FORTÆL SLESVIG!

nr. 5 / oktober 2010 - 72. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
FORTÆL
SLESVIG!
KUNST OVER
ALLE GRÆNSER
FORPLIGTELSEN
OG KÆRLIGHEDEN
INDHOLD
KUNST OVER ALLE GRÆNSER
For en minoritet som det danske mindretal,
der lever med en særlig identitet, kan kunsten
afsløre en virkelighed, vi ikke kendte, og det
kan igen skabe en vigtig og nødvendig
udvidelse af mindretallets bevidsthed.
Kunstkritikeren Ole Lindboe sætter fokus
på billedkunsten i grænselandet.
SIDE 9
EN FORFÆRDELIG SØRGELIG OG
DEPRIMERENDE HISTORIE
Det skrækkelige er analysen af, hvor uduelig den
danske politiske og delvis også den militære ledelse
var. Det beretter Buk-Swienty om med nærmest
masochistisk grundighed, skriver Finn Slumstrup
i sin anmeldelse af Dommedag Als.
SIDE 16
FORTÆL SLESVIG!
Slesvig findes ikke længere i folks bevidsthed. Derfor er der behov for
at fortælle nye historier om Slesvig. Ligesom der er behov for medier,
der redaktionelt forpligter sig på Slesvig og grænselandet, skriver John
Petersen, der er leder af Generation Slesvig – et nyt projekt lanceret af
Grænseforeningen, hvis formål det er at kommunikere grænselandet på en
ny måde.
SIDE 4
LÆS OGSÅ
SIDE 13 FORPLIGTELSEN OG KÆRLIGHEDEN. INTERVIEW.
SIDE 14 BØRNENE FØLTE SIG HJEMME. INTERVIEW.
SIDE 19 DANSKHED I SIG SELV ER INGENTING.
ANMELDELSE AF HENRIK NORDBRANDTS “VI DANSKERE”.
SIDE 22 UNG DIALOG – KVIT OG FORDOMSFRIT.
SIDE 24 KORT NYT
SIDE 29 NYE BØGER
nr. 5 / oktober 2010
LEDER
EN SKAMPLET PÅ DET
DANSK-TYSKE SAMARBEJDE 3
Af Finn Slumstrup, formand
Mandag den 4. oktober gik Dannebrog til
tops foran Dansk Skoleforenings smukke
administrationsbygning på Stuhrs Allé i
Flensborg.
Desværre ikke fordi regeringen i Kiel
havde opgivet sit diskriminerende spareforslag over for de
danske skoler. Men fordi der nu var sikkerhed for, at det
danske mindretal den 6. oktober kunne præsentere landsregeringen for mere end 50.000 underskrifter afgivet i protest
mod et skammeligt politisk initiativ, der ensidigt forskelsbehandler det danske mindretals skoler.
At samle 50.000 underskrifter er en fuldstændig imponerende præstation, som har krævet massiv mobilisering blandt
mindretallets aktive medlemmer. Man kan vel trygt sige, at
det er dobbelt så mange underskrifter som selv optimister
på forhånd havde turdet tro på. De
mange tilkendegivelser er derfor både
et udtryk for, hvor dybt det danske
mindretal føler uretfærdigheden i
Carstensen-regeringens udspil, og et
tegn på, at mange mennesker i den
tyske flertalsbefolkning også føler
diskriminationen aldeles urimelig og
har tilsluttet sig protesterne.
Men desværre må man konstatere,
at hverken mange politiske initiativer
eller den imponerende underskriftindsamling indtil videre har flyttet
noget som helst.
Grænseforeningen har siden sidste nummer af GRÆNSEN
fået svar på de europæiske initiativer, vi har taget i sagen.
Den 6. september kom der svar på vort brev af 24. august til
OSCE’s højkommissær for europæiske mindretal, Knut Vollebæk. Af svaret fremgik det, at Vollebæk har fulgt og fortsat
følger situationen for det danske mindretal. Med det konfliktforebyggende mandat, højkommissæren har, er det hans
vurdering, at der er en sådan løbende dialog mellem regeringerne i København og Berlin, at der ikke umiddelbart er behov
for indspil fra hans side.
Et par dage senere modtog vi i brev af 7. september svar på
det brev vi den 11. august havde sendt til Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland.
I svaret henvises der til, at den uafhængige ekspertkomité
“Den Europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog”
havde aflagt besøg i Tyskland 1.-3. september, og under dette
besøg havde man drøftet spørgsmålet om støtten til det danske
mindretals skoler med både repræsentanter for forbundsregeringen og landsregeringen samt det danske mindretal.
Komitéen vil tage spørgsmålet op i dens evaluering af situationen i Tyskland, som forventes færdigskrevet i november,
og som efter den sædvanlige procedure for den slags rapporter vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2011.
Mens presset opretholdes mod regeringen i Kiel, står det
således stadig mere klart, at skal der komme en økonomisk
positiv løsning på sagen, vil det ske takket være den kontakt,
der er etableret mellem regeringerne i København og Berlin.
Nærmere betegnet gennem den dansk-tyske embedsmands-
Grænseforeningen lykønsker
vennerne i Sydslesvig med den
storstilede protestaktion. Vi fortsætter
arbejdet med at argumentere mod
besparelsens klare diskrimination
gruppe, der blev nedsat som følge af statsminister Lars Løkke
Rasmussens telefoniske henvendelse til ministerpræsident
Carstensen. Embedsmandsgruppen, hvor regeringen i Berlin
er repræsenteret med observatørstatus, holdt sit første møde i
begyndelsen af september.
Grænseforeningen lykønsker vennerne i Sydslesvig med
den storstilede protestaktion.
Vi fortsætter arbejdet med ved enhver given lejlighed at
argumentere mod besparelsens klare diskrimination.
Og vi håber på, at de forventninger, der nu omgærder embedsmandsgruppens arbejde, ikke bliver skuffede.
3
Foto: Scanpix
4
nr. 5 / oktober 2010
nr. 5 / oktober 2010
FORTÆL
SLESVIG!
Slesvig findes ikke længere i folks bevidsthed. Derfor
er der behov for at fortælle nye historier om Slesvig.
Ligesom der er behov for medier, der redaktionelt
forpligter sig på Slesvig og grænselandet, skriver John
Petersen, der er leder af Generation Slesvig – et nyt
projekt lanceret af Grænseforeningen, hvis formål det
er at kommunikere grænselandet på en ny måde.
Fotos: Scanpix
Købmanden
fra Jysk og kongen
fra Als slås om
prestigebro
5
6
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul12-13
n gamle
Livet i de
vandmølle
2. DEL
Af John Petersen
de
n
e
d
i
t
s
t
Stif
age
: AGF tilb
k i dag
stiften.d
SLESVIG SOM REDAKTIONEL FORPLIGTELSE
Det slår mig, at alt hvad der ligger syd
for grænsen er fuldstændig fraværende i
på tv...
er kan
ke smert
Kronis
Århus
...
selvmord
føre til
.
lig mur!..
e en lov
Vi vil hav
04 / BERLINGSKE
TIDENDE / SØNDAG
SØN
D. 08.
BUS
B
USIINE
NESSSS
søndag
31
ng. Uge
217. årga kr. 20,00
61.
Nr. 68.3
få ved
Alt forKulturhvad n er
natte
Fra hver sit ringh
jørne kæ
kæmper Lars
Jørgen Mads
Larsen
Clausen – to
af dansk erhve og
livs sværvægt
rvsere.
næste, store bro. Kampen står om Danmarks
4
ÅRHUS
nsen:
Kronpri
eltEt dobb
mirakel
INDLAND
34-35
den
I bad på
ste
smukke
ALS
BRO TIL
TTEGAT
TTE KA
N VIL FLY
rreste,
CLAUSE
er de fæ
feldt
For det
N MADS
å.
GE
ogs
ing Hvidt
ter
TØR JØR
Flemm
det kos
S DIREK
je. Men
DANFOS
e er hø
te job.
14-15
KULTUR 2-3
OG 2. DEL
d
Tillægnme
i dag
avise
8-9
ÅRHUS
ern
ambition eller det perfek
get, at
e
ikke no
annels
te udd
Det gør
perfek
å den
»
både vinkling, spørgehorisont og argumentation i mediernes behandling af
denne historie. Mediernes dækning af historien om Clausens bro er dansk-dansk.
Jeg mener, det med fordel kunne gøres
helt anderledes, hvis man ønsker, at Slesvig skal bringes tilbage på vores mentale
landkort. Jeg mener også, at det ville være
en fordel for Slesvig, hvis der fandtes
medier, der var redaktionelt forpligtede
på Slesvig som helhed.
I det følgende skriver jeg Slesvig. Jeg
kunne også have skrevet grænselandet,
og jeg kunne også have skrevet Sønderjylland og ment det i den gammeldags
betydning. Det vigtige er, at jeg skriver
om området sådan cirka mellem Ejderen
og Kongeåen.
Og lad det være sagt med det samme.
Der er for mig at se ikke noget galt i, at de
berlingske journalister har valgt at vinkle
på kamp, hvis der vitterligt er en kamp.
Der er heller ikke noget galt i, at deres
spørgehorisont udelukker Slesvig, og at
deres spørgehorisont er dansk-dansk.
Det er helt logisk. De beskæftiger sig med
Danmark og med dansk trafikpolitik for
læsere i Danmark. Slesvig som helhed
spiller ingen rolle i deres redaktionelle
univers.
Det er heller ikke mit ærinde at tale
for en bro i enten nord eller syd. Det har
M
ed flagrend
e hår
og kikkert i
hænderne står
Jørgen
Mads Clausen
på
molen ved Scandlines’
hav
hav på øen
ø Als og skuer havn i Fynsud over havet. Herfra
Herfr har han
sydfynske øhav, fin udsigt over det
hvor færgen
hver time til
sejler
Bøjden på Horne
på Fyn.
Land
Danfoss’ somme
rklædte forman
promenerer
d
ere i hvid
skorte og korte
bukser. Industr
In
ibossen er på
mebane, klar
hjemkl til en ny
mission: Jørgen
Mads Clausen
Clau
vil have en
bro eller
tunnel til afløsnin
a
g af århundreders
færgedrift i
den sydlige
del af Lillebælt mellem
Als og Sydfyn,
er rentabelt.
hvis
det
lt
»Jeg tror, at
a det er samfun
dsøkonomisk meget
rentabelt med
en bro eller måske en
tunnel,« siger
han.
I Århus sidder
sid
købmanden
getøjskongen
og senLars Larsen i
JYSKs
vedsæde. Hans
Ha
hedeste ønske hofast forbind
er en
else
e
over Kattega
skal gå fra Hov
t,
der
Ho syd for Århus
via Samsø til Kalundb
org. Dermed
er der
op til et kulørt
slagsmål mellem lagt
ske matadorer
og deres bagland to jy»Problemet
.
for os i udkants
mark er, at udv
danudviklingen
sker i de
byer, først og
fremmest Københstore
Med en fast
avn.
forbind
fo
else mellem
og Sønderjylland
Fyn
yllan kan man
undgå at
investere i udbygn
udb
ing af den nordsydgående
sønderj
sø
yske motorv
samt motorv
ej
ejen
eje fra Middelf
Jørgen Mads Clausen
Nyborg, der
art til
er stærkt
skuer ud over
s
trafikerede og
havet, hvor han
overbelastede
drømmer om
af især lastbile
at få en fast forbinde
r.
fra Sjælland,
Fyn og resten Bilister
lse mellem Als
og Fyn.
af
dinavien kan
på den måde Skan- søgelse vil vise,
at det trafikm
hurtigere til
komme og
Ham rg via
Hambo
æssigt Miljøsty
forretningsmæ
en bro
tunnel mellem
ssigt er fornufti
relsen, erhverv
Fy og Sønderj eller at investere i en
Fyn
smanden Jens
gt Kampm
For mig er
fast Fyn-Søn
ylland. land
ann, der er nyvalgt
priorite
også vigtigt
derjyl- for
forbindelse.
formand bindels re hans kæphest, Kattega
at få skabt
Kattegatkomite
mere erhverv
tforen.
Det giver Lars
en og har
sudv ing i
sudvikl
kontakt
gode
Sønderj
land, primær
Larsen, medlem
er til såvel Socialde
yl- Kattega
»Kattegatforbin
t i Sønderb
Sø
af
tkommiteen,
mokratiet
org Kommune,« siger Jørgen
imidlertid ikke som den borgerlige lejr.
jo om en meget delsen drejer sig
meget for. Fra
M
Mads
Clausen
større
JYSKs
og vigtigere
.
En ny fast forbind
hovedkontor
kamp, som har
Århus er stifteren
forbin
i En smal og billiger
enorm betydni
og
skal binde Danma else over Lillebælt let,
både Øst-, Midte sag
ng
mens han med ejeren klar i mæ- I 2012
rk trafikalt endnu
Vest- og Nordjyl for
bedre
b d samme
åbner motorv
sin kendte nasale
land,
og gnækkende
n. I forvejen
ejen fra Sønder- hvor befolkningen gerne
borg til E-45-m
stemme forklare
er der den
gamle og den
vil have reduceret transpo
otorvejen, der
»En Kattegatbro
r:
»nye« Lillebæ
rtiden
mellem
ltsbro.
går
til København
er langt vigtiger
trekantsområd
end en tredje
et, bl.a. Kol- betragteligt.
e ding, og
Stærke lobbye
bro over Lillebæ
Flensborg. Så
Vores komite
r
fatter ikke, at
det vil
repræsenterer
politikerne ikke lt. Jeg en smal sag at
»Dyne-Larsen«
et
lave det sidste være gantisk område
de har sat gang
allere- motorv
og den sønderj
– langt større gistykke Sønderj
i forundersøgelse
erhvervskonge
ej til Fynshav
end
ylland. Jeg tror,
Med Kattega
på Als og et
rne.
er begge promin yske
motorvejsstykk
tbroen vil
nyt bes mere
at der kan skamedlemmer
ente ster fra
af en henhold
politisk
Midt- og Østjylla man få bili- borgmotorvejene fra Bøjden til Svendsvis
jysk og en
Kattegatforbind opbakning til en fast
nd til at køre
på Fynssiden,
sønderjysk lobbyor øst- til Kastrup Lufthav
else,« fastslår
Jørgen Mads
mener
sation. Stærke
n frem for som
gani- dag,
han.
Clausen.
Kattegatkomite
lobbyer, der
hvor mange
i
en presser på
Men en fast
hver
kæmper for at
vælger lufthav
for regering og
over
Kattegatforbind
overbevise folketinisær Hamborg, når de
nen i kan
folketin
else
ødelæg
g for
medlemmer
skal rejse til
gets det, da
om, hvad der
udlan- og udviklin ge visionerne om vækst cipbesluttet en bro allerede at få prindet tager for
bør bygges
først i årene
lang tid at køre
næste år.
g i Sønderjylland.
I 2018 skal
København over
umiddelbart
til
broen
derfor
Den
efter,
mellem Jylland
bør og Sjællan
Fyn.
faste forbind
nedprioriteres,
else for Femern at den
Desuden åbner
d være detailpr
lyder opforåbnet i 2018.
Bælt er delsen
ojekteret og
Kattegatforbin- dringen til politikerne på
kontrakterne
mulighed for,
underskrevet,
ChristiansEn fast forbind
at rejsende kan borg:
så entreprenørerne kan
komme
gå i gang
»Forbin
land og Jylland else mellem Sjæl- modsat fra Århus til Københ
avn og jylland delsen fra Fyn til Sønder- når Femernforbindelsen på Kattegat,
over Kattega
te vej med
ifølge en
er færdig.
vil
højhastighedst
finansiel analyset kan på en time mod
og og kunne være betydeligt billigere Ændre
i dag tre timer
revisionsgigante
tjenes langt
t Danmarkskor
,« siger end
n KPMG bygges fra han.
hurtigere ind
t
en Kattegatforbind
78 milliarder
En Kattegatforbind
for
kr.
