downloades gratis her

Ærligt Talt
Træd i karakter og vær en sund rollemodel
af Morten Wolff-Toft
1
Morten Wolff-Toft
Ærligt talt – træd i karakter og vær en sund rollemodel
ISBN 87-986114-1-0
2. udgave, 2. oplag 2003
© 2003 Toft Connexion
Omslag: Caps Adventure
Sats: Caps Adventure
Tryk: Narayanna Press
Forlagsredaktion: Camilla Wolff-Toft
Gengivelse af indhold er ikke tilladt
medmindre der foreligger skriftlig tilladelse
fra Potentialinyou.com
2
”Dit liv har en bestemt løbetid og du kender
ikke selv længden. Det er da en god grund
til at leve livet, så godt og sundt som muligt.
Oprigtigt og i overensstemmelse med dine værdier”
3
Prolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
Lidt om min vej ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13
1. del Motivation og inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . .
17
Afsnit 1: Stop lige en halv, er du på rette kurs? . . . . . . . . . . 19
Hvad er livskvalitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
Afsnit 2: Hvad er fremskridt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25
Afsnit 3: Om at tage ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Indiansk filosofi omkring ansvar . . . . . . . . . . . . . .
30
Er dit fundament i orden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
33
Afsnit 4: Resultatpyramiden – En filosofi
til at skabe ekstraordinære resultater med . . . . . .
36
Hvorfor siger vi ja i stedet for at være ærlige
og sige nej? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
39
Hvad skaber loyalitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Hvad skaber gode relationer? . . . . . . . . . . . . . . . . .
43
Hvad skaber menneskekundskab? . . . . . . . . . . . . .
45
Hvad skaber bevidsthed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
47
Afsnit 5: Følelsen af forbundethed og min kontakt til
naturfolkenes værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50
Afsnit 6: Hvad vil det sige at være autentisk? . . . . . . . . . . . . 55
Men autentisk i forhold til hvad? . . . . . . . . . . . . . .
56
Autentiske, dumme skiderikker . . . . . . . . . . . . . . .
59
Afsnit 7: Hvad er værdier? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Prioritering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
64
Historien om at ville kysse alle pigerne
på stranden ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
64
Afsnit 8: Inspiration gennem rollemodeller, som har
nogle stærke værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
66
Afsnit 9: At sikre, at dit indre barn også bliver næret . . . . . 72
Bring mere humor ind i erhvervslivet . . . . . . . . . .
75
Mødet med postbudet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
76
Afsnit 10: Socialt medansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
2. del Om at sætte handling bag ord . . . . . . . . . . . . .
81
Afsnit 1: Historien om de fire frøer på kanten
af en swimmingpool . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
83
Afsnit 2: Proaktiv planlægning og bevidst brug af
succesoplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
85
Hvad er forskellen på en vision og et mål? . . . . .
100
Afsnit 3: Teamwork og samarbejde som en af
nøglerne til succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
104
Afsnit 4: Ærlig kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Girafsprog-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
118
Afsnit 5: Hvordan man udvikler viljestyrke til at gøre sine
projekter færdige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
120
Afsnit 6: Styrken ved at forpligte sig og have et
4
nærende netværk – om at committe sig . . . . . . .
124
Afsnit 7: Om at opleve synkronisitet og flow i livet . . . . . 128
3. del Hvad skal man være særlig opmærksom på?
Hvad kan bremse mig og forhindre mig
i at udleve mine værdier, være autentisk
og nå mine mål? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
135
Afsnit 1: Janteloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
Afsnit 2: Historien om loppen, der blev brugt til forsøg . . 140
Afsnit 3: Hvad sker der, når man laver en forkert fortolkning
og opdigter en historie i sit hoved? . . . . . . . . . . .
143
Afsnit 4: Gode og dårlige vaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151
Afsnit 5: At miste sit fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
Afsnit 6: Når stressen er ude af kontrol . . . . . . . . . . . . . . . 161
Afsnit 7: Når min fortid dræner mig for energi . . . . . . . . . 163
Afsnit 8: Når mangel på tålmodighed er en hæmsko . . . . . 169
Afsnit 9: Kast lys over skyggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
Historien om da jeg mødte skyggen . . . . . . . . . .
178
Afsnit 10: Er du stadigvæk på rette kurs? . . . . . . . . . . . . . . . 182
Afsnit 11: Appel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .183
Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
186
Kontakt om kurser og foredrag . . . . . . . . . . . . . .
188
5
Prolog
Denne bog er skrevet i håbet om, at jeg kan være med til at påvirke
din bevidsthed i positiv retning og inspirere dig til at afklare nogle
vigtige spørgsmål i livet. Den er også skrevet til mig selv som en del
af min egen afklaringsproces og søgning efter det autentiske mig. I
takt med at bogen blev mere og mere færdig, blev jeg også mere og
mere bevidst om, hvad der er vigtig for mig i livet. Det at blive
autentisk er ikke som at gå ned i Brugsen og købe en spegepølse,
men derimod noget de fleste skal arbejde med i mange år. En livslang
proces!
Bogen er delt op i 3 faser. Første del af bogen er tænkt som inspiration,
motivation og afklaring af nogle vigtige spørgsmål. At finde dine
egne svar på disse spørgsmål vil øge din bevidsthed og sikre dig et
optimalt udbytte af bogen. Jeg beder dig derfor løbende om at lave
nogle øvelser for der igennem at afklare disse spørgsmål med dig selv.
Spring derfor IKKE øvelserne over, men lav dem i takt med, at de
kommer. I 2. del af bogen begynder du at sætte handling bag dine ord
og lægge en plan, som skal sikre, at du udlever dine værdier. 3. del
omhandler den modstand, vi kan møde – både i os selv og hos vores
omgivelser. En modstand, som kan forhindre os i at fremstå autentiske.
Bevidsthed om modstand og værktøjer til at møde modstanden
positivt med er nødvendige for at nå dine mål, fremfor at lade modstanden bremse eller blokere processen. Find en lille notatbog eller
blok, som du kan bruge i forbindelse med denne bog. Den vil komme
til at indeholde dyrebare og vigtige oplysninger.
Min målgruppe er bred. Den er til mennesker i al almindelighed. Jeg mener
nemlig at vi alle sammen er ledere på en eller anden måde – eller
burde være det. Hvis vi ikke er det på arbejdet, så er vi det derhjemme
eller som leder af vores eget liv.
”Er man ikke i stand til at
lede sit eget liv, så er der andre, der vil lede en”
En af grundene til, at jeg har tøvet med at skrive denne bog, er
nok, at jeg på et eller andet plan har følt mig utilstrækkelig og ikke
god nok til at skrive den. Mange af de bøger, der er skrevet til
erhvervslivet, er skrevet af folk, der har en akademisk uddannelse,
har gået på management university, har en MBA eller hvad der ellers
findes af fine sager – og der kan jeg ikke rigtig følge med. Jeg har
ikke en stor, teoretisk uddannelse fra en højere læreranstalt. Jeg er
blot en »ung« mand, som er kommet i mesterlære. Den gode, gammeldags
mesterlæreuddannelse i at være leder. Jeg plejer at kalde det
den hårde vej. Når man ikke har den teoretiske ballast med sig, når
man går ud og bliver leder, tror jeg, at man må lære teorien den
6
hårde vej. Og det kan give nogle knubs og øretæver. Men det giver
også indsigt, skærper ens bevidsthed og gør en stærk. Jeg har haft
den fornøjelse at være i lære hos to direktører, som besidder nogle
enestående evner til at lede og skabe resultater i et team. Jeg har
siddet som deres højre hånd og haft en ledende stilling som salgs- og
marketingschef i en større, dansk virksomhed. Samtidig er jeg er
oplært i Isak Adizes beslutningsprocesser. Det er bl.a. den ballast,
jeg har taget med mig, og en del af det erfaringsgrundlag, jeg giver
videre i denne bog.
Men ud over det, er der en anden side at mig, som jeg også vil dele
med læseren. Og det er den Morten, som i mange, mange år har
filosoferet over livet, har taget kurser i personlig udvikling og har
lavet det nærmest som en evig rejse at øge min bevidsthed omkring
mig selv og mine omgivelser. Jeg vil dele min rejse, mine overvejelser,
tanker og nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig på min vej,
med læseren.
Siden 1994 har jeg haft min egen virksomhed, Potentialinyou.com,
og arbejdet som kursusleder, coach og foredragsholder i ind- og
udland.
Lidt om min vej ...
Da jeg var 25 år, fik jeg mit første lederjob, og var indstillet på at
gøre karriere. Men samtidig med at jeg ville gøre karriere, ville jeg
også feste og flirte, have gang i den om natten og deltage i byens
natteliv. Jeg arbejdede hårdt, og jeg påtog mig også arbejds-opgaver,
der ikke var mine. Jeg var ikke i stand til at sige fra. Og jeg var heller
ikke i stand til at mærke mig selv. Jeg blev stresset... meget stresset.
Og en dag faldt jeg om i en af vores butikker pga. stress.
”Har du svært ved at sige ordet NEJ,
kommer du til at påtage dig opgaver der ikke
er dine og vil altid have meget travlt”
I begyndelsen vidste jeg ikke, at det var stress, men jeg lå i butikken med
krampe omkring mit hjerte og kunne ikke bevæge mig. Der blev
ringet efter en ambulance, og jeg blev kørt på Århus Kommunehospital
med udrykning. Der blev sat måleudstyr på mit bryst, og jeg blev
undersøgt fra top til tå. Jeg var overbevist om, at jeg skulle dø, så
kraftige smerter havde jeg i og omkring mit hjerte. Det viste sig at
være stress, og det var på vej til at blive såkaldt dødelig stress. Efter
nogen tid havnede jeg hos min læge, og han sagde til mig: »Morten,
stress findes i tre faser. Den første fase kaldes sund stress. Sund
stress er noget vi næsten alle sammen har, og den er sund for os,
fordi det er en stress, der får ting til at ske. Men i yderkanten af fase
7
1 begynder man at få nogle symptomer. Man kan få lidt ondt i nakken,
man kan få ondt i hovedet, man kan få ondt i maven. Når man
begynder at få de symptomer i fase 1, så har man to muligheder. Man
har måske tre. Man kan enten overhøre signalerne og gå videre, som
om intet er galt. Eller man kan tage ansvar og gøre noget ved symptomerne.
Eller man kan dulme smerterne med piller, alkohol eller
narkotika«. Jeg valgte at dulme mine smerter med alkohol og piller.
Det valg førte mig ind i fase 2, sagde han. »Fase 2 hedder sygeligt
stress. Sygeligt stress er der, hvor ens indre organer begynder at tage
skade, hvor de begynder at sige fra, og hvor man for alvor kan
mærke, at nu har hovedpinen sat sig som migræne eller kronisk
hovedpine. Smerten i maven er omfattende, man begynder evt. at få
småsmerter omkring hjerte, det er forskelligt fra person til person.
Og her har man igen forskellige valgmuligheder; enten kan man
gøre noget ved det; tage et ansvar. Hvorfor er jeg stresset? Og man
kan så arbejde på at skabe en forandring. Eller man kan overhøre det
og dulme smerterne med alkohol, piller og narkotika«. Jeg valgte
stadig at overhøre kroppens signaler og fare derudaf med den
samme mangel på bevidsthed og den samme mangel på ansvar. Det
gjorde, at jeg var på vej ind i fase 3. Som min læge sagde: »Morten,
du ligger i fase 2 på vej over i fase 3. Og fase 3 hedder ganske enkelt
dødelig stress. Det er der, hvor folk har fået så mange advarsler, som
de har overhørt, at organerne til sidst siger stop«. Det kan være i
form af hjertestop, hjerneblødning, blodprop, kræft etc. Og den
nyhed var et chok for mig. Et chok der gjorde, at jeg blev tvunget til,
af nød, at kigge på mit liv med nye øjne. Eller i hvert fald blev jeg
nødt til at skabe en forandring. Hvis ikke jeg gjorde det, ville det
være det samme som at skrive min egen dødsdom eller indirekte
selvmord. Fortsatte jeg den samme sindssyge vej med karriereræs,
fest og flirten og en alt for stor dosis af alkohol, så ville mit liv ikke
holde ret meget længere. Dette er en af de oplevelser, som har påvirket
mig, både som menneske i almindelighed, men også i min funktion
som leder og coach.
For mig er det nu et spørgsmål om at kunne styre min stress, så
den ikke kommer derud på overdrevet, hvor stressen får så meget
magt, at jeg ikke kan styre den. Jeg har en anderledes bevidsthed i
mig i dag, der gør, at jeg stadig kan være stresset, og jeg kan stadig
arbejde hårdt – men jeg kommer aldrig, aldrig, aldrig så langt ud
igen. Det er en ny bevidsthed, der gør det: Jeg kender stressfornemmelsen
i min krop, har en ny ansvarsfølelse og en forståelse
af, hvad der sker, hvis jeg ikke lytter til min krops signaler.
Det handler om personlig udvikling. En viden om mig selv og
mine egne grænser. En viden omkring mine stærke og svage sider,
en viden omkring det at sige fra og sige til. En livslang proces, som
startede af nød og dødelig stress. Og som i dag har gjort mig til den,
8
jeg er.
Jeg deler gerne denne historie og andre historier, med andre,
fordi jeg mener, det er et vigtigt budskab. Det er vigtigt at stoppe op.
Stoppe op før det er for sent. Stoppe op og se på sit liv. Finde ud af,
om man er på rette kurs. Er der nogle vigtige ting og områder i livet,
som glemmes i den høje fart, livet bevæger sig med? Er der nogle
vigtige ting, som ignoreres eller som er fuldstændig glemt?
9
1. del
motivation
og
inspiration
10
AFSNIT1
Stop lige en halv, er du på rette kurs?
Det er vigtigt at være bevidst om »hvad er det i grunden, jeg laver?«
Laver jeg det, jeg gerne vil? Og hvis jeg ikke laver det, jeg gerne vil,
hvad er det så, jeg gerne vil? Det kan være, at du laver mange af de
ting, du gerne vil, men at der er noget, der mangler? Der er nogle
brikker i puslespillet, som ikke er faldet helt på plads endnu. Min
dyrekøbte erfaring er, at det er vigtigt en gang imellem at STOPPE
OP og mærke efter – hvad er det, der er vigtigt for mig? Hvad er det,
der betyder noget for mig – ellers kan det være svært at implementere
nye brikker i puslespillet.
Min gode ven Hawk sagde engang til mig: »Morten, you are in a
hurry to run no where fast« (Du har travlt med at løbe ingen steder
hen hurtigt). Et indiansk udtryk, som bruges, når man har travlt,
ikke kender retningen og løber uden rigtig at komme ud af stedet.
Når man hele tiden har travlt og skal have mere
og mere for at blive glad og tilfreds –
over ser man måske at man allerede er der.
Min gode ven Richard Wilkins er tidligere
multi-milionær. Han havde flere milioner pund
på bankbogen, 5 Farrari sportsvogne, et kæmpe hus etc –
men trods det var han hele tiden på jagt efter mere
og flere biler for at blive lykkelig.
Han var hele tiden på vej…
Men så en dag mistede han det hele.
I dag kan han sige:
Jeg mistede det hele, men jeg fik mig et liv.
Richards nye slogan er:
”I am there”
Man har så travlt ... travlt med at løbe efter et eller andet. Det kan
være ens karriere, eller drømmen om at blive rig eller andre projekter.
Det kan være du bevidstløst bare følger en eller anden strøm
eller andres forventninger. Og i den travlhed »glemmer« du muligvis
nogle vigtige aspekter i dit liv.
Derfor kan det være godt at stoppe op og spørge sig selv: Er jeg
på rette kurs? – og hvad kan jeg gøre for at fintune mig selv til at nå
de ting, som virkelig betyder noget for mig? Noget af det jeg fandt ud
11
af var, at en del af min bevidsthed ikke var udviklet i tilstrækkelig
grad til, at jeg kunne få harmoni i min tilværelse. Der var nogle
brikker, som manglede, nogle områder, der ikke blev næret, behov
der ikke blev dækket. Var jeg blot stoppet op, havde jeg i dag været
tættere på mit mål. Men hele processen starter med en afklaring,
hvor vi stiller os selv nogle spørgsmål.
Spørgsmål:
• Hvad er vigtigt for dig her i livet?
Prøv at komme rundt i alle hjørner og afklar med dig selv, hvad der er
vigtigt, både privat og på din arbejdsplads.
Da jeg stillede mig selv det spørgsmål, fandt jeg ud af, at der i
princippet var og er tre ringe i mit liv. Tre ringe som enten kan
arbejde sammen eller arbejde sig væk fra hinanden. Den ene ring
handler om mit helbred. Min sundhed og mit velvære. Den anden
ring handler om mine relationer til andre mennesker, til min kone,
til mine venner, til min familie, til naturen. Og den tredje ring er
min karriere, det som jeg tjener mine penge på, det som giver mig
arbejdskvalitet.
”Når man har meget travlt, glemmer
eller nedprioriterer man ofte det som er
allermest dyrebart for en”
Jeg oplevede en gang imellem, at ringene havde arbejdet sig væk
fra hinanden, fordi jeg havde været i en situation, hvor jeg havde
haft alt for meget opmærksomhed rettet på en enkelt ring. Det
kunne f.eks. være min karriere. Det øjeblik, hvor jeg havde al min
opmærksomhed rettet på min karriere, havde jeg »glemt« eller ikke
haft opmærksomhed på de to andre ringe – nemlig mine relationer,
mit parforhold og mit helbred etc.
12
Karriere
Sundhed
Disharmoni
Gode relationer
Jeg oplever NU, at en af mine helt store, personlige udfordringer
i livet er at få de her ringe til at overlappe hinanden; at få dem til at
komme i harmoni og balance med hinanden. I stedet for at lægge så
meget opmærksomhed på karriereringen, at jeg bliver syg eller ikke
kan få et parforhold til at fungere – er det vigtigt for mig at se det
som en helhed, der kun fungerer, hvis der er opmærksomhed på
alle tre ringe. Er det nemt? Nej, det er det ikke. Er det nødvendigt?
Ja, det er det!
13
Sundhed
Karriere
Harmoni
Gode relationer
Hvad er livskvalitet?
Det er et stort spørgsmål, men ikke desto mindre føler jeg, at det er
et vigtigt spørgsmål at finde svar på. Sit eget personlige svar, vel og
mærke! For hvad der er livskvalitet for en buddhistisk munk, der
sidder og mediterer i et kloster et sted i Tibets bjerge, er ikke nødvendigvis
livskvalitet for en travl forretningsmand på Wall Street.
Når disse spørgsmål bliver stillet på mine kurser og foredrag rundt
omkring i verden, er der selvfølgelig mange forskellige svar. Men der
er et svar på det første spørgsmål, som bliver nævnt oftere end
andre, uden at det dermed gør det mere rigtigt, nemlig: Livskvalitet
– det er at skabe harmoni mellem arbejdsliv og privatliv.
Spørgsmål:
• Hvad er livskvalitet for dig?
• Hvad skaber livskvalitet?
• Hvordan fastholdes livskvalitet?
Mit eget svar er i øjeblikket: At føle mig god nok, som jeg er, og
tilfreds med det jeg har, samtidig med at jeg bevarer evnen til at
række ud efter nye muligheder for vækst.
Til spørgsmål nummer to står det i dag helt klart for mig, at hvis
man arbejder på at udvikle selvaccept, bliver bevidst om sine værdier
14
og dernæst sætter sig nogle attraktive mål, der understøtter
disse værdier, så vil den proces næsten automatisk føre til mere
livskvalitet og større lykkefølelse.
Min kone og jeg har lavet vores eget lille institut. Vi kalder det
Institut for livs- og arbejdskvalitet, og det har til formål løbende at
»forske« i de tre ovenstående spørgsmål. Primært i forhold til vores
egen familie og liv. Men de erfaringer vi gør os, deler vi også ud af.
Det er bl.a. det, jeg forsøger at gøre gennem denne bog, mine foredrag
og mine kurser.
I min verden er det nødvendigt at skabe mere harmoni mellem de
tre føromtalte ringe – helbred, relationer og karriere. Det er ikke
nødvendigvis det samme billede, du ser i dit liv, men betragt det her
som inspiration. Min første bog valgte jeg at kalde Dit Livs Puslespil, fordi jeg ser livet som et stort puslespil. Et puslespil, hvor hver
eneste brik repræsenterer en oplevelse – enten en positiv eller en
negativ oplevelse.
Personligt vil jeg gerne have så mange positive som muligt. Det
gælder i mit privatliv, som mand for min kone, i forbindelse med
min karriere, som ven, som far for mine børn etc....Ja, på alle planer af
mit liv vil jeg gerne få de positive brikker til at fylde mest muligt.
Betyder det, at jeg ikke har nogen negative brikker? Nej, det gør det
ikke. Men jeg vælger at gå efter de positive oplevelser og få dem til at
fylde mest muligt i mit liv.
Lad mig lige færdiggøre metaforen et puslespil: På puslespilskassens
låg har man et billede til at samle efter. Låget repræsenterer
rent metaforisk ens vision, ens værdier, ens målsætning, ens regelsæt.
Brikkerne i kassen er det ens eget ansvar at sætte sammen efter
bedste evne.
Låget er en form for ledestjerne, som vi samler, eller styrer efter i
vores liv. Men er det at følge sin ledestjerne nødvendigvis noget
godt?
Spørgsmål:
Er forandring det samme som fremskridt?
15
AFSNIT2
Hvad er fremskridt?
Min morfar, Harald Nielsen, var uddannet smed og var næsten hele
sit liv lokomotivfører. Han blev født i 1902, og han døde, da han var
95 år gammel. Han levede altså næsten 100 år. Et århundrede, hvor
der er sket en masse forandringer. Jeg husker, at jeg engang sad og
talte med min morfar om alt det, han havde oplevet i løbet af sit
lange liv. Dengang han blev født, havde man hverken elektricitet
eller varme installeret i husene. Der var ingen telefoner. De havde
ingen biler, ingen f lyvemaskiner, intet TV eller computere, og ingen
mobiltelefoner etc. Det er alt sammen noget, der blev opfundet i
hans levetid. Sikken et fremskridt!
Så kom jeg til at tænke på mine egne forældre. Hvad de har gennemgået
af forandringer og fremskridt, og til sidst tænkte jeg på mig
selv. Og et stort spørgsmål rejste sig:
» Er al forandring lig med fremskridt? Det er da meget godt, Morten,
at du gerne vil udvide dit puslespil med nye brikker og konstant
være på jagt efter forandring eller ting, der mangler i dit liv. Men
stop lige en gang her! Er den forandring nu også lig med fremskridt
i dit liv?«
Det er jo ikke sikkert, at det er et fremskridt, at jeg får et nyt job
og tjener 15.000 kr. mere om måneden, hvis det samtidig betyder, at
jeg ikke kan se så meget til mit barn p.g.a. forøget ansvar og arbejdspres. Og sådan er det jo også med alle andre ting i livet. Det fremskridt,
du står overfor, kan være godt for noget og skidt for noget
andet. Det er den vejning og bevidsthed, som er nødvendig at have
med i livets puslespil. Det er den bevidsthed du også skal tage med,
når du overvejer det store spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig? Det
kan godt være, jeg med min nye bevidsthed siger ja til det nye job,
men med en 4 dages arbejdsuge er der en ekstra dag med familien og
en mindre lønstigning.
Temaet fremskridt er derfor noget, der optager mig. En dag sidder
jeg og ser en udsendelse i TV, der hedder »Fremskridt i det nye
årtusinde« af en dansk filminstruktør, der hedder Peter Engberg. Det
er et fantastisk filmværk, hvis fokus er rettet på fremskridt i det nye
årtusinde og menneskers jagt efter konstant at udvikle sig og skabe
nye ting. Men filmen sætter også fokus på, hvordan vi i vores jagt
efter fremskridt glemmer nogle meget vigtige elementer. Vi glemmer
bl.a. at have opmærksomheden på vores moder jord, og resultatet
er, at vi dræner den for ressourcer. Vi glemmer nogle vigtige
indre ressourcer, der let kan gå tabt i dette ræs efter fremskridt.
Der var en bestemt passage i filmen, som gjorde dybt indtryk på
16
mig. Filmen tog et smut til landet Butan, som ligger tæt ved Tibet.
Kongen af Butan sagde, at han hellere vil måle landets bruttonationallykke
end landets bruttonationalprodukt. Det er vigtigere
for ham, at hans folk er glade og tilfredse, og at landets velstand
måles udfra det, end udfra hvorvidt bruttonationalproduktet og landets
økonomi er i orden. Det betød meget for ham, at landet forsatte
med at udvikle sig, men det måtte ikke være på bekostning af landets
»bruttonationallykke«. Det kunne være interessant at undersøge
sammenhængen mellem et lands bruttonationallykke og dets bruttonationalprodukt.
Men selve ideen om, at lykke betyder mere end
økonomi, er vist noget mange af os har skubbet lidt for langt væk.
Er det f.eks. fremskridt, at vores teknologi bliver hurtigere og
hurtigere, at vi kan få biler til at køre hurtigere og hurtigere, at vi
kan få telekommunikation og e-mail til at fungere hurtigere og hurtigere
– hvis vi samtidig og i vores iver glemmer den menneskelige
kontakt, og det at vise følelser?
Jeg siger ikke, at kommunikation på e-mail er af det onde. Jeg bruger
selv e-mail i stor stil. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er et
fremskridt i sig selv at kunne kommunikere på e-mail, hvis man på en
anden front misser en meget væsentlig del af den menneskelige kontakt.
Det er da vigtigt at finde en balance, hvor begge dele kan gå hånd
i hånd og vokse sammen. På et tidspunkt besøgte jeg et stort IT-firma
i Danmark. Personaledirektøren fortalte, at beslutningerne i firmaet
blev taget med sådan en fart, at når de sad og havde direktionsmøde,
og der var sket en forandring eller en omrokering i firmaet, vendte
den administrende direktør sig om mod sin pc, skrev beslutningen
ind på e-mail og sendte det af sted. Det er da fint, at det kan gå så
stærkt, men kvaliteten af beskeden, informationen, var sandsynligvis
blevet bedre, hvis direktøren lige havde trukket vejret en ekstra gang.
Det er en af de største udfordringer, som virksomheder står over for i
dag: At bevare en høj kvalitet af information og orientering til medarbejderne.
Det kræver, at vi stiller os selv spørgsmålet: Hvordan bevarer
vi en høj informationsstandard og undgår misforståelser? Hvordan
sikrer vi os den personlige kontakt?
Med hensyn til den før omtalte filminstruktør Peter Engberg vil
jeg gerne dele en mystik historie med dig. Efter jeg havde set
Engbergs film på dansk fjernsyn, besluttede jeg mig for at ringe til
ham. Jeg kendte ham ikke på det tidspunkt, men havde en fornemmelse
af, at vi måske kunne samarbejde på nogle områder. Jeg fik
hans telefonnummer på oplysningen, ringede til ham og lagde besked
på hans telefonsvarer. Dagen efter ringede Peter Engberg og
fortalte mig, at han var kommet hjem om aftenen og set sin telefonsvarer
blinke. Samtidig var en bog faldet ned fra hans boghylde, så
den lå ved siden af telefonsvareren. Sjovt nok var det min bog: Dit
17
livs puslespil, som Peter havde fået af en ven i gave, men som han
aldrig havde haft tid til at læse. Da han hørte min besked på telefonsvareren,
ringede han straks!
Peter sagde, at han var medlem af Foreningen for Kraftige Sager, og
denne hændelse hørte så afgjort til i Foreningen for Kraftige Sager!
Hvad foregår der her? Hvordan kan det gå til, at lige præcis min bog
skulle falde ned og lægge sig ved siden af telefonsvareren? Det er
tankevækkende, at sådan nogle »tilfældigheder« opstår i livet. Men
det store spørgsmål er: Er det tilfældigheder? Det grubler jeg stadigvæk
over.
18
FSNIT3
Om at tage ansvar
Spørgsmål:
• Hvad vil det sige at tage ansvar?
Der er mange svar på det spørgsmål, afhængig af hvem man er, og
hvilken situation man er i. Spørgsmålet har jeg stillet mange gange
til mig selv, og på de kurser jeg har afholdt rundt omkring i verden.
Mit eget svar er: Din evne til at kunne handle i enhver given situation,
og i den sammenhæng at kunne redegøre for din adfærd.
Jeg kommer til at tænke på, at de mennesker, der ikke er i stand til
at handle i en given situation i deres liv, i den yderste konsekvens vil
blive sat under opsyn, således at andre vil handle for dem. Det kan
være, at man ender på et plejehjem som gammel og er ude af stand
til at handle selv. Det kan være i forbindelse med sygdom, eller fordi
man havner på et psykiatrisk hospital og er ude af stand til at klare
sig selv.
Det samme princip gør sig gældende på en arbejdsplads. Det er i
høj grad ens evne til at kunne handle i en given situation, der er
afgørende for, om man har en ledende stilling eller ej.
En vigtig ting at fremhæve omkring ansvar er, at det ikke kun
handler om evnen til at kunne handle, men også om evnen til at kunne
forudse handlingens konsekvens og tage ansvar for den. Endog at se
ud i fremtiden og forestille sig, hvordan handlingen vil få konsekvens
for næste generation.
”Det kan være nemt nok at handle i en
given situation, men svært at forudse konsekvenserne”
Indiansk filosofi omkring ansvar
En anden måde at betragte ansvar på kommer fra medicinhjulet, som
Hawk introducerede for mig. Den indianske filosofi bygger bl.a. på en
helhedsopfattelse af livet, og i den forbindelse benyttes et symbol
medicinhjulet, der består af de fire verdenshjørner, som hver repræsenterer
nogle egenskaber, og et centrum hvorfra man kan betragte
livet, skærpe sin opmærksomhed og mærke, om man er i balance.
Hvis man ser livet som en helhed, illustreret med medicinhjulet,
så handler det om at holde hjulets form rundt og dermed skabe
balance og harmoni i livet.
19
NORD
spirituelle behov
Centrum
ØST
mentale
behov
VEST
fysiske
behov
SYD
følelsesmæssige behov
Forstil dig, at du står i midten af hjulet. Det er dit centrum(hjertet).
Du står og kan se ud på de fire verdenshjørner, som efter indiansk
filosofi repræsenterer de 4 grundlæggende behov, som vi har som
mennesker. I nord de spirituelle behov, i syd de følelsesmæssige behov,
i øst de mentale behov, og i vest de fysiske behov.
Hvis man f.eks. ikke får sine fysiske behov dækket – det kan være
nogle helt grundlæggende behov som mad, vand, luft eller varme –
så er det om at tage ansvar, at sikre sig at der bliver foretaget nogle
handlinger, der genopretter balancen, så man får dækket behovet.
Øvelse:
Forestil dig, at du starter med at kikke ud mod nord og spørger dig selv:
Bliver mine spirituelle behov dækket i øjeblikket? Hvis dit indre svar er
nej, så er det dit ansvar at få dækket dette behov. Spørg derefter dig selv,
hvilke konkrete handlinger du kan gøre for at genoprette balancen og
dække behovet.
Sådan forsætter du, til du har været alle 4 verdenshjørner igennem. Bliver
mine fysiske behov dækket? Mine følelsesmæssige behov? Mine mentale
behov?
Og hvis nej, hvad kan jeg gøre konkret, for at få opfyldt mine behov?
Hvis du mærker godt efter, så har du svaret indeni dig selv.
Mens jeg eksempelvis sidder her og skriver, begynder min mave at
20
rumle. Hvorfor? Svaret er jo indlysende. I min skriveiver har jeg
»glemt« at få noget middagsmad, og hvis jeg skal tage ansvar for
situationen, må jeg nu holde en pause og få noget fast næring og ny
energi.
30 minutter og et måltid senere: Det er holdt op med at rumle i
min mave, og jeg føler mig fysisk meget bedre tilpas. Det er min
tilstand og mine følelser, som fortæller mig, at det var en rigtig
handling, jeg foretog mig. Hvis jeg havde valgt en handling, der ikke
dækkede mit behov, så havde resultatet været et andet. Jeg ville
stadig haft rumlen i maven og som følgereaktion have følt mig
ukoncentreret eller irriteret.
Det kan godt være, at man er god til at sikre sig, at ens fysiske
behov bliver dækket, men at man glemmer sine mentale og følelsesmæssige
behov.
Når man begynder at se livet som en helhed og forstår, hvor
vigtigt det er konstant at være opmærksom på at holde hjulet i gang
– da begynder hjulet at dreje rundt af sig selv.
Hvis du vil følge denne filosofi, bliver du nødt til at kunne mærke
dig selv – mærke hvad du føler og har behov for. Samtidig vil det
være en stor fordel, hvis du kan give udtryk for dine følelser overfor
andre.
Det er der mange, der har svært ved, og det er ikke kun mænd.
Mange har ikke lært at give udtryk for følelser, og i så fald må man i
træningslejr!
Andre er ude afstand til at mærke deres egen krop. Det sker f.eks.
når man er overstresset og glemmer at stoppe op en gang imellem.
Hvad føler du f.eks. lige NU? For mit eget vedkommende kan jeg
mærke, at mit skriveri har givet mig lidt ømme skuldre og nakke. Jeg
vælger derfor at holde en pause og lave lidt gymnastik med strækøvelser.
