fleksicurity Magasin om det rummelige arbejdsmarked SUCCES: nr . 25 · oktober 2013 Fleksjobambassadører banker på hos virksomheder 7. årgang Indhold Fleksicurity nr. 25, oktober 2013 – magasin om det rummelige arbejdsmarked Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Socialøkonomiske virksomheder skal registreres . . . . . . . . . . side 4 Minister vil styrke indsatsen for virksomheder med sociale formål som drivkraft. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Uafhængigt af myndigheder, interesse organisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Rummelig McDonald’s. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Fleksicurity udkommer fire gange om året. ATP-projekt og A/S Bevola i Ringsted vandt CSR Awards. side 10 DFDS sejler nye veje med social fond. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Tema: Fleksjobambassadører Målet er et fleksjob til alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Ambassadørerne for fleksjob gør forskellen . . . . . . . . . . . . . side 16 Fleksjobreform giver nye muligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Tryg tager socialt ansvar alvorligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Fokuser på det du kan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 En miniarbejdstid der passer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Nyt socialt salgsnetværk vil sælge træ og metal . . . . . . . . . . side 26 4 skarpe til fleksjobberen – og til hans kollega. . . . . . . . . . . side 28 Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock, Morten Lund Grafisk produktion: Huset Venture Tlf. 8628 3555 Oplag: 7.000 Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion 8738 2074 e-mail:[email protected] Web:www.fleksicurity.dk Lykken ligger lige her . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side35 Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36 Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Mikael Hasle Journalist Morten Lund Journalist Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Anne-Dorte Boa Kock Journalist Eva Krukow Grafiker Fleksicurity nr. 25 2013 Politikerne har nu en gylden mulighed for at booste den socialøkonomiske branche – en branche, som vil kunne beskæftige mange på kanten af arbejdsmarkedet Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen En plads til de uplacerbare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side30 2 Imponeret! D Af Kjeld Søndergaard, Ansvarshavende redaktør et er præcis det, jeg er. Imponeret over den gennemarbejdede rapport, som udvalget for socialøkonomiske virksomhe der netop har fremlagt. Jeg er begejstret, fordi rapporten er usædvanlig velgennem arbejdet og grundig ned i mindste detalje, OG den indeholder et konkret lovforslag og nogle fremragende og yderst relevante for slag til, hvordan politikerne kan booste den socialøkonomiske branche i Danmark. Der har været begrænset tid til udarbejdel sen af rapporten – og derfor er det så meget desto mere blevet et imponerende værktøj til den debat, der kommer om emnet nu. Udvalgets medlemmer har takket sekretaria tet i Erhvervs- og Byggestyrelsen for et loyalt samarbejde – med god grund… Rapporten indeholder 24 anbefalinger på fem forskellige områder: 1. Ny lovgivning og praksis, 2. Kendskab, 3. Styrket iværksæt teri og kompetenceudvikling, 4. Finansie ringsmuligheder og 5. Sociale hensyn – der kan læses meget mere om anbefalingerne på side 4. Det er selvfølgelig desværre utopi at tro, at samtlige 24 anbefalinger vil blive gen nemført – dertil er politik i for høj grad en noget-for-noget-kultur. Derfor er det nu gan ske afgørende at pege på de allervigtigste områder, hvor politikerne nu kan og skal gøre en forskel. Udvalget foreslår, at der skal kigges grundigt på det såkaldte rimelighedskrav. Og netop dette ER afgørende for, om socialøkonomi ske virksomheder i fremtiden skal kunne ansætte flere fleksjobbere. I dag er det så dan, at der kun må ansættes en bestemt, og lille, andel mennesker på særlige vilkår – afhængigt af antallet af fuldtidsansatte. Dette skal laves om, så socialøkonomiske virksomheder fremover får frihed til at an sætte flere på særlige vilkår. Herudover mener udvalget, at der er brug for både en definition og en registrering af socialøkonomiske virksomheder herhjemme – og der er ingen tvivl om, at det vil være et helt afgørende kvantespring i branchen. Der vil selvfølgelig være diskussioner på Christiansborg og i socialøkonomiske kredse om, hvordan definitionen af socialøkonomi ske virksomheder skal være, og om det nu er den rigtige definition, udvalget foreslår. Og så er der jo alle de andre anbefalinger, som alle vil være af det absolut gode. Det er først nu det hele begynder. Hent rapporten på http://www.sm.dk/ Temaer/velfaerdsudv/socialokonomiskevirk/udvalg/Sider/default.aspx Fleksicurity nr. 25 2013 3 Anbefaling fra udvalg: Socialøkonomiske virksomheder skal registreres Udvalget for socialøkonomiske virksomheder anbefaler i sin endelige rapport blandt andet en registrering af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Herudover kommer udvalget med et forslag til en definition, bedre finansieringsmuligheder for den socialøkonomiske branche, at branchen skal på charmeoffensiv, og at det offentlige skal lægge flere ordrer hos social økonomiske virksomheder. Udvalget fastslår desuden, at den socialøkonomiske branche kan ansætte mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i fremtiden E Tekst: Jeanett Dian Amonsen n definition af socialøkonomiske virksomheder er blevet efterlyst i mange år af mange forskellige mennesker i den socialøkonomiske branche og også på le derplads her i Fleksicurity. Nu er Danmark rykket et stort skridt nærmere på en defi nition, der kan skille ægte socialøkonomi og „almindelig“ erhvervsvirksomhed fra hinanden. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder har nemlig udgivet sin slutrap port – og i den er det klart defineret, hvad en socialøkonomisk virksomhed bør være i Danmark. Og det er nu op til politikerne at beslutte om udvalgets anbefalinger skal blive til virkelighed. Fem kriterier Udvalget definerer socialøkonomiske virk somheder på følgende måde: 4 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder anbefaler at de kvalitetsstemples Fleksicurity nr. 25 2013 Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål. Herudover skal socialøkonomiske virksom heder leve op til fem klare kriterier – de kan læses i boksen på side 6. Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det for mål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål For at socialøkonomiske virksomheder i frem tiden skal kunne vokse, og dermed ansætte endnu flere på kanten af arbejdsmarkedet, skal der ifølge udvalget sættes ind flere ste der: Socialøkonomiske virksomheder skal støttes af lovgivning, den offentlige admi nistration skal være effektiv, og der skal være et højt kendskab til branchen i sam fundet og blandt forbrugerne. Derudover skal socialøkonomiske virksomheders for retningsmæssige kompetencer styrkes, lige som branchens muligheder for finansiering skal forbedres. Udvalget anbefaler også, at skabes bedre muligheder for, at der tages En bred indsats Socialøkonomiske virksomheder er, nøjagtigt som alle andre virksomheder, helt afhængige af ka pital og finansiering sociale hensyn, når det offentlige køber ind og placerer ordrer. Godkendelsesstempel Centralt i udvalgets anbefaling er forslaget om, at der skal indføres en registrering for socialøkonomiske virksomheder – altså en slags godkendelsesstempel. Udvalget ønsker IKKE en særlig socialøkonomisk selskabs form, som man har i visse andre lande, men ønsker, at virksomheder kan beholde deres nuværende selskabsform. charmeoffensiv skal blandt andet fjerne den udbredte misforståelse, der findes om, at socialøkonomiske virksomheders produk ter og serviceydelser bør være billigere end markedsprisen. Charmeoffensiv Flere risikovillige penge Alt for få i Danmark kender til socialøkono miske virksomheder. Det er et faktum, som udvalget slår fast. Og det er et problem for branchen i forhold til potentielle kunder, part nere og investorer. Derfor skal kendskabet til den socialøkonomiske sektor være langt højere. Flertallet af danskere skal, ifølge ud valget, vide, hvad socialøkonomiske virksom heder er og anerkende dem for deres indsats. Konkret foreslår udvalget, at der gennem føres oplysningskampagner om, hvad so cialøkonomiske virksomheder er. Denne Socialøkonomiske virksomheder er, nøjagtigt som alle andre virksomheder, helt afhæn gige af kapital og finansiering for at kunne opstå og for at kunne udvikle sig. Udvalget anbefaler derfor blandt andet politikerne, at der dannes en socialøkonomisk finan sieringsfond – inspireret af erfaringerne fra Storbritannien. Denne fond skal baseres på såkaldt „matchfunding“, hvor både offentlige og private kan bidrage. Læs hele rapporten fra udvalget på www. fleksicurity.dk Fleksicurity nr. 25 2013 5 De fem kriterier: nnette Vilhelmsen, social-, børneog integrationsminister har læsestof på mi nisterbordet – nemlig rapporten fra udvalget for socialøkonomiske virksomheder. Hun har allerede nedsat en arbejdsgruppe, der går tværs gennem ministerierne, og som skal sikre et samarbejde om de socialøkonomi ske virksomheder. „Socialøkonomiske virksomheder bliver mere og mere anerkendt for deres nye måder at bruge erhvervsdrift til at få flere mennesker med sociale problemer knyttet til arbejds markedet. Og jeg vil arbejde for, at vi får udbredt kendskabet til de socialøkonomiske virksomheder,“ siger Annette Vilhelmsen, SF Rapporten indeholder en lang række anbe falinger, og der skal nu forhandles politisk om, hvorvidt anbefalingerne skal blive til virkelighed Udvalget for socialøkonomiske virksomheder blev nedsat i forbindelse med finanslovsaftalen 2013. Medlemmer har været: Formand, Mads Øvlisen, tidl. direktør i Novo Nordisk Anne-Marie Meldgaard, bestyrelsesformand for Huset Venture Danmark Claus Skytt, afdelingsdirektør, Merkur Andelskasse fakta 1. S ocialt formål: Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter; det vil sige, at for målet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. 6 Fleksicurity nr. 25 2013 Line Barfod, advokat, Foldschack & Forchhammer Mikkel Holmbäck, administrerende direktør, Glad Fonden Christian Sølyst, socialpolitisk konsulent, Landsorganisationen i Danmark (LO) Lone Johannsen, chefkonsulent, Kommunernes Landsforening (KL) Jon Thorlacius Krog, branchedirektør, Selveje Danmark og Dansk Erhverv 3. Uafhængig af det offentlige: Virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. 5. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse: Virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. Lars Jannick Johansen, administrerende direktør, Den Sociale Kapitalfond Dorte Gram Nybroe, chefkonsulent, Dansk Industri (DI) 2. Væsentlig erhvervsdrift: Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en bety delig del af dens omsætning. 4. Social overskudshåndtering: Virksomheden anvender hele sit overskud til primært at fremme sociale formål, reinvestere i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Lars Hulgaard, professor, Roskilde Universitet Susanne Westhausen, direktør, Kooperationen Pernille Harden, kontorchef, Beskæftigelsesministeriet Anders Lynge Madsen, afdelingschef, Social-, Børne- og Integrationsministeriet Annette Vilhelmsen A Tekst: Jeanett Dian Amonsen Udvalget for socialøkonomiske virksomheder: Anne-Marie Meldgaard Minister vil styrke indsatsen for virksomheder med sociale formål som drivkraft Lisbet Dyerberg, erhvervsjuridisk direktør, Erhvervs- og Vækstministeriet Fleksicurity nr. 25 2013 7 fakta Årets virksomhed Rummelig McDonald’s McDonald’s-restauranterne i Roskilde ansætter mennesker, der arbejder på mindre end fuld skrue. Og de er gode til det... U – Vores filosofi er, at vi gerne vil give noget tilbage til samfundet. Og de mennesker, vi taler om, vil jo gerne arbejde. Og de kan også, når arbejdet bliver tilrettelagt på deres præmisser. Vi har arbejdet på den måde så længe, at vi faktisk ikke tæn ker ret meget over det mere. Det er blevet en helt indarbejdet del af kulturen hos McDonald´s i Roskilde, siger Christian Juel Glem. Tekst og foto: Morten Lund lla Drescher tager imod bag disken hos McDonald´s i Roskilde, hvor hun både serverer menuerne og passer kasseappa ratet. – Jeg arbejder fire timer om dagen. Det er, hvad min ryg kan holde til, fortæller hun. For 13 år siden kom hun til skade med ryg gen, da hun arbejdede i hjemmeplejen. Her efter hed det fleksjob – og det seneste halv andet års tid hos McDonald´s i Roskilde. – Det er en god arbejdsplads for mig. Jeg ar bejder fire timer om dagen, hvilket er det, jeg kan holde til. Og hverken kollegaer eller che fer ser skævt til mig af den grund, siger hun. Christian og Trine Juel Glem ejer Roskildes to McDonald´s. Og i begge restauranter er det efterhånden helt indarbejdet, at der er plads til både fleksjobbere og folk i arbejds prøvning. – Vi har for øjeblikket tre fleksjobbere ansat. Og vi tager løbende folk i arbejdsprøvning for kommunen, fortæller Christian Juel Glem. Ofte fast arbejde Oven i købet resulterer arbejdsprøvningerne ofte i fast arbejde på restauranterne. – Vi har samarbejdet tæt med Roskilde Kom mune om det her i syv år. Det betyder, at jobcenteret nogenlunde ved, hvilke folk vi vil kunne ansætte, siger han. 8 McDonald´s og Christian og Trine Juel Glem er netop blevet belønnet for deres to restauranters store rummelighed med prisen „Årets Virksomhed i Roskilde 2013“. Fleksicurity nr. 25 2013 De fleste af dem, der bliver ansat hos McDonald´s efter endt arbejdsprøvning, går faktisk over i en regulær ansættelse. – Vi kan se, at vi er gode til at håndtere mennesker med psykiske problemer – og indvandrere, der først skal lære dansk. Ind vandrerne starter typisk i køkkenet, indtil de har lært sproget – og det går rent faktisk noget hurtigere på en arbejdsplads, end på en sprogskole, siger Christian Juel Glem. – Vi har samarbej det tæt med Ros kilde Kommune om det her i syv år. Det betyder, at jobcente ret nogenlunde ved, hvilke folk vi vil kun ne ansætte – Desværre. For som virksomhed bruger vi mange