Nordiska arkivdagarna i Tavastehus!
Fokus på ernæring Side 4 – 5 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 20. årgang nr. 1 | februar 2011 Identificer patienterne! Mød Sundheds-It 10 Portræt af Steen Dalby Kristensen Børnesygeplejersker til europæisk kongres 16 6 14 Indhold Sundhedsaftalerne 2. generation er på vej 9 Af Sundhedsfaglig konsulent Mette Ritter Nye sundhedsaftaler 2. generation af sundhedsaftalerne er nu klar og gælder i perioden 2011 - 2014. Sundhedsaftalerne er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem regioner og kommuner og skal medvirke til at skabe sammenhæng i patientforløbet og i sundhedstilbuddene overfor borgere og patienter. Sundhedsaftalerne skal genforhandles mindst én gang i hver valgperiode. • • 2. generations sundhedsaftaler opdelt i tre aftaler 13 Den første del er en politisk aftale som gælder i Region Midtjylland. Målgruppe er politikere i Regionsrådet og kommunalbestyrelser. Den anden del er en administrativ aftale, som er målrettet det administrative personale i region, kommune og hospitaler. Asklepios-skulptur Aftalerne findes i e-Dok og vil ikke være tilgængelig i papirform. Yderligere information om det regionale sundhedssamarbejde findes på Region Midtjyllands hjemmeside og i e-dok. Konference om 2. generations sundhedsaftaler • 3 Leder: Hvor skal vi have vores fokus? 4 Hjælp på vej til Skejbys Aftalerne indeholder forskellige obligatoriske temaer, som Sundhedsministeren udvælger. Regioner og kommuner kan også vælge at supplere med nogle temaer, som de selv vælger. De udvalgte temaer kan ses i oversigten. Nogle af temaerne kender vi fra 1. generationsaftalerne og nogle af temaerne er helt nye. De nye temaer er markeret med blåt. Der kan i løbet af den periode, som aftalerne gælder blive udarbejdet aftaler på flere områder. Der er aktuelt aftaler på vej for palliativ behandling og for, for tidligt fødte børn. 18 2. generations PrisInformation til Bo om Løfgren sundhedsaftaler Den tredje del er en sundhedsfaglig aftale, som er målrettet det sundhedsfaglige personale både i kommunerne, hospitalerne og i praksissektoren. småtspisende patienter I Århusklyngen har man lavet en lokal aftale, som beskriver de aftaler, som er særlige i samarbejdet mellem Århus Universitetshospital, Aarhus Kommune og Samsø Kommune. Region Midtjylland inviterer til konference om Sundhedsaftalen 2011-2014 d. 9. marts i Herning. Målgruppen for konferencen er politikere, ledere og medarbejdere i region, hospitaler, kommuner og almen praksis. Der vil dels være generelle indlæg om implementering dels workshops med præsentation og drøftelse af de enkelte delaftaler. 5 Lidt godt 6 Har du styr på patientidentifikation? 8 Sygeplejens dagOversigten 9 Sundhedsaftalerne – 2. generation er på vej 10 Her er Sundheds-It! 13 Kort nyt Praktiske oplysninger om konferencen findes på www.rm.dk/sundhed/ samarbejde+med+kommunerne/konferencer Indlæggelse og udskrivelse Træningsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler Sundhedsfremme og forebyggelse Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Økonomi og opfølgning Børn, unge og gravide Opfølgning på utilsigtede hændelser Kapacitetsændringer og opgaveoverdragelse Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar 14 Forskerportræt: Skejbys internationale hjertestrateg 16 Børnesygeplejersker til kongres 18 Kunststuderende giver forslag til skulptur på Skejby 20 Information fra kantinen 22 Siden sidst 23 Annoncer 24 Kunstforeningens udstilling 9 Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040 | informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039 | fotograf Tonny Foghmar Informations afdelingen tlf. 8949 5045 | mediegrafiker elev Pia Hernø Informationsafdelingen tlf. 8949 5042 | grafiker Gitte Skovgård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041 | syge plejerske Claus Sixtus Jensen, Børneafdeling A, sygeplejerske Mette Kürstein, Y-Obser vationsafsnit, AC-fuldmægtig/sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiag nostisk Afdeling | organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR-afdelingen Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: [email protected] (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag – inklusiv mellemrum – med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Hvor skal vi have vores fokus? Det er rigtigt svært at skrive leder til InTryk denne gang. Region Midtjylland er ved at vedtage en plan for omstilling til fremtidens sundhedsvæsen, og mange er naturligvis optaget af, hvad der vil komme til at ske. Samtidig er der stadig en del store områder, som vi fortsat skal have fokus på. Derfor må lederen denne gang naturligvis tage udgangspunkt i det dilemma, der på den ene side udfordrer og skaber usikkerhed – omstillings planen – og på den anden side fortsat kræver stor opmærksomhed på Skejby. I skrivende stund venter vi på det politiske budgetforlig, der formentlig vil blive indgået 31. ja nuar, og som vil betyde, at vi så småt kan begynde at forberede os på og planlægge, hvad der nu skal ske. Hvis der bliver indgået et budgetforlig, som regionsrådets forretningsudvalg 8. februar indstiller til godkendelse i regionsrådet, kan mange ting gå i gang, f.eks. udpegelse af ny hospi talsledelse for Århus Universitetshospital osv. Er der ikke et forlig, må vi vente, til regionsrådet 23. februar formelt har besluttet en plan for omstilling til fremtidens sundhedsvæsen. HMU og de berørte afdelingers LMU'er har lavet gode høringssvar til regionen. Dermed har politikerne fået et bedre grundlag for at lave budgetforlig, og vi har et godt udgangspunkt, når vi skal samle op på den hale af udfordringer, som vil vise sig efter regionsrådets beslutning. Når det er sagt, så er vi nødt til at nævne to andre store udfordringer, som vi ikke må glemme, fordi vi er optaget af, hvordan Region Midtjyllands besparelser rammer os. Det er akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og implementering af MidtEPJ. I uge 20 (2.–6. maj) får vi besøg af eksterne fagpersoner (surveyors), som skal vurdere, om vi op fylder kvalitetsstandarderne i DDKM. Der er mange gode grunde til at have retningslinjer, bered skabsplaner og dokumentation på plads, og perioden frem til surveyor-besøget er en udmærket deadline til at få det sidste på plads. Afdelingerne skal have stor ros for, at de har fokus på dette område, og at der efterhånden er styr på de fleste retningslinjer. Den tredje store udfordring i år er implementeringen af den samlede MidtEPJ. Mange er i fuld gang med Bookplan, som er den største og vigtigste trædesten for den videre udrulning af den samlede MidtEPJ. Næste trædesten bliver workshops i afdelingerne om det sundhedsfaglige ind hold (SFI) i Klinisk Proces, som er det EPJ-modul, der skal rumme alle faggruppers notater. Det er derfor vigtigt, at alle faggrupper i afdelingen involverer sig i udviklingen af SFI'erne, så indholdet kommer til at afspejle afdelingens behov. Vi skal hjælpes ad med at komme ordentligt igennem vores del af Region Midtjyllands plan for omstilling til fremtidens sundhedsvæsen, men det må ikke få de to store implementeringopgaver med DDKM og MidtEPJ til at ryge ud af vores fokus. Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge Hjælp på vej til Skejbys småtspisende patienter Af Kost- og Ernæringsrådet, Århus Universitesthospital, Skejby Kost- og Ernæringsrådet satte ved en temadag fokus på den store udfordring, der ligger i at hjælpe småtspisende patienter Skal man dømme efter antallet af delta gere ved temadagen om kost, som Kostog Ernæringsrådet på Skejby afholdt 29. november, så er der stadig nok at tage fat på i forhold til den velkendte problematik med patienter, som ikke får nok at spise. 78 deltagere var troppet op til arrange mentet: God mad – let at spise! i Audi torium B, heraf også deltagere fra andre hospitaler i regionen. Temadagen var en del af en kostindsats, som en række afdelinger på hospitalet har arbejdet med henover efteråret. Projek tet, som MidtLab har leveret inspiration til, har resulteret i otte tiltag, også kaldet prøvehandlinger. Alle disse er blevet sat i søen og gennemført – heriblandt „Mad på recept“ og „Det visuelle køkken“. Foto privat Lavpraktiske ændringer kan flytte meget Udover præsentationer af prøvehandlin ger rummede dagen oplæg om barri erer for ernæringsscreening ved klinisk sygeplejespecialist Mette Holst. Også bachelorstuderende Thomas Schiødt fra Roskilde Universitet bød på et oplæg om en spise-event på Roskilde Festival. Eventen, som samtidig var udgangspunk tet for hans bacheloropgave, gik ud på at etablere et brugerstyret køkken på Roskilde Festivalen. Ernæringssygeplejerske Ingrid Søndergård fra Afdeling K har været med i kostprojek tet, og hun fortæller om temadagen: „Det har været en vigtig og god dag, og det var glædeligt at høre om alle de gode ting, som er i gang i de andre afdelinger. Jeg hæftede mig også ved, at nogle gange skal der ikke så meget til, før der sker æn dringer. Det er godt at blive opmærksom på, at lavpraktiske ændringer kan gøre meget. Den læring kan jeg godt tage med til andre dele af sygeplejen“. Ingrid arbejder selv med en prøvehandling hvor ophængte friser af mellemmåltidsbil leder i sengeafsnittet skulle inspirere og forstyrre patienterne og personalet på Afdeling K, og det kom der mange spæn dende reaktioner ud af. Indsatsen fortsætter nu rundt omkring på de enkelte afdelinger. Lid to Nå An he rm be m ad fal en ing me lle ska mm å ltid e igt lby tid sm rne e er for des u æs en r om og nd de sig erg da n e t næ r ge da i og da syg n. H at til ns gli rin d n b k om ær e in yd ve ma gt n g… rt m e 3 ing , er og sti ter – . t l d 4 e å De u ial so af eo m rfo ltid s små tion et ifø d m em s g r ti ka ca. uli l v melle kost lge lb e gt. lever 10 mm * 00 er llemm yder ære All Du d e f k Ce ålyl *A em J. å me k nb så ltide ntra dt me efa lle me an o r l m lin s k , gs d erv lle d ø m ge u k m ålt r fo ke elt Æå v ne ide ering ser i rd eft målt bælge en t de rne skl ide le a e s da ide rp tte ar ns rnek t be ind a ke st eh e Nå rne m Betien ins oa gg old titu rd t s ane ille in e e t d:„BOil æ ns tio u e m reat p r v ati ns b a i e l e tlea gre ko k b f r ro sstti le ho st me ents ogo– llingr v. F ogms diens e ka n , t e nd k fl j ag r og, ød ll or oer e erne ow Ps emm Anorstinøde e ge eunndstan,rneå vide rvm nlo re ti yki ad koer, o trnd re lteidet 1dtasgam atr måaB es: m s i U : n å trMeegs egt eo instodret ind l ét af , m niv se ww i t ers pro. ugnSkrontirlnf edlsæ kanedh r w.f l g i i u l n r oe b m setm ua i eo podeoci er.or am remr psåerv ktio vidude Ntæ tlisvh rt r: al/ Psi k ltegør fi’eno ns iång afteri va d d res B i R ø m s e l s fle tidaf enng. e tyr E An rineo ns on r is kel vrd “l r e d m en g bpi . ød skfllig igla tæ frluseenr.rgdet sinesttal/ K, på oøved, eCon mgavdis keelenæ r/e..n e enu d omg setno ki 2 v r . nk e o e t el gt e :/P1u1bs0tl k hilolelds sltæ g eddrik erianngsd elten, fogr , rgal le ik , Næ r k ller 0a.kotJison upnr.d pfrleujn rnøknvøekk 4 kkne i cenata p i 3 gt ing t,ndene use-D . om •t e En rin ks p –4 P(crr/aoAlle eor:rM , f 2 t o gs å e ol .t5e pubtioen ost/ Korsug5 tm, Århe k: er iv 0ing: likalle: i gi m trteo l us : 1 ndh n ta en 2 g tiom . g g m ) isbt s m nemr 00 l o . 0 k ld p lerk amm ed /å2lt009 Kik røedrin en g lid ide/00 s o r. J• e tg n r/ 2.htmg Pr por . m r . ot tio . ø . ed n ei br t, n: n: ød 3, 5g ns l ti Ser me ver l llem må ltid idt ern e god t Lidt godt Af Bente Schiødt, Ingrid Søndergård, Anne Mette Kristiansen og Jette Thomsen Fabricius, Kost- og Ernæringsrådet Skejby Centralkøkkenet byder på lidt godt mel lem måltiderne – i en ny billedserie til alle indlagte patienter. Når det kniber med appetitten, kan det betyde meget at få tilbudt lidt men godt at spise. Derfor lyder opfordringen til patienterne: „Spis lidt godt mellem måltiderne“. Pjecen til patienterne ligger nu på hjemmesiden www.skejby.dk > Praktisk info > Når du er patient > Mens du er indlagt > Mad og drikke Patienterne tilbydes hver dag et af de appetitvækkende mellemmåltider. Hvis den enkelte patients smagspræference ikke ligefrem ligger i den søde retning, vil det være muligt for personalet at be stille og eksempelvis anrette en rejemad, hvis det falder bedre i patientens smag. Anvisning på bestilling og anretning af mellemmåltider finder du i materialet: „Anret lidt godt mellem måltiderne“. Pjecen til personalet ligger i e-Dok e-Dok: > Århus Universitetshospital, Skejby > Fælles dokumenter > Forebyggelse og Sundhedsfremme > Ernæring til småtsspisende – mellem måltiderne > server lidt godt Alle mellemmåltidsforslagene er beregnet og anført med energi- og proteinindhold. Men vil man vide mere om, hvad de indlagte patienter spiser, er det nu muligt at beregne indtaget i en elektronisk kost registrering. Instruksen til elektronisk kostregistrering ligger i e-Dok e-Dok: > Århus Universitetshospital, Skejby > Fælles dokumenter > Forebyggelse og Sundhedsfremme > Elektronisk kostregistrering Tekst Anne-Mette Siem | Foto FotoJohn Tonny Kristensen Foghmar Har du styr på patientidentifikation? Case: En patient skal til en ultralydsscan ning og hentes i sengeafsnittet. Journalen er lagt frem på kontoret, og portøren henter journalen, inden patienten hentes på stuen. Patienten får lavet ultralyds undersøgelsen, og svaret på undersø gelsen bliver lagt ind i den medbragte journal. Den medbragte journal var imidlertid en anden patients journal. Det blev opdaget, da sengeafsnittet rykkede for svar på ultralydsscanning af patienten, der var sendt til ultralydsscanning. Svaret på ultralydsundersøgelsen blev herefter overført til den rigtige journal, og den mangelfulde patientidentifikation fik der med ikke konsekvenser for patienten. I casen ved siden af kan identifika tion af patienten være overset flere steder: Ved afhentning af journal og patient, og ved udførelse af ultra lydsscanningen. Casen stammer fra Skejbys database over utilsigtede hændelser. I 2010 blev der indberettet i alt 46 utilsig tede hændelser, der havde mangel fuld