Journalen 100 (pdf)
journalen Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark 100 PATIENTER som vi takket være jeres bidrag har hjulpet til et bedre liv. Mød nogle af dem vi aldrig glemmer på side 6-7. nr. 100 November 2014 LEDER Et værdigt liv 4 8 14 Med dette nummer af Journalen runder vi udgivelse nummer 100. Det kunne jo umiddelbart betragtes som et jubilæumsskrift. Men når vi stadig har masser at skrive om, er det desværre også en tydelig indikation af, at der fortsat er brug for vores arbejde rundt omkring i verden. Sidste år hjalp vi 9,5 millioner patienter i vores projekter verden over. På forsiden finder du 100 af dem. 100 mennesker, som i mange tilfælde har fået reddet livet takket være den behandling, der er blevet gjort mulig af jeres bidrag. Trods de enorme behov og de mange mennesker i nød vi ser, der hvor vi arbejder, er der lykkeligvis også gode historier at fortælle. Der er drengen i Etiopien, som overlevede et kraniebrud. Der er dem, der bliver helbredt for ebola, og som bagefter giver sig til at pleje andre ofre for sygdommen. Der er forskningsprojektet, som kan blive afgørende i kampen mod underernæring. I dette nummer vil vi gerne se lidt nærmere på noget af det, som også går godt, og noget af det, som er blevet muligt, fordi vi med jeres hjælp kan rejse ud og give lægehjælp til de hårdt trængte. Jette Hartvig er en af dem, der har en ukuelig tro på, at det nytter. Da vi udgav det første nummer af Journalen i 1993, tog hun afsted for første gang, og hun er netop vendt hjem fra sin 10. tur. Hun er et forbillede at følge, fordi hun, trods sine 69 år og tre børnebørn, stadig føler sig forpligtet til at hjælpe. Senest midt i den voldsomme konflikt i Den Central- 4 6 8 10 12 14 15 Børnesoldater, borgerkrig og et æble fra Abkhasien Sygeplejerske Jette Hartvig har været med siden 1993 og har lige været på sin 10. mission for Læger uden Grænser. Patienter, vi aldrig glemmer De udsendtes oplevelser, der har gjort indtryk. Dansk projekt med enorme perspektiver Et epokegørende projekt. Hvorfor gik det så galt? Syv måneder efter at der officielt blev erklæret ebola i Vestafrika, er epidemien ude af kontrol. Vacciner til felten Det er en kæmpe logistisk udfordring at få livsvigtige vacciner ud til de ofte fjerntliggende egne. Kære Læger uden Grænser Brev fra en donor. Støt os afrikanske Republik. Selvom det ikke er alle forundt at rejse afsted som sygeplejerske, læge eller elektriker, så kan vi alle dele troen på, at det nytter, og ønsket om at give andre et værdigt liv. Så tak for støtten, der er desværre stadigvæk rigtig meget brug for den. Cheme Andersen, formand Læger uden Grænser Udgives af Læger uden Grænser Dronningensgade 68, 3. 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00 [email protected] giro 008-1000 Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen Redaktion og tekst Anne Witthøft Anne Larsen Tina Fogelberg Kristina Boldt Anne Sophie Bonefeld Ilija Gudnitz Weber 2 journalen 100 / november 2014 Design og layout Mediegruppen as - 2404 Repro og tryk Bording A/S Redaktionen er afsluttet den 23. oktober 2014. ISSN 1904-4895 (tryk) ISSN 2246-6576 (online) Oplag 53.500 stk. Forside Foto: © MSF VEJEN TIL PATIENTEN Det er en stor udfordring at nå Aka-pygmæerne, da de lever i isolerede samfund langt væk fra det almindelige sundhedssystem. Når Læger uden Grænser skal behandle Aka-pygmæer for den invaliderende hudsygdom Yaws i det nordlige Congo, går vejen ad Ubangi-floden. Det er en stor udfordring at nå Aka-pygmæerne, da de lever i isolerede samfund langt væk fra det almindelige sundhedssystem. Ydermere besværliggøres rejsen dertil af, at man kun kan rejse i regnsæsonen, da det er det eneste tidspunkt, man kan regne med at finde dem hjemme i deres landsbyer. journalen 100 / november 2014 Foto: Lam Duc Hien 3 ENGAGEMENTET Børnesoldater, borgerkrig og et æble fra Abkhasien Sygeplejerske Jette Hartvig har både skældt ud på børnesoldater i Liberia og fået et takkebrev fra præsidenten af Abkhasien. Og selv om hun i dag er 69 år, er det ikke mange måneder siden, hun sidst var udsendt med Læger uden Grænser. For ’man er forpligtet til at bruge de evner, man har,’ siger hun. JOURNALEN NR. 100 I dag er det 100. gang, at Læger uden Grænser kan sende Journalen ud til donorerne. For 21 år siden, i november måned 1993, udkom det allerførste