Begge
else. Vi vil
opfordr
else vil ifølge
ikke er lavet i 2008-tal, mens der forunde lobbyorganisationer
Kampmann
Jens
ønsker muligt e Folketinget til så snart
prisberegninger
og
rsøgelse
Lars
som afgøren
r af bl.a. miljøfor
Larsen ændre
analyser på
at foretage beregni
eller og trafikbe
en fast
de på Danma
hold får en
nger, så vi
regninger for
rkskortet. Ørelem Fyn og Sønderj forbindelse mel- grundla
sådan forbind
sundsregionen
at få skabt
else etablere
get
ylland.
og
Kattega
for
Østjylland
en efterfølgende
t før
Denne vil
dog blive langt
tforbindelsen,«
tisk beslutning.
poli- af Regions
billigere end
siger medlem kædet sammen til en stor vil blive
Kattegatforbind
en fast
rådet i Region
metropol
med Københ
Kattegatkomite
else.
avn i spidsen
Syddanmark
og de konserv
en står i
Danfoss-bossen
– en metropol,
atives hovedb
øvrigt
håber, at en under- med et meget stærkt
estyrelse, andre der vil kunne måle
sig med
kort i den tid- John Lohff, Sønderborg.
ligere miljøm
europæiske
metropoler,
Lars Larsen
inister og direktø
ner komiteen,
ryster på hovede
mer for den sønderj
der består
t ad topfolk
yske opfordr
fra jysk erhverv af en række
ing til at nedsliv, banker og
universiteter.
Af Bent Højgaa
rd Sørensen
OM BRO
P
M
A
K
JYSK KATTEGAT
OVER
AUGUST 2010
Købmanden fra
JYSK og kongen
lland10
Østjy08.0
8.20
ix
en/Scanp
Kristens
På det rødbejdsede køkkenbord ligger avisen. Stolen under mig knirker velkendt,
der dufter af kaffe, og fra vinduet er der
udsigt til Vosnæsgårds høstgule marker.
Bag markerne knejser Segalt Mølle.
Der er langt til Slesvig her fra Århus
Stiftstidendes kerneland. Mine forældre
har abonneret siden Adam og Eva, men
de overvejer situationen, for der er kommet så meget underligt ind i avisen. Sport
og ting fra København og sådan. Sådan
er det også i dag. Som altid bladrer jeg
“Stiften” igennem.
“Jysk kamp om bro over Kattegat”, står
der med store bogstaver på forsiden.
Det meste af siden er et billede af Jørgen
Mads Clausen fra Danfoss. Han står ude
ved Fynshav i en hvid kortærmet skjorte
og under blå himmel. Billedet viser, at
han kan se langt ud i fremtiden og bølgerne gennem sin medbragte kikkert.
Og i fremtiden ser han en bro fra Bøjden til Fynshav, fortæller Stiften.
Broer fra Als til Fyn er ikke i sig selv forsidestof i Århus. Men det er forsidestof,
når Clausens bro angiveligt skal erstatte
Kattegatforbindelsen – altså broen fra
Sjælland over Samsø til Østjylland.
Scenen er sat: På side otte og ni i Stiften
kæmper øst- og sønderjyderne om, hvor
der er mest behov for en bro. Dyne-Larsen
mod Jørgen Mads Clausen. Jeg folder
Stiften sammen.
Denne scene er fra søndag den 8.
august. Stiftstidende delte historien med
Berlingske Søndag, som også spenderede
en forside. Vinklen var den samme i Berlingeren: Kampen.
“Købmanden fra Jysk og kongen fra
Als slås om prestigebro,” lød en overskrift.
De berlingske læsere har givetvis set det
for sig: Jyske knejte i vadmelsklær med
snittende blanke hvæssede leer. Til kamp
for den hurtige vej til hovedstaden.
nen:
ter sæsoing
AGF star
oprykn
Målet er
er
Foto: Jesp
tur
jeg ingen færdig mening om. For mig er
brohistorien kun et eksempel. Den er et
eksempel på en historie, der kunne have
været fortalt på en anden måde, hvor
Slesvig som helhed spillede en rolle.
Her tænker jeg i forlængelse af tidligere
artikler i Grænsen. Både regionsrådsformand Carl Holst og Jørgen Mads Clausen
har lignende helhedssyn. Carl Holst vil
skabe en vækstregion fra Kongeå til Ejder,
hvor kerneordet er sameksistens, fortæller han til Erik Lindsø (GRÆNSEN nr. 1,
2010). Og regionen skal fortælles, mener
Carl Holst, eller “tydeliggøres” og “lanceres”, som han formulerer det. Jørgen
Mads Clausen argumenterer tilsvarende
for, at grænseregionen bør vokse sammen, og at en tv-station kunne “bringe
nyheder og temaudsendelser, der kunne
samle regionen” (GRÆNSEN nr. 5, 2009).
Medierne skal nedbryde uvidenheden og
gøre os kendte for hinanden på tværs af
grænsen, mener Clausen.
I ÅRHUS ER SLESVIG INTET SOM HELST
“Det var lige godt meget,” tænker jeg
hjemme ved det rødbejdsede køkkenbord.
Broen mellem Als og Fyn ville give en
ældgammel færdselsåre mellem Slesvig
og hovedstaden nyt liv. Og det er slet ikke
nævnt.
Historien ligger lige til højrebenet, hvis
nr. 5 / oktober 2010
man tænker som Jørgen Mads Clausen og
Carl Holst gjorde i de tidligere numre af
GRÆNSEN. Dem har jeg lige genlæst, og
nu ligger de sammen med den evige sammenfoldede Stiften på dennes sædvanlige
plads.
Der er gået en uge, og de høster ovre på
Vosnæs.
Jeg tænder laptoppen, finder en ternet
A4-blok og udpensler en fiktiv overskrift:
“Slesvig kæmper for broen.” Og en underoverskrift: “Slut med at være udkantsområde, siger slesvigske borgmestre om den
fremtidige bro”.
Jeg tænker, at det må være nemt at
ringe til borgmestrene i Slesvig By, Flensborg og Husum og få deres mening om
broen.
Jeg giver mig til at browse i avisernes
on-line udgaver. Har nogen mon tænkt
på det? Skriver de alle sammen om jydernes kamp? Måske er der bare en enkelt
journalist, hvis tanker har rakt over på
den anden side af grænsen. Jeg finder
ikke nogen. I stedet åbner jeg Stiften,
hvor “kampen” fortsætter: “Der findes
ingen argumenter for, at en bro mellem
netop Als og Fyn vil binde noget som
helst sammen,” skriver Flemming Hvidtfeldt på lederplads. “I hvert fald ikke i
Danmark.”
I Århus ligger grænsen mentalt set
helt fast, tænker jeg, for regner man bare
lidt af Tyskland med, må man da komme
op på noget-som-helst-niveau.
Jeg kommer i tanker om sidste uges
kamphaner: “Kattegatforbindelsen drejer
sig jo om en meget større og vigtigere
kamp, som har enorm betydning,” sagde
Dyne-Larsen om forskellen til Als-forbindelsen. Og videre:
“Vores komite repræsenterer et gigantisk område.”
Også journalist Henrik Havbæk Madsen
var på den vogn. Han skrev en nyhedsanalyse, og han var faktisk lidt nedladende i sin omtale af sagen. Det ville i det
højeste være aflad til udkantsdanmark,
stemmefiskeri, hvis man gik efter en bro
til Als, skrev han. Broen til Als ville være
at ligne ved de to motorveje i det “ganske
tyndt befolkede” Vendsyssel. De to motorveje i Vendsyssel var i sin tid prisen for
MF-frederikshavneren Risgaard Knudsens
støtte til en Storebæltsbro. I folkemunde
kalder man de to motorveje henholdsvis
“Risgaard” og “Knudsen”. Så broen til Als
kan vi passende
kalde “Jørgen
Mads Clausens
bro”, mente altså
Havbæk.
Og faktisk bar
Jørgen Mads Clausen selv ved til latterliggørelsens bål.
Han var nemlig
med på at være den
lille og betjente sig
af udkantsretorikken: “Problemet
for os i udkantsdanmark er, at udviklingen sker i de
store byer,” sagde
han til Stiften,
og det er “vigtigt
at få skabt mere
erhvervsudvikling
i Sønderjylland,
primært i Sønderborg Kommune.”
Og således er alt
på plads. Det er det
gigantiske område
imod det tyndt befolkede. De er noget
som helst imod
intet som helst.
Men regnestykket kan godt gøres op på en anden måde.
7
Amt. Eller i Sønderborg Kommune for
den sags skyld.
Men tæller man Sydslesvig med, så bor
der yderligere cirka 420.000 mennesker
på endnu 4.176 km2. Sammenligner man
hele Slesvig med hele Region Midt, så står
cirka 670.000 slesvigere altså over for 1,2
millioner midtjyder. Men hver midtjyde
I hele Slesvig-Holsten bor
der 2,8 millioner mennesker.
De bebor et område, der arealmæssigt ligner Region Midtjylland, som har 1,2 millioner
indbyggere. Lægger man det
gamle Sønderjyllands Amt
oveni, så bliver det til godt
3 millioner i sådan cirka de
gamle hertugdømmer (…)
De gamle hertugdømmer er
Goliath, der med en vej over
Als bliver forbundet med
København, mens Region Midtjylland er David og udkant med
blot 1,2 millioner indbyggere
TAKNEMMELIGE TAL
Der bor ca. 1,2 millioner mennesker i Region Midtjylland, som dækker et område
på 13.142 km2. Det er jo væsentligt flere,
end de cirka 250.000 mennesker, der bor
på 3.938 km2 i det gamle Sønderjyllands
har til gengæld et næsten dobbelt så stort
område at brede sig på.
I hele Slesvig-Holsten bor der 2,8 millioner mennesker. De bebor et område, der
arealmæssigt ligner Region Midtjylland,
som jo altså har 1,2 millioner indbyggere.
Lægger man det gamle Sønderjyllands
Amt oveni, så bliver det til godt 3 mil-
8
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kultur
lioner i sådan cirka de gamle hertugdømmer.
Summa summarum: Man kan let vende
hele retorikken på hovedet. De gamle
hertugdømmer er Goliath, der med en
vej over Als bliver forbundet med København, mens Region Midtjylland er David
og udkant med blot 1,2 millioner indbyggere.
Og så er Hamborg endda holdt uden for
regnestykket.
Det er på tide, at jeg igen understreger
min pointe, for jeg ved godt, at der kan siges meget for og imod disse regnestykker
og sammenligninger. Jeg vil ikke forsvare,
at ovenstående regnestykker nødvendigvis er bedre end århusianernes. Jeg vil
blot pege på det ejendommelige, at der
ikke findes medier, der betragter Slesvig
som en helhed og skriver historien som
sådan.
Derfor kan de berlingske avisers historie få lov at stå alene. Man kan sagtens
fortælle historien på en anden måde, hvis
man har hele Slesvig som spørgehorisont:
“Slesvigere vil ikke længere være udkant”,
står der længere nede på mit A4-ark. Og
underoverskriften:
“Partier og befolkning står samlet.
Vejen til vækst i Slesvig går over Clausens
bro.”
UDKANTSDANMARK AD VANDSBÆK TIL
Lad mig give endnu et eksempel på en
historie, der ville kunne fortælles “på
slesvigsk”. Der er mange at tage af.
I begyndelsen af august var der foromtale af Tom Buk-Swientys nye bog. “Dommedag Als” hedder bogen (se anmeldelse
andetsteds i GRÆNSEN). Foromtalen
fortalte, at man i bogen ville kunne læse,
at Christian 9. i 1864 undersøgte mulighederne for, om helstaten Danmark kunne
indtræde i Det tyske Forbund. Christian
9. handlede i al hemmelighed og efter
nederlagene på Dybbøl og Als, som truede
med helt at opløse Danmark. “Danmarks
indlemmelse i Tyskland” blev det til i
nutidens danske medier.
Historien om “landsforræderen” Christian 9. fyldte rigtig meget i medierne.
Hvis det er Gyldendal, der har tænkt, at
det var en smart måde at markedsføre
bogen på, så tænkte de rigtigt. Det provokerede selvfølgelig nutidens danskere og
journalister, at helheden Danmark ikke er
nogen selvfølge. Her er nogle af overskrifterne og replikkerne:
Christian 9. tilbød tyskerne Danmark
(Politiken).
Da Christian 9. ville give Danmark til
tyskerne (Berlingske Tidende).
Danmark som tysk delstat (JyllandsPosten)
Vi kunne alle have været tyskere i dag
(Politiken).
Men hvad mon overskrifterne ville have
været i et medie, der havde Slesvig som
horisont?
Man kunne for eksempel have holdt
mikrofonen for borgerne på de slesvigske
gågader og spurgt: “Christian 9. ønskede
ikke at dele Slesvig i to. Hvad synes du om
det?”
Og hvad ville der mon ske, hvis man
spurgte Jørgen Mads Clausen eller Carl
Holst om det samme? Måske ville det
have resulteret i overskrifter som disse:
“Christian 9. ønskede et udelt Slesvig”.
“Var Christian 9. multikulti?”
“Vi kunne alle have været slesvigere i
dag”.
“Christian 9. ønskede udkantsdanmark
ad Vandsbæk til”.
FOKUSÉR
kulturby”. Og omme på side otte og ni vil
sønderjyder og østjyder kæmpe om, hvem
der har mest at byde på. Og måske vil lederen skrive, at så lille en by som Sønderborg ikke bør løbe med det hele.
Og der skal nok være nogle sønderjyder,
der giver den som forbigået og overset
udkantsdanmark, som de større byer
skylder noget. Eller måske vil bare en
enkelt journalist få øje på, at Sønderborg
faktisk forsøger at markedsføre sig som
hele Slesvigs kandidat?
Jeg bliver afbrudt i mit tankespind,
mens jeg et øjeblik har blikket indstillet
på et sted langt bag ved markerne og den
længst fikserede Segalt Mølle. Jeg synes
bestemt, at møllevingerne bevægede sig
en halv omgang. “For pokker,” tænker jeg
ved mig selv: “Det handler jo om at holde
fokus, når tingene sker.”
GRÆNSELANDETS
OPLYSNINGSFOND VIL
FORTÆLLE SLESVIG
Grænselandets Oplysningsfond er lead partner i projektet Generation Slesvig.
Projektet har til formål at
kommunikere Slesvig på en
ny måde. Projektet vil blandt
andet rumme en fortælleenhed, der har hele Slesvig som
redaktionel ledestjerne.
Blandt projektpartnerne er
Landesverband der Volksshochschulen SchleswigHolsteins, Sydslesvigsk
Forening, Grænseforeningen,
Rødding Højskole, Jaruplund
Højskole, Højskolen Østersøen og Nordkolleg Rendsburg.
John Petersen forventes
at blive leder af fortælleenheden, som får adresse i
Aabenraa.
Æ
Nu er det blevet september her ved køkkenbordet, og høsten er i hus på Vosnæs.
Når jeg næste gang sidder her, vil endnu
flere historier være skrevet. Og Slesvig vil
hverken være nævnt eller ænset. Og der
vil stadig være langt fra Århus til Slesvig.
Jeg tænker, at den næste artikel i
“Stiften” nok handler om Sønderborg og
Århus, der jo konkurrerer om titlen som
europæisk kulturby i 2017. Måske vil
“Stiften” udkomme med en overskrift a
la: “Jysk kamp om titlen som europæisk
9
PULSEN PÅ KUNSTEN I GRÆNSELANDET
NSEN
Græ
f
“Kunst til grænsen. Billedkunst i Sønderjylland og Sydslesvig” er titlen
på Grænseforeningens årbog 2011, hvor kunstkritiker Ole Lindboe tager
pulsen på kunsten i grænselandet.
Moderne kunst har ingen fast grænse. Den agerer internationalt og
“sampler” indtryk fra alle stilarter, alle kulturer og alle tidsaldre. Alligevel
er der næsten altid hos den enkelte kunstner en selvforståelse, der knytter an til det nære. Det gælder f.eks. for kunstnere i grænselandet mellem Tyskland og Danmark. Der er en klangbund, der retter sig mod tyske
henholdsvis danske traditioner.
I anledning af at Grænselandsudstillingen fylder 40 år, har Grænseforeningen valgt at lade årbogen handle om kunsten i grænselandet.
Årbogen er på 80 sider og udsendes gratis til Grænseforeningens medlemmer omkring 1. november, og kan af andre interesserede købes for
100 kr.
KUNST TIL GRÆ
Æ
nr. 5 / oktober 2010
KUNST TIL
GRÆNSEN
BILLEDKUNST
I SØNDERJYLLAN
D OG SYDSLE
SVIG AF OLE LIN
DBOE
KUNST OVER ALLE GRÆNSER
Spiller billedkunsten en særlig rolle i grænselandet? Nej, svarer Else Marie Bukdahl, tidligere rektor ved Det Kongelige
Danske Kunstakademi. Men for en minoritet som det danske mindretal, der lever med en særlig identitet, kan kunsten
afsløre en virkelighed, vi ikke kendte, og det kan igen skabe en vigtig og nødvendig udvidelse af mindretallets bevidsthed.
