Godt gang i Afdeling Q – fælles bevægelse for en sundere livsstil Side 8 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 5 | oktober 2010 Brandskole på vej Nyt center skanner hjerter 12 Indblik i den uddannelseskoordinerende overlæges job EPJ-toget kører fra perronen 20 4 18 Indhold 7 Akkrediteringscafe på T4 11 16 Cheflægens sygdom 3 Leder: En samlet EPJ giver fordele for patienter og personale 4 Brandskolen lærer personalet om brandsikkerhed 6 Akkreditering 8 Q4U – endnu mere bevægelse i Q 10 Biblioteksservice: litteratursøgning og referencehåndtering 11 Hvad er det, der er med cheflægen? 12 Hjertemedicinsk Billedcenter indviet 14 Nemmere arbejdsgange når den nye kollega skal findes Nyt om Hjerte-Lunge-Redning 16 Nyt om Hjerte-Lunge-Redning 18 Uddannelseskoordinerende overlæge på Skejby 20 EPJ-toget kører! 23 Våd DHL-stafet 24 Siden sidst 26 Scenarietræning i Børneafsnit A2 27 Annoncer 28 Kunstforeningens udstilling Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmed arbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar Informationsafdel ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev Pia Hernø Informationsafdelingen tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skovgård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig / sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling, organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR-afdelingen Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: [email protected] (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag – inklusiv mellemrum – med mind re du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. En samlet EPJ giver fordele for patienter og personale De næste 15 måneder venter en kæmpemæssig opgave med at tilrette, implementere og vænne sig til Midt-EPJ, der skal være Region Midtjyllands fælles elektroniske patientjournal. Nogen vil måske spørge, om det er sliddet værd. Ja. Vi skal af med uoverskuelige bunker af papir, print og telefaxer. Vi kan heller ikke blive ved med, at læger, sygeplejersker, terapeuter og jordemødre dokumenterer og læser i hver deres journal. Og vi kan ikke blive ved med at have elektroniske systemer, som ikke kan tale sammen. Midt-EPJ bliver én fælles elektronisk journal i Region Midtjylland, og journalen kan sættes op og tilpasses de enkelte patientforløbs særlige behov. Midt-EPJ vil derfor gavne sammenhængen i patientforløbene, patientsikkerheden og give mulighed for mere effektive arbejdsprocesser. Det vil på lidt længere sigt give en lang række fordele for både patienter og personale. Men der er ingen tvivl om, at de næste mange måneders indsats med at forberede og efter følgende udrulle forskellige moduler til EPJ'en vil blive en kæmpe udfordring på alle afdelinger, bl.a. fordi der i perioder skal dobbeltregistreres i flere systemer. I øjeblikket bliver der derfor arbejdet på en samlet planlægning af hele projektet, og på at opruste bemandings- og kompetencemæssigt inden for EPJ-feltet, så afdelingerne kan få den nødvendige support og bistand til implementeringen af Midt-EPJ. Nu tager vi fat på arbejdet og hjælpes ad, så godt vi kan, mens vi bliver ved med at minde hinanden om endemålet: At få en fælles og fuldt digitaliseret patientjournal. Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge „Min første tanke er at ringe 112, men på vej hen til telefonen slår det mig, at det da vist er omstillingen man skal ringe til“ Sundhedsassistenten efter branden på T4 i april 2008 Brandskolen lærer personalet om brandsikkerhed Af kvalitetskoordinator Birthe Drews, Drifts- og Serviceafdelingen Hvis du pludselig står i den situation, at du opdager en brand, er der mange spørgsmål der dukker op. Hvem skal jeg ringe til? Hvad med patienterne? Hvordan får jeg hjælp? Må jeg gå ind i et røgfyldt lokale? Usikkerheden er en stor belastning. Tanken om, at der kan opstå hændelser, der sætter andres og eget liv og helbred i fare, er ubehagelig. Men tanken om at have ansvaret for andre i sådanne situationer og samtidig være usikker på, hvad der skal gøres, er ikke til at holde ud. Hospitalet har udarbejdet e-læringspro grammet Brandskolen, der er et kursus om forebyggelse og bekæmpelse af brand på hospitalet. Ikke alle spørgsmål, om hvad der skal gøres hvornår under en Illustration Gitte Skovgård brand, kan besvares entydigt. Brandskolen giver både konkrete anvisninger og lærer dig samtidig at vurdere situationen, så du bruger din sunde fornuft og handler hensigtsmæssigt. Et særligt ansvar Som hospitalsansat er ansvaret særlig stort. Vores patienter er i mange tilfælde ikke i stand til at redde sig selv ud ved en brand. Det er derfor vigtigt, at du som personale medvirker aktivt til at forebyg ge brande og til at sikre, at opståede brande ikke spreder sig. Brandskolen er opbygget omkring fire lektioner. Første lektion gennemgår brandinstruksen så du ved, hvad du konkret skal gøre, hvis der opstår brand. I lektionen „Sluk branden“ lærer du hvordan en brand opstår og hvor dan du slukker den. Her bliver hospitalets brandslukningsudstyr også gennemgået. Tredje lektion ser nærmere på hospitalets ordensregler, således at du som personale ved, hvad du skal gøre for at forebygge at en opstået brand spreder sig. I denne lek tion lærer du også om hospitalets flugt vejsplaner. Den sidste lektion omhandler forebyggelse af brand. Det sker en dag En gennemgang af de seneste 10 års bran de på hospitalerne i Region Midtjylland vi ser tydeligt, at der jævnligt opstår brande på hospitalerne. I løbet af de seneste 10 år har der i regionen været to brande, der har medført dødsfald. Opgørelsen viser også, at brandene kan have vidt forskelli ge årsager og forløb. Hospitalet i Herning havde i 2007 en alvorlig påsat brand, hvor en operationsgang blev stærkt beskadi get. Hospitalet i Viborg har haft brande forårsaget af udstyr. På hospitalet i Skive Eksempler på Hospitalsbrande i Region Midtjylland Næste skridt Oktober 2010 Udrulning af e-læringsprogrammet Brandskolen 2000 Brand på sengestue på November 2010 Udsendelse af vejledninger til afdelingerne i udarbejdelse af lokale brand- og evakueringsinstrukser Regionshospitalet Randers. 1 patient omkommer 2007 Påsat brand på Regionshospitalet November 2010 – januar 2011 Afdelingerne udarbejder lokale brand- og evakueringsinstrukser Herning. Store materielle skader bl.a. på operationsgang. Februar 2011 Koordinering af lokale brand- og evakueringsinstrukser 2007 Brand i skraldespand på Marts – april 2011 Implementering af lokale brand- og evakueringsinstrukser, samt uddannelse af personale 2008 Brand på sengestue på Årligt Lokal gennemgang af lokale brand- og evakueringsinstrukser Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby. 1 patient og 1 personale observeret for røgforgiftning 2008 Sengebrand på Regionshospitalet Viborg På sigt vil der komme praktisk undervisning i brandslukning og betjening af slukningsmateriel. 2008 Brand på sengestue på Regionshospitalet Randers. 