Det er altså i høj grad vores følelser, der fortæller os, om vi har
handlet rigtigt. Og det gælder også i virksomheder og i jobbet som
leder. Det er vores følelser, der afgør, hvorvidt de handlinger vi har
gjort er rigtige eller forkerte. Hvorvidt handlingerne har sat os i
balance, eller vi fortsat er i ubalance. Der er følelser, der fortæller
os, at vi er i balance og har det godt; følelser som glæde, ro, klarhed,
harmoni er i høj grad med til at fortælle, at vi er i balance. Følelser
som frustration, sorg og vrede er med til at fortælle, at vi er ude af
balance. Vores følelser er en form for termostat, der hele tiden er
med til at guide os – guide os til at stoppe op og tage ansvar, guide os
til at stoppe op og overveje, hvilken konkret handling der kan genoprette
balancen i livet, i firmaet etc.
Er dit fundament i orden?
En del af det at tage ansvar er at sikre sig, at ens fundament i livet er
i orden.
21
Med fundament tænker jeg specielt på de fysiske behov, økonomiske
forhold, familieforhold og sociale relationer i øvrigt. Det siger
jeg, fordi jeg ved et par lejligheder selv har glemt mit fundament.
Det var derfor vigtigt for mig at blive bevidst om dette, så jeg kunne
begynde at sætte nogle handlinger ind på at skabe fundamentet.
Fundamentet er den platform, hvorfra værdier udleves, og drømme
og mål skabes. I den sammenhæng er selverkendelse også en nødvendighed.
Jeg blev bevidst om dette på et tidspunkt, hvor jeg havde en krise
i mit firma og ikke var klar over, hvad jeg skulle stille op. På det
tidspunkt kom jeg »tilfældigvis« til at se en udsendelse på Discovery
omkring bygningen af en skyskraber. Arkitekten havde lavet en nøjagtig
model over bygningen, området hvor den skulle stå, og sat den
ind i en vindtunnel for at gennemføre en masse forsøg. Arkitekten
skulle se, hvordan skyskraberen reagerede på forskellige vindstød.
Forsøgene blev godkendt, og de byggede skyskraberen. MEN: Da
den var bygget færdig, fandt man ud af, at hvis vinden kom fra en
bestemt vinkel ind på hjørnet af skyskraberen, med en bestemt
hastighed, da ville den sætte skyskraberen i svingninger, som kunne
have særdeles alvorlige konsekvenser – hele konstruktionen ville
slet og ret falde fra hinanden! Arkitekterne tog ansvar for situationen
og gik i gang med et kæmpe renoveringsprojekt. Et projekt,
hvor de både styrkede fundamentet og alle bærende konstruktioner
på skyskraberen.
Stærk
konstruktion
Fleksibelt lag
Stabilt fundament
22
I dag står bygningen som en af de mest robuste skyskrabere i
verden. Da jeg havde set den udsendelse, var der en klokke der
ringede, og en indre stemme der sagde: »Morten, her har du svaret!
Du skal simpelthen rette din opmærksomhed på dit fundament. Du
skal se at få afstivet de bærende konstruktioner i firmaet og i dit liv«.
Spørgsmål:
• Er der nogle områder i dit liv, hvor du kunne styrke dit
fundament?
I overført betydning handlede det om, at jeg var i gang med at bygge
en skyskraber (mit firma), med mange projekter og store armbevægelser,
hvorefter jeg fandt ud af, at selve fundamentet var meget
usikkert. Det var stabilitet, der manglede i mit fundament – både
økonomisk og på hjemmefronten.
23
AFSNIT4
Resultatpyramiden
En filosofi til at skabe ekstraordinære resultater med
Spørgsmål:
• Hvad er det, der skaber ekstraordinære resultater?
Skriv det ord, du finder mest passende, i felt nr. 2 i pyramiden. Før
du går i gang, var det måske på sin plads at definere, hvad ekstraordinære
resultater i grunden vil sige. Man kan vælge at arbejde med
det på mange forskellige områder, f.eks. i forbindelse med sit job.
Hvis man sidder i en servicefunktion, kan det være øget service
overfor kunderne. I en produktionsafdeling kan det være øget kvalitet.
Men det kan også være ønsket om bedre arbejdsmiljø og arbejdsklima,
nærende for vækst og udvikling.
Derefter fokuserer du på det ord, du lige har fundet frem til (felt
2), og så spørger du dig selv: Hvordan skabes det? Svaret skriver du
i felt nr. 3. Så retter du opmærksomheden på ordet i felt nr. 3 og
spørger dig selv: Hvordan skabes det? og skriver det i felt nr. 4 – og
sådan forsætter du, så langt du kan.
1
Ekstraordinære
resultater
Det, du her har lavet, er din egen lille ledelsesfilosofi, som kan
være med til at skærpe din opmærksomhed på de ting du mener er
vigtige at være bevidst om i dagligdagen.
Noget af det mest grundlæggende for at skabe ekstraordinære
resultater er loyalitet. Der er mange former for loyalitet. Hvis vi
starter fra toppen i en organisation, er der den loyalitet, man finder
eller ikke finder imellem direktionens medlemmer eller øverste ledelse.
Det er ikke ukendt for mig som virksomhedskonsulent og
24
coach, at en virksomhedsdirektion eller ledelse bliver enige om noget
med ord f.eks. en vision og målsætning med en bestemt retning,
og bagefter går de ud i hver deres afdeling, plejer deres egne interesser
og begynder at gå i en anden retning. En anden retning end den
man lige har sagt ja til!
Hvis en virksomhed ikke kan opnå loyalitet i toppen, hvordan kan
man så forvente at have loyale medarbejdere?
Så er der loyaliteten mellem ledelse og medarbejdere. Hvor god er
den? Og hvad med loyaliteten medarbejder og medarbejder imellem
i de enkelte afdelinger? Hvor god er man til at bakke hinanden op,
og hvor god er man til at støtte hinanden? Endelig er der loyaliteten
over for kunder og samarbejdspartnere. Til sidst kommer vi til loyaliteten
over for os selv som mennesker.
1
2
Ekstraordinære
resultater
Loyalitet
Spørgsmål:
• Kan man være illoyal over for sig selv?
Hvis ja, giv nogle eksempler på det at være illoyal overfor
sig selv.
Mit svar på det første spørgsmål er: Ja, det kan man godt. Jeg mener,
at der hvor man i høj grad oplever illoyalitet på en arbejdsplads og i
sit privatliv, er i de tilfælde, hvor man siger ja til en opgave, og i
samme øjeblik man siger ja, ved man med sig selv, at det skulle have
været et nej. I de tilfælde er man ikke loyal over for sig selv og er det
derfor heller ikke over for andre; jeg siger ja, men mener nej, og det
har omfattende konsekvenser.
Lad os sige, at jeg var medarbejder i et firma, og chefen kom til
mig og spurgte: Morten, vil du løse den her opgave til på fredag? Jeg
siger ja, men i samme sekund jeg siger ja, ved jeg, at det skulle have
været et nej. Det skulle have være et nej af den simple årsag, at jeg
25
ved, at jeg ikke kan nå at få projektet færdigt til fredag. Enten fordi
jeg har så mange andre projekter, jeg skal nå at lave færdig, eller
fordi jeg skulle sjuske for at nå det til fredag. Trods den kendsgerning
siger jeg ja til opgaven. I det tilfælde er jeg ikke loyal –
hverken over for mig selv eller min chef. Det bliver fredag, og med
dårlig samvittighed går jeg til min chef og af leverer projektet, som
enten er af dårlig kvalitet eller ikke færdigt – dette får han altså først
at vide om fredagen, hvor det skulle have være færdigt efter aftalen.
Det er altså en AFTALE vi bryder! Hvad sker der så? Hvis det sker
mere end en gang, så begynder dårlige relationer at blive skabt imellem
os.
Hvorfor siger vi ja i stedet for at være ærlige og sige nej?
Jeg oplever, at man vælger denne uheldige strategi af 2 årsager.
Enten fordi man er bange for den anden persons respons, eller fordi
man ikke har lært at sige nej på en hensigtsmæssig måde. Man vælger
faktisk at sige en løgn. Man lyver over for sig selv og andre, og ofte
uden selv at være klar over det. At sige ja, når det skulle være nej, har
store konsekvenser og skaber et kæmpe ressourcespild. Mange vil
nok sige, at det ikke er at lyve i en sådan situation, men hvad er det
så? Så er det mangel på bevidsthed eller et forsøg på at beskytte sig
selv!
Jeg kunne også vælge at være ærlig og sige: »Ved du hvad, chef,
jeg kunne godt tænke mig at gå ind i det projekt, eller jeg vil gerne
hjælpe med at gøre det færdigt til på fredag, men ser du, jeg har
allerede 5 andre vigtige arbejdsopgaver, som jeg skal gøre færdige til
på fredag. Men hvis du kunne hjælpe mig med hvilken en af de her
5 arbejdsopgaver, jeg kan lade ligge, så kan jeg nå at koncentrere
mig tilstrækkeligt om den nye opgave, og så vil jeg meget gerne sige
ja til opgaven«.
Se, det var et eksempel på et ærlig svar, som chefen kan forholde
sig til. Men det kræver naturligvis overblik, mod og ikke mindst
dialog og forståelse fra arbejdspladsen at være 100% ærlig. Sidst men
ikke mindst: Hvis du har en ledende stilling, er du så parat til en
ærlig medarbejder? Er du parat til en medarbejder, der er loyal overfor
sig selv? Og mere generelt: Er du parat til at have autentiske
mennesker omkring dig?
”Når du siger ”Ja” og du i samme øjeblik
ved det skulle være et ”Nej”.
Så lyver du både overfor dig selv og andre”
26
Hvad skaber loyalitet?
Det gør gode relationer mellem mennesker. Gode relationer skaber
loyalitet, og dårlige relationer skaber illoyalitet. Som en del af overskriften
»Gode relationer« gemmer der sig også værdiord som tillid,
ærlighed, venlighed, respekt og kommunikation.
Jeg har, som tidligere nævnt, en baggrund som salgs- og marketingschef
for en større kædevirksomhed i Danmark. Dengang vidste
jeg, at hvis jeg kunne skabe gode relationer til vores kunder, f.eks.
ved at de følte sig godt tilpas i butikken, så kom de igen og købte
endnu mere. Hvis vi var dygtige nok, så blev de ikke kun faste kunder, men ambassadører for butikken og vores kæde i Danmark. Altså
kunder, der gik rundt og anbefalede butikken til andre i deres omgangskreds.
1
2
3
Ekstraordinære
resultater
Loyalitet
Gode relationer
Men det er vigtigt at huske, at gode ambassadører ikke bliver
skabt ud af ingenting. Denne form for loyalitet kommer ved bevidst
at arbejde på at skabe gode relationer – i dette tilfælde at få folk til
føle sig godt tilpas, når de handlede i vores butikker, og at vi overholdt
de aftaler, vi lavede med kunderne. En af de handlinger, der
kan forhindre os i at skabe gode relationer, er at bryde en aftale, der
er indgået. Det faktum gælder rundt på landets arbejdspladser, men
også i vores familie, blandt vores venner, i sportsforeningen, i skolebestyrelsen
etc. I forbindelse med mit arbejde som virksomhedskonsulent
og coach støder jeg ofte på problemstillinger, der kan
føres tilbage til dårlige relationer. Flere gange er problemstillingen
løst ved, at virksomheden i 6 måneder retter opmærksomheden på
det at lave aftaler, det at bryde aftaler, og samtidig være bevidst om
de ja’er og nej’er, der bliver sagt.
27
Spørgsmål:
• Hvordan skaber du gode relationer omkring dig?
• Hvad gør du for at overholde dine aftaler?
• På hvilke områder kan du blive bedre til at overholde
dine aftaler?
• Hvilke konkrete tiltag kan du gøre for at skabe bedre
relationer?
I forbindelse med disse spørgsmål er der et område, du ikke må glemme.
Og det er:
• Hvordan skaber du gode relationer med dig selv?
• Hvad gør du for at overholde dine aftaler med dig selv?
På samme måde som man enten kan være loyal eller illoyal over for
sig selv, så kan man også have gode relationer eller dårlige relationer
til sig selv.
Da jeg faldt om i en af vores butikker med næsten dødeligt stress
og var bange for, at mit hjerte gik i stå, havde jeg dårlige relationer
med mig selv. I flere år havde jeg ikke lyttet til mig selv, og jeg havde
overhørt de signaler, min krop sendte mig. Jeg var bedøvet med
kodimagnyl og alkohol.
Et andet tilfælde, hvor jeg mener man er illoyal og har dårlige
relationer til sig selv, er, hvis man handler imod sine værdier. Hvis
man handler imod den etik og det moralske regelsæt, man har sat op
for sig selv.
På et tidspunkt ”kom jeg til” at lyve overfor Camilla og hun var godt klar
over det. Hun spurgte ind til det og jeg blev ved med at lyve overfor hende.
Jeg tror det er det dummeste jeg nogensinde har gjort i mit liv. Det valg,
betød at der opstod et stort tillidsbrud og rigtig dårlige relationer imellem os.
Et tillidsbrud som ikke var lige sådan at rette op på. Der skulle rigtig mange
positive handlinger til før det skete. Handlinger, hvor jeg langsomt fik
genoprettet tilliden hos Camilla og dermed de gode relationer.
Det er vigtig for mig at sige, at det er op til Camilla at vurdere når tilliden
er genopbygget og ikke min egen vurdering.
28
”Jeg fortalte en gang en stor løgn
til min kone og hun vidste det.
Jeg mistede hendes tillid og var ikke SMART!
Det kræver måske 1000 positive handlinger
at gør det godt igen og genskabe hendes tillid.
Hvornår det mål er opnået er ikke op til mig,
men afgøres af min kone.
Man kan ikke købe tillid –
det er noget man gør sig fortjent til!”
Hvad skaber gode relationer?
Efter min filosofi er det menneskekundskab, der skaber gode relationer.
Jo bedre vi mennesker kender hinanden på kryds og tværs;
vores gode sider og vores dårlige sider, det enkelte menneskes særlige
interesser og »skjulte« evner, jo større mulighed har vi for at
skabe gode relationer. Mange gange skabes de dårlige relationer på
baggrund af myter og fordomme, som ikke har hold i virkeligheden.
1
2
3
4
Ekstraordinære
resultater
Loyalitet
Gode relationer
Menneskekundskab
Da jeg var salgs- og marketingchef, var jeg overbevist om, at de folk
som var ansat i bogholderiet og administrationen, var en gang kedelige
dødbidere, som kun tænkte på tal, og så var de i øvrigt altid
sure! En holdning, der forhindrede mig i at skabe gode relationer
med dem. En dag besluttede jeg mig for at udforske den forudindtagede
29
holdning. Jeg bad om et møde, for at tale om temaet samarbejde
og gode relationer. Jeg mødte op med varm kakao og boller i
afdelingen. Vi fik os en rigtig god snak, og mange fordomme blev
gjort til skamme. De var ikke helt så kedelige, som jeg gik rundt og
troede. De fortalte også, at de en gang imellem var lidt irriterede på
mig, fordi jeg aldrig afleverede budgettal og regnskaber til den aftalte
tid. I de tilfælde følte de, at jeg ikke respekterede deres arbejde
og tid. Det forstod jeg pludselig! Jeg fortalte, at regnskab og administration
ikke var min stærkeste side, og derfor skød jeg det hele
tiden ud i fremtiden, til jeg til sidst blev tvunget til at lave det under
tidspres og af nød. Det forstod de også. Det hele endte med, at vi
forstod hinandens problemer, og administrationschefen tilbød mig
hjælp og vejledning, når mine tal skulle udarbejdes. Derefter blev
tallene og øvrige materialer af leveret til tiden. Sjovt nok var de ikke
længere så sure, og jeg følte mig faktisk meget bedre tilpas – uden
dårlig samvittighed.
”En god leder laver primært det han/hun
kan lide at lave og forstår at omgive og supplere
sig med mennesker der kan det, de ikke selv er så gode til”
Som Stephen R. Covey skriver i bestsellerbogen 7 gode vaner –
personlig udvikling og livskvalitet: »Først når vi virkelig forstår hinanden
på et dybere plan, kan vi åbne os for kreative og alternative
løsninger. Vores forskelle er ikke længere noget, der blokerer kommunikation
og fremskridt. Vores forskelle bliver afsæt til synergi«.
Spørgsmål:
• Skriv en liste over folk du ikke kan lide
(familie, arbejde, nabolag etc.)
• Hvilken historie har du lavet om dem?
• Hvad kan du gøre helt konkret for at skabe større
menneskekundskab omkring disse mennesker og påvirke
jeres relationer positivt?
Misforståelser gør sig også gældende, når vi kigger på årsagerne til
mange af de krige og storkonflikter, vi ser rundt omkring i verden.
Mange af dem skyldes mangel på menneskekundskab. Det er ofte,
når vi sidder tilbage i uvidenhed omkring andre mennesker, at
konflikterne opstår. Da laver vi en masse fortolkninger inde i vores
hoveder, nogle gange er de korrekte, men i rigtig mange tilfælde er
de forkerte.
30
Hvad skaber menneskekundskab?
Det er bevidsthed, der skaber menneskekundskab. I særdeleshed
bevidsthed omkring sig selv er meget afgørende for at skabe menneskekundskab.
Hvordan skal man kunne forstå andre mennesker, hvis
man ikke forstår sig selv?
Hvad er dine styrker, og hvad er dine udviklingsområder? Hvad er
dine kerneværdier? Hvad er vigtigt for dig i livet? Hvad har du af
gode og dårlige vaner? Hvilke holdninger har du lært af dine forældre,
som ikke nødvendigvis er dine egne, men noget du bare
slæber ubevidst rundt med? Disse er alle spørgsmål, der øger din
bevidsthed om dig selv. Kender du ikke svaret på disse spørgsmål,
har du naturligvis svært ved at kommunikere det til dine kollegaer
og dine omgivelser i det hele taget. Når du kaster lys over det ubevidste,
bliver du mere bevidst.
Jeg må konstatere:
”Større bevidsthed er med til at øge ens
mulighed for at handle i en given situation = at tage ansvar”
Som jeg beskrev i afsnittet om ansvar, er det at tage ansvar et
spørgsmål om at kunne handle. Handle hvis/når man er ude af balance.
En af de ting, som afgør, om man er i stand til det, er, hvorvidt
man er bevidst om det eller ej. I den forbindelse kommer jeg til at
tænke på en vidunderlig film, som jeg første gang så i Planetariet i
København. Det er en film, der handler om de syv verdenshave.
1
2
3
4
5
Ekstraordinære
resultater
Loyalitet
Gode relationer
Menneskekundskab
Bevidsthed
Eller rettere sagt: Man har i lang tid gået rundt og troet, at der var syv
verdenshave, men nu er man kommet frem til, at der er kun et
verdenshav. Hvis der f.eks. sker en forurening ved Canadas kyst,
31
fordi en stor olietanker med en fuld kaptajn ved roret støder på
grund, og vandet bliver forurenet, så vil man et antal måneder efter
katastrofen være i stand til at måle det i mikroorganismerne i vandet
ved de danske kyster. Tusindvis af kilometer væk, på den anden side
af jordkloden, vil man kunne måle rester af oliekatastrofen.
Denne viden var med til at øge min bevidsthed om og ændre min
holdning til havet.
På et tidspunkt siger speakeren i filmen:
”Det du er bevidst om,
kan du værne om.
Det du ikke er bevidst om,
kan du ikke værne om”
Derefter fortælles der i filmen, at 70% af den ilt, vi
mennesker indånder og skal bruge for at overleve – kommer fra
plantelivet i havet. Langt de fleste vil jo nok tro, at den kommer fra
regnskoven, men efter filmens udsagn kommer en stor del altså fra
havet. Hvis 70% af den ilt, som vi mennesker skal bruge for at overleve,
kommer fra plantelivet i havet, så er det ikke ligegyldigt, hvad
vi udleder i havet. Det er ikke kun fiskene, der dør, når vi mennesker
forurener havet. Det er også vores eget iltapparat, vi slår ihjel.
Denne simple information var med til at ændre mit forhold til havet,
og mit forhold til livets cirkel. Som indianerne siger: Alt er forbundet!
En bevidsthedsændring, som efterfølgende har haft indflydelse
på mine holdninger og handlinger. En fornyet respekt for havet.
Nu brugte jeg et eksempel omkring havet, men det kunne lige så
godt have været omkring en konflikt på en arbejdsplads eller
hjemme ved familien. Hvis man f.eks. ikke er bevidst om, hvad der
skaber gode relationer, så har man også svært ved at værne om de
gode relationer.
Hvad skaber bevidsthed?
Evnen til at lytte, se, smage, føle og lugte er alle sanser, som bruges
til at skærpe vores bevidsthed. Nogle vil også tilføje den 6. sans. Jo
bedre du er til at bruge dine sanser, jo større mulighed har du for at
udvide din bevidsthed. Det lyder helt banalt, men ikke desto mindre
er det sandt efter min overbevisning – og hvis det er sandt, så er det
et paradoks. Da vi mennesker for nogle tusinde år siden var en del af
jægersamfundet, var evnen til at bruge vores sanser livsvigtig. Det
var et spørgsmål om at jage bytte, fange faresignaler etc. – altså ren
og skær overlevelse. Dengang var menneskets sanser godt udviklet,
og de kunne lugte, lytte og se langt bedre, end vi kan i dag. Gennem
tiden er menneskets evne til at sanse blevet dårligere og dårligere. Vi
32
har ikke længere i samme grad brug for vores sanser for at kunne
overleve. Vi er blevet så forkælede, nu hvor alt bliver serveret på et
sølvfad for os, at vores sanser også begynder at smuldre. Vi er blevet
mere og mere dovne i vores sanser, fordi vi tror, at vi ikke har behov
for dem. Passiviteten er kommet over os, og vi sidder i sofaen og
kigger fjernsyn, og sanseindtrykkene kommer til os igennem den
kasse. I stedet for måske at gå en tur i naturen og lytte til fuglene, se
dyrene i de omgivelser, de er i etc.
Der er et stigende behov hos os mennesker for at bruge vores
sanser. I takt med at verden bliver hurtigere og hurtigere, og alting
bliver mere og mere automatiseret, er der et eller andet, der skriger
i os for at få nogle rigtige oplevelser og at bruge vores sanser på den
naturlige måde.
Jeg påstår, at vi igen skal lære at bruge vores sanser, og jeg mener
også, at man bevidst kan skrue op for sanseapparatet og dermed øge
sine muligheder for større bevidsthed.
Det kan godt være, at vi ikke kan nå det samme niveau, som man
havde for tusinde år siden, men man kan i hvert fald styrke det, og
blive bedre til at observere, blive bedre til at lytte, og blive bedre til
at føle og registrere, hvad der foregår omkring en.
”Det svære er at give sig tid til at lytte til dem,
der ikke har tid til at lytte til dig.
Ellers er du jo bare ligesom dem”
Hvis du f.eks. skal have en vigtig samtale, det kunne være en
personalesamtale, kan du gå til samtalen med den klare bevidsthed
og målsætning, at du under samtalen vil øge din evne til at lytte.
Beslut dig for at lytte til den anden person med større opmærksomhed.
Hvis du siger det til dig selv, vil du være istand til koncentrere
dig bedre om at lytte. Nogle mener, at når man fortæller sin hjerne,
at den skal koncentrere sig om at lytte, så vil ens evne til at lytte
blive styrket. Hvis det er sandt, så har vi altså en evne som mennesker
til at skrue op for vores sanseapparat, når det er nødvendigt.
Det er en del af vores instinkter.
33
1
2
3
4
5
6
Ekstraordinære
resultater
Loyalitet
Gode relationer
Menneskekundskab
Bevidsthed
Evnen til at sanse og være opmærksom
Hvornår er det så nødvendigt at skrue op for sit
sanseapparat?
Det kan man gøre i de tilfælde, hvor man gerne vil øge sin bevidsthed.
Et eksempel er ved indlæring. En af de ting jeg arbejder bevidst
med, når jeg afholder kurser og workshops i Toft Connexion, er at
påvirke alle deltagernes sanser. Når folk bliver påvirket i alle deres
sanser i forbindelse med indlæring af nyt stof, øger man indlæringsevnen.
”Jeg gav mig selv tid til at dufte til ægte rose her forleden dag.
Det havde jeg næste glemt:
Naturens dufte er nu dejlige.
Jeg gav mig selv tid til at lytte til en levende fugl her forleden dag.
Det havde jeg næsten glemt:
Naturens lyde er nu dejlige.
Jeg gav mig selv tid til at føle på et levende træ her forleden dag.
Det havde jeg næsten glemt:
Naturen er jo levende og det er nu dejligt.
Jeg gav mig selv tid til at se en solopgang her forleden dag.
Det havde jeg næsten glemt:
Solen står op og går ned hver eneste dag og det er nu dejligt.
Nu stopper jeg tit op og dufter,
lytter, føler og ser – og det er nu dejligt!”
34
AFSNIT5
Følelsen af forbundethed og min kontakt
til naturfolkenes værdier
Vi lever i en meget travl verden, hvor alting går hurtigere og hurtigere.
Det påvirker sandsynligvis den måde, hvorpå vi vælger vores
værdisæt og vores spilleregler. Jeg har rejst en del rundt omkring i
verden, og noget af det, jeg er meget fascineret af og har dyb respekt
for, er de folk, der er i tæt kontakt med naturen. De oprindelige
naturfolk, som man stadigvæk kan finde rester af.
I Australien hos Aboriginals, blandt indianerne ved Amazonas og
i Nordamerika, blandt eskimoerne og blandt maorierne på New
Zealand finder man stadigvæk kulturer, der holder fast i de »gamle«
værdier. Værdier, som vi kan lære noget af, og som vi aldrig må
glemme. Hvis vi ikke begynder at forstå det, så saver vi den gren
over, vi selv sidder på. Vi udpiner jorden, og vi forurener vores
klode, Moder Jord, i sådan en grad, at vores egen eksistens er i fare.
Det er på kanten af sindssyge. Vores iver efter at skabe fremskridt er
gået over gevind, fordi vi glemmer at vurdere konsekvenserne af de
fremskridt vi laver. Er det f.eks. fremskridt, hvis vi kan producere en
eller anden ting, som er til gavn for menneskeheden, men som på
den anden side forurener naturen, så f.eks. havet dør, eller luften
bliver forurenet? Hvordan kan noget der forurener naturen være til
gavn for menneskeheden?
De oprindelige naturfolk har en evne til at respektere kredsløbet.
Et kredsløb, hvor alt er forbundet og har indflydelse på hinanden.
Og de ved udmærket godt, at når vi dræber planter, fælder træer og
forurener vores have og søer, så er der direkte konsekvenser forbundet
med det på andre områder. Det er sådan nogle ting, vi glemmer
eller vælger at overse.
Det har været en stor fornøjelse for mig at kende Hawk, som er
indianer og medicinmand. Han prøver at gøre os vestlige mere bevidste
om, at det vi gør ved Moder Jord, det gør vi også ved os selv.
Det kan være meget svært at mærke og føle forbundethed, hvis man
er midt i orkanen – hvis man lever midt i det stressede byliv, har en
masse larm omkring sig, og det hele bare kører derudaf. Men når
man engang imellem kommer ud på landet, ud i naturen, ud i nogle
stille omgivelser, hvor man har mulighed for at reflektere, kigge op
mod himlen, se en måge flyve forbi og en myre bære små ting til sin
myreture, så begynder følelsen af storhed, og at der er noget større
end os mennesker – en forbundethed, hvor alt fungerer i perfekt
orden. Når jeg har den følelse, og når jeg fornemmer den forbundethed,
kan jeg ikke lade være med at være dybt taknemlig, og føle mig
som en lille brik i et kæmpe puslespil.
35
Jeg vil påstå, at når man har den følelse, så vil man gøre alt for
at bevare den. Gøre alt for, at den næste generation skal have
mulighed for at føle på samme måde. Overtage en jord, der er ren,
og hvor man stadig kan indånde frisk luft. Jeg har et MED-ANSVAR
for, at det kan blive virkelighed, og det samme har DU! Træk vejret
dybt et øjeblik. Du har et MED-ANSVAR for at få renset denne
klode, så den næste generation kan se nogle smukke pletter rundt
omkring, indånde en luft, der er ren, og drikke rent vand. Det kan
være lidt ubehageligt for nogle mennesker at få denne ellers behagelige
følelse, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre med den. Kan de
gøre noget? Kan de stille noget op mod den globale forurening og
den manglende bevidsthed? Ja, vi kan godt hver især gøre en lille
smule, sætte nogle konkrete handlinger i gang, der vil forbedre
situationen. Det er lige fra at holde op med at smide terpentinrester
ud i vores kloaksystem til at sortere vores affald, til at tænke
lidt over, hvordan og hvorledes vi måske kan skære ned på vores
kørselsforbrug. Eller på anden måde hjælpe med til at skabe en
bedre balance på denne planet. Det er en del af vores medansvar,
og vi kan ikke løbe fra det. Ellers vil den næste generation få et
endnu større problem, og sådan vil det fortsætte og fortsætte, og
det kan vi ikke være bekendt.
Prøv at tænke på hvilke konkrete handlinger du kan gøre, små
som store, der kan forbedre balancen. Selv en dråbe i havet giver
ringe i vandet, der bliver større og større.
På et tidspunkt sad jeg på en café i Royal Oak ved byen Detroit i
USA. Byen er kendt for bilproduktion, men også for at være blandt de
mest forurenede byer i USA. Jeg kom i snak med en rig herre om vores
globale ansvar på denne jord, og han fortalte mig, at han virkelig var
oprørt over den forurening, der finder sted i Rusland. Hvordan gamle
atom-ubåde er ved at ruste op i Barentshavet, og hvordan det kan
skabe kaos over hele verden. Han talte om denne situation i næsten en
halv time, mens jeg sad og lyttede. Så spurgte jeg ham, om han havde
nogen som helst mulighed for at påvirke den situation i positiv retning.
Om han kunne gøre noget i Rusland lige nu?
Nej, sagde han, det kunne han ikke direkte, men han kunne
påvirke nogle politikere i USA til at støtte Rusland med oprydningen.
Så spurgte jeg ham, om han ikke kunne gøre noget i Detroitområdet,
og på den måde være med til at gøre noget for den næste
generation og mindske den globale forurening? Det havde han ikke
tænkt på før, men det kunne han måske nok. Der var faktisk et lille
stykke land i Royal Oak, som han kunne købe og lave til et fredet
grønt område – og det gjorde han så! I lang tid havde han bare
snakket og snakket om den globale forurening, men ikke gjort noget,
fordi han følte, at det lå udenfor hans indflydelse.
Forfatteren Stephen R. Covey beskriver denne problemstilling meget
36
fint i bogen 7 gode vaner. Han beskriver, hvordan mange mennesker
bruger en stor del af deres energi og tid på det, han kalder »interessesfæren
«, mens vi, hvis vi vil være proaktive, skal rette opmærksomheden
på »indflydelsessfæren« – altså de ting, vi rent faktisk har indflydelse
på og kan påvirke i positiv retning. På den måde udvider vi
vores indflydelse. Den føromtalte herre fra Royal Oak havde tidligere
sin opmærksomhed i »interessesfæren«, og mine spørgsmål hjalp ham
til at flytte fokus til »indflydelsessfæren« – uden at glemme sin interesse
for problemstillingen med rustne atomubåde ved Barentshavet, som
helt tydeligt var en del af hans »interessesfære«.
interessesfæren
indflydelsessfæren
Men det behøver ikke at være forurening, vi kan/skal gøre noget
ved. Problemstillingerne er mange. Som verden udvikler sig, er det
umuligt at undgå et multietnisk samfund. I den forbindelse opstår
der mange steder fremmedhad samt indvandrer- og integrationsproblemstillinger.
Måske handler det om, at vi forældre skal tage et
MED-ANSVAR og gøre vores indflydelse gældende, hvor vi har mulighed
for det. Hvad med at vi f.eks. lærer vores børn og unge at
udleve de værdier, som bygger på tolerance, fleksibilitet og
forandringsvillighed, åbenhed, tillid, gensidighed og respekt, etc.
Men kan vi lære vores børn og unge dette, hvis vi ikke selv udlever
det? Hvis vi f.eks. ikke engang kan finde ud af at tale pænt til vores
nabo?
37
Spørgsmål:
• Indenfor hvilke områder af dit liv kunne du tænke dig
at tage ANSVAR eller MED-ANSVAR og styrke din
indflydelse – lokalt, nationalt og/eller internationalt?
• Hvilke konkrete handlinger kan du sætte i værk for at
øge din »indflydelsessfære«?
38
AFSNIT6
Hvad vil det sige at være autentisk?
Spørgsmål:
• Hvad vil det sige at være autentisk?
Hvad er din definition, og hvad er kendetegnet for autentiske mennesker?
Når jeg slår ordet »autentisk« op i en synonymordbog og en fremmedordborg,
så siger den, at det er det samme som: At være sand,
troværdig, ægte, naturlig eller regulær.
Men så rejser det næste spørgsmål sig:
• Hvordan ved vi, hvornår et menneske er sandt,
troværdigt, ægte, naturligt og regulært?
I den første bog jeg skrev Dit livs Puslespil, var det meget vigtigt for
mig at sætte nogle mål. Jeg var meget målorienteret og mente, det
var det vigtigste i livet. Men der er sket et skift i min bevidsthed. I
stedet for at fokusere på at nå mine mål, som det vigtigste i mit liv, er
det nu at blive og være et autentisk menneske, der er det vigtigste.
Det betyder ikke, at jeg har glemt at være målorienteret, men mit
fokus ligger på det autentiske, og mine mål bliver opstillet med
udgangspunkt i, hvorvidt de understøtter det autentiske.