kræfter på at integrere nye medar bejdere. Og så er det noget skidt, hvis folk må stoppe alt for hurtigt. Christian og Trine Juel Klem har de seneste mange år givet plads til ansatte på kan ten af arbejdsmarkedet i deres McDonald´s-restauranter. Godt for virksomheden Det er imidlertid ikke „bare“ en hjælp til men nesker, der er ved at falde ud af arbejdsmar kedet, når Christian Juel Glem giver dem chancen hos McDonald´s. For disse med arbejdere bibringer også restauranterne deres egne kvaliteter. – Vores fleksjobbere er typisk lidt ældre end den „almindelige“ McDonald´s-medarbejder. Det betyder, at de bringer en dejlig ro med til arbejdspladsen. Og så er det min erfaring, at langt de fleste også kommer med en masse godt humør og en dejlig fleksibilitet: De vil virkelig gerne være her, siger han. Også Ulla Drescher startede i restauranten i arbejdsprøvning, inden hun blev fastansat. – Jeg kom fra en dyreforretning, hvor det ikke kunne gå op, at jeg kun kunne arbejde fire timer om dagen. Men når jeg kan nøjes med fire timers arbejdstid, kan jeg godt stå op hele dagen – som her hos McDonald´s, fortæller hun. De to McDonald´s-restauranter kan dog ikke ansætte alle de mennesker, der kommer i ar bejdsprøvning, erkender Christian Juel Glem. Fleksicurity nr. 25 2013 9 Ved det stort anlagte CSR Awards-show i Holstebro blev den tidligere netværkspris uddelt. Prisen består af mange mindre priser, men de to store priser for rummelighed for virksom heder med under og over 100 medarbejdere gik til et projekt og til en privat virksomhed •P risen gives til virksomheder, der både er gode til at forebygge nedslidning og til at fastholde og indsluse ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. •M ed uddelingen af CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. •M ed deres historier skal andre virksomheder inspireres til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar fakta Jury: Fakta om CSR People Prize ATP-projekt og A /S Bevola i Ringsted vandt CSR Awards •V irksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (VFSA) har siden 1999 uddelt den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize (tidligere kendt som Netværksprisen). Mette Rønnau, Direktør, CABI, (Formand for dommerkomitéen) Sven A. Blomberg, Adm. direktør, BRFkredit, (Formand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar) Lars Vester, Redningsdirektør, Falck Danmark A/S, (Næstformand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar) Jakob Jensen, Direktør, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Helle Holt, Seniorforsker, SFI Tekst: Jeanett Dian Amonsen VFSA – Virksomheds Forum for Socialt Ansvar – uddelte i midten af september de ærefulde priser. ATP’s projekt FASE+ vandt prisen for +100 medarbejdere. FASE+ er et projekt for udsatte grupper. Bredt socialt engagement Målet med FASE+ er at kompetenceløfte grup perne ved at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes konkrete behov og kompetencer. Derudover har virksomheden medarbejdere ansat på særlige vilkår i fleksjob og en gruppe af medarbejdere med autisme-spektrumfor styrrelser via et samarbejde med virksom heden Specialisterne. Arbejdet med social ansvarlighed er i høj grad forankret i ledelsen, men også via involvering af medarbejderne. ATP er en foregangsvirksomhed og en rollemo del til stor inspiration for resten af branchen. værne om medarbejderne med udgangspunkt i rammerne fra FN’s Global Compact. Rollemodel Virksomheden samarbejder med lokale jobcentre, ungehjælpen, produktionsskoler om lærlinge, elever og praktikanter og med projektet High:five, der arbejder for at få tidli gere kriminelle i job. De tilbyder arbejdsprøv ning for f.eks. unge med ADHD eller personer med andre funktionsnedsættelser og har fast ansat flere lærlinge, personer der har været i arbejdsprøvning, funktionshæmmede og tidligere kriminelle. Prisen for virksomheder med under 100 an satte gik til transportudstyrsvirksomheden A/S Bevola i Ringsted, der har 86 ansatte. I følge juryen fungerer AS Bevola som en decideret rollemodel inden for social ansvarlighed. A/S Bevola har iværksat flere projekter, der skal sætte en CSR-bølge i gang i hele transport branchen. Virksomheden leverer komponenter til opbygning af lastbiler, anhængere og trailere og blev i sin tid nomineret for et struktureret og systematisk arbejde med at fastholde og Mange initiativer A/S Bevola er grundlagt i 1968, og blev i 2000 overtaget af Grønbech & Sønner A/S. Bevola tilbyder produkter og løsninger til opbygning af transportmateriel, specielle opgaver i aluminium, samt ramper og platforme til transport og handicap. 10 Fleksicurity nr. 25 2013 Fleksicurity nr. 25 2013 11 DFDS sejler nye veje med social fond DFDS og fagforeningen DMMA har oprettet en social fond, der gør det muligt for medarbejdere at gå ned i tid og bevare lønnen, hvis de er syge eller nedslidte Æ Tekst: Jakob Rom Johansen, journalist, CABI ldre eller syge medarbejdere hos rederiet DFDS, der ikke længere kan magte et fuldtidsjob, kan nu gå på deltid og få kompensation for den tabte arbejdsløn gennem en fælles social fond. Det er resultatet af en aftale, som DFDS lavede med fagforeningen Dansk Metals Maritime Afdeling (DMMA) under overens komstforhandlingerne i 2012. Konkret fungerer den sociale fond sådan, at de ca. 600 medarbejdere på catering- og serviceområdet hos DFDS, som er omfattet af overenskomsten, hver måned betaler 15 kroner ind til den sociale fond, mens DFDS også bidrager med et månedligt beløb. Der udover har Lauritzen Fonden bidraget med en million kroner til at få den sociale fond op at stå. Bevarer tilknytning til arbejdspladsen Pengene i fonden kan bruges som kompen sation til medarbejdere, der har behov for at gå ned i tid, men som stadig ønsker at bevare en tilknytning til virksomheden og arbejdsmarkedet. – I dag er arbejdet sådan, at man er ombord i 14 dage og hjemme i 14 dage. Men måske kan man kun klare at arbejde i en uge ad gangen. Så kan fonden udbetale en stor del af den mistede løn, og medarbejderen kan 12 Fleksicurity nr. 25 2013 bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet og det sociale netværk, der er på jobbet, siger Executive Vice President hos DFDS, Henrik Holck. Vi kunne se, at vi fremover kommer til at have en del ældre medarbejdere og medarbejdere, som er blevet slidte efter et langt arbejdsliv. Dem vil vi gerne tage hånd om Han pointerer desuden, at modellen kan udbredes til andre områder, hvis medarbej dere og fagforeninger ønsker det. Det kunne fx være til køb af en kørestol eller andre hjælpemidler. Henrik Holck forventer, at der fremover vil være to til tre medarbejdere, som gør brug af den sociale fond. Fond var et fælles ønske – Fonden kom i stand som et fælles ønske fra os hos DFDS og fra DMMA. Vi kunne se, at vi fremover kommer til at have en del æl dre medarbejdere og medarbejdere, som er blevet slidte efter et langt arbejdsliv. Dem vil vi gerne tage hånd om i fællesskab, siger Henrik Holck. En bestyrelse med medlemmer fra DFDS og DMMA skal tage stilling til ansøgninger om støtte til fonden, og her bliver der bl.a. lagt