Innovation og vækst i lokalområdet
Innovation og vækst i lokalområdet Torben Størner Innovation og vækst i lokalområdet FoU-projektnr. 128660 Forfatter: Torben Størner Professionshøjskolen Metropol Nationalt Center for Erhvervspædagogik December 2012 2 Indhold Forløbsrapport for FoU-projektet: Innovation og vækst i lokalområdet .......................................................... 4 Resume .......................................................................................................................................................... 4 Idekatalog: Innovation i undervisningen ........................................................................................................... 7 ”Det er mega cool at lave prototype” ........................................................................................................... 7 Kriteriespind ................................................................................................................................................ 11 Evaluering af det innovative ........................................................................................................................ 12 Innovation i EUD .......................................................................................................................................... 15 Artikel til Uddannelsesbladet .......................................................................................................................... 17 Pjece til de faglige udvalg: Om innovation i EUD ............................................................................................ 19 Om innovation i EUD ................................................................................................................................... 19 En didaktisk model for arbejdet med det innovative og det bæredygtige ................................................. 19 Elevernes arbejde med det innovative ........................................................................................................ 19 De faglige udvalg og innovation i EUD......................................................................................................... 19 Bilag til idekatalog ........................................................................................................................................... 31 3 Forløbsrapport for FoU-projektet: Innovation og vækst i lokalområdet Projektet er gennemført i overensstemmelse med projektansøgningen. Projektets produkt er et idekatalog med en række links til konkrete eksempler på forløb og andre illustrationer. Desuden en række billeder og videooptagelser fra projektet. Idekatalogets konklusioner og anbefalinger bygger på udviklingsarbejdet i projektet, afprøvning af forløb og på en stor mængde elevevalueringsmateriale (egenevaluering) og observationer gennemført løbende i projektet. Resume ”Det er mega cool at lave prototype” Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er gode til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det der med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er altså sejt og komme op til snedkerne og lave noget”. Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet afsluttes med bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra folkeskolen og der deles præmier ud. Hvad siger eleverne om at arbejde innovativt? • Det skal ikke være en legestue • Det skal være klart, hvad vi skal • Ingen ventetid, materialerne skal være der • Det skal kunne bruges til noget - i virkeligheden • Godt med praktisk arbejde • Jeg skal være åben og parat • Og det skal de andre i endnu højere grad • Lærerne skal være der og hjælpe til • Vi skal nok finde ud af at ”showe” det • Vi skal ha´ præmier. Hvad siger lærerne om arbejdet med det innovative? Lærernes erfaringer fremhæver en række tendenser, der på mange måder ligger i forlængelse af elevernes udsagn. En tendens peger på, at lærerne skal være tålmodige både i korte og i endnu højere grad i længere forløb. En del elever bliver frustrerede i starten af et innovationsforløb, når de ikke meget hurtigt kan udtænke ideer, ikke kan komme igennem med deres egne ideer eller når de ikke mener, at de andre elever bidrager tilstrækkeligt. Men lærerne peger på, at frustrationskurven som oftest flader ud. Frustrationerne hos eleverne kan vel også pege på, at meningen med forløbet ikke står helt klart, at de ikke kan se en holdbar struktur i arbejdet. Når forløbene bygger på en model med 3 rum, fx 1) det kreative rum 2) det entreprenante rum og 3) det innovative rum eller 1) det eksperimenterende rum, 2) det producerende rum og 3) offentlighedsrummet – så er det vigtigt, at eleverne dels forstår de tre rum og dels er klar over, hvor 4 de befinder sig i løbet af processen. Som eleverne peger på, er det vigtigt, at lærerne ikke bare er godt forberedte, men også at de undervejs udviser engagement, og yder en indsats for at holde humøret oppe. Herunder at lærerne optræder med forskellige roller. I hovedforløbene skal lærerne selv vise noget og selv arbejde med en innovativ opgave på linje med eleverne. I grundforløbene skal lærerne være aktive i vejledningen af eleverne undervejs, så de ikke ryger af sporet hverken fagligt eller mentalt. Og i brobygningsforløbene skal lærerne tegne klare billeder af, hvad det innovative og hvad produkterne kan bruges til i en verden uden for folkeskolen, at eleverne kan komme til at arbejde med noget, der kan få betydning i det ”virkelige liv”. Erfaringerne fra projektet viser, at det til trods for logistiske vanskeligheder er givtigt at arbejde på tværs af uddannelser. Dels lærer lærerne af hinanden. Dels går mange innovative processer og produkter netop på tværs af de enkelte uddannelsers faglighed. I det hele taget peger erfaringerne på, at samarbejde er afgørende for at innovative forløb kan udvikles, realiseres, evalueres og forbedres. Konklusionerne kan trækkes sammen i følgende punkter: • • • • • • • • • • Klarhed om meningen med opgaven Klar struktur Klart sprog Godt forberedt med hensyn til materialer, lokaler, adgang til at producere Løbende vejledning og sparring Tålmodighed overfor eleverne og overfor at det tager tid at finde ”måden” at gøre det på Engagement Samarbejde Hvad siger ledelserne? Lederne på skolerne fremhæver, at det innovative spiller en stor rolle i deres visioner og værdigrundlag. Men fremhæver samtidig, at det i sig selv ikke sikrer en innovationskultur. I Svendborg har skolen udbudt midler til innovationsprojekter i afdelingerne, som kan søges af enkelte lærere elle lærere i samarbejde. Det betyder, at der er udviklet og gennemført en række mindre innovationsprojekter i afdelingerne, som har været med til at forankre innovationsvisionerne lokalt. Hvad siger virksomhederne? Skolerne har samarbejdet med forskellige typer af eksterne partnere, fx traditionelle produktionsvirksomheder, servicevirksomheder og foreninger. Der tegner sig et broget billede, hvor tendenserne ikke er entydige. Nogle virksomheder er direkte afvisende. De mener, at det ikke er elevernes opgave at være innovative. Eleverne skal udføre de opgaver, de kan lære det nødvendige af. Andre virksomheder er i den anden ende af skalaen og inddrager elever og lærlinge aktivt i udviklingsarbejde. Fx placerer en virksomhed lærlingen i en udviklingsafdeling i en af praktikperioderne. Nogle virksomheder beretter, at lærlingens bidrag og forslag har optimeret virksomhedens produktion og at de er parate til i højere grad at anvende lærlingenes forslag. En forening fortæller, at lærlingenes forslag til indretning var bedre end deres egne forslag. Det er gennemgående, at det innovative ses i et økonomisk perspektiv. 5 Konklusionerne kan lidt forsigtigt trækkes sammen til: • • • • Det innovative skal kunne bruges til noget konkret Der skal være et økonomisk perspektiv Elever og lærlinge skal ikke spilde tiden Ingen entydige tendenser Idekataloget har ikke fået den visuelle karakter, som vi i projektet havde forestillet os. Det er ikke lykkedes i løbet af projektet at få optaget tilstrækkeligt og med tilstrækkelig kvalitet i de optagelser, vi havde planlagt. Desuden formidles resultaterne af projektet gennem en folder til de faglige udvalg. Med den hensigt at inspirere de faglige udvalg til en forstærket indsats på det innovative felt. Resultaterne formidles i en artikel til Uddannelsesbladet og gennem kronikforslag til en dansk avis – vi forsøger i første omgang Politiken. Ved afslag går vi videre til andre aviser. Endelig vil resultaterne af dette FoU-projekt og FoU-projektet Innovativ og bæredygtighedsfremmende didaktik, danne baggrund for en artikel til et videnskabeligt tidsskrift – International Journal of Vocational Education and Training. Artikel til Uddannelsesbladet og folder til de faglige udvalg er vedlagt. Kronikforslag sendes til Politiken i januar 2013. Forslag til artikel i videnskabeligt tidsskrift i løbet af foråret. Vi kan naturligvis ikke garantere, at artikel, kronik og videnskabelig artikel optages. 6 Idekatalog: Innovation i undervisningen ”Det er mega cool at lave prototype” Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er gode til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det der med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er altså sejt og komme op til snedkerne og lave noget”. Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet afsluttes med bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra folkeskolen og der deles præmier ud. Hvad siger eleverne om at arbejde innovativt? • Det skal ikke være en legestue • Det skal være klart, hvad vi skal • Ingen ventetid, materialerne skal være der • Det skal kunne bruges til noget - i virkeligheden • Godt med praktisk arbejde • Jeg skal være åben og parat • Og det skal de andre i endnu højere grad • Lærerne skal være der og hjælpe til • Vi skal nok finde ud af at ”showe” det • Vi skal ha´ præmier Disse konklusioner hviler på en grundig evaluering fra eleverne selv. Det gælder både en løbende evaluering eller beretning fra eleverne dag for dag og en opsamlende evaluering (se også senere i kataloget). Disse elevmaterialer og observationer ligger til grund for konklusionerne. Konklusionerne kan naturligvis ikke trækkes ud til at dække alle innovationsaktiviteter i erhvervsuddannelserne. De dækker erfaringerne fra dette projekt. Det er tydeligt, at det skal være alvor for eleverne. Det skal give mening i den forstand, at produkterne skal kunne bruges til noget. Nogle hævder, at læring og leg hænger sammen, at eleverne gerne må lege sig til at lære. Det udsagn gælder ikke for dette projekt. I hovedforløbene skal der ifølge eleverne være en sammenhæng til produktionen eller tjenesteydelsen i praktikvirksomheden. I grundforløb skal produkterne kunne bruges af målgruppen. Og i brobygningsforløbene skal det innovative pege på noget meningsfuldt i forhold til elevernes horisont. Det betyder ikke, at det er forbudt at grine undervejs. Det må gerne være sjovt, men ikke en legestue, hvor det er for sjovt. Og endelig er det vigtigt, at der er meget praktisk arbejde, at det innovative ikke blot består i at udvikle ideer, men i høj grad i at producere noget. Samarbejde med eksterne partnere øger elevernes ansvarlighed. En anden tendens drejer sig i høj grad om lærernes forberedelse af forløbene. Projekterne skal være klare, målene skal være tydelige. Ikke i den forstand, at eleverne får at vide, hvad de skal udvikle og 7 producere – så bliver det innovative vel også knapt. Men i den forstand, at meningen skal være klart. Sigtet med produkterne skal være tydeligt. Og materialer, lokaler og adgang til produktion skal være på plads. Ventetid er næsten forbudt. Ventetiden i forhold til materialer eller til at producere kan slå energien ud af arbejdsprocessen for eleverne. Endelig skal lærerne være til stede, de skal kunne bruges undervejs. Det gælder – ikke overraskende – i udpræget grad i brobygningsforløb og på grundforløbene. En tredje tendens gælder eleverne selv. De understreger, at de selv skal være åbne overfor andres ideer, de skal bidrage og de skal selv være med til at holde tempo og humør oppe. Men det gælder i særlig grad de andre elever. Undervejs lukkes en del frustrationer ud om andre elevers manglende indsats. Endelig er det en tendens, at de fleste elever er gode til at fremvise og fremhæve deres egne produkter. Elever, der ikke nødvendigvis har været de mest energiske i arbejdsprocessen, optræder i flere tilfælde endog meget energisk i præsentationen af produkterne. Mange elever er gode til at performe. Omvendt kan det iagttages, at nogle arbejdsomme elever i processen med at producere ikke indtager scenen med samme ildhu, når der skal præsenteres. For mange elever betyder det noget med præmier eller med et diplom for et gennemført forløb. Heller ikke overraskende bliver eleverne glade for ros. Overvejelser om elevernes arbejde Udgangspunktet for lærerens overvejelser om elevrollen er, at alle elever skal være med, at alle elever har noget at byde på i forhold til det innovative. Men der skal foretages overvejelser i forhold til elevernes faglige indsigt og kunnen. Hvor i uddannelsesforløbet er eleverne? Er vi på grundforløbet, i starten af grundforløbet, i slutningen, på hovedforløbet? I det hele taget hvilken form for faglighed har eleven at spille med, når han og hun skal arbejde innovativt? At eleverne skal arbejde med noget innovativ, betyder ikke, at der er fuldstændig frit slag. Det innovative kan lige så godt udfoldes i givne og afgrænsede rammer. Nogle gange kan stramme rammer og betingelser ligefrem understøtte det innovative. Dels fordi den meste innovation i EUD vil dreje sig om at forbedre noget i forvejen eksisterende, dels fordi givne og tydelige rammer for det innovative kan hjælpe eleven med at fokusere sin energi på at innovere noget konkret eller innovere i forhold til en konkret problemstilling. Men naturligvis kan frie rammer også kalde på det innovative. Fx kan begreber være udgangspunktet for innovative opgaver. Vi bringer her en række eksempler på forløb, der er afprøvet i projektforløbet: Dette forløb er afprøvet over 5 uger i grundforløbet. Det handler om innovation og iværksætteri, og det henvender sig til forholdsvis stærke elever. Beskrivelsen indeholder overvejelse og konkret skema (Bilag 1: Innovationsforløb 5 uger TCAA) Dette forløb er en beskrivelse af en 8 ugers læringsaktivitet for grundfaget Iværksætteri og innovation Niveau F. Forløbet kan anvendes både i grundforløb og i hovedforløb og med en ”oversættelse” i brobygning. (Bilag 2: Læringsaktivitet for iværksætteri og innovation i grundforløb og hovedforløb) 8 Denne drejebog beskriver et forløb over 2 uger gennemført i grundforløbet for hg-elever og elektrikerelever. (Bilag 3: Drejebog for uge 44 – 45) Endelig eksempler på dels et brobygningsforløb på 2 dage og et brobygningsforløb på 1 uge. Her beskrives en drejebog og eksempler på materialer. (Bilag 4: Drejebog log 1 dag) (Bilag 5: Klarup og Ålborg carday) Hvad siger lærerne om arbejdet med det innovative? Lærernes erfaringer fremhæver en række tendenser, der på mange måder ligger i forlængelse af elevernes udsagn. En tendens peger på, at lærerne skal være tålmodige både i korte og i endnu højere grad i længere forløb. En del elever bliver frustrerede i starten et innovationsforløb, når de ikke meget hurtigt kan udtænke ideer, ikke kan komme igennem med deres egne ideer eller når de ikke mener, at de andre elever bidrager tilstrækkeligt. Men lærerne peger på, at frustrationskurven som oftest flader ud. Frustrationerne hos eleverne kan vel også pege på, at meningen med forløbet ikke står helt klart, at de ikke kan se en holdbar struktur i arbejdet. Når forløbene bygger på en model med 3 rum, fx 1) det kreative rum 2) det entreprenante rum 3) det innovative rum eller 1) det eksperimenterende rum 2) det producerende rum 3) offentlighedsrummet – så er det vigtigt, at eleverne dels forstår de tre rum og dels er klar over, hvor i processen de befinder sig. Som eleverne peger på, er det vigtigt, at lærerne ikke bare er godt forberedte, men også, at de undervejs udviser engagement, at de yder en indsats for at holde humøret oppe. Herunder at lærerne optræder med forskellige roller. I hovedforløbene skal lærerne selv vise noget og selv arbejde med en innovativ opgave på linje med eleverne. I grundforløbene skal lærerne være aktive i vejledningen af eleverne undervejs, så de ikke ryger af sporet hverken fagligt eller mentalt. Og i brobygningsforløbene skal lærerne tegne klare billeder af, hvad det innovative og hvad produkterne kan bruges til i en verden uden for folkeskolen, at eleverne kan komme til at arbejde med noget, der kan få betydning i det ”virkelige liv”. Erfaringerne fra projektet viser, at det til trods for logistiske vanskeligheder er givtigt at arbejde på tværs at uddannelser. Dels lærer lærerne af hinanden. Dels går mange innovative processer og produkter netop på tværs af de enkelte uddannelsers faglighed. I det hele taget peger erfaringerne på, at samarbejde er afgørende for at innovative forløb kan udvikles, realiseres, evalueres og forbedres. Konklusionerne kan trækkes sammen i følgende punkter: • • • Klarhed om meningen med opgaven Klar struktur Klart sprog 9 • • • • • Godt forberedt med hensyn til materialer, lokaler og adgang til at producere Løbende vejledning og sparring Tålmodighed overfor eleverne og overfor, at det tager tid at finde ”måden” at gøre det på Engagement Samarbejde Den innovative lærer Den innovative lærer skal være rollemodel for eleverne. Ikke ved at være den, der får 117 ideer hver dag, men ved at være åben for elevernes ideer. Udbrud som ”det plejer vi ikke, det kan I glemme alt om” er forbudt på lærerens huskeseddel. Læreren går foran ved at øve sig. Han og hun fordyber sig, lader sig udfordre på en måde, så eleverne kan se det. Det innovative falder ikke ned fra himlen. Det udvikles gennem konkret arbejde, det udvikles ved at samarbejde med andre, og det udvikles ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og konkrete forsøg på at forbedre noget. Den gode lærer tilskynder eleven til at få ideer, til at udfordre materialer, værktøj, vaner og organiseringer. Han og hun fortæller om gode eksempler på det innovative og viser, at erfaringer og faglig dygtighed ikke udgør barrierer for det innovative, men tværtimod er et godt fundament at lade sig udfordre på, at den faglige kunnen og indsigt er ståsted for forbedringer. Huskesedlen for en god lærer i forhold til det innovative kan se sådan ud: • • • • • • • • • • • • Det innovative er ikke for eneren, det er for alle elever. Men der må gerne komme enere ud af det Læreren kender til traditionen i sit fag Samtidig kan læreren mere end sit fags fadervor, han og hun tør udfordre fagets materialer, værktøj og traditioner Sigter på konkrete forbedringer af noget eksisterende Innovation i samarbejde Innovation i handlinger, ikke i proklamationer og gardinprædiken Læreren arbejder selv, sveder og slider, han og hun lader sig opsluge af arbejdet Sigter på, at andre skal kunne bruge det innovative Læreren skaber den gode stemning, der lader det innovative gro frem som noget naturligt i undervisningen Læreren tilstræber at få eleverne til at tænke horisontalt for at opnå bredden i projektets kreative og innovative udvikling Læreren er facilitator og sørger for at alle har ja-hatten på Læreren orienterer jævnligt eleverne om, hvor de befinder sig i projektforløbet. Er vi i det kreative, innovative eller entreprenante læringsrum? 10 Kriteriespind Vi har i projektet udviklet et sæt kriterier til det innovative. Kriterierne kan lægges ned over alle opgaver, forløb og projekter, som eleverne arbejder med. De kan bruges i planlægningen og udformningen af de enkelte opgaver og de kan bruges som udgangspunkt for evalueringen. De konkrete kriterier kan se anderledes ud, end dem vi har udpeget. Vi har ikke fundet de vises sten. Det vigtige er, at lærergruppen skal være enig om, hvad der skal udgøre det innovative i en opgave, projekt eller forløb. Den enkelte opgave skal ikke indeholde alle kriterier. Den kan indeholde et eller flere af kriterierne. Meningen med at sætte kriterierne op i et spind er, at de enkelte kriterier kan optræde i større eller mindre omfang i den enkelte opgave, projekt eller forløb. Kriterier-ringen er tænkt som en model – eller et redskab – til underviserne ved forberedelse af et innovationsforløb. De 4 hovedtitler: Om det er nyttigt, det vi gør? Om det er bæredygtigt, det vi har tænkt? Om der foregår en udvikling, med det vi laver? Og om det er kompetencegivende for vores elever, er væsentlige overvejelser, der skal gøres. Underpunkterne kan underviseren selv tilskrive ud fra den enkeltes værdisæt for de forskellige innovationsforløb, man ønsker udført. Ringen er tillige i særdeleshed et godt redskab til at skabe en forståelse hos eleverne, om ”hvor de skal hen” i tankerne, når der skal arbejdes kreativt og innovativt. 11 Evaluering af det innovative Fundamentet for evaluering af det innovative er kriteriespindet. Og på den baggrund er det nødvendigt at konkretisere elementerne. Her et eksempel på en uddybning af kriterierne fra spindet. Kompetenceudvikling Bliver eleven dygtigere? Nyt mindset Har de lært ordene og anvender de ordene? Viser de forståelse for de 3 rum i innovationsarbejdet? Kommunikation Er der sket kommunikative forbedringer i elevens tilgang til opgaven, terminologi? Er der sket en udvikling med elevens kommunikative evner i forskellige fora? Kan eleven formulere sig kort og præcist? Tilgang til udfordringer Positiv adfærd? Bidrager eleven med en positiv tilgang til opgaverne? Deltager eleven aktivt i arbejdet? Er der en ”vi kunne også”-tilgang til stede eller opleves eleven modarbejdende og ”gider ikke”attitude? Samarbejde Er eleven dominerende, underdanig eller appelleres der til samarbejdet? Hvilken rolle tager eleven – kan denne tage en anden rolle? Kan eleven sætte sig selv ud over sine egne behov? Er eleven med til at skabe et godt arbejdsmiljø? Relationer Opstår der nye relationer eller venskaber – f.eks. i pauser, fritid m.m.? Kan eleven bruges i det eksisterende netværk? Er eleven opsøgende for at udfylde arbejdsprocessen? Ses der tendenser til elevens netværksarbejde? Udvikling Er der sket en udvikling? Produkt/proces Er der nytænkning til stede i forhold til produktudvikling? Kan processen skabe fremdrift i forhold til det stillede opdrag? Nytænkning Er det revolutionerende eller er det en kopi af eksisterende? Er det nyttiggjort værdimæssigt, fordi det er kendt viden i ny sammenhæng? 