Tak fordi du abonnerer på mit nyheds brev, der uds endes én gang hver måned. Se nyheds brevet online her Nyhedsbrev April 2013 Lige nu har vi smukke og solrige dage, men det er vel nok hundekoldt. Foråret har i den grad ladet vente på sig, og det stiller krav til vores kroppe. Derfor skal vi være opmærksomme på at fylde masser af godt brændstof på; næringsrige råvarer, friskpressede grønsagssafter og tilstrækkeligt med D3 vitamin. Det kan hjælpe os mod kulde, bakterier og vira, indtil foråret bryder igennem. Foråret er tiden for spiring, også for spiring af nye tanker og projekter, og I vil derfor kunne opleve, at første etape af en række forbedringer på min hjemmeside www.madforlivet.com allerede er etableret, og næste etape er på tegnebrædtet. Vidste du, at du kan søge i mere end 550 forskellige artikler om sundhed og mad og få svar på en masse spørgsmål på www.madforlivet.com? Kig forbi, og del gerne linket med interesserede venner og bekendte. Jeg har valgt at fejre forbedringerne med et super tilbud til dig. Læs mere herunder. Denne udgave af MadforLivet nyhedsbrev sætter blandt andet fokus acrylamid, på fluor i tandpasta og på hampefrø, en ofte overset fødevare og meget mere. I denne udgave kan du læse: Nyt look på www.madforlivet.com - det fejrers med et SUPER TILBUD! Acrylamid er kræftfremkaldende, og det er i din mad Skal der fluor i tandpastaen? Hampefrø og hampefrøolie - unikke og nærende fødevarer Gurkemeje er sundt og inflammationshæmmende Mere om reflux, mavesyre og B12 Reflux set med osteopatens øjne Gode råd mod bihulebetændelse Birgitte Nymanns kostuddannelse - nye hold Kender du Valdemarslyst? Dansk hvidvin så englene synger Psst...det seneste nummer af Naturli' om kræft Ny bog om bær af Ritt Bjerregaard, udkommer idag Inspiration til sommerlige opskrifter Dukan diæten er populær - læs min vurdering FORÅRSTILBUD! Syv sunde skridt E-BOG KUN 99,95 Tak for Jeres store interesse og positive tilbagemeldinger i forbindelse med min seneste bog Syv sunde skridt. Det er dejligt at mærke, at bogen skaber glæde og gør gavn. Faktisk det bedste man som forfatter kan opleve. Jeg er også blevet positivt overrasket over, at så mange har valgt at købe Syv sunde skridt som E-bog. Det er skønt, og adskillige har skrevet tilbage, at de har valgt at have Ebogsversionen på deres Ipad som ekstra bog. At have opskrifterne på Ipad'en i køkkenet er da intet mindre end genialt, og så bliver den fysiske bog heller ikke fedtet til. Har du også lyst til at have E-bogsversionen af Syv sunde skridt eller måske at have en ekstra på Ipad'en i køkkenet, så opskrifterne er lige ved hånden, så har du HELE 5 dage til at købe Ebogsversionen uhørt billigt KUN kr. 99,95 KØB E-bogen til 99,95 HER Tilbuddet slutter søndag den 7. februar kl. 23. Prisen er herefter 169,-. Læs mere om Syv sunde skridt HER Acrylamid er kræftfremkaldende og det er i din mad Acrylamid er et kræftfremkaldende stof, der findes i stivelsesholdige fødevarer, som varmebehandles og varmes op til over 120 grader under fremstilling eller produktion. Det vil sige, at knækbrød, kiks, havregryn, brød, pommes frites, chips og de fleste morgenmadsprodukter indeholder acrylamid. Kaffe og cigaretter indeholder også store mængder af dette kræftfremkaldende stof. Det er ikke ny viden, at ovennævnte fødevarer indeholder acrylamid, ejheller at acrylamid er kræftfremkaldende. Alligevel advarer DTU fødevareinstituttet først nu danske borgere om stoffet akrylamid. Viden om acrylamids sundhedsskadelige effekter har været kendt i mere end 10 år, men for nylig slog Jørgen Schlundt, der er direktør på DTU, fast: "Vi kan med meget stor sandsynlighed sige, at der en sammenhæng mellem fødevarer, der indeholder akrylamid og så kræft." Tidligere undersøgelser har været overbevisende men baseret på muse- og rotteforsøg. Nyere undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet, Kræftens Bekæmpelse, Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital viser nu tillige en klar sammenhæng mellem udvikling af kræft og indtag af acrylamid hos mennesker. Vi kan