1. No category

Innovation og vækst i
lokalområdet
Torben Størner
Innovation og vækst i lokalområdet
FoU-projektnr. 128660
Forfatter: Torben Størner
Professionshøjskolen Metropol
Nationalt Center for Erhvervspædagogik
December 2012
2
Indhold
Forløbsrapport for FoU-projektet: Innovation og vækst i lokalområdet .......................................................... 4
Resume .......................................................................................................................................................... 4
Idekatalog: Innovation i undervisningen ........................................................................................................... 7
”Det er mega cool at lave prototype” ........................................................................................................... 7
Kriteriespind ................................................................................................................................................ 11
Evaluering af det innovative ........................................................................................................................ 12
Innovation i EUD .......................................................................................................................................... 15
Artikel til Uddannelsesbladet .......................................................................................................................... 17
Pjece til de faglige udvalg: Om innovation i EUD ............................................................................................ 19
Om innovation i EUD ................................................................................................................................... 19
En didaktisk model for arbejdet med det innovative og det bæredygtige ................................................. 19
Elevernes arbejde med det innovative ........................................................................................................ 19
De faglige udvalg og innovation i EUD......................................................................................................... 19
Bilag til idekatalog ........................................................................................................................................... 31
3
Forløbsrapport for FoU-projektet: Innovation og vækst i lokalområdet
Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektansøgningen.
Projektets produkt er et idekatalog med en række links til konkrete eksempler på forløb og andre
illustrationer. Desuden en række billeder og videooptagelser fra projektet.
Idekatalogets konklusioner og anbefalinger bygger på udviklingsarbejdet i projektet, afprøvning af forløb og
på en stor mængde elevevalueringsmateriale (egenevaluering) og observationer gennemført løbende i
projektet.
Resume
”Det er mega cool at lave prototype”
Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere
legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en
nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er gode
til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det der
med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er altså sejt og komme op til snedkerne og lave noget”.
Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet afsluttes med
bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra folkeskolen og der deles præmier ud.
Hvad siger eleverne om at arbejde innovativt?
• Det skal ikke være en legestue
• Det skal være klart, hvad vi skal
• Ingen ventetid, materialerne skal være der
• Det skal kunne bruges til noget - i virkeligheden
• Godt med praktisk arbejde
• Jeg skal være åben og parat
• Og det skal de andre i endnu højere grad
• Lærerne skal være der og hjælpe til
• Vi skal nok finde ud af at ”showe” det
• Vi skal ha´ præmier.
Hvad siger lærerne om arbejdet med det innovative?
Lærernes erfaringer fremhæver en række tendenser, der på mange måder ligger i forlængelse af elevernes
udsagn. En tendens peger på, at lærerne skal være tålmodige både i korte og i endnu højere grad i længere
forløb. En del elever bliver frustrerede i starten af et innovationsforløb, når de ikke meget hurtigt kan
udtænke ideer, ikke kan komme igennem med deres egne ideer eller når de ikke mener, at de andre elever
bidrager tilstrækkeligt. Men lærerne peger på, at frustrationskurven som oftest flader ud. Frustrationerne
hos eleverne kan vel også pege på, at meningen med forløbet ikke står helt klart, at de ikke kan se en
holdbar struktur i arbejdet. Når forløbene bygger på en model med 3 rum, fx 1) det kreative rum 2) det
entreprenante rum og 3) det innovative rum eller 1) det eksperimenterende rum, 2) det producerende rum
og 3) offentlighedsrummet – så er det vigtigt, at eleverne dels forstår de tre rum og dels er klar over, hvor
4
de befinder sig i løbet af processen. Som eleverne peger på, er det vigtigt, at lærerne ikke bare er godt
forberedte, men også at de undervejs udviser engagement, og yder en indsats for at holde humøret oppe.
Herunder at lærerne optræder med forskellige roller. I hovedforløbene skal lærerne selv vise noget og selv
arbejde med en innovativ opgave på linje med eleverne. I grundforløbene skal lærerne være aktive i
vejledningen af eleverne undervejs, så de ikke ryger af sporet hverken fagligt eller mentalt. Og i
brobygningsforløbene skal lærerne tegne klare billeder af, hvad det innovative og hvad produkterne kan
bruges til i en verden uden for folkeskolen, at eleverne kan komme til at arbejde med noget, der kan få
betydning i det ”virkelige liv”.
Erfaringerne fra projektet viser, at det til trods for logistiske vanskeligheder er givtigt at arbejde på tværs af
uddannelser. Dels lærer lærerne af hinanden. Dels går mange innovative processer og produkter netop på
tværs af de enkelte uddannelsers faglighed. I det hele taget peger erfaringerne på, at samarbejde er
afgørende for at innovative forløb kan udvikles, realiseres, evalueres og forbedres.
Konklusionerne kan trækkes sammen i følgende punkter:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Klarhed om meningen med opgaven
Klar struktur
Klart sprog
Godt forberedt med hensyn til materialer, lokaler, adgang til at producere
Løbende vejledning og sparring
Tålmodighed overfor eleverne og overfor at det tager tid at finde ”måden” at gøre det på
Engagement
Samarbejde
Hvad siger ledelserne?
Lederne på skolerne fremhæver, at det innovative spiller en stor rolle i deres visioner og værdigrundlag.
Men fremhæver samtidig, at det i sig selv ikke sikrer en innovationskultur. I Svendborg har skolen
udbudt midler til innovationsprojekter i afdelingerne, som kan søges af enkelte lærere elle lærere i
samarbejde. Det betyder, at der er udviklet og gennemført en række mindre innovationsprojekter i
afdelingerne, som har været med til at forankre innovationsvisionerne lokalt.
Hvad siger virksomhederne?
Skolerne har samarbejdet med forskellige typer af eksterne partnere, fx traditionelle produktionsvirksomheder, servicevirksomheder og foreninger.
Der tegner sig et broget billede, hvor tendenserne ikke er entydige. Nogle virksomheder er direkte afvisende.
De mener, at det ikke er elevernes opgave at være innovative. Eleverne skal udføre de opgaver, de kan lære
det nødvendige af. Andre virksomheder er i den anden ende af skalaen og inddrager elever og lærlinge
aktivt i udviklingsarbejde. Fx placerer en virksomhed lærlingen i en udviklingsafdeling i en af
praktikperioderne. Nogle virksomheder beretter, at lærlingens bidrag og forslag har optimeret
virksomhedens produktion og at de er parate til i højere grad at anvende lærlingenes forslag. En forening
fortæller, at lærlingenes forslag til indretning var bedre end deres egne forslag. Det er gennemgående, at
det innovative ses i et økonomisk perspektiv.
5
Konklusionerne kan lidt forsigtigt trækkes sammen til:
•
•
•
•
Det innovative skal kunne bruges til noget konkret
Der skal være et økonomisk perspektiv
Elever og lærlinge skal ikke spilde tiden
Ingen entydige tendenser
Idekataloget har ikke fået den visuelle karakter, som vi i projektet havde forestillet os. Det er ikke lykkedes i
løbet af projektet at få optaget tilstrækkeligt og med tilstrækkelig kvalitet i de optagelser, vi havde planlagt.
Desuden formidles resultaterne af projektet gennem en folder til de faglige udvalg. Med den hensigt at
inspirere de faglige udvalg til en forstærket indsats på det innovative felt.
Resultaterne formidles i en artikel til Uddannelsesbladet og gennem kronikforslag til en dansk avis – vi
forsøger i første omgang Politiken. Ved afslag går vi videre til andre aviser.
Endelig vil resultaterne af dette FoU-projekt og FoU-projektet Innovativ og bæredygtighedsfremmende
didaktik, danne baggrund for en artikel til et videnskabeligt tidsskrift – International Journal of Vocational
Education and Training.
Artikel til Uddannelsesbladet og folder til de faglige udvalg er vedlagt.
Kronikforslag sendes til Politiken i januar 2013.
Forslag til artikel i videnskabeligt tidsskrift i løbet af foråret.
Vi kan naturligvis ikke garantere, at artikel, kronik og videnskabelig artikel optages.
6
Idekatalog: Innovation i undervisningen
”Det er mega cool at lave prototype”
Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere
legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en
nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er
gode til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det
der med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er altså sejt og komme op til snedkerne og lave
noget”. Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet
afsluttes med bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra folkeskolen og der deles præmier ud.
Hvad siger eleverne om at arbejde innovativt?
• Det skal ikke være en legestue
• Det skal være klart, hvad vi skal
• Ingen ventetid, materialerne skal være der
• Det skal kunne bruges til noget - i virkeligheden
• Godt med praktisk arbejde
• Jeg skal være åben og parat
• Og det skal de andre i endnu højere grad
• Lærerne skal være der og hjælpe til
• Vi skal nok finde ud af at ”showe” det
• Vi skal ha´ præmier
Disse konklusioner hviler på en grundig evaluering fra eleverne selv. Det gælder både en løbende
evaluering eller beretning fra eleverne dag for dag og en opsamlende evaluering (se også senere i
kataloget). Disse elevmaterialer og observationer ligger til grund for konklusionerne.
Konklusionerne kan naturligvis ikke trækkes ud til at dække alle innovationsaktiviteter i
erhvervsuddannelserne. De dækker erfaringerne fra dette projekt.
Det er tydeligt, at det skal være alvor for eleverne. Det skal give mening i den forstand, at
produkterne skal kunne bruges til noget. Nogle hævder, at læring og leg hænger sammen, at
eleverne gerne må lege sig til at lære. Det udsagn gælder ikke for dette projekt. I hovedforløbene skal
der ifølge eleverne være en sammenhæng til produktionen eller tjenesteydelsen i
praktikvirksomheden. I grundforløb skal produkterne kunne bruges af målgruppen. Og i
brobygningsforløbene skal det innovative pege på noget meningsfuldt i forhold til elevernes horisont.
Det betyder ikke, at det er forbudt at grine undervejs. Det må gerne være sjovt, men ikke en
legestue, hvor det er for sjovt. Og endelig er det vigtigt, at der er meget praktisk arbejde, at det
innovative ikke blot består i at udvikle ideer, men i høj grad i at producere noget. Samarbejde med
eksterne partnere øger elevernes ansvarlighed.
En anden tendens drejer sig i høj grad om lærernes forberedelse af forløbene. Projekterne skal være
klare, målene skal være tydelige. Ikke i den forstand, at eleverne får at vide, hvad de skal udvikle og
7
producere – så bliver det innovative vel også knapt. Men i den forstand, at meningen skal være klart.
Sigtet med produkterne skal være tydeligt. Og materialer, lokaler og adgang til produktion skal være
på plads. Ventetid er næsten forbudt. Ventetiden i forhold til materialer eller til at producere kan slå
energien ud af arbejdsprocessen for eleverne. Endelig skal lærerne være til stede, de skal kunne
bruges undervejs. Det gælder – ikke overraskende – i udpræget grad i brobygningsforløb og på
grundforløbene.
En tredje tendens gælder eleverne selv. De understreger, at de selv skal være åbne overfor andres
ideer, de skal bidrage og de skal selv være med til at holde tempo og humør oppe. Men det gælder i
særlig grad de andre elever. Undervejs lukkes en del frustrationer ud om andre elevers manglende
indsats.
Endelig er det en tendens, at de fleste elever er gode til at fremvise og fremhæve deres egne produkter.
Elever, der ikke nødvendigvis har været de mest energiske i arbejdsprocessen, optræder i flere tilfælde
endog meget energisk i præsentationen af produkterne. Mange elever er gode til at performe. Omvendt
kan det iagttages, at nogle arbejdsomme elever i processen med at producere ikke indtager scenen med
samme ildhu, når der skal præsenteres. For mange elever betyder det noget med præmier eller med et
diplom for et gennemført forløb. Heller ikke overraskende bliver eleverne glade for ros.
Overvejelser om elevernes arbejde
Udgangspunktet for lærerens overvejelser om elevrollen er, at alle elever skal være med, at alle
elever har noget at byde på i forhold til det innovative. Men der skal foretages overvejelser i forhold
til elevernes faglige indsigt og kunnen. Hvor i uddannelsesforløbet er eleverne? Er vi på
grundforløbet, i starten af grundforløbet, i slutningen, på hovedforløbet? I det hele taget hvilken
form for faglighed har eleven at spille med, når han og hun skal arbejde innovativt?
At eleverne skal arbejde med noget innovativ, betyder ikke, at der er fuldstændig frit slag. Det
innovative kan lige så godt udfoldes i givne og afgrænsede rammer. Nogle gange kan stramme
rammer og betingelser ligefrem understøtte det innovative. Dels fordi den meste innovation i EUD vil
dreje sig om at forbedre noget i forvejen eksisterende, dels fordi givne og tydelige rammer for det
innovative kan hjælpe eleven med at fokusere sin energi på at innovere noget konkret eller innovere
i forhold til en konkret problemstilling.
Men naturligvis kan frie rammer også kalde på det innovative. Fx kan begreber være udgangspunktet
for innovative opgaver.
Vi bringer her en række eksempler på forløb, der er afprøvet i projektforløbet:
Dette forløb er afprøvet over 5 uger i grundforløbet. Det handler om innovation og iværksætteri, og det
henvender sig til forholdsvis stærke elever. Beskrivelsen indeholder overvejelse og konkret skema
(Bilag 1: Innovationsforløb 5 uger TCAA)
Dette forløb er en beskrivelse af en 8 ugers læringsaktivitet for grundfaget Iværksætteri og innovation
Niveau F. Forløbet kan anvendes både i grundforløb og i hovedforløb og med en ”oversættelse” i
brobygning.
(Bilag 2: Læringsaktivitet for iværksætteri og innovation i grundforløb og hovedforløb)
8
Denne drejebog beskriver et forløb over 2 uger gennemført i grundforløbet for hg-elever og
elektrikerelever.
(Bilag 3: Drejebog for uge 44 – 45)
Endelig eksempler på dels et brobygningsforløb på 2 dage og et brobygningsforløb på 1 uge. Her beskrives
en drejebog og eksempler på materialer.
(Bilag 4: Drejebog log 1 dag)
(Bilag 5: Klarup og Ålborg carday)
Hvad siger lærerne om arbejdet med det innovative?
Lærernes erfaringer fremhæver en række tendenser, der på mange måder ligger i forlængelse af elevernes
udsagn. En tendens peger på, at lærerne skal være tålmodige både i korte og i endnu højere grad i længere
forløb. En del elever bliver frustrerede i starten et innovationsforløb, når de ikke meget hurtigt kan
udtænke ideer, ikke kan komme igennem med deres egne ideer eller når de ikke mener, at de andre elever
bidrager tilstrækkeligt. Men lærerne peger på, at frustrationskurven som oftest flader ud. Frustrationerne
hos eleverne kan vel også pege på, at meningen med forløbet ikke står helt klart, at de ikke kan se en
holdbar struktur i arbejdet. Når forløbene bygger på en model med 3 rum, fx
1) det kreative rum
2) det entreprenante rum
3) det innovative rum
eller
1) det eksperimenterende rum
2) det producerende rum
3) offentlighedsrummet
– så er det vigtigt, at eleverne dels forstår de tre rum og dels er klar over, hvor i processen de befinder sig.
Som eleverne peger på, er det vigtigt, at lærerne ikke bare er godt forberedte, men også, at de undervejs
udviser engagement, at de yder en indsats for at holde humøret oppe. Herunder at lærerne optræder med
forskellige roller. I hovedforløbene skal lærerne selv vise noget og selv arbejde med en innovativ opgave på
linje med eleverne. I grundforløbene skal lærerne være aktive i vejledningen af eleverne undervejs, så de
ikke ryger af sporet hverken fagligt eller mentalt. Og i brobygningsforløbene skal lærerne tegne klare
billeder af, hvad det innovative og hvad produkterne kan bruges til i en verden uden for folkeskolen, at
eleverne kan komme til at arbejde med noget, der kan få betydning i det ”virkelige liv”.
Erfaringerne fra projektet viser, at det til trods for logistiske vanskeligheder er givtigt at arbejde på tværs at
uddannelser. Dels lærer lærerne af hinanden. Dels går mange innovative processer og produkter netop på
tværs af de enkelte uddannelsers faglighed. I det hele taget peger erfaringerne på, at samarbejde er
afgørende for at innovative forløb kan udvikles, realiseres, evalueres og forbedres.
Konklusionerne kan trækkes sammen i følgende punkter:
•
•
•
Klarhed om meningen med opgaven
Klar struktur
Klart sprog
9
•
•
•
•
•
Godt forberedt med hensyn til materialer, lokaler og adgang til at producere
Løbende vejledning og sparring
Tålmodighed overfor eleverne og overfor, at det tager tid at finde ”måden” at gøre det på
Engagement
Samarbejde
Den innovative lærer
Den innovative lærer skal være rollemodel for eleverne. Ikke ved at være den, der får 117 ideer hver dag,
men ved at være åben for elevernes ideer. Udbrud som ”det plejer vi ikke, det kan I glemme alt om” er
forbudt på lærerens huskeseddel. Læreren går foran ved at øve sig. Han og hun fordyber sig, lader sig
udfordre på en måde, så eleverne kan se det. Det innovative falder ikke ned fra himlen. Det udvikles
gennem konkret arbejde, det udvikles ved at samarbejde med andre, og det udvikles ved at tage
udgangspunkt i konkrete problemstillinger og konkrete forsøg på at forbedre noget.
Den gode lærer tilskynder eleven til at få ideer, til at udfordre materialer, værktøj, vaner og organiseringer.
Han og hun fortæller om gode eksempler på det innovative og viser, at erfaringer og faglig dygtighed ikke
udgør barrierer for det innovative, men tværtimod er et godt fundament at lade sig udfordre på, at den
faglige kunnen og indsigt er ståsted for forbedringer.
Huskesedlen for en god lærer i forhold til det innovative kan se sådan ud:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Det innovative er ikke for eneren, det er for alle elever. Men der må gerne komme enere ud af det
Læreren kender til traditionen i sit fag
Samtidig kan læreren mere end sit fags fadervor, han og hun tør udfordre fagets materialer, værktøj og
traditioner
Sigter på konkrete forbedringer af noget eksisterende
Innovation i samarbejde
Innovation i handlinger, ikke i proklamationer og gardinprædiken
Læreren arbejder selv, sveder og slider, han og hun lader sig opsluge af arbejdet
Sigter på, at andre skal kunne bruge det innovative
Læreren skaber den gode stemning, der lader det innovative gro frem som noget naturligt i
undervisningen
Læreren tilstræber at få eleverne til at tænke horisontalt for at opnå bredden i projektets kreative og
innovative udvikling
Læreren er facilitator og sørger for at alle har ja-hatten på
Læreren orienterer jævnligt eleverne om, hvor de befinder sig i projektforløbet. Er vi i det kreative,
innovative eller entreprenante læringsrum?
10
Kriteriespind
Vi har i projektet udviklet et sæt kriterier til det innovative.
Kriterierne kan lægges ned over alle opgaver, forløb og projekter, som eleverne arbejder med. De kan
bruges i planlægningen og udformningen af de enkelte opgaver og de kan bruges som udgangspunkt for
evalueringen.
De konkrete kriterier kan se anderledes ud, end dem vi har udpeget. Vi har ikke fundet de vises sten. Det
vigtige er, at lærergruppen skal være enig om, hvad der skal udgøre det innovative i en opgave, projekt eller
forløb. Den enkelte opgave skal ikke indeholde alle kriterier. Den kan indeholde et eller flere af kriterierne.
Meningen med at sætte kriterierne op i et spind er, at de enkelte kriterier kan optræde i større eller mindre
omfang i den enkelte opgave, projekt eller forløb.
Kriterier-ringen er tænkt som en model –
eller et redskab – til underviserne ved
forberedelse af et innovationsforløb. De
4 hovedtitler: Om det er nyttigt, det vi
gør? Om det er bæredygtigt, det vi har
tænkt? Om der foregår en udvikling,
med det vi laver? Og om det er
kompetencegivende for vores elever, er
væsentlige overvejelser, der skal gøres.
Underpunkterne kan underviseren selv
tilskrive ud fra den enkeltes værdisæt
for de forskellige innovationsforløb, man
ønsker udført. Ringen er tillige i
særdeleshed et godt redskab til at skabe
en forståelse hos eleverne, om ”hvor de
skal hen” i tankerne, når der skal
arbejdes kreativt og innovativt.
11
Evaluering af det innovative
Fundamentet for evaluering af det innovative er kriteriespindet. Og på den baggrund er det nødvendigt at
konkretisere elementerne. Her et eksempel på en uddybning af kriterierne fra spindet.
Kompetenceudvikling
Bliver eleven dygtigere?
Nyt mindset
Har de lært ordene og anvender de ordene?
Viser de forståelse for de 3 rum i innovationsarbejdet?
Kommunikation
Er der sket kommunikative forbedringer i elevens tilgang til opgaven, terminologi?
Er der sket en udvikling med elevens kommunikative evner i forskellige fora?
Kan eleven formulere sig kort og præcist?
Tilgang til udfordringer
Positiv adfærd?
Bidrager eleven med en positiv tilgang til opgaverne?
Deltager eleven aktivt i arbejdet?
Er der en ”vi kunne også”-tilgang til stede eller opleves eleven modarbejdende og ”gider ikke”attitude?
Samarbejde
Er eleven dominerende, underdanig eller appelleres der til samarbejdet?
Hvilken rolle tager eleven – kan denne tage en anden rolle?
Kan eleven sætte sig selv ud over sine egne behov?
Er eleven med til at skabe et godt arbejdsmiljø?
Relationer
Opstår der nye relationer eller venskaber – f.eks. i pauser, fritid m.m.?
Kan eleven bruges i det eksisterende netværk?
Er eleven opsøgende for at udfylde arbejdsprocessen?
Ses der tendenser til elevens netværksarbejde?
Udvikling
Er der sket en udvikling?
Produkt/proces
Er der nytænkning til stede i forhold til produktudvikling?
Kan processen skabe fremdrift i forhold til det stillede opdrag?
Nytænkning
Er det revolutionerende eller er det en kopi af eksisterende?
Er det nyttiggjort værdimæssigt, fordi det er kendt viden i ny sammenhæng?
12
Forbedring
Er der sket forbedringer med den nye proces, i forhold til tidligere dagligdag?
Kan der ses ”sidegevinster” som f.eks. følgeprodukter, anderledes arbejdsmetoder m.m.?
Brugere/målgruppe
Nyttig
Kan det bruges?
Værdiskabende
Funktionelt
Gøre noget lettere
Produkt
Proces
Bæredygtighed
Er det realistisk?
Økonomi
Miljø
Logistik
Målgruppe
Muligt at gennemføre
Kriterierne kan forandres og uddybningen af kriterierne skal løbende underkastes drøftelse. Når kriterierne
er lagt fast, gælder det om at finde de metoder til evaluering, der på den mest præcise måde kan fortælle
om elevernes handlinger i forhold til kriterierne. Om det er observationer, opmåling, smagning,
funktionstest, samtale osv.
I et 2 ugers forløb arbejdede eleverne med egne evalueringer. I linket fremgår det, hvordan eleverne kan
arbejde med egne erkendelser.
(Bilag 6: Fælles gruppedagbog).
Innovative metoder
Hvordan arbejde med det innovative?
Ligesom i al mulig anden form for undervisning drejer sig også her om, at en mangfoldighed af metoder
tages i brug. Metoderne skal tilpasses formål og mål med elevernes opgaver. Undervisningen skal præges af
en metodemangfoldighed, der er med til at variere og aktivere eleverne på forskellig måder med så mange
sanser som muligt i spil.
