1. No category

Internt survey
– spot på kvaliteten
Side 6
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 6 | december 2010
Fællesskab til teenageaften for kræftbørn
Spil julestemningen frem på Skejby
16
Skejby-hold hjælper ægyptiske hjertebørn
Fokus på amning
24
12
20
Opslagstavlen
Indhold
4
t arkiveret lodret
havde jeg nådesløs
I en stille døgnvagt
es opslagstavle og
der var på vores fæll
handog vandret af hvad
i svær grad, men min
n
orde
af
ramt
e.
omegn. Jeg er ikke
r og orden på samm
avle
agst
i gang om opsl
.
højt
e
tænk
ling satte tanker
især
undlade at tænke og
avNogle gange skal man
skrive om opslagst
at
på
jeg
er
hæng
nu
Jeg tænkte højt og
agstavle egentlig?
ler. Hvad er en opsl
22
Opslagstav
len er 500 år
gammel, næ
sten
Man kan sig
e at
i noget da han Martin Luther fik sat gan
s 95 teser ble
g
v smækket op
på døren til
slotskirken i
Wittenberg
31. oktober
den
i 1517. Refor
mationen var
Kirken var og
født.
så universite
tsk
var opslagst
avle for de lær irke og døren
de, når de hav
problemstilli
nger, de ger
de
ne
ville
jævnbyrdige
drøfte med
. Kirkerumme
t blev brugt
auditorium,
som
når der ikke
var tilstrække
plads på uni
lig
versitetet. Hi
storien fortæ
at Martin Lu
ller
ther slet ikk
e havde forest
sig følgerne
illet
af sine teser.
Og derfor kan
ikke sige at
han var ambit
vi
iøs. Faktisk
dømt fredlø
blev han
s for sine tes
er. Når vi nu,
efter, hænge
500 år
r noget på op
slagstavlen
res arbejdspl
på voads, risikerer
vi næppe at
en reformati
sætte
on i gang elle
r blive dømt
løs. Men de
fredrfor må vi go
dt
være ambitiøs
Gad vide, hvo
e.
rdan verden
havde set ud
Luthers tan
,
ker ikke var
kommet op at hvis
på kirkedøre
hænge
n?
Perfusionister i Iran
Opslagstavlen
3 Leder: Fornyelse, udvikling og innovation
skal hjælpe os gennem trængslerne
4 Skejby-ekspertise til Iran
6 Intern survey på Skejby
8 Brandundervisning for alle
10 Brandsikre juleråd
11 Anbefalinger for genoplivning 2010
12 Seje Pokerspillere, Prinsesser og Parykker
14 Nyt tilbud fra kantinen
15 Flet et julehjerte
22
26
en alvorlig tavle
En faglig tavle er
opslagstavle eller
fleste fælles om en
Her på stedet er de
r er skabt til et
kun én bruger elle
har
er
tavl
e
Nogl
to.
får ikke spalteplads
s akkreditering og
særligt formål f.ek
her.
Sociale ting hænger
avle er mest faglig.
s
En fælles opslagst
klat, som fanger vore
og er den kulørte
oftest på et hjørne
pister, hvor vi kan
e
hvid
og
ner
blå lagu
n komme
sole
må
n,
øje: postkort fra
sole
ikke kan komme til
tænke: ”Ok, når jeg
varme ud af postkorsolens stråler og
til mig. Jeg vil suge
”
tet til det blegner.
småt, stort set.
med
agstavle er alt
På den alvorlige opsl
rektangulær hvid
en stor, sædvanligvis
mindre markerede
På afstand er det
r
elle
mere
e A4-ark med
e
flade brudt af hvid
liv på tavlen hæng
kan i deres tidlige
g,
grå striber. Arkene
n kommer der bølgegan
tide
Med
.
nden
hina
lte bag andre af
lige og ikke oveni
skju
det
i
leve
er til at
et
farv
på
tet
hvor nogle ark komm
prin
e
ertet sjæl har måsk
e.
yngre dato. En behj
det gør ikke det stor
en rød tusch, men
papir eller brugt
være ok.
kedelig og det kan
En opslagstavle er
atet
eller lydbog. Form
ikke nogen lysavis
En opslagstavle er
at læse. Det er som
hen til tavlen for
helt
det
går
du
læse
at
at
i
er
t
kræv
klog
apirer, hvor du gør
at læse forsikringsp
så det?
Luther
de
gjor
med småt. Og gør du
Det
ag.
i korthed i et opsl
har nok kun skulMan bør fatte sig
r. Men hans kolleger
ikke med hele 95 tese
der ville følge en
fem for at fatte at
op i en bog på
let læse de første
slå
at
s.
Et opslag er f.ek
man
spændende disput.
bekræftet i noget
hurtigt kan blive
kaldes også de
en side, hvor man
ag
opsl
Et
.
vide
noget at
ende
lign
r
elle
har tænkt eller få
bog
en
ige samtidig, når
dur
to sider der er synl
noget om hvad der
ebet opslag siger
er stol, ro og
er åbnet. Selve begr
kræv
ter
teks
e
. Fyldiger
på en opslagstavle
tid, mindst.
Triage på Børneafdelingen
16 Julespillet
18 Kort nyt
20 Mission Aswan juni 2010
22 Opslagstavlen
24 Tværfaglig Arbejdsgruppe med
Fokus på Amning
26 Skejbys Pædiatriske Triage Model
28 Siden sidst
31 Annoncer
32 Kunstforeningens udstilling
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations­med­
arbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informa­tions­af­de­l­
ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev
Pia Hernø Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov­gård Jensen
Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig /
sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen
Billeddiagnostisk Afdeling,
organisationskonsulent Iben Sander Nielsen
HR-afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes
til: [email protected] (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen­vendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mind­
re du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.
Fornyelse, udvikling og innovation
skal hjælpe os gennem trængslerne
Vi røg op på fire stjerner, da Sundhedsstyrelsen forleden opdaterede Sundhedskvalitet.dk. Og
mens vi venter på resultatet af Dagens Medicins kåring af Danmarks Bedste Hospital, kan vi al­
lerede nu glæde os over, at flere af vore afdelinger allerede er kåret som de bedste i landet. Det
er fantastisk flot, at vi år efter år kan leve op til vores ry og præstere så overbevisende en faglig
kvalitet hele vejen rundt. Det er ikke uden grund, at Skejby i Sundhedsstyrelsens specialeplan i
år har fået godkendt alle de højt specialiserede funktioner, som vi har søgt om.
At beholde disse funktioner fremover kræver dog en vedvarende opmærksomhed på en høj
faglig standard, og det er vi sikre på, at vi kan leve op til her på hospitalet.
Det på trods af, at vi også har en anden vedvarende udfordring med at øge vores effektivitet og
produktivitet år for år. Det tvinger os alle til bestandigt at overveje, om tingene kan gøres mere
rationelt. Vi presses hele tiden til at løbe lidt hurtigere, være lidt smartere og få tingene lidt
hurtigere fra hånden. Et pres der gør det lidt vanskeligere at bevare en følelse af overskud.
Presset på økonomien i Region Midtjylland er som bekendt gevaldigt stort, og vi har lige fået
fremlagt store besparelseskrav, som gør det endnu sværere. Det værste er, at det er svært at
se en ende på kravene om rationaliseringer. Nye dyre behandlinger, ny dyr medicin og behand­
lingsgarantier – ikke mindst drevet af kravene fra patienterne – vedbliver at presse regionernes
økonomi.
Der er ikke noget at sige til, at vi en gang imellem lader os rive med i brokkeri, frustration og
kollektivt selvsving over, at alting var meget bedre før. Men det duer ikke at gå i flyverskjul og
håbe på at pengene igen begynder at komme af sig selv. Det vil føre til stagnation, og til at vi må
opgive højt specialiserede funktioner, som vil blive centraliseret andre steder.
I stedet kommer vi til at kæmpe os gennem en tid med knappe resurser til drift af hospitalet,
hvor vi kun har én realistisk mulighed; og det er konstant fornyelse, udvikling og innovation.
Vi tror på, at vi kan lykkes ved fælles hjælp, for det var netop sådan, vi fik skabt orden i økono­
mien. Alle tog overholdelse af budgettet alvorligt - nu får vi en ny fælles udfordring: At udnytte
teknologi, nye arbejdsgange og nye organisationsformer til hele tiden at løse opgaverne mere
rationelt.
God jul og godt nytår. Vi får brug for din indsats i det nye år.
Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Kristjar Skajaa
Cheflæge
til Iran
Af Anne Louise Bellaiche og Peter Fast Nielsen,
perfusionister, ECCP, MCT
Louise Bellaiche
I foråret 2010 fik vi en invitation
fra Ali Borojerdy til at deltage i 3rd
Razavi International Cardiovascular
Surgery Congress & 2nd Internatio­
nal Perfusion Congress, som skulle
afholdes fra 5. til 8. oktober 2010 i
Mashhad i det østlige Iran.
Vi skulle dels fortælle om Den
Skandinaviske Skole for Kardiova­
skulær Teknik, som har til huse på
Århus Universitetshospital, Skejby,
dels holde foredrag og arrangere
workshop om ECMO-behandling.
Cambridge, England, og Danmark. Peter
havde 1½ times foredrag, dels om uddan­
nelsen på Den Skandinaviske Skole for
Kardiovaskulær Teknik, dels om ECMO på
Skejbysk. Der var desuden 3 kvindelige
iranske foredragsholdere, som fortalte om
forskellige aspekter af ECMO i Iran.
Der bliver lavet ECMO-behandling i Iran,
men deres resultater, især med ECMO ved
lungesvigt, er ikke særlig gode, så de var
meget nysgerrige efter at høre, hvad vi
kunne byde ind med. Udover at videregive
vores viden om ECMO var det også meget
interessant at høre om, hvordan man
anskuer denne behandling så forskellige
steder som Saudi Arabien og England.
Kongressen blev holdt på et stort, mo­
derne hospital i Mashhad.
Dag 2 var „teoridag“. Efter velkomst
startede Louise ud med et foredrag om de
to store europæiske perfusionsselskaber
FECECT og EBCP. Herefter var resten af
dagen viet til ECMO – udstyr, behandling
og resultater fra Riad, Saudi-Arabien,
Dag 3 var „hands-on“ dag. Razavi Hospi­
tal har ikke noget dyreeksperimentelt
laboratorium, så man havde opsat skil­
levægge svarende til 3 operationsstuer i
parkeringskælderen. Da vi ankom, var der
gabende tomt, bortset fra en enkelt båre,
men efterhånden kom tilskuerne – mange
– og med tiden kom også udstyret. Noget
Foto privat
holder oplæg
af det udstyr, vi skulle bruge, havde været
i brug til akut-operation om natten, og
selve ECMO maskinen skulle hentes ned
fra kongres-udstillingen. Den hjertekirurg,
der skulle lægge kanylerne, havde aldrig
haft med dyreforsøg at gøre. Dyret ankom
efter et par timer, og kongressen havde
rekvireret en dyrlæge, som var med til at
bedøve, intubere, lægge blærekateter og
IV-adgange.
