1. No category

GREVE KOMMUNE
TJØRNELYPARKEN
PÆDAGOGISK LÆREPLAN
0-2 ÅR
FRA 01-10-2012 TIL 30-09-2014
Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse
1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE
4
1.1 Dagtilbuddets værdier
5
1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
6
1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse
6
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
8
2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt
8
2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov
9
2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige
udfordringe
11
2.4 Arbejde med overgange / brobygning
13
2.5 Metoder ved overgange
13
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
15
3.1 Fakta om institutionen
15
3.2 Beskrivelse
15
3.3 Evaluering
15
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
17
4.1 Sammenhæng
17
4.2 Mål
17
4.3 Tiltag
18
4.4 Tegn
18
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER
19
5.1 Sammenhæng
19
5.2 Mål
19
5.3 Tiltag
19
5.4 Tegn
20
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING
21
6.1 Sammenhæng
21
6.2 Mål
21
6.3 Tiltag
21
6.4 Tegn
22
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE
23
7.1 Sammenhæng
23
7.2 Mål
23
7.3 Tiltag
23
7.4 Tegn
24
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER
8.1 Sammenhæng
25
25
2
8.2 Mål
25
8.3 Tiltag
25
8.4 Tegn
26
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
9.1
Sammenhæng
27
27
9.2 Mål
27
9.3 Tiltag
27
9.4 Tegn
28
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ
29
10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø
29
10.2 Mål med arbejdet med børnemiljø
29
10.3 Tiltag i arbejdet med børnemiljø
29
10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø
29
3
1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE
Byrådet i Greve Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner.
Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og ungepolitik samt Greve Kommunes
læringssyn:
Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i
Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer:
• Demokrati
• Tryghed
• Sundhed
• Inklusion
• Læring
Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune Samt deres forældre og familier.
Politikken sikrer sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede
indsats overfor børn med behov for særlig støtte.
Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og
læringsmiljøer skal bygge på.
Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen
udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed.
Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen
læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er
tale omplanlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som
giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem
anerkendelse.
Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige
balance mellem udfordringer og færdigheder.
Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de
pædagogiske tiltag i institutionen.
4
1.1 Dagtilbuddets værdier
Karlsvognen består af 7 selvejende daginstitutioner i Greve kommune.
Vores overordnede fælles værdier er følgende:
Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ.
- Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige
kompetencer og ressourcer.
Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker.
- Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved
uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem,
for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil
søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc.
Forskellighed bidrager til udvikling.
- Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye
perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i
vores bestyrelser.
I forbindelse med etableringen af Fællesskabet Karlsvognen, blev nedenstående værdier/mål
formuleret:
Karlsvognens institutioner skal kendes på:
- at der er en tryg og glad atmosfære, der også er med til at skabe nysgerrighed også for, hvad der
gemmer sig i ”fremmede” miljøer og institutioner – og mod til at gå nogle nye veje.
-at der er gode rammer for nye muligheder for oplevelser og selvvirksomhed
-at der skabes bedre muligheder for børnekulturelle og grønne aktiviteter i området
-at vi kan eksperimentere med forskellige former for forældresamarbejde – og spejle den faglige
praksis i, hvordan andre planlægger og gennemfører deres aktiviteter
5
-at der er åbenhed overfor andre måder at gøre tingene på – fremme tolerance og medmenneskelighed
- at deltage i at udvikle netværksledelse med andre institutioner
-at sørge for at der er maksimal forældreindflydelse og borgerinddragelse
- at vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle
oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab
1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd
2. Princip: At have medbestemmelse
3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder
4. Princip: At kunne indgå i det store fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver
5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv
6. Princip: At have et tæt forældresamarbejde og familieinddragelse
7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn
8. Princip: At indgå i relationer med det udgangspunkt at alle er lige meget værd
1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse
Hvad forstår vi ved "Læring":
I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, der
udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder.
Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og
ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet.