Derfor vil vi her nøjes med pege på et enkelt arbejdsmønster, som vi har udviklet i projektet med
inspiration fra en del af litteraturen om innovation. Det er karakteristisk, at i meget litteratur om innovation
tager anbefalingerne om metoder udgangspunkt i skolastisk, akademisk tilgang til det innovative. Derfor
13
lyder anbefalingen ofte, at en innovativ proces skal begynde med en brainstorm, altså en kognitiv,
intellektuel proces. Vi anbefaler, at eleverne i lige så høj grad kan begynde med en handstorm – altså med
at arbejde konkrete med materialer, værktøj, maskiner og organiseringer. Pointen ved den tilgang er, at
eleverne skal udfordre materialerne, se hvad der sker, hvis de bruger andre metoder end de gængse,
arbejde sig frem til at finde overraskende, nye måder at designe på, nye måder at bruge materialet på osv.
Derfor peger vi på en EPO-model for det innovative, hvor den eksperimenterende måde at arbejde på er
den røde tråd. Eleverne skal ikke blot forsøge at tænke sig frem til noget innovativt, de skal svejse sig frem
til, blande råvarer frem til, producere modeller til noget nyt, til noget innovativt, der kan bruges til noget.
•
•
•
E – eksperimentrummet
P – produktionsrummet
O – offentlighedsrummet
Eksperimentrummet
Eksperimentrummet kan være et konkret, fysisk rum – et værksted. Et sted hvor alt er tilladt – næsten! Alt
der er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Her skal eleverne kunne anvende materialer og
værktøj, metoder, organiseringer, som de vil. Her skal de eksperimentere, være kreative uden at være
bundet af standarder, konventioner, vaner og traditioner. De skal være innovative i handling, forene brainog handstorm.
Produktionsrummet
I produktionsrummet skal omtanken melde sig: eleven skal overveje realismen i produktet, foretage en
planlægning af produktionen og producere sit produkt, hvad enten det er et konkret materielt produkt, en
organiseringsplan eller noget helt tredje.
Offentlighedsrummet
Rummet kunne også kaldes markedspladsen. Eleven skal foretage en analyse af afsætningsmulighederne,
hvem kan bruge produktet, til hvad, hvor og hvornår og udforme en markedsføringsplan. Producere
vedligeholdelsesplan, manualer og anden form for kundeservice. Nogle af disse overvejelser vil i praksis nok
allerede finde sted i produktionsrummet eller endog i eksperimentrummet.
Eleven skal ikke arbejde sig igennem de 3 rum i alle opgaver og forløb. De 3 rum kan trænes hver for sig og
prioriteres efter den enkelte uddannelses behov. Det vigtige er, at eleven får mulighed for et ægte
eksperiment, der udfordrer tankegang, vaner osv., øger sit materialekendskab, værkstøjsbrug og ser nye
muligheder. Derefter skal eleven have muligheden for at realisere et produkt, der kan bruges af andre. Det
er ligeledes vigtigt, at eleven gør det i forskellige former for samarbejde, hvor andres handlinger og ideer
beriger hans og hendes egne handlinger og ideer. (se også FoU-projektet 129010 innovativ og
bæredygtighedsfremmende didaktik)
Hvad siger ledelserne?
Lederne på skolerne fremhæver, at det innovative spiller en stor rolle i deres visioner og værdigrundlag.
Men fremhæver samtidig, at det i sig selv ikke sikrer en innovationskultur. I Svendborg har skolen udbudt
midler til innovationsprojekter i afdelingerne, som kan søges af enkelte lærere elle lærere i samarbejde. Det
betyder, at der er udviklet og gennemført en række mindre innovationsprojekter i afdelingerne, som har
været med til at forankre innovationsvisionerne lokalt. Projekterne har fx affødt:
14
− Innovationsprojekter med eleverne og eksterne interessenter
− Innovationsforløb med ledelsesgruppe som et heldagsseminar
− Uddannelse af innovationsambassadører til at hjælpe med at gennemføre:
− Innovationsforløb med den samlede lærerstab på EDU
− Innovationsforløb med skolernes kantinepersonale (Bilag 7: Sammenskrivning af kantinernes ideer)
− Innovationsforløb med skolens teknisk-administrative personale
− Innovationsforløb med skolens Fællesadministration
− Innovationsforløb med folkeskolelærerne fra Svendborg kommune
Disse tiltag har medvirket til en lokal placering og realisering af målene på det innovative felt.
(Bilag 8: Innovationledelse)
I Ålborg har skolen gennemført et uddannelsesforløb for lærere med Den kreative Platform på Aalborg
Universitet og skolen er i gang med at udvikle et såkaldt Pædagogisk X, hvor det innovative får en central
placering.
Vi bringer her et uddrag af et værdigrundlag
(Bilag 9: Strategi 2016 innovation og vækst)
Hvad siger virksomhederne?
Skolerne har samarbejdet med forskellige typer af eksterne partnere. Traditionelle
produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, foreninger, arrangementer og på forskellige måder.
(Bilag 10: Kravspecifikation til KIE NGIF)
Det omtalte projekt ”Legeredskaber” er også et eksempel på samarbejde med eksterne partnere. I dette
tilfælde en lokal folkeskole og en konsulent fra firmaet Kompan, som vejledte om ideer, teknik, økonomi og
sikkerhed – se tidligere i idekataloget.
Der tegner sig et broget billede, hvor tendenserne ikke er entydige. Nogle virksomheder er direkte
afvisende. De mener, at det ikke er elevernes opgave at være innovative. Eleverne skal udføre de opgaver,
de kan lære det nødvendige af. Andre virksomheder er i den anden ende af skalaen og inddrager elever og
lærlinge aktivt i udviklingsarbejde. Fx placerer en virksomhed lærlingen i en udviklingsafdeling i en af
praktikperioderne. Nogle virksomheder beretter, at lærlingens bidrag og forslag har optimeret
virksomhedens produktion og at de er parate til i højere grad at anvende lærlingenes forslag. En forening
fortæller, at lærlingenes forslag til indretning var bedre end deres egne forslag. Det er gennemgående, at
det innovative ses i et økonomisk perspektiv.
Konklusionerne kan lidt forsigtigt trækkes sammen til:
•
•
•
•
Det innovative skal kunne bruges til noget konkret
Der skal være et økonomisk perspektiv
Elever og lærlinge skal ikke spilde tiden
Ingen entydige tendenser.
Innovation i EUD
Når innovation drejer sig om erhvervsuddannelserne og om lokal vækst, handler det om at gøre det
innovative til noget hverdagsagtigt, til noget der kan anvendes af eleven og lærlingen og senere den
faglærte medarbejder i en konkret erhvervspraksis.
15
I projektet tager vi udgangspunkt i en dansk og en erhvervspædagogisk tradition. I Danmark – og sikkert
også mange andre steder – eksisterer en lang tradition for innovation. Den tradition knytter sig til
håndværket og det faglærte arbejde. I 1906 oprettedes Teknologisk Institut netop som et udtryk for et
samarbejde mellem håndværk og videnskab. Men endnu før er en tradition skabt i form af smeden, Ole
Opfindertypen. Den håndværker, som altid fandt en løsning på et praktisk problem. I dansk erhvervsliv
kommer den tradition til udtryk i, at den håndværksmæssige innovation forbindes med et forretningstalent.
LEGO´s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker, Mads Clausen, som skabte Danfoss, var
maskinarbejder, ECCO´s grundlægger Karl Toosbuy var skomager, bag Vestas stod smeden H.S. Hansen og
Grundfos´ mangeårige leder, Niels Due Jensen, var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev udlært i
manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller for det innovative i
erhvervsuddannelserne og for den lokale vækst. Her tager innovation udgangspunkt i konkrete praktisk
problemer. Den angriber ikke det innovative med en traditionel akademisk tilgang eller en kunstnerisk
tilgang. Den er naturligvis ikke hovedløs, men den er mere eksperimenterende kropsligt, sanseligt,
udfordrende i forhold til materialer og værktøj. Her er i mindre grad tale om brainstorm og i højere grad
tale om handstorm.
Dermed sigter det innovative på alle elever. Det er målet at integrere det innovative i den daglige
undervisningspraksis. Det innovative skal risle ned over alle de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor
det giver mening. Det er med andre ord ikke et eliteprojekt forbeholdt særlige talentspor, eller noget der
kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg eller specialer.
Dermed handler det også om alle lærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på og tage
fat, men det innovative skal blive en del af lærerrollens generelle funktioner i den daglige undervisning. (se
også FoU-projekt 129010 om innovativ og bæredygtighedsfremmende didaktik)
Vi håber, at dette idekatalog kan inspirere jer til at gå i gang med innovationsaktiviteter eller til at forbedre
jeres aktiviteter på området.
Vi bringer til sidst en række billeder og optagelser fra innovationsugerne 44-45 på Svendborg Erhvervsskole.
Håber også de kan illustrere noget om, hvad der foregik.
(Bilag 11: Billeder innovationsuge 44 – 45)
(Bilag 12: Videoer 2012 innovation)
16
Artikel til Uddannelsesbladet
”Det er mega cool at lave prototype”
Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere
legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en
nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er
gode til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det
der med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er altså sejt og komme op til snedkerne og lave
noget”. Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet
afsluttes med bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra folkeskolen og der deles præmier ud.
To forsøgs- og udviklingsprojekter om innovation på forskellig måde er gennemført i 2012, begge
finansieret af Ministeriet for Børn og undervisning. Svendborg Erhvervsskole, Tech College Aalborg, EUC Syd
og EUC Sjælland har deltaget. NCE/Metropol har deltaget som konsulent.
Innovation i EUD
I erhvervsuddannelserne handler det om at gøre først eleven og lærlingen og sidenhen den faglærte
medarbejder innovativ, handlekraftig og bevidst i forhold til en erhvervspraksis. Det gælder alle elever. Det
er målet at integrere det innovative i den daglige undervisningspraksis. Det innovative skal risle ned over
alle de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor det giver mening. Det er med andre ord ikke et
eliteprojekt forbeholdt særlige talentspor, eller noget der kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg
eller specialer. Naturligvis kan det innovative også dyrkes særligt. Det må hellere end gerne føre til
elevernes fordybelse, til særlige produkter osv. Men det er ikke formålet at føde nye Michelangelo’er eller
nye Einstein’er. Det sigter ikke på eneren, men det må gerne føre til enere.
Men stadig drejer det sig om, at elever og lærlinge skal kunne forholde sig innovativt til en konkret
erhvervspraksis. Det skal blive en integreret del af faglige handlinger, så at sige en rutine hver gang eleven
og lærlingen udfører opgaver.
Dermed handler det også om alle faglærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på, men
det innovative skal blive en del af lærerrollens generelle funktioner i den daglige undervisning.
Endelig skal det innovative præge skolens indretning, funktioner, kultur og stemning – skolens hverdag. Det
kræver en bevidst indsats fra alle ledere på skolen.
I projekterne tager vi udgangspunkt i en dansk og en erhvervspædagogisk tradition. Der tegner sig tre
hovedpositioner i tilgangene til det innovative. Den ene position er en kunstnerisk, æstetisk tilgang. Den
anden position er en akademisk tilgang, som tilbyder forskellige måder at tænke innovativt på. Den tredje
position søger at forbinde forskellige måder at skabe innovation og kreativitet på i uddannelse og
undervisning. Både den kunstneriske og æstetiske tilgang og den akademiske tilgang overser en dansk
tradition for innovation og kreativitet. Det gælder til en vis grad også den tredje position. I Danmark – og
sikkert også mange andre steder – eksisterer der en lang tradition for innovation og kreativitet i arbejdet.
Den tradition knytter sig til håndværket og det faglærte arbejde. I 1906 oprettedes Teknologisk Institut
netop som et udtryk for et samarbejde mellem håndværk og videnskab. Men endnu før er en tradition
skabt i form af smeden – Ole Opfindertypen, som altid fandt en løsning på et praktisk problem.
17
I dansk erhvervsliv kommer den tradition til udtryk i, at den håndværksmæssige innovation forbindes med
et forretningstalent. LEGO´s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker, Mads Clausen, som skabte
Danfoss, var maskinarbejder, ECCO´s grundlægger Karl Toosbuy var skomager, bag Vestas stod smeden H.S.
Hansen og Grundfos´ mangeårige leder, Niels Due Jensen, var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev
udlært i manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller for det innovative i
erhvervsuddannelserne. Her tager innovation og kreativitet udgangspunkt i konkrete praktiske problemer,
som ikke anvender en traditionel akademisk tilgang eller en kunstnerisk tilgang. Men en tilgang, der
naturligvis ikke er hovedløs, men er mere eksperimenterende kropsligt, sanseligt og udfordrende i forhold
til materialer og værktøj. Her er i mindre grad tale om brainstorm og i højere grad tale om handstorm.
I projekterne har vi udviklet forskellige såkaldte kriteriespind, som kan lægges ned over alle opgaver og
forløb. Vi har ligeledes udviklet en række forløb og metoder. Produkterne fra begge projekter kan findes på
ministeriets EMU-portal [link indsættes].
Torben Størner NCE /Metropol.
18
Om innovation i EUD
Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Indhold
Om innovation i EUD
• ”Det er mega cool at lave prototype”
• Innovation i EUD
En didaktisk model for arbejdet med det
innovative og det bæredygtige
•
•
•
•
•
Formål
Mål
Elevens forudsætninger
Kriteriespind
Evaluering ag det innovative
Elevernes arbejde med det innovative
•
•
•
•
•
•
•
•
Den engagerede elev
Den innovative lærer
Indretning og drift på skolen
Innovative metoder
Eksperimentrummet
Produktionsrummet
Offentlighedsrummet
Lærerkompetencer
De faglige udvalg og innovation i EUD
Om innovation i EUD
FoU-projektnr. 128660
Forfatter: Torben Størner
December 2012
Professionshøjskolen Metropol
Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE
Tlf.: 7248 7500
www.phmetropol.dk/nce
Om innovation i EUD
”Det er mega cool at lave prototype”
Innovation i EUD
Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er
blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere
legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole.
Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en
nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan
vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er gode
til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det der
med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er
altså sejt og komme op til snedkerne og lave noget”.
Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet afsluttes med
bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra
folkeskolen og der deles præmier ud.
I erhvervsuddannelserne handler det om at gøre først
eleven og lærlingen og sidenhen den faglærte medarbejder innovativ, handlekraftig og bevidst i forhold
til en erhvervspraksis. Det gælder alle elever. Det er
målet at integrere det innovative i den daglige undervisningspraksis. Det innovative skal risle ned over alle
de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor det giver mening. Det er med andre ord ikke et eliteprojekt
forbeholdt særlige talentspor, eller noget der kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg eller specialer.
Naturligvis kan det innovative også dyrkes særligt. Det
må hellere end gerne føre til elevernes fordybelse, til
særlige produkter osv. Men det er ikke formålet at føde
nye Michelangelo’er eller nye Einstein’er. Det sigter ikke
på eneren, men det må gerne føre til enere.
Denne folder er blevet til på baggrund af 2 FoU-projekter finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Begge projekter handler på forskellig måde om innovation i erhvervsuddannelserne. Følgende skoler har
deltaget i projekterne: Svendborg Erhvervsskole, Tech
College Aalborg, EUC Syd og EUC Sjælland. NCE/Metropol har deltaget som konsulent.
LEGO´s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker,
Mads Clausen, som skabte Danfoss, var maskinarbejder, ECCO´s grundlægger Karl Toosbuy var skomager,
bag Vestas stod smeden H.S. Hansen og Grundfos´
mangeårige leder,�����������������������������������
Niels Due Jensen, var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev udlært i manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller
for det innovative i erhvervsuddannelserne. Men stadig
drejer det sig om, at elever og lærlinge skal kunne forholde sig innovativt til en konkret erhvervspraksis. Det
skal blive en integreret del af faglige handlinger, så at
sige en rutine hver gang eleven og lærlingen udfører
opgaver.
Dermed handler det også om alle faglærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på, men det
innovative skal blive en del af lærerrollens generelle
funktioner i den daglige undervisning.
Endelig skal det innovative præge skolens indretning,
funktioner, kultur, stemning – skolens hverdag. Det
kræver en bevidst indsats fra alle ledere på skolen.
Den gængse definition på innovation indebærer som
oftest 3 led: a) nye ideer b) realisering af nye ideer i
produktion eller tjenesteydelse c) markedsgørelse af
produkter eller tjenesteydelser der skaber ny værdi.
Den definition er for snæver i forhold til en undervisningspraksis i erhvervsuddannelserne. Her må det først
og fremmest dreje sig om at forbedre konkrete produkter, materialer, værktøj, processer, tjenesteydelser,
organiseringer og design i det faglærte arbejde.
En didaktisk model for arbejdet med det innovative og det bæredygtige
Der er ikke noget egentligt nyt i denne model. Dens
elementer er gennemprøvet i forhold til undervisningen i erhvervsuddannelserne. Den har vist sig holdbar.
Netop derfor vælger vi at bruge en traditionel didaktisk
model som udgangspunkt.
Hensigten med modellen er, at den enkelte lærer og
lærerne i samarbejde kan bruge den som en didaktisk
huskeseddel, når undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres.
• Formål
• Mål
• Elevens forudsætninger skaber vi
• Kriteriespind
• Den innovative og bæredygtighedsfremmende
lærer
• Den engagerede elev
• Innovative metoder
• Evaluering af det innovative og det bæredygtige
• Indretning, drift og stemning på skolen
• Lærerkompetencer
Formål
Hvad er formålet med at bringe det innovative på banen?
Det kunne være følgende, som I selv kan supplere:
• Udvikle elevernes bevidsthed om og kompetencer
til at arbejde konkret med det innovative
• Integration af det innovative i den eksisterende
undervisning
• Udvikling af nye forløb, tilvalg, opgaver, projekter,
cases
• Innovation i skolens indretning og drift
• Innovative bidrag til elevernes praktikvirksomheder
• Udvikle samarbejde med virksomheder og andre
relevante partnere om det innovative
• Udvikle en samlet kultur og stemning omkring det
innovative.
Mål
Hvilke konkrete mål skal vi sætte for at opfylde formålene?
I forhold til lærerrollen: hvem i afdelingen skal inddrages i første omgang? Hvem skal være foregangsmænd
og -kvinder? Hvem kan være rollemodeller for kollegerne? Skal der etableres efteruddannelse?
I forhold til undervisningen: hvor skal vi begynde?
Hvilke forløb skal vi koncentrere os om? Hvilke opgaver
skal vi starte med at integrere det innovative i? Hvilke
konkrete mål skal vi opstille for det innovative i de enkelte opgaver?
I forhold til ledelsen: hvordan skal processen organiseres? Hvordan kan ledelsen understøtte processen?
Hvilke resurser skal sættes af?
I forhold til indretning og drift af skolen: hvilke konkrete
mål skal vi opstille for hver enkelt afdeling? For indkøb,
for materialehåndtering, for kantinen, for affaldssortering, for energiforbrug og for nye indretninger af værkstederne? Skal vi indrette specielle innovationsrum
eller eksperimentrum?
I forhold til samarbejde med virksomheder og andre
partnere: hvilke gode samarbejder har vi i forvejen
med virksomheder og andre, som kan udnyttes i denne
forbindelse? Hvilke nye samarbejdspartnere skal vi
satse på? Hvordan skal vi gribe det konkret an uden at
støde nogen fra os? Hvordan skal det organiseres?
I forhold til kultur og stemning: hvordan skaber vi en
positiv stemning omkring arbejdet? Hvordan undgår
vi, at det blot bliver proklamationer og festtaler? Skal
vi gennemføre samlede og samlende begivenheder på
skolen, der sætter fokus på det innovative? Skal vi gennemføre emnedage, afholde messer, lave interne konkurrencer om at være mest innovativ?
I kan selv fylde mere på målene efter jeres konkrete
forhold på afdeling og skole.
Elevens forudsætninger
Hvordan skaber vi elevernes forudsætninger?
Meningen med at sætte kriterierne op i et spind er, at
de enkelte kriterier kan optræde i større eller mindre
omfang i den enkelte opgave, projekt eller forløb.
I en traditionel didaktisk model spiller elevens forudsætninger en central rolle for udformningen af
undervisningen. Vi går en anden vej i forhold til
det innovative. På den ene side er det vanskeligt at
afdække elevernes forudsætninger i forhold til det
innovative før undervisningen. Det fremgår ikke af
eksamensdokumenter og der er ingen tradition for at
afdække og formidle forudsætninger på disse felter.
På den anden side vil vi i innovationens ånd foreslå,
at elevens forudsætninger så at sige skal skabes undervejs i det konkrete arbejde med det innovative. Vi
vil ikke interessere os for, hvad eleven eventuelt har
med sig eller ikke har med sig på forhånd. Vi vil se på,
hvad eleven kan drive det til.
I stedet for at etablere en fejlfindingstest på eleverne
er udgangspunktet, at de allerfleste elever har nogle
talenter på området, som de kan udfolde og opdage
gennem den rette undervisning sammen med den
gode faglærer. Elevernes forudsætninger skal skabes
i en praksislæring, hvor eleven gennem innovative
handlinger udvikler kompetencer. Derfor er anbefalingen, at lærergruppen opstiller nogle konkrete mål
på det innovative og lader eleverne arbejde praktisk
med disse mål. Igennem dette arbejde udvikler eleven
sine forudsætninger og faglæreren kan observere, vejlede og evaluere undervejs.
Kriteriespind
Hvad udpeger det innovative?
Vi har i projekterne udviklet 2 eksempler på kriterier til
det innovative.
Kriterierne kan lægges ned over alle opgaver, forløb og
projekter, som eleverne arbejder med. De kan bruges i
planlægningen og udformningen af de enkelte opgaver
og som udgangspunkt for evalueringen.
De konkrete kriterier kan se anderledes ud, end dem vi
har udpeget. Vi har ikke patent på den dybe tallerken.
Det vigtige er, at lærergruppen skal være enig om, hvad
der skal udgøre det innovative i en opgave, projekt eller
forløb. I kan selv afprøve andre kriterier. Den enkelte
opgave skal ikke indeholde alle kriterier. Den kan indeholde en eller flere af kriterierne.
Kriterier-ringen er tænkt som en model – eller et redskab – til underviserne ved forberedelse af et innovationsforløb. De 4 hovedtitler: Om det er nyttigt, det
vi gør? Om det er bæredygtigt, det vi har tænkt? Om
der foregår en udvikling, med det vi laver? Og om det
er kompetencegivende for vores elever, er væsentlige
overvejelser, der skal gøres. Underpunkterne kan underviseren selv tilskrive ud fra den enkeltes værdisæt
for de forskellige innovationsforløb, man ønsker udført. Ringen er tillige i særdeleshed et godt redskab til
at skabe en forståelse hos eleverne, om ”hvor de skal
hen” i tankerne, når der skal arbejdes kreativt og innovativt.
Det andet spind anvender nogle andre kriterier og ser
sådan ud:
De enkelte kriterier i spindet kan uddybes på denne måde:
Design
Miljø/resurser
• Udseende
Eks.
- Funktionalitet
- Målgruppe
- Materialer
• Resurser/udnyttelse
Funktionalitet
• Minimering af miljøbelastning
Eks.
- Kan man spare materiale
- Optimere udnyttelsen
- Kan man spare strøm
• Anvendelse
Produktion
• Brugbarhed
Eks.
