TEMA: UNDERERNÆRING Kampagne om underernæring og udviklingen af et nyt produkt, der kan redde 36 millioner børn Magasin fra Læger uden Grænser/MSF i Danmark Nr. 84 November 2010 Journalen INDHOLD Foto: © MSF 4 Billedserie: Shima og Arobi Kampagne om underernæring Tema: Underernæring 11 12 2 11 Haiti: Læger uden Grænser hjælper Haitis sundhed på fode 3 Leder: Tak til alle, der støtter vores arbejde 4 Billedserie: Shima og Arobi Kampagne om underernæring 12 Rejsebrev: Rent vand til Pakistan 8 Sult er et verdensomspændende problem 16 Fem spørgsmål til 29-årige Jens Windahl Pedersen Journalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, [email protected], giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion og tekst: Christian Nørgaard, Maria Dohn, Tina Fogelberg og Anne Larsen. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Arco Grafisk. Redaktionen er afsluttet den 4. november 2010. Oplag 55.000 stk. ISSN 1601-5061. Forside: Sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff måler omkredsen af overarmen på den to-årige pige Shima fra Bangladesh for at undersøge graden af hendes underernæring. Pigen indgik sammen med en anden pige fra Læger uden Grænsers projekt i en række reklameindslag, som blev sendt i dansk tv i oktober og november. Foto: © MSF LEDER Tak til alle, der støtter vores arbejde Jeg besøgte for nylig Læger uden Grænsers sundhedsprojekt i Gogrial i Sydsudan. Her så jeg, hvilke alvorlige konsekvenser underernæring kan have for en fattig befolkning, og især for de mest sårbare, nemlig børnene. Jeg så børn, der blev behandlet for malaria, meningitis og lungebetændelse, og som alle har svært ved at blive raske, fordi en konstant underernæring svækker deres små kroppe. En lille, tynd pige havde store problemer med vejrtrækningen, og noget tydede på, at hun også havde meningitis. Den danske sygeplejerske, Lotte Valentiner, der plejede den lille pige, levnede hende desværre ikke mange chancer for at overleve, for hendes krop var alt for svag. Det er ikke til at bære at skulle være vidne til, at børn dør imellem hænderne på os, når vi nu ved, at de kan reddes med den rigtige behandling. Heldigvis kunne Lotte også vise det ambulante ernæringscenter ved siden af hospitalet, hvor svært underernærede børn behandles med terapeutisk mad, der indeholder de vitaminer og mineraler, børnene har brug for, så de i løbet af få uger er helt friske igen. Du har måske set de film, vi har vist i TV2 seks mandage i oktober og november. Her har vi valgt at vise lidt af virkeligheden i reklameblokkene, hvor vi følger de to piger Shima og Arobi, der er i behandling i vores klinik i et slumområde i Dhaka i Bangladesh. Ved redaktionens slutning ved vi endnu ikke, hvordan det kommer til at gå med Shima og Arobi. Den svært underernærede Arobi kan behandles med den type terapeutisk mad, der findes i dag. Men der findes endnu ikke en lignende behandling til den moderat underernærede Shima. Det kan være, hun kommer kommer tilbage til klinikken efter at være blevet kureret for den diarré, hun er i behandling for. Måske med en anden følgesygdom, måske som svært, livstruende underernæret. Foto: © Claus Kunckel Derfor er det så vigtigt, at vi finder et produkt, der gør os og andre i stand til at behandle børn som Shima billigt og effektivt. Det er et mål, vi gerne vil have, at alle, der støtter Læger uden Grænser, deler med os. Tak for opbakningen! Michael G. Nielsen Direktør Læger uden Grænser i Danmark 3 Kampagne om underernæring SHIMA OG AROBI Seks mandage i oktober og november har Læger uden Grænser vist film fra virkeligheden i Bangladesh i TV2s reklameblokke. Filmene har fulgt pigerne Shima på to et halvt år og Arobi på 18 måneder. Arobi er i behandling for livstruende, svær underernæring, og Shima kom til Læger uden Grænsers klinik med diarré. Hun er desuden moderat underernæret – en tilstand, der endnu ikke findes en billig og effektiv behandling imod. Derfor arbejder Læger uden Grænser sammen med førende ernæringsforskere fra Københavns Universitet på at udvikle et nyt produkt, der kan bruges til verdens 36 millioner moderat