1 patient omkommer og 1 røgforgiftet 2009 Brand i el-installation har et lynnedslag forårsaget en alvorlig tagbrand. Regionshospitalet Randers har haft to sengebrande, der medførte døds fald. De psykiatriske hospitaler i regionen oplever årligt adskillige ildspåsættelser. I april 2008 havde Skejby sin første og hidtil eneste brand - en sengebrand på Afsnit T4. I Brandskolen medvirker de to nattevagter, der var på arbejde under branden på T4. De fortæller om, hvor dan det er pludseligt at være fanget i en brand, hvilke overvejelser de gjorde, og hvilke beslutninger de traf. Deres erfaringer bliver brugt til at lære dig om, hvordan du skal forholde dig, hvis du en dag oplever brand. Brandskolen – et element ud af flere Akkreditering og lovgivning sætter bl.a. krav om planer for forebyggelse af brand, brandinstrukser og retningslinjer for eva kuering. Personale skal ved nyansættelse og derefter mindst én gang årligt instru eres om brand- og evakueringsinstruk sens indhold og de opgaver, der påhviler personalet. Ordensregler for forebyggelse af brand skal ligeledes gennemgås med personalet mindst én gang om året. Brandskolen er sammen med bl.a. hospita lets beredskabsplan og lokale brand- og evakueringsinstrukser elementer, der sik rer at hospitalet overholder kravene. Men vigtigst af alt er elementerne med til at sikre, at personalet kan handle hensigts mæssigt for at sikre sig selv, patienterne og hospitalet. I situationer med brand er det vigtigt at bevare roen og undgå panik. Dette gøres bedst ved at være forberedt. på røntgenambulatoriet på Regionshospitalet Silkeborg 2009 Brand i nødambulancehal på Regionshospitalet Viborg 2009 Lynnedslag antænder tag på Regionshospitalet Skive 2010 Brand i sengeredningen på Regionshospitalet Randers Ordbog til akkrediteringen I maj 2011 skal Skejby akkrediteres. Det betyder, at vi får besøg af en gruppe eks terne eksperter, som vurderer, om vi opfylder akkrediteringskravene i Den Danske Kvalitetsmodel. Frem mod akkrediteringen i maj 2011 arbejder alle afdelinger på at forberede sig til akkrediteringen. Det er en udfordring, som er fælles for hele Skejby, fordi akkrediteringen omfatter alle afdelinger, enheder og funktioner. I forberedelsen til akkrediteringen anvender vi ord og begreber, som er uddybet herunder. Akkreditering: En procedure, hvor en anerkendt institution vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt fælles standarder. Standard: Beskriver de krav, som hos pitalet akkrediteres efter. Den Danske Kvalitetsmodel omfatter 104 standarder. Det er ikke alle standarder, der er relevan te for alle afdelinger. Hver afdeling har derfor fået tildelt de standarder, som er relevante for dem. Indikator: Et målepunkt – det vil sige et konkret mål for, hvornår en standard er opfyldt. Der er 2–6 indikatorer knyttet til hver standard i Den Danske Kvalitets model. e-Dok: Et elektronisk dokumentstyrings system, hvor alle i Region Midtjylland kan finde opdaterede dokumenter. Du finder en genvej til e-Dok på pc’ens skrivebord. Politik: Beskriver institutionens over ordnede målsætninger, strategier eller rammer i forhold til et specifikt emne eller område. Retningslinje: En anvisning, der skal benyttes af ledere og medarbejdere, når de træffer beslutning om den rette fremgangsmåde for at løse en opgave. Retningslinjen beskriver formål, omfang, organisation og ansvar. Instruks: En konkret anvisning i, hvor ledes personalet skal udføre specifikke opgaver (arbejdsprocedure, plan, frem gangsmåde etc.) Instrukser henvender sig typisk til den enkelte ansattes udførelse af sine opgaver. Kvalitetskoordinator: Den (eller de) per soner på afdelingen, som er tovholder på afdelingens akkrediterings-forberedelse. Alle afdelinger på Skejby har en eller flere kvalitetskoordinatorer. Kvalitetsudvalg: Alle afdelinger på Skejby har et kvalitetsudvalg som blandt andet drøfter og træffer beslutninger vedrø rende afdelingens arbejde med akkredi teringen. Surveyor: En ekstern fagperson, som har til opgave at vurdere, om hospitalet opfyl der kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. En surveyor har gennemgået en special uddannelse og indgår sammen med andre surveyors i et surveyorteam. Det er et surveyorteam, som i maj 2011 vurderer, om Skejby kan akkrediteres. Survey: En vurdering af i hvilken grad hospitalet opfylder kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. Intern survey: En slags generalprøve på det eksterne survey. På Skejby finder det sted den 10. og 11. november 2010. Det er afdelingslederne og kvalitetskoordi natorerne, som besøger hinanden og vurderer, om afdelingen opfylder udvalgte standarder. Ekstern survey: Den endelige akkredite ring, som foretages af eksterne surveyors. Akkrediteringsstatus: Efter det eksterne survey tildeles et hospital én af tre akkrediteringsstatus: Akkrediteret. Akkrediteret med bemærkninger. Ikke akkrediteret. Resultatet offentlig gøres. Tekst Hanne Dahlerup | Foto Tonny Foghmar På intranettet finder du et akkredi terings-ikon, som er en genvej til hospitalets akkrediteringsside på intra nettet. Her kan du finde information om akkrediteringen, herunder også tidligere In-Tryk artikler om akkreditering. Kilde: Den Danske Kvalitetsmodel, IKAS, 2009. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, DSKS, 2003. Altid tid til en retningslinje Cafeen har virket. Ved at dele retningslin jerne ind i spiselige bidder og få afdra matiseret læsemængden er personalet kommet godt i gang med at få læst dem igennem, og dermed et godt skridt i den rigtige retning mod den endelige ak kreditering. „På forhånd var jeg skeptisk omkring det med at få folk til at læse ret ningslinjerne“, fortæller Lisbeth Olesen. „Vi har en travl hverdag, og det kan være svært at afse tid til at læse. Men på den her måde er det lettere at finde tiden, og når man kommer i gang med læsningen opdager man jo, at der er mange gode retningslinjer og at de ikke er komplice rede. Meget af det er jo kendt viden. Det motiverer til videre læsning“. Vigtigt med kolleger der går foran Akkrediteringscafe på T4 På Afsnit T4 er det ok at gå på cafe for at få læst retningslinjerne til Den Danske Kvalitetsmodel. Faktisk er det noget personalet er blevet bedt om at gøre. I personalerummet på T4 er der blevet opsat en „akkrediteringscafe“ med lænestol, fodskammel og bolcher. Her bliver personalet opfordret til at slænge sig og læse retningslinjer når de har en kort pause i dagens arbejde. På bordet ligger de forskel lige relevante retningslinjer, udprin tet og sat i ringbind efter emner og inddelt i tre-månedersintervaller, så læse-mængden ikke er for stor. „Det tager ikke længere tid at læse en retningslinje end det tager at spise et Werthers Echte“, siger afdelings sygeplejerske Lisbeth Olesen; deraf bolcherne på bordet! Lisbeth Olesen understreger, at det er vigtigt at man som leder på forhånd går ind og udvælger de relevante retningslin jer, så personalet ikke går sukkerkolde i irrelevant læsestof. Og så har hun været godt hjulpet af to ressourcepersoner i kvalitetsudvikling blandt personalet, der har støttet op om processen og gået foran i arbejdet. „Det betyder meget, at det ikke kun er mig, men også kolleger, der siger, at det her er vigtigt“, siger Lisbeth Olesen. Hun har valgt at dele læsemængden i tre-måneders intervaller, så den kan blive taget i trin. Egentlig går hun ikke ind for kontrol, men har alligevel fået personalet til at sætte et kryds på et skema forrest i mappen, når de har læst en retningslinje. På den måde er der overblik over om alle har fået dem læst. „ Jeg har været overrasket over hvor positivt folk har taget imod cafeen“, siger Lisbeth Olesen, der ud over at servere bolcher også har brugt tid på at formidle, hvorfor Den Danske Kvalitetsmodel er vigtig. „Når man sætter sig ind i den, kan man ikke være uenig i, at det er vigtigt at kende og anvende de enkelte standarder“, siger hun. „Hvis en af dine pårørende bliver indlagt på X-købing Sygehus, skulle de jo gerne få en lige så god behandling, som hvis de blev indlagt på et hvilket som helst andet sygehus. Det er standarderne med til at sikre“. Tekst Anne-Mette Siem e r e m u endn Q i e s l e bevæg Af diætist Anne W. Ravn, uddannelses ansvarlig sygeplejerske Vibeke Engell og oversygeplejerske Annette Falkenberg. Dette er ikke historien om metoder til nedsmeltning af store fedtbjerge eller eksplosionsagtige stigninger i