- Virker det?
- Ergonomi
• Optimere
Nytænktning/videreudvikling
• Produktionsændring
Eks.
- Nye metoder
- Fjerne produktionsled
• Ændring
Økonomi
• Forbedring
Eks.
- Kan det gøres anderledes?
- Kan man bruge andre materialer?
- Ændre produktionsprocesser/metoder
• Besparelser på alle udgifter
Eks.
- Optimere materialeforbrug
- Strøm
- Andet/billigere materiale
Evaluering af det innovative
Hvis det skal lykkes at integrere det innovative i den i
forvejen eksisterende undervisning, og hvis temaet skal
slå dørene ind i forhold til både lærerne og eleverne og
i sidste instans også praktikstederne – så skal der evalueres på feltet. Det skal der af hensyn til både den indre
og den ydre motivation hos eleverne. Den ydre motivation ligger i, at feltet gøres synligt, at eleverne og deres
omgivelser kan se, i hvilket omfang og med hvilken
kvalitet eleverne arbejder med det innovative. Den
indre motivation ligger først og fremmest i, at en løbende evaluering kan fungere som en givtig vejledning
for eleven. Lærerne får mulighed for, med en løbende
evaluering at observere og følge eleverne på en sådan
måde, at de kan vejlede dem meningsfuldt. Desuden
fokuserer både den løbende og den afsluttende evaluering lærerne på elevernes præstationer.
Det er nødvendigt at opstille kriterier for at kunne
evaluere og for at kunne evaluere med andet end subjektive skøn. Kriterierne skal udpege, hvad der udgør
det innovative. Kriterierne skal gøre det synligt for både
faglærere og elever, hvad der skal bedømmes på, hvilke
handlinger og præstationer, lærerne vil observere og
bedømme på.
Samtidig skal kriterierne sikre en fælles diskussion,
udredning og beslutning blandt lærerne om, hvilke
elementer der er i stand til at fortælle om elevernes
arbejde med det innovative. Det skal ske på en sådan
måde, at ikke alt for mange personlige heste trækkes
af stalden. Kriterierne må fremstå så objektivt som muligt eller i al fald repræsentere fælles holdepunkter for
både lærerne og eleverne.
Når kriterierne fremstår klart – de skal løbende underkastes drøftelse – gælder det om at finde de metoder
til evaluering, der på den mest præcise måde kan fortælle om elevernes handlinger i forhold til kriterierne.
Om det er observationer, opmåling, smagning, funktionstest, samtale osv.
Når I udvælger metoder til evaluering, er det vigtigt at
være omhyggelig med at finde de metoder, der faktisk
fortæller om elevernes innovative kompetencer. Ikke
blot om deres evner til at berette om, formulere sig om
de innovative kompetencer. Derfor drejer det sig om at
udvikle og udvælge de metoder, der kan fortælle om
elevernes praksis med det innovative. Det kan fx foregå
ved at tage udgangspunkt i vidensformerne:
• Viden
• Færdigheder
• Holdninger
Med dem som grundlag kan det lade sig gøre at opløse,
hvad der ligger bag elevernes handlinger – hvad knytter
sig til deres viden om, hvad til deres konkrete og praktiske udførelse, hvad til deres holdninger?
Elevernes arbejde med det innovative
Den engagerede elev
Hvad kan eleven gøre?
Udgangspunktet for lærerens overvejelser om elevrollen er, at alle elever skal være med, at alle elever har
noget at byde på i forhold til det innovative. Men der
skal foretages overvejelser i forhold til elevernes faglige indsigt og kunnen. Hvor i uddannelsesforløbet er
eleverne? Er vi på grundforløbet, i starten af grundforløbet, i slutningen, på hovedforløbet? I det hele taget,
hvilken form for faglighed har eleven at spille med, når
han og hun skal arbejde innovativt?
At eleverne skal arbejde med noget innovativt, betyder
ikke, at der er fuldstændig frit slag. Det innovative kan
lige så godt udfoldes i givne og afgrænsede rammer.
Ja, nogle gange kan stramme rammer og betingelser
ligefrem understøtte det innovative. Dels fordi den meste innovation i EUD vil dreje sig om at forbedre noget
i forvejen eksisterende, dels fordi givne og tydelige
rammer for det innovative kan hjælpe eleven med at
fokusere sin energi på at innovere noget konkret eller
innovere i forhold til en konkret problemstilling.
Men naturligvis kan frie rammer også kalde på det innovative. Fx kan begreber være udgangspunktet for
innovative opgaver – lys på skolen.
Den innovative lærer
Den innovative������������������������������������
lærer������������������������������
skal være rollemodel for eleverne. Ikke ved at være den, der får 117 ideer hver dag,
men ved at være åben for elevernes ideer. Udbrud som
”det plejer vi ikke, det kan I glemme alt om” er forbudt
på lærerens huskeseddel. Læreren går foran ved at
øve sig. Han og hun fordyber sig, lader sig udfordre på
en måde, så eleverne kan se det. Det innovative falder
ikke ned fra himlen. Det udvikles gennem konkret arbejde, det udvikles ved at samarbejde med andre, og
det udvikles ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og konkrete forsøg på at forbedre noget.
Den gode lærer tilskynder eleven til at få ideer, til at
udfordre materialer, værktøj, vaner og organiseringer.
Han og hun fortæller om gode eksempler på det innovative og viser, at erfaringer og faglig dygtighed ikke
udgør barrierer for det innovative, men tværtimod er
et godt fundament at lade sig udfordre på, at den faglige kunnen og indsigt er ståsted for forbedringer.
Huskesedlen for en god��������������������������������
lærer i�������������������������
forhold til det innovative kan se sådan ud (I kan selv føje mere til ud fra jeres
konkrete erfaringer):
• Det innovative er ikke for eneren, det er for alle
elever. Men der må gerne komme enere ud af det
• Læreren kender til traditionen i sit fag
• Samtidig kan læreren mere end sit fags fadervor,
han og hun tør udfordre fagets materialer, værktøj
og traditioner
• Sigter på konkrete forbedringer af noget eksisterende
• Innovation i samarbejde
• Innovation i handlinger, ikke i proklamationer og
gardinprædiken
• Læreren arbejder selv, sveder og slider, han og hun
lader sig opsluge af arbejdet
• Sigter på, at andre skal kunne bruge det innovative
• Læreren skaber den gode stemning, der lader det
innovative gro frem som noget naturligt i undervisningen
• Læreren tilstræber at få eleverne til at tænke horisontalt for at opnå bredden i projektets kreative og
innovative udvikling
• Læreren er facilitator og sørger for, at alle har jahatten på
• Læreren orienterer jævnligt eleverne om, hvor de
befinder sig i projektforløbet. Er vi i det kreative, innovative eller entreprenante læringsrum?
Indretning og drift på skolen
Det er godt, at det innovative på en eller anden måde
er skrevet ind i skolens værdigrundlag og i skolens strategi. Men endnu vigtigere er det, at det innovative præger og har betydning i skolens hverdag. Det skal spille
en rolle i praksis i skolens����������������������������
måde�����������������������
at fungere på. Det betyder fx, at skolen generelt og på de enkelte afdelinger
må udforme planer og realisere dem helt lavpraktisk i
forhold til det innovative: affaldshåndtering, materialeforbrug, energioptimering, håndtering af arbejdsgange,
indkøb, kantine, vandforbrug osv. Alle personalegrupper må tage aktivt del, så det innovative kommer til at
spille en afgørende rolle i skolens indretning, drift og
hverdagspraksis. Eleverne skal opleve en hverdag, hvor
det innovative er integreret i praksis. Elevernes ideer,
forslag og produkter skal bruges på skolen. Eleverne
skal opleve, at deres produkter, forslag og ideer tages
alvorligt og bruges i praksis.
Skolens hverdag kan krydres med ekstraordinære arrangementer og konkurrencer mellem afdelinger om at
være mest innovative. Der kan arrangeres emneuger
og udstillinger. Der kan afvikles workshops med virksomheder og andre interessenter om det innovative i
praksis, hvor elever og lærere arbejder sammen med
svende og andre. Alle skolens lokaler skal indrettes
med det innovative for øje. Men det innovative må
også gerne gøres tydeligere gennem specielle værksteder, eksperimentrum og opfinderværksteder.
Det kan overvejes, hvordan det innovative kan komme
til at spille en rolle i forhold til Skills. I det hele taget er
det vigtigt at skabe en kultur og en stemning omkring
det innovative, som afspejler sig i praktiske handlinger,
som både udgør skolens hverdag og som udfoldes gennem særlige begivenheder.
Innovative metoder
Hvordan arbejde med det innovative?
Ligesom i al mulig anden form for undervisning, drejer
det sig også her om, at en mangfoldighed af metoder
tages i brug. Metoderne skal tilpasses formål og mål
med elevernes opgaver. Undervisningen skal præges af
en metodemangfoldighed, der er med til at variere og
aktivere eleverne på forskellige måder med så mange
sanser som muligt i spil.
Derfor vil vi her nøjes med pege på et enkelt arbejdsmønster, som vi har udviklet i projektet med inspiration fra en del af litteraturen om innovation. Det er
karakteristisk, at i meget litteratur om innovation tager
anbefalingerne om metoder udgangspunkt i skolastisk,
akademisk tilgang til det innovative. Derfor lyder anbefalingen ofte, at en innovativ proces skal begynde med
en brainstorm, altså en kognitiv, intellektuel proces. Vi
anbefaler, at eleverne i lige så høj grad kan begynde
med en handstorm – altså med at arbejde konkret
med materialer, værktøj, maskiner og organiseringer.
Pointen ved den tilgang er, at eleverne skal udfordre
materialerne, se hvad der sker, hvis de bruger andre
metoder end de gængse, arbejde sig frem til at finde
overraskende, nye måder at designe på, nye måder at
bruge materialet på osv.
Derfor peger vi på en EPO-model for det innovative,
hvor den eksperimenterende måde at arbejde på er
den røde tråd. Eleverne skal ikke blot forsøge at tænke
sig frem til noget innovativt, de skal svejse sig frem til,
blande råvarer frem til, producere modeller til noget
nyt, til noget innovativt, der kan bruges til noget.
• E – eksperimentrummet
• P – produktionsrummet
• O – offentlighedsrummet
Eksperimentrummet
Eksperimentrummet kan være et konkret, fysisk rum –
et værksted. Et sted hvor alt er tilladt – næsten! Alt der
er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Her
skal eleverne kunne anvende materialer og værktøj,
metoder, organiseringer, som de vil. Her skal de eksperimentere, være kreative uden at være bundet af standarder, konventioner, vaner og traditioner. De skal være
innovative i handling, forene brain- og handstorm.
Produktionsrummet
I produktionsrummet skal omtanken melde sig: eleven skal overveje realismen i produktet, foretage en
planlægning af produktionen og producere sit produkt,
hvad enten det er et konkret materielt produkt, en organiseringsplan eller noget helt tredje.
Offentlighedsrummet
Rummet kunne også kaldes markedspladsen. Eleven
skal foretage en analyse af afsætningsmulighederne,
hvem kan bruge produktet, til hvad, hvor og hvornår og
udforme en markedsføringsplan. Producere vedligeholdelsesplan, manualer og anden form for kundeservice.
Nogle af disse overvejelser vil i praksis nok allerede
finde sted i produktionsrummet eller endog i eksperimentrummet.
Eleven skal ikke arbejde sig igennem de 3 rum i alle
opgaver og forløb. De 3 rum kan trænes hver for sig og
prioriteres efter den enkelte uddannelses behov. Det
vigtige er, at eleven får mulighed for et ægte eksperiment, der udfordrer tankegang, vaner osv, øger sit materialekendskab, værkstøjsbrug og ser nye muligheder.
Derefter skal eleven have muligheden for at realisere
et produkt, der kan bruges af andre. Det er ligeledes
vigtigt, at eleven gør det i forskellige former for samarbejde, hvor andres handlinger og ideer beriger hans og
hendes egne handlinger og ideer.
Lærerkompetencer
Hvordan klæde faglærerne på?
Lærerkompetencer i forbindelse med det bæredygtige og det innovative kan i høj grad udvikles gennem
en praksislæring. Lærere og ledelser må planlægge
arbejdet med det innovative og det bæredygtige på
en sådan måde, at faglærerne lærer af en innovativ
og bæredygtighedsfremmende praksis. Det kræver, at
faglærerne i fællesskab sætter sig mål, planlægger, gennemfører og evaluerer forløb og opgaver og skaber en
systematik med milepæle eller andre opsamlingstidspunkter.
Udvikling af en bæredygtighedsfremmende og innovativ didaktik gennem praksislæringen kan ske på flere
måder. Men 2 grundforudsætninger skal være til stede:
• Faglærerne skal ville det, de skal være villige til at
gå ind i en praksislæring og de skal være villige til at
udforske deres egen og andres praksis
• Der skal udformes en systematik i praksislæringen,
så det bæredygtighedsfremmende og innovative
kommer i fokus og udsættes for systematiske handlinger.
Følgende elementer kan gøres til byggesten i en proces
med praksislæring:
• Et løbende arbejde med udvælgelse af indhold og
kriterier. Herunder et løbende og integreret arbejde med andre didaktiske elementer – som organisering, evaluering, lærerrolle – se den didaktiske
huskeseddel
• Der skal være plads til den enkelte faglærers løbende refleksion – den skal så at sige være skemalagt,
eventuelt foretaget med skriftlige støttepunkter
• Tid og plads til erfaringsudveksling
• Organisatorisk læring med plads til feed-back, organisering der fremmer læringen
• Opstilling af læringsmål for afdelingen og den enkelte faglærer
• Handlefrihed for den enkelte lærer til at prøve af,
til at eksperimentere, innovere
• Udforskende kultur og attitude fra ledelsens side
• Fælles workshops med innovative svende fra praktikvirksomhederne, ingeniører, kunstnere, forskere,
designere osv.
I kan selv føje mere til efter erfaring og egen konkret
praksis.
De faglige udvalg og innovation i EUD
Vi håber, at denne lille folder kan inspirere jeres diskussioner om det innovative i ”jeres” uddannelser.
For os er det en vigtig pointe, at det innovative ikke
bliver forbeholdt en enkelt gruppe af elever, men
gælder alle elever. At det innovative ikke isoleres til
udvalgte forløb, men spredes og integreres i så at sige
hele uddannelsesforløbet i konkrete opgaver, projekter
og forløb. Og endelig at det innovative ikke forbeholdes
udvalgte lærere, men gælder alle læreres arbejde.
Vi opfordrer jer også til at diskutere, hvordan det innovative kan indgå i Skills på forskellig måde i indhold og
bedømmelse.
Bilag til idekatalog
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Bilag til idekatalog
Bilag 1: Innovationsforløb 5 uger TCAA
Bilag 2: Læringsaktivitet for iværksætteri og innovation i grundforløb og hovedforløb
Bilag 3: Drejebog for uge 44 – 45
Bilag 4: Drejebog log 1 dag
Bilag 5: Klarup og Ålborg carday
Bilag 6: Fælles gruppedagbog
Bilag 7: Sammenskrivning af kantinernes ideer
Bilag 8: Innovationledelse
Bilag 9: Strategi 2016 innovation og vækst
Bilag 10: Kravspecifikation til KIE NGIF
Bilag 11: Billeder innovationsuge 44 – 45
Bilag 12: Videoer 2012 innovation
31
Bilag 1
Eksempel på et 5-7 ugers forløb hvor omdrejningspunktet er arbejdet med
innovation og iværksætteri.
Overordnet plan for Karrierelinjen skoleåret 2011 – 2012, indholdet i modulugerne/ fag - Den frivillige
del af Karrierelinjen på Tech College Aalborg.
Innovation og iværksætteri bør være en naturlig og stadig større del af fagene på de grundlæggende
erhvervsuddannelser. Rigtig mange fremtidige selvstændige har som baggrund en erhvervsuddannelse, og
vi mener det er vigtigt at så nogle frø allerede på elevernes grundforløb.
-
Det er på grundforløbet tiden og fleksibiliteten er tilstede.
-
Det er en god måde at tænke fag og branche på en anden måde og kan være med til at give
eleverne en faglig identitet.
-
Arbejdet med innovation og iværksætteri henvender sig til en bred elevgruppe – ikke kun til de
bogligt stærke. Det giver endvidere gode muligheder for differentiering.
Forløbet er opbygget af nogle moduluger på hver 4 dage, i løbet af skoleåret. I skoleåret 2013/2013
afprøver vi en model hvor der er karrieredage hver uge. Det giver en bedre vekselvirkning mellem det
obligatoriske grundforløb og den frivillige del af grundforløbet som innovation og iværksætteri er en del af.
Udover innovation og iværksætteri, som eleverne går til eksamen i (på D eller C niveau) har eleverne 2 fag
på c-niveau. I 2011/2012 lå der en c-fags dag hver uge. Det er meningen at indholdet i C-fagene kommer til
at spille sammen med innovation og iværksætteridelen og i øvrigt tager udgangspunkt i de uddannelser
elever har valgt.
Der deltager elever fra flere colleger (indgange på EUD) på Karrierelinjen. Det bevirker at de lærer elever
fra andre uddannelser at kende, og ser hvordan forskellige fag kan bruges til at løse en opgave.
Den røde tråd i innovations- og iværksætteriarbejdet er deltagelse i Young Enterprise konkurrencen for
elevvirksomheder. Tech college Aalborg var den første til at deltage på EUD niveau med tekniske
erhvervsuddannelser. Ellers har det meget været HHX, HTX og HG der har deltaget.
Eleverne på karrierelinjen danner elevvirksomheder i starten af forløbet og får gennem undervisningen
input til arbejdet med innovation og den gode idé, forretningsplanen, hvordan idéen kan realiseres. Der er
besøg af rådgivere og gæstelærere undervejs i forløbet og undervisningen slutter med deltagelse i den
regionale messe for Young Enterprise virksomheder. Elevvirksomhederne vil have relation til de fag
eleverne har ”hjemme” på deres afdeling.
Erfaringen er at det er stærkt motiverende at have et mål med undervisningen. Vi prøver derfor også
undervejs i forløbet af give eleverne smagsprøver på konkurrence. De deltager i mindre konkurrencer
undervejs for at vende sig til at kommunikere, sælge sig selv osv.
Udover nedenstående moduler har eleverne planlagt og afviklet studietur som del af karrierelinjen i foråret
2012.
Plan over indholdet i innovations og iværksætteridelen. Ca. 8 uger á 4 dage + en messedag. Ca 6 ugers
varighed i alt.
Karrierelinje Kalender
Uge –
nummer
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
1
2
Modul/Tema
Særligt
Intro på college
”Normal-uge” eller introuge fortsat
”Normal-uge” 2
”Normal-uge” 3
”Normal-uge” 4
”Normal-uge” 5
Start de fleste colleger
Fag på C-niveauer starter – på Karriereonsdagene
Modul 1: Intro og værkstøjer til Innovation og Iværksætteri – Intro og tilmelding til Young Enterprise
Modul 2: Innovation og iværksætteri med internationale aspekter. Modulet er med udgangspunkt i
Young Enterprise Company Programme
”Normal-uge” 6
”Normal-uge” 7
”Normal-uge” 8 (Efterårsferie nogle
Ingen c-fags undervisning
colleger)
”Normal-uge” 9
”Normal-uge” 10
”Normal-uge” 11
Modul 3: Fordybelsesmodul i innovation og iværksætteri, med internationale aspekter. Modulet er med
udgangspunkt i Young Enterprise Company Programme
”Normal-uge” 12
”Normal-uge” 13
Juleferie
Juleferie
Modul 4: : Innovation og iværksætteri med internationale aspekter. Forberedelse til Young Enterprise
Messe: Messen ligger lørdag d. 14. januar
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
”Normal-uge” 14 + eksamen i innovation og iværksætteri på niveau D
”Normal-uge” 15
”Normal-uge” 16
”Normal-uge” 17
Engelsk – oplæg og arbejde med studieture
Engelsk – oplæg og arbejde med studieture
Engelsk – oplæg og arbejde med studieture
”Normal-uge” 18
Vinterferie på mange colleger - normaluge
på Food
Engelsk – oplæg og arbejde med studieture
Modul 5: Studieture + evaluering og efterbehandling
Ekstratimer C -fagsuge – ca. ½ normaluge
Ekstratimer C -fagsuge – ca. ½ normaluge
Ekstratimer C -fagsuge – ca. ½ normaluge
Påskeferier på nogle colleger
C-fagseksamener
Mandag og onsdag (Vinterferie på Food College)
Mandag og onsdag
Mandag og onsdag
Ingen c-fag
Evt. yderligere undervisning 4-5 uger på college inden grundforløbsprøven.
Bilag 2
Iværksætteri og innovation Niveau F
Læringsaktivitet for
Et innovationsforløb til anvendelse i grund- og hovedforløb
(kan evt. tilrettes til brobygning)
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
1
Læringsaktivitet for Iværksætteri og innovation Niveau F
Indhold
Titel: ................................................................................................................................................................... 3
Elevrettet beskrivelse: ....................................................................................................................................... 3
Varighed: ........................................................................................................................................................... 3
Elevforudsætninger ........................................................................................................................................... 3
Lærekvalifikationer: ........................................................................................................................................... 3
Udstyrstype ....................................................................................................................................................... 3
Antal deltagere: ................................................................................................................................................. 3
Budget: .............................................................................................................................................................. 4
Læringsellementer:............................................................................................................................................ 4
Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner) ................................................................................................ 4
Iværksætteri. (ca 10 lektioner) ...................................................................................................................... 4
Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner) ........................................................................................... 5
Læringsmiljø: ..................................................................................................................................................... 5
Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner) ................................................................................................ 5
Iværksætteri. (ca 10 lektioner) ...................................................................................................................... 5
Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner) ........................................................................................... 5
Undervisningsform: ........................................................................................................................................... 6
Arbejdsform:...................................................................................................................................................... 6
Lærerrolle: ......................................................................................................................................................... 6
Elevaktiviteter:................................................................................................................................................... 6
Niveau:............................................................................................................................................................... 6
Elevens mulighed for at præge forløbet: .......................................................................................................... 6
Krav til produktet:.............................................................................................................................................. 7
Krav til processen .............................................................................................................................................. 7
Undervisningsmaterialer: .................................................................................................................................. 7
Evaluering: ......................................................................................................................................................... 7
Bilag: .................................................................................................................................................................. 8
Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne ........................... 8
Iværksætteri og innovation ....................................................................................................................... 8
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
2
Titel:
Projekt - Vores egen virksomhed
Elevrettet beskrivelse:
Vores egen virksomhed er et projekt, hvor vi arbejder med hvordan man kan få nye idéer og udvikle dem til
nye innovative produkter eller serviceydelser. Vi arbejder med hvordan man kan få sine idéer til at blive til
virkelighed, ved at starte en virksomhed som kan producere og markedsfører jeres produktet eller
serviceydelse.
Projektet har en varighed på ca. 32 lektioner (en uges undervisning). De 32 lektioner vil blive fordelt over en
periode på ca. 8 uger. I starten af projektet vil i skulle arbejde med at få idéer og udvikle dem til jeres
virksomhed. Senere i projektet skal i arbejde med etablering af jeres virksomhed, herunder valg af
virksomheds form, ledelsesstruktur, finansiering m.m.
Gennem forløbet vil i opnå kompetencer omkring anvendelsen af forskellige innovative værktøjer.
Varighed:
Projektet har en varighed på ca. 32 lektioner svarende til en uges undervisning.