underernærede børn. På www.lægerudengrænser.dk kan du se reklameindslagene, finde ekstramateriale, læse mere om underernæring og lave din egen indsamling. Til venstre: Sygeplejerske Ann-Sophie Iuel-Brockdorff måler omkredsen på Shimas overarm. Børns overarme vokser meget lidt, fra de er et til fem år gamle, og det særlige armbånd er en hurtig og effektiv måde at afsløre underernæring på. Foto: © MSF Nedenfor: Den svært underernærede Arobi bliver vejet og undersøgt af en læge ved den ugentlige konsultation på klinikken, der skal sikre, at behandlingen forløber som planlagt. Foto: © MSF Øverst: Den moderat underernærede Shima og hendes storesøster Romi. Foto: © MSF Nedenfor: En medarbejder fra Læger uden Grænser fortæller Arobis familie, hvordan de skal give hende et terapeutisk ernæringsprodukt, der er en jordnøddepasta beriget med de mineraler og vitaminer, små børn har brug for. En stor del af behandlingen foregår i hjemmet. Foto: © MSF SHIMA OG AROBI Nedenfor: For at undgå, at børnene i Kamrangirchar-slummen bliver underernærede, vejleder Læger uden Grænsers medarbejdere mødrene i madhygiejne og ernæring. Mødrene lærer blandt andet, hvordan den typiske ret khichuri bestående af ris, linser og grøntsager kan tilberedes, uden at vitaminerne koges ud. Foto: © Julie Remy / MSF Til venstre og nedenfor: Dhaka er den storby i verden, der vokser hurtigst. Kamrangirchar-slummen, hvor Shima og Arobis familier bor, var tidligere en losseplads, og affaldet flyder stadig. Der bor nu 400.000 mennesker på bare tre kvadratkilometer. Badning og tøjvask foregår i den stærkt forurenede flod med mange patienter med diarré og hudsygdomme og luftvejsinfektioner til følge. Det er normalt ufarlige sygdomme, men de kan være livsfarlige for børn, som er svækkede af underernæring. Foto: © Julie Remy / MSF SULT 8 SULT ER ET VERDENSOMSPÆNDENDE PROBLEM 8 Asien tegner sig for den største mængde underernærede – 578 millioner – og her er der i høj grad tale om kronisk underernæring, fordi folk simpelthen ikke har mad nok. Niger er ramt af en ernæringskrise, og det sker ofte, at Sahellandene syd for Sahara og på Afrikas Horn rammes af sæsonbestemte fødevarekriser, for eksempel når høsten svigter på grund af tørke. Konflikter, hiv/aids og generel fattigdom medfører ofte også underernæring i Afrika. Hver tredje afrikaner er underernæret – 239 millioner i alt. I Latinamerika og Caribien er der 53 millioner, der ikke får mad nok. Her er der dels tale om kronisk underernæring som følge af fattigdom, men også følgerne af naturkatastrofer spiller ind, ligesom det er tilfældet i Sydøstasien og lige nu i det oversvømmede Pakistan. I i-landene får 19 millioner mennesker ikke mad nok til at dække kroppens behov. Forekomst af underernæring i udviklingslandene (2005-07) Very highhøj (undernourishment 35% and35% above)og derover) Meget (underernæring High(underernæring (undernourishment 25-34%) Høj 25-34%) Moderately high 15-24%) Moderat høj (undernourishment (underernæring 15-24%) Moderately low 5-14%) Moderat lav(undernourishment (underernæring 5-14%) Very low (undernourishment below 5%) Meget lav (underernæring under 5%) Missing or insufficient Manglende eller data utilstrækkelige data Kilde: FAO Af det samlede tal lider 55 millioner børn ikke af kronisk, men af akut underernæring. Af dem er 19 millioner svært underernærede og risikerer at dø, hvis ikke de bliver behandlet. Op til 95% af dem, Læger uden Grænser får i behandling, overlever, fordi vi har effektive ernæringsprodukter til dem. De resterende 36 millioner akut moderat underernærede risikerer at bukke under for følgesygdomme eller i sidste ende sult. Det er dem, vi vil hjælpe ved at udvikle et tilsvarende produkt. 