1. No category

Bo Skjoldborg
skrivning
Vejen til flydende skriveprocesser
POWERWRITING.DK
FLOWSKRIVNING
BO SKJOLDBORG
FLOWSKRIVNING
VEJEN TIL FLYDENDE SKRIVEPROCESSER
POWERWRITING.DK
BO SKJOLDBORG
FLOWSKRIVNING
VEJEN TIL FLYDENDE SKRIVEPROCESSER
© Bo Skjoldborg, Powerwriting.dk
Omslag: Camilla Ludvigsen
1. PDF-udgave 2012
Bogen er udgivet som fysisk bog af Dansk Psykologisk Forlag A/S.
ISBN: 978-87-995388-0-5
Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra
denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem
Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk
lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.
INDHOLD
*OEMFEOJOHt
NKAPITEL 1
/ÌSEFUFSTWSUBUTLSJWFt
NKAPITEL 2
4ÌEBOTLSJWFSEVt
N,"1*5&-
Flow i din TLSJWFQSPDFTt
NKAPITEL 4
Verden ifølge professor Robert #PJDFt
NKAPITEL 5
Første BLUJWJUFU1MBOMHOJOHFOt
NKAPITEL 6
/POTUPQTLSJWOJOHt
NKAPITEL 7
Anden aktivitet: ,PNQPOFSJOHFOt
NKAPITEL 8
Tredje BLUJWJUFU3FWJTJPOFOt
NKAPITEL 9
)VSUJHFUFLTUFSt
NKAPITEL 10
5FBNTLSJWOJOHt
NKAPITEL 11
'FFECBDLt
NKAPITEL 12
1FSTPOBt
N,"1*5&-
-PHCPHFOt
4MVUPSEPHUBLt
-JUUFSBUVSt
4UJLPSEt
6
FLOWSKRIVNING
INDLEDNING
En dag hang forfatteren James Joyce ind over sit skrivebord og
virkede i det hele taget temmelig nedtrykt. På et tidspunkt kom en
ven forbi og prøvede at finde ud af, hvad der var galt. Han spurgte
flere gange, og omsider mumlede Joyce, at det var fordi, han kun
havde skrevet syv ord i dag. Det er da meget godt, sagde vennen
opmuntrende, i hvert fald for dig, hvortil Joyce svarede, at det var
det vel – problemet var bare, at han ikke kunne finde ud af, hvilken
orden ordene skulle være i.
At skrive kvalificerer evnen til at tænke og omvendt. Eller kort
sagt: Du bliver klogere af at skrive, om end ikke nødvendigvis lykkeligere eller særlig produktiv. Mange mennesker synes, det er
svært og forbundet med et stort pres at skulle skrive. Tit må de
vente længe på, at ordene og indholdet indfinder sig, er usikre på,
om resultatet bliver godt nok, og har i det hele taget ikke den store
fornøjelse af processen.
Med den her bog vil jeg gerne hjælpe dig med at få en både mere
effektiv, komfortabel og glædesfyldt skriveproces, der både fører
til bedre tekster og et generelt bedre arbejdsliv og måske også tilværelse i det hele taget. Bogen er med andre ord for alle, der har
brug for at få mere glæde og effektivitet ind i deres skriveproces,
både den kommunale medarbejder, der skal skrive virksomhedsrapporten, akademikeren, der skal aflevere en professionel tekst
om et fagligt emne, og forfatteren, der ønsker at optimere sine
kreative evner – for ikke at tale om alle de studerende på diverse
uddannelsessteder, der sveder tran over at skulle aflevere en skriftlig opgave, stor eller lille.
Nogle af metoderne og redskaberne egner sig især til tekster
og processer, der kræver et vist element af ideudvikling og måske
INDLEDNING
7
ligefrem originalitet i formen og indholdet. Andre værktøjer – fx
logbogsteknikkerne og persona – kan imidlertid lige så vel bruges til at styrke arbejdet med dine mere bundne og skabelonagtige
skriveopgaver.