Kunstkritikeren Ole Lindboe sætter i Grænseforeningens årbog “Kunst til grænsen”, der udkommer i november, fokus
på billedkunsten i grænselandet.
Af Ole Lindboe
Kunst ved en grænse. Kunst over en
grænse. Kunst som bevidsthed. Kunst
som en ny tanke. Kunst som spejl af den
nære natur.
Det er alt sammen stikord, der melder
sig, når man vil tegne et omrids af kunstens vilkår i et grænseområde som syd
for den danske grænse. Vi satte Else Marie
Bukdahl stævne for at spørge til hendes
mening om kunstens rolle i et grænseland. Hun er selv opvokset i en højskolefamilie i det sydlige Danmark (Askov)
og har talrige erfaringer omkring kulturudveksling fra sin tid som rektor ved Det
Kongelige Danske Kunstakademi:
“Det er vigtigt at spørge sig selv, om
billedkunsten i et grænseområde har en
særlig betydning i en situation, hvor flere
kulturer mødes – den tyske, den danske,
den globale – og dels kan være med til at
holde kulturen fast, men også være med
til at skabe åbninger. For ofte glemmer
man, at der i den kunstneriske skabelsesproces sker det, at de faste meninger,
kunstneren måske har, overskrides, og så
lukkes der op for en ny erfaring, og det er
altid mere, end hvad en enkelt teori kan
indfange. Derfor er kunstnerens erfaringer altid mere nyskabende end de skemaer, som f.eks. politikere og filosoffer kan
opstille. Og spørger man mere præcist
efter, hvordan billedkunsten kan spille
en rolle i grænselandet, hvor et dansk
mindretal lever med sin særlige identitet,
så skyldes det måske, at kunsten på sine
betingelser kan afsløre en virkelighed,
vi ikke kendte, og det kan igen skabe en
vigtig udvidelse af bevidstheden, der er
nødvendig dernede. Billedkunsten har
nemlig en evne til at få os til at tænke
både alsidigt og konkret. Og kunst advarer altid – når den er god – mod at lade os
forføre og forblinde af politiske og intellektuelle teorier. Billedkunsten har f.eks.
de særlige intense materialevirkninger,
der i sig selv kan være anskueliggørende
og provokerende, men også de tanker, de
følelser og den fantasi, der skal til for at
10
nr. 5 / oktober 2010
Bente Sonne
rykke ved vores bevidsthed – og dermed
åbne for nye erfaringer. Dét er i sig selv
grænseoverskridende”, siger Bukdahl.
DEN INDRE MELODI
Mere konkret om kunstens rolle i grænselandet vil hun gerne citere, hvad hendes
far, højskolemanden Jørgen Bukdahl, i sin
tid skrev om samme problemstilling. I en
artikel “Den Indre Melodi” – oprindeligt
holdt som tale på “Folkehjem” i Aabenraa
i 1943 – beskrev han spørgsmålet sådan:
“Grænsen er rykket fra Kongeaa til Skelbæk
i 1920, men grænseproblemet er der stadig. Grænsekampen er en stående kamp.
Nu er der et sydslesvigsk spørgsmål, en
danskhed, der strider på den anden side
af grænsen, holder stand mod den store
nationale tyske bølge. Som før i det hele
Sønderjylland prøves nu her, hvad det
danske dur til. En kultur prøves altid dér,
hvor det koster noget at bevare den. Grænseværn begynder altid ved forposterne.
Vi har afstemningsdagen (den 10. februar
1920) for at minde om, at de danske sydslesvigere nu frister mange af de kår, som
sønderjyderne havde før 1918.”
“Men han advarer samtidig mod en
nationalistisk selvtilstrækkelighed og
truende diktaturer, der også i dag skaber mørke skyer over kulturlandskabet”,
pointerer Else Marie Bukdahl og citerer
igen: “Måtte mindefesten for befrielsen
i 1920 væbne os mod såvel den nationalistiske som den internationale reaktion, der i disse år øver vold mod det 19.
århundredes folkelige og frie udvikling,
dens sans for vækstvilkårets åndelige
betydning, der er århundredets sande
nationale indsats.”
Og Else Marie Bukdahl siger videre:
“Det sydslesvigske spørgsmål afslører
også i dag, at det er vigtigt – hvad Jørgen
Bukdahl kaldte – at “bekræfte folket i en
samhørighed, der er stærk nok til at bære
alle modsætninger og frisindet nok til
kun at regne med menneskeværdighed
frem for al klasse- og standsværdighed.”
NÅR KUNSTEN ÅBNER SIG
Betyder landegrænser overhovedet noget for
kunsten?
“Ja. Men ikke, som vi ofte tror, og ikke
sådan, som vi måske bilder os ind. Selvfølgelig er der visse nationale forskelle.
Men den globale udvikling har også på
godt og ondt betydet meget for kunsten.
Hvis vi tager det gode, så handler det om,
at kunsten åbner sig mere ud imod alt,
hvad der sker overalt i verden end nogen-
nr. 5 / oktober 2010
sinde før. Og dermed bedre besinder sig
på sig selv og sine egne kvaliteter. Man
måler altid det bedste i sig selv ved at
måle det mod andre. Men det kan selvfølgelig være et minus, hvis kunst kommer
til at ligne hinanden henover alle grænser”.
Kan du definere visse forskelle mellem
dansk og tysk kunst?
“Der er mange, og de er for så vidt
tydelige. Tysklands grumme historie
fra 30’erne og 40’erne kaster stadig sine
skygger indover tysk kunst den dag i dag.
De dramaer og de voldsomme følelser,
vi f.eks. finder hos en maler som Friedrich, spejler dette eksemplarisk. Samme
dramatik – hvis vi ser det lille menneske
stillet over for naturens vældige kræfter
– indeholder en symbolik, som har rod i
voldsomme begivenheder. Sammenligner
man Friedrich med tilsvarende danske
kunstnere, er der en klar forskel. I den
danske guldalder er der slet ikke så meget
drama i spil. Det samme kan vi også se
hos nyere væsentlige tyske kunstnere
som Baselitz og Kiefer, hvis billeder indeholder voldsomme dramaer af en karakter, vi sjældent ser i dansk kunst – hvis vi
f.eks. sammenligner med, hvad der skete
med “den vilde” 80’er kunst herhjemme”,
siger Else Marie Bukdahl.
GRÆNSER SOM ET SPEJL
Men man kan vel ikke konkludere, at grænser ingen rolle spiller i dag – hvor globaliseringen ser ud til at sejre, også i europæisk
regi?
“Nej. Men grænser spiller en anden
rolle end tidligere. Grænser er et spejl, en
prisme, vi ser igennem for at blive klar
over, hvor vi selv står. Det gælder overalt i verden. Jeg har selv erfaring med at
bringe dansk kunst til Kina og omvendt,
og jeg har erfaring med at skabe dialog
mellem den arabiske verden og den vestlige verden i kunstnerisk regi, og i begge
tilfælde er der grænser, som skal respekteres og overskrides. Man kan ikke skrue
udviklingen tilbage. Og grænser rammer
altid noget eksistentielt. Grænser er ikke
bare grænser på et kort, men grænser i
vores måde at tænke på. Grænser er en
udfordring, vi skal og må forholde os til.
STIKORD TIL GRÆNSER
For Bente Sonne, nuværende formand for
Grænselandsudstillingen, er det svært at
svare på, hvad det betyder at bo og arbejde
som kunstner i et grænseland. Alligevel
har hun nogle centrale stikord:
“Det betyder så afgjort noget. Da jeg i
sin tid – for atten år siden – flyttede fra
København herned til grænselandet, så
jeg nok nogle forskelle tydeligere, end jeg
gør i dag. Det kan
dels betyde, at jeg
har tilpasset mig
kunstmiljøet hernede, men også, at
grænserne generelt
er udviskede, fordi
kunsten mere end
nogensinde er
blevet global. For
os, der arbejder
med grænsekunst,
handler det om at
fastholde en mangfoldighed og en frodighed i kunsten. Der
skal være mange stemmer, en pluralitet
– det er i sig selv vigtigt. Derfor er det afgørende at fastholde nogle kunstneriske
miljøer og vigtigt, at folk i grænselandet
kan opleve god kunst her – og ikke bare
hver gang skulle drage til Aros i Århus
eller til Københavns store udstillingssteder”.
Føler man sig indimellem marginaliseret,
fordi man lever væk fra de store metropoler?
“Nej, for udkant er ikke mere udkant.
Alle kunstnere orienterer sig internationalt i dag. Men det betyder modsat også,
at fordi man har så stor valgfrihed, må
man alligevel finde sit eget ståsted som
kunstner”.
Ser du væsentlige forskelle mellem dansk
og tysk kunst?
“Tysk kunst har måske – hvis jeg skal
11
nævne bare et træk – haft en stærkere
tradition for ekspressiv kunst. Jeg tror,
mange danskere har oplevet tysk kunst
som noget, der var mere mørkt og voldsomt, end hvad man så i dansk kunst.
Tysk kunst var måske tidligere mere åben
over for det internationale, end det sås i
dansk kunst? Men ellers tror jeg mest, det
handler om en psykologisk grænse mellem, hvad vi opfatter som dansk-nordisk,
og hvad vi opfatter som tysk… Til gengæld
har det været mere tydeligt at se en klar
forskel i de to landes udstillingskultur,
hvor den tyske har været mere formel og
alvorlig, mens danskerne var mere afslap-
Kunstnerens erfaringer er
altid mere nyskabende end
de skemaer, som f.eks.
politikere og filosoffer
kan opstille
pede i deres tilgang til kunsten og deres
organisering af udstillinger”.
Hvilken rolle har Grænselandsudstillingen
da haft?
“Den har haft meget stor betydning. For
publikum og for kunstnerne selv. For det
første, fordi den var og er kunstnerstyret.
For det andet, fordi den hele tiden har
haft det klare formål at vise den bedste
professionelle kunst frem fra områderne
syd og nord for grænsen og at sikre en
mangfoldighed og en dialog. Den har
også manifesteret en selvbevidsthed – en
stolthed – over, at der kan skabes god
kunst, der vises på udstillinger, som ses
af mange hver gang. Grænselandsudstillingen har ofte over 2.500 gæster, og det
er et flot besøgstal. Så Grænselandsudstillingen har afgjort også betydet noget for
dens publikum ved at dokumentere, at
12
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kultur
Grænser spiller
en anden rolle end
tidligere. Grænser er
et spejl, en prisme, vi
ser igennem for at
blive klar over, hvor
vi selv står (…) Grænser
er ikke bare grænser
på et kort, men grænser
i vores måde at tænke
på. Grænser er en
udfordring, vi skal
og må forholde
os til
Leif Kath
her kan skabes kunst af høj kvalitet i et
område, som mange måske vil mene er
marginaliseret”.
mange af os arbejdede med andre udtryksformer. Men i dagens kunst går alle
inspirationer ad alle veje, fordi kunsten
er blevet så global, som den er”.
DEN LOKALE BASE
For maleren Ole Bjørn Petersen – i ti år
formand for Grænselandsudstillingen
– har udstillingen haft en meget vigtig
betydning:
“Den var og er hjemmebasen for os,
der bor her. Mange af os har udstillet i
København og Århus og alle andre steder
i landet, men det havde altid en særlig
betydning, når vi kunne samles lokalt.
Og samvirket med de tyske kunstnere har
hele tiden været vigtigt. Da jeg kom hertil
i 1960’erne, var der en stærk inspiration
fra de tyske nyrealister, som inspirerede
mange danske kunstnere. Jeg vil sige,
det var en øjenåbner for os, også selv om
FRA KIEL TIL KOLDING
“I dag, hvor megen kunst samler sig omkring de store metropoler, tror jeg, det er
væsentligt, at man holder fast i et lokalt
kunstliv og bakker op omkring det som
lokal kunstner. Set fra de store steder er
“kunst i grænselandet” måske bare et lille
hjørne af verden, men verden består af
hjørner, og for os er det lige så vigtigt at
være her som at befinde os andre steder.
Kunstens tilblivelse er dybest set uanfægtet af, hvor den skabes. Og vi har mange
eksempler på, at gode kunstnere og god
kunst kommer fra vor del af landkortet”.
“Mange af kunstnerne i grænselandet
udstiller med lige så stor glæde i Tyskland som i Danmark. Vi plejer at sige,
at vi har et interesseområde, der går fra
Kiel til Kolding. Det fortæller blot, at vi
gerne krydser grænser. I fysisk og overført
forstand”.
Interviewet er fra Grænseforeningens årbog
2011.
Ole Lindboe: Kunst til grænsen. Billedkunst
i Sønderjylland og Sydslesvig. 80 sider, rigt
illustreret. 100 kr. Gratis til Grænseforeningens medlemmer.
nr. 5 / oktober 2010
13
FORPLIGTELSEN
OG KÆRLIGHEDEN
At være dansk bygger på en kombination af kærlighed og forpligtelse – ligesom i et parforhold, siger Anne-Margrete og
Leif Jessen, der gennem et langt liv har virket i skoler og foreningsliv i Sydslesvig.
Af Tharben Hansen
Hvis man skulle have glemt, hvad “dansk
arbejde” i Sydslesvig er for en størrelse,
skal man tage en tur omkring AnneMargrete Jessen i Flensborg-forstaden
Sporskifte eller Weiche, som der står på
de officielle skilte.
Ami, som hun kaldes, har brugt hele
sit liv på, at det er muligt at leve et godt,
dansk liv syd for den grænse, der siden
1920 synes urokkelig. Og intet tyder på, at
Ami stopper på sin livsopgave, mens der
er liv i hende.
Hvorfor har Ami viet sit liv til at arbejde
for det danske mindretal, danskheden og
Danmark?
“Jeg har følt en forpligtelse til det,
og så har jeg kærligheden til min hjemstavn og til Danmark. Jeg var for længe
siden på en køretur med min mor, hvor
hun sagde, at vort sprog har hjemme her.
Jeg forstod ikke rigtigt meningen, men
det gør jeg nu”, siger Ami, der er datter
af en navnkundig redaktør på Flensborg
Avis.
“Der er tale om et følelsesmæssigt
stavnsbånd!”
Når Ami taler om forpligtelse, er det i
forhold til hinanden i det danske mindretal, i forhold til hjemstavnen og i forhold
til Danmark, og kærligheden retter sig
såvel mod hjemstavnen Sydslesvig som
Danmark.
Dette er Ami flasket op med, og selvom
kamp mellem dansk og tysk er afløst af
fredelig sameksistens, hvor man godt kan
diskutere, hvordan den fredelige samek-
14
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kultur
sistens skal være, er en ting dog relativt
uforandret.
“Vi skal hele tiden definere os og forklare os, for at være mindretal betyder,
at man meget nemt bliver mistænkeliggjort eller overset”, siger Ami, der har tysk
pas, og ægtemanden Leif med det danske
nikker.
FØLELSEN AFGØR TILHØRSFORHOLDET
Når spørgsmålet så er, om ledere i det
danske mindretal ikke har været for ukri-
BØRNENE
Den slags mennesker bliver ofte de
bedste danskere”, siger Anne-Margrete
Jessen.
MINDRETALSLIV SOM LIVSOPGAVE
Hendes mand, Leif, er et levende bevis
på, at man kan vokse uløseligt sammen med det danske mindretal. Leif er
fra landsbyen Rens på den anden side
af grænsen. Rens kom, da grænsen blev
trukket forud for Genforeningen i 1920,
med til Danmark, og Leif var derfor dansk
af fødsel, mens
Ami var tysk. At de
mødte hinanden
på lærerseminariet
i Tønder førte til
et langt samliv,
hvor livsopgaven
for dem begge
blev at arbejde for
danskhed og dansk
kultur i Sydslesvig.
Ami blev skoleleder, Leif lektor på
Duborg-skolen, og en stor del af fritiden
har begge brugt på dansk spejderarbejde.
“Jeg kan se på vore børns Facebook-venner, at 80% af dem er spejdervenner, og vi
har oplevet, at en del af de unge kommer
forbi os, før de når hjem til deres egne
forældre. Spejderarbejdet er også en vigtig
del af det danske arbejde i Sydslesvig”,
siger Leif.