Der var utrolig stor interesse for at se
etablering af ECMO, så derfor blev der sat
et kamera op på „stuen“ (på en trefod,
tapet fast til en vakkelvorn trappestige),
og udenfor i parkeringskælderen blev der
sat stolerækker og en storskærm op, så
folk kunne følge med. Peter startede med
at vise meget nøje, hvordan man gør et
ECMO-sæt klar. Deltagerne skulle have
haft mulighed for selv at have systemet i
hænderne, men inden da blev kirurg og
narkose utålmådige, så vi måtte se stort
på pædagogikken og få ECMO’en etable­
ret i en fart. Inde på stuen var der sort af
mennesker og kameraer og en evindelig
Peter Fast Nielsen underviser i ECMO
En fyldt foredragssal
kommen og gåen og snakken. Alt, hvad
vi lagde fra os, blev straks fjernet, så vi
ingenting kunne finde, når vi skulle bruge
det. Venligt, men frustrerende!
Vores system var det mest simple og over­
skuelige af de 3 systemer og også det,
der fik langt den største opmærksomhed.
Hele forløbet havde stor mediebevågen­
hed, og vi blev interviewet såvel til lokalt
som til nationalt TV.
Ved kongressens afslutningsceremoni, der
ligesom åbningsceremonien var meget,
meget lang, blev vi kaldt op på scenen og
takket for vores deltagelse, fik overrakt
et „best speaker“-bevis og en gave, og
så forventedes vi at sige et par ord til
forsamlingen. Efter afslutningsceremonien
var der igen fotografering og TV-inter­
views.
Perfusionist:
Ved hjertekirurgi, hvor det er nødvendigt
at hjertet ligger stille, for at kirurgen kan
foretage f.eks. udskiftning af hjerteklap­
per eller påsyning af grafter („omkørsler“),
er det nødvendigt at lede blodet uden om
hjerte og lunger og foretage gasudveks­
lingen (udvaskning af CO2 og optagelse
af ilt) udenfor kroppen. Dette foregår
ved hjælp af en hjertelungemaskine,
som består af bl.a. pumper og en kunstig
lunge, beregnet til korttidsbehandling
(timer). Hjertelungemaskinen betjenes af
en perfusionist.
En anden af perfusionisternes opgaver er
at etablere og overvåge behandling med
langtids-hjertelungemaskine hos patien­
ter, hvis hjerte eller lunger midlertidigt
er ude af stand til at fungere. Denne be­
handling hedder ECMO (Extra-Corporeal
Membrane Oxygenation) og kan strække
sig over længere tid, fra få dage til adskil­
lige uger. Antallet af ECMO-patienter har
været stigende de senere år, med kraftig
stigning i 2009-10 pga. H1N1 influenzaepidemien. Skejby har landsfunktion for
ECMO behandling på børn og voksne i
Danmark og modtager desuden jævnligt
patienter fra Sverige til ECMO-behandling.
For at blive perfusionist skal man have
en sundhedsfaglig eller medikoteknisk
uddannelse på mindst bachelorniveau.
Perfusionistuddannelsen består af dels
praktisk oplæring som ansat ved en per­
fusionsafdeling, dels teoretisk uddannelse
på Den Skandinaviske Skole for Kardiova­
skulær Teknik. Uddannelsen er 2-årig og
afsluttes med et forskningsprojekt. Efter
bestået eksamen har man titlen „Master
of Cardiovascular Technology“.
y
e
v
r
u
s
t
n
r
Inte jby
e
k
S
å
p
Den 10. og den 11. november
blev der holdt internt survey
på Skejby. Internt survey er en
generalprøve før det eksterne
survey i maj 2011, hvor Skejby
skal akkrediteres.
Af Hanne Dahlerup
Det interne survey foregik ved, at afde­
lingsledelser og afdelingernes kvalitets­
koordinatorer gik på besøg hos hinanden.
Afdelingerne skiftedes i løbet af de to
dage til at være henholdsvis værter og
gæster. Gæsterne havde rollen som in­
terne surveyere. De spurgte personale og
ledere på værtsafdelingen om procedurer
og retningslinjer i forbindelse med akkre­
diteringen. Det var spørgsmål om medici­
nering, hvordan man modtager patienter,
og hvordan man sikrer et informeret sam­
tykke. Samtidig observerede surveyorne,
om hygiejnereglerne blev overholdt.
Det interne survey gav afdelingerne et
billede af, hvad der sker i uge 18, når de
eksterne surveyere kommer på besøg for
at akkreditere Skejby. Ved et survey går
surveyorne rundt på hospitalet og taler
med personale, patienter og pårørende.
Foto Tonny Foghmar
Internt survey på Afdeling C. Afdelingsledelsen og
kvalitetskoordinatorerne fra Afdeling I er surveyere.
De spørger om, hvordan vi gør en række
ting i praksis og om vi ved, hvor vi finder
retningslinjerne. Surveyorne observerer
under deres besøg også personalet og
de fysiske forhold på afdelingen. På den
måde iagttager de, om vi lever op til
kravene til håndhygiejne, om patienterne
har identifikationsarmbånd på, om nødud­
gange er frie etc.
Ved det interne survey blev det tydeligt,
at et besøg fra surveyerne ikke er en
eksamination af, om vi kender akkredite­
ringsstandarderne i Den Danske Kvalitets­
model. Det er snarere en dialog, hvor vi
bliver stillet spørgsmål om, hvordan vi gør
tingene i praksis.
Du kan læse mere om akkreditering på
Skejbys intranet.
Ledende overlæge Rune Weis Næraa og oversygeplejerske Inge Pia Christensen, Afd. A:
Det har klart været en god forberedelse til
det eksterne survey. Hele afdelingen har
fået et billede af, hvad det her går ud på.
Vores egen for-forståelse er blevet udfor­
dret. Vi har fået hjælp til at få øje på de
blinde pletter på afdelingen.
Kvalitetskoordinatorer, sygeplejerske Anette Weiss og afdelingslæge Berit Hanberg, Afd. I:
Vi var overraskede over, hvor meget vi kom
omkring ved internt survey. Det viser os, at
når de eksterne surveyere kommer for at
akkreditere Skejby i maj 2011, så kan de nå
omkring rigtig meget på Skejby. Det giver
meget at besøge en anden afdeling og se,
hvordan deres daglige praksis på en række
områder er.
Surveyor: En ekstern fagperson, som
har til opgave at vurdere, om hospi­
talet opfylder kravene i Den Danske
Kvalitetsmodel. En surveyor har
gennemgået en specialuddannelse og
indgår sammen med andre surveyors
i et surveyorteam. Det er et surveyor­
team, som i maj 2011 vurderer, om
Skejby kan akkrediteres.
Survey: En vurdering af i hvilken grad
hospitalet opfylder kravene i Den
Danske Kvalitetsmodel.
Eksempel på spørgsmål, som de interne surveyors stillede:
„Hvordan sikrer du dig, at patienten får korrekt medicin ved udskrivelse eller
overflytning?“
„Hvordan sikrer I, at der sker en sikker identifikation af patienten?“
„Hvordan forebygges forvekslingsindgreb?“
„Hvad gør du, hvis en patient er ernæringstruet?“
Hospitalsledelsen
demonstrerer, at de
kender det lokale
slukningsudstyr.
Brandundervisning for
E-læringsprogrammet „Brandskolen“
er nu udrullet og ligger klar på
e-læringsportalen. „Brandskolen“
er et element i den samlede pakke
for brandinstruktion på hospitalet,
der også omfatter introduktions­
dagen og lokal brandundervisning.
E-læringsprogrammet indeholder
blandt andet lektioner om brandin­
struksen, brandslukning og forebyg­
gelse af brand.
Brandundervisning som e-læring
„Vi har valgt at lave „Brandskolen“ som
et e-læringsprogram, fordi det er en god
og effektiv måde at komme ud til alle
medarbejderne på. Samtidig giver det os
mulighed for at følge op på, om persona­
let genopfrisker deres viden på området“,
siger cheflæge Kristjar Skajaa.
„Brandskolen“ er obligatorisk og alle an­
satte er automatisk tilmeldt kurset. Den
afsluttende prøve skal bestås inden for tre
måneder, hvilket for nuværende ansatte vil
sige inden 1. marts 2011. Når den afslut­
tende prøve er bestået ændres kursistens
status til „Bestået“ og der udsendes et
kursusbevis. Nyansatte skal bestå kurset
inden for de første tre måneder. For alle
gælder, at når der er gået et år ændres
status i e-læringsportalen til „Udløbet“,
og det er nu tid til tage kurset igen. Der
vil også her være en frist på tre måneder
til igen at bestå den afsluttende prøve i
„Brandskolen“.
Tekst Birthe Drews | Foto John Kristensen
ALLE
Lær brandslukningsudstyret at kende
„Brandskolen“ giver en teoretisk gennem­
gang af brandslukningsudstyr. På sigt vil
der på hospitalet også komme praktisk
undervisning i brandslukning. Indtil da
foregår den praktiske introduktion til
slukningsudstyret lokalt på afdelingerne.
„Ved branden på T4 i april 2008, hvor
personalet i nattevagten gjorde en flot
indsats, var en af læringspunkterne, da
vi gennemgik forløbet bagefter, netop
behovet for bedre kendskab til det lokale
brandslukningsudstyr. Det er vigtigt, at
personalet ved hvilket slukningsudstyr,
der findes på afdelingen, og også hvordan
det skal betjenes“, siger chefsygeplejerske
Vibeke Krøll.
Afdelingsledelserne har i november
modtaget et brev fra beredskabskoordi­
nator Rune Nielsen. Brevet informerer
bl.a. om den samlede branduddannelse på
hospitalet og om afdelingernes opgaver
med hensyn til den lokale undervisning i
brand- og evakueringsforhold. I den fælles
dokumentsamling i e-Dok findes vejled­
ninger i udarbejdelse af lokale instrukser
og håndtering af den lokale undervisning.
Lær dit lokale brandslukningsudstyr
at kende
Orienter dig om placeringen af:
• brandtryk til alarmering
• brandtæpper
• slangevindeskabe (brandslanger)
• håndslukkere
„E-læringskurset sikrer, at vi opfylder
lovens krav om, at alle hospitalsansatte
skal have en grundlæggende viden om
brandforebyggelse og -bekæmpelse.
Ved at kombinere e-læring med praktisk
undervisning på de enkelte afdelinger, får
vi to undervisningsformer, der supplerer
hinanden godt og som sikrer høj kvalitet
af brandberedskabet på Skejby,“ siger Per
Askholm Madsen.
Lær din lokale håndslukker at kende:
• Hvilke typer slukkere
findes på afdelingen?
• Hvilke typer brande
anvendes de bedst til?
• Håndslukkerne må IKKE afprøves
Lær brandslangen i slangevindeskabet
at kende:
• Prøv at trække i slangen,
så du ved hvordan den rulles ud
• Find ud af, hvordan du åbner for
vandet. Ved nogle slangevinder skal
der f.eks. åbnes for vandet på en
hane i skabet.
• Brandslangerne må gerne afprøves.
Prøv at åbne for vandet ud af et
vindue eller ned i en spand.
• Prøv at samle eller sprede vandstrålen
ved at dreje på dysen.