Men hvad vil det sige at være autentisk?
For mig handler det om at være istand til at udleve de værdier,
som er vigtige for mig. En udfordring, som jeg tror, jeg kan arbejde
med hele mit liv. Hver eneste dag tager jeg små skridt, der gør, at jeg
kommer nærmere og nærmere den autentiske person, jeg ønsker at
være.
Mit svar udspringer at det indianske udtryk: »To walk the Talk«. At
gør det man siger man vil gøre. At de ord, der kommer ud af ens mund,
rent faktisk følges op med konkrete handlinger.
Værdier
Daglige handlinger
Ikke harmoni mellem værdier og handlinger = utroværdig/disharmoni
Hvis man forestiller sig, at man har sine værdier, sin vision og sine
39
mål i den ene hånd, og man har sine daglige handlinger i den anden
hånd, så er det der, hvor de to hænder mødes, at du er autentisk. Der
er dine handlinger i harmoni med dine værdier.
Spørgsmål:
1. Hvilke værdier har betydning for dig? Eller hvilke værdier
vil du gerne være »kendt« for og måle dig selv udfra? Lad
os kalde dem dine kerneværdier.
2. Tænk over hvad værdierne betyder for dig.
3. Tænk over hvilke handlinger, du skal/kan gøre i det daglige,
for at udleve dine kerneværdier. Handlinger som understøtter
de værdier du vil værne om.
Men autentisk i forhold til hvad?
Autentisk i forhold til både det ydre (»det jeg siger«), og det indre
(»det jeg tænker«) altså: Personen handler i overensstemmelse med
det, han siger, han står for, hvilket er i overensstemmelse med
personens indre værdier og tanker !
Værdier
Daglige handlinger
Harmoni mellem værdier og handlinger = autentisk felt
Det er den lange bevidsthedsproces, som vil gøre dig autentisk.
Det kræver daglig træning, ansvar, stor opmærksomhed og vilje.
Det modsatte af autentisk er at fremstå som en utroværdig, uægte
og irregulær person. Lad os sige, en person har en kerneværdi som
er: At værne om naturen.
Personen fortæller både sig selv og sine omgivelser, at det er vigtigt
for ham være et med naturen, beskytte den og efterlade den i pæne
stand til den næste generation. Men samtidig hælder han måske giftige
kemikalier ud i håndvasken, smider affald i naturen, tømmer
uhæmmet bilens askebæger ud på rastepladsen, kører rundt i en bil,
der forurener unødvendigt meget osv. Jamen, så udlever han ikke sin
værdi, der hedder at værne om naturen. Værdier og daglige handlinger
er ikke i harmoni. Personen lyver både for sig selv og andre.
Der kan også være nogle områder, hvor personen ubevidst går
rundt og modarbejder sin værdi uden selv at være klar over det. Det
40
kan være, han bruger et vaskepulver eller opvaskemiddel, der er
farligt for naturen, men ikke er vidende om det. Det er her, det
handler om at udvide sin egen bevidsthed. Det, man er bevidst
om, kan man værne om. Det, man ikke er bevidst om, kan
man ikke værne om.
For mig handler det meget om at blive og være troværdig og ærlig.
Fordi ærlighed og troværdighed er nogle vigtige elementer i den
autentiske fremtræden.
Jeg vil ikke påstå, at jeg er 100% autentisk, for det er jeg ikke. Jeg
begår fejl. Det sker stadig, at jeg laver handlinger, der er i strid med
mine værdier. Men i langt de fleste tilfælde er det handlinger, der
enten kommer fra et gammelt vanemønster, jeg ikke har fået brudt
endnu, eller fordi jeg ikke har været bevidst om, at mine handlinger
er i modstrid med mine værdier. Det kan være andre mennesker,
f.eks. min kone, der gør mig opmærksom på det, eller mig selv.
Det giver mig så mulighed for at rette mine handlinger til og
ændre min adfærd.
Der er også nogle tilfælde, hvor jeg helt bevidst modarbejder en af
mine kerneværdier, men nærer en anden. Det kan være, at jeg spiser
en hotdog med det hele eller en masse slik til en biograffilm, vel
vidende, at det ikke er sundt for mig, og dermed modarbejder jeg
min værdi: Sundhed og god form. Men den nærer måske en værdi,
der hedder: Leve i Nuet og have det rart. Andre gange gør jeg noget
af ren og skær dumhed.
Autentiske, dumme skiderikker
Er det kun »gode« mennesker, der er autentiske? Udfra den definition
jeg bruger på det autentiske menneske, kan man også møde mennesker,
der er nogle autentiske, dumme skiderikker. Folk, som bevidst
er ude på at snyde og bedrage andre mennesker, folk, som bevidst
lemlæster eller slår andre mennesker ihjel.
Var Hitler, Stalin, Formand Mao, og Pol Pot autentiske? Levede de
op til definitionen på et autentisk menneske – To walk the Talk? At
være sand, troværdig, ægte, naturlig, regulær? Mange vil nok sige
NEJ – at de lokkede, løj og handlede stik modsat end det autentiske
menneske ved at slå mange uskyldige ihjel.
Men de havde alle en målsætning, som lykkedes for dem i et eller
andet omfang. De havde også nogle værdier, som de udlevede. Om
de var autentiske, kan individet kun selv svare på. Måske havde de en
kerneværdi, der hed: Målet helliger midlet.
Jeg vil ikke begynde at pege på nogle nulevende »autentiske,
dumme skiderikker«, men de lever sandsynligvis ude i verden et
sted. De findes i politik, i erhvervslivet, religiøse samfund og mange
andre steder.
41
AFSNIT7
Hvad er værdier?
Efter min mening er værdier en form for ramme, man sætter op for
sig selv. En ramme til udfyldelse. Værdier er som ledestjerner og en
del af ens etiske og moralske livsfilosofi. Noget man gerne vil stå for,
og noget man gerne vil huskes for. Værdier skal være en rettesnor for
ens mål, og være med til at sikre, at ens handlinger ikke er i modstrid
med ens kerneværdier og etiske/moralske livsfilosofi.
Spørgsmål:
• Hvad er dine værdier?
Det er måske et spørgsmål, du allerede har tænkt over og arbejdet
med, og så er det jo let nok at gå til. Men hvis det er et spørgsmål, du
ikke rigtig har stillet dig selv før, så er det noget, der kræver længere
tid at gå ind i.
Når du har gjort det, skal du beskrive, hvad de enkelte værdier
betyder for dig. Hvis du f.eks. nævner ærlighed, hvad lægger du
da i ordet ærlighed?
En ting er at blive bevidst om sine værdier, en anden ting er at
blive bevidst om, hvad de betyder for en. Det er et andet niveau af
bevidsthed. Og det er den form for bevidsthed, du har behov for, når
du vil arbejde med dit autentiske grundlag. Det er også den grad af
bevidsthed, der er behov for, når du arbejder sammen med andre –
lige fra at kunne fortælle din kone/samlever om dine værdier, til
ledelse og effektiv teambuilding. Hvis der sidder 5 mennesker omkring
et bord, er det yderst sjældent, at de har den samme opfattelse
af f.eks. værdien: Ærlighed.
»Jo mere konsensus der er omkring værdiernes betydning,
jo bedre vil man kunne løfte opgaver sammen«.
Når du har fået skrevet dine værdier ned og ved, hvad de betyder for
dig, så kan du spørge dig selv: Hvad kan jeg konkret gøre for at sikre
mig, at mine værdier bliver udlevet? Hvilke handlinger kan jeg sætte
i gang i dag, i næste uge og i næste måned, som vil fastholde mig i at
udleve mine værdier?
Her er et udpluk af mine egne værdier:
Take a break and breathe (Indre fred)
At slå hjernen fra en gang imellem, slappe af og nyde livet (leve i
nuet). Det er bl.a. det, der er med til at give mig livskvalitet. Jeg
opnår det f.eks. når jeg dykker, mediterer eller når jeg går en tur i
skoven.
42
Respekt
Det handler om at have tillid til andre, indtil det modsatte er bevist.
At have en positiv indgangsvinkel til livet, andre mennesker og deres
holdninger. Men ikke dermed at være naiv. At respektere naturens
orden og alt levende.
Troværdighed
At være ærlig og i høj grad give udtryk for mine følelser og behov.
At arbejde på at udleve mine værdier så vidt muligt og fremstå autentisk:
To walk the Talk.
Frihed under ansvar
At kunne handle frit indenfor nogle fastlagte rammer. Dette betragter
jeg som det modsatte af kontrol. Man kan ikke eje et andet menneske.
Men man kan vælge at knytte sig til et andet menneske, fordi
man vælger det/ønsker at gøre det, og fordi man er forbundet, og
føler at man sammen kan udrette noget stort. Det gælder i parforhold,
men også i virksomheder.
Glæde og sjov
Det er vigtigt for mig at have det sjovt. Jeg lever i en tilværelse og i et
job, hvor jeg normalt er meget seriøs. Jeg har det, jeg kalder en
»indre klovn« inde i mig, som har behov for at blive hørt, at have det
sjovt, og for glæde og latter. Behovet for at bruge min kreativitet og
lege.
Kærlighed
Med kærlighed mener jeg, at du skal elske din næste som dig selv,
som en eller anden klog mand har sagt en gang. At føle samhørighed
og tro på ikke-vold. Det er også at vise omsorg over for andre. I nogle
tilfælde kalder jeg kærlighed for venlighed.
Helhed og universel bevidsthed
Det handler om at have dyb respekt for livet, for naturen og for
universets principper og reaktioner. Det er følelsen af samhørighed,
det er følelsen af at være en del af noget, der er større end mig selv.
Det er at værne om naturen og dens dyreliv.
Godt helbred og sundhed
Og det er kort og godt at mærke, at min krop har det godt, og at jeg
ikke føler mig stresset. At tage ansvar for de signaler, min krop sender,
og sætte en handling ind på at genoprette en eventuel ubalance.
Økonomisk frihed
At skabe en situation i mit liv sammen med min familie, hvor penge
ikke er et problem. At jeg også er i stand til at hjælpe andre og støtte
samfundsmæssigt sunde projekter økonomisk. At min familie og jeg
har mulighed for at rejse og opleve.
Kvalitet (high performance)
Det er en værdi, der sikrer, at jeg giver det bedste, jeg har i mig. Både
når jeg arbejder alene, og når jeg arbejder sammen med andre i et
43
team. At opnå topresultater inden for alle livets områder.
Nærværende
At være god til at lytte til andre og sætte mig ind i deres situation.
At kunne være nærværende uden at have 1000 andre tanker kørende
i mit hoved.
At lytte mere end jeg taler.
Harmoni
At skabe balance mellem de tre ringe i mit liv; karriere, gode relationer
og sundhed. Sikre at mit fundament er stabilt, inden jeg eventuelt bygger
ekstra etager på min skyskraber. At jeg føler mig i harmoni
med mig selv, har indre fred og livskvalitet.
Prioritering
Når du har lavet din liste over dine værdier, og hvad de betyder for
dig, kan jeg anbefale at du udvælger max. 3-4 værdier, som du vil
satse mest på. De værdier du vil gøre alt for at få implementeret i dit
arbejde eller privatliv. I denne bog kalder jeg dem kerneværdier eller
strategiske værdier. Hvis man har meget mere end 3-4 værdier, kan
det være svært at holde fokus, og så ender det med, at ingen af dem
bliver implementeret, eller at det bliver gjort halvt. Det er det
samme som at ville kysse alle pigerne på stranden. Den historie får
du bagefter.
Spørgsmål:
• Hvad skal være dine 3-4 kerneværdier?
Historien om at ville kysse alle pigerne på standen ...
Der var en gang en ung, smart mand, som tog ned på standen en
solfyldt og varm dag for at se på damer og score. Han fik øje på en,
som så rigtig godt ud, og kom i dialog med hende. Kort tid efter
kyssede han hende. Efter lidt tid fik han øje på en anden smuk
kvinde, som så interessant ud, og han valgte at gå over til hende i
stedet. De faldt i snak, og kort tid efter kyssede han hende. Endnu en
badenymfe gik forbi i en smart bikini, og så var han derovre og
kyssede hende. Da det blev aften, og alle skulle til at tage hjem for at
feste, var der ingen af pigerne, der ville have ham med hjem. De
havde jo set, hvordan han havde forsøgt at få fingrene i dem alle
sammen, og det var der ingen af dem, som følte sig særlig godt tilpas
med. Moralen er: En fugl i hånden er bedre end ti på taget. Eller hvis
du spreder din energi for meget, er der ingen af tingene, der virkelig
bliver en succes.
44
Prioritering dine handlinger så de giver værdi…
Forudsætningen for succesfuld prioritering er, at du er bevidst om dine
værdier og mål. Dernæst stil dig selv spørgsmålet: Hvilke opgaver har du
i dag ? Del opgaverne ud på de fire felter:
Hvad skaber værdi i forhold til dine mål og hvad skaber ikke værdi.
Samtidig vurderer du, om du synes om det eller ikke synes om det, du
skal lave.
Synes om
Giver ikke værdi
ifh. til mine mål
Giver værdi ifh
til mine mål.
Synes ikke om
Det nemme er, at lave det der giver værdi, og som du synes om. Udfordringen
består i at få sorteret de opgaver fra, som du synes er spændende og godt kan lide,
men som umiddelbart ikke skaber værdi i forhold til dine mål - samt at få spurgt
dig selv om, hvad årsagen er til, at der er en række opgaver, som bidrager til at du
når dine mål, men som du alligevel ikke bryder dig om at udføre.
Hvis du finder årsagen til det, har du også muligheden for at finde ud af, hvad der skal
til for at du kan lide opgaven f.eks. mere viden om, træning i eller nye færdigheder.
Meget ofte handler det nemlig om opgaver vi ikke er gode til.
45
AFSNIT8
Inspiration gennem rollemodeller som har
nogle stærke værdier
Jeg er ikke fortaler for guru-dyrkelse, men jeg er fortaler for at få
inspiration til livet gennem rollemodeller. At vi som mennesker kan
lære noget af andre – såvel levende som afdøde. Mennesker, der står
for et eller andet stort. Står for noget man beundrer eller værdier, som
man gerne selv vil indeholde eller udleve. At have rollemodeller kan
virke som en guide, der hjælper en til at blive mere bevidst omkring
egne værdier og indre potentiale. De mennesker, vi vælger som rollemodeller,
har ikke noget, som vi ikke har eller ikke kan udvikle.
Spørgsmål:
• Hvis det var muligt, hvilke 5 nulevende personer ville du så
vælge til en samtale om livet og andre spændende emner?
• Hvis det var muligt, hvilke 5 afdøde personer ville du så
vælge til en samtale om livet og andre spændende emner?
Når du har fundet ud af, hvem det skal være, kan du stille dig selv det
næste spørgsmål:
• Hvad er det i grunden de fem personer repræsenterer?
Hvad er det for nogle værdier, de står for, som du beundrer?
Ofte ligger der er mønster bag valget af de mennesker, man vælger.
Et mønster, som er kendetegnet ved, at personerne har nogle værdier,
som er meget stærke, og som ofte er gennemgående hos dem
alle sammen. På min liste over afdøde mennesker jeg godt kunne
tænke mig at snakke med står Ghandi. Som »ene mand« satte han sig
op imod England og havde stor indflydelse på Indiens fremtid og
frigørelse fra England. Han udviste stor viljestyrke og kæmpede for
sine holdninger igennem ikke-vold.
Han fik samlet en masse mennesker og sat sig op imod systemet.
Han måtte gå igennem lidelse for at nå målet – men han gik hele vejen.
Martin Luther King, Jesus, Albert Einstein og Mother Teresa er
også personer, som jeg meget gerne ville have en lille snak med.
Også de er personer, som har talt for deres sag, og som alle er gået
hele vejen.
Blandt de levende har jeg både en række kendte personligheder,
men også nogle, som er knap så kendte, men som ikke desto mindre
har en stor betydning for mig. Den første er Dalai Lama. Han har
nogle stærke værdier, og han kæmper for dem, og han går hele
46
vejen. Herudover har han en udsøgt, fornøjelig humor, som jeg synes
er fantastisk. På min liste står også Nelson Mandela. En mand,
der kæmper for retfærdighed, og som har siddet mange år i fængsel
for at kæmpe sin kamp. Før han kunne blive fri, måtte han gå igennem
en masse problemer og lidelse, men han holdt fast. En mand
med stærk autentisk identitet.
Jeg har også en kendt, amerikansk læge og klovn, der hedder
Patch Adams, med på min liste. Nogle kender ham måske fra filmen:
Patch Adams med Robin Williams i hovedrollen. En mand, som
kæmper for at få ændret grundlaget for sundhedssystemet – ikke
kun på hospitalerne i Amerika, men i hele verden. Et nyt system,
som indeholder omsorg, kærlighed, glæde, livskvalitet, nærhed og
humor.
Desuden har jeg den føromtalte amerikanske psykolog Marshall
Rosenberg på listen. Han er leder af Non-Violent Communications,
som er en organisation, der arbejder på at skabe fred i verden. Han
har udviklet en bestemt form for kommunikation, der er med til at
sikre, at folk bliver hørt og kan give udtryk for deres følelser og
behov på en måde, der skaber anderledes nærhed og relationer mellem
mennesker. Den sidste person, der står på min liste over levende,
jeg kunne tænke mig at få en snak med, er Bill Ford Jr. Den
øverste chef for Ford Motor Company i USA, en af verdens største
virksomheder. Bill Ford Jr. har vist sig at træde frem som en ny
lederskikkelse i verden. En autentisk leder, der går hele vejen og har
nogle holdninger, meninger og værdier, som han er parat at kæmpe
for til det yderste. Også selvom han bliver upopulær hos aktionærerne.
Der var eksempelvis et tilfælde, hvor Bill Ford Jr. var i medierne,
fordi han kritiserede en af Ford’s egne produktioner, som lige
var blevet frigivet, men som han mente ikke levede op til de forventninger,
man havde. Bilen forurenede mere, end det var hensigten,
og den levede ikke op til andre former for miljøkrav. I begyndelsen
tordnede folk imod ham og sagde, at han måtte være sindssyg, sådan
at tale imod et af sit eget firmas produkter. Senere har man udnævnt
ham til fremtidens leder, fordi han er kendetegnet ved at være troværdig og
autentisk, netop fordi han siger de ting, som andre måske ville holde
skjult, fordi det vil påvirke aktiekursen. Men Bill Ford Jr. går hele
vejen, og han tør sige »Det her, det duer ikke!«
Tanken om at skulle træde frem, som Bill Ford Jr. gør, og være
100% ærlig og autentisk, kan virke skræmmende på mange ledere.
Det kan give nogle knubs, men i min verden er der ingen vej
udenom. Endnu en ting som fascinerer mig ved Bill Ford Jr. er, at
han går ind som øverste leder af en koncern og en industri, som
forurener og har forurenet mere end nogen anden industri i verden,
og siger, at han vil forandre industrien, så den bliver miljøbevidst
og skaber forureningsfrie biler inden for de næste 10 år – fascinerende!
47
En dag jeg var i København for at arbejde på færdigredigeringen af
en videofilm sammen med filminstruktøren Peter Engberg, skete
der atter en »mystisk« hændelse. Jeg fortalte Peter, at jeg gerne ville
ind og møde Dalai Lama ved et foredrag i cirkusbygningen dagen
efter, men jeg havde ikke kunnet få en billet. Så sagde Peter, at han
»tilfældigvis« havde én i overskud, og den måtte jeg da gerne få, og
jeg var lykkelig. Der skete noget i løbet af dagen, der tvang mig til at
tage hjem til Århus, hvorfor jeg alligevel ikke kunne komme med til
arrangementet. Skuffet måtte jeg give min billet til en anden. Min
kone var også på arbejde i byen i de dage, og vi havde aftalt at køre
hjem sammen. Mens jeg ventede, satte jeg mig ind på SAS hotellet
midt i København. Jeg bestilte en kande varm kakao og et stykke
lagkage og satte mig i en blød sofa. Pludselig kom der to damer og
satte sig i samme sofa. De begyndte at tale om Dalai Lamas foredrag
dagen efter. Jeg fortalte dem min historie med billetten, som jeg lige
havde givet til en anden, og at jeg drømte om at hilse på Dalai Lama
en dag. »Nååå«, sagde den ene dame, og fortalte mig, at hun var en af
hans repræsentanter i Danmark fra den Tibetanske Forening. Hvis
jeg kunne vente 10 minutter, så ville Dalai Lama ankomme til netop
dette hotel, hvor han skulle overnatte ved det officielle besøg i landet.
Jeg var lamslået! 10 minutter efter stod jeg sammen med en lille
delegation på 8 personer og var med til at tage imod Hans Hellighed
Dalai Lama. Det var en stor oplevelse, og hans håndtryk og smil gør
stadig indtryk på mig. Endnu en »mystisk«, men sandfærdig historie,
der hører til afdelingen for kraftige sager. Hvad mødet med ham skal
betyde, er jeg ikke helt klar over. Men lige nu læser jeg Dalai Lamas
bog: Tanker for det nye årtusinde, som jeg er meget inspireret af.
Du har nok opfattet, at jeg har valgt ikke at tro på »tilfældigheder«,
og den filosofi har lært mig meget. Samtidig har jeg mødt mange,
spændende mennesker på en helt utrolig måde. Der har været en
form for synkronisitet i luften.
I bogen Tanker for det nye årtusinde beskriver Dalai Lama blandt
andet sine holdninger til livet med udgangspunkt i nogle etiske og
moralske værdier. Om menneskets søgen efter lykke, og ønsket om
at komme væk fra smerte og lidelse. Det beskriver han på en meget
elegant måde uden at trække Buddhas lære ned over hovedet på
læseren. Tillad mig at komme med et uddrag fra bogen:
»Mine møder med mange forskellige slags mennesker verden
over har hjulpet mig til at erkende, at der findes andre trosretninger
og andre kulturer, som er i stand til i samme grad som min
egen at gøre det muligt for mennesker at leve konstruktive og
tilfredsstillende liv. Ydermere er jeg kommet til den konklusion, at
det er underordnet hvorvidt en person er religiøst troende eller ej.
Det er langt vigtigere at være et godt menneske« .
Jeg synes, det er flot sagt af en religiøs leder. Dalai Lamas udsagn
48
passer fint ind i min livsfilosofi. Det vigtigste for mig er at udleve
mine værdier og være et godt menneske med respekt for andre
levende væsener på Moder Jord. Jeg er ikke ufejlbarlig, men jeg
arbejder, så godt jeg kan og efter mine bedste evner på at blive et
autentisk menneske (To walk the Talk!). Det gælder som mand for
min kone, far til mit barn, søn for mine forældre, direktør for min
virksomhed, coach for andre ledere og virksomheder etc. Dette ønske
er min mission i livet, og jeg deler gerne mine tanker og erfaringer
på min vej.
Som Dalai Lama også skriver i bogen:
»Vi opdager, at jo mere det lykkes os at transformere vores
hjerte og sind ved at kultivere åndelige kvaliteter, jo bedre vil vi
blive til at håndtere modgang, og jo større er sandsynligheden for
at vores handlinger vil være etisk sunde. Det vil sige, at hvis jeg
må have lov at bruge mig selv som eksempel, betyder denne
forståelse af etik, at jeg til stadighed stræber efter at dyrke en positiv
og sund generel hjerte- og sindstilstand. Samtidig prøver jeg at yde
så store tjenester for andre, som jeg kan. Ved derudover at sikre
mig, at indholdet af mine handlinger er, så vidt det står i min
magt, tilsvarende positivt, reducerer jeg min risiko for at handle
uetisk« .
Når Dalai Lama siger »at transformere vores hjerter og sind ved at
kultivere åndelige kvaliteter« – så mener han at udleve værdier såsom
kærlighed og medfølelse, tålmodighed, tolerance, tilgivelse, tilfredshed,
ansvarsfølelse. En fornemmelse af harmoni, som bringer
lykke både til én selv og til andre.
49
AFSNIT9
At sikre, at dit indre barn også
bliver næret
For et par år siden sad jeg og reflekterede over mit liv. Jeg spurgte
mig selv, om jeg nu også var glad. Om jeg grinede og smilede nok.
Jeg oplevede det, som om der var et lille barn inde i mig, der skreg:
»Jeg vil have opmærksomhed, jeg vil have opmærksomhed«.
Jeg oplevede, at den del af mig ikke havde fået tilstrækkelig opmærksomhed
i en lang årrække. Jeg har senere valgt at kalde den del
af mig for min indre klovn.
”Jeg tror vi alle har en lille klovn ”mini me”
inde i maven. Den ønsker lidt opmærksomhed –
lidt sjov i livet. Hvis du har for travlt og er for
seriøs til at lytte til den, vil du muligvis dø.
Ikke nødvendigvis fysisk, men mentalt”
Min indre klovn er lille Morten på 5 år, der stadig lever et sted
inde i mig. Den del af mig, som har et behov for sjov, humor, glæde,
latter, leg og for at gøre nogle skøre ting en gang imellem. Jeg må
indrømme, at jeg ikke havde lyttet til den indre klovn i en længere
periode. Jeg var gået hen og blevet meget alvorlig og seriøs.
Det er naturligvis meget almindeligt, at man bliver mere seriøs og
alvorlig, når man bliver ældre. Man skal pludselig til at være mere
ansvarlig, tages alvorlig på sit arbejde, tjene penge og den slags. Men
spørgsmålet er, hvor længe jeg skal ignorere den stemme, der råber
på mig og siger: »Jeg vil også have opmærksomhed«. Skal jeg bare
fortsætte derudaf eller skal jeg lytte til den indre stemme, min indre
klovn? Der er tydeligvis et behov, som ikke bliver dækket, og nogle
værdier, der er blevet undertrykt. Værdier som livsglæde, latter, humor
og sjov.
Jeg valgte at tage min indre klovn mere alvorligt og besluttede
mig for sætte nogle konkrete handlinger i gang for at sikre, at min
indre klovn føler sig mere tilfreds. På en af mine rejser til USA så jeg
den føromtalte film Patch Adams, og den ramte mig dybt i hjertet.
Det er som nævnt en sandfærdig film, der beskriver Patch Adams,
der vil bringe livsglæde, humor og kærlighed ind på hospitaler i en
langt højere grad, end det sker i dag. I filmen, og i virkeligheden, vil
Patch Adams bygge et hospital i West Virginia langt ude i på landet i
den smukke natur. Et hospital hvor mennesker, der ikke er i stand til
50
at betale deres sygeforsikring, kan komme og blive behandlet gratis.
Hovedrollen spilles af Robin Williams, og historien er meget tankevækkende.
Da jeg havde set filmen, kunne jeg bare mærke, at den
mand måtte jeg møde. Jeg fik sådan lyst til at hjælpe den virkelige
Patch Adams med at bygge hans hospital »Gesundheit Institute«, og
samtidig få lov til at lege med min indre klovn.
Sommeren 1999 tog jeg til USA, og ringede til »Gesundheit
Institute«. Jeg fortalte, at jeg gerne ville være frivillig arbejdskraft
denne sommer, og at jeg allerede var i landet, parat til at tage toget
til West Virgina. De havde ikke behov for mere hjælp i øjeblikket,
men jeg fik lov til at komme alligevel. Jeg tilbragte en måned i den
smukkeste natur og sammen med nogle dejlige, sjove mennesker. Et
ophold, der kom til at få stor betydning for mit liv fremover. De var
i stand til at vise mig, hvor vigtigt det er at bevare den gejst, den
glæde og den form for humor, som et lille barn besidder. Den spontanitet
og livsglæde, der er i et lille barn, inden det bliver »uddannet«
til voksen.
Spørgsmålet er, om man skal løbe rundt og være en lallende
klovn hele tiden. Nej, det er ikke det, det betyder. Det betyder bare,
at man bør sikre sig en balance mellem det seriøse voksenliv og det,
jeg vælger at kalde den indre klovn, der har behov for humor, leg,
sjov, glæde og livskraft.
Da jeg kom hjem til Danmark fra »Gesundheit Institute«, var jeg
blevet endnu mere berørt af Patch Adams’ arbejde rundt omkring i
verden. Jeg følte, jeg havde et medansvar for at påvirke det danske
sundhedssystem i positiv retning, og at jeg kunne være med til at
skabe noget konkret i mine indflydelsessfærer. I slutningen af 1999
tog jeg initiativ til at starte en organisation, der hedder »Humor og
Helbred« sammen med en lille gruppe entusiastiske mennesker i
Danmark. En organisation, der på samme måde som Patch Adams’,
arbejder på at bringe livskvalitet og livsglæde til syge børn på landets
sygehuse. Gennem »klovnetruppen« tager vi ud og er sammen
med børnene på en anderledes måde end sygehuspersonalet.
»Klovnetruppen« er et bindeled mellem forældre, sygehuset og barnet.
Der er tale om en uddannet klovn, der er med til at flytte fokus
over på glæde i stedet for smerte i en svær stund.
Projektet er stadig i den spæde start, men har allerede givet genlyd
indenfor det danske sundhedssystem. Det viser sig, at en sådan
klovn på en afdeling er med til at bringe megen livsglæde til de syge
børn. Men ikke nok med det; læger og sygeplejersker siger også, at
de bliver i bedre humør, og at stemningen generelt bliver meget
bedre på afdelingen.
Når man er med i klovnetruppen, kan man tillade sig at være en
lille smule useriøs på en seriøs måde, slippe kreativitet og glæde løs
blandt børnene, uden at blive dømt på samme måde, som hvis man
51
var sammen med voksne.
Jeg fortæller historien om Patch Adams og »Humor & Helbred«
som en slags inspiration. Hvis du har valgt en kerneværdi, der hedder
humor og livsglæde, og har et ønske om at være autentisk og
udleve den værdi, så må du også sætte nogle konkrete handlinger
ind på det.
Når jeg i dag holder kurser og foredrag for erhvervslivet, kommer
jeg også ind på behovet for humor, livsglæde og sjov. Når jeg fortæller min historie om min indre klovn, er der mange erhvervsfolk, der
nikker genkendende til det, jeg siger. De har også en form for indre
klovn, som råber og skriger på at få opmærksomhed.
Der var engang en erhvervsleder, der spurgte mig: »Jamen, Morten,
hvordan finder jeg ind til min indre klovn?« Jeg kunne ikke give
ham noget endegyldigt svar, men jeg tror, at selverkendelse er det
første skridt. At man stiller sig selv spørgsmålet:
Har jeg tilstrækkelig humor, livsglæde, sjov og latter i mit liv?
Er svaret nej, så kan man gøre noget ved det. Når selverkendelsen
er tilstede, og når man har erkendt, at der er noget, vi savner, så er
der mulighed for at gøre noget ved det. Handlinger, der vil sikre, at
behovet bliver bedre dækket. Handlinger, som er forskellige fra person
til person. Jeg prøvede bl.a. at finde det gennem klovnetruppen
og »Humor & Helbred«, men der er mange andre måder.
Bring mere humor ind i erhvervslivet
En idé kunne være at lave en temauge i firmaet, som man også har
det i skolen. En temauge, hvor man retter opmærksomheden på
spørgsmål som:
• Hvad giver arbejdsglæde her i firmaet?
• Hvad er humor på arbejdspladsen?
• Hvordan kan vi bringe arbejdskvalitet og livsglæde
sammen?
• Hvilke konkrete handlinger kan vi sætte i gang for at
nære glæden?
• Hvad bremser jer i at gøre det?
Hvis det er en meget kreativ og modig virksomhed, kan man f.eks.
foreslå, at alle skal komme i sjovt tøj i en uge eller sætte tøjet anderledes
sammen, end man normalt ville gøre.
Jeg tør ikke tage konsekvenserne af sådan en uge. Det kan nemlig
være, at medarbejderne slet ikke ønsker, at den skal ophæves. At de
stiller det som et krav, at man konstant ønsker at skabe handlinger i
firmaet, der bringer livsglæde og arbejdskvalitet.
52
Mødet med postbudet
Jeg har en sandfærdig og lærerig historie, jeg gerne vil fortælle dig.
For nogle år siden var jeg til en konference i Brighton i det sydlige
England. På vej til konferencen ca. ved ni-tiden om morgenen mødte
jeg et lidt usædvanligt postbud. Han var på rundtur med post til
forretningerne på strøget i Brighton. Jeg lagde mærke til, at hver
gang han afleverede sin post, sagde han: »Good morning, what a
beautiful day«. Han havde et stort smil på læben, og han fløjtede
lystigt.
Det lyder måske ikke så mærkeligt, at et postbud går op og ned ad
strøget, af leverer post, fløjter og er glad. Men netop den dag var det
et utrolig vejr i Brighton. Regnen piskede ned. Det var tåget. Det var
trist, og dette her postbud var drivende våd. Til trods for det fløjtede
han lystigt. Sikke evner, dette postbud besad – sikke en visdom han
havde. Han kunne vende en dag, som så ud til at være ad h..... til,
således at det blev en dejlig dag.
Jeg blev meget nysgerrig og spurgte ham, hvordan det kunne
være, at han var så glad? Han var jo drivvåd og plasket til? Og så
fortalte han mig noget meget simpelt og meget lærerigt: Han fandt
da bare noget andet at glæde sig over på sin posttur end vejret. For
mig var det et utroligt livsbekræftende møde. Et postbud, som jeg
tror, vi alle kan lære noget af. Choose your attitude!
I Danmark er vejret ofte meget dårligt. Vi danskere kan finde på at
stå op om morgenen, trække gardinerne fra og måle dagen på vejret.