Børn, der har brug for en særlig indsats, er omfatte af det samme læringssyn, som beskrevet her.
Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye
viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes.
Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle,
løse konflikter m.v.
I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed
omkring at børnene har forskellige præferencer for læring/udvikling.
Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for
at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse.
Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i
tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene.
Når vi arbejder inkluderende betyder det at der skal være en balance mellem forståelse for forskellighed
på den ene side, og at der er en særlig støtte, der hvor der er brug for det.
Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til
børnenes udvikling/læring.
Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af
aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i
6
sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter).
Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og
alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede
voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig
inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling.
Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at
præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i
at følge egne initiativer og interesser.
Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis
muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om
almenpædagogikken og praksis i instituitionen.
Ansvaret for børns læring/udvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige
for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt.
Illustration 2: Børn i naturen
7
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS
LÆREPLANSTEMAER
2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen
generelt
Alsidig personlig udvikling:
Barnets personlige kompetence/udvikling:
Målet er:
•At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er
beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og
de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.
•At de både skal kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå
som en social del af det større fællesskab.
•At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra
engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence.
•At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.
•At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre.
Sociale kompetencer:
Social kompetence:
Målet er:
•At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer.
•At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en
del af en gruppe.
•At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og
opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer.
•At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til
andre mennesker (inklusion).
•At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også
forstår, at andre har de samme behov.
•At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.
Sproglig udvikling:
Sproglig kompetence:
Målet er:
•Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig
og dermed kommunikere med andre.
•At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det
talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige
situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring.
•At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være
aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.
•At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og
anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de
frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.
•At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og
konflikter.
8
Krop og bevægelse:
Krop og bevægelse:
Målet er:
•At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for
indlæring.
•At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske,
afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt.
•At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre.
•At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og
vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de
udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres
egen integritet.
•At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og
stimulere denne sanseverden.
Naturen og naturfænomener:
Natur og naturfænomener:
Målet er:
•At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske
udvikling
•At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og
landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse.
•At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop.
•At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen
•At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener
•At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker.
•At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse,
respekt og ansvarlighed for natur og miljø.
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Målet er:
•Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted
og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner.
•At børnene får mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser.
•At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige
genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed.
•At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at
gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker
2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med
særlige behov
Alsidig personlig udvikling:
Barnets personlige kompetence/udvikling:
Målet er:
9
•At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er
beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og
de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.
•At de både skal kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå
som en social del af det større fællesskab.
•At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra
engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence.
•At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.
•At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre.
Sociale kompetencer:
Social kompetence:
Målet er:
•At social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer.
•At det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en
del af en gruppe.
•At skabe et fællesskab med andre, så børnene oplever styrke og betydning, og mulighed for at give og
opnå anerkendelse. Men også hvor de har deres egne begrænsninger og udfordringer.
•At børn i omsorg og respekt, skal have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til
andre mennesker (inklusion).
•At der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også
forstår, at andre har de samme behov.
•At børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.
Sproglig udvikling:
Sproglig kompetence:
Målet er:
•Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig
og dermed kommunikere med andre.
•At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det
talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige
situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring.
•At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være
aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.
•At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og
anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de
frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.
•At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og
konflikter.
Krop og bevægelse:
Krop og bevægelse:
Målet er:
•At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for
indlæring.
•At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske,
afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt.
•At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre.
•At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og
vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de
10
udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres
egen integritet.
•At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og
stimulere denne sanseverden.
Naturen og naturfænomener:
Natur og naturfænomener:
Målet er:
•At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske
udvikling
•At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og
landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse.
•At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop.
•At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen
•At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener
•At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker.
•At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse,
respekt og ansvarlighed for natur og miljø.
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Målet er:
•Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted
og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner.
•At børnene får mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser.
•At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige
genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed.
