1. No category

Rapport fra tjenesterejse til Mali 27.januar til 13.februar
Nina Lauritzen
Theme and purpose:
The purpose of the project – and partnership visits will be to initiate experience-sharing with CSO partners in Mali on
how to perceive partnerships and how to create good synergy between often several local partners and an umbrella org. in
Mali and a partner in Denmark. Moreover to identify the ways in which PATC can capacity build Danish NGOs for
further improving their partnerships.
Besides, the visit should give PATC knowledge of a ‘newer visited before’ country, and of the organisations that PATC
member organisations collaborate with. Finally there will be a focus on which NGO networks exists in Mali and their
role and function.
Observationer:
Generelt om civilsamfundet I Mali:
Samtale med Mikael Erbs-Jørgensen (sous-chef på Ambassaden):
Mali kendetegnet som et ikke autoritært regime. (f.eks i modsætning til Burkina Faso) og der er generelt
ingen pres på menneskerettighederne og dermed på civilsamfundet.
Via Paris deklarationen er store centrale fonde på vej. CS analyse er gennemført (af Niras og lokal
konsulent) af en række donorer DK, Canada, UNDP, Schweiz, Sverige og Holland. Endvidere en
’blandet’ kommission nedsat af GO, NGOer og donorer, der afholder månedlige møder. Donorer har
godkendt et TOR og p.t. er de ved at godkende et programdokument. Meget dialogbaseret proces med
afholdelse af seminarer og deltagelse ude i distrikterne fra basis CSOer. På sigt er det planen, at EU
delegationskontoret skal stå for fonden (der er allerede ansat en fuldtids civilsamfundsperson), men
indtil da og allerede fra marts, vil UNDP stå for CS fonden. Når EU overtager, kan de vælge at
udlicitere til OXFAM eller andre.
Har i den forbindelse fået skabt? Og støttet en platform af 4 forskellige NGO netværk i Mali.
(Et af disse (kvinde-CSOer) var på forsiden af aviserne med beskyldninger om korruption.)
Laver et set-up, som han kalder et ’team’, der skal nedsætte bestyrelse, udarbejde retningslinier og stå
for den daglige drift. De skal også fungere på regionsniveau og hjælpe med at udfærdige ansøgninger.
DK (som mindste) går ind med 10 millioner Euro sammen med de andre donorer (EU går ind med 70
millioner Euro). Har skelet til Minipuljen og Projektrådgivningens set-up og til de gode erfaringer fra
Zambia.
Har ikke ressourcer til at etablere kontorer i hver region. Vi ved ikke helt endnu hvordan det skal gøres.
Kan PR ikke lave noget systemeksport, spørger han. Har også erfaringer fra en CS fond i privat sektor
programmet, hvor der er skelet til Minipuljen. Vi har også tænkt at lancere en minipulje indenfor
Kultur, hvor der f.eks kan søges til moderne design.
Om kommunikation af CS fonden: Bruger ikke aviser, da mange ikke kan læse, men lokal radio, hvor
der annonceres med midler og deres mulige anvendelse.
Men vi kan da spørge hinanden; hvad er den danske vinkel på de her CS fonde – og hvad er de danske
NGOers interesse? Hvordan kan vi hjælpe Mali NGOerne til at kunne søge fonde lokalt og til at tale
med en stemme på lokalt plan?
OVE partner Mali Folkecenter (MFC)
2 dages besøg i projektlandsby (p-puljeprojekt) og i anden landsby hos kvindekooperativet ’Sinsibere’ støttet af Finland
samt 3 møder med MFC i Bamako
Om partnerskab - relation og samarbejde:
MFC ledelsen er meget positive overfor Partnerskabet med OVE, som de beskriver som tæt, tillidsfuldt
og lærerigt. Historisk blev det første danske partnerskab indgået den danske CSO ’Nordisk
Folkecenter’, som de løbende har et godt og tæt samarbejde med. Beskriver også, hvordan de gennem
samarbejdet med OVE har erkendt, at et ensidigt fokus på den tekniske side af udviklingssamarbejdet
ikke er tilstrækkelig og at de sociale og kulturelle aspekter er mindst lige så vigtige.