kondital. Det er snarere et stille stemningsbillede af noget af det, vi i afdeling Q har været samlet om siden april: fælles bevægelse på flere fronter. Vi spiser stadig patienternes gavmilde slikgaver og nyder sofaen derhjemme – men vi spiser også masser af gulerødder og frugt og tilbagelægger flere kilometer hver for sig og sammen. I en årrække har vi i Q arbejdet med udvikling af en kultur, der skal bidrage til at gøre Skejbys infektionsmedicinske afdeling til et attraktivt arbejds- og ud dannelsessted. „Q4U“ er den overordnede ramme, hvor målet er at styrke medar bejdernes selvoplevede balance mellem den faglige udfordring og den fysiske og psykiske formåen i forhold til opgaverne. Afdelingen har således gennem en år række haft fokus på mental sundhed og kommunikation som første ben i strategien Q4U i erkendelse af, at en forudsætning for at være klædt på til dagligdagens udfordringer er, at man som medarbejder ser arbejdet som en del af „det gode liv“. Der er ikke nødvendigvis en opdeling mellem arbejde og fritid som to særskilte størrelser, men mere et ønske om at kunne indfri forventninger, ønsker og ambitioner for „det gode liv“ både på arbejdspladsen og i privatlivet. Foto Tonny Foghmar Inspireret af By på skrump Efter TV-serien „By på skrump“ på DR1 udtrykte medarbejderne interesse for, at vi lokalt lavede vores eget lille sundheds projekt, som vi døbte „Q i bevægelse“, fordi det i høj grad sigter på den fysiske n overord „Q4U“ er de , hvor målet nede ramme r medarbejde er at styrke vede ba nes selvople den faglige lance mellem e g den fysisk udfordring o formåen i og psykiske pgaverne. forhold til o formåen – men også fordi bevægelse er et rummeligt udtryk, der kan dække meget mere end fysisk aktivitet. „Q i bevægelse“ tager afsæt i fællesska bets formidable drivkraft. Holdfølelse kan være en stærk motivationsfaktor for os, fordi det som flokdyr ligger dybt i os at være en del af en gruppe. Fællesskab gør det ofte også sjovere at piske af sted og presse sig selv lidt mere, og gruppetræ ning sikrer ofte større fremmøde og færre frafald. Således idésat og forankret i LMU lød startskuddet til endnu mere aktivitet og fællesskab i Q medio april i år. Med kol legernes nærvær og støtte og den fælles kampgejst omkring mere fysisk aktivitet, bedre mad på arbejdet og derhjemme, mere velvære og meget andet har vi siden forsøgt at give hinanden lyst til mere bevægelse – på mange niveauer. Vi har således talt de kilometer, der er gået, løbet, cyklet og svømmet og helt uvidenskabeligt omregnet disse til for brændte kalorier og forøget energi. Men mange af os har også selv været mere aktive – og de km er ikke medregnet, så tallene er ikke retvisende. Samtidig har alle i Q fået tilbud om måling af kondital og muskelstyrke, fordi vi har fået mulighed for at være „normalma teriale“ i et projekt, som gennemføres af forskningsfysioterapeut, ph.d Mette Krintel Petersen og adjunkt, koordineren de forskningssygeplejerske, ph.d Sussie Laustsen. Testene gennemføres i Skejbys nye testcenter i Fys Syd. Målingerne gentages om et år og vil kunne afsløre effekten af de fælles anstrengelser I august oplevede vi således også i Q det største fremmøde til DHL, så afdelingens rekord fra sidste år blev overgået med endnu flere opstillede hold. På seneste LMU-møde gav medarbejderne udtryk for, at de synes, det er sjovt at have et projekt sammen, at der ligger et incitament i at få sig rørt, også alene, fordi vi snakker om „bevægelse“ over kaf fen, og fordi jævnlige mails inspirerer til fx at gå uden om slikskålen eller gå en tur og sparke til efterårsbladene. Fortsættes side 10 ›› Aktivt personale på Afdeling Q Aktuelle aktiviteter i Afdeling Q Kostvejledning Læs den nye bog „Spis dig let“ – og har du brug for en individuel kostvejledning så skriv til Anne Ravn. Opskriftklub Samling og udveksling af spændende og sunde madopskrifter – lige til at printe ud til indkøbs turen på vej hjem. Løbetræning Der arrangeres fast fælles løbetræning med mulighed for at få vejledning og løbepro gram. Desuden delta gelse i DHL stafetten. Walk-træning Der arrangeres fast fæl les træning Deltagelse i DHL stafetten. Cykling Deltagelse i projektet „vi cykler på arbejde“. Svømning Der arrangeres fælles træning i svømmehallen på Ingerslev. Frugtordning Der tilbydes frisk frugt og gulerødder hver dag. Massage Der er mulighed for at få massage af uddannet massør i Q. Danseaerobik SAK’s instruktør i danseaerobic Rundbold Der arrangeres hygge lige sommeraftener med rundbold i Mindeparken ›› Fortsat Takket være tovholderne Projektet lader sig gøre, fordi en række ildsjæle – især tovholderne – på frivillig basis står for praktisk planlægning og information om aktiviteterne, er til stede i hvert fald de første gange aktiviteten afholdes, står for instruktion selv eller sørger for at nødvendig instruktion finder sted, har styr på tilmeldte deltagere og afrapporterer ganske kort i en mail til projektgruppen om gruppens aktiviteter. Det eneste medarbejderne skal gøre er at tilmelde sig på opslag eller med en mail til tovholderen – og selvfølgelig møde glad op til aktiviteten. Der er ingen bindende retningslinjer fra LMU, og aktiviteterne formes hen ad vejen af medarbejderne. Fanatisme og hellighed er yt, ligesom egotrip ikke er tanken – men der er naturligvis blevet sat nogle mål om at opnå helt personlige mål. Der har ingen direkte eller indirekte tvang n direkte Der har inge te tvang væ eller indirek gle af os har ret – men no vet fat i kol da gerne he e egentlig ikk legaen, der t kunne nå de syntes, hun eller orkede „lige i dag“ ag“ det „lige i d været – men nogle af os har da gerne hevet fat i kollegaen, der egentlig ikke syntes, hun kunne nå det „lige i dag“ eller orkede det „lige i dag“ … eller hvad man nu kan have af gode undskyldninger, når man skal drive sig selv af sted. At opnå mest muligt velvære og mere bevægelse i Q har været målet – så den enkelte øger sit personlige velvære. At vi så i tilgift opnår, at Q bliver præget lidt af en kulturændring – at vi har et fælles an Få hjælp til litteratursøgning og referencehåndtering svar omkring hinandens sundhedsfremme og forebyggelse – i og uden for arbejds tiden hvor det er muligt – er en gevinst for stemningen på arbejdspladsen. Der er ikke kontingentbetaling – men afdelingsledelsen sponsorerede DHL hin regnvåde dag og sponsorerer gulerødder og frugt hver eneste dag. Desuden har alle mulighed for at få massage af aut. massør. Ellers tages udgangspunkt i KUUL, SAK og andre eksisterende tilbud, og vi håber nye etableres efterhånden som nye ressour cepersoner eller tovholdere får ideer og overskud. Og hvem ved – måske kan vi i 2011 sam men med det øvrige Skejby få endnu flere og mere gang i aktiviteterne og frem mødet, når HMU får etableret et fælles tilbud til alle medarbejdere under „Skejby i bevægelse“. Det kan du læse mere om i næste nummer af InTryk… Biblioteksservice Skejby er en service for dig, som gerne vil have hjælp til litteratursøgning og fremskaffelse, referencehåndtering, kurser med mere. Du kan møde os hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl 12–15, hvor der altid sid der en bibliotekar klar til at hjælpe. Vi har til huse på 1. sal ved indgang 3 mellem loftskilt 9 og 10. Du kan bestille en tid: – på telefon 8946 2360 – via e-mail ([email protected]) eller bare komme forbi i åbningstiden. Husk også, at du som ansat ved Århus Universitetshospital Skejby har adgang til e-tidsskrifter, e-bøger, elektroniske opslagsværker og databaser. Adgangen gælder fra din pc på job men også fra en hvilken som helst computer – blot den er på nettet og du er registreret som bruger på Statsbiblioteket. Hvad er det, der