Ægte lykke findes i naturen Side 3 Fredag d. 2. november BILLUMS-BUDET Fredag Fredag d. 2. november 2012 Årgang 1 Nr. 1 Sandy hærger New York ANTON EWALD Op imod weekenden trak det op til storm. Superorkanen Sandy, der var opstået i Caribien og havde samlet energi fra det varme vand, bevæget sig langsomt op med Golfstrømmen. Sandy udviklede sig hurtigt til det, man kalder en superorkan. Sandy bevægede sig nord på hen over Jamaica og Cuba og tog kun til i styrke efterhånden, som den bevægede sig nordpå. Mange metrologer mente, at den ville bevæge sig mod øst over til Europa. Ikke mange troede på, at den ville styre mod vest og ende et sted langs USA’s østkyst. Til stor overraskelse kunne man i løbet af weekenden se, at Sandy ikke havde tænkt sig at gå mod øst til Europa, men i stedet ville dreje mod vest og ramme en af de største byer i hele USA - nemlig New York. Alle byens indbyggere blev bedt om at holde sig inden døre de næste dage, og så begyndte den helt store evakuering. 350.000 mennesker blev evakueret. Midt i stormen Tirsdag d. 30. okt. ramte Sandy New York. Vinde på op til 28m/s blæste vandet fra havet op og oversvømmede alle undergrundsstationer. Efter nogle timer kortsluttede en transformerstation, fordi den i flere timer var blevet mere og mere våd af alt det saltvand, der var blæst op fra havet. I løbet af natten mistede 500.000 mennesker strømmen, og deres huse blev mørklagte. Hele Manhattan mistede strømmen på en gang og for første gang i historien. Den tropiske orkan Sandy vækker bølgerne til live. FOTO: POLFOTO Ødelæggelserne Onsdag morgen kom opgørelsen på Sandys ødelæggelser og nattens skader. 43 mennesker er døde, og mange meldes savnet i USA og Canada. Alle undergrundsstationer var oversvømmet, og de 5 mio. mennesker, der normalt bruger undergrundsbanen hver dag, måtte finde andre måder at komme rundt på. Alle busser kørte derfor gratis, og man kunne komme så langt man ville med taxa for 10$. LÆRKE JENSEN ANTON EWALD Rikke Ruby er 21 år og går på Københavns Film- og Fotoskole. For over et halvt år siden blev Rikke spurgt, om hun ville tage til Palæstina med 5 andre filmfolk for at optage en dokumentar sammen med 6 filmfolk fra Palæstina. Dokumentaren skulle handle om det at være ung i Palæstina under konflikten. Rikke takkede ja tak til tilbuddet, og et halvt år efter tog hun til Palæstina for at optage filmen. Lige nu Intet kære hjem året. Den sidste halve million får de fra fonder og loger. Det er den eneste grund til, at de kan holde sig kørende. Ingen registrering Valget d. 6. november Alt dette skete på katastrofal vis lige op til det kommende præsidentvalg, der bliver afholdt på tirsdag d. 6. nov. mellem de to præsidentkandidater Barack Obama og Mitt Romney. Obama aflyste pga. Sandy alle sine valgmøder for at tage ud til nogle af ofrene. Mitt Romneys valgtog stod også stille en enkelt dag, men nu kører begge toge med fuld hastighed frem mod valgdagen. Ude at skyde film Palæstinas folk er måske fattige uden på, men rige inden i Vi mener Ude. Hvis vi ikke har et forholdsord bag ordet, kan ude betyde hundrede forskellige ting. Men med forholdsord kan vi bedre fordybe vores mening. Det kan fx være; ude i naturen, ude af legen, ude på dybt vand, ude hos mennesker og så videre. I denne uge har vi alle sammen været ude. Ude og interviewe folk, ude i samfundet, ude i naturen og ude af den. Vi har i lang tid filosoferet over, hvor mange ting ude egentlig kan betyde, og vi har lært, at det kan betyde rigtig mange ting. Vi har blandt andet også spurgt en masse mennesker ude i byen, om hvad de tænker om ordet ude, og vi fik en masse gode svar, som vi kunne bruge i vores avis. USA i vild panik på grund af den tropiske orkan Sandy Det trækker op til storm FOTO: LOUISE RASMUSSEN er de unge midt i processen med optagelserne. Ude er fedt Det med at være 2 måneder væk hjemmefra, rør ikke Rikke så meget. Tværtimod synes hun, det er fedt at være væk hjemmefra og lave noget, man synes om. Hun er dog glad for, at hun kommer hjem til jul. Der er dog noget, der kan være lidt svært ved at være i