Topdanmark: Vi har ikke gjort Henning Elsner hjemløs

4
TØNDER
TØN
søndag 4. september 2011
Henning Elsner på tur med hunden Felix. Henning har ikke kæreste eller børn, så hunden holder ham selskab på turen. – Han (hunden Felix, red.) er helt speciel, fordi vi lever det liv, vi gør.
Derfor er det rart at have selskab, siger Henning Elsner.
En hjemløs med en mission
HJEMLØS: Henning Elsner er gået fra hus og hjem, og han beskylder Topdanmark for sin situation.
Siden april har han cyklet Danmark rundt, og i denne uge er han i Højer.
Af Maria Thuesen Bleeg
Tlf. 7211 4065, [email protected]
Foto: Søren Gylling
HØJER: Topdanmark gjorde mig
hjemløs. Det står der på Henning
Elsners anhænger, på hans hjemmeside og på de tusind flyers han
har med sig på farten. En boligsag,
der endte katastrofalt ifølge den
42-årige hjemløse mand, betyder
at han har cyklet Danmark rundt
siden april for at udbrede sit budskab.
I cykelkurven sidder hunden Felix og på anhængeren hænger solceller, der forsyner ham med
strøm til lys eller til sin mobiltelefon.
Henning Elsner bor i denne uge
hos en familie i Højer, og han er en
atypisk hjemløs, for han er på en
mission.
– Jeg regner med at bruge de næste tre til fem år på det her, eller i
hvert fald indtil der sker noget. Jeg
håber, Topdanmark giver mig mit
liv tilbage, siger han.
Sagen er den, at Henning Elsner
købte et hus på Lolland, hvor den
tidligere bager planlagde et liv
som biavler.
Han tegnede i den forbindelse
en udvidet ejerskifteforsikring
hos Topdanmark. Fem år senere
viste huset sig at have en del skader. Ifølge Henning Elsner har forsikringsselskabet ikke dækket
dem, og de har generelt haft en negativ holdning til hans sag.
Det resulterede i, at han fik det
dårligere, mens sagen stod på, og i
september 2010 gik han fra hus og
hjem. 15 kilo tyndere og i depressiv tilstand. Nu er huset på tvangsauktion, men det betyder ikke
længere noget, hvordan det står til
med huset. Det har han sagt farvel
til.
– Jeg har været meget påvirket af
det, jeg har været igennem, og jeg
har været bange for mit helbred,
siger han.
Vigtigt at være på farten
Henning Elsner cykler land og rige
rundt for at fortælle sin historie.
Alt hvad han ejer, er det han har
med sig. Tøj, sko, værktøj, køkkenudstyr, telt, sovepose, hunden
Felix og så en kæmpe stak flyers,
hvori han udbreder sit budskab.
At Henning Elsner befinder sig i
Højer, er tilfældigt. Han har cyklet
i flere måneder og tilfældigvis
mødte han en familie fra Højer under sin rejse. De inviterede ham
indenfor i deres sønderjyske
hjem. Den form for gæstfrihed oplever han ofte, når han er på far-
ten.
– Jeg havde slet ikke forestillet
mig, at folk ville hjælpe mig, men
det sker stort set hver dag.
Det vigtigste for Henning Elsner
er at være på farten, for det er den
måde, han kan blive hørt på.
– Hvis jeg bare går rundt alene
og folk er ligeglade, så har jeg ingen sag.
Henning Elsner forlader sandsynligvis Højer efter Fåremærken.
Næste stop på turen er den jyske
østkyst.
FAKTA ■ ■ ■
FØLG TUREN
■ Via hjemmesiden www.topdanmark-gjordemighjemloes.dk
kan man følge Henning Elsners
færden via en dagbog, billeder
og hans version af sagen mod
Topdanmark.
Topdanmark: Vi har ikke gjort
Henning Elsner hjemløs
MODSVAR: Topdanmark betegner sagen mod Henning Elsner som afsluttet,
da de i marts 2011 gav ham 213.000 kroner i erstatning for husets skader.
Af Maria Thuesen Bleeg
Tlf. 7211 4065, [email protected]
Hos Topdanmark kender man udmærket til Henning Elsners sag.
De mener ikke, at de er skyldige i,
at gøre Henning Elsner hjemløs.
– Sagen er afsluttet, og det blev
den i marts 2011. Vi har naturligvis ikke gjort Elsner eller andre
hjemløse. Hvis man er på tvangsauktion, er det fordi, man ikke har
betalt sine terminer, og det har ikke noget med os at gøre, siger
kommunikationschef Jens Langergaard, Topdanmark.
Han forklarer, at Henning Elsner
fjernede sit gulv i forbindelse med
en renovering i 2009, hvor skjulte
skader blev opdaget. Forsikringsselskabet fik foretaget en uvildig
vurdering, der førte til, Henning
Elsner i 2011 fik tilkendt 213.000
kroner til at dække skaderne,
255.000 kroner til dækning af rådgivere, samt 18.000 kroner til genhusning og ekstra varme.
I mellemtiden er huset dog røget
på tvangsauktion, og det er ikke
Topdanmarks skyld, forklarer
Jens Langergaard, der kalder sagen »tragisk«.
Han forklarer, at ventetiden
skyldes at, Henning Elsner og hans
rådgiver har betvivlet dækningsomfanget og derfor blev udbedringerne ikke sat i gang.
– Det er fuldstændigt grundløst
at beskylde os. Vi er ikke en kreditforening og efter vores opfattelse,
har vi betalt flere penge end normalt til en rådgiver, siger han.
søndag 4. september 2011
TØN
TØNDER
5