Smag på naturen
Om Naturens Dag Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år har et tema – i år er det ”Smag på naturen”. Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin. Kom ud med klassen I ugen op til den 9. september 2012 vil skoler landet over arbejde med Smag på naturen som tema. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever muligheden for at komme tættere på naturen – ved at smage på den! Brug også Naturkatapultens Opskriftsbog som supplement til dette inspirationshæfte. Bogen følger med i pakkerne, som sendes til de tilmeldte institutioner og skoler, men kan også rekvireres i mindre antal hos Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten. p Smag a naturen gs s Da iale n e r Natu nsmater o og irati insp r skoler r fo ne utio t i t s in 2 Brug naturens spisekammer Lav et forråd Ilden Naturens Dag – hver dag Hent mere inspiration 4 Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af inspiration og gode tips at hente til ting, man kan finde, tilberede og spise i naturen – både i bøger og på nettet. 6 Dyrk og tilbered jeres mad i det fri 8 Smag på haven – lav jeres egen skolehave 10 Bøger Naturens spisekammer Aktivitet i jeres skolehave Smag på havet 12 Unger og udeliv ’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag 14 ’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne Smag på sensommeren Smag på efteråret ’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press 18 20 ’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne ’Unger og udeliv’ af Astrid Bjørg Mortensen, Gyldendal Ukrudt Haver til Maver Titel: Smag på naturen Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Majken Sundahl, Ole Laursen, Susie Langebæk Opskrifter og ideer: H entet fra bøgerne: ’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press ’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag ’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne ’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne Illustrationer: Teis Andersen, Jonas Westberg Fotos: Biopix, istockphoto, Bjarni B. Jacobsen, Flemming Gernyx, Haver til Maver, Naturkatapulten Layout: Søstrene Sandhed – Grafisk Design Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten Links skovenisk olen.dk naturkata pulten.dk udinature n.dk havertilm aver.dk Tak fordi I er med til at arrangere Naturens Dag på jeres skole eller institution. I hjælper både børnene og naturen ved at invitere flere børn mere ud i naturen. Årets tema er smag på naturen, og i hæftet her har vi samlet en række gode ideer og forslag til at arbejde med temaet. Børn og natur hænger sammen En undersøgelse, Danmarks Naturfredningsforening gennemførte sammen med Gallup i 2009, viste, at børn nu tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Det bekymrer, når vi samtidig ved, at børn, der oplever naturen, bliver sunde, glade, kloge og fantasifulde. Desuden vokser de med stor sandsynlighed op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. Børn skal altså have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. Ved at bruge naturen i hverdag og undervisning – til leg og læring – er vi med til at klæde børnene på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring samfundet og naturgrundlaget. Velkommen til verdens bedste klasseværelse og legeplads Naturen er verdens bedste klasseværelse. Læringen knyttes sammen med brug af muskler og alle sanser. Undervisningen bliver meget konkret og bygger på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter. Og så leverer naturen konstant lærerige overraskelser, der skaber minder, som børnene kan hænge læring op på. Hent naturen ind i skolen og tag børnene med ud for at opleve og undersøge naturen på første hånd. Naturen er også verdens bedste legeplads – fuld af mange timers leg og positivt samvær mellem børn. Ophold i naturen er sjovt og styrker børns sundhed, motorik, koncentrationsevne og opfindsomhed. Børnenes samvær er langt mindre konfliktfyldt i naturen. Vi ved, at I gør en stor indsats, men vi vil gerne have endnu mere natur omkring institutionerne og endnu flere institutioner ud i naturen. Har I spørgsmål? Gå ind på hjemmesiden www.naturensdag.dk under skoler og institutioner. Der finder I svar på de mest almindelige spørgsmål. Ellers er I naturligvis velkomne til at ringe eller skrive til os. Kontaktoplysninger finder I på hjemmesiden. Så skærp sanserne, og giv børnene (og de voksne) oplevelser og smag på naturen på Naturens Dag 2012. Rigtig god fornøjelse! Ole Laursen – leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening Brug naturens spisekammer Fyld hatten Man må samle – eller sanke, som man også kalder det, overalt i offentlige skove. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove. Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op. Man må samle nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang til eget brug. En gammel tommelfingerrel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld – eller som det hed i den gamle, Jyske Lov: Så meget, som man kan have i sin hat! I kan læse mere om hvor og hvordan, I må færdes i naturen på naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/adgang Hvor og hvornår skal vi plukke? Det er vigtigt at plukke planterne der, hvor de vokser naturligt. Saml så langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at man skal holde sig væk. Det er en god idé at samle ind i tørt vejr – ikke lige efter store regnskyl eller i fugtigt vejr. Våde planter mugner og rådner let, og smagen er generelt mere koncentreret i de tørre planter. Tilberedning De fleste ting, man samler i naturen, har en kort holdbarhed. Derfor bør det meste tilberedes så hurtigt som muligt, mens de er friske sprøde og sunde. Mange af de ting, man finder i naturen egner sig heldigvis til at blive tørret, syltet, frosset eller konserveret på en eller anden måde. Regler for indsamling Blomster Pluk kun selve blomsten med så lidt grønt ved som muligt. Tag dem i begyndelsen af blomstringen, hvor duften og smagen er på sit højeste. Man siger, at blomster skal høstes om formiddagen. Helst sidst på formiddagen for så har solen fået morgenduggen til at fordampe fra planterne, men ikke ”taget” for meget duft og smag. Man kan I princippet samle hele dagen, så slå endelig til, hvis I falder over et sted, der er rigtig godt – også selvom det er ud på eftermiddagen. Blade Blade fra træer, buske og urter kan plukkes med lidt stilk og samles i små bundter, som kan hænges til tørre. Hvis de skal bruges friske – for eksempel i en salat – plukkes de mindste og helst nyudsprungne blade. Frugter og bær Plukkes, når de er modne og uden pletter eller stød. 2 Rødder Er bedst først på sæsonen og igen om efteråret, eller når bladene igen er visnet. Brug en kniv eller graveske, hvis rødderne ikke kan tages op ved at holde helt nede ved jorden og trække forsigtigt op. Skrub rødderne grundigt for jord inden brug. Svampe Der findes flest svampe i sensommeren og om efteråret, gerne et par dage efter et regnskyl. Pluk kun de friske, hårde svampe, der ikke er for gamle. I mærker hurtigt forskel på en svamp, der har stået længe og en svamp, der kun er nogle få dage gammel. Udrustning Husk at have en god, stor kurv med til opbevaring af alt det, I finder. Bær og blomsterhoveder har det bedst i en plastikbøtte med låg på, og hvis I lægger et stykke fugtet køkkenrulle i bunden, holder blomsterhovederne sig friske og pæne i længere tid. Små og sarte urter skal bare direkte i en plastikpose for at undgå at tørre ud. Hvis I plukker store bundter af for eksempel ramsløg og skvalderkål, er det en god idé at rulle dem ind i aviser, som I fugter let med en forstøver, som I tager med i kurven. Husk endelig også havehandsker til at beskytte fingrene, en god kniv og en rosensaks til de mere genstridige planter eller grene. Svampe samles bedst i en stor kurv, hvor de ikke ligger og trykker for meget på hinanden. I kan skære jord og dårlige dele af svampen med en kniv allerede, mens I samler dem. Husk også en børste til at børste det sidste jord, smådyr og snavs af svampen. En gammel bagepensel er perfekt til formålet. Husk også svampe- og plantebøger, så I kan slå jeres fund op og finde ud af, om der findes forvekslingsmuligheder. Vigtigt! Pluk og sp is kun sva mpe og planter, so m I med s ik kerhed ved kan s pises.Vask hænder, når I har rø rt ved sva mpe og planter, so m kan væ re giftige. 3 Lav et forråd Siden gammel tid – før køleskabet blev opfundet – har man saltet, tørret, røget og syltet. Ikke kun for at krydre maden eller bevare smagen, men for at overleve den lange vinter uden adgang til friske varer og for at kunne opbevare maden i længere tid uden eventuel mulighed for at kunne køle den ned. I dag bruger man mange af de samme teknikker – nok mest fordi, vi har lært at holde af smagen af røget, saltet, tørret og syltet mad. Lav jeres eget forråd med en af disse tre opskrifter. Røgning Rygeost 2 l sødmælk 2½ dl kærnemælk 1 dl piskefløde – meget gerne sur fløde Salt og peber efter behag Til Røgning: Metalsi Køkkenrulle Metalspand ½ spandfuld tør halm af byg, rug eller havre 1 stort bundt friske brændenælder Stort grydelåg eller en bageplade Ingredienserne røres sammen i en gryde og opvarmes til ca. 40 grader. Dæk blandingen med et viskestykke og lad det stå varmt i op til 36 timer, eller indtil mælken er skilt i valle og ost. Læg et gammelt, rent viskestykke i et dørslag og hæld forsigtigt ostemassen i. Stil det hele i en skål, der kan opfange den overskydende valle, og lad det hele stå ca. et