Når teknisk viden betyder business

DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF
Når teknisk viden
betyder business
Henrik, Lars og Janosch arbejder alle i konsulentvirksomheden
McKinsey & Company. Modsat mange af deres kolleger har de en
baggrund inden for de tekniske fag. Men det mener de kun er en fordel i en branche, som udvider deres karrieremuligheder.
P
å min uddannelse som ingeniør, har jeg lært, hvordan verden fungerer rent teknisk, men
jeg følte, at jeg manglede et
„
forretnings­perspektiv“, indleder 28-årige Janosch Rauba.
Derfor valgte han at søge job i McKinsey,
da han havde fået sin kandidatgrad i Fysik
og Nanoteknologi på DTU. Det samme
gjorde Henrik Jørck Nielsen og Lars Vinter, der ligesom Janosch har en teknisk
baggrund. Henrik på 33 år har både en
kandidat og ph.d. fra DTU inden for Biotek.
Lars på 31 år har godt nok læst Strategi,
Organisation og Ledelse på CBS, men
han fik sin tekniske opdragelse, da han
sideløbende med studiet arbejdede som
systemansvarlig hos Telia.
„VI HØRER OFTE UDE I
INDUSTRIEN, AT DE MANGLER DEN TYPE FOLK, DER
KAN NOGET MED TEKNOLOGI UD FRA ET FORRETNINGSSYNSPUNKT.“
Hos McKinsey arbejder de med at rådgive virksomheder og offentlige organisationer i at udvikle deres forretninger. Det
kan fx være med at optimere produktudviklingen eller implementere nye forretningsstrategier.
Tænk business
De tre fremhæver, at grunden til, at de
søgte ind hos McKinsey, var at få en mere
forretningsorienteret vinkel på deres tekniske viden.
„Jeg har en meget teknisk baggrund,
hvor jeg har været helt nede i detaljen og
nørde. Jeg manglede businessvinklen, før
jeg var klar til at komme ud i industrien“,
siger Henrik.
Lars supplerer :
„Efter studiet følte jeg, at jeg var tvunget
til at vælge en enten meget kommerciel
eller meget teknisk karriereretning. Et valg
jeg ikke havde lyst til at tage endnu. Men
så stødte jeg på McKinsey og undersøgte
jobbet som konsulent. I mit job hos McKin-
sey har jeg kunnet kombinere mine to interesseområder. Jeg har et forretningsmæssigt perspektiv, samtidig med jeg arbejder
meget med teknologi. Det synes jeg, er
utroligt spændende.“
I dag har Lars og Henrik været i McKinsey i hhv. fire og tre år, mens Janosch har
rundet et år. De føler, at det er en styrke,
at de har deres tekniske viden at byde ind
med. En viden der gør dem i stand til at
tale med deres klienter på alle niveauer og
sætte sig ind i deres problemstillinger.
Lars forklarer :
„Vi bevæger os på alle niveauer. Vi er helt
oppe på direktionsgangen, men vi er også
nede i maskinrummet, hvor vi snakker med
dem, der går og laver tingene i det daglige.
Det synes jeg, er en superfed blanding.“
„Vi er hurtigere inde i de tekniske problemstillinger end vores kolleger med en
anden baggrund“, bakker Janosch op.
De kan dog også lære meget af deres
kolleger og af McKinsey generelt, når det
gælder om at tænke business.
„Som ingeniører har vi en tendens til hurtigt at blive meget talorienterede, fordi vi er
vant til at fikse tingene helt ned i detaljen.
Her vil en fra handelshøjskolen være bedre
til at sige, at det overordnet drejer sig om
at øge produktiviteten og sænke omkostningerne“, forklarer Henrik.
Brugbar kombination
Ved at kombinere det tekniske fagområde
med businesstanken kunne man frygte, at
de sætter sig karrieremæssigt mellem to
stole. Men det er de alle uenige i.
„Jeg ser det som en effektiv metode til at
forbinde de to ting. Jeg ved, at lige så snart
jeg fokuserer på det ene, så savner jeg det
andet“, siger Lars.
„Der er mange ingeniører, som bruger
tiden på at specialisere sig, men efter et
par år finder de ud af, at det måske havde
været rarere at vide, hvordan forretningsverdenen fungerer. Langt de fleste ender
jo ikke i laboratorierne, men i lederstilling­
erne”, siger Henrik.
„Vi hører ofte ude i industrien, at de
mangler den type folk, der kan noget med
teknologi ud fra et forretningssynspunkt“,
understreger Lars.
Netop businessvinklen er den grundlæggende forskel på et job hos McKinsey
Henrik Jørck Nielsen
Engagement Manager
og et hos et rådgivende ingeniørfirma eller
en anden teknisk virksomhed. Som konsulenter er det deres opgave at hjælpe deres
klienter til at optimere processerne i deres
forretning. De skal med andre ord ikke kun
fortælle klienten, hvilke produkter der skal
udvikles, men også hvordan man får den
mest effektive udviklingsproces.
„Vi er dem, der ser tingene udefra. Klienten har arbejdet med deres område i
mange år, så det er ofte op til os at foreslå
at slagte nogle hellige køer“, forklarer Janosch.
„Klienten har selvfølgelig altid en større
teknisk viden end os, og vi arbejder derfor
altid sammen med dem“, siger Henrik.
Lars Vinter
Engagement Manager
Muligheder fra dag 1
Da de tre skulle vælge arbejdsgiver var det
igen og igen McKinsey-navnet, der dukkede op.