Ve
„B lkom
ra
m
nd
Ta
n
sk en til
inf ken
ole
e
o
n e-læ
Må rno m p
lud “
e
rin
ta ske e r sk
se
gs
g
r
lig
ku
af e va r der æm
h
m en
r
rse
Start
ha æng e på patie end dag
kurset
t
nd
d
ig
e.
at
nt
er
e
1. Åb
ho
le
stå
n lærin
hu af, a es e er, s
s
p
mid
o
gsporta
r
it
br
ge
Klik på
an alsa tigt t du
n s m ik
len:
ti
ikone
h
d
k
o
D
et
n
ik
e
a
.
g
t Lærin
et
sa
på skriv
br
t e hen r den kerh er i
gsporta
an
om er e
eborde
s
r
s
e
l
t
dBrandi
n
d
sæ igt
s
a
t
netr bran sen
ns
rlig sm ødve , og nd t
tie
d
tio
Kurse
E-lærin h muk
sto æss ndig derf il at
lt,
or
Hv
t kan
os lig, a fn
gsku
or
ig
rt,
e
også tilg
pit t „Bt d eby at d
ad
er
http://
pakke E-l rse
hv t. Dit vid
åes hje
erdskogge u h
www.
for br
4 le
is
æran aler. ran
fin
jæ lenls“ ind ar
an en t
mmefr
edu.s
d
m
din
in
e
de
e
il
ks.auh.d
str
vn
a
e
ed
r u sva
gs
1. ktio
uktion:
at
lig - oggår ni en
r je
k:8080
gr saml
db
r
2. Lo
n
RA
to
• Nyanat v den kurs
b
u
g ind:
ryd som
2.
B er
gi
ps ekæ ndlæet
e
lok
a saut rpe
Slu S – :
er
tå
ku
ale t „Br
Indtas
mp
br derso
na
introfdu
g
r
r
k
e
g
t dit Lo
br
akti
rse
b gen
bdelta an
og
n on s
an else end
gin,
3.
Vælg
• Alt
ua br rand gedrsiken ob
slu rand nem
t?
d
Kuperso d. , hvitor
e
.
organis
F
lig
S
e
o
t
an
v
atoris p
g
ikk knin en
le
n
r u nale skal ione dourie
ation
k å d akta iden
og klik
– o år b
er
erinng
“ gind
(Skejby
1e-l
e
g
ærsing
én gan o dent
på Lo
r
a
r
e
h
s
v
g
s
m
v
iv
ns
r
4.
a
nggårl is
sk
)
ma
e
pla
gin-kn
urset
ha and
r.
ng
•e-lÉnaga
ke
nin ergå
Fo kue d –
haigt ge
appen
„Bran
te
in
nd
dig
n
nn
å
ng
r
o
æ
r
r
g
ds
em
n
r
in
årl
e
m
ler stru
iel
kolen dle , v før,es
3. Åb
li igt
b
Nå un rin
g
at
“. r
n kurse
ær
am
ks
br
gs segt sk skal der på
r d dervi
de ygge sins bran
a
a
k
t:
k
m
s
t
p
de
a
t
nd en
ub
ro
ur i lokl ale
dd
io
lse tru
• Klik
ø
en
or
e
Øv
a
s
te
ps
ø
på Bran
elt jern n
and- og kelte afdneli
e
or
ku Påtale liver et „ lt pbr
tå – hv kser re,
ds
ng
• Klik
Hv lser
i er e
i
evakue
nt,
rb
r
fl
tilm Bra erso
på Bran kolen (+)
svil
e
ringsins tilfæ til
ra orda og o ugt
Nå set sig
k
nd
na
øv r lek
dskolen
nd
• Klik
r slu ind ade
n u rde vejs
l d r koemm
trukslder.
sk
e
e
?
på On
e
læ du kning
(+)
u ldt „Be pr
oletisle ge
ns
nd
ak
pla
bli lser tion
line yd
ha n og
rin
k
fo bebtje
r
e
n
• Vælg
g
n
un
r
e
n
v
nin
a
s
a
els
n
de
r
år
“.
r3
og
gs
gle ner,
tå g afnslu
e (+)
ervi
Brands
at er ik e, så fslu
d
m sn
vi,
po bes
d
r
kole
ingsm før ing i brandtte
be
tå mån den skkn
k
rtdit
Kurse
ku in sAkkre
g
o
e
ateriee
a eri e
o
le
s
af
t starte
a
r
e
t
l.
slu var regis dt d s me
tu len, angt dog
er. fslu n“ p
r
Nå susbpitaale
enlovdgiv
e
u
t
d
s
t
å
t
ts
te
rd
ev
ning stiten
pe t
af
nd øvels rere kan 2 øv
ta
slu
is. ænd rsodna
u hle er
lledrekralærin
ak
Ca
.D
le er eev
ep
t,
e
re
e
g
r g uerings
p v om
s
Lyd
s t truar g bettke
e nd
din n til og
rø rne lige ine lser.
ins
åe
Ia e
il ks en ndet med slurøve s, -at hosve
so
hv
fo
ko
p
kning
.
m
rs For
Du vide „udlø tor
r
i su
1 dan br „Bes er,nfleug
E-lærin
il 2 lærin
tveprø
sin rEdstyr,
n.
be år æ ande for
tåeb mfø jsp
gsprog
g i bran rekt fo det ik øg og søg at
00
e er,
af har
et yggert vlan
t“,
8h
ramme
va føog
at du
slu
e
“, o s.„B , reg ordensreg
dbekær at ke e bes løse
og ndre
anvend
r p rste -for
t
avebyg
ler
tte n fris
g d ran ist
sd
d
v
p
d
m
r
å
o
er hove anvender lyd
v
ge
e
du at
r
pe
å
n
e
a
g
ar
u m ds
er
te
lse
in
belsenød arels
r
de t på
Å
dtelefon
. Det an
h
forsty
sta
rn
gy
ve plud bejd idtil rhu
pr
rre ko
od kole er
befales
3m
er. På
foner
nd vend er
u
je
ø
lle
t
s
t
den må
ge
us
,
ve
ag n“,
tid
på afd
Un
lse seli e un ene
å
ed
ig
de un
er
i læ
elingen rne. Spørg
i „B ned
iv
rd ga
til
s
d
en t
dgår
efter
et
.
e
at
e g t v er b te b ers
r
ra
Af
hovedt
nd r til
ge ings
slu
jor ære ran ran itet
eleige
sk
no
p
P
s
d
d
t
d
o
h
te
rø
ole
e o fan
.
en
pf
na
ris r, f Nat osp
gh
g
n“
Fo ven nde
tb
ke
.
r
vil et i e ortæ teva ital,
b
p
es
ke
80 at b estå røv
tå
Sk
e
be n bra ller gter
es
de
e
%
r
a
tå
slu
3s
n
a
nd hvo ne, jby,
pr f 15
tn
to f sp
ø
ps
ing , hvil rdan der
t
ø
pø rgs ven ilfæ
k
er
de
m
ldig
rg
s
Ba
de e ov
t
sm åle kal
g
tu
tra erd
n
ål
He gru
f.
ko e og u sv dva
n
r
a
lg
rre
bli find dsv
ide
kt. sam re rig te s
nd
e
r
tid
p
e
er
n
ig tigt ørg
ble alar du b
sm
be
på
me ere
ve
sv
ta
ds
ar min ål.
ktiv r og
ka
ep
d
er om, bsp
rø st
et
ve
la
hv
.
ns
ad nen
,
de
r s lovs
t
ke
r, n of, te
år
k
et ster
br
o
m
an
dt
ryk
Alle afdelinger på Skejby har i forbin­
delse med udrulningen af 'Brandsko­
len' modtaget en 'startpakke' med
bl.a. informationsfoldere, plakater,
og headset. Informationsfolderne in­
deholder flere oplysninger om kurset
og her findes også en vejledning til,
hvordan kurset opstartes.
Brand
n
Univer
sitetsh
ospital
, Skejby
• BD1
010GS1
skole
, Århus
Le
kti
Øv
on
er
er
Informa
tionsafd
elingen
els
Ca
Foto og
layout:
se
Brend
Konkurrence
strup
gårdsv
ej 100
DK-82
00 Årh
Tlf. 894 us N
9 556
6
www.s
kejby.
dk
Afs
lutt
en
de
prø
ve
Århus
Unive
rsitetsh
ospital
Skejb
y
Ba
gg
ru
nd
sv
ide
n
Brandsikkerheden på hospitalet skal være i top. Derfor er det nødvendigt, at alle
ansatte ved, hvad der skal gøres i tilfælde af brand og hvordan brande forebygges.
Hjælp Skejby med at blive brandsikker. Gennemfør e-læringskurset „Brandskolen“ inden 1. februar 2011
og deltag automatisk i lodtrækningen om gavekort til Århus City:
1. præmie: 1 gavekort á 500 kr.
2.–4. præmie: 3 gavekort á 300 kr.
Gavekortene kan bruges til at købe præcis det, du ønsker dig i Århus City butikker, cafeer, restauranter og dele af kulturlivet.
Gavekortet er et elektronisk kort, der fungerer på samme måde som et dankort.
Alle vindere får direkte besked og bliver offentliggjort på intranettet den 1. februar 2011.
Husk du kan også tage kurset hjemmefra:
www.edu.sks.auh.dk:8080
Brandsikre
juleråd
Bestilling af genopladelige fyrfadslys:
Følgende modeller er godkendte af den
el-autorisationsansvarlige og kan indkøbes
gennem ILM.
Genopladelige fyrfadslys
– 12 stk, model Proffesional
Jul er lig med hygge, julepynt og masser af lys. Ofte forbindes
julebrande med levende lys og sidste år blev der indført et
forbud mod brug af levende lys på hospitalet. Men ikke kun de
levende lys udgør en risiko for sikkerheden. Her er nogle vigtige
råd om brand, sikkerhed og hvad du skal gøre, hvis uheldet
alligevel er ude.
Sættet indeholder 12 stk. genopladelige
fyrfadslys, 12 hvide frostede glas, oplader
med indikator og transformer. Der kan
sættes op til 4 opladere sammen på en
transformator. Opladning 7 timer, brænde­
tid 15 timer.
Glassene har en højde på 12 cm, hvilket
betyder, at selve dioden på fyrfadslyset
er mindre synlig selv på nært hold.
10 vigtige juleråd for brandsikkerhed
1. Det er ikke tilladt at anvende levende
lys på hospitalet – i stedet anvendes
de elektriske fyrfadslys. Fyrfadslysene
bestilles via ILM.
2. Ledninger fra juletræskæder eller
andet må ikke føres gennem døre.
Mange døre er branddøre og derved
forhindres dørene i at lukke til.
Ledningerne kan desuden tage skade
af at blive klemt i en dør, og en defekt
ledning kan forårsage brand.
3. Anvend kun el-udstyr, der er god­
kendt af hospitalets el-autorisati­
onsindehaver. Dette gælder også
juletræskæder, forlængerledninger
mv. Udstyr indkøbt gennem ILM eller
via Teknisk Afsnit er godkendt.
4. Passagen i flugtveje må ikke hindres.
Vær opmærksom på, at juletræer
eller andet ikke står foran døre eller
vinduer, da disse er redningsåbnin­
ger. Der må heller ikke stå juletræer
i flugtveje, trappeopgange eller på
trapperepos.