derfor håbe, at der kommer en hurtig og klar lovgivning på dette område, at det ikke fortoner sig i EU direktiver, industrielle og monetære interesser som andre lignende sager om potentielt sundhedsskadelige fødevarer. Det er muligt at reducere indholdet af acrylamid i vores fødevarer ved at reducere temperaturerne under forarbejdningen, og det burde være overskueligt at få et sådant regelsæt implementeret. Heldigvis ser det i dette tilfælde ud til, at også andre EU landes fødevareinstitutter bakker op om en hurtig indsats omkring fastlæggelse af lavere grænseværdier for acrylamid. Indtil da, kan du reducere indtaget af acrylamid på flg. måde: • Undlad rygning • Drik mindre kaffe, og lav kaffe med let tempereret vand, ikke helt kogende vand • Undgå alle former for frituremad • Når du tilbereder ovnkartofler, så tilbered dem ved max. 160 grader • Reducer indholdet af acrylamid i kartofler ved at lægge skrællede kartofler i vand før tilberedning • Når du steger, så undgå for høje temperaturer og for lang stegetid • Tilbered mest mulig af din mad i ovn. Ovnbagning er bedre end stegning • Undgå megen knækbrød, kiks og kager • Lad være med at spise færdige morgenmadsprodukter som cornflakes etc. • Økologiske havregryn fra fx. Aurion har et lavere indhold af acrylamid end konventionelle • Bag dit brød selv og bag det af fuldkornsmel, der er langtidshævet og langtidsbagt Sådan opstår acrylamid: Acrylamid dannes, når kulhydrat- eller stivelsesholdige fødevarer steges, bages, grilles eller friteres ved temperaturer, der overstiger 120 grader. I sådanne tilfælde interagerer aminosyren asparagin med sukkerstoffer i maden, og der dannes acrylamid. Jo højere temperaturer din mad tilberedes ved og jo længere opvarmningstid, des højere indhold af acrylamid Derfor er acrylamid skadeligt: Acrylamid er kræftfremkaldende, det kan skade nervevæv, arveanlæg og fertilitet. Acrylamid omdannes delvist i kroppen til stoffet glycidamid, der kan forårsage skader på vores DNA – arveanlæg. Det er denne mekanisme, der kan føre til udvikling af kræft. Læs mere om kaffe og acrylamid HER Læs mere her om acrylamid i havregryn HER Skal der være fluor i din tandpasta? Debatten om triclosan og hormonforstyrrende parabener i tandpasta har med stor tydelighed vist en foruroligende mangel på omhu og regelsætning omkring de kemiske stoffer, der tilsættes produkter, som vi spiser og anvender hver dag. Mange mennesker har af samme årsag taget konsekvensen og valgt en naturlig tandpasta uden tilsat kemi. Men så støder vi på dilemmaet; skal der være fluor i tandpasta for at den forebygger caries eller huller i tænderne? Dilemmaet er, at køber vi en fluortandpasta, så er den ofte fyldt med en masse kemi. Køber vi en ren eller økologisk tandpasta, så indeholder den ikke fluor. Fluor kontra ikke fluor i tandpastaen er en mangefacetteret debat, der rummer en lang række aspekter, som vi måske ikke altid er opmærksomme på: 1) 2) 3) 4) 5) mængderne af fluor, der er tilsat tandpastaen mængderne af tandpasta vi anvender ved hver tandbørstning spises noget af tandpastaen? Skylles munden efter tandbørstning? Udsættes vi for store mængder polyfluoride stoffer i dagligdagen? Det har også betydning hvor meget sukker og sukkerholdige drikke som sodavand, saft og juice vi indtager hver dag, da store mængder øger risikoen for huller i tænderne. Fluor hedder egentlig fluorid, og det tilsættes tandpasta for at beskytte tandemaljen mod caries. Det er grundlæggende et giftigt stof, og det anvendes da også som rottegift og sammenlignes i toksicitet med arsenik. Så vi skal ikke tage let på det at bruge fluor, men hvis vi sørger for ikke at anvende for store mængder, ikke at spise det og at skylle munden grundigt efter hver tandbørstning, så er der for voksne ikke risiko ved at anvende tandpasta med fluor i et vist omfang. Indtag af store mængder fluor kan give forgiftninger med kvalme, ondt i maven og opkastning. Man skal dog spise en hel tube tandpasta, for at der er risiko, og børn er særligt udsatte. De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer, der