Palæstina. Når det er 30 grader varmt, kan det være svært at overholde det med at skjule sine knæ og albuer og have håret sat op. Det er selvfølgelig ikke ulovligt, men alle kigger efter hende, og hun vil jo ikke føle sig ”ude” af det palæstinensiske samfund. Fortsættes side 2 Lederen af ”Den Sorte Gryde” er altid frisk på en snak med sine gæster. Der er mange mennesker rundt i landet, men også i hele verden, der er hjemløse. Men hvad er en hjemløs egentlig? SELMA S. PETERSEN KAROLINE M. KRETZMANN Uden for Lyngby Storcenter står Jan, og sælger ”Hus Forbi”. Han er en helt almindelig mand på 47 år, der er blevet smidt ud af sin lejlighed, og som nu lever livet som hjemløs. At være hjemløs kan være mange ting; man behøver ikke nødvendigvis at sidde og drikke bajere fra morgen til aften, være på stoffer, bo på gaden eller at være tigger. En hjemløs kan også bare være en ganske almindelig mand som Jan, med kontakt til både familie og venner, der bare står og sælger Hus Forbi. Jan fortæller: ”Selvom jeg er hjemløs, holder jeg stadig kontakten med min familie. Jeg snakker ofte i telefon med dem, og jeg ser dem både til jul og nytår. Jeg gør jo ligesom så mange andre mennesker; jeg står op, børster mine tænder, og tager så ellers ud for at arbejde.” Jan er hverken alkoholiker eller bor på gaden. Han bor på et herberg og drikker sjældent øl. Kommunehjælp Er kommunen god nok til at hjælpe de hjemløse? Det mener Jan i den grad. Han har både mulighed for psykologhjælp, tandlægehjælp, og der er også sygeplejersker til rådighed. Han har også en varm seng at sove i, og får de daglige måltider hver dag. Den sorte gryde Hvor finder de hjemløse et måltid mad? Et sted, hvor det fra mandag til fredag er muligt at få gratis mad, er spisestedet ”Den Sorte Gryde”. ”Den Sorte gryde” er et spisested for hjemløse, hvor de kan få varmen, god og sund mad og trygge rammer. I modsætning til Jan, får ”Den Sorte Gryde” ingen penge eller hjælp fra kommunen. De styrer det hele selv, ved hjælp af forskellige kirker rundt omkring i København, som samlet giver dem omkring 500.000 kr. om ”Vi får ingen penge fra kommunen, men hvis vi gjorde det, skulle vi til gengæld også registrere alle de mennesker, der kommer ind, og tjekke om de har dansk sygesikringsbevis. Det er vi ikke interesseret i. Vi synes, at alle mennesker er lige værdige, og alle har behov for mad, tøj, varme og tryghed” udtaler den 29-årige Justine Michell, lederen af ”Den Sorte Gryde.” Justine gør et stort stykke arbejde for de hjemløse, og bruger hele dagen på at snakke med dem om, hvordan de har det. ”Det er meget forskelligt, hvad vi snakker om. Det kan være, hvis de er bekymrede over noget, fx hvor de skal sove, eller bare har lyst til at have en at snakke med. De fortæller både rigtige historier fra deres liv, men nogen gange smutter der også lige en røverhistorie eller to med” griner Justine. ´ Et ”hjem” for hjemløse Formålet hos ”Den Sorte Gryde”, er at skabe det hjem, de hjemløse ikke har. De har både bøger, spil, computer med internetforbindelse og et hyggeligt fælleskab mellem de ansatte og gæsterne. ”Vi prøver at få de hjemløse til at føle sig trygge. Her kan de være sig selv, fx ved at tage en lille lur. De har de også muligheden for at snakke med de andre hjemløse, og alle kender hinanden” udtaler Justine. ”Den Sorte Gryde” har åbent hele året rundt, og det er de hjemløse glade for, så de kan være indenfor et par timer, når termometeret viser frostgrader udenfor. BILLUMS-BUDET Fredag d. 2. november 2012 2 Ude godt hjemme bedst Nogle danskere flytter fra Danmark. Føler disse Dode har det godt i USA sammen med sin amerikanske familie. PHILIP B. FARUBYE MADS RASMUSSEN SAM RAHBAR På Statsbogerskab.dk kan man læse, at der i 2010 rejste 167.950 danskere til udlandet og bosatte sig der, og arbejdet følger efter dem. Det er blevet for dyrt at bo og have virksomhed i Danmark. På Statsbogerskab.dk kan man også læse, at de to lande, hvor der bor flest danskere, er i USA og Sverige. Der bor ca. 60.000 danskere i USA og ca. 50.000 danskere i Sverige. 