1. No category

M
ag
as
in
jd s
e
det r u
b
r
a
m m e l ig e
Nr. 15 april 2011
lige muligheder for alle – altid
Handicappede har fået nok
Rekordmange ledige fleksjobbere
Tema: Jobhjælp til døve
5.
ang
årg
om
ed
m a rk
Indhold
Fleksicurity nr. 15, april 2011
– magasin om det rummelige
arbejdsmarked
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side3.
3
Forhandlingerne om ny fleksjobordning stadig i gang. . . . . . side4.
4
Uafhængigt af myndigheder, interesse­
organisationer og politiske holdninger vil
magasinet medvirke til at være debat- og
jobskabende inden for rammerne af det
rummelige arbejdsmarked.
Ledigheden bider sig fast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side6.
6
Fleksicurity udkommer fire gange om året.
Tema: utilfredsheden ulmer
Utilfredsheden ulmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side8.
8
Markant utilfredshed med reformplaner. . . . . . . . . . . . . . . . side10.
10
Tema: pejling 2011
Frivillighed kræver velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side12.
12
Mulighed for kloge penge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side14.
14
Kommenter: Socialt ansvar har en fremtid . . . . . . . . . . . . . side16.
16
Tema: døve i arbejde
Effektiv jobhjælp til døve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side18.
18
Her er døve velkomne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side20.
20
Lang rejse mod forståelse og accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . side22.
22
Landets første døve jobkonsulent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side26.
26
Kursushjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side27.
27
Cheminovas medarbejdere er glade for it-hjælp. . . . . . . . . . side28.
28
Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side32.
32
Ansv. i forhold til presselovgivningen:
Kjeld Søndergaard
Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen
Redaktør: Claus Ormslev
I redaktionen:
Mikael Hasle,
Anne-Dorte Boa Kock
Sekretariat:
Eva Maria Sloth
Grafisk produktion:
Huset Venture
Tlf. 8628 3555
Oplag: 7.000
Kontakt:
Fleksicurity, Huset Venture
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J
Telefon: redaktion 8738 2074
e-mail:[email protected]
Web:www.fleksicurity.dk
Claus Ormslev
Redaktør
Jeanett Dian Amonsen
Redaktionschef
Kjeld Søndergaard
Ansvarshavende redaktør
2
Fleksicurity nr. 15 2011
Mikael Hasle
Journalist
Anne-Dorte Boa Kock
Journalist/fotograf
Døv = dum?
Eva Maria Sloth
Sekretær
Eva Krukow
Grafiker
D
Af Kjeld Søndergaard,
Ansvarshavende redaktør
et er både beskæmmende og forstem­
mende at læse artiklerne i dette nummer af
Fleksicurity med udgangspunkt i Castberg­
gård, hvor vi endnu engang her i det andet
årti i det andet årtusind efter alle tiders stør­
ste humanists fødsel stadig overser et men­
neskes talent og muligheder, blot fordi han
eller hun er døv. „Kan du ikke høre? Nå – så
er du nok heller ikke synderligt begavet,”
synes omgivelserne at tænke.
Ikke blot hørehæmmede oplever sådanne
fordomme. Lederen af Huset Ventures regn­
skabskursus, som nu på fjerde år uddanner
fleksjobbere i bogholderfunktioner, har en
HD i regnskab, er tidligere regnskabschef
for et meget stort dansk firma og formand
for andelsboligforeningen, hvor han selv bor
– kort sagt blændende godt begavet, både
faktuelt og socialt.
På grund af sklerose er denne for os meget
værdifulde medarbejder nu endt i kørestol,
men han oplever jævnligt under færdsel i by­
en og i forretninger, at mennesker henvender
sig til ham nærmest råbende og med meget,
meget omhyggelige sætningskonstruktioner.
For han er vel både dum og døv, når han nu
sidder i sådan en kørestol.
I en større sammenhæng er vi her måske ved
kernen af problemet, når det drejer sig om at
integrere mennesker med funktionsbegræns­
ninger på det ordinære arbejdsmarked: Et
godt fagligt jobmatch af en psykisk sårbar
fleksjobber i en industrivirksomhed går ofte
galt på grund af omgivelsernes manglende
både viden og forståelse for funktionsbe­
grænsningens karakter og krav. Det er sjæl­
dent i ledelsen eller tillidsmandssystemet,
det kikser, men ofte i det helt nære samar­
bejde det går galt.
Jeg siger ikke, at vi her har årsagen til, at
700.000 danskere i aldersgruppen 1864 år på overførselsindkomst nu gennem
ganske mange år nærmest er blevet til en
fastfrosset kendsgerning. Men det er flere
år siden, forskning påviste, at der i den­
ne gruppe ligger måske 80.000 årsværk
gemt, og for os der arbejder med integra­
tion af bl.a. fleksjobbere på det ordinære
arbejdsmarked er netop fordomme ofte en
væsentlig barriere.
En funktionsbegrænsning
kan ikke
assimileres væk.
For at knytte dette synspunkt til en aktuel
diskussion: En funktionsbegrænsning kan
ikke assimileres væk. Et handicap er et han­
dicap og – i hvert fald hvis det berettiger
til fleksjob – klassificeret som permanent.
Hverken lægevidenskab eller heksekunst
kan slette de adfærds- eller udtryksmæs­
sige forandringer, som handicappet bevir­
ker, og derfor er det omgivelserne, der må
forandre sig. Fordommene skal væk, og de
mennesker der ikke fejler noget, skal – i
taknemmelighed over netop dette faktum –
brede armene ud og sige ”Velkommen her
på vores arbejdsplads!”
Man må spørge sig selv: Er der i denne sam­
menhæng alligevel noget eller nogen, som
er både dum og døv – uden at der i øvrigt er
nogen naturlig sammenhæng mellem disse
to betegnelser.
Set i relation til spørgsmålet ovenover den­
ne leder, så er svaret måske ja. Når nu vi
spilder så megen relevant arbejdskraft, er
samfundet så ikke både døvt over for en stor
arbejdskraftressource, som råber „brug os”,
og dumt, når det fravælger en oplagt mulig
værdiskabelse, som vil komme alle til gavn?
Fleksicurity nr. 15 2011
3
Forhandlingerne om
ny fleksjobordning
stadig i gang
Flere politikere og eksperter vurderer,
at fleksjobreformen ikke forhandles på plads før et valg.
Hans Engell mener, en fleksjobreform er
udelukket før et valg.
Morten Østergaard mener, at det skal kunne
betale sig at arbejde mere.
4
Fleksicurity nr. 15 2011
M
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
ens mange danskere venter på
det folketingsvalg, der skal afholdes i år, for­
handler politikerne på Christiansborg videre.
Der skal opnås enighed om en ny fleksjob­
ordning, der kommer til at gælde alle fleks­
job – oprettet efter den kommende reform.
Fleksicurity har kontaktet samtlige arbejds­
markedsordførere i Folketinget. Meldingerne
er de samme: Forhandlingerne er i gang og
går stille og roligt fremad, men der er me­
get store uenigheder opposition og regering
imellem.
Regeringen har fremlagt sine synspunkter,
som i hovedtræk bl.a. går ud på følgende i
forhold til fleksjob:
• Det første fleksjob er som udgangspunkt
midlertidigt og bevilges for fem år ad gan­
gen.
• Alle under 40 bevilges udelukkende mid­
lertidige fleksjob.
• Personer over 40 år kan efter det første
fleksjob få et permanent fleksjob.
• Løntilskuddet til arbejdsgiverne reduceres
til dagpengeniveau
• Arbejdsgiveren betaler løn for det antal
effektive arbejdstimer, der er aftalt. Kom­
munen supplerer med tilskud, der regule­
res på baggrund af lønindtægten.
• Tilskuddet kan højst svare til den mak­
simale dagpengesats – cirka 200.000
kr. om året.
skal have mindre udbetalt, end dem der kan
arbejde mere.
– Det skal kunne betale sig at arbejde mere,
siger Morten Østergaard, MF, Rad.V.
Der skal skabes enighed om den kommen­
de reform mellem Socialdemokraterne, SF,
Venstre, Konservative, Kristendemokraterne
og De Radikale, før en reform kan besluttes
i folketinget. Disse partier står nemlig bag
det forlig på området fra 2000, der blev ju­
steret i 2006.
S, SF og R er parate til en ændring af den
nuværende ordning, der vil betyde, at fleks­
jobbere ikke vil få fuld løn som i dag, selv­
om de kun kan klare at arbejde på deltid.
I lighed med regeringen er oppositionen
parat til at se på, om der skal skæres i det
offentlige tilskud til de højst lønnede fleks­
jobbere. Derudover mener partierne, at de
fleksjobbere, der kun kan arbejde i kort tid,
Brug for bredt forlig
Politikerne er over en bred kam enige om,
at fleksjob- og førtidspensionsreformen skal
være et bredt forlig.
Ulla Tørnæs (V) siger:
– Jeg tror bestemt, at det kan lykkes at finde
frem til en bred politisk aftale. Det er meget
vigtigt med en bred aftale, for det vil skabe
mest mulig tryghed for dem, der bliver be­
rørt af reformen.
SF’s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Ander­
sen, mener dog, der er store knaster i for­
handlingerne.
– Der er store uenigheder. Vi ønsker ikke –
som regeringen – at forringe fleksjobberes
mulighed for at blive hos en arbejdsgiver,
de har haft et ordinært job hos, siger han,
ligesom vi i SF ikke bryder os om, at regerin­
gen vil forlade princippet om overenstkomst­
mæssig løn i forhold til det offentlige tilskud.
Ikke før et valg
Ingen politikere vil sige det officielt, men på
Christiansborg mener flere - både politikere
og politiske kommentatorer - at det vil være
en politisk umulighed at vedtage en så føl­
som reform inden et valg. Politisk kommenta­
tor, Hans Engell, siger at chancerne for at få
en aftale på plads inden et valg er „lig nul”.
– Jeg kan overhovedet ikke forestille mig, at
der kommer nogle store forlig mellem rege­
ringen og oppositionen inden valget, siger
han og tilføjer, at det efter hans vurdering
vil gøre sig gældende i forhold til reformer
af blandt andet fleksjob og førtidspension,
SU’en og folkeskolen.
Chancerne for at få en
aftale på plads inden
et valg er „lig nul”.
Hvis forhandlingerne udskydes til efter et
valg - og hvis S og SF får et flertal - vil før­
tidspensions- og fleksjobreformen indgå i
trepartsforhandlingerne med arbejdsmar­
kedets parter. Det står i valgprogrammet
„Fair Løsning” fra S og SF.
Fleksicurity nr. 15 2011
5
Ledigheden bider sig fast
– også blandt fleksjobbere
Der er stadig mange ledige danskere, og også fleksjobberne bliver ramt af ledighed. Antallet af
fleksjobvisiterede på ledighedsydelse er det højeste nogensinde, viser tal fra Jobindsats.dk.
