1. No category

Gnisten
Du har nu været igennem fire af gnistens elementer. Nu er vi nået frem til
selve gnisten. Du har gnisten, og nu skal du lære at genkende den. Det kan
du gøre, hvis du for eksempel føler et flow i dit liv på de områder i hverdagen, hvor du er dit bedste selv. Dit bedste selv er et glimt fra den spirituelle
dimension. Du bliver mere spirituel ved at sætte denne dimension mere i
spil på dit arbejde, hos din familie og dit liv i det hele taget. Jo nærmere du
kommer flow-tilstanden, jo mindre anstrenger du dig for at yde en optimal
præstation. I flow føler du, at du bruger færre kræfter, men opnår mere,
indtil du til sidst føler, at du ingen anstrengelse gør, og alt sker spontant og
perfekt ‘af sig selv’.
I flow er du som i orkanens øje. Du er omgivet af kraftig aktivitet,
men indeni føler du total ro og harmoni. Det er de øjeblikke af perfektion,
som er en tilstand, der ikke kan planlægges af sindet og som kun opstår,
når du befinder dig i perfekt samklang mellem krop, sind og ånd. Det er i
denne tilstand, at alle optimale præstationer sker, hvad enten det er i kamp,
i sport, på arbejde eller hvilket som helst andet område af livet. Her smelter
du sammen med den aktivitet, du er i gang med, og du føler, at du overgiver dig til noget større. Det er som om livets inderste puls arbejder igennem dig. Inden for kampsportens verden bliver kampteknik for eksempel
til kampkunst, når man er i flow.
Disse øjeblikke af perfekt, uanstrengt handlekraft har altid det til fælles,
at de udspringer af den tilstand, som opstår, når krop, sind og ånd arbejder
i harmoni. Det kræver træning at gå ind i den tilstand. Træningen handler
om at være i opmærksom kontakt med kroppen. At være til stede i nuet. At
vente og lytte til sit indre, indtil tilstanden begynder at åbne sig. I takt med
at tilstanden åbner sig, kan du eksempelvis begynde at udføre kraftigere
fysisk arbejde, da du indeni føler, at det er mindre anstrengende.
Det kan også være, at du læser en bog, glemmer alt omkring dig og
ikke kan lægge bogen til side. Du bliver trukket helt ind i bogens univers.
Det kan være, at du dyrker sport, sex eller er på arbejde, hvor du bliver helt
opslugt. I den absorbering bliver du fuldstændig tilstedeværende og holder
op med at tænke eller reflektere – du begynder at være. Og det er den væren, jeg snakker om, når jeg siger ‘gnist’. Den identitet, du kan finde i din
124
Gnisten
gnist, er dit bedste selv. Dit bedste selv er ikke konstrueret, det er oprindeligt. Det var det samme bedste selv, du havde, da du var barn. Det selv giver
værdi til vores liv, når vi lærer at vende tilbage til det.
Personlige oplevelser – 13 til 18 år
Kampsporten var min gnist, da jeg var yngre. Jeg begyndte at dyrke kampsport, da jeg var 13 år. Jeg havde så meget gnist på det, at jeg trænede hver
dag. Jeg tænkte, snakkede og læste hele tiden om det. Jeg var virkelig tændt
på kampsport. Selv i dag – mange år efter – kan jeg de kinesiske kampsportsudtryk, og jeg kender kampsportshistorien 300 år tilbage. Jeg kan
fortælle noget, som for de fleste unge danskere er totalt irrelevant, og som
universitetsstuderende i kinesisk næppe ville kunne huske. Jeg kender de
kinesiske navne og udtryk, og dem lærte jeg, fordi jeg var interesseret ud
over det sædvanlige. Det er her, det spirituelle kommer ind: Hvad interesserer dig? Du skal elske det så meget, at du har lyst til at vide alt om det.
Sådan havde jeg det med kampsport. Jeg elskede det så meget, at jeg havde
lyst til at vide alt om det.