Der er tale om et
følelsesmæssigt stavnsbånd
tiske i, hvem der skulle have lov at bruge
de danske børnehaver, skoler og foreninger, kommer svaret ret prompte fra skolelederen, der selv har prøvet at sidde med
forældre, som ville indskrive deres børn
i dansk skole uden at have nogen tilknytning til Danmark og dansk kultur.
“Hvilken ret har jeg eller andre til at betvivle, at folk føler, at de hører til blandt
os? Vi har naturligvis tilskyndet til, at
man får lært dansk, men det danske skal
komme indefra. Tvang fører ikke til noget
godt”.
“Når der til mig – på skolen – er kommet mennesker, som ikke kunne dansk,
og som tilsyneladende ikke havde danske
aner, har jeg taget en samtale på en times
tid med dem. Efterfølgende bad jeg dem
så gå hjem og overveje sagen grundigt,
inden vi tog samtale to og evt. en tredje.
Efter samtalerne har jeg typisk taget
kontakt til Skoleforeningen og konfereret
med folk der”.
“Når man kan flytte til København
og blive københavner, kan man vel
også være i Sydslesvig og blive dansker?
VERDENSBORGER UNDER DANSK TAG
Det sidste spørgsmål ved sofabordet hos
Ami og Leif Jessen kommer til at handle
om, hvornår det danske mindretal i Sydslesvig lukker og slukker.
“Jeg smiler, når nogen dømmer mindretallet døende, for det er altså os, der
bestemmer, hvordan fremtiden skal
være”, siger Ami.
Hvis Ami og Leif skal bestemme, varer
det meget, meget længe, inden det er slut
med at være “verdensborgere under det
danske tag”.
Jeg har haft
en følelse af, at
børnene hørte
hjemme i det
danske, men
ikke jeg
nr. 5 / oktober 2010
15
FØLTE SIG HJEMME…
ved at omstille sig fra tysk til dansk – og
tilbage igen.
“Så den danske børnehave førte naturligt til dansk skole. Her blev jeg opfordret
til at lære dansk, og jeg var da også på et
to uger langt sprogkursus i Bjerringbro,
men jeg vil indrømme, at jeg aldrig er
blevet rigtigt god til det”, fortæller Britta
Dommasch, der er mor til tre børn, som
alle har gået i danske institutioner og
skoler.
“Jeg har haft en følelse af, at børnene
hørte hjemme i det danske, men ikke jeg”.
I DANSK SKOLE, MEN I TYSK FODBOLDKLUB
Børnene har gået i dansk skole og
taler flydende dansk, men kan kun
tale tysk med deres mor. Britta
Dommasch var enlig mor og valgte
den danske børnehave, fordi der
her var en mandlig rollemodel og
en mere interessant pædagogik.
Af Tharben Hansen
Efter børnehaven fulgte den skole, som
Britta Dommasch ellers ikke havde nogen
naturlig tilknytning til, og at børnehaven
havde en mandlig pædagog var blot et
ekstra argument, når Brittas dreng ikke
havde en mandlig rollemodel derhjemme.
Det startede med en dansk børnehave,
som både havde en mandlig pædagog og
længere åbningstid end tyske børnehaver,
der sagde farvel ved middagstid.
“Jeg kan kun tysk, men den danske
børnehave havde en interessant pædagogik og en anden hjertelighed, end jeg
oplevede i den tyske”, fortæller Britta
Dommasch fra Flensborg, der aldrig har
oplevet, at hendes børn har haft svært
Den ældste hedder Kolja – et navn, der
måske ringer hos fodboldinteresserede.
Som ung mand kom han på fodboldkontrakt i Horsens, hvor han fik den eksamen, som han hverken fik i tysk skole
nær Hamborg, hvor han forsøgte at slå
igennem som fodboldspiller, eller på
Duborg-Skolen i Flensborg.
“Kolja har sagt, at i dansk skole var han
velkommen, mens han var i den tyske af
egen fri vilje, og derfor bare kunne tage
sig sammen. Tænk dig, i Horsens var der
en fra skolen, der spurgte, om jeg følte
mig godt tilpas: Alt er naturligvis ikke
paradis i dansk skole, men jeg har oplevet, at man her ser mennesket i en anden
grad”, siger Britta Dommasch.
Efter Horsens gik turen først til Esbjerg
og derefter til Herning, inden han i sommeren 2010 landede på kontrakt i den
tyske 2. Bundesligaklub, Energie Cottbus,
men det får nu ikke Britta Dommasch til
at falde i svime:
“Jeg har egentlig aldrig brudt mig om
fodbold”, siger den smilende kvinde, der i
dansk børnehave og skole fandt den rette
vej for sine børn.
Men i klubhuset hos den danske
fodboldklub, DGF i Flensborg, bliver
der nu trods den beherskede begejstring
hilst på og talt med Britta, som hverken
er blevet fodboldbegejstret eller god til
dansk.
16
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul-
ANMELDELSE
tur
Af Finn Slumstrup
EN FORFÆRDELIG
SØRGELIG OG
DEPRIMERENDE HISTORIE
Det skrækkelige er analysen af, hvor uduelig den danske politiske og
delvis også den militære ledelse var. Det beretter Buk-Swienty om
med nærmest masochistisk grundighed, skriver Finn Slumstrup i sin
anmeldelse af Dommedag Als.
Det er en forfærdeligt sørgelig og deprimerende historie.
Sådan var min umiddelbare reaktion,
da jeg havde læst Tom Buk-Swientys bog
om “Slagtebænk Dybbøl. 18. april 1864.
Historien om et slag”, som udkom for et
par år siden.
Men det hører også med i billedet, at jeg
nærmest slugte bogen. Jeg syntes ellers,
jeg var ret godt orienteret om 1864, men
Buk-Swientys fortælleteknik og sproglige
oplagthed medførte, at jeg lærte en masse
nyt og læste bogen nærmest ud i ét stræk.
Nu har han så under voldsom presseopmærksomhed udsendt efterfølgeren,
“Dommedag Als. 29. juni 1864. Kampen
for Danmarks eksistens”, og min reaktion
og optagethed af læsningen har stort set
været den samme.
Hvorfor er historien sørgelig og deprimerende?
Det er den ikke så meget på grund af
det danske militære nederlag. Det kender
læseren jo udmærket i forvejen, så det
skulle vel ikke medføre, at man nærmest
føler sig skamfuld, 146 år efter begivenhederne fandt sted. Tilmed understreger
forfatteren gang på gang i begge bøger,
hvordan danskerne kæmpede med et
betydeligt mod under nærmest umulige
betingelser.
Nej, det skrækkelige er analysen af,
hvor uduelig den danske politiske og
delvis også den militære ledelse var. Det
beretter Buk-Swienty om med nærmest
masochistisk grundighed.
Man sidder gang på gang med oplevelsen af, at den danske regering og Kong
Christian IX ikke havde nogen reel viden
om og forståelse for, hvad det var, de kastede i titusindvis af unge danske mænd
ud i.
Det begynder i første bind med den
massive københavnske fordømmelse af
general de Mezas kloge beslutning om at
rømme Danevirke, og så går det derefter
slag i slag.
Den nye bog rummer indgående skildringer af rådvildheden i København,
men måske først og fremmest af snæversynetheden og den pinlige nationale
selvovervurdering. Ved våbenstilstanden
efter slagteriet på Dybbøl og forhandlingerne i London har den danske regering
ikke forstået, hvad det faktisk var, der
skete den 18. april. Den danske delegation får ordre på at agere, som om det er
jævnbyrdige militære parter, der sidder
over for hinanden ved forhandlingsbordet. Englands forsøg på både at være vært
for forhandlingerne og samtidig hjælpe
Danmark bliver fejet af bordet. Med et citat af Dronning Victoria: “Jeg ser det hele,
forstår alt og kan kun gøre så lidt. Disse
danskere er så stædige!”
Den danske holdning kom klart til
udtryk i statsminister Monrads nærmest
besværgende udbrud den 15. juni: “Jeg
viger ikke en tomme”.
To uger senere blev den danske hær
for anden gang på blot to en halv måned
tromlet ned af en overlegen prøjsiskøstrigsk styrke. Men det andet nederlag
var langt værre end det første.
Hvor slaget om Dybbøl havde varet i
måneder, kunne slaget om Als måles i
timer. Tabstallene var ikke desto mindre
forfærdelige. I 1800-tallets krige var det
typisk omkring 10 % af soldaterne, der
blev dræbt, sårede eller taget til fange. I
slaget om Als var det næsten halvdelen af
danskerne, der faldt i en af de tre kategorier. Som forfatteren skriver, var det
ikke blot store, men overvældende tal:
“Målt i rene tab var danskernes tab næsten otte gange større end angribernes. I
betragtning af, at det eller næsten altid er
angriberne, der lider de største tab, kan
danskernes nederlag kun betegnes som
katastrofalt stort”.
Als var også værre end Dybbøl, fordi
det nu pludselig gik op for regeringen i
København, at det eventyr, man havde
kastet sig ud i, ikke længere drejede
nr. 5 / oktober 2010
17
Danske krigsveteraner, alle med amputerede ben.
sig om et par hertugdømmers statslige
tilhørsforhold, men om selve Danmarks
eksistens.
Der udbrød regulær panik i hovedstaden, som nu pludselig følte sig truet, efter
den prøjsiske hær havde bevist, at den
med succes var i stand til at angribe over
vand.
Det er Buk-Swientys store fortjeneste,
at han med dette andet bind måske vil
have os til at forstå, at Dybbøls kolossale
symbolkraft har spærret for den realistiske vurdering, at det i 1864 var nederlaget
på Als, som blev virkeligt afgørende. Først
efter begivenhederne natten til den 29.
juni indså den danske regering, hvilke
forfærdelige konsekvenser planerne om
Novemberforfatningen i 1863 kunne få.
Bogen har specielt fået foromtale på
grund af forfatterens adgang til det kongelige arkiv og beretningen om Christian
IX´s bestræbelser på at finde en løsning,
hvor hele Danmark kunne blive optaget i
Det tyske Forbund.
Det er nu ikke korrekt, at det er en så
total nyhed, som mange medier ville gøre
det til i dagene op til bogens udgivelse
den 25. august. Hvad da også adskillige
anmeldere efterfølgende har påpeget.
At ikke blot kongen, men den danske
regering, sonderede denne mulighed har
været skildret i tidligere historiske vær-
ker. Buk-Swienty kan fortælle, hvorledes
Bismarck hele tre gange afviser dette forslag fra dansk side. Og det er tankevækkende at erfare, at den danske rådvildhed
var så total, at man internt drøftede, både
om prøjserne kunne være interesseret
i Island og om det var en mulighed at
tilbyde dem de vestindiske øer.
Som i “Slagtebænk Dybbøl” formår
Buk-Swienty at holde læseren fangen
ved at anvende en filmisk fortælleteknik. Det vil sige, at der skiftes, eller
rettere klippes, med let hånd mellem
frontberetninger og uddybende episoder
fra de storbyer, der har betydning. Det
vil først og fremmest sige København og
18
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kultur
Det er BukSwientys store
fortjeneste, at
han vil have os
til at forstå, at
Dybbøls kolossale
symbolkraft har
spærret for den
realistiske
vurdering, at
det i 1864 var
nederlaget på
Als, som blev
virkeligt
afgørende
Kampene om Kær realistisk gengivet i denne samtidige avisillustration
Berlin, men også London under våbenstilstanden og Wien efter det endelige
nederlag, hvor fredsbetingelserne skal
forhandles på plads.
Dertil kommer, at forfatteren fra det
omfattende kildemateriale har udvalgt
enkeltpersoner, som vi følger nærmere
og eventuelt kan identificere os med
gennem deres breve og i nogle tilfælde
officielle skrivelser.
“Dommedag Als” er disponeret nærmest som en græsk tragedie i fem akter:
“Syv dage til Dommedag – Efter Dybbøl –
London – Slaget – Undergang”.
Som titlen på sidste akt antyder, er der
dog ikke her tale om nogen forløsning
som dramaets slutning. Den ydmygende
fredstraktat blev godkendt i Folketinget
den 9. november med 57 stemmer mod
20 og to dage senere i Landstinget med
55 stemmer mod 4: “Amputeret og reduceret fik Danmark fred”, fastslår forfatteren.
På det tidspunkt var der ingen, der
anede, at Danmark ville være i stand til
at skabe en folkelig sejr ud af de to store
militære nederlag i 1864 i form af den
kulturrevolution, der brød igennem i
den sidste tredjedel af 1800-tallet, efter
den nationalliberale politik havde spillet
endegyldigt fallit på Dybbøl og på halvøen
Kær, som på Als skyder sig op mellem
Alssund og Augustenborg Fjord.
En af dem, der kom til at stå rank i det
kommende folkelige røre, var sønderjydernes førstemand, H .P .Hanssen, som af
en eller anden grund på side 85 omtales
som Henrik P. Hansen.
Selv i et fornemt værk sker der smutfejl.
Tom Buk-Swienty: Dommedag Als. 29. juni
1864. Gyldendal. 474 sider, kr. 349 vejl.
Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl 18.
april 1864. Gyldendal. 397 sider, kr. 170 kr.
vejl.
nr. 5 / oktober 2010
Af Erik Lindsø
Foto: Scanpix
ANMELDELSE
19
DANSKHED I SIG SELV
ER INGENTING
Digteren Henrik Nordbrandt bor nu i Danmark efter 30 år som udlandsdansker. “Vi danskere”, hedder hans nye
digtsamling, som er en kærlig opsang fra den hjemvendte poet.
Fra sit selvvalgte eksil under sydlige himmelstrøg har Henrik Nordbrandt gennem
30 år revset stort set alle sider, flader og
flækker ved det, vi kalder dansk – vejret
og kongehuset, humoren og fodboldfeberen, lugten af brun sovs og dansk jul…
Det er som om, at Nordbrandt bedst har
kunnet skrive om Danmark, når der først
var fyldt 98 oktan vrissen galde på den
poetiske tank.
Nu bor Nordbrandt i Danmark, har
fundet kærligheden og er blevet far. Selv
gamle hanelefanter kan flyttes af kærlighed og små børns smil. For nylig udtalte
han: “Jeg er ikke så sur længere. Og jeg
har været alt for sur. Det må da have været ulideligt at høre på”. (Politiken 24/9
2010).
På den måde er Nordbrandt for første
gang i sit 65-årige liv sådan bogstaveligt
kommet hjem til Danmark med følelsen
20
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kultur
Digtsamlingen er et opgør – ikke med
Danmark, men med vores evindelige snak
om danskhed
af, at det på trods og alligevel er her, han
har rod.
Man noterer sig, at han nu skriver vi og
ikke I. Hans nyeste digtsamling hedder
Vi danskere. Revseren er landet og bor nu
midt iblandt os.
Men Nordbrandt er ikke kommet hjem
for at stryge os med hårene, og vil man
i hans nye digtsamling finde poetisk
grundstof til sindsro for nationalfølelsen, går man galt i byen. Digtsamlingen
er et opgør – ikke med Danmark, men
med vores evindelige snak om danskhed.
Danskheden i sig selv er ingenting, og
snakken om den er som at slå på en tom
tønde med lovprisende selvforherligelser
over egen fortrinlighed.
Det gør ikke noget, vi er overfladiske,
bare det ikke stikker for dybt, siger Storm
P. i en flue. Men fra Nordbrandts udsigtspost stikker overfladedanskeren for dybt.
Når det kommer til livets alvor, bliver vi
bange.
Henrik Nordbrandt stiller den tomme
tønde frem. Henover den står skrevet “Vi
danskere”. Med sine digte slår han på den,
og man har en sær, rungende fornemmelse af, at det klinger hult. Han bidrager
kun begrænset til selv at fylde indhold i
tønden, men han gør på en påtrængende
måde opmærksom på, at danskheden
krakelerer, hvis vi danskere tager til takke
med den kun som etikette.
Henrik Nordbrandt forfalder nemt til
ironien, som på dansk har det med at
hælde rigelig med salt i såret. Hans nye
digtsamling er således ikke nogen hyggespreder, men den stiller spørgsmålet:
Hvad er det egentlig, vi hygger os med
– vi danskere – andet end hyggen? Med et
Grundtvig-citat: “Ved vi også, hvad vi vil,
mere end brød og skuespil?”
Vi danskere, hvem er vi? Man får en
pokkers trang til at ville svare på spørgsmålet, når man læser Henrik Nordbrandts
nye digte.
