1. No category

Om Naturens Dag
Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings
og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne.
Hvert år har et tema – i år er det ”Smag på naturen”.
Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og
institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin.
Kom ud med klassen
I ugen op til den 9. september 2012 vil skoler landet over arbejde
med Smag på naturen som tema. Målet med inspirationshæftet
er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give
undervisere og elever muligheden for at komme tættere på
naturen – ved at smage på den!
Brug også Naturkatapultens Opskriftsbog som supplement
til dette inspirationshæfte. Bogen følger med i pakkerne, som
sendes til de tilmeldte institutioner og skoler, men kan også
rekvireres i mindre antal hos Danmarks Naturfredningsforening
på www.dn.dk/skoletjenesten.
p
Smag a
naturen
gs
s Da iale
n
e
r
Natu nsmater
o
og
irati
insp r skoler r
fo
ne
utio
t
i
t
s
in
2
Brug naturens spisekammer
Lav et forråd
Ilden
Naturens Dag – hver dag
Hent mere inspiration
4
Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af
inspiration og gode tips at hente til ting, man kan finde,
tilberede og spise i naturen – både i bøger og på nettet.
6
Dyrk og tilbered jeres mad i det fri
8
Smag på haven – lav jeres egen skolehave
10
Bøger
Naturens
spisekammer
Aktivitet i jeres skolehave
Smag på havet
12
Unger og udeliv
’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag
14
’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne
Smag på sensommeren
Smag på efteråret
’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press
18
20
’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne
’Unger og udeliv’ af Astrid Bjørg Mortensen, Gyldendal
Ukrudt
Haver til Maver
Titel: Smag på naturen
Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner
Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012
Tekst: Majken Sundahl, Ole Laursen, Susie Langebæk
Opskrifter og ideer: H
entet fra bøgerne:
’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press
’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag
’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne
’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne
Illustrationer: Teis Andersen, Jonas Westberg
Fotos: Biopix, istockphoto, Bjarni B. Jacobsen, Flemming Gernyx,
Haver til Maver, Naturkatapulten
Layout: Søstrene Sandhed – Grafisk Design
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s
Udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet.
Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i
Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten
Links
skovenisk
olen.dk
naturkata
pulten.dk
udinature
n.dk
havertilm
aver.dk
Tak fordi I er med til at
arrangere Naturens Dag
på jeres skole eller institution.
I hjælper både børnene og naturen ved at invitere flere børn
mere ud i naturen. Årets tema er smag på naturen, og i hæftet
her har vi samlet en række gode ideer og forslag til at arbejde
med temaet.
Børn og natur hænger sammen
En undersøgelse, Danmarks Naturfredningsforening gennemførte sammen med
Gallup i 2009, viste, at børn nu tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen
som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn.
Det bekymrer, når vi samtidig ved, at børn, der oplever naturen, bliver sunde, glade,
kloge og fantasifulde. Desuden vokser de med stor sandsynlighed op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. Børn skal altså have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens
skyld. Ved at bruge naturen i hverdag og undervisning – til leg og læring – er vi med
til at klæde børnene på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring samfundet og naturgrundlaget.
Velkommen til verdens bedste klasseværelse og legeplads
Naturen er verdens bedste klasseværelse. Læringen knyttes sammen med brug
af muskler og alle sanser. Undervisningen bliver meget konkret og bygger på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter.
Og så leverer naturen konstant lærerige overraskelser, der skaber minder, som
børnene kan hænge læring op på. Hent naturen ind i skolen og tag børnene med ud
for at opleve og undersøge naturen på første hånd.
Naturen er også verdens bedste legeplads – fuld af mange timers leg og positivt
samvær mellem børn. Ophold i naturen er sjovt og styrker børns sundhed, motorik,
koncentrationsevne og opfindsomhed. Børnenes samvær er langt mindre konfliktfyldt i naturen. Vi ved, at I gør en stor indsats, men vi vil gerne have endnu mere
natur omkring institutionerne og endnu flere institutioner ud i naturen.
Har I spørgsmål?
Gå ind på hjemmesiden www.naturensdag.dk under skoler og institutioner.
Der finder I svar på de mest almindelige spørgsmål. Ellers er I naturligvis velkomne
til at ringe eller skrive til os. Kontaktoplysninger finder I på hjemmesiden.
Så skærp sanserne, og giv børnene (og de voksne) oplevelser og smag på naturen
på Naturens Dag 2012.
Rigtig god fornøjelse!
Ole Laursen – leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening
Brug naturens spisekammer
Fyld hatten
Man må samle – eller sanke, som man også kalder det, overalt i offentlige
skove. I private skove må man kun tage det med, man kan nå fra vej og
sti. Husk altid at spørge områdets ejer om lov, før I evt. graver rødder
eller planter op – det er for eksempel ikke tilladt i offentlige skove.
Fredede planter må aldrig plukkes eller graves op. Man må samle
nødder, urter, bær og svampe i begrænset omfang til eget brug.
En gammel tommelfingerrel siger, at man må samle ca. en bæreposefuld
– eller som det hed i den gamle, Jyske Lov: Så meget, som man kan have i
sin hat! I kan læse mere om hvor og hvordan, I må færdes i naturen på
naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/adgang
Hvor og hvornår skal vi plukke?