vægt på ansøgerens alder, anciennitet, sociale situation, uddannelse og mulighed for at skifte til et andet arbejde. Henrik Holck fortæller, at den sociale fond er blevet taget godt imod blandt medarbej derne, og indtil videre har én ansat taget fonden i brug. Det er en medarbejder, som er kræftsyg. – Vi har lavet den aftale med ham, at han kan komme og arbejde, når han har kræfter til det. På den måde har vi fundet en ordning, hvor han kan være sammen med sine kol legaer, og samtidig sparer vi samfundet for nogle penge, siger Henrik Holck. – Alternativet var jo, at han skulle have socia le ydelser, hvis han ikke var i job, siger han. Fleksicurity nr. 25 2013 13 Tema: Fleksjobambassadører Diana Bjerre og Morten Hansen har siden april været fleksjobambassadører i Ringkøbing-Skjern Kommune. „Målet er et fleksjob til alle“ Fleksjobambassadørerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er kommet godt i gang V Tekst og foto: Morten Lund ores håb er da, at vi har fundet er job til alle vores ledige fleksjobbere, inden vores ansættelse er slut. Du kan sige, at vi arbejder for at gøre os selv arbejdsløse, siger Diana Bjerre og Morten Hansen. De er begge fleksjobambassadører i Ringkø bing-Skjern Kommune – og det ser ud til, at de har en masse at have deres store ambitioner i. – Der er skabt 126 nye fleksjob i kommunen siden nytår, så vi nu har 226 ledige fleksjob bere tilbage, fortæller de. Fleksjobambassadørerne banker på ude i virksomhederne – med stor succes I 2013 har samtlige danske kommuner fået penge til at ansætte såkaldte fleksjobambassadører. Og fra alle kanter lyder det, at ordningen er en stor succes. – Der er nu ansat fleksjobambassadører i alle jobcentre, fortæller Kirsten Brix Pedersen, kontorchef i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering 14 Fleksicurity nr. 25 2013 God reform Og selvom der hele tiden kommer nye ledige i køen, tror de på, at de nok skal komme i bund. – Med den nye fleksjobreform har vi fået rig tig gode værktøjer at arbejde med, siger de. – Ordningen er blevet mere fleksibel, i og med at vi kan tilbyde fleksjob helt ned til to timer om ugen. Samtidig med at administrationen for arbejdsgiverne er blevet lettere – og det er meget tydeligt, at man kun betaler for det arbejde, der bliver udført. Dermed ikke sagt, at fleksjobbene kommer af sig selv. – Vi bruger rigtig meget tid på at være opsø gende, på at opfinde job, der ikke var der i forvejen. Men virksomhederne tager generelt godt imod os, når vi dukker op, fortæller de. Bonus og korte praktikker Den bonusordning, der fulgte med reformen, er også et godt argument, når en virksomhed skal overbevises om, at den skal prøve med en fleksjobber. – 25.000 kroner lyder måske ikke af så me get. Men det er ofte nok til, at en arbejdsgi ver kan prøve at hyre en fleksjobber et halvt års tid uden at sætte penge over styr. Og det betyder noget, siger ambassadørerne. Med den nye fleks jobreform har vi fået rigtig gode værktøjer at arbejde med Ofte starter et fleksjob med en praktik på virksomheden. Men her er Diana Bjerre og Morten Hansen meget opmærksomme på, at praktikanterne ikke bare bliver gratis ar bejdskraft. – Vi arbejder med meget korte praktikker – ikke over en måned, fortæller de. Et nøgle ord for os er respekt – både for borgerne og virksomhederne. Ringkøbing-Skjern Kommune er karakterise ret ved mange produktionsarbejdspladser og er derfor blevet relativt hårdt ramt af krisen. – Alligevel er virksomhederne meget åbne for muligheden af at ansætte „vores“ fleks jobbere. Nye veje Fleksjobambassadørerne skønner, at de får stablet lige mange små og store fleksjob på benene. – Men især de små fleksjob under 12 timer om ugen er meget brugbare, når vi skal have de tungeste klienter i arbejde. De første måneder af deres ambassadørkarri erer har Diana Bjerre og Morten Hansen valgt at have et særligt fokus på folk, der har gået ledige mere end halvandet år. – Det betyder også, at vi skal være dygtige til at finde vej rundt om folks hidtidige kom petencer, uddannelse og joberfaringer. Er du kommet til skade, så du ikke længere kan arbejde som smed, duer det jo ikke, hvis du bare bliver ved med at søge smedejob. Så skal vi kunne finde andre veje, siger de. Fleksicurity nr. 25 2013 15 Tema: Fleksjobambassadører Ambassadørerne for fleksjob gør forskellen Svendborg gør en ekstra indsats for at få fleksjobbere i arbejde U Tekst og foto: Morten Lund den fleksjobambassadører, ingen fleksjob. Så kontant vurderer direktør hos Telemarketingbureauet i Svendborg, Michael Jørgensen, den indsats, Jobcenter Svend borg har gjort for at få ham til at ansætte fleksjobbere. – Fleksjobambassadør Lydia Tullberg har sørget for, at jeg fik kendskab til fleksjobbere og de muligheder, de giver min virksomhed – ting, jeg på forhånd ikke var klar over. Og det er ikke kun Telemarketingbureau et, kommunens fleksjobambassadører har fået fat i. – Vi har skaffet næsten dobbelt så mange fleksjobbere i arbejde i forhold til Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelses målsæt ning. – Og lige nu sætter jobcenteret et pro jekt i gang med en målrettet indsats for den svageste gruppe af fleksjobbere – dem, der måske kun kan arbejde ganske få timer om ugen, siger Lydia Tullberg. Hun har også masser af ideer til, hvordan arbejdet skal ske fremover. Ideer, der er sat i søen, men endnu ikke ført ud i livet. Og tanker, der endnu ikke er blevet til kon krete forslag. – Blandt andet har vi netop fået grønt lys til et projekt – „Fleksjobværksteder“ – hvor vi får mulighed for en massiv støtte forud for ansættelse i et egentligt fleksjob. – Vi har skaffet næsten dobbelt så mange fleksjobbere i arbejde i forhold til Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelses målsætning – Jeg tror på, at vi i Svendborg når endda meget længere end de officielle målsætnin ger, inden fleksjobambassadørerne pakker sammen igen, siger hun. Fleksjobambassadør Lydia Tullberg, Svendborg: „Vi er nået langt – og når givetvis endnu længere i arbejdet med at finde fleksjob.“ 16 Fleksicurity nr. 25 2013 Fleksicurity nr. 25 2013 17 Tema: Fleksjobambassadører Fleksjobreform giver nye muligheder „Vi vil gerne ansætte flere fleksjobbere,“ siger direktør Michael Jørgensen fra nystartede Telemarketingbureauet i Svendborg Direktør for Telemarketingbureauet Michael Jørgensen ser ingen problemer i at ansætte medarbejdere i de helt små fleksjob ned til to timer om ugen. D Tekst og foto: Morten Lund et går stærkt for Telemarketingbu reauet i Svendborg. Virksomheden blev officielt startet i maj, an satte sin første medarbejder tre uger senere, er i dag oppe på 70 ansatte – og direktøren regner med at runde de 100 medarbejdere i løbet af en måneds tid. Blandt de nuværende ansatte er to fleksjob bere. Og direktør Michael Jørgensen regner med, at også denne personalegruppe bliver udvidet. – Fleksjobreformen har åbnet muligheden for os. I forhold til den gamle ordning slipper vi nu for at lægge ud for lønnen – og så få pengene refunderet senere. Vi har ganske enkelt ikke kapital til at låne det offentlige disse penge, siger han. Derudover bringer fleksjobberne andre kva liteter med ind i virksomheden end de langt overvejende unge mennesker, der er hurtigst på tasterne, når jobbene slås op. – Vores fleksjobbere er typisk lidt ældre. Og de bringer en vigtig livserfaring og mere modne menneskelige kvaliteter ind i virk somheden, siger han. Desuden passer fleksjobbere godt ind i virk somhedens rytme. Helle Stage arbejder som fleksjobber ved telefonen i Telemarketingbureauet i Svendborg. 