forkortes PFC er ikke helt samme form for fluorid, som anvendes i tandpasta, men påvirkninger fra disse beslægtede stoffer er steget markant de seneste år. Vi udsættes for polyfluorerede stoffer via mademballage, bagepapir, teflon, Gore-tex, plastmaling, rengøringsmidler, møbler, tæpper, biler og et utal af andre produkter, som vi bruger og omgiver os med hver dag, og den samlede højere påvirkning er problematisk for vores generelle sundhed. Særligt børn er udsatte. En af de forskere, jeg nærer stor beundring for, nemlig professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet har forestået nyere forskning på området polyfluorerede stoffer og deres indvirkning særligt på børn, og han er fortaler for, at vi hurtigst muligt får en strammere lovgivning på området. Selvom han selv var med til at fastlægge grænseværdierne for år tilbage, så medgiver han i dag, at han dengang tog fejl."Når vi i dag har undersøgelser, der viser, at stofferne har effekter på børn, så kan vi ikke stå ved den grænseværdi, der findes i dag" siger han, og udtaler, at vores grænseværdier for blandt andet fluorerede stoffer er 100 gange for høje. Fluor har altså en vis beskyttende effekt i forhold til udvikling af caries, men de tandlæger jeg har talt med i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel, tager alle afstand fra Colgates brug af Triclosan og sodium lauryl sulfat i deres tandpasta. Personligt har jeg derfor valgt den noget Salomoniske løsning, nemlig at jeg veksler, og bruger om morgenen en tandpasta, der indeholder fluor og om aftenen en uden. Jeg anvender derfor både et tandpastamærke med et lavt indhold af fluor, parabener og anden kemi, enten Zendium eller Ânglamark tandpasta i kombination med Manuka tandpasta, der er naturligt, kemifrit og stærkt antibakterielt. Jeg bruger kun ganske lidt tandpasta svarende til det, der kan ligge på en halv lillefingernegl, og så skyller jeg munden grundigt efter tandbørstning. Børn er særligt sårbare overfor fluorid, og det er derfor en god ide, at lære sit barn ikke at bruge for meget tandpasta og at lade være med at synke noget tandpasta. Vi ved fra undersøgelser, at eksemplevis 3 årige børn spiser cirka 60% af tandpastaen. Spørgsmålet er, om mindre børn overhovedet skal bruge tandpasta med fluor. Der er delte meninger om emnet, men det ligger helt fast, at børn under 3 år slet ikke skal bruge tandpasta. Der er godt nyt, for irske forskere har fundet frem til, at kokosolie kan være yderst effektivt i forebyggelsen af huller i tænderne. Almindelig uraffineret kokosolie med enzymer kunne stoppe udviklingen af caries og modvirke svamp i mundhulen. Så måske vil vi opleve at kunne anvende Jomfrukokosolie som tandpasta? Det er et naturligt og sundt produkt uden tilsat kemi, så det vil være helt fantastisk, hvis det blev anerkendt. Du kan læse mere om tandpasta og triclosan HER Du kan læse mere om polyfluorerede stoffer HER Hampefrø er sunde Hamp er en fantastisk afgrøde, som vi efter min mening slet ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at integrere i vores daglige madlavning. Vidste du for eksempel at den bedste plante du kan have med, hvis du strander på en øde ø, er en hampeplante? Her tænker jeg ikke på indholdet af euforiserende stoffer. Selvom de sikkert kunne hjælpe til med at holde humøret højt. så er indholdet i de sorter, der anvendes til hampefrøolie og hampeprotein, næsten ikke eksisterende. Derimod indeholder de gode essentielle fedtsyrer og alle de proteiner, som du har behov for. Jeg har lagt en artikel ud på min hjemmeside om netop hamp, hampefrøolie og hampeprotein, også med forslag til, hvordan du kan bruge dem i madlavningen, og så er hamp ovenikøbet glutenfrit. Du læse meget mere om hampefrø HER Nyborggard har etableret en begrænset økologisk produktion af hamp, og de laver en fantastisk hampefrøolie, der er produceret under de allermest skånsomme forhold. Derudover har de nok det bedste proteinpulver, der p.t. kan købes i Danmark; nemlig hampeproteinpulver, der er ideelt i morgensmoothien, efter træning eller som