12 Forbedring Er der sket forbedringer med den nye proces, i forhold til tidligere dagligdag? Kan der ses ”sidegevinster” som f.eks. følgeprodukter, anderledes arbejdsmetoder m.m.? Brugere/målgruppe Nyttig Kan det bruges? Værdiskabende Funktionelt Gøre noget lettere Produkt Proces Bæredygtighed Er det realistisk? Økonomi Miljø Logistik Målgruppe Muligt at gennemføre Kriterierne kan forandres og uddybningen af kriterierne skal løbende underkastes drøftelse. Når kriterierne er lagt fast, gælder det om at finde de metoder til evaluering, der på den mest præcise måde kan fortælle om elevernes handlinger i forhold til kriterierne. Om det er observationer, opmåling, smagning, funktionstest, samtale osv. I et 2 ugers forløb arbejdede eleverne med egne evalueringer. I linket fremgår det, hvordan eleverne kan arbejde med egne erkendelser. (Bilag 6: Fælles gruppedagbog). Innovative metoder Hvordan arbejde med det innovative? Ligesom i al mulig anden form for undervisning drejer sig også her om, at en mangfoldighed af metoder tages i brug. Metoderne skal tilpasses formål og mål med elevernes opgaver. Undervisningen skal præges af en metodemangfoldighed, der er med til at variere og aktivere eleverne på forskellig måder med så mange sanser som muligt i spil. Derfor vil vi her nøjes med pege på et enkelt arbejdsmønster, som vi har udviklet i projektet med inspiration fra en del af litteraturen om innovation. Det er karakteristisk, at i meget litteratur om innovation tager anbefalingerne om metoder udgangspunkt i skolastisk, akademisk tilgang til det innovative. Derfor 13 lyder anbefalingen ofte, at en innovativ proces skal begynde med en brainstorm, altså en kognitiv, intellektuel proces. Vi anbefaler, at eleverne i lige så høj grad kan begynde med en handstorm – altså med at arbejde konkrete med materialer, værktøj, maskiner og organiseringer. Pointen ved den tilgang er, at eleverne skal udfordre materialerne, se hvad der sker, hvis de bruger andre metoder end de gængse, arbejde sig frem til at finde overraskende, nye måder at designe på, nye måder at bruge materialet på osv. Derfor peger vi på en EPO-model for det innovative, hvor den eksperimenterende måde at arbejde på er den røde tråd. Eleverne skal ikke blot forsøge at tænke sig frem til noget innovativt, de skal svejse sig frem til, blande råvarer frem til, producere modeller til noget nyt, til noget innovativt, der kan bruges til noget. • • • E – eksperimentrummet P – produktionsrummet O – offentlighedsrummet Eksperimentrummet Eksperimentrummet kan være et konkret, fysisk rum – et værksted. Et sted hvor alt er tilladt – næsten! Alt der er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Her skal eleverne kunne anvende materialer og værktøj, metoder, organiseringer, som de vil. Her skal de eksperimentere, være kreative uden at være bundet af standarder, konventioner, vaner og traditioner. De skal være innovative i handling, forene brainog handstorm. Produktionsrummet I produktionsrummet skal omtanken melde sig: eleven skal overveje realismen i produktet, foretage en planlægning af produktionen og producere sit produkt, hvad enten det er et konkret materielt produkt, en organiseringsplan eller noget helt tredje. Offentlighedsrummet Rummet kunne også kaldes markedspladsen. Eleven skal foretage en analyse af afsætningsmulighederne, hvem kan bruge produktet, til hvad, hvor og hvornår og udforme en markedsføringsplan. Producere vedligeholdelsesplan, manualer og anden form for kundeservice. Nogle af disse overvejelser vil i praksis nok allerede finde sted i produktionsrummet eller endog i eksperimentrummet. Eleven skal ikke arbejde sig igennem de 3 rum i alle opgaver og forløb. De 3 rum kan trænes hver for sig og prioriteres efter den enkelte uddannelses behov. Det vigtige er, at eleven får mulighed for et ægte eksperiment, der udfordrer tankegang, vaner osv., øger sit materialekendskab, værkstøjsbrug og ser nye muligheder. Derefter skal eleven have muligheden for at realisere et produkt, der kan bruges af andre. Det er ligeledes vigtigt, at eleven gør det i forskellige former for samarbejde, hvor andres handlinger og ideer beriger hans og hendes egne handlinger og ideer. (se også FoU-projektet 129010 innovativ og bæredygtighedsfremmende didaktik) Hvad siger ledelserne? Lederne på skolerne fremhæver, at det innovative spiller en stor rolle i deres visioner og værdigrundlag. Men fremhæver samtidig, at det i sig selv ikke sikrer en innovationskultur. I Svendborg har skolen udbudt midler til innovationsprojekter i afdelingerne, som kan søges af enkelte lærere elle lærere i samarbejde. Det betyder, at der er udviklet og gennemført en række mindre innovationsprojekter i afdelingerne, som har været med til at forankre innovationsvisionerne lokalt. Projekterne har fx affødt: 14 − Innovationsprojekter med eleverne og eksterne interessenter − Innovationsforløb med ledelsesgruppe som et heldagsseminar − Uddannelse af innovationsambassadører til at hjælpe med at gennemføre: − Innovationsforløb med den samlede lærerstab på EDU − Innovationsforløb med skolernes kantinepersonale (Bilag 7: Sammenskrivning af kantinernes ideer) − Innovationsforløb med skolens teknisk-administrative personale − Innovationsforløb med skolens Fællesadministration − Innovationsforløb med folkeskolelærerne fra Svendborg kommune Disse tiltag har medvirket til en lokal placering og realisering af målene på det innovative felt. (Bilag 8: Innovationledelse) I Ålborg har skolen gennemført et uddannelsesforløb for lærere med Den kreative Platform på Aalborg Universitet og skolen er i gang med at udvikle et såkaldt Pædagogisk X, hvor det innovative får en central placering. Vi bringer her et uddrag af et værdigrundlag (Bilag 9: Strategi 2016 innovation og vækst) Hvad siger virksomhederne? Skolerne har samarbejdet med forskellige typer af eksterne partnere. Traditionelle produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, foreninger, arrangementer og på forskellige måder. (Bilag 10: Kravspecifikation til KIE NGIF) Det omtalte projekt ”Legeredskaber” er også et eksempel på samarbejde med eksterne partnere. I dette tilfælde en lokal folkeskole og en konsulent fra firmaet Kompan, som vejledte om ideer, teknik, økonomi og sikkerhed – se tidligere i idekataloget. Der tegner sig et broget billede, hvor tendenserne ikke er entydige. Nogle virksomheder er direkte afvisende. De mener, at det ikke er elevernes opgave at være innovative. Eleverne skal udføre de opgaver, de kan lære det nødvendige af. Andre virksomheder er i den anden ende af skalaen og inddrager elever og lærlinge aktivt i udviklingsarbejde. Fx placerer en virksomhed lærlingen i en udviklingsafdeling i en af praktikperioderne. Nogle virksomheder beretter, at lærlingens bidrag og forslag har optimeret virksomhedens produktion og at de er parate til i højere grad at anvende lærlingenes forslag. En forening fortæller, at lærlingenes forslag til indretning var bedre end deres egne forslag. Det er gennemgående, at det innovative ses i et økonomisk perspektiv. Konklusionerne kan lidt forsigtigt trækkes sammen til: • • • • Det innovative skal kunne bruges til noget konkret Der skal være et økonomisk perspektiv Elever og lærlinge skal ikke spilde tiden Ingen entydige tendenser. Innovation i EUD Når innovation drejer sig om erhvervsuddannelserne og om lokal vækst, handler det om at gøre det innovative til noget hverdagsagtigt, til noget der kan anvendes af eleven og lærlingen og senere den faglærte medarbejder i en konkret erhvervspraksis. 15 I projektet tager vi udgangspunkt i en dansk og en erhvervspædagogisk tradition. I Danmark – og sikkert også mange andre steder – eksisterer en lang tradition for innovation. Den tradition knytter sig til håndværket og det faglærte arbejde. I 1906 oprettedes Teknologisk Institut netop som et udtryk for et samarbejde mellem håndværk og videnskab. Men endnu før er en tradition skabt i form af smeden, Ole Opfindertypen. Den håndværker, som altid fandt en løsning på et praktisk problem. I dansk erhvervsliv kommer den tradition til udtryk i, at den håndværksmæssige innovation forbindes med et forretningstalent. LEGO´s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker, Mads Clausen, som skabte Danfoss, var maskinarbejder, ECCO´s grundlægger Karl Toosbuy var skomager, bag Vestas stod smeden H.S. Hansen og Grundfos´ mangeårige leder, Niels Due Jensen, var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev udlært i manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller for det innovative i erhvervsuddannelserne og for den lokale vækst. Her tager innovation udgangspunkt i konkrete praktisk problemer. Den angriber ikke det innovative med en traditionel akademisk tilgang eller en kunstnerisk tilgang. Den er naturligvis ikke hovedløs, men den er mere eksperimenterende kropsligt, sanseligt, udfordrende i forhold til materialer og værktøj. Her er i mindre grad tale om brainstorm og i højere grad tale om handstorm. Dermed sigter det innovative på alle elever. Det er målet at integrere det innovative i den daglige undervisningspraksis. Det innovative skal risle ned over alle de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor det giver mening. Det er med andre ord ikke et eliteprojekt forbeholdt særlige talentspor, eller noget der kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg eller specialer. Dermed handler det også om alle lærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på og tage fat, men det innovative skal blive en del af lærerrollens generelle funktioner i den daglige undervisning. (se også FoU-projekt 129010 om innovativ og bæredygtighedsfremmende didaktik) Vi håber, at dette idekatalog kan inspirere jer til at gå i gang med innovationsaktiviteter eller til at forbedre jeres aktiviteter på området. Vi bringer til sidst en række billeder og optagelser fra innovationsugerne 44-45 på Svendborg Erhvervsskole. Håber også de kan illustrere noget om, hvad der foregik. (Bilag 11: Billeder innovationsuge 44 – 45) (Bilag 12: Videoer 2012 innovation) 16 Artikel til Uddannelsesbladet ”Det er mega cool at lave prototype” Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er gode til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det der med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er altså sejt og komme op til snedkerne og lave noget”. Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet afsluttes med bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra folkeskolen og der deles præmier ud. To forsøgs- og udviklingsprojekter om innovation på forskellig måde er gennemført i 2012, begge finansieret af Ministeriet for Børn og undervisning. Svendborg Erhvervsskole, Tech College Aalborg, EUC Syd og EUC Sjælland har deltaget. NCE/Metropol har deltaget som konsulent. Innovation i EUD I erhvervsuddannelserne handler det om at gøre først eleven og lærlingen og sidenhen den faglærte medarbejder innovativ, handlekraftig og bevidst i forhold til en erhvervspraksis. Det gælder alle elever. Det er målet at integrere det innovative i den daglige undervisningspraksis. Det innovative skal risle ned over alle de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor det giver mening. Det er med andre ord ikke et eliteprojekt forbeholdt særlige talentspor, eller noget der kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg eller specialer. Naturligvis kan det innovative også dyrkes særligt. Det må hellere end gerne føre til elevernes fordybelse, til særlige produkter osv. Men det er ikke formålet at føde nye Michelangelo’er eller nye Einstein’er. Det sigter ikke på eneren, men det må gerne føre til enere. Men stadig drejer det sig om, at elever og lærlinge skal kunne forholde sig innovativt til en konkret erhvervspraksis. Det skal blive en integreret del af faglige handlinger, så at sige en rutine hver gang eleven og lærlingen udfører opgaver. Dermed handler det også om alle faglærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på, men det innovative skal blive en del af lærerrollens generelle funktioner i den daglige undervisning. Endelig skal det innovative præge skolens indretning, funktioner, kultur og stemning – skolens hverdag. Det kræver en bevidst indsats fra alle ledere på skolen. I projekterne tager vi udgangspunkt i en dansk og en erhvervspædagogisk tradition. Der tegner sig tre hovedpositioner i tilgangene til det innovative. Den ene position er en kunstnerisk, æstetisk tilgang. Den anden position er en akademisk tilgang, som tilbyder forskellige måder at tænke innovativt på. Den tredje position søger at forbinde forskellige måder at skabe innovation og kreativitet på i uddannelse og undervisning. Både den kunstneriske og æstetiske tilgang og den akademiske tilgang overser en dansk tradition for innovation og kreativitet. Det gælder til en vis grad også den tredje position. I Danmark – og sikkert også mange andre steder – eksisterer der en lang tradition for innovation og kreativitet i arbejdet. Den tradition knytter sig til håndværket og det faglærte arbejde. I 1906 oprettedes Teknologisk Institut netop som et udtryk for et samarbejde mellem håndværk og videnskab. Men endnu før er en tradition skabt i form af smeden – Ole Opfindertypen, som altid fandt en løsning på et praktisk problem. 17 I dansk erhvervsliv kommer den tradition til udtryk i, at den håndværksmæssige innovation forbindes med et forretningstalent. LEGO´s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker, Mads Clausen, som skabte Danfoss, var maskinarbejder, ECCO´s grundlægger Karl Toosbuy var skomager, bag Vestas stod smeden H.S. Hansen og Grundfos´ mangeårige leder, Niels Due Jensen, var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev udlært i manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller for det innovative i erhvervsuddannelserne. Her tager innovation og kreativitet udgangspunkt i konkrete praktiske problemer, som ikke anvender en traditionel akademisk tilgang eller en kunstnerisk tilgang. Men en tilgang, der naturligvis ikke er hovedløs, men er mere eksperimenterende kropsligt, sanseligt og udfordrende i forhold til materialer og værktøj. Her er i mindre grad tale om brainstorm og i højere grad tale om handstorm. I projekterne har vi udviklet forskellige såkaldte kriteriespind, som kan lægges ned over alle opgaver og forløb. Vi har ligeledes udviklet en række forløb og metoder. Produkterne fra begge projekter kan findes på ministeriets EMU-portal [link indsættes]. Torben Størner NCE /Metropol. 18 Om innovation i EUD Nationalt Center for Erhvervspædagogik Indhold Om innovation i EUD • ”Det er mega cool at lave prototype” • Innovation i EUD En didaktisk model for arbejdet med det innovative og det bæredygtige • • • • • Formål Mål Elevens forudsætninger Kriteriespind Evaluering ag det innovative Elevernes arbejde med det innovative • • • • • • • • Den engagerede elev Den innovative lærer Indretning og drift på skolen Innovative metoder Eksperimentrummet Produktionsrummet Offentlighedsrummet Lærerkompetencer De faglige udvalg og innovation i EUD Om innovation i EUD FoU-projektnr. 128660 Forfatter: Torben Størner December 2012 Professionshøjskolen Metropol Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE Tlf.: 7248 7500 www.phmetropol.dk/nce Om innovation i EUD ”Det er mega cool at lave prototype” Innovation i EUD Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en nervøs stemning – ”hvorfor skal vi nu det her?”, ”kan vi overhovedet finde ud af det?”, men også ”vi er gode til at snakke om tingene og være positive overfor hinandens ideer”, ”det er godt nok noget andet, det der med at bygge videre på de andres ideer” og ”det er altså sejt og komme op til snedkerne og lave noget”. Undervejs giver en konsulent fra Kompan, som producerer legeredskaber, gode råd. Forløbet afsluttes med bedømmelse fra blandt andre lærere og elever fra folkeskolen og der deles præmier ud. I erhvervsuddannelserne handler det om at gøre først eleven og lærlingen og sidenhen den faglærte medarbejder innovativ, handlekraftig og bevidst i forhold til en erhvervspraksis. Det gælder alle elever. Det er målet at integrere det innovative i den daglige undervisningspraksis. Det innovative skal risle ned over alle de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor det giver mening. Det er med andre ord ikke et eliteprojekt forbeholdt særlige talentspor, eller noget der kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg eller specialer. Naturligvis kan det innovative også dyrkes særligt. Det må hellere end gerne føre til elevernes fordybelse, til særlige produkter osv. Men det er ikke formålet at føde nye Michelangelo’er eller nye Einstein’er. Det sigter ikke på eneren, men det må gerne føre til enere. Denne folder er blevet til på baggrund af 2 FoU-projekter finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Begge projekter handler på forskellig måde om innovation i erhvervsuddannelserne. Følgende skoler har deltaget i projekterne: Svendborg Erhvervsskole, Tech College Aalborg, EUC Syd og EUC Sjælland. NCE/Metropol har deltaget som konsulent. LEGO´s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker, Mads Clausen, som skabte Danfoss, var maskinarbejder, ECCO´s grundlægger Karl Toosbuy var skomager, bag Vestas stod smeden H.S. Hansen og Grundfos´ mangeårige leder,����������������������������������� Niels Due Jensen, var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev udlært i manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller for det innovative i erhvervsuddannelserne. Men stadig drejer det sig om, at elever og lærlinge skal kunne forholde sig innovativt til en konkret erhvervspraksis. Det skal blive en integreret del af faglige handlinger, så at sige en rutine hver gang eleven og lærlingen udfører opgaver. Dermed handler det også om alle faglærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på, men det innovative skal blive en del af lærerrollens generelle funktioner i den daglige undervisning. Endelig skal det innovative præge skolens indretning, funktioner, kultur, stemning – skolens hverdag. Det kræver en bevidst indsats fra alle ledere på skolen. Den gængse definition på innovation indebærer som oftest 3 led: a) nye ideer b) realisering af nye ideer i produktion eller tjenesteydelse c) markedsgørelse af produkter eller tjenesteydelser der skaber ny værdi. Den definition er for snæver i forhold til en undervisningspraksis i erhvervsuddannelserne. Her må det først og fremmest dreje sig om at forbedre konkrete produkter, materialer, værktøj, processer, tjenesteydelser, organiseringer og design i det faglærte arbejde. En didaktisk model for arbejdet med det innovative og det bæredygtige Der er ikke noget egentligt nyt i denne model. Dens elementer er gennemprøvet i forhold til undervisningen i erhvervsuddannelserne. Den har vist sig holdbar. Netop derfor vælger vi at bruge en traditionel didaktisk model som udgangspunkt. Hensigten med modellen er, at den enkelte lærer og lærerne i samarbejde kan bruge den som en didaktisk huskeseddel, når undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres. • Formål • Mål • Elevens forudsætninger skaber vi • Kriteriespind • Den innovative og bæredygtighedsfremmende lærer • Den engagerede elev • Innovative metoder • Evaluering af det innovative og det bæredygtige • Indretning, drift og stemning på skolen • Lærerkompetencer Formål Hvad er formålet med at bringe det innovative på banen? Det kunne være følgende, som I selv kan supplere: • Udvikle elevernes bevidsthed om og kompetencer til at arbejde konkret med det innovative • Integration af det innovative i den eksisterende undervisning • Udvikling af nye forløb, tilvalg, opgaver, projekter, cases • Innovation i skolens indretning og drift • Innovative bidrag til elevernes praktikvirksomheder • Udvikle samarbejde med virksomheder og andre relevante partnere om det innovative • Udvikle en samlet kultur og stemning omkring det innovative. Mål Hvilke konkrete mål skal vi sætte for at opfylde formålene? I forhold til lærerrollen: hvem i afdelingen skal inddrages i første omgang? Hvem skal være foregangsmænd og -kvinder? Hvem kan være rollemodeller for kollegerne? Skal der etableres efteruddannelse? I forhold til undervisningen: hvor skal vi begynde? Hvilke forløb skal vi koncentrere os om? Hvilke opgaver skal vi starte med at integrere det innovative i? Hvilke konkrete mål skal vi opstille for det innovative i de enkelte opgaver? I forhold til ledelsen: hvordan skal processen organiseres? Hvordan kan ledelsen understøtte processen? Hvilke resurser skal sættes af? I forhold til indretning og drift af skolen: hvilke konkrete mål skal vi opstille for hver enkelt afdeling? For indkøb, for materialehåndtering, for kantinen, for affaldssortering, for energiforbrug og for nye indretninger af værkstederne? Skal vi indrette specielle innovationsrum eller eksperimentrum? I forhold til samarbejde med virksomheder og andre partnere: hvilke gode samarbejder har vi i forvejen med virksomheder og andre, som kan udnyttes i denne forbindelse? Hvilke nye samarbejdspartnere skal vi satse på? Hvordan skal vi gribe det konkret an uden at støde nogen fra os? Hvordan skal det organiseres? I forhold til kultur og stemning: hvordan skaber vi en positiv stemning omkring arbejdet? Hvordan undgår vi, at det blot bliver proklamationer og festtaler? Skal vi gennemføre samlede og samlende begivenheder på skolen, der sætter fokus på det innovative? Skal vi gennemføre emnedage, afholde messer, lave interne konkurrencer om at være mest innovativ? I kan selv fylde mere på målene efter jeres konkrete forhold på afdeling og skole. Elevens forudsætninger Hvordan skaber vi elevernes forudsætninger? Meningen med at sætte kriterierne op i et spind er, at de enkelte kriterier kan optræde i større eller mindre omfang i den enkelte opgave, projekt eller forløb. I en traditionel didaktisk model spiller elevens forudsætninger en central rolle for udformningen af undervisningen. Vi går en anden vej i forhold til det innovative. På den ene side er det vanskeligt at afdække elevernes forudsætninger i forhold til det innovative før undervisningen. Det fremgår ikke af eksamensdokumenter og der er ingen tradition for at afdække og formidle forudsætninger på disse felter. På den anden side vil vi i innovationens ånd foreslå, at elevens forudsætninger så at sige skal skabes undervejs i det konkrete arbejde med det innovative. Vi vil ikke interessere os for, hvad eleven eventuelt har med sig eller ikke har med sig på forhånd. Vi vil se på, hvad eleven kan drive det til. I stedet for at etablere en fejlfindingstest på eleverne er udgangspunktet, at de allerfleste elever har nogle talenter på området, som de kan udfolde og opdage gennem den rette undervisning sammen med den gode faglærer. Elevernes forudsætninger skal skabes i en praksislæring, hvor