18 Fleksicurity nr. 25 2013 – Vi har en del særlige opgaver, der skal løses, ligesom virksomheden oplever pe rioder med spidsbelastning. Det betyder, at fleksjobbernes nedsatte arbejdstid gør det lettere for os at jonglere arbejdet på plads, siger Michael Jørgensen. God arbejdsplads Helle Stage og Janne Damm Pedersen er de to fleksjobbere, Telemarketingbureauet indtil videre har ansat – på henholdsvis 10 og 12 timer om ugen. Telemarketingbu reauet er en god ar bejdsgiver. Der bliver taget de hensyn, der skal. Og der bliver ikke set skævt til os på grund af vores skånehensyn – Vi laver kundetilfredshedsundersøgelser for Telemarketingbureauets kunder. De kan ikke vente, til deres kunder selv henvender sig. Og ingen kan se, hvor vi fysisk befinder os, siger Helle Stage. Hun har været ansat i virksomheden i to må neder og kom fra et andet fleksjob. Janne Damm Jensen har været sygemeldt i fire år, men har først lige fået bevilget sit fleksjob. Både Helle og Janne er godt tilfredse med deres nuværende arbejdsplads: – Telemarketingbureauet er en god arbejds giver. Der bliver taget de hensyn, der skal. Og der bliver ikke set skævt til os på grund af vores skånehensyn, siger Janne. Begge har de problemer med bevægeap paratet og kan ikke arbejde flere timer, end de gør. – Da Helle Stage startede hos os, var der en tilvænningsperiode – både blandt kollega erne og for mig. Men efter en uges tid vidste vi hver især, hvordan tingene fungerede. Og siden har vi ikke haft nogen problemer, si ger direktøren, som ikke vil vige tilbage for senere at ansætte fleksjobbere ned til to timer om ugen. Fleksicurity nr. 25 2013 19 Tryg tager socialt ansvar alvorligt Forsikringskoncernen dyrker mangfoldighed og ansætter helt bevidst mennesker med handicap og fremmed baggrund E Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock n smilende Birgitte Kofod tager imod oven for trappen – i kantinen, som kan rum me 650 mennesker. Det skal der også til, når man beskæftiger 1.800 mennesker i det smukke hovedkvarter i Ballerup. Samfundsansvar og forretning Birgitte Kofod er CSR-chef i Tryg Forsikring, og hendes ansvarsområde er blandt andet at føre virksomhedens nedfældede mål for mangfoldighed ud i livet. – Vi har sat os meget konkrete mål – blandt andet på mangfoldighedsområdet, og det gennemsyrer hele vores dagligdag, siger Birgitte, der er jurist og har skrevet Ph.D.afhandling om menneskerettigheder. – Her i koncernen ser vi samfundsansvar som tæt forbundet med sund forretnings udvikling, og derfor bestræber vi os for at leve op til både nationale og internationale standarder på området, fortsætter hun. Tilgængelighed Et af de områder, Birgitte Kofod arbejder med, er fysisk tilgængelighed for mennesker med handicap. – Vi har gjort vores yderste for at få en byg ning, alle kan færdes ubesværet i, fortæller 20 Fleksicurity nr. 25 2013 Birgitte, og vi har fået lavet en sagkyndig evaluering af tilgængeligheden. Vi fik syv ud af syv mulige mærker for tilgængelighed for kørestolsbrugere, for personer med syns- og hørehandicap og for mennesker med udvik lingshandicap. Kvoter På nogle CSR-områder er der fastlagte kvo ter at leve op til, fortæller Birgitte Kofod: – Vi har forpligtet os til, at virksomhedens medarbejdere skal afspejle befolkningssam mensætningen, siger hun, og derfor er vores mål, at andelen af medarbejdere med ikkevestlig baggrund skal være den samme som i samfundet generelt. Vores mål for 2013 er at nå fire procent – og på længere sigt er det at nå de 6,5 procent, som er andelen for hele befolkningen. Det er en central værdi i hele kon cernen og ikke en sur pligt Tryg har også sat mål for kvinder i ledelsen, fortæller Birgitte Kofod: – Vi har iværksat mentorprogrammer for kvinder og bedt vores eksterne rekrutterings partnere om at øge mængden af kvindelige ansøgere til lederstillinger. Lige nu har vi en andel på 34 procent af kvindelige, og det er vores mål at øge denne andel med to pro cent om året. Tryg har ikke en fastlagt kvote for antallet af fleksjobbere, men Birgitte Kofod fortæl ler, at Tryg lige nu har 58 ansatte med sær lige behov. Også leverandører Hvis man vil holde mangfoldighedsfanen højt, må man sørge for at nå hele vejen rundt, og også der har Tryg formulerede politikker: – Vi stiller ikke kun krav til os selv, men og så til vores leverandører, fortæller Birgitte Kofod. Alle leverandører skal leve op til en række forpligtelser, som de skriver under på. Det gælder blandt andet krav om miljø, mangfoldighed, ligebehandling og antikor ruption. Det viser, hvor stor fokus vi har på vores so ciale ansvar, slutter hun: Det er en central værdi i hele koncernen og ikke en sur pligt. Her i koncernen ser vi sam fundsansvar som tæt forbundet med sund forretningsudvikling Birgitte Kofod, CSR-direktør i Tryg. Fleksicurity nr. 25 2013 21 Fokuser på det du kan I Trods en alvorlig kræftsygdom har Allan Bahnsen beholdt sin ansættelse i Tryg. Der skal nemlig meget til at slå ham ud Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock oktober 2005 blev den dengang 25-årige Allan Bahnsen ansat i Tryg som sælger og kunderådgiver. Allerede i 10. klasse havde han fået konstateret kræft i hjernen – og han var stadig i behandling, da han kom til Tryg. Seks operationer I alt kom Allan til at blive opereret seks gange, og han var også i kemoterapi. Hele dette forløb satte kraftige spor og bevirkede blandt andet, at Allan udviklede epilepsi. Men Allan er stædig! Efter en af operationerne vendte han tilbage til arbejdsplad sen efter blot to dage – stik imod lægernes råd! Men problemerne var store: Allan havde udviklet problemer med blandt andet tale, syn, læsning og koordinationsevne, og han måtte til sidst overgive sig og blive sygemeldt. Tilbage til Tryg Under sygemeldingen trænede Allan Bahnsen inten sivt de områder, der havde taget skade af de mange operationer og kemoterapien: Han gik til fysiotera peut og talepædagog, og lige så langsomt blev det bedre – men det var ikke uden besværligheder: – Jeg skulle på et tidspunkt gå på en streg for at teste min balanceevne, fortæller Allan, men jeg var bange for at falde ned! Arbejdsprøvning Hos Tryg var man tilfredse med Allans arbejde, og man ville gerne beholde ham. Derfor kom han i ar bejdsprøvning. – Tryg har været meget fleksibel, siger Allan, og jeg fortsatte mine behandlinger under arbejds prøvningen. Fleksjob Allans arbejdsprøvning gik godt, og i 2009 blev han ansat i et fleksjob på 25 timer om ugen. Han arbej der i Trygs postafdeling, hvor han pakker 125-200 policer om dagen. – Jeg vil hellere dele post ud, så jeg kan komme rundt i huset og hilse på mine gamle kolleger – men det er næste