døgn i køleskab. Osten ryges i en grovmasket si, der beklædes med to lag køkkenrulle. I en metalspand sættes der ild til halmen, der hurtigt efter det har fænget, skal dækkes med brændenælderne. Læg et låg på, der lige dækker, dog uden at lukke røgen helt inde. Osten skal røges i mindst nogle minutter, eller til den er gylden. Den kan røges op til 30 minutter, alt efter smag. Vend rygeosten ud på et fad og servér den afkølet med rugbrød til. Den færdige ost kan holde sig frisk 2-3 uger på køl, mens friskosten kun kan holde sig i et par dage. 4 Saltning Urtesalt med brændenælde og skvalderkål 100 g flagesalt 2 hele brændenælder En stor håndfuld friske blade fra skvalderkål 100 g flagesalt mere Pluk bladene af brændenælder og skvalderkål og skyl det godt. Dup bladene helt tørre med et viskestykke og blend urterne sammen med 100 g flagesalt i en blender, indtil I har et grønt pulver. Vend de sidste 100 g flagesalt i blandingen. Opbevar urtesaltet på køl i en lukket beholder – så beholder det sin friske smag. Brug saltet til at krydre kød og grønt med. Tørring Tørrede urter Prøv o gså Lav u rt andre esaltet med ingr fra na edienser og ha turen eksem ven for p eller c el ramsløg itronm elisse. I kan nemt tørre ur ter selv. Sæt ovnen på 50 grader og tør de friske, skylle de natten over på en urter plade dækket med bage papir. Brug urterne i te, som udtræk i sovs og su pp eller til kogning af e frugt. Prøv for eksempel at lave Tørret kamille Tørret skovmærke Tørrede vandmynteblade Tørrede brændenælder 5 Ilden Der er noget fascinerende og samlende ved et bål, der brænder, og man kan være beskæftiget længe med at tænde op, rode med pinde i bålet, snitte og kokkerere. Bålmad, man selv har lavet, smager bare bedre, og bålet er en central del af udelivet. Brænde t il bålet Det luner så godt at lave brænde ti l bålet, og d e t er sjovt at sa ve og hug ge brænde. Husk a t gennem gå sikkerhedsregle r og hold o psyn. Forbered vinterens hyggelige bålseancer i god tid. Sørg for at have noget tørt brænde på lager. Det bedste er, hvis børnene selv hjælper med at samle grene ind i løbet af sommerhalvåret. Det giver en følelse af, at man har bidraget til fællesskabet og været med til at sørge for et varmt bål på de kolde dage. Bålposen Med Naturens Dag 2012-materialet følger en rygpose, der kan være jeres bålpose fremover. En bålpose kan dog også laves på mange forskellige måder og af mange forskellige materialer. Fordelen er, at man altid har optænding med og hurtigt kan få bålet i gang. Fyld bålposen Alle kan være med til at samle det, der skal være i bålposen, det er en aktivitet i sig selv. Får I samlet mere, end der kan være i posen, kan I gemme det til opfyldning senere. Husk at tale om, hvad der brænder godt, hvad der ryger mest, hvilke træsorter der er gode til optænding og til madlavning på bål. Det er en god mulighed for en snak om, hvordan de forskellige træer ser ud. 6 Bål Der findes forskellige måder at lave bål på. Det mest almindelige er et pyramidebål, hvor man bygger bålet op med brændet i en pyramideform med det mindste inderst. Pagodebålet er også en god måde at starte et stort bål op på. Det bygges ved at lægge brændestykkerne i en firkant rundt om optændingsmaterialet og bygge flere lag af brændestykker oven på hinanden, så hjørnerne krydser ind over hinanden. På den måde kommer der luft imellem brændestykkerne, så bålet kan trække luft og brænde bedre. Bålsteder Et bålsted er ofte en naturlig samlingsplads i et område – også selvom man ikke har tændt op. I kan selv lave en bålplads med marksten, brosten eller træstammer. Brug ikke flintesten, da de splintrer i varmen fra bålet. Vælg først en god placering i god afstand fra bygninger o.l. Grav græstørv og planter væk og læg sten eller stammer i en cirkel eller en firkant, alt ke er ik r efter ønske. Bænke eller siddepladser kan laves af brædder, stammer eller sten. e d r en, hvo an ofte d n a Husk også at etablere en huggeplads med huggeblokke og evt. et lille hegn rundt om. Det r t s å P g, må m is man in n s markerer, hvem det er, der har lov at bruge øksen. Det er nemmere at holde opsyn med k o v be bål, hv ild e d n brændehuggerne, og det sikrer, at ingen kommer til at gå ind foran. æ t l e a gern t slukke lokaa r Har I ikke selv en bålplads, kan I finde bålpladser på www.udinaturen.dk. Her kan e k s u blot h older e h r e man også søge efter steder med bålhytter eller bålhuse, og man kan se, hvilke øvrige v o g o er efter sig på stedet. Se m efaciliteter, der findes på bålpladsen. Det er smart at vide, om der er grillriste, og om der er vand og toilet i nærheden. le regler elsens hjemm det? I e t s d i V m, rstyr på Natu der står mere o ild: r side, hvo må have åben . n hvor ma atur styrel sen.dk www.n Det kan