eleven gennem innovative handlinger udvikler kompetencer. Derfor er anbefalingen, at lærergruppen opstiller nogle konkrete mål på det innovative og lader eleverne arbejde praktisk med disse mål. Igennem dette arbejde udvikler eleven sine forudsætninger og faglæreren kan observere, vejlede og evaluere undervejs. Kriteriespind Hvad udpeger det innovative? Vi har i projekterne udviklet 2 eksempler på kriterier til det innovative. Kriterierne kan lægges ned over alle opgaver, forløb og projekter, som eleverne arbejder med. De kan bruges i planlægningen og udformningen af de enkelte opgaver og som udgangspunkt for evalueringen. De konkrete kriterier kan se anderledes ud, end dem vi har udpeget. Vi har ikke patent på den dybe tallerken. Det vigtige er, at lærergruppen skal være enig om, hvad der skal udgøre det innovative i en opgave, projekt eller forløb. I kan selv afprøve andre kriterier. Den enkelte opgave skal ikke indeholde alle kriterier. Den kan indeholde en eller flere af kriterierne. Kriterier-ringen er tænkt som en model – eller et redskab – til underviserne ved forberedelse af et innovationsforløb. De 4 hovedtitler: Om det er nyttigt, det vi gør? Om det er bæredygtigt, det vi har tænkt? Om der foregår en udvikling, med det vi laver? Og om det er kompetencegivende for vores elever, er væsentlige overvejelser, der skal gøres. Underpunkterne kan underviseren selv tilskrive ud fra den enkeltes værdisæt for de forskellige innovationsforløb, man ønsker udført. Ringen er tillige i særdeleshed et godt redskab til at skabe en forståelse hos eleverne, om ”hvor de skal hen” i tankerne, når der skal arbejdes kreativt og innovativt. Det andet spind anvender nogle andre kriterier og ser sådan ud: De enkelte kriterier i spindet kan uddybes på denne måde: Design Miljø/resurser • Udseende Eks. - Funktionalitet - Målgruppe - Materialer • Resurser/udnyttelse Funktionalitet • Minimering af miljøbelastning Eks. - Kan man spare materiale - Optimere udnyttelsen - Kan man spare strøm • Anvendelse Produktion • Brugbarhed Eks. - Virker det? - Ergonomi • Optimere Nytænktning/videreudvikling • Produktionsændring Eks. - Nye metoder - Fjerne produktionsled • Ændring Økonomi • Forbedring Eks. - Kan det gøres anderledes? - Kan man bruge andre materialer? - Ændre produktionsprocesser/metoder • Besparelser på alle udgifter Eks. - Optimere materialeforbrug - Strøm - Andet/billigere materiale Evaluering af det innovative Hvis det skal lykkes at integrere det innovative i den i forvejen eksisterende undervisning, og hvis temaet skal slå dørene ind i forhold til både lærerne og eleverne og i sidste instans også praktikstederne – så skal der evalueres på feltet. Det skal der af hensyn til både den indre og den ydre motivation hos eleverne. Den ydre motivation ligger i, at feltet gøres synligt, at eleverne og deres omgivelser kan se, i hvilket omfang og med hvilken kvalitet eleverne arbejder med det innovative. Den indre motivation ligger først og fremmest i, at en løbende evaluering kan fungere som en givtig vejledning for eleven. Lærerne får mulighed for, med en løbende evaluering at observere og følge eleverne på en sådan måde, at de kan vejlede dem meningsfuldt. Desuden fokuserer både den løbende og den afsluttende evaluering lærerne på elevernes præstationer. Det er nødvendigt at opstille kriterier for at kunne evaluere og for at kunne evaluere med andet end subjektive skøn. Kriterierne skal udpege, hvad der udgør det innovative. Kriterierne skal gøre det synligt for både faglærere og elever, hvad der skal bedømmes på, hvilke handlinger og præstationer, lærerne vil observere og bedømme på. Samtidig skal kriterierne sikre en fælles diskussion, udredning og beslutning blandt lærerne om, hvilke elementer der er i stand til at fortælle om elevernes arbejde med det innovative. Det skal ske på en sådan måde, at ikke alt for mange personlige heste trækkes af stalden. Kriterierne må fremstå så objektivt som muligt eller i al fald repræsentere fælles holdepunkter for både lærerne og eleverne. Når kriterierne fremstår klart – de skal løbende underkastes drøftelse – gælder det om at finde de metoder til evaluering, der på den mest præcise måde kan fortælle om elevernes handlinger i forhold til kriterierne. Om det er observationer, opmåling, smagning, funktionstest, samtale osv. Når I udvælger metoder til evaluering, er det vigtigt at være omhyggelig med at finde de metoder, der faktisk fortæller om elevernes innovative kompetencer. Ikke blot om deres evner til at berette om, formulere sig om de innovative kompetencer. Derfor drejer det sig om at udvikle og udvælge de metoder, der kan fortælle om elevernes praksis med det innovative. Det kan fx foregå ved at tage udgangspunkt i vidensformerne: • Viden • Færdigheder • Holdninger Med dem som grundlag kan det lade sig gøre at opløse, hvad der ligger bag elevernes handlinger – hvad knytter sig til deres viden om, hvad til deres konkrete og praktiske udførelse, hvad til deres holdninger? Elevernes arbejde med det innovative Den engagerede elev Hvad kan eleven gøre? Udgangspunktet for lærerens overvejelser om elevrollen er, at alle elever skal være med, at alle elever har noget at byde på i forhold til det innovative. Men der skal foretages overvejelser i forhold til elevernes faglige indsigt og kunnen. Hvor i uddannelsesforløbet er eleverne? Er vi på grundforløbet, i starten af grundforløbet, i slutningen, på hovedforløbet? I det hele taget, hvilken form for faglighed har eleven at spille med, når han og hun skal arbejde innovativt? At eleverne skal arbejde med noget innovativt, betyder ikke, at der er fuldstændig frit slag. Det innovative kan lige så godt udfoldes i givne og afgrænsede rammer. Ja, nogle gange kan stramme rammer og betingelser ligefrem understøtte det innovative. Dels fordi den meste innovation i EUD vil dreje sig om at forbedre noget i forvejen eksisterende, dels fordi givne og tydelige rammer for det innovative kan hjælpe eleven med at fokusere sin energi på at innovere noget konkret eller innovere i forhold til en konkret problemstilling. Men naturligvis kan frie rammer også kalde på det innovative. Fx kan begreber være udgangspunktet for innovative opgaver – lys på skolen. Den innovative lærer Den innovative������������������������������������ lærer������������������������������ skal være rollemodel for eleverne. Ikke ved at være den, der får 117 ideer hver dag, men ved at være åben for elevernes ideer. Udbrud som ”det plejer vi ikke, det kan I glemme alt om” er forbudt på lærerens huskeseddel. Læreren går foran ved at øve sig. Han og hun fordyber sig, lader sig udfordre på en måde, så eleverne kan se det. Det innovative falder ikke ned fra himlen. Det udvikles gennem konkret arbejde, det udvikles ved at samarbejde med andre, og det udvikles ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og konkrete forsøg på at forbedre noget. Den gode lærer tilskynder eleven til at få ideer, til at udfordre materialer, værktøj, vaner og organiseringer. Han og hun fortæller om gode eksempler på det innovative og viser, at erfaringer og faglig dygtighed ikke udgør barrierer for det innovative, men tværtimod er et godt fundament at lade sig udfordre på, at den faglige kunnen og indsigt er ståsted for forbedringer. Huskesedlen for en god�������������������������������� lærer i������������������������� forhold til det innovative kan se sådan ud (I kan selv føje mere til ud fra jeres konkrete erfaringer): • Det innovative er ikke for eneren, det er for alle elever. Men der må gerne komme enere ud af det • Læreren kender til traditionen i sit fag • Samtidig kan læreren mere end sit fags fadervor, han og hun tør udfordre fagets materialer, værktøj og traditioner • Sigter på konkrete forbedringer af noget eksisterende • Innovation i samarbejde • Innovation i handlinger, ikke i proklamationer og gardinprædiken • Læreren arbejder selv, sveder og slider, han og hun lader sig opsluge af arbejdet • Sigter på, at andre skal kunne bruge det innovative • Læreren skaber den gode stemning, der lader det innovative gro frem som noget naturligt i undervisningen • Læreren tilstræber at få eleverne til at tænke horisontalt for at opnå bredden i projektets kreative og innovative udvikling • Læreren er facilitator og sørger for, at alle har jahatten på • Læreren orienterer jævnligt eleverne om, hvor de befinder sig i projektforløbet. Er vi i det kreative, innovative eller entreprenante læringsrum? Indretning og drift på skolen Det er godt, at det innovative på en eller anden måde er skrevet ind i skolens værdigrundlag og i skolens strategi. Men endnu vigtigere er det, at det innovative præger og har betydning i skolens hverdag. Det skal spille en rolle i praksis i skolens���������������������������� måde����������������������� at fungere på. Det betyder fx, at skolen generelt og på de enkelte afdelinger må udforme planer og realisere dem helt lavpraktisk i forhold til det innovative: affaldshåndtering, materialeforbrug, energioptimering, håndtering af arbejdsgange, indkøb, kantine, vandforbrug osv. Alle personalegrupper må tage aktivt del, så det innovative kommer til at spille en afgørende rolle i skolens indretning, drift og hverdagspraksis. Eleverne skal opleve en hverdag, hvor det innovative er integreret i praksis. Elevernes ideer, forslag og produkter skal bruges på skolen. Eleverne skal opleve, at deres produkter, forslag og ideer tages alvorligt og bruges i praksis. Skolens hverdag kan krydres med ekstraordinære arrangementer og konkurrencer mellem afdelinger om at være mest innovative. Der kan arrangeres emneuger og udstillinger. Der kan afvikles workshops med virksomheder og andre interessenter om det innovative i praksis, hvor elever og lærere arbejder sammen med svende og andre. Alle skolens lokaler skal indrettes med det innovative for øje. Men det innovative må også gerne gøres tydeligere gennem specielle værksteder, eksperimentrum og opfinderværksteder. Det kan overvejes, hvordan det innovative kan komme til at spille en rolle i forhold til Skills. I det hele taget er det vigtigt at skabe en kultur og en stemning omkring det innovative, som afspejler sig i praktiske handlinger, som både udgør skolens hverdag og som udfoldes gennem særlige begivenheder. Innovative metoder Hvordan arbejde med det innovative? Ligesom i al mulig anden form for undervisning, drejer det sig også her om, at en mangfoldighed af metoder tages i brug. Metoderne skal tilpasses formål og mål med elevernes opgaver. Undervisningen skal præges af en metodemangfoldighed, der er med til at variere og aktivere eleverne på forskellige måder med så mange sanser som muligt i spil. Derfor vil vi her nøjes med pege på et enkelt arbejdsmønster, som vi har udviklet i projektet med inspiration fra en del af litteraturen om innovation. Det er karakteristisk, at i meget litteratur om innovation tager anbefalingerne om metoder udgangspunkt i skolastisk, akademisk tilgang til det innovative. Derfor lyder anbefalingen ofte, at en innovativ proces skal begynde med en brainstorm, altså en kognitiv, intellektuel proces. Vi anbefaler, at eleverne i lige så høj grad kan begynde med en handstorm – altså med at arbejde konkret med materialer, værktøj, maskiner og organiseringer. Pointen ved den tilgang er, at eleverne skal udfordre materialerne, se hvad der sker, hvis de bruger andre metoder end de gængse, arbejde sig frem til at finde overraskende, nye måder at designe på, nye måder at bruge materialet på osv. Derfor peger vi på en EPO-model for det innovative, hvor den eksperimenterende måde at arbejde på er den røde tråd. Eleverne skal ikke blot forsøge at tænke sig frem til noget innovativt, de skal svejse sig frem til, blande råvarer frem til, producere modeller til noget nyt, til noget innovativt, der kan bruges til noget. • E – eksperimentrummet • P – produktionsrummet • O – offentlighedsrummet Eksperimentrummet Eksperimentrummet kan være et konkret, fysisk rum – et værksted. Et sted hvor alt er tilladt – næsten! Alt der er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Her skal eleverne kunne anvende materialer og værktøj, metoder, organiseringer, som de vil. Her skal de eksperimentere, være kreative uden at være bundet af standarder, konventioner, vaner og traditioner. De skal være innovative i handling, forene brain- og handstorm. Produktionsrummet I produktionsrummet skal omtanken melde sig: eleven skal overveje realismen i produktet, foretage en planlægning af produktionen og producere sit produkt, hvad enten det er et konkret materielt produkt, en organiseringsplan eller noget helt tredje. Offentlighedsrummet Rummet kunne også kaldes markedspladsen. Eleven skal foretage en analyse af afsætningsmulighederne, hvem kan bruge produktet, til hvad, hvor og hvornår og udforme en markedsføringsplan. Producere vedligeholdelsesplan, manualer og anden form for kundeservice. Nogle af disse overvejelser vil i praksis nok allerede finde sted i produktionsrummet eller endog i eksperimentrummet. Eleven skal ikke arbejde sig igennem de 3 rum i alle opgaver og forløb. De 3 rum kan trænes hver for sig og prioriteres efter den enkelte uddannelses behov. Det vigtige er, at eleven får mulighed for et ægte eksperiment, der udfordrer tankegang, vaner osv, øger sit materialekendskab, værkstøjsbrug og ser nye muligheder. Derefter skal eleven have muligheden for at realisere et produkt, der kan bruges af andre. Det er ligeledes vigtigt, at eleven gør det i forskellige former for samarbejde, hvor andres handlinger og ideer beriger hans og hendes egne handlinger og ideer. Lærerkompetencer Hvordan klæde faglærerne på? Lærerkompetencer i forbindelse med det bæredygtige og det innovative kan i høj grad udvikles gennem en praksislæring. Lærere og ledelser må planlægge arbejdet med det innovative og det bæredygtige på en sådan måde, at faglærerne lærer af en innovativ og bæredygtighedsfremmende praksis. Det kræver, at faglærerne i fællesskab sætter sig mål, planlægger, gennemfører og evaluerer forløb og opgaver og skaber en systematik med milepæle eller andre opsamlingstidspunkter. Udvikling af en bæredygtighedsfremmende og innovativ didaktik gennem praksislæringen kan ske på flere måder. Men 2 grundforudsætninger skal være til stede: • Faglærerne skal ville det, de skal være villige til at gå ind i en praksislæring og de skal være villige til at udforske deres egen og andres praksis • Der skal udformes en systematik i praksislæringen, så det bæredygtighedsfremmende og innovative kommer i fokus og udsættes for systematiske handlinger. Følgende elementer kan gøres til byggesten i en proces med praksislæring: • Et løbende arbejde med udvælgelse af indhold og kriterier. Herunder et løbende og integreret arbejde med andre didaktiske elementer – som organisering, evaluering, lærerrolle – se den didaktiske huskeseddel • Der skal være plads til den enkelte faglærers løbende refleksion – den skal så at sige være skemalagt, eventuelt foretaget med skriftlige støttepunkter • Tid og plads til erfaringsudveksling • Organisatorisk læring med plads til feed-back, organisering der fremmer læringen • Opstilling af læringsmål for afdelingen og den enkelte faglærer • Handlefrihed for den enkelte lærer til at prøve af, til at eksperimentere, innovere • Udforskende kultur og attitude fra ledelsens side • Fælles workshops med innovative svende fra praktikvirksomhederne, ingeniører, kunstnere, forskere, designere osv. I kan selv føje mere til efter erfaring og egen konkret praksis. De faglige udvalg og innovation i EUD Vi håber, at denne lille folder kan inspirere jeres diskussioner om det innovative i ”jeres” uddannelser. For os er det en vigtig pointe, at det innovative ikke bliver forbeholdt en enkelt gruppe af elever, men gælder alle elever. At det innovative ikke isoleres til udvalgte forløb, men spredes og integreres i så at sige hele uddannelsesforløbet i konkrete opgaver, projekter og forløb. Og endelig at det innovative ikke forbeholdes udvalgte lærere, men gælder alle læreres arbejde. Vi opfordrer jer også til at diskutere, hvordan det innovative kan indgå i Skills på forskellig måde i indhold og bedømmelse. Bilag til idekatalog • • • • • • • • • • • • • Bilag til idekatalog Bilag 1: Innovationsforløb 5 uger TCAA Bilag 2: Læringsaktivitet for iværksætteri og innovation i grundforløb og hovedforløb Bilag 3: Drejebog for uge 44 – 45 Bilag 4: Drejebog log 1 dag Bilag 5: Klarup og Ålborg carday Bilag 6: Fælles gruppedagbog Bilag 7: Sammenskrivning af kantinernes ideer Bilag 8: Innovationledelse Bilag 9: Strategi 2016 innovation og vækst Bilag 10: Kravspecifikation til KIE NGIF Bilag 11: Billeder innovationsuge 44 – 45 Bilag 12: Videoer 2012 innovation 31 Bilag 1 Eksempel på et 5-7 ugers forløb hvor omdrejningspunktet er arbejdet med innovation og iværksætteri. Overordnet plan for Karrierelinjen skoleåret 2011 – 2012, indholdet i modulugerne/ fag - Den frivillige del af Karrierelinjen på Tech College Aalborg. Innovation og iværksætteri bør være en naturlig og stadig større del af fagene på de grundlæggende erhvervsuddannelser. Rigtig mange fremtidige selvstændige har som baggrund en erhvervsuddannelse, og vi mener det er vigtigt at så nogle frø allerede på elevernes grundforløb. - Det er på grundforløbet tiden og fleksibiliteten er tilstede. - Det er en god måde at tænke fag og branche på en anden måde og kan være med til at give eleverne en faglig identitet. - Arbejdet med innovation og iværksætteri henvender sig til en bred elevgruppe – ikke kun til de bogligt stærke. Det giver endvidere gode muligheder for differentiering. Forløbet er opbygget af nogle moduluger på hver 4 dage, i løbet af skoleåret. I skoleåret 2013/2013 afprøver vi en model hvor der er karrieredage hver uge. Det giver en bedre vekselvirkning mellem det obligatoriske grundforløb og den frivillige del af grundforløbet som innovation og iværksætteri er en del af. Udover innovation og iværksætteri, som eleverne går til eksamen i (på D eller C niveau) har eleverne 2 fag på c-niveau. I 2011/2012 lå der en c-fags dag hver uge. Det er meningen at indholdet i C-fagene kommer til at spille sammen med innovation og iværksætteridelen og i øvrigt tager udgangspunkt i de uddannelser elever har valgt. Der deltager elever fra flere colleger (indgange på EUD) på Karrierelinjen. Det bevirker at de lærer elever fra andre uddannelser at kende, og ser hvordan forskellige fag kan bruges til at løse en opgave. Den røde tråd i innovations- og iværksætteriarbejdet er deltagelse i Young Enterprise konkurrencen for elevvirksomheder. Tech college Aalborg var den første til at deltage på EUD niveau med tekniske erhvervsuddannelser. Ellers har det meget været HHX, HTX og HG der har deltaget. Eleverne på karrierelinjen danner elevvirksomheder i starten af forløbet og får gennem undervisningen input til arbejdet med innovation og den gode idé, forretningsplanen, hvordan idéen kan realiseres. Der er besøg af rådgivere og gæstelærere undervejs i forløbet og undervisningen slutter med deltagelse i den regionale messe for Young Enterprise virksomheder. Elevvirksomhederne vil have relation til de fag eleverne har ”hjemme” på deres afdeling. Erfaringen er at det er stærkt motiverende at have et mål med undervisningen. Vi prøver derfor også undervejs i forløbet af give eleverne smagsprøver på konkurrence. De deltager i mindre konkurrencer undervejs for at vende sig til at kommunikere, sælge sig selv osv. Udover nedenstående moduler har eleverne planlagt og afviklet studietur som del af karrierelinjen i foråret 2012. Plan over indholdet i innovations og iværksætteridelen. Ca. 8 uger á 4 dage + en messedag. Ca 6 ugers varighed i alt. Karrierelinje Kalender Uge – nummer 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 Modul/Tema Særligt Intro på college ”Normal-uge” eller introuge fortsat ”Normal-uge” 2 ”Normal-uge” 3 ”Normal-uge” 4 ”Normal-uge” 5 Start de fleste colleger Fag på C-niveauer starter – på Karriereonsdagene Modul 1: Intro og værkstøjer til Innovation og Iværksætteri – Intro og tilmelding til Young Enterprise Modul 2: Innovation og iværksætteri med internationale aspekter. Modulet er med udgangspunkt i Young Enterprise Company Programme ”Normal-uge” 6 ”Normal-uge” 7 ”Normal-uge” 8 (Efterårsferie nogle Ingen c-fags undervisning colleger) ”Normal-uge” 9 ”Normal-uge” 10 ”Normal-uge” 11 Modul 3: Fordybelsesmodul i innovation og iværksætteri, med internationale aspekter. Modulet er med udgangspunkt i Young Enterprise Company Programme ”Normal-uge” 12 ”Normal-uge” 13 Juleferie Juleferie Modul 4: : Innovation og iværksætteri med internationale aspekter. Forberedelse til Young Enterprise Messe: Messen ligger lørdag d. 14. januar 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ”Normal-uge” 14 + eksamen i innovation og iværksætteri på niveau D ”Normal-uge” 15 ”Normal-uge” 16 ”Normal-uge” 17 Engelsk – oplæg og arbejde med studieture Engelsk – oplæg og arbejde med studieture Engelsk – oplæg og arbejde med studieture ”Normal-uge” 18 Vinterferie på mange colleger - normaluge på Food Engelsk – oplæg og arbejde med studieture Modul 5: Studieture + evaluering og efterbehandling Ekstratimer C -fagsuge – ca. ½ normaluge Ekstratimer C -fagsuge – ca. ½ normaluge Ekstratimer C -fagsuge – ca. ½ normaluge Påskeferier på nogle colleger C-fagseksamener Mandag og onsdag (Vinterferie på Food College) Mandag og onsdag Mandag og onsdag Ingen c-fag Evt. yderligere undervisning 4-5 uger på college inden grundforløbsprøven. Bilag 2 Iværksætteri og innovation Niveau F Læringsaktivitet for Et innovationsforløb til anvendelse i grund- og hovedforløb (kan evt. tilrettes til brobygning) udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 1 Læringsaktivitet for Iværksætteri og innovation Niveau F Indhold Titel: ................................................................................................................................................................... 3 Elevrettet beskrivelse: ....................................................................................................................................... 3 Varighed: ........................................................................................................................................................... 3 Elevforudsætninger ........................................................................................................................................... 3 Lærekvalifikationer: ........................................................................................................................................... 3 Udstyrstype ....................................................................................................................................................... 