Gør plads til biodiversitet i råstofgravene

Gør plads til biodiversitet i råstofgravene
Kent Olsen1, 2
1 Ecoinformatics & Biodiversity Group, Department of Bioscience
Aarhus University, Ny Munkegade 116, DK‐8000 Aarhus C, Denmark
2 Natural History Museum Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken, DK‐8000 Aarhus C, Denmark
[email protected]
RÅSTOFGRAVENES BETYDNING FOR BIODIVERSITET
Naturhistorisk Museum har i 2009 udført en række undersøgelser af flora og fauna i grusgrave på det sydlige Djursland
Formål: belyse råstofgravenes betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed
RÅSTOFGRAVENES BETYDNING FOR BIODIVERSITET
Tese 1 Mens resten af landskabet i de forløbne årtier har oplevet en akkumuleret gødningspåvirkning, som i høj grad truer de lysåbne, næringsfattige naturtyper, er mange råstofgrave i ganske væsentlig grad upåvirket heraf
Tese 2
I de aktive råstofgrave kan man genfinde de fysisk‐kemiske forhold, som for kun et par hundrede år siden gjorde sig gældende mange steder i det danske landskab – karske, sandblæste, ørkenagtige forhold med hede dagtimer og iskolde nattetimer
RÅSTOFGRAVENES BETYDNING FOR BIODIVERSITET
Tese 1 Mens resten af landskabet i de forløbne årtier har oplevet en akkumuleret gødningspåvirkning, som i høj grad truer de lysåbne, næringsfattige naturtyper, er mange råstofgrave i ganske væsentlig grad upåvirket heraf
Tese 2
I de aktive råstofgrave kan man genfinde de fysisk‐kemiske forhold, som for kun et par hundrede år siden gjorde sig gældende mange steder i det danske landskab – karske, sandblæste, ørkenagtige forhold med hede dagtimer og Særligt fokus på AKVATISKE og TERRESTRISKE invertebrater
iskolde nattetimer
‐ gradient i afstand til Djurslands kystskrænter
‐ gradient i grusgravenes alder med de ældste længst mod øst
Gråbåndet Bredpande
(Erynnis tages)
Moderat truet
Stor tilbagegang pga. tilgroning, mikroklimaet omkring værtsplanten bliver for koldt, stærkt fragmenteret forekomst
Hvælvet løber (Carabus convexus)
Rødlistet og har tilsyneladende en negativ bestandsudvikling, fortsat nedgang i areal og kvalitet af artens habitat, forringelse af overdrevsbiotoper
Stor Sandtæge
(Odontoscelis fuliginosa)
Rødlistet som sårbar
Fundet i 3 grusgrave
Jerup Strand og Molslaboratoriet (1950’erne)
Nu bestande i alle undersøgte råstofgravene
Klit‐sandjæger (Xerolycosa miniata)
Lokale lodsejere viser interesse og en vis stolthed over at have sjældne arter
Vortebider (Decticus verrucivorus)
Rødlistet i alle lande omkring os. I tilbagegang i Tyskland og Holland
Resultater ‐ Fauna
Der blev i 2009 registreret i alt 21 rødlistede arter af smådyr. Yderligere seks arter er tidligere kendt fra grusgravene og må formodes stadig at kunne findes ved en længerevarende indsats
De fleste trufne arter har rødlistestatus NT (nær truet), men enkelte er opført som sårbare (VU) på rødlisten
I undersøgelsen er der dog ikke konstateret arter, som må betegnes som akut truede på nationalt plan, men for en enkelt art klit‐sandjæger (Xerolycosa miniata) er forekomsten på Djursland den eneste kendte i Danmark i øjeblikket
Resultater ‐ Flora
Sjælden botanik er lang tid om at indvandre og tilgroning går langsomt i råstofgravene
Men efterhånden som det omkringliggende landskab vokser til finder flere overdrevs‐specialisterne
refugier i de ældre dele af råstofgravene
Resultater ‐ Flora
Skov‐jordbær, Håret høgeurt og kalk‐arter side om side
Det viser hvor heterogene råstofgravene egentlig er
Sand, ler og kalk ligger hver sig i landskabet, men i råstofgrave blandes materialerne sammen
Store heterogenitet på lille område
Men de rummer meget mere endnu…
Habitatdirektivets
bilag IV‐arter
Stor Vandsalamander
Markfirben
Habitatdirektivet
Indhold:
Bilag 1: Naturtyper, der kræver udpegning af beskyttelsesområder (Habitatområder)
Bilag 2: Arter, der kræver udpegning af beskyttelsesområder (Habitatområder)
Bilag 4: Arter, der kræver streng beskyttelse overalt
Artikel 12+13
Medlemsstaterne indfører en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV, med forbud mod:
a) alle former for forsætlig indfangning, plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod, ødelæggelse eller drab af enheder af disse arter i naturen
b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer
c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen
d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle‐ eller rasteområder.