Især om foråret
i et større selskab ses det tydeligt
hvilke personer
der står døden nærmest:
De ved ikke, hvorfor de undgår
hinandens blikke
(…)
Og overalt er der smuthuller
så man kan slippe forbi
Henrik Nordbrandt: Vi danskere – digte.
Forlaget Brøndum. 44 sider. 150 kr.
I angsten for det nærværende, og det som
virkelig betyder noget for os, er det, vi
puster os op med begreber og symboler,
som f.eks. tolerancen og folkekirken,
uden egentlig at ane, hvad de betyder og
hermed, hvor dybt de stikker i os.
Den danske folkekirke er så tolerant
at den burde belønne mig
for at have skrevet dette.
DANSKHEDEN
Danskheden er skøn
Og så sjov!
Det er så typisk dansk ved danskheden
at den er så sjov.
For ikke at tale om den danske alvor.
Den er så alvorlig
på den typisk danske måde
der gør den så typisk alvorlig.
Æ
så typisk dansk.
Alvor og sjov
er typisk nok hver for sig
men ikke så typiske som danskheden.
Danskheden
er det mest typiske af alt.
Danskheden er sådan en skøn ting.
Indledningsdigtet i Henrik Nordbrandts nye digtsamling ’Vi danskere’.
Æ
nr. 5 / oktober 2010
THERKELSENS HJØRNE
KALENDER
GRÆNSELANDET ER HOT
Endnu en uge er gået, hvor hovedparten
af generalsekretærens tid blev tilbragt
i grænselandet – og i meget forskellige sammenhænge: En konference på
Alsion om “Et grænseløst Europa” (som
Grænseforeningen har støttet), som
tiltrak især unge forskere og foregik på
engelsk. Et møde med direktør Mikkel
Hemmingsen i Region Syddanmark, der
talte magtens sprog, men på en måde,
der viste et meget stærkt engagement i
grænselandets fremtid. Kurser for folkeskolelærere fra Assens kommune og
efterskolelærere fra hele Danmark, hvor
deltagerne blev mødt og lagt ned af det
sydslesvigske engagement repræsenteret
ved Lisbet Buhl, Eberhard von Oettingen,
Nis Hardt, René Rasmussen m.fl. Deltagerne nordfra opdagede på rekordtid
mange af de spændende pædagogiske
muligheder, grænselandet rummer. På
Folkehjem i Aabenraa møde med De
Nationale Foreningers Netværk, hvor
formand Finn Slumstrup og jeg talte
med ledere af nationale foreninger, der
bestemt også udviser stort engagement
for grænselandets og det danske mindretals fremtid.
Med det vil jeg blot sige, at grænselandet er “hot” – meget “hot” endda. Og det
ikke på grund af modstand mod et helt
urimeligt besparelsesforslag fremsat i
Kiel – hvilket ville være let at forstå. Der
er blot hovedrysten til overs for dette
forslag, der ikke skal få lov til at skygge
for alle de muligheder, grænselandet
præsenterer sig med. I stedet skriver alle
under på protesten, som nu langt over
50.000 har gjort i forventning om, at fornuftige politikere får forslaget stoppet.
Når grænselandet er så “hot”, som
det er, er det fordi næsten alle efterhånden kan se, at området med dets
erfaringer taler med stor tyngde ind i
nutiden. Hvor fokus tidligere næsten
udelukkende var på konflikter og krige,
begynder vi nu at opdage og inspireres af de lange perioder med handel,
kulturudveksling og fredelig sameksistens. Efter 1968 har vi haft en lang periode, hvor grænselandets historie og
dagligdag blev mødt med ligegyldighed
i det danske samfund. Denne ligegyldighed er nu under forandring, fordi vi
er begyndt at opdage, at grænselandet
er leveringsdygtig i vægtige erfaringer
og budskaber i forhold til den danske
globaliseringsdagsorden.
Lige så vel som det sønderjyske
spørgsmål og mindretallet havde stor
betydning som katalysator for nationalstaten, der ønskede at afgrænse sig
skarpt både geografisk og identitetsmæssigt, begynder grænselandet og
mindretallene at få stor betydning for
udviklingen af en åben verden, hvor vi
på trods af vores nationale forskellighed
løser flere og flere opgaver sammen.
Knud-Erik Therkelsen
OKTOBER
29-30/10: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen
31/10: Borgmestervalg i Flensborg
NOVEMBER
6/11: Sydslesvigsk Forening afholder landsmøde i Husum
20/11: SdU’s hovedsendemandsmøde på Christianslyst
25-27/11: Grænseforeningens folketingstur m.m. for repræsentanter
for det danske mindretal
DECEMBER
4/12: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen
FEBRUAR
27/2-1/3: Kursus for grundskolelærere på Christianslyst
MARTS
Lige så vel som det
sønderjyske spørgsmål og mindretallet
havde stor betydning
som katalysator for
nationalstaten (…)
begynder grænselandet og mindretallene at få stor
betydning for
udviklingen af en
åben verden
26/3: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen
APRIL
3-9/4: Kursus på Løgumkloster Højskole: Over grænser – folk og kirke i
bevægelse
MAJ
8/5: Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingstedcentret
27-29/5: Sydslesvigske årsmøder
SEPTEMBER
11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering
4. Emne: Dansk identitet og flydende kulturgrænser.
21
22
nr. 5 / oktober 2010
UNG DIALOG
– KVIT OG FORDOMSFRIT
Af Erik Lindsø
“Vi er alle mennesker frem for noget andet,
uanset hvilken nationalitet vi har. Men – vi
er alligevel formet af det land, vi bor i, vores
kulturelle baggrund, af vores religion – og
af omgivelsernes respons på, hvem vi er”.
Sådan står der at læse i en ny folder om
Grænseforeningens tre ungdomsprojekter – projekter, hvor man har fokus på
fremtidens udfordringer, og hvor redskabet er de rige, men glemte erfaringer fra
det flerkulturelle grænseland.
SYDSLESVIGS ELEVAMBASSADØRER
Der bliver diskuteret fordomme i den
unge generation, når danske gymnasieelever får besøg af gymnasieelever fra det
danske mindretal i Sydslesvig. Kan man
være dansk, selvom man er tysk statsborger? Hvordan lever man som mindretal i
et land, hvor en anden kultur er dominerende? Elevambassadørerne fortæller om
deres egne rødder og identitetsovervejelser og sætter sig selv i relation til andre
historiske og etniske mindretal i Europa.
Deres personlige historier er gode afsæt
til at diskutere kulturmøder, identitet,
fordomme, mindretalsrettigheder, demokrati og meget mere.
Alle gymnasier er velkomne til at aftale
et møde med Sydslesvigs Elevambassadører, som møder op i grupper af 3-4 elever.
Nu kalder en ny sæson på Sydslesvigs
elevambassadører. Det hidtidige samarbejde mellem Grænseforeningen og
Duborg-Skolen i Flensborg er nu udvidet
med A.P. Møller Skolen i Slesvig.
Der har i år været en forholdsvis stor
udskiftning i korpset. Den 23.-24. september var gruppen derfor samlet på Lille
Okseø i Flensborg Fjord, hvor formålet
var at udvikle fællesskabet og få nogle
faglige inputs, bl.a. fik eleverne gode råd
til, hvordan de fortæller deres eget liv
som en god historie. I november fortsætter de deres uddannelse på en tredages
tur til København.
Sydslesvigs Elevambassadører er et
levende supplement til undervisningsbogen “Grænselandet – krig og kulturmøde”.
Læs mere på www.elevambassadørerne.
com eller mød dem på Facebook: Sydslesvigs
Elevambassadører.
[GOU] – GRÆNSEOVERSKRIDENDE UNGDOM
[GOU] er Grænseforeningens ungdomsnetværk, der har til formål over for unge
i Danmark at udbrede kendskabet til
grænselandet og det danske mindretal i
Sydslesvig.
[GOU] er et netværk for dig, der har lyst
til at møde andre kulturer og til at få nogle gode oplevelser sammen med unge fra
både nær og fjern. Netværket sætter kulturmødet i centrum. Gennem forskellige
aktiviteter giver netværket dig mulighed
for at mødes med andre unge på tværs af
sproglige og kulturelle forskelligheder.
Aktiviteterne kan være alt fra teaterbesøg
over foredrag til frivilligt arbejde på den
årlige Roskilde Festival.
[GOU] mener og siger:
– Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre
kulturer
– Dansk sprog og kultur styrkes i mødet
med andre sprog og kulturer
– Det er i mødet med andre, at man
finder sig selv
[GOU] vil forankre og forandre
[GOU] tør, hvor andre tier, men husker
respekten
[GOU] et netværk for unge på tværs af
grænser.
Læs mere på www.gou.dk eller mød dem
på Facebook: [GOU] – og Grænseløse arrangementer.
KULTURMØDEAMBASSADØRERNE
Kulturmødeambassadørerne er unge
mellem 20 og 25 år, som alle har en flerkulturel baggrund. Fra det dansk-tyske
grænseområde er både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal
nr. 5 / oktober 2010
De nye elevambassadører fra Duborg-Skolen og
A.P. Møller Skolen var samlet tre dage på Lille
Oksø i Flensborg Fjord for at forberede en ny
turne rundt på danske gymnasier.
i Sønderjylland repræsenteret, mens der
fra det øvrige Danmark deltager unge
med forskellig etnisk baggrund.
Kulturmødeambassadørerne har siden
januar 2010 besøgt uddannelsessteder
og ungdomsforeninger i hele Danmark,
hvor de i mødet med andre unge debatterer alt inden for fordomme, kulturelle
identiteter, det dobbelte modersmål m.m.
Ligesom de går i dialog om danskhed
og kulturmøder på baggrund af deres
flerkulturelle og flersproglige baggrund.
Kulturmødeambassadørerne har indtil
nu mødt godt 500 personer på 30 dialogmøder med deres personlige historier og
refleksioner.
Blandt reaktionerne fra deltagere til
dialogmøderne er:
“Jeg har fået udfordret mine egne fordomme og udvidet min samfundsmæssige horisont.”
“Kulturmødeambassadørerne giver nye
vinkler på, hvad et multikulturelt Danmark kan være.”
“Dialogmødet har skabt en større forståelse for andre.”
Integrationsministeriet har støttet
Grænseforeningens kulturmødeprojekt
med næsten en million kroner, fordi der
her er tale om ung-til-ung-dialogmøder,
der nedbryder fordomme til gavn for
sammenhængskraften i det danske samfund.
Kulturmødeambassadørerne søger hele
tiden efter nye steder, så kender du f.eks.
en højskole, en sygeplejeuddannelse eller
andre steder med unge mellem 18-25 år, som
kulturmødeambassadørerne kan arrangere
et dialogmøde med, så kontakt projektleder
Nina Hammerich [email protected]
Læs mere på
http/ambassador.graenseforening.dk eller
mød dem på Facebook: KMA
INSPIRATION TIL LÆRERSTUDERENDE
Overalt i uddannelsessystemer er der krav om øget fokus på det globale
perspektiv. Det gælder også i grundskolen. Derfor indledte 3. års studerende på seminariet Blågård/KDAS deres nye linjefag med en Solution
Camp. Her skulle de få nye ideer til, hvordan det globale kan inddrages
som en naturlig del af undervisningen. Til at inspirere de studerende
havde seminariet bedt en række NGO’ere om at medvirke. Grænseforeningen var repræsenteret med to oplæg ved henholdsvis Gunvor Vestergaard og to af de unge kulturmødeambassadører. Hele arrangementet
sluttede med en messe, hvor der var rig mulighed for at vise de mange
tilbud, Grænseforeningen har til undervisningssektoren. Målet er at få
flere af de kommende lærere til at tænke grænselandet ind i deres undervisning.
23
24
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul-
Formand for Sydslesvigudvalget,
Kim Andersen, har præsenteret
udvalgets nye hjemmeside.
Sydslesvigudvalget med egen hjemmeside
Sydslesvigudvalget har fået sin egen hjemmeside med alt om Sydslesvigloven og de danske bevillinger. Flensborg Avis 28/9.
I forbindelse med kravet om større åbenhed lancerer Sydslesvigudvalget en helt ny hjemmeside, proppet til skærmkanten med alskens oplysninger om mindretallet og udvalgets
arbejde.
“Målet er, at alle interesserede i sydslesvigske spørgsmål kan
gå ind og finde oplysninger og svar på deres spørgsmål på den
ny hjemmeside”, siger formand for Sydslesvigudvalget Kim
Andersen (V).
“På hjemmesiden kan interesserede finde oplysninger om udvalgets medlemmer, om de opgaver, der hviler på deres skuldre,
ja endog en aktivitetskalender. Der bliver også plads til, at det
danske mindretal kan præsentere sig med fakta om foreningerne og organisationerne, der bliver lagt kort ud, og her kan
læserne klikke sig frem til, hvilke typer tilskud der kommer ned
til os, og hvem der modtager hvad. Da det for udenforstående
kan være en smule kompliceret at finde rundt i de danske organisationer og foreninger syd for grænsen, får hver en side med
faktaboks, formål og aktiviteter”, forklarer Kim Andersen.
Adressen er: www.sydslesvigudvalget.dk
Foto: Scanpix
KORT NYT
tur
nr. 5 / oktober 2010
På rejse i danske dialekter
Ny hjemmeside præsenterer 40 danske dialekter, fra Nørrebro til
Vojens og fra Bornholm til Nordjylland. Kristeligt Dagblad 30/9.
Med et digitalt landkort over de danske dialekter har en gruppe forskere nu gjort det muligt at høre 40 forskellige danske
dialekter, fra Nørrebro i København til Vojens i Sønderjylland, fra Ibsker på Bornholm til Skæve i Nordjylland.
Med dialektkortet vil forskerne, der er tilknyttet Afdeling
for Dialektforskning ved Københavns Universitet, både give
et overblik over variationen i det danske sprog og samtidig
give uddannelsesinstitutioner og andre interesserede et fagligt forum for viden og diskussion om det danske sprog.
“Kortet er beregnet på alle dem, der gerne vil blive klogere
på, hvordan forskellige slags sprog lyder – hvad enten det så
bare er for sjov eller i en faglig eller arbejdsmæssig sammenhæng. Vi forsøger med kortet at videregive og formidle viden
om mennesker og sprog”, siger lektor Pia Quist i en pressemeddelelse om den nye hjemmeside.
På det nye dialektkort er der både mulighed for at høre
gamle lokale dialekter samt en lydprøve på, hvordan der i dag
tales i det enkelte område. Og for forskerne er det afgørende
at understrege, at kortet ikke skal ses som udtryk for et ønske
om at bremse den sproglige udvikling.
“Det er en meget vigtig pointe. Den sproglige udvikling er
der, og det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal beskæftige os med den.”, siger Pia
Quist.
Dialektkortet med lydeksempler findes på http://dialekt.ku.dk/
dialektkort
Sproget i vridemaskinen
Den 14. september gik startskuddet til regeringens
og Dansk Sprognævns toårige kampagne Gang i
sproget. Kampagnen skal skabe større interesse
for, hvad sprog er. Fra hjemmesiden
www.gangisproget.dk:
Kampagnen sætter fokus på alt det, vi kan med
sproget, og på hvor vigtigt sproget er i vores
daglige kontakt med hinanden og for hvordan
vi oplever verden omkring os.
Kampagnen skal skabe større bevidsthed om,
hvad et sprog er, hvilken betydning det har for
den enkeltes personlige, sociale og kulturelle
udvikling, samt hvorfor og hvordan sproget
forandrer sig.
Kampagnens mål er at skabe accept af og respekt for forskellige former for sproglig variation, fx dialekt, kunstnerisk sprog, fremmedsprog, ungdomssprog, fagsprog, det talte sprog,
det skrevne sprog, tegnsprog osv. Samtidig vil
vi formidle forståelse for, at en vis standardisering er nødvendig for at opnå en smidig og klar
kommunikation. Kampagnen vil på en underholdende måde illustrere forskellige former
for sprogbrug og udvikle danskernes sproglige
fantasi og situationsfornemmelse.
Kampagnens hovedbudskab er at: sproget er
vigtigt for os alle, viden om sproget øger glæden ved at bruge det, sprog er sjovt.
På hjemmesiden www.gangisproget.dk kan man
bl.a. teste sin sprogalder.
25
26
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul-
KORT NYT
tur
Mindretalssprog i offensiven i Slesvig-Holsten
Det vil give Slesvig-Holsten en mere tydelig profil, hvis dansk og frisisk får en højere status. Det vil gavne hele befolkningen, mener
SSW, der iværksætter en sprogoffensiv, som i løbet af nogle år skal ende med, at dansk og frisisk får en højere status i Sydslesvig.