6. Flugtvejsskilte og flugtvejsplaner
må ikke blokeres af juletræer, jule­
pynt eller andet.
7. Julepynt og andet skal ophænges
i sikker afstand fra brødristere,
kaffemaskiner og andet elektrisk
udstyr eller mulige varmekilder.
Genopladelige fyrfadslys – 6 stk.
Sættet indeholder 6 stk. genopladelige
fyrfadslys, 6 hvide frostede glas, oplader
med indikator og transformer. Opladning
10 timer, brændetid 12 timer.
Glassene har en højde på 7 cm, hvilket
betyder, at dioden en synlig på nært hold.
8. Hold godt øje med gryder og
pander. Går der ild i fedtstof:
Læg låg på og sluk for varmen.
9. Gennemgå e-læringskurset
„Brandskolen“ – så er du forberedt
hvis uheldet skulle være ude.
10. Ved brand:
Bran
ILM varenr. 30003646
Varetekst: Fyrfadslys til opladning 6 stk.
med lader
dbek
RED
æmp
- dig
s
- and elv
re
- adv
ar om
- væ
k sov branden
ende
else
ALAME
R
- alam
• Try er brandv
k
æ
• Rin på brand senet:
tr
g til O
mstill yk
ingen
Oply
s
(556
6)
- hve :
m du
- hva
er
d der
- hvo
bræn
r
d
- hvo det bræn er
d
r ma
nge ti er
eller
lskad
trued
ekom
e
ne
5. Brandslukningsudstyr og branddøre
må ikke blokeres af juletræer eller
andet.
BEGRÆ
NS
Med ønsket om en glædelig og sikker juletid
Drifts- og Serviceafdelingen
ILM varenr. 30003670
Varetekst: Lys til opladning 12 stk.
med lader
- luk
d
- fjer øre og vin
n
d
- luk evt. tryk uer
fl
for g
assen asker
SLUK
med
n
slukn ærmeste
ingsm
aterie
l
5566
Anbefalinger for
genoplivning 2010
Af Anne Mette Kristiansen og Signe Kähler
I oktober måned i år offentliggjorde
Europæisk Råd for Genoplivning
(European Resuscitation Council,
ERC, www.erc.edu) nye anbefalinger
for genoplivning af voksne og
børn. Dansk Råd for Genoplivning
(www.genoplivning.dk) følger disse
anbefalinger, som er den gældende
reference for behandling af hjerte­
stop, såvel på, som udenfor hospital.
Anbefalingerne bygger på en gen­
nemgang af den lægevidenskabelige
litteratur udført af International
Liaison Committee on Resuscitation
(ILCOR).
Dansk Råd for Genoplivning afholdt i sam­
arbejde med Center for Akutforskning,
Århus Universitetshospital et symposium
under titlen: „Anbefalinger for genopliv­
ning 2010“.
Der var meget stor interesse for sympo­
siet, hvor mere end 300 interesserede
deltog. Deltagerne kom fra hele landet
og repræsenterede blandt andet det præhospitale område, en række afdelinger og
forskellige faggrupper fra regionshospita­
ler og universitetshospitaler, ligesom flere
af hospitalets egne ansatte deltog.
Symposiet var arrangeret for at præsen­
tere de nye anbefalinger for genopliv­
ning, herunder gennemgå evidensen.
Udenlandske eksperter fra ERC og ILCOR
var inviteret til at fortælle om de nye
anbefalinger. Dr. Charles Deakin fra
Southampton University Hospital, UK,
forelæste om processen for evalueringen
af den lægevidenskabelige evidens, samt
om anbefalingerne for avanceret genop­
livning af voksne. Dr. Dominique Biarent
fra Hôpital Universitaire des Enfants,
Belgium fortalte om de nye anbefalinger
for genoplivning af børn og nyfødte, mens
anbefalingerne for basal genoplivning og
genoplivning med automatisk ekstern
defibrillator (AED) blev præsenteret af
læge Bo Løfgren, ph.d., som til dagligt
arbejder på Hjertemedicinsk Afdeling B,
her på hospitalet. Bo Løfgren har deltaget
i ILCOR’s evidensgennemgang omkring de
nye anbefalinger for basal genoplivning,
og er bestyrelsesmedlem af ERC interna­
tionale kursuskomité.
De nye retningslinjer for genoplivning
kan downloades fra www.cprguidelines.eu
og litteraturgennemgangen kan læses i
Resuscitation. Et dansk resumé af anbefa­
lingerne findes på www.genoplivning.dk.
Overlæge Torsten Lauritsen (moderator
for forelæsningen af Dominique Biarent).
Anæstesi sygeplejerske, næstformand
i Dansk Råd for Genoplivning, Majken
Dam Frederiksen (vært for symposiet).
Overlæge Christian Gerdes,
ph.d. (moderator for den ene af
forelæsningerne af Charles Deakin).
Læge på Hjertemedicinsk Afd. B ÅUH,
Skejby, bestyrelses medlem af Dansk
Råd for Genoplivning, Bo Løfgren, ph. d.
(vært for symposiet og foredragsholder).
Dr. Dominique Biarent, MD, Paediatric
Intensive Care Unit, Hôsptal
Universitaire des Enfants, Brussels,
Belgium (foredragsholder).
Forskningsleder Troels Krarup Hansen,
ph.d. (moderator for den anden af
forelæsningerne af Charles Deakin).
Læge Niels Henrik Krarup (moderator for
forelæsningen af Bo Løfgren).
Dr. Charles Deakin, MA, MD, MB,
BChir, FRCP, FRCA, Southampton
University Hospital Trust, Southampton,
Hampshire, UK.
De nye internationale anbefalinger
følges på hospitalet, og implemen­
teringen af de nye anbefalinger i
undervisningen er allerede i fuld
gang. Hjertestopkomitéerne på
Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus og Skejby har i fællesskab
besluttet, at de nye anbefalinger
for genoplivning skal træde i kraft
per 1. januar 2011.
Foto privat
Seje Pok
e
r
Prinsess spillere,
er og Pa
rykker
10 drenge og piger og deres forældre
fik en uforglemmelig oplevelse, da
der blev afholdt teenageaften på Bør­
neonkologisk Afsnit A4 tirsdag den
4 maj 2010, hvor fodboldspillerne
Martin Jørgensen og Peter Graulund
deltog i løjerne.
Af Inger Christensen, Trine Brøner, Annette
Gade og Lise Jensen, Afsnit A4
Baggrund
Selve teenageaftenen
På børnekræftafsnit A4 i Skejby, indlæg­
ges der hvert år ca. 10–15 unge fra 12 –18
år til behandling for forskellige kræftsyg­
domme. Aldersgruppen svarer til ca. 20
procent af de samlede patienter på A4
og denne gruppe bliver ikke mindre med
byggeriet af Det Nye Universitetshospital
(DNU). Tanken er, at kræftbehandlingen
skal samles for alle mellem 0-18 år på ét
sted – børnekræftafdelingen på DNU.
For at støtte de unge og deres forældre,
besluttede vi at afholde en teenageaften
på A4 tirsdag den 4. maj, hvor formålet
både var at støtte de unge i deres normale
udvikling, men også at samle forældrene
til oplæg, erfaringsdeling og debat om­
kring det at have en kræftsyg teenager.
Da patientgruppen af unge bliver større,
sætter det flere og større krav til sygeple­
jen til de unge. De unge gennemgår store
forandringer i årene, fra de er 12 til 18
år, og fra at forsøge at løsrive sig fra for­
ældrene og stå på egne ben, rammes de
af en livstruende kræftsygdom. De unge
bliver igen afhængige af deres forældre,
og det kan være hårdt for de unge, men
også hårdt for deres forældre.
Foto Tonny Foghmar
Vi mødtes samlet til velkomstdrinks,
hvorefter pigerne gik over til make-uprummet, drengene gik over i skolestuen
på hospitalet og forældrene blev tilbage.
Vi var meget bevidste om, at arrangemen­
tet skulle holdes væk fra afdelingen, da
dette kunne være med til at flytte fokus
væk fra sygdom og behandling, til at de
unge kunne se sig selv som helt almin­
delige unge mennesker og mødes under
andre forhold.
Teenageaftenens omdrejningspunkt for de
unge var at sættet fokus på det positive
og det normale teenagerliv. At have en
kræftsygdom og behandling af denne
giver ofte bivirkninger – det kan både
være bivirkninger som amputation af en
legemsdel, synlige ar og vægtøgning, eller
bivirkninger som bleghed og vægttab – alt
sammen noget, der ændrer den unges ud­
seende og oplevelsen af at være normal.
Oplevelsen af at være anderledes er noget,
som unge mennesker ikke bryder sig om.
Det er vigtigt at passe ind, se normal ud og
være en del af flokken. Derfor ville vi med
teenagearrangementet forsøge at samle de
unge til en aften, hvor de unge fik lov til at
være unge, føle sig normale og ikke mindst
være sammen med andre unge i samme
situation – uden forældrene. På den måde
kunne der skabes nye relationer de unge
i mellem og et andet rum og fokus end
hospitalet og kræftsygdommen.
På selve aftenen kom kosmetolog Bibi
Hoffman og frisør Lene Pedersen frivilligt,
og hjalp med til at pigerne fik en god
aften. Snakken gik pigerne imellem, mens
de fik prøvet parykker, lagt smart makeup og lavet negle – alt sammen noget vi
håbede kunne hjælpe pigerne til ændre
deres kropsopfattelse til noget positivt og
skabe nye relationer.
Fodboldklubben AGF havde stillet Martin
Jørgensen, Peter Graulund og Brian Steen
Nielsen til rådighed til teenageaftenen,
og de spillede poker med drengene.
Drengene morede sig, og havde svært ved
at løsrive sig fra spillet. Til at gøre aftenen
mere hyggelig havde både smykkebutik­
ken Stones i Århus og H&M doneret smyk­
ker og make-up, og samtidig havde den
lokale Intersport doneret AGF merchandi­
se, som de unge kunne få med autografer
af fodboldspillerne på.
Forældrene blev samlet for sig og målet
var, at forældrene via oplæg og diskus­
sion med forældre i samme situation fik
en øget forståelse for reaktionsmønstre
hos deres kræftsyge teenager. Samtidig
ønskede vi at give dem flere redskaber og
handlemuligheder til at støtte deres teen­
ager i en sund udvikling – både i hjemmet
og under indlæggelsen på A4. Der var en
god debat og snak i løbet af aftenen, og
forældrene lærte hinanden lidt bedre at
kende. Samtidig fik de også mulighed for
at give udtryk for, hvordan de oplevede
mulighederne for at støtte deres unge
mennesker, både under indlæggelsen og
hjemme.
Aftenen blev sluttet af med „Topmodel“fotografering i hospitalets atelier, og
herefter blev vi alle samlet igen – både
unge og forældre til fællesspisning med
mad fra Bones, som Børnecancerfonden
havde doneret.
Nyt tilbud fra kantinen
Menu i december 2010
Nu kan du købe
aftensmaden med hjem fra
kantinen hver torsdag.
