Efter influenzaepidemien – hvordan gik det og hvad lærte vi Side 6 E-læring på Århus Unive Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 3 | april 2010 rsitetshospital , Skejby It-Afdelingen Indstik – om E-læring Informations afdelingen Kirurgisk tjekliste øger patientsikkerheden Intensiv sætter fokus på de langtidsindlagte Sygeplejerske opfinder pose til maveindhold 4 12 14 Indhold ingentingkåatret Det er ikkeerfoir20 blev SKEJBY attets beds09 sygehus te nd la m so 11 Jeg har de sidste 7uger færdes på sygehuset, som pårørende til min datter, der blev hospitaler. Som tidligere ansat i hospitalsledel hospitalsledeloverflyttet fra et af regionens andre hospitaler sen, har jeg naturligvis været nysgerrig for at gense, min gamle arbejdsplads. Hvor forandret var her efter 8 år?? Brev fra den tidligere chefsygeplejerske Lad det straks være sagt. Jeg er dybt taknemmelig og stolt af Skejby. 20 Skoleelever tjekker nyrer 22 Ny introduktion for nyansatte Lige fra vort første møde d.16.dec har vi kun mødt dygtige og kompetente medarbejunderdere. Ved første undersøgelsesdag var der allerede lagt en plan for de mange under søgelser, der skulle foretages samt fastsat en operationsdag. Effektivt og beroligende selv om vi ramlede ind i jul og nytår. Selv et skævt koagulationstal blev fanget nytårsdag og bragt i orden, så den planlagte operation den 5. januar ikke skulle udsættes. D. 30.dec frekventerede vi Røntgen, MR-Centeret, B-Ambulatoriet. Der blev taget tilsyn. Alt tilrettelagt og koordineret af blodprøver og sluttelig et anæstesiologisk tilsyn personalet fra Afdeling Y 5, hvor min datter skulle indlægges den 4. januar Hele tiden følte Selv om vi naturligvis ø min datter sig g venligt g og g sikkert ført ø rundt i systemet. y g var bekymrede for operationens resultat, var vi enige om, at hun var i bedste hænder. Hele dagen, ligegyldig hvor vi var, mødte vi venlighed og fik god og fyldestgørende information. patient, jeg afleverede d d. 4 4.jan. Det var en tryg patient jan Operationen viste heldigvis, at det ikke var en ondartet lidelse. Det var naturligvis p g g en stor lettelse. Af uransagelige årsager blev det post operative forløb langt og til tider rimelig kritisk. ikke rose staben den måde, de var på; det var en væsentlig JJeg kkan ikk b påå SKS nokk ffor d åd d å d li åårsag til, at min datter kunne bevare humøret. Alle, hun var i kontakt med, var venlige, serviceperhavde et smil til overs og en kvik bemærkning; her vil jeg specielt nævne serviceper sonalet, portører og bioanalytikerer. Det er ofte kun det faste team på afdelingen, der nævnes, men intet sygehus bliver det bedste, hvis ikke alle faggrupperne er med. 3 Leder: Specialeplanen styrker Århus Universitetshospital 4 Kirurgisk tjekliste kan redde liv 6 Sådan gik det med Influenza A (H1N1)v på Skejby 10 Kort nyt 11 Indlæg – ros til Skejby 12 Fokus på indsatsen for langtidsindlagte patienter 14 Innovation på Skejby Personligt er jeg taknemlig for det overblik, den kompetence og de informationer, der hele tiden var tid til att bib bibringe mig. Dett gav ttryghed, h l tid i i D h d som jjeg kkunne videregive id i til familien. Min datter og jeg ønsker på denne måde at takke jer alle for en ” skrap ”men trods alt god januar 2010. Anne-Mette Nielsen (tidligere chefsygeplejerske) 1.feb.2010 1 feb 2010 18 Siden sidst 19 Revyen 2010 20 10. Klasses elever på besøg på Nyremedicinsk Afdeling C 21 Ros til sygeplejersker, portører og vagt 22 Ny introduktion for de nye 23 Annoncer 24 Kunstforeningens udstilling Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmed arbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar Informationsaf delingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev Louise Langberg Informationsafdelingen tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skovgård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig / sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling, organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR-afdelingen Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: [email protected] (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag – inklusiv mellemrum – med mind re du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Specialeplanen styrker Århus Universitetshospital Sundhedsstyrelsen har med sin specialeplan fordelt funktioner på landets hospitaler. Den gen nemgående tendens er, at Sundhedsstyrelsen samler højt specialiserede funktioner på få udvalgte hospitaler for at sikre tilstrækkeligt volumen, kvalitet og robusthed. Vi har al mulig grund til at være tilfredse med resultatet. Det er for det meste fagligt velunderbygget, og det er godt for patienterne. Ser man på Skejby og Århus Sygehus under ét, så har vi fået stort set alle de funktioner, vi har søgt om. Tilsammen er vi det hospital i Danmark med flest højt specialiserede funktioner. Det vidner om, at afdelingerne har været i stand til at opfylde kravene til bl.a. kompetencer, samarbejde og kvalitet, og det er et godt grundlag for Det Nye Universitetshospital i Århus. Der er dog enkelte områder, hvor Sundhedsstyrelsen har givet afslag tilsyneladende uden at have været opmærksom på, at vi har velfungerende funktioner. Det gælder embolisering af fibromer i livmoderen, operation af kræft i penis og hjertetransplantation af børn, og det har vi naturligvis gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på i løbet af høringsperioden i marts. Samtidig undrer vi os over, at Sundhedsstyrelsen stik mod principperne har valgt at sprede både hjertekirurgi og ECMObehandling til flere centre. Samlingen af de højt specialiserede funktioner vil betyde, at flere patienter skal behandles hos os. Det gælder for eksempel patienter med gynækologisk eller urologisk kræft. Planen skal træde i kraft 1. januar 2011, men erfaringen siger, at på nogle områder vil det gå hurtigere, og på andre vil det tage flere år at flytte kapaciteten og patienterne. Det er umuligt at sige noget om omfanget, men vi kan blive nødt til at overveje, om der er basispa tienter, som kan flyttes til andre hospitaler for at få plads til de ekstra patienter. Der følger ressour cer med, når funktioner flytter, men spareplanen i Region Midtjylland vil betyde, at afdelingerne ikke skal regne med fuld kompensation. Om tre år skal vi igen vurderes. Og derfor skal vi nu til at vise, at vi er berettiget til at opretholde funktionerne - og opnå de nye funktioner, der udvikles. Det kræver, at vi til stadighed fokuserer på at løfte os op på internationalt niveau i udvikling og kvalitet selv i økonomisk hårde tider. Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge Kirurgisk tjekliste kan redde liv Glemte operationsservietter, fjernelse af det forkerte organ og utilsigtede dødsfald vil helt kunne undgås med ny kirurgisk tjekliste Hvad er dit fulde navn og cpr. num mer? Hvad skal vi operere dig for i dag? Er der noget, du er allergisk overfor? Har du været bedøvet før? Spørgsmålene er mange, men patienten på operationsstue 2 på Gynækologisk Obstetrisk afdeling Y-OP svarer beredvilligt på spørgs målene, inden anæstesisygeplejer sken lægger hende i en dyb søvn. Time Out Øger patientsikkerheden Om lidt vil patientens livmoder blive fjer net, men inden det sker, er det persona lets tur til at besvare spørgsmål på listens såkaldte Time Out-del. En af de personer, der har været med til at indføre tjeklisten på Gynækologisk Obstetrisk afdeling er overlæge Ole Mathiesen. Først bliver alle, der ikke kender hinan den, bedt om at præsentere sig. Derefter bliver kirurgen bedt om at svare på, om der er forventede komplikationer ved det aktuelle indgreb. Nej, forsikrer han. Med gul kuglepen sætter sygeplejerske Anne Margrethe Nielsen krydser i de små svar-bokse ud for hvert spørgsmål på den seddel, der siden første januar 2010 har været en fast følgesvend ved dagens mange operationer på Y-OP. „Personalet har taget positivt imod tjek listen, men det har da krævet lidt over talelse af nogle. Vi er en meget omstil lingsparat afdeling, så der har faktisk ikke været de store problemer med at indføre den,“ forklarer han. Tekst Maria Evald | Foto John Kristensen Overlæge Ole Mathiesen ser kun fordele ved tjeklisten, der synliggør nogle sik kerhedsprocedurer og fungerer som dokumentation for, at tingene er gjort. „Man kan synes, at det er meningsløst, da nogle af punkterne er selvfølgeligheder, som man skal vide på forhånd. Men det er en sikkerhedsprocedure. Det er f.eks. godt at sige, at patienten forventes at bløde 500 milliliter, fordi det giver en god kommunikation mellem anæstesien og kirurgen. Hvis man på forhånd har nogle klare aftaler med patienten allerede ved indskrivningen, så er det her kun et minimum af investering af tid, som kan øge sikkerheden. I virkeligheden tager det jo ingen tid at gennemgå tjeklisten, så derfor forstår jeg slet ikke de, der har noget imod at indføre den,“ siger han. Lokal modstand Første januar blev tjeklisten indført på Y-OP, og fra marts er Afdeling T og K og Dagkirurgisk Afsnit fulgt efter. Herefter er det meningen, at afdelinger, hvor forveks lingskirurgi kan forekomme (Kardiologisk og Røntgen) skal følge trop, men det er der ikke lavet nogen endelig plan for endnu. I løbet af foråret og sommeren 2010 regner risikomanager og sygeplejerske Inge Selchau Jørgensen fra Patient sikkerhedsteamet med, at listen er fuldt implementeret på de førnævnte afdelinger. Det vil dog ikke ske uden enkelte lokale sværdslag, forudser hun: „Vi tror, at der vil komme nogen mod stand fra visse afdelinger, men så længe tjeklisten er funderet i ledelsen og de bakker op om den, så skal det nok gå.“ Modstand eller ej, så er der ingen vej uden om at indføre listen. Og hvis Pa tientsikkerhedsteamet erfarer, at der er afdelinger, hvor det kniber med at få den indført, vil afdelingen blive kontaktet og hjulpet i gang. „Det er en SKAL-opgave, og der er ikke noget at rafle om. Listen skal indføres, uanset om man vil det eller ej,“ siger Inge Selchau Jørgensen fra Patientsikkerheds teamet. Tjek Ud Tilbage på operationsstue 2 på Gynæko logisk Obstetrisk afdeling er patienten nu blevet en livmoder lettere, og er snart klar til at vågne op igen. Men før hun forlader operationsstuen skal operationsholdet gennemgå den tredje og sidste del af den kirurgiske tjekliste – det der kaldes for Tjek Ud. Operationsholdet opsummerer, hvilket indgreb, der er udført og kontrollerer, at instrument- og servietoptælling stemmer. Mærkning af udtagne prøver gennemgås for at nedsætte risikoen for fejlmærkning. Ved samme lejlighed nævnes det, hvis der er nogle mangler ved udstyret som f.eks. sløve knive eller nåle. Til sidst gennemgår kirurg, anæstesi og sygeplejerske planen for og forventningerne til den videre be handling og pleje af patienten, inden hun sendes videre til opvågning. „I Time Out-fasen giver det god mening at synliggøre ansvaret for hvem, der har gjort hvad. Det er jo sket indimellem, at der er glemt en serviet inde i patienten, men med denne liste kan vi minimere eller måske helt undgå sådanne fejl,“ siger overlæge Ole Mathiesen fra Y-OP. Fakta Sikker Kirurgi tjeklisten er et initiativ fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Sammen med Dansk Selskab for Patient sikkerhed understøtter Danske Regioner Sikker Kirurgi-projektet. Flere hospitaler i Region Midtjylland har afprøvet tjeklisten i efteråret 2009 med sigte på, at imple mentere den i løbet af foråret 2010. Formålet med listen er at forbedre patientsikkerheden i forbindelse med kirurgiske indgreb og at reducere antallet af dødsfald og komplikationer. Et andet formål er at sikre god kommunikation blandt medlemmerne af operationsteamet. Inspirationen til tjeklisten er hentet fra flyverdenen, hvor piloter og flyper sonale også skal gennemgå forskellige tjeklister for at sikre flysikkerheden. Sådan gik det med Influenza A (H1N1)v på Skejby ECMO-pumper og otte bioanalytikere spillede hovedrollen under influenzaepidemien på Århus Universitets hospital, Skejby. En massagebriks i et rum i ambulatoriet. Her lå de ansatte fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q og nød et tiltrængt frirum, mens en professionel massør forkælede deres ømme skuldre og rygge i 20 minut ter. Herefter var det op igen og passe de mange patienter, som under influenzaepi demien var indlagt på Afdeling Q i otte forskellige isolationsstuer til observation for Influenza A (H1N1)v. 250 patienter i alt var indlagt på afdelin gen under epidemien. 