1. No category

FORFATTEREN
7·2012
Litteratur i lommeformat
Husforfatter hos fremtidens læsere
Med Lotte Garbers i Frankfurt
leder
siden sidst
Statens nye Kunstfond
indhold
Huskunstnerordningen 4
F
ra nytår 2014 bliver Kunstrådet nedlagt og dets opgaver lagt ind under Kunstfonden. Dermed slutter – forhåbentlig – det seneste årtis
politiske forsøg på at dirigere kunsten via puljer og tidsbegrænsede
bevillinger. Det storslåede og generøse ved kunststøtten er netop,
at staten kun sjældent bestiller kunst, men i stedet frikøber kunstnerne til at arbejde efter deres eget hjerte. Samfundet får bedre kunst sådan
end gennem topstyring.
Den nye Statens Kunstfond får to strenge: et legatudvalg og et projektudvalg. For forfatterne er det et tab, at der kun bliver ét udvalg at søge arbejdslegater i og ikke to som hidtil. Men reformen behandler alle kunstarter ens, og
billedkunstnere, komponister m.fl. har længe kun haft ét sted at søge legater.
Projektudvalget skal tage sig af samarbejde med udlandet, oversættelse, udgivelsesstøtte, festivaler o.l. Forfatterforeningen foreslår desuden, at rejselegater samt bestillingsopgaver af enhver art, fra illustrationer til faglig formidling,
også skal høre under projektudvalget. Legatudvalget skal kun uddele legater
og præmiere bøger, men skal dække et bredere felt end det nuværende udvalg
under Statens Kunstfond og bliver derfor udvidet fra tre til fem personer.
Der er politisk enighed om at bevare armslængdeprincippet, dvs. princippet om, at politikerne ikke må have direkte indflydelse på, hvem der får støtte.
Desværre har politikerne ikke turdet følge kunststøtteudvalget (Liebst-udvalget), som foreslog at flytte kunststøtten fra Kulturstyrelsen til et selvstændigt
institut. Så lang blev armens længde ikke.
Forfatterforeningens bestyrelse mener faktisk, at armslængdeprincippet
også burde omfatte foreninger som vores. Derfor genfremsætter vi Liebstudvalgets forslag om, at posterne i Kunstfondens fagudvalg skal slås op, så
enhver kan søge dem (læs også Egon Clausens debatindlæg om samme emne
her i bladet). Det skal så være op til et fagkyndigt ansættelsesudvalg at finde
de personer, der er bedst kvalificeret til at uddele kunststøtten, i stedet for som
nu, hvor kunstnernes foreninger vælger udvalgsmedlemmerne.
Lovforslaget har været under forberedelse i to år, og Forfatterforeningen
har været med til at præge arbejdet undervejs. Bl.a. har vi fået skrevet ind i
lovteksten, at Kunstfondens bestyrelse har til opgave at stå for analyse, formidling og debat om fondens arbejdsfelt. Når kunststøtten bliver diskuteret i
medierne, skal udvalgsformændene kunne blande sig debatten.
Alt i alt er der mange gode takter i reformen, men loven udstikker kun de
overordnede rammer, og for forfatterne afhænger meget af, hvordan opgaver
og penge i praksis bliver fordelt mellem legat- og projektudvalget.
Forfatterforeningens høringssvar kan læses på hjemmesiden.
Med Lotte Garbers
i Frankfurt
7
Litteratur på mobilen
8
Bjarke Larsen
om fremtiden
11
Debat
12
Animerede
illustratorer
14
Kurser
15
Kalender
16
Legater
18
Malene Fenger-Grøndahls liv med bøger
20
Foto: Thomas Thorendahl
Jo Hermann, formand
Magasinet BogMarkedet
har udgivet en statistik,
som sammenligner politisk
tilhørsforhold og læsevaner.
Her kan man læse, at selvom
socialdemokraterne fik 22
% af stemmerne ved sidste
valg, så udgør socialdemokrater kun 20 % af landets
læsere. Dansk Folkeparti fik
11 % af stemmerne, mens
partiets vælgere kun udgør
5 % af de danske læsere.
Omvendt er det med danskere, der stemmer på det
Radikale Venstre: De fik
blot 8 % af stemmerne, men
udgør 12 % af læserne, mens
de tilsvarende tal for SF er
8 % af stemmerne og 11 % af
læserne.
Kilde: BogMarkedet 24. september 2012
AB
Optur hos L&R
”Vi har for første gang i
mange år leveret et positivt
halvårsregnskab,” sagde
L&R’s adm. dir. Lars Boesgaard 20. sept. ved Danmarks
næststørste forlags efterårsreception. Hans optimisme
er forsigtig, men han sagde
også: ”Jeg garanterer det
ikke, men de sorte tal er
bestemt i sigte, og med en
smule medvind i efterårssæsonen, så opnår vi det.”
Kilde: BogMarkedet
AB
Forsiden er skabt af
Ida Gantris. Hun er
uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København. Siden
har hun illustreret massevis
af alle slags bøger, især til
børn, men også tegneserier og
ugebladsillustrationer.
Foto: Privatfoto
Nedtur hos
Gyldendal
Det første halvår 2012 var
kedeligt for Gyldendal.
Regnskabet viste et negativt
nettoresultat på minus 20,1
mio. kr. Desuden er egenkapitalen skrumpet kraftigt:
Fra 451 mio. i 2007 til 301
mio. i 2011.
AB
2 FORFATTEREN·7·2012
’Du forsvinder’
De Radikale
og SF’erne
læser mest
er international salgssucces
Også i udlandet får boglæsere nu mulighed for at fordybe
sig i forfatteren Christian Jungersens djævelske og filosofiske kærlighedsroman ’Du forsvinder’. Romanen er nemlig
solgt til udgivelse i indtil videre Frankrig, Holland, Norge,
Tyskland og USA.
I USA udkommer ’Du forsvinder’ på Nan A. Talese/
Doubleday, som er ledet af og har navn efter en af USA’s
mest kendte redaktører, Nan A. Talese. Hun bliver den
personlige redaktør på ’Du forsvinder’.
Herhjemme er ’Du forsvinder’, der er Christian Jungersens tredje roman, på vej i 6. oplag og runder derved et
samlet trykoplag på 45.000 eksemplarer. ’Du forsvinder’
har siden udgivelsen i marts 2012 stort set uafbrudt ligget
på de danske bestsellerlister.
Christian Jungersen debuterede som forfatter i 1999 med romanen ’Krat’,
som han fik BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til
Weekendavisens Litteraturpris. I 2004 udkom romanen ’Undtagelsen’, der
både i Danmark og i udlandet er blevet en bemærkelsesværdig læsersucces.
AB
E-reolen skifter aftale
Genforhandlingen af aftalen mellem forlag og biblioteker om eReolen.dk er brudt sammen. I stedet har bibliotekerne udsendt deres
egen aftale, der bygger på en klikmodel ligesom tidligere. Klikmodellen betyder, at bøgerne kan udlånes i lige så mange eksemplarer,
som lånerne ønsker at hente. Gyldendal, L&R og flere andre forlag
tilbyder derimod bibliotekerne en aftale baseret på licenser, og her
skal biblioteker ikke kun vælge titel, men også det eksemplarantal,
de vil betale for. Licensmodellen skal sikre, at udlånet ikke kannibaliserer salget af bøgerne.
Det enkelte forlag skal vælge, hvilken af modellerne det vil tilslutte sig, og vælger dermed også på forlagets forfatteres vegne.
Hvad lånerne får tilbudt, afhænger desuden af, om biblioteket i den
enkelte kommune vil betale for begge modeller eller kun vælger
bøgerne i den ene. Så nu er der to aftaler i spil, og sagen vil sandsynligvis lande på kulturministerens bord.
JH
Den faglitterære pris 2012
Den faglitterære styrelse i Dansk Forfatterforening uddelte 26. oktober den faglitterære pris til to forfattere,
der har gjort et ellers vanskeligt fagligt stof tilgængeligt
for et bredt publikum. I år deles prisen mellem Jesper
Hoffmeyer og Martin Schwarz Lausten. Martin Schwarz
Lausten modtager primært prisen for værket ’Jøder og
kristne i Danmark – framiddelalderen til nyere tid’. Jesper
Hoffmeyer tildeles prisen for sit samlede forfatterskab om
det vanskeligt tilgængelige emne biosemiotik (biologisk
semiotik), som Hoffmeyer står som skaberen af, senest
med ’Overfladens dyb. Da kroppen blev psykisk’. Tillykke
til dem begge og tak for indsatsen for en flydende faglitteratur.
AB
Bodil molich
Danske
børnebøger
populære
i Sverige
På listen over de mest
udlånte forfattere i folke- og
skolebiblioteker i Sverige
2011 er der fire danske forfattere, nemlig Jørn Jensen,
Kirsten Ahlburg, H.C. Andersen og Josefine Ottesen.
Nr. 8 er Jørn Jensen med
629.000 årlige udlån. Nr.
86 er Kirsten Ahlburg med
147.000 årlige udlån. Nr.
176 er H.C. Andersen med
91.000 årlige udlån, og nr.
195 er Josefine Ottesen med
81000 årlige udlån. Tillykke
til de danske forfattere.
AB
FORFATTEREN·7·2012 3
artikel
artikel
Bliv kunstner
for fremtidens
læsere
Når kunstnere kommer i tæt kontakt med børn og unge,
får begge parter indblik i verdener, de ikke kender til.
Af Anna Bridgwater
T
anken bag huskunstnerordningen under Statens
Kunstråd er, at børn
og unge skal møde den
professionelle kunst på en anderledes
måde, end det sker i deres almindelige
hverdag. Det sker, når professionelle
kunstnere bringes sammen med unge
mennesker i de danske institutioner.
Huskunstnerordningen kan enten
søges af professionelle kunstnere eller
af de institutioner, som ønsker at samarbejde med en kunstner. Forfatteren
har talt med to af de forfattere, der har
fået tilskud gennem ordningen, og med
et medlem af det udvalg, som fordeler
midlerne til ordningen.
·
Fakta:
I 2010 var der 37 ansøgninger til huskunstnerprojekter på litteraturområdet.