trin, siger Allan, som alligevel er glad for sit arbejde: – Jeg har nogle gode kolleger, fortæller han, og det er fantastisk med gode kolleger – de betyder alt! Det er også tydeligt, at arbejdet betyder meget for Allan: – Jeg har arbejdet hver dag i 16 år, og det at arbejde er med til at give mig selvtillid! Jeg prøver hele tiden at sætte mig realistiske mål, på den måde får jeg små succesoplevelser – og de hjælper mig hele tiden videre Stædighed At Allan er meget stædig fremgår tydeligt, mens han fortæller – og den stædighed har hjulpet ham gennem det vanskelige sygdomsforløb. Han siger selv, at han hele tiden sætter sig nye mål: – Jeg prøver hele tiden at sætte mig realistiske mål, fortæller han, på den måde får jeg små suc cesoplevelser – og de hjælper mig hele tiden videre. Allan har også begivet sig ud i frivilligt arbejde: – Jeg er frivillig rådgiver i Kræftens Bekæmpelse. Her kan jeg fortælle patienter og pårørende, hvad en kræftsygdom kan medføre og råde dem om, hvordan de kommer videre på den anden side. Det har jeg alle forudsætninger for at gøre. Og målet står stadig klart: – Mit mål er at komme tilbage til kunderådgivnin gen, siger Allan, men indtil da fortsætter jeg her. Min livsfilosofi er nemlig: Fokuser på det, du kan – ikke på det, du ikke kan! Allan Bahnsen sætter sig et mål og arbejder stædigt hen mod det. 22 Fleksicurity nr. 25 2013 Fleksicurity nr. 25 2013 23 fakta En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der er oprettet 4.520 nye fleksjob, siden kommunerne begyndte at registrere nye fleksjob i april og frem til midten august 2013. Heraf er 55 procent – hvilket svarer til 2.486 job – ansæt telser på under ti timer om ugen. I forbindelse med de små fleksjob får virksomhederne udbetalt 25.000 efter et halvt års ansættelse. En miniarbejdstid der passer Lars Spreckelsen har fået mulighed for at planlægge de få timer, han kan arbejde efter en kræftsygdom. Han kan slet ikke se sig selv i en „ordinær“ ansættelse Tømrer Lars Spreckelsen arbejder med forefaldende opgaver Hotel Fåborg fire timer om ugen i et minifleks job – blandt andet med at sætte stole i stand. L Tekst og foto: Morten Lund ars får en liste med opgaver. Så sty rer han selv, hvornår han er på arbejde, fortæller Peter Stærke, der sammen med sin kone Linda ejer og driver Hotel Fåborg midt i byen. – Og den store fleksibilitet passer mig per fekt, siger fleksjobber Lars Spreckelsen. – Efter en kræftsygdom slæber jeg rundt på nogle skavanker, jeg er nødt til at tage alvorligt. Blandt andet har jeg et permanent hul i halsen, der betyder, at jeg ikke kan arbejde i koldt vejr, og at jeg skal passe på med støvede omgivelser. Lars Spreckelsen er tømrer og havde sin egen tømrervirksomhed, da han for fem år siden blev syg. – Men med de særlige hensyn, der skal ta ges til mig og min begrænsede arbejdsevne – jeg arbejder for øjeblikket fire timer om ugen – kan jeg ikke se mig selv i en privat tømrervirksomhed. Allerede inden Lars Spreckelsen blev syg, arbejdede han som tømrer for Hotel Fåborg. 24 Peter Stærke havde i forvejen en „gammel“ fleksjobber ansat på hotellet, da Lars Spreckelsen henvendte sig. „Måske skal Lars have lidt flere timer hen ad vejen. Men så er grænsen også nået for, hvad forretningen kan bære,“ siger han. Fleksicurity nr. 25 2013 Og Peter Stærke var heller ikke i tvivl om, at han ville ansætte Lars Spreckelsen, da han henvendte sig. sætte en fuldtidshåndværker på hotellet. Men der er masser af ting, der skal gøres – og jeg har ikke selv tid, siger han. Mindre i løn Med de særlige hensyn, der skal tages til mig og min begrænsede arbejdsevne, kan jeg ikke se mig selv i en privat tømrervirksomhed For Lars Spreckelsen er det vigtigt, at han trods sin sygdom stadig kommer ud og har kollegaer omkring sig. Før han for fire uger siden startede på Hotel Fåborg var han an sat i et „gammelt“ fleksjob i en ungdomsin stitution, som lukkede. – De få arbejdstimer passer mig fint. Men jeg er gået dramatisk ned i løn. Det ender formentlig med, at jeg må flytte. Jeg har ganske enkelt ikke råd til at blive boende, fortæller han. – De få timer, Lars kan arbejde, passer fint ind hos os. Vi ville aldrig have råd til at an Fleksicurity nr. 25 2013 25 Nyt socialt salgsnetværk vil sælge træ og metal Sociale virksomheder og institutioner går sammen for at styrke salgsindsatsen P Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock å en stiftende generalforsamling i midt jyske Tørring for nylig blev en række socialt ansvarlige virksomheder, skoler og institu tioner enige om at starte ’Foreningen for Socialøkonomisk Salg’ (SØS). Foreningens formål er at hjælpe medlemmerne med at sælge og markedsføre sine produkter. Bedre markedsføring Initiativtageren til foreningen – direktør Tor ben Schreiber, Schreiber-gruppen i Tørring – driver selv, ved siden af den almindelige virksomhed, en række socialpædagogiske opholdssteder og sociale virksomheder – og han ved godt, hvor skoen trykker: – Mange virksomheder og institutioner rundt omkring i landet gør et enormt stort socialt arbejde ved at beskæftige personer, der el lers ikke ville have beskæftigelse, det være sig alt fra socialt udsatte til fleksjobbere, si ger han og fortsætter: Desværre er de sjæl dent særligt gode til at markedsføre sig selv og sælge deres produkter – det skal det nye netværk hjælpe dem med! Hvis den nye forening gør det godt nok, skal omsætningen i netværket finansiere driften og medlemskontingentet blot være et sym bolsk beløb. 26 Fleksicurity nr. 25 2013 Catering først I første omgang vil netværket satse på cate ring og på træ- og metalproduktion – men på længere sigt skal markedet, institutionerne og virksomhederne være medbestemmende om porteføljen. Som et eksempel på tanke gangen nævner Torben Schreiber, at mange skoler og institutioner har metalværksteder, som koncentrerer sig om en beskeden år lig produktion af hver sit produkt. Hvis de i stedet slår kræfterne sammen om et enkelt produkt i en periode, kan produktionen blive så stor, at den måske kan afsættes gennem COOPs eller Dansk Supermarkeds butikker. I første omgang vil netværket satse på catering og på træog metalproduktion Torben Schreiber, direktør i Schreiber-gruppen. Vil du/I gerne være med? Skal din socialøkonomiske virksomhed være med i det nye salgsnet værk? Bestyrelsen På den stiftende generalforsamling valgte deltagerne også den nye bestyrelse, som fik direktør Torben Schreiber som formand. Næstformand blev Claus Tobler, forstander for Erhvervsskolen Vestjylland i Skjern, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer blev Søren Andersen fra Grennessminde i Taastrup og MF Karen Klint (S) fra Vejle. Indtil foreningens administration er blevet opbygget, vil den daglige drift blive forestået af Schreiber-gruppen i Tørring. Så kontakt Marie Holm i Schreibergruppen – enten på mail, [email protected], eller telefon 75 80 68 26 Fleksicurity nr. 25 2013 27 4 skarpe Tekst og foto: Mikael Hasle til fleksjobberen Henning Tranekjær er 57 år, og hans arbejdsliv begyndte allerede, da han som 11-årig kom ud at tjene i landbruget. Siden blev han jord- og betonar