•At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at
gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker
2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper Tosprogede/børn med sproglige udfordringe
Alsidig personlig udvikling:
Barnets personlige kompetence/udvikling:
Målet er:
•At vores børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er
beskyttet af, og være en aktiv deltager i et fællesskab. De skal også lære at se og forstå samspillet og
de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.
•At de både skal kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå
som en social del af det større fællesskab.
•At børnene lærer at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra
engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence.
•At opleve voksne som vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.
•At opleve en stabilitet, der medvirker til at barnet føle sig genkendt og husket af andre.
Sociale kompetencer:
11
Sproglig kompetence:
Målet er:
•Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig
og dermed kommunikere med andre.
•At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det
talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige
situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring.
•At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være
aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.
•At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og
anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de
frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.
•At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og
konflikter.
Sproglig udvikling:
Sproglig kompetence:
Målet er:
•Alle slags sprog spiller en rolle i børnenes udviklingsprocesser, og en forudsætning for at udtrykke sig
og dermed kommunikere med andre.
•At børnene skal støttes i at udvikle det danske ordforråd, forstå begreber og de regler der er for det
talte sprog. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige
situationer, øger muligheden for at blive forstået, samt sikre grundlaget for læring.
•At dialogen skal trænes, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være
aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.
•At vi ønsker at vores børn skal møde os som voksne mennesker der lytter til dem med forståelse og
anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de
frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.
•At børnene lærer at bruge sproget, som en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og
konflikter.
Krop og bevægelse:
Krop og bevægelse:
Målet er:
•At børnene bruger deres kroppe til at erobre verden, -en velfungerende krop er en forudsætning for
indlæring.
•At børnene har mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske,
afprøve, nyde og forstå sig selv både fysisk og mentalt.
•At skabe bevidsthed om, at kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre.
•At udforske kroppens muligheder og begrænsninger og dermed udvikle børnenes færdigheder og
vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de
udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres
egen integritet.
•At stille forskellige redskaber og materialer til rådighed, så børnene får anledning til både at bruge og
stimulere denne sanseverden.
Naturen og naturfænomener:
Natur og naturfænomener:
Målet er:
•At give børnene naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske
12
udvikling
•At give børnene mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og
landskaber, og dermed styrke deres sanseapparat, fantasi og deres motoriske udfoldelse.
•At bruge naturen, som en enestående legeplads for både sind og krop.
•At børnene skal lære at færdes i og have respekt for naturen
•At børnene tilegner sig forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener
•At de kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker.
•At bruge naturen som eksperimentarium og legerum, så det danner grundlaget for en varig interesse,
respekt og ansvarlighed for natur og miljø.
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Målet er:
•Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi finder og forstår vores eget kulturelle ståsted
og genkender vores egne kulturelle rødder, og traditioner.
•At børnene får mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser.
•At børnene stifter bekendtskab med børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige
genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed.
•At det er gennem mødet med andre udtryksformer, mennesker, forskellige kulturer og andre måder at
gøre ting på, børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker
2.4 Arbejde med overgange / brobygning
Sammenhæng mellem dagtilbud og skole:
Målet er:
•At skabe tryghed for børnene og forældrene når de skal starte i skole/SFO
•At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv i
dagtilbuddet kan videreføres i skolen
•At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid , altså hele
dagen)
•At stifte bekendtskab med hvordan den enkelte skole arbejder, så vi kan støtte op om det i
dagtilbuddet
•At der er god og tæt dialog med børnehaveklasselærerne
•At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole
2.5 Metoder ved overgange
I Greve kommune blev der i 2010 udarbejdet en kvalitetsrapport. I kvalitetsrapporten var der bl.a. en
spørgeskemaundersøgelse blandt børnehavebørnene, der skulle synliggøre hvordan børnene oplever det
at gå i børnehave.
Det forventes at det vil være en metode der benyttes fremadrettet.
