Årsregnskab 2010 INDHOLD BØRNEfonden CVR-nr.: 33 96 98 13 Årsregnskab 1. januar - 31. december 2010 Indhold Fondsoplysninger 3 Ledelsesberetning Børnefonden bygger fremtid Støt et barn – hjælp en landsby Det begynder og slutter med uddannelse Kampen mod underernæring bærer frugt Hjælp til selvforvaltning på lokalt plan Vejen til velstand begynder i det små Mobilisering af unge til kamp mod denguefeber Feriejob med fortjeneste Børneliv – retten til grin og smil Et tabu er brudt Alting har sin tid Effektiv kontrol med pengene Corporate Relations der skaber resultater 4 6 7 8 12 13 14 15 16 17 17 18 19 20 Regnskabskommentarer Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Anvendt regnskabspraksis 22 27 28 29 Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter 32 32 35 35 36 Forsidefoto: Mario Travaini 2· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 FONDSOPLYSNINGER Fondsoplysninger Fonden BØRNEfonden Jagtvej 157 2200 København N Telefon: 70 22 12 11 Telefax: 35 84 02 11 Hjemmeside: www.bornefonden.dk CVR-nr.: 33 96 98 13 Stiftet: 13. januar 1972 Hjemsted: København Regnskabsår: 1. januar - 31. december Bestyrelse Stine Bosse (formand) Jes Stein Pedersen (næstformand) Arly Carlquist Anne-Katrine Hjetting Svend Ørjan Jensen Mads Rieper Hanne Schmidt Barbara Læssøe Stephensen Jakob Grymer Tholstrup Bestyrelsen modtager ikke vederlag. Ledelse i hovedkontoret, København Direktør Annette Lüdeking Vicedirektør Søren Toft Kommunikationschef Marianne Schou Delkus International programchef Martin Østergaard Ledelse i programlandene Kap Verde, National Director Jørgen B. Frandsen Togo, National Director Christa Nedergaard Rasmussen Benin, National Director Ingrid Poulsen Burkina Faso, National Director Nina Hermanson Mali, National Director André Sinamenye Revisor Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Stockholmsgade 45, 2100 København Ø BØRNEfonden Årsregnskab 2010·3 Ledelsesberetning Ledelsesberetning Indledning Børn i udviklingslandene skal kunne udvikle sig til selvstændige og kompetente mennesker, der inspirerer og medvirker til en positiv udvikling af dét samfund, de er en del af. Fattige børn og deres lokalsamfund skal have muligheden for selv at bygge en fremtid. Det er den ambition, som er kernen i BØRNEfondens arbejde. BØRNEfonden præsenterer her sin 39. årsrapport, som er endnu et kapitel i denne fortælling. Vi støtter fattige børn i at bygge sig en positiv fremtid ved at sætte navn og ansigt på behovet for udvikling. Med udgangspunkt i det enkelte barn arbejder vi med forudsætningerne for at skabe udvikling ved at forbedre sundhed, uddannelse og stimulere lokale økonomier. BØRNEfonden arbejder i dag for 74.151 sponsorbørn i 27 af verdens fattigste lande. Det er under vanskelige vilkår. Fattigdom er svær at bekæmpe, og selv i en fattig landsby i Afrika mærker man efterrystelserne fra den verdensomspændende finanskrise. Når fødevarepriserne stiger, betyder det mindre mad i maven for børnene, truende underernæring og sult. Når regeringerne skærer ned på offentlig sundhed, betyder det, at flere børn dør, inden de fylder fem. Behovet for en indsats til gavn for børnene er stigende i disse år. Og der er al mulig grund til at takke de mange tusinde sponsorer, som bidrager til at bryde fattigdommens hegn ned. Indsatsen er langsigtet og baseret på hjælp til selvhjælp. BØRNEfonden er i egne programlande til stede i hvert enkelt lokalområde i 15-20 år, følger sponsorbørnenes opvækst og støtter lokalsamfundets udvikling. Det er en effektiv støtte, som kombinerer den personlige indsats til fordel for det enkelte barn med bidrag til udvikling af lokalsamfundet i form af skoler, rent vand og basal sundhed. Ved at tegne et sponsorat for et barn giver man på en meget konkret, kontant og meningsfuld måde udtryk for, at man gerne vil bidrage til en bedre verden, hvor det enkelte menneske får mulighed for at udfolde sit potentiale. Samtidig er der i disse år endvidere en stigende interesse fra erhvervslivet til at engagere sig i udviklingsarbejde på en konkret og direkte måde, som passer godt med BØRNEfondens måde at arbejde på. Denne model har gjort BØRNEfonden til Danmarks største udviklingsorganisation baseret på privat indsamlede midler. 59.538 danskere betaler hver 205 kroner om måneden. Sammen med bidrag fra 14.613 udenlandske sponsorer, virksomhedsdonationer, arv og gaver evnede BØRNEfonden således i 2010 at rejse mere end 200 millioner kroner til at finansiere udviklingsarbejdet. Foto: jacob kusk 4· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Tilgangen af sponsorer har i 2010 ikke været på højde med tidligere år. Der har været et nettofald på 0,5%, Alligevel er det lykkedes at tiltrække flere midler end sidste år fra andre donorer, så årets indtægter har rundet målsætningen på 200 millioner kroner. Det er et meget tilfredsstillende resultat, når man tager den Ledelsesberetning Foto: jacob kusk generelle økonomiske afmatning med i betragtning. I 2010 har BØRNEfonden styrket arbejdet med at sikre kvalitet i udviklingsarbejdet. Hovedkontoret er tilført flere ressourcer til at koordinere indsatsen på tværs af programlandene og systematisere indsamling af data, så resultaterne kan dokumenteres på en mere ensartet måde. Kommunikationen med sponsorerne er blevet intensiveret, og også den eksterne kommunikation vil nu og i de kommende år kræve en større indsats. En sag fra foråret 2011, hvor BØRNEfonden kom under voldsomt pres i medierne, aktualiserede behovet for en tæt kommunikation med sponsorerne og omverdenen. De påståede svigt i forhold til sponsorbørnenes skolegang viste sig ved nærmere undersøgelse grundløse. Bestyrelsen færdiggjorde i 2010 processen med et formål om at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer. I den forbindelse valgte 6 medlemmer at takke af. Bestyrelsen takker Bent Fabricius-Bjerre, Erik Fangel Poulsen, Rolf Jensen, Erik Langkjær, Lise Lauritzen Loft og Eddie Skoller for deres mangeårige indsats. Bestyrelsen hilser med stor glæde, at Bent Fabricius-Bjerre, Erik Fangel Poulsen og Eddie Skoller ved samme lejlighed sagde ja til at starte og deltage i BØRNEfondens ambassadørkorps. BØRNEfonden har desuden etableret et Advisory Board af personer med stærke kompetencer, som uden at få noget for det har tilbudt løbende at rådgive bestyrelsen og ledelsen. Advisory Borard består pt. af følgende personer: Rolf Jensen, Dream Company; Natasha Friis Saxberg; Bjarne Graven, FIH Erhvervsbank; Anne-Marie Dahl, Futuria; Nanna Hvidt, DIIS; Claus G. Clausen, Mediaedge:CIA. Fremadrettet vil bestyrelsen, når der skal rekrutteres nye medlemmer, søge at vedligeholde og opbygge kompetencer for de enkelte områder af BØRNEfondens virke. Bestyrelsen offentliggør på BØRNEfondens hjemmeside, når der søges nye medlemmer til bestyrelsen. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·5 Ledelsesberetning BØRNEfonden har siden 1972 udviklet en model for udviklingsarbejde, som kombinerer ideen om det personlige engagement fra sponsor til barn med en langsigtet udviklingsstrategi for sponsorbørnenes lokalsamfund. BØRNEfondens filosofi bygger på, at det er mennesker, der skaber udvikling. Udgangspunktet er det enkelte barn, som sponsorerne støtter direkte. Men at støtte ét barn alene løsrevet fra dets familie og det omgivende samfund, giver ingen mening. Derfor bredes udviklingsarbejdet ud til barnets familie og lokalsamfundet. Udviklingsbistand anvendt på denne måde skaber varige resultater. Indsatsen styrker kompetencer med udgangspunkt i den enkeltes potentiale, og resultaterne bliver bæredygtige, fordi de har umiddelbar værdi for den enkelte og for det omgivende samfund. Bygger bro og knytter bånd At være sponsor for et barn betyder, at man på godt og ondt engagerer sig i et andet menneskes liv i nogle år. At modtage sponsorhjælp til sine børn betyder, at man vælger at tage ansvaret for sin egen og sine børns tilværelse på sig med langt bedre muligheder for, at det lykkes. De bånd, der knyttes undervejs, bygger på et sæt af universelle humanistiske værdier, som bringer mennesker tættere sammen på tværs af religion, kultur og geografi. Det tætte og langvarige partnerskab mellem BØRNEfonden, sponsorerne og de fattige i udviklingslandene skaber værdifulde menneskelige relationer og fastholder et menneskeligt fokus i udviklingsarbejdet baseret på gensidig respekt. 6· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Tillid BØRNEfondens arbejde bygger på tillid til, at de mennesker, vi samarbejder med, og som er blandt de fattigste i verden, har muligheder i sig til at skabe deres egen fremtid. I hvert barn er der et potentiale til at forandre og udvikle. BØRNEfondens opgave er ikke at forme børnenes fremtid, men at give dem større tryghed i opvæksten, mulighed for at lære og udforske deres egne muligheder. Sponsorbørnene BØRNEfonden har oplevet et svagt fald i antal af sponsorerede børn i 2010. Det skyldes, at flere end i tidligere år har afmeldt deres sponsorat, men også at tilgangen af nye sponsorer er faldet. Ved udgangen af 2010 var 74.151 børn forbundet med en sponsor. Det er en nedgang på 407 sponsorbørn sammenlignet med 2009. De fleste af sponsorbørnene bor i et af de fem lande i Vestafrika, hvor BØRNEfonden både finansierer og driver udviklingsaktiviteterne. 12.182 sponsorbørn med en dansk sponsor bor i et land, hvor vores samarbejdspartnere i ChildFund Alliance står for arbejdet. BØRNEfonden har endvidere et særligt samarbejde med Nicaragua, som har udviklet sig positivt i 2010, idet antallet af sponserede børn næsten er fordoblet i løbet af året til 487 sponsorbørn. BØRNEfonden er overordnet ansvarlig for sponsorbørnene, men arbejdet udføres af vores canadiske samarbejdsorganisation. Antal sponsorbørn pr. regnskabsår regnskabsår Antal sponsorbørn pr. 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 2006 2007 2008 2009 2010 bor sponsorbørnene Her bor Her sponsorbørnene I alt 74.151 Mali 14.037 / 19% Kap Verde 10.802 / 15% Togo 12.596 / 17% Burkina Faso 11.289 / 15% Benin 13.245 / 18% CFA Partnere 12.182 = 16% Egne programlande = 84% Egne programlande = 84% Nicaragua er med 487 børn medtaget under CFA partnere. Ledelsesberetning Foto: børnefonden Støt et barn – hjælp en landsby En stærk kvalitet i BØRNEfondens arbejde er det langvarende engagement i lokalsamfundet. Alle BØRNEfondens aktiviteter bliver lokalt forankret for at sikre, at lokalområdet kan fortsætte udviklingen, når BØRNEfonden efter 15 til 20 år i samme område trækker sig ud. Udgangspunktet er det enkelte barn, men udvikling af lokalsamfundet omkring barnet er mindst ligeså vigtigt for, at et sponsorat kan give barnet mulighed for at udvikle sig, komme gennem skolen og få mulighed for at vriste sig fri af fattigdommen. Alle landsbyens børn Den største del af det månedlige sponsorbidrag bliver således brugt på aktiviteter, som styrker lokalsamfundet og dermed understøtter sponsorbørnenes liv og udvikling. Faciliteter, som alle de andre børn i landsbyen, også nyder godt af. Arbejdet i et lokalområde er inddelt i tre faser af fem år plus en ekstra fase, hvor BØRNEfonden ikke direkte er til stede, men fortsat følger op med rådgivning og assistance for at sikre overgangen til, at lokalområdet står på egne ben, bliver glidende og vellykket. Lokalbefolkningen bidrager med arbejdskraft, når BØRNEfonden bygger skoler ude i landsbyerne. dannelse af lærerne. I tredje fase, når børnene bliver teenagere, handler udviklingsarbejdet i stigende grad om at skabe jobmuligheder, faglige uddannelser, indkomstskabende aktiviteter og i det hele taget om at sikre, at lokalsamfundet kan fastholde den positive udvikling, som BØRNEfondens engagement har sat i gang. I det internationale netværk, ChildFund Alliance, som BØRNEfonden er en del af, er der sideløbende med evalueringen af udviklingsindsatsen et arbejde i gang, som skal styrke forbindelsen til sponsorerne gennem en bedre rapportering og en klarere information om, hvad man kan forvente, at ens månedlige bidrag skal føre frem til både for sponsorbarnet og for lokalsamfundet. Styrket evaluering Arbejdet følger børnene De tre faser i BØRNEfondens udviklingsarbejder følger således sponsorbørnenes opvækst. I den første periode, før sponsorbørnene kommer i skolealderen, er der størst fokus på basal sundhed, rent vand, ernæring og børnehaver. I anden fase lægges der størst vægt på grundskolen. BØRNEfonden bruger i denne fase en stor del af midlerne på at bygge og renovere skoler, på skolematerialer og på efterud- I løbet af 2010 har alle fem programlande i Vestafrika sammen med Hovedkontoret i København revideret målsætningerne for, hvad man skal nå i løbet af femten år. Der er samtidig sat et moniterings- og evalueringsarbejde i gang, som med tiden vil gøre det muligt at måle den konkrete udvikling i de kommuner, hvor BØRNEfonden arbejder. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·7 Ledelsesberetning Det begynder og slutter med uddannelse En del af bidragene fra sponsorer og virksomheder bliver brugt på byggeri af skoler, børnehaver, latriner og brønde. Behovet for skoleklasser er steget på baggrund af en succes: Flere børn kommer i skole. Men regeringerne har ikke penge til at følge op med flere skoler og flere lærere. BØRNEfonden bruger, som det fremgår af skemaet, stadigt flere resurser på at bygge ekstra klasseværelser. Det er ikke et behov, der bliver mindre i de kommende år. Skoleklasser bygget Børnehaver opført Brønde boret/gravet/renoverede Latriner etableret 2010 233 70 98 1073 2009 171 60 88 776 At lære gennem leg – en god start For fem år siden havde landsbyboerne, hvor BØRNEfonden arbejder i Mali, aldrig set en børnehave. I dag er der 53 børnehaver fordelt på de 310 landsbyer, hvor BØRNEfonden arbejder – og tallet stiger år for år. Lokalbefolkningen er ved at lære værdien af at give deres børn tid og mulighed for at lære gennem leg. ”Børnehaverne står i centrum af BØRNEfondens indsats for børnene i Mali. Gennem børnehaven får barnet mulighed for at vise sit potentiale og forberede sig langt bedre på skoletiden.” Det fortæller BØRNEfondens landedirektør i Mali, André Sinamenye. Børnehaverne bliver fra starten lagt ind under landsbyens grundskole og en forældrekomite står med ansvaret for at drive børnehaven. BØRNEfonden bidrager med økonomisk støtte i begyndelsen og sørger for træning af børnehavelærerne og af de forældre, som er med i ledelsen. Målet er, at forældrekomiteerne sammen med skolen, efter få år, kan overtage driften. I et samarbejde med en canadisk NGO har BØRNEfonden udviklet et koncept, vi kalder ’læring gennem leg’. Alle børnehavelærerne er blevet trænet i konceptet, og børnehaverne har fået spil og legetøj, der understøtten ideen. BØRNEfonden har også sørget for, at der er etableret et samarbejde mellem børnehaverne og det lokale sundhedscenter, så alle børnehavebørn får et sundhedstjek en gang i kvartalet. Det er især underernæring, som skal tages i opløbet, inden børnenes udvikling sættes permanent tilbage. Mali er blandt verdens 10 fattigste lande, og det er imponerende, hvor langt man kan komme for meget små penge, når bare de bliver brugt rigtigt. Nye børnehaver I 2010 byggede BØRNEfonden 70 børnehaver i de landsbyer, hvor sponsorbørnene bor. Desuden donerede fonden 2.232 borde og 1.558 stole til nye og eksisterende børnehaver. Foto: Mario Travaini 8· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Et studie, som BØRNEfonden har gennemført over fire år i Benin viser, at antallet af børn, der dropper ud af skolen, bliver næsten halveret, når børnene har gået i børnehave frem for at have tilbragt tiden med mor i marken eller på markedet. Ledelsesberetning Foto: børnefonden BØRNEfonden giver også voksenundervisning. 4.281 analfabeter blandt sponsorbørnenes forældre var i 2010 på skolebænken for at lære at læse og skrive. Forældre bakkes op Skolegang og uddannelse står centralt for BØRNEfonden og vores partnere i det globale netværk ChildFund Alliance. Alle sponsorbørn i skolealderen skal være i gang med et uddannelsesforløb. Sponsorbørnene får besøg i deres hjem mindst to gange om året. Disse besøg bruges til at følge op på, hvordan det går med skolen og sikre, at familien får den fornødne opbakning. Det er svært for forældrene at støtte op om deres børns skolegang. De er ofte selv analfabeter, og i hjemmet er der sjældent strøm, så når solen går ned, er der kun olielampen at læse lektier ved. I 2010 introducerede BØRNEfonden i Benin i samarbejde med undervisningsministeriet et standpunktskort uden tal og tekst, men med en rød, gul og grøn zone, som læreren udfylder og giver eleverne med hjem. ”Kortene skal hjælpe lærerne og forældrene til bedre at støtte børnene i skolen og i tide at spotte de børn, der har vanskeligheder,” fortæller Ingrid Poulsen, BØRNEfondens landedirektør i Benin. Ideen til kortet er taget fra de sundhedskort, som BØRNEfonden har brugt i mange år i samarbejdet med familierne til at følge barnets udvikling. BØRNEfonden har fået trykt godt og vel en halv million kort, som er blevet distribueret ud til de 32 kommuner, som er omfattet af den første test af kortene. 2757 skoledirektører, 116 pædagogiske rådgivere og otte amtskolechefer er blevet undervist i brugen af kortene. Der mangler skoler Alle børn skal i skole. Det er en målsætning, som er indeholdt i FN’s 2015 målsætning om at halvere antallet af verdens fattige. BØRNEfonden støtter op om den målsætning gennem sit store fokus på børne- nes skolegang og uddannelse. Når flere børn skal i skole, mangler der klasseværelser. Klassekvotienterne bliver for høje, og kvaliteten af undervisningen falder. Derfor bruger BØRNEfonden mange ressourcer på at bygge skoler. I 2010 betalte BØRNEfonden for opførelsen af 217 klasseværelser til grundskolerne i de landsbyer, hvor sponsorbørnene bor. Der blev desuden indkøbt 6.497 pulte, stole og borde til at møblere klasseværelserne. For at forbedre kvaliteten i undervisningen sørgede BØRNEfonden i 2010 for efteruddannelse af 902 skolelærere udover de lærere, som får udbytte af BØRNEfondens projekt fra Danmarks Indsamlingen 2009 i Burkina Faso, som der fortælles mere om på næste side. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·9 Ledelsesberetning Foto: cicilia sejer I Togo er der godt nyt fra pigefronten. Statistikkerne viser, at blandt sponsorbørnene stiger andelen af piger, som kommer videre fra grundskolen til mellemskolen. Det tyder på, at BØRNEfondens målsætning om at give lige muligheder til piger såvel som drenge, har en effekt. Piger har også ret til at lære noget ”I dag skal vi flytte rundt og sidde pige/ dreng ved bordene.” Det er nye tider i de skoler i Burkina Faso, hvor BØRNEfondens projekt fra Danmarks Indsamlingen i 2009 er ved at blive rullet ud. Som regel sidder pigerne bagest i klassen og drengene forrest. Pigerne tier stille, og drengene taler. Gennem hele dagligdagen både i skolen og i hjemmet lærer pigerne at holde deres plads i andet geled. Projektet handler om at forbedre kvaliteten i skolegangen. Og især handler det om at give pigerne lige vilkår med drengene. Baggrunden for projektet er alvorlig. Godt nok begynder næsten alle børn i skole i Burkina Faso i seksårsalderen, men undervisningen er dårlig, lærerne ringe uddannet, klasseværelserne er overfyldte, og alt for mange børn forlader derfor skolen enten alt for tidligt eller uden rigtig at have fået lært noget. Det er pigerne, der er de største tabere. De dropper oftere ud af skolen, og i Burkina Faso får piger generelt meget mindre uddannelse end drenge. til og om piger og at stille de samme faglige krav og have de samme forventninger til pigerne som til drengene. Pædagogikken bygger på principper om anerkendelse og ligeværd. Anerkendelse og ligeværd Udover kurser til læreren inddrages de regionale undervisningsmyndigheder, og skolekomiteer og skoleledere modtager træning og information. På sigt er det ambitionen at bruge erfaringerne fra projektet til at løfte kvaliteten i hele grundskolesystemet i Burkina Faso. BØRNEfonden samarbejder med den danske organisation IBIS om en del af projektet. Pigerne de største tabere BØRNEfonden samarbejder med lokale NGO’ere og med undervisningsmyndighederne om at bryde et kulturelt mønster, som konsekvent har stillet piger ringere end drengene. Som et element i projektet kommer lærerne på et femdages kursus, hvor de lærer om kønsroller, stereotyper og har praktiske øvelser i, hvordan deres egen adfærd risikerer at skubbe pigerne baglæns ud af uddannelsessystemet, før de rigtigt er kommet ind. Efteruddannelse af lærerne er ét af de mange tiltag i projektet. På kurset gennemgår de enkle øvelser som at lade piger komme til orde i klassen på lige fod med drenge, inddrage dem i sport og idræt uden at diskriminere, at tale anerkendende 10· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Inden projektet afsluttes med udgangen af 2013, er det målet, at i alt 1.777 lærere har fået disse redskaber til gennem undervisningen at være med til at nedbryde tabuer om pigers muligheder og rettigheder. Ledelsesberetning Skolebutikker – en god forretning for børn og forældre BØRNEfonden støtter hele lokalsamfundet. Blandt andet gennem oprettelse af skolebutikker, hvor forældrene kan købe de skolematerialer, som børnene skal bruge i løbet af skoleåret. Gennem mængderabatter og en effektiv distribution er det lykkedes BØRNEfonden i Benin at reducere udgifterne for forældrene til omkring det halve i forhold til, hvad de skulle have betalt i papirhandelen i den nærmeste by. Skolebutikkerne drives og administreres af skoleforeninger ude i den enkelte landsby. Sponsorbørnene får via sponsorbidraget skolematerialer udleveret gratis de fleste steder, men i både Togo og Burkina Faso forsøger man at få forældrene til at bidrage økonomisk for derigennem gradvist at vænne dem til at stå på egne ben. BØRNEfonden oprettede de første skolebutikker i 2007. I 2010 var der 260 skolebutikker i Benin, 178 i Mali og 35 i Togo. BØRNEfonden i Togo er lige begyndt i 2010, og i Burkina Faso forsøger regeringen at påtage sig opgaven. ”Det er gået nogenlunde, men det er bestemt ikke alle elever, som har fået, hvad de har ret til. Så BØRNEfonden kan ikke tillade sig blot at gå ud fra, at det nu ikke længere er nødvendigt, at vi sikrer skolematerialer til børnene. Det skal vi fortsat, og der er heller ingen garanti for, at selvom regeringen i år har gjort en indsats, at det så fortsætter i næste skoleår. Det her er Afrika, regeringerne har ikke ret mange penge, og de fattige på landet står aldrig forrest i køen, når det handler om social tryghed, rettigheder og muligheder,” siger BØRNEfondens landedirektør i Burkina Faso, Nina Hermanson. Ved at styrke skolekomiteernes kompetencer og de kommunale strukturer følges BØRNEfondens filosofi om, at lokalsamfundene i løbet af de 15 til 20 år, som sponsoratet løber over, skal kunne løfte sig ud af fattigdom ved hjælp-til-selvhjælp. Skolekomiteerne udarbejdede i efteråret handleplaner, som meget detaljeret fortæller, hvordan man lokalt vil investere i skolerne over de næste år. Planerne handler både om bygninger og inventar, om hvordan skolen samarbejder med forældre, mål for elevernes gennemførselsprocenter og ikke mindst nogle redskaber til, hvordan man løbende evaluerer indsatsen. De skal selv – de kan selv I Mali er BØRNEfonden involveret i træning af skolekomiteerne. I 2010 har forældrene i komiteerne blandt andet været på kursus i mikroplanlægning, så de kan lægge realistiske 3-års planer for, hvad skolerne skal kunne levere af undervisning. Træningen er betalt af BØRNEfonden og udført i et tæt samarbejde med fire regionale pædagogiske centre i de områder, hvor sponsorbørnene bor. BØRNEfonden vil fra sidelinjen fortsat stå til rådighed for skolekomiteerne og for kommunerne med råd og vejledning, og BØRNEfonden vil i de kommende år forblive en væsentlig finansiel kilde til at udvikle skolerne i de landsbyer, hvor sponsorbørnene bor. Ambitionen er, at lokalsamfundene i løbet af nogle år vil være i stand til at styre et skolesystem, som kan tilbyde alle børn en god skolegang. To skridt frem og et… Men én ting er en beslutning. Noget helt andet er virkeligheden i de fattigste landsbyer på landet, hvor BØRNEfonden arbejder. Når skolematerialerne frem? Foto: ciharlotte toft Regeringerne i vores programlande gør i disse år store anstrengelser for at få flere børn i skole og få flere til at gennemføre. I Burkina Faso besluttede regeringen for eksempel sidste år, at alle elever i grundskolen skulle have udleveret skolematerialer – altså kladdehæfter, bøger, skriveredskaber osv. – noget som BØRNEfonden ellers har betalt for til sponsorbørnene og deres søskende. Kladdehæfter, linealer og blyanter er en stor udgift for de fattigste familier. BØRNEfondens skolebutikker er støtte til alle børn i lokalområdet – ikke kun til sponsorbørnene. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·11 Ledelsesberetning Foto: Mario Travaini Maden er ensformig, men med tilskud af vitaminrige grøntsager og urter undgår børnene at blive underernærede. ernærede. Tallene er ikke helt sammenlignelige, men viser, at BØRNEfondens indsats på dette område er både vigtig og giver resultater. Rent vand og bedre hygiejne redder liv Den almindeligste dødsårsag for små børn i de fattige lande skyldes simple infektionssygdomme, som giver diarre. Børnene bliver syge af at drikke beskidt vand og på grund af dårlige sanitetsforhold. Derfor bruger BØRNEfonden mange ressourcer på at skaffe adgang til rent vand og på at bygge latriner. Det er den mest effektive måde at reducere børnedødeligheden på. Desuden er det en fast del af aktiviteterne i de børnehaver, som BØRNEfonden støtter, at børnene lærer at vaske hænder både før maden og efter toiletbesøg. Når de alligevel bliver syge, kan en diarre forholdsvis let kureres, hvis barnet får den rigtige behandling. Sponsorbørnene får udgifter til medicin refunderet, og BØRNEfonden samarbejder med de lokale sundhedsklinikker om at få tilbuddet ud til de fattigste familier. Træning af børnehavelærere BØRNEfonden gav i 2010 træning til 179 børnehavelærere i blandt andet ernæring, sundhed og hygiejne. Kampen mod underernæring bærer frugt Man ved, at selv moderat underernæring og mangel på mineraler og vitaminer hos små børn giver dem problemer med indlæring resten af livet. Derfor er BØRNEfondens indsats på dette område omfattende og grundig. Mødrene undervises regelmæssigt i ernæringsrigtig mad til børn og i, hvordan den tilberedes, så vitaminerne bevares. De lærer om hygiejne, om amning og får gode råd om prævention. I Benin viser de gode resultater sig. Tæt på ingen af de børn, som er blevet undersøgt i BØRNEfondens landsbyer, led af alvorlig underernæring, og kun 3 procent af moderat underernæring. For Benin som helhed er der offentliggjort tal, som indikerer, at tæt på 30 procent af børn under fem år er under- 12· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 BØRNEfonden byggede og renoverede i 2010 98 brønde og opførte 1073 latriner. Ledelsesberetning Hjælp til selvforvaltning på lokalt plan I de lande i Vestafrika, hvor BØRNEfonden arbejder, foregår der i disse år en decentralisering af mange offentlige opgaver, så ansvaret for drift af blandt andet skoler og sundhedsvæsen lægges på lokalt niveau. Det er positivt at bringe beslutninger og indflydelse tættere på borgerne, men ofte sker der det, at ansvaret decentraliseres, men pengene og kompetencerne til at løfte opgaverne følger ikke med. Traditionelt ligger ansvar og større beslutninger i Mali hos de ældre generationer. Det er de ældre, der vælges ind i komiteerne, men det også dem med de ringeste skolekundskaber. Mange af dem er analfabeter, så sideløbende er der behov for voksenundervisning til komitemedlemmerne i læsning, regning og skrivning. Målsætningen for BØRNEfondens arbejde er, at lokalbefolkningen i løbet af de 15 til 20 år, som BØRNEfonden bliver i lokalområdet, skal opbygge kompetencer til selv at kunne forvalte deres lokalsamfund. I de fattige lande i Afrika kan man ikke gå ud fra, at staten eller myndighederne løfter opgaverne. Det er i høj grad op til lokalbe- Foto: Mario Travaini BØRNEfonden forsøger derfor at støtte lokalbefolkningen i denne proces. For eksempel har BØRNEfonden i Mali i løbet af 2010 trænet lokale medlemmer af sundhedskomiteer, som har ansvaret for sundhedsklinikker og grundlæggende sundhedsydelser på kommuneniveau. De har lært at udarbejde planer og lægge budgetter, som også reelt kan føres ud i livet med de midler, de har til rådighed. BØRNEfonden har desuden arbejdet for at forbedre samarbejdet mellem de enkelte landsbyer og distriktets sundhedsvæsen, som driver distriktshospitalerne. På klinikken i landsbyen er der oftest kun en enkelt sygeplejerske. folkningen selv at organisere sig, og denne form for kapacitetsopbygning i lokalsamfundet er derfor en central del af BØRNEfondens arbejde efter devisen hjælp- tilselvhjælp Sygekasser hjælper de fattige Sygekasser oprettet af BØRNEfonden har hjulpet mange fattige familier, og de er, når BØRNEfonden trækker sig ud af et område, ofte den eneste metode til at sikre, at de fattige har mulighed for at få medicin og lægebehandling til deres børn, når de bliver syge. Der kommer meget få sund- hedsydelser ud til landbefolkningen fra regeringen. Der er dog kulturelle barrierer, som gør det vanskeligt for sygekasserne at fungere, når de skal stå på egne ben i tiden efter BØRNEfonden. I de landsbyer i Burkina Faso, hvor BØRNEfonden i disse år er ved at afvikle sit engagement, er det kun en enkelt sygekasse, som ser ud til at kunne fungere på længere sigt uden økonomisk støtte udefra. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·13 Ledelsesberetning Vejen til velstand begynder i det små 16 kvinder fra en landsby i Mali, hvor BØRNEfonden arbejder, er gået sammen i et kooperativ. Deres mål er at skabe jobs til dem selv som producenter og sælgere af honning og produkter med honning i. ”BØRNEfonden kan ikke i sig selv løfte en hel egn ud af fattigdom, men gennem målrettede projekter kan BØRNEfonden bidrage til, at flere kan tjene penge på det, de laver. Det gør lokalsamfundet mere robust og er med til at sikre familierne, når landbruget, som er deres vigtigste kilde til indkomst slår fejl,” forklarer BØRNEfondens landedirektør i Mali, André Sinamenye. Kvinderne holder til i to små bygninger langs hovedvejen til Yanfolilla syd for hovedstaden Bamako. I den ene bygning forarbejder de honningen. I den anden er der udsalg. De producerer både honning på flasker, håndsæbe med honning og cremer. Foto: Mario Travaini 14· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Ledelsesberetning I løbet af 2010 har BØRNEfonden nemlig givet træning til 104 biavlere på egnen. De har fået udstyr, moderne bistader og undervisning i, hvordan de kan øge udbyttet fra deres bier. Med BØRNEfonden som mægler har kvindekooperativet indgået forretningsaftaler med biavlerne om opkøb af produktionen af honning, så biavlerne får en rimelig pris, og kvinderne er sikret levering af honning til deres produktion og salg. I sommeren 2010 lykkedes det for kvinderne at få deres første store aftale om levering af håndsæbe med honning til en række butikker i hovedstaden, og hvis de kan fastholde kvaliteten og ensartetheden i deres produktion, er der gode udsigter til, at forretningen kan vokse og på den måde bidrage til, at denne gruppe af landsbyer, som ellers hverken byder på industri, handel eller håndværk af betydning, kan få en økonomisk indsprøjtning. Foto: børnefonden BØRNEfonden har støttet kvinderne i opbygningen af deres forretning med træning i forretningsforståelse, regnskab og afsætningslære. Og har desuden sørget for at koble kvindernes virksomhed sammen med egnens biavlere. De unge i kampagnen fik udleveret særlige T-shirts og kasketter, så man kunne genkende dem i gadebilledet. Mobilisering af unge til kamp mod denguefeber Kap Verde blev i 2009 ramt af en denqueepidemi. For at forebygge omfanget af endnu en mulig epidemi, begyndte BØRNEfonden i 2010 at organisere unge blandt sponsorbørnene og deres venner i lokalområdet til en forebyggelseskampagne. I 2009 blev op imod hver 20. af den cirka halve million indbyggere på Kap Verde smittet, og man ved, at anden gang, man får sygdommen, stiger dødeligheden voldsomt. BØRNEfonden havde i samarbejde med sundhedsministeriet sørget for træning af 500 unge frivillige i, hvordan denguefeber forebygges. 40.403 familier blev i løbet af kampagnen besøgt og rådgivet om, hvordan man behandler sygdommen, der ligner almindelig influenza, og de unge havde også en opskrift med på, hvordan man for få penge kan lave sin egen myggebalsam. For det er myggene, der spreder sygdommen. ”De unge tog konktakt til familierne og fortalte dem for eksempel om faren ved det stillestående vand. De rapporterede også til kommunen, hvis kloakkerne var i stykker eller tilstoppede, så vandet ikke kunne løbe bort,” siger Jørgen Frandsen der er BØRNEfondens nationaldirektør i Kap Verde. Den fælles store indsats bar frugt. Antallet af syge i 2010 blev markant lavere end i 2009. ”Det er nok en kombination af den forebyggende indsats og så gunstigere vejrforhold, men det har under alle omstændigheder været en succes at involvere de unge i arbejdet. De kan rigtig meget de unge, og vi arbejder allerede nu med planer om, hvordan de kan involveres i andre kampagner som for eksempel om børns rettigheder,” siger Jørgen Frandsen. I landområderne, hvor sponsorbørnene bor, er der næsten ingen muligheder for at få et job. Den eneste mulighed ud over landbruget er at bygge sin egen virksomhed op. BØRNEfonden tilbyder derfor basal træning i forretningsforståelse, markedsføring og bogføring for at forbedre landbefolkningens muligheder. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·15 Ledelsesberetning Pigerne får individuel rådgivning og støtte til, hvad de mener, de kan tjene penge på. Nogle vælger at flette tæpper. mindre lån på 100 til 200 kroner, så hun kan komme i gang. Det mest typiske er produktion af vævede måtter, forarbejdning og salg af frugt og grøntsager, som pigen køber af bønderne og sælger på markedet med fortjeneste. Andre etablerer små boder, hvor de laver mad og sælger til handlende og rejsende langs vejen. Kreativiteten er stor og ideerne mange. Foto: børnefonden Feriejob med fortjeneste Alle store skolebørn vil gerne tjene penge i ferierne. Det er ikke anderledes i Afrika. Men et feriejob for en afrikansk teenagepige er risikofyldt. Jobbene er i de store byer, og hver sommer oplever man et sandt eksodus fra landsbyerne af teenagepiger, som søger mod storbyen for at arbejde. De job, de får, er de dårligst betalte, de bliver ofte udnyttet og udsættes for vold, trusler og seksuel chikane fra arbejdsgiverne. Langt fra hjemmet og under tag hos en fjern og ukendt slægtning har disse unge ingen beskyttelse mod overgreb og udnyttelse. Ofte kommer de tilbage efter ferien med ar på både krop og sjæl. Nogle bliver gravide og må se social eksklusion og afbrudt uddannelse i øjnene. Det er ikke nogen god trafik, men de unge vil gerne som andre unge tjene lidt ekstra, som de selv kan bestemme over. ”Som sponsorbarn i BØRNEfonden får man betalt både skole og sundhedsudgifter. 16· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Nogle får gaver af deres sponsorer til andre udgifter, men det går ofte til familiens fælles fornødenheder. Derfor vil de unge gerne tjene penge, som de selv kan bestemme over og bruge til toiletartikler, tøj og sko” fortæller landedirektør i Benin Ingrid Poulsen. Som et alternativ til den årlige udvandring til den farlige storby med risiko for at pigerne forlader deres uddannelse, har BØRNEfonden i Benin de seneste to år i sommerferien etableret et system i flere af udviklingscentrene, hvor store skolepiger i ferieperioden får tilbud om at kunne arbejde og tjene penge på handel og småhåndværk i deres lokalsamfund. Pigerne kommer før ferien til samtale hos BØRNEfonden i Benin sammen med en af deres forældre. Når pigen og forældrene er blevet enige om, hvad pigen skal arbejde med i sommerferien, får hun et kursus i den pågældende aktivitet og udbetalt et Erfaringerne fra de første to år med dette initiativ har været meget lovende. ”Det er lykkedes for alle pigerne at tjene så meget, at de både har fået en fortjeneste og har kunnet betale lånet tilbage. De bedste har fordoblet lånets værdi i løbet af sommerferien. Når det går godt, får pigerne lovning på, at de året efter kan låne et større beløb og dermed få mulighed for at øge deres omsætning og fortjeneste,” siger Ingrid Poulsen. Udover at pigerne får mulighed for at tjene penge uden risiko for at blive udnyttet i storbyerne, lærer de også samtidig noget om forretning og økonomi. Succeserne er med til at højne deres selvværd, og de møder langt større agtelse i familien, når de kan bidrage til den fælles husholdning. Gennem samarbejdet med forældrene opnår man også en bedre forståelse for, at pigen skal fortsætte sin uddannelse. Med de erfaringer, som nu er kommet i hus, håber BØRNEfonden i Benin på at kunne udvide initiativet til også at omfatte drengene, som også ofte bliver udnyttet som ungarbejdere i de store plantager. Ledelsesberetning Børneliv – retten til grin og smil Foto: Mario Travaini BØRNEfondens ung-til-ung indsats mod AIDS og HIV i Togo begyndte som et projekt under Danmarksindsamlingen. På sommerlejr med BØRNEfonden Under temaet ’læring og deltagelse’ deltog 320 sponsorbørn fra Kap Verde i årets sommerlejr. Deltagerne i den ugelange sommerlejr er udvalgt blandt børn i de fattigste af BØRNEfondens familier og giver udover en tiltrængt mulighed for at more sig og have det sjovt sammen med andre, også børnene noget med i bagagen, som kan være med til at opbygge deres selvtillid, finde nye sider af sig selv og opdage, nye ting, de er gode til. På sommerlejren deltager børnene i udflugter, værksteder med maling, drama og musik, og om aftenen er der nogle gange foredrag – andre aftener er reserveret sjov og ballade. Et tabu er brudt I tre år har BØRNEfonden i Togo uddannet unge i ung-til-ung formidling. De snakker om sex, HIV/AIDS og prævention. Et tabu i mange afrikanske samfund er hermed ved at blive brudt. 151 ung-til-ung formidlere fik et genopfriskningskursus i 2010, og blandt andet gennem deres aktiviteter er et publikum på mere end 300.000 teenagere i løbet af året blevet involveret i diskussionen af dette tema. Der er i løbet af året uddannet 224 medlemmer af ungdomsklubber til at deltage i det frivillige arbejde, så korpset af ung-til-ung formidlere i dag er oppe på 375. De unge har organiseret sig i 22 ungdomsklubber med egen ledelse, formål og bankkonto. Det er herigennem, at aktiviteterne skal fortsætte, når BØRNEfonden afslutter sit engagement for at lade initiativet bære sig selv. Den afrikanske børnedag 16. juni På denne dag holdes der hvert år fest for børnene overalt på det afrikanske kontinent. I Togo var alle 26 udviklingscentre på banen med aktiviteter for børn og voksne. Årets tema var ’børns ret til en fødselsattest’. I danske ører måske pudsigt, men i Afrika, hvor millioner af borgere er helt sat uden for samfundet, fordi de ikke er registrerede og har personlige dokumenter, der beviser, hvem de er, er det en vigtig ting. BØRNEfondens udviklingscentre havde givet børnekomiteerne mulighed for selv at vælge hvilke aktiviteter, der skulle præge dagen, være med i planlægningen og deltage i afviklingen. Det blev en stor succes med cirka 34.000 deltagere fordelt på de 26 centre. Til at understøtte de unge har BØRNEfonden haft 140 voksne på skolebænken. Det drejer sig blandt andet om skolelærere i mellemskolen, lokale sundhedsarbejdere og frivillige voksne fra lokalsamfundet, som har fået undervisning i, hvordan de kan bakke op om ungdomsklubberne og deres arbejde. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·17 Ledelsesberetning Alting har sin tid Intet varer evigt, og heller ikke BØRNE fondens indsats. Når sponsorbørnene bliver voksne, slutter sponsoraterne, BØRNEfondens udviklingscenter i landsbyen lukker ned, og indsatsen flyttes et andet sted hen. Øen Santo Antao, som er en del af Kap Verde, er nu inde i denne proces, som løber over nogle år. BØRNEfonden har arbejdet på øen i tyve år. Da der var flest, havde cirka 5.500 børn på Santo Antao en dansk sponsor. Det er en del år siden, man holdt op med at tage nye sponsorbørn ind i programmet, og nu bliver børnene efterhånden voksne. I løbet af 2010 har således 466 sponsorbørn forladt programmet, så der ved udgangen af 2010 kun var 1.996 sponsorbørn tilbage på øen. Når der bliver færre sponsorbørn, bliver det økonomisk for dyrt at bevare en struktur med udviklingscentre spredt ud over øen. Så på Santo Antao er centrene i 2010 blevet lukkede og arbejdet overtaget af et Afvikling af udviklingscentre Både i Benin, Togo og Burkina Faso, har BØRNEfonden udviklingscentre, som er under afvikling, og nye centre, som er under indkøring. Mali er det nyeste programland, hvor BØRNEfonden startede i 2003 og har endnu ingen udviklingscentre, som står foran en afvikling. mobilt team af BØRNEfondens medarbejdere fra hovedøen Santiago, som jævnligt kommer til øen, besøger sponsorbørnene og familierne. Den største del af sponsorbidragene til børnene på Santo Antao vil i de sidste år blive anvendt på at sikre skolegangen for de større børn. Mange af dem går i mellemskolen eller gymnasiet, som ligger langt fra landsbyerne. BØRNEfonden betaler blandt andet for skolebusser, så de kan komme frem og tilbage. Uden dette tilbud ville en stor del af børnene droppe ud af skolen. Børnehaver overdrages I Togo støtter BØRNEfonden 43 børnehaver med i alt 90 børnehavelærere. En aftale med den togolesiske regering betyder, at børnehavelærerne efterhånden overgår til at blive lønnet af staten. I 2010 bestod endnu fire børnehavelærere den officielle eksamen, således at regeringen nu aflønner 38 af lærerne. BØRNEfonden lønner 33, lokalsamfundene betaler løn til 13 og seks børnehavelærere arbejder som frivillige. Denne glidende overgang skal sikre, at børnehaverne kan køre videre, når BØRNEfondens engagement i landsbyerne slutter efter cirka 15 års arbejde. 18· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Desuden bliver der delt skolematerialer ud i form af kladdehæfter, passere, linealer, skriveredskaber og lignende, som de fattige familier sjældent har råd til at give til børnene. Efter tyve år på øen har BØRNEfonden opbygget et tæt samarbejde med de fire kommuner på øen, og samtidig med at BØRNEfonden afvikler sit engagement, overtager kommunerne en stor del af ansvaret for at køre aktiviteterne videre. Der er desuden lavet et samarbejde med den lokale arbejdsformidling om at overtage ansvaret for at oprette og skaffe lærepladser til de sponsorbørn, som skal i gang med en praktisk uddannelse. Erfaringer om centerlukninger En arbejdsgruppe på landekontoret i Benin har i løbet af 2010 beskrevet to centerlukninger i detaljer og analyseret de erfaringer, man har gjort sig. Rapporten er blevet delt med landedirektørerne i de andre programlande, så viden og erfaringer bliver delt. Det skal være bæredygtigt Når BØRNEfonden efter 15 til 20 år trækker sig ud af et område skal forbedringerne indenfor uddannelse, sundhed, ernæring og sanitet gerne kunne køre videre uden hjælp udefra. Derfor foregår der en glidende overførsel af ansvaret fra BØRNEfonden til de lokale myndigheder, efterhånden som lokalsamfundet bliver i stand til at løfte opgaven. For eksempel har vores program i Benin i løbet af 2010 overført ansvaret for ud- dannelse af unge mødre i god ernæring og tilsynet med de små børns ernæringstilstand i 8 af de 32 udviklingscentre, som BØRNEfonden driver i landet. I yderligere 11 udviklingscentre har lokalsamfundet nu den fornødne kapacitet til at løfte opgaven, som vil blive dem overdraget i løbet af 2011. I Benin har man i de senere år også overdraget ansvaret for driften af børnehaverne i 28 udviklingscentre til kommunerne. Ledelsesberetning BØRNEfonden har været en partner for Santo Antao gennem 20 års udvikling. BØRNEfonden byggede øens første børnehave. Byen Pauls skoleinspektør, Helder Lopez, var en af BØRNEfondens første ansatte: ”Dengang var der ingenting. Ingen skoler, ingen børnehaver, ingen klinikker, absolut ingenting. BØRNEfonden har haft en enorm betydning”, fortæller han. En tragisk hændelse Foto: jørgen frandsen Effektiv kontrol med pengene BØRNEfonden kontrollerer anvendelsen af bidragene fra sponsorer og donorer på tre niveauer. Der er en controlling funktion i hver programland, en regional controller for Vestafrika samt en controlling funktion på hovedkontoret i København. Desuden tager den eksterne revision på inspektion i programlandene – senest til Mali i 2009 – for at sikre, at det interne kontrolsystem fungerer. Dette store forebyggende arbejde er med til at skåne BØRNEfonden for mange af de ulykker med korruption, bedrag og svig, som der ellers er stor risiko for, når man arbejder i udviklingslande. Som det fremgår af skemaet herunder, er de enkeltsager, der bliver afdækket, af mindre beløbsmæssig væsentlighed. BØRNEfonden anvendte i 2010 mere end kr. 140 mio. på aktiviteter i programlandene som dækkes af controllingen. Det vil sige, at den afdækkede svindel på omkring 57.400 kroner udgør mindre end 0,04 procent af de anvendte midler. BØRNEfonden offentliggør sager om svig løbende på bornefonden.dk, hvor man også kan læse mere om BØRNEfondens controlling funktion. BØRNEfonden arbejder under vanskelige vilkår i meget fattige lande. Mange steder er kriminaliteten høj og selv banale tyverier risikerer fatale konsekvenser for ofrene. Nytårsnat ved udgangen af 2010 mistede BØRNEfonden en medarbejder i Burkina Faso. Under et indbrud på et af BØRNEfondens udviklingscentre i landet blev den stedlige nattevagt overfaldet og myrdet. Røverne slap væk med en bærbar PC samt et kontantbeløb svarende til 100 danske kroner. Nattevagten, en 55-årig mand fra lokalområdet, har formentlig overrasket røverne og er blevet stukket ihjel med en kniv. Den dræbte efterlod sig kone og 5 børn. På baggrund af tragedien i Burkina Faso blev alle 125 centerchefer i BØRNEfondens fem programlande bedt om at repetere sikkerhedsprocedurerne overfor de ansatte og specielt sikre sig, at nattevagterne ved, at de kun skal observere og aldrig gribe ind overfor røvere og tyve. I nedenstående skema er en oversigt over de væsentligste besvigelsessager, der er registreret i 2010: Programland Mali Mali Mali Beskrivelse af besvigelsessagen Ukendte tyve har stjålet solpaneler fra et udviklingscenter nær Bougouni. Vagtmanden har muligvis været medskyldig, men det har ikke været muligt at bevise. En centeransat har stjålet et pengebeløb. Han er efterfølgende blevet afskediget, og har tilbagebetalt hele beløbet. Lederen af et indkomstskabende projekt støttet af BØRNEfonden brugte nogle af pengene til private formål. Benin Den ansvarlige for en sygekasse har stjålet penge fra sygekassen. Togo Uoverensstemmelser i kassebeholdningen for en landbrugskasse. Årsagen er forsømmelse hos en overordnet med at overvåge kassererens arbejde. Estimeret beløb i DKK* 30.000 10.600 (beløbet er tilbagebetalt) 4.200 (hovedparten af beløbet er tilbagebetalt) 7.400 (heraf er 4.500 tilbagebetalt) 5.200 (beløbet er tilbagebetalt) *Estimeret af national direktøren og controlling funktionen på baggrund af nærmere undersøgelser. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·19 Ledelsesberetning Foto: Henrik Munch/Atea Corporate Relations der skaber resultater BØRNEfonden skaber resultater sammen med de virksomheder og fonde, der hvert år bidrager til indsatsen gennem donationer, støtte af konkrete udviklingsprojekter eller andet samarbejde. I 2010 blev der indsamlet over fem millioner kroner fra virksomheder og fonde. Alle samarbejdsaftaler med virksomheder er individuelle og tilpasset behov og ønsker, så de skaber mest mulig værdi for både virksomheden og BØRNEfonden. BØRNEfonden samarbejder med virksomheder fra alle typer af brancher, industri, byggeri, service etc. Ud over økonomiske bidrag, kan virksomheder også støtte med deres kernekompetencer og produkter, samt være med til at skabe opmærksomhed om BØRNEfonden. For virksomhederne kan et samarbejde med BØRNEfonden være med til at styrke virksomhedens konkurrenceevne gennem øget medarbejdertilfredshed og motivation i virksomheden, tilfredse samarbejdspartnere og kunder, tiltrækning af velkvalificeret arbejdskraft, adgang til nye målgrupper og ikke mindst inspiration og nytænkning. 20· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 Atea12 – et årligt velgørenhedscykelløb til fordel for BØRNEfonden. Atea A/S Atea er et eksempel på et forankret og udbytterigt samarbejde inden for BØRNEfondens arbejde. Atea A/S og BØRNEfonden har samarbejdet siden 2007. Gennem ITløsninger forbinder Atea viden mellem mennesker. Hos Atea tror man på, at viden og uddannelse er vejen til en bedre tilværelse, og det er netop den røde tråd i samarbejdet med BØRNEfonden. Adm. dir., Peter Trans: ”BØRNEfonden er en professionel samarbejdspartner. Fleksibiliteten i samarbejdet har været afgørende for Atea. At vi sammen kan forme samarbejdet ud fra vores ønsker har været med til at gøre samarbejdet til en succes og skabt stor troværdighed og tillid.” Samarbejdet med Atea A/S indtil nu: • Sponsor for 50 børn, som er sikret skolegang og lægehjælp i 10 år. • Opførelse af nye klasseværelser på grundskoler. • Opførelse af latriner, kontor og en lagerbygning. • Installering af solpaneler/elektricitetsanlæg på to skoler og to sundhedsklinikker. • Atea12 – et årligt velgørenhedscykelløb til fordel for BØRNEfonden. • Firmajulegaver – medarbejderne havde i 2010 mulighed for at donere deres julegave til BØRNEfonden. • Årlig udsendelse af en medarbejder til Afrika for at se de støttede projekter. Ledelsesberetning Ole Lynggaard Copenhagen 10 procent af salget af Charlotte Lynggaards My Friend halssmykke går til BØRNEfondens brøndprojekter i Togo. Foto: marion scharer Charlotte Lynggaard har designet smykket My Friend til fordel for BØRNefonden. Smykket er symbol på omtanke for verdenen, hvilket ligeledes gør sig gældende i Ole Lynggaards sociale profil. Nyeste skud på stammen er fisken, der symboliserer vand og den mytologiske forestilling om, at alt liv er opstået i vand. 10 % af salget af My Friend går til vandprojekter i Togo. Samarbejdet har indtil videre ført til opførelse og renovering af i alt 36 brønde i Togo og yderligere 12 brønde er på vej. Ole Lynggaard Copenhagen har indtil videre således været med til at give mere end 28.000 mennesker adgang til rent vand. Carsten Kastrup fra Kastrup A/S besøgte i 2010 Mali for selv at opleve, hvilke resultater virksomhedens bidrag til de unges uddannelse skaber. Kastrup A/S Vinduesproducenten Kastrup A/S har i 25 år produceret kvalitetsvinduer og døre. Kvalitet og faglighed er nøgleord for ejer Carsten Kastrup, som han gerne vil bringe videre til Afrika. Gennem flere år har Kastrup A/S støttet BØRNEfondens arbejde med opførelse af skoler og tekniske fagskoler, der giver unge mennesker mulighed for en god, faglig håndværksuddannelse. I 2009, igangsatte Kastrup A/S og BØRNEfonden en treårig plan for oprettelse af tre nye fagskoler i Mali samt udvidelse af en eksisterende skole. I november 2010 besøgte Carsten Kastrup de skoler, han sammen med BØRNEfonden har været med til at bygge i Mali. Det kom der en spændende dagbog ud af, som alle medarbejdere i virksomheden har fået udleveret. Kastrup A/S har med Carstens Kastrups besøg i Mali også høstet meget positiv omtale i de lokale medier. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·21 Regnskabskommentarer Regnskabskommentarer Ny resultatopgørelse For at øge forståelsen og gennemsigtigheden af BØRNEfondens aktiviteter og mål, har vi i 2010 ændret opstillingen af resultatopgørelsen fra en traditionel til en aktivitetsbaseret resultatopgørelse. Herved tydeliggøres anvendelsen af indsamlede midler på primære og supplerende aktiviteter, herunder vores overordnede mål om at anvende mindst 85 procent af sponsormidlerne (månedsbidrag og gaver) på udviklingsarbejde. Primære udviklingsaktiviteter BØRNEfondens primære aktivitet og formål er at drive udviklingsarbejde til fordel for fattige børn, familier og lokalsamfund i de fattigste lande i verden. Pengene indsamles ved sponsorater af fattige børn, som hver har én sponsor. Indtægterne fra sponsoraterne er fundamentet for BØRNEfondens arbejde og udgør mere end 80 procent af de totale indtægter. BØRNEfonden har en målsætning om, at mindst 85 procent af disse indtægter anvendes på udviklingsarbejde. Således blev der i 2010 anvendt 86,4 procent (2009: 87,1%) af midlerne på udviklingsarbejde. Supplerende udviklingsaktiviteter Disse aktiviteter består af større projekter, som udføres over en 3-4 årig periode samt mindre projekter, der løber over 3-9 måneder. Fælles for projekterne er, at de supplerer og understøtter de primære udviklingsaktiviteter, og at de typisk ikke kan udføres for sponsormidler. De større projekter er Danmarks Indsamlings projekter på kr. 10-12 millioner kroner, 22· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 som anvendes til koncentrerede indsatser som f.eks. en forebyggende indsats mod HIV/AIDS og styrkelse af kvinders mulighed for at tjene penge på deres landbrug. De mindre projekter omfatter typisk bygning eller renovering af brønde, skoler og børnehaver samt større indkomstskabende aktiviteter i landsbyerne. Projekterne varierer i størrelse fra kr. 25.000 – 300.000. Disse projekter finansieres typisk af virksomheder, men også af tilskud fra private. De supplerende udviklingsaktiviteter er også omfattede af målsætningen om at anvende mindst 85 procent af midlerne til udviklingsarbejde. For midler vedrørende Danmarks Indsamling, anvendes dog 93 procent, fordi indtægterne i BØRNEfondens regnskab er udtryk for en andel af overskuddet, efter afholdte indsamlingsomkostninger, fra Danmarks Indsamlingen. Indsamlingsregnskaberne for Danmarks Indsamling kan ses på www.danmarksindsamling.dk. Indirekte udviklingsaktiviteter De indirekte udviklingsaktiviteter, er aktiviteter, der understøtter og muliggør de primære og supplerende udviklingsaktiviteter. De omfatter indtægter i form af offentlige driftstilskud som Tips- Lottomidler og momskompensation samt ikke øremærkede donationer og finansielle indtægter. Anvendelsen omfatter oplysningsarbejde, markedsføring, sponsorservice, corporate relations samt overordnede administrative funktioner i Danmark. Særlige poster De særlige poster er udtryk for aktiviteter, der ikke kan forventes gentaget år for år eller er meget svingende i karakter. Der er tale om indtægter i form af arv, ligesom eventuelle indtægter til nødhjælpsaktiviteter vil indgå i særlige poster. Særlige omkostninger omhandler afholdte midler til strukturændringer og eventuelle udførte nødhjælpsaktiviteter. De særlige poster har i de seneste år muliggjort en konsolidering af BØRNEfondens kapital. Ændring i regnskabspraksis For at øge sammenligneligheden med andre hjælpeorganisationer er regnskabspraksis i 2010 endvidere blevet ændret på to områder. Indregning af midler fra Danmarks Indsamling Hidtil har BØRNEfonden indregnet indtægter fra Danmarks Indsamling i takt med anvendelsen, hvor mange andre organisationer indregner indtægten i modtagelsesåret. For 2010 er dette ændret således at der nu er sammenlignelighed med de andre organisationer. Ændringen betyder endvidere at andelen af midler som fremadrettet modtages fra Tips-Lottomidler og Danmarks Indsamling øges, idet midlerne fra Danmarks Indsamling, som anses for private midler, indgår i grundlaget for tildelingen. Lønomkostninger i Danmark henføres til aktiviteter Hidtil har lønomkostninger til personale i Danmark indgået i posten ”Anvendt til overordnet administration i Danmark”. Posten omfattede løn til personale, der beskæftiger sig med ledelse, administration, corporate relations, sponsorservice og programarbejde. Dette gjorde det svært at sammenligne resurseanvendelsen med andre organisationer, hvorfor vi fra 2010 har Regnskabskommentarer besluttet at henføre lønomkostningerne til de aktiviteter, som resurserne anvendes til. Jævnfør note 15. Ændringen har indvirkning på, hvor stor en andel af indtægterne, der anvendes til primære og sekundære udviklingsaktiviteter, således at anvendelsen fremstår som værende større i procent, end hvis lønomkostningerne ikke var henført til disse aktiviteter. I 2010 har det medført en stigning på 0,9 procentpoint (2009: 0,8 procentpoint) på anvendelsen af de primære udviklingsaktiviteter og en stigning på 2,2 procentpoint (2009: 1,9 procentpoint) på anvendelsen af de supplerende udviklingsaktiviteter. Tilfredsstillende afkast i 2010 Det forgangne år har været præget af store bevægelser på de finansielle markeder såvel på obligationsmarkederne som på aktiemarkederne. For BØRNEfondens investeringer har renteudviklingen haft stor betydning. Set under ét vurderes afkastet i 2010 for tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af risikoniveauet. Forventninger til 2011 BØRNEfonden omlagde i februar 2011 omlagt porteføljen til en lavere risiko og en meget kort investeringshorisont. Herved fastholdes investeringerne som værende risikomæssigt lavt profileret. Indtægter Ændringen har ikke indflydelse på overholdelse af vores overordnede målsætning om at anvende mindst 85% af sponsormidlerne på primære udviklingsaktiviteter, idet vi før ændringen anvendte hhv. 85,5% i 2010 og 86,3% i 2009. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen under anvendt regnskabspraksis. BØRNEfondens indtægter steg atter i 2010, selvom stigningen ikke var så markant som tidligere år. Således steg vores samlede indtægter med kr. 4,3 mio. i forhold til 2009. Trods en lille nedgang i antal sponsorerede børn, er det lykkedes at øge midlerne til primære udviklingsaktiviteter med kr. 9,0 mio. Det skyldes effekten af flere sponsorer i 2009 samt en stigning i månedsbidraget fra 2010. Investeringspolitik BØRNEfondens bestyrelse vedtog i begyndelsen af 2010 en ny investeringspolitik, som medførte omlægning af obligationsinvesteringerne til puljer med større spredning af risiko, og samtidig fastholdelse af en forsigtig investeringsstrategi. Investeringspuljerne har omfattet danske stats- og realkreditobligationer, mens den resterende likviditet har været placeret på aftalekonti. Obligationsinvesteringerne leverede et afkast på 4 procent, hvilket skal sammenlignes med pengemarkedssatserne på under 1 procent. Indtægtsudvikling i 1.000 kr. pr. regnskabsår 225.000 200.000 175.000 150.000 125.000 100.000 2006 2007 2008 2009 2010 Sammenligningstal for 2006-2008 er ikke tilrettet ny regnskabspraksis fra 2010 BØRNEfonden Årsregnskab 2010·23 Regnskabskommentarer Hvor kommer pengene fra? Sponsorbidrag Finansielle indtægter Offentlig tilskud Andre private bidrag Hvor kommer pengene fra? Sponsorbidrag 86% Finasielle indtægter 1% For at kunne levere den øgede service og information, har BØRNEfonden i 2010 øget antallet af medarbejdere i Danmark med 5 personer, som fordeler sig med ligeligt mellem sponsor relations, corporate relations, presseansvarlig, programafdelingen og administrationen. Offentligt tilskud 2% Andre private bidrag 11% Indtægterne til supplerende udviklingsarbejde faldt kr. 0,9 millioner kroner. Faldet sammensætter sig af en stigning i midler fra virksomhedssamarbejder og et fald i midler fra Danmarks Indsamling, grundet ændring af overskudfordelingen blandt de deltagende organisationer i Danmarks Indsamling. BØRNEfonden har i 2010 opprioriteret samarbejdet med virksomheder, som forventes at ville udvikle sig positivt gennem de næste år. kroner. Sådanne midler giver os mulighed for at gennemføre aktiviteter som ellers ikke kunne lade sig gøre samt konsolidere fondskapitalen. De offentlige midler faldt med 1 