25 år på Hawaii Vi har talt med Rikke Delay, som bor på Hawaii, om hvordan det er at bo der. ”Jeg har det godt på Hawaii. Først flyttede jeg til Californien, fordi jeg blev tilbudt et arbejde i San Francisco. Jeg var på ferie på Hawaii, og der mødte jeg min mand. Vi flyttede sammen i min lejlighed i Californien og havde det godt der. Vi boede der i 2 år, indtil min mand blev udstationeret på Hawaii. Jeg var ikke synderligt glad for at bo der, men ellers skulle jeg skilles fra FOTO: PRIVAT ham, og det ville jeg jo ikke. Jeg følte og føler mig stadigvæk ikke hjemme på Hawaii. Folk kigger på mig, som om jeg er turist. Jeg ligner ikke de andre, fordi jeg har blå øjne og lyst hår. På Hawaii skal man være indfødt eller fra Asien, før de betragter en som indfødt. Jeg vil aldrig flytte tilbage til Danmark. Jeg har været væk for længe. Jeg får besøg af min familie hvert eller hvert andet år, så jeg føler mig ikke ensom. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg være 4 måneder i Danmark og resten af året på Hawaii.” 27 år i USA Vi har også talt med Dode Washington, som bor i Myrtle Beach i staten South Carolina. ”Jeg har boet i USA i 27 år. Jeg flyttede til USA, da jeg var 21 år. Efter gymnasiet ville jeg gerne ud at opleve verden. Jeg rejste rundt i verden et år og var mange steder i verden. Det var lidt af et tilfælde, at jeg kom til at arbejde i USA. Jeg blev tilbudt et job som barnepige hos en dansk familie, og jeg har boet i USA lige siden. Jeg arbejder i dag som gynækolog. Jeg har 16 ansatte, som arbejder for mig. Etniske i Danmark De etniske i Danmark har det godt SEBASTIAN DALBJØRN-WINBLAD JAMES D.C MOORE Mød den 40-årige Sedula Esati som oprindeligt er fra Makedonien, og den 45 årige Ali Rahbar som oprindeligt er fra Iran. De kom begge til Danmark i midten af 90’erne. Sedula arbejder som kok i Lyngby’s Royal Bagel og Ali arbejder som ingeniør i ITEnergy. Folk er søde ved dem begge to, og de har det godt her i Danmark. De bliver behandlet godt af danskerne, og er begge glade for deres arbejde. Ali kom til Danmark, fordi han fik et jobtilbud hos DEFU (Dansk Elværksforenings Forskning og Udviklingsafdeling) med kontor i DTU. Han tog sin uddannelse i Norge, og flyttede derefter til Danmark. Sedulas kone boede i Danmark, så han flyttede over til hende. demokrati, frihed og velfærd.’’. Han flyttede fra Iran til Norge. ’’Det var en dum krig, jeg ikke troede på, og ikke ville deltage i. Jeg ville også studere’’, fortæller Ali. De savner begge deres hjemland lidt, men de føler sig begge hjemme i Danmark. ’’Danmark har mange gode værdier, De etniske danskere bliver integreret godt. FOTO: SAM RAHBAR som jeg godt kan lide, fx Ude i verden med arbejdet IDA FREDERIKKE MÜNTER Når man træder ind i villaen i Dyssegård, kan man ikke umiddelbart se, at pensionist John Hansen er en berejst mand. Man kan ikke se, at han kan skrive over 50 udenlandsbesøg på CVet. Den nu 68-årige John Hansen forklarer det dog med, at han ikke ville have ting stående fra hele verden. Han fortæller at det er for, at det ikke skulle virke på børnene som om, at han var meget væk. Om hvorvidt det er lykkedes, siger han: ”Jeg synes ikke, at mine kære børn mener, at jeg ikke har været her. Men det er jo min egen opfattelse, det kan godt være, de vil sige noget andet!” det aldrig ville være gået, hvis han ikke havde haft sådan en god familiebaggrund, som bakkede ham op, og accepterede det han lavede. ”Jeg har jo fået en lidt anderledes arbejdsskade; jeg gider ikke rejse på ferie. Jeg gider ikke sætte mig ind i en flyver, flyve et eller andet sted hen og så lave ingenting i 10 dage.” ”Jeg gider ikke lege turist ude i verden” FOTO: JOSEPHINE ANDERSEN Kunsten at rejse John Hansen har jo af arbejdsmæssige grunde rejst rundt i verden, men forklarer, at det for ham har været lige så meget en hobby som et arbejde. Han fortæller, at han altid nyder at rejse, men selvfølgelig er der også nogle dårlige ting ved det. Han har aldrig været meget hjemme. ”Det er jo så bagsiden af medaljen, fordi jeg har været meget væk. Da det gik hårdest for sig, var jeg væk 2/3 af