbejdsmiljøet. o Vi har allerede oplevet at det giver god kvalitet i det daglige arbejde, som indeholder flere kerneydelser end ellers. Det er meningsfuldt for personalet og giver stor arbejdsglæde. Vi håber på sigt, at det vil betyde at sygefraværet vil være lavt, i hvert fald kan vi på nuværende tidspunkt konstatere, at vores forbrug af vikarer i plejen er næsten ikkeeksisterende. På samme måde er forbruget af fast vagt til patienter i delir faldet betydeligt. o Resultaterne fra kvalitative interviews med patienter og pårørende, samt svar på spørgeskemaer ved 4 -måneders kontrollen tyder på, at det også har været meningsfuldt for patienter og pårørende. De føler sig godt informeret i forbindelse med indlæggelsen og ved udskrivelsen og føler sig set og hørt. Imidlertid har patienterne ikke noget at sammenligne med. Resultater af disse interviews kan læses i en selvstændig rapport. Interviewene er udført af udviklingssygeplejersken i Geriatrisk afdeling, som også har udarbejdet den efterfølgende rapport. (Rapporten om interviewene er vedlagt MTVrapporten og kan læses i deres fulde udstrækning der). 7.2 Udfordringer. o Ved projektstart blev der oprettet et selvstændigt ”GO-afsnit” i den elektroniske patientjournal. Dette måtte p.g.a. manglende DRG-afregning ændres til at patienterne fra Januar 2008 rent administrativt blev indlagt først på ortopædkirurgisk afdeling, og efter operationen flyttet til geriatrisk afsnit G3. For patienterne betyder det ingenting, men for personalet er det en konstant udfordring at have styr på blodprøvesvar, røntgensvar m.m. (som skiftevis er i den ene journal og så i den anden) ligesom det ikke er muligt at flytte alle data fra den ene journal til den anden. Det betyder, at vi bruger mere tid på 18 Definition på et ”Klinisk Mikrosystem”: ”Et klinisk mikrosystem består af en lille gruppe mennesker, som arbejder sammen regelmæssigt for at tilbyde sundhedsydelser til afgrænsede undergrupper af patienter. Alle ansatte, som møder patienten (læger, sygeplejersker, terapeuter, sekretærer mv.) er en del af det kliniske mikrosystem – disse ansatte kaldes også ”frontliniepersonalet”. Det er en systemisk tilgang, og de processer, arbejdsgange og informationsstrømme, der binder mennesker sammen, ses ogaå som en del af mikrosystemet. Et mikrosystem er en levende enhed, der forandrer sig over tid, og som altid har patienten, som sit centrum.” (Fra ”Introduktion til Kliniske Mikrosystemer. Kvalitetsudvikling med patienten i centrum”, udgivet af DSI, Danske Regioner og Region Syddanmark, 2008. 8 dokumentation. Vi ønsker os en ny elektronisk journal, som er fælles for hele Region Syddanmark. o NIP-skemaerne, hvor alle faggrupper dokumenterer data til brug for NIP-projektet var i det første halve år på papir. Disse dokumenter cirkulerer mellem de forskellige personalegrupper med risiko for at nogle forsvinder. Det har været en stor opgave at holde styr på dem. Fra april 2008 registreres NIP-data elektronisk. Desværre er programmet ikke integreret med den elektroniske journal. I løbet af projektet har vi konstateret, at skemaerne bliver ført, så registreringen af NIP-data er blevet meget bedre. Dette gælder dog ikke ”smerteregistreringen”, som helt forsvandt efter indførelsen af det elektroniske program, dette skyldes en mangel i programmet. o I april/maj/juni 2008 var der strejke blandt plejepersonalet. Det betød for os i projektet, at vi ikke kunne udføre strejkeramt arbejde, som f.eks. mange af vores tests, hvilket igen medfører at vi fra denne periode mangler en del data. o I projektperioden har vi erfaret at terapeutorganiseringen har været uhensigtsmæssig i forhold til at arbejde i to afdelinger samtidigt. Der har været stort tidsforbrug forbundet med at skulle bevæge sig mellem de to afdelinger, samtidig med at man skulle forholde sig til to kulturer, dobbelt antal møder m.m. Det har desværre også medført at terapeuterne ikke har kunnet bruge lige så megen tid som det øvrige personale til deltagelse i den tværfaglige udvikling i afsnittet. Det har vist sig ved at der har været stor udskiftning af fysioterapeuter. Sidstnævnte har efterfølgende besluttet at organisere arbejdet, sådan at man kun arbejder i et afsnit, hvilket vi anser for at være mere hensigtsmæssigt også fremover. o Hele den økonomiske del, dvs. hvordan skal personalet aflønnes, hvor skal de være ansat og hvordan skal der afregnes m.h.t. DRG-midler, sådan at ingen afdelinger bliver ”snydt”, har været en meget stor udfordring for de tre afdelingsledelser. o Sammenlægning af to forskellige kulturer i et afsnit har været en udfordring, som dog har medført, at begge kulturer har lært noget. 8. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen af personalet begyndte med den allerede nævnte temadag, hvor de blev præsenteret for patientforløbsprogrammet, kompetenceudviklingsprogrammet m.m. og dermed havde indflydelse på det videre forløb. Der var gode tilbagemeldinger, som var med til at give en god start på projektet. 9 I det første halve år har vi gennemført undervisning for hele personalet i 12 forskellige emner (bilag 7). Undervisningen var planlagt til at foregå i to runder, men p.g.a. forårets strejke er anden runde blevet lidt forsinket. Den planlægges gennemført her i efteråret. Efterfølgende har deltagerne i kompetenceudviklingsprogrammet modtaget et kursusbevis. Som undervisere i de forskellige emner i kompetenceudviklingsprogrammet har vi brugt resursepersoner fra både terapiafdelingen, geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, sådan at den eneste resurse, der er brugt i den forbindelse, er tid. Kompetenceudviklingen er ikke udelukkende foregået via undervisning, men også i høj grad ved sidemandsoplæring, fordi vi har været så heldige at have rigtig mange kompetencer samlet i personalegruppen. Personalet har været meget opsatte på at lære nyt, og sammen har vi fundet nye metoder at arbejde sammen på. Der har været frie hænder til at afprøve nye metoder, hvilket opleves som inspirerende og meningsfuldt. Dette fremgår også af det gennemførte fokusgruppeinterview. Konklusionerne fra dette interview kan ses i MTV-rapporten. Pga. manglende økonomiske resurser blev der ikke som planlagt gennemført to fokusgruppeinterviews, men kun et. Interviewet blev gennemført af to konsulenter fra ”Afdelingen for Ledelse, Organisation og Uddannelse”, OUH. 9. Udvalgte resultater 9.1. Data, som beskriver patientgruppen. Der har i alt været 224 patienter i projektperioden. Nedenstående skema illustrerer hvor mange patienter der er kommet pr. måned og kønsfordeling. Tabel 1. Antal patienter pr. måned og fordeling på køn. Måned Pt. i alt Mænd Kvinder November 21 5 16 December 17 5 12 Januar 19 4 15 Februar 15 3 12 Marts 17 4 13 April 19 6 13 Maj 17 4 13 Juni 15 3 12 Juli 24 4 20 10 August 19 7 12 September 20 4 16 Oktober 21 6 15 I alt 224 55 169 Patienterne er nogenlunde jævnt fordelt over månederne, selv om vi oplever, at de ofte kommer ujævnt fordelt og tit i aften- eller nattetimerne. Patienterne har til fælles høj gennemsnitsalder, ofte kroniske sygdomme og er indlagt i gennemsnit 6,2 dage kortere set i forhold til det tidligere samlede sengedagsforbrug pr. patient på ortopædkirurgisk og geriatrisk afdeling. Tabel 2. Præmorbiditet (udvalgte emner). Antal I % af alle patienter(n:224) Demens Hjerteinsufficiens Osteoporose Ryger Alkohol> 14/21 genstande/uge 75 60 34 42 15 33% 27% 15% 19% 7% Tabel 3. Gennemsnitsalder, sengedagsforbrug og ventetid på OP. Gennemsnitsalder Gennemsnitlig sengedagsforbrug (afd. O + afd. G) Gennemsnitlig ventetid på OP 83,5 år 11,3 dage 25,9 Gennemsnitlig ventetid på OP under strejken 23,40 time Gennemsnitlig ventetid på OP under sommerferielukningen 20,00 time Sengedagsforbruget pr. patient kan nedbringes yderligere hvis ventetiden på operationen nedbringes. Der kan spares tid både præoperativt, men også postoperativt, fordi patienterne ikke når at miste muskelstyrke og dermed funktioner. Der er evidens for at træning umiddelbart efter operationen19 betyder færre postoperative komplikationer, herunder delir, samt en lavere dødelighed. Vi mener derfor, at det ville være ønskeligt at der var terapeuter til stede både i weekends og på helligdage, hvilket yderligere kan nedsætte sengedagsforbruget. Ventetiden på OP var i perioden indtil strejken blandt plejepersonalet startede d. 16. april ca. 27 timer. At ventetiden er betydeligt kortere både under strejken, men ikke mindst i 19 Nicolai Bang Foss: ”Fast track peri-operative rehabilitation in hip fracture patients”, abstract fra “5th Congress of the EUGMS” (European Union Geriatric Medicine Society) d. 3.