3 Antal deltagere: ................................................................................................................................................. 3 Budget: .............................................................................................................................................................. 4 Læringsellementer:............................................................................................................................................ 4 Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner) ................................................................................................ 4 Iværksætteri. (ca 10 lektioner) ...................................................................................................................... 4 Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner) ........................................................................................... 5 Læringsmiljø: ..................................................................................................................................................... 5 Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner) ................................................................................................ 5 Iværksætteri. (ca 10 lektioner) ...................................................................................................................... 5 Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner) ........................................................................................... 5 Undervisningsform: ........................................................................................................................................... 6 Arbejdsform:...................................................................................................................................................... 6 Lærerrolle: ......................................................................................................................................................... 6 Elevaktiviteter:................................................................................................................................................... 6 Niveau:............................................................................................................................................................... 6 Elevens mulighed for at præge forløbet: .......................................................................................................... 6 Krav til produktet:.............................................................................................................................................. 7 Krav til processen .............................................................................................................................................. 7 Undervisningsmaterialer: .................................................................................................................................. 7 Evaluering: ......................................................................................................................................................... 7 Bilag: .................................................................................................................................................................. 8 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne ........................... 8 Iværksætteri og innovation ....................................................................................................................... 8 udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 2 Titel: Projekt - Vores egen virksomhed Elevrettet beskrivelse: Vores egen virksomhed er et projekt, hvor vi arbejder med hvordan man kan få nye idéer og udvikle dem til nye innovative produkter eller serviceydelser. Vi arbejder med hvordan man kan få sine idéer til at blive til virkelighed, ved at starte en virksomhed som kan producere og markedsfører jeres produktet eller serviceydelse. Projektet har en varighed på ca. 32 lektioner (en uges undervisning). De 32 lektioner vil blive fordelt over en periode på ca. 8 uger. I starten af projektet vil i skulle arbejde med at få idéer og udvikle dem til jeres virksomhed. Senere i projektet skal i arbejde med etablering af jeres virksomhed, herunder valg af virksomheds form, ledelsesstruktur, finansiering m.m. Gennem forløbet vil i opnå kompetencer omkring anvendelsen af forskellige innovative værktøjer. Varighed: Projektet har en varighed på ca. 32 lektioner svarende til en uges undervisning. Elevforudsætninger. Der kræves ingen særlige elevforudsætninger for at deltage i projektet. Alle elever på EUD kan deltage. Lærekvalifikationer: Faglærer og undervisere i innovation og almene fag. Udstyrstype: Eleverne skal under forløbet bruge IT til informationssøgning og præsentation af deres ideer og virksomheder. Undervisningen i teorilokaler med adgang til IT. Gruppearbejde kan foregå i alle typer lokaler. Antal deltagere: Projektet kan gennemføres i de enkelte afdelinger, indgange eller i et samarbejde mellem flere indgange, der er derfor ingen øvre grænse antallet af elever. Af hensyn til gruppearbejdet skal der minimum være 3-5 elever og maksimum 6 elever i grupperne. udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 3 Budget: Individuelt afhængig af opdrag og projekt. Læringsellementer: Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner) Mål. Eleven opnår et grundlæggende kenskab til innovationsbegrebet, Innovationsredskaber- og processer. Undervisningen tager udgangspunkt i et innovationsredskab som for eksempel KIE- modellen, Trappen eller lignende. Eleverne introdukseres til innovationsbegrebet, udvalgte innovationsredskaber samt de dertilhørende processer. Underviserne fastsætter de overordnede rammer og emner forud for arbejdets påbegyndelse. Eleverne bruger innovationsredskaberne til at finde idéer til, hvilket produkt/serviceydelse deres virksomhed skal levere inden for de fastsatte rammer/emner. Eleverne arbejder i grupper af passende størrelser og for at få så mange og forskelligartede idéer som muligt, sammensættes elevgrupperne med størst mulig diversitet. Eleverne bruger innovative redskaber til at udvælge den endelige idé, til hvilket produkt eller serviceydelse deres virksomhed skal levere. Eleverne bruger innovative redskaber til ideudvikling. I denne proces kan grupperne med fordel søge sparing hos de øvrige grupper og undervisere. Iværksætteri. (ca 10 lektioner) Mål. Eleven opnår et grundlæggende kenskab til iværksætteri og selvstændighedsbegrebet samt de mest almindelige virksomhedsformer herunder I/S, Aps og A/S. Eleverne opnår desuden kenskab til organisationsmodeller samt finansieringsmuligheder for iværksættere. Eleverne skal, med udgangspunkt i deres idé til et produkt eller en serviceydelse, udarbejde og fremlægge en virksomhedsplan. Virksomhedsplanen kan blandt andet indeholde en beskrivelse af virksomhedens idegrundlag, en beskrivelse af hvilken virksomhedsform der skal anvendes samt fordele og ulemper herved. Virksomhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af det forventede antal medarbejder i virksomheden på kort og længere sigt, herunder hvilken organisationsstruktur man forventer. Da risikovurdering absolut er et vigtigt element for virksomhedsstart, skal eleverne søge indsigt i emnet og kunne redegøre herfor i fremlæggelsen af projektet. Derudover skal eleverne undersøge hvilke finansieringsmuligheder der er til stede, for at skaffe startkapital til virksomheden, herunder eventuelle muligheder for støtte til iværksætteri og etablering af virksomheder og arbejdspladser i yderområder. 4 udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner) Mål. Elever får kendskab til hvordan den stigende internationalisering påvirker det danske erhvervsliv og hvilke udfordringer og vækstmuligheder internationaliseringen kan giver danske virksomheder. Eleverne bliver endvidere beviste om, at ikke alle virksomheder overlever på det danske og ej heller på det internationale marked samt hvilke konsekvenser og omkostninger et virksomhedsophør kan have. Eleverne bliver præsenteret for en række oplæg, filmklip, nyhedsklip og artikler m.m. som giver informationer om og synspunkter på internationaliseringen og dens påvirkning på dansk erhvervsliv. På baggrund heraf udarbejder eleverne en vækstplan for deres virksomheder. Vækstplanen skal beskrive hvordan man kan skabe vækst i virksomheden og hvordan internationaliseringen kan bidrage til eller forhindrer virksomhedens vækst. Eleverne skal udarbejde en afviklingsplan for deres virksomhed, hvori de beskriver de mulige konsekvenser ved en lukning af deres virksomhed. Læringsmiljø: Innovation og ideudvikling. (ca 12 lektioner) Dag 1 ca. 4 lektioner. Introduktion til innovationsbegreb samt det/de valgte innovationsredskaber. Dag 2 ca. 8 lektioner. Eleverne bruger innovationsredskaberne til at finde, udvælge og udvikle deres ideer. Til slut fremlægger eleverne deres ideer og får konstruktiv feedback fra de øvrige elever og underviseren. Iværksætteri. (ca 10 lektioner) Dag 1 ca. 4 lektioner. Introduktion til iværksætteri og selvstændighedsbegrebet, de mest almindelige virksomhedsformer, organisationsmodeller samt finansieringsmuligheder for iværksættervirksomheder. Dag 2 ca. 4 lektioner. Eleverne præsenteres for en skabelon til en virksomhedsplan, hvorefter de arbejder med deres egen virksomhedsplan. Dag 3 ca. 2 lektioner. Eleverne fremlægger deres virksomhedsplaner og får konstruktiv feedback fra de øvrige elever og underviseren. Vækst og internationalisering. (ca 10 lektioner) Dag 1 ca. 4 lektioner. Eleverne bliver præsenteret for en række oplæg, filmklip, nyhedsklip og artikler m.m. som giver informationer om og synspunkter på internationaliseringen og dens påvirkning på dansk erhvervsliv. Dag 2 ca. 4 lektioner. Eleverne beskriver hvilke vækstmuligheder/udfordringer deres virksomhed har på det nationale og internationale marked. Eleverne forbereder en ”salgstale” som skal overbevise eventuelt interesserede investorer om at de skal stille kapital til rådighed for udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 5 elevernes virksomhed. Salgstalen skal også redegøre for hvad der sker hvis virksomheden ikke får den forventede succes og må afvikles. Dag 3 ca. 2 lektioner. Eleverne fremlægger deres salgstale og får konstruktiv feedback fra de øvrige elever og underviseren. Undervisningsform: Klasseundervisning og gruppearbejde Arbejdsform: Eleverne arbejder periodevis enkelt i gruppen for at få ro til kreativt idé generering. Eleverne arbejder i grupper af 3- 6 personer. Grupperne sammensættes med størst mulig diversitet. Eleverne arbejder til tider på tværs af grupperne for at inspirere hinanden. Eleverne arbejder individuelt når der skal søges informationer til gruppens arbejde. Lærerrolle: Formidler ved teoretiske oplæg Inspirator/ facilitator under gruppearbejde Elevrolle: Aktivt deltagende/lyttende/spørgende i teoretiske oplæg. Aktivt deltagende i gruppearbejder og fremlæggelser. Elevaktiviteter: Eleven bruger de valgte innovationsredskaber til idegenerering og ideudvikling. Eleven deltager i udarbejdelse af virksomhedsplan. Eleven deltager i udarbejdelse af salgstale. Eleven bruger IT til informationssøgning. Eleven deltager i fremlæggelsen af gruppens delopgaver. Eleven giver konstruktiv feedback / inspiration til de øvrige grupper. Niveau: Niveauet svarer til niveau F og er således fortrinsvis begynder niveau. Elevens mulighed for at præge forløbet: Eleverne vælger selv hvilket produkt/serviceydelse deres virksomhed skal levere, dog inden for et afgrænset emne. Eleverne kommer med konstruktiv feedback /inspiration til de øvrige gruppers arbejde. Eleverne vælger selv hvilken fremlæggelsesmetode de ønsker at anvende. udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 6 Krav til produktet: Elevernes ideer skal være innovative og nytænkende. Eleverne skal anvende deres teoretiske viden om virksomhedsformer og kombinerer dem naturligt med valg af organisationsmodel og finansieringsmuligheder i deres virksomhedsplaner. Krav til processen: Eleverne skal benytte de valgte innovationsredskaber. Eleverne skal deltage aktivt i gruppearbejderne. Eleverne skal deltage aktivt i fremlæggelserne. Eleverne skal anvende IT til informationssøgning. Undervisningsmaterialer: Diverse rekvisitter til idegenerering og idé udvikling. UV materialer om virksomhedsformer, organisationsmodel og finansieringsmuligheder for iværksættere. Filmklip, nyhedsklip, artikler mm, som giver informationer om og synspunkter på internationaliseringen og dens påvirkning på dansk erhvervsliv. Evaluering: Evalueringen foregår løbene under hele forløbet. Eleverne bedømmes på kvaliteten af deres produkter, konceptet samt på deres deltagelse i processen/gruppearbejdet. Den enkelte elev bedømmes således både på om gruppens fremlæggelser lever op til undervisningens mål og i hvilken grad den enkelte har deltaget i / bidraget til processen/gruppearbejdet. Eleverne får løbende feedback på deres arbejde. Der gives en standpunktskarakter efter syv-trins skalaen. udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 7 Bilag: Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne Iværksætteri og innovation Formål Formålet med faget er, at eleverne kan starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige arbejdsmarked samt får kendskab til erhvervsjura i forbindelse med produktudvikling. Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau F: 1,0 uge Niveau E: 1,0 uge Niveau D: 1,0 uge Niveau C: 1,0 uge Niveau F Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven 1) får kendskab til innovations- og iværksætter- og selvstændighedsbegrebet, 2) kan gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør, 3) kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder for beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer og 4) opnår indsigt i dansk erhvervsstruktur og dens forskydninger, herunder sådanne som helt eller delvist følger af internationale forhold. Rammer for valg af indhold Virksomhedens etablering. Virksomhedens organisatoriske struktur. Erhvervsstruktur. Etablering af egen virksomhed. Innovationsredskaber- og processer indarbejdes i undervisningen. Dokumentation Skolen fastsætter krav om dokumentation i skolens lokale undervisningsplan. Afsluttende bedømmelse Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation i faget. Afsluttende prøve Der afholdes ikke afsluttende prøve. udarbejdet af Palle Dam & Keld Jørgensen, Svendborg Erhvervsskole, SSI 2012 8 Bilag 3 DREJEBOG FOR UGE 44 – 45 SKOVSBOVEJ 43 Lokale 36-37 Mandag 29. Oktober 2012 Kl. 9.00 - Alle mødes i kantinen. Der vil være en kort rundvisning til alle elever. (LDC) Slutter i lokale 36. KL. 9:30 i lokale 36 9.30: VELKOMMEN – præsentation af lærerne og eleverne. (5) LDC 9.35: GRUPPER (4-5 personers grupper) Stil op efter fødselsdag (10) LDC 9.45: INFO: Fotodokumentation til UVM. (5) JANO ICEBREAKERS (JANO): 9.50: ”Goddag, jeg hedder …” med nyt navn hver gang (5) 9.55: 2 og 2 - fortæl om din morgen baglæns (10) 10.05: Refleksion over hvordan umiddelbare nemme opgaver kan være svære at håndtere hvis man ændre på vanerne. - En start tanke til projektet om, at der er svært at tænke ud over det kendte. Men at Vi har metoderne, hvis de vil lade sig rive med! (5) SAMARBEJDSØVELSER i grupperne: 10.10: Peg på ting (15) 10.25: Refleksion over hvordan hverdagens kendte ting kan bruges til at se nye muligheder eller skæve vinkler, hvis man giver sig selv lov! (5) 10.30: Kort om KIE-modellen PowerPoint introduktion til KIE modellen med eksempel (10) 10.40: INFO til eleverne (10) a) ”God opdragelse” omkring kreative processer. b) Husk, at på ALT hvad man laver, skal der noteres gruppenummer c) I slutningen af dagen skal der udarbejdes individuel refleksion samt gruppedagbog. d) Gruppemapper udleveres. KREATIVE øvelser: 10.50: Tegn et frikvarter i 5.b (med stimuli kort som indspark hvis nødvendigt) (15) 11.05: Skriv på Post It hvorfor det tegnede frikvarteret keder Søren og Sofie i 5.b (10) KL ca. 11:15: SPISEPAUSE (30 min.) – vi starter sharp kl. 11.45. 11:45: OPDRAG: ”Find på et produkt/spil til udendørsaktivitet for børn i alderen 7 – 11 år”. Produktet skal kunne sælges til skoler som en frikvarteraktivitet. START PÅ KREATIV FASE: 11.45: BRAINSTORM.: Find så mange gode idéer hver især og tegn eller noter dem ned. Hver enkelt idé skal ned på ét stykke papir – tal ikke sammen (10) 11.55: DELING: I har nu 10 min. Til at fortælle de andre - på skift - meget kort om jeres idéer (10) 12.05: VÆRDITILSKRIVNING: Bagefter tegnes videre på ideerne uden at tale sammen – det gør ikke noget, at der er mange løse ender som ikke giver mening - bare fortsæt med at tegne og/eller tilskrive med nye idéer (10) 12.15: OPSKRIV/tænk jeres idéer i nye perspektiver som: a) 12.15: Man skal være fysisk aktiv (10) b) 12.25: Man skal kunne bruge redskabet/spillet hvis man er mere end 2 (10) EVT: Hvis tid og sted er rette: Buffer spørgsmål c) d) Det skal kunne lejes/spilles færdig på 10 min Der skal være flere anvendelsesmuligheder Gennem hele processen skal lærerne observere på grupperne og smider et passende indspark ind ved ovenstående. Det er vigtigt at huske på at der er mange ideer i spil endnu. 12.35: STATUS OG AFKLARING: Hvor langt er vi nået i processen KIE og Respons fra eleverne => forklaring/svar (15) 12.50: Yderligere OPSKRIVNING med Indspark: e) 12.50: Hvordan ville en bestemt person se på projektet (persontræningskort) (10) f) 13.00: Benyt mindst en af tingene fra stimuli kortene (10) g) 13.10: Benyt mindst et af princip træningskort (10) Ovenstående indsparkende opskrivninger er tænkt som igangsætter for grupper der evt. løber tør for ideer til videre udvikling af produktet 13.20: Alle idéerne skal NAVNGIVES - fælles i gruppen. (20) 13.40: SORTERING af idéer (20) Idéerne opdeles i idégrupper. Der skal minimum være lige så mange idégrupper som medlemmer i den enkelte arbejdsgruppe. Hver ”bunke”/idégruppe skal have en overskrift.. 14.00: Om PRÆSENTATION (LDC) Hvad er en elevatortale (5) Fortæl om præsentationsteknikker (diverse) (5) 14.10: Eleverne skal på skift holde en elevatortale for gruppen. De får emner. (fokuspunkt: kort formulering + kropssprog) - kort feed-back efter hver elev (positive ting + gode råd) (5 x (1+1) + skift) (15) 14.25: AFSLUTNING a) Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE (5) b) c) d) e) Respons fra eleverne => forklaring/svar (5) Elev evaluering (10) Gruppe evaluering (10) Alle skal afleverer mapperne. (5) Kuglepennene skal bruges alle dagene, så de bliver liggende… Ses i morgen kl. 8:15 Tirsdag den 30. Oktober 2012 8.15: OPSTART (15) Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30: ICEBREAKER (10) Skyd sheriffen UDVIKLING af ideen. 8.40: VALG: Hvert gruppemedlem vælger nu 1 gruppe af idéer han/hun vil arbejde videre med. (Der vælges efter alfabetisk rækkefølge efter fornavn) 2 gruppemedlemmer kan ikke have samme emne. (5) 8.45: BESKRIVELSE: På udleverede ark beskriver man nu sin idé ud fra den valgte idégruppe. (10) 8.55: CIRKELSKRIVNING: Det udleverede ark vendes og cirkelskrivning sættes i gang. 4 X 5 min (20) 9.15 – 9.25: KORT PAUSE 9.25: BESKRIVELSE/VISUALISERING: Alle i gruppen skal (i fællesskab) for hver idé lave et A3 ark med en tegning og kort beskrivelse over idéen (Ét ark pr. idé). (15 min. pr. ark: 75 min) (Fortæl, at den skal præsenteres) 10.40: FORBERED eleverne på besøg på folkeskole: (15) a) Det praktiske: ”Byskolen”, mødes kl. 12.00, 3 stk 6. klasser, hver gruppe ”får” en gruppe af 6. klasses elever. b) Formålet med besøget: At få kvalificeret input fra brugere (Husk, at eleverne skal gøre opmærksom på målgruppen for idéerne). c) Ønsker om tilbagemeldinger?: Opskrivning, udelukkelse, videreudvikling, positive ting. Lav klare mål for besøget. (Passer idéen til målgruppen, få input til forbedring, blive opmærksom på udfordringer I ikke selv har tænkt på, osv.) d) Om gode spørgsmål: Konkret, kun ét ad gangen, ikke ledende spørgsmål e) Udlever ark fra MK f) Strukturen på skolen: Hver gruppe får én gruppe 6. klasses elever. Hver elev (fra SE) fortæller om sin idé ud fra A3-arket (Elevatortale). De andre elever fra gruppen står i baggrunden og noterer ned. 6. klasses eleverne kommer med spontane tilbagemeldinger. Herefter spørgsmål. Husk: Noter ned hver især! Vær ikke kritisk på tilbagemeldingerne. Gå ikke i forsvarsposition. 10.55: FORBEREDELSE: Eleverne fastlægger mål for besøget, og forbereder spørgsmål til hvert produkt (men mange af spørgsmålene kan selvfølgelig genbruges). Afgør hvem der præsenterer hvilket produkt. (20). (Hvis nogle grupper har ekstra tid, kan de øve elevatortalen). 11.15: Spisepause + transport 12.00: Mødes foran Byskolen. 12.10 - 13.40 BESØG I KLASSERNE Transport tilbage 14.00 - Møde i lokale 36. 14.00: SAMMENSKRIVNING af tilbagemeldingerne. Hele gruppen gennemgår én idé ad gangen. (Skrives på hvert sit ark, der klipses på selve beskrivelsen). a) Hvad hørte vi. b) Nåede vi målene. 2) Ca. 14.30: AFSLUTNING a) Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b) Respons fra eleverne => forklaring/svar c) Elev evaluering d) Gruppe evaluering e) Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT Ses i morgen tidlig 8.15 Onsdag 31. oktober 2012 8.15: OPSTART (15) Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30: Kort oplæg om PRÆSENTATION (repetition: kropssprog, stemme, øjenkontakt) (5) 8.35: FORBERED OPLÆGGET: Hver gruppe har 5 min til at forberede et oplæg om hvad de fik med fra besøget på skolen. (5) 8.40: FREMLÆGGELSE: Hver gruppe har 2 min til at fremlægge deres oplevelser om besøget. (20) 9.00: BENSPÆND (1) (20 incl. uddeling og forklaring) Placer idéerne i koordinatsystem efter givne faktorer. Realiserbart / underholdningsværdi for målgruppen. 9.20: BENSPÆND (2) (30 incl uddeling og forklaring) Hvad siger: pedellen, din mor, sundhedsministeren, de stille piger, de vilde drenge, skoleinspektøren, rengøringskonen, producenten, chefen for sikkerhed. Parametrene sættes op i en ”dartskive” med points. (én skive - 5 farver (1 pr. idé)) 9.50-10.10 Pause ”KILL YOUR DARLINGS” - Nedskæring af antallet af idéer: 10.10: PRIORITER idéerne i gruppen. Nummerér dem fra 1 – 5. (10) 10.20: VALG: Hver gruppe skal udvælge 1 idé til det videre arbejde. (5) FERNISERING: 10.25: Alle idéer præsenteres i plenum. (3 min pr gruppe - 30 min) Grupperne præsenterer først de fravalgte idéer. (30 sek. pr idé) Til sidst præsenteres den valgte ide. (Både idéen og hvorfor den blev valgt.) (1 min) 11.00 – VALG – INDIVIDUELT. Eleverne skal nu ”vælge sig ind” på den idé de helst vil arbejde videre med. - skriftligt indgives 1. – 3. prioritet. Ca. 11.15 - Frokostpause I pausen: Lærerne fordeler eleverne i nye grupper efter valgte idéer. Antallet af idéer er ikke afgørende. Flere grupper kan arbejde med samme idé. 4-5 mands grupper. 