1. No category

Rygproblemer fra vugge til grav
Hvis man forsøger at forstå en episode med rygsmerter ved at fokusere på den
ene episode, svarer det til at forsøge at forstå kompositionen af en elefant ved
at studere halen, konkluderer Lise Hestbæk, kiropraktor og seniorforsker, og
Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor, Syddansk Universitet, i denne artikel.
Både børn og ældre har rygproblemer
Hidtil har der været mest fokus på ondt i ryggen som et problem, der rammer folk i den
erhvervsduelige alder. Derfor har opmærksomheden rettet sig mest mod sammenhængen
mellem arbejde og ondt i ryggen. Der har været meget lidt fokus på faktorer uden for
arbejdspladsen og på de yngre og ældre dele af befolkningen.
Børn mødes med mistænksomhed
Når børn og unge har klaget over ondt i ryggen, er de ofte blevet mødt med
mistænksomhed. Man har undersøgt, om der var alvorlig sygdom involveret – om barnet
fx kunne have en tumor. Når det ikke var tilfældet, og det er heldigvis sjældent, blev
problemerne ofte afskrevet som ”vokseværk” eller noget psykosomatisk: mangel på
opmærksomhed eller ulyst til at gå i skole eller dyrke sport. Selv i dag er der ikke rigtig
sammenhæng mellem det antal børn og unge, der rapporterer smerter fra
bevægeapparatet og det antal, der søger behandling. Nogle vil mene, at det skyldes, at
problemerne ikke er behandlingskrævende, men det er der jo ingen der ved, så længe
børnene ikke bliver undersøgt.
Ældre accepterer at have ondt
Omvendt har det forholdt sig i den anden ende af livet. Der har været en generel accept
af, at når man når over en vis alder, så har man ondt i ryggen. Holdninger som ”Jeg må jo
forvente at have ondt i ryggen nu efter at have arbejdet hårdt et helt liv”, har gennem
årtier været helt almindelige og meget udbredte. Da ”slidgigt” med tilhørende smerter
betragtes som en naturlig del af alderdommen, accepterer man smerten og forventer ikke
en ”kur” - højst smertestillende behandling. I modsætning til den folkelige opfattelse har
behandlingsverdenen i mange år haft en forestilling om, at muskel- og skeletsmerter stort
set ophørte efter pensionsalderen.
Sammenhængende forløb gennem livet
Opfattelsen af rygsmerter som tre helt forskellige og uafhængige enheder, afhængig af
alder, støttes ikke af de seneste årtiers forskning. Der tegner sig nu et helt andet billede,
der tyder på sammenhængende sygdomsforløb gennem hele livet. Dette forløb skal
betragtes som en helhed, præget af skiftende gode og dårlige perioder, som vi kender det
fra andre sygdomme, frem for enkeltstående tilfælde, der kun defineres af den enkeltes
aktuelle livssituation.
I det følgende gennemgås den nuværende viden om forekomst af rygproblemer i relation
til alder, hvordan tidlige problemer kan forudsige senere problemer, og hvad der egentlig
kendetegner rygproblemer udover de velkendte akutte smerter efter et forkert løft.
1
Mange faktorer spiller ind
Der er rigtig mange faktorer, der indvirker på individets helbred gennem livet. For
eksemplets skyld beskrives her nogle få faktorer:
1. Genetikken har en konstant påvirkning gennem hele livet og disponerer personen mere
eller mindre for at få rygproblemer.
2. Stress optræder gennem hele livet, men i større eller mindre doser. Det kan være svært
at være teenager, der kan være for høje krav på arbejdet i perioder, og der kan være
personlige problemer, som fx ægtefællens død.
3. Den fysiske belastning på arbejde stiller også forskellige krav til ryggens integritet.
Disse og alle de andre faktorer spiller sammen, og når de samlede krav til kroppen
overstiger kapaciteten, opstår episoderne med rygsmerter.
