nr. 1 / februar 2011 - 73. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur FLENSBORG SOM HOVEDSTAD I SLESVIG ET EVENTYRSTED BAG YDERSTE KLITRÆKKE DANSKERNE MENER IKKE SOM DERES POLITIKERE 2 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- INDHOLD tur DANSKHED ER FLÆSKESTEG, PIZZA OG KEBAB Foto: Polfoto Dannebrog. Kongehuset. Flæskesteg. Folkeskolen. Fodbold og øl. En lang række symboler og fortællinger kendetegner danskhed, men det er en myte, at danskerne er en homogen gruppe – og den myte dur ikke i det 21. århundrede, fortæller professor Richard Jenkins i ny bog. SIDE 8 DANSKERNE MENER IKKE SOM DERES POLITIKERE Foto: Scanpix Danskerne er langt mere tolerante over for indvandrere, end politikere og medier giver indtryk af, viser ny undersøgelse. Der er siden årtusindskiftet sket en holdningsændring. Individualiseringen har toppet, og tolerance, fællesskab, familie og foreningsliv er blandt danskernes foretrukne værdier. Foto: Lars Salomonsen SIDE 14 FLENSBORG SOM S HOVEDSTAD I SLESVIG Samarbejde på tvær tværs af forskelle og grænser er aldrig en trussel, det er altid en gevin gevinst, siger Simon Faber, der netop er tiltrådt som overborgmester i Flensborg. Han vil med kulturen som dansk overborgmes Slesvig til en samlet region med Flensborg som løftestang gøre Slesv midtpunkt. SIDE 4 LÆS OGSÅ SIDE 12 ET EVENTYRSTED BAG YDERSTE KLITRÆKKE SIDE 18 FOLK OG KIRKE I BEVÆGELSE SIDE 20 KORT NYT SIDE 25 BØGER nr. 1 / februar 2011 LEDER EN NY VIRKELIGHED I SYDSLESVIG Af Finn Slumstrup, formand I månedsvis sagde vi til hinanden, at det kunne ikke være sandt. Det måtte være muligt med gode argumenter og dygtigt politisk arbejde at overbevise regeringen i Slesvig-Holsten om, at det skændige og diskriminerende spareforslag mod de danske skoler var uholdbart, og måtte trækkes tilbage. Vi tog fejl. Alle protester og argumenter fra det danske mindretal, fra den danske regering, fra Sydslesvigudvalget, fra Region Syddanmark, fra Grænseforeningen og andre venner af mindretallet viste sig nytteløse. Den 15. december kørte CDU-FDP regeringen med sit ﬂertal på et enkelt mandat besparelserne igennem på ﬁnansloven for 2011 og 2012. Selv ikke den historisk bemærkelsesværdige særbevilling fra regeringen i Berlin på 3.5 millioner euro for indeværende år har kunnet tilsløre, at ligestillingen mellem det tyske ﬂertal og det danske mindretal er fjernet. Til overﬂod har regeringen fremlagt forslag om, at paragraf 124 i den slesvig-holstenske skolelov ændres, så ligestillingen udtrykkeligt skrives ud af loven. 2011 er derfor starten på en ny epoke i det dansk-tyske forhold i grænselandet. Ligestillingen – som var godt på vej til at være gennemført – er blevet smadret, og vi er bombet mere end 30 år tilbage. I den forbindelse er det tankevækkende, at der er gennemført en vigtig ændring i spidsen for det store regeringsparti CDU. Ministerpræsident Peter Harry Carstensen er trådt tilbage som partiformand og gruppeformand i Landdagen og er på begge poster aﬂøst af den 39-årige Christian von Boetticher. Generationsskiftet er ikke udtryk for et nybrud, for da han for et par måneder siden trådte frem i første række i slesvig-holstensk politik, udtalte von Boetticher, at hans store forbillede i partihistorien var Gerhard Stoltenberg. Som nogle sikkert husker, var Stoltenberg ministerpræsident i Slesvig-Holsten 1971-82, og ikke nogen særlig ven af det danske mindretal. Først efter Stoltenberg i oktober 1982 var blevet hentet til Bonn for at blive ﬁnansminister i den nye forbundsregering under Helmuth Kohl, blev der lukket afgørende op for forbedringer i det danske mindretals forhold. Til overﬂod har von Boetticher udtalt sig med en sådan nedladenhed over for det danske skolevæsen, at SSV’s Anke Spoorendonk til Flensborg Avis den 3. december udtalte, at “jeg er dybt skuﬀet over, at formanden for det største regeringsparti kan komme med en gang ondsindet og vrøvlagtige insinuationer om det danske skolevæsen i Sydslesvig”. Det er i sandhed en ny virkelighed syd for grænsen. Januarmørket er dog ikke uden lyspunkter. De skal ﬁndes i det forhold, at alle oppositionspartier er enige med SSV i afvisningen af diskrimineringen. Da der skal være nyvalg til Landdagen senest i slutningen af 2012, forstår man udmærket, at Det sydslesvigske Samråd i en resolution den 24. januar besluttede at satse på, at det kommende valg skal få 2011 er starten på en ny epoke i det dansk-tyske forhold i grænselandet. Ligestillingen er blevet smadret, og vi er bombet mere end 30 år tilbage den politiske balance til at tippe, så et nyt ﬂertal uden om CDU og FDP kan få fjernet “uligebehandlingen af børnene på de danske skoler”, som det hedder i resolutionen. Skulle denne strategi mod forventning ikke lykkes, er mindretallet fortsat indstillet på, “at lade vort anliggende stå sin prøve i retten. I et demokrati kan en juridisk strid om politiske spørgsmål dog kun være den sidste udvej”. Med andre ord: Kampen for ligestilling fortsætter, og i den strid står Grænseforeningen uforandret last og brast med det danske mindretal. 3 4 nr. 1 / februar 2011 sprog og kultur FLENSBORG SOM HOVEDSTAD I SLESVIG Samarbejde på tværs af forskelle og grænser er aldrig en trussel, det er altid en gevinst, siger Simon Faber, der netop er tiltrådt som dansk overborgmester i Flensborg. Han vil med kulturen som løftestang gøre Slesvig til en samlet region med Flensborg som midtpunkt. “Jeg er en dansk overborgmester i Flensborg”. Simon Faber lægger ikke skjul på, at han er dansk af sind, når han bliver bedt om at forklare, hvem han er. Den 42-årige overborgmester tiltrådte den 15. januar og har knap haft en uge i borgmesterstolen, da GRÆNSEN besøger ham. Simon Faber er opvokset i Flensborg. Selv om begge hans forældre er tyske, valgte de at sende ham i dansk skole. Han har taget sin uddannelse i Sverige og i Danmark, er dansk gift og har to børn. Den nye overborgmester er opstillet for det danske parti SSW. I anden valgrunde vandt han med 54,8 % af stemmerne over sin modkandidat, Elﬁ Heesch, der er født og opvokset i Hamborg, og som blev bak- ket op af CDU og De Grønne. Sejren var klar, men med den laveste valgdeltagelse i Flensborg nogensinde. Kun 23,3 % stemte. Simon Faber er cand.mag. i musik og tysk fra Århus Universitet, hvor han skrev speciale om den tyske komponist Rheinberger. Han har desuden diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium i sang og korledelse. Han er en glimrende baryton og en habil klaverspiller, der gerne sætter sig ved tangenterne. Sangtalentet har han udfoldet i anerkendte kor som Camerata i København, Akademisk Kor og Vox Aros i Århus, Filharmonisk i Sønderborg og Bach-koret i Flensborg. Det meste af sit arbejdsliv har Simon Faber haft i Danmark. Han har været chefsekretær for DR Symfoniorkestret og forlagsleder på musikforlaget Edition Egt- Foto: Lars Salomonsen Af Erik Lindsø nr. 1 / februar 2011 5 6 nr. 1 / februar 2011 sprog og kultur ved. Desuden har han været projektleder for ﬂere kulturuger, kulturprojekter og dansk-tyske børneteaterfestivaler. Inden han satte sig i borgmesterstolen, var han konsulent i Folketinget for Sydslesvigsk Forening og SdU. BEVIDSTHEDEN SKAL FLYTTES Det er første gang i 60 år, at en person fra det danske mindretal indtager borgmesterposten i Flensborg, den tredjestørste by i Slesvig-Holsten. Men for 60 år siden var det med en anden dagsorden, for- gamle afgrænsning der endnu. Vi er nået langt, men er ikke langt nok endnu”. Simon Faber vil styrke Flensborg – politisk, økonomisk og kulturelt – gennem samarbejde på tværs af kommunale skel syd for grænsen og med kommuner nord for grænsen og Region Syddanmark. “Hele opgaven er at vise, at samarbejde ikke er en trussel, det er altid en gevinst. Det er det, jeg overordnet står for”, lyder det fra Simon Faber, der mener, at udviklingen går i retning af at se Nord- og Sydslesvig som en enhed. “Nøglen til områdets udvikling er at se regionen fra Ejder til Kongeå som et hele – at det bliver en naturlig del af selvforståelsen. Altså: At en automekaniker i Flensborg helt naturligt også ser sig selv som mekaniker for folk fra Danmark og omvendt. Det er der, vi skal hen”. “På det overordnede plan er regionerne i kappestrid, og vi kan stå stærkt, hvis hele Slesvig fremstår som en samlet region – at vi står sammen her på trods af sprog- og informationsbarrierer. Det er nøglen til stedets videre udvikling”. “Jeg tænker regionen som en helhed”, slår Simon Faber fast. Han mener, at grænsependlingen har givet helhedstænkningen et skub i den rigtige retning. “Det at nogle hernedefra begyndte at køre til Danmark for at arbejde, har f.eks. medført, at man tænker: “Så skal mit barn også lære dansk”. Eller man på den danske arbejdsplads tænker: “Nu må vi blive bedre til tysk”. Den proces er i gang”. Tror du, at folk har stemt på dig, fordi du sætter denne dagsorden? Nøglen til områdets udvikling er at se regionen fra Ejder til Kongeå som et hele – at det bliver en naturlig del af selvforståelsen. Altså: At en automekaniker i Flensborg helt naturligt ser sig som mekaniker for folk fra Danmark og omvendt. Det er der, vi skal hen muleret på efterkrigstidens ruiner og i grænsekampens lys, hvor det væsentligste punkt var en ﬂytning af grænsen. Nu er der ikke længere nogen grænse at ﬂytte med. Til gengæld er der nok andet, den nye overborgmester gerne vil ﬂytte rundt på. “Bevidstheden skal ﬂyttes”, forklarer Simon Faber. “For selv om vi er gået fra grænsekamp til samarbejde, så er den “Ja! Men det er vigtigt at forstå, at når jeg med denne dagsorden kan blive valgt som overborgmester, så er det, fordi jeg konkretiserer noget, folk allerede tænker – at jeg sætter ord på noget, folk allerede ser som en mulighed. Mentalt ﬂytter vi os stærkt for tiden. Vi er på vej mod en helhedstænkning”, siger Simon Faber, der noterer, at når mange tyskere stemte på ham er det, fordi de kan se de samme muligheder. “For dem, der kommer hertil fra en kernetysk verden, er det en åbenbaring at møde det danske og det nordiske – og omvendt. Vi har store muligheder, fordi dansk åbenhed overfor tysk kultur er langt mere positiv end for blot 20 år siden”. Hvilken rolle ser du Flensborg spille i denne udvikling? “Flensborg skal være stedet, hvor det vises, at man kan forene og spille sammen”. For Simon Faber skal det ske med kulturen som løftestang: “Det er næsten altid kultur, en by og egn kendes på og huskes for, og sjældent en virksomhed. Det er kun ganske få virksomheder i et område, der er i førerposition, resten løber efter trends, og er hermed ofte 4-5 år bagefter i den store sammenhæng.. Kultur har rod i noget dybere end trends, og kultur er ofte på forkant. Flensborg er i den grad rig på kultur, og har derfor alle muligheder for at blive hele regionens kulturelle centrum”. “Flensborg skal blomstre som kulturby. Vi har unikke muligheder, for det er her tysk, dansk og nordisk kultur mødes. Vi kan noget andre ikke kan”, siger Simon Faber, og nævner som eksempel de nordiske litteraturfestivaler, som er arrangeret af Foreningen Nordens Informationskontor, hvor forfattere fra hele Norden besøger grænseregionen. “De er en øjenåbner for mange tyskere”, siger Simon Faber. KVALITETEN SKAL HØJNES I en tid, hvor det mere er reglen end undtagelsen, at toppolitikere enten kommer nr. 1 / februar 2011 fra erhvervslivet eller med en samfundsvidenskabelig uddannelse i lommen, er det en anderledes overborgmester med en kunstnerisk-musikalsk baggrund, der nu skal regere over Flensborg. Vil man have sublim musik, kræver det disciplin og vedholdenhed hos udøveren. Simon Faber mener selv, at hans musikalske baggrund giver ham en anderledes tilgang til politik, som vil afspejle sig. “Vi skal højne kvaliteten”, svarer han på spørgsmålet om, hvordan Flensborg skal blive regionens kulturelle midtpunkt. “Det professionelt at have arbejdet med kor og orkester har lært mig, at der skal være et højt kvalitetsniveau, for at ting fungerer. Men man får ikke kvalitet uden at kæmpe for det – det har musikken lært mig. Kvalitet skal være et nøglebegreb, når man som politiker vil skabe samfund. Hellere gennemføre færre ting og så gøre det ordentligt og kvalitetsbetonet, fordi den tilgang smitter af på alt andet – og på, hvad borgerne tænker om deres by. Min påstand er, at ting med kvalitet har appel til alle. Falder kvaliteten, ﬂader det ud. En uprofessionel tilgang devaluerer nemt en sag”. Simon Faber lægger ikke skjul på, at den professionelle tilgang har manglet i Flensborg, og byen hermed har været for dårlig til at udnytte sit kulturelle potentiale: “Flensborg har slumret og ikke udnyttet sin mulighed for at blive en kulturel smeltedigel, og den søvn skal vi vækkes af. Det ligger naturligt og lige for, at Flensborg bliver hovedstad i grænseregionen, og det er den opgave, vi skal kunne løfte de kommende år”. Kan du give et konkret eksempel? “Vi har en ganske fortrinlig opera, men nogen egentlig markedsføring nord for grænsen ﬁnder ikke sted. Det skal vi blive bedre til, og det skal blive naturligt for folk nordfra at bruge vores kulturinstitutioner. Det er også derfor, vi skal satse på kvalitet”. “Og bliver vi ved eksemplet med operaen, skal den lære at kigge op over grænsen for at se, om der er noget, man med fordel kan bruge her, fordi det kan højne kvaliteten. Hvis man f.eks. til en forestilling kunne engagere en Kasper Bo Holten, vil det give en god historie både i dansk og tysk presse, og Flensborg vil blive midtpunkt – samtidig med, at det føjer nogle ting sammen mellem dansk og tysk, som er oplagt, sådan som grænselandet har udviklet sig. Vi har ganske enkelt både muligheder og evner for at lave store ting. Det skal bare gøres”. Simon Faber betoner, at hans liv med musikken har givet ham et indblik i et miljø, hvor han har lært at gå anderledes veje, når målet skal nås. Det bedste orkester sammensættes ikke nødvendigvis af musikere fra ens egen by. “I Sønderborg og i Flensborg er der to store musikinstitutioner, og de har begge et orkester af mellemstørrelse. Flensborg har også en opera. Det vil være mit mål, at vi hæver niveauet ved at styrke samarbejdet og måske på sigt får ét stort orkester ud af det. Kun på den måde kan vi blive blandt de allerbedste”. 