5-dages intensivt oplevelsesorienteret kursus i Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) for professionelle behandlere Den 19. april – 24. april 2015 Center for mindfulness, undervisning, supervision og træning udbyder et intensivt oplevelsesorienteret retreat i mindfulness-baseret kognitiv terapi for professionelle behandlere. Intentionen med dette intensive retreatet er: at give deltagerne mulighed for direkte at opleve programmet Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) der er udviklet af Zindel Segal, John Teasdale og Mark Williams på baggrund af Jon Kabat-Zinn`s program Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR). At arbejde med MBKT-programmet på et internat kursus, hvilket indgår som delelemet i de internationale anbefalinger for instruktøruddannelse. (se anbefalingerne på: www.mindfulness-mbkt.dk) MBKT er: et manualiseret behandlingsprogram udviklet med det formål at reducere risikoen for tilbagefald ved depressioner. Forskning og undersøgelser har påvist stigende sårbarhed og risiko for tilbagefald jo flere depressive episoder der er tale om. MBKT programmet har vist sig at være særdeles effektivt i øjemed af tilbageforebyggelsesprogram for personer med tre eller flere tilbagevendende episoder og har på den baggrund i 2009 opnået status af evidensbaseret behandling. Tilgangen anbefales således af den engelske sundhedsstyrelse som en foretrukken og omkostningslav behandling i forhold til gentagne depressioner (NICE, 2009). Mindfulnessbaserede interventioner anvendes i dag i mange moderne, evidensbaserede terapiretninger og nye reviews (ex. Hoffmann, 2010) viser gode resultater i forhold til en lang række af mentale helbredsproblemer – depression, stress, angst, psykoser, kroniske smerter, spiseforstyrrelser, misbrug, selvskadende adfærd o.m.a. Herudover tilbydes Mindfulness programmer med succes til behandlere og andre, hvis professionelle arbejde stiller store krav til opmærksomhed på egenomsorg, empati og nærvær – fx læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger o.m.a. Mindfulness er en metode, der omfatter intentionel optræning af bevidst nærvær og har implikationer der rækker langt ud over hvad vi almindeligvis forbinder med en metode eller teknik, idet tilgangen handler om hvorledes vi relaterer os til alt, som sker i vores liv – hvorvidt vi virkelig er til stede og stiller op. Bevidst nærvær omfatter opmærksomhed, et udømmende nærvær og radikal accept først og fremmest af os selv. Formål: Formålet med det intensive retreat er at give deltagerne: Personlig erfaring med MBKT-programmet. Mulighed for støtte tll at etablere egen meditationspraksis eller til at fordybe sig I egen meditationspraksis. Mulighed for at udforske eget sind og undersøge hvorledes den forståelse, som følger af egen meditationspraksis kan anvendes i arbejdet med klienters emotionelle vanskeligheder. At arbejde med MBKT-programmet på et internat kursus, hvilket indgår som delelemet i de internationale anbefalinger for instruktøruddannelse. Kursusform: Der er tale om en tilgang, som i høj grad er helheds- og oplevelsesorienteret, da hele intentionen består i at lære gennem direkte oplevelse, nysgerrighed og ikke-dømmende åbenhed og programmet er tilrettelagt sådan at formel meditation, kropsøvelser og yoga står centralt. Dette retreat er en værdifuld lejlighed til fordybelse og refleksion og for at støtte disse aspekter vil der være perioder med stilhed under retreatet. Forudsætninger: Relevant faglig baggrund Undervisere: Antonia Sumbundu, Cand. Psych., Aut. Specialist i psykoterapi og supervision, MSt i MBCT, Oxford University Anette Bogh Schwensen, Mindfulness-instruktør Leif Schwensen, Cand. Psych., Aut. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurset foregår: i naturskønne omgivelser på kursusstedet Strandgaarden ved Esby på Helgenæs. Hvornår: 2015 - 19. april, kl. 13.00 - 24. april kl. 12.00. (med ret til ændringer) Yderligere information Kontakt Anette Bogh Schwensen for yderligere information ([email protected]). Sted: Strandgaarden Esby Strandvej 8, Esby 8420 Knebel www.strandgaarden.org Pris: 12.500 kr. (Prisen inkluderer ophold, fuld forplejning og kursusmaterialer) Ansøgning: Du kan finde ansøgningsblanketten på www.mindfulness-MBKT.dk, i kursuskalender- under 5-dages MKBT – tilmelding. Du er velkommen til at kontakte Anette Bogh Schwensen, hvis du ønsker yderligere information Du vil modtage kvittering og yderligere information om kurset, når vi har modtaget din tilmelding og betaling.
© Copyright 2024