L
Tekst: Jakob Rom Johansen,
kommunikationsmedarbejder,
CABI – Center for Aktiv
BeskæftigelsesIndsats.
edigheden har bidt sig fast i det dan­
ske arbejdsmarked, og antallet af ledige
danskere har igennem længere tid ligget
på omtrent det samme niveau. Således var
113.800 fuldtidspersoner ledige i januar,
og lægger man dertil de ca. 54.000 ledige
i aktivering, ender tallet på 167.900 ledige
fuldtidspersoner.
Også fleksjobberne bliver ramt af ledigheden.
CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesInd­
sats har set nærmere på tal fra Jobindsats.
dk, og her viser det sig, at antallet af perso­
ner på ledighedsydelse stiger hastigt.
Knap 15.500 fuldtidspersoner var i januar
2011 på ledighedsydelse. Det er 1.200 mere
end året før, og siden november 2008 er an­
tallet af personer på ledighedsydelse steget
knapt 30 procent.
Til sammenligning er antallet af fuldtidsper­
soner i fleksjob i samme periode steget tre
procent fra 51.017 i november 2008 og til
52.655 i januar 2011.
Mange nye på ledighedsydelse
Ifølge Jørgen Søndergaard, direktør for SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
er det især den økonomiske krise, der har
sendt fleksjobbere ud i ledighed.
– Der er ingen tvivl om, at når vi oplever en
generel nedgang i beskæftigelsen, så smit­
ter det også af på fleksjobområdet. En del
kommer på ledighedsydelse, fordi de mister
deres job, og det bliver sværere for de nytil­
kendte fleksjobvisiterede at få et job, siger
Jørgen Søndergaard.
6
Fleksicurity nr. 15 2011
Ifølge Jørgen Søndergaard er det bekymren­
de, at over 15.000 er på ledighedsydelse,
for det skaber den risiko, at nogle fleksjob­
visiterede kommer til at gå ledige meget
længe og aldrig får et fleksjob. Dog hæfter
han sig også ved, at fleksjobområdet ikke
er gået helt i stå.
– Antallet af fleksjobbere er steget tre pro­
cent siden november 2008, og det betyder
faktisk, at antallet af fleksjob er steget i
forhold til den samlede beskæftigelse, siger
Jørgen Søndergaard.
Det offentlige er hårdt ramt
I Københavns Kommune mærker man også
efterdønningerne af den økonomiske krise,
og det strømmer i øjeblikket til med fleks­
jobbere, der mister deres job, oplyser Karen
Ellitsgaard, jobcenterchef for Jobcenter Kø­
benhavn – Job På Særlige Vilkår.
– Vi får næsten dagligt varslinger om afske­
digelser, og langt de fleste kommer fra det
offentlige. Det er børne- og ungeområdet og
blandt SOSU’erne, at der bliver skåret ned,
siger Karen Ellitsgaard.
– Når vi modtager varslinger om, at en fleks­
jobber står til at miste jobbet, så gør vi me­
get ud af at mødes med virksomheden for
at finde en løsning. Men når det skyldes
nedskæringer, så er der ikke ret meget at
gøre, siger hun.
Opsøg virksomheder
København derfor på et stærkt samarbejde
med det private arbejdsmarked. Derfor har
man samlet indsatsen over for fleksjobbere
i Job På Særlige Vilkår, som informerer og
rådgiver virksomheder om, hvordan de kan
ansætte en medarbejder i fleksjob.
Det sker bl.a. i form af en hjemmeside og
en pjece til virksomhederne, men også ved
besøg ude i virksomhederne.
– Vi laver meget opsøgende arbejde blandt
private virksomheder og fortæller dem om,
hvilke muligheder de har for at ansætte en
person i fleksjob. I nogle tilfælde lykkes det at
få virksomhederne til at sige ja, men det går
ikke helt så godt, som vi gerne ville. Og det er
i høj grad den generelle økonomiske situation,
der gør det svært, siger Karen Ellitsgaard.
Ifølge Jørgen Søndergaard er der ikke no­
gen gylden løsning til at få flere væk fra
ledighedsydelse og i arbejde i økonomisk
hårde tider. Det er vigtigt for fleksjobber­
nes jobchancer, at jobcentrene har et godt
virksomhedssamarbejde og er opsøgende.
Samtidig understreger han, at den enkelte
ledige også har et ansvar for sin situation.
– Der er ingen tvivl om, at det er en gruppe,
som er mere afhængige af jobcentrets ind­
sats end andre ledige. Men den ledige fleks­
jobber må ikke læne sig tilbage og regne
med, at jobcentret finder et job. Det er rigtig
vigtigt, at den ledige selv er opsøgende og
finder ud af, hvad der kunne være af mulige
job, siger Jørgen Søndergaard.
Den økonomiske
krise, har sendt
fleksjobbere ud
i ledighed.
Ledighedsydelse
Fleksjob
Antal fuldtidspersoner
Antal fuldtidspersoner
November 2006
10.651
42.590
November 2007
10.440
46.056
November 2008
10.849
51.017
November 2009
13.571
51.922
Januar 2010
14.241
51.677
Januar 2011
15.460
52.655
Kilde: Jobindsats.dk
Historisk mange fleksjobbere mister deres job.
I forsøget på at begrænse antallet af per­
soner på ledighedsydelse satser Jobcenter
Fleksicurity nr. 15 2011
7
utilfredsheden ulmer
Utilfredsheden
ulmer
København
K
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
ommunernes besparelser på handi­
cap- og psykiatriområdet er ikke gået stille
hen. Massevis af handicappede, psykisk
syge, pårørende og andre interesserede
har det seneste halve års tid valgt at gå på
barrikaderne. Flere steder i landet har de­
monstrationer præget bybilledet – demon­
strationer, hvor rollatorer, kørestole og an­
dre hjælpemidler ikke har været et særsyn.
Demonstrationer, hvor besparelsernes ofre
har valgt at sige fra offentligt. Og med rege­
ringens planer om stramninger på fleksjobog førtidspensionsområdet er endnu flere
stået på protestbølgen.
8
Fleksicurity nr. 15 2011
Århus
Holstebro
Høring i København
NEJ TIL AT BLIVE KALDT
„GØGEUNGER”
VI VIL BEHANDLES SOM
MENNESKER
NU ER DET NOK
KNYTNÆVE TIL
REFORMPLANER
”Der er skåret kraftigt ned på hjælpen til ud­
viklingshæmmede – og i medierne er vi blevet
kaldt forkælede og gøgeunger”. Sådan skrev
ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund)
blandt andet i indkaldelsen til en demonstra­
tion, der i november startede på Rådhusplad­
sen i København og endte på Christiansborg.
Flere end 400 mennesker fra hele landet
deltog, flere kom i busser fra blandt andet
Vejle, Horsens og Sønderjylland.
Vi vil ikke nasse eller være dovne. Vi vil bare
gerne have samme muligheder som alle an­
dre. Vi drømmer også om uddannelse, job,
en god bolig, kæreste og et dejligt liv, var
parolen fra ULF.
De demonstrerende bar bannere, hvor der
for eksempel stod ‘Spørg før I skærer’, ‘Vi
ønsker ikke særbehandling, men ligebe­
handling’, ‘Vi kan mere, end I tror’ eller ‘Vi
er ikke gøgeunger’.
Formanden for ULF, Lisbeth Jensen, høste­
de stort bifald, da hun blandt andet sagde:
– Jeg har fået nok af at blive kaldt en gøge­
unge i medierne. Jeg har fået nok af, at mit
arbejde ikke betragtes som et rigtigt arbejde.
At det bare kaldes en social foranstaltning.
Jeg har fået nok af, at man i kommunerne
taler om at trække folk hjem, så man kan
spare penge. Som om vi er køer.
– Jeg har fået nok af, at der skæres så kraf­
tigt i hjælpen, at man kører os ud på et si­
despor i samfundet. Jeg har fået nok af po­
litikere, der ikke lytter, før de træffer beslut­
ninger om os. Jeg har fået nok af at blive
set på, som en der bare er til besvær, selv
om jeg har en masse at give til samfundet.
„Mennesker med handicap skal behandles
som mennesker, og det er uretfærdigt at besparelserne altid skal ske hos de svageste
borgere, fordi de ikke kan eller orker at råbe
op,” udtalte arrangørgruppen bag en større
demonstration i Århus d. 7. januar.
Op mod 1500 mennesker deltog i en demon­
stration mod Århus Kommunes spareforslag
på socialområdet. Spareforslaget ville gå
hårdt ud over fysisk og psykisk handicap­
pede og blandt andet betyde lukning af flere
væresteder.
– De lukker værestederne for os psykiatri­
brugere. Kommunen flytter rundt med os
som skakbrikker. Men det er mennesker, det
handler om, fastslog medarrangør Marianne
Mogensen. Initiativtager til demonstration
var Jesper van der Schaft.
Medlem af Århus Byråd, Jette Jensen fra En­
hedslisten, undrede sig i sin tale over, at flertal­
let i byrådet vil behandle de svageste så hårdt.
»Vi er alle født lige, men nogen har færre res­
sourcer end andre og dermed brug for støtte.
Derfor støtter jeg jer i Århus,« sagde hun.
Tirsdag d. 25. januar havde de handicappede
og deres pårørende i Holstebro også fået
nok. De troppede op på rådhuset i Holstebro
og signalerede med en demonstration deres
utilfredshed med de bebudede besparelser
på Handicap- og Psykiatri området i Holste­
bro kommune.
Der var forslag om besparelser på ca. 30.
mio. kr. for 2011 og besparelserne ville ram­
me et område, som efter de deltagendes me­
ning i forvejen har problemer med at få øko­
nomien og hverdagen til at hænge sammen.
Det var meget tæt på et klingende „BUUUH”
fra salen, da fleksjobbere og andre med
handicap, organisationsfolk og eksperter i
januar var til en stort anlagt og stuvende fuld
høring på Axelborg om den nye fremtidige
lovgivning for fleksjob og førtidspension.
Overskriften for arrangementet var „Udstrakt
hånd eller knytnæve?”, og det var tydeligt,
at de mange deltagere – både hverdagseksperter, der lever med deres handicap, og
en stribe mere officielle eksperter – vendte
tommelfingeren nedad til regeringens pla­
ner om at indføre besparelser på området.
Et af forslagene er at indføre midlertidige
førtidspensioner og fleksjobgodkendelser,
samt sænke fleksjobstøtten og dermed den
enkelte fleksjobbers løn.
Det var Det Sociale Netværk, Landsforenin­
gen Af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og
Danske Handicaporganisationer, der stod
for arrangementet på Axelborg i København.
Læs meget mere om utilfredsheden ved
høringen på næste side.
Fleksicurity nr. 15 2011
9
utilfredsheden ulmer
Markant utilfredshed
med reformplaner
Politiske planer om strammere vilkår for fleksjobbere og førtidspensionister gav
dybt bekymrede miner i salen til en fyldt høring på Axelborg.
S
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
alen var tæt besat, da Det Sociale
Netværk, Landsforeningen Af Fleks- og Skå­
nejobbere (LAFS) og Danske Handicapor­
ganisationer i slutningen af januar indbød til
høring på Axelborg i det centrale København.