7 er en større evne til at forandre, som han gerne vil tage med sig til Flensborg. “Der er større drama i Tyskland, når ting skal forandres. Jeg ved godt, at det har Det at nogle hernede fra begyndte at køre til Danmark for at arbejde, har medført, at man tænker: “Så skal mit barn også lære dansk”. Eller man på den danske arbejdsplads tænker: “Nu må vi blive bedre til tysk”. Den proces er i gang DEN DANSKE ERFARING Simon Faber er påvirket af at have levet det halve af sit liv i Danmark. “Jeg er ikke så bange for at forandre, som en tysk overborgmester ville være. Det er den største singulære forskel jeg kan nævne på, at jeg er dansk af sind”, forklarer Simon Faber, der mener, at der i Danmark at gøre med en dybereliggende historisk erfaring, tyskerne bærer med sig – at nogle af de forandringer, der har været, har været forbundet med katastrofer. Det er modsat i Danmark”, forklarer Simon Faber, og nævner som eksempel kommunalreformen, som i Danmark blev gennemført uden de store sværdslag, hvorimod man i SlesvigHolsten har 1100 kommuner, som man i årtier har diskuteret at slutte sammen, uden at det er blevet til noget. Hvordan vil du overføre dine danske erfaringer? “Jeg tror, jeg er bedre til at formulere de positive ting, der ligger i en forandring. Jeg kommer med en optimistisk tro på, at man laver om for at få det bedre, og ikke for at bekrige hinanden. Der er større tillid mellem ﬂøjene i dansk politik, og en sådan tillid vil jeg gerne indføre i det politiske arbejde i Flensborg – for med den kan vi nå langt”. 8 nr. 1 / februar 2011 Når 10.000 danskere i Malmø Arena jubler sammen med 1 million andre danskere hjemme foran tv-skærmene over danske sejre mod store nationer, kan vi have en fornemmelse af os selv som en ens stamme. Men det passer ikke længere, siger Richard Jenkins. Vi er en broget ﬂok under stor forandring, og langt mindre indvandrerfjendsk, end vi selv tror. Foto: Scanpix DANSKHED ER FLÆSKESTEG, PIZZA OG KEBAB Dannebrog. Kongehuset. Flæskesteg. Folkeskolen. Fodbold og øl. En lang række symboler og fortællinger kendetegner danskhed, men det er en myte, at danskerne er en homogen gruppe – og den myte dur ikke i det 21. århundrede, fortæller professor Richard Jenkins, der er aktuel med en ny bog om danskhed. Af Camilla Mehlsen nr. 1 / februar 2011 Den klassiske antropolog rejste til eksotiske egne for at studere fremmede og ’vilde’ stammer. Den irske antropolog Richard Jenkins tog i stedet til Skive for at undersøge, hvad det vil sige at være dansk. På baggrund af 15 års studier i og af Danmark og danskhed har han skrevet bogen “Being Danish – Paradoxes of Identity in Everyday Life” (At være dansk – paradokser i identiteten i hverdagslivet), som netop er udkommet. Hvad er danskhed anno 2010? Vi har spurgt Richard Jenkins for at få antropologens syn. Danskerne opfatter sig i høj grad som en samlet gruppe. Hvor homogent et folk er danskerne egentlig? “Det er en myte. Det er en sandhed på nogle områder, for eksempel er der en fælles danskhed, som handler om, hvordan man skal tale dansk, hvordan man skal sige tak og meget mere. Men der har altid været megen forskellighed i Danmark. Der er for eksempel stor forskel på, om man kommer fra Bornholm, København, Holstebro eller Aabenraa – det er ﬁre forskellige steder med ﬁre forskellige lokale kulturer og historier. Forskellighed er helt normalt i Danmark. Hvorfor har myten været hjælpsom? 9 “Vi skal tilbage til 1864, hvor Danmark var i stykker, og til 1849, hvor Danmark ﬁk en ny grundlov, som var en stor forandring. Dengang havde man brug for noget nyt som led i moderniseringsprocessen. Fortællingen, at vi er alle danske, og vi er alle i samme båd, samlede befolkningen. Moderniseringen var et helt nyt projekt, og fortællingen om lighed og homogenitet var hjælpsom, og den har virket i næsten 150 år.” Hvorfor virker myten ikke i dag? “Det er der tre forklaringer på. For det første er der indvandring. Selv om Danmark gennem historien har haft indvan- 10 nr. 1 / februar 2011 sprog og kultur DANSKHED OG DET FREMMEDE Men vi holder jo stadig fast i fortællingen om, at vi er et homogent folk? “Ja. Men Danmark har brug for en ny national fortælling om den store verden og forskellighed. Jeg håber, min bog vil bidrage til en debat om danskhedens fremtid.” Hvad skal det være for en national fortælling? “Det er ikke mig, der skal skrive den. Det er danskerne, der skal skabe en ny fortælling.” Eller også er det staten. For eksempel har regeringen i de senere år lanceret en kulturkanon, en historiekanon og en demokratikanon, som skal give elever en fælles forståelse af dansk kultur, historie og samfund. Hvad betyder kanonprojektet for den fælles fortælling om danskhed? “Tilbage i 1800-tallet var projektet ikke regeringens. Det var drevet af almindelige mennesker. Men nu har regeringen et projekt for danskhed: Regeringen vil skabe betydningen af danskhed. Og jeg synes, det er en fejl. Det er danskerne i deres daglige liv, der skal skabe danskheden. Det er ikke regeringen.” “Danskhed er en meget almindelig og folkelig proces. Det er ikke noget, der kommer fra staten. Lad mig give et eksempel fra min bog: Jeg spurgte en skoleelev: Hvad er dansk mad? Og han svarede ﬂæskesteg, pølser osv., men så tilføjede han: Det er også pizza og lasagne. Og det har han jo fuldstændig ret i, når vi ser på, hvad danske børnefamilier spiser. Lasagne er blevet dansk mad. Det med, at regeringen skal deﬁnere danskhed så ﬁrkantet, kommer ikke til at fungere.” Hvorfor ikke? “Ideen med en kanon er dårlig af tre grunde: For det første er det ikke regeringen, der ejer danskhed. For det andet forandrer danskhed sig hele tiden. For det tredje er kanonmodellen overﬂadisk. Danskhed er en meget kompleks og nuanceret proces.” Hvilken rolle spiller uddannelsessystemet for skabelsen af en danskhed? “Uddannelsessystemet står i spidsen for det hele. I dagens Danmark er opdragelsen i høj grad institutionaliseret, så daginstitution og skole er uhyre vigtig. Jeg mener selvfølgelig også, at familien har stor betydning, og medierne spiller også en rolle. Men hvis man skal lære at være ’rigtig dansk’, skal man i en dag- institution eller i folkeskole, for det er her, ’små danskere’ bliver skabt. Der er en fælles måde at gøre tingene på landet over. Uanset om man er i en børnehave på Amager eller i en lille landsby, så ”synger pædagogerne fra samme bog”, som man siger på engelsk. Det er en meget konsekvent proces, og det skaber én slags person – en dansker. Det er en dansker, som er god til at være social, som er god til at arbejde i små grupper, og som er god til at håndtere konﬂikter. Alt det lærer børn i daginstitutioner og skoler. Og så lærer børnene dansk, dansk historie, danske sange og religion.” Hvad betyder ‘os’ og ‘dem’ for skabelsen af en danskhed? “I antropologi og sociologi er vores model om etnicitet og identitet, at identitet altid sker i kontakt og i interaktion. Når jeg kommer i kontakt med en anden eller andre, kan jeg se mig selv. I de sidste Foto: Polfoto dring af blandt andre polakker og jøder, er nutidens indvandring af især muslimer større og mere anderledes. For det andet er der globaliseringen, der gør, at kulturel mangfoldighed er normalt i dag. For det tredje har vi forbrugerismen: Der er i Danmark stor forskel på de rige og de knap så rige, og mange vil gerne vise, at de er noget med store biler osv. Så fortællingen om, at vi er de samme, holder ikke længere. Realiteten er en anden.” Da Dannebrog under Muhammed-krisen blev afbrændt i muslimske lande skabte det stort politisk røre. Men ikke i Skive, fortæller Richard Jenkins. Her trak man overbærende på smilebåndet: “Det er jo en kopi, de brænder af”. nr. 1 / februar 2011 Danskhed er en folkelig proces. Det er ikke noget, der kommer fra staten. Det er ikke regeringen, der ejer danskheden hundrede år er der ikke talt særlig meget om danskhed, måske lige med undtagelse af krigstiden. Den oﬀentlige debat om danskhed begynder cirka omkring 1990 som følge af indvandring og Danmarks medlemskab i EU. Så kommer spørgsmålene ’hvem er vi?’ ’Hvad så med danskhed?’. Det er meget normalt, for når man kommer i kontakt med fremmede, begynder man at tænke over, ’hvem er vi?’ ’Hvem er jeg?’ Debatten om identitet og danskhed er et resultat af indvandring og EU-processen.” Jo mere vi kommer i kontakt med det fremmede, jo mere spørger vi os selv ’hvem er vi?’. Kommer vi til at skabe en stærkere national identitet i takt med globaliseringen? “Det er én mulighed, men det er ikke uundgåeligt. Der er også andre muligheder. I bogen opstiller jeg ﬁre muligheder, men tre af dem er ikke en særlig god ide. En af de tre dårlige er integrationsmodellen, som går ud på, at det kun er indvandrere, der skal forandre sig og blive til danskere. Det er en urealistisk model, for danskerne lærer også noget af indvandrere. Det er altid en gensidig proces. Det er ikke kun indvandrere, der skal forandre sig. Alle skal forandre sig og tilpasse sig en ny situation.” Hvad nu hvis man ikke vil forandre sig, som der muligvis er en del danskere, der ikke ønsker? “I bogen opstiller jeg en fjerde model, som handler om at redeﬁnere danskheden, at skabe en ny national fortælling, der accepterer og tillader diversitet (mangfoldighed, red.). Det er en lang vej belagt med konﬂikt, uenighed og forhandling, og nogle mennesker kommer til at udvise modstand. Det er helt normalt, at der er mennesker som Søren Krarup, for det er en sej proces at omstille sig. I Storbritannien har vi arbejdet med problemet i årtier, og nu er vi måske på vej til et ﬂerkulturelt samfund, hvor vi kan bo med andre mennesker. Vores nationalret er nu chicken tikkamasala. I Sverige og Tyskland begynder vi også at se det ﬂerkulturelle samfund. Og det kommer til Danmark.” I din bog skriver du “it could be much worse”. Hvad mener du med det? “Jeg mener, at det kunne være meget værre, som vi siger i Jylland. Der er reelt meget få konﬂikter for eksempel på gaden. Jo, der har været problemer på Nørrebro, men jeg er næsten sikker på, at det ikke var etniske problemer. Hvis vi ser på Nørrebros historie gennem de sidste 100 år, har det altid været et spraglet kvarter med konﬂikter. Hvis vi ser på Skive, er 5-6 procent af lokalbefolkningen muslimer, og der er ingen problemer på gaden. Der er en afstand mellem ’den danske landsby’ og ’den islamiske landsby’, som man kunne ønske var mindre, men der er ikke de store problemer.” “Danskerne skal huske, at det kunne være meget værre. Hvis man læser Jyllands-Posten, tror man, at det hele går ad helvede til. Det går ikke ad helvede til. Det går faktisk meget stille og roligt i Danmark.” Camilla Mehlsen er redaktør på tidsskriftet Asteriks, som udgives af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Interviewet med Richard Jenkins har tidligere været bragt i tidsskriftet Asteriks nr. 54. Richard Jenkins er professor i sociologi ved University of Sheﬃeld i England. Han er uddannet antropolog og er bl.a. kendt for bøgerne Social Identity (oversat til dansk) og Rethinking Ethnicity. Bogen “Being Danish” er skrevet på baggrund af feltstudier i Skive, hvor Jenkins har boet af ﬂere omgange. Jenkins har lært sig dansk for at udføre sine studier. Bogen er en fagbog – et sociologisk og antropologisk identitetsstudie – men den er også et bidrag til identitetsdebatten i Danmark og i Europa som helhed. På baggrund af omfattende studier over ﬂere år undersøger Richard Jenkins begrebet danskhed og analyserer, hvad der lå til grund for opfattelsen af begrebet i Skive i 1990’erne. Derudover undersøges danskernes holdning til EU og dannebrogs og kongehusets symbolske betydning, samt hvilken rolle kristendommen spiller for danskheden. Jenkins analyserer også, hvordan den danske stat bidrager til at danne den enkelte borgers identitet, og hvilken betydning de senere årtiers indvandring af muslimer har haft for mange danskeres identitet. Jenkins diskuterer desuden den højredrejning, der har præget det politiske Danmark siden slutningen af 1990’erne og især siden Muhammedkrisen i 2005-06, og bogen slutter således med en kritisk gennemgang af danskhedsbegrebets fremtid. Bogen foreligger indtil videre ikke på dansk. På engelsk skal den i første omgang bidrage med danske erfaringer i den europæiske identitetsdebat. 