GVU – bliv cater eller ernæringsassistent Levnedsmiddelafdelingen, Ryttervej 65, 5700 Svendborg GVU er en kort individuel vej til et svendebrev. GVU betyder grundlæggende voksenuddannelse, og er for folk med meget erhvervserfaring. Som GVU elev tager du en erhvervsuddannelse uden praktikplads, fordi din erhvervserfaring udgør praktikdelen af din uddannelse. Som GVU elev skal du ikke i lære. Meningen er, at den praktiske erfaring, du har fra en eller flere relevante arbejdspladser, skal komme dig til gode. Derfor bliver uddannelsen afkortet en hel del. De 2 uddannelser, du kan gennemføre som GVU uddannelser her i Levnedsmiddelafdelingen, er uddannelsen til cater og til ernæringsassistent. Hvem kan tage en GVU? For at blive GVU elev skal du være over 25 år, have forudsætninger, der svarer til 9. klasses afgangseksamen og have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Relevant erhvervserfaring kræver, at du har arbejdet i et køkken og har prøvet at arbejde i forskellige arbejdsområder. Har du arbejdet i et køkken, er det ofte sådan, at din erfaring dækker bredere, end du tror. GVU – bliv cater eller ernæringsassistent Levnedsmiddelafdelingen, Ryttervej 65, 5700 Svendborg Hvordan kommer du i gang med en GVU? 1 Ring eller mail til: GVU – koordinator Anni Skov Olsen Telefon: 7222 5999 Mailadresse: [email protected] Herefter modtager du et ansøgningsskema, som du skal udfylde og returnere med kopier af den dokumentation, du har. 2 Du bliver indkaldt til en kompetencevurderingsdag. Kompetencevurderingen varer hos os 1 arbejdsdag, hvor man bliver vurderet både praktisk og teoretisk. 3 Kort efter kompetencevurderingen modtager du et brev om, hvordan det er gået. Derefter skal GVU – planen laves. I planen er kompetencevurderingen dokumenteret. Der står også, hvornår du skal på skole, og hvordan din uddannelse skal forløbe. Du kan komme ud for, at du skal i ekstra praktik eller at du skal have noget undervisning inden start. Fra den dag du begynder din uddannelse til du er færdig må der højst gå 6 år. 4 Nu er du klar til uddannelsen, som foregår på Levnedsmiddelafdelingen i Svendborg som det eneste sted på Fyn. Uddannelsen som cater varer mellem 25 og 35 uger og som ernæringsassistent mellem 30 og 40 uger. Uddannelsen længde afhænger af dine kompetencer. Hvordan får du råd? Du kan søge om VEU godtgørelse: Voksen og efteruddannelsesgodtgørelse Se http://www.veug.dk Formålet med VEU er bl.a. at give voksne et økonomisk grundlag for at tage en erhvervsuddannelse. VEU godtgørelse svarer for tiden til højeste dagpengesats
© Copyright 2024