I gymnasiet spurgte studievejlederen mig, hvad jeg ville være. Hun havde en bog med forskellige uddannelser og job, men de var ikke rigtig noget
for mig, så jeg svarede: ”Det ved jeg ikke, men jeg interesserer mig meget
for kampsport.” ”Jamen, det kan man ikke leve af,” sagde hun. Da jeg var 18
år, reflekterede jeg i en periode meget: Hvad er meningen med livet? Med
arbejdslivet? Man skal lave noget, man er glad for. Jeg var glad for at træne.
Hvis jeg skulle arbejde, skulle det være for at tjene penge, så jeg kunne få
råd til at træne. Derfor tænkte jeg: ”Så kan jeg faktisk ikke tabe på at satse
på at leve af at træne!” Det var alligevel det, jeg ønskede fra starten.
Jeg havde en gymnasierektor, der sagde til mig: ”Du går her kun i få år.
Det er nu, du skal koncentrere dig om din eksamen. Du må lægge din træning på hylden, og så kan du tage den op bagefter.” Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, og da jeg var i begyndelsen af 20’erne, åbnede jeg et træningscenter,
hvor vi på en måned fik 1.500 medlemmer. Jeg rejste rundt og underviste
mange steder i verden i det, som jeg elskede og holdt af: Kampsport. Det
sjove er, at jeg efter nogle år kom tilbage på skolen for at undervise lærere
og elever. Efter undervisningen kom rektor hen til mig: ”Kan du huske, da
125
jeg sagde til dig, at du skulle stoppe træningen for at koncentrere dig om en
uddannelse? Det må du undskylde, for jeg kunne jo ikke vide, at du allerede
var i gang med din uddannelse!” Det var fint sagt. For det understregede, at
han kunne se, at jeg udlevede min passion. Det var starten på de 17 år, hvor
jeg ernærede mig som professionel underviser i kampsport.
Din gnist flytter sig gennem livet
Det, der er vigtigst for dig, har den højeste værdi. Det, der tænder din gnist,
er spirituelt for dig. Hvis du er lidt observant, opdager du, at det, du prioriterer højest, har en tendens til at flytte sig gennem livet. Det kan være, at du
som barn syntes, at det var sjovt at lege med biler eller dukker og sidenhen,
at det var sjovere at snakke med potentielle kærester. Der sker en konstant
udvikling. På et tidspunkt er det sjovt at gå til fest og danse, men du modnes, og senere er det mere givende at føre en meningsfuld samtale om nogle
interessante emner, hvor du deler dine tanker med et andet menneske. Eller
du får lyst til at fordybe dig i en bog og virkelig gå ind i et emne. Da oplever
du, at du har bevæget din primære interesse fra det fysiske plan til det mentale. Og det vil naturligt lede dig frem til dybere og eksistentielle spørgsmål
som ”Hvad er meningen med livet?”
Personlige oplevelser – 40 år
Hvad er mit livsformål i dag? Hvad er mit talent? Jeg underviste i kampsport. Og jeg underviser stadig, og jeg har undervist i hele mit voksne liv.
Det er samme filosofi, men modtagerne og emnerne er forskellige. I kampsportens verden bevægede jeg mig som ung mest i det fysiske lag – jeg
kunne slås, jeg kunne bokse, og jeg kunne gå i ringen. Senere begyndte jeg
at interessere mig for den bagvedliggende filosofi. Jeg rejste også i Østen og
fik den spirituelle dimension med. Samlet set underviste og formidlede jeg
en mangfoldig tankegang i kampsporten bestående af krop, sind og ånd.
Jeg opbyggede talenter, der handlede om at undervise – at kunne formidle det, jeg havde på hjerte, og at have med mennesker at gøre. Jeg udviklede et talent for at oversætte svære filosofiske begreber, der kommer
126
Gnisten
fra Østen. Jeg drog paralleller, så jeg kunne formidle begreberne for folk i
Vesten. Jeg forsøgte at tage begreber ud af deres kulturelt betingede udtryk
og gøre dem alment tilgængelige. Jeg trænede min evne til at undervise,
formidle, forklare og oversætte østlige principper til vestlig terminologi.
Det udviklede mine talenter igennem min kampsport, men i slutningen af
forløbet gav kampsporten ikke længere den samme glæde og mening, fordi
min gnist havde flyttet sig. Gnisten havde lyst til at vokse videre og udvikle
mig, blive mere hel ved at hente næring i en udvidet sfære. Mine talenter
fulgte med, og jeg brugte dem til noget andet.