9 SULT UDSENDTE FRA DANMARK FORTÆLLER OM UNDERERNÆRING ” Foto: © MSF I Haradh-regionen i det nordlige Yemen har vi 700 akut underernærede børn under fem år i behandling. Folk bor mere eller mindre permanent i tre flygtningelejre, og de lever af fødevarehjælp, for det er umuligt at dyrke jorden. Men hjælpen fra Verdens Fødevareprogram (WFP) blev halveret i maj, og i forvejen indeholdt den ikke proteinrig kost i form af mælk og æg, som børn har brug for. Vi giver børnene beriget, terapeutisk mad, og hver anden uge får familien en ration sukker, olie, mel, linser og bønner, så den terapeutiske mad ikke bliver givet til det underernærede barns søskende.” Lotte Valentiner, sygeplejerske, Gogrial, Sydsudan, 2010. ” Vi havde omkring 200 svært underernærede og 1000 moderat underernærede i vores program. De moderat undernærede børn får en blanding af olie og mel af majs og soja, og vi informerer moderen om hygiejne, madvaner og hvilken kost, der er god for barnet. Størstedelen bliver normalvægtige i løbet af et par måneder, men der var også flere, der kom igen senere som svært underernærede. Det er dybt frustrerende, for det gør dem meget skrøbelige overfor infektioner og følgesygdomme. Selv om de ikke viser symptomer, kan man risikere, at de dør indenfor en time.” Cheme Andersen, læge, Etiopien 2010 10 Foto: © Michael G. Nielsen/MSF Foto: © MSF Himedan Mohamed Himedan, feltkoordinator, Haradh, Yemen 2010. ” Vi har kun omkring 120 børn i ernæringsprogrammet i øjeblikket. På denne tid af året er der ikke de store ernæringsproblemer, høsten har været god og køerne er fede – efter sudanesisk standard – og giver masser af mælk. Vi har været oppe på det dobbelte antal børn, men det er svært at sige, hvor slemt det kan være, for hospitalet åbnede først i januar. Hvis vi har børn, der ikke tager på i vægt eller bliver ved med at være syge, har vi mulighed for at indlægge dem på hospitalet. Når det sker, er de ofte rigtigt dårlige. De kan være fuldstændigt slappe og apatiske og kan være dehydrerede. Så kommer de i et større behandlingsprogram og får antibiotika og væske, hvis de har behov for det. Og så holder vi ellers øje med dem, vejer dem dagligt og giver dem beriget mælk og mad, indtil de kan udskrives og komme tilbage i det ambulante program.” HAITI Læger uden Grænser Foto: Nicola Vigilanti HJÆLPER HAITIS SUNDHED PÅ FODE 2010 har budt på flere ulykker for den haitianske befolkning. Året var kun nogle få uger gammelt, da et voldsomt jordskælv dræbte over en kvart million mennesker og gjorde 1,6 millioner hjemløse. I slutningen af oktober oplevede haitianerne det første udbrud af kolera i årtier. Da de første koleratilfælde dukkede op, reagerede Læger uden Grænser hurtigt for at standse spredningen – blandt andet ved at isolere og behandle smittede. Læger uden Grænser støttede sundhedsmyndighedernes arbejde i den nordlige del af landet, hvor udbruddet opstod, og sørgede for at flyve 150 ton medicinske forsyninger til Haiti i dagene efter udbruddet. Haiti står overfor en enorm opgave med at genopbygge huse og infrastruktur. Mange bor stadig i midlertidige lejre, og sundhedssystemet er endnu ikke i stand til at tage sig af patienterne uden hjælp udefra. 3.000 nationale og internationale medarbejdere fra Læger uden Grænser giver medicinsk og psykologisk støtte til det haitianske folk. I Port-au-Prince driver vi syv hospitaler, der til- byder gratis ambulant pleje og mulighed for hospitalsindlæggelse, skadestuehjælp, gynækologi, børnepleje og ortopædi. Læger uden Grænser støtter desuden to lokale sygehuse. Psykologisk hjælp er ligesom støtte til ofre for seksuel vold en vigtig del af Læger uden Grænsers arbejde i Haiti. Uden for hovedstaden støtter Læger uden Grænser de lokale hospitaler i Leogane og Jacmel og driver desuden eget hospital med 120 senge i Leogane. ”Det kommer til at tage år, før landet er på fode igen. Læger uden Grænser vil tage del i genopbygningen af Haitis sundhedsvæsen, og vi vil bruge de ressourcer og de midler, der er nødvendige til det”, siger læge Unni Karunakara, international præsident for Læger uden Grænser. 11 REJSEBREV RENT VAND til Pakistan Den 32-årige miljøingeniør Erik Heyer har siden september arbejdet på at skaffe rent drikkevand til de berørte af oversvømmelserne i Pakistan. Mange af de fordrevne beboere i Baluchistan-regionen levede af landbrug. De har ikke alene mistet deres huse, men også deres indtægtskilde. 