-6. sept. 2008. 11 sommerferieperioden, hvor der ikke er så mange elektive operationer indikerer, at et eget akut ortopædkirurgisk operationsleje, som vi ikke har lige nu, kan afkorte ventetiden på OP. Under indlæggelsen får patienten ofte postoperative komplikationer, som kan medføre, at indlæggelsen forlænges . Herunder illustreres hvor mange patienter, der diagnostiseres med urinvejsinfektion (UVI) og delir, med efterfølgende behov for fast vagt. Tabel 3. Postoperativ UVI, delir og forbrug af fast vagt. Antal patienter I % af alle patienter(n:224) UVI Delir Fast vagt 74 53 9 33% 24% 4% Dødeligheden er som man kan se i Tabel 4. I NIP-projektet måles på 30-dages mortalitet på alle +65-årige, denne må ikke overstige 10 %. I projektåret er 30-dages mortaliteten 9,8 %, hvilket vi anser som tilfredsstillende idet alle patienterne er over 70 år. Vi forventer at kunne nedbringe 30dages mortaliteten, hvis ventetiden på operation nedbringes. 81,4 % af patienterne udskrives til den bolig de kom fra, hvilket ikke helt lever op til succeskriteriet. Vi mener imidlertid, at det er acceptabelt p.g.a. den skrøbelige patientgruppe. Af de 22 patienter, som dør inden for en måned efter indlæggelsen, dør 9 under indlæggelsen. Tabel 4. Mortalitet og boligstatus ved indlæggelse og udskrivelse. Antal % af alle patienter Mors under indlæggelsen 9 4,0 Mors indenfor 30 dage efter indlæggelsen 22 9,8 Indlagt fra plejebolig 50 22,3 Udskrevet til eget hjem (inkl. til plejehjem, hvis indlæggelsen er derfra) 175 81,4 Tabel 5. Data om de 22 patienter, der er døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen. Antal Gennemsnitsalder Indlagt fra plejebolig Døde under Udskrevet til Diagnosticeret plejebolig demens 9 86,0 6 ---- 5 13 86,5 7 11 4 22 86,3 13 11 9 indlæggelsen Døde efter indlæggelsen I alt 12 I tabel 5 ses at lidt mere end en femtedel af alle patienter indlægges fra plejebolig. I tabel 5 ses det, at 13 ud af de 22 patienter, der er døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen er patienter som bor i plejebolig. Det svarer til 59 % af alle døde indenfor 30 dage efter indlæggelsen er plejehjemsbeboere. 9 af patienterne dør under indlæggelsen, heraf er 6 patienter indlagt fra plejehjem, svarende til ca. 66 %. Af de 13 patienter, som udskrives inden dødsfaldet bliver 11 udskrevet til plejebolig svarende til 92 %. Patienterne har en gennemsnitsalder, som er lidt højere end gennemsnittet for alle patienter. To af de patienter, der dør under indlæggelsen er så dårlige, at de ikke når at blive opereret, og de fleste af de øvrige patienter har alvorlige diagnoser som demens, KOL, maligne lidelser osv. Tabel 12. Funktionsniveau og BMI før indlæggelsen, ved udskrivelsen og ved 4 måneders kontrollen. Antal patienter som har været til 4 måneders kontrol Funktionsniveau før indlæggelsen i gennemsnit, målt med Barthel 20 Funktionsniveau ved udskrivelsen i gennemsnit, målt med Barthel 20 152 16,5 11,6 Funktionsniveau ved 4 måneders kontrollen i gennemsnit, målt med Barthel 20 BMI ved indlæggelsen i gennemsnit BMI ved 4 måneders kontrollen i gennemsnit 15,5 23,5 22,3 Vi kan konkludere, at patienterne 4 måneder efter udskrivelsen tilnærmelsesvis har genvundet deres tidligere funktionsniveau. Dette på trods af at mange patienter venter længe på at komme i gang med genoptræningen, nogle helt op til 8 uger. Ved 4 måneders kontrollen har rigtig mange patienter tabt sig, noget vi kunne tænke os i samarbejde med diætist og hjemmepleje at kunne forhindre fremover. 9.2 Resultater fra 4 måneders kontrollerne Af de i alt 224 patienter i projektåret har 149 været til 4 måneders kontrol enten ved fremmøde i Geriatrisk Klinik, ved besøg af sygeplejerske fra Geriatrisk Klinik i hjemmet eller ved en telefonopringning til f.eks. plejehjem. Det vil sige, at 75 patienter af en eller anden årsag ikke har været til 4-måneders kontrol. Tabel 6. Årsager til at pt. ikke har været til 4 måneders kontrol. Antal pt. som er døde indenfor 4 mdr. efter udskrivelsen. 