året.” fortæller han. Han fortæller også, at lave mad. Jeg savner selvfølgelig også min familie. Min mor besøger mig 2 gange om året. Min søster bor i England, så hende ser jeg desværre ikke så meget. Jeg har også en søn i Danmark, som jeg selvfølgelig savner rigtig meget.. Ude godt? De 2 kvinder har valgt at bo i udlandet, og der bliver de nok boende, lyder det som om. De mener, at ude er godt. Det er lige så godt som hjemme. ...Ude at skyde film derne, og vejene er dårlige. I Israel er det helt modsat. Derudover skifter landskabet fra at være tørt og vissent i Palæstina til et frodigt landskab med græs og palmer i Israel. Hvis man tager på stranfortsat fra forsiden den, kan du også tydeligt se forskellen. Israelerne ligger bare og Det med at være 2 måneder væk slikker sol og bliver solbrune hjemmefra, rør ikke Rikke så me- mens palæstinenserne ikke har tid get. Tværtimod synes hun, det er til at tage sol, for de skal arbejde fedt at være væk hjemmefra og hårdt for føden. Selvom palæstilave noget, man synes om. Hun er nenserne er så fattige, som de er, dog glad for, at hun kommer hjem forhindrer det dem ikke i at smile til jul. Der er dog noget, der kan og have det sjovt.” være lidt svært ved at være i Palæstina. Når det er 30˚ varmt, kan Hjemme i Ramallah det være svært at overholde det Efter nogle dage i Israel, væk fra med at skjule sine knæ og albuer. Ramallah, glædede Rikke og henDet er selvfølgelig ikke ulovligt, des gruppe sig til at komme men alle kigger efter hende, og ”hjem”. Rikke udtrykker også hun vil jo ikke føle sig ”ude” af selv, at hun synes, det er ret vildt, det palæstinensiske samfund. at efter at have været et helt nyt sted i to uger, er det som ens Rig og fattig Hjemme i Danmark? John Hansen har siden 1975 rejst rundt i verden. Her fortæller han hvordan det er at rejse, om hvordan det har påvirket familielivet og om fordele og ulemper ved denne livstil. Jeg elsker USA, og amerikanerne er rigtig venlige og meget imødekommende. USA består af mange kulturer og forskellige slags mennesker, så man bliver accepteret, selvom man har en anden accent eller hudfarve. Og så er jeg gift med en præst, så det kan måske være at folk er så venlige overfor mig, er fordi jeg er præstekone! Jeg savner Danmark rigtig meget. Jeg savner cykler, rugbrød og leverpostej. Jeg er i øvrigt ret vild med at Indstillingen er vigtig John Hansen fortæller, at det er vigtigt, når man rejser, at man ikke ser forskelligt på folk og i den sammenhæng udtaler han: ”Det kan godt være at det kun er mig, men jeg har det sådan, at hvis folk lader være med at blande sig i, hvad jeg gør, så lader jeg være med at blande mig i, hvad de gør.” Han siger at han kun har været ude for at folk er venlige. ”Jeg kan ikke sige andet, end at jeg synes, de alle sammen er utrolig søde og hjælpsomme. Hvis man selv har den indstilling, smiler lidt og fortæller en dum vittighed, så kommer man langt.” Rikke fortæller: ”Hvis du er ovre og besøge Israel, kan du tydeligt mærke forskellen mellem de to lande. Hvis du skal fra Palæstina og til Israel, skal du gennem 3 forskellige check, og hvis du ikke er opfostret i Jerusalem, får du slet ikke lov at komme ind. Når du først er kommet ind, kan man tydeligt mærke forskellen. I Palæstina ligger der meget affald i ga- Efter to uger lægger man ikke mærke til skraldet PRIVAT FOTO Ude på gaden som præst Gadepræsten, Mia Rahr Jacobsen, prædiker både til Hjemløse dagen, Jazzfestivalen og Sindets dag. Samtidig besøger hun også unge, stofmisbrugere og hjemløse. INGER-MARIE SLAGELSE PHILLIP HOLBEK Gadepræsten Mia Rahr Jacobsen prædiker udenfor på gaden mindst seks gange om året. Men også, når der bliver spurgt efter hende. Når Mia prædiker udenfor har hun valgt, at der ikke skal synges salmer. ”Jeg oplever at folk, der er stoppet op for at høre, hvad der bliver sagt, ofte går videre, når vi synger salmer,” siger Mia. Hver tirsdag aften laver Mia natkirke inde i Trinitatis kirke, og der synger man stadig salmer. holder mindegudstjeneste på Nytorv, hvor man på Hjemløsedagen mindes alle de hjemløse, der er