I fylde i jeres bålpose: • Tændstikker, evt. i vandtæt beholder. • Birkebark – genialt til optænding. • Dolke, der kan bruges både til at lave spåner med til optænding, til at snitte pinde med og til madlavningen. • Granris, små bolde af de tynde tørre grene nederst på grantræerne. • Et par optændingsblokke eller briketter. • Strimler af avispapir • Stearin”bomber” dvs. avispapirstrimler, der er dyppet i flydende stearin og krøllet lidt sammen, når de er kølet af. De er også gode til optænding især i vådt vejr. • En smule hugget optændingsbrænde eller spåner. Medbring også økse og sav til bålpladsen, hvis der ikke er hugget brænde på forhånd, samt førstehjælp til forbrænding (koldt vand). Håndsprit eller vand og sæbe til håndvask og skraldepose er også sikre vindere i udelivet. Saml masser af tørre pinde og kvas eller hug småt brænde til optændingen. Det går hurtigt, hvis alle hjælper og bliver en del af bålaktiviteten. Læg evt. brændet i størrelsesorden og begynd med at lægge de mindste og tyndeste stykker på bålet. Når ilden har rigtig fat, kan de store og tykke stykker brænde lægges på. Det er en god investering at samle rigeligt med småt brænde, og det er en sjov og nem aktivitet for små hjælpere. 7 Dyrk og tilbered jeres mad i det fri Skolehaven En skolehave er et sted, hvor naturens mekanismer kan opleves helt tæt på. Her kan I dyrke jeres grøntsager og lave en masse aktiviteter. Børnene har ansvaret for deres haver, og de inddrages i alle beslutninger omkring den. Eksempelvis kan de være med til at beslutte, hvad de vil dyrke, ligesom de får ansvaret for at holde ukrudtet nede – selvfølgelig med hjælp fra en voksen. Udekøkkenet Udekøkkenet er stedet, hvor råvarer bliver til gode og spændende måltider – og hvor alle får en følelse af ejerskab og sammenhæng. Hvis I bliver ude i det fri og tilbereder maden, kan I gøre en dag i naturen eller haven til en helstøbt oplevelse. Læs mere I kan finde meget mere inspiration til jeres egen skolehave og finde opskrifter og aktiviteter på www.havertilmaver.dk Udekøkken Arbejdsbord til udekøkkenet Materialer: Terrassetræ i lærk, rustfri skruer, fyrretræsstolper. Værkstøjsliste: Boremaskine med bitsæt, fukssvans (skarp), vinkel, loddestok, tommestok og pælespade. Det er en god ide at lave nogle solide arbejdsborde til sit udekøkken. ’I Haver til Maver’ har man valgt at lave sine egne borde, som er gravet ned i jorden, og derfor står solidt og godt fast. Bordene er lavet af terrassetræ i lærk, som er velegnet til udendørs brug. Stolperne er af fyrretræ. Husk at alle skruerne skal være i rustfrit stål. Det er vigtigt, at man tænker på, hvilke børn der skal bruge bordene. ’I Haver til Maver’ har man valgt at have borde i forskellige højder, så de passer til de mange forskellige aldersgrupper, der besøger stedet. Det er en god ide at bruge en pælespade, når man skal grave huller til bordets stolper. På den måde sikrer man, at bordet kommer til at stå ordentlig fast. På tegningen kan du se de forskellige mål på bordet. Vigtigt: Det er vigtigt at få stampet jorden omkring bordets stolper på en ordentlig måde. Brug eventuelt en tynd rafte til at stampe med. 8 Udekomfur Materialer: Olietønde, ventilationsrør (spirorør), nitter. Værkstøjsliste: Lille vinkelsliber med skæreskive, boremaskine og popnittetang. 1 øb en brugt tønde på nettet, hvor der ikke er rester af kemikalier i. K Del den over i to lige store dele med en vinkelsliber med jernklinge. Rejs tønden op med bunden opad. 2 L av to ”kogehuller” i forskellige størrelser, så det passer til netop jeres wok eller gryder. Bor for med et 10 mm bor for at kunne starte din udsavning med vinkelsliberen. 3 L æg nu den halve tønde ned på siden og tegn et buet indfyringshul til brændet på max. 20 cm i højden og 40 cm i bredden. Skær det ud og rejs komfuret op. 4 H vis I ønsker en skorsten til komfuret, skal I købe et såkaldt spirorør på cirka 2 m (kan blandt andet købes på nettet og i byggemarkeder). I skal skære et hul på bagsiden, hvor I undlader at skære den nederste del fri af tønden. Klip spirorøret op, så I kan folde det ud, så I får to flader, som dermed enten skrues eller popnittes på komfuret. Stil røret på den del af tønden, som stadigvæk sidder fast. Nu har I et godt og funktionelt udekomfur. 