50 Antal pt., som er reopereret, overflyttet til anden afd. eller genindlagt. 8 Antal pt. som ikke ønsker at komme til kontrol, eller bor andet sted. 2 Antal pt., som ikke har været indkaldt til kontrol af ukendt årsag (formodentlig manglende henvisning). 13 Patienter, som af ukendt årsag har været til kontrol i O-amb. 2 Patienter i alt, som ikke har været til kontrol 4 mdr. efter operationen 75 Af de 149 patienter, som har været til 4 måneders kontrol har 122 returneret det tilsendte eller udleverede spørgeskema, dette svarer til en 81,8 % besvarelse. 4 af skemaerne er slet ikke udfyldt, hvorimod 118, svarende til 77,6% er besvaret helt eller delvist. Spørgeskemaerne bestod af 2 sider, 13 78 patienter, svarende til 52,3 % har besvaret begge sider, selv om der i mange skemaer også er ubesvarede enkeltstående spørgsmål. Svar på spørgsmål fra spørgeskemaer udleveret i forbindelse med 4-måneders kontrollen ses her nedenfor opsat i skemaform: Tabel 7. Svar på spørgeskema side 1. Spørgeskema side 1. Antal Er De stadig i gang med genoptræningen? Har De planer om at fortsætte med træning ? Har De været faldet efter udskrivelsen ? Er De svimmel ? Har De gang- eller balanceproblemer? Har De smerter i det opererede ben? Har De haft problemer med hukommelsen/humøret efter udskrivelsen Har De tabt i vægt efter udskrivelsen? Er de påbegyndt ny medicin efter udskrivelsen? Tabel 8. Svar på spørgeskema side 2. Spørgeskema Ja side 2 Var De tilfreds med afdelingens behandling af deres sygdom? Fik De de informationer, som De havde brug for under indlæggelsen? Fik De lov til at forblive indlagt på afdelingen, indtil De følte Dem klar til at blive udskrevet? Fik De den information, De havde brug for inden De blev udskrevet? Var den aftalte hjemmehjælp ved udskrivelsen tilstrækkelig? Har De haft mere hjælp fra Deres familie efter hoftebruddet end før? Antal Antal gange 46 68 ------- 57 55 ------- 35 79 1-12 29 82 86 35 ------------- 58 46 65 65 ------------- 47 60 ------- 35 66 ------- Både/og Nej Ved ikke 73 3 1 69 6 1 1 64 7 4 2 61 10 3 4 45 8 10 1 50 2 18 2 14 9.3 Ydelser i forbindelse med 4-måneders kontrollen. Til 4-måneders kontrollerne havde vi planlagt nøje hvad der skulle spørges om, og hvilke test, der skulle udføres. Ud over dette er der ydet en mængde vejledning, oplysning og til en vis grad også konkrete tiltag, som vi ikke på forhånd kunne have forudset. Nedenstående data baserer sig på en gennemlæsning af de notater, som sygeplejersken gjorde i forbindelse med hvert besøg. Dokumentationen er ikke struktureret, hvilket selvfølgelig betyder en stor usikkerhed i forbindelse med at sætte disse data i kasser. Jeg har alligevel forsøgt at gøre det ud fra det synspunkt, at det giver et billede af den meget komplekse opgave det er at have en patient til kontrol efter et hoftebrud. Selv om det er en sygeplejerske og en terapeut, der forestod kontrollerne er der alligevel givet adskillige lægefaglige råd (med lægens godkendelse) ligesom der også er vejledt på ergoterapeutiske områder. Tabel 9. Lægefaglig intervention. Blodprøver Medicinændring (anbefaling) Osteoporose: 3 B-12/metylm. : 21 Hgb.: 8 Andet: 3 Smertest. : 32 Jern: 7 B-12 : 4 Osteoporose : 5 Andet : 1 18 3 Tabel 11. Terapeutisk intervention. Ny GOP Vedl. Træning 14 31 Opfordring til besøg hos egen læge Demensudr. : 18 Faldudredn. : 7 OKA : 5 Tabel 10. Sygeplejefaglig intervention. Ernæring Hoftebeskyttere Dagcenter 61 Ny amb. besøg. Bolig Demens: 20 Osteoporose: 8 Smertestil.: 8 Hgb/ jern:36 Depression: 14 Andet: 14 Demenskoord. Hjemmepleje 1 3 Medicin: 6 Vejning: 11 Øget hjælp: 7 Hælforhøjelse Hjælpemiddel 27 4 Ovenstående oplysninger skal ikke forstås sådan, at hvis der er vejledt om f.eks. hoftebeskyttere, at det så også er anskaffet, men mere at der er givet en information om disse ligesom der er udleveret pjecer om hoftebeskyttere. Det samme gør sig gældende for ”Ernæring” og ”Hælforhøjelse”, som kan betyde alt fra henvisning til bandagist til at pt. selv har købt indlæg til skoene. Rigtig mange af patienterne er rådet til at opsøge egen læge til demensudredning, blodprøvetagning m.m. men det er uvist om patienterne har fulgt rådet. Ud over ovenstående emner er der ifølge notaterne givet gode råd også om sko, møbler, selvtræning, høreapparater, hjælpemidler, bolig, besøgsvenner, familiemæssige problemer og meget meget mere. Det ser ud som om, at den vejledning der gives ved 4-måneders kontrollen i høj grad er bestemt af patienternes aktuelle behov, hvilket kræver, at det er en sygeplejerske med stor erfaring, som gennemfører kontrollerne. 