Din hjerne og psyke kan ikke kende forskel: Din produktivitet
og flowet i din skriveproces hænger sammen med såvel dine konkrete skrivekompetencer, rutiner, skrivevaner og måder at tænke
og tilrettelægge din arbejdsproces på – som af, at du interesserer
dig for og kan se en mening med de tekster, du skriver. Genren eller din arbejdsfunktion har som udgangspunkt igen betydning, og
dit flow vil sandsynligvis både kunne styrkes ved, at du forbedrer
dit sprog og formbevidsthed – og ved, at du angriber skrivearbejdet procesorienteret og i visse tilfælde ligefrem adfærdspsykologisk. Da stort set alle andre danske skrivebøger koncentrerer sig
om konkrete skrivekompetencer, vil jeg især sætte ind i forhold til
det sidste.
Rent praktisk er bogen et opkog af mine egne erfaringer som
forfatter, tekstforfatter og efter at have talt med nogle tusinde
skrivere, bl.a. i forbindelse med kurserne Powerwriting – proces og
Flowskrivning, der har kørt en del år bl.a. på Den Danske Filmskoles Efteruddannelse, foruden mere lejlighedsvis i en række virksomheder og institutioner. Teoretisk læner bogen sig op ad nogle
af de største autoriteter inden for den systematiserede og forskningsbaserede viden om skriveprocesser, bl.a. de to amerikanske
skriveprofessorer, Peter Elbow og Robert Boice, der uafhængigt
af hinanden har forsket i effektive, flydende og glædesfyldte skriveprocesser det meste af deres liv. Sidstnævnte offentliggjorde i
1994 resultaterne af sin mangeårige forskning og undervisning
ved Statsuniversitetet i New York – i den velgørende minutiøse
bogafhandling How Writers Journey to Comfort and Fluency.
Boice skriver bl.a., at de mest produktive, flydende og glædesfyldte skrivere har lært sig at styre og konvertere følelser som
vrede, usikkerhed og angst til en koncentreret og let euforisk
8
FLOWSKRIVNING
produktivitet. De lever generelt et almindeligt udadvendt liv ved
siden af skriveriet, der omfatter praktiske ikke-skriverelaterede
gøremål og kontakt med både andre skrivere og alle mulige andre
– og så har de opøvet en skrivestrategi og positiv tænkning, hvor
skriveproblemer og ditto udfordringer eksternaliseres, dvs. opfattes som udvendige og adskilt fra skriveren. Altså kan de ofte løses
praktisk.
Boice mener, at du bevidst bør modvirke negativ indre dialog og
altid tilstræbe en let grundstemning, som om du nyder en samtale
med en ven eller lægger et puslespil, mens du skriver – og det uanset om du skriver af pligt eller for din fornøjelses skyld, og om det
skal gå hurtigt, eller du arbejder på noget længere. Her taler Boice
i forlængelse af bl.a. kognitiv psykologisk tankegang: at dine tanker skaber dine følelser og dermed handlemuligheder, ikke omvendt. Din måde at tænke på og forestille dig skrivearbejdet har
en betydning for flowet. Den opfattelse ligger som en understrøm
også i denne bog.
Som noget nyt i dansk skrivesammenhæng får du relateret skriveprocessen til Mihaly Csikszentmihalyis flowteori, der har sat
dybe spor i forskningen inden for bl.a. positiv psykologi, stress
og trivsel, sociologisk og antropologisk forskning og undersøgelsen af børns indlæring. Flow er den optimerede tilstand, hvor du
er så fordybet i det, du laver, at du glemmer tid og sted. Du føler
en intens glæde og producerer samtidig tit noget af dit bedste, og
derfor er tilstanden selvfølgelig også værd at stræbe efter, når du
skriver.
Desuden møder du den engelske professor i uddannelsesteknologi Mike Sharples’ helhedsorienterede opfattelse af skriveprocessen i metaværket How We Write. Grundtanken er – i overensstemmelse med flowteoriens helhedssyn – at skrivere aldrig befinder
sig i et elfenbenstårn. At skrive er først og fremmest en mental
aktivitet, men altid under indflydelse af og i stadig dialog med omverdenen. Altså har din oplevelse og håndtering af omgivelserne
INDLEDNING
9
en betydning. Kort sagt er det en god ide at prøve at indrette dig
og leve godt med din skrivning, hvis du ønsker at vedligeholde et
koncentreret, flydende og glædesfyldt skriveflow med tekster af
høj kvalitet – ikke mindst på længere sigt. Bl.a. kan du sørge for at
få konstruktiv og værdsættende feedback eller simpelthen overbevisende ros så tit som muligt – hvilket er relevant for enhver, der
indgår i forskellige former for samarbejde om deres tekster, altså
stort set alle skrivere.