„Det var nærmest det eneste navn, jeg
stødte på. McKinsey har den fordel, at vi
arbejder med de største klienter i Danmark
og resten af verden. Det gør, at mulighed­
erne er mangfoldige“, siger Janosch.
„Vi har kontorer overalt i verden og gode
muligheder for at komme ud, hvis man
gerne vil opleve noget andet“, siger Lars.
Janosch Rauba
Junior Associate
■■
33 år
■■
31 år
■■
28 år
■■
Uddannet fra DTU, ph.d. i Biotek
■■
■■
■■
Har medicinalindustrien som sit
Uddannet fra CBS, cand.merc. i
Strategi, Organisation og Ledelse
Uddannet fra DTU, cand.polyt. i
Fysik og Nanateknologi
■■
Arbejder i Business Technology
■■
Har arbejdet med både banksektoren og telebranchen.
fokusområde.
Office.
40
„Vi tilbyder et miks af en meget dyb faglig viden og et tempo, der kan løse deres
problemer“, tilføjer Lars.
MOMENT ■ SEP. 2011 – MAR. 2012
DETTE OPSLAG ER SPONSORERET AF
McKinsey & Company
■■
Management konsulentvirksomhed.
■■
Har kontorer over hele verden.
■■
■■
ilbyder kurser og læringsprogramT
mer til alle nystartede.
Jobmuligheder:
Læs mere på www.mckinsey.dk
I deres job hos McKinsey & Company har Lars, Janosch og Henrik rig mulighed for at diskutere tekniske problemstillinger.
„Du kan virkelig forme din vej. Du kan fx ringe til kontoret
i Sao Paulo og høre, hvad de har af projekter, og så kan du
komme derned. Mulighederne er utallige“, fortæller Henrik.
Netop de mange muligheder for at komme ud i verden og
hele tiden lære nyt er noget, de tre sætter pris på.
„McKinsey kan virkelig åbne ens muligheder. Jeg har
både arbejdet med medicinalindustrien og den offentlige
sektor, og jeg kan stadig skifte til en anden industri eller
specialisere mig, når eller hvis jeg ønsker det“, siger Henrik.
„MED TRE ÅR HER UDVIDER DU DINE
MULIGHEDER OG GØR DIG VÆSENTLIG
MERE INTERESSANT FOR EN MASSE
VIRKSOMHEDER.“
„Du kan komme med dine egne ideer, men du får en
platform og struktur at gøre det ud fra, så det ikke kører
af sporet. Vi bliver hele tiden skubbet fremad og udvikler
os“, siger Lars.
Udviklingen får de både gennem træningsforløb og ved
at blive sendt ud på projekter med det samme.
„Den største træning foregår på projektet. Her løser
du klientens problemer, og da de ofte har en eller anden
forretningsmæssig vinkel, er du nødt til at sætte dig ind i
det“, fortæller Janosch, der kom på sit første projekt efter
to uger.
„Vi har et fortløbende formelt træningsforløb, og så er
det ellers onjob træning. Jeg kom med en biotekbaggrund,
men mit første projekt var hård corporate finance“, griner
Henrik.
Selv om de bliver kastet ud i projekterne, står de aldrig
alene. Alle opgaver bliver løst i teams, der er sammensat
efter personernes viden og erfaring.
„Sammensætningen gør, at du lynhurtigt lærer noget“,
fortæller Lars og nævner, at da han under finanskrisen
skulle rådgive en bank kunne ringe til en kollega i Sydamerika, som vidste alt om den finansielle sektors udfordringer
i krisetid.
Den perfekte studiegruppe
På spørgsmålet om de har en fasttømret karriereplan, er
reaktionen ens. Alle ryster de på hovedet, mens de griner
af deres tilsyneladende uambitiøse svar. Men de bliver
hurtigt seriøse igen.
„Det vigtigste er, at jeg udvikler mine evner og bliver
bedre til at løse problemer, holde oplæg og tale med klienten. Men jeg har ikke konkret planer for de næste 10 år“,
siger Janosch.
„For mig er det vigtigt, at det er sjovt at stå op om
morgenen. Hvis du bliver træt af det, du laver, kan du
skifte job både inden og uden for McKinsey“, forklarer
Lars.
„Det fede er jo, at jeg ikke behøver indsnævre mit valg.
Med tre år her udvider du dine muligheder og gør dig
væsentlig mere interessant for en masse virksomheder“,
konkluderer Henrik.
De fortæller, at McKinsey både er for dem, der vil være
der i tre år og lære de grundlæggende businesskompetencer og for dem, der har lyst til at gøre konsulentjobbet
til en fast levevej.
„Der er folk, som hopper tilbage ud i industrien. Men
dem, der har været herinde, vil overhale andre, for de har
fået netværk og kompetencer til at springe fem år frem i
køen“, siger Henrik.
Hvor lang tid de selv bliver, har de ikke taget stilling til.
Lige nu er de stadig fascineret af, hvor meget de lærer ved
at være omgivet af et enormt netværk af dygtige kolleger
og venner.
„På en måde kan man sige, at det er som at være i den
optimale studiegruppe“, siger Henrik.
„Ja, det føles stadig som at være på universitetet. Miljøet er ungt, og folk laver en masse sjove ting“, supplerer
Janosch.
„Det er en fed måde at arbejde på. Men det er ikke som
på studiet, hvor du laver opgaven for opgavens skyld. Her
er der altid fokus på værdien, og hvad der kommer ud af
den“, slutter Lars. ■
MOMENT ■ SEP. 2011 – MAR. 2012
41