million kroner og kan relateres til et fald i momskompensation, der i 2009 var påvirket af BØRNEfondens værtskab for Danmarks Indsamling 2008. Omkostninger Ikke øremærkede donationer faldt med 0,7 millioner kroner og de finansielle indtægter med 1,2 millioner kroner. Faldet i de finansielle indtægter skyldes et generelt lavere renteniveau sammenlignet med 2009. Særlige indtægter, der består af arv, faldt med 0,9 millioner kroner, men er stadig et stort og væsentligt beløb på 5,6 millioner 24· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 denne service og information, har BØRNEfonden tilpasset sin organisation i Danmark. Endvidere viser erfaringerne, at det er blevet dyrere at samle ind, så der skal anvendes flere midler på at skaffe f.eks. flere sponsorer. Set over de seneste 5 år, har BØRNEfonden haft en meget positiv udvikling i indtægterne på 32 procent. De seneste 2 år har der været tegn på en stagnation, men vi forventer fortsat en marginal øgning af indtægterne i 2011. Som følge af stigningen i indtægter til primært udviklingsarbejde kunne BØRNEfonden anvende 6,7 millioner kroner mere i 2010 på det primære udviklingsarbejde til gavn for fattige børn, familier og deres lokalsamfund, samtidig med at målsætningen om at anvende mindst 85 procent af midlerne på udviklingsaktiviteter blev fastholdt. Over de senere år er BØRNEfondens aktiviteter øget markant, ligesom kravet om servicering og information til sponsorer og offentlighed er steget. For at kunne yde Samlet set er omkostningerne til oplysningsarbejde, sponsor service og corporate relations øget med 3 millioner kroner i 2010, mens omkostningerne til overordnet administration og ledelse er steget med 0,6 millioner kroner. Resterende midler for året Af de totale indtægter på tkr. 206.459 var tkr. 5.242 ikke anvendt med årets udgang. Beløbet er disponeret til konsolidering af fondskapitalen med tkr. 46 på bunden fondskapital og tkr. 5.196 på disponibel kapital. Således udgør den samlede fondskapital ultimo 2010 tkr. 30.651 svarende til 14,8 procent af indtægterne. I 2009 besluttede BØRNEfonden at fondskapitalen på sigt skal udgøre 20 procent af årets indtægter for at kunne dække følgende: • Operationelle forpligtelser i 12 måneder • Konjunkturudsving • Nødhjælpsberedskab • Investering i nye markeder/programlande Med en fondskapital på 14,8 procent af årets indtægter er målet inde for rækkevid- Regnskabskommentarer de, og BØRNEfonden har dermed et kapitalberedskab til at kunne håndtere ovenstående aktiviteter. Pengestrømsopgørelse Pengestrømmen fra driften øgede den likvide beholdning med 14 millioner kroner i 2010, hvilket er et fald i forhold til 2009 på 6 millioner kroner. Som følge af vedtagelse af ny investeringspolitik i 2010, er den likvide beholdning nedbragt i løbet af året. Der er således anskaffet yderligere obligationer med lav risiko for 32 millioner kroner. Samlet set er den likvide beholdning faldet med 18 millioner kroner i 2010. Hensættelser Af årets hensættelser primo er der anvendt 2,5 millioner kroner. Der er ikke foretaget nye hensættelser i 2010, hvorefter der resterer 1,1 millioner kroner til anvendelse i 2011. Risikostyring Ledelsen aflægger årligt rapport til bestyrelsen over de væsentligste risici med tilhørende aktionspunkter. Herudover aflægger ledelsen rapport over resultatet af årets controlling aktiviteter og beskrivelse af fokusområder for controlling det kommende år. Til sikring af overholdelse af investeringspolitikken, har bestyrelsen nedsat et investeringsudvalg, der afholder møder to gange årligt. Herved har BØRNEfonden etableret en forretningsgang, der sikrer styring og vurdering af væsentlige risici. BØRNEfonden indsamler mere end 200 millioner kroner årligt primært fra egne sponsorer og donorer, men også fra inter- nationale samarbejdsarbejdspartnere. Forvaltningen af disse betroede midler sker med skyldig hensyntagen til de forvaltningsmæssige forpligtigelser fonden er underlagt – det være sig lovgivningsmæssige forpligtelser, men i mindst ligeså høj grad forpligtelser der følger af den tillid, bidragyderne udviser BØRNEfonden. BØRNEfondens risikostyringssystemer skal sikre, at fonden til stadighed og på forsvarlig vis er i stand til at indsamle, modtage og opbevare betroede midler og sikre, at midlerne herefter uddeles til de tiltænkte formål og anvendes effektivt i overensstemmelse med BØRNEfondens idegrundlag. BØRNEfonden arbejder primært i vestafrikanske lande, som er omgivet af en betydelig politisk ustabilitet. Den seneste tids begivenheder i Liberia og Elfenbenskysten har stor indflydelse på de politiske såvel som økonomiske forhold i de lande vi er til stede i. Ligeledes må det også forventes, at de politiske uroligheder i de nordafrikanske lande kan influere på den politiske stabilitet i hele Vestafrika. Dette indebærer en væsentlig risiko for udførelsen af vores arbejde. BØRNEfonden udarbejder beredskabsplaner, der sigter på, at arbejdet i landene kan fortsætte selv under vanskeligere vilkår med borgerlig uro eller anden form for politisk ustabilitet. Bestyrelsen er overordnet ansvarlig for at sikre en tilstrækkelig risikostyring i BØRNEfonden. Den yderligere risikostyring kan beskrives i relation til indsamlings- og anvendelsesaktiviteten. Indsamling Den væsentligste risiko i relation til BØRNEfondens indsamlingsaktiviteter udgøres af svigtende vilje eller evne blandt fondens nuværende og/eller potentielle fremtidige bidragydere til at bidrage til BØRNEfondens arbejde. Denne overordnede risiko påvirkes af forhold i omverdenen, som BØRNEfonden ikke har indflydelse på for eksempel makroøkonomiske forhold, men også af forhold, som fonden selv kan påvirke såsom opfattelsen af BØRNEfondens troværdighed, kvaliteten af udviklingsarbejdet samt fondens evne til at kommunikere effekt og resultater af indsatsen. Hovedparten af BØRNEfondens midler indsamles i Danmark (85 procent), mens de resterende midler indsamles via BØRNEfondens samarbejde med partnere i ChildFund Alliance (15 procent). For at afdække ovennævnte indsamlingsrisiko og sikre det fortsatte finansielle grundlag for BØRNEfondens aktiviteter er indsamlingen af midler således forsøgt spredt på flere lande. Registreringsprocedurerne i forbindelse med de i Danmark indsamlede midler, inkluderer registrering af oplysninger om sponsor/donor, der muliggør en klar identifikation af indsamlede midler. Endvidere eksisterer der risici i forhold til BØRNEfondens forvaltning af de indsamlede midler, indtil de uddeles og anvendes – det være sig eksempelvis risici for tab af indeståender og negativ rente- eller kursudvikling. Anbringelsen af indsamlede midler sker indtil uddelingen ud fra en forsigtig risiko- BØRNEfonden Årsregnskab 2010·25 Regnskabskommentarer profil. Således investerer BØRNEfonden kun i danske børsnoterede stats-, realkrediteller statsgaranterede obligationer eller har midlerne stående på konti til markedsrente. BØRNEfonden har etableret forretningsgange og interne kontroller for at sikre optimal forvaltning af de indsamlede midler. Ledelsen sikrer løbende tilsyn og evaluerer forretningsgange/interne kontroller, som også efterprøves og vurderes årligt af fondens eksterne revision. Anvendelse Størstedelen af de indsamlede midler overføres og anvendes til udviklingsarbejde i programlande i overensstemmelse med BØRNEfondens idégrundlag. Heraf anvendes 84 procent i egne programlande mens den resterende del overføres og anvendes af samarbejdspartnere i ChildFund Alliance. Anvendelse i egne programlande BØRNEfonden anvender de indsamlede midler til udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Det indebærer en række væsentlige risici i form af misbrug af aktiver som for eksempel tyveri og underslæb. Fokus på at afdække besvigelser indgår derfor i tilrettelæggelsen af vores controlling. Selvom vi bruger væsentlige ressourcer til at afdække disse risici i forhold til forebyggelse og kontrol, så ved vi godt, at vi ikke kan opdage alt. Vi er bevidste om at opretholde en fornuftig balance mellem ressourceanvendelse og afdækning af risici. Vi arbejder kontinuerligt med at etablere og udvikle procedurer og interne kontroller med det formål at minimere risici og sikre, at de uddelte midler når frem til de rette modtagere og anvendes effektivt. 26· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 For at sikre, at de forvaltningsmæssige forpligtelser generelt iagttages, har BØRNEfonden opbygget en controlling funktion. Funktionen indebærer controlling på tre niveauer: • National controlling funktion i hvert af de fem programlande, der udfører controlling af centeraktiviteter og rapporterer til den respektive nationaldirektør og den regionale controlling funktion i Vestafrika. • Regional controlling funktion i Vestafrika, der forestår controllingen af de nationale kontorer og større projekter (Danmarks Indsamling) i de enkelte programlande. Desuden overvåger og efterprøver funktionen de nationale controlling funktioner. Funktionen rapporterer til BØRNEfonden i Danmark. • Controlling funktion i Danmark, der overvåger og efterprøver de samlede controlling aktiviteter og understøtter den regionale controlling funktion. Funktionen rapporterer til BØRNEfondens ledelse. På denne måde har BØRNEfonden opbygget en controlling struktur, der muliggør en effektiv controlling og rapportering fra programlandene til Danmark. Anvendelse i andre programlande Gennem ChildFund Allliance udføres udviklingsarbejde i lande efter vedtagne standarder, som lever op til BØRNEfondens målsætning. BØRNEfonden modtager årligt bekræftelse på midlernes anvendelse. BØRNEfonden har etableret en funktion i Danmark, der indsamler og styrker informationsstrømmen mellem BØRNEfonden og ChildFund Alliance. Likviditets- og valutarisici Midlerne i programlandene placeres på bankkonti i anerkendte lokale pengeinstitutter, indtil de skal anvendes. BØRNEfonden er bevidst om, at sikkerheden for de indestående midler ikke er den samme som i Danmark. Vi tilstræber, at likvide beholdninger i programlandene til en hver tid er maksimeret til to måneders budgetteret forbrug. Der anvendes to forskellige valutaer i programlandene, og begge har en fastkurs til EURO. Da den danske krone følger EURO, udgør valutakursrisikoen udelukkende en devalueringsrisiko af lokalvalutaen. Valutakursrisikoen anses samlet set for minimal. Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2010 for BØRNEfonden. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger og vedtægterne. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger og vedtægterne. København, den 13. april 2011 Direktion Annette Lüdeking Søren Toft Bestyrelse Stine Bosse (formand) Jes Stein Pedersen (Næstformand) Anne-Katrine Hjetting Svend Ørjan Jensen Hanne Schmidt Arly Carlquist Mads Rieper Barbara Læssøe Stephensen Jakob Grymer Tholstrup BØRNEfonden Årsregnskab 2010·27 revisorpåtegning Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i BØRNEfonden Vi har revideret årsrapporten for BØRNEfonden for regnskabsåret 1. januar - 31. december2010, omfattende ledelsesberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger og fondens vedtægter. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at 28· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, derer relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af årsrapporten, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger og fondens vedtægter. København, den 13. april 2011 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ole Fabricius statsautoriseret revisor regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger og vedtægterne. Ændring i anvendt regnskabspraksis Der er for 2010 foretaget følgende ændringer i anvendt regnskabspraksis for at give et bedre økonomisk udtryk af BØRNEfondens aktivitetersamt øge sammenligneligheden i forhold til andre NGO’ers regnskaber: Danmarks Indsamling Regnskabspraksis vedrørende midler modtaget fra de årlige Danmarks Indsamlinger er for 2010 ændres fra løbende indtægtsførelse i takt med at der afholdes omkostninger tilprojekter, til fuld indtægtsførsel ved modtagelse af midlerne. Tidligere er omkostninger til projekterløbende udgiftsførti takt med at de afholdes, men som følge af den ændrede indregningspraksis reserveresog udgiftsføres de forventede projektomkostninger fuldt ud på tispunktet for indtægtsførsel for DI-midler. Modtagene midler anvendes til projekter samt administrationsudgifter (7% af indsamlede midler) som i al væsentlighed afholdes i forbindelse med indsamling af midlerne, forud for projektarbejdes igangsættelse. Denne ændring af regnskabspraksis medfører at resultatet for 2010 øges med t.kr. 155, mens egenkapitalen øges med samlet t.kr 1.909. Balancesummen er uændret. Ændret regnskabsopstilling vedrørende resultatopgørelsen Der er for 2010 og sammenligningsåret 2009 foretaget ændret regnskabsopstilling af resultatopgørelsensposter, således at disse bedre afspejler de enkelteudviklingsaktiviteter og dermed i øget omfang bidrager til forståelse af BØRNEfondens aktiviteter og resultatmål. Reklassifikation af personaleomkostninger I forbindelse med ovennævnte ændring af regnskabsopstilling er der i årsregnskabet for 2010 og sammenligningsåret 2009 foretaget reklassifikation af vissepersonaleomkostninger afholdt i Danmark, som relaterer sig til de forskellige indsatsområder, herunder i programlandene. Ændringen er foretaget for at øge forståelsen af ressource anvendelsen. Fra posten ”Anvendt til overordnet administration i Danmark” under indirekte udviklingsomkostninger er der for 2010 reklassificeret t.kr. 6.150 til ”Anvendt til oplysnings-arbejde, hvervning af sponsorer samt corporate relations i Danmark”, t.kr. 387 til ”Supplerende udviklingsarbejde” og t.kr 1.549 til ”Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde”. Sammenligningstal for 2009 er tilpasset efter samme praksis. Den anvendte regnskabspraksis er i øvrigt uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå fonden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Resultatopgørelse Primære udviklingsaktiviteter Månedsbidrag og gaver fra sponsorer indtægtsføres på forfaldstidspunktet. Under ”Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde” indregnes omkostninger som centrene har til uddannelse, ernæringskontrol og sundhedspleje, forbedring af eksistens- og indkomstforhold til gavn for sponsorbørn, deres familier og lokalsamfundet. Overførte pengegaver anvendes til køb af gaver til sponsorbørn og deres familier. Endvidere indregnes omkostninger vedrørende National Offices, såsom husleje, ager, transport og kontorhold m.v., samt lønomkostninger afholdt i Danmark til programmedarbejdere med direkte kontakt og ansvar for udviklingsarbejde i de enkelte programlande. Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende indtægter indeholder midler fra Danmarksindsamlinger, Danida midler og bidrag til supplerende udviklingsarbejde, som indregnes ved modtagelsen. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·29 regnskabspraksis Midler fra Danmarks Indsamlinger indregnes når beløbet kan måles pålideligt, og det er sandsynligt, at midler modtages. Ved førstegangsindregning indregnes også bidrag til administrationsbidrag, som anslået er afholdt i forbindelse med indsamlingen. Der indregnes ligeledes en omkostning i resultatopgørelsen og en forpligtelse (gæld) i balancen til at imødegå den forpligtelse, der er til at afholde omkostninger til det pågældende projekt fratrukket anslået administrationsbidrag. Under ”Supplerende udviklingsarbejde” indregnes ligeledes omkostninger til gennemførelse af specifikke projekter, samt lønomkostninger afholdt i Danmark til programmedarbejdere med direkte kontakt og ansvar for udviklingsarbejde i de enkelte programlande. Indirekte udviklingsaktiviteter Offentlige tilskud omfatter Tips- og Lottomidler og indtægtsføres i det år, hvor midlerne er bevilget, hvilket sædvanligvis er det år, hvor de modtages. Under posten ”anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations” indregnes omkostninger vedrørende redaktion, distribution og teknisk produktion af sponsorbladet ”Nyt fra BØRNEfonden” samt reklameomkostninger i form af medieomkostninger, reklameproduktion, informationsmateriale, websiteomkostninger og markedsføringstilskud til samarbejdspartnere. Under posten ”anvendt til overordnet administration m.v. i Danmark” indregnes personaleomkostninger vedrørende personale ansat i Danmark samt omkostninger i form af lokaleomkostninger, kontorhold, 30· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 tryksager, porto, edb-omkostninger, afskrivninger og ekstern assistance. Finansielle indtægter indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle indtægter omfatter renteindtægter samt realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, tilgodehavender, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta. Særlige poster Særlige poster omfatter større indtægter og omkostninger af engangskarakter, herunder modtagne arvemidler og omkostninger, der ikke relaterer sig direkte til udviklingsarbejde, eksempelvis strukturændringer, ekstraordinær nedlukning af centre samt nødhjælp. Posterne præsenteres særskilt af hensyn til sammenligneligheden i resultatopgørelsen og for at give et bedre billede af det primære resultat. Årets resultat efter særlige poster Årets regnskabsmæssige resultat disponeres af bestyrelsen, og overføres enten til disponibel kapital eller tilføres den bundne kapital. Aktiver Materielle anlægsaktiver Inventar, edb-hardware og biler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Inventar EDB-hardware Biler 5 år 3 år 5 år Afskrivninger resultatføres under posterne ”Anvendt til overordnet administration i Danmark” og ”Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde”. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under de nævnte poster. Materielle anlægsaktiver i programlandene omregnes fra anskaffelsespris i lokal valuta til danske kroner. Finansielle anlægsaktiver Under finansielle anlægsaktiver indregnes deposita vedrørende husleje og portomaskine i Danmark. Aktiverne måles til nominel værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til kostpris. Under posten ”Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter” indregnes periodiserede obligationsrenter, lønrefusion, tilgodehavende moms og lignende samt afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Under posten ”Øvrige aktiver i programlande” er indregnet udlæg for centre i programlandene. Aktiverne er omregnet til balancedagens kurs. regnskabspraksis Børsnoterede værdipapirer Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi på balancedagen. Værdipapirer opført under bundne aktiver optages til anskaffelsesværdi. Likvide beholdninger Likvide beholdninger måles til balancedagens kursværdi og består af fondens indeståender i Danmark, Norge og programlandene. Passiver Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser udgøres af forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid og omfatter beløb, som bestyrelsen har forpligtet BØRNEfonden til at anvende vedrørende fremtidigt udviklingsarbejde og senere anvendelse i henhold til BØRNEfondens formål. Hensatte forpligtelser omfatter således midler disponeret til efterfølgende udviklingsarbejde. Midlerne indtægtsføres i takt med at de anvendes. Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser måles til kostpris. Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år omfatter omkostningsførte bidrag og gaver, som for at sikre en forsvarlig disponering og forrentning af midlerne endnu ikke er overført. Endvidere indeholder posten ikke fremsendte månedsbidrag og gaver for december. Danmarks Indsamlinger omfatter gældsforpligtelsen vedrørende endnu ikke anvendte midler til projekterne under Danmarks Indsamlingerne. Anden gæld omfatter gæld til leverandører, gæld til offentlige myndigheder, ferieforpligtelse samt mellemregning med samarbejdspartnere mv. Periodeafgrænsningsposter Forudbetalte månedsbidrag er betalt af sponsorer i indeværende eller tidligere regnskabsår og vedrører kommende regnskabsår. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver. Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter indestående i banker mv. Særlige projekter under udførelse omfatter gæld og forpligtelser til igangsatte projekter i programlandene. Skat Fondens skattepligtige indkomst opgøres som det regnskabsmæssige resultat fratrukket uddelinger mv., reguleret for skattefrie indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger. Den skattepligtige indkomst er opgjort til kr. 0, hvorfor der ikke påhviler fonden nogen skatteforpligtelse. Udskudte skatteaktiver indregnes ikke, idet aktivet ikke forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser BØRNEfondens pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvidbeholdninger. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i driftskapital. BØRNEfonden Årsregnskab 2010·31 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Resultatopgørelse note 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) Primære udviklingsaktiviteter Månedsbidrag og gaver fra sponsorer 1 177.555 168.525 Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde 2 -153.415 -146.742 24.140 21.783 Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende indtægter 3 17.265 18.116 Supplerende udviklingsarbejde 4 -15.805 -17.886 1.460 230 3.233 4.288 808 1.489 Indirekte udviklingsaktiviteter Offentlige driftstilskud 5 Ikke øremærkede donationer og bidrag Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark 6 -15.901 -12.896 Anvendt til overordnet administration i Danmark 7 -16.096 -15.449 2.018 3.261 -25.938 -19.307 -338 2.706 6.486 Finansielle indtægter mv. Resterende midler for året, før særlige poster Særlige poster Særlige indtægter 8 5.580 Særlige udgifter 9 0 -1.713 5.580 4.773 5.242 7.479 Resterende midler for året til kommende års aktiviteter 32· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Resultatopgørelse fortsat note Totalt for året Indsamlede midler og andre indtægter for året, i alt Offentlige tilskud, i alt 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) 203.226 197.520 3.233 4.645 206.459 202.165 Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark -15.901 -12.896 Anvendt til overordnet administration i Danmark -16.096 -15.449 -31.997 -28.345 Til rådighed for formålsopfyldelse 174.462 173.820 Anvendte midler, udviklingsarbejde vedr. programlandene -169.220 -166.341 5.242 7.479 1.985 1.957 46 28 2.031 1.985 23.424 14.636 - 1.337 Resterende midler for året, til disposition for kommende års udviklingsaktiviteter / (-) anvendt af tidligere års indsamlede midler Fondens kapital (disponering af resterende midler for året) Bunden fondskapital Saldo 1. januar Overført af resterende midler for året til bunden fondskapital Disponible midler Saldo 1. januar Ændring af regnskabspraksis Resterende midler for året, til disposition for kommende års udviklingsaktiviteter Fondens kapital, i alt Pct. af årets indsamlede midler og andre indtægter 5.196 7.451 28.620 23.424 30.651 25.409 14,8% 12,6% BØRNEfonden Årsregnskab 2010·33 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Balance 31. december 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) Bundne aktiver Likvide beholdninger Børsnoterede værdipapirer 0 0 11 1.918 1.918 113 67 12 2.031 1.985 10 3.095 3.745 145 145 3.240 3.890 Overføres til (-)/fra disponible aktiver Bundne aktiver i alt Frie aktiver Materielle anlægsaktiver Inventar, edb-hardware og biler Finansielle anlægsaktiver Deposita Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavende hos samarbejdspartnere Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Øvrige aktiver i programlande Børsnoterede værdipapirer 15 4.959 1.533 2.317 3.926 7.291 63.779 32.233 42.420 60.734 Omsætningsaktiver i alt 110.125 100.258 Frie aktiver i alt 113.365 104.148 Aktiver i alt 115.396 106.133 Likvide beholdninger 34· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 11 4 2.389 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Balance 31. december fortsat 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) Fondens kapital Bunden fondskapital 2.031 1.985 28.620 23.424 12 30.651 25.409 13 1.095 3.653 19.315 17.540 14 25.373 23.319 9.882 10.198 54.570 51.057 23.726 22.462 5.354 3.552 29.080 26.014 115.396 106.133 Disponible midler Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år Danmarks Indsamlinger Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Modtagne forudbetalinger Særlige projekter under udførelse Passiver i alt Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark) 15 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser 16 Indsamlingsregnskab 17 BØRNEfonden Årsregnskab 2010·35 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Pengestrømsopgørelse 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere 208.554 200.280 Udbetalinger til programlande og projekter -166.548 -155.752 Driftsaktivitet Finansielle indtægter mv. 2.857 3.096 Udbetalinger til overordnet administration i Danmark -30.570 -27.550 Pengestrøm fra driftsaktivitet 14.293 20.074 -31.546 2.322 -24 -348 -991 -640 Pengestrøm fra investeringsaktivitet -32.561 1.334 Årets likviditetsvirkning i alt -18.268 21.408 Likvide beholdninger 1. januar 60.734 39.354 Årets likviditetsvirkning -18.268 21.408 -46 -28 42.420 60.734 Investeringsaktivitet Nettoinvesteringer i værdipapirer Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i Danmark Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande Overførsel til bundne aktiver Likvide beholdninger 31. december Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte materiale. 36· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Noter 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) Kap Verde 26.981 25.991 Togo 29.055 26.519 Benin 31.244 30.569 Burkina Faso 26.120 26.010 Mali 32.661 29.513 Note 1 – Månedsbidrag og gaver fra sponsorer Øvrige verden 31.494 29.923 177.555 168.525 Kap Verde 23.807 24.101 Togo 24.920 22.840 Benin 27.239 26.286 Burkina Faso 22.700 22.406 Mali 28.027 25.684 Øvrige verden 26.722 25.425 153.415 146.742 10.968 12.810 Note 2 - Udviklingsarbejde vedr. programlandene Note 3 – Indtægter til supplerende udviklingsarbejde Danmarks Indsamling, jf. note 14 Danida Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde 0 357 6.297 4.949 17.265 18.116 10.200 11.913 0 332 Note 4 - Supplerende udviklingsarbejde Danmarks Indsamlinger Danida projekt Andre specifikke udviklingsprojekter 5.605 5.641 15.805 17.886 3.073 2.939 Note 5 - Offentlige driftstilskud Finansstyrelsen - Tilskud fra Tips- og Lottomidler Momskompensation 160 1.349 3.233 4.288 914 933 Note 6 - Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Sponsorbladet Sponsorservice og sponsorrelationer 14.987 11.963 15.901 12.896 BØRNEfonden Årsregnskab 2010·37 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Noter 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) Note 7 - Anvendt til overordnet administration i Danmark Personaleomkostninger 9.825 8.757 Lokaleomkostninger, kontorhold mv. 6.271 6.692 16.096 15.449 Note 8 – Særlige indtægter Arv 5.580 6.486 5.580 6.486 0 1.400 Note 9 – Særlige udgifter Lukning af centre på Kap Verde Strategiarbejde 0 313 0 1.713 2010 (t.kr.) Note 10 - Materielle anlægsaktive (Inventar, edb-hardware og biler) Anskaffelsessum 1. januar Afgang i året Tilgang i året Anskaffelsessum 31. december Afskrivning 1. januar Af- og nedskrivninger på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger i året Afskrivning 31. december Bogført værdi 31. december 38· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 14.820 0 1.015 15.835 11.075 0 1.665 12.740 3.095 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Noter Note 11 - Børsnoterede værdipapirer Bundne aktiver Nordea Invest Mellemlang obl. Stk. Anskaffelsesværdi (t.kr.) Afkast (t.kr.) 11.277 1.918 116 11.277 1.918 116 Kursværdien udgør pr. 31/12 2010 t.kr. 1.963. Stk Kurs Kursværdi (t.kr.) Afkast (t.kr.) Nordea Invest Engros korte obl. Disponible aktiver 238.261 100,52 23.950 287 Nordea Invest Engros mellemlange obl. 388.614 102,49 39.829 479 5 % Danske kredit 2014 0 - 0 8 4 % Realkredit Danmark 22D 2025 0 - 0 217 6 % Nykredit (Totalkredit) 01E 2041 0 - 0 80 4 % Realkredit Danmark 10S 2014 0 - 0 655 5 % BRF 0A 2038 0 - 0 52 63.779 1.778 626.875 Samlet afkast inkl. kursregulering 1.894 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) 1.985 1.957 Note 12 - Fondskapital Bundne aktiver Saldo 1. januar Overført af årets regnskabsmæssige resultat Bundne aktiver 31. december 46 28 2.031 1.985 1.985 1.957 Bunden fondskapital Grundkapital 1. januar Overført af årets regnskabsmæssige resultat Bunden fondskapital 31. december 46 28 2.031 1.985 23.424 14.636 Disponible midler Saldo 1. januar Ændring af regnskabspraksis, indtægtseffekt 0 19.105 Ændring af regnskabspraksis, omkostningseffekt 0 -17.768 Overført af årets regnskabsmæssige resultat 5.196 7.451 Disponibel kapital 31. december 28.620 23.424 Fondskapital i alt 30.651 25.409 BØRNEfonden Årsregnskab 2010·39 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Noter 2010 (t.kr.) Note 13 - Hensatte forpligtelser Hensat 1. januar 2010 3.653 Årets anvendelse -2.531 Tilbageførsel tidligere års hensættelse -27 Årets hensættelse 0 -2.558 Hensat 31. december 2010 1.095 Note 14 - Danmark Indsamlinger (t.kr.) Modtagne midler primo Modtagne midler 2010 Samlede midler til rådighed Administrationsbidrag anvendt i modtagelsesåret (7 %) Danmarks Indsamling 2007 Danmarks Indsamling 2008 Danmarks Indsamling 2009 10.856 10.866 12.810 0 0 132 10.856 10.866 12.942 Danmarks Indsamling 2010 Total 0 34.532 10.836 10.968 10.836 45.500 -760 -761 -906 -759 -3.186 10.096 10.105 12.036 10.077 42.314 Anvendt primo 5.329 2.464 1.001 0 8.794 Anvendt i 2010 2.085 3.357 1.855 850 8.147 Anvendt ultimo 2010 7.414 5.821 2.856 850 16.941 2.682 4.284 9.180 9.227 25.373 Til rådighed for projekter efter fradrag af administrationsbidrag Heraf Til rådighed for projekter 31. december 2010 Danmark Indsamling 2007 resulterede i et samlet projekttilskud på kr. 10.853.530 til forebyggende indsats mod HIV/AIDS i Togo. Projektet forventes afsluttet i 2011. Danmark Indsamling 2008 resulterede i et projekttilskud på kr. 10.697.563 til forebyggende indsats mod børnedødelighed i Mali. Projektet forventes afsluttet i 2012. Danmarks Indsamling 2009 resulterede i et projekttilskud på kr. 12.809.559 til et uddannelsesprojekt, specielt målrettet pigerne, i Burkina Faso. Projektet forventes afsluttet i 2013. Danmarks Indsamling 2010 resulterede i et projekttilskud på kr. 10.836.659 til at styrke kvinders muligheder for at generere indkomst fra landbrugsproduktionen i Benin. Projektet forventes afsluttet i 2014. Endeligt regnskab for hvert projekt vil være tilgængeligt på BØRNEfondens hjemmeside ved projektets afslutning. 40· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Noter 2010 2009 (t.kr.) (t.kr.) Lønninger 16.894 14.026 Pensioner 1.535 1.274 225 190 18.654 15.490 Note 15 – Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark) Andre omkostninger til social sikring Lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring er omkostningsført under følgende poster: Primære udviklingsaktiviteter Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde 1.986 1.737 387 340 Supplerende Udviklingsaktiviteter Supplerende udviklingsarbejde Indirekte udviklingsaktiviteter Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Anvendt til overordnet administration i Danmark Gennemsnitligt antal ansatte 6.150 5.629 10.131 7.784 18.654 15.490 38 33 Lønninger i Danmark henføres til de aktiviteter medarbejderne udfører. Ledelsens lønninger indgår i posten ”anvendt til overordnet administration i Danmark”. Lønninger henført til primære og supplerende udviklingsaktiviteter, dækker lønninger til medarbejdere, der beskæftiger sig fuldt ud med programrelaterede opgaver i egne såvel som ChildFund-lande og eksklusive programchefen, som er en del af BØRNEfondens ledelse. Disse lønninger er fordelt efter estimeret tidsanvendelse på henholds-vis primær og supplerende udviklingsaktiviteter. Lønninger henført til ”anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations” dækker lønninger til ansatte i disse afdelinger. De resterende lønninger inklusive ledelseslønninger, indgår i posten ”Overordnet administration i Danmark”, der også omfatter administrtive supportfunktionerne som regnskab, controlling, IT, sekretariat mv. Ledelseslønninger (ledelse i hovedkontoret, København): Lønninger 2.855 2.791 Pensioner 327 276 Andre omkostninger til social sikring 4 4 3.186 3.071 Ledelsesgruppen i Danmark består af fire personer, jf. fondsoplysninger på side 3. Note 16 – Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser Ingen BØRNEfonden Årsregnskab 2010·41 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Noter Note 17 – Indsamlingsregnskab 2010 Indsamlingsregnskab 2010 jf. Bekendtgørelse nr. 523 af 15.12.1971 om offentlige indsamlinger, som ændret ved bkg. nr. 139 af 24.03.1981. Indsamlingsregnskabet er udarbejdet til opfyldelse af kravene i disse bekendtgørelser.Øvrige midler består af ikke indsamlede midler. I beløbet indgår modtagne arvemidler, offentlige tilskud, finansielle indtægter og øvrige tilskud. (t.kr.) BØRNEfonden i alt Øvrige midler Indsamlede midler Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere 208.554 8.813 199.741 Udbetalinger til programlande og projekter mv. -166.548 0 -166.548 2.857 2.857 0 Driftsaktiviteter Finansielle indtægter mv. Udbetalinger til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark -30.570 -176 -30.394 Pengestrøm fra driftsaktivitet 14.293 11.494 2.799 -31.546 -31.546 0 Investeringsaktivitet Nettoinvesteringer i værdipapirer Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i København -24 0 -24 -991 0 -991 Pengestrøm fra investeringsaktivitet -32.561 -31.546 -1.015 Årets likviditetsvirkning i alt -18.268 -20.052 1.784 Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande 2010 (t.kr.) Ikke anvendte indsamlede midler 1. januar 64.650 Årets likviditetsvirkning 1.784 Ikke anvendte indsamlede midler 31. december 66.434 Der fremgår således: Likvide beholdninger 42.420 Børsnoterede værdipapirer 63.779 Øvrige midlers andel i børsnoterede værdipapirer -39.765 24.014 66.434 Driftsaktivitet kan specificeres således: Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere Månedsbidrag og gaver fra sponsorer Danmarks Indsamling Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde Ikke øremærkede bidrag - Tilskud 177.554 10.968 6.297 808 Forskydning i forudbetalte månedsbidrag 1.264 Forskydning Danmarks indsamlinger 2.054 Forskydning i indtægtsafledte aktiver (Mellemregning samarbejdspartneresamt øvrige aktiver i programlande) 796 199.741 42· BØRNEfonden Årsregnskab 2010 ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010 Noter Note 17 – Indsamlingsregnskab 2010 fortsat 2010 (t.kr.) Udbetalinger til programlande, nødhjælp og projekter Omkostninger ifølge resultatopgørelsen Tilbageførte regnskabsmæssige af- og nedskrivninger, programlande Avance/tab ved salg af aktiver -169.220 1.462 0 Forskydning i hensatte forpligtelser -2.558 Forskydning i udgiftsafledte passiver (Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år, bidrag til særlige formål samt Anden gæld vedr. programlande og samarbejdspartnere) 3.768 -166.548 Udbetalinger til oplysningsarbejde og administration Omkostninger ifølge resultatopgørelsen Tilbageførte af- og nedskrivninger, København -31.997 203 Forskydning i udgiftsafledte aktiver (diverse tilgodehavender m.v.) 1.731 Forskydning i udgiftsafledte passiver (Anden gæld vedr. Danmark) -503 Anvendt til andre aktiviteter 172 -30.394 BØRNEfonden Årsregnskab 2010·43 BØRNEfonden Jagtvej 157 2200 København N Tlf. 70 22 12 11 Fax 35 84 02 11 [email protected] www.bornefonden.dk Member of Paramedia 1578
© Copyright 2024