Svaghed i systemet
De enkelte episoder af ondt i ryggen efterlader muligvis en svaghed i systemet, der
nedsætter grænsen for, hvor meget belastning, ryggen kan modstå. Derfor kan den
enkelte episode ikke forstås ved at fokusere på de nuværende smerter og de(n) enkelte
udløsende faktorer. Man er nødt til at forstå sammenhængen med alle personens
livsbetingelser samt tidligere episoder med rygsmerter.
En historie om smerter i ryggen
Hans fik første gang ondt i ryggen, da han som teenager blev drillet for sine bumser i skolen, samtidig
med at han begyndte at arbejde som flaskedreng i Brugsen og fik for lidt søvn.
Anden gang, han fik ondt, var, da han efter at have arbejdet hårdt som smed i mange år , pludselig blev
stillet til ansvar for hele holdets produktion, fordi værkføreren blev langtidssygemeldt. Der skulle blot et
forkert løft til, så kom smerterne akut. Smerterne varede noget længere denne gang. Han havde mere
eller mindre ondt, indtil han efter et år sagde fra på sit arbejde.
Tredje gang kom smerterne gradvist, efter hans kone blev syg og døde, og han havde lidt svært ved at
passe på sig selv og komme videre. Efter nogle år kom han dog i gang med at spille golf. Han kom ud og
fik både motion og socialt samvær igen - og smerterne blev efterhånden mindre.
Mange teenagere får lændesmerter
Lændesmerter er den mest almindelige type af rygsmerter, efterfulgt af nakkesmerter,
hvorimod smerter i midtryggen er mindre almindelige. Omkring halvdelen af befolkningen
har haft ondt i lænden inden for det seneste år, ca. en tredjedel i nakken og 10-15
procent i midtryggen (2).
Undersøgelser viser, at forekomsten af lændesmerter stiger kraftigt gennem teenageårene
og når voksenniveau ved 18-20 års alderen (3-5). Derefter er der kun relativt små udsving
i forekomsten resten af livet, selvom der er et mindre fald hos de ældre (2). Der er dog
stadig mange, som har smerter i nakke og lænd hele vejen gennem alderdommen. En
interviewundersøgelse blandt 100-årige viste, at 23 procent havde nakkesmerter og 22
procent havde lændesmerter (6). Ryg- og nakkeproblemer er altså hyppigt forekommende
både før og efter den erhvervsaktive alder.
2
Lændesmerter starter i 12-års alderen
3
Bemærk at lændesmerter starter ved 12 år, midtryg- og nakkesmerter ved 20 år. Kurverne
over forekomsten i forhold til alder har næsten samme mønster for alle tre rygområder
(med midtryg for mænd som eneste undtagelse). Forekomsten er højere for kvinder for
alle tre områder, og omkring halvdelen af dem med rygsmerter har ondt i mere end et
område (2). Alt dette understøtter teorien om, at rygsmerter forskellige steder er en del af
en overordnet ’rygsygdom’, da de forskellige typer af rygbesvær også har fælles
risikofaktorer og prognoser.
For smerter i alle tre områder gælder det, at varigheden af de enkelte episoder stiger med
alderen, og der er noget, der tyder på, at alvorligere rygsmerter bliver hyppigere i den
ældre befolkning over 65 år, mens de mere almindelige problemer bliver færre (7).
Rygsmerter har mange konsekvenser
Selv om det ofte fremhæves, at 90 procent af patienter med rygsmerter vender tilbage til
arbejde inden for kort tid, betyder det ikke, at smerterne er væk. Mange arbejder på trods
af smerter, og der er meget høj tilbagefaldsfrekvens. Rygsmerterne har derfor mange
konsekvenser: behandling, nedsat funktion med deraf følgende aktivitetsbegrænsning og
sygefravær. I de værste tilfælde kan det føre til førtidspension. Muskel- og skeletlidelser
er den næst-hyppigste årsag til førtidspension i Danmark, kun overgået af psykiske lidelser
(8).
De fleste søger behandling
Den mest almindelige konsekvens af rygsmerter er, at man søger behandling. Det gælder
for smerter i alle tre områder af ryggen, og for både børn (27 procent) (9) og voksne (39
procent) (10). I tabellen herunder ses danskernes reaktioner på muskel- og skeletbesvær,
undersøgt i 2005.