94 af dem viste sig at have sygdommen, og det lagde et stort pres på afdelingens plejepersonale og læger. Derfor var det også tiltrængt med lidt firmabetalt massage i ny og næ, men ifølge Afdeling Q’s ledende overlæge Lars Østergaard kunne de ansatte sagtens have fået mere end det. „De kunne have fået lige, hvad de pegede på, og vi overvejede da både madordning, privat rengøringsordning og børnepas ning under de meget hårde og hektiske arbejdsuger, men de ansatte ville kun have massage,“ siger han. Rustet til næste gang Mange af de alvorligt syge influenzapa tienter med akut lungesvigt blev sendt videre til Intensiv Afdeling I, som kunne tilbyde ECMO-behandling i samarbejde med Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T. Udvekslingen af patienter mellem afde lingerne krævede et stort koordinerings arbejde. En opgave I-, T- og Q-personalet klarede med bravur, mener Lars Øster gaard. „Det er gået vældig godt, og der har været en fantastisk korpsånd. Vores Tekst Maria Evald | Foto Tonny Foghmar veluddannede isolationsplejepersonale skal have en stor, stor tak. Alt vores personale har ydet deres ypperste. Men vi havde også forberedt os godt og ser det som en generalprøve på noget, der kan blive endnu værre,“ lyder det fra den ledende overlæge, der adspurgt, hvad afdelingen har lært af influenza epidemien, svarer: „Vi ved nu, at vi kan stå sammen, når det gælder, så nu kan fremtidige epidemier bare komme an.“ Kapløb med tiden En personalegruppe, der også fik sved på panden under efterårets og vinterens influenzaepidemi, var bioanalytikerne på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA). De deltog i bogstaveligste forstand i et kapløb med tiden. Otte bioanalytikere udviklede og opti merede analyser til at påvise Influenza A (H1N1)v-viruset samtidig med, at de kørte prøver på de patienter, som allerede var Ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling med en kurve, der viser influenzaepidemiens udvikling. Da epidemien toppede, kørte afdelingen prøver igennem dagligt svarende til to gange årsproduktionen. indlagt og krævede klar besked, om de havde sygdommen eller ej. „Det var det muliges kunst,“ forklarer afdelingens ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen og uddyber: „Vi havde nemlig ikke en analyse, der kunne opfange den nye influenzatype. Derfor opsatte vi en undersøgelse ud fra de oplysninger, vi havde fra den videnska belige verden. På det tidspunkt var virus kun fundet i Mexico og USA, men hverken vi eller Statens Serum Institut havde virus, vi kunne teste på.“ Få centrale nøglemedarbejdere Otte udvalgte bioanalytikere fik ansvaret for at udvikle analysen og køre influenza prøverne – de såkaldte PCR-prøver. Sådanne prøver kræver stor præcision og systematik, ellers kan laboratoriet nemt blive forurenet, og prøverne behæftet med forkerte svar. Sekretærer og afdelin gens øvrige bioanalytikere overtog derfor nogle af de opgaver, som de otte centrale „ Personalet fik med kort varsel ændret arbejds opgaver og mødetider. Ikke så meget snak frem og tilbage. Vi gjorde det bare. Alle var indstillet på at løse opgaven “ bioanalytikere ellers skulle have udført. Samtidig købte afdelingen ekstra udstyr for én million kroner. „Normalt tager det lang tid at få nyt appa ratur, da pengene skal bevilliges og mange aktører skal involveres. Nu tog det et par timer at forhandle priser og bestille, og maskinen stod her i afdelingen få dage efter,“ siger Svend Ellermann-Eriksen. Afdelingen lånte også et defekt oprens ningsapparatur fra Afdeling Q, som stod i forskningskælderen og samlede støv. Det blev straks repareret og taget i brug. For at få arbejdsbyrderne fordelt og for at gøre det muligt fortsat at undersøge de mange forskellige mikrobiologiske prøver, blev enkelte opgaver flyttet til andre labo ratorieafsnit i afdelingen. „Personalet fik med kort varsel ændret ar bejdsopgaver og mødetider. Ikke så meget snak frem og tilbage. Vi gjorde det bare. Alle var indstillet på at løse opgaven,“ siger den ledende overlæge. Små vatpinde med svælgpodninger fra patienter i hele regionen begyndte at strømme ind til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Hele november knoklede de otte bioanalytikere i skifteholdsarbejde alle ugens syv dage fra syv morgen til syv aften. To af de centrale bioanalytikere lagde sig endda selv syge med influenzaen og var væk i en uge, men det afholdt ikke afdelingen fra at levere de mange prøve svar fra dag til dag. Fortsættes næste side >> > Fortsat Sådan gik det med Influenza A (H1N1)v på Skejby „ Dobbelt årsproduktion på en enkelt dag Over 8000 influenzaprøver blev un dersøgt. 