15 Tabel 13. Ventetid på genoptræning efter udskrivelse. Mindre end 2 uger 2 uger 3 uger 4 uger Mere end 4 uger Aldrig tilbudt træning Ubesvaret 30 27 23 11 9 6 12 Ovenstående er kun en lille del af de mange data vi allerede har i projektet, disse data skal efter planen tastes ind i en database, som så senere skal bruges til direkte forskning eller andre projekter omhandlende patienter med hoftenære brud. Et af de parametre, som vi efterfølgende har målt på er genindlæggelser, data herfra kan se i den efterfølgende udarbejdede MTV-rapport. 10. Delkonklusioner 10.1. Konklusioner på baggrund succeskriterier: Den gennemsnitlige liggetid er reduceret med 6,2 dage i forhold til tidligere. Denne forskel er beregnet i forhold til de samme patienter fra året før (se MTV-rapporten for yderligere forklaring på beregningsmetoden). NIP-skemaerne er langt fra alle udfyldt korrekt, på mange skemaer mangler der en eller flere oplysninger. Særlig markant er det at registrering af smertevurdering fuldstændig forsvinder samtidig med at der indføres et elektronisk program til at registrere NIP-data i. Det viser sig ved nærmere eftersyn, at det ikke er muligt at registrere som tidligere, og måske derfor bliver det ikke gjort. De 149 patienter, som har været til 4 måneders kontrol har stort set genvundet deres tidligere funktionsniveau. 81,4 % af patienterne udskrives til eget hjem. 30-dages mortaliteten er på 9,8% og overholder dermed NIP-indikatoren, som er på max. 10%. Dette på trods af at der i NIP-projektet regnes med + 65 –årige og ikke som i vores projekt med + 70-årige patienter. Ventetid på operation er gennemsnitlig 25,9 time. Der er gennemført 1. runde af kompetenceudviklingen af hele personalet, og 2. runde delvist. At det ikke lod sig gøre at gennemføre 2. runde komplet inden projektårets slutning skyldes forårets konflikt på plejeområdet, som forhindrede os i at udføre denne aktivitet. Der er udført 5 kvalitative interviews med patient/pårørende, som beskriver patienter og pårørendes tilfredshed med patientforløbet. 16 Der er afholdt et fokusgruppeinterview med det tværfaglige personale tilknyttet ortogeriatrisk afsnit, som afdækker personalets holdninger og meninger i forhold til patient-, personale- og organisationsaspektet. 10.2. Konklusioner ud over det som er beskrevet i succeskriterier 10.2.1. Patientrelateret. Gennemsnitlig taber patienterne sig efter udskrivelsen, hvilket vil sige, at vi skal have mere fokus på ernæring også efter udskrivelsen. Ca. en tredjedel af patienterne kommer i gang med genoptræningen indenfor 2 uger efter uskrivelsen, mens resten venter mere end to uger, enkelte helt op til 8 uger. 6 patienter får aldrig et tilbud om genoptræning. Mere end en femtedel af patienterne indlægges fra plejebolig. Ca. 33 % af patienterne er demente i en eller anden grad. Ca. 27 % af patienterne har hjerteinsufficiens. Patienter og pårørende udtrykker tilfredshed med samarbejdet på konsultationsstuegangen og i forbindelse med udskrivelsen. 10.2.2. Personalerelateret. Opstilling af udskrivelseskriterier og mål for indlæggelsen ved konsultationsstuegangen medfører at der arbejdes mere målrettet på tværs af fag. Der er forbundet stor arbejdsglæde og engagement i forbindelse med at arbejde i et ”Klinisk Mikrosystem”, og vi tror, at denne organisationsform med fordel kan udbredes til andre dele af sygehusvæsenet. Det er nemt at få fat i en læge uanset om det drejer sig om en ortopædkirurg elle en geriater, det giver stor fleksibilitet og mulighed for hurtige beslutninger. Der har stort set ikke været brugt vikarer i plejen, og forbrug af faste vagter til f.eks. patienter i delir har været meget lavt. Terapeutorganiseringen har ikke været optimal idet de arbejder i to afdelinger samtidigt. Samarbejde om en patientgruppe mellem to tværfaglige personalegrupper fra to forskellige specialer har betydet kompetenceudvikling af begge specialer, og medført at forskelle minimeres. 