Det er vigtigt at plukke planterne der, hvor de vokser naturligt. Saml så
langt væk fra trafikerede veje som muligt og slet ikke direkte i grøftekanten, hvis det er en vej, hvor der kører biler. Vær også sikre på, at området
ikke bliver sprøjtet eller bliver udsat for anden forurening, der kan være
skadelig. Hold øje med forurenende afløb eller andet, der tyder på, at
man skal holde sig væk.
Det er en god idé at samle ind i tørt vejr – ikke lige efter store regnskyl
eller i fugtigt vejr. Våde planter mugner og rådner let, og smagen er
generelt mere koncentreret i de tørre planter.
Tilberedning
De fleste ting, man samler i naturen, har en kort holdbarhed. Derfor bør det
meste tilberedes så hurtigt som muligt, mens de er friske sprøde og sunde.
Mange af de ting, man finder i naturen egner sig heldigvis til at blive tørret,
syltet, frosset eller konserveret på en eller anden måde.
Regler for indsamling
Blomster
Pluk kun selve blomsten med så lidt grønt ved som muligt. Tag dem i
begyndelsen af blomstringen, hvor duften og smagen er på sit højeste.
Man siger, at blomster skal høstes om formiddagen. Helst sidst på formiddagen for så har solen fået morgenduggen til at fordampe fra planterne,
men ikke ”taget” for meget duft og smag. Man kan I princippet samle hele
dagen, så slå endelig til, hvis I falder over et sted, der er rigtig godt – også
selvom det er ud på eftermiddagen.
Blade
Blade fra træer, buske og urter kan plukkes med lidt stilk og samles i små
bundter, som kan hænges til tørre. Hvis de skal bruges friske – for eksempel
i en salat – plukkes de mindste og helst nyudsprungne blade.
Frugter og bær
Plukkes, når de er modne og uden pletter eller stød.
2
Rødder
Er bedst først på sæsonen og igen om efteråret, eller når bladene igen
er visnet. Brug en kniv eller graveske, hvis rødderne ikke kan tages op
ved at holde helt nede ved jorden og trække forsigtigt op. Skrub rødderne grundigt for jord inden brug.
Svampe
Der findes flest svampe i sensommeren og om efteråret, gerne et par
dage efter et regnskyl. Pluk kun de friske, hårde svampe, der ikke er for
gamle. I mærker hurtigt forskel på en svamp, der har stået længe og en
svamp, der kun er nogle få dage gammel.
Udrustning
Husk at have en god, stor kurv med til opbevaring af alt det, I finder.
Bær og blomsterhoveder har det bedst i en plastikbøtte med låg på,
og hvis I lægger et stykke fugtet køkkenrulle i bunden, holder blomsterhovederne sig friske og pæne i længere tid. Små og sarte urter
skal bare direkte i en plastikpose for at undgå at tørre ud.
Hvis I plukker store bundter af for eksempel
ramsløg og skvalderkål, er det en god idé
at rulle dem ind i aviser, som I fugter
let med en forstøver, som I tager
med i kurven. Husk endelig også
havehandsker til at beskytte fingrene, en god kniv og en rosensaks
til de mere genstridige planter
eller grene.
Svampe samles bedst i en stor
kurv, hvor de ikke ligger og trykker
for meget på hinanden. I kan skære
jord og dårlige dele af svampen med
en kniv allerede, mens I samler dem.
Husk også en børste til at børste det
sidste jord, smådyr og snavs af svampen.
En gammel bagepensel er perfekt til formålet.
Husk også svampe- og plantebøger, så I kan slå jeres fund
op og finde ud af, om der findes forvekslingsmuligheder.
Vigtigt!
Pluk og sp
is kun sva
mpe og
planter, so
m I med s
ik
kerhed
ved kan s
pises.Vask
hænder,
når I har rø
rt ved sva
mpe og
planter, so
m kan væ
re giftige.
3
Lav et forråd
Siden gammel tid – før køleskabet blev
opfundet – har man saltet, tørret, røget og
syltet. Ikke kun for at krydre maden eller
bevare smagen, men for at overleve den lange vinter uden adgang til friske varer og for
at kunne opbevare maden i længere tid uden
eventuel mulighed for at kunne køle den ned.
I dag bruger man mange af de samme teknikker
– nok mest fordi, vi har lært at holde af smagen
af røget, saltet, tørret og syltet mad. Lav jeres
eget forråd med en af disse tre opskrifter.
Røgning
Rygeost
2 l sødmælk
2½ dl kærnemælk
1 dl piskefløde – meget gerne sur fløde
Salt og peber efter behag
Til Røgning:
Metalsi
Køkkenrulle
Metalspand
½ spandfuld tør halm af byg,
rug eller havre
1 stort bundt friske brændenælder
Stort grydelåg eller en bageplade
Ingredienserne røres sammen i en
gryde og opvarmes til ca. 40 grader.
Dæk blandingen med et viskestykke og lad det stå varmt i op til 36 timer,
eller indtil mælken er skilt i valle og ost.
Læg et gammelt, rent viskestykke i et dørslag og hæld forsigtigt ostemassen i. Stil det hele i en skål, der kan opfange den overskydende valle, og lad
det hele stå ca. et døgn i køleskab.
Osten ryges i en grovmasket si, der beklædes med to lag køkkenrulle. I en
metalspand sættes der ild til halmen, der hurtigt efter det har fænget, skal
dækkes med brændenælderne. Læg et låg på, der lige dækker, dog uden at
lukke røgen helt inde. Osten skal røges i mindst nogle minutter, eller til den
er gylden. Den kan røges op til 30 minutter, alt efter smag.
Vend rygeosten ud på et fad og servér den afkølet med rugbrød til.