11 Æ Richard Jenkins: Being Danish. Paradoxes of Identity in everyday Life. Museum Tusculanums Forlag, 355 sider, 350 kr. (vejl.) 12 nr. 1 / februar 2011 ET EVENTYRSTED BAG YDERSTE KLITRÆKKE Bag den yderste klitrække på Holmsland Klit ligger lejrskolen Vesterled. Mere end 30.000 gange har et barn taget turen fra Sydslesvig til Sønder Haurvig. Nu renoveres stedet for 10 millioner kroner. Af Erik Lindsø Det er en storslået oplevelse at komme øst fra mod vest til Nymindegab og dreje mod nord ved Tipperne og op på Holmsland Klit med Ringkøbing Fjord på højre side og Vesterhavet på venstre. Det er tidlig morgen, og netop som solen stiger op over horisontens kant, og som en ildkugle over fjorden varsler kamp mod januars kulde, drejer jeg fra ved Sønder Haurvig med retning mod havet. Lige bag yderste klitrække, hvor havets umiskendelige susen fortæller, hvor man er, ligger Vesterled. Jeg skal møde Carsten Dalgaard. Jeg kommer i god tid, men han er der allerede, og ligner en, der har været der længe. Det har han også. Han giver hånd og siger god morgen på den måde, som kun vestjyder med fasthed kan kombinere håndtryk med velkomst. ’Der står et slot i Vesterled’. Associationen ligger lige for. Men Vesterled er en gammel ’tyskerbarak’, som man i folkemunde kaldte de interimistiske bosteder for besættelsesmagtens soldater. I foråret 1946 blev barakken overtaget af Grænseforeningerne i Ribe og Ringkøbing – eller’ De Samvirkende Sønderjyske Foreninger for Ribe og Ringkjøbing Amter’, som det hed dengang. Prisen var 4.700 kr. Året efter den 15. maj 1947 holdt man indvielsesfest af lejrskolen Vesterled for børn og unge fra det danske mindretal i Sydslesvig. Ombygningen blev realiseret gennem en landsindsamling på 300.000 kr. “Formålet med Vesterled har fra starten været, at her skulle børn og unge fra Sydslesvig lære livet i Danmark at kende og blive bedre til at tale dansk. Men de første par år var formålet simpelthen opfedning. Virkelig mange børn i Sydslesvig var udmarvede efter krigen. Når børnene kom, blev de vejet, og når de skulle af sted, var de ligeledes en tur på vægten. Kald det bare et omvendt julemærkehjem”, fortæller Carsten Dalgaard. “Når Vesterled hurtigt blev populært i Sydslesvig, var det fordi, et ophold havde sin synlige virkning. Børnene tog virkelig på i vægt, når de var her, og mange af dem, der kom her i de år, får den dag i nr. 1 / februar 2011 dag julelys i øjnene, når de hører navnet Vesterled”, forklarer Carsten Dalgaard. Hvert år siden åbningen har ﬂere tusinde sydslesvigske børn haft et ophold på Vesterled – skoler, børnehaver, fritidshjem, spejdere, konﬁrmander. Mere end 30.000 gange har et barn taget turen fra Sydslesvig til Sønder Haurvig. Mange har været der ﬂere gange. “Jeg møder hele tiden sydslesvigere, som fortæller, at Vesterled var et eventyrsted i deres barndom”, siger Carsten Dalgaard. alle, der havde lyst, til at komme en dag, hvor man sagde farvel til barakken. Et par hundrede mødte op. Ingeborg Skovgaard Nielsen, der i 36 år var stedets økonoma og for mange børn en mor, var der også, og for sydslesvigerne blev det et varmt gensyn. “At se gensynsglæden gav mig en klump i halsen, og fortalte mig, at der er en ånd og en tradition på Vesterled, som vi skal sørge for lever videre i de nye bygninger”, siger Carsten Dalgaard. FRA MØDESTED TIL VENDEPUNKT AFSKED MED BARAKKEN “Vesterled er mit hjertebarn”, siger Carsten Dalgaard, da han viser mig rundt på byggepladsen. Den tidligere oversergent i hæren med 21 maratonløb i benene har da også, siden han i 2002 blev valgt ind i Grænseforeningens hovedstyrelse og i 2003 blev formand for Vesterled, været en ildsjæl for stedet. De gamle tyskerbarakker er revet ned, og den 18. juni genåbner stedet, som det Carsten Dalgaard selv kalder ’et lille slot i Vesterled’. A.P. Møller Fonden har bevilget 10 millioner kroner til virkeliggørelsen. “Vi havde sendt en ansøgning på et langt større beløb, men fonden gjorde det klart, at de kun ville bidrage med 10 millioner”, forklarer Carsten Dalgaard, og kalder det følgende forløb for Vesterledmiraklet. “Vi havde kun de 10 millioner og 120.000 kroner, vi selv havde samlet ind, men da vi sendte byggeplanerne i licitation, anslog arkitekten, at vi skulle regne med, at buddene nok lå på 15-16 millioner. Den dag, vi skulle åbne tilbuddene, var vor Herre sydslesviger. Vi troede ikke, det var sandt, men det bedste tilbud lød på 10.224.358 kroner”. Kombinationen af krisetider, hård vinter og mangel på arbejde ﬁk håndværkerne til at give et ekstra godt tilbud. Der er for dem, der gennem årene har besøgt Vesterled, mange følelser knyttet til stedet og dets primitive forhold. Inden nedrivningen gik i gang, inviterede man derfor Grænseforeningen for Ribe og Ringkøbing amter står som ejere af Vesterled, mens Dansk Skoleforening for Sydslesvig står for driften. “Jeg tror, vi kan skabe noget her, der kan pille ved Grænseforeningens image som de hvidhåredes klub”, siger Carsten Dalgaard. Jeg kigger op fra blokken, og har måske set tvivlende ud. Men Carsten Dalgaard er klar i mælet: “Min drøm er, at Vesterled ikke blot skal være et mødested for børn fra Sydslesvig, men også blive et sted, klasser fra Sydslesvig er på lejrskole sammen med klasser fra danske skoler. Herved kan vi blive stedet, hvor man kan knytte de venskaber og personlige kontakter, som er så vigtige, hvis kontakten mellem Sydslesvig og Danmark skal leve videre i de næste generationer”, forklarer Carsten Dalgaard, der også mener, der for lærere må være store pædagogiske perspektiver at se. Danske børn kan lære tysk, og de sydslesvigske børn kan blive bedre til dansk. Han ser for sig, at børnene knytter venskaber og kommer på ferie hos hinanden. Carsten Dalgaard brænder også for Grænseforeningens feriebørnsprojekt, 13 hvor sydslesvigske børn hvert år hjælpes på ferie hos danske familier, men hvor det er blevet stadigt vanskeligere at engagere de travle danske børnefamilier. “Jeg er helt overbevidst om, at rigtig mange familier har hjerterum og gerne vil, men det kræver mentalt overskud. Jeg tror, at Vesterled kan blive en løftestang, hvis vi f.eks. også kan få danske familier til at mødes her med sydslesvigske familier, og vi samtidig kan oplyse dem om, hvad det alt sammen handler om. For det er jo også oplysning, der mangler”, forklarer Carsten Dalgaard. Ideerne rækker videre for Carsten Dalgaard: “Der er mange aktive spejdere i Sydslesvig. De skal selvfølgelig herop og mødes med danske spejdere”. Han ser også gerne, at Vesterled tilbydes lærerseminarierne som kursussted, hvor de lærerstuderende kan lære om mindretallet, og de muligheder Sydslesvig kan give dem i undervisningen. “Gode idéer kræver gode steder. Vi har Gode idéer kræver gode steder. Vi har masser af idéer, nu har vi også stedet. Det er bare med at komme i gang masser af idéer, nu har vi også stedet. Det er bare med at komme i gang”, lyder det engageret fra den vestjyske ildsjæl. Carsten Dalgaard forventer et par tusinde mennesker til indvielsen lørdag den 18. juni. Han har allerede inviteret giveren og fortalt ham, at Vesterled råder over 12 tønder land, hvor vestjyderne nok skal få planeret en helikopterlandingsplads, hvis Mærsk Mc-Kinney Møller himself vil komme og åbne det lille slot i Vesterled. 14 nr. 1 / februar 2011 sprog og kultur DANSKERNE MENER IKKE SOM DERES POLITIKERE Danskerne er langt mere tolerante over for indvandrere, end politikere og medier giver indtryk af, viser ny undersøgelse. Med ni års mellemrum siden 1981 har forskere undersøgt danskernes værdier. Der er siden årtusindskiftet sket en holdningsændring. Individualiseringen har toppet, og tolerance, fællesskab, familie og foreningsliv er blandt danskernes foretrukne værdier. Da dronning Margrethe nytårsaften ved indgangen til 2011 samlede det danske folk ved TV-skærmene, stillede hun os tre spørgsmål: “Er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske? Er vi blevet mere mistroiske over for hinanden og tillægger hinanden mindre pæne motiver? Er vi ved at sætte fællesskabet over styr?” I spørgsmålene lå der et underforstået ja og en løftet pegeﬁnger. Men havde hendes majestæt og taleskriverne i Statsministeriet haft lejlighed til at smuglæse i “Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981”, som udkom midt i januar, kunne talen passende have formuleret sig anderledes. Bogen viser, at danskerne på værdibaserede områder ikke er, som politikere og medier beskriver dem. FARVEL EGOFEST – GODDAG FÆLLESSKAB “Farvel egofest” er titlen på en bog, som sociologen Emilia van Hauen udgav for tre år siden, hvor hun påstår, at individualiseringen har toppet, og vi er blevet mere fællesskabsorienterede. Den nye store værdiundersøgelse viser, at hun havde ret. Undersøgelsesleder og professor ved Københavns Universitet Peter Gundelach siger om danskernes værdier – hvad der også kunne være et svar på dronning Margrethes spørgsmål i nytårstalen: “Der er ikke tegn på en egentlig individualisering, men derimod på, at danskerne begynder at lægge større vægt på de nære fællesskaber”. Gennem de seneste 30 år er især familien blevet mere populær. Familiemønster og opdragelse har ændret sig, men ikke synet på familien som eksistensbærende grundlag. Danskerne ser det i stigende grad som en værdi at være sammen om tingene i familien. Måltidfællesskabet er vendt tilbage som et samlingspunkt. Samtidig med at danskerne er blevet mere aktive i foreningsliv, hjælpearbejde og lokale forhold. Sammenlagt er vi blevet mere stolte over at være danskere, og vi opfatter ikke danskheden som truet af globaliseringen. søgelsen viser, at danskerne fremhæver foreningslivet som en af de største danske værdier, og at der aldrig før har været så mange danskere, der kommer i en forening. Der er en stor stigning i medlemskaber til alle arter af foreninger, men foreninger, der yder en social indsats med brug af frivillig arbejdskraft, mærker størst tilgang. Det er tankevækkende læsning for alle, der virker i foreningslivet, at vil man have nye medlemmer, skal man engagere sig i det små og det nære. Det landspolitiske og det internationale kan i mindre omfang forenes med vores opfattelse af en forening. Noget tyder på, at danskerne er ved at ﬁnde styrken til de store forandringer ved at forankre sig i det nære. Peter Gundelach noterer, at danskerne i forhold til det nære har fået en større pligtfornemmelse. SØREN KRARUP TOG FEJL FORENINGSDANMARK ER EN STYRKE Nogle kan have en opfattelse af, at danskere dyrker motion på hver deres løbebånd i et ﬁtnesscenter. Det gør de måske også. Men samtidig bakker de op om idrætsforeningerne. Fra ﬂere sider har vi hørt, at det danske foreningsliv er truet, men værdiunder- Undersøgelsen viser, at der er stor afstand mellem politikerne og danskerne, når det handler om indvandrere, og at den skingre tone, der har præget den politiske indvandrerdebat, ikke harmonerer med den folkelige tone. Danskerne er stille og roligt blevet mere tolerante over for indvandrere. Foto: Scanpix Af Erik Lindsø nr. 1 / februar 2011 Indvandrere er blevet en integreret del af bybilledet. I 1989 var kun tre procent af befolkningen indvandrere. I dag er tallet oppe på ti procent. Jo ﬂere indvandrere, der er kommet til landet, desto mere tolerante er danskerne blevet. 15 16 nr. 1 / februar 2011 sprog og kultur Peter Gundelach skriver (side 23): “I 2001 kom der som bekendt en borgerlig regering med Dansk Folkeparti som støtteparti. Et af dette partis ledende medlemmer, Søren Krarup, har set valget i 2001 som udtryk for et systemskifte. Krarups begrundelse er, at der er sket et skifte fra det, han kalder “systemet Politiken”, hvor de kulturradikale har domineret, til et system, hvor folket er kommet til magten. Pointen er, at udviklingen i nogle centrale værdier – især i forhold til indvandring – har medført ikke blot et systemskifte, men et egentligt værdimæssigt systemskifte. derfor, ifølge Peter Gundelach, at jo ﬂere indvandrere, der er kommet til landet, desto mere tolerante er danskerne blevet. Når Dansk Folkeparti fortsat kan hente stemmer på modstand mod indvandring, er det i udpræget grad blandt de danskere, der i dagligdagen ikke møder indvandrere. I det personlige møde med det fremmede øges vores tolerance. Med Peter Gundelachs ord: “Det tyder på, at det er de jordnære erfaringer i hverdagen, der, hvor man møder andre mennesker, der er afgørende for ens holdninger til indvandrere”. Det er derfor ikke forbavsende, at det er på arbejdspladser med indvandrere, der har fundet et kulturmøde sted, hvor tillid har vundet over mistanke. Religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der er medforfatter til værdiundersøgelsen, forklarer: “Det er i det nære møde, vi oplever, at indvandrere har de samme drømme og ønsker for deres liv som os. Samtidig har islam været så meget på dagsordenen de senere år, at ﬂere danskere har fået ansigter på muslimerne og aﬂivet en del myter og fordomme om, hvem de er, og hvordan de lever”. Men hvordan er det lykkedes i det offentlige billede at tegne et forkert billede af danskerne? Svaret skal ﬁndes i mediernes historier, som har fokuseret på at formidle den politiske debat uden tilsyneladende at kende den mere afdæmpede tone i den folkelige debat. Medierne har låst sig selv fast i den negative vinkel. På en konference, Grænseforeningen for et par år siden afholdt på Hadsten Højskole, illustrerede samfundsforskeren Hans Kornø Rasmussen det med et eksempel fra Radioavisen, hvor det fortælles, at en ny undersøgelse viser, at 13 % af alle udenlandske læger taler et