tilskud til de kødfrie dage. Lige nu har de igen tilbud for læsere af Madforlivet nyhedsbrev. SPAR 33% nu kun kr. 55,- stk Tilbuddet gælder indtil 20. april. Se tilbud og bestil HER Gurkemeje er sundt og inflammationshæmmende Det kan betale sig at bruge gurkemeje med rund hånd i ris og grønsagsretter, for gurkemeje er sundt og så kan det dæmpe inflammation. Inflammation er en form for betændelse, der indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme. Curcurmin, der er det stof, der giver såvel karry som gurkemeje den gule farve, har antiinflammatorisk effekt, og det underbygges i et nyt studie, offentliggjort i Phytotheraoy Research. Her fik to grupper gigtpatienter henholdsvis traditionel smertereducerende gigtmedicin og curcurmin. Begge grupper havde cirka samme følelse af smertereduktion, omkring 42-43%, men curcurmin gruppen havde ingen bivirkninger. For at opnå inflammationsreduktion skal der ofte store mængder curcurmin til, og derfor kan gigtpatienter vanskeligt spise sig til tilstrækkelige mængder ved at spise gurkemeje. Gurkemejen i maden kan derfor med fordel suppleres med gode kosttilskud som eksempelvis Pukkas Turmeric gurkemeje eller Din Sundheds Curcumin Forte. I de fleste helsekostforretninger kan du købe økologisk gurkemeje. Det er en lillebitte rod, som du kan rive i bagværk, i ris, over grønsager eller fisk. Det smager dejligt, tilfører en fantastisk smuk gul farve, men pas på fingrene, når du river den, for de afgiver meget farve, og det kan være svært at få af. HUSK, at curcurmin og dermed også gurkemeje skal varmes op for at curcurmins antiinflammatoriske egenskaber aktiveres. Det vil sige, at gurkemejen skal svitses på panden, koges med risene eller bages med bollerne for at have effekt. God fornøjelse. Mere om reflux, mavesyre og B12 Rigtig mange mennesker lider af halsbrand, reflux eller ubehag efter indtag af visse fødevarer. Disse symptomer behandles ofte med syreneutraliserende medicin, men der kan være adskillige andre forklaringer på disse fænomener end blot for megen mavesyre. Jeg har selv oplevet problemet og er også blevet ordineret syreneutraliserende medicin. Heldigvis er jeg sidenhen blevet lidt klogere på mekanismerne, og har fundet naturlige veje til bedring. Der er efter min mening alt for lidt opmærksomhed på, at lave mavesyreniveauer kan give nøjagtig samme symptomer som for høje mavesyreniveauer. Mangel på det vigtige B12 vitamin eller fødevarerintolerancer kan ligeledes afføde lignende symptomer. Hvis disse lidelser behandles med syrehæmmende medicin, kan det have særdeles uønskede og vidtrækkende konsekvenser. At sikre tilstrækkelige mavesyreniveauer hele livet er nemlig langt vigtigere end vi gør os klart. Mavesyre er blandt andet nødvendigt for at kunne fordøje eksempelvis en bøf, ligesom det er afgørende for vores optagelse af det vigtige B12 vitamin. Mangler vi B12 vitamin, så kan vi blive forvirrede, demente, deprimerede og mangle energi. Tænk engang på de mange ældre på landets plejehjem. Mange af dem kan have for lave mavesyreniveauer og mangel på B12 vitamin. Men der er ikke fornøden opmærksomhed på disse eventuelle mangler. Mangel på B12 vitamin ses næsten altid ved for lave niveauer af mavesyre eller efter behandling med syreneutraliserende medicin. Mangel på B12 vitamin kan mest effektivt måles via en blodprøve, der måler homocystein niveauerne. Er disse niveauer højere end 8, så skal der sættes ind med tilskud af B12, B6 vitamin samt folinsyre i kombination med et B kompleks i 3 måneder. Mavesyreniveauerne kan effektivt måles via Betain HCL. Ved for høje niveauer af mavesyre forværres symptomerne, mens de afhjælpes ved mangel. Uvist af hvilke årsager forhandles Betain HCL ikke i Danmark, men kan købes i øvrige EU-lande, eksempelvis fra Douglasdenmark.com. Herunder kan du også læse om osteopat Tommy Hedelunds gode erfaringer i relation til behandlign af reflux. Læs mere om mavesyreproblematikker HER Læs mere om B12 HER Reflux set med osteopatens øjne Af Tommy Hedelund, osteopat, www.manuelbehandling.dk Reflux eller tilbageløb