Forekomst (%) af forskellige former for reaktion på muskel- og skeletbesvær inden for en 14-dages
periode. (Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, Statens Institut for Folkesundhed.)
Gjorde ikke noget
Gjorde noget selv, f.eks. varme, idræt, gymnastik
Tog håndkøbsmedicin
Tog receptmedicin
Talte med læge om det
Talte med familie og venner om det
Fulgte tidligere ordineret behandling
Brugte naturlægemidler
Talte med alternativ behandler
Gjorde andre ting
Meget
generende
21,1
37,2
16,9
25,3
14,7
6,0
10,8
2,3
6,8
12,8
Lidt
generende
27,1
31,9
8,1
4,9
3,5
3,0
2,9
1,1
3,1
8,9
I alt
24,7
34,1
11,7
13,2
8,1
4,2
6,1
1,6
4,6
10,5
Den næst-hyppigste konsekvens af rygsmerter er nedsat fysisk aktivitet (ca. 23 procent
for børn og 33 procent for voksne), efterfulgt af sygefravær (ca. 12 procent for børn og 19
4
procent for voksne), arbejdsskift (ca. 12 procent) og førtidspension/ansøgning om
førtidspension (ca. 4 procent). Alle konsekvenserne, med undtagelse af behandling, er
mere hyppige hos folk med lændesmerter end hos dem med nakke- eller midtrygsmerter.
Der er flere kvinder end mænd, der oplever konsekvenser af deres rygproblemer (9,10).
Kun lidt forskning i børns reaktion på smerter
Der er færre børn end voksne, der oplever konsekvenser af deres rygproblemer. Om det
skyldes, at problemerne er mindre, eller forældrenes manglende forståelse for, at børns
rygbesvær skal tages alvorligt, vides ikke. Det kan også være, at forældre, behandlere og
lærere bare ikke er gode nok til at registrere børns smerteadfærd, der måske manifesterer
sig som nedslåethed, ændret leg eller andet. Der er ikke så meget forskning i børns
reaktion på almindeligt forekommende smerter.
Fysisk aktivitet falder med alderen
Gennem den erhvervsaktive alder er der ikke særlige alderseffekter for behandling,
episoder med sygefravær eller arbejdsskift, men nedsat fysisk aktivitet som følge af
rygproblemerne bliver mere markant med alderen, og med alderen øges også længden af
episoder med sygefravær. Dette kan skyldes en kumulativ effekt af tidligere episoder
og/eller kroppens nedsatte evne til restitution med alderen. Antallet af ansøgninger om
førtidspension stiger kraftigt efter 50-års alderen (10).
Tidligere tilfælde giver størst risiko
At der hele tiden er omkring en tredjedel af befolkningen, der har ondt i ryggen inden for
et år, betyder ikke, at det er de samme individer hele tiden, men det rammer dog alligevel
ikke helt tilfældigt. Forløbet af rygsmerter er meget individuelt, men er ofte præget af
gentagne tilbagefald over en mangeårig periode. Der findes mange risikofaktorer for at få
rygsmerter, men den mest betydende er tidligere tilfælde af rygsmerter!
Starter i skolealderen
Smerteforløbet starter allerede i skolealderen. Ni- til tolvårige børn blev undersøgt med
opfølgning efter et og fire år. 34 procent af dem, der havde nakkesmerter som
udgangspunkt, rapporterede nakkesmerter igen efter både et og fire år. Det var kun
tilfældet for 5 procent af dem, der ikke havde ondt i nakken som udgangspunkt. Hvis de
havde symptomer andre steder i kroppen, var risikoen endnu større, end hvis de kun
havde nakkesmerter (11).
Risiko for at få smerter som voksne
For de børn, der havde udbredte smerter i rygsøjlen og mindst to andre steder, var der
også en markant øget risiko for, at de havde tilsvarende smerter fire år efter, hvis de
havde det ved første undersøgelse (12). Det samme gør sig gældende for lændesmerter.