10.2.3. Organisationsrelateret. Patienterne flyttes ikke mere, men forbliver indlagt i samme seng. Der spares lægeresurser fordi der ikke mere skrives henvisninger, journaler x 2, samt tilsynsnotater. 17 Der spares 6,2 dage pr. forløb, svarende til i alt 1388 sengedage i projektåret. Ingen administrative systemer, hverken F-PAS, Medicare eller personaleadministrative systemer kan håndtere en organisation på tværs af afdelinger. 11. Hovedkonklusion Sammenfattende kan vi konkludere, at projekt ortogeriatrisk afsnit har været en succes alene af den grund, at der er sparet 6,2 dage pr. forløb. Det er både godt for sygehusets økonomi men i høj også grad for patienterne, som ikke har godt af et langt forløb på sygehuset. At have patientforløbet samlet giver kontinuitet både for personale og patienter og stor tilfredshed og arbejdsglæde, da personalet oplever at være med i forløbet fra start til slut. Ud fra interviewene med patienter og pårørende tillader vi os at konkludere, at de i det store og hele er tilfredse med den information og den behandling patienterne modtager. Iblandt personalet er der også ud fra fokusgruppeinterviewet tilfredshed med at arbejde på denne måde. Det er ikke muligt at dokumentere en sikker nedgang i mortalitet 30 dage efter bruddet, men vi kan konkludere, er at den i hvert fald ikke er steget trods en kortere indlæggelsestid. Tal på funktionsniveau før og efter bruddet tyder på, at patienterne 4 måneder efter bruddet næsten har genvundet deres funktionsniveau som før bruddet, dette på trods af den kortere meget kortere indlæggelse. 12. Visioner. I styregruppen og i projektgruppen har vi følgende visioner for den fortsatte drift af ortogeriatrisk afsnit: Vores vision for et ortogeriatrisk afsnit er: at kunne tilbyde alle patienter med hoftenære brud i optageområdet et sammenhængende patientforløb, som sikrer, at de genvinder deres tidligere funktionsniveau. organisering efter principperne i ”Kliniske Mikrosystemer” at afsnittet har tilknyttet tværfagligt personale, som arbejder integreret. fysisk placering i tilknytning til ortopædkirurgisk afdeling, fordi der er brug for nærheden til det akutte, med den kultur, som findes hvor der er stor patientomsætning. at der er en ortopædkirurgisk akut-operationsstue, som har åbent kl. 8.00-18.00. at afsnit med fokus på videre udvikling af konceptet med personalet som hovedaktører. at der leves op til alle indikatorer i NIP. et afsnit som har patienten i centrum. en arbejdsplads hvor arbejdsglæden er i højsædet. Vi ser følgende udviklingsmuligheder for det ortogeriatriske koncept, bl.a. i forhold til: 18 Et samarbejde med anæstesiafdelingen i forhold til at få optimeret den præoperative indsats, bl.a. i forhold til ventetid på OP, fasteprincipper i forhold til væske og ernæring præoperativt, bedøvelse, smertestillende osv. Et samarbejde med primær sektor i forhold til bl.a. ernæring, genoptræning og forebyggelse af fald. Mobilisering og genoptræning i afdelingen, hvordan gør vi det bedst. Fortsat monitorering af vores mål med henblik på at kunne korrigere evt. uhensigtsmæssigheder i patientforløbet og i forhold til at kunne give feed-back til personalet. At aftage flere patienter fra OUH, sådan at afsnittet får en størrelse som gør, at det bliver mere effektivt i forhold til personalenormering. At oprette en forskningsenhed i forbindelse med afsnittet. 13. Afslutning. Ovenstående rapport skal kun betragtes som en beskrivelse af projektåret. Sideløbende er udarbejdet en MTV-rapport, som med fordel kan læses for at få flere detaljerede resultater fra projektperioden og supplere konklusionerne i denne rapport. Ortogeriatrisk afsnit fungerer nu i drift på 2. år. Vi ved at sengedagsforbruget i den periode er nedbragt, sådan at patienterne nu kun er indlagt i ca. 10 dage i gennemsnit. Patientforløbsprogrammet bliver løbende opdateret med de nye tiltag, som f.eks. det nyligt opdaterede referenceprograms anbefalinger, ligesom de arbejdsgange vi har ændret også ændrer sig i takt med at forskellige vilkår ændrer sig. I et afsnit, hvor personalet er blevet vant til at arbejde udviklende er det ikke noget problem, men en