Kantinen tilbyder fremover
en take away-menu til alle
ansatte.
D. 2.12:
Boller i karrysauce m. løg og æble, løse ris,
stegte grønsagerPris pr. couvert: 45,00 kr.
D. 9.12:
Bagt laks m. honningglaseret grønt m. vanilie,
små kartofler, lime sauce
Pris pr. couvert: 49,00 kr.
D. 16.12:
Oksefarsbrød m. bacon, stegte kartofler,
paprikasauce, bagte rodfrugter
Pris pr. couvert: 49,00 kr.
Sådan foregår det:
Menu i januar 2011
• Take away tilbydes hver torsdag
• Menuen lægges på hospitalets intranet
• Menuen skal bestilles og betales senest
dagen forinden, inden kl. 11.00
• Bon udleveres som kvittering på
bestilling og betaling
• Maden afhentes i caféen den
pågældende torsdag i tidsrummet
kl. 13.00 - 17.00
• I forbindelse med udlevering vil der
være mulighed for ingrediens - og
produktionsoplysninger
D. 6. 1. 11:
Kylling i rødvin m. bacon og champignon,
skysauce, løse ris, ristet grønt
Pris pr. couvert: 47,00 kr.
D. 13.1.11:
Kalvesteg stegt som vildt, vildtsauce,
kartofler, waldorfsalat, tyttebær og asier
Pris pr. couvert: 49,00 kr.
D. 20.1.11:
Karbonade m. stv. grønærter, kartofler, surt
Pris pr. couvert: 45,00 kr.
D. 27.1.11:
Paprikagryde m. svinekød, bacon, cocktailpølser,
løse ris, grøn salat m. rucola og feta
Pris pr. couvert: 49,00 kr.
Pakketilbud i kantinen:
Ved køb af buffet i kantinen – kan der tilkøbes:
1 stk. ½ liters sodavand til 13,50 kr. inkl. pant,
eller 1 stk. ½ liters kildevand til 8,00 kr. inkl. pant,
pr. tallerken mad
Flet julehjerter
sammen!
1
Fig. 1
Fig. 2
Fig. 3
Fig. 4
Fig. 5
Fig. 6
Fig. 7
Fig. 8
Klip 2 hvide og 2 røde strimler
på hver 1 x 25 cm, Fold dem
på midten, og klip enderne
skråt af. Hold den ene strimmel
vandret, og hæng den anden
strimmel over. Den tredje
strimmel hænges over den
anden. Den fjerde strimmel
hænges over den tredje, og
enderne på den fjerde strimmel
stikkes igennem øjet på den
første strimmel. Skub dem
tæt sammen, så de danner et
kvadrat. Fig. 1
2
Den ene halvdel af hver strim­
mel foldes indover midterfelt,
start med den øverste strim­
mel, derefter den strimmel, der
ligger til venstre, herefter den
nederste og til sidst den strim­
mel, der ligger til højre. Fig. 2
3
Den sidste foldede strimmel
stikkes under den første, såle­
des at alle 4 strimler “låses”.
Fig. 3
4
Klip 4 strimler af tæt ind til
midterfelt ifølge stiplede linjer
i illustration. Fig. 4
5
Fold den yderste hvide strim­
mel bagover og ned i det røde
felt ved siden af. Klip enden af,
ifølge stiplet linje. Fig. 5
6
Fold den inderste røde strim­
mel forover og ned i det hvide
felt ved siden af. Klip enden af
ifølge stiplet linje. Fig. 6
7
Vend hjertet. Fold den inderste
hvide strimmel forover og ned
i det røde felt ved siden af. Klip
enden af ifølge stiplet linje.
Fig. 7
8
Fold den yderste røde strimmel
bagover og ned i det hvide
felt ved siden af. Klip enden af,
ifølge stiplet linje. Fig. 8
9
Med nål og tråd laves ophæng.
Illustrationer Pia Hernø | Foto Tonny Foghmar
Julespillet
Kom rundt
på Skejby med
Minimum 2 spillere. 1 terning og nogle spillebrikker
Apropos hygiejne!
Se vejledning i e-Dok:
40
41
„Ren procedure“
5
21
7
38
22
8
37
23
24
18
2
35
9
59
45
36
58
34
17
1
46
25
57
10
START
60
44
19
3
61
39
43
20
4
42
Rens dyret – brug
sprit og handsker.
6
62
33
47
26
16
56
11
32
48
27
15
55
12
31
14
49
28
54
13
29
30
50
51
Ny pandami?!
Nej – zumba er IKKE en sygdom
4
13
20
I kælderen ser du ryggen af Sara Lund, tror
du. Du befinder dig trods alt ved Retsme­
dicinsk Institut. Grebet af panik tumler du
op af nærmeste trappe for at undgå hendes
inkvisitoriske spørgsmål. Ryk to felter frem.
Du er kommet hjem fra din eksotiske jule­
rejse med noget lidt for eksotisk eksem,
som du vil have undersøgt på Afd. Q. De
isolerer dig straks på en af slusestuerne.
Sid over en omgang.
På hygiejnesygeplejerskens kontor ser du
en kasse fyldt til randen med ure, ringe og
en med afklippede ærmer. På kassen med
ure og ringe står der „Til teknisk afdeling“,
på den anden „Pudseklude“. Du sidder
over en omgang.
30
39
45
52
Smittende julesang i Kirkesalen
Du er i blodbanken for at blive tappet.
På vej tilbage får du et lift af en sød og
fartglad portør. Du når at blive køresyg.
Portøren er trods alt en gentleman og
inviterer dig på Skejby Bar på fredag.
Ryk to felter frem.
48
53
Julen er hjerternes fest.
Ryk tre felter frem.
Du fortryder, at du ikke valgte japansk men
zumba på Folkeuniversitetet denne sæson,
da du møder ti ”Toyota’er” på gangen.
Du vil ellers gerne fortælle dem et par
sandheder om deres biler. I stedet standser
du op og bukker pænt. Du sidder over en
omgang.
Idé Mette Kürstein | Illustrationer Gitte Skovgård
53
61
67
Du bliver overhalet indenom af hospitals­
præsten på løbehjul. Vi ses til æbleskiver,
råber hun. Ryk frem til kirkesalen – felt 52.
Du er slet ikke frisk. Du har spist for mange
æbleskiver. „Du er bleg, meget bleg!“ Den
rappe husassistent giver dig tur i ansigtet
med en af hendes præparerede klude og er­
klærer: Det hjalp! Du sunder dig en omgang.
Du har drukket for meget gløgg. På Afd.
K kan de helt sikkert hjælpe. Du bliver
hurtig klar igen og får et ekstra slag med
terningen.
Din fortid indhenter dig. På facebook
dukker du op forklædt som julemand. Du
udpeges til at samle det syntetiske juletræ
og pynte det. Sid over en omgang.
Sørens fotoshop
Til spørgsmålet om hvor­
dan Søren sikrer en høj
billedkvalitet, svarer han:
„Det ligger alt sammen i
handsken“.
111
112
110
63
113
109
114
64
108
115
116
65
MÅL
Tillykke...
Så blev det jul
på Skejby
117
107
66
106
68
67
69
75
70
76
77
74
71
78
73
79
90
91
105
89
103
102
88
101
93
87
72
80
104
92
100
94
86
99
95
81
85
96
97
98
82
84
83
Grundig forskning i kælderen...
71
75
81
I kantinen møder du en tidligere kollega,
som du ikke har set længe. Hun udbryder:
”Hold kæft hvor er du blevet gråhåret
siden sidst.” Ryk frem til Sørens Fotoshop i
kælderen (felt 90) og få et nyt id-kort.
Du er sent på den og stadig meget træt.
Det blev midnat før ungernes pakkekalen­
der var færdig og du kom i seng. Du sidder
over en omgang.
I Administrationen ser du at strategitræet
er pyntet med julehjerter og kræmmerhus.
Vent en omgang mens du tager en tur
omkring træet.
84
Dagens Medicin har atter kåret Skejby og
været forbi med endnu en statuette af en
fed dame. Hjælp hospitalsledelsen med at
finde en plads til hende. Ryk to felter frem.
87
Du har bestået e-læringskurserne.
Ryk 3 felter frem.
98
Dine kolleger vil glæde børnene på Børne­
afdelingen. Frisk siger du ja, og ender som
bagenden på et rensdyr. Vent en omgang
106
Du møder en akkrediteringsansvarlig
kollega som ønsker dig en glædelig jul og
et GODKENDT nytår. Du kommer i dejligt
julehumør og rykker 2 felter frem.
111
113
116
It-afdelingen har spottet at du er for lang­
som. Du skal møde op i It-afdelingen, hvor
du bliver defragmenteret og genstartet.
Ryk tre felter tilbage.
Du kommer forbi fertilitetsklinikken og får
gevinst. Vent ni måneder...
Du hører babyskrig fra fødeafdelingen og
bliver mødt af et skarpt lys og en duft af
guld, røgelse og myrra. De tre vise mænd
viser dig vej til det lille jesusbarn. Gå
direkte i mål.
t
y
n
t
r
o
K
Y1 og Y2 udpeget
som innovationssengeafsnit
Som led i hospitalets strategi vedrørende innovation på sengeafdelingerne er Y1 og Y2 udnævnt til innovationsafsnit. Afsnittet er valgt på en ansøgning, hvor de ønsker at blive bedre til at kommunikere ved hjælp
af nye kommunikationsmetoder. Målet er blandt andet at lette presset på personalet, der i dag oplever, at
informationsmateriale ikke bliver læst, og at personalet derfor bruger tid på at forklare de samme ting mange
gange. Første er opsætning af særlige informationsskærme og udvikling af en læringsvideo.
Skejby har
stjernekvalitet
Sundhedsstyrelsen opdaterede i oktober hospita­
lernes karakterbog, sundhedskvalitet.dk, der er
baseret på 16 nøgletal. Skejby ligger denne gang i
det eksklusive felt, der har opnået fire stjerner.
Ingen hospitaler har opnået fem stjerner, og
mange har fået fire. Men mange af de hospitaler,
vi normalt bliver sammenlignet med, har fået
færre stjerner.
Ikke et eneste hospital i Hovedstaden har fået
mere end tre stjerner, Århus Sygehus har fået tre
stjerner og Odense Universitetshospital ligger på
to stjerner.
Sundhedskvalitet.dk giver sygehusene i Danmark
karakterer, så patienterne har mulighed for at vur­
dere kvaliteten af sygehusene og behandlingskva­
litet. Sundhedskvalitet.dk offentliggør løbende tal
for ventetider, patientoplevet sikkerhed, tilfreds­
hed, hygiejne, rettidighed og fysiske forhold.
Sundhedskvalitet.dk afslører også, at Skejby
fortsat har forbedringsmuligheder, når det gælder
ventetid på behandling og overholdelse af be­
handlingsgarantier.
Goddag igen
til Anne Mette Berg
Efter tre års orlov er hospitalspræst Anne Mette
Berg tilbage på Skejby. Det betyder samtidig et
farvel til Steen Bonde, der har været vikar for
Anne Mette Berg.