Høringens emne var regeringens udspil til en
ny reform af førtidspension og fleksjob.
Dyb bekymring
Programmet var tæt pakket med indlæg fra
repræsentanter fra jobcentre, fra erhvervs­
livet, fra de faglige organisationer, Social­
forskningsinstituttet, samt politikere og
eksperter. Og der var indlæg fra borgere,
som fortalte om deres oplevelser i forhold til
fleksjob og førtidspension. Fælles for stort
set alle indlægsholdere var en nagende,
dyb bekymring for området og for de mange
mennesker reformerne vil berøre.
Tydelige klapsalver
Indlæggene fra især borgerne gjorde stort
indtryk på de mange fremmødte, og klap­
salverne var høje og tydelige, da bl.a. Sarah
Glerup, som lider af muskelsvind sagde:
– Om jeg så blev tilbudt en million mere i løn,
så kan det ikke få mig til at arbejde mere,
10
Fleksicurity nr. 15 2011
stå på mine ben eller binde mine snørebånd.
Der er forskel på at ville og at kunne.
fleksjobbere væsentligt dårligere økonomisk,
end tilfældet er i dag.
Stramme reformplaner
Stor misforståelse
Regeringens reformplaner indeholder mange
forskellige elementer. På fleksjobområdet
vil regeringen blandt andet indføre midler­
tidige fleksjob i håb om, at den ramte på et
senere tidspunkt kan komme tilbage til det
ordinære arbejdsmarked.
Der er forskel på at
ville og at kunne.
Herudover vil regeringen nedsætte den of­
fentlige støtte til det enkelte fleksjob – så­
ledes, at de timer fleksjobberen ikke kan
arbejde, får vedkommende løn på dagpen­
geniveau. Regeringen mener, at der så vil
være en gulerod for den enkelte til at yde
mere. Regeringsudspillet vil stille mange
Tidligere statsminister og nuværende for­
mand for det sociale netværk, Poul Nyrup
Rasmussen, var stærkt kritisk overfor rege­
ringens planer.
– Der har bredt sig den misforståelse, at
en hel masse mennesker kan gå på van­
det – men gennem historien er det kun
lykkedes for en enkelt. At man bare skal
have en gulerod, for så bliver det umulige
muligt. At den blinde kan se, og hende med
muskelsvind kan gå. Det regeringen gør nu
har langtrækkende virkninger på tusinder
af menneskers liv. Når man er tryg, tør man
prøve nyt og udfordre sig selv. Men hvis
man er utryg, også økonomisk, tør man
ikke, sagde han.
– Udspillet reducerer ikke ventelisterne, det
er udelukkende en spareøvelse” sagde Stig
Langvad i sin velkomst.
stige, sagde Merete Hornecker fra taler­stolen
til forsamlingen.
Frygt for flere ledige
Et forslag fra regeringen er, at arbejdsgive­
ren skal lave handleplaner i forbindelse med
fleksjobansættelser. Mange i salen frygtede,
at dette vil blive til en bureaukratisk opgave
for både store og små virksomheder, som i
dag har fleksjobbere ansat.
Det er ikke mere bureaukrati, virksomhe­
derne efterlyser. Arne Nygaard fra Grundfos
repræsenterede erhvervslivet på høringen,
og han fortalte, at en formindskelse af pa­
pirarbejdet er et stort ønske fra virksom­
hederne. Som det er i dag er det allerede
bureaukratisk og indviklet nok, sagde han.
Merete Hornecker fra LAFS er ligeledes
yderst foruroliget. Det bekymrer hende
blandt andet, at regeringen med sit udspil
gør det vanskeligere for den enkelte fleks­
jobber at skifte branche, som mange fleks­
jobbere er nødt til. Regeringen vil nemlig
afskaffe fleksjobberes nuværende ret til
seks ugers efteruddannelse.
Når man er tryg, tør
man prøve nyt og
udfordre sig selv.
Spareøvelse
Stig Langvad fra Danske Handicaporgani­
sationer er en af mange, som er bekymret
over, at regeringen tilsyneladende mener, at
en reform - som ved et snuptag - kan fjerne
handicap, sygdom og lidelser.
– Hvis mulighederne for at blive opkvalifice­
ret ikke længere er til stede, vil det alt an­
det lige, forringe fleksjobbernes vilkår for at
komme i fleksjob, og dermed vil ledigheden
Handleplaner
Som vi har beskrevet andetsteds i Fleksi­
curity er reformerne på fleksjob og førtids­
reform-området stadig i gang.
Stig Langvad mener regeringen vil spare på
de handicappede.
Poul Nyrup Rasmussen er stærkt kritisk.
Salen var fuld af fremmødte.
Fleksicurity nr. 15 2011
11
pekuniære værdi af
Diskussionen om den rent
er evigt aktuel.
socialt forebyggende arbejde
mere bevidst med at
De senere år er der arbejdet
betegnelsen SROI
påvise værdiskabelsen under
Investment.
– eller Social Return On
dreje sig om,
I denne gruppe vil diskussionen og hvordan
i Danmark,
hvor langt vi er nået
fra England
PEJLING
2 0 11
Fleksicurity og Huset
Det er med glæde, at
med Egmont Højskolen
Venture – i samarbejde
særlige og personlige
– sender dig denne helt
traditionen fra den
invitation. Vi viderefører
pejlingskonference,
første, særdeles vellykkede,
Pejling 2011.
og indbyder hermed til
i
sted på Egmont Højskolen
Inspiration
P EKonferencen finder
vi kan komme videre.
2011.
JL
I Nfra onsdag 5. til fredag 7. januar,
Hou
G
at samle ligger lige for.
–
pejlingskonferencen er
Meningenb med
es
te
som virkelig ved noget
mm
eksperter og ildsjæle,
det gratis?
e r
etn
lys på. Pejling 2011’s Er
i en social indsats
ing
om de tre emner, vi sætter
- om frivillige som ressource
en
Lars Rahbek,
elle
emner er:
r p
Facilitator: Generalsekretær
osit
ione
KFUM’s Sociale Arbejde
• Kan det betale sig?
n af
noge
t ved
• Er det gratis?
hjælp a
frivilligt
f e t klangt
o m p a s fleere
ller lignende
ønsker sig
• Hvem skal nu betale?
er at tage temperatuMålet med konferencen
med til at kvalificere
ren på emnerne og at være
år.
diskursen det kommende
andre – men der er kun
Vi har inviteret dig og 49
konferencen, så skynd
plads til 30 deltagere på
kan du gøre ved at sende
dig at melde dig til. Det
en mail til [email protected].
Program for konferencen:
6. januar
Onsdag 5. januar-torsdag
og indkvartering
12.00-12.30 Ankomst
Frokost
12.30-13.30
ser det’
13.30-15.00 ’Som jeg
– Oplæg og erfaringsudveksling
ved social- og arbejdsmarkeddirektør Knud Aarup,
Randers Kommune
Indtil middagen
15.00torsdag aften den 6. januar
står den på workshop
om de tre emner
Fredag den 7. januar
at hver enkelt gruppe
Formiddagen bruges på
og giver en briefing til
fortæller om debatten
form for spådom, som
de øvrige deltagere – en
med sig hjem og lade
hver enkelt så kan tage
år.
arbejde videre i det kommende
frokost.
Vi slutter af med en god
Workshopper:
Kan det betale sig?
social indsats.
- om værdimåling af en
Trine Schaldemose,
Facilitator: Chefkonsulent
Center for Socialøkonomi
Politikerne
i den sociale indsats.
engagerede blandt andet
organisationer vil
Både store og små frivillige
problemer er der også:
gerne være med, men
professionalisme,
hvordan sikres kontinuitet,
især: hvordan dækkes
faglighed, etik osv.? Og
omkostningerne?
”te’en og fra’en”, for
Organisationerne er både
som på langt sigt
påtager de sig en opgave,
Og hvordan med
er en møllesten om halsen?
kommer penge - store
engagementet når der
penge - med i billedet?
at tegne omridset af
I denne gruppe vil vi prøve
det frivillige engaet lykkeligt ægteskab mellem
behov.
gement og samfundets
Hvem skal nu betale?
Jannick Johansen,
Facilitator: Direktør Lars
Social Capital
forbedring og udvikling
Når det drejer sig om
rent fysiske og salgaf nye hjælpemidler – altså
for at finansiere
bare varer – så er der mulighed
når det drejer sig om
udviklingsarbejdet. Men
og ny viden, det der
udvikling af både erfaringer
social innovation, så er
går under betegnelsen
små.
de finansielle kilder få og
opfattelse af, at
Og det på trods af den udbredte
er penge værd,
dansk viden på velfærdsområdet
I denne gruppe
og der burde kunne kapitaliseres.
udenlandske eksempler
vil vi diskutere inden- og
de sociale innovatører
på nye veje for at tilføre
startkapital.
og ildsjælene den nødvendige
pejling 2011
Konferenceleder: Kjeld Søndergaard
P E J L I N G 2 0 11
PE
JLI
NG
– b
es
tem
me
retn
inge
n ell
er po
siti
onen a
f noget ved
gnende
hjælp af et kompas eller li
Konferencen: Pejling 2011
I starten af januar afholdtes den årlige konference
– Pejling 2011 – som er en del af Fleksicurity-pro­
jektet. På konferencen deltog 30 eksperter, ildsjæle
og betydende personer inden for emnet socialøko­
nomi. Konferenceleder var Kjeld Søndergaard, ud­
viklingschef i Huset Venture i Århus.
Målet med konferencen er at tage temperaturen
på en række emner og at være med til at udpege
vigtige debatområder inden for emnet i det kom­
mende år. Dels for at kvalificere debatten og dels
for at kvalificere deltagerne.
Konferencen blev afholdt på Egmont Højskolen
i Hou. Deltagerne var delt op i tre grupper, der i
løbet af de to døgn konferencen varede, behand­
lede et emne hver.
De tre emner var:
Kan det betale sig?
Om værdimåling af forebyggende social indsats.
De senere år har eksperter arbejdet bevidst med
at påvise værdiskabelsen under betegnelsen SROI
– eller Social Return On Investment.
Er det gratis?
– om frivillige som ressource i en social indsats.
Regeringen ønsker sig langt flere frivilligt enga­
gerede i den sociale indsats. Men hvordan sikres
kontinuitet, professionalisme, faglighed og etik?
Hvem skal nu betale?
Frivillighed kræver velfærd
E
’
På konferencen Pejling 2011 debatterede deltagerne frivillighed og velfærd.
Tekst: Mikael Hasle
r det gratis?’ var overskriften for en af
workshopperne på Pejling 2011 – og debat­
tørerne var veteraner fra både det praktiske,
frivillige arbejde og fra kommuner, videnscen­
tre og andre deltagere i velfærdsarbejdet.
Gruppen slog hurtigt ned på en række nøg­
leemner, som kom til at præge debatten:
fører til mere frivilligt arbejde; tværtimod.