I arbejdet med børnemiljøet i institutionerne, sættes børnens perspektiv i fokus.
Det betyder at vi som voksne ser "verden" med børnenes briller.
I det fysiske børnemiljø kan vi f.eks kravle og se verden "nedenfra", det er vigtigt når vi indretter
instutionen. Vi kan f.eks også lægge os på puslebordet, og mærke efter om der er koldt, om der er for
lyst/ bliver man blændet, ligger man til udstilling eller hvordan mon det lille barn oplever det at ligge
der?.
I det psykiske børnemiljø, kommer børnenes perspektiv i fokus, når det pædagogiske personale vurdere
hele børnegruppen og den dynamik der er der. Det handler om at vurdere hvordan det enkelte barns
13
trivsel er i det store fællesskab.
Illustration 3: På udflugt
14
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS
LÆREPLANSTEMAER
3.1 Fakta om institutionen
Tjørnelyhuset
Vuggestue afd. 0 til 2 år.
Vores nuværende børnegruppe har overvejende social baggrund i kernefamilien, far og mor arbejder
typisk begge to og der er oftest en eller flere søskende hvilket også afspejler sig i børnenes leg.
Gruppen tæller dog også ca ni nye førstegangs forældre par.
Familierne er kendetegnet ved kvalitetsbevidste forældre der stiller krav gerne involverer sig i deres
børns hverdag.
Gruppen er sammensat af 33 børn fordelt på 15 piger og 18 drenge der aldersfordelt med 17 børn i
alderen 9md - 11/2 år ,7 børn fra 2 - 21/2 år og 9 børn i alderen fra 2 1/2 til 2 år og 11 måneder.I
forhold til børn med særlige behov har vi øjeblikket tilknyttet tale pædagog til to børn og gruppen
består yderligere af 8 tosprogede børn.Den samlede børnegruppe repræsenterer fem forskellige
nationaliteter og et fællestræk er at de kommer med et værdigrundlag der handler om anerkendelse,
nærhed,fællesskab og fokus på familien.Børnene er som en naturlig følge heraf optaget af dem selv og
deres sociale baggrund i familien, hvilket tydeligt afspejles i deres familierelaterede rollelege og i
interessen for familiehusene.
Personalegruppen består af 10 friske piger i alderen 21 til 59 år fordelt på seks pædagoger og fire
medhjælpere.
Vi arbejder med det "inkluderende fællesskab" hvor vi med anerkendende pædagogik og særligt fokus
på Personlig udvikling og Sociale kompetencer søger at udvikle børn forståelse for og accept af
forskelligheder hos hinanden.
3.2 Beskrivelse
3.2.1 Periode
Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden:
01-10-2012 til 30-09-2014
3.2.2 Prioritering
De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde:
Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt.
Vi vægter alle temaer lige, men der vil klart blive brugt flest ressourcer på Personlige kompetencer,
Sociale Kompetencer og sprog da de alle er konstante i hverdagen.Der lægges en del ressourcer i
projekter med temaerne Krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle værdier i fokus,
eksempelvis naturprojekter, rytmikgruppe, musikgrupper med flerkulturelt indhold, temauger og
storbørnsgrupper.
Krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle værdier vil i hverdagen værer
repræsenteret som medlæring og fokuspunkter.
3.3 Evaluering
15
3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne?
Børnegruppen generelt:
Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier
Hjemmeside
Børn med særlige behov:
Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier
Hjemmesiden
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier
3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne?
Børnegruppen generelt:
Eccers, SMTTE, TRAS
Børn med særlige behov:
Eccers, SMTTE, TRAS
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Eccers, SMTTE, TRAS
Illustration 4: Udklædning
16
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
4.1 Sammenhæng
Børnegruppen generelt:
Et godt selvværd har afgørende betydning for barnets mulighed for læring.