af syre i spiserøret er i den vestlige verden et stort problem. I USA er den mest solgte type håndkøbs medicin ikke smertedæmpende, men mavesyredæmpende. Dette ses som konsekvens af livsstil og kost. Udover den kostmæssige forandring, som bør være en del af behandlingen, så er der en række tiltag vi som osteopater kan tilbyde. Behandlingen består i første omgang i at drænere spiserørets lukke mekanisme. Dette er ikke en lukke muskel, men en mekanisme. Mekanismen bliver ofte påvirket af for meget blod i området. Blodet skal transporteres væk via en vene der løber til og fra leveren. Behandling af leveren og venen, samt et direkte stræk på de muskler der udgør lukkemekanismen, har ofte en stor lindrende effekt på reflux. Lukkemekanismen får igen mulighed for at arbejde som den skal, så der bliver mindre tilbageløb. Problemet består derfor ikke altid i for meget mavesyre, men derimod i en defekt lukkemekanisme. Symptomerne er mange, og udover sure opstød kan nævnes, smerter mellem skulderbladene, nakkesmerter, hovedpine, kronisk pande/ bihulebetændelse med mere. Læs mere om Tommy Hedelunds behandlinger HER Klik ind på Tommys hjemmeside HER Gode råd mod bihulebetændelse Lider du eller en du kender af gentagne af bihulebetændelser, så kan du læse og gerne dele min artikel med gode råd HER Birgitte Nymanns kostuddannelse - nye hold NU Har du også lyst til at lære mere om krop og sundhed, så du kan udnytte din krops fulde potentiale og få optimal energi og velvære, så starter der nye hold på Birgitte Nymanns kostuddannelse i København til maj og i Jylland til september. På uddannelsen får du konkrete værktøjer, og masser af brugbar viden, som kan hjælpe dig selv og andre. Der er max antal deltagere pr. hold på 12 personer, og tilmeldingen er netop åbnet. (der er stadig ledige pladser). Det er Bigitte Nymann, der forestår undervisningen. Jeg har ogå fornøjelsen af at undervise på uddannelsen, så måske ses vi? Du kan læse mere om uddannelsen i København og tilmelde dig HER Kender du Valdemarsro? Kender du Valdemarsro? Det er Ann-Christine Hellerup Brandts hjemmeside, hvor hun siden foråret 2007 har blogget om mad med mere. Hun deler skønne opskrifter, stemningsfyldte billeder og livsglade øjeblikke, så man kun kan blive i godt humør af det. Ann-Christine bor med sin mand og to børn i Aarhus, og hendes hjerte banker for god mad fremstillet af skønne, økologiske råvarer. Hvis du savner inspiration til god mad og til et godt liv, så kan jeg anbefale et besøg på Ann-Christine Hellerup Brandts hjemmeside HER Dansk hvidvin så englene synger Jeg tror, at det er første gang at jeg har omtalt en god vin her på siden, men denne vin er noget helt særligt, og fortjener efter min mening opmærksomhed, og så hører et godt glas vin engang imellem vel fint sammen med livsnydelse og sundhed. Det handler om noget så usædvanligt som en hvidvin fra Bornholm. Jeg har haft lejlighed til at smage denne hvidvin, der smager fortryllende godt, og som er kommet til via et samarbejde mellem Restaurant Kofoed i København og vinbonden Jesper Paulsen fra Bornholm. Vinen hedder "Hvid Burgundia", (beboerne på Bornholm blev i 1500 tallet kaldt "Burgundianere"), den er lys, let og velafbalanceret og smager delikat med en snert af citrus. Den egner sig fantastisk godt til servering før en middag, til en forret med fisk eller stenbiderrogn eller til sommerretter med masser af grønt. Der er tale om en begrænset produktion, og vinen er på vinkortet på Restaurant Kofoed. Dejligt at vi i Danmark kan præstere noget så delikat. Pssst...det seneste nummer af Naturli' om kræft Det seneste nye nummer af Naturli' er spækket med naturlige og veldokumeterede tiltag og gode råd om kræft. Et meget læseværdigt og troværdig magasin fyldt med nyt om mad og sundhed. Vidste du at du også kan følge med i alle de naturlige tiltag og konkurrencer om sunde præmier på facebook? Klik HER Bær i haven og køkkenet Bogen "Bær i haven og køkkenet", skrevet af Ritt Bjerregaard og Jørgen Vittrup, udkommer i dag på Politikens forlag. Det er en helt fantastisk smuk