bejder, men i 1990 sluttede den karriere, da hans ryg blev smadret. Efter jobprøvninger og et par fleksjob kom han i 2008 til Ford-forhandleren i Ringkøbing, Bjarne Nielsen A/S, hvor han arbejder som altmuligmand Hvordan skaffede du dit fleksjob? Jeg kendte en, der arbejdede der i forvejen, og det var gennem ham, jeg fik det. Hvad består dit arbejde i? Først og fremmest sørger jeg for, at udenomsarealerne ser ordentligt ud. Jeg fjerner affald og holder rent på plad sen – men jeg giver også en hånd med indenfor, så det også ser ordentligt ud. Fleksicurity nr. 25 2013 53-årige Kim Kruse er uddannet inden for reservedele og har altid arbejdet hos Ford. Han er nu afdelingsleder hos Bjarne Nielsen A/S, og han er den, der til daglig er Hennings overordnede Hvordan er det at arbejde sammen med en fleksjobber? Det er kun positivt! Meget andet er der ikke at sige til det. Hvordan fungerer fleksjobberne på din arbejdsplads? De fungerer fremragende. De styrer hver især i stort om fang selv arbejdet, og jeg behøver bestemt ikke hænge over dem og være nervøs for, om de nu får jobbet gjort. Hvad betyder det for dig at have et fleksjob? Tager du særlige hensyn til Henning? Det ville være ret træls bare at stå op og kigge til mine bier og gå ind og drikke kaffe. Her er der nogen, der har brug for mig. Jeg kender mine pappenheimere, og jeg ved, hvilke hen syn, der skal tages. Men vi har vel alle brug for, at der bliver taget hensyn til os? Hvad er den største udfordring ved dit arbejde? Kan din arbejdsplads – efter din mening – bruge flere fleksjobbere? Det er vel at passe på mig selv og at få arbejdet passet. Man skal lære hinanden at kende og acceptere forskel lene, så går det rigtigt godt. 28 – og til hans kollega Nej, grænsen er nok nået. Tre ud af tretten ansatte er fleksjobbere, og det er nok vores grænse – men man ved aldrig. Mange arbejdsgivere er ’bange’ for fleksjob bere, men det er der efter min mening bestemt ingen grund til at være! Fleksicurity nr. 25 2013 29 En plads til de uplacerbare Kvinderne er opgivet af jobcentrene, men fungerer i socialøkonomisk designvirksomhed på Nørrebro i København K Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock vinder fra Kosovo og Kina sid der skulder ved skulder i en lille systue på Nørrebro. De taler sparsomt dansk og slås med både fysiske og psykiske gener af alvorlig karakter. Jobcentrene har i årevis sendt kvinderne rundt fra aktiverings projekt til aktiveringsprojekt, dog uden succes. Men hos designvirksomheden Place de Bleu møder de hver dag på arbejde og udfører et stykke unikt og efterspurgt arbejde. Det emmer af kvalitet. Skiltet „Place de Bleu“ på Blågårds Plads i København vejrer i vinden. Fra et stort vinduesparti, med udsigt til grønne trækro ner, arbejder kvinder ihærdigt med kunstfærdigt håndværk. Vi taler om stilrent design i topkvalitet og i den kostbare ende af prisskalaen. – Det er skønt, at vores patchworkpuder og hæk lede produkter falder i danskernes smag og rammer tidsånden, siger Trine Alette Panton. Hun er uddannet Cand.Scient i kulturgeografi fra Københavns Universitet og er leder af den social økonomiske virksomhed „Place de Bleu“ på Nør rebro. Siden 2010 har virksomheden beskæftiget indvandrerkvinder, som for længst er opgivet af det etablerede system. – Vores mål er at hjælpe traumatiserede indvan drerkvinder ind på arbejdsmarkedet gennem an 30 Fleksicurity nr. 25 2013 sættelser på ordinære eller fleksible vilkår ved at fokusere på det, de er gode til – nemlig håndarbejde – frem for at fokusere på dét, de ikke kan, såsom at tale perfekt dansk. At lade kvinderne yde efter evne og vokse med opgaven, at skabe et frirum fra kvindernes personlige problemer. Et helle, hvor vi ikke dyrker sygdom og traumer – men hvor det selvfølgelig er hundrede procent legalt at tale om det, som tynger, fortæller hun. Fra idè til virkelighed Trine Alette Panton, leder af Place de Bleu. Trine Alette Panton var i en årrække ansat som chef konsulent på Teknologisk Institut i København. Men hendes hjerte har altid banket for de allersvageste indvandrerkvinder. Hun valgte derfor at tage to års selvbetalt sabbat bl.a.for at arbejde som frivillig i Indvandrerkvindecenteret på Nørrebro. – Den danske arbejdsmarkedsmodel passer ikke på traumatiserede indvandrerkvinder. De er for syge til at blive arbejdsprøvet i gængs forstand, og så ved sagsbehandlerne ganske enkelt ikke, hvad de skal stille op med dem. Alligevel skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet og sende et vist antal ansøg ninger om ugen. Det giver ikke mening, siger hun. Initiativet til at åbne en systue for indvandrerkvin der tog Indvandrerkvindecentret i samarbejde med Fleksicurity nr. 25 2013 31 fakta Fakta om Place de Bleu: •E tableret i 2010 på Nørrebro i København og en del af foreningen Qaravane, som arbejder for at forbedre vilkårene for indvandrerkvinders beskæftigelse i danmark • Integrationsministeret og Københavns Kommune gav den første pose penge til projektet • Tæller 16 på lønningslisten i dag – heraf er fem kvinder fra målgruppen ansat på ordinære vikår efter mange år i kontanthjælpssystemet, syv kvinder er i løntilskud eller på supplerende kontanthjælp. Derudover arbejder en del hjemme med produktion af hækling og strik • Kvinderne kommer fra Tyrkiet, Marokko, Kosovo, Bosnien, Iran, Kina, Afganistan, Syrien, Libanon, Armenien og Pakistan • Produkterne sælges bl.a. hos high end livstilsbutikker som Decorate Shop i Aarhus, Kalejdoskop i Ålborg, Lerche Design i Odense, Magasin og Stilleben i København, kunstmuseet Louisiana samt forhandlere i Tyskland, Sverige og USA. Desuden direkte fra butikken på Blågards Plads og webshop www.Placedebleu.Dk Fotograf: Jakob Kirk. 32 Fleksicurity nr. 25 2013 Kringlebakken og FAKTI, som ligeledes er et væreog rådgivningsteder for målgruppen. – Oprindeligt ville vi sy burkinier – altså heldæk kende badedragter til muslimske kvinder, som ikke må vise bar hud. Men den idé, kom vi hurtigt fra, da det er rimelig komplekst at sy, fortæller Trine Alette Panton. Men i stedet smilede heldet til dem, da designeren Lena Børre Hansen bankede på døren og hurtigt så potentialet i kvindernes kulturer ift. at tænke mønstre, farver og teknikker ind i en skandinavisk designtradition. Så sammen med kvinderne udviklede hun signatur puden med en patchworkstjerne – som vi kender fra 70’ernes marrokkopuder, og i dag producerer kvinderne også iPad- og computercovers, puffer og hæklede nøgleringe i pangfarver. Og varerne er efterspurgte og i stor stil brugt i modebladenes boligreportager. – Der er megen fokus på os, og stylisterne og bo ligredaktørerne kommer ofte af sig selv og efter spørger billeder. Det er vi meget taknemmelige for, da vi ikke har mange ressourcer til markedsføring, fortæller Trine Alette Panton. – Vores produkter er i topkvalitet, og så sælger de sig selv. Det giver en kolossal stolthed hos vores kvinder, som har mødt så stor modgang og ofte har følt sig værdiløse i et fremmed land. Den danske arbejdsmarkedsmodel passer ikke på traumatiserede ind vandrerkvinder. De er for syge til at blive arbejdsprøvet