Årsrapport - Børnefonden
Foto: Jacob Stærk Fondsoplysninger Årsrapport 2013 Årsrapport 2013 1 Foto: Kennet Havgaard Indholdsfortegnelse Årsrapport 2013 INDHOLD ÅRSBERETNING Side 3 Leder Side 4 HR Børn i centrum Side 8 Side 10 Landefokus Side 17 Projekter Side 22 Engagement Side 29 ChildFund Alliance Side 34 Regnskabskommentarer Side 37 Foto: Jacob Stærk Fondsoplysninger ÅRSREGNSKAB Anvendt regnskabspraksis Side 44 Ledelsespåtegning Side 48 Resultatopgørelse Side 50 Balance 31. december 2013 Side 52 Pengestrømsopgørelse Side 54 Noter Side 55 Foto: Jacob Stærk Den uafhængige revisors erklæringer Side 49 2 Fondsoplysninger Årsrapport 2013 FONDSOPLYSNINGER Fonden Ledelse i programlandene BØRNEfonden Otto Mønsteds gade 5 1571 København V Telefon: 70 22 12 11 Telefax: 35 84 02 11 Hjemmeside: www.bornefonden.dk CVR-nr.: 33 96 98 13 Stiftet: 13. januar 1972 Hjemsted: København Regnskabsår: 1. januar – 31. december Regional Office Director Poul H. Jørgensen Kap Verde, National Director Jørgen B. Frandsen Togo, National Director Christa N. Rasmussen Benin, National Director Frédéric S. Caboré Burkina Faso, National Director Tine Breinholt Mali, National Director André Sinamenye Bestyrelse Stine Bosse (formand) Jørgen Bardenfleth (næstformand) Birgitte Boesen Henrik Agner Hansen Henrik Nielsen Mads Rieper Jakob Grymer Tholstrup Susanne Møller Wallin Revisor PriceWaterhouseCoopers (PwC) Strandvejen 44 2900 Hellerup Bestyrelsen modtager ikke vederlag. Udgives af: BØRNEfonden Udgives elektronisk Otto Mønsteds Gade 5. 1571 København V www.bornefonden.dk Tlf. 70 22 12 11 Ledelse i København CEO Bolette Christensen Finance, IT and Administration Director Michael Engelbrechtsen Programme & People Development Director Anne Smith Petersen Redaktion: Michel Engelbrechtsen (ansv.), Guri Kærulf Frandsen (red), Ane Kolby Kristiansen, Jacob Stærk, Kristian Gotthelf Andersen, Karina Degn-Andersen, Rene Vingaard (layout). BØRNEfonden er en uafhængig udviklingsorganisation baseret på sponsorater og virksomhedssamarbejde. Sammen hjælper vi flere end 63.400 børn og unge med at skabe deres egen fremtid i nogle af verdens fattige lande. Skriv til os: [email protected] 3 Leder Årsrapport 2013 BØRNEFONDEN – BØRNENES OG DE UNGES ORGANISATION Foto: Tine Harden Børn i udviklingslandene er en stor ressource. De er kreative, har ambitioner, og de ser på fremtiden, som om intet var umuligt. I Afrika, Asien og Latinamerika arbejder BØRNEfonden til fordel for over 63.400 børn, deres familier og lokalsamfund. Børnene kommer fra fattige familier og bor ofte langt ude på landet, hvor mulighederne er begrænsede. I 2013 har BØRNEfonden fortsat arbejdet med at forbedre børnenes muligheder for skolegang og læring i et sundt og trygt miljø. på de resultater, vi sammen har skabt, når BØRNEfonden på et tidspunkt trækker sig ud af området. I 2013 byggede vi flere end 220 klasseværelser og 34 børnehaver. Det vidner om den fælles indsats, at mødre og fædre i landsbyerne igen i år mødte op for at blande cementen og støbe gulvene til de mange skolebyggerier. De mange skolebestyrelser og frivillige sørgede for, at børnene fik uddelt skolematerialer. Netop denne frivillige drivkraft er noget helt unikt hos BØRNEfonden. Med udsigt til at kunne arbejde 15-20 år i samme område har vi tid til at få befolkningen med os og skabe fælles fodslag i udviklingsarbejdet. Det er befolkningen, der ved egen drift forbedrer forholdene for børnene og øger distancen til fattigdommen. En støtte, der varer ved BØRNEfondens kernefilosofi er, at støtten skal være hjælp-til-selvhjælp. Vi inddrager familierne og hjælper dem til at klare sig selv, så de ikke bliver afhængige af BØRNEfonden, men kan bygge videre 4 Leder Årsrapport 2013 Arbejdet i landene er koordineret med landenes regeringer og er forankret gennem lokalkomiteer og den lokale kommune. Det betyder, at udviklingen fortsætter, når BØRNEfonden trækker sig efter en mangeårig bæredygtig indsats for både barn, familie og lokalsamfund. Child Fund Alliance talt for, at verdens ledere tager børns beskyttelse med i FN’s nye fælles mål for udviklingsarbejdet, der skal erstatte de nuværende 2015-mål. Der er nemlig meget at gøre endnu. I Vestafrika er det stadig 58 procent af alle børn, der ikke engang har en fødselsattest og dermed heller ikke adgang til rettigheder. Uden en fødselsattest kan de ikke gå til eksamen og få en uddannelse. De kan heller ikke udøve deres demokratiske ret og stemme til valg eller anmelde forbrydelser. Takket være danskernes støtte får alle sponsorbørn en fødselsattest, når de skal til eksamen eller på anden vis får brug for den. Derudover har vi solgt over 1.200 fødselsattester med en særlig kampagne, Robuste samfund Internationale donorer har netop hæftet sig ved BØRNEfondens evne til at skabe bæredygtige resultater. Med 15-20 års samarbejde kan vi skabe stabilitet og ruste familierne til at stå imod de kriser, de oplever, så børnene skærmes og kan koncentrere sig om at være børn. Ægte velfærd og trivsel for børn er nemlig ikke noget, som BØRNEfonden kan skabe alene. Den skal komme fra børnenes forældre og fra det samfund, som børnene lever i. Derfor arbejder BØRNEfonden altid tæt sammen med familierne gennem lokale råd og hjælper også forældre med at stabilisere deres indkomst, så de selv kan sørge for børnenes skolegang og sundhed. 12.000 familier fik i 2013 støtte til landbrugsaktiviteter og små forretninger, der har hjulpet dem til at øge distancen til fattigdommen og de begrænsninger, den skaber for hele familien. ”I 2013 BYGGEDE VI FLERE END 220 KLASSEVÆRELSER OG 34 BØRNEHAVER ” således at endnu flere børn kan gå en fremtid med rettigheder i møde. Indtægterne fra de solgte fødselsattester bruges i tråd med BØRNEfondens filosofi om bæredygtighed. Vi skaber rammerne for, at fødselsattesterne kan udstedes lokalt, så pengene vil få en varig betydning og bidrage til de fremtidige generationer af børn. Barndom uden vold Arbejdet for børns beskyttelse og rettigheder er et andet område, der vejer tungt hos BØRNEfonden. Alle børn fødes med ukrænkelige rettigheder ifølge Børnekonventionen. Men i landene, hvor BØRNEfonden arbejder, er der stadig mange børn, der aldrig kommer i skole eller som tvinges til at arbejde i en sådan grad, at de bliver truet på deres udvikling. Der er sågar børn, der bliver solgt. I 2013 har vi intensiveret arbejdet for børns beskyttelse både lokalt og globalt. Lokalt har vi sammen med forældre, skolelærere og politikere gennemført oplysning om pigers ret til skolegang og bekæmpet vold i skolerne. På globalt plan har vi sammen med Børnenes organisation Med 103 udviklingscentre placeret langt ude i de fattige landsbysamfund bliver BØRNEfonden tit børnenes og de unges repræsentant i landområderne. I Vestafrika er der stadig meget få undersøgelser om børns liv og tanker. Derfor gennemfører BØRNEfonden hvert år sine egne undersøgelser om børnenes bekymringer, ambitioner og drømme. I Togo har vi for eksempel lært, at frygten for vold fyldte mere hos børnene, end vi var klar over. Den viden gav anledning til at starte et satsningsprojekt 5 Leder Årsrapport 2013 uddannelse er meget begrænsede, er i risikozonen for at ende som en ny underklasse. I 2013 har vi med støtten fra sponsorer og virksomheder sørget for, at 1.500 unge har fået en god og relevant faguddannelse eller er blevet trænet i entreprenørskab. 3.500 unge har fået støtte til at starte et landbrug, og 51.000 børn har deltaget i oplysningsaktiviteter om rettigheder. Kompetenceudviklingen hos udsatte unge bliver et område, vi også i fremtiden vil prioritere. mod vold, som i dag har mindsket vold i hjemmene med 50 procent. Den lokale tilstedeværelse giver også BØRNEfonden mulighed for at stå til rådighed i det øjeblik, et barn eller ungt menneske har brug for hjælp. Der er et leben omkring de små udviklingscentre, som er ganske rørende, når samfundene ellers ingenting har. Corentine på 18 år er en af de unge, der har gjort brug af BØRNEfondens tilstedeværelse. Hun var kun netop kommet i gang med en uddannelse som syerske, da hun blev solgt til et tvangsægteskab. Hendes far blev tilbudt, hvad der svarer til 2.900 kr. for hende, og derfor befandt hun sig pludselig hos en fremmed mand i en fremmed landsby og måtte afbryde sin uddannelse. Hun var naturligvis ulykkelig og følte sig ensom. Men hun vidste også fra nogle af de oplysningskampagner, som BØRNEfonden havde afholdt i hendes landsby, at hendes fars handling var ulovlig. Derfor tog hun kampen op og gik til politiet, hvorefter det lykkedes for hende at komme ud af ægteskabet. Siden er Corentine blevet færdig med sin uddannelse som syerske, som hun har taget hos BØRNEfonden. Hun er også godt i gang med at spare sammen til sin egen sybutik. Sylvie, BØRNEfondens lokale medarbejder, har hjulpet Corentine gennem hele processen og er der stadig til at støtte hende, når hun får brug for det. Virksomhederne skaber udvikling Flere og flere virksomheder bidrager til BØRNEfondens arbejde, efter at BØRNEfonden i 2013 har haft større fokus på virksomhedssamarbejde. Hver gang vi indgår i et nyt samarbejde, skræddersyes aftalen, så den skaber mest mulig værdi for den enkelte virksomhed og for børn i udviklingslandene. Det betyder, at vi blandt andet bygger skoler, børnehaver og brønde, direkte sponsoreret af danske virksomheder, ligesom flere virksomheder også støtter via pro bono aftaler, så der frigøres ressourcer i BØRNEfonden til at yde en ekstra indsats. Tak for støtten BØRNEfonden kan i år sige, at vi i 41 år har arbejdet for børns ret til tryghed, skolegang og sundhed. Det er et arbejde, som kun har fundet sted takket være de private danskere og virksomheder og fonde, der støtter vores forebyggende arbejde for udsatte børn og unge. Denne årsberetning er til jer, der støtter BØRNEfondens arbejde. I er med til at skabe varige resultater for børn, som har meget at byde på, men som står over for udfordringer, der ville tage pusten fra de fleste af os. Tak for støtten. Ny verden – nye tilgange Arbejdet med de unge har også fyldt meget for BØRNEfonden gennem det sidste år. Med 200 mio. unge mellem 15-24 har Afrika den yngste befolkning i verden. Dertil kommer en markant økonomisk vækst, som især Vestafrika i disse dage oplever. De voldsomme omvæltninger i Vestafrika kan blive en mulighed for de unge. Men det kræver, at de har de rette kompetencer til at gøre sig gældende i den nye virkelighed. Undersøgelser viser, at uligheden i et land stiger i takt med velstanden. Især de unge langt ude i landområderne, hvor mulighederne for Med venlig hilsen, CEO i BØRNEfonden, Bolette Christensen 6 Foto: Jacob Stærk/BØRNEfonden Fondsoplysninger Årsrapport 2013 CASE Corentine blev giftet væk af sin far. Med støtte fra BØRNEfonden kom hun ud af ægteskabet, og i dag er hun færdig med en uddannelse som syerske. I billedet ses hun sammen med BØRNEfondens lokale medarbejder Sylvie, der hjalp Corentine gennem processen. 7 HR Årsrapport 2013 EN MANGFOLDIG ORGANISATION BØRNEfonden har knapt 800 medarbejdere, hvoraf 40 er ansat i Danmark og 750 er lokalt ansatte i vores fem programlande. I København sikrer vi den overordnede tilrettelæggelse af vores sponsor- og programarbejde, HR, administration og finans. Hvert programland har et nationalt kontor med ansvar for koordination af program- og sponsorarbejdet og administration af vores midler i landet, men langt hovedparten af vores medarbejdere arbejder ude i de lokale samfund, hvor BØRNEfondens arbejde foregår. Der er stor mangfoldighed i BØRNEfondens dygtige medarbejderstab. Udover mange nationaliteter har vi også forskellige fagligheder. Vi har bl.a. geografer, antropologer, udviklingsøkonomer, sundhedsfolk, lærere, journalister, geografer og oversættere, IT specialister og økonomer. I 2013 afholdt vi Leadership Summit i Possotome i Benin for alle BØRNEfondens 30 ledere på tværs af de seks lande. Målet var at sætte fokus på BØRNEfondens strategi og drøfte de ledelsesmæssige krav til at indfri BØRNEfondens strategi og mål. ”BØRNEFONDEN HAR KNAPT 800 MEDARBEJDERE” BØRNEfondens ledere samlet i Possotome i Benin. 8 HR Årsrapport 2013 Foto: Jacob Stærk 9 Børn i centrum Årsrapport 2013 VORES ARBEJDE OG RESULTATER FN’s udviklingsmål – Godt på vej højner vi sundhedstilstanden i familierne samtidig med, at vi skåner miljøet, og familierne får et højere udbytte af deres afgrøder. Det er klog og bæredygtig udvikling. FN fastlagde i 2000 en række globale udviklingsmål, der har til formål at styrke den globale kamp mod fattigdom. Et af målene handler om spædbørnsdødelighed. I 2012 døde der på verdensplan 6,6 millioner børn Det lange seje træk muliggøres under fem år, dog langt størstedelen i Afrika. Det af BØRNEfondens sponsorer er seks millioner færre end i 1990, men stadig alt I løbet af de seneste år er der sket store fremskridt for mange. BØRNEfondens ernæringsrådgivning inden for de fire områder, som BØRNEfonden arog vaccinationskampagner støtter op om denne bejder for. I kraft af kontinuerlige bidrag fra private dagsorden, og hjælper spædbørnene godt på vej til sponsorer og virksomheder kan vi arbejde med et sundt liv. et langsigtet og bæredygtigt perspektiv, der tager I Mali har vi i 2013 vaccineret 16.715 børn mellem 0 højde for børns forskellige behov igennem deres og 2 år og 12.326 gravide kvinder og nybagte mødre. opvækst fra spæd til ung. 14.723 børn er vejet hver måned, hvoraf 2009 modeBØRNEfonden arbejder ud fra modellen ’Community rat underernærede og 675 alvorligt underernærede Development Cycle’, som betyder, at vi er til stede i børn fik behandling. programlandene i omkring 15 år. På den måde opEt andet af FN’s udviklingsmål handler om skobygger vi hele samfund med aktiviteter, som støtter legang for alle. Fra 1999 til 2010 er andelen af både fælleskabet og familier, og som i sidste ende skolebørn steget fra 82 % til 90 % på verdensplan. kommer det enkelte barn til gode. BØRNEfondens indsats bidrager Vi arbejder inden for fire indtil disse tal. BØRNEfonden har satsområder, der samlet støtter I MALI HAR VI VACCINERET op om børns opvækst: Børn & i 2013 bygget og renoveret 310 16.715 BØRN klasseværelser og udstyret dem udvikling, sundhed, uddannelse med borde, stole og bænke, så og indkomstgenererende aktivitebørnene har bedre adgang til skolegang og forudter. I børnenes første leveår fokuseres der på sundsætninger for at lære. hed og trivsel. Videre i forløbet sættes alle sejl ind på Et tredje af FN’s mål handler om adgang til rent adgang til skolegang og læring. Og sidst, når børnene vand og sanitet. På 20 år fra 1990 til 2010 har over to er blevet unge, lægger vi vægten på evnen til at skabe milliarder mennesker på verdensplan fået adgang indkomst og reproduktiv sundhed, bl.a. med oplystil rent drikkevand. BØRNEfonden borede og renovening om prævention og forebyggelse af HIV/AIDS. rede 43 brønde og 32 vandtanke i 2013 og er dermed Igennem alle 15 år er fællesnævneren børn og unbidragyder til den globale udvikling. ges rettigheder. Rettighedsbaseret arbejde styrker Der er stadig meget at gøre på området for sanitet. børnene, deres forældre og lokale myndigheder i at BØRNEfonden bygger latriner både i skoler og hos forstå hinandens rettigheder og arbejde i overensfamilier. I Togo byggede vi f.eks. 374 såkaldte ecosan stemmelse med dem. For eksempel, at alle børn toiletter, hvor efterladenskaberne forarbejdes og har ret til skolegang og sundhedsydelser, til leg og benyttes som gødning på markerne. På den måde fritid, til tryghed og til en identitet. ” ” 10 Foto: Jacob Stærk Børn i centrum Årsrapport 2013 11 Børn i centrum Årsrapport 2013 COMMUNITY DEVELOPMENT CYCLE Fase 2: Børn skal gå i skole I anden fase af ’Community Development Cycle’ lægges vægten over på initiativer, der støtter børn i skolealderen. Her opkvalificeres de eksisterende skoler i lokalsamfundene, og der bygges nye. En stor del af arbejdet går ud på at engagere forældre til at tage del i skolebestyrelserne, så der kommer styr på skolernes drift og bliver sørget for, at lærerne lever op til deres forpligtigelser. Der er stor risiko for smitte af sygdomme, når så mange børn er samlet på et sted. Derfor sørger BØRNEfonden også for, at der er adgang til latriner og rent vand i skolerne. Børnene bliver undervist i hygiejne og håndvask og lærer, hvordan man undgår at blive syg Fase 1: eller smitte sine klassekammerater. En god start på livet BØRNEfonden etablerer et udviklingscenter i lokalområdet, hvor det skal fungere de næste 15 år. Fokus i første fase er på småbørn i alderen 0-5 år. Det, de især har brug for, er tilstrækkelig med næringsrigtig mad og vaccinationer, så de er i stand til at modstå sygdom og overleve deres første leveår. I samarbejde med de lokale sundhedscentre afholder BØRNEfonden ernæringsmøder for mødre og deres spædbørn, hvor de lærer om ernæring og hygiejne. Her bliver børnene vejet og fulgt måned for måned, så der kan gribes ind, hvis et barn er under- eller fejlernæret. Når BØRNEfonden åbner et nyt udviklingscenter med sponsorbørn, falder fejl- og underernæringen blandt små børn drastisk i området. En anden nøgleaktivitet i den første fase er at stimulere børnehavebørn til skolegang. Her leger børnene og får et godt fundament til skolegangen. Indsats over tid 0-5 ÅR 5-10 ÅR 12 Foto: Jacob Stærk Børn i centrum Årsrapport 2013 BENIN 15 ÅR SENERE Efter 15 år i Mono, Collines og Donga i Benin trak BØRNEfonden sig ud i 2013. Vores integrerede langvarige indsats har givet sig udslag på landets nationale indikatorer for udvikling. Her er et par eksempler, vi er stolte over: • 13.300 børn har gået i 106 børnehaver bygget af BØRNEfonden. 80 af børnehaverne er allerede overdraget til officielle myndigheder. Som et resultat af tidlig stimulering er andelen af børn, der går i skole, steget markant i området. • Andelen af moderat eller alvorligt underernærede børn er faldet voldsomt i perioden. På 15 år er andelen af moderat underernæring faldet fra 40 % til 2,46 %. Samme udvikling ses for alvorlig underernæring fra 45 % til 0,28 %. Dette takket være BØRNEfondens indsats for sundhed for småbørn og deres mødre. • Låne- og opsparingsgrupper har optjent, hvad der svarer til 3,4 millioner DKK. De penge ejes af medlemmerne af grupperne og kan investeres i børnenes og familiernes fremtidige liv f.eks. i landbrug, til bedre huse og adgang til sundhedsydelser. Fase 3: Alle har brug for en indkomst Sidste fase af BØRNEfondens cyklus har fokus på de unge. Unge mennesker på vej ind i voksenlivet har brug for en indtægt, så de kan tage vare på sig selv og deres familie. BØRNEfondens tredje udviklingsfase arbejder derfor med jobskabelse, tekniske uddannelser og med at sikre bedre adgang til de øverste klassetrin af folkeskoleuddannelsen. Teenagere og unge har derudover brug for viden om seksualitet og prævention, så de kan forblive sunde og raske og planlægge deres kommende familieliv. I grupper undervises unge i, hvordan man passer på sig selv og hinanden. Grupperne fungerer som en vidensbank, hvor andre unge får viden om et emne, der i mange vestafrikanske kulturer er tabubelagt. 10-15 ÅR 13 Børn i centrum Årsrapport 2013 Vi bygger hele samfund Anne Smith Petersen, Program- og HR-direktør i BØRNEfonden, siger: ’Vi prøver at sikre, at vores aktiviteter er i overensstemmelse med de nationale politikker på området, eller at vores erfaringer og praksis er med til at udvikle nationale politikker og standarder. Brønde, skoler, børnehaver, sundhedsudstyr og træning skal uden besvær kunne overdrages til befolkning og myndigheder – ellers er vores indsats ikke bæredygtig.’ Igennem udviklingscentrene fungerer BØRNEfonden i et lokalsamfund som en partner til befolkningen, institutionerne og myndighederne. Sammen med et lokalt råd bestående af kvinder, mænd, unge, ældre, lærere, lokale ledere osv. identificerer BØRNEfonden hvilke aktiviteter, der skal igangsættes hvor. I overensstemmelse med lokale udviklingsplaner styrker BØRNEfonden de samfund, børnene vokser op i, så der skabes bæredygtig udvikling, ikke afhængighed. Træning, undervisning og kapacitetsopbygning er en af BØRNEfondens vigtigste opgaver samtidig med, at vi bygger børnehaver, klasseværelser, borer brønde og bygger latriner, udstyrer sundhedsklinikker med remedier og medicin. Alt sammen for at sikre, at børnene og deres familier får mulighed for at skabe et sundt og godt liv. Når en brønd bores, etablerer vi f.eks. altid en gruppe, der har ansvaret for at vedligeholde brønden og pumpen, så den ikke går i stykker. Gruppen vælges af lokalsamfundet og samler penge ind fra brugerne, så der er en reserve til at betale reparationer med. I skoler arbejder BØRNEfonden sammen med forældreråd, som vi kender herhjemmefra, så forældrene sammen med skolens personale fastholder fokus på vigtige emner som kvalitet i undervisningen og børnevenlige skoler. Det nytter ikke noget at sende børn i skole, hvis læreren ikke er kompetent. Det nytter heller ikke noget, at barnet lærer om håndvask og hygiejne, hvis der ikke er adgang til rent vand. Derfor hænger information og oplysning uløseligt sammen med opbygning af infrastruktur og adgang til sociale serviceydelser. Der skal satses på de unge Afrika er det kontinent i verden, hvor unge udgør den største del af befolkningen, og kontinentet er udfordret af en stor ungdomsarbejdsløshed. De unge i Afrika udgør et stort potentiale for den fremtidige vækstskabelse, og det er derfor vigtigt at sikre, at de unge får en uddannelse og bliver godt klædt på til deres voksenliv. BØRNEfonden slipper derfor ikke børnene, når de bliver unge. BØRNEfondens arbejde med de unge er tæt knyttet til den sidste fase i vores cyklus i programmerne. Vi arbejder videre sammen med dem ved at diskutere relevante emner som seksualitet, aktiv deltagelse i deres lokalsamfund, demokrati osv. Vi tilbyder dem også relevant teknisk faglig uddannelse og uddannelse i iværksætteri, så de kan starte egen virksomhed. Det giver dem mulighed for at blive i deres lokalsamfund og dermed være med til at udvikle dem. I Togo har BØRNEfonden etableret en række ungegrupper, og i 2013 er de blevet officielt registreret. Her lærer de unge at tage ansvar for egen fremtid. I ungegrupperne lærer de om seksualitet og prævention og forebyggelse af HIV/AIDS. De får desuden undervisning i samfundengagement, fundraising, kommunikation samt hvordan man organiserer sig og interagerer med det omkringliggende samfund. BØRNEfonden implementerer fra 2014 et lignende projekt i Benin og arbejder på at udvikle et regionalt ungeprojekt på tværs af indsatsområder og vores programlande i Vestafrika. Arbejder ikke i parallelstrukturer BØRNEfonden gør en stor dyd ud af at styrke og samarbejde med de eksisterende strukturer i stedet for at opbygge nye. Forældrekomitéerne på skolerne er et godt eksempel herpå. Rådgivning i ernæring og sundhed er et andet. De udføres altid i tæt samarbejde med det lokale sundhedscenter, der i forvejen arbejder med småbørnsernæring. 14 Foto: Kenneth Havgaard Børn i centrum Årsrapport 2013 Foto: Mario Travaini ”TRÆNING, UNDERVISNING OG KAPACITETSOPBYGNING ER NOGLE AF BØRNEFONDENS VIGTIGSTE OPGAVER ” 15 Foto: Mario JacobTravaini Stærk Landefokus Årsrapport 2013 ”14.723 BØRN ER BLEVET VEJET HVER MÅNED” 16 Landefokus Togo Årsrapport 2013 TOGO Dapaong Mango Niamtougou BØRNEFONDEN SIKRER RETTIGHEDER I TOGO Kara Sokode BØRNEfonden arbejder med børns rettigheder i Togo. Det er et vigtigt arbejde i forhold til at skabe langsigtede og varige resultater for børn og unge. En fødselsattest er afgørende for at sikre børns beskyttelse. Uden en fødselsattest er børn identitetsløse og forhindret i at opnå nødvendig beskyttelse og adgang til basis serviceydelser så som sundhedsydelser, skolegang og rent drikkevand. Et barn uden en fødselsattest kan ikke bevise sin identitet, hvis det har været udsat for overgreb eller udnyttelse; det kan ikke meldes savnet, og det kan ikke få en eksamen. I Togo har 236 børn, takket være BØRNEfondens arbejde i 2013, fået en fødselsattest. BØRNEfonden har desuden opnået vigtige resultater i forhold til at sikre børn og unges ret til deltagelse i samfundslivet. I 2013 har BØRNEfonden støttet 17 ungdomsklubber i at promovere børn og unges rettigheder. 6 af disse klubber har opnået status som officielt registrerede foreninger. Børn og unge har derigennem fået styrket deres rolle som aktive samfundsborgere med mulighed for at påvirke beslutningsprocesser. På internationalt niveau har BØRNEfondens arbejde med unge i Togo bidraget til studiet ”Young Citizens at Crossroads”, som skal gøre danske organisationer dygtigere til at arbejde med unge og medborgerskab. BØRNEfonden har i 2013 udført et stort arbejde for at skabe bevidsthed om børns rettigheder blandt forældre, lærere og landsbyledere. 11.069 personer har deltaget i oplysningskampagner om børns ret til beskyttelse med særlig fokus på fødselsattester og vold mod børn. 234 unge og voksne (skolelærere, børnehavelærere og medlemmer af forældrebestyrelser og mødreklubber) har modtaget undervisning i børns rettigheder. Tchamba Sotouboua Atakpame Lome Foto: Jacob Stærk 17 Benin Landefokus Årsrapport 2013 BENIN Gogonou Natitingou Ndali BØRNEFONDEN UDDANNER I IVÆRKSÆTTERI I BENIN Parakou I Benin har BØRNEfonden stærkt fokus på unges uddannelse og beskæftigelse. I 2013 støttede BØRNEfonden opførelsen af to kommunale teknisk-faglige skoler, der fremover skal bidrage til at uddanne lokal arbejdskraft inden for blandt andet snedker-, svejse- og mekanikerfagene. BØRNEfonden gav i 2013 mere end 400 unge en praktisk erhvervsuddannelse, en mesterlære. For at sikre en god overgang fra skole til beskæftigelse giver BØRNEfonden træning i forretningsforståelse og iværksætteri. Ude på landet, hvor BØRNEfonden arbejder, er der sjældent virksomheder nok til at ansætte de unge. Derfor undervises de unge i at starte egen virksomhed og lærer om indtægter og udgifter og afsætningsmuligheder. For at kunne starte en virksomhed skal de unge have adgang til kapital. BØRNEfonden hjælper befolkningen i de områder, hvor vi arbejder, med at få adgang til såkaldte mikrolån, blandt andet via spare-lånekassen RECESCA. Ved udgangen af 2013 havde RECESCA mere end 24.000 medlemmer med egen opsparing. I Benin har BØRNEfonden gennemført et projekt i iværksætteri særligt for kvinder. Gennem træning i forarbejdning af rodfrugten manioc og jordnødder og med rådgivning i forretningsplaner samt adgang til lån fik mere end 450 kvinder hjælp til at udbygge deres økonomiske aktiviteter. De virksomheder, som kvinderne startede, banede vej for skabelsen af nye arbejdspladser. Udover aktiviteterne målrettet de unge fortsatte BØRNEfonden i 2013 sin indsats for at forbedre familiers landbrug, grøntsagsdyrkning og dyrehold. Et særligt indsatsområde var kaninopdræt, idet kaniner er en yndet spise i Benin og derfor sikrer familierne et godt afkast af deres aktiviteter. Porto-Novo ”BØRNEFONDEN GAV MERE END 400 UNGE EN PRAKTISK ERHVERVSUDDANNELSE ” Foto: Jacob Stærk 18 Kap Verde Landefokus Årsrapport 2013 KAP VERDE Ribeira Grande Pombas Santo Antao Mindelo Sao Pedro Sao Vicente Madeiral Santa Luzie Sal Vila da Ribiera Brava Sao Nicolau KAP VERDE KAN SELV – BØRNEFONDEN UDFASER AKTIVITETER Santa Maria Preguica Sal Rei Boa Vista Maio Tarrafal Vila do Maio Fogo Vila Nova Sintra Brava Santiago Praia Foto: BØRNEfonden Kap Verde har gennemgået en imponerende økonomisk og social udvikling på meget kort tid. For 25 år siden, da BØRNEfonden indskrev det første sponsorbarn i landet, var Kap Verde låst fast i fattigdom uden synlige ressourcer udover fisk og stenbrud. Kap Verde roses hvert år af flere internationale organisationer for sin gode regeringsførelse, en stram økonomisk disciplin og troværdige valutakurser. Ifølge Verdensbanken nåede væksten i gennemsnitlig indkomst per indbygger op på mere end fem procent i perioden 2005 til 2008. Det er langt over gennemsnittet for de afrikanske lande syd for Sahara. BØRNEfonden er i gang med en udfasning af vores aktiviteter i Kap Verde og efterlader således landet i en helt anderledes og bedre forfatning, end da vi ankom for 25 år siden. BØRNEfondens fokus er derfor nu på at overføre know-how til lokale organisationer for at styrke lokale kræfter i landet og at sikre, at vores ansatte kommer godt videre. Sao Filipe Opnåede resultater efter 25 år i Kap Verde Kap Verde er i dag kommet langt, og det er med stolthed, at vi kan sige, at vi er nået i mål med to af BØRNEfondens vigtige kerneområder: Skolegang og sundhed for børn. Da det første sponsorbarn for 25 år siden fik en dansk sponsor, var det kun 71 procent af landets børn, der kom i skole. I dag starter 99 procent af landets børn i første klasse, og 91 procent klarer sig hele vejen igennem grundskolen. Selvom BØRNEfonden ikke alene kan tage æren for landets udvikling, har vi med 25 år i landet spillet en stor rolle. Også sundheden blandt Kap Verdes børn er i dag bedre end nogensinde. I 1990 døde 46 ud af 1000 børn inden deres et-års fødselsdag. Men i dag er det tal faldet til 29 og er dermed blandt Afrikas laveste. 19 Mali Landefokus Årsrapport 2013 MALI BØRNEFONDEN SIKRER SUNDHED PÅ TRODS AF KRISEN I MALI Ti-n-Essako Tombouctou Goundam Gao Niafounke Nioro du Sahel Yelimane Kayes Mopti Bafoulabe Kolokani Segou Kita Douentza Dionouga Ke Massina San Bamako Kangara Det er langsomt gået fremad for Mali, siden krisen brød ud i 2012. I januar 2013 indledte Frankrig en intervention med støtte fra FN, og landets nye præsident Ibrahim Boubacar Keita har siden afvæbnet kupmagerne. På trods af fortsatte uroligheder i det nordlige Mali, der gør sikkerhedstilstanden skrøbelig, fortsætter BØRNEfonden sit arbejde. Sikasso Tengrela Foto: Jacob Stærk Hverdagsrutiner går tit i stå, når et land oplever ustabilitet, fordi befolkning og stat ikke har mulighed for at gøre som de plejer, og det kan få store konsekvenser. Befolkningen skal være i stand til at modsvare krisens virkninger og opretholde et liv med sunde rutiner, der baner vejen for et langt og godt liv. Uden vaccinationer er børn sårbare for sygdomme resten af deres liv. BØRNEfonden i Mali har i løbet af 2013 vaccineret 16.715 børn mellem 0 og 2 år og 12.326 gravide og nybagte mødre, så de til trods for krisen kan leve et liv beskyttet mod sygdomme. stand til at øge afkastet fra deres marker. På den måde kan livets rutiner opretholdes for børnene og deres familier på trods af en skrøbelig situation i Mali. Selv kortvarig sult kan få uoprettelige konsekvenser for børnenes liv og trivsel. 14.723 børn er blevet vejet hver måned og monitoreret for at undgå fejlog underernæring, og deres mødre har deltaget i 2.168 møder om ernæring, hvor de lærer om mad og sundhed for deres børn og sammen med deres børn får et sundt og nærende måltid mad. BØRNEfonden er den største danske NGO i Mali, og vores hjælp til befolkningen under krisen blev i 2013 genstand for stor interesse bl.a. fra UNICEF. Med afsæt i et projekt om vand, sanitet og hygiejne og et andet om spædbørnsernæring, begge finansieret af UNICEF, indgik organisationen et strategisk samarbejde med BØRNEfonden, som åbner mulighed for finansiering af nye projekter i fremtiden til gavn for befolkningen. For at opretholde en god ernæringstilstand blandt børnene og deres familier igennem krisen investerer BØRNEfonden i lokal fødevareproduktion. Grupper af kvinder, mænd og unge bliver i kraft af træning, adgang til redskaber og vandingsanlæg i 20 Landefokus Årsrapport 2013 BURKINA FASO BØRNEFONDEN SKABER BEDRE GRUNDSKOLER I BURKINA FASO Sabou Duargaye Foto: Jacob Stærk Uddannelse er en investering både for BØRNEfonden og for de forældre, som skal prioritere, at deres børn går i skole frem for at hjælpe til i marken eller hjemmet. Derfor arbejder BØRNEfonden med at forbedre kvaliteten i grundskolen i Burkina Faso gennem tilrettelæggelse af nye og mere deltagende undervisningsmetoder. Resultaterne af dette arbejde er så gode, at den burkinske undervisningsminister på et møde i januar bad BØRNEfonden om at overføre erfaringerne fra projektet til ministeriets politikker og videre arbejde. For at sikre kvaliteten i uddannelsen og at forældrene prioriterer skolen, arbejder BØRNEfonden med at integrere skolen i dens lokalsamfund. Det sker dels gennem støtte til forældreråd i skolerne, som vi også kender det fra Danmark, dels gennem træning af lærere og forældre i at være talerør og gøre opmærksom på de områder, hvor myndighederne skal være bedre til at støtte op. BØRNEfonden byggede i 2013 22 klasselokaler til grundskoler i Burkina Faso for at skabe bedre rammer for undervisningen. Vi trænede 1057 forældre i deres roller i forældrerådene, og vi gennemførte kampagner for bedre adgang til grunduddannelse i 21 kommuner. Tenkodogo 21 Projekter Årsrapport 2013 BØRNEFONDEN VIL VÆRE RAMMEORGANISATION BØRNEfonden har over de seneste år med succes implementeret et væsentligt antal projekter finansieret af Danmarks Indsamling, CISU under Danida eller andre donorer. Vores erfaring er, at der er en stærk synergi mellem vores sponsorarbejde og vores projektarbejde. Successer udviklet i sponsorarbejdet kan skaleres op i projektarbejdet, og nye metoder udviklet i projekter kan gøre vores sponsorarbejde mere effektivt, eksempelvis gennem samarbejde med lokale organisationer. Muligheden for at kunne opskalere vores gode erfaringer både internt i vores programlande og regionalt mellem landene har gjort, at BØRNEfonden har taget beslutning om aktivt at arbejde for at blive rammeorganisation ved Danida. Det betyder dels, at vi styrker vores samarbejde med lokale organisationer i programlandene, dels at vi styrker vores programtilgang via implementering af action plans i alle programlande. Arbejdet frem mod at blive rammeorganisation er således allerede startet. Næste vigtige skridt er færdiggørelsen af et regionalt ungeprogram, hvor BØRNEfonden sammen med lokale partnere arbejder for at forbedre unges muligheder for at få arbejde eller kunne starte egen virksomhed. Elementerne i denne indsats er seksuel og reproduktiv sundhed, erhvervsfaglig uddannelse, entreprenørskab, livsfærdigheder og selvorganisering. Livsfærdigheder Uddannelse Entreprenørskab - Faguddannelser - Erhvervstræning - Erhvervsudvikling Sundhed BØRNEfondens ungeindsats Igennem Danmarks indsamling og CISUprojekter har BØRNEfonden allerede igangsat og implementeret en lang række projekter, som udspringer af vores sponsorarbejde: - Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder Selvorganisering 22 Foto: Jacob Stærk Projekter Årsrapport 2013 23 Projekter Årsrapport 2013 DANMARKS INDSAMLING 2010 ”UNGE TOGOLESERE HAR FÅET Benin – Støtte til kvindelige entreprenører REDSKABER TIL, HVORDAN MAN BESKYTTER SIG MOD VOLD Projektets formål er at forbedre kvinders indtjeningsmuligheder i Benin og på den måde hjælpe dem til at skabe bedre livsvilkår for sig selv og deres familier. Projektet har uddannet kvinder i landbrugsproduktion, varetagelse af egen mikrovirksomhed, kvalitetssikring af afgrøder og afsætning på markedet. Projektet har faciliteret kontakt mellem kvinderne og forskellige private og offentlige aktører (mikrofinansinstitutioner, maskinelproducenter, supermarkeder og andre aftagere). Størsteparten af kvinderne har med projektet forbedret deres indtjening fra deres forarbejdningsaktiviteter. BØRNEfonden har samarbejdet med landbrugsministeriet, den lokale landbrugsrådgivningstjeneste, det landbrugsvidenskabelige fakultet ved Universitetet i Abomey-Calavi, mikrofinansinstitutioner, lokale myndigheder samt en række private serviceudbydere (opkøbere, maskineludbydere, udbydere af diverse forarbejdningsprodukter etc.). ” 2011 Togo – Forebyggelse af vold i skoler Projektets formål er et bekæmpe vold i uddannelsessektoren. Projektet har via ung-til-ung formidling givet unge togolesere redskaber til at oplyse andre unge om, hvordan man beskytter sig mod vold. Lærere er blevet uddannet i positive læringsmetoder, og projektet har i samarbejde med uddannelsessystemet udviklet en lærermanual. Tilsammen har dette arbejde ført mærkbare resultater med sig i forhold til at mindske vold i skolerne og sikre trygge læringsrammer for børnene. Projektet implementeres i samarbejde med uddannelsesministeriet og socialministeriet. Budgettet er 10.835.569 DKK. Budgettet er 11.232.368 DKK. 24 Projekter Årsrapport 2013 2012 Mali – Håb om en bedre fremtid 2013 Projektets formål er at hjælpe unge i Mali med at deltage aktivt i udviklingen af deres lokalområde og forbedre deres chance for at få et job. Projektet har været forsinket på grund af den politiske krise i Mali, men er kommet i gang i sidste halvdel af 2013. Der er gennemført et forstudie og resultaterne fra dette er blevet præsenteret i projektområderne, bl.a. med hjælp fra unge-repræsentanter. Desuden har vi trænet undervisere og unge i form af såkaldte ungtil-ung formidlere, der forventes at nå ud til ca. 6500 unge med budskaber om at blive aktive medborgere, der kender til såvel deres rettigheder som forpligtelser. Lokale organisationer og myndigheder inddrages i dette arbejde. Senere i projektet opstartes arbejdet med at træne hen ved 2000 unge i relevante tekniske færdigheder og basal forretningsforståelse, hvilket skal gøre dem i stand til at opnå beskæftigelse, primært som selvstændige erhvervsdrivende. I gennemførelsen af projektet samarbejder BØRNEfonden med bl.a. ministerierne for teknisk-faglig træning og for uddannelse, den offentlige landbrugstjeneste, lokale handelskamre og med Malis største mikrofinans institution. Andre partnere er ILO og UNICEF samt mindre lokale NGO’er. Burkina Faso – En god start på livet Projektets mål er at skabe en god start på livet for småbørn. Dette skal ske ved at videreuddanne børnehavelærere i ernæringsrigtig kost, hygiejne og stimulering af børns psykomotoriske udvikling. Derudover vil børns stimulering blive integreret i BØRNEfondens eksisterende ernæringsaktiviteter målrettet mødre. Det forventes, at projektet vil have en positiv effekt på ca. 6200 børn i alderen 0-6 år. Herudover vil ca. 140 sundhedsog ernæringsrådgivere blive uddannet i børnepleje og psykomotorisk udvikling, så de kan rådgive forældre om børns tidlige udvikling. Børnehavelærere i 34 børnehaver vil få uddannelse i aktive læringsmetoder og psykomotorisk stimulering, og der vil blive etableret adgang til sund mad og ernæring som en del af børnehavetilbuddet i de berørte børnehaver og sikret adgang til læringsog undervisningsmaterialer i børnehaverne og til ernæringsundervisningen. Der er i 2013 lavet et forstudie, der danner baggrund for implementering af projektet. Derudover er der rekrutteret en projektkoordinator. Projektet implementeres i samarbejde med Uddannelsesministeriet og Socialministeriet. Budgettet er 11.724.137 DKK. Budgettet er 8.016.072 DKK. 25 Projekter Årsrapport 2013 PROJEKTER GENNEM CISU - CIVILSAMFUND I UDVIKLING Foto: BØRNEfondcen Togo – Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder Projektets mål er at styrke unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Dette sker ved at kapacitetsopbygge ung-til-ung formidlere i selvorganisering og i at skabe bevidsthed om temaet blandt andre unge og vigtige interessenter i deres lokalsamfund. I 2013 har dette arbejde ført til, at 6 ungdomsklubber har opnået status som officielt registrerede foreninger, hvilket giver de unge langt større mulighed for at promovere deres rettigheder og påvirke beslutningsprocesser. Projektet implementeres i samarbejde med den lokale NGO JVS (LE JOURDAIN VIE ET SANTE) og sundhedsmyndighederne. Finansiering fra CISU 3.033.657 DKK Foto: BØRNEfondcen Mali – Forebyggelse og behandling af omskæring af kvinder Projektets formål er at forebygge og behandle omskæring af kvinder. Projektet er afsluttet med udgangen af 2013. Projektet har engageret en række aktører i at bekæmpe kvindelig omskæring. Unge piger er blevet trænet i at fungere som fortalere, og piger og kvinder, der lever med komplikationerne fra deres omskæring, har fået medicinsk hjælp på sundhedscentrene. Projektet har bidraget til at minimere tabuet om kvinders omskæring, og mange forældre har ændret praksis over for deres børn. BØRNEfonden samarbejder med den lokale partner ASDAP (Association of Support in the Development of Activities of Population). Finansiering fra CISU 1.102.074 DKK Foto: BØRNEfondcen Burkina Faso – Kvalitet i undervisningen i grundskolen (PAQUE) For at videreføre de gode erfaringer fra et tidligere Danmarks Indsamlings projekt om forbedring af kvaliteten af undervisning i grundskolen i Burkina Faso (DI 2009, budget 12,9 mio. DKK) har BØRNEfonden i 2013 fortsat samarbejdet med de lokale organisationer for at styrke deres kapacitet i implementeringen af de metoder, som blev udviklet under projektets første fase. Metoderne har handlet om at styrke lokalsamfundene i at deltage i skoleledelsen og samtidig gøre undervisningen mere inddragende og børnecentreret. BØRNEfonden arbejder sammen med to koalitioner af lokale NGO’er, CN-EPT (Coalition Nationale pour l’Education Pour Tous) og CCEB (Cadre de Concertation des ONG et Associations actives en Education de Base), der arbejder med dels at øge adgangen til grundskole i Burkina Faso og dels at styrke kvaliteten af undervisningen i grundskolen. Budgettet er 481.081 DKK 26 Foto: Jacob Stærk Projekter Årsrapport 2013 27 Foto: Mario Travaini Engagement Årsrapport 2013 BØRNEfonden på tour BØRNEfonden var i 2013 på tur i det danske sommerland. I en engelsk dobbeltdækkerbus besøgte vi en række festivaller og mødte danskerne med kampagnen ”Fyld et klasseværelse i Benin”. Løbende blev klasseværelserne fyldt online, mens frivillige og medarbejdere fra BØRNEfonden serverede kaffe til en snak om vores arbejde med at uddanne børn og unge i Benin. I alt 12 skoleklasser blev fyldt gennem kampagnen. 28 Engagement Årsrapport 2013 BØRNEFONDENS SPONSORER Et sponsorbarn for hvert af sine egne børn ”Når vi er sponsor for et barn, som lever i en helt anden virkelighed, end vi gør i Danmark, bevirker det, at mine børn vokser op med den globale bevidsthed om det skel, der er i verden,” siger Vivi. Vivi Amanda Autzen har gennem 18 år været sponsor i BØRNEfonden. Hun fortæller om, da hun for tredje gang måtte sige farvel til et af de børn, hun har støttet. Afskeden er nemlig et resultat af den støtte, hun har bidraget med, og som har medvirket til at sponsorbarnet Rosa og hendes families situation nu er så tilfredsstillende, at de kan klare sig selv. Både første og andet farvel var en glædelig nyhed, men tredje gang gjorde ekstra indtryk, fortæller en rørt Vivi. ”Lige præcis det brev om Rosas farvel gav mig fuld valuta for pengene og et mærkbart, synligt bevis på, at det nytter noget. At alle kan gøre en forskel og vende enkelte menneskers skæbne og livsvej til det bedre,” siger hun. Da Vivi Amanda Autzen fra Christiansfeld for 18 år siden stod med sin allerførste løn, besluttede hun sig for, at den skulle bruges på at starte et sponsorat for et barn, der kunne bruge en hjælpende hånd. Da Vivi selv blev mor, besluttede hun, at børnepengene ikke kun skulle gå til sine egne børn, men også til børn i fattige lande. Siden er Vivi blevet sponsor for et barn igennem BØRNEfonden for hvert af hendes egne børn. ”ALLE KAN GØRE EN FORSKEL OG VENDE ENKELTE MENNESKERS SKÆBNE OG LIVSVEJ TIL DET BEDRE ” Foto: Privat Godt samarbejde Gennem alle de år, Vivi har været sponsor, har hun haft den oplevelse, at BØRNEfondens tætte samarbejde med lokalsamfundene sikrer, at hendes bidrag bliver brugt på den rigtige måde. ”Arbejde og uddannelse skal vinkles helt anderledes i Afrika. Derfor er det opløftende, at BØRNEfonden tager udgangspunkt i de ressourcer lokalsamfundene har og er den støttende, inspirerende og motiverende faktor, som bakker op om den knowhow, de lokale har,” siger Vivi. Vivi oplever, at sponsoratet ikke kun gavner den familie, hun sponsorerer, men også Vivis egen familie. Vivi med tre af sine fire børn. 29 Engagement Årsrapport 2013 VIRKSOMHEDER SKABER UDVIKLING til at sikre endnu flere børn i udviklingslande en uddannelse og en tryg og sundere opvækst. Samarbejdet mellem virksomhederne og BØRNEfonden er også med til at styrke virksomhedens profil i forhold til kunder og andre interessenter, som i stigende grad er opmærksomme på virksomheders sociale og samfundsmæssige engagement. Endvidere er der også fra virksomhederne et større fokus på, hvordan deres sociale engagement kan påvirke medarbejderne i en positiv retning. Arbejdspladsen bliver mere attraktiv for medarbejdere, og der er en stigende tendens til ’corporate volunteering’. BØRNEfonden har i 2013 styrket samarbejdet med eksisterende virksomhedspartnere og fonde. Samtidig er nye kommet til. For hver enkelt virksomhed gælder det, at samarbejdet tilrettelægges i dialog med BØRNEfonden, så det skaber mest mulig værdi for både virksomheden og børn i udviklingslandene. Indsatsen fra dansk erhvervsliv er med til at skabe konkrete resultater i Afrika. For hver gang en virksomhed støtter opførelse af eksempelvis børnehaver, skoler og sundhedsklinikker, er der flere børn, der får en bedre start på livet, en bedre skolegang og har større chancer for at overleve deres fem første leveår. Samarbejdet mellem BØRNEfonden og virksomheder kan tage mange former. Fælles for dem alle er, at de er skræddersyet til den enkelte virksomhed og de muligheder, virksomheden har. Nogle virksomheder vælger at støtte projekter gennem salg af produkter, som er udviklet specifikt til BØRNEfonden, eksempelvis Ole Lynggaards My Friend smykke, eller øremærker produkter som eksempelvis Mette Ditmer og aida, der donerer noget af overskuddet fra deres Hjertekollektion. Andre virksomheder donerer et projekt ad gangen og vælger ofte projekter, der på den ene eller anden måde har en forbindelse til deres kernekompetence. I 2013 sørgede HusCompagniet for, at flere hundrede børn i Benin fik en bedre skolegang, ved at donere en ny skole. Gobi Vin gav to nye børnehaver til Togo, og Kastrup A/S muliggjorde, at flere unge mennesker i Mali fik en teknisk faglig uddannelse gennem de fire fagskoler, som virksomheden har donoret. Scan Office afholdt fem auktioner, hvor overskuddet fra salg af kontorartikler m.m. gik til at bygge en skole gennem BØRNEfonden. I 2013 indgik BØRNEfonden en pro bono aftale med advokatfirmaet Norrbom Vinding. Dette samarbejde betyder, at BØRNEfonden kan frigøre ressourcer ”Man kan ikke redde hele verden, men mindre kan også gøre det” Foto: Jacob Stærk 30 Engagement Årsrapport 2013 MÅDER DU KAN STØTTE PÅ Foto: BØRNEfonden Legetøjspakke Afrikanske børn er lige så glade for at lege med bolde, biler eller dukker som danske børn, men mangler legetøjet. Derfor er det muligt at donere penge til legetøjspakker, hvor legetøjet indkøbes lokalt. For 250 kr. kan du for eksempel købe en pakke med rutsjebane, biler og dukker eller med malebøger, bolde og klodser. De går til børnehavebørn i Benin. Legetøjet er med til at give børnehavebørnene mulighed for at lege og lære. Indtil videre er der kommet legetøjspakker til tre børnehaver i Benin. Fyld skoletasken Over SMS kunne man sidst i 2013 donere penge til skolematerialer til elever i Benin. Samtidig kunne man i København og Aarhus se en stor skoletaske, der pustede sig op hver gang, der blev doneret penge. Kampagnen har efterfølgende fået international anerkendelse med en nominering ved den årlige Webby Award, der vurderer de bedste digitale og tekniske kampagner verden over. ”Kampagnen resulterede i skolematerialer til over 4000 børn i Benin” 31 Foto: Jacob Stærk Engagement Årsrapport 2013 32 Engagement Årsrapport 2013 VIRKSOMHEDER, DER STØTTER BØRNEFONDEN 33 Childfund Alliance Årsrapport 2013 CHILDFUND ALLIANCE BØRNEfonden ønsker beskyttelse af børn mod vold som en del af de nye udviklingsmål BØRNEfondens globale engagement er blandt andet synligt gennem medlemskabet af ChildFund Alliance. ChildFund Alliance er den femtestørste udviklingsorganisation med fokus på børn på verdensplan og består af 12 medlemsorganisationer. ChildFund Alliance har en samlet omsætning på ca. 3,5 mia. DKK og støtter over 15 millioner børn og deres lokalsamfund i 58 af verdens fattigste lande gennem adgang til uddannelse, bedre ernæring, sundhedsinitiativer og støtte til økonomisk selvstændighed. I november 2013 var alle organisationer samlet i Bangkok for at fejre, at kimen til ChildFund Alliances mission og virke blev grundlagt for 75 år siden. Ved fejringen blev alliancens strategi og målsætninger diskuteret, så alliancen og dens medlemmer er godt rustet til at møde de nye globale udfordringer sammen. Over hele verden udsættes børn dagligt for vold og overgreb. Det er ikke kun statistikkerne, der taler. BØRNEfonden oplever gennem vores arbejde, hvordan børn bliver udsat for de værste former for børnearbejde, tvangsægteskaber, skadelige traditionelle praksisser og seksuelle overgreb. Derfor har BØRNEfonden sammen med ChildFund Alliance igangsat kampagnen ’Free from Violence’ med det formål at sætte børns beskyttelse på dagsordenen, når der blandt FN’s medlemslande forhandles om de nye årtusinde mål (post-2015). Internationalt har ChildFund Alliance’s sekretariat i 2013 arbejdet for at påvirke vigtige beslutningstagere. I Danmark og i BØRNEfonden’s programlande har BØRNEfonden været i dialog med diverse ministre, partiledere og parlamentarikere for at få deres opbakning til kampagnen. Derudover har BØRNEfonden sammen med vores søsterorganisationer i alliancen samlet underskrifter for at promovere kampagnen. På verdensplan har det ført til mere end 40.000 underskrifter. En anden vigtig del af kampagnen har været at sikre, at børn og unges stemmer inddrages i post-2015 processen. Derfor er børn fra mere end 50 lande blevet interviewet om deres syn på vold og udnyttelse. Børnenes stemmer er samlet i rapporten ”Children speak about being free from Violence and Exploitation”. Rapporten blev offentliggjort ved FN’s 68. generalforsamling. BØRNEfondens bestyrelsesformand Stine Bosse blev ved mødet i Bangkok udnævnt til næstformand for ChildFund Alliances øverste ledelse, Executive Committee, der sætter rammen for alliancens strategi og økonomi. Med Stine Bosses udnævnelse er BØRNEfondens engagement i alliancen yderligere styrket, og dermed er BØRNEfondens ønske om at være fortaler for mærkesager internationalt og påvirke den globale dagsorden stærkt forbedret. Arbejdet i ChildFund Alliances Executive Committee er ligesom arbejdet i BØRNEfondens bestyrelse ulønnet. 34 Foto: Jacob Stærk Childfund Alliance Årsrapport 2013 ”ChildFund Alliance støtter over 15 millioner børn i 58 lande” 35 Foto: Jacob Stærk Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 36 Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 REGNSKABSBERETNING Resultatopgørelse BØRNEfondens Danmarks Indsamlingsprojekt er et eksempel på et af de større projekter, som falder ind under supplerende udviklingsaktiviteter. Andre projekter i 2013 er støttet af Civilsamfund i udvikling og såkaldt local funding, som er midler programlandene selv har indhentet. Primære udviklingsaktiviteter BØRNEfonden er en uafhængig udviklingsorganisation, der gennem personlige sponsorater og virksomhedssamarbejde og projektmidler støtter fattige børn, deres familier og lokalsamfund i udviklingslandene. De mindre projekter omfatter typisk bygning eller renovering af brønde, skoler og børnehaver samt større indkomstskabende aktiviteter i landsbyerne. Projekterne er normalt under 1 mio. kr. Disse projekter finansieres typisk af virksomheder og fonde, men også af tilskud fra private. Indtægterne fra sponsoraterne er fundamentet for BØRNEfondens arbejde og udgør mere end 80 procent af de totale indtægter. BØRNEfonden har en målsætning om, at 85 procent af indtægterne fra sponsorernes månedsbidrag og gaver anvendes på udviklingsarbejde hvert år. I 2013 er der anvendt 85 procent af midlerne på udviklingsarbejde (2012: 85 procent). Indirekte udviklingsaktiviteter De indirekte udviklingsaktiviteter, er aktiviteter, der understøtter og muliggør de primære og supplerende udviklingsaktiviteter. De omfatter indtægter i form af offentlige driftstilskud som Tips- & Lottomidler, momskompensation samt ikke-øremærkede donationer og finansielle indtægter. Disse indtægter går til dækning af omkostninger i forbindelse med oplysningsarbejde, markedsføring, sponsorservice, corporate relations samt overordnede administrative funktioner i Danmark. Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende udviklingsaktiviteter består af større projekter, som udføres over en periode på op til 3-4 år samt mindre projekter, der løber over typisk 3-9 måneder. Fælles for projekterne er, at de supplerer og understøtter de primære udviklingsaktiviteter, og at de typisk ikke kan udføres for sponsormidler. Én gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe Afrika. BØRNEfonden er en af de 12 organisationer, som modtager bidrag herfra til et konkret projekt. I 2013 gik støtten til BØRNEfondens projekt i Burkina Faso, som forebygger underernæring og understimulering af børn gennem børnepasning, pleje og stimulering. For den del af midlerne, som BØRNEfonden modtager fra Danmarks Indsamling går kun 7 procent til administration og 93 procent til selve projektet. Aftalegrundlag og indsamlingsregnskaberne for Danmarks Indsamling kan ses på www.danmarksindsamling.dk Særlige poster De særlige poster er udtryk for aktiviteter, der ikke kan forventes gentaget år for år eller er meget svingende i karakter. Indtægterne omfatter arv og markedsværdien af ikke-kontante donationer, det vil sige af produkter, som en virksomhed typisk selv producerer. Indtægter BØRNEfondens indtægter og arbejde er ramt af den generelle økonomiske situation i Danmark og den øvrige verden, således at antallet af sponsorerede 37 Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 værdi, som modtaget arv har for fonden til støtte for fondens generelle aktiviteter eller muligheden for at konsolidere fondskapitalen. børn faldet fra 67.219 i 2012 til 63.418 ultimo 2013. BØRNEfondens samlede indtægter udgjorde i 2013 199,8 mio. kr., hvilket er et fald på 0,6 mio. kr. i forhold til 2012. I 2013 modtog BØRNEfonden ikke-kontante donationer for 5,1 mio. kr. (2012: 3,0 mio. kr.). I 2012 modtog BØRNEfonden en donation fra LEGO Fonden i form af legoklodser til programarbejdet i hvert af BØRNEfondens fem egne programlande i Vestafrika. I 2012 blev donationen leveret til to af landene til en samlet værdi af 3,0 mio.kr., mens leveringen til de sidste tre lande er sket i 2013 til en værdi af 4,5 mio. kr. Særlige udgifter og uddelinger omhandler markedsværdien af de ikke-kontante donationer overført til udviklingsarbejde, oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark samt administration i Danmark. Indtægtsudvikling i 1.000 kr. pr. regnskabsår Indtægterne til supplerende udviklingsaktiviteter udgjorde 19,4 mio. kr. mod 20,1 mio. kr. året før. Faldet i supplerende udviklingsarbejde kan henføres til den væsentligt lavere indtægt fra Danmarks Indsamling end året forinden. Imidlertid er der i året modtaget local funding midler samt modtaget tilskud fra Civilsamfund i udvikling til fire udviklingsprojekter, hvoraf et er afsluttet ved udgangen af 2013. Herudover er der indtægter fra samarbejde med virksomheder omkring mange mindre projekter, som har gjort en stor forskel i lokalsamfundene i programlandene. Omkostninger Nedgangen i antal sponsorerede børn betød, at midlerne til primære udviklingsaktiviteter faldt med ca. 2 procent til 142,1 mio. kr. jf. note 2. I 2013 blev der anvendt 17,9 mio. kr. til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark mod 22,2 mio. kr. i 2012. Et fald på 4,3 mio. kr., hvilket skyldes en ekstraordinær indsats i 2012. Procentuelt udgør disse omkostninger 9 procent af årets indtægter i 2013 mod 11,1 procent i 2012. Indtægterne fra ikke øremærkede donationer steg fra 1,1 mio. kr. i 2012 til 1,5 mio. kr. i 2013. De finansielle indtægter er faldet med 0,9 mio. kr., primært grundet det generelt lave renteniveau. Omkostningerne til overordnet administration I Danmark udgør 13,2 mio. kr. hvilket svarer til 6,7 procent af årets indtægter i 2013 og udgør en stigning på 0,1 mio. kr. Særlige indtægter består af arv og ikke-kontante donationer. BØRNEfonden modtog i 2013 1,2 mio. kr. i arv, der er indtægtsført under særlige indtægter. BØRNEfonden fulgte i 2013 op på arvekampagnen igangsat i 2012, for at gøre opmærksom på muligheden for at støtte fonden i testamenter, og den store Omkostninger til HR/personaleadministration er allokeret til henholdsvis overordnet administration i Danmark og primære udviklingsaktiviteter ud fra et skøn over faktisk anvendelse. HR afdelingen i Danmark har i 2013 haft speciel fokus på lederudvikling i BØRNEfondens egne programlande. 38 Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 Resterende midler for året for BØRNEfonden, som de tidligere ansatte efterfølgende har appelleret, mens den anden sag er under igangværende sagsbehandling ved lokal restsinstans. Årets resultat udgør 2,3 mio. kr., der overføres til brug for kommende års aktiviteter. Dette betyder en ændring af de disponible midler, således at den samlede fondskapital ultimo 2013 udgør kr. 26,8 mio. svarende til 13,4 procent af indtægterne. BØRNEfonden har hermed fortsat et stærkt kapitalberedskab til at kunne håndtere ovenstående aktiviteter. Risikostyring Ledelsen aflægger jævnligt rapport til bestyrelsen over de væsentligste risici med tilhørende aktionspunkter. Herudover aflægger ledelsen rapport over resultatet af årets controlling aktiviteter og beskrivelse af fokusområder for controlling det kommende år. Pengestrømsopgørelse Pengestrømmen fra driftsaktivitet reducerede den likvide beholdning med 14,8 mio. kr. i 2013 mod en forøgelse af de likvide beholdninger på 3,8 mio. kr. i 2012. Samlet set er den likvide beholdning reduceret med 40,6 mio. kr. mod en samlet forøgelse i 2012 på 32,5 mio. kr. Denne reduktion af den likvide beholdning skyldes primært, at der efter en større udtrækning af obligationer ultimo 2012 er købt obligationer i 2013. Til sikring af overholdelse af investeringspolitikken har bestyrelsen nedsat et investeringsudvalg, der afholder møder to gange årligt. Herved har BØRNEfonden etableret en forretningsgang, der sikrer styring og vurdering af væsentlige risici. Hensættelser De midler som Børnefonden modtager fra sponsorer og donorer forvaltes under skyldig hensyntagen til de forvaltningsmæssige forpligtelser fonden er underlagt – det være sig lovgivningsmæssige forpligtelser men i mindst ligeså høj grad forpligtelser, der følger af den tillid, bidragsyderne udviser BØRNEfonden. Der blev i 2012 hensat 4,3 mio. kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med BØRNEfondens beslutning om udfasning af udviklingsaktiviteterne på Kap Verde over en femårig periode. Ultimo 2013 udgør den resterende hensættelse 3,6 mio. kr. Herudover er der hensat 2,2 mio. kr. til en retssag, som tidligere ansatte på Kap Verde har anlagt mod BØRNEfonden i forbindelse med udfasning af BØRNEfondens aktiviteter på øen Santo Antao. BØRNEfonden anser de anlagte krav for uberettigede, men har i lyset af en afsagt kendelse ved den lokale retsinstans på Kap Verde vurderet, at BØRNEfonden vil kunne blive forpligtet til at betale erstatning. Andre tidligere ansatte på Kap Verde har anlagt to andre søgsmål i forbindelse med afskedigelser, som BØRNEfonden ligeledes vurderer for uberettigede. Der er ikke afsat beløb til disse to sager under hensynstagen til sagernes karakter og udvikling. I den ene sag er der faldet dom til fordel BØRNEfondens risikostyringssystemer skal sikre, at fonden til stadighed og på forsvarlig vis er i stand til at indsamle, modtage og opbevare betroede midler og sikre, at midlerne herefter uddeles til de tiltænkte formål og avendes effektivt i overensstemmelse med BØRNEfondens idégrundlag. BØRNEfonden arbejder primært i vestafrikanske lande, som er omgivet af en betydelig politisk ustabilitet. Den politiske uro i Mali har fortsat stor indflydelse på de forhold, vi arbejder under i de lande, vi er til stede i. Ligeledes må det forventes, at de politiske 39 Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 Antal sponsorbørn omvæltninger i de nordafrikanske lande generelt og de øgede spændinger i Sahel-regionen vil influere på den politiske stabilitet i hele Vestafrika. Dette indebærer en væsentlig risiko for udførelsen af vores arbejde. BØRNEfonden har beredskabsplaner, der forsøger at sikre, at arbejdet i landene kan fortsætte selv under vanskeligere vilkår med politisk ustabilitet. Bestyrelsen er overordnet ansvarlig for at sikre en tilstrækkelig risikostyring i BØRNEfonden. Indsamling For at afdække ovennævnte indsamlingsrisiko og sikre det fortsatte finansielle grundlag for BØRNEfondens aktiviteter er indsamlingen af midler således forsøgt spredt på flere lande. Den væsentligste risiko i relation til BØRNEfondens indsamlingsaktiviteter udgøres af svigtende vilje eller evne blandt fondens nuværende og/eller potentielle fremtidige bidragydere til at bidrage til BØRNEfondens arbejde. Denne overordnede risiko påvirkes af forhold i omverdenen, som BØRNEfonden ikke har indflydelse på, for eksempel makroøkonomiske forhold, men også af forhold, som fonden selv kan påvirke såsom opfattelsen af BØRNEfondens troværdighed, kvaliteten af udviklingsarbejdet samt fondens evne til at kommunikere effekt og resultater af indsatsen. BØRNEfonden er meget opmærksom på de risici som er tilknyttet forvaltningen af de indsamlede midler, indtil de uddeles og anvendes – det være sig eksempelvis risici for tab af indeståender og negativ rente- eller kursudvikling. Anbringelsen af indsamlede midler sker indtil uddelingen ud fra en forsigtig risikoprofil, hvilket til gengæld også betyder et beskedent afkast. Således investerer BØRNEfonden ud fra den af bestyrelsen vedtagne investeringspolitik i danske børsnoterede stats-, realkredit- eller statsgaranterede obligationer og under 10% i særligt udvalgte og kursstabile aktier eller har midlerne stående på konti til markedsrente. Investeringspolitikken er jævnligt under revurdering med henblik på at sikre den fornødne balance mellem afkast og risici. Siden 2009 er antallet af sponsorater i BØRNEfonden faldet. En væsentlig del af forklaringen ligger i den generelle økonomiske situation som Danmark og den øvrige verden befinder sig i, men bestyrelsen og ledelsen finder udviklingen problematisk og utilfredsstillende og arbejder derfor målrettet på at vende udviklingen. BØRNEfonden har i 2013 og vil ligeledes i årene fremover intensivere arbejdet med at forbedre fundraisingen, således BØRNEfonden i årene fremover kan øge sit aktivitetsniveau til fordel for børn, familier og lokalsamfund i nogle af verdens fattigste lande. Og det betyder nye fokusområder for fundraising og organisatoriske tilpasninger, som sætter fokus på effektivisering og optimering af ressource indsatsen. BØRNEfonden har etableret forretningsgange og interne kontroller for at sikre optimal forvaltning af de indsamlede midler. Ledelsen sikrer løbende tilsyn og evaluerer forretningsgange/interne kontroller, som også efterprøves og vurderes årligt af fondens eksterne revision. 40 Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 Anvendelse Funktionen rapporterer til Regional Office Director og Finance funktionen i Danmark. Størstedelen af de indsamlede midler overføres og anvendes til udviklingsarbejde i programlande i overensstemmelse med BØRNEfondens idégrundlag. Heraf anvendes 83 procent i egne programlande, mens den resterende del overføres og anvendes af samarbejdspartnere i ChildFund Alliance. • Finance funktionen i Danmark, der overvåger og efterprøver de samlede controlling aktiviteter og understøtter den regionale controlling funktion. Funktionen rapporterer til BØRNEfondens ledelse. Anvendelse i egne programlande BØRNEfonden anvender de indsamlede midler til udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Det indebærer en række væsentlige risici i form af misbrug af aktiviteter som for eksempel tyveri og underslæb. Fokus på at afdække besvigelser indgår derfor i tilrettelæggelsen af vores controlling. Selvom vi bruger væsentlige ressourcer til at afdække disse risici i forhold til forebyggelse og kontrol, så ved vi godt, at vi ikke kan opdage alt. Vi er bevidste om at opretholde en fornuftig balance mellem ressourceanvendelse og afdækning af risici. Vi arbejder kontinuerligt med at etablere og udvikle procedurer og interne kontroller med det formål at minimere risici og sikre, at de uddelte midler når frem til de rette modtagere og anvendes effektivt. På denne måde har BØRNEfonden opbygget en controlling struktur, der muliggør en effektiv controlling og rapportering fra programlandene til Danmark. Anvendelse i andre programlande Gennem ChildFund Alliance udføres udviklingsarbejde i lande efter vedtagne standarder, som lever op til BØRNEfondens målsætning. BØRNEfonden modtager årligt bekræftelse på midlernes anvendelse. BØRNEfonden har etableret en funktion i Danmark, der indsamler og styrker informationsstrømmen mellem BØRNEfonden og ChildFund Alliance. Likviditets- og valutarisici Midlerne i programlandene placeres på bankkonti i anerkendte, lokale pengeinstitutter, indtil de skal anvendes. BØRNEfonden er bevidst om, at sikkerheden for de indestående midler ikke er den samme som i Danmark. Vi tilstræber, at likvide beholdninger i programlandene til enhver tid er maksimeret til to måneders budgetteret forbrug. For at sikre, at de forvaltningsmæssige forpligtelser generelt iagttages, har BØRNEfonden opbygget en controlling funktion. Funktionen indebærer controlling på tre niveauer: • National controlling funktion i hvert af de fem programlande, der udfører controlling af centeraktiviteter og rapporterer til den respektive nationaldirektør og den regionale controlling funktion i Vestafrika • Der anvendes to forskellige valutaer i programlandene, og begge har en fastkurs til EURO. Da den danske krone følger EURO, udgør valutakursrisikoen udelukkende en devalueringsrisiko af lokalvalutaen. Valutakursrisikoen anses samlet set for minimal. Regional controlling funktion i Benin, Vestafrika, der forestår controllingen af de nationale kontorer og større projekter i de enkelte programlande. Desuden overvåger og efterprøver funktionen de nationale controlling funktioner. 41 Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 42 Foto: Mario Travaini Regnskabskommentarer Årsrapport 2013 Årsregnskab 2013 43 Anvendt regnskabspraksis Årsrapport 2013 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. sponsorbørn, deres familier og lokalsamfundet. Overførte pengegaver anvendes til køb af gaver til sponsorbørn og deres familier. Endvidere indregnes omkostninger vedrørende National Offices såsom husleje, gager, transport og kontorhold mv., samt lønomkostninger afholdt i Danmark til HR-medarbejdere og programmedarbejdere med direkte kontakt og ansvar for udviklingsarbejde i de enkelte programlande. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende indtægter indeholder midler fra Danmarks Indsamlinger og Civilsamfund i udvikling, som indregnes ved modtagelsen. Donationer til miniprojekter som for eksempel opførelse af klasseværelser, brønde og lignende indregnes som indtægt på tidspunktet for overførelse af midlerne til projektet i programlandet. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Midler fra Danmarks Indsamlinger indregnes, når beløbet kan måles pålideligt, og det er sandsynligt, at midler modtages. Der indregnes ligeledes en omkostning i resultatopgørelsen og en forpligtelse (gæld) i balancen til at imødegå den forpligtelse, der er til at afholde omkostninger til det pågældende projekt fratrukket administrationsbidrag på 7%, som anslået er afholdt i forbindelse med indsamlingen. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå fonden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Resultatopgørelse Under omkostningsposten ”Supplerende udviklingsarbejde” indregnes ligeledes omkostninger til gennemførelse af specifikke projekter samt lønomkostninger afholdt i Danmark til programmedarbejdere med direkte kontakt og ansvar for udviklingsarbejde i de enkelte programlande. Primære udviklingsaktiviteter Månedsbidrag og gaver fra sponsorer indtægtsføres på forfaldstidspunktet. Under ”Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde” indregnes omkostninger, som centrene har til uddannelse, ernæringskontrol og sundhedspleje og forbedring af eksistens- og indkomstforhold til gavn for Indirekte udviklingsaktiviteter Offentlige driftstilskud omfatter Tips- og Lottomidler 44 Anvendt regnskabspraksis Årsrapport 2013 Resterende midler for året og indtægtsføres i det år, hvor midlerne er bevilget, hvilket sædvanligvis er det år, hvor de modtages. Årets regnskabsmæssige resultat disponeres af bestyrelsen og overføres enten til disponibel kapital eller tilføres den bundne kapital. I posten ”Ikke øremærkede donationer og bidrag” indregnes gaver og andre indtægter, hvor sponsor/ bidragsgiver ikke har ønsket at støtte et særligt formål eller projekt. Under posten ”Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark” indregnes omkostninger vedrørende redaktion, distribution og teknisk produktion af sponsorbladet ”Tæt på” samt reklameomkostninger i form af medieomkostninger, reklameproduktion, informationsmateriale, websiteomkostninger og markedsføringstilskud til samarbejdspartnere. #1 2014 Under posten ”Anvendt til overordnet administration i Danmark” indregnes personaleomkostninger vedrørende personale ansat i Danmark samt omkostninger i form af lokaleomkostninger, kontorhold, tryksager, porto, it-omkostninger, afskrivninger og ekstern assistance. Finansielle indtægter indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle indtægter omfatter renteindtægter samt realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, tilgodehavender, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta. Ingen skole uden sponsor 3 Særlige poster Mange dråber i havet Særlige poster omfatter større indtægter og omkostninger af engangskarakter herunder modtagne arvemidler, ikke-kontante donationer og omkostninger, der ikke relaterer sig direkte til udviklingsarbejde, eksempelvis strukturændringer, ekstraordinær nedlukning af centre samt nødhjælp. Posterne præsenteres særskilt af hensyn til sammenligneligheden i resultatopgørelsen og for at give et bedre billede af det primære resultat. 8 Når mor mangler 14 En udgift med mening 6 BORNEfondenMagasin2014_01.indd 1 45 25/04/14 13.15 Anvendt regnskabspraksis Årsrapport 2013 Aktiver Tilgodehavender Tilgodehavender måles til kostpris. Materielle anlægsaktiver Inventar, hardware, biler og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Under posten ”Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter” indregnes periodiserede obligationsrenter, lønrefusion, tilgodehavende moms og lignende samt afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Under posten ”Øvrige aktiver i programlande” er indregnet udlæg for centre i programlandene. Aktiverne er omregnet til balancedagens kurs. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Børsnoterede værdipapirer Inventar..................................................................5 år Hardware...............................................................3 år Biler........................................................................5 år Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi på balancedagen. Værdipapirer opført under bundne aktiver optages til anskaffelsesværdi. Indretning af lejede lokaler afskrives over den resterende lejeperiode i henhold til lejekontrakten. Likvide beholdninger Likvide beholdninger måles til balancedagens kursværdi og består af fondens indeståender i Danmark, Norge og programlandene. Afskrivninger resultatføres under posterne ”Anvendt til oplysningsarbejde sponsorservice og corporate relations i Danmark”, ”Anvendt til overordnet administration i Danmark” og ”Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde”. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under de nævnte poster. Materielle anlægsaktiver i programlandene omregnes fra anskaffelsespris i lokal valuta til danske kroner. Finansielle anlægsaktiver Under finansielle anlægsaktiver indregnes deposita vedrørende husleje og portomaskine i Danmark. Aktiverne måles til nominel værdi. 46 Anvendt regnskabspraksis Årsrapport 2013 Passiver Skat Fondens skattepligtige indkomst opgøres som det regnskabsmæssige resultat fratrukket uddelinger mv. reguleret for skattefrie indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger. Den skattepligtige indkomst er opgjort til kr. 0, hvorfor der ikke påhviler fonden nogen skatteforpligtelse. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser udgøres af forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid. Herudover omfatter hensatte forpligtelser, hensættelser til udfasning af udviklingsaktiviteterne på Kap Verde og den igangværende retssag, som er omtalt under posten hensættelser samt omstruktureringshensættelser. Udskudte skatteaktiver indregnes ikke, idet aktivet ikke forventes at kunne realiseres enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser måles til kostpris. Pengestrømsopgørelse Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år omfatter omkostningsførte bidrag og gaver, som for at sikre en forsvarlig disponering og forrentning af midlerne endnu ikke er overført til programlandet. Endvidere indeholder posten ikke fremsendte månedsbidrag og gaver for december. Pengestrømsopgørelsen viser BØRNEfondens pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvidbeholdninger. Pengestrøm fra driftsaktivitet Danmarks Indsamlinger omfatter gældsforpligtelsen vedrørende endnu ikke-anvendte midler til projekterne under Danmarks Indsamlingerne. Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i driftskapital. Anden gæld omfatter gæld til leverandører, gæld til offentlige myndigheder, ferieforpligtelse samt mellemregning med samarbejdspartnere mv. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver. Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Modtagne forudbetalte månedsbidrag er betalt af sponsorer i indeværende eller tidligere regnskabsår og vedrører kommende regnskabsår. Likvide beholdninger omfatter indestående i banker mv. Særlige projekter under udførelse omfatter gæld og forpligtelser til igangsatte projekter i programlandene. 47 Ledelsespåtegning Årsrapport 2013 LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2013 for BØRNEfonden. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. København, den 22. maj 2014 Direktion Bolette Christensen CEO Bestyrelse Stine Bosse (formand) Jørgen Bardenfleth (næstformand) Birgitte Boesen Henrik Agner Hansen Henrik Nielsen Mads Rieper Jakob Grymer Tholstrup Susanne Møller Wallin 48 Den uafhængige revisors erklæringer Årsrapport 2013 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til bestyrelsen i BØRNEfonden der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere en vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for BØRNEfonden for regnskabsåret 1. januar - 31. december s. 44-63 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Ledelsens ansvar for årsrapporten Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013 i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Udtalelse om årsberetningen Vi har i henhold til god regnskabsskik og praksis gennemlæst årsberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i årsberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, Hellerup, den 22. maj 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brian Christiansen statsautoriseret revisor 49 Resultatopgørelse Årsrapport 2013 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 Note 2013 t.kr. 2012 t.kr. Primære udviklingsaktiviteter Månedsbidrag og gaver fra sponsorer Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde 1 2 167.150 -142.077 25.073 171.048 -145.429 25.619 Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende indtægter Supplerende udviklingsarbejde 3 4 19.368 -17.594 1.774 20.083 -18.936 1.147 5 3.147 1.450 2.962 1.090 6 7 -17.924 -13.216 821 -25.722 -22.220 -13.086 1.740 -29.514 1.125 -2.748 6.298 -5.125 1.173 3.166 -10.458 -7.292 2.298 -10.040 Indirekte udviklingsaktiviteter Offentlige driftstilskud Ikke øremærkede donationer og bidrag Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Anvendt til overordnet administration i Danmark Finansielle indtægter mv. Resterende midler for året før særlige poster Særlige poster Særlige indtægter Særlige udgifter og uddelinger 8 9 Resterende midler for året til kommende års aktiviteter 50 Resultatopgørelse Årsrapport 2013 Totalt for året Indsamlede midler og andre indtægter, i alt Offentlige driftstilskud, i alt Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Anvendt til overordnet administration i Danmark og særlige udgifter Til rådighed for formålsopfyldelse Anvendte midler, udviklingsarbejde vedr. programlandene Resterende midler for året til disposition for kommende års udviklingsaktiviteter / (-) anvendt af tidligere års indsamlede midler Fondens kapital (disponering af resterende midler for året) Bunden fondskapital Saldo 1. januar Modtaget arv med særlig binding Overført af resterende midler for året til bunden fondskapital Disponible midler Saldo 1. januar Resterende midler for året til disposition for kommende udviklingsaktiviteter / (-) anvendt af tidligere års indsamlede midler Fondens kapital, i alt Procent af årets indsamlede midler og andre indtægter 51 2013 t.kr. 2012 t.kr. 195.087 3.147 198.234 197.127 2.962 200.089 -18.089 -22.220 -13.621 -31.710 -20.544 -42.764 166.524 157.325 -164.226 -167.365 2.298 -10.040 3.993 0 3.713 280 0 3.993 0 3.993 20.482 30.522 2.298 22.780 -10.040 20.482 26.773 24.475 13,4% 12,2% Balance 31. december 2013 Årsrapport 2013 BALANCE 31. DECEMBER 2013 Note 2013 t.kr. 2012 t.kr. 2.088 1.918 -13 3.993 2.084 1.918 -9 3.993 2.665 2.665 2.539 2.539 165 145 2.830 2.684 6.686 3.714 10.400 2.589 2.096 4.685 83.761 59.158 6.392 46.958 Omsætningsaktiver i alt 100.553 110.801 Frie aktiver i alt 103.383 113.485 Aktiver i alt 107.376 117.478 Aktiver Anlægsaktiver Bundne aktiver Likvide beholdninger Børsnoterede værdipapirer Overføres til (-)/fra disponible aktiver Bundne aktiver i alt 10 11 Frie aktiver Materielle anlægsaktiver Inventar, indretning af lejede lokaler, hardware og biler Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Deposita Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Øvrige aktiver i programlande Tilgodehavender i alt Børsnoterede værdipapirer 10 Likvide beholdninger 52 Balance 31. december 2013 Årsrapport 2013 Note 2013 t.kr. 2012 t.kr. 3.993 20.482 24.475 Passiver Fondens kapital Bunden fondskapital Disponible midler Fondens kapital i alt 11 3.993 22.780 26.773 Hensatte forpligtelser i alt 13 5.729 7.609 Gældsforpligtelser Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år Danmarks Indsamlinger Anden gæld Gældsforpligtelser i alt 14 18.216 21.097 11.496 50.809 21.350 25.023 14.989 61.362 Periodeafgrænsningsposter Modtagne forudbetalinger Særlige projekter under udførelse Periodeafgrænsningsposter i alt 22.264 1.801 24.065 22.763 1.269 24.032 Gældsforpligtelser i alt 74.874 85.394 107.376 117.478 Passiver i alt 15 16 17 18 Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark) Eventualpforpligtelser og sikkerhedsstillelser Indsamlingsregnskab Mellemregnskab med CISU 53 Pengestrømsopgørelse Årsrapport 2013 PENGESTRØMSOPGØRELSE ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 2013 t.kr. 2012 t.kr. 192.888 -168.112 887 197.944 -165.547 2.360 -40.489 -14.826 -30.988 3.769 Nettoinvesteringer i værdipapirer Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i Danmark Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande Nettoinvesteringer i deposita Pengestrøm fra investeringsaktivitet -24.603 -505 -612 -20 -25.740 29.947 0 -1.250 0 28.697 Årets likviditetsvirkning i alt -40.566 32.466 Likvide beholdninger 1. januar Årets likviditetsvirkning Overførsel til bundne aktiver Likvide beholdninger 31. december 46.958 -40.566 0 6.392 14.492 32.466 0 46.958 Driftsaktivitet Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere Udbetalinger til programlande og projekter Finansielle indtægter mv. Udbetalinger til oplysningsarbejde, sponsorservice og overordnet administration mv. i København Pengestrøm fra driftsaktivitet Investeringsaktivitet Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte materiale. 54 Noter Årsrapport 2013 NOTER 2013 t.kr. 2012 t.kr. 1 Månedsbidrag og gaver fra sponsorer Kap Verde Togo Benin Burkina Faso Mali Øvrig verden Månedsbidrag og gaver fra sponsorer i alt 21.586 28.887 30.488 23.923 33.974 28.292 167.150 24.010 29.118 30.072 24.319 33.995 29.534 171.048 2 Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde Kap Verde Togo Benin Burkina Faso Mali Øvrig verden Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde i alt 18.433 24.277 26.005 20.421 28.970 23.971 142.077 20.459 24.814 25.621 20.722 28.965 24.848 145.429 3 Indtægter til supplerende udviklingsaktiviteter Danmarks Indsamling, jf. note 14 Civilsamfund i udvikling og Danida Local Funding projekter Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde Indtægter til supplerende udviklingsaktiviteter i alt 8.132 1.869 1.870 7.497 19.368 11.884 1.782 0 6.417 20.083 4 Supplerende udviklingsarbejde Danmarks Indsamlinger Civilsamfund i udvikling og Danida Local Funding projekter Andre specifikke udviklingsprojekter Supplerende udviklingsarbejde i alt 7.562 1.757 1.766 6.509 17.594 11.052 1.658 0 6.226 18.936 3.147 3.147 2.962 2.962 7.782 788 9.354 17.924 7.314 932 13.974 22.220 5 Offentlige driftstilskud Finansstyrelsen - Tilskud fra Tips- og Lottomidler Offentlige driftstilskud i alt 6 Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Personaleomkostninger Sponsorbladet Sponsorservice og sponsorrelationer Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark i alt 55 Noter Årsrapport 2013 2013 t.kr. 2012 t.kr. 8.219 4.997 13.216 8.102 4.984 13.086 8 Særlige indtægter Arv Ikke-kontante donationer Særlige indtægter i alt 1.173 5.125 6.298 166 3.000 3.166 9 Særlige udgifter og uddelinger Omkostninger til omstrukturering Ikke-kontante donationer Hensættelse til verserende retssag, Kap Verde Hensættelse til udfasning, Kap Verde Særlige udgifter og uddelinger i alt 0 5.125 0 0 5.125 1.009 3.000 2.150 4.299 10.458 Anskaffelsesværdi Afkast 1.918 1.918 19 19 7 Anvendt til overordnet administration i Danmark Personaleomkostninger Lokaleomkostninger, kontorforhold mv. Anvendt til overordnet administration i Danmark i alt 10 Børsnoterede værdipapirer Bundne aktiver Nordea Invest Mellemlang obl. I alt Stk. 11.277 Kursværdien udgør pr. 31. december 2013 t.kr. 1.854 mod t.kr. 1.973 året før. Disponible aktiver Stk. Nordea Invest Engros korte obl. NIE Corporate Bonds NIE Absolute Return Equities II - Etisk NIE Corporate Bonds NIE Mellemlange Obligationer Nominelt 2% Realkredit Danmark 2013-Apr T 2% Realkredit Danmark 2014-Apr T 2% Nykredit 2014 H Samlet afkast inkl. kursregulering Stk./ Nominelt Kurs Kursværdi Afkast 308.144 45.410 14.819 88.235 369.719 100,55 103,07 153,47 103,07 101,64 30.133 4.680 2.274 9.095 37.579 1.435 0 0 0 438 0 0 0 0,00 0,00 0,00 0 0 0 83.761 154 56 358 2.441 630 56 Noter Årsrapport 2013 2013 t.kr. 2012 t.kr. 3.993 0 3.993 3.713 280 3.993 3.993 0 3.993 3.713 280 3.993 Disponible midler Saldo pr. 1. januar Overført af årets regnskabsmæssige resultat Disponibel kapital pr. 31. december 20.482 2.298 22.780 30.522 -10.040 20.482 Fondskapital i alt 26.773 24.475 Anskaffelsessum 1. januar Afgang i året Tilgang i året Anskaffelsessum 31. december 17.158 -5.251 1.388 13.295 16.509 -601 1.250 17.158 Afskrivning 1. januar Af- og nedskrivninger på afhændende aktiver Af- og nedskrivninger i året Afskrivninger 31. december 14.619 -4.979 990 10.630 13.992 -601 1.228 14.619 2.665 2.539 11 Fondskapital Bundne aktiver Bundne aktiver 1. januar Modtaget arv med særlig binding Bundne aktiver pr. 31. december Bunden fondskapital Grundkapital 1. januar Modtaget arv med særlig binding Bunden fondskapital pr. 31. december 12 Materielle anlægsaktiver Bogført værdi 31. december 57 Noter Årsrapport 2013 13 Hensatte forpligtelser Saldo pr. 1. januar Årets anvendelse Tilbageførsel tidligere års hensættelse Årest hensættelse: Hensættelse til igangværende retssag, Kap Verde Hensættelse til udfasning af Kap Verde Øvrige hensættelser Hensat pr. 31. december 2013 t.kr. 2012 t.kr. 7.609 -1.213 -667 584 0 0 0 0 0 5.729 2.150 4.299 576 7.609 14 Danmarks Indsamlinger Danmarks Indsamling 2009 Danmarks Indsamling 2010 Danmarks Indsamling 2011 Danmarks Indsamling 2012 Danmarks Indsamling 2013 Total 12.942 0 12.942 10.836 0 10.836 11.232 0 11.232 11.608 116 11.724 0 8.016 8.016 46.618 8.132 54.750 -906 -759 -786 -821 -561 -3.833 Til rådighed for projekter efter fradrag af administrationsbidrag 12.036 10.077 10.446 10.903 7.455 50.917 Heraf Anvendt primo Anvendt 2013 Anvendt ultimo 2013 8.775 2.662 11.437 5.712 3.808 9.520 3.699 3.053 6.752 145 1.708 1.853 0 258 258 18.331 11.489 29.820 599 557 3.694 9.050 7.197 21.097 Modtagne midler primo Modtagne midler 2013 Samlede midler til rådighed Administrationsbidrag anvendt i modtagelsesåret (7%) Til rådighed for projekter 31. december 2013 58 Noter Årsrapport 2013 15 Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark) Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring 2013 t.kr. 2012 t.kr. 17.402 1.639 292 19.333 16.727 1.695 278 18.700 Lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring er omkostningsført under følgende poster: Primære udviklingsaktiviteter Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende udviklingsarbejde Indirekte udviklingsaktiviteter Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Anvendt til overordnet administration i Danmark Særlige poster Gennemsnitligt antal ansatte Ledelseslønninger (ledelse i hovedkontoret, København) Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring 3.165 2.299 584 463 7.782 7.802 0 19.333 7.314 7.615 1.009 18.700 40 39 3.862 375 11 4.248 3.226 319 13 3.558 Ledelsesgruppen har i løbet af 2013 bestået af 6 personer i Danmark, men består ved udgangen af regnskabsåret af 4 personer (2012: 6 personer i løbet af året). Løn til direktion udgør 1.196 t.kr. (2012: 981 t.kr.) 16 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser Ingen 59 Noter Årsrapport 2013 17 Indsamlingsregnskab 2013 Indsamlingsregnskab 2013 jf. Bekendtgørelse nr. 523 af 15.12.1971 om offentlige indsamlinger, som ændret ved bkg. Nr. 139 af 24.03.1981. Indsamlingsregskabet er udarbejdet til opfyldelse af kravene i disse bekendtgørelser. Øvrige midler består af ikke indsamlede midler. I beløbet indgår modtagne arvemidler, offentlige tilskud, finansielle indtægter og øvrige tilskud. Driftsaktivitet Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere Udbetalinger til programlande og projekter mv. Finansielle indtægter mv. Udbetalinger til oplysningsarbejde, sponsorservice, overordnet administration i København Pengestrøm fra driftsaktivitet 2013 2012 BØRNEfonden i alt t.kr. Øvrige midler t.kr. Indsamlede midler t.kr. Indsamlede midler t.kr. 192.888 -168.112 887 5.838 0 887 187.050 -168.112 0 194.467 -165.547 0 -40.489 -14.826 -117 6.608 -40.372 -21.434 -30.920 -2.000 -24.603 -24.603 0 0 Investeringsaktivitet Nettoinvestering i værdipapirer Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i København Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande Nettoinvesteringer i deposita Pengestrøm fra investeringsaktivitet -505 0 -505 0 -612 -20 -25.740 0 -20 -24.623 -612 0 -1.117 -1.247 0 -1.247 Årets likviditetsvirkning i alt -40.566 -18.015 -22.551 -3.247 51.532 -22.551 28.981 54.779 -3.247 51.532 6.392 83.761 -61.172 28.981 46.958 59.158 -54.584 51.532 Ikke anvendte indsamlede midler 1. januar Årets likviditetsvirkning Ikke anvendte indsamlede midler 31. december Der fremgår således: Likvide beholdinger Børsnoterede værdipapirer Øvrige midlers andel i børsnoterede værdipapirer 60 Noter Årsrapport 2013 2013 t.kr. 2012 t.kr. 167.150 8.132 11.236 1.450 5.125 -499 -3.925 171.048 11.884 8.199 1.090 3.000 -48 196 -1.619 187.050 -902 194.467 Driftsaktivitet kan specificeres således: Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere Månedsbidrag fra sponsorer Danmarks Indsamling Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde Ikke øremærkede bidrag - tilskud Ikke-kontante donationer Forskydning i forudbetalte månedsbidrag Forskydning Danmarks Indsamlinger Forskydning i indtægtsafledte aktiviteter (Mellemregning samarbejdspartnere samt øvrige aktiviteter i programlande) Udbetalinger til programlande og projekter Anvendt ifølge resultatopgørelsen -164.226 Tilbageførte regnskabsmæssige af- og nedskrivninger, programlande 940 Forskydning i hensatte forpligtelser -1.880 Forskydning i udgiftsafledte passiver (Bidrag og gaver til fremsendelse i nytår, bidrag til særlige formål samt anden gæld vedr. programlande og samarbejdspartnere) -2.946 -168.112 Udbetalinger til oplysningsarbejde og overordnet administration Anvendt iflg. resultatopgørelsen Tilbageførte af- og nedskrivninger, København Forskydning i udgiftsafledte aktiver (Diverse tilgodehavender mv.) Forskydning i udgiftsafledte passiver (Anden gæld vedr. Danmark) Anvendt til andre aktiviteter 61 -33.228 51 -4.163 -3.149 117 -40.372 -174.823 1.121 7.025 1.130 -165.547 -35.655 106 2.837 1.722 70 -30.920 62 213 0 213 13 0 0 0 226 0 1.441 0 1.441 101 0 0 485 1.542 485 1.365 662 2.027 389 0 389 27 0 0 65 416 65 0 481 481 0 0 0 0 Projektet i Benin forventes afsluttet i 2014. Projektet i Burkina Faso er startet i 2013 og forventes afsluttet i 2014. Projektet i Togo er startet i 2012 og forventes afsluttet i 2015. Projektet i Mali er startet i 2011 og afsluttet med udgangen af 2013. Mellemregnskabet er udarbejdet til opfyldelse af kravene i tilsagnsskrivelser samt i henhold til de af CISU (”Civilsamfund i Udvikling”) udarbejdede regnskabsvejledninger. + Optjente renteindtægter - Renteindtægter afregnet i dette regnskabsår Ubrugte midler ved regnskabsårets afslutning Overført til dansk administration (7 pct.) Overført til partnere i regnskabsåret Forbrugt i Danmark i regnskabsåret -19 245 226 0 0 497 0 497 0 497 497 CISU j.nr.: 13-1368-PA-sep CISU j.nr.: 13-1245-PA-apr CISU j.nr.: 10-862-SP-sep CISU j.nr.:12-1126-SP-apr ”Strenghtening capacities to support adolescents and young people in the promotion of their Sexual and Reproductive Health and Rights in Benin” ” Empowering Adolescense and Youth ”Styrkelse af lokale ” Support to Commu- to play a leading role partnerskaber for nity Initiatives for the in the promotion of at fremme kvalitet i Fight Against Female their Sexual and RegrundskoleundervisGenital Mutilation productive Health and ning i Bazega provinin Mali ” Rights in Togo ” sen, Burkina Faso” Ubrugte tilskudsmidler ved årets begyndelse + Udbetalte tilskud i regnskabsåret 18 Mellemregnskab med CISU Noter Årsrapport 2013
© Copyright 2024