9 Smag på haven – lav jeres egen skolehave Haveplanen (Hele året) I skal have en plan over jeres have – en haveplan. Efterår og vinter er gode tidspunkter til at planlægge, hvad der skal være i haven, få gode idéer og finde frø til udsåning næste år. I kan lave en logbog, hvor I skriver alle idéerne ned, tegner skitser og registrerer, hvordan det går med haven. Skriv og tegn, hvad I sår og planter, og sæt oversigten ind i logbogen. Det kan gøre det nemmere for jer, når I skal luge haven, specielt i foråret, når de første kimblade viser sig. Brug blyant og farveblyanter, så I kan rette og skrive ind i planen, hvis I sår nyt efter første høst. Notér også, hvilke planter der skal tyndes ud i – f.eks. radiser og gulerødder, og hvilke der skal hyppes, f.eks. porrer, så er I sikre på at skabe de bedste vilkår for jeres planter. I vil i jeres havetid skulle luge, tynde ud, hyppe, kultivere – alle sammen udtryk, man bruger i havearbejdet. Fotografér jeres have hver gang, I besøger den, så I kan se, hvad der sker fra gang til gang. Tips og tricks til skolehaven Havepleje For at få det bedste høstudbytte af jeres have, skal I luge grundigt mindst en gang hver 14. dag. På den måde efterlader I mest næring til jeres planter og ikke til alt det, I ikke har plantet. Det er også vigtigt at sikre sig, at de nye spirer og planter bliver vandet jævnligt. Gensåning Når I har høstet de første planter i forsommeren, kan I nå at så endnu engang. Vær opmærksom på at vande grundigt, når I sår om sommeren, da jorden ofte er mere tør på denne årstid. Insektvold Byg en lille vold af sten og grene i et hjørne af jeres have. I løbet af den næste tid vil insekter indtage volden, og insekter er vigtige i haven. De bestøver blomster og æder andre insekter og er på den måde naturens egen skadedyrsbekæmpelse. I vil også kunne bruge volden til at undersøge insekter – måske får I mod på at lave en krible-krablebog ud fra det, som I ved og undersøger om insekter. 10 Syltede rødbeder (Efterår) Lav mad med råvarer fra jeres egen have, for eksempel rødbeder. 1 kg små rødbeder 1,5 l vand 2 spsk. salt 7,5 dl eddike 400 g sukker 20 g fintrevet peberrod 1 laurbærblad 5 sorte peberkorn 5 hele nelliker evt. atamon Fotodoku mentati on Brug kam e som doku raet flittigt m til logbog entation inspiration en og som til s hjemme jove forløb Måske ka i klassen. nIs være foto kiftes til at grafer. Kom rødbederne i en gryde med kogende vand. Tilsæt salt og kog rødbederne møre, ca. 30 min. alt efter størrelse. Hæld kogevandet fra og stil gryden under koldt vand, indtil rødbederne er kolde. Gnub skindet af dem og skær dem i skiver. Giv eddike, sukker og de øvrige ingredienser et opkog. Tilsæt rødbederne og kog op igen. Tilsæt evt. 1 tsk. atamon. Skold de rene glas i kogende vand (evt. tilsat atamon). Fyld de syltede rødbeder i og luk glassene, mens de er varme. Opbevar rødbederne mørkt og køligt, så holder de længst. 11 Aktivitet i jeres skolehave Grøntsags-haiku (Hele året) Klassiske haiku er ultrakorte digte på 17 stavelser, som fordeles på tre linjer med 5-7-5 stavelser i hver. Der er ingen regler om rim eller rytme. Det er små naturdigte, som handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører, føler, lugter eller smager. De foregår i nuet, man kan sige, at de beskriver en begivenhed ligesom et foto. Kunsten at skrive haikudigte stammer fra Japan. I skal arbejde sammen to og to. Læg grøntsagerne under et stykke stof. Brug følesansen til at fornemme formen. Duft til den. Skær evt. et stykke af og smag. Beskriv grøntsagen ud fra dine sansninger for din makker, som så gætter på, hvad det er for en. Er din grøntsag en, man normalt steger eller koger, så gør det, og smag igen på den. Herefter skriver du alle dine sansninger ned i logbogen. Lav et haikudigt over dine sansninger. Har I mere tid, kan I lave nogle flotte tegninger af jeres grøntsager. Tegn et kvadrat øverst på A3-arket som ramme for motivet. Tegn skitse af jeres grøntsag med blyant, tegn motivet op med sort tus og mal bagefter med akvarelfarver. Skriv haikudigtet under motivet – og lav en udstilling på skolen. 12 Eksempler på haikudigte Materialer Forventningsfulde Frø bliver snart til spirer Udvalg af grøntsager eller planter Et stykke stof/viskestykke Grøntsagskniv Logbog Blyant A3-papir A3 tegnekardus Akvarelfarver Tynde sorte tuspenne Ranke mod himlen Sommertallerken Knasende sprøde rødder Klædt i Dannebrog e mer s ere m Læ t e eg en de m jeres eg ifter n i f I kan ation til de opskr ir n insp ve og fi eter på ivit dk eha skol og akt maver. ertil hav 13 Smag på havet Fisk og rejer Det er næsten umuligt at fange fisk og rejer med hænderne. Fiskene er hurtige, glatte og trænede i at holde øje med bevægelser i og over vandet. Rejer laver lynhurtige bevægelser, der gør dem i stand til at flytte sig fra fjender. Når I skal fange fisk for at se på dem, skal I bruge noget fiskegrej. Husk at have en stor spand eller en plastikbalje/akvarium med, så I kan se på fisken. Der er regler for hvor, hvornår og hvor store fisk, man må fange. Børn under 18 år må fiske frit i saltvand i Danmark. Voksne skal have et fisketegn. Udstyr Fiskestang De fleste steder er det bedst at have en fiskestang med hjul, når man fisker. Så kan I kaste lidt længere og