Bogen er delt op i tre hovedafsnit:
N Kapitel 1-4 handler om aktiviteter, rutiner og tænkemåder,
som kan understøtte din professionelle skriveproces og tilværelse med skrivning.
N I kapitel 5-9 ligger fokus på de tre hovedaktiviteter – planlægning, komponering og revision. Aktiviteterne udgør ikke
faser i et lineært arbejdsforløb, men er mere bestanddele i
en cyklus, hvor du som skriver skifter mellem de forskellige
aktiviteter. I en hjerne- og flowstimulerende vekselvirkning.
Desuden er der et kapitel om Nonstopskrivning og et om
Hurtige tekster.
N ,BQJUFMQSTFOUFSFSOPHMFTQFDJFMMFUFLOJLLFSEFSLBO
understøtte din skriveproces og generelle livs- og arbejdsflow: feedback, teamskrivning, persona/rolle, og forskellige
logbogsteknikker, bl.a. Method Writing.
Bogen kan læses lineært fra ende til anden. Men den er i nok så
høj grad tænkt som et opslagsværk, hvor det skal være let for dig
som læser at finde det, du har brug for – bl.a. ved hjælp af manchettekster, underoverskrifter, indrammede cases og resumeer i
slutningen af hvert kapitel. Foruden et stikordsregister.
10
FLOWSKRIVNING
Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg selv har haft en skriveblokering. Det skete for nogle år siden, mens jeg skrev på en roman,
min femte bog, imellem diverse undervisning og bestillingsopgaver. Det var en stor fantasyroman befolket med alt fra almindelige
trolde og nisser til smudsnesere, vendedyr og nogle små, grønne
væsner kaldet skovmogler. Da jeg var færdig med første udkast,
sendte jeg det til mit daværende forlag, der efter endt læsning returnerede det med en håndfuld venlige rettelsesforslag. Jeg blev
gal i hovedet og ringede straks til et andet forlag. Her læste de
også manuskriptet og sendte det tilbage med nok en håndfuld rettelsesforslag. Atter i en venlig tone.
Denne gang blev jeg ikke vred, jeg holdt op med at skrive. Ja,
faktisk gik der syv år, før jeg igen fik arbejdet mig møjsommeligt
frem til at kunne udgive en bog. Hvad gjorde jeg for at bryde blokeringen?
For det første begyndte jeg at skrive logbog: Jeg købte en sort
skitsebog til 20 kroner i en Tigerbutik og begyndte at skrive frit
genererende i den – om mine løse ideer, konkrete skriveprojekter,
besværligheder, blokeringer, tilværelse som professionelt skrivende, arbejdende og levende i det hele taget, akkurat som jeg
brugte nogle mere specifikke teknikker (bl.a. bevidst styrede forestillinger/visualiseringer) til at fokusere på, fastholde og forstærke
værdierne ved de arbejdsprojekter, jeg påtog mig. Jeg skrev jævnligt i den, men altid frivilligt, så processen ikke blev en tvang og
noget, der forstærkede de negative associationer, som min skriveproces i forvejen var så tynget af.
Som et væsentligt udbytte ud over øget arbejdsglæde og produktivitet opdagede jeg, at logbogen hjalp mig til at få styrket min generelle tålmodighed og mit nærvær i sproget: Ved at skrive om processen og mine følelser og ikke mindst stress blev det lettere for
mig både at lokalisere mine mere og ofte mindre hensigtsmæssige
arbejdsmønstre og ikke mindst automatiske negative tanker („Se
nu for pokker at blive færdig med det her, videre, videre!“, „Hold op,
INDLEDNING
11
hvor jeg bare ikke gider skrive“ osv.). Logbogen gav en mulighed for
at gribe den negative automatik i luften, nuancere eller erstatte tanken og dermed få skabt en mere positiv grundstemning. Samtidig
virkede det at skrive om processen og besværlighederne, det at tage
dem alvorligt og bade dem i lys, som en form for selvanerkendelse,
hvilket yderligere forløste og indgav skriveglæde.