Men det kommer også til udtryk, at opbygningen af stærke og stabile partnerskaber i høj grad hænger
sammen med de udfordringer, der knytter sig til de forskellige donorers støtte-modaliteter og at de
stiller store krav til MFC’s kapacitet og ressourcer:
Hvordan kan vi få donorerne til at arbejde sammen, spørger de? Alt for mange ressourcer anvendes til
at afrapportere til 8-9-10 donorer. Danmark (herunder to danske ambassadebevillinger samt
Projektpulje og en fremtidig programbevilling fra 2010/11) er den største donor – det kunne være
spændende, hvis DK tog initiativ til at støtte op om etableringen af en basket-fund i MFC på grundlag
af vores egne strategiske prioriteringer og organisatoriske ressourcer, siger den ene leder, så ganske
eftertrykkeligt på det allerførste møde, jeg har med dem.
Om donor sprog: Vi skal være opmærksomme på vores budskaber f. eks ’diversification’ i
landbrugssektoren. Det er noget vi som CSOer forstår, men de lokale bønder ikke nødvendigvis.
Når donorer etablerer netværk, der skal administrere en CS fond:
MFC har fået støtte fra Sverige til at drive et Climate Change Network. I den forbindelse diskuterede vi
hvordan MFC håndterer princippet om at sikre lige adgang for alle typer af CSO til netværkets midler.
Her erkendte MFC, at de opstillede kriterier for støtte (f. eks min. 30.000 CFA i egenkapital, egen
godkendt revisor etc.) vil kunne medføre, at kun de CSOer med stor kapacitet (og typisk storby
baserede) vil kunne komme i betragtning. De forklarer det som, at de (af donor) blev bedt om, at lave
kriterier der udelukkede de mindste og typisk lokal baserede organisationer.
Under forberedelsen rejste OVE spørgsmålet om, hvordan der fremover kan arbejdes mere konkret
med kvinders strategiske interesser eller med andre ord sikre, at kvinder får indflydelse, der hvor
beslutningerne træffes. Et eksempel er udfordringen med at overtale de lokale råd til at sende en kvinde
til de vigtige møder.
Diskussionen med MFC gik på, de generelle udfordringer, der knytter inddragelse af kvinder på
målgruppe/organisations/institutionelt niveau i miljøprojekter:
MFC rejser problemet med hensyn til, hvilken tilgang der er relevant, når lokalsamfundet skal
inddrages/involveres og når kvinder skal adresseres som den primære målgruppe i forhold til et
problem, som bæredygtige energiløsninger, som er et IKKE anerkendt problem i lokalsamfundet.
MFC ved af erfaring, at det ikke er muligt at henvende sig direkte til kvinderne, som de betragter som
den primære målgruppe for indsatsen.
For som ledelsen siger; alt udviklingsarbejde skal jo være på basis af lokalsamfundets/målgruppens
anbefalinger og de har ikke nødvendigvis ejerskab og forståelse for at ’wood-cutting’ er et problem.
Hvis man spørger kvinderne direkte om deres ønske til lokal udvikling, er det at få en moske. Ibrahim
leder udtaler, at MFC har erkendt at ”vi aldrig kan gå ud at fortælle dem, hvad og hvordan de skal gøre.
Så vi går altid først til de ældste og ledende mænd og via dem kan vi nå til kvinderne. Det er en lang og
vanskelig proces at få kvinder sikret indflydelse. Det ses af erfaringerne med at få kvinder i ledelsen af
kooperativet og dernæst få dem til at turde påtage sig ledelse.
Kom også ind på køn og ligestilling i MFC som organisation. Hvad sker når en mandlig ansat skal
arbejde med mobilisering, organisering og kapacitetsopbygning af kvinder? I den forbindelse var
meldingen, at det er svært at få formidlet MFC værdier
NGO konsulent refleksion over tilsyns/rådgiver rolle, når jeg dumper ned i en kontekst, hvor en
OVE udsendt er nede for at besvare en ’godkendt med betingelser’:
Gik ikke ind i den verserende ’forhandling’ mellem OVE/BU og MFC
En af betingelserne knyttede sig til opbygning af en MFI. Fik blot forklaret, at den nyetablerede MFI
’ejes’ af MFC. Det blev forklaret som at MFC er eneste stakeholder i MFIen. Dog kører denne adskilt
med egne bestyrelse og ansatte og der er ikke tale om penge overførsler. Diskuterede generelt faren ved
at NGO rollen blandes sammen med at være udbyder af lånevirksomhed og henviste til den danske MF
NGO undersøgelses rapport.
KULU partner FEMNET:
(3 PPulje afslag) 3 møder med FEMNET v. leder Mama Koite og frivillige på kontoret. Besøg hos to
medlemsorganisationer under FEMNET: AMSAFE og COFESFA beliggende i udkanten af Bamako.
FEMNET er et regionalt kvinderettigheds netværk med hovedsæde i Nairobi. I 2003 fik FEMNET
Mali mandat til at være ’focal point’. Har ca. 43 medlemsorganisationer, der inddrages i de konkrete
aktiviteter i FEMNET (F. eks laver COFESFA uddannelsesmateriale og sensibiliserings workshops i
kvinders rettigheder). P.t. ingen lønnede, men flere frivillige til stede i kontoret.
Medlemsorganisationerne beskriver deres egen rolle som dem der, ud fra viden og lokalkendskab
udfører det konkrete arbejde med målgruppen. Kontakten til FEMNET fremhæves som vigtig, idet de
formår at løfte indsatserne op på et politisk niveau (via deres kontakter i systemet), hvor
kvinderettigheder kommer på den politiske dagsorden.
FEMNET fungerer som et Netværk: 50 dollars om året, der går til Nairobi. Dog 10 % til dem selv.
Generelt om partnerskab
KULU er ’principal partner’ og vi føler et stærkt bånd og en loyalitetsfølelse overfor KULU.
Partnerskabet har selvfølgelig været præget af 3 afslag og en vis frustration over mangel på midler til løn
og vanskeligheder ved at holde på de frivillige i org. En vis frustration over en tung og lang proces uden
resultat. Adspurgt om de har søgt andre donormidler, svarer de nej. Men de vil nok overveje det i
fremtiden.
Følgende kriterier for valg af partner er vigtige for FEMNET når der gensidigt skal foretages valg af
hinanden: Tillid, tilstrækkelige ressourcer og kapacitet, godt renomme, klart hvad hver især kan opnå
ved partnerskabet og sidst men ikke mindst transparens.
Nederlaget for familielovgivningen: Et spørgsmål om dårlig kommunikation. Fik ikke nok mobiliseret
og forankret loven og dens fordele for yder distrikterne. Vi skulle have arbejdet meget mere med de
religiøse ledere på alle niveauer.
Om kvinders vilkår generelt i Mali og FEMNETS rolle (diskussion med bestyrelsen i FEMNET):
Familielovgivning og i den forbindelse de civile og religiøse ægteskaber står højt på FEMNETS
dagsorden: Mange er gift uden papirer. Det betyder at de ikke kan gå til politi og myndigheder at de er
en person uden nogen form for rettigheder. Man skelner mellem religiøse (muslimske), hvor op til 4
koner er tilladt og civile ægteskaber indgået på borgmesterkontoret. I slumområdet (hos partner
AMSAFE) beskriver de fattiges ægteskaber som traditionelle (kan kun indgås på initiativ af mændene)
og løse. Mændene har ofte flere koner at bo hos kampagne med at få de fattige til at indgå civile
ægteskaber, der hvor manden giver accept. Men værst er det at høre om det stavnsbånd som kvinderne
er underlagt i de traditionelle ægteskaber.
Via projektet 1000 piger kan vi synliggøre problematikken i medier og sikre at erfaringer kan spredes
videre ud i distrikterne.
Børnefonden Danmark og Børnefonden Mali og lokal CSO ASDAP:
3 møder med ansatte i Børnefonden Mali og ASDAP.
Generelt om partnerskaber – relation til lokal NGO og samarbejde mellem de tre partnere:
Bornefonden Mali om relationen til Bornefonden DK:
Det er jo dem der skaffer os midlerne. De kan dokumentere resultater.
Bonefonden Mali har viden og kompetence på f. eks IGA og kan i den henseende kapacitetsopbygge.
Er ikke en demokratisk NGO i den forstand, da ingen vedtægter, bestyrelse eller medlemmer. Ude i de
24 lokale centre er der heller ingen bestyrelse. Ser sig selv som en intermediary organisation.
Har et rigtig godt samarbejde med DK og med ASDAP. Især har pilotfasen, hvor alle bød ind en god
proces som har lagt fundamentet for det gode samarbejde.
Børnefonden Mali giver udtryk for og spørger lidt til om og at de selv kan være den direkte partner med
Børnefonden DK og dermed ikke er afhængige af partnerskabet med ASDAP. Det gav anledning til en
større formidling af CSS og P-puljens retningslinier (på fransk). Dem havde de ikke kendskab til.