Teenagere med lændesmerter har en markant øget risiko for at få lændesmerter som
voksne end deres smertefri jævnaldrende. Denne risiko er større for længerevarende
lændesmerter. Hvis de fx har smerter mere end 30 dage om året, er risikoen firedoblet
(13,14).
5
Smerter kommer igen
Også voksne oplever, at smerterne kommer igen. I et studie af stilladsarbejdere over en
tre-årig periode fandt man, at 20 procent havde lændesmerter gennem alle tre år, 28
procent var helt fri for lændesmerter, mens langt den største gruppe (52 procent) havde
varierende smerter gennem de tre år (15). Det tilbagevendende mønster illustreres endnu
tydeligere i den generelle befolkning, hvor man med en lidt tættere opfølgning også kunne
se, at næsten en tredjedel af dem, der troede, de var kommet over deres rygsmerter, fik
tilbagefald inden for seks måneder (16). Desuden var det tydeligt, at risikoen for
vedvarende smerter over flere år var størst for de mennesker, der havde langvarige
problemer i forvejen (17).
Smerter giver risiko for flere smerter
Ligesom mønsteret for forekomst i befolkningen er relativt ens for smerter forskellige
steder i rygsøjlen, er der også en sammenhæng mellem de forskellige typer af rygbesvær i
de individuelle forløb. Fx er smerter andre steder i muskel- og skeletsystemet lige så stor
en prædiktor for fremtidige lænderygsmerter som smerter i selve lænderyggen (18).
Rygsøjlen forandres med alderen
Strukturelle forandringer i rygsøjlen starter allerede i teenageårene, og forekomsten stiger
med alderen. Hos de unge har sådanne forandringer betydning for udvikling af
symptomer, mens den sammenhæng ikke ses hos voksne, hvor forandringerne måske er
mere aldersbetingede.
Sprækker i diskus
Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler (midtryggen), 5 lændehvirvler og
korsbenet. Mellem hvirvlerne ligger en bruskskive (diskus), som adskiller ryghvirvlerne og
sørger for stødabsorbering. Inderst i hvirvlen er en kerne af blødt materiale omgivet af
hårdere ringe. Med alderen ses ofte små sprækker i de hårde ringe. Gennem sprækkerne
kan den bløde kerne trænge ud. Dette kan give anledning til smerter, reduceret højde af
diskus og/eller diskusprolaps.
Slidgigt nedbryder ledbrusk
Slidgigt (artrose) er en sygdom, der nedbryder ledbrusk og lednær knogle. Slidgigt kan
angribe ethvert led i kroppen, men sidder dog hyppigst i fingrenes mellem- og yderled,
rygsøjlens led, storetåen og i knæ- og hofteled. Slidgigt kan udløses af skader eller
langvarig fejlbelastning af led, men kan også opstå uden anden udløsende faktor.
6
Strukturelle forandringer af ryghvirvler og/eller diskus bliver ofte betegnet som slidgigt,
selv om det ikke nødvendigvis skyldes slid. Graden af strukturelle forandringer
(nedbrydning), som ses på røntgenbilleder eller MR-skanninger, er ikke nødvendigvis
sammenhængende med graden af smerter eller andre symptomer. Der er tre typer
strukturelle forandringer, der ofte omtales i forbindelse med rygsmerter:
·
·
·
Degenerative forandringer i rygsøjlens facetled (de bagerste bueled mellem
hvirvlerne).
Degenerative forandringer i og omkring diskus.
Modic-forandringer, der er væskeansamlinger i ryghvirvlernes endeplader.
Facetledsforandringer
Der er lavet flere studier af patienter med kroniske smerter, hvor man har vist, at
smerterne stammer fra facetleddene. Tallene varierer mellem studierne fra 9 procent til 45
procent for lændepatienter og 33 - 45 procent for nakkepatienter. Alle er dog enige om, at
en væsentlig del af ryg- og nakkesmerter stammer fra facetleddene.