nummer af Journalen. En publikation på 10 sider, hvor man i en lille notits under overskriften »Danske læger og sygeplejersker på vej ud med MSF« kunne læse: » En sygeplejerske, Jette Hartvig Gravsen, rejste i begyndelsen af november til Liberia, hvor hun skal arbejde med flygtninge i en periode på 6 måneder. « For nylig kom selvsamme Jette Hartvig hjem fra sin 10. mission som udsendt med Læger uden Grænser. Her er hendes historie. L iberia 1993. Borgerkrigen raser på fjerde år. Og befolkningen sulter, fordi de ikke kan komme til at dyrke deres marker. I Dan- mark fortæller en lille notits på side 8 i den allerførste udgave af Læger uden Grænsers danske medlemsblad, at sygeplejerske Jette Hartvig er på vej til Liberia. Nærmere bestemt til Læger uden Grænsers ernæringscenter i Vahun – en by med 2.000 indbyggere – i den nordlige del af landet. den, står oplevelserne stadig helt klart i Jette Hartvigs hukommelse. Børnesoldaten, der lig- tælle om tiden i Liberia. Det er derimod Bee ger og spærrer vejen, og som Jette Hartvig og Lawrence. Bee, den unge kvinde, som in- uden frygt stiger ud af bilen og beordrer op at gen sundhedsuddannelse har, men som læ- stå. Kollegaen, som på tegneseriemaner får rer, hvordan man giver medicin. Og som gør skudt en cirkel af kugler rundt om sine fød- indtryk, fordi hun er så sød, dygtig og kor- der, da hun forsøger at forhindre en gruppe rekt. Bee, som synger med børnene og lærer soldater i at stjæle sukker og olie fra ernæ- dem at skrive bogstaver. ringscenterets lager. Natten, hvor hun sam- Og så er der drengen Lawrence. Mest af alt men med en kollega sidder fast i mudderet i er der Lawrence. Lawrence med lungebetæn- en bil – midt i borgerkrigen. Selvsamme kolle- delsen og hjertefejlen. Ham, der med det sam- ga, der en anden gang med livet som indsats me siger til Jette Hartvig: »Jeg vil bo hos dig.« løber direkte ud i krydsild for at redde nogle Ud over lungebetændelsen er han under- børn. Ham, som senere bukker under for ople- ernæret, men Læger uden Grænser får ham velserne og tager sit eget liv. Det checkpoint, på benene, og han kommer hjem til sin fa- som Jette Hartvig passerer hver dag, hvor et milie. Et stykke tid efter bliver han syg igen. afskåret hoved sidder på Hans familie er så fattig, at de er nødt til at en pæl. Resten af kroppen prioritere, at de mest overlevelsesdygtige hænger fra et træ. Delt i to børn får den smule mad, de har. halvdele. Og den nat, hvor »Vi tager ham ind, fodrer ham op igen. nabohuset blive angrebet Han kommer hjem. Bliver syg igen og bliver og samtlige beboere dræbt, indlagt for tredje gang. Og så siger han: ’Nu Navn: Jette Hartvig og hvor hun mærker sin kommer jeg ikke hjem mere’ – og så dør han Stilling: Sygeplejerske krop ryste ukontrollabelt, to dage senere,« siger Jette Hartvig, som for mens hun og en kollega første og eneste gang i løbet af interviewet holder om hinanden. får blanke øjne. Mens et lille ’hvad nu hvis’ Missioner: 10 hænger usagt i luften. Bee og Lawrence 4 Jette tilser en tuberkulose-patient i Monrovia. Selv om det i dag er mere end 20 år si- journalen 100 / november 2014 Generelt er det de positive ting, der fyl- Alligevel er det ikke de hi- der mest i Jette Hartvigs hukommelse. Som storier, Jette Hartvig først chaufføren i Abkhasien, der tager et æble kommer i tanke om at for- med hjem til hende fra et helt særligt æble- I 1995 vender Jette Hartvig tilbage til Liberia for at koordinere indsatsen over for den koleraepidemi, der er udbrudt i hovedstaden Monrovia. træ på et svært tilgængeligt bjerg. Eller præsidenten, der sender hende et takkebrev, fordi Læger uden Grænser redder en ung kvindes liv. »Jeg har ikke været på en eneste mission, hvor jeg ikke kom til at holde af de mennesker, der var der. Selvfølgelig er jeg meget præget af Liberia. Det var første gang, jeg oplevede tortur tæt på. Og stadig den dag i dag har jeg svært ved at sige, hvad det gjorde ved mig. Men jeg tror, at hvis psyken overlever alle andre oplevelser, så er det de positive historier, der står stærkest tilbage. Jeg tror, at jeg har opsuget den venlighed, som folk har vist mig, fordi jeg var et venligt menneske. Nøden koncentrerede den venlighed. Og da jeg stod midt i det, tænkte jeg bare, hvordan behandler jeg den her lunge- En af de børnesoldater Jette mødte i Liberia. betændelse eller det her sår.” Meget er forandret Der er mange ting, der har ændret sig, siden »Selvfølgelig nytter det. I M’poko-lejren (i Jette Hartvig rejste ud første gang. Først og Den Centralafrikanske Republik) behandlede fremmest sikkerhedssituationen, hvor der i vi cirka 1.000 børn under fem år om ugen for dag også sker planlagte drab på nødhjælps- malaria. De børn overlever da,« siger hun og arbejdere. henter en udgave af avisen MetroXpress, der »Bare i Den Centralafrikanske Republik blev tre nødhjælpsarbejdere dræbt et par måneder inden, jeg kom i august.