Den offentlige velfærd skal være i top, hvis
frivilligheden skal blomstre. Men selv hvis
denne forudsætning er på plads, er frivilligt
arbejde ikke blot en enkel, entydig størrelse
uden problemer – hvilket også afspejledes
i workshoppens arbejde:
Kan frivilligt arbejde erstatte statens
velfærd?
To typer frivilligt arbejde
Der tales i disse dage meget på Christians­
borg om, at det frivillige arbejde skal have en
mere fremtrædende plads i den offentlige
velfærd – men er det overhovedet realistisk?
Hænger det sådan sammen, at det frivillige
arbejde automatisk vil tage over, hvis det of­
fentlige skærer ned på velfærden?
Ifølge frivilligheds-workshoppen er tingene
bestemt ikke så enkle: Det amerikanske
projekt The Johns Hopkins Comparative
Nonprofit Sector Project følger den frivil­
lige non profit-sektor i mere end 50 lande.
Disse studier har ført til en opsigtsvækken­
de konklusion: Når en befolkning føler sig
tryg – sikkerhedsmæssigt, økonomisk og
velfærdsmæssigt – blomstrer det frivillige
arbejde. Det betyder – ifølge workshoppen –
at nedskæringer i velfærden ikke automatisk
Gennem de senere år er der sket en vækst
i antallet af mennesker, som deltager i frivil­
ligt arbejde – men hvor er stigningen sket?
Frivilligt arbejde kan – groft sagt – deles
op i to forskellige kategorier: det relations­
bestemte og det lystbetonede. Det relations­
bestemte, frivillige arbejde er affødt af den
frivilliges personlige relation; som for eksem­
pel faren der tager en tørn i fodboldklubben,
mens hans søn er aktiv, eller moren som er
aktiv i børnehavens forældrebestyrelse – i
begge tilfælde kun så længe deres børn er
med i den pågældende aktivitet. Derefter
træder forældrene ud og udfører typisk ikke
andet frivilligt arbejde.
Det lystbetonede, frivillige arbejde er deri­
mod båret af den frivilliges personlige enga­
gement i en sag. Som eksempel de mange
besøgsvenner, som hjælper i Røde Kors-regi
– eller de frivillige hjælpere i de mange
cafeer, som drives af KFUM’s Sociale Ar­
bejde.
Flere fædre i fodboldklubben
Hvis man underkaster de to forskellige typer
socialt arbejde et nærmere eftersyn, vil man
se, at det er det relationsbestemte arbejde,
som har set en opblomstring, mens det lyst­
betonede har holdt sig på samme niveau i
mange år. Populært sagt er der kommet flere
fædre i fodboldklubberne, og stigningen i
det relationsbetonede, frivillige arbejde har
desuden et meget nøje sammenfald med
indførelsen af forældrebestyrelser i skoler
og daginstitutioner.
Faglighed og kontinuitet
Det frivillige arbejde lader sig ikke underka­
ste stive systemer og normer. Det er netop
opstået for at løse en specifik opgave og
båret af lyst. Det offentlige kan derfor ikke
forvente at kunne strukturere, systematisere
og forpligte det på samme måde, som det
offentlige velfærdsarbejde.
Derfor er der en række spørgsmål, som skal
besvares, før det offentlige kan kalkulere
med, at nogle opgaver bliver løst frivilligt:
• Hvordan sørger man for kontinuiteten i et
arbejde, som er båret af lyst?
• Hvordan sikrer man fagligheden inden
for områder, hvor denne må sættes højt
– som for eksempel sundheds- og om­
sorgsområdet?
• Hvordan kan man fordele arbejdet mel­
lem frivillige og professionelle, så begge
parter føler sig tilgodeset og føler deres
engagement respekteret?
• Kan man dirigere med frivillige, som man
kan det med ansatte?
• Hvordan bevarer man de frivilliges lyst
og energi?
Det er ikke så let, som det ser ud
Workshoppen om frivillighed fandt således
frem til en række problemer, paradokser og
spørgsmål, som alle skal afklares, før det
frivillige arbejde i Danmark når et større om­
fang. Først og fremmest paradokset med at
frivilligt arbejde kræver velfærd.
Når det politiske system har set dette para­
doks i øjnene, kan det tage fat på at besvare
de centrale spørgsmål i debatten – og så
kan man tage fat på at fremelske og dyrke
frivilligheden.
Når det drejer sig om udvikling af nye fysiske hjælpe­
midler er der rig mulighed for at finansiere udvik­
lingsarbejdet. Men når det drejer sig om udvikling
af social innovation, så er de finansielle kilder få
og små.
På temasiderne her om Pejling 2011 kan du læse
­artikler om emner, der blev behandlet på konfe­
rencen.
Knud Årup
12
Fleksicurity nr. 15 2011
Niels Nielsen
Kjeld Søndergaard
Inger Steen Møller
Hans Wadskjær og Susanne Poulsen
Fleksicurity nr. 15 2011
13
pekuniære værdi af
Diskussionen om den rent
er evigt aktuel.
socialt forebyggende arbejde
mere bevidst med at
De senere år er der arbejdet
betegnelsen SROI
påvise værdiskabelsen under
Investment.
– eller Social Return On
dreje sig om,
I denne gruppe vil diskussionen og hvordan
i Danmark,
hvor langt vi er nået
fra England
PEJLING
2 0 11
Fleksicurity og Huset
Det er med glæde, at
med Egmont Højskolen
Venture – i samarbejde
særlige og personlige
– sender dig denne helt
traditionen fra den
invitation. Vi viderefører
pejlingskonference,
første, særdeles vellykkede,
Pejling 2011.
og indbyder hermed til
i
sted på Egmont Højskolen
Inspiration
P EKonferencen finder
vi kan komme videre.
2011.
JL
I Nfra onsdag 5. til fredag 7. januar,
Hou
G
at samle ligger lige for.
–
pejlingskonferencen er
Meningenb med
es
te
som virkelig ved noget
mm
eksperter og ildsjæle,
det gratis?
e r
etn
lys på. Pejling 2011’s Er
i en social indsats
ing
om de tre emner, vi sætter
- om frivillige som ressource
en
Lars Rahbek,
elle
emner er:
r p
Facilitator: Generalsekretær
osit
ione
KFUM’s Sociale Arbejde
• Kan det betale sig?
n af
noge
t ved
• Er det gratis?
hjælp a
frivilligt
f e t klangt
o m p a s fleere
ller lignende
ønsker sig
• Hvem skal nu betale?
er at tage temperatuMålet med konferencen
med til at kvalificere
ren på emnerne og at være
år.
diskursen det kommende
andre – men der er kun
Vi har inviteret dig og 49
konferencen, så skynd
plads til 30 deltagere på
kan du gøre ved at sende
dig at melde dig til. Det
en mail til [email protected].
Program for konferencen:
6. januar
Onsdag 5. januar-torsdag
og indkvartering
12.00-12.30 Ankomst
Frokost
12.30-13.30
ser det’
13.30-15.00 ’Som jeg
– Oplæg og erfaringsudveksling
ved social- og arbejdsmarkeddirektør Knud Aarup,
Randers Kommune
Indtil middagen
15.00torsdag aften den 6. januar
står den på workshop
om de tre emner
Fredag den 7. januar
at hver enkelt gruppe
Formiddagen bruges på
og giver en briefing til
fortæller om debatten
form for spådom, som
de øvrige deltagere – en
med sig hjem og lade
hver enkelt så kan tage
år.
arbejde videre i det kommende
frokost.
Vi slutter af med en god
Workshopper:
Kan det betale sig?
social indsats.
- om værdimåling af en
Trine Schaldemose,
Facilitator: Chefkonsulent
Center for Socialøkonomi
Politikerne
i den sociale indsats.
engagerede blandt andet
organisationer vil
Både store og små frivillige
problemer er der også:
gerne være med, men
professionalisme,
hvordan sikres kontinuitet,
især: hvordan dækkes
faglighed, etik osv.? Og
omkostningerne?
”te’en og fra’en”, for
Organisationerne er både
som på langt sigt
påtager de sig en opgave,
Og hvordan med
er en møllesten om halsen?
kommer penge - store
engagementet når der
penge - med i billedet?
at tegne omridset af
I denne gruppe vil vi prøve
det frivillige engaet lykkeligt ægteskab mellem
behov.
gement og samfundets
Hvem skal nu betale?
Jannick Johansen,
Facilitator: Direktør Lars
Social Capital
forbedring og udvikling
Når det drejer sig om
rent fysiske og salgaf nye hjælpemidler – altså
for at finansiere
bare varer – så er der mulighed
når det drejer sig om
udviklingsarbejdet. Men
og ny viden, det der
udvikling af både erfaringer
social innovation, så er
går under betegnelsen
små.
de finansielle kilder få og
opfattelse af, at
Og det på trods af den udbredte
er penge værd,
dansk viden på velfærdsområdet
I denne gruppe
og der burde kunne kapitaliseres.
udenlandske eksempler
vil vi diskutere inden- og
de sociale innovatører
på nye veje for at tilføre
startkapital.
og ildsjælene den nødvendige
pejling 2011
Konferenceleder: Kjeld Søndergaard
Socialøkonomiske virksomheder kan give mange flere job til fleksjobbere.
Men danske socialøkonomiske virksomheder har brug for risikovillig kapital for at
kunne opstå og vokse i langt større stil, end man hidtil har set det i Danmark,
samtidig med at der mangler forretningsmæssig viden i virksomhederne.
Det siger Lars Jannick Johansen, der bl.a. står bag strategi-oplægget
„Velfærdens iværksættere”. Han arbejder nu på at
danne landets første socialøkonomiske fond.
Mulighed for
kloge penge
S
Tekst:
Jeanett Dian Amonsen
ocialøkonomiske virksomheder er
kommet for at blive og spås af mange eksper­
ter stor betydning i fremtidens verdensbillede.
I september 2009 var socialt iværksætteri en
del af Googles liste over de 16 væsentligste
ideer, der vil forandre verden.
Organisationer fra OECD til EU har taget te­
maet op, og lande fra USA til Storbritannien
og Italien er gået forrest med strategier, der
skal sikre udvikling af socialt iværksætteri
i stor skala.
I Danmark har vi endnu ikke nogen national
strategi, men vi har et erhvervsliv, hvor so­
cialøkonomiske virksomheder løbende op­
står og etableres. Problemet er, at området
mangler penge til udvikling.
Danske rollemodeller
Socialøkonomiske virksomheder har både
et ideologisk og et økonomisk grundlag og
løser eksempelvis sociale problemer på nye
måder. Danske rollemodeller på området er
„Huset Venture” der beskæftiger mennesker,
som på grund af ulykke, sygdom eller han­
dicap ikke kan arbejde på fuld tid og derfor
er fleks- eller skånejobbere. Og eksempelvis
it-virksomheden „Specialisterne”, der bygger
på de særlige spidskompetencer hos ansatte
autister. Hertil kommer de mange socialøko­
nomiske virksomheder, der baserer sig på en
miljømæssig ideologi.