fantastisk mulighed for hele tiden at forbedre patientforløbet ved hjælp af engagerede medarbejdere. At forløbet forbedres for patienterne som helhed vil vi gerne fortsat kunne dokumentere ved hjælp af de data, som opsamles og dokumenteres i databasen. Disse data kan bearbejdes og fremstilles på et utal af måder, afhængigt af hvad vi ønsker at belyse eller få svar på. Det har ikke i denne rapport været muligt at præsentere alle muligheder 19 6 Bilag 6 21 23 25 Bilag 7 30 10. november 2009 Funktionsbeskrivelse for Klinisk afdelingssygeplejerske Ortogeriatrisk sengeafsnit G3 Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH Svendborg Sygehus. 1. Stillingsbetegnelse: Klinisk afdelingssygeplejerske for ortogeriatrisk sengeafsnit G3, Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH Svendborg sygehus. 2. Om Ortopædkirurgisk Afdeling O, Svendborg Sygehus. Beskrivelse af afdelingen fremgår af vedlagte bilag 3. Organisatorisk placering og nærmeste samarbejdspartnere: • Den kliniske afdelingssygeplejerske refererer til afdelingsledelsen i afdeling O, og fagligt til GO-afdelingsledelsesteamet ifølge samarbejdsaftale. • Den kliniske afdelingssygeplejerske handler efter delegation fra afdelingsledelsen/ GO-afdelingsledelsesteamet. Ortogeriatrisk sengeafsnit G3`s nærmeste samarbejdspartnere er 1. Afdelingssygeplejersken i afsnit O1. 2. GO-afdelingsledelsesteamet 3. Lægegruppen i Ortopædkirurgisk og Geriatrisk Afdeling 4. Skadestue, modtagelse og afdeling O`s ambulatorium. 5. Geriatriske Klinik. 6. Terapeutgruppen med relation til Ortogeriatrisk sengeafsnit G3. 7. Primærsektor 8. Uddannelses- og udviklingssygeplejersken i Ortopædkirurgisk Afdeling. 9. Udviklingssygeplejersken i afdeling G. 4. Ansvars- og kompetenceområde: Den kliniske afdelingssygeplejerske har ansvaret for den faglige udvikling i ortogeriatrisk sengeafsnit G3 indenfor de rammer, der fastlægges i samarbejdsaftalen udarbejdet af GOafdelingsledelsesteamet. 31 5. Den kliniske afdelingssygeplejerskes hovedfunktioner efter delegation: • Ansvarlig for at plejen udføres i overensstemmelse med GO-afdelingsledelsesteamets vision og strategi. • Skabe og vedligeholde balance mellem tildelte ressourcer og aktiviteter i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken i akut sengeafsnit O1. • Dialogbaseret faglig ledelse • Arbejde for at udvikle og vedligeholde et godt samarbejde med GOafdelingsledelsesteamet og øvrige afsnit i afdelingen samt øvrige samarbejdspartnere • Kvalitetssikring og –udvikling i afsnittet i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken i akut sengeafsnit O1og øvrige medarbejdere. • Kompetenceudvikling af medarbejderne i overensstemmelse med afdelingens vision og strategi i samarbejde med uddannelses- og udviklingssygeplejersken. 6. Nærmere beskrivelse af den kliniske afdelingssygeplejerskes opgaver Den kliniske afdelingssygeplejerske er overfor GO-afdelingsledelsesteamet ansvarlig for følgende opgaver i forhold til ortogeriatrisk sengeafsnit G3: 6.1. Faglige opgaver • Kvalitetssikring – Den danske Kvalitetsmodel. Akkreditering. Referenceprogram for pt. med hoftenære frakturer. NIP. • Faglig ledelse • Ansvarlig for faglig udvikling • Koordinering, implementering og formidling • Dokumentation af sygeplejen • Planlægning af opgaver/patientforløb • Ansvarlig for klinisk undervisning til hele afsnit O1`s personale og Ortogeriatrisk sengeafsnit G3 i emner relateret til det ortogeriatriske speciale. • Pædagogiske opgaver i afsnittet i øvrigt • Administrative opgaver • Ansvarlig for vedligeholdelse af database over patienter med hoftenære frakturer i samarbejde med lægerne • Ansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af egne og medarbejdernes geriatriske kompetencer. 6.2. Forventningerne til deltagelse i den kliniske praksis: Den kliniske afdelingssygeplejerske deltager i det kliniske arbejde i afsnittet i ca. 2/3 af arbejdstiden. Ca. 1/3 af tiden bruges på kontorarbejde, deltagelse i møder, relevant kompetenceudvikling, profilering af afsnittet, udfærdigelse af rapporter o.l. Den kliniske afdelingssygeplejerske planlægger som udgangspunkt selv sin arbejdstid, men det skal ske i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken i akut sengeafsnit O1 og under hensyntagen til afsnittets drift. 