Ny arbejdsmiljøkonsu
lent
Arbejdsmiljøkonsule
nt Jane Hoffmann
begyndte på
Skejby 1. novemb
er. Opgaven er at
rå
dg
ive og vejlede
om fysisk arbejdsmi
ljø i hele organisati
on
en. Jane er
oprindeligt uddann
et ergoterapeut, me
n
ha
r arbejdet
med arbejdsmiljø
i 15 år - dels i bedr
iftssundhedstje­
nesten, som det he
d engang, og sene
st som arbejds­
miljøleder i en ko
mmune. Det er og
så
blevet til en del
undervisning genn
em årene, blandt
an
de
t underviser
Jane på COK i risiko
styring og arbejds
miljø.
Sammen med arbe
jdsmiljøet, er risiko
styringen noget
Jane brænder for.
Hun var med fra sta
rte
n, da risiko styringen vandt ind
pas i kommunerne
.
Når Jane ikke er på
Skejby, er hun me
d stor sandsyn­
lighed at finde på
ryggen af sin islan
ds
ke hest eller på
havet sammen me
d mand og tre børn
i havkajak.
Foto Tonny Foghmar
Mission Aswan juni 2010
Intensivsygeplejerske Lene Skaarup Høgsberg,
Afdeling I, afsnit 10
I juni 2010 var jeg så heldig
at få mulighed for at deltage i en mission med organisationen Chain of Hope til
Aswan, Ægypten.
Chain of Hope blev grundlagt af professor Sir Magdi
Yacoub (London) med det
formål at oprette og udvikle
bæredygtige kliniske centre
til behandling af børn og
yngre voksne med hjertesygdomme i fattige lande.
(www.chainofhope.org)
Foto Privat
Aswan Heart Centre åbnede i april 2009
og dækker behandlingen for omkring fire
millioner mennesker i Aswan området,
samt 20 millioner fra det sydlige Ægypten,
hvor der ikke findes specialiserede hjer­
tecentre. Lige nu bliver der kun opereret
under organiserede missioner, men på
sigt, når den lokale ekspertise er uddan­
net, vil centeret kunne åbne fast og køre
et løbende operationsprogram. I løbet af
det år, centeret har eksisteret, er mere
end 150 patienter blevet behandlet under
missioner.
Teamet i en mission består af frivillige
læger og sygeplejersker fra mange lande,
som deltager i pleje og behandling af
patienterne, og som samtidig oplærer og
viser vejen for det ægyptiske behandlings­
team, som på denne måde udvikler deres
kompetencer.
Vi var en lille delegation fra Skejby med
på denne mission. Thoraxkirurg Carin van
Doorn, som har været med siden Aswancenteret åbnede. Hun var drivkraften til,
at vi andre fik mulighed for at deltage.
Derudover deltog anæstesioverlæge Mari­
anne Birkebæk Møller, anæstesisygeplejer­
ske Annette Otto Jensen, perfundør Peter
Fast Nielsen, intensivsygeplejerske Inger
Marie Møller og undertegnede.
Carin van Doorn gennemførte på denne
mission, sammen med professor Sir Magdi
Yacoub, i løbet af fem dage 23 hjerteope­
rationer på børn og voksne.
Vi andre trådte hver især ind på vores
funktionsområder. Inger Marie og jeg
indgik som intensivsygeplejersker med
speciale i hjertebørn som en del af teamet
på intensivafdelingen. Vi havde forberedt
os, og var udstyret med kitler, sko, skrive­
udstyr, lommeregner, ordlister og nyttige
skemaer hjemmefra.
ikke så meget plaster, så det gik på om­
gang fra seng til seng. Hygiejnereglerne er
endnu ikke helt indpodet i den ægyptiske
hospitalskultur, så det var nødvendigt
med hyppige påmindelser.
Vi har begge mange års erfaring fra
Børneintensiv, hvilket var en stor fordel i
forhold til de udfordringer, vi kom ud for.
Vi skulle arbejde mange timer hver dag,
og det var vigtigt, at vi kunne arbejde
selvstændigt.
Vores første vagt var en nattevagt. Vi blev
kastet ud i arbejdet, for efter fem minut­
ters rundvisning trillede et operationsbarn
ind, og vi var i gang. Vi fik en forholdsvis
rolig første vagt, hvor vi kunne koncentre­
re os om at få lidt overblik og vænne os til
de nye omgivelser. Det tog meget energi
at kapere kulturskiftet, have ansvaret for
et nyopereret barn og overskue, hvordan
ting fungerede i et system, der ikke er
lettilgængeligt som på Skejby.
Et hjertebarn i Ægypten ligner et hjerte­
barn i Danmark. Vores udfordringer var
mere at finde ud af, hvor ting var, samt
hvordan udstyret fungerede. Der var respi­
ratorer, som vi ikke kendte, sprøjtepum­
per, der ”talte” et ukendt sprog, medicin,
som hed noget andet end hjemme eller
kun var mærket på ægyptisk, og larmende
kompressorlignende maskiner til sugning
af patienterne.
Da Inger Marie og jeg, som de mest
erfarne, fik de dårligste børn at passe hver
vagt, havde vi altid rigeligt at se til. Alting
tog længere tid end hjemme, hvor du ved
hvor tingene er, og hvor der er de ting,
du skal bruge. Mængden af udstyr blev
desuden mindre som dagene gik. Der var
Vi var omgivet af søde, ikke nødvendigvis
engelsktalende, ægyptiske sygeplejersker
under uddannelse, som vi skulle være
med til at oplære og vise vejen for. Nogle
måtte oversætte for andre. Vi måtte også
have tolke i gang, når forældrene kom på
besøg. En vagt styrede med hård hånd
besøgene, som var muligt en time to
gange dagligt. De forstod ikke altid, hvad
der skete med deres barn, men de var
taknemmelige. Vi oplevede på tværs af
sprogbarrieren en gensidig forståelse og
respekt.
Vi fandt ud af rigtig mange ting i løbet af
ugen, og vi fandt også ud af, at vi måtte
vælge vores kampe. Vi kunne ikke nå at få
styr på det hele. For eksempel var vi for­
virrede over deres identifikationssystem.
Hjemme går vi jo meget op i identifikation
og sikkerhed. I Aswan er det hele under
udvikling og dokumentation er ofte en
blanding af engelsk og ægyptisk, hvilket
er en udfordring at arbejde med. Vi valgte
at kapitulere og stole på, at der var styr
på det.
Det blev en fantastisk oplevelse, hvor vi
knoklede sammen med sygeplejersker og
læger fra forskellige lande for at disse 23
patienter kunne blive opereret og forhå­
bentlig få et bedre liv. Det var berigende
at møde så mange søde mennesker. Chain
of Hope stod for al praktisk organisering,
hvilket gav ro og tryghed. Transport, for­
plejning og indkvartering fungerede, så vi
kunne koncentrere os om vores arbejde.
Vi var trætte, men glade og berigede, da
vi tog hjem. Til januar tager Inger Marie
og jeg med igen.
Foto Privat
Opslagstavlen
Af
Mette K
ürstein,
Y-observ
afsnit
ations-
iveret lodret
havde jeg nådesløst ark
I en stille døgnvagt
lagstavle
var på vores fælles ops
og vandret alt hvad der
men min
d,
gra
ramt af orden i svær
og omegn. Jeg er ikke
orden på
og
r
vle
sta
i gang om opslag
handling satte tanker
og især tænke
l man undlade at tænke
samme. Nogle gange ska
skrive om opog nu hænger jeg på at
højt. Jeg tænkte højt
ig?
ntl
en opslagstavle ege
slagstavler. Hvad er
år gammel, næsten
Opslagstavlen er 500
noget, da hans
Luther fik sat gang i
Man kan sige at Martin
irken i Wittenop på døren til slotsk
95 teser blev smækket
født. Kirken
var
i 1517. Reformationen
berg den 31. oktober
vle for
sta
lag
ops
var
kirke og døren
ville
var også universitets
ne
ger
de
er,
ing
ill
problemst
auditode lærde, når de havde
som
gt
Kirkerummet blev bru
sitedrøfte med jævnbyrdige.
ver
uni
på
ds
tilstrækkelig pla
e havde
rium, når der ikke var
ikk
t
sle
her
Lut
tin
ler, at Mar
tet. Historien fortæl
derfor kan vi
ne af sine teser. Og
ger
føl
sig
et
forestill
v han dømt fredble
ambitiøs. Faktisk
ikke sige, at han var
hænger noget
er,
eft
år
vi nu, 500
løs for sine teser. Når
rer vi næppe
es arbejdsplads, risike
på opslagstavlen på vor
t fredløs.
døm
on i gang eller blive
at sætte en reformati
hvordan
e,
vid
Gad
.
være ambitiøse
Men derfor må vi godt
e var kommet op
hvis Luthers tanker ikk
verden havde set ud,
n?
at hænge på kirkedøre
alvorlig tavle
En faglig tavle er en
stavle eller
te fælles om en opslag
Her på stedet er de fles
bt til et
ska
er
er
ell
kun én bruger
to. Nogle tavler har
ikke spalteakkreditering, og får
særligt formål, f.eks
plads her.
e ting hænger
er mest faglig. Social
En fælles opslagstavle
som fanger voer den kulørte klat,
oftest på et hjørne og
ter, hvor vi
pis
blå laguner og hvide
res øje: postkort fra
en, må solen
sol
til
ikke kan komme
kan tænke: ”Ok, når jeg
varme ud af
suge solens stråler og
komme til mig. Jeg vil
gner.”
postkortet, til det ble
t, stort set.
stavle er alt med små
lag
På den alvorlige ops
gulær hvid
tan
rek
vis
lig
stor, sædvan
På afstand er det en
dre markerede
ark med mere eller min
flade brudt af hvide A4-
grå striber. Arkene kan
i deres tidlige liv på
tavlen
hænge lige og ikke ove
ni hinanden. Med tiden
kommer der
bølgegang, hvor nogle
ark kommer til at lev
e i det skjulte bag andre af yngre
dato. En behjertet sjæ
l har måske
printet på farvet pap
ir eller brugt en rød
tusch, men det
gør ikke det store. En
opslagstavle er kedeli
g, og det kan
være ok.
En opslagstavle er ikk
e nogen lysavis eller
lydbog.
Formatet kræver, at du
går helt hen til tavlen
for at
læse. Det er som at læs
e forsikringspapirer,
hvor du gør
klogt i at læse det med
småt. Og gør du så det
?
Man bør fatte sig i kor
thed i et opslag. Det
gjorde
Luther ikke med hele
95 teser. Men hans kol
leger har nok
kun skullet læse de før
ste fem for at fatte,
at der ville
følge en spændende dis
put. Et opslag er f.e
ks. at slå op
i en bog på en side,
hvor man hurtigt kan
blive bekræftet
i noget, man har tænkt
eller få noget at vid
e. Et opslag
kaldes også de to sid
er, der er synlige sam
tidig, når en
bog eller lignende er
åbnet. Selve begrebet
opslag siger
noget om, hvad der dur
på en opslagstavle. Fyl
digere tekster kræver stol, ro
og tid, mindst.
På tavlen hersker båd
e hieraki og anarki.