12.00: NYE GRUPPER præsenteres (10) 12.10: ICEBREAKER: Find 5 fælles ting (5) 12.15: FORVENTNINGSAFSTEMNING (15) Fælles forståelse for projektet/forventningsafstemning. 1. Hvert gruppemedlem skal på 30 sek. fortælle, hvordan idéen opfattes. (5 x 30 sek.) 2. Hvert medlem i gruppen skriver på Post It notere minimum 3 forbedring/ændringsforslag til projektet. De andre må ikke se dem endnu. (5) 3. Hvert gruppemedlem fortæller på skift de andre i gruppen hvad ens forslag går ud på (man har ét minut) (5) 4. Herefter er der 1 min hvor man kan skrive flere Post It. (1) 12.30: FÆLLES TEGNING Der laves nu en ny forbedret tegning med de ændringsforslag, der er fremkommet (hvis de kan bruges). Tegningen skal nu indeholde mål og materialevalg. (30) (Skal lærerne her imens måske dele nye mapper ud?) 13.00: HINDRINGER/udfordringer: Hindringer/udfordringer for at ideen kan realiseres undersøges til bunds (fysisk realiserbar, lovgivning, hvem/hvor kan den produceres, økonomi osv): 1. Eleverne nedskriver hvilke udfordringer der skal undersøges. 2. Eleverne skal lave liste over hvem der skal kontaktes, og en tidsplan for torsdag (i tidsrummet 9.15 – 12.00 – incl. pause). (Ekspert bistand opsøges – men vi skal spørges først : Evt. besøg på skole, kommune, virksomhed mv.) – Hele gruppen skal ikke alle steder hen – eleverne skal dele sig op. 3. Få godkendt listen og tidsplanen af lærerne. I denne fase fungerer lærerne/facilitator som konsulenter. Inden eleverne går hjem, skal de forbi ekspertpanelet (os), og have projektet og tidsplanen godkendt. 14.40: AFSLUTNING a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar c. Elev evaluering d. Gruppe evaluering e. Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT Ses i morgen tidlig 8.15 Torsdag 1. november 2012 8.15: Opstart (15) a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30: Præsentationsteknik (LDC - 30 min) Intro + 3 øvelser alle elever skal igennem. 1 min fremlæggelse og 1 min feedback fra gruppen: 30 sek. ros og 30 sek. ”gode råd”. Øvelser (og feedback) med: a. Ret ryg og gestikulation (5 x 1+1 min) (Emne: ”Hvorfor skal man have SU”) b. Stemme og høj, langsom, tydelig tale (5 x 1+1 min) (Emne: ”Hvorfor valgte du dette produkt i går”). c. Øjenkontakt, smil, engagement (5 x 1+1 min) Ca. 9.10 - 12.00 (incl. Pause) Eleverne fortsætter med at undersøge ”forhindringer” og ”udfordringer” ud fra deres tidsplan. 12.00: OPSAMLING Notatskrivning om ”opdagelserne”. (15) 12.15: VISUALISERING (45) Lav planche om projektet (idé, proces, udfordringer osv) 13.00: FERNISERING (45) Lav 5 stk. 9-mandsgrupper. (5 min x 9) 1. Den, der er med i gruppen fremlægger (elevatortale). (1,5 min). De andre kommer ikke med kommentarer - kun opklarende spørgsmål. 2. Efterfølgende kommenterer de andre på projektet, mens ejeren skriver ned. Ejeren står med ryggen til og tier stile. (3 min) 13.45: SAMMENFATNING (15) Eleverne sammenskriver tilbagemeldingerne fra ferniseringen. Ca. 14.00: AFRUNDING a. b. c. d. e. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar Elev evaluering Gruppe evaluering Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT Fredag 2. November 2012 8.15: OPSTART(15) a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30: PROTOTYPE udarbejdelse: 1. Udarbejdelse af fysisk prototype/model 2. Udførlig beskrivelse: Udformning, modulering, materialevalg, tidsforbrug, kostpris (materialepris + arbejdsløn) Lærerne er konsulenter. Eleverne skal lave aftaler for videre udarbejdelse af prototypen mandag og tirsdag. 11.15: AFRUNDING: a. b. c. d. e. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar Elev evaluering Gruppe evaluering Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT GOD WEEKEND Mandag 5. November 2012 8.15: OPSTART(15) a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar Evt. icebreaker / teamøvelse (efter en hel weekend) ?? 8.30: Oplæg om ØKONOMI – 1 (LDC) (30) a. Kostpris b. Avance/dækningsbidrag c. Salgspris/kalkulation 9.00: Beregning af mulig kostpris, salgspris og avance. (30) Eleverne noterer de oplysninger ned, de mangler, for at kunne udregne det nøjagtigt. 9.30: Salgspris kort: Psykologisk, konkurrenterne, målgruppen/varen, skimming price, penetration price (15) 9.45: PROTOTYPE / ØKONOMI Eleverne skal arbejde videre med prototypen og beregningerne. (”Tidsplan” skal godkendes af os?) Evt. mødes over middag og lave fernisering / rejsende konsulent over prototyperne (så de kan få feed-back på det foreløbige arbejde)?? 14.30: AFRUNDING: a. b. c. d. e. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar Elev evaluering Gruppe evaluering Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT Tirsdag d. 6. November 2012 8.15: OPSTART(15) a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30: Oplæg om ØKONOMI – 2 (LDC) (30) a. Kapacitetsomkostninger b. Budget 9.00 – 14.00 (incl pause) 1. Eleverne arbejder videre med prototype 2. Eleverne udarbejder et budget (opgaverne kan evt. uddelegeres imellem gruppemedlemmerne) Deadline tirsdag kl. 14.00: 1. Prototype/model ”færdiggjort” (eller skal vi vente til onsdag??) 2. Budget færdiggjort 3. Beskrivelsen af produktet færdig 14.30: AFRUNDING: a. b. c. d. e. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar Elev evaluering Gruppe evaluering Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT Onsdag d. 7. november 2012 8.15: OPSTART(15) a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30: Oplæg om MARKEDSFØRING (intro + øvelse) a. Målgruppe (10 + 30) b. Dst.dk (10+20) 9.40 – 10.00: Pause c. 10.00: Konsument/Disponent/Influent (10+10) d. 10.20: 4 P’er (15 + 10) e. 10.45: Promotion (10 + 10) (hvad kunne I forestille jer – hvad er reklamer?) (outdoor, radioreklame, TV, gratis prøver, demonstration, brochurer, konkurrencer osv.) f. 11.05: AIDA-modellen (10 + 10) 12.00-14.30: UDARBEJDELSE AF REKLAME Frit valg: Film (iMovie), Podcast (Garageband) eller plakat (iPhoto) (Vi giver ikke eleverne nogle valg). 14.30: AFRUNDING: a. b. c. d. e. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar Elev evaluering Gruppe evaluering Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT Torsdag d. 8. November 2012 8.15: OPSTART(15) a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30: Efterbehandling reklame / opfølgning på budgettet (eleverne arbejder): (75) (bed eleverne sæt tidsgrænser på hver opgave, så de overholder tiden på 1 time og et kvarter) a. Hvem er målgruppen b. Henvender reklamen sig til målgruppen c. Hvem er hhv. Konsument/Disponent/Influent d. Hvem af ovenstående henvender reklamen sig til? e. Hvor skal der reklameres/relevante medier f. Andre former for promotion g. Pris for reklamen (eleverne skal selv undersøge det) h. Tilret budget, så markedsføringen er medtaget. 9.45 – 10.00 Pause 10.00: Præsentation af reklamerne / deres produkt indtil nu. I plenum i auditoriet. 11.15 – 11.45: Frokostpause 11.45: Info om fredagens program. 12.00 – 14.30 Eleverne forbereder det sidste materiale til fremlæggelsen. (Prototype, visualisering af budget, reklame mv.) De skal fremvise: a. b. c. d. e. f. Idé Produkt Målgruppen Reklame Budget Processen 14.30: AFRUNDING: a. b. c. d. e. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE Respons fra eleverne => forklaring/svar Elev evaluering Gruppe evaluering Alle skal afleverer mapperne. VIGTIGT Fredag d. 9. november 2012 8.15: OPSTART(15) a. Opfølgning på hvor langt er vi nået i processen KIE b. Respons fra eleverne => forklaring/svar 8.30 – 9.30 Forbered fremlæggelsen 10.00 – 12.00 2. Fremlæggelse i auditoriet. a. Publikum: alle elever fra ”klassen”, tilknyttede lærere, andre lærere fra uddannelserne, afdelingsdirektører, adm. direktør, evt. Y/E klasse b. Dommerpanel: 1-3 personer fra skoleverdenen c. Hver gruppe får 10 min til præsentation 3. Hver gruppes præsentation skal indeholde: a. Idé b. Produkt c. Målgruppen d. Reklame e. Budget f. Processen 4. Dommerpanelet giver tilbagemelding til hver gruppe. 5. Præmiering 6. Afslutning fra lærerne Bilag 5 Career days på Nibe skole Tema: Innovation På Nibe skole har lærerne valgt at fokusere på innovation i deres projektuge, og det er måske ikke en dårlig idé. I Globaliseringsrådets strategi for Danmark i den globale økonomi bliver det nemlig fremhævet, at ”Danmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for vor konkurrencekraft”. Det vil sige, at eleverne på Nibe skole allerede begynder deres kreative tanker i 13 årsalderen. Hos nogle mennesker kommer innovation nemlig ikke bare af sig selv, men innovation skal trænes. Lærerne på Nibe skole havde valgt, at bruge en hel uge på projektet. Hovedtemaet var Innovation inden for energi og legetøj. Eleverne blev delt op i grupper med 5 personer inden projektets opstart, herefter havde Tech College Aalborg 3 oplæg. Det første oplæg var om innovation og hvordan man lærer at være innovativ. Herefter fulgte 2 oplæg om henholdsvis energi og legetøj. Tech College havde forskellige materiale med, så eleverne efter oplæggene, kunne begynde at tænke og bygge små modeller. Eleverne havde to dage til denne proces. Torsdag var der fremlæggelse af alle projekterne, hvorefter en af elevernes far skulle komme at fortælle hvordan de tænker innovation ind på hans virksomhed. Fredag var der virksomhedsbesøg på Siemens Wind Power Velkommen til workshop i innovation og iværksætteri – lavet til Klarup Skole af Tech College Aalborg I møder: Bolette, John, Rita (torsdag), Ole (torsdag) Pauser – formiddag og frokost, næsten som det plejer Onsdag: 9.25 – 9.45 / 11.35 – 12.00 Torsdag: 9.45 – 10.05 / 11.35 – 12.00 1 Hvor: En iværksætter har egen virksomhed Hvad: Alt muligt – ingen begrænsninger Hvem: alle Hvilke uddannelse: ingen bestemt uddannelse Vigtig for samfundet: skaber arbejdsplader, holder gang i hjulene Kender: mor, far, onkel, tante, venners forældre, sportstræner mm 2 Innovation betyder: At innovere kommer fra latin og betyder at forny sig… Betegner: en ny opfindelse, et nyt produkt, et nyt koncept, en ny serviceydelse, et nyt forretningsområde eller en ny måde at gøre tingene på, der skaber merværdi i form af større medarbejdertilfredshed, større kundeloyalitet og bedre resultater på bundlinjen. Hvor: Produktionen – ny måde at arbejde på (husk skal skabe merværdi). Produktudvikling – nyt produkt. I alle afdelinger, innovation er ikke kun at opfinde nye produkter. Bestemte: begge steder – mange iværksættere starter fordi de har en innovation 3 Overlevelse – plejer bliver ikke ved med at gå, vi skal udvikle os for at følge med tiden. Vi bliver overhalet af andre lande Udvikling af virksomheden: Fastholde arbejdspladser i landet, Fastholde position på markedet Motivation og fastholdelse af medarbejdere: ellers går medarbejderne andre steder hen Øget indtjening: vi skal tjene penge for at have en god virksomhed og har råd til at udvikle Globalisering: der åbnes for nye markeder, adgang til nye underleverandører og producenter Teknologisk udvikling med knald på: teknologien drøner der ud af, vi skal være med Fordi det er sjovt: ☺ 4 5 HUSK at udleverer diplom. 6 7 Bilag 5 Klarup Skole Innovation og Iværksætteri Præsentation af jeres innovation: • • • • Hvorfor valgte I denne ide? Hvad ser I af muligheder i jeres ideen? Hvem kan bruge jeres ide / innovation? Hvem sættes ideen i søen ? Er I selv iværksættere el ler sælger I ideen? Søsætter I ideen eller ringer I til en ven? • Fortæl om jeres ide – hvordan fungerer den, hvad kan den? • Hvad fik I ud af at arbejde med energi? Til jeres præsentation må I ikke bruge power point. Lav Keycard der hjælper jer og holder jer på sporet Aftal hvem der fortæller om hvad DIPLOM For deltagelse i innovation og iværksætteri energi-workshop NAVN: ___________________________________ KLASSE: ________ Har på Klarup Skole i samarbejde med Tech College Aalborg deltaget i innovation og iværksætteri energi-workshop. Bilag 7 Til ledelsen vedr. kantinerne Att.: Køkkenleder XXXXXXX Sammenskrivningen af resultatet fra innovationsdagen med XXXXXX d. 25/4 2012 Ved sammenskrivningen af de indkomne idéer fra kreativitetsarbejdet omkring det overordnede emne ”Hvilke tiltag kan vi/jeg gøre, for at øge kantinens anvendelse samt øge besøgstallet?” har jeg forsøgt at kategorisere emnerne under nogle naturligt opståede overskrifter. Flere af emnerne kunne sagtens opstå under flere af overskrifterne og dokumentet bør også læses sådant. Overskrifterne blev til følgende: - Udbud & udvalg - Indretning - Markedsføring - Mad - Personale & arbejdsmiljø - Samarbejde - (eksternt) - Andet. Samtlige emner er nedskrevet på omstående uden censurering, der kan derfor opstå gengangende emner inden for samme kategori. Gennem samskrivningen har jeg forsøgt at placerer dem under den kategori, som var mit førstehåndsindtryk. Sammenfatning Ved gennemgang af de nedskrevne emner fra medarbejderne vedr. forbedring af forholdene omkring kantinen, tegner der sig et forholdsvis klart billede af holdninger og forhold som bør tages op til diskussion på den ene eller anden facon. Der er f.eks. behov for en forventningsafstemning medarbejderne imellem og individuelt, om hvilken rolle den enkelte egentlig har - eller bør have – i det daglige arbejde i kantinen. Ligeledes er der et væld af ”gratis” gode idéer til nye tiltag og medførende forbedringer, hvis den enkelte medarbejder ”fik lov”. Der er således efter min objektive vurdering ingen tvivl om, at både omsætning og arbejdsmiljø kan flyttes i en positiv retning, såfremt man ønsker at bruge omstående informationer positivt og konstruktivt. Min anbefaling er derfor at måtte arbejde videre med informationerne ind i en innovativ fase, med henblik på implementering af flere af de gode idéer ind i det daglige arbejde, med forankring for øje. Med venlig hilsen Keld Jørgensen UDBUD OG UDVALG Har et udvalg, der er sundt og lækkert til en ordentlig pris. Bedre kvalitet og økologi. Gode råvarer. Større udbud. Kantinen udbyder alsidig, sund og velsmagende mad, tilberedt af gode råvarer, målrettet den aktuelle kundegruppe. Gør maden velsmagende og indbydende. Lave gode tilbudsordninger med hensyn til frugt og grønt. Prisen op på de usunde varer og prisen ned på de sunde varer. Køb et 10-turskort og få en dagsret gratis. (betal for de 9). Ta´-selv buffet med kort eller madbillet. Nye små retter – idéer fra brugerne skal afprøves mindst 2 gange. Vi er åbne for nye idéer. Indfører flere rabatkort end der er nu. F.eks. på frugt, ½ portion, lun ret m.m. Madtema i en periode f.eks. mexicansk eller italiensk. Alt skal være muligt. Madordning ”spis hvad du kan fra karussellen” m.m. Sortiment = friske vare, sunde produkter, stort udvalg, egen produktion. Mindre slik og ting med fedt og sukker indhold. Mere frugt og grønt. Gør det sunde billigere end det usunde. Bliver alt det grønne økologisk - vi finder på nye retter fyldt med sundhed (fuldkorn, mange grøntsager m.m.) så får vi sunde og glade mennesker. Sortimentet behøver ikke være alt for bredt, da der på denne måde vil blive et alt for stort madspild. Finde frem til hvad er det især eleverne og personalet vil have og sætte menuen sammen herefter. Vi vil gerne have et lækkert sortiment med sund MAD. Ta´ selv buffet. Billig frugt og grønt. 3-retters menu engang imellem. De hjemmeboende elevers forældre kunne informeres elektronisk om kantinens udbud og priser. På den måde være med til at præge deres børns spisevaner m.m. Geografiske events. Meget varierende udbud, hvor man selv kan sammensætte en ret. Gennemfører events med geografiske retter (kinesisk, mexicansk m.m.) Mulighed for at tage mad med hjem (take-away). Spørge brugerne om ønsker, noget de har prøvet på en rejse eller i en anden kantine. Sørge for at udbud passer til kunderne. Brug spørgeskemaer til at afpasse behov. Tilbyde ”nøglehulsmad” efter plan der sikre sundhed for brugerne. Få brugerne til at fortælle om hvad de kunne tænke sig. Maden kunne bestilles som take-away om eftermiddagen. Større variation i udbud fra dag til dag, så det ikke er mange af de samme retter hver dag. Afholder temadage og laver mad fra andre lande. Inviterer eksterne kokke fra ”kendte” steder til at lave nogen af deres favorit retter. Sørge for minoritetsretter som f.eks. vegetar, glutenfri, daglig fiskeret m.m. Udvælge og sammensætte med billigere råvarer (mindre kød, mere grønt) og regulere priserne tilsvarende. Angivelser af indhold af kalorier, proteiner, kulhydrat, fedt osv. En ret hver dag der opfylder alle anbefalinger mht. fedt, protein og kulhydrat. Et varieret og bredt udvalg af retter og frugt. Hvad med en ”slanke ret” hver dag. INDRETNING Der skal være underholdning i kantinen, der skal ikke være træk og kulde, der skal være rent og adgang til vandautomater. Få elever på skift til at underholde i kantinen. Nye møbler og mere social opstilling af dem. Spørg eleverne om hvordan de vil have indrettet deres kantine. Der kunne være blomster og duge på bordene. Dekoratørerne fik kantinen udsmykket smukt og kreativt. Øer med servering rundt omkring i kantinen – undgå køerne. Skab en god atmosfære – varme, hyggekroge, belysning Gør rummet attraktivt for eleverne at være i, når de får fri – bordtennis m.m. Kantinen er åben efter skoletid. Små miljøer, puder, tæpper, musik instrumenter til fri afbenyttelser. Kunst på væggene. Bedre akustik så man kan samtale. Alle skal deltage i at få nogle hyggelige, rene og spændende lokaler, man har lyst til at være i også efter skoletid. Skabe små hyggerum – som f.eks. Føtex cafeteriet. Spille musik, bræt spil udlånes, game-boy, fjernsyn. Blomsterpigerne laver dekorationer og malerne udsmykker kantinen. Man kunne lave små øer som kunne skabe et bedre flow for at undgå køerne. Have mulighed for små ”stationer” til at kunne lave f.eks. vafler, suppe, frugtmiks, sandwich m.m. Gør det sjovere at gå i kantinen, lave en karrusel, hvor maden kører rundt, en båd med fisk, en have med salat. Indret kantinen festligt, pynte op f.eks. med temaer eller andre lande. Skabe et hyggeligere kantinemiljø, som eleverne ikke kan holde sig væk fra. Bløde møbler i nærheden af TV’et som de kan slingre sig i. Lysne kantinen gevaldigt med lysere farver, ovenlysvinduer, blomster og andet hygge. Få elever til at foreslå indretningen af kantinen. Lave en mere hyggelig og spændende hensigtsmæssig indretning af kantinen. Indrette udsalget i kantinen til at kunderne selv kan tage mad – vægt indføres til afregning. Drikkevarer for sig – gode køleforhold med god oversigt. Gade siddeplads med lys – lavt musik/TV – Bløde områder. Bedre muligheder for afsætning af beskidt service. Hygge og funktionalitet kombineres, mulighed for indretning. Periodiske ordninger. Veje maden og tilpasse vægttap. De fysiske rammer skal være til stede, således at brugerne får positive oplevelser. Hyggeligt spiseområde med nye møbler. Ny spiseudlevering. Man kunne åbne café/kaffevogn om eftermiddagen der både sælger frugt, smoothies, kager og kaffe og om vinteren bliver der uddelt varme tæpper til at nyde i kantinen. Det ville blive godt hvis man får skabt et imødekommende miljø med sofa afdeling, afskærmning og alt det andet som står herover. Det er vigtigt at man får skabt en café stemning i stedet for en ”kold” kantine. Lokalet er super godt og bør udnyttes. Lave salgsområdet indbydende – sørge for at området holdes rent og friskt. Grønne planter i spiseområdet. Man kunne inddele kantineområdet som små ”spise stuer” med skærm og kalde stuerne et navn. Det kunne f.eks. være ”stuen hvor vi blander os” osv. – bruge skolens værdier som navne. Glade farver i kantineområdet. Mindre ”lounge områder” omkring. Planter op af stolperne. Begrænser træk og kulde i kantinen. Nye borde og stole i kantinen. MARKEDSFØRING Viste hvad man kunne få hele ugen. Udlejning af service og bestik ved familie fester m.m. Udarbejde et koncept med ”take-away” mad der kan bestilles via nettet. En levende kantine til en levende skole. –musik, indbydende servering, rød løber fra kantinen til kontor. Sjove ting så som events, temaer m.m. Holde café aftner/eftermiddage Kendte kommer og serverer. Elev-musik efter skoletid og i pauserne. Også elever fra de andre afdelinger og omkringliggende skoler inviteres. ”Lok dem” med dagens event, ugens tilbud, tema (høst, jul, mexicansk) Inviter omverdenen indenfor – koncerter m.m. Idékasse, alle brugere kan aflevere nye idéer til at gøre vores kantine bedre og mere anvendelig. Input der kan bruges kan evt. udløse gratis madbillet. Have en masse events (overraskelser) – folk der optræder, kort sagt ”sjov og liv i kantinen”. Der kan spilles musik i alle pauser. Enkelte gange kan pauser udvides og der må danses – evt. til levende musik. Alle er med på idéen så er der måske nogle der får et billigt grin ”ha, ha, ha” Eleverne skal informeres elektronisk om udbud og sortiment og priser i kantinerne. Have rullende reklamer på gangene og i kantinen med tilbud m.m. Komme på elev-intra med menuplaner. En SMS ordning hvor eleverne kan bestille mad til senere afhentning og hvor kantinen kommer med deres tilbud. Med SMS ordning og reklamer på gangen får eleverne på en måde også større indblik i, hvordan vores vareudvalg bliver produceret – derved større forståelse for udvalg og priser. Spørge eleverne om hvad der skal til for at få dem til at købe mere/bruge kantinen mere. God reklame for udbud så alle ved hvad kantinen tilbyder. Der skal laves nem bestilling af mad m.m. til møder og arrangementer. MAD Det behøver ikke være mange valgmuligheder pr. dag. Maden skal leve op til kostpyramiden. Man laver elevernes favoritter – og gør dem så så sunde som muligt. Frister med gratis salat eller andet sundt. Egen krydderurter have – nye retter. Maden skal være indbydende. Tema uger med udenlandsk MAD. Kort sagt: god og sund MAD, med fornyelse. Årstidernes varer. Om sommeren, gør brug af udendørsarealerne og lave grillmad. Temadage om de 4 årstider – påske, jul mv. Da vi skal være nøglehulscertificeret, skal der være flere sunde ting i kantinen. Mindre af det usunde – der skal selvfølgelig være til alles behov for alle kunder. Alle får mulighed for at byde ind og temaerne holdes samtidig med at det er sundt og varieret. Eller hvad med mormormad med et tvist af grillbar eller pizza. Bruge mere grønt i menuerne, vil gerne have fuldkornsprodukter i pasta, valgfri salatbar, have flere grønsager (istandgjorte) til slag til en pris der kan konkurrerer med indkøb i supermarkedet. Meget mere end nu, benytte årstidernes grønt og andre varer og derved også kan prissætte efter dette. Friske råvarer, indbydende sortiment, sunde