er med cheflægen? Cheflæge Kristjar Skajaa Ja, jeg har i maj måned fået konstateret Hodgkins lymfom (lymfekræft red.). Selv om jeg har forsøgt at være meget åben omkring min sygdom, så er der angiveligt en del uvidenhed og som følge af det en del forkerte oplysninger flydende rundt. Faktum er at jeg er i fuld gang med ke mobehandling, som består af en kur hver 14. dag indtil årsskiftet. Nu er jeg således godt og vel halvvejs. Behandlingen har vist sig at virke effektivt, og prognosen er derfor særdeles god. Jeg er selv overbevist om, at jeg bliver helt rask igen. Jeg kan fortsat klare at passe mit arbejde, men er dog fraværende den dag, jeg får kur samt de to næstfølgende dage, hvor jeg ikke kan påstå at være i topform. Derfor har jeg måttet prioritere, hvad jeg deltager i. Bortset fra disse dage, har jeg det fint indimellem kurene. Jeg har mistet håret, men ikke modet. Mange hilsner Kristjar Skajaa Jeg har valgt at være åben om sygdom men, og jeg er glad for, at folk spørger til, hvordan jeg har det. Foto Tonny Foghmar Hjertemedicinsk Billedcenter indviet Af overlæge Morten Bøttcher, Hjertemedicinsk Billedcenter Fase 1 af Hjertemedicinsk Billedcenter er netop blevet indviet. Centret ligger i Kardiologisk Ambulatorium og indeholder en helt ny super CT-skanner samt forbe redelsesrum. Centret har været i klinisk drift siden maj måned og modtager både ambulante og indlagte patienter. Et tigerspring frem Det har været et tigerspring frem for os på Kardiologisk Afdeling. Vi har fået det mest avancerede udstyr der findes og kan gennemføre den mest avancerede billed diagnostik på hjertepatienter. I stedet for at sende patienter gennem et langt forløb med flere ambulante besøg kan vi nu i mange tilfælde afklare patienter i forbin delse med indlæggelsen. Det giver nogle hurtige og hensigtsmæssige patientfor løb og muliggør forskning på en helt ny måde. Kardiologisk Afdeling er førende i Norden inden for en række områder, det har vi også en ambition om også at blive inden for dette nye område. Samarbejde med Billeddiagnostisk Afdeling De første to år vi kørte Hjerte-CT (HCT) lånte vi en skanner en dag om ugen på BDA. Kapaciteten på BDA kunne dog slet ikke dække behovet og ekstra arbejde i weekenderne har været nødvendigt. Det Foto John Kristensen er besværligt at transportere patienter på tværs af hospitalet og det er en enorm logistisk lettelse at have det hele samlet på Kardiologisk Afdeling. Den nye skannertype er helt utrolig hurtig. Selve undersøgelsesskannin gen tager mindre end 1 sekund. Vi har haft et meget fint samarbejde med BDA og vil fortsat udbygge samarbejdet. De nye teknologiske muligheder for at sende billeder elektronisk gør at samar bejdet på trods af den fysiske adskillelse forløber ubesværet. Vi er fortsat afhængi ge af et tæt samarbejde specielt omkring de mere komplekse patienter. Hvilke patienter undersøges? I starten var formodningen at vi primært skulle undersøge patienter med moderat risiko for åreforkalkning. Nu kan vi se at undersøgelsen kan bruges hos langt flere patienter. Eksempelvis hos patienter før ablationsbehandling, hos stentklappatien ter, til børn med medfødt hjertesygdom – hos by-pass og klapopererede patienter. Ja, mulighederne er sådan set uanede – den teknologiske udvikling fortsætter med rasende fart og det betyder bedre diagnostik men også mindre ubehag for patienten. Patienter med høj risiko for at have åre forkalkning skal fortsat som hovedregel have foretaget invasiv undersøgelse og vores samarbejde med Nuklearmedicinsk Afdeling omkring de nuklearkardiolo giske undersøgelser vil vi også forsøge at styrke. Hjertemedicinsk Billedcenter skulle gerne kunne blive en del af Hjerte medicinsk Afdeling B’s videnscenter for udredning af hjertepatienter med ikkeinvasive teknikker. Vil Hjerte-CT påvirke antallet af KAG undersøgelser? Det er vanskeligt at sige præcist. På den ene side vil en række patienter undgå en invasiv undersøgelse fordi de kan afklares med HCT. På den anden side vil vi finde mange af de patienter som tidligere ikke blev diagnosticeret. Samlet set håber vi at det på kort til mellemlang sigt giver plads til at tage de sub-akutte og hjertepakkepatienter på Kardiologisk Laboratorium ind lidt hurtigere end vi gør i dag. Røntgenbelastningen reduceret til en tiendedel Den nye skannertype er helt utrolig hur tig. Selve undersøgelsesskanningen tager mindre end 1 sekund. Det betyder at rønt genbelastningen også er yderst begrænset – i nogle tilfælde helt ned på en tiendedel af hvad det var tidligere. Ved indretningen af centret har vi gjort os meget umage for at få et optimalt setup for patienter og pårørende og ikke mindst de forskellige personalegrupper. Vi synes selv resultatet er blevet rigtig godt. Stort patientflow Når centret er fuldt implementeret regner vi med at kunne undersøge mellem 40 og 50 patienter pr. uge, afhængigt af hvor komplekse patienterne er. Det er klart at et lille barn eller en intuberet patient ta ger længere tid at undersøge og fortolke end en ambulant patient. De ambulante patienter skal kun have en venflon i albue venen. Patienterne skal hverken faste eller observeres i længere tid. Svært at skaffe kvalificerede speciallæger Skanneren har en enorm kapacitet og flaskehalsen har været speciallæger til at vurdere billederne og tage en klinisk be slutning. Det er en ret ny teknik og kun få speciallæger behersker teknikken. Vi har været heldige at rekruttere 3 speciallæger i samarbejde med blandt andet Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. I Region Midtjylland har vi nu fire hjerteCT-centre. Vi har et rigtig godt samarbej de omkring gennemførelsen af undersø gelserne, kvalitetssikring og forskning og det vil uden tvivl blive udbygget yderli gere i de kommende år. Hjertemedicinsk Billedcenter skulle gerne fungere som videnscenter på Hjerte-CT-området for de øvrige regionale Hjerte-CT-enheder. Fremtiden Der er ingen tvivl om at Hjerte-CT vil overtage en stor del af diagnostikken ved en række hjertesygdomme. Vi håber meget snart at kunne komme i gang med centrets fase 2, nemlig dels analyse- og konferencerum og dels udvidelse med SPECT- og eventuelt MR-faciliteter. Forsk ningen indenfor området er også et frem tidigt fokus, som vi tror meget på. Skejby er nu teknologisk med helt fremme i front på Hjerte-CT-området og det er vores ambition og ansvar at vi også fagligt og udviklingsmæssigt er med helt fremme, til gavn for patienterne. Nemmere arbejdsgange når den nye kollega skal „fanges“ Af Rasmus Bech Hvid og Iben Sander Rasmussen, HR-afdelingen Den elektroniske tidsalder har nu også indhentet Skejby med hensyn til rekrut teringsprocessen. I foråret valgte Region Midtjylland, at der skulle sættes strøm til rekrutteringsprocessen ved hjælp af EasyCruit, som er et system udarbejdet af StepStone Solution A/S. EasyCruit er et velafprøvet standardre krutteringsværktøj, som i dag er brugt i en lang række større private virksomhe der og offentlige instanser. Formålet med EasyCruit er at lette på en del af de ofte tunge arbejdsgange, der er forbundet med den gode rekrutterings proces. Både stillingsopslag, ansøgninger og kvitteringsbreve vil fremover foregå elektronisk og på den måde gøre livet lettere for den medarbejder, der varetager den administrative del af rekrutterings processen. Eksempelvis får man med få klik adgang til at grovsortere ansøgninger, sende automatiske kvitteringsbreve, udvælge og indkalde til samtaler, sende automa tiske afslag mm. Hertil er EasyCruit let tilgængeligt og gør det nemt for brugeren at holde styr på, hvor i processen den enkelte ansøger befinder sig. Hvis der skulle komme en ansøgning på papir er EasyCruit også i stand