Betragter man
opslagstavlen som en
udstykning, så har gav
ekassen absolut den bedste matrik
el, en fin hjørnegrund,
ofte øverst i
venstre eller højre hjø
rne. Gavekassen er vig
tig, men dog
fritaget for at komme
i e-Dok. Den lever sit
eget stille
liv på tavlen, hvorfr
a den følger generatio
ner af personale til både barsel
og jubilæum.
Det må skyldes hensyn
til kollegers alderssvæ
kkede syn,
når opslag om undervisn
ing rundsendes i A3-for
mat, hvor
A4-formatet snildt kan
rumme alle ordene. A3
er i denne
sammenhæng en utilpasse
t adfærdsforstyrret stø
rrelse.
Det er anarki.
Der skal altid være pla
ds til opslag om fester
. Alt andet må vige; også ops
laget om billigt kød
fra en tidligere kollegas venlige
veninde i Hvirring, som
ingen ved,
hvem er. Vi er i traile
r- og krejlerland, og
jeg ved,
at nogle synes det er
helt vildt hyggeligt
at trille
af sted med traileren
på krogen for at hente
en død ko
eller 3 favne brænde
til huse. Min ringe for
ståelse for
dette fænomen skyldes
nok, at jeg ikke er 100
% etnisk
jysk, men et blandings
produkt. Jeg ejer ikk
e kummefryser, brændeovn, og går
heller ikke i hi.
Ryd op og
tag skralde
t!
Jeg tror
i
vores ve kke feng shui æ
ndrer
rden, så
d
opsøge e
n klog k erfor vover jeg
one, Kar
I sin bo
en Kings at
g
ton
shui” næ ”Ryd op i dit r
od med f .
vner hun
eng
tre prin
for opry
cipper
dn
gang”. N ing: ”Lad natur
en gå si
æs
n
slægtnin te princip er a
t lade
ge rydde
op, når
død. Dur
du er
h
Principp eller ikke på S
kejby.
et vi må
ty til,
hun anbe
og som
fa
selv ryd ler, er at tage
de op. K
a
o
m det og nsvar og
dig, hva
så bag p
? Men no
å
get du n
Kingston
ok ikke
p
ved,
hænger s åstår at overvæ
gt og ro
am
d
fast i d men, at rod hol
der dig
in forti
d, osv.
videre,
O
g vi ska
ja vi sk
l
al!
Nostalgi
er no go
, når du
undtagen
rydder o
f
p
fantasie or postkort. Go
dt nok h ,
n grænse
ar
r på pos
indholde
tkort og
t
Kongelig er sjældent egn
et til D
e Biblio
et
te
op, så l
ad dem h k, men de liver
ænge til
sæson. S
næ
tort set
resten r ste
yger ud.
Tværfaglig Arbejdsgruppe
med Fokus på Amning
Af sygeplejerske Jeanett Kirkegaard, A6
Baggrund:
På Århus Universitetshospital, Skejby,
blev der i starten af 2010 afholdt et
tværfagligt møde med repræsentan­
ter fra Fødegangen, mor-barn afsnit
Y1 og Y2, Patienthotellet, Neonatal­
afdeling A5 og A6 og Sundhedsplejen
i Århus Kommune.
Mødet blev foranlediget af et stort
ønske om et tættere samarbejde
omkring de nye familier, så de under
graviditet, fødsel, barsel og efter
udskrivelse kunne opleve en rød tråd
i informationen om amning.
Det blev hurtigt klart på mødet, at
selv om det er de samme familier,
som personalet møder, så blev der
udleveret forskelligt materiale om
amning på de enkelte afsnit.
Desuden var det uklart for de forskel­
lige faggrupper, hvad man kunne
forvente af hinanden.
Det blev derfor besluttet at arbejde
videre og et kommissorium for
Tværfaglig Arbejdsgruppe med Fokus
på Amning blev udarbejdet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn
ammes fuldt, til de er ca. 6 måneder.
Når amningen fungerer, er det den bedste
måde at ernære sit spæde barn på.
Det stiller krav til personalets viden om
amning. De skal kunne vejlede gravide og
nye familier professionelt og ensartet ud
fra den bedst dokumenterede viden, så
familierne ikke må vælge amning fra pga.
forkert eller mangelfuld vejledning.
I Den Danske Kvalitetsmodel er der
desuden forskellige indikatorer for barsel.
Bla. måles andel af nyfødte, som får andet
end mors mælk under opholdet på fødebarselsenheden uden medicinsk indikation
og der måles på andel af nyfødte, der
umiddelbart efter fødslen har hud mod
hud kontakt med mor.
Foto Tonny Foghmar
Arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen består af repræsentanter
fra Fødegangen, Y1, Y2, Patienthotellet, A5,
A6 og Sundhedsplejen.
Alle er enige om, at det er meget spænden­
de og givende at arbejde i dette tværfaglige
forum.
Der bliver udvekslet erfaringer og viden,
og der er opnået en lang større forståelse
for de forskellige faggruppers og afsnits
arbejdsvilkår og tilbud til familierne, og
ikke mindst er der nu udarbejdet 3 nye
pjecer, som alle faggrupper vil gøre brug
af; en pjece, som hedder ”Værd at vide
efter fødslen”, en pjece om ”Udmalkning”
og en pjece ” Til mødre, der ammer med
suttebrik“.
Desuden er den fælles ammepolitik for
Århus Universitetshospital, Skejby, Århus
Jordemodercenter og Sundhedsplejen i
Århus Kommune revideret og opdateret,
så den tydeliggør, hvad de enkelte fag­
grupper vejleder i under graviditet, fødsel,
barsel og efter udskrivelse. Ammepolitik­
ken vil efter godkendelse blive tilgængelig
på e-Dok.
Den Tværfaglige Arbejdsgruppe med
Fokus på Amning fortsætter sit arbejde,
og hvis personale fra de involverede
afsnit eller andre afdelinger har forslag
eller spørgsmål til amning, er man meget
velkommen til at henvende sig.
Repræsentanter i gruppen:
Fødegang: Jordemoder. IBCLC*, Lisbeth
van der Sterren Klement og jordemoder
Marianne Sommer
Y1: Sygeplejerske Lone Justesen
Y2: Sygeplejerske Jette Frovin
Patienthotel: Sygeplejerske Mette
Salmonsen
A5: Sygeplejerske Helle Dahl
A6: Sygeplejerske Helle Skovgaard og
sygeplej-erske IBCLC* Jeanett Kirkegaard
Sundhedsplejen: Sundhedsplejerske,
IBCLC*, Jeanette Fuglholt
*IBCLC står for International Board
Certified Lactation Consultant
- internationalt certificeret
ammekonsulent
Arbejdsgruppens formål:
Arbejdsgruppens opgaver:
• At de indlagte familier på Skejby får en
ensartet og opdateret viden om amning
• At familierne oplever en sammenhæng
og kontinuitet i vejledningen om
amning i graviditeten, i forbindelse
med fødslen, i barselsperioden og efter
udskrivelse
• At der kan leves op til standarden i Den
Danske Kvalitetsmodel
• At revidere den fælles amme-politik én
gang årligt
• At medvirke til, at de sundhedsprofes­
sionelles viden om amning er opdateret
og har udgangspunkt i den bedst doku­
menterede viden om amning
• At medvirke til, at de gravide og nye fa­
milier vejledes ensartet og professionelt
ud fra den bedst dokumenterede viden
om amning
• At revidere eksisterende informations­
materiale om amning og informations­
materiale, som kan relateres til amning
• At lave nyt informationsmateriale om
amning og informationsmateriale, som
kan relateres til amning
• At medvirke til erfaringsudveksling
mellem de sundhedsprofessionelle og
dermed øge samarbejdet og forståelsen
for hinandens arbejdsområder
Foto Tonny Foghmar
Inital Triage
inden for
10 minutter
Skejbys Pædiatriske Triage Model
Børnemodtagelser
adskiller sig på
flere områder fra et
pædiatrisk sengeafsnit,
og der et behov for et
redskab til struktureret
at vurdere og prioritere
børn, som indlægges
akut, for at sikre høj
kvalitet og sikkerhed
for børnene og deres
familier.
Karakteristika for en
børnemodtagelse
• Ingen begrænsninger for
antal af patienter
• Ingen begrænsninger for
årsag til henvendelser
• „One shot“ møde med det
syge barn og familien
• Tidspres
• Flere patienter behandles/
plejes samtidigt
Foto Tonny Foghmar
Sygeplejerske Charlotte Dyekjær,
i gang med at modtage en patient.
10
Akut
minutter
2 15
Claus Sixtus Jensen, MHSc (Nurs)
Specialeansvarlig sygeplejerske
Børneafsnit A2/Amod
Der er igennem de seneste årtier både
nationalt og internationalt sket en æn­
dring inden for den akutte pædiatri. Der
har været et øget antal indlæggelser af
børn, hvor over 80 % af disse indlæggelser
var akutte. Børn under 14 år udgør 18,5
% af alle akutte indlæggelser. Samtidig er
indlæggelsestiden reduceret fra 4,8 dage
i 1995 til 3,9 dage i 2005. Kort-tids afsnit,
så som børnemodtagelser, er etableret for
at imødekomme dette øgede pres på de
pædiatriske sengeafdelinger.
I en børnemodtagelse modtages akut syge
børn. Børnene er oftest henvist fra egen
læge, lægevagten eller ambulancetjene­
sten. I børnemodtagelsen modtages børn
og forældre af en børnesygeplejerske og
en læge, der vurderer barnets tilstand,
indsamler data om sygdomsforløbet,
informerer, vejleder og opstarter behand­
ling, hvis det er nødvendigt. Børnene kan
ofte færdigbehandles i børnemodtagelsen
og efterfølgende sendes hjem efter obser­
vation i kortere eller længere tid. Børnene
har sygdomme i alle kategorier fra det
næsten upåvirkede barn til svære tilfælde
med kredsløbs- og åndedrætsproblemer.
Opholdet i børnemodtagelsen kan variere
fra at være ganske kort og op til 6-8 timer,
afhængig af hvad barnet fejler.
Triage
I børnemodtagelser vil der ofte være flere
børn samtidig, med forskellige sygdomme
og individuelle behov for intervention,
hvorfor man ikke kan se børn i den række­
følge, som de er ankommet. Det vil derfor
være oplagt at implementere et redskab
til struktureret vurdering og prioritering
af akut indlagte børn.
Triage betyder egentlig sortering og er
oprindelig et fransk udtryk, som nu oftest
bruges i betydningen prioritering. Triage
Haster
minuter
3 60
Haster mindre
minutter
(revurderes efter 30 minutter)
er en måde at prioritere på, så patienter­
ne bliver behandlet i den rigtige rækkeføl­
ge, fordi triageringsprincipperne inddeler
patienterne i forskellige kategorier, som
bestemmer hvilke børn, der har behov
for tilsyn først, og fastlægger en løbende
revurdering - afhængig af sværhedsgraden
- af børnenes sygdom. Hvert barn tildeles
en farvekode - alt efter tilstand.