Derudover begyndte jeg at bruge nonstopskrivning, hvor man
skriver lynhurtigt uden at stoppe og først redigerer i teksten senere, både til konkrete skriveopgaver og til mere katarsiske og afklarende skrivninger. Det satte min indre kritiker på standby og
skabte det private hemmelige rum, der af og til skal til for, at man
vover pelsen og derved måske får skrevet noget originalt – eller
bare noget nærværende. I den forbindelse læste jeg Peter Elbows
Writing With Power og blev både dybt imponeret og inspireret til
at skrive.
Endelig lagde jeg et stort arbejde i at få styrket mine konkrete
skrivekompetencer inden for de forskellige genrer, jeg skrev eller
ønskede at skrive i – simpelthen ved at læse skrivehåndbøger, studere professionelle teksteksempler og forsøge at lære af dem, prøve
selv, skrive om, få feedback osv. Og sideløbende brugte jeg hele tiden logbogen til at fastholde tålmodigheden og en generel positiv
og selvtilgivende grundstemning.
På den måde begyndte jeg langsomt, men sikkert atter at kunne
finde ordene og sætte dem i den rigtige orden.
KAPITEL 1
Når det er svært at skrive
Mange mennesker synes, det er svært eller forbundet med et vist
pres at skrive. Tit må de vente længe på, at tankerne og ordene
indfinder sig, er usikre på, om resultatet bliver stramt, godt
og levende nok, og har ikke den store fornøjelse af processen. I
kapitlet møder du fire SKRIVERTYPER og får et indblik i nogle
udbredte årsager til skrivestop, blokeringer og træghed i processen.
Hvis du er som de fleste, tænker du af og til over, om dine tekster er gode nok: Lever de op til kravene om form, indhold, genre,
sprog og den smag, de folk har, som skal læse dem? Måske fører
det til frustration, skrivestop eller ligefrem blokering. Her er fire
typer professionelle skrivere – altså folk, der skriver i forbindelse
med deres arbejde – med skrivekvababbelser. De er karikaturer,
som i sagens natur optræder i mange indbyrdes kombinationer
og måske også repræsenterer forskellige roller i dig som skriver.
Personligt kender jeg dem alle, både ude- og indefra.
Fire typiske skrivere
N Den travle skriver har et hæsblæsende arbejde med masser af
møder, telefoner, der ringer, mails, der skal besvares, og kolleger
og andre, som henvender sig og har brug for hendes synspunkter
NÅR DET ER SVÆRT AT SKRIVE
og meninger om ting, der presser sig på og helst skulle være gjort
i går. Midt i virvaret prøver hun at få skrevet nogle faglige breve,
artikler, pressemeddelelser, konceptbeskrivelser og ansøgninger.
Teksterne er vigtige for at få det til at gå endnu bedre for organisationen. Indimellem får hun skrevet lidt, men oplever, at hun aldrig
rigtigt kommer i dybden med tingene. Det bliver ikke ordentligt
og fokuseret, og hun producerer ikke særlig meget færdig tekst.
Hun er meget frustreret og synes samtidig, at det er for dårligt,
at hun ikke kommer videre, da skrivearbejdet hører med til jobbeskrivelsen. Hun er dygtig til at skrive, har altid været det – det
fungerer bare ikke for tiden.
N Den isolerede skriver kan både være fastansat, freelancer, studerende eller kunstner. Han sidder meget for sig selv, fx fordi han er
ved at udvikle et nyt projekt, researcher, eller hans kontor bare er
placeret på en måde, så han ikke umiddelbart er i kontakt med andre. Han må ud på gangen, hen i køkkenet eller ud af huset for at
tale med de andre og tager som regel selv initiativet til at bryde ind
i deres arbejde eller fritid for at få en snak. Det betyder, at han kun
sjældent får vendt sine ideer og indfald, og han får heller ikke talt
om sine udfordringer og frustrationer med projektet eller skriveprocessen. Han er dygtig til at skrive, har altid været det og kan
egentlig som udgangspunkt godt lide det. Processen glider bare ikke
så let for tiden, og det synes han, er for dårligt, da han har masser
af tid.