Elevforudsætninger.
Der kræves ingen særlige elevforudsætninger for at deltage i projektet. Alle elever på EUD kan deltage.
Lærekvalifikationer:
Faglærer og undervisere i innovation og almene fag.
Udstyrstype:
Eleverne skal under forløbet bruge IT til informationssøgning og præsentation af deres ideer og
virksomheder.
Undervisningen i teorilokaler med adgang til IT. Gruppearbejde kan foregå i alle typer lokaler.
Antal deltagere:
Projektet kan gennemføres i de enkelte afdelinger, indgange eller i et samarbejde mellem flere indgange,
der er derfor ingen øvre grænse antallet af elever.
Af hensyn til gruppearbejdet skal der minimum være 3-5 elever og maksimum 6 elever i grupperne.
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
3
Budget:
Individuelt afhængig af opdrag og projekt.
Læringsellementer:
Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner)
Mål.
Eleven opnår et grundlæggende kenskab til innovationsbegrebet, Innovationsredskaber- og processer.
Undervisningen tager udgangspunkt i et innovationsredskab som for eksempel KIE- modellen, Trappen eller
lignende. Eleverne introdukseres til innovationsbegrebet, udvalgte innovationsredskaber samt de
dertilhørende processer.
Underviserne fastsætter de overordnede rammer og emner forud for arbejdets påbegyndelse.
Eleverne bruger innovationsredskaberne til at finde idéer til, hvilket produkt/serviceydelse deres
virksomhed skal levere inden for de fastsatte rammer/emner. Eleverne arbejder i grupper af passende
størrelser og for at få så mange og forskelligartede idéer som muligt, sammensættes elevgrupperne med
størst mulig diversitet.
Eleverne bruger innovative redskaber til at udvælge den endelige idé, til hvilket produkt eller serviceydelse
deres virksomhed skal levere.
Eleverne bruger innovative redskaber til ideudvikling. I denne proces kan grupperne med fordel søge
sparing hos de øvrige grupper og undervisere.
Iværksætteri. (ca 10 lektioner)
Mål.
Eleven opnår et grundlæggende kenskab til iværksætteri og selvstændighedsbegrebet samt de mest
almindelige virksomhedsformer herunder I/S, Aps og A/S. Eleverne opnår desuden kenskab til
organisationsmodeller samt finansieringsmuligheder for iværksættere.
Eleverne skal, med udgangspunkt i deres idé til et produkt eller en serviceydelse, udarbejde og fremlægge
en virksomhedsplan. Virksomhedsplanen kan blandt andet indeholde en beskrivelse af virksomhedens
idegrundlag, en beskrivelse af hvilken virksomhedsform der skal anvendes samt fordele og ulemper herved.
Virksomhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af det forventede antal medarbejder i virksomheden på
kort og længere sigt, herunder hvilken organisationsstruktur man forventer.
Da risikovurdering absolut er et vigtigt element for virksomhedsstart, skal eleverne søge indsigt i emnet og
kunne redegøre herfor i fremlæggelsen af projektet.
Derudover skal eleverne undersøge hvilke finansieringsmuligheder der er til stede, for at skaffe startkapital
til virksomheden, herunder eventuelle muligheder for støtte til iværksætteri og etablering af virksomheder
og arbejdspladser i yderområder.
4
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner)
Mål.
Elever får kendskab til hvordan den stigende internationalisering påvirker det danske erhvervsliv og hvilke
udfordringer og vækstmuligheder internationaliseringen kan giver danske virksomheder. Eleverne bliver
endvidere beviste om, at ikke alle virksomheder overlever på det danske og ej heller på det internationale
marked samt hvilke konsekvenser og omkostninger et virksomhedsophør kan have.
Eleverne bliver præsenteret for en række oplæg, filmklip, nyhedsklip og artikler m.m. som giver
informationer om og synspunkter på internationaliseringen og dens påvirkning på dansk erhvervsliv. På
baggrund heraf udarbejder eleverne en vækstplan for deres virksomheder. Vækstplanen skal beskrive
hvordan man kan skabe vækst i virksomheden og hvordan internationaliseringen kan bidrage til eller
forhindrer virksomhedens vækst.
Eleverne skal udarbejde en afviklingsplan for deres virksomhed, hvori de beskriver de mulige konsekvenser
ved en lukning af deres virksomhed.
Læringsmiljø:
Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner)
Dag 1
ca. 4 lektioner. Introduktion til innovationsbegreb samt det/de valgte innovationsredskaber.
Dag 2
ca. 8 lektioner. Eleverne bruger innovationsredskaberne til at finde, udvælge og udvikle
deres ideer. Til slut fremlægger eleverne deres ideer og får konstruktiv feedback fra de
øvrige elever og underviseren.
Iværksætteri. (ca 10 lektioner)
Dag 1
ca. 4 lektioner. Introduktion til iværksætteri og selvstændighedsbegrebet, de mest
almindelige virksomhedsformer, organisationsmodeller samt finansieringsmuligheder for
iværksættervirksomheder.
Dag 2
ca. 4 lektioner. Eleverne præsenteres for en skabelon til en virksomhedsplan, hvorefter de
arbejder med deres egen virksomhedsplan.
Dag 3
ca. 2 lektioner. Eleverne fremlægger deres virksomhedsplaner og får konstruktiv feedback fra
de øvrige elever og underviseren.
Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner)
Dag 1
ca. 4 lektioner. Eleverne bliver præsenteret for en række oplæg, filmklip, nyhedsklip og
artikler m.m. som giver informationer om og synspunkter på internationaliseringen og dens
påvirkning på dansk erhvervsliv.
Dag 2
ca. 4 lektioner. Eleverne beskriver hvilke vækstmuligheder/udfordringer deres virksomhed
har på det nationale og internationale marked. Eleverne forbereder en ”salgstale” som skal
overbevise eventuelt interesserede investorer om at de skal stille kapital til rådighed for
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
5
elevernes virksomhed. Salgstalen skal også redegøre for hvad der sker hvis virksomheden
ikke får den forventede succes og må afvikles.
Dag 3
ca. 2 lektioner. Eleverne fremlægger deres salgstale og får konstruktiv feedback fra de øvrige
elever og underviseren.
Undervisningsform:
Klasseundervisning og gruppearbejde
Arbejdsform:
Eleverne arbejder periodevis enkelt i gruppen for at få ro til kreativt idé generering.
Eleverne arbejder i grupper af 3- 6 personer. Grupperne sammensættes med størst mulig diversitet.
Eleverne arbejder til tider på tværs af grupperne for at inspirere hinanden.
Eleverne arbejder individuelt når der skal søges informationer til gruppens arbejde.
Lærerrolle:
Formidler ved teoretiske oplæg
Inspirator/ facilitator under gruppearbejde
Elevrolle:
Aktivt deltagende/lyttende/spørgende i teoretiske oplæg.
Aktivt deltagende i gruppearbejder og fremlæggelser.
Elevaktiviteter:
Eleven bruger de valgte innovationsredskaber til idegenerering og ideudvikling.
Eleven deltager i udarbejdelse af virksomhedsplan.
Eleven deltager i udarbejdelse af salgstale.
Eleven bruger IT til informationssøgning.
Eleven deltager i fremlæggelsen af gruppens delopgaver.
Eleven giver konstruktiv feedback / inspiration til de øvrige grupper.
Niveau:
Niveauet svarer til niveau F og er således fortrinsvis begynder niveau.
Elevens mulighed for at præge forløbet:
Eleverne vælger selv hvilket produkt/serviceydelse deres virksomhed skal levere, dog inden for et
afgrænset emne.
Eleverne kommer med konstruktiv feedback /inspiration til de øvrige gruppers arbejde.
Eleverne vælger selv hvilken fremlæggelsesmetode de ønsker at anvende.
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
6
Krav til produktet:
Elevernes ideer skal være innovative og nytænkende.
Eleverne skal anvende deres teoretiske viden om virksomhedsformer og kombinerer dem naturligt med
valg af organisationsmodel og finansieringsmuligheder i deres virksomhedsplaner.
Krav til processen:
Eleverne skal benytte de valgte innovationsredskaber.
Eleverne skal deltage aktivt i gruppearbejderne.
Eleverne skal deltage aktivt i fremlæggelserne.
Eleverne skal anvende IT til informationssøgning.
Undervisningsmaterialer:
Diverse rekvisitter til idegenerering og idé udvikling.
UV materialer om virksomhedsformer, organisationsmodel og finansieringsmuligheder for iværksættere.
Filmklip, nyhedsklip, artikler mm, som giver informationer om og synspunkter på internationaliseringen og
dens påvirkning på dansk erhvervsliv.
Evaluering:
Evalueringen foregår løbene under hele forløbet. Eleverne bedømmes på kvaliteten af deres produkter,
konceptet samt på deres deltagelse i processen/gruppearbejdet. Den enkelte elev bedømmes således både
på om gruppens fremlæggelser lever op til undervisningens mål og i hvilken grad den enkelte har deltaget i
/ bidraget til processen/gruppearbejdet.
Eleverne får løbende feedback på deres arbejde.
Der gives en standpunktskarakter efter syv-trins skalaen.
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
7
Bilag:
Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede
valgfag i erhvervsuddannelserne
Iværksætteri og innovation
Formål
Formålet med faget er, at eleverne kan starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det
private og offentlige arbejdsmarked samt får kendskab til erhvervsjura i forbindelse med produktudvikling.
Niveauer og vejledende uddannelsestid
Niveau F: 1,0 uge
Niveau E: 1,0 uge
Niveau D: 1,0 uge
Niveau C: 1,0 uge
Niveau F
Undervisningens mål
Undervisningens mål er, at eleven
1) får kendskab til innovations- og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet,
2) kan gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved
virksomhedens ophør,
3) kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder for beslutningsprocesser og
samarbejdsformer på forskellige niveauer og
4) opnår indsigt i dansk erhvervsstruktur og dens forskydninger, herunder sådanne som helt eller delvist følger af internationale
forhold.
Rammer for valg af indhold
Virksomhedens etablering.
Virksomhedens organisatoriske struktur.
Erhvervsstruktur.
Etablering af egen virksomhed.
Innovationsredskaber- og processer indarbejdes i undervisningen.
Dokumentation
Skolen fastsætter krav om dokumentation i skolens lokale undervisningsplan.
Afsluttende bedømmelse
Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og
karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation i faget.
Afsluttende prøve
Der afholdes ikke afsluttende prøve.
udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012
8
Bilag 3
DREJEBOG FOR UGE 44 – 45
SKOVSBOVEJ 43
Lokale 36-37
Mandag 29. Oktober 2012
Kl. 9.00 - Alle mødes i kantinen.
Der vil være en kort rundvisning til alle elever. (LDC)
Slutter i lokale 36.
KL. 9:30 i lokale 36
9.30: VELKOMMEN – præsentation af lærerne og eleverne. (5) LDC
9.35: GRUPPER (4-5 personers grupper) Stil op efter fødselsdag (10) LDC
9.45: INFO: Fotodokumentation til UVM. (5) JANO
ICEBREAKERS (JANO):
9.50: ”Goddag, jeg hedder …” med nyt navn hver gang (5)
9.55: 2 og 2 - fortæl om din morgen baglæns (10)
10.05: Refleksion over hvordan umiddelbare nemme opgaver kan være svære at håndtere
hvis man ændre på vanerne. - En start tanke til projektet om, at der er svært at tænke ud over
det kendte. Men at Vi har metoderne, hvis de vil lade sig rive med! (5)
SAMARBEJDSØVELSER i grupperne:
10.10: Peg på ting (15)
10.25: Refleksion over hvordan hverdagens kendte ting kan bruges til at se nye muligheder
eller skæve vinkler, hvis man giver sig selv lov! (5)
10.30: Kort om KIE-modellen PowerPoint introduktion til KIE modellen med eksempel (10)
10.40: INFO til eleverne (10)
a) ”God opdragelse” omkring kreative processer.
b) Husk, at på ALT hvad man laver, skal der noteres gruppenummer
c) I slutningen af dagen skal der udarbejdes individuel refleksion samt gruppedagbog.
d) Gruppemapper udleveres.
KREATIVE øvelser:
10.50: Tegn et frikvarter i 5.b (med stimuli kort som indspark hvis nødvendigt) (15)
11.05: Skriv på Post It hvorfor det tegnede frikvarteret keder Søren og Sofie i 5.b (10)
KL ca. 11:15: SPISEPAUSE (30 min.) – vi starter sharp kl. 11.45.
11:45: OPDRAG: ”Find på et produkt/spil til udendørsaktivitet for børn i alderen 7 – 11 år”.
Produktet skal kunne sælges til skoler som en frikvarteraktivitet.
START PÅ KREATIV FASE:
11.45: BRAINSTORM.: Find så mange gode idéer hver især og tegn eller noter dem ned. Hver
enkelt idé skal ned på ét stykke papir – tal ikke sammen (10)
11.55: DELING: I har nu 10 min. Til at fortælle de andre - på skift - meget kort om jeres idéer
(10)
12.05: VÆRDITILSKRIVNING: Bagefter tegnes videre på ideerne uden at tale sammen – det
gør ikke noget, at der er mange løse ender som ikke giver mening - bare fortsæt med at tegne
og/eller tilskrive med nye idéer (10)
12.15: OPSKRIV/tænk jeres idéer i nye perspektiver som:
a)
12.15: Man skal være fysisk aktiv (10)
b)
12.25: Man skal kunne bruge redskabet/spillet hvis man er mere end 2 (10)
EVT: Hvis tid og sted er rette: Buffer spørgsmål
c)
d)
Det skal kunne lejes/spilles færdig på 10 min
Der skal være flere anvendelsesmuligheder
Gennem hele processen skal lærerne observere på grupperne og smider et passende indspark
ind ved ovenstående. Det er vigtigt at huske på at der er mange ideer i spil endnu.
12.35: STATUS OG AFKLARING: Hvor langt er vi nået i processen KIE og Respons fra eleverne
=>
forklaring/svar (15)
12.50: Yderligere OPSKRIVNING med Indspark:
e)
12.50: Hvordan ville en bestemt person se på projektet (persontræningskort)
(10)
f)
13.00: Benyt mindst en af tingene fra stimuli kortene (10)
g)
13.10: Benyt mindst et af princip træningskort (10)
Ovenstående indsparkende opskrivninger er tænkt som igangsætter for grupper der evt. løber
tør for ideer til videre udvikling af produktet
13.20: Alle idéerne skal NAVNGIVES - fælles i gruppen. (20)
13.40: SORTERING af idéer (20)
Idéerne opdeles i idégrupper.
Der skal minimum være lige så mange idégrupper som medlemmer i den enkelte
arbejdsgruppe.
Hver ”bunke”/idégruppe skal have en overskrift..
14.00: Om PRÆSENTATION (LDC)
Hvad er en elevatortale (5)
Fortæl om præsentationsteknikker (diverse) (5)
14.10: Eleverne skal på skift holde en elevatortale for gruppen. De får emner. (fokuspunkt:
kort formulering + kropssprog) - kort feed-back efter hver elev (positive ting + gode råd) (5 x
(1+1) + skift) (15)
14.25: AFSLUTNING
a) Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE (5)
b)
c)
d)
e)
Respons fra eleverne => forklaring/svar (5)
Elev evaluering (10)
Gruppe evaluering (10)
Alle skal afleverer mapperne. (5)
Kuglepennene skal bruges alle dagene, så de bliver liggende…
Ses i morgen kl. 8:15
Tirsdag den 30. Oktober 2012
8.15: OPSTART (15)
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30: ICEBREAKER (10)
Skyd sheriffen
UDVIKLING af ideen.
8.40: VALG: Hvert gruppemedlem vælger nu 1 gruppe af idéer han/hun vil arbejde videre
med. (Der vælges efter alfabetisk rækkefølge efter fornavn)
2 gruppemedlemmer kan ikke have samme emne. (5)
8.45: BESKRIVELSE: På udleverede ark beskriver man nu sin idé ud fra den valgte idégruppe.
(10)
8.55: CIRKELSKRIVNING: Det udleverede ark vendes og cirkelskrivning sættes i gang.
4 X 5 min (20)
9.15 – 9.25: KORT PAUSE
9.25: BESKRIVELSE/VISUALISERING:
Alle i gruppen skal (i fællesskab) for hver idé lave et A3 ark med en tegning og kort
beskrivelse over idéen (Ét ark pr. idé). (15 min. pr. ark: 75 min)
(Fortæl, at den skal præsenteres)
10.40: FORBERED eleverne på besøg på folkeskole: (15)
a) Det praktiske: ”Byskolen”, mødes kl. 12.00, 3 stk 6. klasser, hver gruppe ”får” en
gruppe af 6. klasses elever.
b) Formålet med besøget: At få kvalificeret input fra brugere (Husk, at eleverne skal gøre
opmærksom på målgruppen for idéerne).
c) Ønsker om tilbagemeldinger?: Opskrivning, udelukkelse, videreudvikling, positive ting.
Lav klare mål for besøget. (Passer idéen til målgruppen, få input til forbedring, blive
opmærksom på udfordringer I ikke selv har tænkt på, osv.)
d) Om gode spørgsmål: Konkret, kun ét ad gangen, ikke ledende spørgsmål
e) Udlever ark fra MK
f) Strukturen på skolen: Hver gruppe får én gruppe 6. klasses elever. Hver elev (fra SE)
fortæller om sin idé ud fra A3-arket (Elevatortale). De andre elever fra gruppen står i
baggrunden og noterer ned. 6. klasses eleverne kommer med spontane
tilbagemeldinger. Herefter spørgsmål.
Husk: Noter ned hver især! Vær ikke kritisk på tilbagemeldingerne. Gå ikke i forsvarsposition.
10.55: FORBEREDELSE: Eleverne fastlægger mål for besøget, og forbereder spørgsmål til
hvert produkt (men mange af spørgsmålene kan selvfølgelig genbruges). Afgør hvem der
præsenterer hvilket produkt. (20). (Hvis nogle grupper har ekstra tid, kan de øve
elevatortalen).
11.15: Spisepause + transport
12.00: Mødes foran Byskolen.
12.10 - 13.40 BESØG I KLASSERNE
Transport tilbage
14.00 - Møde i lokale 36.
14.00: SAMMENSKRIVNING af tilbagemeldingerne. Hele gruppen gennemgår én idé ad
gangen. (Skrives på hvert sit ark, der klipses på selve beskrivelsen).
a) Hvad hørte vi.
b) Nåede vi målene.
2) Ca. 14.30: AFSLUTNING
a) Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b) Respons fra eleverne => forklaring/svar
c) Elev evaluering
d) Gruppe evaluering
e) Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
Ses i morgen tidlig 8.15
Onsdag 31. oktober 2012
8.15: OPSTART (15)
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30: Kort oplæg om PRÆSENTATION (repetition: kropssprog, stemme, øjenkontakt) (5)
8.35: FORBERED OPLÆGGET: Hver gruppe har 5 min til at forberede et oplæg om hvad de fik
med fra besøget på skolen. (5)
8.40: FREMLÆGGELSE: Hver gruppe har 2 min til at fremlægge deres oplevelser om besøget.
(20)
9.00: BENSPÆND (1) (20 incl. uddeling og forklaring)
Placer idéerne i koordinatsystem efter givne faktorer.
Realiserbart / underholdningsværdi for målgruppen.
9.20: BENSPÆND (2) (30 incl uddeling og forklaring)
Hvad siger: pedellen, din mor, sundhedsministeren, de stille piger, de vilde drenge,
skoleinspektøren, rengøringskonen, producenten, chefen for sikkerhed. Parametrene
sættes op i en ”dartskive” med points. (én skive - 5 farver (1 pr. idé))
9.50-10.10 Pause
”KILL YOUR DARLINGS” - Nedskæring af antallet af idéer:
10.10: PRIORITER idéerne i gruppen. Nummerér dem fra 1 – 5. (10)
10.20: VALG: Hver gruppe skal udvælge 1 idé til det videre arbejde. (5)
FERNISERING:
10.25: Alle idéer præsenteres i plenum. (3 min pr gruppe - 30 min)
Grupperne præsenterer først de fravalgte idéer. (30 sek. pr idé)
Til sidst præsenteres den valgte ide. (Både idéen og hvorfor den blev valgt.) (1 min)
11.00 – VALG – INDIVIDUELT.
Eleverne skal nu ”vælge sig ind” på den idé de helst vil arbejde videre med.
- skriftligt indgives 1. – 3. prioritet.
Ca. 11.15 - Frokostpause
I pausen:
Lærerne fordeler eleverne i nye grupper efter valgte idéer. Antallet af idéer er ikke afgørende.
Flere grupper kan arbejde med samme idé. 4-5 mands grupper.
12.00: NYE GRUPPER præsenteres (10)
12.10: ICEBREAKER: Find 5 fælles ting (5)
12.15: FORVENTNINGSAFSTEMNING (15)
Fælles forståelse for projektet/forventningsafstemning.
1. Hvert gruppemedlem skal på 30 sek. fortælle, hvordan idéen opfattes. (5 x 30 sek.)
2. Hvert medlem i gruppen skriver på Post It notere minimum 3
forbedring/ændringsforslag til projektet. De andre må ikke se dem endnu. (5)
3. Hvert gruppemedlem fortæller på skift de andre i gruppen hvad ens forslag går ud på
(man har ét minut) (5)
4. Herefter er der 1 min hvor man kan skrive flere Post It. (1)
12.30: FÆLLES TEGNING
Der laves nu en ny forbedret tegning med de ændringsforslag, der er fremkommet (hvis de
kan bruges). Tegningen skal nu indeholde mål og materialevalg. (30)
(Skal lærerne her imens måske dele nye mapper ud?)
13.00: HINDRINGER/udfordringer:
Hindringer/udfordringer for at ideen kan realiseres undersøges til bunds (fysisk
realiserbar, lovgivning, hvem/hvor kan den produceres, økonomi osv):
1. Eleverne nedskriver hvilke udfordringer der skal undersøges.
2. Eleverne skal lave liste over hvem der skal kontaktes, og en tidsplan for torsdag (i
tidsrummet 9.15 – 12.00 – incl. pause).
(Ekspert bistand opsøges – men vi skal spørges først : Evt. besøg på skole, kommune,
virksomhed mv.) – Hele gruppen skal ikke alle steder hen – eleverne skal dele sig op.
3. Få godkendt listen og tidsplanen af lærerne.
I denne fase fungerer lærerne/facilitator som konsulenter.
Inden eleverne går hjem, skal de forbi ekspertpanelet (os), og have projektet og
tidsplanen godkendt.
14.40: AFSLUTNING
a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b. Respons fra eleverne => forklaring/svar
c. Elev evaluering
d. Gruppe evaluering
e. Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
Ses i morgen tidlig 8.15
Torsdag 1. november 2012
8.15: Opstart (15)
a.
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b.
Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30: Præsentationsteknik (LDC - 30 min)
Intro + 3 øvelser alle elever skal igennem. 1 min fremlæggelse og 1 min feedback fra
gruppen: 30 sek. ros og 30 sek. ”gode råd”.
Øvelser (og feedback) med:
a.
Ret ryg og gestikulation (5 x 1+1 min) (Emne: ”Hvorfor skal man have SU”)
b.
Stemme og høj, langsom, tydelig tale (5 x 1+1 min) (Emne: ”Hvorfor valgte du
dette produkt i går”).
c.