Af disse fik 18 tilskud. I alt var der i 2011
262 ansøgninger til ordningen. Der blev
givet 159 tilsagn om støtte. I alt blev der
givet tilskud for 10,2 mio. kr. Det gennemsnitlige tilskud lå på 64.151 kr. – men
der kan være meget stor forskel på de
enkelte tilsagn, alt afhængig af, hvor
lang tid projektet løber, og hvor mange
samarbejdspartnere der er.
Et huskunstnerprojekt kan vare fra
fem dage til et år. Alle ansøgere kan
søge om at få dækket 75 % af kunstnerens honorar, herunder timer til forberedelse, samt rejse- og opholdsudgifter
efter statens takster
(se taksterne på www.skat.dk).
Søg om støtte via kunst.dk.
Der kan søges 1. februar og 1. september
4 FORFATTEREN·7·2012
Bøger skabt
med læserne
Camilla Hübbe skriver bøger for
børn og unge og bruger læsernes
respons i sin skriveproces.
”Jeg brugte to femteklasser som
prøvekaniner,” fortæller forfatteren
Camilla Hübbe om tilblivelsen af
hendes Mangainspirerede, illustrerede
roman ’Tavs’. Når hun siger prøvekaniner, så mener hun læsere. For børn- og
ungdomsforfatteren Camilla Hübbe er
efterhånden en rutineret huskunstner
på de danske skoler. Faktisk er hun
lidt i tvivl om, hvor mange gange hun
egentlig har fået støtte fra ordningen.
Hun har skrevet seks bøger for børn og
unge. Den sidste i rækken er ’Tavs’, som
er inspireret af japanske Mangategneserier, og som er skabt sammen med
illustratoren Rasmus Meisler. ’Tavs’
blev til under et forløb som huskunstner
med sjette klasser på skoler på Østerbro,
for som Camilla forklarer, var elevernes
respons en del af hendes research.
”Rasmus og jeg præsenterede de
karakterer, som vi regnede med skulle
være i historien, for eleverne. Jeg lærte
dem noget om at fortælle historier, og de
læste med på mit projekt.”
”Forløbet varede tre måneder, og
undervejs var Rasmus og jeg i Japan.
Så bloggede vi, og eleverne kunne følge
med i, hvad vi lavede, mens vi var væk.”
Manga-forløbet sluttede af med, at
eleverne udstillede deres egne Mangategninger på et folkebibliotek.
”Det var fedt for dem, at projektet
blev rundet af med en fernisering.”
Kunstnerrollen
Som huskunstner møder Camilla op på
skolen som sig selv:
”Jeg er ikke lærer, jeg er forfatter. Det
fungerer godt. Jeg har prøvet det, jeg underviser i af, ved selv at være forfatter.
På den måde er jeg en autentisk person,
der fortæller om mine erfaringer.”
Camilla pointerer, at hun heller ikke
har nogen forventninger til den enkelte
elev:
”Eleverne får respons en til en, og det
synes de er virkelig fedt. Det er en mulighed for at give et løft til de elever, som
ikke er så stærke, for jeg aner jo ikke
noget om, hvordan de ellers fungerer i
klassen.”
For Camilla er det vigtigt, at hun selv
tilrettelægger forløbene, og at projekterne udspringer af hendes projekter, ikke
af skolens ønsker.
”Ellers misbruger man ordningen,
synes jeg, for så optræder jeg som
gæstelærer, ikke kunstner.” Camilla
har ingen forventninger eller forestillinger om de elever, hun møder, før hun
begynder et forløb. Når det handler om
at få respons fra eleverne, har Camilla
et godt råd:
”Det kan være svært at få respons,
det fungerer bedst i små grupper, hvor
de er mindre påvirkede af hinanden
og en lærer. Men skolerne har generelt
været gode til at samarbejde og finde
elever, der kan give feedback.”
Travle elever
I 2011 havde Camilla et forløb som huskunstner med en ottendeklasse.
”I den alder er de helt i deres egen
verden. I starten var de virkelig modvillige. Men efterhånden fik de åbnet op,
og de synes, det var megasjovt at skrive
en saga. De havde en fest med det. Der
var en indvandrerdreng, som skrev
sagaer og kvad i et væk, og som simpelthen blev til en skjald under det forløb.”
Det er Camillas erfaring, at det er vanskeligt for elever fra de store klasser at få
det fulde udbytte af en huskunstner:
”I niende klasse og i gymnasiet er de
spændt for en stressvogn.”
Camilla har dog oplevet et godt forløb
som huskunstner på et gymnasium:
”Vi tog eventyret ’Snedronningen’ op,
hvor forskellige grupper skrev en scene
hver. Det var ligesom den leg, hvor man
folder et stykke papir og ikke ved, hvad
de andre laver. Vi havde det enormt morsomt med det, men vi havde ikke meget
tid til skriveprocessen.”
Derfor er huskunstnerordningen efter
Camillas mening bedst i grundskolen:
”Eleverne får mest ud af forløbet, når
de har tid til at få en skriveproces. En
forfatter skal helst være til stede i så lang
tid, at eleverne når at komme igennem
forskellige kriser og faser i processen.”
Krævende ordning
Det er gennem venners venner og bekendte, at Camilla har etableret kontakt
til de skoler, hun har været huskunstner
på, og at hun generelt har haft god kon-
takt til skolebibliotekerne. Både skoler
og kunstnere kan søge om støtte fra
huskunstnerordningen.
Pengene i huskunstnerordningen går
til kunstnerne og deres eventuelle udgifter, men Camilla understreger, at man
ikke bliver forgyldt af ordningen:
”Man bruger nogle timer på det, og
det er ikke lettjente penge. Man er helt
mast, når man kommer hjem. Eleverne
råber og skriger og snakker til en, og
man skal give respons, så man er på
hele tiden. Man bruger den tid, man får
penge for.”
Selvom det er hårdt, er Camilla glad
for ordningen:
”Det gode er, at man kan bruge
forløbet som research. Det er en god
mulighed for at prøve ting af på sin
målgruppe. Men man får ikke ro til at
skrive, mens man er huskunstner.”
Camilla Hübbe er heller ikke huskunstner på fuld tid: For tiden skriver
hun på en julekalender til TV 2, og
familieforestillingen ’Cirkus Sarragossa’
bygget over hendes roman af samme
navn har netop haft premiere i Bergen
i Norge. Men hun er ikke færdig med at
være huskunstner på de danske skoler:
”Huskunstnerordningen er blevet en
del af min skriveproces.”

·
Camilla Hübbe er født
i 1963 og er uddannet
dramaturg. Hun har også
været hovedforfatter på TV
3s dramaserie ’Nynne’ på
TV3, og hun har arbejdet
som chefdramaturg på Det
Kongelige Teater. ’Tavs’
udkom i 2012 på Rosinante.
FORFATTEREN·7·2012 5
artikel
Med Lotte Garbers i Frankfurt

”Jeg føler,
jeg gjorde
en forskel.”
”Jeg havde et forløb som huskunstner i
Faxe Kommune for nogle år siden. Det
var sjovt, fordi eleverne blev aktiveret og
selv skulle skrive. Jeg følte, jeg gjorde en
forskel. Jeg fik åbnet for nogle muligheder i sproget, og jeg kunne få fat i nogle
af de elever, som lærerne måske havde
svært ved at nå.”
Merete Pryds Helle mener, at det var
en fordel, at hun underviste i et medie,
som børnene bruger i deres hverdag,
og et medie, som lærerne slet ikke er
kompetente i.
”Man kan give en masse til børnene,
for man har en anden indfaldsvinkel til
dem end deres lærere. Det var sjovt for
børnene at opleve, at de har en kreativitet, som lærerne ikke kender. Det gør
børnene stærkere.”
Det var Faxe Kommune, som henvendte sig til Merete Pryds Helle, og det
var kommunen, der søgte Kunststyrelsens huskunstnerordning om støtte til
undervisningen. Men selv om initiativet
kom fra Faxe Kommune, var det Mere-
Gevinsten for forfatteren
Undervejs i forløbet fik Merete et sjældent indblik i de danske folkeskoler:
”Faxe er en hårdt belastet kommune.
Man oplever utrolig meget på nogle af
skolerne, og lærer meget om eleverne,
lærerne og dynamikken. Man lærer
Søg løs!
Lyrikeren Camilla Christensen sidder i
det fire-personers udvalg under Statens
Kunstråd, der fordeler midlerne til
huskunstnerordningen. Hun forklarer om
bevillingsprocessen:
”Der sker en kvalitetsvurdering af de forfattere, der skal
være huskunstnere. Og vi kigger efter, om der er planlagt
en kunstnerisk proces, der involverer børnene eller de unge.
For der skal være en proces, det vil sige et forløb over tid.
De ansøgninger, der kommer fra forfattere, er ofte med
udgangspunkt i et klassisk skriveforløb, så det bliver til en
6 FORFATTEREN·7·2012
meget om stemningen på et klasseværelse. Hold op, hvor er der forskel! Som
forfatter er det interessant at lære noget
om andre mennesker. Man lærer noget
om grupper og konflikter og får nogle
erfaringer, som ellers er svære at få for
en forfatter, som måske sidder meget
alene med sit arbejde.”
Merete Pryds Helle fik omkring 2000
kr. om dagen, mens hun var huskunstner, og hun fik kun nogle af omkostningerne til transport refunderet. Men hun
siger selv:
”Forfattere er ofte vant til at få mere,
hvis de tager ud og underviser, men det
er en rimelig dagsløn.”
Omvendt, så er det ikke en løn, Merete føler, hun blev rig af:
”Vi er ikke lærere, og det er mere
krævende for os at undervise. Jeg har
jo heller ikke fået noget for det halve år,
hvor jeg har siddet og skrevet, inden jeg
tager ud og bruger erfaringerne.”
Merete Pryds Helle er født
i 1965. Hun er bachelor i
litteraturvidenskab, har været
elev på Forfatterskolen og
har også undervist på skolen.