N Perfektionisten kan både være en, der arbejder alene som selvstændig, studerende eller fastansat. Måske beskæftiger hun sig
med intern formidling, forskning, journalistik, filmmanuskripter
eller bøger. Hun er meget selvkritisk, skriver omhyggeligt, langsomt og altid med et sikkert afsæt i relevante kilder. Hun har sans
for kvalitet og sørger for at gøre sig færdig med et afsnit, før hun
går videre med et nyt. Og hun retter meget undervejs. I bund og
14
FLOWSKRIVNING
grund kan hun godt lide at skrive, har altid været god til det og
høster meget anerkendelse for sine tekster – ja, hendes evner og
omhu er en del af årsagen til, at hun overhovedet føler sig berettiget til at sidde i jobbet.
Problemet er, at hendes arbejde fylder næsten hele hendes liv.
Hun er for lang tid om det og tager det tit med hjem om aftenen
og i weekenden simpelthen for at nå at blive færdig. Efterhånden
har det udviklet sig til en ren pest. Men hun vil heller ikke sige op,
fordi hun holder meget af sit job og kollegerne. Hun kunne bare
godt tænke sig at skrive lettere og hurtigere.
N Den kompetencesvage skriver skriver kun meget lidt og helst slet
ikke. Han har dårlige erfaringer fra skolen og studietiden, fordi
han dengang havde ret svært ved både at læse og skrive. Så han
associerer automatisk skriveprocessen med noget ubehageligt,
svært og noget, man skal tage sig sammen til. Står han over for en
skriveopgave, prøver han enten at slippe udenom, fx ved at lokke
andre til det – eller også skal der hård tvang til i form af ydre krav
eller konkrete deadlines.
Han dvæler meget ved, at han ikke selv synes, at han er dygtig til
hverken at formulere sig eller stave rigtigt, og han husker ikke nogensinde at have været i flow med fingrene på tastaturet. Han kunne
godt tænke sig at have lettere ved at skrive – også så han kunne få
taget sig sammen til at lave den forbandede legatansøgning.
Alle kan få en bedre proces
Fælles for alle fire skrivere er, at de oplever deres skriveproces som
svær og forbundet med en masse frustrationer og pres, både ude- og
indefra. Ingen af dem oplever særlig tit et produktivt og lystfyldt
skriveflow, det meste af tiden er skrivningen bare surt slid. Dog er
der den klare forskel på skriverne, at de to første er presset af de
fysiske omstændigheder og rammen om deres skriveproces, mens
NÅR DET ER SVÆRT AT SKRIVE
15
de to sidste er forstyrret af ting, der har med deres personlighed og
kompetencer at gøre. Det betyder, at de to øverste nok ville kunne
forbedre deres skrivesituation blot ved at ændre på de fysiske forhold – fx ved henholdsvis at hænge et skilt på døren om ikke at blive
forstyrret, lave en ugentlig eller månedlig hjemmearbejdsdag, bede
om at blive flyttet over i et storkontor eller lave en skrivegruppe.
De to sidste skrivere kan formodentlig ikke forbedre deres skriveproces bare ved at ændre på de fysiske omstændigheder. Men
perfektionisten kan tvinge sig selv til ikke at være perfektionistisk
et øjeblik, fx ved at presse sig selv til at skrive et hurtigt nonstopudkast af sin tekst. Eller hun kan arbejde med forskellige personaer
og fx leve sig ind i, at hun er en produktiv forfatter eller en velskrivende journalist på Weekendavisen, mens hun skriver teksten (se
kapitlet Persona).
Den kompetencesvage kan også bruge nonstop- eller hurtigskrivning. Tekstmængden og måske også kvaliteten vil tit overraske ham positivt. Han kan også have et stort udbytte af at skrive
med en persona, fx én, der skriver let, flydende og godt – og så vil
træning i konkrete skrivekompetencer selvfølgelig fremme både
flowet og tekstkvaliteten.
Diagnostiser dine skriveforhindringer
Men måske rummer du – heldig som du er – ikke et eneste element af de fire typiske skrivere. Ikke desto mindre vil du indimellem opleve skrivestop. Det gør alle, og det er et udtryk for, at du er
løbet tør for ideer, formuleringer og associationer her og nu. Din
arbejdshukommelse er tømt, mens underbevidstheden arbejder
videre med stoffet.