Den færdige ost kan holde sig frisk 2-3 uger på køl, mens friskosten kun
kan holde sig i et par dage.
4
Saltning
Urtesalt med brændenælde og skvalderkål
100 g flagesalt
2 hele brændenælder
En stor håndfuld friske blade fra skvalderkål
100 g flagesalt mere
Pluk bladene af brændenælder og skvalderkål og skyl det godt.
Dup bladene helt tørre med et viskestykke og blend urterne
sammen med 100 g flagesalt i en blender, indtil I har et grønt
pulver. Vend de sidste 100 g flagesalt i blandingen. Opbevar
urtesaltet på køl i en lukket beholder – så beholder det sin friske
smag. Brug saltet til at krydre kød og grønt med.
Tørring
Tørrede urter
Prøv
o
gså
Lav u
rt
andre esaltet med
ingr
fra na edienser
og ha turen
eksem ven for
p
eller c el ramsløg
itronm
elisse.
I kan nemt tørre ur
ter selv.
Sæt ovnen på 50
grader og
tør de friske, skylle
de
natten over på en urter
plade
dækket med bage
papir.
Brug urterne i te,
som
udtræk i sovs og su
pp
eller til kogning af e
frugt.
Prøv for
eksempel at lave
Tørret kamille
Tørret skovmærke
Tørrede vandmynteblade
Tørrede brændenælder
5
Ilden
Der er noget fascinerende og
samlende ved et bål, der brænder, og man kan være beskæftiget længe med at tænde op,
rode med pinde i bålet, snitte
og kokkerere. Bålmad, man selv
har lavet, smager bare bedre,
og bålet er en central del af
udelivet.
Brænde t
il bålet
Det luner
så godt at
lave
brænde ti
l bålet, og
d
e
t er
sjovt at sa
ve og hug
ge brænde. Husk a
t gennem
gå sikkerhedsregle
r og hold o
psyn.
Forbered vinterens hyggelige bålseancer i god tid.
Sørg for at have noget tørt brænde på lager. Det bedste er, hvis
børnene selv hjælper med at samle grene ind i løbet af sommerhalvåret. Det giver en følelse af, at man har bidraget til
fællesskabet og været med til at sørge for et varmt bål på
de kolde dage.
Bålposen
Med Naturens Dag 2012-materialet følger en rygpose,
der kan være jeres bålpose fremover. En bålpose kan
dog også laves på mange forskellige måder og af mange forskellige materialer. Fordelen er, at man altid har
optænding med og hurtigt kan få bålet i gang.
Fyld bålposen
Alle kan være med til at samle det, der skal være i bålposen, det er en aktivitet i sig selv. Får I samlet mere,
end der kan være i posen, kan I gemme det til opfyldning
senere. Husk at tale om, hvad der brænder godt, hvad der
ryger mest, hvilke træsorter der er gode til optænding og til
madlavning på bål. Det er en god mulighed for en snak om, hvordan de forskellige træer ser ud.
6
Bål
Der findes forskellige måder at lave bål på. Det mest almindelige
er et pyramidebål, hvor man bygger bålet op med brændet i en
pyramideform med det mindste inderst. Pagodebålet er også en
god måde at starte et stort bål op på. Det bygges ved at lægge
brændestykkerne i en firkant rundt om optændingsmaterialet
og bygge flere lag af brændestykker oven på hinanden, så
hjørnerne krydser ind over hinanden. På den måde kommer
der luft imellem brændestykkerne, så bålet kan trække luft og
brænde bedre.
Bålsteder
Et bålsted er ofte en naturlig samlingsplads i et område – også selvom man ikke har tændt
op. I kan selv lave en bålplads med marksten, brosten eller træstammer. Brug ikke flintesten,
da de splintrer i varmen fra bålet. Vælg først en god placering i god afstand fra bygninger
o.l. Grav græstørv og planter væk og læg sten eller stammer i en cirkel eller en firkant, alt
ke er
ik
r
efter ønske. Bænke eller siddepladser kan laves af brædder, stammer eller sten.
e
d
r
en, hvo an ofte
d
n
a
Husk også at etablere en huggeplads med huggeblokke og evt. et lille hegn rundt om. Det
r
t
s
å
P
g, må m is man
in
n
s
markerer, hvem det er, der har lov at bruge øksen. Det er nemmere at holde opsyn med
k
o
v
be
bål, hv ild
e
d
n
brændehuggerne, og det sikrer, at ingen kommer til at gå ind foran.
æ
t
l
e
a
gern
t slukke lokaa
r
Har I ikke selv en bålplads, kan I finde bålpladser på www.udinaturen.dk. Her kan
e
k
s
u
blot h
older e
h
r
e
man også søge efter steder med bålhytter eller bålhuse, og man kan se, hvilke øvrige
v
o
g
o
er
efter sig på stedet. Se m efaciliteter, der findes på bålpladsen. Det er smart at vide, om der er grillriste, og om der
er vand og toilet i nærheden.
le regler elsens hjemm
det?
I
e
t
s
d
i
V
m,
rstyr
på Natu der står mere o ild:
r
side, hvo må have åben
.
n
hvor ma atur styrel sen.dk
www.n
Det kan I fylde i jeres bålpose:
• Tændstikker, evt. i vandtæt beholder.
• Birkebark – genialt til optænding.
• Dolke, der kan bruges både til at lave
spåner med til optænding, til at snitte pinde med og til madlavningen.
• Granris, små bolde af de
tynde tørre grene nederst
på grantræerne.