For nogle år siden satsede jeg alt på meditation. Jeg spurgte mig selv:
Hvad gør dig glad? Hvad giver mening til dit liv? Hvad bliver du absorberet
af og må bare gøre? Hvad tænder gnisten? Med samme iver, som jeg havde
kastet mig over kampsporten som 13-årig, havde jeg i mange år interesseret
mig indgående med meditation og Østens filosofier, som også er en del af
kampsporten. Gnisten flyttede sig, for den er konstant i udvikling. Vi har
alle brug for at lytte til dens udvikling. Lige før jeg blev 40 år, begyndte jeg
at reflektere over, at jeg følte, at jeg gik i den samme trummerum. Det handlede om, at jeg i mange år havde sagt de samme ting og mødt de samme
mennesker. Det gav mig ikke den meningsfylde, passion og glæde, som
kendetegner gnisten. Jeg måtte søge nye udfordringer, hvor jeg skulle finde
frem til, hvad jeg så kunne leve af, når min interesse var meditation.
Jeg levede dengang af kampsporten og skulle nu sige farvel til min faste indtægt. Samtidig skulle jeg tage afsked med mange elever verden over,
hvoraf nogle havde fulgt mig i 10-15 år. Jeg følte, at jeg svigtede dem. Det
skulle jeg også forholde mig til. Det er meget forpligtende at være kampsportsinstruktør. Det kan være svært for almindelige mennesker at forstå,
hvad det vil sige. Det er anderledes forpligtende end at være fodboldtræner.
Som instruktør var jeg både ‘far’ og lærer. Jeg opbyggede nogle tætte relationer, som jeg var bekymret for at afbryde. Det var elever, som jeg havde
haft et loyalt samarbejde med i mange år. Det tog mig nogle år at komme
gennem denne proces. Jeg reflekterede over den kendsgerning, at jeg var
ved at gennemgå en udviklingskrise. Jeg måtte træffe et valg, for hvis man
forsøger at fange to kaniner, så fanger man ingen af dem. Hvad var der sket?
Jeg var blevet tændt af at rejse til Indien og meditere, og de mennesker
jeg stod over for i kampsporten havde andre behov, end det der virkelig
tændte mig nu. Skulle jeg følge min gnist, måtte jeg beskæftige mig med
127
meditation, men ingen herhjemme levede af det. Jeg kunne sagtens blive i
kampsportsverdenen, men så ville jeg ikke lytte til tegnene fra min gnist.
Jeg havde rejst verden rundt, tjent godt og nydt anerkendelse i den verden,
og jeg var ikke tvunget til at flytte mig. Jeg kunne beholde min faste indtægt
og påskønnelsen, men min gnist var gået videre. Efter længere tids refleksion besluttede jeg, at det var bedre, at jeg demonstrerede, hvordan jeg var
tro mod min gnist. Måske mine tidligere elever kan bruge det som eksempel, hvis de en dag har behov for at skifte retning.
Jeg lyttede til min glæde, entusiasme og inspiration. Jeg vidste, at deres
stemme var vigtig, og jeg havde lært den at kende – og jeg fravalgte at lytte
til min dårlige samvittighed. Det endte derfor med, at jeg valgte meditationen, det spirituelle og formidlingen af det. Her lod jeg virkelig den indre
tilstand guide mig til at finde vej. Jeg begyndte at få visioner om, hvad jeg
skulle med mit liv. Jeg fik den spirituelle selvsikkerhed, der ligger i, at jeg
vidste, hvad jeg skulle. Jeg var klar over, hvilke mennesker, elementer og
emner, som det skulle indeholde. Så startede bevægelsen.
Var det altid en nem bevægelse? Nej, men det er en evig udfordring.
Indimellem skal man skifte job. Andre gange kan man nøjes med at skifte
retning inden for samme job. Man skal ikke vide alt, men man skal afprøve
det skridt for skridt, se om det folder sig ud, og lære at lytte til tegnene fra
gnisten, som kommer gennem meningsfulde sammentræf og følelsen af
inspiration.