18. oktober 2010 Hermed en lille beretning om, hvad jeg går og foretager mig. Først og fremmest går det rigtig godt. Jeg har aldrig før arbejdet så meget som i den forgangne måned. I starten var der bare ufatteligt meget at lave, men jeg er så småt ved at have styr på tingene, og hver dag er arbejdet udfordrende og spændende – nye konstrukti- 12 oner, drift og vedligehold, organisering af stab, koordinering med andre aktører, planlægning af nye aktiviteter og så videre. Jeg arbejder med vandforsyning til internt fordrevne i det østlige Baluchistan, nærmere bestemt Dera Murad Jamali og Dera Allah Yar. I forbindelse med de voldsomme oversvømmelser er millioner af mennesker drevet på flugt. Vandet har den seneste måned langsomt trukket sig tilbage og dermed Foto: © Seb Geo Fotos: © Erik Heyer Miljøingeniør Erik Heyer arbejder med at sikre rent vand til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan bejde. Programmet fokuserer primært på underernærede børn, diarré og hudsygedomme. Vi har også en skare af sundhedsundervisere, som laver oplysende og forebyggende arbejde. Vores vand- og sanitetsprogram er også stort. Jeg står for vandet og en kollega for saniteten. Vi driver et vandværk, hvor vi har ansat otte mand, der står for den kemiske fældning af partikler i vandet og efterfølgende desinfektion med klor. Herefter pumpes vandet op i tankbiler, der kører vandet ud til vandposter nær de internt fordrevne. I nabobyen har vi et mobilt vandværk, som jeg satte op i forrige uge. Det var super spændende. På de to anlæg producerer vi i alt omkring 600 kubikmeter vand om dagen, hvilket dækker omkring 60.000 menneskers behov. Omkring en tredjedel af vandet distribuerer vi selv, og resten forsyner vi tankvogne fra Unicef samt lokale NGO’er og myndigheder med. Vi har også et omfattende sanitetsprogram. I forskellige lejre har vi bygget over 600 latriner samt håndvaske og brusere. De fleste familier i disse lejre har et telt at bo i, men ikke alle. Normalt bor der 6-8 personer i et telt. Næsten alle har tæpper og køkkengrej. Hvor vi ikke leverer vand, henter folk vandet fra åbne småkanaler eller bassiner. Det er selvfølgelig en rigtig skidt ide og resulterer i en masse vandbårne sygdomme. Samme mønster gør sig gældende de steder, vi endnu ikke har bygget latriner. Foto: © Erik Heyer/MSF givet adgang til tidligere oversvømmede egne. Det sker dog langsomt, og store områder står fortsat under vand. Folk bor i skoler, i shelters ved vejkanten og i de organiserede lejre. I takt med at vandstanden falder, flytter folk tilbage til deres byer og landsbyer for at genopbygge deres hjem. Læger uden Grænser arbejder indenfor sundhed, vand og sanitet og “Non-Food Items”. Sidstnævnte er et logistisk yderst krævende arbejde. Vi har uddelt over 1.000 telte og over 7.000 sæt med køkkengrej. I denne uge får vi yderligere 23 lastbiler med blandt andet hygiejnesæt, myggenet og genopbygningssæt bestående af trillebøre, skovle og værktøj. Vores sundhedspersonale understøtter fire klinikker i regionen og driver også mobile klinikker, der laver opsøgende ar- I eftermiddags besøgte jeg to lejre, hvor jeg med beboerne fik aftalt, at hvis de bygger en forhøjning af sandsække, vil vi forsyne dem med en stor vandtank og rent drikkevand. I de seneste uger har en del andre aktører fået deres programmer op at køre, blandt andet Unicef og pakistansk Røde Halvmåne, og vores egne aktiviteter er også udvidet. Det hjælper alt sammen. I takt med at bønderne vender tilbage til deres landsbyer, bliver vi nødt til at arbejde mere decentralt. Der venter den næste store udfordring, for nogle steder har folk ikke meget at vende hjem til, heller ikke rent drikkevand. I denne uge skal jeg udvide vores mobile renseanlæg, installere nogle tanke i en lejr og ellers ud at se på forholdene i nogle landbyer og lægge en plan for den næste tid. Implementeringen må min afløser stå for. Han ankommer heldigvis, før jeg rejser, så jeg kan nå at sætte ham ind i tingene. STORE DELE AF PAKISTAN BLEV RAMT af massive oversvømmelser i august. I løbet af de første 10 uger efter katastrofen havde Læger uden Grænser foretaget 56.991 konsultationer, behandlet 3.634 underernærede børn og uddelt 58.270 sæt nødhjælpsudstyr