• Et par optændingsblokke
eller briketter.
• Strimler af avispapir
• Stearin”bomber” dvs.
avispapirstrimler, der er dyppet
i flydende stearin og krøllet lidt sammen,
når de er kølet af. De er også gode til optænding især i vådt vejr.
• En smule hugget optændingsbrænde eller spåner.
Medbring også økse og sav til bålpladsen, hvis der ikke er hugget brænde på forhånd, samt førstehjælp til
forbrænding (koldt vand). Håndsprit eller vand og sæbe til håndvask og skraldepose er også sikre vindere i
udelivet. Saml masser af tørre pinde og kvas eller hug småt brænde til optændingen. Det går hurtigt, hvis alle
hjælper og bliver en del af bålaktiviteten. Læg evt. brændet i størrelsesorden og begynd med at lægge de mindste
og tyndeste stykker på bålet. Når ilden har rigtig fat, kan de store og tykke stykker brænde lægges på. Det er en
god investering at samle rigeligt med småt brænde, og det er en sjov og nem aktivitet for små hjælpere.
7
Dyrk og tilbered jeres
mad i det fri
Skolehaven
En skolehave er et sted, hvor naturens mekanismer
kan opleves helt tæt på. Her kan I dyrke jeres grøntsager og lave en masse aktiviteter. Børnene har ansvaret for deres haver, og de inddrages i alle beslutninger
omkring den. Eksempelvis kan de være med til at
beslutte, hvad de vil dyrke, ligesom de får ansvaret
for at holde ukrudtet nede – selvfølgelig med hjælp
fra en voksen.
Udekøkkenet
Udekøkkenet er stedet, hvor råvarer bliver til gode og spændende
måltider – og hvor alle får en følelse af ejerskab og sammenhæng.
Hvis I bliver ude i det fri og tilbereder maden, kan I gøre en dag
i naturen eller haven til en helstøbt oplevelse.
Læs mere
I kan finde meget mere inspiration til jeres egen skolehave
og finde opskrifter og aktiviteter på www.havertilmaver.dk
Udekøkken
Arbejdsbord til udekøkkenet
Materialer: Terrassetræ i lærk, rustfri skruer, fyrretræsstolper.
Værkstøjsliste: Boremaskine med bitsæt, fukssvans (skarp),
vinkel, loddestok, tommestok og pælespade.
Det er en god ide at lave nogle
solide arbejdsborde til sit udekøkken.
’I Haver til Maver’ har man valgt at
lave sine egne borde, som er gravet
ned i jorden, og derfor står solidt og
godt fast. Bordene er lavet af terrassetræ i lærk, som er velegnet til udendørs
brug. Stolperne er af fyrretræ.
Husk at alle skruerne skal være i rustfrit stål.
Det er vigtigt, at man tænker på, hvilke børn der skal bruge bordene.
’I Haver til Maver’ har man valgt at have borde i forskellige højder, så
de passer til de mange forskellige aldersgrupper, der besøger stedet.
Det er en god ide at bruge en pælespade, når man skal grave huller
til bordets stolper. På den måde sikrer man, at bordet kommer til at
stå ordentlig fast. På tegningen kan du se de forskellige mål på bordet.
Vigtigt: Det er vigtigt at få stampet jorden omkring bordets stolper
på en ordentlig måde. Brug eventuelt en tynd rafte til at stampe med.
8
Udekomfur
Materialer: Olietønde, ventilationsrør (spirorør), nitter.
Værkstøjsliste: Lille vinkelsliber med skæreskive, boremaskine og popnittetang.
1
øb en brugt tønde på nettet, hvor der ikke er rester af kemikalier i.
K
Del den over i to lige store dele med en vinkelsliber med jernklinge.
Rejs tønden op med bunden opad.
2
L
av to ”kogehuller” i forskellige størrelser, så det passer til netop
jeres wok eller gryder. Bor for med et 10 mm bor for at kunne starte
din udsavning med vinkelsliberen.
3
L
æg nu den halve tønde ned på siden og tegn et buet indfyringshul
til brændet på max. 20 cm i højden og 40 cm i bredden. Skær det ud
og rejs komfuret op.
4
H
vis I ønsker en skorsten til komfuret, skal I købe et såkaldt spirorør på
cirka 2 m (kan blandt andet købes på nettet og i byggemarkeder). I skal
skære et hul på bagsiden, hvor I undlader at skære den nederste del fri
af tønden. Klip spirorøret op, så I kan folde det ud, så I får to flader, som
dermed enten skrues eller popnittes på komfuret. Stil røret på den del
af tønden, som stadigvæk sidder fast. Nu har I et godt og funktionelt
udekomfur.
9
Smag på haven
– lav jeres egen skolehave
Haveplanen (Hele året)
I skal have en plan over jeres have – en haveplan.
Efterår og vinter er gode tidspunkter til at planlægge,
hvad der skal være i haven, få gode idéer og finde frø til udsåning
næste år. I kan lave en logbog, hvor I skriver alle idéerne ned, tegner
skitser og registrerer, hvordan det går med haven. Skriv og tegn,
hvad I sår og planter, og sæt oversigten ind i logbogen. Det kan
gøre det nemmere for jer, når I skal luge haven, specielt i foråret,
når de første kimblade viser sig.
Brug blyant og farveblyanter, så I kan rette og skrive ind i planen,
hvis I sår nyt efter første høst. Notér også, hvilke planter der skal
tyndes ud i – f.eks. radiser og gulerødder, og hvilke der skal hyppes,
f.eks. porrer, så er I sikre på at skabe de bedste vilkår for jeres planter.