14
Fleksicurity nr. 15 2011
Lars Jannick Johansen
Behov for kapital og kompetencer
Men mange sociale iværksættere i Danmark
slås med at vokse og med at udvikle deres
forretning. Lars Jannick Johansen – tidlige­
re direktør for Mandag Morgen, forfatter til
strategi-oplægget „Velfærdens Iværksættere”
og deltager på Pejling 2011 siger:
– Hvis de socialøkonomiske virksomheder
skal udvikle og vokse sig større - så er der et
meget stort behov for vækstkapital og vækst­
kompetencer. Virksomhederne opstår, og i
startfasen er der ofte god økonomisk støtte
at få, men de har mere end svært ved at gro.
Mange sociale
iværksættere i
Danmark slås
med at vokse.
De socialøkonomiske virksomheder er typisk
socialfagligt meget stærke. Men de savner
i høj grad forretningskompetencer, og det
hæmmer væksten. Samtidig havner de mel­
lem to stole, når de skal have vækstkapital:
Kommercielle banker og investorer opfat­
ter dem som „for sociale” – mens de er „for
kommercielle” til godgørende fonde og of­
fentlige puljer.
Kloge investeringer
Derfor ser man i udlandet i disse år en op­
blomstring af særlige finansieringstilbud mål­
rettet socialøkonomiske virksomheder. I Eng­
land er der bl.a. etableret særlige offentlige
lånemuligheder og private investeringsfonde,
der kombinerer adgangen til at låne penge
med tilførslen af forretningskompetencer til
virksomhederne.
– Og det er kloge investeringer – fordi man
så både højner den økonomiske formåen og
evnen til at lave forretning og formidle det.
Men disse investeringsmuligheder mang­
ler i Danmark, siger Lars Jannick Johansen.
Derfor arbejder han nu i samarbejde med
TrygFonden på at etablere en social inve­
steringsfond i Danmark under arbejdstitlen
„Den sociale kapitalfond”.
Målet er at få den etableret i løbet af 2011
og dermed skabe en ny mulighed for at ud­
vikle de socialøkonomiske virksomheder og
deres sociale og økonomiske værdiskabelse
til gavn for hele samfundet.
Se evt. mere på www.social-capital.dk
Fleksicurity nr. 15 2011
15
pekuniære værdi af
Diskussionen om den rent
er evigt aktuel.
socialt forebyggende arbejde
mere bevidst med at
De senere år er der arbejdet
betegnelsen SROI
påvise værdiskabelsen under
Investment.
– eller Social Return On
dreje sig om,
I denne gruppe vil diskussionen og hvordan
i Danmark,
hvor langt vi er nået
fra England
PEJLING
2 0 11
Fleksicurity og Huset
Det er med glæde, at
med Egmont Højskolen
Venture – i samarbejde
særlige og personlige
– sender dig denne helt
traditionen fra den
invitation. Vi viderefører
pejlingskonference,
første, særdeles vellykkede,
Pejling 2011.
og indbyder hermed til
i
sted på Egmont Højskolen
Inspiration
P EKonferencen finder
vi kan komme videre.
2011.
JL
I Nfra onsdag 5. til fredag 7. januar,
Hou
G
at samle ligger lige for.
–
pejlingskonferencen er
Meningenb med
es
te
som virkelig ved noget
mm
eksperter og ildsjæle,
det gratis?
e r
etn
lys på. Pejling 2011’s Er
i en social indsats
ing
om de tre emner, vi sætter
- om frivillige som ressource
en
Lars Rahbek,
elle
emner er:
r p
Facilitator: Generalsekretær
osit
ione
KFUM’s Sociale Arbejde
• Kan det betale sig?
n af
noge
t ved
• Er det gratis?
hjælp a
frivilligt
f e t klangt
o m p a s fleere
ller lignende
ønsker sig
• Hvem skal nu betale?
er at tage temperatuMålet med konferencen
med til at kvalificere
ren på emnerne og at være
år.
diskursen det kommende
andre – men der er kun
Vi har inviteret dig og 49
konferencen, så skynd
plads til 30 deltagere på
kan du gøre ved at sende
dig at melde dig til. Det
en mail til [email protected].
Program for konferencen:
6. januar
Onsdag 5. januar-torsdag
og indkvartering
12.00-12.30 Ankomst
Frokost
12.30-13.30
ser det’
13.30-15.00 ’Som jeg
– Oplæg og erfaringsudveksling
ved social- og arbejdsmarkeddirektør Knud Aarup,
Randers Kommune
Indtil middagen
15.00torsdag aften den 6. januar
står den på workshop
om de tre emner
Fredag den 7. januar
at hver enkelt gruppe
Formiddagen bruges på
og giver en briefing til
fortæller om debatten
form for spådom, som
de øvrige deltagere – en
med sig hjem og lade
hver enkelt så kan tage
år.
arbejde videre i det kommende
frokost.
Vi slutter af med en god
Workshopper:
Kan det betale sig?
social indsats.
- om værdimåling af en
Trine Schaldemose,
Facilitator: Chefkonsulent
Center for Socialøkonomi
Politikerne
i den sociale indsats.
engagerede blandt andet
organisationer vil
Både store og små frivillige
problemer er der også:
gerne være med, men
professionalisme,
hvordan sikres kontinuitet,
især: hvordan dækkes
faglighed, etik osv.? Og
omkostningerne?
”te’en og fra’en”, for
Organisationerne er både
som på langt sigt
påtager de sig en opgave,
Og hvordan med
er en møllesten om halsen?
kommer penge - store
engagementet når der
penge - med i billedet?
at tegne omridset af
I denne gruppe vil vi prøve
det frivillige engaet lykkeligt ægteskab mellem
behov.
gement og samfundets
Hvem skal nu betale?
Jannick Johansen,
Facilitator: Direktør Lars
Social Capital
forbedring og udvikling
Når det drejer sig om
rent fysiske og salgaf nye hjælpemidler – altså
for at finansiere
bare varer – så er der mulighed
når det drejer sig om
udviklingsarbejdet. Men
og ny viden, det der
udvikling af både erfaringer
social innovation, så er
går under betegnelsen
små.
de finansielle kilder få og
opfattelse af, at
Og det på trods af den udbredte
er penge værd,
dansk viden på velfærdsområdet
I denne gruppe
og der burde kunne kapitaliseres.
udenlandske eksempler
vil vi diskutere inden- og
de sociale innovatører
på nye veje for at tilføre
startkapital.
og ildsjælene den nødvendige
pejling 2011
Konferenceleder: Kjeld Søndergaard
På konferencen arbejdede en af grupperne med begrebet SROI – Social Return On Investment.
David Graff, Kommunikationschef i CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats –
har efter arbejdet denne kommentar:
Socialt ansvar
har en fremtid
på markedsvilkår!
fakta
Hvad er SROI ?
SROI er betegnelsen for det afkast, som følger af en
given investering, og som ikke kan måles i kroner og
ører, men derimod i social værdi – f.eks. som øget
livskvalitet, forbedret netværk, minimeret forbrug af
medicin etc.
David Graff
Af David Graff, Kommunikationschef,
CABI og deltager i Pejling 2011
Sociale obligationer, CSR og socialt ansvar
med bundlinje. Begreber som disse er ti­
dens buzzwords, når man færdes blandt
sociale iværksættere og ordinære virksom­
heder med et stærkt socialt engagement. Og
mener man, som jeg, at vi er afhængige af
virksomhederne for at løse arbejdsmarke­
dets udfordringer, er der grund til at stoppe
op og lytte.
De nye buzzwords kredser omkring mar­
kedsfinansiering og forretningsorientering
som en vej til med virksomhedernes hjælp
at løse samfundets sociale udfordringer.
Sådanne buzzwords skal gøres til benhårde
argumenter, hvis flere virksomheder skal
med. De bløde argumenter om at gøre en
forskel for mennesker, der behøver en hånds­
rækning, er fine, men ikke længere nok.
Tidens buzzwords lægger op til at gribe sa­
gerne anderledes an:
1. Over for ordinære virksomheder i almin­
delighed handler det om at fortælle klart
og tydeligt, hvornår socialt ansvar giver god
bundlinje. Og hvornår det ikke gør.
16
Fleksicurity nr. 15 2011
2. Over for store virksomheder skal det gøres
klart, at socialt engagement er en naturlig
del af en CSR-strategi, som både skaffer
virksomheden et solidt rekrutteringsgrund­
lag og skaber gang i butikken.
3. I den hastigt voksende underskov af so­
cialt iværksætteri, frivillighed og utraditionelt
samspil mellem det offentlige og de priva­
te virksomheder er der flere muligheder at
hente, f.eks. sociale obligationer.
Sociale obligationer handler om at forbinde:
• Investeringer (fra fonde eller kommercielle
investorer) med
• Initiativer, som har til formål at skabe so­
cial værdi for udsatte grupper, og under­
støtte det med
• Staten, der forrenter investorernes penge
på baggrund af det givne initiativs succes
med at skabe social værdi.
Det kunne f.eks. et projekt som det meget
succesrige Projekt HighFive have nydt godt
af. Projektets medarbejdere har gennem
flere år dygtigt koblet unge med en kriminel
eller næsten-kriminel fortid sammen med
virksomheder, der vil hyre dem, og jobcentre,
der vil støtte dem. I dag er projektet rent of­
fentligt finansieret, men det kunne sagtens
eksistere på sociale obligationer.
Det er i orden at tje­
ne penge på at tage
et socialt ansvar.
Og alle ville være vindere: Investorerne ville
få afkast af deres investering, staten ville
skabe konkurrence mellem projekter om
investorernes penge og stimulere socialt
ansvar gennem markedet, mens målgrup­
pens fremtidsperspektiver ville forbedres.
Det er nyt, at man kan sige højt, at det er i
orden at tjene penge på at tage et socialt
ansvar. Men det er i orden! Det er bare med
at komme i gang.
Fleksicurity nr. 15 2011
17
døve i arbejde
Effektiv jobhjælp
til døve
A
Hver femte døv i beskæftigelse har fået
hjælp af Castberggård, der dermed gør
en yderst effektiv jobindsats.
Tekst af: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
t have tegnsprog som modersmål
medfører en række særlige forhold – både
med hensyn til kommunikation og kulturelt –
og så kan det i høj grad gøre det vanskeligt at
få og bevare en plads på ­arbejdsmarkedet.
På lige netop det område har Castberg­
gård helt særlige kompetencer: En Epinion-­
undersøgelse viste i 2005, at 48 procent af
landets cirka 4.500 hørehandicappede er
i arbejde. Af disse har en femtedel været
gennem Castberggårds forskellige tilbud!
Derfor er Castberggårds ekspertise inden
for hørehandicap et vigtigt omdrejnings­
punkt i arbejdet med at skaffe job til døve
og hørehæmmede.
– Vi er da utroligt glade og stolte over at
vores arbejde har en effekt, siger Niels
Nielsen, som er jobcenterleder på Cast­
berggård.
– Det er meget motiverende og giver os stor
lyst til at udvikle os.