Hvis det er ad Pommern til, regner, er gråt og trist, så kan/vil den
morgenoplevelse følge os hele dagen igennem. Prøv at forestille dig,
at vi kunne tage det skridt, som postbudet tog, så ville det hele være
meget, meget nemmere. Vi ville ikke lade os påvirke og styre så
meget af de ydre omstændigheder, men mere af de indre omstændigheder.
Jeg tror, vi alle er født med den følelse, vi kalder glæde. En umiddelbar
glæde, som vi blandt andet ser hos børn. Børn, der ikke er
blevet kuet, har en spontan glæde over livet, der giver sig udtryk i
alt, hvad de foretager sig. De har ikke så mange fordomme og meninger.
De er mere frie og uspolerede.
Da jeg kom hjem fra Brighton, tog jeg på arbejde dagen efter, gik
ind af døren, fløjtede lystigt og sagde: »Goodmorning, what a
beautiful day«. De øvrige medarbejdere kikkede på mig, som om jeg
var åndssvag. Til deres forsvar skal det siges, at det faktisk var regnvejr
den dag. Men jeg havde en dejlig følelse indvendig.
53
AFSNIT1
0
Socialt medansvar
En af de ting, som jeg blev mere bevidst om gennem mit ophold på
»Gesundheit Institute« og mit kendskab til Patch Adams’ arbejde, var
det sociale medansvar.
Jeg er dansker og lever i Danmark. Et land, hvor vi har et relativt
højt kvalitetsniveau indenfor det sociale system. Et system, der tager
sig af mennesker i nød; vores ældre, vores børn, vores syge og svage
i samfundet. Vi betaler også en høj skat, men det er jo en anden sag.
Med det system har vi danskere ikke direkte »pligt« til at tage et
socialt medansvar, det betaler vi os jo fra. Spørgsmålet er blot, om
det er tilfredsstillende at lade samfundet tage vare på vores gamle og
svage. Tage sig af de ting, som vi måske ikke rigtig ved hvordan vi kan
håndtere og måske heller ikke bryder os om.
I en verden, der stiller store krav, og som går hurtigere og hurtigere,
har vi ikke tid til at pleje vores ældre medmennesker selv eller besøge dem,
og så finder vi andre modeller. Men er det tilfredsstillende?
Er det tilfredsstillende på et dybere plan?
For mit eget vedkommende begynder jeg at se, at der er en del af
mig, der har behov for at være engageret i mit samfund. Være engageret
i nogle af de sociale projekter, der allerede findes, eller starte
mine egne sociale projekter. Det er nødvendigt, hvis jeg vil føle, at
jeg gør en forskel. Blandt andet ved at være med til at sikre, at vores
gamle lever en anstændig tilværelse. At mennesker, der har arbejdet
hele deres liv og været med til at opbygge vores velfærdssamfund,
ikke bare kommer på plejehjem og falder hen og dør. De må da have
nogle mere anstændige vilkår. Vi må udvise dem stor respekt.
Det samme gør sig gældende for vores svage, og dem der er på
sygehusene. Jeg føler, at jeg må tage skeen i den anden hånd og blive
engageret på en anden måde, end jeg har været tidligere. At være
med til at få organisationen »Humor og Helbred« på skinner er
blandt andet med til at tilfredsstille mit behov for socialt medansvar.
Et projekt, som giver mig dyb glæde ved at hjælpe folk i nød. Man
skal naturligvis ikke gå ind i sådan nogle projekter, hvis man ikke har
lyst til det, eller hvis man ikke føler, at behovet er der. Jeg tror bare,
at der er mange, der har behovet. Mange siger, at det ikke kan betale
sig at gøre noget, at deres bidrag ikke betyder noget i den store
helhed, etc. – men den undskyldning tror jeg ikke på. Vi kan alle
gøre noget, enten lokalt, nationalt eller internationalt. Det er bare
om at tro på det og finde ud af, hvor man vil sætte ind.
Patch Adams har i 23 år kæmpet sin kamp for at få nogle andre
principper ind på amerikanske sygehuse. Han har haft 11.000 patienter
gratis i konsultation. Folk, som ikke har været i stand til at
54
betale deres forsikring og lægeregning. Han rejser jorden rundt,
kommer af med sit budskab og prøver at præge sundhedssystemet,
læger og sygeplejersker. Jeg beundrer ham meget for hans ihærdighed,
hans vision og hans tanker og ikke mindst for hans evne til at
ville gøre noget positivt på denne planet. Han kæmper for sine værdier,
og det gør ham meget autentisk i mine øjne.
Mange virksomheder er begyndt at blive bevidste om det sociale
medansvar. Mange virksomheder er begyndt at sætte aktiviteter i
gang for at hjælpe personalet, blandt andet i forbindelse med sygdom,
børnepasningsordninger i firmaet, afspadseringsordninger,
mulighed for at arbejde hjemme etc. Der er også mange virksomheder,
der er begyndt at rette opmærksomheden mod projekter, der
har en social dimension, rundt omkring i verden. Og man ser, at
mange internationale hjælpeorganisationer, som f.eks. Røde Kors,
får tilskud og sponsorstøtte fra f lere og flere virksomheder, som
gerne vil koble sig på og profilere sig gennem disse hjælpeorganisationer.
Det er blevet in at støtte sociale projekter og være en del af et
hjælpearbejde.
Det er prisværdigt, at virksomheder har fået øjnene op for vigtigheden
af at profilere sig på sociale aktiviteter. Men der ligger også en
fare i det. En fare, man skal være opmærksom på som erhvervsleder
eller beslutningstager, inden man går ind i sponsorater og støtteordninger.
Man skal sikre sig, at man mener det alvorligt. At man er
villig til at gå hele vejen, skabe de nødvendige forandringer i virksomheden,
som man profilerer gennem sin støtte. Det er vigtig, at
det bliver en autentisk og troværdig profilering. Hvis en virksomhed
vælger at støtte eksempelvis en naturorganisation, men samtidig
forurener vores natur med store mængder spildevand, er der ikke
overensstemmelse mellem den profilering, man prøver at købe sig
til, og det image der reelt gør sig gældende. Det samme er tilfældet,
hvis man støtter en hjælpeorganisation og samtidig behandler sine
medarbejdere dårligt. Der skal være overensstemmelse, ellers vil det
helt sikkert give dårlig reklame, når omgivelserne finder ud af, at
virksomheden ikke lever op til det, de siger.
Som man også kan læse i bogen The Dream Society af Rolf Jensen,
vil fremtidens forbrugere i høj grad købe produkter, der repræsenterer
historier og værdier, de kan forholde sig til. Derfor ser man
i øjeblikket mange reklamer for produkter, der appellerer til følelser
fremfor de traditionelle produktbeskrivelser, der appellerer til fornuften.
I mange reklamer kan man f.eks. se, at et givent produkt er
blevet sekundært i forhold til historien, miljøet, livsstilen etc., som
det kædes sammen med.
55
2. del
om at sætte
handling
bag ord
56
AFSNIT1
Historien om de fire frøer på kanten
af en swimmingpool
Forskellen mellem succes og fiasko er i høj grad afhængig af evnen
til at føre beslutninger ud i livet. I den forbindelse vil jeg gerne stille
dig et spørgsmål: Der sidder fire frøer på kanten af en swimmingpool.
Så beslutter den ene frø sig til at hoppe ud i swimmingpoolen.
Hvor mange frøer sidder der så?
Der sidder stadigvæk fire frøer, for frøen havde kun besluttet sig.
Den havde ikke taget springet! Der er altså et meget stort skridt fra
at have taget en beslutning, lavet en handlingsplan og så til rent
faktisk at GØRE det. Du kender sikkert selv et par eksempler fra dit
eget liv. Nytårsaften er for nogen en god aften at tage beslutninger
om noget, man gerne vil holde op med eller nyt, som man gerne vil
begynde på. Hvis man ellers har hovedet klart. Jeg beslutter mig for
at holde op med at ryge, jeg beslutter mig for at spise sund mad, jeg
beslutter mig for at tabe 20 kg, jeg beslutter mig for at tale mere med
mine medarbejdere (1 orienteringsmøde hver uge), jeg beslutter
mig for at løbe 3 gange om ugen etc. Men mange gange ender det
med ikke at blive til noget, og kort tid efter er jeg tilbage i den
gamle, dårlige vane.
For at føre en beslutning ud i livet kræves der mere end beslutsomhed.
Det kræver også mod til at tage springet. Men det er ikke
nok med mod, det kræver også, at du har de færdigheder og den
viden, der skal til for at gennemføre springet. Uden disse tre kvaliteter
kommer du ingen vegne. Det samme gælder i en virksomhed. Når
der er truffet beslutning om at gå efter et konkret mål i firmaet, er
det vigtigt at spørge sig selv om følgende: Har vi tilstrækkelig med
beslutsomhed, mod og evner/færdigheder til at gennemføre målet
med succes? Hvis ikke, må virksomheden se at få/udvikle tilstrækkelige
ressourcer eller alternativt lade være med at gå i gang med
opgaven. Alt andet vil være tidsspilde.
Ved at arbejde i team og være sammen med andre mennesker,
med forskellige færdigheder, ressourcer og viden vil man bedre
kunne nå sine mål. Det afgørende er naturligvis, om man er i stand
til at arbejde godt sammen og opnå synergieffekten.
57
AFSNIT2
Proaktiv planlægning og bevidst brug
af succesoplevelser
Når man som enkeltperson eller som virksomhed beslutter sig for, at
man vil være autentisk, udleve sine værdier og nå sine mål på grundlag
af de værdier, man har fastlagt, kan det være nødvendigt at have
nogle arbejdsredskaber for konstant at sikre sig, at man er på rette
kurs. At man arbejder med de mål, der understøtter ens værdier. I
den forbindelse mener jeg, at proaktiv planlægning er det bedste og
mest effektive værktøj.
Men hvad vil det sige at være proaktiv? Der findes fire forskellige
måder, man kan forholde sig til en udfordring på, som alle har stor
indflydelse på resultatet.
Som inaktiv
Hvis du er inaktiv, tænker du ikke videre over, hvordan du skal klare
en opgave. Du tænker typisk: »Jeg ved jo ikke, hvad der kommer til at
ske, så jeg kan jo heller ikke vide, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg er
heldig, så går det godt.« Der er altså tale om en opgivende holdning.
Som reaktiv
Som reaktivt menneske tager du fat på en opgave og reagerer på de
ting, der sker undervejs. Du forholder dig altså kun til de ting, der
sker, og kun i takt med, at de sker. Du har altså ingen plan at arbejde
efter. Men du gør det så godt, som du nu kan. Der er altså tale om en
holdning, der overlader initiativet til andre eller til omstændighederne.
Som præaktiv
Som præaktiv tænker du engang imellem på at forbedre dig lidt. Du
tænker på, hvad du kan gøre for at ændre de ting, som du har gang
i, til noget bedre. Og så prøver du at gøre det. Men småjusteringer
hist og pist er ikke nok til virkelig at forbedre din situation. Og du vil
fortsat gå rundt og spørge dig selv: »Hvorfor bliver jeg aldrig rigtig
god?«
Som proaktiv
Som proaktiv tænker du på dine succeser fra tidligere tider og bruger
dem som inspiration til det, du skal i gang med nu. Du leger med
tanken om, at du vil kunne skabe et godt resultat, at du fuldt ud er i
stand til at skabe et godt resultat. Som proaktiv har du et klart og
ambitiøst mål at arbejde dig frem imod. Målet kan både være på kort
eller lang sigt. Enten arbejdet i dag eller maratonløbet om et halvt år.
Du begynder din dag med at se dagens opgaver i øjnene; du forestiller
dig, hvordan du allerede har klaret opgaverne, fordi du har mobiliseret
alle dine ressourcer. Du begynder altså dagen med at se dig
selv smile, fordi du har opnået de ting, du ville. Som dagen går, har
58
du allerede tænkt det igennem og set dig selv klare opgaverne til din
egen tilfredshed, hvorfor det er lettere for dig at sætte dig op til et
vigtigt møde eller en samtale med ægtefællen. Den proaktive deler
sin dag op i en række små opgaver, og før hver opgave bruger den
proaktive lidt tid på at forberede sig.
En indvending, som jeg ofte hører i denne sammenhæng, er: »Ja
men, så ringer telefonen om et eller andet, og så ryger vores planlægning
og prioritering i vasken«. Men forberedelse kan være mange ting.
Lige fra konkrete arbejdsopgaver til mere uhåndgribelige ting, f.eks.
at demonstrere større fleksibilitet, eller at du vil håndtere en eventuel
konflikt på en positiv måde. Du er bevidst om, hvad der skal ske, og
du har allerede set dig selv bruge dine evner og nå dit mål.
Den proaktive model er i sin essens og grundform opfundet af
den østrigske læge og psykiater Victor E. Feindel, som overlevede
ufattelige lidelser og tab i koncentrationslejren i Auschwitch under
2. verdenskrig. Feindel overlevede efter eget udsagn kun pga. sin
katolske tro, sin kærlighed til sin hustru og et brændende ønske om
at føre sit videnskabelige arbejde videre, så han kunne bruge de dyrt
købte erfaringer, han havde fået i denne ødelæggelseslejr, som konstruktive
elementer i sin terapi og filosofi. De erfaringer, som
Feindel gjorde sig, samlede han og lod efterfølgende komme til udtryk
i leveregler som f.eks.:
Den der ved, hvorfor han skal leve, tåler næsten ethvert hvordan.
Jeg har lært den proaktive model af coachen Lasse Zäll, som gennemfører
en meget anerkendt lederuddannelse, »Stifinder« i Skandinavien.
En lederuddannelse, der bl.a. baserer sig på idrætspsykologi
og de nyeste resultater indenfor hjerneforskning. I Danmark har
Lasse været coach for en række kendte idrætsfolk på topplan, samt
arbejdet for det danske OL-hold. I dag bruger han sine erfaringer i
erhvervslivet. Jeg har gennemgået Stifinder-uddannelsen hos Lasse,
og han er en god ven af mig.
Jeg er således blevet inspireret af Lasse Zäll, Stifinder-uddannelsen,
og samtidig har jeg haft egne tanker og fortolkninger omkring
processen.
Essensen af den proaktive teknik er faktisk, at du i stedet for at
kigge på de problemer, du har, vænner dig til at kigge på dine styrker og ser dig selv håndtere kommende opgaver eller problemer
med succes. Dit fokus er på succesoplevelserne. Hvis du hele tiden
koncentrerer dig om et positivt udfald på f.eks. en bestemt arbejdsopgave,
en sygdom eller forholdet til et andet menneske, så vil det
problem, du sidder i nu, miste betydning.
Her har du en kortfattet vejledning i proaktiv planlægning til
løsning af en fiktiv udfordring. Udfordringen kan være både professionel
eller fra privatlivet. Lige fra en langsigtet strategiplan for en
virksomhed, et udviklingsprojekt for en afdeling, en konkret arbejdsopgave,
59
et privat byggeprojekt etc.
Fremtiden:
vision
Ressourcer
(Hvad skabte
successen?)
DelDel- mål
mål
Trussel
e
els
lev lse
op leve se
l
es
cc
op ve
Su cces ple else
o
v
Su ces ple else
c
o ev
e
l
Su
es
cc op vels e
e els
Su es
pl
cc
Su ceso plev lse
o
c
ve
Su cces ple
Su ceso
c
Su
F
n:
P
Parkeringsværdier/
adfærd:
NU et:
i de
or t
Delmål
Kerneværdier:
MEGAmål
Trussel Trussel Trussel
Plusværdier:
1. Beskriv udfordringen
Se på udfordringen fra alle sider. Skaf så mange relevante informationer
som muligt. Stil spørgsmål. Læs, lyt og diskuter med andre.
2. Lav en SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities,
Threats)
Hvad er dine eller jeres styrker og svagheder? Hvilke muligheder er
der? Og hvilke trusler? Afslut med at spørge: Hvad er den største fejl,
jeg/vi kan begå? Hvad er den største mulighed, jeg/vi har?
Her min egen situation:
Styrker:
Handlekraft, iderigdom, målbevidsthed, mod, dynamisk, motiverende,
ærlighed, åbenhed, kreativ, helhedsforståelse, humor etc.
Svagheder:
Svingende, utålmodig, manglende ordenssans, dårlig økonomistyring,
administration, lytte, struktur, stave, mister fokus etc.
Muligheder:
Samarbejde med andre netværk, personlig coach, små skridt,
Ny strategi, arbejde med mit eget selvværd, skabe fundament og
stabilitet etc.
Trusler:
Lukke p.g.a. dårlig økonomi, opgive før gennembrud, mig selv,
stress, manglende evne til at vælge (manglende fokus) etc.
Hvad er den største fejl jeg kan begå?
Frustration påvirker mit selvværd og selvtillid, og trækker mig til
60
tider ned i sandet på et forkert grundlag. Koncentrationssvigt og
manglende fokusering.
Den største mulighed?
At jeg opdager, at jeg indeholder alle de kvaliteter og egenskaber,
der skal til for at få succes. At arbejde tæt sammen med min kone
og nå vores må l ved at trække i den samme retning. Vi er et rigtig
godt team.
Fremtiden:
NU et:
F
id
ort
:
en
Lav en SWOT-analyse
3. Hvem er dine nøglepersoner?
Lav en liste over de personer, som skal være med til at vurdere om
dit/jeres projekt er blevet en succes og eventuelt støtte dig/jer i at nå
målet. Hvad er det for nogle ønsker/kriterier de har? Du/I kan enten
gætte eller direkte spørge dem.
Nøglepersoner: Succes kriterier:
Camilla (Min kone): At du holder fokus, nærværende, glad,
økonomisk fundament, kærlig, stabil, små
skridt, ansvarlig (særligt økonomisk),
sund stress eller i balance, god orientering.
Min bank: Overskud, styr på økonomi, accept,
udvikling, stabilitet og løbende information.
Kunder: Værditilvækst, inspiration, motivation,
sætte proces i gang, kvalitet, fornyelse,
unik, nærværende og humor.
61
Vores søn: Nærvær, glæde, kærlighed, balance,
tid til at lege, hygge og følge opvækst.
Mit eget indre barn: Humor, latter, glæde, sjov, stabilitet,
indre fred og balance, ro, tid til fordybelse,
kreativitet etc.
Mine forældre og venner: Nærvær, kærlighed, balance, glæde,
sjove at være sammen med, tid til at
lytte, tid til samvær.
”Du behøver IKKE at være fysisk fortravlet.
Du kan være det mentalt.
Spørg selv din kone og børn.
De savner dit nærvær”
3. Giv udfordringen et navn
Min udfordrings navn: Cheops-pyramiden
4. Forlad udfordringen
Vent et øjeblik med at kaste dig over opgaven. Lav noget helt andet
i mellemtiden. Lad underbevidstheden sortere og bearbejde de ideer
og indtryk, du/I allerede har. Tænk så over udfordringen igen. Har
du/I fået alle aspekter med?
5. Tænd på udfordringen
Kig på dine/jeres succeser fra fortiden. Hvad fik dig/jer til at lykkes?
Hvilke personlige ressourcer brugte du/I? Hvilke positive egenskaber
lå bagved den måde, du/I fungerede på?
Det er vigtigt at se på fortidens succesoplevelser, og hvad der
ligger bagved, fordi det i mange tilfælde viser sig, at de succesoplevelser,
man skaber i en virksomhed eller privat, ikke er kommet
ved en tilfældighed. De er kommet, fordi der er nogle ting, man gør
igen og igen for at skabe denne succes. Det er ikke alle mennesker,
og det er heller ikke alle virksomheder, der er bevidste om, hvad der
ligger til grund for de her succesoplevelser. Men hvis man kan blive
bevidst om ressourcerne bagved succesoplevelserne; egenskaberne,
kan man bruge de ressourcer og den bevidsthed til at skabe fremtiden
med. Den benzin, der får motoren til at køre ekstra effektivt og
økonomisk, og som får projekter til at blive gennemført hurtigere,
62
billigere og bedre, end de plejer. En væsentlig ting er altså at blive
bevidst.
Fremtiden:
Ressourcer:
(Hvad skabte
successen?)
fx:
- indføling
- kommunikation
- mod
- viljestyrke
- samarbejde
- selvbevidsthed
NU et:
se
el
l ev l s e
op ve
es ple else
cc
o
v
e
Su cces ple els
o lev se
l
S u es
cc op ve
Su cces ple else
o
Su es plev
cc
S u c es o
c
d
rti
Fo
en
Su
At være bevidst om sine succesoplevelser er en del af den teknik,
som mange elitesportsfolk bruger, når de laver mentaltræning eller
visualisering. Forestil dig, at du ser en TV-transmission fra de olympiske
lege i Sidney 2000, og der er zoomet ind på en stangspringer,
der er ved at tage det store spring. Tusindvis af mennesker sidder på
stadion og kigger og venter på, at han skal til at springe. Han står der
med sin fem meter lange stang, og TV fokuserer på hans ansigt, lige
inden han skal springe. Man ser, at han lukker øjnene, står der et
øjeblik, og trækker vejret dybt koncentreret og målrettet. Hvad tror
du, han står og tænker på i det øjeblik? I de sekunder, hvor han
forbereder sig til det store spring?
Det, han forestiller sig, og det han fokuserer på, er tidligere
spring, som han har taget med succes. Hvor han er hoppet over den
stang, der ligger deroppe mange meter over jorden. Han ser, hvordan
han kommer løbende hen, og hvordan han laver det perfekte
afsæt, hvordan han flyver i luften, hen over stangen og lander nede
i den store madras. Hvordan han løfter hænderne efter springet,
kommer med et udbrud af glæde over, at det lykkedes, og hører
tusindvis af mennesker, der klapper. Det er det, han bruger de sidste
øjeblikke på som forberedelse til springet. Han står ikke og
fokuserer på alle de gange, hvor han har fejlet i sit spring.
Da jeg selv lærte at arbejde med proaktiv planlægning og mentaltræning,
63
var der en ting, der gik op for mig. Mange af de ting, som
jeg havde gennemført med succes var bl.a., fordi jeg havde brugt
min selvdisciplin, viljestyrke og tålmodighed. Og sjovt nok var det
nogle af de egenskaber, jeg gik rundt og fortalte mig selv, at jeg ikke
havde. Da jeg så lavede øvelsen og blev bevidst om, hvilke mekanismer
der lå bag mine succesoplevelser, blev jeg klar over, at jeg rent
faktisk har tålmodighed og viljestyrke i de her situationer – jeg skal
”bare” trække det frem i mig. Jeg har nu lært, bevidst, at bruge mine
positive erfaringer. Dvs. at jeg bevidst trækker de egenskaber frem i
mig, som jeg har brugt ved tidligere succesrige lejligheder. Der er
ingen tvivl om, at alt for mange mennesker, bruger alt for mange
tanker og kræfter på at fastholde følelsen af tidligere fiaskoer og
nederlag. Og det er ikke særlig konstruktivt. I stedet skal vi lære at
rette vores fokus på det positive og bruge de tidligere succeser til at
skabe fremtiden med. Det er en meget vigtig del af den proaktive
model. Det betyder IKKE, at man ikke kan lære noget af fejl og
fiaskoer, men pointen er, ikke at lade sig handlingslamme af dem.
.
Spørgsmål:
• Hvilke succesoplevelser har du haft i fortiden?
Fokuser på både små og store succesoplevelser på dit arbejde og succesoplevelser
med din familie. Succesoplevelser kan ligge på et meget
lille sted, være små detaljer i dagligdagen, og succesoplevelser kan være
meget store.
Når du sidder med lukkede øjne, så prøv at se situationen for dig.
Hvor var du henne på det tidspunkt, hvor succesoplevelsen skete? Prøv
at føle den. Mærk stemningen og følelsen i dig selv dengang, at du havde
gennemført det, du skulle gennemføre. Tænk på, hvem der var sammen
med dig osv. Tænk på, hvad det var for nogle egenskaber, du trak frem
i dig selv for at få det til at lykkes. Hvad det var for nogle egenskaber, der
lå til grund for, at det blev en succes. Hvilke indre ressourcer du brugte
for at nå dette mål. Det kan være, at du brugte din viljestyrke, det kan
være, at du var god til at lytte, det kan være, at du var tålmodig og havde
tid til at efterrationalisere. Det kan være, at du oplever, at du var meget
målrettet, det kan være, at du oplever, at du kommunikerede godt med
dine kollegaer, alt sammen noget du trak frem og brugte til at nå dette
resultat. Og sagen er altså, at hvis du kan blive bevidst om, hvad det er,
der bliver brugt, så kan du bruge det til at skabe fremtiden med.
Da jeg selv gennemgik Lasse Zälls uddannelse som stifinder, blev
jeg på et tidspunkt kastet ud i et kursusmodul med det danske jægerkorps.
Her blev vi udsat for diverse fysisk og psykisk krævende
opgaver ude i naturen. Vi fik kun 5-6 timers søvn i alt i løbet af fire
64
dage. Og alligevel gennemførte vi kursets meget krævende opgaver
med stor succes. Vi lærte at bruge den proaktive model bl.a. som en
væsentlig del af det at opnå gode resultater som team og som enkeltperson.
Og det til trods for, at vi som sagt fik meget lidt søvn. Nogle
måneder efter at jeg havde været på dette kursus, skulle jeg lede et
arrangement med 300 deltagere i København. Jeg ankom til mit
hotel dagen før, så jeg kunne være frisk dagen efter. Men desværre
var der fest og larm på hotellet til klokken fire om morgenen, så jeg
lå vågen det meste af natten. Det blev kun til 1-2 timers søvn, så
ringede mit vækkeur. Jeg havde nu to muligheder. Enten kunne jeg
være sur og irritabel og have medlidenhed med mig selv og forestille
mig, hvordan en dårlig dag kunne blive skabt, fordi jeg var træt. Sige
til mig selv, at det hele det var ad Pommern til. Eller jeg kunne sige til
mig selv, at når jeg kunne gennemføre fire dages kursus med jægerkorpset
med kun 6 timers søvn totalt, så kunne jeg vel også gennemføre
et en-dags arrangement på 1-2 timers søvn. Jeg brugte altså
denne tidligere oplevelse til at forberede mig mentalt til dagens
opgave. Jeg gik ud med den bevidsthed og med den fornemmelse i
kroppen, som jeg havde, dengang jeg arbejdede med Jægerkorpset.
Og hvordan tror du, at det gik? Jeg gennemførte dagen med stor
succes, og først da det hele var overstået, blev jeg træt.
”Nogle mennesker har så travlt
med at få succes, at de ikke har tid til
at finde ud af, hvad de i grunden
ligger i ordet”
6. Find de værdier, der skal hjælpe dig/jer med at klare udfordringen.
Hvilke værdier kan du/I trække på fra tidligere succeser (bevaringsværdige
værdier)?
Hvilke negative værdier kan forhindre dig/jer i at nå målet
(parkeringsværdier)?
Hvilke nye værdier kan få dig/jer til at lykkes bedre (plusværdier)?
Det er ikke mange, der har defineret en vision for deres liv. Hvis man
beslutter sig for at søge efter visionen, kan det være en livslang
proces, som løbende bliver ændret og forfinet. Dine værdier er
grundstoffet i din vision. Jo klarere din vision er, jo bedre kan du
rette din livsenergi ind på det, som er vigtigt for dig, og som giver
dig liv og mening. Din vision er den stjerne, som er placeret længst
væk på din proaktive plan. Den er det grundstof, som skal trække
dig og dit mål fremad.
65
Her fra min egen situation:
Bevaringsværdige værdier (værdier jeg skal arbejde videre med)
• Sjæl i arbejde
• Tro på fremtiden
• Viljestyrke
• Udholdenhed
• Glæde
• Udnytte evner
• Mod
• Forberedelse og planlægning
• Ærlighed
• Respekt
• Kærlighed (venlighed)
Parkeringsværdier (værdier og adfærd jeg må lægge fra mig)
• Overspille rolle/evner
• Utryghed
• Autoritetstro
• Frygt for at blive afvist
• Nye projekter og ideer
• Bruge flere penge end jeg har
Plusværdier (nye værdier, der skal til for at sikre succes)
• Humor
• Fokus
• Fundament
• Harmoni
• Selvdisciplin
• Lytte
• Nærvær
• Troværdighed (To walk the Talk)
66
Fremtiden:
vision
Kerneværdier:
fx:
troværdighed
harmoni
nærvær
kvalitet
NU et:
de
rt i
Fo
Plusværdier:
humor
fokus
fundament
harmoni
selvdisciplin
lytte
nærvær
troværdighed
P
n:
Parkeringsværdier/adfærd:
fx:
overspillet rolle
utryghed
autoritetstro
frygt for afvisning
7. Vælg nu tre til fire kerneværdier, som skal præge din/jeres
indsats og være hundrede procent til stede, når målet er nået.
Her fra min egen situation:
• Troværdighed (Walk the Talk)
• Harmoni (De tre ringe mødes)
• Nærvær (Lytte og empati)
• Kvalitet (Ønsket om high performance)
8. Beskriv målet
Forstil dig/jer situationen, efter du/I har klaret udfordringen. Brug
visualisering. Drøm dig/jer f.eks. seks måneder ud i fremtiden. Hvordan
ser verden ud, når alt er gået over forventning. Mærk fornemmelsen
i maven. Bliv derude et stykke tid. Og vend løbende tilbage
undervejs i processen.
9. Byg en model af fremtiden
Brug metaforer til at symbolisere de forskellige dele af målet. Jeg
kunne f.eks. tegne eller bygge en skyskraber med forskellige etager.
Hver etage kunne være et led i min nye strategi. Nede i fundamentet
kunne der være nogle penge monteret på planchen, et billede af min
kone og barn, en glad mand etc.
10. Beskriv målet
Vær konkret og brug nutidstermer, som om du/I allerede er til stede.
Vær ambitiøs. Bliv ved, indtil du fornemmer, du/I skal yde 110 procent
67
for at nå målet. Du/I er på rette spor, når du/I siger: Det bliver
ikke let. Men det er inden for mulighedens grænser. Og jeg/vi vil
gøre alt for, at det skal lykkes.
Fremtiden:
MEGAmål
NU et:
vision
udgive ny bog på
dansk
25% indtjeningsfremgang
4-dags arbejdsuge
marathonløb
n:
ide
t
r
Fo
Jeg kalder disse mål for megamål. Dine megamål kunne have noget
at gøre med dit familieliv, din karriere, dit helbred, eller hvad du
nu mener, der er vigtigt for dit liv. Det kunne f.eks. være: Jeg sætter
hver dag en time af til at være sammen med mine børn. Hvis det ikke
kan lade sig gøre, bruger jeg en time til at lave noget sjovt for mig
selv. Hvis jeg er bortrejst, aftaler vi en længerevarende fælles aktivitet;
en tur i skoven, i skøjtehallen, et spil efter børnenes ønske osv.
I firmaet kan du have det mål at udvikle og udvide dine aktiviteter i
Østeuropa og i USA, at medarbejderstaben kommer op på 1.000 medarbejdere,
og at kursen på dine aktier i firmaet stiger med 25%.
Du kan også have et mål om at spildevandet, som kommer ud fra
din fabrik, bliver reduceret med 50%, eller at der skal plantes 200
træer omkring din fabrik for at lokke dyreliv og fugleliv tilbage til
det område, hvor du er. Så folk også kan have noget smukt at se på
samt høre fuglene synge, når de kommer på arbejde.
Hvad er forskellen på en vision og et mål?
Før vi går videre, vil jeg gerne komme ind på, hvad forskellen er på
en vision og et mål. Det kan være svært at finde ud af, hvad forskellen
er. Hvis jeg f.eks. siger, at jeg vil være rig, så er det en vision eller
en drøm, jeg udtrykker, ikke et mål. At være rig kan nemlig tolkes på
så mange forskellige måder, at det ikke er direkte målbart. Det vil
sige, at det er svært at opstille konkrete mål, der stiler hen imod det.
Mange, mange mennesker vil gerne være rige på penge, og det ser
jeg ikke personligt noget galt i. Medmindre det altså er det eneste,
68
man tænker på. Hvis du også hører til dem, der gerne vil have mange
penge, og gøre det til virkelighed, vil jeg anbefale, at du konkretiserer
målet. Hvor mange penge taler vi om, og hvori skal din rigdom
bestå: Kontanter, værdipapirer, ejendomme, virksomheder? Opstil
en række mål, som vil understøtte din vision om at blive rig. Dit sind
er nemlig sådan indrettet, at jo bedre du kan beskrive dit mål, jo
større chancer er der for, at du når det. Det samme universelle
princip gælder også for det at modtage kærlighed og blive lykkelig.
Hvis det er det, du drømmer om, må du også gøre dig selv klart,
hvad du mener med de ord. Når du har fået defineret din vision og
dine megamål, har du mulighed for at rette dine handlinger ind på
det rigtige spor. Dine handlinger kan blive som en laserstråle. Du
kan altså løbende justere dig selv ved at stille følgende spørgsmål:
• Er det jeg gør lige nu noget, der understøtter min vision og
mine mål i livet?
Hvis svaret er nej, kan du vælge at gøre noget andet og ændre din
handlinger, så de er mere tilfredsstillende og i harmoni med dine
visioner og værdier. Det er den form for bevidsthed, som er nødvendig
for den autentiske leder. Dernæst:
• De initiativer jeg tager i firmaet nu, vil de også være til
gavn for den kommende generation? Og deres børn?
Nu har du fået defineret din vision, din ledestjerne, symboliseret
med en stjerne, fordi den ligger så langt væk, at du ikke kan nå den.