1670 af dem viste sig at være positive. Prøvepuklen toppede over nogle få dage i midten af november. Her kørte de otte bioanalytikere over 300 Influenza A (H1N1)v-prøver igennem om dagen. Det svarer til stort set to gange årsproduktion på en enkelt dag. „Vi havde nogle dage, som næsten føltes som undtagelsestilstand,“ husker Svend Ellermann-Eriksen og tilføjer, at KMA er den mikrobiologiske afdeling i Danmark, der har kørt flest influenzaprøver. Også derfor synes han, at det var velfor tjent og helt på sin plads, da hospitalsle delsen sendte blomster hjem til de otte nøglemedarbejdere som tak for indsatsen. Ledende overlæge Svend EllermannEriksen husker tilbage på en kaotisk, men også fagligt spændende tid. „Det har været vildt spændende at være med til. Teoretisk og fagligt har det været KMA er den mikrobiologi ske afdeling i Danmark, der har kørt flest influenza prøver. “ interessant, men også logistisk, drifts mæssigt og ledelsesmæssigt har det været spændende, fordi vi har lært noget om afdelingens ydeevne og beredskab. Samti dig har vi lært noget om kommunikation i den store organisation, som Region Midt jyllands sundhedsvæsen jo er. Jeg er me get imponeret over vores medarbejderes høje faglighed, engagement og korpsånd i det halve år, det har stået på.“ Travlhed ved telefonerne Mens reagensglassene klirrede på KMA kimede telefonerne på GynækologiskObstetrisk Afdeling Y. I røret var bekym rede gravide og praktiserende læger, der var usikre på, om de skulle vaccinere eller ej. Svaret fra Afdeling Y var klart: Vaccinér. Men det var noget af en kommunikativ udfordring, husker overlæge Rikke Bek Helmig. „En tredjedel af de gravide havde ligefrem fået advarsler fra deres praktiserende læger om, at de ikke skulle lade sig vac cinere. Der var rigtig stor bekymring om vaccination og behandling af Influenza A (H1N1)v, og det kunne være rart at undgå det cirkus til næste gang.“ Under influenzaepidemien modtog Afdeling Y mange gravide, der var under mistanke for at være blevet syge med Influenza A (H1N1)v, og rigtig mange blev undersøgt og indlagt i isolation. „Hvis vi skal forbedre os til næste gang, så skal der komme en fælles instruks fra Sundhedsstyrelsen, som ikke er til at tage fejl af. Vaccination er i forvejen svært at rådgive om, da vi i Danmark ikke har tradition for at vaccinere mod influenza, og da slet ikke gravide. Derfor er det vigtigt, at Sundhedsstyrelsen inden næste epidemi italesætter problemet, så vi kan undgå noget af den usikkerhed og bekym ring, der har været,“ siger overlæge Rikke Bek Helmig. På billedet ses sygeplejerskerne Elin Rasmussen og Katrine Riis og overlæge Reinhold Jensen ved en ECMO-patient. ECMO-apparatet, der er den lille kasse til højre foran, ilter patientens blod uden for kroppen, så blodet får tilført den nødvendige ilt, og patientens lunger kan restituere sig imens. I øjeblikket er afdelingen i gang med at undersøge betydningen af influenzaen for den gravide og hendes barn. Det sker i et tværfagligt forskningsprojekt, der løber frem til og med juli, når de sidste gravide, der deltager i undersøgelsen, har født. Behandlede influenzasyge svenskere Sig ordet ECMO. Det lyder som navnet på et lille loddent rumvæsen, men er betegnelsen for en meget kostbar og i den danske hospitalsverden meget sjælden behandling med iltning af blodet ved hjælp af en simplificeret hjerte-lungemaskine. Århus Universitetshospital, Skejby, er det eneste hospital i landet, som kan tilbyde denne særlige behandling til voksne med akut lungesvigt. Ved epidemiens start bevilligede Region Midtjylland hospita let tre ekstra ECMO-maskiner, ud over de maskiner Skejby havde i forvejen. På grund af disse maskiner ankom landets al lermest alvorligt syge influenzapatienter til Afdeling I. To alvorligt syge influenza patienter med akut lungesvigt kom endda helt fra Sverige for at modtage ECMObehandling. Succes med ECMO Dødeligheden blandt de i alt 21 svært syge influenzapatienter med respirati onsbesvær, som Intensiv Afdeling tog sig af, har ligget på 20 procent. Et tal, der er sammenligneligt med tal fra større intensivafdelinger verden over. Men når det gælder dødeligheden for patienter, der har modtaget ECMO-behandling, har den været lidt højere end normalt for afdelingen. Ni af de i alt 21 indlagte influenzapatien ter modtog ECMO-behandling. Fire af dem døde. Det giver en ECMO-dødelighed på 45 procent mod normalt 30 procent. „Men det er helt acceptabelt, da det er de absolut dårligste patienter, som ellers alle ville være døde uden den tilbudte ECMObehandling,“ siger overlæge Reinhold Jensen fra Afdeling I. Afdeling I var hårdt belastet af influenzapatienter under epidemien. 21 ekstra patienter gav overbelæg ning og øget pres på afdelingen. Influenzapatienterne skulle i iso lation og ni af dem måtte i ECMObehandling, der er meget ressource krævende. En ECMO-patient kræver som udgangspunkt en perfundør og to sygeplejersker, både nat og dag. Det var alt sammen noget, der trak veksler på personalet, som måtte indkaldes ekstra. Men personalet har været meget beredvillige og leveret de ekstra hænder, der skulle til. „Stor ros og tak til alle“, siger overlæge Reinhold Jensen. „Alle har været enormt fleksible og har stillet op“. t y n t r o K Fra Arbejdsmiljøteamet Arbejdsmiljøindsatser i 2010 I 2009 er der investeret meget i arbejdsmiljø, og vi er nu dækket godt ind med loftlifte på sengestuerne, og i løbet af foråret vil der være elsenge på alle sengeafdelinger. Der er ligeledes i 2010 afsat midler til investeringer i arbejdsmiljø, ligesom afdelingerne har fået midler tilført, som bl.a. vil blive anvendt til at løse problemstillinger fremkommet i den seneste APV. Arbejdsmiljøteamet har også i år fået et budget på én mio. kr. til strategiske indsatser. Disse vil primært gå til - investeringer i hjælpemidler til bariatriske patienter - analyse og forebyggelse af arbejdsulykker - hjælp til sygdomstruede medarbejdere - Projekt 0-løft tolerance på K-sengeafsnit. Syge fraværet på Skejby var også lavt i 2009 RegionsID – hvad, hvorfor, hvordan? Af Anne Charlotte Abildgaard, It-stab Alle ansatte har det: et regionsID. Et regionsID er et unikt og personligt log-in til Region Midtjyllands it-systemer, og det består af ét brugernavn og én adgangskode. Visionen bag regionsID er at gøre hverdagen med it-systemerne nemmere for ansatte i Region Midtjylland. I takt med at flere af regio nens fælles it-systemer kan snakke sammen centralt – og dermed have regionsID som log-in – så vil antallet