Sjældne før 40- årsalderen
Strukturelle forandringer i facetleddene er sjældne før 40-årsalderen, men derefter stiger
forekomsten med alderen. De kan dog også forekomme hos yngre (21). Der er ikke fundet
nogen klar sammenhæng mellem strukturelle forandringer i facetleddene og rygsmerter.
Sammenholdt med at forekomsten af rygsmerter ikke stiger på samme tidspunkt som
forekomsten af facetleds-degeneration, tyder det på, at det er andre mekanismer omkring
facetleddene, der udløser smerterne (22).
Forandringer i diskus
Diskus har i mange år været en anerkendt kilde til rygsmerter, specielt hvis smerterne
stråler ud i arme eller ben. Præcis hvor mange af patienterne der har smerter, der
stammer fra diskus vides dog ikke, da det er meget svært at adskille de forskellige
smertemekanismer. Til manges overraskelse kan de første tegn på degenerative
forandringer i diskus vise sig allerede i teenagealderen. I et fynsk studie af normale 13årige kunne man se begyndende forandringer i diskus i lænderyggen hos omkring en
tredjedel (23). I Finland er påvist degenerative forandringer i diskus i lænderyggen hos
halvdelen af en gruppe 20-22-årige (24) og endnu højere forekomst i nakken.
Forekomsten stiger herefter fortsat, men langsommere (26,27) og bliver betragtet som
meget almindelige aldersforandringer hos ældre.
Unge får flere rygsmerter
Hos de unge ser der ud til at være en sammenhæng med symptomer, hvor dem med
alvorlige forandringer i diskus rapporterer flere rygsmerter og går hyppigere til behandling
end dem med normale diski (23), og de tidlige forandringer forårsager betydeligt flere
rygsmerter også op i voksenlivet (28). Denne sammenhæng udviskes dog med alderen.
Hos voksne ses en eller anden grad af degenerative forandringer hos mere end 60 procent
af den del af befolkningen, som ikke har symptomer, og forekomsten er ikke højere hos
mennesker med rygsmerter. Strukturelle forandringer øger heller ikke risikoen for at få
rygsmerter efter ulykker (30).
7
Modic-forandringer
Forekomsten af Modic-forandringer ligger mellem 6 procent og 12 procent i den generelle
befolkning og helt oppe over 40 procent hos rygpatienter (31). De forekommer oftest i
forbindelse med diskus-degeneration. Modic-forandringer er meget sjældne hos børn og
unge (under 1 procent) (23) og stiger med alderen - ligesom diskus degeneration. I langt
de fleste studier ses en sammenhæng med rygsmerter, hvilket understøttes af den høje
forekomst hos lændepatienter sammenlignet med den generelle befolkning (31).
Genetik og alder
Forskning har vist en ret stor sammenhæng mellem den genetiske påvirkning af nakke-,
midtryg- og lændesmerter samt kombinationer heraf. Det tyder på, at der muligvis er en
fælles genetisk disposition for alle typer af rygbesvær.
Genetiske faktorer i relation til alder
Man har gennem tvillingestudier påvist, at forandringer omkring diskus har en betydelig
genetisk komponent på helt op til 70 procent, og i forhold til genetiske faktorer har
traditionelle risikofaktorer som alder, højde, vægt, rygning og tungt arbejde meget mindre
betydning (32,33). De senere år har man også kunnet påvise specifikke gener eller dele af
gener, der er delvist ansvarlige for diskusforandringer. I Finland har man også fundet
specifikke gener, der i samspil med hinanden ser ud til at kunne medvirke til dannelse af
Modic-forandringer (35).
Arvelighed betyder mere for kvinder
Arvelighed synes at spille en lidt større rolle for kvinder med rygsmerter end for mænd, og
betydningen varierer med alderen. Generne er naturligvis de samme gennem hele livet,
men arveligheden er et relativt mål, der i procent udtrykker genernes andel af den
samlede arv- og miljøpåvirkning på dispositionen for at udvikle en sygdom. Det vil sige,
at hvis arveligheden er 40 procent, er miljøet ansvarlig for de resterende 60 procent.