patientidentifikation som årsag. Sagerne findes på alle sengeafdelin ger og kliniske serviceafdelinger. Patientidenfikation er med andre ord en vigtig brik i vores arbejde med at forbedre patientsikkerheden. Derfor er det et krav i Den Danske Kvalitetsmodel/akkreditering, at vi på hospitalet har retningslinjer for identifikation af patienter – og at vi følger retningslinjerne. Nedenfor kan du læse et uddrag af Skejbys retningslinje for patientiden tifikation. Uddrag af retningslinje om patientidentifikation: Hvornår foretages patientidentifikation? Som hovedregel skal der foretages identi fikation forud for enhver handling rettet direkte mod patienten, f.eks. uddeling/ indgift af medicin, blodprøvetagning, bil leddiagnostisk undersøgelse, anæstesi og operation. Det udførende personale skal sikre korrekt identifikation af patienten. Det er ikke tilstrækkeligt kun at foretage identifikationsproceduren, når der er tvivl om identiteten. Hvordan foretages patientidentifikation i daglig klinisk praksis? Navn og CPR-nummer/erstatnings CPRnummer eller „traume-nummer“ er en forudsætning for korrekt og fyldestgørende identifikation. 1. Korrekt patientidentifikation sikres ved direkte og tydeligt at bede patienten selv oplyse navn og CPR-nummer, og sammenholde svaret med oplysningerne i journalen, rekvisitionen/henvisningen eller andet. 2. I de tilfælde, hvor patienten ikke kan identificeres ved selv at sige sit navn og CPR-nummer eller ved ledsager, kan identifikationsarmbånd (ID-armbånd) an vendes som grundlag for identifikation. 3. Hvor det ikke har været muligt at opnå en inhabil patients samtykke til påsæt ning af armbånd, må der ved enhver handling rettet direkte mod patienten, sikres identifikation af patienten ved: „– Pårørende eller personale, der med et sikkert kendskab til patienten kan oplyse patientens navn og CPR-nummer – Vellignende billedlegitimation ...“ Retningslinjen kan læses i sin helhed i e-Dok. Tekst Thomas Hanberg Sørensen | Foto Tonny Foghmar Du kan blive spurgt om patientidentifikation Når Skejby i maj måned 2011 bliver akkrediteret efter Den Danske Kvali tetsmodel, kan du f.eks. blive stillet følgende spørgsmål: • Hvordan sikrer du, at det rette notat bliver placeret i den rigtige journal? • Hvordan foregår påsætning af armbånd? • Hvordan er modtagelse og identifi kation af denne patient foregået? • Hvordan foregår patientidentifika tion forud for undersøgelse og behandling? Hvordan har du oplevet at blive spurgt om dit navn og personnummer? Line Vinther Rasmussen, patient i Afdeling T’s modtagelse Det har været lidt komisk at blive spurgt, fordi jeg er blevet spurgt så mange gange. Jeg er nok blevet spurgt fire gange i dag. Men jeg har bare svaret med mit navn og personnum mer, fordi det er det, de har spurgt om. Jeg er vant til det, for jeg er blevet spurgt, hver gang jeg har været til kontrol. Det er ikke noget, jeg har noget imod. Hvordan oplever du at skulle spørge patienterne om navn og personnummer? Sygeplejerske Lone Nørkær Pedersen, Nyremedicinsk Afdeling, Dialysen Overlæge Jan Blaakær, Afdeling Y Jordemoder Rita Bisgaard, Akutmodtagelsen for gravide Når de kroniske patienter møder i dialy sen, spørger vi dem altså ikke om navn og cpr. Nogen af dem er kommet her i 10-15 år, så det ville være helt grotesk at skulle spørge. Men vi spørger dem altid ved blodprøver og blodtransfusioner. Så griner vi somme tider, for de synes, det er lidt fjollet. Nogen kan også finde på at drille for sjov og sige et forkert navn. Men vi har forklaret, at det er for, at der ikke sker fejl, og patienterne kan godt se, at det er i deres egen interesse, så jeg synes ikke, det er et problem. I afdelingen har vi snakket om, at vi egentlig skal spørge hver gang, selvom vi kender patienterne. Men det virker altså for opstyltet. Som yngre læge under turnus oplevede jeg at råbe en patient op i et venteværelse og gennemføre en rektoskopi på ham. Bagefter viste det sig, at jeg havde fået byttet rundt på to patienter, og at han i virkeligheden skulle have lavet en knogle marvsbiopsi. Det var fuldstændig harmløst, men det kunne i princippet være gået helt galt. Det har givet mig respekt for det med at forveksle. Jeg spørger altid, og hellere en gang for meget, end en gang for lidt. Men patienter, jeg har haft mange gange, spørger jeg altså ikke. Det ville være lidt som at spørge konen! Hvis patienterne bliver indlagt, får de armbånd på, og så spørger vi om navn og cpr. Men en del af vores patienter bliver ikke indlagt. De ringer alle sammen, inden de kommer og oplyser navn og personnummer. Når de kommer, har de deres vandrejournal med. Den kan vi så sammenholde med P-Dok, så på den måde har vi styr på, hvem de er. Når vi er ovre på svangregangen for at køre en strimmel på en gravid, snakker vi først med sygeplejersken om, hvem de er. Det hele er ren rutine, og ikke noget, vi oplever som et problem. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Sygep lejens Patie Dag n Må vi tinddrag else – kan vi – tø r vi? Tirsd ag Audit d. 8. mart s orium A • År 2011 • kl. 0 Sygep hus U 8 lejens dag 2 nivers .30 –16.00 011 s it ætter etsho Forsk fokus nin spital, på pa tilfred g dokume tienti ntere Ske shede ndd r, jby ragels n, me faglig at pati n e. og pe entin rsonli også på be d ikke m g inds handli dragelse ik indst igt i e n k inspir g e kun sudfa m ere ti har e ldet. l at vi net vise ek n På sy s tør in geple positiv eff ddrag empler på e jens d e pati hvad ag vil kt på patie vi kan enten . og må personer m nt, og fo ed rhåbe ntlig 11 Århus Unive rsitet Det S • MR121 Skejby iversit etshos pital, us Un en, Årh fdeling ationsa : Inform layout shosp ygeple Sygeplejens dag d. 8. marts 2011 på Århus Universitetshospital, Skejby stiller skarpt på patientinddragelse under overskriften Foto og Tilmel di Tilmel ng di www ng sker i pl .rm.p lan2le an2learn via de arn.dk tte lin Tilmel k dingsf risten er man dag d. 21. fe bruar 20 0LB Sygeplejens dag Konfer Delta encegebyr ge Århus lse for an sa U Studer niversitets tte på ho Øvrig ende betale spital, Sk e delta ejby er r gere be 300 kr. gratis taler 625 kr . jefag ital Skejb y lige R åd Må vi, kan vi, tør vi? Forskning dokumenterer, at patientind dragelse ikke kun har en positiv effekt på patienttilfredsheden, men også på be handlingsudfaldet. På sygeplejens dag vil personer med faglig og personlig indsigt i emnet vise eksempler på hvad vi kan og må, og forhåbentlig ikke mindst inspirere til at vi tør inddrage patienten. Praktiske oplysninger Tid Konferencegebyr Tilmelding Tirsdag d. 8. marts 2011 Klokken 8.30 - 16.00 Deltagelse for ansatte på Århus Universi tetshospital, Skejby er gratis Studerende betaler 300 kr. Øvrige deltagere betaler 625 kr. Tilmelding sker i plan2learn via følgende link www.rm.plan2learn.dk Øvrige bemærkninger Tilmeldingsfristen er mandag d. 21. februar 2011 Sted Auditorium A, Århus Universitetshospital, Skejby Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Foto Tonny Foghmar Henvendelse vedrørende praktiske oplysninger kan ske til