døde i løbet af året. Hun prædiker også hver dag i Jazzfestivalen, som varer i fire dage. Her har de tre forskellige bands, der spiller underlægningsmusik til gudstjenesten. ”Første gang, jeg prædikede til Jazzfestivalen, var der en, der gav mig fingeren, men det kan man jo komme ud for som gadepræst!” Personlige gudstjenester Mia Rahr Jacobsen blev vikar i embedet i 2007, og fastansat i 2009. Når folk kommer med kommentarer om, at Gud er en idiot, og at det er for dumt, så tager Mia det ikke personligt. Hvis de til gengæld siger, at gudstjenesten var dårlig, så tager hun det til sig. For det meste er det positive tilbagemeldinger hun får som gadepræst. Hjemløse mindes Mia er primært gadepræst for de unge, så hun har ikke så meget at gøre med de hjemløse, som man skulle tro, i forhold til at hun er gadepræst. Det er dog hende, der Mia prædiker til Jazzfestivalen PRIVAT FOTO BILLUMS-BUDET Fredag d. 2. november 2012 3 Ægte lykke findes ude i naturen En engelsk undersøgelse viser, at skovløbere er nogle af de mest lykkelige mennesker i verden. Arbejdslivet Max og Morten nyder begge deres job som skovløbere. FOTO: LOUISE IRVALL RASMUSSEN at fælde det træ med de røde streger på. De røde streger betyder, at træet skal fældes. De to skovløbere tænker meget over, at de er med til at give naturen en hjælpende hånd. Det er de ret stolte over. LOUISE IRVALL RASMUSSEN JULIE JAKOBSEN LÆRKE EMILIE JENSEN Vi tager ud til Dyrehaven i det flotte efterår. Den årstid, hvor skoven er flottest. Ude i Dyrehaven møder vi de to skovløbere, Max Coomer og Morten HamInde i varmen meken. Max Coomer har arbejVi bliver budt indenfor i deres det i Dyrehaven i 21 år, og Morarbejdsskur, hvor varmen er sat ten Hammeken i 17 år. Morten på. Og mens de medbragte madHammeken er samtidig pakker glider ned, fornaturvejleder. Vi møder de Det er tæller de lidt om deres to skovløbere i færd med ikke et arbej- arbejde, og hvordan det at fælde et af skovens er at være ude det mesmukke bøgetræer. For de, man væl- ste af ens arbejdstid. dem er det stadig en oplevelse at fælde et træ. Det er ger, det er en ”Det er ikke et arbejde, man vælger, det er en dog ikke alle, der kan lide livsstil livsstil”, siger Morten at fælde et træ. Det er dog med overbevisning i nødvendigt at fælde de store træstemmen. ”Vi føler ikke, at vi er for at give lys til de små, untager på arbejde, men blot tager derstreger Max og tager den en tur i skoven” store motorsav og går i gang med ” Ude at lede efter fugle At være ornitolog i Danmark kan være besværligt, men også meget nemt Skovløberens arbejde er ikke kun at fælde træer eller at så nye træer, men det er også at passe på miljøet ved at samle skrald op, når de ser det. Der er mange forskellige skovløbere. Der er også dem, som afliver de syge dyr og fodrer dyrene om vinteren. Skovløbere har ikke som sådan nogle faste rutiner. Og vores to skovløbere føler selv, at de har stor indflydelse på, hvordan deres arbejdsdag skal se ud. Et job for livet Vi siger tak for i dag og går ud i efterårskulden. Den engelske undersøgelse kan ikke have taget helt fejl. Det er to tilfredse og glade skovløbere, vi har besøgt. Og de understreger da også, at de ikke kunne forstille sig selv i et andet job. Ud på havet En gang søulk— altid søulk ANDERS FROM BJARKE BEKNER Marie Louise Brøndum Svendsen er træner og sejler i Hellerup Sejlklub. Hun er 24 år gammel og har sejlet, siden hun var 10 år. Hun begyndte at sejle fordi hendes storebror sejlede, og så boede hun også lige ved siden af sejlklubben. Hun sejler og træner andre, ca. 10 timer om ugen. Og samtidig skal der være tid til at Gartner — ude og inde Gartner, nu næstkommanderende Jens Larsen, og gartnereleven Mia Jørgensen har INGER-MARIE SLAGELSE PHILLIP HOLBEK Efter mange år som gartner arbejder jens nu på kontor som næstkommanderende. Jens job består nu af at holde øje med de andre gartnere og holder styr på aftaler. Men nogen gange er han ude og hjælpe de andre gartnere med at få gjort arbejdet færdigt, han har ikke helt stoppet med gartnerarbejdet. Mens den 24 årige gartner elev Mia