Barnetes identitet, selvopfattelse og selvtillid er vigtige elementer for at barnet har mulighed for generel
udvikling samt tilegne sig ny viden.
For at kunne udvikle sig til et selvstændigt og alsidigt menneske, er det vigtigt at indgå venskaber og
være en del af fællesskaber, at føle sig værdsat og være en del af en fælles historie.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt , med fokus på det enkelte barns særlige behov og udforderinger.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
Vi arbejder med ressourcesyn og ser tosprogede børn og deres kultur som en berigelse i forhold til
dannelsen af det nuancerede fællesskab og børnenes forståelse for et ligeværdigt og demokratiske
samfund.
Tosprogede børn har sammen behov for ar blive set, hørt og føle sig forstået på samme måde som alle
andre børn.
Vi arbejder ud fra inklusionsprincipperne:
Vi er alle lige og alle er lige forskellige med ret til samme læring og accept.
4.2 Mål
Børnegruppen generelt:
Styrke barnets selvværd.
Udvikle selvstændige og selvhjulpne børn.
Udvikle Jeg stærke børn.
Styrke barnets forståelse for egne behov og evne til grænsesætning.
Barnet kan udfordre sig selv.
Børn med særlige behov:
Som generel børnegruppe i forhold til inklusionsprincippet med fokus på det enkelte barns særlige
udfordringer.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som generel børnegruppe i forhold til inklusionsprincippet med respekt for det enkelte barn kulturelle
baggrund.
17
4.3 Tiltag
Børnegruppen generelt:
1. Tiltag:
2. Tiltag:
3. Tiltag:
husvejen
4. Tiltag:
5. Tiltag:
Møder børnene med glæde anerkendelse respekt Barnet skal føle sig set
Øver gennem hverdagsrutiner,badeværelse,frokost og graderrobe
Vi har morgensamling med f.eks. Barnets hus, barnets familiebog, stuens billedbog og
m.m.
Vi medinddrager børnene hvor det er muligt og giver dem valg.Støtter dem i konfliktløsning.
Vi opfordre og motivere børnene til at afprøve sig selv.
Børn med særlige behov:
1. Tiltag: Som børnegruppe generelt
2. Tiltag: Fokus på det enkelte barns særlige udfordringer.
3. Tiltag: Skaber små overskuelige grupper.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tiltag: Som børnegruppe generelt.
2. Tiltag: Særligt fokus på sprogforståelse.
4.4 Tegn
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Børnene
Børnene
Børnene
Børnene
Børnene
fremstår glade,trygge, opsøgende og frimodige i samspil med børn og voksne.
tager initiativ,udviser selvhjulpen adfærd.
udviser selvbevidsthed og er klar over hvem de er.
kan træffe valg og sige til og fra. Udviser evne til håndtere egne konflikter.
tilegner sig nye færdigheder.Børnene overrasker os og vi lærer selv noget.
Børn med særlige behov:
1. Tegn: Som børnegruppe generelt
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tegn: Som børnegruppe generelt.
18
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER
5.1 Sammenhæng
Børnegruppen generelt:
Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber med andre mennesker. I samspillet mellem relationer og
sociale kompetencer indgår tre vigtige elementer: empati, tilknytningsevne og sociale færdigheder.
Børnene skal støttes i at etablere og fungere i fællesskaber.
Børn med særlige behov:
Som børnegrupe generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppe generelt.
5.2 Mål
Børnegruppen generelt:
Børnene udvikler sociale kompetencer til at indgå i fællesskaber.
Børnene kan danne venskaber.
Børnene udvikler evne til tilknytning.
Børnene udvikler selvværd i samspil med andre.
Børnene kan udvise impatisk adfærd.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
5.3 Tiltag
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Vi skaber legemiljøer der motivere til rollelege.
Medindragelse i omsorgen for hinanden.
Sikre gennem leg at børnene kan danne venskaber.
Motivere til fælles leg.
Give rum til den frie leg.
