Undersøgelser af børns hukommelse for begivenheder Talentakademiet, april 2013 Peter Krøjgaard, professor, ph.d. Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning Psykologisk Institut Aarhus Universitet Langtidshukommelse (Bauer, 2007) Memory Explicit (declarative) Episodic Semantic Implicit (non-declarative) Skills, procedures Priming Other Autobiographical Hvad er episodisk hukommelse? • Evnen til at genkalde sig konkrete, selvoplevede begivenheder eller situationer fra ens eget liv – f.eks.: – Min første skoledag – Juleaften i 2011 – Da jeg fulgte min datter i skole i morges • Modsat skematiseret/generaliseret viden om episoder – f.eks.: – Hvordan det typisk var at gå i skole – Mine juleaftener generelt – Hvordan det typisk er, når jeg følger min datter i skole 1 Begrebet episodisk hukommelse (EH) stammer fra Endel Tulving • Tulving (1972): Episodisk hukommelse som personligt oplevede begivenheder – ”Hvad? Hvor? Hvornår?” (i modsætning til generel, faktuel viden – semantisk hukommelse) En case-historie: KC Problemer med EH – og fremtidsprojektioner Motorcykel ulykke som 30-årig (svære skader i temporallapperne) Intakt semantisk hukommelse Læderet episodisk hukommelse • E.T.: "Let's try the question again about the future. What will you be doing tomorrow?“ (There is a 15-second pause.) • K.C. smiles faintly, then says, "I don't know.“ • E.T.: "Do you remember the question?“ • K.C.: "About what I'll be doing tomorrow?“ • E.T: "Yes. How would you describe your state of mind when you try to think about it?“ (A 5-second pause.) • K.C.: "Blank, I guess." Udvikling af episodisk hukommelse Praktisk relevans? • Basal viden om centrale aspekter af menneskets psykologi • Indretning af vores skolesystem • Børn som vidner 2 Udvikling af episodisk hukommelse Den første erindring • Hvad er det første, du kan huske? • Spørgsmålet giver mange forskellige svar ”Det første, jeg kan huske? Tja.., bum, bum. Jo, jeg tror det var…..” • Samtidig vil svarene rumme ét tankevækkende fællestræk: – De fleste af os vil svare ved at fortælle om en erindring, der fandt sted, da vi var mindst 3 år gamle Udvikling af episodisk hukommelse Barndomsamnesi: Definition • Infantil amnesi eller barndomsamnesi henviser til det forhold, at voksne typisk har ingen eller kun ganske få erindringer fra de første 3-4 år af deres liv (Bauer, 2007). Udvikling af episodisk hukommelse Barndomsamnesi: Termens oprindelse ”De kender sikkert alle sammen af egen erfaring den ejendommelige barndomsamnesi. […] Jeg mener, at man ikke i tilstrækkelig grad har undret sig over denne kendsgerning.” (Freud, 1917/1972, pp. 154-155) S. Freud (1856-1939) 3 Udvikling af episodisk hukommelse Barndomsamnesi – Et særdeles robust resultat Rubin, Rahhal & Poon (1998). Memory & Cognition Kan vi stole på resultater fra ordlisteforsøg? • Er ordliste-erindringer pålidelige mht: – – – – Kilde? Indhold? Datering? Forskelle på begivenheder imellem Fp? • Sample bias? (de fleste undersøgelser er udført med psykologi-studerende) • Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interview-præg? Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? • Næsten alle eksisterende studier af tidligste erindringer er baseret på svar fra universitetsstuderende • Mistanke om to typer sample bias: – Alder? – Uddannelse? Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults’ earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging 4 Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? • Vha. Gallup spurgte vi 1.043 respondenter fra et repræsentativt sample om deres tidligste erindringer • Mage = 4,197 år (Mwomen = 3,974; Mmen = 4,428; p<.00013) • Højere ’alder’ for tidligste erindring end man typisk har fundet (det typiske er 3-4 år) • Skyldes det respondenternes alder eller uddannelse? Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults’ earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Spiller respondenternes alder nogen rolle? – Nej! (F=2.057, p>.05) Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults’ earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Spiller uddannelse nogen rolle for hvor langt man husker tilbage? Ja! (F = 4.40, p = .004) Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults’ earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging 5 Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Huskes de tidligste erindringer lige livagtigt på tværs af alder? Nej – de bliver mere og mere levende (!) (F = 7.70, p = .000004. Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults’ earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging Kan vi stole på resultater fra ordlisteforsøg? • Er ordliste-erindringer pålidelige mht: – – – – Kilde? Indhold? Datering? Forskelle på begivenheder imellem Fp? • Sample bias? (de fleste undersøgelser er udført med psykologi-studerende) • Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interviewpræg? Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interview-præg: Timeline-metoden • Timeline-metoden (Jack et al., 2009; Tustin & Hayne, 2010): – Opstiller en tidslinje vha. billeder mm. – Spørger indledningsvist større børn til specifikke erindringer fra når børnene er fx: 10 år, 5 år, 3 år, før 3 år, og tidligste erindring (Mage = 2.33 år) – Forfatterne tjekkede erindringernes akkurathed – men kunne selve metoden tænkes at være problematisk? 6 Skaber timeline-metoden kunstigt ‘tidlige’ erindringer? • 445 gymnasieelever (ud af 682) • To betingelser – TIDLIG: • For nylig • Da du var omkring 3 år gammel • Den tidligste erindring – SEN: • For nylig • Da du var omkring 6 år gammel • Den tidligste erindring Kingo, O.S:, Bohn, A., & Krøjgaard, P. (2013). Warm-up questions on early childhood memories affect the reported age of earliest memories in late adolescence. Memory. Skaber timeline-metoden kunstigt ‘tidlige’ erindringer? Age at Recent Age at Targeted Age at Earliest memory: memory (”early” memory: M (SD) or ”late”): M (SD) F=31.38, p<.001 M (SD) The Early condition The Late condition All 17.12 (1.62) 3.29 (0.57) 2.41 (0.83) Males 17.71 (2.25) 3.29 (0.62) 2.46 (0.86) Females 16.92 (1.31) 3.30 (0.56) 2.39 (0.82) All 17.08 (1.31) 6.12 (0.53) 3.16 (1.31) Males 17.23 (1.41) 6.12 (0.53) 3.02 (1.48) Females 17.02 (1.26) 6.10 (0.53) 3.22 (1.23) Ja, vi skal passe på, hvordan vi stiller spørgsmålene og om muligt tjekke for akkurathed Kingo, O.S:, Bohn, A., & Krøjgaard, P. (2013). Warm-up questions on early childhood memories affect the reported age of earliest memories in late adolescence. Memory. Udvikling af episodisk hukommelse Hvorfor er barndomsamnesi interessant? • Hvis den allertidligste udvikling er vigtig, hvorfor kan vi så ikke huske konkrete begivenheder fra den? • Måske kan børn under f.eks. 3 år bare ikke huske noget? • Indtil omkring 1980 var det faktisk en udbredt opfattelse blandt forskere: J. Piaget (1896-1980) teori Ingen mentale repræsentationer før 18-24 måneder Førskolebørn har vanskeligt ved at ordne tidsmæssige rækkefølger Manglede egnede metoder til at undersøge hukommelse hos førsproglige børn • Kun ganske få studier blev foretaget! 