Meditation tænder en gnist i mig i dag. Uanset om jeg tænker på det,
læser om det eller snakker om det. Og når jeg underviser i meditation, lever
jeg i det på en måde som gør mig hel, opløftet, glad og entusiastisk. Jeg har
en vision om og et indre blik for, hvad det kan blive til, hvis flere begynder
at meditere. Hvordan kan jeg sætte min passion og mine talenter og evner
i fællesskabets tjeneste? Hvordan kan jeg hjælpe andre mennesker med at
flytte sig?
Jeg er overbevist om, at mit og alle andres livsformål findes i det spænd
mellem ens egen passion og være til for andre. For mig er det helt oplagt,
at jeg i dag lever af det, jeg interesserer mig for. Jeg møder tidens behov:
Mening, stress og balance i arbejdslivet og hjemmelivet. Jeg trænede hos
min lærer Maharajji. Træningen bestod i, at jeg stod op klokken 3 om morgenen. Derefter badede jeg i en flod, inden jeg gik op til ham for at få vejledning til dagen. Typisk var jeg i tilbagetrækning hos ham i 11 eller 21
128
Gnisten
dage. Og i denne periode gjaldt det om at være i stilhed. Det vil sige ikke
at snakke i hele perioden, mens jeg dagligt udførte de øvelser, han havde
foreskrevet. Jeg fik igennem denne proces mulighed for at opleve forskellige
bevidsthedstilstande, som er kendte i yogatraditionen. Jeg mediterede i 12
timer dagligt i min lærers nærhed. Det er meget kraftfuldt at være sammen
med en træner, der mestrer den disciplin, du er ved at lære. Forestil dig, at
du skal lære et nyt computerprogram. Du kan læse om det, du kan prøve
dig frem – men medmindre du i forvejen er dygtig til computerprogrammer, vil du sikkert lære programmet meget hurtigere ved at være sammen
med én, som kender det til bunds. Sådan er det også med det indre liv. Det
er en stærk oplevelse at være tæt på en yogi, der har levet som min lærer.
Han begyndte allerede at meditere som fem-årig, og han døde i en alder af
92 år. Han havde vandret rundt i Himalaya og omgivet sig med yogier hele
sit liv. Det er ikke til at forklare, hvilken power han besad. Han havde en
helt utrolig evne til at være urokkelig i sin naturlige tilstand. Han havde et
kæmpe overskud til andre mennesker.
Jeg mediterede i cyklusser fra morgen til aften. Der kan ske meget med
én gennem sådanne traditionelle træningsprogrammer. I takt med at jeg
gennemgik dem, fik jeg også en særlig type af indre oplevelser og indre
indsigt. En af de ting, som jeg kom i kontakt med, var gnisten. Jeg huskede
tilbage på mit liv og så, at gnisten ikke er adskilt fra selve livet. Det er ikke
noget, der eksklusivt vedrører nirvana eller tilhører Buddha eller indiske
yogier, der har dedikeret deres liv til at opnå selvrealisering. Det lyder næsten også for storladent, og i dette perspektiv gælder det om få det ned på
jorden og forstå, at det er noget, som vi alle har i os. Det er noget, som vi
alle oplever i mere eller mindre ren form. Jeg så, hvordan gnisten havde
vejledt mig gennem kampsporten. Gnisten var en indre motivationskilde,
der trak mig frem mod noget, hvor jeg fik følelsen af, at det er denne vej, jeg
skal. Det er meningsfuldt og gør mig entusiastisk.
Mit første klare minde om gnisten var, da jeg som treårig legede med
Anders And-figurer sammen med nabopigen. Det var et magisk øjeblik,
hvor vi begge var i gnisten. Vi var forbundet med figurerne, som vi kunne
få til at tale. Det var så meningsfyldt, men så blev vi afbrudt af min mor.
Hun ville have mig med i byen. Jeg var stædig og fik lov til at lege videre
med pigen i sandkassen. I mellemtiden var magien desværre forsvundet,
og Anders And var blevet til plastik igen. Det var mit første klare minde af,
129
at jeg var i mig selv. På mine tilbagetrækninger i Indien fik jeg de samme
indre oplevelser, og jeg havde en referenceramme fra min barndom: Denne
følelse kender jeg godt. Den har jeg oplevet flere gange tidligere i mit liv.