Denne andel vil svinge, afhængig af betydningen af de miljøfaktorer, der er gældende.
Arveligheden af nakkesmerter ligger på omkring 40 procent for folk mellem 20 og 71 år
(36,37). Det varierer dog meget med alder og køn. Det viser tal fra Det Danske
Tvillingeregister.
8
Genetik og smerter
For mennesker over 70 år ser genetikken ikke ud til at betyde noget særligt for
forekomsten af nakkesmerter (38).
Smerter i midtryggen er kun undersøgt i et enkelt studie, der viste en arvelighed på 32
procent, højere for kvinder end for mænd, men uden at påvise en effekt af alder
(Hartvigsen 2009).
Arvelighed betyder mest for teenagere
Arveligheden af lændesmerter er mest undersøgt i den yngre befolkning. Den arvelige
disposition er meget svær at bestemme hos børn, men betydningen af generne ser ud til
at være minimal indtil teenagealderen (3,39). Fra 15-16 års alderen har arveligheden
derimod en meget stor betydning for dispositionen for at udvikle lændesmerter – helt op
til ca. 70 procent for de 16-18 årige. Herefter aftager betydningen gradvist med alderen,
efterhånden som miljøfaktorer får en større rolle. Den gennemsnitlige arvelighed for
aldersgruppen fra 20 til 71 år er på ca. 40 procent, ligesom for nakkesmerter. Variationen
fra 16 til 40 år kan ses i figuren herunder.
Der er vist en ret stor sammenhæng mellem den genetiske påvirkning af nakke-, midtrygog lændesmerter samt kombinationer heraf, hvilket tyder på, at der muligvis er en fælles
genetisk disposition for alle typer af rygbesvær (37).
9
Rygsmerter, helbred og sygdom
Mennesker med rygproblemer, specielt kroniske smerter, har ofte også andre sygdomme.
Kun 1/3 af en gruppe tyske arbejdere med rygsmerter betragtede rygsmerterne som deres
alvorligste helbredsproblem (40), og i et amerikansk studie af patienter med kronisk
lændesmerter rapporterede hele 87 procent mindst én anden sygdom. Disse andre
sygdomme forklarede en tredjedel af det funktionstab, der ellers var forbundet med
lændesmerterne (41).
Hele sygdomsbilledet skal med
Ikke kun rygproblemerne, men hele sygdomsbilledet er medvirkende til en
eventuel funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at forstå, hvis man vil vurdere de totale
samfundsrelaterede konsekvenser af muskel- og skeletsygdomme. Hvis man beskæftiger
sig med forebyggelse, bliver denne forståelse endnu mere vigtig. Dette samspil mellem
rygproblemer og andre sygdomme er mest kendt hos den ældre del af befolkningen, men
det optræder gennem hele livet.
Sammenhængen findes i alle aldre
I et repræsentativt udsnit af den tyske befolkning fra 18 til 79 år havde folk med
lændesmerter en større forekomst af samtlige 31 andre fysiske sygdomme, de blev spurgt
om, med undtagelse af diabetes og atopisk eksem. Selvom de enkelte sygdomme er
aldersrelaterede, gjaldt sammenhængen i alle aldre (42). Tilsvarende sammenhænge er
fundet i studier fra mange steder i verden (43), og det gælder for både teenagere (44) og
ældre (45).
Psykisk sygdom og rygsmerter
Psykiske sygdomme har også en tæt sammenhæng med rygsmerter. Omkring halvdelen
af de patienter, der er i behandling for kroniske smerter, har også symptomer på
depression, og ligeså mange i behandling for psykiatriske symptomer rapporterede
kroniske smerter (46). Patienter med diagnosticeret depression rapporterer lændesmerter
dobbelt så ofte som andre (47), og depression kan også medføre både lænde- og
nakkesmerter (48).