7 Udvikling af episodisk hukommelse Hvorfor er barndomsamnesi interessant? Fortsat • Forældrerapporter – den 2-årige kan godt huske: – Sin nyligt overståede fødselsdag, eller – Turen til zoologisk have i sidste weekend – Men sådanne rapporter er anekdotiske • Dagbogsstudier: Emily (2½ år gammel) • “We bought a baby, cause, the well because, when she, well, we thought it was for Christmas, but when we went to the s-s-store we didn’t have our jacket on, but I saw some dolly, and I yelled at my mother and said I want one of those dolly. So after we were finished with the store, we went over to the dolly and she bought me one. So I have one.” (Nelson, 1989 from Nelson, 1993, p 9, italics by author) Udvikling af episodisk hukommelse Hvorfor er barndomsamnesi interessant? – Fortsat • 1980: – Forskningen i førskolebørns hukommelse intensiveres (både i unikke begivenheder og i scripts) – Forskningen i førsproglige børns hukommelse intensiveres • Habituation (tilvænning) • Operant betingnings-studier • Forsinket imitation Udvikling af episodisk hukommelse Habituation (tilvænning) Kamera Eye tracker Forsøgsopstilling til visuelle stimuli, Con Amores BabyLab Habituation: Det forhold, at barnets interesse daler i takt med antallet af præsentationer af en given stimulus Scorerens udsyn via kamera 8 Udvikling af episodisk hukommelse Simple diskriminationsforsøg: Procedure med habituation Procedure Hab1 Hab2 Hab3 Looking time - Habituation 40 30 20 10 0 Looking time Hab1 Hab2 Hab3 Hab4 Hab4 Hab-n Test Bemærk: Tallene er fiktive! Looking time - Test 20 Rød Blå 10 0 Test Udvikling af episodisk hukommelse Rovee-Colliers betingningsstudier Carolin Rovee-Collier ”The mobile” • 2-6 mdr. • Procedure (3-9-3 gentages over to dage): 3 min u/ forbindelse (baseline) 9 min forbundet (tilegnelse) 3 min u/ forbindelse (indkodningstest) 3 min u/ forbindelse (test efter n-ugers forsinkelse) Udvikling af episodisk hukommelse ”The mobile” - fortsat • 3 måneder gamle børn husker over baseline efter op til 1 uges forsinkelse (retention) • 6 måneder gamle børn husker over baseline med op til 2 ugers forsinkelse (retention) • Fra omkring 6 måneders alderen er ”the mobile” ikke længere alderssvarende => NY metode: ”The Train Task” (basalt set samme test procedure) 9 Udvikling af episodisk hukommelse Retentionstid som funktion af alder i ”the mobile” og ”train task” Udvikling af episodisk hukommelse Hvorfor er barndomsamnesi interessant? – Fortsat • 1980: Forskningen i førsproglige børns hukommelse intensiveres – Habituation (tilvænning) – Operant betingnings-studier – Forsinket imitation Udvikling af episodisk hukommelse Forsinket imitation, I • Oprindeligt foreslået af Piaget (1952, 1962) som et kardinaleksempel på repræsentationel tænkning (afslutning på det sensorisk motoriske stadie og begyndelsen af det præ-operationelle) • I sin nuværende form blev metoden udviklet parallelt af to forskergrupper i midten af 1980’erne • A. Meltzoff, • J. Mandler & P. Bauer Jean Piaget Andrew Meltzoff Patricia Bauer Jean Mandler 10 Udvikling af episodisk hukommelse Forsinket imitation, II ”Den basale teknik involverer en voksen, der anvender remedier til at producere et eller flere trin i en handlingssekvens og derefter tester barnets evne til at imitere den modellerede sekvens.” (Bauer, 2007, p. 97, min oversættelse) Patricia Bauer 1 2 3 4 Udvikling af episodisk hukommelse Forsinket imitation, III: Et eksempel Modellering: 1 ”Make a shaker” 2 ”Put in the ball” Procedure: (1) Baseline (tidsbegrænset ) (2) Modellering (3) Indkodningstest (4) Forsinket test 3 ”Cover it up” 4 ”Shake it!” Scoring: (1) Antal korrekte sekvenser (2) Antal sekvenser i den rigtige rækkefølge Bauer et al. (2004) 11 Imitation Elicited imitation: Forsinket imitation: • • • • • • • • Baseline Modellering Indkodningstest Forsinket test Baseline Modellering …….. Forsinket test Udvikling af episodisk hukommelse Forsinket vs. Elicited imitation: Styrker og svagheder ved anvendelse af indkodningstest • Styrke: – Tilvejebringer et