Øjenkontakt, smil, engagement (5 x 1+1 min)
Ca. 9.10 - 12.00 (incl. Pause)
Eleverne fortsætter med at undersøge ”forhindringer” og ”udfordringer” ud fra deres
tidsplan.
12.00: OPSAMLING
Notatskrivning om ”opdagelserne”. (15)
12.15: VISUALISERING (45)
Lav planche om projektet (idé, proces, udfordringer osv)
13.00: FERNISERING (45)
Lav 5 stk. 9-mandsgrupper. (5 min x 9)
1. Den, der er med i gruppen fremlægger (elevatortale). (1,5 min).
De andre kommer ikke med kommentarer - kun opklarende spørgsmål.
2. Efterfølgende kommenterer de andre på projektet, mens ejeren skriver ned. Ejeren står
med ryggen til og tier stile. (3 min)
13.45: SAMMENFATNING (15)
Eleverne sammenskriver tilbagemeldingerne fra ferniseringen.
Ca. 14.00: AFRUNDING
a.
b.
c.
d.
e.
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
Elev evaluering
Gruppe evaluering
Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
Fredag 2. November 2012
8.15: OPSTART(15)
a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b. Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30: PROTOTYPE udarbejdelse:
1. Udarbejdelse af fysisk prototype/model
2. Udførlig beskrivelse: Udformning, modulering, materialevalg, tidsforbrug, kostpris
(materialepris + arbejdsløn)
Lærerne er konsulenter.
Eleverne skal lave aftaler for videre udarbejdelse af prototypen mandag og tirsdag.
11.15: AFRUNDING:
a.
b.
c.
d.
e.
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
Elev evaluering
Gruppe evaluering
Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
GOD WEEKEND
Mandag 5. November 2012
8.15: OPSTART(15)
a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b. Respons fra eleverne => forklaring/svar
Evt. icebreaker / teamøvelse (efter en hel weekend) ??
8.30: Oplæg om ØKONOMI – 1 (LDC) (30)
a. Kostpris
b. Avance/dækningsbidrag
c. Salgspris/kalkulation
9.00: Beregning af mulig kostpris, salgspris og avance. (30)
Eleverne noterer de oplysninger ned, de mangler, for at kunne udregne det nøjagtigt.
9.30: Salgspris kort: Psykologisk, konkurrenterne, målgruppen/varen, skimming price,
penetration price (15)
9.45: PROTOTYPE / ØKONOMI
Eleverne skal arbejde videre med prototypen og beregningerne. (”Tidsplan” skal godkendes
af os?)
Evt. mødes over middag og lave fernisering / rejsende konsulent over prototyperne (så de
kan få feed-back på det foreløbige arbejde)??
14.30: AFRUNDING:
a.
b.
c.
d.
e.
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
Elev evaluering
Gruppe evaluering
Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
Tirsdag d. 6. November 2012
8.15: OPSTART(15)
a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b. Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30: Oplæg om ØKONOMI – 2 (LDC) (30)
a. Kapacitetsomkostninger
b. Budget
9.00 – 14.00 (incl pause)
1. Eleverne arbejder videre med prototype
2. Eleverne udarbejder et budget
(opgaverne kan evt. uddelegeres imellem gruppemedlemmerne)
Deadline tirsdag kl. 14.00:
1. Prototype/model ”færdiggjort” (eller skal vi vente til onsdag??)
2. Budget færdiggjort
3. Beskrivelsen af produktet færdig
14.30: AFRUNDING:
a.
b.
c.
d.
e.
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
Elev evaluering
Gruppe evaluering
Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
Onsdag d. 7. november 2012
8.15: OPSTART(15)
a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b. Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30: Oplæg om MARKEDSFØRING (intro + øvelse)
a. Målgruppe (10 + 30)
b. Dst.dk (10+20)
9.40 – 10.00: Pause
c. 10.00: Konsument/Disponent/Influent (10+10)
d. 10.20: 4 P’er (15 + 10)
e. 10.45: Promotion (10 + 10) (hvad kunne I forestille jer – hvad er reklamer?)
(outdoor, radioreklame, TV, gratis prøver, demonstration, brochurer,
konkurrencer osv.)
f. 11.05: AIDA-modellen (10 + 10)
12.00-14.30: UDARBEJDELSE AF REKLAME
Frit valg: Film (iMovie), Podcast (Garageband) eller plakat (iPhoto) (Vi giver ikke eleverne
nogle valg).
14.30: AFRUNDING:
a.
b.
c.
d.
e.
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
Elev evaluering
Gruppe evaluering
Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
Torsdag d. 8. November 2012
8.15: OPSTART(15)
a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b. Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30: Efterbehandling reklame / opfølgning på budgettet (eleverne arbejder): (75) (bed
eleverne sæt tidsgrænser på hver opgave, så de overholder tiden på 1 time og et kvarter)
a. Hvem er målgruppen
b. Henvender reklamen sig til målgruppen
c. Hvem er hhv. Konsument/Disponent/Influent
d. Hvem af ovenstående henvender reklamen sig til?
e. Hvor skal der reklameres/relevante medier
f. Andre former for promotion
g. Pris for reklamen (eleverne skal selv undersøge det)
h. Tilret budget, så markedsføringen er medtaget.
9.45 – 10.00 Pause
10.00: Præsentation af reklamerne / deres produkt indtil nu. I plenum i auditoriet.
11.15 – 11.45: Frokostpause
11.45: Info om fredagens program.
12.00 – 14.30
Eleverne forbereder det sidste materiale til fremlæggelsen. (Prototype, visualisering af
budget, reklame mv.) De skal fremvise:
a.
b.
c.
d.
e.
f.
Idé
Produkt
Målgruppen
Reklame
Budget
Processen
14.30: AFRUNDING:
a.
b.
c.
d.
e.
Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
Respons fra eleverne => forklaring/svar
Elev evaluering
Gruppe evaluering
Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT
Fredag d. 9. november 2012
8.15: OPSTART(15)
a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE
b. Respons fra eleverne => forklaring/svar
8.30 – 9.30
Forbered fremlæggelsen
10.00 – 12.00
2. Fremlæggelse i auditoriet.
a. Publikum: alle elever fra ”klassen”, tilknyttede lærere, andre lærere fra
uddannelserne, afdelingsdirektører, adm. direktør, evt. Y/E klasse
b. Dommerpanel: 1-3 personer fra skoleverdenen
c. Hver gruppe får 10 min til præsentation
3. Hver gruppes præsentation skal indeholde:
a. Idé
b. Produkt
c. Målgruppen
d. Reklame
e. Budget
f. Processen
4. Dommerpanelet giver tilbagemelding til hver gruppe.
5.
Præmiering
6. Afslutning fra lærerne
Bilag 5
Career days på Nibe skole
Tema: Innovation
På Nibe skole har lærerne valgt at fokusere på innovation i deres projektuge, og det er måske ikke en dårlig
idé. I Globaliseringsrådets strategi for Danmark i den globale økonomi bliver det nemlig fremhævet, at
”Danmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for vor
konkurrencekraft”. Det vil sige, at eleverne på Nibe skole allerede begynder deres kreative tanker i 13 årsalderen. Hos nogle mennesker kommer innovation nemlig ikke bare af sig selv, men innovation skal trænes.
Lærerne på Nibe skole havde valgt, at bruge en hel uge på projektet. Hovedtemaet var Innovation inden for
energi og legetøj. Eleverne blev delt op i grupper med 5 personer inden projektets opstart, herefter havde
Tech College Aalborg 3 oplæg. Det første oplæg var om innovation og hvordan man lærer at være
innovativ. Herefter fulgte 2 oplæg om henholdsvis energi og legetøj.
Tech College havde forskellige materiale med, så eleverne efter oplæggene, kunne begynde at tænke og
bygge små modeller. Eleverne havde to dage til denne proces.
Torsdag var der fremlæggelse af alle projekterne, hvorefter en af elevernes far skulle komme at fortælle
hvordan de tænker innovation ind på hans virksomhed.
Fredag var der virksomhedsbesøg på Siemens Wind Power
Velkommen til workshop i innovation og iværksætteri – lavet til Klarup Skole af Tech
College Aalborg
I møder: Bolette, John, Rita (torsdag), Ole (torsdag)
Pauser – formiddag og frokost, næsten som det plejer
Onsdag: 9.25 – 9.45 / 11.35 – 12.00
Torsdag: 9.45 – 10.05 / 11.35 – 12.00
1
Hvor: En iværksætter har egen virksomhed
Hvad: Alt muligt – ingen begrænsninger
Hvem: alle
Hvilke uddannelse: ingen bestemt uddannelse
Vigtig for samfundet: skaber arbejdsplader, holder gang i hjulene
Kender: mor, far, onkel, tante, venners forældre, sportstræner mm
2
Innovation betyder: At innovere kommer fra latin og betyder at forny
sig…
Betegner: en ny opfindelse, et nyt produkt, et nyt koncept, en ny serviceydelse, et nyt
forretningsområde eller en ny måde at gøre tingene på, der skaber merværdi i form af
større medarbejdertilfredshed, større kundeloyalitet og bedre resultater på bundlinjen.
Hvor: Produktionen – ny måde at arbejde på (husk skal skabe merværdi).
Produktudvikling – nyt produkt. I alle afdelinger, innovation er ikke kun at opfinde nye
produkter.
Bestemte: begge steder – mange iværksættere starter fordi de har en innovation
3
Overlevelse – plejer bliver ikke ved med at gå, vi skal udvikle os for at følge med
tiden. Vi bliver overhalet af andre lande
Udvikling af virksomheden: Fastholde arbejdspladser i landet, Fastholde position på
markedet
Motivation og fastholdelse af medarbejdere: ellers går medarbejderne andre
steder hen
Øget indtjening: vi skal tjene penge for at have en god virksomhed og har råd til
at udvikle
Globalisering: der åbnes for nye markeder, adgang til nye underleverandører og
producenter
Teknologisk udvikling med knald på: teknologien drøner der ud af, vi skal være
med
Fordi det er sjovt: ☺
4
5
HUSK at udleverer diplom.
6
7
Bilag 5
Klarup Skole
Innovation og Iværksætteri
Præsentation af jeres innovation:
•
•
•
•
Hvorfor valgte I denne ide?
Hvad ser I af muligheder i jeres ideen?
Hvem kan bruge jeres ide / innovation?
Hvem sættes ideen i søen ? Er I selv iværksættere el ler sælger
I ideen? Søsætter I ideen eller ringer I til en ven?
• Fortæl om jeres ide – hvordan fungerer den, hvad kan den?
• Hvad fik I ud af at arbejde med energi?
Til jeres præsentation må I ikke bruge power point.
Lav Keycard der hjælper jer og holder jer på sporet
Aftal hvem der fortæller om hvad
DIPLOM
For deltagelse i innovation og iværksætteri energi-workshop
NAVN: ___________________________________
KLASSE: ________
Har på Klarup Skole i samarbejde med Tech College Aalborg deltaget i innovation og iværksætteri energi-workshop.
Bilag 7
Til ledelsen vedr. kantinerne
Att.: Køkkenleder XXXXXXX
Sammenskrivningen af resultatet fra innovationsdagen med XXXXXX d. 25/4 2012
Ved sammenskrivningen af de indkomne idéer fra kreativitetsarbejdet omkring det overordnede emne ”Hvilke
tiltag kan vi/jeg gøre, for at øge kantinens anvendelse samt øge besøgstallet?” har jeg forsøgt at kategorisere
emnerne under nogle naturligt opståede overskrifter.
Flere af emnerne kunne sagtens opstå under flere af overskrifterne og dokumentet bør også læses sådant.
Overskrifterne blev til følgende:
- Udbud & udvalg
- Indretning
- Markedsføring
- Mad
- Personale & arbejdsmiljø
- Samarbejde - (eksternt)
- Andet.
Samtlige emner er nedskrevet på omstående uden censurering, der kan derfor opstå gengangende emner inden
for samme kategori. Gennem samskrivningen har jeg forsøgt at placerer dem under den kategori, som var mit
førstehåndsindtryk.
Sammenfatning
Ved gennemgang af de nedskrevne emner fra medarbejderne vedr. forbedring af forholdene omkring kantinen,
tegner der sig et forholdsvis klart billede af holdninger og forhold som bør tages op til diskussion på den ene eller
anden facon. Der er f.eks. behov for en forventningsafstemning medarbejderne imellem og individuelt, om
hvilken rolle den enkelte egentlig har - eller bør have – i det daglige arbejde i kantinen. Ligeledes er der et væld af
”gratis” gode idéer til nye tiltag og medførende forbedringer, hvis den enkelte medarbejder ”fik lov”.
Der er således efter min objektive vurdering ingen tvivl om, at både omsætning og arbejdsmiljø kan flyttes i en
positiv retning, såfremt man ønsker at bruge omstående informationer positivt og konstruktivt.
Min anbefaling er derfor at måtte arbejde videre med informationerne ind i en innovativ fase, med henblik på
implementering af flere af de gode idéer ind i det daglige arbejde, med forankring for øje.
Med venlig hilsen
Keld Jørgensen
UDBUD OG UDVALG
Har et udvalg, der er sundt og lækkert til en ordentlig pris.
Bedre kvalitet og økologi.
Gode råvarer. Større udbud.
Kantinen udbyder alsidig, sund og velsmagende mad, tilberedt af gode råvarer, målrettet den aktuelle
kundegruppe.
Gør maden velsmagende og indbydende.
Lave gode tilbudsordninger med hensyn til frugt og grønt.
Prisen op på de usunde varer og prisen ned på de sunde varer.
Køb et 10-turskort og få en dagsret gratis. (betal for de 9).
Ta´-selv buffet med kort eller madbillet.
Nye små retter – idéer fra brugerne skal afprøves mindst 2 gange.
Vi er åbne for nye idéer. Indfører flere rabatkort end der er nu. F.eks. på frugt, ½ portion, lun ret m.m.
Madtema i en periode f.eks. mexicansk eller italiensk. Alt skal være muligt.
Madordning ”spis hvad du kan fra karussellen” m.m.
Sortiment = friske vare, sunde produkter, stort udvalg, egen produktion.
Mindre slik og ting med fedt og sukker indhold.
Mere frugt og grønt. Gør det sunde billigere end det usunde.
Bliver alt det grønne økologisk - vi finder på nye retter fyldt med sundhed (fuldkorn, mange grøntsager m.m.) så
får vi sunde og glade mennesker.
Sortimentet behøver ikke være alt for bredt, da der på denne måde vil blive et alt for stort madspild.
Finde frem til hvad er det især eleverne og personalet vil have og sætte menuen sammen herefter.
Vi vil gerne have et lækkert sortiment med sund MAD.
Ta´ selv buffet. Billig frugt og grønt. 3-retters menu engang imellem.
De hjemmeboende elevers forældre kunne informeres elektronisk om kantinens udbud og priser. På den måde
være med til at præge deres børns spisevaner m.m.
Geografiske events.
Meget varierende udbud, hvor man selv kan sammensætte en ret.
Gennemfører events med geografiske retter (kinesisk, mexicansk m.m.)
Mulighed for at tage mad med hjem (take-away).
Spørge brugerne om ønsker, noget de har prøvet på en rejse eller i en anden kantine.
Sørge for at udbud passer til kunderne.
Brug spørgeskemaer til at afpasse behov.
Tilbyde ”nøglehulsmad” efter plan der sikre sundhed for brugerne.
Få brugerne til at fortælle om hvad de kunne tænke sig.
Maden kunne bestilles som take-away om eftermiddagen.
Større variation i udbud fra dag til dag, så det ikke er mange af de samme retter hver dag.
Afholder temadage og laver mad fra andre lande.
Inviterer eksterne kokke fra ”kendte” steder til at lave nogen af deres favorit retter.
Sørge for minoritetsretter som f.eks. vegetar, glutenfri, daglig fiskeret m.m.
Udvælge og sammensætte med billigere råvarer (mindre kød, mere grønt) og regulere priserne tilsvarende.
Angivelser af indhold af kalorier, proteiner, kulhydrat, fedt osv.
En ret hver dag der opfylder alle anbefalinger mht. fedt, protein og kulhydrat.
Et varieret og bredt udvalg af retter og frugt.
Hvad med en ”slanke ret” hver dag.
INDRETNING
Der skal være underholdning i kantinen, der skal ikke være træk og kulde, der skal være rent og adgang til
vandautomater.
Få elever på skift til at underholde i kantinen.
Nye møbler og mere social opstilling af dem.
Spørg eleverne om hvordan de vil have indrettet deres kantine.
Der kunne være blomster og duge på bordene.
Dekoratørerne fik kantinen udsmykket smukt og kreativt.
Øer med servering rundt omkring i kantinen – undgå køerne.
Skab en god atmosfære – varme, hyggekroge, belysning
Gør rummet attraktivt for eleverne at være i, når de får fri – bordtennis m.m.
Kantinen er åben efter skoletid.
Små miljøer, puder, tæpper, musik instrumenter til fri afbenyttelser.
Kunst på væggene.
Bedre akustik så man kan samtale.
Alle skal deltage i at få nogle hyggelige, rene og spændende lokaler, man har lyst til at være i også efter skoletid.
Skabe små hyggerum – som f.eks. Føtex cafeteriet.
Spille musik, bræt spil udlånes, game-boy, fjernsyn.
Blomsterpigerne laver dekorationer og malerne udsmykker kantinen.
Man kunne lave små øer som kunne skabe et bedre flow for at undgå køerne.
Have mulighed for små ”stationer” til at kunne lave f.eks. vafler, suppe, frugtmiks, sandwich m.m.
Gør det sjovere at gå i kantinen, lave en karrusel, hvor maden kører rundt, en båd med fisk, en have med salat.
Indret kantinen festligt, pynte op f.eks. med temaer eller andre lande.
Skabe et hyggeligere kantinemiljø, som eleverne ikke kan holde sig væk fra.
Bløde møbler i nærheden af TV’et som de kan slingre sig i.
Lysne kantinen gevaldigt med lysere farver, ovenlysvinduer, blomster og andet hygge.
Få elever til at foreslå indretningen af kantinen.
Lave en mere hyggelig og spændende hensigtsmæssig indretning af kantinen.
Indrette udsalget i kantinen til at kunderne selv kan tage mad – vægt indføres til afregning.
Drikkevarer for sig – gode køleforhold med god oversigt.
Gade siddeplads med lys – lavt musik/TV – Bløde områder.
Bedre muligheder for afsætning af beskidt service.
Hygge og funktionalitet kombineres, mulighed for indretning.
Periodiske ordninger.
Veje maden og tilpasse vægttap.
De fysiske rammer skal være til stede, således at brugerne får positive oplevelser.
Hyggeligt spiseområde med nye møbler.
Ny spiseudlevering.
Man kunne åbne café/kaffevogn om eftermiddagen der både sælger frugt, smoothies, kager og kaffe og om
vinteren bliver der uddelt varme tæpper til at nyde i kantinen.
Det ville blive godt hvis man får skabt et imødekommende miljø med sofa afdeling, afskærmning og alt det andet
som står herover.
Det er vigtigt at man får skabt en café stemning i stedet for en ”kold” kantine. Lokalet er super godt og bør
udnyttes.
Lave salgsområdet indbydende – sørge for at området holdes rent og friskt.
Grønne planter i spiseområdet.
Man kunne inddele kantineområdet som små ”spise stuer” med skærm og kalde stuerne et navn. Det kunne f.eks.
være ”stuen hvor vi blander os” osv. – bruge skolens værdier som navne.
Glade farver i kantineområdet.
Mindre ”lounge områder” omkring.
Planter op af stolperne.
Begrænser træk og kulde i kantinen.
Nye borde og stole i kantinen.
MARKEDSFØRING
Viste hvad man kunne få hele ugen.
Udlejning af service og bestik ved familie fester m.m.
Udarbejde et koncept med ”take-away” mad der kan bestilles via nettet.
En levende kantine til en levende skole. –musik, indbydende servering, rød løber fra kantinen til kontor.
Sjove ting så som events, temaer m.m.
Holde café aftner/eftermiddage
Kendte kommer og serverer.
Elev-musik efter skoletid og i pauserne.
Også elever fra de andre afdelinger og omkringliggende skoler inviteres.
”Lok dem” med dagens event, ugens tilbud, tema (høst, jul, mexicansk)
Inviter omverdenen indenfor – koncerter m.m.
Idékasse, alle brugere kan aflevere nye idéer til at gøre vores kantine bedre og mere anvendelig. Input der kan
bruges kan evt. udløse gratis madbillet.
Have en masse events (overraskelser) – folk der optræder, kort sagt ”sjov og liv i kantinen”.
Der kan spilles musik i alle pauser. Enkelte gange kan pauser udvides og der må danses – evt. til levende musik.
Alle er med på idéen så er der måske nogle der får et billigt grin ”ha, ha, ha”
Eleverne skal informeres elektronisk om udbud og sortiment og priser i kantinerne.
Have rullende reklamer på gangene og i kantinen med tilbud m.m.
Komme på elev-intra med menuplaner.
En SMS ordning hvor eleverne kan bestille mad til senere afhentning og hvor kantinen kommer med deres tilbud.
Med SMS ordning og reklamer på gangen får eleverne på en måde også større indblik i, hvordan vores vareudvalg
bliver produceret – derved større forståelse for udvalg og priser.
Spørge eleverne om hvad der skal til for at få dem til at købe mere/bruge kantinen mere.
God reklame for udbud så alle ved hvad kantinen tilbyder.
Der skal laves nem bestilling af mad m.m. til møder og arrangementer.
MAD
Det behøver ikke være mange valgmuligheder pr. dag.
Maden skal leve op til kostpyramiden.
Man laver elevernes favoritter – og gør dem så så sunde som muligt.
Frister med gratis salat eller andet sundt.
Egen krydderurter have – nye retter.
Maden skal være indbydende.
Tema uger med udenlandsk MAD.
Kort sagt: god og sund MAD, med fornyelse. Årstidernes varer.
Om sommeren, gør brug af udendørsarealerne og lave grillmad.
Temadage om de 4 årstider – påske, jul mv.
Da vi skal være nøglehulscertificeret, skal der være flere sunde ting i kantinen. Mindre af det usunde – der skal
selvfølgelig være til alles behov for alle kunder.
Alle får mulighed for at byde ind og temaerne holdes samtidig med at det er sundt og varieret. Eller hvad med
mormormad med et tvist af grillbar eller pizza.
Bruge mere grønt i menuerne, vil gerne have fuldkornsprodukter i pasta, valgfri salatbar, have flere grønsager
(istandgjorte) til slag til en pris der kan konkurrerer med indkøb i supermarkedet.
Meget mere end nu, benytte årstidernes grønt og andre varer og derved også kan prissætte efter dette.
Friske råvarer, indbydende sortiment, sunde tilbud.
A la carte, lækre drikke, mere fisk, nødder og sundt slik.
Man kan evt. have dagens kød – uden panering osv. – med råkostsalat, så man kunne fravælge sovs og kartofler.
Flere små retter, spændende brød og salater efter årstiden.
Brug masser af grønsager. Brug mindre fedtstof.
PERSONALE & ARBEJDSMILJØ
Have mulighed for opbevaring i kantinen af frugt og grønt.
Få nyt udstyr som gør arbejdet nemmere.
Få et bedre indeklima, vinduer så vi kan kigge ud/lys ind, større kantine, bedre udluftning.
Personale udflugter.
Udvikling af personale, kurser giver ny energi – mangler nyt input.
Sørge for at medarbejderne for den sidste nye viden. Den rigtige person, på den rigtige plads.
Rent service.
Få kigget på en medarbejderordning, så der kommer en ordning man ikke kan sige nej til.