« Graden af professionalisme er også blevet større, og chancerne, man tager, færre. »Man tog flere chancer, men man fik også lejlighed til at afprøve sine ideer. Selv om der var kampe, så tog vi alligevel en båd skriver, at der i dag dør 42 procent færre mennesker af malaria end i 2000. Og Jette Hartvig er langt fra færdig med at rejse ud med Læger uden Grænser og gå på pension trods en alder på 69 og en status som bedstemor til tre. For indeni brænder Jette med Lawrence på armen det stadig. »Når folk spørger, om jeg ikke strikker, og roede medicin over på den anden side af siger jeg, at jeg jo kun bliver gammel uden- hvor man får lov til at gå i skole. Og så tror floden, hvis de manglede. Det ville man ikke på”, siger Jette Hartvig. ”Og at jeg har nogle jeg på, at hvis vi viser en interesse for hin- få lov til i dag,« siger hun. evner, og derfor har jeg også en forpligtelse anden globalt set, så går det også den anden til at bruge de evner. Vi har en forpligtelse vej. Det er noget idealistisk tænkt, og det er arbejde Læger uden Grænser laver? Der er jo til at behandle folk ordentligt og give dem et jo ikke altid, at ens intention lykkes. Men stadig masser af nød og krig i verden? værdigt liv. Et liv, hvor man ikke sulter, og man kan jo håbe,« siger hun. – Men nytter det overhovedet noget, det journalen 100 / november 2014 5 VERDEN RUNDT PATIENTEN, JEG Vi har talt med nogle af de mennesker, som har været udsendt gennem tiden. Her fortæller de om de patienter, de aldrig glemmer. Der er historien om drengen, der blev sparket i hovedet af et æsel og fik kraniebrud. Om Sergej, den unge fyr i et fængsel i Sibirien. Og om kvinden med ni børn, der trodsede sin mands vilje og blev steriliseret. 6 Drengen, der mod alle odds overlevede Mændene bestemte alt Jeg er ude med mobilklinikken i en by, der ligger Midt i 1990’erne er jeg i Zimbab- relativt langt inde i junglen. Vi får nogle mala- we, hvor jeg arbejder på kvinde- riapatienter ind. Blandt andre en pige, som er og fødselsafdelingen på et lille di- 8-10 år gammel. Hun har det rigtig skidt og har striktshospital. Det, jeg husker blodmangel. Senere samme dag kommer der en bedst, er, at det var mændene, lille fyr på cirka tre år, som har det endnu vær- der bestemte alt. Bestemte om re. Han er bevidstløs og trækker vejret meget hurtigt. De to patienter får kvinderne skulle have børn eller ej – og hvilket køn børnene mig til at beslutte, at vi ikke som vanligt skal overnatte, men forsøge at skulle have. På et tidspunkt bliver en meget kraftig kvinde komme tilbage til Masisi, så de kan få blod. Uheldigvis begynder det at indlagt med henblik på planlagt kejsersnit. Hun har allerede regne. Bilerne sætter sig hele tiden fast, og en af dem taber en motordel, fået otte børn og har ikke lyst til flere. Vi tilbyder at sterilise- som vi må bruge tid på at lede efter. Til sidst må vi indse, at vi ikke når til- re hende i forbindelse med kejsersnittet. Hun siger, at hendes bage. Vi overnatter halvvejs tilbage på et lille hospital. Jeg tænder hospita- mand ikke ville acceptere det. Men vi siger, at hendes mand lets generator og vælger at bruge af den begrænsede mængde diesel, så ikke behøver at få det at vide. Og så siger hun ja. Hun fødte drengen kan få ilt fra en kompressor. Næste dag lykkes det at komme til sit sidste barn. Det var meget stort, vejede fem kilo, og hun Masisi og give dem begge blod. Jeg tror, at jeg husker dem så tydeligt, for- blødte 1,2 liter blod. Om det var etisk rigtigt at gøre det på di jeg tilbringer så lang tid sammen med dem. den måde eller ej, ved jeg ikke. Men hun var glad. Kristoffer Vogler, læge. Curth Danielsen, læge. journalen 100 / november 2014 ALDRIG GLEMMER SIBIRIEN Ikke bare et nummer I 1998 var jeg på en tuberkuloseafdeling for multiresistente patienter i et fængsel