Flensborg Avis 24/9.
Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) er i færd med for alvor at teste flertalspolitikere og de tyske medborgere, når det gælder
accept af mindretallenes sprog og kultur. Det sker med en langsigtet sprogoffensiv og en række forslag til, hvordan en aktiv
sprogpolitik kan føres ud i livet i Slesvig-Holsten.
europæiske sprogpagt og til
En økonomisk og sproglig ligestilling, som lever op til den eur
de mange søndagstaler om mindretalspolitik. Det er, hvad Syd
Sydslesvigsk Vælgerforening
mindretalspartiet.
(SSW) går efter. Og det er på tide at gå i gang, mener mindre
økonomiske krav, og her er
“Hidtil har SSWs mindretalspolitik været præget af øko
vi bestemt ikke nået til vejs ende. Men 54 år efter Bon
Bonn-København erklæringerne og efter ti år med den europæiske sprogpagt er det nu på tide, at vi kommer et skridt videre, siger SSWs Anke Spoorendonk.
”Ligestilling handler ikke kun om , at vi får de sam
samme penge som flertalsbefolkningen. Det handler også om at acceptere vores danske kultur og
sprog som en fast del af livet i Sydslesvig”, siger An
Anke Spoorendonk videre.
“Delstaten vil gerne fremstå som et international
internationalt forbillede inden for
danskernes og frisernes
mindretalspolitik. Men når man sammenligner dan
sproglige status med andre lande, halter vi langt ba
bagud”, tilføjede SSWs gruppeformand i landdagen.
SSW vil have, at der udvikles en sprogpolitik for SSlesvig-Holsten, hvori
mindretalssprogenes ligestilling bliver fastslået, så den sproglige mangfoldighed bliver styrket. Samtidig skal amter og komm
kommuner sørge for at praktihverdagen: Flersproget borgersere den vedtagne sprogpolitik i hverda
skiltning i offentlige bygninger
service, også på internettet, skiltnin
og kulturinstitutioner, tosproged
tosprogede byskilte, gadeskilte og
anden skiltning er nogle af de ssager, som kommuner og
amter ifølge SSW skal tage si
sig af.
“Også mindretallenes be
bestræbelser på at få mere
medierne må være en del af
dansk og frisisk i medie
betyder for eksempel, at
sprogpolitikken. Det be
der skal være dansk og frisisk i NDRs programmer, og at mindretall
mindretallet skal have sæde i NDRs
radioråd”, tilføjede A
Anke Spoorendonk.
SSWs leder Anke Spoorendonk
S
i landdagen
i Kiel: “Delstaten vil gerne fremstå som et
inden for mininternationalt forbillede
f
dretalspolitik. Men når man sammenligdanskernes og frisernes sproglige
ner danskern
status med andre lande, halter vi langt
bagud”.
nr. 5 / oktober 2010
Foto: Scanpix
Romaerne
– sigøjnerne –
bor ofte på
fattige, midlertidige bopladser rundt om i
Europa. I forsommeren slog
en gruppe sig ned
på Amager Fælled
ved København,
hvor de den 7.
juli blev anholdt
og kort efter
udvist.
EU og FN er gået
i brechen for
at skabe bedre
forhold for
romaerne i
Europa og har opfordret Danmark
til at anerkende
dem som nationalt mindretal
med samme rettigheder som det
tyske mindretal.
Romaerne som nationalt mindretal i Danmark?
En FN-komité foreslår, at Danmark anerkender romaerne som
et mindretal på lige fod med det tyske mindretal i Sønderjylland.
Europa-Kommissionen presser på. Der er 8000 romaer i Danmark,
og de har været her siden Christian 2.’s tid.
Romaerne – sigøjnerne – kender vi som en dårlig historie. Senest vakte det opsigt, da de boede i ulovlige teltlejre på Amager
Fælled ved København, og 23 af dem den 7. juli blev udvist. Udvisningen har efterfølgende fået European Roma Rights Center
(ERRC), der varetager romaernes interesser, til at sagsøge den
danske stat, fordi udvisningen er i strid med både dansk lovgivning og EU’s lovgivning (Berlingske Tidende 6. august).
Udvisningen af romaerne er stik imod intentionerne i en
rapport fra Europa-Kommissionen den 7. april, som opfordrer
til øget indsats for at integrere romaerne i det europæiske
samfund. Europa-Kommissionen vil have EU-landene til at
bruge penge fra EU-fondene på social og økonomisk integra-
tion af romaerne. Ifølge rapporten er det afgørende for romaernes integration i samfundet, at de får adgang til boliger og
sundhedsvæsen og til arbejde og uddannelse, hvor de ikke
adskilles fra andre befolkningsgrupper. EU-landene har et
fælles ansvar for at integrere de ca. 10-12 mio. romaer. “EU er
baseret på stærke værdier, og vi må og skal sikre, at romaernes
grundlæggende rettigheder respekteres. Forskelsbehandlingen
af dette etniske mindretal er uacceptabel”, udtalte Kommissionens næstformand, Viviane Reding, der også er EU-kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EUborgerskab. “At løse deres problemer vil være til gavn for vore
samfund og økonomier. Det er kun gennem en vedvarende og
koordineret indsats, at vi kan ændre tilværelsen til det bedre
for romaerne, hvor de end befinder sig i Europa.”
Efterfølgende har en FN-komité foreslået, at Danmark skal
anerkende romaerne som et mindretal på lige fod med det
tyske mindretal i Sønderjylland.
27
28
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul-
KORT NYT
tur
DEBAT
Over 50.000 underskrifter!
Danskhed uden fjendebilleder – en kommentar
Med et antal underskrifter, der sikkert
overgår de flestes fantasi, mener Skoleforeningens formand, Per Gildberg, at det
nu er på tide, at regeringen i Kiel dropper
besparelsesforslaget på de danske skoler.
Flensborg Avis 2. oktober.
I Kort Nyt i GRÆNSEN nr. 4, august 2010 er der bragt et klip fra en kronik i Politiken den 29. juni i år af projektkoordinator Siris Hartkorn
under overskriften “Danskhed uden fjendebilleder”.
Indlægget opfordrer alle danskere til at være med i et tankeeksperiment, hvori vi beslutter at betragte alle indehavere af et dansk pas
som værende danskere – dvs. uden at benytte etnisk baggrund som
vurdering og desuden undlade at bruge fjendebilleder.
Umiddelbart forekommer det mig akavet at se sådant et indlæg just
i GRÆNSEN uden kommentar fra redaktøren om den bagtanke, der
hos ham er årsagen til at bringe netop dette indlæg.
Det anvendte uddrag af Siris Hartkorns kronik indeholder flg.
passus: “At vi kunne et nationalitetsbegreb, der byggede på medborgerskab frem for svinekød versus halal”. Og videre: “Hvad mon der
ville ske, hvis vi forsøgte at definere vores danskhed ud fra andet end
negative fjendebilleder og myter?”
I et temanummer af GRÆNSEN om de opståede problemer af pekuniær art mellem regeringen i Kiel og dens reducering af tilskuddet
til de danske skoler og det danske mindretals eventuelt ophedede
følelser kunne det associere til dannelse af fjendebilleder hos mindretallet.
Jeg er udmærket klar over, at kronikken taler om indehavere af
dansk pas, hvad jo ej er tilfældet i det sydslesvigske tilfælde. Men
princippet i kronikken er jjo at opfordre
danskheden – måske også
p
g
den hos mindretallet
allet i redaktørens tankeverden – til ikke at udnytte
fjendebilleder.
Uanset mange
ge problemer – også alvorlige – siden 1864 netop i Sydslesvigs dansksindede
ksindede befolknings tilværelse har just begrebet fjendebilleder næppe
ppe været anvendt og ej heller været aktuelle at skabe, da
mindretallets
anden art og oprindelse.
lets problemer er af en ganske ande
Er trykningen
af
kronikudsnittet
i
GRÆNSEN
ningen
GRÆNSE nr. 4 kun en tilfældighed, eller
er
der
en
hensigt
med
at
bringe
afsnittet? I øvrigt er det vel
er
afsn
et spørgsmål
om
Siris
Hartkorns
kronik
er
aktuel
i forbindelse med
rgsmål
ak
danskhed
og
fjendebilleder.
Men
det
er
en
anden
debat.
skhed
an
Verner Gorridsen, Teglgade 56, 8643 Ans
Nogle talte om 15.000, andre om
20.000 -ja, nogle vovede endda at sige,
at 25.000 var et realistisk mål. Men
46.655 var der til gengæld ingen, der
havde turdet håbe på. Ikke desto mindre var det det antal underskrifter, der i
alt blev afleveret.
Efter at ministerpræsident Peter
Harry Carstensen i slutningen af maj
offentliggjorde regeringens planer om
at kappe 15 procent mere af tilskuddet
til de danske skoler end de tyske, gik
der ikke længe, før en underskriftsindsamling mod planerne var organiseret.
Overalt i Sydslesvig er der gennem flere
måneder blevet arbejdet ihærdigt med
at samle så mange underskrifter som
muligt inden afleveringsfristen.
“Lige som ved demonstrationerne i
juni viser dette formidable resultat, at
vi er i stand til mobilisere det, der skal
til, når det virkelig gælder. Det er jeg
oprigtig stolt over”, siger Per Gildberg,
formand for Skoleforeningen.
Formanden er ikke i tvivl om, at det
store antal underskrifter også er et tegn
på, at mange i den tyske flertalsbefolkning står bag mindretallet i denne sag.
“Mange på tværs af politisk overbevisning har ment, at udspillet fra
regeringen i Kiel ikke har noget at gøre
i et demokratisk samfund”, siger Per
Gildberg. Han håber derfor, at regeringen i Kiel inden længe vælger at tage
forslaget af bordet.
Ved redaktionens afslutning 4. oktober
havde antallet af underskrifter rundet
50.000.
SVAR:
Redaktionen af GRÆNSEN opererer ikke med bagtanker. Derfor er der
selvfølgelig ikke i GRÆNSEN nr. 4, som antydet af Verner Gorridsen,
en tendentiøs kobling mellem den fyldige omtale
om
af Kiels besparelser
aviskronik bragt under Kort
på de danske skoler og et uddrag af en aviskro
Nyt. Det stof, der vælges til Kort Nyt, sakses ffra aviser, tidsskrifter
og netaviser, og redaktionelt tilstræbes det, aat stoffet falder inden
sprog, kultur, danskhed og
for områderne grænselandet, mindretal, spro
kulturmøde.
el.
nr. 5 / oktober 2010
BØGER
29
Af Erik Lindsø
ANKERPUNKT
Det falder os naturligt at sige Anker om
landets tidligere statsminister, for alle har
altid været på fornavn med Jørgensen.
Bredt hen over det politiske spektrum var
han respekteret for aldrig at korrumpere
eller henfalde til den arrogance, der ofte
klæber til magten. Han ville for alt i verden
ikke kunne beskyldes for pamperi. En
heftig presse ville selv i dag have svært ved
at komme efter ham.
Anker er 88 år. Journalisten Thomas
Thurah har besøgt ham, og sammen har de
bladret i Ankers fotoalbum. Det er der kommet en herlig bog ud af. Med udgangspunkt
i 70 fotos beretter Anker om store som små
begivenheder fra perioden 1922-2008. Vi
hører om hans forældreløse opvækst hos
tante Karla i Bådsmandsstræde over tiden
som soldat under krigen i 1943, hvor han
med nød og næppe slipper levende fra en
skudveksling, frem til de begivenhedsrige
år som socialdemokratisk statsminister,
hvor han på verdensscenen møder både
Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov.
Mens der bladres i albummet taler den
88-årige Anker frit fra leveren. Således om
Mogens Glistrup: “Det var den almindelige
holdning, at han var en mand helt ude i
hampen, som man ikke kunne regne med.
At han simpelthen var tosset”.
Det er en oprigtig og hjertevarm bog. Et
spændende stykke Danmarkshistorie fortalt af en statsminister, der nok gældsatte
landet ud over afgrundens rand, men samtidig blev den mest folkekære politiker, vi
har haft. I sig selv en danmarkshistorie.
SIT LIVS ANSVARSHAVENDE
REDAKTØR
HVAD ER DEMOKRATI?
FIND SVARET I NY BOG
“Det er måske først og fremmest grænsemennesker, der opdager, hvor mange
døre der i virkeligheden står på vid gab
hele tiden”. Sådan skriver biskop over
Århus Stift Kjeld Holm i forordet til
erindringsbogen Åbne døre. Kjeld Holm
er opvokset i Sønderjylland i en familie,
hvor krigene i grænselandet har sat deres
aftryk, og hvor dansk og tysk var vævet
ind i hinanden. I bogens første kapitler
fortælles om slægten to generationer
tilbage og om landsbyen Diernæs ved
Hoptrup, hvor han er opvokset.
Det er smukke, nærværende erindringer, hvor husket hverdagsliv løftes til
noget større med Kjeld Holms evne til at
perspektivere med den litteratur og de
sange, som han siden samlede op.
Kristendom, menneskelighed og politik
er de tre søjler, som den kontroversielle
biskop fra Århus har bygget sit liv på. Ingen af de tre størrelser magter at stå alene
uden de andre. Kjeld Holm citerer Søren
Kierkegaard, som sagde, at man skal være
sit livs ansvarshavende redaktør.
Det bedste, der kan hænde os, er ,når
et andet menneske åbner sin dør for os,
skriver Kjeld Holm. Når et andet menneske bogstaveligt åbner sin dør for mig,
åbner vedkommende også en dør til en
anden verden. Det er i et andet menneskes nærvær, at man ser nye muligheder
åbne sig. Der er varme og ømhed, livsindsigt og glæde i Kjeld Holms beretninger
om mennesker, der åbnede døre for ham.
Vi lever i et demokrati og diskuterer
ustandseligt demokratiets status. Men
demokrati er slet ikke en entydig størrelse. Det findes i et utal af varianter.
Mogens Herman Hansen er dr. phil og
lektor i oldgræsk og har i et langt liv beskæftiget sig med at forklare demokratiets
mange former. Det har givet ham et overblik, der er sjældent at møde, og som kommer læserne til gode i hans nye og store
introduktion til det moderne demokrati.
Demokrati er i høj grad en ideologi, der
identificeres med frihed, lighed og menneskerettigheder, slår forfatteren fast.
Bogen behandler disse begreber udførligt
i relation til demokratiet og rejser i den
forbindelse en række fundamentale
spørgsmål: Er det overhovedet muligt at
forene frihed og lighed? Hvad, hvis de
to facetter af demokratibegrebet kommer i konflikt med hinanden? Hvad er
demokrati, hvis folkets flertal vil have
dødsstraf, men dødsstraf er i strid med
menneskerettighederne?
Endelig leverer Mogens Herman Hansen en helt opdateret gennemgang af
demokratiets status i EU samt et kapitel
om demokrati og globalisering med et
væld af eksempler fra Danmark, USA,
Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Det er en fascinerende og vedkommende bog, pædagogisk tilrettelagt og
let at læse. En bog, der perspektiverer, og
som man kan blive klogere af. Det gælder
også de demokratisk valgte politikere.
Thomas Thurah: Anker Jørgensen. Min verden fortalt i billeder. Gyldendal. 192 sider.
269 kr. vejl.
Kjeld Holm: Åbne døre. Erindringer om
mennesker, jeg har mødt. Kristeligt Dagblads Forlag. 200 sider, 249 kr.
Mogens Herman Hansen: Demokrati som
styreform og som ideologi, Museum Tusculanums Forlag, 420 sider. 350 kr. vejl.
30
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul-
BØGERtur
Af Erik Lindsø
DANSKERNE FINDES I MANGE
MODELLER
HISTORIEN ER BEDST,
NÅR DEN ER FARVET
Det er nemmere at blive københavner end
at blive dansker! Sådan tænker man ved
læsningen af “Den fremmede, byen og
nationen” skrevet af de to kulturgeografer
Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen. Bogen
handler om livet som etnisk minoritet i
Danmark. Med udgangspunkt i konkrete
studier blandt byboere med pakistansk
baggrund berettes det, hvad det er for identitetsskabende historier, som indvandrere
skaber om det land og den by, de nu bor i.
Det gør læsningen af en meget teoretisk
bog til spændende læsning, fordi den anlægger et hverdagslivsperspektiv i analysen af den fremmedes identitetsprojekter,
praksisser, følelser og tilknytningsforhold.