Det er næsten uopnåeligt, men det er dine værdier, der trækker dig
fremad og muliggør, at du når den. Du har også defineret dine store
mål, vi har illustreret det med en sol, fordi den ligger lidt tættere på,
og er den, der muliggør liv på jorden. Dine mål er mulige at nå, og
det bringer igen lys over din tilværelse, dit firma. Det er målene,
som skal trække dig fremad.
Fremtiden:
vision
DelDel- mål
mål
Delmål
MEGAmål
NU et:
rti
Fo
n
de
:
69
11. Tag fat på udfordringen
Lav en handlingsplan, som beskriver vejen til målet. Tag udgangspunkt
i den bedst tænkelige situation – og gå baglæns i planlægningsprocessen.
Hvis du vil nå dit mål (megamål) om seks måneder,
hvor langt skal du så være om fem, fire, tre og to måneder? Hvilke
porte skal du passere undervejs? Hvilke aktiviteter skal sættes i værk
allerede nu?
I proaktiv planlægning går man således baglæns, og på den måde
støder man ikke på modstand i sindet for at nå sit mål. Når man står
og laver planlægning nede fra nuet og kigger ud i fremtiden, så
opbygger man en masse forhindringer i sit sind, der gør, at
man ikke kommer videre med de tiltag, der skal til for at nå målet.
Forhindringer, der ofte er af rent mental karakter, hvor man f.eks.
siger til sig selv: »Det kan ikke lade sig gøre«, »Det har vi prøvet
tidligere« eller »Det er urealistisk«.
En del af min egen situation har været sætte mig nogle delmål,
som vil forhindre, at jeg bliver stresset og frustreret. En del af min
frustration er af økonomisk karakter. Derfor valgte jeg at lave et
delmål, der gik ud på at få mig et deltidsjob, som skulle være med til
at sikre et stabilt økonomisk fundament.
12. Tag fat
Hold fast i kerneværdierne. Og giv dig/jer lov til at være glad(e), når
tingene lykkes. Husk, at succes skal fejres på behørig vis!
Visualiseringsøvelse:
1. Find et sted, hvor du kan sidde uforstyrret.
Luk øjnene og slap af. Koncentrer dig om dit åndedræt, og lad roen
brede sig i hele din krop.
2. Tag en bestemt opgave, mål eller situation, du har i løbet af dagen
eller den kommende tid.
3. Forsøg at huske en tidligere succes. En begivenhed, som du klarede til
din egen og omgivelsernes store tilfredshed.
Se den for dit indre blik som en film eller et billede, lyd, lugt og følelse.
Skru så meget op for den, som du kan.
4. Nu forestiller du dig den kommende opgave og ser dig selv løse den
på bedste vis. Oplev den som virtual reality og mærk, hvor glad og
tilfreds, du er. Noter dig, hvilke kvaliteter og indre ressourcer du brugte.
5. Kør denne »film« lidt tilbage, så du kan se, hvordan du er i gang med
opgaven. Se dig selv i processen, og hvordan du klarer situationer, der
opstår på vejen. Læg mærke til, hvad du gør, og hvordan du føler.
6. Nu har du set endemålet på opgaven, og du har set, hvordan du
brugte dine bedste ressourcer for at nå dertil.
Nu kan du gå i gang med opgaven.
70
AFSNIT3
Teamwork og samarbejde
som en af nøglerne til succes
Ved at samarbejde kan vi erobre hele verden i bogstaveligste forstand.
Det har vist sig igen og igen gennem historien. Folk, som har
stærke værdier og en målsætning, og som er i stand til at samle nogle
mennesker omkring sig, har langt bedre mulighed for at nå målet
end folk, der vælger at arbejde på egen hånd.
Det var ikke Ghandi alene, der fik Indien løsrevet fra England.
Ghandi gik i spidsen med nogle meget stærke værdier og holdninger,
og han samlede en lang række mennesker omkring sig, der i fællesskab
muliggjorde, at drømmen blev til virkelighed. Det samme er
gældende i mit eget privatliv. Jeg oplever, at jeg har nogle meget
stærke værdier og kan udrette meget alene. Men sammen med min
kone kan jeg udrette ti gange mere, end hvis jeg var alene – når vi
altså er enige. Camilla er med til at danne et lille familieteam. Et
team, som har nogle basisværdier, vi er enige om. Det betyder ikke,
at vi er enige om alle værdier, men der er i hvert fald et grundlæggende
fundament, som vi er enige om. Vi er et lille team, en familie,
som har nogle mål, vi gerne vil nå. Vi vil gerne gøre en forskel, begge
to. Vi vil gerne være med til at påvirke positivt, lave kurser, skrive
bøger etc. De ting kan vi blive enige om, og det er med til at løfte de
projekter til en helt anden dimension. Vi bruger hinanden på en god
måde, hvor vi hver især har vores styrker og svagheder. Når jeg
engang imellem svæver og er lidt for meget i min drømmeverden, er
Camilla den type, der kan holde mig fast til fundamentet og får min
opmærksomhed rettet hen imod, hvor vigtigt det er at have jordforbindelse.
Og på den måde udgør vi et stærkt team. Et team, der bl.a.
bygger på gensidig tillid og respekt. Gennem de projekter vi laver,
bliver vores gensidige tillid og respekt større og større.
Loyalitet, gode relationer, menneskekundskab, bevidsthed og evnen
til at opfatte og være opmærksom er nødvendige elementer,
hvis et team skal fungere og skabe ekstraordinære resultater. En
afgørende faktor, hvis man vil samle et godt team omkring sig, er
selverkendelse. At have selverkendelse nok til at kunne sige: »Det
her, det er, hvad jeg er god til, og det her, det er, hvad jeg er knap så
god til.« At acceptere, at for at nå sine mål bliver man nødt til at
samle nogle mennesker omkring sig. Mennesker der kan være med
til at opveje de sider, hvor man selv er knap så god.
Jeg er en persontype, der er god til at sætte ting i gang, lave
projekter og få tusindvis af ideer. Men når det kommer til at gøre
projekterne færdige, så begynder mine evner at stå lidt af, eller også
keder det mig. Jeg har brug for folk, der har opmærksomheden
71
omkring økonomi og implementering rettet på en anderledes måde
end jeg. Men fordi jeg er bevidst om det, kan jeg tage højde for det
fra starten.
Når jeg skal skabe et projekt i dag, så forsøger jeg at samle de
mennesker omkring projektet, som jeg tror, der skal til for at få det
til at blive en succes. Da projektet »Humor og Helbred« f.eks. skulle
skabes, prøvede jeg at samle et team omkring projektet, hvor folk
havde en fælles interesse i at skabe det. Dette lille team udgjorde en
styregruppe med forskellige egenskaber. Vi spurgte os selv:
• Hvilke forhindringer og hvilken modstand kan vi
risikere at møde på vores vej?
• Hvordan kan vi forebygge den eventuelle modstand?
• Hvilke personer, kan være med til at minimere
risikoen for modstand, og som du med fordel kan inddrage i projektet?
Vi fandt ud, at der var to-tre grupper, der kunne forhindre projektet
i at blive en succes.
Den ene var læger og sygeplejersker på hospitalerne. Hvis de ikke
var med på ideen, kunne de bremse projektet, og udelukke »Humor og
Helbred« fra børneafdelingerne. Den anden var pædagoger på børneafdelingerne,
som kunne føle, at vi begyndte at gå ind over deres arbejdsområder
og tage arbejde fra dem. Den tredje gruppe var de syge børns
forældre. Hvis de grupper var imod projektet, ville de muligvis modarbejde
det eller stoppe det, før det overhovedet var kommet i gang.
Vi tog efterfølgende fat i de omtalte grupper og inddrog dem i
projektet fra starten, så de kunne være med til at beskrive projektet
og indarbejde deres viden og erfaringer.
I bestyrelsen inddrog vi en kendt overlæge, formanden for forældreforeningen
Børn og Unge med kræft, og vi fik nogle sygeplejersker
til at rådgive os.
Det betød, at da vi begyndte at implementere projektet ude på
landets sygehuse, blev vi mødt positivt. Det betød ikke, at der ikke
var modstand, men at vi havde været proaktive. Vi havde været forudseende
i vores planlægning og forberedt os. Både på mange af de
praktiske forhindringer vi stødte på, men også på holdningsmæssige
forhindringer fra personalet.
Manglende planlægning er en af kerneproblemstillingerne i erhvervslivet.
Man »glemmer« at involvere de implicerede parter fra starten og
møder derfor modstand, der gør, at projektet starter op ad bakke og
møder modstand på forkanten.
Mange virksomheder kæmper med at få medarbejderne til at tage
ansvar for fælles værdier, målsætning og fremgangsmåder. Ofte er
det. fordi medarbejderne ikke har haft nogen form for indflydelse,
og ledelsen har forsøgt at trække det ned over hovedet på dem.
Det giver modstand, næsten lige meget, hvad emnet er.
72
”Hvis du investerer noget tid ”up-front” i at
få dine medarbejdere med på udformningen af
løsningsforslag på jeres udfordringer,
vil investeringen komme tifoldig tilbage –
i form af mere motiverede og engagerede
medarbejdere, der tager medansvar.
Sådan forholder det sig også i familien Men det er naturligvis et tros spørgsmål.
Hvad tror du?”
I mit professionelle liv som coach for virksomheder har jeg også
haft den store fornøjelse at arbejde sammen med min kollega og
gode ven, Lasse Zäll, som jeg tidligere har nævnt i forbindelse med
proaktiv planlægning. Han har brugt mig som coach på en række
Stifinder-udddannelser, hvor deltagerne oftest er fremsynede erhvervsledere
fra bl.a. Lego og Novo Nordisk. Her arbejder vi med
deltagerne eller virksomhederne i det, der kaldes »High performance
teambuilding«. Hvordan skaber man toppræstationer?
I den forbindelse har jeg set, når team virkelig fungerer og skaber
toppræstationer.
• Men hvad er det, de gør?
• Hvad er det, de gør anderledes?
• Og hvad er det, de er opmærksomme på?
Et element, som går igen hos de meget succesfulde team er, at deltagerne
er meget bevidste om sig selv og deres egne evner. De kender
deres eget og teamets toppræstationsmønster, og de bruger det
bevidst til at skabe nye resultater. De arbejder således proaktivt alle
sammen og ud fra den samme model. Det, at de arbejder ud fra den
samme model, sparer dem for en masse spildtid og ressourcetab,
bl.a. fordi der ikke sker så mange misforståelser.
Den model, jeg arbejder efter og giver videre her, lærte jeg på den
omtalte Stifinder-uddannelse. Modellen er opdelt i to stadier: Det
udviklende stadium og det udførende stadium. Det er vigtigt at gå
systematisk frem.
73
udviklingsstadier
udførende stadier
Fornyelse/
Evaluering
Hvorfor
fortsætte?
Orientering
Hvorfor er jeg
her?
Tillidsopbygning
Hvem er du?
Mål/rolle
klarlægning
Hvad gør vi?
Toppræstation
"Wow"
Implementering
Hvem gør
hvad, hvornår,
hvor?
Commitment
Hvordan vil vi
gøre det?
Afsatsgrundlag
Første fase – Orientering
Når et team skal i gang med et projekt eller en udfordring, begynder
man projektet med en grundig orientering, så alle er med på, hvad
det går ud på (Hvorfor er jeg her?). Alle data vedrørende projektet
skal indsamles og diskuteres. En teamleder eller ordstyrer sikrer, at
alle bliver hørt, og at alle har fået tilstrækkelig information. Mange
gange sidder der nogen og gemmer sig lidt, eller der er nogen, som
altid bliver overhørt i teamet, og det er vigtigt, at de også kommer
frem i lyset. Der skal være enighed i teamet om, hvad udfordringen
går ud på.
74
Anden fase – Tillidsbygning
Når der er orienteret tilstrækkeligt, går teamet i gang med tillidsbygning
(Hvem er du?). Der laves en situationsbeskrivelse med vurdering
af styrker og svagheder, muligheder og trusler i opgaven og
teamet. Hvad er den største fejl teamet kan begå? Hvad er den største
mulighed? Her er det bl.a. vigtigt at have selverkendelse og mod til at
sige frem. Hvilke særlige evner og viden kan teamet eventuelt få
gavn af?
Tredje fase – Mål/rolle klarlægning (Hvad gør vi?).
I denne del af fasen taler teamet om, hvilke værdier der skal kendetegne
dets samarbejde. De strategiske værdier er »hjertet« i den mulige
fremtid – Ledestjernen. En samling om disse værdier skaber
energi, engagement og forpligtelse (Commitment). Lav en konkret
målbeskrivelse. Del målet op i målområder – f.eks. hvis det er i en
virksomhed: Ledelse, organisation, produkter, økonomi, informationssystemer.
Skab fælles fodslaw (110%) omkring et ambitiøst mål.
Du ved, at engagementet er 110%, når deltagerne siger: »Det bliver
ikke let, men det kan lade sig gøre, og vi gør det«.
Fjerde fase – Commitment (Hvordan gør vi det, og hvad kræver
det da?)
Planlæg, med udgangspunkt i målet, baglæns (som beskrevet i den
proaktive model). Beskriv delmålene og kriterier for at opfylde dem.
Hvis der er tale om et større projekt, så beskriv et pilotprojekt, som
kan gennemføres på max 100 dage, med fuldt fokus på de strategiske
værdier. Aftal checkpoints og celebrationspoints
(det er vigtigt at fejre sine delmål en gang imellem!). Først nu
er teamet parat til at gå i gang med at udføre projektet.
Femte fase – Implementeringsfasen
Alle i teamet er nu klar over, hvem der gør hvad, hvornår og hvor. I
teamet er der lagt et stærkt fundament for en succesfuld gennemførelse.
Der er klarhed, tillid og gå-på-mod.
Sjette fase – High performance (Toppræstationer)
Teamet trækker det bedste frem i sig selv og fungerer uden de store
misforståelser. Målet bliver nået 110%, og der er en dejlig følelse
indvendig (WOW!)
Syvende fase – Evaluering/fornyelse (Hvorfor fortsætte?)
Teamet samles for at tale om eventuelle forbedringsforslag. Hvad
kan vi gøre bedre næste gang? Hvor gode var vi til at lytte til hinanden?
Til at inspirere og hjælpe hinanden? Til at fungere som et team?
75
Til at bruge vores strategiske værdier? Til at respektere og udnytte
hinandens forskelligheder? Til at motivere hinanden til optimal indsats?
Til at have det sjovt under gennemførelsen? Til at udvise
ansvarlighed og disciplin? Til at skabe commitment i teamet? etc.
Hvis du er usikker på, hvor i processen teamet står, kan du teste de
enkelte faser på det efterfølgende skema, hvor en række typiske
kendetegn er opført. Kendetegn i det venstre felt er typiske tegn på
uafklarethed i teamet, mens det højre felt er tegn på, at teamet er
afklaret. Du skal helst kunne mærke en klar overvægt af det højre
felt. Hvis ikke, må der arbejdes videre med den foregående fase.
Uafklaret
Afklaret
Orientering
Misforståelser
Frygt
Fornemmelse af formål
Se personlig gevinst
Medlemskab
Tillidsopbygning
Mistillid
Bekymringer
Facade
Fælles hensyn
Oprigtighed
Spontanitet
informationsudveksling
Mål/rolle
Apati
Irrelevante magtkampe
Klare, sammenhængende
mål
Ansvarlighed
Identificerede roller
Udtrykte forventninger
Commitment
Teamet kan ikke
stå alene
Behov for støtte
og hjælp udefra
Fælles vision
Ressourcer fordeles
Team-mål udarbejdes
Implementering
Konflikt/forvirring
Uenighed og
spredning
Ikke nåede deadlines
Klare arbejdsgange
Enighed og fodslaw
Disciplineret udførelse
High
performance
Overbelastning
Disharmoni
Fleksibilitet
Synergi
Intuitiv kommunikation
Evaluering/
Fornyelse
Kedsomhed
Udbrændthed
Dårligt humør
Godkendelse
Forandring og god stemning
Bevarer styrke
76
Den teambuilding model, som Lasse Zäll og stifinder bruger, og
som jeg har adopteret dele af, er udviklet af Allan Dextler og David
Sibbet fra firmaet Grove i USA.
Men det her er teori. Det skal også vises i praksis, at det virker, og
det kan man ikke gøre i en bog. Men jeg har oplevet som coach,
hvordan team fungerer, når de er bedst og skaber toppræstationer,
og det er en fornøjelse og fryd for øjet.
Jeg er varm fortaler for at benytte en coach til at opnå toppræstationer.
Både på det private plan og i mit professionelle liv er
jeg overbevist om, at det er meget, meget vigtigt at have nogle
»gode« mennesker omkring sig. Med »gode« mennesker mener jeg
nogle, der støtter ens værdier og hjælper med at holde fokus. Personer,
som kender dig godt nok til at kunne fortælle dig nogle ting og
stille nogle spørgsmål, som du måske umiddelbart oplever som kritiske,
men som efter deres overbevisning kan hjælpe dig på rette kurs.
En coach er også en person, der kan bede dig løbe to gange rundt på
stadion, selvom du kun har lyst til at tage en enkelt omgang. Du
tager to omgange, fordi du har tillid til din coach og tror på, at han
vil dit bedste, for at du kan nå dit mål. Uden tillid, ingen handling.
Man kan ikke coache en person, som ikke vil coaches.
Jeg har selv et par stykker, jeg spiller ping pong med. Det er
personer, som jeg udvælger på forskellige områder, og som har forskellige
egenskaber, der kan støtte mig i at nå mit mål: At udleve
mine værdier og blive et autentisk menneske.
Spørgsmål:
• Hvilke personer har du i din omgangskreds, der kan
hjælpe dig med at nå dine visioner og mål?
• Hvem kunne du prøve at inddrage i din cirkel af støttepersoner,
der kunne støtte en større vision sammen med
dig og hjælpe dig til at nå dine mål?
77
AFSNIT4
Ærlig kommunikation
Jeg oplever, at evnen til at kommunikere er en vigtig brik i det at
udleve sine værdier, være et autentisk menneske og få et team til at
fungere optimalt. Kommunikation er limen, der holder puslespillet
sammen og får brikkerne til at mødes. Der kan både være tale om
kommunikation på det verbale og det non-verbale plan. I dette afsnit
vil jeg rette opmærksomheden mod en særlig form for kommunikation,
som kan understøtte ønsket om at fremstå autentisk.
Jeg vil starte med at fortælle en lille historie fra mit eget liv. For
nogle år tilbage besøgte jeg en ven for at udveksle tanker og ideer. I
den forbindelse fortalte jeg, at jeg meget gerne ville blive bedre til at
kommunikere. Hun fortalte, at hun dagen før havde set en videofilm
med en meget inspirerende psykolog, der hedder Marshall
Rosenberg. Han har opfundet noget, der hedder »girafsprog«. Aha,
det lyder lidt mystisk. Ja, sagde hun, men det er en metafor for en
meget effektiv form for kommunikation, der bringer dig i kontakt
med det, der er vigtigt for dig. Hun satte videobåndet på, og jeg så
filmen med Marshall Rosenberg, som introducerede de principper,
han underviser ud fra. Han er stifter af en verdensomspændende
organisation, der hedder Non-violent Communication. Den skal
være med til at af hjælpe konflikter rundt omkring i verden og således
skabe fred imellem mennesker.
Jeg var meget optaget af filmen, og den ramte mig dybt personligt.
En situation i videofilmen kunne lige så godt have været med mig som
hovedperson. Det er en søn, som har lokket sin »gamle« far med til en
workshop med Marshall Rosenberg, og der er direkte optagelser fra
workshoppen. I løbet af kurset sker der det, at far og søn får taget hul
på problemer, der har eksisteret i ca. 15 år, uden at der er blevet gjort
noget ved det. I omkring 15 år har faren og sønnen ikke rigtig talt
sammen eller lavet noget sammen. De har haft separate liv uden
nævneværdig kontakt. Sønnen fortæller om sin barndom, og om hvordan
de dengang lavede mange ting sammen – men det forsvandt, da
han gennemgik puberteten og blev voksen. Alligevel var der et dybt
ønske hos sønnen om at lave nogle ting med sin far. Få den kontakt
tilbage som de havde haft for 15 år siden. Sit ønske havde han aldrig
udtrykt overfor faren i de mange, mange år, der var gået – han havde
gemt det indvendig, fordi han inderst inde ikke troede på, at det
kunne lykkes. På kurset sagde han: »Ved du hvad, far, jeg har et behov
for at lave nogle ting sammen med dig. At vi får genskabt den kontakt,
som vi havde, dengang jeg var barn«. Det både sjove og tragiske ved
situationen var, at dette samme ønske havde faren haft i mange,
mange år – men han havde ikke sagt noget til sønnen, fordi han ikke
78
troede, det kunne lykkes. I næsten 15 år havde de gået der og ventet på
hinanden og ikke rigtig taget fat i det. Af hvilken årsag kender jeg
ikke. Muligvis frygten for at blive afvist. Men disse autentiske optagelser
rørte mig dybt, fordi jeg kunne se, at det var elementer fra mit eget
liv, der blev udspillet. Jeg kunne mærke, at mit behov for at få en
dybere kontakt med min far var der. Tårerne begyndte at trille ned ad
kinderne på mig. Jeg kunne mærke det store savn, der var i mig. Et
behov, der ikke blev dækket, og som jeg ikke havde gjort noget for at
skabe balance omkring.
»Tilfældigvis« var der et kursus ugen efter med Marshall Rosenberg
i København. Jeg deltog selvfølgelig for at lære de grundlæggende principper i »girafsprog«. Du undrer dig nok stadig over, hvorfor
Rosenberg kalder det girafsprog?
Girafsprog er en metafor, som Rosenberg benytter for en teknik,
hvor man bl.a. lærer at give udtryk for sine følelser og behov. Det at
kunne kommunikere effektivt og empatisk kan være afgørende for,
hvorvidt man udlever sine værdier og fremstår som et autentisk
menneske. Men det kræver naturligvis, at man er bevidst om sine
følelser og behov, for ellers kan man jo ikke kommunikere dem.
Der er 3 grunde til at bruge en giraf som metafor.
En giraf angriber ikke andre dyr, medmindre den eller dens familie
bliver truet på livet af et andet dyr. I overført betydning: Girafsprog
handler IKKE om at angribe andre mennesker via vores kommunikation.
En giraf har det største hjerte af alle landdyr. Metaforen går på at
kommunikere fra hjerte til hjerte.
En giraf har en meget lang hals, så den kan se og spise højt oppe
fra. Det betyder, at når man taler »girafsprog«, er man i stand til at se
situationen oppe fra, hvilket kan være en stor fordel, hvis der f.eks.
er konflikter.
”Giver du dig tid til at lytte?
Hvis du har oplevet smerten og frustrationen
ved ikke at blive lyttet til, når du har noget vigtigt
at fortælle fra dit hjerte, forstår du meget bedre
betydningen af at være en god lytter”
Modellen er enkel, men kan være svær at udføre i praksis, fordi de
fleste af os har lært noget andet gennem vores opvækst og uddannelse.
Efter kurset henvendte jeg mig til min far, og sagde: »Far, der er en
ting, jeg gerne vil snakke med dig om. Jeg har gennem nogle år
observeret, at vi ikke rigtig laver noget sammen. Vi havde en masse
79
fælles aktiviteter, da jeg var barn og ung, men det er gået tabt. Og det
gør mig ked af det. Jeg har et behov for, at vi gør noget sammen og
tager vores relation op til fornyet overvejelse. At vi kommer hinanden
nærmere«. Min far havde det samme ønske, og det endte med, at
min far og jeg tog på en uges ferie til Færøerne, og efterfølgende
begyndte vi igen at lave ting sammen.
Vi bliver måske aldrig pot og pande på den måde, at vi går rundt
og siger »I love you«, men det var heller ikke hensigten. Formålet var
bare, at vi satte nogle handlinger i gang, der fik os tættere på hinanden.
Og det resultat er jeg meget tilfreds med. Hvis jeg ikke havde
åbnet min mund, og hvis jeg ikke havde givet udtryk for mine følelser
og mine behov, var det aldrig sket. »Girafsprog« var det værktøj,
der hjalp mig til at udleve mit ønske og mine værdier.
Nu da jeg alligevel taler om min far, så vil jeg gerne lige tilføje en
idé mere, som måske kunne inspirere dig. For ikke så lang tid siden
tog jeg på en weekend sammen med min far, som nu er 74 år, og en
af hans venner Preben, som min far har kendt, siden han var 6 år
gammel. Prebens søn Jacob var også med. Vi skulle på »historie
weekend«, og vores mål var at få vores fædre til at fortælle historier
fra deres barndom, ungdom og voksenliv. Vi havde mange spørgsmål
om emner, som vi aldrig tidligere havde hørt vores fædre tale
om. F.eks: Hvordan var det at vokse op i 30’ernes Danmark? Hvad
lavede I af narrestreger? Hvordan det var at være ung under 2. verdenskrig?
Hvordan var det at blive far første gang? Osv.
Jeg havde medbragt en båndoptager, så vi kunne få det hele på
bånd og gemme det. Ikke kun for vores egen skyld, men så deres
historier kan gå i arv til vores børn og børnebørn. Det var sjovt at
høre de to »gamle« snakke, og 90% af de historier, de fortalte, havde
hverken Jacob eller jeg hørt før. Min far og Preben hyggede sig også
med snakken og et par glas god rødvin. Mange gode minder kom
frem. Minder de havde glemt i årenes løb, og nu hjalp de hinanden
til at genopfriske dem.
Da vi tog hjem, var Jacob og jeg helt enige. Dette vil vi også gøre
med vores børn på et tidspunkt – og inden det blev for sent! Vi var
»heldige«, at begge vores fædre var i live, da dette initiativ blev taget.
Men den garanti findes jo normalt ikke! Derfor er det så vigtigt at få
gjort noget ved sådanne initiativer i god tid og ikke skubbe det for
langt ud i fremtiden. Nu tror jeg, at jeg vil gøre det samme med min
mor og hendes barndomsven.
Girafsprog-modellen
Her er en kort beskrivelse af de 4 grundelementer i girafsprog, som
man skal sikre sig at få formidlet.
• Hvad er din observation? (en klar observation uden at dømme).
• Hvad føler du omkring det, du har observeret?
80
• Hvilket behov bliver ikke dækket?
• Hvilken konkret handling kan dække behovet?
Eksempel:
Jeg kan konstatere, at du ofte kommer 10-30 minutter for sent til
vores møder her i ledergruppen (En klar observation uden at dømme),
og jeg føler irritation over det (følelse). Jeg har et behov for,
at du respekterer vi andres tid (behov).
Kan vi aftale, at du fremover kommer til tiden eller informerer
os, hvis du er ude af stand til at komme til vores møder?
(konkret handling)
Hvis man omvendt siger: Det er fandeme for dårligt. Nu kommer
du sgu for sent igen. Du har bare at møde til tiden næste
gang, ja så vil kommunikationen sandsynligvis ikke fungere. Den
form for kommunikation giver sjældent den forventede eller ønskede
effekt. Modtager går i forsvarsposition og angriber muligvis
tilbage. Personen forstår ikke, hvad hans forsinkelser har af følelsesmæssig indflydelse på de andre i lokalet, og hvilket behov de har.
Det skal kommunikeres til ham. Det kunne også være, at de andre
var bekymrede for ham og havde et behov for at vide, at der ikke var
sket ham noget i trafikken.
Der er meget mere at sige om »girafsprog«, og jeg kan som sagt
varm anbefale dig at gå på opdagelse i det. Du kan læse mere på den
danske hjemmeside: www.girafsprog.dk, hvorfra følgende beskrivelse
stammer:
Ikke-voldelig kommunikation – også kaldet Girafsprog – er en
enkel og konkret kommunikationsmodel, der hjælper os til at
blive mere bevidste om egne og andres følelser og behov og at
kommunikere på en måde, der fremmer forståelse og inspirerer til
samarbejde. Ulven og giraffen er valgt som symboler for to måder
at tale på . Ulvesproget symboliserer den kritiserende, af krævende,
bebrejdende og fordømmende facon at formidle sine budskaber
på . Ulvesproget har flest ord til at beskrive, hvad der er rigtigt,
forkert, hvad der er galt med andre og hvis skyld det er. Vi ser
ulvesprog som et tragisk udtryk for følelser og behov, fordi ulvesproget
sjældent vækker andet end andre modvilje.
Girafsproget symboliserer derimod hjertets sprog. Jeg bliver på
egen banehalvdel og fortæller ærligt, hvordan jeg har det, og hvad
jeg gerne vil have, uden at kritisere og stille krav. Formålet med
girafsproget er bl.a. at kunne tale sammen på en måde, der gør
det muligt at give og tage fra hjertet i vores samspil med andre.
Der afholdes kurser over det meste af verden om girafsprog (se
hjemmeside: www.cnvc.org).
81
AFSNIT5
Hvordan man udvikler viljestyrke
til at gøre sine projekter færdige
Jeg har oplevet, at en af de ting, man kan møde på sin vej, er mangel på
viljestyrke og koncentration. I mange tilfælde ser man projekter blive
startet, men aldrig fuldført. Man begynder at gå hen imod sit mål, man
starter projektet, men så på et tidspunkt går det dødt. Mange gange
går projektet dødt, kort tid før man rent faktisk kunne have fået det
endelige gennembrud, den store sejr man arbejder hen imod. Viljestyrken
er den egenskab, man kan trække frem i sig selv, når tingene
begynder at gå i hårdknude, eller man støder på modstand. Og det er
faktisk forskellen på folk med fiasko og succes. Folk med succes har
en evne til at trække sig selv op igen og bringe det bedste frem i sig
selv, når det virkelig gælder. Jeg kan se det på mig selv: Engang
imellem støder jeg på en mur, og så må jeg spørge: Hvorfor stopper
jeg mig selv nu? Er det, fordi jeg ikke har evnerne til at gøre det
færdigt? Er det, fordi vores team ikke har evnerne til at gøre det
færdigt? Nej, det er det ikke. I langt de fleste tilfælde handler det om,
at vi løber tør for energi, eller at vi har stødt hovedet mod en mur, som
vi i nuet ikke lige har kunnet komme igennem, men hvis vi trækker
viljestyrken frem i os, og får fandenivolskhed frem i os så kommer
viljestyrken tilbage, og vi har mulighed for at gøre projektet færdigt.
På et tidspunkt i mit liv fik jeg fat i en bog af en meget utraditionel
engelsk filosof, forfatter og lærer ved navn Stuart Wilde. Den bog
jeg fik fat i hed: Kunsten ved penge, det er at have dem. I bogen er
der øvelser i at opbygge viljestyrke, og jeg syntes, at ideerne var så
interessante, at jeg besluttede mig for at prøve en af viljestyrkeopgaverne.
Som jeg tidligere har nævnt, så troede jeg ikke, at jeg
havde viljestyrke, men det skulle vise sig, at det var noget, jeg kunne
opbygge. De øvelser, som Stuart Wilde præsenterede, bestod ganske
enkelt i, at man skulle foretage sig noget, som var totalt meningsløst.
Han sagde, at man skulle få disciplin. Disciplin ved at beslutte sig for
at gøre en ting hver dag på samme tidspunkt i en hel uge. Det var
vigtigt, at man traf en beslutning og fuldførte hele ugen igennem.
Intet, overhovedet intet, måtte stoppe en i at fuldføre det. Hvis det
var sådan, at man stoppede på halvvejen, så ville man få det modsatte
ud af det. Ens energi ville blive svækket, og man ville bare
dunke sig selv endnu mere i hovedet og sige: »Hvad sagde jeg. Jeg har
ingen viljestyrke«, og derved ende i en negativ spiral.
Jeg var indstillet på at arbejde med viljestyrkeopgaven, og Stuart
Wilde gav et eksempel i sin bog, der gik ud på, at man stod op
klokken seks om morgenen, gik ud i sin have og bar store sten fra
82
den ene ende af haven til den anden. En ad gangen, stille og roligt i
en halv time. Så det gjorde jeg. Jeg tog en sten ad gangen og bar den
stille og roligt hen i den ene ende af haven, lagde den ned, gik
tilbage, tog en ny sten og gik den samme tur igen. Jeg følte mig både
åndssvag og glad på samme tid. Hvis naboerne havde set det, havde
de nok stået med åben mund og polypper. Men jeg fortsatte. Jeg
ville bestå opgaven. Jeg ville fuldføre min opgave og opnå viljestyrke.
Jeg ville optræne mit sind til disciplin. Så blev det lørdag, og
jeg manglede stadig to dage af min viljestyrkeprøve. Om aftenen
inviterede jeg en pige på middag, og bagefter var vi ude at danse. På
et tidspunkt hviskede hun i mit øre, at hun kunne tænke sig at
komme i seng med mig, og gerne i aften. Denne ærlige form for
kommunikation var lige ved at tage pusten fra mig, men jeg svarede:
»Meget gerne«. Tiden gik. Pludselig opdagede jeg, at klokken var
kvart over fem om morgenen, og jeg skulle hjem og fuldføre min
viljestyrkeopgave. Jeg havde jo fået at vide i bogen af Stuart Wilde, at
intet måtte stoppe mig, og det var jeg indstillet på. På vej hjem i
taxaen måtte jeg gå til bekendelse over for pigen og fortælle hende
det. »Ser du, øh, ved du hvad, øh, nu skal du høre her, jeg er altså i
gang med sådan en form for viljestyrkeopgave og ja, altså jeg skal
hjem og bære sten i sådan ca. 25-30 minutter, når klokken bliver
seks. Det skal du bare lige vide, inden vi kommer hjem«. Og der sad
hun så med et stort smil. »Nå, det var da lidt af en mærkelig idé sådan
at flytte sten om morgenen«, var hendes svar. Men hjem kom vi. Og
jeg bad hende om at gå ind i seng og vente på mig. Og så gik jeg
ellers ud i haven og bar sten og så solopgangen. Det var utroligt
smukt. Da jeg var færdig og kom ind i soveværelset, sov hun, og jeg
kunne ikke vække hende. Ser du, det er det jeg kalder viljestyrke.