De begrænsede offentlige finanser
kan mærkes
Fleksicurity har mødt Michael Olesen, som
er jobkonsulent på Castberggård og selv
døv. Han fortæller om, hvordan jobskaffel­
sesforløbene er blevet reduceret i takt med
de færre kommunale midler:
– Vi startede med at tilbyde døve et forløb
på et år, som bestod af tre måneders kursus,
efterfulgt af ni måneders praktik, fortæller
han, men det var dyrt for kommunerne –
efterhånden også for dyrt.
– Vi havde ellers stor succes med forløbet
og cirka syv ud af ti deltagere kom i arbejde,
fortsætter Michael Olesen, men vi måtte se
virkeligheden i øjnene og tilbyde kommu­
nerne en ny model.
Fra et år til seks uger
Og det var et helt nyt forløb, Castberggård
i 2009 tilbød kommunerne: Seks ugers
grundforløb – med mulighed for forlængelse.
Michael Olesen fortæller:
– Vores seks-ugers-forløb er en barberet
version af det store forløb, vi tilbød indtil
2005, men vi er sikre på, at det virker. Vi er
faktisk så sikre, at vi tilbyder kommunerne
at forlænge den enkelte borgers ophold på
Castberggård i op til et år – med jobgaranti!
Det betyder, at hvis vi ikke har skaffet et job
til borgeren inden for det år, er forløbet gratis
for kommunen!
Resultatet er knapt så godt
Det voldsomt forkortede forløb har betydet,
at succesraten er faldet fra 70 til 30 procent
– men den er alligevel høj nok til, at mange
kommuner vælger at forlænge borgernes
ophold på Castberggård.
– Grunden til at vi stadig kan skaffe job til
så relativt mange er, at vi dels klæder den
enkelte døve godt på til at komme ud på
arbejdsmarkedet og dels, at vi lægger en
stor indsats i at skaffe job, fortæller Michael
Olesen, som mener, at de bedre tolkemulig­
heder, man har i dag, er medvirkende til, at
stadigt flere døve kommer ud på arbejds­
markedet: – I dag bliver der uddannet flere
og bedre tegnsprogstolke, end der gjorde
tidligere, fortæller han, og samtidig giver
teknologien langt mere fleksible tolknings­
muligheder end tidligere.
Virksomhederne skal også med
Niels Nielsen, leder af Castberggård.
18
Fleksicurity nr. 15 2011
Michael Olesen, døv jobkonsulent.
Selvom Castberggård lægger et stort arbejde
i at ’sælge’ den enkelte døve til virksomhe­
derne, nytter det ikke meget, hvis ikke virk­
somhederne vil ’købe’, siger Michael Olesen,
som tydeligt har mærket, at virksomheder­
nes ’købelyst’ er faldet voldsomt i takt med
finanskrisens indtog:
– Det er nemt nok at tage et socialt ansvar,
når det går godt, siger han og slutter, men
når det går ned ad bakke, er det åbenbart
knapt så nemt.
fakta
Castberggård
– et kraftcenter for hørehandicappede i Danmark
Castberggård ligger smukt ved Hedensted i det sydøstlige Jylland. Stedet er en gam­
mel præstegård, der i 1973 blev købt af en række døveforeninger som kursussted.
Siden har Castberggård via knopskydninger taget det ene initiativ efter det andet for
at styrke og udvikle hørehandicappedes identitet, kvalifikationer og kompetencer –
også på jobområdet.
Castberggård indeholder i dag blandt andet højskole for døve, kursusfaciliteter, idræts­
center, værksteder, undervisningslokaler til tegnsprog, auditorium og tennisanlæg.
Her er et særligt fokus på sproglig kommunikation, idet Castberggård arbejder på at
sikre hørehandicappede ligeværdig deltagelse i undervisning, samvær og fællesskab.
Derfor lever tegnsprog og talesprog side om side i hverdagen på Castberggård.
Fleksicurity nr. 15 2011
19
døve i arbejde
Her er døve
velkomne
Halvdelen af landets døve mellem 18 og 65 år er arbejdsløse.
Arbejdsgiverne mangler viden og tror, at det er omkostningsfuldt
at ansætte en døv. En virksomhed ved Horsens har trodset alle
fordomme og fået en gevinst ved at ansætte døve.
D
Henning Kristensen
Tekst og foto:
Anne-Dorte Boa Kock
e har løftet det hele her i virksom­
heden. De er nogle dejlige mennesker. Sådan om­
taler John Jeppesen sine to døve ansatte, der si­
den sommeren 2010 har arbejdet i produktionen i
Dansk Retur­system A/S i Løsning.
Når det så er sagt, er vi ret fleksible i virksom­heden
og tager hensyn til ansatte med depressioner eller
andre personlige problemer. Vi finder altid en løs­
ning og går ind og skåner en medarbejder, som har
brug for aflastning i en periode.
Vi har alle et ansvar
Castberggård som fødselshjælper
Som produktionsleder i den østjyske genbrugsvirk­
somhed har John Jeppesen ikke haft nogen betæn­
keligheder ved at ansætte døve medarbejdere.
– Vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at tage
hånd om mennesker, som har svært ved at finde
en plads på arbejdsmarkedet. Vi tager vores so­
ciale ansvar seriøst og derfor var vi også hurtige til
at sige „ja tak”, da Castberggård tilbød os to døve
medarbejdere, fortæller John Jeppesen
61-årige Henning Kristensen er en af de døve med­
arbejdere hos Dansk Retursystem A/S. Han er ikke
født døv, men efter at han blev smittet med gulsot
som spæd, blev han døv på begge ører. Henning –
der er uddannet møbelsnedker – var i 21 år ansat
i køkkenvirksomheden Modulia. Men efter en om­
strukturering i virksomheden bliver Henning Kristen­
sen og hans døve kollega Jan afskediget. Hurtigt får
de tilbudt et tre-måneders-ophold på Castberggård
gennem projektet DIA,„Døve i arbejde”. Et ophold
som giver gevinst: en 37-timers stilling på helt nor­
male vilkår blandt hørende kolleger.
– I starten var Jan og jeg ansat som sommervikarer
i 12 uger. Men allerede efter tre ugers arbejde blev
vi fastansat, så vi må jo have gjort et godt indtryk,
siger Henning Kristensen og smiler.
Tager hånd om de ansatte
– Hos Dansk Retursystem A/S stiller vi kun et krav:
ingen fysiske handicap. Og det gør vi af den grund, at
det ikke er forsvarligt at arbejde her som fysisk han­
dicappet. Det kræver en vis motorik at løfte sække
og „fodre” en tællemaskine med genbrugsflasker.
20
Fleksicurity nr. 15 2011
Godt klædt på til opgaven
Dansk Retursystem A/S har tidligere haft en døv med­
arbejder ansat. Derfor var tanken om at ansætte to nye
medarbejdere med hørehandicap ikke afskrækkende.
– Castberggård er rigtigt gode til at informere. De
sagde: „I skal vide noget om døve på forhånd. Det
er vigtigt, for så kan I nedbryde den barriere der
eventuelt måtte være i forhold til jeres øvrige an­
satte. Hvordan kommunikerer jeg med en døv, og
skal jeg formulere mig på en anden måde end til
en hørende medarbejder?”.
Det er sådan en forhåndsviden, der har været rigtig
god for os som virksomhed, siger John Jeppesen.
Positiv oplevelse med døve
– Det handler jo om at kaste sig ud i det. Og det vil
jeg sige til andre virksomheder, kast jer ud i det! I
vores tilfælde har det udelukkende været en posi­
tiv oplevelse at ansætte døve medarbejdere, siger
John Jeppesen.
– Vores to ansatte er virkelig vellidte. De kommer
med godt humør og en utroligt positiv indstilling,
som kommer hele virksomheden til gode.
Henning Kristensen er også positiv over for den
måde Dansk Retursystem A/S har håndteret ansæt­
telse og oplæring, som foregik med tolk.
Kommer langt med kropssprog
– Jan og jeg er blevet modtaget rigtigt godt af både
ledelse og kolleger. De har været åbne og lette at
kommunikere med lige fra begyndelsen. Da vi er
gode til at mundaflæse, har det heller ikke været
noget problem at holde pause med kollegerne. Vi
kan godt kommunikere i korte sætninger. Hvis det
ikke er tilstrækkeligt, bruger vi mimik og kropssprog
– og også lidt tegnsprog, som jeg har lært nogle af
mine kolleger. Det kan der godt komme noget sjovt
ud af, siger Henning Kristensen og smiler.
Mange private
virksomheder
tror fejlagtigt,
at det er dyrt
at ansætte
døve.
Ingen udgifter på døve
– Mange private virksomheder tror fejlagtigt, at det
er dyrt at ansætte døve, for der skal naturligvis være
en døvetolk til stede ved vigtige informationsmøder
og under den første oplæring. Den type udgifter
dækkes af det offentlige, og er derfor ikke en byrde
for os som virksomhed, fortæller John Jeppesen.
Fleksicurity nr. 15 2011
21
døve i arbejde
Lang rejse mod
forståelse og accept
Døve og hørehæmmede står ikke i første række til de attraktive job. For en ung kvinde fra
Sønderjylland har rejsen mod et godt job og gode kolleger været lang og svær. En flytning
til Århus var nødvendig for at få et netværk blandt andre hørehæmmede og møde en
jobkonsulent med indsigt og forståelse for hendes særlige handicap. I dag har hun et
drømmejob hos HK og føler sig for første gang i sit liv accepteret og værdsat.
D
Tekst og foto:
Anne-Dorte Boa Kock
et har været et mareridt at gå i skole.
Jeg har oplevet at andre børn skreg mig ind i ørerne
og kaldte mig alt muligt nedladende, fordi jeg var
hørehæmmet. Jeg flyttede skole adskillige gange
og mødte aldrig andre hørehæmmede på Als.
28-årige Jette Esmann er en smilende og imøde­
kommende kvinde. Moderigtigt klædt på i stramme
jeans og tunika. Hun er velformuleret, og der er intet
der indikerer, at „her er en handicappet.”
Bekymrede forældre
Jette Esmanns forældre aner uråd, da datteren
er fem år gammel. Børnehaven er uforstående,
men indvilger dog i at sende pigen til talepædagog.
Her får forældrene beskeden: „Jeres barn vil bare
have opmærksomhed – hun fejler ikke noget!”.
Forældrene er stadig bekymrede. Og deres bange
anelser bliver bekræftet, da Jette er 11 år. Under
et besøg hos en læge i Sønderborg får moren et
chok. Jette bliver sendt uden for døren – for lægen
22
Fleksicurity nr. 15 2011
vil tale med moren under fire øjne: „Din datter er
stærkt hørehæmmet. Hun er bare meget dygtig til
at mundaflæse.”
Atypisk hørehandicap
Jette Esmann får efterfølgende høreapparat på
det ene øre. Omvæltningen er overvældende for
hende, og først som 18-årig er hun parat til høre­
apparat på det andet øre. Lydene er ganske enkelt
for overvældende for hende at vænne sig til. Hendes
hørehandicap er nemlig atypisk. Hun kan kun høre
meget høje toner direkte ind i øret. Jette kan ikke
høre tv, radio, telefon- og talestemmer. Og det er
vanskeligt at finde effektive høreapparater til lige
netop Jettes handicap.