Børn med særlige behov:
19
1. Tiltag: Som generel børnegruppe.
2. Tiltag: Skaber små legefælleskaber.
3. Tiltag: Indgår aktivt i legen.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tiltag: Som børngruppe generelt.
2. Tiltag: Afhjælper mulige sprog relaterede konflikter.
5.4 Tegn
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Børnene tar ansvar ,indgår i forpligtende legefællesskaber,samarbejder.
Impati, udviser forståelse og omsorg for hinanden.Støtter og trøster.
Børnene har gode relationer danner venskaber med et til fem børn.
Børnene "spejler" sig i hinanden
Løser konflikter selv.
Børnene skaber legen og medindrager hinanden.
Børn med særlige behov:
1. Tegn: Som Børnegruppe generelt
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tegn: Som børnegruppe generelt
20
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING
6.1 Sammenhæng
Børnegruppen generelt:
Sproget er en forudsætning for børnene kan udvikle og fastholde deres identitet og selvfølelse.
Sproget giver børn mulighed for at udtrykke følelser og tanker samt at forstå andres og der igennem
lære at håndtere konfliktløsning.
Børn skal føle sig "set" hørt og anerkendt i forhold til deres sprogudvikling.
Vi har derfor fokus på kropssproget, det nonverbale sprog ( signalsprog) og det verbale sprog.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppe generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppe generelt.
6.2 Mål
Børnegruppen generelt:
Børnene skal kunne udtrykke sig og føle sig forstået.
Børnene skal kunne føre en samtale.
Børnene skal kunne tre til fem sange.
Børnene skal udvikle et nuanceret sprog, verbalt og fysisk.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt med fokus på det enkelte barns særlige udfordringer.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppe generelt med fokus på det enkelte barns sproglige udfordringer.
6.3 Tiltag
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Ord på alle handlinger, begreber og genstande, fortæller historier.
Vi er i dialog med børnene og lytter til dem.
Hjælper børnene med at sætte ord på egne handlinger og behov.
Er tydelige i vores kropssprog,leger sanglege med fagter og bevægelser
Rim og remser, synger med børnene hver dag .
Børn med særlige behov:
21
1. Tiltag: Som børnegruppe generelt.
2. Tiltag: Bruger PPR efter behov
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1.
2.
3.
4.
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Som børnegruppe generelt.
Vi taler dansk til alle børn.
Sproggruppe
Sprog og talepædagog
6.4 Tegn
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Børnene anvender og forstår et mangfoldigt sprog.
Fortæller om egne oplevelser og følelser, fortæller små korte historier.
Børnene bruger alsidigt sprog og tydeligt kropssprog i rollelege og legefælleskaber
Børnene bruger sproget til konfliktløsning.
Børnene kan tre sange udenad. synger selv små korte sange.
Børn med særlige behov:
1. Tegn: Som børnegruppe generelt
2. Tegn: Fokus på det enkelte barn udfordringer i forhold til inklusionsprincippet.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tegn: Som børnegruppe generelt.
2. Tegn: Fokus på det enkelte barns sproglige udfordringer i forhold til inklusiondprincippet.
22
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE
7.1 Sammenhæng
Børnegruppen generelt:
Kroppen er grundlæggende det sanseinstrument, barnet møder verden med. Kroppen har derfor stor
betydning for al læring og identitetsdannelse.Børn skal have mulighed for opleve glæde ved deres krop,
samt støttes i at kende og videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt med fokus på det enkelte barns særlige behov og udfordringer.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
7.2 Mål
Børnegruppen generelt:
Børnene skal have en god balance og kan bruge hele kroppen smidigt og naturligt.
Børnene skal kunne gå,løbe,klatre,hoppe og cykle.
Børnene skal være kropsbevidste.
Børnene skal udvikle deres sanser.
Børnene lærer at spise sundt.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt med fokus på det enkelte barns særlige behov og udfordringer.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
7.3 Tiltag
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Børnene lærer gennem rytmik, sang, musik,sanglege og balanceøvelser.