Du spørger nok, hvad formålet er med at bære sten en hel uge på
et bestemt tidspunkt om dagen uanset hvad. Formålet er, at hvis
man kan få sig selv til at gøre noget, der er totalt meningsløst i en hel
uge på samme tid hver dag, så er der ingen grænser for, hvad man
kan gøre, når der pludselig er mening i det. I bogen kom Stuart
Wilde med andre eksempler. Ugen efter gjorde jeg det, at jeg tog alle
bøgerne på min bogreol ned, en ad gangen, og satte dem op igen, en
efter en, i lige rækkefølge - hver dag på samme tidspunkt hele ugen.
Næste uge igen koncentrerede jeg mig om at vaske op på en hel bestemt
måde, hvor jeg forfinede hver eneste lille detalje og tørrede af helt præcist
på et bestemt tidspunkt af dagen.
Det, jeg optrænede mit sind i, var at gøre noget, der var totalt meningsløst,
men også i at gøre noget meget, meget gennemført. Eksempelvis
vaskede jeg bil. Jeg polerede og sørgede for, at alle små
steder var rene, også inde under hjulkapslerne. En form for disciplin
jeg havde brug for for at fortælle mig selv, at jeg godt kunne. Det er
sådan nu med den opgave, at jeg aldrig glemmer den. Den ligger et
83
eller andet sted i min underbevidsthed og i min bevidsthed, og jeg
kan til enhver tid trække den frem. I nogle situationer siger jeg til
mig selv: »Morten, du har jo ingen viljestyrke«, men så trækker jeg
enten eksemplet med stenene i haven frem i min bevidsthed og
bruger det rent mentalt. Eller den episode, jeg tidligere har talt om
med Jægerkorpset, hvor jeg ikke fik ret meget søvn. I det tilfælde var
det i høj grad også viljestyrke, der førte os til at gennemføre opgaven
med succes.
84
AFSNIT6
Styrken ved at forpligte sig og have et
nærende netværk – om at committe sig
Man støder ofte på ordet »commitment«, men hvad betyder det? For
mig betyder det »med hvilken grad af intention du går ind for et
projekt«. Eller med andre ord: Hvilken vilje, tro og engagement du er
villig til at lægge i projektet. Dette afgør graden af din forpligtelse
(commitment). Når du har en høj grad af »commitment«, er der
ingenting, der kan forhindre dig i at nå målet. Du går hele vejen.
Ghandi var f.eks. en person med en meget høj grad af commitment.
Dengang jeg besluttede mig for at bære sten i en uge og sætte bøger
op, traf jeg en beslutning om at gennemføre det, jeg havde sat mig for.
Jeg lavede et commitment med mig selv om at gennemføre lige meget
hvad. Jeg var klar over konsekvensen, hvis jeg brød den forpligtelse,
jeg lavede over for mig selv. Jeg var klar over, at brød jeg et
commitment, ville det betyde, at mit selvværd og min selvtillid ville få
en brist. Og jeg ville endnu en gang kunne sige til mig selv: »Nå,
Morten, det var endnu et projekt, som du ikke kunne gennemføre«.
Da jeg gik ind i projektet med at flytte sten, var det således klart for
mig, at jeg ikke måtte stoppe projektet halvvejs, men skulle gøre det
færdig. Jeg var committet til at gå hele vejen. Det var vigtigt for mig at
få succes med noget, jeg havde besluttet mig for at gennemføre. Det
var i høj grad mit store commitment, der trak mig igennem øvelsen.
At gennemføre de ting man sætter sig for, giver øget selvtillid.
Det samme er gældende, når man arbejder i team og laver
teambuilding. Her er det også vigtigt at kende konsekvensen af de
commitments, man laver indbyrdes.
At forstå hvad der sker, når man bryder dem, og når man overholder
dem.
Konsekvenserne af at bryde en aftale med sig selv eller andre er,
at man skaber dårlige relationer til sig selv eller dårlige relationer til
sit team eller sin virksomhed eller sine kollegaer i det hele taget. At
overholde aftaler er grundlæggende for at skabe gode relationer
mellem mennesker.
Jeg har fungeret som coach i virksomheder, der havde brug for
støtte udefra til at rette opmærksomheden mod, hvad man skal gøre
for at forbedre sin situation. Jeg har oplevet tilfælde, hvor man
»bare« kan sige til et firma: »Det eneste I skal forpligte jer til, er at
overholde de aftaler, I laver med hinanden. Hvis I kan overholde de
aftaler, I laver, så vil de gode relationer blive skabt. Og med de gode
relationer vil loyaliteten komme, og med loyaliteten vil der også
komme ekstraordinære resultater, I vil simpelthen trække i den
85
samme retning«. Det modsatte er tilfældet, hvis man gang på gang
bryder aftaler med hinanden eller sig selv. Så vil relationerne blive
dårlige, og fundamentet for at skabe ekstraordinære resultater eller
effektiv teambuilding vil bryde sammen.
Det er derfor meget, meget vigtigt at blive bevidst om sine ja’er
og sine nej’er. Det man virkelig forpligter sig til, skal man gennemføre,
ellers må man sige fra. Konsekvenserne af at bryde aftaler er
langt større, end man aner. Man må mange gange slæbe med et
oprydningsarbejde, der kræver endnu mere energi, end hvis folk
blot var ærlige og kun forpligtede sig til det, de virkelig mente.
Når man forpligter sig enten privat eller i et team, er det vigtigt, at
man forpligter sig til noget konkret. Jo mere konkret det er, jo større
sandsynlighed er der også for, at det vil lykkes, og ens forpligtelse vil
sprede sig som ringe i vandet og give resultater. Det er vigtigt, at ens
forpligtelser er nærende for det, der er vigtigt for en. Det er vigtigt,
at man laver nogle forpligtelser, som fører en i den retning, man
gerne vil. Forpligtelser, der fører en i retning af det, der er vigtigt for
en, skaber commitment, der gør en glad, skaber balance og skaber
harmoni mellem arbejde og privatliv.
Lad mig give et eksempel fra mit parforhold. Min kone og jeg kan
godt blive enige om, at »effektiv kommunikation« er vigtigt, og derfor
har vi det også som en af vores værdier. Vi har forpligtet os til
det. Det næste bliver så, om vi kan blive enige om at forpligte os til
nogle konkrete handlinger, der understøtter værdien »effektiv kommunikation«.
Er vi parat til at gå i terapi, læse bøger om emnet, gå i
en øvegruppe omkring »Girafsprog«, afsætte tid hver aften til at tale
sammen, etc. Det er i høj grad commitment omkring de konkrete
handlinger, der er nødvendige for at få ting til at ske.
Spørgsmål:
• Hvad er du villig til at forpligte dig til for at give næring til
det, der er vigtigt i dit liv? Hvad er du villig til at forpligte
dig til på kort sigt, inden for den næste uge, og inden for de
næste seks måneder?
• Kig på din resultatpyramide. Kig på de enkelte lag i resultatpyramiden
og spørg dig selv: Hvad er du villig til at forpligte
dig til, som vil give næring til pyramiden og få pyramiden
til at vokse? Hvilke konkrete handlinger kan du
sætte i gang?
Kig så på din proaktive plan og spørg dig selv:
• Hvad kan du forpligte dig til, som giver næring til din proaktive
plan? Hvad kan du forpligte dig til, som får dit parhold
og dit familieliv til at vokse og give endnu mere livsglæde
86
og livskvalitet på hjemmefronten?
• Hvad kan du forpligte dig til over for dit helbred og din
sundhed? Hvilke konkrete handlinger kan du gøre for at få
det bedre i din krop og være mindre stresset?
• Hvad kan du konkret forpligte dig til for at skabe balance
mellem dit arbejdsliv og familieliv?
87
AFSNIT7
Om at opleve synkronisitet og flow i livet
FLOW er efter min mening det modsatte af
kamp og modstand.
FLOW er en tilstand, hvor mennesker og organisationer
er i harmoni.
FLOW-feltet er det område, hvor sværhedsgraden og
omfanget af den opgave man skal løse - er i fin balance
med den kompetence man besidder, evnerne, færdighederne,
resourserne og tiden der er til rådighed.
Et emne, der også optager mig meget, er begrebet eller fænomenet
»synkronisitet« samt følelsen af flow i ens tilværelse. En situation
eller en tilstand, hvor ting nærmest sker af sig selv, uden man gør sig
de store anstrengelser for det. En tilstand, hvor det bare kører for en
uden stress, og hvor man oplever, at »tilfældige« møder sker på magisk
vis. Puslespillet falder automatisk på plads.
Du støder ind i de rigtige personer på det rigtige tidspunkt. Du
læser »tilfældigvis« en bog og finder det svar, du søgte. En god ven
ringer til dig og tilbyder dig arbejde, netop som du er blevet arbejdsløs,
og verden udfolder sig lige for fødderne af dig.
For nogle år siden valgte jeg at gå lidt på opdagelse i »synkronisitet«,
og hvordan man skaber den tilstand af f low. På en af mine
ture til USA, hvor jeg rejste rundt i en 5-6 måneder, besluttede jeg
mig for at udforske og mærke denne »synkronisitet«. Hvad var det for
nogle elementer eller regler, der skulle til?
Jeg have lagt nogle planer for min tur inden afrejsen. Gjort mig
nogle overvejelser om at besøge nogle mennesker, jeg gerne ville
møde. Men samtidig var min kalender også åben for, at andre ting
kunne ske. Min kalender var således parat til at kunne f lytte mig
omkring, hvis der bød sig noget godt undervejs. Hvis der eksempelvis
var nogle omstændigheder, som førte mig i en bestemt retning.
Min første regel blev: Jeg vælger at tro på »synkronisitet« i livet. Den
anden regel blev: Altid have plads i min kalender til, at »synkronisiteten«
kan udfolde sig. Det vil sige, ikke at have en kalender, hvor hver
eneste time er booket. Den tredje regel: Have tillid til, at du er en brik
i et meget større puslespil, og at ting sker, når de skal ske. Som et
buddhistisk ordsprog siger: »Når eleven er klar, vil læreren dukke op«.
88
Den fjerde regel: Vær åben, når du møder nye mennesker. Den femte:
Hold op med at kontrollere så meget, men følg strømmen den lette vej
uden så megen modstand. På samme måde som vandet, der løber ned
af en bjergside. Når vandet kommer til en sten, løber det uden om.
Den sjette regel: Hold fokus på dine værdier.
Med disse regler tog jeg på min opdagelsesrejse, og det skulle vise
sig at blive en meget spændende og lærerig tur til USA. Turen bød på
en hel masse nye møder og bekendtskaber, som ikke ville være opstået,
hvis jeg havde låst mig fast på en bestemt handlingsplan.
Men jeg havde også nogle ideer inden afrejsen og en række målsætninger
undervejs. Jeg rejste altså ikke totalt uforberedt, men gav
blot plads.
Jeg valgte at se de mennesker, jeg mødte på min vej, som mulige
lærermestre, mulige kontakter og netværksrelationer eller budbringere.
Hver gang jeg kørte i tog eller sad ved siden af nogen i en
flyvemaskine, valgte jeg at tænke: De mennesker, der sidder her
omkring mig, det er mennesker, der måske har en viden, som jeg
kan bruge, eller en brik, der passer ind i mit puslespil. På den måde
var jeg åben for at modtage den gave, de mennesker jeg mødte
eventuelt sad inde med. En gave i form af en kontakt, en viden eller
et venskab. Den grundindstilling har ført til en masse dejlige oplevelser
i mit liv. Jeg har mødt nogle mennesker, hvor jeg bagefter
tænker: Wow, hvordan kunne det ske? Og mit svar er: Synkronisitet,
meningsfulde tilfældigheder. De faldt ind i mit liv på det rigtige
tidspunkt, hvor jeg har haft behov for det.
Jeg har allerede givet et par eksempler her i bogen: Dalai Lama,
Patch Adams, Marshall Rosenberg, og her er et par stykker mere.
På et tidspunkt tog jeg toget fra min hjemby Århus til København
for at flyve videre til USA. Jeg kommer ind i togvognen – den er tom,
og der er dermed masser af tomme siddepladser. Jeg har lavet pladsbestilling,
så jeg sætter mig på min plads. Pludselig kommer der tre englændere
og sætter sig i den samme sektion, som jeg sidder i, selvom
hele togvognen er ledig. De havde fået pladsbilletter lige ved siden af
mig. De begynder at tale sammen, og jeg sidder og læser lidt i en
bog. På et tidspunkt finder jeg ud af, at de tre er udsendt af den
engelske regering for at undersøge undervisningsmarkedet og forskellig
projekter i Danmark. Jeg kommer i snak med dem. Jeg fortæller
dem, hvad jeg laver, og de synes, det er meget spændende. Hele
vejen til København – tre timer – holder jeg et lille foredrag for dem,
og de lytter meget interesseret. Da vi kommer til Københavns Lufthavn,
har de allerede booket mig til at lave et arrangement i England.
I dag er de samme tre mennesker og deres organisation agent for
mine kurser og workshops i hele Storbritannien. Det hele startede
altså med, at vi mødtes i toget, og at vi hver især var åbne over for, at
det her møde kunne føre noget mere med sig. Atter har synkronisiteten
89
vist sig at have sin ret.
Da jeg skulle på den før omtalte »opdagelsesrejse« i 6 måneder,
tog jeg også toget til København for at f lyve til Detroit. Her mødte
jeg en person, der skulle vise sig at komme til at forandre mit liv. Da
jeg skal på toilettet, møder jeg min tidligere engelsklærer, som har
undervist mig på en intensiv sprogskole, og vi kommer i snak. Bagefter
giver jeg hende mit visitkort, og jeg får hendes kort. Hun fortæller,
at hun snart begynde på et nyt job, hvor hun skal arbejde som Human
Ressourcekonsulent. Og jeg tager af sted ...
Seks måneder efter kommer jeg hjem til Danmark og finder hendes
visitkort i min pung. Jeg har noget materiale, som jeg skal have
oversat til engelsk, og jeg tager kontakt med pigen fra toget, min
»gamle« engelsklærer. Jeg spørger, om vi kan mødes og tale om det,
jeg skal have oversat. Vi vælger at tage ud og spise en aften og tale
om sagen. I dag er hun min kone og mor til vores første barn sammen.
Tilfældigt? Det er da en god historie i det mindste!
Hvis man ikke åbner øjnene og opfatter møder med andre mennesker
som en mulighed for at lære og udvikle sig, så går man glip af
synkronisitet. Åbner man derimod øjnene og er modtagelig, vil
synkronisiteten og de møder, som i princippet er »tilfældige«, være
med til at hjælpe en på vej til at udleve sine værdier og nå sine mål.
”Jeg sad en gang fast i en trafik kø
og kunne ikke komme nogen vegne.
Jeg havde meget travlt og blev
mere og mere vred og frustreret
over situationen.
Så kom jeg til at tænke på hvad jeg kunne gøre
ved situationen ?
INGEN TING !
Derefter kunne jeg slappe af og
nyde vente tiden. For det havde jeg
også brug for”
Sidste historie: På min »opdagelsesrejse« opholdt jeg mig omkring
Detroit i ca. 2 måneder, hvor jeg boede hos en meget venlig læge, som
jeg havde mødt på en tidligere rejse til USA. Det var Stefan Brink og
hans kone Gabriela, der tilbød mig at bo hos dem, og de er i dag blandt
mine bedste venner. I Detroit ville jeg prøve at lave nogle kurser og
P.R. for min første bog, der netop var blevet udgivet på et amerikansk
90
forlag. En dag besøgte jeg den lokale boghandel for at lave en aftale
om bogsignering. På vejen ud så jeg en plakat: Mød den verdenskendte
forfatter Stephen R. Covey ved et lederseminar i Detroit.
WOW! Stephen R. Covey var et af mine helt store forbilleder som
kursusleder og stod på min liste over folk, jeg gerne ville møde.
Han er forfatter til bogen 7 gode vaner, der er solgt i over 3
millioner eksemplarer, og som jeg har omtalt tidligere her i bogen.
Jeg tillader mig at ringe til hans sekretær og fortæller hende, at jeg er
på besøg fra Danmark, og om mit ønske om at tale med Stephen R.
Covey. Hun fortæller mig, at der kommer 1200 mennesker til seminaret
i Detroit, og mange har spurgt om det samme og fået nej.
Derfor tror hun ikke, det er muligt. To dage efter ringer hun tilbage
og siger, at hun har skaffet en fribillet til mig, og at Stephen R. Covey
kan tale med mig i en pause. WOW! Afdelingen for kraftige sager
slår til igen. Dagen, hvor seminaret skal afholdes, tager jeg en taxi
for at komme til tiden og få mig en god plads. Men der er trafikkaos
i Detroit, og jeg begynder at blive bekymret for, om jeg kan nå det.
Men jeg har lært at sige: »The way it is, is the way it is«. Der er
trafikkaos, og du kan ikke gøre en disse ved det. Slap af og tag det,
som det kommer. Jeg ankommer 20 minutter for sent, kommer ind i
salen, som er proppet, og det er svært at se, hvor der er en ledig
plads. Stephen Covey afbryder seminaret et øjeblik og siger ud til
salen: »Hvis der er nogen, som har en ledig plads ved deres bord,
bedes de række hånden op, så den herre kan få sig et sted at sidde«.
Der var mindst 50 borde, men »tilfældigvis« havde bordet, som stod
1 meter fra Stephen Covey´s podium, en ledig plads. Og Covey
beder mig komme op og sidde på den ledige stol. Det var den bedste
plads i hele salen. Utroligt, men sandt! I pausen introducerede jeg
mig selv, og vi fik en kort snak. Endnu en af mine drømme var gået
i opfyldelse på en usædvanlig måde. Kan du forstå, hvorfor jeg har
valgt IKKE at tro på »tilfældigheder«?
Jeg er overbevist om, at dette fænomen er noget, vi alle kan opleve
i livet. Nogle mennesker er bare ikke opmærksomme på det.
Mine overbevisninger omkring synkronisitet:
1. Jeg vælger at tro på synkronisitet i livet, og jeg har en grundfilosofi
om, at der IKKE findes »tilfældigheder«.
2. Jeg vælger at have plads i min kalender, så synkronisiteten kan
udfolde sig.
3. Jeg vælger at have tillid til, at jeg er en brik i et meget større
puslespil, og at ting sker, når de skal ske. Som et buddhistisk
ordsprog siger: »Når eleven er klar, vil læreren dukke op«.
4. Jeg vælger at være åben – også når jeg møder nye mennesker på
min vej.
5. Jeg vælger at holde op med at kontrollere så meget, men følge
91
strømmen den lette vej uden at yde modstand. På samme måde
som vandet, der løber ned af en bjergside. Når vandet kommer
til en sten, løber det uden om.
6. Jeg vælger at holde fokus på mine værdier
Er du interesseret i dette fænomen, så kan jeg anbefale dig at læse
bogen Synchronicity: The inner Path of Leadership af Joseph Jawoski.
92
3. del
Hvad skal
man være
særligt
opmærksom
på?
Hvad kan bremse mig og forhindre mig i at udleve mine
værdier, være autentisk og nå mine mål?
93
AFSNIT1
Janteloven
I 1933 skrev den danske forfatter, Aksel Sandemose, en delvis selvbiografisk
roman. Det er i denne roman, En flygtning krydser sit
spor, han skaber begrebet »Janteloven«. Hovedpersonen, Jante, beskriver
sin fødeby som et åndeligt torturkammer, hvor alle kæmper
indædt for at holde hinanden nede. Og denne måde at holde hinanden
nede på, forklares som at leve efter Janteloven.
Der er ti bud i Janteloven, men essensen i dem alle er den samme,
nemlig: »Du skal ikke bilde dig ind, at du er noget«. Netop denne
forblommede måde at kvæle selvfølelse på og kue enhver, der prøver
at hæve sig over masserne, er siden blevet betragtet som et
meget almindeligt psykologisk fænomen og som en del af den typiske,
danske mentalitet. Men efter talrige rejser ude i verden tror jeg
ikke, Danmark har eneret på Janteloven – den kan ses og opleves
over hele kloden.
Der er ingen tvivl om, at Janteloven er en af de mest undertrykkende,
psykiske spændetrøjer, der findes. Det er blandt andet den
»lov«, der benyttes til at håne andre mennesker og udstøde dem fra
samfundet. En typisk bemærkning fra en aktiv jantelovsdommer
kunne lyde: »Ha, ha, hvad sagde jeg – det lykkedes ikke for dig.«
Omvendt, hvis man faktisk fik succes, ville piben lyde: »Det var bare
held det hele,« eller: »Det har han nok snydt sig til«.
Det er nok ikke muligt at udrydde Janteloven 100%, men jeg vil i
hvert fald gøre, hvad jeg kan, for at smide den væk, grave den ned, få
dens bud gjort uskadelige og erstatte dem med mere konstruktive
rammer for socialt samspil.
Det er nødvendigt, hvis vi vil have os selv, og for den sags skyld
vores land og verden, til at udvikle sig i positiv retning. Det er
nødvendigt, hvis du vil være et autentisk menneske og udleve dine
værdier.
Hvis du ikke vil leve en anonym og usynlig tilværelse, må du
træde frem en gang imellem, kæmpe for en sag, der ligger dig meget
på sinde, realisere dine drømme og blive synlig. Du skal have mod til
at stå frem og »kæmpe« for din sag. De personer, jeg beundrer, er
dem, som tør stå frem og »kæmpe« imod Janteloven. Det gælder både
Gandhi, Patch Adams, Bill Ford Jr. og Nelson Mandela.
Du skal blot være opmærksom på, at jantelovsdommerne hurtigt
vil være der. De vil dømme dig og slå dig i hovedet med: »Du-skal ikketro-du-er-noget-hammeren«, samt prøve at få dig ind i den »normale«
række igen. Du skal også være opmærksom på, hvad du siger
og gør over for dig selv, for den omtalte jantelovsdommer kan let
være dig selv. Forstået på den måde, at du ser dig i spejlet og siger:
94
»Jeg duer ikke; jeg kan ikke; det nytter alligevel ikke noget; hvem
gider lytte til mig; hvad kan lille jeg gøre i det store puslespil«.
Det gør ikke noget, at vi tror, at vi er noget, og at vi har en stærk
selvværdsfølelse. Det er ikke det samme som, at man skal blive arrogant,
træde på andre og mase sig frem i tilværelsen med spidse
albuer. Jeg mener, det er helt OK, at vi tror, vi kan gøre en forskel og
udrette noget stort på denne planet. Det vigtigste er, at det ikke går
ud over andre, og at det sker i harmoni med dine værdier.
Vi indeholder alle kimen til noget stort. Det er bare ikke os alle,
der har fundet ud af det endnu.
Spørgsmål:
• Er du underlagt Janteloven?
Og hvis »Ja«: På hvilke områder?
• Er du selv »Jantelovsdommer«?
Og hvis »Ja«: På hvilke områder?
95
AFSNIT2
Historien om loppen, der blev brugt
til forsøg
Der var engang en professor ved et anerkendt universitet i England.
Han studerede loppers adfærd. Han tog en forsøgsloppe, puttede
den ned i et syltetøjsglas og lagde et låg over. Og lopper hopper af
naturen meget. Så da loppen kom ned i glasset, hoppede den i én
uendelighed, og hver gang den hoppede, stødte den hovedet imod
syltetøjslåget. Den slog hovedet, og til sidst fik den kronisk migræne,
satte sig ned på bunden af glasset og hoppede ikke længere.
Professoren observerede loppen og lavede notater til den store
guldmedalje. Der var igen tvivl: Den var træt og havde fået nok!
Professoren undrede sig selvfølgelig meget over loppens ændrede
væremåde, så han tog låget af glasset og satte sig igen til at observere.
Til hans store forundring blev loppen ved med at sidde nede
på bunden af glasset: dag efter dag, uge efter uge, måned efter
måned ... Den skulle ikke nyde noget af at slå hovedet igen. Den
kære, lille loppe var ikke bevidst om, at låget var blevet fjernet fra
syltetøjsglasset.
Denne historie handler faktisk ikke kun om en loppe, men også
om os mennesker. Den rammer mange af os. I hvert fald mig. Er det
rigtigt, at vi alle på den ene eller anden måde – i større eller mindre
omfang – er blevet brugt til forsøg ligesom loppen? At vi alle, på et
eller andet tidspunkt, er blevet udsat for noget, der føles, som om vi
blev puttet ned i et syltetøjsglas med låg på? Og at vi som børn har
hoppet og hoppet rundt i glasset, slået hovedet og sat os ned på
bunden med hovedpine? I mit liv er det i hvert fald sådan, at jeg
havde nogle oplevelser i min barndom, som jeg stadigvæk tror
blokerer dele af min adfærd, selv efter jeg er blevet voksen. Overbevisninger,
der kan bremse mig i at træde frem og udleve mit potentiale.
Det spændende er, om vi vælger at blive siddende nede på bunden,
overbeviste i troen om, at låget altid vil være over vores syltetøjsglas,
eller om vi er villige til – bare en gang imellem – at vove
springet? Vove springet for at kigge op over kanten, vove springet
og udleve vores drømme og mål, vove springet og bryde Janteloven.
Da jeg gik i folkeskolen, var jeg bl.a. meget dårlig til at stave. Jeg
fik bundkarakteren 03 i dansk og tysk og 05 i engelsk. Jeg blev
erklæret ordblind, og den hoppede vi alle på. Mine forældre og mig
selv. Jeg blev sendt til specialundervisning, på taleinstituttet og til
flere eksperter. Når skolen siger det, så må det jo være rigtigt. Drengen
er ordblind! – Og det betød, at jeg følte mig dum.
Det var et af de »låg«, jeg stødte på i skolen, og som jeg har bøjet
mig for i mange, mange år.
96
I dag er jeg imidlertid overbevist om, at jeg var andet end ordblind
og dum. Situationen var nemlig den, at jeg fik topkarakteren
13 i fysik og 11 i matematik. Det var lidt af et paradoks.
Min lærer i fysik og matematisk ville gerne, at jeg havde valgt den
matematisk/fysiske linie i gymnasiet. Men systemet dengang var
bygget sådan op, at adgangskravet til gymnasiet alene byggede på en
gennemsnitskarakter. Og da nogle af mine karakterer var så lave, at
de trak gennemsnittet ned, kunne jeg ikke studere videre. Senere
har jeg fundet ud af, at det ikke var det område, jeg reelt skulle
arbejde med. Så det er fint nok. Men skolen afsagde på en måde en
dom over mig: At jeg var ordblind, og dermed følte jeg mig dum.
Det er faktisk gået mig udmærket siden hen, og lysten til dansk og
sprog er blevet større. Selvom jeg ikke er verdensmester til at stave,
mener jeg ikke, at jeg er ordblind. Jeg skriver bøger og digter, og
taler nogenlunde engelsk (siger min engelsklærer), og efter min nye
overbevisning er jeg ikke dum. Min måde at lære på passede blot
ikke sammen med systemets måde at undervise på. Lysten manglede,
og jeg kunne ikke helt se formålet.
Jeg er sikker på, at mange går rundt med skjulte talenter og evner,
som ikke kommer frem i lyset, fordi de tror, de er dumme, fordi de
tror, de ikke kan, eller fordi de har fået at vide som børn, at det var
de ikke gode til. Men ting ændrer sig.
Jeg kender en, som i skolen fik at vide, at hun var meget dårlig til
at synge. Hun var ellers glad for det. Da hun blev voksen, sang hun
ikke særlig højt, fordi hun syntes, hendes stemme var dårlig. Det
havde hun fået at vide i skolen som barn. En dag hoppede hun højt i
sit syltetøjsglas og fandt ud af, at låget var væk. I dag synger hun i et
kor og er meget glad for at synge igen.
97
AFSNIT3
Hvad sker der, når man laver en forkert
fortolkning og opdigter en historie i sit
hoved?
I det forrige afsnit beskrev jeg nogle eksempler på, hvordan ens
overbevisning fra barndommen kan virke hæmmende for ens udfoldelse
og autentiske fremtræden.
Men disse overbevisninger kommer jo ikke ud af den blå luft. De
skabes, fordi nogle mennesker tæt på os laver nogle fortolkninger,
eller ved, at vi selv skaber dem
Forkerte fortolkninger kan bremse os og stoppe vores intentioner
om at udføre et bestemt stykke arbejde, udleve vores værdier
eller i at nå vores mål. Vi mennesker har derfor en forpligtelse til at
se på vores fortolkninger. Hvilke er nærende for os? Hvilke er destruktive
og modarbejder vores værdier?
I bogen 7 gode vaner af Stephen R. Covey beskriver han, hvordan
fortolkninger er med til at dømme andre mennesker på forhånd og
skabe unødvendig lidelse. Det bremser os i at udfolde os og være frie
og afslappede. At vurdere og dømme andre mennesker er en mekanisme,
som vi selvfølgelig har indbygget som forsvarsmekanisme.
Men i langt de fleste tilfælde viser det sig, at fortolkningsmekanismen
hæmmer os mere, end den gavner os. Fordi vi ofte laver en
bedømmelse af en anden person, som ikke bunder i virkeligheden,
eller som typisk er et resultat af tidligere, dårlige erfaringer, eller
som sågar er pure opspind.
”Det kræver ikke megen tid at
bedømme eller DØMME en person
på førstegangsindtrykket.
Men det kræver tid at komme ind under jakkesættet
og få det rigtige billede.
Førstegangsindtrykket bygger nemlig på dit filter
og fortolkninger, som muligvis ikke er rigtige”
I 7 gode vaner giver Stephen R. Covey et eksempel på, at man har
en opfattelse, som bygger på nogle indre dialoger med en selv. Men
når man får mere information og får en øget bevidsthed, ændrer ens
opfattelse sig. Han kalder det et paradigmeskifte. Altså en radikal
ændring af den måde man tænker og opfatter på.
98
Steven Covey er på vej hjem fra arbejde en dag i toget. Han sidder
i en kupé og læser en bog. Så kommer der en far ind med nogle børn.
Børnene løber rundt i kupeen og larmer og generer de andre ved at
råbe højt. Folk sidder og kigger rundt omkring og ser irriterede ud,
men de siger ikke noget. De sidder bare der og tænker: »Sikken en
respektløs far, der lader sine børn løbe rundt på den måde. Hvorfor
henvender han sig dog ikke til sine børn og siger, at de skal tage og
slappe af eller sætte sig pænt ned«. På et tidspunkt bliver det for
meget for Stephen Covey, og irriteret siger han til manden: »Sig mig
engang, Hr., er De ikke klar over, at Deres børn farer rundt i kupeen
og generer os andre, så vi næsten ikke kan være her?«
Manden kigger op og siger: »Jo, De har ret. Jeg burde sikkert gøre
noget. Vi kommer netop fra hospitalet, hvor deres mor døde for en
time siden. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare dette, og det gør
børnene formentligt heller ikke«.
Fra det sekund, hvor Stephen Covey fik den information, ændrede
hans bevidsthed sig totalt. Der skete et paradigmeskift. Lige
pludselig kunne han sidde i togkupeen og læse i bogen, uden at han
overhovedet blev generet af de børn, der løb rundt og larmede.
Fordi han fik en information, der ændrede den måde, han så på
faren og børnene på.
Jeg kan udmærket forestille mig, hvordan Stephen Covey har haft
det i den situation, og hvordan det var at få den aha-oplevelse. Jeg
har selv haft flere af dem.
Mine aha-oplevelser har bl.a. lært mig, at man ikke skal stole 100%
på fortolkninger. De har lært mig, at det en engang imellem kan være
gavnligt at konfrontere andre mennesker med det, man har fortolket,
og den historie, man har lavet i sit hoved. Engang sendte jeg et brev til
en af mine gode venner. Et personligt brev, der indeholdt nogle
spørgsmål, jeg gerne ville have ham til at tænke over. Jeg sendte
brevet og ventede på svar. Der gik en uge, der gik 14 dage, der gik 3
uger, og for hver uge der gik, blev jeg mere og mere irriteret. Og mere
og mere ked af det, fordi jeg troede, at jeg havde gjort et eller andet,
som havde gjort min ven sur på mig. Jeg hørte jo ikke fra ham. Indtil
en dag, hvor jeg tog telefonen og besluttede mig for, at jeg ville
konfrontere ham med mine bekymringer. Jeg ville konfrontere ham
med, hvad jeg gik rundt og tænkte. Jeg valgte at bruge girafsprogmodellen:
»Jeg sendte et brev til dig her for 3 uger siden, hvor jeg
stillede nogle spørgsmål, og jeg har ikke hørt fra dig (observation).
Jeg har følt mig meget ked af det og været bekymret,(følelse), fordi jeg
har et behov for, at vi er venner (behov). Vil du være sød og fortælle
mig, om der er noget at være bekymret for (handling)?« Han svarede:
» Morten, jeg er meget, meget glad for, at du ringer til mig, fordi det du
siger har ingenting på sig. Jeg har for det første været en uge på ferie,
så kom der en krise i firmaet, som jeg øjeblikkelig måtte tage vare på,
99
og det har krævet min fulde energi de sidste ti dage. Så jeg beklager
meget, at jeg ikke har haft mulighed for at ringe eller skrive tilbage.