32 6.3. Mødeaktivitet • Tovholder for driftsgruppen jfr. samarbejdsaftale mellem afdeling G, O og Rehabiliteringsafdelingen. • Deltager i - Faglige møder for afd. Spl., Stedfortrædere for afd.spl., udviklingsspl. og Oversygepl. i afd. O – 4 x årligt. - Koordinationsmøder i afd. O • Deltager ad hoc i - Ledermøder afd. O - Funktionsledermøder i afd. - Arbejdsmøder i afd. G - Onsdagsmøder i afd. G - Introduktion for nyt personale i afd., G 7. Kompetencekrav til afdelingsplejersken: Faglig kompetence: • Grunduddannelse som sygeplejerske suppleret med relevant faglig videreuddannelse. • Specialviden og erfaring indenfor geriatri samt ortopædkirurgi indenfor hoftenære frakturer • Bred og relevant faglig viden og erfaring • Erfaring med faglig udvikling og kvalitetssikring – gerne erfaring som kvalitetskoordinator. Lederkompetence: • Lederevner/relevant ledererfaring • Erfaring med udvikling – fagligt og organisatorisk • Udviklingsorienteret • Samarbejdsevne • Krise- og konfliktløsningsevne Personlig kompetence: • Ser muligheder frem for begrænsninger • Gennemslagskraft • Robust • Evne og vilje til fleksibilitet • Loyal overfor trufne beslutninger 33 Bilag 8 34 35 Bilag 9 3 Bilag 10 5 KURSUSBEVIS Kompetenceudvikling i forbindelse med ”Projekt Ortogeriatrisk afsnit” 1. november 2007 – 31. oktober 2008 Navn: Stilling: har deltaget som fast projektmedarbejder og desuden modtaget undervisning i følgende emner: Hoftenære frakturer (brudtyper m.m.) Den geriatriske patient Den akutte fase Den postoperative fase/rehabilitering Delir (akut konfusion) Demens Osteoporose Forflytninger NIP i forbindelse med hoftenære frakturer Faldudredning Kommunikation med ældre Samarbejde med hjemmeplejen (udskrivelse) Den elektroniske genoptræningsplan Dato: Underskrift: KURSUSBEVIS Kompetenceudvikling i forbindelse med ”Projekt Ortogeriatrisk afsnit” 1. november 2007 – 31. oktober 2008 Navn: Stilling: har modtaget undervisning i følgende emner: Hoftenære frakturer (brudtyper m.m.) Den geriatriske patient Den akutte fase Den postoperative fase/rehabilitering Delir (akut konfusion) Demens Osteoporose Forflytninger NIP i forbindelse med hoftenære frakturer Faldudredning Kommunikation med ældre Samarbejde med hjemmeplejen (udskrivelse) Den elektroniske genoptræningsplan Dato: Underskrift: Bilag 11 Retningslinie for Konsultationsstuegang i afsnit GO BAGGRUND: Erfaringer fra Kliniske Mikrosystemer viser, at patient og pårørende oplever mere ro omkring indlæggelsesforløbet, når de fra starten er informeret om diagnose, planer mv. Personalet har erfaret, at patienterne ikke har så stort behov for at ringe efter hjælp, og at de viser større motivation for aktivt at medvirke til at opnå et bedre funktionsniveau. DEFINITION: Ved Konsultationsstuegang forstås en dialog mellem patient og evt. pårørende, samt det tværfaglige personale. FORMÅL: 1) at tale med patient og evt. pårørende om deres forventninger og mål med indlæggelsen. 2) at informere patient og evt. pårørende om, herunder: - undersøgelses – og udredningsresultater - videre plan for indlæggelsen, samt mål for indlæggelsen - nuværende status for genoptræning - udskrivelseskriterier; hvilke krav til funktionsstatus inden udskrivelsen STRUKTUR: Deltagere: patienten, evt. pårørende, læge, plejepersonale og terapeuter (plejepersonale og terapeuter efter behov). Hvor og hvornår: konsultationsstuegange afholdes på patientstuen to gange ugentlig, mandag og torsdag, i tidsrummet kl. 10.00 til 12.00: - 1. samtale: kl. 10.00 - 10.20 - 2. samtale: kl. 10.30 – 10.50 - 3. samtale: kl. 11.00 – 11.20 - 4. samtale: kl. 11.30 – 11.50 Andre tidspunkter kan ved særlige omstændigheder arrangeres på dispensation, f.eks. hvis pårørende kommer langvejs fra. INFORMATION TIL PATIENTERNE: Ved indlæggelse informeres patienterne og deres pårørende om konsultationsgangen. Information foregår både ved udlevering af pjece og ved dialog med personalet. DOKUMENTATION: Lægen dikterer journalnotat. Læge eller plejepersonale noterer tid for konsultationsgangen, og evt. tid for ny, på patientlisten, samt skriver denne ind på patientens ”Dagsplan”. 9 Bilag 12 10 11 Bilag 13 17 Bilag 13
© Copyright 2024