Første gang var i sandkassen.
Vi har alle sammen gnisten, ligesom vi har højre fod. Uanset om vi er
opmærksomme på den eller ej. Rejsen hen mod at finde gnisten er ikke let,
men den er værdifuld, meningsfuld og giver gode oplevelser. Jo oftere du
kommer i kontakt med den, desto større harmoni og ro oplever du. Tilbagetrækninger er et særligt godt transportmiddel på denne rejse, og selv om
det kan være svært at tage springet, er det spekulationerne værd, som den
skotske bjergbestiger og forfatter William H. Murray siger:
”Indtil du bliver engageret i det du skal, er der ubeslutsomhed. Risikoen ved
at trække dig tilbage er, at du er ineffektiv. Når du tager initiativet, er der altid et element af sandhed. Gør du det ikke, ødelægges talrige idéer og fremragende planer. Men når du gør det, begynder skæbnen også at bevæge sig.”
Gnisten er både god for dig og andre
Lad mig give dig et eksempel på, hvordan gnisten ikke kun gør godt for
dig, men også kommer andre omkring dig til gode. Jeg havde været med i
Aftenshowet på DR, hvor jeg sammen med en klient talte om stress og meditation. Programredaktøren hørte, at jeg var ved at skrive en bog – Vejen
til indre ro i en travl hverdag. ”Kom tilbage, når du har skrevet den færdig”,
sagde hun, ”Det kunne være interessant for os.” Da min bog var ved at være
færdig, skulle vi have noget opmærksomhed omkring den, så jeg ringede
til redaktøren: ”Nu kommer bogen. Hvad siger I?” Men hendes svar nedslående: ”Som jeg ser det, så mangler vi en vinkel på bogen. Lad os lige
parkere den og se, om vi kan finde på noget senere.”
Jeg arbejdede videre med bogen, og en dag sad jeg på en café og foretog
de sidste rettelser, inden jeg skulle aflevere manuskriptet til Gyldendal. På
caféen så jeg Pusle Helmuth sammen med en veninde. Pusle var barneskuespiller i midten af 1960’erne, og hun skrev efterfølgende den debatskabende
selvbiografi Pas godt på dem. De er meget sårbare. For det at være barnestjerne er en voksenrolle. Jeg kendte Pusles mand, Søren, for han havde
130
Gnisten
deltaget i et af mine meditationskurser, så jeg rejste mig og hilste kort på
dem. Jeg satte mig igen ned og fortsatte på mine rettelser. Det interessante
med gnisten er, at den giver inspiration. Man får en pludselig indskydelse
– det er spændende; det kunne være sjovt. Og pludselig kom inspirationen:
”Aftenshowet her, Pusle dér! Vi kan da lave noget med det.” Jeg begyndte
at føle mig opløftet, glad og inspireret – de tegn, der viser, at gnisten er til
stede. Inspirationen kom ikke fra min hjerne, men fra et dybere sted i mig,
som har at gøre med min spiritualitet. Men samtidig kom en anden stemme
til mig. Mit ego, den indre kritiker. Den stemme, der dunker os i hovedet og
får os til at føle os forkerte og kejtede. Stemmen sagde ”Nej, Henning, stop
lige. Er du virkelig så egoistisk, at du vil bruge Pusle til dit eget bogprojekt?
Du kender hende jo næsten ikke. Du kan da ikke spørge hende.” Jeg vaklede
imellem de to stemmer. Der var dog den pointe, at det jo var det, som jeg
blandt andet skrev om i bogen. Jeg måtte walk the talk. Da jeg skulle hen og
betale for min kaffe, spurgte jeg lige Pusle på vejen: ”Pusle, er meditation
egentlig et emne, der interesserer dig?” ”Ja enormt meget, jeg har lige læst
Den niende indsigt, og min mand har talt så godt om det kursus, han var på
hos dig.” Okay, tænkte jeg. Nu var døren åben; hun havde læst en bog om
spiritualitet og var interesseret i sin mands kursus. Så kunne jeg tage næste
skridt, mens jeg stod med manuskriptet i hånden: ”Jeg har skrevet denne
bog, og den bliver snart udgivet. Jeg har talt lidt med Aftenshowet om at
lave noget med dem. Jeg mangler en vinkel på det. Har du nogle input til
det?” Det tændte gnisten hos hende. Hun havde et hav af input. Hun fyrede
dem af. ”Skulle jeg ikke tage en snak med Aftenshowet for at høre, om det
er relevant for dem?”, spurgte hun. Jeg gik hen til Gyldendal. På vejen ringede jeg til redaktøren for Aftenshowet: ”Du bad om en vinkel på bogen.