sekretær Kirsten Mogensen på e-mail: [email protected] eller telefonnummer: 89495004 Tilmelding er økonomisk bindende. Sundhedsaftalerne Af Sundhedsfaglig konsulent Mette Ritter 2. generation af sundhedsaftalerne er nu klar og gælder i perioden 2011 - 2014. Sundhedsaftalerne er omdrejningspunk tet for samarbejdet mellem regioner og kommuner og skal medvirke til at skabe sammenhæng i patientforløbet og i sundhedstilbuddene overfor borgere og patienter. Sundhedsaftalerne skal genforhandles mindst én gang i hver valgperiode. Aftalerne indeholder forskellige obliga toriske temaer, som sundhedsministeren udvælger. Regioner og kommuner kan også vælge at supplere med nogle temaer, som de selv vælger. De udvalgte temaer kan ses i oversigten. Nogle af temaerne kender vi fra 1. gene rationsaftalerne og nogle af temaerne er helt nye. De nye temaer er markeret med blåt. Der kan i løbet af den periode, som aftalerne gælder blive udarbejdet aftaler på flere områder. Der er aktuelt aftaler på vej for palliativ behandling og for for tidligt fødte børn. 2. generation er på vej 2. generations sundhedsaftaler opdelt i tre aftaler • Den første del er en politisk aftale som gælder i Region Midtjylland. Målgruppe er politikere i Regionsrådet og kommunalbestyrelser. • Den anden del er en administrativ aftale, som er målrettet det admini strative personale i region, kommune og hospitaler. • Den tredje del er en sundhedsfaglig aftale, som er målrettet det sundheds faglige personale både i kommunerne, hospitalerne og i praksissektoren. I Århusklyngen har man lavet en lokal aftale, som beskriver de aftaler, som er særlige i samarbejdet mellem Århus Universitetshospital, Aarhus Kommune og Samsø Kommune. Information om 2. generations sundhedsaftaler Aftalerne findes i e-Dok og vil ikke være tilgængelig i papirform. Yderligere information om det regionale sundhedssamarbejde findes på Region Midtjyllands hjemmeside og i e-Dok. Konference om 2. generations sundhedsaftaler Region Midtjylland inviterer til konference om sundhedsaftalen 2011-2014 d. 9. marts i Herning. Målgruppen for konferencen er politikere, ledere og medarbejdere i region, hospitaler, kommuner og almen praksis. Der vil dels være generelle indlæg om implementering, dels workshops med præsentation og drøftelse af de enkelte delaftaler. Praktiske oplysninger om konferencen findes på www.rm.dk/sundhed/ samarbejde+med+kommunerne/konferencer Oversigten ÖÖ ÖÖ ÖÖ ÖÖ ÖÖ ÖÖ ÖÖ ÖÖ ÖÖ Indlæggelse og udskrivelse Træningsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler Sundhedsfremme og forebyggelse Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Økonomi og opfølgning Børn, unge og gravide Opfølgning på utilsigtede hændelser Kapacitetsændringer og opgaveoverdragelse De ansatte i Sundheds-It. Susanne Rud og Jan Laust Kristoffersen var fraværen de da billedet blev taget. Her er Sundheds-It Sundheds-It er en nyoprettet afdeling i administrationen, der skal varetage bl.a. drift, imple mentering- og udviklingsprojekter indenfor sundheds-it området, hvor fokus vil blive på samspillet mellem teknologien og arbejdsgangene omkring brugen af sundheds-it ude i klinikken. Afdelingen er også tiltænkt en innovationsrolle, og skal fungere som katalysator for, at nye tanker og gode ideer til brug af sundheds-it afprøves i samar bejde med hele huset. Sundheds-It vil også være indgangen til den regionale It-afdeling i forbindelse med ønsker fra klinikken om nye it-systemer. Hvem er vi? Susanne Rud er ansat som EPJ-konsulent og er del-projektleder for booking modulet (BOM). Susanne kommer fra it-afdelingen. Jan Laust Kristoffersen er ansat som projektleder, og er projektleder på implementering af Surgical. Jan kommer fra Klinisk It. Medarbejderne i Sundheds-It stam mer bl.a. fra den tidligere it-afdeling, som er ved at blive integreret i den fælles it-afdeling i Region Midtjylland og den tidligere enhed for Klinisk It i administrationen. Der er også kommet nyansatte medarbejdere til. Janne Lindemark er ansat som EPJkonsulent og er del-projektleder for PAS (Patient Administrativt System). Janne kommer fra it-afdelingen. Sundheds-It er placeret i de samme loka ler som den gamle it-afdeling, og der er fortsat et tæt samarbejde mellem den nye afdeling og de medarbejdere fra regionens it-afdeling, der stadigvæk er placeret på hospitalet. En af de første store opgaver, som Sundheds-It skal beskæftige sig med, er implementeringen af MidtEPJ, hvor dele af af Sundheds-It’s personale skal koordinere og yde konsulentbistand til afdelingerne i forhold til implementerin gen og driften af MidtEPJ. Ivan Damborg er Sundheds-It chef. Ivan kommer fra it-afdelingen og er tidligere it-chef. Lillian Jensen er sekretær i Sundheds-It. Lillian kommer fra it-afdelingen, hvor hun også fungerede som sekretær. Hanne Dyhr Hansen er ansat som projektleder og er projektleder på den samlede EPJ. Hanne kommer fra Klinisk It. Ole Dam er ansat som teknisk projekt leder og er del-projektleder for teknisk infrastruktur i forhold til EPJ. Ole kommer fra it-afdelingen. Lone Stougaard er ansat som EPJ-konsu lent og er del-projektleder for Klinisk Pro ces (KP). Lone kommer fra en stilling som afdelingssygeplejerske i C-ambulatorium. Liselotte Bøgelund er ansat som EPJkonsulent og er del-projektleder på Go Live delen af EPJ. Liselotte kommer fra en stilling som afdelingssygeplejerske på T-intermediær. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar MidtEPJ på Skejby „Alle relevante oplysninger om en patient skal være samlet ét sted, og de skal være tilgængelige, når der er brug for dem“ – dette fastslår regionsrådsformand Bent Hansen i artiklen „vision for fremtidens EPJ“ på EPJ-hjørnet EPJ med mange muligheder Den fælles MidtEPJ indeholder en række fordele, der vil kunne styrke patientsikker heden og kvaliteten af behandlingerne, f.eks.: • Bedre og samlet overblik over behandlingen • Mindre dobbeltregistrering • Journalen er altid ved hånden • Flere klinikere kan bruge journalen på samme tid • Oplysninger kan genbruges i forbindelse med f.eks. indberetninger • Bedre dokumentationsstøtte i journalen Hvad har vi i dag? Den aktuelle version af MidtEPJ på Skejby består af følgende moduler: Medicinmodulet (MEM) benyttes til dokumentation af patientens medicinor dinationer og medicinadministrationer. Lægen bliver støttet i valg af medicin fra standardsortimentet. Elektroniske recepter kan sendes direkte til apotekerne. Rekvisition og svar-modulet (RSM) håndte rer bestillinger af, og svar på analyser af f.eks. blod og urin. Prøvesvarene præsen teres sammen med tidligere resultater indenfor en brugerdefineret periode. Booking-modulet (BOM) hvor alle former for patientbookinger i ambulatorier, sengeafsnit og operationsafsnit foretages. Patientens bookinger kan ses på tværs af hospitaler i regionen. Nogle afdelinger har implementeret boo kingmodulet i EPJ, og andre afdelinger er godt i gang med konfigurationen. Fortsættes næste side ›› MidtEPJ på Skejby ›› Fortsat Hvad får vi med MidtEPJ? Klinisk Proces-modulet (KP) skal