Du kan læse brevet her.

Sundhedsministeren
Nick Hækkerup
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6,
1057 København K
Regelændring rammer underernærede patienter & samfundets svageste
Kære Nick Hækkerup
Underernæring blandt patienter er et alvorligt samfundsproblem. Cirka hver
femte patient er underernæret, når de indlægges på hospitalet, og blandt de
indlagte er ca. 40 % underernærede eller i risiko for at blive det.
Blandt nogle af de patientgrupper, som regeringen med sundhedsudspillet ’Jo
før, jo bedre’ ønsker at hjælpe, er underernæring udbredt. Enten som følge af
sygdommen i sig selv eller som følge af medicinering eller alvorlige
behandlingsindgreb som fx kemoterapi.
Det er derfor stærkt bekymrende, at Sundhedsstyrelsen i et udkast til ny
bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater foreslår at afskaffe
tilskuddet til de såkaldte ikke-fuldgyldige standard ernæringspræparater.
Denne kategori indeholder blandt andet saftbaserede ernæringspræparater.
Sundhedsstyrelsens ændring vil fratage en patientgruppe, som i forvejen
kæmper med alvorlige kroniske sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme,
hjertesvigt, KOL, mave/tarm sygdomme og nyresvigt, en afgørende vej ud af
underernæring.
Trods betegnelsen ikke-fuldgyldige kan disse præparater nemlig være
livsvigtige for visse patienter.
Saftbaserede ernæringspræparater, hjælper patienter, som ikke kan indtage
mælkebaserede ernæringspræparater. Her er især tale om kræftpatienter
med hoved-/mund- eller tarmkræft. Typisk stærkt underernærede patienter,
for hvem andre muligheder for at optage tilstrækkelig næring er udtømt.
Dertil kommer, at når appetitten er nedsat, og man er underernæret, er det
ikke nødvendigvis alle næringsstoffer, man har behov for et ekstra tilskud af.
Derfor har ikke-fuldgyldige ernæringspræparater deres berettigelse.
Konsekvensen af ændringen vil være dårligere behandling af underernærede
patienter. Samtidigt vil uligheden i sundhedsvæsnet øges, da adgangen til
ernærings-præparaterne vil afhænge af den enkeltes økonomiske situation.
25. november 2014
Omvendt er en god behandling af underernæring ikke alene til gavn for det
enkelte menneske, men også for sundhedsvæsnets og samfundets økonomi.
God ernæring medfører bedre udnyttelse af samfundets ressourcer på grund
af kortere indlæggelser, færre genindlæggelser, kortere genoptræning og
lavere dødelighed. Fjernes tilskuddet, vokser problemet med underernæring. I
sidste ende kan udgifterne bliver større, end de penge man formoder at spare
ved at fjerne tilskuddet.
Derfor opfordres såvel sundhedsministeren som Folketinget til at finde en
løsning, der forsat giver mulighed for, at alvorligt syge patienter har adgang til
saftbaserede ernæringspræparater.
Med venlig hilsen
Sofie Wendelboe
Formand
Kliniske Diætister
Ghita Parry
Formand
Kost & Ernæringsforbundet
Skt. Annæ Plads 6
1250 København K
Holmbladsgade 70
2300 København S
Anne Kahns
Formand
Apotekerforeningen
Kanonbådsvej 10
1437 København K
Jan Rishave
Formand
Nyreforeningen
Herlufsholmvej 37 st.
2720 Vanløse
Josefine Thrane Sletten
Sekretariatschef
Branchenetværket for Fødevarer
til Medicinske Formål
Børsen, 1217 København K
(Brevet er sendt til sundhedsministeren og Folketingets sundhedsordførere)