– Jeg kæmpede mig gennem handelsskolen – godt
hjulpet af en sød klassekammerat, som oversatte alt
for mig. Men mine karakterer havde uden tvivl været
bedre, hvis jeg havde haft optimale høreapparater.
Men jeg fik da en flidspræmie, siger hun og smiler.
Det har
været et
mareridt at
gå i skole.
Fleksicurity nr. 15 2011
23
døve i arbejde
Jeg har lært
at kæmpe,
og jeg ville
bare have en
uddannelse.
Jette Esmann og hendes høreassistance.
Kamp for uddannelse
Jette Esmann uddanner sig til kontorassistent på
Hærens Sergentskole i Sønderborg.
– Jeg har lært at kæmpe, og jeg ville bare have en
uddannelse. Hærens Sergentskole var et godt sted
for mig at være. Tiltaleformen hos Forsvaret er me­
get direkte med korte sætninger og øjenkontakt.
Problemerne begyndte, da jeg var færdiguddannet
og skulle ud at finde et job.
Nederlag på arbejdsmarkedet
Jette kommer i arbejdsprøvning på Sønderborg
Sygehus, hvor hun bliver sat til at arkivere helt alene
i et kontor uden kolleger.
– Det var lidt af et chok for mig at komme ud i den
virkelige verden. Det var meget ensomt, og jeg var
ligesom bare „hende den døve”.Mit næste job var
et vikariat hos Sauer-Danfoss, hvor larmen fra pro­
duktionen gjorde det helt umuligt for mig at kom­
munikere med kolleger. Det var denne her uudhol­
delige følelse af at være totalt isoleret blandt andre
mennesker, som jeg oplevede igen. Jeg tænkte: „Jeg
må simpelthen gøre noget drastisk nu, hvis jeg vil
have et godt arbejdsliv.”
Jette Esmann vælger at flytte til Århus. Hun vil
ud af isolationen, finde et netværk blandt andre
hørehæmmede. Hun skriver et brev til specialkon­
24
Fleksicurity nr. 15 2011
sulent Lars Andersen på Tale- og Høreinstituttet,
og de aftaler et møde.
Tilpasning af høreapparat
– Lars Andersen tilkaldte sin chef, og de havde
aldrig set noget lignende! De havde kun hørt om
en person i København med et hørehandicap
som mit. Og så satte de ellers himmel og hav i
bevægelse for at finde et høreapparat, som kun­
ne gøre mit liv lettere og gøre mig bedre rustet til
arbejdsmarkedet.
Det tager lang tid for Jette at afprøve to forskel­
lige høreapparater og vænne sig til en „ny” lyd.
– Jeg tror, det er vanskeligt for hørende at forstå.
Det er psykisk hårdt at få et nyt høreapparat, som
ikke virker optimalt. Det kan måske sammenlignes
med pludselig at få tinnitus.
Til sidst lykkedes det Høreinstituttet at tilpasse
høreapparater til Jette, som fungerer for hende.
Og så er hun klar til igen at prøve kræfter med ar­
bejdsmarkedet.
Tilbage på job
Jette kommer i arbejdsprøvning hos Århus Politi
og får efterfølgende job i et bilannoncefirma, et
reklamebureau og i Fødevarestyrelsen. Det sidste
job bliver hun sygemeldt fra og siden fyret. Skuffet
må hun erkende, at det stadig er svært for hende
at være på arbejdsmarkedet. Hun kan ikke kom­
munikere med sine kolleger.
– Jeg var tæt på at opgive. Jeg ville jo bare så gerne
arbejde, og så blev jeg ved med at løbe panden mod
en mur. Der var bare ting, jeg ikke kunne, og derfor
ikke skulle udsættes for på en arbejdsplads. Jeg
kunne ikke tale i telefon, og det nyttede ikke, at
jeg dagligt var angst for at tage telefonen, hvis den
ringede. Og jeg kunne ikke skelne lyde, hvis jeg sad
i et stort kontorfællesskab. Jeg blev hurtigt træt,
fordi jeg skulle koncentrere mig så meget. Al min
fritid blev brugt på at sove, for at jeg skulle kunne
overkomme at gå på arbejde.
Sagsbehandler med forståelse
Jette får på jobcenteret i Skejby tildelt en sags­
behandler med stor forståelse for hendes handicap.
– Det var en stor lettelse. Min sagsbehandler var
specialist i hørehæmmede og forstod hvilke pro­
blemer, jeg hele tiden stødte på. Han fortalte mig
om fleksjoblovgivningen og formidlede en arbejds­
prøvning hos HK, som han mente ville være et godt
sted for mig. Og han fik ret, siger Jette Esmann med
et stort smil.
I dag er Jette fastansat hos HK Østjylland i et 20timers fleksjob.
Værdsat og accepteret
– Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve at kom­
me på arbejde hver dag og være glad og føle mig
godt tilpas. Jeg har søde, hjælpsomme kolleger, der
tager hensyn og altid reserverer en plads tættest
på oplægsholderen til møder. Jeg er fuldstændig
forskånet for at tale i telefon og har fået bevilget en
kollega som høreassistance til frokost, kaffepauser,
møder og kurser. Og så har det været guld værd,
at min chef informerede mine kolleger ordentligt,
inden jeg kom. Hun fortalte om mit handicap og
hvilke skånehensyn der skulle tages. Så alle var
godt „klædt på.”
Jette Esmann er glad for, at hun tog springet og
flyttede til Århus.
– Mine fem år i Århus har været de bedste i mit liv.
Ubetinget. Jeg tør simpelthen ikke tænke tanken til
ende, hvis jeg ikke var flyttet væk fra Sønderborg.
Jeg havde aldrig mødt den forståelse, som jeg gør
her, og heller ikke fundet så god en arbejdsplads
som HK. Det er første gang i mit liv, at jeg oplever
at føle mig værdsat og som en del af et fællesskab.
Det var lidt
af et chok
for mig at
komme ud i
den virkelige
verden.
Fleksicurity nr. 15 2011
25
døve i arbejde
Landets første
døve jobkonsulent
D
Michael Olesen kæmpede sig til titlen som landets første døve jobkonsulent.
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
en 28-årige Michael Olesen er ud­
dannet lærer med matematik, geografi, idræt og
historie som linjefag – og han har været ansat på
Castberggaard, siden han blev færdig på semina­
riet i sommeren 2008. Han blev straks tilknyttet
Castberggaard – det første halve år som ’føl’ hos
en af de garvede jobkonsulenter, hvorefter han fik
lov til at stå på egne ben. Men det skete ikke uden
sværdslag – ikke med Castberggaard, men med
hjemkommunen.
’En døv kan ikke være jobkonsulent’
Det var jomfruelig jord, Castberggaard betrådte med
udnævnelsen af Michael Olesen til jobkonsulent –
og det fik de at sande, da han søgte kommunen om
personlig assistance i form af tolkebistand. Sags­
behandleren kunne nemlig ikke se nogen grund til
at bevilge tolkebistand, for ’en døv kan ikke være
jobkonsulent!’ Michael og hans arbejdsgiver var
ikke enige i kommunens holdning – og uden tol­
kebistand ville kommunen få ret. Anke. Nyt afslag.
Anke – og efter et år lykkedes det endelig: Michael
fik bevillingen til tolkebistand og blev landets første
døve jobkonsulent.
Fleksicurity nr. 15 2011
Michael er godt klar over, at han som den første
døve jobkonsulent af mange ses som en rolle­model
– også af kursisterne på Castberggaard. Han er
også godt klar over, at den rolle forpligter ham, og
det tager han meget alvorligt. Derfor var han også
blandt deltagerne, da University College Sjælland
sidste sommer slog dørene op til diplomuddannelsen
’Videreuddannelse for fagfolk, der vejleder og støt­
ter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet’, som
henvender sig til professionelle, der arbejder med
vejledning, jobformidling, revalidering og lignende.
Du kan finde et link til uddannelsen på fleksicurity.
dk - ’Links’.
En døv kan
ikke være
jobkonsulent.
26
Rollen forpligter
Kursushjælp, iPhone og iMac til
unge døve, der skal uddannes
Castberggård tilbyder et kursus, der skal lære døve unge
at begå sig i uddannelsesmiljøerne – og det er effektivt.
Det er et generelt problem, at mange unge
dropper ud i begyndelsen af deres ungdoms­
uddannelse – og problemet er bestemt ikke
mindre blandt døve unge. Mange døve, der
eksempelvis skal i gymnasiet, på HHX el­
ler på teknisk skole finder lige pludselig sig
selv i et studiemiljø, hvor de har rigtig svært
ved at fungere.
Her kan de opleve store sproglige barrierer
og dermed også sociale forhindringer. Alt for
mange dropper erfaringsmæssigt ud og går
måske helt i stå i deres uddannelse. Derfor
har Castberggård oprettet et 40-uger langt
kursus, der skal kvalificere og ruste den
enkelte til at kunne gennemføre en ung­
domsuddannelse.
Kurset hedder CBGNavigator og indeholder
blandt andet studieophold i udlandet, tolke­
brugerkursus, sociale fag, fremmedsprog,
stresshåndtering, almen psykologi og virk­
somhedspraktik.
På kurset får de unge hver en iMac og en
iPhone til rådighed – hjælpemidler, der er
en stor hjælp for den døve i hverdagen. Slut­
produktet på kurset kan være en uddannel­
sesplan, en jobplan eller en mere generel
handlingsplan.
At Navigator er en stor succes er der ikke no­
gen tvivl om. Forløbet er faktisk så effektivt,
at nogle kommuner har spurgt Castbergga­
ard, om de ikke kan lave et tilsvarende forløb
for ikke-døve unge.
Fleksicurity nr. 15 2011
27
Cheminovas
medarbejdere er
glade for it-hjælp
Svære og komplicerede ord præger arbejdslivet på kemivirksomheden, Cheminova.
Men et computerprogram har nu hjulpet de læse- og stavesvage medarbejdere
– til gavn og glæde for virksomheden OG for medarbejderne.
P
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
og Cheminova
å et luftfoto af Cheminovas kolossale pro­
duktionsområde lidt uden for Harboøre, lig­
ger vejene præcis som i en amerikansk stor­
by: vinkelret på hinanden. Alle bygninger
følger samme mønster – undtagen et lille,
undseligt gult hus, som ligger lidt skævt og
skiller sig markant ud. Bygningen er den sid­
ste rest af det oprindelige landsbysamfund,
som lå her, før Cheminova kom til – det er
faktisk den gamle skole. Og efter at Chemi­
nova har anskaffet it-hjælpemidler til sine
ansatte med læse-/stavevanskeligheder, er
skolen kommet til ære og værdighed igen.
Det er her, medarbejderne får undervisning
i brugen af deres nye software.