og 14.538 telte. For at kunne yde neutral og upartisk nødhjælp modtager Læger uden Grænser ikke støtte fra nogen regeringer til sit arbejde i Pakistan. Foto: © Nicola Vigilanti Vil du støtte Læger uden Grænser fast? Mange af vores donorer vælger at støtte fast med en betalingsserviceaftale. Tak for det! Fast støtte fra vores donorer giver os friheden til at rykke ud når som helst og hvor som helst. Faste indtægter via betalingsservice hjælper os også til at planlægge langsigtet, fordi vi på forhånd ved, hvor meget vi har at gøre godt med. Bidrag til Læger uden Grænser via betalingsservice er ikke øremærkede til noget bestemt formål – dét sætter os i stand til at hjælpe ofrene for krig, vold, sult og naturkatastrofer, der ikke nødvendigvis har mediernes eller donorernes opmærksomhed. Du kan tilmelde dig ved at udfylde og indsende kuponen herunder eller online på www.msf.dk/pbs Jeg ønsker fremover at støtte Læger uden Grænser via betalingsservice med: 100 kr. 250 kr. 500 kr. 1.000 kr. Det valgte beløb opkræves: Hver måned Andet beløb, kr.: hvert halve år hver tredje måned hvert år Donornummer Navn Pengeinstitut Adresse Reg.nr. Postnr. By Kontonr. Telefon CPR-nr. - E-mail Ja tak, send gerne informationer om Læger uden Grænsers arbejde via e-mail Dato og underskrift Send kuponen til: Læger uden Grænser Kristianiagade 8 2100 København Ø 14 PBS-nr. 02598264 DB-gr.nr. 00001 CVR-nr. 17010077 STØT Elegante julekort Julegaver med mening Send en julehilsen til familie og venner med elegante julekort fra Læger uden Grænser. Med det særlige støttejulekort sender du ikke blot en julehilsen, men også en støttegave på 45 kroner til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde. Billedet på kortet er fra Sierra Leone, hvor børnedødeligheden er en af de højeste i verden, ofte forårsaget af underernæring og malaria. Julekortet har tekst på bagsiden og har påtrykt Læger uden Grænsers logo. Det koster 63 kroner og leveres med kuvert. Med en julegave fra Læger uden Grænsers netbutik kan du glæde en, du holder af, og samtidig støtte vores arbejde. I december får vi nye varer i butikken. Sluk for eksempel tørsten med en praktisk Freewater-drikkedunk, som er helt fri for giftige og hormonforstyrrende stoffer, eller gå det nye år i møde med Læger uden Grænsers populære skuldertaske, der har plads til lidt af hvert. Tasken er et genoptryk af en tidligere model. Se også vores øvrige udvalg af smykker, nøgleringe og gavebeviser i Læger uden Grænsers netbutik. Hvis du ønsker et mere traditionelt julekort, har vi i år to forskellige julekortpakker med fire julekort i hver pakke. Kortene er alle med motiver i funklende guld og sølv og leveres med kuverter. Alle julekort har små billeder på bagsiden fra vores arbejde i felten og Læger uden Grænsers logo. En pakke med fire kort koster 50 kroner. For hver solgt pakke går 17 kroner til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde. DONORSERVICE Frister i 2010 Vi minder om, at donationer, som du ønsker fradrag for i 2010, skal overholde følgende frister: Sidste frist for bankoverførsler er d. 28. december. Girokort skal være stemplet med betaling i 2010. Checks skal være dateret senest 31. december, og skal være Læger uden Grænser i hænde en af de første dage i 2011. Online-donationer via www.msf.dk skal være gennemført senest 31. december kl. 23.59. Åbningstider i donorservice omkring jul og nytår: 23. december 9.30 til 12. 27.-30. december 9.30 – 15.30 31. december lukket Julegaver og kort kan købes på www.msf.dk eller bestilles på telefon 39775600 Lav din egen indsamling Det er nu muligt at støtte Læger uden Grænsers arbejde med en online indsamling til fordel for underernærede børn. På www.indsamling.msf.dk kan du oprette din egen indsamling, skrive dine kommentarer og videresende det gode budskab til venner, familie og kolleger via for eksempel e-mail, facebook og twitter. Sidste år behandlede Læger uden Grænser næsten 200.000 underernærede børn i 34 lande verden over. Men vi kan ikke gøre det alene. Besøg www.indsamling.msf.dk og hjælp os med at hjælpe. Tak til alle jer, som allerede er i fuld