tilbud. A la carte, lækre drikke, mere fisk, nødder og sundt slik. Man kan evt. have dagens kød – uden panering osv. – med råkostsalat, så man kunne fravælge sovs og kartofler. Flere små retter, spændende brød og salater efter årstiden. Brug masser af grønsager. Brug mindre fedtstof. PERSONALE & ARBEJDSMILJØ Have mulighed for opbevaring i kantinen af frugt og grønt. Få nyt udstyr som gør arbejdet nemmere. Få et bedre indeklima, vinduer så vi kan kigge ud/lys ind, større kantine, bedre udluftning. Personale udflugter. Udvikling af personale, kurser giver ny energi – mangler nyt input. Sørge for at medarbejderne for den sidste nye viden. Den rigtige person, på den rigtige plads. Rent service. Få kigget på en medarbejderordning, så der kommer en ordning man ikke kan sige nej til. Personalet skal servicere. Afhold personalearrangementer, kun for kantinepersonalet, for at forbedre arbejdsmiljøet. Være søde og rare ved både elever og lærer samt andre kunder. Humøret og stemningen blandt kantinepersonalet er vigtig og smitter af på eleverne. Stor vigtighed at personalet udviser glæde ved arbejdet og glæde ved at betjene kunderne. Det indbyder til at kunderne med glæde vender tilbage. Kunderne skal føle sig velkommen selv om vi har travlt og de evt. kommer på et dårligt tidspunkt. Modernisering af tilberednings- og betjeningsfaciliteter – mere selvbetjening – og spiseområder. Hurtig produktion af det ønskede produkt/ret. Altid sætter kvaliteten forrest såvel i alle råvarer, tilberedning som udvalget. At give gæster en sund oplevelse på krop og sjæl. Brug de ”rigtige” råvarer. Man kan forstå kvalitet på flere måder: Portionsstørrelser, økologi, visuelt indtryk, variation, målgruppe relateret, afbalanceret måltid. Vi skal vise kvalitet i markedsføring af kantinerne. Hvis dokumentation for kvalitet. Kvalitetsstempel af kantinerne. Vi skal have alle på skolen til at tale om den gode kvalitet og sunde kost på SE så gæsterne gør det samme. Ventetiden ved kassen skal være mindre. Service kursus for personalet. Få afdækket åbningstid behov. Mere hjælpsomt personale. Lav fast træk linje for kort eller mønt. Rydde op efter sig selv og aflevere det brugte service i kantinen efter møder m.m. Løbende rengøring af bordene så det ser indbydende ud. Rene omgivelser hvor maden står. Løbende opfyldning af friske råvarer. At man selv rydder op når man har spist og samler servicet på rulleborde. Al personale der afhenter kaffe/the ikke skal ind i kantinepersonalets arbejdsområde. Lave arbejdsområdet arbejdsvenligt og indrettet ergonomisk - for personalet. Venlig og imødekommende betjening, serviceorienteret, overblik og styr på bestillingerne. Lette personalet ved selv at hente bestillinger til møder og tilbagelevere det brugte service. Vi skal være mere hjælpsomme Hvis man havde mere plads til kundebetjening. Hvis alle i kantinen møder hinanden med et smil. Lave en konkurrence med opskrifter - alle skal komme med deres bedste opskrifter og så skal der laves en lodtrækning (rækkefølge). Kantinen kan efterfølgende bruge opskrifterne. Få inspiration fra andre kantiner – hvordan gør de? At personalet har overskud og er imødekommende. At der bliver talt pænt til kunderne. Indsamling af sunde opskrifter som kantinen kan bruge. Mulighed for individuel tilrettelæggelse af madplan af diætist og køb af tilpassede portioner. Det ville blive godt hvis alle er glade. Nok personale. Tid til at man planlægger madplaner/ opskrifter. At være to der er ind over madplanen og at der er tid – masse af tid – til at tænke og planlægge. SAMARBEJDE – (eksternet) Prissætning af udvalget og samkøring af indkøb på de tre adresser Konkurrence om hvem der kan sælge mest – evt. med pris til vinderen. De tre kantiner skal mødes og inspirerer hinanden. Fælles indkøb og fælles madplan kantinerne imellem. Få eleverne med til at lave maden. Spørg eleverne hvad de kan li´ af sund mad. Få en elev fra hver klasse med i et kantineudvalg. Skolen tager hensyn til kantinen i sin planlægning af pauser, indretning m.m. Rationalisering af arbejdstid ved at én beslutter ugens menu, der er fælles for alle 3 adresser. Der handles ind et sted – for alle adresser. Når/hvis der kunne komme et bedre samarbejde på tværs af alle 3 kantiner. Ikke altid tænker på pengene. Begynder at tænke anderledes. Skabe et bedre arbejdsmiljø mellem medarbejderne og ledelsen, for dermed at opnå en bedre trivsel og et gladere personale. Udveksle erfaringer kantinerne imellem samt med Levnedsmiddelafdelingen – ”vi skal lære af hinanden”. Være åben ovre for eleverne om, hvem vores leverandører er og hvad vi gør for at tjekke råvarerenes friskhed og tilstand, når vi modtager dem. På den måde viser vi vores kunder, at det selvfølgelig er af stor vigtighed for os, at vi kun bruger friske råvarer. Fordel elevernes pauser bedre. Madplan hvor eleverne bestemmer dagens menu. F.eks. én gang hver anden uge eller mere. Eleverne arbejder i kantinen og her får de mere indflydelse/forståelse for hvad der er muligt – og for at få idéer. Inddrage eleverne for at få deres mening om kantinens personale. – Det er jo ikke sikkert at der mangler noget i det nuværende set-up. Man kunne holde pauser forskudt/skiftevis, så kunderne ikke føler de forstyrrer personalet. ANDET Kostordninger, gruppeordninger, tilmeldings-, betalings-, tilskuds-, rabatordninger og abonnementsordninger. Klippekortsordninger. Trække madordning over løn for buffet, frugt og vand. Lav ”byg selv mad med vægt”. ”Konti” der afregnes månedsvis for personale. Fastprisordninger der købes/afregnes i elev administrationen eller via løn. Der skal laves en nem bestilling af mad. Lavere priser. Medarbejderrabat Lavere priser = mere salg. F.eks. billigere salatbar. Tilbyde mad efter vægt så man får nøjagtigt hvad man betaler for. Benytte sig af medarbejder rabatter. Gratis frugt til medarbejderne. Frugtordning til alle ansatte (gratis) Madlavning med elever fra kl. 14:00 til 16:00 – Eleverne får maden med hjem som aftensmad. Fodboldaftner med storskærm. Konkurrencer. Der laves fælles morgenmad til både elever og lærer, som så bliver erstattet af buffet til frokost – en samlet pris med god kvalitet og god service gør at det bliver et samlingssted på skolen. Det kunne blive godt hvis det bliver sådan at man har bokse til salater, så prisen er fast og ikke afhænger af hvad man kommer i. Det kunne være godt hvis der forbliver glade smileys. Bilag 7 Projektspind for innovationsprojektet indsatsområder Aktuel Ønsket Niveau 1 Målgruppe 2 8 Brugerinddragelse 3 6 Omtale og videdeling 4 8 Materialer 6 9 Forløbsplan 7 9 Tid og økonomi 8 9 Kolleger 9 9 Ledelse 0 6 Eksterne parter 0 3 Læringsmål 2 10 Aktiviteter 3 8 Miljø 3 8 KOMMUNIKATION lille grad af opfyldelse Niveau 2 ORGANISERING til en vis grad opfyldt Niveau 3 INVOLVERING en stor del er opfyldt Niveau 4 INDHOLD innovationsprojektets Projektspind i høj grad opfyldt Side 1 Bilag 7 Innovationsprojektets projektspind Målgruppe 10 Miljø 9 Brugerinddragelse 8 7 6 Aktiviteter Omtale og videdeling 5 4 3 2 1 Læringsmål Materialer 0 Aktuel Eksterne parter Ønsket Forløbsplan Ledelse Tid og økonomi Kolleger innovationsprojektets Projektspind Side 2 Bilag 8 Ledelsens arbejde med innovation. Skolens strategi bygger bl.a. på innovation og vækst. Innovation skal være en måde at tænke på, og ikke bare noget, man bruger i et undervisningsforløb. Derfor: Mellemlederne er løbende opmærksomme på at skabe tværgående, flerfaglige innovative aktiviteter på tværs af afdelingerne. Alle afdelinger skal 2 gange pr. år invitere andre afdelinger fra skolen for at få nye idéer og viden om innovationstiltag. Formålet er videndeling og etablering af nye tværgående samspil. Det er lederens ansvar, at innovation bliver et fast dagsordenspunkt på afdelingsmøderne. Punktet kan udsættes, men bør stå på dagsordenen, så der hele tiden mindes om innovation. På uddannelseschefernes initiativ afholdes 2 gange om året halvdags innovationssamlinger for mellemlederne med henblik på at viderebringe information og viden om aktiviteter til hinanden med henblik på at etablere tværgående innovationssamspil på skolen. Svendborg Erhvervsskole har uddannet innovationsambassadører. Enhver afdeling kan tilkalde innovationsambassadørerne, som kan hjælpe en innovativ proces på vej. En gang om året er der ”skolens time”. Hvor eleverne får en kreativ opgave, som de skal løse på et par timer. Almindelig undervisning er sat i stå, og alle arbejder med samme opgave. Løsningerne præsenteres på internettet, og der findes en vinder af den bedste opgaveløsning. Der er afsat ressourcer i en innovationspulje, som alle medarbejdere kan søge til nytænkning af en opgave. Eksempler på opgaver: Hvordan får man innovation ind i hverdagen for undervisere og elever? Innovationsværksted PU. "SE-Tube" - Undervisning via filmsekvenser Samarbejdet med grundskolen er funderet i et tæt samarbejde med skolechefer, kommunaldirektører og skoleledere i kommunerne. Vi har udviklet et koncept for brobygning, der ud over den traditionelle brobygning handler om ”undervisning på broen”. Ung til ung, så eleverne bringes sammen enten her, men ofte ude i grundskolen, hvor vi laver projekter sammen og løser konkrete opgaver: Skolekontaktgruppen og klyngeorganisering Der etableres et antal klynger, som organisatorisk afspejler nogle faglige/tematiske hovedområder på Svendborg Erhvervsskole. Det er ikke tanken, at der skal være overensstemmelse mellem klynge og uddannelsesafdeling – snarere tvært imod. Det er naturligvis vigtigt, at klyngerne er karakteriseret ved et naturligt fagligt fællesskab, men det er samtidig helt afgørende, at klyngerne i et vist omfang åbner for nye og innovative samspilsmuligheder mellem skolens tre hovedområder: Business, Science og Skills. Over tid kan der komme nye klynger til og eksisterende klynger kan forandres eller smelte sammen med andre. Det må tiden vise. Her og nu tages der udgangspunkt i følgende tematiske klynger: Fælles for alle klyngerne er nogle af de karakteristiske pædagogiske, metodiske og tematiske perspektiver, som vi ønsker skal være kendetegnende for Svendborg Erhvervsskole. Det drejer sig om: • • • • • Innovation som pædagogisk metode Tværfaglighed, problemorientering og projektfaglighed Markedsrettet, anvendelses- og praksisorienteret pædagogik IT-baserede læreprocesser Det ’særlige touch’, dvs. tilstræbte sammenhænge mellem Business, Science og Skills Science Mad & Sundhed Teknologi & Design Skolekontakt -gruppen Innovation & Business Byggeri & Produkt De faglige og tematiske Medier, IT & Kommuniindholdsområder i klyngerne kan kation og skal ikke beskrives udtømmende her, men nogle bud på indholdsområder kunne være: Science - herunder fx fokus på bæredygtighed, grøn vækst og grøn teknologi, Grønt Flag-Grøn Skole, science fagene i almindelighed, herunder også matematik Sundhed - herunder fx fokus på ernæring, kost og sundhed, motion & trivsel Teknologi & Design - herunder fx fokus på de kreative, æstetiske, produktionsmæssige og praktiske dimensioner af arbejde med teknologi og design – fx fokus på processen ’fra ide til produkt’ Byggeri & Produkt - herunder fx fokus på byggeri, energioptimering, produktion & produktudvikling, ligeledes fokus på processen ’fra idé til produkt’ Business & Innovation - herunder fx fokus på iværksætteri, innovation & idégenerering, entreprenørskab, forretningsudvikling, salg, SRC, markedsføring Innovationslaboratorium: Vi har etableret et digitalt og didaktisk laboratorium på den ene adresse, hvor elever, medarbejdere og andre interessenter kan eksperimentere med digitale medier og med innovativ praksis. Tanken er, at der skal etableres lignende laboratorier på de to andre adresser i løbet af 2013. Samarbejde med virksomheder: Der er løbende samarbejde med virksomheder. Vi har haft tværgående møde med alle lokale uddannelsesudvalg, hvor innovation og skolens strategi var på dagsordenen. Bilag 9 VIDEN DER VIRKER - SYDFYNS FREMTID STRATEGI 2016 Innovation og vækst Den levende skole, skaber selv fremtiden og er Mål Mål Mål Mål Mål Uddannelsesprofil Elever på Svendborg Erhvervsskole Medarbejderudvikling Partnerskaber og strategiske alliancer Ledelse og organisation Vi har ambitioner og samarbejder. Vi er ordentlige. Vi blander os, og vi glæder os til fremtiden. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Resumé 4 Summary 6 Svendborg Erhvervsskoles mission, vision og værdier 8 Uddannelsesprofil - strategiske mål - strategiske indsatser 10 10 11 Elever på Svendborg Erhvervsskole - strategiske mål - strategiske indsatser 13 13 14 Medarbejderudvikling - strategiske mål - strategiske indsatser 17 17 18 Partnerskaber og strategiske alliancer - strategiske mål - strategiske indsatser 20 20 21 Ledelse og organisation - strategiske mål - strategiske indsatser 24 24 25 Appendiks: Strategiudviklingsprocessen på Svendborg Erhvervsskole 29 Bilag: Scenarioanalysen Vurdering og validering af de strategiske temaer VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 2 Indledning ”STRATEGI 2016 - Innovation og vækst” er en meget ambitiøs strategi. Nogen vil måske endda kalde den prætentiøs, for hvad bilder de sig egentlig ind der nede i det sydfynske? Strategien udtrykker nemlig en meget fast vilje til at blive det innovative kraftcenter på Fyn og den krumtap, hvorfra mange vækstpolitiske indsatser skal udspringe i de kommende år. Er det overhovedet realistisk, og var det ikke mere klædeligt at holde sig til mere beskedne målsætninger, som passer bedre til en skole i det sydlige ”udkants Danmark”? Vi tror naturligvis på strategien. Vores dygtige medarbejdere og værdierne - Vi har ambitioner Vi arbejder sammen Vi er ordentlige Vi blander os Vi glæder os til fremtiden er meget stærke indre drivkræfter, som gør strategien troværdig og realistisk. Vi er den eneste skole i regionen, som kombinerer teknisk og merkantil kompetence. Med det som udgangspunkt vil vi i de kommende år søge stærkere og mere længerevarende strategiske alliancer, der skal medvirke til at realisere vores strategi. God læselyst! Jens Jacobsen Administrerende direktør VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 3 Resumé Den levende skole Svendborg Erhvervsskole fokuserer på vækst og innovation. Vi skaber en levende og progressiv uddannelseskultur. Vi eksperimenterer, går nye veje og sikrer eleverne vigtige positioner i fremtiden. Aktiviteterne præges af kvalitet og tværfaglig refleksion. Vi deler viden med alle. Skolen inviterer verden indenfor, og vi opsøger selv udfordringer og inspiration til ny vækst og udvikling. Vi er i konstant bevægelse og når ambitiøse mål til gavn for befolkning og erhvervsliv. Vækst, innovation og udsyn På Svendborg Erhvervsskole tager vi ansvar i loyale fællesskaber. Vi arbejder konsekvent i teams og projekter. Vi kæmper og gør vores bedste for, at målene nås. Vi har en værdibaseret og decentral ledelseskultur med velfungerende samspil i hele ledelsesorganisationen. Skolens aktiviteter har touch og originalitet. Vores udviklingsproces er præget af spændende tværorganisatoriske samspil og projektorganiseringer. Vi er godt på vej til at blive den unikke innovationsorienterede skole i Danmark med en stærk international profil. Interessenter og samarbejdspartnere afprøver nye undervisnings- og uddannelsesmuligheder i skolens innovative og eksperimentelle pædagogiske miljø. Alle elever har talent, og de ved, hvor viden skal søges. Eleverne fra Svendborg Erhvervsskole får spændende opgaver og opnår vigtige positioner i arbejdslivet. Der er stor åbenhed om pædagogiske principper og værdier i stærke studiemiljøer med aktive elever, der trives. Elever og lærere udfordrer hinanden. Uddannelserne er markedsrettede og anvendelsesorienterede. Læreprocesserne baseres på markant anvendelse af IT. På skolen spiller Business, Science og Skills sammen i nye og vækstfremmende kombinationer. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 4 Medarbejderne er fagligt kompetente, arbejder i flerfaglige fællesskaber og er innovatører i forhold til undervisning og didaktik. Skolen har en rekrutteringspolitik og et internt kompetenceudviklingsprogram, hvor der arbejdes med spændende personlige og organisatoriske udviklingsprocesser. Et vigtigt grundlag for udvikling af den levende og innovative skole. Målene nås også gennem partnerskaber og alliancer med grundskolen, andre ungdomsuddannelser, universiteter, den offentlige sektor og visionære private virksomheder Vi skaber personlig udvikling og dannelse. Skolen er bæredygtig, og vi udviser social ansvarlighed. Skolen for mennesker og erhvervsliv. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 5 Summary The Living School Svendborg Business College focuses on growth and innovation. We create a living and progressive learning culture. We experiment, break new ground and ensure students important positions in the future. The activities are characterized by quality and interdisciplinary reflection. We share knowledge with everybody. The college invites the world inside and we seek out challenges and inspiration for new growth and development. We are constantly in motion and reach ambitious goals for the benefit of people and business. Growth, Innovation, and Vision At Svendborg Business College we take on responsibility in loyal co-operation. We work consistently with projects in teams. We fight for and do our very best to reach our goals. We have a value-based and decentralized management culture and smooth interaction in the overall management organization. The activities of the college have touch and originality. Our development process is characterized by exciting interdisciplinary interaction and project organization. We are well on the way to becoming the unique innovation- oriented business college in Denmark with a strong international profile. Partners and collaborators test new educational and learning opportunities in the innovative and experimental educational environment of the college. All students are talented and know where to seek knowledge. The students of Svendborg Business College are given interesting tasks and will obtain important positions throughout their careers. There is great openness concerning educational principles and values in strong study environments with active students who are thriving. Students and teachers challenge each other. The educations are aimed at the market and thus application-oriented. The learning processes are based on a pronounced use of IT. At Svendborg Business College Business, Science and Skills play together in new and growth-promoting combinations. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 6 The employees are skilled professionals involved in interdisciplinary co-operation and they are innovators in relation to education and didactics. The college has a recruitment policy and an in-house competence development programme where exciting, personal and organizational development processes are in focus. An important basis for the development of the living and innovative school. The goals are also reached through partnerships and alliances with the basic school, other youth educations, universities, the public sector and visionary private companies. We create personal development and education. The college is sustainable and we show social responsibility. The college for people and business. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 7 Svendborg Erhvervsskoles mission, vision og værdier Mission Skolen for mennesker og erhvervsliv Vision Den levende skole SES skaber selv fremtiden SES er klar til verden Værdier 1. Vi har ambitioner • Vi går efter next practice • Vi har vilje til forandring og vækst • Vi tror på egne evner • Vi stræber efter det bedste 2. Vi arbejder sammen • Vi er hinandens bedste kollega • Vi repræsenterer hinanden • Vi deler viden • Vi giver plads og hjælper hinanden • Vi knytter netværk 3. Vi er ordentlige • Vi gør hvad vi siger • Vi er til at stole på • Vi begrunder vores valg VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 8 4. Vi blander os • Vi tager stilling og engagerer os • Vi giver med og modspil • Vi er aktive i demokrati og samfund 5. Vi glæder os til fremtiden • Vi er optimistiske • Vi tror på vores muligheder • Vi tør begå fejl • Vi går nye veje og eksperimenterer INNOVATION OG VÆKST PÅ SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Vi er opfindsomme og i stand til at kombinere mangfoldige kompetencer. Vi tænker anderledes, gennemfører ideer og skaber værdi for vores elever og omverdenen. Vi arbejder med VIDEN DER VIRKER - SYDFYNS FREMTID Det gør vi ved at vælge • • • • • De rigtige uddannelser… som gør Sydfyn stærkere De rigtige elever… som får succes på Sydfyn De rigtige medarbejdere… som udvikler Sydfyn De rigtige partnere... som vil Sydfyn De rigtige ledere og den rigtige organisation… som har Sydfyns velfærd for øje … og det er det, der gør os til den levende skole, som selv skaber sin fremtid og er klar til mødet med resten af verden. Vi slås for Sydfyn! VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 9 Uddannelsesprofil Strategiske mål Prolog: Uddannelserne på Svendborg Erhvervsskole har et særlig touch og en originalitet, som synligt bidrager til innovation og vækstskabelse. Der er tydelige kombinationer af business, science og skills. Projektafslutninger er begyndelsen på nye initiativer. 1. Svendborg Erhvervsskole prioriterer uddannelser, som er fremtidsrettede for mennesker og erhvervsliv. Innovation, flerfaglighed og projektkompetence er fremtrædende i alle uddannelser og pædagogik. 2. Svendborg Erhvervsskoles uddannelser er markedsrettede med fokus på anvendelses- og praksisdimensionen og giver eleverne vigtige opgaver i arbejdslivet. 3. På Svendborg Erhvervsskole er undervisningen først og fremmest kendetegnet af kvalificeret anvendelse af ny teknologi. IT-didaktikken er læringsfremmende. 4. Svendborg Erhvervsskole vil kendes på en markant international profil. Vi ser os som en aktiv del af et nyskabende, mangfoldigt, internationalt undervisningsmiljø. Derfor har alle uddannelser på skolen en international dimension. Svendborg Erhvervsskole prioriterer, at progressive lærerkræfter og nysgerrige elever fra andre lande også præger vores udvikling. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 10 Strategiske indsatser A. Svendborg Erhvervsskole arbejder målrettet for at etablere nye uddannelser på skolen. Der satses især på uddannelser, hvor vækst, innovation og iværksætteri står centralt sammen med business, science og skills. Uddannelserne præges af givende samspil mellem teori og praksis. Uddannelserne på Svendborg Erhvervsskole er anvendelses- og projektorienterede. Skolen gennemfører en strategisk baseret analyse af de konkrete fremadrettede muligheder for eksisterende og nye uddannelser. Målet er at skabe den mest attraktive uddannelsesprofil, og herunder vurdere om der f.eks. er særlige muligheder indenfor det maritime felt, turisme etc. Der arbejdes med indsatsen i hele strategiperioden. B. Skolen arbejder målrettet for at sikre, at fokusområderne i STRATEGI 2016 indgår relevant og mest muligt i uddannelserne. Der arbejdes med indsatserne i hele strategiperioden. C. De klassiske håndværker-uddannelser er under forandring. Skolen søger at udnytte sin brede uddannelsesprofil til at bringe nye dimensioner ind i disse uddannelser, så vigtige håndværker-kompetencer bringes med ind i fremtiden. Der arbejdes med indsatsen i hele strategiperioden. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 11 D. Skolen er aktiv i udviklingen af uddannelser og indgår i pædagogiske udviklingsforløb med ministeriet, andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervslivet og dets organisationer, kommuner og Region Syddanmark. Skolen prioriterer udviklingsaktiviteter, hvor innovation og iværksætteri er centrale temaer. Indsatser iværksættes i 2012/2013. E. Anvendelse af IT i uddannelse og undervisning har høj prioritet. En task force identificerer skolens fremtidige IT-didaktiske profil. Profilen understøtter og faciliterer videndeling og dynamiske læringsformer. Task-forcen bør påbegynde sit arbejde og afleverer en indstilling medio 2012. F. Skolen satser målrettet og systematisk på mulighederne for studie- og praktikophold i udlandet. Skolen har ofte besøg af udenlandske lærere. Skolen sikrer, at disse lærere konsekvent og relevant inddrages som gæstelærere i undervisningen. Muligheder udnyttes straks. Arbejdet skal have virkning fra skoleåret 2012/2013. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 12 Elever på Svendborg Erhvervsskole Strategiske mål Prolog: Alle elever har talent. På Svendborg Erhvervsskole ønsker vi, at eleverne præger og udvikler den fælles kultur. Vi vægter et stærkt og aktivt studiemiljø med høj elevtrivsel i undervisning og i det sociale liv. Vi styrker elevernes selvværd. De er motiverede og robuste, og de gennemfører deres uddannelse. Elever fra Svendborg Erhvervsskole får derfor spændende opgaver og opnår vigtige positioner overalt i arbejdslivet. 1. I undervisningen udfordrer elever og lærere gensidigt hinanden - især i udviklingen af innovations- og iværksætterkompetencer. 2. Eleverne er selvstændige, kan samarbejde og har stærke tværfaglige og innovative kompetencer. Eleverne ved, hvor viden skal søges, og de tager personligt ansvar. 3. Eleverne har indflydelse på deres uddannelse og studiemiljø, og de har mulighed for at fungere i inspirerende, fysiske rammer. 4. Elever på Svendborg Erhvervsskole er i et internationalt orienteret miljø. 5. Alle elever fra grundskolerne, der optages på Svendborg Erhvervsskole, skal være uddannelsesparate. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 13 Strategiske indsatser A. Elever på Svendborg Erhvervsskole arbejder på måder, hvor innovation og iværksætteri spiller en væsentlig rolle i de undervisningsmæssige aktiviteter - indholdsmæssigt og i undervisningens tilrettelæggelse og organisering. Elever motiveres og opmuntres til at arbejde projekt- og problemorienteret, som det f.eks. ses i Young Enterprise-tænkningen, og der gives rum til udvikling og afprøvning af nye anvendelses-orienterede undervisningsformer m.v. Der arbejdes med formulering af innovationsspørgsmål, og undervisningen tilrettelægges understøttende i forhold til innovation og iværksætteri. Didaktik og anvendte pædagogiske metoder på Svendborg Erhvervsskole reflekterer innovative og forretningsmæssige udviklingsmuligheder, og i undervisningen formidles positive holdninger til væksttænkning, innovation og iværksætteri. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. B. Skolen har i dag et større antal elever, som besidder betydelig innovationskompetence. Disse elever deltager som ”gæstelærere” i undervisning, projekter m.v. med henblik på at skabe videndeling om innovation og iværksætteri i alle enheder på skolen. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. C. Skolen understøtter elevernes kreativitet og forretningsorientering. Skolen kårer i 2011/12 og fremover det mest perspektivrige Young Enterprise-projekt/produkt og stiller et beløb til rådighed for det vindende projekt til forretningsgørelse. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 14 D. For at fremme skolens ambitioner om vækst og innovation har skolen etableret en virksomhedsfond med en indskudskapital på 400.000 kr. Formålet er at støtte interessante innovationsprojekter, der rummer klare forretningsmæssige mål og perspektiver. Skolen knytter disse projekter op på aktiviteter og engagementer med de etablerede partnerskaber og strategiske alliancer. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. E. På Svendborg Erhvervsskole arbejder målrettet for at sikre, at motiverede og studieparate elever optages på skolen. Skolen ønsker at styrke elevernes faglige niveau, og at frafaldet reduceres betydeligt, særligt på EUD-uddannelserne. I EUDregi pågår der en række overvejelser om nye tiltag og revitaliseringer i relation til disse problemstillinger. Ledergruppen på EUD udarbejder en handleplan for revitalisering af EUDuddannelserne med afsæt i ”Inspirationsnotat. Udvikling af EUD-uddannelserne på Svendborg Erhvervsskole”. F. Svendborg Erhvervsskole understøtter og styrker elevråd. Uddannelsescheferne er aktive i den sammenhæng og sikrer opbakningen. Skolen ønsker at øge elevtrivslen på skolen og stiller ressourcer til rådighed for elevrådsarbejdet. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 15 G. Sammen med eleverne prioriterer skolen at skabe spændende studiemiljøer, og herunder at der findes faciliteter, som understøtter en innovationskultur. Indsatserne har som mål at elevernes innovative aktiviteter bliver en vigtig kulturbærer og bidrager til at skolens omdømme relateres positivt til vækst og innovation. I årene frem til 2016 etableres successivt spændende fællesrum til eleverne i hvert af de større bygningskomplekser på skolen for at understøtte god elevtrivsel og innovationskultur. Der arbejdes løbende for at den enkelte elev får et større kendskab til hele skolen. Elevrådet spiller en vigtig rolle som skabende kraft i disse aktiviteter. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 16 Medarbejderudvikling Strategiske mål Prolog: Svendborg Erhvervsskole har markante ambitioner om at bringe sig i en position som den unikke innovationsorienterede skole i Danmark. Medarbejderne er den helt afgørende faktor, når dette mål skal nås. Skolen har i dag kompetente medarbejdere, der arbejder med innovation på højt niveau og andre, der er på vej. Medarbejdernes vigtigste opgave er at skabe motiverende undervisning og rammer herfor - holde af gerningen og af eleverne. 1. Lærerkorpset er i en helt særegen faglig, flerfaglig og innovativ position i uddannelsessystemet. De er i besiddelse af højeste faglige og pædagogiske kompetence, er fleksible og inkluderende i undervisning, udvikling og samarbejde. Lærerne er rollemodeller og fungerer som interesserede og nysgerrige innovatører, der går nye veje og opsøger udfordringer i alle relevante sammenhænge. Lærerne er den vigtigste garant for at sikre eleverne en enestående faglig og personlig ballast med store muligheder. 2. Medarbejderne tager medansvar for skolens mål og strategier og identificerer sig fuldt ud med Svendborg Erhvervsskoles værdier og prioriteringer. Medarbejderne påtager sig et bredt og tværorganisatorisk medansvar i et tæt, gensidigt og anerkendende samspil med skolens ledelse. Et af midlerne hertil er teamorganiseringen, som også bidrager til udvikling af en attraktiv og resultatskabende samarbejdskultur. 3. Rekrutteringsforløb og kompetenceudvikling på Svendborg Erhvervsskole sikrer, at medarbejderne har lyst, faglig kompetence og personlige forudsætninger for at være aktive deltagere i denne udvikling. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 17 Strategiske indsatser A. Svendborg Erhvervsskole indgår alliancer med innovationsorienterede private virksomheder og innovative miljøer på universiteter. Der inviteres spændende innovatører ind i undervisningen, og der skabes innovationsprocesser og læring i samspil med skolens medarbejdere. Alle lærere skal 2-3 dage pr. år opsøge relevante innovationsmiljøer på andre uddannelses- og forskningsinstitutioner og private virksomheder, herunder i udlandet. Initiativer påbegyndes i 2012/2013. B. Alle afdelinger udarbejder en kompetenceudviklingsstrategi, der først og fremmest baserer sig på det selvbårne princip. Afdelingerne gennemfører interne workshops om innovationsrelevante emner og især om innovativ praksis i pædagogisk arbejde, om tværgående og projektorienterede aktiviteter. Medarbejderne deler erfaringer og viden om innovation. Der skabes dynamiske sessioner og udviklingsprocesser i innovationspraksis, og der skabes hele tiden nye innovationskompetencer. Der arbejdes med disse indsatser i hele perioden med særlig fokus på udmøntning af indsatserne i 2013, 2014 og 2015. C. På uddannelseschefernes initiativ afholdes 2 gange om året halvdags innovationssamlinger for mellemlederne med henblik på at viderebringe information og viden om aktiviteter til hinanden og etablere tværgående innovationssamspil på skolen. Samlingerne igangsættes i 2012. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 18 D. Mellemlederne er løbende opmærksomme på at skabe tværgående, flerfaglige innovative aktiviteter på tværs af afdelingerne, som understøtter kombinatorikken og det særlige touch (Business, Science og Skills). Alle afdelinger skal 2 gange pr. år invitere andre afdelinger fra skolen for at få nye idéer og viden om innovationstiltag. Formålet er videndeling og etablering af nye tværgående samspil. Aktiviteterne iværksættes i 2012. E. Skolen etablerer i 2012 et kompetent innovationsteam, der aktivt stiller sine ressourcer og viden til rådighed for relevante eksperimenterende innovationsaktiviteter. Teamet består af medarbejdere og elever fra skolen og eksterne med særlige innovationskompetencer. F. Alle bidrager til formidling af innovationsaktiviteterne på skolen. Formidlingen er først og fremmest visuel og udformes som levende og interaktive beskrivelser af de opnåede resultater. Formidlingen sker internt på skolens intranet og eksternt på hjemmeside, Facebook og YouTube. De første bidrag ses medio 2012. G. Skolen stiller entydigt høje krav i rekrutteringsprocessen, hvor også ansøgeres holdning, viden og motivation til innovation indgår som væsentlige parametre i bedømmelsen. De nye tiltag iværksættes i 2012 og fortsætter i hele strategiperioden. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 19 Partnerskaber og strategiske alliancer Strategiske mål Prolog: Svendborg Erhvervsskole prioriterer åbenhed og udsyn. Skolen ønsker på en bred front at indgå i forpligtende og udviklende partnerskaber og strategiske alliancer med relevante samarbejdspartnere. Skolens strategiske resultater kvalificeres gennem alliancedannelser, og vi stiller alle vores kompetencer til rådighed i samspillet. Vi er omhyggelige i valget af partnere. 1. Vi etablerer alliancer med grundskolen for at skabe velfungerende overgange til ungdomsuddannelse på Svendborg Erhvervsskole. 2. Svendborg Erhvervsskole er erhvervslivets faglige-pædagogiske eksperimentarium, hvor nye tiltag og muligheder udvikles og afprøves inden for business, science og skills. 3. Vi etablerer et tæt partnerskab med en STX-skole. 4. Vi etablerer en strategisk alliance med en videregående uddannelsesinstitution og får adgang til et forsknings- og uddannelsesmiljø på højeste niveau for at skabe afsæt for vores egen udvikling. 5. Der etableres alliancer og partnerskaber med et antal store virksomheder med henblik på - med skolen som omdrejningspunkt - at skabe vækst og innovation i sydfynske virksomheder. 6. Svendborg Erhvervsskole har en udviklingsaftale med en stor og relevant offentlig myndighed for at understøtte skolens strategiske mål og bidrage til at skabe vækst i især Region Syddanmark. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 20 Strategiske indsatser A. Vi gør os umage med brobygning. Brobygningsaktiviteterne på Svendborg Erhvervsskole har unikke karakterer og gives allerhøjeste bevågenhed. Skolen ønsker et tæt brobygningssamarbejde med grundskoler i nærområdet. Skolen er proaktiv over for skolerne, og lærere og elever fra Svendborg Erhvervsskole stiller sig til rådighed i grundskolernes undervisning i innovation, iværksætteri, business, science og skills. Der udvikles og gennemføres et antal undervisningsforløb, hvor skolens uddannelsesmæssige kombinationsmuligheder visualiseres og formidles. Skolen ønsker, at der formidles et fokuseret, nuanceret og dækkende billede af erhvervsuddannelsernes mange muligheder i særlige brobygningsaktiviteter, der baserer sig på dynamiske og spændende formidlingsformer. Skolen arbejder strategisk og professionelt med synliggørelsen af karriereveje, som erhvervsuddannelserne fører til. Brobygningsaktiviteterne foregår p.t. og intensiveres frem mod skoleåret 2012/2013 og videre frem. B. Skolen skaber tætte alliancer og samspil med børn-og-unge-chefer og skolechefer m.fl. i relevante kommuner. Skolerne bruger hinandens kompetencer, og det prioriteres, at grund-skoleelever og ledere og lærere fra grundskolen får et præcist kendskab til vores erhvervsskoleuddannelser, undervisningsformer m.v. Aktiviteterne intensiveres i foråret 2012. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 21 C. Skolen anvender sin innovationskultur som fundament i alliancedannelserne og stiller faciliteterne til rådighed for samarbejdspartnere. Idéer og projekter skal udvikles, afprøves, efterprøves i pædagogiske forsøg og i udvikling og brug af ny teknologi. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. D. Skolen etablerer faglige netværk med Fåborg Gymnasium. Skolen stiller sig åben og imødekommende over for andre initiativer og aktiviteter i relation til STX-uddannelsen, herunder gennem aktiv deltagelse i Akademiet for Talentfulde Unge. Aktiviteterne påbegyndes i 2012 og foregår i hele strategiperioden. E. Skolen prioriterer etablering af et samarbejde med Aalborg Universitet højt - især inden for det innovative felt. Skolen får på denne måde relevant inspiration på et fagligt højt niveau. Skolen får adgang til relevant igangværende forskning, hvor fokus er på innovation i uddannelserne og iværksætteri. Lærere fra Aalborg Universitet kommer på Svendborg Erhvervsskole og påvirker og inspirerer de faglige miljøer og eleverne. Samspillet og læringen foregår også inden for problemorienteret undervisning, projektarbejde og projektorganisering Skolen stiller sig til rådighed for deltagelse (empiri) i forskningsaktiviteter, som udføres af Aalborg Universitet. Samarbejdet iværksættes i 2013. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 22 F. Skolen skaber forpligtende partnerskaber og strategiske alliancer med markante private innovationsorienterede virksomheder. Skolen lærer af virksomhederne, udvikler ny kultur, udveksler medarbejdere og laver projekter sammen. Brugerdreven kompetenceudvikling, iværksætteri og innovation og forretningsudvikling er samspilsområder. Skolen prioriterer alliancedannelse højt og yder de nødvendige investeringer for at skabe bæredygtige og perspektivrige alliancer, der er resultatskabende for elever og erhvervsliv. Initiativerne starter op ultimo 2012/2013. G. Region Syddanmark har ansvar for regional erhvervsudvikling og vækst. Skolen skaber synergi og sammenhæng imellem egne aktiviteter og regionens udviklingsstrategier. Skolen tager lederskab og sikrer koordination af udviklingsopgaver. Skolen skaber udvikling og prioriterer at anvende regionale udviklingsmidler til innovationsskabelse. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 23 Ledelse og organisation Strategiske mål Prolog: På Svendborg Erhvervsskole er menneskesynet vækstorienteret og demokratisk. Vi er en skole, som kendes på åbenhed og tillid i en levende kultur. Alle er motiverede og tager ansvar i konstruktive og loyale fællesskaber. Vi arbejder involverende, selvledende og i teams. Vi opfører os altid ordentligt og gør hele tiden vores bedste for at følge og realisere skolens mål og strategier. 1. Direktionen arbejder fokuseret med strategiske og styringsmæssige opgaver i en konstruktiv værdibaseret ledelseskultur. Direktionen implementerer et klart og velfungerende ledelses- og funktionsgrundlag. 2. Direktionen og mellemledergruppen har fastlagt, hvorledes rollefordelingen og samspillet skal fungere og tilrettelægges, herunder den præcise involvering af mellemledergruppen i den samlede ledelsesmæssige opgaveløsning. 3. Svendborg Erhvervsskole prioriterer udvikling og implementering af innovation, videndeling og kompetenceudvikling på skolen. Som led i en kulturudviklings proces indføres teamorganisering på hele skolen. Målet er især øget tværorganisatorisk samarbejde, øget delegering og projektorganisering. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 24 Strategiske indsatser A. Direktionens hovedopgaver er at sikre: • Et entydigt fokus på de strategiske ledelsesopgaver og -funktioner på skolen. Direktionen fokuserer på udmøntning og implementering af strategien. • At strategien konsekvent er i fremdrift i alle enheder på skolen. • Et stærkt fokus på at kommunikere og synliggøre strategien i alle relevante interne og eksterne sammenhænge. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. B. Der udarbejdes et nyt ledelses- og funktionsgrundlag for direktionen med afsæt i en opgaveportefølje m.v., der omfatter følgende: • Opgaver, hvori der indgår væsentlige strategiske, innovative og uddannelsespolitiske spørgsmål • Langsigtede plan- og udviklingsopgaver - fokus på vækst • Sager af væsentlig økonomisk betydning • Tværgående projekter og særlige indsatser - fokus på innovation • Tilpasning af team- og opgavestruktur (jf. nedenfor) • Tværorganisatoriske opgaver Andre sager og opgaver håndteres individuelt af den enkelte direktør eller drøftes bilateralt med direktørkolleger. Ledelses- og funktionsgrundlaget omfatter en præcisering af rollefordeling mellem direktion og mellemledere. Arbejdet i direktionen iværksættes primo 2012. Det nye ledelses- og funktionsgrundlag færdiggøres i september/oktober 2012. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 25 C. Direktionens og mellemledergruppens samarbejde og samspil skal have høj prioritet. Dette samspil er væsentligt for udfoldelse og implementering af STRATEGI 2016. Det er væsentligt for direktionen, at dialogforum bliver velfungerende, og at alle kræfter i foraet udnyttes i realiseringen af mål og strategier i STRATEGI 2016. Strategisk Dialogforum fungerer i overensstemmelse med kodeks for Strategisk Dialogforum ultimo 2012. D. Ambitionen om at udvikle Svendborg Erhvervsskole til en unik innovationsskole står som et helt centralt mål for skolen. Innovationen skal hurtigt blive det kit, der binder skolen sammen - skolens DNA. Direktionen og mellemledergruppen skal derfor målrettet italesætte og sikre igangsættelse af dette arbejde på hele skolen. Innovationsaspektet skal sættes på dagsordenen i undervisningen og i alle andre relevante sammenhænge. Disse aktiviteter skal konkretiseres af Strategisk Dialogforum med afsæt i følgende temaer: • • • • • • • Innovation i uddannelserne Undervisning, elever og innovation Lærerrollen og innovation Lederrollen og innovation Administration, service og innovation Teamorganisering og innovation De strategiske alliancer og partnerskaber og innovation på Svendborg Erhvervsskole VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 26 Svendborg Erhvervsskole inviterer forskere og andre med innovationskompetencer som deltagere i udviklingen af skolens innovative profil. Ledertræning understøtter denne proces. Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. E. Hovedformålet med teamorganisering på Svendborg Erhvervsskole er at skabe de bedste betingelser for videndeling og innovation. Vækst og innovation forudsætter en organisation, der stiller sin viden til rådighed i dynamiske og tværorganisatoriske processer. Der skal skabes mening og motivation i forhold til teamorganiseringen. Teamorganisering indføres i alle enheder i organisationen. Alle teams får delegeret størst mulig selvstændig kompetence og ansvar. Teamorganiseringen skal således give tilvækst og øge resultaterne, herunder især inden for innovation og innovationsmetoder, videndeling, læring, flerfaglighed, teknologiudvikling, tværorganisatoriske samspil, projekt- og projektledelseskompetence samt international orientering. Strategisk Dialogforum udvikler en model for teamdannelse. Det vil bl.a. sige mål for rollefordeling, grad af selvstyre, opgaver og kompetence, kommunikation m.v. Strategisk dialogforum udarbejder herefter en plan for etablering af teamorganisering. Planen skal foreligge inden udgangen af 2012. Alle team inviteres hvert år til teamudviklingssamtaler (TUS) om de konkrete innovationsaktiviteter. MUS-samtaler omfatter også innovationsaspektet. Hele organisationen skal være teamorganiseret senest ved udgangen af 2014. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 27 F. Bestyrelsen bistår i arbejdet med skolens profileringsaktiviteter. Bestyrelsesmedlemmerne opsøger alle de sammenhænge, hvor ”den gode historie” kan fortælles om skolens uddannelser. De støtter op og bidrager aktivt, herunder ved at • • • • • • deltage i vigtige interne arrangementer, f.eks. translokationer lægge mødeaktiviteter på skolen agere som praktikpladsambassadører for SE deltage som gæstelærere på SE og i grundskolerne der udarbejdes presseindlæg, hvor bestyrelsesmedlemmer interviewes gøre in indflydelse gældende Aktiviteterne pågår i hele strategiperioden. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 28 Appendiks: Strategiudviklingsprocessen på Svendborg Erhvervsskole Ledelsen på Svendborg Erhvervsskole besluttede i begyndelsen af 2011, at der skulle udvikles en ny samlet strategi for skolen. Direktionen valgte en proces, hvor direktionen og 2 stabschefer skulle udarbejde et udkast til en ny dynamisk strategi. Ledelsen tilknyttede konsulentfirmaet MUUSMANN A/S som facilitator i processen. Arbejdet startede op i slutningen af februar 2011. Nedenfor findes en kort beskrivelse af tilblivelsesprocessen. Den analyserende fase Udviklingen af en ny strategi for skolen tog udgangspunkt i, at MUUSMANN udarbejdede en spørgeguide, som dannede grundlag for indledende personlige samtaler med strategiprocessens 5 deltagere. Samtalerne koncentrerede sig om at tilvejebringe vurderinger af den aktuelle tilstand på Svendborg Erhvervsskole, og hvor skolens primære udfordringer fandtes. Resultatet af disse samtaler blev: Status-notat - hvad er tilstanden, og hvor er udfordringerne? Notatet opsummerede samtalerne, hvor temaer som skolen og situationen for de enkelte uddannelser, eleverne og elevrekruttering, medarbejderne og deres kompetencer, organisering af medarbejderne, skolens eksterne relationer, netværk, økonomi, fysiske faciliteter m.v. blev drøftet. Notatet omfattede også vurderinger af skolens ledelse, stabe, arbejdsformer m.v. Deltagerne besluttede, at notatet forblev et internt fortroligt notat for de 5 deltagere. Notatet blev grundlag for de første indledende drøftelser af en ny strategi for skolen. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 29 Ledelsen ønskede, at strategiudviklingsprocessen blev funderet på et objektivt grundlag. Derfor besluttedes det, at der skulle udarbejdes en såkaldt scenarioanalyse. Scenarioanalysen baserede sig på informationer og viden fra følgende kilder: • Der blev gennemført en række samtaler med centrale interessenter og aktører om skolen, erhvervsuddannelsernes udfordringer og om hvilke elementer, der burde indgå i en innovativ og fremtidsrettet strategiplan for en erhvervsskole med ambitioner. Samtalerne blev gennemført med centrale ledelsesrepræsentanter fra bl.a. Undervisningsministeriet, Region Syddanmark, faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, aftagerinstitutioner (f.eks. universiteter), Svendborg Kommune og folketingspolitikere. • Der blev afholdt en workshop med deltagelse af en række personer og interessenter med særlig viden og indsigt i erhvervsuddannelserne, arbejdsmarkedet m.v. Der var f.eks. deltagere fra kommunen (politikere og skoleudvalg, jobcenterchef), politikere, indsigtsfulde forskere og ledere fra videregående uddannelser m.fl. Der deltog endvidere repræsentanter fra skolens mellemledergruppe, elevrepræsentanter og naturligvis strategiprocessens 5 deltagere. Workshoppen var dynamisk med indlæg fra 4 af de eksterne deltagere, vekslinger mellem plenum og gruppedrøftelser. Workshoppen afsluttedes med, at deltagerne fra skolen vurderede dagens drøftelser og foretog en opsummering af muligheder og udfordringer. • Der blev gennemgået en række skriftlige materialer, f.eks. analyser af erhvervsskolernes situation og udfordringer i fremtiden, Vækstforums rapport om de samfundsmæssige udfordringer i fremtidens Danmark. På baggrund af ovenstående udarbejdedes - med afsæt i den såkaldte PESTELmetode - en tematisk scenarioanalyse af skolens udfordringer og muligheder. Analysen findes vedlagt som bilag. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 30 Udviklings- og afklaringsfasen Scenarioanalysen blev grundlaget for direktionens udviklings- og afklaringsarbejde med skolens fremtidige mission, vision, strategiske mål og indsatser samt værdier. Strategigruppen drøftede en lang række strategiske temaer med afsæt i, at væsentlige elementer i en fremtidig udvikling skulle samle sig om ”en levende skole”, innovation, vækst og iværksætteri i uddannelse og undervisning. Skolen ønsker at indtage en udviklende og skabende position i at skabe udvikling og vækst på Fyn. Med dette afsæt drøftede strategigruppen mission og vision. Her blev der identificeret korte, men markante grundlag og pejlemærker for skolens fremtid. Arbejdet med de strategiske mål og strategiske indsatser foregik i en række intensive drøftelser (hele dage) af udfordringer og muligheder for skolen. Disse dynamiske drøftelser resulterede i prioritering af 5 særlige indsatser. Først tre strategiske indsatsområder om kernen i skolens liv: Uddannelserne i fremtiden, eleverne og medarbejderne. Skolen ønsker at indtage en tydelig position i arbejdet med vækst og innovation på Fyn. Derfor blev partnerskaber og strategiske alliancer et vigtigt tema i skolens udviklingsgrundlag. De fire strategiske temaer er præget af store ambitioner. Det vurderedes, at såfremt de mange ambitioner skal indfries, er det nødvendigt med en optimalt fungerende ledelsesorganisation på skolen. Derfor blev ledelse og organisation det sidste strategiske tema i skolens fremtidige udviklingsgrundlag. Direktionen vurderede, at både skolen og direktionen selv havde behov for et nyt værdigrundlag, der reformulerede væsentlige værdier på skolen, men også et ønske om at revitalisere værdierne og sådan, at der blev skabt en rød samlende tråd i skolens samlede virksomhedsgrundlag. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 31 Værdierne har således en karakter, så de er skolens værdigrundlag, men de kan samtidig anvendes som direktionens eget værdigrundlag. Direktionen håber, at skolens afdelinger efterfølgende vil udarbejde egne mere specifikke værdigrundlag med afsæt i skolens/direktionens værdier. Strategiprocessens beslutningsfase Strategigruppen havde et udkast til en strategi, som skal virke frem til 2016. De strategiske mål og indsatser blev drøftet og diskuteret i en workshop for skolens mellemledergruppe. På workshoppen blev der holdt oplæg om STRATEGI 2016, der blev holdt indlæg om innovation, der var gruppedrøftelser og gode og fremadrettede plenumdrøftelser om strategiudkastet. Drøftelserne var gode, og planen blev rigtig godt modtaget af lederne. De fandt, at planen var spændende, der var en rød tråd i strategien, prioriteringerne var rigtige, strategien var forståelig og tilgængelig, men også meget ambitiøs. Lederne havde nogle konstruktive forslag til ændringer, men ville glæde sig til at arbejde for realisering af de strategiske mål og indsatser. Strategigruppen har bedt eksterne personer med indsigt i strategi, uddannelse og innovation om at vurdere det foreliggende udkast til STRATEGI 2016 for Svendborg Erhvervsskole. Spørgsmålet har været, om strategien adresserer de udfordringer, som findes i scenarioanalysen. Vurderingen var positiv. Der blev anført et spørgsmålstegn i vurderingen, nemlig om udfordringen med de store frafald på erhvervsskolerne var adresseret tydeligt nok i strategien. Det er strategigruppens opfattelse, at der rigtig nok ikke findes et selvstændigt indsatsområde herom, men at en lang række af de mange indsatser vil have markant indflydelse på de faktorer, som kan forhindre frafald. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 32 Skolens bestyrelse har ligeledes drøftet udkastet til strategi i en workshop, som den afsluttende del af debatten om strategioplægget og som den sidste del af beslutningsprocessen. Udkastet blev meget positivt modtaget af bestyrelsen, og bestyrelsen havde en række spændende drøftelser om de strategiske temaer. Bestyrelsen fandt at det var et stærkt og ambitiøst virksomhedsgrundlag, som den gerne ville kæmpe for – sammen med direktion, ledere, medarbejdere, elever og samarbejdspartnere. Udspillet blev vedtaget i en meget konstruktiv beslutningsproces med bemærkningen: Denne strategiplan stiller vi os gerne i spidsen for. Tilpasninger af strategien - 2012 I februar og marts 2012 har direktionen arbejdet med tilpasning og revision af strategi-planen, hvor følgende er foretaget: • • • • Planen gælder frem til 2016 Indsatser, som er gennemført i 2011, er taget ud af planen. Nogle mål og indsatsområder er blevet omformuleret/præciseret. Enkelte nye aktiviteter er indsat under de eksisterende mål. Resultatet heraf drøftede direktionen med et Advisory Board i en workshop i marts 2012. Workshoppens deltagere kom fra andre erhvervsuddannelser/ ungdomsuddannelser, universiteter, kommuner og Region Syddanmark. Deltagerne kommenterede STRATEGI 2016 generelt og drøftede bl.a. mulighederne i skolens kompleksitet (de mange uddannelser), teamdannelse og problemstillinger omkring de elever, der ikke er uddannelsesparate Hovedresultatet af workshoppen blev, at skolen hermed fik en række vægtige indspil og en betydelig inspiration om ovenstående emner samt en række andre væsentlige aspekter i relation til ledelse af en stor erhvervsskole i udvikling. Temaerne, som blev drøftet, var mange, og her skal blot gives en kort og helt summarisk gengivelse af nogle af temaerne, som Advisory Board gav rådgivning og indspil til: VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 33 Uddannelse: • • • • • muligheder for nye adgangsveje til folkeskolen dannelsesidealet for Svendborg Erhvervsskole nye tilgange til skole/praktik nye undervisningsformer valgmulighederne i erhvervsuddannelser - er der for mange valgmuligheder? Elever: • overgangen fra 9. klasse - drøftelse af elever med problemer • elever, der ikke er uddannelsesparate - optages på skolen? Medarbejdere: • medarbejdernes engagement i det strategiske arbejde • teamstruktur og teamdannelse Samarbejdspartnere og partnerskoler: • er det de rigtige samarbejdspartnere, der satses på i strategiplanen? Ledelse og organisation: • Strategisk Lederforums involvering og rolle i forhold til strategiens implementering Innovation: • bør der være en særlig version af Svendborg Erhvervsskoles forståelse af innovationsbegrebet? På et direktionsseminar primo april 2012 færdiggjorde direktionen STRATEGI 2016 - Vækst og innovation. Som det ses, har indspillene givet anledning til ændringer i strategien, fx i spørgsmålet om elevernes parathed til uddannelse. Materialet fremlægges for Strategisk Dialogforum og for bestyrelsen til drøftelse og vedtagelse. Resultaterne af dette arbejde er indarbejdet i nærværende dokument. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 34 Integreret i dette forløb arbejder direktionen samtidig med: • Udformning af styringsmanual for STRATEGI 2016’s iværksættelsesplan. • Fortsat arbejde med styrkelsen af direktionen som team, herunder træning i kommunikation. • Drøftelse af den samlede ledelses muligheder for gennemførelse af strategiplanen. VIDEN DER VIRKER – SYDFYNS FREMTID 35 Bilag 10 1. Fase 5 min. Opgave 1: Hvad skal vi gøre, for at kunderne bliver væk fra kantinerne? Du skal nu skrive alle de ideer, du kan komme i tanken om, ned på post-it sedler og placer sedlerne på det store ark placeret på bordet. 1 post-it seddel for hver ide. Hver deltager tager en farveblyant og skriver ideer på de Røde Post-it sedler Kun én ide pr. Post-it seddel Sedlerne klæbes på det udleverede A2-ark Det er ikke tilladt at tale sammen imens? 1. Vi skal ikke…. 5 min. Opgave 2: Hvad kan vi gøre, for at kantinerne bliver brugt mere? Hver deltager tager en farveblyant og skriver ideer på de Gule Post-it sedler Kun én ide pr. Post-it seddel Sedlerne klæbes på det nye A2-ark Det er ikke tilladt at tale sammen imens? 2. Vi skal …. 3. Jeg skal …. 5 min. Opgave 3: Hvad kan Du gøre for at kantinerne bliver brugt mere? Hver deltager tager en farveblyant og skriver ideer på de Grønne Post-it sedler Kun én ide pr. Post-it seddel Sedlerne klæbes på det tredje A2-ark Det er ikke tilladt at tale sammen imens? 2. Fase I denne fase skal i tale sammen og uden at diskutere om ideen er god eller ej. I skal nu sammen sorterer alle jeres ideer i kategorier/overskrifter. Skriv overskriften på det udleverede ark og placer ideerne så godt som muligt under de kategorier i har valgt. 4. Kategoriser idéerne 15 min. Opgave 4. Alle Post-it sedlerne i de tre farver skal samles på det udleverede ark Forklar jeres ideer for hinanden Forsøg at samle alle idéerne i passende emner / kategorier og pladser dem i det udleverede skema Gruppe nr. xx 3. Fase 30 sekunder Opgave 5: Hvert gruppemedlem udvælger et emne som de vil arbejde videre med 5. Vælg én hver…. Det navn, som står øverst på jeres bordkort vælger først, derefter nummer 2 osv. Det er ikke tilladt at vælge samme emne 4. Fase 13 minuter i alt Opgave 5: Først tager hvert gruppemedlem de post-it sedler, der hører til overskriften/emnet og hæfter dem på det udleverede idé-ark i øverste højre hjørne. 6. Vælg én hver…. Hvert gruppemedlem beskriver kort i max. 4 minuter sin ide øverst på det udleverede ark Når tiden er gået sendes arket videre til højre i gruppen og næste gruppemedlem skriver videre på ideen i max. 3 minuter. Det må kun tænkes positive tanker og alt kan lade sig gøre. Når tiden er gået sendes arket videre igen og nye ideer tilføjes Ide: Skriv her i max. 4 minuter Man kan også…. Skriv her i max. 3 minuter Ja, og så… Skriv her i max. 3 minuter Det bliver godt hvis… Skriv her i max. 3 minuter 5. Fase 10 minuter Opgave 7: Først læser i igennem hvad de andre har tilføjet til jeres idé. I grupperne finder i nu i fællesskab ud af, hvor i vil placere Jeres idéer i forhold til om det er let eller svært at skulle gennemføre/praktisere idéerne. Og i forhold til om det vil være af lille eller stor effekt/værdi at realisere idéen. Skriv direkte med tusch på overhead arket. Skriv et 1-tal for placering af idé nr. 1 2-tal for idé nr. 2 osv. 7. Placer værdi…. Realiserbar Let kan det lade sig gøre Ide nr. 4 Ide nr. 1 Ide nr. 2 Ide nr. 3 Svær Effekt Lille Stor Værdi 8 minuter 6. Fase I grupperne finder i nu i fællesskab ud af, hvor i vil placere Jeres idéer i forhold til om det er let eller svært at skulle gennemføre/praktisere idéerne. Og i forhold til om det vil være af lille eller stor effekt/værdi at realisere idéen. HVIS I VAR ELEVER PÅ SKOLEN. Skriv direkte med tusch på de 4 overhead ark et stort E for elever. (2 min) 8. Tænk på: hvis det var kantinepersonalet og skriv et stort K (1 min) Hvad hvis jeg var… Realiserbar Let Opgave 8: Tænk på: hvis det var en gæst og skriv et stort G Tænk på: hvis det var en Andet personale og skriv et stort A (1 min) Ide nr. 1 kan det lade sig gøre Realiserbar Let A A G E K Effekt Svær Stor Lille Realiserbar Let Værdi Ide nr. 3 kan det lade sig gøre G Effekt Lille Stor Lille Realiserbar Ide nr. 4 kan det lade sig gøre G K E Stor Værdi Værdi K E Effekt Svær E Svær Let A Ide nr. 2 kan det lade sig gøre K G (1 min) A Effekt Svær Lille Stor Værdi 7. Fase 30 sekunder Opgave 9: Forbered en lille præsentation Vælg en person fra gruppen, som skal fortælle resten af forsamlingen om en eller flere af de op til 4 gode ideer i har fået. 9. Præsentationen må højst tage 30 sekunder i alt. Præsenter idéer Opgave 9: Præsentation på max 30 sekunder pr. gruppe Alle grupper præsenterer på skift - i alt ca. 5 minuter 8. Fase 2 minuter Opgave 10: Prioriter Jeres idéer I skal nu vælge den bedste idé - af de nu max. 4 idéer - som i har præsenteret for de øvrige grupper, og læg denne øverst. Den næst bedste idé som nummer 2 i bunken og så fremdeles. 10. Samle idéer Husk at vedlægge jeres koordinatsystem sammen med idéen - hæft dem evt. sammen med gruppens bordkort. Her efter lægges alle 4 idéer i den udleverede A4 kuvert, hvorpå i skriver jeres gruppenummer. (Facilitatorerne samler kuverterne sammen og afleverer dem på centralt sted. Derefter afleverer vi dem samlet til ledergruppen med en opfordring til videre bearbejdelse.) Tak for i dag. Bilag 10 ”Fra tanke til handling” spilleregler Det kreative I skal i gruppen arbejde i det kreative rum og skabe nye idéer til emnet. I skal være åbne og se muligheder uden at tænke på begrænsninger. Hvis I har fået flere idéer, vælger i hvilke - eller hvilken - idé i kunne tænke at fordybe jer i. Det Gruppens endelige idé skal accepteres af en konsulent (faglærer) Det innovative kreative rum Når gruppens endelige idé er godkendt af en konsulent, skal den videreudvikles af gruppens medlemmer i det innovative rum, således at Det Det innovative entreprenante gruppen kan beskrive/vise deres kommende produkt for konsulenterne. rum rum Det er her i skal være kritiske i forhold til jeres idé og tænke realistisk omkring idéen. I skal dog ikke tænke økonomi omkring projektet, da det er idéen der er interessant og ikke hvor meget det koster at realisere den. I denne fase af projektet skal i udvikle jeres produkt så meget, at det kun mangler at blive udført. Gruppens arbejde skal vurderes og godkendes af en konsulent for fortsat arbejde i det entreprenante rum. Det entreprenante Gruppen skal i det entreprenante rum arbejde med modeludvikling af den valgte idé. Det skal være så konkret (f.eks. gennem en model), at der her gives et klart indtryk af hvordan det vil se ud i virkeligheden. Idéudviklingen er gået fra tanke til handling og projektet er dermed gennemført. Nu mangler i kun at finde en måde at præsentere de andre grupper for projektet som i har arbejdet med. Det praktiske Hver gruppe får tildelt et gruppelokale. Lokale 0201 og 0202 er ikke gruppelokale men kan anvendes af enkelte gruppemedlemmer til informationssøgning. Gruppe 1 + 2 + 3 + 4 arbejder i kantinen Gruppe 5 arbejder i U-base lokalet Gruppe 6 arbejder i 0209 Gruppe 7 arbejder i 0203 Gruppe 8 + 9 arbejder i foredragssalen. Gruppe 10 arbejder i 0402 Grupperne skal som udgangspunkt lave deres projekter i deres tildelte lokaler. Det aftales med en konsulent, hvis grupperne skal forlade arbejdspladsen. Mangler I hjælp til at komme videre? - så er der konsulenter tilstede i foredragssalen. Disse vil tillige være observatører der går rundt og besøge de enkelte grupper. - så kan der bestilles materialer (papir, karton el. lig.) i foredragssalen, bygning 02 Morgen briefing Der er ”morgen briefing” hver onsdag når vi mødes kl. 8:10 for information om dagens opgaver God arbejdslyst! Kravspecifikation fra opgavestilleren Vi har følgende krav til de kommende markedsboder: Længde 3 m (kan fraviges) Dybde 2 m (kan fraviges) Boden skal: - være let at opsætte - nem at vedligeholde - nem at opbevare (fylde så lidt som muligt og evt. opbevares i container eller i stativer til flere boder) - være regntæt og kunne tåle storm- og snevejr - være med (fast) gulv - kunne sammenbygges med anden bod, således at dobbelt længde opnås (ex. 6 x 2 m) - være præsentabel og indbydende at se på - indeholde el installation m. fast lys i loftet og mulighed for ophængning af løse lys ranker - ikke være tungere end at 2 personer kan håndtere den. Vi er meget spændte på både resultatet og hele projektforløbet. Hilsen Jesper Petersen NGIF Koncertudvalg Gruppe evaluering Gruppe nr. Hvad synes I om arbejdsformen? Har I fået tilstrækkelig information for at kunne komme i gang? Kan det få indflydelse på samarbejdet i det daglige ved at deltage i dette projekt? Tror I i kan få en god idé Har dette projekt givet mod på at deltage i flere gruppe projekter? Er KIE- modellen en brugbar metode for at komme fra tanke til handling (fra idé til virkelighed)? Hvordan ser I Jeres idé i forhold til en vinderplads? Har I lært noget ved at arbejde med dette projekt? Er Jeres gruppe enige i hvem der fik bedste idé? Og hvorfor: Hvad ville I i Jeres gruppe foreslå for at forbedre dette projekt? Følte I en god arbejdsenergi i Jeres gruppe? Kunne vi som lærer bruge KIE- modellen oftere i undervisningen? Bilag 10 Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Dagens program fra kl. 8:10 – 13:30 Eleverne inddeles i grupper Grupperne arbejder i det ”kreative rum” i de tildelte lokaler Husk: Vi samles igen her i foredragssalen senest kl. 13.15 Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum NGIF Koncertudvalg har stillet os en opgave, om at skabe en eller flere markedsboder med følgende kravspecifikation: Længde 3 m (kan fraviges) Dybde 2 m (kan fraviges) Boden skal: - være let at opsætte - nem at vedligeholde - nem at opbevare (skal fylde så lidt som muligt og evt. opbevares i container eller i stativer til flere boder) - være regntæt og kunne tåle storm- og snevejr - være med (fast) gulv - kunne sammenbygges med anden bod, således at dobbelt længde opnås (ex. 6 x 2 m) - være præsentabel og indbydende at se på - indeholde el installation m. fast lys i loftet og mulighed for ophængning af løse lys ranker - ikke være tungere end at 2 personer kan håndtere den. Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Når gruppens endelige idé er godkendt af en konsulent, skal den videreudvikles af gruppens medlemmer i det innovative rum, således at gruppen kan beskrive/vise deres kommende produkt for konsulenterne. Her skal I være kritiske i forhold til jeres idé og tænke realistisk omkring idéen. I skal ikke tænke økonomi omkring projektet, da det er idéen der er interessant og ikke omkostninger. Gruppens arbejde skal vurderes og godkendes af en konsulent for fortsat arbejde i det entreprenante rum. Vi bevæger os fra det kreative rum til det innovative rum – men er stadig kreativ! Det kreative rum Det innovative rum Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Dagens program Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Vi skal prøve at samle og vælge blandt idéerne til nogle få projekter som vi alle vil arbejde videre med Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Hvordan kan vi som projekt medarbejdere nedbryde et komplekst eller stort problem? Lille problem 6 Lille problem 9 Det innovative rum Lille problem 4 Stort, komplekst problem Lille problem 7 Det kreative rum Lille problem 2 Lille problem 8 Lille problem 3 Lille problem 5 Lille problem 1 … kan vi nedbryde et komplekst problem i ”små” overskuelige del problemer for et given projekt, og løse dem hver for sig, da kan vi løse et ”stort” problem! Det entreprenante rum Vi bevægede os først fra det kreative rum til det innovative rum – men var stadig kreative! Nu skal vi bevæge os i mellem det innovative rum over mod det entreprenante rum! Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum rum Det innovative rum Når gruppens endelige idé er godkendt af en konsulent, skal den videreudvikles af gruppens medlemmer i det innovative rum, således at gruppen kan beskrive/vise deres kommende produkt for konsulenterne. Det er her i skal være kritiske i forhold til jeres idé og tænke realistisk omkring idéen. I skal ikke tænke økonomi omkring projektet, da det er idéen der er interessant og ikke prisen for at realisere den. I denne fase af projektet skal i udvikle jeres produkt så meget, at det kun mangler at blive udført. Gruppens arbejde skal vurderes og godkendes af en konsulent for fortsat arbejde i det entreprenante rum. Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Det entreprenante Gruppen skal i det entreprenante rum arbejde med modeludvikling af den valgte idé. Det skal være så konkret (f.eks. gennem en model), at der her gives et klart indtryk af hvordan det vil se ud i virkeligheden. Idéudviklingen er gået fra tanke til handling og projektet er dermed gennemført. Nu mangler i kun at finde en måde at præsentere de andre grupper for projektet som i har arbejdet med. I skal tænke på, at I skal præsentere projektet for NGIF Koncertudvalg. Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Dagens program Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Dagens program Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum Det kreative rum Det innovative rum Det entreprenante rum
© Copyright 2024