i gængs forstand Vigtig viden om torturofre For designer Lena Børre Hansen og daglig leder Trine Alette Panton er det vigtigt at have kendskab til de ansattes baggrund. De har bl.a. fået supervi sion i at arbejde med mennesker med sygdommen PTSD, Posttraumatisk Stresstilstand, som flere af kvinderne lider af. Fleksicurity nr. 25 2013 33 Lykken ligger lige her Når liver gør ondt og kroppen er nedslidt – er det godt at finde en niche – Det er vigtigt, at vi ved, hvordan vi skal omgås vores traumatiserede ansatte, og hvordan vi bedst beskytter dem og tager hensyn til dem. Det er vigtigt ikke at skælde ud eller komme til at hæve stemmen, hvis en syning eller et produkt ikke lever op til vores kvalitetskrav. Kvinderne bliver frygteligt kede af det og føler sig voldsomt angrebet på deres person. Vi er også meget varsomme med at presse kvinderne i forbindelse med deadlines på bestillingsvarer, for tæller Trine Alette Panton. Flere af kvinderne er panisk angste for hunde – som de er blevet angrebet af i forbindel se med tortur – For eksempel er enkelte af kvinderne panisk ang ste for hunde – som de er blevet angrebet af i for bindelse med tortur. Lena, vores designer kom en 34 Fleksicurity nr. 25 2013 enkelt gang til at tage sin lille, venligtsindede hund med på arbejde. Det gør hun aldrig mere! Mødt med velvilje Det er ikke en hemmelighed, at økonomien er pres set i virksomheden. Så presset, at Trine Alette Pan ton indimellem har ligget søvnløs af bekymring for at måtte dreje nøglen om. – Selvfølgelig koster det at være så personligt en gageret i et projekt og i en gruppe sårbare kvinder, som jeg holder uendeligt meget af. Og som jeg vil det bedste. Og selvfølgelig er det belastende at skulle overleve fra måned til måned. Men det utrolige er, at vi indtil videre er blevet reddet på målstregen. Senest af Velux Fonden, som i august måned kom med en stor pose penge, som betyder, at vi er sikret i den nærmeste fremtid. Derudover er der virkelig gode kræfter derude, som vil os det godt. Vi møder utrolig meget social goodwill fra samarbejdspart nere, såsom tekstilfabrikanten Kvadrat i Ebeltoft, grafikere, fotografer, trykkerier, stylister mv., som hjælper os gratis med sponsorater eller med gode rabatter. Det er jo social bevidsthed, så det bat ter. Og vi er dybt taknemmelige, siger Trine Alette Panton og smiler. L Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock uo Zhao Juan er flygtning fra Kina og kom til Danmark for tyve år siden sammen med sin mand. Hun er 52 år og taler spar somt dansk. Luo Zhao Juan er alvorligt plaget af slidgigt i ryg og nakke og lider af depression. – Jobcenteret sendte mig til Place de Bleu, og det er min lykke. Jeg var meget ulykkelig og tænkte kun på at komme væk fra denne verden. Kunne ikke holde smerterne ud. Men når jeg er her på systuen, kan jeg tænke på noget andet. Mit hjerte er åbent igen, siger hun med et forsigtigt smil. Luo Zhao Juan kunne ikke sy, da hun kom til Place de Bleu. Hun havde i årevis arbejdet på en symaskinefabrik som maskinopera tør og kun lavet pomponer i sin fritid. I dag indgår pomponerne i Place de Bleus farve rige design. – Jeg er meget stolt. Jeg troede ikke, jeg kunne noget. Jeg var bange, da jeg kom her. Men jeg får så meget hjælp her. Trine og Lene hjælper med at læse breve fra kommunen. Jeg vil gerne være her, og jeg er meget taknemmelig. Fleksicurity nr. 25 2013 35 Siden Strammer op på fleksjob-fidus En kontant bonus på 25.000 kroner skulle fungere som lokkemad for virksomheder, der ansætter personer med stærkt nedsat ar bejdsevne i såkaldte ’minifleksjob’ i få timer om ugen. Fonden, som administrerer fleksjobbonus ordningen, har sendt en ny bekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen indskærper, at fleksjobbere „så vidt muligt er ansat på det timetal, ved kommende er vurderet til at kunne arbejde“. Det vil sige, at virksomheder ikke mere bør kunne spekulere i at ansætte medarbejdere i få timer, selv om de er raske nok til at arbejde for eksempel 15 eller 20 timer. Alle skal i job sidst... bliver det ved skåltalerne, men vi vil hellere have konkrete opgaver end klap på skulderen, siger Thorkil Sonne. Stadil: Lys fremtid for social ansvarlighed Christian Stadil har sammen med sin far på to årtier banket Thornico-koncernen op på en samlet omsætning til sidste år 4 mia. kr. Og han ved, hvad der skal til for at udvikle driftig forretning. Christian Stadil er ikke i tvivl om, at verden nu mere end nogensinde har brug for virksomhe der, der tager socialt ansvar, og han spår de virksomheder en lys fremtid, som formår at kombinere social og økonomisk bæredygtig hed i strategi og drift. Folk, der normalt har svært ved at finde arbej de, kan få plads i såkaldte socialøkonomiske virksomheder, så dem skal der skabes flere af. Det mener de i Kolding, hvor Virksomheds netværket til efteråret laver en camp, hvor målet er at lave fem virksomheder til folk, der normalt ikke kan få arbejde. – Vi vil simpelthen skabe fem nye virksomhe der, som giver mulighed for at borgere, der ikke er på arbejdsmarkedet, kan få en beskæfti gelse, siger relationsskaber ved Virksomheds netværket, Karsten Vester. Han understreger, at virksomhederne skal fungere på markedsmæssige vilkår. Danmark sætter fleksjob-rekord Specialisterne skaffer autister i job – i USA Socialøkonomiske virksomheder bliver rollemodeller Autisme er et handikap, der kan vendes til at være en fordel. Med denne opskrift har den danske socialøkonomiske virksomhed Spe cialisterne fået et internationalt gennembrud. Men Specialisterne har først fået vind i sejlene efter at have forladt Danmark, fortæller stifter Thorkil Sonne. Han er flyttet til den amerikanske stat Dela ware, og herfra har han dannet partnerskab med den lokale guvernør, der har banet vej for store offentlig/private partnerskaber. – Det går bare meget hurtigere i USA, fordi der er en lad-os-nu-gøre-det-kultur. I Danmark Fem virksomheder er netop blevet udpeget som særlige rollemodeller, der formår at tackle samfundsudfordringer gennem virksomheds drift. Virksomhederne kæmper nu om den anerkendende pris Socialøkonomisk Årspris 2013. Social-, børne- og integrationsminister, Annette Vilhelmsen, kårer den endelige vinder af Socialøkonomisk Årspris 2013 på en stor konference den 29. oktober. De fem nominerede kandidater til Socialøko nomisk Årspris 2013 er: Bybi, Glad Fonden, Hus Forbi, Logik & Co og Telehandelshuset. sidst... Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk. Få bladet på mail fire gange om året – gratis. Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr. 42600 Siden Selv om beskæftigelsen blandt ordinært an satte har været markant faldende de senere år, er antallet af fleksjob steget støt og er nu rekordstort. Over 54.000 personer arbejder i fleksjob. Carsten Lunden rådgiver jobcentre og virksom heder om fleksjob. Han mener, at udviklingen er meget positiv: – Det har bestemt været muligt at etablere fleksjob på trods af finanskrisen, og sammen lignet med et ordinært arbejdsmarked, der har oplevet nedgang i samme periode, så har der været en god udvikling, siger han.