• rød for ”kritisk syg”
• orange som ”haster“
• gul som ”haster mindre”
• grøn som ”ikke haster”
Den enkelte triagegrad er baseret på vitalparametre, patientens symptomer og
sygeplejerskens observationer. Triage kan
således gøres ud fra et klinisk skøn eller
efter en valideret metode. Flere skadestu­
er i Danmark er begyndt at arbejde med
triage og har implementeret forskellige
triagemodeller. Fælles for dem alle er, at
de ikke er anvendelige til den pædiatriske
patient, da de bygger på vital-parametre
for voksne og en lang række symptom­
kort, som også er baseret på den voksne
patient.
Triage – i et pædiatrisk perspektiv
Triage må siges at være et vigtigt led i
sikringen af kvaliteten og patientsikker­
heden i den akutte behandling. Der findes
nogle få internationale pædiatriske triagemodeller, som ikke er tilpasset det danske
sundhedsvæsen.
Der arbejdes i øjeblikket ikke systematisk
med initial vurdering af børnene, når de
indlægges akut, dette gøres ud fra den
enkelte sygeplejerskes faglige skøn. Der
er derfor brug for en model og et system,
der kan bruges til at vurdere børnene
initialt og prioritere rækkefølgen, som de
skal ses i. Da triage på pædiatriske afde­
linger er helt nyt i Danmark, er det derfor
nødvendigt at udvikle en ny triagemodel.
Det var derfor vores ønske at udvikle,
implementere og validere Skejbys Pædia­
4 120
Haster ikke
minutter
(revurderes efter 60 minutter)
triske Triage Model, som således også vil
kunne foldes ud til de øvrige børnemodta­
gelser og skadestuer i Danmark.
Gennem udviklingen og implementering
af Skejbys Pædiatriske Triage Model
forventes der, at man kan skabe større
systematik og dermed større sikkerhed
for patienterne. Personalet i børnemod­
tagelsen og A2 forventes også at opleve
større faglig tryghed i spidsbelastnings­
perioder – da de nu får et redskab til
systematisk vurdering og prioritering af
børnene. Samtidig er Skejbys Pædiatriske
Triage Model kompetenceudviklende og
givende, da den er med til at fastholde
sygeplejerskerne i at tænke struktureret
ud fra evidensbaseret viden. Udvikling
og implementering af et triage-redskab
vil være en enestående mulighed for at
afprøve og udvikle den helt rigtige indret­
ning og arbejdsgang i børnemodtagelsen,
inden den endelige akutmodtagelse skal
bygges i DNU.
Efter implementering af Skejbys Pædia­
triske Triage Model er vi nået et langt
stykke i forhold til at optimere patientsik­
kerheden. Vi mangler dog stadig at tage
det sidste skridt. Børnemodtagelsen og
afsnit A2 har et stort ønske om at etablere
et logistik system, som understøtter
det kliniske arbejde. Det er nødvendigt
med et system, hvor alle hele tiden har
et opdateret overblik over patienterne,
hvor alle informationer struktureret bliver
gemt, så det er nemt at finde data og tids­
punkter. I praksis er der tale om en række
storskærme, som får tilført strukturerede
informationer om patienterne i børne­
modtagelsen og afsnit A2. Der er allerede
skabt kontakt til en leverandør, som er
kendt på Skejby og som har tilbudt at
tage den fulde projektstyring – så vi håber
snart, vi kan tage det sidste skridt mod
et hurtigere og mere sikkert patientflow
samt optimering af kvaliteten og patient­
sikkerheden i den akutte behandling.
siden sidst
1
3
4
2
1. Afdeling K gentog succesfuldt
symposium
I begyndelsen af november afholdt
Afdeling K 2nd Skejby Urology Sympo­
sium. Temaet i år var blærecancer.
Oplægsholderne var hentet både i egne
rækker og fra en række europæiske lande,
og emnerne dækkede alt fra diagnostik
til avancerede og potentielt kommende
behandlinger, samt spændende kliniske
protokoller. Afdelingen håber at være i
stand til med få års mellemrum at lave
denne type givende symposier indenfor
dele af urologien.
2. Is til hele Børneafdelingen
En vaskeægte isbod tog onsdag 22.
september opstilling på Børneafdelingen.
I boden var is til alle børn, pårørende og
personale i A-huset. Den glade giver var
Jonna Tygesen fra Skagen Bamsemuseum,
der også tidligere har doneret ting og
oplevelser til Børneafdelingen. Klovnen
Angus og den selvudnævnte overklovn
prinsesse Plaster stod for en munter ud­
deling af isene; også til de børn, der ikke
selv havde mulighed for at komme
til isboden.
3. Good Evening Australia
– Good Morning Denmark
15. oktober havde Afdeling Q i stedet
for den sædvanlige morgenkonference,
premiere på direkte klinisk konference
med professor Suzanne Crowe, internatio­
nal kendt HIV-ekspert fra Burnet Institute
i Melbourne.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
5
4. Udbrud af tarmbakterien CD027
på Skejby
Skejby blev i september ramt af et udbrud
af tarmbakterien CD027, der kan give
svær diaré. Bakterien har hidtil primært
plaget de københavnske sygehuse. En ind­
dæmningsstrategi blev straks iværksat og
siden forlænget frem til 1. december.
5. Hjertemedicinsk Billedcenter indviet
Onsdag 29. september blev Hjertemedi­
cinsk Billedcenter officielt indviet. Centret
har fået noget af det mest avancerede
skanningsudstyr der findes og kan gen­
nemføre den mest avancerede billed­
diagnostik på hjertepatienter. I stedet
for at sende patienter gennem et langt
forløb med flere ambulante besøg, kan de
nu i mange tilfælde afklares på centret i
forbindelse med indlæggelsen.
6
9
8
10
7
6. Trygfondens Familiehus skilter nu
8. The Ultrasound of ABCD
Et skilt på marken ud for Børneafdelingen
markerer nu, hvor Trygfondens Fami­
liehus kommer til at ligge. Trygfondens
Familiehus bliver et sted, hvor familier til
langstidsindlagte børn kan bo.
I oktober blev der afholdt det 3. skandi­
naviske møde om ultralydsundersøgelser
på akut syge eller svært traumatiserede
patienter. Professor Erik Sloth fra Afdeling
I var medarrangør på mødet.
7. Børnelæger fra Vietnam på besøg
Tre vietnamesiske børnelæger lagde 27.
oktober vejen forbi morgenkonferencen
på Børneafdelingen. Udover at hilse på
deres kolleger på Skejby, besøgte de
blandt andet også Fødeafdelingen og
neonatalafsnittet.
9. Tine Brink Henriksen professor
Tine Brink Henriksen fra Børneafdelingen
blev udnævnt til professor 1. august. 12.
november holdt hun tiltrædelsesforelæs­
ning med titlen „Lille med stor risiko,
men meget større potentiale: Muligheder
for påvirkning af nyfødtes overlevelse og
helbred.“
10. Helle Thorning-Schmidt og
Villy Søvndal på besøg
Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal
besøgte 17. november Skejby som en del
af deres tur rundt i landet. De så Hjerte­
medicinsk Laboratorium, hvor de
leden­de overlæger på hjerteområdet
Claus Brøckner Nielsen og Lars Ilkjær
assisteret af overlæge Jens Flensted-Lassen,
fortalte om hjertebehandlinger og pakke­
forløb. Desuden blev det til et møde
med hospitalsle-delsen og HMUrepræ­sen­tanter om ambitioner og ud­
fordringer i sundhedsvæsenet og på
Skejby.
siden sidst
11
13
15
14
12
16
11. Visiting professor på Afdeling Q
13. Gravide glade for skanninger
Julio Montaner, der i 1996 stod bag
de første forsøg med kombinationsbe­
handling mod hiv, gæstede 11. oktober
Afdeling Q. Julio Montaner holdt under
besøget en gæsteforelæsning, hvor han
argumenterede for, at alle hiv-smittede
bør behandles langt tidligere end i dag.
En hollandsk delegation besøgte i novem­
ber Skejby for at høre om baggrunden
for at stort set alle østjyske kvinder tager
imod tilbuddet om skanninger i løbet
af deres graviditet. Over 90 % lader sig
skanne og det er verdensrekord. Samtidig
er kvinderne meget tilfredse med tilbud­
det.
12. Første fysioterapeut bliver adjunkt
14. Børn og brandbiler
Mette Krintel Petersen er som den første
fysioterapeut blevet godkendt til adjunkt­
forløbet under sundhedsvidenskab på
Aarhus Universitet. Hun er bare den tredje
på Skejby med en mellemlang videregåen­
de uddannelse, der har opnået godkendel­
sen til forløbet.
Børnene på A4 fik en brandgod oplevelse,
da Århus Brandvæsen kom forbi med en
check på 50.000 kr. til hospitalsklovnene.
15. Vægmaleri på Dialyseafsnit C4
Nyreforeningen havde et ønske om, at
gangarealet på Dialyseafsnittet blev frisket
lidt op, og derfor blev der lavet en aftale
med Projektgruppen om opfriskning af
farverne på gangen.
Under arbejdet udtrykker afdelingssyge­
plejersken ønske om at få dekoreret en
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
væg, så folk stopper op, beundrer eller
får stof til eftertanke. Maleren Richard
Schmidt var ikke sen til at gribe ideen,
og May-Britt Dagø, som malede de hvide
vægge, havde talent for at male motiver.
Motivet blev valgt, og i løbet af et par
dage havde afsnittet delfiner og hav på
væggen. Alle der er kommet i afsnittet,
har med stor interesse fulgt May-Britts
arbejde, og på Dialyseafsnittet er de
rigtigt glade for, at projektet har kunnet
lade sig gøre.
16. e-Dok kick-off på Afdeling I
9. november markerede Afdeling I over­
gangen fra papirdokumenter til elektro­
niske dokumenter ved et stort e-Dok
kick-off-arrangement. Der blev serveret
e-Dok-kage pyntet med e-Dok-hjulet for
alle ansatte i afdelingen hele døgnet, og
afdelingens to kvalitetskoordinatorer,
sygeplejerske Anette Weis og læge Berit
Bjerre Handberg stod klar til at hjælpe
folk med e-Dok.
Pris: 350 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746
E-mail: [email protected]
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri­doren i kælderen ved tværgang 6),
tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
te r
D
ta k
E
n
DH i ko ud
U N o g v e t i lb
S
*
F
d
s G 1 2 7 2 g te n
m
i
l
l
S
ti
rp
v n t ufo
a
n re
it
o
+ d dig f
Bliv forsikret blandt
ligesindede
GF Hospital og Sundhed er en
forsikringsklub specielt for ansatte
i sundhedssektoren. Klubben er
en del af GF Forsikring, og hos os
får du bl.a. overskudsdeling på
bilforsikringen. I 2009 sendte vi
15% tilbage af præmien til vores
bilkunder.
* Det koster kun alm. sms-takst.
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk
En hilsen fra
din SKAT
Udnyt dit skattefradrag
- indbetal på din pension
senest 30. december
Skejby Sygehus afdeling . Brendstrupgårdsvej . lokalnr. 6090 . sparkron.dk
Annoncer

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold.
Festsange
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
Udstilling i december
Lise Wainø
Susanne Bindstrup
Udstilling i januar
Rie Brødsgård malerier
Simon Malthe kunst i montrerne
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet.
Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer
resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail
til redaktionen, hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på [email protected]
www.skybyart.dk