Hun debuterede i 1990 med
novellesamlingen ’Imod en
anden ro’ og har bredt sig over mange forskellige
genrer. Prosa for voksne, børnebøger, anmeldelser,
essays, radiospil, sonetter, radiospil og fiktion skabt
til de digitale medier.
slags skrivekursus. Derfor er det skønt, når der kommer
ansøgninger om andre typer forløb.
Vi kigger ikke efter forløb rettet mod bestemte klassetrin,
for der har været huskunstnerprojekter til alle alderstrin, lige fra
dagplejer og helt op til ungdomsuddannelserne. Man kan sige,
at det er svært at være huskunstner som forfatter i de små klasser, men så kunne man måske arbejde med noget spoken word.
Det er vigtigt, at der er en institution som samarbejdspartner – det er typisk en skole, men det kunne også være
fx et bibliotek. Det kunne også være oplagt, hvis flere
forfattere slog sig sammen, eller hvis en forfatter slog sig
sammen med en anden slags kunstner, så der var flere om
et huskunstnerprojekt. Det er en vældig god ordning, som
jeg kun kan opfordre flere forfattere til at søge.”
Bogmessen i Frankfurt foregik fra 10. – 14. oktober 2012, og Dansk Forfatterforenings
tidligere formand Lotte Garbers var inviteret med af Schiller for at deltage i en paneldebat om forholdet mellem forfatteren og forlaget i den digitale verden.
Af Lotte Garbers
Kl. 7.30 spiser jeg birchenmüsli med mænd i jakkesæt.
Mit hotel har skinnende flader i rød lak og store indbyggede skærme. Badehætten
i badeværelsets pakke med
toiletsager er skiftet ud med
et kondom. Velkommen til
en by, hvor alle andre end dig
selv betaler regningen
sætninger, hvad vi gerne vil
have af forlagene i en digital
verden. Hvis de altså skal
være med. Mine tre simple
råd er: 1. Gennemsigtighed
og ærlighed. 2. Kend læseren
bedre end forfatteren gør. 3.
Kend forfatteren og vid, hvad
han eller hun vil være med
på og med til og brug det.
Kl. 8.00 tjekker jeg ind på
Hotel Mariott til konference.
Meget berømt konference,
viser det sig. ’Tool Of Change’ til forlæggerne. Her deler
de deres uvidenhed hvert
år. Mere birchenmüsli. 500
mennesker, tror jeg. Bogfolk
ser ikke ud til, at de normalt
har jakkesæt på. Det gik
bedre på mit eget hotel.
Kl. 12.00 gentableres selvtilliden. Jeg omformulerer
en vis titel til ’50 Grades of
Shame’. Forlæggerne tweeter løs.
Kl. 8.30 Konferencen begynder ikke. Wifi-problemer.
Her er så tjekket, og alligevel
er det som i AV-rummet på
folkeskolen i 1970’erne.
Kl. 9.00 Jeg lærer, at ebogslæseren er en mand, under
35, bor i de store byer, har en
akademisk grad. Stor overraskelse.
Kl. 10.00 mingler vi. Det er
de meget dygtige til. De kender alle sammen hinanden.
Kl. 11.00 skal jeg på scenen
sammen med en anden
forfatter. Han er fra England. Han solgte 250.000
ebøger, og så lavede han en
printbog-aftale med Macmillan på seks bøger de næste
år. Selvtilliden får sig lige en
ryster. Vi fortæller i simple
Kl. 13.00 spiser jeg frokost
med en dame fra HarperCollins. Måske er hun Hospitality Manager. Hendes
job er at få forfattere til at
føle sig veltilpasse. Fra at
passe en Facebook side og
arrangere Master Classes,
til tv-træning og at lære at
skelne mellem, hvad der er
privat, og hvad der er personligt. Mere råt faciliterer de
hjemmesider, hvor man kan
følge med i sine udgivelser,
royalties, forskud, salg.
Kl. 14.00 kan jeg ikke
komme ind på messen, hvor
en eller anden kendt, farlig
forfatter åbenbart kræver en
hær af 50-75 betjente som
ledsagere. Er det Rushdie?
Kl. 15.00 ser jeg Lene Juul,
direktør på Politikens Forlag,
selv slæbe kasserne med
bøgerne og sætte dem klar
på hylderne. Deres stand
er sort og stor og lige ved
siden af Gyldendal Group
Agency’s, der er den største,
danske. Den er lys og IKEA.
De er, så vidt jeg fanger, de
eneste med egne stande.
Alle andre er på fællesstanden. Lindhardt&Ringhof
har kun to smalle fagbøger
repræsenteret. Jeg noterer
flittigt, hvem af vennerne,
der er udstillede, og hvem
ikke. Forlagene er ikke vant
til, at forfatterne kigger dem
i kortene.
Kl. 16.00 hilser jeg på agent
Lars Ringhof, der har en
stand, der er lige så stor som
et amerikansk køleskab. Han
skal ud at sælge. Slet ikke
købe. Gyldendals koncerndirektør Tine Smedegaard forklarer mig, hvorfor hollandske forlag viser Rowlings og
Connellys nye romaner frem.
De skal signalere: I Holland
er det os, der har købt rettighederne til dem, så vi er seje
at handle med.
Kl. 16.30 indser jeg endelig, at bogbranchen har
krise. Danmark bor nu i hal
fem, før i hal otte, der ligger
længere væk. Der er ikke
udsolgt. Messen er blevet forkortet med en dag. Men hvor
sælger og køber de så titlerne
henne nu? Via mail. Det er
slut med den tid, hvor forlæggerne læste om natten for at
kunne byde om dagen. Der
er stadig auktioner, men det
meste er aftalt på forhånd.
Noget er ved at slutte.
Kl.17.00 har jeg været
verden rundt. Brasiliens
stand er lige så stor som en
fodboldbane, i Iran er der
Foto: Heidi Maxmilling
Som huskunstner trak Merete
Pryds Helle på sine egne erfaringer
som forfatter til sms-noveller – dvs.
noveller fortalt via korte beskeder
på mobiltelefonen.
te, der planlagde undervisningsforløbet:
”SMS-tilbuddet var en dags undervisning for en klasse ad gangen. Deres
normale skema blev aflyst, og jeg insisterede på, at der var en lærer til stede
i klassen. Det var godt, jeg gjorde det,
for ellers havde jeg bare været en slags
vikar i børnenes øjne.”
”Først holdt jeg oplæg, hvor vi også
læste sms’er og talte om sprog. Så blev
eleverne delt ind i grupper, som skulle
skrive sms-noveller sammen. Bagefter
skulle de sende sms’erne til hinanden,
og det var helt klart den mest kaotiske
del af dagen.”
Merete Pryds Helle oplevede, at det
ikke nødvendigvis var de ældste børn,
som var de nemmeste elever:
”Jeg var på mange forskellige skoler,
hvor jeg underviste elever fra 5. til 9.
klasse. Jeg havde bedt om, at det skulle
være for 7. – 9. klasse, men klasserne
havde selv meldt sig på, og det viste
sig, at de mindre børn var nemme at
arbejde med.”
”Det negative var logistikken. Der
var meget transport, jeg kørte i bil i fire
timer hver dag, og da det også er hårdt
at undervise, var det en hård periode.”
artikel
tæpper på bordene. I bunden
af messen er der en stand,
hvor man kan købe forlængerledninger, sikringer, pære
og gaffatape.
Kl. 17.30 indser jeg, at jeg
har for høje sko på og tager
taknemmeligt imod de rullende fortove.
Kl. 18.00 når jeg tilbage til
min konference, bliver irriteret på en speaker, der kalder
pirateri for frie downloads
og bytter visitkort og tager et
glas vin med nogle af dem,
der var søde.
Kl. 22.00 går jeg om bord
i mit fly i en velordnet tysk
lufthavn. Jeg skubber skoene
af i flyveren. Jeg mødte ikke
Rushdie.
Schiller er et firma, der laver software
til forlagene. Hvert år arrangerer de en
konference for forlagene.
FORFATTEREN·7·2012 7
artikel
Litteratur
l
o
m
m
e
n
litteratur, der bruges som fritidsbeskæftigelse eller frikvarter i hverdagen.
I Silkeborg har man fundet på begrebet ”den lille tid” om den tid, læserne
bruger på sms-novellerne.
”Men med sms-lyrik kan man tage
sin tid,” siger Christian.
Det er hurtig litteratur, der kan læses
i farten, men det ligger forlagets bagmænd og redaktører, Christian Winther
og Kim Baasch, på sinde, at kvaliteten
skal være i orden. I udlandet har smsformatet vist sig at være en litterær
succes. De to redaktører nævner, at en
japansk bestsellerliste på et tidspunkt
indeholdt syv titler, som havde startet
livet som sms-litteratur, og derefter
var blevet overført til en trykt udgave.
Den slags krydsninger er ikke på vej i
Danmark foreløbig, men der er andre
former for samkvem mellem trykt
litteratur og sms-litteratur. Fx foregår
Kenneth Bøgh Andersens sms-novelle
i samme univers som hans trykte bog
’Den Store Djævlekrig’.
Hvis man vil have yngre mennesker til at læse, må man
udkomme på de medier, de bruger. Det er tanken bag
sms-litteratur, som er skrevet til mobiltelefoner.
Af Anna Bridgwater
“
Jeg fulgte efter dig til
morgen. Så du mig ikke?”
Den sætning ville få det til at gibbe i de
fleste, hvis den dukkede op på telefonen
som en sms. Men beskeden er højst
sandsynligt harmløs, for det er første
sætning og første sms i Steen Langstrups
sms-novelle ’I morgen skal du dø’.
Sms-novellen er en af 40 udgivelser
fra forlaget SMSpress, som udgiver smsnoveller, sms-romaner, digte, real time
fortællinger og interaktive sms-fortællinger til mobiltelefoner. Det hele startede på den måde, at Christian Winther
læste en artikel om, at folk under 30
ikke købte digtsamlinger. Den artikel
satte nogle tanker i gang hos ham:
”Hvorfor ikke flytte litteraturen over
på et medie, du altid har med dig?”