I vil i jeres havetid skulle luge, tynde ud, hyppe, kultivere – alle sammen udtryk,
man bruger i havearbejdet. Fotografér jeres have hver gang, I besøger den,
så I kan se, hvad der sker fra gang til gang.
Tips og tricks til skolehaven
Havepleje
For at få det bedste høstudbytte af jeres have, skal I luge grundigt
mindst en gang hver 14. dag. På den måde efterlader I mest næring
til jeres planter og ikke til alt det, I ikke har plantet. Det er også vigtigt
at sikre sig, at de nye spirer og planter bliver vandet jævnligt.
Gensåning
Når I har høstet de første planter i forsommeren, kan I nå at så endnu
engang. Vær opmærksom på at vande grundigt, når I sår om sommeren, da jorden ofte er mere tør på denne årstid.
Insektvold
Byg en lille vold af sten og grene i et hjørne af
jeres have. I løbet af den næste tid vil insekter
indtage volden, og insekter er vigtige
i haven. De bestøver blomster og æder
andre insekter og er på den måde naturens egen skadedyrsbekæmpelse. I vil
også kunne bruge volden til at undersøge
insekter – måske får I mod på at lave en
krible-krablebog ud fra det, som I ved
og undersøger om insekter.
10
Syltede rødbeder (Efterår)
Lav mad med råvarer fra jeres egen
have,
for eksempel rødbeder.
1 kg små rødbeder
1,5 l vand
2 spsk. salt
7,5 dl eddike
400 g sukker
20 g fintrevet peberrod
1 laurbærblad
5 sorte peberkorn
5 hele nelliker
evt. atamon
Fotodoku
mentati
on
Brug kam
e
som doku raet flittigt
m
til logbog entation
inspiration en og som
til s
hjemme jove forløb
Måske ka i klassen.
nIs
være foto kiftes til at
grafer.
Kom rødbederne i en gryde med kogende vand. Tilsæt salt og kog
rødbederne møre, ca. 30 min. alt efter størrelse.
Hæld kogevandet fra og stil gryden under koldt vand, indtil rødbederne er kolde. Gnub skindet af dem og skær dem i skiver.
Giv eddike, sukker og de øvrige ingredienser et opkog. Tilsæt rødbederne og kog op igen. Tilsæt evt. 1 tsk. atamon. Skold de rene
glas i kogende vand (evt. tilsat atamon). Fyld de syltede rødbeder
i og luk glassene, mens de er varme.
Opbevar rødbederne mørkt og køligt, så holder de længst.
11
Aktivitet i jeres
skolehave
Grøntsags-haiku (Hele året)
Klassiske haiku er ultrakorte digte
på 17 stavelser, som fordeles på
tre linjer med 5-7-5 stavelser i
hver. Der er ingen regler om rim
eller rytme. Det er små naturdigte,
som handler om noget, man oplever med sine sanser: ser, hører,
føler, lugter eller smager. De
foregår i nuet, man kan sige,
at de beskriver en begivenhed
ligesom et foto. Kunsten at
skrive haikudigte stammer fra
Japan.
I skal arbejde sammen to og to.
Læg grøntsagerne under et stykke stof. Brug følesansen til at fornemme formen.
Duft til den. Skær evt. et stykke af og smag.
Beskriv grøntsagen ud fra dine sansninger for din makker, som så gætter på, hvad
det er for en. Er din grøntsag en, man normalt steger eller koger, så gør det, og smag
igen på den.
Herefter skriver du alle dine sansninger ned i logbogen. Lav et haikudigt over dine
sansninger.
Har I mere tid, kan I lave nogle flotte tegninger af jeres grøntsager.
Tegn et kvadrat øverst på A3-arket som ramme for motivet. Tegn skitse af jeres
grøntsag med blyant, tegn motivet op med sort tus og mal bagefter med akvarelfarver. Skriv haikudigtet under motivet – og lav en udstilling på skolen.
12
Eksempler på
haikudigte
Materialer
Forventningsfulde
Frø bliver snart
til spirer
Udvalg af grøntsager eller planter
Et stykke stof/viskestykke
Grøntsagskniv
Logbog
Blyant
A3-papir
A3 tegnekardus
Akvarelfarver
Tynde sorte tuspenne
Ranke mod himlen
Sommertallerken
Knasende
sprøde rødder
Klædt i Dannebrog
e
mer
s
ere
m
Læ
t
e
eg
en
de m jeres eg ifter
n
i
f
I kan ation til de opskr
ir
n
insp ve og fi eter på
ivit
dk
eha
skol og akt maver.
ertil
hav
13
Smag på havet
Fisk og rejer
Det er næsten umuligt at fange fisk og rejer
med hænderne. Fiskene er hurtige, glatte og
trænede i at holde øje med bevægelser i og
over vandet. Rejer laver lynhurtige bevægelser,
der gør dem i stand til at flytte sig fra fjender.
Når I skal fange fisk for at se på dem, skal I
bruge noget fiskegrej. Husk at have en stor
spand eller en plastikbalje/akvarium med, så
I kan se på fisken.
Der er regler for hvor, hvornår og hvor store fisk,
man må fange. Børn under 18 år må fiske frit i
saltvand i Danmark. Voksne skal have et fisketegn.