Viser dit skrivestop sig at være permanent, har du måske en blokering og kan søge hjælp hos en skrivecoach eller en psykolog. Der
findes ikke nogen præcis tidsmæssig afgrænsning af, hvornår et
skrivestop bør opfattes som en skriveblokering. Men en blokering
16
FLOWSKRIVNING
betyder, at du ikke kan komme videre med dine skriveopgaver,
selvom du gerne vil, og så har den tit dybere og mere komplekse
årsager end skrivestoppet.
Prøv at diagnostisere din forhindring. Nogle af de typiske årsager til skrivestop er:
ÅRSAGER TIL SKRIVESTOP
N Faglig tvivl: Du ved ikke nok om dit emne. Lav research.
Opsøg eksperter og læs.
N Følelse af kaos: Du har mistet overblikket over stoffet
og kan ikke finde den rigtige vinkel eller tilgang. Vær
tålmodig, og accepter tilstanden. Stoffet arbejder i
dig, og du skal nok komme igennem. Prøv eventuelt at
skubbe lidt til processen ved at lave mindmaps, dispositioner – eller brug logbogen eller Cut up-teknik (se
kapitlet Komponeringen).
N Manglende motivation: Er du for alvor interesseret i
teksten? Brænder du for den? Afklar, og fokuser på
værdierne. Hvad får du ud af arbejdet – i starten, undervejs og efter publiceringen? Kan du gøre processen
mere rar og komfortabel?
N Tristhed: Du kan ikke skrive, hvis du er ked af det. Giv
dig selv en pause og tid til at løse problemerne. Vend
tilbage, når du er mere følelsesneutral eller ligefrem
inspireret.
Bearbejdet efter Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave.
I modsætning til skrivestoppet står en skriveblokering på længere
og kan være meget ubehagelig for skriveren. Hvor længe længe er,
afhænger af øjnene, der ser. Som nævnt i indledningen har jeg selv
NÅR DET ER SVÆRT AT SKRIVE
17
prøvet det, og min varede et par år. En skriveblokering kan have
med dine personlige, eksistentielle, følelsesmæssige eller sociale
problemer at gøre – men den kan også komme af for høje ambitioner, for stramme og optimistiske tidsplaner, eller at det projekt,
du arbejder med, simpelthen ikke er godt eller interessant nok:
UDBREDTE ÅRSAGER TIL SKRIVEBLOKERINGER
N
N
N
N
N
N
N
N
N
angst for, at det, du skriver, ikke er godt nok
ulyst
faglig eller fysisk isolation
ustruktureret skrivearbejde
perfektionisme og store ambitioner
huller i skrivekompetencer
mangel på genrekendskab
ingen eller dårlig vejledning/ledelse
personlige og følelsesmæssige problemer.
Bearbejdet og udvidet efter Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave.
Og nogle af dine umiddelbare muligheder for at komme videre er:
10 GODE RÅD MOD SKRIVESTOP OG BLOKERING
1. Find et nyt projekt, emne eller job.
2. Vælg en anden tilgang til stoffet – indføj et interview i artiklen. Eller skriv en novelle, et brev eller en dialog, der formidler kernen i projektet.
Udskift de fysiske rammer – få et kontor ude i byen eller en
skrivepartner eller -gruppe. Eller tag til Paris.
18
FLOWSKRIVNING
4. Sæt ambitionerne ned og lav en realistisk arbejdsplan. Gode
tekster tager tid at skrive – og kræver planlægning.
5. Tilstræb en tålmodig og selvtilgivende grundstemning – og
dyrk skrivekomfort.
6. Eksperimenter med skriveprocesredskaber (fx nonstopskrivning, logbog, persona og cirkulær skrivning).
7. Tal med nogen (coaching, feedback-givere, peptalkere, din
kone mv.).
8. Undgå pludselige deadlines og brandslukninger.
9. Visualiser skriveprocessen og resultatet positivt.
10. Styrk dine konkrete skrivekompetencer. Få undervisning,
vejledning eller tag et skrivekursus. Læs og skriv meget.
Bearbejdet og udvidet efter Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave.
NÅR DET ER SVÆRT AT SKRIVE
19