Typiske konflikter med bilag IV‐
arterne
Markfirben: Gødskning og tilplantning af levesteder, (retablering efter) råstofgravning
Stor vandsalamander: Påvirkning af ynglevandhuller, fældning af krat og skov
Bilag‐IV arter
Naturstyrelsens ekspert på bilag‐IV‐artsbeskyttelse, Thomas Skovgaard Mortensen siger:
”selvom en gravetilladelse er ældre end habitatbekendtgørelsen (2007), og retableringen ikke forudsætter anden sagsbehandling, der er omfattet af habitatbekendtgørelsen, så vil en retablering, der forringer leve‐ eller rasteområder for bilag IV‐arter være i strid med naturbeskyttelseslovens § 29a
”endvidere påvirker det også forlængelser af råstofgravning efter § 8 i råstofloven”
Hvorfor er råstofgravene så gode?
Nøgen og jomfruelig mineraljord uden plantefrø og kvælstof medfører langsom naturlig succession af planter og mosser
Kontinuum af tilgronings‐stadier
Råstofgrave er dynamiske og der blottes konstant ny, jomfruelig jord, hvor successionen af planter kan begynde fra bunden
Varmt sand, sten og grus + blomsterplanter –› et mylder af varmeelskende insekter –› masser af krybdyr
Ofte lavvandede vandhuller med helt rent vand –› fremragende levesteder for insekter og padder
Hvorfor er råstofgravene så gode?
Primær succession, hvor nyspiringen af pionerplanter kun sker langsomt i takt med frøspredningen fra omgivelserne
I modsætning til sekundær succession, hvor der i forvejen kan være plantefrø, svampesporer og smådyr til stede
Derfor går der mange år, før der er akkumuleret så stor en næringspulje, at et tæt plantedække kan etableres
I hele denne periode kan nye plantearter nemt etablere sig, og diversiteten kan nå at blive overordentlig stor
Følgende anbefalinger bør følges
…hvis sikring af biodiversiteten er målet:
Ingen påfyldning af næringsrigt muldlag. Det vil få smådyr og sjældne blomster til at forsvinde, og plantevæksten vil blive artsfattig
Ingen udsåning af plantefrø eller tilplantning med skov. Den naturligt indvandrende vegetation vil – uanset nærheden til nærmeste frøkilder – ubetinget have en højere naturkvalitet end udplantede arter
Kun begrænset planering af de stejleste skrænter. Det vil sikrer, at stadig nedskridning vil kunne iagttages og deraf følgende nulstilling af successionen
Anbefalinger fortsat…
Ingen udsætning af ænder eller karper i vandhullerne, da sjældne invertebrater og paddeyngel vil forsvinde, og næringsbelastningen vil medføre algeopblomstring
Etablering af små, lavvandede vandhuller med flade brinker og nogle må gerne være temporært udtørrede (nulstiller fiske)
Store sten og blokke bør spredes ud, således at der skabes skjulesteder for smådyrsfaunaen. Små ”varder” af sten kan tjene til skjul og levesteder for småpattedyr, padder og krybdyr
Med 5‐10 års mellemrum bør visse flader afskrabes, således at der skabes rum for ny, primær succession
Der ligger print af vores med anbefalinger
[email protected]
Hedegræshoppe (Metrioptera brachyptera)