for dårligt dansk. Man kunne i stedet have vinklet Sammenlagt er vi blevet mere stolte over at være danskere, og vi opfatter ikke danskheden som truet af globaliseringen Havde Krarup ret i sin analyse, skulle vi ﬁnde et billede af holdningen til indvandrere, hvor befolkningen gradvist bliver mere negativ over for indvandring indtil 2001. Og efter 2001 skulle man ifølge denne antagelse forvente, at folk i høj grad accepterede den holdning til indvandring, der ligger bag regeringens gennemførelse af en række stramninger i indvandrerpolitikken. Men det er netop de modsatte værdiændringer, der er sket. Befolkningen er gradvist blevet mere positiv overfor indvandrere, og der er ikke tale om markante ændringer i perioden 1999 til 2008”, konkluderer Peter Gundelach. MEDIERNE FORTÆLLER IKKE OM FORDRAGELIGHED I 1981 var kun tre procent af den danske befolkning indvandrere. I dag er tallet oppe på ti procent. Undersøgelsen viser historien, at 87 % af alle udenlandske læger taler et dansk, vi kan forstå. Meget tyder på, at den positive vinkel mere er i tråd med danskernes syn. Peter Gundelach udtaler i en pressemeddelelse: “Det er tankevækkende, at afstanden mellem det politiske liv og danskernes hverdag er så stor. Forskellen kan skyldes, at medierne oftest er fokuseret på konﬂikter, mens danskernes hverdag er en det-skal-nokgå-holdning styret af ønsket om at leve i fred og fordragelighed med naboerne”. FAKTA OM VÆRDIUNDERSØGELSEN Den danske værdiundersøgelse er en del af “Den europæiske værdiundersøgelse”, som begyndte i 1981 – en projektorganisation med hovedsæde i Holland. Siden 1981 er undersøgelsen blevet gennemført hvert niende år med ens spørgeskema i de deltagende europæiske lande, omkring 48 lande i alt. I Danmark bygger undersøgelsen på svar fra 1507 personer. Bredden og den lange tidsperiode gør undersøgelsen enestående inden for samfundsvidenskaberne. Udover undersøgelsesleder Peter Gundelach bidrager 17 danske forskere til bogen med afsæt i samfundsvidenskab, sociologi, ﬁlosoﬁ, antropologi og religion. “Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981” må anbefales til alle, der interesserer sig for dansk identitet, værdier og værdikampe. Der sættes i bogen fokus på forskellige områder som familie, foreninger, arbejdsmarked, tillid til institutioner, politisk ståsted, religion, forholdet mellem land og by, miljø og udlandsdanskernes værdier. Bogen kan læses som folkets stemme – en stemme, som på mange områder ikke er i overensstemmelse med den politiske stemme og det syn på samfundet, som medierne beskriver. Spørgsmålet står tilbage. Hvornår lader folket selv sin stemme høre? Peter Gundelach(red.): Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981. 319 sider. 299 kr. Hans Reitzels Forlag. nr. 1 / februar 2011 THERKELSENS HJØRNE KALENDER FEBRUAR 27/2-1/3: Kursus for grundskolelærere på Christianslyst DEN FRIE SAMTALE MARTS Forleden holdt jeg foredrag i en daghøjskole for ældre. Stedet var lige omkring hjørnet ved Istedgade, igennem en café og oppe på 2. sal. Ca. 20 mennesker omkring bordene, de sidste sad i sofagruppen henne i hjørnet. Kaﬀe og godt humør omkring bordet. Honorar: 2 ﬂasker rødvin. Foredraget skulle handle om Sønderjylland og Grænseforeningen – og det gjorde det. Bagefter gode spørgsmål, præcise og lige ind i kernen af det, jeg havde sagt: “Hvad er så vores fælles værdier? Hvor er de fællesskaber, som kan bære? Hvor i samfundet arbejdes der på at udvikle dem?” Jeg kunne ikke svare ordentligt – og det var vel også for meget at forlange. I stedet endte jeg med at læse Ebbe Kløvedal Reichs digt “Danskerne ﬁndes i mange modeller” op for forsamlingen og syv gange gentage omkvædet Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår. Ja – for svaret ligger jo, som Ebbe Reich Kløvedal gentager igen og igen, i den frie samtale, hvor vi alle deltager på de forudsætninger, vi har, og med det formål at skabe gyldenår. I den samtale, hvor det ikke gælder om at få ret, men om at lytte til hinanden og ved fælles hjælp at nå til afklaring. Svaret ligger blandt almindelige mennesker, lige omkring hjørnet ved Istedgade, omkring bordet og i sofagruppen henne i hjørnet. Lige præcis dér – og ikke i hysteriske medier drevet af en skamredet journalistisk tradition, som ikke bare fokuserer ensidigt på konﬂikter, men skaber dem. Heller ikke i den politiske magtkamp, der sætter større lid til meningsmålinger end til grundholdninger og samtaler. Svaret ligger i den frie folkelige samtale, som bl.a. ﬁnder sted i lokale grænseforeningers utallige møder og arrangementer landet over, hvilket med al ønskelig tydelighed fremgår af dette nummer af Grænsen. De frie folkelige samtaler, som foregår i folkeoplysningens navn, og som er det grundlag, hvorfra den politiske samtale burde hente næring. De mange grænseforeninger har i disse år noget særligt at bidrage med, fordi vi altid har været optaget af de danske værdier i mødet med det anderledes. Vi har et rigt lager af historiske erfaringer at lade denne samtale udfolde sig på, og vi har dermed et særligt ansvar for at bidrage til den fælles samtale. Grænseforeningerne tager tydeligvis dette ansvar på sig. Knud-Erik Therkelsen Svaret ligger i den frie folkelige samtale, som bl.a. ﬁnder sted i lokale grænseforeningers utallige møder og arrangementer landet over 26/3: Bestyrelsesmøde i Grænseforeningen APRIL 3-9/4: Kursus på Løgumkloster Højskole: “Over grænser – folk og kirke i bevægelse” MAJ 8/5: Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingstedcentret 27-29/5: Sydslesvigske årsmøder JUNI 2-5/6: FUEV holder årsmøde i Moskva JULI 2/7: Første udrejsedag for sydslesvigske feriebørn 16/7: Anden udrejsedag og hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn 30/7: Hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn 31/7: Generation Slesvig/Schleswig starter 14 dages kursus på Rødding Højskole, Højskolen Østersøen, Jaruplund Højskole og Nordkolleg Rendsburg AUGUST 13/8: Generation Slesvig/Schleswig afsluttes på ﬁre højskoler SEPTEMBER 10/9: Indvielse af Istedsløvens tilbagevenden til Flensborg gamle kirkegård 11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4. Emne: Dansk identitet og ﬂydende kulturgrænser 17 18 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- FOLK OG KIRKE I BEVÆGELSE En uge på Løg umkloster Højskole. Et sæ rtilbud til medlemmer af Grænseforenin gen. Af Erik Lindsø I takt med at Europa bliver grænseløst, opstår der nye opfattelser af, hvad en grænse er, og hvad der skal sættes grænser for. Hermed udfordres fællesskaberne, fordi de skal rumme større forskelligheder. Hvad betyder det for folk og kirke? Spørgsmålet sættes til debat på Løgumkloster Højskole. De seneste års udvikling har betydet, at vi på nye måder må lære at leve mellem gammelkendte grænser – og i nye fællesskaber, der må have plads til også at rumme større forskelligheder. Hvordan påvirker det vores opfattelse af folk og kirke? Hvad betyder det af forandringer for kirken? Det er fokuspunkter, når Løgumkloster Højskole sammen med Grænseforeningen den 3. – 9. april afholder kurset “Over grænser. Folk og kirke i bevægelse”. “Vi vil belyse emnet om grænser nutidigt og bredt, kirkeligt og folkeligt. Og vi ser på nye forståelser af grænser – hvad er grænse for et begreb, og hvordan kan det tolkes”, siger forstander Bent Andreasen. “Emnet belyses fra mange sider. Vi tager afsæt i erfaringerne i grænselandet mellem Sønderjylland og Sydslesvig, men breder det ud i et større perspektiv”, forklarer Bent Andreasen. Hvad er dansk sprog og kultur – set fra tysk side? I det kirkelige landskab har Indre Mission og det grundtvigske været stærke grupperinger. Hvordan ser billedet ud i dag? Med udgangspunkt i Jørgen Bukdahl belyses det, hvordan vi i dag skal forstå folkelighed og eksistens. Kirken får i stigende omfang sociale opgaver. Et af foredragene handler om de marginaliserede i Kirkens Korshærs historie. Blandt foredragsholderne er Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, lærer Johannes Kolfhaus fra Hamborg, rektor Eberhard Harbsmeier fra Præstehøjskolen og højskolens forstander, Bent Andreasen. Som på ethvert andet højskolekursus er der musik og sang, ﬁlm og litteratur. Ligesom der er indlagt to ekskursioner i grænselandet med fokus på mindretal. Man skal besøge det danske mindretal i Sydslesvig, det tyske mindretal i Aabenraa og grænselandets tredje mindretal, friserne i Risum. Undervejs gøres der holdt hos Henry Buhl på Mikkelberg og Nordiske Center for Kunst og Cricket lidt nord for Husum. Ligesom man i det smukke Frederiksstad skal besøge den danske menighed der. Kursusledelsen varetages af forstander Bent Andreasen og Grænseforeningens formand Finn Slumstrup Foto: Scanpix nr. 1 / februar 2011 19 UGENS PROGRAM SØNDAG, DEN 3. APRIL: Kl. 16.00-17.30 Ankomst og værelsesanvisning Kl. 16.27 Tog ankommer nordfra til Rødekro Station Kl. 16.35 Sydbus nr. 24 afgår fra Rødekro Station til Løgumkloster Højskole Kl. 18.00 Middag Kl. 19.30 Forstander Bent Andreasen og grænseforeningens formand Finn Slumstrup: “Over grænser…” Kursusledernes introduktion til kursusugen, velkomst og præsentation. Kl. 15.00 Kl. 19.30 TORSDAG, DEN 7. APRIL: Kl. 09.00 MANDAG, DEN 4. APRIL: Kl. 07.45-08.20 Morgenmad Kl. 08.30 Morgensang i Kapitelsalen Kl. 09.30-11.50 Bent Andreasen: Kirke og tro i opbrud… Formiddagen handler om kirke, kultur og samfund. Kirkens rolle ændrer sig. Og religionens rolle i det oﬀentlige rum diskuteres til stadighed. Hvad betød det lutherske opbrud i 1500 tallet? Og hvordan er kirken i dag udfordret – og i opbrud? Kl. 12.00 Frokost Kl. 14.00 Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen: For en åben danskhed. Et aktuelt indblik i spørgsmål om danskhed, identitet og grænseland. Kl. 17.30 Middag Kl. 18.30 Aftensang i Klosterkirken Kl. 19.30 Højskolelærer Martin Bonde Christensen: Om at være barn af to kulturer. Martin har en tysk mor og en dansk far. Han fortæller om, hvad det betyder for ham – og hvad de to kulturer har givet ham. TIRSDAG, DEN 5. APRIL: Kl. 09.30-11.45 Finn Slumstrup: Folkelighed og eksistens. En fortælling om forfatteren Jørgen Bukdahl. Kl. 13.00 Eftermiddagsekskursion med besøg hos det danske mindretal i Flensborg og det tyske mindretal i Aabenraa. Vi kører til Flensborghus, hvor generalsekretær i Sydslesvigsk Forening, Jens A. Christiansen fortæller om det danske mindretal og dets arbejde. Derefter besøger vi Bund Deutscher Nordschleswiger i Aabenraa, hvor formanden Hinrich Jürgensen vil berette om det tyske mindretals liv. Kl. 19.00 Rundvisning i kirke og kloster. Vi hører om cistercienserne, deres kultur og ser kloster og kirke. Derefter samling med kaﬀe og højskolesang. Kl. 20.00 Filmaften: “Det hvide bånd”. Mulighed for at se den prisbelønnede ﬁlm, der ﬁk Cannes gyldne palmer. Filmen udøver en stærk kritik af autoriteter og er en symbolsk fabel om menneskets natur og civilisationens kultur. Et fascinerende værk af en ﬁlmkunstner, der gennem sine uafklarede, åbne fortællinger blotlægger ondskaben – også bag de gode facader. Finn Slumstrup: “Dér, hvor ingen andre er”. En fortælling om Kirkens Korshærs arbejde blandt dem, der er udenfor det gode selskab. Tidl. forstanderpar Bodil og Wolfgang Dibbern: Årstiderne – en billedfortælling. Fællessang med forårets sange. Kl. 19.30 Heldagstur til Nordfrisland Vi kører direkte til Risum, hvor formanden for Frisisk Forening, Jörgen Jensen Hahn, fortæller os om grænselandets tredje mindretal, friserne. Derfra kører vi videre til Mikkelberg, Nordisk center for kunst og Cricket, hvor stedets leder, Henry Buhl, fortæller og viser rundt. Her spiser vi også den medbragte mad. Turens tredje destination bliver den enestående by Frederiksstad, hvor den danske menigheds præst Victor Greve tager imod os. Her bliver der også tid til at se den særprægede Menonitterkirke, som den danske menighed bruger. Forstander Vita Andreasen: En aktuel orientering om højskolen i dag. FREDAG, DEN 8. APRIL: Kl. 9.30-11.50 Rektor på TPC / Præstehøjskolen Eberhard Harbsmeier: Indre Mission og det grundtvigske – historisk og aktuelt. Traditionelt har der i Danmark været to store kirkelige retninger, der har haft betydning for det kirkelige landskab. Hvad stod og hvad står de for? Hvordan ser et nutidigt billede af det kirkelige landskab ud? Kl. 13.30 Besøg på Museet Holmen med mulighed for at se Adi Holzers jubilæumsudstilling: Tro og gøgl i glas og maleri, som åbner 9/4. Kl. 15.00 Vita Andreasen: Ekstremt højt og utrolig tæt på… I romanen Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer møder vi drengen, der har mistet sin far 11. september 2001. Han søger at ﬁnde det, han har mistet, men det eneste spor han har, er en nøgle… Kl. 19.30 Kunstneren Adi Holzer: Kunst over grænser Vi møder den østrigsk fødte Adi Holzer, der hele sit voksenliv har boet i Danmark. Han fortæller om sine arbejder og sine inspirationer og om sin støtte til et rumænsk børnehjem. Derefter afsluttende hyggeligt samvær med ost, rødvin og æ brøtort. LØRDAG DEN 9. APRIL: Kl. 7.15-08.30 Morgenmad Kl. 8.45 Bus fra højskolen til Rødekro Station. Tog afgår nordpå kl. 9.41 Program for kurset og tilmelding ved henvendelse til Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster. Tlf. 7474 4040. E-mail: [email protected]. Se nærmere på www.lkhojskole.dk ONSDAG, DEN 6. APRIL: Kl. 09.30-11.45 Lærer Johannes