i Sibiri- PAKISTAN en. Der var ingen behandling til dem – kun multivitaminer og mælk. Her ventede 1.700 mænd i alderen 14-80 år kun på at dø. En søndag eftermiddag beder en fange mig om at komme med ind på et værelse. Det må vi normalt ikke, men han ser alvorlig ud. I den nederste køjeseng ligger en ung fyr. Han siger, at han tror, at han snart skal dø. Jeg siger, at det tror jeg DR CONGO også. Han tager et lille stykke papir og skriver sit navn. Sergej. Normalt blev fangerne bare tituleret ETIOPIEN ved nummer. Så sidder jeg der et stykke tid. Næste morgen er køjesengen tom. Han var død. Men jeg tænkte meget på det der med, at det betød så meget for ham, at jeg anerkendte ham – at han havde ZIMBABWE et navn og ikke bare var et nummer. Hanne Klink Epstein, sygeplejerske og programmedarbejder i Læger uden Grænser, Danmark. Drengen i trillebøren Drengen, der nægtede at smile Det er i Etiopien – langt ude på landet En af de patienter, jeg aldrig glemmer, er i august 2010. En far og en mor kom- en dreng på fem-seks år fra Pakistan, der mer med deres femårige knægt i en kommer ind på skadestuen med svært for- trillebør. Han er blevet sparket i hove- højet blodsukker og malaria. Han har suk- det af et æsel og har et stykke klæde kersyge, men er ikke blevet reguleret i sin om hovedet, der er smurt ind i blod, medicin. Maven er kæmpestor, og først mudder og snavs. Det har taget dem to dage at komme frem til tror vi, at det er underernæring, derefter milten, men da vi får ham vores klinik. Da jeg fjerner forbindingen, ser jeg, at drengen har CT-scannet, viser det sig at være leveren, der er forstørret, fordi hans åbent kraniebrud med synlig hjernemasse. Vi renser såret, og uregulerede sukkersyge har givet sukkeraflejringer i leveren. Jeg hu- han får antibiotika. Dagen efter kører jeg drengen og hans mor sker ham, fordi han nægtede at smile, og han græd aldrig – han skjulte til hovedstaden Addis Ababa, så han kan blive opereret på hospi- bare hovedet. Men så den sidste dag, da han skulle hjem, så så jeg ham talet. Det er en tur på tre dage i bil. Da jeg forlader Etiopien to siddende foran på sin fars motorcykel, storsmilende fordi han skal måneder senere, får jeg at vide, at han har det godt. Jeg tænker hjem. Jeg husker ham også, fordi han var der en hel måned, og fordi stadig ofte på ham og på hvor heldigt, det var, at vi var der og han er et billede på, hvad kroniske sygdomme kan give af konsekven- kunne gøre noget for ham. ser, når behandlingen er svær at få fat i. Cheme Andersen, læge og bestyrelsesformand i Læger uden Heidi Christensen, læge og bestyrelsesmedlem i Læger uden Grænser, Grænser, Danmark. Danmark. journalen 100 / november 2014 luftvejssygdomme og hudsygdomme 7 En lille dreng får en beriget jordnøddepasta. Foto: Kim Fleischer Michaelsen/Københavns Universitet EPOKEGØRENDE FORSKNING Dansk projekt med enorme perspektiver Læger uden Grænser har i samarbejde med danske forskere udviklet en opskrift på nødhjælpsmad, der kan få stor betydning for flere millioner moderat underernærede børns liv. Børnelæge Vibeke Brix kalder projektet for ’epokegørende’ og ’med internationale perspektiver’ D er er 33-36 millioner moderat Alligevel har der frem til i dag ikke væ- »Vi manglede alt, inklusiv mad. Og køen underernærede børn på ver- ret hjælp at hente for moderat underernæ- uden for teltet blev længere hver dag. En dag densplan. Når de bliver syge af rede børn. kom der en mor ind med et moderat under- malaria eller lungebetændelse, Det gik for alvor op for børnelæge Vibe- ernæret barn. Men vi havde ikke noget, der bliver de mere syge – og syge i længere tid. ke Brix, da hun i begyndelsen af 2005 var kunne hjælpe hende. Moren kom hver dag, Og de er også i større risiko for at dø, fordi udsendt med Læger uden Grænser til en indtil barnet ikke længere var moderat, men deres immunforsvar er meget lavt som føl- flygtningelejr i Darfur. Her oplevede hun, svært underernæret,« fortæller Vibeke Brix. ge af underernæringen. Desuden kan det hvordan mængden af nødhjælp til Darfur give uoprettelige fysiske og psykiske skader, faldt drastisk, da tsunamien i 2004 skyllede for mig, hvor håbløst det var, at vi ikke hav- hvis et barn er moderat underernæret over ind over Asien og tog verdens og mediernes de noget behandlingstilbud til moderat un- længere tid. opmærksomhed med sig. derernærede, når