Hvor er jeg glad for, at du kontaktede mig og fortalte mig om dine
bekymringer«. Det, at jeg fik den besked tilbage gjorde, at jeg ikke
længere skulle gå rundt og bruge en masse energi på irritation og
bekymringer. At jeg ikke skulle gå rundt og tolke videre og muligvis
skabe endnu flere destruktive tanker omkring situationen.
Marshall Rosenberg fortalte mig engang om et møde, han havde
hos et firma. Der sad direktøren i sit flotte jakkesæt sammen med 2
andre chefer. Marshall fortalte, hvordan Girafsprog kunne bruges i
et firma. I løbet af snakken fortalte Marshall om nogle oplevelser,
han havde haft, og det gjorde han med en sådan indlevelse, at det
bragte tårer frem i hans øjne. Med tårer i øjnene kom Marshall til at
se på direktøren, og i samme øjeblik vendte direktøren hovedet væk
og sagde en mærkelig lyd. Marshall følte sig meget pinlig til mode og
var parat til at forlade mødet, fordi hans lille følelsesudbrud havde
givet anledning til en dårlig stemning. Men han valgte derimod at
spørge direktøren: »Jeg så, du vendte hovedet den anden vej og
sagde nogle mærkelige lyde, da jeg græd. Synes du, det er forkert af
mig at græde i den her sammenhæng, og føler du det ubehageligt at
snakke med mig«? »Nej da«, svarede direktøren. »Da jeg så, at du
græd, kom jeg bare til at tænke på min kone. Hun siger, at jeg er så
dårlig til at give udtryk for mine følelser, og det er ved at ødelægge
vores ægteskab. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne græde som dig.
Jeg vendte hovedet den anden vej, fordi jeg var flov over mine egne
mangler«. Marshall Rosenberg blev naturligvis glad for hans svar.
Stemningen blev vendt, og de havde et fantastisk møde.
Så er du i tvivl, så konfronter din fortolkning. Det er så nemt at
lave en historie om sin nabo. Det er så nemt at lave en historie om
sine kollegaer, det er så nemt at lave en historie om familiemedlemmer,
som man ikke kan lide. Og så kører man videre på de historier
gang på gang inde i sit hoved. Og hver gang man møder de personer,
så medbringer man den energi og fortolkning. Det ender med at
blive en selvopfyldende profeti, og man skaber en ond cirkel. Går
man derimod ind og får en anderledes dialog med de mennesker og
finder ud af, hvem de er, så vil man i mange situationer opdage, at
folk slet ikke er sådan, som man gik rundt og troede.
Jeg vil ikke være naiv og tro, at der slet ikke findes nogen situationer,
hvor man har ret i sine fortolkninger. For de findes selvfølgelig.
Jeg prøver bare at påpege, at det er meget vigtigt at gå på jagt efter
de forkerte fortolkninger, fordi de dræner energien. De begrænser
en i at skabe gode relationer til andre mennesker, og de forhindrer
en i at skabe fred omkring sig. Både i det indre og det ydre.
Men ikke nok med at man laver fortolkninger af andre menneskers
handlinger, man laver også fortolkninger af sig selv konstant.
100
Bedømmer sig selv konstant. Fra det øjeblik man står op om morgenen
og kigger sig selv i spejlet, siger man forskellige ting til sig selv,
som kan være direkte hæmmende for ens drømme og visioner. Måske
kender du det fra dit eget liv. Du står op om morgenen, går ud på
badeværelset og kikker dig selv i spejlet og siger: »Det bliver sikkert
en dårlig dag i dag«, og sjovt nok kommer du hjem om aftenen og
kikker dig selv i spejlet igen. Og kan tilfreds konstatere. »Hvad sagde
jeg, det blev en dårlig dag!« Det kan være den indre dialog, som slår
en i hovedet og siger: Du kan ikke, du kan ikke, du er ikke god nok.
Fortolkninger, der som nævnt meget let kan gå hen og blive
selvopfyldende profetier, og til sidst ender de med at blive virkelighed.
Derfor mener jeg, det er vigtigt, at en del af ens personlige udvikling
er at kigge på de tanker, man har skabt om sig selv. Og prøve at
ændre nogle af dem. Her er en række eksempler på nogle af de
negative profetier, jeg tidligere har haft omkring mig selv:
• jeg er lukket inde i min egen verden
• jeg er ikke til at regne med
• jeg løber forvirret rundt
• jeg er sløv og doven og har ingen viljestyrke
• jeg er en fiasko i mit parforhold
• jeg har ikke styr på penge
• jeg kan ikke håndtere succes
• jeg er et rodehoved
• alting skal gå så hurtigt
• jeg er for tynd
• jeg finder aldrig den rigtige pige
• jeg slipper aldrig af med min stress
• jeg kan ikke slappe af
• jeg er ikke god til at følge op på ting
Da jeg for 6-7 år siden lavede denne liste, gav det mig selvfølgelig
anledning til en selvransagelse og en selverkendelse, og jeg havde et
valg om enten at prøve at ændre nogle af de tanker, jeg havde omkring
mig selv, eller bare lade stå til og være passiv. Men jeg har valgt
at gå aktivt ind i at ændre mine tanker. Ændre dem til noget mere
konstruktivt. Jeg vil ikke påstå, at alt er lykkes for mig 100%, at alle
tanker er vendt til noget positivt, og at mit liv nu bare er perfekt, for
det passer ikke. Men mange af mine negative, selvopfyldende profetier
er det lykkedes mig at vende til noget positivt. Andre arbejder
jeg stadig med.
En del af processen er at omforme en negativ bekræftelse til to
positive bekræftelser. Positiv hjernevask i stedet negativ hjernevask!
Eksempelvis:
• jeg tager ansvar for mit liv
• jeg er god nok
101
• jeg er viljefast
• jeg er i balance
• jeg er i et kærligt forhold
• jeg har succes med mine ting
• jeg har orden i mine ting
• jeg er god nok, som jeg er
• jeg er tålmodig
• jeg lever i et harmonisk parforhold
• jeg følger op på mine ting
• jeg er mester i kommunikation
• jeg har jordforbindelse
Som jeg har været inde på før, er jeg ikke perfekt, og der er flere
ting, der ikke fungerer. Men ved at jeg er blevet bevidst om, hvad det
er, der ikke fungerer, og ved at være blevet bevidst om mine mangler,
har jeg fået mulighed for i langt højere grad at være sammen med
mennesker, der kompenserer for de ting, som jeg ikke er så god til.
Og det har jeg jo været så rigeligt inde på.
Jeg mener, det er meget vigtigt at blive bevidst om, hvad det er,
man står for. Og det er jo det, den her bog har handlet om. At man i
langt højere grad kommunikerer og fokuserer på det, man vil og tror
på. I stedet for det, man ikke vil, og det, man ikke tror på.
Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på en historie, jeg har
hørt om Mother Teresa. Under Vietnamkrigen kom der en gruppe
fredsaktivister til Mother Teresa og sagde: »Mother Teresa, Mother
Teresa, vil du gå med os i en demonstration imod krigen i Vietnam?«
»Nej«, sagde Mother Teresa, »det vil jeg ikke«. »Jamen, Mother Teresa,
du, som tror på og arbejder for kærlighed og fred i verden,
hvordan kan det være, at du ikke vil gå med os i en demonstration
imod krigen?« Og så sagde Mother Teresa til dem: »Hvis I var kommet
og havde spurgt mig, om jeg ville gå i en demonstration for freden,
så var jeg gået med jer lige på stedet«!
Jeg synes, det er et tankevækkende eksempel, som må gå over i
historien og forhåbentlig også smitte af på os alle sammen.
Spørgsmål:
• Hvilke tanker og holdninger har du i dit hoved, som er
decideret hæmmende for, at du får dine visioner og værdier
levet ud og når dine mål?
• Hvilke holdninger og tanker har du om dine nærmeste
familiemedlemmer, der er hæmmende i forbindelse
med at skabe kontakt til dem og udvide dine relationer?
102
• Hvilke tanker og holdninger har du omkring dine kollegaer,
som er hæmmende eller bremser dig i at udvikle et dybere
venskab eller nogle bedre relationer; relationer, der kan få
jeres team til at fungere bedre?
103
AFSNIT4
Gode og dårlige vaner
”Det kan en gang imellem være svært
at springe over hvor gæret er lavest.
Hvorfor?
Fordi du samtidig springer noget over,
der kommer tilbage som
en boomerang”
På samme måde som du har udviklet en række tanker omkring dig
selv og dine omgivelser, der kan være hæmmende for din udvikling
eller modarbejder det, du virkelig gerne vil, har du på samme måde
også gennem livet opbygget en række vaner. Vaner som enten er
nærende for det, du gerne vil, eller vaner, der er hæmmende. Ja, som
ligefrem kan modarbejde dit dybeste ønske om at være autentisk og
udleve dine værdier. Det kan også være vaner, som ikke engang er
dine egne, men nogle du har arvet fra din familie etc. Vaner kan
være svære at slippe af med. Det ved jeg af personlige erfaring.
En lille pige spørger sin mor: »Hvorfor skærer du flæskestegen
over i to stykker, inden du putter den i ovnen, den kan jo godt være
der i et stykke«? »Det ved jeg ikke, min pige, det lærte jeg af min mor,
og det er en vane for mig. Men du kan jo spørge mormor«. »Mormor,
hvorfor skærer du flæskestegen ud i to stykker, når den kan være
inde i ovnen i et stykke«? »Det ved jeg ikke, min pige, men det gjorde
min mor altid og det er en vane for mig, men du kan jo spørge
hende«. Og pigen stillede den gamle oldemor det samme spørgsmål.
»Det skal jeg sige dig, min pige. Da jeg var barn, havde vi ikke så
store ovne, så vi var nødt til at skære den over i to stykker, ellers
kunne den ikke være der«!
Mange vaner er ubevidste, og noget man bare gør uden at være helt
klar over hvorfor, og uden at være klar over hvad vanen gør ved en.
Det kan f.eks. være i et parforhold, hvor man har en dårlig vane med
at lægge sig til at sove, inden man har løst en konflikt. Så sover man
dårligt om natten og fejer problemet ind under gulvtæppet til næste
gang, hvor det så bliver endnu værre. En dårlig vane, der modarbejder
værdierne og ønsket om harmoni, glæde, indre fred, samhørighed,
intimitet og nærhed, åbenhed og kommunikation etc. Det viser sig
ved nærmere gennemsyn, at det ofte er den måde, man har lært at løse
104
konflikter på af sine egne forældre, som har lært den måde af deres
forældre osv.
”Det nytter ikke noget, at du først har tid til
dine børn, når de er blevet voksne – for så har
de kopieret din adfærd og har ikke tid til dig.
Det er det man kalder den sociale arv!”
En dårlig vane eller adfærd, som går igen og igen, til der
kommer en generation, som har lyst, mod og evner til at bryde den
dårlige vane og skaber en ny og sund. En ny vane, der er nærende for
værdier, som harmoni, glæde, indre fred, samhørighed, intimitet og
nærhed, åbenhed og kommunikation. Det samme princip gør sig gældende
på en arbejdsplads; lige fra måden en direktør eller leder styrer
virksomheden på, til at få et team til at fungere godt sammen eller
ønsket om at få sund mad i virksomhedens kantine etc. Bevidsthed
om holdningen til vaner kan være altafgørende for succes eller fiasko,
når du har til hensigt at skabe positive forandringer. Jeg har set den
faldgrube i mit privatliv og som coach for virksomheder og ledere.
Det er ikke nok at lægge en proaktiv plan og være bevidst om sine
egne eller virksomhedens værdier. Det er lige så vigtigt at se på de
vaner, der modarbejder eller støtter hensigten, og indarbejde disse i
den plan man laver for positiv forandring.
For at ændre en dårlig vane til en ny og bedre er det i første omgang
væsentligt at blive bevidst om, hvad det er for nogle vaner, der er
nærende, og hvilke, der er det modsatte. Først derefter kan man begynde
at gøre noget ved det. Det, man er bevidst om, kan man værne
om, det, man ikke er bevidst om, kan man ikke værne om. Ud over det
at blive bevidst er der forskellige ting, der er vigtige for at ændre vanen.
Det er vigtigt at have det fornødne overskud til at tage fat om den
»dårlige vane« – både psykisk og fysisk. Er man nede under stregen
og totalt drænet for energi, er det svært at begynde at ændre på en
vane. Man har simpelthen ikke overskud til det.
Det er desuden meget vigtigt at havde tilstrækkelig støtte og forståelse
fra sine omgivelser og nærmeste, hvis man vil ændre en vane.
At man har et team, der støtter det, og som kan hjælpe og coache,
hvis man kommer lidt på vildspor. Det er vigtigt at være i et miljø,
der er nærende. Eksempel: Hvis en person er alkoholiker eller narkoman
og ønsker at komme ud af sit misbrug, er det vigtigt for behandlingen,
at personen fjernes fra det miljø, som modarbejder hensigten.
Eksempelvis hvis personen bor eller går rundt i et miljø af
narkomaner eller alkoholikere. Det er nemt at falde i et hul igen, hvis
105
man går blandt andre med den samme dårlige vane.
Det er ikke nødvendigvis sikkert at du skal flytte dig rent fysisk,
men du bør i hvert fald som minimum finde nogle mennesker, der
støtter dit ønske.
Den næste ting er, at man virkelig forpligter sig til en forandring.
At man arbejder med sin viljestyrke og sin disciplin og tager små
skridt på vej hen mod målet. Husker at rose sig selv, når man har
gjort fremskridt. Husker at fejre de små skridt og de små sejre. At
man forstår at se sin »dårlige vane« som en del af en helhed, som
spiller ind på forskellige områder, og som har konsekvenser. Og at
forstå, at den nye, »gode vane« ligeledes er en del af en helhed, der
kan få puslespillet til at falde bedre på plads. At man fokuserer lige
så meget på helheden, som det at ændre den »dårlige vane«. Det
kunne f.eks. være: Helheden var et spørgsmål om, at man ønskede at
blive sund og rask og have en stærk krop. For at det helhedsønske
kunne gå i opfyldelse, skulle man f.eks. holde op med en dårlig
vane, nemlig at ryge. Det at holde op med at ryge bliver således en
motivation og en ny vane, der understøtter et højere formål; nemlig
ønsket om et godt helbred, en stærk krop, bedre lungekapacitet,
mindre risiko for lungekræft etc.
At kunne visualisere sig selv i den nye situation, hvor man er
holdt op med den dårlige vane at ryge. Hvordan man helt anderledes,
ubesværet kan løbe og bevæge sig. Bedre kan komme op af 200
trappetrin uden åndedrætsbesvær og klare andre anstrengelser. Så
bliver de problemer eller den modstand, man støder på undervejs,
lettere at komme over, fordi man kan se det i den større sammenhæng.
Spørgsmål:
• Hvilke dårlige vaner har du, som modarbejder dine
værdier og dybeste ønsker om at skabe positive
forandringer på dit arbejde?
• Hvilke dårlige vaner har din virksomhed eller dit team,
som modarbejder jeres værdier og dybeste ønsker om at
skabe positive forandringer på arbejdet?
• Hvilke dårlige vaner har du, som modarbejder dine værdier
og dybeste ønsker om at skabe positive forandringer
i dit privat- og familieliv?
• Hvilke nye gode, vaner kunne du arbejde på at indføre i
dit liv, som vil fremme det, der er vigtigt for dig?
Hvilke konkrete tiltag vil du skabe?
Jeg tror selv på, at den største forhindring for at ændre en vane er
fornægtelse: Man prøver at feje ting ind under gulvtæppet, som om
der ikke er noget galt. Jeg ved i forbindelse med alkoholisme, at et af
de største vendepunkter i en alkoholikers liv er det øjeblik, hvor han
106
kan træde frem og sige; »Jeg er alkoholiker«. I det øjeblik han ærligt
træder frem og siger: Jeg er alkoholiker; jeg har et problem; jeg har
en dårlig vane, som modarbejder det, jeg dybest set gerne vil, da har
han mulighed for at gøre noget ved det. Hvis ikke, vil alkoholikeren
konstant være i kamp. En kamp med og mod sig selv og omgivelserne.
En kamp med fornægtelser og løgne, som ikke er nærende for
personens grundlæggende værdier og dybere ønsker. Jeg har, som
tidligere nævnt, selv prøvet at være meget afhængig af alkohol og
ved derfor, hvad jeg snakker om. Alkoholikere er som oftest helt
almindelige mennesker, som støder ind i nogle problemer, kriser og
sorger – og den måde de forsøger at løse det på, komme gennem
smerten på, er gennem alkohol og stoffer. Det er ofte den måde, de
har lært at løse problemer på, og de kender ikke andre måder. Det er
en dårlig vane, og det er mangel på bevidsthed. Nogle mener, at
alkoholisme er en sygdom, og jeg vil absolut ikke afvise, at det kan
være tilfældet i nogle situationer. I den forbindelse gør den verdensomspændende
organisation Anonyme Alkoholikere et stort, godt og
prisværdigt arbejde.
107
AFSNIT5
At miste sit fokus
En faldgrube, som jeg personligt arbejder med, er at miste mit fokus
i travlheden.
Her kan en sparringspartner og coach også komme ind i billedet
og hjælpe en med at holde rette kurs. En person, der har mod til at
konfrontere dig med dine uoverensstemmelser, hvis de oplever, at
du ikke udlever dine værdier. Eller hvis de oplever, at du med dine
handlinger gør noget, der er i modstrid med det du siger, er vigtigt i
dit liv. Det er en sådan feedback fra andre mennesker, der kan gøre
dig bevidst om, at du har nogle mønstre eller dårlige vaner, der
modarbejder det, du egentlig gerne vil. Så for den modige sjæl, der
ønsker at udleve sine værdier, er følgende et godt råd: Bed de personer,
du har nær, dem du stoler på, og dem du skal arbejde sammen
med, om at gøre dig opmærksom på, hvis du har en adfærd eller
nogle vaner, de oplever som værende i strid med det, du gerne vil.
Vaner og adfærd der forhindrer teamet i at virke optimalt. Tag imod
bemærkningerne som en gave, mere end som en kritik og anklage
mod dig. Se det som en mulighed for at rette din opmærksomhed på
det, der er vigtigt for dig, og se det som en mulighed for at forbedre
dig selv og bliv endnu mere autentisk.
Min Fokustavle
Godt
helbred/
sundhed
Job &
coaching
Værdier &
mål
Succesoplevelse
Stabilitet/
Fundament
FOKUS
Leve i
nu'et
SJOV
& glæde
Familie &
kærlighed
Stabil
økonomi &
overskud
Venner
108
I mit forhold til Camilla bruger vi hinanden til at være positive
»vagtposter«. Til at hjælpe hinanden med at opnå det, vi gerne vil.
Men det kræver en tilladelse, en accept og et ønske fra begge parter
om at bruge hinanden på en god måde. En del af de ting, som vi har
gjort i vores forhold for fastholde fokus, er, at vi en gang imellem
tager væk en weekend i et sommerhus langt væk. Væk fra larm og
stress. Vi kalder det en »Visionsweekend«. Her bruger vi bl.a. tid på
at rette opmærksomheden på de værdier, vi har i vores liv, og hvad
de betyder for os. Hvilke krav stiller de til os, og hvilke konkrete
handlinger kan vi gøre for at udleve dem. Vi kigger også lidt på, hvad
vi har gjort for at udleve dem. Det giver anledning til at fejre og
anerkende de skridt, vi allerede har taget, samtidig med at det giver
lyst til at fortsætte processen.
De visioner og de værdier, vi har i vores liv, ser man også, når man
kommer på besøg i vores hjem. Vi har f.eks. det vi kalder en »Visionsdør«.
Den er inde i soveværelset. Om morgenen, når vi står op, har vi
symboler for vores værdier, som vi i fællesskab har fundet. De hænger
på bagsiden af Visionsdøren og er med til at huske os på vores
værdier. Der er f.eks. en lille klovn, der får os til tænke på glæde, og
som husker os på at nære den »indre klovn«. Og sådan har vi symboler
for langt de fleste af vores værdier. På vores køleskab har vi også
et ugeskema, hvor vi skriver de ting ned vi skal, som en almindelig
kalender. På den samme kalender kan vi skrive nogle konkrete tiltag,
som vi gerne vil lave sammen i ugens løb (vækstaktiviteter). Tiltag
og handlinger, som skal være med til at sikre, at vi udlever vores
værdier. Når stressen, jagen og dagligdagen kører derudaf, kan det
være en faldgrube en gang imellem at glemme det, som er allervigtigst
for en, fordi man er hængt op af alle mulige, almindelige
dagligdagsopgaver.
Da vi skulle giftes, satte vi os ned og talte om, hvilke fælles værdier
vi gerne ville skulle symbolisere vores ægteskab og måde at
arbejde på. Det blev til 6 værdier. Efterfølgende satte vi os til at finde
symboler for vores kerneværdier. Symboler som vi ønskede skulle
indgraveres i vores vielsesringe. Derefter gik vi ned til en guldsmed
og fik ham til at lave ringene. I vores ringe, som vi jo dagligt kigger
på, er vores værdisymboler nu indgraverede. Vi fik min gode ven,
medicinmanden Hawk, til at foretage en indiansk bryllupsceremoni
for os ude i naturen og med udsigt over vandet. Her committede vi
os til hinanden og vores fælles værdier. Efterfølgende tog vi på rådhuset
og blev lovformeligt gift. Symboler og ceremonier er således
med til at holde vores fokus samt huske os på vores grundlæggende,
fælles værdier. Hvis vi har en konflikt – og det sker en gang imellem
– så kommer en af os med ringen, og vi slår dem mod hinanden. Et
tegn på forsoning og fred. Lad os snakke! Det kan også være, at jeg
vælger at synge den sang, jeg lavede til Camilla i forbindelse med
109
vores bryllup.
Det jeg giver eksempler på her omkring parforhold, kunne lige så
godt være i en virksomhed. Mange gange ser jeg, at virksomheder
har lavet et eller andet flot stykke papir med deres værdier, sat det i
en skifteramme eller trykt det i tusindvis af eksemplarer og sendt
det rundt til personalet. Men jeg oplever desværre i langt de fleste
tilfælde, at det ikke er meget mere end et stykke papir, der hænger
på væggen, eller et stykke papir, der sidder i introduktionsmappen
til nye medarbejdere. Man glemmer jævnligt at stoppe op og spørge
sig selv: Er dette stadig vores værdier i firmaet, og hvilke krav stiller
de til mig og mine kolleger i vores daglige arbejde?
I New York har jeg set, at byens politi, NYPD, har skrevet sine tre
kerneværdier på siden af politibilerne – Courtesy (Høflighed), Professionalism
(professionalisme) og Respect (Respekt). Det er da en
smart måde at gøre det på! De fleste vil sikkert være i stand til at
fortælle, hvilke værdier korpset har. Men det afgørende er, om alle i
korpset har en nogenlunde fælles bevidsthed om, hvad der ligger
bag de enkelte værdier. Hvordan udlever de f.eks. værdien courtesy
i en konflikt?
Dernæst: Hvad gør vi for at udleve vores værdier i virksomheden?
Det er et spørgsmål, der bør stilles med jævne mellemrum. Det kan
være hvert kvartal, eller det kan være hvert halve år, eller det kan
være en gang om året. Derefter kan man sikre sig, at personalet i
samtlige afdelinger kan svare på følgende, hvis de blev spurgt:
• Hvad er værdierne her i firmaet? (og så skal de kunne svare
lige på stedet!)
og hvad gør vi for at udleve disse værdier?
• Hvad forstår vi ved de enkelte værdier, som vi har i
virksomheden?
• Hvad kan vi gøre konkret for at blive bedre til at udleve
vores værdier?
• Skal vi have nye værdier? Hvis ja, hvilke og hvorfor?
• Hvilke krav stiller det til dig?
• Hvilke konkrete ting kan du/vi gøre, som sikrer, at den
nye værdi kommer til at leve i virksomheden?
”Man kan have så travlt med at lede efter
sine briller alle mulige steder,
at man ikke ser de sidder i panden.
Sådan er det også med løsningen af
mange af vores problemer”
110
AFSNIT6
Når stressen er ude af kontrol
Jeg har en del gange været inde på, at vores samfund går hurtigere og
hurtigere, teknologien går hurtigere og hurtigere, og kravene til at
skabe forandringer bliver større og større. Presset og konkurrencen
bliver også større og større. Og i takt med, at vi mennesker presser os
selv mere og mere, sker der en stigning i tilfældene af både sygelig og
dødelig stress. Lige fra nervesammenbrud til hjertestop. Et kedeligt
resultat af presset fra vores egen og samfundets side.
”Hvis du brænder dit lys i begge ender,
kan du ende med at få nogle alvorlige skader.
Men så er det jo godt at tiden læger alle sår”
Jeg har, som tidligere nævnt, været tæt på at dø af stress. Jeg har
mærket stress på min egen krop. Når jeg mærker stressen i dag, har jeg
mulighed for at gøre noget ved det i stedet for at overhøre signalerne
og dulme smerterne. Det bedste, jeg kan gøre ved mig selv, er at lytte
til signalerne. Hvis jeg lytter til stressen og gør noget ved den, skaber
jeg atter balance i min krop, og så er der langt større chance for, at jeg
kan nå de ting, jeg gerne vil, og samtidig have det godt med det.
I det øjeblik jeg stopper op og sætter tempoet lidt ned, samtidig
med at jeg fokuserer, bliver mine handlinger også koncentrerede.
Alternativt; når jeg er stresset og jager rundt, laver jeg alt for mange
fejl. Jeg gør måske den samme ting flere gange eller løber forvirret
rundt. En af de ting jeg gør en gang imellem, er at sætte mig hen i en
stol, lytter til noget behagelig og rolig musik, lukker øjnene og koncentrerer
mig om min vejrtrækning. Jeg har også lært at meditere,
og selvom jeg ikke praktisere det dagligt, synes jeg, det hjælper. Når
jeg mediterer, får min hjerne lidt mere ro for alle de tanker, der
ellers kører igennem den konstant.
For nogle år siden blev der lavet en række undersøgelser af travle
erhvervsfolk, som led af forhøjet blodtryk og stress. Man bad dem
om hver dag ca. 10 minutter til et kvarter at sætte sig ned med en
walkman og høre noget musik, som de selv syntes var beroligende
og dejligt. Blot lukke øjnene og koncentrere sig om vejrtrækningen.
Forsøget viste, at for langt de flestes vedkommende blev blodtrykket
reduceret til det normale! Man har ligeledes lavet nogle forsøg med
børn, som er urolige i skolen, og med spædbørn, som ikke vil falde
til ro. Med tilsvarende positive resultater.
Ligeledes bliver musik mere og mere brugt i forbindelse med
111
indlæring. Musik er medvirkende til at åbne en, og samtidig øger
den indlæringsevnen. Vel at mærke hvis er den rigtige form for
musik. Musik, som er med til at balancere højre og venstre hjernehalvdel;
musik, der rammer hjertet og åbner for indlæringen. Næste
gang du skal have et bestyrelsesmøde, et redaktionsmøde, et møde i
din håndboldklub, eller hvor en gruppe mennesker er samlet, så
prøv for sjov at lægge ud med et stykke behagelig musik og bed
deltagerne sidde stille og roligt og lytte, inden I springer direkte på
og går i gang med dagsordenen. De fleste vil slappe mere af og blive
mere nærværende.
Med den hastighed, vi ser erhvervslivet køre med, er det efterhånden
ved at udvikle sig til, at man farer fra det ene møde til det næste,
til det tredje og det fjerde møde; konstant i bevægelse. Mange når
aldrig at tage et pusterum i dagligdagen. Bare sidde og få styr på sine
tanker og få forbindelse med sin krop. Det er lige før, man skulle
gøre det til en disciplin og skrive det ind i sin kalender: Hver dag
skal man have nogle få stunder, hvor man kan sidde for sig selv og
lige lukke øjnene. Få pusten og komme til hægterne.
”Undersøgelser viser at flere og
flere børn bliver smittet med alvorlig stress og
Usund Travlhed.
Hvad tror du er den hyppigste smittekilde?”
112
AFSNIT7
Når min fortid dræner mig for energi
En del af min personlige proces har været blive fri af fortidens »dårlige«
energi. Situationer, der hæmmer mig og holder mig tilbage. Det
er lige fra helt håndgribelige, fysiske ting, der er sket, til løgne og
tanker, der er inde i mit hoved, og som forhindrer mig i at være mig.
For mit vedkommende gik arbejdet helt konkret ud på at få professionel
hjælp til bearbejdelse af en skilsmisse. I flere år hang jeg fast
i fortiden. Jeg kunne næsten ikke tænke på andet end min tidligere
kæreste, og hvorfor hun forlod mig, hvilket forhindrede mig i at
komme videre. Der har også været situationer, hvor jeg har båret på
en hemmelighed, jeg har haft i mange år: En hemmelighed, som har
gnavet mig op indvendig fra, og som har taget min energi.
Jeg ville have sandheden frem på bordet og »bekende mine synder«.
Lad mig give et eksempel: Da jeg var ung, dvs. dengang, hvor
jeg havde et heftigt natteliv, levede livet på byens værtshuse og
diskoteker og havde et kraftigt forbrug af alkohol, da havde jeg et
stort behov for penge. På det tidspunkt arbejdede jeg i en butik, og
jeg kunne ikke se andre løsninger på mit pengeproblem end at
stjæle lidt fra kasseapparatet en gang imellem. Der var også smerte
forbundet med at stjæle penge fra pengekassen, fordi jeg var ansat
hos en person, som jeg respekterede meget dybt, og fordi han var
som en »reservefar« for mig. Alligevel kunne jeg ikke stå for fristelsen til at tage nogle penge i kasseapparatet til at dække mit store
forbrug. Jeg er for længst holdt op med den metode til at få dækket
mit finansielle behov på, men har i mange år gået og gemt den
hemmelighed inden i mig selv. Det har været meget ubehageligt,
fordi jeg stadig kommer på besøg i butikken. Jeg havde meget dårlig
samvittighed og følte stor skam over fortidens gerninger.
Der var således en stor smerte, og jeg ønskede at lette mit hjerte.
Få det frem i lyset.
Kald det et forsøg på syndsforladelse, om du vil. En dag tog jeg ind
til ham med det ønske for øje. Jeg fortalte ham, at jeg havde et stort
behov for at gå ud og få en øl sammen med ham, fordi der var noget
vigtigt, jeg ville snakke med ham om. Vi gik hen på en cafe og jeg
sagde til ham: »Ved du hvad, jeg har altså noget, som har gået og tæret
på mig indvendig, og som har naget mig hver gang, jeg har set dig. Jeg
har behov for at få sat det fri og gjort dig opmærksom på det. Jeg kan
ikke bære det længere«. Og så fortalte jeg historien om dengang jeg
var i forretningen som ansat, og hvordan jeg havde stjålet penge af
kassen. Jeg fortalte, hvor meget jeg mente det drejede sig om, og at jeg
ville betale det tilbage. Jeg følte mig helt lettet bagefter, men ikke nok
med det; jeg følte mig endnu mere lettet over reaktionen fra min gode
113
ven og tidligere arbejdsgiver. Han sagde: »Ved du hvad, Morten, jeg er
meget glad for, at du kommer og fortæller mig det her. I alle de år vi
har kendt hinanden, har jeg også haft dårlig samvittighed. Jeg har
vidst i meget, meget lang tid, at du har gået og taget penge fra kasseapparatet,
men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle konfrontere dig
med det. Jeg har haft dårlig samvittighed over, at jeg ikke har gjort
noget, konfronteret dig med det, og ikke mindst hvad det havde af
konsekvenser, at jeg ikke gjorde det!«.
Vi fik en lang snak sammen, og vi følte os begge to utrolig lettede
efterfølgende. Jeg fik noget af min skyldfølelse fjernet fra mine
skuldre, og energi blev frigivet. Jeg kunne mærke det i min krop. Det
var, som om der fjernede sig en knude inden i mig, og jeg blev mere
fri. Og jeg oplever, at det samme var gældende for min gode ven, og
vi kan nu se hinanden i øjnene.
Jeg har valgt at fortælle denne sandfærdige begivenhed fra min
fortid som et konkret eksempel på, hvordan vi mennesker kan gå
rundt og holde på en masse hemmeligheder og løgne for os selv. Vi
er bedst tjent med at få det ud, mens tid er. Jeg har hørt om flere
tilfælde, hvor folk på deres dødsleje har bekendt deres synder eller
fortalt de pårørende nogle vigtige ting, som har naget dem hele livet.
Og først der er de blevet frie. De har følt en utrolig lettelse ved at
være ærlige og komme af med det, der nager dem.
Men hvorfor gå og vente på, at man kommer i den situation? At
man skal sige farvel til sine kære, før man kommer ind til ærligheden
og får gjort rent bord? Hvorfor ikke gøre rent bord nu? Hvorfor ikke
blive fri nu og fjerne den dårlige energi, som dræner en og som
forhindrer en i at være autentisk?
Spørgsmål:
Har du nogle » løgnehistorier« og gamle synder, du gerne vil
af med?
Har du f.eks. en værdi, der hedder ærlighed, og vil du gå hele vejen
med værdien, kunne en konkret handling være at komme af med alle
de løgnehistorier, du går og bærer på – men naturligvis skal du også
være parat til at tage konsekvensen. Det er jo IKKE sikkert, at de vil
falde i god jord og få et lykkeligt udfald som i mit eksempel. Den
risiko skal du være parat til at tage. Hvis du vil lette noget fra fortiden,
er mit bedste råd: Lad det komme fra hjertet. Der er jo også
nogle, der henvender sig til en præst og bliver befriet for deres
byrder i skriftestolen. Jeg skal ikke afvise, at det også hjælper, men
den form har jeg ikke prøvet selv.