Vi bruger naturen til at løbe,hoppe,klatre og lege i,samt vores fantastiske legeplads.
Børnene lærer at klæde sig af og på,spise selv, blive renlige og gå på wc selv.
På rytmikholdet trænes sanseligheden, smags og duftoplevelser henter vi i naturen.
Vi tilbyder en sund,farverig og varieret kost der stimolere syn og smags/duft sanserne.
Børn med særlige behov:
23
1. Tiltag: Som børnegruppen generelt.
2. Tiltag: Brug af PPR.
3. Tiltag:
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tiltag: Som børnegruppen generelt.
7.4 Tegn
Børnegruppen generelt:
1. Tegn:
2. Tegn:
3. Tegn:
4. Tegn:
dufte.
5. Tegn:
Børnene
Børnene
Børnene
Børnene
viser glæde ved bruge kroppen og har lyst til at udforske den.
behersker flere færdigheder som at løbe, hoppe,cykle osv.
kender deres krop og dens funktioner, de sætter ord på de forskellige kropsdele.
kender forskel på f.eks koldt/varmt surt/sødt blødt/hårdt kan kende forskel på flere
Børnene er åbne og fordomsfri i forhold til den tilbudte mad og kan li den.
Børn med særlige behov:
1. Tegn: Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tegn: Som børnegruppen generelt.
2. Tegn: Får tilbudt mad i forhold til det enkelte barns kultur.
24
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER
8.1 Sammenhæng
Børnegruppen generelt:
Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i alt slags vejr styrkes
deres sanseapparat og deres motoriske kompetencer.At bruge naturen som legerum og
eksperimentarium danner grundlaget for varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
8.2 Mål
Børnegruppen generelt:
Børnene skal lærer at omgås natur og dyr med respekt.
Børnene skal have kendskab til de fire årstider, og de medfølgende vejrtyper.
Børnene skal lærer at udfordre deres krop i naturen.
Børnene skal lærer at bruger deres sanser i naturen
Børnene skal ha en forståelse af naturen som leverandør af mad.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
8.3 Tiltag
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Vi
Vi
Vi
Vi
Vi
er gode rollemodeller.Børnene får mulighed for udfolde sig i naturen, blant dyr og planter.
er ude i al slags vejr året rundt. Vi læser bøger og snakker om sol, regn, sne og blæst.
tager på tur i vores nærmiljø og fodre ænder eller til skov og strand.
lærer børnene at møde naturen som èt rum med plads til fordybelse.
tager på bondegårdstur. Vi lærer at så og høste vores egne grønsager.
Børn med særlige behov:
25
1. Tiltag: Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tiltag: Som børnegruppen generelt.
8.4 Tegn
Børnegruppen generelt:
1. Tegn:
voksne
2. Tegn:
3. Tegn:
4. Tegn:
5. Tegn:
Børnene kender dyr og insekter,omgås blomster med forsigtighed. aflevere madpapiret til de
Børnene taler om vejret, om aktiviteter og tøjvalg i forhold til vejret, sol regn blæst og sne.
Børnene leger i sneen, plasker i vandpytter,klatre i træer osv.
Børnene fordyber sig,kender duften af blomster,våd jord og frisk græs,smagen af bær.
De sår deres egne tomatplanter, passer og vander og høster begejstret.
Børn med særlige behov:
1. Tegn: Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tegn: Som børnegruppen generelt.
26
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG
VÆRDIER
9.1 Sammenhæng
Børnegruppen generelt:
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem oplevelser af kunst og
kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder.
Ved selv at skabe udtrykker barnet følelser, tanker,ideer og fantasier om hvordan verden er skruet
sammen. Kreativitet er lystbetonet engagementet trives bedst når børnene er medansvarlige og har
indflydelse på valg af matrialer og aktiviteter.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
9.2 Mål
Børnegruppen generelt:
Børnene har kendskab til forskellige matrialer og hvordan de kan bruges
Børnene skal kende den danske kulturarv, traditioner mm.