vi ved, hvordan underer- 8 journalen 100 / november 2014 »Det var der, det stod fuldstændig klart SVÆR VS. MODERAT UNDERERNÆRING BURKINA FASO Svær underernæring udgør en akut livstruende risiko for barnet. Moderat underernæring udgør ikke en umiddelbar fare for, at barnet dør af underernæring. Men moderat underernæring øger risikoen for at dø af simple sygdomme som diarré og lungebetændelse, og hæmmer barnets fysiske og mentale udvikling, hvilket kan have livslange konsekvenser. næring generelt har en forværrende ge for børns udvikling. Men et sådan pro- indflydelse på sundhedstilstanden hos børn. dukt målrettet specifikt til ’moderat’ un- Moderen var nødt til at sulte sit barn for at derernærede børn, manglede. få hjælp. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig,« siger hun. Havde barnet i stedet for moderat unde- Oplevelsen i Darfur blev startskuddet til et samarbejde, TreatFood-projektet, mellem professorer og ph.d.-studerende rernæret været svært underernæret, havde på Københavns Universitet, Alima, en lo- det kunnet få en pakke med beriget jord- kal NGO i Burkina Faso, og Læger uden nøddepasta, et såkaldt ready to eat produkt, Grænser i Danmark. Projektets mål var at som sikrer, at svært underernærede børn udvikle et produkt, der indeholdt lige præ- får de næringsstoffer, som er livsnødvendi- cis den bedste og billigste opskrift til at va- Vibeke Brix med et af de børn, der er med i projektet retage de moderat underernærede børns behov. Og samtidig sørge for, at der ikke var nogen, der kunne tage patent på opskrifterne, som folkene bag projektet ønsker skal være tilgængelige for alle, så de kan nå ud til så mange børn, som overhovedet muligt. TreatFood er netop nu inde i sin afsluttende fase i Burkina Faso, hvor 1.600 børn i alderen 6 måneder til tre år afprøver 12 forskellige ernæringsprodukter for at finde ud af, hvilket der er det bedste. »Perspektiverne er enorme. Vi samarbejder med internationale eksperter inden for moderat underernæring – og der løber allerede interessante resultater ind fra projektet i Burkina Faso. Læger uden Grænser kan være med til at ændre på internationale standarder med det her projekt. Og også WHO har allerede vist stor interesse for det, siger Vibeke Brix og fortsætter: »Det bliver epokegørende. Vi kan være med til at sikre en bedre fremtid for moderat Hvert år dør 3,5 millioner moderat underernærede børn af sygdomme,de ikke kan bekæmpe på grund af et svækket immunforsvar. underernærede børn, således at deres risiko for sygdom og død reduceres. Det er stort.« journalen 100 / november 2014 9 EBOLA Hvorfor gik det så galt? Syv måneder efter at der officielt blev erklæret ebola i Vestafrika, er epidemien ude af kontrol. Geografi, dårlige sundhedssystemer, mistillid og et internationalt samfund, der reagerer alt for langsomt, er nogle af årsagerne til, at det denne gang er gået så galt, siger programmedarbejder i Læger uden Grænser i Danmark, Hanne Klink Epstein ”V i befinder os i ukendt far- er risiko for, at raske patienter bliver smit- vand i den største ebola- tet, mens de venter på at blive undersøgt. epidemi nogensinde. Den Og i Liberia, det land der er hårdest ramt, er uforudsigelig, udvikler oplever Læger uden Grænser stadig, at sig konstant og kræver en stor og konstant mange familier ikke bringer de syge til indsats. Nogle gange ser vi, at antallet af til- hospitalerne, ligesom folk også finder en fælde i et område falder, for så blot at se an- vej uden om myndighedernes krav om, at tallet af patienter gå op igen kort efter. Det, de døde skal kremeres.” vi helt sikkert ved, er, at det langt fra er slut, og at der er desperat brug for mere hjælp.« Læger uden Grænser har siden marts været med til at bekæmpe ebolaudbruddet i Guinea, Sierra Leone og Liberia. Ved redaktionens afslutning den 23. oktober havde Læger uden Grænser 3.253 nødhjælpsarbejdere i felten fordelt på de tre lande. Geografi og mangel på læger Sådan lyder status i Læger uden Græn- Indtil nuværende epidemi har det værste sers kriseopdatering den 16. oktober, som ebolaudbrud kostet 280 mennesker livet. beskriver situationen i de tre berørte lande Det var tilbage i 1976. Så hvordan kan det således: ”I Guéckédou i Guinea har Læger være, at det denne gang er gået så galt, at uden Grænser tilset flere patienter i den se- der den 16. oktober