af forskellige adgangskoder blive reduceret for den enkelte ansatte. RegionsID er unikt for hver enkelt ansat og består af ét brugernavn og én adgangskode. Det er altså brugernavnet på seks karakterer og den tilhørende adgangskode, der tilsammen kaldes regionsID. I dag kan man med sit regionsID logge på blandt andet eDok, Outlook, Service Desk-systemet, Digital Signatur og Plan2learn. Du kan læse mere om regionsID på regionens intra net under »It«: http://www.intra.rm.dk/it/projekter/brugerstamdata katalog/regionsid HR-afdelingen har udarbe jdet den årlige sygefra værsrapport for Skejby. Med et gennemsnitligt sygefravær på 4,3 % i 200 9 ligger Skejby lavt sam menlignet med de øvrige hospitaler og regionsge n nemsnittet på 4,72 %. Syg efraværet er uændret i forhold til 2008, og influe nzaepidemien har samlet set ikke medført et stig ende gennemsnitligt syg e fravær i 2009. Sygefraværsrapporten vil blive diskuteret på HMUmødet i april. Der er mu lighed for at få bistand fra HR-afdelingen, hvis enkelt e afsnit eller faggrupper ønsker at arbejde med syg efravær. Online klinisk ordbog Du kan nu slå op i Klinisk Ordbog fra din computer. Region Midtjyl land har tegnet abonnement på online-udgaven af bogen. Derfor kan alle nu bruge bogen fra deres arbejdsplads gennem adressen ordbog.gyldendal.dk Klinisk Ordbog indeholder over 32.000 opslagsord og foreligger i en udvidet elektronisk og brugervenlig udgave med artikler skre vet i et alment forståeligt sprog. Ordbogen oversætter medicinske fagudtryk til dansk og omvendt. Udover ordbogsfunktionen fungerer Klinisk Ordbog også som et leksikon med beskrivelser og forklaringer af begreber og syg domme, herunder krydshenvisninger til beslægtede og uddybende ordforklaringer. Desuden giver et opslag på ordbog.gyldendal. dk også adgang til artikler i Den Store Danske, som er Gyldendals åbne encyklopædi. t a g n i t n e g n i Det er ikktteefroir 2009 blev kåret SKEJBY a ets bedste sygehus som land Jeg har de sidste 7 uger færdes på sygehuset, som pårørende til min datter, der blev overflyttet fra et af regionens andre hospitaler. Som tidligere ansat i hospitalsledelsen har jeg naturligvis været nysgerrig for at gense min gamle arbejdsplads. Hvor foran dret var her efter 8 år?? Lad det straks være sagt. Jeg er dybt taknemmelig og stolt af Skejby. Lige fra vort første møde den 16. december har vi kun mødt dygtige og kompetente medarbejdere. Ved første undersøgelsesdag var der allerede lagt en plan for de mange undersøgelser, der skulle foretages samt fastsat en operationsdag. Effektivt og beroligende selv om vi ramlede ind i jul og nytår. Selv et skævt koagulationstal blev fanget nytårsdag og bragt i orden, så den planlagte operation den 5. januar ikke skulle udsættes. Den 30. december frekventerede vi Røntgen, MR-Centeret og B-Ambulatoriet. Der blev taget blodprøver og sluttelig et anæstesiologisk tilsyn. Alt tilrettelagt og koor dineret af personalet fra Afdeling Y5, hvor min datter skulle indlægges den 4. januar Hele tiden følte min datter sig venligt og sikkert ført rundt i systemet. Selv om vi naturligvis var bekymrede for operationens resultat, var vi enige om, at hun var i bedste hænder. Hele dagen, ligegyldig hvor vi var, mødte vi venlighed og fik god og fyldestgørende information. Det var en tryg patient, jeg afleverede den 4. januar. Operationen viste heldigvis, at det ikke var en ondartet lidelse. Det var naturligvis en stor lettelse. Af uransagelige årsager blev det post operative forløb langt og til tider rimelig kritisk. Jeg kan ikke rose staben på SKS nok for den måde, de var på; det var en væsentlig år sag til, at min datter kunne bevare humøret. Alle, hun var i kontakt med, var venlige, havde et smil til overs og en kvik bemærkning; her vil jeg specielt nævne serviceper sonalet, portører og bioanalytikere. Det er ofte kun det faste team på afdelingen, der nævnes, men intet sygehus bliver det bedste, hvis ikke alle faggrupperne er med. Personligt er jeg taknemlig for det overblik, den kompetence og de informationer, der hele tiden var tid til at bibringe mig. Det gav tryghed, som jeg kunne videregive til familien. Min datter og jeg ønsker på denne måde at takke jer alle for en ” skrap ”men trods alt god januar 2010. Anne-Mette Nielsen (tidligere chefsygeplejerske) 1. februar 2010 Fokus på indsatsen for langtidsindlagte patienter Siden efteråret 2008 har en arbejdsgruppe, bestående af medarbejdere fra bla. voksen intensiv, arbejdet med projekt LIP – et projekt omhandlende LangtidsIndlagte Patienter i afdelingen. „ Af Rikke Lundquist og Lone Jensen fra arbejdsgruppen for LIP Idéen til at arbejde med langtidsindlagte patienter er til dels fremkommet gennem det daglige arbejde i afdelingen, hvor patienter med lange indlæggelsestider er et oftere forekommende fænomen, og en patientgruppe som ofte „fylder“ i det daglige arbejde. Emnet blev desuden diskuteret på funktionslederseminaret i september 2008. Efterfølgende er LIP-gruppen blevet dan net, og den består af et flerfagligt team med sygeplejersker, fysioterapeuter, ergo terapeuter, portør samt en repræsentant for lægegruppen. Afdelingssygeplejerske Lone Jensen og Foto John Kristensen Projektet er ment som et hjælpemiddel til de fag personer, der er en del af teamet omkring den lang tidsindlagte patient. “ at øge kvaliteten af plejen og behandlin gen - og som eventuelt sekundært mål at mindske indlæggelsestiden for langtids indlagte intensivpatienter. overlæge Paul Fjeldborg har den ledelses mæssige forankring. Pleje- og behandlingsopgaverne kan eksempelvis omhandle (vippe)lejring, mobilisering og mundstimulering. Desuden vil LIP-gruppen sætte fokus på det væsentlige i at få prioriteret og afholdt teammøder. Projektet er ment som et hjælpemid del til de fagpersoner, der er en del af teamet omkring den langtidsindlagte patient. LIP-gruppens overordnede mål med pro jektet er at sætte fokus