erstatte sundhedspersonalets journalnotater. Patient Administrativt System (PAS)modulet skal erstatte Skejby PAS. I dette system håndteres basale patientdata, som udgør indberetningsgrundlaget til centrale registre og hospitalernes produktionssta tistik. Udrulningsplan på Skejby Foreløbig udrulningsplan af MidtEPJ på Skejby: December 2011: Afdeling B, C K, Q, T og I Februar 2012: Afdeling A og Y Implementeringsforberedelser I løbet af det næste halve år vil SundhedsIt arrangere workshops med henblik på konfiguration af Klinisk Procesmodulet. På disse workshops skal udgangspunktet fra det arbejde, der er gjort i Regionsho spitalet Randers og Grenaa, Regionshospi talet Silkeborg og Hospitalsenheden Vest tilpasses behovene på Skejby. På den måde udvikles det sundhedsfaglige indhold, der er byggeklodser, som afdelingen kan bruge til at bygge sin jour nal op. Det handler om datafelter, som klinikerne udfylder, og som på sigt samler alle faggruppers dokumentation på tværs af hospitaler i regionen. Planlægningen af datoerne for workshops vil blive foretaget i samarbejde med af delingsledelserne, og der vil blive taget hensyn til akkrediteringen d. 2.–6. maj og forberedelserne hertil. Samtidig planlægges implementering af Patient Administrativt System (PAS) og udfasning af Sygehussystemet (Skejbys nuværende patientadministrative system). Der arbejdes også med den tekniske un derstøttelse af MidtEPJ, herunder opgradering af det trådløse netværk og udskiftning af hardware. Stormøder på Skejby Sundheds-It vil fremadrettet afvikle stor møder om EPJ. Alle er velkomne til disse møder. Det første møde foregår torsdag den 3. marts i auditoriet. På det første møde vil den fulde elektroniske patient journal (MidtEPJ) blive demonstreret, og klinikere fra Regionshospitalet Randers og Grenaa vil fortælle om deres hverdag med MidtEPJ. Hvad er EPJ Den fælles EPJ samler alle oplysninger om patientens behandlingsforløb i én it-løsning. Ud over sundhedspersonalets mange journalnotater om patien ten, kan den fælles EPJ håndtere alt fra booking af operationer og oplysninger om medicinering til svar på blodprøver og udskriv ningsbreve. Patient Administrativt System Rekvisition og svar Klinisk Proces Booking Medicin Kort nyt Bo Løfgren modtager amerikansk pris Læge, ph.d. Bo Løfgren, Afdeling B, har vundet en Young Investigator Award fra Den Amerikanske Hjer teforening. Prisen blev overrakt på Den Amerikanske Hjerteforenings årlige konference, der blev afholdt i Chicago, USA. Konferencen er den største indenfor forskning i genoplivning. Bo Løfgren fik overrakt prisen for projektet: „Limited Knowledge of the Crash Call Number Among Hospital Staff - a Call for Standardization“. Formålet med projektet var at kortlægge, hvilke telefonnumre der benyttes ved hjertestopkald på hospital samt hospi talspersonales viden om dette livsvigtige telefonnum mer. Projektet udgår fra Hjertemedicinsk Afdeling B og Center for Akutforskning ved Århus Universitetsho spital og er udført i tæt samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Jane Knudstrup er vikar for sygeplejerskernes FTR-suppleant Sygeplejerske Jane Knudstrup, Y6, vikarierer i 2011 som FTRsuppleant for Karen Marie Grosbøll, der er gået på barsel. Jane Knudstrup er frikøbt som tillidsrepræsentant 24 timer om ugen til at udføre TR-opgaver for sygeplejerskerne på Skejby sammen med fællestillidsrepræsentant og HMU-næstformand Leon Sørensen. Jane kan kontaktes på lokal 6298 eller på mail [email protected] Leon Sørensen genvalgt som FTR for sygeplejerskerne Med stemmerne 20-18 genvalgte sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter 21. januar Leon Sørensen fra Røntgenafsnittet som fællestillidsrepræsentant. Modkandidaten var Hanne Holst Long fra Hjertemedicinsk Afsnit B1. Leon Sørensen har været fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og næstformand i hospitalets HovedMEDudvalg i 10 år. Genvalget som FTR gælder for to år. – Der bliver to helt store udfordringer i den kommende periode. Dels de per sonalemæssige konsekvenser af den fremtidige organisering og økonomi på Århus Universitetshospital, og dels Overenskomst 2011, siger Leon Sørensen. Foto Tonny Foghmar og John Kristensen Skejbys internationale hjertestrateg Fortiden som skakspiller på højt niveau kommer overlæge Steen Dalby Kristensen til gode, når han skal afgøre, hvilken behandling hans patienter skal have, og når han baner vej for sin forskning i blodpropper. Han har været med til at gøre Skejby til et af Europas bedste hospitaler til at behandle hjertepatienter. Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Tusindvis af danskere tager hjertemag nyler for at undgå blodpropper. Men har den blodfortyndende medicin tilstræk kelig effekt hos alle patienter? Hvad får blodpladerne til at klumpe sig sammen? Og hvordan hæmmer man det? Det har overlæge Steen Dalby Kristensen fra Hjertemedicinsk Afdeling B forsket i gennem 30 år. Han er glad for at skrive, og hans forskning har udmøntet sig i over 150 videnskabelige artikler. Alligevel kan han ikke udpege sit største resultat. ”Jeg har aldrig følt, at jeg for alvor skal løse et problem. Jeg bidrager med viden her og der, og vi ved nu, at aggressive blodplader har betydning for udviklingen af blodpropper”, siger han. Steen Dalby Kristensen vil gerne opnå gode resultater. Men det er lige så vigtigt for ham at være sammen med patienter, kolleger og øvrigt personale på afdelin gen. Derfor kombinerer han forskning med klinisk arbejde og tager døgnvagter på lige fod med sine kolleger. ”Det er på grund af patienterne, at jeg blev læge. De er kerneydelsen, og jeg har det godt sammen med dem. Jeg har bare også lyst til andre ting”. I seks år var han ledende overlæge på afdelingen. Han var glad for jobbet, men Foto Tonny Foghmar Steen Dalby Kristensen har aldrig fortrudt, at han begyndte på lægestudiet. Heller ikke selv om han var en af Danmarks dygtigste ungdomsskakspillere og kunne have satset på en kar riere dér. savnede patienter og forskning, så i 2006 fratrådte han og kom i stedet til at stå i spidsen for et stort internationalt forsk ningsprojekt om behandling af blodprop per i hjertet. Tænker som en skakspiller Steen Dalby Kristensen har aldrig fortrudt, at han begyndte på lægestudiet. Heller ikke selv om han var en af Danmarks dyg tigste ungdomsskakspillere og kunne have satset på en karriere dér. I dag har den 55-årige overlæge sjældent tid til et parti. Men han tænker stadig som en skakspiller. ”Steen ved, om det er smart for os at ud vide et problemfelt, og han er en ekstrem dygtig netværker. Han tænker nøje over, hvilke forskere vi skal kontakte og navnlig i hvilken rækkefølge”, siger overlæge Anne-Mette Hvas fra Klinisk Biokemisk Afdeling, der er med i hans forsknings gruppe. Professor Hans Erik Bøtker peger også på skakspillerens evner hos sin kollega på Hjertemedicinsk Afdeling B. ”Han stiller sine brikker rigtigt, når han samarbejder med andre. Han er ikke typen, der skubber folk fra sig med spidse albuer. Han er pragmatisk og satser