Personalet skal servicere.
Afhold personalearrangementer, kun for kantinepersonalet, for at forbedre arbejdsmiljøet.
Være søde og rare ved både elever og lærer samt andre kunder.
Humøret og stemningen blandt kantinepersonalet er vigtig og smitter af på eleverne.
Stor vigtighed at personalet udviser glæde ved arbejdet og glæde ved at betjene kunderne. Det indbyder til at
kunderne med glæde vender tilbage.
Kunderne skal føle sig velkommen selv om vi har travlt og de evt. kommer på et dårligt tidspunkt.
Modernisering af tilberednings- og betjeningsfaciliteter – mere selvbetjening – og spiseområder.
Hurtig produktion af det ønskede produkt/ret.
Altid sætter kvaliteten forrest såvel i alle råvarer, tilberedning som udvalget.
At give gæster en sund oplevelse på krop og sjæl.
Brug de ”rigtige” råvarer.
Man kan forstå kvalitet på flere måder: Portionsstørrelser, økologi, visuelt indtryk, variation, målgruppe relateret,
afbalanceret måltid.
Vi skal vise kvalitet i markedsføring af kantinerne.
Hvis dokumentation for kvalitet.
Kvalitetsstempel af kantinerne.
Vi skal have alle på skolen til at tale om den gode kvalitet og sunde kost på SE så gæsterne gør det samme.
Ventetiden ved kassen skal være mindre.
Service kursus for personalet.
Få afdækket åbningstid behov.
Mere hjælpsomt personale.
Lav fast træk linje for kort eller mønt.
Rydde op efter sig selv og aflevere det brugte service i kantinen efter møder m.m.
Løbende rengøring af bordene så det ser indbydende ud. Rene omgivelser hvor maden står.
Løbende opfyldning af friske råvarer.
At man selv rydder op når man har spist og samler servicet på rulleborde.
Al personale der afhenter kaffe/the ikke skal ind i kantinepersonalets arbejdsområde.
Lave arbejdsområdet arbejdsvenligt og indrettet ergonomisk - for personalet.
Venlig og imødekommende betjening, serviceorienteret, overblik og styr på bestillingerne.
Lette personalet ved selv at hente bestillinger til møder og tilbagelevere det brugte service.
Vi skal være mere hjælpsomme
Hvis man havde mere plads til kundebetjening.
Hvis alle i kantinen møder hinanden med et smil.
Lave en konkurrence med opskrifter - alle skal komme med deres bedste opskrifter og så skal der laves en
lodtrækning (rækkefølge). Kantinen kan efterfølgende bruge opskrifterne.
Få inspiration fra andre kantiner – hvordan gør de?
At personalet har overskud og er imødekommende.
At der bliver talt pænt til kunderne.
Indsamling af sunde opskrifter som kantinen kan bruge.
Mulighed for individuel tilrettelæggelse af madplan af diætist og køb af tilpassede portioner.
Det ville blive godt hvis alle er glade.
Nok personale.
Tid til at man planlægger madplaner/ opskrifter.
At være to der er ind over madplanen og at der er tid – masse af tid – til at tænke og planlægge.
SAMARBEJDE – (eksternet)
Prissætning af udvalget og samkøring af indkøb på de tre adresser
Konkurrence om hvem der kan sælge mest – evt. med pris til vinderen.
De tre kantiner skal mødes og inspirerer hinanden.
Fælles indkøb og fælles madplan kantinerne imellem.
Få eleverne med til at lave maden.
Spørg eleverne hvad de kan li´ af sund mad.
Få en elev fra hver klasse med i et kantineudvalg.
Skolen tager hensyn til kantinen i sin planlægning af pauser, indretning m.m.
Rationalisering af arbejdstid ved at én beslutter ugens menu, der er fælles for alle 3 adresser.
Der handles ind et sted – for alle adresser.
Når/hvis der kunne komme et bedre samarbejde på tværs af alle 3 kantiner.
Ikke altid tænker på pengene.
Begynder at tænke anderledes.
Skabe et bedre arbejdsmiljø mellem medarbejderne og ledelsen, for dermed at opnå en bedre trivsel og et
gladere personale.
Udveksle erfaringer kantinerne imellem samt med Levnedsmiddelafdelingen – ”vi skal lære af hinanden”.
Være åben ovre for eleverne om, hvem vores leverandører er og hvad vi gør for at tjekke råvarerenes friskhed og
tilstand, når vi modtager dem. På den måde viser vi vores kunder, at det selvfølgelig er af stor vigtighed for os, at
vi kun bruger friske råvarer.
Fordel elevernes pauser bedre.
Madplan hvor eleverne bestemmer dagens menu. F.eks. én gang hver anden uge eller mere.
Eleverne arbejder i kantinen og her får de mere indflydelse/forståelse for hvad der er muligt – og for at få idéer.
Inddrage eleverne for at få deres mening om kantinens personale. – Det er jo ikke sikkert at der mangler noget i
det nuværende set-up.
Man kunne holde pauser forskudt/skiftevis, så kunderne ikke føler de forstyrrer personalet.
ANDET
Kostordninger, gruppeordninger, tilmeldings-, betalings-, tilskuds-, rabatordninger og abonnementsordninger.
Klippekortsordninger.
Trække madordning over løn for buffet, frugt og vand.
Lav ”byg selv mad med vægt”.
”Konti” der afregnes månedsvis for personale.
Fastprisordninger der købes/afregnes i elev administrationen eller via løn.
Der skal laves en nem bestilling af mad.
Lavere priser. Medarbejderrabat
Lavere priser = mere salg. F.eks. billigere salatbar.
Tilbyde mad efter vægt så man får nøjagtigt hvad man betaler for.
Benytte sig af medarbejder rabatter.
Gratis frugt til medarbejderne.
Frugtordning til alle ansatte (gratis)
Madlavning med elever fra kl. 14:00 til 16:00 – Eleverne får maden med hjem som aftensmad.
Fodboldaftner med storskærm.
Konkurrencer.
Der laves fælles morgenmad til både elever og lærer, som så bliver erstattet af buffet til frokost – en samlet pris
med god kvalitet og god service gør at det bliver et samlingssted på skolen.
Det kunne blive godt hvis det bliver sådan at man har bokse til salater, så prisen er fast og ikke afhænger af hvad
man kommer i.
Det kunne være godt hvis der forbliver glade smileys.
Bilag 7
Projektspind for innovationsprojektet
indsatsområder
Aktuel
Ønsket
Niveau 1
Målgruppe
2
8
Brugerinddragelse
3
6
Omtale og videdeling
4
8
Materialer
6
9
Forløbsplan
7
9
Tid og økonomi
8
9
Kolleger
9
9
Ledelse
0
6
Eksterne parter
0
3
Læringsmål
2
10
Aktiviteter
3
8
Miljø
3
8
KOMMUNIKATION
lille grad af opfyldelse
Niveau 2
ORGANISERING
til en vis grad opfyldt
Niveau 3
INVOLVERING
en stor del er opfyldt
Niveau 4
INDHOLD
innovationsprojektets Projektspind
i høj grad opfyldt
Side 1
Bilag 7
Innovationsprojektets projektspind
Målgruppe
10
Miljø
9
Brugerinddragelse
8
7
6
Aktiviteter
Omtale og videdeling
5
4
3
2
1
Læringsmål
Materialer
0
Aktuel
Eksterne parter
Ønsket
Forløbsplan
Ledelse
Tid og økonomi
Kolleger
innovationsprojektets Projektspind
Side 2
Bilag 8
Ledelsens arbejde med innovation.
Skolens strategi bygger bl.a. på innovation og vækst. Innovation skal være en måde at tænke på,
og ikke bare noget, man bruger i et undervisningsforløb.
Derfor: Mellemlederne er løbende opmærksomme på at skabe tværgående, flerfaglige innovative
aktiviteter på tværs af afdelingerne. Alle afdelinger skal 2 gange pr. år invitere andre afdelinger fra
skolen for at få nye idéer og viden om innovationstiltag. Formålet er videndeling og etablering af
nye tværgående samspil.
Det er lederens ansvar, at innovation bliver et fast dagsordenspunkt på afdelingsmøderne. Punktet
kan udsættes, men bør stå på dagsordenen, så der hele tiden mindes om innovation.
På uddannelseschefernes initiativ afholdes 2 gange om året halvdags innovationssamlinger for
mellemlederne med henblik på at viderebringe information og viden om aktiviteter til hinanden med
henblik på at etablere tværgående innovationssamspil på skolen.
Svendborg Erhvervsskole har uddannet innovationsambassadører. Enhver afdeling kan tilkalde
innovationsambassadørerne, som kan hjælpe en innovativ proces på vej.
En gang om året er der ”skolens time”. Hvor eleverne får en kreativ opgave, som de skal løse på et
par timer. Almindelig undervisning er sat i stå, og alle arbejder med samme opgave. Løsningerne
præsenteres på internettet, og der findes en vinder af den bedste opgaveløsning.
Der er afsat ressourcer i en innovationspulje, som alle medarbejdere kan søge til nytænkning af en
opgave.
Eksempler på opgaver: Hvordan får man innovation ind i hverdagen for undervisere og elever?
Innovationsværksted PU. "SE-Tube" - Undervisning via filmsekvenser
Samarbejdet med grundskolen er funderet i et tæt samarbejde med skolechefer,
kommunaldirektører og skoleledere i kommunerne. Vi har udviklet et koncept for brobygning, der
ud over den traditionelle brobygning handler om ”undervisning på broen”. Ung til ung, så eleverne
bringes sammen enten her, men ofte ude i grundskolen, hvor vi laver projekter sammen og løser
konkrete opgaver:
Skolekontaktgruppen og klyngeorganisering
Der etableres et antal klynger, som organisatorisk
afspejler nogle faglige/tematiske hovedområder på
Svendborg Erhvervsskole. Det er ikke tanken, at der
skal være overensstemmelse mellem klynge og
uddannelsesafdeling – snarere tvært imod.
Det er naturligvis vigtigt, at klyngerne er
karakteriseret ved et naturligt fagligt fællesskab,
men det er samtidig helt afgørende, at klyngerne i et
vist omfang åbner for nye og innovative
samspilsmuligheder mellem skolens tre
hovedområder: Business, Science og Skills. Over tid
kan der komme nye klynger til og eksisterende
klynger kan forandres eller smelte sammen med andre. Det må tiden vise.
Her og nu tages der udgangspunkt i følgende tematiske klynger:
Fælles for alle klyngerne er nogle af de karakteristiske pædagogiske, metodiske og tematiske
perspektiver, som vi ønsker skal være kendetegnende for Svendborg Erhvervsskole. Det
drejer sig om:
•
•
•
•
•
Innovation som pædagogisk
metode
Tværfaglighed,
problemorientering og
projektfaglighed
Markedsrettet, anvendelses- og
praksisorienteret pædagogik
IT-baserede læreprocesser
Det ’særlige touch’, dvs. tilstræbte
sammenhænge mellem Business,
Science og Skills
Science
Mad &
Sundhed
Teknologi &
Design
Skolekontakt
-gruppen
Innovation &
Business
Byggeri &
Produkt
De faglige og tematiske
Medier, IT &
Kommuniindholdsområder i klyngerne kan
kation
og skal ikke beskrives
udtømmende her, men nogle bud
på indholdsområder kunne være:
Science - herunder fx fokus på bæredygtighed, grøn vækst og grøn teknologi, Grønt Flag-Grøn
Skole, science fagene i almindelighed, herunder også matematik
Sundhed - herunder fx fokus på ernæring, kost og sundhed, motion & trivsel
Teknologi & Design - herunder fx fokus på de kreative, æstetiske, produktionsmæssige og
praktiske dimensioner af arbejde med teknologi og design – fx fokus på processen ’fra ide til
produkt’
Byggeri & Produkt - herunder fx fokus på byggeri, energioptimering, produktion &
produktudvikling, ligeledes fokus på processen ’fra idé til produkt’
Business & Innovation - herunder fx fokus på iværksætteri, innovation & idégenerering,
entreprenørskab, forretningsudvikling, salg, SRC, markedsføring
Innovationslaboratorium:
Vi har etableret et digitalt og didaktisk laboratorium på den ene adresse, hvor elever, medarbejdere
og andre interessenter kan eksperimentere med digitale medier og med innovativ praksis. Tanken
er, at der skal etableres lignende laboratorier på de to andre adresser i løbet af 2013.
Samarbejde med virksomheder:
Der er løbende samarbejde med virksomheder. Vi har haft tværgående møde med alle lokale
uddannelsesudvalg, hvor innovation og skolens strategi var på dagsordenen.
Bilag 9
VIDEN DER VIRKER - SYDFYNS FREMTID
STRATEGI 2016
Innovation og vækst
Den levende skole,
skaber selv fremtiden og er
Mål
Mål
Mål
Mål
Mål
Uddannelsesprofil
Elever på
Svendborg
Erhvervsskole
Medarbejderudvikling
Partnerskaber
og strategiske
alliancer
Ledelse og
organisation
Vi har ambitioner og samarbejder. Vi er ordentlige. Vi blander os, og vi glæder os til fremtiden.
Indholdsfortegnelse
Side
Indledning
3
Resumé
4
Summary
6
Svendborg Erhvervsskoles mission, vision og værdier
8
Uddannelsesprofil
- strategiske mål
- strategiske indsatser
10
10
11
Elever på Svendborg Erhvervsskole
- strategiske mål
- strategiske indsatser
13
13
14
Medarbejderudvikling
- strategiske mål
- strategiske indsatser
17
17
18
Partnerskaber og strategiske alliancer
- strategiske mål
- strategiske indsatser
20
20
21
Ledelse og organisation
- strategiske mål
- strategiske indsatser
24
24
25
Appendiks:
Strategiudviklingsprocessen på Svendborg Erhvervsskole
29
Bilag:
Scenarioanalysen
Vurdering og validering af de strategiske temaer
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
2
Indledning
”STRATEGI 2016 - Innovation og vækst” er en meget ambitiøs strategi. Nogen vil
måske endda kalde den prætentiøs, for hvad bilder de sig egentlig ind der nede i
det sydfynske? Strategien udtrykker nemlig en meget fast vilje til at blive det innovative kraftcenter på Fyn og den krumtap, hvorfra mange vækstpolitiske indsatser skal udspringe i de kommende år. Er det overhovedet realistisk, og var det
ikke mere klædeligt at holde sig til mere beskedne målsætninger, som passer bedre til en skole i det sydlige ”udkants Danmark”?
Vi tror naturligvis på strategien. Vores dygtige medarbejdere og værdierne
-
Vi har ambitioner
Vi arbejder sammen
Vi er ordentlige
Vi blander os
Vi glæder os til fremtiden
er meget stærke indre drivkræfter, som gør strategien troværdig og realistisk.
Vi er den eneste skole i regionen, som kombinerer teknisk og merkantil kompetence. Med det som udgangspunkt vil vi i de kommende år søge stærkere og mere
længerevarende strategiske alliancer, der skal medvirke til at realisere vores strategi.
God læselyst!
Jens Jacobsen
Administrerende direktør
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
3
Resumé
Den levende skole
Svendborg Erhvervsskole fokuserer på vækst og innovation. Vi skaber en levende
og progressiv uddannelseskultur.
Vi eksperimenterer, går nye veje og sikrer eleverne vigtige positioner i fremtiden.
Aktiviteterne præges af kvalitet og tværfaglig refleksion. Vi deler viden med alle.
Skolen inviterer verden indenfor, og vi opsøger selv udfordringer og inspiration til
ny vækst og udvikling. Vi er i konstant bevægelse og når ambitiøse mål til gavn for
befolkning og erhvervsliv.
Vækst, innovation og udsyn
På Svendborg Erhvervsskole tager vi ansvar i loyale fællesskaber. Vi arbejder konsekvent i teams og projekter. Vi kæmper og gør vores bedste for, at målene nås.
Vi har en værdibaseret og decentral ledelseskultur med velfungerende samspil i
hele ledelsesorganisationen.
Skolens aktiviteter har touch og originalitet. Vores udviklingsproces er præget af
spændende tværorganisatoriske samspil og projektorganiseringer. Vi er godt på
vej til at blive den unikke innovationsorienterede skole i Danmark med en stærk
international profil. Interessenter og samarbejdspartnere afprøver nye undervisnings- og uddannelsesmuligheder i skolens innovative og eksperimentelle pædagogiske miljø.
Alle elever har talent, og de ved, hvor viden skal søges. Eleverne fra Svendborg
Erhvervsskole får spændende opgaver og opnår vigtige positioner i arbejdslivet.
Der er stor åbenhed om pædagogiske principper og værdier i stærke studiemiljøer
med aktive elever, der trives. Elever og lærere udfordrer hinanden.
Uddannelserne er markedsrettede og anvendelsesorienterede. Læreprocesserne
baseres på markant anvendelse af IT. På skolen spiller Business, Science og Skills
sammen i nye og vækstfremmende kombinationer.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
4
Medarbejderne er fagligt kompetente, arbejder i flerfaglige fællesskaber og er
innovatører i forhold til undervisning og didaktik. Skolen har en rekrutteringspolitik og et internt kompetenceudviklingsprogram, hvor der arbejdes med spændende personlige og organisatoriske udviklingsprocesser. Et vigtigt grundlag for udvikling af den levende og innovative skole.
Målene nås også gennem partnerskaber og alliancer med grundskolen, andre
ungdomsuddannelser, universiteter, den offentlige sektor og visionære private
virksomheder
Vi skaber personlig udvikling og dannelse. Skolen er bæredygtig, og vi udviser social ansvarlighed. Skolen for mennesker og erhvervsliv.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
5
Summary
The Living School
Svendborg Business College focuses on growth and innovation. We create a living
and progressive learning culture.
We experiment, break new ground and ensure students important positions in
the future. The activities are characterized by quality and interdisciplinary reflection. We share knowledge with everybody.
The college invites the world inside and we seek out challenges and inspiration for
new growth and development. We are constantly in motion and reach ambitious
goals for the benefit of people and business.
Growth, Innovation, and Vision
At Svendborg Business College we take on responsibility in loyal co-operation. We
work consistently with projects in teams. We fight for and do our very best to
reach our goals. We have a value-based and decentralized management culture
and smooth interaction in the overall management organization.
The activities of the college have touch and originality. Our development process
is characterized by exciting interdisciplinary interaction and project organization.
We are well on the way to becoming the unique innovation- oriented business
college in Denmark with a strong international profile. Partners and collaborators
test new educational and learning opportunities in the innovative and experimental educational environment of the college.
All students are talented and know where to seek knowledge. The students of
Svendborg Business College are given interesting tasks and will obtain important
positions throughout their careers. There is great openness concerning educational principles and values in strong study environments with active students
who are thriving. Students and teachers challenge each other.
The educations are aimed at the market and thus application-oriented. The learning processes are based on a pronounced use of IT. At Svendborg Business College
Business, Science and Skills play together in new and growth-promoting combinations.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
6
The employees are skilled professionals involved in interdisciplinary co-operation
and they are innovators in relation to education and didactics. The college has a
recruitment policy and an in-house competence development programme where
exciting, personal and organizational development processes are in focus. An important basis for the development of the living and innovative school.
The goals are also reached through partnerships and alliances with the basic
school, other youth educations, universities, the public sector and visionary private companies.
We create personal development and education. The college is sustainable and
we show social responsibility. The college for people and business.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
7
Svendborg Erhvervsskoles mission, vision og værdier
Mission
Skolen for mennesker og erhvervsliv
Vision
Den levende skole
SES skaber selv fremtiden
SES er klar til verden
Værdier
1. Vi har ambitioner
• Vi går efter next practice
• Vi har vilje til forandring og vækst
• Vi tror på egne evner
• Vi stræber efter det bedste
2. Vi arbejder sammen
• Vi er hinandens bedste kollega
• Vi repræsenterer hinanden
• Vi deler viden
• Vi giver plads og hjælper hinanden
• Vi knytter netværk
3. Vi er ordentlige
• Vi gør hvad vi siger
• Vi er til at stole på
• Vi begrunder vores valg
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
8
4. Vi blander os
• Vi tager stilling og engagerer os
• Vi giver med og modspil
• Vi er aktive i demokrati og samfund
5. Vi glæder os til fremtiden
• Vi er optimistiske
• Vi tror på vores muligheder
• Vi tør begå fejl
• Vi går nye veje og eksperimenterer
INNOVATION OG VÆKST PÅ SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
Vi er opfindsomme og i stand til at kombinere mangfoldige
kompetencer. Vi tænker anderledes, gennemfører ideer og
skaber værdi for vores elever og omverdenen.
Vi arbejder med
VIDEN DER VIRKER - SYDFYNS FREMTID
Det gør vi ved at vælge
•
•
•
•
•
De rigtige uddannelser… som gør Sydfyn stærkere
De rigtige elever… som får succes på Sydfyn
De rigtige medarbejdere… som udvikler Sydfyn
De rigtige partnere... som vil Sydfyn
De rigtige ledere og den rigtige organisation… som har Sydfyns velfærd for øje
… og det er det, der gør os til den levende skole, som selv skaber sin fremtid og er klar til mødet med resten af verden.
Vi slås for Sydfyn!
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
9
Uddannelsesprofil
Strategiske mål
Prolog:
Uddannelserne på Svendborg Erhvervsskole har et særlig touch og en originalitet,
som synligt bidrager til innovation og vækstskabelse. Der er tydelige kombinationer af business, science og skills. Projektafslutninger er begyndelsen på nye initiativer.
1. Svendborg Erhvervsskole prioriterer uddannelser, som er fremtidsrettede for
mennesker og erhvervsliv. Innovation, flerfaglighed og projektkompetence er
fremtrædende i alle uddannelser og pædagogik.
2. Svendborg Erhvervsskoles uddannelser er markedsrettede med fokus på anvendelses- og praksisdimensionen og giver eleverne vigtige opgaver i arbejdslivet.
3. På Svendborg Erhvervsskole er undervisningen først og fremmest kendetegnet
af kvalificeret anvendelse af ny teknologi. IT-didaktikken er læringsfremmende.
4. Svendborg Erhvervsskole vil kendes på en markant international profil. Vi ser os
som en aktiv del af et nyskabende, mangfoldigt, internationalt undervisningsmiljø. Derfor har alle uddannelser på skolen en international dimension.
Svendborg Erhvervsskole prioriterer, at progressive lærerkræfter og nysgerrige
elever fra andre lande også præger vores udvikling.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
10
Strategiske indsatser
A.
Svendborg Erhvervsskole arbejder målrettet for at etablere nye uddannelser på
skolen. Der satses især på uddannelser, hvor vækst, innovation og iværksætteri
står centralt sammen med business, science og skills.
Uddannelserne præges af givende samspil mellem teori og praksis. Uddannelserne på Svendborg Erhvervsskole er anvendelses- og projektorienterede.
Skolen gennemfører en strategisk baseret analyse af de konkrete fremadrettede
muligheder for eksisterende og nye uddannelser. Målet er at skabe den mest attraktive uddannelsesprofil, og herunder vurdere om der f.eks. er særlige muligheder indenfor det maritime felt, turisme etc.
Der arbejdes med indsatsen i hele strategiperioden.
B.
Skolen arbejder målrettet for at sikre, at fokusområderne i STRATEGI 2016 indgår
relevant og mest muligt i uddannelserne.
Der arbejdes med indsatserne i hele strategiperioden.
C.