Kolfhaus, Hamborg: Dansk sprog og kultur – set fra Tyskland. Særpris for medlemmer af Grænseforeningen 3.600 kr. For ikke medlemmer er prisen 4.100 kr. Tillæg på 500 kr. for enkeltværelse 20 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- KORT NYT Af Erik Lindsø Bedsteforældre for Slesvig Grænseforeningen har lanceret Generation Slesvig, hvor unge mennesker skal sætte Slesvig på landkortet. Nu vil formændene for de sønderjyske grænseforeninger også have bedsteforældre og børnebørn med. Sigrid Andersen, Andreas Brandenhoﬀ, Erik Heissel, Svend Aage Clausen og Svend Kristiansen skriver: Medierne fremstiller vores skønne land mellem Kongeåen og Ejderen som to udkantsområder, det ikke er attraktivt at investere i. Vi ved, det er en forkert fremstilling, men er vi sikre på, at vores børnebørn ved det? Eller tror de på, hvad medierne fortæller? Slesvig har et rigt erhvervsliv, dansk/ tysk/frisisk mindretalsliv, samarbejde over grænsen og skønne byer som blandt andre Flensborg, Slesvig, Frederiksstad, Sønderborg, Haderslev og Tønder! Fremtidens vækst i Slesvig afhænger af de kommende generationers lyst til at slå sig ned her og deres evne til at samarbejde på tværs af grænsen. Generation Slesvig er Grænseforeningens nye store satsning – men vi skal have vores børnebørn til at bidrage! Til sommer gennemfører vi det første 2 ugers sommerkursus for 18-25-årige på ﬁre højskoler: Rødding Højskole, Højskolen Østersøen, Jaruplund Højskole og Nordkolleg Rendsburg. Formålet er at lade de unge bidrage med deres ønsker og idéer for fremtidens Slesvig og lade kurset munde ud i konkrete tiltag. Egenbetalingen udgør blot 750 kr. for to ugers sommerkursus med kost og logi. For de børnebørn, der endnu ikke er fyldt 18 år, vil der blive gennemført lignende sommerkurser i 2012 og 2013. Vi opfordrer dig hermed til at fortælle dit barnebarn om det nye spændende projekt, Generation Slesvig. Sig til dit barnebarn, at han/hun kan læse mere på denne hjemmeside: www.generationslesvig.dk Generation Slesvig sætter udkanten i centrum Grænseforeningens projektet, Generation Slesvig, skal med 3,5 millioner EU-kroner i tegnebogen engagere unge, der vil være med til at tegne Slesvigs fremtid. Deltagerne skal være interesserede i Slesvig, dvs. området mellem Kongeåen og Ejderen, og udgøre en blanding af mindretals- og ﬂertalsdanskere og -tyskere. De skal udvikle idéer til, hvordan Slesvig kan blive et endnu mere attraktivt sted at slå sig ned og agere som ambassadører for Slesvig, når de siden uddanner sig i f.eks. København eller Berlin. Målet er at give Slesvig status af at være et centralt smørhul frem for det udkantsområde, det er blevet til i medierne. Projektleder John Petersen skriver på projektets hjemmeside: Historiens vingesus mærker du som regel først bagefter. Når det hele er forbi. Men her har du en chance for at være med, hvor det sker, og når det sker. For Nord- og Sydslesvig (eller Sønderjylland) vokser sammen og bliver et centralt område. Generation Slesvig er alle os, der velkommer og vil vokse med udviklingen. Vil du? Vi tror, at syd- og nordslesvigere (altså sønderjyder) kan noget sammen. Vi tror, at mange er trætte af snak om udkant og periferi. Og vi tror, at vi nord- og sydslesvigere før eller siden vil mødes og få ideer sammen. Få ideer til, hvordan Slesvig skal se ud i fremtiden, og hvad vi skal leve af i fremtiden. Vil du være med til at få det til at ske? Og vil du være med til at udvikle et jættestærkt grænseoverskridende netværk? Nordkolleg i Rendsborg, Højskolen Østersøen i Aabenraa, Jaruplund Højskole ved Flensborg og Rødding Højskole lægger huse til, når de første Generation Slesvig sommerkurser løber af stabelen fra 30. juli til 13. august. Det koster kun 100 €. Partnerne bag Generation Slesvig etablerer en fortælleenhed, der i fremtiden vil fortælle Slesvighistorier. Det er en del af ideen med Generation Slesvig, at vi skal fortælle Slesvig. Læs mere om Generation Slesvig på www.generationslesvig.dk Foto: Scanpix nr. 1 / februar 2011 Dybbøl Mølle sikres med tipspenge Dybbøl Mølle har fra Tipsmidlerne fået bevilget 400.000 kr. over to år til vedligehold og stabilisering af driften. Kulturminister Per Stig Møller begrunder bevillingen således: “Dybbøl Mølle står for mig som et stærkt kulturhistorisk symbol på grænselandets omtumlede historie. Og det er naturligvis centralt, at møllen også vedligeholdes, så den fremover kan stå som det stærke symbol, den udgør”. Jydske Vestkysten 26. januar: Formanden for den selvejende institution Dybbøl Mølle, Jens Møller, har længe sukket efter at få Dybbøl Mølle på ﬁnansloven. En sikker økonomi er nødvendig for at sikre møllens vedligehold i fremtiden, mener han. Nu har kulturminister Per Stig Møller (K) rakt en økonomisk hånd til møllen. Igennem tipsmidlerne bliver der givet 200.000 kroner til møllen både i år og næste år. “Det er vi vældigt glade for. Dengang vi ikke kom på ﬁnansloven, åbnede Kulturministeren for den mulighed, at vi måske kunne få penge på en anden måde. Og med baggrund i, at møllen er et kulturhistorisk stærkt symbol, imø- dekommer han vores ønske om støtte”, siger Jens Møller. De 400.000 kroner fra tipsmidlerne bliver brugt til at nedbringe gælden hos den selvejende institution. Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V), har over en lang periode arbejdet for, at Dybbøl Mølle kom på ﬁnansloven. “Dybbøl Mølle er et nationalt kulturminde, som alle danskere bør kende til. Derfor er det også vigtigt at værne om. Kampen for at få Dybbøl Mølle på ﬁnansloven er dog ikke slut”, siger Ellen Trane Nørby. 21 22 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- KORT NYT tur SPROGET TIL DEBAT Der foregår i ﬂere medier en debat om det danske sprogs status – og om manglen på fremmedsprog. Vi har klippet fra nogle af indlæggene Vi kan ikke klare os med engelsk alene Tysk som internationalt fællessprog I november 2010 meldte videnskabsminister Charlotte SahlMadsen (K) ud, at hun sammen med undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil lave en national strategi på fremmedsprogsområdet. Det skete på baggrund af dystre tal for området. Andelen af gymnasieelever, der har fransk, faldt i 2009 til 18 procent mod et gennemsnit på 30 procent i 2005-2007. Gymnasiereformen har betydet, et elever med et tredje fremmedsprog er faldet fra 41 til 8 procent. Faget fransk udgik helt ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet i 2008. Københavns Universitet vil nedlægge ca. 20 sprog som selvstændige uddannelser. Politiken 17. januar: Rønshoved Højskole har indført tysk som første fremmedsprog. I Flensborg Avis 20. december skriver forstander Thue Kjærhus bl.a.: I fremtiden vil kun de færreste danskere være i stand til at stave sig igennem en spansk avis, se en tysk ﬁlm uden undertekster eller læse franske forfattere på originalsproget. For alle andre fremmedsprog end engelsk er på retur i det danske uddannelsessystem. Og desuden hænger sprogundervisningen i folkeskolen, gymnasiet og på universiteterne ikke sammen. Derfor skal en arbejdsgruppe, der netop er nedsat af forskningsministeren og undervisningsministeren, nu komme med anbefalinger til, hvordan man styrker sprogfagene i hele undervisningssystemet. De anbefalinger skal regeringen bruge, når der sidenhen skal udarbejdes en national strategi for uddannelse i fremmedsprog. “Det er helt afgørende, at der er sammenhæng i sprogundervisningen mellem folkeskolen og gymnasiet, så man ikke har en fornemmelse af, at man begynder helt forfra, når man kommer i gymnasiet. Men engelsk er bare ikke nok. For lærer vi kun engelsk, lukker vi af for forståelsen af andre kulturer. Som Bodil Due siger: “Som et lille land i en globaliseret verden er vi nødt til at kende noget til de andres måde at tænke på, og der er sprog den bedste indgang”, siger hun. Udvalget skal aﬂevere sine anbefalinger senest i midten af juni. Vi ﬁk forrige år nye elever på Rønshoved Højskole. De kom fra Danmark, Tyskland, Polen, Ungarn og Japan. Det er der intet usædvanligt i. Det usædvanlige er derimod, at ﬂertallet af både danske og udenlandske elever foretrak tysk frem for engelsk, når de skulle kommunikere med hinanden på skolen. Vi overvejede derfor at indføre tysk som første fremmedsprog på bekostning af engelsk. Det var lærerne, som primært kommer fra Sydslesvig (Forbundsrepublikken) og Nordslesvig (Danmark) naturligvis glade for. Anglomanien – tendensen til det engelske – som har præget Skandinavien, Holland og Asien i de seneste 15 år er blevet et mantra for universiteterne og virksomhederne. Ja, anglomanien er ovenikøbet blevet et med den danske ungdomskultur. I Europa som sådan er engelsk imidlertid ikke et verdenssprog, som man antager i undervisningsministeriet og blandt almindelige danskere anno 2010. Mine børn på 18 og 20 år spillede i en årrække tennis på et relativt højt niveau sammen med bl. a. tyske børn. Deres træner var rumæner og instruerede på engelsk. De tyske børn, som kom fra overklassen (tennis er en overklassesport i Tyskland), havde i modsætning til de danske børn på tennisholdet store vanskeligheder med det engelske sprog, uagtet de havde samme timetal i engelsk i skolen, som de danske børn. De magtede ganske enkelt ikke at kommunikere på engelsk. Og sådan er det overalt i Europa. Engelsk er ikke i centrum hverken i Frankrig, Italien, Tyskland eller på den iberiske halvø. På de danske universiteter er udviklingen op gennem 80erne og 90erne både blevet mere provinsiel, global og operationel. Det gælder også på mange danske virksomheder. De har som sagt fejlagtigt antaget, at engelsk er et dominerende sprog i Europa. Foto: Scanpix nr. 1 / februar 2011 Modersmål er hjertesprog Tidligere tiders begreb om sproget står i grel kontrast til en del moderne sprogforskeres ihærdige indsats for at nedbryde det danske sprog til et teknisk skodsprog, blottet for kærlighed og værdi, skriver forfatteren Kirsten Sarauw i en kronik i Kristeligt Dagblad den 3. januar: Enhver, der har fulgt et lille barns sproglige udvikling, vil vide, med hvilken fryd de første ord formuleres og gentages i kærlighedsfuld kontakt med barnets mor – eller andre omsorgspersoner, som utrætteligt gentager, peger, benævner. Derfor kalder Grundtvig modersmålet for et “hjertesprog”. De følelser af varme, glæde og stolthed, som modersmålet – og dermed den omgivende verden – er tilegnet under, er identitetsdannende og vil følge et menneske resten af livet. At skifte fædreland, sprog og kultur er derfor altid forbundet med stor sorg, med identitetstab, med ensomhed, med savn og længsel. De ﬂeste indvandrere har frivilligt valgt at komme til Danmark og må på forhånd have gjort sig nogle tanker om, hvilken høj pris man betaler for at skifte fædreland. At blive en del af det folkelige fællesskab i et lille homogent land som Danmark er nok også en hård nød at knække. Men ikke umuligt. I tidens løb har indvandrede ungarere, jøder, kartoﬀeltyskere, huguenotter, polakker med ﬂere alle efterhånden fuldstændig assimileret sig, fået dansk som modersmål, indgiftet sig, ydet store bidrag til det danske samfund og fået plads i den fælles historiefortælling. Alt afhænger af den indstilling, man kommer med. Er man negativ, vil det koste endeløse problemer – ikke mindst for børnene. Her er vi ved sagens kerne, som er af social og kulturel karakter, og som ikke løses, om vi aldrig så meget – af lutter hensynsbetændelse – nedbryder det danske sprog til et teknisk skodsprog, blottet for kærlighed og værdi. (…) 1800-tallets begreb om sproget står ganske rigtigt i grel kontrast til en del moderne sprogforskeres ihærdige indsats for at nedbryde det danske sprog til en abstrakt beholder for ingenting, så vi alle kan forenes i et historieløst fællesskab af åndelige proletarer. Nedladenheden over for nybegyndere af enhver slags er ganske mageløs. Modsat Grundtvigs forestillinger om sprog og historie, hvis essens er kærlighed. Ikke mindst som pædagogisk princip. 