En anden del af mit oprydningsarbejde har været at skille mig af
med ting, som binder mig til fortiden. Fysiske ting, som jeg kan
114
forære eller smide væk. Gamle papirer, som ikke har nogen betydning
for mig, og som jeg i grunden bare går og holder fast på af
årsager, som jeg ikke kender. Der har været nogle gange, hvor jeg har
løbet alle mine papirer igennem, set på de ting, jeg har i mit hjem,
og derefter spurgt mig selv: Hvad føler du for disse ting, og hvad
sker der egentlig, hvis de papirer brændte? Og hvis jeg følte, at der
ikke ville ske noget ved, at papirerne blev brændt, ja, at jeg nærmest
ville føle mig lettet, så har jeg smidt dem ud. Nogle gange har jeg
lavet et stort bål ude i haven i en beholder og brændt papirerne, og
jeg har skilt mig af med de ting, som jeg ikke ønskede at have
længere. Og jeg har følt en lettelse bagefter. Som om de ting virkelig
har drænet mig for energi og forhindret mig i at udleve mig selv og
mine værdier. Jeg siger ikke dette, for at du skal brænde alle dine
ting af på en og samme måde, men som inspiration.
Nogle mennesker gemmer på alt muligt. Nogle gange kan der
være flere fordele ved at beslutte sig for at få ryddet op i sine ting og
få hevet det ud, som ikke har nogen betydning længere eller give det
til genbrugsen. God arbejdslyst.
Jeg er også bekendt med, at oprydning i gamle sager kan være et
effektivt element i kræftbehandling eller ved andre alvorlige sygdomme.
I Danmark har f.eks. psykologen og terapeuten Claus Bülow
haft stor succes med et sådan kræftbehandlingsprogram. Han tager
ud og besøger den kræftramte og samler dennes familie til en gennemgang
af hele huset. Den kræftramte skal så fortælle, hvad han/
hun føler for de ting, der er i huset. Hvis der er tale om positive
følelser, får de lov til at blive, men er der tale om negative følelser,
skal de ud af syne.
En anden del af mit oprydningsarbejde har været at kigge på,
hvilke projekter det egentlig er, jeg sætter i gang, og hvor mange.
Både privat og på arbejdet. Sådan som jeg er skruet sammen, har jeg
en tendens til at sætte for mange projekter i gang. Og det gør jeg
selvfølgelig i god tro, fordi jeg er engageret. Men når jeg sætter for
mange projekter i gang, er der også en tendens til, at projekterne
ikke bliver færdiggjorte. Og projekter, der står halvfærdige, er også
med til at dræne ens energi og gøre en frustreret.
Spørgsmål:
• Tilhører du den gruppe mennesker, der sætter for mange
projekter i gang og lader dem stå halvfærdige?
Hvis ja, hvilke projekter har du gang i?
• Hvad forhindrer dig i at gøre dem færdige eller få dem
overgivet til andre?
115
Jeg vil opfordre dig til at se nærmere på dine projekter og se, hvilke
der er halvfærdige. I dit liv, i dit hjem eller på arbejdet. Beslut dig
for, hvilke projekter og opgaver du vil gøre færdige, og skil dig så af
med resten. Måske har du et hus, der i 5 år har stået og været
halvmalet. Måske et projekt, der kræver at blive implementeret, men
aldrig er blevet det. Det kan også være, du finder ud af, at du skal
bruge lidt flere ressourcer på at færdiggøre et projekt med succes,
og så kan du jo spørge dine kollegaer eller få lidt ekstra hjælp på, for
at få det færdiggjort. Det er sådan en dejlige fornemmelse: At starte
et projekt, gå hele vejen og se det færdigt.
Du vil sandsynligvis opleve det samme som jeg, at en koncentreret
indsats på nogle få projekter vil give bonus. At en fokuseret og
koncentreret indsats på nogle få projekter vil gøre en forskel og
være med til at skabe ekstraordinære resultater i dit liv og på arbejdet.
Den indsats med at prioritere og vælge fra, kan komme til at
skabe et enestående gennembrud i dit liv. Det har det gjort i mit. Her
kommer teamarbejdet og det at have nogle støttepersoner også ind i
billedet. Jeg har draget stor gavn af sparring udefra. Deres små bemærkninger
og støtte har været og er stadig guld værd for mig.
Selvom det til tider er s.... irriterende og gør ondt! Men de hjælper
mig med at holde fokus.
Det er endnu et eksempel på, at Camilla og jeg bruger hinanden
på en god måde: Camilla tager en gang imellem fat i mig og siger:
»Ved du hvad, Morten, skulle du ikke lige prøve at kigge på de
projekter, du har sat i gang. Er der ikke nogle af dem, som trænger til
lidt mere opmærksomhed og fokus, og andre der skal dæmpes lidt
ned?!«
116
AFSNIT8
Når mangel på tålmodighed er en hæmsko
”Jeg har tit haft så travlt med at ville smage frugten på
æbletræet, at jeg har taget den ned før det er modent.
Efter et bid har jeg smidt resten væk, fordi det var surt.
Det er ikke kun æbler jeg har smidt væk på den måde!”
En af mine små svagheder er mangel på tålmodighed. I alt for mange
tilfælde er jeg sprunget ud i noget, som jeg ikke har været parat til.
Men jeg må indrømme, at jeg har lært utroligt meget af det. Det kan
bedst beskrives som at plukke æbler fra et træ alt for tidligt, mens
æblerne stadig er sure og uspiselige. Æbler skal jo plukkes, lige når de
er modne, på det rigtige tidspunkt. Dejlige og saftige. I overført
betydning har jeg både i mit privatliv og i arbejdsforhold tit taget
æblet fra træet alt for tidligt, men efterhånden som jeg er blevet ældre,
og efterhånden som jeg er blevet opmærksom på det, begynder jeg at
forstå mere og mere, hvad tålmodighed betyder. Og jeg kan se, at når
jeg kigger tilbage på de succesoplevelser, jeg har haft i mit liv, og
kigger bagved mønstret, så har det vist sig, at det har været tålmodighed.
For mig betyder tålmodighed at betragte mig selv som en person,
der skal til at bestige Mount Everest. I den forbindelse er det vigtigt
ikke at nøjes med at nyde udsigten fra toppen af bjerget, men også
nyde turen mod målet, på vej op mod de øverste tinder. Stoppe op en
gang imellem, kigge lidt ud over det hele og nyde udsigten. Så når du
går i gang med at realisere dine drømme og går i gang med processen
med at blive mere autentisk, så husk på at nyde turen mod målet med
samme intensitet, som når du kommer op på toppen. For det er en
livslang proces. Med den indstilling vil du automatisk få udholdenhed
og viljestyrke, således at det bliver lysten, der driver værket.
Mangel på tålmodighed har i nogle tilfælde fået mig til at gøre
noget, før jeg rent faktisk var parat til det (tage æblet, før det var
modent). For nogle år siden havde jeg et stort ønske om at møde den
succesfulde forretningskvinde Oprah Winfrey og prøve at få min
første bog i et af hendes shows, der ses af mange millioner mennesker
verden rundt. Tanken om at blive berømt og millionær lå også i
baghovedet på mig. Jeg var overivrig, kunne ikke vente, det skulle
være NU. Jeg sendte et brev til Oprah Winfrey og skrev, at jeg havde
en stor drøm om at møde hende. Efter et par telefonopfølgninger til
hendes sekretær lykkedes det mig at komme med ind og se et show
som tilskuer, og jeg havde samtidig store forventninger om at
komme til at tale med Oprah efter showet, fange hendes opmærksomhed
117
og skabe en relation. Jeg var utålmodig og ville have succes
med min bog NU og HER, før den faktisk var blevet sendt på gaden
i USA. Jeg var som hypnotiseret. Da showet var næsten færdigt,
sagde Oprah: »Jeg ved, at der er en ung mand fra Danmark, der gerne
vil tale med mig. Hvor sidder du henne?« Jeg rækker hånden op, en
lys-kanon bliver rettet imod mig, og en 5 meter mikrofon bliver ført
op til mit ansigt. Jeg var på det nærmeste lammet og kunne ikke sige
det, jeg gerne ville. Alt det, jeg havde planlagt at sige, var pist væk. I
guder, hvor jeg følte mig dum!
Jeg kræver tålmodighed –
Og det skal være
NU
I bagklogskabens klare lys kan jeg nu se, at jeg slet ikke var klar til
at møde Oprah Winfrey på det tidspunkt. Jeg havde på det nærmeste
fået presset og manipuleret denne mulighed igennem og var IKKE
moden til dette møde. Min mangel på tålmodighed havde sat noget i
gang, jeg slet ikke magtede og var parat til. Jeg forsøgte at spise et
æble fra træet, der ikke var modent, men hårdt som sten. Der var på
ingen måde tale om harmoni, synkronisitet og flow i min måde at
håndtere denne situation på – tværtimod ! Men gjort er gjort, og jeg
håber, at jeg har lært af denne dyrt købte erfaring.
Hvis du er en utålmodig sjæl som mig, så prøv at stille dig selv
spørgsmålet:
• Hvad er det, der gør, at du har så travlt?
• Hvad er det, du er bange for?
• Hvilken konsekvens vil det have på dit liv, hvis du satte
tempoet lidt ned?
For en del år siden var jeg på et særligt selvudviklingskursus »Psykodrama«
hos psykolog Ebbe Krüger og Else Marie Schultz Rasmussen.
Et intensivt ugekursus, hvor folk arbejder sig gennem forskellige
problemer i deres liv. En af kvinderne, succesrig, intelligent og køn,
gennemlevede scener fra sit liv, hvor hun følte sig »pisket« til at
»blive til noget«. Hun følte det bogstaveligt talt, som om hendes far
svingede pisken over nakken på hende og brølede »Videre, Videre!«.
Da jeg hørte det, løb det mig koldt ned ad ryggen. Det kunne have
været mig! Her var en af nøglerne til mit ræs.
Jeg løber stærkt, fordi jeg vil gerne vil blive til noget, for at mine
forældre kan sige: »Du er vel nok en dygtig dreng, Morten«. Jeg vil
gøre min familie stolt. Jeg prøver at bevise over for mig selv, mine
forældre og omgivelser, at Morten er god nok. Morten er IKKE dum.
118
Mit ræs skyldes en høj grad af selvutilstrækkelighed og følelsen:
»Morten er IKKE god nok«. Det viste sig også, at jeg dybest set er
bange for at dø. Bange for at dø og ikke have udrettet noget stort.
Derfor har jeg så travlt med at blive berømt, blive kendt, komme i
fjernsynet og ugeblade. Det lykkes også for mig i et eller andet
omfang, men det er som et endeløst hul. Ser du, jeg bliver aldrig,
aldrig tilfreds – medmindre jeg får bearbejdet følelsen »Morten er
IKKE god nok« og får styrket mit dybeste selvværd og bearbejdet
frygten for at dø. Og det gør jeg ikke med denne »blive kendt og
berømt strategi«, som jeg lægger for dagen. Det er som at tisse i
bukserne; det varmer for en tid, men så bliver det klamt. Derfor er
jeg i gang med at implementere en ny strategi. Jeg kommer i den
forbindelse til at tænke på en anderledes og tankevækkende definition
på sindssyge.
INSANITY:
»Doing the same thing again and again
expecting a different result«
Albert Einstain
Efter hendes mening er det således sindssyge, hvis du gør den
samme ting igen og igen og forventer et anderledes udfald. Når der
er ting, der ikke fungerer efter hensigten, har nogle tilbøjelighed til
at blive ved med at prøve at løse problemet på den samme måde,
gang efter gang, selvom det har vist sig ikke at virke. Nogle gange
ændrer man måske den måde man løser det på lidt, men følger stadig
det samme mønster. I den situation kræver det sandsynligvis et
paradigmeskift og en helt ny strategi, før det lykkes. Der kunne
nævnes mange eksempler, lige fra måden man taler til sine medarbejdere
på, klager over chefens evne til at orientere på, utilfredshed
med ægtemanden, sexlivet, børnenes måde at være på, etc.
Måske har du også nogle situationer – privat eller på arbejde, hvor
du prøver at løse situationen på den samme måde hver gang, selvom
den IKKE virker eller giver det ønskede resultat?
Men det kan jo tage nogen tid at implementere en helt ny strategi.
Jeg må betragte det som en proces og have tålmodighed. Da jeg
skrev min første bog Dit livs Puslespil, ville jeg gerne være berømt
og rig – og var meget utålmodig efter at blive det. Det skulle være
NU. Derfor mit forsøg på at få kontakt med Oprah, og mange andre
tiltag. Jeg er nu ved en ny fase af mit liv. Målsætningen med denne
bog er en anden. Med denne bog har det været min hensigt, at jeg vil
være med til at gøre en forskel og udleve min værdier. Hvis det viser
sig, at jeg også bliver berømt og rig oven i købet, så er jeg parat til at
tage det med. Men det er IKKE min primære motivation, bilder jeg
mig selv ind. Men det, at jeg har været utålmodig (og stadig er det til
119
tider), er ikke udelukkende negativt. Det er også en del af den drivkraft,
der har gjort mig til en ildsjæl, der er god til at få ting til at ske
og skabe spændende projekter. Men det har blot været i en alt for
stor dosis, således at jeg har indtaget »utålmodighedens eliksir«. I
den ene hånd holder jeg evnen til at være tålmodig. I den anden
hånd evnen til at være utålmodig.
Det er henholdsvis min lyse side og min skyggeside.
120
AFSNIT9
Kast lys over skyggen
”Jeg tror, at det man har allermest
brug for at lære – er det man
allermest har lyst til at blive væk
fra eller skubber fra sig”
I afsnittet: »Inspiration gennem rollemodeller, der har nogle stærke
værdier« bad jeg dig om at finde nogle personer, du beundrer eller
gerne vil lære noget af. De mennesker er i høj grad med til at inspirere
din lyse side, vise vej til nogle af dine kerneværdier, dit potentiale
etc. Men vi mennesker indeholder også en mørk side. En side
mange af os prøver at løbe væk fra eller ikke vil anerkende som en
del af os. Den mørke side (skyggesiden) har mange ansigter;
Den kan både være ond, en løgner, bedrager, morder, uansvarlig,
dum, hadefuld etc.
Du mærker den f.eks., når en eller anden kalder dig noget, som
gør dig meget gal og sætter dig i en ekstrem forsvarsposition. Det er
ofte en indikation for, at her er en af dine mørke sider. En side, du
ikke vil kendes ved eller ikke har accepteret som en del af dig. Du
siger måske: »Jeg er ikke morder«, men sagen er, at alle indeholder
kimen til at kunne dræbe i en tilspidset situation. Når du forstår det,
behøver du ikke bruge så meget krudt på at bevise, hvad du IKKE er.
Mother Teresa sagde en gang noget i retning af: »På et tidspunkt i
mit liv oplevede jeg mig selv være tiltrukket af nogle af de ting,
Hitler sagde, og så valgte jeg noget andet«. Det var hendes mørke
side, der var tiltrukket af nogle af Hitlers ord. Hun var meget bevidst
om, at det var hendes skyggeside, og at hun også indeholdt kimen til
ondskab etc. Med den bevidsthed valgte hun at udleve den lyse side
i en næsten ubeskrivelig grad.
Er du en af den slags mennesker, der siger: »Jeg har ingen mørke
sider«, så kan du eventuelt spørge dine omgivelser: Dine familiemedlemmer,
venner og kollegaer på arbejde. De kan måske få dig til at se
nogle af dine skygger. Spørgsmålet er, om du vil se på deres svar med
positive øjne og arbejde konstruktivt med dem, eller om du vil gå til
modangreb, fordi du hørte deres svar som angreb? Jeg hørte engang
en sige: »Hvis en person siger, at du ligner en hest, så tag dig ikke af
det. Hvis to personer siger, at du ligner en hest, så se dig selv i
spejlet. Hvis tre personer siger, at du ligner en hest, så køb dig selv
en saddel. Så er der sikkert noget om det«!
Hvis du kæmper imod dine skyggesider, kan denne kamp forhindre
121
dig i at udleve dine værdier, nå dine mål, være autentisk og et
helt menneske.
Spørgsmål:
• Find 3-5 nulevende personer, som du IKKE kan lide, eller
personer, som har nogen egenskaber, som du IKKE ønsker.
• Find 3-5 afdøde personer, som du IKKE kan lide eller på
nogen måde ønsker at være som.
• Find og skriv derefter de 3-5 egenskaber, som du IKKE kan
lide ved personerne.
Da jeg lavede denne liste første gang, var der både familiemedlemmer,
gamle venner, politikere, en tidligere skolelærer, min kæreste, Hitler,
og en tidligere kollega på. Da jeg skrev, hvilke egenskaber jeg ikke
kunne lide, var det f.eks.: Mangel på tolerance, uansvarlig drukkenbolt,
løgner, disrespekt for andre, morder, ufølsom, utroværdig, en
fiasko etc. Alle dem, der stod på listen, skulle vise sig at være med til
at bringe mig visdom og selvindsigt. De hjalp mig med at finde ud af,
hvad min Skyggeside indeholdte. Du har sikkert hørt det før; det,
man IKKE kan lide ved andre mennesker, er noget, man IKKE
kan lide hos sig selv. Noget man IKKE vil se eller opfattes som.
Egenskaber man muligvis kæmper en indædt kamp for IKKE at have.
Skyggesiden af vores liv er de aspekter af os selv, som vi ubevidst
(eller bevidst) skjuler og benægter – de mørke sider, som vi har
begravet i vores bestræbelser på at være gode og perfekte. Når vi
møder disse sider hos andre, så trigger de noget i os: Vi bliver fordømmende
og vrede, tager afstand og pudser glorien. Det er også det, der
gør, at vi ind imellem reagerer uforholdsmæssigt voldsomt på andre
menneskers fejl, mangler eller dårlige opførsel.
Jeg har erfaret, hvor vigtigt det er at acceptere sig selv 100% som
den, man er – både de lyse sider og skyggesiderne – at slutte fred
med de mørke kræfter. Hvis IKKE du gør det, vil du IKKE være i
stand til at blive et helt menneske. Du vil kæmpe og kæmpe mod en
kraft i dig selv, som kun kan vendes, hvis du accepterer alle sider af
dig selv. Gennem accept af hele dig selv, både godt og ondt, kan du
bevidst vælge den lyse side. Måske ikke hele tiden, men oftere. Jeg er
selv gået i gang med at kaste lys over min skyggeside for et par år
siden, og der kommer hele tiden nye sider frem. Det er således en
proces. Måske en livslang opdagelsesrejse.
Du kan også komme i gang med din søgning efter skyggen, hvis
du laver en liste over alle de ord, som du ikke kan lide at blive kaldt.
Her er f.eks. et uddrag fra min personlige liste:
• Løgner
122
• Egoist
• Svindler
• Utroværdig
• Led stodder
• Sindsforstyrret
• Ufølsom, dum skid
• Intolerant
• Fordømmende
• Rådden
• Hysterisk
• Svag
• Dum
• Selvisk
• Doven
• Kedelig
• Illoyal
• Morder
• Diktator
• Ansvarsløs
• Fiasko
Alle disse ord er en del af mig. »Det kan ikke passe«, var min første
reaktion. Men i dag er jeg mere villig til at anerkende og acceptere
det. Jeg er begyndt at forstå, at skyggesiden også har en vigtig rolle
i mit liv. Faktisk har skyggesiden en funktion på lige vilkår med den
lyse side. Ved at forstå min mørke side kan jeg i dag træffe et mere
bevidst valg og udleve de lyse sider på samme måde, som Mother
Teresa valgte at gøre det. Jeg er ikke Mother Teresa, men Morten
Toft med alle mine gode sider og alle mine dårlige sider.
Jeg har ønsket at give en lille smagsprøve på dette tema; Skyggesidernes
magt. Det vil kræve en hel bog og en målrettet workshop at
gå i dybden med dette, og det er jeg ikke den rette til. Men hvis du er
blevet varm på at udforske disse sider af dig selv, kan jeg anbefale dig
at gå på opdagelse i det. Jeg kender en kollega, som jeg gerne vil
nævne i den sammenhæng. Hendes navn er Debbie Ford, og hun er
en af de mest kompetente personer i verden til at fortælle om og
arbejde med dette tema. Jeg har mødt Debbie ved flere workshops,
og hun ved, hvad hun taler om.
Hendes første bog: Kast lys over skyggen er en helt fantastisk
bog, som leder læseren igennem denne opdagelsesrejse.
Historien om da jeg mødte skyggen
Da jeg var yngre og stadigvæk boede hjemme hos mine forældre,
havde jeg det i perioder sådan, at jeg var meget i tvivl eller var
bekymret over mit liv. Da løb jeg ofte en tur og tænkte over tingene
og fik lidt frisk luft til hjernen. En gang imellem gjorde jeg stop ved
123
den lokale kirke (Vejlby kirke), som lå tæt ved min bopæl. Der har
jeg stået ved kirkeporten mange gange og kigget op imod himlen og
set efter et tegn fra Gud i håbet om, at der ville komme en eller
anden og hjælpe mig. Støtte mig i min beslutning eller give et par
råd og hjælpe mig på vej. Gennem alle årene har jeg måtte konstatere,
at der ikke er kommet noget tegn.
Men så en aften på min løbetur stoppede jeg forpustet oppe ved
kirkeporten. Jeg stod og kiggede op mod himlen, mens jeg lænede
mig op ad kirkegårdsporten. Stjernehimlen var fuldstændig klar.
Inde i mig selv bad jeg en lille bøn: »Kære Gud, vil du ikke nok give
mig et tegn?« Og lige som alle de andre gange skete der ikke noget.
Men så pludselig kom jeg til at se ned i gruset på den anden side af
kirkegårdsporten. Og dér på den anden side stod der en mand helt
stille og kiggede på mig. Det gik pludseligt op for mig, at manden,
altså skyggen, var TEGNET! Jeg fik en »Aha-oplevelse«. Fra en gadelampe
blev min egen skygge kastet ned i gruset. Det gik op for mig
den aften, at tegnet, som jeg havde ledt efter i så mange år, er og
bliver: MIG SELV – inde i mig selv! Tegnet skulle altså ikke findes
oppe i himlen. Nej, tegnet skulle findes ved at sænke mit hoved og
se ned i jorden – i overført betydning: Se efter svaret inde i mig selv.
Den oplevelse har betydet utrolig meget for mig, for jeg fandt
pludselig ud af, at mange af de svar, jeg søger, ikke findes i den ydre
verden, men i den indre verden. Oplevelsen fortalte mig også, at jeg
ikke skal forvente, at der kommer nogen udefra og hjælper mig med
at tage de nødvendige skridt. Jeg må selv tage mine skridt på livets
vandring og lære af dem. Det kan godt være, at der er nogle, som
støtter og rådgiver mig, men skridtene, dem skal jeg selv tage. Det
samme gælder f.eks. ønsket om at være og blive et autentisk menneske.
Der er igen andre end DIG SELV, som kan tage de nødvendige
skridt i den retning.
Engang var der en stor oversvømmelse i USA, hvor store områder
blev ødelagt. Folk måtte reddes for ikke at drukne, fordi deres huse
simpelthen blev oversvømmet. Ude på landet var der en kvinde, der
ikke ville forlade sit hjem. Hun ville blive i huset. Vandet steg og steg,
og hun flygtede op på 1. sal i sit hus og kiggede ud ad vinduet, mens
hun betragtede vandet, der steg og steg. Så så hun op mod himlen og
råbte til Vor Herre: »Vor Herre, kom og red mig – giv mig et tegn«.
Lidt efter kom der en robåd forbi. Folkene i båden råbte til hende:
»Hey, lady, kom over i vores båd. Vi vil sejle dig ind til land, og så er
du reddet«. Hun afviste tilbudet og sagde bestemt: »Nej tak, Herren
vil redde mig«.
Vandet steg, og nu flygtede hun op på taget. Så stod hun deroppe,
og bad endnu engang en bøn: »Kære Vor Herre, så kom dog og red
mig, giv mig et tegn!«
Pludselig kom der en motorbåd forbi. Føreren råbte: »Hey, lady,
124
kom over i min motorbåd, og jeg skal redde dig i land«. Damen
afviste tilbuddet og sagde: »Nej tak, Herren vil redde mig«. Vandet
steg og steg, og pludselig stod hun oppe på husets skorsten i vand til
halsen, og hun bad igen Herren om hjælp. Så kom der en Røde Korsbåd
forbi og sagde, det var sidste udkald. Men endnu engang afviste
hun hjælpen, idet hun sagde: »Åh nej, Herren vil redde mig«
Det undrer dig vel ikke, at kvinden druknede. Kort tid efter stod
hun oppe ved Sct. Peter i himlen og var MEGET vred. Hun bankede
i bordet, maste sig hen foran i køen, og sagde til Sct. Peter: »Jeg vil
tale med Vor Herre, og det skal være NU«.
Sct. Peter kunne se, at hun var vred og lukkede hende ind. Vor
Herre spurgte: »Hvad kan jeg så gøre for dig?« Kvinden svarede: »Jeg
er rasende. Her har jeg tre gange bedt om din hjælp, bedt om et
tegn. Og hvad skete der? Ingenting! Her har jeg været rettroende i
mange år, været standhaftig, og nu hvor jeg virkelig havde behov for
dig, kunne du ikke hjælpe mig«. Så sagde Vor Herre: »Hov, hov, my
lady, tre gange sendte jeg dig en båd, der skulle føre dig ind til
fastlandet, men ingen af gangene tog du imod min hjælp«.
Denne historie fortæller meget tydeligt, hvad det er, vi mennesker
en gang imellem gør. Vi forventer, at der skal komme nogen og
tage os i hånden og føre os over i redningsbåden. Men sådan hænger
livet sjældent sammen. Sommetider får vi nogle tegn, og så må vi
være opmærksomme nok til at få øje på dem. Der kommer sandsynligvis
ikke en Gud og fører os over i redningsbåden. Vi får konstant
små og store tegn, og det er op til os selv at se dem og følge dem,
hvis vi synes, det er rigtigt.
Vi må sænke hovedet og se ind i os selv.
Jeg håber ikke, at jeg får en masse religiøse mennesker på nakken
på grund af denne historie og mit udsagn. Jeg vil i den forbindelse
gerne slå en ting fast. Jeg har intet imod, at man tror på Vor Herre
eller en højere kraft. Det kan ligefrem være en fordel. Men jeg tror
bare ikke på, at man skal lægge hele sin dømme- og handlekraft på
det plan.
125
The Fountain of Wisdom ...
Wisdom will not come to you.
You must come to Wisdom by finding
and drinking from the tranquil fountain of Wisdom.
Joy will not come to you.
You must come to Joy by finding
and drinking from the bright brook of Joy.
Love will not come to you.
You must come to Love by finding
and drinking from the rushing river of Love.
Happiness will not come to you.
You must come to Happiness by finding
and drinking from the roaring ocean of Happiness.
But do not fear, do not despair, and do not run away. For the tranquil
fountain of Wisdom, the bright brook of Joy, the rushing river of Love
and the roaring ocean of Happiness
are very close to you.
Don’t ask yourself why, but ask yourself
where should I look, for whom, when and how?
126
AFSNIT1
0
Er du stadigvæk på rette kurs?
Det første afsnit i denne bog kaldte jeg: Stop lige en halv, er du på rette
kurs? Formålet var ønsket om at få dig til at stoppe op og tænke over
nogle essentielle og vigtige spørgsmål i dit liv og få dig til at få kontakt
med dine værdier. Det var også et ønske om, at du overvejede hvilke
handlinger, du kunne gøre eller ville gøre for at blive mere autentisk.
Et ønske, der udspringer af mit eget ønske om at blive autentisk. Jeg
ser det som en livslang opdagelsesrejse: Når man først er begyndt at
gå ud af den vej, så er der ikke nogen vej tilbage.
Så det sidste spørgsmål er: »Er du stadigvæk på rette kurs? Du
er kaptajn på din egen skude – livets skude. O-høj kaptajn.
Hold nu dit skib på rette kurs og før det sikkert i havn«.
127
AFSNIT1
1
Appel
Jeg vil starte min egen appel til dig og verden ved at bringe et lille
uddrag fra Dalai Lamas appel fra bogen: Tanker for det nye årtusinde:
AT VI ER NÅ ET TIL DENNE BOGS SIDSTE SIDER minder os om
vores livs omskiftelighed. Hvor hurtigt de går, og hvor snart vi vil
nå frem til vores sidste dage. Inden der er gå et halvtreds år vil jeg,
buddhistmunken Tenzin Gyatso, ikke være andet end et minde.
Faktisk er det tvivlsomt om ét eneste menneske, der læ ser disse
ord, vil være i live om hundrede år. Tiden går ubesværet. Når vi
begår en fejl, kan vi ikke stille uret tilbage og begynde forfra. Alt
hvad vi kan gøre er at bruge nuet godt. Derfor vil det i det mindste
være en trøst, hvis vi, når vores sidste dag er kommet, er i stand til
at se tilbage og se, at vi har levet et fuldt, produktivt og meningsfuldt
liv. Hvis vi ikke kan, vil det måske være meget trist. Men
hvordan det bliver, vil være op til os selv.
Smukt sagt af en religiøs leder.
Jeg tilhører ikke selv noget bestemt, politisk parti og er ikke en
del af en bestemt religion. Jeg er Morten og har min egen lille
»lommefilosofi« om livet, som denne bog har givet en smagsprøve
på. Men jeg har også stor respekt for flere af de tanker og livsfilosofier,
som ligger bag mange religioner i verden. De har også
været med til at inspirere mig. Jeg har respekt for dem, når de
udleves uden fanatisme.
Det har således IKKE været mit mål at udsende et bestemt politisk
eller religiøst budskab og få folk til at konvertere til en bestemt tro.
Det skulle da lige være troen på livet og en bæredygtig fremtid. En
fremtid, hvor vi mennesker udviser mere respekt for Moder Jord,
end vi har vist til dato. At vi arbejder på at videregive Moder Jord til
den næste generation i en bedre stand, end da vi begyndte vores
rejse på denne planet. Denne blå planet, blandt millioner af andre i
et ubeskriveligt univers. Husk venligst på, at den skinner blåt og
smukt, fordi den er omgivet af vand. Måske finder vi en dag en
anden planet, der er omgivet af vand, og hvor andre liv består. En ny
planet, som vi muligvis kan flyve til, hvis eller når vores egen ikke
kan mere. Men jeg tilhører den gruppe mennesker, som gerne vil
arbejde på, at denne planet består.
Min bøn er således: At vi mennesker lærer at passe bedre på
Moder jord, på vandet, luften, dyrene, vores ældre, syge og lidende,
på hinanden etc. – helheden.
I nord, syd, øst og vest. Ho! Mitakuye Oyasin. »We are all related«,
som indianerne siger.
128
»Hvad er mennesket uden dyrene? Hvis alle dyrene
var borte, ville mennesket dø af sjælens store
ensomhed; for hvad der end overgår dyrene,
overgår også mennesket. Alting er forbundet.
Hvad der end sker med jorden, sker med jordens børn«.
– Chief Seattle, Duwamish chief
Hvis du synes, denne bog var værd at læse og kunne inspirere andre,
vil jeg blive glad for din hjælp. Det kunne f.eks. være, at du vil gøre
opmærksom på bogen til dit netværk, give den til en god ven som
gave, bruge den som diskussionsoplæg i dit firma eller team, tale om
den sammen med din partner, invitere mig til at holde et foredrag
eller kursus om bogens indhold, eller muligvis vil du skrive en bog
selv. Der er mange muligheder, det er bare om at gribe dem.
Jeg vil slutte med et lille vers, som på mange måder udtrykker essensen
af mit budskab. Men tag det nu ikke 100% bogstaveligt:
Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
– Chr. Richardt
En varm humørhilsen
Morten Wolff-Toft
129
Bøger og organisationer jeg har henvist til
i denne bog
Rolf Jensen: The dream society, Jyllandspostens forlag, Narayana
Press, 1999
Stephen R. Covey: 7 gode vaner, Schultz forlag,
Schultz Grafisk, 1998
Patch Adams: Gesundheit, Healing Art Press, 1998
Læs mere om Patch Adams og hans projekt på www.
Patchadams.org
Debbie Ford: Kast lys over skyggen, Bogen, Narayana Press,
1999
Læs mere Debbie Ford på www. Fordsisters.com
Hawk of the Yellow Wind: Livets cirkel, Aschehoug, Nørhaven,
2001
Dalai Lama: Tanker for det nye årtusinde, Aschehoug,
Nørhaven, 1999
Kim Hundevadt: Stifinder – om coachen Lasse Zäll,
Jyllandspostens forlag, 2001
Læs mere om firmaet Grove på www.grove.com
Joseph Jaworski: Syncronicity – The inner Path of Leadership,
Berrett-Koehler Publishers Inc. 1998
Marshall Rosenberg: Nonviolent Communication – when
communication really matters, PuddleDance Press, 2000
Læs mere om Marshall på www. cnvc.org eller på
www.girafsprog.dk
130
Kontakt om kurser og foredrag
Ønsker du at kontakte Morten Wolff-Toft og firmaet Potentialinyou.com,
Kan du ringe på tlf. +45 7023 3900 eller skrive en mail på:
[email protected]
Yderligere information på www.piy.dk
131