gang med at sprede budskabet i jeres netværk og har lavet jeres egne indsamlinger. Dit testamente kan redde liv Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser kan du være med til at sikre en fremtid for nødlidende børn og voksne. Hvis du ønsker at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få bistand hos advokatfirmaet DANDERS & MORE uden beregning. Læger uden Grænser er fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til Læger uden Grænser, går ubeskåret til vores arbejde for mennesker i nød. Kontakt DANDERS & MORE på 33 12 95 12 og henvis til aftale med Læger uden Grænser. Læs mere på www.msf.dk eller kontakt os på 39 77 56 25 eller [email protected]. 15 Fem spørgsmål til 29-årige Jens Windahl Pedersen, der er projektkoordinator på Læger uden Grænsers hospital i Gogrial i Sydsudan. Foto: © Michael G. Nielsen / MSF UDSENDT Hvad går dit arbejde ud på? Det er en ny rolle i forhold til mine tidligere udsendelser som sygeplejerske i Darfur, Sydafrika, Zimbabwe og Sierra Leone. Jeg har ansvar for personale, budgetter, planlægning af næste års aktiviteter og patienternes og personalets sikkerhed. En væsentlig del af mit arbejde er også at have kontakt med myndigheder og samarbejdspartnere, den lokale guvernør, politi og militær. Fordi jeg er sygeplejerske, har jeg også en ugentlig tilkaldevagt. Hvorfor har Læger uden Grænser et projekt i Gogrial? Vi yder almen medicinsk hjælp til befolkningen i området på et lille hospital med en ambulant afdeling, en sengeafdeling, en operationsstue, et ernæringsprogram, kontrol af gravide og fødeafdeling, hvor vi også kan tage os af komplicerede fødsler. Antallet af patienter stiger og stiger, og mange kommer hertil efter at have gået i flere dage. Det viser både, at der er store behov for hjælp, og at vi har befolkningens tillid og accept. Vi skal også være i stand til at reagere i tilfælde af udbrud af sygdomsepidemier i hele staten. Danskere i felten • Katrine Siig Kristensen, feltkoordinator, Den Centralafrikanske Republik • Jens Windahl Pedersen, feltkoordinator, Sydsudan • Edda Schmidt-Bambach, HR-koordinator, Kenya • Monica Back, kirurg, Haiti • Cheme Andersen, læge, Sierra Leone • Christine Andersen, læge, Pakistan • Cecilie Böck Buhmann, læge, Mali • Sanni Bundgaard, jordemoder, Burundi • Theresa Frier Nielsen, sygeplejerske, Sierra Leone • Lotte Valentiner, sygeplejerske, Sydsudan • Matthias Gamrath, administrator, Indien • Birgit Olsen, administrator, Haiti 16 Gogrial ligger tæt på det omdiskuterede område Abyei, hvor der er store oliefelter, og der kan udbryde kampe I forbindelse med den planlagte folkeafstemning om selvstændighed i januar. Vi skal være parate til at tage os af sårede og fordrevne, hvis det skulle ske. Hvad er Gogrial for et sted? Det er en by med omkring 30.000 mennesker og næsten ingen infrastruktur. Der fandt voldsomme kampe sted under borgerkrigen, og det har sat sit præg på byen. Det lille hospital blev også mere eller mindre ødelagt, og det er det, vi nu genopbygger og driver med henblik på, at myndighederne senere kan overtage driften. Størstedelen af befolkningen lever af kvægdrift og smålandbrug. Området er paradoksalt nok meget sårbart overfor både oversvømmelser og tørke, og det gør, at høsten er meget svingende fra år til år med underernæring til følge. Hvad har været din største oplevelse indtil nu? Da jeg kom hertil i september, holdt jeg møder med de lokale ledere i byen og landsbyerne for at fortælle om vores arbejde, og allerede efter den første måned blev jeg tildelt et lokalt tilnavn og opkaldt efter en betydningsfuld, ung historisk leder i området. Det var en meget positiv anerkendelse af vores arbejde her. Jeg har været i felten med Læger uden Grænser i tre et halvt år, og det har jeg aldrig oplevet før. Savner du noget fra Danmark? Vi har både internet og mobiltelefoner. Det gør det lettere at være væk, og det gør det også lettere for dem derhjemme, at vi kan holde kontakten. Jeg synes vi har et rigtigt godt hold, og glæden ved at være her opvejer meget. Hvis der er noget, jeg savner, er det mennesker, ikke ting.
© Copyright 2024