23 24 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- KORT NYT tur Dansk er ikke truet – det er et “dræbersprog” Hvert 10. år holdes en konference om, hvordan det står til med sprog i Danmark. Flere forskere gør op med forestillingen om dansk som et sprog på vej mod udryddelse. Der har på København Universitet været afholdt en konference om “Sprogs status i Danmark i 2021”. Kristeligt dagblad 12. januar: Ifølge de bidragende sprogforskere er det største sproglige problem i Danmark lige nu nemlig slet ikke en udryddelse af det danske sprog. Det er en ensretning, der kan blive fremmedsprogs og nuancerne i det danske sprogs endeligt. Professor Jens Normann Jørgensen fra Københavns Universitet: “Danmark er et af Europas allermest intolerante sprogsamfund. Og det bliver mere og mere ensrettet. Alle skal tale ens, uanset om det er kongefamilien eller den tyrkiskfødte grønthandler. Sprogsituationen kan kun forbedres nedefra og op med en accept af de unges sprogudvikling og respekt for fremmedsprog”. Netop den manglende respekt for fremmedsprog er et af de store problemer. Det mener Bergthora Kristjansdottir, postdoc ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ( DPU), der har skrevet ph.d. afhandling om undervisning af tosprogede. Hun vurderer, at andre modersmål end dansk har svært ved og får sværere ved at få plads i Danmark. Den såkaldte modersmålsundervisning i andet end dansk og vesteuropæiske sprog er eksempelvis afskaﬀet i folkeskolerne – foranstaltninger, der ifølge Bergthora Kristjansdottir benyttes for at holde andre sprog end dansk nede. Og dermed bliver dansk det, man i fagterminologien kalder et “ dræbersprog”. “Tolerancen over for minoritetsmodersmål er meget mindre i dag, og jeg oplever en langt hen ad vejen ubegrundet frygt for andre sprog end dansk ,” siger hun og understreger, at det selvfølgelig er vigtigt, at alle i Danmark lærer godt dansk . “ Det, jeg opponerer imod, er når man kræver, at dansk læres i stedet for et andet sprog. Al forskning tyder på, at der i læringsperspektiv ikke er nogen tvivl om, at det har en betydning, at man mestrer sit modersmål, når man lærer dansk som andesprog,” siger hun. I ﬂere år har ordet “domænetab” i offentligheden været populært at bruge i diskussionen om engelsk versus dansk Men i “Sprogs status i Danmark 2021” argumenterer docent og sprogforsker ved Roskilde Universitet (RUC) Hartmut Haberland for, at det er et overﬂadisk begreb, der ikke passer ret meget på virkeligheden. Han påpeger, at dansk er nummer 100 på listen over mest talte sprog i verden. En liste med 5000-6000 sprog. Og den øgede brug af engelsk stjæler nærmere terræn fra andre fremmedsprog end fra dansk hvilket man blandt andet kan se ved, at kun seks procent af nutidens gymnasieelever vælger et tredje fremmedsprog mod 41 procent for få år siden. Samtidig er engelsk obligatorisk. “For 200 år siden overskyggede fremmedsprog som latin, tysk og fransk dansk på universiteterne. Og det har sproget altså overlevet,” siger han. nr. 1 / februar 2011 BØGER Af Erik Lindsø HUMOR I SPROGET HERFRA HVOR VI STÅR ATLANTIS I GRÆNSELANDET Storm P. blev engang spurgt om en deﬁnition på humor, og han svarede: “Humor er det, man ikke har, når man prøver at forklare, hvad det er”. Det bekræfter Modersmål-Selskabets årbog “Sjov med sprog”, hvor man har bedt 13 skribenter om at skrive om ﬁnurligheder i sproget, om underforståelser og talemåder, der gør sproget morsomt. Det er altså ikke morsomt. Når justitsminister Lars Barfoed påtager sig opgaven at skrive om humor i politik, nægter man at tro, at politik er så kedeligt og humorforladt. Når den lille bog alligevel anbefales, er det fordi den rummer to kapitler, der er fremragende, fordi de accepterer den Storm P’ske forklaring, og, uden at påtage sig opgaven at være morsom, får sagt noget godt om humorens væsen. Journalist og forfatter Georg Metz fortæller om den jødiske anekdote, og hvordan den har været brugt som indsigelse mod overmagten. Skuespilleren Jesper Klein lader sig selv være en ryst fra graven ved at skrive efter gammel retskrivning med navneord med stort og å som aa, hvorved det bliver spiseligt, at han umådeholdent moraliserer over nutiden: “Men jeg er sikker på, at naar nu alt det Hysteri er overstaaet. Naar folk igen værdsætter godt samvær omkring en god Latter. Naar alt bliver lidt fredeligere og mindre økonomisk. Naar de unge Mænd, der endelig har kæmpet sig frem til at staa midt på Scenen for at sige, hvad der ligger dem på Sinde, at de saa vil kunne omtale mere relevante Ting – end deres eget Lem”. 14 af Danmarks bedste fotografer har med en bevilling på 12 millioner kroner fra forskellige fonde rejst landet tyndt for, med det mest ambitiøse fotoprojekt nogensinde i Danmark, at gennemfotografere en opgave, der hed “det danske landskab under forvandling”. Det er der kommet tre store bind ud af, der viser både overraskende og velkendte sider af det danske landskab, fra naturparker til indkøbscentre, fra kyster til motorveje, fra marker til lossepladser. Billederne favner det grimme, smukke, poetiske, frastødende og tankevækkende. Tekster af forfattere og historikere giver fortrinlige indgange til fotograﬁerne. Det er et pragtværk, lad det være sagt. Når man ser fremragende fotograﬁer vise en kedsommelig, gabende tom landsbygade fra et sted længere ude end udkantsdanmark, og samtidig læser Suzanne Brøggers tekst, får man lyst til at opsøge afkrogen: “Det mærkelige var stilheden, der udgik fra huset på den anden side. Man havde forventet en infernalsk støj, men gardinerne var trukket for ud til vejen, dag og nat, og man hørte – intet. Det viste sig, at der bag gardinerne sad et par børn og så video. Og da de kom ud, efter ti år, var de blevet så enorme i omfang, at de knap kunne gå”. Som Brøgger konkluderer, er der et nyt Danmark lige for næsen af os på den anden side. Med værket i hånden får man en tydelig fornemmelse af, hvad der af smukt og grimt ligger lige for næsen af os, og hvorfra vi nu har rod. Jan Christophersen er tysker, født i Flensborg i 1974, og bor i dag i landsbyen Ulsnis syd for den dansk-tyske grænse. Hans første roman hedder “Snedage”, og har vundet priser og anerkendelse i Tyskland. Det er en stort fortalt roman fra grænselandet om hjemstavn, myter og skæbne. Forfatteren var syv år om at researche og skrive “Snedage”. Nu er den oversat til dansk. På jagt efter levn fra den sagnomspundne, men virkelige by Rungholt, som forsvandt i Vadehavet den 16. februar 1362 med 7.600 druknede på én nat, ﬁnder kroværten og amatørarkæologen Paul Tamm og hans plejesøn Jannis spor, der muligvis har forbindelse til Jannis’ baggrund. Paul og Jannis har hver deres skæbne forankret i Anden Verdenskrig. Paul er hjemvendt fra og mærket af krigsfangenskab. Jannis’ historie knytter sig til en nødlandet engelsk soldat på en hallig. Bogen starter i nutiden ved årsskiftet 1978-79. Nordtyskland hjemsøges af århundredets snestorm. I landsbyen Vidtoft ved den dansk-tyske grænse ligger Grænsekroen, hvor værten Paul Tamm bryder sammen midt under forberedelserne til en fest. Det er indledningen til uvisse dage, hvor Jannis bliver tvunget til at se tilbage på tiden, de har haft sammen. Her møder han sin fortid. Mens snestormen raser, og Paul svæver mellem liv og død, tvinges Jannis til at træﬀe en afgørelse. Det er kærkomment, at der endelig udkommer en roman, der sætter grænselandet på det litterære landkort i både Danmark og Tyskland. Sjov med sprog. Modersmål-Selskabets Årbog 2010. 133 sider. 100 kr. (vejl.) Kan bestilles på [email protected] Herfra hvor vi står 1-3. Danmark under forvandling. Et fotograﬁsk øjebliksbillede. Gyldendal. 2208 sider. 500 kr. (vejl.) Jan Christophersen: Snedage. Oversat af Jacob Jonia. Forlaget Vandkunsten. 346 sider. 299 kr. 25 26 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- LOKALFORENINGER tur LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på [email protected] eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for optagelse i næste nummer er 1. april SJÆLLAND – BORNHOLM KØBENHAVNS OMEGN Det Grønne Område Mandag 4. april, 19.30: Sorgenfri Sognegård, Humletoften 1 (lige ved Sorgenfri Station). Generalforsamling. Forslag fra bestyrelsen om sammenlægning med anden forening. Kaﬀebord kr. 20. Tilmelding til Carsten Midskov 4542 3417 eller Inger Ahrenkiel 4542 3965 senest 31. marts. Ballerup og Hedeboegnen Onsdag 16. februar, 19.30: Taastrup Medborgerhus, lokale 3, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup. “Sigfred Pedersen aften” – et arrangement med Karen Aagaard fra Glad Fritid, som fortæller om Sigfred Pedersen og giver eksempler på hans sange. Pris 20 kr. inkl. kaﬀe og kage. Tilmelding til Jørgen Christiansen på 43 52 74 77 eller ijc@comxnet. dk senest den 14. februar Roskilde Tirsdag 22. februar, 19.00: Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Forårsmøde. Sognepræst Hanne Bohr holder foredrag med titlen: “Niels Bohr, en dansker i verden”. Foredraget er en gennemgang af Niels Bohrs liv og arbejde, fra han som ganske ung videnskabsmand i 1913 forklarede sin banebrydende atommodel og til hans død i 1962. Foredraget kommer til at berøre emner som fysik, ﬁlosoﬁ, politik og historie, men det vil først og fremmest fortælle om et stort menneske med en spændende livshistorie. Diskussion, fælles kaﬀebord og hyggeligt samvær. Pris 40 kr. Frederiksværk Hundested og omegn Torsdag 24. februar, 19.00: Krudthuset, Krudtværksalléen 15B, 3300 Frederiksværk. Generalforsamling. Dagsorden efter vedtægterne. Nye medlemmer til bestyrelsen efterlyses. Hørsholm Onsdag 6. april, 19.30: Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm. Indgang fra Ridebanen. “Det tyske sprogs aktuelle status i Danmark og Tysklands betydning for os i det hele taget.” Foredraget holdes af professor, dr.phil. Per Øhrgaard fra Copenhagen Business School, Handelshøjskolen. Spørgsmål og debat. Der serveres sandwichs, vin og vand til 40 kr. pr. person. Vi synger sange fra Højskolesangbogen, og Bodil Christensen spiller til. Kom og vær med. Alle er velkomne. VESTSJÆLLAND SYD Lørdag 12. marts, 9.30: Aktivitetshuset, Sneppevej Stenlille. Forårskredskursus Program: Start kl. 9.30 med velkomst, kaﬀe og sang. Kl. 10.10: Foredrag og debat ved Louise Schack Elholm, Sorø: “Aktuel kulturpolitik set fra Folketinget”. Kl. 12: Frokost. Kl.13: Foredrag og debat ved generalsekretær i SFF Jens A. Christiansen: “Aktuel politik i Sydslesvig”. Kl. 14: Foreningskonsulent Claus Jørn Jensen, Sønderborg: “Nyt fra Grænseforeningen”. Kl. 14.45 Kaﬀe og afslutning. Deltagerbetaling: kr. 100 pr. person. Tilmelding nødvendig, senest fredag den 25. februar 2011 til Erling Nielsen, Tværvej 7, 4250 Fuglebjerg. E-mail: erlingnielsen@ stofanet.dk Dianalund og Stenlille Onsdag 23. februar, 19.30: Degneparken, Dianalund. Jørgen Mogensen fortæller om husmand Niels Petersen, Niløse, som soldat i 1864. Onsdag 6. april, 19.30: Degneparken, Dianalund. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil Hanne Brandt fortælle om “en dansk sydslesviger i Hitlers hær”. Gørlev og Høng Tirsdag 15. marts, 19.30: Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, Høng. Generalforsamling. Foredrag efter generalforsamlingen ved lokalhistoriker Jørgen Mogensen, Dianalund: “1864 og Vestsjælland”. Slagelse og omegn Lørdag 26. marts, 14.00: Slagelse Bibliotek lokale 1, Stenstuegade 1 Slagelse. Generalforsamling. RINGSTED OG OMEGN Tirsdag 15. marts, 19.00: Klostermarkskirken. Sangaften med Johan Herold og sønderjysk kaﬀebord. Torsdag 17. marts, 19.00: Benløse skole. Bankospil. Sorø og omegn Fredag 11. marts, 18.00: Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27. I samarbejde med medborgerforeningen indbydes til sønderjysk aften. Menuen: Sønderjysk grønlangkål med kålpølser, efterfulgt af rugbrødslagkage og til sidst måske en frisisk “Pharisäer”. Til hovedretten vil der være mulighed for at supplere maden med sønderjysk øl fra bryggeriet “Fuglsang” i Haderslev samt “Bommerlunder” brændevin. Kuvertprisen inkl. kaﬀe er 40 kr. for medborgerforeningens medlemmer og 60 kr. for os andre. Hertil kommer betaling for de øvrige drikkevarer. Under kaﬀen vil der blive orienteret om den politiske situation i vores sydlige naboland med særlig fokus på det danske mindretal. Tilmelding er helt nødvendig på tlf. 5783 2867 eller pr. e-mail: niels@nhenriksen. dk senest søndag 6. marts. Onsdag 13. april, 19.30: Sorø Sognegård. Vi får besøg af pastor Chr. Ulrik Terp fra Slesvig, som kalder sit indlæg “Sydslesvig. Det danske mindretal i medgang og modgang”. Aftenen slutter med ordinær generalforsamling. Søndag 15. maj: “Ses vi i Slesvig?” – I dagene fra søndag den 15. til torsdag den 19. maj arrangerer vi i samarbejde med andre kulturelle foreninger her i Sorø vores årlige studie- og oplevelsestur, der denne gang går til Flensborg, hvor vi overnatter, men hvorfra vi også begiver os til Glücksborg Slot samt tilbringer en hel dag i byen Slesvig, hvor vi besøger det nye danske gymnasium A.P. Møller-Skolen og det nyindrettede Hedeby Vikingemuseum samt Danevirkegården. Pris kr. 3795 pr. person i dobbeltværelse med enkeltværelsestillæg kr. 350,00 omfatter: Bus med ﬂystole, kaﬀemaskine mm, overnatninger m/morgenmad på godt hotel, 4 x 3 retters middag/buﬀet og alle udﬂugter med de i programmet nævnte entreer. Alle drikkevarer ekskl. Forbehold for ændringer i priser og program. Tilmelding og eventuelle spørgsmål til Poul V. Andersen 57 83 27 74, pv.andersen@ gmail.com senest 28. februar. Hurtig tilmelding tilrådes! Sidste års tur var udsolgt på 14 dage. nr. 1 / februar 2011 SYDSJÆLLAND Torsdag 31. marts, 19.00: Stalden i Everdrup. Generalforsamling i “Sammenslutningen af Grænseforeninger på Sydsjælland og Møn”. Efterfølgende kulturelt indslag, der ikke er kendt i skrivende stund. Sydsjælland – Møn Torsdag 24. februar, 19.00: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg. “I Danmark er jeg født”, Peter Klitgaards Danmarksﬁlm 2005. Efter ﬁlmen er der ordinær generalforsamling. Gratis adgang. Kaﬀe og kage kan købes. Onsdag 23. marts, 19.00: Teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej 42, Stege. Kulturmøde. Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, højskolens elever og godtfolk fra lokalområdet. Vi får besøg af 3-4 af Grænseforeningens kulturmødeambassadører, som med udgangspunkt i deres personlige ﬂerkulturelle historier diskuterer, hvordan det opleves at have denne baggrund som ung. Kulturmødeambassadørerne kommer fra bl.a. det danske mindretal i Sydslesvig, det tyske mindretal i Sønderjylland, den arabiske og den tyrkiske minoritet i Danmark. Som oplæg fortæller de hver især deres historie, hvorefter de går i dialog med hinanden og med publikum om deres valg og overvejelser. Arrangeres i samarbejde med Teaterhøjskolen Rødkilde. Entré inkl. kaﬀe og kage 50 kr. Næstvedegnen Onsdag 23. februar 19.00: Videnscenter for specialpædagogik. En sydslesviger i Danmark og generalforsamling. Generalforsamlingen gennemføres efter de vedtægter der gælder for Næstvedegnens Grænseforening. Efterfølgende vil Mirco Fischer fortælle om sin opvækst i Sydslesvig eller som han selv skriver: “Oplægget bliver meget personligt og tager udgangspunkt i min egen erfaring. Jeg vil være meget selvreﬂekterende, men vil også komme med personlige betragtninger om Sydslesvig og udviklingen i Grænseforeningen. Jeg lægger op til debat efterfølgende”. Onsdag 6. april, 19.00: Videnscenter for specialpædagogik. “Hertugerne og Sydslesvig” v/ Niels Henriksen. Niels Henriksen vil fortælle om hertugerne og Slesvig. Et spændende og inspirerende historisk input. Entre kr. 50,-. LOLLAND-FALSTER Lolland Mandag 21. marts, 19.00: Grænseforeningen Lolland afholder generalforsamling i Sognets Hus i Maribo. Efter generalforsamlingen viser vi en DVD fra foreningens besøg i Marsklandet. Guldborgsund Mandag 7. marts, 19.00: Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster. (ligger ved krydset Voldgade – Tværgade) Ordinær generalforsamling. Foreningen har nu været sammensluttet i to år, og formand Anders Larsen vil fortælle, hvad der er sket i årets løb. Ruth Jensen har lovet at fortælle om sit arbejde og oplevelser som husjomfru på Fuglsang. Kom og hør en spændende fortæller! Alle er velkomne. Stubbekøbing og omegn Mandag 21. februar, 19.00: Lokalforeningens forårsmøde og generalforsamling. Efter generalforsamling og kaﬀe sang og musik i selskab med Lars Persson, organist ved Stubbekøbing Kirke. Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamlingen om, at foreningen fusioneres med Grænseforeningen Guldborgsund. Foreningen Norden. Museumsinspektør på Koldinghus, Axel Johnsen, holder et foredrag om A. P. Møller og Sydslesvig. Mandag 14. marts, 19.00: Stubbekøbing Bibliotek. Grænseforeningen for Stubbekøbing og omegn fejrer sin 75 års fødselsdag. “Et lille stykke Danmark i Irak og Afghanistan”. Med udgangspunkt i sin bog fortæller soldaterhjemsleder Ruth Brik Christensen om sit arbejde mellem soldater i Irak og Afghanistan. Mandag 11. april, 19.30: Sognegården. Årets generalforsamling. Niels Ole Frederiksen fortæller om Christian X. FYN Kerteminde og omegn Onsdag 23. marts, 19.30: Mødestedet i Kerteminde. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen skal vi høre om “Den danske folkekirke i udlandet”. 53 danske sømands- og udlandskirker ligger spredt ud over hele kloden. De ﬁndes, hvor der er mange danskere bosat, og i havnebyer med stort dansk skibsanløb, samt i Sydslesvig. Disse kirker er emnet for aftenens foredrag ved sognepræst Rikke Aagaard Nielsen, Mesinge/ Viby. Særligt vil vi høre om den danske kirke og menighed i Edmonton, Canada, hvor Rikke Aagaard Nielsen og hendes familie har virket i en årrække. Der bliver også plads til afslutningsvis at se billeder og opleve det storslåede land og den fantastiske natur i Canada. Assens og omegn Torsdag 17. marts, 19.30: Vor Frue Kirkes Hus, Adelgade 18, Assens. Generalforsamling. Kaﬀebord. Efter generalforsamlingen kommer lærer Helle Kirstine Blume Andresen, Helnæs, og fortæller om sit forhold til Sønderjylland. Middelfart Onsdag 9. marts, 19.30: Hindsgavl. Fællesarrangement med Nyborg og omegn Tirsdag 8. marts, 19.00: Villa Gulle, Østervoldgade 44, Nyborg. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil Grænseforeningens formand Finn Slumstrup orientere om de danske skoleog kulturforhold i Sydslesvig. Denne del vil også være åben for ikke medlemmer. Kaﬀe kr. 20. Svendborg og omegn Tirsdag 22. marts, 19.30: Sct. Jørgens Sognegård, Brydegårdsvej 15, Svendborg. Foredrag ved kaptajn Henrik L. Solmer om Emma Mærsk, verdens største containerskib, som sætter Danmark på verdenskortet som førende skibsnation. Efter foredraget afholdes den årlige generalforsamling. Kaﬀe med brød kr. 50. Tilmelding til Minna Bøgebjerg senest den 15. marts på telefon 62 25 22 23 eller på mail: [email protected] DET NORDLIGE JYLLAND Lørdag 19. februar, 10.00: Kandidatopstillingsmøde til Grænseforeningens bestyrelse. Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Halkærvej 3, Nibe. Program: 10.00: Kaﬀe. Fortælling om skolen og kandidatopstilling til Grænseforeningens bestyrelse. 12.00: Frokost. 13.00: Foredrag ved formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup: Grænseforeningen og Sydslesvig – hvorfor synes jeg det er vigtigt? Mødet afsluttes med eftermiddagskaﬀe. Tilmel- 27 28 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- LOKALFORENINGER tur ding nødvendig til Jørgen Bruun Christensen, Mors, telefon 30 10 65 22. Pris 150 kr., som også dækker forplejning fra kl. 10.00 Aalborg Mandag 21. februar, 19.00: Foredrag på Nørre Tranders Kirkecenter, Lemvigvej 100, Aalborg Øst. Jørn Sørensen. tidligere indehaver af JS-Rejser, holder foredrag om “Mindretal i Rumænien krydret med rejsebeskrivelser og humanitært arbejde”. Jørn Sørensen startede med at køre turister i de sidste år under kommunismen. Han bor det halve af året i Rumænien og har derfor stort kendskab til landet. Bl.a. var han med til at skabe tv-udsendelsen “Vagn på Floden”. Mandag 21. marts, 19.00: Foredrag på Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst (bus 11 og 14 køredirekte til Trekanten). Niels Frank fortæller om turen til Kalmar og ideen bag. Viggo Uttrup taler over emnet “Den Hellige Birgitte af Vadstena og Birgitteordenen”. Den Hellige Birgitta af Vadstenas datter var hofmesterinde for dronning Margrethe 1. Den lille barnedronning blev ført til det norske kongeslot Akershus, og Merete Ulfsdatter blev udnævnt til hendes hofmesterinde. I 1370 fødte Margrete sønnen Oluf, der blev kongeparrets eneste barn. Mariagerfjord Mandag 28. marts, 19.30: “Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. Generalforsamling. Søren Laursen viser DVD fra nogle af årets arrangementer. Torsdag 14. april , 13.30: Bustur fra Hadsund Menighedscenter til Mariager. I Mariager er der rundvisning i museets gamle bygninger v/ Vagn Andreasen. Efter kaﬀen rundvisning i kloster og kirke. Til slut spiller kirkens organist Michael Ustrup på Mariager kirkes nye orgel fra Frankrig. Thy-Mors Fredag 11. marts, 19.00: Øst Vildsund Færgekro. Generalforsamling for Morsø Grænseforening og Grænseforeningen Thy. Efter denne er der indlæg ved tidligere landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening, Gerda Eichhorn, Sønder Brarup, og generalsekretær i Grænseforeningen, Knud-Erik Therkelsen. De fortæller om situationen i Sydslesvig og i Grænseforeningen. Vi regner med, at oplæggene giver anledning til en god debat. Pris 75 kr. inkl. kaﬀe. VIBORG-SKIVE Skive Salling Fjends Onsdag 9. marts, 19.00: Skive Bibliotek. Journalist og forfatter Tom Buk-Swienty fortæller om sin bestseller “Dommedag Als”. Arrangementet er i samarbejde med Skive Bibliotek. Kaﬀe. Pris 75 kr. Alle er velkomne. Torsdag 7. april, 19.00: Resen Sognehus. Generalforsamling. Tidl. rektor Aalborg Universitet Sven Caspersen causerer “Fra Aabenraa-dreng til rektor i Nordjylland”. Kaﬀe. Pris 60 kr. Alle er velkomne. MIDTJYLLAND ØST Randers og omegn Onsdag 2. marts, 19.30: Helligåndshuset, lille sal. Niels Henriksen, tidl. direktør for Grænseforeningen: “Konger og Hertuger i Sønderjylland. Hvem? Hvad? Hvor?” Vi synger sange i tilknytning til emnet. Torsdag 7. april, 19.30: Helligåndshuset, lille sal. Generalforsamling. Repræsentanter for Grænseforeningens ungdomsafdeling “Grænseoverskridende ungdom” (GOU) kommer og fortæller. Karen-Margrethe Møller fortæller om sit arbejde med udveksling af børn på tværs af grænsen. Kaﬀe med brød 25 kr. Vi glæder os til at se mange af vore medlemmer og andre med interesse for Sydslesvig. Silkeborg-Hammel og omegn Tirsdag 8. marts, 18.30: Medborgerhuset. Generalforsamling kl. 18.30 – 19.30. Herefter vil dr. phil. Lars Henningsen fra studieafdelingen ved Det Danske Centralbibliotek i Flensborg holde foredrag om Sydslesvigs danske historie med udgangspunkt i hans nye bog med samme titel. En spændende historisk aften med nye provokerende vinkler. Mødet arrangeres i samarbejde med folkeuniversitetet. Pris for kaﬀe/the med brød 50kr. Skanderborg og omegn Onsdag 9. marts, 19.30: Morten Børupskolens aula. Sæsonens anden sangaften under ledelse af Johan Herold og under medvirken af lokale kor. Entré inkl. kaﬀe/te og kage 30 kr. Mandag 11. april, 19.30: Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Generalforsamling. Vi forventer deltagelse fra vor venskabsforbindelse i Skovlund-Valsbøl, og der vil efter kaﬀen være foredrag ved Johan Herold. Mere i programmet, der kommer i november. KREDS 20 Onsdag 23. februar, 19.30: Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, 6000 Kolding. Kreds 20 holder sit første årsmøde efter de nye vedtægter. Alle kredsens lokalforeninger forven- tes at være repræsenteret ved mødet, hvor der drøftes kommende kredsarrangementer. Tilmelding til Svend Damgaard på 7551 9251 eller mail js-damgaard@stofanet. dk senest den 17. februar. Søndag 16. oktober: Grænseoverskridende 8 dages tur til det sorbiske mindretal. SSF Flensborg amt og Grænseforeningens Kreds 20/Vejle amt tilbyder i fællesskab en 8 dages tur til det sorbiske mindretal. Rejsen ﬁnder sted i efterårsferien 16. - 23. oktober. På turen fokuseres på det sorbiske mindretals aktuelle vilkår, historie samt kunst og kultur. Med base i Bautzen i Oberlausitz tages på 1 dags udﬂugter til Cottbus, Kamenz/ Hoyerswerda, Görlitz og Dresden. Slappe-af-dag indlagt. Pris: 499 euro/3.800 kr. pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelse koster 119 euro/900 kr. ekstra. Prisen dækker transport, overnatning på hotel i centrum af Bautzen, halvpension samt alle entreer og rundvisninger. Depositum på 100 euro/750 kr. ved tilmelding. Resten betales senest den 2. september. Det er muligt at tegne en afbestillingsforsikring. 50 pladser står til rådighed – 25 for Grænseforeningens medlemmer og 25 for SSF’s medlemmer. Nærmere oplysninger og bindende tilmelding for SSFs vedkommende hos Dansk Sekretariat for Flensborg Amt på tlf. 0461 14408-155/-156 hhv. e-mail [email protected] Grænseforeningens medlemmer informeres yderligere samt melder sig til hos Svend Damgaard på tlf. 7551 9251 hhv. e-mail js-damgaard@ stofanet.dk Horsens og omegn Tirsdag 8. marts, 19.30: Klostergården, Horsens. Johan Kirkmand fortæller den islandske saga nr. 1 / februar 2011 “Gunløg Ormstunges saga” samt beretter lidt om sagaernes historie. Pris for foredrag og kaﬀe 50 kr. Tirsdag 5. april, 15.00: Det Lille Teater i Flensborg. Bustur. Teateret spiller: “Rødkål og sauerkraut” – en satire over begivenheder i Sydslesvig. Afg. fra busholdepladsen ved stationen i Horsens. Pris: 325 kr. der dækker transport, middag og teaterbillet. Mulighed for indkøb i en grænsekiosk. Tilmelding på tlf. 25 78 77 53. Almind og Viuf Tirsdag 5. april, 19.00: “Svinget”, Hechtsvej 5A, Viuf. Generalforsamling. Kaﬀebord. Bjerre Herred Tirsdag 5. april, 15.30: Teatertur til Det lille Teater i Flensborg. “Gæsteoptræden med grænseklang. Rødkål og sauerkraut”. Satire i lyd, billeder og fortælling. Dirk-Uwe Wendrich og Eberhard von Oettingen på slap linie om grænselandets ﬁnurligheder. Afgang kl. 15.30 fra parkeringspladsen ved Hornsyld Idrætscenter, Nørremarksvej. Pris 325 kr. som omfatter teaterbillet, bus og spisning på Hotel des Nordens. Tilmelding til Jørgen Larsen, tlf. 75 68 73 03, senest tirsdag 29. marts. Vejle Vesteregn Fredag 25. marts, 18.00: Seniorhuset, Ringvejen 1, Jelling. Sønderjysk kulturaften med spisning og generalforsamling. Pris kr. 175. Tilmelding nødvendig senest 10. marts til formanden på mail eller tlf. Kokken Ingrid Carlsen, Slogs Herreds Hus i Bylderup, står for maden og gode fortællinger. Tirsdag 5. april: Det Lille Teater i Flensborg.“Rødkål og sauerkraut”. Det er en gæsteoptræden med grænseklang ved bassisten Dirk Uwe Wendrich og Snakkisten Eberhard von Oettingen, der på en munter måde præsenterer grænselandets pudsige ﬁnurligheder. Vi har reserveret 27 billetter til kr. 65, som sælges efter først til mølle princippet. Tilmelding senest 1. marts på mail [email protected] eller på telefon 75 88 48 17, mobil 40 26 54 89. Vi arrangerer fælleskørsel i egne biler for 100 pr. person. I bedes derfor ved tilmelding oplyse, om I kan stille bil til rådighed. Mandag 11. april, 19.30: Balle Valgmenighedskirke, Ballevej 41, 7182 Bredsten. Koncert med “Svæv” i Fest- og Kulturugen. Entre kr. 70. Jesper, Gitte og Ebbe danner gruppen “Svæv” og spiller henholdsvis på kontrabas, ﬂøjte og guitar foruden, at de synger tostemmigt. De er konservatorieuddannede musikere, optræder på Uldum Gademusikfestival og foretrækker musik med skæve toner fra Balkan, Irland og Skotland. Deres musik får den helt rigtige klang i Balle Valgmenighedskirke, der har en god akustik. I pausen er der mulighed for at købe drikkevarer, kaﬀe/the og brød. I samarbejde med Balle Valgmenighedskirke og Balle Forsamlingshus. FREDERICIA OG OMEGN Onsdag 23. marts, 19.30: Trinitatis Sognegård, Danmarksgade 61. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen er der kaﬀebord og spillemandsmusik. Kolding og omegn Onsdag 9. marts, 19.00: Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 6 Kolding. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Derefter serveres der kaﬀe med boller og lagkage. Efter kaﬀen fortæller Grænseforeningens konsulent, Claus Jørn Jensen om Grænseforeningen. Torsdag 24. marts, 16.00: Det Lille Teater i Flensborg. “Edith Piaf eller Spurven”. Afgang fra Kolding Rutebilstation kl. 16.00 i private biler. Den medbragte mad spises på teatret, hvor der også kan købes drikkevarer. Billet 65 kr. Platte 50 kr. Kørsel 50 kr. Platten kan bestilles ved tilmelding. Husk pas- Tilmelding senest torsdag 24. februar til Jenny Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79. Vamdrupegnen Mandag 7. marts, 19.30: Kirkehuset, Vestergade 53 Vamdrup. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil formanden for Kreds 20, Svend Damgaard, fortælle om T. Alving, tidligere direktør for Københavns ZOO, og hans eventyrlige liv og den fond, han skabte. MIDTJYLLAND VEST RINGKØBING AMT Fredag 25. februar: Messecenter Herning: “Ferie for alle 25. - 27. februar”. I 2010 havde kreds 21 sin debut som deltager i messen “Ferie for alle”. Vi mener, at dette eksperiment faldt så heldigt ud, at vi vil gentage forsøget. Så vi er atter på plads i Messecenter Herning. Kom og få svar på stort set alt vedrørende Grænseforeningen, Sydslesvigsk Forening, Flensborg Avis, Sydslesvigske Feriebørn, Lejrskolehjemmet Vesterled og meget andet fra konsulenter og frivillige i de lokale Grænseforeninger. Tirsdag 5. april, 18.00: Skyttehuset Hjerl Hede. Kredsgeneralforsamling. Tilmelding direkte til Carsten Dalgaard. Alle er meget velkomne. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen Torsdag 3. marts, 19.30: Vindmøllen i Skjern. Sønderjysk kaﬀebord med fortælling fra Island. Mange har hørt om og nogle har oplevet det sønderjyske kaffebord. Denne aften bliver der mulighed for at prøve det. Alle, der har en god opskrift og lyst til at komme med en prøve herpå, bedes kontakte formand eller næstformand inden den 11. februar. Opskrifterne vil blive trykt og sat ind i et lille hæfte, som udleveres til alle mødedeltagerne. Aftenens andet indslag er Peder Christensen, der vil fortælle og vise billeder fra sin tur til Island i sommeren 2010. Aftenen er i samarbejde med Museumsforeningen. Pris 50 kr. som også dækker betaling for opskriftshæftet. Gratis for de familier, der kommer med kage. Lørdag 2. april, 14.00: Blåkilde Efterskole. Generalforsamling. Forstander Henning Kristensen vil fortælle og vise skolen. Derefter er der generalforsamling og kaﬀebord. Efter kaﬀen viser vi et diasshow: Året der gik, hvor der er billeder fra nogle af de arrangementer, vi har haft i 2010. Vore venner fra Ladelund deltager i generalforsamlingen og orienterer bagefter om, hvad der sker i de danske foreninger. Hammerum herred Onsdag 13. april, 19.30: Herning Friskole, H.C. Ørstedsvej 68 Herning. Generalforsamling hvorefter scenen overlades til aftenens foredragsholder/fortæller, eller hvem vi nu får plads til denne aften. Entre inkl. kaﬀe kr. 50. Ringkøbing og omegn Tirsdag 8. marts, 19.30: Aktivitetscentret Grønnegade, Ringkøbing. 29 30 nr. 1 / februar 2011 sprog og kul- LOKALFORENINGER tur Lektor Jørn Buch, Haderslev: “Berlin mellem fortid og nutid”. Kan ses som optakt til vores tur til Berlin. Sammen med Folkeuniversitetet. Pris 60 kr. inkl. kaﬀe. Tirsdag 22. marts, 19.30: Huset i Hee. En aften om IC Christensen i hans hus i Hee. Sognepræst Lars Christoﬀersen giver en introduktion og besvarer spørgsmål. Kaﬀen tager hver især med. Vinderupegnen Onsdag 23. februar, 18.00: Vinderup Realskole. Spændende mad og fortælling om “Havhingsten”. Hør Bjarne Thingkær, Venø, fortælle om sin tur fra Dublin til Roskilde med Havhingsten. Skolens 10. klasses elever serverer spændende mad. Pris kr. 100. Drikkevarer kan købes. Tilmelding senest den 10. februar til Vinderup Realskole tlf. 97 44 15 80 eller Ingrid Kjærgaard tlf. 97 44 83 80. Tirsdag 29. marts, 19.00: Vinderup Realskole. Generalforsamling. Foredragsholder endnu ikke på plads. SYDVESTJYLLAND Grindsted-Billund Tirsdag 8. marts, 19.30: Ungdomsgården i Grindsted. Foredrag og generalforsamling. Foredragsholderen er den nyudnævnte overborgmester for Flensborg, Simon Faber. Han vil tale om mindretallet og Sydslesvig og om sit nye job som førstemand i Flensborg. Alle er velkomne. Vejen og omegn Fredag 4. marts: Vejen Bibliotek, Rådhuspassagen 6, 6600 Vejen. 4. marts-24. marts vises SSF’s meget spændende og ﬂotte udstilling om mindretallets historie fortalt i en kulturel og min- dretalspolitisk sammenhæng. Åbningstider mandag-fredag kl 8-18 og lørdag 10-12.30. Der vises historiske objekter, videoinstallationer og plancher med en vinkling til den aktuelle debat om diskrimination og ligestilling af mindretallet i en politisk hverdag. Udstillingen åbnes torsdag, den 3. marts, kl. 15.30 af borgmester Egon Fræhr og generalsekretær Jens A. Christiansen afsluttende med underholdning. Mandag 7. marts, 19.00: Vejen Bibliotek, Rådhuspassagen 6, 6600 Vejen, foredrag ved rektor Jørgen Kühl fra A. P. Møller Skolen i Slesvig: “Det danske mindretal i Sydslesvig 1920 – 2011”. Kom og hør en spændende og dygtig foredragsholder med en meget kvaliﬁceret viden om mindretallet. Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet i Vejen. Torsdag 7. april, 19.30: Huset, Østergade 2, 6600 Vejen. Generalforsamling. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen bedes fremsendt til formand Peter Christiansen, Gyden 26, 6600 Vejen, så disse er i hænde senest mandag den 28. marts. Der vises interessante billeder fra det forgange års arrangementer. Mød op og gør din indﬂydelse gældende. SØNDERJYLLAND Haderslev Vesteramt Torsdag 24. februar, 19.30: Det Lille Teater i Flensborg, “Edith Spurven Piaf”. En forestilling om den lille legendariske franske sangerinde med den store stemme. Pris ca. kr 185 inkl. kaﬀe. Tilmelding senest 10. februar. Yderligere oplysning hos Bodil Lau tlf. 74 83 18 87; [email protected] Torsdag 10. marts, 19.30: Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Årsmøde og generalforsamling for Haderslev Øster- og Vesteramt. På valg til bestyrelsen: Bodil Lau, Gram, Peter Fredslund, Sdr. Hygum og Sigrid Andersen, Agerskov. Inden generalforsamlingen fortæller Lars Henningsen fra Dansk Centralbibliotek i Flensborg om “Hvad Istedløven har at sige os i dag”. Hvis I ønsker samkørsel med et bestyrelsesmedlem til Vojens, er I velkommen til at henvende jer Se adresse og telefon på listen. Haderslev Østeramt Torsdag 10. marts, 19.30: Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. Årsmøde og generalforsamling for Haderslev Øster- og Vester-amt. Taler: afdelingsleder på Studieafdelingen på Centralbiblioteket i Flensborg. Lars Henningsen: “Hvad har Istedløven os at sige i dag.”. Efter årsmødet generalforsamling i de to foreninger hver for sig. Mød op og vær med til at bestemme, hvordan foreningen skal køre. Torsdag 24. marts, 19.30: Det Lille Taater i Flensborg: “Edith Spurven Piaf ”. Billetter bestilles hos Erik Heissel , tlf. 74 57 52 87. Aabenraa Onsdag 23. februar, 19.30: Løjt Kultur og Forsamlingshus, Løjt Nørregade 1. Oﬀentligt møde med efterfølgende generalforsamling. Lærer Margit Hansen fortæller og viser ﬁlm fra sit grænseoverskridende kultur- og klimaprojekt, som er gennemført i samarbejde med Den danske Skole i Bredstedt, Deutche Schule Rotenkrug, Schule Hallig Oland Brundlundskolen i Aabenraa. Efter mødet afholdes generalforsamling. Foreningen er vært ved et traktement. Mandag 28. februar, 19.30: Koncert med Modern Brass Quintet, som er verdens største kvintet (6 musikere). Musikformidlingen er i højsædet, når ensemblet leverer en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Koncerten er også en morsom koncert. Kvintetten har spillet til royal barnedåb i Møgeltønder, EU topmødet i Sønderborg, landsdækkende turné med 100 skolekoncerter, klassiske kirkekoncerter m.m. Billetpris 100 kr. Grænseforeningens medlemmer får rabat på 20 kr. Gratis traktement i pausen. Tilmelding med evt. ønske om kørelejlighed senest 21. februar til Andreas Brandenhoﬀ, Vollerupvej 45, Bolderslev, tlf. 74 64 65 02 eller på mail: a_brandenhoﬀ[email protected]. Fredag 25. marts, 10.00: Frøslevlejrens Efterskoles musicalopsætning er i år Alice i Eventyrland. Deltagelse med efterfølgende buﬀet 150 kr. Deltagelse uden efterfølgende buﬀet 50 kr. Tilmelding med evt. ønske om kørelejlighed til Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 74 67 17 91 E-post: peweber@ mail.tele.dk senest den 14. marts. Torsdag 7. april, 19.30: Det lille Teater, Mariegade 20, Flensborg. Vi overværer gæsteoptræden med trioen Grænseklang, som fører publikum på rejse i ord og musik. Ved køb af billetter hos Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 74 67 17 91 E-post:[email protected], fås de til favørpris på 55 kr. Sønderborg Tirsdag 15. februar, 19.30: Knøs Gård i Hørup. Mindretalsekspert og rektor på A. P. Møller Skolen i Slesvig, Jørgen Kühl, fortæller om mindretalsproblemer, ikke nr. 1 / februar 2011 31 y mindst med baggrund i at Landdagen i Kiel nedsætter tilskuddet til de danske skoler i Sydslesvig, Arrangementet afholdes i samarbejde med Foreningen Norden. Pris 50 kr. for kaﬀe og kage. Fredag 25. marts 14.00: Sønderborg Bibliotek. Brugen af de nordiske sprog. Et udvalg er i gang med at tilrettelægge en konference i Sønderborg og dagen efter en tilsvarende konference i Flensborg – dog med lidt forskelligt indhold. Indbydere til konferencen er bl.a. Sprogforeningen, Foreningen Norden og Grænseforeningen. Program m. m. annonceres i dagspressen og på mail-listen. stranden ved Emmerlev Klev. Båltale ved Peter Ilsøe, skovridder for Skov- og Naturstyrelsen,Vadehavet. Efter bålet mødes vi på Hotel Emmerlev Klev eller på Emmerlev Sogns Forsamlingshus, hvor der serveres kaﬀe og farisæer. Peter Ilsøe fortæller personlige oplevelser om sit liv som skovridder. Der synges egnsange med musik ved Jytte Sørensen på harmonika. Fra Jordsandvisen synges, efter en lille fortælling, vers 1 – 12. Pris for aftenen er kr. 85. Tønder Mandag 21. februar, 19.00: Stranden ved Emmerlev Klev og Hotel Emmerlev Klev. “Pers Awten”. Bål på Torsdag 14. april, 19.00: Løgumkloster Forsamlingshus. Årsmøde/generalforsamling. Efter generalforsamlingen afslut- tes med sang ved Bodil Dibbern. Mød op til aftenen. Der er sket meget nyt – både lokalt og især på landsplan i Grænseforeningen og hos det danske mindretal i Sydslesvig. Lørdag 26. februar, 19.30: Nibøl Danske Skole. Forsamlingshusteater: “Måske ku vi?” -DUXSOXQG+¡MVNROH (QIRWRVDIDUL3nELOOHGMDJWLJU QVHODQGHW 6RUW6ROVW UHJ VRJ9DGHKDY 2SHUD5XQGWRP:DJQHUV5LQJHQ 'HW6OHVYLJVNH.¡NNHQ 3nVNHIHVWLJU QVHODQGHW XJHUVNXUVHU 3nVNHRJROGWLG 3nRSGDJHOVHLJU QVHODQGHW 7XUHRJUHMVHU *U¡QGODQG) U¡HUQH ZZZMDUXSOXQGGH HOOHU Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Udgiver Grænseforeningen Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joakim Annoncer Anne Mette Holstein [email protected] • Tlf. 2015 3517 Udgivelse Oplag: 18.000 – 6 gange årligt Nr. 2 – April. Deadline: Mandag 4/4. Udgivelse: Fredag 15/4 Nr. 3 – Juni Deadline: Onsdag 1/6. Udgivelse: Fredag 17/6 Nr. 4 – August Deadline: Mandag 15/8. Udgivelse: Fredag 26/8 Nr. 5 – Oktober Deadline: Mandag 3/10. Udgivelse: Fredag 14/10 Nr. 6 – December Deadline: Mandag 5/12. Udgivelse: Fredag 16/12 Tryk Jørn Thomsen/Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Lars Salomonsen 'HQ GDQVNH K¡MVNROH V\GIRUJU QVHQ XJHVNXUVHU GRÆNSEN 73. årgang Peder Skrams Gade 5 1022 København K. Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø [email protected] • Tlf. 2178 7252 Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stålforretning A/S Formand Finn Slumstrup ﬁ[email protected] • Tlf. 2467 8157 Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen [email protected] • Tlf. 2023 1984 Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Kirsten Haese, Aabybro Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Lise Estrup, Ballerup Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Lars Sander, Hørning Jens Andresen, Branderup BAGTANKER Maskinel Magasinpost ID-nr. 42138 Illustration: Niels Poulsen Godmorgen, lille land! Et land med sol, et land med dis, med kyst af sten og sand, som havets bølger slikker, med bakker skabt af is, koldt eller venligt skiftevis. Godmorgen, hver og en, som sidder ved et morgenbord fra Skagens hvide gren til Gedsers lange odde, på vores prik mod nord her på den kuglerunde jord. Godmorgen, ø ved ø! Nu ser vi Danmarks buetegn med blink af hav og sø, de slanke, lyse broer. I sol, i blæst, i regn bærer de os fra egn til egn. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind. Den 12. juni 1986 besluttede regeringen, at man skulle have en ny bro. 12 år og 2 dage, 66.000 mandår, 259.000 kubikmeter beton og 21,4 mia. kroner senere, den 14. juni 1998, indviede dronning Margrethe Storebæltsbroen. I konkurrencen om en åbningssang vandt Niels Brunse med “Godmorgen, lille land”. På samme måde, som der kan slås bro mellem landsdele, kan der også slås bro mellem kulturer, er Niels Brunses budskab. Poul Dissing fremførte sangen for dronningen og hele Danmark på åbningsdagen. Sangen har melodi af Carsten Johs. Mørch, og er med i den seneste udgave af Højskolesangbogen. Al henvendelse til Grænseforeningen [email protected] • Telefon 33 11 30 63 NÅR VERDEN LUKKES IND, BYGGER VI BRO FRA SIND TIL SIND