8 FORFATTEREN·7·2012
Ideen til SMSpress var født. Christian
fandt sammen med Kim Baasch om
at starte SMSpress, hvor de i dag er
redaktører og de to af fire partnere bag
forlaget. Christian havde en baggrund
i kommunikationsbranchen, Kim har
læst filosofi og økonomi på CBS, og
begge elsker litteratur. De to øvrige
partnere har tidligere arbejdet med mobiltelefoner og webløsninger og derfor
er SMSpress selvkørende mht. tekniske
løsninger og design.
Nye tekster
”Vi rammer ind i folks virkelighed,”
siger Christian Winther.
Sms-litteraturen er litteratur, der læses i små bidder om en del af en hverdag
på farten eller på arbejde, i stedet for
Etablerede navne
Forlagets forfattere tæller navne som
Merete Pryds Helle og Martin Glaz Serup. Og der er ikke mangel på forfattere,
der har lyst til at eksperimentere med
det nye format.
For forfatterne er gevinsten ved
sms-formatet, at de kan bruge det som
legeplads, men det kræver noget af
forfatterne at sætte sig ind i og bruge
mulighederne, siger de to redaktører.
”Vi har en positivliste over forfattere,
som vi er interesserede i. Og så dukker
der nye navne op gennem netværk,”
siger redaktørerne. De har endnu kun
oplevet positiv nysgerrighed fra forfattere, men …
”Der er nogle, som er bange for mediet,” siger Kim.
”Man skal lige vise dem, at der er
en værktøjskasse, de kan bruge,” siger
Christian.
Alle forlagets udgivelser er skrevet
specifikt til mediet.
”Det er ikke bare en ny indpakning,”
som Christian siger.
“
artikel
Sms-noveller har været udsendt som klassesæt, hvor
hver eneste elev får samme sms på samme tid.
Der er store forskelle på sms-litteratur og trykt litteratur. Fx giver det ingen
mening at bruge plads på beskrivelser
i en sms, for ”Det var mørkt og koldt
udenfor” er ikke en troværdig sms.
Forlaget kræver også, at forfatterne
bruger formatet aktivt og skabe tekster,
der bruger mediet. Dvs. tid og afsender
skal bruges som en del af fortællingen.
Måske er det en novelle om en blind
date. Om aftenen læser man, at et par er
på date, men må vente til næste morgen
med at få den sms, der fortæller, om de
endte natten med at gå med hinanden
hjem. Andre måder at bruge tiden på
kunne være en dagbogsform eller julekalendere med daglige sms’er.
”Forfatterne ser nye muligheder i
formatet. Fx kan de vælge en afsender,
som dukker op som afsender på læserens telefon. Steen Langstrups novelle
har en anonym afsender, hvor kun
nummeret vises på skærmen, som er i
dialog med en pige ved navn Emma.
Let for læseren
For læserne fungerer sms-litteratur på
den måde, at en læser går ind på siden
smspress.dk. Der vælger læseren en
udgivelse, fx René Toft Simonsens ’Din
mor er en hund’, og klikker på den for
at få oplysninger om pris og omfang
sammen med en bestillingsvejledning.
Læseren bestiller novellen ved at sende
sms’en SP HUND til 1277. Derefter
modtages en bekræftelses-sms, og man
er klar til at modtage novellen. ’Din mor
er en hund’ er ultrakort, bliver fortalt
gennem fire sms’er, som sendes i løbet af
to timer, og den koster kun 5 kr., så det
er til at overskue.
Andre sms-noveller bliver fortalt
over en uge eller to, en enkelt sms-roman bliver fortalt over et år, og forlagets
to julekalendere for henholdsvis børn
og voksne bliver helt klassisk fortalt i
sms’er fordelt over 24 dage. Mange læsere siger, at de gerne vil have længere
værker som SMS-litteratur:
”Men folks attention span er ikke så
lang, som de tror,” siger Christian.
Det kræver ikke en smartphone at
modtage en sms-novelle. Telefonen skal
bare kunne modtage sms’er.
”Det er stadig ret lavteknologisk,”
lover Kim.
Sms-litteraturen kan også lånes på
biblioteket, for SMSpress har licensaftale
med 40 biblioteker, hvor bibliotekerne
betaler sms-afgiften til teleselskabet.
Kim og Christian fremhæver Silkeborgs
og Aalborgs biblioteker, som gør meget
for at gøre brugerne opmærksomme på
formatet.
Flere genrer
Det er oplagt at bruge sms-litteraturen i
undervisning:
”Sms-noveller har været udsendt
som klassesæt, hvor hver eneste elev får
samme sms på samme tid,” fortæller
redaktørerne. Læreren får teksten, før
eleverne gør, men som sms, ligesom eleverne, så læreren får den samme oplevelse af teksten som eleverne. SMSpress
er også i gang med at udgive værker til
undervisningsbrug og kører forsøg med
materiale til gymnasier. Med hvert klassesæt følger en lærervejledning.
Et eksempel på en sms-udgivelse,
som kan bruges i undervisning, er smsberetningen ’Er du ok?’. Den handler
om 11. september 2001 og kan bruges i
historieundervisning. Udgivelsen ’SMS
fra gaden’ udgives i samarbejde med
de hjemløses avis, Hus Forbi, og er en
journalistisk fortælling om en hjemløs’
hverdag, som kan bruges i samfundsfag.
Københavns biblioteker har tidligere
bestilt Jakob Weinreich til at skrive tre
sms-noveller til danskundervisningen
i 7. klasse, og flere horrorforfattere har
skrevet for forlaget, som også udgiver
lyrik, chick lit, spænding til drenge og
journalistik.
Nichelitteratur
Selvom der i Danmark er flere mobiltelefoner end mennesker, er sms-litteraturen ikke udbredt.
Lige nu er der omkring 30.000
mennesker, der har læst minimum én
udgivelse fra SMSpress.
Som alle andre små, alternative
forlag, har SMSpress en stor udfordring:
Udgivelserne bliver ikke anmeldt og
dermed ikke vurderet på litteraturens
præmisser af de toneangivende navne.
”Det er rigtig ærgerligt, det er et lidt
tungt system,” siger redaktørerne. I stedet er de glade for de sociale medier og
de brugeranmeldelser, der findes der:
”Så snart nogen anbefaler os på Facebook, kan vi se det på salget.”
”Vi er kun blevet politianmeldt,”
siger Kim. Det er sandt nok, for Steen
Langstrups omtalte novelle ’I morgen
skal du dø’ førte netop til tre politianmeldelser fra skræmte læsere.
Men politianmeldelsen var ikke nogen ulempe. I det øjeblik, DR.dk omtalte
politianmeldelsen, var der en voldsom
trafik på SMSpress’ side, for al omtale
er som bekendt bedre end ingen omtale.
”Det løber ikke rundt, men der er noget, der tyder på, at det godt kan komme
til det,” siger Kim. Christian tilføjer:
”Der ligger mange timers kodearbejde bag.”
Begge redaktører er selvstændige
med hver deres virksomhed med hver
deres speciale. Men hjerteblodet ligger
i SMSpress. Forlaget er på vej i Sverige
med SMSpress.se, og en enkelt amerikansk udgivelse er også i støbeskeen.
”Vi synes, det er megasjovt,” siger
redaktørerne.
·
Tørre tal
Hos SMSpress får forfatteren mellem 25
og 50 % af overskuddet, og så snart der
er solgt bare en sms-novelle, er der et
overskud, for der fratrækkes ikke omkostninger. Så hvis en novelle koster 20 kr., vil
der først fratrækkes moms på fire kr. Derefter vil der være en afgift til teleselskabet
på måske otte kr., afhængigt af antallet af
sms’er. Derefter vil der være otte kroner til
deling mellem forfatter og forlag.
Forkortelsen sms står for ”short message service”.
FORFATTEREN·7·2012 9

5
artikel

Gys
n
e
l
i
b
o
im
L
ysten til at gå nye veje har
været en konstant del af
Steen Langstrups forfatterliv. Han har skrevet tegneserier, gysere og en kollektiv krimi, og han
er ikke bange for at gå nye veje. I alt står
han bag omkring 20 bøger, mest fiktion,
og har været fuldtidsforfatter siden
1995. I nogle år udkom han på Høst og
Søn og Gyldendal, men de sidste mange
år har Steen været selvudgiver, for de
etablerede forlag var for traditionelle i
deres tankegang efter hans smag.
”Man må for eksempel ikke blande
genrer. Man skal skrive noget, som
boghandlerne kan genkende. Man må
spørge sig selv, om man er kunstner eller levebrødsskribent?”
Spørgsmålet er retorisk. Det er ingen
hemmelighed, at Steen ikke er levebrødsskribent, for i mange år var hans
økonomi virkelig dårlig. Men det har
altid været vigtigt for ham at kunne
bestemme selv:
”Der er så mange muligheder nu.
Vi lever i en virkelig spændende tid.
Sms’er er et af de nye medier, hvor man
kan afprøve nye fortælleformer. Og det
10 FORFATTEREN·7·2012
er gratis at eksperimentere. Men alt for
ofte taler forfattere, som om det vigtigste var at få bøgerne ud til læserne. Men
vi er her, fordi vi har valgt at leve som
forfattere.”
Eksperimentet
Det var Steens egen nysgerrighed, der
førte ham til SMS-fiktionen:
”Jeg opdagede SMSpress og kontaktede dem, fordi jeg syntes, det kunne
være sjovt at bruge mediet. Jeg havde
længe haft lyst til at skrive en roman,
der kun bestod af dialog - hvor man ikke
skriver” sagde han ”, men kun bruger
replikken. Gysere er en god genre at
prøve nye medier af med. Gysere og porno …” siger Steen Langstrup, og på en
eller anden måde gør han det tydeligt, at
han ikke har tænkt sig at kaste sig over
porno lige med det samme.
Det første stykke sms-fiktion, som
Steen Langstrup skrev, er novellen ”El
daemon”. Ordet ”daemon” udtales ”dæmon”, men ”daemon” er også det, der
står i de autosvar, man modtager, når en
mail ikke kan nå sin modtager, og novellens omdrejningspunkt er sms’er fra
en død person. Nummer to, ”I morgen
skal du dø”, blev til på opfordring fra
nogle biblioteker, som henvendte sig til
SMSpress. De søgte fiktion, som skulle
fange læserne fra første sætning, og
målgruppen var voksne med læsevanskeligheder. Steen løste opgaven med
en novelle bygget op om sms’er fra en
stalker. Beskederne er så overbevisende,
at novellen har ført til tre politianmeldelser fra læsere, der havde glemt, at de
havde bestilt novellen.