ifølge WHO var 4.492 neste måned end i de første syv måneder. I døde ebolapatienter? Sierra Leone er alle landets distrikter nu be- LÆGER UDEN GRÆNSERS INDSATS Ifølge sygeplejerske og programmedar- rørt af epidemien. Læger uden Grænsers be- bejder på Læger uden Grænsers danske handlingscentre er fulde. Befolkningen kan kontor, Hanne Epstein, skyldes det en lang ikke komme igennem på myndighedernes række faktorer. nødhjælpstelefon. Og både ambulancer og ”Det er første gang, at der er ebola i triage-områder er så overbebyrdede, at der Vestafrika, og derfor er man længe om at 276 af dem var internationalt udsendte. I alt driver Læger uden Grænser seks behandlingscentre fordelt på de tre lande – og har næsten 600 senge i isolationsafdelingen. Foto: Sylvain Cherkaoui/Cosmos Siden udbruddets begyndelse har Læger uden Grænser tilset 4.500 patienter af hvem mere end 2.700 er blevet testet positive for ebola. Af dem har 1.000 mennesker har overlevet. Vores medarbejdere hjælper en ung pige med at spise på vores behandlingscenter i Sierra Leone. Hun er indlagt med ebola, og derfor er vores udsendte i beskyttelsesdragt. 10 journalen 100 / november 2014 Foto: Martin Zinggl 9200 17. oktober 5843 22. september 2615 Udviklingen i antallet af Ebola-tilfælde 567 0 22. august 22. juni 22. marts Særlige begravelseshold hjælper familier med at begrave deres pårørende på sikker vis for at undgå videre smitte. finde ud af, hvad man har med at gøre. mennesker døde, og WHO kalder nu ebolaepi- Symptomerne ligner i starten til forveksling demien for ”en fare for den internationale malaria og kolera,” siger Hanne Epstein, sundhed”. som forklaring på, at der går tre måneder ”I det her tilfælde ville det have gjort en fra den første patient – en toårig dreng – bli- stor forskel, hvis der havde været en hurtigere ver smittet i december 2013 i en lille landsby og bedre international respons. Verdenssund- udenfor Guéckédou – til der i marts måned hedsorganisationen WHO, som har det over- bliver konstateret ebola i Guinea. ordnede ansvar for koordinationen af den in- ”En anden ting, der spiller ind, er, at ebo- ternationale indsats mod epidemier, har ikke i laudbrud tidligere har fundet sted i meget starten levet op til deres ansvar. De har reage- afgrænsede områder i lukkede samfund. ret alt for langsomt,” siger Hanne Epstein. Det, vi helt sikkert ved, er, at det langt fra er slut, og at der er desperat brug for mere hjælp. Derfor er virus også hurtigt brændt ud. Enten er man død eller også har man overlevet Sygdomsforståelse og mistillid og er blevet immun,” siger Hanne Klink. At epidemien udvikler sig så drastisk, skyldes også, at der i de berørte lande er en høj større international opmærksomhed samt da den toårige drengs bedstemor bliver syg, grad af mistillid til regeringerne samt en løfter om hjælp, understreger Hanne Ep- opsøger hun en sygeplejerske i Guéckédou. sygdomsopfattelse, der ikke er videnskabe- stein, at ord i sig selv ikke er nok. Dermed kommer virussen til en livlig han- ligt baseret men i høj grad funderet på over- ”Vi mangler stadig at se, at der bliver fulgt delsby, der har stor social interaktivitet – tro. Dertil kommer, at samtlige lande, allere- op på de fine ord, og at det for alvor materiali- også med nabolandene Liberia og Sierra Le- de da epidemien brød ud, havde dårligt serer sig på jorden i de berørte lande. Der er one. Derfra får sygdommen rig mulighed fungerende sundhedssystemer. F.eks. var stadig nye områder i alle tre lande, hvor der for at kunne sprede sig i alle retninger. der i Liberia cirka 50 læger til en befolkning opstår tilfælde af ebola for første gang, og an- på 4,4 millioner mennesker. Til sammenlig- dre områder, hvor det tilsyneladende er kom- ning er der i Danmark 20.000 læger. met under kontrol, men så dukker det op igen. Men denne gang er det anderledes. For Læger uden Grænser advarer Allerede få dage efter at der er konstateret ”Hvor vi taler om virus, taler de om dår- Vi har ikke ebola under kontrol, og så længe ebola i Guinea, advarer Læger uden Grænser lig magi. Udgangspunktet er en overbevis- det er tilfældet, er det umuligt at spå om, om, at denne epidemi er helt anderledes end ning om, at når man bliver syg, skyldes det, hvornår epidemien er slut. Og her er tiden es- noget, man har oplevet før, fordi sygdommen at man har gjort noget