til at håndtere dette, ligesom uopfordrede ansøgninger kan klares via CV-jobagenter, såfremt der er lavet link til det på hjemmesiden. Implementeringsprocessen Implementeringsprocessen i Region Midt jylland strækker sig over hele året 2010, hvor EasyCruit skal udrulles via fire run der. Skejby har ønsket at være med i den sidste runde, da håbet er, at de værste Foto Tonny Foghmar startvanskeligheder er blevet løst på dette tidspunkt. Dette har heldigvis kunnet lade sig gøre, så derfor starter implementerin gen af det nye system på Skejby først op i oktober. HR-afdelingen har dog allerede i august indledt samarbejde med Århus Sygehus, så arbejdsgangene bliver så ensartede som muligt af hensyn til den fremtidige fusion. Planen for Skejby er, at EasyCruit skal gå live allerede primo november måned, men da det kræver, at afdelingernes udpegede Formålet med EasyCruit er at lette på en del af de ofte tunge arbejdsgange, der er forbundet med den gode rekrutteringsproces. brugere er blevet undervist i systemet, før det kan benyttes, vil der formodentlig gå længere tid, inden alle afdelinger på Skejby er selvkørende i EasyCruit. Undervisningen Rent praktisk skal afdelingerne udpege de brugere, som skal undervises i EasyCruit. Det vil typisk være de samme personer, der i dag varetager den administrative opgave, som bliver udpeget som brugere. Udgangspunktet vil være, at der udpeges en bruger pr. afdeling/afsnit alt efter afde lingens størrelse (aftales med HR-afdelin gens superbrugere – se nedenfor). får føling med de relevante funktioner i EasyCruit. Når undervisningen er forbi, vil man stadig kunne få råd og vejledning fra HR-afdelingens superbrugere. Endvidere er der også mulighed for allerede nu at se manualerne til EasyCruit, da de kan findes på Region Midtjyllands Intranet under Personale/Rekruttering og ansættelse. Ud over undervisningen af brugerne vil der også blive afholdt et informationsmø de, hvor interesserede kan få demonstre ret de mange muligheder, som EasyCruit rummer i rekrutteringsprocessen. Erfaringerne fra de første Region Midtjyl landbrugere af EasyCruit er positive, da der kan spares tid i forhold til den hidti dige manuelle rekrutteringsproces. Som EasyCruit lige nu er opbygget, er det i en vis udstrækning integrerbart med Outlook, men visionen er, at det bliver fuldt integreret med de relevante systemer i Region Midtjylland som for eksempel BrugerStamdataKataloget og SBSYS-personalesager. HR-afdelingen ser frem til arbejdet med at få EasyCruit implementeret på en god måde på Skejby, da systemet forventes at give afdelingerne en administrativ lettelse, der vil kunne mærkes i arbejdet forbundet med rekrutteringsprocessen. HR-afdelingens superbrugere: Specialkonsulent Rasmus Bech Hvid, lok. 5075 HR-afdelingens superbrugere vil stå for undervisningen af de udpegede brugere af EasyCruit. Undervisningen består i en fremvisning af systemet og derefter nogle praktiske „hands on“ opgaver, så brugerne Lønkonsulent Anni Pedersen, lok. 5067 Lønkonsulent Birthe Tjørnelunde, lok. 5066 Specialkonsulent Rasmus Bech Hvid fanger gode ansøgninger Nyt om Hjerte-Lunge-Redning På vegne af Hjertestopkomitéen Anne Mette Kristiansen og Signe Kähler, Projektsygeplejersker i HLR-undervisning. Portørerne er nu en del af hjertestopholdet Akkreditering Hjertestopkomitéen har stået for udarbejdelsen af de fælles retningslinjer for hjertestopbehandlingen på hospitalet. Retningslinjerne omfatter: en beskrivelse af basal genoplivning og brug af en automatisk ekstern defibril lator (AED), en beskrivelse af avanceret genoplivning af børn og voksne, samt en retningslinje omkring den niveaudelte obligatoriske uddannelse i HLR. Retningslinjerne er placeret i e-Dok under hospitalets fælles dokumen ter. De respektive afdelinger har til opgave at udarbejde retningslinjer for hjertestopbehandlingen på den pågældende afdeling, herunder beskrive de afdelingsspecifikke forhold, som gør sig gældende i forbindelse med et hjertestop. Det afdelingerne bl.a. kan have bruge for nærmere at beskrive, kan dreje sig om: ansvarsfordelingen i forbindelse med et hjertestop, place ring af afdelingens genoplivningsudstyr, indholdet af genoplivningsudstyret, deriblandt eksempelvis indholdet af en „trolley“ el. akutvogn mv. Foto John Kristensen Allerede fra det tidlige for år 2010 har portørerne været en del af hospitalets hjertestophold. Det bet yder, at når hjertestop holdet alarmeres, så ank ommer der ikke alene som tidligere en anæste silæge og en anæstesisygeplejerske, men nu ankommer der ligeledes 1–2 portører. De tte skal være med til at sikre en mere enkel og hurtigere alarmering af relevante parter, så den livreddende behand ling kan iværksættes hur tigst muligt. Status over HLR undervisningen og genopfriskningskurser Statistikken over den niveaudelte obligatoriske undervisning i HLR viser medio august, at omkring 1908 af hospitalets ansatte har deltaget i undervisningen i basal genoplivning og brug af en automatisk ekstern defibrillator (AED) eller i undervisningen i avanceret genoplivning af såvel børn som voksne. Ifølge HR-afdelingen skal der til dette deltageran tal lægges omkring 20% („turnover“) – i naturlig udskiftning af personale. Samlet set skal omkring 3200 ansatte undervises. Deltagerne, som har deltaget i undervisningen fordeler sig således: Hjerte-Lunge-Redning, Niveau 11 Hjerte-Lunge-Redning, Niveau 22 Hjerte-Lunge-Redning, Niveau 3, Voksne3 Hjerte-Lunge-Redning, Niveau 2, Børn4 Hjerte-Lunge-Redning, Niveau 3, Børn5 = 622 personer = 908 personer = 210 personer = 88 personer = 80 personer Trods en flot statistik mangler en del ansatte stadig at blive undervist på de forskellige niveauer. Undervisning i genoplivning af børn og voksne udbydes derfor fortsat, og på intranettet under udvikling/uddannelse og kurser/Hjerte-Lunge-Redning kan man som personale finde frem til, hvilket niveau man skal tilmelde sig, og hvordan denne tilmelding foregår. Statistikken peger også på, hvilke afdelinger det er lykkedes at sende en stor del af perso nalet af sted til undervisning i HLR. Vi har kon taktet afdelingerne for at få del i deres erfaring med at planlægge og booke personale til un dervisningen i HLR på niveau 1 og 2 (voksne). En erfaring, som vi gerne vil videregive til de bookingansvarlige i huset, som måske oplever flere udfordringer i planlægningen af persona lets deltagelse i undervisningen i HLR. På flere afdelinger planlægges med, at 2–3 personalemedlemmer „deler dagen“, således, at personalet/sygeplejerskerne bliver „parret“ to og to, så de passer samme patienter og bytter så midt på dagen. Efterspørgslen efter undervisning i HLR fra såvel afdelingssygeple jersker, som personalet – specielt på afdelinger, hvor de har oplevet at have mange hjertestop, har været med til at sætte større fokus på at få personalet sendt på kursus i HLR. På flere afdelinger bookes personalet ofte til under visning 2–3 måneder frem i tiden. En booking, der på flere afdelinger foregår samtidig med at arbejdsplanen lægges. Adgangen til den fælles bookingkalender via en personlig opstart giver ifølge flere afdelinger netop muligheden for, at man som planlægger selv kan se i kalenderen hvornår næste kursus er, hvilket gør det lettere at planlægge. På nogle afdelinger foretages en løbende justering af, om afdelingen kan und være en ansat, som kan sendes til undervisnin gen, også efter at planen er lagt. En del peger på, hvilken udfordring det er for planlægningen, når kurserne må aflyses – enten på grund af for få tilmeldte eller når kursisterne glemmer at melde afbud eller ikke møder op. Dette er ikke alene ærgerligt for det store arbejde, som afdelingerne lægger i planlægning og booking af personalet til undervisningen, men også for den praktiske planlægning af undervisningen. Vi anerkender naturligvis, hvis kursisterne må melde sig syge eller hvis afde lingerne pludseligt får behov for, at beholde personalet i klinikken, men vi håber i fremtiden at aflysningerne må ligge på et minimum. På niveau 1 og 2 er genopfriskningskurser i basal genoplivning og brug af en automatisk ekstern defibrillator (voksne) nyligt opstartet i september måned. Indholdet af genopfrisk ningskurserne, samt varigheden af disse kurser fremgår også af intranettet (udvikling/uddan- nelse og kurser/Hjerte-Lunge-Redning/niveau 1 eller niveau 2). Nærmere undervisningsda toer kan ses af den fælles booking kalender i OUTLOOK, hvor booking af personale foretages på samme måde, som man fortsat gør det i forbindelse med booking af personale til de oprindelige kurser på niveau 1 og 2. Teknisk adm. personale, eller personale, som ikke deltager direkte i patientplejen. 