på at gøre sit arbejde så godt som muligt ved at danne netværk med forskere fra andre lande”. En af dem er professor Raffaele De Caterina fra Italien. Siden de begyndte at samarbejde i 1980’erne, har de udviklet et nært venskab. ”Steen kombinerer sin menneskelighed med professionalisme, og det gør det let at arbejde sammen med ham. Han får én til at føle sig som en del af holdet. Han tænker sig altid om i to minutter mere end mig, før han udtrykker en mening. Han overvejer selv den mindste konse kvens af enhver beslutning”, siger han. Steen Dalby Kristensen med en flok unge B-forskere Tillidsposter gavner Skejby Raffaele De Caterina er langt fra Steen Dalby Kristensens eneste internationale kontakt. I 2010 forsøgte han at blive præ sident for det europæiske kardiologiske selskab ESC, men selv om han blev valgt fra, har han stadig flere tillidsposter i ESC. Han leder blandt andet en komité, der med pæn succes udbreder praksissen med ballonudvidelser til andre lande. Det internationale arbejde kommer Skejby til gavn. ”Vi bliver både eksponeret, får indflydelse ”Han stiller sine brikker rigtigt, når han samarbej der med andre... Han er pragmatisk og satser på at gøre sit arbejde så godt som muligt ved at danne netværk med forskere fra andre lande” Professor Hans Erik Bøtker og kommer til at samarbejde med de bedste forskere i Europa. Når vi bliver Værdsætter familien ”Når han vejleder unge ph.d. studerende, glemmer han aldrig, at de har lagt blod, sved og tårer i deres arbejde. Han kan være kritisk, men han har tanke for personen” Anne-Mette Hvas. kåret til det bedste danske hospital på hjerteområdet, hænger det sammen med, at vi får inspiration fra de bedste forskere i verden”, siger Hans Erik Bøtker. Når Steen Dalby Kristensen både kan begå sig på bonede gulve og blandt patienter, kolleger og forskere i Skejby, skyldes det, at han er meget bevidst om de mennesker, han står over for, fremhæver Anne-Mette Hvas. ”Når han vejleder unge ph.d. studerende, glemmer han aldrig, at de har lagt blod, sved og tårer i deres arbejde. Han kan være kritisk, men han har tanke for perso nen”, fortæller hun. Hans Erik Bøtker hæfter sig ved, at trods op mod 70 ugentlige arbejdstimer er hans kollega en af de få overlæger, der ikke er skilt. Han er gift med projektsygeplejerske Inge Arbs fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q, og sammen har de børnene Nana på 21 og Kristian på 19 år. Selv siger Steen Dalby Kristensen, at begge ægtefæller ved, hvad der er vigtigt for den anden at gøre, og at de har det sjovt sammen. I stedet må fritiden holde for på grund af den lange arbejdstid. Både tennis, skak og windsurfing har han droslet ned. Skiløb i Norditalien bliver det dog til, og han laver ofte mad hjemme i Risskov. ”Jeg er ikke særlig god til det, men jeg kan godt lide at eksperimentere med krydderier og sjatter,” siger Steen Dalby Kristensen. Børnesygeplejersker til kongres Den 23. – 26. oktober 2010 var Danmark vært for en stor pædiatrisk konference - The 3rd Congress of the European Academy of Paediatric Societies. Af Anette Løvstad, Afdeling A Det var helt fantastisk at se, hvor enga geret de forskellige deltagere var i deres respektive pædiatriske interesseområder, samt se mangfoldigheden i de forskellige vilkår, man arbejder under rundt om i verden. Det var en tværfaglig konference med parallel sessioner, således at både læger og sygeplejersker kunne deltage og bidrage i de respektive faggruppers sessioner. En fantastisk oplevelse, at vi fra et relativt lille land, også kan bidrage med viden og udvikling. Et eksempel på dette var, da vi præsenterede en poster omhandlende visitationssygeplejerske i Børnemodtagelsen. Her var der flere læ ger fra Holland og Storbritannien, som var meget interesseret, ligesom præsidenten fra Royal College of Nursing. Family Centered Care Family Centered Care optager mange europæiske lande, inklusiv Danmark. Flere af oplæggene illustrerede vores forskel lige tilgang til denne praksis, afhængig af kultur og normer. Dette blev der givet Foto privat et tankevækkende eksempel på, da en sygeplejerske fortalte med stolthed i stemmen, at det gode samarbejde mellem familien og sygeplejersken mundede ud i, at den 7-årige dreng til sidst kunne være indlagt uden sine forældre! End of life issues Der blev præsenteret et koncept for spædbørns og børns terminale pleje og hvordan man bedst støtter familierne „End of life issues“ - hvor man sigter mod at udvikle et opslagsværk for terminal pleje af børn og deres familier. Et koncept der hovedsageligt er baseret på person lige erfaringer og ekspertviden. Endnu er der ikke skrevet politik eller retningslinjer ned på området, men de sigter mod at udvikle et opslagsværk for terminal pleje af børn og deres familier. Børn og smerter Børn og smerter er noget som optager mange inden for pædiatrien. Dette blev belyst med flere forskellige indlæg. Et oplæg handlede om, hvordan manglende forebyggelse eller fuldt lindrede smerter kan resultere i: fysiologiske ændringer, øget stress-respons, frygt og angst, dårlig søvn og langsommere heling. Spædbørn og børn føler smerte på samme måde som voksne - og kommunikation med børn og inddragelsen af deres forældre om alle aspekter af smertebehandlingen er af stor vigtighed. Mangel på viden om smertevur dering kan betyde at sygeplejersker ikke kan vurdere smerte præcist, og derfor ikke kan anvende deres viden i praksis. Men hvis man opprioriterer smertebe handlingen organisatorisk ser det ud til at forbedre smertebehandlingens praksis. Konferencen var arrangeret af: EAPS (European Academy of Paediatric), ESPNIC (European Society of Paediatric and Neonate Intensive Care) og ESPR (European Society for Paediatric Research). 93 lande var repræsenteret med 3000 deltagere, hvoraf 220 var sygeplejersker og heraf 11 sygeplejersker fra Børneafdeling A. Skejbys bidrag til konferencen: 3 mundtlige indlæg og 4 posters, hvoraf 2 blev præsenteret ved „poster walk“. Panodil som smertelindring Panodil bruges ofte til smertebehandling hos børn - hvorfor et oplæg med spørgs målet: „Is using Paracetamol in the new born a good idea?