”Folk har også forsøgt at blokere
stalkerens telefonnummer. Novellen er
bygget op, så den skal køre fra mandag
til fredag. Så hvis man bestiller den en
onsdag, går der nogle dage inden, man
får den første besked. Så man kan sagtens glemme alt om novellen.”
Fordele og ulemper
”Med den første novelle var gevinsten
at lege med det nye medie. Med den
anden fulgte der er pose penge med, for
det var en bestilt opgave. Men der er
også en tilfredsstillelse ved at arbejde
med begrænsninger,” siger Steen. Han
erkender, at der også er ulemper ved
formatet:
”Du kan ikke være sikker på, at du
har folks opmærksomhed. Det er en
udfordring for hele mediet, for det er
en lille afbrydelse, som måske ikke får
læserens fulde opmærksomhed, så de
bliver ved med at læse. Jeg kan godt
forestille mig, at jeg selv ville være for
flygtig i hovedet til at læse på det medie.
Men jeg er heller ikke bidt af mobiltelefoner,” siger Steen Langstrup, som selv
har en mobiltelefon, der er mere end ti
år gammel.
Til andre forfattere, som har lyst til
at prøve sms-mediet af, har Steen både
gode råd og opmuntring:
”Ideen skal være der, inden man
bevæger sig ud i de nye medier. Det har
været sjovt at lave sms-noveller, og jeg
synes, det er lykkedes meget godt. Man
skal bruge den frihed, man har som forfatter, til at kaste sig ud i noget nyt. Der
er nogle mennesker, der siger, at alt er
gjort og prøvet af. Men alt er ikke gjort.
Vi kender ikke de nye muligheder, før vi
udnytter dem.”
·
skarpe til Bjarke Larsen
Hvordan tror du, fordelingen mellem e-bog
og p-bog ser ud om fem år i Danmark?
Jeg tror, at e-bogen kommer til at sidde på mindst 15 % af omsætningen
i Danmark. De unge læsere vil læse utrolig meget på Smartphones, og de
lidt ældre vil læse på forskellige større skærme af en eller anden slags. Vi
kommer til at se en udvikling af skærme. Jeg tror også, der bliver store variationer i priserne på e-bøger. Mange ukendte forfattere vil dumpe priserne
for at sætte gang i et salg, og piratkopiering kommer også til at få indflydelse
og begrænse, hvor høje priser man kan tage for en e-bog.
Du nævnte, at e-reolen er en fordel for forfattere. Hvorfor?
De får en ok betaling i form af halvdelen af honoraret til forlagene. Det kan
blive til en indtjening, som er højere end salg via boghandlere. Det kan give en
del forfattere en pæn indtjening – hvis den nuværende model fortsætter, og det
ved vi ikke. Kommunerne har i hvert fald ikke råd til ubegrænset udlån efter den
nuværende model.
Hvordan skal forfattere agere i den nye virkelighed?
De skal tage et langt større medansvar for deres udgivelser, fordi der bliver en
hårdere kamp om opmærksomheden, og fordi forlagene er klemt på økonomien
og bruger så få penge på markedsføring. Samtidig falder antallet af boghandlere,
og antallet af biblioteker er faldet, så der bliver færre steder, hvor bøger ligger
fremme.
Foto: Eva Zelander
Steen Langstrup er en af de
forfattere, der har eksperimenteret med fiktion fortalt
via SMSer. Oplevelsen har
ført penge, fornøjelse og tre
politianmeldelser med sig.
Af Anna Bridgwater
interview
Bjarke Larsen er indehaver af og chefredaktør på
Bogmarkedet, branchebladet om det danske bogmarked. Desuden er han bogudgiver med sit eget
forlag, Pressto Forlag. På Dansk Forfatterforenings
bestyrelses årlige strategiseminar holdt Bjarke
Larsen et oplæg om, hvordan fremtiden ser ud for
bøgerne og forfatterne.
Hvordan skal en forening som Dansk Forfatterforening
forholde sig til de mange nye udfordringer?
De skal være offensive og gå mere ind i den offentlige debat og sætte gang i diskussionen om fx piratkopiering og betalingsformerne. Lige nu ville man have banen for
sig selv i en debat, fordi der mangler markante kulturpolitiske debattører på bogområdet. Hvis en forening som DFF havde 5.000 eller 10.000 medlemmer, så ville der
også blive lyttet mere. Samtidig bør man på baggrund af den digitale udvikling lukke
op for fx multimedie-medlemmer og andre typer medlemmer.
Hvem bliver vinderne, og hvem bliver taberne
i kampen mellem e-bogen og p-bogen?
Inden for undervisningsbøgerne vil p-bøgerne forsvinde om fem år, fordi e-bøgerne kan
opdateres løbende. Inden for faglitteraturen vil e-bogen også stå stærkt, mens det bliver
mere blandet inden for skønlitteratur. Men jeg tror ikke, at p-bogen forsvinder helt. Ligesom radioen ikke forsvandt, da vi fik fjernsyn. Og uanset hvad jeg siger her, så vil man
givetvis grine af noget af det om fem år, fordi udviklingen kommer til at medføre nogle
ting, som man slet ikke kan forestille sig i dag. AB
FORFATTEREN·7·2012 11
mening og debat
mening og debat
Tvivlsom medbestemmelse
H
FOR DET FØRSTE: Indtil nu har
praksis været sådan, at Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære
Forfattere i en slags fællesskab har
kunnet pege på, hvem der skal sidde i
de bevilgende udvalg i kunstfonden og
kunstrådet. Den ene forening er stor og
omfatter forfattere, der skriver i mange
forskellige genrer. Den anden er lille
og omfatter kun forfattere af en bestemt slags skønlitteratur for voksne. I
udvælgelsesprocessen har de to foreninger imidlertid haft samme vægt. Det
medfører, at den lille forening får en
indflydelse, der er helt ude af trit med
antallet af medlemmer, mens Dansk
Forfatterforenings mangfoldighed og
størrelse bliver kraftigt reduceret.
12 FORFATTEREN·7·2012
“
… naturligvis skal
kunstfonden støtte
de bedste, men det har aldrig været meningen med
den, at den skulle virke
konserverende.
FOR DET TREDJE: Når proceduren
om udpegningen af udvalgsmedlemmer er overstået, har vi været tavse om
alt det andet. Der har ganske vist været
masser af kritik af de litterære udvalgs
prioriteringer i pressen, men hos os
selv er diskussionen forstummet. Det
skyldes blandt andet, at vi har følt et
medansvar for udvalgets sammensætning og virke, og ifølge sagens natur har
det derfor været svært at komme med
kritik. Hvis vi ikke havde et medansvar
for udpegningen, ville vi være frit stillet
til at diskutere og kritisere udvalgets
beslutninger, og det vil utvivlsomt være
til gavn for hele det litterære miljø, både
det skrivende og det læsende.
FOR DET FJERDE: Ideen med at få
nogle faglige foreninger til at tage et
medansvar for statslige beslutninger
er såmænd ikke ny, men den har nogle
store ulemper. For de organisationer,
der får lov til at sidde med ved det statslige gavebord, er der ganske vist nogle
fordele, idet de kan være med til at
støtte fremstillingen af værker, som deres medlemmer synes vældig godt om.
Til gengæld får publikums dom mindre
betydning, og derved risikerer man, at
afstanden til den brede befolkning øges.
For det faglige miljø som helhed er
ulemperne i det hele taget større end
fordelene.
En plads i udvalget er en begrænset
resurse, som man må kæmpe for, og
hvis der er flere om buddet, bliver de
hinandens konkurrenter, og derfor
vil de bekæmpe hinanden. Under et
samlende perspektiv er det naturligvis
uheldigt, at faglige interesser således
svækkes på grund af en systemskabt
splittelse, men en af de mest fatale
svækkelser finder dog sted med hensyn
til den folkelige opbakning, for i længden vil ingen støtte et system der fremstiller produkter, som kun en udvalgt
inderkreds interesserer sig for.
KONKLUSION: Det er godt, at staten
støtter kunst og kultur, men staten, dvs.
politikerne, skal tage det fulde ansvar
for denne støtte. Forfatterforeningen
skal ikke sætte sin uafhængighed over
styr til gengæld for indflydelse på et
system, der hæmmer den frie debat, og
som skaber splittelse mellem kolleger.
Så vidt det er muligt, bør vi derfor afstå
fra en direkte indflydelse i kunststyrelsens udvalg, ligesom vi bør understøtte
systemer, der holder den folkelige opbakning til kunststøtten vedlige.
·
Tag ordet: Du kan blande dig i diskussionen og
debattere indlæggene på Forfatterens debatsider,
formandens leder eller noget helt tredje i foreningens
online forum på: www.danskforfatterforening.dk
Bogmennesket Kirsten Olstrup var
sproglig student fra Øregård Gymnasium, blev tresproglig korrespondent og
ansat hos Branners Bibliofile Antikvariat. Hun blev cand. phil. i engelsk og var
sproglærer på Bornholms Erhvervsskole
i 35 år. To år efter, hun gik på pension,
blev hun headhunted som journalist på
Bornholms Tidende, og hendes artikel
nr. 671 blev trykt sidst i august.
Kirsten Seeger fik antaget en afhandling på Københavns Universitet
om Robert Smith Surtees og var eneste
udenlandske medlem af The Robert
Smith Society. Surtees skrev om heste,
jagt og sport og var den forfatter, Dickens skulle efterligne i Pickwick Klubben. The Robert Smith Surtees Society
bringer et in memoriam.
Hun besøgte arkiver i Danmark, England og Tyskland og skrev en kronik
i dagbladet Politiken om forskellene;
sammenligningen faldt ikke ud til Rigsarkivets fordel. Ved et tilfælde sad hun
i Rigsarkivet den dag, den blev trykt, og
hørte den blive læst op af de ansatte, der
ikke havde genkendt hende. Derefter
blev forholdene forbedret betydeligt.