Forhold til kammeraterne
De fleste studier af sammenhængen mellem rygsmerter og sygdomme drejer sig om
voksne. Et enkelt studie af engelske skolebørn har dog vist, at en af de fem vigtigste
faktorer for, om børnene ville udvikle længerevarende lændesmerter, var deres forhold til
kammeraterne, og et andet har vist, at depression var en betydelig faktor, specielt hos
pigerne (49). Der er altså også hos de unge en vigtig psykologisk indflydelse på
udviklingen af smerterne. Hos de ældre befolkningsgrupper er sammenhængen mellem
smerter og depression veldokumenteret (50-52).
Smerter og depression
Sammenhængen mellem smerter og depression kan altså gå begge veje, og det vides
ikke, om smerter forårsager depression, om depression gør mennesker mere modtagelige
for smerter eller begge dele, men det er ret sikkert, at prognosen er værre, hvis
kombinationen af fysiske og psykiske symptomer er til stede. Derfor bør både behandling
og forebyggelse rettes mod begge.
10
Sammenhæng med livsstil
Overvægt og fedme er forbundet med rygproblemer. Sammenhængen er stærkere for
kroniske rygproblemer, og risikoen er større for svært overvægtige end for blot
overvægtige. Det er svært at vurdere, om rygproblemerne skyldes overvægt eller
omvendt. Kun svær overvægt har vist sig at være årsag til senere rygproblemer. Der ses
tilsvarende sammenhænge for unge som for voksne (53).
Rygning
Rygere har en øget hyppighed af både tidligere og nyopståede rygsmerter end dem, der
aldrig har røget. Også tidligere rygere har en øget risiko, men den er dog mindre end for
nuværende rygere. Jo mere alvorlige rygproblemerne er, des stærkere bliver
sammenhængen. Desuden ser det ud til, at teenagere er mere modtagelige end voksne
(54).
Fysisk aktivitet
Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og ondt i ryggen er lidt kontroversiel. Der er ikke
mange tværsnitstudier, der har påvist en sammenhæng, men når det drejer sig om
opfølgningsstudier, er der en klar tendens til, at et højt fysisk aktivitetsniveau kan
forebygge rygsmerter. Dette gælder for børn og unge (9,55,56), for den voksne
befolkning (57) og for gamle (58). Desuden er der god evidens for, at fysisk træning er
effektiv i behandlingen af rygsmerter (59), hvilket jo også indikerer en sammenhæng, selv
om det ikke nødvendigvis betyder at være en årsags-sammenhæng.
Socio-økonomiske faktorer
Selvom flere socialt dårligt stillede har muskel-og skeletlidelser end de velstillede, er der
meget uklare meldinger om hvordan social status og indkomst indvirker på udviklingen af
disse sygdomme. Samlet set ser det dog ud til, at der er en svag sammenhæng mellem
dårlige sociale kår og senere udvikling af rygproblemer, selv om man ser bort fra
forskellen i arbejdsvilkår mm. (60,61). Hos unge har forældrenes socioøkonomiske status
en indflydelse på udvikling af rygsmerter, men denne indflydelse er meget begrænset
(62,63).
Skolegang
Adskillige studier har vist, at dimensioner på skolemøbler er uden betydning for skolebørns
udvikling af rygproblemer (64). Der har været talt og skrevet meget om sammenhængen
mellem rygsmerter og vægten af skoletasker, men der er stadig ikke noget endegyldigt
svar. Sammenlagt tyder resultaterne dog på, at risikoen for rygsmerter kan mindskes lidt,
hvis vægten reduceres og tasken bæres symmetrisk over begge skuldre (49,64-70).
Løfteteknik
En nylig gennemgang af litteraturen på området viser, i modsætning til den gængse
opfattelse, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for, at instruktion i korrekt
løfte/arbejdsteknik eller brug af hjælpemidler i omgang med patienter eller andre tunge
objekter har nogen forebyggende effekt på forekomsten af lændebesvær (71).
Stillesiddende arbejde
11
En anden litteraturgennemgang afliver myten om, at stillesiddende arbejde skulle
forårsage rygbesvær (72).