“ gav stof til eftertanke, da denne læge mente, der var alt for stor usikkerhed omkring anvendelsen af paracetamol ved nyfødte og præmature. Hans undersøgelser viste flere vægtige argumenter og grunde til at være skeptisk i forhold til at anvende paracetamol, idet vi ikke har nok viden om effekten af para cetamol, og om stoffet har effekt. Der er både lavet undersøgelser med pa racetamol og placebo. Her fandtes ingen forskel. Der er lavet undersøgelser på paracetamol og morfin op imod placebo og morfin, her fandt man heller ingen forskel. Det var derfor „yderst interessant at følge indlægget om Non-pharmacological pain relief in preterm infants“ som satte fokus på at identificere effektive ikke-farmakolo giske interventioner ved proceduremæs sige påførte smerter hos præmature. Der er bevis for at metoderne „sutte på sut“‚ „tæt svøbning‘‘ og det at „blive puttet“ har en smertelindrende effekt på præmature. Essensen af oplægget var, at vi er gode til at give farmakologisk smertelindring, men skal øge fokus på ikke-farmakologiske interventioner og smertebehandling generelt af nyfødte. Valide smerte-vurderings-instrumenter eller konsensus herom mangler sammen med yderligere forskning. Ekspertsygeplejersker Ekspertsygeplejersker eller Advanced Nur sing Practice Care inden for pædiatrien og neonatalogien er endnu et ubekendt be greb i Danmark. Det var meget interessant at høre, hvordan man arbejder med dette i udlandet. Et spændingsfelt mellem medicin og sygepleje, som blev præsenteret med en præsentation af, hvordan dette arbejde foregår på en neonatal afdeling. Ekspert sygeplejersken fungerer som primær kontaktperson, intuberer, medicinerer, læg ger centrale katetre og går stuegang i tæt samarbejde med en neonatolog. Neonatalafdelingen har dannet et team med udeluk kende erfarent og specialiseret personale til varetagelse af pleje og behandling af ekstremt for tidlig fødte børn. Reflektion Hjemvendt fra en meget indholdsrig og innovativ konference er tiden kommet til den refleksive session, og den refleksion vil vi hver især bære med os ud i vore respektive afsnit, som inspiration og idegrundlag for nye tiltag og udvikling af vores kliniske praksis. På tværs af vores nationers kultur, socioøkonomiske - og politiske forhold har vi meget viden, erfaring og videnskab at tilføre hinanden. Derfor har disse konferencer en stor betydning. På vegne af de deltagende sygeplejersker fra Børneafdeling A, Anette Løvstad, specialeansvarlig sygeplejerske A1. Kunst st Tre kvindelige studerende fra Århus Kunstakademi, keramisk afdeling har, som en del af deres uddannelse, udarbejdet idéoplæg med skitser og modeller til skulpturen Asklepios. Skulpturen, som har form af fem slangeelementer, er tænkt placeret i en af hospitalets mange gårdhaver. Foto Tonny Foghmar slag for e d n g e iver r e d u Af Kirsten Holm Nielsen, Kate Kanstrup Nielsen og Berta Maria Hreinsdottir, Århus Kunstakademi Det begyndte med faget „Kunst i offent lige rum“, som er et obligatorisk fag på Århus Kunstakademis keramiske linje. På 6 uger skal de studerende udarbejde idéoplæg, skitser og modeller til et kunstværk i samarbejde med en potentiel aftager. Vi - Kirsten Holm Nielsen, Kate Kanstrup Nielsen og Berta Maria Hreinsdottir, har alle en fortid indenfor sundhed og/eller pædagogik. Det var derfor nærliggende for os at søge efter en institution som arbejdede indenfor et af disse områder. Vi blev meget hurtigt tiltrukket af Skejby, som også har gjort meget ud af den kunst neriske udsmykning af hospitalet. Vi blev fra starten meget positivt modtaget på Skejby af Ellen Lønstrup Mortensen, som i hele processen har været til stor hjælp og samtidig utrolig åben og interesseret i vores idéer. Nøgleord for skulpturen er: Håb, humor, glæde, vækst, trøst, helhed og lindring. I samarbejde med Ellen Lønstrup Mor tensen valgte vi, at skulpturen Asklepios skulle placeres i gårdhave nr. 24, som ligger ved føde- og børneafdelingerne. Skulpturen er opkaldt efter den græske gud Asklepios, som var lægekunstens gud. Asklepios er velkendt i hospitalsverdenen fra Asklepios- eller Æskulapstaven, hvor om slangen snor sig. Slangen symboliserer bl.a.: Livet, visdommen og døden. Skulpturen består af 5 keramiske buer, som er placeret uafhængigt af hinanden i gårdhaven. Hvert element har en gennem snitlig størrelse på 1,5 meter i højden og 2 meter i bredden. Èn af buerne kommer ud af væggen, mens de øvrige er placeret forskellige steder i havens græsplæne, som om de dukker op af jorden. Vores ønske er at åbne op for beskuerens fantasi og nysgerrighed og sætte tanker i gang. Er det én slange, der bugter sig op og ned gennem haven, eller måske er det flere slanger i bevægelse? Måske er det noget helt andet? til sk by kej r p u å t p S l u De tre kunststuderende bag skulpturforslaget. Det er vores hensigt, at man skal lægge mærke til Asklepios-skulpturen. Den skal kunne indtages og berøres af både børn og voksne. Asklepios skal vække glæde og humør med sine lysende farver og spændende overflader, som skiller sig ud fra omgivelserne i gårdhaven. Netop glæden og humoren mener vi er vigtige på et hospital, hvor meget er så alvorligt. Skulpturen skal skabe forundring - både på afstand, når man passerer forbi på gangene, og når man kommer helt tæt på den. Derfor er gult og lyserødt ét af de farveforslag, som vi har valgt til Asklepios skulpturen. Vi er meget taknemmelige, fordi Skejby har inviteret os indenfor og gjort det mu ligt for os at udføre vores opgave der. Det har været helt fantastisk, at Skejby efter følgende har givet os lov til at fortælle om vores arbejde med skulpturen Asklepios, dels gennem udstilling i personalekanti nen og dels gennem denne artikel. Information fra kantinen Sortiment i kantinen Take away Mødeforplejning Kantinen på Skejby tilbyder dagligt mulig hed for køb af ta' selv buffet til frokost og aften, samt i weekend. Buffeten består af frisk og hjemmelavet mad med friskbagt flutes og rugbrød. Aftenbuffeten vil dagligt være suppleret med en varm middagsret. Endvidere tilbyder kantinen dagligt salg af frisk frugt, udvalg af kager og hjemme bagt brød, samt stort sortiment af kolde og varme drikke. Hver torsdag tilbyder kantinen mulighed for at købe aftensmaden med hjem til familien. Menuen kan ses på kantinens hjemmeside på skejby.dk samt i kantinen - eller spørg personalet. Menuen skal bestilles og betales senest dagen forinden, dvs. onsdag inden kl. 11.00. Maden kan afhentes i cafèen den pågældende torsdag i tidsrummet kl. 13.00 til 17.00. Menuen udleveres i emballage med infor mation om tilberedning, således at retten kan varmes i mikroovn eller almindelig ovn. Kantinen forestår levering af forplejning til arrangementer og møder, der afholdes på Skejby. Bestilling af mødeforplejning foretages via kantinens hjemmeside på skejby.dk på en af de tre bestillingsformularer. Yderligere information og oplysninger om bestillingsprocedure kan hentes i kantinens vejledning „Sådan fungerer din kantine“. Ved bestilling af forplejning til større arrangementer og arrangementer i auditorium, bedes kantinen kontaktes for udarbejdelse af tilbud. Kantinen står altid til rådighed for vejled ning og hjælp i forbindelse med bestilling af mødeforplejning. Kantinen kontaktes på dk371@compass. group.dk eller 89496071. På hverdage tilbyder kantinen salg af morgenbrød og kager, bestående af hjem mebagte boller og udvalg af forskellige rundstykker med oste og pålæg. Med Venlig Hilsen dag ermid il eft ing t l, Skejby r e v r se spita 20 Møde Universitetsho / På Årh us n dag de Dato: itel:* Mødet on: * ktpers Konta Eurest A/S Kantineleder Bettina Sejr Hedegaard ([email protected]) Tlf: 89496070 E-mai l: * Lokalnr :* * EAN: Adresse : g: * Afdelin Firma: Åbningstider Personalekantinen: Mandag til fredag: kl. 11.15 - 13.15 Kantinen ved indgang 3: Mandag til fredag: kl. 11.15 - 13.15 Cafèen: Mandag til fredag: kl. 07.30 - 19.00 Weekend og helligdage: kl. 11.30 - 19.00 Feltern e med * skal es. udfyld ti i kan tning nen er: rson ntal pe : . person kr. 20,00 . 