Oplysninger fra arkiverne brugte hun
i bogen ’Friendly Fire’ om faderen, der
var agent den i engelske efterretningstjeneste i det besatte Danmark og døde
i februar 1945 i kz-lejr Neuengamme.
Den dramatiske beretning inspirerede
også Sven Holm. En planlagt bog om
Alice Coroneos, der havde en usædvanlig skæbne, fik en ny fortælleteknisk
drejning, da Kirsten Seeger mødte Jussi
Adler-Olsen på et af Forfatterforeningens seminarer på Hald Hovedgård.
Hun var ikke færdig med bogen ved sin
død, men arbejdede på den til det sidste.
Kirsten Seeger døde af en hjernesvulst.
Carsten Seeger
Dansk litteratur i udlandet
Den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening holdt
27. oktober et seminar om, hvordan danskere forfattere kan
nå ud til de udenlandske læsere. En håndfuld topfolk fra
den danske bogverden var samlet for at udveksle erfaringer,
og her kommer et udvalg af dagens allerbedste råd, samlet
af Anna Bridgwater.
”Det er fandeme svært, hvis
man ikke har en agent. På
engelsk kalder man bunken af
uopfordrede manuskripter på
forlagene for ”the slush pile”.”
Lene Kaaberbøl.
”At have en bestseller i Danmark er i USA som at have en
bestseller i Wisconsin.”
Lene Kaaberbøls amerikanske agent.
”Det er ikke specielt fedt at
udkomme i udlandet og så
floppe. Det skal man have med
i tankerne, når man forsøger at
slå dørene ind til udlandet.”
Christian Jungersen, hvis roman ’Krat’ udkom
i Holland og floppede.
”Den største udfordring, man
har som forfatter, når man vil
ud i udlandet, er at få succes i
Danmark. Koncentrér jer om
at finde et publikum i Danmark. Det er af helt afgørende
betydning, at der er et økonomisk incitament fir de udenlandske forlag, der skal købe
rettighederne.”
”Vi er jo ikke bedre end den
oversættelse, vi går og står i
derovre.”
Lene Kaaberbøl.
”Du kommer aldrig ud i verden
for alvor, hvis alle på forlaget
ikke elsker dig for alvor.”
Jussi Adler Olsen.
”Selvfølgelig må man selv oversætte sin første bog til engelsk.”
Jussi Adler-Olsen.
”Vi er nødt til at tage fat om
nældens rod – hvor gode er den
litteratur, vi prøver at sælge i
udlandet?”
Lars Ringhof, litterær agent.
”Danske børnebøger klarer sig
rigtig godt i udlandet.”
Susanne Gribfelt, Foreign Rights Manager, L&R
“Men der er ikke ret mange
penge i dem.”
Lars Ringhof, litterær agent.
Foto: Anne Hjælmsø
FOR DET ANDET: I selve udvælgelsesprocessen gøres der meget ud af at udvælge forfattere, der har en acceptabel
opfattelse af, hvad der er litterær kunst.
”Acceptabel” betyder, at den skal være
i overensstemmelse med den fremherskende diskurs. Der er ikke tale om
nepotisme i traditionel forstand, men
kunststøtten kommer ikke desto mindre til at understøtte eksisterende mønstre og magtforhold. Det kan man kalde
strukturel nepotisme, og naturligvis
skal kunstfonden støtte de bedste, men
det har aldrig været meningen med den,
at den skulle virke konserverende.
PRIVATFOTO
ovedbestyrelsen i Dansk
Forfatterforening
mener, at foreningen
ikke skal være med til at
vælge medlemmerne af de bevilgende
udvalg i Statens nye Kunstfond. Personligt synes jeg, det er en lykkelig beslutning. Herunder følger nogle af mine
synspunkter desangående:
privatfoto
Egon Clausen skriver her om udpegning af medlemmer til de litterære
udvalg. Egon er journalist, faglitterær forfatter og mangeårigt medlem af
Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans sidste udgivelse er ’Regnebrættet, erindringer fra Ribe’, som
udkom på Gyldendal i 2011.
Nekrolog
Kirsten Olstrup Seeger
Forfatter, oversætter og
journalist
3. 6. 1944 - 12. 9. 2012
Lars Ringhof, litterær agent.
”Skriv nogle bøger, som er dybe
og følsomme og har litterær
kvalitet, og gør det på en måde,
så læseren har lyst til at vende
siderne.”
Christian Jungersen.
Christian Jungersen til seminar.
FORFATTEREN·7·2012 13
artikel
xxxxxx
fra foreningen
KURSER
Ophavsret for forfattere
Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA,
Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund
og Danske Skønlitterære Forfattere.
Undervisere: Professor i ophavsret Morten Rosenmeier, UBVA,
og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet
København
Kurset gentages tre gange i Forfatterforeningen,
Strandgade 6, København K:
Fredag 18. januar,
fredag 24. maj,
fredag 1. november.
Alle dage fra 9-16.
Århus
Kurset afholdes én gang på Godsbanen,
Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C:
Fredag 6. september fra 9-16.
Kursusmateriale: En uge før kurset udsendes program, materiale
til udprint samt deltagerliste. På kurset uddeles bogen ’Ophavsret
for begyndere. En bog til ikke-jurister’, gratis til kursisterne.
Om kurset
Som forfatter har man ophavsretten tæt inde på livet. Det gælder
uanset, om man skriver bøger eller artikler. Det er på grund af
ophavsretten, at forfattere får betaling for deres arbejde. Uden
ophavsretten fik de ingen royalty, og ingen penge fra Copydan.
Det er også ophavsretten, der er grunden til, at man som forfatter
kan modsætte sig at blive plagieret i bøger og film m.m. Forfatteren har, som man nogle gange siger, en »åndelig ejendomsret« til
sin tekst. Det er ophavsretten, der sørger for det.
Illustrationer i bevægelse
Af Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening
D
et var på Birde Poulsens gode initiativ,
at Illustratorgruppen sidste weekend
i september drog mod Viborg. Målet
var et kursus skabt i samarbejde med
Animationsskolen, en internationalt anerkendt
skole, hvor man både uddanner, videreuddanner og
samarbejder med erhvervslivet omkring animation.
Både Birde og jeg havde sommerfugle i maven, for
hvordan ville det hele nu fungere i praksis? Tungt
læssede med computere og tegneplader ankom vi
til skolen, der har til huse i Viborgs smukke gamle
kasernebygninger. Rundvisningen på skolen, der
bærer præg af at være et levende værkstedshus, fik
mange af kursisterne til at sukke: Ӂh, hvis jeg var
ung igen, så var det denne skole, jeg ville gå på”.
For her arbejder man for det første benhårdt
med den klassiske tegning og med modellering:
Ja, faktisk fortalte vores underviser senere, at han
overhovedet ikke brugte computer hele det første år.
Først når tegningen er på plads, kan man gå over til
14 FORFATTEREN·7·2012
at animere. Det fik kursisterne lov at prøve, først på
skolen, hvor de i grupper lavede ultrakorte stop-motion film, og i løbet af de efterfølgende dage på Hald,
hvor de fik deres egen underviser, norske Magnus
Møller, tidligere elev på skolen og nu med i produktionsselskabet og animationsstudiet Tumblehead.
Computerne viste sig at være medbragt forgæves,
for Magnus tog fat i de helt grundlæggende ting
omkring animation, som bare skal være på plads,
før man kan gå videre. En kort weekend rækker i
sagens natur ikke langt, men gav alligevel kursisterne en god fornemmelse af, hvordan de kunne
komme i gang med at arbejde med levende billeder,
og hvilke programmer, der kunne være relevante at
investere i.
Nu er drømmen et længere og mere intensivt
kursus om animation! Og flere samarbejder med
skolen i Viborg.
Se mere om animationsskolen på www.animwork.dk
Se mere om Magnus Møller på www.tumblehead.dk
·
Illustrationen er skabt
af Erik Petri. Han er
født i 1974, uddannet på Designskolen
i Kolding og i USA
og arbejder nu som
freelanceillustrator.
Indimellem arbejder
han på sit eget personlige projekt:
En grafisk roman om
den danske kunstner
J.F. Willumsen.
Frister for ansøgning
om manuskriptstøtte
Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at
ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at
komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på.
Der bevilliges mellem 4-8 timer a 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons
på dit manuskript.
For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året,
arbejder kursusudvalget med fire ansøgningsfrister:
1. marts, 1. maj, 1. august og 1. november 2013
Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser
og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du
ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med.
Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er
modtaget, og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den.
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren:
[email protected]
Som forfatter kan man blive stillet over for en lang række svære
ophavsretlige spørgsmål. Og det er vigtigt, at man er klædt
ordentligt på til at svare på dem.
Hvor går grænsen mellem inspiration og plagiat?
· Hvor
må man citere fra andre, hvis der skal være tale om
· lovligtmeget
citat?
er en god forlagskontrakt?
· Hvad
Hvor
meget
man at få i royalty?
· Har jeg krav plejer
på
indsigt
mine royalties beregnes?
· Jeg vil gerne udgive mini, hvordan
bog
som
· jeg skal være opmærksom på? e-bog. Er der noget særligt,
beregner man royaltyen for e-bøger?
· Hvordan
Jeg
har
skrevet
bog om et bestemt emne. Må forlaget udgive
· en anden bog omensamme
emne, skrevet af en anden forfatter?
·
·
·
·
Og må jeg udgive en anden bog om samme emne på et andet
forlag?
Kan jeg kræve større royalty, hvis min bog sælger bedre end
forventet? Hvad er mine rettigheder, hvis forlaget misligholder forlags­
aftalen, eller trækker tiden ud i stedet for at udgive min bog?
Kan forlaget sætte andre forfattere til at lave nye udgaver af
min bog?
Hvad er ”Creative Commons” og ”Open access”?
Tilmelding
Skriftlig tilmelding til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening
hhv. 18.december 2012, 24. april, 6. august, og 1. oktober 2013.