næsten kun arbejder udenfor med alle de andre gartnere. Selvom de ikke arbejder med det samme mere, har de begge to stadig samme mening om at arbejder udenfor som gartner. Nemlig at det er skønt at være udenfor i naturen og den friske luft. Hvorfor gartner? Grunden til at Jens blev gartner var at han godt kan lide at arbejde med planter og belægninger, Mens Mia var ved at blive uddannet til sygeplejerske da hun fandt ud af at det ikke var noget Gartner Jens Larsen og gartnerelev Mia Jørgensen FOTO: PHILIP HOLBEK for hende, så blev det en hurtig indskydelse at hun blev gartner men er meget glad for det. De arbejder begge to som grå gartner hvilket vil sige at de arbejder med brolægning, anlægning af fliser, snerydning, og vedligeholdelse af veje. FAKTABOKS Der findes to slags gartnere den grå gartner, og den grønne gartner. Den grå gartner arbejder med brolægning, anlægning af fliser, veje, snerydning og lignende De grønne gartner arbejder med planter, træer, blomster, buske, haver og lignende. Jagttegn til nutid og fortid Emilie Ehrhardt skulle lige vænne sig til tanken om at slå ihjel med bue og pil. læse til idrætslærer på Københavns Universitet. Hun træner fire hold om ugen. To af holdene er 29er, og de to andre er optimistjolle. Havet i blodet Vicky er på Malta for at stoppe den ulovlige skydning af truede fugle. FOTO: HELGE RØJLE BJARKE BEKNER SIMON AJKEN Hvis man vil være ornitolog, er der mange foreninger man kan melde sig ind i. Som fx Dansk Ornitolog Forening (DOF). Der er mange måder man kan være ornitolog på. Nogle tager ud og rejser, mens andre bliver ”hjemme” og kigger i de danske skove. Man behøver ikke nødvendigvis at være i skovene, man kan også være i klitter og ved søer. Årstiderne bestemmer meget hvor man er. Hvis det er efterår, så er man som regel i det sydlige Danmark, for at se fuglene trække syd på. Man kan også rejse til andre lande og se på fugle. Dansk Ornitolog Forening er med til at arrangere rejser til udlandet, eller rundt omkring i Danmark. Det bliver også kaldt DOF Travel. Hun elsker at sejle meget, fordi det er forfriskende. Hun synes, at hun får overskud i hverdagen.” Det bedste er, når det blæser meget. Så er det ligesom, man får et adrenalinkick.” siger Marie. Hendes yndlings bådtype er 49er, fordi den er meget vild, og den sejler hurtigt. Den båd hun Har klaret sig bedst i er en 29er. Den har hun vundet VM, EM og DM flere gange som voksen for damer. Hun har også vundet ung- Fugle i lange baner I Danmark har man set 460 fuglearter, men kun 240 af dem lever i Danmark. Solsorten er mest normal i Danmark. ”Hvis man er trænet ornitolog, så kan man godt kende forskel på fuglene. Men nogle af dem skal man også kunne høre før man kan kende forskel på dem.” siger Vicky Knudsen, som er ornitolog og medlem af Dansk Ornitolog Forening. Vicky Knudsen er 26 år, og hun har været ornitolog siden hun var 10 år. Hun er med i Dansk Ornitolog Forening, og hun er med til at arrangerer ture med DOF Travel. FOTO: LOUISE IRVALL RASMUSSEN På med pilen og rolig hånd. LOUISE IRVAL RASMUSSEN BJARKE BEKNER Emilie Ehrhardt er 19 år og jager med bue og pil. Hun tog sit jagttegn i slutningen af september, men først tog hun jagttegn til haglgevær. Man kan jage med tre slags buer alt efter, hvad der passer en bedst.. For at jage med dem, skal man have et jagttegn til den bue, man vil jage med. Emilie Ehrhardt har jagttegn til Compound, fordi hun synes, at den er lettest at jage med, og fordi der er så meget kraft på buen, så dyret dør med det samme. chance til at komme væk. Emilie går jo også til bueskydning og synes, at det er spændende at skyde med bue og pil, og så ville hun selvfølgelig gerne tage et jagttegn i det. Emilie jager lidt af det hele, men for det meste kaniner, råvildt, fasaner og harer. Emilie synes, det er en lang bedre måde at komme ud i naturen på, og for hende er det hver gang en slags miniferie. Tæt på dyrene og naturen. Tungen lige i munden i en 29er. Emilie vil hellere spise kød fra et dyr, der har levet et godt liv ude i skoven end et dyr, der har levet det meste af sit