5,00 kr . 8,00 kr kr. 15,00 . kr 12,00 . kr 0 15,0 kr. 20,50 . kr 16,00 Pris pr A n ede: t ønsk entes kl: for de Afh yds ud Sæt kr dag id Efterm e: Kaffe/th ker: : le styk Isvand ugt i he : Frisk fr t, udskåret kage: ug Frisk fr hjemmebagte ice tinen s i kan sserv Dagen : : gang tning raiche ed en afhen Tørkage e m. cremef rs.: og rt res m d ved . pe e ttæ v pr ro ug b le k. ale 4 Fr st Ud rulle . lade, 3 n, lok timer eget Choko erings ntine ringe r serv steka byr fo medb æ t g et ge a , k es n regn Hus tine rson: n .00 på pe a . 16 k . ter kl Pris pr 27,50 kr. onale 0. Ef . 16.0 kr. i pers til kl er: 8.00 10,00 . kning id kl. person kr bejdst Antal Opdæ al ar 10,00 . e: i norm ed kr n sk øn 20,00 . foyere s ud for det Sted: ,00 kr yd 22 kr t Sæ dag ,00 kr. id m 25 er Eft kr. e: 35,00 . Kaffe/th kr ker: : 22,00 le styk Isvand ugt i he : Frisk fr t, udskåret kage: ug Frisk fr hjemmebagte ner s Dagen : perso : r 75 raiche l ove Tørkage e m. cremef rs.: anta rt . pe ager . Frugttæ de, 3 stk. pr lt d e u d lb la ved af ti Choko r og else rbejd mente r uda ange gs arr nen fo kanti helda t d s e g V nli kt ve konta Afhe Sådan fung din kantine erer Eurest A/S fore står den dag Århus Univers lige drift af kantinerne itetshospital, på Skejby. Opskrifter fra kantinen Baconsvøbt torsk m. råsyltede grøntsager Lige nu er torsk billigt og smager super dejligt. 4 pers. 6 gulerødder 150 g. sukkerærter 1 grøn peberfrugt 1 dl. eddike 75 g. sukker 500 g. torskefilet 150 g. bacon Tilbehør Løse ris Frokost salat Salat med vilde ris, bønner og citron: 4 pers. 100 g. vilde ris 6 dl. vand Salt Citron 250 g. romainesalat i grove stykker 300 g. kolde dampede haricots verts i halve 1 finthakket rødløg 150 g. feta i olie m. krydderier eller sol tørret tomat Tilbehør Stegt kød, evt. groft flutes Tilberedning Skræl gulerødder og skær dem i bånd strimler med en kartoffelskræller. Skær peberfrugt i strimler. Kom gulerød der, peberfrugt og sukkerærter i en skål. Kog eddike og sukker sammen i en gryde og hæld lagen over grønsagerne. Krydr torskefileterne med salt og peber, og vikl forsigtigt bacon omkring. Steg torsken på en pande i ca. 3. min på hver side, til baconen er sprød. Server torsken med råsyltede grøntsager og kogte ris. Tips Andre grøntsager kan anvendes og anden fisk f.eks. kuller eller mørksej. Tilberedning Kom de vilde ris i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog risende ved svag varme og under låg i ca. 35 min, så risene er møre, men stadig har bid. Hæld vandet fra risene, damp dem tørre og køl af. Vask citronen og skær den i kvarte og derefter i 1-2 cm. stykker. Læg romainesalat, vilde ris, bønner og løg lagvis i et fladt fad. Dryp 1½ spsk af olien fra fetaen over salaten. Lad fetaen dryppe af i en sigte og fordel fetaen over salaten. Pynt med citronstykker og drys med salt og peber. Server salaten sammen med grill-stegt kød og brød. siden sidst 1 3 4 2 1. Forskningssymposium for MVUere 3. Legater til kræftforskere Omkring 100 personer deltog 12. januar i årets forskningssymposium for sundheds personale med mellemlange videregående uddannelser. Et næsten fyldt Auditorium B dannede ramme om symposiet, hvor der dagen lang var indlæg om forsknings projekter og andre forskningsrettede aktiviteter. Ved Agnes Niebuhr Anderssons Cancer forskningsfonds årlige legatuddeling blev tre projekter fra Århus Universitetshospi tal tilgodeset. Prismodtagerne var Keld Sørensen og Vibeke Hjortdal fra Børne hjerteteamet, Morten Busk fra Eksperi mentel Klinisk Onkologi og Maria Staub Ervandian fra Urinvejskirurgisk Afdeling. Det blev fejret fredag 3. december på Urinvejskirurgisk Afdeling K. 2. KUUL kom løbende med 150.000 til hjertebørnene Op mod 300 motionister løb søndag 12. december med KUUL på de sidste km af en løbetur på 115 km for at overrække de 150.000 kr., der er resultatet af årets indsamling til fordel for hjertebørnene. KUUL-løberne startede ved midnat med at løbe på Brabrandsøen. 12 timer senere gik turen til Skejby. Ved Storcenter Nord slut tede yderligere næsten 300 løbere sig til og løb med på de sidste fem km til Skejby. Her modtog afdelingssygeplejerske Lene Munck årets indsamlingsresultat på vegne af børnehjerteafsnittene på Skejby og på Rigshospitalet. 4. Uniformsshow Ansatte på Fødeafdelingen gik 3. decem ber catwalk i forskellige uniformer. Formålet med showet var at markere implementeringen af retningslinjen for uniformsetikette. Resultatet af model lernes arbejde blev foreviget til en video om uniformsetikette på Fødeafdelingens intranet. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar og John Kristensen 5 5. Skejby Danmarks bedste hospital for 3. år i træk Dagens Medicin udnævnte i december for tredje år i træk Skejby til landets bedste hospital. Skejby vandt på en specialistbehandling i særklasse. Af 21 lægelige specialer på Skejby, som indgår i undersøgelsen opnåede 10 specialer på Skejby første pladser og 7 specialer kom ind på en andenplads. De 10 specialer, der blev nummer 1 var: Karkirurgi, hjertemedicin, thorax-kirurgi, lungekræft (Skejby og Århus Sygehus), Gynækologi-obstetrik, infektionsmedicin, mikrobiologi, blodbank, pædiatri (delt 1. plads med Rigshospitalet) og nyre medicin. Århus Sygehus indtog andenpladsen. Udnævnelsen blev fejret med godtekasser til hele huset. Pris: 350 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746 E-mail: [email protected] Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse te r D ta k E n DH i ko ud U N o g v e t i lb S * F d s G 1 2 7 2 g te n m i l l S ti rp v n t ufo a n re it o + d dig f Bliv forsikret blandt ligesindede GF Hospital og Sundhed er en forsikringsklub specielt for ansatte i sundhedssektoren. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikringen. I 2009 sendte vi 15% tilbage af præmien til vores bilkunder. * Det koster kun alm. sms-takst. Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk Kaffen kommer til Sparekassen I løbet af en travl arbejdsdag kan vi alle trænge til en pause. Og – ikke mindst – til en kop kaffe. Vi glæder os til at se dig. Ny sm er dag ag – hv yt r vi et n arts ha m . 8 g 1 a Fra 14.- tema hver d ! K aFFe g a sm Kom og es ig i vor samtid g a lt e D rence konkur CAppuCCino espresso American coffee I Sparekassen Kronjylland gør vi tingene lidt anderledes. Tag en pause – kom ind og få en kop kaffe og en uforpligtende snak med os. to go teA italiano Skejby Sygehus afdeling . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . [email protected] . sparkron.dk Annoncer Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Festsange KUNSTFORENINGEN Sky by Art Udstilling i februar Anna Grethe Aaen Ana-Katrine Von Bülow Udstilling i marts Sky by Art kunstforening udstiller alt hvad der er indkøbt i løbet af året til lodtrækning på generalforsamlingen den 30. marts 2011 kl. 19.00 i personalekantinen. www.skybyart.dk InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på [email protected]
© Copyright 2024