Kursusgebyr for medlemmer, medlemmer af DSF, medlemmer af en
AC organisation og medlemmer af DJ: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.500,-
Optagelse på DFF’s kurser:
Der er angivet en tilmeldingsfrist,
for at det ikke skal være først til
mølle-princippet, der afgør, hvem
der optages. Kurserne besættes
efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe,
nye medlemmer, medlemmer, der
ikke har brugt kursus så meget.
Især vil man forsøge at finde plads
til nyindmeldte på Hald-kurser, da
det er en god måde at komme ind i
foreningen på. AB
FORFATTEREN·7·2012 15
fra foreningen
fra foreningen
Mød
Peter Øvig
Knudsen
KALENDER
November
1. Rød sofa kl. 17.
Paludan bogcafe,
København K
2. S arrangerer LæsBar for alle
medlemmer kl. 17
4. Haiku arrangement kl. 13
6. F-arrangement kl. 19
10. DOF workshop kl. 14-18
12. Seniorgruppen kl. 15
13. DOF stambordsmøde kl.20.
Café Diamanten, Gammel Strand
15. Rød sofa kl. 17.
Paludan bogcafe,
København K.
20.BU- anmelderaften kl. 19
21. Bestyrelsesmøde kl. 15
22.KURSUS: ”Naturvidenskab
– hvad kommer det forfatterne ved?” Kl.18-21. Primært for F.
24.S-debutantarrangement kl. 16
24.StORDstrømmen afholder
skriveværksted kl. 9.15-16.
Kulturforsyningen,
Voldgade 1, Nykøbing F.
December
4. F-arrangement kl. 19
5. Seniorgruppen kl. 15
7. S og BU holder fælles julefrokost.
11. DOF stambordsmøde kl. 20.
Café Diamanten, Gammel Strand
13. DOF holder glögg-hyggearrangement
14. StORDstrømmen holder
forfatteraften med julegløgg
og æbleskiver.
Maglebrænde Gamle Skole,
Fjendstrupvej 2, Maglebrænde.
Tilmelding til Peter Abrahamsen
[email protected]
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
Rettelse: Ingen Haiku-arrangement d. 29 marts som annonceret i sidste nummer af Forfatteren.
andre arrangementer
Udsættelse
BU-anmelderaften
20. november
Anmelderaftenen, hvor
forfattere og illustratorer
mødes med anmelderne, er
udsat til engang i det nye år.
Jyllands
Forfattere
Søndag 18. november
kl. 10 - 16
Hald Hovedgaard
Nyt fra de jyske forfattere og en eftermiddag
med flowskrivning med Bo
Skjoldborg. Husk at tage
kaffe eller te og madpakke
med. Øl og vand kan købes.
Tilmelding: www.birgitknudsen.dk
Underskoven
lyrik- og kortprosaoplæsning
Hver anden torsdag
22. november, 6. december
og 20. december
kl. 17-20.30
Huset, Rådhusstræde 13,
København
Gratis adgang. Kom og lyt
eller læs op.
www.under-skoven.dk
www.bolille.dk
16 FORFATTEREN·7·2012
S-gruppens
debutantaften
Lørdag 24. november 16-24
Strandgade 6
S-gruppen holder sit
traditionsrige debutantarrangement for årets
prosadebutanter – med festtale, oplæsning og middag.
Medlemmer af S-gruppen
opfordres til at komme og
hylde debutanterne.
Tilmelding [email protected]
StORDstrømmen
Lørdag 24. november kl.
9.15 – 16.00
Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F
Skriveværksted med Simon
Fruelund.
Egen tekst på ca. to sider indsendes
på forhånd.
Deltagerpris 400 kr. for ikke medlemmer af StORDstrømmen.
Tilmelding og indsendelse af tekst
til Sigurd Kværndrup: siggi1946@
hotmail.com
Læs mere om kurset på foreningens
hjemmeside www.danskforfatterforening.dk/arrangementer
Dansk
oversætter­
forbunds
ærespris 2012 DOF og Kulturstyrelsen
beder hermed om forslag
til kandidater til Æresprisen.
Prisen, der overrækkes i
februar/marts 2013, er på
kr. 60.000 og tildeles ”en
oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller
flere betydende udenlandske værker har beriget
dansk litteratur”.
Motiverede forslag (navn
og cv) skal være Kulturstyrelsen i hænde senest 1. december 2012 og fremsendes
til Kulturstyrelsens Litteraturteam, att. Annette Bach,
[email protected] Prismodtager i 2011 (med
prisoverrækkelse marts
2012) var Jytte Lollesgaard,
der blev hædret for sine
fremragende oversættelser af italiensk litteratur,
herunder ikke mindst Elsa
Morantes værker.
Mød Thorstein
Thomsen i Århus
Søndag 2. december kl. 14.
Løves bog- og vincafé, Nørregade 32, Århus C,
Børne- og ungdomsbogsforfatteren fortæller om forskel eller ikke-forskel ved at
skrive voksenbøger. Gratis.
Biblioteks­
pengene: Du skal
selv melde dig til!
Mandag 3. december
Meld dig nu for evt. at
modtage biblioteksafgift i
juni 2013. Der vil ikke blive
annonceret i dagspressen
for tilmeldinger til biblioteksafgift for bøger eller
rådighedsbeløb for musik
og billedkunst for 2013. Du
skal selv tilmelde dig www.
bibliotekogmedier.dk og
meld dig samtidig til www.
copydan.dk som forfatter
eller illustrator.
Information vedr. tilmelding kan
ses på Kulturstyrelsens hjemmeside
www.kulturstyrelsen.dk under
Biblioteksafgift, hvor man også kan
finde tilmeldingsskema og vejledning til Biblioteksafgift for bøger.
F-gruppens tirsdagsmøde
Tirsdag 4. december kl. 19
Strandgade 6
Peter Øvig Knudsen fortæller om sit nye værk ’Hippie
bind 1 og 2’, om processen
bagved bøgerne og om
dokumentarisme i bogform,
og han håber på en livlig
dialog med deltagerne.
Peter Øvig Knudsen vil
også fortælle om besværet
med at udgive som e-bog,
hvor værket også omfatter musik og apps, og om
slagsmålene med forlag,
Apple og Amazon.
Læs mere på hjemmesiden:
www.hippienu.dk
Vi byder på gløgg og æbleskiver
med tak for fint fremmøde i år.
Næste tirsdagsmøde bliver første
tirsdag i februar.
Seniorgruppens
julemøde
Onsdag 5. december
Strandgade 6 kl. 15-17
Julegæst: Benny Andersen.
Symposium
om bandeord
i Norden
Torsdag 6. december
Dansk Sprognævn, H.C.
Andersens Boulevard 2,
København
Her samles Nordens førende
bandeordsforskere til en hel
dag med ukvemsord.
Program på www.sproget.dk
For alle og gratis,
tilmelding senest 15. nov.
DOF
stambordsmøde
Tirsdag 11. december
Café Diamanten, Gammel
Strand, København
Kom og mød kolleger.
Gløgg og æbleskiver hos DOF
Torsdag 13. december 16-18
Strandgade 6
DOF julehygger med lækkerier og pakkespil, så
medbring en pænt indpakket gave til en værdi af ca.
25 kr. Arrangementet er gratis for
medlemmer, men tilmelding er
nødvendig senest 30. november på
[email protected]
StORDstrømmen
Fredag 14. december
kl. 19.30 – 22.30
Maglebrænde Gamle Skole,
Fjendstrupvej 2,
Maglebrænde
Offentlig forfatteraften med
julegløgg og æbleskiver.
Bl.a. læser Bent Vinn Nielsen op fra sin nyeste bog
og Peter Abrahamsen kommer med en overraskelse.
Deltagerpris 100 kr.
Tilmelding på www.peterabrahamsen.dk
BU Fyraftens­
møde i Århus
Mandag 14. januar kl. 16-18
Café Hos Sofies Forældre,
Frederiksgade 74, Århus.
Tilmelding til
[email protected]
Fælles
jule­frokost
for S og BU
Fredag 7. december kl. 18
Strandgade 6
S og BU holder fælles
julefrokost. Prisen er 150 kr.,
inkl. mad, øl, vin og vand.
Betales ved indgangen.
Kom glad, spis og drik, men
meld dig til først:
BU’ere på [email protected]
og S’ere hos [email protected]
FORFATTEREN·7·2012 17
fra foreningen
FRa foreningen
LEGATER
Legater fra
Statens
Kunstråd
og
Statens
Kunstfond
Se mere på
www.kunst.dk
Følgende legat har
ansøgningsfrist
1. december:
Den tværæstetiske
pulje
For projekter, der involverer
et møde mellem to eller
flere kunstarter (musik,
scenekunst, billedkunst og
litteratur) og skaber et nyt,
samlet udtryk.
Følgende legater har
ansøgningsfrist
1. januar:
Markedsføringspuljen,
kan søges af udenlandske
forlag, arrangører og biblioteker.
Oversætterpuljen.
Tilskud til oversætterhonorar for forlag.
Følgende legat har
ansøgningsfrist
1. februar:
Statens Kunstfonds
Litteraturudvalgs
arbejdslegater
og treårige
arbejdsstipendier.
NYE MEDLEMMER
Ophold i
kunstnerboligen ”Gammel
Have”
- et fristed for nordiske kunstnere med
plads til armbevægelser og stor kunst
I landsbyen Sødinge ved Ringe på Midtfyn,
20 kilometer fra Odense, ligger huset Gammel Have, hvor nordiske forfattere og andre
kunstnere, der har brug for ro og inspiration, kan søge om ophold.
I foråret benyttede søstrene Sara og
Svanhildur Vilbergsdóttir muligheden for en
måneds ophold i den fynske kunstnerbolig.
De arbejder som duetmalere – arbejder
altså sammen om deres billeder, selv om de
har hver sin stil. Den ene maler kraftigt og
den anden mere spinkelt. Resultatet bliver
ofte et helt eventyr, hvor uventede ting
finder sted.
I Gammel Haves atelier er der god plads
til at udfolde sig, og under opholdet begyndte Sara og Svanhildur Vilbergsdóttir på
et ret stort maleri.