liv i en lille stald. Emilie har også valgt at skyde med bue og pil, fordi man kommer tæt på dyret, og dyret har en Det går ret godt for Emilie med at ramme. FOTO: EMILIE EHRHARDT BILLUMS-BUDET Fredag d. 2. november 2012 4 At blive holdt ude Og nu til vejret... Maja P. Bruun, Mathilde E. Pedersen og Yasmin E. Horch blev holdt ude af klassen. DRs meteorolog Jesper Theilgaard fortæller om hvorfor han blev meteorolog, og om hvordan man bliver uddannet i faget SIMON AJKEN HANSEN THOMAS FINDERUP NIELSEN Var du den eneste i din klasse, der blev mobbet? Maja fortæller os, at hun ikke var denne eneste der blev mobbet. Det er Mathilde til gengæld uenig i, for i hendes klasse, var det kun hende der blev mobbet. Yasmin fortæller til gengæld, at det var forskelligt i hendes klasse. Nogle gange var det hende der blev mobbet, og andre gange var det andre der blev mobbet. Hvordan blev du mobbet? Pigerne er alle enige om, at de blev mobbet på grund af deres udseende. Maja og Mathilde fortæller begge, at hvis de havde noget tøj på, som de andre ikke brød sig om, blev de holdt udenfor. Yasmin siger, hun blev mobbet ved at de andre sagde, at hun var ”tyk”. Hvor mange skoler har du gået på inden denne skole? Maja har gået på én anden skole, Mathilde har gået på tre andre skoler, og Yasmin har gået på to andre skoler. De er alle kommet ind på Billums i 5. klasse. Hvilken klasse gik du i, da mobningen begyndte? pludselig op i grupper, så det var der, det begyndte. Mathilde kan ikke komme i tanker om, hvornår hun ikke blev mobbet, og Yasmin mener, at det begyndte i anden eller tredje klasse. Var det drenge, piger eller begge køn, som mobbede dig? Maja mener, at det kun var piger der mobbede hende, mens Mathilde og Yasmin mener, at det var begge køn der mobbede dem. Gjorde lærerne på din gamle skole noget ved mobningen? Pigerne er alle enige om, at deres lærer ikke gjorde noget ved det. Yasmin mener endda, at hendes lærer gjorde det hele endnu værre. Bliver du mobbet på den her skole? Pigerne er enige om, at de ikke bliver mobbet her, men at drengene godt kan være lidt irriterende en gang imellem. FOTO: MODELFOTO Til Halloween i USA kan man, købe nogle masker af præsidentkandidaterne, og siden 1996 har den, ifølge statistikken, der blev købt flest masker af, vundet valget og overtaget det hvide hus. Indtil videre fører Obama med 63 %, hvor Mitt Romney kun har solgt 37 %. Så hvis maskestatistikken holder, er det Obama der FOTO: DAVID HANSEN blev ansat som flyvemeteorolog i Kastrup Lufthavn. Efter 12 år kom han til DR og på tv, og han har nu været der i 22år. Det glade vejr Jesper Theilgaard er glad for naturen. Han har dog den erhvervsskade at han ikke kan være ude i naturen uden at se på skyerne og tænke over, hvorfor de se ud som de gør. Jesper Theilgaard er glad for at være meteorolog. Det bedste ved arbejdet er at kunne fortælle om, hvordan vejret bliver og dermed hjælpe folk. Hvordan bliver man egentlig meteorolog? Da vi nu alligevel havde fat i Jesper Theilgaard, fik vi ham til at fortælle os, hvordan man bliver uddannet meteorolog i dag. Man bliver meteorolog ved at uddanne sig universitetet, så kan man vælge to grene eller to veje. Man kan blive videre uddannet på meteorologisk institut, og blive en operativ meteorolog, men det kræver der er nogle stillinger, og dem er der ikke så mange af. Nyt benzin ender i flystyrt radioen allerede inden han landede i vandet, fik han melding om, at der var en redningshelikopter fra Værløse på vej. I 1976 var Kay Malmros ude og flyve og det endte bogstavlig talt, ude på dybt vand. I vandet Kay Malmros var den 14. september 1976, på jagt på Anholt med tre andre mænd og to jagthunde. På vej hjem i sin lille sportsflyver, sker der et motorstop, mens han flyver over Kattegat. Grunden var, at der lige var kommet nyt benzin til hans flyvers model, men motoren var ikke beregnet til den slags benzin. Han kaldte hjælp over Mobning er et stort problem på folkeskolerne. BJARKE BEKNER INGER-MARIE SLAGELSE MADS RASMUSSEN Mange forbinder ordet ude med vejret, og hvem ved egentlig mest om