De ansattes ide
Jens Christian Iversen er tillidsmand for de
ufaglærte og er en af initiativtagerne til ord­
blindeprojektet. Han var en af initiativtagerne
til ordblindeindsatsen, og han fortæller, at
det faktisk var de ansatte, som fik ideen, og
også står bag realiseringen.
28
Fleksicurity nr. 15 2011
Den lille gule skole er central i undervisningen af Cheminovas læse-/stavebesværede.
Det er Johnny Lorenzen fra Center for Livs­
navigation i Ringkøbing, som leverer soft­­ware og bistår med råd og vejledning.
Kursus gav ideen
På Cheminova er cirka halvdelen af de 850
ansatte potentielle brugere af kompen­
serende it-hjælpemidler for læse-/stave­
besværede. Virksomheden var da heller ikke
sen, da ordblindeprojektet ’Fra a til å’ tilbød
vestjyske virksomheder at motivere de ansat­
te til at bruge de nyeste hjælpemidler. Derfor
deltog en række af Cheminovas tillidsfolk i
forløbet på kursuscentret Laugesens Have,
og de vendte hjem med stor motivation til
at udbrede deres nyvundne kendskab til
kollegerne. Jens Christian Iversen fortæller:
– Vi kunne se, at it-hjælpemidlerne kunne
hjælpe mange af vores kolleger, og gennem
Fællesklubben, som repræsenterer cirka 500
medarbejdere, sendte vi et forslag til Samar­
bejdsudvalget om, at Cheminova skulle stille
software til rådighed for de kolleger, der har
brug for det, siger Jens Christian, som også
oplevede, at ledelsen var meget lydhør:
– De kunne selvfølgelig godt se, at det var
i deres interesse, at medarbejderne kunne
følge med i det skriftlige på Cheminova, så
de var med på ideen.
– Vi er jo bare nogle glade amatører, men
jeg tror, at kollegerne er glade for deres nye
arbejdsredskab. Og vi har lige præcis solgt
det som et arbejdsredskab, som kan lette
det daglige arbejde.
De ansatte underviser selv
Ifølge Jens Christian Iversen bliver det spæn­
dende at se, hvor mange kolleger, der har
brug for CD-Ord:
– I Fællesklubben tror vi, det er rigtigt man­
ge, men i første omgang bestilte Cheminova
kun 50 licenser. Da de første 33 var delt
ud, købte vi 50 mere, og det går rigtigt godt
med at få det delt ud. Vi reklamerer med
opslag og de, der allerede er i gang, fortæl­
ler begejstret om CD-Ord til deres kolleger,
så jeg er meget spændt på at se, hvordan
det udvikler sig.
Det bliver stadig mere almindeligt, at virk­
somheder gør en indsats for at lette dag­
ligdagen for deres læse-/stavebesværede
medarbejdere. Men Cheminovas tilgang er
alligevel unik – her er det nemlig de ansatte
selv, der står for undervisningen i brug af
softwaren.
– Cheminova har indkøbt licenser til CD-Ordprogrammet, og så står vi som tillidsmænd
for at dele softwaren ud til kollegerne og for
at undervise dem i at bruge den. Og det er
blevet rigtig godt modtaget. Vi undervisere
har nemlig selv problemer med at læse eller
skrive, og vi ved, hvor skoen trykker, fortæl­
ler Jens Christian Iversen.
Jeg tror, at kollegerne
er glade for deres nye
arbejdsredskab.
Antallet er spændende
Jens Christian Iversen,
tillidsmand
Fleksicurity nr. 15 2011
29
Tekst: Mikael Hasle
Foto: Anne-Dorte Boa Kock
’Sproget bliver mere nuanceret’
Nu kan jeg skrive
Oplæsningsfunktionen sparer tid
Jens Christian Iversen er 46 år – og har i 22
år været ansat på Cheminova. I dag er han
procesoperatør og tillidsmand og er en af de
undervisere, som introducerer kollegerne til
CD-Ord. Selv har han haft stort udbytte af
den nye software, som har hjulpet ham ud
over hans store problemer med at stave:
– Før i tiden skrev jeg på bedste beskub
og prøvede at få budskabet ud – så måtte
det være vigtigere end retskrivningen, for­
tæller han.
– Men når man sådan skriver på må og få,
ender det med, at modtageren mistolker
det, man har skrevet, og så kan det virkelig
gå galt, fortsætter han.
– Nu har vi ingen problemer med tolkninger
og den slags, og jeg synes selv, at mit skrift­
lige sprog er blevet meget mere nuanceret.
Karsten Bjerg på 49 har været på Chemi­
nova i ni år. Han blev ansat efter en lang
karriere som fisker.
– Jeg har altid haft svært ved at stave, for­
tæller Karsten, men det betød ikke så me­
get, dengang jeg var til havs; der havde vi
ikke brug for det.
Da Karsten Bjerg kom til Cheminova, var det
lige pludselig en helt anden hverdag, han
skulle tage stilling til – også med hensyn til
det skriftlige:
– Inden jeg går hjem fra arbejde, skal jeg lave
en skriftlig overlevering til næste hold, så de
ved, hvad der er sket på mit skift. Og den skal
være præcis, ellers får vi problemer. Vi skal
også skrive journaler og udfylde blanketter,
og til alt det har vores nye arbejdsredskab
været en kolossal hjælp!
Per Drejer Nielsen arbejder som elektriker
med at installere og vedligeholde Chemino­
vas systemer til styring af produktionen. For
ham ligger det ikke lige for at bruge it-hjæl­
pemidler i det daglige arbejde – Per Drejer
Nielsen har nemlig ikke problemer med at
læse og skrive.
– Jeg kan godt skrive og læse, men i mit
arbejde sker det tit, at vi får nogle nye pro­
dukter og komponenter, vi skal sætte os ind
i. Der kan jeg godt få problemer, når ma­
nualerne er på engelsk, for det har jeg lidt
svært ved at læse. Men jeg kan godt forstå
det, når jeg hører det. Jeg bruger simpelt­
hen oplæsningsfunktionen i CD-Ord og får
de engelske manualer læst op. Det er en
meget stor hjælp og sparer mig for både
tid og besvær.
I computerprogrammet CD-0rd får de ansatte
læse- og stavehjælp til de svære ord. Og dem
er der mange af i det daglige arbejdssprog på
Cheminova. Her er en række eksempler:
Chlorpyrifos
Pyrethroid
Dimethoate
Hypochlorit
Fluazinam
Natriumhydroxid
Flutriafol
Glyphosate
Lambda-cyhalothrin
Cloquintoet
Phosalon
Clodinafob
Pirimiphos
Nyt website med nye muligheder
Nu kan du blande dig i debatten på fleksicurity.dk.
Redaktionen af fleksicurity har længe haft et ønske om at kunne ind­
drage læserne mere på hjemmesiden. Derfor præsenterer vi nu både
et nyt design og nye funktioner. Vi har endnu mere fokus på de artikler
og nyheder, der præger dækningen af det rummelige arbejdsmarked.
Brugeroprettelse
Hvis du fremover vil kommentere og debattere nyheder og artikler på
fleksicurity.dk, skal du blot oprette dig som bruger – så kan du altid
logge dig ind og deltage. Brugerregistreringen tjener udelukkende
30
Fleksicurity nr. 15 2011
det formål at blokere for spam-indlæg, og vil ikke blive brugt til
noget andet.
RSS
Du kan nu også tilmelde dig siden RSS feed. Det betyder, at du
kan få en meddelelse, hver gang siden bliver opdateret.
Vi håber, de mange besøgende på fleksicurity.dk vil benytte sig
af de nye muligheder – det vil være med til at skabe en levende
og dynamisk hjemmeside.
Fleksicurity nr. 15 2011
31
Allehånde Køkken vandt FDB’s
socialøkonomiske årspris
Højesteret: Fleksjobbere er
dækket af overenskomst
Kåringen fandt sted på konferencen „Vækst og
Velfærd – socialøkonomiske virksomheder, en
investering i fremtidens nye løsninger” i januar.
Allehånde Køkken er en cateringvirksomhed,
der laver mad til frokoster, møder, konferen­
cer, events mv. Det helt særlige ved Allehånde
Køkken er, at de som en del af virksomheden
uddanner og ansætter døve inden for den ga­
stronomiske verden. Prisen på 100.000 kr.
uddeles af Center for Socialøkonomi sammen
med FDB, der er hovedsponsor. Målet er, at
fremhæve rollemodeller blandt socialøkono­
miske virksomheder – til inspiration for andre.
Fleksjobbere er altid dækket af den gældende
overenskomst på deres arbejdsområde – også
når de er ansat på en ikke-overenskomstdæk­
ket virksomhed. Det har Højesteret slået fast
i en sag, der er ført af HK. – Vi er rigtig glade
for, at Højesteret nu slår fast én gang for alle,
at fleksjobbere skal have løn, pension og ferie
efter den gældende overenskomst på deres ar­
bejdsområde. Det er godt nyt for alle fleksjob­
bere, siger HK’s næstformand Mette Kindberg
til Nyhedsmagasinet HK.
Siden
sidst...
Hjælp til ordblinde kommer sent
Hver femte ung i EU er ledig
Læsesvage elever risikerer at være halvt eller
helt færdige med uddannelsen, før de nødven­
dige it-hjælpemidler når frem, skriver Politiken.
Der gik 6 uger ud af et kursus på 24, før elev
på Sosu-uddannelsen, Dorthe Rahbæk, fik
den ordblindecomputer, hun havde krav på.
Omkring årsskiftet var sagsbehandlingstiden
oppe på 8-10 uger.
Det er ikke altid let som ung at komme ind på ar­
bejdsmarkedet i en krisetid. Mange jobindsatser
retter sig derfor mod unge, der kan betragtes
som en gruppe på kanten af arbejdsmarkedet.
I december var godt 5,4 mio. europæiske unge
ledige. Det svarer til 21 pct. eller hver femte ung
i arbejdsstyrken i Europa. Knap 16 pct. af de
danske unge under 25 år var ledige i december.
sidst...
Ny direktør i Center for
Socialøkonomi
Mange unge førtidspensionister
arbejder
Center for Socialøkonomi har fået ny direk­
tør. Den nye mand i stolen er den 41-årige Jon
Krogh, der kommer fra en stilling som vicedi­
rektør i Den Sociale Udviklingsfond. Før da
var han advokat i Dansk Industri. Jon Krog ser
civilsamfundet og den socialøkonomiske virk­
somhedsmodel som en af nøglerne til fortsat
udvikling af velfærdssamfundet.
Mange socialøkonomiske virksomheder ansæt­
ter fleksjobbere.
Unge førtidspensionister er aktive på arbejds­
markedet i højere grad end ældre førtidspen­
sionister. Det viser en ny opgørelse fra Pensi­
onsstyrelsen. 29.000 førtidspensionister tjente
mere end 1.000 kr. årligt i 2009 ved siden af
pensionen. Det svarer til, at ca. 13 pct. af alle
førtidspensionister har en arbejdsindkomst.
Udgiveradresseret
maskinel magasinpost
id-nr. 42600
siden