mål for, hvor godt sekvensen er indlært, hvilket er vigtigt, når man efterfølgende skal finde kilden til eventuel glemsel, der i princippet kan skyldes problemer ved både, indkodning, konsolidering og genkaldelse • Svaghed: – Ved den forsinkede test vil test-responsen allerede som følge af indkodningstesten være øvet éen gang og er således ikke længere en enkeltstående begivenhed Udvikling af episodisk hukommelse Resultater from studier med forsinket imitation* Alder i måneder ved indkodning Retentions periode** Antal sekvenser, der skal genkaldes 6 24 t 2-3 9 5 uger (kun ca. 50% var vellykkede) Genkaldelse af ordnede rækkefølger Forskeret Nej Barr, Dowden & Hayne (1996); Collie & Hayne (1999) 2 < 50% Carver & Bauer (1999); Bauer et al. (2001) 13 1 måned 3 >75% Bauer et al. (2000) 16 6 måneder 3-4 >70% Bauer et al. (2000) 20 12 måneder 4 >65% Bauer et al. (2000) * Bemærk, at de anførte studier ikke er helt sammenlignelige ** Alle de citerede undersøgelser rapporterer genkaldelse af specifikke sekvenser over chance-niveau. 12 Udvikling af episodisk hukommelse Hvad har forsinket imitation af gøre med SH (selvbiografisk hukommelse)? SH hos voksne Forsinket imitation • Erindringer af (specifikke) begivenheder fra ens eget liv • • • Afspejler ikke SH som sådan, men informerer os formentlig om basale byggesten eller basale forudsætninger for SH Hukommelse for begivenheder og for rækkefølgen af begivenheder To argumenter for, at forsinket imitation trækker på deklarativ hukommelse: • Ægte genkaldelse (recall) – ikke blot genkendelse (recognition) – [Hvorfor? Fordi rækkefølgen ikke er perceptuelt cued!] • Vedrører formentlig deklarativ hukommelse (amnestiske voksne [jfr. K.C.] har også problemer med forsinket imitation) Bauer et al. (2004) Udvikling af episodisk hukommelse Langtidshukommelse (Bauer, 2007) Memory Explicit (declarative) Episodic Semantic Implicit (non-declarative) Skills, procedures Priming Other Autobiographical Forsinket imitation?? Bauer et al. (2004) Hvad ved vi om indkodningsprocessen? Skematisk fremstilling af hukommelsesprocessen: Oplevelse Indkodning Konsolidering Genkaldelse 13 Hvad ved vi om indkodningsprocessen? • Viden om indkodning er, som tidligere omtalt, vigtig mht. vores forståelse for, hvorfor noget glemmes • Men den viden, vi fx. indhenter i en indkodningstest ifb. forsinket imitation handler alene om indkodningsproduktet, men siger intet om indkodningsprocessen. • Hvordan kunne vi blive klogere på denne proces? Et pilotforsøg Hvad ved vi om indkodningsprocessen? • Demonstration af sekvens via en monitor • Eye tracking af børnenes visuelle adfærd under indkodning • Sammenholde børnenes eye tracking med efterfølgende hukommelse • Hypotese: De børn, der på de kritiske tidspunkter er opmærksomme på centrale dele af indkodningen, vil huske bedre 14 Udvikling af episodisk hukommelse Kan tidligere erindringer de første år genkaldes i en eller anden form, hvis vi anvender massiv cuing? Langtidshukommelse Eksplicit hukommelse Implicit hukommelse Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking. Udvikling af episodisk hukommelse En unik mulighed: Deltagere fra et tidligere OI studie Typiske problemer: Kilde Indhold Datering Forskelle på begivenheder børnene imellem Billede fra oprindeligt studie: Kingo & Krøjgaard (in press). Journal of Cognition and Development Fordele ved nærværende materiale: Eksakt info om børnenes alder og dato for begivenhed Begivenheden var unik Begivenheden var meget ensartet på tværs af børn Videomateriale af begivenheden (massiv cuing!) Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking. Sekvens fra det oprindelige studie: Kingo & Krøjgaard (2012). Journal of Cognition and Development 15 Udvikling af episodisk hukommelse Det nye studie: Kan børnene huske, hvem der testede dem? Det oprindelige forsøg: N =128, Alder ved T1 = 12 måneder. Af de oprindelige deltog 85 børn, hvoraf vi har resultater fra 77. Alder ved T2 = 40 måneder (range 36-44) Mretention = 28 måneder (range 24-32) 25 oprindeligt testet af Osman 25 oprindeligt testet af Peter Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking. Udvikling af episodisk hukommelse Mål af børnenes hukommelse • Kunne de huske remedierne? Eksplicit test • Kunne de huske personen? Implicit og eksplicit test • OBS: Testeren er ny! • Og testeren ved IKKE, hvem der oprindeligt testede børnene Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking. Udvikling af episodisk hukommelse Kunne de huske remedierne? Target Foil Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking. 16 Udvikling af episodisk hukommelse Hvilken kasse? Resultater: 54 % svarede korrekt (ns – ikke over chanceniveau) Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking. Udvikling af episodisk hukommelse Hvilken person – implicit test: Procedure Hvert barn præsenteres samtidig for: Den unikke originale optagelse af dette barn (target) Den anden ’tester’, der tester et andet barn (foil) Uden lyd, og børnene er skåret væk Varighed: 45 sek. Placering (højre/venstre) er balanceret på tværs af børn Testeren er ”blind”! Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children’s long-term memory revealed by eye tracking. Udvikling af episodisk hukommelse Et eksempel på, hvad et barn så 17 Udvikling af episodisk hukommelse Hvilken person – eksplicit test: Procedure Hver film, en ad gangen, nu med lyd Still billeder: ”Blev du testet af ham (peger), eller ham (peger)?” Resultater: 48 % korrekte svar – ns (ikke over chance niveau) Udvikling af episodisk hukommelse Areas of Interest (AOI) til eye tracking af de simultane filmpræsentationer (implicit hukommelse) •Foil •Target Implicitte “svar” – proportioner, samlet set Eksperimentalgruppe: One-sample t-test: t(49) = 4.85, p < .0001, r = .57. Kontrolgruppe: One-sample t-test: t(35) = .98, p > .33, r = .16. Figure 1: Levels of proportional looking to the Target and the Foil as compared to the chance level. Error bars +/- 1 SE. 18 Implicitte “svar” – kig på Foil over tid Figure 2: Proportional looking to the Foil movie during the three 15-sec segments: Time 1 < Time 2 = Time 3. Error bars +/- 1 SE. Konklusion: Børnene husker, hvem der testede dem, men de ved ikke, at de kan huske det! Udvikling af episodisk hukommelse Hvordan skal vi forklare barnsdomsamnesi? • Simpel glemsel??? • Fortrængning af infantil seksualitet??? (Freud, 1916/1966) • Skrøbelig indkodning/konsolidering? – temporallappernes modning (f.eks. hippocampus) lader til at være central (e.g., Bauer, 2007) • Underudviklet selv-begreb? (Howe, 2003) • Mismatch mellem format ved indkodning og format ved senere genkaldelse? (e.g., Neisser, 1962) • Sproglige udvikling (Simcock & Hayne, 2002) • Sent udviklet selvbiografisk narrativ struktur? (Nelson & Fivush, 2004; Bohn & Berntsen, 2008) Udvikling af episodisk hukommelse Fem (del)forklaringer? • Skrøbelig konsolidering • Underudviklet selvbegreb • Mismatch i format ved indkodning og genkaldelse Barndomsamnesi • Fravær af sprog ved indkodning • Sent udviklet selvbiografisk narrativ struktur 19 TAK! • Psykologisk Institut • Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning • Dansk Grundforskningsfond • MINDLab • Dorthe Berntsen • Osman S. Kingo • • • • • • • Søren R. Staugaard Jonna Jelsbak Dahl Trine Sonne Ida Marie Lautrup Line Kristiansen Inger Birchall Nielsen Forældre og børn, der har deltaget i vores undersøgelser 20
© Copyright 2024