”Gammel Have” ejes af en fond, og
det står stort set, som det blev beboet af
giveren Margrethe Hansen, en usædvanlig
kvinde, præget af dansk højskole- og landbokultur. Huset indeholder arbejdsværelse,
stor stue, to soveværelser med fire senge,
køkken, bryggers og badeværelse. Badeværelset er moderniseret for få år siden
med ny sanitet, fliser og gulvvarme. Og
hele huset har fået en ansigtsløftning, men
i respekt for det gamle interiør. Sengetøj,
lagener og håndklæder forefindes. Der er
telefon, som kan benyttes mod særskilt
betaling, samt fri bredbåndsforbindelse til
internettet.
I Sødinge findes stadig meget af det
Ophold på
San Cataldo
gamle landsbymiljø med stråtækte bindingsværksgårde. Huset har en smuk have,
det ligger fredeligt i landlige omgivelser,
der indbyder til gå- og cykelture. Lokalbussen kører gennem Sødinge, og der er tre
kilometer til Ringe, som har togforbindelse
i timedrift til Odense og Svendborg, mange
butikker og en ugentlig torvedag. Byen
har også et moderne bibliotek, biograf og
svømmehal – for at nævne noget.
Opholdets varighed er typisk en måned,
eventuelt flere. Den månedlige leje lyder
på 3.700 danske kroner fra maj til og med
september. Dertil kommer el og varme,
som afregnes efter forbrug. Resten af året
(oktober-april) er prisen 2.700 kroner om
måneden samt den del af el- og varmeudgiften, som overstiger 2.000 kroner om
måneden.
”Gammel Have” er på nuværende tidspunkt udlejet eller reserveret til og med
oktober 2012. Ansøgninger om ophold i
vinteren 2012-13, gerne for en sammenhængende periode, kan ventes besvaret i løbet
af få dage.
I øvrigt henledes opmærksomheden
på vores hjemmeside, der findes på www.
gammelhave.dk Her findes bl.a. en kalender med optagede/ledige perioder i huset
og billeder af eksteriører og interiører fra
”Gammel Have”.
Ansøgning sendes til
advokat Peter Flint Jensen, Torvet 3A,
DK-5750 Ringe, Danmark, som også gerne
svarer på praktiske spørgsmål på telefon
(+45) 62 62 39 00 eller
fax (+45) 63 62 39 79.
Benyttes e-mail sendes ansøgningen til
[email protected]
Forfattere, billedkunstnere, forskere m.m. har mulighed for at bo på
det tidligere kloster San Cataldo i Amalfi ved Napoli i Syditalien. Der
er mulighed for to-fire ugers ophold á 250 kr. per uge. Det er også
muligt at søge om tilskud til rejsen.
Se mere og find den elektroniske ansøgning på www.sancataldo.dk
Benedicte L. S. Nordin L,
Kvindegr., Seniorgr.
Ovengaden oven Vandet 104,
st. tv.
1415 København K
Tlf.:2118 3909
e-mail: [email protected]
Web: www.muradam.dk
Senest udgivne titel:
’Monsunens Maske’,
Forlaget Muradam I/S 2011
Siri Nordborg Møller DOF
Ungarnsgade 66, 1. th.
2300 København S
Tlf.: 3033 6487
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
’Håndbog for dragedyrkere’,
Turbine Forlaget 2010
Lise Stadelund
Godthåbsgade 51, 4.
5000 Odense C
Tlf.: 6126 2540
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel: ’L.O.C. – De
Syv Dødssynder’, GeGe Forlag 2012
Sonja Vesterholt F
Nørre Voldgade 12, 3. tv.
1358 København K
Tlf.: 2022 1605
e-mail:
[email protected]
Senest udgivne titel:
’Hunden er rask’, Gyldendal 2010
Erik Barfoed BU, DOF
e-mail: [email protected]
Web: www.erikbarfoed.dk
Senest udgivne titel:
’Bræk’, Høst & Søn 2011
Helle Oldenburg S
Vingen 65
4031 Ålsgårde
Tlf.: 2360 9536
e-mail: [email protected]
Senest udgivne titel:
’Roevmund eller Drachmanns
hat’, Mellemgaard 2012
Majbrit Hjelmsbo L
Carl Johans Gade 11, 2. tv.
2100 København Ø
Tlf.: 3190 8851
email: [email protected]
web: www.hjelmsbo.dk
Senest udgivne titel:
’Ovenfra og ned’, Danaiden 2012
Sara Høyrup DOF
Nyhavn 12A, 2.sal
1051 København K
Tlf.: 2747 7300
email: [email protected]
web: www.hoyrup.biz
Senest udgivne titel: ’Den postamerikanske verden’, efterskrift,
Information 2009
Birthe Rønn Hornbech F
Tlf.: 3337 4524
email: [email protected]
Senest udgivne titel:
’Ministerbilleder’, Gyldendal 2011
FORFATTEREN
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 7-2012, 71. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten
Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), Inge-Helene
Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU),
Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant),
Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik / Pernille Kleinert
Forsideillustration: Ida Gantris
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.
Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 24. oktober. Udgivelsesdato
16. november. Materiale til næste nummer, som udkommer
21. december, skal være redaktionen i hænde
senest 28. november.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes
gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450.
Deadlines
Nr. 07 deadline 24. oktober udgivelse 16. november
Nr. 08 deadline 28. november udgivelse 21. decembe
Nr. 01-13 deadline 9. januar
udgivelse 28. januar
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf. tid: Man-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
[email protected]
Tlf. 2855 3895
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: Tirs.-tors.: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
[email protected]
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand
[email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
[email protected]
18 FORFATTEREN·7·2012
Bestyrelsen
Jo Hermann (fmd.), Morten Visby
(næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen,
Flemming Madsen Poulsen,
Sally Altschuler, Egon Clausen,
Lise Bostrup, Jakob Vedelsby,
Martine Noring og Karsten
Bjarnholt.
Gruppernes styrelser
S-gruppen
Jakob Vedelsby (fmd.),
[email protected],
Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø,
Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen,
Kristian Himmelstrup, Lotte Petri.
Suppleanter: Ide Hejlskov og
Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
BU-gruppen
(børne- og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
[email protected],
Kåre Bluitgen, Annette Herzog,
Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik
Christiansen, Nanna Gyldenkærne,
Bodil Molich.
Suppleanter: Merlin P. Mann og
Lene Møller Jørgensen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.),
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),
Birgit Keller, Bo Lillesøe,
Knud Steffen Nielsen,
Ole Bundgaard, Pia Valentin
Sørensen, René Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
[email protected].,
Birgit Knudsen (næstfmd. og
kasserer), tlf. 2248 5893.
Pia Deleuran og Kaare Øster
(sekretærer). Lise Bostrup, Lykke
Strunk, Sigurd Kværndrup.
Suppleant: Jørn Martin Steenhold.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.), tlf. 3311 8781,
[email protected]. Kim Lembek
(næstfmd.), Kirsten Vesterager
(kasserer). Morten Visby, Louise
Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram,
Ulla Lauridsen.
Suppleanter: Rasmus Hastrup og
Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen
(sektion i BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
(pt. barsel)
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 3535 8611,
[email protected]
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.),
tlf. 2980 7711, [email protected],
Henning Kirk (næstfmd.),
tlf. 4448 5380, [email protected]
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,
[email protected]
FORFATTEREN·7·2012 19
Foto: Carsten Fenger-Grøndahl
bog
poesibogen
Malene Fenger-Grøndahl er født i 1976 og er hovedkraften i forfatter- og foredragsfirmaet Textur. Hun arbejder som freelancejournalist, forfatter og foredragsholder med
speciale i integration, etniske minoriteter, islam og Mellemøsten.
Den vigtigste beslutning
i mit liv som forfatter
er …?
At turde lade være med at
skrive i længere tid ad gangen. At lægge det journalistiske produktionskrav bag
mig og bruge tid på bare
at være og lade indtryk og
ideer arbejde i mig.
Den mest irriterende
bog, jeg nogensinde
har læst, er …?
Carsten Jensens ’Jeg har
set verden begynde’. Men
det var også en af de mest
berigende og inspirerende
bøger. Carsten Jensen er
en fabelagtig fortæller, og
han tør skrive om alt og
intet og bruge sig selv på
en fuldstændig uforfærdet
måde. Det irriterede mig
undervejs, når jeg skulle
læse om hans forhold til
asiatiske kvinder og den
slags. Men samtidig var
det en bog, der satte mig
fri til at forsøge mig med
mere personlige tekster.
Hvilken bog af en anden
forfatter vil jeg selv
gerne have skrevet?
’Mio min Mio’ af Astrid
Lindgren eller ’Hildegard
I og II’ af Anne-Lise Marstrand Jørgensen. De to
bøger rummer troværdige
og dybt betagende universer, hvor alle de store
følelser er til stede.
Den fiktive person, jeg
minder mest om, er …?
Da jeg var barn, identificerede jeg mig meget
med Ronja Røverdatter,
men det var vist drømmetænkning. Jeg er dårlig
til at tænde bål, jeg er
kuldskær, og jeg er ikke
halvt så køn og sej. I dag
drømmer jeg om at ligne
min ’navnesøster’ Maria
Magdalene. Hendes mod
og tillid til Jesus er jeg
dybt fascineret af. Hun er
jo (formodentlig) ikke nogen fiktiv person, men der
er ’vævet’ meget stof på de
få historiske indicier.
Den forfatter, jeg helst
vil gå på bar med, er …?
Min mand (Carsten
Fenger-Grøndahl). Vi går
alt for lidt ud sammen.
Ellers kunne det være den
tyrkiske forfatter Elif Shafak. Gerne i Istanbul. Og
hvis Orhan Pamuk også
kiggede forbi, ville det ikke
gøre noget. Skal det være
hjemme i Aarhus, vil jeg
invitere Rune Engelbreth
Larsen og hans kone med
på hans svigerindes ’Die
Kleine Bierstube’.
Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af
mit liv ville det være …?
Bibelen.
Mit forhold til e-bøger
er …?
Stadig kun en mulighed,
der ligger og venter på
mig. Der skal et eller andet
til, der minder om en hovedkulds forelskelse, hvis
jeg skal lade mig lokke
over til e-bøgerne. Det er
svært at forestille sig, men
det er forelskelser jo altid,
før de finder sted.
·