De klassiske håndværker-uddannelser er under forandring. Skolen søger at udnytte sin brede uddannelsesprofil til at bringe nye dimensioner ind i disse uddannelser, så vigtige håndværker-kompetencer bringes med ind i fremtiden.
Der arbejdes med indsatsen i hele strategiperioden.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
11
D.
Skolen er aktiv i udviklingen af uddannelser og indgår i pædagogiske udviklingsforløb med ministeriet, andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervslivet
og dets organisationer, kommuner og Region Syddanmark. Skolen prioriterer udviklingsaktiviteter, hvor innovation og iværksætteri er centrale temaer.
Indsatser iværksættes i 2012/2013.
E.
Anvendelse af IT i uddannelse og undervisning har høj prioritet. En task force
identificerer skolens fremtidige IT-didaktiske profil. Profilen understøtter og faciliterer videndeling og dynamiske læringsformer.
Task-forcen bør påbegynde sit arbejde og afleverer en indstilling medio 2012.
F.
Skolen satser målrettet og systematisk på mulighederne for studie- og praktikophold i udlandet.
Skolen har ofte besøg af udenlandske lærere. Skolen sikrer, at disse lærere konsekvent og relevant inddrages som gæstelærere i undervisningen. Muligheder udnyttes straks.
Arbejdet skal have virkning fra skoleåret 2012/2013.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
12
Elever på Svendborg Erhvervsskole
Strategiske mål
Prolog:
Alle elever har talent.
På Svendborg Erhvervsskole ønsker vi, at eleverne præger og udvikler den fælles
kultur. Vi vægter et stærkt og aktivt studiemiljø med høj elevtrivsel i undervisning
og i det sociale liv.
Vi styrker elevernes selvværd. De er motiverede og robuste, og de gennemfører
deres uddannelse. Elever fra Svendborg Erhvervsskole får derfor spændende opgaver og opnår vigtige positioner overalt i arbejdslivet.
1. I undervisningen udfordrer elever og lærere gensidigt hinanden - især i udviklingen af innovations- og iværksætterkompetencer.
2. Eleverne er selvstændige, kan samarbejde og har stærke tværfaglige og innovative kompetencer. Eleverne ved, hvor viden skal søges, og de tager personligt
ansvar.
3. Eleverne har indflydelse på deres uddannelse og studiemiljø, og de har mulighed for at fungere i inspirerende, fysiske rammer.
4. Elever på Svendborg Erhvervsskole er i et internationalt orienteret miljø.
5. Alle elever fra grundskolerne, der optages på Svendborg Erhvervsskole, skal
være uddannelsesparate.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
13
Strategiske indsatser
A.
Elever på Svendborg Erhvervsskole arbejder på måder, hvor innovation og iværksætteri spiller en væsentlig rolle i de undervisningsmæssige aktiviteter - indholdsmæssigt og i undervisningens tilrettelæggelse og organisering.
Elever motiveres og opmuntres til at arbejde projekt- og problemorienteret, som
det f.eks. ses i Young Enterprise-tænkningen, og der gives rum til udvikling og afprøvning af nye anvendelses-orienterede undervisningsformer m.v.
Der arbejdes med formulering af innovationsspørgsmål, og undervisningen tilrettelægges understøttende i forhold til innovation og iværksætteri.
Didaktik og anvendte pædagogiske metoder på Svendborg Erhvervsskole reflekterer innovative og forretningsmæssige udviklingsmuligheder, og i undervisningen
formidles positive holdninger til væksttænkning, innovation og iværksætteri.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
B.
Skolen har i dag et større antal elever, som besidder betydelig innovationskompetence. Disse elever deltager som ”gæstelærere” i undervisning, projekter m.v.
med henblik på at skabe videndeling om innovation og iværksætteri i alle enheder
på skolen.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
C.
Skolen understøtter elevernes kreativitet og forretningsorientering. Skolen kårer i
2011/12 og fremover det mest perspektivrige Young Enterprise-projekt/produkt
og stiller et beløb til rådighed for det vindende projekt til forretningsgørelse.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
14
D.
For at fremme skolens ambitioner om vækst og innovation har skolen etableret
en virksomhedsfond med en indskudskapital på 400.000 kr. Formålet er at støtte
interessante innovationsprojekter, der rummer klare forretningsmæssige mål og
perspektiver.
Skolen knytter disse projekter op på aktiviteter og engagementer med de etablerede partnerskaber og strategiske alliancer.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
E.
På Svendborg Erhvervsskole arbejder målrettet for at sikre, at motiverede og studieparate elever optages på skolen. Skolen ønsker at styrke elevernes faglige niveau, og at frafaldet reduceres betydeligt, særligt på EUD-uddannelserne. I EUDregi pågår der en række overvejelser om nye tiltag og revitaliseringer i relation til
disse problemstillinger.
Ledergruppen på EUD udarbejder en handleplan for revitalisering af EUDuddannelserne med afsæt i ”Inspirationsnotat. Udvikling af EUD-uddannelserne
på Svendborg Erhvervsskole”.
F.
Svendborg Erhvervsskole understøtter og styrker elevråd. Uddannelsescheferne
er aktive i den sammenhæng og sikrer opbakningen.
Skolen ønsker at øge elevtrivslen på skolen og stiller ressourcer til rådighed for
elevrådsarbejdet.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
15
G.
Sammen med eleverne prioriterer skolen at skabe spændende studiemiljøer, og
herunder at der findes faciliteter, som understøtter en innovationskultur. Indsatserne har som mål at elevernes innovative aktiviteter bliver en vigtig kulturbærer
og bidrager til at skolens omdømme relateres positivt til vækst og innovation.
I årene frem til 2016 etableres successivt spændende fællesrum til eleverne i
hvert af de større bygningskomplekser på skolen for at understøtte god elevtrivsel
og innovationskultur. Der arbejdes løbende for at den enkelte elev får et større
kendskab til hele skolen.
Elevrådet spiller en vigtig rolle som skabende kraft i disse aktiviteter.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
16
Medarbejderudvikling
Strategiske mål
Prolog:
Svendborg Erhvervsskole har markante ambitioner om at bringe sig i en position
som den unikke innovationsorienterede skole i Danmark. Medarbejderne er den
helt afgørende faktor, når dette mål skal nås. Skolen har i dag kompetente medarbejdere, der arbejder med innovation på højt niveau og andre, der er på vej.
Medarbejdernes vigtigste opgave er at skabe motiverende undervisning og rammer herfor - holde af gerningen og af eleverne.
1. Lærerkorpset er i en helt særegen faglig, flerfaglig og innovativ position i uddannelsessystemet. De er i besiddelse af højeste faglige og pædagogiske kompetence, er fleksible og inkluderende i undervisning, udvikling og samarbejde.
Lærerne er rollemodeller og fungerer som interesserede og nysgerrige innovatører, der går nye veje og opsøger udfordringer i alle relevante sammenhænge.
Lærerne er den vigtigste garant for at sikre eleverne en enestående faglig og
personlig ballast med store muligheder.
2. Medarbejderne tager medansvar for skolens mål og strategier og identificerer
sig fuldt ud med Svendborg Erhvervsskoles værdier og prioriteringer. Medarbejderne påtager sig et bredt og tværorganisatorisk medansvar i et tæt, gensidigt og anerkendende samspil med skolens ledelse. Et af midlerne hertil er
teamorganiseringen, som også bidrager til udvikling af en attraktiv og resultatskabende samarbejdskultur.
3. Rekrutteringsforløb og kompetenceudvikling på Svendborg Erhvervsskole sikrer, at medarbejderne har lyst, faglig kompetence og personlige forudsætninger for at være aktive deltagere i denne udvikling.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
17
Strategiske indsatser
A.
Svendborg Erhvervsskole indgår alliancer med innovationsorienterede private
virksomheder og innovative miljøer på universiteter. Der inviteres spændende
innovatører ind i undervisningen, og der skabes innovationsprocesser og læring i
samspil med skolens medarbejdere.
Alle lærere skal 2-3 dage pr. år opsøge relevante innovationsmiljøer på andre uddannelses- og forskningsinstitutioner og private virksomheder, herunder i udlandet.
Initiativer påbegyndes i 2012/2013.
B.
Alle afdelinger udarbejder en kompetenceudviklingsstrategi, der først og fremmest baserer sig på det selvbårne princip. Afdelingerne gennemfører interne
workshops om innovationsrelevante emner og især om innovativ praksis i pædagogisk arbejde, om tværgående og projektorienterede aktiviteter. Medarbejderne
deler erfaringer og viden om innovation. Der skabes dynamiske sessioner og udviklingsprocesser i innovationspraksis, og der skabes hele tiden nye innovationskompetencer.
Der arbejdes med disse indsatser i hele perioden med særlig fokus på udmøntning
af indsatserne i 2013, 2014 og 2015.
C.
På uddannelseschefernes initiativ afholdes 2 gange om året halvdags innovationssamlinger for mellemlederne med henblik på at viderebringe information og viden om aktiviteter til hinanden og etablere tværgående innovationssamspil på
skolen.
Samlingerne igangsættes i 2012.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
18
D.
Mellemlederne er løbende opmærksomme på at skabe tværgående, flerfaglige
innovative aktiviteter på tværs af afdelingerne, som understøtter kombinatorikken og det særlige touch (Business, Science og Skills). Alle afdelinger skal 2 gange
pr. år invitere andre afdelinger fra skolen for at få nye idéer og viden om innovationstiltag. Formålet er videndeling og etablering af nye tværgående samspil.
Aktiviteterne iværksættes i 2012.
E.
Skolen etablerer i 2012 et kompetent innovationsteam, der aktivt stiller sine ressourcer og viden til rådighed for relevante eksperimenterende innovationsaktiviteter. Teamet består af medarbejdere og elever fra skolen og eksterne med særlige innovationskompetencer.
F.
Alle bidrager til formidling af innovationsaktiviteterne på skolen. Formidlingen er
først og fremmest visuel og udformes som levende og interaktive beskrivelser af
de opnåede resultater. Formidlingen sker internt på skolens intranet og eksternt
på hjemmeside, Facebook og YouTube.
De første bidrag ses medio 2012.
G.
Skolen stiller entydigt høje krav i rekrutteringsprocessen, hvor også ansøgeres
holdning, viden og motivation til innovation indgår som væsentlige parametre i
bedømmelsen.
De nye tiltag iværksættes i 2012 og fortsætter i hele strategiperioden.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
19
Partnerskaber og strategiske alliancer
Strategiske mål
Prolog:
Svendborg Erhvervsskole prioriterer åbenhed og udsyn. Skolen ønsker på en bred
front at indgå i forpligtende og udviklende partnerskaber og strategiske alliancer
med relevante samarbejdspartnere. Skolens strategiske resultater kvalificeres
gennem alliancedannelser, og vi stiller alle vores kompetencer til rådighed i samspillet. Vi er omhyggelige i valget af partnere.
1. Vi etablerer alliancer med grundskolen for at skabe velfungerende overgange
til ungdomsuddannelse på Svendborg Erhvervsskole.
2. Svendborg Erhvervsskole er erhvervslivets faglige-pædagogiske eksperimentarium, hvor nye tiltag og muligheder udvikles og afprøves inden for business,
science og skills.
3. Vi etablerer et tæt partnerskab med en STX-skole.
4. Vi etablerer en strategisk alliance med en videregående uddannelsesinstitution
og får adgang til et forsknings- og uddannelsesmiljø på højeste niveau for at
skabe afsæt for vores egen udvikling.
5. Der etableres alliancer og partnerskaber med et antal store virksomheder med
henblik på - med skolen som omdrejningspunkt - at skabe vækst og innovation i
sydfynske virksomheder.
6. Svendborg Erhvervsskole har en udviklingsaftale med en stor og relevant offentlig myndighed for at understøtte skolens strategiske mål og bidrage til at
skabe vækst i især Region Syddanmark.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
20
Strategiske indsatser
A.
Vi gør os umage med brobygning. Brobygningsaktiviteterne på Svendborg Erhvervsskole har unikke karakterer og gives allerhøjeste bevågenhed.
Skolen ønsker et tæt brobygningssamarbejde med grundskoler i nærområdet.
Skolen er proaktiv over for skolerne, og lærere og elever fra Svendborg Erhvervsskole stiller sig til rådighed i grundskolernes undervisning i innovation, iværksætteri, business, science og skills.
Der udvikles og gennemføres et antal undervisningsforløb, hvor skolens uddannelsesmæssige kombinationsmuligheder visualiseres og formidles.
Skolen ønsker, at der formidles et fokuseret, nuanceret og dækkende billede af
erhvervsuddannelsernes mange muligheder i særlige brobygningsaktiviteter, der
baserer sig på dynamiske og spændende formidlingsformer.
Skolen arbejder strategisk og professionelt med synliggørelsen af karriereveje,
som erhvervsuddannelserne fører til.
Brobygningsaktiviteterne foregår p.t. og intensiveres frem mod skoleåret
2012/2013 og videre frem.
B.
Skolen skaber tætte alliancer og samspil med børn-og-unge-chefer og skolechefer
m.fl. i relevante kommuner. Skolerne bruger hinandens kompetencer, og det prioriteres, at grund-skoleelever og ledere og lærere fra grundskolen får et præcist
kendskab til vores erhvervsskoleuddannelser, undervisningsformer m.v.
Aktiviteterne intensiveres i foråret 2012.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
21
C.
Skolen anvender sin innovationskultur som fundament i alliancedannelserne og
stiller faciliteterne til rådighed for samarbejdspartnere. Idéer og projekter skal
udvikles, afprøves, efterprøves i pædagogiske forsøg og i udvikling og brug af ny
teknologi.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
D.
Skolen etablerer faglige netværk med Fåborg Gymnasium.
Skolen stiller sig åben og imødekommende over for andre initiativer og aktiviteter
i relation til STX-uddannelsen, herunder gennem aktiv deltagelse i Akademiet for
Talentfulde Unge.
Aktiviteterne påbegyndes i 2012 og foregår i hele strategiperioden.
E.
Skolen prioriterer etablering af et samarbejde med Aalborg Universitet højt - især
inden for det innovative felt. Skolen får på denne måde relevant inspiration på et
fagligt højt niveau. Skolen får adgang til relevant igangværende forskning, hvor
fokus er på innovation i uddannelserne og iværksætteri.
Lærere fra Aalborg Universitet kommer på Svendborg Erhvervsskole og påvirker
og inspirerer de faglige miljøer og eleverne. Samspillet og læringen foregår også
inden for problemorienteret undervisning, projektarbejde og projektorganisering
Skolen stiller sig til rådighed for deltagelse (empiri) i forskningsaktiviteter, som
udføres af Aalborg Universitet.
Samarbejdet iværksættes i 2013.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
22
F.
Skolen skaber forpligtende partnerskaber og strategiske alliancer med markante
private innovationsorienterede virksomheder.
Skolen lærer af virksomhederne, udvikler ny kultur, udveksler medarbejdere og
laver projekter sammen. Brugerdreven kompetenceudvikling, iværksætteri og innovation og forretningsudvikling er samspilsområder.
Skolen prioriterer alliancedannelse højt og yder de nødvendige investeringer for
at skabe bæredygtige og perspektivrige alliancer, der er resultatskabende for elever og erhvervsliv.
Initiativerne starter op ultimo 2012/2013.
G.
Region Syddanmark har ansvar for regional erhvervsudvikling og vækst. Skolen
skaber synergi og sammenhæng imellem egne aktiviteter og regionens udviklingsstrategier. Skolen tager lederskab og sikrer koordination af udviklingsopgaver.
Skolen skaber udvikling og prioriterer at anvende regionale udviklingsmidler til
innovationsskabelse.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
23
Ledelse og organisation
Strategiske mål
Prolog:
På Svendborg Erhvervsskole er menneskesynet vækstorienteret og demokratisk.
Vi er en skole, som kendes på åbenhed og tillid i en levende kultur. Alle er motiverede og tager ansvar i konstruktive og loyale fællesskaber. Vi arbejder involverende, selvledende og i teams. Vi opfører os altid ordentligt og gør hele tiden vores
bedste for at følge og realisere skolens mål og strategier.
1. Direktionen arbejder fokuseret med strategiske og styringsmæssige opgaver i
en konstruktiv værdibaseret ledelseskultur. Direktionen implementerer et klart
og velfungerende ledelses- og funktionsgrundlag.
2. Direktionen og mellemledergruppen har fastlagt, hvorledes rollefordelingen og
samspillet skal fungere og tilrettelægges, herunder den præcise involvering af
mellemledergruppen i den samlede ledelsesmæssige opgaveløsning.
3. Svendborg Erhvervsskole prioriterer udvikling og implementering af innovation,
videndeling og kompetenceudvikling på skolen. Som led i en kulturudviklings
proces indføres teamorganisering på hele skolen. Målet er især øget tværorganisatorisk samarbejde, øget delegering og projektorganisering.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
24
Strategiske indsatser
A.
Direktionens hovedopgaver er at sikre:
• Et entydigt fokus på de strategiske ledelsesopgaver og -funktioner på skolen.
Direktionen fokuserer på udmøntning og implementering af strategien.
• At strategien konsekvent er i fremdrift i alle enheder på skolen.
• Et stærkt fokus på at kommunikere og synliggøre strategien i alle relevante interne og eksterne sammenhænge.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
B.
Der udarbejdes et nyt ledelses- og funktionsgrundlag for direktionen med afsæt i
en opgaveportefølje m.v., der omfatter følgende:
• Opgaver, hvori der indgår væsentlige strategiske, innovative og uddannelsespolitiske spørgsmål
• Langsigtede plan- og udviklingsopgaver - fokus på vækst
• Sager af væsentlig økonomisk betydning
• Tværgående projekter og særlige indsatser - fokus på innovation
• Tilpasning af team- og opgavestruktur (jf. nedenfor)
• Tværorganisatoriske opgaver
Andre sager og opgaver håndteres individuelt af den enkelte direktør eller drøftes
bilateralt med direktørkolleger.
Ledelses- og funktionsgrundlaget omfatter en præcisering af rollefordeling mellem direktion og mellemledere.
Arbejdet i direktionen iværksættes primo 2012. Det nye ledelses- og funktionsgrundlag færdiggøres i september/oktober 2012.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
25
C.
Direktionens og mellemledergruppens samarbejde og samspil skal have høj prioritet. Dette samspil er væsentligt for udfoldelse og implementering af STRATEGI
2016.
Det er væsentligt for direktionen, at dialogforum bliver velfungerende, og at alle
kræfter i foraet udnyttes i realiseringen af mål og strategier i STRATEGI 2016.
Strategisk Dialogforum fungerer i overensstemmelse med kodeks for Strategisk
Dialogforum ultimo 2012.
D.
Ambitionen om at udvikle Svendborg Erhvervsskole til en unik innovationsskole
står som et helt centralt mål for skolen. Innovationen skal hurtigt blive det kit, der
binder skolen sammen - skolens DNA.
Direktionen og mellemledergruppen skal derfor målrettet italesætte og sikre
igangsættelse af dette arbejde på hele skolen. Innovationsaspektet skal sættes på
dagsordenen i undervisningen og i alle andre relevante sammenhænge.
Disse aktiviteter skal konkretiseres af Strategisk Dialogforum med afsæt i følgende
temaer:
•
•
•
•
•
•
•
Innovation i uddannelserne
Undervisning, elever og innovation
Lærerrollen og innovation
Lederrollen og innovation
Administration, service og innovation
Teamorganisering og innovation
De strategiske alliancer og partnerskaber og innovation på Svendborg Erhvervsskole
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
26
Svendborg Erhvervsskole inviterer forskere og andre med innovationskompetencer som deltagere i udviklingen af skolens innovative profil. Ledertræning understøtter denne proces.
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
E.
Hovedformålet med teamorganisering på Svendborg Erhvervsskole er at skabe de
bedste betingelser for videndeling og innovation. Vækst og innovation forudsætter en organisation, der stiller sin viden til rådighed i dynamiske og tværorganisatoriske processer. Der skal skabes mening og motivation i forhold til teamorganiseringen. Teamorganisering indføres i alle enheder i organisationen. Alle teams
får delegeret størst mulig selvstændig kompetence og ansvar.
Teamorganiseringen skal således give tilvækst og øge resultaterne, herunder især
inden for innovation og innovationsmetoder, videndeling, læring, flerfaglighed,
teknologiudvikling, tværorganisatoriske samspil, projekt- og projektledelseskompetence samt international orientering.
Strategisk Dialogforum udvikler en model for teamdannelse. Det vil bl.a. sige mål
for rollefordeling, grad af selvstyre, opgaver og kompetence, kommunikation m.v.
Strategisk dialogforum udarbejder herefter en plan for etablering af teamorganisering. Planen skal foreligge inden udgangen af 2012.
Alle team inviteres hvert år til teamudviklingssamtaler (TUS) om de konkrete innovationsaktiviteter. MUS-samtaler omfatter også innovationsaspektet.
Hele organisationen skal være teamorganiseret senest ved udgangen af 2014.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
27
F.
Bestyrelsen bistår i arbejdet med skolens profileringsaktiviteter. Bestyrelsesmedlemmerne opsøger alle de sammenhænge, hvor ”den gode historie” kan fortælles
om skolens uddannelser. De støtter op og bidrager aktivt, herunder ved at
•
•
•
•
•
•
deltage i vigtige interne arrangementer, f.eks. translokationer
lægge mødeaktiviteter på skolen
agere som praktikpladsambassadører for SE
deltage som gæstelærere på SE og i grundskolerne
der udarbejdes presseindlæg, hvor bestyrelsesmedlemmer interviewes
gøre in indflydelse gældende
Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
28
Appendiks:
Strategiudviklingsprocessen på Svendborg Erhvervsskole
Ledelsen på Svendborg Erhvervsskole besluttede i begyndelsen af 2011, at der
skulle udvikles en ny samlet strategi for skolen. Direktionen valgte en proces, hvor
direktionen og 2 stabschefer skulle udarbejde et udkast til en ny dynamisk strategi. Ledelsen tilknyttede konsulentfirmaet MUUSMANN A/S som facilitator i processen.
Arbejdet startede op i slutningen af februar 2011. Nedenfor findes en kort beskrivelse af tilblivelsesprocessen.
Den analyserende fase
Udviklingen af en ny strategi for skolen tog udgangspunkt i, at MUUSMANN udarbejdede en spørgeguide, som dannede grundlag for indledende personlige samtaler med strategiprocessens 5 deltagere.
Samtalerne koncentrerede sig om at tilvejebringe vurderinger af den aktuelle tilstand på Svendborg Erhvervsskole, og hvor skolens primære udfordringer fandtes.
Resultatet af disse samtaler blev: Status-notat - hvad er tilstanden, og hvor er udfordringerne?
Notatet opsummerede samtalerne, hvor temaer som skolen og situationen for de
enkelte uddannelser, eleverne og elevrekruttering, medarbejderne og deres
kompetencer, organisering af medarbejderne, skolens eksterne relationer, netværk, økonomi, fysiske faciliteter m.v. blev drøftet. Notatet omfattede også vurderinger af skolens ledelse, stabe, arbejdsformer m.v.
Deltagerne besluttede, at notatet forblev et internt fortroligt notat for de 5 deltagere. Notatet blev grundlag for de første indledende drøftelser af en ny strategi
for skolen.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
29
Ledelsen ønskede, at strategiudviklingsprocessen blev funderet på et objektivt
grundlag. Derfor besluttedes det, at der skulle udarbejdes en såkaldt scenarioanalyse.