Faktorer relateret til livsstil og arbejde har altså en betydning for udvikling af
rygproblemer, men disse faktorer overskygges formentlig af de arvelige og de psykosociale faktorer, der spiller den største rolle for hvordan rygsmerter udvikler sig og om de
bliver kroniske.
Rygproblemer som en del af det samlede helbredsbillede
Som det fremstår af ovenstående er rygproblemer en del af livet for mange
mennesker fra skolealderen og livet ud, og man kan ikke betragte enkelte
episoder isoleret. Rygsmerter er en del af det samlede helbredsbillede og
udvikler sig gennem hele livet. Tidligere episoder af rygsmerter indvirker på
fremtidige episoder, andre typer af muskel- og skeletbesvær påvirker
rygsmerterne, det øvrige fysiske og mentale helbred er en vigtig medspiller for
både udvikling og helbredelse af rygsmerter, arvelighed er en væsentlig faktor,
og alle andre faktorer i individets liv har en potentiel betydning. Betydningen af
de forskellige faktorer varierer med alderen og er også afhængig af den
enkeltes aktuelle livssituation.
Hvis man forsøger at forstå en episode med rygsmerter ved at fokusere på den
ene episode, svarer det til at forsøge at forstå kompositionen af en elefant ved
at studere halen.
Reference List
1. Dunn KM: Extending conceptual frameworks: life course
epidemiology for the study of back pain. BMC Musculoskelet Disord
2010, 11: 23.
2. Leboeuf-Yde C, Nielsen J, Kyvik KO, Fejer R, Hartvigsen J: Pain in the
lumbar, thoracic or cervical regions: do age and gender matter? A
population-based study of 34,902 Danish twins 20-71 years of age.
BMC Musculoskelet Disord 2009, 10: 39.
3. Hestbaek L, Iachine IA, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C: Heredity
of low back pain in a young population: a classical twin study. Twin
Res 2004, 7: 16-26.
4. Jeffries LJ, Milanese SF, Grimmer-Somers KA: Epidemiology of
adolescent spinal pain: a systematic overview of the research
literature. Spine (Phila Pa 1976 ) 2007, 32: 2630-2637.
12
5. Leboeuf-Yde C, Kyvik KO: At what age does low back pain become a
common problem? A study of 29,424 individuals aged 12-41 years.
Spine (Phila Pa 1976 ) 1998, 23: 228-234.
6. Hartvigsen J, Christensen K: Pain in the back and neck are with us
until the end: a nationwide interview-based survey of Danish 100year-olds. Spine (Phila Pa 1976 ) 2008, 33: 909-913.
7. Dionne CE, Dunn KM, Croft PR: Does back pain prevalence really
decrease with increasing age? A systematic review. Age Ageing
2006, 35: 229-234.
8. Biering-Sorensen F, Kjoller M: [Musculoskeletal disorders]. Ugeskr
Laeger 2004, 166: 1331-1333.
9. Wedderkopp N, Kjaer P, Hestbaek L, Korsholm L, Leboeuf-Yde C: Highlevel physical activity in childhood seems to protect against low
back pain in early adolescence. Spine J 2009, 9: 134-141.
10. Charlotte Leboeuf-Yde JNRFKOKJH: Consequences of spinal pain: Do
age and gender matter?
A Danish cross-sectional population-based study of 34,902
individuals 20-71 years of age. Indsendt til publikation 2010.
11. Stahl M, Kautiainen H, El-Metwally A, Hakkinen A, Ylinen J, Salminen JJ et
al.: Non-specific neck pain in schoolchildren: prognosis and risk
factors for occurrence and persistence. A 4-year follow-up study.
Pain 2008, 137: 316-322.
12. Mikkelsson M, Sourander A, Salminen JJ, Kautiainen H, Piha J:
Widespread pain and neck pain in schoolchildren. A prospective
one-year follow-up study. Acta Paediatr 1999, 88: 1119-1124.
13. Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C: The course of low
back pain from adolescence to adulthood: eight-year follow-up of
9600 twins. Spine (Phila Pa 1976 ) 2006, 31: 468-472.
13