på plejen af den langtidsindlagte patient, og på den vis Projektet er endnu i arbejdsfasen, men forventes at blive implementeret i voksen-intensivafsnittene i marts 2010. I forbindelse med dette, vil der blive stillet en såkaldt LIP-mappe til rådighed for afsnittene, og plejepersonalet i vok senintensiv vil blive undervist i anven „ delsen af denne. Mappen er tænkt som et idé-opslag, hvor der vil være samlet diverse oplysninger, som kan – og vil – være relevante, når en patient forbliver langtidsindlagt. Derudover vil ressourcepersonerne fra LIP-gruppen være foregangsmænd for at forestå undervisning af forskellige emner fra LIP-mappen i forbindelse med afsnittenes middagskonferencer. Res sourcepersonerne står til rådighed for at afklare eventuelle spørgsmål fra kolleger, og komme med forslag til løsninger, omkring langtidsindlagte patienter i dagligdagen. Vi håber, at afdelingens medarbejdere vil tage godt imod projektet, og på denne Projektet er endnu i ar bejdsfasen, men forventes at blive implementeret i voksen-intensivafsnittene i marts 2010. “ måde få interesse for et betydeligt ar bejdsområde indenfor intensivsygepleje. Vi har udarbejdet et spørgeskema, som er uddelt til plejepersonalet i de vokseninten sive afsnit, samt fysio- og ergoterapeuter ne. Der spørges blandt andet til personalets viden om pleje og behandling af langtids indlagte patienter, samt om forventninger ne til LIP-gruppen/ressource-personerne. Vi vil gentage undersøgelsen om et stykke tid for at optimere vores arbejde i LIP-gruppen. Fælles for alle i LIP-gruppen er at vi brænder for at skabe den bedst mulige hverdag for patienten, og at vi alle er interesserede i at øge kvaliteten af den pleje og behandling, som udøves over for denne patientgruppe, gennem fælles tværfaglige mål. Innovation på Skejby Kan vi lære at gå på vandet? Eller er en ny båd god nok? Innovation er et af dette årtis buzzwords. ”Vi skal være innovative i den offentlige sektor”, hører vi tit. Innovation nævnes som en nødvendig forudsætning for, at vi kan honorere et af tidens krav til den of fentlige sektor om at yde en bedre service med færre hænder. Innovation handler om at skabe merværdi ved at tænke nyt og føre det ud i livet. Det handler om at finde nye, smartere må der at gøre tingene på – det kan være ved at opfinde nye ting, anvende teknologi på nye måder eller ved at organisere arbejdet efter helt nye principper. På den ene side er innovation ikke frem med på Skejby. Der foregår hele tiden banebrydende forskning og udvikling af nye behandlinger. Nye behandlinger som næsten får os til at gå på vandet? Ideer, som ikke får næring til at blive realiseret. Små og store ideer, som kunne gøre hverdagen lidt nemmere på senge afdelingen eller i ambulatoriet. Gad vide, om vi kunne få nogle af disse ideer ud og leve? Det behøver ikke at være ideer, som lærer os at gå på vandet. Små ideer til forbedringer, som vi kan realisere, kan give os stor værdi i hverdagen. Sidder du inde med en ide, som du gerne vil have vækket til live? Måske en ide til en opfindelse, som kan patenteres? Eller har du allerede en innovationshistorie, som andre kan blive inspireret af? Så kontakt gerne Allan Tambo Christiansen i HR-afdelingen, som samler på innovations historier og sidder inde med et netværk, som måske kan være en hjælp for dig. På den anden side så er der måske gode ideer, som bliver trængt i baggrunden. Tekst Allan Tambo Christiansen, HR-afdelingen | Foto Tonny Foghmar Mette Marie Hermansen er intensiv sygeplejerske – og opfinder Patienten på Intensiv får tømt sit maveind hold ud flere gange i døgnet. Tømningen sker ved at maveindholdet suges op ad flere omgange med en sprøjte, hvorefter det hældes over i en kop. Mængden må les, og herefter kommer det i patienten igen. Det er en vigtig del af plejen, hvor det overvåges, at der ikke er for stor en mængde sondemad og mavesekreter i maven, som finder vej ned i luftrøret, så patienten risikerer at få lungebetændelse. ”Jeg synes, det var utilfredsstillende for os og patienten, når vi flere gange i døgnet tømmer patientens maveindhold i en kop, måler mængden, for så at sende det tilbage”, siger sygeplejerske Mette Marie Hermansen, og fortsætter: ”Det er ofte noget bøvlet griseri for personalet. Og for patienten, der kan være vågen, og for den pårørende er det virkelig ubehageligt”. Derfor fik Mette Marie en ide til, hvordan man ved brug af kendte poser, slanger og ventiler kan lave et hjælpemiddel, så patientens maveindhold tømmes og løber tilbage i patienten, uden at personalet skal fedte med papbægre og lignende. ”Men det er et problem, at det er så svært at få en ide realiseret”, siger Mette Marie, som tydeligvis er fuld af ideer. ”Ofte skal andre hjælpe med at undersøge, om de ønskede stumper og dimser kan skaffes, og det kan være svært, når vi skal over holde indløbsaftaler og så videre”. Mette Marie lavede en prototype af sin ide og lavede en indberetning til TechTrans, der foretager patentvurde ringer for opfindelser, som kommer fra ansatte i Region Midtjylland og Århus Universitet. Selv om ideen kan vise sig al lerede at være opfundet, så kan TechTrans hjælpe med at skaffe kontakt til virksom heder, som måske vil arbejde videre med ideen. Men tiden er lang. ”Jeg gør ikke det her i en drøm om at komme til at tjene penge på det. Det tror jeg ikke vil ske”, siger Mette Marie og slutter: ”Hvis jeg kan være med til at udvikle noget, som kan gøre vores arbejde lettere og bedre, så er jeg glad”. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny FoghmarFortsættes næste side >> > Fortsat Innovationsguru kommer til Skejby Skejby har indledt et minisamarbejde med Preben Mejer fra Innovation Lab, som er kendt for sin store indsigt i fremti dens teknologier. Preben Mejer skal på studietur på Hjertemedicinsk Afdeling B, hvor han bl.a. skal følge en sygeplejerskes dagligdag på et sengeafsnit. Preben Mejer udtaler: „ Jeg glæder mig meget til at komme ud til Skejby. I 70‘erne arbejdede jeg et halvt år som narkose assistent på Århus Kommunehospital, og jeg overvejede at læse til læge. Så kom der bare computere i vejen, og min karriere blev helt ,afsporet‘ “. Håbet er, at Preben Mejers refleksioner over sit feltstudie kan give ideer til mulige udviklingsområder, hvor teknologi kan bidrage til en ny måde at arbejde på. Uddannelse i innovation Du behøver ikke at uddanne dig for at få en god ide. Men måske sidder du i en funktion, hvor du gerne vil styrke dine egne evner til at skabe rammerne for in novation. Aarhus Universitet udbyder i efteråret 2010 kurset „Design og ledelse af kreative processer“. Et kursus der tilbyder praktisk erfaring med at designe og styre kreative processer efter model fra kunstnerisk metodeudvikling og æstetisk betydnings dannelse. Du kan læse mere på www.outreach.au.dk. Har du et ønske om en masteruddan nelse, så findes der også én med vægt på innovation og ledelse: Master in Leader ship and Innovation in Complex Systems. Uddannelsen er international og udbydes på engelsk. Afdelingssygeplejerske Birthe Roelsgaard fra Afsnit T3 har gennemført uddannelsen. Du kan læse mere på www.laics.net, og du er også velkommen til at kontakte Birthe for at høre om hendes erfaringer. Hvor kan du få hjælp? MidtLab er Region Midtjyllands laboratorium for innovative eksperimen ter. MidtLab driver en innovationsservice, som du kan kontakte på 8728 5100. Du kan også finde dem på www.rm.dk. Aarhus Universitet har, som en del af sin strategi besluttet, at omfanget af teknologioverførsel og forskningsbaseret innovation mellem universi tetet og erhvervslivet skal forøges. Technology Transfer Office fasciliterer og understøtter teknologioverførsel fra universitetet og Region Midtjyl land til det danske og internationale erhvervsliv. Du kan finde mere om TechTrans på www.au.dk Har du spørgsmål – store som små – er du er altid velkommen til at kontakte Allan Tambo Christiansen i HR-afdelingen ([email protected] eller lok. 5072). Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar siden sidst 1 4 2 3 1. Pris til sorggruppeledere på Skejby Som et af de få hospitaler i Danmark tilbyder Skejby sorggrupper for forældre, der har mistet spædbørn. Lederne af sorggrupperne, sygeplejerskerne Solvejg Foget Larsen og Berit Kjærsgaard har modtaget Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdøds pris for deres store arbejde for forældre, der har mistet spædbørn. Sorggruppen på Skejby har eksisteret siden 1988. På billedet ses Solvejg Foget Larsen, Berit Kjærsgaard, næstformand i Landsforenin gen til støtte ved Spædbarnsdød Adam Jacobsen og Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdøds stifter Solvejg Ritzau. 2. Webkamera fra byggepladsen Alle kan nu følge med i, hvordan byggeriet af det nye strålecenter skrider frem. Der er blevet sat et webkamera op på bygge pladsen, der hver 15. minut sender et nyt billede fra byggeriet. Du kan se billeder fra webkameraet via linket til „Aktuelt byggeri“ på forsiden af intranettet. 3. Hjerternes dag 24. februar var det hjerternes dag på Skejby. Hjerteafdelingerne stod for et offentligt arrangement om hjertesyg domme. 200 århusianere hørte hjertepatienten Sepp Piontek fortælle om sit liv før og efter en blodprop i hjertet, og overlæge Henning Rud Andersen berette om, hvordan han opfandt stentklappen. I pausen kunne publikum se og prøve hjerteudstyr og få en snak med eksper terne. Arrangementet var en del af „Forsknings fortællinger“, en række gratis foredrag om forskning formidlet for lægfolk, som Forskningsrådet på Skejby arrangerer to gange årligt. 5 4. Torsten Toftegaard får Hagedorn-prisen Professor, dr. med. Torsten Toftegaard har fået Hagedorn-prisen for 2010. Prisen gives som belønning for fremragende forskningsog udviklingsindsats inden for et område i dansk intern medicin og bliver uddelt af Dansk Selskab for Intern Medicin og Novo Nordisk Fonden. Toftegaard Nielsens omfattende forskning har belyst centrale aspekter af kroppens og særligt myokardiets stofskifte. 5. Erling Falk modtager Marie og August Krogh-prisen Professor, dr. med Erling Falk har modtaget Marie og August Krogh-prisen for 2010. Prisen bliver uddelt af Dansk Medicinsk Selskab og er en af de fornemste medicin ske priser i Danmark. Erling Falk får prisen for sin enestående videnskabelige aktivitet og formidling. Erling Falk er en af landets mest kendte forskningsformidlere inden for iskæmisk hjerte-kar-sygdom, herunder blodprop i hjertet. Foto Tonny Foghmar, John Kristensen, Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød Foto Tonny Foghmar Jeg vidste ikke, at nyrerne var så vigtige Dette blev sagt af en 10. Klasses elev fra Hedemølle Efterskole ved Bjerringbro. Han besøgte sammen med 51 andre 10. Klasses elever Nyremedicinsk Afdeling C og Århus Universitetshospital, Skejby den 3. februar, som en del af en hel dag med virksom hedsbesøg. De 52 elever tilbragte tre timer på Skejby. Dagen begyndte traditionelt i et møde lokale med oplæg omkring Skejby og Nyremedicinsk Afdeling C. En test viste, at elevernes forhåndskendskab til nyrernes placering og deres funktion var absolut minimalt. Men det rådede dagen bod på. Derefter blev eleverne delt op i tre grup per, der alle fik lov at deltage i tre forskel lige workshops. Første workshop var basal genoplivning og brug af hjertestarter ved en anæstesi sygeplejerske. Anden workshop var en film om nyre transplantation på grise og derefter rund visning på Klinisk Institut. De var med inde på operationsstuer og se operationer på grise. Denne workshop forestod to forskningsårsstuderende. Tredje workshop var et kort hygiejnekur sus, hvor eleverne fik tjekket deres evne til at vaske deres hænder korrekt. Der efter besøg i dialyseafdelingen, hvor de var inde ved en patient, der fik dialysebe handling, snakkede med ham og stillede