Børnene skal have kendskab til andre kulturer.
Børnene skal have kendskab til sang,musik, teater kunst og bøger.
Børn med særlige behov:
Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
Som børnegruppen generelt.
9.3 Tiltag
Børnegruppen generelt:
1.
2.
3.
4.
5.
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Vi tegner,maler b.la. på staffeli, arbejder med ler,klipper klistre i karton og stof.
Vi holder fødselsdag, vi holder alle danske traditioner året rundt og er kreative omkring det.
Vi spiser mad fra mange lande.Vi hygger med halloween,vi lærer af hinanden.
Vi tager på bibloteket, i teateret,og i portalen og ser film . Vi synger,danser fortæller eventyr.
Tager på stranden og samler matrialer til forskellige kunstværker, eller på tur og samle blade.
27
Børn med særlige behov:
1. Tiltag: Som børnegruppen generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tiltag: Som børnegruppen generelt.
9.4 Tegn
Børnegruppen generelt:
1. Tegn: Børnene udviser lyst og skaberglæde ved at være kreative.De kender mange forskellige
matrialer.
2. Tegn: Børnene udviser glæde ved traditionerne og genkender dem.
3. Tegn: børnene har kendskab til mad fra andre lande og spiser det.
4. Tegn: Børnene viser interesse for hinandens forskellige madkultur. Børnene tager nye traditioner til
sig.
5. Tegn: Børnene lader sig inspirerer af de oplevelser de får .Opfører f.eks. spontant "teater" i en
rolleleg
Børn med særlige behov:
1. Tegn: Som børnene generelt.
Tosprogede/børn med sproglige udfordringer:
1. Tegn: Som børnene generelt.
Illustration 5: Tre gode venner
28
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ
10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø
I Tjørnelyhuset benytter vi mange metoder i vores pædagogiske arbejde, som giver børnene de bedste
succesoplevelser gennem læring og udvikling hvilket er afgørende for et godt børnemiljø. Børnene bliver
set og hørt ved at vi arbejder ud fra et læringssyn hvor vi ser hvor børnene har deres opmærksomhed,
lytter til deres stemme og giver dem rum til deres oplevelser.
10.2 Mål med arbejdet med børnemiljø
At
At
At
At
At
se barnet hvor det er
danne omsorg, nærvær og bruge humor
give børnene anerkendelse og forståelse
inkludere børnene, så de opnår tilhørsforhold
give børnene mod på læring og udvikling gennem succesoplevelser
10.3 Tiltag i arbejdet med børnemiljø
1.
2.
3.
4.
5.
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Tiltag:
Vi
Vi
Vi
Vi
Vi
går i børnehøjde, så barnet føler sig forstået
trøster, lytter, krammer og griner sammen dagligt
snakker om, hvad der er rigtigt og forkert
laver aktiviteter, hvor børnene opnår succesoplevelser
bevæger os i forskellige læringsrum
10.4 Tegn i arbejdet med børnemiljø
1.
2.
3.
4.
5.
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Tegn:
Børnene viser omsorg for hinanden
Børnene viser glæde ved at komme i vuggestue
Børnene føler sig trygge ved at komme til en voksen
Børnene udfordre sig selv og tager initiativ
Børnenes har fået mere selvværd og selvtillid, og de tør gå foran
29
Hjernen&Hjertet
Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og
dokumentation af kvalitet i dagtilbud.
Systemet hedder ”Hjernen&Hjertet”, fordi det forener den logisk-rationelle ”hjerneaktivitet” det er at
måle og dokumentere kvalitet, med den ”hjerteaktivitet”, det er at levere kvalitet i samværet med vores
fælles børn.
Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn,
”Børneprofiler” til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet.
Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør
det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde.
Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk