1. No category

FOTKEEVENTYRETS
KENDETEGN
Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn¡ sonì dubør være ekstra
opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlinger, som gør, at du
kan genkende et folkeeventyr.
På de næste sider finder du en oversigt over de træk, der kendetegner et
folkeeventyr. Oversigten kan være en hjæIp, både når du læser et eventyr, og
når du selv skal skrive et.
HANDTINGS
Der er en række handlingsmotiver, som går igen i langt de fleste folkeeventyr.
MOTIVER
Overgang fra barn til voksen: den unges angst for at blive voksen og
angst for seksualiteten. Det er en farefuld overgang. Den unge begiver sig
ud på en 'rejse' og bliver modnet gennem forskellige prøver. Det bliver
a9ergãrg ffe
barn til volçsøn
Þ
,l-
vejen til en ny identitet, f.eks. udviklingen fra fattig bondesøn til modtageren af det halve kongerige, fra naiv bondesøn til kvik og snarrådig, handI
lekraftig og stærk ung mand.
dø tre pføver
I
De tre prøver: Drivkraften i mange eventyr er, at helten/heltinden skal
igennem nogle ptøver, næsten altid tre. Ved at bestå disse prøver viser
hovedpersonen, at han/hun er handlekraftig, snedig eller klog
-
er vær-
dig til at være eventyrets helt/heltinde.
åøt bernløse
ægtepãx
Det barnløse ægtepar, der endelig får en søn/datter og næsten mister
riwalisøring
Rivalisering i familien: modsætningsforhold mellem søskende,
misundelse, rivalisering og konkurrence i familien.
i faøíIi"n
ham/hende igen.
Içannibalismz
Kannibalisme: Stedmoderen eller heksen vil ikke blot dræbe helten eller
heltinden, men også 'spise' og tilintetgøre dem.
for¿ryllølsø
Fortryllelse: Den kommende ægtefælle er fortryllet til et dyr eller en
grusom person. Fortryllelsen kan kun ophæves genne.m kærlighed, mod
og handlekraft.
7
I
UNIVERS
ovef'r'Lãt:t]:rIige
eløry1ør¡¿er
Folkeeventyr
fyldt med
kugler, guldæbler, talende dyr og frygte
me og magi er helt selvfølgelig for personerne
ikke spor, men agerer bare i den.
Manden gik ud for at se, hvad det var/ og da han åbnãlã dørert, stod der en
stor isbjørn.
- Godaften! sagde isbjørnen.
- Godaften! sagde manden.
-Vil du give mig din yngste datter, så skal jeg gøre dig lige så rig, som du nu
er fattig, sagde isbjørnen.
(Fra: Østen for solen og vesten for månen)
KOMPOSITION
þror¡ologisls
spring i tid
Kompositionen er kronologisk: Vi hører om begivenhederne i den
'rigtige' rækkefølge, og der er sjældent skift mellem handlingsforløb.
Den socialt mest betydningsfulde præsenteres først, og den for
fortællingen mest betydningsfulde præsenteres sidst,
De lange spring i tid: Der er ofte mange år imellem begivenhederne, og
så pludselig sker selve forløsningen i handlingen meget intenst.
Hun ,"a og red" og langt om længe kom de til et stort fjeld.
(Fra: Østen for solen og vesten for månen)
Da fløj de langt bort, og faderen sad ene tilbage hos den onde kvinde, sukkede og tænkte ofte på den afdøde gode hustru. Men da et år var forløbet, kom
søsteren hjem og spurgte efter sine elleve brødre, men fik intet svar derpå.
(Fra: De 11 svaner)
fast syns.,rinlç.l
strulçturøn
hj"rrrwr"'rdø hi"mar"
8
Eventyrene bliver fortalt ud fra en fast synsvinkel: en alvidende fortæller, der kender hele forløbet og har sympati med helten/heltinden.
Mange folkeeventyr erbygget over strukturen hjemme - ude - hjemme.
Helten eller heltinden (hovedpersonen) befinder sig i begyndelsen hjemme i trygge omgivelse¡, men begiver sig så ud i verden, ud på eventyr
mod det problemfyldte og voldsomme, hvor konflikten opstår. Efter at
have klaret sig gennem prøvelser og udfordringe¡, vender han hjem
igen, og måske får han et nyt hjem. Hjemme er det kendte, f,eks. gården,
huset, slottet (kulturen). Ude er det ukendte, f.eks. skoven, bjerget,
havet (naturen). Grænsen mellem hjemme og ude markerer ofte også
overpiangen mellem virkelighed og fantasi.
En gammel enkemand havde en eneste sør., og han levede hjemme hos
faderen ... Drengen (sønnen) gik til Bjærgmandshøjery trak i den røde
mundering, satte sig på den røde hest og tog den røde hund med sig, så red
han ud til det sted, hvor trolden skulle ko'mme op af havet for at hente hende.
(Fra: Det gode sværd)
r
Som du sikkert allerede ved, begynder folkeeventyr næsten altid med den
faste indledningDer aar engøng. Denne begyndelse signalerer, at man nu
bevæger sig ind i en anden verden. Den faste slutning Snip snap snude
eller De leaede lykkeligt er et signal om, at man nu bevæger sig ud af den
magiske verden igen. Nogle eventyr slutter desuden med en morale.
PERSONER/
AKTøRER
,
\ãvYlø
Folkeeventyrets aktører har sjældent navne, men kendetegnes ved deres
egenskaber og sociale status: sønnen, datteren, den fattige kone, bonden, kongen, dronningen, prinsessen, soldaten, trolden, heksen, dyrene.
Hvis personerne har navne, er det meget almindelige navne som Per, Poul,
Lars eller Hans. Det kan også være navne, der udtrykker en egenskab hos
personen: Askepot, Snehvide, Esben Askepuster og Vildering Kongesøn.
øgerLsliãbøf|
Personerne tillægges enkle og bestemte egenskaber, som samtidig er deres
rolle gennem hele eventyret.
Der vai engang en enke, der havde to døtre. Den ene var smuk
og flittig, den anden grim og doven.
(Fra: Mor Hulda)
slçurlç"n
døn srrru]ç}çø
dun gatnlu
En person med høj status er oftest ond eller en skurk, der ikke har rent
mel i posen. Den smukke er altid god, sådan som du kender det fra f.eks.
Askepot og Snehaide. Den gamle er noget særligt, og ofte afslører eventy-
i mødet med
det gamle menneske. Den yngste søn/ datter er ofte den, som via sin
naturlige væremåde og godhed vinder 'splllet'/løser opgaven/bliver
rets personer deres mere eller mindre heldige egenskaber
døn yngs¿ø
belønnet.
I
9
ô
handl"lçr aftíg"
I folkeeventyret møder vi mange handlekraftige personet som beskrives
ud fra deres ofte ret markante og skæbnesvangre handlinger. Det giver
spænding og dynamik:
Pel.solJ_øf'
Da den unge mand hørte dette, fik han stor lyst til eventyr, og han gik lige op
på slottet og sagde, at han ville forsøge det den næste nat. Da den gamle
konge så ham, fik han ondt af ham, og han frarådede ham at indlade sig på
det, da det vist ikke ville gå ham bedre end de andre. Han blev imidlertid ved
sit forsæt, . ..
(Fra: Prinsessen med de tolv par guldsko)
\o
o\
É
q)
ø
OJ
v
iF
Gentagelser skaber fylde i handlingen og tydeliggør udviklingen og eventyrets forløb.
I
Prøver og begivenheder gentages oftest tre gange. Tietallet er et magisk
nøgletal i eventyrenes verden, f.eks. tre brødte, tre prøver, tre ønsker, tre
gåder.
I
xlat, tø a get og
fast" vønð'írtgør
lat
I
Når begivenheder bliver gentaget, øges intensiteten og spændingen. Det
bliver større og størce eller farligere og farligere.
Rim, remser og faste vendinger bliver ofte gentaget. De er med til at
binde historien sammen.
SPROG
øns opþJggød"
stutniYtger
.prertrrsø¡,dø
stil
dial'g
Sætningerne er bygget ens oP. Grundleddet er placeret langt fremme i
sætningen, fordi tingen/personen er vigtig for handlingen.
Sætningerne begynder tit med et bindeord, fordi stilen er opremsende:
Og ... Og så ... Udsagnsleddet fortæller ofte om handling og bevægelse,
fordi der sker så meget i et folkeeventyr.
Der er meget dialog i eventyrene. Der er næsten altid kun to personer i
samtale ad gangen.
þor& "g unþIu
a3-tníngex
Sætningerne er korte og enkle. Det hænger sammen med, at eventyrene
ikke indeholder beskrivelser og refleksion. Derfor er der heller ikke
mange beskrivende tillægsord.
7
I
t
M()DTÆTNINGER
Eventyr indeholder forskellige modsætninger. De fortæller om selve kernen i
historien, og de er tit årsag til de konflikter, eventyret dybest set handler om.
TYPISKE MODSÆTNINGER ER
rig <+ fattig
L
I
t
I
I
SKURK
smuk <+ grim
gammel +> ung
5¡e¡ <+ lills
i
j
I
<+ ond
¡¿t ¡+ i¿g
klog <+ dum
5ku¡k <+ helt
virkelighed <+ fantasi
menneske <+ dyr (dæmon)
troskab <+ utroskab
I
Çod
i
i
ii
I
I
I
I
I
l
oPGAvE
\\\
\\\\
"rr"'
i
Denne opgave skal
I ikke lave.
I
i
nogle af de forskellige eventyr, der er nævnt
eksempler fra i oversigten side 7-11.1kan fordele dem mellem jer
a. Find
I
ì
i klassen.
b. Læs dem i deres helhed.
c. Find forskellige eksempler på eventyrkendetegn, som I har lært
om
i
Folkeeventyrets kendetegn på side 7-11.
I skal bl.a. søge efter typiske personer, handlingsmotiver, sproglige
kendetegn og modsætninger.
Tal i klassen om forskelle og ligheder mellem disse kendetegn.
Forbered jer på at fortælle eventyrene for hinanden eller for yngre
klasser.
I skal forberede fortællingen med inspiration fra opskriften på side 5.
11