Jeg har lige talt med Pusle Helmuth, og hun foreslog forskellige ting. Hvad
siger du til det?” Redaktøren sagde: ”Lige et øjeblik – jeg skal lige forhøre
mig.” To minutter senere vendte hun tilbage: ”Kan I komme den ellevte?”
Dette er et interessant eksempel på, at gnisten inspirerer os til at gøre
noget, hvis vi tør se bort fra den kritiske stemme. Splittelsen mellem de to
stemmer vil være der. Min forespørgsel til Pusle kunne sagtens give følelsen
af, at jeg udnyttede nogen, gjorde noget forkert eller ikke gav noget tilbage.
Imidlertid viser det sig, at når inspirationen kommer fra gnisten, har den
større overblik over livets sammenhænge, end vi selv har. Gnisten eller den
spirituelle identitet opererer på et dybere niveau end vores tanker. Derfor
131
har den en større ‘viden’ om, hvordan tingene hænger sammen. Det er ikke
nødvendigvis en viden, vi er bevidste om, før vi lærer at læse tegnene på den.
Pusle og jeg deltog i Aftenshowet, og det førte med sig, at vi i dag er gode
venner. Pusle mødte også op til min reception, hvor der også var en caster
blandt gæsterne. Hun castede til programmet ‘Fangerne på fortet’. De snakkede sammen, og Pusle ville gerne lave tv, så hun kom med i programmet.
Tingene passede sammen. Det hjalp Pusle, og det hjalp mig. Det er det, gnisten kan: Den er god for dig og god for andre. Gnisten er med til at sprede
ringe i vandet, som kan være svære at forudse, når man som jeg gjorde, bare
fik en idé på en café. Det er også et eksempel på et meningsfuldt sammenfald, og i denne situation består det meningsfulde også i, at vi uden at have
talt sammen sidder på den samme café. Bare ti minutters forskel så havde
vi ikke mødt hinanden. Men vi var der samtidig. Du finder altså din gnist
der, hvor du oplever den største entusiasme og energi, og hvor dine unikke
talenter giver værdi til andre mennesker.
!Øvelse
Her kommer en øvelse i at tænde din gnist. Hvad tænder din gnist,
får smilet frem og gør dig glad? Jo mere du integrerer nedenstående gnistelementer i din hverdag, desto større glæde og meningsfylde vil du opleve i dit liv. Brug dine egne ord, og lad dig eventuelt
inspirere af disse forslag:
1. Personer: Hvilke personer elsker du at være sammen med? Lad
din intuition bringe dig personerne. Er der en chef, kollega, kunde,
ven, partner eller et familiemedlem, som du elsker at være sammen med? Hvis du ikke er omgivet af dem i øjeblikket, så forestil
dig, hvilke personer du ville elske at være sammen med eller arbejde med.
2. Oplevelser: Hvilke oplevelser tænder din gnist? Hvilke oplevelser elsker du? Hvilke oplevelser bringer dig øjeblikke af lykke? Er
det for eksempel forelskelse eller et vellykket projekt? Er det oplevelser af naturen, rejser, undervisning eller en kreativ løsning af
et projekt?
132
Gnisten
3. Emner: Hvilke specielle emner er du interesseret i? Det kan for
eksempel være natur, mode, sport, politik, kreative fag, ledelse,
spiritualitet, meditation, parforhold, psykologi eller sex.
4. Mening: Hvad skaber mening i dit liv? Er det meningsfuldt at
hjælpe andre? At du kan bruge din kreativitet? Starte en succesfuld forretning, redde regnskoven, gøre verden skøn, få dine kunder til at smile, hjælpe andre med at forstå eller at dele noget med
dine børn?