ASDAP beskrives som en CSOer med stor forankring, tæt relation til målgruppen og special viden
indenfor FGM. Det er dem, der står for fortalervirksomhed og som via det konkrete arbejde ’uddanner’
fortalere’ indenfor FGM.
Bornefonden Mali fik en masse (bitter) erfaring da de først have valgt en partner, som de måtte droppe
på grund af uoverensstemmelser.
ASDAP beskriver hvordan de fik viden om Børnefonden Mali via TV og efterfølgende tog kontakt til
dem med henblik på at indlede et konkret samarbejde.
Bornefonden Mali og ASDAP har ønske om at etablere et FGM netværk i Vestafrika med de andre
Børnefond kontorer og spørger om PAer i den henseende) og vil gerne skubbe til DK for at synliggøre
FGM evt. også i en dansk alliance mellem de danske CSOer.
International Kontakts partner L’association D’Ampari (består af 3 lokale
CBOer)
Ophold 5 dage i alt (inkl. 2 dages transport)
Tilstede på feltbesøget var 5 frivillige fra IK i DK.
De frivillige danskere var sidste år 6 uger på besøg i PAH. I år er det kun 3 uger. De har forskellige
roller i forbindelse med besøget og projektet. To kvinder (sammen med en lokal koordinator) tog sig af
kvindegruppen og undervisning i syning på de anskaffede symaskiner fra DK. To andre kvinder (med
en lokal koordinator) tog sig af sundhedsarbejdet og især med at få indrettet en sundhedsklinik. Begge
aktiviteter indgår som en del af Ppulje projektet. Endelig en DK koordinator der tager sig af de
’politiske’ kontakter og har overblik over bevilling og status på mål og M&E.
Om partnerskabet – relationen og samarbejdet
Fik karakteriseret relationen til IK i DK som deres ’venner’. Og når danskerne kom til PAH, var deres
tid deres venners tid.
Der er ansat en koordinator (desværre ikke så meget tilstede da hans tid går med at får frigjort
containeren fra toldmyndighederne).
Relationen og f. eks aftaler går igennem den danske koordinator.
Ideen er at syprojektet for målgruppen af lokale kvinder i landsbyen Pah (ca. 2000 indbyggere) skal
ledes af den kvindelige lokale CBO repræsentant (der ikke taler fransk). Hun skal stå for mobiliseringen
af kvinderne og få dem til at deltage i forhold til hvornår de overhovedet har tid. Derudover skal hun
sørge for at få bemyndigelse af ’de ældstes råd’ (kun mænd) til at styre brug og anvendelse af
symaskinerne. (det er svært, for hvor var de henne – og hvem havde haft adgang til dem – og hvordan
var de blevet brugt? Havde kvindekoordinatoren styring på det hele?
Sundhedsprojektet har fokus på at indrette en sundhedsklinik, der primært skal finde børn fra 6 mdr.
der ikke ammes og som erfaringsmæssigt er dem der mest udsat for underernæring. Undervisning af
mødre på sundhedsklinikken til at gennemføre proteintiltag i 4 mdr.
Håndhygiejne er et andet indsatsområde der skal undervises i af en mandlig barfodslæge.
Fik arbejdet sammen med de to danske kvinder og en lokal barfodslæge samt møde med den læge der
må vaccinere og som arbejder og et større antal landsbyer.
Diskuterede med den danske koordinator om rolle og funktion hos partner: hvorledes fungerer
partneren når der ikke er danskere tilstede? Holdes der møder, hvor tit og med hvem? Og hvad skal der
til af kapacitetsopbygning for at sikre den organisatoriske bæredygtighed af partneren?
Anbefalinger til PATC
Input til kurser/rådgivning/P-puljen og Til længevarende tematisk læringsrejese i sept. 2010
• Hvordan inddrage kapacitetsopbygning af lokale partnere til at søge SC fonde, som et ’naturligt’
element i partnerskaber og projekter (evt. som et led i en bæredygtighedsstrategi)?
• Hvordan lave basketfonde i Syd for p-pulje midler?
• Hvordan rådgive/kurse ift kvinders strategiske interesser?
• Hvordan formidle til vores medlemmer og til NGO Forum og de nye CS fonde?
• Og hvordan få debatteret PR’s rolle ift de danske (og ikke rammeorganisationers) interesser?