Udstyr
Fiskestang
De fleste steder er det bedst at have en fiskestang med hjul, når man fisker. Så
kan I kaste lidt længere og få krogen ud, hvor fiskene er. For at fange fisken,
skal I bruge agn. Agn er det, man prøver at lokke fisken
med. Agnen kan være naturlig som f.eks. sandorm,
majs, maddiker, brød, tobis eller andre småfisk.
Den kan også være kunstig som: spindere,
woblere, blink, jigs, fluer eller pirke. I
kan gå på biblioteket og finde bøger
om fiskeri fra strand og kaj, søge
på internettet eller finde en god
lystfisker, som kan give jer tips
og tricks.
Rejehov
Med en rejehov kan I fange mange af de små dyr, der
lever tæt på bunden. I kan fange småfisk, rejer, krabber, muslinger og meget andet sjovt. I skal skubbe
nettet foran jer på det lave vand. For at fange de små
fladfisk, skal I gå hurtigt hen over sandbunden. Den
nederste kant af nettet skal lige røre bunden,
så dyrene ikke kan smutte under nettet. I
ålegræs og tang skal I ”ryste” rejehoven
gennem planterne.
14
Indsamling af blåmuslinger
Det er bedst at finde og samle muslinger, når det ikke er alt for varmt
– altså forår, efterår og vinter. Her er der færre eller næsten ingen
af de giftige blågrøn-alger, som der er om sommeren. Muslingerne lever mest på lavt vand, hvor de sætter sig fast i store
kolonier, og derfor er de nemme at komme til. I kan kende
blåmuslingerne på det blå skær og på ’’skægget’’, som de
sætter sig fast med.
Inden I tager ud for at finde muslinger, kan I gå på nettet
og se efter skemaer med højvande og lavvande. Tjek,
hvornår det er lavvande der, hvor I vil tage hen. Så kan I
komme længere ud efter blåmuslingerne. Husk spande,
varmt tøj og gummistøvler.
Nogle gange er det lavvandet nok til, at man kan tage
muslingerne direkte med fingrene, men der kan også
blive brug for at skrabe dem af stenene med en metalsi
eller lignende.
G
N
A
T
Tang – havets grøntsager
Tang er supersundt – og I behøver
ikke at købe dyr asiatisk tang, dyrket i
havbrug. I kan også selv høste dansk
tang. Hvis bare I sætter jer ind i nogle
enkle regler, er det både nemt og hurtigt. I skal bare huske, at tangen altid
skal høstes direkte fra havet. Det dur
ikke med gammel tang. Husk også at
sikre jer, at vandet, som tangen vokser
i, er helt rent. Undgå steder med udløb,
indersiden af havnemoler og lignende.
Smagskvaliteten af tang er meget forskellig, ligesom næringsindholdet også
varierer. Generelt er de røde tangarter de
lækreste. De bedste arter findes oftest
på det dybeste vand, men kender I ikke
en dykker, kan I også finde velsmagende
tang på det lave vand f.eks. blæretang.
Indsaml helt frisk blæretang direkte fra
stenene et rent sted. Mange arter er lækrest om foråret, men i princippet kan de
høstes året rundt. Ved lavvande kan man
komme ud til tangen uden at blive alt for
våd. Klip med en saks, så tangen kan vokse
videre.
Ryst eventuelle dyr af tangen, så de kan
blive i havet. Skyl tangen grundigt og klip de
nederste, gamle og grimme dele af (ofte er
de ældre dele af tangen bevokset med mosdyr, posthornsorm med mere).
15
Smag på havet
Prøv en plankefisk (Hele året)
Plankefisk laves ved hjælp af strålevarmen fra et bål. De fleste fisk kan
bruges. Store fisk fileteres, så I har
to sider fisk med skind på. Husk god
køkkenhygiejne. Fladfisk kan renses og
sættes direkte på planken. Find nogle flækkede kævler eller
rå brædder. Lav en stak små træpløkke. Fisken sættes nu
fast på træstykket ved at
banke træpløkkene igennem fisken. Skindsiden på
fisken skal vende ind mod
træet. Det kan være nødvendigt
at lave huller til pløkkene i forvejen,
hvis I bruger hårdt træ. I kan bruge kødnåle
eller binde fisken på planken med en gennemvædet
bomuldssnor i stedet for træpløkkene.
Drys med salt, peber og eventuelt andre krydderier, inden
planken placeres helt tæt på bålet. Se, hvordan fisken reagerer på
varmen og reguler afstanden, så den bliver gennemstegt.
Blæretangs-knæk
1 god håndfuld blæretang (Renset og skoldet
i kogende vand)
1 dl havregryn eller femkornsblanding
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
3 dl hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
1 dl rapsolie
2 dl vand
16
Tænd ovnen på 190 grader. Hak blæretangen groft. Rør alle ingredienserne sammen til en konsistens som havregrød. Del dejen i
to portioner og læg dem på hvert sit stykke bagepapir. Læg et
andet stykke bagepapir over og rul knækbrødet tyndt ud imellem de to stykker bagepapir. Træk den udrullede dej over på en
bageplade og fjern det øverste stykke bagepapir. Sæt pladen
i ovnen og bag knækbrødet i ca. 15 minutter. Hold øje og sæt
minuturet på 5 minutter ad gangen, for knækbrødet må ikke
blive for mørkt. Køl det ned og bræk det i stykker. Opbevares i
tætlukket kagedåse.
Knækbrødet kan også bages på en pande smurt med olie
direkte over gløderne på et bål eller udekomfur, hvis man
ikke skal gemme det. I skal holde godt øje med knækbrødet
og passe på, at panden ikke bliver for varm.