få krogen ud, hvor fiskene er. For at fange fisken, skal I bruge agn. Agn er det, man prøver at lokke fisken med. Agnen kan være naturlig som f.eks. sandorm, majs, maddiker, brød, tobis eller andre småfisk. Den kan også være kunstig som: spindere, woblere, blink, jigs, fluer eller pirke. I kan gå på biblioteket og finde bøger om fiskeri fra strand og kaj, søge på internettet eller finde en god lystfisker, som kan give jer tips og tricks. Rejehov Med en rejehov kan I fange mange af de små dyr, der lever tæt på bunden. I kan fange småfisk, rejer, krabber, muslinger og meget andet sjovt. I skal skubbe nettet foran jer på det lave vand. For at fange de små fladfisk, skal I gå hurtigt hen over sandbunden. Den nederste kant af nettet skal lige røre bunden, så dyrene ikke kan smutte under nettet. I ålegræs og tang skal I ”ryste” rejehoven gennem planterne. 14 Indsamling af blåmuslinger Det er bedst at finde og samle muslinger, når det ikke er alt for varmt – altså forår, efterår og vinter. Her er der færre eller næsten ingen af de giftige blågrøn-alger, som der er om sommeren. Muslingerne lever mest på lavt vand, hvor de sætter sig fast i store kolonier, og derfor er de nemme at komme til. I kan kende blåmuslingerne på det blå skær og på ’’skægget’’, som de sætter sig fast med. Inden I tager ud for at finde muslinger, kan I gå på nettet og se efter skemaer med højvande og lavvande. Tjek, hvornår det er lavvande der, hvor I vil tage hen. Så kan I komme længere ud efter blåmuslingerne. Husk spande, varmt tøj og gummistøvler. Nogle gange er det lavvandet nok til, at man kan tage muslingerne direkte med fingrene, men der kan også blive brug for at skrabe dem af stenene med en metalsi eller lignende. G N A T Tang – havets grøntsager Tang er supersundt – og I behøver ikke at købe dyr asiatisk tang, dyrket i havbrug. I kan også selv høste dansk tang. Hvis bare I sætter jer ind i nogle enkle regler, er det både nemt og hurtigt. I skal bare huske, at tangen altid skal høstes direkte fra havet. Det dur ikke med gammel tang. Husk også at sikre jer, at vandet, som tangen vokser i, er helt rent. Undgå steder med udløb, indersiden af havnemoler og lignende. Smagskvaliteten af tang er meget forskellig, ligesom næringsindholdet også varierer. Generelt er de røde tangarter de lækreste. De bedste arter findes oftest på det dybeste vand, men kender I ikke en dykker, kan I også finde velsmagende tang på det lave vand f.eks. blæretang. Indsaml helt frisk blæretang direkte fra stenene et rent sted. Mange arter er lækrest om foråret, men i princippet kan de høstes året rundt. Ved lavvande kan man komme ud til tangen uden at blive alt for våd. Klip med en saks, så tangen kan vokse videre. Ryst eventuelle dyr af tangen, så de kan blive i havet. Skyl tangen grundigt og klip de nederste, gamle og grimme dele af (ofte er de ældre dele af tangen bevokset med mosdyr, posthornsorm med mere). 15 Smag på havet Prøv en plankefisk (Hele året) Plankefisk laves ved hjælp af strålevarmen fra et bål. De fleste fisk kan bruges. Store fisk fileteres, så I har to sider fisk med skind på. Husk god køkkenhygiejne. Fladfisk kan renses og sættes direkte på planken. Find nogle flækkede kævler eller rå brædder. Lav en stak små træpløkke. Fisken sættes nu fast på træstykket ved at banke træpløkkene igennem fisken. Skindsiden på fisken skal vende ind mod træet. Det kan være nødvendigt at lave huller til pløkkene i forvejen, hvis I bruger hårdt træ. I kan bruge kødnåle eller binde fisken på planken med en gennemvædet bomuldssnor i stedet for træpløkkene. Drys med salt, peber og eventuelt andre krydderier, inden planken placeres helt tæt på bålet. Se, hvordan fisken reagerer på varmen og reguler afstanden, så den bliver gennemstegt. Blæretangs-knæk 1 god håndfuld blæretang (Renset og skoldet i kogende vand) 1 dl havregryn eller femkornsblanding 1 dl sesamfrø 1 dl hørfrø 1 dl græskarkerner 1 dl solsikkekerner 3 dl hvedemel 1 tsk. salt 1 tsk. bagepulver 1 dl rapsolie 2 dl vand 16 Tænd ovnen på 190 grader. Hak blæretangen groft. Rør alle ingredienserne sammen til en konsistens som havregrød. Del dejen i to portioner og læg dem på hvert sit stykke bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir over og rul knækbrødet tyndt ud imellem de to stykker bagepapir. Træk den udrullede dej over på en bageplade og fjern det øverste stykke bagepapir. Sæt pladen i ovnen og bag knækbrødet i ca. 15 minutter. Hold øje og sæt minuturet på 5 minutter ad gangen, for knækbrødet må ikke blive for mørkt. Køl det ned og bræk det i stykker. Opbevares i tætlukket kagedåse. Knækbrødet kan også bages på en pande smurt med olie direkte over gløderne på et bål eller udekomfur, hvis man ikke skal gemme det. I skal holde godt øje med knækbrødet og