dårligt. Og så er det sentiel – epidemien udvikler sig ekspotentielt. har spredt sig til flere forskellige områder i svært at mødes i en fælles forståelse. Det Hver tredje uge, hvor folk triller tommelfing- landet – og også til hovedstaden. Den udmel- kræver masser af oplysning og kommunika- re, fordobles antallet af smittede og døde. Og ding affærdiger WHO, som advarer mod at pi- tion, siger Hanne Epstein. det på trods af den indsats, vi allerede yder. ske en stemning unødvendigt op. Fire måneder senere – i august – er mere end 1.000 Selv om der – i takt med at epidemien har udviklet sig fra slem til værre – er kommet Det, synes jeg, klart viser, hvordan situationen er…,« siger hun. journalen 100 / november 2014 11 VACCINER TIL FELTEN Vacciner til felten D et er en kæmpe logistisk udfordring at få livs- Vaccinerne opbevares i kølerum på Læger uden Grænsers store lagre. I Bruxelles er lagerrummet 7.000 kvadratmeter og indeholder alt fra medicin til køretøjer, tøj og operationstelte. vigtige vacciner ud til de ofte fjerntliggende steder, hvor der er brug for dem. Vaccinerne skal konstant opbevares ved temperaturer mellem 2 og 8 grader for ikke at blive ødelagt. Det er især en udfordring på steder med dårlig infrastruktur og Vaccinerne bliver transporteret i et særligt køleskab, som holder vaccinerne kolde i tilfælde af strømsvigt. ustabile elektricitetsforsyninger. I felten laver en logistiker fra Læger uden Grænser en liste over, hvad der er brug for. Mere end 26 millioner børn mangler de WHO-anbefalede vacciner. Og mange dør af sygdomme, der kunne have været forhindret med vacciner. Læger uden Grænser vaccinerer cirka 10 millioner børn hvert år. De bestilte vacciner transporteres i kølebokse fra det centrale lager ud til Læger uden Grænser projekter i landet. Lageret i Bruxelles NY FORSKNING For nylig har studier vist, at det tyder på, at nogle vacciner laves er i stand tilKanyler at klare sig uden for den kolde kæde, hvilket Belgien vil gøre deti billigere og lettere for flere at blive vaccineret. Men der mangler stadig forskning i hvilke og hvor længe og under hvilke temperaturer. MenigitisKanyler og mæslinge- laves vacciner i Indien fremstilles i Indien. 12 journalen 100 / november 2014 10 mio. børn bliver hvert år vacciner Læger uden Græ et af nser Udfordringerne med at overholde den nødvendige temperatur under transporten, gør, at vaccinerne altid sendes med fragtfly. Normalt sendes medicin og andet udstyr med fragtbåd - med mindre det er en akut nødsituation - da det er langt billigere. Flyet lander i det pågældende land, og vaccinerne kommer gennem tolden. Vaccinerne køres til Læger uden Grænsers centrale lager, nogle gange er det bare et lille skur. Her opbevares vaccinerne i et afkølet rum eller et køleskab. I lande som for eksempel Den Demokratiske Republik Congo, er vejene ofte mudrede og umulige at køre på for større køretøjer. Her spændes køleboksene på motorcykler, som lettere kan komme frem. Vaccinerne ankommer, og patienterne kan få de livsvigtige vaccinationer. 9 journalen 100 / november 2014 13 DONORER Kære Læger uden Grænser e til Læger uden Grænser og Jeg donerede for nylig en større sum peng spørges, om jeg er tilfreds med t modtog et fint, lille brev som tak. I breve at støtte, og om noget kan gøres bedre. De korte svar er JA og NEJ, men lad mig uddybe det lidt. mi havde jeg tænkt at donere et På baggrund af den voldsomme ebolaepide havde endnu ikke fået gjort men beløb udover mit faste månedlige bidrag, noget ved det. personlig beretning fra en Det var indtil, jeg modtog en mail med en ve at stå i døren og afvise de opga medarbejder, som påtog sig den svære til at hjælpe, vel vidende at citet mange patienter, man ikke havde kapa hjertet på mig! i lige det ville betyde døden for dem. Det gik med Forsvaret tre gange i Som sygeplejerske har jeg været udsendt det på felthospitalet i Camp arbej Afghanistan, og to af gangene har jeg ikke patienter i døren, men vi te Bastion i Helmand-provinsen. Her afvis helt anden målestok. Vi tog en i dilemmaerne var alligevel til stede, men overveje, hvor mange og nøje e os også af civile sårede, men man mått . Skulle man amputere sætte hvilke typer behandling, man skulle iværk hospital? Så ville hun e lokal den lille piges ben og sende hende til det iværksætte en man e skull overleve, men til hvilken skæbne. Eller