2. Personale, som deltager direkte i patient plejen og som ikke er ansat på afd. B/I og T-anæstesi. 3. Personale, som er ansat på afd. B/I og T-anæstesi 4. Sygeplejersker på A1, A2, A3, A4, A8, A-Amb, A6. 5. Sygeplejersker på A5, A7, Akut børnemodtagelse, Gruppe 10 Afd. I, Læger på børneafd., Læger på Intensiv. 1. Nye retningslinjer for genoplivning er på vej I efteråret 2010 offentliggør Europæisk Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council) nye internationale retningslinjer for genoplivning af børn og voksne. Retningslinjerne er baseret på den forhåndenværende lægevidenska belige evidens, som er gennemgået af International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR). Hospitalet følger de internationale retningslin jer og de nye retningslinjer søges allerede implementeret i undervis ningen i genoplivning i starten af 2011. Uddannelseskoordinerende overlæge på Skejby Jeg er ansat som leder af den lægelige videreuddannelse på Skejby, og har ansvar for at uddannelsen af alle yngre læger på Skejby lever op til de krav, der stilles fra sund hedsstyrelsen og til de helt relevante krav, der stilles fra befolkningen om høj kvalitet og sikkerhed i patientbe handlingen. Jeg vil i denne artikel beskrive, hvordan jeg overordnet arbejder med den lægelige videreuddannelse, for jeg underviser ikke selv de yngre læger. Jeg kan kun varetage mit job, fordi jeg har en gruppe ihærdige og dygtige uddan nelsesansvarlige overlæger og uddan nelseskoordinerende yngre læger, som gør et meget stort arbejde på de enkelte afdelinger. Ikke alene – men i samarbejde med alle andre læger og det øvrige perso nale på afdelingerne, og godt bakket op af de enkelte afdelingsledelser. Sammen har vi dannet „Skej.-Udd.“ – Rådet for lægelig videreuddannelse, Århus Universitetshospital, Skejby. Det er gennem arbejdet som formand i Skej.-Udd., jeg samler trådene, og gennem rådet iværksætter vi forskellige initiativer til forbedring af kvaliteten i den lægelige videreuddannelse. Mange af de tiltag, der skal iværksættes gælder for alle afdelinger. Derfor er det rationelt, at en mindre gruppe under Skej.-Udd. påtager sig opgaven, og derefter udbreder til de andre afdelinger. Et eksempel på et sådant tiltag er indførelse af „Skejbymodellen“. Et web-baseret system til 360°’s feedback En af mine vigtigste op gaver er at skabe netværk mellem de uddannelses ansvarlige overlæger på Skejby - men også sikre, at der er en sammenhæng mellem dette interne netværk og det, der sker udenfor Skejby omkring den lægelige videreud dannelse. for yngre læger. Modellen har så stor succes, at alle andre hospitaler i Region Midt har adopteret systemet. Et andet initiativ er 3-timers møderne, hvor yngre læger på alle afdelinger årligt diskuterer deres uddannelse og afdelingens kultur, for at finde frem til tiltag, som de selv kan Tekst Bente Malling | Foto Tonny Foghmar iværksætte for at forbedre uddannelsen på afdelingen. Jeg samler ideerne i et „katalog“, som sendes til alle afdelinger. I Skej.-Udd. har vi taget initiativ til et samarbejde med Århus Sygehus’ uddan nelsesråd. Vores møder afsluttes to gange årligt med en ½ temadag, som er åben for alle, og som har et bredt tema. Samar bejdet har resulteret i, at vi er i fuld gang med at opbygge en fælles hjemmeside om lægelig videreuddannelse. Jeg tilrettelægger en årlig temadag for Skej.-Udd., hvor de uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger får mulighed for at arbejde mere grundigt med forskellige emner. Som baggrund for at planlægge disse temadage har jeg en lang klinisk erfa ring i anæstesiologien, hvor jeg selv har været vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge. Derudover har jeg en master i Ledelse af uddannelse i sundhedssekto ren, som jeg kan trække på. Det er også på denne baggrund, jeg er kursusleder på kurset for uddannelsesansvarlige overlæ ger i regionen. En af mine vigtigste opgaver er at skabe netværk mellem de uddannelsesansvarlige overlæger på Skejby – men også sikre, at der er en sammenhæng mellem dette interne netværk og det, der sker udenfor Skejby omkring den lægelige videreud dannelse. Jeg repræsenterer derfor Skejby i Det Regionale Råd for lægelig videreuddannelse, i kontaktudvalget og i rådgivningsgruppen for færdighedstræ ning. Desuden har jeg vigtige relationer til uddannelseskoordinerende overlæger på andre hospitaler, og ved at være postgra duat klinisk lektor (PKL) har jeg naturligt samarbejde med alle PKL'er i regionen, og med professoren i postgraduat medicinsk uddannelse. Færdighedstræning er en pædagogisk metode i rivende udvikling. Sammen med professorerne Berit Eika og Peder Charles har jeg en overordnet ledelsesfunktion i forhold til færdighedslaboratoriet i Incuba Science Park. Vi arbejder lige nu med en omstrukturering af færdighedslaboratori ets organisation, som bl.a. indebærer at færdighedslaboratoriet administrativt læg ges ind under Skejby. Jeg følger kvaliteten af uddannelsen på de enkelte afdelinger tæt, blandt andet ved at følge udviklingen i de evalueringer, som alle yngre læger afgiver, når de rejser fra afdelingen. Og gennem dialog med afdelingsledelserne ved årlige uddannel sesmøder. Endelig fylder forskning i medicinsk uddannelse i min hverdag. Videreuddan nelsen skal være forskningsbaseret, lige så vel som patientbehandlingen skal være det. Vi skal, som universitetshospital, være i front, hvad angår forskning. Jeg er snart klar til at indlevere min Ph.D. afhandling: „Managing work-based post graduate medical education in clinical departments“, og jeg føler stor forplig telse til at hjælpe andre i gang med forsk ning i medicinsk uddannelse, så vi fortsat kan være på forkant med udviklingen, også på dette felt. Som leder har jeg naturligvis også admi nistrative opgaver – og jeg har en stor rådgivende funktion. Min kalender er godt fyldt ud – men jeg har altid tid til at hjæl pe afdelinger eller enkelte læger med at opklare og løse problemer i uddannelses mæssig henseende. Jeg sætter en ære i at medvirke til at løse et problem så hurtigt og grundigt, som jeg kan, og jeg kan altid kontaktes pr mail på [email protected] og ofte træffes på telefon 8949 5082. EPJ-toget kører! Udskiftningen af et papirtungt journalsystem til fordel for en integreret elektronisk patientjournal forventes at indebære en lang række fordele for både patienter og personale. EPJen skal bidrage positivt til patientsikkerhe den, sammenhængen i patientforløbene og den generelle kvalitet og effekti vitet i de kliniske og klinisk administrative arbejdsprocesser. Af Henrik Bech Nielsen, Hanne Dyhr Hansen og Ivan Damborg Jensen I begyndelsen af 2010 tog Regionsho spitalet Randers/Grenaa den såkaldte „Århus EPJ“ i brug på hele hospitalet. Formålet var at afprøve om systemet med fordel kunne udrulles i hele regionen. På baggrund af de positive erfaringer fra Randers, besluttede Regionsrådet i juni måned, at der inden udgangen af 2011 skal udrulles en fælles EPJ på alle Region Midtjyllands hospitaler og i Psykiatrien – den fremtidige Midt-EPJ. Udgangspunktet for Skejby er, at to af de i alt fem hovedmoduler i den fælles EPJ allerede er i drift – medicinmodulet og rekvisition/svar-modulet. Det betyder, at Skejby mangler at udrulle bookingmodu let (Bookplan), Klinisk Proces samt det patientadministrative modul (PAS). Første skridt: Bookplan På Skejby er det kun Afdeling B, der har taget Bookplan i brug. Bookplan udgør en nødvendig forud sætning for, at resten af journalen kan implementeres på Skejby. Derfor har vi Bookplan udgør en nødvendig forudsætning for, at resten af journalen kan implementeres på Skejby. Derfor har vi en ekstra udfordring med at få Bookplan på plads hurtigst muligt. en ekstra udfordring med at få Bookplan på plads hurtigst muligt. Afdeling C og Afdeling Q er de første afdelinger, som primo september er gået i gang med im plementeringen af Bookplan. I samarbejde med leverandøren Capgemini er der lavet en plan for, hvordan Bookplan kan være i drift på alle relevante afdelinger på Skejby i slutningen af 2011. Forud for beslutningen om udrulning af den fælles EPJ havde Skejby beslut tet at give alle interesserede afdelin ger mulighed for at få de elektroniske oversigtstavler, som allerede er i drift på Afdeling B (i-Hospital/Cetrea Surgical). Alle de kirurgiske afdelinger (K, T, Y og Dagkirurgisk Afsnit) samt Afdeling I har ønsket at få dette system implemen teret for at styrke overblik og styring i forhold til flowet mellem sengeafsnit og operationsgang. Portører og sterilcentral indgår også i projektet. Da udrulningen af Cetrea Surgical lægger beslag på tid og andre ressourcer i implementeringsfasen på såvel de involverede afdelinger som i it-afdelingen, har det været nødvendigt at indarbejde dette projekt som et af de i alt syv spor, der indtil videre arbejdes med i EPJ-implementeringsprojektet. Dagkirur gisk Afsnit er som det første afsnit gået i gang med implementeringen af Cetrea Surgical (dernæst følger Y, K og T). Ifølge planen skal systemet være i drift på alle de involverede afdelinger i løbet af 1. kvartal 2011. Sundhedsfagligt indhold I løbet af efteråret/vinteren skal der et større arbejde i gang med Klinisk Proces. I EPJen samles alle faggruppers optegnelser og dokumentation i en fælles patientjour nal. Der er derfor behov for at strukturere patientjournalen og definere det sund hedsfaglige indhold (SFI). Sundhedsfagligt indhold eller SFI er groft sagt de byg geklodser, som journalen består af – i Fortsættes side 22 ›› Forventningsfuld personale venter på toget der skal føre dem til et papirløst og effektivt Skejby Illustration Gitte Skovgård ›› Fortsat sidste ende de datafelter, som klinikeren udfylder i journalen. Som forberedelse til udrulningen af EPJ skal der på afdelingsniveau foretages en gennemgang af arbejdsgange og tilhøren de dokumentationsbehov for at vurdere, om der er behov for udvikling af ny SFI eller eventuelle ændringer i eksisterende SFI. Det er planen, at afdelingerne går i gang med SFI-arbejdet i takt med, at de bliver færdige med de væsentligste opga ver med Bookplan. Udskiftning af det patientadministrative system I forbindelse med indførelsen af Midt-EPJ skal alle eksisterende patientadministra tive systemer på hospitalerne skiftes. Et stort delprojekt bliver derfor udskiftnin gen af Skejby-PAS med et nyt EPJ-PAS. Ind beretningen til centrale registre som f.eks. Landspatientregisteret samt afregningen af f.eks. patienter fra andre regioner, der behandles på Skejby, sker via PAS. Det gælder om at minimere den periode, hvor der benyttes to forskellige PAS-systemer på hospitalet. Ikke mindst på det højt specialiserede område har Skejby en række særlige behov for afregningsfunk tionalitet, som skal udvikles og afprøves nærmere. Det hele hænger sammen Projektet er langt fra „kun“ et it-teknisk projekt, men måske i endnu større grad et organisatorisk projekt. Mange patient forløb på Skejby går på tværs af både afdelinger og fagligheder. Tager man fat på at ændre i et hjørne af hospitalet eller patientforløbet, griber man uundgåeligt ind i arbejdsgange og rutiner andre steder eller hos andre personer/faggrupper. Der for rummer både planlægnings- og selve udrulningsarbejdet en stor kompleksitet. I forhold til EPJ-implementeringen er der derfor mange gode grunde til at have blik for de muligheder, der kan være for at drage nytte af det indblik i organisatio nens arbejdsgange og dokumentations praksis, der er opnået i forbindelse med bl.a. forberedelserne til akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Skejbys samlede udrulningsplan er des uden afhængig af omfanget og karakteren af den hjælp, som hospitalet kan få fra den regionale EPJ-organisation. Projektorganisation Der skal etableres en projektorganisation for at kunne håndtere implementerings opgaven. Der er på nuværende tidspunkt kommissorier for både en lokal EPJ-styre gruppe på Skejby („EPJ-rådet“) samt et Projektet er langt fra „kun“ et it-teknisk pro jekt, men måske i endnu større grad et organisato risk projekt. tværfagligt dokumentationsråd. Styregruppen har til opgave at stå for den overordnede styring og koordinering af projektet, herunder fastlægge rammer og vilkår for implementeringsarbejdet samt følge fremdriften i projektet. Dokumentationsrådet er tværfagligt sammensat og skal med reference til styregruppen tage stilling til spørgsmål vedrørende dokumentation i den elektro niske journal. Projektledelsen består af projektleder Hanne Dyhr Hansen og it-chef/område leder Ivan Damborg Jensen. Desuden er administrationschef Henrik Bech Niel sen også involveret i projektet på dette niveau. De medarbejdere, der ellers skal beskæf tige sig med projektet, indgår som en del af en ny afdeling for Sundheds-It i Administrationen. Afdelingen er en vide reudvikling af den eksisterende „KliniskIt“-funktion og skal bl.a. beskæftige sig med implementeringen og varetage anvendelses- og udviklingskoordinerende funktioner i forhold til den samlede EPJ på Skejby. Det kan for eksempel være kon sulent- og metodestøtte til afdelingerne, formidlings- og undervisningsaktiviteter og rådgivning og procesbistand i forhold til afdelingerne. I skrivende stund råder projektorganisa tionen over ca. to stillinger til EPJ-opga verne, men det er målet at der kan stilles i alt ca. 6-7 medarbejdere (inkl. projektle deren) til rådighed for projektet. På afdelingsniveau vil f.eks. implemente ringen af Bookplan nødvendiggøre, at af delingen udpeger én eller flere nøgleper soner, der kan indgå i samarbejdet med den tværgående/centrale EPJ-organisation og andre relevante aktører omkring imple menteringsopgaven. EPJ-toget ruller EPJ-toget er for Skejbys vedkommende først for alvor ved at trille ud fra per ronen. Der arbejdes uge for uge efter, at vi kommer op i fart. Forude venter hårdt arbejde, hvor så godt som alle dele af lokomotivet formentlig vil kunne mærke, at der skal trækkes et tungt læs. Det vil gi vetvis indimellem føles „op ad bakke“, når f.eks. oplysninger i kortere eller længere perioder skal registreres dobbelt i både nye og gamle systemer eller når arbejds gange og eksisterende dokumentationsru tiner skal kigges efter i sømmene. Til gengæld er der gode muligheder for, at det lys, der synes at kunne anes for enden af tunnelen, varsler en fremtid med langt bedre it-understøttelse af klinikken end nogensinde tidligere. Vi ser fra projektorganisationen frem til et godt samarbejde om at nå dertil! Våd DHL-stafet Vejrguderne var ikke venligtsindede mod årets udgave af DHL-stafetten. Men trods regn og mudder mødte masser af entusiastiske Skejby-ansatte frem til en løbe- eller gåtur og fik en hyggelig aften. Skejbys tre telte var fyldt med folk og god stemning og overalt til arrangementet skimtedes Skejbys neongule løbetrøjer – nogle dog for skanset bag en regnjakke. Mere end 1000 medarbejdere havde meldt sig til arrangementet. Det var 350 flere end året før. siden sidst 1 3 4 2 1. Beredskabskoordinator ansat Drifts- og Serviceafdelingen har ansat Rune Nielsen som beredskabskoordinator. Runes opgave består i opbygning og drift af en professionel beredskabsfunktion. I den kommende periode har han blandt andet fokus på opgaver, der har relation til akkreditering og på projektorienterede opgaver i forhold til en moderne og hel hedsorienteret beredskabsplanlægning. 