Hvidløgsmuslinger og –rejer (Forår, efterår og vinter)
Vask og sortér de friske muslinger, inden I begynder. De muslinger, der ikke er lukkede
og som ikke lukker sig, når de bliver banket mod bordet, smider I væk. De kan nemlig være dårlige, og
dem kan man blive syg af at spise. Rejerne skal skylles, inden de tilberedes. Det er lige meget, om I har
fanget forskellige typer rejer, de skal tilberedes lige længe og smager alle godt. Den eneste forskel
er, at hesterejer ikke skifter farve fra gennemsigtig til rød, som de almindelige rejer gør, når de bliver
udsat for varme.
Olivenolien varmes op i en gryde. Hak løg og hvidløg og lad det stege et par minutter under omrøring.
Tilsæt vin og timian og lad det koge op. Kom muslingerne i gryden, tilsæt jeres nyfangede rejer og læg
låg på. Lad det simre cirka 5-6 minutter, eller til muslingerne har åbnet sig. Kassér de muslinger, der
ikke har åbnet sig.
Servér de dampende muslinger og rejer med væden fra gryden og med et godt stykke brød til.
Inden muslingerne spises, fjernes den sorte mave og ”skægget”. Rejerne pilles ved at trykke på siderne af halen til den smutter af og trække i skjoldet på ryggen i retning frem mod antennerne, så det
skilles fra kroppen. Det kræver en del øvelse at pille rejer, men heldigvis får man hele tiden noget at
spise, mens man gør det.
Musling
rejer i h er og
vidløg
Olivenoli
e
3-4 løg
4 fed hvid
løg
4 dl hvidv
in
24 friske
muslinge
r
Et par hå
ndfulde f
riske
Et par stil
ke frisk tim rejer
ian
17
Smag på sensommeren
Svampe
Mange svampe samarbejder med planter under
jorden. Svampens mycelium vokser tæt sammen med planternes rødder og gør rodnettet større. Det kalder man for svamperod
eller med et lidt sværere ord – mykorrhiza.
Svampen hjælper planterne med at optage
vand og næringsstoffer fra jorden. Planten
giver til gengæld svampen mad i form af
sukkerstoffer. Fordi man ved, hvilke træer
mange af svampene laver svamperod med,
kan man vide, hvor man skal lede for at
samle dem.
Find en god svampebog, så I lettere kan finde
frem til svampenes voksesteder.
Almindelig kantarel
– En fantastisk spisesvamp, der er svær
at gå fejl af
Kantareller er fremme fra midt i juli til først i
november. De bliver heldigvis sjældent angrebet af insektlarver. Det er sikkert fordi, de
smager bittert. Den eneste svamp, der minder
lidt om kantarellen, er den orange kantarel. Den
er meget mere orange og kan også spises, men
den smager slet ikke så godt som almindelig
kantarel.
Almindelig kantarel laver svamperod med bøg,
eg, birk, gran og fyr, så I kan lede i både løv- og
nåleskove.
Finder I flere, end I kan nå at spise med det
samme, kan svampene sagtens holde sig et
godt stykke tid i køleskabet. Ellers kan de fryses
ned, efter I har stegt dem lidt på en pande.
De gode indsamlingssteder for kantareller er
nogle af de bedst bevarede hemmeligheder i
Danmark. Har I først fundet et godt kantarelsted, så røb det ikke for nogen! Kantarellerne
kommer igen år efter år.
18
Lækker svampestuvning
I kan lave en fremragende stuvning af kantarellerne. I kan også bruge andre
gode spisesvampe, hvis I har været heldige at finde for eksempel karljohan
eller ager-champignon. Lav dem over bål, når I nu alligevel er i skoven.
Rens de friskplukkede kantareller for jord, græs og blade med en blød børste. Store svampe skæres i lidt mindre stykker, små svampe kommes hele
på en meget varm pande. Steg i rigeligt smør. Væsken inddampes og fløden tilsættes, så den lige dækker svampene halvt. Lad retten simre, til fløden bliver lidt tykkere. Smag til med citronsaft, salt og peber og eventuelt
lidt timian. Rist brødet og kom svampestuvningen på. Pynt med persillen.
I skal b
ruge:
Kant
areller
Pande til
bål
Smør
Fløde
Salt og p
eber
Citronsaf
t
Eventuelt
frisk bred
bla
persille e
ller timia det
n
Godt brø
d
bær
Hen over sommeren og om efteråret myldrer det
med bær på planter og buske i naturen og i haven.
Man kan sylte, henkoge og røre de friske bær til
en dejlig rårørt blanding.
Sensommerbær
Hindbær
Brombær
Solbær
Blåbær
Mosebølle
Revling i mindre mængder
Tyttebær
Brombær har højsæson i september og er
rigtig gode at rårøre – så hold udkig efter
dem omkring Naturens Dag!
Husk at kigge efter planterne i en florabog
og undersøg voksesteder og forvekslingsmuligheder.
Rårørte bær fra haven og naturen
I skal bruge sukker og bær i mængden ca. én til to, altså dobbelt så
mange bær som sukker. Skyl
bærrene og lad dem dryppe
grundigt af i en sigte. Nip
bærrene fri for grønne
plantedele og stilke. Kom
alle bærrene i en skål og
rør sukkeret i lidt efter lidt.
Mos gerne en smule med
bagsiden af skeen. Der går
langsomt hul på bærrene,
mens der røres, og sukkeret
opløser sig i saften. Hæld de
råsyltede bær på rene, skoldede
glas.