5. Steder: Hvilke steder tænder din gnist? Er det steder, som får
dig til at føle dig hjemme? Er der et sted, som virker opløftende på
dig? Hvor elsker du at opholde dig? Hvor ville du elske at bo, arbejde eller feriere?
6. Problemer: Hvilke problemer elsker du at løse? Elsker du at
løse problemer for andre, eller at lære dem at løse problemerne
selv? Hvordan slanker du dig? Hvordan opnår du indre ro og
større fokus? Hvordan finder du meningen med dit liv? Hvordan får du styr på dit budget? Hvad skal du vide, inden du køber hus? Hvilke fag skal du læse på din uddannelse? Hvad med
problemer inden for forurening, sygdom, overbefolkning eller
parforholdet?
7. Behov: Hvilke behov elsker du at opfylde? Mad, husly, tøj, kærlighed, omsorg eller pleje? Uddannelse, selvaktualisering, inspiration eller restitution? Selvudvikling, glæde, indre ro, frihed eller
lægehjælp?
8. Ting: Hvilke ting gør dig glad? Ler, computer, biler, både, tøj, bøger, medicin eller malerier?
9. Handlinger: Hvilke handlinger elsker du at udføre? Giver det
dig en utrolig glæde i hverdagen at gøre det, som du elsker? Hvad
elskede du, mens du voksede op? Hvad drømmer du om at gøre?
Hvilke handlinger udfører dine rollemodeller?
133
10. Idéer/viden: Hvad elsker du at lære om? Er det samfundsforhold, spiritualitet eller forretningsudvikling? Konspirationsteorier,
online marketing, ledelsesteorier eller emotionel intelligens?
Jeg skal mere i sommerhuset
Indimellem bliver du nødt til at handle. Måske har du et tema i dit liv, som
du vil forbedre eller lave om på. Zoom ind på dig selv, og læg mærke til,
at der en del af dig, der er dit bedste selv, men som du ikke tænker over
og lægger mærke til. Når det sker, er du i kontakt med din gnist. Denne
nærværsidentitet adskiller sig fra din mentale identitet – dit ego. Ligesom
alle andre har du en nærværsidentitet. Du skal ‘bare’ lære at genkende den.
Du kan lave en adfærdsmodifikation, som kan hjælpe dig på vej. Stil dig
selv nogle spørgsmål. For eksempel: ”Er der noget, der gør mig glad? Opløfter og inspirerer mig, hvad er det? Hvilke mennesker vil jeg være sammen med? Hvilke emner interesserer mig?” Gennem disse overvejelser kan
du finde frem til: ”Okay, jeg skal mere i sommerhuset, jeg skal snakke mere
med Else, og jeg skal spille mere skak.” Når du begynder at forstå disse ting,
hvor du lever mere i harmoni med din livsgnist end med din indre kritiker,
kan du starte på at ændre dine tanker, så du fortolker tingene anderledes og
derfor træffer bedre valg for dig selv. Det kræver indsigt og forståelse, beslutning og handling. Gnisten kan du forstå gennem dine tanker, men den
træder først klart frem, når dine tanker stopper. Som eksemplerne har vist,
så kan du selv finde gnisten ved at handle og gøre noget aktivt. Det interessante er, at det også kommer andre mennesker til gode, når du er i din gnist.
Det var netop det, der skete ved udgivelsen af min sidste bog og mødet med
Pusle. Du kan genkende gnisten igennem disse to tegn:
1. Gnisten er tændt, så du føler dig næret, entusiastisk og glad i en meningsfuld aktivitet.
2. Andre menneskers livskvalitet forbedres gennem dit unikke, kreative
talent.
134
Gnisten
!Øvelse
Du er ved at få en fornemmelse for, hvad der tænder din gnist. Har
du været i kontakt med gnisten i dag? Har du følt dig særligt opløftet og entusiastisk? Har du for eksempel været absorberet af et
emne, så du helt har glemt tid og sted? Skriv dine oplevelser ned i
dagbogen, hvis din gnist har været tændt.
135