passe på, at panden ikke bliver for varm. Hvidløgsmuslinger og –rejer (Forår, efterår og vinter) Vask og sortér de friske muslinger, inden I begynder. De muslinger, der ikke er lukkede og som ikke lukker sig, når de bliver banket mod bordet, smider I væk. De kan nemlig være dårlige, og dem kan man blive syg af at spise. Rejerne skal skylles, inden de tilberedes. Det er lige meget, om I har fanget forskellige typer rejer, de skal tilberedes lige længe og smager alle godt. Den eneste forskel er, at hesterejer ikke skifter farve fra gennemsigtig til rød, som de almindelige rejer gør, når de bliver udsat for varme. Olivenolien varmes op i en gryde. Hak løg og hvidløg og lad det stege et par minutter under omrøring. Tilsæt vin og timian og lad det koge op. Kom muslingerne i gryden, tilsæt jeres nyfangede rejer og læg låg på. Lad det simre cirka 5-6 minutter, eller til muslingerne har åbnet sig. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig. Servér de dampende muslinger og rejer med væden fra gryden og med et godt stykke brød til. Inden muslingerne spises, fjernes den sorte mave og ”skægget”. Rejerne pilles ved at trykke på siderne af halen til den smutter af og trække i skjoldet på ryggen i retning frem mod antennerne, så det skilles fra kroppen. Det kræver en del øvelse at pille rejer, men heldigvis får man hele tiden noget at spise, mens man gør det. Musling rejer i h er og vidløg Olivenoli e 3-4 løg 4 fed hvid løg 4 dl hvidv in 24 friske muslinge r Et par hå ndfulde f riske Et par stil ke frisk tim rejer ian 17 Smag på sensommeren Svampe Mange svampe samarbejder med planter under jorden. Svampens mycelium vokser tæt sammen med planternes rødder og gør rodnettet større. Det kalder man for svamperod eller med et lidt sværere ord – mykorrhiza. Svampen hjælper planterne med at optage vand og næringsstoffer fra jorden. Planten giver til gengæld svampen mad i form af sukkerstoffer. Fordi man ved, hvilke træer mange af svampene laver svamperod med, kan man vide, hvor man skal lede for at samle dem. Find en god svampebog, så I lettere kan finde frem til svampenes voksesteder. Almindelig kantarel – En fantastisk spisesvamp, der er svær at gå fejl af Kantareller er fremme fra midt i juli til først i november. De bliver heldigvis sjældent angrebet af insektlarver. Det er sikkert fordi, de smager bittert. Den eneste svamp, der minder lidt om kantarellen, er den orange kantarel. Den er meget mere orange og kan også spises, men den smager slet ikke så godt som almindelig kantarel. Almindelig kantarel laver svamperod med bøg, eg, birk, gran og fyr, så I kan lede i både løv- og nåleskove. Finder I flere, end I kan nå at spise med det samme, kan svampene sagtens holde sig et godt stykke tid i køleskabet. Ellers kan de fryses ned, efter I har stegt dem lidt på en pande. De gode indsamlingssteder for kantareller er nogle af de bedst bevarede hemmeligheder i Danmark. Har I først fundet et godt kantarelsted, så røb det ikke for nogen! Kantarellerne kommer igen år efter år. 18 Lækker svampestuvning I kan lave en fremragende stuvning af kantarellerne. I kan også bruge andre gode spisesvampe, hvis I har været heldige at finde for eksempel karljohan eller ager-champignon. Lav dem over bål, når I nu alligevel er i skoven. Rens de friskplukkede kantareller for jord, græs og blade med en blød børste. Store svampe skæres i lidt mindre stykker, små svampe kommes hele på en meget varm pande. Steg i rigeligt smør. Væsken inddampes og fløden tilsættes, så den lige dækker svampene halvt. Lad retten simre, til fløden bliver lidt tykkere. Smag til med citronsaft, salt og peber og eventuelt lidt timian. Rist brødet og kom svampestuvningen på. Pynt med persillen. I skal b ruge: Kant areller Pande til bål Smør Fløde Salt og p eber Citronsaf t Eventuelt frisk bred bla persille e ller timia det n Godt brø d bær Hen over sommeren og om efteråret myldrer det med bær på planter og buske i naturen og i haven. Man kan sylte, henkoge og røre de friske bær til en dejlig rårørt blanding. Sensommerbær Hindbær Brombær Solbær Blåbær Mosebølle Revling i mindre mængder Tyttebær Brombær har højsæson i september og er rigtig gode at rårøre – så hold udkig efter dem omkring Naturens Dag! Husk at kigge efter planterne i en florabog og undersøg voksesteder og forvekslingsmuligheder. Rårørte bær fra haven og naturen I skal bruge sukker og bær i mængden ca. én til to, altså dobbelt så mange bær som sukker. Skyl bærrene og lad dem dryppe grundigt af i en sigte. Nip bærrene fri for grønne plantedele og stilke. Kom alle bærrene i en skål og rør sukkeret i lidt efter lidt. Mos gerne en smule med bagsiden af skeen. Der går langsomt hul på bærrene, mens der røres, og sukkeret opløser sig i saften. Hæld de råsyltede bær på rene, skoldede glas. Holdbarhed Rårørt syltetøj er ikke konserveret, men hvis man kun stikker rene skeer i glasset og undgår at få skidt med ned i syltetøjet, kan det holde sig i køleskab i op til en uge. Syltetøjet kan også fryses og på den måde få en meget længere holdbarhed. 