betyde, at hun skulle ville men behandling, som kunne redde hendes ben, e hospital ikke lokal det fordi være på felthospitalet i uger til måneder, gen. ndlin beha have ressourcer og viden til at færdiggøre uden Grænser, for det tør jeg Jeg kommer aldrig til at rejse med Læger og beundring for det arbejde, kt ganske enkelt ikke! Jeg er så fuld af respe fantastiske arbejde. jeres som gøres, og støtter derfor af glad hjerte for jeres indsats. Tak nu. Fortsæt, I gør det så godt, som I gør det Med venlig hilsen Lisbeth Plüger 14 journalen 100 / november 2014 Patienter venter foran det overfyldte center i Monrovia. Foto: Caitlin Ryan IKEA STØTTER LÆGER UDEN GRÆNSER I september gav IKEA-fonden 37 millioner kr. til Læger uden Grænsers akutte arbejde med at bekæmpe ebola. Ud over at bremse epidemien ønsker IKEA samtidig at inspirere andre private virksomheder til også at tage ansvar – og bidrage økonomisk til kampen mod ebola. »Vi håber, at andre i den private sektor også vil træde til og finansiere projekter, som ikke alene er med til at redde liv og bekæmpe spredningen af ebola, men også vil være med til at hjælpe i nogle af de andre nødsituationer, som får mindre medieopmærksomhed,« siger administrerende direktør i IKEA-fonden, Per Heggenes. STØT HAR DU UDNYTTET DIT SKATTEFRADRAG FOR 2014? DONORSERVICE Husk at alle donationer op til 14.800 kr. pr. år er fradragsberettigede. Hvis du vil være sikker på at få fradrag i 2014, bør du overholde følgende frister: Bankoverførsel senest 30. december. Girokort stemplet med betaling i 2014. Checks dateret senest 31. december 2014. Vi indberetter til SKAT via dit CPR-nummer. Har vi det ikke, så oplys det Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, eller skattefrad rag? Kontakt vores donorservice på [email protected] 39775656 (mandag-fredag 10-16) Mellem jul og nytår holder vi åbe nt 29. og 30. december. på www.msf.dk/cpr (du kan læse i følgebrevet til Journalen, om vi har dit CPR-nummer allerede). Dit bidrag gør en forskel Køb i shoppen netop nu shop.msf.dk JULEGAVE-IDEER Køb dine julegaver i vores webshop, for eksempel årets halskæde fra PILGRIM, kvalitetsdrikkedunke fra schweiziske SIGG eller t-shirts til børn og voksne. Sidste frist for bestillinger, der skal være fremme inden jul, er fredag den 19. december kl. 17.00. IDE TIL ADVENTS- ELLER MANDELGAVE – EN LYKKELIG SLUTNING ”En lykkelig slutning” er små hæfter med historier fra felten, der har en lykkelig slutning. Hæfterne er tænkt som en anderledes julehilsen, for eksempel som adventsgave eller mandelgave. Til gengæld for en donation modtager du en historie, der viser, hvordan du er med til at redde liv rundt om i verden. Alle historierne i hæfterne er baseret på en virkelig oplevelse i felten fortalt af en udsendt fra Læger uden Grænser. Du kan vælge mellem flere forskellige historier og beløb i vores netbutik. De små hæfter egner sig godt til at give som gave, og de leveres med en kuvert påtrykt “God jul og lykkelig slutning”. Historierne fås også i print-selv versioner, som du modtager i en e-mail. journalen 100 / november 2014 15 DANSKE UDSENDTE 16 1 13 8 17 2 12 5 4 18 9 3 7 6 14 11 Kirsten Rold sygeplejerske • Liberia 15 19 10 Jeg rejser ud med Læger uden Grænser, fordi jeg fik en mail, der spurgte, om jeg ville tage af sted til et af de ebolaramte lande. Jeg har tidligere været i Liberia og har stadig kontakt til folk der, som jeg har lyst til at hjælpe i den her svære situation. Kirsten Rold 1 Adriana Kleivan, flyvende medicinsk koordinator 11 Junaid Khan, projektkoordinator, Sydsudan 2 Antonios Goutsios, logistiker, Indien 12 Jørgen Bjarnesen, gynækolog, Nigeria 3 Bjørn Heinesen, logistiker, Liberia 13 Kasper Pedersen, læge, Den Centralafrikanske Republik 4 Edda Schmidt-Bambach, HR-koordinator, Sudan 14 Kathrine Sørensen, jordemoder, Sydsudan 5 Efthymia Georgiou, administrator, Indien 15 Kirsten Rold, sygeplejerske, Liberia 6 Elena Quadri, sygeplejerske, Liberia 16 Mal Pantelic, logistiker, Etiopien 7 Guleed Dualeh, assisterende HR-koordinator, Myanmar 17 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Egypten 8 Helle Gammelgaard, felt-koordinator, Etiopien 18 Ronald von Beest, logistiker, Sierra Leone 9 Helle Ljungmann Pedersen, sygeplejerske, Etiopien 19 Taus Hansen, logistiker, Liberia 10 Jesper H. Brix, projektkoordinator, Lesotho
© Copyright 2024