2. Bertel Haarder besøgte Dansk Center for Organdonation Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Ha arder besøgte i august Dansk Center for Organdonation for at høre om de første års erfaringer med centret, der blev etab leret i Skejby i 2008 efter en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. 3. Toyota på besøg En lille delegation fra Toyota besøgte Skejby den 14. september. Formålet med besøget i Danmark var at drøfte fremti dens behov for teknologiløsninger inden for „persontransport og mobilitet“. Ud over at producere driftssikre biler arbej der Toyota med sundheds- og robottek nologi, og er derfor særligt interesserede i udviklingen inden for sundhedsområdet i Danmark. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar, John Kristensen 4. Sommerfest på A4 Tirsdag 7. september løb A4s traditionsri ge sommerfest for de indlagte børn, deres søskende og forældre af stablen. Program met bød igen i år blandt andet på Cirkus Krone, og på mulighed for bagefter selv at forsøge sig som cirkusartist. 5 7 6 8 5. Rejsegilde på Respirationscenter Vest og Intensiv Byggeriet i forlængelse af bygningerne mellem indgang 3 og indgang 5 er nu så langt, at der kunne holdes rejsegilde 26. august. Første etape af byggeriet er en udvidelse af Intensivafdelingen og byggeri af Respirationscenter Vest, der på grund af pladsmangel flytter fra Århus Sygehus til Skejby. Første etape forventes af være klar til brug i juni 2011. Derefter følger en ombygning af den eksisterende intensiv afdeling, som skal være afsluttet i juni 2012. 6. Hvalhjerte i superskanner 8. Rejsegilde på ny sterilcentral Den strandende hval fra Vejle Fjord fik i slutningen af august sit hjerte skannet med noget af det mest avancerede udstyr til hjerteskanninger. Det skete på det nye Hjertemedicinsk Billedcenter på Afdeling B. Her undersøgte forskerne hjertets strukturer og opbygning med den allerny este teknologi inden for skannere. 2. september var der igen rejsegilde; denne gang på den nye sterilcentral mel lem Teknisk Afsnit og Centraldepotet. Byggeriet af en ny sterilcentral er kommet i gang, fordi det er en nødvendig forud sætning for at den nuværende intensivaf deling kan ombygges. 7. Erik Sloth udnævnt til professor 1. maj blev dr. med Erik Sloth fra Anæ stesiologisk-Intensiv Afdeling I udnævnt til professor i klinisk og eksperimentel ultralydsdiagnostik. Derfor holdt han tiltrædelsesforelæsning fredag 17. september. Titlen på forelæs ningen var: „To see or not to see“. Claus Sixtus Jensen i gang med scenarie træning sammen med kolleger Scenarietræning i Børneafsnit A2 Af Claus Sixtus Jensen, specialesygeplejerske, A2 og Mia Glerup, afdelingslæge Det kan være svært at opnå en rutine i at modtage og behandle akutte og kritisk syge børn i hele Børneafdeling A. Dette er medvirkende til, at det er vanskeligt at oparbejde og vedligeholde rutiner i behandling og pleje af denne patient gruppe. For at imødekomme denne usikkerhed i håndtering af kritisk syge børn, blev der i afsnit A2, som har den akutte modtage funktion om natten, sammensat et undervisningsprogram, hvor ABCD, EFG algoritmen* gennemgåes og trænes i praksis. Den praktiske træning foregik som scenarietræning. Scenarietræning er en metode, hvor deltagerne arbejder med tilnærmelsesvis autentiske, praksisnære scenarier i deres eget afsnit, uden risiko for patienten. Der trænes udvalgte færdigheder på fantomer ud fra en given case med udgangspunkt i ABCD, EFG algoritmen. Derudover øves Foto Tonny Foghmar det logistiske setup i en akut situation. Træningen foregår under trygge ram mer med kompetente undervisere og vejledere. Hermed skabes rum for at gentagelser er mulige og fejltagelser er tilladt. Metoden medvirker til at facilitere læreprocesser hos deltagerne, som er overførbare til klinisk praksis. Metoden er yderst velegnet til teamtræning, hvor eks pertise, samarbejde og kommunikation er i højsædet. Deltagerne får efter hvert gennemspil af et scenarie en debriefing som varetages af erfarne facilisatorer. Debriefingen har fokus mod, at deltagerne bliver opmærk somme på handlinger, som fungerer og virker styrkende og hvilke handlinger, der kan videreudvikles. Fokus i debriefingen skabes ved den anerkendende dialog, som sikrer, at deltagernes succeser danner grobund for en forbedret praksis. Vejled ning og refleksion skal hjælpe deltagerne i oversættelsesarbejdet mellem kursussam menhæng og klinisk praksis, hvor det skal gøre en positiv forskel At udarbejde og implementere scenarie træning, havde som mål at sikre en øget faglighed og et tværfagligt samarbejde ved modtagelse og behandling af det akut kritisk syge barn på A2. Plejepersonalet fik gennem scenarietræ ningen en øget viden og et kompeten celøft, hvilket har været medvirkende til at udvikle deres praktiske kundskaber, viden og forståelse omkring teamwork ved modtagelse og behandling af akutte patienter. Scenarietræningen faciliterede ligeledes en optimering og kvalitetssik ring af de fysiske rammer i A2. Scenarietræning er ikke kun for afsnit A2 men for hele Børneafdeling A. Det er derfor planen at scenarietræning skal foldes ud til hele børneafdelingen, hvor træningen tilpasses de enkelt afsnit. *Algoritmen står for: Airways, Breathing, Cirkulation, Disability samt Don’t Ever Forget Glukose Pris: 350 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746 E-mail: [email protected] Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse te r D ta k E n DH i ko ud U N o g v e t i lb S * F d s G 1 2 7 2 g te n m i l l S ti rp v n t ufo a n re it o + d dig f Bliv forsikret blandt ligesindede GF Hospital og Sundhed er en forsikringsklub specielt for ansatte i sundhedssektoren. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikringen. I 2009 sendte vi 15% tilbage af præmien til vores bilkunder. * Det koster kun alm. sms-takst. Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk Nye øjne – Nye muligheder ! HuSk tis at Vi tilbyder lån fra 5,5% og giver op til 1,90% på indlån. gra Det er arekassen til Sp skifte njylland kro (Eksempel, udlån: 100.000 kroner, variabel rente, løbetid 5 år. Gebyrfri. ÅOP 5,62 %. Samlet beløb til tilbagebetaling 114.246 kroner. Pris og vilkår afhænger af individuel kreditvurdering. Indlånsrenten er variabel, den nominelle rente er 1,90 %) Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . sparkron.dk Annoncer  Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Festsange KUNSTFORENINGEN Sky by Art Udstilling i oktober Hardy Brix (malerier) Poul Erik Eliasen (keramik i montrene) Udstilling i november kunstmaler Marian Rune Medlemsarrangement på Galleri Art Expo Torsdag den 28. oktober kl. 19.00 www.skybyart.dk InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på [email protected]