Scenarioanalysen baserede sig på informationer og viden fra følgende kilder:
• Der blev gennemført en række samtaler med centrale interessenter og aktører
om skolen, erhvervsuddannelsernes udfordringer og om hvilke elementer, der
burde indgå i en innovativ og fremtidsrettet strategiplan for en erhvervsskole
med ambitioner. Samtalerne blev gennemført med centrale ledelsesrepræsentanter fra bl.a. Undervisningsministeriet, Region Syddanmark, faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, aftagerinstitutioner (f.eks. universiteter),
Svendborg Kommune og folketingspolitikere.
• Der blev afholdt en workshop med deltagelse af en række personer og interessenter med særlig viden og indsigt i erhvervsuddannelserne, arbejdsmarkedet
m.v. Der var f.eks. deltagere fra kommunen (politikere og skoleudvalg, jobcenterchef), politikere, indsigtsfulde forskere og ledere fra videregående uddannelser m.fl. Der deltog endvidere repræsentanter fra skolens mellemledergruppe, elevrepræsentanter og naturligvis strategiprocessens 5 deltagere.
Workshoppen var dynamisk med indlæg fra 4 af de eksterne deltagere, vekslinger mellem plenum og gruppedrøftelser. Workshoppen afsluttedes med, at deltagerne fra skolen vurderede dagens drøftelser og foretog en opsummering af
muligheder og udfordringer.
• Der blev gennemgået en række skriftlige materialer, f.eks. analyser af erhvervsskolernes situation og udfordringer i fremtiden, Vækstforums rapport om de
samfundsmæssige udfordringer i fremtidens Danmark.
På baggrund af ovenstående udarbejdedes - med afsæt i den såkaldte PESTELmetode - en tematisk scenarioanalyse af skolens udfordringer og muligheder.
Analysen findes vedlagt som bilag.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
30
Udviklings- og afklaringsfasen
Scenarioanalysen blev grundlaget for direktionens udviklings- og afklaringsarbejde
med skolens fremtidige mission, vision, strategiske mål og indsatser samt værdier.
Strategigruppen drøftede en lang række strategiske temaer med afsæt i, at væsentlige elementer i en fremtidig udvikling skulle samle sig om ”en levende skole”,
innovation, vækst og iværksætteri i uddannelse og undervisning. Skolen ønsker at
indtage en udviklende og skabende position i at skabe udvikling og vækst på Fyn.
Med dette afsæt drøftede strategigruppen mission og vision. Her blev der identificeret korte, men markante grundlag og pejlemærker for skolens fremtid.
Arbejdet med de strategiske mål og strategiske indsatser foregik i en række intensive drøftelser (hele dage) af udfordringer og muligheder for skolen. Disse dynamiske drøftelser resulterede i prioritering af 5 særlige indsatser.
Først tre strategiske indsatsområder om kernen i skolens liv: Uddannelserne i
fremtiden, eleverne og medarbejderne. Skolen ønsker at indtage en tydelig position i arbejdet med vækst og innovation på Fyn. Derfor blev partnerskaber og
strategiske alliancer et vigtigt tema i skolens udviklingsgrundlag.
De fire strategiske temaer er præget af store ambitioner. Det vurderedes, at såfremt de mange ambitioner skal indfries, er det nødvendigt med en optimalt fungerende ledelsesorganisation på skolen. Derfor blev ledelse og organisation det
sidste strategiske tema i skolens fremtidige udviklingsgrundlag.
Direktionen vurderede, at både skolen og direktionen selv havde behov for et nyt
værdigrundlag, der reformulerede væsentlige værdier på skolen, men også et ønske om at revitalisere værdierne og sådan, at der blev skabt en rød samlende tråd
i skolens samlede virksomhedsgrundlag.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
31
Værdierne har således en karakter, så de er skolens værdigrundlag, men de kan
samtidig anvendes som direktionens eget værdigrundlag. Direktionen håber, at
skolens afdelinger efterfølgende vil udarbejde egne mere specifikke værdigrundlag med afsæt i skolens/direktionens værdier.
Strategiprocessens beslutningsfase
Strategigruppen havde et udkast til en strategi, som skal virke frem til 2016.
De strategiske mål og indsatser blev drøftet og diskuteret i en workshop for skolens mellemledergruppe. På workshoppen blev der holdt oplæg om STRATEGI
2016, der blev holdt indlæg om innovation, der var gruppedrøftelser og gode og
fremadrettede plenumdrøftelser om strategiudkastet.
Drøftelserne var gode, og planen blev rigtig godt modtaget af lederne. De fandt,
at planen var spændende, der var en rød tråd i strategien, prioriteringerne var
rigtige, strategien var forståelig og tilgængelig, men også meget ambitiøs. Lederne
havde nogle konstruktive forslag til ændringer, men ville glæde sig til at arbejde
for realisering af de strategiske mål og indsatser.
Strategigruppen har bedt eksterne personer med indsigt i strategi, uddannelse og
innovation om at vurdere det foreliggende udkast til STRATEGI 2016 for Svendborg Erhvervsskole. Spørgsmålet har været, om strategien adresserer de udfordringer, som findes i scenarioanalysen. Vurderingen var positiv. Der blev anført et
spørgsmålstegn i vurderingen, nemlig om udfordringen med de store frafald på
erhvervsskolerne var adresseret tydeligt nok i strategien.
Det er strategigruppens opfattelse, at der rigtig nok ikke findes et selvstændigt
indsatsområde herom, men at en lang række af de mange indsatser vil have markant indflydelse på de faktorer, som kan forhindre frafald.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
32
Skolens bestyrelse har ligeledes drøftet udkastet til strategi i en workshop, som
den afsluttende del af debatten om strategioplægget og som den sidste del af beslutningsprocessen. Udkastet blev meget positivt modtaget af bestyrelsen, og bestyrelsen havde en række spændende drøftelser om de strategiske temaer. Bestyrelsen fandt at det var et stærkt og ambitiøst virksomhedsgrundlag, som den gerne ville kæmpe for – sammen med direktion, ledere, medarbejdere, elever og
samarbejdspartnere. Udspillet blev vedtaget i en meget konstruktiv beslutningsproces med bemærkningen: Denne strategiplan stiller vi os gerne i spidsen for.
Tilpasninger af strategien - 2012
I februar og marts 2012 har direktionen arbejdet med tilpasning og revision af
strategi-planen, hvor følgende er foretaget:
•
•
•
•
Planen gælder frem til 2016
Indsatser, som er gennemført i 2011, er taget ud af planen.
Nogle mål og indsatsområder er blevet omformuleret/præciseret.
Enkelte nye aktiviteter er indsat under de eksisterende mål.
Resultatet heraf drøftede direktionen med et Advisory Board i en workshop i
marts 2012. Workshoppens deltagere kom fra andre erhvervsuddannelser/ ungdomsuddannelser, universiteter, kommuner og Region Syddanmark. Deltagerne
kommenterede STRATEGI 2016 generelt og drøftede bl.a. mulighederne i skolens
kompleksitet (de mange uddannelser), teamdannelse og problemstillinger omkring de elever, der ikke er uddannelsesparate
Hovedresultatet af workshoppen blev, at skolen hermed fik en række vægtige
indspil og en betydelig inspiration om ovenstående emner samt en række andre
væsentlige aspekter i relation til ledelse af en stor erhvervsskole i udvikling.
Temaerne, som blev drøftet, var mange, og her skal blot gives en kort og helt
summarisk gengivelse af nogle af temaerne, som Advisory Board gav rådgivning
og indspil til:
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
33
Uddannelse:
•
•
•
•
•
muligheder for nye adgangsveje til folkeskolen
dannelsesidealet for Svendborg Erhvervsskole
nye tilgange til skole/praktik
nye undervisningsformer
valgmulighederne i erhvervsuddannelser - er der for mange valgmuligheder?
Elever:
• overgangen fra 9. klasse - drøftelse af elever med problemer
• elever, der ikke er uddannelsesparate - optages på skolen?
Medarbejdere:
• medarbejdernes engagement i det strategiske arbejde
• teamstruktur og teamdannelse
Samarbejdspartnere og partnerskoler:
• er det de rigtige samarbejdspartnere, der satses på i strategiplanen?
Ledelse og organisation:
• Strategisk Lederforums involvering og rolle i forhold til strategiens implementering
Innovation:
• bør der være en særlig version af Svendborg Erhvervsskoles forståelse af innovationsbegrebet?
På et direktionsseminar primo april 2012 færdiggjorde direktionen STRATEGI 2016
- Vækst og innovation. Som det ses, har indspillene givet anledning til ændringer i
strategien, fx i spørgsmålet om elevernes parathed til uddannelse. Materialet
fremlægges for Strategisk Dialogforum og for bestyrelsen til drøftelse og vedtagelse. Resultaterne af dette arbejde er indarbejdet i nærværende dokument.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
34
Integreret i dette forløb arbejder direktionen samtidig med:
• Udformning af styringsmanual for STRATEGI 2016’s iværksættelsesplan.
• Fortsat arbejde med styrkelsen af direktionen som team, herunder træning i
kommunikation.
• Drøftelse af den samlede ledelses muligheder for gennemførelse af strategiplanen.
VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID
35
Bilag 10
1. Fase
5 min. Opgave 1:
Hvad skal vi gøre,
for at kunderne bliver væk fra kantinerne?
Du skal nu skrive alle de ideer, du kan komme i
tanken om, ned på post-it sedler og placer
sedlerne på det store ark placeret på bordet.
1 post-it seddel for hver ide.
Hver deltager tager en farveblyant og skriver ideer på de
Røde Post-it sedler
Kun én ide pr. Post-it seddel
Sedlerne klæbes på det udleverede A2-ark
Det er ikke tilladt at tale sammen imens?
1.
Vi skal ikke….
5 min. Opgave 2:
Hvad kan vi gøre,
for at kantinerne bliver brugt mere?
Hver deltager tager en farveblyant og skriver ideer på de
Gule Post-it sedler
Kun én ide pr. Post-it seddel
Sedlerne klæbes på det nye A2-ark
Det er ikke tilladt at tale sammen imens?
2.
Vi skal ….
3.
Jeg skal ….
5 min. Opgave 3:
Hvad kan Du gøre for at kantinerne bliver brugt
mere?
Hver deltager tager en farveblyant og skriver ideer
på de Grønne Post-it sedler
Kun én ide pr. Post-it seddel
Sedlerne klæbes på det tredje A2-ark
Det er ikke tilladt at tale sammen imens?
2. Fase
I denne fase skal i tale sammen og uden at diskutere
om ideen er god eller ej.
I skal nu sammen sorterer alle jeres ideer i
kategorier/overskrifter.
Skriv overskriften på det udleverede ark og placer
ideerne så godt som muligt under de kategorier i har
valgt.
4.
Kategoriser
idéerne
15 min. Opgave 4.
Alle Post-it sedlerne i de tre farver skal samles på det
udleverede ark
Forklar jeres ideer for hinanden
Forsøg at samle alle idéerne i passende emner / kategorier
og pladser dem i det udleverede skema
Gruppe nr. xx
3. Fase
30 sekunder Opgave 5:
Hvert gruppemedlem udvælger et emne som de vil arbejde
videre med
5.
Vælg én hver….
Det navn, som står øverst på jeres bordkort vælger først,
derefter nummer 2 osv.
Det er ikke tilladt at vælge samme emne
4. Fase
13 minuter i alt Opgave 5:
Først tager hvert gruppemedlem de post-it sedler, der hører til overskriften/emnet og hæfter dem på det udleverede idé-ark i øverste højre hjørne.
6.
Vælg én hver….
Hvert gruppemedlem beskriver kort i max. 4 minuter sin ide øverst på det
udleverede ark
Når tiden er gået sendes arket videre til højre i gruppen og næste
gruppemedlem skriver videre på ideen i max. 3 minuter.
Det må kun tænkes positive tanker og alt kan lade sig gøre.
Når tiden er gået sendes arket videre igen og nye ideer tilføjes
Ide:
Skriv her i max. 4 minuter
Man kan også….
Skriv her i max. 3 minuter
Ja, og så…
Skriv her i max. 3 minuter
Det bliver godt hvis…
Skriv her i max. 3 minuter
5. Fase
10 minuter
Opgave 7:
Først læser i igennem hvad de andre har tilføjet til jeres idé.
I grupperne finder i nu i fællesskab ud af, hvor i vil placere Jeres idéer i
forhold til om det er let eller svært at skulle gennemføre/praktisere
idéerne. Og i forhold til om det vil være af lille eller stor effekt/værdi
at realisere idéen.
Skriv direkte med tusch på overhead arket.
Skriv et 1-tal for placering af idé nr. 1 2-tal for idé nr. 2 osv.
7.
Placer værdi….
Realiserbar
Let
kan det
lade sig gøre
Ide nr.
4
Ide nr.
1 Ide nr.
2
Ide nr.
3
Svær
Effekt
Lille
Stor
Værdi
8 minuter
6. Fase
I grupperne finder i nu i fællesskab ud af, hvor i vil placere Jeres idéer i
forhold til om det er let eller svært at skulle gennemføre/praktisere
idéerne. Og i forhold til om det vil være af lille eller stor effekt/værdi at
realisere idéen.
HVIS I VAR ELEVER PÅ SKOLEN.
Skriv direkte med tusch på de 4 overhead ark et stort E for elever.
(2 min)
8.
Tænk på: hvis det var kantinepersonalet og skriv et stort K (1 min)
Hvad hvis jeg var…
Realiserbar
Let
Opgave 8:
Tænk på: hvis det var en gæst og skriv et stort G
Tænk på: hvis det var en Andet personale og skriv et stort A (1 min)
Ide nr. 1
kan det
lade sig gøre
Realiserbar
Let
A
A
G
E
K
Effekt
Svær
Stor
Lille
Realiserbar
Let
Værdi
Ide nr. 3
kan det
lade sig gøre
G
Effekt
Lille
Stor
Lille
Realiserbar
Ide nr. 4
kan det
lade sig gøre
G
K
E
Stor
Værdi
Værdi
K
E
Effekt
Svær
E
Svær
Let
A
Ide nr. 2
kan det
lade sig gøre
K
G
(1 min)
A
Effekt
Svær
Lille
Stor
Værdi
7. Fase
30 sekunder Opgave 9:
Forbered en lille præsentation
Vælg en person fra gruppen, som skal fortælle resten af
forsamlingen om en eller flere af de op til 4 gode ideer i
har fået.
9.
Præsentationen må højst tage 30 sekunder i alt.
Præsenter idéer
Opgave 9:
Præsentation på max 30 sekunder pr. gruppe
Alle grupper præsenterer på skift - i alt ca. 5 minuter
8. Fase
2 minuter
Opgave 10:
Prioriter Jeres idéer
I skal nu vælge den bedste idé - af de nu max. 4 idéer - som i har
præsenteret for de øvrige grupper, og læg denne øverst.
Den næst bedste idé som nummer 2 i bunken og så fremdeles.
10.
Samle idéer
Husk at vedlægge jeres koordinatsystem sammen med idéen
- hæft dem evt. sammen med gruppens bordkort.
Her efter lægges alle 4 idéer i den udleverede A4 kuvert, hvorpå
i skriver jeres gruppenummer.
(Facilitatorerne samler kuverterne sammen og afleverer dem på
centralt sted.
Derefter afleverer vi dem samlet til ledergruppen med en
opfordring til videre bearbejdelse.)
Tak for i dag.
Bilag 10
”Fra tanke til handling” spilleregler
Det kreative
I skal i gruppen arbejde i det kreative rum og skabe nye idéer til emnet. I skal være åbne og se muligheder
uden at tænke på begrænsninger. Hvis I har fået flere idéer, vælger i hvilke - eller hvilken - idé i kunne
tænke at fordybe jer i.
Det
Gruppens endelige idé skal accepteres af en konsulent (faglærer)
Det innovative
kreative
rum
Når gruppens endelige idé er godkendt af en konsulent, skal den
videreudvikles af gruppens medlemmer i det innovative rum, således at
Det
Det
innovative
entreprenante
gruppen kan beskrive/vise deres kommende produkt for konsulenterne.
rum
rum
Det er her i skal være kritiske i forhold til jeres idé og tænke realistisk
omkring idéen. I skal dog ikke tænke økonomi omkring projektet, da det
er idéen der er interessant og ikke hvor meget det koster at realisere den.
I denne fase af projektet skal i udvikle jeres produkt så meget, at det kun mangler at blive udført.
Gruppens arbejde skal vurderes og godkendes af en konsulent for fortsat arbejde i det entreprenante rum.
Det entreprenante
Gruppen skal i det entreprenante rum arbejde med modeludvikling af den valgte idé. Det skal være så
konkret (f.eks. gennem en model), at der her gives et klart indtryk af hvordan det vil se ud i virkeligheden.
Idéudviklingen er gået fra tanke til handling og projektet er dermed gennemført. Nu mangler i kun at finde
en måde at præsentere de andre grupper for projektet som i har arbejdet med.
Det praktiske
Hver gruppe får tildelt et gruppelokale. Lokale 0201 og 0202 er ikke gruppelokale men kan anvendes af
enkelte gruppemedlemmer til informationssøgning.
Gruppe 1 + 2 + 3 + 4 arbejder i kantinen
Gruppe 5 arbejder i U-base lokalet
Gruppe 6 arbejder i 0209
Gruppe 7 arbejder i 0203
Gruppe 8 + 9 arbejder i foredragssalen.
Gruppe 10 arbejder i 0402
Grupperne skal som udgangspunkt lave deres projekter i deres tildelte lokaler. Det aftales med en
konsulent, hvis grupperne skal forlade arbejdspladsen.
Mangler I hjælp til at komme videre?
- så er der konsulenter tilstede i foredragssalen. Disse vil tillige være observatører der går rundt og besøge
de enkelte grupper.
- så kan der bestilles materialer (papir, karton el. lig.) i foredragssalen, bygning 02
Morgen briefing
Der er ”morgen briefing” hver onsdag når vi mødes kl. 8:10 for information om dagens opgaver
God arbejdslyst!
Kravspecifikation fra opgavestilleren
Vi har følgende krav til de kommende markedsboder:
Længde 3 m (kan fraviges)
Dybde 2 m (kan fraviges)
Boden skal:
- være let at opsætte
- nem at vedligeholde
- nem at opbevare (fylde så lidt som muligt og evt. opbevares i container eller i stativer til
flere boder)
- være regntæt og kunne tåle storm- og snevejr
- være med (fast) gulv
- kunne sammenbygges med anden bod, således at dobbelt længde opnås (ex. 6 x 2 m)
- være præsentabel og indbydende at se på
- indeholde el installation m. fast lys i loftet og mulighed for ophængning af løse lys ranker
- ikke være tungere end at 2 personer kan håndtere den.
Vi er meget spændte på både resultatet og hele projektforløbet.
Hilsen
Jesper Petersen
NGIF Koncertudvalg
Gruppe evaluering
Gruppe nr.
Hvad synes I om arbejdsformen?
Har I fået tilstrækkelig information for at kunne komme i gang?
Kan det få indflydelse på samarbejdet i det daglige ved at deltage i dette projekt?
Tror I i kan få en god idé
Har dette projekt givet mod på at deltage i flere gruppe projekter?
Er KIE- modellen en brugbar metode for at komme fra tanke til handling (fra idé til virkelighed)?
Hvordan ser I Jeres idé i forhold til en vinderplads?
Har I lært noget ved at arbejde med dette projekt?
Er Jeres gruppe enige i hvem der fik bedste idé? Og hvorfor:
Hvad ville I i Jeres gruppe foreslå for at forbedre dette projekt?
Følte I en god arbejdsenergi i Jeres gruppe?
Kunne vi som lærer bruge KIE- modellen oftere i undervisningen?
Bilag 10
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Dagens program fra kl. 8:10 – 13:30
Eleverne inddeles i grupper
Grupperne arbejder i det ”kreative rum” i de tildelte lokaler
Husk: Vi samles igen her i foredragssalen senest kl. 13.15
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
NGIF Koncertudvalg har stillet os en opgave, om at skabe en
eller flere markedsboder med følgende kravspecifikation:
Længde 3 m (kan fraviges)
Dybde 2 m (kan fraviges)
Boden skal:
- være let at opsætte
- nem at vedligeholde
- nem at opbevare (skal fylde så lidt som muligt og evt. opbevares i container eller i
stativer til flere boder)
- være regntæt og kunne tåle storm- og snevejr
- være med (fast) gulv
- kunne sammenbygges med anden bod, således at dobbelt længde opnås (ex. 6 x 2 m)
- være præsentabel og indbydende at se på
- indeholde el installation m. fast lys i loftet og mulighed for ophængning af løse lys ranker
- ikke være tungere end at 2 personer kan håndtere den.
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum



Det
entreprenante
rum
Når gruppens endelige idé er godkendt af en
konsulent, skal den videreudvikles af gruppens
medlemmer i det innovative rum, således at
gruppen kan beskrive/vise deres kommende
produkt for konsulenterne.
Her skal I være kritiske i forhold til jeres idé og
tænke realistisk omkring idéen. I skal ikke tænke
økonomi omkring projektet, da det er idéen der er
interessant og ikke omkostninger.
Gruppens arbejde skal vurderes og godkendes af
en konsulent for fortsat arbejde i det entreprenante
rum.
Vi bevæger os fra det kreative rum til det
innovative rum – men er stadig kreativ!
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Dagens program
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Vi skal prøve at samle og vælge blandt idéerne til nogle få
projekter
som vi alle vil arbejde videre med
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Hvordan kan vi som projekt medarbejdere nedbryde
et komplekst eller stort problem?
Lille
problem
6
Lille
problem
9
Det
innovative
rum
Lille
problem
4
Stort, komplekst problem
Lille
problem
7
Det
kreative
rum
Lille
problem
2
Lille
problem
8
Lille
problem
3
Lille
problem
5
Lille
problem
1
… kan vi nedbryde et komplekst problem i ”små” overskuelige
del problemer for et given projekt,
og løse dem hver for sig,
da kan vi løse et ”stort” problem!
Det
entreprenante
rum
Vi bevægede os først fra det kreative rum til
det innovative rum – men var stadig kreative!
Nu skal vi bevæge os i mellem det innovative
rum over mod det entreprenante rum!
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
rum
Det innovative rum
Når gruppens endelige idé er godkendt af en konsulent, skal den
videreudvikles af gruppens medlemmer i det innovative rum, således at
gruppen kan beskrive/vise deres kommende produkt for konsulenterne.
Det er her i skal være kritiske i forhold til jeres idé og tænke realistisk
omkring idéen. I skal ikke tænke økonomi omkring projektet, da det er
idéen der er interessant og ikke prisen for at realisere den.
I denne fase af projektet skal i udvikle jeres produkt så meget, at det kun
mangler at blive udført.
Gruppens arbejde skal vurderes og godkendes af en konsulent for fortsat
arbejde i det entreprenante rum.
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Det entreprenante
Gruppen skal i det entreprenante rum arbejde med modeludvikling af den
valgte idé. Det skal være så konkret (f.eks. gennem en model), at der her
gives et klart indtryk af hvordan det vil se ud i virkeligheden.
Idéudviklingen er gået fra tanke til handling og projektet er dermed
gennemført. Nu mangler i kun at finde en måde at præsentere de andre
grupper for projektet som i har arbejdet med.
I skal tænke på, at I skal præsentere projektet for NGIF Koncertudvalg.
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Dagens program
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Dagens program
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum
Det
kreative
rum
Det
innovative
rum
Det
entreprenante
rum