bog, gennembearbejdet, gennemresearchet og fyldt med god viden om bær, om sorter, om næringsstoffer og skønne måder at bruge dem på. Så er du ligesom jeg vild med bær, så er dette bogen at eje, Jeg er allerede helt opslugt af at læse om alle de skønne bær der findes og er blevet ikke så lidt klogere. Kender du for eksempel til mahonie bær, til minikiwi eller koreakornel? Det gør du, når du har læst bogen. Det er virkelig herligt at læse om alle de skønne sorter, og nærer forventningerne til sol, sommer, varme og masser af solmodne bær. Det hjælper, at Ritt Bjerregaard er økolog om en hals, kærligheden til de gode råvarer skinner igennem, og jeg kan næsten ikke vente på, at mine bær bliver modne, så jeg kan kaste mig ud i rødbeder med hindbær, i jordbærsalat og solbærtærte. Fantastisk dejlig bog. Køb den på saxo.com HER Sommerstemning i ny bog Løgismose sommer er en bog, der emmer af sommerens råvarer, tilberedt yderst delikat uden at det er vanskeligt at gå til. Adskillige stjernekokke har bidraget med opskrifter til bogen, der inspirererer til alt lige fra aspargestærte til sommerbuk med sellericreme og røget laks med havtorn. Enkle retter i nye variationer, og alle med smag af forår og sommer. Der er virkelig god inspiration at hente i bogen, der er fokus på gode råvarer, på enkelhed og på velsmag. Et godt bidrag til kogebogshylden. Køb den på saxo.com HER Dukan diæten Dukan diæten er en proteinrig slankekur, der har gået sin sejrsgang over hele verden. Kuren er inddelt i fire faser, hvor særligt den første fase er særdeles restriktiv. Det er som regel også i den første fase, at man vil opleve det største vægttab. Hvis man altså kan holde ud kun at leve af bøffer, æg, fisk, soja og fedtfattig yoghurt, for meget andet er det ikke tilladt at spise i denne periode. Efter den første periode introduceres flere fødevarer, herunder en række grønsager. Der er klare regler, fine forklaringer og ingen svinkeærinder, og det er der sikkert rigtig mange, der godt kan lide. Der er ingen tvivl om, at denne diæt for nogle vil være lige det, der skal til for at sætte gang i et vægttab. For andre vil den kunne medføre forstoppelse, syreophobninger og andet ubehag. For det er ikke en udpræget sund diæt, der er tale om i de første fase, og det er bestemt ikke alle, der kan tåle at være på den. Jeg er jo stor fortaler for at vi skal spise flere grønsager og mindre kød og mælk, men her er det lige omvendt. Det er for at sætte ekstra fut i fedtforbrændingen og øge insulinfølsomheden, at Dukan Diæten foreskriver så restriktive faser, og du kan sagtens kaste dig ud i projektet og givetvis også med stort held, såfremt du dyrker megen motion og ikke har problemer i form af gigt, eksem, forstoppelse eller autoimmune lidelser. Det skader heller ikke at tage et fibertilskud, hvis du kaster dig ud i løjerne, hvilket Dukan da også foreskriver. Dukan Diæten er skrevet af Pierre Dukan og er udgivet på Politikens forlag. Købe bogen på Saxo.com HER I køkkenet med Dukan Diæten indeholder glimrende opskrifter ud fra ovenstående kostteorier og kan købes på Saxo.com HER Jeg ønsker jer en fantastisk april måned med fuglefløjt, solskin og forårsfornemmelser. I næste udgave af MadforLivet nyhedsbrev vil du kunne læse nyt om naturlig behandlign af acne eller uren hud, om soja og meget meget mere. Indtil da kan du følge med på bloggen og på Facebook, hvor jeg løbende opdaterer og kommenterer nyt indenfor mad og sundhed. Mange hilsner Anette Hvis du har lyst til at gøre brug af tilbuddet på Syv sunde skridt som E-bog til KUN 99,95, klik HER Dette nyheds brev er s krevet af Anette Harbech Oles en, Sophia Hels e Aps . Du modtager det, da du tidligere har tilmeldt dig på min mailinglis te. Jeg uds ender det én gang om måneden og tils træber at gøre det s å aktuelt s om muligt med oplys ninger om ny fors kning, tips og s unde retter. Øns ker du at afmelde det, kan du gøre det via linket herunder. Øns ker du at anbefale det til andre, kan de tilmelde s ig via www.madforlivet.com. Klik her for at framelde dig vores nyheds brev
© Copyright 2025