vejret? Mange ville nok mene at ingen ved mere om vejret end en meteorolog. Vi har fået et interview med DR’s egen meteorolog Jesper Theilgaard, og han har fortalt os lidt om, hvad det vil sige at være meteorolog. Jesper Theilgaard blev selv meteorolog, fordi han som barn var meget fascineret af vejret, og hvorfor det så ud, som det gjorde. Derudover var han også meget fascineret af flyvning. Han kombineret derfor de to ting og KAROLINE M. KRETZMANN THOMAS F. NIELSEN Maja svarer, at i 2. klasse delte klassen sig Obama vandt maskevalget ANTON EWALD DAVID HANSEN Det bedste Jesper ved, er at formidle sin viden om vejret. ”Man skal aldrig flyve med næsen af flyet ned i vandet først, da flyet så vil tippe forover og synke ned af. Så halen gik ned først, og den knækkede så af. Jeg var den sidste der kom ud. Jeg stod på den ene vinge og vidste ikke om jeg skulle puste redningsvesten op eller vente til jeg var i vandet.” Pludselig drejer flyet, og Kay hiver i snoren, puster redningsvesten op og hopper i vandet, uden at tøve det mindste. Døden nær Vandet var kun 8 grader og de lå i vandet i 20 minutter. To af Så kan man læse videre, og blive kandidat på den videnskabelige overbygning. Hvor det er forskning i vejret. Jesper Theilgaard er en formidler, og som han siger, så handler det i sidste ende om, man vil formidle eller forske, når man uddanner sig. Foran og bag skærmen. Jesper Theilgaards arbejde foregår meget bag computerskærmen med at lave vejrobservationer. Vi oplever ham foran skærmen, når han formidler sin viden om vejret. Vi har her med en mand at gøre, der hele arbejdsdagen sidder indenfor og arbejder med alt det, der foregår udendørs. Jesper Theilgaard virker oprigtigt glad for sit valg, han traf for mange år siden. passagerene havde en kropstemperatur på under 30 grader, da de blev indlagt på Gentofte Hospital. Havde de ligget i vandet 10 minutter længere, var de ikke blevet hentet i live. I dag—40 år efter I dag flyver Kay ikke sportsfly mere, men det er dog ikke på grund af flystyrtet. ”Jeg flyver ikke mere, men det er fordi jeg er blevet for gammel til flycertifikat. Jeg flyver stadig med almindelige passagerfly, og jeg er ikke blevet bange for det med at flyve” siger han og smiler. Han elsker at rejse rundt og flyve til andre lande. Han fløj allerede kun 14 dage efter flystyrtet, og fløj mange gange efter det. Dømt ude Dansk sprognævn har smidt ord ud af den nye retskrivningsordbog SIMON AJKEN HANSEN THOMAS FINDERUP NIELSEN Har du f.eks. hørt om ordene hulkort, kammerjæger eller måske om oaseged. Det danske sprog er i en konstant udvikling. Der kommer nye ord til, og gamle ord falder ud af sproget og skal derfor også ud, når der kommer ny ordbog. Her er nogle af de ord, som er blevet taget ud. Hulkort, som betyder; kort med udstansede huller, hvori der lagres data. Vi har en hårsigte, som er en sigte med en bund af vævet hestehår – og sådan en bruger vi jo dagligt!! En kammerjæger, han bekæmper skadedyr. Helst inden dyret bliver oret, altså fordærvet af mider. Husker du, at tage dine pampusser på om morgen. Bare det så er sutsko, du har taget på, så er det helt i orden! ”Har du for resten en jægt.” ”Nej! Jeg har ikke noget norsk fiskefartøj.” ”Har du så haft et paternosterbånd på hovedet?” ”Ja, selvfølgelig! Hvem har ikke haft en rosenkrans på hovedet!” En oaseged bruger man til bøger... det er nemlig gedeskind til bogindbinding. Hvad gør du, hvis du mister dit rufgardin? Du køber et nyt gardin, der hænger i foldede tunger… eller ringer til politiet om, at nogen har nemet dit gardin og oppebier svar fra politiet om, hvornår det kommer. Der kan så godt opstå en nidsk stemning i telefonen! Når du så endelig får svar om, hvem der har stjålet dit gardin, er der kun et ord, vi mangler…… Fuck, siger vi bare! Det gør vist ikke så meget, at vi ikke mere kan slå disse ord op i den nye Billums-bUDEt 7. klasse Billums Privatskole Buddingevej 6 Tlf. 45873515 At være præsidentkandidaterne til Halloween, er meget populært i USA. FOTO: WWW. YaHOO.COM Lene Ruby [email protected] Flensborg Avis
© Copyright 2024