Hvad enten vi som etniske danskere er
for eller imod indvandring, så undgår vi
ikke at forholde os til den mangfoldighed
af nationer, der allerede er blevet en del
af den danske hverdag, og som uvilkårligt
ændrer synet på det at være dansk. Bogens
bedste afsnit er da også to spændende
kapitler om den udfordring, danskheden
står overfor, og hvilke nye historier, vi
allerede er i gang med at fortælle om ’det
danske’. En af disse historier er forfaldshistorien, som fortælles af dem, som ser
indvandringen som en trussel, og som
derfor fastholder en dem og os historie. En
historie, som bogen viser, i disse år bæres
frem af medierne, og som gør det svært for
andre historier at komme på banen, f.eks.
historien, der hedder ’muslimsk dansker’.
Hvad er historie? Det er titlen på en ny bog
af lektor i historie på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Bernard Eric
Jensen. Hans korte svar er, at når noget
fortidigt anvendes i det personlige liv, har
vi at gøre med historie.
Bogen beskriver, hvorledes historie i
dag på ny er kommet i spil og i stigende
omfang bliver brugt, når vi skal forklare
vores liv. Derfor må der skelnes mellem
en lærd og faglig interesse for historie og
en hverdagsorienteret lægmandshistorie.
Hvor den sidstnævnte brug af historien i
mange år har været underkendt af faghistorikeren, sker der i disse år en opblødning. Historien ankerkendes i stigende
grad som et aktiv, når vi som enkeltmennesker arbejder med vores identitet.
Denne pragmatiske historiebrug er ifølge
Bernard Eric Jensen den fremherskende.
Når vi ser os stemplet som historieløse, er
det derfor ikke rigtigt. Historiebevidsthed
spiller en stor rolle for os.
For at forstå denne historiebevidsthed
lancerer bogen en række nye begreber:
erindringssted, mindested, aktørhistorie,
erfaringshistorie, identitetsnær historie, ømfindtlig historie. Og den faglige
historie, hvad med den? Den er en særlig
specialiseret form for historie, men ikke
mere betydningsfuld end den personlige.
Det er provokerende betragtninger, som
gør, at bogen er interessant netop nu, hvor
yngre faghistorikere skal til at fortælle en
ny generations Danmarkshistorie.
Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen: “Den
fremmede”, byen og nationen. Om livet
som etnisk minoritet. Roskilde Universitets
Forla. 265 sider, 198 kr.
Bernard Eric Jensen: Hvad er historie? Akademisk Forlag. 224 sider, 249 kr.
EN BRO, DER IKKE KAN SLÅ BRO
Øresundsregionen har haft en særlig
evne til at sætte sig på dagsordenen for
grænseoverskridende samarbejde, mens
det sønderjyske grænseland med en
langt længere historie og med langt flere
erfaringer ikke på nær samme måde har
været i stand til at markere sig.
I år er det 10 år siden, at Øresundsbroen blev indviet. I tiden op til broens
åbning var utålmodigheden stor, og der
blev holdt store skåltaler for, hvad der nu
endelig kunne realiseres, når Sjælland
og Sydsverige blev forenet i en fælles
region. Men hvad blev det til?
Øresundsbroen har mest rummet overraskelser, konstaterer en ny bog. Broens
korte historie er et lærestykke i, at man
ikke kan planlægge en fremtidig udvikling. Almindelige menneskers hverdag i
regionen er stort set uforandret, og mange,
der bor i regionen, har aldrig været over
broen. Fordommene er uforandrede og
lever i bedste velgående. Det er kun en særlig kreativ gruppe, men endnu forholdsvis
lille gruppe, de såkaldte regionauter, der
har lært sig at navigere i de nye muligheder. Øresundsregionen er ikke blevet den
samlende midte for to landes energier,
planlæggerne drømte om, men noget midt
imellem, som ingen helt ved, hvad er.
Det kan undre, at der ingen sammenligning eller erfaringsudveksling er med
det sønderjyske grænseland. Regionen
i syd har meget mere at byde på, som
Øresundsregionen kunne lære af.
Orvar Löfgren og Fridrik Nilsson (red.):
Regionauterne – Öresundsregionen från
vision til vardag. Museum Tusculanums
Forlag. 222 sider, 200 kr.
nr. 5 / oktober 2010
RUBRIK
LOKALFORENINGERNE
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
[email protected]
eller til Åbenråvej 22,
6400 Sønderborg. Deadline
for optagelse i næste
nummer er 1. december.
SJÆLLAND – BORNHOLM
Københavns omegn
Det Grønne Område
Torsdag 6. december, 19.30: Sorgenfri Sognegård, Hummeltoften
1, 2830 Virum. Adventsmøde med
lotteri og foredrag. Aftenens emne
offentliggøres senere. Tilmelding
senest den 4. december til Carsten
Midskov, tlf. 45 42 34 17 eller Inger
Ahrenkiel, tlf. 45 42 39 65.
Vestegnen
Tirsdag 8. november, 19.30: Rødovregaard, Kostalden, Kirkesvinget 1 (ved Rødovre Kirke) i
Rødovre. Novembermøde med
arkivleder Lisbeth Hollensen
fra Brøndby Lokalarkiv, som vil
fortælle om Vestvolden – en del
af Københavns befæstninger. Pris
20 kr. inkl. kaffebord. Tilmelding senest lørdag 6. november
til Marlies Lorenzen på tlf. 44
84 45 27 eller e-mail: mar-gun@
hotmail.com
Kreds 4. Frederiksborg amt
Hillerød
Torsdag 18. november, 19.30: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej
12 c, lige bag Hillerød Bibliotek.
Her inviterer vi til en oplevelsesrig aften med en gæst, der måske
er verdensmester i at besøge
grænseområder! Peter Hering
tager os med på en rejse i et billedforedrag om den dansk-tyske
grænse.
Pris inkl. kaffe/te og kage er 40
kr. (Ikke medlemmer 60 kr.).
Hørsholm
Fredag 12. november, 19.30: Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm. Indgang fra Ridebanen.
Stiftelsesfest. Aftenens taler er
historiker og kunsthistoriker
Martin Groh, Berlin: “Berlin – det
moderne Tysklands centrum”.
Foredraget ledsages af digitale
lysbilleder. Derefter bydes der
på et lækkert traktement, og vi
synger efter Højskolesangbogen.
Tag venner og familie med. Alle
er velkomne.
Kreds 6. Vestsjælland syd
Gørlev og Høng
Onsdag 27. oktober, 19.30: Høng
Gymnasium, Hovedgaden 2,
Høng. Efterårsmøde. Tidligere
direktør i Grænseforeningen,
Niels Henriksen, holder foredrag
om “Konger og hertuger i Slesvig
– hvem, hvad, hvor?”
Sorø og omegn
Torsdag 11. november, 19.30: Sorø
Sognegård. Ph.d. Kasper Støvring præsenterer et intellektuelt
stimulerende debatoplæg, som
han kalder “Den nationale sammenhængskraft”. Kasper Støvring
er kultur- og litteraturforsker på
Syddansk Universitet, bor i Sorø,
og er aktuel med den meget omtalte bog “Sammenhængskraft”.
Dianalund og Stenlille
Onsdag 3. november, 19.30: Sognegården i Ruds Vedby. Kulturaften
i samarbejde med lokalrådet.
Ringsted og omegn
Mandag 25. oktober, 19.00: Klostermarkskirken. Syng og spil
dansk. Ringsted Musikskole medvirker. Efter kaffen underholder
Peder Lundager og Aksel Grann.
Torsdag 11. november, 19.30: Sct.
Bendts Sognegård. Fællesmøde
med LOF. Grundloven, hvordan
blev den til, hvordan fungerer
den, og skal den laves om?
Kreds 7. Sydsjælland
Næstvedegnen
Torsdag 28. oktober, 19.00: Sct.
Jørgens kirke. Gratis adgang. Igen
i år arrangerer vi i samarbejde
med Sct. Jørgens kirke en sangaften i forbindelse med “Syng
dansk – dagen”.
LOLLAND-FALSTER
Kreds 8. Lolland-Falster
Lolland
Mandag 29. november, 19.00:
Grænseforeningen Lolland arrangerer adventsmøde med fællessang og æbleskiver i Brandstrup
Centret, (tidligere Brandstrup
Skole). Tilmelding senest 22. november på 29 66 68 67 eller email
[email protected]
Guldborgsund
Mandag 22. november, 19.00:
Møde i Kulforsyningen, Voldgade
1 i Tværgadekrydset i Nykøbing
Falster. Tidligere forstander for
Sønderskovhjemmet Johannes
Andersen fortæller om “Blade fra
min dagbog” – episoder fra hans
liv. Kom og hør en spændende
fortæller. Alle er velkomne.
FYN
Kreds 10. Nordøstfyn
Kerteminde og omegn
Torsdag 25. november, 19.30: Mødestedet, Strandgade 10, Kerteminde. Gunnar Hattesen: Muntre
anekdoter på kryds og tværs fra
Kongeåen til Ejderen. I løbet af
aftenen vil Gunnar Hattesen med
et glimt i øjet fortælle om væsentlige episoder fra Sønderjylland og
Sydslesvig, der fik skæbnesvanger
betydning for hele Danmark.
Kreds 12. Sydfyn
Faaborg – Midtfyn
Torsdag 18. november, 19.30: Det
gamle Bibliotek, Grønnegade 44.
Besøg fra Det Danske Bibliotek,
Flensborg. Emne: “Bibliotekets
betydning i Sydslesvig”.
Nyborg og omegn
Onsdag 3. november, 19.30:
Borgerforeningen i Nyborg. I
samarbejde med Nyborg højskoleforening holdes der foredragsaften. Niels Henriksen: Hvorfor
er der danskere syd for grænsen,
og hvem er de?
Lørdag 4. december. Traditionen
tro køres der til adventsfest hos
vores venskabsforening i Flensborg. Inden arrangementet besøger vi den festligt julesmykkede
gågade, inden vi vender tilbage
til adventsfest på Duborg-Skolen,
det danske gymnasium og skole i
Flensborg. Den medbragte madpakke spises på Duborg-Skolen,
og der bliver også mulighed for
indkøb i grænsekioskerne. Efter
en mindre aftenspisning køres
mod Nyborg. Pris for turen: 350
kr. Tilmelding senest den 1.
november til formanden, Kurt
Taanquist, tlf. 40 16 35 71 el. 51 22
71 05. Turen er åben for ikkemedlemmer til 375 kr.
DET NORDLIGE JYLLAND
Grænseforeningerne i Vendsyssel
Brønderslev kommune
Tirsdag 26. oktober, 19.30: Brønderslev sognegård, Brønderslev.
Carl Christian Jessen, Kvissel,
tidligere sognepræst i Skagen,
holder foredrag om Theodor Kaftan: “Biskop i grænselandet”. Jessen har i 2009 udgivet en meget
rost bog om denne sidste biskop
i Slesvig før genforeningen.
Enhver er velkommen og mødet
koster 50 kr. inkl. kaffebord.
31
32
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul-
RUBRIK
tur
Hjørring kommune
Tirsdag 2. november, 18.00: Baptistspejdernes lokaler, Idrætsallé
4, Vrå. Lanterneoptog. Det er en
sydslesvigsk tradition, at når
den mørke tid stunder til, bærer
børnene papirlanterner gennem gaderne, mens de synger
lanternesange. Vi har taget
traditionen op. I de sidste mange
år har spejdere, musikskolebørn
og højskoleelever båret de fine
lygter gennem Vrå by. Lanternerne skaffer grænseforeningen via
gode venner i Sydslesvig. Optoget
slutter ved Vrå Højskole med
kakao at varme sig på.
Søndag 7. november, 14.00:
Sognegården i Vrå, Sdr. Vråvej
11. Efterårsmøde. Foredrag ved
Peter Duetoft. Værdierne, der
forsvandt. Hvordan klarer vi i
Danmark de udfordringer, som
globalisering, internationalt
samarbejde og ny teknologi er for
ethvert lands kultur og værdigrundlag? Styrker tidsånden vores
grundlæggende værdier? Forsøger
vi at lukke os inde og bevare ’en
verden af i går’? Eller kan vort
værdigrundlag overleve i den nye
Verden? Er vi i virkeligheden ved
at ødelægge danskheden i forsøget på at forsvare den? Alt dette
gives der et bud på i et spændende
og lidt provokerende foredrag.
Kaffe og fællessang. Entre 80 kr.
Kreds 14. Aalborg
Aalborg Grænseforening
Mandag 25. oktober, 19.00: Vejgaard Bibliotek. Foredrag: “Det
danske mindretal i hagekorsets
skygge 1933-1945” ved museumsinspektør ph.d. Axel Johnsen.
Han er født i 1970, opvokset i
Tønder, har læst historie og tysk
ved Århus Universitet og er museumsinspektør ved Museet på
Koldinghus.
Onsdag 1. december, 19.00: Huset,
Hasserisgade 10. Sangaften
sammen med tidligere organisationskonsulent i Grænseforeningen Johan Herold. Vi julehygger
med gløgg og æbleskiver.
Mariagerfjord
Onsdag 3. november, 19.00: Hadsund kulturcenter. Sangaften
med Troels Kold, Øster Hurup,
tidl. chef for Den Jyske Opera,
Aarhus. Hvert af de seks indbudte kor synger et par sange,
og publikum synger med på de
fællessange, som Troels Kold
fortæller om. Alle er velkomne.
Pris 40 kr. inkl. kaffe.
Arr.: Grænseforeningen Mariagerfjord, Hadsund Folkekor og
Foreningen Norden
Fredag 3. december, 18.30:
“Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. Julefrokost. Tilmelding
senest torsdag 25. november til
Grete Skafte, tlf. 74 40 41 75.
Kreds 15. Thy-Mors
Morsø og Thy
Onsdag 27. oktober, 19.30: Morsø
Landbrugsskole, Mosegårdsvej
10, Nykøbing Mors. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen
og kunsthistoriker Grethe Bay,
Flensborg, fortæller hhv. om
det dansk-tyske grænseland og
maleren Emil Nolde. Mødet er et
egnsmøde, der holdes sammen
med Viborg-Skivekredsen på
Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, Nykøbing Mors. Vi
forventer mange deltagere, og
vi skal derfor have tilmelding til
Jørgen Bruun Christensen, tlf. 30
10 65 22 senest den 22. oktober.
Pris inkl. kaffe 75 kr.
Mandag 22. november, 18.00:
Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing. Lars N. Henningsen, leder
af Studieafdelingen og Arkivet
ved Dansk Centralbibliotek i
Flensborg, holder foredrag om
Istedløven og dens omtumlede
historie, der begynder i Flensborg 1862 og går over til Berlin
1867, til København i 1945 og nu
tilbage til Flensborg i 2011. Mødet er i samarbejde med Morsø
Folkeuniversitet, Nykøbing Mors
Højskoleforening og Morslands
Historiske Samfund. Der serveres
grønlangkål med diverse tilbehør
samt kaffe. Pris 100 kr.
Kreds 16. Viborg-Skive
Skiveegnen
Onsdag 10. november, 19.30: Skive
Bibliotek. “Hvem var hertug
Hans den Ældre?” Mikkel Leth
Jespersen, Studieafdelingen ved
dansk Centralbibliotek Flensborg, fortæller om at være hertug
i renæssancen. Pris inkl. kaffe 60
kr. Alle er velkomne.
Viborgegnen
Torsdag 25. november, 19.30:
Viborg Bibliotek. Foredrag ved
informationskonsulent ved SSF
og SdU, Simon Faber: Fra feriebarn til overborgmester?
MIDTJYLLAND ØST
Kreds 17. Randers
Randers og omegn
Tirsdag 16. november, 19.00: Helligåndshusets store sal. “Mindretalsproblematikken i grænselandet efter 1920” ved rektor
Jørgen Kühl, A. P. Møller Skolen i
Slesvig. Arr.: Historisk Samfund.
Medlemmer af Grænseforeningen har gratis adgang.
Torsdag 25. november, 19.30: Kristrup Sognegård. Adventsmøde.
Tale ved MF Anne-Mette Winther
Christiansen. Sang og musik.
Kaffebord.
Kreds 18. Århus
Århus og omegn
Mandag 25. oktober, 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken
42, 8240 Risskov. Ingeniør Peter
Huber, Brechlem: “Det danske
mindretal i Sydslesvig e.V.”. Traktement: Snitter med øl/sodavand.