ham spørgsmål om, hvordan det er, at være i dialyse. Tekst Jeanette Finderup | Foto Privat Det var en meget positiv oplevelse at have besøg. Eleverne var meget åbne og stillede mange spørgsmål. Eleverne blev ledsaget af to skolevejledere. Ifølge dem vil mindst en tredjedel af disse elever i fremtiden blive ansat på et hospital. Så det var fremtidige kollegaer, der var på besøg. Efter tre timer tog eleverne videre til Ingeniørfirmaet Rambøll. Onsdag den 3. februar besøgte v ... i Skejby sy gehus, sa Hedemøll mmen m e Eftersk e d resten ole. Vi sk fremtidig af 10. kla ulle på en e arbejdsp sserne he erhvervst ladser og r fra ur for at hvordan d se vores mu et fungere lige Vi started de. e med mo rgenkaffe nødvendig , mens vi hed. Dere hørte om fter blev med at h nyrer og v i delt i 3 øre to stu deres effe grupper. derende kt og gerede p I vores gru fo rt æ å sygehuse lle om de ppe start res specia t med at ede vi derefter ru forske i m le, og hvo ndt for at edicin og rdan det se stuern Det var sp fun behandlin e, hvor d ændende g på dyr. e forsked og overvæ Vi kom beligt ku e med gri ldende at nne udny se, mus o se. Vi vid tte dyren g rotter. hvordan ste ikke, e på denn de tog st at man vid e m åde så po ort hensy enska n til dyre sitivt. De ne og dere t var fedt at se, Vi havde s velvære jo hørt om . nyrer, og høre om var derfo deres lev r også ind evilkår. D bundet ti e og se n et var ub l i deres h yrepatien e h a geligt at verdag, m ter, og dem, og se og høre h en betr yg godt at se vad de va g e n de at der hvor flot deres dag r de lever m bliver tag ligdag. et hånd o ed det, se m lvom det fylder så meget i Vi har fåe t en størr e forståels e og opfa ttelse af sy Skrevet af gehuset so Dagmar W m helhed agner Olsen . 10. kl. Hed og Sofie B emølle Eft ruun Simo erskole nsen, Ros til sygeplejersker, portører og vagt En frostkold nat i starten af marts ringede personale fra Y5 til EuroParks vagt i Informationen og fortalte, at de havde hørt et råb om hjælp udenfor vinduet. Fem minutter senere ringede C-Sengeafsnit og efterlyste en ældre patient. Vagten cyklede til stedet og gik ud i sneen, hvor han fandt en ældre, blødende og helt hjælpeløs mand. Sygeplejerskerne tilkaldte portører, der kom med en seng. Sammen fik de slæbt den forfrosne mand ind. Han var helt forkrampet af kulde og ude af stand til at hjælpe til selv. Patienten blev bragt tilbage til Afdeling C, hvor personalet gav førstehjælp. Vagten, der havde tabt sin lommelygte under red ningsaktionen, gik ud i sneen igen, hvor han også fandt flere af patientens ejendele, som blev afleveret på Afdeling C. Jeg synes, det er fantatisk godt gået af alle de involverede, som i fællesskab reddede patientens liv. De fortjener at stå på et podie, mens vi alle står og klapper. Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg ikke synes, vi kan gøre nok for at rose disse brave mennesker, der gennem en ekstraordnær indsats har reddet en medborgers liv. Med venlig hilsen Claus Buch, driftsleder EuroPark Ny introduktion for de nye Introduktionsforløbet for nye medarbejdere på Skejby er blevet revideret. Den fælles introduktion for nye medarbej dere bliver gennemført efter et nyt kon cept. Den halve fælles introduktionsdag, som alle nye medarbejdere skal deltage i, har fokus på brede, relevante informatio ner samt på en højere grad af aktivering af deltagerne end tidligere. Hospitalsledelsens indlæg tager udgangs punkt i målene i den nye personalepolitik og er målrettet mod behovet hos nyansatte medarbejdere for at få et indblik i ram merne for Skejby: vision, værdier, organisa torisk struktur med videre. Den fælles introduktion er blevet suppleret med en generel præsentation af it-systemer på Skejby. Dette var tidligere forbeholdt lægesekretærer og læger. Pausen er blevet forlænget, og medarbej derne kan her besøge stande, som er be mandet med eksempelvis Biblioteksservice og Blodbanken. Der er desuden mulighed for at få en rundvisning i kirkesalen af præsten. Resten af formiddagens program og programmet for eftermiddagen og den efterfølgende dag er uændret. Også nyt for funktionsledere Introduktionsforløbet for nye funktionsle dere er ligeledes blevet revideret. Målsæt ningen for det nye forløb er at skabe et helstøbt introduktionsforløb som ikke blot giver de nødvendige praktiske informatio ner, men som også sikrer funktionsledernes Tekst organisationskonsulent Thomas Evermann | Foto Tonny Foghmar deltagelse i lederuddannelse, og -udvik ling. Således bliver de nye funktionsledere introduceret til de forskellige afdelinger og arbejdsgange i administrationen, bliver tilmeldt regionens lederudviklingsforløb og får tilbud om at deltage i en mentor ordning samt i ledesesfaglige supervisions grupper. Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746 E-mail: [email protected] Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse te r D ta k E n DH i ko ud U N o g v e t i lb S * F d s G 1 2 7 2 g te n m i l l S ti rp v n t ufo a n re it o + d dig f Bliv forsikret blandt ligesindede GF Hospital og Sundhed er en forsikringsklub specielt for ansatte i sundhedssektoren. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikringen. I 2009 sendte vi 15% tilbage af præmien til vores bilkunder. * Det koster kun alm. sms-takst. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk Er du træt af bank? Så kom ind i Sparekassen Kronjylland og få overblik og god rådgivning Husk! Det er gratis at skifte til Sparekassen Kronjylland. Espen Gaarde O´Halloran Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 8200 Århus N . 86 78 48 99 . sparkron.dk Annoncer Festsange KUNSTFORENINGEN Sky by Art Udstilling i april Sidsel Brix Udstilling i maj kunstmaler Lis Kohl kunsthåndværker Jens Ingvard Hansen www.skybyart.dk InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktio nen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på [email protected]