Holdbarhed
Rårørt syltetøj er ikke konserveret, men hvis man kun
stikker rene skeer i glasset og undgår at få skidt med ned i
syltetøjet, kan det holde sig i køleskab i op til en uge. Syltetøjet kan også fryses og på den måde få en meget længere
holdbarhed.
19
Smag på efteråret
Nødder
Om efteråret sætter mange planter nødder.
Især træer og buske. Nødder kan tørres og
gemmes – derfor har de altid været populære
i maden og i forrådskammeret. I kan selv
samle og gemme nødder – og lave jeres eget
fantastiske pålæg!
Hasselnødder
ålæg
øddep
n
l
e
s
s
Ha
dder
sselnø
a
h
g
150
rmelis
2 dl flo t smør
blød
175 g . kakao
4 spsk
I september er det sæson for hasselnødder, men senere på
efteråret kommer skovbunden til at myldre med agern og
bog, som er nødder fra egetræer og bøgetræer. Find også
opskrifter med agern og bog på www.naturkatapulten.dk
Hasselnødder vokser vildt i løvskove og hegn. Det er en stor,
høj busk med meget oprette grene. Den hårde nød er omgivet af lysegrønne blade, også kaldet haser. Det kan være
lidt svært at finde nødderne, når de er faldet af busken og
ned mellem bladene under busken. Hold derfor øje med
nøddekrattet og vær klar til at høste, når nødderne er ved
at være modne. Nødderne må gerne være grønne, når I
tager dem, bare den nederste del af nødden inde i haserne
er ved at blive lidt brun – det er som regel et godt tegn på,
at de er ved at være klar til at plukke.
Tørring
Nødderne er nemme at tørre. Fjern alle de
grønne haser fra nødderne og læg dem ud på
nogle lag avispapir i et tørt rum. I kan også
fylde dem i en nylonstrømpe og hænge dem
op under loftet, så er de også beskyttet godt
mod sultne mus.
Vidste I
det?
Man kan
lave lækr
e
småkage
r med ag
ern
eller brug
e bog som
drys på sa
lat. Find u
d af
hvordan
på
www.nat
urkatapu
lten.dk
Rist nødderne ved 200 grader eller på en varm pande. Hold
øje med nødderne hele tiden.Når de er gyldne og skallen
sprækker, har de fået nok. Køl nødderne ned til stuetemperatur. Fjern skallerne ved at rulle nødderne imellem
fingrene eller i et viskestykke. Hæld nødderne i en foodprocessor og hak dem fint. Hvis I er udenfor, kan I hakke
nødderne grundigt med en skarp kniv, men konsistensen bliver lidt anderledes end i en foodprocessor. Kom
resten af ingredienserne i. Blend videre til blandingen
er ensartet. Det er vigtigt, at sukkeret bliver rørt ud og
ikke knaser. Blandingen kan holde i en til to uger på
køl, hvis I holder god køkkenhygiejne.
20
2
Brug naturens spisekammer
Lav et forråd
Ilden
Naturens Dag – hver dag
Hent mere inspiration
4
Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af
inspiration og gode tips at hente til ting, man kan finde,
tilberede og spise i naturen – både i bøger og på nettet.
6
Dyrk og tilbered jeres mad i det fri
8
Smag på haven – lav jeres egen skolehave
10
Bøger
Naturens
spisekammer
Aktivitet i jeres skolehave
Smag på havet
12
Unger og udeliv
’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag
14
’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne
Smag på sensommeren
Smag på efteråret
’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press
18
20
’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne
’Unger og udeliv’ af Astrid Bjørg Mortensen, Gyldendal
Ukrudt
Haver til Maver
Titel: Smag på naturen
Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner
Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012
Tekst: Majken Sundahl, Ole Laursen, Susie Langebæk
Opskrifter og ideer: Hentet fra bøgerne:
’Ukrudt’ af Fischer og Dahlberg, People’s press
’Naturens spisekammer’ af Anette Eckmann, Politikens forlag
’Haver til Maver – En guide’ af Aarstiderne
’Haver til Maver – Bedste opgaver’ af Aarstiderne
Illustrationer: Teis Andersen, Jonas Westberg
Fotos: B
iopix, istockphoto, Bjarni B. Jacobsen, Flemming Gernyx,
Haver til Maver, Naturkatapulten
Layout: Søstrene Sandhed – Grafisk Design
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s
Udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet.
Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i
Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten
Links
skovenisk
olen.dk
naturkata
pulten.dk
udinature
n.dk
havertilm
aver.dk
Om Naturens Dag
Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings
og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne.
Hvert år har et tema – i år er det ”Smag på naturen”.
Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og
institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin.
Kom ud med klassen
I ugen op til den 9. september 2012 vil skoler landet over arbejde
med Smag på naturen som tema. Målet med inspirationshæftet
er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give
undervisere og elever muligheden for at komme tættere på
naturen – ved at smage på den!
Brug også Naturkatapultens Opskriftsbog som supplement
til dette inspirationshæfte. Bogen følger med i pakkerne, som
sendes til de tilmeldte institutioner og skoler, men kan også
rekvireres i mindre antal hos Danmarks Naturfredningsforening
på www.dn.dk/skoletjenesten.
p
Smag a
naturen
gs
s Da iale
n
e
r
Natu nsmater
o
og
irati
insp r skoler r
fo
ne
utio
t
i
t
s
in