50 kr.
Torsdag 11. november, 11.00:
Monumentet, Mindeparken.
Foreningen deltager med fane og
krans i højtideligheden på våbenstilstandsdagen til minde om de
danske sønderjyder, der faldt i
1. Verdenskrig 1914-18. Prinsens
Livregiments Musikkorps spiller
fra kl. 10.35 og faner føres ind lidt
efter.
Mandag 6. december, 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken
42, 8240 Risskov. Adventsmøde.
Borgmester Nicolai Wammen:
“Hvem er jeg?” Adventsmødet vil
desuden byde på sang og lotteri.
Traktement: Kaffe/te med julebagværk. 50 kr.
Kreds 19. Silkeborg-Skanderborg
Silkeborg-Hammel og omegn
Torsdag 28. oktober, 19.30: Medborgerhuset. Sangaften med
Marianne Hovgaard og Freddy
Dencker. Vi gentager en sangaften med sange fra højskolesangbogen. Både Marianne og Freddy
har en lang musiktradition bag
sig. En underholdende og musisk
aften. Foreningen Nordens medlemmer inviteres. Pris 50 kr. inkl.
kaffe/the med brød.
Onsdag 17. november, 18.30:
Hadsten højskole, Østergade 49,
Hadsten. Efterårsmøde. Lokalforeningerne i Østjylland forsøger
at fortsætte med de traditionelle
fællesmøder forår og efterår på
Hadsten Højskole. Der er altid
nr. 5 / oktober 2010
Skanderborg og omegn
Søndag 14. november, 14.00:
Gudstjeneste i Skanderup Kirke
med efterfølgende sønderjysk
kaffebord og foredrag i Kirkecentret. Sognepræst J. Lorenzen prædiker og forstander på Rødding
Højskole Mads Rykind-Eriksen
holder foredrag: “Skæbnefortællinger” – medrivende og gribende fortællinger om en kvinde, der
som barn i slutningen af krigen
flygter fra Polen, hvorfra hun
senere kommer til Østtyskland
og ender i Sydslesvig, hvor hun
bliver en del af det danske mindretal. Og fortællingen om en
russisk soldat, der oplever krigen
fra den anden side ved deltagelse
i slaget ved Stalingrad og hans
efterfølgende march til Berlin.
De to fortællinger bindes sammen ved Mads Rykind-Eriksens
fortælling om hans oplevelse af
mindehøjtideligheden den 4.
maj 1985 på Rådhuspladsen i København. Kaffe/the og sønderjysk
kaffebord 50 kr.
Kreds 20. Vejle amt
Horsens og omegn
Torsdag 21. oktober, 19.30: Klostergården, Horsens. Biskop
Kjeld Holm, Århus taler over emnet: “Min sønderjyske hjemstavn
mellem tysk og dansk.” Pris 20
kr. for foredrag og kaffebord.
Mandag 8. november, 19.30:
Brædstrup, Sognehuset ved
kirken. Sangaften. Johan Herold,
mangeårig ambassadør for Det
danske Mindretal i Sydslesvig,
forestår aftenen. Pris 50 kr. inkl.
kaffebord.
Fredag 19. november, 15.00:
Horsens, Biblioteket, Fernisering. Kunstudstilling med Inka
Sigel fra Sydslesvig til den 31.
december under titlen: “Kultur
fra Sydslesvig til Danmark”. Inka
Sigel vil være til stede under
ferniseringen.
Torsdag 2. december, 19.30: Horsens, Klostergården. Julemøde
med ferieværterne. Klosterkoret
fra Horsens underholder. Kaffebord og amerikansk lotteri. Husk
en pakke. Pris for underholdning
og kaffebord 50 kr.
Bjerre Herred
Lørdag 6. november, 15.00: Det
lille Teater Flensborg opfører i
Himmelrummet på Juelsminde
Skole “Gøngehøvdingen”. Leif
Mikkelsen, Alexander von Oettingen og Hans Jakob Jensen
opfører i stormende tempo en
spøjs komedie af Flemming Jensen og Jesper Klein. Entre 100 kr.
Nærmere information følger.
Vejle Vesteregn
Torsdag 28. oktober, 19.30: “Spil
dansk dag” på Engelsholm
Højskole. Sangaften i fællesskab
med Engelsholm Højskoles Venner ved musiker og højskolelærer
Jakob Bonderup, der sad med
i sangbogsudvalget til den 18.
udgave af Højskolesangbogen.
Han vil fortælle om fornyelsen
af den danske sangskat, og vi
skal synge både gamle og nye
højskolesange, herunder de nye
Engelsholmsange, der måske er
fremtidens fællessange. Entre:
Kr. 50 for medlemmer af de to
arrangerende foreninger, inkl.
kaffe. Øvrige kr. 80.
y
Nakskov, Maribo, Nykøbing F.
• Møn´s Jern- og Stålforretning A/S
Profiter også du af vores personlige
rådgivning med omfattende og
kompetent service:
lønkonti
erhvervskonti
grænsependlerkonto
internationale betalinger
kreditkort
finansiering
investering
forsikring
din lokale bank
et spændende program, og til
efterårsmødet spiser vi en dejlig
middag sammen. Det bliver sikkert Edith Aller og hendes bror
Sten Høgel, der står for programmet. Pris 170 kr. for hele arrangementet.
33
netbank
Tal med os - vi informerer dig gerne!
Union-Bank AG
Große Straße 2 / 24937 Flensburg
Tel. +49 (4 61) 84 14-0
Fax +49 (4 61) 84 14-2 90
[email protected]
www.unionbank.de
34
nr. 5 / oktober 2010
sprog og kul-
RUBRIK
tur
Fredag 12. november, 19.30: Musikaften i Kongernes Jelling i samarbejde med Jelling Jazzforening.
Sopranen Bettina Hellemann
Munch og pianist Michi Komoto
underholder med sange fra musical og operaer. Caféen er åben, og
der er mulighed for at købe mad
og drikke fra kl. 19, inden arrangementet begynder. Entre kr. 80.
Fredericia og omegn
Torsdag 2. december, 12.00: Adventstur til Flensborg. Vi besøger
den gamle kirkegård med de
mange krigergrave og Bundsens
Kapel. Generalkonsul Henrik
Becker-Christensen er guide.
Besøg på det danske alderdomshjem, hvor der er kaffebord
sammen med beboerne (40 kr).
Lederen Bodil Bjerregaard-Brocks
orienterer. Derefter kører vi ned
til det julepyntede Flensborg,
hvor der bliver tid på egen hånd.
Vi mødes ved Fredericia banegårds busholdeplads kl. 12, og
vi kører i privatbiler. Meld ud,
hvis man godt vil være chauffør.
Tilmelding senest onsdag 24.
november til Marie Fink-Nielsen,
tlf. 75 91 37 90, mobil 40 92 77
42, mail: [email protected]
eller Gunhild Pedersen, tlf. 75 92
60 82, mobil 41 40 60 82, mail:
[email protected]
Kolding og omegn
Søndag 31. oktober, 14.30: Sct.
Nicolai Menighedshus, Nicolaiplads. (Jens Holms Hus).
Fædrelandssange og hjemstavnshistorie. Minna Nielsen
og Bent Kirkegaard spiller til
fællessang og Henning Haugaard
fortæller om sit arbejde med at
skrive lokalhistorie om Bedsted
i Sønderjylland. Pris 50 kr. inkl.
kaffebord. Tilmelding senest
mandag 25. oktober til Jenny
Breitenkamp, tlf. 75 52 96 79.
Søndag 5. december, 14.30: Adventsfest med tur i teatret og spisning.
Vi mødes kl. 14.30 på Dr. Dorothea
Teatret, Zahnsgade 53, Kolding,
hvor vi ser “Jul i Nøddebo Præstegård”. Bagefter går vi til Sct. Jørgens
Gård, hvor vi spiser en platte og
synger julen ind. Platte 70 kr. Teaterbillet 80 kr. Tilmelding senest
mandag 22. november til Jenny
Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79.
Vamdrupegnen
Fredag 5. november, 19.00: Lottoaften i Gelting Forsamlingshus.
Hyggeaften for lokale medlemmer og medlemmer af venskabsforbindelsen. Tilmelding senest
søndag 1. november til Kirsten
Wehmüller på tlf. 75 58 33 05.
MIDTJYLLAND VEST
Kreds 21. Ringkøbing amt
Ringkøbing og omegn
Fredag 5. november: Weekenden
5.-7. november. Vi indbyder til tre
dage på Rødding Højskole. Programmet udarbejdes sammen med
højskolen. Særprogram vil foreligge. Arrangeres i samarbejde med
Grænseforeningen for Skjern, Tarm
og Videbæk. Kørsel i egne biler.
Tirsdag 23. november, 19.30: Aktivitetscentret i Grønnegade. Adventsaften med gløgg, kaffe m.m.
– Marie Paulsens far skrev efter
den første verdenskrig en dagbog
fra Vestfronten, som Søgård og
Beiter vil gøre levende gennem
fortælling og oplæsning.
Lørdag 4. december, 07.00: Den
traditionelle Flensborgtur i
samarbejde med Grænseforeningen for Skjern, Tarm og Videbæk.
Afgang fra Museumspladsen i
Ringkøbing kl. 7.00. Hjemkomst
forventes kl. 19. Pris 100 kr., der
betales i bussen. Rundstykker og
kaffe ombord.
Vinderupegnen
Tirsdag 2. november, 19.00:
Vinderup Kirke. Kom og hør
Jeannet Ulrikkeholm og sønnen
Valdemar synge og spille dejlige
sange fra middelalderen til nu.
Bagefter kaffebord og fællessang
på realskolen. Pris kr. 75.
Kreds 22. Sydvestjylland
Onsdag 17. november, 19.30:
Hotel Skibelund Krat v/Askov.
“Da Sønderjylland blev delt 1918
– 1920. Genforeningen set i 90
års perspektiv”. Foredrag ved
generalkonsul Henrik BeckerChristensen, Flensborg,
der er specialist i grænselandets
historie. Kaffebord á 60 kr. Arr.:
Skibelundforeningen og Grænseforeningen.
SØNDERJYLLAND
Haderslev Østeramt
Tirsdag 9. november, 19.30: Hoptrup Efterskole. Konsulent ved
Sydslesvigsk Forening i Niebøl,
Lars Petersen, fortæller: “Forholdene her og nu i Sydslesvig”.
Aabenraa
Torsdag 21. oktober: Aabenraa
Bibliotek, Haderslevvej 3. Her kan
Grænseforeningens udstilling ses
i perioden 21. oktober-5. november i bibliotekets åbningstid mandag - fredag 10 -18, lørdag 10-14.
Mandag 25. oktober, 14.30: “Helte
og skurke i Sønderjyllands historie”. “Helten og skurken” kan du
møde i Folkekulturhuset Rebbølcentret, Vollerupvej 45, Bolderslev.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Historisk Samfund.
Kaffebord 50 kr. Mulighed for køb
af Dybbølmærker –á 5 kr. pr. stk.
Tilmelding ikke nødvendig.
Lørdag 6. november, 14.00:
Grænseforeningen Aabenraas
80 års jubilæumsfest i Kongesalen på Folkehjem i Aabenraa.
Vi inviterer til en eftermiddag
med musik, underholdning og
festtale ved Grænseforeningens
formand Finn Slumstrup, sønderjysk kaffebord, fællessange
og overraskelser. Tilmelding
senest tirsdag den 19. oktober til
Poul Erik Weber, tlf. 74 67 17 91, Email: [email protected] eller
til Bente Jepsen, tlf. 74 66 13 13,
E-mail: [email protected]
Torsdag 25. november, 18.00: “Mit
liv på grænsen”. Tidl. bestyrelsesmedlem Sven Kjems, Gråsten,
fortæller ved adventsmødet på
Frøslevlejrens Efterskole, Lejrvejen
85, Padborg om sit spændende
liv, og vi synger adventssange.
Forstander Jens Boddum orienterer
om efterskolen. Vi får gæster fra
Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave
i Slesvig og skolen i Vyk på Før.
Buffet 130 kr. inkl. 1 øl/vand, kaffe/
te. Tilmelding senest fredag den 12.
november til Poul Erik Weber, tlf.
74 67 17 91, e-mail: peweber@mail.
tele.dk eller til Marie Møller, tlf. 74
64 75 11, e-mail: [email protected]
Tønder Amt
Fredag 11. november, 19.30:
Møgeltønder Forsamlingshus.
Erindringsfortælling ved tidligere
præst ved Ravnsbjerg-kirken i Viby
Ejvind Nielsen. “Fra roerækkerne
til Ravnsbjergkirken”. Ejvind Nielsen fortæller med megen humor
om sine syv års skolegang hver anden dag med skifertavle og griffel
og om spændende oplevelser som
landbrugshjælper, murerarbejdsmand, folkeskolelærer, fagkonsulent, fodbolddommer, forfatter,
maler, skulptør og sognepræst ved
Ravnsbjerg Kirke. Arrangementet
afholdes sammen med Møgeltønder Menighedsråd. Tilmelding på
tlf. 74 76 22 63 eller 74 78 32 15.
nr. 5 / oktober 2010
-DUXSOXQG+¡MVNROH
'HQ GDQVNH K¡MVNROH
V\GIRUJU QVHQ
XJHVNXU VH U FULD AF SANG OG
MUSIK
)DPLOLHNXUVXV
*RGGDJ6\GVOHVYLJ
•
9 UNVWHGVNXUVXVNXQVW
NRURJPDGNXOWXU
X JHU V NXU VH U -XORJ1\WnUL6\GVOHVYLJ
-XOHWUDGLWLRQHUL(XURSD
0HUHLQIRXQGHUZZZMDUXSOXQGGHHOOHU
GRÆNSEN 72. årgang
Peder Skrams Gade 5
1022 København K.
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Udgiver
Grænseforeningen
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joakim
Ansvarshavende redaktør
Erik Lindsø
[email protected] • Tlf. 2178 7252
Annoncer
Anne Mette Holstein
[email protected] • Tlf. 2015 3517
Udgivelse
Oplag: 18.000 – 6 gange årligt
Nr. 6 – December
Deadline 2/12. Udgivelse 17/12
Nr. 1 – Februar
Deadline: Mandag 31/1. Udgivelse: Fredag 11/2
Nr. 2 – April
Deadline: Mandag 4/4. Udgivelse: Fredag 15/4
Tryk
Jørn Thomsen/Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Scanpix
Formand
Finn Slumstrup
fi[email protected] • Tlf. 2467 8157
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
[email protected] • Tlf. 2023 1984
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
•
•
•
•
•
•
NYT PROFESSIONELT
LYDSTUDIE
2 GODE MUSIKLOKALER
FLERSTEMMIG SANG FOR
ALLE
MINIKOR FOR DIG, DER
VIL MERE
SOLOUNDERVISNING
MUSIC CLASS FOR
10. KLASSE
GODE FAGLOKALER
SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN
TLF.: 74 65 13 08,
[email protected]
www.rinkenaes.dk
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Finn Slumstrup, Ærø
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næsteformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Svend Damgaard, Kolding
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Kirsten Haese, Aabybro
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Lise Estrup, Ballerup
Ressourcepersoner
Knud Enggaard, Skovlunde
Lars Sander, Hørning
Jens Andresen, Branderup
35
Udgiveradresseret
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42138
BAGTANKER
FÆDRELANDSSANG
PÅ MODERSMÅL
Her bor vi ved en himmelrand,
hvor der er mere vand end land,
et paradis
i tågedis,
her bygger lykkens sommerland
på sand.
Men når det skrider under os,
og ingen mer misunder os,
har vi så mod
i overflod
til selv at kalde landets savn
ved navn?
Fra Gorms og Thyras Jelling kom
vor lange livsfortælling om
en omgangsform,
hvor livets norm
får alle til at leve kvit
og frit.
Så vi kan stå på talefod
med viljen til at gå imod
den brede strøm
den fede drøm
om grådighedens posefuld
af guld.
“Sang om jorden”, her vers 3-4. Sangen har seks vers, og Inger Christensen skrev den til Jelling
Statsseminariums 150 års jubilæum i 1991. Den er kommet med i Højskolesangbogen som nr.
124 med melodi af Asger Pedersen, men kan også synges på “Den kedsom vinter gik sin gang”.
Al henvendelse til Grænseforeningen
[email protected] • Telefon 33 11 30 63
Af Inger Christensen • illustration Niels Poulsen