19 Smag på efteråret Nødder Om efteråret sætter mange planter nødder. Især træer og buske. Nødder kan tørres og gemmes – derfor har de altid været populære i maden og i forrådskammeret. I kan selv samle og gemme nødder – og lave jeres eget fantastiske pålæg! Hasselnødder ålæg øddep n l e s s Ha dder sselnø a h g 150 rmelis 2 dl flo t smør blød 175 g . kakao 4 spsk I september er det sæson for hasselnødder, men senere på efteråret kommer skovbunden til at myldre med agern og bog, som er nødder fra egetræer og bøgetræer. Find også opskrifter med agern og bog på www.naturkatapulten.dk Hasselnødder vokser vildt i løvskove og hegn. Det er en stor, høj busk med meget oprette grene. Den hårde nød er omgivet af lysegrønne blade, også kaldet haser. Det kan være lidt svært at finde nødderne, når de er faldet af busken og ned mellem bladene under busken. Hold derfor øje med nøddekrattet og vær klar til at høste, når nødderne er ved at være modne. Nødderne må gerne være grønne, når I tager dem, bare den nederste del af nødden inde i haserne er ved at blive lidt brun – det er som regel et godt tegn på, at de er ved at være klar til at plukke. Tørring Nødderne er nemme at tørre. Fjern alle de grønne haser fra nødderne og læg dem ud på nogle lag avispapir i et tørt rum. I kan også fylde dem i en nylonstrømpe og hænge dem op under loftet, så er de også beskyttet godt mod sultne mus. Vidste I det? Man kan lave lækr e småkage r med ag ern eller brug e bog som drys på sa lat. Find u d af hvordan på www.nat urkatapu lten.dk Rist nødderne ved 200 grader eller på en varm pande. Hold øje med nødderne hele tiden.Når de er gyldne og skallen sprækker, har de fået nok. Køl nødderne ned til stuetemperatur. Fjern skallerne ved at rulle nødderne imellem fingrene eller i et viskestykke. Hæld nødderne i en foodprocessor og hak dem fint. Hvis I er udenfor, kan I hakke nødderne grundigt med en skarp kniv, men konsistensen bliver lidt anderledes end i en foodprocessor. Kom resten af ingredienserne i. Blend videre til blandingen er ensartet. Det er vigtigt, at sukkeret bliver rørt ud og ikke knaser. Blandingen kan holde i en til to uger på køl, hvis I holder god køkkenhygiejne. 20 2 Brug naturens spisekammer Lav et forråd Ilden Naturens Dag – hver dag Hent mere inspiration 4 Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af inspiration og gode tips at hente til ting, man kan finde, tilberede og spise i naturen – både i bøger og på nettet. 6 Dyrk og tilbered jeres mad i det fri 8 Smag på haven – lav jeres egen skolehave 10 Bøger Naturens spisekammer Aktivitet i jeres skolehave Smag på havet 12 Unger og udeliv ’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag 14 ’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne Smag på sensommeren Smag på efteråret ’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press 18 20 ’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne ’Unger og udeliv’ af Astrid Bjørg Mortensen, Gyldendal Ukrudt Haver til Maver Titel: Smag på naturen Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Majken Sundahl, Ole Laursen, Susie Langebæk Opskrifter og ideer: Hentet fra bøgerne: ’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press ’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag ’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne ’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne Illustrationer: Teis Andersen, Jonas Westberg Fotos: B iopix, istockphoto, Bjarni B. Jacobsen, Flemming Gernyx, Haver til Maver, Naturkatapulten Layout: Søstrene Sandhed – Grafisk Design Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten Links skovenisk olen.dk naturkata pulten.dk udinature n.dk havertilm aver.dk Om Naturens Dag Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år har et tema – i år er det ”Smag på naturen”. Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin. Kom ud med klassen I ugen op til den 9. september 2012 vil skoler landet over arbejde med Smag på naturen som tema. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever muligheden for at komme tættere på naturen – ved at smage på den! Brug også Naturkatapultens Opskriftsbog som supplement til dette inspirationshæfte. Bogen følger med i pakkerne, som sendes til de tilmeldte institutioner og skoler, men kan også rekvireres i mindre antal hos Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten. p Smag a naturen gs s Da iale n e r Natu nsmater o og irati insp r skoler r fo ne utio t i t s in
© Copyright 2024